Udvalget for Digitalisering og It 2023-24
L 26 Bilag 7
Offentligt
2782322_0001.png
LOVFORSLAG OM
UNIVERSALOPLADERE
TIL MOBILTELEFONER
M.V.
1
 L 26 - 2023-24 - Bilag 7: Præsentation anvendt ved den tekniske gennemgang af L 26
2782322_0002.png
BAGGRUND FOR LOVFORSLAGET
Der er tale om en samlelov, der ændrer i flere love med udgangspunkt i følgende:
•
Ændringsdirektiv for radioudstyrsdirektivet (universalopladere)
•
Skal være indarbejdet i dansk ret 28. december 2023 og finder anvendelse fra 28. december 2024.
•
Teleforliget af 17. maj 2018
•
Teleaftalen af 21. december 2021
•
Ordensmæssige hensyn
•
Mastelovens indberetningsregler overlapper med ny EU-forordning om indberetning af small cells
•
Revideret energieffektivitetsdirektiv, hvor art. 12 om datacentre skal kunne efterleves allerede 15. maj 2024.
2
 L 26 - 2023-24 - Bilag 7: Præsentation anvendt ved den tekniske gennemgang af L 26
2782322_0003.png
ÆNDRING I
RADIOUDSTYRSLOVEN
3
 L 26 - 2023-24 - Bilag 7: Præsentation anvendt ved den tekniske gennemgang af L 26
2782322_0004.png
UNIVERSALOPLADERE
LOV OM RADIOUDSTYR OG ELEKTROMAGNETISKE FORHOLD
•
Problemstilling
•
Der indføres regler om opladning med USB-C standarden. Der er i den sammenhæng en regel om, at køb af fx en
mobiltelefon skal kunne ske på en måde, hvor der ikke nødvendigvis medfølger en oplader.
•
Princippet kaldes ”unbundling”.
•
Ikrafttræden 28. december 2023 med virkning fra 28. december 2024.
•
Kommissionen aflægger senest den 28. december 2025 og derefter hvert femte år rapport om udviklingen inden for
opladningsteknologi.
•
Hvis loven ikke ændres
•
Ikke-implementering af EU-direktiver vil medføre en sag om traktatbrud ved EU-domstolen.
•
Lovforslagets effekt
•
Europa-Kommissionen har i sin konsekvensanalyse vurderet, at forslaget vil give et årligt reduceret materialeforbrug på
godt 2.600 ton, at mængden af e-affald årligt vil falde med 980 ton, og at drivhusgas-emissioner falder med 184 ktCO
2
årligt.
•
Forbrugerne forventes at værdsætte at kunne lade radioudstyr op med den samme oplader. Desuden vil de europæiske
forbrugere kunne spare 246 millioner € årligt (cirka 1,8 mia. kr.).
4
 L 26 - 2023-24 - Bilag 7: Præsentation anvendt ved den tekniske gennemgang af L 26
2782322_0005.png
ÆNDRINGERNE I
TELELOVEN
5
 L 26 - 2023-24 - Bilag 7: Præsentation anvendt ved den tekniske gennemgang af L 26
2782322_0006.png
INDHENTNING AF OPLYSNINGER OM ELFORBRUG
•
Problemstilling
•
Bredbåndsmålsætningen indebærer, at alle boliger og virksomheder i 2025 skal have adgang til minimum 100/30 Mbit/s.
•
En del restgruppeadresser forventes at være permanent ubeboede. Pt. har SDFI ikke mulighed for nærmere at udpege de
ubeboede adresser.
•
Det samlede elforbrug på adressen inden for de seneste år kan være en pålidelig indikator for, om en adresse er beboet
eller ej – og påvise, om der er behov for hurtigt bredbånd på adressen.
•
Hvis loven ikke ændres
•
SDFI får ikke mulighed for at anvende data om elforbrug til at afgrænse restgruppen.
•
Lovforslagets effekt
•
En mere retvisende opgørelse af restgruppen og opfølgning på bredbåndsmålsætningen.
6
 L 26 - 2023-24 - Bilag 7: Præsentation anvendt ved den tekniske gennemgang af L 26
2782322_0007.png
INDHENTNING AF OPLYSNINGER OM ELFORBRUG II
•
Hvilke adresser vil der indhentes data fra?
•
Det er alene relevant at indhente data for adresser, der ikke har adgang til 100/30 Mbit/s (restgruppen).
•
Restgruppen var medio 2023 på ca. 49.000 adresser. Forventes at falde yderligere i de kommende år.
•
Der er for hver adresse tale om aggregerede data for elforbrug over en længere periode (maksimalt 4 år).
•
Proces for indhentning af data
•
Det er alene relevant at indhente oplysninger om elforbrug for individuelle adresser i restgruppen for at konsolidere
størrelsen på denne.
•
Styrelsen skal ved hver forespørgsel til Energinet anmode om data om elforbrug over en periode på maksimalt 4 år fra de
enkelte adresser i restgruppen.
•
Data om elforbrug forventes indhentet ved, at SDFI og Energinet aftaler en tærskelværdi for samlet elforbrug på en
adresse for en periode på op til 4 år. Alle adresser med et elforbrug under tærskelværdien betragtes som permanent
ubeboede.
•
Energinet vil skulle sende data tilbage til SDFI med markering af, hvilke adresser der har et samlet elforbrug under den
fastsatte tærskelværdi. SDFI vil dermed ikke få adgang til data om borgernes samlede elforbrug for en periode på op til 4
år, men alene adgang til viden om, hvilke adresser der har et elforbrug under tærskelværdien.
7
 L 26 - 2023-24 - Bilag 7: Præsentation anvendt ved den tekniske gennemgang af L 26
2782322_0008.png
INDHENTNING AF OPLYSNINGER OM ELFORBRUG III
•
Behandling af data om elforbrug
•
Den foreslåede bestemmelse fastsætter rammerne for de opgaver, som de indsamlede data må anvendes til.
•
De indhentede oplysninger om elforbrug vil ikke kunne anvendes til andre opgaver end identifikation af støtteberettigede
adresser i henhold til EU-regler om statsstøtte og politikunderstøttelse med henblik på sikring af dækning.
•
Informationer om elforbrug på en specifik adresse udgør en personoplysning. Behandlingen af data vil ske i
overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, og skal derfor blandt andet leve op til de
almindelige principper og regler om behandling af personoplysninger, der følger af databeskyttelsesforordningens artikel 5.
•
Dokumenter, der er modtaget eller afsendt af en forvaltningsmyndighed som led i administrativ sagsbehandling samt
interne dokumenter i endelig form, skal journaliseres efter offentlighedslovens § 15. Det gælder også, når dokumentet
indeholder personoplysninger. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur er derfor forpligtet til at journalisere de data om
elforbrug, der indhentes fra Energinet.
8
 L 26 - 2023-24 - Bilag 7: Præsentation anvendt ved den tekniske gennemgang af L 26
2782322_0009.png
SDFI’S TILSYNSBEFØJELSER I MASTELEJESAGER
•
Problemstilling
•
Tvivlsomt om den eksisterende tilsynsbestemmelse i sig selv udgør en tilstrækkelig hjemmel for SDFI’s kompetence til at
træffe afgørelser af indgribende karakter rettet mod offentlige myndigheder.
•
Det følger af bemærkningerne til den eksisterende tilsynsbestemmelse, at SDFI kan træffe afgørelser, men der kan uden
en klar hjemmel sås tvivl om SDFI’s potentielt indgribende afgørelser.
•
Hvis loven ikke ændres
•
SDFI vil mangle en klar hjemmel til at udøve et effektivt og sagligt tilsyn med offentlige myndigheders aftaler med
udbydere af elektroniske kommunikationsnet om udlejning af arealer m.v.
•
Lovforslagets effekt
•
SDFI får en klar hjemmel til i forbindelse med sit tilsyn at kunne træffe nødvendige afgørelser, herunder fastsætte vilkår,
rettet mod offentlige myndigheder.
9
 L 26 - 2023-24 - Bilag 7: Præsentation anvendt ved den tekniske gennemgang af L 26
2782322_0010.png
SDFI’S OMKOSTNINGSDÆKNING I MASTELEJESAGER
•
Problemstilling
•
For at SDFI kan træffe en faglig korrekt afgørelse, kan styrelsen i konkrete sager have behov for at benytte ekstern
ekspertbistand. Det kan fx være i form af en udtalelse fra en ejendomsmægler med henblik på at kunne fastlægge
markedsvilkår for det pågældende areal m.v. Der er i den forbindelse behov for hjemmel til, at SDFI’s ekstraordinære
omkostninger hertil kan dækkes af en eller flere af sagens parter.
•
Hvis loven ikke ændres
•
Eksterne ekspertudtalelser vil ikke indgå i grundlaget for afgørelserne.
•
Lovforslagets effekt
•
SDFI får hjemmel til at opkræve et beløb af en part i en tilsynssag til dækning af styrelsens ekstraordinære omkostninger i
forbindelse med tilsynet.
•
SDFI kan udøve et effektivt og sagligt tilsyn med offentlige myndigheders aftaler med udbydere af elektroniske
kommunikationsnet om udlejning af arealer m.v.
10
 L 26 - 2023-24 - Bilag 7: Præsentation anvendt ved den tekniske gennemgang af L 26
2782322_0011.png
BEFØJELSER VEDRØRENDE NYE MASTELEJEMETODER
•
Problemstilling
•
På baggrund af de telepolitiske aftaler fra 2018 og 2021 er SDFI er i gang med at udvikle metoder, som offentlige
myndigheder kan benytte som grundlag for beregning af lejepriser for udlejning af arealer til master og antenner.
•
For at sikre, at nye metoder kan implementeres og anvendes af offentlige myndigheder, kan der være behov for at
fastsætte nogle regler om implementering og anvendelse af metoderne, herunder regler om oplysningspligt.
•
Hvis loven ikke ændres
•
Der er en risiko for, at offentlige myndigheder ikke vil kunne benytte nye metoder som grundlag for beregning af lejepriser
for udlejning af arealer til mobilmaster og -antenner.
•
Lovforslagets effekt
•
Klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler, der er nødvendige for implementeringen og
anvendelsen af metoderne og regler om oplysningspligt og pligt til indsendelse af materiale, der skønnes relevant for
udviklingen, implementeringen og anvendelsen af metoderne.
•
Det sikres, at offentlige myndigheder vil kunne implementere og anvende nye metoder som grundlag for beregning af
lejepriser for udlejning af arealer til mobilmaster og -antenner.
11
 L 26 - 2023-24 - Bilag 7: Præsentation anvendt ved den tekniske gennemgang af L 26
2782322_0012.png
HJEMMEL TIL KOMMUNAL STØTTE VIA DE MINIMIS-
REGLER
•
Problemstilling
•
Det foreslås at give kommuner mulighed for at kunne yde støtte til udrulning af bredbånd i form af de minimis-støtte.
•
SDFI vil kunne fastsætte yderligere supplerende regler for kommunernes støtte, ligesom SDFI vil kunne føre tilsyn med
eventuelt fastsatte supplerende regler.
•
Hvis loven ikke ændres
•
Hvis der ikke fastsættes regler herom, vil kommunerne ikke kunne anvende de minimis-reglerne til at yde støtte til
udrulning af bredbånd.
•
Lovforslagets effekt
•
Effekten af den foreslåede bestemmelse er, at både kommuner og udbydere vil kunne have glæde af et mere simpelt
regelsæt ved små støtteprojekter, da det er muligt at fastsætte regler, der er mere simple for kommunerne og udbyderne.
12
 L 26 - 2023-24 - Bilag 7: Præsentation anvendt ved den tekniske gennemgang af L 26
2782322_0013.png
VIDEREFØRELSE AF REGLER OM HJEMMEL TIL
ETABLERING AF EN KOMMUNAL STØTTEORDNING
•
Problemstilling
•
De nuværende bestemmelser om en kommunal støtteordning (som ikke har været sat i kraft) foreslås ophævet, jf.
lovforslagets § 5, men indholdet sammenskrives med reglerne om de minimis-støtte i §§ 60 d og 60 e.
•
Hvis loven ikke ændres
•
Hvis der ikke fastsættes regler herom, vil kommunerne ikke kunne anvende reglerne til at yde støtte til udrulning af
bredbånd.
•
Lovforslagets effekt
•
Bestemmelsen gør det muligt at fastlægge klare rammer, som kommunalbestyrelserne vil kunne anvende til at give
økonomisk støtte til udrulning af bredbånd og samtidig give bredbåndsudbydere forudsigelighed og sikkerhed i forhold til
investeringer.
13
 L 26 - 2023-24 - Bilag 7: Præsentation anvendt ved den tekniske gennemgang af L 26
2782322_0014.png
INDHENTNING AF OPLYSNINGER OM MOBIL
BREDBÅNDSDÆKNING
•
Problemstilling
•
Det følger af teleaftalen fra 2021, at
”[ …] mobilt bredbånd kan indgå i opfyldelsen af bredbåndsmålsætningen, når
mobilselskaberne i samarbejde med SDFI har udarbejdet en metode, der gør det muligt at sammenligne hastighederne i
mobilt bredbånd med fastnetbredbånd.”
•
Hvis loven ikke ændres
•
Metoden skal muliggøre, at mobilt bredbånd og andre trådløse teknologier kan indgå i opfyldelsen af
bredbåndsmålsætningen.
•
Lovforslagets effekt
•
Der kan udvikles en forbedret metode i forhold til den nuværende kortlægning. Den nye metode kan levere valide data om
mobildatadækningen i Danmark, der er både retvisende og sammenlignelig med fastnet bredbånd.
14
 L 26 - 2023-24 - Bilag 7: Præsentation anvendt ved den tekniske gennemgang af L 26
2782322_0015.png
INDHENTNING AF DATA, DER KAN UNDERSTØTTE DEN
GRØNNE OMSTILLING
•
Problemstilling
•
Det fremgår af teleaftalen af 21. december 2021, at telepolitikken skal fremme understøttelse af den grønne omstilling.
•
Samtidig forventes IKT-sektorens udledninger af drivhusgasser at stige i takt med øget dataforbrug.
•
Hvis loven ikke ændres
•
Indsamling af data på nye grønne indikatorer skal skabe fokus på telesektorens grønne omstilling.
•
Lovforslagets effekt
•
Teleloven ændres således, at den fremover også vil indeholde hjemmel til, at SDFI kan indsamle data med det formål at
understøtte den grønne omstilling.
15
 L 26 - 2023-24 - Bilag 7: Præsentation anvendt ved den tekniske gennemgang af L 26
2782322_0016.png
GENEREL OPRYDNING I TELELOVEN
•
Præcisering af reglerne for finansieringen af forsyningspligten
•
EU-domstolen: Underskud på ydelser, som ikke er omfattet af teledirektivet, kan ikke modregnes i et overskud på
ydelser omfattet af direktivet. Dette fremgår dog ikke tydeligt af den gældende telelov.
•
Det præciseres, at underskud opgøres samlet for forsyningspligtydelser omfattet af teledirektivet, mens øvrige
forsyningspligtydelser ikke regnes med.
•
Ophævelse af overflødig hjemmel til at fastsætte regler om M2M-numre
•
Præcisering af bestemmelsen om funktionel adskillelse
•
Ved ændringen af teleloven i december 2020 blev omfanget af mulige forpligtelser, som Erhvervsstyrelsen kan pålægge
udbydere med en stærk markedsposition, udvidet.
•
Derfor ændres henvisningen i telelovens § 47, stk. 2, nr. 2, således, at der sikres en fuldstændig henvisning til de øvrige
forpligtelser, som Erhvervsstyrelsen kan pålægge udbydere med en stærk markedsposition.
16
 L 26 - 2023-24 - Bilag 7: Præsentation anvendt ved den tekniske gennemgang af L 26
2782322_0017.png
ÆNDRINGERNE I
MASTELOVEN
17
 L 26 - 2023-24 - Bilag 7: Præsentation anvendt ved den tekniske gennemgang af L 26
2782322_0018.png
PÅKLAGE AF AFGØRELSER TIL PLANKLAGENÆVNET
•
Problemstilling
•
På baggrund af aftale om Opfølgning på evaluering af planloven m.v. af 15. juni 2022, hvor der bl.a. er aftalt en forenkling
og smidiggørelse af klagesagsprocesser i Planklagenævnet, ønsker Erhvervsministeriet at ophæve bekendtgørelse nr.
130 af 28. januar 2017 og foreslår, at de relevante bestemmelser i bekendtgørelsen flyttes til den relevante
sektorlovgivning.
•
Hvis loven ikke ændres
•
De regler, der er fastsat i bekendtgørelsen om bl.a. frist for indgivelse af klage til Planklagenævnet og opsættende virkning
af klage for visse afgørelser truffet efter masteloven, vil ikke længere finde anvendelse.
•
Masteloven udgør fortsat hjemlen for at kunne indbringe visse af landzonemyndighedens afgørelser efter masteloven for
Planklagenævnet, men der vil blive tvivl om processuelle regler for påklage af afgørelserne til Planklagenævnet.
•
Lovforslagets effekt
•
Der vil ikke ske en ændring i Planklagenævnets kompetence til at behandle klager over visse afgørelser truffet efter
masteloven. Det vil endvidere ikke være udtryk for ændringer i den gældende retstilstand for indbringelse af klager over
visse afgørelser efter masteloven for Planklagenævnet. Eksisterende bestemmelser i bekendtgørelsen overføres i
indholdsmæssigt uændret form til masteloven.
18
 L 26 - 2023-24 - Bilag 7: Præsentation anvendt ved den tekniske gennemgang af L 26
2782322_0019.png
TILPASNING TIL EU-REGLER OG OPRYDNING
VEDR. REGLERNE OM INDBERETNING AF ANTENNER OG MASTER TIL MASTEDATABASEN
•
Problemstilling
•
Mastelovens indberetningsregler overlapper med ny EU-forordning om indberetning af small cells.
•
I dag kan kun indehavere af frekvenstilladelser forpligtes til at indberette telemaster, men master ejes i stigende grad af
rene infrastrukturselskaber uden aktive netelementer.
•
Gældende regler er spredt ud over regler i masteloven, en ministerbekendtgørelse og en styrelsesbekendtgørelse; reglerne
er også sprogligt forældede.
•
Hvis loven ikke ændres
•
Uden ændring vil der kunne opstå tvivl om retstilstanden pga. uklart forhold til nye EU-regler og reglernes nuværende
fragmentering.
•
Uden ændring vil eventuel udnyttelse af hjemlen til at kræve master indberettet ikke være meningsfuld, da mange master
vil mangle.
•
Lovforslagets effekt
•
Med ændringen gøres forholdet til EU-retten klart: Masteloven finder ikke anvendelse på de forhold, hvor indberetningen er
reguleret i EU-retten .
•
Med ændringen kan SDFI fastsætte regler om, at ejere af master skal indberette masterne.
•
Med ændringen flyttes væsentlige regler fra den gældende ministerbekendtgørelse til loven.
19
 L 26 - 2023-24 - Bilag 7: Præsentation anvendt ved den tekniske gennemgang af L 26
2782322_0020.png
EFTERFØLGENDE LOVÆNDRINGER
•
EU-Kommissionen har fremsat forslag til en ny forordning på teleområdet (Gigabitinfrastrukturforordningen). Forordningen
vil medføre tilpasning af telelovgivningen, som skal gennemføres i løbet af 1-2 år.
•
Telebranchen har foreslået følgende ændringer i lovgivningen:
•
Nyt udbyderbegreb i teleloven og masteloven til også at omfatte selskaber, der tilbyder passive faciliteter.
•
Nyt afregningsprincip i teleloven (ud over markedsleje) for offentlige myndigheders udlejning af arealer m.v.
•
Forslag til nyt tvistløsningsorgan i masteloven i stedet for voldgift samt udvidelse af ekspropriationsbeføjelsen.
•
Forslag om ændring i graveloven, således at tinglysning af en ledningsdeklaration ikke er et krav.
•
Forslag om at begrænse offentlighedens adgang til mastedatabasen.
•
Flere af branchens forslag stammer fra et udkast til den kommende forordning, og forslagene vil derfor blive taget op i
forbindelse med tilpasning af den danske lovgivning.
20
 L 26 - 2023-24 - Bilag 7: Præsentation anvendt ved den tekniske gennemgang af L 26
2782322_0021.png
ÆNDRING I
ENERGISPARELOVEN
21
 L 26 - 2023-24 - Bilag 7: Præsentation anvendt ved den tekniske gennemgang af L 26
2782322_0022.png
INDBERETNING OG OFFENTLIGGØRELSE AF OPLYSNINGER
OM DATACENTRES ENERGIMÆSSIGE YDEREVNE
•
Problemstilling
•
En revidering af energieffektivitetsdirektivet blev endelig vedtaget i juli 2023. Direktivets artikel 12 medfører, at medlemsstater
allerede fra den 15. maj 2024 og årligt herefter skal pålægge visse større datacentre at indberette oplysninger om bl.a.
energimæssige ydeevne til Europa-Kommissionen. Dette kræver lovhjemmel, som foreslås indskrevet i energispareloven.
•
Det foreslås, at ministeren bemyndiges til at kunne fastsætte regler, da nærmere information om, hvilke konkrete oplysninger
datacentrene skal pålægges at indberette følger i en delegeret retsakt fra Europa-Kommissionen, der forventes udstedt til dec.
•
Hvis loven ikke ændres
•
Hvis lovhjemmel ikke tilvejebringes, vil Danmark ikke kunne implementere artikel 12 i energieffektivitetsdirektivet.
•
Lovforslagets effekt
•
Lovforslaget vurderes umiddelbart at indebære mindre løbende administrative konsekvenser for erhvervslivet i form af årlig
indberetning af data. Det vurderes på nuværende tidspunkt, at 20-30 datacentre vil blive omfattet.
•
Det fremgår af direktivet, at oplysninger, der er omfattet af regler om beskyttelse af handels- og forretningshemmeligheder og
fortrolighed, ikke skal være offentligt tilgængelige.
•
På baggrund af den data, som indberettes, er Europa-Kommissionen forpligtet til senest i 2025 at forelægge en rapport om
datacentres energieffektivitet og vil her kunne stille lovgivningsmæssige forslag til at forbedre energieffektiviteten.
•
Den primære lovimplementering af energieffektivitetsdirektivet forelægges for Folketinget med lovprogrammet 2024/2025.
22