Beskæftigelsesudvalget 2023-24
L 23 Bilag 6
Offentligt
2770805_0001.png
Beskæftigelsesudvalget
25. oktober 2023
Sagsnr.:
KH 8033617
Advokat:
Karsten Høj
[email protected]
www.elmer-adv.dk
L 23 af 4. oktober 2023 – lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring og forskellige
andre love
Jeg tillader mig som praktiserende advokat igennem mere end 30 år at bede Beskæftigelsesud-
valget om at tage en række forhold i betragtning, når lovforslaget i de kommende uger skal
behandles.
Vi har hos Elmer Advokater beskæftiget os med arbejdsskadeerstatning i et betydeligt omfang.
Min kollega, Søren Kjær Jensen, og jeg har mødt i flere 100 sager i Højesteret. Mange af disse
har angået arbejdsskadeerstatning og erstatning efter erstatningsansvarsloven. Jeg har derud-
over været medlem af arbejdsgruppe, der afgav betænkning 1383/2000 om ændring af erstat-
ningsansvarsloven, betænkning 1828/2006 om diverse spørgsmål vedrørende arbejdsskadesik-
ring og det seneste udvalg, der i 2013 afgav betænkning om et mere moderne arbejdsskadesy-
stem. Derudover er jeg medforfatter til den seneste udgave af kommenteret erstatningsansvars-
lov og kommenteret offererstatningslov.
I mit daglige virke repræsenterer jeg tilskadekomne via en lang række fagforeninger og arbejds-
skadede, der ikke kan få hjælp i en fagforening.
Generelle bemærkninger
Det er oplagt problematisk, at en så grundlæggende ændring, som de ændrede regler for erstat-
ning for erhvervsevnetab, er udtryk for, ikke have været gennemarbejdet i et lovforberedende
udvalg. Det samme gælder en række af de øvrige forslag til ændringer (søgsmålsfrister, uddan-
nelsesgodtgørelse og voldsskadesforsikring). Lovforslaget kommer dermed til at ”stå alene”,
når domstolene skal forstå og fortolke lovændringerne. Det er dybt problematisk og
 L 23 - 2023-24 - Bilag 6: Henvendelse af 25/10-23 fra Karsten Høj, Elmer Advokater, om forslag til to ændringsforslag til lovforslaget
2770805_0002.png
retssikkerhedsmæssigt betænkeligt. Der er ingen indsigt i, hvad der har været oplægget til, over-
vejelserne bag osv., at lovforslaget har fået lige netop det indhold, der er fremsat forslag om.
Grundlaget for lovforslaget er alene den politisk aftale fra september 2022. Grundlaget for den
politiske aftale er ukendt. Ingen udenforstående har indblik i, hvorfor lovforslaget er blevet,
som det er. Dermed har forarbejderne ingen eller ringe retskildemæssig værdi.
Konkrete bemærkninger
1. Sagsbehandlingstid,
2. Uddannelsesgodtgørelse,
3. Nyt erhvervsevnetabsbegreb,
4. Administrativ rekurs og søgsmålsfrister,
5. Voldsskadeforsikring – frister og forældelse
6. Forslag § 1, nr. 38 om ændring af § 29, stk. 2 og 3 forringer erstatning
efter erstatningsansvarsloven for differenceerstatning for erhvervsevnetab,
side 2
side 4
side 5
side 6
side 8
side 9
Jeg vil anbefale medlemmerne af Beskæftigelsesudvalget at læse Danske Advokaters hørings-
svar, der er udarbejdet af advokater, der repræsenterer både arbejdsskadede og arbejdsskade-
forsikringsselskaber/selvforsikrede.
Her vil jeg nøjes med at fremhæve enkelte forhold, som i særlig grad kalder på uddybende svar
fra beskæftigelsesministeren og delvis også fra justitsministeren.
1. Sagsbehandlingstid
Det mest fremtrædende formål er at få forkortet sagsbehandlingstiderne. Der er i den politiske
aftale opstillet klare målsætninger:
”Aftalepartierne er enige om to konkrete mål for sagsbehandlingstiden frem mod 2027:
-
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for alle arbejdsskadesager skal maksimalt
være 7 måneder… Ift sagsbehandlingstiden i 2021 svarer det til en reduktion på ca. 13
pct.
-
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid, hvor tilskadekomne har et tab af erhvervs-
evne skal maksimalt være 20 måneder. Ift sagsbehandlingstiden i 2021 svarer det til
en reduktion på disse sager på ca. 23 pct.”
1.1.
Ved udformningen af lovforslaget har man undladt at oplyse, at den aktuelle sagsbehandlingstid
(2. kvartal 2023) i alle sager er 13 mdr. og for erhvervsevnetabssager 35 mdr.
-2-
 L 23 - 2023-24 - Bilag 6: Henvendelse af 25/10-23 fra Karsten Høj, Elmer Advokater, om forslag til to ændringsforslag til lovforslaget
2770805_0003.png
Man kan spørge (1), om den aktuelle sagsbehandlingstid ændrer på de absolutte målsætninger
og på den procentuelle reduktion?
1.2.
I 2022 tog AES et nyt sagsbehandlingssystem i brug. Det var ubestrideligt nødvendigt. Det
kostede dog gevaldigt på produktiviteten. Det har betydet et fald i antal afsluttede sager i for-
hold til 2021 på ikke mindre end 10.600 sager (24 %), der samtidig betød, at der blev tilkendt
ca. 1,3 mia. kr. mindre i erstatning end i 2021.
Disse 10.600 sager skal også behandles og afgøres (sammen med alle nye sager). Hvis produk-
tiviteten ikke allerede her i 2023 kom over det tidligere niveau (og det anser jeg ikke for sand-
synligt), vil AES skubbe denne enorme sagspukkel + flere sager foran sig og med ind i imple-
mentering af arbejdsskadereformen.
Man kan spørge (2), om implementering af det nye sagsbehandlingssystem er fuldt gennemført,
hvordan produktiviteten forventes at blive i 2023 og i 2024, og hvornår sagspuklen fra 2022
forventes afviklet. Disse faktiske forhold har beskæftigelsesministeren haft fuldt kendskab til,
da lovforslaget blev fremsat. Man kan spørge (3), hvorfor disse væsentligt ændrede forudsæt-
ninger hverken fremgår af lovforslaget, fremsættelsestalen eller 1. behandlingen.
1.3.
AES’ bestyrelse har i deres høringssvar af 9. juni 2023 anført, at lovforslaget samlet set vil
medføre en ”vis lettelse i administrationen”, der dog er betinget af række forudsætninger, bl.a.
at der kortest muligt skal administreres efter flere regelsæt. Den forudsætning vil ikke blive
opfyldt. I høringssvaret er der også angivet en række forhold, der vil medføre længere sagsbe-
handlingstid. Man kan derfor spørge (4), om lovforslaget realistisk set vil medføre en målbar
forkortelse af sagsbehandlingstiderne frem mod 2027 og bekræftende fald, hvad den positive
virkning vil være i antal måneder og procentuelt?
1.4.
”Ny og forenklet årslønsberegning” skal bidrage til kortere sagsbehandlingstid. Om baggrun-
den herfor anføres der både i den politiske aftale og i lovforslaget følgende:
”Særligt i sager med tab af erhvervsevne kan tilskadekomne opleve at vente i lang tid på en
afgørelse. Det skyldes bl.a. den årslønsberegning, der indgår i alle afgørelser om erstatning
for tab af erhvervsevne, som er kompliceret og i vidt omfang præget af skøn.”
-3-
 L 23 - 2023-24 - Bilag 6: Henvendelse af 25/10-23 fra Karsten Høj, Elmer Advokater, om forslag til to ændringsforslag til lovforslaget
2770805_0004.png
Det har været oplyst, at der foretages et skøn i ca. 60 % af de sager, hvor der skal træffes
afgørelse om erstatning for erhvervsevnetab.
”Forenklingen” består i ny hovedreglen, hvorefter årslønnen fastsættes til den højeste samlede
faktiske indkomst inden for de seneste 5 år forud for skaden. Det er indkomsten fra indkomst-
registreret, der skal anvendes (12 måneders perioder forud for skaden), men når man skal bruge
årsopgørelser, er det kalenderår. Da hovedreglen ikke kan anvendes i alle sager, er der i § 24,
stk. 2 beskrevet ikke mindre en 13 undtagelser, der hver især angiver en bestemt metode for
årslønsfastsættelsen. Anvendelsen af disse metoder vil ofte betyde, at sagsbehandleren skal
igennem op til 3-4 trin for at nå frem til, hvordan årslønnen fastsættes. Beskrivelsen af de 13
undtagelser fylder 3 fulde spalter i lovforslaget.
Det er helt udokumenteret, hvilken positiv effekt forslaget vil have på sagsbehandlingstiderne.
Tesen bag forslaget er, at der fremover skal foretages, må man formode, langt færre tidskræ-
vende skønsmæssige fastsættelser af årslønnen. Man kan spørge (5), i hvor mange flere sager
vil årslønnen blive fastsat efter hovedreglen (antal og procentuelt) i forhold til nu? I tilknytning
til det spørgsmål, kan man spøge (6), hvilken tidsmæssig besparelse det forventes at medføre i
disse sager (måneder, uger eller dage)? Man kan også spørge (7), hvor mange sager, der for-
ventes at skulle afgøres efter hver af de 13 undtagelser, og hvilken forkortelse af sagsbehand-
lingstiderne, der forventes opnået ved at anvende undtagelserne i stedet for at foretage en skøns-
mæssige fastsættelse af årslønnen?
Der kan stilles mange flere spørgsmål, fordi lovforslaget ikke indeholder et eneste konkret svar
på, hvordan forslaget om ændret fastsættelse af årslønnen vil forkorte sagsbehandlingstiderne.
1.5.
Den ændrede fastsættelse af erstatning for erhvervsevnetab fører til stor vilkårlighed. Mange
får for meget i erstatning og mange vil få alt for lidt, hvis erstatning skal gives for det indtægts-
tab, som man lider. Dette helt nye erhvervsevnetabsbegreb, der ikke længere er baseret på al-
mindeligt anerkendte erstatningsretlige principper, indføres alene for at effektivisere sagsbe-
handlingen. Det er en urimelig høj pris at betale, når der ikke er skyggen af dokumentation for,
at det vil have en markant positiv effekt på sagsbehandlingstiderne.
2. Uddannelsesgodtgørelse
Formålet er oplagt rigtigt. Midlet mindre oplagt. Det er en meget bureaukratisk lovregulering,
der er blevet resultatet af ønsket om at få flere tilbage i ordinær beskæftigelse.
-4-
 L 23 - 2023-24 - Bilag 6: Henvendelse af 25/10-23 fra Karsten Høj, Elmer Advokater, om forslag til to ændringsforslag til lovforslaget
2770805_0005.png
2.1.
Ordningen er frivillig. Det er uoplyst, hvor mange der årligt forventes at skulle vurderes efter
reglerne, og hvor mange der forventes tilkendt uddannelsesgodtgørelse. Man kan spørge (8) til
både bruttoantal arbejdsskadede, der skal vurderes, og til hvor mange der forventes tilkendt ret
til uddannelsesgodtgørelse.
2.2.
Der er næppe tvivl om, at arbejdsskadeforsikringsselskaberne vil have stor fokus på, at der ikke
er for mange, der tilkendes uddannelsesgodtgørelse. Det skyldes, at det kan være en meget stor
udgift, når der i 4 år skal betales 83 % af hidtidig løn. Det vil i langt de fleste sager være en
væsentlige større udgift end midlertidig erstatning for erhvervsevnetab efter de nugældende
regler, fordi uddannelsesgodtgørelse reelt svarer til, at erhvervsevnetabet er fastsat til 100 % i
uddannelsesperioden. Det kan føre til relativt mange klagesager (også når der gives afslag). Det
kan man bede om en nærmere redegørelse for (9).
2.3.
Der er også en række mærkværdigheder. F.eks. kan deltidsarbejdende få tilkendt uddannelses-
godtgørelse i en situation, hvor de pga. deres deltidsindtægt og de nye regler for årslønsfastsæt-
telse, ikke ville være berettiget til erstatning for erhvervsevnetab. Det kan man også spørge om
(10).
2.4.
Der er lagt op til, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler for, hvilke indtægter, der skal
fradrages i uddannelsesgodtgørelsen. Det er meget betænkeligt. For vurdering af, hvor god og
attraktiv en ordning, det er, må man nødvendigvis vide, hvilke andre indtægter, der fradrages.
Det er derfor oplagt at spørge (11), om udbetaling fra arbejdsmarkedspensioner, firmapensions-
ordninger og tjenestemandspension skal fradrages. I det omfang, at den type indtægter skal
fradrages, kommer den arbejdsskadede reelt til helt eller delvist selv at betale for uddannelsen.
Disse indtægtstyper fradrages ikke i erstatning for erhvervsevnetab, som uddannelsesgodtgø-
relse træder i stedet for.
3. Nyt erhvervsevnetabsbegreb
Forslagene om ændret fastsættelse af årslønnen, og at den er bestemmende for den tilskade-
komnes indtjeningsevne uden skaden på afgørelsestidspunktet og dermed erstatningen for er-
hvervsevnetab, er en helt grundlæggende ændring, der strider mod almindeligt anerkendte er-
statningsretlige principper, herunder reglerne i erstatningsansvarsloven. Reglerne indebærer
stor vilkårlighed og helt uforståelige og for mange urimelige erstatningsfastsættelser.
-5-
 L 23 - 2023-24 - Bilag 6: Henvendelse af 25/10-23 fra Karsten Høj, Elmer Advokater, om forslag til to ændringsforslag til lovforslaget
2770805_0006.png
”Vinderen” er denne person:
Normalløn 400.000 kr. I år 4 forud for skaden var ekstraordinært betydeligt overarbejde og
arbejdsgiveren gav en bonus, så den samlede indkomst var 500.000 kr. På skadestidspunk-
tet var der ingen udsigt til, at indkomst igen ville komme op på over 400.000 kr. På afgø-
relsestidspunktet udgør den faktiske indtægt 250.000 kr.
Tab nugældende = 40 %
Tab lovforslag = 50 %
Erstatning nugældende
122.176 kr./år.
Erstatning forslag
190.724 kr./år
Mererstatning
68.724 kr./år (+56,25%)
Hvis tilskadekomne er 35 år, udgør mererstatningen et skattefrit beløb på 1.738.099 kr.
Man kan spørge (12), om det er korrekt, at erstatningen forøges i det angivne omfang?
”Taberne” er de midlertidigt deltidsarbejdende, nye på arbejdsmarkedet, tjenestemænd m.fl.
Der er bl.a. i Danske Advokaters og FH’s høringssvar vist en række beregningseksempler, der
dokumenterer, at en lang række tilskadekomne får deres erstatninger nedsat med op til flere
millioner kroner.
Man kan spørge (13), hvor mange tilskadekomne der får forringet deres erstatning og med
hvilke beløb.
Man kan også spørge (14), om dette er i overensstemmelse med erstatningsretligt anerkendte
principper, at tilskadekomne med fuld erhvervsevne, skal have fastsat deres erstatning som per-
manent deltidsarbejdende, permanent ny på arbejdsmarkedet osv.
Effekten af lovforslaget er ”dobbelt”, fordi en henholdsvis for høj eller for lav årsløn slår igen-
nem både ved procentfastsættelsen (tabets størrelse) og ved erstatningsberegningen. Man kan
spørge (15) om aftalepartierne blev gjort det klart forud for, at aftalen blev indgået. Var de
erstatningsmæssige konsekvenser klare?
4. Administrativ rekurs og søgsmålsfrister
4.1.
Det udgør et betydeligt retssikkerhedsmæssigt problem, at prøvelsen af Ankestyrelsens afgø-
relser begrænses til det, som den klagende part har haft anført, da vedkommende klagede til
-6-
 L 23 - 2023-24 - Bilag 6: Henvendelse af 25/10-23 fra Karsten Høj, Elmer Advokater, om forslag til to ændringsforslag til lovforslaget
2770805_0007.png
Ankestyrelsen. Det er et særligt problem for de arbejdsskadede, der uden sagkyndig bistand (og
det er hovedparten af alle arbejdsskadede).
Der fremgår bl.a. følgende af bemærkningerne til lovforslaget:
Har Arbejdsmarkedets Erhvervssikring f.eks. truffet afgørelse om anerkendelse, mén
og behandlingsudgifter i en samlet afgørelse, og har Ankestyrelsen alene truffet afgø-
relse om mén, kan der kun anlægges sag ved domstolene for så vidt angår spørgsmålet
om mén. Hvis Ankestyrelsen af egen drift har udvidet prøvelsen til at omfatte andre
spørgsmål, end dem der er klaget over, kan en sagspart indbringe alle spørgsmål, som
Ankestyrelsens afgørelse vedrører, for domstolene. Det bemærkes dertil, at i tilfælde
af, at Ankestyrelsen ikke har udvidet prøvelsen, kan det tilsvarende heller ikke forud-
sættes, at Ankestyrelsen stiltiende har stadfæstet afgørelsen, som Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring tidligere har truffet. Det er således kun spørgsmål, som Ankestyrelsen
har truffet afgørelse om, der kan indbringes for domstolene.
Det forudsætter betydelig juridisk indsigt at vide, hvad man bør klage over. Den viden har de
tilskadekomne ikke. De der først søger juridisk bistand, når Ankestyrelsen har truffet afgørelse,
vil opleve, at der er spørgsmål af væsentlig erstatningsmæssig betydning, som de er afskåret fra
at få prøvet ved domstolene.
Man kan spørge (16), hvordan det sikres, at alle arbejdsskadede har adgang til rådgivning om
bl.a. klage til Ankestyrelsen, der med lovforslaget bliver gjort obligatorisk, hvis et eller flere
spørgsmål skal kunne prøves ved domstolene.
4.2.
Søgsmålsfristen på 1 år for de arbejdsskadede udgør et retssikkerhedsmæssigt problem, fordi
de først skal kunne søge rådgivning, sagen skal gennemgås og vurderes, og derefter skal der
kunne søges fri proces. Aktuelt er sagsbehandlingstiden hos Civilstyrelsen over 12 måneder.
4.3.
Hensigten med søgsmålsfristerne er, at parterne hurtigere end i dag kan være sikre på, at en
afgørelse er endelig og ikke kan ændres. Det opnås ikke med lovforslaget, da det ikke ændrer
på myndighedernes adgang til på ulovbestemt grundlag at genoptage deres egne afgørelse og
træffe nye. Det vil uændret være gældende også under domstolsbehandling. Det forhold er uom-
talt i lovforslaget.
Man kan spørge (17) om det er korrekt forståelse af, hvad der vil være gældende.
-7-
 L 23 - 2023-24 - Bilag 6: Henvendelse af 25/10-23 fra Karsten Høj, Elmer Advokater, om forslag til to ændringsforslag til lovforslaget
2770805_0008.png
5. Voldsskadeforsikring – frister og forældelse
Der er særligt under den forudgående høring fremsat en del bemærkninger til, hvilke tilskade-
komne, der bør være omfattet af den nye forsikringsordning. Det vil jeg ikke knytte yderligere
bemærkninger til.
Derimod mener jeg, at der er behov for præcisering af de frister, herunder forældelsesfrister,
der skal være gældende.
Følgende fremgår af de almindelige bemærkninger:
Med henblik på at sikre et hensigtsmæssigt samspil mellem den nye voldsskadefor-
sikring og offererstatningsordningen foreslås det at tilpasse 2-års fristen i offerer-
statningsloven for indgivelse af en ansøgning om offererstatning. Det foreslås så-
ledes, at i de tilfælde hvor voldsskadeforsikringen træffer afgørelse om, at der ikke
kan ydes erstatning efter forsikringsordningen, vil 2-års fristen i offererstatnings-
loven for indbringelse af sagen for Erstatningsnævnet ikke blive regnet fra tids-
punktet for lovovertrædelsen, men fra det tidspunkt, hvor voldsskadeforsikringen
har truffet sin afgørelse, forudsat at den skadelidte har indgivet sin anmeldelse til
forsikringsselskabet eller den selvforsikrede arbejdsgiver inden 2 år efter, at lov-
overtrædelsen er begået. (min understregning).
Tilføjelsen om, at det i den situation forudsættes, at anmeldelse til forsikringsselskabet er sket
inden 2 år, skaber en rodet og usikker retstilstand for de tilskadekomne. Voldsskadeforsikringen
bliver indført i ASL. Anmelde- og forældelsesregler findes i ASL § 36. Efter indholdet af de
foreslåede bestemmelser i § 49 a og § 49 b ses disse regler ikke fraveget. Omvendt fremgår det
heller ikke, at de finder anvendelse.
Det bør afklares og præciseres.
Hvis § 36 finder anvendelse, gælder der en anmeldefrist på 1 år med dispensationsmulighed og
en forældelsesfrist på 5 år.
Det kan også være, at meningen er, at voldskadeforsikringen skal behandles som enhver anden
forsikringsaftale, hvorved der ikke gælder nogen anmeldefrist efter forsikringsaftaleloven men
derimod alene en 3-årig forældelsesfrist efter forsikringsaftaleloven § 29, stk. 5.
-8-
 L 23 - 2023-24 - Bilag 6: Henvendelse af 25/10-23 fra Karsten Høj, Elmer Advokater, om forslag til to ændringsforslag til lovforslaget
2770805_0009.png
Uanset, om det er det ene eller andet, der skal være gældende, er der uhensigtsmæssigt, at der
for at kunne anvende offererstatningsordningen stilles et krav om anmeldelse til forsikringssel-
skabet, der er kortere, end den, der i øvrigt er gældende.
Mit forslag må være, at forudsætningen alene er, at der sket rettidig anmeldelse til forsikrings-
selskabet/selvforsikrede, og at det præciseres, hvilke anmelde- og forældelsesfrister, der er gæl-
dende.
6. Forslag § 1, nr. 38 om ændring af § 29, stk. 2 og 3 forringer erstatning efter erstatnings-
ansvarsloven for differenceerstatning for erhvervsevnetab
Jeg mener, at forslaget går længere end formålet med ændringen tilsiger. Det vil jeg her forsøge
at redegøre for, idet jeg på forhånd beklager, at det er både lidt langt og kompliceret.
Formålet med ændring af § 29, stk. 2 har i udgangspunktet alene været at få præciseret (efter
Højesterets 3-2 dom om den modsatte retsstilling), at betalt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste
efter EAL § 2 betragtes som ”samme art” som erstatning for erhvervsevnetab efter ASL tilkendt
i medfør af en midlertidig afgørelse (jf. ASL § 29, stk. 2, 2.pkt), således at skadevolder kan
indtræde i midlertidig erhvervsevnetabserstatning, hvis der er betalt tabt arbejdsfortjeneste uden
fradrag for midlertidig erhvervsevnetabserstatning efter ASL, og der senere tilkendes midlerti-
dig erhvervsevnetabserstatning for samme periode.
Det er kommet fint til udtryk i lovteksten, jf. forslag § 29, stk. 3, 2. pkt.
”Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter § 2 i lov om erstatningsansvar sidestilles med er-
statning for tab af erhvervsevne, jf. § 17, stk. 5, og § 17 a, stk. 5, 1. pkt.”
Lovforslag L23 indeholder også et forslag om en helt ny ydelse; uddannelsesgodtgørelse (L23,
§ 1, nr. 16).
1. Efter L23 § 7, foreslås der ændring af EAL § 2, stk. 2, således at uddannelsesgodtgørelse
skal fradrages i erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.
§ 2, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»I erstatningen fradrages endvidere uddannelsesgodtgørelse, jf. § 18 b, i arbejdsskade-
sikringsloven, i det omfang godtgørelsen dækker en periode, hvor der også tilkommer
skadelidte erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.«
-9-
 L 23 - 2023-24 - Bilag 6: Henvendelse af 25/10-23 fra Karsten Høj, Elmer Advokater, om forslag til to ændringsforslag til lovforslaget
2770805_0010.png
Det er selvsagt ok, da uddannelsesgodtgørelse må sidestilles med midlertidig erhvervs-
evnetabserstatning.
Den ændring bør dog også afspejle sig i lovteksten i § 29, stk. 3, således at det anføres,
at tabt arbejdsfortjeneste sidestilles med uddannelsesgodtgørelse.
Jeg foreslår derfor følgende:
Ændringsforslag 1:
§ 29, stk. 3, 2. pkt. bør således udvides med en tilføjelse
om ”… og uddannelsesgodt-
gørelse, jf. § 18 b”.
2. Efter forslagene til indførelse af uddannelsesgodtgørelse, jf. § 18b, stk. 5, får beskæftigel-
sesministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om, hvilke A- og B-indkomster, der
ikke skal fradrages i uddannelsesgodtgørelse. Det anføres (LF s. 89, 1. sp. nederst), at det
”forventes…, at tabt arbejdsfortjeneste … ikke skal fradrages”.
Det giver god mening. Ellers bliver fradragsreglerne efter ASL og EAL ”cirkulære”.
3. Der er nogen forvirring om, hvilken type ydelse uddannelsesgodtgørelse ”er”. Det frem-
går, at uddannelsesgodtgørelse ikke blot skal sidestilles med tabt arbejdsfortjeneste efter
EAL men også erhvervsevnetabserstatning, jf. LF s. 122, 1. sp. nederst og 2. sp. øverst.
”Når afgørelsen om tilkendelse af uddannelsesgodtgørelse foreligger, kan ansvarsfor-
sikringsselskabet ligeledes rejse et refusionskrav mod Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring.”
”Forslaget vil videre indebærer, at uddannelsesgodtgørelse efter § 18 b i arbejdsska-
desikringsloven også anses for erstatning af samme art som erstatning for tabt arbejds-
fortjeneste og erstatning for tab af erhvervsevne efter §§ 2, 5 og 8 i erstatningsansvars-
loven”.
Det betyder, at uddannelsesgodtgørelse ikke kun kan fradrages i tabt arbejdsfortjeneste men
også i erhvervsevnetabserstatning efter EAL
Den forståelse understøttes af, at ASL § 77, stk. 1, 3. pkt. (om at midlertidig erhvervsevnetabs-
erstatning efter ASL ikke fradrages i erhvervsevnetabserstatning efter EAL) ikke foreslås æn-
dret til også at omfatte uddannelsesgodtgørelse.
- 10 -
 L 23 - 2023-24 - Bilag 6: Henvendelse af 25/10-23 fra Karsten Høj, Elmer Advokater, om forslag til to ændringsforslag til lovforslaget
2770805_0011.png
Bemærkningerne til lovforslaget er på dette punkt sjuskede og ikke præcise. Det er særlig ty-
deligt af følgende fra LF s. 122, 2. sp. 2, 4. afsnit:
”Forslaget vil indebære, at refusionskravet fra den ansvarlige skadevolder eller
dennes ansvarsforsikringsselskab højst kan udgøre det beløb, som er tilkendt til-
skadekomne efter arbejdsskadessikringsloven, og at refusionskravet kun kan ved-
røre den samme periode, hvor der er udbetalt erstatning for tab af erhvervsevne
eller erhvervsevnetabserstatning efter erstatningsansvarsloven. Dette vil gælde,
uanset om der er tale om en midlertidig eller endeligt fastsat erstatning”. (mine
understregninger).
Der er rent sprogligt noget galt med sætningen, da erhvervsevnetabserstatning nævnes to gange.
Der skulle nok stå tabt arbejdsfortjeneste i første del af sætningen?
Dernæst og mere bekymrende synes beskæftigelsesministeriet ikke være opmærksom på, at der
efter EAL ikke betales midlertidig erstatning for erhvervsevnetab, der dækker en periode, såle-
des som der er hjemmel til efter ASL. Efter EAL tilkendes der alene erhvervsevnetabserstatning
for det varige tab med et kapitaliseret erstatningsbeløb. Midlertidig erhvervsevnetabserstatning
efter EAL er således udtryk for forskud på det sikre varige erhvervsevnetab. Det savner derfor
mening at tale om refusion for ”samme periode”.
Bemærkninger:
Når uddannelsesgodtgørelse skal fradrages i tabt arbejdsfortjeneste efter EAL, skal det selvsagt
ikke også kunne fradrages i differencekrav for erhvervsevnetabserstatning. Uddannelsesgodt-
gørelse træder i stedet for midlertidig erhvervsevnetabserstatning efter ASL, og derfor må
denne nye ydelse også i forhold til krav efter EAL behandles på samme måde.
Som forslaget er udformet, kan man formentlig godt nå frem til, at uddannelsesgodtgørelse ikke
kan fradrages to gange. Hvis det er trukket fra i tabt arbejdsfortjeneste, kan det ikke også fragå
i erhvervsevnetabserstatning. Men det er helt uomtalt i lovforslaget.
Spørgsmålet opstår derfor formentlig kun, hvis tilskadekomne ikke har krav på tabt arbejdsfor-
tjeneste og modtager uddannelsesgodtgørelse. Skal uddannelsesgodtgørelse så fradrages i dif-
ferencekrav på erhvervsevnetabserstatning?
Som bemærkningerne til lovforslaget er formulerede, er svaret ja. Det virker forkert og utilsig-
tet.
- 11 -
 L 23 - 2023-24 - Bilag 6: Henvendelse af 25/10-23 fra Karsten Høj, Elmer Advokater, om forslag til to ændringsforslag til lovforslaget
2770805_0012.png
Hvis skadevolder vælger at fastsætte et erhvervsevnetab efter EAL, jf. betingelserne herfor i
U2008.1386H m.fl. samtidig med, at den tilskadekomne tilkendes uddannelsesgodtgørelse el-
ler, mens den tilskadekomne er på uddannelsesgodtgørelse, bringes retten til tabt arbejdsfortje-
neste til ophør, og skadevolder vil kunne indtræde i kravet på uddannelsesgodtgørelse (som den
tilskadekomne så ikke modtager).
Selvom udgangspunktet for tilkendelse af uddannelsesgodtgørelse er, at tilskadekomne efter
endt uddannelse ikke har et erhvervsevnetab på 15 % eller derover efter ASL, vil det modsatte
helt sikkert forekomme. Der vil tillige være tilfælde, hvor der efter EAL vil være et sikkert
varigt erhvervsevnetab, selvom uddannelsen gennemføres.
Tilskadekomnes retsstilling er i forvejen ringere end skadevolders, da skadevolder kan frigøre
sig fra forpligtelsen til at betale tabt arbejdsfortjeneste ved at fastsætte og betale erhvervsevne-
tabserstatning, mens tilskadekomne først kan kræve sig tillagt erhvervsevnetabserstatning (eller
anfægte skadevolders fastsættelse), når der er truffet endelig afgørelse efter ASL. Det følger af
årelang retspraksis startende med U1995.843H og flere efterfølgende domme. Retsstillingen er
lagt til grund ved EAL-lovændringerne i 2002 og 2011.
Forslaget forringer dermed de skadelidtes retsstilling i sager omfattet af både EAL og ASL. Det
vil give skadevolder mulighed for frigøre sig fra forpligtelsen til at betale tabt arbejdsfortjeneste
tidligere end i dag og samtidig indtræde i en midlertidig ydelse til dækning af en betalt varig
erstatningsydelse.
Forslaget strider mod formålet med og indholdet af EAL-lovændringen fra 2011.
En sådan forringelse af de tilskadekomnes retsstilling og erstatning kan på ingen måde udledes
af den politiske aftale fra september 2022.
Ændringsforslag 2:
ASL § 77, stk. 1, 3. pkt. bør ændres så det tilføjes, at krav på uddannelsesgodtgørelse heller
ikke medføre nedsættelse af krav på erhvervsevnetabserstatning efter EAL. ASL § 77, stk. 1, 3.
pkt. ændres til:
Krav på erhvervsevnetabserstatning efter erstatningsansvarsloven nedsættes dog ikke som
følge af, at der er betalt eller er pligt til at betale midlertidig erhvervsevnetabserstatning eller
uddannelsesgodtgørelse efter denne lov”.
- 12 -
 L 23 - 2023-24 - Bilag 6: Henvendelse af 25/10-23 fra Karsten Høj, Elmer Advokater, om forslag til to ændringsforslag til lovforslaget
2770805_0013.png
Bemærkninger til forslag til ændring af § 29, stk. 2 og 3 (LF23, § 1, nr. 38) tilpasses ændrings-
forslaget.
Bemærkningerne til ændring af § 77, stk. 1, 3. pkt. kan gøres ganske simpelt ved, at det anføres,
at uddannelsesgodtgørelse sidestilles med midlertidig erstatning for erhvervsevnetab efter ar-
bejdsskadesikringsloven.
Jeg skal venligst anmode om, at mine to ændringsforslag forelægges for både beskæftigelses-
og justitsministeren, da de omfatter retsstillingen efter begge love.
*
Derudover håber jeg at have givet bidrag til, at der stilles en række spørgsmål til brug for ud-
valgsarbejdet. Det er der i den grad behov for. Hvis der er behov for uddybning af det frem-
sendte, står jeg til rådighed.
Med venlig hilsen
Karsten Høj
- 13 -