L 23 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om henvendelsen af 9/10-23 fra F&P om søgsmålsfristerne for at anlægge søgsmål samt voldsskadeerstatninger

Beskæftigelsesudvalget 2023-24
L 23
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

10. november 2023

J.nr. 2023-6811

Beskæftigelsesudvalget har i brev den 10. oktober 2023 stillet følgende spørgsmål

nr. 1 (L 23

–

bilag 2), som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 1:

”Vil

ministeren kommentere henvendelsen af 9/10-23 fra F&P om søgsmålsfri-

sterne for at anlægge søgsmål samt voldsskadeerstatninger, jf. L 23 - bilag 2?”

Svar:

Enhver arbejdsskade er én for meget, og så mange arbejdsskader som muligt skal

forebygges. Men når skaden er sket, er det vigtigt, at vi har et arbejdsskadesystem,

der griber dem, som har været så uheldige at komme til skade ved eller blive syge

af deres arbejde.

Vi indgik derfor i september 2022 en bred politisk aftale med fokus på at styrke og

forbedre det danske arbejdsskadesystem. Aftalen indeholder en række nye initiati-

ver, der blandt andet har fokus på at støtte tilskadekomne i at blive selvforsørgende

og bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet, bidrage til kortere sagsbehandlingstid

og sagsforløb samt forbedre erstatningssystemet.

Jeg mener, at lovforslaget indfrier de politiske intentioner i arbejdsskadeaftalen.

F&P kritiserer, at tilskadekomnes søgsmålsfrist i lovforslaget er 12 måneder, mens

forsikringsselskabernes søgsmålsfrist er 6 måneder. Hertil kan jeg oplyse, at søgs-

målsfristerne er sat ud fra hensyn til, at tilskadekomne som privatperson ofte har

færre ressourcer og mindre erfaring end forsikringsselskabet i at anlægge retssager.

Søgsmålsfristen for tilskadekomne i arbejdsskadesager bliver også længere end den

er i f.eks. patienterstatningssager, hvor søgsmålsfristen kun er 6 måneder for sagens

parter.

Forslaget om søgsmålsfrister skal sikre, at der efter den fastsatte frist ikke længere

kan rejses tvivl om gyldigheden af en afgørelse. Det bidrager til, at tilskadekomne

hurtigere kan få den erstatning, som de har ret til. Søgsmålsfristen for tilskade-

komne og forsikringsselskabet afbrydes ikke, såfremt tilskadekomne ansøger om

fri proces. Det skyldes blandt andet, at tilskadekomne kan anmode om at få haste-

behandlet ansøgninger om fri proces ved Civilstyrelsen, hvis der er en frist, der

L 23 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om henvendelsen af 9/10-23 fra F&P om søgsmålsfristerne for at anlægge søgsmål samt voldsskadeerstatninger

skal overholdes, som f.eks. en søgsmålsfrist. Civilstyrelsen vil i almindelighed nå

at behandle sagen inden tidspunktet for hovedforhandlingen eller fristens udløb,

hvis forudsætningerne for hastebehandling fortsat er til stede, og der ikke er særlige

omstændigheder i den konkrete sag.

Det er forudsat i lovforslagets bemærkninger, at der forventes flere klage- og rets-

sager ved Ankestyrelsen som konsekvens af forslaget. Det er blandt andet en natur-

lig konsekvens af forslaget, når der stilles krav om, at klageadgangen til Ankesty-

relsen er benyttet, før der kan anlægges en sag ved domstolene. Jeg kan oplyse, at

Beskæftigelsesministeriet vil følge udviklingen i antallet af retssager.

I forhold til voldsskadeforsikringen er der ved valg af organisering af forsikringen i

lovforslaget lagt vægt på at etablere den enklest mulige ordning. Baseret på de sta-

tistiske oversigter over vold på arbejdspladsen, forventes den foreslåede ordning at

blive en meget begrænset ordning i forsikringsmæssig sammenhæng. Dette gælder

særligt for de private arbejdsgivere, som forsikringsbranchen primært dækker.

I forhold til forslaget fra F&P om at lægge voldsskadeforsikringen i Garantifonden

er det vigtigt at være opmærksom på, at Garantifonden alene er etableret med det

formål at holde forsikringstagere skadesløse, hvis et forsikringsselskab mister ret-

ten til at udøve skadesforsikringsvirksomhed, dvs. går konkurs. F&P´s forslag vil

både være i modstrid med Garantifondens formål og vil derfor kræve en ændring af

formålsbestemmelsen og være en stor ændring af fondens opgaver. Dette skal lige-

ledes ses i lyset af, at voldsskadeforsikringen er en mindre forsikringsordning.

I forhold til F&P’s bemærkninger til skønnet over erstatningsudgifter har jeg spurgt

Arbejdstilsynet, som oplyser følgende:

”På

baggrund af dataudtræk om voldelige arbejdsulykker skønnes det, at der vil

være relativt begrænsede, årlige yderligere erstatningsugifter for arbejdsgiverne

ved denne ordning. Der er kun udpeget forsikringspligtige arbejdsgivere inden for

et begrænset antal branchekoder. Desuden skal ordningen udelukkende dække sup-

plerende erstatninger, som ikke i forvejen tilkendes via arbejdsskadesikringsloven.

Anslået vil omkring 170-190.000 lønmodtagere blive omfattet af ordningen og

cirka 13 pct. vil være ansat ved private arbejdsgivere. Der er på den baggrund ikke

umiddelbart grund til at forvente erstatningsudgifter for forsikringsbranchen, der i

væsentlig grad overstiger det hidtil skønnede.”

Der vil selvfølgelig altid være en vis grad af usikkerhed forbundet med den type

skøn, som Arbejdstilsynet foretager, men jeg forventer, at forsikringsbranchen vil

tage ansvar og fastsætte rimelige forsikringspræmier.

Jeg mener derfor, at lovforslaget indeholder den rigtige model for voldsskadeforsik-

ringsordningen.

L 23 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om henvendelsen af 9/10-23 fra F&P om søgsmålsfristerne for at anlægge søgsmål samt voldsskadeerstatninger

Venlig hilsen

Ane Halsboe-Jørgensen

Beskæftigelsesminister