L 23 - 2023-24 - Bilag 3: Henvendelse af 10/10-23 fra Politiforbundet, Fængselsforbundet, HKKF Soldaternes Fagforening og Centralforeningen for Stampersonel om forringelse af tjenestemænds erstatning for erhvervsevnetab som følge af arbejdsskader

Beskæftigelsesudvalget 2023-24
L 23 Bilag 3
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

Sendt pr mail til [email protected]

Sagsnr. 2023-01063

10. oktober 2023

Henvendelse og anmodning om foretræde i anledning af L 23 – Forslag til ændring

af lov om arbejdsskadessikring og forskellige andre love

Beskæftigelsesministeren har den 4.oktober 2023 fremsat det ovenfor nævnte lovforslag i

Folketinget.

Med forslaget udmøntes den politiske aftale mellem den tidligere regering

(Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative

Folkeparti, Damarksdemokraterne, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og

Alternativet fra september 2022.

Forud for lovforslagets fremsættelse har der været en (hørings)proces, hvor der blandt

andet fra de faglige organisationer er påpeget en række uhensigtsmæssige aspekter i

lovforslaget.

Desværre har en række bemærkninger, der særligt angår beregningen af erhvervsevnetab

for tilskadekomne tjenestemænd samt obligatorisk voldsskadesforsikring, ikke fundet vej til

det nu fremsatte lovforslag.

Derfor ønsker Politiforbundet, Centralforeningen for Stampersonel, Fængselsforbundet og

HKKF – Soldaternes Fagforening, med denne henvendelse venligst atter at påpege en

række uhensigtsmæssigheder i forslaget, som hvis det gennemføres i den form, som det

p.t. foreligger, for det første indebærer, at tilskadekomne tjenestemænd vil få en ringere

erhvervsevnetabserstatning end efter de nugældende regler – og i nogle tilfælde slet ingen

erstatning, og for det andet af tjenestemænd vil blive oplevet som fuldstændigt urimelige.

L 23 - 2023-24 - Bilag 3: Henvendelse af 10/10-23 fra Politiforbundet, Fængselsforbundet, HKKF Soldaternes Fagforening og Centralforeningen for Stampersonel om forringelse af tjenestemænds erstatning for erhvervsevnetab som følge af arbejdsskader

Der er trods alt tale om medarbejdere i det offentliges tjeneste, der er kommet til skade

som led i deres arbejde med hensyn til at beskytte og servicere samfundet og dets

borgere.

Uanset at beskæftigelsesministeren i sit brev til udvalget skriver noget andet, vil de

foreslåede nye regler medføre negativ forskelsbehandling af de tilskadekomne

tjenestemænd i forhold til de arbejdsskadede, som er omfattet af en almindelige

bidragsfinansieret arbejdsmarkedspensionsordning.

Forslaget mht. opgørelse af årslønnen

Forslaget indebærer, at værdien af dækningsbidraget til tjenestemandspension (15 pct. af

skalalønnen) ikke længere skal indgå i beregningen af årslønnen, hvilket i sagens natur vil

have signifikant betydning for opgørelsen af både erhvervsevnetabet og

erhvervsevnetabserstatningen. Tjenestemænd er således den gruppe, hvis vilkår forringes

mest, hvis lovforslaget gennemføres i sin nuværende form.

Dette aspekt er i den forudgående høringsproces adresseret flere gange over for

Beskæftigelsesministeriet. Beskæftigelsesministeren har senest forholdt sig til denne del

af kritikken i brev af 27. september 2023 til aftalekredsen på baggrund af spørgsmål fra

Socialistisk Folkeparti.

Af ministerens brev fremgår det blandt andet:

”[….] SF bemærker desuden, at tjenestemænd vil få nedsat deres erstatning

for erhvervsevnetab med den nye årslønsberegning. Her påpeger SF, at dette

ikke fremgik af den politiske aftale og spørger videre ind til, om der er tale om

forskelsbehandling af tjenestemænd.

Hertil kan jeg oplyse, at det er korrekt, at årslønnen for tjenestemænd

fremover vil blive fastsat efter den foreslåede hovedregel. Hovedreglen

indebærer, at årslønnen fastsættes som den faktiske samlede indkomst ved at

arbejde i det af de seneste fem indtægts år forud for arbejdsskadens

indtræden, hvor indtægten er størst. Med ændringen kommer

årslønsfastsættelsen for tjenestemænd til svare til årslønsfastsættelsen til

andre tilskadekomne.

Forslaget indebærer, at der ikke længere indregnes et tillæg i årslønnen

svarende til det pensionsdækningsbidrag, som statslige arbejdsgivere

indbetaler til statskassen til finansiering af tjenestemandspensionen. Langt de

fleste tjenestemandsansatte har uændret ret til tjenestemandspension uanset

arbejdsskaden. Indhegning af pensionsbidraget i de nuværende regler

indebærer således, at der udmåles erstatning for et tab af pension, som de

tilskadekomne ikke har.

[Afsnit udeladt]

[…..]Udmøntning følger aftalens intention om, at tilskadekomnes årsløn som

hovedregel skal fastsættes som den faktiske skattepligtige lønindkomst forud

for skaden. Forslaget er ikke udtryk for forskelsbehandling af tjenestemænd i

forhold til andre grupper, men derimod en ligestilling med andre

lønmodtagergrupper. Det følger almindelige erstatningsretlige principper, at

tilskadekomne udelukkende skal kompenseres for et faktisk tab.”

Uanset at det snævert teknisk set er korrekt, at dækningsbidraget til

tjenestemandspensionen ikke er det samme, som et pensionsbidrag til en

bidragsfinansieret arbejdsmarkedspension, som vel og mærke også efter forslaget skal

medregnes i årslønsopgørelsen, så er det vigtigt at holde sig for øje, at dækningsbidraget

til tjenestemandspensionen rent faktisk i andre situationen tillægges en betydning, når der

foretages opgørelser af tjenestemænds løn.

I Lønstrukturkomitéens rapport (2023) indgår værdien af tjenestemandspensionen med et

aktuarmæssigt beregnet (dæknings)bidrag i de af komitéen anvendte (time)lønbegreber.

Dækningsbidraget ses desuden anført på alle statslige tjenestemænds lønspecifikationer,

ligesom dækningsbidraget inddrages i bruttolønnen, når der trækkes lønstatistikker i

statens loenoverblik.dk.

Det synes desuden at være lidt af en tilsnigelse, når ministeren antyder, at tjenestemænd

hidtil er blevet overkompenseret og i øvrigt så eksplicit trækker på de almindelige

erstatningsretlige principper, når man beskriver arbejdssikringsordningens

erstatningssystem. Der har altid været og vil særligt i fremtiden være overvejende

sandsynlighed for at tjenestemændene vil opleve tab, eftersom erstatningen sammenholdt

med tjenestemandspensionen sjældent, vil modsvare den løn (og efterfølgende den

pension), som de tilskadekomne tjenestemænd ville kunne have oppebåret, hvis ikke de

var kommet til skade som følge af deres arbejde.

Herudover er det bemærkelsesværdigt, at man med lovforslaget, som jf. det ovenfor

anførte indebærer væsentlige forringelser for en bestemt gruppe af offentligt ansatte,

tilsyneladende ønsker at opretholde reglen i arbejdsskadessikringslovens § 28, hvor der i

forvejen er taget højde for, at tjenestemænd i forbindelse med afskedigelse på grund af

tilskadekomst kan være berettiget til tilskadekomstpension. Efter reglen skal værdien af

erhvervsevnetabserstatningen nedsættes med 2/3 af værdien af det beløb, hvormed

tjenestemandspensionen er forhøjet udover den pension, som svarer til pensionsalderen

på afskedigelsestidspunktet.

Med andre ord – lovforslaget betyder at tjenestemænd i fremtiden rammes dobbelt.

For at understrege de pointer, som vi ønsker at fremhæve over for Beskæftigelsesudvalget

har vi vedlagt et notat med flere “typeberegninger”, som viser forskellen mellem

erstatningsberegningen efter de nugældende regler og de regler, som følger af

lovforslaget. Notatet er tidligere i august 2023 fremsendt til partiernes

beskæftigelsespolitiske ordførere.

Om obligatorisk voldsskadesforsikring

Med lovforslaget foreslås etablering af en særlig voldsskadesforsikring, som skal lette

adgangen til erstatning for medarbejdere, som i forbindelse med deres arbejde udsættes

for vold. Af lovforslaget fremgår, at denne forsikringsordning skal gøres obligatorisk for

ansatte, der er beskæftiget inden for undervisningsområdet og de sociale

omsorgsområder, hvorimod det vil være frivillig for andre arbejdsgivere at tegne en sådan

forsikring for deres medarbejdere, eller i stedet overlade disse medarbejdere til selv at

forfølge deres krav efter reglerne i voldsoffererstatningsloven.

Det er vores klare opfattelse, at forslaget mht. mulig forsikringsdækning er et glimrende

initiativ. Det er imidlertid også vores opfattelse, at målgruppen for den obligatoriske

dækning er alt for snæver. Her skal vi venligst henlede opmærksomheden på, at også

andre ansatte jævnligt møder vold i forbindelse med deres arbejde, herunder til tider ret rå

vold (eksempelvis fængselsbetjente og politibetjente) med indimellem langvarige

sygeforløb og varige skader til følge. Vi skal derfor venligst opfordre til, at

Beskæftigelsesudvalget i forbindelse med behandlingen af lovforslaget atter overvejer om

ikke andre grupper bør omfattes af den obligatoriske forsikringsdækning.

Som det fremgår af overskriften til dette brev, anmoder vi venligst om foretræde for

Beskæftigelsesudvalget med henblik på yderligere at udfolde vores synspunkter samt at

besvare de spørgsmål, som ovenstående kunne give anledning til.

Vores delegation i forbindelse med et foretræde koordineres fra Politiforbundet, hvorfor

udvalgssekretariatet er velkomment til at rette henvendelse til Politiforbundet, att. Helle

Nørregaard på e-mail

[email protected]

eller tlf. 3345 5900.

På forbundenes vegne - og med venlig hilsen

Politiforbundet

Heino Kegel

Fængselsforbundet

Bo Yde Sørensen

Centralforeningen for Stampersonel

Jesper Korsgaard Hansen

HKKF – Soldaternes Fagforening

Tom Block