Beskæftigelsesudvalget 2023-24
L 23 Bilag 23
Offentligt
2792661_0001.png
OMTRYK
Til lovforslag nr.
L 23
Folketinget 2023-24
OMTRYK
(Korrektion af ændringsforslag nr. 29)
Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 23. november 2023
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring og forskellige andre
love
(Et forbedret arbejdsskadesystem og lettere adgang til erstatning i forbindelse med vold på arbejdspladsen)
[af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 34 ændringsforslag til lovforslaget. Enheds-
listens medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1,
2, 4, 7, 9-11, 13, 17, 20, 21 og 25, og beskæftigelsesministe-
ren har stillet ændringsforslag nr. 3, 5, 6, 8, 12, 14-16, 18,
19, 22-24 og 26-34.
2. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (S, V, SF, M, DD, LA, KF, RV
og DF) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de af
beskæftigelsesministeren stillede ændringsforslag. Flertallet
vil stemme imod de af Enhedslisten stillede ændringsfor-
slag.
Et
mindretal
i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de stillede ændringsforslag. Hvis de af min-
dretallet stillede ændringsforslag bliver forkastet ved 2. be-
handling, vil mindretallet stemme imod lovforslaget ved 3.
behandling.
Et
andet mindretal
i udvalget (ALT) vil ved 3. behandling
redegøre for sin stilling til lovforslaget. Mindretallet vil ved
2. behandling af lovforslaget redegøre for sin stilling til de
stillede ændringsforslag.
Et
tredje mindretal
i udvalget (NB) vil ved 3. behandling
redegøre for sin stilling til lovforslaget. Mindretallet vil ved
2. behandling af lovforslaget redegøre for sin stilling til de
stillede ændringsforslag.
Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
gen.
3. Udtalelse fra beskæftigelsesministeren
Beskæftigelsesministeren har, jf. bilag 11 og 18, over for
udvalget oplyst følgende:
Ændring af de økonomiske konsekvenser for det offentlige i
lovforslaget
»Jeg er blevet gjort opmærksom på, at der er behov for
at justere de økonomiske konsekvenser for det offentlige
vedrørende voldsskadeforsikringen i lovforslag nr. L 23 om
ændring af lov om arbejdsskadesikring og forskellige andre
love. Forslaget blev fremsat den 4. oktober 2023 og 1. be-
handlet den 24. oktober 2023.
Korrektionen vedrører de statslige, kommunale og regio-
nale udgifter. De statslige udgifter i alt skal nedjusteres med
0,9 mio. kr. i 2025 og 1,9 mio. kr. i 2026 og frem. De
kommunale udgifter til administration (DUT) skal opjuste-
res med 0,4 mio. kr. i 2025, 0,9 mio. kr. i 2026 og 1,1 mio.
kr. i 2027. De regionale udgifter til administration (DUT)
skal opjusteres med 0,9 mio. kr. i 2025, 2,1 mio. kr. i 2026
og 2,8 mio. kr. i 2027.
Samlet set er udgifterne i lovforslagets afsnit 6.1 følgen-
de. Statens udgifter i alt er 34,8 mio. kr. i 2025, 35,5 mio.
kr. i 2026 og 36,1 mio. kr. i 2027. De kommunale udgifter til
administration er 0,3 mio. kr. i 2025, 1,7 mio. kr. i 2026 og
2,2 mio. kr. i 2027, hvilket påvirker de samlede kommunale
udgifter. De regionale udgifter til administration er 2,5 mio.
kr. i 2025, 5,7 mio. kr. i 2026 og 7,0 mio. kr. i 2027, hvilket
påvirker de samlede kommunale udgifter.
Ovenstående korrektioner medfører ændringer i det sam-
menfattende skema i det fremsatte lovforslag. De økonomi-
ske konsekvenser for staten, herunder mindreudgifter, er
14,2 mio. kr. i 2025, 18,0 mio. kr. i 2026 og 19,6 mio.
kr. i 2027. De administrative konsekvenser for kommuner,
herunder merudgifter, er 1,4 mio. kr. i 2025, 3,2 mio. kr. i
AX029331
L 23 - 2023-24 - Bilag 23: Betænkning afgivet 23/11-23
2792661_0002.png
OMTRYK
2
2026 og 4,1 mio. kr. i 2027. De administrative konsekvenser
for regioner, herunder merudgifter, er 3,4 mio. kr. i 2025, 7,8
mio. kr. i 2026 og 9,8 mio. kr. i 2027.
Ændringerne har ingen indholdsmæssig betydning for
lovforslaget.
Ændring af de almindelige bemærkninger til lovforslaget
I forbindelse med behandlingen af lovforslaget er der
fundet anledning til at foretage en mindre justering i afsnit
3.11.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget (s. 45,
spalte 1, 3. afsnit, 2. pkt.). Grundet en fejl er teksten »eller
retshjælpsdækning via eget forsikringsselskab« ikke udtaget
af afsnittet efter den eksterne høring, hvilket fremgår at
være sket i høringsnotatet. Punktummet skal herefter have
følgende ordlyd: »Endvidere vil tilskadekomne og efterladte
inden for fristen kunne ansøge om fri proces til at indbringe
sagen for domstolene.««
4. Politiske bemærkninger
Socialistisk Folkeparti
Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget er glade
for, at vi nu sætter ind for at forkorte sagsbehandlingstider-
ne i arbejdsskadesystemet, forbedrer tilskadekomnes tilknyt-
ning til arbejdsmarkedet, øger erstatningsniveauet over en
bred kam og indfører en ny uddannelsesgodtgørelse, så til-
skadekomne, som ikke kan fortsætte i deres job, men gerne
vil tage en ny uddannelse, har mulighed for det.
For SF har det været centralt, at den politiske aftale, som
ligger forud for lovforslaget, blev indgået af et bredt flertal i
Folketinget, da vi på den måde får et holdbart arbejdsskade-
system. Selv om aftalen ikke er perfekt, er initiativerne et
stort skridt i den rigtige retning.
SF kan ikke bakke op om Enhedslistens ændringsforslag,
da det ville være at gå imod den politiske aftale om et
forbedret arbejdsskadesystem. Dette er, til trods for at SF
deler mange af de ambitioner og forslag til forbedringer
for tilskadekomne, som Enhedslisten foreslår. I SF ser vi
frem til fortsat at kæmpe sammen med Enhedslisten for at
sikre, at vi som samfund tager ansvar for de mennesker, som
kommer til skade på grund af deres arbejde.
Enhedslisten
Lovforslaget har af regeringen fået undertitlen »Et for-
bedret arbejdsskadesystem og lettere adgang til erstatning
i forbindelse med vold på arbejdspladsen«. At lovforslaget
skulle skabe et forbedret arbejdsskadesystem, er Enhedsli-
sten ikke enig i. Lovforslaget indfører nogle gode og væ-
sentlige forbedringer, men der er også alvorlige forringelser.
Det er godt, at tilskadekomne nu kan få et tilbud om
uddannelsesgodtgørelse til en kompetencegivende erhvervs-
uddannelse. Men kravet om en mengrad på 10 pct. bør
afskaffes, da det vil afskære mange tilskadekomne fra at
få glæde af ordningen. I stedet bør alle, der på grund af
arbejdsskadens følger ikke længere kan arbejde inden for
deres hidtidige fag, få mulighed for uddannelsesgodtgørelse.
Det er positivt, at børn og unge, der har mistet en foræl-
der som følge af en arbejdsskade, nu får erstatning for tab af
forsørger, frem til de fylder 21 år.
Det er også en forbedring, at der nu skal beregnes et
engangsbeløb til dækning af permanente udgifter til syge-
behandling, optræning og hjælpemidler, og at dette beløb
dels skal forhøjes, dels skal være så stort, så det dækker
livsvarigt, hvor det i dag kun beregnes frem til folkepensi-
onsalderen.
EL er desuden tilfreds med, at der nu indføres en volds-
skadeforsikring, så ansatte, der har risiko for at blive udsat
for vold og trusler om vold fra de borgere, de drager omsorg
for, lettere kan få erstatning. Vi mener, at alle arbejdsgivere
inden for områder, hvor der er risiko for vold mod ansatte,
skal have pligt til at tegne voldsskadeforsikring, og at det
ikke skal være frivilligt for selvforsikrede arbejdsgivere.
EL er også meget tilfreds med, at krav om politianmel-
delse skal fraviges, så pleje- og omsorgspersonale og andre
faggrupper, der har været udsat for vold på deres arbejds-
plads, kan få erstatning efter lov om erstatning til ofre for
forbrydelser, uden at de behøver at indgive politianmeldelse.
Det vil forhåbentlig hjælpe på sagsbehandlingstiden, at
der nu indføres en 14-dages tidsfrist for besvarelse af Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikrings anmodning om oplysnin-
ger, og at der indføres bødestraf for at overskride tidsfristen,
efter at der er modtaget en rykker. Det er især kommuner,
læger, sygehuse og arbejdsgivere, der skal indsende oplys-
ninger, som er helt nødvendige for den videre sagsbehand-
ling, og de sene svar bevirker, at sagerne ligger stille unød-
vendigt længe.
Forslagene om ændret fastsættelse af erhvervsevnetab og
ændret årslønsberegning vil dog medføre store forringelser
for en stor gruppe tilskadekomne. Det er især lønmodtagere,
der har haft deltidsarbejde, lønmodtagere med tilbageven-
dende arbejdsløshedsperioder og tjenestemænd, der bliver
ramt af de nye regler om erhvervsevnetab og årslønsbereg-
ning. Beregningseksempler fra Fagbevægelsens Hovedorga-
nisation viser, at mange tilskadekomne vil få en markant
lavere erstatning og miste en eller flere millioner kroner i
samlet erstatning, jf. bilag 1.
I EL forstår vi ikke, hvorfor erhvervsevnetab skal fast-
sættes med 10-procentsintervaller i stedet for 5-procentsin-
tervaller, da tidsforbruget må antages at være det samme. En
af begrundelserne for den ændrede årslønsberegning er,
at ændringerne vil forkorte sagsbehandlingstiden. Men når
man ser på forslaget til ny årslønsberegning, forekommer
det meget bureaukratisk og indviklet og meget mere tids-
krævende end de nuværende enkle beregningsregler.
EL tager skarp afstand fra begrænsningerne i tilskade-
komnes ret til at få en sag genoptaget. Det kræves nu,
at tilskadekomne skal dokumentere, at der foreligger nye
oplysninger, som indebærer en vis sandsynlighed for, at en
genoptagelse vil føre til en ændret afgørelse. Det vil mange
tilskadekomne, som ikke har en fagforening eller andre til at
hjælpe sig, ikke være i stand til, og de får derfor ikke deres
sag genoptaget. Der er altså her tale om en forringelse af
tilskadekomnes retssikkerhed.
Det er også et alvorligt brud på retssikkerheden, at der
nu indføres en søgsmålsfrist på 12 måneder efter Ankesty-
relsens afgørelse. Det vil afskære de fleste tilskadekomne i
at anlægge sag ved domstolene, da de er afhængige af at få
L 23 - 2023-24 - Bilag 23: Betænkning afgivet 23/11-23
2792661_0003.png
OMTRYK
3
fri proces, og det tager typisk længere tid end 12 måneder at
få bevilget.
EL mener også, at det er en rigtig dårlig ide at igangsætte
forsøg og dermed åbne op for, at forsikringsselskaber kan
få uddelegeret kompetence til at træffe afgørelse om aner-
kendelse af arbejdsulykker. Forsikringsselskaberne er ikke
uvildige, men er en modpart i arbejdsskadesager, og derfor
bør de ikke have kompetence til at træffe afgørelser.
EL finder det også dybt urimeligt, at der med lovforslaget
gives mulighed for at sanktionere tilskadekomne, som er
visiteret til fleksjob, ved at trække de pågældende i deres
erstatningsbeløb. Enhedslisten mener, at det i forvejen er
urimeligt, at mennesker der har en nedsat arbejdsevne, og
som derfor er visiteret til fleksjob, skal sanktioneres. At
de tilskadekomne som følge af lovforslaget kan straffes dob-
belt, ved at der trækkes 10 pct. af deres løbende erstatning,
finder EL endnu mere urimeligt.
Ligeledes mener EL, at det er et skråplan, at det med
lovforslaget bliver muligt at sanktionere i ydelser, som også
kan få betydning for erstatningsbeløbet.
EL kan af de grunde ikke stemme for forslaget, som det
foreligger.
EL har derfor stillet en række ændringsforslag til lov-
forslaget. Ændringsforslagene har til formål at rette op på
de dele af lovforslaget, som partiet finder uhensigtmæssi-
ge. Hvis de af EL stillede ændringsforslag vedtages, kan
partiet støtte lovforslaget, og i så fald vil EL stille yderligere
konsekvensændringsforslag til lovforslagets 3. behandling.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
5. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af et
mindretal
(EL):
1)
Efter nr. 5 indsættes:
»01.
Efter § 16 indsættes før overskriften før § 17:
Ȥ 16 a
Fristen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings
afgørelse af, om en anmeldt skade er omfattet af loven, er
1) 3 måneder for afgørelse af, om en anmeldt ulykke er
omfattet af loven,
2) 6 måneder for afgørelse af, om en anmeldt sygdom, der
behandles efter § 7, stk. 1, nr. 1, er omfattet af loven,
og
3) 2 år for afgørelse af, om en anmeldt sygdom, der be-
handles efter § 7, stk. 1, nr. 2, og § 7, stk. 2, er omfattet
af loven.««
[Fastholdelse af frister for Arbejdsmarkedet Erhvervssikr-
ings afgørelser]
2)
Nr. 6
affattes således:
»6.
I
§ 17, stk. 1,
indsættes efter 1. pkt. som nye punktum-
mer:
»Tabet af erhvervsevne fastsættes på grundlag af forskel-
len mellem tilskadekomnes indtjeningsevne før arbejdsska-
den og indtjeningsevnen efter arbejdsskaden. Tabet af er-
hvervsevne fastsættes til 15, 20, 25, 30, 35, 40, 45, 50, 55,
60, 65, 70, 75, 80, 85, 90, 95 eller 100 pct.««
[De gældende regler om 5-procentsintervaller ved fastsættel-
se af erhvervsevnetab opretholdes]
Af
beskæftigelsesministeren,
tiltrådt af et
flertal
(S, V, SF,
M, DD, LA, KF, RV og DF):
3)
I det under
nr. 6
foreslåede
§ 17, stk. 1, 3. pkt.,
ændres
»til:« til »til«.
[Grammatisk korrektion]
Af et
mindretal
(EL):
4)
Nr. 7
udgår.
[De gældende regler og praksis for fastsættelse af erhvervs-
evnetab opretholdes]
Af
beskæftigelsesministeren,
tiltrådt af et
flertal
(S, V, SF,
M, DD, LA, KF, RV og DF):
5)
Efter nr. 11 indsættes som nyt nummer:
»02.
I
§ 17, stk. 9,
der bliver stk. 11, ændres »stk. 7 og 8« til:
»stk. 9 og 10«.«
[Korrektion af henvisning]
6)
I den under
nr. 12
foreslåede affattelse af
§ 17 a, stk.
2,
indsættes som
3. pkt.:
»For tilskadekomne, som kommer til skade i et fleksjob,
udgør indtjeningsevnen før arbejdsskaden den fastsatte års-
løn, jf. § 24, stk. 2, nr. 12, opreguleret til afgørelsestidspunk-
tet med tillæg af tilskuddet fra kommunen opreguleret til
afgørelsestidspunktet.«
[Præcisering af lovgrundlaget for fastsættelse af tab af er-
hvervsevne for personer i fleksjob]
Af et
mindretal
(EL):
7)
Nr. 13
udgår.
[De gældende regler for modregning opretholdes]
Af
beskæftigelsesministeren,
tiltrådt af et
flertal
(S, V, SF,
M, DD, LA, KF, RV og DF):
8)
I den under
nr. 14
foreslåede ændring af
§ 18, stk. 3,
1.
og
2. pkt.,
og
stk. 4,
indsættes efter »(2024-niveau)«: ».«.
[Indsættelse af et manglende punktum]
Af et
mindretal
(EL):
9)
I den under
nr. 16
foreslåede
§ 18 a
udgår i
stk. 2
»og forventes at få fastsat en mengrad på mindst 10 pct.
som følge af en eller flere arbejdsskader, hvoraf den seneste
L 23 - 2023-24 - Bilag 23: Betænkning afgivet 23/11-23
2792661_0004.png
OMTRYK
4
skade, forventes at medføre tilkendelse af mén på mindst 5
pct.,«.
[Kravet om en forventet mengrad på mindst 10 pct. for at få
ret til uddannelsesgodtgørelse skal bortfalde]
10)
Den under
nr. 16
foreslåede
§ 18 f
udgår.
[De gældende regler om tilbagebetalinger opretholdes]
11)
I den under
nr. 16
foreslåede
§ 18 g
udgår »efter
anmodning fra tilskadekomne, hvis der foreligger nye oplys-
ninger, som indebærer en vis sandsynlighed for, at tilskade-
komne fortsat har nedsat evne til at skaffe sig indtægt ved
arbejde, og tilskadekomne dokumenterer dette«.
[Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal træffe afgørelse om
erhvervsevnetab efter endt uddannelse]
Af
beskæftigelsesministeren,
tiltrådt af et
flertal
(S, V, SF,
M, DD, LA, KF, RV og DF):
12)
I den under
nr. 16
foreslåede
§ 18 g
indsættes som
2.
pkt.:
»Der udbetales i disse sager ikke erstatning fra et tids-
punkt, der ligger før anmodningen fra tilskadekomne.«
[Ensretning af praksis for udbetaling af erstatning for tab af
erhvervsevne]
Af et
mindretal
(EL):
13)
Nr. 28
udgår.
[De gældende regler om årslønsfastsættelse opretholdes]
Af
beskæftigelsesministeren,
tiltrådt af et
flertal
(S, V, SF,
M, DD, LA, KF, RV og DF):
14)
I den under
nr. 28
foreslåede affattelse af
§ 24
ændres
i
stk. 2, nr. 10, 1. pkt.,
»Er tilskadekomne nyuddannet på
skadestidspunktet og endnu ikke har været beskæftiget i 1
indtægtsår,« til: »Er tilskadekomne på skadestidspunktet ny-
uddannet og har tilskadekomne på skadestidspunktet endnu
ikke været beskæftiget i 1 indtægtsår,«.
[Sproglig korrektion]
15)
I den under
nr. 28
foreslåede affattelse af
§ 24
ændres
i
stk. 5, 2. pkt.,
»Er tilskadekomne omfattet af to eller flere
bestemmelser efter stk. 2,« til: »Er tilskadekomne på skade-
stidspunktet samtidig omfattet af to eller flere bestemmelser
efter stk. 2,«.
[Sproglig korrektion]
16)
Efter nr. 34 indsættes som nyt nummer:
»03.
I
§ 27, stk. 1, 4. pkt.,
ændres »§ 17, stk. 3, og § 17 a,
stk. 4« til: »§ 17, stk. 5, og § 17 a, stk. 6«.«
[Korrektion af henvisning]
Af et
mindretal
(EL):
17)
Nr. 36
udgår.
[Omsætningstidspunktet for kapitalisering skal ikke ændres
ved ny afgørelse efter genoptagelse]
Af
beskæftigelsesministeren,
tiltrådt af et
flertal
(S, V, SF,
M, DD, LA, KF, RV og DF):
18)
I det under
nr. 38
foreslåede
§ 29, stk. 3,
ændres i
2.
pkt.
»jf. §§ 17, stk. 5, og 17 a, stk. 5, 1. pkt.« til: »jf. § 17 og
§ 17 a, og uddannelsesgodtgørelse, jf. § 18 b.«.
[Rettelse af henvisning og tydeliggørelse af, at erstatning for
tabt arbejdsfortjeneste efter erstatningsansvarsloven sidestil-
les med både endelig og midlertidig erstatning for tab af
erhvervsevne efter arbejdsskadesikringsloven og uddannel-
sesgodtgørelse]
19)
Efter nr. 41 indsættes som nyt nummer:
»04.
I
§ 36, stk. 5, 2. pkt.,
ændres »§§ 41-43« til: »§ 41, stk.
1 og 2«.«
[Lovteknisk korrektion]
Af et
mindretal
(EL):
20)
Nr. 47
og
48
udgår.
[De gældende regler for genoptagelse opretholdes]
21)
Nr. 52
udgår.
[Der skal ikke være en søgsmålsfrist for at indbringe en sag
for domstolene]
Af
beskæftigelsesministeren,
tiltrådt af et
flertal
(S, V, SF,
M, DD, LA, KF, RV og DF):
22)
I den under
nr. 53
foreslåede
§ 49 a
ændres i
stk. 1, 1.
pkt.,
»fra personer« til: »foranlediget af personer«.
[Sproglig korrektion]
23)
I den under
nr. 53
foreslåede
§ 49 b
udgår
stk. 3.
Stk. 4-7 bliver herefter stk. 3-6.
[Præcisering af lovgrundlaget om forrentning af krav efter
voldsskadeforsikringen]
24)
Nr. 56
udgår, og i stedet indsættes:
»56.
I
§ 82, stk. 1,
indsættes som
2. pkt.:
»Det gælder dog ikke ved sikringspligt efter § 49 a, stk.
2.«
05.
I
§ 82, stk. 2,
indsættes som
2. pkt.:
»Det gælder dog ikke ved sikringspligt efter § 49 a, stk.
2.««
[Lovteknisk korrektion]
Af et
mindretal
(EL):
25)
Nr. 60
udgår.
[Forsikringsselskaber skal ikke, heller ikke på forsøgsbasis,
have afgørelseskompetence]
L 23 - 2023-24 - Bilag 23: Betænkning afgivet 23/11-23
2792661_0005.png
OMTRYK
5
Af
beskæftigelsesministeren,
tiltrådt af et
flertal
(S, V, SF,
M, DD, LA, KF, RV og DF):
26)
I det under
nr. 65
foreslåede
§ 86, stk. 5,
indsættes
efter »erstatning«: »og uddannelsesgodtgørelse«, og »31.
december 2023« ændres til: »30. juni 2024«.
[Korrektion af lovgrundlaget]
Til § 2
27)
Efter nr. 8 indsættes som nyt nummer:
»01.
I
§ 8, stk. 8,
der bliver stk. 9, ændres »stk. 7« til: »stk.
8«.«
[Korrektion af henvisning]
Til § 9
28)
I
stk. 2
ændres »§ 5 i lov om erstatning til tilskade-
komne værnepligtige m.fl., som affattet ved denne lovs §
2, nr. 2,« til: »ophævelsen af § 5 i lov om erstatning til
tilskadekomne værnepligtige m.fl., jf. denne lovs § 2, nr.
2,«.
[Lovteknisk præcisering]
29)
I
stk. 3
ændres »og 56« til: », 56 og 05«.
[Konsekvensændring som følge af forslagets § 1, nr. 11]
Til § 10
30)
I
stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »13,«: »29,«, og »i
afgørelser« udgår.
[Korrektion af lovgrundlaget og sproglig korrektion]
31)
I
stk. 2, 1. pkt.,
ændres »mén på mindst 5 pct.« til: »en
mengrad på mindst 5 pct.«.
[Sproglig korrektion]
32)
I
stk. 3, 1. pkt.,
ændres »28-31« til: »28, 30, 31«,
»samt § 6 i lov om erstatning til tilskadekomne værnepligti-
ge m.fl., som affattet ved denne lovs § 2, nr. 2,« udgår, »mén
på mindst 5 pct.« ændres til: »en mengrad på mindst 5 pct.«,
og efter »§ 18 a« indsættes »i lov om arbejdsskadesikring«.
[Korrektion af lovgrundlaget og lovteknisk korrektion]
33)
I
stk. 3
indsættes som
3. pkt.:
»1. og 2. pkt. gælder tilsvarende for ophævelsen af § 6 i
lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl., jf.
denne lovs § 2, nr. 2.«
[Lovteknisk korrektion]
34)
Efter stk. 3 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 4.
Ved afgørelser i sager omfattet af stk. 3, 1. pkt.,
fastsættes en grundløn til brug ved beregning af løbende
erstatning for tab af erhvervsevne og tab af forsørger samt
uddannelsesgodtgørelse. Grundlønnen beregnes ved at gan-
ge den årsløn, der er fastsat efter reglerne i § 24 i lov om
arbejdsskadesikring som affattet ved denne lovs § 1, nr.
28, med forholdet mellem 367.000 kr. og det maksimale
årslønsbeløb, der var gældende det år, da arbejdsskaden ind-
traf.«
Stk. 4-7 bliver herefter stk. 5-8.
[Korrektion af lovgrundlaget]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det har stor betydning for tilskadekomne, at de hurtigt
får en afgørelse om, hvorvidt deres arbejdsskade bliver an-
erkendt. Desuden er flere ydelser afhængige af, at arbejds-
skaden er anerkendt. Derfor bør de nuværende frister på 3
måneder for anerkendelse af arbejdsulykker og 6 måneder
for anerkendelse af erhvervssygdom opretholdes.
Til nr. 2
Når intervallerne hæves fra 5 pct. til de foreslåede 10
pct., vil det medføre, at mange tilskadekomne vil få en
lavere erstatning. Enhedslisten anerkender ikke forudsætnin-
gen om, at ændringen vil medføre kortere sagsbehandlings-
tid. Tidsforbruget må antages at være det samme, hvad enten
der anvendes intervaller af 5 pct. eller 10 pct. Derfor fore-
slås det at fastholde de gældende regler.
Til nr. 3
Der er tale om en grammatisk præcisering, da det fore-
slås, at kolon udgår i den foreslåede tekst, idet kolon har
punktumvirkning, og det vil kunne give anledning til tvivl
ved eventuelle kommende henvisninger til de foreslåede
procentsatser.
Til nr. 4
Hovedforskellen på de gældende regler og lovforslaget
er, at i dag bedømmes erhvervsevnen ud fra, hvilket arbejde
og hvilken indtjening tilskadekomne kunne have haft, hvis
arbejdsskaden ikke var sket, hvorimod erhvervsevnen efter
lovforslaget skal bedømmes ud fra tilskadekomnes indtægt
forud for skaden opreguleret til afgørelsestidspunktet. Lov-
forslaget vil stille en række tilskadekomne dårligere end
efter de gældende regler. Det drejer sig bl.a. om mennesker,
der har haft deltidsarbejde, og mennesker med tilbageven-
dende arbejdsløshedsperioder som f.eks. bygningsarbejde-
re. Derfor foreslås det at fastholde de gældende regler.
Til nr. 5
Der er tale om en konsekvensændring af, at der ved for-
slaget til § 1, nr. 7, er indsat yderligere 2 stykker i § 17.
Til nr. 6
Indtjeningsevnen før skaden vil efter dette ændringsfor-
slag blive fastsat til årslønnen fastsat efter § 24, stk. 2, nr.
12, og tilskuddet fra kommunen fra samme periode, som
er anvendt til fastsættelsen af årslønnen. Det bemærkes, at
indtjeningen efter skaden efter gældende § 17 a, stk. 3,
udgør summen af lønnen fra arbejdsgiveren og tilskuddet fra
kommunen.
Ændringsforslaget vil således indebære, at tilskadekom-
ne, der er i fleksjob på skadetidspunktet og også er i fleksjob
på afgørelsestidspunktet, vil få fastsat indtjeningsevnen før
L 23 - 2023-24 - Bilag 23: Betænkning afgivet 23/11-23
2792661_0006.png
OMTRYK
6
og indtjeningen efter arbejdsskaden på samme grundlag,
hvilket vil sige summen af løn og tilskuddet fra kommu-
nen. Ændringen indebærer derved, at tabet af erhvervsevne
efter § 17 a, stk. 1, for disse tilskadekomne fremover vil
blive vurderet efter samme principper som efter gældende
praksis. Ændringen sikrer derfor en videreførelse af gælden-
de praksis.
Til nr. 7
Efter lovforslaget skal tilskadekomne, der er visiteret til
fleksjob og modtager ledighedsydelse, og som har fået en
sanktion efter lov om aktiv socialpolitik, også sanktioneres
efter lov om arbejdsskadesikring. Enhedslisten finder det
helt urimeligt, at tilskadekomne, som har mistet en del af
deres erhvervsevne, og som er i en sårbar situation, mens de
venter på et fleksjob, skal straffes dobbelt. Derfor foreslås
det, at de gældende regler opretholdes, så modtagere af le-
dighedsydelse ikke skal opleve sanktionering i både ydelsen
og en fremtidig erstatningsudbetaling.
Til nr. 8
Der er tale om en korrekturrettelse, hvor der indsættes et
manglende punktum.
Til nr. 9
Der er ingen entydig sammenhæng mellem mengrad og
tab af erhvervsevne. Mange tilskadekomne bliver tilkendt
en beskeden mengrad og har samtidig et større erhvervsev-
netab, der medfører, at de er ude af stand til at arbejde
inden for deres hidtidige fagområde. Disse tilskadekomne
vil have behov for at uddanne sig inden for et andet fagom-
råde. Men efter lovforslaget vil de være udelukket fra at
modtage uddannelsesgodtgørelse, fordi deres mengrad er
fastsat til mindre end 10 pct. I stedet burde alle, der opfylder
kravene i det foreslåede § 18 a, stk. 1, nr. 1 og 2, have ret til
uddannelse med uddannelsesgodtgørelse, hvis de ønsker det
og forventes at kunne gennemføre uddannelsen.
Til nr. 10
Det fremgår af § 40 a i lov om arbejdsskadesikring, at til-
skadekomne skal betale ydelser tilbage, når der er modtaget
ydelser med urette. Det vil sige, at der er krav om tilbage-
betaling, når tilskadekomne mod bedre vidende har undladt
at give oplysninger, når tilskadekomne mod bedre vidende
har afgivet urigtige oplysninger, og når tilskadekomne mod
bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter lov om
arbejdsskadesikring. Disse bestemmelser vurderes at være
fuldt tilstrækkelige, og Enhedslisten kan ikke se, at der
skulle være behov for yderligere tilbagebetalingsregler, der
i nogle tilfælde kan sætte tilskadekomne i en usikker situa-
tion.
Til nr. 11
Det bør være et lovkrav og fast rutine, at Arbejdsmar-
kedets Erhvervssikring er ansvarlig for at undersøge og
træffe afgørelse om erhvervsevnetab, når tilskadekomne har
gennemført en uddannelse med uddannelsesgodtgørelse, da
mange tilskadekomne vil have svært ved at vurdere, om der
er tale om et erhvervsevnetab, og de vil have vanskeligt ved
at dokumentere det.
Til nr. 12
Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 18 g, at
for tilskadekomne, som har gennemført en uddannelse med
uddannelsesgodtgørelse, skal Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sikring træffe afgørelse om tab af erhvervsevne efter anmod-
ning fra tilskadekomne, hvis der foreligger nye oplysninger,
som indebærer en vis sandsynlighed for, at tilskadekomne
fortsat har nedsat evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde,
og tilskadekomne dokumenterer dette.
Ændringsforslaget medfører, at der i disse sager ikke vil
skulle udbetales erstatning fra et tidspunkt, der ligger, før
anmodningen fra tilskadekomne. Disse sager vil dermed
komme til at følge almindelig praksis på arbejdsskadeom-
rådet, hvorefter der ikke udbetales erstatning for tab af er-
hvervsevne fra et tidspunkt, der ligger før arbejdsskaden er
anmeldt, eller ved genoptagelse fra et tidspunkt, der ligger,
før anmodningen om genoptagelse.
Til nr. 13
Forslaget om ændret årslønsberegning vil medføre store
forringelser for en stor gruppe tilskadekomne. I og med at
man som hovedregel vil beregne årslønnen ud fra hidtidig
indtægt og ikke som i dag vil beregne en skønnet indtægt,
når det er det mest retvisende, vil mange tilskadekomne få
beregnet en lavere årsløn og dermed en lavere erstatning
for erhvervsevnetab end efter de gældende regler. Det vil
bl.a. ramme deltidsarbejdende, tilskadekomne med tilbage-
vendende arbejdsløshedsperioder og tjenestemænd.
Beregningseksempler fra Fagbevægelsens Hovedorgani-
sation viser, at med de nye regler vil mange tilskadekomne
få en langt lavere erstatning end i dag, og de vil potentielt
miste millioner i samlet erstatning, jf. bilag 1. Dertil har
ministeren i et svar til Beskæftigelsesudvalget angivet, at ca.
20 pct. af de tilskadekomne vil få en lavere erstatning med
de nye regler, jf. svar på spørgsmål 15.
Et af argumenterne for den nye årslønsberegning er, at
det vil spare sagsbehandlingstid. Men de foreslåede bereg-
ningsregler forekommer så bureaukratiske og indviklede, at
det er højst tvivlsomt, om der er tid at spare. I stedet burde
man have set på hovedårsagen til, at arbejdsskadesagerne
kan trække ud i årevis, nemlig at de tilskadekomne forbliver
i det kommunale system i årevis med gentagne og årelange
ressourceforløb og arbejdsprøvninger, før deres erhvervssi-
tuation bliver afklaret, og før der dermed kan træffes en
endelig afgørelse om erhvervsevnetab.
Til nr. 14
Der er tale om en sproglig ændring, hvor det tydeliggø-
res, at den tilskadekomne på skadetidspunktet både skal
være nyuddannet og ikke have været beskæftiget i mindst
1indtægtsår.
Til nr. 15
Der er tale om en sproglig ændring, hvor det tydeliggø-
res, at bestemmelsen i stk. 5, 2. pkt., skal anvendes, når
L 23 - 2023-24 - Bilag 23: Betænkning afgivet 23/11-23
2792661_0007.png
OMTRYK
7
tilskadekomne på skadetidspunktet samtidig er omfattet af
to eller flere bestemmelser i stk. 2.
Til nr. 16
Der er tale om konsekvensændringer, som følge af, at
der ved forslaget til § 1, nr. 7 og 13, er indsat yderligere to
stykker i §§ 17 og 17 a.
Til nr. 17
Ændringsforslaget har til formål at tilbagerulle den for-
ringelse, der lægges op til med lovforslaget, og som indebæ-
rer et lavere kapitaliseringsbeløb og en lavere erstatning,
fordi kapitaliseringsfaktorerne afhænger af alderen på om-
sætningstidspunktet, således at kapitaliseringsbeløbet bliver
lavere, jo ældre man er på omsætningstidspunktet.
Til nr. 18
Efter det foreslåede § 29, stk. 3, 2. pkt., jf. lovforslagets
§ 1, nr. 38, sidestilles erstatning for tabt arbejdsfortjeneste
efter § 2 i erstatningsansvarsloven med erstatning for tab
af erhvervsevne, jf. arbejdsskadesikringslovens § 17, stk. 5,
og § 17 a, stk. 5, 1. pkt. Henvisningerne til arbejdsskadesi-
kringsloven vedrører lovens bestemmelser om midlertidige
erstatninger.
Henvisningerne til lovens bestemmelser om midlertidige
erstatninger for tab af erhvervsevne er en fejl. Det har op-
rindelig været hensigten med ændringen af § 29, at tilskade-
komne ikke vil kunne opnå erstatning for det samme tab
to gange, hvilket også fremgår af lovforslagets almindelige
bemærkninger. Der skal derfor i stedet henvises til lovens
bestemmelser om både midlertidige og endelige erstatninger
for tab af erhvervsevne.
Ændringsforslaget vil understøtte, at den ansvarlige ska-
devolder, herunder dennes ansvarsforsikringsselskab, vil
kunne udbetale erstatning til tilskadekomne, når kravet efter
erstatningsansvarsloven kan opgøres.
Den ansvarlige skadevolder har med ændringsforslaget
sikkerhed for at kunne få refunderet det udbetalte beløb, når
afgørelsen i arbejdsskadesagen bliver truffet, uanset om det
er en midlertidig eller endelig afgørelse.
Ændringsforslaget understøtter dermed også, at tilskade-
komne ikke vil skulle vente unødig længe på at få erstatnin-
gen efter erstatningsansvarsloven udbetalt, hvilket i et vist
omfang er tilfældet efter gældende regler.
Med ændringsforslaget foreslås det også, at der i § 29,
stk. 3, 2. pkt., tilføjes en henvisning til uddannelsesgodtgø-
relse, jf. § 18 b. Dermed kommer det som noget nyt til at
fremgå af bestemmelsen, at erstatning for tabt arbejdsfortje-
neste efter § 2 i erstatningsansvarsloven ud over erstatning
for tab af erhvervsevne også sidestilles med uddannelses-
godtgørelse. Dette har oprindelig været hensigten med det
foreslåede § 29, stk. 3, hvilket også fremgår af lovforslagets
bemærkninger. Det foreslås derfor at tydeliggøre det med
den foreslåede ændring.
Til nr. 19
Der er tale om en lovteknisk korrektion som følge af
forslaget i § 1, nr. 47 og 48, hvorefter alle regler om genop-
tagelse efter arbejdsskadesikringsloven samles i lovens § 41
og lovens § 43 ophæves. Der sker med ændringsforslaget in-
gen materielle ændringer i retsstillingen for arbejdsskadesa-
gens parter.
Til nr. 20
Efter lovforslaget er det en betingelse for genoptagelse,
at der foreligger nye oplysninger, som indebærer en vis
sandsynlighed for, at en genoptagelse vil føre til en ændret
afgørelse, og at tilskadekomne kan dokumentere det. Der
er hermed tale om en betydelig skærpelse af mulighederne
for genoptagelse og en forringelse af tilskadekomnes rets-
sikkerhed i forhold til de nugældende regler, hvor en sag
kan genoptages, når tilskadekomne anmoder om det inden
5 år efter afgørelsen. Kravet, om at tilskadekomne selv skal
sørge for dokumentation, stiller de tilskadekomne, der ikke
har adgang til hjælp fra fagforening eller anden rådgivning,
svagt. Mange tilskadekomne kan have svært ved selv at for-
mulere sig og har ikke kendskab til, hvordan man indhenter
den nødvendige dokumentation. Ændringsforslaget har til
formål at tilbagerulle den forringelse, der lægges op til med
lovforslaget. Hvis lovforslaget vedtages uden ændringsfor-
slaget, forudser Enhedslisten, at mange vil opgive at få gen-
optaget deres sag.
Til nr. 21
Det er et alvorligt brud på tilskadekomnes retssikkerhed,
at der indføres en søgsmålsfrist på 12 måneder efter Anke-
styrelsens afgørelse. Det vil afskære de fleste tilskadekomne
fra at anlægge sag ved domstolene, da de er afhængige af at
få fri proces og det typisk tager længere tid end 12 måneder
at få bevilgede. De sager, der på vegne af tilskadekomne
herefter vil blive indbragt for domstolene, er sager, hvor
enten fagforening, fagforbund eller advokatfirmaer, der har
specialiseret sig i arbejdsskadesager, finder, at en sag er så
vigtig, at den bør prøves ved domstolene.
Enhedslisten finder det endvidere meget betænkeligt, at
der i lov om arbejdsskadesikring bliver lovgivet om domsto-
lenes arbejde, hvor man i denne lov vil bestemme både en
frist for indbringelse af en sag for domstolene og bestemme,
hvem der må anlægges sag mod.
Til nr. 22
Ændringsforslaget er en sproglig rettelse og medfører
ikke materielle ændringer.
Til nr. 23
Ændringsforslaget vil medføre, at krav efter voldsskade-
forsikringsordningen ikke forrentes efter reglerne i arbejds-
skadesikringsloven. Forrentning af krav efter voldsskadefor-
sikringsordningen vil i stedet ske på baggrund af erstat-
ningslovens regler. Ændringen sker, idet erstatningernes
udmåling, størrelse m.v. følger erstatningsansvarslovens reg-
ler. Ændringen følger lovens intention, hvorefter erstatnings-
kravene inden for voldsskadeforsikring i det hele opgøres
efter erstatningsansvarsloven.
Til nr. 24
Forslaget er en lovteknisk korrektion.
L 23 - 2023-24 - Bilag 23: Betænkning afgivet 23/11-23
2792661_0008.png
OMTRYK
8
Til nr. 25
Enhedslisten mener, at det er en rigtig dårlig idé at igang-
sætte forsøg og dermed åbne op for, at forsikringsselskaber
kan få uddelegeret kompetence til at træffe afgørelser om
anerkendelse af arbejdsulykker. Forsikringsselskaberne er
ikke neutrale og uvildige, men er modpart i arbejdsskadesa-
ger, og derfor bør de ikke have kompetence til at træffe
afgørelser. Der lægges således med ændringsforslaget op til,
at dette tiltag bortfalder.
Til nr. 26
Ændringsforslaget sikrer, at løbende erstatning og uddan-
nelsesgodtgørelse, der udmåles før den 1. juli 2024, i sager
omfattet af arbejdsskadesikringsloven før den 1. juli 2024,
opreguleres til 2024-niveau og dermed, at værdien af erstat-
ningen bevares for tilskadekomne, uanset at arbejdsskaden
er sket før den 1. juli 2024.
For så vidt angår udmåling af løbende erstatning før den
1. juli 2024, sikrer gældende bestemmelser om regulering, at
også disse erstatninger udbetales i 2024-niveau.
Reguleringsfaktorer anvendes i et tæt samspil med lovens
grundniveauer til at beregne erstatninger og uddannelses-
godtgørelse og har samlet til formål, at erstatninger m.v.
opreguleres fra skadesår til afgørelsesår, og det er vigtigt,
at ændringer af grundniveauer og reguleringsfaktorer har
koordineret ikrafttrædelsestidspunkt. Ændringsforslaget skal
sikre, at lovens grundniveauer, der følger af forslagets §
24 a som affattet ved § 1, nr. 29, i denne lov, og lovens
reguleringsfaktorer, der følger af forslagets § 86, stk. 5, som
affattet ved § 1, nr. 65, i denne lov, følger samme systema-
tik. Derved fastholdes erstatningsreguleringerne på samme
niveau som efter gældende lov.
Ændringen skal ses i sammenhæng med ændringsforslag
nr. 30, 32 og 34.
Til nr. 27
Der er tale om en konsekvensændring, som følge af at der
ved forslaget til § 2, nr. 7, er indsat et yderligere stykke i §
8.
Til nr. 28
Der er tale om en lovteknisk ændring med henblik på
at præcisere, at ikrafttrædelsen i forhold til lovforslagets §
2, nr. 2, vedrører ophævelsen af § 5 i lov om erstatning til
tilskadekomne værnepligtige m.fl.
Til nr. 29
Der er tale om en konsekvensændring som følge af for-
slagets § 1, nr. 11. Ændringsforslaget betyder, at den foreslå-
ede § 1, nr. 11, også træder i kraft den 1. januar 2025.
Til nr. 30
Ændringsforslaget indebærer, at det nye grundniveau, jf.
§ 24 a som affattet ved § 1, nr. 29, i denne lov, ikke vil få
virkning for alle sager om arbejdsulykker, der er indtrådt før
den 1. juli 2024, og alle erhvervssygdomme, der er anmeldt
før den 1. juli 2024.
Det nye grundniveau vil således alene få virkning for
sager om arbejdsulykker, der er indtrådt fra den 1. juli 2024,
og erhvervssygdomme, der er anmeldt fra den 1. juli 2024.
Grundniveauer anvendes i et tæt samspil med lovens re-
guleringsfaktorer til at beregne erstatninger og uddannelses-
godtgørelse og har samlet til formål, at erstatninger m.v.
opreguleres fra skadesår til afgørelsesår, og det er vigtigt,
at ændringer af grundniveauer og reguleringsfaktorer har
koordineret ikrafttrædelsestidspunkt. Ændringsforslaget skal
sikre, at lovens grundniveauer, der følger af forslagets §
24 a som affattet ved § 1, nr. 29, i denne lov, og lovens
reguleringsfaktorer, der følger af forslagets § 86, stk. 5, som
affattet ved § 1, nr. 65, i denne lov, følger samme systema-
tik. Derved fastholdes erstatningsreguleringerne på samme
niveau som efter gældende lov.
Ændringen skal ses i sammenhæng med ændringsforslag
nr. 26, 32 og 34.
Derudover er det i lovforslagets § 10, stk. 1, 1. pkt., fore-
slået, at lovforslagets § 1, nr. 8, 13, 42, 52 og 57-59, ikke
finder anvendelse i afgørelser i sager om arbejdsulykker,
der er indtrådt før den 1. juli 2024, og erhvervssygdomme,
der er anmeldt før den 1. juli 2024. Det har ikke været
hensigten, at bestemmelsen skulle afgrænses i forhold til
afgørelser, men at bestemmelsen skulle gælde alle forhold i
de pågældende sager i relation til de nævnte ændringspunk-
ter. Det foreslås derfor, at de nævnte ændringspunkter ikke
finder anvendelse i de omtalte sager, uanset om der træffes
afgørelse i sagerne. Dette vil også flugte med lovforslagets
bemærkninger til bestemmelsen.
Til nr. 31
Der er tale om en sproglig korrektion.
Til nr. 32
Der er tale om dels en sproglig, dels en lovteknisk kor-
rektion.
Ændringsforslaget vil sammenholdt med ændringen af §
10, stk. 1, indebære, at det nye grundniveau, jf. § 24 a, som
affattet ved § 1, nr. 29, i denne lov, kun får virkning for
sager om arbejdsulykker, der er indtrådt fra den 1. juli 2024,
og erhvervssygdomme, der er anmeldt fra den 1. juli 2024.
Ændringen skal ses i sammenhæng med ændringsforslag
nr. 26, 30 og 34.
Der er desuden tale om en lovteknisk korrektion, på
baggrund af at § 6 i lov om erstatning til tilskadekomne
værnepligtige m.fl. ophæves ved § 2, stk. 2, i lovforsla-
get. Korrektionen har sammenhæng med ændringsforslag nr.
33. Ændringen har ingen indholdsmæssige konsekvenser.
Der er endvidere tale om en lovteknisk korrektion med
det formål at tydeliggøre, at det konkret er § 18 a i arbejds-
skadesikringsloven, der henvises til.
Til nr. 33
Der er tale om en lovteknisk korrektion, på baggrund af
at § 6 i lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige
m.fl. ophæves ved § 2, stk. 2, i lovforslaget. Korrektionen
har sammenhæng med ændringsforslag nr. 32. Ændringen
har ingen indholdsmæssige konsekvenser.
L 23 - 2023-24 - Bilag 23: Betænkning afgivet 23/11-23
2792661_0009.png
OMTRYK
9
Til nr. 34
Den foreslåede bestemmelse vil kun finde anvendelse for
sager om arbejdsulykker, der er indtrådt før den 1. juli 2024,
og erhvervssygdomme, der er anmeldt før den 1. juli 2024,
og hvor der træffes afgørelse om tilkendelse af uddannel-
sesgodtgørelse. Ændringen vil indebære, at princippet i det
hidtidige grundniveau i § 24, stk. 8, som er fastsat i 2003-ni-
veau, fortsat anvendes, når der i sådanne sager fastsættes en
grundløn til brug ved beregning af løbende erstatning for
tab af erhvervsevne, tab af forsørger og uddannelsesgodtgø-
relse. Det indebærer, at grundlønnen beregnes ved at gange
den årsløn, der er fastsat efter reglerne i § 24 som affattet
ved § 1, nr. 28, i denne lov, med forholdet mellem 367.000
kr. og det maksimale årslønsbeløb, der var gældende det år,
da arbejdsskaden indtraf.
Ændringen skal ses i sammenhæng med ændringsforslag
nr. 26, 30 og 32.
6. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 4. oktober 2023 og var til
1. behandling den 24. oktober 2023. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Beskæftigelsesudval-
get.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring og beskæftigelsesministeren sendte den 3.
november 2023 dette udkast til udvalget, jf. L 23 – bilag
9. Den 4. oktober 2023 sendte beskæfigelsesministeren hø-
ringssvarene, høringsnotat og en ligestillingsvurdering til
udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 22 bilag på lovfor-
slaget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 7 skriftlige
henvendelser om lovforslaget.
Deputationer
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 2 deputa-
tioner, der mundtligt har redegjort for deres holdning til
lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 21 spørgsmål
til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som mi-
nisteren har besvaret.
Bjarne Laustsen (S)
fmd.
Bjørn Brandenborg (S) Henrik Møller (S) Jens Joel (S) Kasper Roug (S) Tanja Larsson (S)
Rasmus Stoklund (S) Thomas Monberg (S) Thomas Skriver Jensen (S) Christoffer Aagaard Melson (V)
nfmd.
Ken Kristensen (V) Hans Andersen (V) Anni Matthiesen (V) Karin Liltorp (M) Nanna W. Gotfredsen (M)
Charlotte Munch (DD) Betina Kastbjerg (DD) Sólbjørg Jakobsen (LA) Steffen Larsen (LA) Helle Bonnesen (KF)
Niels Flemming Hansen (KF) Kim Edberg Andersen (NB) Nick Zimmermann (DF) Karsten Hønge (SF) Astrid Carøe (SF)
Kirsten Normann Andersen (SF) Victoria Velasquez (EL) Katrine Robsøe (RV) Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen (ALT)
Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Socialistisk Folkeparti (SF)
Moderaterne (M)
Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD)
Liberal Alliance (LA)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Enhedslisten (EL)
Radikale Venstre (RV)
50
23
15
15
14
14
10
9
7
Dansk Folkeparti (DF)
Alternativet (ALT)
Nye Borgerlige (NB)
Siumut (SIU)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Sambandsflokkurin (SP)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
7
5
3
1
1
1
1
4