L 23 - 2023-24 - Bilag 10: Notat med tekniske bemærkninger til lovforslaget fra 3F og FOA

Beskæftigelsesudvalget 2023-24
L 23 Bilag 10
Offentligt

AGLIGT

ÆLLES

ORBUND

Juridisk Center

Kampmannsgade 4

1790 København V

CVR-nr. 31 37 80 28

Bjørn Elling

Advokat (H)

Journalnr.

AOS-2017-05-00038-001 BE/HC

6. juni 2023

Tekniske bemærkninger til

Forslag til Lov om ændring af lov om arbejds-

skadesikring m.fl.

Side 1 af 63

L 23 - 2023-24 - Bilag 10: Notat med tekniske bemærkninger til lovforslaget fra 3F og FOA

AGLIGT

ÆLLES

ORBUND

Juridisk Center

Kampmannsgade 4

1790 København V

Indledning

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) har indleveret ’Uddybende

høringssvar vedrørende de

enkelte bestemmelser med tilhørende bemærkninger’.

Høringssvaret indeholder en lang række praktiske og tekniske korrektioner til det fremsendte

lovforslag på områder, hvor dette er uklart eller giver anledning til forståelsesmæssig tvivl.

I sit høringssvar beskæftiger AES sig dog hovedsageligt med forhold relaterende til myndighe-

dernes administrative behandling. De uklarheder i lovforslaget, der omhandler parternes rets-

stilling, berøres stort set ikke.

På den baggrund indgives hermed tekniske bemærkninger til lovforslaget fsva. forholdet mel-

lem skadelidte og forsikringsselskab.

Fagligt Fælles Forbund

Bjørn Elling

Advokat (H)

Side 2 af 63

L 23 - 2023-24 - Bilag 10: Notat med tekniske bemærkninger til lovforslaget fra 3F og FOA

AGLIGT

ÆLLES

ORBUND

Juridisk Center

Kampmannsgade 4

1790 København V

§ 1, nr. 7 (§ 17, stk. 1)

Tabet af erhvervsevne fastsættes på grundlag af forskellen mellem

tilskadekomnes indtjeningsevne før arbejdsskaden og indtjeningsevnen

efter arbejdsskaden, jf. stk. 2 og 3.

Med den foreslåede ændring af § 24 fastsættes skadelidtes før-løn nu konsekvent som den

egentlige indtjening før skaden og ikke (som efter gældende ret) ud fra skadelidtes indtje-

ningsevne.

Lovforslaget bør derfor konsekvensrettes, så der i forhold til før-lønnen angives 'indtjening' i

stedet for 'indtjeningsevne'

§ 1, nr. 8 (§ 17, stk. 3)

Stk. 3. Indtjeningsevnen efter arbejdsskaden fastsættes til tilskadekomnes

indtjening på afgørelsestidspunktet, jf. dog stk. 4.

Modsat indtjeningen før skaden følger det af loven, at indtjeningsevnen efter skaden skal fast-

sættes ud fra en bredere skønsmæssig betragtning.

Det vil derfor være mere korrekt at angive, at indtjeningsevnen efter skaden fastsættes 'med

afsæt i' tilskadekomnes indtjening på afgørelsestidspunktet.

§ 1, nr. 13 (§ 17a, stk. 2)

Stk. 2. Indtjeningsevnen før arbejdsskaden svarer til den årsløn, der er

fastsat efter § 24, opreguleret til afgørelsestidspunktet.

Denne ændring medfører en fejlslutning i forhold til den foreslåede § 24, stk. 3, nr. 12 for ska-

delidte, som allerede var i fleksjob på skadestidspunktet.

Ændringen vil indebære, at:

Side 3 af 63

L 23 - 2023-24 - Bilag 10: Notat med tekniske bemærkninger til lovforslaget fra 3F og FOA

AGLIGT

ÆLLES

ORBUND

Juridisk Center

Kampmannsgade 4

1790 København V

•

Skadelidtes indtjeningsevne før skaden fastsættes til skadelidtes egen indtjening.

Skadelidtes indtjeningsevne efter skaden fastsættes til skadelidtes egen indtjening +

kommunalt tilskud (jf. ASL § 17a, stk. 3).

§ 1, nr. 17 (§ 18a, stk. 1, nr. 2)

2) er uden for beskæftigelse eller i en opsigelsesperiode, der udløber

inden start på uddannelsen,

Det er uhensigtsmæssigt, at skadelidte først kan påbegynde uddannelse efter opsigelsesperio-

dens udløb. Skadelidte vil da være sygemeldt frem til ansættelsesforholdets ophør, og unødigt

være tvunget til at gå på sygedagpenge indtil næste semesterstart, frem for at kunne påbe-

gynde uddannelse straks.

Det bør desuden udtrykkes klart, at der også er adgang til uddannelsesgodtgørelse i en opsi-

gelsesperiode, når skadelidte selv har opsagt sit arbejde som følge af skaden, eller når opsigel-

sen beror på gensidig aftale mellem skadelidte og arbejdsgiver, så længe opsigelsen beror på

skadens følger.

§ 1, nr. 17 (§ 18a, stk. 2, nr. 2)

2) tilskadekomne forventes at kunne gennemføre uddannelsen og

varetage et ordinært job på almindelige vilkår efter uddannelsen.

Ingen skadelidte med 10% mén kan varetage et ordinært job på almindelige vilkår.

Det vil indskrænke det potentielle anvendelsesområde markant, når der både stilles krav om,

at skadelidte skal være stærkt invalideret og samtidig kunne fungere almindeligt på arbejds-

markedet.

Selv en person med en invaliderende rygskade, der videreuddannes til et kontorjob, vil have

tilbagevendende sygedage med rygsmerter, samt behov for hensyn under arbejde i form af re-

gelmæssige pauser og adgang til afvekslende arbejdsstillinger.

Side 4 af 63

L 23 - 2023-24 - Bilag 10: Notat med tekniske bemærkninger til lovforslaget fra 3F og FOA

AGLIGT

ÆLLES

ORBUND

Juridisk Center

Kampmannsgade 4

1790 København V

§ 1, nr. 17 (§ 18b, stk. 1)

§ 18 b. For tilskadekomne, der opfylder vilkårene i § 18 a, stk. 1, nr. 2-4, og

stk. 2, træffer Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgørelse om, at

tilskadekomne kan tage en konkret erhvervskompetencegivende uddannelse

med uddannelsesgodtgørelse.

Der bør foreligge en tydelig stillingtagen til om uddannelsesgodtgørelse kan bevilges til nød-

vendig kompetencegivende for-uddannelse, f.eks. hvis skadelidte mangler et eller flere ad-

gangsgivende fag for at kunne komme ind på selve hoveduddannelsen.

§ 1, nr. 17 (§ 18b, stk. 3)

Stk. 3. Uddannelsesgodtgørelsen udgør 83 pct. af tilskadekomnes årsløn, jf.

§ 24, dog minimum 110 pct. af den maksimale dagpengesats efter lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det bør tydeliggøres, om formuleringen skal forstås som

a) Hvis (årsløn x 83 %) < 110 % af dagpengesats => ydelse udgør 110 % af dagpenge-

sats, eller

b) Hvis årsløn < 110 % af dagpengesats => ydelse udgør 83 % af 110 % af dagpengesats

§ 1, nr. 17 (§ 18c, stk. 3)

Stk. 3. Tilskadekomne skal straks give Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

besked med lægelig dokumentation, hvis tilskadekomne ikke har deltaget i

uddannelsen på grund af længerevarende sygdom i mere end 30 dage.

Angivelsen af '30 dage' er for upræcis.

Side 5 af 63

L 23 - 2023-24 - Bilag 10: Notat med tekniske bemærkninger til lovforslaget fra 3F og FOA

AGLIGT

ÆLLES

ORBUND

Juridisk Center

Kampmannsgade 4

1790 København V

Er der tale om kalenderdage (man-søn), hverdage (man-fre), arbejdsdage (man-fre uden fe-

rie/fridage) eller undervisningsdage (de konkrete ugedage, hvor skadelidte har undervisning,

f.eks. mandag, tirsdag og torsdag)?

Tæller weekender, ferieperioder og lignende med, hvis der har været sygdom både før og ef-

ter?

Til sammenlignende illustration blev 120-dages reglen indført i funktionærloven i 1938 og for-

ståelsen af denne har givet anledning til talrige problemstillinger, der har måttet prøves ved

Højesteret, hvoraf flere fortsat verserer.

§ 1, nr. 17 (§ 18d, stk. 3)

Stk. 3. I sager om arbejdsulykker skal den selvforsikrede arbejdsgiver eller

den sikringspligtige arbejdsgivers arbejdsulykkesforsikringsselskab

refundere Arbejdsmarkedets Erhvervssikring differencen mellem den

udbetalte månedlige uddannelsesgodtgørelse, jf. stk. 1, og den andel af

uddannelsesgodtgørelsen, som staten finansierer, jf. stk. 2.

Betegnelsen 'arbejdsulykkesforsikring' er forældet og ophørte med lovændringen i 1978. Den

anerkendte og anvendte betegnelse er 'arbejdsskadeforsikring'.

§ 1, nr. 17 (§ 18e, stk. 1)

§ 18 e. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffer afgørelse om, at

tilskadekomne skal tilbagebetale uddannelsesgodtgørelse for perioder, hvor

tilskadekomne har fået for meget udbetalt, jf. dog § 44, stk. 5, 1. pkt.

Det ville være ønskværdigt, hvis tilbagebetalingskrav vedr. uddannelsesgodtgørelse blev un-

derlagt de almindelige regler om tilbagebetaling i ASL § 40a.

Side 6 af 63

L 23 - 2023-24 - Bilag 10: Notat med tekniske bemærkninger til lovforslaget fra 3F og FOA

AGLIGT

ÆLLES

ORBUND

Juridisk Center

Kampmannsgade 4

1790 København V

§ 1, nr. 17 (§ 18f)

§ 18 f. Hvis tilskadekomne har gennemført en uddannelse med

uddannelsesgodtgørelse, skal Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffe

afgørelse om tab af erhvervsevne efter anmodning fra tilskadekomne, hvis

der foreligger nye oplysninger, som indebærer en vis sandsynlighed for, at

tilskadekomne fortsat har nedsat evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde,

og tilskadekomne dokumenterer dette.

Ordet 'nye' forvirrer bestemmelsens forståelse, og kan med fordel udgå.

§ 1, nr. 17 (§ 18g, stk. 2)

Stk. 2. Uanset stk. 1 kan der udbetales sygedagpenge efter lov om

sygedagpenge, barselsdagpenge efter barselsloven eller

ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb efter lov om aktiv

socialpolitik til en tilskadekommen, som efter påbegyndelsen af uddannelse

med uddannelsesgodtgørelse opfylder betingelserne for syge- eller

barselsdagpenge eller ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb.

Det er svært betænkeligt, at perioder med uddannelsesgodtgørelse under barsel tæller med i

begrænsningen på 48 måneder. Derved reduceres skadelidtes periode med ret til uddannelse

med godtgørelse reelt med barselsperioder.

En kvinde, der har 2 barselsperioder á 50 uger under uddannelsen, har dermed kun krav på

uddannelse med ydelse i 25 måneder, modsat en person uden barsel, der har krav på 48 må-

neder.

Det har med en høj grad af sandsynlighed karakter af indirekte diskrimination.

§ 1, nr. 29 (§ 24, stk. 2)

Stk. 2. Årslønnen, jf. stk. 1 og 3, fastsættes på baggrund af oplysninger om

tilskadekomnes faktiske samlede indkomst ved arbejde fra

Side 7 af 63

L 23 - 2023-24 - Bilag 10: Notat med tekniske bemærkninger til lovforslaget fra 3F og FOA

AGLIGT

ÆLLES

ORBUND

Juridisk Center

Kampmannsgade 4

1790 København V

indkomstregisteret. Er oplysningerne ikke tilgængelige i indkomstregisteret,

fastsættes årslønnen på baggrund af oplysninger fra skatteforvaltningen. Er

der hverken tilgængelige oplysninger i indkomstregisteret eller fra

skatteforvaltningen, fastsættes årslønnen på baggrund af oplysninger om

den faktiske samlede indkomst ved arbejde indhentet fra tilskadekomne

eller andre relevante kilder eller standardsatser, jf. stk. 7.

Der savnes en stillingtagen til om undtagelsesbestemmelsen i 3. punktum finder anvendelse,

hvis der forekommer stærkt afvigende oplysninger i Indkomstregisteret, eksempelvis ved me-

get markante spring i indtægten fra år til år.

Af udmøntningsnotat vedr. årslønsberegning fra marts 2023 fremgår i pkt. 3, at der ikke er

hjemmel til at dispensere i disse tilfælde, men denne formulering har ikke fundet vej ind i lov

eller bemærkninger.

§ 1, nr. 29 (§ 24, stk. 3)

Stk. 3. I følgende situationer fastsættes årslønnen ikke efter stk. 1:

Det vil være hensigtsmæssigt med en tydeliggørelse af, om årslønnen alligevel vil skulle fast-

sættes efter stk. 1, såfremt den derved bliver højere end ved benyttelsen af en eller flere und-

tagelsesbestemmelser.

§ 1, nr. 29 (§ 24, stk. 3, nr. 10)

10) Når tilskadekomne er nyuddannet på skadestidspunktet og

endnu ikke har været beskæftiget mindst 1 indtægtsår,

fastsættes årslønnen på baggrund af statistiske data over den

gennemsnitlige indkomst for nyuddannede med den

pågældende uddannelse. Hvis tilskadekomnes faktiske

samlede indkomst ved arbejde på skadestidspunktet overstiger

disse oplysninger, omregnes den faktiske samlede indkomst

ved arbejde for den seneste sammenhængende periode med

arbejde forud for arbejdsskaden til et helt indtægtsår.

Side 8 af 63

L 23 - 2023-24 - Bilag 10: Notat med tekniske bemærkninger til lovforslaget fra 3F og FOA

AGLIGT

ÆLLES

ORBUND

Juridisk Center

Kampmannsgade 4

1790 København V

Finder bestemmelsen også anvendelse i brancher med en garanteret og ufravigelig lønudvik-

ling - eksempelvis hvis en skade overgår en advokatfuldmægtig, som efter udgangen af sin

fuldmægtigperiode ville være blevet advokat?

Om end det anerkendes, at der er myndighedspraksis for at tage afsæt i lønnen for en nyud-

dannet, vil det endvidere være væsentlig mere retvisende at tage afsæt i gennemsnitslønnen

for den pågældende branche, idet erhvervsevnetab skal kompensere skadelidte for dennes va-

rige indtægtsnedgang i resten af sin erhvervsaktive karriere.

§ 1, nr. 29 (§ 24, stk. 3, nr. 12)

12) Når tilskadekomne arbejdede i fleksjob på

skadestidspunktet, og tilskadekomne er bevilget eller visiteret

til fleksjobbet den 1. januar 2013 eller senere, fastsættes

årslønnen på baggrund af den faktiske samlede indkomst ved

arbejde fra det konkrete fleksjob uden det kommunale tilskud.

For tilskadekomne, der er bevilget eller visiteret til fleksjob

før 1. januar 2013, fastsættes årslønnen på baggrund af antallet

af timer og timelønnen i fleksjobbet.

Dette afsnit medfører uoverensstemmelse med ASL § 17a, stk. 3, hvoraf følger, at skadelidtes

indtjeningsevne efter skaden består i både løn og kommunalt tilskud. Indtjeningsevnen før

skaden vil dermed kun bestå i skadelidtes egen løn, hvorimod indtjeningsevnen efter skaden

vil bestå i egen løn + kommunalt tilskud.

Formuleringen relaterende til 1. januar 2013 er desuden ukorrekt. Sondringen mellem nye og

gamle fleksjob-regler er ikke, om skadelidte var bevilget/visiteret til fleksjob før/efter

1.1.2013, men om skadelidte var tiltrådt i det konkrete fleksjob, vedkommende havde på ska-

destidspunktet, før/fra 1.1.2013. Se ikrafttrædelsesbestemmelser til fleksjobreformen (lov

1380/2012).

Sidste punktum kan endvidere med fordel erstattes af

‘… som

en forholdsmæssig andel af ska-

delidtes indtægt i fleksjobbet, opgjort på baggrund af antallet af effektive arbejdstimer'.

Side 9 af 63

L 23 - 2023-24 - Bilag 10: Notat med tekniske bemærkninger til lovforslaget fra 3F og FOA

AGLIGT

ÆLLES

ORBUND

Juridisk Center

Kampmannsgade 4

1790 København V

§ 1, nr. 29 (§ 24, stk. 4)

Stk. 4. Er tilskadekomne omfattet af to eller flere undtagelsesbestemmelser

efter stk. 3, anvendes den undtagelsesbestemmelse, der vedrører

tilskadekomnes erhvervsmæssige situation tættest på skadestidspunktet. Når

tilskadekomne på skadestidspunktet samtidig er omfattet af to eller flere

undtagelser efter stk. 3, skal årslønnen fastsættes efter den

undtagelsesbestemmelse, der ud fra en samlet vurdering bedst afspejler

tilskadekomnes erhvervsmæssige situation på skadestidspunktet.

Formuleringen er uklar og opstiller to forskellige fremgangsmåder, der skal anvendes på den

samme situation.

Det kunne være ønskværdigt, at begge fremgangsmåder udgår, og at det i stedet angives, at

der skal anvendes den fremgangsmåde, der giver skadelidte den bedste retsstilling.

§ 1, nr. 31 (§ 26, stk. 2)

Stk. 2. Forskud på erstatning for tab af erhvervsevne og på godtgørelse for

varigt mén kan udbetales i tiden inden den endelige afgørelse.

Det vil være hensigtsmæssigt at benytte lejligheden til at afklare en gammel usikkerhed om,

hvorvidt arbejdsskademyndighederne også kan give forskud i form af midlertidig EET, når før-

ste EET-afgørelse er en endelig EET-afgørelse.

Gennemfører skadelidte f.eks. en 2-årig uddannelse som følge af skaden og overgår herefter i

en slutstilling, vil myndighederne kunne træffe afgørelse om midlertidigt EET under uddannel-

sen, og derefter ny afgørelse om endeligt EET efter overgang til slutstilling.

Som følge af de lange sagsbehandlingstider træffes afgørelsen imidlertid nu ofte først så sent,

at skadelidte på afgørelsestidspunktet er overgået til slutstilling - og første afgørelse bliver

dermed den endelige afgørelse.

Det er omtvistet, om myndighederne i den forbindelse, indenfor rammerne af den nugældende

lovgivning, har hjemmel til også at tilkende midlertidigt EET for uddannelsesperioden, eftersom

skadelidtes situation - på afgørelsestidspunktet - ikke længere er uafklaret.

Side 10 af 63

L 23 - 2023-24 - Bilag 10: Notat med tekniske bemærkninger til lovforslaget fra 3F og FOA

AGLIGT

ÆLLES

ORBUND

Juridisk Center

Kampmannsgade 4

1790 København V

§ 1, nr. 36 (§ 29, stk. 2)

Den erstatningsansvarlige skadevolder, dennes ansvarsforsikringsselskab

eller et forsikringsselskab, hvori der er tegnet voldsskadeforsikring efter §

49 a, har krav på at få godtgjort erstatning og godtgørelse fra

arbejdsulykkesforsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

af bidrag, jf. § 55, når den erstatningsansvarlige skadevolder, dennes

ansvarsforsikringsselskab eller et forsikringsselskab, hvori der er tegnet

voldsskadeforsikring efter § 49 a, har dækket godtgørelse, erstatning m.v.

efter lov om erstatningsansvar, som tilskadekomne eller dennes efterladte

har ret til som følge af arbejdsskaden.

Det skal angives tydeligt og i selve lovteksten, at skadelidte kan klage til AES over forsikrings-

selskabet i indtrædelses-sager, og at indtrædelse er undergivet myndighedernes afgørelses-

kompetence, jf. ASL § 40.

Hvis ikke, kan forsikringsselskaberne 'handle' indbyrdes om skadelidtes erhvervsevnetabser-

statning, uden at skadelidte har nogen sanktionsadgang, udover at måtte anlægge sag ved de

civile domstole (hvilket der ikke kan opnås retshjælpsdækning til).

§ 1, nr. 36 (§ 29, stk. 2)

Krav efter 1. pkt. omfatter erstatnings- og

godtgørelsesbeløb af samme art, som arbejdsskadeforsikringsselskabet

eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har pligt til at betale på det

tidspunkt, hvor kravet fremsættes, og kan ikke overstige det beløb, som

arbejdsulykkesforsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

som følge af arbejdsskaden har tilkendt den tilskadekomne eller dennes

efterladte efter §§ 15 og 17-23 for samme tidsrum. Erstatning for tabt

arbejdsfortjeneste efter § 2 i lov om erstatningsansvar sidestilles med

erstatning for tab af erhvervsevne, jf. § 17

Bestemmelsens sidste punktum er for unuanceret.

Erhvervsevnetab efter ASL § 17 findes i 3 variationer:

•

Midlertidigt (løbende) EET

Side 11 af 63

L 23 - 2023-24 - Bilag 10: Notat med tekniske bemærkninger til lovforslaget fra 3F og FOA

AGLIGT

ÆLLES

ORBUND

Juridisk Center

Kampmannsgade 4

1790 København V

•

Endeligt (løbende) EET

Endeligt (kapitaliseret) EET

Der er kun midlertidigt løbende EET, som er en ydelse af samme art som tabt arbejdsfortjene-

ste, og som der er indtrædelsesret i, hvilket bør fremgå direkte af lovteksten. Der henvises til

U.2002.730H m.fl.

§ 1, nr. 46 (§ 41, stk. 1)

Efter anmodning fra tilskadekomne eller efterladte eller på

Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings foranledning kan en afgørelse om,

hvorvidt en skade er omfattet af loven eller vedrørende erstatnings- og

godtgørelsesspørgsmål, jf. § 11, genoptages, jf. dog stk. 2 -3. Det er en

betingelse for genoptagelse, at der foreligger nye oplysninger, som

indebærer en vis sandsynlighed for, at en genoptagelse vil føre til en ændret

materiel afgørelse, og at den, der beder om genoptagelse, dokumenterer

dette

Ordet 'nye' forvirrer bestemmelsens forståelse, og kan med fordel udgå.

§ 1, nr. 52 (§ 47, stk. 1)

§ 47. For afgørelser efter loven, der kan påklages til Ankestyrelsen, skal

den administrative rekurs være udnyttet, før afgørelsen kan indbringes for

domstolene. Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelser kan ikke

indbringes for domstolene.

Det er svært uhensigtsmæssigt, når denne afgrænsning af domstolsprøvelse ifølge bemærk-

ningerne også omfatter afgørelser truffet af forsikringsselskaberne.

Forsikringsselskabet er skadelidtes 'modpart' i sagen og skal varetage sine egne økonomiske

interesser under sagens behandling.

Antallet af retssager fra forsikringsselskaber mod Ankestyrelsen vidner om en vis nidkærhed

hermed.

Side 12 af 63

L 23 - 2023-24 - Bilag 10: Notat med tekniske bemærkninger til lovforslaget fra 3F og FOA

AGLIGT

ÆLLES

ORBUND

Juridisk Center

Kampmannsgade 4

1790 København V

Det vil være yderst kritisabelt, hvis et forsikringsselskabs utilstrækkelige orientering til skade-

lidte indebar, at skadelidte ikke påklagede en afgørelse fra forsikringsselskabet og dermed mi-

stede retten til domstolsprøvelse af sagens materielle problemstilling.

§ 1, nr. 52 (§ 47, stk. 2)

Stk. 2. Søgsmål til prøvelse af Ankestyrelsens afgørelser efter loven eller

de regler, der udstedes efter loven, skal være anlagt af tilskadekomne inden

12 måneder fra afgørelsen. Forsikringsselskaber, selvforsikrede statslige

myndigheder, regioner, kommuner, arbejdsgivere og bestyrelsen for

Arbejdsmarkedets Tillægspension skal anlægge sagen inden 6 måneder fra

afgørelsen.

Skadelidtes søgsmålsfrist bør forlænges til 3 år eller helt bortfalde.

Den skadelidte borger vil kun yderst sjældent have midler til selv at føre retssag mod myndig-

hederne.

Efter at have modtaget afgørelsen skal borgeren dermed først have denne vurderet ved advo-

kat, dernæst søgt fri proces og endelig anlagt sagen.

Civilstyrelsen er ofte 1�½-2 år om blot at behandle ansøgningen om fri proces, og den skadelid-

tes vil dermed i mange tilfælde blive frataget muligheden for prøvelse, hvis dennes frist alene

er 1 år.

Samme forhold gør sig ikke gældende for forsikringsselskaberne, der behandler retssager for

egne midler og ofte ved egne advokater, og dermed alene skal have rimelig tid til at vurdere

og anlægge sagen.

Herudover er det uafklaret, hvornår fristen begynder at løbe fra, når:

•

En part anmoder AST om at genoptage sagen, og AST ender med at genoptage, men

søgsmålsfristen udløber inden afgørelsen om genoptagelse er truffet.

•

AST anmodes om at genoptage, og træffer afgørelse om genoptagelse, og søgsmålsfri-

sten udløber mens AST behandler genoptagelsessagen.

Side 13 af 63

L 23 - 2023-24 - Bilag 10: Notat med tekniske bemærkninger til lovforslaget fra 3F og FOA

AGLIGT

ÆLLES

ORBUND

Juridisk Center

Kampmannsgade 4

1790 København V

U.2023.2261Ø indikerer, at søgsmålsfristen vil kunne udløbe, selvom myndigheden har truffet

egentlig materiel afgørelse om genoptagelse.

Dette bør derfor adresseres for at undgå situationer, hvor søgsmålsfristen udløber mens ska-

delidte eller forsikringsselskab er af den opfattelse, at sagen fortsat er under administrativ be-

handling.

§ 1, nr. 53 (§ 49a, stk. 1)

§ 49 a. Enhver arbejdsgiver kan tegne en voldsskadeforsikring, der dækker

erstatning og godtgørelse efter lov om erstatningsansvar som følge af vold,

trusler eller andre voldsomme hændelser på arbejdet fra personer, der drages

omsorg for, mod ansatte, som er omfattet af arbejdsgivers sikringspligt, jf.

§ 48, stk. 1.

Begrebet 'voldsskadeforsikring' er misvisende.

Forsikringens dækningsområde er i bemærkningerne defineret som:

"Det afgørende for, om en skade er omfattet af ordningen, vil således være, om der er

tale om en uagtsom eller forsætlig handling, der efter dansk rets almindelige regler vil

medføre, at skadevolder bliver erstatningsansvarlig."

Dette er selve definitionen på en helt almindelige ansvarsforsikring, som de er alment kendt.

Det er unødvendigt komplicerende at skabe et nyt navn for noget, der allerede eksisterer i for-

vejen - og giver alene grobund for misforståelser.

Det vil derfor være hensigtsmæssigt og mere retvisende, at betegnelsen 'voldsskadeforsikring'

blot ændres til 'ansvarsforsikring'.

Herudover er det ikke korrekt, når det i bestemmelsen angives, at arbejdsgiveren har sikrings-

pligt overfor ansatte.

Det er skadevolderens person og handlinger, der forsikres - ikke den skadelidte.

Side 14 af 63

L 23 - 2023-24 - Bilag 10: Notat med tekniske bemærkninger til lovforslaget fra 3F og FOA

AGLIGT

ÆLLES

ORBUND

Juridisk Center

Kampmannsgade 4

1790 København V

Den skadelidtes rettigheder udspringer alene af det forhold, at arbejdsgiver har tegnet forsik-

ring for skadevolderens ageren, som den ansatte herefter udsættes for.

Det afgørende for, om man er omfattet af den dækningsberettigede personkreds, er dermed et

spørgsmål om, hvorvidt skadevolderen er i varetægt hos, eller i øvrigt befinder sig et sted,

hvor der drages omsorg om skadevolderen ved en virksomhed/myndighed/institution, som har

tegnet voldsskadeforsikring for skadevolders handlinger.

§ 1, nr. 53 (§ 49a, stk. 1)

Forsikringen omfatter hændelser, som anerkendes som en

arbejdsulykke, jf. § 6. Tilsvarende gælder for selvstændige

erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller, jf. § 48, stk. 2, og

selvforsikrede arbejdsgivere, jf. § 48, stk. 5.

Betegnelsen 'anerkendes' er udefinerbar og kan med fordel præciseres til enten at lyde

•

'er anerkendt', eller

'må formodes at blive anerkendt'

§ 1, nr. 53 (§ 49a, stk. 2)

Stk. 2. Arbejdsgivere for ansatte inden for socialområdet, ældreområdet,

sundhedsområdet og undervisningsområdet, der er i særlig risiko for at blive

udsat for vold, trusler eller andre voldsomme hændelser på arbejdet fra

personer, de drager omsorg for, har pligt til at tegne en forsikring som nævnt

i stk. 1 og 3, jf. dog stk. 4.

Det vil være hensigtsmæssigt, at

bestemmelsen indledes med ”Arbejdsgivere

for ansatte inden

for blandt andet socialområdet

[…]”

Herudover kan udlændingeområdet med fordel indføjes. Ansatte på f.eks. asylcentre er svært

udsat for voldshændelser, og det forekommer uhensigtsmæssigt at skadelidte i disse sager må

henholde sig til statens hæftelsesansvar i medfør af bkg. 384/2006.

Side 15 af 63

L 23 - 2023-24 - Bilag 10: Notat med tekniske bemærkninger til lovforslaget fra 3F og FOA

AGLIGT

ÆLLES

ORBUND

Juridisk Center

Kampmannsgade 4

1790 København V

§ 1, nr. 53 (§ 49a, stk. 4)

Stk. 4. § 48, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse for selvforsikrede

arbejdsgivere for så vidt angår voldsskadeforsikringen, jf. stk. 1 og 2.

Kommuner og regioner, der tegner voldsskadeforsikring efter stk. 1 eller 2,

kan dog overføre deres risiko for hændelser til et forsikringsselskab. Hvis

kommunen eller regionen har tegnet arbejdsulykkesforsikring, skal

voldsskadeforsikringen tegnes som en udvidet del af

arbejdsulykkeforsikringen i samme forsikringsselskab, som forsikrer

arbejdsgiveren mod ulykker, jf. § 50.

Med afsæt i praktiske erfaringer fra den nuværende forsikrings- og arbejdsskadeadministration

er det urealistisk at antage, at statens forsikringsenheder tillige vil kunne varetage voldsskade-

forsikring.

§ 1, nr. 53 (§ 49b, stk. 3)

Stk. 3. Erstatning og godtgørelse efter voldsskadeforsikringen, jf. § 49 a, stk.

1, udbetales senest 14 dage fra datoen for underretningen om beløbets

tilkendelse. Udbetales beløbet efter dette tidspunkt, finder

rentebestemmelsen § 26, stk. 3, 1. pkt., tilsvarende anvendelse fra udløbet

af 14-dages-fristen.

Dette bør ændres, således at forrentning finder sted efter de regler, der fremgår i erstatnings-

ansvarslovens § 16, stk. 2.

Ydelser efter arbejdsskadesikringsloven indeksreguleres til afgørelsestidspunktet. Derved

'kurssikres' værdien af ydelserne.

Det er ikke tilfældet for ydelser efter voldsskadeforsikringen.

Sådanne krav ’låses’

med den

værdi de havde på tidspunktet for kravets fremsættelse, og ved først at tilskrive renter, når

forsikringsselskabet vælger at opgøre og udbetale kravet, bærer skadelidte dermed aktuelt 'ta-

bet' på inflation m.v. som følge af forsikringsselskabets langsommelighed.

Det afværges ved at benytte forrentningsprincipperne fra EAL § 16, stk. 2, der 'kurssikrer' fra

og med tidspunktet for kravets fremsættelse overfor forsikringsselskabet. Dermed bærer ska-

delidte kun kurstabet for sin egen langsommelighed.

Side 16 af 63

L 23 - 2023-24 - Bilag 10: Notat med tekniske bemærkninger til lovforslaget fra 3F og FOA

AGLIGT

ÆLLES

ORBUND

Juridisk Center

Kampmannsgade 4

1790 København V

Dette vil også i øvrigt skabe konsistens i forhold til, at kravene efter reglerne for voldsskade-

forsikring i det hele opgøres efter erstatningsansvarsloven.

Alternativt må der som minimum ske 'kurssikring' efter de bestemmelser, som nu er indføjet i

offererstatningsloven og patientskadelovgivningen, hvor der sker takstmæssig indeksregule-

ring frem til udbetalingstidspunktet.

§ 1, nr. 57 (§ 82, stk. 3)

Stk. 3. En sikringspligtig arbejdsgiver, der ikke rettidigt anmelder en

indtruffet arbejdsulykke, straffes med bøde

Der savnes en klar stillingtagen til, om skadelidte har påtaleret i forhold til dette.

AES og Arbejdstilsynet har ved flere lejligheder oplyst, at man af ressourcehensyn stort set

ikke rejser bødesager mod arbejdsgivere, som undlader at anmelde skader.

Der er ikke tilført AES eller AT yderligere ressourcer, og denne tendens må derfor formodes at

fortsætte.

Skadelidte vil til gengæld have et betydeligt incitament til selv at kunne foretage anmeldelse af

en arbejdsgiver, som undlader eller helt nægter at anmelde.

§ 1, nr. 60 (§ 84a)

§ 84 a. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, at der

gennemføres forsøg, hvorefter der delegeres afgørelseskompetence til

udvalgte forsikringsselskaber for så vidt angår afgørelse om

anerkendelsesspørgsmålet af arbejdsulykker, jf. § 40, stk. 1. 1. punktum

gælder dog ikke sager, der skal behandles efter § 36, stk. 1.

De forvaltningsretlige rammer for forsikringsselskabernes afgørelseskompetencer bør fastsæt-

tes ved lov.

Side 17 af 63

L 23 - 2023-24 - Bilag 10: Notat med tekniske bemærkninger til lovforslaget fra 3F og FOA

AGLIGT

ÆLLES

ORBUND

Juridisk Center

Kampmannsgade 4

1790 København V

Der er alvorlige betænkeligheder forbundet med denne afgørelseskompetence - ikke mindst, at

forsikringsselskaberne træffer afgørelser om deres egne penge, og dermed agerer som skade-

lidtes modpart i sagen.

Efter fast praksis fra f.eks. A-kasse-området er private aktører med uddelegeret afgørelses-

kompetence ikke underlagt Ombudsmandens påtaleret, og kan heller ikke sanktioneres af

øvre-myndighederne.

Herudover fremgår af bemærkningerne, at en afgørelse fra forsikringsselskabet er omfattet af

lovforslaget om at afgrænse retten til domstolsprøvelse.

Har en skadelidte således undladt at klage over en afgørelse fra forsikringsselskabet, fordi for-

sikringsselskabet ikke har overholdt den forvaltningsretlige pligt til at meddele klagevejledning,

er afgørelsen endelig og bindende, og skadelidte kan ikke få afgørelsen hverken underkendt

eller domstolsprøvet.

Dette stiller stærkt øgede krav til lovgrundlaget for forsikringsselskabets ageren.

§ 1, nr. 60 (§ 84a)

Forsikringsselskabets afgørelse har samme retsvirkning for tilskadekomne

som en afgørelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, herunder i forhold

til genoptagelse, frister og forældelse. Tilskadekomne omfattet af forsøget

vil inden for en frist på 4 uger fra modtagelsen af forsikringsselskabets

afgørelse kunne anmode om at få sagen sendt til Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring med henblik på, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

træffer afgørelse om anerkendelse af arbejdsskader, jf. § 40, stk. 1.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse træder herefter i stedet for

forsikringsselskabets afgørelse, herunder i forhold til frister og forældelse.

Forsikringsselskaberne skal alene have kompetence til at træffe afgørelse om anerkendelse,

ikke afvisning.

Lovforslaget bør følgelig korrigeres således, at hvis forsikringsselskabet ikke mener, at en sag

kan/skal anerkendes, sender forsikringsselskabet sagen til AES, der da træffer afgørelse i før-

ste instans.

Side 18 af 63

L 23 - 2023-24 - Bilag 10: Notat med tekniske bemærkninger til lovforslaget fra 3F og FOA

AGLIGT

ÆLLES

ORBUND

Juridisk Center

Kampmannsgade 4

1790 København V

Bemærkninger, side 31

Herudover forpligtes

visse offentlige og private arbejdsgivere til at tegne en ulykkesforsikring for

ansatte, der er i særlig risiko for at blive udsat for vold på arbejdet fra

borgere, som de drager omsorg for. Øvrige arbejdsgivere gives mulighed for

det samme.

Fejlskrift. Skulle have været 'voldsoffererstatning', omend dog mere retvisende 'ansvarsforsik-

ring'

Bemærkninger, side 31

Hvert år får cirka 15.000 tilskadekomne anerkendt en arbejdsulykke som en

arbejdsskade, og cirka 4.000 tilskadekomne får anerkendt en

erhvervssygdom, der kan knyttes til deres arbejde. Mange tilskadekomne

kommer hurtigt tilbage til arbejdsmarkedet, men i 2.000-3.000 sager

pådrager tilskadekomne sig en så alvorlig skade, at de får et tab af

erhvervsevne som følge af skaden.

Værdierne 15.000, 4.000 og 2.000-3.000 er rettelig hhv. 12.000, 4.000 og 1.500.

Bemærkninger, side 37

Det foreslås derfor at give tilskadekomne mulighed for at tage en uddannelse

med en særlig godtgørelse svarende til 83 pct. af deres hidtidige løn, dog

minimum 110 pct. af den maksimale dagpengesats. I dag vælger få at tage

en uddannelse.

Angivelsen er misvisende, og kan med fordel omskrives til 'som supplerer skadelidte op til'.

Der betales ikke erstatning svarende til 83 % af skadelidtes hidtidige løn. Erstatningen supple-

rer skadelidte op til 83 % af sin hidtidige løn.

Side 19 af 63

L 23 - 2023-24 - Bilag 10: Notat med tekniske bemærkninger til lovforslaget fra 3F og FOA

AGLIGT

ÆLLES

ORBUND

Juridisk Center

Kampmannsgade 4

1790 København V

Modtager skadelidte f.eks. elevløn under uddannelsen, får skadelidte kun erstatning for den

resterende del af sit tab op til 83 %.

Bemærkninger, side 41

Tilskadekomne vil kunne anmode om at komme ind i ordningen med

uddannelsesgodtgørelse igen én gang. Alternativt må den pågældende

ansøge om sygedagpenge.

Forståelsesmæssig usikker formulering, der bør omskrives til, at 'Tilskadekomne vil have ret til

at…'

Bemærkninger, side 41

Der vil være ret til sygedagpenge for en person,

der på grund af længerevarende sygdom afbryder en påbegyndt uddannelse,

hvor personen modtager uddannelsesgodtgørelse, hvis betingelserne for

sygedagpenge i øvrigt er opfyldt. Tilskadekomne vil evt. senere kunne

anmode om at få tilkendt uddannelsesgodtgørelse igen.

Formuleringen i sidste punktum er reelt indholdsløs. Hvad er retsstillingen? Har skadelidte ret

til at få tilkendt uddannelsesgodtgørelse igen eller ej, og i så fald under hvilke omstændighe-

der?

Bemærkninger, side 42

For perioden, hvor

tilskadekomne har modtaget uddannelsesgodtgørelse, tilkendes der ikke

erhvervsevnetabserstatning, idet tilskadekomne modtager den særlige

uddannelsesgodtgørelse i denne periode.

Side 20 af 63

L 23 - 2023-24 - Bilag 10: Notat med tekniske bemærkninger til lovforslaget fra 3F og FOA

AGLIGT

ÆLLES

ORBUND

Juridisk Center

Kampmannsgade 4

1790 København V

Det bør præciseres, at skadelidte har ret til midlertidigt erhvervsevnetab under den resterende

del af uddannelsen, hvis uddannelsens længde strækker sig eller forlænges til ud over 48 må-

neder.

Bemærkninger, side 42

Da der er tale om en ny ordning, vil implementeringen løbende blive

overvåget, så der kan foretages tilpasninger, hvis det er nødvendigt. Det vil

ske med inddragelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, fagforeninger,

arbejdsgiverorganisationer, KL og forsikringsselskaber.

Det er et lovgivningsmæssigt nybrud, at forsikringsselskaberne inddrages i dette. Aktuelt ind-

drages bestyrelsen og arbejdsmarkedets parter.

Det er ikke udelukket, at der kan sidde repræsentanter fra 2 parter på skadevolder-siden (for-

sikring og arbejdsgiver-repræsentant), men der skal i givet fald være 'balance i regnskabet'

derved at der også indføjes en yderligere repræsentant fra skadelidte-siden.

Bemærkninger, side 45

Jobcenteret vil have pligt til at tilbyde samtalen. For personen vil samtalen

derimod være frivillig.

Det er en forudsætning for at kunne tilkendes uddannelsesgodtgørelse, at skadelidte selv by-

der ind med uddannelsesforslag overfor kommunen.

Mødet er dermed teknisk set frivilligt, men det er en forudsætning for at kunne få bevilget ud-

dannelsesgodtgørelse, at skadelidte deltager og fremkommer med uddannelsesønsker.

Det kan overvejes, om angivelsen af, at deltagelse er 'frivillig' under disse omstændigheder

bør omformuleres.

Side 21 af 63

L 23 - 2023-24 - Bilag 10: Notat med tekniske bemærkninger til lovforslaget fra 3F og FOA

AGLIGT

ÆLLES

ORBUND

Juridisk Center

Kampmannsgade 4

1790 København V

Bemærkninger, side 47

Det foreslås videre, at samtalen kan træde i stedet for en jobsamtale i

kontaktforløbet efter kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller

en opfølgningssamtale i opfølgningsforløbet efter kapitel 6 i lov om

sygedagpenge. For personer, som har et kontaktforløb/opfølgningsforløb,

kan samtalen således medregnes i antallet af

jobsamtaler/opfølgningssamtaler, som skal holdes i

kontaktforløbet/opfølgningsforløbet.

Træder samtalen i stedet for en kommunal opfølgningssamtale, må der som udgangspunkt for-

udsættes at være mødepligt.

Bemærkninger, side 48

Jobcenteret vil skulle videregive personens egne oplysninger om den

uddannelse, som personen ønsker at deltage i, med uddannelsesgodtgørelse.

Bør omformuleres, således at det fremgår, at der skal indleveres en prioriteret liste over ska-

delidtes ønsker til uddannelser - ellers bliver skadelidte kastet frem og tilbage i systemet, hvis

skadelidte kun foreslår én, og den afvises.

Kommunen bør også have adgang til selv at supplere med flere forslag til relevante uddannel-

ser, hvis skadelidte ikke kan komme med et tilstrækkeligt antal egnede selv.

Bemærkninger, side 55

Ved selvforskyldt ledighed pålægges medlemmet en karantæne på 3 uger.

Er medlemmet inden for de seneste 12 måneder forud for den selvforskyldte

ledighed blevet selvforskyldt ledig, bortfalder retten til dagpenge.

Dagpengeretten er bortfaldet, indtil medlemmet som fuldtidsforsikret har

fået indberettet 300 løntimer i en periode, der dækker 3 måneder, ved

månedsindberetninger eller 276 løntimer.

Side 22 af 63

L 23 - 2023-24 - Bilag 10: Notat med tekniske bemærkninger til lovforslaget fra 3F og FOA

AGLIGT

ÆLLES

ORBUND

Juridisk Center

Kampmannsgade 4

1790 København V

Det bør præciseres, om opsigelse af arbejde med henblik på at påbegynde uddannelse med

uddannelsesgodtgørelse anses for selvforskyldt ledighed.

Bemærkninger, side 64

Flere private forsikringsselskaber

tilbyder derfor i dag en såkaldt aktiv skadesbehandling ud over det, de er

forpligtede til efter loven.

'Aktiv skadesbehandling' dækker over andre aktiviteter. Den i branchen alment anerkendte be-

tegnelse er 'fastholdelsesindsats'.

Bemærkninger, side 65

Forslagets formål er i størst mulig udstrækning at skabe mulighed for, at

selvforsikrede arbejdsgivere kan afholde udgifter til konkrete indsatser, der

understøtter tilskadekomnes fortsatte arbejdsmarkedstilknytning i tilfælde,

hvor udgifterne ikke kan afholdes inden for arbejdsskadesikringsloven eller

sundhedslovgivningen.

Det bør angives klart, at et forsikringsselskabs eller en selvforsikret arbejdsgivers tilbud til

skadelidte om at deltage i en fastholdelsesindsats er et frivilligt tilbud, og at afvisning af at del-

tage ikke kan sanktioneres.

Bemærkninger, side 71

Det indebærer ligeledes, at en række grupper,

som med gældende praksis ville få deres faktiske indkomst ved arbejde

omregnet til en fuldtidsårsløn, fremover vil opleve at få udmålt en erstatning

for erhvervsevnetab, der er mere objektivt baseret på den tilskadekomnes

bedste faktiske indtægtsår inden for de seneste 5 år forud for skaden.

Side 23 af 63

L 23 - 2023-24 - Bilag 10: Notat med tekniske bemærkninger til lovforslaget fra 3F og FOA

AGLIGT

ÆLLES

ORBUND

Juridisk Center

Kampmannsgade 4

1790 København V

Beregningen bliver ikke mere objektiv - kun lavere. Årsløn fastsættes allerede nu efter den ob-

jektive indkomst.

Det er desuden generelt politisk uheldigt at anvende betegnelsen 'objektivt' i denne sammen-

hæng.

Bemærkninger, side 73

Tilskadekomne kan fortsat rejse krav om

differenceerstatning i det omfang erstatningen efter

arbejdsskadesikringsloven overstiger erstatningen efter

arbejdsskadesikringsloven.

Skrivefejl. Skulle have stået '… i det omfang erstatningen efter erstatningsansvarsloven over-

stiger…'

Bemærkninger, side 73

Når tilskadekomnes potentielle erhvervsevne efter skaden og

tilskadekomnes faktiske indtægt efter skaden er fastsat, fastsættes tabet af

erhvervsevne som forskellen i ”erhvervsevnetabsprocenten”. Det drejer sig

om sager efter både § 17 og § 17 a i arbejdsskadesikringsloven.

Skrivefejl. I stedet for ’potentielle erhvervsevne efter skaden’ skulle have stået 'indtjening før

skaden' eller 'indtjeningsevne før skaden'.

Herudover kan ’faktiske indtægt efter skaden’ mere korrekt skrives som ’indtjeningsevne efter

skaden’.

Side 24 af 63

L 23 - 2023-24 - Bilag 10: Notat med tekniske bemærkninger til lovforslaget fra 3F og FOA

AGLIGT

ÆLLES

ORBUND

Juridisk Center

Kampmannsgade 4

1790 København V

Bemærkninger, side 76

For at styrke incitamentet til, at personer, som er visiteret til fleksjob,

udnytte deres resterhvervsevne bedst muligt og derved begrænse deres tab,

foreslås det, at en kommunes afgørelse om en sanktion i ledighedsydelsen,

jf. § 76, § 77 a, stk. 3-4 eller § 77 b, stk. 1, jf. dog stk. 2, i lov om aktiv

socialpolitik på grund af, at tilskadekomne ikke har opfyldt sin

rådighedsforpligtelse, vil medføre fradrag i fremtidig udbetaling af

erstatning for tab af erhvervsevne.

De konkrete beregningsprincipper for fradraget er ikke nærmere defineret i forarbejderne.

Bemærkninger, side 78

Den nuværende retstilstand indebærer, at tilskadekomne kan få

kompensation efter både erstatningsansvarsloven i form af erstatning for

tabt arbejdsfortjeneste og efter arbejdsskadesikringsloven i form af

midlertidig erstatning for erhvervsevnetab, uanset kompensationen dækker

et indtægtstab for samme periode. Det er ikke muligt at rejse et

tilbagebetalingskrav mod tilskadekomne.

I forlængelse af sidste punktum kan med fordel angives, at for meget udbetalt tabt arbejdsfor-

tjeneste kan modregnes i fremtidige krav herpå, jf. U.2018.3314V

Bemærkninger, side 78

Den nuværende retstilstand indebærer videre, at tilskadekomne i en række

sager må vente med at få udbetalt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter

erstatningsansvarsloven, indtil der er truffet endelig afgørelse om erstatning

for tab af erhvervsevne efter arbejdsskadesikringsloven.

Fejlskrift. Skulle rettelig have været ”… indtil der er truffet midlertidig afgørelse…”

Side 25 af 63

L 23 - 2023-24 - Bilag 10: Notat med tekniske bemærkninger til lovforslaget fra 3F og FOA

AGLIGT

ÆLLES

ORBUND

Juridisk Center

Kampmannsgade 4

1790 København V

Bemærkninger, side 78

Ansvarsforsikringsselskaberne undlader således i nogle sager at udbetale

erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, når tilskadekomne har fået tilkendt en

midlertidig erstatning for tab af erhvervsevne efter § 17, stk. 3, i

arbejdsskadesikringsloven og udbetaler først erstatningen for tabt

arbejdsfortjeneste, når Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har truffet den

endelige erstatning for tab af erhvervsevne efter arbejdsskadesikringsloven.

Fejlskrift. Skulle rettelig have været ”…

når tilskadekomne afventer en

midlertidig erstatning for tab af erhvervsevne…”

Kapitlet er generelt kendetegnet ved en fejlagtig antagelse om, at det er endelige afgørelser,

der medfører tilbageholdelse af tabt arbejdsfortjeneste. Det er ikke tilfældet. Det er mens der

afventes midlertidig afgørelse om erhvervsevnetab, at tilbageholdelse finder sted.

Spørgsmålet om tilbageholdelsesretten blev behandlet i Højesteret, der med dommen

U.2022.2136H fastslog, at tilbageholdelse af tabt arbejdsfortjeneste, mens der blev afventet

midlertidig afgørelse om erhvervsevnetab, var uberettiget. Trods dette er praksis fortsat.

Bemærkninger, side 79

Ved udbetalingen af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter

erstatningsansvarsloven fradrages den midlertidige erstatning for tab af

erhvervsevne, som tilskadekomne har modtaget i samme periode, hvor

pågældende er berettiget til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, jf. § 2, stk.

2, i erstatningsansvarsloven.

Det kunne med fordel præciseres, at det som fradrages er ”… den midlertidige erstatning for

tab af erhvervsevne

efter arbejdsskadesikringsloven, som…”

Bemærkninger, side 79

Forslaget indebærer således, at al erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og

Side 26 af 63

L 23 - 2023-24 - Bilag 10: Notat med tekniske bemærkninger til lovforslaget fra 3F og FOA

AGLIGT

ÆLLES

ORBUND

Juridisk Center

Kampmannsgade 4

1790 København V

erstatning for tab af erhvervsevne efter §§ 2, 5 og 8 i erstatningsansvarsloven

anses for erstatning af samme art som erstatning for tab af erhvervsevne

efter §§ 17 og 17 a, herunder midlertidig erstatning for tab af erhvervsevne,

og som uddannelsesgodtgørelse efter forslaget til § 18 d i

arbejdsskadesikringsloven.

Misvisende formulering.

•

Tabt arbejdsfortjeneste er af samme art som midlertidig EET efter ASL og er af samme

art som uddannelsesgodtgørelse

•

Erhvervsevnetab efter EAL (både midlertidigt og endeligt) er af samme art som endelig

EET efter ASL

Bemærkninger, side 79

Det bliver dermed muligt for ansvarsforsikringsselskaberne og

forsikringsselskaber, hvori der er tegnet voldsskadeforsikring efter § 49 a,

også at udbetale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og erstatning for tab

af erhvervsevne efter §§ 2, 5 og 8 i erstatningsansvarsloven, uanset der

verserer en arbejdsskadesag

–

uden at risikere at skulle kompensere et

indtægtstab, som også dækkes efter arbejdsskadesikringsloven.

Det er ikke nok, at det angives som en potentiel mulighed for forsikringsselskaberne til at be-

tale erstatning løbende. Det giver ikke noget incitament til faktisk at betale, og så fortsættes

den aktuelle tendens med at tilbageholde erstatning blot.

Det bør angives udtrykkeligt, at skadelidte har krav på at forsikringsselskabet løbende betaler,

også mens der afventes en midlertidig EET-afgørelser efter ASL, ligesom Højesteret fastslog

med U.2022.2136H.

Bemærkninger, side 83

Forsikringsselskaber, der indgår i forsøget, vil få tillagt samme adgang til at

indhente oplysninger, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har. Det

Side 27 af 63

L 23 - 2023-24 - Bilag 10: Notat med tekniske bemærkninger til lovforslaget fra 3F og FOA

AGLIGT

ÆLLES

ORBUND

Juridisk Center

Kampmannsgade 4

1790 København V

forudsættes, at reglerne i forvaltningsloven og offentlighedsloven vil gælde

for forsikringsselskabernes behandling af sager i forsøget, herunder at

forsikringsselskaberne skal overholde alle de forvaltningsretlige krav, der i

dag gælder for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Det er stærkt betænkeligt, at forsikringsselskabet - som skadelidtes modpart - får ubegrænset

adgang til at indhente oplysninger, idet de samme oplysninger skal anvendes til at varetage

forsikringsselskabets egne interesser, der er modstridende med skadelidtes.

Selskabets adgang til at indhente oplysninger bør begrænset til den beskadigede legemsdel og

alene fra skadestidspunktet og frem.

Er sagen så kompleks, at yderligere undersøgelser eller materiale er nødvendigt, må forsik-

ringsselskabet oversende den til AES til behandling.

Bemærkninger, side 83

Der er således ingen retssikkerhedsmæssige

udfordringer med hensyn til at overlade afgørelseskompetence til

forsikringsselskaberne for så vidt angår afgørelsen om

anerkendelsesspørgsmålet i sager om arbejdsulykker.

Angivelsen er fejlbehæftet og stærkt misvisende. Der er betydelige retssikkerhedsmæssige ud-

fordringer.

Forsikringsselskabet er skadelidtes modpart i sagen og skal varetage sine egne økonomiske in-

teresser.

Forsikringsselskabet er heller ikke bundet af myndighedernes praksis, og deres adfærd kan

ikke indbringes for Ombudsmanden.

Yderligere vil samme forsikringsselskab også typisk være ansvarsforsikringsselskab i en sidelø-

bende ansvarssag, der ofte udmønter sig i en retssag.

Forsikringsselskabet vil dermed ofte både skulle agere som 'substitutmyndighed' i en arbejds-

skadesag samtidig med at de er modpart i en verserende retssag med skadelidte.

Side 28 af 63

L 23 - 2023-24 - Bilag 10: Notat med tekniske bemærkninger til lovforslaget fra 3F og FOA

AGLIGT

ÆLLES

ORBUND

Juridisk Center

Kampmannsgade 4

1790 København V

Bemærkninger, side 93

Endvidere foreslås det, at der indføres en frist for at indbringe

Ankestyrelsens afgørelser for domstolene. Formålet med søgsmålsfristen er

at sikre, at der efter en fastsat periode ikke kan rejses tvivl om gyldigheden

af en afgørelse om en arbejdsskade. Dette medvirker til, at især

tilskadekomne kan indrette sig og disponere i forhold til de administrative

afgørelser. Herudover vil det samlede sagsforløb for visse sager blive

kortere, idet nogle retssager i dag anlægges flere år efter seneste afgørelse.

Det bør angives, at det forhold, som afgørelsen vedrører, heller ikke kan prøves under en se-

nere retssag i anledning af samme skade.

Et forsikringsselskab, der ikke har overholdt søgsmålsfristen, skal dermed ikke have processuel

adgang til at prøve f.eks. en anerkendelses- eller ménafgørelse under en senere retssag om

erhvervsevnetab.

Bemærkninger, side 93

Det foreslås, at fristen skal være differentieret af hensyn til, at

tilskadekomne som privatperson ofte har færre ressourcer og mindre

erfaring end forsikringsselskabet i at anlægge retssager. Endvidere vil

tilskadekomne inden for fristen kunne ansøge om fri proces eller

retshjælpsdækning via eget forsikringsselskab til at indbringe sagen for

domstolene.

Sidste punktum er fejlbehæftet, derved at der ikke kan opnås retshjælpsdækning til retssager

om arbejdsskadesager.

Det er endvidere ikke ansøgning om fri proces, der er relevant for skadelidtes søgsmålsfrist,

men Civilstyrelsens afgørelse om fri proces. Denne har ofte en sagsbehandlingstid på over 1

år.

Side 29 af 63

L 23 - 2023-24 - Bilag 10: Notat med tekniske bemærkninger til lovforslaget fra 3F og FOA

AGLIGT

ÆLLES

ORBUND

Juridisk Center

Kampmannsgade 4

1790 København V

Bemærkninger, side 94

Partierne bag aftalen om arbejdsskadeområdet er enige om, at grænsen for

aldersnedsættelse for størrelsen på méngodtgørelsen skal øges med ét år ved

næstkommende hævelse af pensionsalderen. Aftalepartierne er derfor enige

om at hæve tidspunktet for nedskrivningen af méngodtgørelsen som følge

af alder med et år fra 1. juli 2035.

Det kan med fordel præciseres, om der er tale om enkeltstående forhøjelse, eller om intentio-

nen er, at grænsen for aldersnedsættelse løbende vil skulle justeres i takt med at pensionsal-

deren forhøjes.

Bemærkninger, side 109

Forslaget betyder også, at andre personer, som midlertidigt har sin gang på

arbejdspladsen, f.eks. en håndværker, som er hyret til at udføre et stykke

arbejde, men som er selvstændig eller ansat af en anden sikringspligtig

arbejdsgiver, eller en besøgende på en institution, ikke vil være omfattet af

ordningen. Personer, som har en anden arbejdsgiver, vil dog kunne sikres af

deres egen arbejdsgiver.

Angivelsen i sidste punktum er forkert.

Der kan ikke tegnes ansvars-/voldsskadeforsikring, som dækker egne medarbejdere mod an-

svarspådragende handlinger begået af 3. part.

Det er den skadevoldende person, der forsikres, og dermed personens handlinger. Offeret kan

ikke forsikres.

Bemærkninger, side 109

Forsikringen skal efter forslaget dække personskade, som følge af

voldsomme hændelser, der forvoldes af en skadevolder, som institutionen

drager omsorg for. Dette gælder for det første skader, der efter de gældende

Side 30 af 63

L 23 - 2023-24 - Bilag 10: Notat med tekniske bemærkninger til lovforslaget fra 3F og FOA

AGLIGT

ÆLLES

ORBUND

Juridisk Center

Kampmannsgade 4

1790 København V

regler vil være omfattet af offererstatningsloven. Forsikringen forventes

således at dække situationer, som skaber et ansvarsgrundlag ud fra

almindelige culpabetragtninger.

Der savnes en angivelse af, hvad rækkefølgen for hæftelse er i forhold til krav efter erstat-

ningsansvarsloven.

At ydelser efter arbejdsskadesikringsloven er primære, er velkendt, men det ses ikke angivet,

om nogen af ydelserne efter erstatningsansvarsloven er primære i forhold til andre.

Hvis en tilskadekomst f.eks. både er dækningsberettiget efter

•

alm. culpa-ansvar

voldsskadeforsikring

offererstatningsloven.

Hvem skal skadelidte da (først) rejse sit krav overfor?

Eller har skadelidte valgfrihed, og kan f.eks. gå efter voldsskadeforsikringen for det fulde be-

løb, hvorefter denne må kræve refusion fra de øvrige ansvarssubjekter?

Ydermere bør formuleringen

”Forsikringen forventes således at…”

ændres til

”Forsikringen

for-

ventes herudover at…”

Bemærkninger, side 110

Det foreslås, at arbejdsgivere, der har tegnet arbejdsulykkesforsikring, og

som skal eller ønsker at tegne voldsskadeforsikringen, skal tegne den som

en udvidet del af arbejdsulykkeforsikringen i samme forsikringsselskab,

som forsikrer arbejdsgiveren mod arbejdsulykker. Det betyder, at

arbejdsgiveren skal tegne en udvidet arbejdsulykkesforsikring, som også

dækker skader, som er forårsaget af vold, i samme forsikringsselskab, hvor

arbejdsgiveren i forvejen har tegnet forsikring mod ulykker.

Forkert formulering. En udvidet arbejdsulykkesforsikring er noget helt andet.

Side 31 af 63

L 23 - 2023-24 - Bilag 10: Notat med tekniske bemærkninger til lovforslaget fra 3F og FOA

AGLIGT

ÆLLES

ORBUND

Juridisk Center

Kampmannsgade 4

1790 København V

Den meste korrekte formulering ville være 'ansvarsforsikring' eller - hvis terminologien i lov-

forslaget fastholdes - voldsskadeforsikring.

Bemærkninger, side 112

Der forventes

ligeledes at blive fastsat regler om tilskadekomnes medvirken m.v. til

sagsoplysningen svarende til, hvad der gælder for Erstatningsnævnet efter

lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser, og hvad der gælder for

andre myndigheder efter lov om retssikkerhed og administration på det

sociale område.

Dette forekommer unødvendigt komplicerende.

Voldsskadeforsikringsselskabet er et helt almindeligt forsikringsselskab, og forsikringen er en

helt almindelig ansvarsforsikring. Sagen bør derfor også behandles som sådan.

Formuleringen kan med fordel ændres til "…

hvad der gælder for øvrige skadelidte, der anmel-

der sager til en privat ansvarsforsikring."

Bemærkninger, side 131

I forhold til forslaget i § 1, nr. 17, om at indføre uddannelsesgodtgørelse og

de tilhørende konsekvensændringer, lægges der op til, at

uddannelsesgodtgørelsesordningen indføres med virkning fra 1. juli 2024,

men at tilskadekomne, der retter henvendelse til Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring og ønsker uddannelsesgodtgørelse, vil kunne tilkendes

uddannelsesgodtgørelse i sager, der er anmeldt inden lovens ikrafttræden,

hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssikring først træffer afgørelse om

tilkendelse af mén på mindst 10 pct., efter loven er trådt i kraft. Dette for at

medvirke til, at flest muligt opnår tilknytning til arbejdsmarkedet ved hjælp

fra uddannelsesgodtgørelsen hurtigst muligt.

Det afgørende kriterium er ikke om eller hvornår der faktisk træffes ménafgørelse.

Side 32 af 63

L 23 - 2023-24 - Bilag 10: Notat med tekniske bemærkninger til lovforslaget fra 3F og FOA

AGLIGT

ÆLLES

ORBUND

Juridisk Center

Kampmannsgade 4

1790 København V

Bevilling af uddannelsesgodtgørelse beror på, om og hvornår AES vurderer, at der i sagen må

formodes at blive tilkendt 10 % mén eller derover.

Bemærkninger, side 133

Desuden vil visse forsikringsselskaber efter forslaget til § 40, stk. 2, få tillagt

samme adgang til at indhente oplysninger, som Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring har i det omfang, de skal deltage i det foreslåede forsøg med

afgørelseskompetence. Det drejer sig om enhver oplysning om

tilskadekomne og den hændelse eller påvirkning, der har ført til den

anmeldte ulykke, som forsikringsselskabet skønner er af betydning for

sagens behandling. Oplysningerne, som også kan indeholde f.eks.

helbredsoplysninger, kan indhentes fra arbejdsgivere, ansatte, regioner,

kommuner, jobcentre og andre vedkommende, herunder sygehuse,

institutter og behandlende læger m.v.

Det er for vidtrækkende, at lade forsikringsselskabet indhente ’enhver oplysning’ og indebæ-

rer, at forsikringsselskabet ukritisk og uden sagligt formål kan tilvejebringe personfølsomme

oplysninger uden forinden at foretage en konkret vurdering af disses berettigelse.

Formuleringen må præciseres således, at der ikke uden særlig og dokumenteret begrundelse

kan indhentes akter fra inden skaden eller vedrørende sekundære helbredsforhold.

Bemærkninger, side 141

Det er

Beskæftigelsesministeriets vurdering, at hvis forslaget havde medført

indirekte forskelsbehandling på grund af køn, så er betingelserne for

undtagelse efter ligestillingsloven opfyldt.

Dette er næppe korrekt. Som minimum er det behæftet med processuel usikkerhed. Se i

denne retning C-318/13 (X-dommen).

Side 33 af 63

L 23 - 2023-24 - Bilag 10: Notat med tekniske bemærkninger til lovforslaget fra 3F og FOA

AGLIGT

ÆLLES

ORBUND

Juridisk Center

Kampmannsgade 4

1790 København V

Bemærkninger, side 156

Det er således den enkelte selvforsikrede arbejdsgiver, som har besluttet sig

for at benytte ordningen, som konkret skal vurdere, om der er et potentiale

for, at tilskadekomne med en særlig indsats kan bevare tilknytningen til

arbejdsmarkedet. Det betyder, at tilskadekomne ikke har retskrav på at få en

behandling eller indsats efter den foreslåede bestemmelse.

Bør tilføjes afslutningsvist, at ”…

ligesom skadelidtes deltagelse vil være valgfri og ikke udtryk

for manglende iagttagelse af tabsbegrænsningspligt, hvis den afvises.”

Bemærkninger, side 167

Det er den

direkte konsekvens af, at årslønnen fastsat efter § 24 anvendes direkte ved

fastsættelsen af tilskadekomnes potentielle erhvervsevne efter § 17, stk. 2.

De særlige hensyn, der indgår i vurderingen af tilskadekomnes potentielle

erhvervsevne, hvis skaden ikke var sket, ikke længere indgår i vurderingen

af tabet af erhvervsevne efter forslaget.

Der er noget galt med sætningskonstruktionen i sidste punktum.

Bemærkninger, side 167

For tilskadekomne, der ikke har arbejdet fuld tid på skadestidspunktet, f.eks.

grundet deltidsansættelse eller ansættelse med sæsonledighed, vil det som

udgangspunkt være tilskadekomnes faktiske lønindtægt, der anvendes ved

fastsættelsen af årslønnen efter § 24

–

og dermed også som udtryk for

tilskadekomnes indtjeningsevne før arbejdsskaden.

Det vil være ønskværdigt, at man rent politisk gjorde det tydeligt, at man var bekendt med og

med åbne øjne accepterede, at ændringen indebærer en markant underkompensation af det

faktiske indtægtstab for skadelidte, der inden skaden arbejdede på deltid.

Side 34 af 63

L 23 - 2023-24 - Bilag 10: Notat med tekniske bemærkninger til lovforslaget fra 3F og FOA

AGLIGT

ÆLLES

ORBUND

Juridisk Center

Kampmannsgade 4

1790 København V

Bemærkninger, side 168

Dette betyder, at

tilskadekomne, der arbejder på deltid, ikke vil være berettiget til erstatning

for tab af erhvervsevne efter forslaget, hvis tilskadekomne genoptager

arbejdet med samme timetal og til samme løn som inden arbejdsskaden.

Formuleringen synes at støtte på en fejlagtig antagelse om, at skadelidte med den aktuelle

lovgivning får erstatning under disse omstændigheder. Det er ikke tilfældet. Ændringen inde-

bærer alene, at det fradrag for deltidsarbejde, der allerede nu foretages, fremover vil blive ske

dobbelt.

Bemærkninger, side 171

Det fremgår af den gældende § 17, stk. 2, i lov om arbejdsskadesikring, at

ved bedømmelsen af tabet af erhvervsevne tages hensyn til tilskadekomnes

muligheder for at skaffe sig indtægt ved sådant arbejde, som med rimelighed

kan forlanges af den pågældende efter dennes evner, uddannelse, alder og

muligheder for erhvervsmæssig omskoling og optræning.

Formuleringen kunne med fordel forlænges med ”

... herunder også i lyset af de muligheder

eller begrænsninger, der måtte være i arbejdsudbuddet i skadelidtes lokalområde.”

Bemærkninger, side 175

Denne vurdering foretages på

baggrund af den aktuelle erhvervsmæssige situation, der opstår efter ophøret

af uddannelsesforløbet. Det kan indgå i vurderingen, såfremt

tilskadekomnes helbredsmæssige situation eventuelt har ændret sig siden

pågældendes visitation til uddannelsesgodtgørelsen.

Side 35 af 63

L 23 - 2023-24 - Bilag 10: Notat med tekniske bemærkninger til lovforslaget fra 3F og FOA

AGLIGT

ÆLLES

ORBUND

Juridisk Center

Kampmannsgade 4

1790 København V

Set i forhold til, at lovens sigte er at reducere skønnet, vil dette medføre et betragteligt og

komplekst skøn, som må forventes udfordret i mange sager. Det ville være mere hensigts-

mæssigt blot at lade tabsbegrænsningen udgå.

Bemærkninger, side 176

Den foreslåede ændring i § 17, stk. 3, betyder, at

uddannelsesgodtgørelsen træder i stedet for midlertidig erstatning for tab af

erhvervsevne for samme skade. Det betyder, at der ikke tilkendes

midlertidig erstatning for tab af erhvervsevne, jf. § 17, stk. 3, for perioden,

hvor der udbetales uddannelsesgodtgørelse for samme skade. Der henvises

i øvrigt til bemærkningerne til § 18 e, stk. 3.

For at undgå misforståelser bør det angives, at der kan tilkendes midlertidigt EET frem til over-

gang til uddannelsesgodtgørelse, og - hvor forholdene giver anledning til det - også efter,

f.eks. hvis skadelidtes indtjeningsevne efter endt uddannelse kræver yderligere udredning.

Bemærkninger, side 190

Vurderingen kan tidligst ske samtidig med Arbejdsmarkedets

Erhvervssikrings afgørelse af, om den anmeldte skade kan anerkendes som

en arbejdsskade og dermed er omfattet af loven.

Ordet 'kan' i sætningen

”… skaden kan anerkendes…”

er meningsforstyrrende og bør udgå

Bemærkninger, side 190

Det vil være en processuel beslutning som led

i den samlede arbejdsskadesag, om hvorvidt mulighederne for omskoling

via en uddannelse med uddannelsesgodtgørelse skal afsøges yderligere hos

kommunen, inden Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffer afgørelse om

enten tildeling af uddannelsesgodtgørelse eller udmåling af erstatning for

Side 36 af 63

L 23 - 2023-24 - Bilag 10: Notat med tekniske bemærkninger til lovforslaget fra 3F og FOA

AGLIGT

ÆLLES

ORBUND

Juridisk Center

Kampmannsgade 4

1790 København V

erhvervsevnetab. Tilskadekomne eller forsikringsselskabet vil derfor ikke

kunne klage til Ankestyrelsen, hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke

finder, at der er grundlag for at indhente kommunens vurdering, fordi

tilskadekomne ikke er omfattet af målgruppen, ligesom forsikringsselskabet

ikke kan klage over, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring indhenter

kommunens vurdering.

Hvis tilkendelsen af uddannelsesgodtgørelse er betinget af en forudgående administrativ vur-

dering fra AES om, hvorvidt der skal indledes en sag, er det formentlig i strid med det Om-

budsmandsskabte afgørelsesbegreb at fratage skadelidte klageadgang i forhold til den forud-

sætningsvise administrative vurdering

Bemærkninger, side 191

Derimod vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings endelige beslutning om,

hvorvidt tilskadekomne efter indhentelse af oplysninger fra kommunen kan

tage en uddannelse med uddannelsesgodtgørelse, jf. § 18 b, være en

afgørelse i forvaltningslovens forstand, som tilskadekomne og

forsikringsselskabet kan klage over til Ankestyrelsen. Tilskadekomne vil

ligeledes kunne anmode Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om at tage

stilling til § 18 b, hvorefter Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil være

forpligtet til at træffe afgørelse om, hvorvidt tilskadekomne har ret til at tage

en uddannelse med uddannelsesgodtgørelse.

Sammenhængen til det tidligere afsnit, hvorefter skadelidte ikke kan forpligte AES til at ind-

hente akter fra kommunen, er uklar.

Tilkendelse efter § 18b forudsætter at betingelserne i § 18a er opfyldt, herunder § 18a, stk. 2

om at der er indhentet oplysninger fra kommunen.

Bemærkninger, side 193

Det er det samlede varige mén som følge af en eller flere arbejdsskader, der

indgår i vurderingen. Det betyder, at der kan være tale om både gamle og

nye arbejdsskader, som tilsammen giver et mén på mindst 10 pct. uanset

Side 37 af 63

L 23 - 2023-24 - Bilag 10: Notat med tekniske bemærkninger til lovforslaget fra 3F og FOA

AGLIGT

ÆLLES

ORBUND

Juridisk Center

Kampmannsgade 4

1790 København V

hvor lang tid, der har været imellem skaderne. Et samlet mén på mindst 10

pct. vil f.eks. også kunne bestå af mén fra både en erhvervssygdom og en

arbejdsulykke, mén på flere forskellige legemsdele og mén fra både

afsluttede arbejdsskadesager og igangværende arbejdsskadesager.

Vil kriteriet også blive anset for opfyldt, når skadelidte anmoder om genoptagelse af en gam-

mel afsluttet arbejdsskadesag fra inden lovændringens ikrafttræden, og der i forbindelse med

behandlingen af genoptagelsessagen skabes formodning for, at ménet nu er på 10 % eller der-

over?

Bemærkninger, side 196

Hvis tilskadekomne har arbejdet inden for

flere forskellige arbejdsområder og evt. har flere forskellige uddannelser,

der fortsat kan anvendes, kan der i vurderingen lægges vægt på, om

tilskadekomne vil kunne arbejde inden for ét af disse arbejdsområder eller

én af disse uddannelser på fuld tid. Hvis tilskadekomne på skadestidspunktet

f.eks. arbejde som gartner, men også har en kontoruddannelse, vil der kunne

lægges vægt på, om tilskadekomne enten kan varetage et job på fuld tid

inden for gartnerområdet eller inden for kontorområdet.

Er det korrekt forstået, at skadelidtes indtjening i det alternative erhverv er underordnet, og at

der alene lægges vægt på kriteriet om 'fuld tid'?

Altså, at hvis skadelidte kan overgå til blot en eller anden form for anden beskæftigelse på fuld

tid, uanset indtjeningen i dette erhverv, er skadelidte ikke berettiget til uddannelsesgodtgø-

relse, men må i stedet nøjes med at få erhvervsevnetabserstatning svarende til dette erhverv?

Bemærkninger, side 197

Ved vurderingen skal Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

skønne, hvilken løn tilskadekomne kan forventes at få efter skaden, f.eks. i

en deltidsstilling inden for sit hidtidige arbejdsområde eller i en stilling

inden for et andet arbejdsområde, herunder f.eks. i en ufaglært stilling.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal herefter vurdere, om tilskadekomne

Side 38 af 63

L 23 - 2023-24 - Bilag 10: Notat med tekniske bemærkninger til lovforslaget fra 3F og FOA

AGLIGT

ÆLLES

ORBUND

Juridisk Center

Kampmannsgade 4

1790 København V

kan forventes af få bedre indtjeningsmuligheder med en ny uddannelse.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan ved vurderingen lægge vægt på

relevante lønstatistikker.

Disse to afsnit angiver noget forskelligt. I første afsnit skal alene laves en lønvurdering af,

hvad indtjeningen teknisk set kan være i et givent arbejde. I andet afsnit inddrages indtje-

ningsmuligheder mere generelt, herunder sandsynligheden for, at skadelidte overhoved vil

kunne få et sådant arbejde.

Bemærkninger, side 200

I forhold til at kunne varetage et

ordinært job på almindelige vilkår vil det forudsætte, at tilskadekomne skal

forventes at kunne varetage et ordinært job på almindelige løn- og

ansættelsesvilkår, hvor der ikke gives økonomisk støtte til lønnen eller til

personen som led i en ansættelse efter de sociale kapitler. I den forbindelse

er der ikke noget til hinder for, at jobcenteret bevilger hjælpemidler efter lov

om kompensation til handicappede i erhverv m.v. til tilskadekomne for at

fremme, at tilskadekomne opnår eller fastholder ordinær ansættelse.

Disse to sætninger er indbyrdes modstridende. I første afsnit angives, at det er et eksplicit

krav efter loven for at bevilge uddannelsesydelse, at skadelidte vil kunne varetage et ordinært

arbejde på almindelige arbejdsvilkår. I andet afsnit angives modsætningsvist, at uddannelses-

ydelse også vil kunne bevilges, hvis den skadelidte er afhængig af hjælpemidler og handikap-

støtte fra kommunen for at komme i beskæftigelse.

Bemærkninger, side 201

Hvis

tilskadekomne opfylder betingelserne i § 18 a, stk. 1, nr. 2-4, og kravene til

uddannelsen i § 18 a, stk. 2, nr. 1 og 2, er opfyldt, har tilskadekomne ret til

at deltage i ordningen med uddannelsesgodtgørelse, når vedkommende

optages på uddannelsen.

Side 39 af 63

L 23 - 2023-24 - Bilag 10: Notat med tekniske bemærkninger til lovforslaget fra 3F og FOA

AGLIGT

ÆLLES

ORBUND

Juridisk Center

Kampmannsgade 4

1790 København V

Det bør indføjes i forarbejderne, at når skadelidte påbegynder en uddannelse med ret til ud-

dannelsesgodtgørelse har skadelidte allerede i kraft af AES' afgørelse automatisk opfyldt sin

tabsbegrænsningspligt efter både arbejdsskadesikringsloven og erstatningsansvarsloven.

Retspraksis har forudgående skabt usikkerhed om, hvorvidt dette var tilfældet, når skadelidte

var bevilget revalideringsydelse af kommunen under uddannelsen.

Bemærkninger, side 202

Det følger af bestemmelsen, at tilskadekomne på tidspunktet for afgørelsen

både skal opfylde betingelserne i § 18 a, stk. 1, nr. 2-4 og § 18 a, stk. 2. Det

betyder, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring på tidspunktet for afgørelsen

efter § 18 b, stk. 1, fortsat skal vurdere, at tilskadekomne er uden for

beskæftigelse eller i en opsigelsesperiode, der udløber inden start på

uddannelsen, at tilskadekomne skønnes fremover ikke at kunne anvende sin

erhvervsmæssige uddannelse eller varetage et arbejde inden for tidligere

arbejdsområder på fuld tid, og at tilskadekomne skønnes med en

erhvervskompetencegivende uddannelse at få bedre indtjeningsmuligheder

end uden uddannelsen.

Beskæftigelsesmulighed bør også indgå i vurderingen - altså om skadelidte har en realistisk

formodning for overhoved at få et relevant arbejde uden uddannelsen.

Bemærkninger, side 204

Tilskadekomne, som undervejs i uddannelsen ønsker at foretage et skift i

uddannelse, vil kunne gøre dette efter en ny konkret vurdering, jf. § 18 a, og

en ny afgørelse, jf. § 18 b.

Det vil være ønskværdigt, at det præciseres, at skadelidte kan skifte uddannelse efter forgodt-

befindende, herunder eksempelvis hvis skadelidte efter studiestart konstaterer ikke at have in-

teresse for det første uddannelsesområde alligevel.

Side 40 af 63

L 23 - 2023-24 - Bilag 10: Notat med tekniske bemærkninger til lovforslaget fra 3F og FOA

AGLIGT

ÆLLES

ORBUND

Juridisk Center

Kampmannsgade 4

1790 København V

Bemærkninger, side 205

Som følge af bestemmelsen vil udbetalingen af uddannelsesgodtgørelse

ophøre uden en ny afgørelse herom, når perioden for tilkendelsen udløber.

En eventuel forlængelse eller afkortning af tilkendelsesperioden vil kræve

en ny afgørelse.

Forudsætter en ny afgørelse, at skadelidte eksplicit anmoder om en sådan, eller vil AES skulle

tage stilling ex officio ved orientering om f.eks. barsel eller længerevarende sygefravær?

Bemærkninger, side 205

Tilskadekomne vil i øvrigt have mulighed for at anmode Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring om at tage stilling til erhvervsevnetabet, jf. § 17. Hvis

tilskadekomne under uddannelsen når folkepensionsalderen, stopper

udbetalingen af uddannelsesgodtgørelse.

Bør præciseres,

således at formuleringen eksempelvis lyder ”Tilskadekomne vil kunne være

berettiget til midlertidigt erhvervsevnetab under den resterende del af uddannelsen…"

Bemærkninger, side 207

Det

forventes, at der bl.a., vil kunne blive fastsat regler, som kan understøtte, at

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vejleder tilskadekomne grundigt om

vedkommendes forpligtelser i forbindelse med afgørelser om

uddannelsesgodtgørelse, samt hvilken betydning det kan få for vurderingen

af vedkommendes tabsbegrænsningspligt, jf. 17, stk. 2, hvis uddannelsen

ikke gennemføres.

Henvisningen skulle antageligt rettelig have været til § 17, stk. 4.

Side 41 af 63

L 23 - 2023-24 - Bilag 10: Notat med tekniske bemærkninger til lovforslaget fra 3F og FOA

AGLIGT

ÆLLES

ORBUND

Juridisk Center

Kampmannsgade 4

1790 København V

Bemærkninger, side 209

Hvis tilskadekomne ønsker at få

uddannelsesgodtgørelse igen efter endt orlov, vil det kunne ske efter en ny

visitationsproces, jf. § 18 a, og en ny afgørelse om tilkendelse af

uddannelsesgodtgørelse, jf. § 18 b.

Vil visitation både kunne ske til fortsættelse af uddannelsen fra samme niveau, som inden or-

lov, og til fornyet start fra uddannelsens begyndelse?

Bemærkninger, side 211

Det foreslås i § 18 c, stk. 3, 3. pkt., at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

ligeledes træffer afgørelse om, at uddannelsesgodtgørelsen ophører, når

tilskadekomne orienterer Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om forventet

længerevarende sygdom i mere end seks måneder. Forslaget medfører, at

hvis tilskadekomne giver besked til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring med

lægelig dokumentation om, at vedkommende forventes at være syg i mere

end 6 måneder, vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffe afgørelse om,

at uddannelsesgodtgørelsen ophører. Afgørelsen vil i så fald kunne træffes

inden tilskadekomne har været syg i seks måneder.

Ved orientering om fremtidig forventelig sygdom, f.eks. en forestående operation, forudsættes

ophør først at ske ved sygeperiodens start og ikke ved orienteringen til AES.

Bemærkninger, side 214

Hvis tilskadekomne ikke på anden måde udnytter sin resterhvervsevne, vil

det efter reglerne om tabsbegrænsningspligt kunne få betydning for

udmålingen af erstatningen. Hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

vurderer, at tilskadekomne ikke i tilstrækkelig grad har medvirket til at

afklare eller forbedre erhvervsevnen ved at gennemføre uddannelsen, kan

dette medføre, at erstatningen for tab af erhvervsevne nedsættes, eller at

tilskadekomne slet ikke har ret til erstatning.

Side 42 af 63

L 23 - 2023-24 - Bilag 10: Notat med tekniske bemærkninger til lovforslaget fra 3F og FOA

AGLIGT

ÆLLES

ORBUND

Juridisk Center

Kampmannsgade 4

1790 København V

Dette er i modstrid med angivelserne tidligere i lovforslaget om, at deltagelse i uddannelse

med uddannelsesgodtgørelse er valgfri og at manglende deltagelse ikke kan sanktioneres.

Bemærkninger, side 214

Skyldes den manglende gennemførelse i stedet, at

tilskadekomne f.eks. ikke finder uddannelsen tilstrækkeligt udfordrende

eller interessant, vil det kunne tale for, at tilskadekomne ikke har gjort

tilstrækkeligt for at forbedre sin erhvervsevne. Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring skal i vurderingen af tabsbegrænsningspligten i øvrigt

inddrage, i hvilket omfang tilskadekomne i øvrigt udnytter sin

resterhvervsevne. Det vil således fortsat være muligt for tilskadekomne,

som fortsat har arbejdsevne, at vælge at tage f.eks. ufaglært job i stedet for

at færdiggøre uddannelsen med uddannelsesgodtgørelse.

Det vil modvirke incitamentet til at tage en uddannelse markant, hvis skadelidte kan risikere at

blive sanktioneret på sit erhvervsevnetab, hvis vedkommende i løbet af uddannelsen ikke alli-

gevel finder denne interessant.

Bemærkninger, side 217

Uddannelsesgodtgørelsen vil være skattepligtig.

Det forudsættes, at der sker konsekvensændring af Kildeskatteloven, således at AES er inde-

holdelsespligtig af A-skat på uddannelsesgodtgørelse.

Bemærkninger, side 217

Det betyder, at øvrig A- og B-indkomst ud over uddannelsesgodtgørelsen,

som vil være A-indkomst, som udgangspunkt skal fradrages i

uddannelsesgodtgørelsen, inden den udbetales. A-indkomst er alle former

Side 43 af 63

L 23 - 2023-24 - Bilag 10: Notat med tekniske bemærkninger til lovforslaget fra 3F og FOA

AGLIGT

ÆLLES

ORBUND

Juridisk Center

Kampmannsgade 4

1790 København V

for vederlag i penge for personligt arbejde i tjenesteforhold. Det er f.eks.

løn, sygedagpenge, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision,

drikkepenge og lignende ydelser.

Det synes ikke at fremgå, om uddannelsesgodtgørelse betales månedsvist forud eller bagud.

Ydelser efter arbejdsskadesikringsloven betales sædvanligvis månedsvist forud.

Stort set alle modregningsegnede ydelser betales månedsvist bagud, og der må derfor forven-

tes betydelige administrative udfordringer med at modregne disse i den korrekte måneds ud-

dannelsesgodtgørelse.

Bemærkninger, side 217

Størrelsen på

den månedlige udbetaling af uddannelsesgodtgørelse vil dermed kunne

variere, afhængig af, hvilken anden A- og B-indkomst tilskadekomne har

haft. Det forventes dog ikke, at tilskadekomne i væsentligt omfang vil have

anden indkomst end uddannelsesgodtgørelse.

Et meget stort antal erhvervsuddannelser giver ret til elevløn under praktikforløb.

Bemærkninger, side 225

Hvis tilskadekomne allerede har fået udbetalt en kapitaliseret erstatning for

en tidligere arbejdsskade, som indgår i de mindst 10 pct. mén, jf. § 18 a, stk.

1, nr. 1, vil denne erstatning dog ikke kunne kræves tilbagebetalt, jf.

forslaget til § 18 e, stk. 3.

Ordet ’erstatning’

i første linje bør præciseres til

’erhvervsevnetabserstatning’.

Side 44 af 63

L 23 - 2023-24 - Bilag 10: Notat med tekniske bemærkninger til lovforslaget fra 3F og FOA

AGLIGT

ÆLLES

ORBUND

Juridisk Center

Kampmannsgade 4

1790 København V

Bemærkninger, side 245

Arbejdsfri indtægter som private pensioner, renter, aktieudbytte, indkomster

ved udlejning af ejendomme og lignende indgår ikke i årslønnen. Derudover

vil fremtidig mistet efterlønspræmie fremover ikke indgå i årslønnen, idet

det ikke indgår i den faktiske samlede indkomst ved arbejde de foregående

5 år forud for arbejdsskaden.

Såfremt hensigten er, at efterlønspræmier i det hele taget ikke skal kunne indgå i årslønsfast-

sættelsen, er formuleringen misvisende, idet den alene henviser til potentielle fremtidigt op-

tjente efterlønspræmier.

Er skadelidte allerede i optjeningsperioden, vil den aktuelle formulering da modsætningsvist

skulle læses sådan, at allerede optjente efterlønspræmier før skaden vil skulle indgå i årsløn-

nen, dvs. svarende til den administrative praksis før U.2019.425Ø.

Bemærkninger, side 247

Tilskadekomne med enkeltstående sygeperioder, der har påvirket lønnen

12 måneder forud for skaden, vil få fastsat årslønnen efter hovedreglen

i § 24, stk. 1, 1. pkt., svarende til den samlede faktiske årsløn i det bedste

af de sidste 5 år.

Formuleringen er let misvisende, eftersom personer med længerevarende/kronisk sygdom

også vil få fastsat årslønnen efter hovedreglen i § 24, stk. 1.

Bemærkninger, side 247

Tilskadekomne, der har haft forbigående eller enkeltstående

arbejdsløshedsperioder, tilbagevendende ledighed (sæsonledighed) før

arbejdsskadens indtræden, vil få fastsat årslønnen på baggrund af den

faktiske samlede indkomst ved arbejde i det bedste af de sidste 5 år forud

for arbejdsskadens indtræden.

Side 45 af 63

L 23 - 2023-24 - Bilag 10: Notat med tekniske bemærkninger til lovforslaget fra 3F og FOA

AGLIGT

ÆLLES

ORBUND

Juridisk Center

Kampmannsgade 4

1790 København V

Samme som foregående. Formuleringen er let misvisende, eftersom personer med længereva-

rende ledighed også vil få fastsat årslønnen efter hovedreglen i § 24, stk. 1.

Bemærkninger, side 249

Bliver tilskadekomne opmærksomme på, at oplysningerne i

indkomstregisteret ikke er korrekte, må tilskadekomne tage initiativ til at få

oplysningerne i indkomstregisteret korrigeret. Ændres oplysningerne i

indkomstregisteret, kan tilskadekomne eller efterladte anmode om at få

sagen genoptaget. Det forudsættes, at betingelserne for genoptagelse, jf.

forslaget til § 41, er opfyldt.

Dette er med overvejende sandsynlighed i strid med officialmaksimen. Bliver myndigheden be-

kendt med, at dens afgørelser er fejlbehæftede, er myndigheden forpligtet til at inddrage og

vurdere oplysningerne allerede som de foreligger.

Der savnes desuden en stillingtagen til, hvordan retstilstanden er, når oplysningerne i Ind-

komstregisteret som sådan er faktuelt korrekte i den forstand, at de afspejler den foretagne

skattetekniske indberetning, men giver et åbenbart misvisende billede af skadelidtes indtægt i

perioden.

Yderligere savnes en stillingtagen til forsikringsselskabets indsigelsesadgang, når oplysnin-

gerne i Indkomstregisteret er fejlbehæftede, idet selskabet ikke har adgang til at kræve Ind-

komstregisteret korrigeret.

Bemærkninger, side 255

Efter gældende praksis beregner arbejdsskademyndighederne årslønnen på

baggrund af den periode, hvor tilskadekomne har været i arbejde, når

tilskadekomne har haft fravær efter barselsloven inden for de sidste 12

måneder. Årslønnen reguleres, så den svarer til indkomsten ved arbejde

uden den ekstraordinære nedgang i indkomsten ved arbejde, der er en følge

af barselsorloven.

Side 46 af 63

L 23 - 2023-24 - Bilag 10: Notat med tekniske bemærkninger til lovforslaget fra 3F og FOA

AGLIGT

ÆLLES

ORBUND

Juridisk Center

Kampmannsgade 4

1790 København V

Formuleringen ’fravær efter barselsloven’ er misvisende og kan med fordel erstattes af ’gravi-

ditets- og

barselsrelateret fravær’.

Tilsvarende kan

ordet ’barselsorloven’ i sidste punktum med

fordel erstattes af ’graviditet eller barsel’.

Bemærkninger, side 258

Anvendelsen af bestemmelsen forudsætter, at tilskadekomne har et sygt

eller handicappet familiemedlem, og at det pågældende familiemedlem har

et pasningsbehov. Tilskadekomne er omfattet af undtagelsen, hvis

tilskadekomne opfylder betingelserne for at modtage økonomisk støtte efter

kapitel 22 i lov om social service til pasningen af det syge eller

handicappede familiemedlem. Det er et krav, at man får denne støtte. Med

forslaget ændres den nuværende praksis i forhold til

arbejdsskademyndighedernes skønsmæssige vurdering af pasningsbehovet.

Dette er en markant indskrænkning af virkningsområdet fra den politiske rammeaftale.

Særligt fremhæves, at

•

støtte efter servicelovens kapital 22 er tidsbegrænset, jf. § 118a, stk. 3

støtten i praksis udgør en fuldtidsansættelse, der i praksis umuliggør anden erhvervsak-

tivitet.

Dermed afskæres den kreds af lønmodtagere, som f.eks. indgår aftale med deres arbejdsgiver

om at gå ned i tid for at pleje et sygt familiemedlem.

Bemærkninger, side 273

Hvis tilskadekomne eksempelvis har arbejdet i en periode på 4 måneder

inden arbejdsskaden, omregnes indkomsten ved arbejde i de 4 måneder til

et helt år. Alle lønandele, der indgår i indkomstregisteret, herunder blandt

andet pensionsbidrag, atp-bidrag m.v. skal medregnes, når indkomsten ved

arbejde omregnes til et helt indtægtsår. Omregning sker således i

overensstemmelse med gældende praksis for omregning.

Side 47 af 63

L 23 - 2023-24 - Bilag 10: Notat med tekniske bemærkninger til lovforslaget fra 3F og FOA

AGLIGT

ÆLLES

ORBUND

Juridisk Center

Kampmannsgade 4

1790 København V

Beregning af årsindkomst på baggrund af oplysningerne i Indkomstregisteret vil give for lave

værdier, når skadelidte kun har været kortvarigt på arbejdsmarkedet.

Indtægt registreres i Indkomstregisteret, når det udbetales, ikke når det optjenes.

En skadelidt, der kun har været ansat i 4 måneder, vil dermed have optjent feriepenge, af-

spadsering, bonus, fritvalg, søgnehelligdagstillæg, akkord og lignende, men næppe eller kun i

begrænset omfang fået udbetaling herfra.

Bemærkninger, side 274

Hvis tilskadekomne får en reel løn, som modsvarer værdien af arbejdet,

anvender arbejdsskademyndighederne efter gældende praksis lovens

hovedregel. Årslønnen fastsættes ud fra den faktiske indkomst ved arbejde

i året inden arbejdsskaden.

Sidste sætning stemmer ikke overens med den forudgående, hvor det angives at hovedreglen

anvendes, altså det bedste af 5 års indkomst inden skaden.

Bemærkninger, side 275

For tilskadekomne, der på skadestidspunktet

er bevilget eller visiteret til fleksjob før 1. januar 2013, fastsættes årslønnen

på baggrund af antallet af timer og timelønnen i fleksjobbet.

Kan med fordel erstattes af

'… som en forholdsmæssig andel af skadelidtes indtægt i fleksjobbet, opgjort på baggrund af

antallet af effektive arbejdstimer'.

Side 48 af 63

L 23 - 2023-24 - Bilag 10: Notat med tekniske bemærkninger til lovforslaget fra 3F og FOA

AGLIGT

ÆLLES

ORBUND

Juridisk Center

Kampmannsgade 4

1790 København V

Bemærkninger, side 276

Er fleksjobbet etableret før den 1. januar 2013, fastsættes årslønnen

skønsmæssigt ud fra en vurdering af, hvad tilskadekomne på

skadestidspunktet kunne have tjent på det ordinære arbejdsmarked, hvis

muligheden for fleksjob ikke havde været til stede. Dette fremgår af

Ankestyrelsens principafgørelse U-03-07. I denne vurdering indgår bl.a. de

skånebehov, som tilskadekomne havde allerede inden arbejdsskaden, hvor

mange timer tilskadekomne ville være i stand til at arbejde på det ordinære

arbejdsmarked, tilskadekomnes evner og uddannelse og indtjeningsevnen i

det job, tilskadekomne stod til rådighed for. Lønniveauet i fleksjobbet

indgår som et moment i denne vurdering.

Det svarer til gældende regler og praksis.

Dette er uoverensstemmende med foregående afsnit, hvor det angives, at

"For tilskadekomne, der på skadestidspunktet er bevilget eller visiteres til fleksjob før 1. januar

2013, fastsættes årslønnen på baggrund af antallet af timer og timelønnen i fleksjobbet."

Forudgående tages således afsæt i en konkret beregning baseret på det konkrete fleksjob.

I nærværende formulering tages der afsæt i en bred skønsmæssig betragtning af, hvordan

indtægtsforholdene måtte antages at være på tværs af arbejdsmarkedet, og ud fra en præmis

om, at muligheden for fleksjob ikke forelå.

Gældende regler og praksis svarer til sidstnævnte fremgangsmåde.

Bemærkninger, side 278

Når Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan træffe selvstændig afgørelse

om årslønnen, indebærer dette tillige, at sagens parter som hidtil kan

indbringe afgørelsen for Ankestyrelsen efter lovens § 44. Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring kan herunder for eksempel genvurdere den trufne afgørelse

efter § 44, stk. 7-9 i arbejdsskadesikringsloven og bekendtgørelse nr. 1271

af 28. november 2019 i situationer, hvor tilskadekomne for eksempel

indsender oplysninger om indkomst ved arbejde, der ikke fremgår af

indkomstregisteret.

Side 49 af 63

L 23 - 2023-24 - Bilag 10: Notat med tekniske bemærkninger til lovforslaget fra 3F og FOA

AGLIGT

ÆLLES

ORBUND

Juridisk Center

Kampmannsgade 4

1790 København V

Der bør foreligge en stillingtagen til, om en klage over årslønsafgørelsen tillægges opsættende

virkning i forhold til

AES’ fremtidige

afgørelse om erhvervsevnetab, altså om opgørelse af er-

hvervsevnetab sættes i bero indtil Ankestyrelsens afgørelse i årslønsklagen foreligger.

Bemærkninger, side 279

Erstatningen for tab af erhvervsevne beregnes herefter på grundlag af denne

maksimale årsløn. Det betyder, at tilskadekomne med en højere indkomst

ved arbejde end den maksimale årsløn ikke får kompensation for den del af

indkomsten, der overstiger den maksimale årsløn.

Det vil være hensigtsmæssigt at præcisere, at erhvervsevnetabsprocenten efter gældende ret

fastsættes med afsæt i skadelidtes samlede indtjening, uden reduktion til årslønsmaksimum,

og at samme retstilstand opretholdes med lovændringen.

Bemærkninger, side 280

De beløb, der er fastsat i loven, er fastsat i et grundniveau fra 2003. Beløbene

er reguleret årligt, jf. oven for.

Bør præciseres til ”… der er fastsat i den nuværende arbejdsskadesikringslov…”

Bemærkninger, side 289

Med forslaget vil det blive sikret, at enhver form for erstatning, godtgørelse

m.v., som en erstatningsansvarlig skadevolder, dennes

ansvarsforsikringsselskab eller et forsikringsselskab, hvori der er tegnet

voldsskadeforsikring efter § 49 a, har udbetalt til tilskadekomne eller

efterladte efter erstatningsansvarsloven, i anledning af en arbejdsskade, vil

kunne kræves refunderet af arbejdsulykkesforsikringsselskabet eller

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i det omfang, der er tale om erstatning

Side 50 af 63

L 23 - 2023-24 - Bilag 10: Notat med tekniske bemærkninger til lovforslaget fra 3F og FOA

AGLIGT

ÆLLES

ORBUND

Juridisk Center

Kampmannsgade 4

1790 København V

og godtgørelse mv. af en art, som tilskadekomne har ret til efter

arbejdsskadesikringsloven i anledning af arbejdsskaden for samme tidsrum,

og som ikke er udbetalt på det tidspunkt, hvor

arbejdsulykkesforsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

bliver gjort bekendt med kravets eksistens.

Formuleringen ”… af en art, som…” udgør en meningsforstyrrende fejl. Ordet ’en’ skal erstattes

af ordet ’samme’.

Bemærkninger, side 289

Det bliver dermed muligt for ansvarsforsikringsselskaberne også at udbetale

erstatning for tab af erhvervsevne efter §§ 5 og 8 i erstatningsansvarsloven,

uanset der verserer en arbejdsskadesag.

Slutningen af afsnittet bør omformuleres til

”... uanset at der endnu ikke er truffet afgørelse

om erhvervsevnetab i en sideløbende arbejdsskadesag."

Ellers vil det intenderede ikke være muligt som følge af U.1995.843H.

Bemærkninger, side 289

Når afgørelsen om tilkendelse af uddannelsesgodtgørelse foreligger, kan

ansvarsforsikringsselskabet ligeledes rejse et refusionskrav mod

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Ansvarsforsikringsselskaberne kan

derfor som efter gældende praksis underrette Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring eller arbejdsskadesikringsselskabet om, at der verserer en

ansvarssag.

Placeringen af disse afsnit i en kontekst, hvor der redegøres for erhvervsevnetab efter erstat-

ningsansvarsloven, giver anledning til en fejlopfattelse af, at der skulle være adgang for an-

svarsselskabet til at indtræde i retten til uddannelsesgodtgørelse med et udbetalt erhvervsev-

netab efter erstatningsansvarsloven, hvilket ikke er tilfældet.

Side 51 af 63

L 23 - 2023-24 - Bilag 10: Notat med tekniske bemærkninger til lovforslaget fra 3F og FOA

AGLIGT

ÆLLES

ORBUND

Juridisk Center

Kampmannsgade 4

1790 København V

Der er antageligt tale om en manglende konsekvensrettelse fra tidligere fremsendte udkast til

lovforslag af 10. april 2023, hvori der fejlagtigt var lagt til grund, at midlertidigt erhvervsevne-

tab efter erstatningsansvarsloven var en løbende ydelse, der kunne ske modregning i med an-

dre løbende ydelser, herunder uddannelsesgodtgørelse.

Bemærkninger, side 290

Forslaget indebærer videre, at uddannelsesgodtgørelse efter § 18 b i

arbejdsskadesikringsloven også anses for erstatning af samme art som

erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og erstatning for tab af erhvervsevne

efter §§ 2, 5 og 8 erstatningsansvarsloven.

Sidste led i passagen er en fejl og udtryk for manglende konsekvensrettelse.

Uddannelsesgodtgørelse er en løbende

ydelse, og er af ’samme art’ som erstatning for tabt ar-

bejdsfortjeneste efter erstatningsansvarsloven og midlertidigt erhvervsevnetab efter arbejds-

skadesikringsloven.

Erhvervsevnetab efter erstatningsansvarsloven (både midlertidigt og varigt) er et kapitaliseret

engangsbeløb af samme art som endeligt erhvervsevnetab efter arbejdsskadesikringsloven

(både løbende og kapitaliseret).

Bemærkninger, side 290

Forslaget indebærer, at refusionskravet fra den ansvarlige skadevolder eller

dennes ansvarsforsikringsselskab højst kan udgøre det beløb, som er tilkendt

tilskadekomne efter arbejdsskadessikringsloven, og at refusionskravet kun

kan vedrøre den samme periode, hvor der er udbetalt erstatning for tab af

erhvervsevne eller erhvervsevnetabserstatning efter

erstatningsansvarsloven. Dette gælder, uanset om der er tale om en

midlertidig eller endeligt fastsat erstatning.

Misvisende formulering. Erhvervsevnetabserstatning efter erstatningsansvarsloven (midlerti-

digt og endeligt) udgør et kapitaliseret engangsbeløb og betales ikke for en periode.

Side 52 af 63

L 23 - 2023-24 - Bilag 10: Notat med tekniske bemærkninger til lovforslaget fra 3F og FOA

AGLIGT

ÆLLES

ORBUND

Juridisk Center

Kampmannsgade 4

1790 København V

Formuleringen er udtryk for manglende konsekvensrettelse fra tidligere udkast til lovforslag,

hvor det fejlagtigt var lagt til grund, at erhvervsevnetab efter erstatningsansvarsloven ud-

gjorde en løbende ydelse.

Bemærkninger, side 291

Derudover medfører forslaget, at arbejdsulykkesforsikringsselskabet (for så

vidt angår ulykker) eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (for så vidt

angår erhvervssygdomme) skal udbetale et eventuelt overskydende beløb til

tilskadekomne eller efterladte, når erstatningen efter

arbejdsskadesikringsloven overstiger det beløb, der er udbetalt efter

erstatningsansvarsloven.

Det vil være formålstjenesteligt, at det her præciseres, at for de beløb, der tilkendes som skat-

tepligtige ydelser, er det bruttoværdien, der beregnes, og for skattefri beløb er det selve det

opgjorte skattefri krav.

Bemærkninger, side 291

Det foreslås som nyt § 29, stk. 2, 3. pkt., at erstatning for tabt

arbejdsfortjeneste efter § 2 i lov om erstatningsansvar sidestilles med

erstatning for tab af erhvervsevne, jf. § 17.

Se tidligere noter herom. Det er væsentligt, at det præciseres, at tabt arbejdsfortjeneste kun

sidestilles med løbende midlertidigt erhvervsevnetab efter arbejdsskadesikringsloven.

Endeligt erhvervsevnetab efter arbejdsskadesikringsloven (løbende og kapitaliseret) sidestilles

med erhvervsevnetab efter erstatningsansvarsloven (midlertidigt og endeligt).

Bemærkninger, side 304

Med forslaget til § 41, stk. 1, 2. pkt., vil det som noget nyt være en betingelse

Side 53 af 63

L 23 - 2023-24 - Bilag 10: Notat med tekniske bemærkninger til lovforslaget fra 3F og FOA

AGLIGT

ÆLLES

ORBUND

Juridisk Center

Kampmannsgade 4

1790 København V

for genoptagelse på foranledning af tilskadekomne eller efterladte, at

tilskadekomne eller efterladte dokumenterer, at der foreligger nye

oplysninger, som indebærer en vis sandsynlighed for, at en genoptagelse vil

føre til en ændret materiel afgørelse, og at den, der beder om genoptagelse,

dokumenterer dette.

Der mangler en stillingtagen til konsekvenserne for forsikringsselskaber.

Er deres adgang til at bede om genoptagelse og ophævelse af en tidligere anerkendelse ligele-

des begrænset til 5 år?

Skadens formelle anerkendelse efter ASL er dikterende for forældelsesfristens længde i en

sideløbende EAL-sag, jf. ASL § 36, stk. 2, jf. stk. 3.

Det har dermed afgørende betydning for EAL-sager om forsikringsselskabet har adgang til flere

år efter skaden at få genbehandlet spørgsmålet om anerkendelse eller ej.

Bemærkninger, side 308

Med forslaget vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kunne afvise en

anmodning om genoptagelse uden videre behandling, hvis anmodningen er

ubegrundet, for eksempel fordi tilskadekomne uden dokumentation alene

oplyser at have det helbredsmæssigt dårligere eller være i en ny

beskæftigelsesmæssig situation, uden at sandsynliggøre, at ændringerne i

helbreds- eller beskæftigelsessituationen er en følge af arbejdsskaden.

Der bør redegøres nærmere for samspillet med lovforslaget om at afgrænse skadelidtes ad-

gang til domstolsprøvelse, hvis den administrative klageadgang ikke er udnyttet.

Har skadelidte f.eks. bedt om genoptagelse, der afvises grundet utilstrækkelig dokumentation,

og indsender skadelidte ved senere lejlighed dokumentation, vil der være risiko for en situa-

tion, hvor adgangen til domstolsprøvelse afskæres allerede fordi skadelidte ikke påklagede det

første afslag på genoptagelse.

Side 54 af 63

L 23 - 2023-24 - Bilag 10: Notat med tekniske bemærkninger til lovforslaget fra 3F og FOA

AGLIGT

ÆLLES

ORBUND

Juridisk Center

Kampmannsgade 4

1790 København V

Bemærkninger, side 308

Desuden

forudsættes det, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring gør tilskadekomne

opmærksom på, at manglende medvirken vil kunne medføre, at sagen må

afgøres på det foreliggende grundlag, og at det vil kunne betyde, at sagen

ikke kan genoptages. Det forudsættes, at vejledningen af tilskadekomne kan

ske på et generelt niveau, f.eks. på Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings

hjemmeside, og som udgangspunkt ikke skal ske specifikt i forhold til den

enkelte sag.

En uspecifik henvisning til en generisk vejledning vil antageligt være i strid med Ombudsman-

dens praksis.

ASK har tidligere fået kritik fra Ombudsmanden fordi klagevejledningen var for generel og

uspecifik i forhold til de konkrete afgørelser.

Bemærkninger, side 316

Forslaget indebærer derfor, at en sagspart kun kan anlægge sag ved

domstolene vedrørende afgørelser om spørgsmål i sagen, som

Ankestyrelsen har truffet afgørelse om. Det bemærkes, at Ankestyrelsen

ikke er bundet af sagens parter i forhold til klagetemaet og kan vælge at

udvide prøvelsen til andre spørgsmål end dem, der konkret er klaget over.

Hvis Ankestyrelsen af egen drift udvider prøvelsen, kan alle spørgsmål, som

Ankestyrelsen har truffet afgørelse om, indbringes for domstolene.

Det bør tydeliggøres, at skadelidte har ret til genoptagelse, hvis et andet element i afgørelsen

beror på det påklagede forhold.

Får skadelidte f.eks. medhold i en klage over årslønsfastsættelsen, som erhvervsevnetabspro-

centen er fastsat på baggrund af, vil skadelidte have krav på genoptagelse af erhvervsevneta-

bet, uanset at der ikke særskilt er klaget over dette.

Side 55 af 63

L 23 - 2023-24 - Bilag 10: Notat med tekniske bemærkninger til lovforslaget fra 3F og FOA

AGLIGT

ÆLLES

ORBUND

Juridisk Center

Kampmannsgade 4

1790 København V

Bemærkninger, side 317

Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring skal vejlede om, at søgsmålet alene kan anlægges mod

Ankestyrelsen. Ligeledes skal forsikringsselskaber, som er omfattet af

forsøgsordningen med afgørelseskompetence, vejlede om, at sagen ikke kan

indbringes for domstolene, før Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har været

anmodet om at træffe afgørelse og sagen har været behandlet i det

administrative rekurs system.

Vejledningen bør udfærdiges af AES for at undgå, at forsikringsselskabernes vejledninger ikke

bibringer skadelidte den klarhed, som et så væsentligt forhold kræver.

Bemærkninger, side 321

Formålet med forslaget er at sikre, at arbejdsgivere, som er sikringspligtige

for sine ansatte efter arbejdsskadesikringsloven, frivilligt kan tegne en

voldsskadeforsikring, som giver de ansatte ret til erstatning efter lov om

erstatningsansvar.

Formuleringen er misvisende, derved at visse arbejdsgivere er forpligtede til at tegne volds-

skadeforsikring.

Bemærkninger, side 321

Efter forslaget kan der tegnes en forsikring, som dækker erstatning efter lov

om erstatningsansvar. Det betyder, at forsikringen vil omfatte de poster, som

dækkes efter erstatningsansvarsloven, og som ikke dækkes efter lov om

arbejdsskadesikring.

Formuleringen er

forkert. Ordet ’kan’ i første linje skal erstattes med ordet ’skal’.

Side 56 af 63

L 23 - 2023-24 - Bilag 10: Notat med tekniske bemærkninger til lovforslaget fra 3F og FOA

AGLIGT

ÆLLES

ORBUND

Juridisk Center

Kampmannsgade 4

1790 København V

Bemærkninger, side 323

Forslaget skal sikre, at visse arbejdsgivere forpligtes til at tegne en

forsikring, som dækker erstatning efter lov om erstatningsansvar for visse

ansatte, der er i en særlig risiko for at blive udsat for vold, trusler eller andre

voldsomme hændelser for de ansatte på arbejdspladsen, som er omfattet af

arbejdsgivers sikringspligt efter § 48 i lov om arbejdsskadesikring.

Formuleringen er let misvisende. Der skal tegnes forsikring for samtlige ansatte, såfremt virk-

somhedens arbejdsområder ligger indenfor visse nærmere definerede fagområder.

Bemærkninger, side 323

Forslaget vil ikke omfatte personer, der er ansat af en anden arbejdsgiver,

og som har deres gang på institutionen/boformen eller dens område, f.eks.

et privat rengøringspersonale. Disse personer vil kunne sikres af deres egen

arbejdsgiver.

Det angivne i sidste afsnit er ikke korrekt. Virksomheden forsikrer skadevolderens person og

handlinger. Den ansatte kan alene støtte ret på den forsikring, der er tegnet fsva. skadevolde-

ren, og en medarbejder vil ikke kunne sikres af sin egen arbejdsgiver, jo mindre denne ar-

bejdsgiver også er beskæftiget indenfor et fagområde, hvor der drages omsorg for borgere,

beboere, indsatte etc. med sikringspligt.

Bemærkninger, side 324

Forslaget vil betyde, at arbejdsgivere, som har pligt til at tegne eller vælger

at tegne en forsikring for ansatte, der er i særlig risiko for at blive udsat for

voldelige hændelser i forbindelse med arbejdet, skal tegne en udvidet

arbejdsulykkesforsikring, som også dækker skader, som skyldes vold, i

samme forsikringsselskab, som arbejdsgiveren i forvejen har tegnet

forsikring mod ulykker, jf. § 50.

Side 57 af 63

L 23 - 2023-24 - Bilag 10: Notat med tekniske bemærkninger til lovforslaget fra 3F og FOA

AGLIGT

ÆLLES

ORBUND

Juridisk Center

Kampmannsgade 4

1790 København V

Dette er ikke korrekt.

Der tegnes ikke forsikring ’for ansatte’.

Det er skadevolderens person,

som forsikres, og alle medarbejdere hos den pågældende arbejdsgiver kan støtte ret på forsik-

ringen.

Der er endvidere ikke tale om en ’udvidet arbejdsulykkeforsikring’. Den betegnelse dækker

over en helt tredje forsikringstype.

Den korrekte terminologi er ’voldsskadeforsikring’.

Bemærkninger, side 324

Forslaget vil medføre, at arbejdsgivere, som har pligt til at tegne en

voldsskadeforsikring efter forslaget til stk. 2, eller som vælger at tegne

voldsskadeforsikring efter forslaget til stk. 1 og 3, jf. dog stk. 4, kun kan

forsikre sig efter loven i selskaber, som både udbyder ulykkesforsikring

efter arbejdsskadesikringsloven og voldsskadeforsikring som en del af

arbejdsulykkesforsikringen.

Betegnelsen ’ulykkesforsikring efter arbejdsskadesikringsloven’ er forkert og misvisende. Den

korrekte terminologi er ’arbejdsskadeforsikring’.

Bemærkninger, side 327

Der lægges med bemyndigelsesbestemmelsen ikke op til, at

beskæftigelsesministeren kan udvide gruppen af forsikringspligtige

arbejdsgivere. Beskæftigelsesministeren kan dog efter forhandling med de i

bestemmelsen anførte ministre fastsætte nærmere regler om, at

arbejdsgivere med ansatte, der i fremtiden bliver beskæftigede med opgaver,

som måtte træde i stedet for eller afløse en eller flere af ovennævnte

omsorgs- og undervisningsopgaver, omfattes af forsikringspligten, jf. § 49

a, stk. 2.

Det modsatte vil være svært hensigtsmæssigt.

Forslaget fremsættes som en nyskabelse i en omfattende arbejdsskadereform, og erfarings-

mæssigt konstateres der i praksis ofte et større antal forglemmelser, som kræver efterføl-

gende korrektion.

Side 58 af 63

L 23 - 2023-24 - Bilag 10: Notat med tekniske bemærkninger til lovforslaget fra 3F og FOA

AGLIGT

ÆLLES

ORBUND

Juridisk Center

Kampmannsgade 4

1790 København V

Det vil være gavnligt, hvis disse ville kunne tilføjes listen på ministerielt niveau frem for at for-

udsætte en lovændring.

Bemærkninger, side 328

Der lægges ikke op til at fastsætte regler om, at arbejdsgivere har pligt til at

anmelde skaden til forsikringsselskabet, hvis ikke tilskadekomne har

fremsat ønske herom. Arbejdsgivere, som har pligt til at anmelde skaden

som en arbejdsskade i overensstemmelse med anmeldelsespligten i

arbejdsskadesikringslovens § 31, vil kunne anmelde den voldsomme

hændelse til forsikringsselskabet samtidig med anmeldelsen af

arbejdsskaden, hvis tilskadekomne ønsker det.

Der savnes en præcisering af, hvem der har ret til at anmelde.

Efter almindelige forsikringsprincipper er det kun den part, som har tegnet forsikringen, der

kan vælge at udnytte denne. Skadelidte kan ikke.

Kan skadelidte foretage selvstændig anmeldelse til voldsofferforsikringen - og hvis ikke, hvad

stiller skadelidte da op, hvis arbejdsgiver nægter at anmelde?

Ved at nægte at anmelde, vil arbejdsgiver da i givet fald ensidigt kunne fratage den skadelidte

retten til dækning under lovens bestemmelser om voldsskadeforsikring.

Bemærkninger, side 328

Det forudsættes videre, at der vil blive fastsat regler om sagens oplysning,

herunder om tilskadekomnes medvirken hertil, som svarer til reglerne i

offererstatningsloven.

Dette er strengt taget overflødigt.

Voldsskadeforsikringen er en helt almindelig ansvarsforsikring, som i forvejen er en alment

kendt og anvendt forsikringstype.

Side 59 af 63

L 23 - 2023-24 - Bilag 10: Notat med tekniske bemærkninger til lovforslaget fra 3F og FOA

AGLIGT

ÆLLES

ORBUND

Juridisk Center

Kampmannsgade 4

1790 København V

Der er ikke noget behov for at fastsætte nærmere regler om, hvordan en anmeldelse til et an-

svarsforsikringsselskab skal ske.

Bemærkninger, side 328

Desuden kan tilskadekomne efter reglerne i offererstatningsloven forpligtes

til at medvirke til sagens behandling i det omfang, det er nødvendigt. Hvis

tilskadekomne ikke medvirker, vil det blive muligt for forsikringsselskabet

eller den selvforsikrede enhed at træffe afgørelse på det foreliggende

grundlag.

Reglerne om sagens oplysning, ansøgerens medvirken og muligheden for at

træffe afgørelse på det foreliggende grundlag i offererstatningsloven svarer

til reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Dette afsnit forvirrer og er misvisende.

Regler i offererstatningsloven vedrører samspillet mellem skadelidte og et offentligretligt myn-

dighedsorgan.

Voldsoffererstatning handler om skadesbehandling under en almindelig ansvarsforsikring, der

behandles på sædvanligt civilretsligt grundlag.

Der kan ikke drages paralleller mellem de to.

Bemærkninger, side 329

Det foreslås som § 49 b, stk. 1, 1. pkt., at forsikringsselskabet eller den

selvforsikrede arbejdsgiver, jf. § 48, stk. 5, træffer afgørelse om, hvorvidt

en personskade er dækket af voldsskadeforsikringen, jf. § 49 a, stk. 1, og

eventuel udmåling af erstatning eller godtgørelse efter lov om

erstatningsansvar.

Voldsoffererstatning er en almindelig civilretslig ansvarsforsikring.

Side 60 af 63

L 23 - 2023-24 - Bilag 10: Notat med tekniske bemærkninger til lovforslaget fra 3F og FOA

AGLIGT

ÆLLES

ORBUND

Juridisk Center

Kampmannsgade 4

1790 København V

Forsikringsselskabet har ikke nogen afgørelseskompetence, men kan på almindeligt aftalerets-

ligt grundlag sende skadelidte sin vurdering af, hvordan man mener sagen bør løses.

Bemærkninger, side 329

Forslaget betyder, at det vil være forsikringsselskabet eller den

selvforsikrede enhed, som både skal vurdere, om der er tale om en hændelse,

som er omfattet af voldsskadeforsikringen efter § 49 a, og herefter træffe

afgørelse om en eventuel erstatning eller godtgørelse efter

erstatningsansvarsloven.

Det anførte er misvisende.

En afgørelse er en offentligretslig myndighedsbeslutning med klageadgang.

Forsikringsselskabet vil i voldsoffersager være en almindelig civilretslig part, der kommer med

et aftaleretsligt tilbud til skadelidte om, hvordan de mener sagen kan løses.

Bemærkninger, side 330

Hvis en part er uenig i afgørelsen om, hvorvidt hændelsen er omfattet af

voldsskadeforsikringen efter § 49 a, eller udmålingen af en erstatning eller

godtgørelse, kan afgørelsen om erstatning eller godtgørelse efter

erstatningsansvarsloven truffet af forsikringsselskabet eller den

selvforsikrede enhed genoptages efter de gældende regler i § 11 i

erstatningsansvarsloven.

Dette er fejlbehæftet. Uenighed og genoptagelse har ikke noget med hinanden at gøre.

Hvis skadelidte er uenig i forsikringsselskabets vurdering, vil skadelidte skulle udtage stævning

ved domstolene.

Genoptagelse handler om den situation, at forsikringsselskabet har udbetalt erstatning, som

skadelidte accepterede og var tilfreds med - og skadelidtes tilstand da senere forværres, såle-

des at der opstår nye krav.

Side 61 af 63

L 23 - 2023-24 - Bilag 10: Notat med tekniske bemærkninger til lovforslaget fra 3F og FOA

AGLIGT

ÆLLES

ORBUND

Juridisk Center

Kampmannsgade 4

1790 København V

Bemærkninger, side 330

Hvis en

part er uenig i afgørelsen om, hvorvidt hændelsen er omfattet af

voldsskadeforsikringen efter § 49 a og/eller udmålingen af en erstatning

eller godtgørelse, må sagen rejses over for forsikringsselskabet eller den

selvforsikrede arbejdsgiver, eventuelt som civilt søgsmål.

'Eventuelt' bør udgå.

Er skadelidte uenig i forsikringsselskabets vurdering, er skadelidtes eneste mulighed for at

opnå et andet udfald at forfølge kravet ved domstolene.

Bemærkninger, side 331

Bestemmelsen har til formål at sikre en hurtig udbetaling af erstatning og

godtgørelse til tilskadekomne. I overensstemmelse med den almindelige

regel om forrentning ved forsinket betaling efter arbejdsskadesikringslovens

§ 26, stk. 3, vil beløbet blive forrentet fra udløbet af 14-dages-fristen, til

betaling sker, med en årlig rente, der svarer til den rente, der er fastsat efter

§ 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v.

Formuleringen vil have det modsatte resultat, og medvirke til at sager behandles langsom-

mere, idet krav ikke vil blive tilskrevet renter, mens de ligger stille hos forsikringsselskabet.

Herudover udvandes værdien af erstatningen gradvist, mens sagen ligger hos forsikringssel-

skabet, idet skadelidte bærer værditabet som følge af inflation.

Selskabet har dermed intet incitament til at behandle sagerne hurtigt. Tværtimod.

Forrentning bør ske efter reglerne i EAL § 16, stk. 2 frem for efter ASL, herunder også da

samtlige ydelser efter voldsskadeforsikringen er EAL-krav og behandles som sådanne.

Side 62 af 63

L 23 - 2023-24 - Bilag 10: Notat med tekniske bemærkninger til lovforslaget fra 3F og FOA

AGLIGT

ÆLLES

ORBUND

Juridisk Center

Kampmannsgade 4

1790 København V

Bemærkninger, side 335-340

Der ses ikke at fremgå bemærkninger til lovforslagets nr. 59.

Bemærkninger, side 345

Forsikringsselskaberne, der indgår i forsøget, vil få tillagt kompetence til at

foretage de retlige og lægefaglige vurderinger, der skal foretages med

henblik på en afgørelse af, om en ulykke kan anerkendes som arbejdsulykke,

og træffe afgørelse herom. Det drejer sig om den juridiske vurdering af, om

tilskadekomne var berettiget efter arbejdsskadesikringsloven på

skadestidspunktet, jf. lovens §§ 2-4. Det drejer sig videre om den juridiske

og lægefaglige vurdering af, om pågældende har været udsat for en

hændelse eller påvirkning på arbejdet, der har medført en personskade efter

lovens §§ 5 og 6.

Der savnes en stillingtagen til, hvordan interessekonflikten imødegås derved, at forsikringssel-

skaberne er skadelidtes modparter i sagen, og at deres opgave er et reducere erstatningsud-

betalingerne mest muligt.

Det meget store antal retssager, som forsikringsselskaberne årligt fører mod Ankestyrelsen for

at få reduceret eller ophævet erstatning, vidner om en vis nidkærhed hermed.

Bemærkninger, side 345

Afviser forsikringsselskabet sagen, sender selskabet kun

sagen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, hvis tilskadekomne anmoder

om det.

Sagen bør automatisk sendes til AES, hvis forsikringsselskabet afviser den, altså således at

selskabet alene kan træffe endelig afgørelse om anerkendelse, ikke afvisning.

Side 63 af 63