Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af lovforslag nr. L 29:

Forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse m.v. (Afskaffelse af forældreindkomst som kriterium for elevfordeling m.v.).

Af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye).

(Fremsættelse 04.10.2023).

Forhandlingen er hermed åbnet. Første ordfører er fru Astrid Krag fra Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. Sidste sommer trådte en ny elevfordelingsmodel i kraft. Det var en model, der bl.a. skulle tage livtag med den skæve elevsammensætning, vi ser i flere af landets store byer, ved at fordele ansøgere fra centralt hold, ikke alene på baggrund af transporttid og ansøgernes ønsker, men også på baggrund af forældrenes indkomst.

Men det lovforslag, vi førstebehandler her i dag, foreslås det at rulle en del af elevfordelingsmodellen tilbage permanent, nemlig forældreindkomsten som kriterie for elevfordelingen, mens det foreslås, at vi holder fast i muligheden for kapacitetsstyring, som er den del af aftalen, der skal modvirke, at lokale ungdomsuddannelser lukker rundtomkring i landet og især i landdistrikterne. Det var jo et andet vigtigt formål med elevfordelingen. Det er godt, at vi fortsat har greb om det, for vi skal have gode uddannelsestilbud i hele landet, også der, hvor der er lidt længere mellem husene.

Det er jo lidt en genudsendelse af den debat, vi havde, da vi midlertidigt fjernede det her kriterie, og derfor er der jo nok heller ikke på den måde de store overraskelser, i forhold til hvor vi hver især står. Derfor bliver jeg selvfølgelig også nødt til at sige, at med lovforslaget her om en fjernelse af forældreindkomst som kriterie står vi fortsat med et uløst problem, som udfordrer vores samfundsmodel. For en af de vigtigste årsager til, at Danmark er så godt, trygt, tillidsfuldt og rigt et land at leve i, er, at vi har en meget høj sammenhængskraft. Den bygger på tillid og tiltro til hinanden og i høj grad på, at vi kender hinanden. Vi mødes på tværs af sociale baggrunde, på tværs af indkomstgrundlag, på tværs af kulturelle normer. Det gør vi i klasseværelset og fra barnsben i børnehaven; det gør vi på fodboldbanen; det gør vi i brugsen; det gør vi også, når vi uddanner os. Her møder vi mennesker, som lever et andet liv end os selv. Det skaber sammenhængskraft i vores samfund, og det kan i øvrigt også for den enkelte løfte livsindkomsten, karaktererne på uddannelsen og fremtidsperspektiverne, når vi snakker om de her unge – vel at mærke uden at de stærkeste svækkes af den grund. Det er det, som jeg tror forskerne kalder klassekammerateffekten. Det er altså en effekt, som skaber frihed og muligheder for den enkelte, men samtidig giver os en sammenhængskraft som samfund, som er så utrolig værdifuld, og som kommer fra, at vi mødes på tværs og ikke kun går i klasse med nogle, der ligner os selv.

Det problem har vi jo så ikke fundet en løsning på på de gymnasier, hvor elevfordelingen er meget skæv, men der står i regeringsgrundlaget, at der skal laves en ny og langsigtet model, der skal modvirke en skæv elevsammensætning. Vi har givet hinanden håndslag på, at problemet skal løses, selv om det her med forældreindkomst som et kriterie ikke bliver vejen. Det er jeg rigtig glad for, og det arbejde er meget vigtigt. Samtidig er vi i regeringen enige om at fjerne kriteriet om forældreindkomst, ikke bare midlertidigt, men også permanent, og derfor kan vi fra Socialdemokratiets side selvfølgelig støtte op om lovforslaget, som det ligger her.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Anni Matthiesen fra Venstre.

Tak for det, formand. Som Venstrekvinde kan jeg sige, at det ikke er nogen hemmelighed, at jeg er glad for, at vi nu permanent fjerner det kriterie, som betyder, at man jo egentlig placerer børnene ud fra forældreindkomst. Nogle kan måske sidde her og tænke: Har vi ikke hørt det her før? Og til det kan jeg sige: Jo, det har I måske, hvis I har fulgt med. For tilbage i starten af 2023 vedtog vi nemlig midlertidigt at afskaffe det her kriterie, og det, vi så gør i dag, er, at vi permanent ruller ordningen tilbage og fjerner det kriterie, hvor man fordeler elever ud fra forældreindkomst.

Det er også sådan, at jeg kan berolige med, at det er skrevet ind i regeringsgrundlaget, at vi kommer til at fremsætte et lovforslag med en langsigtet løsning, og der skal man jo så lige bevare tålmodigheden, men jeg kan love, at der er noget på vej.

Med dette kan jeg sige, at Venstre støtter lovforslaget.

Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Karina Adsbøl. Værsgo.

Tak for det. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre Venstres ordfører i forhold til det her udkantstilskud, som regeringen skærer væk, hvad der netop rammer de gymnasier, også i vores eget valgområde, også der, hvor ordføreren er valgt, altså Grindsted, Vejen, Varde, Tønder, Ribe osv., altså de 0,5 mio. kr. til de gymnasier, som har stor betydning.

Hvad vil Venstre gøre for at sikre, at vi bevarer tilskuddet til de små gymnasier i landdistrikterne?

Ordføreren.

Apropos det, som jeg sagde i min ordførertale, altså at der var noget, der var midlertidigt, og at der så var noget, der var permanent, kan jeg jo igen sige, at det midlertidige udkantstilskud er fjernet. Men ud over at min holdning er, at vi selvfølgelig nu skal have fundet en ny model til en elevfordeling, så mener jeg også, at vi i det hele taget er nødt til sammen at kigge på taxameterordningen. Og det er jo så også noget af det, som jeg håber vi kommer til at tage fat på, og hvor ordføreren fra Danmarksdemokraterne forhåbentlig også vil være med til at finde nogle gode løsninger.

Spørgeren.

Jamen det vil vi meget gerne være med til, men der er jo stadig væk en udfordring med det midlertidige udkantstilskud, som regeringen jo ikke har prioriteret at videreføre. Og det betyder jo netop, at flere gymnasier i landdistriktsområderne – op til 32 tror jeg – mister deres tilskud nu her. Det er et tilskud, som jo betyder rigtig, rigtig meget for dem. Så hvad er Venstres løsning på det?

Ordføreren.

Jeg håber, at Venstres løsning bliver, at det, vi får skabt, bliver endnu bedre end det, vi har. For det er jo fuldstændig korrekt, som Danmarksdemokraternes ordfører siger, nemlig at det er et midlertidig tilskud, der forsvinder.

Der er ikke flere spørgsmål. Vi siger tak til ordføreren. Og så er den næste hr. Rasmus Lund-Nielsen fra Moderaterne. Velkommen.

Da den tidligere regering indførte, at gymnasieelever skulle fordeles ud fra deres forældres indkomst, var det fra starten et politisk misfoster. Lovforslaget indebar, at man risikerede at blive sendt på et gymnasium 45 minutter væk fra, hvor man boede, fordi ens forældre tjente for meget. Det var en klar begrænsning af den enkelte unges frie valg baseret på en illegitim begrundelse. Derfor var det en god dag, da vi i januar i år førstebehandlede afskaffelsen af forældreindkomst som kriterium for elevfordeling for skoleåret 2023-24, og det er derfor også en god dag i dag, hvor vi permanentgør den afskaffelse.

Da jeg stod på talerstolen sidst, sagde jeg, at politik handler om at afveje hensyn over for hinanden, og i Moderaterne deler vi til fulde analysen af, at der er behov for at styrke sammenhængskraften i Danmark; men det hensyn må ikke trumfe hensynet til den enkelte unges trivsel, slet ikke i en situation, hvor undersøgelser viser, at op imod hver tredje unge mistrives. Fagpersoner påpegede netop, at den her elevfordelingsmodel ville øge mistrivslen. Så er det muligt, at det ville have en integrationseffekt, men det forsvarer ikke, at mistrivslen efter alt at dømme ville stige.

Hensynet til elevernes frie valg vejer tungt hos Moderaterne, især i en tid, hvor så stor en del af gymnasieeleverne mistrives; så skal vi ikke bidrage til unødig usikkerhed om væsentlige forhold i deres liv, såsom hvem de kan gå på gymnasium med. Derfor er også jeg begejstret for, at børne- og undervisningsministeren har luftet tanker om, at vi i højere grad skal fordele ressourcer frem for elever. Det mener jeg har noget for sig, og det glæder jeg mig til at forfølge yderligere. I hvert fald er det godt, at en drakonisk fordeling af elever baseret på deres forældres indkomst nu endegyldigt er en død sild.

Moderaterne støtter forslaget. Tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Charlotte Broman Mølbæk fra SF.

Mange tak for det. SF var med i den seneste aftale om elevfordelingen, fordi der er to problemer, som skal løses: polariseringen på vores gymnasier i de store byer og sikringen af de små gymnasier i landdistrikterne. I dag må vi konstatere, at vi står i en situation, hvor begge problemer stadig væk ikke er løst.

Regeringen har droppet store dele af elevfordelingsaftalen, og det er endda uden at have en anden model klar, og det mener vi i SF er kritisabelt. Vi venter stadig på at høre nyt fra regeringen. Synes SF, at modellen med fordeling efter forældreindkomst var en perfekt løsning? Nej, men det har helt fra starten stået klart, også efter ekspertgruppens bud, at den perfekte løsning ikke findes. Løsningen, hvor alle hensyn bliver taget, og hvor alle bliver glade, findes bare ikke.

Regeringen holdt så fast i den del af aftalen, der gik på at holde hånden under de små gymnasier uden for de store byer, men allerede nu kan vi jo høre fra gymnasierne, at den del af aftalen desværre ikke har virket. Gymnasierne har ikke fået flere elever, og det skyldes især, at ministeren har vægtet elevernes valg højere end at sikre et tilstrækkeligt elevgrundlag på gymnasierne. I SF anerkender vi, at det er en svær balance, hvor man på den ene side vil give de unge så frit et valg som muligt, mens det på den anden side rammer mange unge, især udsatte og mindre ressourcestærke unge, hvis det lokale gymnasie lukker, hvilket også rammer lokalsamfundene.

Ministeren har sagt, at han vil hjælpe de små gymnasier ved at tilføre dem flere penge. Mærkeligt er det så, at regeringen ikke vil give de gymnasier færre næste år, men hvis regeringen reelt vil tilføre de gymnasier flere penge, er det et godt og vigtigt fundament. Men ministeren ved også godt, at penge ikke gør det alene. Antallet af unge på gymnasiet betyder noget. Regeringen skylder de unge, lærerne, gymnasierne og lokalsamfundene at præsentere en ny model eller nye løsninger på de to problemer.

Med det sagt kan vi sige, at vi i SF stemmer imod forslaget, og at vi ser frem til at høre regeringens længe ventede bud. Så skal jeg huske at hilse fra Alternativet, der stiller sig på samme måde.

Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Og så er den næste ordfører fru Karina Adsbøl fra Danmarksdemokraterne. Velkommen.

Tak for det, formand, og tak for ordet. Lovforslaget, vi behandler i dag, har jo rod i regeringsgrundlaget. I regeringsgrundlaget står der, at regeringen vil følgende, og jeg citerer:

»Tilbagerulle aftalen om elevfordeling fra juni 2021, så kriteriet om forældres indkomst i elevfordelingen på gymnasier ikke længere er gældende. Der skal i stedet fordeles efter transporttid.«

Herudover står der også, og jeg citerer igen:

»Regeringen vil gå videre med de tiltag, der sigter efter, at gymnasier i de mindre befolkede områder ikke lukker. Regeringen vil præsentere en ny model, der modvirker en skæv elevsammensætning især i de større byer.«

Det første har vi jo taget hul på tidligere, i januar, med et andet lovforslag, hvor vi med et forslag om en midlertidig lov netop fjernede fordelingskriteriet med forældrenes indkomst, og det fortsætter vi så med nu med forslaget, vi behandler i dag, hvor det foreslås, at kriteriet om forældres indkomst i fordelingen af elever på gymnasier fortsat ikke skal være gældende.

Allerede da vi behandlede det, syntes jeg, det var underligt, at det kun var en midlertidig lov, og nu skal vi så stå her igen i dag, hvor det bliver permanent, men vi synes egentlig, det er positivt, for det betyder jo også, at den model, der skulle bidrage til en mere balanceret elevsammensætning på gymnasier i særlig de større byer, fjernes. Men gymnasierne står jo alligevel tilbage med problemstillingen, indtil en ny model vedtages.

Det mener vi i Danmarksdemokraterne er et stort problem, der skal løses, og vi forventer også, at regeringen lever op til det, som de skriver i deres regeringsgrundlag. Og i den forbindelse imødeser vi i Danmarksdemokraterne forslag fra regeringen, og vi vil også gerne deltage i drøftelsen om, hvordan vi kan finde en bedre model, ligesom det er vores forhåbning, at en ny model for elevfordeling vil holde hånden under de unges mulighed for at vælge den uddannelse, der passer bedst til den enkelte, og at den samtidig også tager et opgør med den skæve elevsammensætning, vi har set på nogle gymnasier.

I den forbindelse er jeg også nødt til at nævne, at jeg håber, at regeringen vil leve op til den del af regeringsgrundlaget, jeg netop startede med at citere fra, og som handler om at holde hånden under de små gymnasier. For her har regeringen indtil videre skuffet, senest med regeringens finanslovsforslag for 2024, hvor man sløjfer det forhøjede udkantstilskud til de almene gymnasier. Det betyder jo, at 32 gymnasier, der er berettiget til udkantstilskud, må vinke farvel til ½ mio. kr. efter nytår, og det lyder måske ikke af meget, men det betyder alverden i de små gymnasiers budgetter, der i forvejen er presset på de små årgange.

For Danmarksdemokraterne er det helt afgørende, at de unge har mulighed for også at gå på et gymnasium tæt på der, hvor de bor, og vi ved jo også, at rejsetiden har stor betydning for gennemførelsen af gymnasiet, ligesom det betyder noget i de små lokalsamfund, at der ligger et gymnasium. De unge og deres forældre kan ikke være tjent med, at de skal tvinges til timelange transporter til deres skole, og derfor håber jeg jo også, at vi ved årets finanslovsforhandlinger kan blive enige om at finde de ca. 16 mio. kr. til de små gymnasier, så vi ikke kommer ud i den situation, hvor nogle må dreje nøglen om.

I den forbindelse ønsker vi at gøre ministeren opmærksom på, at der fortsat jo også er et stort behov for en politisk drøftelse af, hvordan taxametersystemet skal justeres, så det i højere grad tilgodeser unges uddannelsesmuligheder i hele landet. F.eks. er erhvervsgymnasierne ofte færre og med en større geografisk spredning end de almene gymnasier, men de bliver ikke sidestillet med de almene gymnasier i forhold til netop udkantstilskuddet, hvilket jo medfører, at potentialet for et større uddannelsesudbud i yderområderne også svækkes. Så det helt store spørgsmål er, hvornår regeringen vil se på de økonomiske styringsmodeller med henblik på at skabe bedre og mere lige vilkår imellem f.eks. de almene gymnasier og erhvervsskolerne, og det arbejde vil vi gerne deltage konstruktivt i.

I Danmarksdemokraterne kan vi godt bakke op om det netop i forhold til forældreindkomsten, som vi debatterer i dag. Vi har hele tiden været imod den tvangsfordeling, der foregik, på baggrund af hvad forældrene tjener, og det var vi også ude at sige i valgkampen, så den del kan vi i hvert fald også godt bakke op om i dag. Men vi mangler nogle yderligere tiltag på det her område fra regeringens side. Tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Og den næste ordfører er fru Helena Artmann Andresen fra Liberal Alliance. Velkommen.

Tak. Nå, nu står vi her igen og skal førstebehandle et forslag om fordeling af gymnasieelever. Desværre er det ikke en ny model. Jeg havde håbet, at regeringen for længst havde indkaldt til forhandlinger om en ny model, og jeg kan lige så godt starte med at sige, at Liberal Alliance ikke kommer til at stemme for, for vi kommer aldrig til at lægge stemmer til at reducere de unge til en brik i et politisk spil.

Noget af det værste i politik er, når initiativer med et bestemt formål bliver brugt til andre opgaver, der ligger langt væk fra deres egentlige formål. Elevfordelingsmodellen er et glimrende eksempel på dette. Er LA tilfredse med den model, vi behandler i dag? Nej. Den model, der bliver præsenteret i dag, er faktisk dårligere end den model, der var inden indkomstfordelingen, for med den tidligere fordeling var det kun i forhold til stx og hf, at der blev fordelt. Det er det ikke længere. Drop nu al fordeling af elever på hhx, htx og hf!

I mellemtiden, hvor regeringen ikke har fremlagt en ny model, har jeg i samarbejde med en god rektor, som sætter elevernes frie valg og trivsel først, lavet Liberal Alliances bud på en måde at fordele elever på – og jeg sender den meget gerne over; det vil blive lidt langt at folde det hele ud her, selv om vores model er meget mindre bureaukratisk end den, vi har nu. I store træk gør vi op med politisk fordeling af elever. Elever skal ikke fordeles på baggrund af deres forældres indkomst, hvilken etnicitet de har, eller hvor langt man har fra sit hjem. Det skal være slut med politisk fordeling af elever, der ikke er i udkantsområderne.

Når det kommer til udkantsgymnasierne, går vi – indrømmet – undtagelsesvis på kompromis med det helt frie valg for at sikre, at elever fra udkantsområderne også i fremtiden har mulighed for at kunne vælge mellem flere gymnasier i deres lokalområde og ikke skal tvinges til at skulle vælge et gymnasie langt væk fra deres bopæl, fordi de resterende gymnasier har måttet dreje nøglen om. Det er et middel til at nå et mål om flere frie valg. Vi vil også beholde udkantstilskuddet.

I vores model vil udkantsgymnasierne have ansvaret for selv at tiltrække minimum 56 elever årligt. Lykkes det, fordeles eleverne fra lokalområdet med kortest afstand, så et udkantsgymnasie vil have 84 elever, og der bliver ikke fordelt én elev mere end det. Kan udkantsgymnasiet inden for 3 år ikke tiltrække 56 elever ved egen hjælp, vil det medføre, at gymnasiet må lukke.

For Liberal Alliance er det afgørende, at gymnasierne har et højt fagligt niveau og en sund elevkultur. Det er desværre ikke tilfældet på alle gymnasier i dag. Derfor vil vi også indføre mere tilsyn med de gymnasier, som har mange socialt udsatte elever, og vi vil ændre taxametermodellen, så gymnasierne ikke har et økonomisk incitament til at lade fagligt svage elever bestå deres studentereksamen. Liberal Alliance kæmper for det friest mulige gymnasievalg, hvor vi samtidig passer på vores udkantsgymnasier, hvor der er et højt fagligt niveau, og hvor ingen elever bliver udsat for social kontrol. Tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er den næste ordfører fru Lise Bertelsen fra Det Konservative Folkeparti. Velkommen.

Mange tak. Tak for ordet. Det er i sandhed en god dag i dag. I Det Konservative Folkeparti er vi rigtig glade for regeringens lovforslag om permanent afskaffelse af forældreindkomst som kriterie for elevfordeling. Jeg tror, at rigtig mange forældre er taknemlige for, at det ikke er deres indkomst, der er afgørende for, hvor deres unge Erik skal gå på gymnasiet, fremadrettet. Det er en sag, vi har kæmpet længe for, da vi mener, at det er den unges helt frie valg, der skal være afgørende for, hvor de søger om optagelse. Fremadrettet vil den unges frie valg og transporttiden være det, der er afgørende for, hvor man optages.

I Det Konservative Folkeparti hilser vi det ligeledes velkommen, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte minimumskapaciteten til færre elever end de 84 elever, hvis dette vurderes nødvendigt for at opretholde tilstrækkelig uddannelse også i de geografisk tyndtbefolkede områder. Samtidig ser vi frem til at blive præsenteret for den model, regeringen påtænker at fremsætte for at modvirke den skæve elevsammensætning, der er nu, og ikke mindst sikre uddannelse i hele Danmark. Tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det fru Anne Hegelund fra Enhedslisten. Velkommen.

Tak for ordet. Både frihed og lighed er vigtigt for os i Enhedslisten, så selv om det kan være en svær balancegang, kan man for os at se ikke sætte det individuelle frie gymnasievalg over fællesskabets behov for at styrke sammenhængskraften, uanset om det er mellem land og by eller på tværs af forskellige bydele i de større byer. Vi ser – og vi så – elevfordelingen som et middel og ikke et mål i sig selv. Det lyder jo godt, hvis der i det mindste kommer en anden løsning, hvor man kigger på, om man så kan fordele ressourcerne mere ligeligt, hvis ikke man er villig til at se på elevsammensætningen på en anden måde. Jeg synes i hvert fald, at den oplevelse, jeg har haft af det, er noget ærgerlig. Nu er jeg selv fra Aarhus, hvor jeg syntes at det blev gjort til et problem, at der pludselig nærmest var for mange, der fik en studentereksamen fra Gellerup, hvor jeg har boet on-off de sidste 10 år, i stedet for at se noget tidligere på, om det kunne være, der var et problem med, at nogle af de andre gymnasier ikke gjorde nok for at blive mangfoldige og rummelige. Kunne det være, der måske var for høj en brugerbetaling eller for dyre studieture eller andre ting, der gjorde, at man valgte dem fra, hvis ens forældres indkomst ikke kunne følge med?

Jeg synes også, at det her med at tvinge nogle til noget i hvert fald er lidt svært, men det er jo ikke, fordi alle i forvejen har fuldstændig frit valg på alle hylder. Det handler jo også om, om der er plads på det gymnasium, man allerhelst vil gå på. Så synes jeg bare, det er mærkeligt, at når det handlede om at skrotte hele årgange på gymnasiet i Viby og gymnasiet i Tilst i Aarhus, måtte de bare leve med de konsekvenser, men når det var børn med nogle rigere forældre, der brokkede sig over, at deres børn ikke kunne komme på præcis det gymnasium, de ville, med de venner, de havde i forvejen, så var man nok nødt til at skrotte hele aftalen. Så der er i hvert fald noget, jeg synes virker urimeligt der. Børn fra Gellerup kører også stadig i bus til skole, men der er nogle andre, hvor det ville være for meget, hvis de skulle have lange transporttider. Men jeg synes, det er rigtig vigtigt at sørge for, at man har lige gode muligheder her i landet, uanset hvor man bor, for at få lige gode studentereksamener.

Der er det i hvert fald også enormt ærgerligt, at man ikke vil sørge for, at der kommer tilstrækkeligt med penge til nogle udkantsgymnasier. Det er, som om begge mål med den her aftale er røget i skuffen. Og jeg glæder mig da til, at man kigger på, om ikke vi skulle have en løsning snart. Jeg mødte nogle gymnasieelever fra Lemvig, hvor min mor er fra, og fra Rønde i min egen valgkreds, som i hvert fald var noget nervøse for, om deres gymnasium kunne risikere at lukke. Der tænker jeg man skal skynde sig at få fundet de der mere permanente løsninger, sådan at vi får nogle mere blandede gymnasier, eller i hvert fald får sørget for, at der følger de ressourcer med, der skal, og at vi sørger for, at man kan få en gymnasial uddannelse alle steder her i landet uden at skulle bruge alt, alt for meget tid i en bus.

Tak. Der er lige en enkelt kort bemærkning, så jeg skal lige bede ordføreren om at blive, og den er fra fru Helena Artmann Andresen. Værsgo.

Tak. Jeg synes, det var en lidt ærgerlig måde, du sådan fremstillede rige forældre på. Det må jeg ærligt indrømme. Men jeg kunne godt tænke mig at høre, om Enhedslisten var tilhængere af indkomstfordelingen, fordi man måske kunne løse nogle integrationsproblemer, eller om det var, fordi direktørens datter skulle møde håndværkerens søn.

Ordføreren.

Jeg synes, det er rigtig vigtigt, at man mødes på kryds og tværs, om det så er i folkeskolen eller i gymnasiet. Der kan også være nogle ting i forhold til boligpolitik, og det er jo ikke det område, vi taler om lige nu.

Så synes jeg jo, at man, så længe ressourcerne ikke bliver fordelt ligeligt, i forhold til hvad for en elevsammensætning man har, kan kigge på, om man skal skrue på elevsammensætningen. Jeg synes, det er rigtig vigtigt at styrke sammenhængskraften og sørge for, at der er penge nok til at løfte dem, der har faglige eller sociale problemer.

Spørgeren.

Når jeg lytter til Enhedslisten, har jeg også den forståelse, at I også går rigtig meget op i unges trivsel, ligesom vi gør, og ekspertgruppen kom jo også frem til – det er også sjovt nok, at man overhovedet skal have en ekspertgruppe til at kigge på det – at eleverne, hvis de får deres førstevalg, så også trives meget bedre både socialt og fagligt.

Så jeg kunne godt tænke mig at høre, om man, hvis det stod til Enhedslisten, i alle gymnasier skulle fordeles med indkomstfordelingen, så man møder hinanden mere på kryds og tværs, selv om man altså også gør det i langt de fleste gymnasier i dag, og man, hvis der er nogle gymnasier med problemer med integration, jo så må kigge på dem på, om de så måske skal lukkes, hvis de ikke kan få løst de her udfordringer.

Ordføreren.

Det vil jo også kræve, at økonomi ikke er en faktor i ens frie valg. Altså, det er jo det, der også kan blive et problem, når der også er meget brugerbetaling på mange gymnasier. Jeg synes i hvert fald, at det skal hænge sammen hele vejen rundt, og der er jo altid nogle, der ikke får deres førsteprioritet, og det kan også blive rigtig svært, hvis alle skal have det og man samtidig skal have mulighed for at kunne gå i gymnasiet alle steder i landet, uden at det bliver et lillebitte gymnasie.

Så det er en svær balancegang, og som sagt så vi det som et middel og ikke et mål i sig selv, men man bliver nødt til at skrue på noget for at sørge for, at alle unge i det her land har lige gode muligheder for at få en god tid i gymnasiet og fagligt få lige meget ud af det.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger, og den næste ordfører er fru Lotte Rod fra Radikale Venstre. Velkommen.

Tak for det. En mor ringer til mig, hun bor i Avedøre, tæt på Hvidovre Gymnasium, og hun siger, at hun selv har været glad for at gå på Hvidovre Gymnasium, og at hendes ældste barn har været glad for at gå på Hvidovre Gymnasium, men at hendes yngste barn i hvert fald ikke skal gå på Hvidovre Gymnasium, fordi andelen af unge fra indvandrerfamilier nu er så høj, at hendes oplevelse er, at det reelt set ikke er et valg for hende at vælge det lokale gymnasium. Hendes barn bliver derfor nødt til at hoppe på S-toget og køre væk fra sit lokalområde.

Har hun så reelt et frit gymnasievalg? Ville vi ikke netop etablere det frie gymnasievalg ved at sikre en blandet elevsammensætning og dermed sørge for, at datteren, uanset hvilket gymnasium i hovedstadsområdet hun søgte ind på, så ville kunne vide sig sikker på, at det ville være et gymnasium, hun ville kunne føle sig hjemme på kulturelt og socialt? Kræver frihed ikke, at politikerne en gang imellem griber ind og etablerer de rammer, som friheden skal fungere i? Ellers er det jo bare junglelov.

Hvis vi skal etablere den reelle frihed til det ungdomsliv på det lokale gymnasium, kræver det politisk handling, og det er den politiske handling, regeringen afstår fra, og det er, hvad jeg opfatter som berøringsangst. Det er klogt sagt, og derfor skal jeg også skynde mig at sige, at jeg ikke selv har fundet på det. Ordene er hr. Mattias Tesfayes fra januar 2018, dengang vi sammen stillede et forslag om elevfordelingen på gymnasierne. Jeg har fuld forståelse for, at der er kommet en ny regering, og at man ville af med forældrenes indkomst som kriterium, og det er helt fint, at vi skal lave en anden model, men jeg kan ikke forstå, at der er gået et halvt år, siden vi var i salen sidst, og at der ikke er kommet en ny model. Det står jo endda i regeringens eget regeringsgrundlag, og jeg citerer:

»Regeringen vil gå videre med de tiltag, der sigter efter, at gymnasier i de mindre befolkede områder ikke lukker. Regeringen vil præsentere en ny model, der modvirker en skæv elevsammensætning især i de større byer.«

Det er fine ord, men hvad er der sket handling? Regeringen vil tage ½ mio. kr. fra hver af de små gymnasier, og man har endnu ikke lavet en ny elevfordelingsmodel. Hvorfor sker der ikke noget? Vi har brug for at gøre to ting: For det første skal vi sikre de små gymnasier, og for det andet har vi brug for at lave en ny elevfordelingsmodel, der gør, at vi reelt får blandede gymnasier. Og jeg synes, at vi skal gøre det nu, sådan at det kan gælde fra næste skoleår.

Tak. Der er en enkelt kort bemærkning indtil videre, og den er fra fru Anni Matthiesen.

Tak for det, formand. Kan Radikale Venstres ordfører forklare, hvordan Radikale Venstre synes modellen skal se ud?

Ordføreren.

Vores udgangspunkt, da vi startede med at forhandle, var, at vi syntes, at det skulle være en lokal model, hvor man lokalt fandt ud af det, fordi vi jo ikke har specielt gode erfaringer med at lave de her centrale it-systemer. Men det var jo så det, vi forhandlede, og jeg har fuld respekt for, at nogle partier gerne vil udfordre det med elevfordelingen, men så skylder man jo altså at komme med et svar på, hvordan man så vil gøre det.

Spørgeren.

Jeg kan godt berolige ordføreren med, at det selvfølgelig også kommer, når det er skrevet ind i regeringsgrundlaget, men lad os nu gå ned ad den vej, som Radikale Venstres ordfører så siger vi skal gå ned ad, altså at det skal være en lokal model, som jeg forstår det. Vil det sige, at ordføreren mener, at der skal være forskellige modeller, eller kan man lave en ens model alle steder i landet?

Ordføreren.

Vores oprindelige tanke var at lave en lokal model. Så valgte man jo ligesom at gå ind i et forhandlingsrum, hvor man gerne ville lave en central model, og jeg har det helt ærligt sådan, at jeg kan være med til mange forskellige ting, for for mig er det ikke vigtigt, at det skal se ud på en bestemt måde. Det, der er vigtigt for mig, er, at vi løser opgaven, og den er, at vi skal have blandede gymnasier. Det er derfor, at jeg bliver så vred. Nu har vi haft et halvt år, siden vi var her i salen sidst. Regeringen er jo dem, der ønsker at lave det om, og derfor må regeringen altså se at komme med en ny elevfordelingsaftale, sådan at vi sikrer, at der bliver blandede gymnasier. Så skal jeg nok være meget velvillig, i forhold til hvordan det så kan se ud.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det hr. Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti. Velkommen.

Tak, formand. Gymnasievalget er for store dele af ungdommen et af de helt store livsspørgsmål. Det er et valg, som for mange unge mennesker kan give svedige håndflader og søvnløse nætter. Siden elevfordelingsmodellen blev implementeret, har vi hørt både de unge og deres forældre råbe højt: Hvorfor skal forældreindkomst spille en rolle? I stedet for at man kunne vælge et gymnasium, man gerne ville gå på, var det forældrenes indkomst, der var afgørende for, hvilket gymnasium man i sidste ende endte på, og dette skabte store bekymringer for mange unge. Selv om den nuværende elevfordelingsmodel blev implementeret med det formål at sikre en mere afbalanceret elevsammensætning på vores gymnasier, har det vist sig at skabe nogle heldige uligheder i vores uddannelsessystem.

Regeringen foreslår at rulle fordelingsmodellen tilbage til den, der fokuserer på transporttid som primært kriterium. Dette indebærer en afskaffelse af forældrenes indkomst som afgørende faktor for gymnasieindplacering. Det støtter vi i Dansk Folkeparti. Ændringen gør, at de unge nu igen kan vælge, hvilket gymnasium de vil gå på. Ved at fokusere på transporttid sikrer vi, at eleverne kan vælge institutioner, der er tættest på deres bopæl, og dermed mindskes rejsetiden og de udgifter, der for mange ofte er en hindring. Til sidst, men absolut ikke mindst, vil dette fjerne en betydelig kilde til bekymring for mange unge, der inden for det kommende år stiller sig selv det vigtige spørgsmål: Hvad vil jeg gerne være, når jeg bliver voksen? Tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det børne- og undervisningsministeren.

Tak til de ordførere, der har været på talerstolen. Som det fremgår af regeringsgrundlaget, ønsker regeringen ikke, at forældrenes indkomst indgår som et led i elevfordelingen. Tilbage i februar sikrede vi derfor, at alle ansøgere til de gymnasiale ungdomsuddannelser blev fordelt efter reglerne for fordeling i afstandszoner. Hvis der var flere ansøgere til en institution, end institutionen havde kapacitet til at optage, skulle de grundlæggende kriterier være ansøgerens prioriteter og ansøgerens transporttid. Der var tale om en midlertidig ordning, som kun skulle gælde for fordeling af ansøgere i det skoleår, vi befinder os i nu. Men med det her lovforslag sikrer vi, at forældreindkomst også fremover afskaffes som kriterium for elevfordeling, altså fra det skoleår, der starter næste august, og fremefter.

Det indebærer, at det grundlæggende fordelingskriterium ud over selvfølgelig ansøgerens prioriteter også fremover vil være transporttid, hvis der er flere ansøgere til en institution eller afdeling, end institutionen kan optage. I forlængelse af det foreslås lovens bestemmelser om forældreindkomst ophævet, dvs. bestemmelserne om at indhente og anvende forældreindkomst, om inddeling i lav-, mellem- og højindkomstkategori på baggrund af forældreindkomst og om, hvad forældreindkomst består af. Det foreslås derudover, at bestemmelser om opdeling af landet i geografisk sammenhængende zoner og om fordeling i fordelingszoner ophæves. Og fordi forældreindkomst ikke længere kan benyttes som et målparameter til at opnå en balanceret elevsammensætning, foreslås mindre ændringer i bestemmelser om kapacitetsstyring og godkendelse af profilgymnasier. Herudover foreslås en mindre justering af bestemmelse om håndtering af eftertilmeldere. Det ændrer ikke ved de øvrige elementer i elevfordelingsmodellen.

Det er regeringens hensigt, at vi skal se på en mere langsigtet model, der modvirker den skæve elevsammensætning, for det er fortsat et problem, der skal løses – for de unges skyld, for gymnasiernes skyld og for samfundets skyld. Men vi skal helst løse det med størst mulig opbakning fra de unge og deres forældre. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er et par korte bemærkninger. Først er det fra fru Karina Adsbøl. Værsgo.

Tak for det. Som jeg også sagde i min ordførertale, er der jo nogle udfordringer med det her. Det er netop i forhold til at få en langsigtet model, men også i forhold til hele taxametersystemet. Så hvornår er det, regeringen forventer der bliver handlet på det her område? Det er jo nu sådan i forhold til de små gymnasier, at man har barberet udkantstilskuddet, altså den forhøjelse, man havde givet, væk i finansloven, og det rammer jo 32 gymnasier, i hvert fald indtil videre. Det er jo en kæmpe udfordring for mange af dem, som måske også risikerer at lukke.

Så derfor kunne jeg godt tænke mig at høre ministeren: Hvornår er det, der sker noget? For der er jo ikke sat noget i stedet for i forhold til de problematikker, der er; der er jo stadig væk en kæmpe udfordring på det her område.

Ministeren.

Vi har ikke sat nogen dato på, hvornår vi fremlægger vores bud på en ny elevfordelingsmodel. Jeg har også selv haft det sådan, at jeg godt lige ville se erfaringerne med augustoptaget her for at se, hvordan det fungerede første gang med den nye måde at styre det på, herunder med fastlæggelse af kapaciteter på nogle af de større og mere populære gymnasier.

Spørgeren.

Samtidig er udfordringen der jo bare stadig væk; det har jo ikke løst det. Derfor vil jeg høre ministeren, om ministeren kan komme det lidt nærmere, så vi ikke står her igen om et år og der ikke er sket noget. Derfor vil jeg også gerne høre ministeren, om ministeren vil være med til sammen med Danmarksdemokraterne at prioritere, at vi netop bevarer det forhøjede udkantstaxametertilskud, som jo er skåret fra i forhold til gymnasierne.

Ministeren.

Når vi står her om et år, vil der være sket noget. Hvad der er sket, tør jeg ikke garantere for.

Så vil jeg også sige, at det at ændre måden, man fordeler gymnasieelever på, ikke er noget, man gør med få måneders aftræk. Det kommer til at tage lidt længere tid, fra vi beslutter noget, og til det kan implementeres i virkelighedens verden. Det gjorde det også, da man lavede den her elevfordelingsmodel.

Så er det fru Lotte Rod.

Tiden er jo allerede løbet fra, at vi kan lave en elevfordelingsaftale, som kan gælde fra næste skoleår. Men vil ministeren love at komme med en ny elevfordelingsaftale, som så i det mindste kan gælde fra skoleåret 2025?

Ministeren.

Jeg tør ikke love noget, men det er rigtigt, som ordføreren siger, at der ikke kommer til at blive fordelt efter en ny model fra foråret 2024 med henblik på optag i august 2024. Det forudsætter jo også, at vi er enige, og jeg har særlig en ambition om, at det er et lidt bredere flertal, der vil stå bag en ny elevfordelingsmodel, så vi også er sikre på, at den kan overleve lidt længere tid, for det er ikke holdbart, at der hele tiden bliver ændret på reglerne for, hvordan man bliver optaget på et gymnasium.

Spørgeren.

Men så betyder det vel også, at ministeren indkalder til forhandlinger om en ny elevfordelingsaftale i det her efterår, hvis det skal være realistisk, at vi når at lave en aftale, så den kan komme til behandling i Folketinget til næste efterår, og så den kan komme til at gælde fra 2025?

Ministeren.

Igen vil jeg sige: Jeg tør ikke forpligte mig på en tidshorisont her. Elevfordelingen er også knyttet til to andre politiske processer, jeg synes er vigtige. Den ene er, at vi skriver i regeringsgrundlaget, at vi vil se på adgangskravet til gymnasiet, og den anden er, at vi gerne vil se på taxameterstrukturen på ungdomsuddannelserne, og de tre komponenter griber indbyrdes ind i hinanden.

Hvis man f.eks. i forbindelse med elevfordeling skal diskutere, hvad det vil have af konkrete konsekvenser for et specifikt gymnasium, hvis man skruer på den knap, så er det også relevant at se på, hvad det økonomiske grundlag, altså taxametrene, er, og hvor mange elever det er, der overhovedet kunne komme ind på gymnasiet i det konkrete område.

Så er det fru Helena Artmann Andresen.

Tak for det. Med den her aftale begynder man at fordele elever – og det gjorde man jo også før, men før var fordelingen ud fra indkomst – fra hhx og htx. Hvorfor mener ministeren, at det er det rigtige at gøre, når de gymnasier ikke har de samme udfordringer og begge gymnasieelevorganisationer også mener, at de skal have frit gymnasievalg?

Ministeren.

Men det mener jeg heller ikke nødvendigvis. Det er jo en del af den her aftale, men jeg er ikke sikker på, at det ville skulle fremgå af en kommende elevfordelingsaftale.

Spørgeren.

Tak for svaret. Det er jeg egentlig bare glad for at høre, for jeg håber, at vi kan holde hhx, htx og hf uden for fordelingen, så vi kun laver fordeling, der hjælper de små ydergymnasier, sådan at man ikke har det som i dag, hvor det faktisk er sådan, at man fordeler elever – det kan man se, hvis man tager et smut til Aalborg – rundt blandt de store gymnasier. Det giver ingen mening. Det var jo ikke det, der var meningen med aftalen; meningen var at hjælpe de små gymnasier i udkanten. Så jeg er glad for at høre svaret.

Ministeren.

Jeg er også glad for at høre interessen for hhx og htx, som jeg synes nogle gange fylder lidt for lidt i den sådan gymnasiepolitiske diskussion. Jeg har fuld forståelse for, at der også rejses kritik af det første år, hvor der bliver optaget på den nuværende elevfordelingsmodel, men nu er det bare sådan, at man som regel hører fra dem, der er mest utilfredse.

Langt, langt de fleste – 94 pct. af alle dem, der har søgt – er jo kommet ind på deres førsteprioritet. Masser af steder i Danmark er det her slet ikke en diskussion, for der vælger man bare det lokale gymnasium, og der er ikke rigtig noget at rafle om. Det siger jeg ikke for at negligere, at der også nogle steder er udfordringer; nogle steder har vi ikke ramt kapaciteterne rigtigt, og nogle steder kan man diskutere, om det er de rigtige uddannelser, der er omfattet, og der er også andre spørgsmål, som jeg synes er relevante.

Der er ingen yderligere korte bemærkninger, så vi siger tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Børne- og Undervisningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.