Beskæftigelsesudvalget 2023-24
L 23
Offentligt
2779126_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Victoria Velasquez
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2023-6811
10. november 2023
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 1. november 2023 stillet følgende spørgsmål
nr. 10 (L 23), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria
Velasquez.
Spørgsmål 10:
”Anerkender
ministeren, at de regneeksempler på erstatning, som FH har beskre-
vet i sit høringssvar af 9. juni 2023, jf. Beskæftigelsesudvalget, L 23
bilag 1, er
korrekte? Hvis ja, hvilken begrundelse er der så for, at regeringen vil acceptere,
at tilskadekomne vil miste henholdsvis 1.801.596 kr., 1.052.724 kr. og 2.358.974
kr. som følge af lovforslaget?”
Svar:
Det fremgår af arbejdsskadeaftalen fra september 2022, at tilskadekomnes årsløn
før skaden som hovedregel skal fastsættes som den skattepligtige lønindkomst i det
bedste indtægtsår ud af de seneste fem år forud for skaden, og, at årslønnen som
udgangspunkt skal indhentes fra Indkomstregistret.
Endvidere fremgår det, at Beskæftigelsesministeriet vil følge implementeringen af
forslaget tæt, herunder blandt andet konsekvenserne for tilskadekomne med del-
tidsansættelse.
Lovforslaget er udarbejdet i overensstemmelse med den politiske aftale, hvorefter
årslønnen som hovedregel skal fastsættes som den skattepligtige lønindkomst i det
bedste indtægtsår ud af de seneste fem år forud for skaden.
Denne metode sikrer, at den tilskadekomne med svingende lønindtægt som ud-
gangspunkt bliver tilgodeset med det bedste indtægtsår inden for den seneste 5 års
periode forud for arbejdsskaden.
Årslønnen kan fastsættes efter en række undtagelser, der skal sikre, at tilskade-
komne med særlige forhold får fastsat en årsløn, som afspejler deres indtjenings-
evne på trods af, at de faktiske lønoplysninger fra de seneste fem år ikke kan an-
vendes direkte. Det gælder fx for personer, der er nye på arbejdsmarkedet eller an-
sat på deltid med en særlig grund (fx pasning af handicappet barn).
L 23 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm., om de regneeksempler på erstatning, som FH har beskrevet i sit høringssvar af 9. juni 2023, er korrekte
Hidtil har erstatningen for mange deltidsansatte, som er kommet ud for en arbejds-
skade og fået tilkendt erstatning for tab af erhvervsevne, været beregnet på bag-
grund af lønnen i en fuldtidsansættelse, hvilket har afstedkommet, at den samlede
indkomst efter skaden i mange tilfælde har været større end den faktiske indkomst
før skaden.
Erstatningsudmåling for deltidsansatte kommer herefter til at ligne praksis for,
hvad der gælder for andre lønmodtagergrupper, væsentligt mere end efter gældende
praksis.
Jeg har til brug for besvarelsen vedrørende regneeksemplerne indhentet en udta-
lelse fra Arbejdstilsynet, der har oplyst følgende:
”Arbejdstilsynet
kan med nedennævnte undtagelse bekræfte de bagvedliggende be-
regninger af den løbende årlige erstatning for tab af erhvervsevne for de eksempli-
ficerede tilskadekomne hhv. før og efter den foreslåede ændring.
Arbejdstilsynet finder ikke, at den samlede engangserstatning er korrekt beregnet.
En endelig erstatning under 50 pct. omsættes automatisk til en kapitaliseret en-
gangserstatning, som beregnes ved hjælp af årligt opdaterede aldersbetingede kapi-
taliseringsfaktorer. De fremsendte eksempler ses ikke at været beregnet med kor-
rekte kapitaliseringsfaktorer.
Arbejdstilsynet kan bekræfte, at de tilskadekomne i de 3 eksempler vil opleve en
mindre samlet erstatning for perioden fra skaden og frem til pensionsalderen, idet
Arbejdstilsynet dog har beregnet nedgangen til henholdsvis 1,2 mio. kr., 0,6 mio.
kr. og 1,9 mio. kr.
Det bemærkes, at de tilskadekomne i de tre eksempler efter den foreslåede ændring
fremover vil modtage henholdsvis 1,4 mio. kr., 2,9 mio. kr. og 1,4 mio. kr. i erstat-
ning, og det bemærkes, at alle personerne tilsyneladende fortsat er i lønnet ar-
bejde.”
Jeg kan henholde mig til Arbejdstilsynets oplysninger.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
2