Beskæftigelsesudvalget
Folketinget Christiansborg
1240 København K
Kære beskæftigelsesudvalg
I Forsikring & Pension (F&P) har vi imødeset lovforslaget, der udmønter ar-
bejdsskadeaftalen fra september 2022, som tager vigtige skridt til at forkorte
sagsbehandlingstiderne i arbejdsskadesager og øge tilskadekomnes tilknyt-
ning til arbejdsmarkedet. Branchen bidrager gerne og er glade for tilliden om
på forsøgsbasis at flytte afgørelseskompetence om anerkendelsesspørgsmå-
let til udvalgte forsikringsselskaber. Branchen har stor erfaring fra ulykkes-
sager, der sker i fritiden, hvor selskaberne håndterer den fulde sagsbehand-
ling
–
hurtigt og med høj kvalitet.
Vi er også optaget af at bidrage til, at sagsbehandlingstiden i øvrigt kan for-
kortes, jf. også beskæftigelsesministerens tilsynsbrev til AES’
bestyrelse.
Ar-
bejdsulykkesselskaberne er de første, der modtager arbejdsulykkesanmeldel-
ser og foretager den indledende sagsbehandling. På baggrund af selskaber-
nes erfaringer, har vi sendt et idékatalog til AES og Beskæftigelsesministeriet
med en halv snes bud på yderligere tiltag, der kan bidrage til kortere og smi-
digere sagsbehandling.
Samtidig vil vi gerne fremhæve et par problematiske udfordringer i lovforsla-
get, der skal implementere arbejdsskadeaftalen. Det ene handler om søgs-
målsfristen, hvor fristerne for at anlægge søgsmål er forskellige. Det er i prak-
sis uhensigtsmæssigt og kan fører til unødvendige søgsmål, jf. også vedlagte
bilag.
Det andet handler om voldsskadeerstatning, som forventeligt vil blive væ-
sentligt dyrere end antaget for de forsikringspligtige arbejdsgivere. Vi har fo-
reslået en billigere og administrativt lettere ordning, der desværre ikke er
blevet implementeret i lovforslaget. Vedlagt er en beskrivelse af den foreslå-
ede ordning
Vi uddyber gerne ovenstående på et udvalgsmøde.
Med venlig hilsen
Karina Ransby
Brancheorganisation
for forsikringsselskaber
og pensionskasser
09.10.2023
F&P
Philip Heymans Allé 1
2900 Hellerup
Tlf.:
41 91 91 91
www.fogp.dk
Karina Ransby
Underdirektør
Dir.
41 91 90 80
Vores ref.
Sagsnr.
DokID
KAR/abs
GES-2022-00425
470516