Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2023 - 6811
10. november 2023
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 12. oktober 2023 stillet følgende spørgsmål
nr. 2 (L 23 – bilag 3), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 2:
”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 10/10-23 fra Politiforbundet, Fæng-
selsforbundet, HKKF Soldaternes Fagforening og Centralforeningen for Stamper-
sonel om forringelse af tjenestemænds erstatning for erhvervsevnetab som følge af
arbejdsskader, jf. L 23 - bilag 3?”
Svar:
Arbejdsskadeaftalen fra september 2022 indeholder et forslag om at fastsætte års-
lønnen for alle tilskadekomne på en ny måde, som skal imødekomme udfordrin-
gerne med den gældende årslønsberegning, som er kompliceret og i vidt omfang
præget af skøn. Den nye årslønsberegning skal være mere enkel og i mindre grad
afhænge af skøn. Forslaget skal dermed medvirke til kortere sagsbehandlingstider
hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) i overensstemmelse med intentio-
nerne i aftalen.
Årslønnen anvendes til beregning af erstatning for tab af erhvervsevne og erstat-
ning for tab af forsørger.
Jeg har til brug for besvarelse af spørgsmålet indhentet bidrag fra Arbejdstilsynet,
som oplyser følgende:
”Det er korrekt, at tjenestemænd som følge af forslaget som udgangspunkt vil få
fastsat årslønnen efter hovedreglen og dermed udelukkende på baggrund af oplys-
ninger i indkomstregisteret.
Efter gældende praksis forhøjes tjenestemænds årsløn i arbejdsskadesager med et
pensionsdækningsbidrag, der ikke fremgår af indkomstregisteret. Tillægget udgør i
langt de fleste sager 15 pct. Intentionen med at forhøje årslønnen med pensions-
dækningsbidraget er, at erstatningen for tab af erhvervsevne udmåles, så tjeneste-
mænd kan fortsætte opsparing til fuld pension. Dette sker på trods af, at tjeneste-
mandsansatte, som afskediges på grund af en arbejdsskade (og får tilkendt tab af
erhvervsevne), får ret til fuld pension (også betegnet tilskadekomstpension), som
beregnes på baggrund af den fulde tjenestetid på 37 år, uanset hvor længe de har
været ansat.