L 26 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

Udvalget for Digitalisering og It 2023-24
L 26 Bilag 1
Offentligt

HØRINGSNOTAT

Center i departementet

Undergrund, Viden og

Forskning

Kontor

Data og Klimaadfærd

Dato

7. september 2023

Høringsnotat vedr. forslag til Lov om ændring af lov om fremme af effektiv energian-

vendelse og drivhusgasreduktion (Indberetning og offentliggørelse af oplysninger om

datacentres energimæssige ydeevne)

Lov om ændring af lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion (Ind-

beretning og offentliggørelse af oplysninger om datacentres energimæssige ydeevne) blev

sendt i ekstern høring den 30. juni med frist for afgivelse af høringssvar den 17. august

2023.

Der er modtaget i alt seks høringssvar i høringsperioden.

Følgende fire høringsparter har fremsendt bemærkninger til lovforslaget:

Dansk Erhverv

Dansk Industri (DI)

Rådet f or Grøn Omstilling

Sy nergi

J nr.

2023 - 724

/ KLVAB

Følgende to høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til lovforslaget:

Dansk Arbejdsgiverforening

Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI)

I det f ølgende vil de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar blive gennemgået efter-

f ulgt af ministeriets bemærkninger for hvert emne. Bemærkningerne er markeret med kursiv.

For detaljerede oplysninger om svarenes indhold henvises der til de fremsendte høringssvar,

som kan ses på Høringsportalen.

Høringssvarene har berørt følgende emner:

Nr. 1: Omf attede datacentre

Nr. 2: Placering af datacentre

Nr. 3: Mere potentiale

Nr. 4: Ov erskudsvarme

Nr. 5: Rapporteringskrav

Side 1/5

L 26 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

Ad nr. 1: Omfattede datacentre

Dansk Industri (DI) bemærker, at DI overordnet set er tilfredse med bekendtgørelsesudka-

stet, da DI finder det positivt, at der sker forbedringer på området. DI anfører endvidere, at DI

er tilf redse med den nuværende grænseværdi på 500 kW for datacentre, som skal indberette

data, da de helt små virksomheder dermed ikke omfattes, mens større datacentre er omfat-

tet. DI undrer sig dog over, at ministeriet forventer, at kun 20-30 datacentre i Danmark vil

skulle indberette data med en grænse på 500 kW.

SYNERGI tilskynder til, at der i dataindberetningsfasen er et særligt fokus på de i direktivets

bilag VII angivne data, der anvendes til at måle de grundlæggende dimensioner af et bære-

dy gtigt datacenter. Derudover ønsker SYNERGI af klaring på, hvordan ministeriet er kommet

f rem til, at 20-30 datacentre forventes omfattet af reglerne.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet skal hertil b emærke, at vurderingen af omfattede

datacentre er skønnet b aseret på en markedsundersøgelse, herunder dialog med relevante

aktører, foretaget af Energistyrelsen i foråret 2023.

Ad nr. 2: Placering af datacentre

Dansk Industri (DI) bemærker, at det er vigtigt, at der i fremtiden stilles krav til placering og

by gning af datacentre således, at de ligger i tilknytning til fjernvarmeområder, da det er es-

sentielt ift. at sikre udnyttelse af overskudsvarme. DI mener, at det er væsentligt billigere at

by gge den nødvendige infrastruktur til at forsyne datacentre med strøm end at bygge den

nødv endige infrastruktur til at kunne udnytte overskudsvarme, hvis ikke datacentre bliver

by gget og placeret i fjernvarmeområder.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet skal hertil b emærke, at nærværende lovforslag ude-

lukkende vedrører implementering af energieffektivitetsdirektivets artikel 12, og regulering af

datacentres placering ligger uden for rammerne af dette lovforslag.

Ad nr. 3: Mere potentiale

Rådet f or Grøn Omstilling støtter op om, at datacentre over 500 kW skal indrapportere deres

energif orbrug, og Rådet støtter også op om ændringerne i lovforslaget. Der er dog potentiale

f or at sikre en endnu bedre anvendelse af energien fra datacentre end blot indberetning af

oply sninger (som det vurderes, at de 20-30 omfattede datacentre allerede indsamler). Dan-

marks store klimapotentiale ligger i at vise vejen for andre lande. Når det kommer til energi-

ef fektivisering, er Danmark ikke i front, men her har vi muligheden for ikke blot at sigte efter

at opfylde målene fra EU og Energieffektiviseringsdirektivet – men at gå foran. Derfor bør

Danmark vise, hvordan energieffektiviteten i datacentre kan forbedres, så EU-Kommissionen

kan trække på disse erfaringer i 2025.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har noteret b emærkningen, men skal hertil anføre,

at det ligger uden for rammerne af nærværende lovforslag, der alene skal muliggøre imple-

mentering af energieffektivitetsdirektivets artikel 12. Det kan endvidere b emærkes, at det

fremgår af energieffektivitetsdirektivets artikel 12, stk. 5, at Europa -Kommissionen på b ag-

grund af de indb erettede data senest i 2025 vil forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en

rapport angående de tilgængelige data om datacentres energieffektivitet. Rapporten vil

Side 2/5

L 26 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

kunne ledsages af lovgivningsmæssige forslag, der indeholder yderligere foranstaltninger til

at forb edre energieffektiviteten.

Ad nr. 4: Overskudsvarme

Rådet f or Grøn Omstilling bemærker, at der bør sættes krav til, at datacentres spildvarme

udny ttes. Rådet anfører herudover, at det ifølge COWI vurderes, at mulighederne for at ud-

ny tte overskudsvarmen vil stige, da tendensen går mod flere, mindre co-location og urbane

datacentre. Dette skyldes en stigende efterspørgsel efter internettjenester med lav latency,

f .eks. edge-computing, som kræver umiddelbar nærhed til slutbrugerne i de store byer og

dermed til fjernvarmenettet.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet b emærker, at der i energieffektivitetsdirektivet sæt-

tes krav til udnyttelse af datacentres overskudsvarme. I henhold til energieffektivitetsdirekti-

vets art. 26 vil der fra 2025 være krav om udnyttelse af overskudsvarme i datacentre, så-

fremt det er økonomisk og teknisk muligt. Disse krav ligger uden for rammerne af dette lov-

forslag, og vil b live implementeret i dansk lovgivning på et senere tidspunkt.

SYNERGI opf ordrer til, at energieffektiviseringsdirektivets art. 26 vedr. krav til anvendelse af

teknisk og økonomisk gennemførlig overskudsvarme i datacentre udmøntes mere vidtgå-

ende end direktivets minimumskrav, når resten af direktivets bestemmelser skal implemente-

res i dansk ret. Implementering af art. 26 bør ske efter princip om at udnytte så meget over-

skudsvarme som muligt for både borgernes, klimaets og energisikkerhedens skyld. Anvendt

ov erskudsvarme imødekommer nemlig den stigende energiefterspørgsel, fortrænger fossil

energiproduktion og øger rentabiliteten af fjernvarmeprojekter.

Dansk Industri (DI) mener, at implementeringen af art. 26 bør ske efter princip om at udnytte

så meget overskudsvarme som muligt for både borgernes, klimaets og energisikkerhedens

skyld. I dag er det ikke EU’s position.

Rådet f or Grøn Omstilling anfører, at Danmark på grund af fjernvarmenettet har særligt gode

muligheder for at udnytte overskudsvarmen fra datacentre frem for at lade det gå til spilde.

Det bør derf or sættes yderligere krav til placering af datacentre, så det vil være muligt at få

dem tilsluttet fjernvarmenettet. Alternativt bør spildvarmen udnyttes i andre virksomheder.

Krav et bør i øvrigt også gælde de nye energiintensive Power-to-X-anlæg, men disse vil, i lig-

hed med hyperscale datacentre, typisk blive bygget med tanke på nærhed til eltransmissi-

onsnettet og dermed længere fra fjernvarmenettet. Derfor ser Rådet for Grøn Omstilling kra-

v et til udnyttelse af datacentrenes spildvarme som særligt vigtigt.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har noteret sig b emærkningerne vedrørende udnyt-

telse af overskudsvarme. Sådanne krav ligger uden for rammerne af dette lovforslag, og det

vil i så fald op være til en politisk b eslutning på et senere tidspunkt, såfremt man ønsker at

stille yderligere krav til datacentre end dem, som fremgår af energieffektivitetsdirektivet.

Side 3/5

L 26 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

Rådet f or Grøn Omstilling bemærker, at temperaturen på overskudsvarmen normalt vil være

f or lav til at gå direkte ind i fjernvarmenettet, og her vil der være behov for f.eks. installering

af en varmepumpe, inden varmen udnyttes. Det bør i denne forbindelse undersøges, om af-

regningsreglerne for udnyttelse af overskudsvarme fra datacentrene er tidssvarende, så det

er attraktivt for både fjernvarmeselskaberne og datacentrene at udnytte overskudsvarmen.

Her tænkes bl.a. på om prisloft for overskudsvarme skal justeres, eller om der skal etableres

en tilskudspulje eller lign.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet b emærker, at der i ”Opfølgende aftale ifm. Klimaf-

tale for energi og industri m .v." af 7. septemb er 2021 om fremme af udnyttelse af overskuds-

varme b l.a. b lev aftalt en ændret prisregulering og indførelsen af et prisloft på overskuds-

varme. Yderligere b lev det aftalt, at leverandører af overskudsvarme, herunder datacentre,

helt fritages for administrative b yrder i forb indelse med priseftervisninger m .v. Den politiske

aftale er med b ekendtgørelse om et prisloft for overskudsvarme, som b lev udstedt 28. april

2023 fuldt implementeret. Bekendtgørelsens regler vedrørende fastsættelse af prisloft trådte

i kraft den 1. juli 2023. Mens Energistyrelsen har udmeldt prisloft for 2022 og 2023, vil det for

2024 og frem være Forsyningstilsynet, der foretager b eregning og udmelding af prisloft. For-

syningstilsynet sender prisloftet i høring medio oktober med endelig udmelding 1. november.

Det b etyder, at et nyt prisloft for overskudsvarme får virkning fra 2024. Det nye prisloft tager

f.eks. mere højde for elpriser og de faktiske varmeproduktionsomkostninger end det hidtil

gældende. Dermed tager prisloftet i højere grad højde for omkostninger til udnyttelse af over-

skudsvarme, hvor der anvendes varmepumpe for at løfte temperaturen. Prisloftet har også

flere fleksib ilitetsmekanismer, som det nuværende prisloft ikke har. En af disse fl eksib ilitets-

mekanismer er, at Forsyningstilsynet efter ansøgning fra en varmeforsyningsvirksomhed kan

fastsætte et individuelt prisloft. Det kan de f.eks. gøre, hvis de lokale forhold b etyder, at pris-

loftet ikke afspejler de reelle muligheder for alternative VE-investeringer.

Det fremgår også af den politiske aftale, at udviklingen i udnyttelsen af overskudsvarme mo-

nitoreres og afrapporteres til aftalepartierne.

Sy nergi anfører, at det er afgørende for en omkostningseffektiv udnyttelse af overskuds-

v arme i datacentre, at myndighederne har adgang til oplysninger om bl.a. hvor meget over-

skudsvarme et datacenter producerer, hvor meget der udnyttes, om ejeren eller operatøren

har en strategi for overskudsvarme samt hvilke teknologier, der anvendes. Det er derf or vig-

tigt, at §14 a. giver ministeren hjemmel til ovenstående, når der skal fastsættes nærmere

regler f or, hvilke oplysninger der skal indberettes og offentliggøres.

Dansk Industri (DI) mener, at det er vigtigt for en omkostningseffektiv udnyttelse af over-

skudsvarme i datacentre, at myndighederne har adgang til oplysninger om bl.a. hvor meget

ov erskudsvarme et datacenter producerer, hvor meget der udnyttes, om ejeren eller opera-

tøren har en strategi for overskudsvarme samt hvilke teknologier, der anvendes. DI håber, at

§14 a giv er ministeren hjemmel til ovenstående, når der skal fastsættes nærmere regler for,

hv ilke oplysninger der skal indberettes og offentliggøres.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er opmærksomme på vigtigheden af disse informati-

oner, herunder om åb enhed vedr. b l.a. temperaturen på overskudsvarmen. Det b emærkes,

at nærmere information om krav til, hvilke oplysninger der skal indberettes og offentliggøres,

Side 4/5

L 26 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

følger af Europa-Kommissionens delegerede retsakt. Med lovforslaget b emyndiges klima-,

energi- og forsyningsministeren til at fastsætte regler afgrænset hertil.

Ad 5: Rapporteringskrav

Dansk Erhverv er bekymret for, at der kan opstå en uhensigtsmæssig administrativ byrde,

hv is virksomhederne som beskrevet i lovforslaget først forpligtes til at rapportere efter den

internationale tekniske specifikation CEN/CE-NELEC EN 50600-4 "Information technology -

Data centre facilities and infrastructures" indtil Europa-Kommissionen udsteder en delegeret

retsakt, der må formodes at ændre kravene til rapportering. Dansk Erhverv anfører, at dette

kan medføre en situation, hvor datacentervirksomhedernes indberetning først skal indrettes

ef ter én standard for relativt kort tid derefter at blive ændret til nye krav i henhold til den kom-

mende delegerede retsakt. Dansk Erhverv mener, at al omstilling af rapporteringsrutiner er

ressource- og omkostningskrævende og midlertidige indberetningskrav samt eventuel dob-

beltrapportering bør undgås eller minimimeres.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har forståelse for prob lematikken ift. at skulle indbe-

rette efter forskellige standarder og den ekstra b yrde det eventuelt vil kunne medføre. Det

vurderes dog, at såfremt der er indb erettet i henhold til CEN/CE-NELEC EN 50600-4 ved det

første års indb eretning, vil det først være ved næste års indb eretning, at de nye krav i hen-

hold til Europa-Kommissionens delegerede retsakt vil skulle anvendes. Denne vurdering er

dog med forb ehold for indholdet i den delegerede retsakt.

Side 5/5