Beskæftigelsesudvalget 2023-24
L 23
Offentligt
2780878_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2023-6811
14. november 2023
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 14. november 2023 stillet følgende spørgsmål
nr. 19 (L 23), som hermed besvares.
Spørgsmål 19:
”Vil ministeren kommentere bilag til FH’s foretræde for udvalget den 15/11-23.
Jf.
L 23
Bilag 16?.”
Svar:
Arbejdsskadeaftalen indeholder en række initiativer, der tilsammen bl.a. skal for-
bedre sagsbehandlingstiderne i erstatningssager som følge af arbejdsskader. Med
aftalen bliver der fastsat to konkrete mål for at nedbringe sagsbehandlingstiden, så
den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for alle arbejdsskadesager maksimalt skal
være 7 måneder, og den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for sager, hvor tilska-
dekomne har et tab af erhvervsevne, maksimalt skal være 20 måneder.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er i gang med at udarbejde en plan for indfrielse
af de politiske mål. Aftalekredsen vil få forelagt planen. Det fremgår desuden af af-
talen, at aftalepartierne i 2025 vil drøfte og igangsætte yderligere initiativer, hvis
der er udfordringer, der forhindrer målsætningerne i at kunne indfries.
I forhold til afgrænsningen af, hvilke tilskadekomne der kan modtage uddannelses-
godtgørelse, så er ordningen målrettet tilskadekomne, der har udfordringer med at
fastholde arbejdsmarkedstilknytning efter en skade. Vi kan se i data, at det især er
tilskadekomne med en méngrad på mindst 10 pct. Derfor har denne målgruppe især
gavn af at blive omskolet.
Med den politiske aftale er aftalepartierne enige om, at pligten til at tegne en volds-
skadeforsikring skal gælde for arbejdsgivere, hvor de ansatte har en særlig risiko
for at blive udsat for vold på arbejdet fra de borgere, som de drager omsorg for. Li-
sten over forsikringspligtige er udarbejdet på baggrund af statistisk materiale med
fokus på personalegrupper, som arbejder med at yde omsorg over for særligt ud-
satte borgere, og som ud fra arbejdsskadestatistikken er mest udsat for skader som
følge af vold. Listen følger på den baggrund intentionen fra den politiske aftale.
Arbejdsgivere, som ikke er omfattet af pligten, kan vælge frivilligt at tegne forsik-
ringen for sine ansatte. Det gælder både offentlige og private arbejdsgivere. Volds-
skadeforsikringen har ikke nogen betydning for erstatningsniveauet.
L 23 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm. om bilag til FH's foretræde for udvalget den 15/11-23
Et af de centrale initiativer i aftalen til at nedbringe sagsbehandlingstiderne er den
nye årslønsberegning, som forenkler udmålingen af erhvervsevnetabserstatning.
Med den nye metode skønner Beskæftigelsesministeriet, at otte ud af ti får enten
mere eller det samme i erstatning, som i dag. Reglerne betyder, at erstatningen som
udgangspunkt beregnes ud fra, hvad man rent faktisk har tjent inden for de seneste
fem år før skaden. Det, synes jeg, er et sagligt grundlag for erstatningsberegningen.
Som det fremgår af det ligestillingsnotat, jf. L 23
bilag 1, jeg har sendt til BEU,
vurderes det ikke, at dette forslag vil medføre, at personer af det ene køn stilles
særligt ufordelagtigt end personer af det andet køn. Jeg henviser i øvrigt til ligestil-
lingsnotatet, som uddyber vurderingen nærmere.
I forhold til det aftalte forsøg med at flytte afgørelseskompetence fra AES til for-
sikringsselskaberne, så er hensigten at sikre en hurtigere sagsbehandlingstid samti-
dig med, at kvaliteten bevares. Tilskadekomne med sager, der omfattes af forsøget,
vil inden for 4 uger fra forsikringsselskabets afgørelse kunne anmode om, at Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring træffer en afgørelse i sagen. Jeg mener ikke, at der
er retssikkerhedsmæssige udfordringer med forsøget, og jeg kan henvise til min be-
svarelse af spørgsmål 14 til L23.
Jeg lægger stor vægt på at få fulgt op på aftalen og sikre, at de politiske målsætnin-
ger bliver indfriet. Det fremgår af aftalen, at aftalekredsen årligt vil få en status for
fremdriften i implementeringen af initiativerne i aftalen samt status for sagsbehand-
lingstider og tilskadekomnes tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Tre år efter ikraft-
trædelsen af aftalen vil aftalekredsen drøfte status for aftalens initiativer og påvirk-
ningen af sagsbehandlingstid og arbejdsmarkedstilknytning.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
2