Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
L 24 Bilag 1
Offentligt
2758717_0001.png
Høringsnotat
Forslag til lov om ændring af lov om en indefrysningsordning for høje
energiregninger, lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning
for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v., og lov om
Forsyningstilsynet (Ændring af administrationsmodel for indefrysningsordningen og
præcisering af Forsyningstilsynets opgavevaretagelse)
Lovforslaget blev sendt i ekstern høring den 7. juli 2023 med frist for afgivelse af
høringssvar den 21. august 2023. Der er modtaget i alt 4 høringssvar i
høringsperioden.
Følgende 4 høringsparter har fremsendt bemærkninger til lovforslaget:
Green Power Denmark (GPD)
Dansk Fjernvarme (DF)
Forsyningstilsynet (FSTS)
Danmarks Almene Boliger (BL)
Følgende høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til lovforslaget:
Erhvervsflyvningens Sammenslutning
Foreningen af Rådgivende Ingeniører
Forbruget Tænk
Dansk Arbejdsgiverforening
En supplerende høring blev sendt i ekstern høring den 5. september 2023 med frist
for afgivelse af høringssvar den 11. september 2023. Der er modtaget i alt 2
høringssvar i høringsperioden.
Følgende 2 høringsparter har fremsendt bemærkninger til lovforslaget:
Datatilsynet
Forsyningstilsynet
Følgende høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til lovforslaget:
Dataetisk Råd
Danske Bygningskonsulenter
Dansk Arbejdsgiverforening
Erhvervsflyvningens Sammenslutning
Forbrugerrådet Tænk
Høringssvarene har berørt følgende emner:
Kontor/afdeling
Center for elektrificering
Dato
15-09-2023
J nr.
2023-8899
/SBCL
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
T: +45 3392 6700
E: [email protected]
www.ens.dk
Side 1/8
 L 24 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2758717_0002.png
Generelt ................................................................................................................. 2
Sanktioner .............................................................................................................. 3
Forsyningstilsynets opgaver .................................................................................. 4
Overdragelse.......................................................................................................... 5
Behandling af personoplysninger........................................................................... 6
Administrationsomkostninger ................................................................................. 7
I det følgende vil de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar blive
gennemgået efterfulgt af Energistyrelsens bemærkninger for hvert emne.
Bemærkningerne er markeret med kursiv. For detaljerede oplysninger om svarenes
indhold henvises der til de fremsendte høringssvar, som kan ses på
høringsportalen.
Ud over de ændringer, som høringssvarene har givet anledning til, er der foretaget
en række andre ændringer af lovforslaget, herunder redaktionelle og lovtekniske
ændringer.
Ministeriet bemærker således, at lovforslagets § 1, nr. 7, vedrørende en ændring til
§ 18 om forældelse i lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger udgår
af lovforslaget. Dette indebærer, at den oprindelige formulering af bestemmelsen
fastholdes. Årsagen hertil er, at ministeriet vurderer, at der fortsat kan være behov
for bestemmelsen i den nuværende form efter omlægningen af
administrationsmodellen for indefrysningsordningen.
Ministeriet bemærker desuden, at det af lovtekniske grunde er blevet besluttet at
flytte bemyndigelsesbestemmelsen i lovforslagets § 2, nr. 1 (§ 4 a, stk. 3) fra lov om
likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger
og til energiintensive virksomheder m.v. til lov om en indefrysningsordning for høje
energiregninger. Bemyndigelsen flyttes således til lovforslagets § 1, nr. 4 og 8.
Bestemmelsen giver Erhvervsministeren mulighed for at fastsætte nærmere regler
om statens overtagelse af indefrosne beløb ved indefrysningsperiodens udløb,
herunder regler om, hvornår og på hvilke vilkår overtagelsen skal finde sted.
Generelt
BL henviser til tidligere afgivet høringssvar vedrørende indefrysningsordningen af
23. maj 2023.
BL har desuden gentaget deres bemærkning om, at § 7 i lov om likviditetslån m.v. i
forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive
virksomheder m.v., fortsat ikke er trådt i kraft.
Side 2/8
 L 24 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2758717_0003.png
BL anfører herom, at indholdet af denne bestemmelse giver boligforeninger, som
ikke har som hovedformål at have virksomheder som medlemmer, mulighed for at
opnå et tilskud til dækning af de højere renteudgifter, de afholder i perioden hvor de
tilbagebetaler indefrosne krav. Dertil bemærker BL, at boligorganisationer ikke på
nuværende tidspunkt har mulighed for at opnå tilskud til dækning af de højere
renteudgifter, de afholder i perioden, hvor de tilbagebetaler indefrosne krav, som
ifølge BL ellers var hensigten ved vedtagelsen af loven.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet henviser til de tidligere fremsatte bemærkninger i høringsnotatet af 24.
maj 2023, der kan findes på høringsportalen.
Ministeriet har til brug for besvarelsen endvidere indhentet bidrag fra
Erhvervsstyrelsen, der oplyser følgende:
”Erhvervsstyrelsen bemærker, at lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med
indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder
m.v. allerede indeholder den nødvendige bemyndigelse til, at Erhvervsministeren
kan sætte lovens kapitel 4 i kraft ved bekendtgørelse. Bestemmelsen i lovens § 7
aktualiseres først i forbindelse med boligforeningen og dens beboeres afdrag på
det indefrosne beløb efter udløbet af den afdragsfri periode af et års varighed efter
indefrysningsperiodens ophør. Erhvervsstyrelsen forventer, at bestemmelsen vil
blive sat i kraft forud for tilbagebetalingsperiodens begyndelse.
Høringssvaret giver således ikke anledning til ændring af lovforslaget.”
Dansk Fjernvarme ønsker, at få præciseret at en ændring eller forhøjelse af den
opkrævede varmeregning, som følge af forsyningstilsynets afgørelse og derved et
forkert indefrosset beløb, også kan videresendes til staten for den del af regningen
der overstiger prisloftet og dermed berettiget til indefrysning.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker, at ændringer til den opkrævede varmeregning der indtræder
efter indefrysningsperiodens afslutning ikke vil være omfattet af
indefrysningsordningen og kan derfor hverken føre til en op eller nedjustering af
kundens indefrosne beløb.
Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Sanktioner
Forsyningstilsynet vil gerne opfordre til, at Energistyrelsen overvejer en ændring af
indefrysningslovens § 23.
Side 3/8
 L 24 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2758717_0004.png
Det følger af den gældende § 23, at medmindre højere straf er forskyldt efter anden
lovgivning, straffes med bøde den energivirksomhed, der efter anmodning undlader
at yde indefrysning til husstande eller virksomheder, der er berettiget hertil i medfør
af §§ 3 og 10. Straf kan pålægges juridiske personer efter straffelovens kapitel 5.
Endvidere følger det af lovens § 22, at ministeren kan fastsætte yderligere
bestemmelser om sanktioner. Denne hjemmel har ministeren udmøntet i
indefrysningsbekendtgørelsen til at fastsætte, at Forsyningstilsynet fører tilsyn med
bekendtgørelsens §§ 7, 11 og 12, jf. bekendtgørelsens § 23, stk. 1. Det følger af
stk. 2, at Forsyningstilsynet kan meddele et påbud til en energivirksomhed, der ikke
efterlever forpligtelserne i bekendtgørelsen.
Forsyningstilsynet kan således alene meddele energivirksomhederne påbud, men
har ikke hjemmel til at tage yderligere skridt for at følge op på manglende
efterlevelse af et påbud. Dette anser Forsyningstilsynet for uhensigtsmæssigt.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker, at den eksisterende bemyndigelsesbestemmelse i § 22, i lov
om en indefrysningsordning for høje energiregninger, giver bl.a. Klima-, energi- og
forsyningsministeren mulighed for at fastsætte regler om straf i forbindelse med
overtrædelse af de regler, der fastsættes med udgangspunkt i bestemmelsen.
Det er således ministeriets vurdering, at der allerede er hjemmel til at fastsætte
regler om straf i form af bøde for overtrædelse af bestemmelser, der fastsættes
med hjemmel i § 22. Denne mulighed er imidlertid ikke blevet udnyttet.
Ministeriet har noteret sig Forsyningstilsynet bemærkninger, og vil tage det med i
det videre arbejde med ændringen af Bekendtgørelse om en indefrysningsordning
for høje energiregninger for husstande og virksomheder.
Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Forsyningstilsynets opgaver
Forsyningstilsynet bemærker, at den foreslåede affattelse af 3, stk. 1, 1. pkt., i lov
Forsyningstilsynet, har karakter af en ændring og ikke kun en præcisering som
angivet i bemærkningerne.
Forsyningstilsynet har tidligere foreslået, at lov om en indefrysningsordning blev
tilføjet opremsningen af love i den nugældende bestemmelse i § 3, stk. 1, 1. pkt., i
lov om Forsyningstilsynet.
Forsyningstilsynet noterer sig, at forslaget i stedet vælger en anden model, hvor
begrebet sektorlovgivningen fremover bredes ud og ikke defineres udtømmende,
men alene henviser til uspecifik lovgivning på forsyningsområdet for el, gas varme
Side 4/8
 L 24 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2758717_0005.png
og affald. Bestemmelsen vil herefter have karakter af en henvisningsbestemmelse,
hvor hjemmel til Forsyningstilsynets opgaver og beføjelser fremgår af anden
lovgivning på forsyningsområdet for el, gas, varme og affald. Forsyningstilsynet
vurderer, at ændringen af bestemmelsen til at være en henvisningsbestemmelse
skærper vigtigheden af, at der i anden lovgivning er et udtrykkeligt
hjemmelgrundlag for Forsyningstilsynets opgaver og beføjelser.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker, at den gældende bestemmelse i § 3, stk. 1, 1. pkt., i lov om
Forsyningstilsynet, efter ministeriets vurdering alene har karakter af en henvisning,
der har til hensigt at afgrænse Forsyningstilsynets opgaver til bestemte
forsyningsområder.
Bestemmelsen er således ikke udtryk for, at der generelt gælder et dobbelt
hjemmelskrav ift. Forsyningstilsynets opgavevaretagelse med de forsyningsformer,
der allerede følger af lov om Forsyningstilsynet. Det vil sige el, gas, varme og
affald. En udvidelse af Forsyningstilsynets opgaver og beføjelser til at omfatte
andre forsyningsformer end de omfattede forsyningssektorer, jf. § 3, stk. 1, 1. pkt.,
vil dog skulle gennemføres ved lovændring, dels af den relevante sektorlovgivning,
dels af lov om Forsyningstilsynet.
Ministeriet vurderer på baggrund heraf, at Forsyningstilsynet i henhold til den
gældende bestemmelse i § 3, stk. 1, i lov om Forsyningstilsynet, kan behandle
sager i henhold til lovgivning, der ligger inden for anvendelsesområdet af de
nævnte sektorlove. Dette gælder fx lov om en indefrysningsordning for høje
energiregninger og lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning
for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v., der vedrører
forsyningsområderne for el, gas og opvarmet vand.
Ministeriet vurderer således, at der alene er tale om en præcisering af
bestemmelsen, der ikke medfører en ændring af gældende ret. Det tydeliggøres, at
bestemmelsen alene har karakter af en henvisning, der afgrænser
Forsyningstilsynets varetagelse af opgaver og beføjelser i medfør
sektorlovgivningen til konkrete forsyningsområder.
Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Overdragelse
Dansk Fjernvarme udtrykker ønske om, at der ved overdragelse af fordringerne fra
energiselskaberne til staten tages høje for, at nogle af de omfattede selskaber kun
har få kunder på ordningen, og det derfor kan være en fordel at indsende de
krævede oplysninger via manuelle indberetninger og upload af dokumenter, frem
for udlæsning og upload af datafiler.
Side 5/8
 L 24 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2758717_0006.png
Dansk Fjernvarme anfører videre, at det ikke fremgår af lovændringerne, om
gebyrer, der er pålagt ved tilmelding, er en del af energiregningen eller skal
overdrages til staten ved en særskilt opgørelse ligesom renterne.
Dansk Fjernvarme ønsker også, at der gives en rimelig frist for beregning af de
indefrosne beløb, der skal overdrages til staten, fordi mange selskaber har
kalenderåret som regnskabsår, og derfor primo januar vil være midt i en
årsregnskabsafslutning, der beslaglægger mange administrative ressourcer.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Erhvervsstyrelsen, der
oplyser følgende:
”Til ønsket om manuel indsendelse af oplysninger kan Erhvervsstyrelsen oplyse, at
dette vil være muligt som den ene af to tilgængelige løsninger til anmodning om
statens overtagelse af fordringer. Den model er netop tiltænkt virksomheder med få
indefrysningskunder. Den anden løsning, der vil blive gjort tilgængelig, vil
understøtte masseindsendelse af fordringer mhp. at sikre en enkel proces for
virksomheder med et stort antal indefrysningskunder. De forskellige løsninger vil
blive reguleret på bekendtgørelsesniveau i nødvendigt omfang.
I forhold til gebyrer for tilmelding til indefrysningsordningen, er der ikke behov for
yderligere regulering heraf, da det allerede fremgår af administrationsgrundlaget og
tidligere kommunikation, herunder vejledningsmateriale til energivirksomhederne,
at sådanne gebyrer kan indefryses. Deraf følger, at gebyrerne overdrages som en
del af den såkaldte hovedfordring, dvs. det samlede indefrosne beløb.
I forhold til ønsket om en rimelig frist til opgørelse af det indefrosne beløb til
overdragelse kan Erhvervsstyrelsen tilslutte sig, at der skal være tilstrækkelig tid for
energivirksomhederne til at anmode om overdragelse, hvilket vil blive reguleret på
bekendtgørelsesniveau.”
Høringssvaret giver således ikke anledning til ændring af lovforslaget.
Behandling af personoplysninger
Datatilsynet henviser i sit høringssvar til, at bestemmelser om indhentning af data
om ansatte potentielt kan medføre behandling af oplysninger om en stor mængde
ansatte, herunder i forbindelse med kontrollen og tilsynet med den ansattes
arbejdsgiver. Datatilsynet forudsætter i den forbindelse, at der inden forslagets
vedtagelse vil blive foretaget nærmere overvejelser om, i hvilket omfang den
samfundsmæssige fordel forbundet med bestemmelser, som de omhandlede, er
proportional med det indgreb i privatlivet, som bestemmelserne medfører.
Datatilsynet forudsætter i øvrigt, at de databeskyttelsesretlige regler bliver
overholdt, herunder reglerne om dataminimering.
Side 6/8
 L 24 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2758717_0007.png
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Erhvervsstyrelsen, der
oplyser følgende:
”Erhvervsstyrelsen bemærker, at den foreslåede adgang til at gøre brug af
oplysninger fra eIndkomstregistret i kontroløjemed udtrykkeligt begrænses til sager
om tilskud til energivirksomheders implementerings- og
administrationsomkostninger ved indefrysning af høje energiregninger for
husstande. Det er præciseret i lovforslagets bemærkninger, at adgangen til opslag i
eIndkomstregistret forudsættes forbeholdt stikprøvevis kontrol samt konkrete
tilfælde, hvor der er tvivl om rigtigheden af de oplysninger om ansattes lønforhold,
som energivirksomheden har angivet i forbindelse med ansøgningen om tilskud.
Det forventes således, at det kun vil være nødvendigt at behandle oplysninger om
et forholdsvis begrænset antal fysiske personers lønforhold i kontroløjemed for at
sikre, at udbetalingen af tilskudsmidler sker på et korrekt oplysningsgrundlag og i
overensstemmelse med statsstøttereglerne. Oplysningerne vil i øvrigt blive
behandlet efter reglerne i lov om Erhvervsstyrelsens behandling af data.”
Høringssvaret giver således anledning til ændring af lovforslaget.
Administrationsomkostninger
GPD henviser til tidligere høringssvar om, at man anser Erhvervsstyrelsens
beslutning om at administrationsomkostninger afholdt af energivirksomhederne
efter den 27. marts 2023, ikke dækkes af tilskudspuljen som byrdefuld, idet der
efter skæringsdatoen fortsat er løbende administrationsomkostninger forbundet
med indefrysningsordningen for energivirksomhederne.
I forhold til lovforslaget bemærker GPD for det første, at Energistyrelsen vil fjerne
muligheden for at energivirksomheden kan opkræve et administrationsgebyr fra
indefrysningskunderne efter udløbet af indefrysningsåret. Dette vil ifølge GPD reelt
betyde, at energivirksomhederne kun kan opkræve et administrationsgebyr for
ordningens første år, hvilket i langt de fleste tilfælde allerede er opkrævet.
Kombineret med det forhold, at tilskudspuljen kun dækker administrative forhold
frem til d. 27. marts 2023, vil det administrative arbejde forbundet med
overdragelsen af fodringerne ifølge GPD derfor ikke blive dækket af mulighederne
for indtægter gennem indefrysningsordningen. Energivirksomhederne vil derfor
ifølge GPD sidde tilbage med udækkede omkostninger, hvilket GPD anser for at
være i modstrid med ordningens sigte om at holde virksomhederne skadesløse.
GPD opfordre i den forbindelse til, at myndighederne sigter mod at minimere de
administrative byrder for energivirksomhederne, der følger af overdragelsen af
fordringerne.
Side 7/8
 L 24 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2758717_0008.png
GPD henviser for det andet til, at afkøb af fordringer vil ske som en modregning af
likviditetslånet. GPD opfordrer til, at der gives en passende mulighed for at justere i
likviditetslånet ved eventuelle fejl i opgørelser.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Erhvervsstyrelsen, der
oplyser følgende:
”Erhvervsstyrelsen
noterer sig GPD’s generelle bemærkninger, og især den
bemærkning om administrationsbyrder, som går igen i de specifikke bemærkninger.
Hertil bemærkes, at Erhvervsstyrelsen vil stille en enkel indberetningsløsning til
rådighed, som sigter mod at minimere administrationen hos energivirksomhederne.
Dette forventes i nødvendigt omfang reguleret på bekendtgørelsesniveau, ligesom
der vil blive sigtet mod en praktisk implementering, som gør det enkelt at overdrage
fordringer til staten. Mht. sidstnævnte vil der blive gjort to forskellige løsninger
tilgængelige, som vil sigte mod en enkel indberetning for hhv. energivirksomheder
med få indefrysningskunder og en masseindsendelsesløsning til enkel indsendelse
af oplysninger for energivirksomheder med et stort antal indefrysningskunder.
I forhold til bemærkningerne om mulighed for at justere likviditetslån, hvis
virksomheder opdager fejl i opgørelserne af indefrosne beløb, bemærkes det, at
energivirksomhederne allerede med de eksisterende bestemmelser har mulighed
for og pligt til at afstemme likviditetslån frem til 1. december 2023.”
Høringssvaret giver således ikke anledning til ændring af lovforslaget.
Side 8/8