L 29 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
L 29 Bilag 1
Offentligt

Departementet

Juridisk Kontor

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Tlf. nr.: +45 33 92 50 00

E-mail: [email protected]

www.uvm.dk

CVR-nr.: 20453044

4. oktober 2023

Høringsnotat om forslag til

lov om ændring af lov om institutioner for

almengymnasiale uddannelser og almen

voksenuddannelse m.v. og lov om institutioner for

erhvervsrettet uddannelse m.v.

(Afskaffelse af forældreindkomst som kriterium for

elevfordeling m.v.)

Indholdsfortegnelse

1. Høringen

1.1. Høringsperiode

1.2. Hørte myndigheder, organisationer m.v.

2. Høringssvarene

2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget

2.2. Bemærkninger til elementer af lovforslaget

2.2.1. Profilgymnasier

2.2.2. Begrænsning af mulighed for at skifte institution og

binding til sjælden studieretning

2.2.3. Ikrafttræden

2.2.4. Økonomiske konsekvenser

2.3. Bemærkninger uden for lovforslagets rammer

2.3.1. Transporttid

2.3.2. Kapacitetsstyring og minimumskapacitet

2.3.3. Ansøgere til hf

2.3.4. Eftertilmeldere til hf

2.3.5. Hhx og htx

2.3.6. ASF-klasser

2.3.7. Kommende elevfordelingsmodel

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

Sagsnr.: 23/12607

L 29 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

1. Høringen

1.1. Høringsperiode

Et udkast til forslag til lov om ændring af lov om

institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen

voksenuddannelse m.v. og lov om institutioner for

erhvervsrettet

uddannelse

m.v.

(Afskaffelse

forældreindkomst som kriterium for elevfordeling m.v.) har

i perioden fra den 7. juni 2023 til den 17. august 2023 været

sendt i høring hos en række myndigheder, organisationer

m.v.

Udkastet til lovforslag blev den 7. juni 2023 endvidere sendt

til Børne- og Undervisningsudvalget til orientering.

Herudover blev udkastet til lovforslag offentliggjort på

Høringsportalen den 7. juni 2023.

1.2. Hørte myndigheder, organisationer m.v.

Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over hørte

myndigheder, organisationer m.v.

Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om

der er modtaget høringssvar, og om høringsparten i givet

fald havde bemærkninger til udkastet til lovforslag.

Der er modtaget 18 høringssvar, hvoraf 9 høringssvar

indeholder bemærkninger til udkastet.

Høringspart

Hørin

gssvar

modta

get

Bemær

kninger

Ingen

Ønske

bemær r ikke

kninger at

afgive

hørin

gssvar

Akademikerne

Centralorganisati

onernes

Fællesudvalg

Danmarks

Evalueringsinstit

Danmarks

Private Skoler –

L 29 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

grundskoler og

gymnasier

Danmarks

Vejlederforening

Dansk

Arbejdsgiverfore

ning

Dansk Center for

Undervisningsmi

ljø

Dansk Erhverv

Dansk Industri

Dansk

Magisterforening

Dansk Ungdoms

Fællesråd

Danske

Erhvervsakademi

Danske

Erhvervsskoler

og -Gymnasier –

Bestyrelserne

Danske

Erhvervsskoler

og -Gymnasier –

Lederne

Danske Forlag

Danske

Gymnasieelevers

Sammenslutning

Danske

Gymnasier

Danske

Handicaporganis

ationer

Danske HF og

VUC

(Bestyrelserne)

Danske HF og

VUC (Lederne)

Danske

Professionshøjsk

oler

Danske Regioner

Danske SOSU-

skoler

L 29 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Danske SOSU-

skoler

Bestyrelserne

Danske

Universiteter

Datatilsynet

Den

Uvildige

konsulentforenin

på

Handicapområde

Departementet

for Uddannelse,

Kultur,

Forskning

Kirke (Grønland)

Det

Centrale

Handicapråd

Deutscher Schul-

og Sprachverein

für

Nordschleswig

Erhvervsskolerne

ElevOrganisation

Fagbevægelsens

Hovedorganisati

on (FH)

FGU Danmark

Finanssektorens

Arbejdsgiverfore

ning

Foreningen

kommunale

social-,

sundheds-og

arbejdsmarkedsc

hefer i Danmark

Foreningen

tekniske

administrative

tjenestemænd

Foreningsfælless

kabet Ligeværd

Forhandlingsfæll

esskabet

L 29 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

FSR – danske

revisorer

Gymnasiernes

Bestyrelsesforeni

Gymnasieskolern

es Lærerforening

HK/Danmark

Institut

for

Menneskerettigh

eder

Landdistrikternes

Fællesråd

Landsforeningen

af 10. klasser

Landssammenslu

tningen

Handelsskoleelev

Lederne

Ministeriet

for

Undervisning,

Forskning

Kultur

(Færøerne)

Netværket

for

kostafdelinger

OpenDenmark

Rigsrevisionen

Rådet for de

Grundlæggende

Erhvervsrettede

Uddannelser

(REU)

Rådet

for

Erhvervsakademi

uddannelser og

Professionsbache

loruddannelser

Rådet for Voksen

Efteruddannelse

(VEU-Rådet)

Sammenslutning

L 29 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Steinerskoler

Danmark

Studievalg

Danmark

Team Danmark

Uddannelsesforb

undet

Uddannelseslede

rne

Ungdomsuddann

elsernes

Vejlederforening

(UUF)

Danske HF og VUC (Bestyrelserne) og Danske HF og

VUC (Lederne) har afgivet fælles høringssvar

Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler –

Bestyrelserne har afgivet fælles høringssvar

2. Høringssvarene

2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Danske SOSU-

skoler og Danske SOSU-skoler - Bestyrelserne bakker op

om forslaget.

Danske Gymnasier forholder sig positivt til, at

forældreindkomst fjernes permanent som kriterium, men

forholder sig kritisk til, at SVM-regeringen endnu ikke har

præsenteret en ny model, der sikrer en mere blandet

elevsammensætning på de gymnasiale uddannelser.

Danske erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG) er positive

overfor, at regeringen nu permanent afskaffer

forældreindkomst som kriterium. Det, at alle ansøgere til de

gymnasiale ungdomsuddannelser som udgangspunkt

fordeles efter de samme principper, betyder, at elever og

forældre i og nær de store byer ikke længere skal forstå to

forskellige ansøgningsregler. DEG forholder sig dog kritisk

over for den fordelingsproces, skolerne har været igennem i

forhold til optaget af elever i skoleåret 2023/24.

Dansk Industri (DI) tager til efterretning, at kriterierne for

elevfordeling nu udelukkende er ansøgernes prioriteter og

transporttid.

L 29 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Danske Regioner tager også til efterretning, at

forældreindkomst som fordelingskriterium afskaffes

permanent og ser frem til, at der som nævnt i

regeringsgrundlaget udvikles en ny model for elevfordeling,

der målrettet skal modvirke en skæv elevsammensætning.

Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening har ingen

kommentarer til det fremsatte lovforslag, men beklager, at

den tidligere lov om fordelingszoner er permanent

bortfaldet.

Danske HF og VUC har ingen bemærkninger til de

foreslåede ændringer i lovforslaget. Foreningen mener dog,

at de gældende regler om elevfordeling har en række

uhensigtsmæssige konsekvenser, der bør rettes op på.

Børne- og Undervisningsministeriet har noteret sig

modtagelsen af lovforslaget.

2.2. Bemærkninger til elementer af lovforslaget

2.2.1. Profilgymnasier

Danske Gymnasier tager til efterretning, at der med

ophævelsen af forældreindkomst som kriterium ikke

længere eksisterer et parameter i lovgivningen til at

identificere en skæv elevsammensætning, om end

foreningen vurderer, at for mange profilgymnasier rent

faktisk risikerer at øge polariseringen på tværs af gymnasier.

Foreningen finder det derfor uhensigtsmæssigt, at det ikke

længere indgår som en del af regionsrådenes

godkendelsesproces at tage hensyn hertil. Foreningen finder

det også uhensigtsmæssigt at regionsrådet ikke længere

forpligtes til en løbende monitorering, da en monitorering af

elevsøgningen vil kunne give en indikation af mulige

utilsigtede konsekvenser ved en godkendelse af et

profilgymnasium. Foreningen foreslår på den baggrund, at

regionerne fortsat er forpligtede til en løbende monitorering

af godkendte profilgymnasier konkret ved, at § 11 a, stk. 2,

ikke ophæves, men ændres.

Danske Regioner tager som følge af den permanente

afskaffelse af forældreindkomst som fordelingskriterium

konsekvensen om, at regionsrådets forpligtelse til at

overveje risikoen for, om en profilgodkendelse medfører en

skævvridning af elevsammensætningen, til efterretning.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at når

forældreindkomst udgår som kriterium ved elevfordelingen,

L 29 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

vil der ikke længere kunne tilstræbes en balanceret

elevsammensætning målt på ansøgernes forældres indkomst.

Som en konsekvens heraf vil det ikke være muligt for

regionsrådet i forbindelse med behandling af en ansøgning

om at blive profilgymnasium at lægge vægt på, i hvilket

omfang en godkendelse kan resultere i en skævvridning af

elevsammensætningen eller elevsøgningen, idet der på

nuværende tidspunkt ikke er identificeret et andet parameter

at måle elevsammensætningen i forhold til. Tilsvarende gør

sig gældende i forhold til den løbende monitorering.

Ministeriet har ikke fundet anledning til at indføre en

generel forpligtelse for regionsrådene til løbende at

monitorere forhold, der ikke har sammenhæng med en

skævvridning af elevsammensætningen. Ministeriet

bemærker imidlertid, at der ikke er noget til hinder for, at

man lokalt beslutter at foretage en løbende monitorering af

godkendte profilgymnasier, fx med henblik på at sikre at

andelen af profilelever ikke bliver så høj, at der ikke er plads

til ansøgere bosat i lokalområdet, hvorved disse ansøgere

dermed kan få uforholdsmæssigt langt til nærmeste

alternative uddannelsesudbud. Der vil imidlertid ikke gælde

en generel forpligtelse hertil.

Ministeriet bemærker, at selvom der ikke gælder en generel

forpligtelse for regionsrådene til løbende at monitorere, har

regionsrådene fortsat kompetence til at fastsætte eller ændre

et loft over antallet af profilelever i det omfang, det er sagligt

og relevant.

Høringssvarerne har på den baggrund ikke givet anledning

til justering af lovforslaget.

2.2.2. Begrænsning af mulighed for at skifte institution og

binding til sjælden studieretning

Danske Gymnasier hæfter sig ved, at Børne- og

Undervisningsministeriet foreslår bestemmelser om

begrænset mulighed for at skifte institution samt binding til

sjældne studieretninger bevaret uændret med henblik på, at

børne- og undervisningsministeren på et senere tidspunkt

kan sætte dem i kraft. Foreningen vil opfordre til, at børne-

og undervisningsministeren træffer beslutning om, at

ændringerne træder i kraft hurtigst muligt.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at børne- og

undervisningsministeren har truffet beslutning om, at

bestemmelserne ikke skulle sættes i kraft til skoleåret

L 29 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

2023/24. Der vil tilsvarende skulle tages stilling til, hvorvidt

bestemmelserne skal sættes i kraft med henblik på virkning

fra skoleåre 2024/25 eller et senere skoleår. Af den grund er

bestemmelserne bevaret med henblik på, at børne- og

undervisningsministeren på et senere tidspunkt kan sætte

dem i kraft.

Høringssvaret har på den baggrund ikke givet anledning til

justering af lovforslaget.

2.2.3. Ikrafttræden

Danske Gymnasier noterer sig under henvisning til

lovbemærkningerne

til

lovforslagets

ikrafttrædelsestidspunkt, at SVM-regeringen ikke forventer

at have en ny model på plads til skoleåret 2024/25.

Foreningen finder dette helt utilstrækkeligt og forventer, at

det vil få negative konsekvenser for en række gymnasier.

Børne- og Undervisningsministeriet har noteret sig

synspunktet vedrørende ikrafttræden af en ny

elevfordelingsmodel.

Høringssvaret har ikke givet anledning til justering af

lovforslaget.

2.2.4. Økonomiske konsekvenser

Danske Gymnasier finder det kritisabelt, at de gymnasiale

uddannelser skal finansiere en elevfordelingsmodel, der

havde til formål dels at modvirke en skæv

elevsammensætning på landets gymnasier, dels at sikre

gymnasier i mindre befolkede områder bedre rammer for

forsat at opretholde et uddannelsesudbud på trods af den

demografiske udvikling i disse områder, men som har vist

sig ikke at opfylde hverken det ene eller det andet formål.

Foreningen ønsker derfor en redegørelse for, hvordan der

fortsat kan være en årlig udgift på 23. mio. kr. til

systemunderstøttelse og administration af modellen.

Derudover bør den samlede besparelse på 5,9 mio. kr. på

læringskonsulenter og de 3,2 mio. kr. til administration og

systemunderstøttelse i årerne 2024-27 føres tilbage til de

gymnasiale fuldtidsuddannelser.

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG) bemærker, at

det fremgår, at forslaget vil medføre mindreudgifter dels til

administration dels til læringskonsulenter. Da det er de

gymnasiale uddannelser, der via reducerede takster har

finansieret udvikling, administration m.v., mener DEG, at de

L 29 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

anførte mindreudgifter bør tilbageføres til de gymnasiale

uddannelser. DEG er kritiske overfor, at skolerne skal

finansiere administrationen af en model, som dels ikke har

virket og dels har medført mere administrativt arbejde ude

på skolerne. DEG er undrende overfor, at skolerne fortsat

skal bidrage til finansieringen af administrationen m.v.

svarende til en årlig udgift på over 20 mio. kr.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at de

samlede udgifter til systemunderstøttelse som led i

elevfordelingsaftalen gik bl.a. til at udvikle et nyt og

moderniseret optagelsessystem, som kan håndtere kravene i

elevfordelingsaftalen. På den baggrund har Styrelsen for It

og Læring siden 2021 været i gang med at udvikle og

modernisere

optagelsessystemet.

Midlerne

til

systemunderstøttelsen er således bundet til denne udvikling

og den efterfølgende drift af systemet.

Der er ikke taget

mindreudgifterne.

stilling

til

anvendelsen

Høringssvarene har ikke givet anledning til justering af

lovforslaget.

2.3 Bemærkninger uden for lovforslagets ramme

2.3.1. Transporttid

Danske Gymnasier mener, at det vil være til gavn for både

ansøgere og gymnasier i mindre befolkede områder at ændre

transporttidskriteriet til et kriterium, der bygger på afstand

via vejnettet, da dette virker mere gennemskueligt og i en

række tilfælde også mere rimeligt for ansøgere.

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG) mener, at det

børe overvejes at ændre transporttidskriteriet til i stedet at

tage udgangspunkt i et afstandskriterium, da det er mere

gennemskueligt for elever og forældre.

Danske Regioner foreslår, at fordelingskriteriet ændres fra

transporttid til afstand målt i kilometer, hvilket svarer til de

tidligere regler.

Børne- og Undervisningsministeriet har noteret

synspunktet vedrørende ændring af transporttid

transportafstand, men bemærker at det falder uden

rammerne af lovforslaget at ændre transporttid

transportafstand.

sig

til

for

til

L 29 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

2.3.2. Kapacitetsstyring og minimumskapacitet

KL noterer sig, at regeringen fortsat vil gå videre med tiltag,

der sigter efter, at gymnasier i mindre befolkede områder

ikke lukker. KL er positiv overfor, at der fortsat er fokus på

at sikre gymnasiale ungdomsuddannelser i disse områder.

Danske Gymnasier anfører, at hvis det politiske formål

fortsat er at sikre et geografisk bredt udbud af gymnasiale

uddannelser, er det nødvendigt at ændre styringen af den

såkaldte minimumskapacitet. Danske Gymnasiers forslag er,

at den centrale fordelingsmekanisme først fordeler ansøgere

til gymnasier i mindst befolkede områder, inden den fordeler

ansøgere til andre gymnasier, så fordelingen af ansøgere sker

mere målrettet.

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG) er skeptisk

overfor, om kapacitetsstyringen effektivt kan sikre et

bæredygtigt elevgrundlag på de små gymnasieafdelinger i

tyndtbefolkede områder og peger på, at der kan være behov

for andre tiltag til at bevare mindre udbudssteder i hele

landet.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at det falder

uden for rammerne af lovforslaget at ændre

kapacitetsstyringen, herunder minimumskapaciteten.

2.3.3. Ansøgere til hf

Danske HF og VUC bemærker, at idet ansøgere tildeles

plads på en institution, inden det vurderes, om de kan

optages på hf, kan der være 1. prioritetsansøgere, der bliver

afvist, selvom der senere viser sig at være en ledig plads.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærker, at det

falder uden for rammerne af lovforslaget at ændre på

optagelsesprocessen til de gymnasiale uddannelser.

2.3.4. Eftertilmeldere til hf

Danske Gymnasier finder det uhensigtsmæssigt, at den store

gruppe af eftertilmeldere til hf skal fordeles af regionerne,

hvilket først sker meget sent fra primo juni måned, samt at

denne gruppe ikke indgår i kapacitetsfastsættelsen.

Foreningen foreslår, at institutionerne selv håndterer

fordelingen af ansøgere til hf, der ikke søger rettidigt og ikke

søger i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse, og at

gruppen skal indgå i kapacitetsfastsættelsen.

L 29 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Danske HF og VUC anfører, at håndteringen af

eftertilmeldere bør ændres, så eftertilmelderne tælles med i

afdelingernes kapacitet. Ligesom foreningen finder, at

eftertilmeldere, som ikke søger i direkte forlængelse af

grundskolen, bør kunne optages direkte af institutionerne

inden for den fastsatte kapacitet. Danske HF og VUC

bemærker endvidere, at den stramme kapacitetsstyring

risikerer at modvirke udkantsinstitutioner, som tiltrækker

elever fra hele landet. Foreningen nævner som eksempel

Thy-Mors HF og VUC's afdeling i Thisted som et eksempel.

Det er uhensigtsmæssigt, at den stramme kapacitetsstyring i

praksis kan ende med at omfordele ansøgere fra land til by

frem for det omvendte, hvilket var formålet med den

politiske aftale. Det er endvidere foreningens opfattelse, at

der fra politisk hold bør tages stilling til, om den stramme

kapacitetsstyring og centrale fordeling af ansøgere fortsat

bør opretholdes i lyset af de uklare formål med indgrebene

og de uhensigtsmæssige konsekvenser af dem.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærker, at efter

gældende lovs § 11 k fordeler regionsrådet i den region,

hvor ansøgeren har bopæl, til og med første uge af november

de ansøgere, hvis ansøgning ikke er indgået i den centrale

fordelingsrunde (eftertilmeldere). Fordelingen skal ske

inden for rammerne af institutionernes eller afdelingernes

kapacitet

til

ansøgerens

prioriterede

uddannelsesønsker eller til den uddannelse, ansøgeren har

ønsket som førsteprioritet, på en institution eller afdeling

inden for 45 minutters transporttid. Regionsrådet kan hæve

kapaciteten på en institution eller afdeling, hvis det er

nødvendigt for at tildele disse ansøgere plads.

Det falder ikke inden for rammerne af lovforslaget at ændre

modellen for håndtering af eftertilmeldere. Ministeriet har

noteret sig det af foreningerne anførte og bemærker, at

eventuelle ændringer i modellen vedrørende håndtering af

eftertilmeldere i forhold til kapacitetsfastsættelse og

fordeling vil blive inddraget i de kommende overvejelser om

en langsigtet løsning, jf. regeringsgrundlaget ”Ansvar for

Danmark” af 14. december 2022.

Ministeriet har imidlertid fundet anledning til at foreslå en

lille justering af den allerede gældende model for håndtering

af eftertilmeldere. Med den foreslåede justering vil

regionsrådets skønsmæssige beføjelse i forbindelse med

håndtering af eftertilmeldere blive udvidet til at omfatte

situationer, hvor det i ganske særlige tilfælde er

L 29 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

hensigtsmæssigt et hæve kapaciteten på en institution med

henblik på optagelse af en eftertilmelder, selvom der findes

ledig kapacitet på en anden institution med eftertilmelderens

førstprioriterede uddannelse inden for en transporttid på 45

minutter. Udgangspunktet vil således fortsat være, at

eftertilmeldere fordeles til ledige pladser.

Der vil være tale om en snæver skønsmæssig beføjelse, der

primært tænkes anvendt i forhold til ansøgere til den toårige

uddannelse til hf-eksamen. Det kan eksempelvis dreje sig om

tilfælde, hvor ansøgeren søger om optagelse på en

institution omfattet af reglerne om minimumskapacitet i en

region, der ligger langt væk fra ansøgerens bopæl, herunder

i en anden landsdel. Det vil endvidere eksempelvis kunne

dreje sig om tilfælde, hvor en ansøger, der er 20 år eller

derover, har søgt 2-årigt hf på et VUC, men hvor der kun er

ledige pladser på et alment gymnasium.

2.3.5. Hhx og htx

DI finder det beklageligt, når aftalen om elevfordeling blev

åbnet for at ændre ansøgningskriterierne, at det ikke

samtidig blev ændret, at hhx og htx overhovedet er blevet

inddraget i aftalen om kapacitetsfastsættelse og

elevfordeling for de gymnasiale uddannelser. DI mener, at

der skal være kapacitet til at optage alle elever, som ønsker

optagelse på hhx og htx.

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG) bemærker i

forhold til resultatet af ansøgningsrunden til skoleåret

2023/24 og den proces skoler, elever og forældre har været

igennem, at hovedkonklusionen er, at elevfordelingen ikke

har flyttet nogen elever på det erhvervsgymnasiale område

og ej heller har løst de udfordringer, aftalen blev sat i verden

for at løse. Den største udfordring på de erhvervsgymnasiale

uddannelser har været at sikre elevgrundlaget på de mindre

afdelinger. På hhx er kun hver 10. ledige plads blevet besat

via elevfordelingsaftalen. På htx er reelt set ingen af de

mange ledige pladser blevet besat. Samlet set har

elevfordelingsaftalen ikke haft nogen konsekvenser for

elevfordelingen på de erhvervsgymnasiale uddannelser, når

der lige ses bort fra nogle mindre rokeringer på hhx i

hovedstaden.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at det falder

uden for rammerne af lovforslaget at ændre på, at de

erhvervsgymnasiale

uddannelser

omfattet

elevfordelingsmodellen.

L 29 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

2.3.6. ASF-klasser

Danske HF og VUC anfører, at det er foreningens erfaring,

at der er flere ansøgere til både ASF-klasser og forlængede

forløb end institutionerne kan udbyde, og at de afviste

ansøgere ikke får et passende tilbud. Den stramme

kapacitetsstyring og centrale fordeling af ansøgere betyder,

at der er mindre fleksibilitet til at tilbyde håndholdte

løsninger til elever med særlige behov.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærker, at

fleksibiliteten til og mulighederne for at tilbyde særlige

løsninger ikke ændres med dette lovforslag. Samtidige

bemærkes det, at der med aftalen om Finansloven for 2023

blev afsat 5,3 mio. kr. til at øge antallet af de særlige

gymnasiale

klasser

målrettet

elever

med

autismespektrumforstyrrelser (ASF-klasser). Beløbet svarer

til, at der kan oprettes op til seks nye klasser, som det vil

være muligt at ansøge om at udbyde fra skoleåret 2024/25.

På nuværende tidspunkt findes der 13 permanente ASF-

klasser.

Det falder ikke inden for rammerne af lovforslaget at ændre

på mulighederne for at tilbyde særlige løsninger.

2.3.7. Kommende elevfordelingsmodel

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG) stiller

spørgsmål ved at holde fast i en central elevfordelingsaftale,

når regeringen går videre med de tiltag, der skal sikre, at

gymnasiale udbud i de mindre befolkede områder ikke

lukker. DEG foreslår, at der findes lokale løsninger i stedet

for en national central fordelingsmodel. DEG anbefaler, at

der findes lokale løsninger i stedet for en national central

fordelingsmodel og at modellen tager udgangspunkt i, at

unge skal tilbydes fagligt og socialt bæredygtige og

attraktive tilbud, hvor de bor, og at modellen understøtter

dette mål politisk og økonomisk. DEG anbefaler at

undersøge, om campusdannelse kan anvendes som et greb,

der giver mindre sårbarhed ift. det enkelte udbud på campus.

DEG anbefaler, at foreningen bliver inddraget i

tilblivelsesprocessen, hvordan elevfordelingen håndteres

fremadrettet, når en varig fordelingsmodel skal aftales

politisk og efterfølgende implementeres.

Danske Regioner bakker op om udviklingen af en ny model

og vil bidrage med forslag til denne. Danske Regioner

mener, at der er behov for at sætte målrettet ind der, hvor

L 29 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

udfordringerne er. Løsningerne bør derfor være tilpasset til

områdets særlige udfordringer og muligheder. Det kan være

ved en værktøjskasse med mulige modeller, som regionerne

kan tage i anvendelse i dialog med de berørte institutioner

m.fl.

Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening bidrager gerne

med deres ekspertise, når det politiske arbejde med

udarbejdelse af en mere permanent løsning påbegyndes.

KL bemærker, at regeringen vil fremsætte en ny model, som

modvirker en skæv elevsammensætning især i de større byer.

I den forbindelse vil KL gøre opmærksom på, at der i den

nye model bør tages højde for lokale forhold i fordelingen af

elever.

Børne- og Undervisningsministeriet har noteret sig forslag

og anbefalinger og ønsker til inddragelse.

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i høring,

indeholder

det

fremsatte

lovforslag

følgende

indholdsmæssige ændringer:



Mindre justering af den allerede gældende model for

håndtering af eftertilmeldere. Med justeringen

foreslås det, at regionsrådene i helt særlige tilfælde

får en skønsmæssig beføjelse til at hæve kapaciteten

på en institution med henblik på optagelse af en

ansøger på trods af, at der findes ledig kapacitet på en

anden institution med ansøgerens førstprioriterede

uddannelse inden for en transporttid på 45 minutter

fra ansøgerens bopæl.

Herudover er der foretaget få ændringer af sproglig,

redaktionel og lovteknisk karakter.