Der stemmes om ændringsforslag nr. 3 af et mindretal (EL og ALT), tiltrådt af et mindretal (SF og DF), og afstemningen starter.
Afstemningen slutter.
For stemte 21 (SF, EL, DF, ALT og Lars Boje Mathiesen (UFG)), imod stemte 76 (S, V, M, LA, KF, RV og NB), hverken for eller imod stemte 10 (DD og Pia Kjærsgaard (DF)).
Forslaget er forkastet.
Herefter er ændringsforslag nr. 1 og 2, stillet og tiltrådt af de samme mindretal, bortfaldet.
Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.
Det er vedtaget.
Vi holder lige en kort pause, så de, der ikke har yderligere at foretage i salen, kan forlade salen.