L 30 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
L 30 Bilag 1
Offentligt

Departementet

Juridisk Kontor

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Tlf. nr.: +45 33 92 50 00

E-mail: [email protected]

www.uvm.dk

CVR-nr.: 20453044

4. oktober

2023

Sagsnr.: 23/14458

Høringsnotat om forslag til lov om ændring af dagtil-

budsloven (Bedre mulighed for udsat skolestart)

Indholdsfortegnelse

1. Høringen

1.1.

1.2.

2.1.

2.2.

2.3.

2.4.

Høringsperiode

Hørte myndigheder, organisationer m.v.

Generelle bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til det foreslåede om ’vurderingen’

Bemærkninger til det foreslåede om sagsgange

Bemærkninger til økonomi og evaluering

2. Høringssvarene

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

1. Høringen

1.1. Høringsperiode

Et udkast til forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven

har i perioden fra den 23. maj 2023 til den 20. juni 2023

været sendt i høring hos en række myndigheder, organisati-

oner m.v.

L 30 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Udkastet til lovforslag blev den 23. maj 2023 endvidere

sendt til Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg til

orientering.

Herudover blev udkastet til lovforslag offentliggjort på Hø-

ringsportalen den 23. maj 2023.

1.2. Hørte myndigheder, organisationer m.v.

Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over hørte myndig-

heder, organisationer m.v.

Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om

der er modtaget høringssvar, og om høringsparten i givet

fald havde bemærkninger til udkastet til lovforslag.

Oversigten omfatter herudover interessenter, som ikke er

blandt de hørte myndigheder, organisationer m.v., men på

egen foranledning har sendt bemærkninger til udkastet til

lovforslag. Sådanne interessenter er i oversigten markeret

med *.

Høringspart

Børnerådet

Børne- og Kulturcheffor-

eningen (BKF)

Børne- og Ungdomspæda-

gogernes

Landsforbund

(BUPL)

Børnenes Bureau

Børnesagens Fællesråd

Børnehaveklasseforeningen*

Daginstitutionernes Lands-

Organisation (DLO)

Danmarks Evalueringsintitut

(EVA)

Danmarks Lærerforening

Danmarks Private Skoler

–

grundskoler og

gymnasier

Danmarks Statistik (DST)

Dansk Center for Undervis-

ningsmiljø (DCUM)

Dansk Erhverv

Dansk Industri

Høringssvar Bemærkninger Ingen

be-

modtaget

mærkninger

L 30 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Danske Handicaporganisati-

oner (DH)

Danske Skoleelever

Datatilsynet

Det Centrale Handicapråd

Deutcher Schul- und Spra-

chverein für

Nordschleswig (DSSV)

Efterskoleforeningen

FOA

–

Fag og Arbejde

Foreningen af Frie Fagsko-

ler

Foreningen til gavn for Børn

og Unge (FOBU)

Forældrenes Landsorganisa-

tion (FOLA)

Frie Skolers Lærerforening

Friskolerne

Landssammenslutningen af

Foreninger for

Selvstændige Børnepassere

Landsorganisationen Danske

Daginstitutioner

(LDD)

Red Barnet

Rådet for Børns Læring

Selveje Danmark

Selvejende og private insti-

tutioners forening

(Spifo)

Skolelederforeningen

Skole og Forældre

2. Høringssvarene

Der er modtaget 16 høringssvar, hvoraf 14 høringssvar in-

deholder bemærkninger til lovforslaget.

Nedenfor gengives de væsentligste punkter i de indkomne

høringssvar om udkastet til lovforslag.

Høringssvarene er inddelt i følgende kategorier:



Afsnit 2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget



Afsnit 2.2. Bemærkninger til det foreslåede om

’vurderingen’

L 30 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat



Afsnit 2.3. Bemærkninger til det foreslåede om

sagsgange



Afsnit 2.4. Bemærkninger til økonomi og evaluering

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger til hø-

ringssvarene er skrevet med kursiv.

Under pkt. 3 er det opsummeret, hvilke ændringer der er

foretaget i forhold til det udkast, som har været i høring.

Her omtales også ændringer, som ikke har baggrund i mod-

tagne høringssvar, men er foretaget på Børne- og Under-

visningsministeriets egen foranledning.

2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget

Foreninger og organisationer er generelt positive over for

hensigten med lovforslaget. Dette gør sig gældende for

Børnehaveklasseforeningen, Børne- og Kulturchefforenin-

gen, BUPL, Daginstitutionernes Lands-Organisation

(DLO), Danmarks Lærerforening, Danske Handicaporgani-

sationer (DH), FOLA, Friskolerne, KL, Red Barnet, Skole-

lederforeningen, Skole og Forældre og Spifo.

Børnehaveklasseforeningen

bemærker, at børn, der starter

for tidligt i skole, tit får en rigtig svær start på skolelivet, og

at det er unødvendigt. Foreningen støtter derfor, at det er

forældrenes og dagtilbuddets viden om og kendskab til

barnet, der skal være til grund for vurderingen af, om bar-

net er klar til at starte i skole, at det er en bred, velfunderet

kreds omkring barnet, der skal begrunde, hvorfor der søges

om skoleudsættelse, at vurderingen skal ske på baggrund af

en konkret, individuel vurdering af barnets udvikling og

trivsel, og at det ikke er en test, som skal ligge til grund,

men velfunderede argumenter fra barnets nærmeste voksne.

Børne- og Kulturchefforeningen

finder det positivt, at lo-

ven lægger op til et mere ensartet grundlag for afgørelser

for skoleudsættelser, samt at lovforslaget lægger op til for-

skellige perspektiver fra dem, der udarbejder indstillingen

til udsat skolestart. Foreningen stiller sig dog undrende

over, at der i disse tider med fokus på frisættelse og tillid til

de professionelles dømmekraft, opsættes nye proceskrav,

fremfor at lade det være op til de involverede parter, og er

af den opfattelse, at der

–

trods forskelle på tværs af kom-

munerne

–

er fundet gode lokale løsninger, som afspejler

lokale forskelle og initiativer. Foreningen undrer sig derfor

også over de beskrevne tiltag, som har karakter af mersty-

ring fra statsligt niveau frem for tillid til de lokale kommu-

L 30 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

nalbestyrelser, ledere og forvaltninger. Foreningen er af

den opfattelse, at loven vil medføre øget bureaukrati og

dermed er i modstrid med regeringens nylige udspil om, at

bureaukrati skal mindskes.

BUPL

anfører, at det er afgørende, at børn, som har brug

for det, kan få udsat skolestarten med et år, idet børn udvik-

ler sig forskelligt, og det skal vi tage hensyn til, så alle børn

får de bedst mulige betingelser for trivsel og udvikling samt

en god skolegang. Derfor er BUPL enig i lovforslagets in-

tentioner om at sikre, at flere børn kan få udsat skolestarten

af hensyn til deres trivsel og udvikling. BUPL hilser det

samtidig velkommen, at lovforslaget lægger op til, at det er

dem, der kender barnet, som skal vurdere, om der er behov

for at udsætte skolestarten: Forældre, pædagoger og ledere.

DLO

har meddelt, at de ikke har bemærkninger til lov-

forslaget. DLO finder det positivt, at der gives bedre mu-

lighed for at udsætte skolestarten for de børn, der har behov

for det.

Danske Handicaporganisationer

finder det positivt, at der

med lovforslaget lægges op til at forbedre mulighederne for

udsat skolestart, idet mange børn med handicap og særlige

behov bliver senere modne og skoleparate, sammenlignet

med deres jævnaldrende, og at mange børn med handicap

derfor vil få glæde af at få udsat skolestarten til året efter.

Danmarks Lærerforening

anfører, at det er positivt, at vi-

den om og kendskab til barnet bliver centralt i vurderingen

af barnets skolestart, og at ansvaret for at vurdere barnet

placeres i daginstitutionen.

Datatilsynet

bemærker, at udkastet ikke umiddelbart giver

anledning til bemærkninger.

Friskolerne

tilkendegiver opbakning til lovforslagets in-

tention og formulering, der afspejler foreningens opfattelse

af et godt samarbejde mellem forældre, dagtilbud og mod-

tagende skole, idet lederen af dagtilbud, forældre og mod-

tagne skole i et tæt samarbejde udarbejder en grundig vur-

dering af specifikke børns behov for skoleudsættelse.

FOLA

bakker op om lovforslaget, der skal sikre bedre mu-

lighed for, at børn kan skoleudsættes, såfremt det vurderes

som værende det bedste for barnets læring, trivsel og ud-

vikling. Foreningen bemærker, at lovforslaget er i tråd med

L 30 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

FOLA’s vision og målsætninger

vedr. skoleudsættelser om,

at barnets tarv altid kommer først

–

også i forhold til skole-

parathedsvurdering

–

at børn kan skoleudsættes på bag-

grund af forældrenes ønske, at der fastsættes centrale, klare

og tydelige procedurer for, hvordan et barn skoleudsættes,

og at økonomi og demografi aldrig får betydning for vurde-

ringen af skoleparathed i den enkelte kommune.

deler lovforslagets intention om, at forældrenes vurde-

ring af et barns eventuelle skoleudsættelse inddrages sy-

stematisk i vurderingen sammen med viden fra dagtilbud

og den modtagende skole.

Red Barnet

er positiv over forslaget om, at der indføres

krav i dagtilbudsloven om, at lederen af den daginstitution

mv., et kommende skolebarn er optaget i, enten på foran-

ledning af forældrene eller på eget initiativ skal udarbejde

en vurdering af barnet, hvis der er forhold relateret til bar-

nets sociale eller faglige udvikling, trivsel og ressourcer,

som kan skabe tvivl om, hvorvidt barnet er klar til at starte i

skole i det kalenderår, hvor undervisningspligten indtræder

for barnet. Foreningen bemærker, at det har stor betydning

for det enkelte barns udvikling og for det kommende klas-

sefællesskabs trivsel, at børn først starter i skole, når de er

socialt, fagligt og personligt modne til det. Forskning viser

desuden, at hvis børn ikke får en god skolestart, kan det ha-

ve konsekvenser for hele deres skoleforløb. Derfor er det

positivt, at beslutningen om udsat skolestart bliver truffet

på et veloplyst grundlag.

Skolelederforeningen

bakker op om lovforslaget om udsat

skolestart, da det øger retssikkerheden for det enkelte barn,

samt bidrager til et mere ensartet afgørelsesgrundlag, og

bakker også op om, at det er lederen af dagtilbuddet, der er

ansvarlig for, at der udarbejdes en vurdering af et barn, hvis

der kan skabes tvivl om, hvorvidt barnet er klar til at starte i

skole i det kalenderår hvor undervisningspligten indtræder,

uagtet om det er på forældrenes eller dagtilbuddets egen

foranledning.

Skole og Forældre

anfører, at kommunernes praksis med

at bevilge senere skolestart til stadig færre børn er bekym-

rende

–

ikke mindst set i lyset af den samtidige udvikling

med stadig større mistrivsel, hvorfor foreningen bakker op

om intentionen om at give forældrene bedre mulighed for

udsat skolestart. Foreningen anerkender, at den politiske af-

tale, bevillingen på finansloven og det forelagte udkast til

L 30 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

lov går i den rigtige retning, men er skeptisk i forhold til,

om det er tilstrækkeligt.

SPIFO

hilser enhver forbedring af mulighederne for udsat

skolestart meget velkomment. Foreningen har ikke speci-

fikke bemærkninger til forslaget.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Aftale om bedre mulighed for udsat skolestart blev indgået

med finansloven for 2022 mellem den daværende S-

regering og Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, En-

hedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne. Med afta-

le om finansloven for 2023 mellem regeringen og Sociali-

stisk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Venstre og

Dansk Folkeparti blev det besluttet at tilpasse reserverne

afsat med finansloven for 2022 til bedre mulighed for udsat

skolestart, således at reserverne flugter med lovforslagets

ikrafttrædelsestidspunkt.

Det fremgår af høringssvarene, at de foreninger og organi-

sationer, der har bemærkninger til lovforslaget, generelt er

positive over for, at der med lovforslaget lægges op til at

forbedre muligheden for at udsætte skolestarten, hvis der er

forhold relateret til barnets trivsel, læring, udvikling og

dannelse, der kan skabe tvivl om, hvorvidt barnet er klar til

at starte i skole, samt at eventuelle udsættelser af skolestart

sker på et mere ensartet grundlag.

I forhold til bemærkningerne fra Børne- og Kulturcheffor-

eningen om, at lovforslaget vil medføre øget bureaukrati og

er i modstrid med regeringens udspil om, at bureaukrati

skal mindskes, skal ministeriet bemærke, at lovforslaget

udmønter en bred politisk aftale om at give børn bedre mu-

lighed for at få udsat skolestarten med ét år, hvis der er

forhold relateret til barnets trivsel, læring, udvikling og

dannelse, der kan skabe tvivl om, hvorvidt barnet er klar til

at starte i skole. Det fremgår desuden af aftaleteksten, at

aftalepartierne har lagt vægt på, at det er vigtigt, at ord-

ningen ikke medfører unødigt bureaukrati for familierne

samtidig med, at der foretages en reel vurdering af behovet

for evt. at udsætte barnets skolestart med ét år.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i

lovforslaget.

2.2. Bemærkninger til det foreslåede om ’vurderingen’

L 30 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Børne- og Kulturchefforeningen

finder det specielt, at

udsættelse af skolepligt, der er reguleret i folkeskoleloven,

ændres og uddybes med nye bestemmelser i dagtilbudslo-

ven. Især fordi det er en del af forslaget (§ 29 a, stk. 2), at

skoler skal medvirke i vurderingen ”på en ny og lovbestemt

måde”. Foreningen oplever, at der bag lovforslaget ligger

en implicit fordring om, at børnehaven er bedre til at gøre

børn skoleparate end børnehaveklassen. Foreningen be-

mærker, at børnehaveklassen netop er et forberedende år,

hvor barnet skal lære, hvad det vil sige at gå i skole, og som

det fremgår af ministeriets hjemmeside, skal børnehave-

klassen fungere som et overgangsår, der bygger bro mellem

dagtilbuddets legende aktiviteter og den fagopdelte under-

visning fra 1. klasse, så barnet bliver godt forberedt til at få

det fulde udbytte af sin skolegang. Foreningen anfører, at

det ville være en mere hensigtsmæssig tilgang at kvalificere

børnehaveklassernes opgaveløsning på dette felt, i så fald at

det vurderes, at de ikke i tilstrækkelig grad er i stand til at

gøre børnene skoleparate. Foreningen bemærker, at man

også i løbet af børnehaveklassen kan vurdere, at et barn

skal gentage børnehaveklassen, hvis der er grund hertil.

Børne- og Kulturchefforeningen

bemærker, at det på

tidspunktet hvor evt. udsat undervisningspligt skal vurde-

res, ikke nødvendigvis er givet, hvilken skole barnet skal gå

på, samt at mange privatskoler har egne optagelsesprøver.

Endvidere er foreningen skeptisk over, at udredning af et

barn skal udarbejdes med inddragelse af skolens ledelse.

De kender ikke barnet og vil grundlæggende kun kunne ud-

tale sig om det generelle setup på skolen og ikke om bar-

nets konkrete behov, ligesom praksis på skolen vil afhænge

af, hvad det er for en klasse, barnet skal i, og den er ikke

kendt på dette tidspunkt. Foreningen er af den opfattelse, at

daginstitutionsområdet har kvalifikationerne til at vurdere,

om et barn er klar til skole eller ej.

Danmarks Private Skoler

antager, at lovforslagets krav

om, at lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at der udar-

bejdes en vurdering af et barn optaget i dagtilbuddet også

gælder de selvejende institutioner ved frie og private sko-

ler, der er underlagt dagtilbudsloven, jf. § 36 a i lov om fri-

skole og private grundskoler. Foreningen anfører videre, at

det ikke fremgår entydigt af lovbemærkningerne, om kra-

vene til vurderingen også gælder for lederen af den mod-

tagne skole i tilfælde, hvor barnet allerede er optaget på

/indskrevet på en fri og privat skole? I forlængelse heraf

bemærker foreningen, at uanset, hvilke beslutninger der

L 30 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

træffes i kommunalt regi, beslutter den frie og private sko-

le, hvilke elever der optages på skolen.

Danmarks Lærerforening

ser gerne, at samarbejdet mel-

lem børnehavens pædagogiske personale og børnehave-

klasselederen tydeliggøres i lovforslaget, idet det er i dialo-

gen mellem børnehaveklasselederen og skolelederen på den

modtagende skole og børnehavens pædagogiske personale,

at det drøftes, hvordan barnets fortsatte trivsel, udvikling

og dannelse støttes bedst muligt

–

enten i skolen, hvis bar-

net starter i skole i det kalenderår, hvor undervisningsplig-

ten indtræder for barnet, eller i dagtilbuddet, hvis barnets

skolestart udsættes med ét år.

Danske Handicaporganisationer

anfører, at det oftest er

forældrene, der kender deres barn bedst og har den bedste

fornemmelse af, hvorvidt barnet vil være klar til at begynde

i skole. Derfor skal forældrenes vurdering vægtes højt, når

der træffes afgørelse om udsat skolestart. Organisationen

foreslår derfor, at det indskrives i loven, at forældrenes

vurdering og ønske om udsat skolestart skal tillægges afgø-

rende vægt, samt at lederen af dagtilbuddet skal afgive en

skriftlig begrundelse, såfremt forældrenes ønske ikke imø-

dekommes i beslutningen om udsat skolestart.

FOLA

bemærker, at det er helt afgørende, at forældrene

også skal bidrage til vurderingen og indgår i dialog om evt.

skoleudsættelse, og at det er positivt, at den videre dialog

vedrørende vurderingen med skolen både kan ske på foræl-

drenes og dagtilbuddets foranledning. Foreningen ønsker

dog en skærpelse af forældrenes stemme i sager om skole-

udsættelse, og anbefaler følgende tilføjelse til lovforslaget:

”Det henstilles at afgørelsen

om en skoleudsættelse som

udgangspunkt skal imødekomme forældrenes ønske her-

om.” Foreningen bemærker videre, at det er afgørende, at

skolen er klar og tydelig på, hvad den kan tilbyde for at un-

derstøtte det enkelte barn ind i skolen

–

ligesom skolen bør

være klar på, hvad den ikke vil kunne veje op for

–

og at

disse forhold indgår i vurderingen af, hvad der bedst støtter

op om barnets behov.

Friskolerne

bemærker, at praksis vil ændre sig og blive

mere smidig, idet den i bemærkningerne definerede ”mod-

tagende skole” kan være en friskole.

undrer sig over, at opremsningen af, hvilke elementer

der indgår i vurderingen af skoleudsættelse, omfatter ord-

L 30 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

lyden ’et lille… læringsmiljø’ som forudsætning for et trygt

læringsmiljø. Det er KLs opfattelse, at størrelsen af læ-

ringsmiljøet ikke entydigt er et udtryk for bedre eller dårli-

gere muligheder for at skabe trygge læringsmiljøer.

Landsorganisationen Danske Daginstitutioner

ønsker, at

lederen af dagtilbuddet tænkes mere grundlæggende ind og

ikke blot har en foranledningsrolle, idet lederen af dagtil-

buddet, herunder det pædagogisk uddannede personale,

forudsættes at have et indgående kendskab til barnets triv-

sel, dannelse, læring og udvikling, hvorfor denne viden bør

have en mere dybdegående vægtning ifm. vurderingen og

som minimum sidestilles med lederen af den modtagne

skoles position.

Red Barnet

anfører, at det er afgørende, at førskolebørn

bliver hørt ved, at forældrenes viden om barnets behov

medtages som en vægtig del af den vurdering, der foretages

af barnet. Derudover er det godt, at viden fra personale med

kendskab til barnet i daginstitutionskonteksten tages med.

Det skaber et stærkt fundament for vurderingen af barnets

behov. Det er afgørende, at vurderingen af barnet bliver

brugt og tillagt stor vægt i kommunalbestyrelsens beslut-

ning om, hvorvidt et barn skal skoleudsættes eller ej. Vur-

deringen af barnet giver den vigtigste viden om, hvordan

barnets udvikling og trivsel bedst kan sikres.

Skolelederforeningen

anfører, at det er foreningens hold-

ning, at vurderinger skal foretages af de fagpersoner, der er

tættest på barnet, i samarbejde med barnets forældre, og

foreningen bakker derfor op om, at dagtilbuddet, der har

det indgående kendskab til barnet og forhold vedr. trivsel,

læring, udvikling og dannelse, har ansvaret for sagsforbe-

redelsen ifm. afgørelser om skoleudsættelse.

Skole og Forældre

anfører, at det er godt at fastsætte reg-

ler om, at lederen af dagtilbuddet skal udarbejde en vurde-

ring, hvis der er tvivl om, hvorvidt barnet er klar til at be-

gynde i skole i det kalenderår, hvor undervisningspligten

indtræder, og at det er oplagt rigtigt, at vurderingen skal in-

deholde både dagtilbuddets vurdering af barnet, en vurde-

ring fra lederen af den modtagende skole i forhold til mu-

ligheden for at understøtte barnet i skole, og ikke mindst

forældrenes vurdering af barnets skoleparathed, og at det

både er vigtigt og rigtigt, at vurderingen kan ske på foran-

ledning af både forældrene og dagtilbuddet. Foreningen

bemærker, at lovens kommentarer har en udmærket over-

L 30 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

ordnet beskrivelse af de emner og forhold, der skal med i

dagtilbuddets pædagogiske vurdering, og at det er godt, at

det i lovens kommentarer står direkte, at forældrenes viden

om barnet kan give anledning til, at dagtilbuddets pædago-

giske vurdering justeres.

Skole og Forældre

bemærker at man helst så, at det blev

en ret for forældrene at udsætte deres barns skolestart og

samtidig en mulighed for institutionen ud fra en faglig vur-

dering at visitere til skoleudsættelse med henvisning til

barnets tarv, som bør veje tungere end eventuelle økonomi-

ske grunde. Foreningen anfører, at det er uheldigt, at den

foreslåede ordning ikke omfatter børn i private pasnings-

ordninger og foreslår på den baggrund en tilføjelse om, at

den kommunale forvaltning har ansvar for, at der også for

disse børn udarbejdes en vurdering.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger

Det følger af den politiske aftale, at lederen af dagtilbuddet

i dialog med forældrene og lederen af den modtagende sko-

le skal udarbejde en vurdering af barnet, hvis der er for-

hold relateret til barnets trivsel, læring, udvikling og dan-

nelse, der kan skabe tvivl om, hvorvidt barnet er klar til at

starte i skole. Dette skal bidrage til at sikre viden om bar-

net i forskellige kontekster og viden om dagtilbuddet og

skolens ressourcer til at understøtte barnet.

Forslaget ændrer ikke ved, at det er kommunalbestyrelsen,

der træffer afgørelse om, hvorvidt barnets skolestart skal

udsættes med ét år. Vurderingen af barnet vil skulle indgå

som led i at kvalificere kommunalbestyrelsens afgørelse.

I forhold til Børne- og Kulturchefforeningens bemærkning

til, at udsættelse af skolestarten, der er reguleret i folkesko-

leloven, skal ændres og uddybes med nye bestemmelser i

dagtilbudsloven, skal ministeriet bemærke, at lovforslaget

indebærer en ny opgave for lederen af dagtilbuddet. Af den

årsag fastsættes forpligtelsen i dagtilbudsloven.

Af høringssvarene fremgår fra flere parter (BUPL, Danske

Handicaporganisationer, FOLA, Red Barnet og Skole og

Forældre) forskellige ønsker til, hvilken part der skal have

afgørende vægt ved vurderingen om udsat skolestart. Der

udtrykkes til eksempel ønske om, at forældrenes ønske om

udsættelse af skolestart skal tillægges afgørende vægt, at

lederen af dagtilbuddet skal indtænkes mere grundlæggen-

de og have en mere dybdegående vægtning m.v.

L 30 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Til dette skal ministeriet bemærke, at forslaget har til hen-

sigt at sikre, at både dagtilbuddets og forældrenes viden

om barnet, samt viden om dagtilbuddets og den modtagen-

de skoles muligheder for at understøtte barnet, indgår i

grundlaget for kommunalbestyrelsens beslutning om even-

tuelt at udsætte barnets skolestart med ét år efter undervis-

ningspligtens indtræden. Herved sikres det, at afgørelser

om skoleudsættelse sker på et mere ensartet grundlag, lige-

som det tydeliggøres, at kommunalbestyrelsen som led i

sagsoplysningen af en sag om skoleudsættelse i sin afgørel-

se skal tage højde for viden fra dem, der har et nært kend-

skab til henholdsvis barnet og mulighederne for at under-

støtte barnet i forskellige kontekster.

Der vil med forslaget ikke være krav om, at der skal være

enighed mellem dagtilbuddet, forældrene og den modta-

gende skole om, hvorvidt der er behov for at udsætte bar-

nets skolestart med ét år. I kommunalbestyrelsens beslut-

ningsgrundlag kan også indgå andre vurderinger af barnet,

fx en pædagogisk-psykologisk vurdering, som ikke er om-

fattet af den foreslåede § 29 a, stk. 1.

I forhold til Børne- og Kulturchefforeningen og Danmarks

Private Skolers bemærkninger om, hvilken skole der er den

modtagende skole, vil det i lovforslagets bemærkninger bli-

ve præciseret, at dialogen vil skulle ske med den skole, der

forventes at modtage barnet. Hvis det på tidspunktet for

vurderingen ikke er sikkert, hvilken skole der optager bar-

net, vil vurderingen skulle foretages af distriktsskolen.

forhold til KL’s bemærkning om størrelsen af læringsmil-

jøet vil henvisningen til ’et lille læringsmiljø’ udgå af de

specielle bemærkninger i relation til eksemplerne på sko-

lens understøttelsesmuligheder.

I forhold til Skole og Forældres bemærkning om, at det er

uheldigt, at forslaget ikke omfatter børn i private pasnings-

ordninger, skal ministeriet bemærke, at forældre med børn

i private pasningsordninger ved aftalens indgåelse vil skul-

le orienteres om, at den private pasningsordning ikke vil

skulle udarbejde en vurdering af barnet, hvis der er tvivl

om, hvorvidt barnet er klar til at starte i skole. Forslaget

ændrer ikke ved, at forældre med børn i private pasnings-

ordninger i medfør af gældende ret altid kan rette henven-

delse til kommunalbestyrelsen, hvis de ønsker, at barnet ik-

ke skal starte i skole i det år, barnet fylder seks år, jf. folke-

L 30 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

skolelovens § 34. Kommunalbestyrelsen vil i medfør af

gældende regler herefter skulle træffe afgørelse om, hvor-

vidt barnet kan skoleudsættes.

I forhold til Danmarks Private Skolers spørgsmål om,

hvorvidt det foreslåede krav om vurdering af et barn også

omfatter selvejende institutioner ved frie og private skoler,

skal ministeriet bemærke, at lovforslaget også omfatter pri-

vatinstitutioner og private pasningsordninger efter dagstil-

budslovens regler, der er etableret og drives af en fri

grundskole, jf. § 36 a, stk. 1, i lov om friskoler og private

grundskoler m.v. Dette vil blive præciseret i lovforslagets

bemærkninger.

Bemærkningerne har givet anledning til ændringer af lov-

forslaget.

2.3. Bemærkninger til det foreslåede om sagsgange

Børnehaveklasseforeningen

anfører, at det ville være rart,

hvis der blev fastsat centrale retningslinjer for, hvordan

vurderingen skal foretages, så det ikke lander på en test.

Børne- og Kulturchefforeningen

finder brugen af begre-

bet vurdering i den foreslåede § 29 a meget uhensigtsmæs-

sig, fordi en vurdering om, hvorvidt man er i tvivl, om et

barn kan starte i skole, ikke er en præcis nok vurdering at

træffe en afgørelse ud fra. Foreningen finder det uklart,

hvem der skal afgøre, om tvivlen er berettiget, og hvilken

klageadgang der vil være. Foreningen anfører, at bestem-

melsen er så bred, at bare forældrene er i tvivl, skal der ud-

arbejdes vurdering og dialog mellem forældre, skole og

dagtilbudsleder om behovet. Det kan betyde, at en hel del,

og måske alt for mange, børn skal vurderes, og at det i sig

selv øger antallet af mulige udsættelser, hvilket også kan

betyde, at der må bruges uforholdsmæssigt meget tid til ar-

bejdet med vurderinger, som ellers kunne være brugt på ar-

bejdet med børnene i den enkelte børnehave. Foreningen

spørger i forlængelse heraf, hvordan kommunalbestyrelsen

skal kunne godkende noget efter § 34, stk. 2, når der er ud-

arbejdet en endelig vurdering af lederen i dialog med for-

ældre og skole.

Børne- og Kulturchefforeningen

anfører herudover, at det

er dagtilbudslederen, der fagligt efter dialog med forældre

og modtagende skole skal kunne vurdere, om tvivlen skal

betyde udsættelse. Foreningen anfører, at hvis der er enig-

hed om lederens konklusion, er det let. Hvis andre instanser

L 30 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

skal ind over vurderingen, må der forudses en form for

skriftlighed, så begrundelser kan indgå i den overordnede

godkendelse. De eneste, der kan udarbejde en skriftlig be-

grundelse, er dagtilbuddet, hvilket igen tager tid fra den

pædagogiske praksis.

Børne- og Kulturchefforeningen

anfører desuden, at hvis

loven vedtages, som den er fremsendt, så vil det være vig-

tigt, at hvis et barn skoleudsættes, så skal der udarbejdes en

plan, som giver et billede af, hvad der specifikt skal arbej-

des med frem mod næste skolestart, så tiden ikke bare skal

gå. Herudover anbefaler foreningen, at der bliver set nær-

mere på og udarbejdet vejledning vedr. en bredere anven-

delse af rullende skolestart, så at barnet ruller ind i skolen,

når barnet er klar, og ikke først til næste skoleårs start. I

folkeskoleloven kan der allerede arbejdes med dette, men

det anvendes meget lidt.

BUPL

foreslår, at det bør fremgå af loven, at kommunerne

kan og bør delegere beslutningen til dagtilbudslederne, at

der bør indskrives krav om, at kommunalbestyrelsen skal

give en begrundelse i de tilfælde, hvor beslutningskompe-

tencen ikke har været delegeret til dagtilbudslederne, og

hvor dagtilbudsledernes vurderinger om behov for udsat

skolestart ikke er blevet imødekommet, og at det bør frem-

gå, hvilke klagemuligheder forældrene har i tilfælde af, at

kommunen ikke godkender anmodning om udsat skolestart

pba. en vurdering. Fx i tilfælde af, at den modtagende skole

i praksis ikke er i stand til at imødekomme barnets behov

ift. dets trivsel og udvikling, som har været beskrevet i vur-

deringen.

Datatilsynet

forudsætter generelt, at reglerne i databeskyt-

telsesforordningen og databeskyttelsesloven vil blive iagt-

taget i forbindelse med eventuel behandling af personop-

lysninger foranlediget af forslaget, herunder reglerne i da-

tabeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra c, om at

behandlingen af oplysninger skal være relevante, tilstræk-

kelige og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til

de formål, hvortil oplysningerne behandles.

FOLA

bakker op om, at der laves ensartede procedurer i

hele landet, så det ikke længere bliver afgørende for det en-

kelte barn, hvilken kommune der har sagen, og at ansvaret

for at få lavet en pædagogisk vurdering af eventuel mang-

lende skoleparathed fremover placeres hos leder i dagtil-

L 30 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

buddet, da der her foreligger et indgående kendskab til bar-

net.

Friskolerne

forstår lovforslaget således, at dagtilbudslede-

ren sender ansøgning om skoleudsættelse direkte til kom-

munalbestyrelsen.

anfører, at det bør tydeliggøres, at med lovforslagets

ikrafttrædelse den 1. januar 2024 bliver de børn, der starter

i børnehaveklasse august 2024, ikke omfattet af ændrede

regler. Dette er en konsekvens af formuleringen i bemærk-

ningerne om, at ’vurderingen af barnet vil skulle finde sted

i året før, at barnet som udgangspunkt skal starte i skole’.

deler ønsket om, at afgørelser om skoleudsættelser sker

på et ensartet grundlag og opfordrer derfor til at justere

formuleringen i bemærkningerne om, at det vil være op til

lederen af dagtilbuddet at beslutte formen for vurderingen,

idet det er vigtigt, at kommunerne fortsat har mulighed for

at anvende en fælles kommunal ramme for vurderingerne

der, hvor det skønnes relevant.

Skolelederforeningen

anfører, at der ved skoleudsættelse

bør udarbejdes en handleplan for, hvilken udvikling for

barnet man ønsker at arbejde hen imod, i kraft af et ekstra

år i dagtilbuddet.

Skolelederforeningen

anfører, at det vil være hensigts-

mæssigt, at vurderingen udarbejdes som led i de eksiste-

rende retningslinjer for overlevering mellem dagtilbud og

skole, så der skabes systematik og rettidighed, og at foræl-

dre oplyses om, at en skoleudsættelse har den konsekvens,

at barnet ikke kan gå et skoleår om på et senere tidspunkt i

skoleforløbet.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger

Ministeriet skal på baggrund af bemærkninger fra BUPL,

Børne- og Kulturchefforeningen og Friskolerne til selve

sagsgangen for den foreslåede vurdering bemærke, at der

vil skulle udarbejdes en vurdering, hvis barnets forældre

efter folkeskolelovens § 34, stk. 2, anmoder kommunalbe-

styrelsen om, at barnets skolestart udsættes med ét år efter

undervisningspligtens indtræden, når det er begrundet i

barnets udvikling, hvis forældrene retter direkte henvendel-

se til dagtilbuddet, eller hvis dagtilbuddet vurderer, at der

kan være forhold relateret til barnets trivsel, læring, udvik-

L 30 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

ling og dannelse, der kan skabe tvivl om, hvorvidt barnet er

klar til at starte i skole.

Som det fremgår af ministeriets bemærkninger under punkt

2.1., ændrer lovforslaget ikke ved, at det fortsat er kommu-

nalbestyrelsen, der træffer afgørelse om eventuel udsættel-

se af skolestart efter folkeskolelovens § 34, stk. 2. Kommu-

nalbestyrelsens beslutning om, hvorvidt et barn kan skole-

udsættes, kan ikke indbringes for anden administrativ myn-

dighed, jf. folkeskolelovens § 51, stk. 2.

Idet vurderingen vil indgå som et væsentligt sagsbehand-

lingsskridt i forhold til kommunalbestyrelsens afgørelse

om, hvorvidt barnets skolestart vil skulle udsættes med ét

år, følger det af reglerne om notatpligt i offentlighedsloven,

at vurderingen vil skulle være skriftlig. Hvis det er aftalt

mellem kommunalbestyrelsen og lederen af dagtilbuddet, at

det er lederen af dagtilbuddet, der dokumenterer vurderin-

gen skriftligt, vil vurderingen skulle sendes sikkert fra dag-

tilbuddet til kommunalbestyrelsen, jf. de almindelige prin-

cipper for behandling af personoplysninger i databeskyttel-

sesforordningens artikel 5.

Hertil kommer, at Datatilsynet henviser til reglerne i data-

beskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra c, om, at

behandlingen af oplysninger skal være relevante, tilstræk-

kelige og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til

de formål, hvortil oplysningerne behandles. Kommunalbe-

styrelsen og privatinstitutioner vil i forbindelse med skole-

udsættelser derfor skulle iagttage principperne for behand-

ling i databeskyttelsesforordningens artikel 5, herunder

reglerne i databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1,

litra c, om, at behandlingen af oplysninger skal være rele-

vante, tilstrækkelige og begrænset til, hvad der er nødven-

digt i forhold til de formål, hvortil oplysningerne behand-

les. Dette vil blive præciseret i lovforslaget.

I forhold til BUPL’s bemærkning om, at det bør fremgå af

loven, at kommunerne kan og bør delegere ’beslutningen til

dagtilbudslederne’, skal ministeriet bemærke, at det frem-

går af forslaget, at ”Forslaget ændrer ikke ved, at det er

kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelse om, hvorvidt

barnets skolestart skal udsættes med ét år. Kommunalbe-

styrelsen kan efter gældende regler delegere kompetencen

til organer, der er underordnet kommunalbestyrelsen. Det

kan f.eks. være til forvaltningen, ledere af folkeskoler og

ledere af kommunale dagtilbud m.v., hvis de rette forud-

L 30 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

sætninger er til stede, bl.a. at den, der delegeres til, har de

faglige forudsætninger for at løfte opgaven. Det er kommu-

nalbestyrelsen, der afgør, om kompetencen skal delegeres.”

I forhold til Skolelederforeningens og Børne- og Kultur-

chefforeningens bemærkning om, at der ved skoleudsættel-

se bør udarbejdes en handleplan for barnets ekstra år i

dagtilbuddet, skal ministeriet bemærke, at dette falder uden

for den politiske aftale. Forslaget er dog ikke til hinder for,

at dagtilbuddet kan udarbejde en plan for den udvikling,

som man ønsker for et barn, der bliver skoleudsat.

For så vidt angår KL’s bemærkning om, at

forslaget ikke

vil have virkning for de børn, som starter i skole i august

2024, som konsekvens af forslagets ikrafttrædelsestidspunkt

den 1. januar 2024 og i kombination med forslagets be-

mærkninger om, at ”vurderingen

af barnet vil skulle finde

sted i året før, at barnet som udgangspunkt skal starte i

skole”, er det ministeriets vurdering, at vurderingen af

barnet i overensstemmelse med nuværende praksis blot skal

finde sted før, at barnet som udgangspunkt skal starte i sko-

le. Dette vil blive præciseret i lovforslagets bemærkninger.

KL, Skolelederforeningen og Børnehaveklasseforeningen

udtrykker ønske om, at kommunerne skal have mulighed for

at anvende en fælles ramme for vurderingerne med det

formål at sikre en overordnet systematik. Ministeriet skal

bemærke, at det fremgår af lovforslaget, at det vil være op

til lederen af dagtilbuddet ”at beslutte, hvordan vurderin-

gen skal foregå i praksis, ligesom det vil være op til lederen

af dagtilbuddet at beslutte formen for vurderingen, idet der

med den foreslåede bestemmelse ikke vil være krav om et

særligt format”.

Forslaget ændrer ikke ved, at kommunalbestyrelsen inden

for rammerne af dagtilbudslovens § 3 a vil kunne fastsætte

krav til udformningen af den vurdering af barnet, som lede-

ren af dagtilbuddet har ansvar for, herunder om, at tilbud-

dene fx skal anvende en særlig skabelon. Formkravene må

ikke begrænse dagtilbuddets muligheder for at foretage

vurderingen af barnet i henhold til det, der følger af dette

forslag.

I forhold til bemærkningen fra Skolelederforeningen om, at

forældre skal oplyses om, at en skoleudsættelse har den

konsekvens, at barnet ikke kan gå et skoleår om på et andet

tidspunkt, kan ministeriet oplyse, at en skoleudsættelse ikke

L 30 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

ændrer på elevens mulighed for senere at gå på samme

klassetrin i 2 år, hvis det er til elevens bedste, jf. folkeskole-

lovens § 12, stk. 1.

Bemærkningerne har givet anledning til ændringer i lov-

forslaget.

2.4 Bemærkninger til økonomi og evaluering

BUPL

finder det afgørende, at beslutning om udsat skole-

start træffes pba. en pædagogfaglig vurdering og ikke af fx

økonomiske hensyn, men finder det bekymrende, at kom-

petencen til at godkende evt. udsat skolestart fortsat ligger

hos kommunalbestyrelsen, og at lovforslaget ikke indehol-

der nogen form for bindinger, der kan sikre, at intentionen

med loven i form af flere skoleudsættelser bliver fulgt.

Dermed er der en risiko for, at lovforslaget ikke vil få reel

betydning i praksis. Det vil både have konsekvenser for

børnene, men vil også betyde, at man har pålagt dagtilbuds-

lederne en ny administrativ opgave, som ikke har nogen ef-

fekt. Organisationen er optaget af, at man ikke pådutter le-

derne nyt bureaukrati uden, at man samtidig sikrer, at det

har en reel indflydelse på praksis. I tillæg hertil henleder

organisationen opmærksomheden på, at lederne over en

bred kam mangler tid til faglig ledelse og generelt set ikke

kan pålægges flere opgaver

–

uanset hvor relevante

–

uden

blik for balancen mellem krav og ressourcer, der allerede er

tippet. Denne bemærkning ændrer ikke ved, at BUPL er

enig i lovforslagets intention.

BUPL

anfører videre, at der skal ske en DUT-forhandling

med kommunerne omkring økonomien i lovforslaget, idet

det er helt afgørende, at de afsatte midler til bedre mulighe-

der for udsat skolestart reelt også bliver brugt til formålet,

så de dermed kommer flest mulige børn til gode. Organisa-

tionen bemærker hertil, at lovforslaget ikke stiller nogen

krav til kommunerne om, hvordan de skal administrere det

nye lovkrav. Derfor anbefaler BUPL, at det bør fremgå, at

det er forventningen, at kommunalbestyrelsen beslutter,

hvordan det nye lovkrav skal administreres i kommunen,

herunder gør det gennemsigtigt, hvor mange ekstra res-

sourcer kommunen vælger at afsætte til at løfte lovens in-

tention om at give børn bedre mulighed for at få udsat sko-

lestarten med et år, og at vilkårene for kommunale og pri-

vate institutioner skal være ens i forhold til finansiering af

udgifter til at forestå vurderinger af behov for udsat skole-

start.

L 30 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

BUPL

bemærker i forhold til evalueringen, at det for at sik-

re opfyldelse af intentionen med den kommende lov er af-

gørende, at man sammenholder antallet af skoleudsættelser

med antallet af vurderinger om behov for udsat skolestart. I

modsat fald har man intet grundlag for at vurdere, om den

kommende lovs intention er blevet indfriet. BUPL bemær-

ker, at det ikke er tilstrækkeligt, at dette måske bliver en del

af evalueringen i 2027, da der til den tid afhængig af tids-

punkt på året allerede vil være fire årgange af børn, som er

startet i skole. Derfor bør det ifølge BUPL tilføjes, at Bør-

ne- og Undervisningsministeriets løbende opfølgning på

udviklingen i skoleudsættelser skal inkludere en sammen-

stilling af antal skoleudsættelser med antal vurderinger om

behov herfor, og at evalueringen af lovforslaget både skal

have et kvantitativt og et kvalitativt fokus.

Børne- og Kulturchefforeningen

sætter spørgsmålstegn

ved, om den afsatte økonomi er tilstrækkelig, idet kommu-

nerne allerede til skoleåret 2022 har oplevet en stigning i

antallet af ansøgninger om skoleudsættelser. Nogle med

baggrund i omtalen af den politiske aftale.

Danmarks Lærerforening

anfører, at det er vigtigt, at

eventuelle merudgifter ikke resulterer i økonomiske konse-

kvenser for skolens øvrige områder.

FOLA

er tilfreds med, at der følger ressourcer med forsla-

get, da der tidligere har været økonomiske incitamenter,

som har spillet ind i vurderingen af børns skoleparathed, li-

gesom foreningen er tilfreds med, at udviklingen følges tæt.

Foreningen forventer, at hvis der fremover tegner sig et be-

hov for, at der afsættes yderligere midler til gældende lov-

givning, så tilføres der også flere midler.

Landsorganisationen Danske Daginstitutioner

anfører at

’tid’

ikke i sig selv er tilstrækkeligt til, at et barn bliver sko-

leparat. Derfor må dagtilbuddets faglige vurdering af barnet

prioriteres højt, anerkendes og tilføres de rette midler af

kommunen, således at barnets behov understøttes fagligt og

ressourcemæssigt kvalificeret med andet end blot tidsfakto-

ren. I sammenhæng med den faglige vurdering og handle-

planen ønsker organisationen at understrege behovet for, at

netop de nødvendige ressourcer følger med kommunalt i

understøttelsen af barnet således, at det ikke er det respek-

tive dagtilbud, der lokalt står med udgiften.

L 30 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Landsorganisationen Danske Daginstitutioner

ønsker

desuden at fremhæve vigtigheden af, at børn i kommunale

og privatinstitutioner bør have lige vilkår. Derfor bør der

afsættes midler til lederens merarbejde i alle institutioner

uagtet ejerforhold, så der ikke kommer en skævvridning

mellem kommunale og private institutioner, hvorefter der

er risiko for, at de henvises til at hæve forældrebetalingen

med henblik på at dække udgifterne til vurderingen af bar-

net, hvilket er et uhensigtsmæssigt scenarie.

deler ønsket om, at regelændringerne evalueres, men

ønsker at pointere, at det ikke bør være et mål i sig selv, at

flere børn skoleudsættes. Evalueringen bør fokusere på, at

børn, forældre og fagprofessionelle oplever, at børnene har

de fornødne kompetencer til at mestre overgangen fra dag-

tilbud og skole.

Red Barnet

bemærker, at barnets behov skal have højeste

prioritet og anbefaler derfor, at der i forbindelse med den

planlagte evaluering af lovgivningen undersøges, hvordan

vurderingerne bliver brugt i praksis. Herudover anbefaler

foreningen, at hvis kommunalbestyrelsen vælger ikke at

skoleudsætte et barn, skal der gives en skriftlig begrundelse

for beslutningen, og at det aldrig må være økonomi, der af-

gør, hvor mange børn der har mulighed for at få udsat sko-

lestart.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Det er med finansloven for 2023 afsat hhv. 113,3 mio. kr.

(2023-pl) i 2024 og 207,8 mio. kr. (2023-pl) årligt i 2025

og frem til at sikre de økonomiske rammer for, at kommen-

de skolestartere får bedre mulighed for udsat skolestart

–

og for at styrke dagtilbud og skolers arbejde med, at alle

børn får en god skolestart.

Af høringssvarene fremgår det, at flere parter (BUPL, FO-

LA og Red Barnet) udtrykker bekymring for, at økonomiske

hensyn kan spille ind ved vurderingen af børns skolepara-

thed. Hertil skal ministeriet bemærke, at kommunalbesty-

relsen i medfør af folkeskolelovens § 34 efter forældrenes

anmodning eller med deres samtykke skal godkende, at et

barns undervisning udsættes til et år efter undervisnings-

pligtens indtræden, når det er begrundet i barnets udvik-

ling. Kommunalbestyrelsen skal altid foretage en konkret

og individuel vurdering af det enkelte barns behov for ud-

sat skolestart med begrundelse i barnets udvikling. Det be-

tyder bl.a., at kommunalbestyrelsen ikke må lade andre

L 30 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

hensyn som eksempelvis kommunens økonomi afgøre, hvor-

vidt det enkelte barn konkret kan få udsat skolestart.

I forhold til BUPL’s bemærkning om, at der med

forslaget

pålægges dagtilbudslederne en ny administrativ opgave, og

at lederne over en bred kam mangler tid til faglig ledelse,

omend BUPL er enig i intentionen med forslaget, skal det

bemærkes, at det følger af den politiske aftale, at lederen af

dagtilbuddet i dialog med det pædagogiske personale, for-

ældrene og lederen af den modtagende skole skal udarbej-

de en vurdering af et barns behov for at få udsat skolestart

med et år. Dette skal bidrage til at sikre viden om barnet i

forskellige kontekster og viden om dagtilbuddets og skolens

ressourcer til at understøtte barnet.

I forhold til BUPL’s bemærkning til evalueringen af de

kommende nye regler, herunder at det er afgørende, at man

sammenholder antallet af skoleudsættelser med antallet af

vurderinger om behov for udsat skolestart med henblik på

at sikre, at intentionen med loven opfyldes, skal det bemær-

kes, at der med forslaget ikke vil være krav om, at der skal

være enighed mellem dagtilbuddet, forældrene og den mod-

tagende skole om, hvorvidt der er behov for at udsætte bar-

nets skolestart med et år.

Vurderingen af barnet vil skulle indeholde dagtilbuddets

pædagogiske vurdering og forældrenes vurdering af barnet

samt dagtilbuddets og den modtagende skoles muligheder

for at understøtte barnets fortsatte trivsel, læring, udvikling

og dannelse. Dagtilbud, forældre og skole vil derfor kunne

have forskellige opfattelser af, hvorvidt barnet har behov

for at få udsat sin skolestart, som vil skulle indgå i den vur-

dering, som dagtilbuddet skal udarbejde og sende til kom-

munalbestyrelsen. Vurderingen vil, i kombination med

eventuelle andre vurderinger af barnet fra f.eks. pædago-

gisk-psykologisk rådgivning, skulle indgå i kommunalbe-

styrelsens beslutningsgrundlag som led i at kvalificere

kommunalbestyrelsens afgørelse om eventuelt at udsætte

barnets skolestart med ét år. Antallet af skoleudsættelser i

relation til antallet af vurderinger vil ikke nødvendigvis

være en retvisende indikator for, om intentionen med loven

opfyldes, idet kommunalbestyrelsen kun kan godkende ud-

sættelse af et barns skoleudsættelse, hvis det er begrundet i

barnets udvikling.

I forhold til BUPL’s bemærkning om, at der skal ske en

DUT-forhandling med kommunerne omkring økonomien i

L 30 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

lovforslaget, og at det er afgørende, at de afsatte midler re-

elt også bliver brugt til formålet, skal ministeriet bemærke,

at de kommunale merudgifter skal DUT-forhandles med

KL.

I forhold til KL’s bemærkning om den kommende evalue-

ring af reglerne, og at det ikke bør være et mål i sig selv, at

flere børn skoleudsættes, skal ministeriet bemærke, at

kommunalbestyrelsen i medfør af folkeskolelovens § 34 kun

kan godkende, at et barns undervisning udsættes til et år ef-

ter undervisningspligtens indtræden, når det er begrundet i

barnets udvikling. Der vil være tale om en konkret og indi-

viduel vurdering af det enkelte barn.

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i høring,

indeholder det fremsatte lovforslag følgende indholdsmæs-

sige ændringer, der er foretaget på baggrund af de indkom-

ne høringssvar:



I afsnittet om ”Forholdet til databeskyttelseslovgivnin-

gen”, lovforslagets side 8, er der som følge af hørings-

svar fra Datatilsynet tilføjet følgende: ”Kommunalbesty-

relsen og eventuelt private dagtilbud vil ved behandling

af personoplysninger i forbindelse med skoleudsættelse

skulle iagttage principperne for behandling i databe-

skyttelsesforordningens artikel 5, herunder reglerne i

databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra c,

om, at behandlingen af oplysninger skal være relevante,

tilstrækkelige og begrænset til, hvad der er nødvendigt i

forhold til de formål, hvortil oplysningerne behandles.”



Bemærkningerne til § 29 a, stk. 1, lovforslagets side 15,

er ændret så henvisningen til dagtilbud efter § 19, stk.

2-5, udvides med følgende:

”dvs. kommunale daginsti-

tutioner, daginstitutioner der efter aftale med kommu-

nalbestyrelsen drives af private leverandører som enten

selvejende eller udliciteret daginstitution og daginstitu-

tioner, der med kommunalbestyrelsens godkendelse dri-

ves af private leverandører som privatinstitution, samt

privatinstitutioner etableret og drevet af en fri grund-

L 30 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

skole, jf. § 36 a i lov om friskoler og private grundsko-

ler m.v.,”



Bemærkningerne til § 29 a, stk. 1, lovforslagets side 16,

er ændret, så henvisningen til at vurderingen af barnet

skal finde sted

i året

før, at barnet som udgangspunkt

skal starte i skole, udgår. Herefter fremgår følgende:

”Vurderingen skal finde sted før, at barnet som ud-

gangspunkt skal starte i skole.”



Bemærkningerne til § 29 a, stk. 2, 2. pkt., lovforslagets

side 18, er ændret således, at den modtagende skole og-

så kan være den skole, der forventes at modtage barnet.

Herefter fremgår følgende: ”Den

modtagende skole kan

således også være den skole, der forventer at modtage

barnet. Hvis det på tidspunktet, hvor vurderingen fore-

tages, ikke er sikkert, hvor barnet skal gå i skole, vil det

være distriktsskolen, som dagtilbuddet vil skulle have

dialog med. Det skyldes, at distriktsskolen vil være for-

pligtet til at optage barnet, hvis det ikke bliver optaget

på en anden ønsket skole.”



Bemærkningerne til § 29 a, stk. 2, 2. pkt., lovforsla-

gets side 19, er ændret, så henvisningen til ’et lille

læringsmiljø’ udgår af de specielle bemærkninger i

relation til eksemplerne på skolens understøttelses-

muligheder. Herefter fremgår følgende:

”Med un-

derstøttelsesmuligheder i skolen menes f.eks. den

konkrete skoles fysiske rammer, skolens muligheder

for at tilbyde et trygt læringsmiljø, om skolen har

særlige indsatsområder såsom to-voksen-ordninger

eller lignende, eller om skolens eventuelle særlige

profil f.eks. som udeskole eller lignende kan medvir-

ke til at understøtte barnet i skolen.”

På ministeriets foranledning er desuden foretaget følgende

ændringer:

L 30 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat



Der er indsat afsnit om ligestillingsmæssige konsekven-

ser og konsekvenser for FN’s verdensmål.



Herudover er der foretaget ændringer af sproglig, redak-

tionel og lovteknisk karakter.