L 23 - 2023-24 - Bilag 22: 3. udkast til betænkning

Beskæftigelsesudvalget 2023-24
L 23 Bilag 22
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 23

Folketinget 2023-24

Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget [den 23. november 2023]

3. udkast

til

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring og forskellige andre

love

(Et forbedret arbejdsskadesystem og lettere adgang til erstatning i forbindelse med vold på arbejdspladsen)

[af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 34 ændringsforslag til lovforslaget. Enheds-

listens medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1,

2, 4, 7, 9-11, 13, 17, 20, 21 og 25 og beskæftigelsesministe-

ren har stillet ændringsforslag nr. 3, 5, 6, 8, 12, 14-16, 18,

19, 22-24 og 26-34.

2. Indstillinger

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og

Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke

medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme

med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-

gen.

3. Udtalelse fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeren har over for udvalget oplyst

følgende:

Ændring af de økonomiske konsekvenser for det offentlige i

lovforslaget

Jeg er blevet gjort opmærksom på, at der er behov

for at justere de økonomiske konsekvenser for det offent-

lige vedr. voldsskadeforsikringen i lovforslag L 23 om æn-

dring af lov om arbejdsskadesikring og forskellige andre

love. Forslaget blev fremsat den 4. oktober 2023 og 1. be-

handlet den 24. oktober 2023.

Korrektionen vedrører de statslige, kommunale og regio-

nale udgifter. De statslige udgifter i alt skal nedjusteres med

0,9 mio. kr. i 2025 og 1,9 mio. kr. i 2026 og frem. De

kommunale udgifter til administration (DUT) skal opjuste-

res med 0,4 mio. kr. i 2025, 0,9 mio. kr. i 2026 og 1,1 mio.

kr. i 2027. De regionale udgifter til administration (DUT)

skal opjusteres med 0,9 mio. kr. i 2025, 2,1 mio. kr. i 2026

og 2,8 mio. kr. i 2027.

Samlet set er er udgifterne i lovforslagets afsnit 6.1 føl-

gende. Statens udgifter i alt er 34,8 mio. kr. i 2025, 35,5

mio. kr. i 2026 og 36,1 mio. kr. i 2027. Kommunale udgif-

ter til administration er 0,3 mio. kr. i 2025, 1,7 mio. kr. i

2026 og 2,2 mio. kr. i 2027, hvilket påvirker de samlede

kommunale udgifter. Regionale udgifter til administration er

2,5 mio. kr. i 2025, 5,7 mio. kr. i 2026 og 7,0 mio. kr. i 2027,

hvilket påvirker de samlede kommunale udgifter.

Ovenstående korrektioner medfører ændringer i det sam-

menfattende skema. De økonomiske konsekvenser for sta-

ten, herunder mindreudgifter, er 14,2 mio. kr. i 2025, 18,0

mio. kr. i 2026 og 19,6 mio. kr. i 2027. De administrative

konsekvenser for kommuner, herunder merudgifter, er 1,4

mio. kr. i 2025, 3,2 mio. kr. i 2026 og 4,1 mio. kr. i 2027. De

administrative konsekvenser for regioner, herunder merud-

gifter, er 3,4 mio. kr. i 2025, 7,8 mio. kr. i 2026 og 9,8 mio.

kr. i 2027.

Ændringerne har ingen indholdsmæssig betydning for

lovforslaget.

Ændring af de almindelige bemærkninger til lovforslaget

I forbindelse med behandlingen af lovforslaget er der

fundet anledning til at foretage en mindre justering i afsnit

3.11.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget (s. 45,

spalte 1, 3. afsnit, 2. pkt.). Grundet en fejl er teksten »eller

retshjælpsdækning via eget forsikringsselskab« ikke udtaget

af afsnittet efter den eksterne høring, hvilket fremgår at

DokumentId

Journalnummer

L 23 - 2023-24 - Bilag 22: 3. udkast til betænkning

være sket i høringsnotatet. Punktummet skal herefter have

følgende ordlyd: »Endvidere vil tilskadekomne og efterladte

inden for fristen kunne ansøge om fri proces til at indbringe

sagen for domstolene.

4. Politiske bemærkninger

Enhedslisten

Lovforslaget har af regeringen fået undertitlen »Et for-

bedret arbejdsskadesystem og lettere adgang til erstatning

i forbindelse med vold på arbejdspladsen«. At lovforslaget

skulle skabe et forbedret arbejdsskadesystem er Enhedsli-

stens medlem af udvalget ikke enig i. Lovforslaget indfører

nogle gode og væsentlige forbedringer, men der er også

alvorlige forringelser.

Det er godt, at tilskadekomne nu kan få et tilbud om

uddannelsesgodtgørelse til en kompetencegivende erhvervs-

uddannelse. Men kravet om en méngrad på 10 pct. bør

afskaffes, da det vil afskære mange tilskadekomne fra at

få glæde af ordningen. I stedet bør alle, der på grund af

arbejdsskadens følger ikke længere kan arbejde inden for

deres hidtidige fag, få mulighed for uddannelsesgodtgørelse.

Det er positivt, at børn og unge, der har mistet en foræl-

der som følge af en arbejdsskade, nu får erstatning for tab af

forsørger frem til de fylder 21 år.

Det er også en forbedring, at der nu skal beregnes et

engangsbeløb til dækning af permanente udgifter til syge-

behandling, optræning og hjælpemidler, og at dette beløb

dels skal forhøjes, dels skal være så stort, så det dækker

livsvarigt, hvor det i dag kun beregnes frem til folkepensi-

onsalderen.

Enhedslisten er desuden tilfreds med, at der nu indføres

en voldsskadeforsikring, så ansatte, der har risiko for at

blive udsat for vold og trusler om vold fra de borgere, de

drager omsorg for, lettere kan få erstatning. Vi mener, at

alle arbejdsgivere inden for områder, hvor der er risiko for

vold mod ansatte, skal have pligt til at tegne voldsskadefor-

sikring, og at det ikke skal være frivilligt for selvforsikrede

arbejdsgivere.

Enhedslisten er også meget tilfreds med, at krav om po-

litianmeldelse skal fraviges, så pleje- og omsorgspersonale

og andre faggrupper, der har været udsat for vold på deres

arbejdsplads, kan få erstatning efter lov om erstatning til

ofre for forbrydelser, uden at de behøver at indgive politian-

meldelse.

Det vil forhåbentlig hjælpe på sagsbehandlingstiden, at

der nu indføres en 14-dages tidsfrist for besvarelse af Ar-

bejdsmarkedets Erhvervssikrings anmodning om oplysnin-

ger, og at der indføres bødestraf for at overskride tidsfristen,

efter at der er modtaget en rykker. Det er især kommuner,

læger, sygehuse og arbejdsgivere, der skal indsende oplys-

ninger, som er helt nødvendige for den videre sagsbehand-

ling, og de sene svar bevirker, at sagerne ligger stille unød-

vendigt længe.

Forslagene om ændret fastsættelse af erhvervsevnetab og

ændret årslønsberegning vil dog medføre store forringelser

for en stor gruppe tilskadekomne. Det er især lønmodtagere,

der har haft deltidsarbejde, lønmodtagere med tilbageven-

dende arbejdsløshedsperioder og tjenestemænd, der bliver

ramt af de nye regler om erhvervsevnetab og årslønsbereg-

ning. Beregningseksempler fra Fagbevægelsens Hovedorga-

nisation viser, at mange tilskadekomne vil få en markant

lavere erstatning og miste en eller flere millioner i samlet

erstatning, jf. BEU L 23 – bilag 1.

I Enhedslisten forstår vi ikke, hvorfor erhvervsevnetab

skal fastsættes med 10 pct.-intervaller i stedet for 5 pct., da

tidsforbruget må antages at være det samme. En af begrun-

delserne for den ændrede årslønsberegning er, at ændringer-

ne vil forkorte sagsbehandlingstiden. Men når man ser på

forslaget til ny årslønsberegning, så forekommer det meget

bureaukratisk og indviklet og meget mere tidskrævende end

de nuværende enkle beregningsregler.

Enhedslisten tager skarpt afstand fra begrænsningerne i

tilskadekomnes ret til at få en sag genoptaget. Det kræves

nu, at tilskadekomne skal dokumentere, at der foreligger nye

oplysninger, som indebærer en vis sandsynlighed for, at en

genoptagelse vil føre til en ændret afgørelse. Det vil mange

tilskadekomne, som ikke har en fagforening eller andre til at

hjælpe sig, ikke være i stand til, og de får derfor ikke deres

sag genoptaget. Der er altså her tale om en forringelse af

tilskadekomnes retssikkerhed.

Det er også et alvorligt brud på retssikkerheden, at der

nu indføres en søgsmålsfrist på 12 måneder efter Ankesty-

relsens afgørelse. Det vil afskære de fleste tilskadekomne i

at anlægge sag ved domstolene, da de er afhængige af at få

fri proces, og det tager typisk længere tid end 12 måneder at

få bevilget.

Enhedslisten mener også, at det er en rigtig dårlig ide at

igangsætte forsøg og dermed åbne op for, at forsikringssel-

skaber kan få uddelegeret kompetence til at træffe afgørelse

om anerkendelse af arbejdsulykker. Forsikringsselskaberne

er ikke uvildige, men er en modpart i arbejdsskadesager, og

derfor bør de ikke have kompetence til at træffe afgørelser.

Enhedslisten finder det også dybt urimeligt, at der med

lovforslaget gives mulighed for at sanktionere tilskadekom-

ne, som er visiteret til fleksjob, ved at trække de pågældende

i deres erstatningsbeløb. Enhedslisten mener, at det i forve-

jen er urimeligt, at mennesker der har en nedsat arbejdsevne,

og som derfor er visiteret til fleksjob, skal sanktioneres. At

de tilskadekomne som følge af lovforslaget kan straffes dob-

belt, ved at der trækkes 10 pct. af deres løbende erstatning,

finder Enhedslisten endnu mere urimeligt.

Ligeledes mener Enhedslisten, at det er et skråplan, at det

med lovforslaget bliver muligt at sanktionere i ydelser, som

også kan få betydning for erstatningsbeløbet.

Enhedslisten kan af de grunde ikke stemme for forslaget.

Enhedslisten har stillet en række ændringsforslag til lov-

forslaget. Hvis ændringsforslagene vedtages, vil Enhedsli-

sten stille yderligere konsekvensændringsforslag til lovfor-

slagets 3. behandling.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

L 23 - 2023-24 - Bilag 22: 3. udkast til betænkning

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af et

mindretal

(EL), tiltrådt af <>:

Efter

nr. 5

indsættes:

»01.

Efter § 16 indsættes før overskriften før § 17:

»§ 16 a

Fristen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings

afgørelse af, om en anmeldt skade er omfattet af loven, er:

1) 3 måneder for afgørelse af, om en anmeldt ulykke er

omfattet af loven.

2) 6 måneder for afgørelse af, om en anmeldt sygdom, der

behandles efter § 7, stk. 1, nr. 1, er omfattet af loven.

3) 2 år for afgørelse af, om en anmeldt sygdom, der be-

handles efter § 7, stk. 1, nr. 2, og § 7, stk. 2, er omfattet

af loven.««

[Fastholdelse af frister for Arbejdsmarkedet Erhvervssikr-

ings afgørelser]

Nr. 6

affattes således:

»6.

§ 17, stk. 1,

indsættes efter 1. pkt. som nye punktum-

mer:

»Tabet af erhvervsevne fastsættes på grundlag af forskel-

len mellem tilskadekomnes indtjeningsevne før arbejdsska-

den og indtjeningsevnen efter arbejdsskaden. Tabet af er-

hvervsevne fastsættes til 15, 20, 25, 30, 35, 40, 45, 50, 55,

60, 65, 70, 75, 80, 85, 90, 95 eller 100 pct.««

[De gældende regler om 5 pct.-intervaller ved fastsættelse af

erhvervsevnetab opretholdes]

beskæftigelsesministeren,

tiltrådt af <>:

I det under

nr. 6

foreslåede

§ 17, stk. 1, 3. pkt.,

ændres

»til:« til »til«.

[Grammatisk korrektion]

Af et

mindretal

(EL), tiltrådt af <>:

Nr. 7

udgår.

[De gældende regler og praksis for fastsættelse af erhvervs-

evnetab opretholdes]

beskæftigelsesministeren,

tiltrådt af <>:

Efter nr. 11 indsættes som nyt nummer:

»02.

§ 17, stk. 9,

der bliver stk. 11, ændres »stk. 7 og 8« til:

»stk. 9 og 10«.«

[Korrektion af henvisning]

I den under

nr. 12

foreslåede affattelse af

§ 17 a, stk.

indsættes som

3. pkt.:

»For tilskadekomne, som kommer til skade i et fleksjob,

udgør indtjeningsevnen før arbejdsskaden den fastsatte års-

løn, jf. § 24, stk. 2, nr. 12, opreguleret til afgørelsestidspunk-

tet, med tillæg af tilskuddet fra kommunen, opreguleret til

afgørelsestidspunktet.«

[Præcisering af lovgrundlaget for fastsættelse af tab af er-

hvervsevne for personer i fleksjob]

Af et

mindretal

(EL), tiltrådt af <>:

Nr. 13

udgår.

[De gældende regler for modregning opretholdes]

beskæftigelsesministeren,

tiltrådt af <>:

I den under

nr. 14

foreslåede ændring af

§ 18, stk. 3,

2. pkt.,

stk. 4

indsættes efter »(2024-niveau)«: ».«.

[Indsættelse af et manglende punktum]

Af et

mindretal

(EL), tiltrådt af <>:

I den under

nr. 16

foreslåede

§ 18 a

udgår i

stk. 2

»og forventes at få fastsat en méngrad på mindst 10 pct.

som følge af en eller flere arbejdsskader, hvoraf den seneste

skade, forventes at medføre tilkendelse af mén på mindst 5

pct.,«.

[Kravet om en forventet méngrad på mindst 10 pct. for at få

ret til uddannelsesgodtgørelse skal bortfalde]

10)

Den under

nr. 16

foreslåede

§ 18 f

udgår.

[De gældende regler om tilbagebetalinger opretholdes]

11)

I den under

nr. 16

foreslåede

§ 18 g

udgår »efter

anmodning fra tilskadekomne, hvis der foreligger nye oplys-

ninger, som indebærer en vis sandsynlighed for, at tilskade-

komne fortsat har nedsat evne til at skaffe sig indtægt ved

arbejde, og tilskadekomne dokumenterer dette«.

[Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal træffe afgørelse om

erhvervsevnetab efter endt uddannelse]

beskæftigelsesministeren,

tiltrådt af <>:

12)

I den under

nr. 16

foreslåede

§ 18 g

indsættes som

pkt.:

»Der udbetales i disse sager ikke erstatning fra et tids-

punkt, der ligger før anmodningen fra tilskadekomne.«

[Ensretning af praksis for udbetaling af erstatning for tab af

erhvervsevne]

Af et

mindretal

(EL), tiltrådt af <>:

13)

Nr. 28

udgår.

[De gældende regler om årslønsfastsættelse opretholdes]

beskæftigelsesministeren,

tiltrådt af <>:

14)

I den under

nr. 28

foreslåede affattelse af

§ 24

ændres

stk. 2, nr. 10, 1. pkt.,

»Er tilskadekomne nyuddannet på

skadestidspunktet og endnu ikke har været beskæftiget i

1 indtægtsår,« til: »Er tilskadekomne på skadestidspunktet

L 23 - 2023-24 - Bilag 22: 3. udkast til betænkning

nyuddannet og har tilskadekomne endnu ikke været beskæf-

tiget i 1 indtægtsår,«.

[Sproglig korrektion]

15)

I den under

nr. 28

foreslåede affattelse af

§ 24

ændres

stk. 5, 2. pkt.,

»Er tilskadekomne omfattet af to eller flere

bestemmelser efter stk. 2,« til: »Er tilskadekomne på skade-

stidspunktet samtidig omfattet af to eller flere bestemmelser

efter stk. 2,«.

[Sproglig korrektion]

16)

Efter nr. 34 indsættes som nyt nummer:

»03.

§ 27, stk. 1, 4. pkt.,

ændres »§ 17, stk. 3 og § 17 a, stk.

4« til: »§ 17, stk. 5, og § 17 a, stk. 6«.«

[Korrektion af henvisning]

Af et

mindretal

(EL), tiltrådt af <>:

17)

Nr. 36

udgår.

[Omsætningstidspunktet for kapitalisering skal ikke ændres

ved ny afgørelse efter genoptagelse]

beskæftigelsesministeren,

tiltrådt af <>:

18)

I det under

nr. 38

foreslåede

§ 29, stk. 3,

ændres i

pkt.

»jf. §§ 17, stk. 5, og 17 a, stk. 5, 1. pkt.« til: »jf. § 17 og

§ 17 a, og uddannelsesgodtgørelse, jf. § 18 b.«.

[Rettelse af henvisning og tydeliggørelse af, at erstatning for

tabt arbejdsfortjeneste efter erstatningsansvarsloven sidestil-

les med både endelig og midlertidig erstatning for tab af

erhvervsevne efter arbejdsskadesikringsloven og uddannel-

sesgodtgørelse]

19)

Efter nr. 41 indsættes som nyt nummer:

»04.

§ 36, stk. 5, 2. pkt.,

ændres »§§ 41-43« til: »§ 41, stk.

1 og 2«.«

[Lovteknisk korrektion]

Af et

mindretal

(EL), tiltrådt af <>:

20)

Nr. 47

udgår.

[De gældende regler for genoptagelse opretholdes]

21)

Nr. 52

udgår.

[Der skal ikke være en søgsmålsfrist for at indbringe en sag

for domstolene]

beskæftigelsesministeren,

tiltrådt

af <>:

22)

I den under

nr. 53

foreslåede

§ 49 a

ændres i

stk. 1, 1.

pkt.,

»fra personer« til: »foranlediget af personer«.

[Sproglig korrektion]

23)

I den under

nr. 53

foreslåede

§ 49 b

udgår

stk. 3.

Stk. 4-7 bliver herefter stk. 3-6.

[Præcisering af lovgrundlaget om forrentning af krav efter

voldsskadeforsikringen]

24)

Nr. 56

udgår, og i stedet indsættes:

»56.

§ 82, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»Det gælder dog ikke ved sikringspligt efter § 49 a, stk.

2.«

05.

§ 82, stk. 2,

indsættes som

2. pkt.:

»Det gælder dog ikke ved sikringspligt efter § 49 a, stk.

2.««

[Lovteknisk korrektion]

et mindretal

(EL), tiltrådt af <>:

25)

Nr. 60

udgår.

[Forsikringsselskaber skal ikke – heller ikke på forsøgsbasis

– have afgørelseskompetence]

beskæftigelsesministeren,

tiltrådt af <>:

26)

I den under

nr. 65

foreslåede

§ 86, stk. 5,

indsættes

efter »erstatning«: »og uddannelsesgodtgørelse«, og »31.

december 2023« ændres til: »30. juni 2024«.

[Korrektion af lovgrundlaget]

Til § 2

27)

Efter nr. 8 indsættes som nyt nummer:

»01.

§ 8, stk. 8,

der bliver stk. 9, ændres »stk. 7« til: »stk.

8«.«

[Korrektion af henvisning]

Til § 9

28)

stk. 2

ændres »§ 5 i lov om erstatning til tilskade-

komne værnepligtige m.fl., som affattet ved denne lovs §

2, nr. 2,« til: »ophævelsen af § 5 i lov om erstatning til

tilskadekomne værnepligtige m.fl., jf. denne lovs § 2, nr.

2,«.

[Lovteknisk præcisering]

29)

stk. 3

ændres »og 56« til: », 56 og 04«.

[Konsekvensændring som følge af forslagets § 1, nr. 11]

Til § 10

30)

stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »13,«: »29,«, og »i

afgørelser« udgår.

[Korrektion af lovgrundlaget og sproglig korrektion]

31)

stk. 2, 1. pkt.,

ændres »mén på mindst 5 pct.« til: »en

méngrad på mindst 5 pct.«.

[Sproglig korrektion]

32)

stk. 3, 1. pkt.,

ændres »28-31« til: »28, 30, 31«,

»samt § 6 i lov om erstatning til tilskadekomne værnepligti-

ge m.fl., som affattet ved denne lovs § 2, nr. 2,« udgår, »mén

på mindst 5 pct.« ændres til: »en méngrad på mindst 5 pct.«,

og efter »§ 18 a« indsættes »i lov om arbejdsskadesikring«.

[Korrektion af lovgrundlaget og lovteknisk korrektion]

L 23 - 2023-24 - Bilag 22: 3. udkast til betænkning

33)

stk. 3

indsættes som

3. pkt.:

»1. og 2. pkt. gælder tilsvarende for ophævelsen af § 6 i

lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl., jf.

denne lovs § 2, nr. 2.«

[Lovteknisk korrektion]

34)

Efter

stk. 3

indsættes som nyt stykke:

»Stk. 4.

Ved afgørelser i sager omfattet af stk. 3, 1. pkt.,

fastsættes en grundløn til brug ved beregning af løbende

erstatning for tab af erhvervsevne og tab af forsørger samt

uddannelsesgodtgørelse. Grundlønnen beregnes ved at gan-

ge den årsløn, der er fastsat efter reglerne i § 24, som affattet

ved § 1, nr. 28, i denne lov, med forholdet mellem 367.000

kr. og det maksimale årslønsbeløb, der var gældende det år,

da arbejdsskaden indtraf.«.«

Stk. 4-7 bliver herefter stk. 5-8.

[Korrektion af lovgrundlaget]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det har stor betydning for tilskadekomne, at de hurtigt

får en afgørelse om, hvorvidt deres arbejdsskade bliver an-

erkendt. Desuden er flere ydelser afhængige af, at arbejds-

skaden er anerkendt. Derfor bør de nuværende frister på 3

måneder for anerkendelse af arbejdsulykker og 6 måneder

for anerkendelse af erhvervssygdom opretholdes.

Til nr. 2

Når intervallerne hæves fra 5 pct. til de foreslåede 10

pct., vil det medføre, at mange tilskadekomne vil få en

lavere erstatning. Enhedslisten anerkender ikke forudsætnin-

gen om, at ændringen vil medføre kortere sagsbehandlings-

tid. Tidsforbruget må antages at være det samme, hvad enten

der anvendes intervaller af 5 pct. eller 10 pct. Derfor fore-

slås det at fastholde de gældende regler.

Til nr. 3

Der er tale om en grammatisk præcisering, da det fore-

slås, at kolon udgår i den foreslåede tekst, idet kolon har

punktumvirkning, og det vil kunne give anledning til tvivl

ved eventuelle kommende henvisninger til de foreslåede

procentsatser.

Til nr. 4

Hovedforskellen på de gældende regler og lovforslaget

er, at i dag bedømmes erhvervsevnen ud fra, hvilket arbejde

og hvilken indtjening tilskadekomne kunne have haft, hvis

arbejdsskaden ikke var sket, hvorimod erhvervsevnen efter

lovforslaget skal bedømmes ud fra tilskadekomnes indtægt

forud for skaden opreguleret til afgørelsestidspunktet. Lov-

forslaget vil stille en række tilskadekomne dårligere end

efter de gældende regler. Det drejer sig bl.a. om mennesker,

der har haft deltidsarbejde, og mennesker med tilbageven-

dende arbejdsløshedsperioder, som f.eks. bygningsarbejde-

re. Derfor foreslås det at fastholde de gældende regler.

Til nr. 5

Der er tale om en konsekvensændring af, at der ved for-

slaget til § 1, nr. 7, er indsat yderligere 2 stykker i § 17.

Til nr. 6

Indtjeningsevnen før skaden vil efter dette ændringsfor-

slag blive fastsat til årslønnen fastsat efter § 24, stk. 2, nr.

12, og tilskuddet fra kommunen fra samme periode, som

er anvendt til fastsættelsen af årslønnen. Det bemærkes, at

indtjeningen efter skaden efter gældende § 17 a, stk. 3,

udgør summen af lønnen fra arbejdsgiveren og tilskuddet fra

kommunen.

Ændringsforslaget vil således indebære, at tilskadekom-

ne, der er i fleksjob på skadetidspunktet og også er i fleksjob

på afgørelsestidspunktet, vil få fastsat indtjeningsevnen før

og indtjeningen efter arbejdsskaden på samme grundlag,

hvilket vil sige summen af løn og tilskuddet fra kommu-

nen. Ændringen indebærer derved, at tabet af erhvervsevne

efter § 17 a, stk. 1, for disse tilskadekomne fremover vil

blive vurderet efter samme principper som efter gældende

praksis. Ændringen sikrer derfor en videreførelse af gælden-

de praksis.

Til nr. 7

Efter lovforslaget skal tilskadekomne, der er visiteret til

fleksjob og modtager ledighedsydelse, og som har fået en

sanktion efter lov om aktiv socialpolitik, også sanktioneres

efter lov om arbejdsskadesikring. Enhedslisten finder det

helt urimeligt, at tilskadekomne, som har mistet en del af

deres erhvervsevne, og som er i en sårbar situation mens de

venter på et fleksjob, skal straffes dobbelt. Derfor foreslås

det, at de gældende regler opretholdes, så modtagere af le-

dighedsydelse ikke skal opleve sanktionering i både ydelsen

og en fremtidig erstatningsudbetaling.

Til nr. 8

Der er tale om en korrekturrettelse, hvor der indsættes et

manglende punktum.

Til nr. 9

Der er ingen entydig sammenhæng mellem méngrad og

tab af erhvervsevne. Mange tilskadekomne bliver tilkendt

en beskeden méngrad og har samtidig et større erhvervsev-

netab, der medfører, at de er ude af stand til at arbejde inden

for deres hidtidige fagområde. Disse tilskadekomne vil have

behov for at uddanne sig til et andet fagområde. Men efter

lovforslaget vil de være udelukket fra at modtage uddannel-

sesgodtgørelse, fordi deres méngrad er fastsat til mindre end

10 pct. I stedet burde alle, der opfylder kravene i det foreslå-

ede § 18 a, stk. 1, nr. 1 og 2, have ret til uddannelse med

uddannelsesgodtgørelse, hvis de ønsker det og forventes at

kunne gennemføre uddannelsen.

Til nr. 10

Det fremgår af § 40 a i lov om arbejdsskadesikring, at

tilskadekomne skal betale ydelser tilbage, når der er modta-

get ydelser med urette. Dvs., at der er krav om tilbagebe-

taling, når tilskadekomne mod bedre vidende har undladt

at give oplysninger, når tilskadekomne mod bedre vidende

L 23 - 2023-24 - Bilag 22: 3. udkast til betænkning

har afgivet urigtige oplysninger, og når tilskadekomne mod

bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter lov om

arbejdsskadesikring. Disse bestemmelser vurderes at være

fuldt tilstrækkelige, og Enhedslisten kan ikke se, at der

skulle være behov for yderligere tilbagebetalingsregler, der

i nogle tilfælde kan sætte tilskadekomne i en usikker situa-

tion.

Til nr. 11

Det bør være et lovkrav og fast rutine, at Arbejdsmar-

kedets Erhvervssikring er ansvarlig for at undersøge og

træffe afgørelse om erhvervsevnetab, når tilskadekomne har

gennemført en uddannelse med uddannelsesgodtgørelse, da

mange tilskadekomne vil have svært ved at vurdere, om der

er tale om et erhvervsevnetab, og de vil have vanskeligt ved

at dokumentere det.

Til nr. 12

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 18 g, at

for tilskadekomne, som har gennemført en uddannelse med

uddannelsesgodtgørelse, skal Arbejdsmarkedets Erhvervs-

sikring træffe afgørelse om tab af erhvervsevne efter anmod-

ning fra tilskadekomne, hvis der foreligger nye oplysninger,

som indebærer en vis sandsynlighed for, at tilskadekomne

fortsat har nedsat evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde,

og tilskadekomne dokumenterer dette.

Ændringsforslaget medfører, at der i disse sager ikke vil

skulle udbetales erstatning fra et tidspunkt, der ligger før an-

modningen fra tilskadekomne. Disse sager vil dermed kom-

me til at følge almindelig praksis på arbejdsskadeområdet,

hvorefter der ikke udbetales erstatning for tab af erhvervsev-

ne fra et tidspunkt, der ligger før, arbejdsskaden er anmeldt

eller ved genoptagelse fra et tidspunkt, der ligger før anmod-

ningen om genoptagelse.

Til nr. 13

Forslaget om ændret årslønsberegning vil medføre store

forringelser for en stor gruppe tilskadekomne. I og med at

man som hovedregel vil beregne årslønnen ud fra hidtidig

indtægt, og ikke som i dag vil beregne en skønnet indtægt,

når det er det mest retvisende, vil mange tilskadekomne få

beregnet en lavere årsløn og dermed en lavere erstatning

for erhvervsevnetab end efter de gældende regler. Det vil

blandt andre ramme deltidsarbejdende, tilskadekomne med

tilbagevendende arbejdsløshedsperioder og tjenestemænd.

Beregningseksempler fra Fagbevægelsens Hovedorgani-

sation viser, at med de nye regler vil mange tilskadekomne

få en langt lavere erstatning end i dag, og de vil potentielt

miste millioner i samlet erstatning, jf. bilag 1. Dertil har

ministeren i et svar til Beskæftigelsesudvalget angivet, at ca.

20 pct. af de tilskadekomne vil få en lavere erstatning med

de nye regler, jf. svar på spørgsmål 15.

Et af argumenterne for den nye årslønsberegning er, at

det vil spare sagsbehandlingstid. Men de foreslåede bereg-

ningsregler forekommer så bureaukratiske og indviklede, at

det er højst tvivlsomt, om der er tid at spare. I stedet burde

man have set på hovedårsagen til, at arbejdsskadesagerne

kan trække ud i årevis, nemlig at de tilskadekomne forbliver

i det kommunale system i årevis med gentagne og årelange

ressourceforløb og arbejdsprøvninger før deres erhvervssi-

tuation bliver afklaret, og før der dermed kan træffes en

endelig afgørelse om erhvervsevnetab.

Til nr. 14

Der er tale om en sproglig ændring, hvor det tydeliggø-

res, at den tilskadekomne på skadetidspunktet både skal

være nyuddannet og ikke have været beskæftiget i mindst

1indtægtsår.

Til nr. 15

Der er tale om en sproglig ændring, hvor det tydeliggø-

res, at bestemmelsen i stk. 5, 2. pkt., skal anvendes, når

tilskadekomne på skadetidspunktet samtidig er omfattet af 2

eller flere bestemmelser i stk. 2.

Til nr. 16

Der er tale om konsekvensændringer af, at der ved forsla-

get til § 1, nr. 7 og 13, er indsat yderligere 2 stykker i både

§§ 17 og 17 a.

Til nr. 17

Ændringsforslaget har til formål at tilbagerulle den for-

ringelse, der lægges op til med lovforslaget, der indebærer

et lavere kapitaliseringsbeløb og erstatning, fordi kapitalise-

ringsfaktorerne afhænger af alder på omsætningstidspunktet,

således at kapitaliseringsbeløbet bliver lavere, jo ældre man

er på omsætningstidspunktet.

Til nr. 18

Efter det foreslåede § 29, stk. 3, 2. pkt., jf. lovforslagets

§ 1, nr. 38, sidestilles erstatning for tabt arbejdsfortjeneste

efter § 2 i erstatningsansvarsloven med erstatning for tab

af erhvervsevne, jf. arbejdsskadesikringslovens § 17, stk. 5

og § 17 a, stk. 5, 1. pkt. Henvisningerne til arbejdsskadesi-

kringsloven vedrører lovens bestemmelser om midlertidige

erstatninger.

Henvisningerne til lovens bestemmelser om midlertidige

erstatninger for tab af erhvervsevne er en fejl. Det har oprin-

deligt været hensigten med ændringen af § 29, at tilskade-

komne ikke vil kunne opnå erstatning for det samme tab

to gange, hvilket også fremgår af lovforslagets almindelige

bemærkninger. Der skal derfor i stedet henvises til lovens

bestemmelser om både midlertidige og endelige erstatninger

for tab af erhvervsevne.

Ændringsforslaget vil understøtte, at den ansvarlige ska-

devolder, herunder dennes ansvarsforsikringsselskab, vil

kunne udbetale erstatning til tilskadekomne, når kravet efter

erstatningsansvarsloven kan opgøres.

Den ansvarlige skadevolder har med ændringsforslaget

sikkerhed for at kunne få refunderet det udbetalte beløb, når

afgørelsen i arbejdsskadesagen bliver truffet, uanset om det

er en midlertidig eller endelig afgørelse.

Ændringsforslaget understøtter dermed også, at tilskade-

komne ikke vil skulle vente unødigt længe på at få erstatnin-

gen efter erstatningsansvarsloven udbetalt, hvilket i et vist

omfang er tilfældet efter gældende regler.

L 23 - 2023-24 - Bilag 22: 3. udkast til betænkning

Med ændringsforslaget foreslås det også, at der i § 29,

stk. 3, 2. pkt., tilføjes en henvisning til uddannelsesgodtgø-

relse, jf. § 18 b. Dermed kommer det som noget nyt til at

fremgå af bestemmelsen, at erstatning for tabt arbejdsfortje-

neste efter § 2 i erstatningsansvarsloven ud over erstatning

for tab af erhvervsevne også sidestilles med uddannelses-

godtgørelse. Dette har oprindeligt været hensigten med det

foreslåede § 29, stk. 3, hvilket også fremgår af lovforslagets

bemærkninger. Det foreslås derfor at tydeliggøre det med

den foreslåede ændring.

Til nr. 19

Der er tale om en lovteknisk korrektion som følge af

forslaget i § 1, nr. 47 og 48, hvorefter alle regler om genop-

tagelse efter arbejdsskadesikringsloven samles i lovens § 41

og lovens § 43 ophæves. Der sker med ændringsforslaget in-

gen materielle ændringer i retsstillingen for arbejdsskadesa-

gens parter.

Til nr. 20

Efter lovforslaget er det en betingelse for genoptagelse,

at der foreligger nye oplysninger, som indebærer en vis

sandsynlighed for, at en genoptagelse vil føre til en ændret

afgørelse, og at tilskadekomne kan dokumentere det. Der

er hermed tale om en betydelig skærpelse af mulighederne

for genoptagelse og en forringelse af tilskadekomnes rets-

sikkerhed i forhold til de nugældende regler, hvor en sag

kan genoptages, når tilskadekomne anmoder om det inden

5 år efter afgørelsen. Kravet, om at tilskadekomne selv skal

sørge for dokumentation, stiller de tilskadekomne, der ikke

har adgang til hjælp fra fagforening eller anden rådgivning,

svagt. Mange tilskadekomne kan have svært ved selv at for-

mulere sig og har ikke kendskab til, hvordan man indhenter

den nødvendige dokumentation. Ændringsforslaget har til

formål at tilbagerulle den forringelse, der lægges op til med

lovforslaget. Hvis lovforslaget vedtages uden ændringsfor-

slaget, forudser Enhedslisten, at mange vil opgive at få gen-

optaget deres sag.

Til nr. 21

Det er et alvorligt brud på tilskadekomnes retssikkerhed,

at der indføres en søgsmålsfrist på 12 måneder efter Anke-

styrelsens afgørelse. Det vil afskære de fleste tilskadekomne

fra at anlægge sag ved domstolene, da de er afhængige af

at få fri proces, og det tager typisk længere tid end 12 måne-

der at få bevilget. De sager der på vegne af tilskadekomne

herefter vil blive indbragt for domstolene, er sager, hvor

enten fagforening, fagforbund eller advokatfirmaer, der har

specialiseret sig i arbejdsskadesager, finder at en sag er så

vigtig, at den bør prøves ved domstolene.

Enhedslisten finder det endvidere meget betænkeligt, at

der i lov om arbejdsskadesikring bliver lovgivet om domsto-

lenes arbejde, hvor man i denne lov vil bestemme både en

frist for indbringelse af en sag for domstolene og bestemme,

hvem der må anlægges sag mod.

Til nr. 22

Ændringsforslaget er en sproglig rettelse og medfører

ikke materiale ændringer.

Til nr. 23

Ændringsforslaget vil medføre, at krav efter voldsskade-

forsikringsordningen ikke forrentes efter reglerne i arbejds-

skadesikringsloven. Forrentning af krav efter voldsskadefor-

sikringsordningen vil i stedet ske på baggrund af erstat-

ningslovens regler. Ændringen sker, idet erstatningernes

udmåling, størrelse m.v. følger erstatningsansvarslovens reg-

ler. Ændringen følger lovens intention, hvorefter erstatnings-

kravene inden for voldsskadeforsikring i det hele opgøres

efter erstatningsansvarsloven.

Til nr. 24

Forslaget er en lovteknisk korrektion.

Til nr. 25

Enhedslisten mener, at det er en rigtig dårlig ide at igang-

sætte forsøg og dermed åbne op for, at forsikringsselskaber

kan få uddelegeret kompetence til at træffe afgørelser om

anerkendelse af arbejdsulykker. Forsikringsselskaberne er

ikke neutrale og uvildige, men er modpart i arbejdsskadesa-

ger, og derfor bør de ikke have kompetence til at træffe

afgørelser. Der lægges således med ændringsforslaget op til,

at dette tiltag bortfalder.

Til nr. 26

Ændringsforslaget sikrer, at løbende erstatning og uddan-

nelsesgodtgørelse, der udmåles før den 1. juli 2024, i sager

omfattet af arbejdsskadesikringsloven før den 1. juli 2024,

opreguleres til 2024-niveau og dermed, at værdien af erstat-

ningen bevares for tilskadekomne, uanset at arbejdsskaden

er sket før den 1. juli 2024.

For så vidt angår udmåling af løbende erstatning før den

1. juli 2024 sikrer gældende bestemmelser om regulering, at

også disse erstatninger udbetales i 2024-niveau.

Reguleringsfaktorer anvendes i et tæt samspil med lovens

grundniveauer til at beregne erstatninger og uddannelses-

godtgørelse og har samlet til formål, at erstatninger m.v.

opreguleres fra skadesår til afgørelsesår, og det er vigtigt,

at ændringer af grundniveauer og reguleringsfaktorer har

koordineret ikrafttrædelsestidspunkt. Ændringsforslaget skal

sikre, at lovens grundniveauer, der følger af forslagets §

24 a, som affattet ved § 1, nr. 29, i denne lov, og lovens

reguleringsfaktorer, der følger af forslagets § 86, stk. 5, som

affattet ved § 1, nr. 65, i denne lov, følger samme systema-

tik. Derved fastholdes erstatningsreguleringerne på samme

niveau, som efter gældende lov.

Ændringen skal ses i sammenhæng med ændringsforslag

nr. 30, 32 og 34.

Til nr. 27

Der er tale om en konsekvensændring af, at der ved for-

slaget til § 2, nr. 7, er indsat et yderligere stykke i § 8.

Til nr. 28

Der er tale om en lovteknisk ændring med henblik på

at præcisere, at ikrafttrædelsen i forhold til lovforslagets §

2, nr. 2, vedrører ophævelsen af § 5 i lov om erstatning til

tilskadekomne værnepligtige m.fl.

L 23 - 2023-24 - Bilag 22: 3. udkast til betænkning

Til nr. 29

Der er tale om konsekvensændring som følge af forsla-

gets § 1, nr. 11. Ændringsforslaget betyder, at den foreslåede

§ 1, nr. 11, også træder i kraft den 1. januar 2025.

Til nr. 30

Ændringsforslaget indebærer, at det nye grundniveau, jf.

§ 24 a, som affattet ved § 1, nr. 29, i denne lov, ikke vil få

virkning for alle sager om arbejdsulykker, der er indtrådt før

den 1. juli 2024, og alle erhvervssygdomme, der er anmeldt

før den 1. juli 2024.

Det nye grundniveau vil således alene få virkning for

sager om arbejdsulykker, der er indtrådt fra den 1. juli 2024,

og erhvervssygdomme, der er anmeldt fra den 1. juli 2024.

Grundniveauer anvendes i et tæt samspil med lovens re-

guleringsfaktorer til at beregne erstatninger og uddannelses-

godtgørelse og har samlet til formål, at erstatninger m.v.

opreguleres fra skadesår til afgørelsesår, og det er vigtigt,

at ændringer af grundniveauer og reguleringsfaktorer har

koordineret ikrafttrædelsestidspunkt. Ændringsforslaget skal

sikre, at lovens grundniveauer, der følger af forslagets §

24 a, som affattet ved § 1, nr. 29, i denne lov, og lovens

reguleringsfaktorer, der følger af forslagets § 86, stk. 5, som

affattet ved § 1, nr. 65, i denne lov, følger samme systema-

tik. Derved fastholdes erstatningsreguleringerne på samme

niveau, som efter gældende lov.

Ændringen skal ses i sammenhæng med ændringsforslag

nr. 26, 32 og 34.

Derudover er det i lovforslagets § 10, stk. 1, 1. pkt., fore-

slået, at lovforslagets § 1, nr. 8, 13, 42, 52 og 57-59, ikke

finder anvendelse i afgørelser i sager om arbejdsulykker,

der er indtrådt før den 1. juli 2024, og erhvervssygdomme,

der er anmeldt før den 1. juli 2024. Det har ikke været

hensigten, at bestemmelsen skulle afgrænses i forhold til

afgørelser, men at bestemmelsen skulle gælde alle forhold i

de pågældende sager i relation til de nævnte ændringspunk-

ter. Det foreslås derfor, at de nævnte ændringspunkter ikke

finder anvendelse i de omtalte sager uanset, om der træffes

afgørelse i sagerne. Dette vil også flugte med lovforslagets

bemærkninger til bestemmelsen.

Til nr. 31

Der er tale om en sproglig korrektion.

Til nr. 32

Der er tale om dels en sproglig og dels en lovteknisk

korrektion.

Ændringsforslaget vil sammenholdt med ændringen af §

10, stk. 1, indebære, at det nye grundniveau, jf. § 24 a, som

affattet ved § 1, nr. 29, i denne lov, kun får virkning for

sager om arbejdsulykker, der er indtrådt fra den 1. juli 2024,

og erhvervssygdomme, der er anmeldt fra den 1. juli 2024.

Ændringen skal ses i sammenhæng med ændringsforslag

nr. 26, 30 og 34.

Der er desuden tale om en lovteknisk korrektion på bag-

grund af, at § 6 i lov om erstatning til tilskadekomne værne-

pligtige m.fl. ophæves ved § 2, stk. 2, i lovforslaget. Korrek-

tionen har sammenhæng med ændringsforslag nr. 33. Æn-

dringen har ingen indholdsmæssige konsekvenser.

Der er endvidere tale om en lovteknisk korrektion med

det formål at tydeliggøre, at det konkret er § 18 a i arbejds-

skadesikringsloven, der henvises til.

Til nr. 33

Der er tale om en lovteknisk korrektion på baggrund af,

at § 6 i lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige

m.fl. ophæves ved § 2, stk. 2, i lovforslaget. Korrektionen

har sammenhæng med ændringsforslag nr. 32. Ændringen

har ingen indholdsmæssige konsekvenser.

Til nr. 34

Den foreslåede bestemmelse vil kun finde anvendelse for

sager om arbejdsulykker, der er indtrådt før den 1. juli 2024,

og erhvervssygdomme, der er anmeldt før den 1. juli 2024,

og hvor der træffes afgørelse om tilkendelse af uddannel-

sesgodtgørelse. Ændringen vil indebære, at princippet i det

hidtidige grundniveau i § 24, stk. 8, som er fastsat i 2003-ni-

veau, fortsat anvendes, når der i sådanne sager fastsættes en

grundløn til brug ved beregning af løbende erstatning for

tab af erhvervsevne, tab af forsørger og uddannelsesgodtgø-

relse. Det indebærer, at grundlønnen beregnes ved at gange

den årsløn, der er fastsat efter reglerne i § 24, som affattet

ved § 1, nr. 28, i denne lov, med forholdet mellem 367.000

kr. og det maksimale årslønsbeløb, der var gældende det år,

da arbejdsskaden indtraf.

Ændringen skal ses i sammenhæng med ændringsforslag

nr. 26, 30 og 32.

6. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 4. oktober 2023 og var til

1. behandling den 1. november 2023. Lovforslaget blev efter

1. behandling henvist til behandling i Beskæftigelsesudval-

get.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-

valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-

gets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i <3> møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt <22> bilag på lov-

forslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget <5> skrift-

lige henvendelser om lovforslaget.

L 23 - 2023-24 - Bilag 22: 3. udkast til betænkning

Deputationer

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 2 deputa-

tioner, der mundtligt har redegjort for deres holdning til

lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 21 spørgsmål

til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som mi-

nisteren har besvaret.

Bjarne Laustsen (S)

fmd.

Bjørn Brandenborg (S) Henrik Møller (S) Jens Joel (S) Kasper Roug (S) Tanja Larsson (S)

Rasmus Stoklund (S) Thomas Monberg (S) Thomas Skriver Jensen (S) Christoffer Aagaard Melson (V)

nfmd.

Morten Dahlin (V) Hans Andersen (V) Anni Matthiesen (V) Karin Liltorp (M) Nanna W. Gotfredsen (M)

Charlotte Munch (DD) Betina Kastbjerg (DD) Sólbjørg Jakobsen (LA) Steffen Larsen (LA) Helle Bonnesen (KF)

Niels Flemming Hansen (KF) Kim Edberg Andersen (NB) Nick Zimmermann (DF) Karsten Hønge (SF) Astrid Carøe (SF)

Kirsten Normann Andersen (SF) Victoria Velasquez (EL) Katrine Robsøe (RV) Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen (ALT)

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Moderaterne (M)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD)

Liberal Alliance (LA)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Enhedslisten (EL)

Radikale Venstre (RV)

Dansk Folkeparti (DF)

Alternativet (ALT)

Nye Borgerlige (NB)

Siumut (SIU)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)