Beskæftigelsesudvalget 2023-24
L 23 Bilag 12
Offentligt
2779370_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2023-6811
10. november 2023
Kære udvalgsmedlemmer
Jeg skal hermed fremsætte vedlagte ændringsforslag til L 23 om ændring af lov om
arbejdsskadesikring og forskellige andre love (Et forbedret arbejdsskadesystem og
lettere adgang til erstatning i forbindelse med vold på arbejdspladsen).
Ændringsforslaget er primært udarbejdet for at imødekomme bemærkninger fra
Folketingets Lovsekretariat. Det indeholder primært sproglige korrektioner og nød-
vendige konsekvensrettelser af henvisninger i medfør af lovforslaget.
Derudover foreslås en teknisk ændring, der har til formål at præcisere, at hvis til-
skadekomne får endelig eller midlertidig erstatning for tab af erhvervsevne efter ar-
bejdsskadesikringsloven eller uddannelsesgodtgørelse, vil erstatningen for tabt ar-
bejdsfortjeneste alene skulle udbetales i det omfang, den overstiger erstatningen for
tab af erhvervsevne eller uddannelsesgodtgørelsen. Ændringen opdaterer lovforsla-
get i overensstemmelse med intentionen i den politiske aftale og det fremsatte lov-
forslag.
Endelig foreslås en ændring, som har til formål at sikre, at eventuel erstatning for
tab af erhvervsevne efter endt uddannelse med uddannelsesgodtgørelse tilkendes
efter sædvanlig praksis på arbejdsskadeområdet.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen