L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Kulturudvalget 2023-24
L 36 Bilag 1
Offentligt

Kommenteret høringsnotat

28. august 2023

Høring over forslag til lov om ændring af lov om mediestøtte

(ændringer i mediestøtten, støtte til ugeaviser og støtte til

publicistiske magasiner).

Kulturministeriet sendte den 30. juni 2023 udkast til lovforslag om ændring af lov

om mediestøtte (ændringer i mediestøtten, støtte til ugeaviser og støtte til publici-

stiske magasiner) i offentlig høring.

Regeringen (Socialdemokratiet, Moderaterne og Venstre) samt Socialistisk Folke-

parti, Radikale Venstre, Enhedslisten og Dansk Folkeparti har den 14. juni 2023

indgået Medieaftale for 2023-2026: Samling om frie medier og stærkt dansk ind-

hold.

Forslag til lov om ændring af lov om mediestøtte har til hovedformål at gennemføre

dele af Medieaftale 2023-2026 af 14. juni 2023 i lov om mediestøtte. Med lovforsla-

get foreslås bl.a.:



omfordeling af redaktionel produktionsstøtte fra store landsdækkende nyheds-

medier til lokale og regionale nyhedsmedier,



reduktion af supplementsordningen,



etablering af pulje til ugeaviser,



etablering af pulje til publicistiske magasiner,



at tilpasse mediestøtten til medieudviklingen, herunder justering af den redak-

tionelle produktionsstøtte, og



modernisering af innovationspuljen.

Høringsfristen var den 11. august 2023.

Ved høringsfristens udløb var der indkommet 26 høringssvar. Der henvises til ved-

lagte bilag 1 med oversigt over indkomne høringssvar.

I det følgende redegøres for hovedbemærkningerne i de modtagne høringssvar og

Kulturministeriets kommentarer hertil. Forslag til sproglige forbedringer eller lig-

nende er ikke medtaget. Som udgangspunkt er forslag til indholdet af kommende

bekendtgørelser, forslag til kommende udvalgsarbejder eller forslag, der ikke ved-

rører gennemførelse af Medieaftale 2023-2026 af 14. juni 2023, ikke kommenteret.

Der henvises herudover til vedlagte høringssvar.

*****

Jour. nr. 119054

L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Høringsnotatet er opdelt i følgende afsnit:

10.

11.

12.

13.

14.

15.

16.

Omfordeling af mediestøtte til lokale og regionale medier .............................. 3

Afgrænsning af lokale og regionale medier ....................................................... 4

Vægtning af lokale og regionale mediers redaktionelle omkostninger ........... 6

Differentieret titelloft ......................................................................................... 7

Støtteloft på 35 pct. af redaktionelle omkostninger ......................................... 9

Koncernloft .......................................................................................................... 9

Omsætningsloft for innovationsstøtten ........................................................... 11

Økonomiske konsekvenser på titelniveau....................................................... 12

Supplementsordningen ..................................................................................... 12

Pulje til ugeaviser ............................................................................................. 14

Pulje til publicistiske magasiner ..................................................................... 18

Modernisering af den redaktionelle produktionsstøtte .................................. 21

Modernisering af innovationsstøtten............................................................... 23

EU-retlige forhold, statsstøtte mv. .................................................................. 24

Konkurrenceforhold .......................................................................................... 25

Administration af ordningen ............................................................................ 26

Side 2

L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

1. Omfordeling af mediestøtte til lokale og regionale medier

Danske Medier støtter intentionen om at styrke lokale og regionale medier i Dan-

mark, da de lokale og regionale medier udgør et demokratisk, kulturelt og er-

hvervsmæssigt bindeled på tværs af Danmark, hvorfor det er fornuftigt særligt at

understøtte disse gennem mediestøttesystemet. Danske Medier udtrykker dog be-

kymring for, at de politiske intentioner ikke omsættes til enkel og let administrer-

bar lovgivning.

JP/Politikens Hus finder, at mediestøtteordningen i dag reelt er overflødig, da store

som små medier fint kan sammensætte rentable og attraktive forretningsplaner

uden brug af statsstøtte, hvorfor det er mest oplagt at lukke de eksisterende støtte-

ordninger helt. JP/Politikens Hus fremhæver, at såfremt der politisk er et ønske

om at opretholde en støtteordning, så bør en sådan ordning alene se på indhold,

hvor enhver der udgiver inden for sådanne typer, skal være berettiget til at søge

støtte. Støtten bør derfor også have fokus på indholdet og ikke på afsenderen.

Berlingske Media bemærker, mediestøtte i Danmark bør indrettes på en måde, der

sikrer, at støtten ydes efter objektive kriterier fastsat i loven, og at der sikres fuld

transparens om den støtte, der bevilges til medierne, herunder grundlaget for tilde-

ling af støtte. Det foreliggende lovforslag lever efter Berlingske Medias opfattelse

desværre ikke op til grundlæggende krav om at bygge på klare, objektive tildelings-

kriterier og transparens. Berlingske Media kan tilslutte sig, at der gennem en

nedsættelse af titelloftet sikres bedre balance mellem støtte til landsdækkende

nyhedsmedier og de regionale og lokale nyhedsmedier.

DJ kan samlet set tilslutte sig implementering af de dele af medieaftalen, som det

foreliggende lovudkast udtrykker. DJ bemærker, at det fremgår flere steder, at de

nærmere regler for betingelser og vilkår for at modtage mediestøtte fastlægges i be-

kendtgørelse, hvorfor DJ opfordrer til, at der i arbejdet med dette sker inddragelse

af relevante aktører.

JFM udtrykker overordnet tilfredshed med lovforslaget, bifalder omfordelingen fra

landsdækkende medier til lokale og regionale medier og værdsætter, at forligspar-

tierne anerkender, at lokale og regionale medier spiller en særlig rolle for demokra-

tiet i Danmark.

Sjællandske Medier udtrykker overordnet tilfredshed med lovforslaget, som vil

være til gavn for regionale- og lokale medier og dermed understøtte lokalsamfund

og -demokrati.

Mediehusene Midtjylland støtter intentionen om at styrke den demokratiske sam-

tale, herunder lokale og regionale dagblade og ugeaviser.

Nye Medier bifalder ønsket om at få flere mindre medier, men opfordrer til, at me-

diestøtten ikke favoriserer lokale og regionale aktører økonomisk, da det vil føre til

mere konkurrenceforvridning.

Side 3

L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Globalnyt bemærker, at omfordelingen fra store nationale medier til mindre niche-

medier også kunne indtænkes i produktionsstøtten, idet der er stor variation i stør-

relsen på de mediehuse, der modtager produktionsstøtte. Globalnyt bemærker, at

det er afgørende, at mediestøtteordningens forskellige puljer fortsat kan søges af

landsdækkende, digitale medier, der arbejder med fokuserede dagsordener som ap-

pellerer til målgrupper i alle aldre og på tværs af landet.

Iscene påpeger, at både lokale og nichemedier i højere grad bør inkluderes i medie-

støtten.

Kulturministeriets bemærkninger:

Kulturministeriet bemærker, at en omfordeling af den redaktionelle produktions-

støtte fra store landsdækkende nyhedsmedier til lokale og regionale følger af

Medie-

aftale 2023-2026 af 14. juni 2023.

Kulturministeriet finder, at et øget tilskud til lokale og regionale medier og ad-

gangskriterierne forbundet hermed kan være medvirkende til at understøtte et

mangfoldigt udbud af lokal og regional journalistik og indhold.

Bemærkningerne giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.

2. Afgrænsning af lokale og regionale medier

Danske Medier har den grundholdning, at mediestøttesystemet skal bero på gen-

nemsigtige og objektive vilkår og opfordrer til mere objektive kriterier for at vur-

dere, hvad der betragtes som lokale/regionale medier. Danske Medier anbefaler, at

oplagstal eller læsertal og/eller brugertal opdelt på kommune/region kan tilføjes li-

sten over parametre, der skal indgå i Medienævnets vurdering. Konkret foreslår

Danske Medier, at lokale og regionale medier forstås som medier, der har mindst

80 pct. af deres læsere/brugere i den pågældende region. Medier med adresse i

bladkreds 1 bør ikke kunne betragtes som regionale medier. Mediehusene Midtjyl-

land og Sjællandske Medier tilslutter sig Danske Mediers opfordring. Danske Me-

dier finder ikke, at det med de foreslåede parametre er defineret, hvad der kan be-

tragtes som et lokalt eller regionalt medie. Danske Medier henviser bl.a. til, at det i

lovforslaget anføres, at nyhedsmedier skal beskrive og dokumentere mediets lokale

profil, men at det i sidste ende vil være Medienævnet, der afgør, hvorvidt et medie

kan kategoriseres som et lokalmedie ud fra en “skønsmæssig helhedsvurdering”.

Danske Medier finder det uhensigtsmæssigt, hvis Medienævnet skal vurdere, hvor-

vidt medier er at betragte som lokale/regionale medier på baggrund af subjektive

opfattelser. Med lovforslaget lægges der ifølge Danske Medier op til en uhensigts-

mæssig stor koncentration af skøn hos Medienævnet, der vil skabe en usikkerhed

for medierne. Danske Medier vurderer, at en udvikling, hvor Medienævnet i højere

grad foretager vurderinger ud fra skønsbeføjelser vil føre til et øget omfang af kla-

ger og potentiel mistillid til og kritik af mediestøttesystemet. Endelig bør det ifølge

Danske Medier præciseres, hvordan formuleringen ”en væsentlig andel af det re-

daktionelle stof skal behandle lokale eller regionale forhold i det pågældende geo-

grafiske område” skal forstås, og om stof fra nyhedsbureauer inkluderes.

Side 4

L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Berlingske Media fremhæver, at mediestøtte i Danmark overordnet bør indrettes

på en måde, der sikrer, at støtten ydes efter objektive kriterier fastsat i loven, og at

der sikres fuld transparens om den støtte, der bevilges til medierne, herunder

grundlaget for tildeling af støtte. Berlingske Media finder det beklageligt, at lov-

forslaget fortsætter og udbygger den hidtidige mediestøtteordning, således at tilde-

ling af mediestøtte i vidt omfang beror på Medienævnets administrative skøns-

praksis, uden at der er klare tildelingskriterier i lovteksten, og at afgrænsningen af

landsdækkende medier over for lokale og regionale medier sker på baggrund af en

skønsmæssig helhedsvurdering fra Medienævnet ud fra en række nærmere an-

givne parametre. Berlingske Media ser gerne, at lovforslaget i stedet blev udformet

som generel støtte efter objektive kriterier.

JP/Politikens Hus bemærker, at afgrænsningen af lokale og regionale medier er ba-

seret på skønsmæssige og til dels ikke-kendte kriterier, som Medienævnet skal af-

veje efter en helhedsvurdering. Hermed bevarer Medienævnet en betydelig skøns-

margin til at vurdere, hvem der skal modtage støtte, og hvor stor støtte et medie

skal modtage. Med en såkaldt helhedsvurdering står det reelt Medienævnet meget

frit for at afveje de kriterier, der fremgår af den foreslåede § 3 a. Det skaber stor ri-

siko for vilkårlighed i afvejningen samt skønsmæssig vægtning af de anførte krite-

rier, der kan resultere i tildelinger, der ikke gennemgående er sagligt dokumente-

rede. JP/Politikens Hus bemærker endvidere, at de anførte kriterier i § 3 a, stk. 3

er skønsmæssige. To af kriterierne kan dertil ikke indeholdes i en mangfoldigheds-

definition, fordi kriterierne ikke vedrører indholdet, men derimod mediets organi-

sering (§ 3 a, stk. 3, nr. 4 og 5). Det betyder også, at Medienævnets afvejning bliver

endnu mere fri, fordi Medienævnet grundlæggende ikke er styret efter et ligebe-

handlingsprincip. Som forslaget er formuleret, kan Medienævnet frit begrunde

både tildeling og afslag.

Medienævnet bemærker, at det er nævnets erfaring, at vurderinger af skønsmæs-

sig karakter navnlig anfægtes af modtagere af afslag om støtte, og at det derfor

ikke kan udelukkes, at indførelsen af det nye støtteloft til lokale og regionale me-

dier vil forøge antallet af klager.

Kulturministeriets bemærkninger:

Kulturministeriet bemærker, at høringssvarene har givet Kulturministeriet anled-

ning til at genoverveje, om adgangskriterierne for at modtage øget støtte som lokalt

eller regionalt medie kan have en mere objektiv karakter. Kulturministeriet har

blandt andet overvejet Danske Mediers forslag, hvor lokale og regionale medier for-

stås som medier, der har mindst 80 pct. af deres læsere/brugere i den pågældende

region opgjort på baggrund af læser-/bruger-tal, idet medier med adresse i blad-

kreds 1 (Hovedstaden) dog ikke kan betragtes som regionale medier. Kulturministe-

riet finder det ikke hensigtsmæssigt at anvende platformsspecifikke oplagstal eller

læsertal og/eller brugertal opdelt på kommune/region som et afgørende adgangs-

kriterie for, om en ansøger kan opnå øget støtte som lokalt eller regionalt medie.

Dette henset til forskellige opgørelsesmetoder for læser- og brugertal for forskellige

platforme (trykte aviser, internetbaserede digitale nyhedsmedier, podcasts mv.).

Side 5

L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Endvidere er ikke alle potentielle mediestøttemodtagere omfattet af de eksisterende

branchemålinger, og Kulturministeriet vurderer, at selvvalgte opgørelsesmetoder og

analyseværktøjer vil gøre sammenligningsgrundlaget usikkert og samtidig vanske-

liggøre Medienævnets efterprøvelse af opgørelsen. Der kan ved målinger af digitalt

mediebrug på forskellige platforme endvidere være betydelig usikkerhed forbundet

med at fastlægge brugernes geografiske placering. Kulturministeriet finder det end-

videre ikke hensigtsmæssigt, at medier i ”bladkreds 1” (Hovedstaden) udelukkes fra

at kunne modtage øget støtte som lokale og regionale medier. Der kan også være be-

hov for at styrke de lokale og regionale medier og den redaktionelle produktion af lo-

kalt og regionalt indhold i hovedstadsområdet. Kulturministeriet har endvidere af-

søgt muligheden for at anvende andre mere objektive adgangskriterier.

Kulturministeriet finder på denne baggrund og set i lyset af den teknologiske udvik-

ling, at de foreslåede adgangskriterier, som grundlag for Medienævnets skønsmæs-

sige helhedsvurdering, er nødvendige for, at Medienævnet kan foretage den afgræns-

ning af ”lokale og regionale medier” som følger af Medieaftale 2023-2026 af 14. juni

2023. Kulturministeriet bemærker, at Medienævnet i forvejen på baggrund af den

eksisterende mediestøtteordning foretager en række skøn og vurderinger. Kulturmi-

nisteriet finder ikke anledning til at foretage ændringer i lovudkastet i relation til

adgangskriterierne. Medienævnet vil i sin praksis udmønte reglerne som de fremgår

af lov, bemærkninger og bekendtgørelse.

Kulturministeriet bemærker, at det af lovforslagets bemærkninger vedrørende ad-

gangskriteriet ”en væsentlig andel af det redaktionelle stof skal behandle lokale eller

regionale forhold i det pågældende geografiske område” fremgår, at stof fra nyheds-

bureauer kan medregnes i opgørelsen i forhold til, om en væsentlig andel af nyheds-

mediets redaktionelle stof behandler lokale eller regionale forhold i det pågældende

geografiske område.

Bemærkningerne giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.

3. Vægtning af lokale og regionale mediers redaktionelle omkostninger

Danske Medier er kritiske over for den foreslåede beregning af lokale og regionale

mediers redaktionelle omkostninger, hvor der sker en vægtning med en faktor på

1,3. Kritikken går på, at det med de foreslåede parametre ikke med gennemsigtige

og objektive kriterier er defineret, hvad der kan betragtes som et lokalt eller regio-

nalt medie, jf. Danske Mediers bemærkninger beskrevet under pkt. ”2. Afgræns-

ning af lokale og regionale medier”.

JP/Politikens Hus bemærker, at forslaget om, at beregningsgrundlaget for støtten

til lokale og regionale medier skal vægtes med 1,3 vil føre til, at lokale og regionale

medier kan blive overkompenseret og modtage en højere støtte, end de egentlig

burde være berettiget til og en højere støtte, end andre medier kan opnå, fordi de

ikke kan gøre brug af 1,3 faktor-reglen. Ifølge JP/Politikens Hus betyder det, at

disse medier kan modtage støtte baseret på et fiktivt beregningsgrundlag og derfor

vil blive overkompenseret i forhold til andre medier.

Side 6

L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Berlingske Media finder, at støtteordningens konkurrenceforvridende element øges

af, at støtten til lokale og regionale medier beregnes med en faktor 1,3 i modsæt-

ning til andre medier. Berlingske Media fremhæver, at vægtningsreglen er proble-

matisk og medfører, at der vil blive givet overkompensation til regionale og lokale

medier i forhold til de redaktionelle produktionsomkostninger, der reelt afholdes.

Nye Medier påpeger, at det fremgår af Kulturministeriets overvejelser, at den

samme omfordeling fra landsdækkende til lokale og regionale nyheds- og aktuali-

tetsmedier kan ske ved blot at sænke titelloftet, idet de titler, der rammer titellof-

tet er landsdækkende. Nye Medier støtter derfor ikke den yderligere begunstigelse

af de lokale og regionale medier, der opnås ved at gange en faktor 1,3 i beregnings-

grundlaget, da dette vil skævvride støtten, og gøre systemet sværere at navigere i

for mindre aktører.

Globalnyt foreslår, at vægtningen af lokale og regionale medier også indføres til

mindre, specialiserede medier. Dette med henvisning til at reduktionen af supple-

mentsordningen antages at betyde, at mindre, specialiserede medier, herunder

Globalnyt, vil modtage mindre i støtte.

Kulturministeriets bemærkninger:

Kulturministeriet bemærker, at vægtningen af lokale og regionale mediers redaktio-

nelle omkostninger følger af Medieaftale 2023-2026 af 14. juni 2023 og bidrager til

omfordelingen af mediestøtte til lokale og regionale medier.

Kulturministeriet bemærker, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at

den foreslåede vægtning af lokale og regionale mediers redaktionelle omkostninger

med en faktor på 1,3 sker i beregningsgrundlaget for hovedordningen i den redakti-

onelle produktionsstøtte inden den forholdsmæssige fordeling af støtten. Støtten ud-

måles herefter forholdsmæssigt mellem de nyhedsmedier, der opfylder adgangskrite-

rierne, i forhold til de vægtede redaktionelle omkostninger forbundet med produk-

tion af redaktionelt indhold i de enkelte nyhedsmedier. Udmålingen af støtten er

omfattet af støttelofterne i hovedordningen, herunder at tilskuddet til et lokalt eller

regionalt nyhedsmedie maksimalt kan udgøre 35 pct. af nyhedsmediets redaktio-

nelle omkostninger i året forud for ansøgningen.

Kulturministeriet bemærker, at den nuværende mediestøtteordning er notificeret til

og godkendt af Europa-Kommissionen, og at den ændrede mediestøtteordning vil

blive notificeret til og godkendt af Europa-Kommissionen, inden der kan udbetales

støtte efter ordningen.

Bemærkningerne giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.

4. Differentieret titelloft

JP/Politikens Hus støtter grundlæggende ikke et differentieret titelloft, da alle ty-

per af titler i dag konkurrerer om de samme læsere og de samme annoncører.

Side 7

L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

JP/Politikens Hus bemærker, at der med et differentieret titelloft diskrimineres

mellem konkurrerende medier, hvilket skævvrider konkurrencen.

Berlingske Media kan tilslutte sig, at der gennem en nedsættelse af titelloftet sik-

res bedre balance mellem støtte til landsdækkende nyhedsmedier og de regionale

og lokale nyhedsmedier, men forudsætter, at titelloftet gælder ensartet for alle ny-

hedsmedier (både landsdækkende, regionale og lokale), der modtager redaktionel

produktionsstøtte. Det er ikke afgørende for Berlingske Media, hvor titelloftet præ-

cist ligger, men at det er ens for alle. Berlingske Media vurderer, at indførelse af et

generelt ensartet titelloft i sig selv vil indebære, at balancen mellem landsdæk-

kende og regionale/lokale medier rykkes betydeligt. Berlingske Media har til sit hø-

ringssvar vedlagt beregninger for et ensartet titelloft. Berlingske Media fremhæ-

ver, at det med en forenklet ordning med et ensartet titelloft kan undgås, at Medie-

nævnet skal tage stilling til den skønsmæssige afvejning af, hvilke medier der er

regionale og lokale i lovens forstand, og at vægtningsregelen på faktor 1,3 helt kan

udgå af lovforslaget. Berlingske Media fremhæver, at et ensartet titelloft også vil

indebære, at støttemidlerne til de andre medier end de store landsdækkende me-

dier vil blive fordelt bredere og derved sikre mindre udgivere større andel. Berling-

ske Media finder samlet set, at et ensartet titelloft på 12,5 mio.kr. er en langt

bedre løsning end en, ifølge Berlingske Media, mere kompleks ordning med flere

vanskelige skønsmæssige og juridisk tvivlsomme komponenter, og den opfylder

grundlæggende krav om enkelhed og transparens samtidig med, at den på bedre

måde opfylder den grundlæggende målsætning om bredt at tilgodese de regionale

og lokale medier. Berlingske Media kan også støtte Danske Mediers oprindelige

forslag om et titelloft på 14 millioner kroner, idet det afgørende er, at titelloftet er

identisk for alle medier. Berlingske Media finder, at støtteordningens konkurrence-

forvridende element øges af indførelsen af et differentieret støtteloft.

Kulturministeriets bemærkninger:

Kulturministeriet bemærker, at det differentierede titelloft følger af Medieaftale

2023-2026 af 14. juni 2023, hvor det generelle titelloft sænkes fra 17,5 mio. kr. til

12,5 mio. kr. årligt, og der indføres et forhøjet titelloft for lokale og regionale medier

på 18,5 mio. kr. Kulturministeriet vurderer, at et differentieret titelloft bidrager til

omfordelingen af mediestøtte til lokale og regionale medier.

Kulturministeriet bemærker, at den nuværende mediestøtteordning er notificeret til

og godkendt af Europa-Kommissionen, og at den ændrede mediestøtteordning vil

blive notificeret til og godkendt af Europa-Kommissionen, inden der kan udbetales

støtte efter ordningen. Kommissionen vil således foretage en vurdering af ordnin-

gens forenelighed inden for EU-statsstøttereglerne, herunder ordningens påvirkning

af konkurrencen i markedet.

Bemærkningerne giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.

Side 8

L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

5. Støtteloft på 35 pct. af redaktionelle omkostninger

Bornholms Tidende, Der Nordschleswiger, Mediehusene Midtjylland og Sjælland-

ske Medier foreslår, at tilskudsloftet til regionale og lokale medier på maksimalt 35

pct. af nyhedsmediets redaktionelle omkostninger hæves til 45 pct. af nyhedsmedi-

ets redaktionelle omkostninger. En sådan ændring vil ifølge Bornholms Tidende og

Der Nordschleswiger øge støttemulighederne til de lokale mediehuse og dermed

hjælpe de mindste og mest truede.Mediehusene Midtjylland og Sjællandske Medier

bemærker, at flere mindre lokale og regionale medier vil ramme loftet på 35 pct. af

de redaktionelle omkostninger, og at det derfor ikke vil have effekt at gange disse

mediers redaktionelle omkostninger med 1,3. Effekten af faktoren kan i stedet op-

nås ved at indføre et loft, der svarer til 35 pct. gange en faktor på 1,3 eller et loft på

45 %.

Kulturministeriets bemærkninger:

Af Medieaftale 2023-2026 af 14. juni 2023 følger ikke en ændring af, at støtten i den

redaktionelle produktionsstøtte maksimalt kan udgøre 35 pct. af nyhedsmediets re-

daktionelle omkostninger i året forud for ansøgningen. Det foreslås i lovforslaget, at

tilskuddet til et lokalt eller regionalt nyhedsmedie maksimalt kan udgøre 35 pct. af

nyhedsmediets redaktionelle omkostninger i året forud for ansøgningen.

Det foreslåede støtteloft på 35 pct. af mediets redaktionelle omkostninger medvirker

til, at de lokale og regionale nyhedsmedier i lighed med øvrige medier skal have en

vis egenfinansiering og et incitament til at agere forretningsmæssigt forsvarligt og

dermed en reel interesse i at være af samfundsmæssig værdi og levere et efterspurgt

og relevant produkt. Det foreslåede støtteloft på 35 pct. af mediets redaktionelle om-

kostninger medvirker endvidere til at sikre mod overkompensation. Kulturministe-

riet lægger vægt på, at Europa-Kommissionen i sin godkendelse af hovedordningen i

den redaktionel produktionsstøtte har godkendt en støtteintensitet på op til 35 pct.

af mediets redaktionelle omkostninger og finder det hensigtsmæssigt at anvende

samme grænse for maksimal støtteintensitet for lokale og regionale nyhedsmedier.

Bemærkningerne giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.

6. Koncernloft

Danske Medier er imod indførelsen af et koncernloft for mediestøtte på 90 mio. kr.

og finder det urimeligt og direkte modstridende med det politiske ønske om at

fremme lokal og regional journalistik. Danske Medier vurderer, at koncernloftet vil

have skadelige effekter for tilstedeværelsen af redaktionelle medier i hele landet.

Danske Medier ser koncernloftet som en barriere for opkøb af lokale og regionale

medier, der ikke længere er økonomisk selvbærende, og fremhæver, at en redning

af et lokalt dagblad vil være usandsynlig, hvis den købende koncern skal indregne

en krone til krone modregning af mediets mediestøtte. Danske Medier forudser, at

det foreslåede koncernloft vil betyde, at en række lokale og regionale medier i nær

fremtid må lukke, fordi det ikke vil være muligt at lave en forretningsmodel, der

kan understøtte opkøb og fusioner til glæde for lokalområderne. Danske Medier

retter en kraftig appel til forligspartierne om at opgive denne del af lovforslaget, da

Side 9

L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

konsekvensen ifølge Danske Medier vil være et mindre mangfoldigt og mindre lo-

kalt nyhedsbillede i Danmark. Danske Medier fremhæver, at det er positivt, at det

er tydeliggjort, at ugeavispuljen ikke indgår i beregningen af koncernloftet, men at

koncernloftet alene vedrører den redaktionelle produktionsstøtte.

JP/Politikens Hus støtter ikke et koncernloft, da mangfoldighed i mediebilledet

ikke er begrænset af en koncernmodel. Fokus bør derfor være på indholdet af en

udgivelse og ikke udgiverkoncernen, såfremt der skal gives støtte for at under-

støtte mangfoldighed. JP/Politikens Hus bemærker, at koncernmodellen i sig selv

er diskriminerende, da den netop begrænser koncerner fra at tænke i mangfoldig-

hed og fra at introducere nye udgivelser, herunder nicheudgivelser. Ifølge JP/Politi-

kens Hus kan mediekoncerner også deltage i udrulningen af regional og lokal

mangfoldighed og vil have samme behov for støtte hertil som alle andre udgivere,

da produktion af lokale og regionale nyheder og indslag også for en større medie-

koncern er omkostningstunge.

JFM kritiserer indførelsen af et koncernloft og opfordrer til, at dette ikke indføres.

Kritikken begrundes med, at koncernloftet kan begrænse medievirksomheders mu-

ligheder for at overtage eller fusionere med en mindre nødlidende lokal eller regio-

nal virksomhed, og at det denne derfor kan se sig nødsaget til at lukke. JFM henvi-

ser derefter til overtagelsen af Helsingør Dagblad, Lokalavisen Nordsjælland og 10

ugeaviser i København, som ejeren North Media ville lukke, hvis de ikke kunne

sælges. I denne situation var Helsingør Dagblads produktionsstøtte stærkt medvir-

kende til, at den videre drift af disse medier blev økonomisk bæredygtig. JFM hen-

viser derefter til, at størrelse og omsætning ikke bør være et parameter for at

kunne opnå produktionsstøtte idet medievirksomheder uanset størrelse er lige ud-

fordrede i overgangen fra print til digital udgivelse.

Berlingske Media støtter ikke indførelse af et koncernloft på 90 mio. kr. og fremhæ-

ver, at der findes flere eksempler på lokale og regionale medier, der er blevet op-

købt af mediekoncerner, når økonomien ikke længere har været selvbærende.

Ifølge Berlingske Media ville denne redning af et lokalt dagblad være usandsynlig,

hvis den købende koncern skulle indregne en krone til krone modregning af medi-

ets mediestøtte, hvorfor koncernloftet kan få den betydning, at regionale eller lo-

kale nødlidende medier ikke vil kunne videreføres.

Kulturministeriets bemærkninger:

Kulturministeriet bemærker, at koncernloftet på 90 mio. kr. årligt følger af Medieaf-

tale 2023-2026 af 14. juni 2023.

Kulturministeriet finder, at koncernloftet som anført i bemærkningerne til lovforsla-

get vil være medvirkende til, at omfordelingen af redaktionel produktionsstøtte fra

større landsdækkende nyhedsmedier til lokale og regionale nyhedsmedier sker uden

at skabe incitament til øget koncentration af lokale og regionale medier, så der eksi-

sterer et mangfoldigt og relevant udbud af nyhedsmedier både lokalt, regionalt og

nationalt.

Side 10

L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Kulturministeriet bemærker, at den nuværende mediestøtteordning er notificeret til

og godkendt af Europa-Kommissionen, og at den ændrede mediestøtteordning vil

blive notificeret til og godkendt af Europa-Kommissionen, inden der kan udbetales

støtte efter ordningen. Kommissionen vil således foretage en vurdering af ordnin-

gens forenelighed inden for EU-statsstøttereglerne, herunder ordningens påvirkning

af konkurrencen i markedet.

Bemærkningerne giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.

7. Omsætningsloft for innovationsstøtten

Danske Medier finder det uhensigtsmæssigt at indføre et omsætningsloft for udvik-

lingsstøtten på 250 mio. kr., da medievirksomheder uagtet deres omsætningsstør-

relse bør tilskyndes til udvikling af nye medieprodukter. Danske Medier fremhæ-

ver, at medievirksomheder med stor omsætning er afgørende for branchens evne til

at udvikle nye medieprodukter, der giver modspil til de internationale tech-gigan-

ternes teknologiske og økonomiske forspring i kampen om mediebrugernes op-

mærksomhed.

JFM bemærker, at et omsætningsloft på 250 mio. kr. på innovationsstøtten vil for-

hindre vigtige satsninger på udvikling af nye produkter, teknologier og markeder

idet økonomiske udfordringer ikke afhænger af virksomheders størrelse. JFM kon-

staterer, at de største virksomheder har medarbejderfaglige ressourcer til at iværk-

sætte og gennemføre innovationsprojekter, hvis der kan opnås støtte hertil, og op-

fordrer til, at omsætningsloftet bortfalder.

Nye Medier foreslår, at omsætningsloftet på 250 mio. kr. på innovationsstøtten

sættes ned til 150 mio. kr. årligt.

Mediehusene Midtjylland og Sjællandske Medier foreslår, at omsætningsloftet for-

højes eller helt bortfalder, da dette vil muliggøre, at flere uafhængige medievirk-

somheder fortsat vil kunne modtage tilskud til udviklingstiltag, hvilket kan være

til glæde i andre dele af mediebranchen.

Kulturministeriets bemærkninger:

Kulturministeriet bemærker, at omsætningsloftet på 250 mio. kr. årligt følger af Me-

dieaftale 2023-2026 af 14. juni 2023.

Kulturministeriet bemærker, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at

omsætningsloftet sætter en grænse for, hvor stor en omsætning nyhedsmedier og

koncerner kan have, hvis de skal kunne ydes tilskud til udvikling, og at omsæt-

ningsloftet er foreslået for at understøtte udviklingen af nye mindre og uafhængige

nyhedsmedier.

Bemærkningerne giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.

Side 11

L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

8. Økonomiske konsekvenser på titelniveau

Danske Medier fremhæver, at der i lovforslaget opereres med både nye vilkår for

lokale medier, ændrede titellofter, et nyt koncernloft såvel som den allerede eksi-

sterende grænse for redaktionel produktionsstøtte på 35 pct. af de samlede redakti-

onelle omkostninger. Disse mange og indbyrdes afhængige faktorer i beregning af

mediestøtte gør det ifølge Danske Medier meget vanskeligt at forholde sig til det

samlede lovforslags faktiske økonomiske konsekvenser. Danske Medier opfordrer

derfor til, at Kulturministeriet inden lovforslagets fremsættelse for Folketinget

fremlægger beregninger, der viser de estimerede konsekvenser af lovforslaget for

de respektive medietitler.

Kulturministeriets bemærkninger:

Kulturministeriet bemærker, at de indbyrdes afhængigheder i faktorerne i beregnin-

gen af mediestøtten, herunder differentieret titelloft, vægtning af redaktionelle om-

kostninger, koncernloft mv. fremgår af bemærkningerne til lovforslaget.

Bemærkningerne giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.

9. Supplementsordningen

Danske Medier er positive over, at supplementsordningen reduceres, som Danske

Medier tidligere har foreslået. Danske Medier støtter den model, der er foreslået i

lovudkastet. Danske Medier foreslår, at det præciseres, at disse midler bliver i me-

diestøttesystemet under den redaktionelle produktionsstøtte.

JP/Politikens Hus finder, at støtten via supplementsordningen er konkurrencefor-

vridende, især fordi modtagerne af støtten ikke objektivt adskiller sig fra andre

landsdækkende medier. JP/Politikens Hus fremhæver, at supplementsordningen

har et meget selektivt præg, fordi den reelt kun adresserer to konkrete titler og

også fremadrettet kun kan forventes at adressere de samme to specifikke titler,

nemlig Kristeligt Dagblad og Information. JP/Politikens Hus bemærker, at det ikke

er foreneligt med statsstøttereglerne at anvende støtteordninger, hvor der

reelt kun er en eller to modtagere af støtten, når disse to støttemodtagere i øvrigt

konkurrerer med andre aktører om de samme læsere, abonnenter og annoncører.

JP/Politikens Hus bemærker, at mediestøtteordningen, herunder særligt supple-

mentsordningen, har sit afsæt i distributionsomkostninger, men at der ingen objek-

tive grunde er til at kompensere særlige medier med henvisning til distributions-

omkostninger.

Berlingske Media finder det positivt, at supplementsordningen nedtrappes, men

mener at supplementsordningen helt bør udfases. Berlingske Media finder, at sup-

plementsordningen er selektiv, diskriminerende og konkurrenceforvridende, idet

den tilgodeser to landsdækkende dagblade med udvidet mediestøtte, som de øvrige

landsdækkende dagblade ikke kan modtage. Berlingske Media fremhæver, at ord-

ningen ikke er nødvendig og savner proportionalitet i forhold til de opstillede mål

og begrundelser for ordningen. Berlingske Media bemærker, at det er forkert, når

det af lovbemærkningerne fremgår, at reduktionen af supplementsordningen med

Side 12

L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

4 pct. årligt vil medvirke til, at forskellen i støtteintensitet for landsdækkende ny-

hedsmedier, der ydes redaktionel produktionsstøtte, vil blive reduceret”, da reduk-

tionen af supplementsordningen ifølge Berlingske Media bør ses i sammenhæng

med, at titelloftet foreslås nedsat for de landsdækkende medier.

Kristeligt Dagblad og Information finder det positivt, at supplementsordningen vi-

dereføres, da den har haft en væsentlig andel i, at både Kristeligt Dagblad og Infor-

mation har kunne udvikle og omstille sig, så de fortsat kan levere kvalitetsjourna-

listik med en bredde i dækning. Kristeligt Dagblad og Information fremhæver, at

supplementsordningen fortsat er vigtig ikke mindst set i lyset af den konsolidering

af landsdækkende medier, der er sket i de seneste år, som betyder, at to koncerner

JP/Politikens Hus og Berlingske Media helt eller delvis står for udgivelsen af alle

andre landsdækkende aviser. Kristeligt Dagblad og Information har forståelse for,

at supplementsstøtten reduceres med fire procent hvert år i de kommende tre år

Nye Medier foreslår, at supplementsordningen helt udfases og begrunder dette

med, at puljen hverken er tidssvarende, demokratisk ønskværdig eller konkurren-

cemæssigt acceptabel.

Kulturministeriets bemærkninger:

Kulturministeriet bemærker, at det følger af Medieaftale 2023-2026 af 14. juni 2023,

at støtten til medier i supplementsordningen reduceres med fire pct. årligt i forligs-

perioden.

Kulturministeriet vurderer, som det også fremgår af bemærkningerne til lovforsla-

get, at supplementsordningen efter reduktionen fortsat vil bidrage til at sikre mang-

foldigheden af nyhedsmedier i Danmark ved, at der kan ydes supplerende støtte til

landsdækkende dagblade, der ikke har samme mængde reklamer som flerheden af

nyhedsmedier, der har en høj produktion af selvstændigt journalistisk bearbejdet

stof, og der i særlig grad har indhold af betydning for samfundet og den demokrati-

ske debat.

Kulturministeriet vurderer, at en reduktion af supplementsordningen med fire pct.

årligt i forligsperioden isoleret set vil medvirke til, at forskellen i støtteintensitet for

landsdækkende nyhedsmedier, der ydes redaktionel produktionsstøtte, vil blive re-

duceret set i forhold til, hvis supplementsordningen ikke reduceres. Som det fremgår

af bemærkningerne til lovforslaget, skal forslaget om reduktion af supplementsord-

ningen ses i sammenhæng med, at det maksimale tilskudsbeløb for redaktionel pro-

duktionsstøtte for landsdækkende nyhedsmedier sænkes fra 17,5 mio. kr. til 12,5

mio. kr. Kulturministeriet er enig i, at forskellen i støtteintensitet for landsdæk-

kende nyhedsmedier ikke reduceres, når reduktionen af supplementsordningen ses i

sammenhæng med reduktionen af de generelle støtteloft. Kulturministeriet foreslår,

at dette præciseres i bemærkningerne til lovforslaget.

Kulturministeriet bemærker, at EU-Kommissionen den 5. april 2023 godkendte en

forlængelse af den eksisterende mediestøtteordning, herunder supplementsordnin-

Side 13

L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

gen, til og med den 31. december 2024. Den nuværende mediestøtteordning er notifi-

ceret til og godkendt af Europa-Kommissionen, og den ændrede mediestøtteordning

vil blive notificeret til og godkendt af Europa-Kommissionen, inden der kan udbeta-

les støtte efter ordningen. Kommissionen vil således foretage en vurdering af ordnin-

gens forenelighed inden for EU-statsstøttereglerne, herunder ordningens påvirkning

af konkurrencen i markedet.

10. Pulje til ugeaviser

Danske Medier bifalder forslaget om at støtte lokale ugeaviser, inklusive digitale

lokale ugeaviser. Danske Medier udtrykker bekymring for, at uklare definitioner

kan føre til, at støtten tilfalder ”ugeaviser”, som reelt ikke producerer journalistik,

ikke har videre publicistiske ambitioner eller ikke har lokal forankring. Danske

Medier henviser til, at Danske Medier tidligere har foreslået klare og objektive kri-

terier for at sikre, at støtten går til de rette medier. Danske Medier finder det

uhensigtsmæssigt, at væsentlige dele af ordningen ikke fastsættes i lovforslaget, og

at det i stedet fremgår af lovforslaget, at kulturministeren fremsætter nærmere

regler om, hvad der anses som ugeaviser, betingelser for tilskud til disse, bereg-

ningsgrundlag og udformning af tilskudsordningen. Danske Medier bakker op om

”at man ønsker at sikre afgrænsning til andre typer af udgivelser, såsom lokale tu-

risme- og erhvervsblade eller publikationer fra foreninger og organisationer, som

ikke på samme måde har betydning for den lokale nyhedsformidling”, men finder

samtidig afgrænsningen utilstrækkelig og foreslår, at afgrænsningen defineres

nærmere i forhold til f.eks. byportaler med robotgenereret indhold. Danske Medier

kritiserer det foreslåede loft for, hvor meget støtte en enkelt ugeavis kan modtage

årligt. Danske Medier bemærker, at ugeaviser er meget forskellige og argumente-

rer for, at det nuværende loft kan betyde at ugeaviser med flere medarbejdere og

derved større redaktionelle omkostninger vil få en lavere støtte, end hvis der ikke

indføres et støtteloft. Støtteloftet kan hindre, at alle puljens midler bliver udbetalt

som tiltænkt. Danske Medier foreslår, at loftet enten bortfalder eller hæves til

500.000 kr. årligt. Danske Medier foreslår, at kriterierne fastsættes således, at alle

puljens midler fordeles. Danske Medier finder det dog positivt, at støtteloftet er

hævet til 350.000 kr. i forhold til det tidligere forslag på 300.000 kr. Danske Medier

finder, at støtteloftet er lavere både nominelt og relativt sammenlignet med de fo-

reslåede lofter for den redaktionelle produktionsstøtte og støtten til publicistiske

magasiner.

JP/Politikens Hus bemærker, at den nye pulje til ugeaviser bidrager til mediestøt-

teordningens konkurrenceforvridende element, da puljen støtter særligt udvalgte

typer af medier, som også konkurrerer om de samme læsere og annoncører, som

andre medier.

Berlingske Media er kritiske over for, at den foreslåede definition af ugeaviser bl.a.

omfatter indhold redigeret til et lokalt publikum og som har blandet indhold, ”der

typisk karakteriserer ugeaviser…”, da dette ifølge Berlingske Media har karakter

af en skønspræget vurdering og ikke en objektiv regel.

Side 14

L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

JFM er positive over oprettelsen af en pulje til ugeaviser, men opfordrer til, at pul-

jen til ugeaviser øremærkes de trykte ugeaviser, da disse udgivelser er udfordrede

af stigende priser på distribution og tech-giganternes indtog på annoncemarkedet.

Digitale udgivelser oplever ifølge JFM ikke disse udfordringer, men oplever vækst

på annoncemarkedet. JFM bemærker, at en gennemførelse af bekendtgørelsen i sin

nuværende form vil afstedkomme, at en række af de mindste ugeaviser vil lukke.

Mediehusene Midtjylland og Sjællandske Medier foreslår, at puljen til ugeaviser i

videst muligt omfang tilgodeser landets trykte ugeaviser, da de med over 2 mio.

ugentlige læsere spiller en vigtig rolle i den demokratiske samtale.

Brancheforeningen af Danske Distributionsvirksomheder er positive over for, at re-

geringen ønsker at give flere penge til lokaljournalistikken, men anbefaler

at lade støtteudmålingen og kriterierne for modtagelse af støtte til ugeaviser forud-

sætte husstandsomdeling. Brancheforeningen af Danske Distributionsvirksomhe-

der anbefaler, at det i forbindelse med de digitale medier præciseres, hvad der for-

stås med distribution af disse, idet der ikke ses at være fastlagt noget antal klik,

læserantal eller lignede for at godtgøre, at den digitale lokalavis faktisk bliver læst

af de lokale borgere. Brancheforeningen af Danske Distributionsvirksomheder øn-

sker, at det tydeliggøres, hvad der skal til for at være et lokalt digitalt medie.

Brancheforeningen af Danske Distributionsvirksomheder påpeger, at når kravet

om andelen af redaktionelt indhold skal fastsættes, bør det være højere end 15 pct.

Danske Lokalaviser har forstået, at det ikke er muligt at uddele støtten som et fast

beløb som tidligere foreslået, men at tilskuddet nu foreslås beregnet på baggrund

af redaktionelle omkostninger. Danske Lokalaviser foreslår, at redaktionelle free-

lance udgifter også kan tælles med i en opgørelse, idet mange så ugeaviser køber

lokale freelanceartikler eller f.eks. en freelancejournalist i en afgrænset periode.

Danske Lokalaviser bifalder, at der ikke er forslag om krav til minimumsoplag for

den trykte ugeavis for at modtage støtte. Danske Lokalaviser foreslår, at støttelof-

tet på maksimalt 35 pct. af ugeavisernes redaktionelle omkostninger ændres, så

tilskuddet for trykte ugeaviser maksimalt kan udgøre 40 pct., mens tilskuddet for

digitale udgivelser maksimalt kan udgøre 35 pct. af de redaktionelle omkostninger,

da de to medietyper ikke har samme omkostningsniveau. Danske Lokalaviser bifal-

der et titelloft på 300.000 kr. årligt.

DJ er generelt ikke tilhænger af at opdele den statslige støtte til medierne i flere

afgrænsede puljer. På den anden side er der med hensyn til trykte og digitale uge-

aviser og distriktsblade tale om medier, der kan få stigende betydning for den helt

lokale nyhedsdækning. DJ kan på den baggrund samlet set tilslutte sig de foreslå-

ede ændringer. DJ lægger vægt på, at det som nævnt i bemærkningerne i videst

muligt omfang sikres, at tilskuddet anvendes til at dække redaktionelle omkost-

ninger, for dermed at imødekomme formålet med at etablere puljen.

Side 15

L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Brandebladet udtrykker bekymring over, at støtten ikke tiltænkes tildelt som et

fast beløb, men baseres på redaktionelle omkostninger, da flere selvejende ugeavi-

ser ikke har journalister ansat, men klarer sig ved egen indsats og en række free-

lancere og meddelere.

Vadehavets Mediecenter bemærker, at puljen ikke bør kaldes ugeavispuljen, men i

stedet lokalmediepuljen, idet ordningen ikke er forbeholdt ugeaviser. Vadehavets

Mediecenter foreslår, at det tydeligt fremgår, om ansøgerne skal søge på baggrund

af udgifter for 2022 eller 2023 og bemærker derudover, at små medier bør kunne

indsende seneste årsregnskab frem for revisorpåtegnet opgørelse. Vadehavets Me-

diecenter bemærker dertil, at det ikke bør være nødvendigt med et hovedkontor til

hvert enkelt medie, der ansøger, men at et lokalt kontor bør være tilstrækkeligt.

Afslutningsvis bemærker Vadehavets Mediecenter, at det vil lette arbejdet for an-

søgere under samme virksomhed, hvis de kan ansøge i én samlet ansøgning.

Slots- og Kulturstyrelsen bemærker, at der i indeværende og ved tidligere tilskud-

sår har været tilskudsmodtagere, der både har modtaget mediestøtte og distributi-

onsstøtte til blade og tidsskiftler (bladpuljen). Slots- og Kulturstyrelsen bemærker,

at der er en formodning om, at dette vil ske igen med forslaget til støtte til ugeavi-

ser.

GRAKOM anmoder om nærmere definition af selvstændigt journalistisk bearbejdet

stof og redaktionelle omkostninger. GRAKOM anbefaler desuden at bekendtgørelse

om pulje til ugeaviser sendes i høring snarest muligt, og at reglerne udstedes i god

tid inden ansøgninger om tilskud skal indsendes.

Kulturministeriets bemærkninger:

Kulturministeriet bemærker, at det fremgår af lovforslaget, at kulturministeren fast-

sætter nærmere regler om støtte til ugeaviser, herunder hvad der anses som ugeavi-

ser, betingelser og vilkår for tilskud, beregningsgrundlag, udformning af tilskuds-

ordningen, krav til ansøgning, tidsfrister, krav til erklæringer, udbetaling af til-

skud, tilbagebetaling af tilskud, regnskabsaflæggelse, revision, rapportering samt

tilsyn og kontrol. Endvidere fremgår det af lovforslagets bemærkninger, at nærmere

regler om betingelser for tilskud f.eks. kan være krav til redaktionelle årsværk, krav

til at mediet skal være et selvstændigt medie med en ansvarshavende redaktør, an-

delen af redaktionelt indhold, andelen af selvstændigt journalistisk bearbejdet ind-

hold, lokalt fokus i et geografisk afgrænset lokalt område, om indholdet har inte-

resse for beboerne i et geografisk afgrænset område, om der er redaktionelt indhold

fra forskellige kilder, udgivelsesfrekvens m.v. Det fremgår endvidere, at nærmere

regler herom vil blive fastsat i bekendtgørelse. De dele af høringssvarene, der vedrø-

rer disse forhold, håndteres i forbindelse med bekendtgørelsen. Bekendtgørelsen vil

blive sendt i offentlig høring.

Kulturministeriet bemærker, at det følger af Medieaftale 2023-2026 af 14. juni 2023,

at støtten til lokaljournalistikken understøttes ved, at støtten gives til trykte og digi-

tale ugeaviser med en redaktionel produktion. Kulturministeriet bemærker i forlæn-

gelse heraf, at det ikke er hensigtsmæssigt at øremærke støtten til trykte ugeaviser

Side 16

L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

eller at lade støtteudmålingen og kriterierne for modtagelse af støtte til ugeaviser

forudsætte husstandsomdeling, da ordningen omfatter både trykte og digitale uge-

aviser.

Kulturministeriet bemærker, at det følger af Medieaftale 2023-2026 af 14. juni 2023,

at støtten til ugeaviser udmåles på baggrund af mediets redaktionelle omkostninger.

Kulturministeriet bemærker, at det fremgår af lovforslaget og bemærkningerne her-

til, at der ydes tilskud i forhold til ugeavisernes redaktionelle omkostninger, og at

omkostningerne opgøres på ansøgningstidspunktet på baggrund af det seneste regn-

skabsår, hvor der foreligger årsregnskab. Hermed anvendes samme fordelingsprin-

cip som i den redaktionelle produktionsstøtte.

Kulturministeriet bemærker, at det foreslåede støtteloft på 35 pct. af mediets redak-

tionelle omkostninger medvirker til, at trykte og digitale ugeaviser i lighed med øv-

rige medier skal have en vis egenfinansiering og et incitament til at agere forret-

ningsmæssigt forsvarligt og dermed en reel interesse i at være af samfundsmæssig

værdi og levere et efterspurgt og relevant produkt. Det foreslåede støtteloft på 35 pct.

af mediets redaktionelle omkostninger medvirker endvidere til at sikre mod over-

kompensation. Kulturministeriet lægger vægt på, at Europa-Kommissionen i sin

godkendelse af hovedordningen i den redaktionel produktionsstøtte har godkendt en

støtteintensitet på op til 35 pct. af mediets redaktionelle omkostninger og finder det

hensigtsmæssigt at anvende samme grænse for maksimal støtteintensitet for trykte

og digitale ugeaviser.

Kulturministeriet bemærker, at titelloftet medvirker til at sikre en omfordeling af

støtte fra større ugeaviser til mindre ugeaviser. Formålet med loftet er desuden, at

flere ugeaviser kan få en rimelig andel af støttemidlerne for dermed at understøtte

mangfoldigheden. Særligt titelloftet i forhold til det enkelte medie medvirker til, at

støtten også fordeles til mindre og nye medier. Kulturministeriet foreslår derfor, at

det foreslåede loft på 350.000 kr. årligt pr. medie fastholdes. Kulturministeriet be-

mærker, at dette potentielt kan bevirke, at der ikke er afløb for puljens midler. Kul-

turministeriet foreslår, at erfaringer fra ansøgningsrunden til ugeavispuljen i 2023,

herunder effekten af støtteloftet på 350.000 kr. årligt pr. medie, i videst mulige om-

fang indarbejdes i dette lovforslag før fremsættelse af lovforslaget. Ugeavispuljen for

2023 har hjemmel på finansloven for finansåret 2023 og er udmøntet ved særskilt

bekendtgørelse.

Kulturministeriet bemærker, at ordningen vil skulle notificeres til og godkendes af

Europa-Kommissionen, inden der kan udbetales støtte efter ordningen. I den forbin-

delse vil Europa-Kommissionen foretage en vurdering af ordningens forenelighed

inden for EU-statsstøttereglerne.

Kulturministeriet foreslår på baggrund af høringssvaret fra Slots- og Kulturstyrel-

sen, at lovforslagets justeres, så det tilføjes i § 5 a, stk. 4, at støtte alene kan ydes til

medier, der ikke samtidig ydes distributionsstøtte til blade og tidsskiftler (Bladpul-

Side 17

L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

jen), ligesom det allerede fremgår, at støtte alene kan ydes til medier, der ikke samti-

dig ydes tilskud i form af redaktionel produktionsstøtte, jf. §§ 3-4, støtte til publici-

stiske magasiner, jf. § 5 b, eller etableringsstøtte, jf. § 7.

11. Pulje til publicistiske magasiner

Danske Medier bakker op om oprettelsen af en pulje til støtte af publicistiske ma-

gasiner. Danske Medier påpeger, at det i lovforslaget er overordnet beskrevet,

hvordan puljen i praksis skal etableres og tilkendegiver, at Danske Medier gerne

bidrager med en række anbefalinger forud for puljens implementering, så puljen

bliver administrerbar og puljens midler tilfalder de medier, der har været tiltænkt.

Danske Medier bemærker, at publicistiske magasiner i bemærkningerne til lov-

forslaget (punkt 2.4.2.) omtales som ”nyhedsmedier”, og at dette bør rettes til ”pub-

licistiske magasiner” som øvrige steder i lovforslaget, da puljen er tiltænkt de

mange udgivelser, der ikke nødvendigvis beskæftiger sig med aktuel nyhedsformid-

ling, men med indhold af kulturel, politisk eller samfundsmæssig relevans. Danske

Medier finder det positivt, at der lægges op til, at et magasin ikke nødvendigvis

skal behandle alle disse emner, men kan nøjes med at behandle ét af dem. Danske

Medier foreslår, at det ekspliciteres nærmere, hvad disse emner dækker over, og at

der anvendes en bred og folkelig forståelse af begreberne. Endvidere at det under-

streges, at begreberne ”alsidig” og ”mangfoldig”, som de omtales i lovforslaget, både

dækker emnerne og formidlingsformen i det der typisk karakteriserer publicistiske

magasiner. Danske Medier foreslår, at det præciseres, at formuleringen ”et bredere

dansk publikum”, jf. § 5 b, stk. 1, skal forstås således, at der for så vidt angår mål-

gruppen er tale om personer, der uden tilhørsforhold til bestemte organisationer el-

ler foreninger kan tilgå materialet. Danske Medier finder det vigtigt, at puljen til-

rettelægges og administreres efter en række objektive kriterier. Danske Medier fo-

reslår, at støtten er betinget af, at magasinet er tilknyttet Pressenævnet, underlagt

medieansvarsloven og har en ansvarshavende redaktør, da det vil medvirke til, at

puljens midler tilfalder reelle publicistiske medier. Danske Medier mener, at støt-

teloftet for publicistiske magasiner på 3,0 mio. kr. pr. titel årligt er relevant og på

et passende niveau.

Nye Medier er meget positivt stemte over for forslaget om en pulje til publicistiske

magasiner. Nye Medier lægger vægt på vigtigheden af, at en pulje gøres så gen-

nemsigtig og operationaliserbar som muligt. Foreningen foreslår, at årsværkkravet

sænkes til ét år og at egenfinansieringskravet sænkes og fortolkes bredere, så min-

dre medier, der ikke har ubegrænset juridisk kompetence, har mulighed for at

modtage støtte fra ordningen.

Dansk Industri understreger vigtigheden af, at der i den konkrete udmøntning af

vilkårene for ordningen lægges vægt på, at det er de publicistiske udgivelser fra de

magasinhuse, som i dag ikke modtager mediestøtte, og som i dag ikke er omfattet

af nulmoms, som tilgodeses. På den måde kan ordningen ifølge Danske Industri

understøtte reel ligestilling af branchens aktører.

Side 18

L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Forbrugerrådet Tænk støtter op omkring etableringen af en pulje til magasiner

med publicistisk indhold af samfundsmæssig relevans, og som i dag ikke modtager

mediestøtte eller er omfattet af nulmoms og er enige i, at magasiner med publici-

stisk indhold også bidrager til den offentlige debat og demokratiske samtale og der-

for er med til at skabe mediemangfoldighed. Forbrugerrådet Tænk ser oprettelsen

af en pulje til magasiner med publicistisk indhold af samfundsmæssig relevans,

som et udtryk for et politisk ønske om også at kunne give støtte til magasiner, og

fremhæver at det er vigtigt, at give klarhed omkring, at også baggrundsartikler og

features kan anses som værende indhold, der karakteriserer et nyhedsmedie for så

vidt angår magasiner og dermed være publicistisk/nyhedsstof. Der bør derfor med

andre ord tages højde for, at magasiner er en særlig type medie, som for eksempel

kan beskæftige sig med baggrundsartikler, analyser og test af produkter, som har

almen interesse og bidrager med en nyhedsværdi. Forbrugerrådet Tænk ser det

som et grundvilkår for sunde rammer for mediestøtten, at der også gives støtte

til de medier, der går i dybden med redaktionelt stof i form af artikler m.v. inden

for et bredt emneområde. Forbrugerrådet Tænk bemærker, at der for at under-

støtte mediemangfoldighed og teknologineutralitet, bør der heller ikke være krav

om en udgivelsesfrekvens på eksempelvis 10 numre om året, da dette hæmmer me-

diemangfoldigheden.

Iscene påpeger, at det er afgørende at definitionen af magasiner, der kan modtage

støtte fra pulje til publicistiske magasiner, ikke gøres afhængig af omnibuskravet,

der sammen med årsværkkravet har været barriere for mange nichemedier. Iscene

bemærker, at et støtteloft på 35 pct. for magasiner fortsat vil kræve en ikke betyde-

lig egenindtægt, der kan være svær at skabe for nye medier. Iscene bemærker, at

magasinet antager, at støtte fra pulje til publicistiske magasiner ikke kan kombi-

neres med støtte fra andre puljer. Dertil påpeger Iscene, at såfremt redaktionelle

omkostninger beregnes ud fra året før, kan mediernes vækstmuligheder begræn-

ses, idet en vis lønsum skal være tilstede for at kunne udvikle redaktionelt og for-

retningsmæssigt. Iscene opfordrer til, at der afgrænses mellem journalistiske, dag-

lige nyhedsmedier, både trykte og digitale, og andre typer publikationer som fx

tidsskrifter. Dette vil sikre, at forskellige udgivelser søger forskellige puljer og ikke

kannibaliserer på hinanden.

GRAKOM anmoder om nærmere definition af begreberne selvstændigt journali-

stisk bearbejdet stof og redaktionelle omkostninger. GRAKOM anbefaler desuden

at bekendtgørelse om pulje til ugeaviser sendes i høring snarest muligt og at reg-

lerne udstedes i god tid inden ansøgninger om tilskud skal indsendes. GRAKOM er

af den opfattelse, at det ikke er udelukket at søge mediestøtte efter lovens § 3 og

samtidigt subsidiært søge om mediestøtte efter § 5 b for det tilfælde, at Medienæv-

net ikke imødekommer ansøgning efter lovens § 3.

Medienævnet lægger vægt på, at det er er afgørende, at de nærmere regler, herun-

der definitionen af et publicistisk magasin, er håndterbare for nævnet. Det er Me-

dienævnets erfaring, at skønsmæssige vurderinger ofte giver anledning til genopta-

gelsesanmodninger, når der er meldt afslag på støtte.

Side 19

L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Slots- og Kulturstyrelsen bemærker, at der i indeværende og ved tidligere tilskud-

sår har været tilskudsmodtagere, der både har modtaget mediestøtte og distributi-

onsstøtte til blade og tidsskiftler (bladpuljen). Slots- og Kulturstyrelsen bemærker,

at der er en formodning om, at dette vil ske igen med forslaget til støtte til publici-

stiske magasiner.

Kulturministeriets bemærkninger:

Kulturministeriet bemærker, at det fremgår af lovforslaget, at kulturministeren fast-

sætter nærmere regler om støtte til publicistiske magasiner, herunder hvad der an-

ses som publicistiske magasiner, betingelser og vilkår for tilskud, beregningsgrund-

lag og udformning af tilskudsordningen, krav til ansøgning, tidsfrister, krav til er-

klæringer, udbetaling af tilskud, tilbagebetaling af tilskud, regnskabsaflæggelse, re-

vision, rapportering samt tilsyn og kontrol. Endvidere fremgår det af lovforslagets

bemærkninger, at nærmere regler om betingelser for tilskud f.eks. kan være krav til

redaktionelle årsværk, krav til at mediet skal være et selvstændigt medie med en an-

svarshavende redaktør, krav til at det redaktionelle stof dækker flere forskellige em-

ner eller at ét emne behandles generelt og belyses fra flere og brede synsvinkler, krav

til at en andel af det redaktionelle stof behandler politiske, samfundsrelaterede eller

kulturelle temaer, andelen af redaktionelt indhold, andelen af selvstændigt journa-

listisk bearbejdet indhold, om der er redaktionelt indhold fra forskellige kilder, ud-

givelsesfrekvens m.v. Det fremgår endvidere, at nærmere regler herom vil blive fast-

sat i bekendtgørelse. De dele af høringssvarene, der vedrører disse forhold, håndte-

res i forbindelse med bekendtgørelsen. Bekendtgørelsen vil blive sendt i offentlig hø-

ring.

Kulturministeriet bemærker, at det følger af Medieaftale 2023-2026 af 14. juni 2023,

at tilskuddet til publicistiske magasiner maksimalt kan udgøre 35 pct. af mediets

redaktionelle omkostninger. Det foreslås i lovforslaget, at tilskuddet til et publici-

stisk magasin maksimalt kan udgøre 35 pct. af det publicistiske magasins redaktio-

nelle omkostninger i året forud for ansøgningen. Det foreslåede støtteloft på 35 pct.

af mediets redaktionelle omkostninger medvirker til, at de publicistiske magasiner i

lighed med øvrige medier skal have en vis egenfinansiering og et incitament til at

agere forretningsmæssigt forsvarligt og dermed en reel interesse i at være af sam-

fundsmæssig værdi og levere et efterspurgt og relevant produkt. Det foreslåede støt-

teloft på 35 pct. af mediets redaktionelle omkostninger medvirker endvidere til at

sikre mod overkompensation. Kulturministeriet lægger vægt på, at Europa-Kommis-

sionen i sin godkendelse af hovedordningen i den redaktionel produktionsstøtte har

godkendt en støtteintensitet på op til 35 pct. af mediets redaktionelle omkostninger

og finder det hensigtsmæssigt at anvende samme grænse for maksimal støtteintensi-

tet for de publicistiske magasiner.

Kulturministeriet foreslår på baggrund af høringssvaret fra Slots- og Kulturstyrel-

sen, at lovforslagets justeres, så det tilføjes i § 5 b, stk. 4, at støtte alene kan ydes til

medier, der ikke samtidig ydes distributionsstøtte til blade og tidsskiftler (Bladpul-

jen), ligesom det allerede fremgår, at støtte alene kan ydes til medier, der ikke samti-

dig ydes tilskud i form af redaktionel produktionsstøtte, jf. §§ 3-4, støtte til ugeavi-

ser, jf. § 5 a, eller etableringsstøtte, jf. § 7.

Side 20

L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Kulturministeriet foreslår på baggrund af høringssvaret fra Danske Medier, at der i

forhold til, at tilskud kan ydes til trykte og digitale publicistiske magasiner, der

”har det alsidige og mangfoldige indhold af samfundsmæssig, politisk eller kulturel

karakter, der bidrager til den offentlige oplysning, meningsdannelse og debat, og

som typisk karakteriserer publicistiske magasiner” i bekendtgørelse fastsættes nær-

mere regler om, hvad der forstås ved begreberne ”samfundsmæssig”, ”politisk” eller

”kulturel” karakter. Endvidere at der i forhold til, at ”Tilskud ydes til trykte og digi-

tale publicistiske magasiner, der ”er redigeret til et bredere dansk publikum” i be-

kendtgørelse fastsættes nærmere regler om, hvad der forstås ved ”et bredere dansk

publikum”.

Kulturministeriet foreslår på baggrund af høringssvaret fra Danske Medier, at der

sker en rettelse af, at publicistiske magasiner i bemærkningerne til lovforslaget

(punkt 2.4.2.) omtales som ”nyhedsmedier”, og at dette rettes til ”publicistiske maga-

siner” som øvrige steder i lovforslaget.

12. Modernisering af den redaktionelle produktionsstøtte

Danske Medier støtter en modernisering af mediestøtten med en bevægelse mod en

mere platformsneutral mediestøtte og finder en bredere definition af støtteberetti-

gede nyhedsmedier hensigtsmæssig, så den skrevne nyhedsformidling i højere grad

kan suppleres af lyd og levende billeder mv. Danske Medier ønsker en klarere defi-

nition af, hvad en "betydelig andel af nyhedsmediets samlede indhold" indbefatter,

og støtter, at skrevne nyheder fortsat skal udgøre en betydelig del af nyhedsmedi-

ers samlede indhold. Danske Medier fremhæver, at mediestøtten nu og i fremtiden

bør bero på gennemsigtige og objektive kriterier, og finder i denne henseende, at

lovforslaget efter foreningens opfattelse efterlader plads til forbedring.

JP/Politikens Hus finder den foreslåede støtteordning uhensigtsmæssig og utids-

svarende og foreslår derfor, at forslaget forkastes, og at der i stedet nedsættes

en arbejdsgruppe, der sammen med medierne kan vurdere behovet for en støtteord-

ning og i givet fald designe et moderne støtteprogram, der alene fokuserer på støtte

af indhold og ikke støtte af virksomheder.

DJ bifalder, at den redaktionelle produktionsstøtte fremover også kan ydes til me-

dier, der ikke primært består af skrevne nyheder. DJ finder dog, at intentionen om

at gøre støtten mere platformsneutral i nogen grad bliver modarbejdet med indfø-

relsen af en ny grænse, hvor 1/3 af nyhedsmediets samlede indhold skal være

skrevne nyheder. DJ opfordrer til at det i stedet bliver et krav om originalt redakti-

onelt indhold, uagtet form, der er afgørende for støtten. DJ bemærker, at det frem-

går af bemærkningerne til § 3, stk.2, nr. 6, at vurderingen af andelen af redaktio-

nelt indhold for skrevne internetbaserede nyhedsmedier sker på baggrund af en op-

måling af nyhedsmediets wireframe, og afhængig af den konkrete opmålingsme-

tode, kan dette virke som en meget ressourcekrævende tilgang, da der for mange

onlinemediers vedkommende vil være tale om opmåling af adskillige hundrede si-

der.

Side 21

L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Nye Medier opfordrer til, at de faldende læsertal ses som et strukturelt problem i

mediestøtten, der kan løses ved at justere på krav om årsværk og omnibuskravet.

Nye Medier foreslår, at kravene til at modtage redaktionel produktionsstøtte æn-

dres, så mindre medier lettere vil kunne modtage støtte fra ordningen. Specifikt fo-

reslår foreningen, at kravet om tre årsværk sænkes til et, og at dette kan udgøres

af flere personer. Foreningen foreslår også at omnibuskravet afskaffes, så nicheme-

dier kan modtage støtte fra ordningen og bemærker, at der i dag er en for snæver

opfattelse af, hvad et nyhedsmedie er.

Mediehusene Midtjylland og Sjællandske Medier opfordrer til, at der tilføjes en

tidsperiode til kravet om, at mindst halvdelen af et nyhedsmedies indhold skal be-

stå af redaktionelt stof og foreslår, at kravet løber over en uge.

Forbrugerrådet Tænk ser positivt på, at der overordnet set tænkes mere platforms-

og teknologineutralt, når det kommer til at angive kriterier for tildeling af medie-

støtte, da det i høj grad er med til at understøtte mediemangfoldigheden til gavn

for de danske forbrugere.

Medienævnet bemærker, at de teknologi- og platformsneutrale krav til ansøgere af

produktionsstøtte vil stille nye krav til nævnets tilsynsforpligtelse med modtagere

af tilskud fra ordningen. Nævnet vil derfor sandsynligvis anvende flere af de mid-

ler til konsulentydelser, der er afsat i bevillingen. Dette vil afstedkomme færre

midler til fordeling blandt tilskudsmodtagerne, eftersom uforbrugte konsulentmid-

ler fordeles blandt årets tilskudsmodtagere.

Kulturministeriets bemærkninger:

Kulturministeriet bemærker, at det følger af Medieaftale 2023-2026 af 14. juni 2023,

at der foretages en mindre justering af den nuværende redaktionelle produktions-

støtte for at imødekomme danskernes ændrede mediebrug. Det fremgår endvidere, at

justeringen indebærer, at det i højere grad vil være muligt at støtte medier, der ikke

kun primært består af tekstindhold, så den skrevne nyhedsformidling i højere grad

kan suppleres af lyd og billeder. På denne baggrund lægges ikke op til at gøre den

redaktionelle produktionsstøtte fuldt platforms- og teknologineutralt. Kulturmini-

steriet bemærker, at det af lovforslagets specielle bemærkninger fremgår, at der ved

”Skrevne nyheder skal dog fortsat udgøre en betydelig del af nyhedsmediets samlede

indhold.” forstås, at skrevne nyheder som minimum skal udgøre én tredjedel af ny-

hedsmediets samlede indhold.

Kulturministeriet bemærker, at der af Medieaftale 2023-2026 af 14. juni 2023 ikke

følger ændringer af kriterierne for opnåelse af redaktionel produktionsstøtte (hoved-

ordningen).

Bemærkningerne giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.

Side 22

L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

13. Modernisering af innovationsstøtten

Medienævnets bemærkninger fsva. modernisering af den redaktionelle produkti-

onsstøtte gør sig også gældende for modernisering af innovationsstøtten.

Kristeligt Dagblad og Information bemærker, at siden Innovationspuljen blev op-

rettet i 2014, har både Kristeligt Dagblad og Information fået støtte til udviklings-

og omstillingsprojekter, som har haft stor betydning for mulighederne for at udgive

tidssvarende medier. Kristeligt Dagblad og Information er derfor tilfredse med, at

ordningen fortsætter og udvides, så den bliver platforms- og teknologineutral og

fremhæver, at udvidelsen imidlertid betyder, at den støtteberettigede kreds vokser,

hvorfor den foreslåede forøgelse af midlerne til ordningen med ca. 10 mio. kr. fra

2024 en forudsætning for, at ordningen fremover vil have samme effekt som i dag.

Nye Medier foreslår, at støttekriterierne for innovationspuljen udvides til også at

omfatte teknologisk og journalistisk udvikling i den bredeste forstand. Nye Medier

opfordrer til at risikovilligheden i ansøgningsprocessen øges væsentligt. Nye Me-

dier foreslår, at kravet om egenfinansiering justeres, så mediernes forventede

fremtidige indtægter kan baseres på nuværende indtægter frem for egenkapital

alene. Nye Medier foreslår også, at kravet om egenfinansiering på 60 % sænkes be-

tragteligt, og at frivilligt arbejde og overhead i form af driftsomkostninger kan

indgå i opgørelsen af egenfinansiering.

Globalnyt glæder sig over, at innovationsstøtten gøre mere platformsneutral og be-

mærker, at dette stemmer overens med mediernes virkelighed.

Iscene ser positivt på, at der lægges op til at modernisere innovationsstøtten, idet

disse tiltag vil være et afgørende løft for særligt nye medier.

Kulturministeriets bemærkninger:

Kulturministeriet bemærker, at det følger af Medieaftale 2023-2026 af 14. juni 2023,

at støttekriterierne for at modtage innovationsstøtte gøres platforms- og teknologi-

neutrale, så støtten kan ydes på lige fod til nyhedsformidling via skrift, video, radio,

podcast, animation mv., og at støtten som udviklingstilskud kan gives til innovative

projekter, som eksempelvis retter sig mod produktudvikling, markedsudvikling, for-

retningsudvikling og indholdsudvikling, så længe ansøgende projekters hovedfor-

mål vedrører formidling af det redaktionelle indhold.

Kulturministeriet bemærker, at det følger af Medieaftale 2023-2026 af 14. juni 2023,

at der for innovationspuljen indføres en årlig omsætningsgrænse på 250 mio. kr.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at alene virksomheder og koncerner med en

årlig omsætning under 250,0 mio. kr. kan ydes tilskud til forundersøgelser og pro-

jekter om udvikling af et eksisterende, selvstændigt nyhedsmedie.

Kulturministeriet bemærker, at der af Medieaftale 2023-2026 af 14. juni 2023 ikke

følger ændringer af egenfinansieringskravet for innovationspuljen.

Bemærkningerne giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.

Side 23

L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

14. EU-retlige forhold, statsstøtte mv.

Danske Medier opfordrer til, at lovbehandlingen af medieaftalen, herunder en

eventuel statsstøttegodkendelse i EU sker hurtigst muligt.

JP/Politikens Hus vurderer, at lovforslaget og mediestøtteordningen er i strid med

statsstøttereglerne, da ordningen er uproportional og i strid med balanceprincip-

pet. JP/Politikens Hus fremhæver, at supplementsordningen er udtryk for singu-

lær lovgivning; at afgrænsningen af lokale og regionale medier er selektiv og dis-

kriminerende, da ordningen i stedet for at støtte lokalt og regionalt indhold yder

støtte til medievirksomheder, der er placeret i et lokalt og regionalt område; at der

i vurderingen af om et nyhedsmedie er lokalt eller regionalt ingen objektive krite-

rier er for at modtage støtte; at vægtningsreglen på 1,3 for de lokale og regionale

mediers redaktionelle omkostninger kan betyde, at modtageren kan blive overkom-

penseret; og at der ikke er mulighed for prøvelse af Medienævnets skøn. Det er

JP/Politikens Hus’ vurdering, at disse fem forhold er i strid med TEUF artikel 107

om statsstøtte, og at ordningen følgelig ikke kan godkendes. JP/Politikens Hus be-

mærker, at Europa-Kommissionen i 2013 vurderede, at den daværende støtteord-

ning på tidspunktet for ansøgningen var proportional og ikke førte til ubalance i

noget marked. I 2019 gentog Europa-Kommissionen denne vurdering uden at fore-

tage en ny prøvelse af proportionaliteten og balanceprincippet. Dette til trods for,

mediemarkedet allerede i 2019 havde udviklet sig betydeligt siden 2013. JP/Politi-

kens Hus vurderer derfor, at Europa-Kommissionen skal foretage en ny vurdering

af proportionalitetsprincippet og balanceprincippet. JP/Politikens Hus bemærker,

at lovforslaget ikke gengiver en beskrivelse af proportionalitetsprincippet, at lov-

forslaget ikke har nogen beskrivelse af balanceprincippet, og hvordan ordningen

påvirker konkurrencen mellem aktørerne i markedet. JP/Politikens Hus vurderer,

at det fremsatte lovforslag påvirker konkurrencen negativt ved at tilgodese udgi-

vere af lokale og regionale medier, selvom de er i konkurrence med landsdækkende

medier både i forhold til læsere/abonnenter og i forhold til salg af annoncer, hvilket

betyder, at lokale/regionale medier opnår en uhensigtsmæssig fordel, der er kon-

kurrencebegrænsende. JP/Politikens Hus bemærker, at en støtteordning grundlæg-

gende ikke må være selektiv, hvis ordningen skal være forenelig med statsstøtte-

reglerne, hvorfor den eksisterende supplementspulje i mediestøtteloven, der alene

tilgodeser to specifikke titler, udgør selektiv støtte, der ikke kan forventes opret-

holdt af Europa-Kommissionen i forbindelse med en ny vurdering af støtteordnin-

gen. JP/Politikens Hus bemærker samlet set, at der er betydelige indsigelser og

usikkerheder om støtteordningens forenelighed med statsstøttereglerne. Selv hvis

Kommissionen accepterer ordningen er der ifølge JP/Politikens Hus stor risiko for,

at EU-Domstolen underkender støtteordningens forenelighed med statsstøttereg-

lerne, hvilket i givet fald vil resultere i, at allerede udbetalt støtte skal tilbagebeta-

les med tillæg af rente. Dette vil være en betydelig risiko at løbe for medievirksom-

heder i Danmark.

Berlingske Media finder, at den med lovforslaget foreslåede nye mediestøtteord-

ning er problematisk på

ﬂere

afgørende punkter, hvorfor Berlingske Media derfor

er en del af den kreds af danske medievirksomheder, der har henvendt sig til EU-

Side 24

L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Kommissionen for at få afklaret lovligheden af den foreslåede ordning under stats-

støttereglerne i forbindelse med notiﬁkationen af lovforslaget. Berlingske Media er

blandt andet af den opfattelse, at virkemidler som differentieret titelloft og vægt-

ningsreglen på 1,3 med deraf følgende kompleksitet i ordningen er unødvendige,

mangler proportionalitet og gør mediestøtteordningen selektiv og dermed i strid

med grundlæggende retlige rammer for lovlig tildeling af statsstøtte.

JFM bemærker, at koncernen er bekendt med, at flere landsdækkende aviser stil-

ler spørgsmålstegn ved, om ordningen er forenelig med EU’s statsstøtteregler. JFM

bemærker i den sammenhæng, at den foreslåede ordning ikke indebærer en EU-

stridig diskrimination mellem forskellige medier, eftersom der ikke forskelsbe-

handles mellem sammenlignelige virksomheder. Selv hvis der var tale om forskels-

behandling mellem sammenlignelige virksomheder, ville denne forskelsbehandling

være objektivt begrundet i formålet om at sikre mediernes pluralitet og dermed de-

mokratisk samtale. JFM bemærker dertil, at den foreslåede ordning ikke bliver til-

delt vilkårligt, men på baggrund af et skøn udøvet af Medienævnet. Det bemærkes,

at Medienævnets skøn i relations til den nugældende redaktionelle produktions-

støtte er godkendt af Kommissionen. JFM bemærker afslutningsvis, at den foreslå-

ede ordningen efter § 3 a og særligt stk. 8 sikrer, at der ikke sker overkompensa-

tion ved tildeling af støtte.

Kulturministeriets bemærkninger:

Kulturministeriet bemærker, at den nuværende mediestøtteordning er notificeret til

og godkendt af Europa-Kommissionen, og at den ændrede mediestøtteordning vil

blive notificeret til og godkendt af Europa-Kommissionen, inden der kan udbetales

støtte efter ordningen. Det er Kulturministeriets vurdering, at Kommissionen vil

kunne godkende ordningen som forenelig statsstøtte, og der pågår dialog med Kom-

missionen forud for endelig notifikation af ordningen.

Bemærkningerne giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovudkastet.

15. Konkurrenceforhold

JP/Politikens Hus vurderer, at lovforslaget begrænser konkurrencen, da mediestøt-

teordningen fortsat indeholder en række konkurrencebegrænsende elementer,

herunder navnlig om direkte og indirekte diskrimination. Den direkte diskrimina-

tion kommer til udtryk i selve lovteksten, hvor en række medievirksomheder

helt afskæres muligheden for at deltage i støtteordningerne eller begrænses i deres

støttebeløb, selv om de opfylder betingelserne for at modtage støtte. Dette er i sig

selv konkurrencebegrænsende, da kredsen af mulige støttemodtagere begrænses

på usaglig vis. Den indirekte diskrimination opstår som følge af Medienævnets

enekompetence til subjektivt at fordele støtte.

Berlingske Media bemærker, at bevilling af statsstøtte som medﬁnansiering af me-

diernes udgivelser per definition griber ind i konkurrencen mellem medierne og i

forholdet mellem forskellige medier, hvorfor det er afgørende, at mediestøtte er for-

Side 25

L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

udsigelig ud fra lovteksten og ikke beror på skønsprægede og arbitrære vurderin-

ger, som overlades til administrative beslutninger i Medienævnet. Berlingske Me-

dia finder ikke, at det foreliggende lovforslag lever op til grundlæggende krav om

at bygge på klare, objektive tildelingskriterier og transparens. Berlingske Media

finder, at det differentierede titelloft og vægtningsreglen ud over at bidrage til ord-

ningens kompleksitet og uigennemskuelighed indebærer, at lokale og regionale me-

dier får væsentlige økonomiske fordele, som andre konkurrerende medier ikke kan

opnår under normale forretningsmæssige vilkår, hvilket ifølge Berlingske Media er

åbenbart diskriminerende og er særlig problematisk, fordi støtten til de regionale

medier er selektiv og forvrider konkurrencen.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bemærker, at det er væsentligt, at støtte gives

på baggrund af gennemsigtige, rimelige og ikke-diskriminerende kriterier for at

sikre en fair konkurrence mellem nyhedsmedier. Konkurrence- og Forbrugerstyrel-

sen bemærker endvidere, at forslaget potentielt kan påvirke konkurrencen mellem

landsdækkende nyhedsmedier og lokale og regionale nyhedsmedier, da støtteloftet

for lokale og regionale nyhedsmedier er større end det generelle støtteloft. Styrel-

sen kan dog ikke på det foreliggende grundlag konkludere om forslaget forvrider

konkurrencen.

Kulturministeriets bemærkninger:

Kulturministeriet finder, som det også fremgår af lovforslagets bemærkninger, at

forskellen mellem det generelle støtteloft og støtteloftet for lokale og regionale ny-

hedsmedier potentielt kan påvirke konkurrencen mellem udbydere af de to forskel-

lige former af nyhedsmedier.

Kulturministeriet bemærker, at den nuværende mediestøtteordning er notificeret til

og godkendt af Europa-Kommissionen, og at den ændrede mediestøtteordning vil

blive notificeret til og godkendt af Europa-Kommissionen, inden der kan udbetales

støtte efter ordningen. Det er Kulturministeriets vurdering, at Kommissionen vil

kunne godkende ordningen som forenelig statsstøtte, og der pågår en dialog med

Kommissionen forud for endelig notifikation af ordningen. Kommissionen vil såle-

des foretage en vurdering af ordningens forenelighed inden for EU-statsstøttereg-

lerne, herunder ordningens påvirkning af konkurrencen i markedet.

Bemærkningerne giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovudkastet.

16. Administration af ordningen

Danske Medier har en meget stor interesse i, at den nye lovgivning kommer til at

fungere hurtigt og effektivt, og at den bliver administrerbar for embedsværket.

JP/Politikens Hus vurderer, at lovforslaget er problematisk i forhold til forvalt-

ningsretten, da forslaget lægger op til meget skønspræget og subjektiv forvaltning

med en stor risiko for usaglighed i forvaltningen. Det skyldes ifølge JP/Politikens

Hus, at ordningen er baseret på skønsmæssige kriterier, som Medienævnet skal

Side 26

L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

vurdere, at Medienævnets vurdering ikke kan prøves af anden administrativ in-

stans, ligesom domstolene i vidt omfang vil være begrænset i deres prøvelse. Det

skaber ifølge JP/Politikens Hus en betydelig risiko for vilkårlig sagsbehandling og

afgørelsespraksis samt for manglende transparens og kontrol, hvilket vil påvirke

konkurrencen negativt. JP/Politikens Hus finder det uhensigtsmæssigt, at admini-

strativ rekurs er afskåret, og at domstolsprøvelse som følge af retsområdets karak-

ter er begrænset foruden også at være meget omkostningstungt, da det kan resul-

tere i en situation, hvor Medienævnets praksis reelt aldrig prøves. JP/Politikens

Hus bemærker, at selvom der principielt er adgang til domstolsprøvelse, er det i

henhold til retspraksis ikke sandsynligt, at domstolen vil forholde sig til Medie-

nævnets skøn. Domstolen vil alene påse, at Medienævnet har inddraget relevante

kriterier, men da disse kriterier for afgrænsning af lokale og regionale medier er

meget vagt formuleret og uden vægtningskriterier, vil domstolen reelt ikke kunne

forholde sig til Medienævnets praksis, hvilket JP/Politikens Hus finder retssikker-

hedsmæssigt uacceptabelt.

Nye Medier foreslår, at Medienævnets kompetencer og sekretariat styrkes, så me-

dier kan vejledes i ansøgnings- og dokumentationsprocessen for mediestøtte. Nye

Medier foreslår derudover, at Medienævnets sammensætning afspejler et moderne

medielandskab, hvor både Danske Medier, Journalistforbundet og Nye Medier kan

udpege medlemmer, og at de yderligere uafhængige medlemmer repræsenterer

kompetencer inden for teknologi, iværksætteri og journalistisk. Nye Medier fore-

slår også, at der indføres et rotationsprincip i Medienævnet, så medlemmer højest

kan være i nævnet i tre år ad gangen.

Iscene opfordrer til at kunst- og nichemedier generelt inddrages i arbejdet med at

udpege medlemmer af Medienævnet via relevante brancheforeninger.

Pressenævnet bemærker, at medier, der modtager mediestøtte er omfattet af me-

dieansvarsloven uanset om de har indgivet anmeldelse til pressenævnet. Presse-

nævnet foretager ikke ved anmeldelse prøvelse af, om nævnet har kompetence.

Dette sker først i den situation, hvor nævnet modtager en konkret klage over et an-

meldt medie.

Medienævnet bemærker, at det med de foreslåede ændringer i mediestøtten samt

etablering af puljerne til henholdsvis ugeaviser og publicistiske magasiner kan

overvejes, om beskrivelsen af nævnets ekspertise fortsat er repræsentativ for næv-

nets opgaver. Nævnet bemærker, at det ikke kan udelukkes, at Medienævnet vil få

behov for kompetencer inden for forretningsmodeller, audiovisuel og lydbaseret ny-

hedsformidling, ugeaviser, magasinvirksomhed mv. Det kunne derfor overvejes at

udvide nævnet med et eller flere medemmer med særlig ekspertise på disse områ-

der. Medienævnet bemærker i denne sammenhæng, at der vil være øget behov for

møde- og forberedelsesaktivitet, og at det deraf kan overvejes at sætte nævnets ho-

norar op. Medienævnet bemærker, at den hidtidige praksis for den redaktionelle

produktionsstøtte har været, at medier, der én gang er godkendt til at modtage

støtte fra ordningen, ikke behøver ansøge på ny året efter, men alene indberetter

deres redaktionelle omkostninger, hvorefter nævnet foretager stikprøvekontrol

Side 27

L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

blandt de støtteberettigede. Medienævnet antager at denne praksis også vil blive

aktuel for ugeavispuljen henset til de øvrige lighedspunkter med den redaktionelle

produktionsstøtte. Det bemærkes hertil, at der dog vil blive foretaget stikprøver

blandt de medier, hvis redaktionelle omkostninger er under 285.000. kr. i både

2023 og 2024.

Kulturministeriets bemærkninger:

Kulturministeriet bemærker, at der af Medieaftale 2023-2026 af 14. juni 2023 ikke

følger ændring af reglerne om, at Medienævnets afgørelser ikke kan indbringes for

anden administrativ myndighed.

Kulturministeriet bemærker, at Medienævnet i forvejen på baggrund af den eksiste-

rende mediestøtteordning foretager en række skøn og vurderinger. Medienævnet vil i

sin praksis udmønte reglerne som de fremgår af lov, bemærkninger og bekendtgø-

relse.

Kulturministeriet bemærker, at de foreslåede ændringer til Medienævnets forret-

ningsorden og honorar ligger ud over nærværende lovforslag.

Bemærkningerne giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovudkastet.

Side 28

L 36 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Bilag 1

Oversigt over modtagne høringssvar

(De med kursiv angivne har ikke haft bemærkninger)

Berlingske Media

Bornholms Tidende

Brancheforeningen af Danske Distributionsvirksomheder

Brande Bladet

Dagbladet Information

Dansk Journalistforbund - Medier & Kommunikation

Danske Lokalaviser

Danske Medier

Der Nordschleswiger

DGI

DI Digital

Forbrugerombudsmanden

Forbrugerrådet Tænk

Globalnyt

GRAKOM

Iscene

JFM

JP/Politikens Hus

Kristeligt Dagblad

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Mediehusene Midtjylland

Medienævnet

Nye Medier

Pressenævnet

Rigsrevisionen

Sjællandske Medier

Slots- og Kulturstyrelsen

Vadehavets Mediecenter

Side 29