L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Kulturudvalget 2023-24
L 36 Bilag 1
Offentligt

-- AKT 120341 -- BILAG 1 -- [ Høring over lovudkast – ændring af lov om mediestøtte, j.nr. 2023 - 4078 - Berlingske …

L 36 Bilag 1

Kulturudvalget 2023-24

Offentligt

Kulturministeriet

Nybrogade 2

1203 København K

Sendt elektronisk til

[email protected]

11. august 2023

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om mediestøtte (Ændring i

mediestøtten, støtte til ugeaviser og støtte til publicistiske magasiner)

Berlingske Media A/S har med Kulturministeriets skrivelse af 29. juni 2023 modtaget

udkast til forslag til ændring af lov om mediestøtte i høring og ønsker at fremkomme

med følgende kommentarer til udkastet til lovforslaget. Kommentarerne angår

primært de foreslåede justeringer af den redaktionelle produktionsstøtte (lovforslagets

pkt. 1-6) og supplementsordningen (lovforslagets pkt. 7).

Berlingske Media

Berlingske Media ejer og driver medierne Berlingske, B.T., Weekendavisen og

Euroinvestor. Derudover er Berlingske Media medejer af 24syv, Bornholms Tidende,

Infomedia og DAO. Af Berlingske Medias udgivelser modtager Berlingske, B.T.,

Weekendavisen og Euroinvestor mediestøtte og vil derfor blive påvirket af ændringerne

i lovgivningen både direkte i kraft af ændringer i mediestøtte til Berlingske Medias

udgivelser og indirekte i kraft af den ændrede konkurrencesituationen mellem

modtagerne af mediestøtte, som lovgivningen helt åbenbart vil medføre.

Generelle bemærkninger

Overordnet bør mediestøtte i Danmark indrettes på en måde, der sikrer, at støtten ydes

efter objektive kriterier fastsat i loven, og at der sikres fuld transparens om den støtte,

der bevilges til medierne, herunder grundlaget for tildeling af støtte. Berlingske Media

støtter i så henseende helt op om synspunkterne i Danske Mediers Medieudspil

(efteråret 2021), der anbefaler (side 8), at ”Støtten skal udformes som generel støtte efter

objektive kriterier og ikke som støtte til enkelte redaktionelle projekter”.

Bevilling af statsstøtte som medﬁnansiering af mediernes udgivelser griber per

deﬁnition ind i konkurrencen mellem medierne og i forholdet mellem forskellige

medier. Det er derfor afgørende, at mediestøtte er forudsigelig ud fra lovteksten og ikke

beror på skønsprægede og arbitrære vurderinger, som overlades til administrative

beslutninger i Medienævnet. Det foreliggende lovforslag lever efter Berlingske Medias

opfattelse desværre ikke op til grundlæggende krav om at bygge på klare, objektive

tildelingskriterier og transparens. Det gælder for det første, fordi den foreslåede ordning

øger kompleksiteten af den i forvejen vanskeligt tilgængelige mediestøtte. Der opereres

med (i) en hovedordning om redaktionel produktionsstøtte (§ 1, stk. 1., nr. 1), der omfatter

landsdækkende, samt regionale og lokale medier (de to sidstnævnte med et højere

støtteloft og vægtningsregel på 1,3; (ii) en særlig ugeavisordning (§ 1, stk. 1., nr. 2), der

Pilestræde 34 / DK-1147 København K / T: +45 33 75 75 75

L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

omfatter lokale medier samt (iii) støtte til ”publicistiske magasiner”; (iv) en

projektstøtteordning samt (v) saneringsstøtte.

Indenfor rammerne af alle disse ordninger skal Medienævnet fastlægge

tildelingspraksis efter skønsprægede helhedsvurderinger. Dette gælder både for den

redaktionelle produktionsstøtte, der fastlægges efter skønsmæssig vurdering af en lang

række kriterier, og for afgrænsningen af landsdækkende medier overfor regionale og

lokale medier, hvor Medienævnet efter pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige

bemærkninger ”på grundlag af en skønsmæssig helhedsvurdering ud fra en række

nærmere angivne parametre (skal)… afgøre, om nyhedsmediet vil kunne opnå et højere

støtteloft og en højere vægtning i beregningsgrundlaget” (som regionalt eller lokalt

medie). Et andet eksempel på, at støttetildeling sker på grundlag en skønspræget

vurdering og ikke efter objektive regler, er den foreslåede deﬁnition af ugeaviser i

lovforslagets § 5 a, der bl.a. omfatter indhold redigeret til et lokalt publikum og som har

blandet indhold, ”der typisk karakteriserer ugeaviser…”. Det er beklageligt, at

lovforslaget fortsætter og udbygger den hidtidige ordning, således at tildeling af

mediestøtte i vidt omfang beror på Medienævnets administrative skønspraksis, uden at

der er klare tildelingskriterier i lovteksten.

Som også redegjort for i Danske Mediers Medieudspil (efterår 2021) har konkurrencen

på mediemarkedet i de seneste år ændret sig hastigt og er under fortsat forandring.

Tech-giganter som Meta, Instagram, X (forhenværende Twitter) m.v. har ændret de

kommercielle rammer for medierne, og kundernes brug af medier er i højere grad

rettet mod digitale platforme. Det er afgørende for mediernes fremtid og for at

tiltrække investeringer i danske medier, at de politiske rammer for tildeling af støtte er

stabile og beror på gennemsigtige og objektive kriterier. Hvis lovforslaget bliver

vedtaget i den foreliggende form, vil både kredsen af modtagere af mediestøtte og

kriterierne for tildeling i meget vidt omfang vil blive fastlagt gennem Medienævnets

praksis. Det er uhensigtsmæssigt, fordi det skaber retsusikkerhed om betingelserne for

at få mediestøtte. Man kan frygte, at usikkerheden herom søges afklaret gennem klage-

og retssager, hvilket hverken er i mediernes eller samfundets interesse.

Berlingske Media havde gerne set, at lovforslaget havde taget udgangspunkt i

anbefalingen i Danske Mediers Medieudspil (efterår 2021), således at mediestøtte i

stedet blev udformet som generel støtte efter objektive kriterier. Berlingske Media vil

benytte lejligheden til at opfordre til, at det sikres, at mediestøtte hviler på

gennemsigtige og objektive kriterier, som indskrives i loven.

Mediestøttens omfang og fordeling

Berlingske Media forstår lovforslaget på den måde, at den økonomiske ramme for den

redaktionelle produktionsstøtte ikke vil blive reguleret i forbindelse med de justeringer,

der er lagt op til i lovforslaget, men at der i overensstemmelse med ”Mediaaftale for

2023-2026” gennemføres en omfordeling fra større landsdækkende nyhedsmedier til

regionale og lokale nyhedsmedier. Berlingske Media kan tilslutte sig, at der gennem en

nedsættelse af titelloftet sikres bedre balance mellem støtte til landsdækkende

nyhedsmedier og de regionale og lokale nyhedsmedier.

Pilestræde 34 / DK-1147 København K / T: +45 33 75 75 75

L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Berlingske Media støtter her igen op om følgende synspunkter og model for

omfordeling, der fremgår (side 9) af Danske Mediers Medieudspil (efterår 2021):

”Den nuværende økonomiske ramme for hovedordningen (tilskud til redaktionel

produktionsstøtte) er passende, men det er nødvendigt, at strukturen for

støtteordningen ændres som led i at understøtte mediedækningen i hele landet. En ny

struktur skal sikre, at en større andel af den redaktionelle produktionsstøtte går til de

lokale og regionale medier. I dag kan en medietitel maksimalt få 17,5 mio. kr. årligt i

redaktionel produktionsstøtte. For at muliggøre, at ﬂere mindre medier, herunder de

lokale og regionale medier, får en relativt større andel af mediestøtten, bør titelloftet

sænkes fra 17,5 mio. kr. til 14 mio. kr., så andelen af mediestøtte bliver fordelt mere jævnt

på tværs af medietitler”.

Berlingske Media kan således tilslutte sig, at titelloftet nedsættes, men forudsætter

ligesom Danske Medier, at titelloftet gælder ensartet for alle nyhedsmedier (både

landsdækkende, regionale og lokale), der modtager redaktionel produktionsstøtte. Det

er ikke afgørende for Berlingske Media, hvor titelloftet præcist ligger, men at det er ens

for alle.

Indførelse af et generelt ensartet titelloft vil i sig selv indebære, at balancen mellem

landsdækkende og regionale/lokale medier rykkes betydeligt. Danske Medier har lavet

beregninger af konsekvensen ved et titelloft på 14 mio. kr. som i sig selv vil ﬂytte

mediestøtte på mere end 15 mio. kr. fra de store landsdækkende nyhedsmedier til andre

medier, herunder de regionale og lokale medier.

Danske Medier har på foranledning af Berlingske Media også lavet beregninger for

fordelingen af mediestøtten for henholdsvis den ordning, der følger af lovforslaget, og

for et alternativt forslag med et generelt ensartet titelloft på 12,5 mio. kr. for alle

medier(dvs. uden differetieret titelloft og uden vægtningsreglen på faktor 1,3 for de

regionale og lokale nyhedsmedier i henhold til § 3a, stk. 7, i lovforslaget). Beregningerne

fremgår af særskilt Excel ﬁl, der er vedlagt som bilag til dette høringssvar.

Ud fra beregningerne kan fordelingen af mediestøtte mellem henholdsvis de store

landsdækkende medier, der i dag modtager mediestøtte op til loftet på 17,5 mio. kr.

(B.T., Berlingske, Ekstra-Bladet, Jyllands-Posten, Politiken og Dagbladet Børsen) og

øvrige medier opgøres i de forskellige scenarier. Resultatet fremgår af tabellerne

nedenfor (tallene er afrundede). Information og Kristeligt Dagblad indgår nedenfor i

tabellerne under “små og mindre medier”

Nuværende mediestøtteordning:

Store landsdækkende medier

Regionale og lokale medier

Små og mindre medier

105.000.000 kr.

155.000.000 kr.

134.000.000 kr.

Pilestræde 34 / DK-1147 København K / T: +45 33 75 75 75

L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

I alt

394.000.000 kr.

Regeringens forslag: Fordelingen mellem de anførte 6 store landsdækkende medier og

øvrige medier, vil efter Lovforslagets ordning være som følger:

Store landsdækkende medier

Regionale og lokale medier

Små og mindre medier

I alt

75.000.000 kr.

184.000.000 kr.

134.000.000 kr.

395.000.000 kr.

Alternativ enkel model: Ved et generelt ensartet titelloft på 12,5 mio.kr. vil de 6 store

landsdækkende mediers mediestøtte uændret være 12,5 mio. kr. for hvert medie.

Fordelingen mellem de store landsdækkende medier og øvrige medier vil derfor være

helt den samme som efter lovforslaget:

Store landsdækkende mediehuse

Regionale og lokale medier

Små og mindre medier

I alt

75.000.000 kr.

173.000.000 kr

147.000.000 kr.

395.000.000 kr.

Beregningerne viser ﬂere væsentlige forhold: For det første, at en stærkt forenklet

ordning for den redaktionelle produktionsstøtte med et generelt, ensartet titelloft på

12,5 mio. kr. uden vægtningsreglen på 1,3 for regionale og lokale medier vil betyde, at

der vil blive omfordelt et beløb på 30 mio.kr. fra de store landsdækkende medier til de

øvrige medier. Det er det samme beløb, som efter lovforslaget omfordeles til fordel for

de øvrige medier, herunder regionale og lokale medier. Med et ensartet, generelt

støtteloft på 12,5 mio.kr. vil regionale og lokale medier få en betydelig forøgelse på ca. 18

mio. kr. i forhold til den nuværende mediestøtteordning, og andre mindre medier, der i

betydeligt omfang har meget anstrengt økonomi, og som ikke efter lovforslaget vil få

større andel af mediestøtte end i dag, vil få et løft på ca. 10 mio. kr.

Et ensartet titelloft på 12,5 mio.kr. vil altså isoleret set være fuldt tilstrækkeligt til at sikre

balancen mellem landsdækkende og andre medier, herunder regionale/lokale medier,

som er målet med lovforslaget. Dernæst kan det konstateres, at det med en forenklet

ordning kan undgås, at Medienævnet skal tage stilling til den skønsmæssige afvejning

af, hvilke medier, der er regionale og lokale i lovens forstand, og at den komplicerende

Pilestræde 34 / DK-1147 København K / T: +45 33 75 75 75

L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

og juridisk tvivlsomme vægtningsregel på faktor 1,3 er unødvendig og helt kan udgå af

lovforslaget.

Et ensartet titelloft på 12,5 mio. kr. vil også indebære, at støttemidlerne til de andre

medier end de stor landsdækkende medier, herunder støtten til regionale og lokale

medier vil blive fordelt bredere og derved sikre mindre udgivere større andel. Dette vil

være meget positivt, fordi mindre udgivere pga. faldende indtægter er mere afhængige

af mediestøtte end de større mediekoncerner på markedet for regionale og lokale

medier.

Samlet set er et ensartet titelloft på 12,5 mio.kr. en langt bedre løsning end den meget

mere komplekse ordning med ﬂere vanskelige skønsmæssige og juridisk tvivlsomme

komponenter, og den opfylder grundlæggende krav om enkelhed og transparens,

samtidig med at den på bedre måde opfylder den grundlæggende målsætning om

bredt at tilgodese de regionale og lokale medier.

Hvis der ønskes dialog om de beregningsmæssige konsekvenser af indførelse af titelloft,

kan Berlingske Media også henvise til Danske Medier. Berlingske Media vil kraftigt

anmode om, at der indledes en sådan dialog, så det sikres, at den fremtidige

mediestøtte indrettes på bedst og enklest mulige måde.

Differentieret titelloft og multiplikator på 1,3

Berlingske Media støtter som anført, at mediestøtten omfordeles med henblik på at

styrke de lokale og regionale medier i Danmark. Lovforslagets virkemidler hertil er

primært indførelse af et differentieret titelloft, således at de landsdækkende medier har

et støtteloft på 12,5 mio. kr. mod 18,5 mio.kr. i titelloft for regionale og lokale medier.

Dernæst indføres en vægtningsregel, hvorefter regionale og lokale medier kan

multiplicere de redaktionelle omkostninger, der indgår i grundlaget for beregningen af

mediestøtte med faktor 1,3.

Berlingske Media mener ikke, at der er grundlag for disse regler. De er også helt

unødvendige. Et ensartet titelloft er i sig selv fuldt tilstrækkeligt til at tilgodese hensynet

til regionale og lokale medier, jfr. ovenfor. Udover at bidrage til ordningens kompleksitet

og uigennemskuelighed indebærer det differentierede titelloft og vægtningsreglen, at

nogle modtagere (regionale og lokale medier) får væsentlige økonomiske fordele, som

andre konkurrerende medier ikke kan opnå under normale forretningsmæssige vilkår.

Dette er åbenbart diskriminerende og er særlig problematisk, fordi støtten til de

regionale medier er selektiv og forvrider konkurrencen. Det må i den forbindelse

erindres, at der er en konkurrencesituation mellem alle medier, der udgives i et givet

udgivelsesområde. Lokale og regionale nyhedsmedier er i deres områder i direkte

konkurrence med landsdækkende og andre medier, uanset platform. De kommercielle

medier opererer i stigende grad på samme marked i kraft af digitaliseringen. Når der i

lovforslaget differentieres i reglerne for støtte til lokale og regionale medier i forhold til

andre medier, er dette udtryk for konkurrenceforvridende forskelsbehandling. Den

manglende konkretisering af kriterierne for tildeling af mediestøtten og en

Pilestræde 34 / DK-1147 København K / T: +45 33 75 75 75

L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

differentieret praksis fra Medienævnet for tildeling vil medføre, at forskelsbehandlingen

forstærkes.

Særligt hvad angår vægtningsreglen, er den helt utvivlsomt meget problematisk.

Vægtningsreglen medfører helt principielt, at der vil blive givet regionale og lokale

medier overkompensation i forhold til de redaktionelle produktionsomkostninger, der

reelt afholdes. Det er ulogisk og juridisk uholdbart, at en ordning om støtte til afholdelse

af redaktionelle omkostninger overkompenserer i forhold til de faktisk afholdte

omkostninger. Dette understreger vægtningsreglens diskriminerende natur og

dokumenterer, at der er tale om selektiv støtte, der går udenfor rammerne af formålet

med ordningen på bekostning af de medier, der ikke er omfattet af vægtningsreglen.

Det er sammenfattende Berlingske Medias opfattelse, at virkemidler som differentieret

titelloft og multiplikator på 1,3 med deraf følgende kompleksitet i ordningen er

unødvendige, mangler proportionalitet og gør mediestøtteordningen selektiv og

dermed i strid med grundlæggende retlige rammer for lovlig tildeling af statsstøtte.

I forlængelse heraf vil Berlingske Media opfordre til, at lovforslaget tilrettes i

overensstemmelse med anbefalingerne fra Danske Medier, så alle medier behandles

ens og støtte tildeles efter objektive kriterier. Berlingske Media anser det som anført for

hensigtsmæssigt, at lokale og regionale medier får en relativt større andel af

mediestøtten. Det er imidlertid i så henseende fuldt tilstrækkeligt, at titelloftet sænkes

fra de nuværende 17,5 millioner kroner til 12,5 millioner kroner, selv om det i sig selv,

som det fremgår af taloplysningerne ovenfor, vil få væsentlig negativ indvirkning for

støtten til Berlingske Medias udgivelser. Berlingske Media kan også støtte Danske

Mediers oprindelige forslag på et titelloft på 14 millioner kroner. Det afgørende er som

anført, at titelloftet er identisk for alle medier.

Lovforslagets §1, pkt. 7: Supplementsordningen

Supplementsordningen blev indført med vedtagelsen af mediestøtteloven i 2014 i

forbindelse med omlægningen af mediestøtte fra distributionsstøtte til redaktionel

produktionsstøtte. Baggrunden var efter bemærkningerne til 2014-loven (FT2013-14. A, L

20), at lovgiver i særlig grad ønskede at støtte mindre landsdækkende dagblade

(Information og Kristeligt Dagblad), der blev ramt af omlægningen fra

distributionsstøtte til redaktionel produktionsstøtte, idet disse udgivelser på grund af

deres redaktionelle udformning og krav til mængden af det redaktionelle indhold, blev

betragtet som ”særligt meriterede og samfundsønskelige”.

Det nu foreliggende lovforslag indebærer, at supplementsordningen nedtrappes med

4% årligt over en ﬁreårig periode til 88% (i 2026 og efterfølgende år) af det beløb, som et

medie samlet modtog i tilskud i det senest afsluttede tilskudsår under

distributionsstøtteordningen i henhold til den tidligere lov om tilskud til distribution af

dagblade.

Det er Berlingske Medias opfattelse, at det er positivt, at supplementsordningen

nedtrappes, jfr. herved også Danske Mediers Medieudspil fra efteråret 2021 (side 9). Det

er imidlertid af de i det følgende anførte årsager Berlingske Medias holdning, at

Pilestræde 34 / DK-1147 København K / T: +45 33 75 75 75

L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

supplementsordningen helt bør udfases. Det bemærkes i den forbindelse, at de i

lovforslaget anførte begrundelser for supplementsordningens fortsættelse ikke er

gangbare.

Supplementsordningen er diskriminerende og konkurrenceforvridende, idet den

tilgodeser to landsdækkende dagblade med udvidet mediestøtte, som de øvrige

landsdækkende dagblade ikke kan modtage. Dette er anerkendt i lovforslagets

almindelige bemærkninger under pkt. 2.2, hvor det er anført, at reduktionen ”…vil

medvirke til, forskellen i støtteintensitet for landsdækkende nyhedsmedier, der ydes

redaktionel produktionsstøtte, vil blive reduceret”. Lovbemærkningerne anerkender

således, at der er en konkurrencesituation mellem medierne, og at den forskel i

statsstøtte, som supplementsordningen bevirker, bør nedbringes. Det er åbenbart, at

supplementsordningen er stærkt konkurrenceforvridende og selektiv.

Berlingske Media mener ikke, at det er retvisende, når der i lovbemærkningerne som

begrundelse for fortsættelsen af supplementsordningen er henvist til, at mediernes

indhold i særlig grad har betydning for samfundet og den demokratiske debat selv om

de pågældende medier bidrager med værdi. Dette beror på en antagelse, som ikke er

underbygget i lovbemærkningerne. Der er imidlertid intet, der støtter, at indholdet i

Information og Kristeligt Dagblad har større betydning for meningsdannelsen eller

debatten i samfundet end andre landsdækkende medier.

En del af begrundelsen for at indføre supplementsordningen i 2014 var at sikre lige

konkurrencevilkår mellem de mindre dagblade og f.eks. internetmedier (og -udgaver),

hvor der efter indførelsen af den redaktionelle produktionsstøtte ikke længere blev ydet

støtte ud fra distributionsomkostningerne. Det bemærkes i den forbindelse, at de

distribuerede oplag for både Information og Kristeligt Dagblad utvivlsomt er faldet

betydeligt siden supplementsordningen blev indført. Berlingske Media har ikke adgang

til oplysninger om antallet af omdelte udgaver af de to printmedier, men lægger til

grund, at der i dag kun distribueres få tusinde eksemplarer. I lyset af den ændrede

omkostningsstruktur forekommer det usagligt og forkert, når lovforslaget i opgørelsen

af supplementsordningen tager udgangspunkt i støttegrundlaget efter den tidligere

gældende distributionsstøtte (og dermed en helt anden omkostningsstruktur), der blev

afskaffet helt tilbage i 2014.

Endelig bemærker Berlingske Media, at det er direkte forkert, når det i

lovbemærkningerne under pkt. 2.2. er anført, at reduktionen af supplementsordningen

med 4 % p.a. ”… vil medvirke til, forskellen i støtteintensitet for landsdækkende

nyhedsmedier, der ydes redaktionel produktionsstøtte, vil blive reduceret”. Reduktionen

af supplementsordningen skal ses i sammenhæng med, at titelloftet foreslås nedsat fra

17,5 mio. kr. til 12,5 mio. kr. Det siger sig selv, at konsekvensen vil være den modsatte,

nemlig at forskellen i støtteintensiteten mellem medier omfattet af

supplementsordningen og øvrige landsdækkende medier, samlet set vil blive forøget.

Sammenfattende er det Berlingske Medias opfattelse, at supplementsordningen bør

udfases. Den er selektiv, diskriminerende og konkurrenceforvridende i forhold til andre

medier, idet konkurrenceforvridningen samlet set vil blive øget i forhold til den

Pilestræde 34 / DK-1147 København K / T: +45 33 75 75 75

L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

nugældende ordning. Ordningen er heller ikke nødvendig og savner proportionalitet i

forhold til de opstillede mål og begrundelser for ordningen.

Koncernloft

Berlingske Media kan ikke støtte indførelse af et koncernloft på 90 mio. kr., jf.

lovforslagets § 3, stk. 5. Som Danske Medier ved høring i forbindelse med det tidligere

lovforslag i 2022 gjorde gældende, ﬁndes der ﬂere eksempler på lokale og regionale

medier, der er blevet opkøbt af mediekoncerner, når økonomien ikke længere har

været selvbærende. Eksempelvis blev Helsingør Dagblad i 2020 opkøbt af Jysk Fynske

Medier. Denne redning af et lokalt dagblad ville være usandsynlig, hvis den købende

koncern skulle indregne en krone til krone modregning af mediets mediestøtte.

Koncernloftet kan altså få den betydning, at regionale eller lokale nødlidende medier

ikke vil kunne videreføres.

EU's statsstøtteregler

Som det fremgår, anser Berlingske Media, at den med lovforslaget foreslåede nye

mediestøtteordning er problematisk på ﬂere afgørende punkter. Berlingske Media er

derfor en del af den kreds af danske medievirksomheder, der har henvendt sig til

EU-Kommissionen for at få afklaret lovligheden af den foreslåede ordning under

statsstøttereglerne i forbindelse med notiﬁkationen af lovforslaget.

Pilestræde 34 / DK-1147 København K / T: +45 33 75 75 75

L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

-- AKT 120341 -- BILAG 2 -- [ Høring over lovudkast – ændring af lov om mediestøtte, j.nr. 2023 - 4078 Berlinsgke M… --

Mediehuse og titler'1.000dkk

A/S Information

Information

A4 Medier Aps

A4 Medier

AKTIESELSKABET BORNHOLMS TIDENDE

Bornholms Tidende

Aktieselskabet Kristeligt Dagblad

Kristeligt Dagblad

Alrow media

Altinget

Mandag Morgen

Berlingske Media A/S

B.T.

Berlingske

Euroinvestor.dk

Weekendavisen

Byggefakta A/S

Dagens Byggeri

cphpost.dk ApS

The Copenhagen Post

Bonnier Publication

Dagbladet Børsen

Dagens Medicin

Danmarks Fonde ApS

Fundats

DANSK AKTIONÆRFORENING

Aktionæren

Den Erhvervsdrivende Fond Sermitsiaq.AG

Sermitsiaq, AG og www.sermitsiaq.ag

Der Nordschleswiger / Deutscher Presseverein

Der Nordschleswiger

Det Nordjyske Mediehus

NORDJYSKE Stiftstidende

Licitationen - Byggeriets Dagblad

DK Nyt ApS

dknyt.dk

Fagbladet Folkeskolen ApS

Folkeskolen

Filmmagasinet Ekko

FLENSBORG AVIS AG

Flensborg Avis

Fonden Danwatch

Danwatch.dk

FONDEN DEN SELVEJENDE INSTITUTION UDFORDRINGEN

Nuværende

mediestøtteordning

25.526

1.551

3.641

28.985

10.473

8.446

2.026

48.353

17.500

1.350

12.003

550

164

19.255

17.500

1.755

475

833

3.689

3.887

18.304

16.808

1.496

2.207

3.347

513

4.313

1.600

545

L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Udfordringen

Foreningen Globalnyt

Globalnyt

Foreningen Pio

Netavisen Pio

Forlaget Arbejderen

Arbejderen

Freeway Media ApS

avisen.dk

Føljeton ApS

Føljeton

Inside Media

InsideBusiness www.ib.dk

Jobindex Media A/S

Computerworld

JP/Politikens Hus A/S

Børneavisen

Ekstra Bladet

Finans

Jyllands-Posten

Watch Medier

Politiken

Monitormedier

JYSK FYNSKE MEDIER P/S

Avisen Danmark

Dagbladet Holstebro - Struer - Lemvig

Dagbladet Ringkøbing-Skjern

Fyens Stiftstidende

Fyns Amts Avis

Helsingør Dagblad

Jydske Vestkysten

KøbenhavnLIV

Randers Amtsavis

Vejle Amts Folkeblad / Fredericia Dagblad / Horsens Folkeblad

Viborg Stifts Folkeblad

Århus Stiftstidende

Kjerteminde Avis Aps

Kjerteminde Avis - www.kjavis.dk

Kommune ApS

kommunen.dk

Kontrast.dk aps

Kontrast.dk

Lolland-Falsters Folketidende A/S

Lolland-Falsters Folketidende

Medicinske Tidsskrifter ApS

Medicinske Tidsskrifter

NB-Medier ApS

NB-Kommune

545

425

594

409

722

778

788

1.830

70.291

818

17.500

3.776

17.500

10.780

17.500

2.417

73.304

5.503

4.005

2.872

11.933

5.459

3.076

14.896

2.377

3.765

10.127

3.578

5.712

155

583

593

4.690

2.596

759

L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

NEWSBREAK.DK ApS

Newsbreak.dk

POV International

Samsø Posten ApS

Samsø Posten

ScienceReport ApS

Science Report

Seismo Media

Seismo

Mediehuset midtjylland

Herning Folkeblad

Midtjyllands Avis

Skive Folkeblad

Sjællandske Medier A/S

DAGBLADET

Frederiksborg Amts Avis

Nordvest Nyt

Sjællandske

Solidaritet

Teknologiens Mediehus A/S

Ingeniøren

TV-KALUNDBORG.DK ApS

TV-Kalundborg.dk

Zetland ApS

Zetland

Økonomisk UGebrev A/S

Økonomisk Ugebrev A/S

Aarhus Universitetsforlag

Vid&Sans

Total

1.378

275

570

495

534

14.337

6.507

4.618

3.213

27.223

7.388

6.171

6.655

7.008

267

5.291

468

4.783

1.264

488

394100

L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Medieaftale

24.505

2.582

4.383

27.825

10.942

8.825

2.117

38.848

12.500

1.348

12.500

574

506

14.334

12.500

1.834

497

871

3.855

4.729

20.063

18.500

1.563

2.306

3.497

536

5.247

1.671

570

Titelloft på 12.5mdkk

24.505

2.994

4.364

27.825

12.685

10.230

2.455

39.062

12.500

1.562

12.500

666

504

14.626

12.500

2.126

576

1.009

4.469

4.709

14.312

12.500

1.812

2.674

4.054

621

5.224

1.938

661

Nuværende vs.

Medieudspil

1.021

1.031

742

1.159

469

378

9.505

5.000

497

342

4.921

5.000

165

842

1.759

1.692

150

934

Nuværende vs.

Titelloft på 12.5mdkk

1.021

1.443

723

1.159

2.212

1.784

428

9.290

5.000

212

497

116

340

4.629

5.000

371

100

176

779

821

3.992

4.308

316

466

707

108

911

338

115

L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

570

813

596

427

754

741

823

1.912

55.594

855

12.500

3.945

12.500

10.768

12.500

2.525

86.726

5.750

4.873

3.494

14.517

6.641

3.742

18.122

3.054

4.580

12.320

4.466

5.168

193

609

581

5.705

2.712

804

661

943

691

495

874

859

954

2.217

58.476

991

12.500

4.574

12.500

12.484

12.500

2.927

80.638

6.666

4.852

3.479

12.500

6.612

3.726

12.500

3.041

4.560

12.266

4.446

5.991

192

706

674

5.680

3.144

932

389

14.697

5.000

169

5.000

108

13.422

247

867

622

2.584

1.182

666

3.226

676

815

2.193

888

544

1.016

116

115

518

152

166

387

11.815

173

5.000

798

5.000

1.704

5.000

511

7.335

1.163

846

607

567

1.153

650

2.396

663

795

2.139

869

279

123

991

548

173

L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

1.440

287

687

517

558

17.442

7.916

5.617

3.909

33.118

8.988

7.507

8.097

8.526

207

5.528

569

4.997

1.288

1.532

394100

1.669

333

684

600

647

17.366

7.881

5.593

3.892

32.973

8.949

7.474

8.061

8.489

240

6.408

567

5.793

1.493

1.776

394100

117

3.105

1.409

1.000

696

5.895

1.600

1.336

1.441

1.518

60 -

237

101

214

1.044

291

114

105

113

3.029

1.374

975

679

5.751

1.561

1.304

1.406

1.480

1.118

1.010

229

1.288

L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

-- AKT 120341 -- BILAG 3 -- [ Hørringssvar til Kulturministeriet 2023 ] --

Kulturministeriet

Nybrogade 2

1203 København K

Rønne 10. august 2023

Høringssvar til lovændring – ændring af lov om mediestøtte, j.nr. 2023-4078

Mediehusene Der Nordschleswiger og Bornholms Tidende takker for muligheden for at kommentere den

foreslåede lovændring af den redaktionelle produktionsstøtte j.nr. 2023-4078.

Vi bakker fuldt op om høringssvaret fra vores brancheorganisation Danske Medier men har som nogle af de

mindste selvstændige mediehuse i Danmark behov for at rette fokus på, hvor lille en effekt det nuværende

forslag reelt vil have for de mindste lokale mediehuse, og hvordan dette kan rettes.

Det skyldes, at de små lokale mediehuse ifølge §3a stk. 8 ikke vil kunne få mere støtte end 35 procent af de

redaktionelle omkostninger. Det loft vil de fleste små lokale medier ramme, når lovforslagets ændring med

faktor 1,3 for lokale medier implementeres. Målet med den vægtede faktor er at løfte de lokale medier.

Men effekten bliver begrænset for de mindste.

I 2023 får disse medier cirka 29 procent af deres redaktionelle produktionsomkostninger dækket, og med

den nye lov vil dette maksimalt kunne vokse seks procentpoint til 35 procent.

For at sikre en stærk håndsrækning til de mindste lokale mediehuse anbefaler vi, at støtteordningen

ændres, så lokale mediehuse maksimalt kan opnå 45 procent i støtte af de samlede

produktionsomkostninger.

For Bornholms Tidende, der omsætter for cirka 40 millioner kroner om året, vil de to forskellige

støtteberegninger have meget forskellige konsekvens. Ved en ændring af loven til den version, der ligger i

høring, vil Bornholms Tidende opleve en stigning på 788.900 kr. målt i 2023-tal. For Der Nordschleswiger er

niveauet det samme. Et sådan beløb vil ikke sikre den publicistiske produktion markant, sådan som

partierne bag aftalen har ytret, at de gerne vil.

§3 stk. 8 foreslåes derfor ændret til:

Tilskuddet til et lokalt eller regionalt nyhedsmedie kan maksimalt udgøre 45 pct. af nyhedsmediets

redaktionelle omkostninger i året forud for ansøgningen.

En sådan ændring vil øge støttemuligheden til de lokale mediehuse og dermed hjælpe de mindste og mest

truede mere. Lader det sig ikke gøre at hæve loftet til 45 procent, sætter vi vores lid til, at der i lovforslaget

tages højde for, at de små medier på anden vis får fuldt udbytte af loven og intentionerne med den.

I er meget velkomne til at henvende jer, hvis vi kan hjælpe med yderligere information.

Venlige hilsener

Gwyn Nissen

Chefredaktør

Der Nordschleswiger

[email protected]

telefon 2060 4564

Kristoffer Gravgaard

Adm. direktør og ansvarshavende chefredaktør

Bornholms Tidende

[email protected]

telefon 26178088

L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

-- AKT 120341 -- BILAG 4 -- [ Høringssvar til medieforlig 2023 ] --

7. august 2023

SENDT PR MAIL ([email protected] og

[email protected])

Kulturministeriet

Kopi:

[email protected]

BIDRAG TIL HØRING OVER LOVUDKAST

–

ÆNDRING AF LOV OM MEDIESTØTTE, J.NR. 2023-4078

Indledning

Dette høringssvar fra Brancheforeningen af Danske Distributionsvirksomheder retter sig mod den del

af medieforliget, der vedrører puljen for ugeaviser. Visse dele af bidraget er gentagelse af de

budskaber og anbefalinger som blev fremsendt i forbindelse med høring på ugeavispuljen (Støtte til

ugeaviser j.nr. 2023-2106).

Vi er positive overfor, at regeringen ønsker at give flere midler til lokaljournalistikken, men anbefaler

først og fremmest at lade støtteudmålingen og kriterierne for modtagelse af støtte forudsætte reel

husstandsomdeling. Dette for at holde hånden under lokale medier, fremfor at lade støtten gå til fx

trafikaviser, der opstilles i standere ved offentlige transportknudepunkter, og som derfor ikke tilgår

lokale borgere men derimod pendlere, der passerer igennem lokalområdet.

Hvis støtten ikke forudsætter husstandsomdeling, kan det have alvorlige konsekvenser for de lokale

medier og for det lokaldemokrati, som man faktisk ønsker at understøtte med puljen.

Derudover anbefaler vi, at man i forbindelse med de digitale medier konkretiserer, hvad der forstås

med distribution af digitale medier. Der ses ikke at være fastlagt noget antal klik, læserantal eller

lignende, der kan godtgøre, at den digitale lokalavis faktisk bliver læst af de lokale borgere. Ligeledes

anbefales det, at andelen af redaktionelt indhold sættes så højt som muligt og som minimum på 20

pct da et højt niveau af lokalt redaktionelt indhold er kilden til at kunne fastholde læseren og dermed

sikre at ugeaviserne kan bidrage til fremme lokaldemokratiet på mellemlang sigt.

1. Støtteudmåling med udgangspunkt i mediernes redaktionelle omkostninger

Vi mener først og fremmest, at støtten bør forudsætte husstandsomdeling for at sikre, at det er

lokalavisen, der bliver læst af lokale borgere, som får støtte.

Lokalavisen er samlingspunkt for borgere, erhvervsliv, foreningsliv og lokaldemokratiet, som bl.a.

skriver, hvad der sker lokalt, og giver synlighed for lokal kultur, idræt og foreningsliv, og ofte

indeholder bl.a. orientering fra kommunen samt bringer den lokale demokratiske debat.

Vores bekymring går på, at hvis støtten ikke går til distribution i det lokale område, men derimod til

bl.a. pendlere gennem

såkaldte ’trafikaviser’,

vil det netop ikke holde liv i lokalaviserne, men blot

være til gavn for den hurtige læsning til turen til og fra arbejde af borgere, der ikke bor i

lokalområdet, men blot rejser igennem lokalområdet på vej til og fra arbejde.

L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Vi læser forslaget som et ønske om at holde hånden under lokal- og ugeaviserne med en garanti for,

at de fortsat bliver uddelt i lokalområderne. Derfor bør man forudsætte støtten, til de medier, der

faktisk leverer på det mål. Vi mener ikke, det giver mening at yde støtte til medier, der påtænker at

fjerne lokal- og ugeaviserne, og i stedet smide dem ned på trafikholdepladser, som det særligt sker i

de store byer. Det understøtter ikke lokaldemokratiet. De, der læser aviserne i metroen og i togene,

er sjældent lokale borgere, men blot rejsende der bevæger sig igennem lokalområdet.

Lokalaviser er den primære kilde til nyheder om lokalsamfundet. Mange borgere bruger deres

lokalavis til at orientere sig om lokal handel og erhvervsliv og tage aktivt del i nærdemokratiet. Uden

lokalaviser vil danske lokalsamfund stå uden et talerør. Og mange borgere vil miste følingen med,

hvad der rører sig i lokalområdet.

Da aviserne allerede er økonomisk pressede, kan det betyde farvel til en række lokale medier og

dermed den lokale sammenhængskraft blandt borgerne ude i landet, hvis pengene går til

informationsstandere på trafikholdepladser. Derved vil det nære demokrati få markant ringere vilkår

uden lokale, borgernære medier.

•

En analyse af Norstat for Dansk Erhverv viser, at 56 % af danskerne foretrækker den lokale

ugeavis, når de skal have informationer om deres lokalområde.

Lokalaviser spiller en afgørende rolle for folkeoplysningen i Danmark. I 2019 læste 2.309.000

danskere fra 12 år og opefter ugentligt en lokal avis.

2. Vedr. digitale, lokale medier

Ordet ”distribueres” anvendes

også i forbindelse med støtte til digitale medier, hvilket vi anbefaler at

man forklarer og tydeliggør meningen med, i den endelige bekendtgørelse.

Der ses ikke at være fastlagt noget antal klik, læserantal eller lignede for at godtgøre, at den digitale

lokalavis faktisk bliver læst af de lokale borgere. Dertil kommer at præcise opgørelser over lokale

læsere er utroligt vanskelige at måle præcist.

Den digitale avis er i dette tilfælde et

såkaldt ”pull-medie”,

da det kræver, at folk aktivt (opsøgende)

klikker sig ind på den via en hjemmeside. I modsætning til dette, er den lokale, fysiske tryksag et

”push-medie”,

som lokale borgere finder i postkassen, uden aktivt at opsøge den.

Effekten af en fysisk tryksag versus digital avis er, at flere borgere får informationer om

lokalsamfundet via den fysiske tryksag, fremfor aktivt at skulle klikke sig ind på den digitale avis.

Dem, som måske ikke havde tænkt sig at læse dagens avis, får den alligevel serveret foran sig, og får

muligheden for at fordybe sig i det lokale stof. Man kan derfor ikke komme udenom, at effekten af

at fx modvirke

urbanisering, blandt andet er koblet op på ”push-mediet”.

Derfor bør man også fokusere langt størstedelen af støtten til de trykte lokalaviser, og som minimum

sørger for en meget klar afgrænsning af hvad der udgør en digital lokalavis. Dels er det en langt

større støtte til lokalsamfundet med fysiske lokalaviser og dels har det en langt større effekt.

Det digitale marked består ikke bare af store danske virksomheder og internetbutikker. Markedet er

globalt og tæller kæmpemæssige koncerner med gigantiske marketingbudgetter i ryggen. De store

digitale spillere har ganske enkelt større muskler, som gør konkurrencen hård og ubarmhjertig for

små spillere fra danske lokalsamfund.

https://tryksagen.dk/lokalaviser/

Rapport om Mediernes udvikling i Danmark,

https://tryksagen.dk/lokalsamfund/

L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

De små butikker mangler både penge og viden for at kunne bryde succesfuldt igennem på det

digitale marked. Uden faste kunder vil omsætningen for mange blive presset i bund. Det øger

risikoen for, at endnu flere lokale forretninger må lide butiksdøden.

Det er derfor vigtigt, at det

tydeliggøres, hvad der skal forstås ved ”distribueres”,

når det gælder digitale, lokale medier, og det

skal sikres, at kravene til de digitale, lokale medier bidrager til at sikre, at ugeavispuljens midler går til

ugeaviser, der mest muligt lever op til medieaftalens hensigt med ugeavispuljen: At sikre, at lokale

ugeaviser benyttes og læses lokalt og bidrager til at gavne lokalområdet og det lokale demokrati.

3. Kriterier for at modtage støtte; Redaktionelt indhold

Det fremgår ikke et konkret krav til hvor stor andel af støttede ugeavisers indhold, der skal udgøres

af redaktionelt stof, selvom det hr været et krav under den støttepulje, der blev etableret i

forbindelse med Finansloven 2023.

Vi anbefaler, at der stilles krav til at andelen af redaktionelt indhold, at andelen skal være mindst 20

procent. En gennemsnits lokalavis ligger p.t. på 28 sider, hvilket betyder, at det redaktionelle stof skal

udgøre lidt over 5 sider.

Manglende krav til de redaktionelle indhold

–

eller et for lavt krav til andelen af redaktionelt indhold,

vil i sidste ende gå ud over læserne - altså de borgere, der skal læse lokalavisen og rent faktisk få

noget af det lokale stof, som er med til at udvikle og holde samtalen om lokalsamfundet i gang. Der

bør være højere krav til aviserne, som modtager støtte. Deres fornemmeste opgave må først og

fremmest være at berette om emner relevant for borgerne.

4. Afsluttende bemærkninger

Brancheforeningen bemærker, at det længe har været skiftende regeringers intention at skabe bedre

balance mellem land og by med diverse politiske tiltag, da urbanisering, butiksdød og et svækket

lokaldemokrati er de største trusler mod landdistrikterne.

49 pct. af ejendomsmæglerne siger, at boligpriserne i et område falder med mere end 10 %, når den

sidste købmand lukker.

Her er lokale medier en nøgle til opretholdelsen af gode lokale forhold

herunder vigtig for den nye, lokale erhvervsdrivende, som ikke finder sine kunder i trafikavisen, men

derimod dér, hvor de handlende bor.

Brancheforeningen vil derfor på det kraftigste anbefale, at både støtteudmålingen og kriterierne for

at modtage støtte tilgår husstande der modtager fysiske aviser, da vi ikke kan se nogen anden måde,

hvorpå midlerne er ’låst’ til de lokale borgernære medier.

Med venlig hilsen

Ask Jessen

Adm. direktør, Brancheforeningen af Danske Distributionsvirksomheder

Grakom 2021

https://tryksagen.dk/lokalsamfund/

L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

-- AKT 120341 -- BILAG 5 -- [ VS Høringssvar vedr. lovudkast - ændring af lov om mediestøtte, jr. nr. 2023 - 4078 ] --

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Andreas Grønnegaard Møller ([email protected])

Brande Bladet ([email protected])

VS: Høringssvar vedr. lovudkast - ændring af lov om mediestøtte, jr. nr. 2023 - 4078

10-08-2023 11:50

Mailen til

[email protected]

gik ikke igennem – og Jarles mail fortæller at han er på ferie!

Med venlig hilsen

Villy Guldbrand Jensen

[email protected]

Brande Bladet

Storegade 25

7330 Brande

Tlf. 5084 9605

www.brandebladet.dk

Fra:

Brande Bladet

Sendt:

10. august 2023 11:47

Til:

[email protected]

Cc:

[email protected]

Emne:

Høringssvar vedr. lovudkast - ændring af lov om mediestøtte, jr. nr. 2023 - 4078

Brande den 10. august 2023

Tak for muligheden for at komme med kommentarer.

Som privat ejet ugeavis – vi er nok under 50 tilbage i Danmark – ligger det mig meget på sinde at vi ikke bliver ladt i

stikken når vi snakker mediestøtte.

Danske Lokalaviser - som er vores lille forening – rettede tilbage i 2016 henvendelse til Slots og Kulturstyrelse med en

bøn om at vi også – som dagbladene – fik adgang til mediestøtte.

Eller at mediestøtten helt forsvandt – så vi kunne konkurrere på lige vilkår.

Nu 7 år senere ser det ud til at der sker noget – MEN jeg er dybt bekymret over den måde støtten skal tildeles.

Mange af vore medlemmer har ikke journalister ansat men klarer sig ved egen indsats og en række freelance og

meddelere!

Det er typisk ugeaviser i tyndt befolket områder, hvor dagblade og regional TV ikke når ud.

Den lokale ugeavis er den der dækker møder i lokale foreninger, præsentation af jubilarer og fødselarer, læserbreve

fra lokal befolkningen, dødsannoncer og nekrologer, portrætter, sportsresultater i de mindre rækker – ja kort sagt alt

det de store mediehuse ikke har ressourcer til at dække.

Som det er lagt op til nu bliver der ikke tale om et fast beløb til alle ugeaviser – men udelukkende hvis man kan

dokumentere udgifter til journalister.

Her har dagbladene den kæmpe fordel at de – groft sagt – går ind på hylden og finder to årslønninger frem og bruger

til at få støtte.

Typisk er de artikler der er med i dagbladenes ugeaviser først brugt i deres dagblade – altså der bliver ikke lavet nye

artikler udelukkende til ugeavisen – som de private udgiver gør.

OG så lige en sidste ting: Det der gør de trykte ugeaviser ekstra sårbare – er de store udgifter til tryk og distribution –

L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

som man ikke har hvis man udelukkende er netbaseret.

Vi holder fast i omdeling af en trykt avis fordi vi mener at alle skal have muligheden for at følge med i hvad der sker i

vores lokalområde!

Med venlig hilsen

Villy Guldbrand Jensen

[email protected]

Brande Bladet

Storegade 25

7330 Brande

Tlf. 5084 9605

www.brandebladet.dk

L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

-- AKT 120341 -- BILAG 6 -- [ j.nr.2023-4078 Høringssvar Kristeligt Dagblad og Dagbladet Information 2023 ] --

Kulturministeriet

Nybrogade 2

1203 København K

[email protected], [email protected]

10. august 2023

Høringssvar vedr. høring om lovudkast – ændring af lov om mediestøtte, j.nr.2023-4078:

Kristeligt Dagblad og Dagbladet Information takker for muligheden for at afgive høringssvar

vedrørende udkastet til ændring af lov om mediestøtte.

Vi er meget tilfredse med, at medieaftalen, der er grundlaget for lovudkastet, denne gang

er indgået af et bredt flertal i Folketinget. Det vil give en sikkerhed for, at der ikke sker

ændringer i vilkårene for den økonomiske støtte til medier i de kommende år – og gør, at vi

kan disponere langsigtet på et mere sikkert grundlag.

Supplementsordningen

Vi finder det positivt, at supplementsordningen videreføres. Den blev etableret med det

formål at opretholde et mangfoldigt dansk mediemarked, og ordningen har levet op til sit

formål, da den har haft en væsentlig andel i, at både Kristeligt Dagblad og Dagbladet Infor-

mation har kunne udvikle og omstille sig, så de fortsat kan levere kvalitetsjournalistik med

en bredde i dækning.

Og supplementsordningen er fortsat vigtig – ikke mindst set i lyset af den konsolidering af

landsdækkende medier, der er sket i de seneste år, som betyder, at to koncerner JP/Politi-

kens Hus og Berlingske Media helt eller delvis (Børsen, som JP/Politikens Hus ejer 49 pct.

af) står for udgivelsen af alle andre landsdækkende aviser.

Netop supplementsordningens betydning for mangfoldigheden i mediebranchen har været

fremhævet af Europa-Kommissionen i godkendelsen af mediestøtten – en godkendelse, der

foreløbig gælder til udgangen af 2024.

Kristeligt Dagblad og Dagbladet Information har forståelse for, at supplementsstøtten

reduceres med fire procent hvert år i de kommende tre år som et led i at øge støtten til de

lokale og regionale medier, der har en stor betydning for det lokale demokrati.

Reduktionen kommer på et tidspunkt, hvor alle medier – og herunder både Kristeligt Dag-

blad og Dagbladet Information – er udfordret økonomisk. Distribution er en stor omkost-

ning for aviser med et oplag spredt over hele landet, og alene det seneste år er priserne

for at distribuere landsdækkende aviser steget med ca. 20 pct. Det er en udgiftspost, der

næppe bliver mindre med den nye postaftale. Desuden er papirpriserne steget kraftigt de

seneste år, og techgiganterne har gjort et indhug i den i forvejen beskedne annonceomsæt-

ning.

Side 1

L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Udgiftsstigninger og deraf følgende prisstigninger på abonnementer kommer samtidig med,

at det seneste års inflation har sat bladsalget under et voldsomt pres. Mange læsere skal

nu prioritere bladkøb i forhold til andre basale fornødenheder som gas, el og dagligvarer.

Værdien af støtten i supplementsordningen er også faldet, siden produktionsstøtten blev

indført i 2014. Forbrugerpriserne er i denne periode vokset med 17 pct. – mens støtten har

været uændret i hele perioden.

Innovationsstøtte

Siden Innovationspuljen blev oprettet i 2014, har både Kristeligt Dagblad og Dagbladet In-

formation fået støtte til udviklings- og omstillingsprojekter, som har haft stor betydning for

vores muligheder for at udgive tidssvarende medier. Vi er derfor tilfredse med, at ordningen

fortsætter og udvides, så den bliver platforms- og teknologineutral. Denne udvidelse bety-

der, at den støtteberettigede kreds vokser – og derfor er den foreslåede forøgelse af mid-

lerne til ordningen med ca. 10 mio. kr. fra 2024 en forudsætning for, at ordningen fremover

vil have samme effekt som i dag.

Fremtidens mediestøtte

Medieaftalen lægger op til, at der skal gennemføres et udredningsarbejde om den fremti-

dige indretning af den offentlige mediestøtte – herunder om supplementsordningen. Vi no-

terer med tilfredshed, at det i medieaftalen fremhæves, at ”vi skal være varsomme med at

foretage store tilpasninger hurtigt, som uforvarende kan rive tæppet væk under de medier,

der modtager mediestøtte i dag”. Kristeligt Dagblad og Dagbladet Information er afhængige

af mediestøtten, og vi skal derfor anmode om at blive inddraget i udvalgsarbejdet, så me-

diestøtten også fremover vil sikre et mangfoldigt medieudbud.

Kristeligt Dagblad og Dagbladet Information står til rådighed, såfremt ministeriet ønsker

ovenstående bemærkninger uddybet. Henvendelse kan ske til adm. direktør Stine Carsten

Kendal, Information ([email protected]) eller ansvarshavende chefredaktør Jeppe Duvå,

Kristeligt Dagblad ([email protected]) eller adm. direktør Hans-Christian Kock, Kristeligt Dagblad

([email protected]).

Med venlig hilsen

Jeppe Duvå

Ansvarshavende chefredaktør

Kristeligt Dagblad

Hans-Christian Kock

Adm. direktør

Kristeligt Dagblad

Stine Carsten Kendal

Adm. direktør

Dagbladet Information

Side 2

L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

-- AKT 120341 -- BILAG 7 -- [ Lov om Mediestøtte - Høringssvar 100823 ] --

København den 10.august 2023

Til Kulturministeriet

sendt pr. mail til [email protected] og [email protected]

Høring over lovudkast – ændring af lov om mediestøtte, j.nr. 2023 - 4078

Dansk Journalistforbund (DJ) skal hermed fremkomme med sit høringssvar til det

ovennævnte lovudkast.

Lovudkastet skal implementere flere dele af Medieaftalen 2023-2026, som

regeringen indgik i juni i år med fire øvrige partier.

Denne medieaftale opfylder mange af de forslag og ønsker, som DJ på forhånd

havde til den: Der skrues op for støtten til regionale og lokaler medier. Der indføres

streamingbidrag, så internationale selskaber kommer til at bidrage til dansk film og

public service. Der er fokus på innovation og nytænkning, og der opstilles

forventninger om, at medievirksomheder, der modtager støtte har ordnede

arbejdsvilkår.

DJ havde selvsagt flere forslag til den statslige støtte til medier og public service.

Men samlet set mener vi, at det er en fremsynet aftale, som vil have stor betydning

for en positiv udvikling af den danske mediebranche og public service.

Af udkastet fremgår det flere steder (§5a stk.5 - §5b, stk.5), at de nærmere regler

for betingelser og vilkår for at modtage mediestøtte fastlægges af Kulturministeriet

i bekendtgørelsen. DJ opfordrer til, at der i arbejdet med dette sker inddragelse af

relevante aktører, og stiller sig gerne til rådighed.

Med hensyn til det foreliggende lovudkast kan DJ samlet set tilslutte sig den

implementering af dele af medieaftalen, som det udtrykker.

Herunder vil vi knytte nogle kommentarer til enkelte punkter i lovudkastet.

Vedr. 2.3. Etablering af pulje til ugeaviser

Generelt er DJ ikke tilhænger af at opdele den statslige støtte til medierne i flere

afgrænsede puljer. På den anden side er der med hensyn til trykte og digitale

ugeaviser og distriktsblade tale om medier, der kan få stigende betydning for den

helt lokale nyhedsdækning.

På den baggrund kan DJ samlet set tilslutte sig de foreslåede ændringer.

Fra DJ’s side vil vi lægge særlig vægt på, at det som nævnt i bemærkningerne i

videst muligt omfang sikres, at tilskuddet anvendes til at dække redaktionelle

omkostninger, for dermed at imødekomme formålet med at etablere puljen.

Vedr. nyaffattelse af §1, stk. 2

DJ bifalder at redaktionel produktionsstøtte fremover også kan ydes til medier, der

ikke primært består af skrevne nyheder. Intentionen om at gøre støtten mere

platformsneutral bliver dog i nogen grad modarbejdet med indførelsen af en ny

grænse, hvor 1/3 af nyhedsmediets samlede indhold skal være skrevne nyheder.

1/2

L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

DJ opfordrer til at det i stedet bliver et krav om originalt redaktionelt indhold, uagtet

form, der er afgørende for støtten.

Vedr. bemærkninger til §3, stk.2, nr. 6

Af bemærkningerne fremgår det, at vurderingen af andelen af redaktionelt indhold

for skrevne internetbaserede nyhedsmedier sker på baggrund af en opmåling af

nyhedsmediets wireframe. Afhængig af den konkrete opmålingsmetode, kan dette

virke som en meget ressourcekrævende tilgang, da der for mange onlinemediers

vedkommende vil være tale om opmåling af adskillige hundrede sider.

Venlig hilsen

Tine Johansen

formand

2/2

L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

-- AKT 120341 -- BILAG 8 -- [ Høringssvar - august 2023 ] --

Danske Lokalaviser

Kulturministeriet,

Nybrogade 2,

1203 København K.

--------------------------

Aars, 8. august 2023

Høringssvar vedr. ændring af lov om mediestøtte, j. nr. 2023-4078 (Ugeaviser)

Tak for modtagelsen af det seneste bekendtgørelsesforslag, som vi finder mere dækkende

og nemmere tilgængeligt/forståeligt end første udkast.

Det ligger udgiverforeningen Danske Lokalaviser meget på sinde at varetage mindre trykte

ugeavisers interesser – og at gøre opmærksom på de problemstillinger der er, når man f. eks.

sammenligner dagbladsejede ugeaviser og ugeaviser som ejes og drives af private lokale udgivere.

Hertil kommer digitale udgivelser/aviser som vi anerkender også bør have mulighed for støtte, når

visse kriterier opfyldes.

Vi vil gerne anføre, at det er forkert at bruge benævnelsen ”digital ugeavis”. En digital ugeavis er en

trykt ugeavis lagt på nettet i en digital ”bladrefunktion” som udskiftes hver uge. En lokal digital avis

er derimod en udgivelse, hvor der kan tilføjes nyheder løbende, og hvor fokus er på lokalt indhold.

Vi er naturligvis optaget af kriterierne for udbetaling af støtte, og især hvad der ikke kan ydes støtte

til.

Der har tidligere været forslag om et fast grundbeløb til hver ugeavis. Vi har forstået, at det ikke er

muligt, og at man nu arbejder med en model, som udelukkende går på tilskud beregnet ud fra

redaktionelle omkostninger. Her pointerer vi, at det må være rimeligt, at redaktionelle freelance

udgifter efter regning også kan tælles med i en opgørelse, idet mange helt små ugeaviser køber

lokale freelanceartikler eller f. eks. har en freelancejournalist ansat efter regning i en ferieperiode.

Vi har endvidere bemærket, at der i det seneste bekendtgørelsesforslag er set bort fra et tidligere

krav om et minimumsoplag for den trykte lokale ugeavis. Det glæder os, for dermed gives der

mulighed for at en halv snes af landets helt små ugeaviser kan opnå støtte. Disse aviser ville ellers

komme i klemme i systemet med fare for snarlig lukning.

Trykte lokale ugeaviser er inde i en særdeles svær periode med nedgang i annonceomsætning,

stigende priser på avispapir, tryk, energi og distribution. Det er udfordringer som lokale digitale

aviser ikke har. Derfor foreslår vi, at der laves en støttemodel med tilskud efter antal

årsværk/redaktionelle udgifter sådan, at trykte ugeaviser kan opnå 40 pct. af de dokumenterede

redaktionelle udgifter, mens lokale digitale udgivelser ”kun” kan tildeles 35 pct. Begrundelse er, at

L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

de to typer medier ikke har samme omkostningsniveau. Vi bifalder, at tilskuddet pr. titel maksimalt

kan udgøre 300.000 kr. årligt.

I tilslutning til ovenstående tillader vi os at anføre, at de fleste trykte lokale ugeaviser i de senere år

har skåret helt ind til benet, hvad angår omkostninger. Det gælder også redaktionelle udgifter.

Redaktionen er ”slanket” ganske betydeligt for at få økonomien til at hænge sammen. Det er

desværre gået ud over den redaktionelle kvalitet, men alternativet havde været en

lukning/konkurs af flere af de nuværende ca. 170 trykte lokale ugeaviser i perioden efter Corona.

Disse kendsgerninger bør tages med i betragtning ved beregning af tilskud, idet grundlaget for

normale redaktionelle årsværk hos mange blade i øjeblikket er sat ud af spillet.

Vi håber ovenstående synspunkter vil blive overvejet i forbindelse med fastlæggelsen af kriterier

for udbetaling af midler fra ”Ugeavispuljen”.

Med venlig hilsen

DANSKE LOKALAVISER

Thorkil Christensen,

Formand

C/o Aars Avis . Himmerlandsgade 150 . 9600 Aars . Tlf. 98 62 17 11 . Mail: [email protected]

L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

-- AKT 120341 -- BILAG 9 -- [ Høringssvar vedr. ændring af lov om mediestøtte august 2023 (Final) ] --

Mediernes Hus

Kalkbrænderiløbskaj 4

2100 København Ø

+45 33 97 40 00

[email protected]

www.danskemedier.dk

Sendt til [email protected] og [email protected]

11. august 2023

Danske Mediers høringssvar vedr. lov om ændring af lov om mediestøtte

Danske Medier takker for muligheden for at afgive høringssvar. Af den samlede udbetaling af

mediestøtte udbetales stort set alle midler til virksomheder, der er organiseret i Danske Medier,

hvorfor Danske Medier indlysende har en meget stor interesse i, at den nye lovgivning kommer til at

fungere hurtigt og effektivt, hertil at den bliver administrerbar for embedsværket.

Danske Medier vil indledningsvis gøre opmærksom på, at foreningen i 2022 fremsendte et

høringssvar til den tidligere regerings lovforslag om ændring af mediestøtten. Indholdet i

nærværende lovforslag er på lange stræk identisk med det tidligere fremsatte forslag, hvorfor der

også vil være tale om en gentagelse af visse pointer, der tidligere er fremført.

Indledende bemærkninger

Danske Medier vil først bruge anledningen til at pointere, at en modernisering af mediestøtten ikke

kan stå alene i ambitionen om at sikre levedygtige medier lokalt såvel som nationalt. Mediebranchen

står i et akut krydspres, hvor dens to primære indtægtskilder

–

abonnementer og annoncer

–

trues

fra forskellige sider.

Det er velkendt, at udenlandske techgiganter over de seneste år har udhulet annoncemarkedet for

medierne, og Danske Medier vil derfor rose regeringen for at anerkende denne udfordring og

iværksætte forskellige politiske tiltag, der sætter rammer for techgiganternes ageren. Netop på

grund af annoncemarkedets udvikling har vi over de seneste år set, at de private medier i stadigt

højere grad er blevet afhængige af betalende abonnenter. Derfor vil Danske Medier endnu engang

understrege nødvendigheden af, at der tegnes klare grænser for de statsejede medier, så de ikke

udkommer med gratis medieprodukter, der er identiske med de private mediers.

Vi står i dag i en situation hvor DR og TV 2 regionerne har forandret sig fra at være public service

broadcasters med fokus på lyd og tv til i dag at være avispublicister, der udgiver netaviser uden

brugerbetaling. Disse gratis netaviser står i et direkte konkurrenceforhold til de private

medievirksomheders lokale og landsdækkende netaviser, der er nødt til at tage

abonnementsbetaling. Problemet er velbeskrevet og veldokumenteret i en række undersøgelser, og

konsekvensen er, at 2023 desværre budt på adskillige fyringsrunder i de private mediehuse, hvilket

indlysende decimerer de publicistiske produkter og mediepluralismen i Danmark.

L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Danske Medier er i dialog med EU-Kommissionen om denne konkurrenceforvridning, der efter alt at

dømme strider mod gældende EU-regler, og Danske Medier ser frem til Kommissionens vurdering af

sagen. Danske Medier vil dog samtidig appellerer til, at Folketinget partier gør op med denne

konkurrenceforvridning og får skabt fair konkurrence på mediemarkedet i Danmark gennem klarere

rammer for public service-mediernes ageren. Dette er både principielt og økonomisk langt vigtigere

end lovgivning om forskellige mediestøtteordninger.

Endelig skal det indledningsvis bemærkes, at Danske Medier støtter, at aftalepartierne med

medieaftalen har igangsat en bevægelse mod en mere platformsneutral mediestøtte. Samtidig har

Danske Medier den grundholdning, at mediestøttesystemet skal bero på gennemsigtige og objektive

vilkår, og i denne henseende efterlader lovforslaget efter foreningens opfattelse desværre en del

plads til forbedring.

Danske Medier har tidligere gjort opmærksom på, at lovbehandlingen af medieaftalen, herunder en

eventuel statsstøttegodkendelse i EU, bør ske hurtigst muligt. Den danske mediebranche har gennem

en årrække været præget af politisk uro, og det er bydende nødvendigt, at der nu skabes ro om

mediernes økonomiske rammevilkår med en hurtig implementering, som det da også fremgår af den

politiske aftale.

Omfordeling af redaktionel produktionsstøtte fra store landsdækkende nyhedsmedier til lokale og

regionale nyhedsmedier

De lokale og regionale medier udgør et demokratisk, kulturelt og erhvervsmæssigt bindeled på tværs

af Danmark, og derfor er det fornuftigt, at man særligt understøtter disse gennem

mediestøttesystemet. Danske Medier bakker på denne baggrund op om aftalepartiernes intention

om at modernisere mediestøtten og styrke de lokale og regionale medier i Danmark.

Samtidig er det afgørende, at de politiske intentioner omsættes til enkel og let administrerbar

lovgivning således, at de forskellige justeringer af mediestøtteordninger kommer til at virke efter den

politiske hensigt. Dette synes ikke givet med det eksisterende forslag. I det følgende påpeges en

række områder, hvor der er behov for præcisering.

Danske Medier opfordrede i forbindelse med medieforhandlingerne til, at ændringer af mediestøtten

skulle sigte efter at skabe mere gennemsigtige og objektive kriterier. Den foreslåede faktor 1,3-

beregning for lokale og regionale medier synes dog ikke at bero på sådanne kriterier, da det med de

foreslåede parametre ikke er defineret, hvad der kan betragtes som et lokalt eller regionalt medie. I

lovforslaget anføres det, at nyhedsmedier skal beskrive og dokumentere mediets lokale profil, men

at det i sidste ende vil være Medienævnet, der afgør, hvorvidt et medie kan kategoriseres som et

lokalmedie ud fra en “skønsmæssig helhedsvurdering”.

Det vil være uhensigtsmæssigt, hvis Medienævnet skal vurdere, hvorvidt medier er at betragte som

lokale/regionale medier på baggrund af subjektive opfattelser. Med lovforslaget lægges der således

op til en uhensigtsmæssig stor koncentration af skøn hos Medienævnet, der vil skabe usikkerhed for

Side 2 af 8

L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

medierne. En sådan udvikling, hvor Medienævnet i højere grad foretager vurderinger ud fra brede

skønsbeføjelser

–

uden at have klar lovgivning at vurdere ud fra

–

vil med al sandsynlighed føre til en

strøm af klagesager og potentielt mistillid til og kritik af mediestøttesystemet. Ikke mindst fordi der

vil være tale om betragtelige forskelle i niveauet for den udbetalte støtte afhængig af Medienævnets

vurdering. En sådan mistillid og udvikling vil åbenlyst hverken være i mediernes, Medienævnets,

politikernes eller embedsværkets interesse.

Danske Medier opfordrer derfor til, at der i lovforslaget indføres væsentligt mere objektive kriterier

til at understøtte sagsbehandlingen. Danske Medier anbefaler, at oplagstal eller læsertal og/eller

brugertal opdelt på kommune/region kan tilføjes listen over parametre, der skal indgå i

Medienævnets vurdering. Konkret anbefaler Danske Medier, at lokale og regionale medier forstås

som medier, der har mindst 80 pct. af deres læsere/brugere i den pågældende region. Medier med

adresse i bladkreds 1 bør ikke kunne betragtes som regionale medier. Endelig bør det præciseres,

hvordan formuleringen ”en væsentlig andel af det redaktionelle stof skal behandle lokale eller

regionale forhold i det pågældende geografiske

område” skal forstås,

og om stof fra nyhedsbureauer

inkluderes.

I lovforslaget opereres der med både nye vilkår for lokale medier, ændrede titellofter, et nyt

koncernloft såvel som den allerede eksisterende grænse for redaktionel produktionsstøtte på 35 pct.

af de samlede redaktionelle omkostninger. Disse mange og indbyrdes afhængige faktorer i beregning

af mediestøtte gør det meget vanskeligt at forholde sig til det samlede lovforslags faktiske

økonomiske konsekvenser. Danske Medier opfordrer derfor til, at Kulturministeriet inden

lovforslagets fremsættelse for Folketinget fremlægger beregninger, der viser de estimerede

konsekvenser af lovforslaget for de respektive medietitler.

Koncernloft

Danske Medier har ved flere lejligheder gjort opmærksom på, at et koncernloft for mediestøtte på 90

mio. kr. er både urimeligt og direkte modstridende med det politiske ønske om at fremme lokal og

regional journalistik. Koncernloftet bryder med princippet om, at mediestøtte tildeles på baggrund af

mediernes indholdsproduktion og vil potentielt have skadelige effekter for tilstedeværelsen af

redaktionelle medier i hele landet.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at koncernloftet skal forhindre incitament til øget

koncentration af lokale og regionale medier, så der eksisterer et mangfoldigt og relevant udbud af

nyhedsmedier både lokalt, regionalt og nationalt. Danske Medier finder både argumentet

uforståeligt og beslutningen stærkt uhensigtsmæssig.

Der findes flere eksempler på lokale og regionale medier, der er blevet opkøbt af mediekoncerner,

når økonomien ikke længere har været selvbærende. Som nyligt eksempel kan nævnes Helsingør

Dagblad, der i 2020 blev opkøbt af JFM. Det er klart, at en sådan redning af et lokalt dagblad ville

være usandsynlig, hvis den købende koncern skulle indregne en krone til krone modregning af

mediets mediestøtte.

Side 3 af 8

L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Forretningsmodellen på det danske mediemarked

–

ikke mindst for lokale og regionale medier

–

voldsomt presset af internationale techplatforme, og med det foreslåede koncernloft forudser

Danske Medier, at en række lokale og regionale medier i nær fremtid må lukke, fordi det ikke vil

være muligt at lave en forretningsmodel, der kan understøtte opkøb og fusioner til glæde for

lokalområderne. Konsekvensen af forslaget vil således være et mindre mangfoldigt og mindre lokalt

nyhedsbillede i Danmark.

Regeringen har i forbindelse med Media Freedom Act (MFA) desuden argumenteret, at

velfungerende mediemarkeder som det danske ikke bør tage skade af den kommende EU-regulering,

hvor det i forhandlingerne bl.a. drøftes, at høj konsolidering kan have en skadelig effekt på mediers

muligheder i EU's indre marked. Her trækker regeringen i den modsatte retning på sin egen politik fra

MFA’en med forslaget om et koncernloft.

Desværre har vi de seneste måneder set, en lavine af lokale såvel som nationale mediehuse er

tvunget ud i store sparerunder. Denne udvikling betyder, at man kan forvente yderligere

konsolidering i branchen som en del af en overlevelsesstrategi for mindre medietitler. Et koncernloft

vil derfor være direkte skadeligt for denne type mediers overlevelsesmuligheder.

Opsummerende må det konstateres, at denne del af lovforslaget ikke synes egnet til nutidens

medieindustri, og der må derfor rettes en kraftig appel til aftalepartierne om at opgive denne del af

en endelig lovtekst, da den direkte modarbejder hensigten bag den politiske aftale.

Såfremt koncernloftet på trods af ovenstående fastholdes, bemærkes det, at Danske Medier er glade

for, at det med det nye lovforslag er tydeliggjort, at ugeavispuljen ikke indgår i beregningen, når en

koncerns samlede mediestøtte udregnes, men at et eventuelt koncernloft alene omhandler den

redaktionelle produktionsstøtte.

Danske Medier bemærker endvidere, at det foreslås, at der i lovens § 8 indsættes et nyt stk. 2,

hvorefter alene virksomheder med en årlig omsætning under 250,0 mio. kr. kan ydes

udviklingsstøtte. Danske Medier finder det yderst uhensigtsmæssigt at indføre et sådant loft, da

medievirksomheder - uagtet deres omsætningsstørrelse - bør tilskyndes til udvikling af nye medie

produkter.

Medievirksomhederne med stor omsætning er absolut afgørende for branchens evne til at udvikle

nye medieprodukter, der giver modspil til de internationale techgiganters teknologiske og

økonomiske forspring i kampen om mediebrugernes opmærksomhed. Historisk har denne type

medievirksomheder med hjælp fra Innovationspuljen etableret levedygtige projekter, hvorfor der

hverken principielt og pragmatisk findes gode argumenter for at indføre et sådant loft.

Reduktion af supplementsordningen

Danske Medier vil gerne rose regeringen for at tage Danske Mediers forslag om en reduktion af

Supplementspuljen til efterretning og bakker op om den i lovudkastet foreslåede model. Det bør dog

Side 4 af 8

L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

præciseres i den endelig lov, at disse midler bliver i mediestøttesystemet under den redaktionelle

produktionsstøtte.

Etablering af pulje til ugeaviser

Danske Medier bifalder den politiske vilje til at understøtte de lokale ugeaviser i Danmark og finder

udvidelsen af ugeavispuljen til at omfatte digitale lokale ugeaviser relevant og tidssvarende. De

lokale ugeaviser rammer uge efter uge en meget stor andel af danskerne med redaktionelt indhold

om deres lokalområde. Derfor er det også afgørende, at puljen tilfalder reelle ugeaviser med

publicistiske ambitioner.

Det fremgår af forslaget, at kulturministeren fastsætter nærmere regler om, hvad der anses som

ugeaviser, betingelse for tilskud til disse, beregningsgrundlag og udformning af tilskudsordningen.

Danske Medier finder det uhensigtsmæssigt, at så væsentlige dele af ordningen ikke fastsættes

nærmere i lovforslaget. Med en vag definition af denne mediegruppe

–

og dermed definition af

virksomheder, der kan få andel i støtten

–

risikerer man at omfatte virksomheder, der måske udgiver

sig for at være ugeaviser, men som reelt ikke producerer journalistik eller har videre publicistiske

ambitioner endsige nogen reel lokal forankring.

Af bemærkningerne fremgår det, ”at man ønsker at sikre afgrænsning til andre typer af udgivelser,

såsom lokale turisme- og erhvervsblade eller publikationer fra foreninger og organisationer, som ikke

på samme måde har betydning for den

lokale nyhedsformidling”. Denne afgrænsning bakker Danske

Medier op om, men finder den samtidig utilstrækkelig. I de seneste år er der sket en fremvækst af

hjemmesider, der med robotgenereret indhold bringer artikler om diverse byer og handelsområder.

Hvis den nye pulje ikke defineres nærmere, er der risiko for, at disse såkaldte byportaler tømmer

puljen.

Danske Medier har i april - i forbindelse med høring om bekendtgørelsesudkast vedr. støtte til

ugeaviser - fremsendt en række klare og objektive kriterier, der kan medvirke til at sikre, at

ugeavispuljen reelt ”fremmer lokaljournalistik til borgerne”, som intentionen beskrives i

forslaget.

Danske Medier har udarbejdet disse anbefalinger i tæt samarbejde med foreningens medlemmer ved

de lokale ugeaviser og stiller sig naturligvis til rådighed for en nærmere drøftelse af, hvordan disse

kan implementeres. Danske Medier opfordrer på det kraftigste til at inddrage disse kriterier i den

endelige udformning af den økonomiske støtte til reelle lokale ugeaviser.

Loft for ugeavisstøtte

Af lovforslaget fremgår det, at en ugeavis maksimalt kan få dækket 35 % af sine redaktionelle

omkostninger og maksimalt få udbetalt 350.000 kr. årligt. Ugeaviserne rundt om i landet er meget

forskellige, hvad angår geografisk dækning, mængden af redaktionelt indhold og

medarbejdersammensætning. Således drives nogle aviser tilnærmelsesvis af enkeltpersoner, mens

andre har flere medarbejdere og derved større redaktionelle omkostninger. I sidstnævntes tilfælde

vil der være risiko for at få mindre støtte, end der ellers kunne være blevet bevilget grundet loftet på

350.000.

Side 5 af 8

L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

I 2022 var der 170 ugeavistitler i Danmark (tilmeldt Danske Mediers oplagskontrol). Hvis puljen på

43,1 mio. kr. blev fordelt ligeligt mellem disse, vil hver enkel titel modtage ca. 253.000 kr. Men hvis

en væsentlig andel af titlerne får en relativt lille udbetaling

–

hvilket man kan forvente med det

fremsatte forslag

–

vil der nødvendigvis være flere penge tilbage i puljen til de øvrige titler, og derved

kan mange andre ugeaviser ramme titelloftet. Dette kan potentielt medføre, at puljens samlede

beløb ikke bliver udbetalt. Et sådant scenarie vil være stik mod den politiske hensigt og ugeavisernes

ønske. Regeringen må i sin endelige udarbejdning af bekendtgørelsen sikre, at kriterierne fastsættes

således, at alle puljens midler fordeles.

Danske Medier finder det positivt, at det foreslåede loft er hævet fra det tidligere forslag på 300.000

kr., men finder samtidig, at loftet på 350.000 kr. ikke vil fungere efter hensigten, og loftet er efter

Danske Mediers kendskab hverken blevet efterspurgt af mediebranchens interessenter eller nogen

politiske partier. Hvor grænsen på 350.000 kr. kommer fra, står desuden hen i det uvisse, og det må

bemærkes, at grænsen for ugeavispuljen er lavere både nominelt og relativt sammenlignet med de

foreslåede lofter for den redaktionelle produktionsstøtte og støtten til publicistiske magasiner.

Derfor appellerer Danske Medier til, at titelloftet bortfalder, eller at beløbet hæves til 500.000 kr.

årligt. Som minimum bør et titelloft nødvendigvis bortfalde i det tilfælde, at der fortsat er midler

tilbage i puljen, efter udregningen af udbetalingen har fundet sted. Dette er et absolut afgørende

kritikpunkt af bekendtgørelsen, som der må rettes op på, inden den træder i kraft. Såfremt der er

midler tilbage i puljen i øvrigt, bør det fremgå af lovforslaget, at disse midler fastholdes i andre dele

af mediestøttesystemet.

Etablering af pulje til publicistiske magasiner

Danske Medier bakker op om forslaget om etablering af en pulje til publicistiske magasiner, som

Danske Medier anser som et vigtigt skridt på vejen til at sikre en reel ligestilling omkring digital

nulmoms til også at omfatte digitale udgivelser.

Magasiner og ugeblade udgør en vigtig del af private publicistiske medier i Danmark og bidrager til

folkeoplysningen og sammenhængskraften med kvalitetsindhold på mange forskellige områder.

Derfor er det positivt, at mediegruppes indholdsproduktion styrkes med den nye lov om mediestøtte.

Af det fremsendte lovudkast er det imidlertid begrænset beskrevet, hvordan man forestiller sig

puljen etableret i praksis. For at sikre, at puljens midler tilfalder de tiltænkte medier, vil Danske

Medier gerne bidrage med en række anbefalinger, der bør iagttages forud for puljens

implementering.

Indledningsvist bemærkes det at, gruppen i bemærkningerne til forslagets punkt 2.4.2 omtales

som

”nyhedsmedier”. Danske Medier opfatter

dette som en upræcis betegnelse, idet der alle andre

steder bruges betegnelsen “publicistiske medier” om de der skal omfattes af puljen. Puljen

tiltænkt de mange udgivelser, der ikke nødvendigvis beskæftiger sig med aktuel nyhedsformidling

men med indhold af kulturel, politisk eller samfundsmæssig relevans. Danske Medier finder det

positivt, at der, modsat det øvrige mediestøttesystem, således lægges op til at et magasin ikke

nødvendigvis skal behandle alle disse emner, men kan nøjes med at behandle et af dem. Det bør dog

Side 6 af 8

L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

ekspliciteres nærmere, hvad disse kan dække over, og Danske Medier foreslår en bred og folkelig

forståelse af begreberne. I denne sammenhæng er det vigtigt at understrege at begreberne

alsidig

mangfoldig,

som de omtales i lovforslaget, både dækker emnerne og formidlingsformen i det der

typisk karakteriserer publicistiske magasiner.

Danske Medier finder, at formuleringen

”et bredere dansk publikum”

jf. § 5 b stk. 1 skal forstås

således, at der fsva. målgruppen er tale om personer, der uden tilhørsforhold til bestemte

organisationer eller foreninger kan tilgå materialet. Dette bør beskrives eksplicit i den endelige

lovtekst.

Danske Medier finder det også i denne sammenhæng vigtigt at puljen tilrettelægges og administreres

efter en række objektive kriterier.

Adgangen til puljen bør være betinget af, at magasinet er tilknyttet Pressenævnet, underlagt

medieansvarsloven og har en ansvarshavende redaktør, på samme måde som det gør sig gældende i

andre dele af mediestøttesystemet. Dette vil være med til at sikre at puljens midler tilfalder reelle

publicistiske medier.

Danske Medier mener, at loftet på 3,0 millioner kr. for en enkelt medietitel er relevant og på et

passende niveau.

Endelig bemærker Danske Medier, at der med lovforslaget lægges op til, at

”der

vil blive fastsat

nærmere regler om støtte til publicistiske magasiner i bekendtgørelse om mediestøtte”.

Danske

Medier har indsigten i markedet og organiserer en væsentlig andel af de magasiner, der må

forventes at søge puljen, hvorfor Danske Medier ser frem til at bidrage til det forestående arbejde i

ministeriet, således puljen bliver administrerbar for embedsværket og at midlerne tilfalder de

medier, der har været tiltænkt.

Modernisering af mediestøtten

Danske Medier støtter en modernisering af mediestøtten og finder den bredere definition af

støtteberettigede nyhedsmedier hensigtsmæssig, så den skrevne nyhedsformidling i højere grad kan

suppleres af lyd og levende billeder m.v.

Foreningen er dog også af den opfattelse, at de skrevne nyheder fortsat er centrale for danskernes

adgang til et bredt og mangfoldigt medieudbud og ønsker derfor en klarere definition af, hvad

en ”betydelig andel af nyhedsmediets samlede indhold” indbefatter. Danske Medier støtter derfor,

at skrevne nyheder fortsat skal udgøre en betydelig del af nyhedsmediers samlede indhold og indgår

gerne i en dialog om en nærmere definition af dette.

Af lovforslagets indledning fremgår det, at aftalepartierne ”vil igangsætte et arbejde om fremtidens

mediestøtte, der skal gøre mediestøtten uafhængig af distributionsformer”.

Dette uddybes dog ikke

nærmere i de efterfølgende dele af lovforslaget. Danske Medier vil betone vigtigheden af, at dette

arbejde sker i tæt samarbejde med mediebranchen og de organisationer, der repræsenterer denne,

Side 7 af 8

L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

som det også fremgår af den politiske aftale. Foreningen ser derfor frem til at bidrage til dette vigtige

arbejde.

Danske Medier understreger i denne sammenhæng, at mediestøtte i enhver form nu og i fremtiden

bør bero på objektive og gennemsigtige kriterier. Støtte til særlige redaktionelle projekter eller

udvalgte titler er et brud med disse principper og en potentiel glidebane væk fra en fri og uafhængig

presse. Endelig opfordrer Danske Medier til, at dette arbejde igangsættes snarest muligt, da

medierne længe har efterspurgt en tiltrængt modernisering af den gældende lovgivning.

Aller Media, der ikke er ikke medlem af Danske Medier bakker op om ovenstående høringssvar.

Venlig hilsen

Mads Brandstrup

Administrerende direktør

Danske Medier

Side 8 af 8

L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

-- AKT 120341 -- BILAG 10 -- [ 2023_08_11 Høringssvar til ændring af lov om mediestøtte ] --

Kulturministeriet

Nybrogade 2

1203 København K

Att: Jarle Dalgaard Christensen

København den 10. august 2023

Høring over lovudkast

–

ændring af lov om mediestøtte, j.nr. 2023 - 4078

På baggrund af offentliggørelsen af udkast til ændring af lov om mediestøtte, ind-

giver DGI hermed høringssvar.

DGI udgiver 6 gange årligt vores medlemsblad,

”Udspil” et magasin, der har været

i distribution sinde 1897. Udspil har en gennemsnitlig læserskare på 162.000 per

blad og er primært rettet mod trænere, instruktører bestyrelses- og udvalgsmed-

lemmer i DGI 6.700 medlemsforeninger.

Udspil er en vigtig kontaktflade til det omfangsrige foreningsliv i Danmark og når

bredt ud i hele landet.

DGI noterer sig, at der er afsat en pulje til magasiner med publicistisk indhold og

at muligheden for at få støtte udvides til magasiner, der i dag ikke får mediestøtte

eller er omfattes af nulmoms.

Men DGI vil gerne udtrykke bekymring for hvordan de magasiner, såsom Udspil,

der ikke kan afløfte moms, i tilstrækkelig grad kompenseres ved at momsfritagel-

sen ophører.

Efter DGI’s vurdering er der behov for at magasiner, der udgives gratis til aktive i

civilsamfundet også sikres fremadrettes, og at lovændringerne ikke pålægger civil-

samfundsorganisationer høje økonomiske byrder.

Venlig hilsen

Jens Mandrup

Politisk konsulent, DGI

DGI

L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

-- AKT 120341 -- BILAG 11 -- [ DI-høringssvar forslag til lov om ændring af lov om mediestøtte ] --

10. august 2023

BOWI

Jarle Dalgaard Christensen,

[email protected]

Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om mediestøtte

DI takker for muligheden for at kommentere på udkast til forslag til lov om ændring af

lov om mediestøtte.

DI vil fokusere sit svar på at give en kommentar til den nye støtteordning til magasiner

med publicistisk indhold.

Det fremgår af forslaget, at kulturministeren fastsætter de nærmere regler om vilkår for

støtten i

bekendtgørelse om mediestøtte, herunder hvad der anses som et publicistisk

magasin.

DI vil gerne i den forbindelse understrege vigtigheden af, at der i den konkrete

udmøntning af vilkårene for ordningen lægges vægt på, at det er de publicistiske udgivel-

ser fra de magasinhuse, som i dag ikke modtager mediestøtte, og som i dag ikke er om-

fattet af nulmoms, som tilgodeses. På den måde kan ordningen understøtte reel ligestil-

ling for branchens aktører.

Med venlig hilsen

Bo Wiberg

Chefkonsulent, DI Digital

*SAG*

L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

-- AKT 120341 -- BILAG 12 -- [ Høring over forslag til lov om ændring af lov om mediestøtte ] --

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

[email protected] (Jarle Dalgaard Christensen), [email protected] (Maria Bang Jeppesen)

Michael Aagaard ([email protected])

Høring over forslag til lov om ændring af lov om mediestøtte

08-08-2023 10:43

image001.gif; image002.png;

Kære Jarle Dalgaard Christensen

Forbrugerombudsmanden har modtaget Kulturministeriets høringsbrev af 29. juni 2023 med anmodning om

eventuelle bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af lov om mediestøtte (Ændringer i mediestøtten,

støtte til ugeaviser og støtte til publicistiske magasiner).

Forbrugerombudsmanden har ikke bemærkninger.

Med venlig hilsen

På Forbrugerombudsmandens vegne

Michael Aagaard

Chefkonsulent, cand.jur., procedør

Direkte tlf.: 4171 5167

E-mail:

[email protected]

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

Tlf. +45 4171 5151

Se vores privatlivspolitik på

forbrugerombudsmanden.dk

Fra:

Jarle Dalgaard Christensen <[email protected]>

Sendt:

29. juni 2023 17:16

Til:

Jarle Dalgaard Christensen <[email protected]>; Maria Bang Jeppesen <[email protected]>

Emne:

Høring over forslag til lov om ændring af lov om mediestøtte (høringsfrist d. 11. august 2023)

Se venligst vedhæftede høring over lovforslag om ændring af lov om mediestøtte (ændringer i mediestøtten, støtte

til ugeaviser og støtte til publicistiske

magasiner), der gennemfører dele af Medieaftale 2023-2026 af 14. juni 2023.

Der er frist for at afgive høringssvar den 11. august 2023.

Venlig hilsen

Jarle Dalgaard Christensen

Chefkonsulent

Kulturministeriet | Nybrogade 2 | 1203 København K

41 39 38 98 |

[email protected]

www.kum.dk

L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

-- AKT 120341 -- BILAG 13 -- [ Høringssvar FBRT ] --

Kulturministeriet

[email protected] og [email protected]

14. juli 2023

Høring over lovudkast – ændring af lov om mediestøtte, j.nr. 2023 - 4078

Forbrugerrådet Tænk har modtaget ovenstående lovforslag i høring. Overordnet støtter vi lov-

forslaget, herunder de bagvedliggende formål fra Medieaftalen for 2023-2026 om at medierne

spiller en aktiv rolle i forhold til den demokratiske samtale, og at det er vigtigt at understøtte me-

diemangfoldighed.

Vi er enige i, at den teknologiske udvikling grundlæggende har forandret måden, hvorpå nyheder

udkommer og læses. Vi ser derfor også, at den nuværende mediestøtte tilgodeser de etablerede

medier, der stadig eksempelvis udkommer med en fysisk avis, og hele mediestøtteområdet er

derfor på mange måder indrettet til en medievirkelighed fra før, danskerne blev digitale mediefor-

brugere.

Vi ser derfor positivt på, at man overordnet set tænker mere platforms- og teknologineutralt, når

det kommer til at angive kriterier for tildeling af mediestøtte, da vi mener, at det i høj grad er med

til at understøtte mediemangfoldigheden til gavn for de danske forbrugere. I den sammenhæng

vil vi også gerne støtte op omkring nødvendigheden af, at der igangsættes et arbejde om fremti-

dens mediestøtte, der skal gøre den samlede mediestøtte uafhængig af distributionsformer, og

som i højere grad skal være teknologi- og platformsneutral jf. Medieaftalen for 2023-2026.

Vi støtter op omkring etableringen af en pulje til magasiner med publicistisk indhold af samfunds-

mæssig relevans, og som i dag ikke modtager mediestøtte eller er omfattet af nulmoms. Vi er

enige i, at magasiner med publicistisk indhold også bidrager til den offentlige debat og demokra-

tiske samtale og derfor er med til at skabe mediemangfoldighed.

I den forbindelse ønsker vi dog at påpege, at vi er bekendte med, at Medienævnet har haft en

restriktiv fortolkning i forhold til tildeling af mediestøtte for så vidt angår redaktionel produktions-

støtte. Her er der givet afslag på støtte til vores blad, der udkommer både trykt og digitalt, blandt

andet på baggrund af, at vi ikke blev betragtet som et nyhedsmedie i mediestøttelovens forstand,

hvor nævnet påpegede, at de i deres vurdering havde lagt vægt på, at mediets indhold var af

magasinlignende karakter, og i overvejende grad bestod af baggrundsartikler.

Forbrugerrådet Tænk ser oprettelsen af en pulje til magasiner med publicistisk indhold af sam-

fundsmæssig relevans, som et udtryk for et politisk ønske om også at kunne give støtte til maga-

siner, og vi ønsker derfor, at dette politiske ønske skal fremgå tydeligt. Her ser vi det vigtigt at

give klarhed omkring, at også baggrundsartikler og features kan anses som værende indhold, der

karakterer et nyhedsmedie for så vidt angår magasiner og dermed være publicistisk/nyhedsstof.

Der bør derfor med andre ord tages højde for, at magasiner er en særlig type medie, som for

eksempel kan beskæftige sig med baggrundsartikler, analyser og test af produkter, som har al-

men interesse og bidrager med en nyhedsværdi, som vi mener vores magasin gør.

I en tid, hvor der ses tendenser med fokus på kliks, clikbait og sågar robotjournalistik, ser Forbru-

gerrådet Tænk det som et grundvilkår for sunde rammer for mediestøtten, at der også gives støtte

til de medier, der går i dybden med redaktionelt stof i form af artikler m.v. inden for et bredt em-

neområde.

Ryesgade 3A, 2. th, DK-2200 København N, T +45 7741 7741, www.taenk.dk

L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

For at understøtte mediemangfoldighed og teknologineutralitet, bør der heller ikke være krav om

en udgivelsesfrekvens på eksempelvis 10 numre om året, da vi mener dette hæmmer medie-

mangfoldigheden. Samtidig ser vi det som et unødigt administrativt krav i et medielandskab under

kontinuerlig forandring. Der er i stedet brug for frie rammer til at medier kan producere og ud-

komme med indhold, som også er tilpasset en mere digital mediebrug, hvilket også er nødvendigt

for at danske medier kan konkurrere og modstå presset fra techgiganter og store sociale medie-

platforme.

I forlængelse af ovenstående høringssvar, vil vi gerne anmode om et møde med Kulturministeriet

efter høringsfristens udløb.

Vi står selvfølgelig til rådighed, hvis I har spørgsmål eller kommentarer til ovenstående.

Venlig hilsen

Esben Grønborg Geist

Vicedirektør

Marie Frank-Nielsen

Jurist

Side 2 / 2

L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

-- AKT 120341 -- BILAG 14 -- [ Høringssvar-Mediestøtte-Globalnyt-110823 endelig ] --

Frederiksberg, den 11. august 2023

Kulturministeriet

Nybrogade 2

1203 København K

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om mediestøtte, j.nr.

2023 - 4078.

Globalnyt vil gerne takke for invitationen til høring om revision af

Mediestøtteordningen.

Indledningsvis vil Globalnyt gerne kvittere for visionen i Medieaftale for 2023-26

mellem regeringen, SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti

om ”samling om frie medier og stærkt dansk indhold”, der anerkender og understøtter

mediernes rolle i den demokratiske samtale mellem danskerne.

Globalnyt glæder sig desuden over, at det er aftaleparternes målsætning at gøre

innovationsstøtten ”mere platformsneutral”. Det stemmer fint overens med

medievirkeligheden, som også Globalnyt skriver sig ind i:

Globalnyt er Danmarks førende, gratis nyhedstjeneste om verden i udvikling og

Danmarks internationale engagement. Globalnyt dækker Danmarks

udviklingssamarbejde og internationale engagement, global politik, klima, rettigheder,

innovation, kultur og trends fra Arktis til Afrika, Asien, Mellemøsten og Amerika.

Globalnyt udkommer med tre ugentlige nyhedsbreve, artikler på websiden,

Globalnyt.dk, foruden at vi producerer podcasts, videoindslag og nyheder til sociale

medier.

Igennem de sidste 20 år har vi opbygget en artikelbase på +55.000 artikler, som også

benyttes af skoler, ungdomsuddannelser og andre medier. Dette skyldes dels

artiklernes indholdsmæssige tyngde og det forhold, at Globalnyts artikler er

tilgængelige for alle. Vi gemmer os af princip ikke bag en betalingsmur.

Baggrunden for dette er, at Globalnyt udgives af den almennyttige

forening ”Globalnyt”, som blev oprettet i 2003 med det folkeoplysende formål at

styrke den demokratiske samtale om Danmarks internationale engagement ved ”at

øge den danske befolknings viden om globale spørgsmål”.

Som en non-profit forening og et gratismedie værdsætter Globalnyt meget både den

produktionsstøtte og den innovationsstøtte, som vi har modtaget i flere år gennem den

nuværende mediestøtteordning. Senest har Medienævnet imødekommet vores

ansøgning om udviklingsstøtte, da ansøgningen opfylder betingelserne i

Foreningen Globalnyt

Pile Alle 41, kld. th.

2000 Frederiksberg

Forperson Lisbet Fich

CVR: 32 72 59 45

www.globalnyt.dk

[email protected]

Mail: [email protected]

Mobil: 23425420

L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

mediestøttebekendtgørelsens § 1 og § 3, stk. 1 nr. 1 og nr. 3-9. Nævnet lagde i den

forbindelse vægt på, at Globalnyt har særlig betydning for børn og unge.

Fokus på børn og unge er et godt eksempel på et tværgående formål, som det er

vigtigt at fremtidens mediestøtte fortsat støtter. Et andet eksempel er nyheder med

fokus på særlige temaer.

I forbindelse med præsentationen af Danmarks nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske

strategi tidligere i år pointerede udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, at Danmark

står over for en stor kommunikativ opgave med at skabe forståelse blandt danskerne

for, at vi skal optrappe vores engagement i verden. Danmarks situation formes i

ekstrem grad af den globale udvikling – det være sig politisk, klimamæssigt,

sikkerhedsmæssigt, samt følgevirkningerne heraf fx i form af globale migration.

Derfor udgør det globale perspektiv og dettes sammenhæng til det nationale og lokale

en parameter, som nødvendigvis kun vil skærpes i mediernes rolle i den demokratiske

samtale i Danmark fremover.

Hvordan det skal ske, er i høj grad et emne, der bør indgå i den demokratiske samtale

mellem danskerne. Hertil bidrager et nichemedie som Globalnyt hver dag med

globale og internationale nyheder fra dele af verden, som ikke altid finder vej til den

danske mainstream nyhedsstrøm. Globalnyts nyheder og andre medieprodukter er alle

journalistisk gennemarbejdede produkter, som skaber fundamentet for en kvalificeret

debat om Danmarks rolle i verden.

Globalnyt vil derfor gerne benytte lejligheden til at henlede opmærksomheden på, at

det er vitalt, at Mediestøtteordningens forskellige puljer fortsat kan søges af

landsdækkende, digitale medier, der arbejder med fokuserede dagsordener, som

appellerer til målgrupper i alle aldre og på tværs af landet, og som tør se og formidle

Danmark fra en global position.

Globalnyt er et landsdækkende medie, som samtidig er indholdsmæssigt fokuseret. I

betragtning af vores begrænsede produktionsapparat når vi bredt ud med over 100.000

visninger pr. måned, og vores målgrupper er motiverede af nyheder om den større

verden – og ikke kun, hvor de selv bor. Vores internationale fokus til trods er vores

nyhedsproduktion udelukkende dansk og alene henvendt til danskerne.

Lovudkastet indeholder forslag til nye særlige puljer (lokalmedier, nichemedier) med

fordelagtige støttemekanismer som fx et differentieret beregningsgrundlag. Det

udtrykkes, at man ønsker en omfordeling af mediestøtte fra store nationale medier til

mindre lokale og regionale medier.

Hertil vil Globalnyt pege på, at denne omfordeling – eller forfordeling – også kunne

indtænkes i produktionsstøtten, idet modtagerne af produktionsstøtten ikke er en

homogen gruppe, men omfatter alle medier fra de største nationale

erhvervsmediehuse til små digitale nichemedier som Globalnyt.

Foreningen Globalnyt

Pile Alle 41, kld. th.

2000 Frederiksberg

Forperson Lisbet Fich

Mobil: 23425420

CVR: 32 72 59 45

www.globalnyt.dk

[email protected]

Mail: [email protected]

L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Ligesom man i beregningsgrundlaget for den redaktionelle produktionsstøtte foreslår

at vægte de redaktionelle omkostninger for lokale og regionale nyhedsmedier med en

faktor på 1,3, kunne en tilsvarende gradueret beregningsmodel overvejes i den

generelle produktionsstøtte i støtten til mindre, specialiserede medier. Dette skal

særligt ses i lyset af, at man ønsker supplementsordningen reduceret med fire procent

årligt, så forskellene i støtten til landsdækkende nyhedsmedier mindskes, hvilket må

antages at ramme mindre, specialiserede, non-profit medier som fx Globalnyt hårdere.

Derudover har Globalnyt ingen kommentarer til lovudkastet.

Globalnyt imødeser en frugtbar og konstruktiv politisk debat om den kommende

revision af Mediestøtteordningen og stiller sig til rådighed med viden og indsigt i

forbindelse med det videre arbejde.

Venlig hilsen

Lisbet Fich

Forperson for bestyrelsen

Lotte Dahlmann

Næstforperson for bestyrelsen

Foreningen Globalnyt

Pile Alle 41, kld. th.

2000 Frederiksberg

Forperson Lisbet Fich

Mobil: 23425420

CVR: 32 72 59 45

www.globalnyt.dk

[email protected]

Mail: [email protected]

L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

-- AKT 120341 -- BILAG 15 -- [ 2023.08.10 Høringssvar til udkast til lov om ændring af lov om mediestøtte GRAKOM ] --

10.08.2023

Kulturministeriet

Høring over lovudkast – ændring af lov om

mediestøtte

Kulturministeriet har ved e-mail af 29. juni 2023 anmodet om bemærkninger til forsla-

get til lov om ændring af lov om mediestøtte (ændringer i mediestøtten, støtte til uge-

aviser og støtte til publicistiske magasiner).

GRAKOM bakker op om Medieaftalen af 14. juni 2023.

GRAKOM har nedenstående bemærkninger og spørgsmål til den påtænkte ændring

af loven.

Støtte til ugeaviser

I forhold til forslagets § 5 a, stk. 1, nr. 2 forudsætter tilskud, at ugeavisen ”formidler

selvstændigt journalistisk bearbejdet stof”.

GRAKOM skal venligst anmode om at få oplyst, hvad der menes med ”selvstændigt

journalistisk bearbejdet stof”,

herunder om det svarer til det, der omtales som indhold

i lovens § 3, stk. 1 og § 3, stk. 10 i bekendtgørelse nr. 480 af 17. maj 2017 om me-

diestøtte.

Slots- og Kulturstyrelsens vejledning til ansøgning om redaktionel produktionsstøtte i

2023 af 1. september 2022 indeholder på side 8 et afsnit med overskriften ”Hvad

for-

stås ved selvstændigt journalistisk bearbejdet stof”.

GRAKOM skal venligst anmode

om at få oplyst, om vejledningens beskrivelse vil svare til forslagets krav om ”selv-

stændigt journalistisk bearbejdet stof”.

I forhold til forslagets § 5 a, stk. 2 ydes tilskud i forhold til ugeavisens ”redaktionelle

omkostninger”.

GRAKOM skal venligst anmode om at få oplyst, om disse ”redaktionelle

omkostnin-

ger”

opgøres på samme måde som efter lovens § 3, stk. 3, og om de vil følge det an-

førte herom i Slots- og Kulturstyrelsens vejledning om indberetning og dokumenta-

tion af redaktionelle omkostninger i forbindelse med produktionsstøtte i 2023 af 1.

september 2022.

GRAKOM • Møllekajen 7, 3. th. • DK-5000 Odense C • +45 63 12 70 00 • grakom.dk

L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Med forslagets § 5 a, stk. 5 bemyndiges ministeren til at fastsætte nærmere regler

om støtte. Medieaftalen angiver, at de nærmere kriterier udmøntes med inddragelse

af forligskredsen.

GRAKOM anbefaler, at udkast til de i bestemmelsen omtalte regler om støtte sendes

i høring snarest muligt; ligesom reglerne bør udstedes i god tid, inden ansøgninger

om tilskud efter § 5 a skal indsendes. GRAKOM ønsker at blive hørt om reglerne,

hvorfor GRAKOM venligst skal anmode om at blive opført på høringslisten, hvis det

ikke allerede er tilfældet.

Støtte til publicistiske magasiner

I forhold til forslagets § 5 b, stk. 1, nr. 1 forudsætter tilskud, at magasinet ”er

redige-

ret til et bredere dansk publikum”.

Medieaftalen omtaler ikke krav om, at publicistiske magasiner skal være målrettet en

mere eller mindre bred del af de danske læsere.

Det er uklart for GRAKOM, hvorfor dette kriterie er indsat, og hvad kriteriet ”bredere

dansk publikum”

betyder. GRAKOM skal venligst anmode om at få oplyst formålet

med og betydningen af kriteriet.

I forhold til forslagets § 5 b, stk. 1, nr. 2 forudsætter tilskud, at magasinet ”formilder

selvstændigt journalistisk bearbejdet stof”.

GRAKOM skal venligst gentage spørgsmålene til begrebet ”selvstændigt

journali-

stisk bearbejdet stof”

som anført under afsnittet om støtte til ugeaviser ovenfor.

I forhold til forslagets § 5 b, stk. 2 ydes tilskud i forhold til magasinets ”redaktionelle

omkostninger”.

GRAKOM skal venligst anmode om at få oplyst, om disse ”redaktionelle

omkostnin-

ger”

opgøres på samme måde som efter lovens § 3, stk. 3, og om de vil følge det an-

førte herom i Slots- og Kulturstyrelsens vejledning om indberetning og dokumenta-

tion af redaktionelle omkostninger i forbindelse med produktionsstøtte i 2023 af 1.

september 2022.

I forhold til forslagets § 5 b, stk. 4 kan tilskud efter stk. 1 alene ydes til medier, der

ikke samtidig ydes tilskud til efter lovens §§ 3-4, 5 a eller 7.

GRAKOM går ud fra, at bestemmelsen ikke udelukker, at et magasin principielt kan

søge Medienævnet om støtte efter lovens § 3 og samtidigt subsidiært søge Medie-

nævnet om støtte efter § 5 b, for det tilfælde at Medienævnet ikke imødekommer an-

søgningen om støtte efter lovens § 3.

2/3

L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Med forslagets § 5 b, stk. 5 bemyndiges ministeren til at fastsætte nærmere regler

om støtte. Medieaftalen angiver, at de nærmere kriterier udmøntes med inddragelse

af forligskredsen, samt at ordningen evalueres efter to uddelingsrunder.

GRAKOM anbefaler, at udkast til de i bestemmelsen omtalte regler om støtte sendes

i høring snarest muligt; ligesom reglerne bør udstedes i god tid, inden ansøgninger

om tilskud for 2024 efter § 5 b skal indsendes. GRAKOM ønsker at blive hørt om

reglerne, hvorfor GRAKOM venligst skal anmode om at blive opført på høringslisten,

hvis det ikke allerede er tilfældet.

Lovudkastet giver i øvrigt ikke GRAKOM anledning til bemærkninger.

Venlig hilsen

Christian Jensen

3/3

L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

-- AKT 120341 -- BILAG 16 -- [ ISCENEs bemærkninger til Udkast til forslag til lov om ændring af lov om mediestøtte ] --

8. august 2023

ISCENEs bemærkninger til

Udkast til forslag til lov om ændring af lov om mediestøtte

Scenekunstmediet ISCENE har med interesse læst udkastet til forslag til lov om ændring af

lov om mediestøtte i forlængelse af Medieaftalen for 2023-2026. ISCENE er som en række

andre kunst- og kulturnichemedier ikke på høringslisten, men ønsker at bidrage med

bemærkninger vedrørende de dele af lovforslaget, der har betydning for vores virke.

Overordnede bemærkninger

Overordnet ser vi mange gode takter i lovforslaget, der tilgodeser lokale og regionale

medier, publicistiske magasiner og ugeaviser med en ændret, mere pluralistisk

fordelingsnøgle. Som internetbaseret medie ser vi med glæde på, at forslaget i højere grad

inkluderer video og auditive formater som en del af det redaktionelle stof og at

innovationsstøtten ønskes mere platformneutral.

Vi ser også meget positivt på, at det ønskes, at støtte til udvikling af formidlingen af det

redaktionelle stof kan omfatte ”produktudvikling, markedsudvikling,

forretningsudvikling

og indholdsudvikling”. Disse

tiltag vil være et afgørende løft for særligt nye medier og

dermed understøtte en demokratisering af det samlede mediebillede. God rådgivning i

søgeprocessen og en omfordeling af midler til innovationspuljen kunne være andre greb.

Lovforslaget imødekommer således i vores optik det ændrede mediebillede, hvilket vi

hilser velkomment, da udviklingen

–

ikke mindst på kulturjournalistikkens område

–

på få

år har flyttet en række stofområder og journalistiske formater fra dagspressen til andre

typer publikationer. Dagspressen dækker på scenekunstfeltet overvejende de større,

københavnske teatre, mens læserne må søge andre medier for at få indsigt i og debattere

de øvrige scener (egnsteatre, små storbyteatre, børneteatre), kompagnier, festivaler,

initiativer og relaterede emner.

Den udvikling er formentlig irreversibel, men kan gøres frugtbar gennem støtte til de

medier, der formidler netop dette stof. Skal kunsten og kulturen således fortsat have en

stærk og fagligt kvalificeret stemme i samfundsdebatten, mener vi, det er afgørende, at

både lokale og nichemedier i højere grad inkluderes i mediestøtten.

Støtte til publicistiske magasiner jf. § 5 b og bemærkninger afsnit 2.4

ISCENE er et online scenekunstmagasin, der blev etableret i 2017. Vi udkommer dagligt

man-fredag med selvstændigt journalistisk bearbejdet stof i form af nyheder, anmeldelser,

interviews, baggrunds- og debatstof om alle facetter af scenekunst, herunder også emner

med bred samfundsrelevans som grøn omstilling, diversitet og arbejdsmiljø. Vi mener

derfor at leve op til definitionen af et publicistisk magasin, idet denne dog skal nærmere

defineres af Kulturministeren jf. stk. 5. Det er her uhyre væsentligt, at definitionen ikke

gøres afhængig af omnibuskravet, der sammen med årsværkkravet har været barrierer for

mange af de nichemedier, der i dag spiller en markant rolle i samfundsdebatten.

ISCENE / CVR. 38525832 /

c/o Advokat (H) Lars Salling / Kochsvej 44, 3. th. / DK-1812 Frederiksberg C.

[email protected]

www.iscene.dk

L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Vi har indtil nu ikke kunnet kvalificere os til mediestøtte, primært pga. årsværkkravet, og

finansieres derfor af hhv. fondsstøtte, herunder tidsskriftsstøtte, annoncesalg og

donationer, som alle er relativt usikre og arbejdskrævende indtægtskilder.

Mediestøtte vil for os

–

som for de øvrige fagstærke kunst- og kulturmedier

–

betyde ro til

at udvikle både redaktionelt og forretningsmæssigt. Et støtteloft på 35 % af forrige års

redaktionelle udgifter vil dog fortsat kræve en ikke ubetydelig egenindtægt, der kan være

svær at skabe for små og nye medier, idet vi antager, at støtten til publicistiske magasiner

ikke kan kombineres med andre former for statslig støtte. At beløbet beregnes ud fra året

før, kan i sig selv begrænse vækstmulighederne, idet en vis lønsum skal være til stede for at

kunne udvikle både redaktionelt og forretningsmæssigt.

Vi bakker op om de nævnte afgrænsninger til andre typer af magasiner, men opfordrer

også til, at der afgrænses tydeligt mellem journalistiske, daglige nyhedsmedier - trykte som

digitale - og andre typer publikationer som fx tidsskrifter, der også kan have en funktion i

samfundsdebatten, men fx er forskningsbaserede og ikke journalistiske, så de forskellige

typer puljemidler kanaliseres målrettet til en bred vifte af forskellige publikationer, der

således ikke skal kannibalisere på hinanden.

Vi ser frem til at følge konkretiseringen af lovforslaget og opfordrer til, at kunst- og

kulturmedier og nichemedier generelt inddrages i arbejdet, fx med mulighed for at udpege

medlemmer af Medienævnet via relevante brancheforeninger.

Med venlig hilsen

Rie Hammer, chefredaktør ISCENE

Anne Liisberg, anmelderredaktør ISCENE

ISCENE / CVR. 38525832 /

c/o Advokat (H) Lars Salling / Kochsvej 44, 3. th. / DK-1812 Frederiksberg C.

[email protected]

www.iscene.dk

L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

-- AKT 120341 -- BILAG 17 -- [ JFM - Høringssvar til Høring over lovudkast - ændring af lov om mediestøtte, j.nr. 202… --

Det, der binder os sammen

Kulturministeriet

Nybrogade 2

1203 København K

Sendt pr. mail til

[email protected]

[email protected].

10. august 2023

Høringssvar fra JFM til Høring over lovudkast

–

ændring af lov om mediestøtte, j.nr. 2023

–

4078.

JFM (tidligere Jysk Fynske Medier) takker for lejligheden til at kommentere på lovforslaget om ændringer af

mediestøtten. Vi henviser i det hele til høringssvaret fra vores brancheorganisation, Danske Medier, men

har derudover behov for selvstændigt at fremføre enkelte synspunkter.

Helt overordnet vil vi udtrykke vores tilfredshed med lovforslaget. Vi er glade for, at der er indgået et bredt

og forhåbentlig langtidsholdbart forlig, og vi finder langt den overvejende del af aftalen gavnlig for danske

medievirksomheder og dermed for demokrati og sammenhængskraft i Danmark.

Det gælder i særlig grad den længe ventede omlægning af produktionsstøtten, som endeligt vil øge støtten

til lokale og regionale medier. Det er glædeligt, at forligspartierne anerkender, at lokale og regionale

medier spiller en særlig rolle for demokratiet i hele Danmark, og at deres økonomi er anderledes udfordret

end landsdækkende mediers, fordi det er ekstra omkostningstungt at skulle være til stede også i mindre

befolkede områder med journalister, der hver især betjener et langt mindre antal læsere end kolleger på

landsdækkende medier, men som bærer den samme lønomkostning med sig.

Vi er også glade for den allerede tidligere indgåede og i lovforslaget bekræftede aftale om støtte til lokale

ugeaviser, som spiller samme vigtige rolle som lokale dagblade, og som er specielt økonomisk udfordrede

lige nu og fortsat vil være det i de kommende år.

Ikke desto mindre er der tre forhold i lovforslaget, som ikke vil øge lokale og regionale mediers mulighed

for at støtte demokrati og sammenhængskraft i Danmark.

Det første forhold er koncernloftet på 90 millioner kroner i årlig produktionsstøtte, hvis formål ifølge

lovforslagets bemærkninger er at sikre, at omfordelingen af produktionsstøtten

kan ske, ”uden at der

derved skabes incitament til øget koncentration af lokale og regionale medier, så der derved vil eksistere et

mangfoldigt og relevant udbud af nyhedsmedier både lokalt, regionalt og nationalt”.

Vi har behov for at understrege, at koncernloftet i yderste instans kan have den modsatte effekt og koste

lokale og regionale medier livet i de kommende år, hvor det er rimeligt at antage, at konsolideringen i den

del af mediebranchen, der har print som en væsentlig del af sin portefølje, vil fortsætte. Hvis en lokal eller

regional medievirksomhed må opgive at fortsætte på egen hånd, kan det blive svært eller umuligt for en

anden medievirksomhed at overtage eller fusionere med den nødlidende virksomhed, så dens udgivelser

kan fortsætte, såfremt man ikke kan indregne dens produktionsstøtte i forretningsgrundlaget.

JFM P/S . Bugattivej 8 . 7100 Vejle . Tlf. 75 85 77 88 . CVR nr. 36 50 33 35

Side 1 af 3

L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Det, der binder os sammen

Dette scenarie er ikke en hypotetisk situation. Da JFM, dengang Jysk Fynske Medier, i foråret 2020 overtog

Helsingør Dagblad, Lokalavisen Nordsjælland og 10 ugeaviser i København, som ejeren, North Media, ville

lukke, hvis ikke de kunne sælges, var netop Helsingør Dagblads produktionsstøtte stærkt medvirkende til, at

den videre drift blev økonomisk bæredygtig, så de mange lokale medier kunne fortsætte.

Uanset om en medievirksomhed er stor eller lille, og uanset antallet af udgivelser i en medievirksomhed, er

det på grund af de aktuelt voldsomme strukturelle forandringer bort fra print og i retning mod det digitale

lige udfordrende at opnå økonomisk bæredygtighed. Derfor bør størrelse og omsætning ikke være et

parameter for at kunne opnå produktionsstøtte, hvis man ønsker at bevare lokale og regionale medier. JFM

opfordrer derfor til, at man ikke indfører et koncernloft for produktionsstøtten.

JFM har samme synspunkt, når det gælder forslaget om at indføre en omsætningsgrænse på 250 millioner

kroner årligt som begrænsning på, hvilke medievirksomheder der kan søge tilskud fra innovationspuljen. I

bemærkningerne til forslaget angives, at

begrundelsen er ”at understøtte udviklingen af nye mindre og

uafhængige nyhedsmedier”. Også her er det vores holdning, at størrelse ikke bør være nogen hindring for

at kunne opnå støtte. Det vil tværtimod forhindre den helt essentielle satsning på at udvikle produkter,

teknologier og markeder, hvis ikke støtte også kan gives til virksomheder, der målt på omsætning nok er

større end de fleste på markedet, men som målt på økonomisk bæredygtighed har de samme udfordringer.

Tværtimod er det formentlig ikke mindst i store virksomheder, man har de teknologiske og

medarbejderfaglige ressourcer til at udtænke, iværksætte og ikke mindst gennemføre

innovationsprojekter, hvis der blot kan opnås den fornødne støtte hertil. JFM opfordrer derfor til, at der

ikke indføres et omsætningsloft for ansøgere til innovationspuljen.

Endelig skal JFM som nævnt indledningsvis udtrykke sin glæde over tankerne om at oprette en pulje til

støtte for ugeaviser. Det er der et stærkt behov for med henblik på at sikre ugeavisernes vigtige rolle for

nærdemokratiet og for små og mellemstore virksomheders mulighed for at markedsføre sig lokalt. Ikke

desto mindre nødsages vi til at gentage de synspunkter, vi den 28. april 2023 gav udtryk for

i JFM’s

høringssvar til bekendtgørelsesudkast vedr. støtte til ugeaviser j.nr. 2023-2106.

Kernen i vores synspunkt er, at bekendtgørelsen i sin nuværende form i helt utilstrækkelig grad

imødekommer de trykte ugeavisers behov. Det er ugeaviserne, som udgives på print, der er udfordret af

stærkt stigende priser til papir og distribution, og hvis annoncemarked med uforandret hast formindskes af

internationale tech-giganters fremmarch.

Bekendtgørelsen lægger efter JFM’s opfattelse i for høj grad op til

at støtte lokale, digitale udgivelser, som ikke er ramt af øgede omkostninger, og hvis digitale

annoncemarked ikke er i tilbagegang, men tværtimod vokser.

Det er JFM’s sikre overbevisning, at en

gennemførelse af bekendtgørelsen i sin nuværende form vil koste en række af de mindste ugeaviser livet.

Vi gør opmærksom på, at ugeaviserne på papir læses af 2,3 millioner danskere hver uge

– heraf læses JFM’s

ugeaviser af 988.000. En del af disse danskere er ikke særligt digitale og vil derfor uden trykte ugeaviser

måtte undvære information om deres nærsamfund. For uddybning henviser JFM til ovennævnte

høringssvar af 28. april.

JFM P/S . Bugattivej 8 . 7100 Vejle . Tlf. 75 85 77 88 . CVR nr. 36 50 33 35

Side 2 af 3

L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Det, der binder os sammen

JFM er bekendt med, at flere landsdækkende dagblade m.v. problematiserer den foreslåede ordning i

medieaftalen, og at man i den forbindelse har fremført en række argumenter til støtte for, at ordningen er

konkurrenceforvridende og i strid

med EU’s statsstøtteregler. JFM er uenig i de fremførte standpunkter og

argumenter, og det er JFM’s klare opfattelse, at ordningen er i overensstemmelse med statsstøttereglerne.

Kernen i vores analyse er følgende tre punkter: i) Den foreslåede ordning indebærer ikke EU-stridig

diskrimination mellem de forskellige medier, eftersom der ikke forskelsbehandles mellem sammenlignelige

virksomheder. Selv hvis der var tale om forskelsbehandling mellem sammenlignelige virksomheder, vil

denne forskelsbehandling være objektivt begrundet i formålet om at sikre mediernes pluralitet og dermed

den demokratiske samtale. ii) Den foreslåede ordning bliver ikke tildelt vilkårligt men derimod på baggrund

af et skøn udøvet af Medienævnet. Det bemærkes, at Medienævnets skøn i relation til den nugældende

redaktionelle produktionsstøtte er godkendt af Kommissionen.

iii) Den foreslåede fordeling efter § 3 a, og

særligt stk. 8, sikrer, at der ikke sker en overkompensation ved tildelingen af støtte. Skulle

problematiseringen, mod forventning og medførende store og alvorlige konsekvenser for lokale medier,

resultere i overvejelser om endnu en udskydelse af de politiske intentioner om omfordeling af

produktionsstøtte fra landsdækkende til lokale medier, står JFM til rådighed for drøftelse og sikring af

gennemførelse af intentionerne. Dette så snart det er muligt og med formål at sikre den i medieaftalen

angivne omfordeling fra og med 2024.

For så vidt angår de elementer i lovforslaget, som ikke er adresseret i dette høringssvar, henviser vi som

nævnt i indledningen til høringssvaret fra Danske Medier.

Skulle ministeriet ønske yderligere oplysninger eller uddybninger af vores høringssvar, står jeg naturligvis til

disposition.

Med venlig hilsen

Jesper S. Rosener

Adm. direktør / CEO

Mobil: +45 21 77 20 32

E-mail: [email protected]

Kommissionens afgørelse vedr. statsstøtte, SA. 36366 (2013/N) – Denmark, Production and innovation aid to written

media, af 20. november 2013, punkt 13. Det følger af forarbejderne til den nugældende støttelov, at det er et

kriterium, at nyhedsmediet er et selvstændigt medie. Ifølge forarbejderne skal dette vurderes skønsmæssigt, LFF nr. 20

2013-10-02, Mediestøtte, specielle bemærkninger til § 3.

JFM P/S . Bugattivej 8 . 7100 Vejle . Tlf. 75 85 77 88 . CVR nr. 36 50 33 35

Side 3 af 3

L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

-- AKT 120341 -- BILAG 18 -- [ Høringssvar fra JPPolitikens Hus AS ] --

DLA Piper Denmark

Advokatpartnerselskab

Oslo Plads 2

2100 København Ø

Tlf. +45 33 34 00 00

Fax. +45 33 34 00 01

CVR 35 20 93 52

[email protected]

www.dlapiper.com

Kulturministeriet

Nybrogade 2

1203 København K

11. august 2023

Bemærkninger til forslag til lov om ændring af lov om mediestøtte (Ændrin-

ger i mediestøtten, støtte til ugeaviser og støtte til publicistiske magasiner)

Kulturministeriet har den 29. juni 2023 offentliggjort udkast til lov om ændring

af lov om mediestøtte (Ændringer i mediestøtten, støtte til ugeaviser og støtte til

publicistiske magasiner) med henblik på bemærkninger til forslaget.

I det følgende har vi på vegne af JP/Politikens Hus A/S (”JP/Politikens Hus”)

anført vores bemærkninger til forslaget.

Sammenfatning

JP/Politikens Hus støtter ikke det fremsatte lovforslag og kan ikke anbefale, at

det fremsættes eller gennemføres. Det skyldes, at lovforslaget er diskriminerende,

inviterer til vilkårlighed og resulterer i manglende transparens. Dertil understøtter

forslaget ikke et kriterium om indholdsmæssig mangfoldighed.

Dertil er forslaget efter JP/Politikens Hus’ vurdering i strid med statsstøttereg-

lerne. Det skyldes for det første, at lovforslaget lægger op til at støtte specifikke

og dermed selektivt valgte virksomheder uden nogen saglig grund. For det andet

lægger forslaget op til at støtte udvalgte virksomheder baseret på urimelige og

diskriminerende vilkår. For det tredje vil forslaget føre til overkompensation.

Endvidere er lovforslaget problematisk i forhold til forvaltningsretten. Forslaget

lægger op til meget skønspræget og subjektiv forvaltning med en stor risiko for

usaglighed i forvaltningen. Dette forstærkes af, at administrativ rekurs er afskåret

og at domstolsprøvelse som følge af retsområdets karakter er begrænset foruden

også at være meget omkostningstungt. Det kan resultere i en situation, hvor Me-

dienævnets praksis reelt aldrig prøves.

JP/Politikens Hus lægger navnlig vægt på:

L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

1) Mediestøtteordningen, herunder særligt supplementsordningen, har sit

afsæt i distributionsomkostninger. Historisk har distribution kunnet be-

tyde en skalaulempe for medier med mindre oplag. Dette gælder dog ikke

længere. For det første har konkurrencemyndighederne med godkendel-

sen af sammenlægningen af DAO og Bladkompagniet sikret, at distribu-

tionsomkostningen i stort set hele Danmark er lige for alle medier. For

det andet er omkostningerne til distribution faldet mærkbart, idet alle me-

dier i dag også har en online udgave. Med andre ord er der ingen objek-

tive grunde til at kompensere særlige medier med henvisning til distribu-

tionsomkostninger. Effekten bliver dermed, at støtten via supplements-

ordningen bliver rent konkurrenceforvridende. Især fordi modtagerne af

støtten ikke objektivt adskiller sig fra andre landsdækkende medier.

2) Mediestøtteordningen i dag er efter JP/Politikens Hus’ opfattelse reelt

overflødig. Store som små medier kan fint sammensætte rentable og at-

traktive forretningsplaner uden brug af statsstøtte. Som følge heraf er det

mest oplagt at lukke de eksisterende støtteordninger helt. Såfremt der po-

litisk er et ønske om at opretholde en støtteordning, så bør en sådan ord-

ning alene se på indhold. Ud fra et ønske om mangfoldighed, kan det

være relevant at sammensætte en støttemodel, der kan støtte visse typer

af indhold. Enhver der udgiver inden for sådanne typer, skal være beret-

tiget til at søge støtte. Det fremsendte udkast til lovforslag sigter mod at

give støtte til bestemte typer af indhold, for eksempel lokalt indhold.

Støtten bør derfor også have fokus på indholdet, og ikke på afsenderen.

En støtteordning, der fokuserer på afsenderen frem for indholdet, vurde-

res da også at være i strid med reglerne om statsstøtte.

3) Lovforslaget begrænser konkurrencen. Det skyldes, at mediestøtteord-

ningen fortsat indeholder en række konkurrencebegrænsende elementer,

herunder navnlig om direkte og indirekte diskrimination. Den direkte dis-

krimination kommer til udtryk i selve lovteksten, hvor en række medie-

virksomheder helt afskæres muligheden for at deltage i støtteordningerne

eller begrænses i deres støttebeløb, selv om de opfylder betingelserne for

at modtage støtte. Dette er i sig selv konkurrencebegrænsende, da kred-

sen af mulige støttemodtagere begrænses på usaglig vis. Den indirekte

diskrimination opstår som følge af Medienævnets enekompetence til sub-

jektivt at fordele støtte. Det er kendt fra eksisterende praksis, at Medie-

nævnet har truffet afgørelser om støtte, der fremstår diskriminerende.

Side 2

L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

4) Lovforslaget er forvaltningsretligt problematisk. Det skyldes, at ordnin-

gen er baseret på skønsmæssige kriterier, som Medienævnet skal vurdere.

Medienævnets vurdering kan ikke prøves af anden administrativ instans

ligesom domstolene i vidt omfang vil være begrænset i deres prøvelse.

Det skaber en betydelig risiko for vilkårlig sagsbehandling og afgørel-

sespraksis samt for manglende transparens og kontrol. Denne vilkårlig-

hed i sagsbehandlingen vil påvirke konkurrencen negativt.

Samlet set er den foreslåede støtteordning uhensigtsmæssig og utidssvarende.

JP/Politikens Hus foreslår derfor, at forslaget forkastes, og at der i stedet nedsæt-

tes en arbejdsgruppe, der sammen med medierne kan vurdere behovet for en støt-

teordning og i givet fald designe et moderne støtteprogram, der alene fokuserer

på støtte af indhold og ikke støtte af virksomheder.

Såfremt forslaget opretholdes, bør forslaget revideres betydeligt. JP/Politikens

Hus har i afsnit 7 i dette høringssvar anført nogle generelle betragtninger om,

hvad der som minimum bør indarbejdes og gennemføres i forslaget.

Bevarelse af supplementspuljen

Det følger implicit af lovforslaget, at den nuværende supplementspulje i lovens §

4 forbliver i kraft, selv om supplementspuljen og hensynene bag den for længst

er forældet.

Netop § 4 i den eksisterende mediestøttelov har et meget selektivt præg, fordi den

reelt kun adresserer to konkrete titler og også fremadrettet kun kan forventes at

adressere de samme to specifikke titler, nemlig Kristeligt Dagblad og Informa-

tion. I de seneste fem år har ingen andre end de to titler modtaget støtte fra puljen.

I de seneste knap ti år har de to titler modtaget meget betydelige støttebeløb på

mellem 25-30 mio. kr. årligt, herunder betydelige beløb fra supplementsordnin-

gen. I perioden 2014-2019 har også andre titler modtaget støtte fra supplements-

ordningen, men der er tale om ganske små beløb, der slet ikke kan sammenlignes

med den støtte, som Kristeligt Dagblad og Information har modtaget. Med andre

ord har der længe de facto været tale om singulær lovgivning, der alene gavner

de to titler, og det er denne ordning, som forslaget implicit indstiller, skal fort-

sætte. Dette er meget tydeligt for den fremadrettede periode, hvor kun de to titler

vil opfylde støttebetingelserne, og dermed kun disse to specifikke titler, der vil

modtage støtte

Historisk har debatten om denne pulje handlet om mediers overlevelse. Det reelle

billede er imidlertid en selektiv støtte til specifikke medier, der ganske givet ville

Side 3

L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

kunne drives uden særstøtte, men omvendt tager imod støtte og anvender denne

til afholdelse af yderligere omkostninger samt styrkelse af deres indtjening.

Selv om supplementspuljen tidligere er godkendt af Europa-Kommissionen, kan

det ikke forventes, at Kommissionen opretholder denne godkendelse. Det skyl-

des, at de faktiske markedsforhold har ændret sig væsentligt siden 2013, hvor

ordningen sidst blev godkendt. Navnlig har Kristeligt Dagblad og Information

gennem de seneste år vist, at de kan konkurrere direkte med for eksempel JP/Po-

litikens Hus’ udgivelser. Begge medier har således vist stabile og relativt høje

læsertal, ligesom de på stort set alle perceptionparametre er konkurrencedygtige

med JP/Politikens Hus’ udgivelser. Der synes ikke at være nogen berettiget grund

til at fastholde en ordning, hvis eneste formål er at støtte to konkrete titler. Det er

heller ikke foreneligt med statsstøttereglerne at anvende støtteordninger, hvor der

reelt kun er en eller to modtagere af støtten, når disse to støttemodtagere i øvrigt

konkurrerer med andre aktører om de samme læsere, abonnenter og annoncører.

Indførelse af et differentieret titelloft og støtte til lokale og regionale

medier

JP/Politikens Hus støtter grundlæggende ikke et differentieret titelloft. Alle typer

af titler konkurrerer i dag om de samme læsere og de samme annoncører. Samti-

dig falder både læsertallene og annonceomsætningen for de klassiske danske me-

dier generelt, hvilket navnlig beror på techgiganternes indtog. Med et differenti-

erede titelloft diskrimineres der mellem konkurrerende medier. Det skævvrider

konkurrencen.

JP/Politikens Hus konstaterer endvidere, at den differentierede model er baseret

på skønsmæssige og til dels ikke-kendte kriterier, som Medienævnet skal afveje

efter en helhedsvurdering. Denne metode skaber en række juridiske problemstil-

linger.

•

For det første bevarer Medienævnet en betydelig skønsmargin til at vur-

dere, hvem der skal modtage støtte, og hvor stor støtte et medie skal mod-

tage. Med en såkaldt helhedsvurdering står det reelt Medienævnet meget

frit for at afveje de kriterier, der fremgår af den foreslåede § 3 a. Det

skaber stor risiko for vilkårlighed i afvejningen samt skønsmæssig vægt-

ning af de anførte kriterier, der kan resultere i tildelinger, der ikke gen-

nemgående er sagligt dokumenterede.

For det andet er de anførte kriterier i § 3 a, stk. 3, skønsmæssige. To af

kriterierne kan dertil ikke indeholdes i en mangfoldighedsdefinition,

•

Side 4

L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

fordi kriterierne ikke vedrører indholdet, men derimod mediets organise-

ring (§ 3 a, stk. 3, nr. 4 og 5). Det betyder også, at Medienævnets afvej-

ning bliver endnu mere fri, fordi Medienævnet grundlæggende ikke er

styret efter et ligebehandlingsprincip. Som forslaget er formuleret, kan

Medienævnet frit begrunde både tildeling og afslag.

•

For det tredje indeholder modellen en uforklarlig regel om vægtning af

redaktionelle omkostninger, idet det i § 3 a, stk. 7 foreslås, at beregnings-

grundlaget for støtten for lokale og regionale medier skal vægtes med

1,3. Dette fører til, at lokale og regionale medier kan blive overkompen-

seret og modtage en højere støtte, end de egentlig burde være berettiget

til og en højere støtte, end andre medier kan opnå, fordi de ikke kan gøre

brug af 1,3 faktor reglen. Det betyder, at disse medier kan modtage støtte

baseret på et fiktivt beregningsgrundlag og derfor vil blive overkompen-

seret i forhold til andre medier. En sådan støtte falder helt uden for lov-

forslagets hensigt. Det vil alt andet lige være meget kontroversielt, hvis

det tillades at overkompensere bestemte virksomheder, da det helt åben-

lyst forvrider konkurrencen mellem medier. Det er et grundprincip inden

for statsstøtteretten, at lovlig statsstøtte ikke må føre til overkompensa-

tion eller forskelsbehandling. Hvis det sker, vil hele støtteordningen være

uforenelig med gældende ret, hvilket betyder, at hele støtten skal tilbage-

betales med renter. Endvidere skaber en model med overkompensation

øget risiko for omgåelse af støtteordningen, da et medie kan spekulere i

ordningen. Der er med andre ord tale om adgang til en gratis supplerende

støtte, selv om mediet som udgangspunkt har et beregningsgrundlag, der

ikke resulterer i den tildelte støtte. Denne ekstraordinære støtte kan prin-

cipielt blive anvendt til andre formål, for eksempel til at skabe profit for

virksomheden eller til at prioritere andre forretningsområder, hvor andre

aktører i givet fald er diskrimineret. Støttemidler for at sikre mere lokal

journalistik kan dermed ende som udbytte til ejere af medier eller som

urimelige konkurrenceulemper for andre aktører, fordi de ikke har

samme mulighed for at anvende støttemidler til andre forretningsområ-

der.

For det fjerde er der ingen mulighed for at foretage prøvelse af Medie-

nævnets helhedsvurdering eller begrundelsen for deres vurdering. Selv

om der principielt er adgang til domstolsprøvelse, er det i henhold til rets-

praksis ikke sandsynligt, at domstolen vil forholde sig til Medienævnets

skøn. Domstolen vil alene påse, at Medienævnet har inddraget relevante

•

Side 5

L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

kriterier, men da disse kriterier er meget vagt formuleret og uden vægt-

ningskriterier, vil domstolen reelt ikke kunne forholde sig til Medienæv-

nets praksis. Dette er retssikkerhedsmæssigt uacceptabelt.

JP/Politikens Hus støtter heller ikke en regel om koncernloft. Mangfoldighed i

mediebilledet er ikke begrænset af en koncernmodel. Såfremt der skal gives støtte

for at understøtte mangfoldighed, må der være fokus på indholdet af en udgivelse

og ikke udgiverkoncernen. Koncernmodellen er i sig selv diskriminerende, da

den netop begrænser koncerner fra at tænke i mangfoldighed og fra at introducere

nye udgivelser, herunder nicheudgivelser. Mediekoncerner kan også deltage i ud-

rulningen af regional og lokal mangfoldighed og vil have samme behov for støtte

hertil som alle andre udgivere. Også for en større mediekoncern er produktion af

lokale og regionale nyheder og indslag omkostningstunge.

Etablering af pulje til distriktsblade og ugeaviser

Med den nye pulje til distriktsblade og ugeaviser forstærkes det konkurrencefor-

vridende element. Puljen støtter således særligt udvalgte typer af medier, som

også konkurrerer om de samme læsere og annoncører, som andre medier.

Støtteordningen er meget upræcist beskrevet, men det fremgår, at de nærmere

regler om ordningen skal fastsættes ved bekendtgørelse. Dette betyder reelt, at

det er umuligt at vurdere rammerne for ordningen, herunder hvorvidt den over-

holder reglerne om statsstøtte. Det kan dog konstateres, at eftersom ordningen

skal reguleres ved bekendtgørelse, så vil det være relativt nemt at ændre ordnin-

gen løbende. Dette er næppe foreneligt med statsstøttereglerne, da en sådan regu-

leringsform skaber risiko for vilkårlighed.

Forenelighed med statsstøttereglerne

Det er JP/Politikens Hus’ vurdering, at den foreslåede støttemodel ikke kan god-

kendes af Europa-Kommissionen. Det skyldes, at ordningen er uproportional og

i strid med balanceprincippet. Det gælder navnlig for følgende forhold i lovforsla-

get og mediestøtteloven:

1) I den gældende lov er der i lovens § 4 en supplementsordning, der reelt

er et udtryk for singulær lovgivning. Bestemmelsen er indarbejdet med

det sigte at kompensere mindre medier for byrdefulde distributionsom-

kostninger. Dette hensyn er ikke længere relevant. Dermed er der i dag

reelt alene tale om en eksklusiv driftsstøtte til to specifikke titler. Ingen

andre titler vil kunne opnå adgang til støtteordningen.

Side 6

L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

2) I den nye § 3a introduceres en selektiv og diskriminerende ordning. Sig-

ten med ordningen er at støtte lokalt og regionalt indhold, men bestem-

melsen er udformet sådan, at der ydes støtte til medievirksomheder der

er placeret i et lokalt og regionalt område.

3) I den nye § 3a, stk. 3 er der dertil ingen objektive kriterier for at modtage

støtte. Medienævnet har i stedet et meget bredt og ikke-gennemsigtigt

skøn, der vil resultere i et element af vilkårlighed og selektivitet.

4) I den nye § 3a introduceres en kompensationsmodel, hvor støttemodta-

gerens reelle omkostningsgrundlag multipliceres med 1,3, hvilket bety-

der, at modtageren kan blive overkompenseret.

5) Der er ingen prøvelse af Medienævnets skøn, hvilket udelukker effektiv

kontrol med, om ordningen er gennemsigtig og at støtte kun meddeles,

når der er saglig grund for det. Det understøtter, at ordningen ikke er for-

enelig med EU-Traktatens statsstøtteregler.

Det er JP/Politikens Hus’ vurdering, at disse fem forhold er i strid med TEUF

artikel 107 om statsstøtte, og at den følgelig ikke kan godkendes.

For det første er statsstøtte uforenelig med den danske konkurrencelov, jf. den

danske konkurrencelovs § 11a, stk. 1 og 2. Om end de danske statsstøtteregler er

sekundære i forhold til sektorspecifik støtte vedtaget ved lov, er reglernes tilste-

deværelse en understregning af, at staten skal afholde sig fra at begrænse konkur-

rencen i et marked ved at tildele støtte. Det fremgår da også af § 2, stk. 5 i kon-

kurrenceloven, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan forholde sig til en

dansk støtteordning og meddele, at en støtteordning har mulige skadelige virk-

ninger for konkurrencen i et marked, og at den derfor bør ophæves.

Statsstøtte er generelt også uforeneligt med EU-retten, jf. artikel 107 (1) TEUF:

”1.

Bortset fra de i traktaterne hjemlede undtagelser er statsstøtte eller støtte,

som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordre-

jer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse

virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med det indre marked, i det

omfang den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne.”

Europa-Kommissionen har i 2013 vurderet denne bestemmelse i forhold til den

nugældende støtteordning i mediestøtteloven. I 2013 vurderede Kommissionen,

Side 7

L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

at den daværende støtteordning på tidspunktet for ansøgningen var proportional

og ikke førte til ubalance i noget marked. I 2019 gentog Europa-Kommissionen

denne vurdering uden at foretage en ny prøvelse af proportionaliteten og balan-

ceprincippet. Dette til trods for, mediemarkedet allerede i 2019 havde udviklet

sig betydeligt siden 2013. Allerede i 2019 var markedet således stærkt præget af:

•

Overgang fra analoge til digitale medier

Overgang fra høje til lave adgangsbarrierer

Stigende konkurrencepres fra udenlandske aktører, der via digitale plat-

forme nemt kom til det danske marked

Stigende indenlandsk konkurrencepres blandt andet som følge af den di-

gitale udvikling

Mediemarkederne vil fortsat ændre sig betydeligt i de kommende år i form af øget

digitalisering og flere markedsaktører på grund af de stadig lavere adgangsbarri-

erer til markedet. Altså et langt større udbud af medier, som vi også har set det i

Danmark i de seneste år med fremkomsten af adskillige rent digitale medier som

blandt andet Føljeton, Zetland, Frihedsbrevet, POV International med videre.

Dertil vil forbrugernes efterspørgsel fortsætte i retning af krav om større valgfri-

hed, ligesom medierne vil blive anvendt på en anden måde end tidligere. Det vil

få væsentlige konsekvenser for mediemarkedet og på påvirke den klassiske for-

retningsmodel for en national udgivelse i betragteligt omfang

De omfattende ændringer og udvikling af markedet viser, at Europa-Kommissio-

nens vurdering fra 2013 ikke er tidssvarende. Europa-Kommissionen bør derfor

foretage en ny vurdering af proportionalitetsprincippet og balanceprincippet.

Proportionalitetsprincippet

Proportionalitetsprincippet skal sikre, at en støtteordning ikke går videre end nød-

vendigt. Hvis der er mindre indgribende måder at opnå den efterspurgte effekt på,

skal disse muligheder foretrækkes.

Det fremgår af forslaget, at formålet med støtteordningen er at sikre mangfoldig-

hed i mediedækningen ved at fremme lokale og regionale medier på bekostning

af landsdækkende medier. Som anført ovenfor er det upræcist og vilkårligt, hvad

der menes med et ”lokalt eller regionalt” medie. Det er endvidere ikke forklaret,

hvorfor et lokalt og regionalt medie er bedre til at skabe mangfoldighed end et

landsdækkende medie. Lovforslaget gengiver slet ikke en beskrivelse af propor-

tionalitetsprincippet.

Side 8

L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Balanceprincippet

Balanceprincippet sikrer, at konkurrenceulemper opvejes af konkurrencefordele.

Beskrivelsen af den foreslåede model indeholder ikke en beskrivelse af balance-

princippet. Der er ikke nogen beskrivelse af, hvordan ordningen påvirker konkur-

rencen mellem aktørerne i markedet. Det er JP/Politikens Hus’ vurdering, at det

fremsatte lovforslag påvirker konkurrencen negativt ved at tilgodese udgivere af

lokale og regionale medier, selv om de er i konkurrence med landsdækkende me-

dier både i forhold til læsere/abonnenter og i forhold til salg af annoncer. Det

betyder, at lokale/regionale medier opnår en uhensigtsmæssig fordel, der er kon-

kurrencebegrænsende.

Selektiv støtte

En støtteordning må grundlæggende ikke være selektiv, hvis ordningen skal være

forenelig med statsstøttereglerne.

Den eksisterende supplementspulje i mediestøttelovens § 4, der ikke foreslås æn-

dret, er en selektiv støtteordning, der alene tilgodeser to specifikke titler, nemlig

Kristeligt Dagblad og Information. Denne form for selektiv støtte kan ikke for-

ventes opretholdt af Europa-Kommissionen i forbindelse med en ny vurdering af

støtteordningen allerede fordi den alene tilgodeser de to medier.

Samlet set er der betydelige indsigelser og usikkerheder om støtteordningens

forenelighed med statsstøttereglerne. Det skaber stor usikkerhed for de medier,

der skal modtage støtte fra modellen, fordi ulovlig modtaget støtte skal tilbage-

betales med rente. Det må derfor forventes, at Europa-Kommissionen har væsent-

lige indsigelser til støtteordningen, og at Kommissionen derfor ikke kan acceptere

ordningen som foreslået. Selv hvis Kommissionen mod forventning accepterer

ordningen som beskrevet, er der stor risiko for, at EU-Domstolen underkender

støtteordningens forenelighed med statsstøttereglerne, hvilket vil resultere i, at

allerede udbetalt støtte skal tilbagebetales med tillæg af rente. Dette vil være en

betydelig risiko at løbe for alle medievirksomheder i Danmark.

Forvaltningsretlige betænkeligheder

I den foreslåede § 3 a er der lagt op til, at Medienævnet skal foretage et skøn om,

hvem og hvor meget støtte der skal udbetales. Skønnet er baseret på meget bredt

formuleret subjektive kriterier, der således giver Medienævnet meget brede ram-

mer for at udøve et skøn. Dette skøn kan alene prøves af domstolene, som imid-

lertid er meget afholdende med at foretage prøvelse af et sagkyndigt skøn.

Side 9

L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

De meget brede skønsmarginer og den manglende prøvelsesadgang skaber for-

valtningsretlige betænkeligheder og risiko for usaglig forvaltning, herunder vil-

kårlighed i sagsbehandlingen.

De forvaltningsretlige betænkeligheder kommer allerede til udtryk i dag. Medie-

nævnet har afvist at tildele mediestøtte til JP Lokal med den begrundelse, at JP

Lokal ikke fremstod som selvstændige titler i forhold til Jyllands-Posten, og at de

fire lokale titler derfor ikke kunne betragtes som selvstændige titler. Omvendt

modtager Avisen Danmark støtte som en selvstændig titel, selv om Avisen Dan-

mark optræder som et tillæg i Jysk Fynske Mediers lokale og regionale aviser (for

eksempel Fyens Stiftstidende og Jyske Vestkysten), der også selv modtager

støtte. Avisen Danmark kan ikke købes som selvstændig fysisk avis og læsertal

måles da også udelukkende som sektionslæsertal i deres øvrige titler og ikke som

selvstændig landsdækkende titel. Eksemplet viser, at det er muligt at udgive en

lokal/regional titel med støtte samt modtage yderligere støtte til et landsdækkende

tillæg, mens det ikke er muligt at modtage støtte til en lokal titel, der udgives, af

samme udgiver som står bag en landsdækkende titel. Dette også selvom der for

JP Lokal er oprettet særskilte redaktioner til de fire lokalmedier. Medienævnets

nuværende praksis synes således at være, at det er muligt at modtage støtte for en

lokalavis, samt hvis der i tillæg hertil udgives en landsdækkende avis, mens det

omvendt ikke er muligt at modtage støtte, hvis der i tillæg til udgivelse af en

landsdækkende avis også udgives lokale medier. Dette er et eksempel på forskels-

behandling og på vilkårlighed, der skaber ulige konkurrence i markedet.

Fremadrettet er der stor sandsynlighed for mere vilkårlighed og usaglig forvalt-

ning. For det første er Medienævnet ikke underlagt objektive kriterier eller vægt-

ningskriterier i deres sagsbehandling. For det andet er der direkte i ordningen

indarbejdet kriterier, der fordrer forskelsbehandling. Det gælder navnlig for kom-

pensationsordningen, hvor en ansøger kan tilegne sig en bonus ved at beregnings-

grundlaget opskrives med 30 %. For det tredje er der ingen rekursadgang og der-

med ingen adgang til at foretage prøvelse af de afgørelser, som Medienævnet

træffer. Der vil alene være adgang til prøvelse hos domstolen og Folketingets

Ombudsmand, og begge instanser er meget tilbageholdende med at prøve et skøn.

Dertil er domstolsprøvelse og ombudsmandsprøvelse meget langsommelige, og

det er omkostningstungt at påklage afgørelser til navnlig domstolssystemet. En-

delig kan det vise sig meget vanskeligt at opnå prøvelse af de af Medienævnets

afgørelser om at meddele støtte til bestemte medier og titler, fordi den påklagende

virksomhed ikke har indsigt i sagens materiale og ikke kan få denne indsigt.

Navnlig i domstolssystemet vil det ikke være muligt at fremskaffe sagsakter, hvis

ikke støttemodtageren eller støttegiveren selv lægger dem frem. Det betyder, at

Side 10

L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

det reelt ikke er muligt at få gennemført prøvelse af Medienævnets afgørelse om

at meddele støtte. Effekten af denne manglende prøvelsesadgang er foruden vil-

kårlighed i sagsbehandlingen, at ordningen ikke bliver transparent, objektiv og

lige for alle. Endvidere er der stor sandsynlighed for, at der opstår en tendens,

hvor Medienævnet agerer ensidigt, fordi Medienævnet er helt bevidst om, at der

ikke kan ske prøvelse af nævnets afgørelser.

Forslag til ændringer af det fremsendte udkast til lovændring

JP/Politikens Hus mener grundlæggende, at markedet ikke længere har behov for

statsstøtte. Det er muligt at udvikle effektive forretningsplaner inden for alle typer

og segmenter af forretninger inden for mediebranchen. Det inkluderer fokus på

lokalt og regionalt indhold samt på ugeaviser. Mediemarkedet har for længst ud-

viklet sig til et marked, der ikke kan eller bør baseres på statsstøtte, men derimod

på bæredygtige forretningsplaner. JP/Politikens Hus indstiller derfor, at medie-

støtteloven helt ophæves eller som det mindre i det mere afvikles.

For det tilfælde at lovforslaget opretholdes, foreslår JP/Politikens Hus, at forsla-

get justeres gennemgribende, således at de usunde dele af forslaget udgår. Det

indebærer for det første, at supplementsordningen udgår. Der er ikke nogen for-

nuft i, at denne ordning opretholdes i det nuværende marked. For det andet skal

lovforslaget tilpasses de nuværende markedsforhold både i relation til de bran-

chespecifikke forhold og i forhold til retssikkerhed. Det indebærer, at der skal

fastsætte objektive støttekriterier, objektive vægtningskriterier og implementeres

en effektiv prøvelsesadgang. Dette kan skabe en bedre ramme for den nødvendige

objektivitet, den nødvendige transparens og den nødvendige tillid til støtteord-

ningen.

Såfremt mediestøtteloven ikke afvikles, foreslår JP/Politikens Hus, at følgende

nødvendige ændringer som minimum indarbejdes:

1) Ophæve lovens § 4.

2) Ophæve lovforslagets § 3 a, stk. 3, nr. 4 og 5.

3) Ophæve lovforslagets § 3 a, stk. 7

4) Indsætte objektive kriterier for tildeling af støtte samt objektive vægt-

ningskriterier.

Side 11

L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

5) Indsætte klarhed om lighedsprincippet, herunder at ingen er begrænset i

at udgive indhold, der er støtteberettiget.

6) Indsætte rekursadgang som ny paragraf, hvorefter enhver kan prøve Me-

dienævnets afgørelser, herunder som klager kan få indsigt i sagsbehand-

lingen og sagsakterne.

Med venlig hilsen

Michael Klöcker

Partner, Advokat, MBA

Side 12

L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

-- AKT 120341 -- BILAG 19 -- [ Høringssvar_10082023 ] --

Kulturministeriet

Att.: Jarle Dalgaard Christensen

11. august 2023

Vedr.: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om mediestøtte

(Ændringer i mediestøtten, støtte til ugeaviser og støtte til publicistiske magasiner)

Mediehusene Midtjylland takker for muligheden for at afgive høringssvar og dermed kom-

mentere det fremsendte udkast.

Indledningsvist skal det anføres, at vi 100% bakker op om høringssvaret fra Danske Medier.

Dernæst skal vi her understrege, at vi håber på, at der - i såvel den endelige lovtekst som i

den efterfølgende bekendtgørelse - udfærdiges tekstafsnit, således

a) at der i

§3 a

sker en tydeliggørelse af kriterierne for, hvad der defineres som et lo-

kalt eller regionalt nyhedsmedie.

Vi anbefaler i denne forbindelse at anvende den definition, som Danske Medier har

udarbejdet:

Ved lokale og regionale medier forstås trykte medier, som har mindst

80% af deres læsere i den pågældende region. Medier med adresse i Bladskreds 1

kan ikke opnå støtte.

b) at der i lovens

§3, stk. 2 nr. 6

indføjes en tidsperiode ved indholdskravet til, at

mindst halvdelen af et nyhedsmediets indhold skal bestå af redaktionelt stof. Vi fin-

der betingelsen korrekt; men kravet bør ses over en kortere tidsperiode

–

over en

uge.

c) at der i lovens

§3a, stk. 8

opereres med et tilskudsloft på

maksimalt 45%

af ny-

hedsmediets redaktionelle omkostninger i stedet for de oplistede 35%.

Dette niveau på 45% således ønsket om at de lokale og regionale medier skal have

en vis egenfinansiering og incitament til at agere forretningsmæssigt forsvarligt fort-

sat består, samtidig med at der via et for lavt loft ikke opnås en situation, som stri-

der mod forligspartiernes ønsker om at støtte mere op om de lokale og regionale

medier.

Det nuværende tilskudsloft på de 35% vil betyde, at de mindre lokale medier frem-

over generelt vil møde loftet på de 35%, og dermed ikke fuldt ud vil kunne opnå den

støtte, som politikerne ønsker disse medier skal modtage via den nye faktor 1,3 på

de redaktionelle produktionsomkostninger.

Et tilskudsloft på 45% (35% x faktor 1,3) vil kunne indfri begge ovennævnte ønsker,

og vil være en naturlig og logisk konsekvens af den nye faktor 1,3.

Mediehusene Midtjylland

Østergade 21

7400 Herning

Tlf. 96263700

www.mediehusetherningfolkeblad.dk

L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

d) at man i det nye afsnit

§8, stk. 2

omhandlende et omsætningsloft på 250 mio. kr.

for modtagelse af udviklingsstøtte/projekttilskud placerer loftet på et højere niveau,

såfremt der overhovedet skal indgå et loft for modtagelse af støtte til udvikling af

vores medier i Danmark.

Intet loft eller et markant højere loft vil betyde, at flere uafhængige medievirksom-

heder fortsat vil kunne modtage tilskud til deres udviklingstiltag; hvilket alle i me-

diebranchen efterfølgende vil glæde sig over og måske endda på sigt også vil kunne

lære af.

e) at man i

§ 5 a

”Støtte

til ugeaviser” i videst muligt omfang tilgodeser landets

trykte ugeaviser, som med over 2 mio. læsere hver eneste uge spiller en vigtig rolle

i den demokratiske lokale samtale her i landet.

Vi er i vores midtjyske medievirksomhed glade for forligspartiernes stærke intentioner og ud-

meldinger om at støtte den demokratiske samtale i hele landet og herunder de lokale og regi-

onale dagblade og ugeaviser.

Vi er her lokalt meget fokuseret i vores nyheds- og informationsformidling via vores lokale

dagblade og ugeaviser i både vores hovedbyer Herning-Silkeborg-Ikast-Skive og i de mindre

by- og landsamfund her i Midtjylland.

Sammenhængskraften i vores geografier er afhængig af disse udgivelser. Det er vi meget be-

vidste om.

De lokale og regionale medier spiller generelt i Danmark en meget vigtig rolle for den demo-

kratiske forankring og balance i Danmark.

Ønskes yderligere oplysninger, står undertegnede gerne til rådighed.

Med venlig hilsen

Alex Nielsen

Adm. direktør og Ansv. chefredaktør

Herning Folkeblad, Midtjyllands Avis, Skive Folkeblad

Side 2 af 2

L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

-- AKT 120341 -- BILAG 20 -- [ Høringssvar fra Medienævnet ang. forslag til lov om ændring af lov om mediestøtte ] --

NOTAT

Til Kulturministeriet

Att. chefkonsulent Jarle Dalgaard Christensen,

[email protected]

og fuldmægtig

Maria Bang Jeppesen,

[email protected]

4. juli 2023

Medier

Jour. nr. 23/10003-2

Høringssvar fra Medienævnet ang. udkast til forslag til lov om ændring

af lov om mediestøtte (Ændringer i mediestøtten, støtte til ugeaviser

og støtte til publicistiske magasiner)

Medienævnet kvitterer hermed for modtagelse af høring fra Kulturministeriet

vedrørende

Udkast til forslag til lov om ændring af lov om mediestøtte

(Ændringer i mediestøtten, støtte til ugeaviser og støtte til publicistiske

magasiner).

Det bemærkes indledningsvist, at en række af nævnets bemærkninger er

enslydende med de bemærkninger, som nævnet afgav i sit høringssvar af 18.

august 2022 ang.

Forslag til lov om ændring af radio- og fjernsynsloven og lov

om mediestøtte.

Det bemærkes endvidere, at nævnet i sit høringssvar af 19. april 2023 ang.

Udkast til bekendtgørelse om støtte til ugeaviser i 2023

har afgivet

bemærkninger til pulje til ugeaviser.

1. Omfordeling af redaktionel produktionsstøtte fra store

landsdækkende nyhedsmedier til lokale og regionale

nyhedsmedier

Det fremgår på s. 2, at

”Der ydes øget tilskud til lokale eller regionale

nyhedsmedier, der formidler selvstændigt journalistisk bearbejdet stof.”

Der lægges med lovforslaget op til, at vurderingen af, hvornår et nyhedsmedie

skal betragtes som lokalt og/eller regionalt – og dermed være berettiget til et

forhøjet tilskud – skal ske på baggrund af en skønsmæssig helhedsvurdering,

som nævnet skal foretage på baggrund af ansøgers beskrivelse af mediet og

dokumentation herfor.

Det er Medienævnets erfaring, at det navnligt er vurderinger af skønsmæssig

karakter, der anfægtes af modtagere af afslag om støtte, og det kan derfor ikke

udelukkes, at indførelsen af det nye støtteloft til lokale og regionale

nyhedsmedier vil forøge antallet af klager og genoptagelsesanmodninger.

L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Side 2

2. Tilpasning af mediestøtten til medieudviklingen, herunder

justering af

den

redaktionelle

produktionsstøtte og

modernisering af innovationspuljen

Det fremgår på s. 1 i udkastet til lovforslaget, at

”Uanset stk. 1 kan tilskud som

redaktionel produktionsstøtte ydes til nyhedsmedier med nyhedsindhold i form

af levende billeder, lyd m.v. Skrevne nyheder skal dog udgøre en betydelig del af

nyhedsmediets samlede indhold.”

På s. 1 fremgår det endvidere, at

”Uanset stk. 1 kan tilskud som projektstøtte

ydes til nyhedsmedier med nyhedsindhold i form af levende billeder, lyd m.v.”

Når både den redaktionelle produktionsstøtte og Innovationspuljen gøres mere

teknologi- og platformsneutral, vil det stille nye krav til nævnets

tilsynsforpligtelse med de tilskudsmodtagende nyhedsmedier. Ændringen i

tilsynet vil derfor højst sandsynligt afstedkomme et større forbrug af

konsulentmidler. Nævnet vil derfor i højere grad, end det er tilfældet i dag,

anvende de midler, der er afsat til konsulentbistand af bevillingen årligt,

hvilket vil betyde færre midler til fordeling blandt tilskudsmodtagerne, idet

overskydende konsulentmidler fordeles blandt årets tilskudsmodtagere.

3. Etablering af nye puljer

Pulje til publicistiske magasiner

Medienævnet hilser puljen til publicistiske magasiner velkommen, og anser

administrationen af puljen som en vigtig opgave, der er velplaceret i

Medienævnet.

Det fremgår af s. 4., at

”Kulturministeren fastsætter nærmere regler om støtte til

publicistiske magasiner, herunder hvad der anses som publicistiske magasiner,

betingelser og vilkår for tilskud, beregningsgrundlag og udformning af

tilskudsordningen, krav til ansøgning, tidsfrister, krav til erklæringer,

udbetaling af tilskud, tilbagebetaling af tilskud, regnskabsaflæggelse, revision,

rapportering samt tilsyn og kontrol.”

Det fremgår endvidere af s. 13, at

”Den gruppe nyhedsmedier, der ønskes

tilgodeset, er trykte og digitale magasiner med en redaktionel produktion, der

har et alsidigt og mangfoldigt indhold af samfundsmæssig, politisk eller

kulturel karakter, og som bidrager til den offentlige oplysning, meningsdannelse

og debat. Det er hensigten at sikre afgrænsning til andre typer af magasiner,

som ikke på samme måde har betydning for den offentlige oplysning,

meningsdannelse og debat.”

Medienævnet bemærker, at det er afgørende, at de nærmere regler, herunder i

forhold til, hvad der anses som et publicistisk magasin, er håndterbare for

nævnet.

Erfaringen

fra

administrationen

den

redaktionelle

L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Side 3

produktionsstøtte viser, at skønsmæssige vurderinger som denne ofte giver

anledning til genoptagelsesanmodninger, når der er meddelt afslag på støtte.

Det kan således ikke udelukkes, at den nye pulje vil føre til et ikke ubetydeligt

antal genoptagelsesanmodninger; i hvert fald indtil nævnet har udviklet en fast

praksis.

Pulje til ugeaviser

Medienævnet har i sit høringssvar af 19. april 2023 ang.

Udkast til

bekendtgørelse om støtte til ugeaviser i 2023

afgivet bemærkninger til pulje til

ugeaviser.

Generelt

Medienævnets praksis har for den redaktionelle produktionsstøtte været

sådan, at medier, der har modtaget støtte året forinden, ikke skal ansøge på ny

hvert år, men alene skal indberette deres redaktionelle omkostninger,

hvorefter nævnet foretager stikprøvekontrol blandt de støtteberettigede

medier.

Henset til de nye puljers lighedspunkter med den redaktionelle

produktionsstøtte, antager nævnet, at denne praksis også vil også blive aktuel

for disse. Dette vil dog først være relevant fra 2025, da alle ansøgere principielt

set vil være nye i 2024.

For så vidt angår bemærkes, at der – desuagtet det forudgående – i 2023 og

2024 vil blive udtaget stikprøver blandt de medier, hvis redaktionelle

omkostninger er på under 285.000 kr., da disse ikke skal indsende en

revisorerklæring, jf. bekendtgørelse om støtte til ugeaviser i 2023.

4. Medienævnets forretningsorden

Lovforslaget vil have en vis betydning for Medienævnets organisering, opgaver

og møder.

Medienævnets organisering

Af den gældende forretningsorden for Medienævnet fremgår bl.a., at

”Medienævnet består af syv medlemmer, som beskikkes af kulturministeren for

fire år ad gangen.”

og at

”Nævnets medlemmer skal samlet repræsentere

ekspertise inden for nyhedsformidling, driftsøkonomi, mediemarkedet,

journalistisk innovation, medieforbrug samt mediernes demokratiske funktion

og teknologiske udvikling vedrørende de medietyper, der er omfattet af loven.”

Med de foreslåede ændringer i mediestøtten samt etablering af puljerne til hhv.

ugeaviser og publicistiske magasiner, kan det overvejes, om beskrivelsen af

nævnets ekspertise fortsat er repræsentativ for nævnets opgaver.

L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Side 4

Som følge af de ændringer, der lægges op til med lovforslaget, og som følge af

medieudviklingen generelt, kan det således ikke udelukkes, at nævnet vil få

behov for kompetencer inden for digitale forretningsmodeller, audiovisuel og

lydbaseret nyhedsformidling, ugeaviser, magasinvirksomhed, mv. Det kunne

derfor overvejes at tilføre sådanne kompetencer ved at udvide nævnet med et

eller flere nye medlemmer med særlig ekspertise på disse områder.

Møder

Det fremgår endvidere, at

”Medienævnet holder fire ordinære møder årligt.”

Med etablering af puljerne til hhv. ugeaviser og publicistiske magasiner og

dertilhørende klagebehandling vil antallet af ordinære møder som minimum

skulle udvides til syv.

5. Administrativt ressourcebehov

Dertil vil nævnets medlemmer som følge heraf – og som følge af de øvrige

ændringer til mediestøtten – skulle bruge mere tid på møde- og

forberedelsesaktivitet. Nævnsmedlemmernes honorarer bør derfor forhøjes, så

disse afspejler det øgede tidsforbrug.

For sekretariatet vil arbejdet med de nye puljer medføre en øget informations-

og vejledningsindsats i forhold til de nye ansøgere, og sekretariatsbistanden til

nævnet med oplysning og forberedelse af sager og efterfølgende udfærdigelse

og ekspedition af afgørelser vil kræve ekstra ressourcer.

6. Udredningsarbejde om fremtidens mediestøtte

Medienævnet hilser velkommen, at

”Forligspartierne vil (…) igangsætte et

arbejde om fremtidens mediestøtte, der skal gøre den samlede mediestøtte

uafhængig af distributionsformer, og som i højere grad skal være teknologi- og

platformsneutral.”

Efter Medienævnets opfattelse vil det være hensigtsmæssigt, at nævnet og dets

sekretariat inddrages i udredningsarbejdet og bliver repræsenteret i det

udvalg, der forventes nedsat om den fremtidige indretning af den offentlige

mediestøtte.

7. Afsluttende bemærkninger

Som allerede nævnt og påpeget i punkterne oven for, er det Medienævnets

vurdering, at administrationen af ændringerne i mediestøtten samt etablering

af puljerne til hhv. ugeaviser og publicistiske magasiner vil medføre et

selvstændigt ressourcetræk, som nødvendiggør tilførsel af nye ressourcer til

både sekretariat og nævn, hvis opgaven skal løftes tilfredsstillende.

L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Side 5

Hvis ovenstående giver anledning til spørgsmål eller kommentarer, er

ministeriet meget velkommen til at kontakte mig.

Venlig hilsen

Vibeke Borberg

Formand for Medienævnet

L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

-- AKT 120341 -- BILAG 21 -- [ Høring over lovudkast – ændring af lov om mediestøtte, j.nr. 2023 - 4078 ] --

Høring over lovudkast – ændring af lov om mediestøtte, j.nr. 2023 - 4078

Afsender:

Nye Medier – Foreningen af uafhængige internetmedier

Dyrkøb 7, 1

1166 København K

Høringssvar:

Nye Medier vil gerne indledningsvist takke for muligheden for at afgive høringssvar om

mediestøtten 2023 og anerkende det store arbejde, der ligger i at modernisere mediestøtten, så

den bedre tilsvarer den digitale virkelighed og mediebrugernes forbrug i 2023. Vi ser frem til at

blive yderligere involveret i processen.

Bemærkninger vedrørende adgangen til mediestøtte

I Nye Medier arbejder vi for et pluralistisk mediebillede, således at den danske offentlighed tilbydes

flere perspektiver end dem, de får fra de gamle etablerede medier.

Vores flere end 30 mediemedlemmer, der bl.a. tæller Olfi, Zetland, Føljeton, ATLAS, POV

International og SEIN, beriger med deres anderledes historier og vinkler til en rigere demokratisk

samtale.

På trods af, at mediestøtten netop eksisterer med det formål at bidrage til et alsidigt mediebillede,

har langt de færreste af vores mediemedlemmer i dag adgang til mediestøtten, da de aktuelle

kriterier gør det nærmest umuligt for nye og mindre medier at opnå støtte.

Vi ser derfor med stor interesse på de nye puljer, som det foreslås at oprette, men håber også, at

den moderniserede lov om mediestøtte vil indebære et generelt gennemsyn af de benspænd, der

findes i dag, både når det kommer til redaktionel produktionsstøtte og de øvrige puljer. For at sikre

bedre adgang for flere nye medier foreslår vi bl.a., at:

•

Indgangsbarrieren til den redaktionelle produktionsstøtte sænkes fra tre til et årsværk, og

årsværk skal kunne udgøres af flere end en person.

L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

•

Omnibus-kriteriet afskaffes, så nichemedier også kan modtage mediestøtte. Kvaliteten af

ansøgerne kan sikres på andre måder, der gavner den demokratiske samtale i stedet for at

begrænse den. Der er i dag en alt for snæver opfattelse af, hvad et nyhedsmedie er.

Medienævnets kompetencer og sekretariat styrkes, så medier kan vejledes i ansøgnings-

og dokumentationsprocessen for mediestøtte. Derudover bør Medienævnets

sammensætning afspejle et moderne medielandskab, hvor både Danske Medier,

Journalistforbundet samt Nye Medier kan udpege medlemmer. Samtidig skal de yderligere

uafhængige medlemmer repræsentere kompetencer indenfor teknologi, iværksætteri og

journalistik. Endvidere bør medienævnet have et rotationsprincip, så man højst kan sidde i

tre år ad gangen.

Kravet om egenfinansiering justeres, så mediernes forventede fremtidige indtægter kan

baseres på det, de allerede tjener og ikke bare egenkapital. Samtidig bør kravet om 60%

egenfinansiering sænkes betragteligt, da det ikke afspejler virkeligheden i innovative

medievirksomheder. Derudover bør overhead i form af driftsomkostninger kunne tælle med

som egenfinansiering. Endelig skal frivilligt arbejde i højere grad kunne indgå som

egenfinansiering. Alt iværksætteri beror på, at initiativtagerne lægger massiv arbejdstid i

projektet. Derfor er det kontraproduktivt for innovationen, at dette ikke respekteres som et

aktiv i ansøgningerne.

Innovationspuljen skal udelukkende være forbeholdt medier med en omsætning på under

150 mio. kr. om året.

Støttekriterierne for innovationspuljen udvides til også at omfatte teknologisk og

journalistisk udvikling i den bredeste forstand. I det hele taget skal man i

ansøgningsprocessen være mere risikovillig og fra statens side erkende, at det innovative

marked ved mere om medier, end man selv gør. Dette inkluderer Medienævnet.

•

Fjernes disse benspænd, vil mediestøtten reelt komme til at understøtte et pluralistisk mediebillede

til gavn for de danske mediebrugere og den danske demokratiske offentlighed.

Bemærkninger vedrørende reduktion af supplementsordningen (2.2.2)

I forslag til lov om ændring af lov om mediestøtte 2023 foreslås det, at supplementsordningen

reduceres med fire pct. årligt i forligsperioden.

I Nye Medier foreslår vi, at man, i stedet for en reduktion, helt udfaser supplementspuljen, så

beløbene ikke tildeles specifikke medier og dermed skaber konkurrenceforvridning, men i stedet

overføres til de eksisterende og nye puljer, hvor alle relevante aktører kan søge på lige fod. På

trods af puljens generiske navn er det ikke tidssvarende, demokratisk ønskværdigt eller

L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

konkurrencemæssigt acceptabelt at favorisere Kristeligt Dagblad og Information i en så voldsom

grad.

Bemærkninger vedrørende øget tilskud til lokale og regionale nyhedsmedier (2.1.2)

I forslag til lov om ændring af lov om mediestøtte 2023 foreslås det, at der ydes øget tilskud

specifikt til lokale eller regionale nyhedsmedier. Begrundelsen er i forslaget, at lokaljournalistikken

er vigtig for den demokratiske deltagelse, og at der derfor bør gøres noget ved det faldende antal

læsere af lokale og regionale medier.

Som tilfældet er med mange af vores medlemmer, så lider lokaljournalistikken blandt andet på

grund af de nuværende begrænsninger i forhold til årsværk og omnibuskravene. Den nuværende

ordning forhindrer etableringen af små, men relevante redaktioner i lokalområderne. Derfor

opfordrer vi til, at man betragter de faldende læsertal som et strukturelt problem i mediestøtten, der

kan løses ved netop at justere kravene til årsværk og omnibuskrav.

I Nye Medier bifalder vi ønsket om at få flere, mindre medier på banen, som kan bidrage med nye

perspektiver, men det bør ske ved at støtte journalistiske initiativer, der er relevante for brugerne,

og ikke tage særlige økonomiske hensyn til lokalitet.

Nye Medier vil derfor opfordre til, at mediestøtten ikke i sig selv favoriserer lokale og regionale

aktører økonomisk, da det udelukkende vil bidrage til mere konkurrenceforvridning. Derudover

fremgår det af Kulturministeriets overvejelser til den foreslåede ordning, at “En sænkelse af

støtteloftet kan i sig selv opfylde formålet om at tilgodese regionale og lokale nyhedsmedier i

højere grad end hidtil, idet det hovedsageligt er landsdækkende nyhedsmedier, som rammer

støtteloftet i dag.” Derfor virker det ikke hensigtsmæssigt, at regionale og lokale medier vægtes

med en faktor på 1,3, da dette vil føje yderligere skævhed til et i forvejen skævt og tungt system

med yderligere krav og kriterier, som især er svære for mindre aktører at navigere i.

Bemærkninger vedrørende etablering af pulje til publicistiske magasiner (2.4)

I forslag til lov om ændring af lov om mediestøtte 2023 foreslås det, at der oprettes en pulje til

publicistiske magasiner. I Nye Medier ser vi meget positivt på det forslag og ser denne nye pulje

som en enestående mulighed for at rette op på den åbenlyse skævhed, hvor magasiner med et

overvejende kulturfokus og genremæssigt tilhørende den “langsommere” journalistik, er blevet

afvist eller ikke har haft mulighed for at søge på trods af, at flere og flere brugere efterspørger

andre typer nyheder end de hurtige overskrifter.

Det er altafgørende, at fortolkningen af den nye pulje gøres så gennemsigtig og operationaliserbar

som muligt. Fra Medienævnets side har der historisk set været en meget snæver forståelse af

begrebet “nyhedsmedie”, som har ført til en begrænset demokratisk samtale af breaking news-

medier.

L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Der opfordres samtidig til, at årsværkskravet sættes til 1 år, og at egenfinansieringskravet sænkes

og fortolkes mindre rigidt, således at nye og mindre medier, der ikke har en masse jurister og

økonomer ansat, har en chance for at få del i støtten.

Ny model for mediestøtte

I forslag til lov om ændring af lov om mediestøtte 2023 fremgår det, at der skal nedsættes et

udvalg, der skal undersøge fremtidens mediestøtte, hvilket vi i Nye Medier bifalder og ser meget

frem til. Det har i efterhånden mange år været påtrængende at få moderniseret og gentænkt

mediestøtten, og det har skabt usikkerhed i branchen, at en grundig gennemgang af

støttesystemet er blevet skubbet. Den meget langsomme lovgivningsproces er problematisk, da

mediers usikre økonomiske situation i en meget hastigt udviklende virkelighed skaber mere

utryghed, end det er nødvendigt, og vanskeliggør strategiske og fremtidssikrende beslutninger.

Derfor ser vi i Nye Medier meget frem til at følge dette vigtige arbejde, og vi stiller os meget gerne

til rådighed med en eller flere repræsentanter til udvalget.

Afslutningsvis vil Nye Medier gerne takke for muligheden for at afgive høringssvar. Vi står

naturligvis til rådighed, hvis nogle af vores bemærkninger ønskes uddybet og håber, at de

relevante parter fra branchen inddrages i den videre udmøntning. Kontakt gerne vores forperson,

Anne Sofie Christensen-Dalsgaard, på [email protected].

Venlig hilsen

Nye Medier

L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

-- AKT 120341 -- BILAG 22 -- [ Udtalelse ] --

27. juli 2023

Kulturministeriet

Sendt til

[email protected]

Høring over lovudkast – ændring af lov om mediestøtte, j. nr. 2023 - 4078.

Kulturministeriet har ved mail af 29. juni 2023 anmodet bl.a. Pressenævnet om eventuelle

bemærkninger til forslag til lov om ændring af lov om mediestøtte (Ændringer i mediestøtte,

støtte til ugeaviser og støtte til publicistiske magasiner).

I den anledning har Pressenævnet i forhold til tilpasningen af mediestøtten følgende be-

mærkninger:

Pressenævnets kompetence følger af medieansvarslovens § 1, der omfatter både trykte me-

dier, radio og TV samt elektroniske medier. De elektroniske nyhedsmedier, der er omfattet af

definitionen i medieansvarslovens § 1, nr. 3, er kun omfattet af loven, hvis de har indgivet an-

meldelse til Pressenævnet, jf. lovens § 8, stk. 1, dog således at medier, der modtager medie-

støtte er omfattet af loven, uanset om de har indgivet anmeldelse til Pressenævnet.

Anmeldte medier og medier, der modtager mediestøtte, angives på lister på nævnets hjem-

meside (

Hvem kan man klage over | Pressenævnet (pressenaevnet.dk)

Hvem kan man

klage over | Pressenævnet (pressenaevnet.dk)

). Sidstnævnte liste ajourføres løbende i over-

ensstemmelse med underretning fra Medienævnet herom.

Pressenævnet foretager ikke ved anmeldelsen prøvelse af, om nævnet har kompetence. Prø-

velse vil således først ske i den situation, hvor nævnet modtager en konkret klage over et an-

meldt medie. De angivne medier på listerne opfylder derfor ikke nødvendigvis de materielle

betingelser i medieansvarslovens § 1, nr. 3.

Lovforslaget kan i forhold til tilpasningen af mediestøtte medføre, at flere nyhedsmedier er

omfattet af medieansvarsloven, hvorfor det ikke kan udelukke en forøgelse af antallet klager

til behandling i Pressenævnet. Da størstedelen af de medier, der tildeles støtte, vurderes alle-

rede omfattet af medieansvarslovens § 1, forekommer det imidlertid ikke sandsynligt, at æn-

dringen vil føre til større ressourceforbrug for Pressenævnet. I den forbindelse bemærkes, at

Pressenævnet efter ændringen af medieansvarslovens § 8 i 2018, hvorved medier, der modta-

ger mediestøtte, er omfattet af loven uanset om der er sket anmeldelse til Pressenævnet, ikke

har modtaget klager, hvor det det indklagede medie blev omfattet af loven alene som følge af

tildelt mediestøtte.

PRESSENÆVNET

LANDGREVEN 4, 4. - 1301 KØBENHAVN K

TLF. 33 15 55 64

WWW.PRESSENAEVNET.DK

L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

-2-

Der henvises til Pressenævnets sag nr. 2023-811-0100.

Med venlig hilsen

Lisbeth Feldvoss

L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

-- AKT 120341 -- BILAG 23 -- [ VS Høringssvar vedr forslag til lov om ændring af lov om mediestøtte (høringsfrist d … --

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

[email protected] (Maria Bang Jeppesen)

Jarle Dalgaard Christensen ([email protected])

VS: Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om mediestøtte (høringsfrist d. 11. august 2023)

10-08-2023 16:29

image001.png;

Fra:

[email protected] <[email protected]>

Sendt:

6. juli 2023 08:36

Til:

[email protected]; Jarle Dalgaard Christensen <[email protected]>

Emne:

Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om mediestøtte (høringsfrist d. 11. august 2023)

Kulturministeriet har den 29. juni 2023 sendt forslag til lov om ændring af lov om mediestøtte i høring.

Ministeriernes forpligtelse til at høre Rigsrevisionen er fastlagt af rigsrevisorloven, §§ 7 og 10 (Lovbekendtgørelse nr. 101

af 19/01/2012) og angår revisions- og/eller regnskabsforhold, der kan have betydning for Rigsrevisionens opgaver.

Vi har gennemgået lovforslaget og kan konstatere, at det ikke omhandler revisions- eller regnskabsforhold i staten eller

andre offentlige virksomheder, der revideres af Rigsrevisionen.

Vi har derfor ikke behandlet henvendelsen yderligere.

Med venlig hilsen

Mette E. Matthiasen

Specialkonsulent

Landgreven 4

DK-1301 København K

Tlf. +45 33 92 84 00

Dir.+45 33 92 85 73

[email protected]

www.rigsrevisionen.dk

Læs om Rigsrevisionens behandling af personoplysninger

her

Fra:

Jarle Dalgaard Christensen <[email protected]>

Sendt:

29. juni 2023 17:42

Til:

Maria Bang Jeppesen <[email protected]>; Jarle Dalgaard Christensen <[email protected]>

Emne:

Høring over forslag til lov om ændring af lov om mediestøtte (høringsfrist d. 11. august 2023)

Se venligst vedhæftede høring over lovforslag om ændring af lov om mediestøtte (ændringer i mediestøtten, støtte

til ugeaviser og støtte til publicistiske

magasiner), der gennemfører dele af Medieaftale 2023-2026 af 14. juni 2023.

Der er frist for at afgive høringssvar den 11. august 2023.

Venlig hilsen

L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Jarle Dalgaard Christensen

Chefkonsulent

Kulturministeriet | Nybrogade 2 | 1203 København K

41 39 38 98 |

[email protected]

www.kum.dk

Læs om Rigsrevisionens behandling af personoplysninger

her

L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

-- AKT 120341 -- BILAG 24 -- [ Sjællandske Medier - Høringssvar vedr mediestøtte august 2023 ] --

Sjællandske Medier

Til:

Kulturministeriet

Nybrogade 2

1203 København K

Høringssvar over lovudkast – ændring af lov om mediestøtte, j.nr. 2023-4078

11. august 2023

Vedr.: Høring over udkast til forslag

til lov om ændring af lov om mediestøtte

(Ændringer i mediestøtten, støtte til ugeaviser og støtte til publicistiske magasiner)

Jeg vil på vegne af Sjællandske Medier gerne takke for muligheden for at afgive høringssvar og dermed

kommentere det fremsendte udkast.

Helt overordnet vil vi indledningsvis udtrykke vores store tilfredshed med lovforslaget som vil være til

gavn for regionale- og lokale medier og dermed understøtte lokalsamfund og -demokrati. Vi er glade for,

at der er indgået et bredt og forhåbentlig langtidsholdbart forlig.

Det skal anføres, at vi bakker 100% op om høringssvaret fra Danske Medier.

Dernæst skal vi her understrege, at vi håber på, at der - i såvel den endelige lovtekst som i den efter-

følgende bekendtgørelse - udfærdiges tekstafsnit, således

a) at der i

§3 a

sker en tydeliggørelse af kriterierne for, hvad der defineres som et lokalt eller regio-

nalt nyhedsmedie.

Vi anbefaler i denne forbindelse at anvende den definition, som Danske Medier har udarbedet:

Ved lokale og regionale medier forstås trykte medier, som har mindst 80% af deres læsere i den

pågældende region. Medier med adresse i Bladkreds 1 kan ikke opnå støtte.

b) at der i lovens

§3, stk. 2 nr. 6

indføjes en tidsperiode ved indholdskravet til, at mindst halvdelen

af et nyhedsmediets indhold skal bestå af redaktionelt stof. Vi finder betingelsen korrekt; men

kravet bør ses over en kortere tidsperiode – fx over en uge.

L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

c) at der i lovens

§3a, stk. 8

opereres med et tilskudsloft på maksimalt 45% af nyhedsmediets redak-

tionelle omkostninger i stedet for de oplistede 35%. Dette niveau på 45% således ønsket om at de

lokale og regionale medier skal have en vis egenfinansiering og incitament til at agere forretnings-

mæssigt forsvarligt fortsat består, samtidig med at der via et for lavt loft ikke opnås en situation,

som strider mod forligspartiernes ønsker om at støtte mere op om de lokale og regionale medier.

Det nuværende tilskudsloft på de 35% vil betyde, at de mindre lokale medier fremover generelt vil

møde loftet på de 35%, og dermed ikke fuldt ud vil kunne opnå den støtte, som politikerne ønsker

disse medier skal modtage via den nye faktor 1,3 på de redaktionelle produktionsomkostninger.

Et tilskudsloft på 45% vil kunne indfri begge ovennævnte ønsker, og vil være en naturlig og logisk

konsekvens af den nye faktor 1,3.

d) at man i det nye afsnit

§8, stk. 2

omhandlende et omsætningsloft på 250 mio. kr. for modtagelse

af udviklingsstøtte/projekttilskud placerer loftet på et væsentligt højere niveau, såfremt der

overhovedet skal indgå et loft for modtagelse af støtte til udvikling af vores medier i Danmark.

Intet loft eller et markant højere loft vil betyde, at flere uafhængige medievirksomheder fortsat

vil kunne modtage tilskud til deres udviklingstiltag; hvilket alle i mediebranchen efterfølgende vil

glæde sig over og måske endda på sigt også vil kunne lære af.

e) at man i

§5 a

om ”Støtte til ugeaviser” i videst muligt omfang tilgodeser landets trykte ugeaviser,

som med over 2 mio. læsere hver eneste uge spiller en vigtig rolle i den demokratiske lokale samtale

her i landet.

Jeg vil endnu en gang gerne udtrykke min store tilfredshed med den brede politiske opbakning til

lokalmedierne i Danmark og den særlige betydning vi har for sammenhængskraften i Danmark.

Ønskes yderligere oplysninger, står undertegnede gerne til rådighed.

Med venlig hilsen

Jens Nicolaisen

Adm. direktør

Sjællandske Medier

Søgade 4-12

4100 Ringsted

L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

-- AKT 120341 -- BILAG 25 -- [ SLKS' høringssvar på høring over forslag til lov om ændring af lov om mediestøtte ] --

NOTAT

11. august 2023

Medier

Jour. nr. 23/11051-2

Til departementet

Att. chefkonsulent Jarle Dalgaard Christensen,

[email protected]

og fuldmægtig

Maria Bang Jeppesen,

[email protected]

Høringssvar fra Slots- og Kulturstyrelsen vedr. høring over lovforslag

om ændring af lov om mediestøtte (ændringer i mediestøtten, støtte

til ugeaviser og støtte til publicistiske magasiner)

Slots- og Kulturstyrelsen kvitterer for modtagelse af høring af 29. juni 2023

fra departementet vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om

mediestøtte (ændringer i mediestøtten, støtte til ugeaviser og støtte til

publicistiske magasiner), der gennemfører dele af Medieaftale 2023-2026 af

14. juni 2023.

Mediestøtte og distributionstilskud til visse periodiske blade og tidsskrifter

Slots- og Kulturstyrelsen bemærker, at det af lovforslagets § 5 a, stk. 4 vedr.

’Støtte til ugeaviser’ fremgår, at

”Støtte efter stk. 1 kan alene ydes til medier,

der ikke samtidig ydes tilskud i form af redaktionel produktionsstøtte, jf. §§ 3-

4, støtte til publicistiske magasiner, jf. § 5 b, eller etableringsstøtte, jf. § 7.”

Styrelsen bemærker endvidere, at det af lovforslagets § 5 b, stk. 4 vedr. ’Støtte

til publicistiske magasiner’ fremgår, at

”Tilskud efter stk. 1 kan alene ydes til

medier, der ikke samtidig ydes tilskud i form af redaktionel produktionsstøtte,

jf. §§ 3-4, støtte til ugeaviser, jf. § 5 a, eller etableringsstøtte, jf. § 7.”

Det kan i den forbindelse overvejes, om modtagere af distributionstilskud til

visse periodiske blade og tidsskrifter ligeledes bør afskæres fra at modtage

tilskud efter henholdsvis § 5 a, stk. 1 eller § 5 b, stk. 1 i forslag til lov om

ændring af lov om mediestøtte.

I indeværende og ved tidligere tilskudsår har der været tilskudsmodtagere,

der på en og samme tid har modtaget både mediestøtte og distributions-

tilskud. Med forslaget om ’Støtte til ugeaviser’ og ’Støtte til publicistiske

magasiner’ er der en formodning om, at det også vil gøre sig gældende her.

Hvis ovenstående giver anledning til spørgsmål, er departementet velkommen

til at kontakte styrelsen.

L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Side 2

Venlig hilsen

Slots- og Kulturstyrelsen

Hammerichsgade 14

1611 København V

T 33 95 42 00

[email protected]

slks.dk

L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

-- AKT 120341 -- BILAG 26 -- [ Høringssvar 2023.08.08 fra Vadehavets Mediecenter ApS ] --

Fanø den 8. august 2023

Høringssvar vedrørende ”Høring over lovudkast – ændring af lov om mediestøtte,

j.nr. 2023 - 4078” fra Vadehavets Mediecenter ApS

Vi har følgende kommentarer til udkastet, som desværre ikke er så konkret som den første

lovtekst. Der skal tages mange hensyn, kan man læse. Men her er de:

1. Støtteordningen bør ikke hedde Ugeavispuljen, måske nærmere Lokalmediepuljen.

Ordningen er jo netop ikke forbeholdt ugeaviser.

2. Det bør skrives klart, om ansøgerne skal søge ud fra udgiften til redaktionen i 2022

eller 2023. Da 2023 ikke er nået til ende, når vi skal ansøge om støtte i november

eller december 2023, burde det vel være 2022-tallene? Vi medier kan stadig kan nå

at bruge penge på ekstra lønninger i november og december 2023, selv om vi ikke

har planlagt det, for eksempel på grund af vikarløn i forbindelse med sygdom eller

ekstraordinær travlhed. Alternativt kan det være fra 1. juli 2022 til 30. juni 2023, men

det vil blive noget frygteligt bøvl for revisoren.

3. For små medier med en lille økonomi er revisorpligt ved ansøgning en stor sten i

skoen. Det burde være nok at indsende de seneste årsregnskaber.

4. Det nævnes, at man skal have et lokalt hovedkontor til det medie, man søger til. Det

er fair nok, men vi er nok mange, der har flere små medier i forskellige områder.

Jeg har for eksempel hos Virk registreret mit firmahovedkontor i 6720 Fanø

Kommune, hvor Fanø Posten udkommer. Men vi udgiver også Hjerting Posten i

6710 Esbjerg V. Her har vi også et kontor. Det burde vel være nok at have ét

hovedkontor, eller at et lokalkontor kunne tælle med.

5. Det ville være en stor lettelse, hvis vi med to eller flere medier kunne søge i én

samlet ansøgning. Vores to aviser udgør jo en samlet økonomi. Begge aviser

bidrager nogenlunde ligeligt til omsætningen, og den redaktionelle lønudgift til de to

ansatte gælder jo begge aviser samlet. Det er faktisk umuligt at sige, om vi bruger

52 procent af arbejdstiden på den ene avis og 48 procent på den anden, bare for at

anskueliggøre problematikken.

Vadehavets Mediecenter ApS Hovedgaden 75, 1. th, 6720 Fanø & Bytoften 2A, 6710 Esbjerg V

L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Kære Jarle

Konkurrence og Forbrugerstyrelsen (herefter styrelsen) takker for muligheden for at afgive bemærkninger til

forslaget til lov om ændring af lov om mediestøtte.

Styrelsen og Konkurrencerådet udgør en samlet uafhængig konkurrencemyndighed. De følgende bemærkninger

afgives udelukkende som uafhængig konkurrencemyndighed.

Styrelsen bemærker, at det er væsentligt, at støtte gives på baggrund af gennemsigtige, rimelige og ikke

diskriminerende kriterier for at sikre en fair konkurrence mellem nyhedsmedier. Styrelsen bemærker endvidere, at

forslaget potentielt kan påvirke konkurrencen mellem landsdækkende nyhedsmedier og lokale og regionale

nyhedsmedier, da støtteloftet for lokale og regionale nyhedsmedier er større end det generelle støtteloft. Styrelsen

kan dog ikke på det foreliggende grundlag konkludere om forslaget forvrider konkurrencen.

Med venlig hilsen

Tobias Kristensen Hensch

Specialkonsulent / Special Advisor

Konkurrence og Forbrugerstyrelsen/

Danish Competition and Consumer Authority

Direkte +45 4171 5037

E mail

[email protected]

Følg os:

Twitter

Facebook

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

Tlf. +45 4171 5000

Vi arbejder for velfungerende markeder.

Se vores privatlivspolitik på

kfst.dk.