Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 36:

Forslag til lov om ændring af lov om mediestøtte. (Ændringer i mediestøtten, støtte til ugeaviser og støtte til publicistiske magasiner).

Af kulturministeren (Jakob Engel-Schmidt).

(Fremsættelse 04.10.2023).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er hr. Kasper Sand Kjær fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Lovforslaget, som vi nu skal behandle, har til formål at implementere flere dele af den medieaftale, som regeringen indgik med et bredt flertal i Folketinget før sommerferien. Det har man jo forsøgt ad et par omgange – at indgå en medieaftale – men der er som regel kommet et valg i vejen, så på den måde er det jo nok meget klogt af regeringen den her gang at gøre det tidligt i valgperioden, så vi faktisk kan komme videre med at implementere nogle af de ændringer, som der er bred enighed om i Folketinget.

Lovforslaget her foreslår dels at tilpasse mediestøtten til nyhedsmedier, så vi i højere grad kan styrke de lokale og regionale medier, dels etablerer lovforslaget en, må man sige, længe ventet pulje til ugeaviser og også en ny pulje til publicistiske magasiner. Og endelig foreslås det med lovforslaget her at tilpasse mediestøtten, så både den redaktionelle produktionsstøtte og innovationspuljen gøres mere platforms- og teknologineutrale.

Bagtæppet for lovforslaget, men selvfølgelig også for den politiske aftale i det hele taget, er jo en hastig teknologisk udvikling, som fuldstændig har ændret spillebanen for både de lokale og de regionale, men jo for så vidt også for de nationale nyhedsmedier. Mange af særlig de lokale og regionale nyhedsmedier har jo i virkeligheden igennem flere år været truet på deres eksistensgrundlag. Det beror jo i høj grad med de modeller, der er i dag, på læsere af fysiske aviser og på de annonceindtægter, som kommer med. Samtidig er de udfordret af stigende priser på omdeling. Og det er klart, at når danskernes nyhedsvaner ændrer sig og de i højere grad flytter over på det digitale, og når annonceindtægterne i stedet for at havne hos medierne havner hos store internationale techgiganter, udfordrer det selvfølgelig de lokale og regionale ugeaviser og nyhedsmedier. Og det er jo også det, der har været årsagen til, at flere af dem har måttet dreje nøglen rundt. Det sætter sig jo så i, at vi får områder i Danmark, hvor der ikke er nogen, der laver nyheder om det lokale liv, og hvad der foregår. Vi får det, der også med et andet ord kaldes nyhedsørkener.

De landsdækkende nyhedsmedier kan jo ikke løfte den opgave at sikre, at hele landet bliver behandlet redaktionelt – at der er nyheder om det lokale liv, at de lokale dagsordener bliver dækket, og at de lokale beslutningstagere bliver gået efter i sømmene. Derfor er det helt afgørende, at vi med det her lovforslag sikrer en bedre støtte til de lokale og regionale nyhedsmedier. Nyhedsørkenerne understreger behovet for det, og det er derfor, at det lovforslag i dag er fuldstændig afgørende for det nære, lokale demokrati, som leves i hele Danmark.

Det gøres helt konkret ved at indføre et differentieret støtteloft. For de landsdækkende medier sænkes støtteloftet, men skal forhøjes for de lokale og regionale medier. På den måde kan vi flytte noget af den redaktionelle produktionsstøtte ud lokalt. Lovforslaget indeholder også en reduktion af supplementsordningen, hvor der fortsat vil være god støtte til de små landsdækkende dagblade, som jo i sig selv løser en vigtig opgave, men som også sikrer, at der er diversitet og mangfoldighed i de landsdækkende nyhedsmedier.

Med forslaget her etableres der også to nye puljer: dels den længe ventede pulje til ugeaviser, som jo mange steder er helt afgørende for den lokale nyhedsformidling, det lokale demokrati – og det er rigtig godt, at vi også får de penge hurtigt ud at virke med lovforslaget her – dels en pulje for de publicistiske magasiner, der har samfundsmæssig, politisk og kulturel karakter. Og det synes vi i Socialdemokratiet også er fornuftigt, altså at gøre op med nogle af de skævheder, som har hersket.

Endelig gør lovforslaget jo også det, at det tager nogle vigtige skridt imod at modernisere produktionsstøtten og innovationspuljen, så den også kan følge med den teknologiske udvikling og udviklingen i danskernes medievaner. Det betyder jo bl.a., at medierne nu i højere grad kan supplere nyhedsformidlingen på print med andre formater – det kunne være levende billeder og lyd – og det samme gælder for innovationspuljen, som jo netop har til formål at udvikle nye formater, nye formidlingsmetoder af journalistikken. Så lovforslaget forsøger at gøre det mere platforms- og teknologineutralt og er første vigtige skridt i en modernisering af mediestøtten.

Socialdemokratiet er rigtig glade for det lovforslag, som ligger her. Vi tror, det tager mange vigtige skridt mod at fremtidssikre mediestøtten, så vi også i fremtiden har en levende demokratisk samtale, har frie, uafhængige og stærke nyhedsmedier i Danmark, og at vi har et godt økosystem af både lokal, regional og national journalistik. Så vi bakker naturligvis op. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører på talerstolen er hr. Jan E. Jørgensen fra Venstre.

Det var meget fortjent, at det var hr. Kasper Sand Kjær, der holdt ordførertalen her, og ikke hr. Mogens Jensen. For jeg sad jo bl.a. sammen med hr. Kasper Sand Kjær og forhandlede medieaftale under den socialdemokratiske regering, hvor vi desværre ikke kunne være med fra Venstres side, da vi nåede frem til målstregen. Men det betød i virkelighedens verden ikke så meget, for som hr. Kasper Sand Kjær selv var inde på, blev det medieforlig jo aldrig nogen sinde omsat til lovgivning, og det, at vi har lavet en aftale, er jo ikke i sig selv nok, for aftalen skal også omsættes til lov, før den træder i kraft. Og det var jo præcis det samme, som skete, dengang vi havde VLAK-regeringen, som også fik lavet en meget, meget fin aftale, som vi alle sammen var meget stolte af, men som bare heller ikke blev til så meget i virkelighedens verden, fordi den ikke nåede at blive omsat til lov.

Så det er nok meget godt, at vi både behandler lovforslaget nu her sådan i den første del af samlingen, men at der også er tale om en bred aftale, der går ind over midten, så vi ikke igen og igen kommer i den situation, at de røde partier så laver en aftale, som er meget ideologisk osv., men som ikke rigtig bliver til noget, fordi der så kommer et valg og magten skifter og den så ikke bliver gennemført, hvorefter de blå partier så kan lave en aftale, der også er meget ideologisk, og ih, hvor er vi nu blå, men som heller ikke bliver til noget i virkelighedens verden, fordi magten skifter. Nu er der kommet ro, nu er der forudsigelighed, og nu ved pressen og medierne, hvad de kan regne med.

Det forslag, vi behandler i dag, handler om de trykte medier, og der er flere ting i aftalen, som nu bliver omsat til lov, og som jeg synes det er værd at fremhæve. En af tingene er vores lokalaviser, altså ugeavispuljen, som vi opretter. Lokalaviserne er i meget høj grad presset på annoncerne. Der er færre, der læser de trykte ugeaviser eller distriktsaviserne, eller hvad vi nu vælger at kalde dem, flere og flere får de her nej tak-klistermærker på postkassen, og det betyder, at det er sværere at sælge annoncer, og der er områder i Danmark, hvor de lokale ugeaviser er den eneste kilde til at orientere sig om, hvad der sker i lokalsamfundet. Hvis der sker noget i Gladsaxe, i Bagsværd eller i Nordvestkvarteret i København, er det de lokale ugeaviser, der dækker det, for der findes ikke regionale dagblade, der beskæftiger sig med situationen på den københavnske Vestegn og i Københavns og Frederiksberg Kommuner. Her for nylig kunne vi se, at Jysk Fynske Medier var ude at afskedige hver fjerde af deres redaktionelle medarbejdere i hovedstadsområdet – for de driver, på trods af at de hedder Jysk Fynske Medier, altså også de københavnske lokalaviser – og hver fjerde er ret voldsomt. Så det, at vi her går ind med en ugeavispulje, vil sikre, at ugeaviserne forhåbentlig fremover vil kunne overleve og være med til at bringe lokale nyheder frem til borgerne i lokalområdet.

Så er der en anden pulje, nemlig puljen til magasiner med publicistisk indhold. Det er ikke en så voldsomt sigende overskrift, men en af de eneste clickbaitoverskrifter, jeg har lavet i min tid som politiker, hedder »Besynderlig forskelsbehandling af Margrethe Vestager og side 9 pigen må stoppe«, og det har forhåbentlig fået rigtig mange til at læse, hvad det dog handlede om. Det handlede om, at Euroman havde lavet et virkelig godt, dybdeborende interview med Margrethe Vestager over rigtig, rigtig mange sider, og Euroman får ingen støtte. Hvorfor gør Euroman ikke det? Det er, fordi Euroman udgives af Egmont, og Egmont er ikke omfattet af nulmomsordningen, Egmont får ikke mediestøtte, og derfor får Euroman heller ikke støtte. Men når Ekstra Bladet giver digital adgang til sit sikkert glimrende arkiv over side 9-piger, ja, så er det momsfrit, det får mediestøtte osv. Hvorfor? Fordi det er JP/Politikens Hus, der udgiver det. Det er ærlig talt mærkeligt.

Så fremover, og det er noget, som jeg er rigtig glad for, og som vi også er rigtig glade for i Venstre, bliver der også mulighed for, at magasinerne, både i den trykte form og i den digitale form, kan få støtte til deres journalistudgifter til de artikler, der har samfundsrelevans, kulturel relevans eller politisk relevans. For befolkningen orienterer sig altså i rigtig mange andre medier end sådan de traditionelle aviser. Så det er også noget, der er rigtig godt og positivt, og samtidig bliver mediestøtten fremover mere platformsneutral, og vi går i højere grad ind og støtter digitale medier, podcastmedier og andet. Det synes vi også er glædeligt. Så det kommer næppe bag på nogen, at Venstre er med i aftalen, men Venstres folketingsgruppe støtter naturligvis også lovforslaget. Og jeg vil i øvrigt sige tak til aftalepartierne og til ministeren for et fremragende samarbejde.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører på talerstolen er hr. Mike Villa Fonseca fra Moderaterne.

Tak for ordet, formand. Så er det første gang, at jeg skal stå på talerstolen som kulturordfører for Moderaterne, og det har jeg også glædet mig til. I dag behandler vi et lovforslag, der har mange elementer i sig, og der er allerede blevet sagt en del af andre før mig, så jeg vælger at fremhæve to elementer, som jeg synes er vigtige, så jeg ikke gentager for meget af det, der allerede er blevet sagt. Helt overordnet støtter Moderaterne og jeg den nye medieaftale. Jeg er glad for, at den nye medieaftale ser ud, som den gør. Så jeg vil tillade mig at fremhæve to ting, der virkelig driver mig.

Jeg er selv opstillet i og kommer fra Køge. Desuden er jeg nok også den yngste her i salen, lige bortset fra Mikkel Bjørn. Så for det første er det glædeligt, at vi nu med rette støtter nogle mindre nyhedsmedier og redaktører ude lokalt. Det er rigtig vigtigt. I H.C. Andersens digt »I Danmark er jeg født« fra 1850 lyder det i anden linje: »... derfra min verden går«. I virkeligheden går manges verden fra der, hvor de bor og er forankret til daglig, altså netop ude i det lokale nærdemokrati. Det er vigtigt med nærdemokratiet i det lokale, og det er vigtigt med de regionale nyheder, der optager danskerne til daglig. Hvordan står det til i den lokale institution? Hvordan ser den lokale folkeskole ud? Hvordan går det med ældreplejen? Og er købmanden mon lukningstruet, eller kommer der måske en ny købmand? Derfor er jeg som en mand fra Køge, der virkelig værdsætter mit lokalområde, særlig glad for, at vi nu etablerer en pulje, der skal fremme lokaljournalistikken.

Så fik jeg indledningsvis også nævnt, at jeg foruden at være fra Køge også er en ung mand; det er nok ikke svært at se. Så for det andet er jeg glad for, at vi i fremtiden tilgodeser ikke kun de mere, og jeg tillader mig som en ung mand at sige gammeldags og mere traditionelle medier, men at vi nu også kigger på, at de mere moderne måder, hvorpå unge mennesker i dag også får deres nyheder, f.eks. via podcasts og videoer, i fremtiden også kan komme med i supplementsordningen . Det er jeg glad for.

I sig selv er det jo en fremtidssikring af vores alles mediestøtte, og i en tid, hvor AI og fake news fylder meget, er det på sin plads, at vi helgarderer os og udviser rettidig omhu ved at sikre adgang til frie og uafhængige medier. Moderaterne støtter forslaget. Tak for ordet, formand.

Selv tak for det, og tak til ordføreren. Næste ordfører på talerstolen er fru Charlotte Broman Mølbæk fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for det, formand. Jeg vil starte med at gå med i koret om, at det endelig lykkedes os at komme i mål med en medieaftale og det endelig lykkedes os at komme i mål med en medieaftale, der også er bæredygtig. Der har manglet kontinuitet i lang tid på hele medieområdet, og derfor er vi i SF også glade for, at det lykkedes os at få en aftale i sidste ende, også selv om det har måttet betyde, at vi har måttet sige farvel til nogle af vores darlings. Sådan er det med politiske kompromisser, men jeg synes nu alligevel, at aftalen er blevet rigtig god og i virkeligheden også minder meget om den aftale, vi lavede med den forrige regering.

I dag lovbehandler vi nogle forskellige elementer, som det i virkeligheden har været rigtig vigtigt at vi får igangsat. Det er bl.a. en omfordeling, således at vi styrker de mindre, lokale aviser – de har været stærkt udfordrede i rigtig mange år – og det gør vi både med omfordeling fra de større mediehuse til de mindre, men vi gør det også med ugeavispuljen. Ligeledes laver vi også et lille indhug i supplementspuljen, der dog alligevel består. Det er rigtig vigtigt, at vi bliver ved med at tænke i, at vores mediestøtte også stadig væk er vigtig for at skabe det her stærke demokrati, og særlig i en tid, hvor alting er så omskifteligt.

Det er ikke kun et ønske om kontinuitet, og det er også vigtigt, at vi ønsker en modernisering af mediestøtten. Vi er opmærksomme på, at det her jo er første del af det, fordi vi hele tiden er i en konstant udvikling og ønsker at styrke branchens modstandsdygtighed i forbindelse med disse udviklinger. Derfor er vi også meget tilfredse med, at der i aftalen ligger en fælles forståelse og et forpligtende arbejde på, at vi fremadrettet vil udvikle og justere også på mediestøtten, så vi også gør det muligt, at den fremadrettet bliver tidssvarende i takt med innovation og teknologiske fremskridt.

Så det er vigtigt, at vi nu har styrket mediestøttens evne til at følge med udviklingen inden for branchen, og det har vi gjort ved at gøre støttekriterierne mere platforms- og teknologineutrale. Det er rigtig væsentligt, fordi mediestøtten så lettere kan håndtere de forandringer, der er, og som vi jo uundgåeligt kommer til at opleve, og som vi umuligt kan forudse hvad der kommer til at ske med.

Med aftalen vil vi også gøre en stor forskel på det her punkt allerede nu, fordi vi også neutraliserer nogle af de uligheder, der har været i støtten netop på grund af den teknologiske udvikling, som branchen allerede har været igennem. Det er ikke kun en modernisering af mediestøtten, som vi er glade for er en del af den her aftale; den forbedrer jo netop også vilkårene for lokale og regionale medier, så også nye medier kan opnå succes og opstå, og det er vigtigt for os i SF at støtte op omkring det.

Vi mener, at vi med den her aftale også øger og støtter innovation i mediebranchen, så flere får mulighed for at nytænke måderne, vi har medierne på. Vi ser bl.a. nogle medier som Zetland, der har en helt anden måde at formidle deres nyheder på, og på den måde er det vigtigt, at vi også hele tiden tænker på, at børn og unge bliver nyhedsbrugere og medieforbrugere på en helt anden måde, end vi allerede kender til. Nyheder kommer også i form af podcast, og den har været ret skjult tidligere i det mediestøttesystem, og derfor er vi også glade for, at man også åbner op på flere parametre her.

Så for SF er det essentielt med en nyskabende og innovativ mediebranche, som er stærk og i stand til at holde øje med folkestyret, både på nationalt plan, men faktisk også ude lokalt i kommunerne. De lokale medier er bare helt centrale for at holde øje med politikerne og de andre magtstrukturer, men også for at informere om de lokale spændende og vigtige ting, der også er, og som folk oplever rundtomkring i hele landet. Alting foregår ikke lige her, hvor vi står nu, selv om man nogle gange godt kunne tro det.

Stærke lokale medier er helt essentielle for en stærk og en fri presse, og den fri presse er grundstenen i et sundt og stærkt demokrati, og vi mener, at vi med den her aftale styrker mediernes mangfoldighed og dermed også det danske demokrati. SF bakker naturligvis op om den her aftale. Vi ser frem til det samarbejde, vi fortsat skal have omkring det.

Og så skal jeg huske at hilse fra hr. Søren Søndergaard, som repræsenterer Danmark et andet sted i verden, og sige, at Enhedslisten også tilslutter sig aftalen.

Tak til ordføreren. Næste ordfører på talerstolen er hr. Søren Espersen for Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Lad mig starte med konklusionen: I Danmarksdemokraterne stemmer vi ja til forslaget. Det gør vi, selv om vi ikke er en del af medieaftalen, for det er jo med L 36 sådan, som det i øvrigt er med alle lovforslag, at der er fornuftige såvel som ikke så fornuftige elementer i aftalen. Der må man så som parti vælge, om man kan være med i hovedaftalen, eller om man ikke kan. Således var der mange udmærkede initiativer i den samlede aftale, som vi var for, men vi var imod finansieringen, nemlig streamingskat.

Lovforslaget her, L 36, er vi svært godt tilfredse med, altså at tilpasse mediestøtten til nyhedsmedier, herunder omfordeling af redaktionel produktionsstøtte fra landsdækkende medier til lokale og regionale nyhedsmedier. I Danmarksdemokraterne ser vi det altså sådan, at forslaget styrker lokale og regionale medier og omfordeler produktionsstøtten fra landsdækkende til lokale og regionale nyhedsmedier. Sådan noget som dette er præcis, hvad Danmarksdemokraterne står for – hvor det gælder at styrke sammenholdet i Danmark og derved sikre, at vort land ikke knækker over – hvilket jo i høj grad således er i tråd med Danmarksdemokraternes politik om et sammenhængende Danmark. Tak.

Selv tak. Næste ordfører på talerstolen er fru Katrine Daugaard fra Liberal Alliance.

Tak for det. Vi har i Liberal Alliance den principielle holdning, at medierne står sig bedst ved at være frie og økonomisk uafhængige af staten. Det er ikke sundt, at den institution, som agerer demokratisk vagthund, skal fodres af magthaverne. Af denne grund synes vi, at mediestøtten ideelt set burde afvikles, selv om det vil kræve, at de rigtige kommercielle forhold er til stede.

LA finder det i grunden positivt at omfordele støtte fra de store medier til de lokale og regionale medier, men det bør ske ud fra objektive kriterier og inden for princippet om ligebehandling. Det foreliggende lovforslag lever efter Liberal Alliances opfattelse desværre ikke op til grundlæggende krav om at bygge på klare, objektive tildelingskriterier og transparens, ligesom vi finder det forkert, at man forfordeler ud fra beliggenhed i stedet for indhold. At dette er en farlig og ærgerlig vej at gå ned ad, så vi i særdeleshed i sagen om 24syv.

Den seneste udvikling i medielandskabet viser med al ønskelig tydelighed, at der er et marked for frie og økonomisk uafhængige medier. Brugerne er villige til at betale for deres medieforbrug. Vi må leve med, at der er techgiganter, som konkurrerer om brugernes tid. Den udvikling kan vi ikke modvirke. Derimod kan vi hjælpe de danske private medier ved at sikre, at DR ikke skaber usund konkurrence. Techgiganterne har muligvis meget magt, men de overflødiggør jo ikke danske medier eller dansk journalistik. Danske medier må retænke måden, de driver forretning på, og det synes jeg faktisk allerede at de er rigtig godt i gang med.

I 2022 blev der i alt givet 390 mio. kr. i mediestøtte. For JP/Politikens Hus steg omsætningen med 318 mio. kr. til 3,3 mia. kr. Koncernen har nu et overskud på 287 mio. kr. Berlingske Media fik et driftsresultat på 72 mio. kr. og nåede en omsætning på 756 mio. kr. Begge koncerner fremhæver selv, at deres økonomiske fremgang skyldes et øget salg af digitale abonnementer og annoncesalg. Så kunne man måske synes, at det faktisk var helt fair at omfordele nogle af de penge til lokal og regional journalistik, men det samme gør sig faktisk gældende for en koncern i en anden del af landet, nemlig Det Nordjyske Mediehus, som står bag 25 regionale og lokale medier. De skabte i 2021 et overskud før skat på 72,4 mio. kr., og omsætningen steg til 672 mio. kr. Koncernen forklarer ligeledes, at væksten skyldes større digital udvikling og bedre annoncering. Det kan altså lade sig gøre.

Så lad mig slutte af med at citere fra et af høringssvarene til dette lovforslag:

JP/Politikens Hus finder, at mediestøtteordningen i dag reelt er overflødig, da store som små medier fint kan sammensætte rentable og attraktive forretningsplaner uden brug af statsstøtte, hvorfor det er mest oplagt at lukke de eksisterende støtteordninger helt. JP/Politikens Hus fremhæver, at såfremt der politisk er et ønske om at opretholde en støtteordning, så bør en sådan ordning alene se på indhold, hvor enhver, der udgiver inden for sådanne typer, skal være berettiget til at søge støtte. Støtten bør derfor også have fokus på indholdet og ikke afsenderen.

Det udsagn er Liberal Alliance enig i, og vi kan derfor ikke bakke op om lovforslaget.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Helle Bonnesen fra Det Konservative Folkeparti.

Konservative er som bekendt ikke en del af medieaftalen, og der var jo et par alvorlige knaster, der gjorde, at vi simpelt hen ikke kunne stå inde for den. Det handler bl.a. om den nyindførte skat, streamingtjenesten, som jo højst sandsynligt ender som en ekstra regning hos forbrugerne, og det er en trist udvikling, at vi nu bliver et af de mest beskattede lande også på det her område.

Men der er dele af aftalen, som vi godt mener kan fungere, og jeg kan da med det samme sige, at vi kommer til at stemme for den her del, altså mediestøtten. Vi er positive over for støtte til publicistiske magasiner, vi er positive over for, at produktionsstøtten moderniseres, og vi er også meget glade for, at man tager de første skridt i forhold til at indføre nulmoms, selv om man godt ved, at det skal en tur forbi Kommissionen. Endelig er det god konservativ tankegang, at vi støtter de lokale og regionale medier. De kan ofte være centrum for lokale fællesskaber. I en tid, hvor tempoet er højt og udfordringerne er store, bliver det i stigende grad vigtigt, at vi bliver en del af de nære fællesskaber der, hvor vi hører til, og med dem, vi hører sammen med. For vi hænger jo sammen, og det kan netop både lokale initiativer og lokale medier være med til at udfolde.

Men forslaget er ikke helt perfekt, og som Liberal Alliance også var inde på, signalerer nogle af høringssvarene både mangel på transparens og uenighed i fordelingsnøglen i forslaget. Men der var også nogle positive meldinger, så det var lidt en blandet omgang bolsjer.

Alt i alt synes jeg, at man lige skal notere sig, at høringerne altså opfordrer til, at man ser på de her udfordringer omkring transparens og kriterier, og det vil jeg da opfordre forligskredsen til at gøre. Alt i alt vil Konservative dog gerne støtte det samlede forslag.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre.

Tak for det. Ja, endelig står vi her og skal gennemføre en ordning, som vi har vedtaget to gange ude i det virkelige liv, hvis man må tillade sig at kalde det det, når vi forhandler aftaler. Det kan nogle gange være en overraskelse, tror jeg, for nogle at finde ud af, at mange af de ting, vi behandler her i Folketingssalen, har vi behandlet andre steder før. Og det her er en del af den medieaftale, som vi indgik med den nye regering, og som på mange måder er en kopi af den medieaftale, vi forhandlede med den tidligere regering, og det er, så vidt jeg husker, stort set uændret. Dog er der den tilføjelse, at publicistiske magasiner nu også får penge igennem mediestøtten. Det hilser vi også meget velkommen.

Men jeg har altså ikke lyst til at stå og lave den store gennemgang af ordningen, for det er der andre der har gjort før mig, men der er ikke nogen tvivl om, at det her er medieområdets svar på kommunal udligning. Der er en masse forskellige parametre: Der er noget med de lokale medier og de landsdækkende medier, en balance mellem det, der er en balance mellem de digitale og de fysiske medier, de nye, de gamle osv. osv., og det er en rigtig svær balance at finde. Jeg synes, vi har klaret det rimelig godt. Jeg ved, at det ikke er alle i branchen, der er enige, men det er også vigtigt for mig at sige i dag, at det her jo for os kun er en justering. Det står stadig væk i medieaftalen, at vi også skal se på hele mediestøttesystemet igen, for vi ser et mediebillede, som er i heftig forandring, både i form af forskellige teknologier, men jo også et benhårdt annoncemarked, hvor vi kan se, at store techgiganter løber med mange af de penge, som vi tidligere kunne drive publicisme for.

Så det er en ny medievirkelighed, og der kan man godt tillade sig at stille det spørgsmål, om det system, vi har, og det, vi vedtager i dag, er bedre end det, vi havde i går, og om det stadig er helt tidssvarende. Det er vi ikke helt sikre på, og derfor glæder vi os til at følge det og deltage i det arbejde, der bliver med at se på en ny mediestøtte, men vi er også glade for de justeringer, vi trods alt er blevet enige om i den her medieaftale.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Det her lovforslag er en udmøntning af medieaftalen – en aftale, der blev indgået mellem Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, SF, Radikale, Enhedslisten og Dansk Folkeparti. Forslaget vil styrke både lokale og regionale medier samt magasiner og ugeaviser. Lovforslaget betyder bl.a. en styrkelse af de lokale og regionale medier, og det sker ved en omfordeling af mediestøtten fra de landsdækkende medier til de lokale og regionale medier. Derudover videreføres ugeavispuljen med lovforslaget, og der kommer en pulje, der skal fremme magasiner med publicistisk indhold. Endelig bliver det i højere grad muligt at støtte nyhedsformidling via bl.a. video, radio, podcast og animation på lige fod med den skrevne nyhedsformidling.

Vi tager med det her lovforslag ansvar for vores lokale og regionale medier samt ugeblade, der kæmper med den stigende konkurrence fra de store teknologigiganter. Det er afgørende for os at sikre, at alle dele af Danmark, også de områder, der ligger uden for de store byer, har adgang til pålidelige medier og journalistisk tilsyn. Vi introducerer en ny støtteordning for magasiner, der skaber samfundsvigtigt indhold, men som p.t. ikke nyder godt af mediestøtte eller nulmoms. Samtidig tager vi et skridt for at klæde vores medier på til den digitale tidsalder. Flere og flere danskere fravælger de trykte aviser, og det er vores opgave at sikre støtte til de medieformater, som danskerne foretrækker.

Dansk Folkeparti har altid kæmpet for at sikre, at danske medier reflekterer vores nationale værdier og prioriterer borgernes interesser, og i det seneste medieforlig har vi eftertrykkeligt sat vores aftryk på en række vigtige områder, og vi er stolte af de resultater, vi har opnået. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen kommentarer. Næste ordfører på talerstolen er fru Pernille Vermund fra Nye Borgerlige.

Tak for ordet. I Nye Borgerlige mener vi, at mediestøtten skal afskaffes, ikke omfordeles. Der er ingen tvivl om, at når vi ser på forslaget, kan det da vække en vis sympati, at man flytter nogle midler ud lokalt. Men når man så læser ned i lovforslaget, er der jo, som ordføreren for Liberal Alliance nævnte tidligere, også nogle kriterier, som gør, at det er svært sådan helt at holde masken, selv hvis man nu syntes, at mediestøtten var en god idé.

Vi skal have et samfund med frie og kritiske medier. Og selv om vi i Danmark har både langt friere og langt mere kritiske medier, end man har mange andre steder i verden, er der jo ikke nogen tvivl om, at den politiske indblanding i medierne særlig de seneste år har været enorm. Det har den været under corona, og vi har set det i sagen omkring Radio24syv, og hvad der ellers kom af kanaler i kølvandet på den skandale. Jeg synes, at det her lugter lidt af det samme, dog på det trykte medie.

Så uagtet at vi ønsker at sikre, at der også er medier ude i landet, er det her ikke vores kop te, og derfor kommer vi til at stemme imod forslaget.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Så er den næste hr. Lars Boje Mathiesen. Værsgo.

Tak. 4 mia. kr.! Jeg siger det lige igen: mere end 4 mia. kr. Så stort er beløbet, som danskerne derude tvinges til at aflevere herinde til politikerne, som så kan dele det ud til vennerne i mainstreammedierne. Samtidig skaber man herinde fra Folketinget en illusion om, at vi har en fuldstændig objektiv presse, som selvfølgelig ikke kunne finde på at gå magthavernes ærinde.

4 mia. kr.! Man saver ikke grenen over, som man sidder på, og det gør medierne heller ikke. Vi så det under corona, hvor stort set samtlige mainstreammedier agerede nyttig skødehund for regeringens vanvittige politik på coronaområdet. Væk var den kritiske presse. Væk var de kritiske spørgsmål til det tyranni, som regeringen førte over for befolkningen i forhold til coronaspørgsmålet. Det vil stå som en skamplet på dansk presse mange år frem.

Så laver man så nogle medieforlig, hvor man påstår, at der er objektive krav. Jeg har siddet og forhandlet de her medieaftaler, og jeg kan garantere for, at man lige får drejet på de rigtige knapper, så de medier, som man ønsker skal have pengene, også får pengene. Kredit til Kulturministeriet – det er de gode til. Og de løser de opgaver, som politikerne gerne vil have dem til.

Det eneste rigtige er at afskaffe mediestøtten og privatisere DR. Lad os skabe en reel og en fri presse, som tør og har modet til at gå imod de politiske magthavere. Det får vi ikke, så længe politikerne herinde kan dele 4 mia. kr. ud til dem, som de synes skal have pengene. Tak.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Så går vi til kulturministeren.

Tak for det, formand. Tak for det, alle sammen, og tak for debatten. Det er dejligt at se, at medielovgivningen trods alt kan vække store følelser og fylde vores presseloge med begejstrede tilhørere fra de skrevne medier, som hr. Lars Boje Mathiesen mener går vores alle sammens ærinde. Det er jeg nu ikke helt enig i. Tværtimod vil jeg sige, at det har været en stor fornøjelse at forhandle den her medieaftale med Folketingets partier. Jeg tror, at vi tæller lidt flere end 140 mandater, der er med i forliget, og med de meldinger, der i dag er kommet fra hr. Søren Espersen, fru Helle Bonnesen og andre ordførere, runder vi jo mere end 165 mandater bag lovforslaget her. Det synes jeg er flot. Det vil jeg gerne kvittere for.

For 10 år siden så mediebilledet anderledes ud i Danmark, end det gør i dag. Der var flere skrevne medier. Der var flere lokale medier. Der var mere dækning af lokalt stof. Den by, jeg er vokset op i, hedder Birkerød. Der var i gamle dage en livlig hovedgade. Der var meget handel. Der var en avis, der hed Birkerød Avis. Så kom kommunesammenlægningen, og så blev det til Rudersdal Avis. Og mens de små handlende langsomt afgår til fordel for genbrugsbutikker og takeawaymad og dermed følger udviklingen i resten af landet, er det, der binder lokalområdet sammen, det lokale medie. Det er det, at der stadig er en journalist, der ved, hvad der foregår, altså en, der har fingeren på pulsen, og som kan holde de lokale politikere lidt i ørerne og beskrive alt fra stort til småt. Det er med til at skabe sammenhængskraft. Det er med til at styrke vores lokale demokrati og samhørighed. Det er også det, der er med til at binde os sammen som mennesker og forme vores kultur. Derfor har nu 165 mandater i Folketinget og flere valgt at støtte op om en omfordeling af mediestøtten. Vi prioriterer en pulje til ugeaviser. Vi prioriterer at tilnærme os en nulmoms for publicistiske magasiner. Vi omfordeler mediestøtte fra et nationalt niveau til et mere lokalt og regionalt niveau.

Jeg skylder så også at sige, at jeg er både forundret og godt underholdt over det høringssvar, der blev refereret til, fra JP/Politikens Hus. For havde det været hele historien, var det jo en reel holdning, som fru Katrine Daugaard gør opmærksom på på talerstolen. Det er jo fuldstændig legitimt, at man ønsker at afskaffe mediestøtten. Det er en velkendt holdning, og det er sådan set helt fair. Det, der til gengæld undrer mig og også bidrager til lidt spænding her i debatten i Folketinget, er, at selv samme mediehus jo har klaget til Europa-Kommissionen over den lovgivning, vi står og behandler i dag. JP/Politikens Hus og Berlingske Media mener jo, at man forfordeler dem i forhold til de lokale og regionale medier. Så hvordan man med den ene hånd ønsker mediestøtten afskaffet og man med den anden hånd klager til Bruxelles eller Strasbourg for at kunne få flere penge ud af mediestøtten, er jeg simpelt hen ikke i stand til at kunne svare på. Men det gør i hvert fald debatten både mere uigennemsigtig og interessant. Derfor hæfter jeg mig ved den mission og den opgave, vi har sat os for at løse, nemlig at sikre, at der også lokalt er demokratiske samtaler og dækning af lokalt og regionalt stof i medierne i fremtiden.

Så synes jeg, det er værd at hæfte sig ved, at vi igangsætter et større arbejde for at definere fremtidens mediestøtte. Det er et arbejde, som vi beder folk, der er klogere end os selv, om at varetage. Vi nedsætter et udvalg, der skal se på, hvordan man via mediestøtten kan være med til at transformere den forandring, der foregår på mediemarkedet, hvor der desværre bliver udgivet mindre på skrift og mere bliver anvendt, fordøjet og brugt digitalt. Hvordan gode forretningsmodeller i fremtiden kan udvikles og gå hånd i hånd med det ønske, vi har om at holde den demokratiske samtale i live på en god og objektiv måde, er udvalgets opgave. Sammen med gode kollegaer i Kulturministeriet sætter udvalget snart arbejdet i gang.

Så kunne man jo godt benytte lejligheden til at debattere, om medieforliget i sin helhed er en god eller en mindre god idé. Det vil jeg ikke gøre. Der er delte holdninger. Selv har jeg den helt overordnede holdning, at vi er 6 millioner mennesker i det her land. Ergo er der 6 millioner mennesker til at passe på vores kultur og til at sikre den demokratiske dannelse og være med til at træffe de nødvendige beslutninger, der finansierer udviklingen af dansk indhold. Jeg respekterer de mange forskellige og divergerende synspunkter, der er i Folketingssalen, men vil gerne benytte lejligheden her på talerstolen til at takke for både et godt, kreativt og udfordrende arbejde såvel som samarbejde, der er belyst med mange forskellige holdninger og også har givet os lejlighed til at finde et afvejet og afbalanceret kompromis, der tilgodeser mange af de synspunkter, som Folketingets partier har budt ind med. Det at sikre gennemsigtighed om fremtidens mediestøtte efter 10 års usikkerhed har været en væsentlig opgave for mig som landets kulturminister.

Jeg vil gerne takke Folketinget partier for at påtage sig det ansvar at nå i mål med en lovgivning, der sikrer både klarhed, gennemsigtighed og forudsigelighed om fremtidens mediestøtte. Med de ord vil jeg takke formanden for ordet og takke kollegaerne for debatten.

Mange tak for det. Der er en række korte bemærkninger. Den første er til fru Pernille Vermund.

Tak for det. Det er jo lidt specielt at høre en minister stå her på talerstolen og fremhæve et enkelt høringssvar, tilmed et enkelt medies høringssvar, og så fortælle, hvad mediet i øvrigt gør i forhold til det her specifikke område. Når ministeren alligevel gør det, tænker jeg, at jeg bliver nødt til at spørge ministeren: Anerkender ministeren ikke, at man både kan være, som JP/Politikens Hus jo er, for at afskaffe mediestøtten, men samtidig også have den holdning, at hvis man fastholder mediestøtten – hvilket jo er en politisk beslutning og ikke JP/Politikens Hus' beslutning – kan man kæmpe for, at mediestøtten skal uddeles på nogle vilkår, som er objektive og saglige, altså at man kan have nogle, man kan sige mediemæssige kriterier, som man synes er relevante at byde ind med i sådan en debat? Jeg synes, der er noget lidt mærkeligt i at have en minister, der står og hænger et medie ud, men måske ministeren vil sætte nogle ord på det.

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg kunne måske have tilføjet, at det er en kombination af JP/Politikens Hus, Berlingske og Nye Medier, der har klaget til Europa-Kommissionen. I samme ombæring har resten af Mediedanmark sendt et modsvar til Europa-Kommissionen, hvor de fremhæver det fornuftige ved lovgivningen. Alt det har været dækket af Journalisten og en lang række danske medier i dagene op til lovbehandlingen her. Jeg tillod mig at antage, at de tilstedeværende ordførere var inde i den del af debatten. Mit ønske var ikke at fremhæve eller pege på nogen og gøre deres holdning hverken mere eller mindre legitim. For selvfølgelig kan man have en principiel holdning om, at noget skal afskaffes, for derefter at have en mere praktisk holdning til, hvordan ordningen, såfremt den fortsætter, bør udmøntes. Det er et fuldstændig legitimt synspunkt. Når jeg alligevel tillader mig at undre mig fra Folketingets talerstol – og med 15 sekunder igen skal jeg gøre det kort – skyldes det, at vi jo netop bredt i Folketinget har lyttet til den indstilling, som brancheorganisationen Danske Medier har bibragt, ikke kun i forbindelse med det her medieforlig, men i forbindelse med det seneste og forrige medieforlig. På den måde har vi forsøgt at tilgodese både regionale, lokale og landsdækkende medier.

Fru Pernille Vermund.

Det var meget snak og også meget snak om, hvorfor man nu vælger at fremhæve et enkelt medie. Jeg vil bare stadig tillade mig at fastholde, at det, når man sidder derude, eller i hvert fald når man sidder hernede, kommer til at virke som en lidt bizar situation, at man som minister fremhæver et enkelt medie, som jo er en del af den her gruppe, frem for at sige, at der har været divergerende synspunkter eller tilsvarende. Vi andre kan måske slippe af sted med lidt mere som almindelige folkevalgte, end man kan tillade sig som minister, der jo taler på vegne af regeringen.

Ministeren.

Altså, mig bekendt er det en fuldstændig legitim demokratisk fortsættelse af den tradition, der foregår her i salen, at man som minister replicerer på, hvad der er blevet sagt i debatten. Når jeg griber fat i det, der bliver sagt i debatten, må jeg naturligvis også adressere, at flere ordfører påpeger og fremhæver det høringssvar.

Så er det hr. Lars Boje Mathiesen.

Tak. Jeg kunne godt tænke mig at høre kulturministerens holdning til, at man sætter specifikke medier på finansloven og altså fuldstændig ophæver politikernes armslængdeprincip i forhold til det.

Ministeren.

Mig bekendt har vi ikke i vores finanslovsforslag foreslået udmøntet støtte til specifikke medier. Nu er det jo også et meget langt finanslovsforslag, så jeg skal på forhånd undskylde, hvis der er noget, der er undsluppet min opmærksomhed. Men ordføreren kunne måske være mere specifik? For lige nu diskuterer vi jo fordelingen af mediestøtte, hvilke ikke har noget med finansloven at gøre.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Det kan jeg sagtens, for på den finanslov, der er i kraft lige nu, får Danwatch 4,2 mio. kr., mener jeg det er – de er i hvert fald på finansloven. Derfor kunne jeg godt tænke mig at høre, hvad kulturministerens holdning er til, at man sætter specifikke medier på finansloven, og om han ikke synes, at det er en uskik, for så er det netop politikerne, der faktisk bestemmer, at det pågældende medie skal have skattekroner.

Ministeren.

Altså, med det forbehold, at jeg simpelt hen ikke udenad kan huske de forskellige budgetlinjer, er det mit klare indtryk, at den eneste grund til, at der kan findes medier på en midlertidig paragraf, et midlertidigt udmøntningsår, er, at flere af de medier tidligere har været lovet mediestøtte i en medieaftale, der er bortfaldet, og at der har været opbakning fra et flertal af Folketingets partier til at fortsætte den mediestøtte, hvorfor nogle af dem er blevet udmøntet på aktstykker løbende, hvilket fremgår af finansloven. Derfor betragter jeg det mere som lovteknisk. Men – nu undskylder jeg over for formanden – jeg er ikke interesseret i at sige noget forkert til ordføreren, så vi kan måske tale sammen efterfølgende, og så vil jeg gerne være behjælpelig med et bedre svar.

Så er det hr. Kim Edberg Andersen.

Tak for det. Man kan jo mærke, at den der magtfuldkommenhed, som den her regering har vist fra starten, også er sevet helt over i Kulturministeriet, for jeg synes, det er lidt en uskik at hænge et enkelt navngivet medie ud, fordi man gerne vil svare. Men når nu regeringen er så alvidende, er det så ikke sådan – nu, når der klages til EU – at hvis det medie, man har hængt ud, får medhold, bliver ministeren nødt til at ændre det? For god politik og god latin i Folketingssalen har altid været, at i hvert fald den her regering smækker hælene sammen og gør, som EU siger.

Ministeren.

Altså, jeg kan forstå, at jeg både er magtfuldkommen, og at jeg også er så magtfuldkommen, at jeg alligevel smækker hælene sammen og gør, som EU siger. Det lyder altså ikke særlig magtfuldkomment.

Hr. Kim Edberg Andersen er blevet klar over, tænker jeg, at det er fuldstændig legitimt at referere til offentliggjorte høringssvar. Jeg refererer ovenikøbet også til offentliggjorte debatskrivelser i flere af landets regionale og lokale aviser også fra det område, hvor ordføreren er valgt. Så jeg synes da ikke, der er noget ufint i at påpege, at der er en debat, og gøre opmærksom på, at det høringssvar, som flere af ordførerne, mine kollegaer her i Folketingssalen, refererer til, naturligvis også er noget, der kommer til at indgå i mit svar. Hvis det er ufint, er man i hvert fald meget følsom, når det kommer til debatten generelt her i Folketingssalen.

Men det er selvfølgelig rigtigt, at hvis der fra Bruxelles udgår en befaling – næsten ligesom fra Kejser Augustus – om, at vi her i Danmark har forbrudt os mod det indre markeds regler i forhold til konkurrenceforvridende forhold, er vi nødt til at justere det. Det kan jeg så bare ikke forestille mig at der gør, for min opfattelse er, at den rådgivning, jeg har modtaget fra ministeriet, og den juridiske vurdering, der ligger fra statens advokat, stipulerer det modsatte. Men jeg kommer da naturligvis til at være i dialog med de relevante EU-kommissærer og kollegaer. Og jeg synes jo egentlig, det er lidt ærgerligt, at der er så mange nye advokathuse, der kan købe store Porscher, efter at det her er overstået. Jeg synes, vi skulle bruge midlerne lidt mere konstruktivt.

Så er det hr. Kim Edberg Andersen.

Jeg har kun to ting at sige til det: Den ene er, at Kejser Augustus troede jeg var Folketinget, men der er jeg så forskellig, for jeg troede stadig væk, at Folketinget var dem, der bestemte i Danmark. Men jeg kan forstå på regeringen, at det er det, der kommer fra EU, vi bare smækker hælene sammen til. Jo, jeg tror, at regeringen, når de er ude over toptreen, og især ministeren smækker hælene sammen, når de får besked på, hvad de skal. Jeg synes ikke, det er ufint; jeg synes bare, det er uordentligt.

Ministeren.

Jeg er simpelt hen ikke dygtig nok til at skelne imellem, hvad der er ufint, og hvad der er uordentligt – altså hvor mange stykker papir man kan lægge ind imellem de to begreber. Jeg synes ikke, der er noget uordentligt i at referere til høringssvar, der er offentliggjort og har været debatteret i flere af landets både regionale, lokale og landsdækkende medier og været omtalt i Folketingssalen. Så det synes jeg simpelt hen er for ømskindet. Og jeg kender i øvrigt ordføreren som en god kollega, der er i stand til at debattere både stort og småt.

Nej, det er naturligvis det danske Folketing, der lovgiver om, hvad der foregår i Danmark. Vi har så også underskrevet en række forhold, der angår at følge de regler, der definerer det indre marked, og det er det, de pågældende mediehuse har klaget over at den nye medielovgivning bryder med. Mit bedste bud er, at vi naturligvis holder os inden for de regler og rammer, som vi har sagt ja til at arbejde inden for, og det er også statens advokats vurdering af sagen.

Så er det hr. Peter Kofod.

Tak for det. Kejsere eller kommissærer – jeg er sådan set ligeglad med, hvad bureaukraterne i Bruxelles og Strasbourg kalder sig, for sagen er jo, at den her diskussion slet ikke skulle handle om EU (Kulturministeren (Jakob Engel-Schmidt): Nej, det sagde jeg ikke). Nu er det ligesom mig, der har ordet, minister. Den her diskussion skulle handle om det materielle indhold på det her område, og i stedet for sidder der en eller anden smagsdommer nede i et elfenbenstårn – eller et glastårn er det nu – i Bruxelles og Strasbourg og skal have en holdning til det her. Er det ikke træls, minister, er det ikke træls at kæmpe sig hele vejen til regeringsmagten og blive kulturminister af dronningens nåde, og så sidder der en bureaukrat dernede, der skal forholde sig til, om det, et flertal i Folketinget beslutter på kulturområdet, på medieområdet, holder sig inden for eller uden for stregen? Jeg synes, det er for slapt, og jeg synes, de bør sige fra.

Ministeren.

Det er jo en fuldstændig legitim holdning for hr. Peter Kofod. Og jeg skal mange gange undskylde både over for formanden og i øvrigt også den ærede ordfører for, at jeg kom til at afbryde med en begejstringsytring her fra talerstolen. Jeg synes nemlig, det er herligt at tale om indholdet i lovforslaget og lidt mindre om den semantik, jeg kan forstå jeg ifølge Nye Borgerlige har forbrudt mig imod. Det var ingenlunde meningen. Tværtimod handler det her jo netop om vores ønske om at fordele mediestøtten fra nationale medier til flere lokale og regionale medier, modernisere mediestøtten og oprette en pulje for publicistiske magasiner.

Den her sag var jo aldrig blevet EU-relevant, hvis ikke to meget store mediehuse, som jeg nu vil undlade at nævne ved navns nævnelse, og en gruppe medier, der går under betegnelsen Nye Medier, havde skrevet til Europa-Kommissionen. Det kan jeg jo som minister i et demokratisk, åbent og frit samfund ikke forhindre nogen i.

Mit bedste bud er, at der ikke er nogen af de refererede EU-embedsfolk, der ønsker at gå ind i en debat om den danske medielovgivning. Det har EU ingen tradition for. Og det kan nævnes, at vi faktisk er ved at implementere den nye European Media Freedom Act, som heldigvis blev tilpasset således, at den bevarer det nuværende velkendte danske mediesystem.

Hr. Peter Kofod.

Jeg mindes heller ikke, at jeg nogen sinde har deltaget i en folkeafstemning, hvor jeg eller andre danskere er blevet forelagt Bruxelles' ønsker om at blande sig i dansk medielovgivning, så jeg vil da håbe, at Europa-Kommissionen kommer frem til, at det vil man fuldstændig blande sig uden om og lade det danske Folketing bestemme. Men er det egentlig ikke lidt tankevækkende, minister, at vi er endt i eller på et eller andet tidspunkt kan stå i en situation, hvor vi ikke må gøre noget, som vi kan være enige om, og som vi jo har forhandlet os frem til – der er et politisk flertal i det her hus, og Dansk Folkeparti er en del af det flertal, bag det, som regeringen lægger på bordet nu – fordi der sidder en kommissær, som vi ikke selv har valgt, og siger, at hov, hov, det må vi ikke, og så skal et flertal i Folketinget hoppe og springe for noget, som vi ikke selv har bestemt? Det er da fuldstændig håbløst. Er ministeren ikke enig med mig i det?

Ministeren.

Lige før ønskede ordføreren, at debatten skulle handle om de mediemæssige forhold, vi netop er ved at stemme igennem Folketinget, og nu har ordføreren brugt hele sin taletid på at tale om, hvor utrolig træls det er at være en del af det indre marked og reguleringen af det. Det kan man have mange holdninger til. Jeg vil bare gøre det helt klart, at Europa-Kommissionen ikke har ønsket at blande sig i det her. De er blevet bedt om at se på forholdene på baggrund af en skrivelse fra tre større danske mediehuse. Samtidig har de modtaget en skrivelse fra alle de andre af landets støtteberettigede medier, der gør opmærksom på, at de er tilfredse med den medielovgivning, som Folketinget er ved at stemme igennem, og i øvrigt ikke ønsker, at Kommissionen skal blande sig. Og så interessant og spændende kan debatten i Folketinget også udvikle sig.

Så er det fru Katrine Daugaard.

Jeg synes ligesom flere af mine kolleger, at det er noget mærkeligt noget at hænge et specifikt medie ud på den her måde. For selvfølgelig kan man have én holdning og så gøre noget andet. Liberal Alliance kan jo også godt have den holdning, at vi er imod statsstøtte, og alligevel synes, at når nu den er der, så kunne det måske give mening at omfordele noget af den, hvis det var sådan, at man gjorde det ud fra objektive kriterier og ud fra princippet om ligebehandling osv. Men det er jo ikke sådan, ministeren og aftalepartierne har strikket aftalen sammen. Så har man vel ret til at markere sig dér, ligesom vi er mange der har gjort her, eller hvad?

Ministeren.

Så det, fru Katrine Daugaard siger her, er, at Liberal Alliance ofte har en principiel holdning til en ting, men gør noget andet i virkeligheden? Ej, jeg synes, at det er en besynderlig debatform at blive meget ophidset over, at jeg på baggrund af en reference, som fru Katrine Daugaard og andre kolleger kommer med fra talerstolen, udtaler mig om og klarificerer, hvad forholdet handler om. Vi taler om nogle af Danmarks største mediekoncerner med god adgang til juridisk bistand; man har i øvrigt også hyret et belgisk advokatbureau, som har skrevet til Kommissionen på vegne af Berlingske Medias ejere. Det har været omtalt i flere landsdækkende medier, regionale medier og lokale medier. At forestille sig, at man ikke kan tage den debat fra Folketingets talerstol, er da besynderligt, når vi kan debattere alt muligt andet. Altså, jeg synes jo, at den her debat burde handle om, hvad der er godt og hvad der er skidt i lovforslaget. I stedet for bruger oppositionen sin taletid på at spørge, om det virkelig kan være rigtigt, at jeg refererer til en fuldstændig gennembelyst, legitim og åben skrivelse afsendt til Kommissionen af flere danske mediehuse, som principielt mener, at mediestøtten skal afskaffes, men som samtidig brokker sig over, at de ikke får nok. Det synes jeg er besynderligt.

Fru Katrine Daugaard.

Jeg mangler bare stadig væk at høre ministerens holdning til, om der ikke er et problem i forhold til omfordeling og kriterier og ligebehandling i den her lovgivning. Har man intet lært af sagen om Radio24syv, hvor man jo netop forfordelte ud fra beliggenhed i stedet for indhold?

Ministeren.

Jeg er nødt til at sige, at vi har opstillet en række objektive kriterier for, hvordan man får tildelt mediestøtte. Vi ønsker at tildele en større grad af mediestøtte til lokale og regionale medier for at bevare den demokratiske samtale i hele Danmark. Jeg kan ikke tage ansvar for, hvad der er sket med udbuddet af Radio24syv og andet. Jeg var hverken ansvarlig for det eller medlem af Folketinget eller var med til at stemme for de forskellige forandringer. Det må man simpelt hen tale med nogle andre om end mig. Til gengæld kan jeg konstatere, at vi nu står med det første medieforlig i 10 år, hvor vi i dag førstebehandler et lovforslag om en del af mediestøtten for fremtiden. Det er jeg glad for, og det er jeg stolt af, og jeg synes stadig væk, at samarbejdet har været formidabelt.

Mange tak. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ministeren. (Kulturministeren (Jakob Engel-Schmidt): Og jeg takker formanden, og jeg takker kollegaerne). Tak for det.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Kulturudvalget. Og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.