L 23 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om henvendelsen af 25/10-23 fra Karsten Høj, Elmer Advokater, om forslag til to ændringsforslag til lovforslaget

Beskæftigelsesudvalget 2023-24
L 23
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2023-6811

10. november 2023

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 26. oktober 2023 stillet følgende spørgsmål

nr. 5 (L 23

–

bilag 6), som hermed besvares.

Spørgsmål 5:

”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 25/10-23

fra Karsten Høj, Elmer Advo-

kater, om forslag til 2 ændringsforslag til lovforslaget, jf. L 23 -

bilag 6?”

Svar:

Arbejdsskadeaftalen indeholder en række initiativer, der tilsammen skal forbedre

sagsbehandlingstiderne. Aftalen indeholder ligeledes en række initiativer, der skal

forbedre tilskadekomnes tilknytning til arbejdsmarkedet og et forbedret erstatnings-

system.

Udviklingen og implementeringen af aftalen vil blive fulgt løbende med henblik på

at drøfte yderligere initiativer, hvis der er behov for det. Derudover vil aftalekred-

sen tre år efter ikrafttrædelse af aftalen drøfte en status for aftalens initiativer og

påvirkningen af sagsbehandlingstiden og arbejdsmarkedstilknytning. I forhold til

de fastsatte politiske mål for sagsbehandlingstiden vil der blive gjort midtvejsstatus

i 2025. Hvis den viser, at målsætningerne ikke forventes at blive indfriet, vil aftale-

partierne drøfte og igangsætte yderligere initiativer.

Inden de politiske forhandlinger var der nedsat en teknisk arbejdsgruppe med delta-

gere fra arbejdsmarkedets parter, der havde til formål at sikre et grundlag for de po-

litiske forhandlinger. I forbindelse med udarbejdelse af lovforslaget er der indhen-

tet teknisk bistand fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen.

Der bliver i henvendelsen foreslået ændringsforslag til lovforslaget, så krav på er-

hvervsevnetabserstatning efter erstatningsansvarsloven ikke nedsættes som følge

af, at der er betalt eller er pligt til at betale uddannelsesgodtgørelse.

L 23 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om henvendelsen af 25/10-23 fra Karsten Høj, Elmer Advokater, om forslag til to ændringsforslag til lovforslaget

Jeg vurderer, at lovforslaget bør fastholdes. Formålet med bestemmelsen i lov-

forslaget er, at tilskadekomne fremover skal have ret til enten erstatning for tabt ar-

bejdsfortjeneste, uddannelsesgodtgørelse eller erstatning for tab af erhvervsevne ef-

ter arbejdsskadesikringsloven eller efter erstatningsansvarsloven for samme tab og

samme periode, idet det samtidig bemærkes, at tilskadekomne

–

som i dag

–

kan

have ret til en supplerende erstatning fra erstatningsansvarsloven (ofte benævnt dif-

ferencekrav). Hensigten er, at tilskadekomne som den primære erstatning modtager

uddannelsesgodtgørelse, der udbetales af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, og

herudover modtager et eventuelt differencekrav på erhvervsevnetabserstatning, der

udbetales af den ansvarlige skadevolder m.fl.

Lovforslaget sikrer, at tilskadekomne for samme skade og periode alene modtager

erstatning for tab af erhvervsevne efter erstatningsansvarsloven, hvis erstatningen

overstiger uddannelsesgodtgørelsen. Lovforslaget sikrer således, at tilskadekomne

ikke modtager dobbeltkompensation i form af både erhvervsevnetabserstatning ef-

ter erstatningsansvarsloven og uddannelsesgodtgørelse for den samme skade og pe-

riode.

Skadevolder m.fl. vil derfor kunne få refusion, hvis der for samme skade og peri-

ode tilkendes erhvervsevnetabserstatning efter erstatningsansvarsloven og uddan-

nelsesgodtgørelse. Refusionen vil dog ikke kunne overstige beløbet for uddannel-

sesgodtgørelsen. Skadevolder vil endvidere ikke kunne få refusion for et højere be-

løb end det, som erhvervsevnetabserstatningen udgør for den konkrete periode,

hvor der også udbetales uddannelsesgodtgørelse. En erstatning for erhvervsevnetab

i medfør af erstatningsansvarsloven udbetales som et kapitaliseret beløb (dvs. en

samlet engangsudbetaling), uanset om der er tale om en midlertidig eller endelig

erhvervsevnetabserstatning, mens uddannelsesgodtgørelsen udbetales som løbende

månedlige ydelser.

Det bemærkes, at hvis skadelidte er under uddannelse, og den erhvervsmæssige si-

tuation af dén grund er helt uafklaret, så vil det endelige erhvervsevnetab ikke

kunne vurderes. I nogle tilfælde vil det imidlertid være muligt for skadevolder at

foretage en midlertidig vurdering af det endelige erhvervsevnetab, jf. EAL § 10,

stk. 1, 3. pkt., hvilket vil kunne bringe retten til erstatning for tabt arbejdsfortjene-

ste til ophør.”

Jeg fremsætter i øvrigt et ændringsforslag, så det tydeliggøres, at erstatning for tabt

arbejdsfortjeneste i det foreslåede § 29, stk. 3. 2. pkt., sidestilles med både midlerti-

dig og endelig erstatning for erhvervsevnetab og med uddannelsesgodtgørelse. Det

har ikke været hensigten, at lovforslaget skulle medføre tvivl herom.

Venlig hilsen

Ane Halsboe-Jørgensen

Beskæftigelsesminister