Beskæftigelsesudvalget 2023-24
L 23 Bilag 16
Offentligt
2780274_0001.png
Sagsnr. 23-2993
Vores ref. ANKI
14. november 2023
Arbejdsskadereform
Indlæg til Beskæftigelsesudvalget
FH bakker op om den politiske aftale, der blev indgået i september 2022, som FH mener
indeholder nogle vigtige forbedringer for de skadelidte, fx uddannelsesgodtgørelsen.
Derudover er FH enige i det politiske fokus på at nedbringe sagsbehandlingstiderne.
Reformen giver dog anledning til bekymring, da det er usikkert, om den vil kunne opfylde den
politiske målsætning om at forbedre sagsbehandlingstid, arbejdsmarkedstilknytning og
erstatningsniveau.
Herudover bryder reformen afgørende med det helt grundlæggende princip, at den skadelidte
skal have erstatning for sit individuelle tab, og fører i stedet arbejdsskadesystemet i retning af
et ydelsessystem med standardiserede ydelser.
FH afgav den 9. juni 2023 høringssvar vedrørende lovforslaget. Et antal hovedpunkter i
høringssvaret var følgende:
1) Generelt
Reformen vil have vanskeligt ved at opfylde de politiske målsætninger.
Arbejdsskademyndighederne er i forvejen hårdt pressede, og implementeringen af en
omfattende reform vil uundgåeligt medføre, at arbejdsskadesystemet kompliceres
yderligere, ligesom der ikke er lavet nogen analyse af, om de foreslåede ændringer i
det hele taget kan forventes at medføre en positiv effekt.
2) Uddannelsesgodtgørelse
Der er tale om en positiv nyskabelse i arbejdsskadesystemet, som medfører en
væsentlig forbedring i bestræbelserne på at bringe skadelidte tilbage på
arbejdsmarkedet. Det giver dog anledning til bekymring, at ændringen kun tilgodeser
en afgrænset kreds af skadelidte, og at ydelsen kun forventes at være tilgængelig for
et mindre antal skadelidte årligt.
3) Voldsskadeforsikring
Den nye ordning er et positivt initiativ, der vil gøre vejen til erstatning lettere for en
stor gruppe af skadelidte. Der er imidlertid fortsat mange lønmodtagergrupper, der
regelmæssigt udsættes for vold under arbejdet, som ikke er omfattet af forslaget,
herunder sygeplejersker, lærere, pædagoger og socialrådgivere. Det havde været
gavnligt, hvis lovforslaget havde omfattet alle faggrupper, der lå indenfor målgruppen.
4) Årsløn og erhvervsevnetab
Den nye model for beregning af årsløn resulterer i en markant underkompensation af
mange skadelidte, navnlig deltidsansatte og tjenestemænd. Forringelserne for de
deltidsansatte, der for en stor dels vedkommende er kvinder, rammer desuden
kønsmæssigt ulige. Sammen med de nye og større spring i procentsatser, resulterer
L 23 - 2023-24 - Bilag 16: Bilag til FH's foretræde for udvalget den 15/11-23
lovændringen desuden i udtalte samspilsproblematikker i forhold til
erstatningsansvarsloven.
5) Afgørelseskompetence og domstolsprøvelse
Det er betænkeligt at lade forsikringsselskaber, der skal varetage deres egne
økonomiske interesser, træffe afgørelse i sager. I samspil med lovændringen,
hvorefter parterne nu er nødt til at klage over afgørelser, for at bevare deres ret til
domstolsprøvelse, må ændringerne forventes at have en modsatrettet effekt i form af
flere klager og længere sagsbehandlingstid.
Hvis reformen vedtages, er det FH’s anbefaling, at der foretages en
grundig opfølgning på
lovændringen, så der kan gribes ind mod negative og uforudsete konsekvenser indenfor en
kortere årrække.
Herudover er det bydende nødvendigt, at der skabes ro om arbejdsskademyndighederne, så
de sikres tid og mulighed for at implementere reformen korrekt og få nedbragt
sagsbehandlingstiderne.
Venligst
Flemming Grønsund
Side 2 af 2