L 32 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
L 32 Bilag 1
Offentligt

Departementet

Juridisk Kontor

Frederiksholms Kanal 25

1220 København K

Tlf. nr.: +45 33 92 50 00

E-mail: [email protected]

www.uvm.dk

CVR-nr.: 20453044

Høringsnotat om forslag til lov om ændring af lov om

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om

erhvervsuddannelser (Justering af fleksibelt

uddannelsesbidrag og aktivitetsafhængigt VEU-bidrag for

2024, fastsættelse af modelparametre for

erhvervsuddannelser til brug for beregning af

lærepladsafhængigt arbejdsgiverbidrag for 2024, afskaffelse

af færdiggørelsestaxameter på grundforløbet m.v.)

Indholdsfortegnelse

1. Høringen

1.1. Høringsperiode

1.2. Hørte myndigheder, organisationer m.v.

2. Høringssvarene

2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget

2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget

2.2.1. Justering af AUB-bidraget (§ 1, nr. 3)

2.2.2. Justering af VEU-bidraget (§ 1, nr. 4)

2.2.3. Nyt bilag 1 til AUB-loven (§ 1, nr. 7)

2.2.4. Afskaffelse af færdiggørelsestaxameter på

grundforløbet (§ 2)

2.2.5. Resterende paragraffer

2.3. Øvrige høringssvar uden for lovforslagets rammer

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

1. Høringen

1.1. Høringsperiode

Et udkast til forslag til lov om ændring af lov om

Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag

lov

erhvervsuddannelser

(Justering

fleksibelt

4. oktober 2023

Sagsnr.: 23/14492

L 32 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

uddannelsesbidrag og aktivitetsafhængigt VEU-bidrag for

2024,

fastsættelse

modelparametre

for

erhvervsuddannelser til brug for beregning af

lærepladsafhængigt arbejdsgiverbidrag for 2024, afskaffelse

af færdiggørelsestaxameter på grundforløbet m.v.) har i

perioden fra den 9. juni 2023 til den 17. august 2023 været

sendt i høring hos en række myndigheder, organisationer

m.v.

Udkastet til lovforslag blev den 9. juni 2023 endvidere sendt

til Børne- og Undervisningsudvalget til orientering.

Herudover blev udkastet til lovforslag offentliggjort på

Høringsportalen den 9. juni 2023.

1.2. Hørte myndigheder, organisationer m.v.

Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over hørte

myndigheder, organisationer m.v.

Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om

der er modtaget høringssvar, og om høringsparten i givet

fald havde bemærkninger til udkastet til lovforslag.

Høringspart

Akademikerne

Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidra

Blik- og

Rørarbejderforbu

ndet

Centralorganisati

onernes

Fællesudvalg

Danmarks

Evalueringsinstitu

Danmarks

Fiskeriforening

Producent

Organisation

Danmarks

Statistik

Høringssv

modtaget

Bemærkni Ingen

nger

bemærkni

nger

L 32 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Danmarks

Vejlederforening

Dansk

Arbejdsgiverforen

ing

Dansk Center for

Undervisningsmil

jø

Dansk El-forbund

Dansk Erhverv

Dansk Industri

Dansk Metal

Dansk Ungdoms

Fællesråd

Danske

Erhvervsskoler og

-Gymnasier –

Bestyrelserne

Danske

Erhvervsskoler og

Gymnasier –

Lederne

Danske Forlag

Danske

Handicaporganisa

tioner

Danske HF og

VUC

Danske

Landbrugsskoler

Danske Regioner

Danske SOSU-

skoler

Danske SOSU-

skoler –

bestyrelserne

Dansk Industri henviser til høringssvaret fra Dansk Arbejdsgiverforening.

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne henviser til

arbejdsmarkedets parters udmeldinger og høringssvar vedrørende lovforslaget.

Danske Regioner tager på grund af høringsfristen forbehold for behandlingen af

høringssvaret i Danske Regioners bestyrelse den 31. august 2023.

Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler - bestyrelserne har afgivet fælles

høringssvar.

Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler - bestyrelserne har afgivet fælles

høringssvar.

L 32 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Det Centrale

Handicapråd

Det Nationale

Integrationsråd

Erhvervsskolerne

ElevOrganisation

Fagbevægelsens

Hovedorganisatio

Fagligt Fælles

Forbund

FGU Danmark

Finanssektorens

Arbejdsgiverforen

ing

FOA

Foreningen af

tekniske og

administrative

tjenestemænd

Foreningsfællessk

abet Ligeværd

Forhandlingsfælle

sskabet

FSR – danske

revisorer

Fødevareforbunde

t NFF

Gymnasieskolern

es Lærerforening

HK/Kommunal

HK/Stat

Institut for

Menneskerettighe

der

LandboUngdom

Landbrug &

Fødevarer

Landssammenslut

ningen af

Forhandlingsfællesskabet henviser til eventuelle høringssvar fra Fagbevægelsens

Hovedorganisation og Akademikerne samt fra Forhandlingsfællesskabets

medlemsorganisationer.

L 32 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Handelsskoleelev

Lederne

Lederne af

ungdoms- og

voksenuddannels

erne

OpenDenmark

Red Barnet

Rigsrevisionen

Rådet for de

Grundlæggende

Erhvervsrettede

Uddannelser

(REU)

Rådet for Voksen

Efteruddannelse

(VEU-Rådet)

SMVdanmark

Studievalg

Danmark

Tekniq

Arbejdsgiverne

Uddannelsesforbu

ndet

Uddannelsesleder

Udviklingshæmm

edes

Landsforbund

(ULF)

Ungdomsuddanne

lsernes

Vejlederforening

2. Høringssvarene

Nedenfor gengives de væsentligste punkter i de indkomne

høringssvar om udkastet til lovforslag.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger til

høringssvarene er skrevet med kursiv.

Under pkt. 3 er det opsummeret, hvilke ændringer der er

foretaget i forhold til det udkast, som har været i høring. Her

omtales også ændringer, som ikke har baggrund i modtagne

L 32 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

høringssvar, men er foretaget på Børne-

Undervisningsministeriets egen foranledning.

2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at høringen

viser, at der er generel opbakning til lovforslaget, der

udmønter elementer af forskellige trepartsaftaler.

2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget

2.2.1. Justering af AUB-bidraget (§ 1, nr. 3)

Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

er tilfreds med, at

AUB-bidraget sænkes med 314 kr. som følge af prognosen

for udgifterne i 2024. Dette sker som følge af den

aktivitetsbaserede budgettering, der sikrer balance mellem

indtægter og udgifter i ordningen, og som bl.a. blev indført

efter

Rigsrevisionens

kritik

den

tidligere

budgetteringsmetode. For

er det således afgørende, at

bidragssatserne altid afspejler det forventede udgiftsniveau,

og at der løbende foretages en korrektion for

regnskabsresultatet i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i

seneste kendte regnskabsår, dvs. 2022. Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrags regnskabsresultat i 2022 er på 1.004

mio. kr., men der er fortsat en negativ egenkapital på 1.148

mio. kr.

anerkender derfor også, at der midlertidigt skal

ske en forøgelse af AUB-bidraget for at skabe balance i

AUB’s økonomi.

forventer i forlængelse heraf, at

uddannelsesbidraget beregnes, så de nye udgifter til refusion

af pensionsudgifter er medtaget, og at der dermed ligeledes

sker en opskrivning af refusionsniveauerne. Dette sker som

en konsekvens af stigningen i udbetalingerne som følge af,

at der fremadrettet refunderes pensionsudgifter op til 8 pct.,

jf. lov nr. 326 af 28. marts 2023 om ændring af lov om

Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag

lov

erhvervsuddannelser.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA)

anerkender

fastlæggelsen af satsen for AUB-bidraget for 2024.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at princippet

for det fleksible AUB-bidrag følger af forarbejderne til lov

om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som udmønter

anbefalinger fra Rigsrevisionen. Det bemærkes i

forlængelse heraf, at pensionsrefusion i § 4 a i lov om

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsættes ud fra

lønrefusionssatsen (op til 8 pct. af de til enhver tid gældende

L 32 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

lønrefusionssatser). På baggrund af elevernes og

lærlingenes

aktuelle

lønrefusionstrin

pensionsrefusionssatsen (8 pct.) foretager AUB beregninger

af arbejdsgivernes refusion og foretager udbetaling.

Høringssvarene har ikke givet anledning til justering af

lovforslaget.

2.2.2. Justering af VEU-bidraget (§ 1, nr. 4)

anerkender, at VEU-bidraget forhøjes med 122 kr., så

satsen for 2024 bliver sat til 233 kr. Dette sker som følge af

den aktivitetsbaserede budgettering, der sikrer balance

mellem indtægter og udgifter i ordningen. Forhøjelsen af

satsen sker efter en opjustering af aktivitetsprognosen på

arbejdsmarkedsuddannelserne og en korrektion for

overskuddet på VEU-ordningen i 2022, som efterlader

egenkapitalen på 674 mio. kr.

Danske SOSU-skoler

Danske SOSU-skoler –

Bestyrelserne

noterer sig bemærkningerne om fastsættelsen

af VEU-bidragssatsen for 2024 herunder muligheden for en

senere efterregulering.

anerkender, at VEU-bidraget forhøjes til 233 kr. pr.

omfattet fuldtidsmedarbejder (2024-priser).

mener i

øvrigt, at det vil være ønskværdigt med et bedre skøn for

udgifter og indtægter i VEU-ordningen, så VEU-bidraget vil

være mere konstant over årene fremfor de nuværende

fluktuationer år for år.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at princippet

for det aktivitetsafhængige VEU-bidrag følger af

forarbejderne

til

lov

Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag, som udmønter anbefalinger fra

Rigsrevisionen. Den fleksible model skal netop sikre, at

udgifter og indtægter fremadrettet balancerer over tid, og at

der ikke igen oparbejdes store opsparinger af VEU-

bidragsindbetalinger.

Høringssvarene har ikke givet anledning til justering af

lovforslaget.

2.2.3. Nyt bilag 1 til AUB-loven (§ 1, nr. 7)

bekræfter de foreslåede modelparametre, der er

resultatet af den årlige fremskrivning af faglært arbejdskraft,

som DA sammen med Fagbevægelsens Hovedorganisation

(FH) foretager hvert år.

L 32 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Børne– og Undervisningsministeriet bemærker, at

høringssvaret har ikke givet anledning til justering af

lovforslaget.

2.2.4. Afskaffelse af færdiggørelsestaxameter på

grundforløbet (§ 2)

Danske Erhvervsskoler og -gymnasier – Lederne (DEG-

bemærker, at afskaffelsen af færdiggørelsestaxameteret

på grundforløbet sker som led i omlægningen fra

færdiggørelsestaxameter på grundforløb og det generelle

lærepladstaxameter til bonus for lærepladser indgået under

grundforløb, som følge af trepartsaftalen om flere

lærepladser og entydigt ansvar. Omlægningen er allerede

delvist udmøntet, men

DEG-L

finder det er

uhensigtsmæssigt, at uddannelsesaftaler, der er indgået,

inden

elev

påbegynder

grundforløbet,

uddannelsesaftaler for elever, der er i Ny mesterlære, ikke

tæller med i de aftaler, der kan udløse bonus, samtidig med

at der ikke længere er færdiggørelsestaxameter på

grundforløbet for disse elever.

DEG-L

har tidligere foreslået

en justering af omlægningen, så bonussen udløses efter

antallet af elever, som efter afslutningen på grundforløb 2

har en uddannelsesaftale.

Derudover bemærker

DEG-L,

at færdiggørelsestaxameteret,

som oprindeligt blev indført ved at tage midler ud af

undervisningstaksterne, nu endegyldigt omlægges fra en

aktivitetsstyret takst til en rammebevilling, samtidig med at

der er taget 10 procent af det generelle lærepladstaxameter.

Dette betyder, at en uddannelsesaftale efter omlægningen

kun udløser 90 procent af det generelle lærepladstaxameter i

forhold til før omlægningen. Rammestyring af

bonusordningen betyder desuden, at fremgang i antal af

indgåede uddannelsesaftaler på landsplan medfører en

reduceret takst for hver uddannelsesaftale, hvilket kan virke

kontraproduktivt ift. at sikre økonomi ude på skolerne til det

lærepladsopsøgende arbejde. Denne problematik forstærkes

yderligere, hvis det lykkedes at øge tilgangen til

erhvervsuddannelserne. Derfor opfordrer

DEG-L

til, at

ordningen efterreguleres, hvis der sker en markant

elevtilgang, for ikke at udhule skolernes ressourcer til det

lærepladsopsøgende arbejde.

Endelig bemærker

DEG-L,

at erhvervsskolerne udfører et

stort arbejde for at få elever og virksomheder til at indgå

uddannelsesaftaler, men dette arbejde risikerer at blive

L 32 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

forringet,

hvis

skolernes

ressourcer

lærepladsopsøgende arbejde udhules.

til

det

Danske SOSU-skoler

Danske SOSU-skoler –

Bestyrelserne

henviser til foreningernes høringssvar af 12.

august 2022 til forslag til lov om ændring af lov om

Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag

lov

erhvervsuddannelser

(Indførelse

refusion

arbejdsgiveres udgifter til pensionsbidrag, justering af

fleksibelt uddannelsesbidrag og aktivitetsafhængigt VEU-

bidrag for 2023, fastsættelse af modelparametre for

erhvervsuddannelser til brug for beregning af

lærepladsafhængigt arbejdsgiverbidrag for 2023, afskaffelse

af færdiggørelsestaxameter på grundforløbet m.v.),

hvor

foreningerne med tilfredshed noterede sig, at der med

omlægningen blev etableret et særligt kredsløb for

fastsættelsen af rammen til hhv. social- og

sundhedsuddannelserne og den pædagogiske uddannelse.

Børne– og Undervisningsministeriet bemærker, at forslaget

om afskaffelse af færdiggørelsestaxameter på grundforløbet,

herunder den samlede tilskudsomlægning, er en udmøntning

af initiativet om styrkede økonomiske incitamenter i

"Trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar" fra

november 2020. Tilskudsomlægningen indebærer, at tilskud

for tidlig lærepladsindgåelse, jf. § 12 c, stk. 3, i lov om

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, udbetales til skolerne

ud fra en fast økonomisk ramme. DEG opfordrer til, at denne

ordning efterreguleres, hvis der sker en markant elevtilgang.

Børne- og Undervisningsministeriet noterer sig DEG's

bekymring i forhold til, at elever og lærlinge, som

påbegynder grundforløbet med en læreplads, eller elever og

lærlinge, der er er i Ny mesterlære, ikke vil udløse det

nævnte lærepladstaxametertilskud, og fremadrettet heller

ikke vil udløse færdiggørelsestaxameter.

Ministeriet anerkender skolernes arbejde med at finde

lærepladser til eleverne og lærlinge bl.a. gennem

virksomhedsopsøgende

arbejde.

Hensigten

med

omlægningen af tilskuddene er at målrette dem til de

områder, hvor frafald og omvalg er størst, for at understøtte

Lovforslag nr. L 29, folketingsåret 2022-23, 1. samling, som fremsat den 5.

oktober 2022.

L 32 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

trepartsaftalens målsætning om flere faglærte gennem øget

sammenhæng i uddannelsesforløbet.

Ministeriet anerkender, at omlægningen kan betyde, at

skolerne får et relativt lavere tilskud til det

lærepladsopsøgende arbejde sammenlignet med den

tidligere tilskudsmodel, såfremt der sker en stigning i

elevtilgangen. Derfor følger ministeriet løbende med i

udviklingen i elevtilgangen og konsekvenserne heraf for

skolernes økonomi.

Høringssvaret har ikke givet anledning til justering af

lovforslaget.

2.2.5. Resterende paragraffer

Børne– og Undervisningsministeriet bemærker, at ingen af

høringssvarene indeholder bemærkninger hertil.

2.3. Øvrige høringssvar uden for lovforslagets rammer

gør opmærksom på, at overenskomstforhandlingerne på

det private område for 2023 resulterede i, at arbejdsgiveres

pensionsbidrag for elever og lærlinge på en række områder

er steget fra 8 pct. til 10 pct. Som en naturlig konsekvens

heraf mener

DA,

at refusionssatserne tilsvarende skal kunne

dækkes op 10 pct. (i modsætning til den nuværende

maksimale sats på 8 pct.), så arbejdsgivere får fuld refusion

for udgifterne til elevpension under elevernes skoleophold.

DEG-L

undrer sig over, at det ikke er en del af lovforslaget

at indskrive øget bæredygtighed og grøn omstilling som

perspektiver

formålsparagraffen

for

erhvervsuddannelserne, da dette blev vedtaget som en del af

aftalen mellem den daværende regering (Socialdemokratiet)

og Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten

og Alternativet om udmøntning af pulje til grøn

efteruddannelse og opkvalificering fra november 2021.

DEG-L

er opmærksom på, at der ikke længere er flertal bag

aftalen, men undrer sig over, at denne del af aftalen ikke

fastholdes og fremsættes, da det fra bl.a. regeringens side

bliver fremhævet, hvor vigtige erhvervsuddannelserne er for

den grønne omstilling.

FGU

Danmark

bemærker,

erhvervsgrunduddannelsessporet (egu) på forberedende

grunduddannelse (fgu) er et vigtigt tilbud for de unge, som

umiddelbart ikke kan komme ind på en ordinær

L 32 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

ungdomsuddannelse, og som har brug for og ønsker en

praktisk baseret uddannelse med vægt på praktik i

virksomheder

mindre

skoleundervisning.

Virksomhedernes vilje og incitament til at tage egu-elever i

praktik er afgørende, hvis egu-sporet skal fungere. Egu-

sporet er ikke omfattet af AUB-ordningen, men noget af det,

som understøtter ovenstående, er egu-bonusordningen. Egu-

bonusordningen udløber den 31. december 2023.

FGU Danmark

foreslår, at egu-bonusordningen gøres

permanent for at skabe et sikkert fundament for egu-sporet.

I forlængelse heraf opfordrer

FGU Danmark

til, at der er

fokus på at afstemme egu-elevers løn- og arbejdsforhold i

fremadrettede forhandlinger i relation til AUB-ordningen, så

egu-elevernes muligheder ikke skævvrides ift. elever på de

uddannelser, der er omfattet af AUB-ordningen.

Børne– og Undervisningsministeriet bemærker vedrørende

DA's høringssvar, at der i forbindelse med udmøntningen af

initiativet om pensionsrefusion i henhold til ”Trepartsaftale

om ekstraordinær hjælp til elever og lærlinge samt

virksomheder (håndtering af ubalance i Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag)” af 28. maj 2020 blev indgået et

forståelsespapir mellem DA, FH, KL, Danske Regioner og

Børne- og Undervisningsministeriet af maj 2022. I

forståelsespapiret er det aftalt, at ”en forhøjelse af

pensionsrefusionssatsen på 8 pct. forudsætter enighed

mellem parterne bag trepartsaftalen.”

Ministeriet bemærker på den baggrund, at en ændring af

pensionsrefusionssatsen vil i givet fald kræve forudgående

enighed og aftale mellem DA, FH, KL, Danske Regioner og

Børne- og Undervisningsministeriet. Dertil kommer, at

ændringen af pensionsrefusionssatsen vil kræve lovændring.

For god ordens skyld bemærkes, at en ændring af det

fremsatte lovforslag vil kræve fremsættelse af

ændringsforslag.

Høringssvaret har ikke givet anledning til justering af

lovforslaget.

Børne– og Undervisningsministeriet bemærker vedrørende

DEG-L's høringssvar, at der ikke længere er flertal bag

"Aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet) og

Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten og

Alternativet om udmøntning af pulje til grøn efteruddannelse

og opkvalificering" af 2. november 2021, og den nuværende

L 32 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

regering har endnu ikke taget stilling til de elementer af

aftalen, som endnu ikke er implementeret.

Det bemærkes, at der i dag i § 1, stk. 2, i lov om

erhvervsuddannelser bl.a. står, at uddannelsessystemet i

videst muligt omfang skal ”imødekomme arbejdsmarkedets

behov for erhvervsfaglige og generelle kvalifikationer

vurderet under hensyn til den erhvervsmæssige og

samfundsmæssige udvikling”, hvilket også indebærer en

tilpasning til arbejdsmarkedets efterspørgsel efter grønne

kompetencer.

I "Afrapportering fra tværministeriel arbejdsgruppe om

grøn omstilling og opkvalificering" fra september 2022

konkluderes det desuden, at Danmark har et

omstillingsparat

erhvervs-

efter-

videreuddannelsessystem, hvor det er muligt at opfange nye

behov for kompetencer, og hvor der sker løbende

tilpasninger og udvikling af uddannelserne. Høringssvaret

har ikke givet anledning til justering af lovforslaget.

For så vidt angår FGU Danmarks høringssvar bemærkes, at

egu-fgu-bonusordningen ikke er omfattet af lovforslaget, da

bonusordningen er omfattet af trepartsaftale mellem

regeringen

arbejdsmarkedets

parter

integrationsgrunduddannelsen (igu). Høringssvaret har

derfor ikke givet anledning til justering af lovforslaget, da

det ikke omhandler den politiske aftale bag egu-fgu-

bonusordningen.

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i høring,

indeholder

det

fremsatte

lovforslag

følgende

indholdsmæssige ændringer:



De foreslåede satser for AUB-bidraget og VEU-

bidraget i det fremsatte lovforslags § 1, nr. 3 og 4, er

på Børne- og Undervisningsministeriets foranledning

blevet justeret i forhold til de foreslåede satser i

høringsversionen som følge af nye, opdaterede skøn

fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Den

foreslåede sats for AUB-bidraget er således ændret

fra 2.576 kr. i 2024-pris- og -lønniveau i

høringsversionen til 2.801 kr. i 2024-pris- og -

L 32 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

lønniveau i det fremsatte lovforslags § 1, nr. 3, mens

den foreslåede sats for VEU-bidraget er ændret fra

233 kr. i 2024-pris- og -lønniveau i høringsversionen

til 235 kr. i 2024-pris- og -lønniveau i det fremsatte

lovforslags § 1, nr. 4. Lovforslagets bemærkninger er

justeret i overensstemmelse hermed.

Herudover er der foretaget ændringer af sproglig,

redaktionel og lovteknisk karakter.