L 23 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om henvendelsen af 15/11-23 fra Karsten Høj, Elmer Advokater

Beskæftigelsesudvalget 2023-24
L 23
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2023

–

7887

20. november 2023

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 16. november 2023 stillet følgende spørgsmål

nr. 20 (L 23), som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 20 (L 23):

”Vil

ministeren kommentere henvendelsen af 15/11-23 fra Karsten Høj, Elmer Ad-

vokater, jf. L 23 - bilag 20?”

Svar:

Advokat Karsten Høj har i fortsættelse af mit svar af 10. november 2023 på spørgs-

mål 5 til L23 fremført en række yderligere kommentarer, herunder kommentarer til

det fremsatte ændringsforslag.

I forhold til samspillet mellem arbejdsskadesikringsloven og erstatningsansvarslo-

ven, så er erstatning efter arbejdsskadesikringsloven primær. Det betyder, at tilska-

dekomnes krav dækkes fuldt ud efter arbejdsskadesikringsloven, og at tilskade-

komnes eventuelle yderligere krav efter erstatningsansvarsloven dækkes som sup-

plerende erstatning.

Til besvarelsen har jeg indhentet bidrag fra Arbejdstilsynet, som oplyser:

”Lovforslaget

har til formål at sikre, at tilskadekomne ikke kan få dobbeltkompen-

sation for samme tab af indtægt for samme periode. I gældende praksis er der situa-

tioner, hvor tilskadekomne utilsigtet får erstatning for samme tab to gange.

Situationerne er opstået, idet der er en række forskelle på, hvilke erstatninger m.v.

der kan udbetales efter henholdsvis arbejdsskadesikringsloven og erstatningsan-

svarsloven. Det bemærkes hertil, at der for så vidt angår erstatning for tab af er-

hvervsevne tillige er tale om forskelle med hensyn til vurdering af tabet af er-

hvervsevne, beregning, udbetaling og forrentning af erstatningen. Lovforslaget æn-

drer ikke ved dette, men det præciseres, at erstatning efter erstatningsansvarsloven

vil

supplere

arbejdsskadesikringsloven.

I nogle sager bliver der udbetalt erstatning m.v. af den ansvarlige skadevolder eller

dennes ansvarsforsikringsselskab før der er truffet afgørelse om og udbetalt erstat-

ning m.v. efter arbejdsskadesikringsloven. Det kan for eksempel være i en situation

L 23 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om henvendelsen af 15/11-23 fra Karsten Høj, Elmer Advokater

i forbindelse med færdselsskader, hvor den modkørende har et objektivt ansvar ef-

ter færdselsloven og derfor er erstatningsansvarlig efter erstatningsansvarsloven.

For at undgå, at tilskadekomne modtager erstatning for samme arbejdsskade flere

gange, skal den ansvarlige skadevolder, i eksemplet den modkørende, eller dennes

forsikringsselskab, kunne få refunderet en udbetalt erstatning m.v. Skadevolder vil

få refusion af arbejdsulykkesforsikringsselskabet for så vidt angår arbejdsulykker

eller af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring for så vidt angår erhvervssygdomme.

Der er i praksis en udfordring med hensyn til udbetaling af erstatning for tab af er-

hvervsevne, når tilskadekomne har ret til erstatning for tab af erhvervsevne efter

begge love. Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, anses f.eks. midlerti-

dig erstatning for tab af erhvervsevne

efter arbejdsskadesikringsloven

ikke som er-

statningsbeløb af samme art som erstatning for tabt arbejdsfortjeneste

efter erstat-

ningsansvarsloven.

Dette gælder, selvom de to erstatningsarter dækker tilskade-

komnes tab af indtægt og ofte for samme periode.

Udfordringen medfører, at en tilskadekommen kan komme til at vente unødigt

længe på sin erstatning, idet den ansvarlige skadevolder eller dennes ansvarsforsik-

ringsselskab ofte venter med at udbetale erstatningen, indtil det er sikkert, hvilket

beløb pågældende skal betale. Det skyldes, at gældende praksis indebærer, at den

ansvarlige skadevolder eller dennes ansvarsforsikringsselskab ikke har sikkerhed

for at få det udbetalte beløb refunderet.

Lovforslaget har til formål at sikre, at tilskadekomne ikke får erstatning for samme

tab efter både erstatningsansvarsloven og arbejdsskadesikringsloven. Det drejer sig

især om kompensationen for de erhvervsmæssige følger. Det er nu tydeliggjort i

det fremsatte ændringsforslag 18 til lovforslaget, at erstatning for tabt arbejdsfortje-

neste sidestilles med erstatning for tab af erhvervsevne efter arbejdsskadesikrings-

loven. Det gælder både ved midlertidig og endelig erstatning for tab af erhvervs-

evne og med uddannelsesgodtgørelse. Såfremt den ansvarlige skadevolder eller

dennes ansvarsforsikringsselskab har udbetalt erstatning, som burde dækkes af ar-

bejdsskadesystemet, vil pågældende kunne få det udbetalte beløb refunderet.

Justitsministeriet har været inddraget i forbindelse med denne ændring og har været

ansvarlig for lovforslagets § 7, hvor der foretages en ændring af erstatningsansvars-

loven.

Erstatningsansvarsloven og arbejdsskadesikringsloven har forskellige udbetalings-

principper. Erstatning for tab af erhvervsevne efter erstatningsansvarsloven udbeta-

les altid som et engangsbeløb (kapitalerstatning), mens erstatning for tab af er-

hvervsevne efter arbejdsskadesikringsloven både kan udbetales som en løbende er-

statning og som et engangsbeløb (kapitalerstatning), og uddannelsesgodtgørelse vil

blive udbetalt månedsvis. Lovforslaget ændrer ikke på udbetalingsprincipperne for

tab af erhvervsevne efter arbejdsskadesikringsloven. Det er således efter gældende

regler og praksis muligt at opgøre differenceerstatningen efter erstatningsansvarslo-

ven, og det vurderes ikke at være ændret efter forslaget. Arbejdstilsynet er op-

mærksom på, at der i forbindelse med udmøntning af lovforslaget kan være behov

for præcisering af og vejledning om samspillet, og vil sørge herfor.”

I forhold til kommentarerne til voldsskadeforsikringen og samspillet til Erstat-

ningsnævnet har jeg indhentet bidrag fra Arbejdstilsynet, som oplyser:

L 23 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om henvendelsen af 15/11-23 fra Karsten Høj, Elmer Advokater

”Det

følger af den foreslåede bestemmelse i offererstatningslovens § 13, stk. 3, jf.

lovforslagets § 8, nr. 2, at træffer et forsikringsselskab eller en selvforsikret ar-

bejdsgiver, jf. arbejdsskadesikringslovens § 48, stk. 5, afgørelse om at erstatnings-

pligten ikke anerkendes, jf. arbejdsskadesikringslovens § 49 b, stk. 1, regnes fristen

i offererstatningslovens § 13, stk. 1 fra tidspunktet for forsikringsselskabets eller

den selvforsikrede arbejdsgivers afgørelse, forudsat at skadelidte har indgivet an-

meldelse til forsikringsselskabet eller den selvforsikrede arbejdsgiver inden 2 år ef-

ter, at lovovertrædelsen er begået.

Af bemærkningerne til den forslåede bestemmelse fremgår det, at den foreslåede

ændring vil indebære, at den tilskadekomne fortsat kan indbringe sin sag for Erstat-

ningsnævnet, hvis voldsskadeforsikringsselskabet er mere end 2 år om at træffe af-

gørelse om, at sagen ikke omfattes af forsikringen. Forslaget skal sikre, at den til-

skadekomne ikke vil være nødt til at anmelde sin sag præventivt til Erstatnings-

nævnet forud for udløbet af 2-årsfristen for ikke at udelukke sig fra Erstatnings-

nævnets behandling af sagen i tilfælde af, at voldsskadeforsikringen træffer afgø-

relse om, at en skade ikke dækkes af forsikringsordningen, mere end 2 år efter, at

lovovertrædelsen har fundet sted.

Der er på den måde sikret sammenspil mellem voldsskadeforsikringsordningen og

Erstatningsnævnet.

Det skal ligeledes bemærkes i forhold til kommentarerne om anmeldelse og frister

m.v. i forhold til den foreslåede voldsskadeforsikring, at der på bekendtgørelsesni-

veau vil blive fastsat nærmere regler om vejledning af tilskadekomne og om frister

for anmeldelse mv. i voldsskadeforsikringsordningen.”

Jeg henholder mig til Arbejdstilsynets oplysninger, og jeg kan i øvrigt henvise til

mit svar på BEU-spørgsmål nr. 5 til L23.

Venlig hilsen

Ane Halsboe-Jørgensen

Beskæftigelsesminister