L 26 - 2023-24 - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat

Udvalget for Digitalisering og It 2023-24
L 26 Bilag 4
Offentligt

HØRINGSNOTAT

Center i departementet

Undergrund, viden og

adfærd

Team

Undergrund og forskning

Dato

3. november 2023

Tillæg til høringsnotat vedr. forslag til lov om ændring af lov om radioudstyr og

elektromagnetiske forhold (radioudstyrsloven), lov om elektroniske

kommunikationsnet og -tjenester (teleloven) samt lov om etablering og fælles

udnyttelse af master til radiokommunikationsformål og udnyttelse af infrastruktur til

opsætning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde m.v. (masteloven)

Høringssvar fra Dataetisk Råd

Forslag til lov om ændring af lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold

(radioudstyrsloven), lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven) samt lov

om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål og udnyttelse af

infrastruktur til opsætning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde m.v. (masteloven)

blev sendt i ekstern høring den 23. maj 2023 med frist for afgivelse af høringssvar den 23. juni

2023.

Ved høringsfristens udløb var der modtaget fire høringssvar. Høringsnotat er tidligere

oversendt til Folketinget.

Dataetisk Råd har efterfølgende afgivet høringssvar.

I det følgende vil de væsentligste punkter i høringssvaret blive gennemgået efterfulgt af

ministeriets bemærkninger for hvert emne. Bemærkningerne er markeret med kursiv.

Dataetisk Råd fokuserer på lovforslagets bestemmelse, der vedrører en hjemmel til, at

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan indhente data om elforbrug på adresseniveau

fra Energinet.

Dataetisk Råd bemærker, at der er tale om indsamling af data, der potentielt set udgør

privatlivsoplysninger. Indsamlingen bør derfor afvejes nøje i lyset af forslagets dataetiske

implikationer.

Det er Dataetisk Råds opfattelse, at indsamling og behandling af data skal ske med respekt

for privatliv og under beskyttelse af personlige oplysninger. Det bør altid overvejes, hvilke data

der er nødvendige, fra hvilke kilder data skal indhentes, og hvor følsomme disse data anses

for at være. Indhold, omfang og deling af borgernes personlige data bør begrænses mest

muligt og ikke opbevares i længere tid end højst nødvendigt. Disse dataetiske principper kan

genfindes i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven (her blandt andet udtryk

som principperne om formålsafgrænsning og dataminimering), men har efter rådets opfattelse

almen gyldighed, dvs. at de bør overvejes også ud over den aktuelle reguler ing.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet b emærker, at det en velkendt problemstilling, at nogle

af adresserne i restgruppen (b olig- og virksomhedsadresser uden adgang til 100/30 Mb it/s) er

permanent ub eb oede. Ministeriet har derfor haft grundige overvejelser om, hvordan

J nr.

2022-724

/ pemad

Side 1/3

L 26 - 2023-24 - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat

restgruppen af b oliger kan afgrænses til ikke at indeholde permanent ub eboede b oliger – og

indsatsen med at sikre b redbåndsdækning til restgruppen kan fokuseres mest muligt.

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (SDFI) har lavet indledende analyser via

Ejerfortegnelsen (EJF), som er et register over de faktiske ejere af fast ejendom i Danmark.

Styrelsen har ligeledes været i dialog med andre myndigheder for at afdække muligheden for

at tilgå øvrige typer af data, der kunne anvendes ti l at definere enkelte adresser som

permanent ub eboede. Analyserne b aseret på data fra EJF og adgangen til andre data viste

dog, at hverken EJF eller andre typer af data kunne levere valide data til at fjerne ub eboede

adresser fra restgruppen.

Ministeriet vurderer på den b aggrund, at data om fravær af elforb rug på en adresse vil være

den b edste indikator for bredbåndsbehovet på en adresse. Såfremt der ikke er noget elforbrug,

antages en b redbåndsforbindelse at være overflødig. For at sikre hensynet til b orgernes

privatliv vil data om elforb rug indhentes ved, at SDFI og Energinet aftaler en tærskelværdi for

samlet elforb rug inden for en periode på op til 4 år. Alle adresser med et elforb rug under

tærskelværdien b etragtes som permanent ub eboede.

Energinet sender data tilb age til SDFI med markering af, hvilke adresser der har et samlet

strømelforb rug under den fastsatte tærskelværdi inden for en periode på op til 4 år. SDFI får

dermed ikke adgang til data om adressernes samlede elforbrug inden for en periode på op til

4 år, men alene adgang til viden om, hvilke adresser der har et elstrømforb rug mindre end

tærskelværdien. Ministeriet vil således ikke kunne følge med i periodiske udsving i b orgernes

elforb rug inden for den periode, data om elforb ruget indhentes i.

Dataetisk Råd bemærker endvidere, at det af lovforslagets bemærkninger fremgår, at der vil

være tale om oplysninger om det samlede elforbrug over en periode på op til 4 år pr. adgangs -

eller enhedsadresse, og at oplysningerne vil kunne indhentes 1 -3 gange om året.

I den forbindelse vurderer Dataetisk Råd, at omfanget og hyppigheden af den tilladte

dataindsamling efter omstændighederne kan tegne et vist billede af personer på adressen,

hvoraf kan udledes forhold af privat karakter, herunder individers rutiner, adfærd og

præferencer. Sammenstillet med andre oplysninger vil sådanne data kunne prisgive yderligere

oplysninger af privat karakter. Desuden vil indsamlingen kunne bidrage til oplevelsen af at

være overvåget, herunder i eget hjem, som kan være forbundet med utryghed og ubehag.

Dette rejser spørgsmålet, om afdækning af omfanget af ubeboede ejendomme i et område

kunne ske på en anden måde, f.eks. uden indsamling af personhenførbare data, ved

indsamling af færre eller mindre følsomme data eller med læng ere intervaller.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet b emærker, at der kun være tale om indhentning af

aggregerede data om elforb rug for en periode på maksimalt 4 år pr. adresse. Styrelsen for

Dataforsyning og Infrastruktur kan derfor ikke følge adressernes løb ende forb rug eller udlede

noget om b orgernes generelle adfærd ud fra de indsamlede data.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet tager dog Dataetisk Råds b emærkninger til

efterretning og vil på den b aggrund korrigere lovforslagets b emærkninger, således at det

fremgår, at oplysninger om det samlede elforbrug over en periode på op til fire år pr. adgangs-

eller enhedsadresse alene vil indhentes én gang om året. Dette kan gøres ved, at det b liver

optaget som et b idrag i den b etænkning, der afgives.

Side 2/3

L 26 - 2023-24 - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat

Der er b ehov for at indhente data om elforb ruget på adresserne i restgruppen årligt, da der fra

år til år kan forekomme nye adresser uden elforb rug over fire år. Der kan ligeledes være

adresser uden elforb rug i en tidligere fireårs periode, men som efterfølgende har et elforbrug

inden for det seneste år – og som derfor har b redbåndsbehov.

Endelig bemærker Dataetisk Råd, at de indsamlede oplysningerne potentielt vil kunne

anvendes i andre sammenhænge, f.eks. i relation til social - eller boligpolitisk planlægning eller

formål, der er endnu mere forskellige fra det aktuelle forslag, herunder til politimæssig

overvågning, efterforskningsmæssige formål eller i sager om socialt snyd. Risikoen for, at det

senere besluttes, at de indsamlede data anvendes til andre formål, er derfor reelt til stede.

Dataetisk Råd noterer sig i denne sammenhæng, at indhentelsen af oplysninger fra Energinet

efter det oplyste vil ske under iagttagelse af databeskyttelsesforordningens for-

målsbegrænsningsprincip i artikel 5, stk. 1, litra b, men bemærker, at bestemmelsen ikke helt

udelukker en senere samkøring med andre data til udvidede eller andre formål endsige

afskærer lovgiver fra på et senere tidspunkt at udvide anvendelsesområdet.

Af denne grund anbefaler rådet, at det inden lovforslagets eventuelle vedtagelse overvejes,

om og i hvilket omfang korte slettefrister eller lignende kan reducere risikoen for senere

forskydning til andre formål end det aktuelle.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet b emærker, at det eksplicit fremgår af b estemmelsen,

hvilke opgaver de indhentede oplysninger fra Energinet må anvendes til. Formålet med

indsamling og b ehandling af data om elforb rug fra Energinet er alene at foretage en vurdering

af, om adressen er b eb oet eller ej. Der vil således være tale om indhentelse af oplysninger,

der alene vil skulle anvendes til at fokusere indsatsen på b redb åndsdækning til adresser, der

vil have et reelt b redb åndsbehov.

Behandlingen af data om elforb rug vil ske under iagttagelse af datab eskyttelsesforordningens

formålsb egrænsningsprincip jf. artikel 5, stk. 1, litra b , hvorfor oplysningerne alene må

anvendes til de formål, der fremgår af b estemmelsen.

Hvis de indhentede oplysninger om elforb rug fra Energinet skal kunne anvendes til andre

formål, vil det kræve en ny, klar lovhjemmel.

Dokumenter, der er modtaget eller afsendt af en forvaltningsmyndighed som led i administrativ

sagsb ehandling samt interne dokumenter i endelig form, skal journaliseres efter

offentlighedslovens § 15, og kan dermed ikke slettes. Det gælder også, når dokumentet

indeholder personoplysninger. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur er således

forpligtet til at journalisere de data om elforbrug, der indhentes fra Energinet, og opbevare data

om elforb rug for specifikke adresser.

Adgangen til aktindsigt efter offentlighedsloven og forvaltningsloven kan dog fraviges ved lov,

hvis der etab leres en hjem mel.

Energinet er underlagt b l.a. offentlighedsloven, og det fremgår ikke umiddelbart af lov om

Energinet, at der skulle gælde en undtagelse for Energinets b ehandling af oplysninger om

elforb rug på adresseniveau, som medfører at de ikke kan videregive data. Det er derfor Klima-

, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur

b ør kunne b ehandle oplysningerne på samme vis som Energinet.

Side 3/3