Beskæftigelsesudvalget 2023-24
L 23 Bilag 20
Offentligt
2781657_0001.png
Beskæftigelsesudvalget
15. november 2023
Sagsnr.:
KH 8033617
Advokat:
Karsten Høj
[email protected]
www.elmer-adv.dk
L 23 af 4. oktober 2023 – lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring og forskellige
andre love
Med henvisning til min henvendelse af 26. oktober 2023 (bilag 6) skal jeg anledning af
Beskæftigelsesministerens svar på udvalgets spørgsmål 5 bemærke følgende:
Jeg havde gjort mig umage med at stille i hvert fald 17 relevante spørgsmål. Ingen af disse
har ministeren fundet anledning til at svare konkret på. Det er også et slags svar.
Voldsskadeforsikring
Det er særligt bekymrende, at der ikke er taget stilling til frister og forældelse vedrørende
de foreslåede regler om voldsskadeforsikring. Det er af afgørende betydning, at tilskade-
komne ved, hvilke frister og forældelsesfrister, der skal overholdes, for at man ikke for-
taber sin ret til erstatning. Jeg skal derfor gentage min opfordring til, at reglerne på det
punkt præciseres. Det duer ikke, at forældelsesfristen er 3 år, men at der samtidig gælder
en frist på 2 år, hvis man efterfølgende skal søge erstatning hos Erstatningsnævnet.
Differenceerstatning
Under punkt 6 redegjorde jeg for, at uddannelsesgodtgørelse må betragtes som en mid-
lertidig erstatningsydelse, der skal ligestilles med midlertidig erstatning for erhvervsev-
netab efter ASL. Det synspunkt afviser ministeren i svaret på spørgsmål 5. Med al respekt
giver svaret ikke juridisk mening. Det er oplagt, at uddannelsesgodtgørelse træder i stedet
for midlertidig erstatning for erhvervsevnetab og ikke endelig erstatning.
 L 23 - 2023-24 - Bilag 20: Henvendelse af 15/11-23 fra Karsten Høj, Elmer Advokater
2781657_0002.png
Det viser, at ministeren ikke har forstået forskellen mellem midlertidige og varige erstat-
ningsydelser for indtægtstab efter EAL. Det var baggrunden for, at jeg i min henvendelse
af 26. oktober 2023 anmodede om, at netop denne problemstilling forelægges for Justits-
ministeriet, da de foreslåede regler griber ind i den erstatning, som tilskadekomne har ret
til efter EAL, der henhører under Justitsministeriet.
Når jeg tillader mig at skrive, at svaret på spørgsmål 5 og det fremsatte ændringsforslag
til § 29, stk. 3 ikke giver nogen juridisk mening, så skyldes det, at der ikke længere vil
være sammenhæng mellem, hvad der er ophørstidspunkt for retten til tabt arbejdsfortje-
neste efter EAL § 2, stk. 1, 2. pkt., fradragsreglen i stk. 2, indtrædelsesreglerne i ASL §
29, stk. 3 (som nu foreslået) og differencereglen i ASL § 77.
Med ændringsforslaget vil ministeren nu også sidestille endelig erstatning for erhvervs-
evnetab efter ASL (der ydes med tilbagevirkende kraft) med erstatning for tabt arbejds-
fortjeneste efter EAL § 2. Hvis det er ønsket, skal lovforslaget § 7 om ændring af EAL §
2, stk. 2 også ændres til, at endelig erstatning for erhvervsevnetab, der er tilkendt for
samme periode, som der ydes erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, fradrages. Ellers er
der ikke sammenhæng med den foreslåede indtrædelsesregel i ASL § 29, stk. 3.
Jeg fastholder, at mine ændringsforslag i min henvendelse af 26. oktober 2023 under
punkt 6, medfører en den mest logiske retsstilling. Ministerens samlede forslag skaber en
rodet og konfliktskabende retsstilling, hvor midlertidige og varige erstatningsydelser
blandes sammen.
Jeg gentager min opfordring til, at Justitsministeriet høres.
Uforståelige bemærkninger til ændringsforslaget
I svaret på spørgsmål 5 skriver ministeren bl.a. følgende:
Lovforslaget sikrer, at tilskadekomne for samme skade og periode alene modtager
erstatning for tab af erhvervsevne efter erstatningsansvarsloven, hvis erstatningen
overstiger uddannelsesgodtgørelsen. Lovforslaget sikrer således, at tilskadekomne
ikke modtager dobbeltkompensation i form af både erhvervsevnetabserstatning ef-
ter erstatningsansvarsloven og uddannelsesgodtgørelse for den samme skade og
periode.
Skadevolder m.fl. vil derfor kunne få refusion, hvis der for samme skade og periode
tilkendes erhvervsevnetabserstatning efter erstatningsansvarsloven og
-2-
 L 23 - 2023-24 - Bilag 20: Henvendelse af 15/11-23 fra Karsten Høj, Elmer Advokater
2781657_0003.png
uddannelsesgodtgørelse. Refusionen vil dog ikke kunne overstige beløbet for ud-
dannelsesgodtgørelsen. Skadevolder vil endvidere ikke kunne få refusion for et hø-
jere beløb end det, som erhvervsevnetabserstatningen udgør for den konkrete peri-
ode, hvor der også udbetales uddannelsesgodtgørelse. En erstatning for erhvervs-
evnetab i medfør af erstatningsansvarsloven udbetales som et kapitaliseret beløb
(dvs. en samlet engangsudbetaling), uanset om der er tale om en midlertidig eller
endelig erhvervsevnetabserstatning, mens uddannelsesgodtgørelsen udbetales som
løbende månedlige ydelser.
Der hvor bemærkninger er uforståelige, er særligt denne del:
Skadevolder vil endvidere ikke kunne få refusion for et højere beløb end det, som er-
hvervsevnetabserstatningen udgør for den konkrete periode, hvor der også udbetales ud-
dannelsesgodtgørelse.
Den erstatning, der kan begrunde refusion, ydes efter EAL altid som en kapitaliseret en-
gangserstatning (der er skattefri). Erstatningsbeløbet skal i princippet kompenserer tilska-
dekomnes indtægtstab fra tidspunktet for fastsættelsen til det tidspunkt, hvor tilskade-
komne ville være ophørt med at arbejde.
Hvis man f.eks. antager, at erstatningen for erhvervsevnetab efter EAL udbetales på et
tidspunkt, hvor den tilskadekomne har 30 år tilbage på arbejdsmarkedet, beløbet udgør
1,5 mio. kr., og udbetalingen sker på et tidspunkt, hvor den tilskadekomne mangler 2 år
af den uddannelse, der er ydet uddannelsesgodtgørelse til; hvad gælder så?.
Betyder forslaget, at skadevolderen, der har betalt erstatning for erhvervsevnetab efter
EAL kan få refunderet 1.500.000/30 x 2 år = 100.000 kr. (forudsat at uddannelsesgodt-
gørelsen for de 2 år minimum udgør 100.000 kr.)?
Da der i givet fald refunderes med en skattepligtig ydelse for udbetalt skattefri erstatning,
rejser det yderligere det spørgsmål, hvem der er skattesubjekt for refusionsbeløbet?
Det er bekymrende, at Folketinget er på vej til at vedtage så væsentlige ændringer af
betydning for mange sager hvert eneste år, uden at ændringerne er gennemarbejdede.
Med venlig hilsen
Karsten Høj
-3-