Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 27:

Forslag til lov om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge.

Af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye).

(Fremsættelse 04.10.2023).

Sammen med dette punkt foretages:

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 28:

Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, barnets lov, lov om socialtilsyn og forskellige andre love. (Styrkelse af undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge m.v.).

Af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye).

(Fremsættelse 04.10.2023).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er fru Astrid Krag. Værsgo.

Tak for det, formand, og tak for ordet. Alle danske børn har krav på at modtage et undervisningstilbud, hvor de kan lære noget, hvor de trives, og hvor de bliver mødt med positive forventninger, for i skolen skabes fundamentet for et godt liv, både når man lærer at læse, skrive og regne, og når man indgår i et klassefællesskab og bliver klogere sammen. Alt det gælder selvfølgelig, uanset om man går i en almindelig folkeskole, eller om man har brug for den specialundervisning, som tilbydes på anbringelsessteder og i dagbehandlingstilbud.

De anbragte børn og unge har selv gennem bl.a. De Anbragtes Vilkår har i mange år råbt op om mangler i undervisningen af de mest udsatte børn og om, hvad det betyder for en, når man i forvejen kæmper i livet, at man bliver mødt af et system, der ikke tager ens ret til undervisning alvorligt nok.

Undersøgelser har da også bakket De Anbragtes Vilkårs oplevelser op. Det har i flere tilfælde vist sig, at den specialundervisning og pædagogiske bistand, som børnene og de unge har modtaget, ikke har levet op til, hvad den burde. Med andre ord har de børn og unge ikke modtaget den kvalitet i undervisningen, som de har krav på. Det duer jo ikke, og det duer særlig ikke, når vi ved, at uddannelse er så afgørende for anbragte og udsatte børn og unge, som det nu er. Uddannelse er en vigtig ressource for alle børn – det ved vi – men det bliver kun endnu vigtigere, når man starter livet i en udsat position.

I dag skal vi så sambehandle to lovforslag – effektive, som vi er her fredag den 13. – som udmønter hver sin del af en vigtig og bred aftale, vi indgik sidste år: aftalen om »Børnene Først« her på undervisningsområdet. Formålet med de to lovforslag, vi behandler, er at rette op på de forhold i specialundervisningen for børn og unge, der er anbragt eller er i dagbehandling, som ikke har været i orden.

Behandlings- og specialtilbud skal også levere undervisning af god kvalitet. Det er ikke sådan noget sekundært eller noget, der lige kan ordnes med venstre hånd ved siden af den sociale opgave. Det understreger vi med rammerne i lovgivningen her og i øvrigt også med en ny betegnelse i lovgivningen, så dagbehandlingstilbud fremover bliver kaldt for behandlings- og specialundervisningstilbud for at understrege betydningen af undervisningen. Og i forlængelse af »Børnene Først« og barnets lov, hvor børnenes eget perspektiv har været afgørende, har vi ændret terminologien flere steder i lovgivningen, så børnene kan føle sig mere tilpasse med de ord, vi voksne bruger om dem – det er trods alt deres liv. Det betyder konkret i sagen her, at vi med lovgivningen ændrer sprogbrugen, så døgninstitutioner og opholdssteder fremover hedder børne- og ungehjem, fordi alle børn har fortjent et kærligt hjem og ikke bare en institution eller et sted, som den gamle betegnelse beskrev det.

Vi pålægger behandlings- og specialundervisningstilbud at indgå kvalitetsaftaler med kommunen, så det fremover bliver kommunalbestyrelsens ansvar, at tilbuddet har den nødvendige ekspertise og viden til at levere en undervisning med høj kvalitet til børn og unge med særlige behov. Specialundervisningen vil fortsat omfatte undervisning i folkeskolens fag og fagområder, men kan i højere grad tilrettelægges under hensyn til elevens forudsætninger for læring med sigte på at afhjælpe eller begrænse de vanskeligheder, der måtte være, hvad end de er fysiske, psykiske eller sproglige.

Med lovforslagene her styrker vi også både statens og kommunernes tilsyn med specialundervisning og anden socialpædagogisk bistand. Det har desværre også vist sig at være noget, der er god grund til, så det er godt, at vi gør det. Endelig sikrer vi med lovforslaget, at reglerne omkring skærpet underretningspligt for fagpersoner fremover kommer til også at gælde fuldt ud på de frie grundskoler, på efterskoler og på frie fagskoler. Vi skylder børn, at de har den samme beskyttelse alle steder.

Jeg håber rigtig, rigtig meget, at lovforslagene her bringer os i mål med det, der er vores ønske og intention, nemlig at sikre en bedre undervisning for nogle af de børn og unge, som har fået den allersværeste start på livet. Det har de krav på. Uddannelse er noget af det helt afgørende, og vi skal understøtte, at alle børn og især dem, der har haft det sværest, får de bedste forudsætninger for et godt liv. Det skal vi kunne levere på som samfund, ikke bare i vores folkeskole, men også, når børnene modtager undervisning andre steder. Vi bakker altså varmt op om lovforslagene her fra Socialdemokratiets side.

Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Venstres ordfører, og det er fru Anni Matthiesen.

Tak for det. Som den tidligere ordfører også sagde, behandler vi jo nu to lovforslag, som begge skal være med til at styrke undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge. Lovforslagene her står faktisk på skuldrene af en meget bred politisk aftale, som blev indgået tilbage i 2022, hvor vi netop blev enige om at sikre kvaliteten i undervisningen for den her gruppe af børn og unge. På samme måde, som der er store krav til kvaliteten af undervisningen i folkeskolen, skal vi også sikre det for anbragte børn unge. De skal have de bedste forudsætninger, også selv om de så ikke kan gå i en almindelig folkeskole, men i en specialskole eller i en specialklasse.

Vi skal sikre, at de undervisningstilbud, vi kan tilbyde, også understøtter en videre skolegang med gode tilbud, der kan hjælpe med at bære unge ud af deres udsathed, så de på lige fod med andre unge kan komme til at gennemføre en ungdomsuddannelse. De sproglige justeringer, der lægges op til i lovforslaget, er også med til at understøtte det formål, at det er for de unges bedste, at vi skal sikre en god undervisning. »Dagbehandlingstilbud« ændres her i lovforslagene til »behandlings- og specialundervisningstilbud« for at gøre det helt klart, at tilbuddet har to formål, hvor vi altså skal øge kvaliteten af undervisningen. »Anbringelsesstedet« ændres til »børne- og ungehjem«. For som der også blev sagt i den sidste ordførertale, er netop det med nu at kalde det for et hjem utrolig vigtigt.

Centralt i de her to lovforslag er også kommunens rolle. Beliggenhedskommunen skal være med til at kvalitetssikre tilbuddene, og kommunerne skal være med til at indgå kvalitetsaftaler med institutionerne på samme måde, som de jo også fører tilsyn med kvaliteten i deres folkeskoler.

Med lovforslagene her tager vi et rigtig vigtigt skridt for at forbedre og kvalitetssikre undervisningen for udsatte børn og unge. Så Venstre støtter naturligvis lovforslaget.

Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Moderaternes ordfører, og det er hr. Rasmus Lund-Nielsen.

Tak for det, formand. I onsdags præsenterede regeringen et nyt udspil, der skal styrke kvaliteten i vores folkeskole. Overliggeren for det udspil er, at alle børn fortjener en god skolegang, der kan styrke deres videre færd i livet. Den overligger skal også gælde for børn, der er anbragt og sårbare på forskellige måder, så også de får en god skolegang.

Undervisningen på anbringelsessteder og i dagbehandlingstilbud har været kritiseret. De her såkaldte interne skoler er blevet kritiseret af bl.a. Ombudsmanden. De interne skoler er jo skoletilbud, der skal sikre, at også anbragte, sårbare og udsatte børn får den fornødne undervisning af en høj kvalitet, og de her interne skoler har altså vist sig ikke at leve op til kravene. Det er som nævnt blevet påpeget af Ombudsmanden, at kvaliteten har været mangelfuld og utilstrækkelig, og det er jo kritisabelt og uacceptabelt, da anbragte børn er nogle af samfundets mest sårbare, og vi skylder dem at give dem de redskaber, som de har brug for for at kunne bryde de udfordringer, som de jo uforskyldt er havnet i, så også de har gode livsmuligheder.

Det er vores ansvar som beslutningstagere at sikre, at rammerne er til stede for, at de her børn også kan få en uddannelse af høj kvalitet, som kan bane vejen for en bedre fremtid for dem, og derfor er jeg glad for, at vi i dag førstebehandler L 27 og L 28, der skal styrke undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge. Vi skal hjælpe udsatte børn, og det er en mærkesag for Moderaterne.

De to lovforslag udmønter dele af en bred aftale, der skal sikre, at det fremover er den enkelte kommune, der har myndighedsansvaret for tilbuddene, og de skal fremover indgå i beliggenhedskommunens skoletilbud som et særligt tilbud ved siden af det kommunale skolevæsen, der også tilbyder støttende indsatser i form af behandling og pædagogisk støtte. Med lovforslaget udskifter vi desuden betegnelsen »anbringelsessted« til »børn- og ungehjem«, ligesom vi fremover også vil kalde de her dagbehandlingstilbud for behandlings- og specialundervisningstilbud. Det har altså noget at sige, hvilke ord vi bruger, og »hjem« er altså noget, der har nogle bedre associationer end »anbringelsessted«.

Derudover styrker vi både statens og kommunernes tilsyn med tilbuddene, og det mener jeg også er vigtigt, da det jo er med til at sikre, at kvaliteten lever op til de krav, der er, for alle børn har krav på et undervisningstilbud af høj kvalitet. Med det her lovforslag styrker vi undervisningen for anbragte og udsatte børn, og derfor støtter Moderaterne forslaget. Tak for ordet.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, og vi siger tak til ordføreren. Så kan vi gå videre til SF's ordfører, og det er fru Astrid Carøe, står der her. Nej, undskyld, vi skal lige have et andet navn på.

Vi giver ordet til SF's ordfører, fru Charlotte Broman Mølbæk. Værsgo.

Tak for det. Det er sandt, at det ikke er fru Astrid Carøe, der er her i dag. Jeg assisterer som ordfører på området.

Uddannelse er en vigtig bro gennem barndommen og frem mod voksenlivet. Alle børn og unge har ret til undervisning af god kvalitet og i de rigtige rammer. Det gælder ikke mindst anbragte og udsatte børn, som i forvejen arbejder mod og kæmper med kriser og belastninger og måske har brug for ekstra støtte og fleksibilitet. Derfor er SF også med i aftalen fra marts 2022 om at styrke undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge, som disse to lovforslag, L 27 og L 28, udmønter de lovgivningsmæssige dele af. Med aftalen og lovforslagene forsøger vi at rette op på de forhold på de interne skoler, som der har været løbende kritik af, for det er naturligvis uacceptabelt, at både Ombudsmanden og Rambøll har påpeget, at kvaliteten af undervisningen på nogle af de interne skoler er mangelfuld og utilstrækkelig, og at eleverne ikke modtager den undervisning, de har krav på efter folkeskoleloven. Det er helt afgørende at gøre det bedre og have højere ambitioner på udsatte børns vegne.

Med lovforslagene styrker vi derfor kvaliteten med krav om, at der vedrørende behandlings- og specialundervisningstilbud indgås en kvalitetsaftale, der omfatter både undervisningstilbuddet og den del af tilbuddet, der yder indsatser efter lov om social service og barnets lov, med beliggenhedskommunen, ligesom der stilles krav til samarbejde med det lokale skolevæsen og socialforvaltningen. Beliggenhedskommunen får samtidig et samlet myndighedsansvar for tilbuddene, som skal indgå på lige fod med øvrige folkeskoletilbud i kommunen, og beliggenhedskommunen har nu mulighed for at indgå aftale med socialtilsynet om at føre tilsyn med kvaliteten af støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling.

Jeg kan se i høringssvarene, ligesom jeg også har set flere indlæg i pressen, at en række organisationer har bekymret sig vedrørende tilsynsmodellen. I SF ser vi egentlig også gerne, at vi bredt set kigger på, hvordan vi fører tilsyn, og hvordan vi får den bedste model, så tilsynene taler sammen. Vi ved da også, at tilsynsmodellen var en af de ting, der virkelig blev diskuteret, dengang vi lavede en aftale, og at der som oftest har været tale om det muliges kunst og flere hensyn, der skulle gå op i en højere enhed. Men jeg vil opfordre til, at vi i forbindelse med evalueringen af aftalen om et par år er særlig opmærksomme på, hvordan tilsynsmodellen har fungeret, ligesom jeg vil opfordre til, at vi evaluerer det løbende.

Så er der en anden, men ikke desto mindre lige vigtig ting. Det omhandler elevernes mulighed for medbestemmelse på skolerne og demokrati. For så vidt jeg forstår, er der noget uklarhed om, i hvilket omfang eleverne på skolerne, de interne skoler, har mulighed for at danne elevråd med de her lovforslag. Jeg er godt klar over, at nogle interne skoler simpelt hen er for små til, at der kan dannes elevråd, og derfor vil vi rigtig gerne have, at et af initiativerne i aftalen fra 2022 betyder, at der bliver afsat midler til at udvikle og gennemføre forskellige indsatser til elevinddragelse på de interne skoler. Men der vil også være flere interne skoler, som er store nok til at danne elevråd, og derfor ønsker vi også, at det bliver en mulighed, og det kommer vi til at følge i det udvalgsarbejde, der kommer. For det er lige så vigtigt for lige præcis de her elever, når der er mulighed for det, at de også har mulighed for at have medbestemmelse på deres skoletilbud og agere demokratisk. Det er vigtigt i vores demokratiske samfund.

Til sidst vil jeg påpege, at de her lovforslag omhandler specialundervisningstilbud og interne skoler, og det er rigtig godt, at vi får styrket kvaliteten, men rigtig mange anbragte børn går også i den almindelige folkeskole, og vi skal se på, hvordan vi støtter dem bedst muligt.

SF støtter lovforslaget, men vi mener som sagt, at elever på interne skoler bør have mulighed for at danne elevråd, og det håber vi meget at ministeren vil være med til at se på. Tak for ordet.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Vi kan gå videre til Danmarksdemokraternes ordfører, og det er fru Karina Adsbøl.

Tak for det, formand. Som det er sagt, behandler vi to lovforslag i dag, og der er rigtig mange elementer i dem, så jeg kan allerede nu sige, at jeg ikke når at komme ind på dem alle sammen. Men med lovforslagene ønsker man at styrke undervisningstilbuddet for anbragte og udsatte børn og unge, og det ønske deler vi også i Danmarksdemokraterne. En vellykket skolegang er af stor betydning, også for anbragte børn og unges skolegang, men desværre ser vi, at anbragte børn ofte har skoleskift og lange perioder uden skolegang. Når et barn eller en ung skifter anbringelsessted, følger der ofte skoleskift med, og der er også ofte lange perioder, hvor barnet eller den unge ikke har et skoletilbud. Det er vigtigt, at anbragte unge ikke bliver kastebolde i skolesystemet, men at man sikrer dem stabilitet i anbringelsen og i deres skolegang. Forskning viser, at undervisning er afgørende for, at de mest sårbare børn og unge trives fagligt, personligt og socialt, samt at de får et godt voksenliv. Alle børn har ret til undervisning af høj kvalitet og af en uddannet lærer.

Så har jeg også læst høringssvarene, minister, og bl.a. Børns Vilkår skriver: »Børns Vilkår hæfter sig ved, at der med lovforslaget lægges op til en ændring af visitation af undervisning til børn og unge, der er anbragt. Beliggenhedskommunen skal godkende handlekommunens indstilling til skoleanbringelse. Bekymringen er, at beliggenhedskommunen i langt de fleste tilfælde ikke har kendskab til barnet eller den unge, og dermed ikke har en reel mulighed for at vide, hvad barnets eller den unges behov er. Man kan frygte, at visitationen kommer til at hvile på økonomi snarere fagligt hensyn til det enkelte barns uddannelsesbehov.«

Der vil jeg bare sige, at det jo er en bekymring, vi skal være opmærksomme på, og det er sådan set også den bekymring, som Dansk Erhverv rejser, når de bemærker, at der på side 115 i lovforslaget står, at barnets tarv altid vil skulle indgå med en vægt ved kommunalbestyrelsens beslutning om en sådan henvisning. Her anbefaler Dansk Erhverv, at det tydeliggøres, hvordan det sikres, at det er barnets tarv og ikke kommunens økonomiske hensyn, som får betydning for, om et barn henvises til det rette tilbud. Det er jo en problemstilling, som jeg tror de fleste herinde kender, netop i forhold til økonomien, der spiller en rolle, frem for at man måske bliver visiteret til det rigtige tilbud. Der kunne jeg godt tænke mig at høre, når ministeren kommer på talerstolen, hvordan ministeren vil imødekomme denne bekymring, der rejses.

Det fremgår, at den børnefaglige undersøgelse skal afsluttes, senest 4 måneder efter kommunalbestyrelsen er blevet opmærksom på, at et barn eller en ung kan have behov for særlig støtte. Her ved vi, at der også er store udfordringer. Derfor vil jeg høre ministeren, om ministeren påtænker at tillade brugen af private leverandører, såfremt kommunen vurderer, at de ikke kan nå at afdække behovet inden for 4 måneder.

Så er der Danske Handicaporganisationer, som rejser den bekymring, der vedrører tilsynet. De ser et behov for en bedre kontrol med kvaliteten for anbragte børn og unge på landets special- og dagbehandlingstilbud, hvilket de anerkender lovforslaget imødekommer. Dog er de bekymret for, at der med lovforslaget lægges op til, at beliggenhedskommunen skal føre tilsyn med kvalitetsaftalerne. De finder det problematisk, hvis kommuner skal indgå kvalitetsaftaler og føre tilsyn med egne tilbud.

Et element i lovforslaget er, at staten skal føre tilsyn med, at kommunerne indgår kvalitetsaftaler, samt at tilbuddet overholder kravene i kontrakten. De foreslår, at ministeriet kunne overveje en løsning, der sikrer den nødvendige armslængde mellem udbyder, køber og tilsynsmyndighed, og at det eksempelvis kunne være ved at lade staten have det direkte tilsyn. Det vil jo også samtidig lette bureaukratiet. Jeg kunne godt tænke mig at høre ministerens holdning til det også.

Men det er godt og positivt, at de her lovforslag bliver evalueret, for alt for tit er det en mangelvare. Det er vigtigt for os, at vi følger op på implementeringen, og hvordan det kommer til at foregå i praksis, netop også hvordan loven bliver udmøntet i praksis. Danmarksdemokraterne stiller sig positivt over for de her lovforslag og ser frem til den videre behandling og ser også frem til ministerens besvarelse af de spørgsmål i forbindelse med de udfordringer, der har været i høringssvarene. Så vil jeg sige tak for ordet.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Vi kan gå videre til Liberal Alliances ordfører, og det er fru Helena Artmann Andresen.

I politik skal man kunne gå på kompromis, og det er ingen hemmelighed, at det har Liberal Alliance gjort her. Hele debatten om, at private skulle trække overskud ud af de forskellige velfærdsområder, var på sit højeste, og jeg synes også, at det var en ærgerlig debat, hvor man gjorde nogle velfærdsildsjæle til nogle velfærdsbaroner. Helt overordnet er det godt, at vi ikke er endt der, hvor vi ville ødelægge muligheden, som vi har i dag, for at vælge et privat alternativ.

Lad mig starte med slå én ting fast. Det er godt, at der er kommet øget fokus på kvaliteten på de interne skoler. For der er mange skoler, hvor kvaliteten ikke er god nok. F.eks. er der mange elever, der ikke har fået tilbud om undervisning i den fulde fagrække, og der er mange elever, der har oplevet, at de er blevet fritaget for fagene, uden at de selv har fået en individuel vurdering. Derfor er det også godt, at der kommer skærpet tilsyn med de her skoler. Dog er jeg bekymret for tilsynsmodellen, altså at man har opdelt det i det faglige og det sociale tilsyn. Og det er aldrig optimalt, når en kommune skal føre tilsyn med sig selv.

Når man taler med fagpersonerne ude på behandlings- og specialundervisningstilbuddene, er de også bekymret for, at man deler behandlingen op for de udsatte børn. For den er svær at dele op med tanke på den behandling, de giver børnene. Der er jo tale om børn, der måske har haft ufrivilligt skolefravær i 3 år og har flere diagnoser. Liberal Alliance så allerhelst, at der var et samlet tilsyn under socialtilsynet, som selvfølgelig skulle få tilført undervisningsfaglige kompetencer. De har i forvejen fået tilført kompetencer til det økonomiske tilsyn.

At kommunalbestyrelsen skal godkende et tilbud, er også noget underligt noget. For i teorien kan kommunen lukke et reelt velfungerende tilbud til fordel for et kommunalt tilbud ved at nægte at indgå en aftale.

Et af de gode punkter i aftalen er, at der kommer mere gennemsigtighed med økonomien i det private, offentlige og regionale. Det er noget, Liberal Alliance helt generelt har kæmpet længe for. Gennemsigtighed er altid godt. Derudover er forsøget med, at uddannelsesinstitutionerne kan tilbyde anbragte børn forlængelse af uddannelsesforløb på gymnasierne og på erhvervsuddannelserne, rigtig godt.

Liberal Alliance støtter forslagene.

Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren, og vi går videre til Det Konservative Folkepartis ordfører, og det er fru Lise Bertelsen.

Mange tak for ordet. Som det tidligere er nævnt, udmønter de to lovforslag, som sambehandles, dele af en aftale mellem et meget bredt flertal fra 2022. Lovforslaget vedrører den del af aftalen, som omhandler regulering af specialundervisningens rammer i det, der hidtil har været kendt som anbringelsessteder, men som foreslås at skifte navn til børne- og ungehjem i folkeskoleloven, og det vedrører specialundervisningens ramme i det, der hidtil har været kendt som dagbehandlingstilbud, men som foreslås at skifte navn til behandlings- og specialundervisningstilbud. De nye betegnelser er nutidige og retvisende. Hvem vil ikke også hellere bo på et hjem end på et anbringelsessted?

Lovforslaget vedrører bl.a. også, at det er beliggenhedskommunen, som skal have ét samlet myndighedsansvar for både behandlings- og specialundervisningstilbuddet, og det vedrører bestemmelser om, at der for både offentlige og private behandlings- og undervisningstilbud skal indgås en kvalitetsaftale med beliggenhedskommunen, der omfatter både undervisningen og de øvrige indsatser. Det ser vi meget positivt på, men vi er meget enige med Danmarksdemokraterne i, at kvalitetsaftalen skal evalueres.

Alt i alt er Det Konservative Folkeparti meget positive over for, at det nu er lykkedes, at anbragte og udsatte børn tilbydes den undervisning, jævnfør folkeskoleloven, som de faktisk har ret til, da en god skolegang kan være en massiv beskyttende faktor fremad i livet for de her udsatte børn og unge. Det Konservative Folkeparti stemmer for lovforslagene. Tak for ordet.

Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Enhedslistens ordfører, og det er fru Anne Hegelund.

Tak for ordet. Som socialrådgiver er jeg virkelig glad for, at vi kommer til at prioritere højere, at alle børn og unge får så god en oplevelse som overhovedet muligt med at gå i skole, og at det sker i nogle rammer, hvor de så vidt som overhovedet muligt har nemt ved at lære. Det skal selvfølgelig også gælde for unge, som er anbragt eller udsatte. Jeg synes i hvert fald, det er enormt vigtigt, at vi får højnet kvaliteten dér. Så i Enhedslisten bakker vi selvfølgelig op om de her to forslag.

Jeg synes også, det er værd at bemærke, at der også bliver holdt bedre øje med, om kvaliteten er god nok i forhold til både godkendelse og tilsyn med tilbud, der både har social støtte og specialundervisning. Og så kan der jo godt være noget med: Hvad er den bedste model for sådan et tilsyn? Men generelt kan vi selvfølgelig kun bakke op om klare rammer og bedre kvalitet for samarbejdet omkring udsatte og anbragte børn og unge og fokus på deres læring og støtte. Jeg synes også, det er smart, at der bliver den her kvalitetsaftale mellem specialtilbuddet og så den kommune, som det ligger i. Men jeg synes, SF har en pointe i, at i det her samarbejde er elevernes stemme selvfølgelig også enormt vigtig, og at de skal sikres medbestemmelse. Så jeg er da også nysgerrig på at høre, om det kan komme med.

Jeg er lidt bekymret for en ting, selv om det er rigtig godt, at der i højere grad skal laves de her pædagogiske og psykologiske vurderinger omkring læringsudfordringer, hvis man er lidt i tvivl om, om man kan opfylde undervisningsbehovet. Der er også det her med, at hvis man skal sende et barn til en anden kommune, når det skal anbringes, skal man også lige sørge for at vurdere behovet for specialundervisning først. Nu har jeg jo selv arbejdet som socialrådgiver i en socialforvaltning, og det er nok ret almindelig viden, at man har for travlt, og at der ikke er nok ressourcer. Jeg tænker også, at alle her er opmærksomme på, hvor pressede de er i PPR. Og det er ikke, fordi vi ikke vil bakke op om de dele af forslagene. Det gør vi selvfølgelig. Vi vil bare gerne have, at der er blik for, at det godt kunne være, der var brug for, at der fulgte flere ressourcer med i samme omgang. Det kan man jo tage med ind i finanslovsforhandlingerne.

Så skulle jeg hilse fra Alternativet og sige, at de også bakker op om begge forslag.

Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Vi kan gå videre til Radikale Venstres ordfører, og det er fru Lotte Rod.

Tak for det. Jeg vil gerne fortælle jer om en af de drenge, som de her lovforslag handler om. I børnehaveklassen blev han visiteret til en specialskole med autismeklasse, men der var bare så lang ventetid i kommunens specialskole, at kommunen i stedet for at give ham lov til at komme på en specialskole i en andenkommune besluttede at lade ham blive i skolen, hvor han så kunne tilbringe nogle timer om dagen med at spille iPad og se YouTube, mens et par ufaglærte pædagogmedhjælpere skiftedes til at sidde hos ham. Når de så gik fra ham i pauserne, sad han bare alene i rummet. I den periode voksede hans angst, og han begyndte at sove fast i forældrenes soveværelse. Han var ensom og depressiv i børnehaveklassen. Da han så endelig kom på specialskole, blev han sat i et rum for sig selv med en iPad i flere år og udviklede skoleangst og undervisningsangst.

Det er hans forældre, der har skrevet historien til mig. Heldigvis er den her dreng en af de heldige, der så efterfølgende kom på en af landets bedste behandlingsskoler. Efter ½ år var han for første gang nogen sinde glad for at gå i skole og i stand til at være i skole 5 timer om dagen 5 dage om ugen. Jeg synes, det er så hjerteskærende at vide, hvor mange børn der kommer i klemme på den her måde – børn med angst, ocd, Aspergers syndrom, autisme, spiseforstyrrelser, børn, der holder op med at gå i skole, og børn, der holder op med at tale. Heldigvis for den her dreng kom han på en rigtig god skole, men man ved jo bare, at det ikke er alle, der er heldige.

Det her er noget af det, jeg kan huske har været oppe at vende med jævne mellemrum i alle de 12 år, jeg har været medlem af Folketinget. Jeg kan huske gamle udvalgsmøder, hvor vi blev præsenteret for kritikken af, at der simpelt hen var for stor forskel på kvaliteten på de her skoler. Som ordførere før mig har været inde på, har Ombudsmanden sagt det, og Børne- og Undervisningsministeriet har selv undersøgt det. Derfor er jeg også glad for, at vi nu med de her lovforslag tager et vigtigt skridt for at give børn en bedre skole.

Det er vigtigt for mig, at skole og behandling kommer til at hænge sammen, og også, at både offentlige og private gør sig umage for de her børn og for at lave en skole af høj kvalitet. Det skal vi selvfølgelig gøre for alle børn, men vi da skal især gøre det for børn, der er anbragt, eller børn, der ikke har været i skole i årevis, og hvor lærerne jo faktisk helt fysisk starter med at skulle køre hjem og sidde og tale til børnene gennem døren, fordi alt, hvad der lugter af skole, giver dem angst. Derfor skylder vi de her børn at lave en ordentlig skole.

Som ordførere før mig har været inde på, er der stadig væk blevet rejst en række opmærksomhedspunkter. Skolealliancen for specialundervisningstilbud peger på to ting, som jeg også selv har sagt flere gange i forhandlingerne. For det første synes jeg, at det ville give mere mening at lave et samlet tilsyn under socialtilsynet, som i forvejen har det økonomiske tilsyn. Og for det andet mener jeg stadig væk, at vi har brug for at gøre det tydeligere, at børn og unge ikke må blive klemt i visitationen af økonomiske hensyn, sådan at de f.eks. bliver henvist til specialundervisning, der er billigere, men som bare ikke er det rigtige for barnet.

Jeg siger det igen her fra talerstolen – og jeg ved selvfølgelig godt, at ministeren bare har fået overleveret de her lovforslag, og derfor er det jo også begrænset, hvad vi kan ændre lige nu. Men jeg siger det igen, for det her går jo ikke væk. Jeg tror ikke på, at vi har løst det med de her lovforslag. Så det er bare for at sige, at jeg forventer, at vi kommer til at skulle kigge på det igen, for alle børn fortjener simpelt hen som drengen, jeg fortalte om, at få en ordentlig skolegang.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige. Velkommen.

Tak, formand. Jeg skal stå mere klar, for I starter tiden, når jeg går op ad trappen. Jeg har nu ikke så meget at sige. Vi kan lige tage konklusionen først: I Nye Borgerlige støtter vi ikke forslag, hvor lovgivningen bag ikke er gennemtænkt, og det er den ikke her. Så vi har ikke støttet det tidligere, og vi kommer ikke til at støtte det nu. Men når fru Lotte Rod fortæller den her historie om et menneske, der har fået angst og så ikke bliver hjulpet, bliver jeg også nødt til at forklare, hvorfor vi ikke støtter det.

I min egen kommune har byrådet i går valgt at lukke noget, der hedder Læringscenter Himmerland. Det er for de allermest specielle børn, vi har, og som har brug for specielle tilbud. Hvorfor gør man det? Det gør man, fordi man kan spare 850.000 kr. Det er 44 børn, som nu skal ud i folkeskoletilbud; man ved ikke rigtig, om man kan løse opgaven, men man kan som byråd spare 850.000 kr. Det er jo virkeligheden.

Når vi herinde laver de her ting, kan vi føle og tænke meget i forbindelse med det, og der er rigtig meget godt i lovforslaget, det anerkender jeg fuldt ud, men som Danmarksdemokraterne også påpeger, laver vi nogle krydsfelter. Jeg har selv været byrådspolitiker, og der er det sådan, at når man sidder og skal lave et budget, tænker man: Vi skal jo finde 1 mio. kr., og jeg får stemmer, hvis jeg laver en kunstgræsplæne, men jeg mister ikke nogen stemmer ved at lukke et læringscenter som Læringscenter Himmerland, og så ryger tingene.

Det skal vi sikre os imod, og jeg ved ikke, hvordan vi sikrer os imod det, for jeg ved godt, at der er kommunalt selvstyre, og at der er andre problematikker, men måske er der nogle områder, vi skal løfte væk fra kommunerne, fordi der er nogle mennesker, der er for vigtige til, at man skal sidde og spare på deres område for ganske små penge, når man faktisk godt ved, at det nok bliver et ringere tilbud.

Så jeg anerkender, at der er mange gode ting i lovforslaget, men Nye Borgerlige kommer ikke til at støtte det af den grund, og fordi vi synes, at det er bekymrende at se, at man et eller andet sted ikke mener, at private skal have lov at være udbydere, medmindre de bliver selvejende institutioner, aktieselskaber eller sådan noget. Det synes vi ikke er nødvendigt. Meget af det her bliver drevet af ildsjæle, og ofte bliver nogle af de bedste tilbud også drevet af folk, som bare har et cvr-nummer og en personligt ejet virksomhed. Vi er sikre på, at det er blevet besluttet i en forhandlingssituation, hvor ideologi har været mere gennemtrængende end spørgsmålet om, hvad der egentlig er behov for, og hvad der er godt.

Vi anerkender, at der er mange partier herinde, der støtter forslaget, men i Nye Borgerlige kommer vi naturligvis ikke til at støtte det.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det børne- og undervisningsministeren. Velkommen.

Tak. Tak til de partier, der har været på talerstolen, og særlig tak til dem, der bakker op omkring lovforslagene, og for den gode debat og de gode indlæg, jeg synes der har været.

Folkeskolen skal jo tilgodese alle børns læring og trivsel, fordi alle børn har krav på et undervisningstilbud, der kan opfylde deres undervisningsmæssige behov, men det har desværre vist sig, at specialundervisningen og anden specialpædagogisk bistand på anbringelsessteder og i dagbehandlingstilbud ikke har levet op til det, altså de krav, vi stiller, og dermed har børn og unge de steder ikke altid fået den undervisning, som de havde krav på. Undervisningen på anbringelsessteder og i dagbehandlingstilbud er de her elevers folkeskoletilbud. Det er også derfor, at det er vigtigt, at vi diskuterer det i den ramme, særlig for den her gruppe af udsatte børn og unge, hvor uddannelse er en af de store beskyttelsesfaktorer.

Jeg er derfor også glad for, at vi nu førstebehandler de her lovforslag, som bygger videre på en aftale, som jeg ikke selv var med til at forhandle, og som blev indgået før folketingsvalget, men som handler om at styrke undervisningen for anbragte børn og unge. Med lovforslagene sørger vi for at rette op på forholdene, så specialundervisningen for børn og unge, der er anbragt eller henvist til dagbehandling, kan hjælpe dem videre i deres skolegang.

Det er jo egentlig to forskellige lovforslag, vi behandler. Med forslaget til en ny hovedlov om behandlings- og specialundervisningstilbud udmøntes den del af aftalen, der handler om reguleringen af dagbehandlingstilbuddet. De skal fremover indgå i beliggenhedskommunens skoletilbud som et særligt tilbud ved siden af det kommunale skolevæsen, der også tilbyder støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling.

Betegnelsen dagbehandlingstilbud foreslår vi at ændre til behandlings- og specialundervisningstilbud for at tydeliggøre tilbuddenes dobbelte formål. Både offentlige og private behandlings- og specialundervisningstilbud skal indgå en kvalitetsaftale med beliggenhedskommunen. Kvalitetsaftalen skal både omfatte specialundervisningen og den del af tilbuddet, der giver støttende indsatser efter sociallovgivningen.

Det foreslås også, at behandlings- og specialundervisningstilbuddet fortsat skal kunne drives af kommunale, regionale og private leverandører, samt at de skal leve op til krav om økonomisk kvalitet. Den nye regulering skal være med til at sikre, at børn og unge får de bedste forudsætninger, selv om de ikke kan modtage undervisning i en almen folkeskole, specialskole eller specialklasse, som de har krav på.

Med det andet lovforslag – det er jo en ændring af folkeskoleloven – udmøntes den del af aftalen, der handler om rammerne for specialundervisning på anbringelsessteder og behandlings- og specialundervisningstilbud. Betegnelsen anbringelsessted ændres samtidig til børne- og ungehjem, ligesom det er gjort med barnets lov på det sociale område. Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i behandlings- og specialundervisningstilbud og i specialundervisningstilbud i børne- og ungehjem skal leve op til kravene til undervisningen i folkeskoleloven. Der skal være indgået en kvalitetsaftale med beliggenhedskommunen, før behandlings- og specialundervisningstilbud og specialundervisningstilbud i børne- og ungehjem kan varetage undervisningen. I kvalitetsaftalen skal kommunerne og institutionerne tage stilling til de relevante temaer, inden de indgår et samarbejde.

Lovforslaget udmønter også de dele af aftalen, der handler om regulering af det kommunale og statslige tilsyn med specialundervisningen og med anden specialpædagogisk bistand. Både statens og kommunens tilsyn bliver styrket.

Derudover udmønter lovforslaget også den del af aftalen, der handler om godkendelse af og tilsyn med efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling til anbringelse af børn og unge samt forslag om strafansvar ved manglende overholdelse af skærpet underretningspligt for ansatte på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler.

Alt det sker for at styrke undervisningen for anbragte og for udsatte børn og unge. Med de ord vil jeg takke for diskussionen, debatten, i dag, og jeg ser frem til eventuelle spørgsmål under udvalgsbehandlingen. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Indtil videre er der en enkelt med en kort bemærkning, og det er fru Karina Adsbøl. Værsgo.

Tak til ministeren for talen. Jeg bliver nødt til lige at gentage nogle af de spørgsmål, som jeg rejste i min ordførertale, netop i forhold til de høringssvar, der er kommet, bl.a. fra Børns Vilkår og Dansk Erhverv, som jo går på det med, at de kan frygte, at visitationen kommer til at hvile på økonomi snarere end på et fagligt hensyn. I forhold til det spørger Dansk Erhverv, om man ikke kan præcisere det, så man i hvert fald er sikker på, at det er det faglige, kan man sige, der kommer foran i forhold til barnets tarv. Der vil jeg godt høre ministeren, hvad ministeren tænker om de bekymringer, som jo er relevante, og som er rejst i høringssvarene.

Ministeren.

De her lovforslag er jo en udmøntning – det ved ordføreren sådan set bedre, end jeg selv gør – af et samlet politisk initiativ, der hedder »Børnene Først«, og det skal selvfølgelig også bære de her lovforslag. Det duer ikke, at man sidder nede på forvaltningen og visiterer, på baggrund af hvilket tilbud der er billigst. Der er jo nødt til at ligge en faglig vurdering til grund. Det er udgangspunktet. Hvis tilbuddene er lige gode, er økonomi selvfølgelig en relevant faktor, men man skal jo ikke skubbe et dårligt tilbud frem og et godt tilbud tilbage, fordi det dårligere er billigst. Hvis der er behov for at præcisere det ud over det, jeg allerede har sagt her fra talerstolen, gør vi det selvfølgelig meget gerne skriftligt, så det også kan indgå som en del af lovgrundlaget.

Spørgeren.

Jeg er glad for imødekommelsen, i forhold til at ministeren vil præcisere det. Men jeg vil også godt lige høre ministeren i forhold til det andet, som jeg også rejste, netop det der med – vi har faktisk debatteret det lidt i dag med hensyn til tilsyn – at Danske Handicaporganisationer finder det problematisk, hvis kommunerne skal indgå kvalitetsaftaler og også føre tilsyn med egne tilbud. Kan ministeren måske komme det lidt nærmere, i forhold til om der var nogle ting dér, man kunne kigge på?

Ministeren.

Jeg har i første omgang været optaget af, at det her lovforslag afspejler en politisk aftale, der er indgået, og hvor jeg også kan forstå, at lige præcis diskussionen om kvalitetsaftaler og tilsyn fyldte en del ved forhandlingsbordet. Af respekt for det forhandlingsbord og den aftale, der er indgået, afspejler de her lovforslag selvfølgelig det. Men derudover synes jeg ikke, der er noget problem med, at kommunen selv fører tilsyn med en institution, der ligger i kommunen. Kommunen fører jo også selv tilsyn med sine egne folkeskoler.

Vi siger tak til ministeren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslagene henvises til Børne- og Undervisningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse imod dette, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.