Beskæftigelsesudvalget 2023-24
L 23
Offentligt
2779118_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Victoria Velasquez (EL)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2023-6811
10. november 2023
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 1. november 2023 stillet følgende spørgsmål
nr. 12 (L 23), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria
Velasquez (EL).
Spørgsmål 12:
”Vil
ministeren oplyse, hvorvidt manglende dokumentation fra tilskadekomne al-
tid vil medføre, at en anmodning om genoptagelse i henhold til den foreslåede §
41, stk. 1, vil blive afvist? Kan ministeren videre anvise en udvej eller et sted,
hvor tilskadekomne, der har svært ved at formulere sig og ikke kan finde ud af at
skaffe dokumentation, kan få hjælp til deres anmodning om genoptagelse?”
Svar:
Det følger af arbejdsskadeaftalen, at muligheden for at få genoptaget en afgørelse
skal være betinget af, at tilskadekomne kan sandsynliggøre, at der ved fornyet be-
handling af sagen vil være grundlag for en ændret afgørelse. Formålet med dette er
at reducere det ganske store antal anmodninger om genoptagelser, som ikke fører
til et andet resultat, men som kræver sagsbehandlingsressourcer i arbejdsskadesy-
stemet. Ressourcer, som
ikke mindst for de tilskadekomne og efterladte, som
venter på en afgørelse
vil være bedre brugt på at nedbringe sagsbehandlingsti-
derne.
Til brug for den resterende besvarelse har jeg indhentet bidrag fra Arbejdstilsynet,
der oplyser følgende:
"Tilskadekomne, der oplever en væsentlig forværring af deres tilstand, kan fortsat
få genoptaget deres sag. Fremover skal den, der beder om genoptagelse, fremlægge
nye oplysninger, som indebærer en vis sandsynlighed for, at en genoptagelse vil
føre til en ændret materiel afgørelse, og at den, der beder om genoptagelse, skal
som udgangspunkt dokumentere dette.
Der er i lovforslaget taget højde for, at der kan være situationer, hvor tilskade-
komne eller efterladte ikke selv er i stand til at fremskaffe den nødvendige doku-
mentation, som kan sandsynliggøre grundlaget for, at ens sag skal genoptages.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil konkret skulle vejlede om og medvirke til
sagsoplysningen, hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssikring bliver opmærksom på, at
L 23 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm., om manglende dokumentation fra tilskadekomne altid vil medføre, at en anmodning om genoptagelse vil blive afvist
det skyldes særlige forhold hos tilskadekomne eller efterladte, at en anmodning
ikke er ledsaget af nye oplysninger, som indebærer en vis sandsynlighed for, at en
genoptagelse vil føre til en anden materiel afgørelse. Det vil f.eks. være i tilfælde,
hvor det må antages, at tilskadekomne af særlige årsager ikke kan indhente materi-
alet, f.eks. som følge af sin alvorlige helbredssituation eller sprogvanskeligheder.
Derudover vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring på generelt niveau skulle vejlede
tilskadekomne og efterladte om, hvad der forventes af dem med hensyn til at sand-
synliggøre, at der ved fornyet behandling af sagen vil være grundlag for en ændret
afgørelse.”
Jeg henholder mig til Arbejdstilsynets oplysninger.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
2