ERHVERVSSKOLER
OG -GYMNASTER
Departementet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Den 17. august 2023
Vedrørende sagsnr.: 23/10343
Høringssvar ift. forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og
almen voksenuddannelse m.v. og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse (Permanent
afskaffelse af forældreindkomst som kriterium for elevfordeling mv.)
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG) takker for muligheden for at afgive høringssvar til høring over
forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse mv. og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse (Permanent afskaffelse af
forældreindkomst som kriterium for elevfordeling mv.).
Lovforslaget følger op på SVM-regeringens regeringsgrundlag, hvor der er lagt op til at tilbageføre dele af
aftalen om elevfordeling fra juni 2021 så kriteriet om forældres indkomst ikke længere er gældende. Det
lægges i stedet for op til at fordele efter transporttid.
DEG har været positive over, at forældreindkomst som kriterium for elevfordeling blev fjernet midlertidigt
som fordelingskriterium primo 2023. DEG er positive overfor, at regeringen nu permanent afskaffer
forældreindkomst som kriterium for elevfordeling.
DEG har haft svært ved at se fordelene i at bruge indkomst som fordelingskriterium bl.a. fordi modellen var
meget kompleks og uigennemskuelig for elever, forældre og skoler. Det, at alle ansøgere til de gymnasiale
ungdomsuddannelser som udgangspunkt fordeles efter de samme principper betyder, at elever og
forældre i og nær de store byer ikke længere skal forstå to forskellige slags ansøgningsregler.
I forlængelse heraf forholder DEG sig meget kritiske over for den fordelingsproces skolerne har været i
gennem i forhold til det nye optag af elever i skoleåret 2023/34.
I forhold til den politiske aftale af 10. juni 2021 om en elevfordeling på de gymnasiale uddannelser skal en
ny elevfordelingsaftale løse to udfordringer:
1. Sikre bedre elevfordeling i de større byer, så man undgår en skæv elevsammensætning
2. Sikre bedre elevgrundlag for gymnasierne i tyndtbefolkede egne af Danmark.
De erhvervsgymnasiale uddannelser HHX og HTX er som noget nyt en del af elevfordelingen.