Beskæftigelsesudvalget 2023-24
L 23
Offentligt
2779100_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Victoria Valasquez (EL)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
10. november 2023
J.nr. 2023-6811
Beskæftigelsesudvalget har i brev den 1. november 2023 stillet følgende spørgsmål
nr. 9 (L 23), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria
Velasquez (EL).
Spørgsmål nr. 9:
”Vil
ministeren oplyse, hvilken årsag der er til, at modtagere af ledighedsydelse
skal straffes dobbelt, når de i forbindelse med en sanktion fra kommunen både mi-
ster ledighedsydelse og erstatning for erhvervsevnetab”
Svar:
Forslaget er en del af udmøntningen af aftalen om et forbedret arbejdsskadesystem,
hvor aftalepartierne blev enige om at udvide tabsbegrænsningspligten til også at
omfatte tilskadekomne, der efter skaden tilkendes fleksjob.
Til brug for den resterende besvarelse har jeg indhentet bidrag fra Arbejdstilsynet,
der oplyser følgende:
”Tabsbegrænsningspligten
betyder, at tilskadekomne skal begrænse sit tab mest
muligt. Det følger af arbejdsskadesikringsloven. Hvis tilskadekomne ikke har be-
grænset sit tab ved f.eks. omskoling eller ved at udnytte sin resterhvervsevne, vil
det kunne føre til en lavere erstatning. For personer, der er visiteret til fleksjob, er
der dog efter gældende regler ikke en tabsbegrænsningspligt i forhold til erstatning
for erhvervsevnetab.
Kommunen vurderer, som led i visitation til fleksjob og opfølgning på rådigheds-
forpligtelsen, om tilskadekomne udnytter deres resterhvervsevne bedst muligt. Hvis
tilskadekomne mister ledighedsydelsen som følge af en sanktion fra kommunen,
fordi vedkommende f.eks. ikke tager imod et tilbud om fleksjob, vil det kunne ta-
ges som udtryk for, at tilskadekomne ikke begrænser sit erhvervsevnetab mest mu-
ligt.
Som det er nu, fører det dog ikke til en lavere erhvervsevnetabserstatning. Derfor
foreslås det, at der fremover i disse sager skal ske fradrag i erstatningen for tab af
erhvervsevne, så tilskadekomnes manglende udnyttelse af sin resterhvervsevne
L 23 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om, hvorfor modtagere af ledighedsydelse skal straffes dobbelt, når de i forbindelse med en sanktion fra kommunen både mister ledighedsydelse og erstatning for erhvervsevnetab
også afspejles i erstatningens størrelse og ikke kun i ledighedsydelsen. Det forven-
tes at give tilskadekomne et økonomisk incitament til at udnytte sin resterhvervs-
evne.”
Jeg henholder mig til Arbejdstilsynets oplysninger.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
2