Beskæftigelsesudvalget 2023-24
L 23
Offentligt
2780863_0001.png
LIGESTILLINGSVURDERING
AF LOVFORSLAG
Forslag til Lov om ændring af lov om ar-
bejdsskadesikring og forskellige andre love
(et forbedret arbejdsskadesystem og lettere
adgang til erstatning i forbindelse med vold
på arbejdspladsen)
7. september 2023
J.nr. 20225000929
UE
Baggrund
Den forhenværende regering (S), V, SF, RV, KF, DD, DF, NB, LA og ALT indgik
i september 2022 en politisk aftale om et forbedret arbejdsskadesystem. Modera-
terne har efterfølgende tiltrådt aftalen.
Formål
Aftalen har til formål at forbedre arbejdsskadesystemet og sikre, at flere kommer
tilbage i job efter en arbejdsskade. Aftalen har desuden til formål at sikre hurtigere
afklaring og kortere sagsbehandlingstid for arbejdsskadesager i Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring (AES) samt at øge erstatningsniveauet.
Lovforslaget udmønter de dele af den politiske aftale, som kræver lovændring. Det
drejer sig bl.a. om følgende forslag:
•
Der etableres mulighed for uddannelsesgodtgørelse efter en arbejdsskade,
hvor tilskadekomne med en forventet méngrad på mindst 10 pct., som ikke
er i arbejde og som ikke kan varetage hidtidig jobfunktion, modtager en
godtgørelse på 83 pct. af sin hidtidige løn under uddannelsen.
Der indføres en ny og forenklet årslønsberegning for tilskadekomne, der
skal have udmålt erstatning for et erhvervsevnetab. Det foreslås, at årsløn-
nen som hovedregel skal fastsættes på baggrund af oplysninger om skatte-
pligtig indkomst i Indkomstregistret. Det bedste indtægtsår ud af de seneste
fem år forud for skaden lægges til grund, medmindre tilskadekomne er om-
fattet af en eller flere af 12 undtagelser.
Der indføres med lovforslaget en ny voldsskadeforsikringsordning, der
skal dække erstatning og godtgørelse efter erstatningsansvarsloven som
følge af vold, trusler eller andre voldsomme hændelser på arbejdet fra per-
soner, der drages omsorg for. Visse offentlige og private arbejdsgivere for-
pligtes til at tegne forsikringen. Forsikringspligten vil omfatte visse ar-
bejdsgivere inden for socialområdet, ældreområdet, sundhedsområdet og
•
•
 L 23 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om henvendelsen af 10/11-23 fra Institut for Menneskerettigheder om de ligestillingsmæssige konsekvenser af lovforslaget
undervisningsområdet. Øvrige arbejdsgivere kan vælge at tegne forsikrin-
gen.
•
Derudover tilføjes det som et selvstændigt formål i loven, at tilskadekomne
i højere grad opnår tilknytning til arbejdsmarkedet eller bliver selvforsør-
gende. Herudover indføres med lovforslaget frister og bøder for professio-
nelle aktører, der ikke rettidigt bidrager til arbejdsskadesagens oplysning,
bredere intervaller i erhvervsevnetabsvurderingen og forsøg, der afprøver
effekten af at lægge mere afgørelseskompetence i udvalgte forsikringssel-
skaber. Herudover betinges muligheden for at få genoptaget en afgørelse
fra AES af, at tilskadekomne kan sandsynliggøre, at der ved fornyet be-
handling af sagen vil være grundlag for en ændret afgørelse, og at den ad-
ministrative rekurs skal være udnyttet, inden der kan anlægges sag ved
domstolene. Der fastsættes endvidere en særskilt kapitaliseringsfaktor for
permanente behandlingsudgifter og aldersgrænsen for automatisk forsør-
gertabserstatning ændres til 21 år og der indføres automatisk forsørgertabs-
erstatning til alle børn og unge, der har ret til erstatning for tab af forsøger,
til de fylder 21 år.
Den primære målgruppe
Den primære målgruppe for lovforslaget er tilskadekomne, arbejdsgivere, Arbejds-
markedets Erhvervssikring (AES), arbejdsulykkesforsikringsselskaber, kommuner,
regioner og staten.
De sekundære målgrupper
Ankestyrelsen påvirkes bl.a. af forslagene om årsløn, uddannelsesgodtgørelse og
domstolsprøvelse. Erstatningsnævnet og Arbejdstilsynet for så vidt angår voldsska-
deforsikringen.
Samlet vurdering
Lovforslaget vurderes ikke at have elementer, som berører mænd og kvinder for-
skelligt. Det vurderes således, at lovforslaget ikke har ligestillingsmæssige konse-
kvenser.
Med hensyn til forslaget om ny og forenklet årslønsberegning bemærkes, at der er
ca. 2.200 personer om året, der får fastsat en årsløn. Det vurderes med betydelig
usikkerhed, at knap 300 af disse 2.200 personer årligt vil blive påvirket negativt af
forslaget. Af de knap 300 personer, der anslås at blive påvirket negativt, skønnes
ca. 55 pct. at være mænd og 45 pct. kvinder. Det svarer til den generelle kønsforde-
ling for personer med en tilkendt erstatning for tab af erhvervsevne. Kønsfordelin-
gen for den gruppe med uændret årsløn skønnes at udgøre 65 pct. mænd og 35 pct.
kvinder, mens personer, der skønnes påvirket positivt af forslaget, udgør 60 pct.
mænd og 40 pct. kvinder. For de grupper, der skønnes ikke at blive påvirket eller
påvirket positivt, svarer kønsfordelingen også til den generelle kønsfordeling for
personer med erhvervsevnetab. I forhold til branchetilknytningen for de personer,
der skønnes at blive påvirket negativt, er
•
•
Cirka 19 pct. af de 300 personer ansat i bygge/anlægsbranchen,
Cirka 18 pct. af de 300 personer ansat inden for socialområdet.
2
 L 23 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om henvendelsen af 10/11-23 fra Institut for Menneskerettigheder om de ligestillingsmæssige konsekvenser af lovforslaget
•
Cirka 17 pct. af de 300 personer ansat inden for industri og forsyning.
Tal fra Danmarks Statistik viser, at der i bygge/anlægsbranchen samt i industri- og
forsyningsbranchen er ansat hhv. 90 og 70 pct. mænd, mens cirka 80 pct. af de an-
satte på socialområdet er kvinder.
Personer af det ene køn stilles således ikke særligt ufordelagtigt i forhold til perso-
ner af det andet køn.
I forhold til voldsskadeforsikringen skal det bemærkes, at der typisk vil være en
overvægt af kvinder ansat i omsorgsfagene omfattet af ordningen. I perioden 2015
til 2021 har 68 pct. af de anerkendte arbejdsulykker efter udsættelse for vold, trus-
ler m.v. inden for de offentlige brancher berørt kvinder, mens 32 pct. har berørt
mænd inden for samme periode. Det er arbejdsgiveren, og ikke den ansatte, som
skal tegne forsikringen, og det vurderes, at selvom der har været en overvægt af
kvinder inden for offentlige brancher, som har fået anerkendt en arbejdsulykke som
følge af vold, trusler m.v., stilles mænd og kvinder alligevel ikke forskelligt med
forslaget, da ansatte inden for omsorgsfagene uanset køn vil have samme adgang til
at blive omfattet af forsikringen.
3