Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
L 25
Offentligt
2777968_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
9. november 2023
J nr.
2023-1044
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af den 2. november stillet mig
følgende spørgsmål 8 til L 25, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Theresa Scavenius (UFG).
Spørgsmål 8
Må man oprette CVR nr. på de indvundne arealer, og hvilke skatteregler vil være
gældende?
Svar
For spørgsmålet om oprettelse af CVR-nr. på de indvundne arealer har jeg forelagt
spørgsmålet for Erhvervsstyrelsen, der oplyser følgende, hvortil jeg kan henholde
mig:
”Oplysninger om virksomheder, som anmeldes til registrering i Danmark, bliver
optaget i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) i overensstemmelse med den
gældende lovgivning på området (CVR-loven og CVR-bekendtgørelsen). Herunder
CVR-lovens § 11, nr. 6 og CVR-bekendtgørelsens § 2, nr. 6, hvor det bestemmes,
at en virksomhedsadresse er en registreringspligtig oplysning. Yderligere indehol-
der CVR oplysninger om virksomheder, der er registeret i henhold til forskellige
lovgivninger fx den selskabsretlige lovgivning og den skatte- og afgiftsmæssige
lovgivning.
I dag foretages der adressevalidering ved registrering i CVR op imod Danmarks
Adresseregister (DAR).
I det fremsatte lovforslag ændres mulighederne for opførsel og registrering af byg-
ninger på fremmed grund i Danmarks eksklusive økonomiske zoner. Det nævnes
ikke i forslaget, hvorvidt der etableres adresser på de indvundne arealer, som regi-
streres i DAR. Det er disse adresser, der udgør det mulige registreringsgrundlag for
virksomhederne i CVR. Derfor skal det være muligt at registrere de indvundne
arealer i DAR for at kunne registrere et CVR-nummer på den pågældende belig-
genhed.”
For spørgsmålet, om hvilke skatteregler der vil være gældende, har jeg forelagt
spørgsmålet for Skatteministeriet, der har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde
mig:
”Det lægges til grund, at der med spørgsmålet sigtes til, hvilke regler der vil gælde
på indkomstskatteområdet.
Udgangspunktet er, at danske skatteregler ikke gælder i den danske eksklusive
økonomiske zone. For fysiske personer, der er fuldt skattepligtige til Danmark,
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
L 25 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 8: MFU spm., om man må oprette CVR-nummer på de indvundne arealer
2777968_0002.png
gælder dog et globalindkomstprincip, som indebærer, at al indkomst er omfattet af
skattepligten, uanset hvor indkomsten er optjent.
Ved lov nr. 710 af 13. juni 2023 er der derudover skabt hjemmel til indkomstbe-
skatning af udenlandske selskaber m.v. og personer hjemmehørende i udlandet af
aktiviteter, som de udøver i Danmarks eksklusive økonomiske zone, hvis de på-
gældende aktiviteter vedrører etablering, drift og benyttelse af kunstige øer, instal-
lationer og anlæg De regler, der gælder for beskatningen af aktiviteter i den eks-
klusive økonomiske zone, svarer efter denne lovændring i alt væsentligt til de reg-
ler, der gælder for beskatningen af fysiske og juridiske personer, der er skatte-
mæssigt hjemmehørende i udlandet, og som udfører aktiviteter på dansk land- eller
søterritorium.
Der kan om reglerne gennemført ved lov nr. 710 af 13. juni 2023 i øvrigt henvises til
punkt 2.1. i de almindelige bemærkninger til L 73, Folketingsåret 2022-23.”
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side
2/2