Det sidste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af lovforslag nr. L 26:

Forslag til lov om ændring af lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold, lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål og udnyttelse af infrastruktur til opsætning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde m.v. og lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion. (Universalopladere til mobiltelefoner m.v., regler om kommunal støtte til bredbåndsudrulning, indhentning af oplysninger om elforbrug og indberetning af oplysninger om datacentres energimæssige ydeevne m.v.).

Af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard).

(Fremsættelse 04.10.2023).

Forhandlingen er åbnet. Første ordfører er hr. Kris Jensen Skriver, Socialdemokratiet.

Tak for det, og tak for ordet. Vi skal i dag behandle lovforslaget om universalopladere til mobiltelefoner m.v. I dette tilfælde skal »m.v.« forstås meget bredt, da der er mange elementer i det her lovforslag, der er vigtige for, at vi kan indfri målsætningerne i den gældende teleaftale sammen med andre tiltag.

Derudover er der tilføjet en del på energiområdet, der handler om offentliggørelse af og indberetning af oplysninger om datacentres energimæssige ydeevne og er en implementering af artikel 12 i energieffektiviseringsdirektivet. Den største ændring i det lovforslag, vi står med i dag, som flest danskere vil stifte bekendtskab med, er, at vi implementerer det EU-direktiv, der sikrer universalopladere med usb-c-standarden. Kort og godt betyder det, at man fremadrettet kan genbruge sin oplader, når man får en ny mobiltelefon. Det er rigtig godt på så mange felter, bl.a. i forhold til miljø og klima.

Det har ganske enkelt virket tosset, at man før på den måde har langet rigtig mange opladere over disken til folk, der har haft en velfungerende oplader derhjemme. Det giver ikke ret meget mening, og derfor er det særdeles godt, at man i EU har lavet denne løsning, der bl.a. har en god effekt på klimaet og er til gavn for forbrugerne. Der kan vist ikke siges ret meget negativt om den løsning. Jeg noterer mig også, at nogle selskaber er begyndt at rette ind efter dette direktiv.

Andre elementer i dette lovforslag handler om den gruppe, der endnu ikke har fået udrullet bredbånd. Det er en klar og vigtig målsætning for mig og for Socialdemokratiet, at der er god internetdækning i hele Danmark. Det er helt afgørende for, at man kan bo og drive virksomhed i alle egne af landet. Heldigvis er vi godt med herhjemme, men vi ved også, at der er steder, hvor dækningen ikke er nået ud. Der er en restgruppe, og det, der er opgaven, er at finde ud af, hvor stor den restgruppe egentlig er. Det er anslået, at der er 22.000-24.000 adresser, som man ikke vil være nået ud til i 2025. Nogle af disse adresser er ubeboet. Med forslaget her får vi ved at kigge på elforbruget mulighed for at finde ud af, om adressen også er ubeboet. På den måde kan vi blive skarpere på, præcis hvor stor restgruppen er. Og når vi har den viden, kan vi bedre træffe beslutning om, hvornår vi når ud til de adresser, der mangler, og hvordan vi gør det.

På samme måde skal vi have afdækket, hvorvidt den mobile dækning kan indgå. Med lovforslaget i hånden får vi udviklet en metode, der skal fortælle os, hvordan den mobile dækning er i Danmark, så vi har et overblik og dermed kan se, om vi har nogle huller i vores land. Som teleordfører støder jeg desværre indimellem på mennesker, der oplever dårlig dækning, og der er jævnligt mediehistorier herom. Det viser, at der er et arbejde, der skal gøres for at indfri målsætningerne i teleaftalen. Det vil vi og jeg arbejde for at vi gør.

Der er andre elementer i denne aftale, bl.a. i forhold til masteleje. Jeg bemærker, at der i høringssvarene er en konstruktiv tilgang, og at der er lavet nogle tilrettelser og præciseringer efter høringen, der bl.a. sikrer, at omkostningerne for branchen ikke bliver højere end højst nødvendigt. Det er min opfattelse, at disse høringssvar er blevet taget imod i den konstruktive tone, de er skrevet i, og at de rettelser, der er foreslået på den baggrund, er fornuftige.

I Socialdemokratiet bakker vi varmt op om den teleaftale, der er indgået af en bred kreds af partier her i Folketinget. Det er afgørende for os, at der er en balance i vores land, og i den henseende er internetdækning en hjørnesten. Vi bakker derfor op om, at vi med nogle af de ting, der ligger i forslaget her, kan komme tættere på at indfri målsætningerne om at sikre en god dækning i hele landet, ligesom vi bakker op om, at man fremadrettet ikke skal have en ny oplader, når man anskaffer sig en mobiltelefon.

Lovforslaget her er således på forskellige felter nogle gode skridt i den helt rigtige retning. På baggrund af dette kan jeg meddele, at Socialdemokratiet støtter lovforslaget. Jeg skulle hilse fra Moderaterne og sige, at de gør det samme. Tak.

Der er lige en enkelt kort bemærkning til Alexander Ryle, Liberal Alliance.

Tak. Jeg vil høre ordføreren, om han mener, at det hellere skal være politikere end virksomheder, der bestemmer, hvilket ladestik der skal sidde i elektronisk udstyr, og jeg vil også høre ordføreren om, om han er bekymret for, at det kan påvirke innovationen fremadrettet, at der lægges begrænsninger på, hvilket ladestik der kan sidde i elektronisk udstyr.

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Jeg mener, det er helt rigtigt, at vi får lavet en retningslinje her og implementeret det direktiv, der er kommet fra EU, for at sikre, at man ikke automatisk skal have ny oplader med. Derfor synes jeg, at det er det rigtige, at vi politisk træffer en beslutning omkring det. Så skal vi samtidig være fokuseret på, at der stadig væk sker innovation, og det skal vi selvfølgelig være opmærksomme på.

Spørgeren.

Når vi netop laver regler for, hvilket ladestik der må være i elektronisk udstyr, kunne jeg bare godt være bekymret for, at det så bliver besværligt for virksomhederne på det tidspunkt, hvor der kommer et smartere alternativ, hvor man så ikke direkte kan bruge det, men hvor det skal igennem et EU-system først, og det kunne jeg egentlig godt tænke mig at høre ordførerens holdning til.

Jeg anerkender de klimamæssige argumenter for det, men i forhold til at hindre fremtidig innovation kunne jeg i hvert fald godt selv være bekymret.

Ordføreren.

Jeg er fuldstændig med på, at vi skal sikre, at der sker innovation, og når der på et tidspunkt bliver opfundet noget, der er smartere, skal vi selvfølgelig sikre os, at det også kan lade sig gøre. Så lad os endelig få en drøftelse af det, når vi når dertil.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Kris Jensen Skriver. Næste ordfører er fru Linea Søgaard-Lidell, Venstre.

Tak for ordet. Lovforslaget her dækker både en implementering af EU-direktiver og også ændringer aftalt i den telepolitiske aftale fra 2021. Det, der måske kommer til at være mest synligt i lovforslaget her, er nok kravet om universalopladere. Det er nemlig både håndgribeligt og også fornuftigt, at vores forskellige enheder, mobiltelefoner og tablets fremadrettet skal kunne oplades med den samme standardiserede stiktype. Det er vi mange der har ventet på, og det giver rigtig god mening.

Helt konkret hjælper EU os med at få ryddet op i den der skuffe med blandede ladere, som jeg tror mange danske hjem har, og vi får også reduceret elektronikaffaldet markant, altså fra forskellige typer af opladere, og vi gør det mere bekvemt for forbrugerne. I lovforslaget er der også en række ændringer af andre love. Vi får styr på en række ting på tele- og bredbåndsområdet og udmønter tidligere aftaler. Samtidig implementerer vi en del af energieffektiviseringsdirektivet gennem ændringer af energispareloven. Venstre bakker op om lovforslaget.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til fru Linea Søgaard-Lidell. Næste ordfører er fru Lisbeth Bech-Nielsen, SF. Velkommen.

Det her er jo et forslag, hvor der er adskillige elementer. Mange af dem er rigtig gode og fornuftige. Som de tidligere ordførere har været inde på, kan det bl.a. betyde, at vi får reduceret vores elektronikaffald betragteligt, og det er jo en rigtig, rigtig god ting. SF er med i den aftale, der bliver omtalt, men der er jo flere elementer i det her lovforslag. Den del, der handler om, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur på visse vilkår kan indhente oplysninger fra Energinet om elforbrug på adresseniveau, kommer vi til at dykke lidt mere ned i i udvalgsbehandlingen. Vi har tidligere haft en politisk debat om netop den type overvågning, som det at monitorere elforbrug kan blive til. Under en anden minister blev der faktisk fremsat forslag om, at man skulle monitorere elforbruget i forhold til at kunne opdage socialt snyd eller andet, hvilket er meget, meget vidtgående. Det forslag blev dog også trukket tilbage igen. Jeg har al respekt for, at det slet ikke er formålet her, men der er altid en risiko, når man kan monitorere folks forbrug af bl.a. el. Man kan se, om nogen er hjemme, hvornår de er hjemme, og om de er alene hjemme osv.

Jeg kan se, at Datatilsynet også har haft de samme bemærkninger, og at ministeriet til de bemærkninger understreger, at det kun skal foretages for at kunne se, om adressen er beboet eller ej. Med den indsnævring kan vi i SF måske godt være med i den del, men det er noget, vi kommer til at følge op på i udvalgsbehandlingen. Og hvis vi ender med at vurdere, at den del alligevel er for risikabel, så vil vi bede om, at forslaget bliver splittet op, eller alternativt bede ministeren om at hjælpe med at udarbejde ændringsforslag, så det materielle indhold måske ikke bliver ændret, men at det bliver tydeliggjort, hvor afgrænsningen er i forhold til den her del. For det giver selvfølgelig meget god mening at kunne se, om et sted er beboet eller ej, men vi har bare i tidligere debatter haft en bekymring for den glidebane, der også kan være i det.

Lovforslaget her har ikke været i høring ved Dataetisk Råd, og det er sikkert heller ikke normal praksis, at ministeriet sender det i høring til Dataetisk Råd. Men det håber vi fra SF's side vil ske fremover, hvis der er noget, hvor måske ikke meningen med lovforslaget, men dele af det alligevel kunne omhandle noget, der handler om dataetik, altså at man så husker at putte Dataetisk Råd på høringslisten. Et andet ønske, som vi også har i SF, er, at man i lovforslag, som kan handle om dataetik eller potentiel overvågning af borgerne igennem deres forbrug, laver en konsekvensberegning af, hvilke konsekvenser det kan have for borgernes personfølsomme oplysninger.

Det er egentlig bare for at sige, at den del af lovforslaget, som SF er med i en aftale om, bakker vi selvfølgelig op om, og så ser vi frem til at blive klogere på den del af det, som vi er bekymrede for. Og det er egentlig ikke så meget ministeren, der har givet os anledning til bekymring, men der har været tilfælde forud, som gør, at vi er ekstra på vagt her. Men det vil vi undersøge nærmere i udvalgsbehandlingen, og vi vil eventuelt også tage kontakt til ministeren om det. Tak.

Der er en enkelt kort bemærkning til hr. Kris Jensen Skriver, Socialdemokratiet.

Tak for det, og tak for talen. Jeg ser frem til udvalgsbehandlingen og til, at vi også får drøftet det her med indhentning af el. Jeg noterer mig, at der er lavet en præcisering af lovgivningen, efter høringssvaret er kommet, og det synes jeg nu ser fornuftigt ud. Men lad os endelig få en debat om det, så vi gør det på en ordentlig måde.

Når jeg har trykket mig ind her, er det for at høre lidt om SF's holdning til noget. Den her del af lovforslaget handler jo bl.a. om at blive skarp på den her restgruppe, så vi efterfølgende politisk også kan blive skarpe på, hvordan vi når ud til restgruppen, så der er ordentlig mobildækning og internetdækning i hele Danmark. Hvad tænker SF's ordfører om det? Bredbåndspuljen har været en stor succes. Skal vi have bredbånd ud til alle, eller hvordan kommer vi videre i forhold til de sidste adresser, der er tilbage?

Ordføreren.

Ja, nu er jeg blevet teleordfører igen. Det er en fornøjelse, jeg også har haft tidligere, så jeg er bekendt med udfordringerne i forhold til dækning. Jeg vil sige, at vi jo også i mange år har støttet bredbåndspuljen. Jeg vil dog sige, at jeg ikke er sikker på, at det samfundsøkonomisk er den bedste brug af pengene, men der var ligesom ikke et bedre alternativ, vi blev præsenteret for, inden bredbåndspuljen blev lavet. Det er afgørende, at vi kommer ud i alle dele af landet, og det ser vi jo heldigvis ret ens på i Folketinget, er min opfattelse. Selv der, hvor der ikke er en businesscase for det, altså der, hvor det måske ikke giver økonomisk mening, er det kritisk infrastruktur. Vi stiller også nogle høje krav til borgerne i form af digital selvbetjening, nemkonto, telemedicin og andet, og de krav kan man selvfølgelig kun stille, hvis man også leverer den nødvendige infrastruktur til det.

Spørgeren? Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til fru Lisbeth Bech-Nielsen. Den næste ordfører er fru Betina Kastbjerg, Danmarksdemokraterne.

Tak for det. L 26 skal jo muliggøre implementeringen af et EU-direktiv om tilgængeliggørelse af radioudstyr på markedet. Opsummeret går det ud på at tilpasse dansk lovgivning for at imødekomme de krav og ændringer, der er fastsat i EU-direktiverne vedrørende radioudstyr, elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, radiodækning og energieffektivitet.

I forhold til kravet om, at forbrugerne skal kunne købe radioudstyr uden en medfølgende oplader, må vi jo antage, at det alt andet lige vil gøre produkterne billigere for forbrugerne, at der ikke nødvendigvis skal medfølge en oplader. Det er en god ting, og det kan også eventuelt, som det også er blevet sagt, være, at der bliver mindre elektronisk affald.

I forhold til ændringerne i masteloven håber vi også på, at det kan have en positiv effekt på udrulningen af bredbånd og eventuelt 5G i landdistrikterne, så Danmarksdemokraterne er positive og støtter op om forslaget.

Der er en enkelt kort bemærkning til hr. Kris Jensen Skriver, Socialdemokratiet.

Tak for det. Jeg har jo noteret mig, at Danmarksdemokraterne er meget optaget af bredbåndspuljen i forbindelse med finanslovsforhandlingerne, og en del af det har jo handlet om, hvordan vi kan blive skarpere på den restgruppe, som vi ikke får rullet bredbånd ud til, sådan som det ser ud lige nu. Hvordan ser Danmarksdemokraterne på det? Skal vi have bredbånd ud i hele landet, eller kan vi nå nogle af de sidste adresser med noget andet, f.eks. mobildækning?

Ordføreren.

Nu nævnte jeg faktisk også selv 5G, men det er rigtigt, at vi selvfølgelig er optaget af bredbåndspuljen, for det er vigtigt for vores borgere, at der er adgang til et godt internet. Der bliver stillet krav, som det også er blevet sagt tidligere, til, at man skal tilgå diverse ting som sin bank eller offentlige instanser, hvor man skal bruge internet. Om det sidste skal nås gennem en 5G-løsning, er svært at sige. Bredbåndspuljen er desværre blevet sat ned i den kommende finanslov, hvorimod vi jo gerne vil have den opnormeret, sådan at vi er sikre på, at vi får det ud. Men det kan godt være, der bliver en restgruppe, som man skal ud til med noget 5G eller mobildækning.

Spørgeren? Nej. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til fru Betina Kastbjerg. Den næste ordfører er hr. Alexander Ryle, Liberal Alliance.

Tak for ordet. Det her lovforslag er jo en samlelov, som ændrer på følgende love: radioudstyrsloven, teleloven og masteloven. I forhold til det første med radioudstyrsloven vil det bl.a. indbefatte det her med universalopladere, og så er der jo tale om et EU-direktiv, som Danmark skal implementere. Med lovforslaget indføres der regler om opladning med usb-c-standarden, og der indføres i den sammenhæng en regel om, at når man f.eks. køber en mobiltelefon, skal det kunne ske på en måde, hvor man ikke også køber en oplader. Og den sidste del synes jeg egentlig er fornuftig nok.

Men i forhold til den første del med, hvilket ladestik der skal være i vores elektroniske udstyr, mener vi mildt sagt, det er tudetosset, at vi overlader den beslutning til bureaukrater i EU-systemet, som dermed skal fortælle virksomheder og forbrugere, hvilket ladestik der skal sidde i deres udstyr. Så er det sagt. Og jeg er oprigtigt bekymret for, at vi risikerer at spænde ben for fremtidig innovation inden for opladning. Det kunne f.eks. være, hvis der kommer et nyt ladestik, et usb-d-stik, og det så skal igennem hele EU-systemet, før det kan træde i kraft.

På den anden side ved vi, at en ikkeimplementering af direktivet vil medføre en sag om traktatbrud ved EU-Domstolen, og det er vi jo heller ikke interesseret i. I øvrigt tror jeg, at skaden er sket. Det kommer næppe til at gøre nogen forskel, at et lille land som Danmark går enegang på det her spørgsmål. Derfor kan vi også godt støtte lovændringen, om end vi fortsat mener, at beslutningen fra EU er forkert.

Med hensyn til teleloven foreslås der flere ændringer, og det er ikke alt, der er lige interessant at komme ind på her, da det jo grundlæggende er noget jurateknisk noget i forhold til hjemmel til tilsyn og hjemmel til kommunal støtte og hjemmel til anvendelse af kommunale støtteregler, til indhentning af data og til, at offentlige myndigheder kan udvikle og implementere metoder, som kan benyttes som grundlag for beregning af lejepriser og i forhold til udlejning af arealer til mobilmaster og antenner, og en række andre mindre præciseringer.

Men der er også områder, som har lidt mere politisk substans. Er det f.eks. i orden, at vi pålægger de berørte parter omkostningerne ved indhentning af bistand til SDFI i forbindelse med tilsyn i sager om masteleje? Eller bør det være statens opgave at sørge for, at enhver offentlig myndighed har tilstrækkelig med ressourcer til at varetage et lovpligtigt tilsyn? Her mener vi principielt, at det er i orden at pålægge parterne den udgift, ligesom vi gør på en række andre områder, f.eks. med dyrlæger i landbruget eller fødevarekontrol.

Et andet spørgsmål med lidt mere politisk substans er det her med, om det er i orden, at vi giver SDFI mulighed for at anvende data om elforbrug til at afgrænse restgruppen for bredbåndsmålsætningen – noget, som SF's ordfører jo også var inde på – fordi vi jo samtidig er optaget af databeskyttelse og beskyttelse af privatliv. Men i det her tilfælde mener vi, at det er i orden, da oplysningerne alene vil blive brugt til at foretage en afklaring af, om der er beboelse, og vil altså ikke hjemle nærmere analyse af adressers elforbrug.

Til sidst i forhold til ændringer i masteloven er det igen noget jurateknisk noget i forhold til tvivl om processuelle regler for at påklage afgørelser til Planklagenævnet, og så er der noget om tilpasning til EU-regler og oprydning. Det har vi som sådan ikke nogen indvendinger imod. Vi mener, det er fornuftigt, at der kommer klarhed om reglerne, og at reglerne ikke overlapper EU-regler, og at væsentlige regler flyttes, så de ikke er spredt ud over både masteloven, en ministerbekendtgørelse og en styrelsesbekendtgørelse.

Alt i alt er Liberal Alliance positive over for lovforslaget. Men jeg må også indrømme, at det ikke er alle dele, som jeg forstår hundrede procent ned i dybden. Og nu er det jo noget nyt, at vi er begyndt at overtage telesager, så der er også lige noget læring i det for mig, og derfor vil jeg se meget frem til en teknisk gennemgang af de forskellige elementer ovre i ministeriet i den nærmeste fremtid. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning til hr. Kris Jensen Skriver, Socialdemokratiet.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen, og tak for et godt samarbejde også på teleområdet. Det er altid en fornøjelse. Jeg er bare lidt nysgerrig på den her innovationsdel i forhold til opladerne, som ordføreren også nævner her. Mener ordføreren, at de hensyn, som jeg mener der er i forhold til miljø og forbruger, vejer over noget muligt innovationstab i forhold til det her? Tak.

Ordføreren.

Som jeg også selv kom lidt ind på i mit spørgsmål til ordføreren tidligere, anerkender jeg de mange gode argumenter, der er, når man kigger på klima, f.eks. i forhold til elektronikaffald. Det her forslag vil jo årligt reducere materialeforbrug for 2.600 t, og elskrot forventes årligt at ville falde med 980 t, og drivhusgasser falder med 184 kiloton CO2 årligt. Desuden er der også en række besparelser for forbrugerne, fordi man så ikke nødvendigvis behøver at købe opladere sammen med sit udstyr. Så jeg synes, der er mange gode argumenter, men jeg er oprigtigt bekymret for mulighederne for, at virksomhederne stadig kan innovere, og at vi får de bedst mulige produkter på markedet. Der mener jeg jo, at virksomhederne er dem, der er bedst til at afgøre, hvad der er den nyeste gode standard, og at det ikke er noget, som politikere skal sidde og detailstyre.

Spørgeren.

Tak for det. Det ser jeg frem til vi får en nærmere drøftelse af. Jeg har et andet spørgsmål i forbindelse med lovforslaget, og det hænger lidt sammen med det spørgsmål, jeg har stillet til de øvrige partier herinde: Hvordan ser Liberal Alliance at vi når ud til den restgruppe, der vil være – hvordan skal den mobile dækning eksempelvis indgå i forhold til det?

Ordføreren.

Jamen jeg synes jo, det er rigtig godt, at vi har den her bredbåndspulje, fordi den netop tager højde for, at det ikke er alt, der kan udrulles på markedsvilkår. Der er nogle steder i landet, hvor der er så store afstande mellem husene, at der ikke er økonomisk rationale i at lægge bredbånd ud. Derfor kunne man jo også godt kigge på, om der er andre løsninger, som ikke er et kabel, men som måske kunne være trådløs mobildækning. Der er så nogle udfordringer, som ordføreren også ved der er, i forhold til at man ikke kan garantere hastighed, og der skal vi jo så kigge på, om man kan lave en model for at bruge mobilt bredbånd i løsningen fremadrettet.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Alexander Ryle. Næste ordfører er fru Mona Juul, Det Konservative Folkeparti.

Tak for ordet. Så kom dagen, hvor vi slipper for at have en oplader pr. mobiltelefon, til gavn for både miljøet og forbrugerne. Nu hørte jeg ikke tallet før, som Liberal Alliances ordfører nævnte, men jeg har slået op, at det svarer til, at det er omkring 1.000 t elektronikaffald pr. år i EU, vi slipper for, og jeg må bare sige, at hvis der er noget, der virkelig fylder i den her verden, så er det elektronikaffald. Det kunne vi virkelig godt bruge lidt mindre af. For nu skal producenterne altså fremover bruge samme standardstik, så en enkelt universaloplader gælder alle typer og alle mærker af mobiltelefoner. Det synes vi faktisk er en rigtig god idé.

Der er i øvrigt tale om implementering af et EU-direktiv, og som flere har nævnt fra talerstolen, er der mange elementer i lovforslaget. Dem vil jeg ikke gennemgå alle sammen, men jeg vil nævne en rigtig vigtig ting, som jeg anser for at være meget central i det her lovforslag, nemlig at lovforslaget også indeholder implementering af artikel 12 i Europa-Parlamentets og rådets direktiv om energieffektivitet og om ændring af energieffektivitetsdirektivet, så der kan stilles krav om indberetning og offentliggørelse af data. Det er også et vigtigt skridt i den grønne omstilling.

Det Konservative Folkeparti stemmer for.

Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Tak til fru Mona Juul. Næste ordfører er hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Enhedslisten kan støtte dette blandede lovforslag angående »m.v.« og andre ting. Det er fuldt ud fornuftigt, at vi kommer frem til at få ensrettet, hvor mange opladere vi skal have.

Jeg noterer mig, at det her lovforslag forholder sig til datacentres overskudsvarme, og at vi ikke med det her lovforslag kan gøre alt. Det er lidt et dilemma, om vi skal arbejde meget målrettet for, at datacentrene bliver placeret der, hvor vores overordnede elnet er meget robust, så vi ikke skal udbygge det, eller at der burde laves en god planlægning, så de bliver placeret steder, hvor noget overskudsvarme kunne komme ind i vores fjernvarmesystem.

Men det er jo ikke det lovforslag her, der løser det. Nu sker der bare en registrering af, hvad det er, og så noterer jeg mig, at vi åbenbart om et par år kan komme videre. Jeg noterer mig også, at der er et vist fokus i bemærkningerne til det her lovforslag på overskudsvarme, og det synes jeg er godt, for vi har et hængeparti med hensyn til at se på de rammevilkår og få justeret det. Jeg noterer mig også, at det i bemærkningerne til høringssvarene er blevet nævnt, at der vil blive udmeldt et prisloft her i oktober-november 2023 for, hvad der skal gælde i 2024, så vi vender jo tilbage til det med overskudsvarmen.

Men det er sådan set godt at få registreret, hvad potentialet er, så Enhedslisten støtter lovforslaget.

Der er ingen ønsker om korte bemærkninger. Tak til hr. Søren Egge Rasmussen. Den næste ordfører er hr. Stinus Lindgreen, Radikale Venstre.

Tak, formand. Glæden ved at være et lille parti er, at man kommer vidt omkring; det er mit sjette lovforslag, og det er det tredje ministerium, som er i salen i dag.

Med dette lovforslag implementerer vi en række elementer fra allerede indgåede aftaler og EU-direktiver, og den væsentligste del eller i hvert fald den del, som de fleste borgere kommer til at mærke direkte, er, at vi nu får en enkeltstandard for opladerstik, det såkaldte usb-c-stik. Det vil for mange mennesker blive en lettelse, at man ikke længere skal lede efter det rette stik i skuffen, ligesom det helt oplagt vil mindske mængden af elektronisk affald, og det vil også være en gevinst for både miljøet og klimaet.

Hr. Alexander Ryle har dog en pointe i forhold til de udfordringer, der kan være, hvis der udvikles et nyt og bedre alternativ og producenterne ikke bare kan tage det i brug, men er nødt til at gå igennem hele EU-systemet, før de får lov til at anvende det. Og det er da en interessant problemstilling, som jeg må indrømme at jeg ikke havde overvejet, men det er da noget, vi kan diskutere videre i udvalget.

Jeg bed også mærke i den del af høringssvarene, der drejer sig om indhentning af oplysninger om elforbrug, og deler den umiddelbare bekymring, som ordførererne fra SF og LA også var inde på, nemlig at det i hvert fald potentielt kan bruges til overvågning. For det er klart, at oplysninger om elforbrug potentielt kan bruges til at give andre informationer, f.eks. om husstandens størrelse og daglige vaner, også selv om det ikke er hensigten. Umiddelbart kan jeg så læse mig frem til i høringssvarene, at der er taget højde for at begrænse anvendelsen, men jeg ser da frem til i udvalget at diskutere det nærmere og få afklaret og afgrænset den del af lovforslaget.

Men med de bemærkninger bakker vi i Radikale Venstre op om lovforslaget.

Der er ingen ønsker om korte bemærkninger. Tak til hr. Stinus Lindgreen. Jeg ser ikke andre ordførere i salen, der ønsker ordet, og derfor er turen kommet til klima, energi- og forsyningsministeren.

Tak, formand. Først vil jeg gerne takke ordførerne for de fremsatte bemærkninger. Selv om navnet forslag til lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold lyder teknisk og svært tilgængeligt, vil denne lovændring forbedre vores dagligdag. Vi bruger alle til daglig mobiltelefoner, tablets og meget andet elektronisk udstyr, der skal lades op med jævne mellemrum.

Lovændringen, som implementerer et EU-direktiv, indebærer, at mobiltelefoner m.v. fremover skal oplades med universalopladere, og at vi som forbrugere skal kunne købe mobiltelefonerne og det andet udstyr, uden at der følger en oplader med i pakken. Vi skal således ikke længere slæbe rundt på forskellige opladere, når vi er på farten, i hvert fald når vi har fået udskiftet vores nuværende udstyr. Uden at have noget ønske om at gøre dette til en stor EU-debat vil jeg gerne fremhæve, at et sådant forbrugervenligt tiltag realistisk set ikke ville kunne blive gennemført i Danmark alene. En indførelse af universalopladere har positive miljø- og klimamæssige effekter, og Europa-Kommissionen har vurderet, at forslaget giver et reduceret materialeforbrug, mindre affald og CO2-reduktioner, så der er en ressourceoptimering knyttet til implementeringen af direktivet.

Ud over universalopladerne indebærer lovforslaget flere mindre ændringer af telelovgivningen og en ændring af energispareloven. På teleområdet opdateres teleloven og masteloven med forskellige bestemmelser, der understøtter vores brede teleaftale og vores målsætninger om, at alle skal have adgang til et hurtigt bredbånd inden for de næste par år. Det er i øvrigt emner, som jeg ser frem til at drøfte yderligere med teleforligskredsen senere på året.

Endelig indebærer lovforslaget en ændring af energispareloven, således at ministeren på området kan fastsætte regler om indberetning og offentliggørelse af oplysninger om visse større datacentres energimæssige ydeevne. Datacentre står for en stigende del af EU's energiforbrug, og den del af lovforslaget skal bidrage til en bæredygtig udvikling på området. Med lovændringen muliggøres implementeringen af artikel 12 i energieffektiviseringsdirektivet rettidigt, så det er jeg selvfølgelig også glad for.

Med disse bemærkninger vil jeg anmode om en velvillig behandling af lovforslaget. Tak.

Da der ikke er ønsker om korte bemærkninger, siger vi tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget for Digitalisering og It. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.