Beskæftigelsesudvalget 2023-24
L 23
Offentligt
2779151_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Victoria Velasquez (EL)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2023-6811
10. november 2023
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 2. november 2023 stillet følgende spørgsmål
nr. 15 (L 23), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria
Velasquez (EL).
Spørgsmål 15:
”Vil
ministeren oplyse, hvor stor en andel af tilskadekomne der med lovforslaget
forventes at ville modtage en ringere erstatning for erhvervsevnetab end efter de
nugældende regler? Og mener ministeren, at der er tale om et niveau, der beretti-
ger udsagnet om, at aftalen medfører et ”forbedret arbejdsskadesystem”?”
Svar:
Det fremgår af arbejdsskadeaftalen fra september 2022, at elementerne i aftalen
fuldt indfaset skønnes at indebære øgede erstatningssummer for tilskadekomne på i
alt 100 mio. kr. De øgede erstatningssummer er primært en følge af forslaget om ny
årslønsberegning.
Beskæftigelsesministeriet skønner med betydelig usikkerhed, at knap 20 pct. af alle
tilskadekomne med erstatning for tab af erhvervsevne vil få en lavere årlig erstat-
ning. For hovedparten af disse vil det konkret være på mellem 0 og 20.000 kr. min-
dre årligt
enkelte grupper forventes at opleve en større ændring i erstatning end
20.000 kr. årligt.
80 pct. af tilskadekomne med erhvervsevnetab vil få en erstatning, der er højere
end efter nugældende regler eller en uændret erstatning.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister