Udvalget for Digitalisering og It 2023-24
L 26 Bilag 6
Offentligt
Udtalelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Klima-, energi- og forsyningsministeren har over for udvalget oplyst følgende:
»I forbindelse med behandlingen af lovforslaget er der fundet anledning til at foretage mindre justeringer af
lovforslagets bemærkninger. Det drejer sig om følgende:
Kommuners mulighed for at give støtte til udrulning af bredbånd
Det er fundet nødvendigt at præcisere de specielle bemærkninger til lovforslagets § 2, nr. 12 (§§ 60 d og 60 e i l) i lov
om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester). Af de specielle bemærkninger til § 60 d, stk. 2, fremgår det, at
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil skulle gennemføre en høring over kortlægningen over områder, hvor
der vil kunne ydes kommunal støtte til efter det foreslåede stk. 1, 1. led, og at den enkelte kommune herudover vil
skulle gennemføre en høring over det enkelte støtteprojekt, herunder de påtænkte støtteområder. Det er fundet
nødvendigt at tydeliggøre, at det alene vil være de enkelte kommuner, der vil skulle gennemføre en høring over det
enkelte støtteprojekt.
Indhentelse af oplysninger fra Energinet
Det er fundet nødvendigt at præcisere, hvor ofte Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil indhente data om
elforbrug fra Energinet efter lovforslagets § 2, nr. 13 (§ 73 a, stk. 8 i lov om elektroniske kommunikationsnet og -
tjenester). Det er fundet nødvendigt at præcisere bemærkningerne til afsnit 3.4.3., hvori det angives, at oplysningerne vil
indhentes 1-3 gange om året. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur planlægger, at data om elforbrug for en
periode på op til 4 år pr. adresse indhentes i forbindelse med den årlige bredbåndskortlægning, og dermed vil der alene
ske indhentning af data om elforbrug én gang årligt. Det er endvidere fundet nødvendigt at præcisere de specielle
bemærkninger til den foreslåede § 73 a, stk. 8, i lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester om Styrelsen for
Dataforsyning og Infrastrukturs mulighed for at indhente data om elforbrug fra Energinet.
Det fremgår af bemærkningerne, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur bemyndiges til at indhente oplysninger
fra Energinet om elforbrug på adresseniveau til brug for identifikation af støtteberettigede adresser i henhold til EU-
regler om statsstøtte og understøttelse af politik med henblik på sikring af dækning, herunder en nærmere analyse af
restgruppen. Det er fundet nødvendigt at præcisere, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur og Energinet aftaler
en nærmere tærskelværdi for samlet elforbrug inden for en periode på op til 4 år. Adresser med et elforbrug under
tærskelværdien vil blive betragtet som permanent ubeboede.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur udarbejder og sender en samlet liste til Energinet over de adresser, der ikke
har adgang til 100/30 Mbit/s.
Energinet sender enten data tilbage med markering af, hvilke adresser på listen der har et samlet elforbrug under
tærskelværdien inden for den givne periode, der kan være på op til 4 år, eller en liste over de adresser, hvis elforbrug
ligger under den fastsatte tærskelværdi. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur får dermed ikke adgang til data om
det samlede elforbrug inden for en periode på op til 4 år, men alene adgang til viden om, hvilke adresser der har et
elforbrug, som er lavere end tærskelværdien.
L 26 - 2023-24 - Bilag 6: Ændringsforslag, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2779463_0002.png
Ændringsforslag
Af
klima-, energi- og forsyningsministeren,
[tiltrådt af udvalget:]
Til § 2
1)
Efter nr. 4 indsættes om nyt nummer:
»01.
§ 25, stk. 1,
affattes således:
»Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur opkræver nummerafgifter hos de udbydere, som Styrelsen for
Dataforsyning og Infrastruktur i medfør af § 24, har tildelt eller tildeler numre, nummerserier, koder eller adresser.«
[Lovteknisk ændring]
2)
Efter nr. 5 indsættes som nye numre:
»02.
I
§ 32, stk. 2,
ændres: »§ 24, stk. 1« til: »§ 24«.
[Lovteknisk ændring]
03.
§ 32, stk. 3,
ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
[Lovteknisk ændring]
Til § 3
3)
Nr. 8
affattes således:
»8.
I
§ 25, stk. 1, nr. 2,
ændres »§ 16, stk. 1,« til: »§ 16, stk. 1 og 2,«, og »§ 22, stk. 2« ændres til: »§ 22, stk. 5«.
[Lovteknisk ændring]
Til § 6
4)
I
stk. 1
udgår »og 3«.
[Korrektion af henvisning]
L 26 - 2023-24 - Bilag 6: Ændringsforslag, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Bemærkninger
Til nr. 1
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring af, at det i lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås, at § 24, stk. 2, i lov om
elektroniske kommunikationsnet og -tjenester ophæves. Som følge af, at § 24, stk. 2, ophæves, ændres § 25, stk. 1.
Til nr. 2
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring af, at det i lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås, at § 24, stk. 2, i lov om
elektroniske kommunikationsnet og -tjenester ophæves. Som følge af, at § 24, stk. 2, ophæves, ændres henvisningen i §
32, stk. 2, til § 24, da bestemmelsen alene vil indeholde ét stykke.
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring af, at det i lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås, at § 24, stk. 2, i lov om
elektroniske kommunikationsnet og -tjenester ophæves. Den gældende bestemmelse i § 32, stk. 3, i lov om elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester medfører, at offentlige myndigheder og virksomheder, der i medfør af § 24, stk. 2, er
tildelt koder, skal sikre overholdelsen af regler fastsat i henhold til § 21 og vilkår fastsat med hjemmel heri. § 32, stk. 3,
foreslås på denne baggrund ophævet, da § 24, stk. 2, ophæves.
Som følge af, at § 32, stk. 3, ophæves, bliver stk. 4 herefter til stk. 3..
Til nr. 3
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring af, at det i lovforslagets § 3, nr. 5, foreslås, at der efter stk. 1. som nye
stykker indsættes stk. 2-5 i § 22 i lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål og
udnyttelse af infrastruktur til opsætning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde m.v. Stk. 2-5 bliver herefter til
stk. 5-8.
Den gældende bestemmelse i § 25, stk. 1, nr. 2, indeholder en henvisning til § 22, stk. 2, men som følge af indsættelsen
af stk. 2-5, skal henvisningen i § 25, stk. 1, nr. 2, ændres til § 22, stk. 5.
Til nr. 4
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at lovforslagets § 6, stk. 3, ikke er en modifikation til ikrafttrædelsen efter
stk. 1, men en overgangsbestemmelse. Af ordensmæssige grunde har ministeriet derfor stille et ændringsforslag om, at
henvisningen til stk. 3 udgår.