L 23 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om henvendelsen af 10/10-23 fra Politiforbundet, Fængselsforbundet, HKKF Soldaternes Fagforening og Centralforeningen for Stampersonel om forringelse af tjenestemænds erstatning for erhvervsevnetab som følge af arbejdsskader

Beskæftigelsesudvalget 2023-24
L 23
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2023 - 6811

10. november 2023

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 12. oktober 2023 stillet følgende spørgsmål

nr. 2 (L 23

–

bilag 3), som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 2:

”Vil

ministeren kommentere henvendelsen af 10/10-23 fra Politiforbundet, Fæng-

selsforbundet, HKKF Soldaternes Fagforening og Centralforeningen for Stamper-

sonel om forringelse af tjenestemænds erstatning for erhvervsevnetab som følge af

arbejdsskader, jf. L 23 - bilag 3?”

Svar:

Arbejdsskadeaftalen fra september 2022 indeholder et forslag om at fastsætte års-

lønnen for alle tilskadekomne på en ny måde, som skal imødekomme udfordrin-

gerne med den gældende årslønsberegning, som er kompliceret og i vidt omfang

præget af skøn. Den nye årslønsberegning skal være mere enkel og i mindre grad

afhænge af skøn. Forslaget skal dermed medvirke til kortere sagsbehandlingstider

hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) i overensstemmelse med intentio-

nerne i aftalen.

Årslønnen anvendes til beregning af erstatning for tab af erhvervsevne og erstat-

ning for tab af forsørger.

Jeg har til brug for besvarelse af spørgsmålet indhentet bidrag fra Arbejdstilsynet,

som oplyser følgende:

”Det er korrekt, at tjenestemænd som følge af forslaget

som udgangspunkt vil få

fastsat årslønnen efter hovedreglen og dermed udelukkende på baggrund af oplys-

ninger i indkomstregisteret.

Efter gældende praksis forhøjes tjenestemænds årsløn i arbejdsskadesager med et

pensionsdækningsbidrag, der ikke fremgår af indkomstregisteret. Tillægget udgør i

langt de fleste sager 15 pct. Intentionen med at forhøje årslønnen med pensions-

dækningsbidraget er, at erstatningen for tab af erhvervsevne udmåles, så tjeneste-

mænd kan fortsætte opsparing til fuld pension. Dette sker på trods af, at tjeneste-

mandsansatte, som afskediges på grund af en arbejdsskade (og får tilkendt tab af

erhvervsevne), får ret til fuld pension (også betegnet tilskadekomstpension), som

beregnes på baggrund af den fulde tjenestetid på 37 år, uanset hvor længe de har

været ansat.

L 23 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om henvendelsen af 10/10-23 fra Politiforbundet, Fængselsforbundet, HKKF Soldaternes Fagforening og Centralforeningen for Stampersonel om forringelse af tjenestemænds erstatning for erhvervsevnetab som følge af arbejdsskader

Tjenestemænd, der afskediges på grund af arbejdsskaden, og derfor får tilkendt til-

skadekomstpension, har således ikke et tab af pension. Forhøjelsen af årslønnen ef-

ter gældende praksis medfører dermed, at tjenestemænd både får sin erstatning for-

højet for at dække pensionsopsparing og samtidig får den fulde pension. Forhøjel-

sen af erstatningen indebærer dermed, at de i erstatningen for tab af erhvervsevne

får kompensation for et tab, de ikke har.

Andre lønmodtagergrupper med et erhvervsevnetab (for eksempel overenskomst-

ansatte) har et tab ift. pension, idet de helt eller delvist mister muligheden for at

indbetale til en pensionsopsparing. De får derfor indregnet pensionsopsparingen i

årslønnen, som svarer til den faktiske indbetaling, der er sket, og som fremgår af

indkomstregisteret. Det giver mulighed for, at de af erstatningen kan fortsætte ind-

betaling til en arbejdsmarkedspension eller en anden pensionsopsparing, som er op-

hørt eller nedsat på grund af arbejdsskaden.

Den nye beregning af tjenestemænds årsløn ligestiller dem reelt med andre løn-

modtagergrupper i relation til pensionsopsparing.

Arbejdstilsynet har været i dialog med Medarbejder- og Kompetencestyrelsen. Det

er derved blevet klarlagt, at den foreslåede hovedregel i helt særlige situationer po-

tentielt vil kunne medføre et tab. Derfor er der indarbejdet en undtagelse i lov-

forslaget, der tager højde for disse få situationer, som fx hvor tjenestemanden fort-

sætter i tjenestemandsstillingen på nedsat tid. Tjenestemænd, der som følge af ar-

bejdsskaden potentielt ikke kan opnå den fulde tjenestemandspension, får således

fortsat forhøjet årslønnen, så de får erstatning for det potentielle tab af pension.

Undtagelsen svarer til gældende praksis.

I relation til de af Politiforbundet fremsendte eksempler på tjenestemænd, bemær-

ker Arbejdstilsynet, at der i ingen af eksemplerne er indgået, at den fhv. tjeneste-

mand, som er blevet afskediget af helbredsmæssige årsager, også vil være beretti-

get til enten tilskadekomstpension eller almindelig svagelighedspension allerede fra

det tidspunkt, pågældende bliver afskediget/tilkendt erstatning for tab af erhvervs-

evne og resten af livet

–

dvs. før pensionsalderen.

Dertil kommer et såkaldt ”krone-

tillæg”,

der også udbetales frem til folkepensionsalderen. Pensionen udbetales side-

løbende med en indkomst fra et nyt lønnet arbejde (jf. eksemplerne) og en evt. til-

kendt erstatning.

Arbejdstilsynet har efter modtagelsen af nærværende spørgsmål i samarbejde med

Medarbejder- og Kompetencestyrelsen beregnet, at den fhv. tjenestemand i de 3

eksempler alt andet lige

efter gældende regler

frem til alder for folkepension oppe-

bærer en samlet årlig indkomst, der er mellem 230.000 og 290.000 kr. højere efter

skaden end før skaden. Efter

den foreslåede ændring

vil den samlede indkomst

være mellem 180.000 og 240.000 kr. højere efter skaden end før skaden. Beregnin-

gerne bygger på forudsætninger, som indgår i eksemplerne fra Politiforbundet m.fl.

I relation til arbejdsskadesikringslovens § 28 bemærker Arbejdstilsynet, at når den

fhv. tjenestemand tilkendes tilskadekomstpension, som løber allerede fra det tids-

punkt, pågældende bliver afskediget/tilkendt erstatning for tab af erhvervsevne, og

som (jf. ovenfor) således kompenseres efter reglerne i tjenestemandspensionsloven

og samtidig kompenseres med en erstatning efter reglerne i arbejdsskadesikringslo-

ven, indfinder der sig en situation med dobbeltkompensation. Denne situation vil

fortsat indfinde sig efter den foreslåede ændring.

For at begrænse denne dobbeltkompensation nedsætter arbejdsskadesikringslovens

§ 28 værdien af erstatningen for tab af erhvervsevne med 2/3 af værdien af det be-

løb, hvormed tjenestemandspensionen er forhøjet på grund af arbejdsskaden.

Der vil ikke ske ændringer af § 28, som Politiforbundet m.fl. har opfordret til, fordi

tjenestemanden fortsat vil få udbetalt både tjenestemandspension og erstatning for

tab af erhvervsevne, og det er derfor fortsat relevant at begrænse denne dobbelt-

kompensation.

Endelig anfører Politiforbundet m.fl., at pensionsbidraget i andre sammenhænge

betragtes som en del af bruttolønnen. Arbejdstilsynet bemærker hertil, at når tjene-

stemænds samlede indkomst skal sammenlignes direkte med lønindkomsten for an-

dre lønmodtagergrupper, er det relevant at tage højde for den løbende opsparing til

pension, der sker for såvel tjenestemænd som for andre grupper. For beregnings-

grundlaget for erstatning for tab af erhvervsevne er det imidlertid ikke relevant i de

situationer, hvor tjenestemanden efter en arbejdsskade ikke mister retten til den

fulde pension.”

Jeg kan henholde mig til Arbejdstilsynets bemærkninger.

I forhold til voldsskadeforsikringen skal jeg indledningsvist bemærke, at voldsska-

deforsikringen har til formål at sikre ansatte, der bliver udsat for vold på arbejdet,

en lettere adgang til den erstatning, de ellers skulle søge via Erstatningsnævnet el-

ler ved at anlægge civilt søgsmål. Forslaget vil ikke ændre ved størrelsen på erstat-

ningerne.

Med forslaget sikres det, som det fremgår af aftalen, at arbejdsgivere forpligtes til

at tegne en voldsskadeforsikring

”hvor de ansatte har en

særlig risiko for at blive

udsat for vold på arbejdet fra borgere, der drages omsorg for. Det vil betyde, at

ansatte kan få erstatning efter erstatningsansvarsloven uden at skulle anlægge en

sag ved domstolene

”.

Det drejer sig primært om ansatte, som arbejder med sårbare

borgere med en særlig udad reagerende adfærd, såsom ældre demente, psykisk

syge og børn med mentale diagnoser og/eller sociale udfordringer.

Der er derfor ved valget af gruppen af forsikringspligtige arbejdsgivere bl.a. lagt

vægt på, at forsikringspligten skal gælde for arbejdsgivere med personalegrupper,

som arbejder med at yde omsorg over for særligt udsatte borgere. Arbejdsgivere,

som ikke er omfattet af forsikringspligten, kan frivilligt vælge at forsikre sine an-

satte efter ordningen, hvis de vurderer, at der er behov herfor. Det vil således være

muligt for arbejdspladser inden for fx Kriminalforsorgen og de enkelte politikredse

at sikre de ansatte, hvis de konkret vurderer, at det er relevant for dem.

Forslaget ændrer desuden heller ikke ved, at ansatte, der bliver udsat for vold, og

som ikke bliver omfattet af ordningen, fortsat kan søge om erstatning via Erstat-

ningsnævnet eller ved civilt søgsmål. Der er således ikke nogen, som vil blive af-

skåret fra muligheden for at søge om erstatning efter enten den ene eller den anden

ordning.

Baggrunden for beslutningsforslag nr. B 46 (2018-29), som danner grundlaget for

den foreslåede voldsskadeforsikring, var, at der er personalegrupper som ved ud-

sættelse for

–

ofte utilsigtet

–

vold fra plejekrævende borgere, som de drager om-

sorg for, undlader at benytte sig af muligheden for at søge om erstatning efter reg-

lerne i offererstatningsloven, fordi de ikke ønsker at ødelægge relationerne til de

pågældende borgere ved at anmelde borgeren til politiet eller anlægge sag.

Venlig hilsen

Ane Halsboe-Jørgensen

Beskæftigelsesminister