Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 31:

Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen. (Sænkelse af klasseloftet i børnehaveklassen og på 1.-2. klassetrin).

Af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye).

(Fremsættelse 04.10.2023).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er fru Sara Emil Baaring fra Socialdemokratiet.

Tak for ordet. Den 28. september 2022 besluttede den socialdemokratiske mindretalsregering i samarbejde med Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance at sænke klasseloftet i folkeskolen til 26 elever i børnehaveklassen og i 1. og 2. klasse. Denne beslutning blev truffet med forståelsen for, at en stærk start i skolen understøtter børnenes faglige og sociale udvikling. Denne beslutning vil danne grundlaget for en god undervisning og trivsel blandt vores yngste skolebørn.

Vores børns uddannelse og trivsel er en af vores vigtigste opgaver som samfund, og vi skal sørge for, at vores børn får den bedst mulige start på deres skoleliv, og det inkluderer at sikre, at de får den nødvendige opmærksomhed og støtte fra deres lærere. Som skolelærer ved jeg, hvor svært det kan være at nå alle elever i en klasse med et højt elevtal. Det kan være udfordrende at give den enkelte elev den individuelle opmærksomhed og undervisning, som de har brug for. Med færre elever i klassen vil lærerne have bedre mulighed for at tilpasse undervisningen til den enkelte elevs behov.

Vores ambition er, at vi kan sikre, at ingen elever bliver overset. Jeg har selv oplevet den store forskel, det kan gøre for eleverne, når der er et lavere elevtal i klassen. Eleverne skal føle, at de har større mulighed for at deltage aktivt i undervisningen. Det skaber en positiv læringskultur, hvor eleverne trives og udvikler sig både fagligt og personligt.

Konkret foreslår dette lovforslag at indføre en ny § 17, stk. 1, i folkeskoleloven, som siger, at antallet af elever i børnehaveklassen og på 1. og 2. klassetrin ved skoleårets begyndelse ikke må overstige 26 elever. Der vil dog være særlige tilfælde, hvor antallet 26 elever må overskrides. Det kunne f.eks. være i forbindelse med nytilflyttede elever i løbet af et skoleår. Dermed skabes der ikke ustabilitet for vores mindste skolebørn med nye klassekammerater, der automatisk vil udløse en ny klasseopdeling, og al den usikkerhed, som det vil medføre.

Med indførelsen af et klasseloft kan vi sikre, at skolebørnene med ny skoletaske, med forventninger til første skoledag og med det fine penalhus med nye farveblyanter ikke skal mødes af oplevelsen af ikke at blive set og hørt. De skal mødes af voksne, der har tid og overskud til dem. Det vigtigste for denne første tid som et nyt skolebarn må være at vænne sig til ens nye rolle som skoleelev. Skolen skal opleves og mærkes som et sted, man ønsker at være som barn.

Dette lovforslag handler om at prioritere vores børns trivsel og uddannelse, og det handler om at give dem den bedst mulige start på deres skolevej. Det handler om at sikre, at de bliver set, hørt og støttet i deres læringsproces. Eleverne skal dannes menneskeligt og fagligt, og det vil det her lovforslag være med til at skabe mulighederne for. På den baggrund kan jeg meddele, at Socialdemokratiet bakker op om dette lovforslag, og så skal jeg i øvrigt hilse fra Radikale Venstre og sige, at de ligeledes bakker op.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Sara Emil Baaring fra Socialdemokratiet. Og jeg byder nu velkommen til fru Anni Matthiesen fra Venstre.

Tak for ordet. Som den sidste ordfører også var inde på, står vi nu her med et lovforslag, hvor vi ønsker at sænke klasseloftet i indskolingsklasserne, og det betyder altså fra børnehaveklassen til og med 2. klasse. Fremover vil der så være maksimalt 26 elever i disse klasser; dog kan man i særlige tilfælde få lov til at gå op til 28 elever. Det kan f.eks. være, i forbindelse med at en elev flytter skole midt i skoleåret. Ud over det kræver det selvfølgelig også, at der er den her form for fleksibilitet, for at få det hele til at gå op.

Jeg tror, vi alle sammen godt ved, at jo flere børn der er i klassen, jo mere kræver det selvfølgelig også af de enkelte lærere at nå alle børnene. Jeg var selv så heldig, da jeg gik i skole, at vi var 13 elever i klassen. Så langt når vi nok ikke ned, og det kan selvfølgelig også have sine ulemper at være så få. Men jeg vil sige, at med det her lovforslag sikrer vi i hvert fald, at man især i forhold til de første år af et barns skoleliv får skabt noget mere tryghed og forhåbentlig bedre muligheder for trivsel. Jeg håber derudover også, at det sammen med de initiativer, som vi jo har fremlagt her for nylig i folkeskoleudspillet, kan være med til at give endnu mere ro i klasserne og dermed understøtte læringen i klasserummet.

Venstre støtter lovforslaget.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Anni Matthiesen fra Venstre. Og jeg byder nu velkommen til hr. Rasmus Lund-Nielsen fra Moderaterne.

Tak for ordet. Det er afgørende, at børn får den allerbedste skolestart. Der er mange veje til en god start på skolelivet, og en af dem er, at der er mere tid til den enkelte elev, så de hver især kan blive set med de behov, de har. Tiden i indskolingen er afgørende for at understøtte børn i deres udvikling, og det er i denne tid, at børnene begynder at danne grundlaget for deres fremtidige udvikling og deres forståelse af verden omkring dem. En sænkelse af klasseloftet forbedrer betingelserne for, at tiden bliver god for så mange børn som muligt, og en lille klassestørrelse i de første skoleår kan have en afgørende indflydelse på børnenes muligheder for at lære og trives.

Forskning har tidligere kortlagt, at forskellen mellem store og små klasser er mærkbar. Vi ser f.eks., at der er en sammenhæng mellem klassestørrelserne og testresultaterne i læsning og matematik, og i dag forlader hver syvende elev som bekendt folkeskolen uden basale færdigheder i de to fag. I de små klasser, hvor der er mere tid pr. elev, er risikoen for støj og forstyrrelser også mindre. Uro i klassen er det, som eleverne selv peger på som den største udfordring i forhold til trivsel i skolen. Og eleverne kan også føle sig tryggere i mindre miljøer, der gør børnene mere selvsikre og ansporer dem til at deltage mere aktivt i undervisningen. Samtidig har klassestørrelsen betydning for sandsynligheden for, at man kommer i ungdomsuddannelse, og antallet af års uddannelse vokser, hvis man har gået i en lille klasse.

Derfor glæder det mig, at vi i dag behandler L 31, som udmønter en bred aftale mellem flere af Folketingets partier. En sænkelse af klasseloftet til 26 elever i indskolingen vil give lærerne øget mulighed for at arbejde mere individuelt med børnene og identificere eventuelle udfordringer tidligt. Og forhåbentlig kan det være et af flere virksomme tiltag, der kan gøre, at færre i fremtiden forlader folkeskolen uden at have basale færdigheder på plads.

Moderaterne støtter forslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Rasmus Lund-Nielsen fra Moderaterne. Og jeg byder nu velkommen til hr. Sigurd Agersnap fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for det, formand. Vi kan råbe og larme, men kan vi råbe politikerne op? Sådan så jeg det stå på et banner, en skoleelev havde taget med til demonstration, og jeg synes, det er et meget godt citat i dagens anledning – ikke kun, fordi lovforslaget her jo handler om, at man kunne råbe politikerne op og gøre noget ved klassestørrelserne, men også, fordi det handler lidt om, at skoleelever både kan råbe og larme.

Har man svært ved at forestille sig, hvordan det er at være i et klasselokale med 27 andre børn, så kan man måske tænke lidt på, hvordan man selv reagerer i bare et storrumskontor. Jeg har i hvert fald den erfaring, at der ikke skal meget til, før jeg mister koncentrationen. Det kan være ved nabobordet, hvor de taster lidt for hårdt på tastaturet, nogle, der trækker vejret for tungt, eller nogle, der slubrer kaffen. Alt sammen kan gøre, at koncentrationen ryger. Og så skal man bare forestille sig at sidde i et klasselokale med 27 andre børn.

Børn i den danske folkeskole sidder hver dag i nogle af de mest forstyrrende storrumskontorer i hele landet. I mere end 1.400 klasser i det her land var der sidste år mere end 26 elever i klasselokalet. Det er i omegnen af 40.000 børn, som går i en klasse med mere end 26 elever – ofte også i lokaler, som ikke er egnet til så mange elever. 350 af klasserne var 0.-2. klasse, altså børn i alderen 5-9 år, som lige har begyndt deres rejse igennem uddannelsessystemet. Hvis ikke skolen i sig selv er overvældende, når man møder den første gang som lille ny elev på 6 år, så er et propfyldt klasselokale det desværre for rigtig mange.

De tidligere talere har også været inde på spørgsmålet om, hvad vi ved fra forskningen at de store klasser betyder for børnene. Vi ved, at det betyder en lavere faglighed og en dårligere social sikkerhed og selvtillid. Og vi ved også, at det sænker sandsynligheden for, at eleverne senere gennemfører en ungdomsuddannelse. Hvis man lytter til nogle af fagpersonerne i vores folkeskole, lærerne eller pædagogerne, siger de også enstemmigt i høringssvarene, at med færre elever i klasserne kan lærerne og pædagogerne selvfølgelig nå mere; de kan komme tættere på den enkelte elev, på deres hverdag, på deres trivsel og på deres læring.

Det er godt, at vi har forskningen med os, men det er jo heller ikke raketvidenskab. Mindre klasser giver mere tid til det enkelte barn, men det gør også noget ved den virkelighed, vi har i rigtig mange skoler, nemlig at vi ikke har rammerne til meget store klasser. Og derfor er dagen i dag på mange måder historisk. Klasseloftet har ikke været ændret siden 1975, og det gør vi noget ved i dag. På rigtig mange områder tænker vi selvfølgelig i vores samfund, at verden bevæger sig fremad, og at vores velfærdssamfund er bedre i dag end i 1970'erne, og det er det jo også. Vi har en folkeskole, som lykkes med rigtig mange ting. Men det, at der i dag sidder flere elever i hver klasse end i 1980'erne, er ikke et af de steder, hvor det er gået fremad. Det, at vi stadig væk har kæmpestore klasser, er heller ikke et af de steder.

Derfor er vi i SF meget glade for at kunne gøre noget ved klasseloftet for de nye skolebørn, som efter næste sommer starter i skole. For dem sikrer vi nu, at de ikke starter i en klasse med 28 elever, men maksimalt med 26 elever. Det er jo et bevis på, at man kunne råbe os op, at man kan gøre noget ved klasseloftet, og at det, vi gør herinde, er vigtigt, at politik kan gøre en forskel for mennesker i virkeligheden og for børn. For os er det her et tegn på, hvad man kan få ud af at investere i vores velfærdssamfund – hvis man ikke bruger penge på skattelettelser, men faktisk på at løfte kvaliteten af velfærden, kan det også mærkes derude. Det koster selvfølgelig noget, 132 mio. kr. årligt for at være mere præcis, men det er hver en krone værd.

Det her lovforslag løser selvfølgelig ikke alle udfordringer på vores skoler. Vi er glade for det folkeskoleudspil, regeringen har præsenteret, som adresserer mange flere af dem, men det her er et af de vigtige skridt på vejen til at sikre en bedre start i skolen og på hele uddannelsestilværelsen for rigtig mange børn. Det har vi været optaget af i SF i mange år, og derfor er vi glade for lovforslaget, som det ligger her i dag. Og jeg skulle hilse fra Alternativet og Enhedslisten og sige, at de også er for lovforslaget.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Lars Boje Mathiesen, uden for grupperne. Værsgo.

Tak. Det, der får mig til at tage ordet, er SF's afsluttende bemærkning om, hvad man kan bruge pengene på, hvis man ikke giver skattelettelser. Så kunne jeg godt tænke mig at høre: Vil SF være med til at lave et beslutningsforslag, hvor vi måske sænker det til 25 eller 24 og så finansierer det ved at fjerne partistøtten?

Ordføreren.

SF's politik er, at vi mener, at klasseloftet skulle ned på 24, og at det skulle gælde hele vejen op igennem uddannelsessystemet. Vi har også et forslag til, hvordan man kan kigge på folketingspolitikeres vilkår, men partistøtten er ikke noget, vi ellers bruger til at finansiere vores forslag. Jeg tror også, man skal passe på med at finansiere store beløb med ret små besparelser. Jeg er ikke sikker på, at det, hr. Lars Boje Mathiesen lægger op til, egentlig går op pengemæssigt.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Jeg tror ikke, det er så meget galt. Altså, partistøtten er på, er det 241 mio. kr.? Det her forslag om at sænke det er på 132 mio. kr. Jeg ved godt, det bliver dyrere, hvis man skal sænke det fra 28 til 24, men det er en finansiering, der vil nå et stykke af vejen. Og vi kan også gå ind og kigge på nogle andre vilkår og så måske finansiere det der.

Men jeg synes, det er rimeligt, at man i den ligning – når man siger, at der bare ikke skal ske skattelettelser – også kigger på: Hvordan er det, det offentlige bruger de her 1.320 mia. kr., som vi nu har? For så kan vi godt finde 132 mio. kr.; det er ikke noget problem.

Ordføreren.

Jamen det synes jeg er helt fair, altså at man i økonomiske diskussioner selvfølgelig også kigger på, hvad det offentlige bruger pengene til. Det, vi bare kan se på den lange bane i dansk økonomi, er, at den offentlige velfærd har været underfinansieret med 23 mia. kr., hvis den skulle følge med den private velstandsudvikling, og også, at hvis vi skal sørge for, at vores velfærd udvikler sig, så kræver det, at vi prioriterer det og ikke skattelettelser. Det var egentlig bare det, jeg prøvede at sige.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Sigurd Agersnap fra Socialistisk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til fru Marlene Harpsøe fra Danmarksdemokraterne.

Tusind tak. Forslaget her udmønter jo en politisk aftale, der er indgået i den daværende folkeskoleforligskreds. Med forslaget sænkes klasseloftet for nye årgange i folkeskolen fra skoleåret 2024/25 til 26 elever i 0.-2. klasse, dog med mulighed for op til 28 elever i særlige tilfælde. For grundskolens øvrige klassetrin gives der ligeledes mulighed for, at der i særlige tilfælde kan dispenseres fra klasseloftet på 28 elever, så der maksimum er 30 elever i en klasse. Formålet med at tillade et forhøjet klasseloft i de her særlige tilfælde er at give skolerne og kommunerne noget albuerum og fleksibilitet til at sikre, at eksisterende klasser ikke splittes op i meget små klasser med færre timer til følge.

I Danmarksdemokraterne stemmer vi for forslaget. Vi er oprigtig optaget af, at alle skoleelever har et godt forløb igennem skoletiden, og det gælder både for de mindste, men også for de ældste i folkeskolen. Det styrker indlæringen, men det styrker i høj grad også trivslen. Så det er positivt, at klasseloftet sænkes, så lærere såvel som skolepædagoger får nogle bedre forudsætninger for at arbejde med den enkelte elevs faglige, personlige og sociale trivsel og sætte ind med rettidig støtte, når der er behov for det.

Når det så er sagt, er der jo også i dag mulighed for, at man ude i de enkelte kommuner kan prioritere anderledes, for man kan faktisk lokalt sænke klasseloftet yderligere, hvis man gerne vil det. Det har vi i hvert fald gjort i Helsingør Kommune, hvor jeg selv er valgt ind ud over at være i Folketinget. Det er jo positivt, og man kan faktisk gøre det endnu bedre, man kan sætte klasseloftet endnu lavere, hvis man vil det. Men det er også positivt, at der er en fleksibilitet indbygget, så hvis der lige pludselig flytter en ny familie med to børn til byen og der i en klasse allerede er nået et maksimum i forhold til det antal elever, der skal være i klassen, kan man være fleksibel og sige: Nu sætter vi lige en enkelt mere ind i klassen, så man ikke skal splitte de her klasser op. Det er vigtigt med den lokale fleksibilitet.

Helt overordnet set støtter vi i Danmarksdemokraterne forslaget om et sænket klasseloft i de mindste klasser, fordi det giver bedre forudsætninger for, at lærere og pædagoger kan følge den enkelte elevs faglige, personlige og sociale trivsel, men også, fordi det er godt for den enkelte elev. Det var indstillingen herfra.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Marlene Harpsøe fra Danmarksdemokraterne. Jeg byder nu velkommen til fru Helena Artmann Andresen fra Liberal Alliance.

Tak for det. Liberal Alliance har indgået den her aftale med folkeskoleforligskredsen om at sænke klasseloftet fra 0. til 2. klasse, altså fra 28 elever til 26 elever. Vi skal være ærlige at sige, at det ikke er noget, der er groet omme i vores baghave; dog er vi glade for, at aftalen er blevet meget fleksibel, så det ikke automatisk, hvis der kommer en nytilflyttet elev ind i en klasse med 26 elever, udløser to meget små klasser.

Grundlæggende har vi egentlig tillid til, at skolerne selv kan vurdere, hvor mange børn der skal gå i en klasse, men det kræver altså også, at skolen har økonomien til det. Derfor ønsker vi i Liberal Alliance, at skolerne bliver selvejende, så skolerne kender deres økonomi en del år ud i fremtiden. Men som sagt er vi en del af aftalen, intentionen er god, og vi stemmer selvfølgelig for.

Vi siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Lise Bertelsen fra Det Konservative Folkeparti. Velkommen.

Tak for ordet, formand. Med det her lovforslag, udmønter vi, som mange andre nu allerede har været inde på, en bred – og det er jo dejligt – politisk aftale om at sænke antallet af elever i børnehaveklassen og på 1. og 2. klassetrin fra de her 28 elever til 26 elever. Og det er jo med et cirka, fordi der er indbygget en fleksibilitet, som vi synes er rigtig vigtig.

Det Konservative Folkeparti, der er med i den her aftale, ser positivt på at sænke klasseloftet netop i bestræbelser på, at alle børn har mulighed for at få en rigtig god skolestart, hvor færre børn i klasserne vil kunne give mere ro og tid til det enkelte barn, så man netop understøtter børnenes sociale, faglige og trivselsmæssige udvikling. Det Konservative Folkeparti bakker op om lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti. Velkommen.

Tak for det. Vi er samlet for at drøfte et lovforslag, der rører ved selve hjertet af vores samfund, nemlig vores børn, deres fremtid og deres uddannelse. Jeg står her med en dybtfølt bekymring – en bekymring, som er vokset i takt med de mange rapporter om elevers mistrivsel i folkeskolen. Det er vores ansvar og vores pligt at sikre, at vores skoler er steder, hvor alle børn kan trives og lære. Med dette lovforslag tager vi et skridt, måske et lille skridt, men dog et skridt i den rigtige retning for en bedre folkeskole.

Uro i klasserne er, som flere undersøgelser har vist, en af de primære årsager til mistrivsel i folkeskolen, og det er helt forståeligt. Forestil jer, hvordan det må være at forsøge at koncentrere sig, når der konstant er uro omkring en. Det oplever vi indimellem selv her i Folketingssalen. Og ja, det er en udfordring at skabe et læringsmiljø, der er roligt og koncentreret, når der er 28 eller flere elever i en klasse. Med de rammer, vores lærere har i dag, er det svært at forberede undervisningen til så mange forskellige elever, som alle har forskellige behov, niveauer og også diagnoser. Vores lærere gør en stor indsats hver dag, men de kæmper en kamp, der indimellem er op ad bakke, og hvem betaler prisen? Det gør vores børn, især vores børn med særlige behov. De bliver tabt i systemet, fordi der hverken er tilstrækkelig tid eller tilstrækkelige ressourcer til at imødekomme deres individuelle behov. Samtidig er der heller ikke mulighed for at dygtiggøre de elever med størst potentiale.

Det er vores pligt at give vores børn de nødvendige redskaber til at lykkes, og en del af løsningen er dette lovforslag om at sænke klasseloftet. For ved at have færre elever i hver klasse vil lærerne have mere tid til den enkelte elev. Det vil give de yngste elever en mere tryg og rolig start i skolen, og det vil gøre det lettere at skabe et godt læringsmiljø til både at kunne udvikle sig menneskeligt og fagligt.

Derfor støtter vi i Dansk Folkeparti dette lovforslag. Det er dog ikke nok. Vi bliver også nødt til at se på, hvordan vi kan styrke lærernes kompetencer og ressourcer, så de bedre kan håndtere udfordringerne med den stigende mistrivsel. Vi skal sikre, at vores lærere har de værktøjer og ressourcer, de har brug for, til at skabe et læringsmiljø, der favner alle elever, uanset om de har særlige behov eller ej. Vi skal sikre, at vores skoler er steder, hvor alle elever kan trives og føle sig som en del af fællesskabet. Vores folkeskoler skal have de nødvendige ressourcer til at bekæmpe den stigende mistrivsel, men Rom blev ikke bygget på en dag.

Dansk Folkeparti stemmer for dette lovforslag, da det er et skridt i den rigtige retning for en bedre folkeskole for vores børn. Tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Næste ordfører er hr. Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige. Velkommen.

Tak for det, formand. Nå, jeg vil komme med konklusionen først. Indtil videre stemmer jeg gult til lovforslaget, og hvorfor gør jeg det? Der er jo ikke nogen mennesker, der er imod, at der bliver ro i folkeskolens klasser; det er der ingen mennesker der kan være imod, hvis det er det, der skal til, for at vores børn har en god skoledag. Der er også en eller anden socialistisk kongstanke i, at vi herindefra skal bestemme, lige præcis hvor mange der skal være, i stedet for måske, og nu tænker vi jo lidt ud af boksen, egentlig lige at lade skolerne selv tage beslutningen.

Altså, det er jo en vild tanke herinde, at vi folketingsmedlemmer ikke ved bedst, men nu kan I lige lade den ruge lidt, også til andre lovforslag. Det kunne godt være, at fagpersonalet rundtomkring også en gang imellem havde nogle gode idéer til tingene. Mest af alt stemmer jeg gult, fordi vi har sådan en ting herinde, hvor man, hvis man ikke er med i et forlig, slet ikke må være med til at snakke om tingene. Så vi har slet ikke fået lov til at være med til at snakke om det her, og så er det jo svært bagefter at stå at være storrosende heroppe over for den gode proces og det, vi er kommet frem til, for det måtte vi ikke være med til.

Så i Nye Borgerlige stemmer vi gult, for vi siger selvfølgelig ikke ja til noget, vi ikke må være med til at diskutere. Vi siger heller ikke ja til socialistiske kongstanker om mere stat og mindre menneske. Men mest af alt kommer vi altså ikke til at sige ja til, at vi tror, vi kan løse alting fra Folketingets talerstol, når vi har fagprofessionelle derude, som nok kunne gøre det meget bedre. Tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren. Den næste er hr. Lars Boje Mathiesen, uden for grupperne. Velkommen.

Tak, formand. Uro i klasserne er et kendt fænomen i folkeskolen. Jeg har knap 20 års erfaring i den danske folkeskole, så her kan jeg tale lidt af erfaring.

At rykke elevtallet fra 28 til 26 i indskolingsklasserne kan sagtens være et redskab til, at lærerne får bedre tid til hver elev. Det er klart. Men det kommer virkelig an på, hvem de 26 elever, der er i klassen, er. Med den politik, som man stadig har på inklusionsområdet her, skal vi langt længere ned, hvis lærerne skal have mulighed for at føre en kvalitetsmæssigt forsvarlig undervisning derude. Så spørger man selvfølgelig: Hvad skal tallet så være på? Mit bud er, at vi skal ned og ligge på omkring 20-22 elever. Hvis vi når derned, er det min erfaring, at så kan du føre en undervisning, som vil være langt bedre, både kvalitetsmæssigt og også socialt i forhold til at få klassen til at fungere.

At få elevtallet derned kræver, at kommunerne vælger at begynde at prioritere pengene til det i stedet for til et øget antal akademikere og et øget antal journalister i kommunen. Jeg kommer fra Aarhus. Der har de flere journalister ansat i Aarhus Kommune, end vi har på byens avis. Det siger lidt om, hvor grelt det står til. Så ude i kommunerne kan man begynde at prioritere midlerne på den grundlæggende kernevelfærd.

Vi har verdens højeste skattetryk i Danmark – verdens højeste skattetryk – og alligevel siger vi til vores børn og unge, når de skal gå i den danske folkeskole, at der skal de være sammen med 26 eller 28 elever, hvoraf en betydelig andel har så store problemer, at de ikke burde være i de klasselokaler. Og konsekvensen ser vi: Der er en stigende tilgang til privat- og friskoler, og det er der, fordi der er et stigende antal forældre derude, der siger, at det her vil de ikke byde deres barn. Jeg synes, det er ærgerligt, for jeg kan godt lide den danske folkeskole. Jeg synes, det er et vigtigt dannelsesaspekt. Jeg kan også godt lide friskolerne og privatskolerne. Men man skal ikke skyde på friskolerne og privatskolerne, når svaret ligger i at forbedre den danske folkeskole. Og midlerne er derude.

Jeg kan give et andet konkret eksempel. I kommunen, hvor jeg kommer fra, er man gået fra tidligere at have en skoleinspektør og en viceinspektør, og så sad der måske en enkelt sekretær på kontoret. Nu har vi et ledelsesteam på seks ledere, og de har så travlt med at være ledere og få det til at fungere, at de ikke har tid til at være ledere for den organisation, de rent faktisk skulle lede. Det er en vanvittig forøgelse af ledere på en enkelt folkeskole. Er folkeskolen blevet et bedre sted af den grund, at vi har fået seks ledere i stedet for to? Nej, det mener jeg ikke den er. De penge kunne være brugt langt bedre.

I det her forslag følger der så også en anlægsreserve med. Jeg har da sjældent set et mere mærkeligt beløb end 52 mio. kr. i anlægsreserve, som skal give bedre mulighed for lokaler ude i folkeskolen. Jamen aner man simpelt hen ikke herinde, hvad det koster at bygge et nyt skolelokale? Så kan jeg sige det, for jeg har siddet og været med til det. Hvis du bare skal have et enkelt skolelokale, der skal tilbygges, snakker man et sted mellem 5 og 10 mio. kr. Det vil sige, at man kun vurderer, at det her lovforslag vil betyde, at der måske er fem-ti skoler i Danmark, der har behov for at bygge om. Jeg glæder mig til, at ministeren kommer op, så vi kan få et svar på, hvad bevæggrunden er for de 52 mio. kr. For i min optik giver det absolut ingen mening. Jeg troede, at der manglede et nul, da jeg læste forslaget.

Det, der så kommer til at ske, er, at når man herinde fra Folketinget pålægger skolerne de her ting, som de skal leve op til derude, og som kommunerne skal leve op til derude, så kommer de til at blive nødt til at skære på andre områder ude på skolerne, hvis det er decentralt, de beder dem om at finde det her i deres budgetter, og det går så ud over indkøb af bøger eller digitale læremidler eller andet. Så som jeg ser det, er det her forslag vanvittig underfinansieret, i forhold til hvad det burde være. Tak.

Vi siger tak til hr. Lars Boje Mathiesen, og så er det børne- og undervisningsministeren. Velkommen.

Tak for ordet, og tak til alle ordførere for de indlæg, der har været afholdt. Det er jo afgørende for alle os, der er her i Folketingssalen, at børn får en god skolestart, som understøtter deres faglige og sociale udvikling.

Vi ønsker så fra regeringens side at sænke klasseloftet i folkeskolen til 26 elever i børnehaveklassen og 1. og 2. klasse, dog med mulighed for op til 28 elever i særlige tilfælde. Konkret foreslår vi at indsætte en ny paragraf i folkeskoleloven, hvorefter elevtallet i børnehaveklassen og på 1. og 2. klassetrin ved skoleårets begyndelse ikke må overstige 26. Klasseloftet på grundskolens øvrige klassetrin vil forblive uændret. Det vil fortsat være 28 elever, dog med mulighed for op til 30 elever i særlige tilfælde.

Den foreslåede model for børnehaveklassen til og med 2. klassetrin betyder, at der i udgangspunktet vil være maks. 26 elever i klassen. Men i lighed med den gældende retstilstand kan man i særlige tilfælde tillade et højere elevtal, dog ikke over 28. Det er ikke hensigten med lovforslaget at ændre forståelsen af begrebet særlige tilfælde, som det i dag benyttes i den gældende bestemmelse i folkeskoleloven. »Særlige tilfælde« skal også fremover forstås sådan, at det f.eks. omfatter nytilflyttede elever i løbet af skoleåret. Der kan nemlig være behov for en vis fleksibilitet. I særlige tilfælde kan kommunen derfor danne klasser med lidt over 26 elever. Bestemmelsen skal altså sikre, at elev nr. 27 ikke automatisk udløser to meget små klasser, som kan medføre en uhensigtsmæssig anvendelse af ressourcerne. Der er derfor foreslået et maksimum på 28 elever.

Det er i de første år i skolen, at det rummelige fællesskab bliver skabt. Vores børn skal starte med at lære, blive gode klassekammerater, og vi skal fastholde det engagement og den videbegærlighed, som vores børn møder ind med på første skoledag; de skal lære, at skolen er et dejligt sted, forhåbentlig, og at det er sjovt at lære noget sammen med kammeraterne. Alt det vil vi gerne give bedre rammer for med det her lovforslag. Jeg vil gerne takke for debatten. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er indtil videre et par spørgsmål. Det første er fra hr. Lars Boje Mathiesen.

Tak. Jeg vil gerne spørge ministeren ind til de 52 mio. kr., der er hensat som reserve til anlægsudgifter, men så kun i 2 år i perioden 2023-25. Vurderer ministeren simpelt hen, at det her ikke kommer til at være udgiftskrævende for de enkelte skoler mere end i størrelsesordenen 52 mio. kr. i anlægsudgifter – og så kun i 2 år, altså at man efter 2 år har lavet alle de investeringer, som man tror den her ændring med, at man går to ned, fremadrettet kommer til at betyde?

Ministeren.

Der er jo en årlig økonomiforhandling mellem regeringen og kommunerne, og den økonomi, der flyttes til kommunerne, er afhængig af, hvor mange skolebørn der er. Så jeg kan jo ikke sige, hvor meget økonomi der vil blive overført til kommunal drift og folkeskolen om 5 og 10 og 15 år. Men det er rigtigt, at der i en overgangsperiode vil være udgifter til etablering af nye klasselokaler, fordi en sænkelse af klasseloftet nogle steder vil betyde, at der skal oprettes flere klasser, og det er der ikke nødvendigvis lokalekapacitet til.

Det skal så siges helt generelt, at den gennemsnitlige klassekvotient i den danske folkeskole, sidst jeg så et tal, var mellem 21 og 22 elever. Så for rigtig mange, der starter i 0. klasse her til august, vil det her lovforslag jo ikke have nogen direkte betydning, men det vil have det for nogle.

Spørgeren.

Når det her er et lovforslag, som kommer til at køre fremover, undrer jeg mig over, at man så kun har sat midler af til udgifter for en 2-årig periode til de anlægsinvesteringer, der skal ske ude i kommunerne specifikt på grund af den her ændring og ikke generelt. For vi kender jo nogenlunde elevtallene fremover, for vi kan kigge i dagtilbuddene og se, hvor mange der sandsynligvis kommer til at blive opskrevet de næste 2-3 år. Så skolerne ved det og kan jo planlægge efter, hvad de har af udgifter. Derfor undrede jeg mig over, hvorfor man kun har afsat de her midler for en 2-årig periode.

Ministeren.

Det er jo, fordi der er forskel på driftsudgifter og anlægsudgifter, og den økonomi, der henvises til af spørgeren, som jeg forstår det, er anlægsudgifter, altså de ekstra udgifter, der er i en midlertidig periode, til at etablere nye klasselokaler. Det vurderes så på baggrund af en forhandling med Kommunernes Landsforening, hvad det koster, og den økonomi, der fremgår af det her lovforslag, er vores vurdering af, hvad udgifterne er til det i den periode, de nye klasselokaler skal etableres.

Så er det hr. Mikkel Bjørn.

Tak for det. Der er ingen tvivl om, at vi jo synes, det er positivt, at man vælger at sænke klasseloftet. Vi er jo en del af aftalen også. Men ikke desto mindre er der også nogle langt mere tungtvejende årsager, særlig på nogle skoler, til mistrivsel i folkeskolen; vi ved, at en af de store årsager til mistrivsel i folkeskolen er uro i skolen helt generelt.

Nu var der beretninger ude fra en af landets skoler, nemlig Munkevængets Skole i Kolding, her for nylig, hvor lærerne decideret lever i frygt for deres egne elever med daglige trusler fra eleverne, trusler mod lærernes børn og adskillige ukvemsord, og hvor eleverne render og laver kontrol på hinandens madpakker, i forhold til om der er nogen elever, der har svinekød med i madpakken, og på, om der er nogen, der bærer nissehue i december måned, og om ramadanen overholdes efter islamiske forskrifter.

Derfor er jeg lidt nysgerrig på, om regeringen har nogle initiativer på bedding til at dæmme op for den udvikling i vores land. For hvis det er en udvikling, vi ser på flere af landets skoler, er vi i Dansk Folkeparti mildt sagt meget bekymrede.

Ministeren.

Det her lovforslag og en stribe af de øvrige forslag, der fremgår af regeringens nye folkeskoleudspil, har bl.a. til hensigt at sikre ro i klassen og mulighed for at gennemføre undervisning, som er til gavn for både de dygtige elever og dem, der har brug for lidt ekstra støtte.

De historier, der har været, fra en folkeskole i Kolding, knytter sig jo mere til nogle integrationspolitiske udfordringer, og som jeg har forstået det, er Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og Kolding Kommune nu også gået sammen om at drøfte, hvad man kan gøre for at styrke skolevæsenet i Kolding og konkret støtte den skole, der ligger der – jeg tror, den hedder Munkevængets Skole – i at håndtere nogle af de udfordringer, der er der.

Spørgeren.

Ja, og det er bare der, hvor jeg spørger ministeren, om regeringen har nogle initiativer på bedding til at dæmme op for den udvikling i vores land. For det gør jo ikke den store forskel, hvis der er 24 elever i stedet for 26 elever, der siger, at de har en kniv i tasken, eller truer lærerens børn eller kalder dem nogle meget grimme ukvemsord eller andre ting.

Der ændrer klasseloftet jo ikke rigtig så meget på det, og det er bare der, hvor jeg spørger regeringen meget ydmygt, om regeringen har nogle initiativer til at forhindre, at flere danske skoler kommer til at lide under den her udvikling med daglige trusler fra elever mod lærere.

Tak. Ministeren.

Jamen det er såmænd heller ikke for at tale udenom. Det er blot, fordi indholdet af det her lovforslag jo ikke handler om de integrationspolitiske udfordringer, som jeg fuldstændig medgiver der er, også nogle steder i det danske skolevæsen.

Jeg tror bare, det er vigtigt at holde fast i noget: 1) De specifikke udfordringer, der kan være på nogle helt specifikke skoler, skal vi passe på med at vedtage noget generel politik på baggrund af, der bliver trukket ned over hovedet på tusind forskellige folkeskoler, hvor de her problemer overhovedet ikke findes, og 2) jeg tror, at det vigtigste greb til at få hjulpet integrationen på vej er at sikre, at de aftaler, der er blevet lavet, omkring parallelsamfund, og som også har en uddannelsespolitisk vinkel, kommer til at fungere så godt som overhovedet muligt, og det ser heldigvis ud til, faktisk, at meget af det fungerer godt.

Vi siger tak til ministeren. Der er ikke flere spørgsmål.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Børne- og Undervisningsudvalget, og hvis ingen gør indsigelse mod dette, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.