Beskæftigelsesudvalget 2023-24
L 23 Bilag 14
Offentligt
2779622_0001.png
Hans Erik Meyer
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
1. november 2023
Afgørelse i din klagesag om afslag på aktindsigt
J.nr. 2023-6151
Beskæftigelsesministeriet har den 12. september 2023 modtaget din klage over
Arbejdstilsynets afgørelse om aktindsigt af 23. august 2023.
Du har ved telefonisk samtale med Arbejdstilsynet den 21. august 2023 anmodet
om aktindsigt i Arbejdstilsynets tiltaleindstilling mod Danish Crown i forbindelse
med en ulykke den 13. juni 2023 med dødelig udgang.
Ved afgørelse af 23. august 2023 meddelte Arbejdstilsynet dig afslag på aktindsigt
i tiltaleindstillingen. Den 31. august 2023 klagede du over afgørelsen.
Beskæftigelsesministeriet har nu færdigbehandlet din klage. Ministeriet har be-
handlet din klage efter reglerne i lovbekendtgørelse nr. 145 af 24. februar 2020 (of-
fentlighedsloven) og truffet følgende:
Afgørelse
Beskæftigelsesministeriet stadfæster Arbejdstilsynets afgørelse af 23. august 2023.
Det betyder, at du fortsat ikke har ret til aktindsigt i tiltaleindstillingen.
Begrundelse
Enhver kan forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til eller
oprettet af en myndighed m.v. som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse
med dens virksomhed, jf. offentlighedslovens § 7, stk. 1.
Retten til aktindsigt omfatter dog ikke sager inden for strafferetsplejen, jf. offent-
lighedslovens § 19, stk. 1. Undtagelsesbestemmelsen er begrundet i hensynet til
retshåndhævelsens effektivitet, herunder navnlig til efterforskningen, og hensynet
til privatlivets fred.
Undtagelsesbestemmelsen gælder også for sager, som en myndighed m.v. overgi-
ver til politiet til efterforskning (fra det tidspunkt, hvor der træffes beslutning om at
indgive politianmeldelse).
På den baggrund vurderer Beskæftigelsesministeriet ligesom Arbejdstilsynet, at til-
taleindstillingen indgår i en sag inden for strafferetsplejen, som ikke er omfattet af
retten til aktindsigt.
L 23 - 2023-24 - Bilag 14: Henvendelse af 12/11-23 fra Hans Erik Meyer, Formand Foreningen Rejsearbejdere.dk, om fri proces
Beskæftigelsesministeriet har overvejet, om der kan gives aktindsigt efter merof-
fentlighedsprincippet, jf. offentlighedslovens § 14, men finder ligesom Arbejdstil-
synet, at de hensyn, der begrunder undtagelsen af straffesager fra retten til aktind-
sigt, taler imod.
Beskæftigelsesministeriets finder dog, at Arbejdstilsynets begrundelse for afslaget
på aktindsigt ikke fuldt ud opfylder kravene til begrundelse af afgørelser.
Arbejdstilsynet henviser i sin afgørelse af 23. august 2023 til arbejdsmiljølovens §
79, stk. 2, hvoraf det fremgår, at Arbejdstilsynet ikke må oplyse en arbejdsgiver el-
ler andre om, at Arbejdstilsynet har modtaget en klage. Henvisningen til denne
retsregel er ikke relevant i nærværende sag og burde derfor ikke være indgået i be-
grundelsen for afgørelsen.
Arbejdstilsynet henviser endvidere til § 19, stk. 1, i lov nr. 606 af 12. juni 2013 om
offentlighed i forvaltningen. Arbejdstilsynet burde have henvist til § 19, stk. 1, i
lovbekendtgørelse nr. 145 af 24. februar 2020.
Det er dog Beskæftigelsesministeriets vurdering, at de konstaterede fejl ikke har
betydning for afgørelsens gyldighed.
Beskæftigelsesministeriet finder desuden, at Arbejdstilsynets afgørelse af 23. au-
gust 2023 indeholder en forkert klagevejledning, da der henvises til Arbejdsmiljø-
klagenævnet som klagemyndighed. Arbejdstilsynet har dog rettet op på fejlen i for-
bindelse med, at Arbejdstilsynet har vurderet sagen igen og videresendt klagen til
ministeriet.
Beskæftigelsesministeriets kompetence
Efter offentlighedsloven § 37 kan en afgørelse om aktindsigt påklages særskilt og
direkte til den myndighed, der er øverste klageinstans.
Arbejdstilsynet er en styrelse under Beskæftigelsesministeriet, og ministeriet er
dermed øverste klageinstans.
Beskæftigelsesministeriet har derfor kompetence til at behandle klager over
Arbejdstilsynets afgørelser om aktindsigt.
Venlig hilsen
Nefel Yoldas
Fuldmægtig
Jura
2