Beskæftigelsesudvalget 2023-24
L 23 Bilag 1
Offentligt
2758908_0001.png
Arbejdstilsynet
[email protected]
[email protected]
[email protected]
9. juni 2023
Høringssvar vedr. lovforslag om ændring af lov om arbejdsskadesikring
og forskellige andre love (aftale om et forbedret arbejdsskadesystem og
lettere adgang til erstatning i forbindelse med vold på arbejdspladsen).
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) har den 10. maj 2023 modtaget udkast til
forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring og forskellige andre love (aftale
om et forbedret arbejdsskadesystem og lettere adgang til erstatning i forbindelse med
vold på arbejdspladsen).
Bestyrelsen takker for muligheden for at afgive et høringssvar og vil indledningsvist
gerne kvittere for den hidtidige inddragelse af AES’ administration og for muligheden for
at bidrage med teknisk og administrativ bistand.
Bestyrelsens høringssvar består af to dele; dels nedenstående bemærkninger fra
bestyrelsen og dels et uddybende notat fra administrationen indeholdende tekstnære
og konkrete bemærkninger til de enkelte bestemmelser med tilhørende bemærkninger.
Helt overordnet er bestyrelsen er optaget af, at alle, der kommer til skade på deres
arbejde, får en korrekt afgørelse så hurtigt som muligt.
Beskæftigelsesministeriet har på baggrund af aftalen om et forbedret
arbejdsskadesystem anmodet AES’ bestyrelse om en redegørelse, der kortlægger
forhold med betydning for sagsbehandlingstiden i AES samt peger på mulige
forbedringspotentialer. Bestyrelsen har igangsat et arbejde med udarbejdelsen af
redegørelsen, som forventes indsendt til Beskæftigelsesministeriet inden udgangen af
2023.
Forenkling og administrative lettelser
Med lovforslaget lægges der op til, at AES skal varetage tilkendelse og administration
af en ny ydelse, ”uddannelsesgodtgørelse”. Der er tale om en opgave, som vil indebære
en række nye, administrative processer overfor tilskadekomne, kommuner mv.
Bestyrelsen anerkender det politiske ønske om at understøtte fastholdelse af de
tilskadekomne på arbejdsmarkedet, som vil komme et lille antal tilskadekomne til gode.
Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring
Kongens Vænge 8
3400 Hillerød
Tlf.: 72 20 60 00
www.aes.dk
CVR-nr.: 37624780
Telefontid:
Mandag-Onsdag: 9.00-15.00
Fredag: 9.00-12.00
1
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0002.png
Bestyrelsen vurderer, at lovforslaget samlet set vil medføre en vis lettelse i
administrationen i AES, både løbende og når ændringerne er fuldt indfaset
Fx medfører forslaget om ophævelse af de lovbestemte frister en bedre kundeoplevelse
på grund af mulighederne for en bedre forventningsafstemning med de tilskadekomne
omkring tidspunktet for afgørelsen, samtidig med at der vil være en administrativ lettelse
for AES. Ligeledes får AES en betydelig øget fleksibilitet i forhold til styring af
sagsporteføljen ud fra principper om en sund sagsportefølje.
De forventede positive effekter af lovforslaget forudsætter dog, at der ikke opstår tvivl
om rækkevidden af de nye regler. Der henvises til det uddybende notat med tekniske
bemærkninger hvor det er angivet, hvor formuleringer i lovforslaget kan give anledning
til tvivl og dermed risiko for efterfølgende tvister mellem parterne i sagerne.
De forventede positive effekter af lovforslaget forudsætter også klare ikrafttrædelses-
og overgangsbestemmelser, og at AES dermed i en kortest mulig periode skal
administrere efter flere regelsæt. Der henvises til det uddybende notat med tekstnære
bemærkninger.
Sagsbehandlingstider
De administrative lettelser i lovforslaget vil ikke nødvendigvis have en tilsvarende effekt
på sagsbehandlingstiderne generelt i AES, blandt andet fordi nogle af elementerne i
lovforslaget berører forholdsvis få sager. Bestyrelsen vurderer ikke, at
arbejdsskadeaftalen og elementerne i lovforslaget alene kan danne grundlag for
opnåelse af de i aftalen fastsatte mål for sagsbehandlingstider på henholdsvis 7
måneder og 20 måneder.
Eksempelvis kan forenklingen af forsikringsselskabernes oversendelse af sager, der set
fra tilskadekomnes synspunkt kan give god mening, få en negativ konsekvens for
sagsbehandlingstiderne i AES, da det vil betyde, at flere lette sager behandles i
forsikringsselskaberne. AES vil dermed, relativt set, få flere tunge sager. Det kan
betyde, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i AES kan blive længere. Det kan
samtidig få betydning for enhedsomkostningen for den enkelte sag, da de faste
omkostninger til systemer mv. ikke bliver billigere af, at flere sager løses i
forsikringsselskabet.
Bestyrelsen bemærker i den forbindelse desuden, at der indenfor de seneste år er
investeret et stort beløb i et nyt sagsbehandlingssystem til behandlingen af sagerne i
AES.
For at nå de i aftalen fastsatte mål for sagsbehandlingstiderne er det derfor bestyrelsens
vurdering, at der er behov for yderligere tiltag og også for en øget digital udveksling af
oplysninger. Dette vil være afspejlet i den redegørelse, som bestyrelsen vil indsende til
Beskæftigelsesministeriet inden udgangen af 2023.
2
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0003.png
Kundeforløbet
Overordnet set vurderes en del elementer i aftalen umiddelbart at medføre et bedre
kundeforløb for den tilskadekomne, hvilket bestyrelsen finder positivt. Dette gælder fx
ophævelsen af de lovbestemte frister som nævnt ovenfor og erstatning for tab af
forsørger indtil det 21. år. Lovforslaget medfører dog også på nogle områder et mere
kompliceret forløb for den tilskadekomne, eksempelvis i forhold til forsøget med at flytte
afgørelseskompetence fra AES til forsikringsselskaber, hvor der nu vil være tre
instanser. Det er derfor vigtigt, at der i den videre implementering er fokus på at sikre et
hensigtsmæssigt opgave- og ansvarssnit mellem de involverede parter for at sikre det
bedst mulige forløb for den tilskadekomne.
Implementering af lovforslaget samt arbejdet med bekendtgørelser
Samlet set medfører lovforslaget en stor implementeringsopgave for AES’
administration, da det berører alle dele af AES’ administration og systemer og ligeledes
indeholder ambitiøse målsætninger om sagsbehandlingstid.
For flere af elementerne i lovforslaget gælder det, at der skal udarbejdes
bekendtgørelser med henblik på fastsættelse af det nærmere indhold, eller at
bestemmelserne kræver ændringer af eksisterende bekendtgørelser. Der udestår
således en række detaljer, hvis udformning har stor betydning for implementeringen i
AES, herunder den systemmæssige understøttelse.
Bestyrelsen finder det på denne baggrund vigtigt, at AES’ administration inddrages i
arbejdet med bekendtgørelser, og at inddragelsen sker så tidligt som muligt for at sikre,
at fx de nødvendige systemændringer er klar den 1. juli 2024.
I relation til arbejdet med bekendtgørelser bemærker bestyrelsen endvidere, at dele af
lovforslaget, der i høj grad vedrører den administrative tilrettelæggelse, er beskrevet
meget detaljeret. På den ene side har det den fordel, at rettigheder og pligter til
arbejdsskadesystemets parter og interessenter fremstår klart. Høj detaljeringsgrad i
lovteksten begrænser dog samtidig muligheden for at tilrettelægge en enkel og fleksibel
administration og begrænser muligheden for at sikre fremtidige, enkle og
digitaliseringsegnede løsninger uden løbende at skulle lave lovændringer.
AES’ administration er i høj grad afhængig af oplysninger fra eksterne parter, og det er
derfor nødvendigt at fastsætte regler herom i bekendtgørelserne i form af standarder og
retningslinjer for eksterne parters videregivelse af oplysninger og data til AES. Dette vil
sikre en effektiv og struktureret kommunikation, der kan integreres med eksisterende
kanaler og systemer, og det vil være afgørende for at sikre en så kort
sagsbehandlingstid som muligt i arbejdsskadesagen.
Økonomi
AES forventer, at implementeringen af elementerne i lovforslaget vil medføre en udgift
på 26-53 mio. kr. Implementeringsomkostningerne vil blive afholdt i 2023 og 2024 og
skal finansieres via taksterne. Derudover forventes øgede administrationsomkostninger
i 2024, særligt som følge af behovet for oplæring af alle sagsbehandlere i de nye
regelsæt. Fra 2025 og fuldt indfaset i 2029 forventes løbende mindre besparelser i de
3
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0004.png
årlige administrationsomkostninger som følge af de forenklede regler om bl.a. ny
årslønsberegning, fleksibilitet i kommunikation af frister i forbindelse med
sagsbehandlingstiden samt sparede advokatomkostninger som følge af indførelse af en
søgsmålsfrist. De årlige besparelser forventes at være mellem 5-7 mio. kr. fra 2029.
Estimatet er forbundet med betydelig usikkerhed, og vil bl.a. afhænge af de endelige
krav til sagsbehandlingen, som fastsættes i kommende bekendtgørelser. AES
fremsender særskilt notat vedr. de foreløbigt estimerede økonomiske og administrative
konsekvenser som følge af lovforslaget. Endvidere bemærkes det, at en evt. effekt på
taksterne og AES-bidrag endnu ikke er estimeret.
På vegne af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
Venlig hilsen
Bente Overgaard
Formand for bestyrelsen
4
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0005.png
Arbejdstilsynet
[email protected]
[email protected]
[email protected]
9. juni 2023
Uddybende høringssvar vedrørende de enkelte bestemmelser med
tilhørende bemærkninger
Vedlagte uddybende notat indeholder tekstnære og konkrete bemærkninger.
Som det fremgår af ovenstående høringsnotat forudsætter de forventede positive
effekter af lovforslaget, at der ikke opstår tvivl om rækkevidden af de nye regler.
Uklarheder i lovregler og lovbemærkninger giver anledning til tvivl og tvister, som vil
forlænge sagsbehandlingstiden og belaste parterne, retssystemet og
administrationen. Dette uddybende høringssvar vedrører primært sådanne
uklarheder.
Til § 1, nr. 6 - § 16
Uklar lovgivning – betydning for spørgsmålet om anerkendelse
Det fremgår af bemærkningerne på side 158, at det fortsat er intentionen, at en
tilskadekomne hurtigt skal have en afgørelse om anerkendelsesspørgsmålet.
Efter gældende praksis er det ikke afgørende for anerkendelse af en arbejdsulykke, at
der er stillet en endelig diagnose. Spørgsmålet har givet anledning til tvister, og praksis
er blevet afklaret, jf. principmeddelelse PM 38-20. Det er uklart i lovforslaget, at denne
nuværende praksis vedrørende anerkendelse ikke berøres af forslaget om ophævelse
af fristerne i § 16.
AES forstår lovforslagets bemærkninger således, at ophævelse af lovens frister ikke har
betydning for spørgsmålet om anerkendelse, jf. § 6 og § 7.
For at undgå tvister om lovens betydning for anerkendelsesspørgsmålet, bør det
præciseres i bemærkningerne, at principmeddelelse PM 38-20 opretholdes, , tvister
som vil medføre forlænget sagsbehandlingstid i de konkrete arbejdsskadesager.
Til § 1, nr. 7 -
§ 17, stk. 1
Ikke korrekt gengivelse af nuværende praksis - fællesafgørelser
Det fremgår af bemærkningerne på side 160, at der kan fastsættes et samlet tab af
erhvervsevne for alle skaderne, hvis arbejdsskaderne er tidsmæssigt tæt på hinanden,
det vil sige “inden for få måneder.“
5
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0006.png
Efter gældende praksis er det ikke en betingelse for at træffe fællesafgørelse, at
arbejdsskaderne ligger “inden for få måneder”.
Intervaller – sproglig uklarhed
Det fremgår af § 17, stk. 1, at “tabet af erhvervsevne fastsættes i følgende intervaller.”
Et interval er afstanden mellem to angivne talværdier. AES forstår dog bestemmelsen
således, at tabet skal fastsættes til 15, 20, 30, 40 procent mv.
AES foreslår, at “intervaller” slettes og erstattes med “tabet af erhvervsevne fastsættes
til.”
Til § 1, nr. 8 – ny § 17, stk. 2
Uklar lovtekst - § 17, stk. 2, 2. pkt. om den maksimale årsløn
Det fremgår af lovteksten: “Er tilskadekomnes årsløn fastsat til den maksimale årsløn i
§ 24, stk. 7, 1. pkt., fastsættes indtjeningsevnen før arbejdsskaden
til den årsløn, der
var fastsat efter reglerne
i § 24, stk. 1, 1. pkt., eller stk. 3,
før
anvendelsen af § 24, stk.
7, 1. pkt., og opreguleret til afgørelsestidspunktet.”
Det fremgår af § 24, stk. 7, at uanset § 24, stk. 1 og stk. 3, kan årslønnen højst
fastsættes til 588.000 kr.
I disse tilfælde er årslønnen fastsat efter § 24, stk. 7. Der er ikke fastsat en årsløn før
anvendelsen af § 24, stk. 7. Før anvendelsen af stk. 7 er der foretaget en beregning af
“den faktisk samlede indkomst ved arbejde”, jf. eksempelvis § 24, stk. 1.
For at undgå tvivl og tvister, bør lovteksten i § 17, stk. 2, 2. pkt. justeres, således at det
fremgår, at indtjeningsevnen før arbejdsskaden, i tilfælde hvor årslønnen er fastsat til
den maksimale årsløn, udgør den faktisk samlede indkomst ved arbejde, og opreguleret
til afgørelsestidspunktet.
Derudover bør det fremgå af bemærkningerne, om den faktiske indkomst før skaden
skal opreguleres til skadeåret, derefter afrundes og til sidst opreguleres til
afgørelsestidspunktet, ligesom i tilfælde hvor årslønnen ligger under den maksimale
årsløn.
Uklar lovgivning – personlig assistance
Det fremgår af bemærkningerne på side 169, at arbejdsskademyndighederne skal
vurdere tilskadekomnes faktiske indtægt efter arbejdsskaden på baggrund af indtægten
med den personlige assistance, når tilskadekomne efter arbejdsskaden får tildelt
personlig assistance.
6
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0007.png
For at undgå tvivl og tvister bør der henvises til § 17, stk. 3 i forslaget, som efter ordlyden
regulerer situationen. Det bør desuden fremgå, at forslaget medfører en ændring af
langvarig praksis efter Østre Landsrets dom af 3. oktober 2008 og Ankestyrelsens
principmeddelelse PM 128-09.
Til § 1, nr. 9 – ny § 17, stk. 4:
Uklar lovgivning - almindelig erstatningsretlig tabsbegrænsningspligt
Det fremgår af bemærkningerne på side 173, at “præciseringen har alene til formål at
styrke arbejdsskademyndighedernes fokus på at vurdere tabsbegrænsningspligten i de
sager, hvor
det er relevant i overensstemmelse med den almindelige erstatningsretlige
tabsbegrænsningspligt,
samt at tydeliggøre indholdet af tabsbegrænsningspligten, og
dermed i hvilke situationer tabsbegrænsningspligten får betydning i vurderingen af
erhvervsevnetabet.”
Disse bemærkninger fremstår som, at der gælder en yderligere tabsbegrænsningspligt
ved siden af arbejdsskadesikringslovens regler.
Efter nuværende praksis er den almindelige erstatningsretlige tabsbegrænsningspligt
udmøntet i § 17, stk. 2, jf. U. 2022.541Ø og § 13, jf. § 38.
Øvrige bemærkninger til lovforslaget er i overensstemmelse hermed. Det fremgår på
side 74, at der i betingelserne i § 17, stk. 2 ligger, at tilskadekomne skal opfylde den
almindelige tabsbegrænsningspligt.
For undgå tvivl og tvister, bør bemærkningerne justeres, så det fremgår, at
bestemmelsen i § 17, stk. 4 udtømmende gør op med tabsbegrænsningspligten.
Til § 1, nr. 14 – ny § 17 a, stk. 4
Uklar lovhjemmel - henvisning til § 40 a
Af lovteksten fremgår, at en kommunes afgørelse om en sanktion om manglende ret til
ledighedsydelse i en periode,
medfører fradrag i en fremtidig udbetaling
af erstatning
for tab af erhvervsevne.
I overensstemmelse hermed fremgår det af bemærkningerne på side 182, at fradraget
skal ske i fremtidige udbetalinger af erstatning for tab af erhvervsevne. Det fremgår
videre, at “det betyder, at i det omfang, der ikke er fremtidige udbetalinger af
erstatninger, vil fradraget ikke kunne ske.”
Af øvrige bemærkninger på side 184 fremgår det, at det vil være mod bedre vidende,
hvis tilskadekomne undlader at give besked om en pålagt sanktion. Det fradrag på 10
procent, som skulle have været gennemført i erstatningen, vil derfor kunne kræves
tilbagebetalt efter § 40 a.
Der er således ikke overensstemmelse mellem lovteksten og bemærkningerne i forhold
til, hvordan et fradrag kan effektueres.
7
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0008.png
For at undgå tvivl og tvister bør det af bemærkningerne fremgå, at et fradrag ikke alene
kan effektueres i fremtidige udbetalinger, men også kan effektueres via tilbagebetaling
efter § 40 a.
Det bør samtidig fremgå af lovteksten til § 17a, at § 40 a finder anvendelse.
Uklare bemærkninger - tvivl om ændring af praksis efter § 40 a
Af bemærkningerne på side 184 fremgår, at det fremover vil være mod bedre vidende,
hvis tilskadekomne er vejledt om pligten til at underrette om sanktioner, og derefter
undlader at give besked om en modtaget sanktion.
Efter gældende praksis efter § 40 a foretages der en konkret vurdering af, hvorvidt der
foreligger “mod bedre vidende”. Der vil dermed være konkrete forhold, der kan
begrunde, at en undladelse af at underrette om ændringer, ikke er mod bedre vidende.
AES forstår lovforslagets bemærkninger således, at manglende underretning om en
pålagt sanktion altid vil være mod bedre vidende, hvis tilskadekomne er vejledt. Der
skal dermed ikke foretages en konkret vurdering af, om tilskadekomne burde kunne
indse, at sanktionen havde betydning for erstatningen i arbejdsskadesagen.
Dette bør præciseres i bemærkningerne for at undgå tvister om lovens betydning for
tilbagebetalingskravet.
Uklar lovgivning – beregning af erhvervsevnetabsprocenten, hvis tilskadekomne ikke
modtager ledighedsydelse
Af bemærkningerne på side 185 fremgår, at “hvis den tilskadekomne mister retten til
ledighedsydelse, sker der alene fradrag i erstatningen for den periode, der går fra, at
tilskadekomne mister retten til ledighedsydelse og indtil den tilskadekomne er ansat i et
fleksjob.”
Bemærkningen forudsætter, at der skal tilkendes et fremtidigt tab af erhvervsevne i
tilfælde, hvor tilskadekomne mister retten til ledighedsydelse på grund af en sanktion.
Efter ordlyden i § 17 a vil tabet, der udgør forskellen mellem indtjeningen uden skaden
og den aktuelle indtjening, udgøre 100 procent.
Efter nuværende praksis vil der i lignende tilfælde ske en beregning af tabet efter § 17
a på baggrund af forskellen mellem indtjeningen uden skaden og
bruttoledighedsydelsen.
For at undgå tvivl og tvister bør det fremgå, om denne praksis finder anvendelse i
tilfælde, hvor tilskadekomne mister ledighedsydelsen på grund af en sanktion.
Til § 1, nr. 16 – ny § 18, stk. 6
8
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0009.png
Ændring af praksis – ny beregning af godtgørelse efter Ankestyrelsens tiltrædelse
(2035)
Af bemærkningerne på side 188 fremgår det, at “Hvis en afgørelse om mén, som er
truffet af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring før 1. juli 2035, påklages til Ankestyrelsen,
som herefter træffer afgørelse 1. juli 2035 eller senere, vil aldersnedsættelsen skulle
ske efter reglerne i det nye stk. 6.”
Efter gældende praksis beregnes godtgørelsen efter de faktorer, der er gældende på
beregningstidspunktet. I tilfælde, hvor Ankestyrelsen tiltræder en påklaget afgørelse,
sker der ikke en ny beregning, hvorfor det er faktorerne på tidspunktet for AES’
afgørelse og den tidligere beregning, der fortsat anvendes.
Det er uklart, om der med lovforslaget er tiltænkt en ændring af gældende praksis, og
om lovforslagets bemærkninger skal forstås således, at AES for denne gruppe skal
foretage en ny beregning af godtgørelsen for varigt mén, uanset om Ankestyrelsen
tiltræder eller ændrer afgørelsen. En ændring af gældende praksis vil i givet fald
medføre en ekstraopgave for AES i en overgangsperiode.
For at undgå tvivl og tvister bør det fremgå af bemærkningerne, om gældende praksis
skal anvendes, eller om der ønskes en særlig beregningsmetode for denne gruppe af
sager.
Til § 1, nr. 17 - uddannelsesgodtgørelse
Generelt – uklart sprogbrug ift. visitation og tilkendelse
I bemærkningerne anvendes begreberne visitation til uddannelsesgodtgørelse,
visitationsproces og afgørelse om tilkendelse af uddannelsesgodtgørelse. Disse
begreber fremgår ikke af lovteksten.
Der er ikke en konsekvent anvendelse af begreberne i bemærkningerne.
Eksempelvis fremgår det på side 193: “Når Arbejdsmarkedets Erhvervssikring forud for
indhentelse af oplysninger fra kommunen har vurderet, at tilskadekomne forventes at få
fastsat et mén på mindst 10 pct., vil denne vurdering være gældende i relation til
visitation til uddannelsesgodtgørelse, uanset hvordan méngraden senere måtte blive
vurderet.”
Visitationen og visitationsprocessen er det forløb, hvor AES vurderer kriterierne i § 18
a og indhenter oplysninger fra kommunen, jf. § 18 a, stk. 2. Den proces, hvor AES
træffer afgørelse om uddannelsesgodtgørelse er “afgørelse om tilkendelse af
uddannelsesgodtgørelse”, jf. § 18 b, stk. 1.
Dette fremgår af bemærkningerne på side 209: “Hvis tilskadekomne ønsker at få
uddannelsesgodtgørelse igen efter endt orlov, vil det kunne ske efter en ny
visitationsproces, jf. § 18 a, og en ny afgørelse om tilkendelse af
uddannelsesgodtgørelse, jf. § 18 b.”
For at undgå tvivl og tvister bør der i bemærkningerne ske en konsekvent brug af
begreberne for visitationsprocessen i § 18 a og afgørelse om tilkendelse af
uddannelsesgodtgørelse i § 18 b.
9
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0010.png
§ 18 a
Uklare bemærkninger - om krav på 10 procent
Af bemærkningerne på side 191 fremgår det, at “såfremt tilskadekomne fra tidligere
arbejdsskader har fået udmålt mindst 10 pct. i méngodtgørelse, vil det forhold, at
pågældende får udmålt eller forventes at få udmålt yderligere méngodtgørelse, uanset
størrelsen heraf, anses for at opfylde betingelsen i stk. 1, nr. 1.”
Bemærkningen er uklar og stemmer ikke overens med de øvrige bemærkninger, hvoraf
det fremgår, at det er tilstrækkeligt, at der er et samlet mén på 10 procent, og at der ved
den eller de seneste skader forventes en méngrad på mindst 5 procent.
Eksempelvis fremgår på side 192 "Tilskadekomne har 5 pct. mén fra en tidligere
arbejdsskade og en eller flere nye arbejdsskade forventes at give tilskadekomne et mén
på mindst 5 pct."
Der er således ikke er et krav om, at der fra tidligere arbejdsskader er udmålt et mén på
mindst 10 procent i tilfælde, hvor mén fra flere arbejdsskader skal summeres.
For at undgå tvivl og tvister bør afsnittet på side 191 justeres, så det er i
overensstemmelse med de øvrige bemærkninger.
Uklare bemærkninger - om gruppen ”selvstændige”
Af bemærkningerne på side 194 til § 18 a,
stk. 1, nr. 2,
fremgår at “Som selvstændig
erhvervsdrivende anses personer, der for egen regning og risiko driver virksomheden
(interessentskaber). Det betyder, at ansatte i for eksempel aktieselskaber,
anpartsselskaber, m.v. ikke er selvstændig erhvervsdrivende, uanset de er aktionærer
og ejer hele aktiekapitalen eller anpartskapitalen.”
Efter gældende praksis har definitionen af “selvstændig” betydning i forhold til
anerkendelsesspørgsmålet
og
fastsættelse
af
årsløn.
I
relation
til
arbejdsskadesikringslovens § 2 anses tilskadekomne eksempelvis som “selvstændig,”
hvis tilskadekomne driver virksomhed som personlig ejet virksomhed (fx
enkeltmandsvirksomhed) eller som interessentskab.
Af bemærkningerne på side 194 fremgår alene interessentskaber.
Det er uklart, om der med lovforslaget er tiltænkt en anden afgrænsning af gruppen af
selvstændige ift. uddannelsesgodtgørelse end afgrænsningen af selvstændige i
arbejdsskadesikringsloven i øvrigt, og om bemærkningerne udtømmende gør op med,
hvem der i relation til uddannelsesgodtgørelse betragtes som selvstændige.
For at undgå tvivl og tvister bør det klart fremgår af bemærkningerne, hvordan
selvstændige defineres i forhold til uddannelsesgodtgørelse.
§ 18 a, stk. 1, nr. 3
10
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0011.png
Uklar lovgivning – årsagssammenhæng
Det fremgår af lovteksten i § 18 b, at for tilskadekomne, der opfylder betingelserne i §
18 a, træffer AES afgørelse om, at tilskadekomne kan tage en konkret
erhvervskompetencegivende uddannelse med uddannelsesgodtgørelse.
Efter reglerne i arbejdsskadesikringsloven er det en betingelse, at der er
årsagssammenhæng mellem arbejdsskaden og følgerne. Eksempelvis fremgår det af §
17, at der kan tilkendes erstatning for tab af erhvervsevne, hvis arbejdsskaden har
nedsat tilskadekomnes evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde.
Det fremgår ikke af lovteksten, at det på samme måde er en betingelse, at der skal være
årsagssammenhæng mellem arbejdsskaden og kriteriet i § 18 a, stk. 1, nr. 3.
For at undgå tvivl og tvister skal det fremgå af lovteksten, at der kan tilkendes
uddannelsesgodtgørelse, hvis arbejdsskaden helt eller delvist medfører, at kriterieriet i
§ 18 a, stk. 1, nr. 3 er opfyldt.
Uklar lovgivning - deltid
Af § 18 a, stk. 1, nr. 3 fremgår, at et kriterie for tilkendelse er, at tilskadekomne ikke kan
arbejde fuld tid.
Af bemærkningerne på side 197 fremgår, at tilskadekomne, som varetog et arbejde på
25 timer før arbejdsskaden, vil kunne få tilkendt uddannelsesgodtgørelse, hvis AES
vurderer, at tilskadekomne ikke kan arbejde fuld tid. Dette uanset, at tilskadekomne kan
arbejde 25 timer som før arbejdsskaden. Det fremgår videre: ”antallet af arbejdstimer
forud for arbejdsskaden og årsagen til den nedsatte arbejdstid har ikke betydning for
vurderingen”.
Det fremgår ikke, om AES i disse tilfælde skal lægge til grund, at ”fuld tid” er 37 timer
eller om ”fuld tid” er tilskadekomnes reelle erhvervsevne før arbejdsskaden,
eksempelvis 25 timer.
Det er således uklart, om der kan tilkendes uddannelsesgodtgørelse, uanset at
arbejdsskaden ikke har påvirket det antal timer, tilskadekomne kan arbejde. Hvis det er
tilfældet, vil tilskadekomne således kunne få tilkendt uddannelsesgodtgørelse på
arbejdsskadesagen, selvom funktionsbegrænsningen er en følge af den
forudbestående sygdom.
For at undgå tvivl og tvister skal bemærkningerne præciseres.
Uklar lovgivning - tilkendelse af ”fuld” uddannelsesgodtgørelse,
uddannelsesbehovet skyldes både arbejdsskade og private forhold
uanset
at
Der er i lovforslaget ikke ændret i lovens § 12, som således ikke gælder for tilkendelse
af uddannelsesgodtgørelsen. Af forslagets § 18 b fremgår, at ydelsen i alle tilfælde er
83 pct. af tilskadekomnes årsløn, og mindst 110 pct. af den maksimale dagpengesats.
AES skal således tilkende “fuld” uddannelsesgodtgørelse, uanset at overgangen til
uddannelse skyldes både arbejdsskaden og andre skader eller sygdomme, herunder
hvis tilskadekomne pga. arbejdsskaden, ikke kan arbejde fuld tid mv., jf. § 18 b. stk. 1,
uanset at andre private skader eller sygdomme medfører en eventuelt væsentlig større
begrænsning i tilskadekomnes muligheder for at arbejde.
11
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0012.png
For at undgå tvivl og tvister skal bemærkningerne præciseres, så det fremgår, at
arbejdsskadesikringslovens § 12 ikke finder anvendelse i sager om
uddannelsesgodtgørelse.
Uklar lovgivning - manglende definition af “tidligere arbejdsområde” - 18 a, stk. 1, nr. 3
Det fremgår af § 18 a, stk. 1, nr. 3 at der skal foretages en vurdering af, om
tilskadekomne kan anvende tidligere uddannelsesområde eller varetage et arbejde
indenfor “tidligere arbejdsområde”.
Af bemærkningerne på side 197 fremgår, at i “vurderingen vil det ligeledes være
relevant at tage hensyn til, om tilskadekomne alene har en specialiseret uddannelse og
specialist erfaringer, som kun kan anvendes på et snævert arbejdsmarked, eller om
tilskadekomne har mere brede uddannelses- og erhvervskompetencer, som kan
anvendes bredt inden for tilskadekomnes nuværende arbejdsområde eller inden for
flere forskellige arbejdsområder.”
Det fremgår således, at der i forhold til tidligere uddannelsesområde skal foretages en
bredere vurdering.
Det fremgår ikke af bemærkningerne, hvordan “tidligere arbejdsområde” defineres,
herunder om arbejdsområde skal afgrænses snævert eller bredt.
Eksempelvis fremgår det ikke, om “ufaglært” udgør et “arbejdsområde”, eller om der
skal ske en mere indskrænkende afgrænsning.
For at undgå tvivl og tvister bør dette fremgå af bemærkningerne.
§ 18 a, stk. 2
Uklare bemærkninger - kommunen skal foretage helhedsvurdering
Det fremgår af § 18 a, stk. 2, nr. 2, at kommunen skal vurdere, om tilskadekomne
forventes at kunne gennemføre uddannelsen og varetage et ordinært job på almindelige
vilkår efter uddannelsen.
Det fremgår ikke, hvilke forhold kommunen skal inddrage i denne vurdering.
Det bør fremgå, at det er kommunen, som skal foretage en helhedsvurdering, ikke AES.
Det vil sige, at kommunen ikke kun skal vurdere tilskadekomne i relation til følgerne
efter arbejdsskaden, men foretage en bred vurdering. Kommunen skal inddrage
eksempelvis øvrige helbredsmæssige forhold, der ikke er relateret til arbejdsskaden.
Kommunen skal vurdere, om tilskadekomne kan gennemføre uddannelsen og arbejde
på almindelige vilkår efter arbejdsskaden, henset de samlede helbredsmæssige og
erhvervsmæssige begrænsninger.
For at undgå tvivl og tvister om opgaven, og om hvorvidt kompetencen til at foretage
12
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0013.png
denne vurdering ligger hos AES eller kommunen, skal bemærkningerne præciseres.
Uhensigtsmæssigt skift af kompetence ved anke
Det fremgår af bemærkningerne på side 203, at AES vil kunne lægge kommunens
oplysninger uprøvet til grund, medmindre det er åbenbart, at der ikke er tale om en
erhvervskompetencegivende uddannelse. Det fremgår videre, at AES ikke skal foretage
en egen vurdering af, om tilskadekomne forventes at kunne gennemføre uddannelsen
og varetage et job på ordinære vilkår.
Det fremgår dog samtidig af bemærkningerne på side 203 “ved vurderingen af klagen
vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen kunne tage stilling til, om
betingelserne i § 18 a, stk. 1, nr. 2-4, og stk. 2 er opfyldt.”
Der er således forskel på AES’ kompetence til efterprøvelse af kommunens vurdering.
Før afgørelsen om uddannelsesgodtgørelse har AES ikke kompetence til at efterprøve
kommunens vurdering, ved en klage skal AES efterprøve kommunens vurdering.
Det er uhensigtsmæssigt, at kompetencefordelingen ikke er den samme i begge
perioder.
Det er samtidig uhensigtsmæssigt at tillægge AES kompetence til at efterprøve
kommunens vurdering, da AES i dag ikke besidder den nødvendige faglige kompetence
– en faglig kompetence, som i dag ligger i kommunerne og i Ankestyrelsen.
Bemærkningerne bør derfor justeres således, at det fremgår, at kompetencen til at
efterprøve kommunens vurdering ligger i Ankestyrelsen.
§ 18 c
Uoverensstemmelse mellem lovtekst og bemærkninger – stop af godtgørelse ved orlov
- § 18 c, stk. 2, 4. pkt.
Det fremgår af § 18 c, stk. 2, 4. pkt., at afgørelsen om ophør af uddannelsesgodtgørelse
har virkning fra udgangen af den måned, hvor orloven begynder.
Af bemærkningerne på side 210 fremgår, at den “uddannelsesgodtgørelse, der måtte
være blevet udbetalt i perioden fra orlovens begyndelse og indtil afgørelsen om stop for
uddannelsesgodtgørelse træffes, vil kunne kræves tilbagebetalt, jf. forslaget til § 18 e,
stk. 1.”
Der er dermed ikke overensstemmelse mellem, hvornår retten til godtgørelsen stopper
ved orlov i lovteksten og bemærkningerne om, hvilken periode der skal ske
tilbagebetaling for ved orlov.
Godtgørelsen ophører ved
udgangen af måneden,
hvor orloven begynder, men
tilbagebetaling kan ske fra
orlovens begyndelse.
Tilbagebetaling kan dermed ske for en
periode, hvor der ifølge lovteksten er ret til uddannelsesgodtgørelse.
For at undgå tvivl og tvister bør bemærkningerne justeres.
13
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0014.png
Uklare bemærkninger – krav til lægelig dokumentation - § 18 c, stk. 3, 1. pkt.
Det fremgår af forslaget til
§ 18 c, stk. 3, 1. pkt.,
at tilskadekomne straks skal give
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring besked med “lægelig dokumentation”, hvis
tilskadekomne på grund af længerevarende sygdom ikke har deltaget i uddannelsen i
mere end 30 dage.
Det fremgår ikke af bemærkningerne, hvorfor sygefraværet skal dokumenteres med en
lægeerklæring, og hvorfor tilskadekomnes egne oplysninger om fraværet ikke er
tilstrækkelige.
Det skal fremgå tydeligere af lovbemærkningerne, hvad formålet med lægeerklæringen
i forbindelse med mere end 30 dages sygefravær er.
Uoverensstemmelse mellem lovtekst og bemærkninger - om godtgørelsen skal stoppes
ved overgang til alle former for pension - § 18 c, stk. 5
Det fremgår af lovteksten i § 18 c, stk. 5, at AES stopper udbetalingen af
uddannelsesgodtgørelse fra det tidspunkt, hvor tilskadekomne overgår til pension, jf.
Lov om social pension.
Af bemærkningerne på side 214 fremgår det, at AES stopper udbetalingen af
uddannelsesgodtgørelse, når tilskadekomne overgår til tidlig pension.
For at undgå tvivl og tvister skal bemærkningerne justeres, så det fremgår, at
uddannelsesgodtgørelsen skal stoppes ved overgang til alle former for pension efter lov
om social pension og ikke kun ved tidlig pension.
Uoverensstemmelse mellem lovtekst og bemærkninger – tilbagebetaling - § 18 c, stk. 5
Det fremgår af lovteksten i § 18 c, stk. 5, at AES stopper udbetalingen af
uddannelsesgodtgørelse fra det tidspunkt, hvor tilskadekomne overgår til pension.
Af bemærkningerne på side 215 fremgår, at “Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil
kunne kræve uddannelsesgodtgørelse tilbagebetalt for en periode, hvor tilskadekomne
er
tilkendt
tidlig pension, jf. forslaget til § 18 e, stk. 1, i § 1, nr. 17.”
Det er således uklart, om der er overensstemmelse mellem lovteksten og
bemærkningerne.
Bemærkningerne bør justeres, således at det er klart, at uddannelsesgodtgørelsen
alene kan kræves tilbagebetalt for en periode, hvor tilskadekomne
har fået udbetalt
tidlig
pension.
§ 18 d
Uklar lovgivning – udpegning af forsikringsselskab “ved tvivl” - § 18 d, stk. 4
14
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0015.png
Regler for udpegning af forsikringsselskab fremgår af bemærkningerne - ikke af
lovteksten.
Af bemærkningerne på side 221 fremgår det, hvilket forsikringsselskab der skal
finansiere udgifterne til uddannelsesgodtgørelse i tilfælde, hvor der er flere
arbejdsskader, der har ført til et mén på mindst 10 procent.
Disse regler for udpegning af det forsikringsselskab, der skal finansiere udgiften,
fremgår ikke af lovteksten.
Det fremgår alene af lovteksten i § 18, stk. 4, at udgiften fordeles på alle
forsikringsselskaber, som tegner arbejdsulykkesforsikring, hvis der er tvivl om, hvilket
forsikringsselskab, der skal afholde udgiften.
Det findes meget uhensigtsmæssigt, at væsentlige betingelser omkring udpegning af
det forsikringsselskab, der skal finansiere udgiften til uddannelsesgodtgørelse, ikke
fremgår af loven eller fastsættes med hjemmel i en bekendtgørelse, men alene er
beskrevet i bemærkningerne.
For at undgå tvivl og tvister skal det fremgå af lovteksten eller fastsættes med hjemmel
i en bekendtgørelse, efter hvilke betingelser udpegning af det forsikringsselskab, der
skal finansiere udgifterne til ordningen, skal ske.
Uklar lovtekst som ikke uddybes i bemærkningerne – uklar definition ved tvivl
Det fremgår af lovteksten i § 18 d, stk. 4, at udgiften fordeles på alle
forsikringsselskaber, som tegner arbejdsulykkesforsikring, hvis der er tvivl om, hvilket
forsikringsselskab der skal afholde udgiften.
Af bemærkningerne på side 221 fremgår: “Den foreslåede bestemmelse i § 18 d, stk. 4,
tager sigte på de tilfælde, hvor der er tale om, at ménet på mindst 10 procent skyldes
flere arbejdsulykker, og der er tvivl om, hvilket arbejdsulykkesforsikringsselskab, der
skal afholde udgiften til uddannelsesgodtgørelse. Det kan f.eks. være i tilfælde af, at
flere ulykker med samme méngrad anmeldes samtidig”.
Det findes meget uhensigtsmæssigt, at lovteksten alene angiver den skønsprægede
formulering “ved tvivl”, og at det ikke fremgår af loven eller fastsættes med hjemmel i
en bekendtgørelse, hvilken situation bestemmelsen tager sigte på, og at dette alene er
beskrevet i bemærkningerne.
For at undgå tvivl og tvister skal det derfor fremgå af lovteksten eller fastsættes med
hjemmel i en bekendtgørelse, at fordelingen af udgiften til uddannelsesgodtgørelsen
sker efter reglerne i § 48, stk. 6, 2. - 4. pkt. i tilfælde, hvor flere arbejdsulykker med
samme méngrad anmeldes samtidigt.
Såfremt der er flere tilfælde, hvor fordelingen skal ske efter § 48, stk. 6, 2. - 4. pkt., skal
disse tilfælde fremgå af lovteksten i § 18 d, stk. 4. Alternativt kunne der indsættes en
bestemmelse om, at fordelingen sker efter § 48, stk. 6, hvis tilfældet ikke er direkte
reguleret af de fordelingsregler, der nu fremgår af bemærkningerne på side 221.
Eventuelt kan der indsættes lovhjemmel til, at der i bekendtgørelse kan ske yderligere
regulering i forhold til fordeling af udgifterne ved tvivl.
Uklar lovgivning - lovteksten regulerer alene
erhvervssygdomme og selvforsikret arbejdsgiver
“forsikringsselskaber”
-
ikke
15
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0016.png
Det fremgår af § 18 d, stk. 4, at bestemmelsen alene regulerer tilfælde, hvor der er tvivl
om hvilket “forsikringsselskab” som skal afholde udgiften.
Bestemmelsen regulerer således ikke sager med “selvforsikret arbejdsgiver”, jf.
eksempelvis § 18 d, stk. 3, som regulerer både selvforsikrede arbejdsgivere og
forsikringsselskaber.
Sager om erhvervssygdomme er heller ikke omfattet af § 18 d, stk. 4’ ordlyd.
For at undgå tvivl og tvister om rækkevidden af § 18 d, stk. 4, skal ovenstående fremgå
af lovteksten.
Uklar lovgivning og uhensigtsmæssige konsekvenser af reglerne om, hvilket
forsikringsselskab der skal afholde udgiften - § 18 d, stk. 4. Manglende beskrivelse af
konsekvenser vedrørende afgørelse om årsløn
Af lovforslagets § 18 d, stk. 4, fremgår, at udgiften til uddannelsesgodtgørelse fordeles
på alle forsikringsselskaber, hvis der er tvivl om, hvilket selskab som skal afholde
udgiften.
AES´ sagsbehandling vil således starte med to eller flere arbejdsskader, hvor
arbejdsgivers forsikringsselskab(er) vil være part i sagerne vedrørende afgørelser om
anerkendelse, behandlingsudgifter, godtgørelse for varigt mén og eventuel erstatning
for tab af erhvervsevne og årsløn.
Forsikring og Pension vil have partsstatus i en
ny
sag, som oprettes når AES skal træffe
afgørelse om udbetaling af uddannelsesgodtgørelse.
Det fremgår ikke af bemærkningerne, at afgørelsen om årsløn (§ 24) i den almindelige
arbejdsskadesag vil være bindende for Forsikring & Pension i sagen om
uddannelsesgodtgørelse.
Det fremgår omvendt heller ikke, at afgørelsen om årsløn (§ 24) i sagen om
uddannelsesgodtgørelse
vil
være
bindende
for
forsikringsselskabet/forsikringsselskaberne i den almindelige arbejdsskadesag.
For at undgå tvivl og tvister om afgørelsen om årsløn, herunder tvivl om mulighed for at
anlægge retssag, skal ovenstående fremgå af lovforslaget.
Uklar lovgivning – forskel i regulering af uddannelsesgodtgørelsen og den statslige
refusion
Uddannelsesgodtgørelsen er tilføjet som ny ydelse i den nye § 24, stk. 8 om
grundniveauer og skal herefter reguleres på samme måde som lovens løbende
erstatninger, jf. § 25, stk. 2.
Reguleringen af den statslige refusion af uddannelsesgodtgørelsen fremgår af ny § 18
d, stk. 2.
Reguleringsmekanismen for den statslige refusion i § 18 d, stk. 2, er forskellig fra
reguleringsmekanismen for uddannelsesgodtgørelsen i § 25, stk. 2. Reguleringen af
den statslige refusion (reguleres med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten) er lavere end
reguleringen af uddannelsesgodtgørelsen (reguleres med 2 pct. tillagt
tilpasningsprocenten).
16
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0017.png
Forskellen i reguleringen af ydelsen og refusionen vil over tid øge selskabernes andel
af uddannelsesgodtgørelsen
For at undgå tvivl og tvister om finansiering af uddannelsesgodtgørelsen, bør det klart
fremgå af bemærkningerne om de økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, at der
som konsekvens af dette forslag vil ske en forøgelse over tid af selskabernes andel af
udgifterne.
Reguleringen af den statslige refusion som beskrevet i § 18 d, stk. 2 skal første gang
finde sted den1. juli 2024 – ikke som det fremgår den 1. januar 2024, hvor loven ikke er
trådt i kraft.
Finansiering uddannelsesgodtgørelse
AES bemærker, at det er vigtigt, at der er bestemmelser, der beskriver, hvordan
finansiering skal håndteres internt i AES herunder de forskellige finansieringskilder, så
det er klart og hjemlet.
I den forbindelse forstår AES, at Uddannelsesgodtgørelse falder ind under opgaver,
som AES skal løse i henhold til
Bekendtgørelse af lov om den selvejende institution
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
§ 2, stk. 1, altså de opgaver som økonomisk indgår
i AES’ sagsbehandling og ikke de opgaver, som AES skal løse i henhold til § 3
vedrørende udbetaling og finansiering af udgifter relateret til erhvervssygdomme (AES
Udbetaling) og som indgår i den særskilte økonomi og finansiering der er for dette
område. I så fald bør det fremgå, hvornår en udgift relateret til uddannelsesgodtgørelse
skal indgå i denne økonomiske enhed og finansieres under § 3.
I forhold til tilbagebetaling af UG:
AES bemærker, at det kan give anledning til tvister, hvis det ikke fremgår klart, at tab
hos forsikringsselskaber / AES Udbetaling vil skulle finansieres solidarisk af alle
forsikringsselskaber / AES Udbetaling – på samme måde som i dag. Herudover forstår
AES, at tab som følge af manglende tilbagebetaling fra tilskadekomne skal afholdes af
først staten dernæst forsikringsselskaberne/AES Udbetaling.
Til § 18 e, stk. 2:
AES bemærker, at første afsnit af denne paragraf vedrører refundering af afholdte
udgifter vedrørende arbejdsulykker til arbejdsulykkeforsikringsselskaberne. AES forstår
bestemmelsen således, at hele stk. 2 kun vedrører sager med arbejdsulykker. AES
finder dog, at det kan give anledning til tvivl om, hvornår der skal ske refundering, hvis
det ikke fremgår klart, at stk. 2 kun vedrører arbejdsulykker og således ikke
erhvervssygdomssager.
Endvidere forstår AES, at AES ift. tilgodehavender for arbejdsulykker (da der står
”tilbagebetalte beløb” og ikke ”opkrævede beløb”), kun skal tilbagebetale til
forsikringsselskabet og staten, såfremt tilskadekomne rent faktisk tilbagebetaler og
dermed, at de dækker et tab hos en borger og først modtager beløb når disse er
modtaget af AES.
Til nr. 29 § 24
17
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0018.png
Til de generelle bemærkninger
Ikke korrekt beskrivelse af konsekvenserne af ændring af hovedreglen
Af de generelle bemærkninger på side 70 fremgår: “I alle situationer, hvor årslønnen
allerede i dag fastsættes efter hovedreglen i gældende lov, vil årslønnen også fremover
blive fastsat efter den foreslåede hovedregel.”
Dette er ikke korrekt, idet ændringerne af § 24 medfører, at visse tilskadekomne, der i
dag vil få fastsat årslønnen efter hovedreglen, fremover vil få fastsat årslønnen efter en
undtagelsesbestemmelse. Dette skyldes, at personkredsen i visse af undtagelserne
udvides i forhold til i dag. Det gælder undtagelse 4 (tidligt erhvervsophør), undtagelse 5
(selvstændig virksomhed), undtagelse 8 (under 23 år) og i visse tilfælde undtagelse nr.
11 (folke- og førtidspensionister).
For at undgå tvivl og tvister bør bemærkningen justeres.
Ikke korrekt gengivelse af nuværende praksis
Af bemærkningerne på side 239 fremgår: “Årslønnen skal afspejle tilskadekomnes
værdi (arbejdsevne) på arbejdsmarkedet på skadestidspunktet. Efter både administrativ
praksis og retspraksis fastsættes årslønnen med udgangspunkt i tilskadekomnes værdi
på arbejdsmarkedet,
uanset
hvordan tilskadekomne aktuelt udnytter sin arbejdsevne på
arbejdsmarkedet på skadestidspunktet.”
Efter nuværende praksis fastsættes årslønnen ikke uafhængigt af, hvordan
tilskadekomne aktuelt udnytter sin arbejdsevne på arbejdsmarkedet på
skadestidspunktet. Den aktuelle udnyttelse af arbejdsevnen inddrages, og fastsættelse
af årslønnen sker dermed under hensyntagen til denne aktuelle udnyttelse.
Eksempelvis fastsættes årslønnen ikke på baggrund af en fuldtidsstilling, hvis
tilskadekomne arbejdede på deltid, og deltidsansættelsen ikke var midlertidig.
For at undgå tvivl og tvister bør bemærkningerne justeres.
Ikke korrekt gengivelse af gældende lov
Af bemærkningerne på side 241 fremgår: “Der gælder efter § 24, stk. 5, et
maksimum
for årslønnen. Dette maksimum er 588.000 kr. inklusive arbejdsmarkedsbidrag i 2023.
Beløbet reguleres årligt. Årslønsmaksimummet indebærer, at tilskadekomne med
indtjening over dette maksimum får fastsat årslønnen til maksimum. Der gælder efter §
24, stk. 6, 2. pkt.,
ligeledes et minimum for fastsættelsen af årslønnen, når den
fastsættes skønsmæssigt.
Dette beløb er 219.000 kr. i 2023, medmindre
tilskadekomnes erhvervsevne allerede var nedsat i væsentlig grad forud for
arbejdsskaden.”
Efter gældende lov finder minimumsårslønnen alene anvendelse for tilskadekomne, der
på skadestidspunktet er under 18 år eller under uddannelse, jf. § 24, stk. 6.
Årslønnen kan for andre tilskadekomne fastsættes til en lavere årsløn end
minimumsårslønnen, og der gælder derfor ikke en generel minimumsårsløn, som
eksempelvis er tilfældet med maksimalårslønnen. Eksempelvis kan årslønnen for
personer, som kommer til skade uden for erhverv, fastsættes lavere.
18
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0019.png
For at undgå tvivl og tvister bør bemærkningerne justeres.
§ 24, stk. 1 - hovedregel
Uklar lovgivning – begrebet årsløn i lovteksten - § 24, stk. 1
Af lovteksten i § 24, stk. 1 fremgår: “Årslønnen fastsættes som den faktiske samlede
indkomst ved arbejde i det bedste af de seneste 5 indtægtsår forud for arbejdsskadens
indtræden, jf. dog stk. 3. Den faktiske samlede indkomst, jf. 1. pkt. og stk. 3, opreguleres
til værdien i skadeåret, inden det bedste af de seneste 5 indtægtsår forud for
arbejdsskadens indtræden udpeges.
Årslønnen
afrundes derefter til nærmeste 1.000
kr.”
Anvendelse af formuleringen “årslønnen afrundes” medfører uklarhed om begrebet
årsløn. Det er først
efter afrunding
til nærmeste 1.000 kr., at “årslønnen” fastsættes. I
stedet for “Årslønnen afrundes...” bør formuleringen være “Den faktisk samlede
indkomst i det bedste af de seneste 5 år, jf. stk. 2, afrundes ….”.
For at undgå tvivl og tvister bør lovteksten og bemærkningerne hertil ændres.
Uoverensstemmelse i bemærkningerne om start-/sluttidspunkt for indtægtsåret
Det fremgår af bemærkningerne på side 242: “Forslaget i stk. 1, 1. pkt., indfører en ny
hovedregel for fastsættelse af årslønnen. Den nye hovedregel betyder, at årslønnen
fastsættes som den faktiske samlede indkomst ved arbejde i det bedste af de seneste
5 indtægtsår forud for arbejdsskadens indtræden.“
Det fremgår af bemærkningerne på side 243: “Som
udgangspunkt
regnes de 5
indtægtsår bagud fra den første hele måned forud for skaden og udgøres herefter af 5
x 12 sammenhængende måneder forud for arbejdsskaden.”
Det er uklart, hvad der menes med "udgangspunkt" i bemærkningerne på side 243. Der
er ikke i lovteksten eller i bemærkningerne i øvrigt angivet undtagelser til start- og
sluttidspunkt for indtægtsåret, når årslønnen fastsættes efter den nye hovedregel.
For at undgå tvivl og tvister skal “udgangspunkt” i afsnittet på side 243 slettes.
Uklar beskrivelse
erhvervssygdom
om
start-/sluttidspunkt
for
indtægtsåret
mht.
ulykke
og
Det fremgår af bemærkningerne på side 243: “Som udgangspunkt regnes de 5
indtægtsår bagud fra den første hele måned forud for skaden og udgøres herefter af 5
x 12 sammenhængende måneder forud for
arbejdsskaden.
Er
arbejdsskaden
for
eksempel
anmeldt
i juni måned 2024 er det første indtægtsår bagud fra
arbejdsskaden
juni 2023 forud for skadeåret til maj 2024, og de foregående indtægtsår er månederne
juni til og med maj tilbage derfra.”
19
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0020.png
Afsnittet beskriver alene opgørelse af indtægtsår for en
erhvervssygdom,
ikke en
arbejdsulykke. For ulykker er det skadestidspunktet og ikke anmeldetidspunktet, der er
afgørende for opgørelse af indtægtsåret.
For at undgå tvivl og tvister bør afsnittet på side 243 justeres, således at “arbejdsskade”
justeres til “erhvervssygdom”.
Uklar formulering vedrørende sociale ydelser
Af bemærkningerne på side 245 fremgår: “Det betyder, at størrelsen af sociale ydelser
skal
fratrækkes
i årslønnen i det omfang de fremgår af indkomstregisteret. Det svarer
til gældende praksis. “
Anvendelse af formuleringen “fratrækkes i årslønnen” er uhensigtsmæssig. Størrelsen
af sociale ydelser indgår ikke ved fastsættelsen af årslønnen. Der sker derfor ikke først
en fastsættelse af årslønnen og efterfølgende et fratræk af sociale ydelser.
For at undgå tvivl og tvister bør bemærkningerne justeres – fx ved at sætningen “Det
betyder ….” udgår.
Uklar formulering vedrørende årsløn for tjenestemandsansatte
Af bemærkningerne på side 246 fremgår: “Tilskadekomne, der er
tjenestemandsansatte, vil få fastsat årslønnen på baggrund af den faktiske samlede
indkomst ved arbejde i det bedste af de sidste 5 år forud for arbejdsskades indtræden.”
Af bemærkningerne på side 246 fremgår efterfølgende: “Årslønnen for tjenestemænd
vil således ikke fremover blive forhøjet med det pensionsdækningsbidrag, som statslige
arbejdsgivere indbetaler til statskassen til finansiering af tjenestemandspensionen.
Pensionsdækningsbidraget har ikke betydning for tjenestemandens ret til
tjenestemandspension efter tjenestemandspensionsloven.”
Tilskadekomne vil ikke have ret til tilskadekomstpension og derfor heller ikke fuld
tjenestemandspension, hvis arbejdsskaden sker, inden tilskadekomne har opnået fuld
optjening (37 år), tilskadekomne ikke kan fortsætte i ansættelsen og arbejdsskaden ikke
sker i tjenestemandsansættelsen. Tjenestemandens ret til tjenestemandspension efter
tjenestemandspensionsloven vil derfor blive mindre i fx. den situation.
For at undgå tvivl og tvister bør det præciseres i overensstemmelse med første del af
bemærkningerne på side 246, at der i ingen tilfælde vil ske tillæggelse af værdi af mistet
tilskadekomstpension ved fastsættelse af årslønnen.
Uoverensstemmelse mellem bemærkningerne om anvendelse af registeroplysningerne
Af forslag til § 24, stk. 2, 1. punktum fremgår: “Årslønnen, jf. stk. 1 og 3, fastsættes på
baggrund af oplysninger
om tilskadekomnes faktiske samlede indkomst ved arbejde
fra
indkomstregisteret.”
20
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0021.png
Endvidere fremgår af side 250, at det foreslås i
§ 24, stk. 2, 2. pkt.,
at årslønnen
fastsættes på baggrund af oplysninger fra skatteforvaltningen,
når oplysningerne ikke
er tilgængelige i indkomstregisteret.
Det fremgår imidlertid af bemærkningerne på side 250 til § 24, stk. 2, 1. punktum: “Er
der ikke relevante
oplysninger
i indkomstregisteret, der kan danne grundlag for
fastsættelsen af årslønnen, fastsættes årslønnen efter § 24, stk. 2, 2. og 3. pkt. og for
ansatte på DIS-indkomst efter § 24, stk. 2, 4. pkt.”
Af forslag til § 24, stk. 2, 1. og 2 punktum fremgår således, at AES skal anvende
oplysningerne fra indkomstregisteret, med mindre disse ikke er “tilgængelige.”
Bemærkningerne på side 250 til § 24, stk. 2, 1. punktum er således i modstrid med både
lovens ordlyd og bemærkningerne til forslaget. AES skal ikke undersøge og vurdere om
der er “relevante” oplysninger i indkomstregisteret.
For at undgå tvivl og tvister skal bemærkningerne på side 250 til § 24, stk. 2, 1. pkt.,
justeres.
§ 24, stk. 2
DIS-indkomst
Det fremgår af bemærkningerne på side 252, at “Bestemmelsen kodificerer gældende
praksis, dog således at.....”
AES forstår lovforslagets bemærkninger således, at forslaget ikke ændrer
personkredsen som bestemmelsen omfatter eller fremgangsmåden for beregning (af de
enkelte indtægtsår.)
For at undgå tvivl og tvister bør dette præciseres i bemærkningerne - fx “Bestemmelsen
kodificerer gældende praksis for omregning af DIS-indkomst med hensyn til
fremgangsmåde og personkreds, dog således at ….”.
§ 24, stk. 3 - undtagelser
Uklar lovtekst - metode for faktisk indkomst i stk. 3, nr. 1, 2, 3, 5, 6, 8 og 10
I lovforslagets § 24, stk. 3, nr. 1, 2, 3, 6 og 10 anvendes begrebet "faktisk samlede
indkomst ved arbejde for den seneste sammenhængende periode med arbejde
forud
for
arbejdsskaden.”
I to af undtagelserne er der dog valgt en anden formulering. I § 24, stk. 3, nr. 5 anvendes
formuleringen "faktisk samlede indkomst ved arbejde for den seneste
sammenhængende periode
op til
skadetidspunktet.” I § 24, stk. 3, nr. 8, anvendes
formuleringen faktiske samlede indkomst “på skadetidspunktet.”
For at undgå tvivl og tvister skal samme formulering anvendes. Alternativt skal det
fremgå af lovforslaget, hvorfor der anvendes forskellige formuleringer i lovteksten, og
hvilke indholdsmæssige forskelle der er tiltænkt.
21
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0022.png
I samme undtagelser er det ikke angivet, hvilken periode der skal anvendes til
fastsættelsen af årslønnen.
For at undgå tvivl og tvister bør det præciseres, om perioden eksempelvis er de seneste
14dage eller den seneste måned før skaden, eller det er indkomsten i en længere
periode. Det bør også fremgå, om al løn fra flere arbejdsgivere indgår ved anvendelse
af en periode op til/forud for/på skadetidspunktet, selvom tilskadekomne ikke var ansat
hos den pågældende arbejdsgiver på skadestidspunktet.
Uoverensstemmelse i bemærkningerne – hvornår hovedregel og undtagelse skal
anvendes
Det fremgår af bemærkningerne på side 252, at det foreslås i
§ 24, stk. 3,
at årslønnen
i en række situationer ikke fastsættes efter stk. 1.
Det fremgår endvidere af forslaget, at undtagelserne i § 24, stk. 3, er udtømmende.
Årslønnen skal fastsættes efter § 24, stk. 1, hvis en af undtagelserne ikke kan
anvendes, jf. bemærkningernes side 253.
Det fremgår imidlertid af forslagets bemærkninger på side 252: “Forslaget indebærer,
at tilskadekomne med særlige forhold får fastsat en årsløn, som afspejler deres
indtjeningsevne
på trods af,
at den faktiske samlede indkomst ved arbejde i det bedste
af de seneste 5 indtægtsår efter § 24, stk. 1, 1. pkt., ikke
kan
anvendes.”
Som AES forstår lovforslaget er afsnittet på side 252 derfor ikke i overensstemmelse
med de øvrige bemærkninger i forslaget. AES skal ikke vurdere om hovedreglen “kan”
anvendes. AES skal anvende hovedreglen, med mindre tilskadekomne er omfattet af
en af undtagelserne i § 24, stk. 3.
For at undgå tvivl og tvister skal "på trods af” og “kan” justeres eller udgå af ovenstående
afsnit.
§ 24, stk. 3, nr. 1
Uklar lovgivning - erhvervssygdom – fastsættelse af årslønnen, hvis en periode 5-10 år
før anmeldelsen skal anvendes - § 24, stk. 3, nr. 1, 2. pkt.
Af lovforslaget til § 24, stk. 3, nr. 1, 2. pkt., fremgår, at en af metoderne for fastsættelse
af årslønnen er “et indtægtsår mellem 5 og 10 år forud for arbejdsskadens indtræden,
hvor
der foreligger digitale indkomstoplysninger
hos skatteforvaltningen.” Af stk. 3, 3.
pkt., fremgår, at denne metode dog ikke kan anvendes,
hvis det ikke er muligt.
Det samme fremgår af bemærkningerne på side 254.
Det fremgår ikke af bemærkningerne, hvornår det ikke er
muligt
at anvende metoden i
stk. 3, 2. punktum.
Der mangler en beskrivelse af, om AES skal foretage en vurdering af lønoplysningerne
for år 6-10, eller om metoden alene
ikke
kan anvendes, hvis oplysningerne ikke
foreligger digitalt.
22
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0023.png
Det fremgår ikke af bemærkningerne, om der er krav til omfanget af arbejde og løn i år
6-10, herunder om arbejdet i år 6-10 var på fuld tid, at det var varigt, eller at arbejdet
var indenfor den branche eller i det job, hvor erhvervssygdommen opstod.
Herudover mangler beskrivelse af, hvilket år AES skal anvende. AES forstår forslaget
således, at AES skal anvende det bedste år i perioden. Dette fremgår dog ikke af
lovteksten eller bemærkningerne.
For at undgå tvivl og tvister skal ovenstående fremgå af bemærkningerne.
Uoverensstemmelse mellem lovtekst og bemærkninger - § 24, stk. 3, nr. 1
Af bemærkningerne på side 254 fremgår: “Er dette heller ikke muligt, omregnes den
faktiske samlede indkomst ved arbejde
på skadestidspunktet
til et helt indtægtsår.”
Af lovteksten fremgår, at der skal ske omregning af "den faktiske samlede indkomst ved
arbejde
for den seneste sammenhængende periode
med arbejde forud for
arbejdsskaden"
For at undgå tvivl og tvister skal bemærkningerne justeres.
Manglende beskrivelse af “omregning” i § 24, stk. 3, nr. 1, 3. pkt.
Af forslag til § 24, stk. 3, nr. 1, 3. pkt. fremgår, at en af metoderne i undtagelsen er at
omregne den faktiske samlede indkomst ved arbejde for den seneste
sammenhængende periode med arbejde forud for arbejdsskaden til et helt indtægtsår.
Der er hverken i lovtekst eller i bemærkninger en beskrivelse af metoden for omregning.
Af bemærkningerne på side 254 fremgår: “Omregningen vil som udgangspunkt bestå i
enten, at indkomst ved arbejde i måneder, som ikke er påvirket, omregnes til et helt
indtægtsår, eller at indkomst ved arbejde i måneder, som er påvirket, omregnes til en
lønindtægt uden påvirkning et fuldt indtægtsår.”
Det fremgår heller ikke af den generelle beskrivelse af “omregning” i bemærkningerne
på side 244: “Når det i andre situationer fremgår, at en årsløn efter § 24 skal ”omregnes”
betyder det, at en årsløn skal fastsættes til et helt indtægtsår eller kalenderår på
baggrund af en indkomst i en del af indkomståret eller kalenderåret. Skal en årsløn
fastsættes til et helt indtægtsår eller kalenderår på baggrund af indtjeningen i for
eksempel 4 måneder i skadeåret, omregnes denne indtjening til et helt indtægtsår eller
kalenderår ved at dividere indtjeningen i de 4 måneder med 4 og gange med 12,
hvorved beløbet vil afspejle indtægten i et helt indtægtsår eller kalenderår. Det samme
gælder, når indtjening i en deltidsstilling skal omregnes til en fuldtidsstilling.”
Det er derfor uklart, hvordan "omregning" af en indtægt, efter erhvervssygdommen er
opstået og har påvirket tilskadekomne i mere end 5 indtægtsår, skal omregnes til “en
lønindtægt uden påvirkning” af erhvervssygdommen.
23
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0024.png
Det fremgår eksempelvis ikke, hvordan AES "omregner" indtjeningen til løn “uden
påvirkning”, hvis lønindtægten før anmeldelsen stammer fra arbejde i en ny branche,
eventuelt på deltid pga. erhvervssygdommen, og eventuelt til en lavere timeløn pga.
skift af branche.
For at undgå tvivl og tvister skal bemærkningerne justeres, således at metoden for
omregning beskrives.
§ 24, stk. 3, nr. 2
Uoverensstemmelse mellem lovtekst og bemærkninger – forskudt år
Af forslag til § 24, stk. 3, nr. 2, fremgår, at hvis der ikke er et forskudt år på 12
sammenhængende måneder uden påvirkning af fravær efter barselsloven forud for
arbejdsskaden, “omregnes den faktiske samlede indkomst ved arbejde
for
den seneste
sammenhængende periode
med arbejde forud for arbejdsskaden
til et helt indtægtsår.”
Det fremgår af bemærkningerne nederst på side 255: “Hvis der ikke er et forskudt år
uden påvirkning af barslen inden for de sidste 5 år forud for arbejdsskaden, omregnes
den faktiske samlede indkomst ved arbejde
i den seneste
sammenhængende periode
op til skadestidspunktet
til et helt indtægtsår”.
For at undgå tvivl og tvister bør bemærkningerne justeres.
Uoverensstemmelse mellem lovteksten og bemærkninger - beskrivelse af “omregning”
i § 24, stk. 3, nr. 2, 2. pkt.
Af forslag til § 24, stk. 3, nr. 2, 2. pkt. fremgår: “Er der ikke et forskudt år på 12
sammenhængende måneder uden påvirkning af fravær efter barselsloven forud for
arbejdsskaden,
omregnes den faktiske samlede indkomst
ved arbejde for den seneste
sammenhængende periode med arbejde forud for arbejdsskaden til et helt indtægtsår.”
Af bemærkningerne på side 255 fremgår: “Omregningen vil som
udgangspunkt
bestå i,
at indkomst ved arbejde i måneder, som ikke er påvirket, omregnes til et helt indtægtsår.
“
Det er således uoverensstemmelse med lovens ordlyd, hvor der ikke er opstillet kriterier
for, hvordan undtagelsen i stk. 3, nr. 2, 2. pkt. skal anvendes.
Lovforslaget skal derfor justeres, således at der er overensstemmelse mellem
lovteksten og bemærkningerne.
Herudover fremgår ikke, hvordan “omregningen” skal foretages. Se bemærkning
vedrørende § 24, stk. 3, nr. 1.
Uoverensstemmelse mellem lovtekst og bemærkninger - § 24, stk. 3, nr. 2, 3. pkt.
24
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0025.png
Af lovteksten i § 24, stk. 3, nr. 2 fremgår: ”Hvis tilskadekomne har gennemført eller er
påbegyndt og fortsat indskrevet på en uddannelse på skadestidspunktet, fastsættes
årslønnen
uanset 2. pkt.,
på baggrund af statistiske data over den gennemsnitlige
indkomst for nyuddannede med den pågældende uddannelse.
Af bemærkningerne på side 256: “Er
dette heller ikke muligt
og har tilskadekomne været
under uddannelse umiddelbart forud for eller i tilknytning til barselsorloven fastsættes
årslønnen på baggrund af statistiske data over den gennemsnitlige indkomst for
nyuddannede, herunder eventuelt oplysninger fra Danmarks Statistik eller
UddannelsesGuiden, jf. www.ug.dk.”
Der er uoverensstemmelse mellem lovteksten og bemærkningerne. Af lovteksten
fremgår, at 3. pkt. finder anvendelse uanset 2. pkt. Metoden i 3. pkt. går derfor forud for
metoden i 2. pkt. og skal dermed ikke kun anvendes i tilfælde, hvor fastsættelse efter 2.
pkt.
ikke er mulig.
Bemærkningerne skal derfor justeres, således at der er overensstemmelse mellem
lovtekst og bemærkninger.
Herudover er der ikke overensstemmelse mellem bemærkningerne og lovteksten med
hensyn til formuleringen i bemærkningerne: “været under uddannelse umiddelbart forud
for eller i tilknytning til barselsorloven.” Efter lovteksten skal uddannelsen blot være
“gennemført” på skadetidspunktet.
AES bemærker dog, at formuleringen i bemærkningerne sikrer, at der ikke opstår tvivl
og uklarhed mht. administrationen af reglerne, da der sker en tidsmæssig afgrænsning
med hensyn til, hvornår uddannelsen skal være gennemført. Det bør derfor overvejes,
om lovteksten skal justeres, således at denne er i overensstemmelse med
bemærkningerne.
§ 24, stk. 3, nr. 3
Manglende beskrivelse af “omregning” af påvirket lønindtægt
Det fremgår af bemærkningerne på side 257: “Omregningen vil som udgangspunkt
bestå i enten, at indkomst ved arbejde i måneder, som ikke er påvirket, omregnes til et
helt indtægtsår,
eller at indkomst ved arbejde i måneder, som er påvirket, omregnes til
en lønindtægt uden påvirkning et fuldt indtægtsår.”
Det er uklart, hvordan "omregning" af en indtægt som er nedsat pga. pasning, skal
omregnes til “en lønindtægt uden påvirkning.”
Det fremgår eksempelvis ikke, hvordan AES "omregner" indtjeningen til løn “uden
påvirkning.”
Se også tilsvarende kommentar ovenfor til § 24, stk. 3, nr. 1, 3. pkt.
For at undgå tvivl og tvister skal bemærkningerne justeres, således at metoden for
omregning beskrives.
Uklar regel - fastsættelse af årslønnen, hvis en periode 5-10 år før anmeldelsen skal
25
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0026.png
anvendes - § 24, stk. 3, nr. 3, 3. pkt.
Af forslag til § 24, stk. 3, nr. 3, 3. pkt. fremgår, at en af metoderne for fastsættelse af
årsløn er på grundlag af indtægten i et indtægtsår, der ligger mellem 5 år og 10 år forud
for arbejdsskadens indtræden, hvor der foreligger digitale indkomstoplysninger hos
skatteforvaltningen.
Det fremgår ikke af bemærkningerne, hvornår og hvordan AES skal foretage en
vurdering af lønoplysningerne for år 6-10, eller om metoden alene
ikke
kan anvendes,
hvis oplysningerne ikke foreligger digitalt.
Se uddybende kommentar om samme problemstilling ovenfor om § 24, stk. 3, nr. 1, 2.
pkt.
For at undgå tvivl og tvister skal ovenstående fremgå af bemærkningerne.
Uoverensstemmelse mellem lovtekst og bemærkninger - § 24, stk. 3, nr. 3, 1. pkt.
Af lovteksten i § 24, stk. 3, nr. 3, 1. pkt. fremgår: “Når tilskadekomnes indkomst ved
arbejde er nedsat grundet pasning af et sygt eller handicappet familiemedlem i alle 5
seneste indtægtsår forud for arbejdsskadens indtræden, fastsættes årslønnen ….”
Af bemærkningerne på side 258 fremgår: “Tilskadekomne er omfattet af undtagelsen,
hvis
tilskadekomne opfylder betingelserne for at modtage økonomisk støtte efter kapitel
22 i lov om social service til pasningen af det syge eller handicappede familiemedlem.
Det er et krav, at man får denne støtte.”
Der er ikke overensstemmelse mellem lovteksten og bemærkningerne.
Efter lovteksten er det alene et krav for at anvende undtagelsen, at tilskadekomne har
forestået “pasning af et sygt eller handicappet familiemedlem i alle 5 år.” Det er ikke et
krav, efter lovteksten, at tilskadekomne får støtte efter kapitel 22.
For at undgå tvivl og tvister skal lovforslaget justeres.
Uklare bemærkninger - begrebet deltid - § 24, stk. 3, nr. 3
I bemærkningerne på side 258 henvises til Ankestyrelsens principmeddelelse 111-12,
“der opretholdes efter forslaget.”
Af bemærkningerne fremgår, at “personer, der arbejder i fast aften-/nattevagt mindre
end 37 timer om ugen i gennemsnit, anses for at arbejde på deltid, hvis overenskomsten
ikke fastslår andet.”
Henvisningen til principmeddelelsen, og at denne fastholdes, medfører uklarhed med
hensyn til omregning af indkomst for tilskadekomne, som arbejder i fast aften-/nattevagt
mindre end 37 timer om ugen pga. pasning af sygt eller handicappet familiemedlem.
Årsagen er, at principmeddelelsen har et yderligere kriterie, som ikke er medtaget i
bemærkningerne. Af PM 111-12 fremgår også: “Ved vurdering af erhvervsevnetabet
26
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0027.png
skal lønnen dog kun opreguleres, hvis den faktiske løn er klart lavere end den løn,
skadelidte ville have tjent, hvis han eller hun havde arbejdet 37 timer om ugen i
dagvagt."
Det er således uklart, om dette yderligere kriterie skal anvendes ved vurderingen efter
stk. 3, nr. 3. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis tilskadekomne før
pasningsbehovet arbejdede på fuld tid i dagvagt, og pga. pasningsbehovet overgår til
arbejde på deltid i fast aften-/nattevagt, men til samme løn som i dagvagten. Det fremgår
ikke af bemærkningerne, om kriteriet i PM 111-12 opretholdes, og om der fortsat skal
foretages denne skønsmæssige vurdering ved fastsættelse af årslønnen.
Derudover beskriver principmeddelelse 111-12 praksis ved fastsættelse af årsløn, hvis
tilskadekomne var på deltid før arbejdsskaden, jf. Højesterets dom fra 2010 om deltid.
Praksis efter dommen opretholdes ikke efter lovforslaget, jf. § 24, stk. 1. Det er således
alene definitionen af deltid i PM 111-12, der fastholdes.
For at undgå tvivl og tvister skal bemærkningerne justeres på disse to punkter.
§ 24, stk. 3, nr. 4
Uklar lovgivning – personkredsen omfattet af § 24, stk. 3, nr. 4
Af lovteksten i § 24, stk. 3, nr. 4, fremgår, at årslønnen for tilskadekomne, der på
skadestidspunktet er i et ansættelsesforhold i en profession med normalt erhvervsophør
før folkepensionsalderen, fastsættes efter stk. 1 for perioden indtil det normale
erhvervsophør i pågældende profession
Det fremgår ikke af lovbemærkningerne, hvordan begreberne “normalt erhvervsophør”
og “profession” skal defineres. Herunder fremgår det ikke, om der i forhold til
ansættelsesforholdet med “normalt erhvervsophør” henvises til den konkrete
ansættelse (kontrakt) eller/og hvad der generelt er normalt for denne type af ansættelse.
Af bemærkningerne på side 260 fremgår det, at der vil blive fastsat nærmere regler om
anvendelsen af § 24, stk. 3, nr. 4 i bekendtgørelse, der vil blive udstedt efter § 24, stk.
9. Herunder regler omkring hvilke professioner, der er omfattet af undtagelsen.
Af hensyn til administrationen og for at undgå tvivl og tvister, er det væsentligt, at der i
bekendtgørelsen fastsættes klare definitioner og afgrænsninger i forhold til
personkredsen, der er omfattet af undtagelsen.
Uoverensstemmelse mellem lovtekst og bemærkninger - gennemført uddannelse
Af lovteksten i § 24, stk. 3, nr. 4, 3. pkt. fremgår, at årslønnen skal fastsættes på
baggrund af statistiske data, hvis tilskadekomne har
gennemført
eller påbegyndt og
fortsat er indskrevet på en uddannelse på skadestidspunktet.
Det fremgår ikke af lovteksten eller bemærkningerne, hvornår denne uddannelse skal
være gennemført.
Se lovforslagets bemærkninger til § 24, stk. 3, nr. 2, 3. pkt., hvor det fremgår, at
uddannelsen skal være umiddelbart forud eller i tilknytning til barselsorloven.
27
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0028.png
For at undgå tvivl og tvister skal det fremgå af lovteksten og præciseres i
bemærkningerne.
Uoverensstemmelse mellem lovtekst og bemærkninger - § 24, stk. 3, nr. 4, 1. pkt.
Af lovteksten fremgår, at undtagelsen gælder for tilskadekomne med
ansættelsesforhold i profession med normalt erhvervsophør før folkepensionsalderen.
Af bemærkningerne på side 260 fremgår, at det foreslås, at “undtagelsen
som efter
gældende lov
anvendes, når der er tale om medarbejdere i professioner med
erhvervsophør
væsentligt
før folkepensionsalderen.”
Der er således ikke overensstemmelse mellem lovteksten og bemærkningerne, fordi
kriteriet “væsentligt før” folkepensionsalder ikke fremgår af lovteksten.
For at undgå tvivl og tvister skal lovteksten justeres, således at denne er i
overensstemmelse med bemærkningerne.
Uklar lovgivning - § 24, stk. 3, nr. 4, sidste pkt.
Det fremgår af forslag til § 24, stk. 3, nr. 4: “Hvis ingen af de angivne metoder til
fastsættelse af årslønnen
kan anvendes,
fastsættes årslønnen til normalårslønnen, jf.
stk. 7.”
Det er uklart, hvad der menes med, at ingen af de angivne metoder kan anvendes.
Efter stk. 4, 1. pkt., skal årslønnen fastsættes efter § 24, stk. 1.
Der er ikke i lovteksten eller bemærkningerne til § 24, stk. 1, opstillet kriterier om,
hvornår hovedreglen ikke kan anvendes. Hovedreglen
skal
anvendes, medmindre
årslønnen fastsættes efter undtagelserne i stk. 3.
For at undgå tvivl og tvister bør lovteksten justeres, således at “kan” udgår af stk. 4,
sidste punktum.
§ 24, stk. 3, nr. 5
Uklar lovgivning – virksomhedens overskud
Det fremgår af lovteksten, at den selvstændiges årsløn fastsættes “... på baggrund af
tilskadekomnes andel af summen af gennemsnittet af virksomhedens
overskud
før
skat....”
Af bemærkningerne side 264 fremgår, at oplysningerne vedrørende selvstændig
virksomhed hentes via registeradgang til Dataudvekslingsplatformen (DUPLA),
herunder rubrik 111.
Af bemærkningerne på side 264 fremgår imidlertid også: “Indtægt ved selvstændig
virksomhed medregnes alene, når indtægten hidrører fra tilskadekomnes
arbejde
i
28
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0029.png
virksomheden.
Det vil sige, at formueforvaltning ikke medregnes”.
Indberettede overskud vil i nogle tilfælde indeholde overskud fra visse solceller,
vindmøller og andre energianlæg.
For at undgå tvivl og tvister skal det fremgå af lovtekst og lovbemærkninger, hvis det
forudsættes, at der skal foretages oplysning af og en efterprøvelse af, om indtægten
indberettet i DUPLA hidrører fra tilskadekomnes arbejde i virksomheden.
Uoverensstemmelse mellem lovtekst og bemærkninger - regnskabs- eller kalenderår
Af lovteksten i § 24, stk. 3, nr. 5 fremgår: “Når tilskadekomne er selvstændig
erhvervsdrivende eller medarbejdende ægtefælle på skadestidspunktet, fastsættes
årslønnen på baggrund af tilskadekomnes andel af summen af gennemsnittet af
virksomhedens overskud før skat 5
regnskabsår
forud for arbejdsskaden og
gennemsnittet af tilskadekomnes eventuelle lønindkomst i samme periode.”
Af bemærkningerne på side 264 fremgår: “Årslønnen fastsættes på baggrund af et
simpelt gennemsnit af den faktiske samlede indkomst i de seneste 5
kalenderår
forud
for skaden.”
For at undgå tvivl og tvister skal bemærkningerne justeres, så der er overensstemmelse
med lovteksten.
Uklar beskrivelse af oplysningsgrundlag for overskud i selvstændig virksomhed i
selskabsform (A/S, ApS) - § 24, stk. 3, nr. 5
Det fremgår af bemærkningerne på side 264: “1. Indkomst fra selvstændig virksomhed
fra selvangivelsen/årsopgørelsens rubrik 111 samt eventuel ejerandel af
selskabsskattegrundlaget. Den del af overskuddet, der er overført til medarbejdende
ægtefæller i rubrik 113, medregnes ikke. Overskud fra rubrik 151 indgår med deres
værdi i det år, hvor overskuddet indgår i årsopgørelsen.”
Det fremgår ikke, hvilke selskabsformer beskrivelsen dækker.
Det fremgår ikke af bemærkningerne, hvor AES skal indhente registeroplysninger om
overskud, hvis tilskadekomne har selvstændig virksomhed i selskabsform (A/S, ApS).
Bemærkningerne bør justeres, medmindre dette reguleres i bekendtgørelse med
hjemmel i § 24, stk. 9.
§ 24, stk. 3, nr. 7
Uklarheder i lovtekst og bemærkninger - § 24, stk. 3, nr. 7
Det er uklart, om § 24, stk. 1, altid skal anvendes, hvis tilskadekomne ikke havde varig
ansættelse, og var over 23 år, og ikke gennemført eller påbegyndt uddannelsen.
Det fremgår af forslag til § 24, stk. 3, nr. 7, at … “hvis tilskadekomne
havde varig
29
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0030.png
ansættelse,
på baggrund af tilskadekomnes faktiske samlede indkomst ved arbejde i
det bedste af de seneste 5 indtægtsår, inden tilskadekomne blev indsat i
Kriminalforsorgens institutioner.”
Tilskadekomne, som ikke havde varig ansættelse, var over 23 år, og ikke gennemført
eller påbegyndt uddannelsen, får herefter fastsat årslønnen efter hovedreglen. Efter
hovedreglen anvendes det bedste af 5 år før arbejdsskaden. Hvis arbejdsskaden
indtræder efter mere end 5 års afsoning, vil årslønnen blive fastsat til 0 kroner, med
mindre tilskadekomne havde lønindkomst under afsoningen.
For at undgå tvist og tvivl, bør denne konsekvens fremgå af bemærkningerne.
Uklar lovgivning - begrebet “varig” er ikke defineret i § 24, stk. 3, nr. 7
I forslag til § 24, stk. 3, nr. 7, anvendes begrebet “varig ansættelse.”
Begrebet er ikke defineret i lovtekst eller bemærkninger.
Forslaget til nr. 7 medfører, at der kun er krav om, at der var varig ansættelse i en
periode i de 5 år før skaden. I bemærkningerne er der ikke angivet, om der er
tidsmæssige afgrænsninger mht., hvornår ansættelsen skal have været.
For at undgå tvivl og tvister bør bemærkningerne justeres.
Konsekvens af at der ikke kan ikke anvendes oplysninger mere end 10 år tilbage - § 24,
stk. 3, nr. 7
Det fremgår af lovteksten og bemærkningerne på side 268, at det er en forudsætning,
at indtægtsåret ikke ligger tidligere end 10 år før arbejdsskadens indtræden, og at det
er muligt at indhente indkomstoplysningerne digitalt hos skatteforvaltningen.
Forslaget til nr. 7 medfører, at årslønnen bliver fastsat til 0 kroner, med mindre
tilskadekomne havde lønindkomst under afsoningen.Der kan således ikke tilkendes
erstatning for tab af erhvervsevne, hvis tilskadekomne har afsonet mere end 10 år, eller
der ikke er digitale oplysninger hos Skat, uanset hvornår afsoningen startede (det kan
fx være en borger med indkomst fra udlandet).
Denne persongruppe kan kun få fastsat en “positiv” årsløn og tilkendes erstatning for
tab af erhvervsevne, hvis de er under uddannelse i fængslet eller var under 23 år, da
de blev indsat.
Omvendt vil tilskadekomne som er idømt mere end 10 års fængsel, men har afsonet
mindre end 10 på skadetidspunktet, kunne få fastsat årslønnen ud fra lønindkomst
inden afsoningen, og få tilkendt erstatning for tab af erhvervsevne.
For at undgå tvivl og tvist bør lovbemærkningerne præciseres, så konsekvenserne af
bestemmelsen er klare.
30
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0031.png
Uoverensstemmelse mellem lovtekst og bemærkninger
Af bemærkningerne på side 269 fremgår: “Hvis tilskadekomne
ikke havde fast job inden
afsoning, ikke har taget eller påbegyndt uddannelse
eller ikke er under 23 år på
tidspunkt for indsættelsen, fastsættes årslønnen på baggrund af minimumsårslønnen,
jf. stk. 7.”
Der er uoverensstemmelse mellem ovenstående bemærkninger og lovteksten.
Efter lovteksten skal minimumsårslønnen alene anvendes for personer under 23 år,
medmindre den unge var under uddannelse.
For at undgå tvivl og tvister skal lovforslaget justeres.
Årsløn for tilskadekomne der var under 23 år på tidspunktet for indsættelse - § 24, stk.
3, nr. 7
Det fremgår af lovforslaget til § 24, stk. 3, nr. 7: “Hvis tilskadekomne var under 23 år på
tidspunktet for indsættelse i Kriminalforsorgens institutioner, fastsættes årslønnen efter
stk. 3, nr. 9-10, og ellers til minimumsårslønnen, jf. stk. 7, frem til tilskadekomne fylder
30 år, hvorefter årslønnen fastsættes til normalårslønnen, jf. stk. 7.”
Forslaget til nr. 7 medfører, at undtagelsen skal anvendes, uanset tilskadekomne under
23 år havde varig ansættelse til højere løn end minimums- og/eller normalårslønnen.
Standardsatserne skal anvendes for disse unge tilskadekomne, medmindre
tilskadekomne deltager i uddannelse på skadestidspunktet eller er nyuddannet.
For at undgå tvivl og tvister bør lovbemærkningerne præciseres, så konsekvenserne af
bestemmelsen bliver klare.
Personkredsen - § 24, stk. 3, nr. 7
Af lovforslaget fremgår, at den omfattede personkreds i § 24, stk. 3, nr. 7, er indsatte i
Kriminalforsorgens institutioner m.v., jf. §§ 6 og 102 i lov om fuldbyrdelse af straf m.v.
Gældende bekendtgørelse om erstatning og godtgørelse til indsatte i kriminalforsorgens
institutioner og til dømte og prøveløsladte under udførelse af samfundstjeneste for
følger af ulykkestilfælde m.v. (BEK nr. 741 af 15/06/2016) er udstedt i medfør af § 6, §
102 og § 105, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1242
af 11. november 2015, og § 776, 1. pkt., i lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr.
1255 af 16. november 2015.
Det fremgår ikke af bemærkningerne, om der er tilsigtet en ændring, idet der er forskel
i henvisningerne i gældende bekendtgørelse og lovforslaget.
§ 24, stk. 3, nr. 8
Uklar beskrivelse af konsekvenserne af lovændringerne - § 24, stk. 3, nr. 8
31
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0032.png
Af bemærkningerne på side 72 fremgår: “For grupper, der er omfattet af
undtagelsesbestemmelserne, vil forslaget indebære, at årslønnen fastsættes inden for
fastsatte rammer med udgangspunkt i den tilskadekomnes indkomstforhold inden for
de seneste 5 år. Det gælder for eksempel tilskadekomne, som er under 23 år eller under
uddannelse”.
Unge under 23 år og under uddannelse omfattes af undtagelserne 8 og 9.
Fastsættelsen af årslønnen efter disse undtagelser sker ikke med udgangspunkt i
indkomstforholdene indenfor de seneste 5 år, men efter normal- og
minimumsårslønnen.
For at undgå tvivl og tvister bør bemærkningerne justeres.
Uklar lovgivning – arbejde helt indtægtsår - § 24, stk. 3, nr. 8
Af lovteksten til § 24, stk. 3, nr. 8 fremgår: “Når tilskadekomne er under 23 år på
skadestidspunktet og ikke har arbejdet et helt indtægtsår eller ikke er omfattet af stk. 3,
nr. 9-10, fastsættes årslønnen til minimumsårslønnen, jf. stk. 7, frem til tilskadekomne
fylder 30 år, hvorefter normalårslønnen, jf. stk. 7, anvendes for perioden frem til
pensionsalderen.”
Det forudsættes, at fastsættelse af årslønnen skal ske efter hovedreglen i § 24, stk. 1,
hvis tilskadekomne er under 23 år på skadestidspunktet og har arbejdet et helt
indtægtsår. Det fremgår imidlertid ikke af lovteksten, at en af metoderne for fastsættelse
af årsløn er fastsættelse efter § 24, stk. 1. Se fx undtagelsen i § 24, stk. 3, nr. 4, hvor
dette fremgår af lovteksten i 1. pkt.
Det er uklart, hvordan “et helt indtægtsår” defineres. Herunder fremgår ikke, om der skal
være arbejde på fuld tid i 12 måneder, eller om der kan være tale om deltid i 12
måneder, om der skal være registreret arbejdstimer i alle 12 måneder, eller det er nok,
at der er registreret et samlet antal timer svarende til et helt år på en kortere periode
m.v. Er betingelsen om et helt indtægtsår eksempelvis opfyldt i det tilfælde, hvor en 19-
årig kommer til skade i fritidsjob i Bilka, hvis han har arbejdet 10 timer om ugen i mere
end 1 år, mens han læser på gymnasiet.
Det fremgår endvidere ikke, inden for hvilken periode det hele indtægtsår skal være,
herunder om det skal være indenfor de sidste 5 år, om det skal være de seneste 12
måneder før arbejdsskaden, eller om det kan være forskudt.
For at undgå tvivl og tvister skal ovenstående uklarheder afklares.
Uklar lovgivning – uoverensstemmelse mellem lovtekst og bemærkninger - § 24, stk. 3,
nr. 8
Af lovteksten i § 24, stk. 3, nr. 8 fremgår: “Når tilskadekomne er under 23 år på
skadestidspunktet og ikke har arbejdet et helt indtægtsår
eller
ikke er omfattet af stk. 3,
nr. 9-10, fastsættes årslønnen til minimumsårslønnen, jf. stk. 7, frem til tilskadekomne
fylder 30 år, hvorefter normalårslønnen, jf. stk. 7, anvendes for perioden frem til
pensionsalderen.
Af bemærkningerne på side 271 fremgår: ”For unge tilskadekomne er det tillige muligt
32
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0033.png
at fastsætte årslønnen efter undtagelserne i § 24, stk. 3, nr. 9-10 om tilskadekomne, der
er under uddannelse eller er nyuddannede.
Disse undtagelser har forrang for unge
personer.
Forslaget til § 24, stk. 3, nr. 8, skal derfor ikke anvendes, når tilskadekomne
deltager i en erhvervsrettet uddannelse på skadestidspunktet, eller når tilskadekomne
er nyuddannet på skadestidspunktet, og ikke har været på arbejdsmarkedet i et helt år.”
Der er dermed ikke overensstemmelse imellem lovteksten og bemærkninger.
Af lovteksten fremgår således, at disse undtagelser har forrang for unge personer,
medmindre den unge har arbejdet et helt indtægtsår på skadestidspunktet"
For at undgå tvivl og tvister skal bemærkningerne tilrettes - fx således, at der efter
"Disse undtagelser har forrang for unge personer" tilføjes ", medmindre den unge har
arbejdet et helt indtægtsår på skadestidspunktet.
Uklar lovgivning – indkomst omregnet til et helt år - § 24, stk. 3, nr. 8
Af lovteksten til § 24, stk. 3, nr. 8 fremgår: “Hvis tilskadekomnes faktiske samlede
indkomst ved arbejde på skadestidspunktet omregnet til et helt indtægtsår overstiger
minimumsårslønnen,
fastsættes årslønnen svarende til den faktiske samlede indkomst
ved arbejde
frem til, at tilskadekomne fylder 30 år.
For at undgå tvivl og tvister, skal lovteksten justeres, så det fremgår, at årslønnen ikke
skal fastsættes til den faktiske indkomst i perioden – men til den faktiske samlede
indkomst ved arbejde
omregnet til et helt indtægtsår.
§ 24, stk. 3, nr. 9
Uklar lovgivning - nedsat erhvervsevne før arbejdsskaden - § 24, stk. 3, nr. 9 (og
undtagelse nr. 4, 7 og 10).
Det foreslås i
§ 24, stk. 3, nr. 9,
at årslønnen fastsættes til minimumsårslønnen, jf. stk.
7, frem til det tidspunkt, hvor tilskadekomne ville kunne have været færdiguddannet,
hvis arbejdsskaden ikke var sket, når tilskadekomne deltager i en erhvervsrettet
uddannelse på skadestidspunktet. Fra dette tidspunkt fastsættes årslønnen på
baggrund af statistiske data over den gennemsnitlige indkomst for nyuddannede.
Ligeledes fremgår af forslag til
§ 24, stk. 3, nr. 10,
at årslønnen fastsættes på baggrund
af statistiske data over den gennemsnitlige indkomst for nyuddannede med den
pågældende uddannelse, når tilskadekomne er nyuddannet på skadestidspunktet og
endnu ikke har været beskæftiget mindst 1 indtægtsår.
Årslønnen skal således fastsættes ud fra statistiske oplysninger til årsløn på fuld tid.
Dette også uanset at vedkommende havde nedsat erhvervsevne inden arbejdsskaden,
og der ikke var tvivl om, at vedkommende ikke kunne arbejde fuld tid selv uden
arbejdsskaden.
Denne årsløn skal anvendes som mulig indtjening uden arbejdsskaden, jf. forslag til ny
§ 17, stk. 2. Lovens § 12 kommer ikke i anvendelse, da det højere tab er en følge af
den nye beregningsregel i §§ 17, stk. 2, og 24 stk. 3.
Denne situation kan ikke opstå efter gældende praksis - fordi årslønnen efter gældende
§ 24, og indtjeningsevnen uden skaden (§ 17), vil blive fastsat til mulig løn ved arbejde
33
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0034.png
på nedsat tid (jf. PM 48-14). Efter gældende praksis skal der derfor ikke ske nedsættelse
af erstatningen, jf. § 12, i denne situation. Der er derfor ikke praksis, som kan overføres
til situationen.
Tabsbegrænsningspligten som denne fremgår af den nye § 17, stk. 4, finder heller ikke
anvendelse i situationen. Anvendelse af § 17, stk. 4, forudsætter, at tilskadekomne ikke
udnytter den fulde erhvervsevne
med
arbejdsskaden, og burde kunne arbejde flere
timer
med
arbejdsskaden.
Ovenstående gælder også for de øvrige undtagelser, hvor der henvises til statistiske
oplysninger (undtagelse nr. 4, 7 og 10).
For at undgå tvivl og tvister skal ovenstående præciseres i lovforslagets bemærkninger.
Uklar lovgivning - erhvervsrettet uddannelse - § 24, stk. 3, nr. 9
Af lovteksten til § 24, stk. 3, nr. 10 fremgår: “Når tilskadekomne deltager i en
erhvervsrettet uddannelse på skadestidspunktet, fastsættes årslønnen til
minimumsårslønnen, jf. stk. 7, frem til det tidspunkt, hvor tilskadekomne ville kunne
have været færdiguddannet, hvis arbejdsskaden ikke var sket.”
Efter nuværende praksis lægges det til grund, at tilskadekomne ville have fuldført
uddannelsen, medmindre der konkret er forhold i tilskadekomnes historie, der skaber
tvivl om, at uddannelsen ville være blevet gennemført (tidligere afbrudte uddannelser,
fysiske eller psykiske udfordringer eller andre hensyn), jf. vejledning om fastsættelse af
årsløn.
Af bemærkningerne på side 272 fremgår, at forslaget omfatter tilskadekomne, der
deltager i en erhvervsrettet uddannelse på skadestidspunktet, uanset hvor langt i
uddannelsesforløbet tilskadekomne var på skadestidspunkt.
For at undgå tvivl og tvister bør bemærkningerne justeres, så det fremgår, at der efter
forslaget ikke skal foretages vurdering af, om uddannelsen ville være blevet
gennemført.
Samtidig bør det fremgå, at undtagelsen finder anvendelse i alle tilfælde, hvor
tilskadekomne var under uddannelse - uanset hvilken uddannelse, ansættelse og
indkomst tilskadekomne tidligere har haft og dermed også uanset, at den
erhvervsrettede uddannelse på skadestidspunktet er en overbygning til tidligere
uddannelse.
§ 24, stk. 3, nr. 10
Uklar lovgivning – modstridende metoder for beregning - § 24, stk. 3, nr. 10
Det fremgår af § 24, stk. 3, nr. 10, 2. pkt.: “Hvis tilskadekomnes faktiske samlede
indkomst ved arbejde på skadestidspunktet overstiger disse oplysninger, omregnes den
faktiske samlede indkomst ved arbejde for den seneste sammenhængende periode
med arbejde forud for arbejdsskaden til et helt indtægtsår.”
I lovteksten angives 2 forskellige indkomster/perioder: 1) Faktiske samlede indkomst
ved arbejde på skadestidspunktet og 2) den faktiske samlede indkomst ved arbejde for
den seneste sammenhængende periode med arbejde forud for arbejdsskaden.
34
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0035.png
Det fremgår, at det er indkomst 1), faktisk samlede indkomst ved arbejde på
skadestidspunktet, der skal overstige de statistiske oplysninger. Såfremt dette er
tilfældet, er det imidlertid indkomst 2), den faktiske samlede indkomst ved arbejde for
den seneste sammenhængende periode med arbejde forud for arbejdsskaden, der skal
omregnes til et helt indtægtsår.
Det er uklart, hvorfor der angives 2 forskellige indkomster/perioder.
For at undgå tvivl og unødige tvister skal hensigten med bestemmelsen præciseres i
lovbemærkningerne. Det skal ligeledes fremgå, om det er indkomst 2), der skal
anvendes til fastsættelse af årslønnen.
Uklar lovgivning – nyuddannet - § 24, stk. 3, nr. 10
Forslaget til § 24, stk. 3, nr. 10, indebærer, at årslønnen for nyuddannede, der ikke har
været mindst ét år på arbejdsmarkedet efter uddannelsen, fastsættes på baggrund af
statistiske data over den gennemsnitlige indkomst for nyuddannede.
Det fremgår ikke af bemærkningerne, hvordan nyuddannet defineres, herunder hvor
kort tid før skaden, uddannelsen skal være afsluttet.
For at undgå tvivl og tvister skal dette fremgå af bemærkningerne.
Uklar lovgivning - nyuddannet - § 24, stk. 3, nr. 10
Af bemærkningerne på side 272 fremgår: “Hvis tilskadekomne eksempelvis har arbejdet
i en periode på 4 måneder inden arbejdsskaden, omregnes indkomsten ved arbejde i
de 4 måneder til et helt år. Alle lønandele, der indgår i indkomstregisteret, herunder
blandt andet pensionsbidrag, atp-bidrag m.v. skal medregnes, når indkomsten ved
arbejde omregnes til et helt indtægtsår.
Omregning sker således i overensstemmelse
med gældende praksis for omregning. “
Efter nuværende praksis skal der foretages en vurdering af, om lønnen i 4 måneders
perioden er retvisende. Hvis dette er tilfældet, kan indkomsten ganges op til 12
måneder.
Hvis indkomsten i de 4 måneder ikke er retvisende, skal der imidlertid ske en korrektion,
før omregningen til 12 måneder kan ske. Eksempelvis, hvis der i perioden er afholdt
ferie uden løn, ikke er udbetalt ferietillæg, ikke har været fuldtidsarbejde på grund af
manglende arbejde, ansættelsen var på deltid, der ikke pensionsbidrag i første del af
ansættelsen m.v.
For at undgå tvivl og tvister bør bemærkningerne justeres, da omregning efter
lovforslaget ikke sker som efter gældende praksis.
§ 24, stk. 3, nr. 11
Uklar lovgivning – generelt - § 24, stk. 3, nr. 11
35
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0036.png
Af lovteksten til § 24, stk. 3, nr. 11 fremgår: “Har tilskadekomne en ansættelseskontrakt
uden tidsbegrænsning på skadestidspunktet, og overstiger den faktiske samlede
indkomst ved arbejde i ansættelsen i et indtægtsår satsen for personer uden for erhverv,
jf. stk. 7, omregnes den faktiske samlede indkomst ved arbejde for den seneste
sammenhængende periode med arbejde forud for arbejdsskaden til et helt indtægtsår.
I lovteksten angives 2 forskellige indkomster/perioder. 1) Faktiske samlede indkomst
ved arbejde i ansættelsen i et indtægtsår og 2) den faktiske samlede indkomst ved
arbejde for den seneste sammenhængende periode med arbejde forud for
arbejdsskaden omregnet til et helt indtægtsår, jf. AES´ bemærkning til nr. 10, 2. pkt.
Det fremgår endvidere ikke, hvornår “indtægtsåret” skal være rent tidsmæssigt.
For at undgå tvivl og tvister skal det fremgå af lovteksten, at hvis den faktiske samlede
indkomst ved arbejde for den seneste sammenhængende periode med arbejde forud
for arbejdsskaden, omregnet til et helt indtægtsår, overstiger satsen for personer
udenfor erhverv, fastsættes årslønnen til den faktiske samlede indkomst ved arbejde
for den seneste sammenhængende periode med arbejde forud for arbejdsskaden,
omregnet til et helt indtægtsår.
Uklar lovgivning – personer uden for erhverv - § 24, stk. 3, nr. 11
Det fremgår af lovteksten i § 24, stk. 3, nr. 11: ”1. og 2. pkt. i denne bestemmelse gælder
tillige for andre tilskadekomne uden for erhverv på skadestidspunktet”.
Bestemmelsen i 2. pkt. omhandler tilfælde, hvor tilskadekomne har en
ansættelseskontrakt. Dette vil ikke være tilfældet for tilskadekomne uden for erhverv.
For at undgå tvivl og tvister skal henvisningen til 2. pkt. derfor slettes.
Uklar lovgivning - anvendelsesområde for § 24, stk. 3, nr. 11
Der er i bemærkningerne ingen beskrivelse af, hvornår der kan tilkendes erstatning til
personer, hvor der ikke er en prognosemæssig vurdering af, at vedkommende ville være
kommet i arbejde, selvom arbejdsskaden ikke var sket.
Det fremgår af bemærkningerne nederst på side 273 og øverst på side 274: “Efter
gældende praksis anvendes denne årsløn også for andre tilskadekomne end
pensionister, når tilskadekomne
har været uden tilknytning til arbejdsmarkedet i mange
år, og hvor tilskadekomsten er sket uden sammenhæng med et lønnet arbejde, samt
hvor der ikke er realistiske udsigter til, at tilskadekomne vil indtræde på arbejdsmarkedet
igen, selv om arbejdsskaden ikke var sket.
Det fremgår kun delvist af lovteksten og bemærkningerne, hvornår den nye lovregel kan
komme i anvendelse.
Af forslag til § 24, stk. 3, nr. 11, 1. pkt., fremgår, at den anvendes for tilskadekomne, der
på skadetidspunktet er folkepensionist eller førtidspensionist.
Det fremgår dog ikke, hvornår der for denne persongruppe kan tilkendes erstatning.
Med lovforslaget fastsættes en ny regel, og det skal derfor beskrives, hvornår der kan
tilkendes erstatning for tab af erhvervsevne, hvis tilskadekomne er uden tilknytning til
36
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0037.png
arbejdsmarkedet.
Efter gældende praksis har tilskadekomne som udgangspunkt ikke krav på erstatning
for tab af erhvervsevne, hvis tilskadekomne varigt har forladt arbejdsmarkedet. Se fx
U1999.1888.V og PM 78-13, hvor det fremgår, hvilke kriterier og hvilken prognose
Ankestyrelsen opstillede ved vurderingen af, om tilskadekomne havde krav på
erstatning for tab af erhvervsevne.
For at undgå tvivl og tvister skal det derfor fremgå af bemærkningerne, at gældende
praksis fastholdes også med hensyn til, hvornår der for denne persongruppe kan
tilkendes erstatning.
Uklar lovgivning – omfattet persongruppe - § 24, stk. 3, nr. 11, 3. pkt.
Af § 24, stk. 3, nr. 11, 3. pkt. fremgår: “1. og 2. pkt. i denne bestemmelse gælder tillige
for andre tilskadekomne uden for erhverv på skadestidspunktet."
Der er ikke i lovteksten eller bemærkningerne en angivelse af, hvilke tilskadekomne der
er omfattet af ”andre tilskadekomne udenfor erhverv på skadetidspunktet”.
Af øvrige bemærkninger fremgår det, at personer med tilbagevendende ledighed er
omfattet af hovedreglen i § 24, stk. 1. Det fremgår ikke, hvordan samspillet mellem §
24, stk. 1, og § 24, stk. 3, nr. 11, er for denne gruppe af tilskadekomne.
Herunder fremgår det ikke, om § 24, stk. 3, nr. 11, alene omfatter tilskadekomne, der er
varigt uden for erhverv. Efter lovtekstens ordlyd omfatter bestemmelsen både personer,
som er varigt udenfor arbejdsmarkedet, og personer som midlertidigt er uden for erhverv
på skadetidspunktet, uanset om den midlertidige årsag er helbred, kortvarig, midlertidig
eller varig ledighed eller andet.
Derudover fremgår det ikke, om tilskadekomne på kontanthjælp, sygedagpenge,
efterløn, ledige, værnepligtige over 23 år m.v. er omfattet af bestemmelsen.
For at undgå tvivl og tvister skal det præciseres, hvilken persongruppe der er omfattet
af bestemmelsen.
Uklar lovgivning - videreførelse af gældende praksis - § 24, stk. 3, nr. 11
Det fremgår af bemærkningerne på side 274: ”Forslaget i § 24, stk. 3, nr. 11, har til
formål at videreføre gældende praksis.”
Med forslaget sker der en ændring af gældende praksis, eksempelvis i forhold til
førtidspensionister som udnytter resterhvervsevnen ved at arbejde i "gode" perioder,
men ikke har fast ansættelse.
Tilskadekomne vil efter gældende praksis få fastsat årslønnen med udgangspunkt i den
faktiske indtjening de sidste 12 måneder, eventuelt skønsmæssigt, for eksempel med
udgangspunkt i et gennemsnit af indtjeningen de seneste 3 år.
Efter forslaget vil disse tilskadekomne få fastsat årslønnen til minimumsårslønnen,
hvorfor der ikke sker en videreførelse af gældende praksis.
For at undgå tvivl og tvister skal bemærkningerne justeres.
37
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0038.png
Uklar lovgivning – andre tilskadekomne - § 24, stk. 3, nr. 11
Det fremgår af bemærkningerne på side 274: ”Forslaget omfatter således
tilskadekomne, der har nået folkepensionsalderen, førtidspensionister og
andre
tilskadekomne,
når tilskadekomne har været uden tilknytning til arbejdsmarkedet
i
mange år,
og hvor skaden er sket
uden sammenhæng med et lønnet arbejde,
samt hvor
der ikke er realistisk udsigt til, at tilskadekomne vil indtræde på arbejdsmarkedet igen,
selv om arbejdsskaden ikke var sket.”
Det er uklart, hvorvidt betingelsen om, at tilskadekomne har “været uden tilknytning til
arbejdsmarkedet i mange år” alene gælder for personer uden for erhverv, eller om
førtidspensioner og folkepensionister også er omfattet.
Af lovteksten fremgår alene “andre tilskadekomne uden for erhverv på
skadestidspunktet”, mens der i bemærkningerne på side 274 fremgår “andre
tilskadekomne, når tilskadekomne har været uden tilknytning til arbejdsmarkedet i
mange år.”
Der er dermed ikke overensstemmelse mellem lovteksten og
bemærkningerne i forhold til afgrænsningen af den omfattede persongruppe.
Af bemærkningerne på side 274 fremgår det, at skaden skal være sket “uden
sammenhæng med lønnet arbejde”.
Denne betingelse fremgår ikke af lovteksten. Det fremgår samtidig ikke, hvordan “lønnet
arbejde” defineres.
Derudover omhandler § 24, stk. 3, nr. 11, 2. pkt. tilskadekomne
ansættelseskontrakt. Disse tilskadekomne vil derfor være i lønnet arbejde.
med
For at undgå tvivl og tvister skal ovenstående uklarheder afklares, og der skal justeres
i lovtekst og bemærkninger.
Uklar lovgivning – uoverensstemmelse mellem lovtekst og bemærkninger mht. om
årslønnen også kan fastsættes efter § 24, stk. 1 - § 24, stk. 3, nr. 11
Det fremgår af bemærkningerne på side 274: “Undtagelsen i § 24, stk. 3, nr. 11, skal
ikke anvendes for tilskadekomne, der fortsat er på arbejdsmarkedet i en varig
beskæftigelse, efter at de har nået folkepensionsalderen, eller for førtidspensionister,
der udnytter deres resterhvervsevne i en varig beskæftigelse. Disse tilskadekomne vil
få fastsat årslønnen efter den faktiske indkomst ved arbejde efter hovedreglen i
forslaget til § 24, stk. 1, 1. pkt.”
Ovenstående bemærkningerne er ikke i overensstemmelse med lovteksten.
Efter lovteksten ordlyd fastsættes årslønnen for tilskadekomne omfattet af undtagelsen
1) til satsen for personer uden erhverv (1. pkt.), eller 2) ud fra indtjeningen ved den
seneste sammenhængende periode forud for arbejdsskaden, omregnet til 2 mdr., hvis
tilskadekomne har en ansættelseskontrakt uden tidsbegrænsning.
Det fremgår ikke lovteksten, at årslønnen skal fastsættes efter hovedreglen i § 24, stk.
1, når tilskadekomne fortsat er på arbejdsmarkedet i en varig beskæftigelse.
Derudover er der ikke overensstemmelse mellem lovteksten og bemærkningerne i
forhold til, hvordan fastsættelsen af årslønnen skal ske, når tilskadekomne er i varig
38
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0039.png
beskæftigelse. Af bemærkningerne fremgår det, at årslønnen skal fastsættes efter
hovedreglen, mens det af lovteksten fremgår, at årslønnen skal fastsættes på baggrund
af den faktiske indtjening forud for arbejdsskaden
Uklar lovgivning – ikke overensstemmelse med § 24, stk. 1 - § 24, stk. 3, nr. 11
Det fremgår af bemærkningerne på side 275: “Har tilskadekomne nået
folkepensionsalderen eller er tilskadekomne førtidspensionist, er det ikke tilstrækkeligt
til at få fastsat årslønnen efter hovedreglen i § 24, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., at tilskadekomne
har udført et midlertidigt lønnet arbejde inden for de seneste 5 år. Det er et krav, at der
har været tale om en fast tilknytning til arbejdsmarkedet i alle 5 år forud for
arbejdsskaden.”
Ovenstående bemærkninger er ikke i overensstemmelse med § 24, stk. 1 og
bemærkningerne hertil. For at hovedreglen finder anvendelse, er der ikke et krav om,
at der skal have været fast tilknytning til arbejdsmarkedet i alle 5 år. Det fremgår også,
at personer med tilbagevendende ledighed skal have fastsat årslønnen efter § 24, stk.
1.
For at undgå tvivl og tvister skal ovenstående afklares, og der skal ske justeringer af
bemærkningerne.
§ 24, stk. 3, nr. 12
Uklar lovgivning – § 24, stk. 3, nr. 12, 1. pkt.
Af lovteksten til § 24, stk. 3, nr. 12, fremgår: “Når tilskadekomne arbejdede i fleksjob på
skadestidspunktet, og tilskadekomne er bevilget eller visiteret til fleksjobbet den 1.
januar 2013 eller senere, fastsættes årslønnen på baggrund af den faktiske samlede
indkomst ved arbejde fra det konkrete fleksjob uden det kommunale tilskud.”
Det fremgår ikke af lovteksten eller bemærkningerne, hvilken periode der skal anvendes
ved opgørelsen af “den faktiske samlede indkomst ved arbejde fra det konkrete fleksjob
uden det kommunale tilskud.
Herunder fremgår det ikke, om det eksempelvis er indkomsten i det bedste af de
seneste 5 år, perioden for ansættelse i fleksjobbet, perioden op til skaden omregnet til
1 år m.v.
For at undgå tvivl og tvister skal ovenstående afklares.
Uoverensstemmelse mellem lovtekst og bemærkninger - § 24, stk. 3, nr. 12, 2. pkt.
Af bemærkningerne på side 276 fremgår: ”Er fleksjobbet etableret før den 1. januar
2013, fastsættes årslønnen
skønsmæssigt
ud fra en vurdering af, hvad tilskadekomne
på skadestidspunktet kunne have tjent på det ordinære arbejdsmarked, hvis
muligheden for fleksjob ikke havde været til stede”.
39
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0040.png
Af lovteksten i § 24, stk. 3, nr. 12, 2. pkt. fremgår: “For tilskadekomne, der er bevilget
eller visiteret til fleksjob før 1. januar 2013, fastsættes årslønnen
på baggrund af antallet
af timer og timelønnen i fleksjobbet.
Efter lovteksten skal der ske en objektiv fastsættelse på baggrund af de faktiske forhold
i form af timetal og løn i fleksjobbet, og der skal dermed ikke foretages en skønsmæssig
vurdering af, hvad tilskadekomne kunne have tjent på det ordinære arbejdsmarked.
For at undgå tvivl og tvister skal bemærkningerne justeres, så det fremgår, at der er tale
om en ændring af praksis. Der skal ske en objektiv fastsættelse og ikke længere
inddrages de skånebehov, som tilskadekomne havde allerede inden arbejdsskaden,
hvor mange timer tilskadekomne ville være i stand til at arbejde på det ordinære
arbejdsmarked, tilskadekomnes evner og uddannelse og indtjeningsevnen i det job,
tilskadekomne stod til rådighed for.
Derudover fremgår det ikke, hvilken periode, der skal anvendes til fastsættelse af
årslønnen. Antallet af timer og lønnen, herunder timelønnen og eventuelle tillæg til
denne, kan variere i perioden for ansættelsen i fleksjob.
Bemærkningerne skal derfor justeres, så det fremgår, hvilken periode der skal
anvendes ved fastsættelse af årslønnen.
§ 24, stk. 4
Uklart hvilke bemærkninger som vedrører stk. 4, 1. og 2. pkt.
De to punktummer i § 24, stk. 4, er sprogligt meget ens formuleret. Der er ingen tydelig
angivelse i bemærkningerne af, hvilke afsnit der vedrører henholdsvis 1. og 2. pkt. Det
medfører uklar lovgivning, når det er uklart, hvilke af kriterierne der fremgår af
bemærkningerne, der vedrører henholdsvis 1. og 2. pkt.
For at undgå tvivl og tvister skal bemærkningerne justeres.
Uklart hvilke situationer som reguleres af stk. 4, 1. og 2. pkt.
Endvidere skal det fremgå tydeligere af bemærkningerne, hvilke situationer som
reguleres i henholdsvis § 24, stk. 3, 1. og 2. punktum.
Det skal af bemærkningerne fremgå tydeligt, at det eneste kriterie efter stk. 4, 1. pkt. er,
hvilken erhvervsmæssig situation der er tættest på skadestidspunkt.
Det er også uklart, om de specifikke kriterier på side 274 vedrører stk. 4, 1. eller 2. pkt.
Det skal derfor fremgå tydeligere, at de kriterier, der beskrives i sidste afsnit i
bemærkningerne på side 276, ikke indgår som kriterier efter stk. 4, 1. pkt.
Det skal af bemærkningerne fremgå tydeligt, at efter stk. 4, 1. pkt., skal AES alene
sammenholde de to undtagelser efter stk. 3, og vurdere, hvilke faktiske forhold der
tidsmæssigt var tættest på skadetidspunktet. Eksempelvis kan en tilskadekommen
være omfattet af to undtagelser i § 24, stk. 3, hvis vedkommende har været selvstændig
indtil for 2 år siden, hvorefter tilskadekomne startede på en uddannelse. Tilskadekomne
40
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0041.png
er omfattet af både § 24, stk. 3, nr. 5 og nr. 9. Uddannelsesforløbet var påbegyndt efter
den selvstændige virksomhed ophørte, og er derfor tættest på skadetidspunktet i tid. I
et sådant tilfælde skal undtagelsen i § 24, stk. 3, nr. 9 derfor anvendes.
Det skal af bemærkningerne endvidere fremgå tydeligt, at § 24, stk. 4, 2. pkt., kun
anvendes, når begge erhvervsmæssige situationer beskrevet stk. 4, 1. pkt., er til stede
på skadestidspunktet. Det skal også præciseres, hvornår dette kan være tilfælde.
Uoverensstemmelse mellem lovteksten og bemærkningerne – momenter ved valg af
undtagelser
Der er uoverensstemmelse mellem lovteksten, jf. § 24, stk. 4, 2. pkt., og
bemærkningerne.
Af lovteksten fremgår, at der skal foretages en vurdering, og anvendes den undtagelse
i § 24, stk. 3, der
ud fra en samlet vurdering bedst afspejler tilskadekomnes
erhvervsmæssige situation på skadestidspunktet.
Dette stemmer ikke med bemærkninger på side 276, hvor det fremgår, at der i
vurderingen skal inddrages momenter vedrørende tidligere, nuværende og fremtidig
erhvervsmæssig situation og indkomster.
Efter lovteksten skal der ske en vurdering af de faktiske forhold, som var til stede
på
skadetidspunktet. Det er eksempelvis konkrete planer og aftaler som foreligger, eller
må forudsættes at foreligge, på skadetidspunktet. Eksempelvis må det forudsættes, at
man planlægger at arbejde indenfor det arbejdsområde man uddannes til, hvis man er
under uddannelse, når arbejdsskaden indtræder.
Efter bemærkningerne skal AES i vurderingen efter stk. 4, 2. pkt., inddrage løn ved
arbejde både
på
skadestidspunktet og i de sidste 5 år
forud for
arbejdsskaden samt
fremtidige
erhvervsmuligheder, hvis arbejdsskaden ikke var indtrådt.
Det er ikke klart, hvordan dette er i overensstemmelse med lovens ordlyd.
For at undgå tvivl og tvister skal lovforslaget justeres.
Uklart eksempel på side 277 - uden angivelse af resultat – usikkert resultat
I bemærkningerne side 277 fremgår et eksempel med en person, der i begyndelsen af
den foregående 5-årige periode har været selvstændig erhvervsdrivende og
efterfølgende er overgået til deltidsansættelse, fordi vedkommende skulle passe et sygt
eller handicappet barn.
Det fremgår ikke af bemærkningerne på side 277, hvilke to undtagelser i § 24, stk. 3,
tilskadekomne i eksemplet er omfattet af. Det skal præciseres, at eksemplet vedrører §
24, stk. 3, nr. 3 og nr. 5.
Det fremgår ikke af eksemplet på side 277, hvilken undtagelse i § 24, stk. 3, som skal
anvendes til fastsættelse af årslønnen.
For at undgå tvivl skal det fremgå af bemærkningerne, om man i den beskrevne
situation skal anvende § 24, stk. 3, nr. 3 eller nr. 5.
41
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0042.png
Hvis hensigten er, at man i eksemplet skal anvende § 24, stk. 3, nr. 3, skal det fremgå
hvorfor stk. 3, nr. 5, 2. pkt., ikke anvendes, når undtagelsen i nr. 5, 2. pkt., er indsat for
at fastsætte en metode for årslønnen i de tilfælde, hvor tilskadekomne afvikler
virksomheden før skaden.
Til nr. 33 og 34 - § 27
Forslaget gælder ulykker sket/erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2004
Af lovforslagets § 1 fremgår, at med lovforslaget sker der ændringer i “lov om
arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 1186 af 19. august 2022.”
Det fremgår af § 9, stk. 3, at forslaget finder anvendelse i sager, hvor der træffes
afgørelse efter lovens ikrafttræden.
Forslaget medfører, at ulykker sket før 1. januar 2004 og erhvervssygdomme anmeldt
før 1. januar 2004 skal vurderes efter de nugældende regler.
Det skyldes, at lovforslaget kun ændrer reglerne om kapitalisering
(omsætningstidspunktet) i lov om arbejdsskadesikring, og ikke i den tidligere lov (Lov
om sikring mod følger af arbejdsskade) som blev ophævet ved 2004-loven. Den tidligere
lov er at dog stadig gældende for skader før 1/1 2004, jf. 2004-lovens § 85 a.
Hvis den nye regel om omsætningstidspunkt skal gælde for ulykker sket før 1. januar
2004 og erhvervssygdomme anmeldt før 1. januar 2004, skal lovforslaget justeres.
Om forslagets betydning ift. § 17, stk. 8 - ulykker sket/erhvervssygdomme anmeldt i
perioden 1. januar 2004 til 30. juni 2007
§ 17, stk. 8, blev i 2007 ændret med virkning for ulykker sket/erhvervssygdomme
anmeldt fra 1. juli 2007. For disse sager kan tilskadekomne både have ret til en
engangserstatning og ret til en løbende erstatning fra det tidspunkt, hvor der er påvist
et tab af erhvervsevne. Tidspunkt kan dog ikke være før arbejdsskadens anmeldelse,
og den løbende erstatning kan kun tilkendes frem til tidspunktet for omsætningen af
engangserstatningen, når erstatning for tab af erhvervsevne udbetales som et
kapitalbeløb efter reglerne i arbejdsskadelovens § 27, stk. 1, 1. pkt.
I forslaget til nr. 33 og 34 fremgår ikke, hvilken betydning lovforslaget har for skader
sker/ulykker anmeldt før 1. juli 2007 (perioden 1. januar 2004 til 30. juni 2007).
Det fremgår således ikke af lovteksten og bemærkningerne, om den nye regel betyder,
at der også for skader fra perioden 1. januar 2004 til 30. juni 2007, kan tilkendes både
en kapitalerstatning og en løbende ydelse for perioden før afgørelsen. Denne mulighed
foreligger ikke efter gældende regler.
Endvidere bør det fremgå, for hvilken periode den løbende ydelse skal tilkendes – fx
om den løbende ydelse kun kan tilkendes fra dato for AES afgørelse frem til dato for
den nye beregningsafgørelse som AES træffer efter Ankestyrelsens afgørelse.
For at undgå tvivl og tvister om lovens anvendelsesområde, skal lovforslaget justeres.
42
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0043.png
Henvisning til retspraksis
Af bemærkningerne på side 286 fremgår: ”Det betyder, at hidtidig praksis, som blandt
andet udtrykt i Højesterets dom af 17. januar 2007 i sag 497/2005 (1. afd.), gengivet i
Ugeskrift for Retsvæsen 2007, side 1039 H, og i Ankestyrelsens principafgørelse 71-
11, ændres. ”
Det bør præciseres, at den hidtidige praksis, som ikke videreføres fra Højesterets dom
fra 2007 og PM 71-11 er Højesterets udtalelse om eventuel kapitalisering på grundlag
af forholdene på et tidligere tidspunkt end afgørelsestidspunktet, hvis afgørelsen skulle
træde i stedet for en tidligere truffet, materielt forkert afgørelse.
Uhensigtsmæssig beskrivelse af opgørelsesmetode
Af lovbemærkninger, side 287 (1. afsnit) fremgår: “Har tilskadekomne som følge af en
ny afgørelse ret til erstatning for tab af erhvervsevne for perioden før afgørelsen, udgør
denne erstatning derfor summen af de løbende erstatninger for den forudgående
periode efter fradrag af eventuel udbetalt løbende erstatning for samme periode.”
Den i bemærkningerne beskrevne metode er ikke i overensstemmelse med nuværende
metode for opgørelse af den løbende erstatning før omsætningstidspunktet.
Hvis tilskadekomne som følge af en ny afgørelse får ret til erstatning for tab af
erhvervsevne for perioden før afgørelsen, udmåles yderligere løbende erstatning for
den forudgående periode.
Bemærkningerne skal derfor justeres.
Til nr. 36 - § 29, stk. 2
Uklar hjemmel om ret til at indtræde i krav på uddannelsesgodtgørelse
Det fremgår af forslag til ny § 29, stk. 2: “Krav efter 1. pkt.
omfatter
erstatnings- og
godtgørelsesbeløb af samme art, som arbejdsskadeforsikringsselskabet eller
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har pligt til at betale på det tidspunkt, hvor kravet
fremsættes,
og kan ikke overstige det beløb, som arbejdsulykkesforsikringsselskabet
eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som følge af arbejdsskaden har tilkendt den
tilskadekomne eller dennes efterladte efter §§ 15 og 17-23 for samme tidsrum.
Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter § 2 i lov om erstatningsansvar sidestilles med
erstatning for tab af erhvervsevne, jf. § 17.”
Det foreslås således som noget nyt, at erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter § 2 i
lov om erstatningsansvar sidestilles med erstatning for tab af erhvervsevne, jf. § 17.
Derudover ændres lovteksten, således at det fremgår, at kravet ikke kan overstige det
beløb som er udbetalt efter §§ 15 og 17-23.
Det fremgår således ikke direkte af lovteksten, at uddannelsesgodtgørelse sidestilles
med ydelser efter erstatningsansvarslovens §§ 2, 5 og 8. Det fremgår alene af
lovteksten, at tabt arbejdsfortjeneste sidestilles med erstatning for tab af erhvervsevne,
43
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0044.png
jf. den nye § 29, stk. 2, sidste punktum.
Af lovforslagets bemærkninger på side 289 fremgår: “Når afgørelsen om tilkendelse af
uddannelsesgodtgørelse foreligger, kan ansvarsforsikringsselskabet ligeledes rejse et
refusionskrav mod Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.”
Af lovforslagets bemærkninger på side 290 fremgår: “Forslaget indebærer videre, at
uddannelsesgodtgørelse efter § 18 b i arbejdsskadesikringsloven også anses for
erstatning af samme art som erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og erstatning for tab
af erhvervsevne efter §§ 2, 5 og 8 erstatningsansvarsloven.”
Det er således uklart, om der er overensstemmelse mellem bemærkningerne på side
289 og 290 og lovteksten.
Det bidrager yderligere til en uklar retstilstand, at forholdet mellem tabt
arbejdsfortjeneste og erstatning for tab af erhvervsevne, jf. § 17, reguleres direkte i
loven, i modsætning til den nye ydelse uddannelsesgodtgørelse.
Dette kan medføre usikkerhed med hensyn til, om forsikringsselskabet kan have krav i
tilkendt uddannelsesgodtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste eller erstatning for tab af
erhvervsevne udbetalt efter erstatningsansvarslovens §§ 2, 5 eller 8.
AES gør også opmærksom på, at der i praksis har været stor usikkerhed omkring
samspillet mellem tabt arbejdsfortjeneste efter erstatningsansvarsloven og erstatning
for tab af erhvervsevne efter arbejdsskadesikringsloven tilkendt som midlertidig
erstatning, hvilket har medført et ikke ubetydeligt antal retssager om emnet.
Da AES skal træffe afgørelser, jf. lovens § 40, om refusionskravenes berettigelse, bør
betingelserne for refusionsretten utvetydigt fremgå af lovbestemmelserne, fordi det er
væsentligt for AES´ administration, at der ikke er usikkerhed om retstilstanden.
For at undgå tvivl og tvister om differencekravene skal hjemmel til at indtræde i krav på
uddannelsesgodtgørelse fremgå klart af lovteksten.
Uklar lovgivning - samspil mellem muligt differencekrav efter § 29, stk. 2, og fradrag i
uddannelsesgodtgørelsen, jf. § 18 d
Af forslag til ny § 29, stk. 2, 2. punktum, fremgår, at kravet alene omfatter det beløb som
arbejdsskadeforsikringsselskabet/AES “har pligt til at betale på det tidspunkt, hvor
kravet fremsættes.”
Af bemærkningerne på side 290 fremgår: “Forslaget indebærer, at refusionskravet fra
den ansvarlige skadevolder eller dennes ansvarsforsikringsselskab højst kan udgøre
det beløb, som er tilkendt tilskadekomne efter arbejdsskadessikringsloven, og at
refusionskravet kun kan vedrøre den samme periode, hvor der er udbetalt erstatning for
tab af erhvervsevne eller erhvervsevnetabserstatning efter erstatningsansvarsloven.”
Af forslag til § 18 d, stk. 1, fremgår: “Arbejdsmarkedets Erhvervssikring udbetaler
uddannelsesgodtgørelse. Øvrig A- og B-indkomst i perioden, hvor der er tilkendt
uddannelsesgodtgørelse, fradrages som udgangspunkt i uddannelsesgodtgørelsen, jf.
stk. 5.”
Af bemærkningerne på side 217-218 fremgår: “Som følge af forslaget til § 18 d, stk. 5,
vil beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om, hvilke A- og B-indkomster
der skal fradrages i uddannelsesgodtgørelsen. Det forventes, at der vil blive fastsat
regler, der som udgangspunkt medfører, at A- og B-indkomst, der ikke betales
arbejdsmarkedsbidrag af, ikke skal fradrages i uddannelsesgodtgørelsen. Det forventes
44
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0045.png
dog, at der også vil være visse indkomster, der ikke betales arbejdsmarkmarkedsbidrag
af, som vil skulle fradrages i uddannelsesgodtgørelsen.”
AES gør opmærksom på, at det således er nødvendigt, at det fremgår klart af
bekendtgørelsen med hjemmel i § 18 d, stk. 5, om tabt arbejdsfortjeneste er omfattet af
§ 18 d, stk. 1.
AES forstår § 29, stk. 2, 2. punktum således, at et eventuelt differencekrav alene
omfatter det beløb som, “tilkendes” tilskadekomne. Det beløb, som tilkendes
tilskadekomne, er uddannelsesgodtgørelsen beregnet efter § 18 b, stk. 3, og fratrukket
eventuel A- og B-indkomst efter § 18 d.
Forsikringsselskabet vil derfor ikke have krav på at få uddannelsesgodtgørelse udbetalt
til selskabet, hvis AES fratrækker udbetalt tabt arbejdsfortjeneste i
uddannelsesgodtgørelsen, jf. § 18 d.
Uklar lovgivning - om ret til at indtræde i erstatning tilkendt efter § 17 a
Det fremgår af forslaget til ny § 29, stk. 2, sidste punktum: “Erstatning for tabt
arbejdsfortjeneste efter § 2 i lov om erstatningsansvar sidestilles med erstatning for tab
af erhvervsevne, jf. § 17.”
Det fremgår ikke af bemærkningerne, hvorfor krav efter § 17 a ikke er omfattet af
bestemmelsen.
For at undgå tvivl og tvister om, hvorvidt krav efter § 17 a er omfattet af bestemmelsen,
bør det klart fremgå af lovbemærkningerne, at krav efter § 17 a ikke er omfattet af
forslaget, således at erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter § 2 i lov om
erstatningsansvar ikke sidestilles med erstatning for tab af erhvervsevne, jf. § 17 a.
Uklar lovgivning - om ret til at indtræde i krav på midlertidig erstatning for tab af
erhvervsevne
Af gældende lovs § 77, 3. pkt. fremgår: “Krav på erhvervsevnetabserstatning efter
erstatningsansvarsloven nedsættes dog ikke som følge af, at der er betalt eller er pligt
til at betale midlertidig erhvervsevnetabserstatning efter denne lov.”
Der sker ikke ændringer i § 77 som følge af lovforslaget.
Af bemærkningerne til forslaget fremgår ikke, hvordan sammenhængen mellem § 29,
stk. 2 og § 77 er.
Det fremgår således af forslagets bemærkninger på side 289: “Med forslaget vil det blive
sikret, at
enhver form for erstatning, godtgørelse m.v.,
som en erstatningsansvarlig
skadevolder, dennes ansvarsforsikringsselskab eller et forsikringsselskab, hvori der er
tegnet voldsskadeforsikring efter § 49 a, har udbetalt til tilskadekomne eller efterladte
efter erstatningsansvarsloven, i anledning af en arbejdsskade, vil kunne kræves
refunderet.... i det omfang, der er tale om erstatning og godtgørelse mv. af en art, som
tilskadekomne har ret til efter arbejdsskadesikringsloven.”
Det fremgår endvidere af bemærkningerne på side 289: “Forslaget danner grundlag for,
at tilskadekomne kan få udbetalt erstatningen efter erstatningsansvarsloven hurtigere
og ikke skal afvente den endelige afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne efter
arbejdsskadesikringsloven.”
45
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0046.png
For at undgå tvivl og tvister bør dette præciseres i lovtekst og bemærkninger, om
differencekravet også omfatter erstatning for tab af erhvervsevne tilkendt på baggrund
af midlertidig afgørelse.
Til nr. 41 og 58 - § 37 og § 82
Uoverensstemmelse mellem lovtekst og bemærkninger - tidspunkt for svar på
anmodning
Det fremgår af lovteksten i § 37, stk. 3: “Sikringspligtige arbejdsgivere, offentlige
myndigheder og andre professionelle vedkommende, herunder sygehuse, institutter og
behandlende læger m.v. skal senest 14 dage efter, at en anmodning om oplysninger fra
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller Ankestyrelsen er kommet frem,
afgive
oplysninger, jf. stk. 2, som de er i besiddelse af.”
Af bemærkningerne på side 337 fremgår det: “Hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
eller Ankestyrelsen fortsat ikke har modtaget oplysningerne inden 14 dage efter, at
rykkerskrivelsen er kommet frem, sender de som udgangspunkt sagen til politiet med
henblik på indledning af en straffesag.”
I lovteksten til § 37, stk. 3, er det angivet, at oplysningerne skal “afgives” til AES eller
Ankestyrelsen senest 14 dage efter, at anmodningen om oplysningerne er kommet
frem. I bemærkningerne fremgår det imidlertid, at oplysningerne skal være
modtaget
i
AES eller Ankestyrelsen senest 14 dage efter anmodningen er kommet frem.
For at undgå tvivl og tvister skal bemærkningerne justeres, så de er i overensstemmelse
med lovteksten.
Uoverensstemmelse mellem bemærkningerne - bevismæssig tvivl
Af bemærkningerne på side 337 fremgår: ”Ofte indhenter Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring og Ankestyrelsen oplysninger fra arbejdsgivere ved hjælp af
spørgeskemabesvarelser, og det forudsættes, at det kun er arbejdsgivere, der
slet ikke
besvarer anmodningen om oplysninger,
der kan straffes efter den foreslåede
bestemmelse. Hvis arbejdsgiverens svar på spørgeskemaet er ufuldstændigt, f.eks.
hvis ikke alle spørgsmål er besvaret, må det antages, at vedkommende har afgivet de
oplysninger, som de er i besiddelse af.”
Af bemærkningerne på side 337 fremgår: ”Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller
Ankestyrelsen skal ikke foretage anmeldelse til politiet, hvis der er bevismæssig tvivl
om, hvorvidt alle oplysninger er fremsendt, eller hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
eller Ankestyrelsen modtager supplerende oplysninger efter fristen er udløbet.”
Det fremgår således af første afsnit, at det alene er tilfælde, hvor anmodningen slet ikke
besvares, der kan medføre bødestraf. Spørgsmålet om, hvorvidt alle oplysningerne er
fremsendt, er dermed ikke relevant i forhold til vurderingen af bødestraf. Såfremt der er
fremsendt nogle – men ikke alle oplysninger, kan der ikke pålægges bødestraf. Dette
kan alene ske ved manglende reaktion på anmodningen.
For at undgå tvivl og tvister skal bemærkningerne i 2. afsnit justeres, så de er i
46
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0047.png
overensstemmelse med 1. afsnit.
Uoverensstemmelse mellem bemærkningerne - vejledning om mulig bødestraf
Af bemærkningerne på side 336 fremgår: “Det forudsættes, at Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring eller Ankestyrelsen skal oplyse om muligheden for at ifalde bødestraf,
hvis vedkommende ikke medvirker til sagens oplysninger,
når
Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring eller Ankestyrelsen
anmoder
om oplysninger.”
Af bemærkningerne på side 297 fremgår det: “Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og
Ankestyrelsen skal
i rykkerskrivelsen
oplyse om risikoen for bødestraf, jf. § 82, stk. 4,
hvis fristen ikke overholdes.”
Bemærkningerne bør justeres, så der er overensstemmelse i forhold til, hvornår
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen senest skal vejlede.
Uklar lovgivning – angivelse af personkreds
Af bemærkningerne på side 337 fremgår: “Ofte indhenter Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring og Ankestyrelsen oplysninger fra arbejdsgivere ved hjælp af
spørgeskemabesvarelser, og det forudsættes, at det kun er
arbejdsgivere,
der slet ikke
besvarer anmodningen om oplysninger, der kan straffes efter den foreslåede
bestemmelse.”
I ovenstående bemærkninger er alene angivet “spørgeskema fra arbejdsgivere”. Det
forudsættes, at dette ikke er udtømmende angivelse i forhold til type af oplysning og
part, der skal angive oplysninger.
Det forudsættes derfor, at det gælder for alle typer af oplysninger fra alle professionelle
parter omfattet af § 37, stk. 3 (sikringspligtige arbejdsgivere, offentlige myndigheder og
andre professionelle vedkommende, herunder sygehuse, institutter og behandlende
læger m.v.), at de alene kan straffes efter bestemmelsen, hvis anmodningen om
oplysningen slet ikke besvares.
For at undgå tvivl og tvister bør bemærkningerne justeres.
Til nr. 52 - § 47
Uoverensstemmelse mellem lovtekst og bemærkninger mht. udnyttelse af rekurs mht.
afgørelser efter § 84 a
Det fremgår af forslag til ny § 47, stk. 1: “For afgørelser efter loven, der kan påklages til
Ankestyrelsen, skal den administrative rekurs være udnyttet, før afgørelsen kan
indbringes for domstolene.”
Det fremgår af bemærkningerne til nr. 51 på side 317: “I forhold til forslaget om, at der
skabes hjemmel til at igangsætte forsøg med at delegere afgørelseskompetence til
47
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0048.png
udvalgte forsikringsselskaber til at træffe afgørelse af anerkendelsesspørgsmålet, jf.
forslagets § 1, nr. 67, foreslås det, at den administrative rekurs også skal være udnyttet
i disse sager, før sagen kan indbringes for domstolene. Dette betyder, at et
forsikringsselskab ikke vil kunne sagsøges i relation til en afgørelse om
anerkendelsesspørgsmålet. “
Af bemærkningerne til nr. 60 på side 350 fremgår: “Det foreslås i § 84 a,
4. pkt.,
at
tilskadekomne med en sag omfattet af forsøget inden for en frist på 4 uger fra
modtagelsen af forsikringsselskabets afgørelse vil kunne
anmode om at få sagen
sendt
til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring med henblik på, at Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring træffer afgørelse om, hvorvidt ulykken kan anerkendes som en
arbejdsskade, jf. § 40, stk. 1.”
Af bemærkningerne til nr. 60 på side 351 fremgår: “Hvis tilskadekomne anmoder om at
få sagen oversendt til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, forudsættes det, at
forsikringsselskabet får mulighed for at
revurdere
sin trufne afgørelse indenfor 4 uger
efter forsikringsselskabets modtagelse af anmodningen.”
Der er således ikke overensstemmelse mellem forslag til § 47, som omhandler
afgørelser, der kan påklages, og bemærkningerne til § 84 a, som fastslår, at
tilskadekomne kan anmode om at få sagen oversendt til AES. Det fremgår imidlertid
ikke af bemærkningerne til § 84 a, at der er tale om en klageadgang, ligeledes som
selskabets mulighed for at ændre afgørelsen beskrives som revurdering, og ikke en
genvurdering.
For at undgå tvivl og tvister bør lovteksten justeres, eksempelvis med tilføjelse af "jf. §
§ 40 og 84 a".
Uklar lovgivning - retsvirkning af manglende vejledning om § 47
Det fremgår af bemærkningerne på side 317: “Det forudsættes, at Arbejdsmarkedets
Erhvervssikrings afgørelser fremover skal indeholde vejledninger om, at den
administrative rekurs skal være udnyttet, før en afgørelse kan indbringes for
domstolene. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal vejlede om, at søgsmålet alene
kan anlægges mod Ankestyrelsen.”
Bemærkningerne beskriver ikke retsvirkningen af den manglende vejledning.
Det er således uklart, om manglende klagevejledning medfører, at afgørelsen bliver
ugyldig, eller om den manglende klagevejledning alene vil kunne føre til, at AES og
Ankestyrelsen ikke kan afvise klagen med den begrundelse, at en eventuel klagefrist er
overskredet, jf. Ombudsmandens myndighedsguide om vejledningspligt pkt. 9.2.
For at undgå tvivl og tvister om en anke er fremsat rettidigt bør retsvirkningen af den
manglende vejledning beskrives i bemærkningerne.
Behov for præcisering - om søgsmål har opsættende virkning
Efter gældende praksis har anlæggelse af retssag mod AES eller Ankestyrelsen ikke
opsættende virkning for den øvrige del af arbejdsskadesagen.
Myndighederne skal derfor som udgangspunkt fortsætte behandlingen af sagen, uanset
Ankestyrelsen eksempelvis er stævnet vedrørende afgørelsen om anerkendelse. Det
samme gælder, hvis Ankestyrelsen er stævnet vedrørende afgørelse om erstatning for
48
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0049.png
tab af erhvervsevne. Heller ikke dette medfører, at AES skal standse sagens behandling
mht. afgørelse om godtgørelse for varigt mén og/eller senere afgørelse om
genoptagelse af erstatning for tab af erhvervsevne pga. ændrede faktiske forhold.
AES kan dog beslutte at sætte sagens afgørelse i bero. Beslutningen er ikke en
afgørelse efter § 40. AES skal løbende genoverveje beslutning om at stille sagen i bero,
jf. eksempelvis FOU nr. 2001.147
Spørgsmålet har givet anledning til tvivl og tvister, og for fremadrettet at undgå sådan
tvivl og tvister vil det være hensigtsmæssigt, at det præciseres i bemærkningerne, at
anlæggelse af retssag ikke har opsættende virkning.
Behov for præcisering - senere prøvelse af ny afgørelse, selv om tidligere afgørelse
ikke er påklaget
Af bemærkningerne på side 318 fremgår: “Med den foreslåede søgsmålsfrist sikres det
i størst muligt omfang, at der efter en vis periode ikke ved domstolene kan rejses tvivl
om rigtigheden af en afgørelse eller beslutning efter loven.”
Efter gældende praksis er AES og Ankestyrelsen ikke bundet af myndighedens egne
vurderinger af årsagssammenhæng mellem arbejdsskaden og den påviste
helbredsmæssige og erhvervsmæssige situation i tidligere afgørelser i sagen, når
myndighederne senere skal vurdere spørgsmålet om ret til ydelser efter loven.
Eksempelvis kan AES i forbindelse med anerkendelse af arbejdsulykken og ved
afgørelsen om varigt mén vurdere, at der er årsagssammenhæng mellem
arbejdsskaden og de påviste helbredsmæssige ændringer, hvorefter arbejdsskaden
anerkendes, og der tilkendes godtgørelse for varigt mén. Disse afgørelser forhindrer
dog ikke AES i ved en senere afgørelse om tab af erhvervsevne at vurdere, at der ikke
er årsagssammenhæng mellem de påviste helbredsmæssige forandringer og den
erhvervsmæssige ændring. Den ændrede vurdering af årsagssammenhængen vil
typisk skyldes nye oplysninger om de tilskadekomnes helbredsmæssige forhold.
For at undgå usikkerhed om denne praksis videreføres, og for at undgå klager over
AES´ afgørelser, bør det præciseres i bemærkningerne, at gældende praksis fortsætter.
Til nr. 60 - § 84 a
Uoverensstemmelse i bemærkningerne om, hvilke sager forsikringsselskabet skal
træffe afgørelse i
Det fremgår af bemærkningerne på side 82, at ” Formålet med forsøget vil være at
afdække
effekterne
af,
at
der
delegeres
afgørelseskompetence
til
forsikringsselskaberne i sager om arbejdsulykker. Forsøget skal for eksempel afdække,
om sagsbehandlingstiderne kan forkortes samtidig med, at kvaliteten af
sagsbehandlingen og tilskadekomnes retssikkerhed bevares. Det forventes således, at
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil modtage og skulle træffe afgørelse i færre sager
49
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0050.png
om anerkendelse eller afvisning af en ulykke, mens forsøget pågår.”
For at det kan vurderes, om formålet med forsøget opnås, er det væsentligt, at der
skabes et sammenligneligt grundlag. Det vil sige, at det er afgørende, at de sager,
forsikringsselskaberne under forsøget træffer afgørelse om, er sager, som AES ville
have truffet afgørelse om, hvis forsøget ikke var iværksat.
Af bemærkningerne på side 82 fremgår i overensstemmelse hermed:
“Forsikringsselskaber,
der indgår i forsøget, skal alene træffe afgørelse om
anerkendelsesspørgsmålet i sager, hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring efter § 40,
stk. 1, skulle have truffet afgørelse.”
Ligeledes fremgår det af bemærkningerne på side 345: ” Forsikringsselskaberne i
forsøget træffer ikke afgørelse om anerkendelse i “bagatel-sager”, men skal træffe
afgørelse om anerkendelse, hvis det viser sig, at tilskadekomne kan have krav på
godtgørelse for varigt mén eller tab af erhvervsevne”.
Derudover fremgår det på side 345: ” “Forsikringsselskaber, der indgår i forsøget, vil
fortsat kunne behandle krav om betaling af udgifter til sygebehandling og hjælpemidler
m.v. efter § 15, uden at træffe afgørelse om anerkendelsesspørgsmålet og uden at
sende sagerne til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Viser det sig efterfølgende, at
tilskadekomne har pådraget sig et varigt mén eller et tab af erhvervsevne som følge af
ulykken, skal forsikringsselskabet træffe afgørelse om anerkendelse eller afvisning af
sagen i den forbindelse, og anerkender forsikringsselskabet sagen, skal
forsikringsselskabet sende sagen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring med henblik på
vurdering af erstatning eller godtgørelse”
Bemærkningen på side 344 er imidlertid ikke i overensstemmelse med ovenstående
bemærkninger. Her fremgår det: “Når et forsikringsselskab, der indgår i forsøget, har
truffet en afgørelse om, at en arbejdsulykke er anerkendt, skal forsikringsselskabet kun
sende sagen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, når de vurderer, at tilskadekomne
eller efterladte kan have ret til erstatning eller godtgørelse, eller når tilskadekomne eller
efterladte anmoder om det.”
For at sikre transparens og validitet af forsøget er det væsentligt, at
forsikringsselskaberne omfattet af forsøget alene træffer afgørelse i sager, hvor der
forventes varige følger.
AES forudsætter derfor, at dette vil blive præciseret og tydeliggjort i bekendtgørelsen,
der skal udmønte forsøget.
For at undgå tvivl om det retlige grundlag for bekendtgørelsen, skal bemærkningerne
på side 344 præciseres, således at der ikke er uoverensstemmelser i bemærkningerne.
Uklar lovgivning - sager omfattet af forsøget - voldsskadesager
Af bemærkningerne på side 346 fremgår: “Forsøget omfatter ikke administrationen af
sager efter den foreslåede voldsskadeforsikring.”
Det er uklart, hvilken administration der i henhold til denne bemærkning ikke er omfattet
af forsøget.
50
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0051.png
Det forudsættes, at forsikringsselskaber, som er omfattet af forsøget, skal træffe
afgørelse om anerkendelsesspørgsmålet i arbejdsskadesagen, uanset at der også skal
behandles en sag efter voldsskadeforsikringsordningen.
For at sikre transparens og validitet af forsøget er det væsentligt, at
forsikringsselskaberne omfattet af forsøget træffer afgørelse i sager, som AES ville have
truffet afgørelse i, hvis forsøget ikke var iværksat.
For at undgå tvivl og tvister bør bemærkningerne præciseres, så det fremgår, at alle
arbejdsskadesager, der vurderes at medføre ret til godtgørelse eller erstatning, skal
behandles i forsikringsselskabet, hvis dette er omfattet af forsøget.
Uklare bemærkninger – forsikringsselskabets opgaver i forbindelse ved modtagelse af
mulig erhvervssygdom
Det fremgår af bemærkningerne på side 345-346: “Er der tale om en anmeldelse, hvor
der kan være tvivl om, hvorvidt der er tale om en ulykke eller en erhvervssygdom,
sender forsikringsselskabet
sagen
til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Det skyldes,
at forsikringsselskaberne ikke har kompetence til at vurdere erhvervssygdomme.”
I bemærkningerne gengivet ovenfor står, at “sagen” skal sendes til AES.
Det er således uklart, om hensigten er, at forsikringsselskabet skal oversende hele
sagskomplekset til AES; det vil sige, at forsikringsselskabet oversender både
spørgsmålet om mulig erhvervssygdom og mulig arbejdsulykke til behandling i AES, det
vil sige uden at tage stilling til anerkendelsesspørgsmålet i ulykkessagen.
Af bemærkningerne på side 82 fremgår: “Forsikringsselskaber,
der indgår i forsøget,
skal alene træffe afgørelse om anerkendelsesspørgsmålet i sager, hvor
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring efter § 40, stk. 1, skulle have truffet afgørelse.”
For at sikre transparens og validitet af forsøget er det væsentligt, at
forsikringsselskaberne omfattet af forsøget træffer afgørelse i ulykkessager, som AES
ville have truffet afgørelse i, hvis forsøget ikke var iværksat.
For at undgå tvivl og tvister med hensyn til, om at forsikringsselskabet i forsøget også
skal træffe afgørelse i disse sager, skal bemærkningerne gøres tydeligere.
Uklare bemærkninger - selskabets vurdering af anmeldefristen
Af lovforslaget til § 84 a fremgår, at forsøget “dog ikke gælder sager, der skal behandles
efter § 36, stk. 1.
Fremgår det af anmeldelsen, at en ulykke er anmeldt for sent, jf. 1 års fristen i § 36, stk.
1, i arbejdsskadesikringsloven, kan en anmeldt ulykke kun anerkendes, hvis der
dispenseres fra anmeldelsesfristen, jf. § 36, stk. 1, 3. pkt.
Det fremgår af bemærkningerne på side 346: “Hertil kommer, at forsikringsselskaberne
skal vurdere, hvorvidt en ulykke er korrekt anmeldt inden for anmeldefristen, og om
kravet efter arbejdsskadesikringsloven er forældet, jf. lovens kapitel 7.”
Arbejdsskadesikringslovens kapitel 7 regulerer anmeldelse, sagsbehandling og
51
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0052.png
forældelse. Af § 31, stk. 1, fremgår, at arbejdsgiver senest 14 dage efter første
fraværsdag skal anmelde en arbejdsulykke, såfremt ulykken har medført fravær fra
tilskadekomnes sædvanlige arbejde ud over tilskadekomstdagen. Hvis arbejdsgiver
undlader at anmelde rettidigt, kan arbejdsgiver straffes med bøde, jf. gældende § 82,
stk. 3.
Det er derfor uklart, om bemærkningerne på side 346 henviser til alle anmelderegler i
kapitel 7, herunder reglerne om arbejdsgivers anmeldelse, eller alene til reglerne i § 36.
For at undgå tvivl og tvister om bør dette præciseres.
Til ikrafttræden - § 9
Selvstændig afgørelse om årsløn - § 9, stk. 2
§ 24, stk. 6 – hensigtsmæssigt med tidligere ikrafttræden
Det foreslås i
§ 24, stk. 6,
at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan træffe selvstændig
afgørelse om årslønnen, når Arbejdsmarkedets Erhvervssikring finder det
hensigtsmæssigt.
Efter § 9, stk. 2, gælder bestemmelsen kun ulykker sket/sygdomme anmeldt efter 1. juli
2024
Det vurderes, at denne bestemmelse bør have en tidligere ikrafttræden, således at §
24, stk. 6, gælder for alle sager, hvor der skal træffes afgørelse om årsløn efter 1. juli
2024.
Bestemmelsen i § 24, stk. 6, vedrører ikke, hvordan årslønnen skal fastsættes. En
tidligere ikrafttræden påvirker derfor ikke erstatningerne efter §§ 17, 17 a og 20-22.
En tidligere ikrafttræden vil understøtte en mere smidig administration - også i de sager
som kan være omfattet af §§ 18 a flg. om uddannelsesgodtgørelse, og hvor ulykken er
sket/erhvervssygdommen er anmeldt før 1. juli 2024, og hvor AES i nogle tilfælde skal
træffe afgørelse om uddannelsesgodtgørelse, jf. § 9, stk. 7. En tidligere ikrafttræden vil
derfor også understøtte, at der i alle sager, hvor der tilkendes uddannelsesgodtgørelse,
vil kunne træffes særskilt afgørelse om årsløn.
Svarfrister og bøder - § 9, stk. 2
Uhensigtsmæssig ikrafttræden - forskellige regler for samtidige anmodninger om
oplysninger
Det fremgår af lovteksten i § 9, stk. 2, at bestemmelserne om svarfrister og bødestraf
finder anvendelse i sager om arbejdsulykker, der indtræder den 1. juli 2024 eller senere,
og erhvervssygdomme, der anmeldes den 1. juli 2024 eller senere.
Ovenstående bestemmelse medfører, at anmodninger om oplysninger, der sendes efter
lovens ikrafttræden, vil være omfattet af forskellige regelsæt. Dermed vil der for
manglende besvarelse af nogle anmodninger kunne pålægges bødestraf, mens det ikke
vil kunne ske for andre, uanset at anmodninger afgives og modtages på samme
52
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0053.png
tidspunkt og til samme modtager.
Dette er uhensigtsmæssigt for ikke mindst de professionelle vedkommende, der
anmodes om oplysninger, for sagens parter og for AES’ administration og dermed for
en hurtig og hensigtsmæssig implementering af bestemmelsen.
Ikrafttrædelse af reglerne om svarfrister og bødestraf bør derfor være betinget af
tidspunktet for anmodningen om oplysningerne i stedet for tidspunktet for ulykkens
indtræden/erhvervssygdommens anmeldelse.
Tab af forsørger - § 9, stk. 3
Uklar lovgivning om ikrafttrædelse/overgangsbestemmelse
Af lovteksten i § 9, stk. 3 fremgår det, at reglerne om erstatning for tab af forsørger
finder anvendelse i sager, hvor der træffes afgørelse efter lovens ikrafttræden.
Af bemærkningerne på side 130 fremgår: “Det fremrykkede virkningstidspunkt vil sikre,
at børn og unge vil få udmålt erstatning automatisk til de er fyldt 21 år, når der træffes
afgørelse efter ikrafttrædelsestidspunktet. Sager, der er afvist efter gældende regler før
lovens ikrafttrædelse, kan dog ikke genoptages alene på grund af de nye regler som
følge af lovforslaget.”
Anvendelsen af formuleringen “sager, der er afvist” findes uhensigtsmæssig og giver
anledning
til
fortolkningstvivl.
“Afvist”
anvendes
og
relaterer
sig
i
arbejdsskadesammenhæng til anerkendelsesspørgsmålet. Det fremgår ikke, hvordan
begrebet afvist defineres i relation til sager om erstatning for tab af forsørger.
Det er dermed ikke klart, om “afviste sager” alene omfatter sager, hvor der er givet
afslag på erstatning for tab af forsørger eller også omfatter sager, hvor der er tilkendt
erstatning før det fyldte 18. år og eventuelt er givet afslag på forlængelse af erstatningen
for tab af forsørger efter det fyldte 18. år. Det er dermed uklart, om børn og unge, der
før lovens ikrafttræden er tilkendt erstatning for tab af forsørger frem til det 18. år, er
omfattede af lovændringen og dermed kan få forlænget erstatningen frem til det 21. år.
For at undgå tvivl og tvister bør formuleringen i bemærkningerne derfor ændres.
Uddannelsesgodtgørelse - § 9, stk. 7
Uklar lovgivning om ikrafttrædelse/overgangsbestemmelse
Af overgangsbestemmelsen for uddannelsesgodtgørelse fremgår, at bestemmelsen
finder anvendelse efter anmodning fra tilskadekomne for sager, der er anmeldt før
lovens ikrafttræden, og hvor AES efter lovens ikrafttræden træffer afgørelse om mén på
mindst 10 procent.
Af bemærkningerne på side 380 fremgår, at formålet med overgangsbestemmelsen er,
“at tilskadekomne, som ved lovens ikrafttræden har en verserende arbejdsskadesag i
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring får mulighed for at påbegynde en uddannelse med
uddannelsesgodtgørelse hurtigt efter lovens ikrafttræden, hvis de ønsker det og i øvrigt
opfylder betingelserne herfor.“
Der er således uoverensstemmelse imellem lovtekst og bemærkninger.
53
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0054.png
Det er ikke nødvendigvis sammenfald mellem, at en sag er anmeldt, og at en sag er
verserende i AES.
Ulykken kan eksempelvis være anmeldt til forsikringsselskabet eller til selvforsikret
arbejdsgiver, men ikke videresendt til behandling i AES.
Hvis bestemmelsen finder anvendelse for sager, der er anmeldt før lovens ikrafttræden,
omfatter bestemmelsen alle sager, der er anmeldt til forsikringsselskaber,
selvforsikrede arbejdsgivere og AES, uanset hvornår sagen er anmeldt, og uanset om
sagen er verserende eller afsluttet den 1. juli 2024.
For at undgå tvivl og tvister om, hvilke sager der er omfattet af § 9, stk. 7, skal lovteksten
og bemærkningerne justeres, så der er overensstemmelse.
Øvrige bemærkninger
Bestemmelser om reguleringer af ydelser i 2024
Der er generelt ikke overensstemmelse mellem datoerne i lovteksten og datoen i
bemærkningerne.
Det gælder eksempelvis § 1, nr. 65 (§ 86, stk. 5).
Lovtekst og bemærkninger skal justeres, så der er overensstemmelse.
Regulering af den løbende erstatning
Af bemærkningerne på side 115 og 151 fremgår: “Prisregulering af den løbende
erstatning”.
Der er tale om en “løntalsregulering” af den løbende erstatning. Erstatningen udmåles
frem til folkepensionsalderen.
Prisregulering af den løbende erstatning
I bemærkningerne på side 153 er der angivet en ”prisregulering af den løbende
erstatning”.
Det er uklart, om der er tale om “en pristalsregulering af den løbende udgift” og hvilken
pristalsregulering der er tale om.
For at undgå tvivl, skal dette fremgå af bemærkningerne.
Administrative konsekvenser – justeringer i EASY
54
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0055.png
Af bemærkningerne på side 138 fremgår: “Justeringerne i det fælles anmeldesystem for
arbejdsulykker, EASY, vurderes ikke at have administrative konsekvenser for
arbejdsgiverne.”
Der er ikke i lovforslaget omtalt justeringer af EASY.
Bemærkningen på side 138 bør derfor justeres.
55
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0056.png
Akademikernes høringssvar vedr. Lov om ændring af lov
om arbejdsskadesikring og forskellige andre love (Aftale
om et forbedret arbejdsskadesystem og lettere adgang til
erstatning i forbindelse med vold på arbejdspladsen)
Akademikerne sender her sit svar på høring vedr. ovennævnte foreslåede lovæn-
dringer.
Indledningsvis beklager Akademikerne, at der med ændringerne i arbejdsskade-
lovgivningen ikke er medtaget de omfattende problematikker vedr. psykiske ar-
bejdsskader, som i høj grad fortsat ikke anerkendes. Derved bidrager de foreslåe-
de ændringer ikke til at sikre en større ligestilling mellem psykisk og fysiske pro-
blemstillinger i arbejdsskadesystemet, hvor langt hovedparten af de arbejdstage-
re, som får psykiske lidelser på arbejdet, står tilbage med meget lille udsigt til at få
en erstatning. Dette betyder tillige en kønsbias i anerkendelsen af arbejdsskader
og udbetaling af erstatninger, idet langt flere kvinder rammes af psykiske arbejds-
skader. Kvinder får derved i mindre grad anerkendt deres erhvervssygdomme
sammenlignet med mænd.
Akademikerne vil herudover gerne gentage vores mindretalsudtalelse fra de tek-
niske drøftelser, som gik forud for den politiske arbejdsskadeaftale:
Akademikerne kan ikke tilslutte sig princippet fra DA og FHs (daværende LO) fæl-
leserklæring om, at forhøjede erstatningssummer skal være begrænset af en for-
udsætning om, at en reform af arbejdsskadesystemet samlet set skal være ud-
giftsneutral for arbejdsgiverne.
Akademikerne finder således, at det er et alvorligt svigt, at lovændringerne ikke
medfører en forøgelse af erstatningssummer for arbejdsskader med varige mén,
idet mange skadelidte står tilbage med en kompensation, som langt fra står mål
Den 7. juni 2023
Sagsnr. S-2023-497
Dok.nr. D-2023-26043
nihe/mab
AKADEMIKERNE
THE DANISH CONFEDERATION
OF PROFESSIONAL ASSOCIATIONS
Nørre Voldgade 106, 1. sal
DK
–
1358
København K.
T
E
W
+45 3369 4040
[email protected]
www.ac.dk
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0057.png
med skaden og det levegrundlag, skadelidte havde udsigt til. Alle skadelidte er
ikke garanteret et ordentligt levegrundlag.
Dertil kommer, at for nogle skadelidte vil de foreslåede nye afrundingsregler in-
debære, at erstatningerne bliver betydeligt lavere, end det er tilfældet i dag (se
nedenfor).
Akademikerne skal også understrege, at arbejdsskadesikringsloven fortsat har
som
hovedformål
at tilkende erstatning til arbejdstagere, som rammes af en ar-
bejdsskade, uagtet at der nu tilføjes et formål om, at loven også skal medvirke til
at skadelidte arbejdstagere kan bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet samt
forblive selvforsøgende.
Side 2 af 5
Konkrete bemærkninger til lovforslagene
Nedenfor følger bemærkninger til de enkelte dele af forslagene.
Personskade som følge af vold
Akademikerne støtter, at de foreslåede ændringer indebærer en forsikringspligt
for visse offentlige og private arbejdsgivere til at tegne en ulykkesforsikring for
ansatte, der er i særlig risiko for at blive udsat for vold på arbejdet fra borgere,
som de drager omsorg for. Samt at øvrige arbejdsgivere gives mulighed for det
samme. Akademikerne lægger yderligere vægt på, at erstatningen tilkendes
uden, at den ansatte skal anmelde episoden til politiet efter reglerne i offererstat-
ningsloven, og uden at erstatningen i øvrigt er afhængig af, at det er konstateret,
at der er tale om en straffelovsovertrædelse m.v.
Grænsen for aldersnedsættelse for størrelsen på mén-godtgørelsen øges ved
næstkommende hævelse af pensionsalderen
Med lovforslaget ændres tidspunktet for nedskrivningen af mén-godtgørelsen
som følge af alder med et år. Det betyder, at fra 2035 vil aldersnedsættelsen ske
for personer, der er ældre end 40 år.
Akademikerne henleder opmærksomheden på, at pensionsalderen rykkes 3 år i
perioden frem til 2035, og det vil derfor være mere hensigtsmæssigt, at mén-
godtgørelsen følger pensionsalderen, så tidspunktet for aldersnedsættelsen tilsva-
rende rykkes med 3 år til personer som er ældre end 42 år.
Aktiv skadesbehandling
Akademikerne støtter, at der indføres en bestemmelse i arbejdsskadesikringslo-
ven, hvorefter den selvforsikrede arbejdsgiver ved arbejdsulykker kan afholde
udgifter til konkrete indsatser, der understøtter tilskadekomnes mulighed for at
bevare eller genskabe tilknytningen til arbejdsmarkedet. Derved får offentlige
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0058.png
selvforsikrede enheder de samme muligheder, som private forsikringsselskaber,
for at understøtte, at tilskadekomne kommer tilbage i job.
Uddannelsesgodtgørelse
Akademikerne støtter, at der i arbejdsskadesystemet fremover bliver sikret ret til
uddannelsesgodtgørelse, og at lønmodtagere, der efter en arbejdsskade ikke læn-
gere er i stand til at arbejde med samme job, får en ret til at tage en uddannelse i
et andet fag. Derved får flere mulighed for at blive selvforsøgende og bevare en
tilknytning til arbejdsmarkedet.
Akademikerne finder dog, at der er elementer i ordningen, som bevirker en uhel-
dig forskelsbehandling af skadelidte.
Dette skyldes bl.a., at målgruppen for ordningen er afgrænset til skadelidte med
en forventet mén-grad på mindst 10 procent, som ikke er i arbejde, og som ikke
længere kan varetage hidtidig jobfunktion.
Konkret finder Akademikerne det problematisk at:
•
Personer med en arbejdsskade, der ikke findes berettiget til et uddannel-
sesforløb og samtidig er hårdest ramt af en arbejdsskade, og derfor ikke
kommer tilbage til selvforsørgelse (typisk dem der f.eks. ender i fleksjob
eller på førtidspension), stilles ringere og får erstattet en mindre del af de-
res erhvervsevnetabsprocent end dem, der efter et uddannelsesforløb får
tilkendt fuld erstatning. Dette skyldes, at arbejdsskadede, der findes be-
rettiget til uddannelsesgodtgørelse får fuld løbende erstatning under ud-
dannelsesforløbet og får udmålt endelig erstatning efter afsluttet uddan-
nelse, hvor erstatningen efter lovforslaget ikke rammes af 83% begræns-
ningen.
Der sker en sammenblanding af varigt mén og erhvervsevnetab. Ved at
knytte spørgsmålet, om den arbejdsskadede er berettiget til særlig erstat-
ning/uddannelsesgodtgørelse, op på et minimums varigt mén på 10%, an-
tager lovgiver, at der er en sammenhæng mellem størrelsen af et varigt
mén og indtjeningsevne. Som eksempel vil en håndværker med en fod-
leds-, håndleds-, eller rygskade medførende 8% i varigt mén, ikke kunne
findes berettiget til uddannelsesgodtgørelsen, men vil samtidig ofte ikke
kunne varetage sin nuværende beskæftigelse pga. arbejdsskaden. Et an-
det eksempel er hovedtraumer medførende varigt mén på 8%, der gør det
umuligt at fortsætte i et job, som kræver koncentration, højt tempo, me-
Side 3 af 5
•
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0059.png
get skærmarbejde osv. Af samme grund fraveg man i 1978 netop at koble
varigt mén sammen med erhvervsevnetab.
•
skadelidte, der har et forudbestående varigt mén, med en ikke arbejds-
skaderelateret årsag, stilles ringere, helt uden at det vurderes, om det
forudbestående varige mén har nogen indflydelse på indtjeningsevnen,
hvis ikke arbejdsskaden var sket. Dette er i strid med grundlæggende er-
statningsprincipper og hænger heller ikke sammen med arbejdsskadesik-
ringslovens gældende §12, stk. 2.
Side 4 af 5
Akademikerne finder derfor, at kriteriet om minimums-mén helt bør udgå ved
erhvervsevnetabsvurdering, herunder i forhold til uddannelsesgodtgørelse.
Større intervaller i udmålingen af erstatning for tab af erhvervsevne
I dag fastsættes erhvervsevnetav i procent i intervaller på 5 pct. (15 pct., 20 pct.,
25 pct. etc.). Det foreslås, at i stedet for 5 procentpoint mellem hvert interval, skal
fastsættelsen af tilskadekomnes erhvervsevnetab fremover ske inden for interval-
ler på 10 procentpoint. Dog fastholdes et interval på 15 pct. erhvervsevnetab.
Ændringerne har til formål at lette sagsbehandlingen og derved bidrage til ned-
sættelse af sagsbehandlingstiden.
Forslaget lyder:
§ 17, stk. 1: »Tabet af erhvervsevne fastsættes på grundlag af forskellen mellem
tilskadekomnes indtjeningsevne før arbejdsskaden og indtjeningsevnen efter ar-
bejdsskaden, jf. stk. 2 og 3. Tabet af erhvervsevne fastsættes i følgende intervaller:
15, 20, 30, 40, 50, 60, 70, 80, 90 og 100 procent.«
Akademikerne finder, at ovenstående ændring har den alvorlige virkning, at nogle
arbejdsskadede vil få en betydelig nedgang i sin tilkendte erstatning sammenlig-
net med i dag. Samtidig er det svært at se, hvordan en ændring af afrundingsreg-
len fra 5 til 10%´s intervaller vil medføre den ønskede nedsættelse af sagsbehand-
lingstiden. Dette skyldes, at der fortsat lægges op til, at der skal udregnes en præ-
cis mén-grad, og hvor der alene er tale om en afrundingsregel, som har betydning
for størrelsen af den erstatning, skadelidte modtager.
Følgende fremgår således af lovbemærkningerne (Akademikernes understregnin-
ger):
Forslaget indebærer, at
det beregnede tab af erhvervsevne skal afrundes til den
nærmeste erhvervsevnetabsprocent.
Det foreslås, at afrundingen ligesom i dag
sker efter almindelige afrundingsregler. Tabet vil således for eksempel blive fastsat
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0060.png
til 30 pct., når det vurderes, at tabet ligger på mindst 25 og under 35, det vil sige i
niveauet 25-34 pct.
Som eksempel vil en lønmodtager, hvis erhvervsevnetab vurderes til lige under 35
% og med en årsløn på 590.000 kr. fremover få en erstatning på 130.000 kr. De
gældende regler vil derimod sikre den samme ansatte 160.000 kr. i erstatning.
Altså i alt en erstatning som er 30.000 kr. lavere for det samme tab af erhvervsev-
ne.
Forenkling af årslønsberegning
Akademikerne finder, at der er alvorlige problemer med deltidsansatte og andre
ansatte, som ikke har en retvisende indtægt i de 5 år, som ligger til grund for be-
regningen af erstatningen. Disse skadelidte vil ikke få udbetalt en erstatning, som
står mål med det faktiske indtægtstab, som arbejdsskaden bevirker, hvis de over-
hovedet vil få udbetalt en erstatning.
Et konkret eksempel til illustration er kvinder på nedsat tid, mens børnene er små,
hvor perioden med nedsat tid er længere end 5 år. Skadelidte vil her få tilkendt en
betydeligt mindre erstatning eller slet ingen erstatning til sammenligning med,
hvis den pågældende kvinde havde
”nået” at gå op i tid, inden skaden var sket.
Dette skyldes, at forslaget indebærer, at man går væk fra at fastsætte erhvervsev-
netabsprocent på baggrund af en sammenligning af, hvad skadelidte
ville kunne
tjene,
hvis vedkommende arbejdede fuld tid, selv om skadelidte arbejder 30 timer
på skadestidspunktet. Med lovforslaget vil de skadelidte, der har været på deltid i
de år, som ligger til grund for beregningen, og som ikke længere kan arbejde fuld
tid, ende med ikke at få nogen erstatning. Dette er en alvorlig forringelse af skade-
lidtes rettigheder, som Akademikerne finder helt urimelig.
Med venlig hilsen
Med venlig hilsen
Nina Hedegaard Nielsen
D: 51680261
E: [email protected]
Side 5 af 5
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0061.png
Arbejdstilsynet
Landskronagade 33
2100 København Ø
9. juni 2023
Ankestyrelsens bidrag til høring om
Lovforslag om ændring af
arbejdsskadesikringsloven og forskellige andre love
– jeres j.nr.
20225000929
Arbejdstilsynet har ved mail af 12. maj 2023 bedt Ankestyrelsen om bidrag
til besvarelse af høring om Lovforslag om ændring af
arbejdsskadesikringsloven og forskellige andre love.
Ankestyrelsens bemærkninger
Vedrørende nye regler for årslønsfastsættelse
I forhold til de foreslåede nye regler for årslønsfastsættelse bemærker
Ankestyrelsen, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis der fortsat er
mulighed for at fastsætte denne efter et skøn, hvis hverken hovedregel
eller undtagelser umiddelbart kan finde anvendelse. Den administrative
erfaring er, at der ofte er konkrete sager, som vanskeligt lader sig
placere i forud fast definerede rammer.
Ankestyrelsen bemærker, at de foreslåede ændringer indebærer at visse
grupper, særligt midlertidigt deltidsansatte, hvilket ofte vil være
offentligt ansatte kvinder, vil få en noget lavere erstatning fremadrettet,
mens personer med lav indkomst tilsvarende vil få en højere erstatning,
og for nogle højere end den faktiske indtægt før skaden. Også
tilskadekomne med varierende – og i nogle år ekstraordinært høje –
indtægter vil få en højere erstatning.
Ankestyrelsen læser lovforslaget således, at arbejdsskademyndighederne
fremover skal starte med vurderingen efter § 24, førend der foretages en
J.nr. 23-38907
Ankestyrelsen
7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
[email protected]
[email protected]
EAN-nr.:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid:
man-fre kl. 9.00-15.00
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
§ 17/17a-vurdering (fordi indtjeningsevnen uden skaden jo fremover er
den opregulerede årsløn).
Det virker uhensigtsmæssigt, at der lægges op til, at der i alle situationer
skal ske prøvelse af årslønnen som det første. I mange sager er det
allerede ud fra skadens art og omfang og/eller ud fra det anførte i
(nuværende) § 17, stk. 2, muligt at vurdere, at der ikke er et tab på
mindst 15 %.
Hvis en person eksempelvis har genoptaget sit hidtidige arbejde til
samme løn og med uændret vilkår, vil arbejdsskademyndigheden efter
de nugældende regler allerede på den baggrund give afslag på erstatning
for tab af erhvervsevne. Ordlyden af den nye bestemmelse kan give
anledning til tvivl om, hvorvidt der også i dette tilfælde skal beregnes en
årsløn efter § 24 som det første.
I så fald synes dette umiddelbart ikke at medvirke til lovforslagets
intentionen om forenkling og effektivitet.
§ 24, stk. 3, nr. 6, 1. pkt., forstår Ankestyrelsen som en kodificering af
gældende praksis om, at når tilskadekomnes erhvervsevne allerede før
arbejdsskaden var påvirket af forudbestående sygdom, så fastsættes
årslønnen med udgangspunkt i denne lavere indtjening.
Ordlyden ”efter tidspunktet for ulykken eller sygdommen” ses dog ikke
at tage højde for, at en forudbestående skade/sygdom ofte ikke vil have
manifesteret sig i en nedsat indtjening umiddelbart efter
skaden/sygdommen. Ankestyrelsen bemærker hertil, at en
tilskadekommen ofte i tiden efter en skade/sygdom vil oppebære samme
indkomst som før skaden, fx fordi vedkommende oppebærer fuld løn
under sygdom.
Bestemmelsen vil derfor, som den er formuleret, kunne føre til
fastsættelse af en højere årsløn (ud fra det bedste indtægtsår efter
skaden), som ikke er retvisende for evnen til at tjene penge med de
forudbestående følger.
Der er således tvivl om, hvorvidt ordlyden af bestemmelsen afspejler
det, Ankestyrelsen formoder er tilsigtet. Lovbemærkningerne ses ikke at
give et tydeligt fortolkningsbidrag til problemstillingen.
Vedrørende formuleringerne i §17/17a
Det fremgår af forslaget til § 24, stk. 3, nr. 12, at årslønnen for
tilskadekomne, der på skadestidspunktet var ansat i fleksjob, fastsættes
til lønnen i fleksjobbet, uden det kommunale tilskud.
2
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0063.png
Det fremgår af den nugældende § 17 a, stk. 1, at ”Tabet af erhvervsevne
for personer, der efter en arbejdsskade er (..) i fleksjob, fastsættes på
grundlag af forskellen mellem indtjeningen før arbejdsskaden og (..)
indtjeningen i fleksjobbet”. Der er ikke forslag om at ændre denne
bestemmelse. Det fremgår af forslaget til § 17 a, stk. 2, 1. pkt., at
indtjeningsevnen før arbejdsskaden svarer til den årsløn, der er fastsat
efter § 24, opreguleret til afgørelsestidspunktet.
Det fremgår af den nugældende § 17 a, stk. 3 – som ikke er foreslået
ændret – at ”indtjeningen i fleksjobbet, jf. stk. 1, udgør summen af
lønnen fra arbejdsgiver og tilskuddet fra kommunen”.
Det betyder, at for tilskadekomne, der på skadestidspunktet var ansat i
et fleksjob og også efter arbejdsskaden arbejder i et fleksjob, vil
erhvervsevnetabet skulle fastsættes som forskellen mellem den
opregulerede årsløn (ren lønindtægt) og den aktuelle indtægt i form af
både løn og kommunalt tilskud.
Det er således ikke det samme man sammenligner, og i praksis vil det
betyde, at disse personer aldrig har et erhvervsevnetab.
Der er således efter Ankestyrelsens opfattelse behov for at lave en
særregel vedrørende denne gruppe af tilskadekomne.
Det enkleste vil umiddelbart være at lave et nyt 2. pkt. til § 17 a, stk. 3
med følgende ordlyd: ”For tilskadekomne, der på skadestidspunktet
arbejdede i fleksjob, udgør den aktuelle indtjening dog alene lønnen fra
arbejdsgiver”.
Om præciseringen af § 17, stk. 2, der bliver til stk. 4
Det fremgår af lovbemærkningerne, at ændringen ikke har til formål at
ændre på gældende praksis. Vi gør dog opmærksom på, at det i
lovbemærkningerne bl.a. er anført: ”Det vil således også fortsat være
arbejdsskademyndighederne, der har bevisbyrden i forhold til
vurderingen af, om tilskadekomne har iagttaget sin
tabsbegrænsningspligt.”
Dette er efter Ankestyrelsens opfattelse ikke i overensstemmelse med
gældende praksis.
Det er efter gældende praksis tilskadekomne, der har bevisbyrden for
størrelsen af erhvervsevnetabet efter § 17. Som et led i
arbejdsskademyndighedernes samlede skønsmæssige vurdering af, hvor
stort et erhvervsevnetab tilskadekomne har godtgjort, tages der efter
3
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0064.png
stk. 2 hensyn til tilskadekomnes muligheder for at skaffe sig indtægt ved
sådant arbejde, som med rimelighed kan forlanges af den pågældende
efter dennes evner, uddannelse, alder og muligheder for erhvervsmæssig
omskoling og optræning.
Vedrørende den nye regel i § 17 a, stk. 4
Det foreslåede § 17 a, stk. 4, forstår Ankestyrelsen således, at det er en
objektiv regel om nedsættelse af løbende erstatning for tab af
erhvervsevne, hvis den tilskadekomne får en række nærmere fastsatte
sanktioner efter lov om en aktiv social politik. Nedsættelsen skal
fradrages i fremtidige udbetalinger.
Nederst på side 182 i bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at
selvom der ikke umiddelbart er en fremtidig erstatning at fratrække i, så
består kravet. Fratrækket vil herefter kunne ske, hvis tilskadekomne på
et senere tidspunkt igen får udbetalt erstatning for tab af erhvervsevne.
Herefter er der en omtale af den generelle tilbagebetalingsregel i lovens
§ 40 a, stk. 1, samt reglen om oplysningspligt i § 42, stk. 2.
Det er ikke klart, i hvilken situation dette er relevant for kravet på
nedsættelse/tilbagebetaling som følge af en sanktion efter lov om en
aktiv social politik. Er det kun når der ikke kan ske fratræk i den
fremadrettede erstatning for tab af erhvervsevne?
Det bør præciseres, hvornår der skal ske objektiv
tilbagebetaling/modregning efter den nye stk. 4 i § 17a, og hvornår der
kan/skal ske tilbagebetaling efter § 40 a, stk. 1. Jævnfør eksemplet side
185 skal fradraget efter den nye § 17 a, stk. 4, ikke ske samtidig med
sanktionen.
Vedrørende forståelsen af § 40 a, gør Ankestyrelsen opmærksom på, at
der i lovbemærkningerne til § 17 a er fastlagt, hvorledes § 40 a fremover
skal forstås, selv om § 40 a ikke foreslås ændret med lovforslaget.
Dernæst synes det anførte at forudsætte, at der altid kan ske
tilbagebetaling, når tilskadekomne ikke har opfyldt sin oplysningspligt
efter § 42, stk. 2. Dette er efter Ankestyrelsens opfattelse ikke i
overensstemmelse med gældende (rets)praksis.
Opfyldelse respektiv ikke-opfyldelse af oplysningspligten indgår som ét
element i den samlede vurdering af, om tilskadekomne har modtaget for
meget erstatning mod bedre vidende. Der henvises i den forbindelse til
4
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
Mikael Kielberg: ”Arbejdsskadesikringsloven”, 7. kommenterede udgave
ved Niels-Henrik Dam og Niels Jochumsen, særligt side 914 og 916.
I bemærkningerne til lovforslaget på side 183-184 er der henvist til
Ankestyrelsens principmeddelelse 7-22, der vedrører § 40 a, stk. 1, nr.
1, hvor tilskadekomne mod bedre vidende har undladt at give
oplysninger, og denne undladelse har ført til, at Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring træffer en anden afgørelse, end de ville have gjort, hvis
de havde haft disse oplysninger.
I denne situation er der en tættere forbindelse mellem oplysningspligt og
mod bedre vidende at have undladt at give oplysninger, men det er
stadig ikke det samme. Det vil i øvrigt næppe være den typiske situation
for disse tilbagebetalingskrav. Det vil formentlig typisk være § 40 a, stk.
1, nr. 3, som kommer i anvendelse og som Ankestyrelsen har fortolket i
principmeddelelse 13-20.
Ankestyrelsen foreslår, at det i bemærkningerne præciseres, i hvilke
situationer kravet som følge af 10 procents nedsættelsen vil kunne
kræves tilbagebetalt efter § 40 a, stk. 1, i stedet for efter § 17 a, stk. 4,
og at der herudover blot henvises til § 40 a, stk. 1, og gældende
principmeddelelser fra Ankestyrelsen.
Vedrørende uddannelsesgodtgørelse
Spørgsmålet om, hvorvidt en borger med en méngrad på 10 procent
eller derover skal have en uddannelsesydelse, er noget, som
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan vælge at træffe afgørelse om,
men ikke er forpligtiget til i alle sager med denne méngrad. Borgeren
kan dog selv anmode om dette.
Af hensyn til de skadelidtes retssikkerhed kunne det overvejes, om ikke
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring burde have pligt til at træffe afgørelse
om dette i alle sager med en méngrad på 10 procent eller derover.
Dette også set i lyset af, at erstatningen for et eventuelt fortsat tab af
erhvervsevne er større for personer omfattet af uddannelsesordningen,
end for personer som ikke er omfattet.
Ankestyrelsen bemærker også, at der antageligt vil være forskel på
hvilke typer af skader, som vil være velegnede til at indgå i et
uddannelsesforløb. Personer med psykiske skader vil antageligt have
sværere ved at gennemføre et uddannelsesforløb end personer med
5
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
eksempelvis en knæskade. Dette vil også kunne stille visse faggrupper
dårligere end andre erstatningsmæssigt.
Vedrørende samspillet mellem udnyttelse af rekursadgang,
sagsbehandlingstid og søgsmålsfrister
Det er usikkert i hvilket omfang kravet om udnyttet rekursadgang før
eventuel stævning vil påvirke klageprocenten. Det bør være et
opmærksomhedspunkt, at en sag fortsat skal kunne viderebehandles i
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, dels under klagens behandling i
Ankestyrelsen, dels under behandlingen af en retssag om Ankestyrelsens
afgørelse. I modsat fald kan der ske en utilsigtet forlængelse af
sagsbehandlingstiden.
Hvis tilskadekomne anlægger retssag mod Ankestyrelsen om en
afgørelse om afslag på at anerkende en arbejdsskade, vil der ikke kunne
ske fortsat sagsbehandling i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, idet
retten til ydelser efter arbejdsskadesikringsloven forudsætter en
anerkendt arbejdsskade.
Hvis derimod forsikringsselskabet anlægger retssag mod Ankestyrelsen
om en afgørelse om at anerkende en arbejdsskade, vil der kunne være
tale om fortsat sagsbehandling i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, idet
der er spørgsmål om tilskadekomnes ret til erstatning for tab af
erhvervsevne og godtgørelse for varigt mén som følge af den anerkendte
arbejdsskade.
Hvis sagsbehandlingen af disse spørgsmål fortsætter uanset retssagen,
og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffer en for skadelidte positiv
afgørelse om godtgørelse for varigt mén, vil forsikringsselskabet kunne
føle sig nødsaget til påklage denne afgørelse til Ankestyrelsen og i
tilfælde af en stadfæstelse at anlægge retssag også om denne afgørelse.
Dette skal på grund af den foreslåede bestemmelse om søgsmålsfrist ske
inden 6 måneder fra Ankestyrelsens afgørelse. Det er derfor muligt, at
der af den grund vil blive anlagt flere retssager mod Ankestyrelsen.
Hvis sagsbehandlingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (og eventuelt
Ankestyrelsen) ikke fortsætter, vil sagsbehandlingstiden blive forlænget.
Vedrørende overgangsbestemmelser
Bestemmelsen om frist for medvirken til sagsoplysning, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 41 og 57-59, foreslås først at træde i kraft for arbejdsulykker,
6
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
der indtræder 1. juli 2024 eller senere, og for erhvervssygdomme, der
anmeldes den 1. juli 2024 eller senere.
Idet den nye bestemmelse skal medvirke til en kortere
sagsbehandlingstid ved arbejdsskademyndighederne, vil det være
formålstjenligt, at bestemmelsen finder anvendelse i alle sager, hvor der
træffes afgørelse efter lovens ikrafttræden.
Det er desuden uhensigtsmæssigt, hvis arbejdsskademyndighederne i en
række år efter lovens ikrafttræden, skal have to sideløbende
administrative procedurer, når der skal rykkes for oplysninger.
Vedrørende lovens ikrafttrædelse og anvendelse
Til § 9, stk. 6, om ikrafttræden af § 1, nr. 16 (ny § 18, stk. 6, om
aldersbetinget nedsættelse af godtgørelsen for varigt mén fra 2035):
Det er anført, at § 1, nr. 16, finder anvendelse i afgørelser, der træffes
efter lovens ikrafttræden om Ulykkestilfælde og skadelige påvirkninger,
der er indtrådt den 1. juli 2002 eller senere, og Pludselige løfteskader og
erhvervssygdomme, der er anmeldt den 1. juli 2002 eller senere.
Da det samlede lovforslag vedrører en ændring af lov om
arbejdsskadesikring, bør det overvejes at tydeliggøre, hvorfor dette
ændringsforslag også omfatter afgørelser i arbejdsskadesager, der er
omfattet af de arbejdsskadelove, der var gældende før lov om
arbejdsskadesikring trådte i kraft den 1. januar 2004 (for
erhvervssygdommes vedkommende 1. januar 2005).
Vedrørende adgang til praksisundersøgelser af
forsikringsselskabernes forsøg med behandling af
Anerkendelsesspørgsmål
Beskæftigelsesministeren kan anmode Ankestyrelsen om at foretage
generelle undersøgelser af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings praksis på
arbejdsskadeområdet, jf. lov om den selvejende institution
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring § 16. Med lovforslaget foreslås indført
en forsøgsordningen, hvor udvalgte forsikringsselskaber på forsøgsbasis
kan varetage sagsbehandling om anerkendelsesspørgsmål. Det vil være
naturligt, hvis denne forsøgsordning ønskes evalueret ved en
praksisundersøgelse. Ankestyrelsen bemærker, at det i givet fald
forudsætter en særskilt hjemmel, der bl.a. regulerer oversendelse af
sager samt datahåndtering i henhold til GDPR.
7
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
Økonomiske bemærkninger
Lovforslaget forventes at lede til merudgifter for Ankestyrelsen for 3,8
mio. kr. varigt grundet ændring af reglerne for stævning. Ændringen af
regelsættet generelt forventes at lede til merudgifter for 7,7 mio. kr. i
hhv. 2025 og 2026.
Ændringen af reglerne for at stævne Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
vil betyde, at et yderligere antal stævninger årligt vil blive rettet mod
Ankestyrelsen.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har i årene 2019-22 modtaget mellem
25 og 48 stævninger årligt. Vi lægger til grund, at 2/3 af disse vil blive til
stævninger mod Ankestyrelsen fremadrettet, dvs. omkring 30
stævninger yderligere om året.
Der er derudover en forventning om, at indførelse af søgsmålsfrister kan
føre til en stigning i antallet af stævninger. Dette skyldes, at
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ofte er nødsaget til at træffe
enkeltafgørelser om henholdsvis mén og erhvervsevnetab. Der vil typisk
være en længere tidspænd mellem disse end søgsmålsfristens tidskrav,
hvorved en af sagens parter i nogle tilfælde vil ønske at få prøvet
afgørelsen om mén frem for at afvente sagens afslutning. De ændrede
søgsmålsfrister forventes at lede til skønsmæssigt 20 stævninger
ydereligere årligt.
Med Ankestyrelsens nuværende prisniveau for retssager forventes de
yderligere ca. 50 stævninger årligt at lede til merudgifter i Ankestyrelsen
for 3,8 mio. kr. årligt fremadrettet.
I praksis betyder dette en omfordeling af omkostningerne forbundet med
arbejdsskadesystemet, da udgifterne til disse retssager fremadrettet
flyttes fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til Ankestyrelsen, hvorved
de påvirker Ankestyrelsens sagstakster.
Den omfattende ændring af regelsættet og indførelsen af en ny
afgørelsestype vedrørende ret til uddannelsesgodtgørelse forventes at
påvirke antallet af påklagede afgørelser i opadgående retning, i hvert
fald i en overgangsperiode.
Dette skyldes, at med nye regler følger ny praksis, og særligt
professionelle parter som forsikringsselskaber og fagforbund vil have et
ønske om at få praksis fastlagt, hvilket sker gennem udnyttelse af
ankesystemet.
8
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
Ankestyrelsen modtager årligt omkring 11.000 påklagede afgørelser. Vi
lægger til grund at dette antal vil øges med skønsmæssigt 750 i årene
2025 og 2026. Dette vil efter Ankestyrelsens nuværende sagspriser føre
til merudgifter for 7,7 mio. kr. i de to år. Lovforslagets permanente
betydning for ankefrekvensen vil først nærmere kunne estimeres
derefter.
Vurderingen af i hvilket omfang antallet af påklagede afgørelser vil stige i
forlængelse af lovens ikrafttræden er forbundet med betydelig
usikkerhed. Men de ganske betragtelige ændringer, der er lagt op til,
taler for en vis volumen.
Venlig hilsen
Steen Østergaard Jensen
9
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0070.png
Arbejdstilsynet
Att.: Mette Ploug Krølner / Cecilie Hertel Thygesen
Landskronagade 33
2100 København Ø
Høringssvar til forslag til lov om ændring af
lov om arbejdsskadesikring og forskellige
andre love (j.nr. 20225000929)
Der henvises til høringsbrev fra Arbejdstilsynet af 10. maj 2023.
DA mener, at
Aftale om et forbedret arbejdsskadesystem
fra september 2022
samlet set vil bidrage til et mere enkelt arbejdsskadesystem og vurderer,
at tiltagene samlet set vil have en positiv effekt på sagsbehandlingsti-
derne.
DA henviser i den forbindelse specielt til reglerne om en ny og forenklet
årslønsberegning, større intervaller i udmålingen af erstatning for tab af
erhvervsevne, begrænsning af mulighederne for genoptagelse, indførsel
af søgsmålsfrist, og en række mindre tilpasninger af arbejdsskadesikrings-
loven, som DA støtter op om. DA vil følge udmøntningen af disse tiltag
tæt i årene fremover.
DA er dog overordnet bekymret, da hverken
Aftale om et forbedret arbejds-
skadesystem
eller implementeringen af denne umiddelbart ses at give en-
delige svar på de store udfordringer, som arbejdsskadesystemet står over-
for, herunder at sagsbehandlingstiden de senere år igen har været støt sti-
gende. DA forventer ikke, at aftalens indhold alene vil nedbringe sagsbe-
handlingstiderne nævneværdigt de kommende år.
DA betragter derfor
Aftalen om et forbedret arbejdsskadesystem
og implemen-
teringen alene som et første skridt på vejen mod et bedre og mere enkelt
system.
DA henviser i den forbindelse til, at der som opfølgning på aftalens punkt
om ”Hurtigere
oplysning af sager i AES”
allerede er igangsat et større ar-
bejde i regi af AES’ bestyrelse, hvor der arbejdes med en bred vifte af for-
slag til yderligere forbedringer af sagsbehandlingen i AES og arbejdsska-
desystemet.
9. juni 2023
AMJU
Dok ID: 208621
Vester Voldgade 113
1552 København V
Tlf.: 33 38 90 00
CVR 16834017
[email protected]
da.dk
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0071.png
Det er på den baggrund vigtigt, at der løbende monitoreres og evalueres
på tiltagene i aftalen med fokus på at få viden om, hvorvidt de skridt der
tages for at forenkle og forkorte sagsbehandlingstiderne, får den tilsigtede
effekt.
Det er DA’s opfattelse, at løbende monitoreringer og evalueringer skal
være databaserede og danne grundlag for, at det eventuelt politisk kan
aftales, hvorvidt der skal indføres korrigerende tiltag, hvis det viser sig,
at forudsætningerne skrider.
DA foreslår derfor, at lovforslaget strammes i forhold til, at det bør være
hele aftalen, som løbende monitoreres og evalueres 3 år efter ikrafttræden.
DA henstiller desuden til, at der foretages en kritisk gennemgang af lov-
forslaget, hvor der er fokus på formuleringer, som kan fortolkes forskel-
ligt, så der undgås en lang række unødvendige klage- og retssager efter
lovens ikrafttræden, som kan medføre, at effekten af forenklingstiltagene
går tabt. DA henviser til høringssvaret fra AES’ administration, som inde-
holder en lang række eksempel herpå.
Konkrete bemærkninger til ny årslønsberegning mv.
DA støtter den nye forenklede metode til årslønsberegning, og mener
ikke, at der i relation til årslønsberegningen er behov for en generel
dispensationsbestemmelse i lovens § 24, da der er tale om en meget ud-
førlig lovtekst. DA mener, at det i uforudsete tilfælde vil være naturligt,
at den nye bemyndigelsesbestemmelse kan anvendes.
DA støtter, at praksis som følge af Højesterets dom fra 2010 om deltidsan-
satte ændres med lovforslaget.
DA bemærker, at det fremgår, af bemærkningerne ”Der ydes dog ikke er-
statning, hvis tabet af erhvervsevne er mindre end 15 procent”. DA mener,
at det dermed bekræftes, at der fremover altid vil gælde en fast mini-
mumsgrænse for erhvervsevnetab.
DA er enig i præciseringen af, at erstatning for tab af erhvervsevne i ASL
begrebsmæssigt er erstatning af samme art som erstatning for tab af er-
hvervsevne efter EAL, så det præciseres, at den tilskadekomnes indtægts-
tab alene kan kompenseres én gang.
Vedrørende uddannelsesgodtgørelsen §§ 18 a-g
DA mener grundlæggende, at der er tale om en ordning, som indeholder
en række meget problematiske incitamenter samtidig med, at der er en
meget lille beskæftigelseseffekt af ordningen på 300 fuldtidspersoner
fuldt indfaset i 2058.
Side 2/8
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0072.png
Der er – uanset de meget detaljerede beskrivelser i lovforslaget og be-
mærkningerne – tale om en meget kompleks ordning. Der er på den bag-
grund stor risiko for, at forudsætningerne om blandt andet økonomi og
målgruppe i ordningen vil skride.
DA foreslår, at delen om uddannelsesgodtgørelse udskilles i en separat
lov. Denne del har kun en meget snæver sammenhæng til arbejdsskade-
området, og hoveddelen af reguleringen er målrettet kommunerne, og
sagsbehandlingen skal foregå uden for AES. Se nedenfor for konkrete be-
mærkninger vedrørende uddannelsesgodtgørelsen.
Det er vigtigt for DA, at de forudsætninger, som ligger til grund for aftalen
overholdes, herunder at målgruppen for ordningen ikke udvides, udover
hvad der er fastsat i den politiske aftale.
DA foreslår derfor, at den indledende visitation i AES, skal ske på objek-
tivt grundlag, og ikke – som det foreslås – indeholde en vurdering af,
hvorvidt tilskadekomne via uddannelsesgodtgørelsen skønnes ikke at
kunne anvende sin erhvervsmæssige uddannelse og skønnes at kunne
forbedre sine indtjeningsmuligheder, altså 2 skønsmæssige vurderinger.
Konkret mener DA ikke, at der i ordningen skal være mulighed for at tage
en videregående uddannelse. DA henviser i den forbindelse til, at det af
den politiske aftale fremgår, at det ”forventes at ordningen vil omfatte er-
hvervsuddannelser, erhvervsakademiuddannelser og professionsbache-
loruddannelser”.
DA anbefaler, at ordningen med uddannelsesgodtgørelsen afgrænses til
alene at omfatte uddannelser taget i Danmark. DA mener, at det i praksis
bliver meget vanskeligt og unødigt ressourcetungt, at kontrollere tilska-
dekomnes uddannelsesaktivitet på uddannelser taget i udlandet.
DA går ud fra, at der er taget højde for situationen, hvor en tilskadekom-
men modtager sygedagpenge, men forsat er i et ansættelsesforhold, hvor
arbejdsgiverne betaler løn, og hvor arbejdsgiveren således mister syge-
dagpengerefusion ved den tilskadekomnes overgang til uddannelses-
godtgørelse.
DA bemærker på den baggrund, at det fremgår, at implementeringen lø-
bende vil blive overvåget, men at ordningen først evalueres endeligt efter
10 år. DA foreslår, at denne evaluering fremrykkes markant (til 3 år), da
det langt tidligere vil være muligt at vurdere om ordningen lever op til
formålet og hensigterne.
Side 3/8
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0073.png
DA er endelig bekymret for, at der med lovforslaget indføres et parallelt
”fastholdelsessystem” i AES, som kan føre til længere (og mindre omkost-
ningseffektiv) sagsbehandling generelt, idet ressourcerne til administra-
tion af ordningen skal tages fra de nuværende sagsbehandlingsressourcer.
DA mener, at administrationen af ordningen bør ligge i kommunalt regi,
som AES skal bidrage til. Kommunerne har erfaring og viden om beskæf-
tigelsespolitik og fastholdelse af borgeren på arbejdsmarkedet, og dermed
de kompetencer, der er behov for samt overblikket over eventuelle andre
muligheder og ydelser for de tilskadekomne i beskæftigelsessystemet,
herunder f.eks. om den tilskadekomne vil være bedre hjulpet ved f.eks. et
ressourceforløb eller via et fleksjob. Det skal dog samtidig sikres, at kom-
munerne foretager éns sagsbehandling på tværs af landet.
DA er endelig imod en fremskudt ikrafttræden af uddannelsesgodtgørel-
sen, hvor det foreslås, at der vil kunne tilkendes uddannelsesgodtgørelse
i sager, som er anmeldt inden lovens ikrafttræden, hvis tilskadekomne
selv henvender sig. DA mener, at for at denne nye ordning skal fungere
bedst muligt, så skal der være godt tid til forberedelse både i arbejdsska-
desystemet og i kommunerne.
Vedrørende den nye formålsbestemmelse – § 1
DA støtter overordnet, at arbejdsskadesystemet i videre udstrækning end
i dag støtter tilskadekomne i at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet.
DA ønsker dog samtidig, at AES fastholder fokus på og forståelse for, at
mange arbejdsskader er forbigående, og at AES-systemet ikke skal være
et parallelt beskæftigelsessystem, da den opgave ligger i kommunerne.
Der bør derfor i udmøntningen være stor fokus på at styrke koordinatio-
nen og samarbejdet mellem AES og kommunerne, således at tilskade-
komne ikke risikerer at falde mellem to stole.
Vedrørende de politisk fastsatte sagsbehandlingsmål – § 16
DA støtter tiltaget med politisk fastsatte sagsbehandlingsmål.
DA er uforstående overfor den juridiske konstruktion, hvor der er tale om
en ophævelse af § 16. Som DA læser lovforslaget, er der tale om lovgiv-
ning i bemærkningerne, hvilket ikke er hensigtsmæssigt.
DA foreslår, at der indsættes en ”rammebestemmelse” i arbejdsskadesik-
ringsloven, som et juridisk ophæng til de politisk fastsatte sagsbehand-
lingsmål. Alternativt bør det fremgå klarere af bemærkningerne, at det i
sidste ende er bestyrelsen for AES, der har ansvaret for administrationen,
og som dermed kan justere på sagsbehandlingsmål.
Side 4/8
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0074.png
Der henvises i denne forbindelse til, at det fremgår af bemærkningerne til
§ i LBK 980 af 9. september 2019, at bestyrelsen har det overordnede an-
svar for driften og for de overordnede strategiske beslutninger vedrø-
rende sagsbehandlingen.
Vedrørende svarfrister og bøder til arbejdsgiverne – § 82
DA støtter formålet med at indføre en lovfastsat frist for professionelle
aktørers medvirken til oplysning af sagerne og bødestraf for manglende
overholdelse.
DA mener dog, at en svarfrist på 14 dage for private arbejdsgivere – uan-
set at der alene er tale om f.eks. dokumentation for ansættelsesperiode og
løn- og ansættelsesforhold – bør forlænges for så vidt angår de private
arbejdsgivere, da en meget stor del af de private arbejdsgivere ikke kan
defineres som ”professionelle”, og ikke altid kan nå at svare på en høring
med en frist på 14 dage på grund af ferie eller lignende.
Vedrørende den nye forsikringsordning for omsorgspersonale §§
49a-og b
DA har forståelse for baggrunden for den nye ordning, herunder at an-
satte, der har været udsat for vold, kan stå i et etisk dilemma, der kan
medføre, at de ikke rejser et krav om erstatning, som de kan være beretti-
gede til udover arbejdsskadesikringsloven.
DA er dog overordnet bekymret for de reelle økonomiske konsekvenser,
herunder skønnet om, at de samlede erstatningsudgifter vil løbe op i 5
mio. kroner, som DA mener er undervurderet.
DA mener, at ordningen bør udskilles i en separat lovgivning eller fremgå
af offererstatningsloven, da der ikke er tæt sammenhæng til arbejdsska-
desikringsloven. Det vil også give mulighed for at gentænke ordningen,
og sikre at alle bekymringspunkter og forslag fra interessenter bliver hørt
og drøftet, se nedenfor.
DA er bekymret for rækkevidden af de arbejdsgivere, som skal tegne en
voldsoffererstatning, og vil gerne bidrage til arbejdet, således at listen bli-
ver så akkurat som mulig.
DA mener, at det er problematisk, at voldsskadeforsikring skal tegnes
som en tillægsforsikring i arbejdsgivernes arbejdsforsikringsselskab.
Dette synes at være unødvendig indgriben uden et berettiget formål. Det
låser arbejdsgiverne til en bestemt løsning, og priserne risikerer at blive
uforholdsmæssigt høje, da der reelt ikke vil være konkurrence på marke-
det.
DA mener, at det er problematisk, at arbejdsgiver skal tegne en forsikring,
der skal dække tilskadekomst, når der er en (ansvarlig) skadevolder, som
Side 5/8
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0075.png
ikke er arbejdsgiver. Arbejdsgiver kan i forvejen være ansvarlig efter er-
statningsansvarsloven, hvis de ikke har efterlevet deres arbejdsmiljøret-
lige arbejdsgiverforpligtigelse om at sikre, at arbejdet kan udføres sikker-
heds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Hvis arbejdsgiver således har ef-
terlevet deres arbejdsmiljøretlige arbejdsgiverforpligtigelse, er det uhen-
sigtsmæssigt, at de derudover kan betragtes som et pligtsubjekt i erstat-
ningssager.
DA vurderer, at allerede ændringen af offererstatningsansvarslovens § 10
om fravigelse af politianmeldelse i vise sager, vil imødekomme problema-
tikken vedrørende medarbejderens etiske dilemma.
DA bemærker, at forsikringsselskabet i den foreslåede § 49 b, er afskåret
fra at rejse et regreskrav mod skadevolder, men i lovbemærkningerne
(side 80) fremgår det at Erstatningsnævnet kan rejse et regreskrav mod
forsikringsselskabet. I det tilfælde at Erstatningsnævnet har udbetalt en
erstatning efter offererstatningsloven, er det blevet vurderet, at skadevol-
deren har overtrådt straffeloven. Det er stærkt problematisk, at arbejdsgi-
ver får overdraget ansvaret, og dermed erstatter en statslig garantiord-
ning, som sikrer, at skadelidte får erstatning for sit tab. Det er samtidig
uproportioneret i forhold til at imødekomme formålet med voldsforsik-
ringen. DA foreslår, at forsikringsselskabet får mulighed for at rejse et re-
greskrav mod Erstatningsnævnet for de sager, hvor der har været en over-
trædelse af straffeloven.
DA peger på, at det er uhensigtsmæssigt, at skadelidte ikke skal oplyse,
hvem skadevolder er, både ift. at vurdere om en hændelse skal anmeldes
som en arbejdsskade, men også ift. forebyggelse af lignende sager. Det
skal bemærkes, at det fremstår som et unødvendigt beskyttelseshensyn,
hvis forsikringsselskabet bliver afskåret fra at rejse et regreskrav mod ska-
devolder.
Det er DA’s vurdering, at Arbejdstilsynet ikke er den kompetente myn-
dighed til at behandle klager over afgørelser om, hvorvidt en arbejdsgiver
har pligt til at tegne en voldsskadeforsikring. Eftersom andre klager over
afgørelser i arbejdsskadesikringsloven behandles i Ankestyrelsen, er det
naturligt, at der er samme klageadgang og behandling for afgørelser, der
er truffet efter voldskadebestemmelserne.
Vedrørende økonomien
DA vurderer, at selv om det fremgår af aftalen, at denne er udgiftsneutral
for arbejdsgiverne, at antagelserne bag de økonomiske konsekvenser for
de private arbejdsgivere er usikre, og stiller sig derfor kritisk overfor stør-
relsen af den forventede udgift på 70 mio. kr.
Side 6/8
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0076.png
Der henvises i den forbindelse til høringssvaret fra AES’ bestyrelse, hvor
det fremgår, at AES forventer, at implementeringen af elementerne i lov-
forslaget vil medføre en udgift på 26-53 mio. kr. Implementeringsomkost-
ningerne vil blive afholdt i 2023 og 2024 og skal finansieres via taksterne.
Derudover forventes øgede administrationsomkostninger i 2024, særligt
som følge af behovet for oplæring af alle sagsbehandlere i de nye regelsæt.
Fra 2025 og fuldt indfaset i 2029 forventes løbende mindre besparelser i
de årlige administrationsomkostninger som følge af de forenklede regler
om bl.a. ny årslønsberegning, fleksibilitet i kommunikation af frister i for-
bindelse med sagsbehandlingstiden samt sparede advokatomkostninger
som følge af indførelse af en søgsmålsfrist. De årlige besparelser forventes
at være mellem 5-7 mio. kr. fra 2029.
Beskæftigelsesministeriet bedes forholde sig konkret til de økonomiske
estimater fra AES’ administration, herunder om der er taget højde for
disse udgifter i de økonomiske beregninger, idet der i lovforslaget ikke
umiddelbart ses at være taget højde for dette, se tabel 2 på side 138.
Vedrørende de økonomiske konsekvenser af uddannelsesgodtgørelses-
ordningen forudsættes det, at der vil være en tilgang på 165 personer år-
ligt til uddannelsesgodtgørelsen og en begrænset beskæftigelseseffekt.
Uddannelsesgodtgørelsen er økonomisk attraktiv, hvilket betyder, at det
forventes, at en stor gruppe vil søge en uddannelse med den risiko, at en
stor del alene starter på uddannelsen af økonomiske årsager. Desuden vil
en stor tilgang til ordningen udvande beskæftigelseseffekterne af uddan-
nelsestilbuddet, fordi en stor andel vil være umotiverede og eventuelt
falde fra uddannelsen.
DA ønsker, at økonomien løbende monitoreres tæt både overordnet og i
forhold til uddannelsesgodtgørelsen, og at aftalekredsen drøfter konse-
kvenserne, hvis den forventede aktivitet og dermed omkostninger for ar-
bejdsgiverne bliver højere end forudsat. Se nedenfor om arbejdsskadeaf-
giften.
Vedrørende reduktion af arbejdsskadeafgiften
Det fremgår af
Aftalen om et forbedret arbejdsskadesystem,
at denne skal være
udgiftsneutral for arbejdsgiverne. Initiativet om at reducere arbejdsskade-
afgiften får først reel effekt fra det tidspunkt, der er forventet et statsligt
provenu fra aftalens elementer, altså 2031.
DA foreslår derfor, at der som led i monitoreringen og evalueringen drøf-
tes en yderligere nedsættelse af arbejdsskadeafgiften, hvis der er elemen-
ter i aftalen, f.eks. uddannelsesgodtgørelsesordningen, som viser sig at
blive dyrere for arbejdsgiverne end forudsat i aftalen.
Side 7/8
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0077.png
Vedrørende Veteraner og Epidemier (COVID-19)
Det fremgår af
Aftalen om et forbedret arbejdsskadesystem,
at der skal udar-
bejdes en COVID-afdækning. For at fremtidssikre arbejdsskadesystemet
mod en gentagelse af en række utilsigtede konsekvenser af nye tilfælde af
epidemier / samfundskritisk sygdom foreslår DA, at der i COVID-afdæk-
ningen overvejes et forslag om, at der indsættes en bemyndigelsesbestem-
melse i epidemiloven, som regulerer rammer, roller og bistand for både
de private arbejdsgivere, AES og Arbejdstilsynets bistand under en epi-
demi.
Ligeledes – med henvisning til den aftalte afdækning af veteraners ar-
bejdsskadesager i
Aftalen om et forbedret arbejdsskadesystem
– foreslår DA,
at det overvejes, at der etableres et enstrenget erstatningssystem i regi af
Forsvarsministeriet, som behandler alle typer af sager vedrørende tidli-
gere udsendte soldater og andre statsansatte – og eventuelt sagerne efter
Værnepligtsloven m.v.
DA stiller sig naturligvis til rådighed for opklarende spørgsmål og drøf-
telser.
Side 8/8
Med venlig hilsen
DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
Christina Sode Haslund
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0078.png
Arbejdstilsynet
Sendt pr. mail til:
[email protected], [email protected] og [email protected]
Vedr.: j.nr. 20225000929
9. juni 2023
Vesterbrogade 32
1620 København V
Telefon 33 43 70 00
[email protected]
www.danskeadvokater.dk
Dok.nr. D-2023-021867
Danske Advokaters overordnede betragtninger vedr. ændring af lov om
arbejdsskadesikring og forskellige andre love
•
Danske Advokater ser overordnet positivt på lovforslagets målsætninger, men set med vores
praksisbriller, er det meget tvivlsomt, om målsætningerne kan realiseres.
Lovforslaget bærer generelt præg af, at det er udarbejdet på baggrund af en overordnet politisk
aftale. Det svækker kvaliteten, at forslaget er lavet uden forudgående udvalgsarbejde fx med en bred
sammensætning af eksperter på området.
Politikerne skal være bevidste om, at nogle grupper vil få en højere erstatning for tab af
erhvervsevne, mens andre fx deltidsansatte og funktionærer vil få en ringere erstatning. Set med
vores briller er de foreslåede regler præget af vilkårlighed.
Lovforslaget savner konsekvensberegninger af det nye standardiserede erhvervsevnetabsbegreb.
Hvilken konsekvens vil det fx have for de mange tilskadekomne, der fremover vil få fastsat deres
erhvervsevnetab helt anderledes end efter gældende regler?
Vi ser en betydelig risiko for, at sagsbehandlingstiderne hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke
vil falde. I vores optik er der derimod stor risiko for, at lovforslaget i en årrække vil medføre længere
sagsbehandlingstider.
En så gennemgribende ændring af et system med op til 45 års rets- og administrationspraksis kræver
et grundigt forarbejde. Afgørelser og sager om arbejdsskader og erhvervsevnetab har afgørende og
indgribende konsekvenser for den enkelte, hvorfor ændringer kræver grundigt forarbejde.
Vi er bekymrede for, om forarbejdet har været tilstrækkeligt grundigt og derved for retssikkerheden.
•
•
•
•
•
•
Vedlagt fremsendes Danske Advokaters høringssvar af dags dato med uddybende bemærkninger til
lovforslaget. Bemærkningerne er udarbejdet i samarbejde med Danske Advokaters
fagudvalg for erstatnings-
og forsikringsret.
Danske Advokater står altid gerne til rådighed for spørgsmål eller dialog.
Med venlig hilsen
Danielle Løw
Juridisk konsulent
[email protected]
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0079.png
Høringssvar vedr. ændring af lov om arbejdsskadesikring og forskellige andre love
Indhold
1. Indledende bemærkninger ______________________________________________________ 3
1.1. Retssikkerhedsmæssige overvejelser i forhold til lovgivningsprocessen ______________________ 3
1.2. Flere differencesager ______________________________________________________________ 5
1.3. Flere retssager ___________________________________________________________________ 5
1.4. Manglende forslag ________________________________________________________________ 6
1.4.1. Fleksjobansættelser______________________________________________________________________ 6
1.4.2. Efterladtegodtgørelse ____________________________________________________________________ 6
2. § 1
–
Forslag 6 og 31
–
Ophævelse af fristerne ______________________________________ 8
2.1. Bemærkninger ___________________________________________________________________ 8
3. § 1 - Forslag 7 og 8
–
Erstatning for erhvervsevnetab - Indtjeningsevnen ________________ 10
3.1. Gældende ret ___________________________________________________________________ 10
3.2. Forslaget _______________________________________________________________________ 10
3.2.1. Forslag 8
–
Nyt erhvervsevnetabsbegreb ____________________________________________________ 11
3.4. Uddybende bemærkninger til forslag 8 _______________________________________________ 12
3.4.1. Det erstatningsretlige erhvervsevnetabsbegreb ______________________________________________ 12
3.4.2. Konkret betydning ______________________________________________________________________ 13
4. § 1 - Forslag 9 og 14 - Erstatning for erhvervsevnetab
–
Præcisering af
tabsbegrænsningspligten ________________________________________________________ 16
4.1. Bemærkninger __________________________________________________________________ 16
4.1.1. Forslag 9
–
Tydeliggørelse af tabsbegrænsningspligten_________________________________________ 16
5. § 1 - Forslag 17
–
Uddannelsesgodtgørelse og § 7 om ændring af erstatningsansvarsloven § 2,
stk. 2 _________________________________________________________________________ 18
5.1. Overordnede bemærkninger _______________________________________________________ 18
5.1.1. Frivilligt, § 18 a, stk. 2, 1. pkt. _____________________________________________________________ 19
5.1.2. Fradrag for anden indtægt, § 18 d, stk. 1, jf. stk. 5 ____________________________________________ 19
5.1.3. Erstatning for erhvervsevnetab efter endt uddannelse kræver genoptagelse, jf. § 18 f _______________ 19
6. § 1 - Forslag 29 - Årslønsfastsættelse efter § 24 ____________________________________ 21
1
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
6.1. Forslaget _______________________________________________________________________ 21
6.2. Overordnede bemærkninger _______________________________________________________ 21
6.2.1. Kortere sagsbehandlingstid _______________________________________________________________ 21
6.2.2. Objektivisering og standardisering _________________________________________________________ 22
6.3. Uddybende bemærkninger ________________________________________________________ 22
6.3.1. Kortere sagsbehandlingstid _______________________________________________________________ 22
6.3.2. Hvem bliver forringet? __________________________________________________________________ 24
6.3.3. Kønsdiskrimination _____________________________________________________________________ 24
6.3.4. Forsørgertabserstatning _________________________________________________________________ 24
7. § 1 - Forslag 36 og 37 - Indtrædelsesret ___________________________________________ 25
7.1. Bemærkninger __________________________________________________________________ 25
8. § 1 - Forslag 46 - Ændring af genoptagelsesreglerne ________________________________ 26
8.1. Bemærkninger __________________________________________________________________ 26
8.2. Uddybende bemærkninger ________________________________________________________ 26
8.2.1. Gældende ret er beskrevet forkert _________________________________________________________ 26
8.2.2. Hvad menes med en ”en vis sandsynlighed”?
________________________________________________ 27
9. § 1 - Forslag 52 - Indførelse af søgsmålsfrist og krav om udnyttelse af administrativ rekurs _ 28
9.1. Gældende ret ___________________________________________________________________ 28
9.2. Bemærkninger __________________________________________________________________ 28
9.2.1. Der kan ikke anlægges retssag mod Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ___________________________ 28
9.2.2. Ankestyrelsen kan indskrænke prøvelsen ved domstolene ______________________________________ 28
9.2.3. Der skal anlægges retssag inden �½ år / 1 år efter afgørelsen ____________________________________ 28
9.3. Uddybende bemærkninger ________________________________________________________ 29
9.3.1. Der kan ikke anlægges retssag mod Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ___________________________ 29
9.3.2. Ankestyrelsen kan indskrænke prøvelsen ved domstolene ______________________________________ 30
9.3.3. Der skal anlægges retssag inden �½ / 1 år efter afgørelsen ______________________________________ 32
10. § 1 - Forslag 53 - Voldsskadeforsikring ___________________________________________ 34
10.1. Gældende ret __________________________________________________________________ 34
10.2. Forslaget ______________________________________________________________________ 34
10.3. Bemærkninger _________________________________________________________________ 34
2
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
1. Indledende bemærkninger
Danske Advokater skal hermed fremkomme med bemærkninger til lovforslaget. Bemærkningerne er
udarbejdet i samarbejde med Danske Advokaters
fagudvalg for erstatnings- og forsikringsret.
Lovforslaget har til formål at opfylde indholdet af den politiske aftale fra september 2022 om ”et
forbedret arbejdsskadesystem”. Aftalen skal efter dens indhold styrke og forbedre
arbejdsskadesystemet med en række konkrete initiativer,
1) der skal fremme tilskadekomnes tilknytning til arbejdsmarkedet,
2) forkorte sagsbehandlingstiderne og
3) øge erstatningsniveauet.
1.1. Retssikkerhedsmæssige overvejelser i forhold til lovgivningsprocessen
Danske Advokater finder det retssikkerhedsmæssigt problematisk, at lovforslaget er udarbejdet
uden forudgående udvalgsarbejde. Arbejdsskadeområdet har stor samfundsmæssig betydning,
sådan som det også fremgår af lovforslaget, og på grund af samspillet med det generelle
arbejdsmarked og sociale område bør lovforslag som dette kvalitetssikres med en bred
sammensætning af eksperter på området. Lovforslaget er udarbejdet alene på baggrund af en
kortfattet politiske aftale og bærer præg af, at der ikke er taget godt nok hensyn til kompleksiteten
på dette område. Selvom aftalen på visse punkter indeholder en ret præcis angivelse af, hvad man
har aftalt, der skal gennemføres, fremgår grundlaget for de enkelte aftalepunkter ikke. Det afspejler
sig i lovforslaget, og det skaber en betydelig usikkerhed i forhold til formålet med og dermed
fortolkningen af de enkelte forslag.
Forslaget om ændret aldersfradrag af godtgørelse for varigt mén er et illustrativt eksempel. Af
forslagets bemærkninger (side 187) fremgår det, at baggrunden for forslaget (alene) er, det er et
forslag, som partierne bag den politiske aftale er blevet enige om. Der er dermed intet grundlag for
at vide, om de politiske partier har været opmærksomme på, at det er en forbedring, der kun gavner
de 40- til 70-årige. Der er heller ikke nogen betragtninger om, at reglen i arbejdsskadesikringsloven
dermed ikke længere svarer til den tilsvarende regel i erstatningsansvarsloven. Den yderligere
differentiering mellem arbejdsskadesikringsloven og erstatningsansvarsloven er en
retssikkerhedsmæssig udfordring både for de skadelidte og for de udbetalende forsikringsselskaber.
Sådan gælder det for mange af forslagene.
Forslaget om en asynkron søgsmålsfrist er ureflekteret. Det kan være velbegrundet at indføre en
søgsmålsfrist på dette område, men det er uforklarligt, hvorfor der ikke skal gælde samme
søgsmålsfrist, hvis den tilskadekomne indbringer Ankestyrelsens afgørelse for retten, som hvis
arbejdsskadeforsikringsselskabet gør det, og hvorfor denne asynkrone søgsmålsfrist er gavnlig for
arbejdsskadeområdet som helhed og for sagsbehandlingstiden i særdeleshed. Det kan ikke undgås,
at nye regler i sig selv skaber grobund for flere sagsanlæg på dette område, og det er ikke her, det
retssikkerhedsmæssige ligger. Udfordringen er, at parten med den kortere søgsmålsfrist bliver
afskåret fra at få prøvet sine synspunkter i retten, hvis parten med den længere søgsmålsfrist
anlægger sag. For undgå dette er parten med den kortere søgsmålsfrist tvunget til at indbringe
Ankestyrelsens afgørelse for retten, selv om det senere viser sig, at parten med den længere
3
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
søgsmålsfrist vælger ikke at indbringe afgørelsen for retten. Det skaber et unødvendigt ekstra pres
på domstolene, og det udsætter udbetalingen af den retmæssige erstatning til den tilskadekomne.
Det
bliver endnu mere problematisk, når det gælder de ”tunge” og væsentlige forslag. Forslagene om
et nyt erhvervsevnetabsbegreb (§ 1
–
forslag 8 og 13) søges gennemført uden nogen nærmere analyse
af eller refleksion over, at det er et begreb, der har været gældende siden den første
arbejdsskadeforsikringslov fra 1978 og er indarbejdet i 45 års rets- og administrativ praksis.
Erhvervsevnetabsbegrebet blev (delvist) overført til erstatningsansvarsloven fra 1984 og fuldt ud ved
lovændringerne af erstatningsansvarsloven pr. 1. juli 2002. Der har således i mere end 20 år været
fuld overensstemmelse efter de to love, når det gælder endelig fastsættelse af erhvervsevnetab
(bortset fra tilfælde omfattet af arbejdsskadesikringsloven § 17 a). Der er ingen grundig forklaring på
behovet for ændringen og dermed heller intet reelt bidrag til forståelsen af forskellene og samspillet
med den øvrige lovgivning og praksis på det erstatningsretlige område.
Danske Advokater ser med meget stor bekymring på, at et så væsentligt og indarbejdet begreb
gældende for den erstatningspost, der økonomisk set har størst betydning, ændres til et nyt
standardiseret begreb, der ikke længere er baseret på almindeligt anerkendte erstatningsretlige
principper. Ved gennemførelse af denne del af lovforslaget vil arbejdsskadesikringsloven ikke
længere være en erstatningslov men derimod en kompensationslov. Det er naturligvis helt legitimt
at gennemføre en sådan helt grundlæggende ændring, men det bør ikke ske uden et grundigt
forarbejde med tilbundsgående analyser og beregninger af, hvilke konsekvenser det nye
standardiserede erhvervsevnetabsbegreb vil have for de mange tilskadekomne, der fremover vil få
fastsat deres erhvervsevnetab helt anderledes end efter gældende regler.
De foreslåede regler om fastsættelse af erstatning for erhvervsevnetab fører efter Danske Advokaters
vurdering til, at erstatningen fremover vil blive fastsat vilkårligt i forhold til den tilskadekomnes
faktisk lidte tab. Det fjerner forudsigeligheden, og mange tilskadekomne vil opleve, at de får fastsat
en erstatning, der medfører en betydelig overkompensation mens andre grupper, særligt
deltidsarbejdende og tjenestemandsansatte, vil opleve at blive underkompenseret. Lovforslaget
medfører en historisk omfordeling af erstatningsydelser mellem forskellige gruppe af tilskadekomne.
Begrundelsen for denne omfordeling, der som allerede anført ikke er kvalificeret i lovforslaget, er
ene og alene hensynet til den myndighed, der behandler og afgør arbejdsskader. Danske Advokater
finder det betænkeligt, at en udokumenteret effektivisering af sagsbehandlingen ved indførelse af
standardiseret kompensation for erhvervsevnetab skal have den konsekvens, at der ydes erstatning
for ikke eksisterende tab, mens andre ikke får deres tab erstattet.
Forslaget om at indføre en mulighed for de arbejdsskadede (under visse betingelser) for at modtage
uddannelsesgodtgørelse i op til 4 år kommer efter forslaget til at omfatte ca. 165 personer årligt.
Udover at det er ganske få, må man formode, at en del af disse ville have fået bevilget revalidering
efter de gældende regler herom med samme effekt som, hvis disse modtager uddannelsesgodtgørelse
under en erhvervsfremmende uddannelse. Danske Advokater kan tilslutte sig ønsket om, at flere
arbejdsskadede forbliver i arbejde, men forslagets effekt må vurderes til at være begrænset.
Ønsket om at nedbringe sagsbehandlingstiden må primært være et hensyn til de involverede parter.
Den skadelidte kan få en hurtigere afklaring, hvilket kan have både økonomisk og social betydning.
De udbetalende forsikringsselskaber m.fl. kan aktuarmæssigt forudse konsekvenserne af en anmeldt
skade. Derfor vækker det bekymring, at der ikke er foretaget en tilbundsgående undersøgelse eller
4
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0083.png
overvejelse af lovforslagets indvirkning på sagsbehandlingstiden. Af retssikkerhedsmæssige årsager
er det essentielt, at sagerne kan afgøres, når de er klar til det. Det ses ikke, at der er taget højde for
implementeringsprocessen eller den langsigtede effekt af administrationen af lovforslagene på
sagsbehandlingstiden.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal blandt andet opbygge og administrere en helt ny ydelse, der,
hvis den skal have den ønskede virkning, vil forudsætte særlig effektiv og hurtig sagsbehandling. De
ressourcer har Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings pt. ikke. Administrationen af den nye måde at
fastsætte tilskadekomnes årsløn vil i mange år (formentlig + 10 år) skulle ske parallelt med de
nugældende regler, da alle skader, der er indtrådt forud for lovforslagets ikrafttræden (1. juli 2024)
uændret behandles efter de nugældende regler. Både nuværende og særligt nye medarbejdere i
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil således skulle kunne håndtere begge regelsæt, eller der skal
opbygges særskilte teams. Begge forhold vil ikke forkorte men forøge sagsbehandlingstiden.
Derudover er forslaget om ændret årslønsfastsættelse ikke en forenkling. Det er nærmere uddybet
nedenfor.
De konkrete mål er i ”aftalen om et forbedret arbejdsskadesystem” angivet til, at den gennemsnitlige
sagsbehandlingstid i alle sager maksimalt skal være 7 måneder, og den gennemsnitlige
sagsbehandlingstid, hvor tilskadekomne har et tab af erhvervsevne, skal maksimalt være 20
måneder. De aktuelle sagsbehandlingstider er henholdsvis 11 og 33 måneder. Lovforslaget
indeholder ingen nærmere redegørelse for, hvordan de politisk opsatte mål for sagsbehandlingstiden
frem mod 2027 vil skulle opfyldes.
Forslaget indeholder ganske få og ubetydelige forbedringer af erstatningsydelserne. I lovforslagets
indledende bemærkninger fremhæves forslag nr. 16 (§ 1) som en forbedring. Det bemærkes i den
forbindelse, at tilskadekomne, der ved skadens indtræden var fyldt 40 år og ikke var fyldt 70 år, fra
1. juli 2035 kan se frem til, at deres godtgørelse for varigt mén forhøjes med 1 procent. Det må anses
for at være en ganske beskeden forbedring. Tilskadekomne, der er henholdsvis yngre end 40 år eller
ældre end 70 år, får ikke forhøjet deres godtgørelse. Der er således ikke tale om en generel forbedring.
1.2. Flere differencesager
Danske Advokater finder det uhensigtsmæssigt, at gennemførelse af lovforslaget på en lang række
punkter vil skabe nye forskelle mellem arbejdsskadesikringsloven og erstatningsansvarsloven,
hvilket vil forøge både antal og omfanget af differencekrav. Det har ved tidligere initiativer på begge
områder været et mål i sig selv, at der bør ske tilnærmelse af reglerne efter de to love. Det er bl.a.
derfor bekymrende, at lovforslaget uden nærmere analyse trækker i den modsatte retning.
Forskellene vil med forslaget blive større og flere.
Danske Advokater skal opfordre til, at der udarbejdes en samlet analyse af, hvad det betyder for
behandlingen af sager omfattet af begge love, at lovforslaget gennemføres. Det er i den forbindelse
relevant, at Justitsministeriet inddrages i overvejelserne, da ændringerne vil få afledt effekt på
erstatningsansvarsloven og dermed også administrationen af bl.a. offererstatningsloven.
1.3. Flere retssager
Lovforslagets bemærkninger indeholder ingen kvalificering af eller skøn over, hvor mange flere
retssager indførelse af søgsmålsfrister vil medføre. Vi finder det meget betænkeligt at indføre
søgsmålsfrister uden nogen former for analyse af de konsekvenser indførelsen vil have.
5
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
Når Danske Advokater bringer denne konsekvens frem, skyldes det to forhold. For det første er det
retssikkerhedsmæssigt betænkeligt for de mange arbejdsskadede, der ikke har mulighed for at få
dækket omkostningerne ved en retssag via medlemskab af fagforening. Modsat hvad der fremgår af
de almindelige bemærkninger til lovforslaget (side 93, nederst), kan den tilskadekomne ikke få
dækket omkostningerne ved en retssag gennem retshjælpsforsikringsdækning, da alle
arbejdsrelaterede tvister er undtaget fra dækning. Det gælder bl.a. alle arbejdsskadesager.
Arbejdsskadeforsikringsselskaberne indbringer i stadigt stigende omfang afgørelser for domstolene.
Hvis den tilskadekomne ikke opfylder de økonomiske betingelser for fri proces, er den
tilskadekomne henvist til selv at afholde omkostningerne, hvilket for langt de fleste ikke er en
mulighed. For det andet finder Danske Advokater det retssikkerhedsmæssigt betænkeligt at indføre
en søgsmålsfrist på 1 år for de tilskadekomne, når Civilstyrelsen aktuelt er mere end 12 måneder om
at behandle en ansøgning om fri proces. Det kan bringe forslaget på kant med Grundlovens § 63 og
princippet om fair adgang til domstolene.
Arbejdsskadesager, der behandles ved domstolene, er omfattende sager. Sagerne er ofte langvarige
bl.a., fordi en stor del af sagerne bliver forelagt for Retslægerådet. Danske Advokater finder det
derfor bydende nødvendigt at pege på, at indførelse af søgsmålsfrister vil føre til, at presset på
domstolene forøges med behov for tilføring af yderligere ressourcer.
1.4. Manglende forslag
1.4.1. Fleksjobansættelser
Hvis der som anført er et ønske om at forkorte den samlede sagsbehandlingstid for de mest
langvarige sager, vil Danske Advokater foreslå, at der sker ændring af § 17 a, stk. 4, således at der
langt tidligere end efter gældende praksis skal træffes endelig afgørelse om erhvervsevnetab (der
afslutter sagen), selvom den tilskadekomne på afgørelsestidspunktet arbejder i et midlertidigt
fleksjob.
Det er en almindelig erfaring, at tilskadekomne der ansættes i et midlertidigt fleksjob over tid ikke
arbejder mere og mere. Dermed er det i næsten alle tilfælde sådan, at erhvervsevnetabet ved den
endelige afgørelse (efter ca. 5 år) bliver fastsat til samme procentsats, som efter de midlertidige
afgørelser, der har været truffet. Baggrunden for bestemmelsen i § 17 a, stk. 4 er, at de tilskadekomne
i midlertidige fleksjobansættelser vil udvikle deres arbejdsevne, således at de med tiden arbejder
flere timer (hvorved tabet efter § 17 a kan blive mindre). Den antagelse holder ganske enkelt ikke.
Hvis der indføres en regel om, at der skal træffes endelig afgørelse, når den tilskadekomne har
arbejdet stabilt i et fleksjob i f.eks. 1 år, vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring blive sparet for at
skulle træffe tusindvis af midlertidige afgørelser til tilskadekomne i midlertidigt fleksjob, og den
samlede sagsbehandlingstid vil i de sager, der aktuelt tager længst tid, kunne reduceres med
formentlig 2-3 år.
Danske Advokater finder det besynderligt, at et sådant forslag ikke indgår i den politiske aftale og
dermed i lovforslaget.
1.4.2. Efterladtegodtgørelse
Reglen i arbejdsskadesikringsloven § 23 om efterladtegodtgørelse bør bringes i overensstemmelse
med erstatningsansvarsloven efter den ændring, der er gennemført ved lov nr. 290 af 27. februar
6
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2021 (trådte i kraft 1. marts 2021). Ved ændringen blev formuleringen af § 26 a, stk. 1 ændret, således
at »stod den afdøde særlig nær« blev ændret til: »havde en særlig nær tilknytning til den afdøde«.
Ændringen indebar, at personkredsen for efterladtegodtgørelse blev væsentlig udvidet således, at
også samboende søskende, voksne, udeboende børn og forældre til voksne, udeboende børn som
udgangspunkt kan tilkendes godtgørelse til efterladte, uden at der skal foretages en nærmere
vurdering af de konkrete følelsesmæssige relationer mellem disse efterlevende og den afdøde.
Som den aktuelle retsstilling er, opstår der differencekrav (der typisk vil skulle dækkes via
offererstatningsloven) for de efterladte, der blev omfattet af 2021 lovændringen af
erstatningsansvarsloven, hvilket forekommer uhensigtsmæssigt.
Det er vores antagelse, at det beroede på en forglemmelse, at den i øvrigt helt tilsvarende
bestemmelse i arbejdsskadesikringsloven § 23 ikke blev ændret i 2021. Vi opfordrer derfor til, at
bestemmelsen i arbejdsskadesikringsloven § 23 ændres, så den dækker samme personkreds som
efter erstatningsansvarsloven.
7
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2. § 1
–
Forslag 6 og 31
–
Ophævelse af fristerne
2.1. Bemærkninger
Efter gældende regler er der lovfastsatte frister for afgørelse om anerkendelse af ulykke og
erhvervssygdom. Der gælder også en frist på 1 år for afgørelse om retten til ydelser efter loven. Disse
frister har været en integreret del af den måde, hvorpå lovgiver har ønsket at sikre, at
arbejdsskademyndigheden træffer afgørelser indenfor rimelig tid.
Efter lovforslaget § 1 nr. 6 skal alle frister for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ophæves. Det
fremgår af de specielle bemærkninger (s. 144), at ophævelsen af de lovfastsatte frister skal skabe
”større fleksibilitet til at tilrettelægge sagsbehandlingen under hensyn til de relativt store udsving,
der er mellem de forskellige sags-
og afgørelsestyper... ”
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal således fremadrettet selv opstille deres egne fleksible frister.
Af lovbemærkningerne (s. 144) forudsættes, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
”...,
i
overensstemmelse med de forvaltningsretlige principper og retningslinjer, som fremgår af bl.a.
Folketingets Ombudsmands myndighedsguide opstiller mål for sagsbehandlingstider på
arbejdsskadeområdet, som bør være offentligt tilgængelige, og at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
orienterer sagens parter om den forventede sagsbehandlingstid.”
Sagsbehandlingstiden har været et væsentligt kritikpunkt i årevis. Arbejdsmarkedets
Erhvervssikrings sagsbehandlingstider har flere gange været stærkt kritiseret ikke kun offentligt men
også af Ombudsmanden. Trods kritik og øget fokus er det ikke lykkes for Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring at leve op til kravet om rimelige sagsbehandlingstider. Danske Advokater stiller sig
uforstående overfor, at en afskaffelse af fristerne skulle løse problemet. Videre finder vi det for
retssikkerhedsmæssigt betænkeligt og forbundet med risiko for vilkårlighed, hvis det uden frister
overlades til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring at foretage sagsbehandlingsmæssig prioritering.
Det er i denne sammenhæng ikke uvæsentligt at henlede opmærksomheden på, at Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring i private erstatningssager efter erstatningsansvarsloven afgiver vejledende
udtalelser om mén og erhvervsevnetab, jf. erstatningsansvarsloven
§ 10. Disse afgives efter ”bløde”
frister i loven, hvor manglende overholdes ikke har konsekvenser. Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring har i de sager en vid adgang til at tilrettelægge deres arbejde uden at skulle gøre
andet, end at foretage en forventningsafstemning med sagens parter. Det svarer til det, som ønskes
opnået med lovforslaget. Danske Advokater kan konstatere, at sagsbehandlingstiden i disse sager
også er uacceptabelt lang; Senest for sager om erhvervsevnetab ca. 33 måneder. Det er svært at se,
at ophævelse af taksterne fører til forkortet sagsbehandlingstid.
Hvis man politisk ønsker at nedbringe sagsbehandlingstiderne, bør man efter Danske Advokaters
opfattelse fastholde rimelige frister for, hvornår der senest skal være truffet afgørelse om bestemte
væsentlige spørgsmål, og sikrer en effektiv kontrol med, at disse overholdes. På det strafferetlige
område har man politisk opstillet klare frister for, hvornår visse sagstyper skal være behandlet og
afgjort. Det bliver dermed en bunden opgave for de involverede parter, at disse overholdes.
Tilsvarende ufravigelig frister bør overvejes på arbejdsskadeområdet.
Det bemærkes i den forbindelse, at Danmark flere gange er dømt for overtrædelse af bestemmelsen
i EMRK art. 6 i arbejdsskadesager, hvor sagens samlede behandling ikke har været indenfor rimelig
tid.
8
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
Det bemærkes endvidere, at ophævelse af fristerne også vil kunne få en indholdsmæssig betydning
–
især i forhold til erhvervsevnetabserstatning. Det vil være tilfældet, hvor den tilskadekomne har
haft et indtægtstab, men på afgørelsestidspunktet ikke (længere) har et indtægtstab. Dette fremgår
indirekte af dommen U2010.572.H. Her havde skadelidte efter skaden taget en supplerende
uddannelse og generhvervet sin erhvervsevne, inden fristen (der dengang var 2 år) var udløbet.
Landsretten udtalte (tiltrådt af Højesteret):
”da der heller ikke har været grundlag for at træffe en midlertidig afgørelse om tab af
erhvervsevne efter arbejdsskadesikringsloven § 31, stk. 4, jf. § 32, fordi
Arbejdsskadestyrelsens endelige afgørelse om erhvervsevnetab kunne træffes inden for
fristen på 2 år i den dagældende arbejdsskadesikringslovs § 31, stk. 1, frifinder
landsretten”
Tilsvarende fremgår af gældende Arbejdsmarkedets Erhvervssikring-vejledning (pkt. 3.7 og pkt.
3.8). Det er således væsentligt for den tilskadekomne, at der træffes afgørelse om erhvervsevnetab
indenfor klare frister, således at der ikke først træffes afgørelse på et vilkårligt sent tidspunkt.
Danske Advokater anser dette for et ikke uvæsentligt retssikkerhedsmæssigt problem ved lovslaget,
herunder at betydningen ikke er nærmere belyst i lovforslaget. Igen bemærkes, at der ikke foreligger
andet grundlag end lovforslaget at bedømme forslagets indhold ud fra.
9
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
3. § 1 - Forslag 7 og 8
–
Erstatning for erhvervsevnetab - Indtjeningsevnen
3.1. Gældende ret
Efter gældende lov, arbejdsskadesikringsloven § 17, stk. 1, har tilskadekomne ret til erstatning for
tab af erhvervsevne, når arbejdsskaden har nedsat tilskadekomnes evne til at skaffe sig indtægt ved
arbejde. Det følger af arbejdsskadesikringsloven § 17, stk. 2, at der ved bedømmelsen af tabet af
erhvervsevne tages hensyn til tilskadekomnes muligheder for at skaffe sig indtægt ved sådant
arbejde, som med rimelighed kan forlanges af den pågældende efter dennes evner, uddannelse, alder
og muligheder for erhvervsmæssig omskoling og optræning.
Bestemmelserne svarer til § 5, stk. 1 og 2 i erstatningsansvarsloven.
Der skal ved fastsættelsen af den procentuelle nedgang i tilskadekomnes evne til at opnå indtægt ved
arbejde opstilles to prognoser; én for forventet indtægtsniveau uden skaden og én for, hvad
tilskadekomne må antages at kunne tjene, når skadens følger tages i betragtning.
I lovforslagets bemærkninger til forslag nr. 8 (side 150 ff.) er der henvist til U2010.467H. I den dom
blev Ankestyrelsens fastsættelse af erhvervseventabet tilsidesat, fordi indtægten før skaden var
forkert opgjort, og fordi Ankestyrelsen ikke havde lagt vægt på, hvad tilskadekomne i forhold til hans
erhverv efter skaden kunne have tjent på afgørelsestidspunktet, hvis skaden ikke var sket. Helt
generelt udtalte Højesteret om betydningen af forarbejderne:
”Det følger heraf, at der på afgørelsestidspunktet skal opstilles en prognose for,
hvad skadelidte ville have tjent, hvis skaden ikke var sket, som skal sættes i forhold
til prognosen for, hvad skadelidte må antages at ville kunne tjene med skaden.
Dette indebærer, at der ved fastsættelsen af erhvervsevnetabsprocenten ikke alene
skal tages udgangspunkt i skadelidtes indtægt forud for skaden, men at der -
såfremt der foreligger de fornødne sikre oplysninger herom - tillige skal tages
hensyn til de indtægtsforhold, som skadelidte uden skaden må antages at ville have
haft efter skadens indtræden”.
I bemærkningerne anføres det korrekt, at arbejdsskademyndighederne i mange sager ikke foretager
en nærmere vurdering af, hvad tilskadekomne på afgørelsestidspunktet ville have tjent uden skadens
indtræden, men derimod anvender den fastlagte årsløn (efter § 24) opreguleret til
afgørelsestidspunktet.
Danske Advokater bemærker, at den beskrevne praksis ikke er udtryk for korrekt retsanvendelse, og
dermed kan praksis ikke anføres til støtte for, at reglen kan ændres.
Tilskadekomne, der på tidspunktet for arbejdsskadens indtræden har fuld erhvervsevne, skal have
fastsat erhvervsevnetabet i forhold hertil, også selvom tilskadekomne ikke udnyttede erhvervsevnen
fuldt ud til indtægtsgivende arbejde. Det er bl.a. slået fast i Højesterets domme U2010.2835H og
U2010.2843H, der angik tilskadekomne, der antoges på skadestidspunktet midlertidigt at have
arbejdet på deltid. Det er tilsvarende efter erstatningsansvarsloven slået fast i U2020.356H.
3.2. Forslaget
Efter forslag nr. 7 skal erhvervsevnetabet fastsættes i intervaller af 10 i stedet for nuværende 5.
Afrunding skal ske som nu efter almindelige afrundingsregler.
10
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0089.png
Det er i de almindelige bemærkninger (pkt. 3.5.2.) anført, at formålet med ændrede intervaller er ”at
forenkle administrationen af sager om vurdering af tabet af erhvervsevne. Forslaget indebærer, at
tabet ikke bliver så præcist som efter gældende regler, og at nogle tilskadekomne vil opleve at få en
højere erstatning end efter gældende regler, mens andre tilskadekomne vil opleve at få en lavere
erstatning end efter gældende regler”.
Begrundelsen er ikke nærmere kvalificeret i de specielle bemærkninger. Danske Advokater forstår
forslaget således, at det skal bidrage til en mere effektiv sagsbehandling og dermed kortere
sagsbehandlingstid.
For det første betyder forslaget, at erhvervsevnetabsprocenten ikke længere vil blive fastsat på
samme måde som efter erstatningsansvarsloven. Betydningen kan illustreres med oversigt herunder.
Nedgang i % ASL
17,5 - 22,4
22,5 - 24,9
25,0 - 27,4
27,5 - 32,4
etc.
20%
20%
30%
30%
EAL
20%
25%
25%
30%
Danske Advokater finder det uhensigtsmæssigt og unødvendigt på den måde at skabe differencekrav,
der i dag ikke eksisterer. Danske Advokaters overordnede synspunkt er, at der ikke med lovforslaget
er oplyst et tilstrækkeligt grundlag for, at bl.a. dette forslag skulle kunne effektivisere
Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings sagsbehandling.
Umiddelbart forekommer det ikke nemmere
at foretage afrunding til 10’ere end til 5’ere.
Uden at det er beskrevet i lovforslaget, vil ændrede intervaller medfører, at det bliver vanskeligere at
få en sag om erhvervsevnetab genoptaget. Når det med de ændrede regler for genoptagelse vil være
en betingelse for genoptagelse, at den tilskadekomne (med overvejende sandsynlighed) kan bevise,
at ændrede forhold vil kunne føre til krav om yderligere erstatning, skal ”der mere til”, når
intervallerne er 10 procentpoint mod nugældende 5 procentpoint.
Hvis forslaget reelle formål er at gøre det vanskeligere for tilskadekomne at få en sag om
erhvervsevnetab genoptaget, bør det fremgå af bemærkningerne til forslaget. Det er efter Danske
Advokaters opfattelse udtryk for dårlig lovkvalitet, når et forslags reelle formål ikke klart er beskrevet
i lovforslagets bemærkninger.
3.2.1. Forslag 8
–
Nyt erhvervsevnetabsbegreb
I de specielle bemærkninger anføres:
11
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
”Forslaget har til formål at forenkle udmålingen af erstatning for tab af
erhvervsevne, idet arbejdsskademyndighederne ikke længere skal foretage
selvstændige vurderinger af både tilskadekomnes hidtidige årsløn og
tilskadekomnes potentielle erhvervsevne uden skaden, men alene skal foretage én
vurdering af tilskadekomnes årsløn efter forslaget herom.
Forslaget til § 17, stk. 2, indebærer således, at indtjeningsevnen før arbejdsskaden
fastsættes direkte svarende til den årsløn, der er fastsat efter § 24, og opreguleret
til afgørelsestidspunktet, som udtryk for tilskadekomnes indtjeningsevne, hvis
skaden
ikke var sket”.
Den årsløn, der fastsættes efter § 24, vil således uden hjemmel til fravigelse være bestemmende for,
hvad den tilskadekomne antages at ville have tjent på afgørelsestidspunktet, hvis skaden ikke var
sket. I kombination med forslaget om standardisering af årslønsfastsættelsen bliver
erhvervsevnetabet også standardiseret. Med forslaget indføres et helt nyt erhvervsevnetabsbegreb,
der ikke længere er baseret på almindelige erstatningsretlige principper.
Som anført i de specielle bemærkninger (s. 154) vil forslaget helt generelt indebære, at
erhvervsevnetabet ikke længere fastsættes som efter samme regler i erstatningsansvarsloven. Det
betyder, at der i større omfang end i dag opstår differencekrav for erstatning for erhvervsevnetab,
eller at kravet bliver større. Danske Advokater finder det betænkeligt, at den konsekvens ikke er
nærmere undersøgt og belyst.
Helt overordnet betyder forslaget, at alle med fuld erhvervsevne på skadestidspunktet, men uden
fuld indtægt i 5 år forud for arbejdsskadens indtræden, ikke længere vil få fuld erstatning for deres
nedsatte erhvervsevne. Det samme vil gælde tilskadekomne, hvor der er et sikkert grundlag for, at
deres indtægt uden skaden på afgørelsestidspunktet ville have været måske endda væsentligt højere
end svarende til årslønnen reguleret til afgørelsestidspunktet.
Danske Advokater finder det meget problematisk at indføre et helt nyt erhvervsevnetabsbegreb uden
forudgående sagkyndigt udvalgsarbejde. Som anført indledningsvis vil en gennemførsel af forslaget
ændre 45 års praksis vedrørende den erstatningspost, der har størst økonomisk betydning.
3.4. Uddybende bemærkninger til forslag 8
3.4.1. Det erstatningsretlige erhvervsevnetabsbegreb
Det erhvervsevnetabsbegreb, der i dag er gældende, blev indført med 1978-loven, der byggede på
betænkning 792/1977. Med forslaget i den betænkning blev der gjort op med det tidligere gældende
invaliditetsbegreb, der udmålte erstatning for erhvervsevnetab primært baseret på skadens
medicinske følger. Om det da nye erhvervsevnetabsbegreb fremgår følgende af punkt. 3.B.3):
”Erstatning
for tab af erhvervsevne bør efter udvalgets opfattelse være en
erstatning for den af skaden forvoldte forringelse af skadelidtes indtjeningsevne
eller erhvervsmuligheder.
En korrekt erstatningsudmåling forudsætter herefter en vurdering af skadelidtes
erhvervsmæssige muligheder, såfremt skaden ikke var sket, sammenholdt med en
vurdering af hans erhvervsmuligheder den skete skade taget i betragtning.”
12
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0091.png
Det erhvervsevnetabsbegreb har siden da været gældende og har ”overlevet” talrige lovændringer.
Det skal også fremhæves, at samme begreb har været anvendt i erstatningsansvarsloven siden den
første lov fra 1984. Efter lovændring af erstatningsansvarsloven pr. 1. juli 2002, har samme begreb
været gældende efter de to love. Reglerne efter arbejdsskadesikringsloven og
erstatningsansvarsloven er tæt forbundne, særligt fordi det af arbejdsskadesikringsloven § 77
fremgår, at arbejdsskadesikringslovens dækningen er primær, og at ydelser efter
arbejdsskadesikringsloven begrunder fradrag i tilsvarende ydelser efter erstatningsansvarsloven.
3.4.2. Konkret betydning
Da forslagets konkrete betydning ikke fremgår af lovforslaget, og fordi der ikke foreligger en
udvalgsbetænkning eller lignende, finder Danske Advokater det relevant at gøre opmærksom på
forslagets betydning. Alle tilskadekomne, der i forhold til gældende ret med forslaget til ændret § 24
om årslønsfastsættelse, får fastsat årslønnen lavere end efter gældende regler, vil også få fastsat
erhvervsevnetabsprocenten lavere. Når begge faktorer, der er bestemmende for erstatningens
størrelse, forringes, bliver erstatningen ”dobbelt forringet”. Effekten slår med andre ord igennem
to
gange. Den betydning er ikke tydeliggjort i lovforslaget.
Den effekt kan for en tilskadekommen, der midlertidigt arbejder på deltid, illustreres med følgende
beregningseksempel:
Eks. 1:
Fuldtidsløn
Deltid 28 t.
Indtægt efter skaden
Tab nugældende
Tab forslag
Afrundet
Erstatning nugældende
Erstatning forslag - 30 %
Nedgang
I procent
500.000
378.378
250.000
50%
34%
30%
190.900
86.679
104.221
54,59%
Afhængig af den tilskadekomnes alder kan kapitalværdien af den mindre erstatning udgøre flere
millioner. For en deltidsarbejdende på 35 år (deltid begrundet i mindre børn og familieforhold) er
den gældende kapitaliseringsfaktor (jf. vejledning nr. 10141 af 31. oktober 2022, tabel A) 25,291.
Erstatningen forringes dermed med 2.635.855 kr. Beløbet er skattefrit.
Lovforslaget indeholder ingen oplysninger eller beregninger, der viser hvor mange tilskadekomne,
der med forslaget om standardiseret fastsættelse af erhvervsevnetab vil opleve, at deres erstatning
nedsættes eller med hvilke beløb.
Som det fremgår af bemærkningerne om årslønsfastsættelsen, vil det med forslaget om ændring af §
24 være tilskadekomne, der får fastsat årslønnen højere end efter gældende regler. Det skyldes, at
13
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0092.png
det efter den nye hovedregel i stk. 1 bestemmes, at årslønnen fastsættes efter den bedste indtægt af
de seneste 5 år forud for arbejdsskadens indtræden. Hvis en tilskadekommen eksempelvis i år 4
forud skadens indtræden i et enkelt år har haft en indtægt, der var væsentlig højere end alle andre
år, og hvor der heller ikke vil være konkrete oplysninger, der gør det sandsynligt, at vedkommende
igen ville have haft en sådan højere indtægt, fører den nye hovedregel til, at det er denne
enkeltstående højere indtægt (f.eks. grundet i en engangsbonus, et år med betydeligt overarbejde,
gratiale etc.), der udgør årslønnen. Den årsløn vil dermed også udgøre tilskadekomnes
indtjeningsevne på afgørelsestidspunktet. Den dobbelte effekt af lovforslaget slår også igennem i den
situation. I undtagelsesbestemmelsen i § 24, stk. 3, ses der ikke at være hjemmel til i de tilfælde ikke
at anvende hovedreglen i stk. 1. Uden hensyntagen til bestemmelserne om regulering kan effekten
illustreres med følgende beregningseksempel:
Eks. 2
Fuldtidsløn - normal
Løn et år
Indtægt efter skaden
Tab nugældende
Tab afrundet
Tab forslag
Erstatning nugældende
Erstatning forslag
Forhøjet erstatning
I procent
400.000
500.000
250.000
38%
40%
50%
122.176
190.900
68.724
56,25%
Hvis denne tilskadekomne også, som i beregningseksemplet ovenfor, er 35 år på
omsætningstidspunktet, vil den pågældende blive tilkendt en skattefri mererstatning på 1.738.099
kr. i forhold til gældende regler.
Reglerne vil også kunne føre til, at en tilskadekommen, der ikke har fået forringet sin erhvervsevne
alligevel skal have tilkendt erstatning for tab af erhvervsevne. Det vil være tilfældet, hvis den
tilskadekomne f.eks. i år 4 forud for skaden havde ét enkelt år med særlig høj indtægt. Det kan
skyldes et særligt projekt, overarbejde eller lignende, der hverken før eller siden har været gældende,
og hvor det heller ikke kan påvises, at vedkommende igen ville have fået den højere indtægt. Det kan
illustreres med følgende eksempel:
14
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0093.png
Eks. 3
Fuldtidsløn - normal
Løn et år
Indtægt efter skaden
Tab nugældende
Tab forslag
Erstatning nugældende
Erstatning forslag
Forhøjet erstatning
I procent
35-årig - mererstatning
400.000
500.000
400.000
0%
20%
-
76.360
76.360
1.931.221
Den tilskadekomne i eks. 3 vil således være berettiget til ca. 1,9 mio. kr. i skattefri erstatning uden at
have lidt et tab af erhvervsevne efter almindelige erstatningsretlige regler.
Der er, som allerede anført, ikke nogen hjemmel i forslaget til at nå til et andet resultat.
I alle 3 eksempler vil erstatningsfastsættelse efter erstatningsansvarsloven være som efter de
gældende regler i arbejdsskadesikringsloven jf. i den sammenhæng U2020.356H.
Den standardiserede fastsættelse af indtjeningsevnen skal også gælde for erstatningsfastsættelse
efter reglen i § 17 a. Ændringen har således betydning for mange tusind sager og tilsvarende mange
tusinde afgørelser hvert år.
Danske Advokater finder, at en så væsentlig og grundlæggende ændring af, hvordan erstatning for
et fremtidigt indtægtstab erstattes/kompenseres, ikke bør gennemføres uden forudgående grundigt
og sagkyndigt udvalgsarbejde eller lignende. Lovforslaget indeholder efter Danske Advokaters
vurdering ikke en analyse, der kan træde i stedet for et sagkyndigt udvalgsarbejde eller lignende.
15
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
4. § 1 - Forslag 9 og 14 - Erstatning for erhvervsevnetab
–
Præcisering af
tabsbegrænsningspligten
Forslag nr. 9 bringer formuleringen af § 17, stk. 2 (der bliver til stk. 4) i overensstemmelse med
formulering i erstatningsansvarsloven § 5, stk. 2. Om det materielle indhold af ændringen fremgår
det af de specielle bemærkninger (s. 159), at
”Præciseringen af § 17, stk. 2, har ikke til formål at ændre på den gældende regel
og praksis for vurderingen af erstatningen eller hvem der har bevisbyrden.
Præciseringen har alene til formål at styrke arbejdsskademyndighedernes fokus på
at vurdere tabsbegrænsningspligten i de sager, hvor det er relevant i
overensstemmelse med den almindelige erstatningsretlige tabsbegrænsningspligt,
samt at tydeliggøre indholdet af tabsbegrænsningspligten, og dermed i hvilke
situationer tabsbegrænsningspligten får betydning i vurderingen af
erhvervsevnetabet. Det vil således også fortsat være arbejdsskademyndighederne,
der har bevisbyrden i forhold til vurderingen af, om tilskadekomne har iagttaget
sin tabsbegrænsningspligt”.
Det fremgår ikke klart af bemærkningerne til forslag nr. 9 og til nr. 14, om der fremover også skal
foretages en bedømmelse af reglerne om tabsbegrænsningspligt i §17a-sager udover det, der følger
af det nye stk. 4.
Forslag 14 indeholder en helt ny bestemmelse, der skaber hjemmel til at nedsætte erstatningen i
tilfælde af, at den tilskadekomne sanktioneres efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik.
4.1. Bemærkninger
4.1.1. Forslag 9
–
Tydeliggørelse af tabsbegrænsningspligten
Som anført ovenfor er formålet at ”styrke” arbejdsskademyndighedernes ”fokus” på at foretage
vurdering efter de almindelige regler for tilskadekomnes pligt til at foretage tabsbegrænsning, og
samtidig med lovforslaget
at ”tydeliggøre”, hvornår og hvordan der skal tages hensyn til manglende
tabsbegrænsning.
Der er i de specielle bemærkninger (s. 159), angivet en ikke udtømmende liste over situationer, hvor
tabsbegrænsningspligten ”kan få betydning for vurderingen af erhvervsevnetabet”. Det er:
1.
Oplysninger fra kommunen om tilskadekomnes medvirken eller manglende
medvirken i aktiviteter, som understøtter opretholdelse af tilknytningen eller
tilbagevenden til arbejdsmarkedet, herunder manglende fremmøde til kommunale
møder eller aktiviteter, og at den manglende medvirken synes uforenelig med
tilskadekomnes helbredsmæssige situation.
2.
Manglende sammenhæng mellem mindre skader og fravær af nogen former for
beskæftigelse efter en vis periode (eksempelvis 12 måneder).
3.
En meget lav beskæftigelsesgrad/få antal timer, som ikke kan begrundes med den
aktuelle beskæftigelsessituation, skadens størrelse og tilskadekomnes kompetencer
i øvrigt.
4.
Oplysninger om tilskadekomnes aktiviteter i øvrigt
–
set i sammenhæng med nogle
af ovenstående kriterier.
16
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
Når det er relevant, skal der foretages er særskilt sagsoplysning. Hvis det vurderes, at tilskadekomne
har tilsidesat sine tabsbegrænsende forpligtelser, vil det afspejle sig i udmålingen af erstatningen
(den nedsættes). Manglende tabsbegrænsning vil sædvanligvis forekomme, hvis den tilskadekomne
ikke efterkommer relevante myndigheders anvisning, krav eller afgørelser, der, hvis disse var fulgt,
kunne have forbedret f.eks. vedkommendes beskæftigelsesmuligheder. I sagen om vægttab,
U2010.168H, hvor Højesteret ikke fandt det bevist, at den tilskadekomne var stillet overfor en plan
for, hvordan et vægttab kunne gennemføres, eller at han selv havde haft mulighed for at tabe sig i et
omfang, der kunne have ført til en begrænsning af skadens følger. Retslægerådet havde udtalt, at den
betydelige overvægt var en væsentlig faktor i den manglende bedring over tid.
Lovforslagets henvisning til bemærkningerne til forarbejderne til erstatningsansvarsloven betyder,
at praksis efter erstatningsansvarsloven ved lovfortolkning af bestemmelsen i
arbejdsskadesikringsloven vil have betydning. I 7. udgaven af den kommenterede
erstatningsansvarslov, s. 168f., er omtalt 4 domme. I alle fire sager havde skadevolder ikke ført
tilstrækkeligt bevis for, at skadelidte ikke havde tabsbegrænset.
Disse betragtninger vedrører særligt punkt 1. Punkterne 2-4 vedrører en lidt anden problemstilling.
Det er klart, at hvis tilskadekomne undlader at påtage sig arbejde, som med rimelighed kan forlanges
af den pågældende, så skal erhvervsevnetabet fastsættes i forhold til den indtægt, som der kunne
være opnået. Den bedømmelse indgår i den almindelige erstatningsretlige vurdering af, hvad den
tilskadekomne kan eller bør kunne tjene ved arbejde, når skadens følger tages i betragtning. Det har
strengt taget ikke noget med manglende tabsbegrænsning at gøre, netop fordi det ofte ikke er muligt
at få det arbejde, der tilgodeser de begrænsninger, som den tilskadekomne har.
Danske Advokater opfordrer til, at bemærkningerne om den øgede fokus på tilskadekomnes
tabsbegrænsningspligt præciseres i forhold til gældende ret efter erstatningsansvarsloven.
Som nævnt ovenfor er forarbejderne ikke klare i forhold til, om den generelle
tabsbegrænsningsforpligtelse skal finde anvendelse på afgørelser efter § 17 a. I bemærkningerne
omtales U2022.541Ø, der afgjorde, at § 17 a er en ren beregningsregel, og at erhvervsevnetabet ikke
kan nedsættes, fordi tilskadekomne burde kunne arbejde flere timer end vedkommende faktisk
arbejdede.
Danske Advokater opfordrer til, at det klart fremgår, at der ikke er tiltænkt en ændring af, at den
almindelige tabsbegrænsningspligt ikke gælder efter § 17 a.
17
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
5. § 1 - Forslag 17
–
Uddannelsesgodtgørelse
erstatningsansvarsloven § 2, stk. 2
5.1. Overordnede bemærkninger
og
§
7
om
ændring
af
Forslaget om uddannelsesgodtgørelse er det vigtigste af de forslag, der skal bidrage til at realisere et
af formålene med reformen om, at flere skal tilbage i ordinær beskæftigelse efter en arbejdsskade.
Grundbetingelserne er opregnet i § 18 a.
Hvis ordningen skal blive en succes, forudsætter det efter Danske Advokaters vurdering, at
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring på det tidspunkt, hvor den tilskadekomne ikke længere er i
beskæftigelse (lønophør) eller kort tid derefter, har det fornødne grundlag til at træffe afgørelse om
bevilling af uddannelsesgodtgørelse. Danske Advokater vurderer, at den administrative opgave
hermed er ret omfattende og dermed både tids- og ressourcekrævende, jf. følgende:
1. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal have oplyst sagen og truffet afgørelse om
anerkendelse.
2. Ordningen forudsætter, at der er indhentet og foretaget vurdering af lægeligt materiale, der
gør det muligt at skønne, at méngraden bliver 10 %.
3. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal have dokumentation for lønophør eller opsigelse (der
må formodes at være forårsaget af arbejdsskaden).
4. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal foretage et skøn af om, at tilskadekomne ikke
længere kan varetage hidtidigt arbejde på fuld tid.
5. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal skønne, at en erhvervskompetencegivende
uddannelse vil give bedre indtjeningsmulighed end uden uddannelsen.
6. Når 1-5 er på plads, skal Arbejdsmarkedets Erhvervssikring visiterer sagen til kommunen,
(der skal indkalde tilskadekomne til en samtale), der skal finde ud af, om der kan findes en
erhvervskompetencegivende uddannelse inden for et område med behov for arbejdskraft, og
om det skønnes realistisk, at den tilskadekomne kan gennemføre uddannelsen og efter endt
uddannelse varetage et ordinært job på almindelige vilkår.
7. Når nr. 6 er modtaget fra kommunen, skal Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffe
afgørelse og enten samtidig eller senere, skal Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffe
afgørelse om uddannelsesgodtgørelsens størrelse, hvilket forudsætter, at der træffes
afgørelse om årslønnen efter arbejdsskadesikringsloven § 24. Dvs. at Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring skal have indhentet indtægtsoplysninger og foretaget en vurdering af, om
årslønnen skal fastsættes efter hovedreglen eller en af de i alt 12 undtagelser.
8. Både afgørelsen om retten til uddannelsesgodtgørelse og størrelsen af godtgørelsen (dvs.
årslønnen) kan af sagens parter påklages til Ankestyrelsen. Sker det, skal Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring foretage genbehandling inden klagen videresendes.
Danske Advokater finder ikke, at der i lovforslaget er indeholdt dokumentation for, at denne nye
sagsbehandling, der også kommer til at omfatte tilskadekomne, der ender med et afslag, kan
gennemføres indenfor de eksisterende rammer. Det er vores forventning, at ordningen vil medføre
en forlænget sagsbehandlingstid og et øget behov for ressourcer. Danske Advokater savner også i
forhold til dette forslag, at der foreligger en grundig analyse af, hvilke ressourcer der skal anvendes
både ved implementering og driften. Denne analyse har betydning for, om lovforslaget samlet set,
som forudsat, vil forkorte Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings sagsbehandlingstid. Endelig
18
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
bemærkes, at ordningen hvad angår opfølgning og eventuelt tilbagebetaling forekommer
administrativt meget omfattende og ressourcekrævende.
Derudover har Danske Advokater følgende mere specifikke bemærkninger:
5.1.1. Frivilligt, § 18 a, stk. 2, 1. pkt.
I de foreslåede regler om uddannelsesgodtgørelse foreslås det, at deltagelse i ordningen er frivillig
og kan ske efter tilskadekomnes eget ønske. Selvom det er tilfældet, er det formentlig ikke helt uden
risiko at fravælge et relevant tilbud. Det anføres herom:
”Som
konsekvens
heraf
vil
manglende
deltagelse
i
uddannelsesgodtgørelsesordningen således ikke i sig selv påvirke vurderingen af
tabsbegrænsningspligten, idet det vil afhænge af, hvad tilskadekomne i stedet for
gør for at udnytte sin erhvervsevne efter arbejdsskaden, f.eks. i form af
beskæftigelse, som tilskadekomne kan varetage med arbejdsskaden. Det vil således
bero på en samlet konkret vurdering af, hvordan tilskadekomne samlet overholder
tabsbegrænsningspligten i forhold til tabet af erhvervsevne. Såfremt
tilskadekomne undervejs afbryder sin uddannelse med uddannelsesgodtgørelse,
skal arbejdsskademyndighederne ligeledes foretage en konkret vurdering af det
fremtidige erhvervsevnetab, hvorunder vurderingen af, om tilskadekomne har
overholdt sin tabsbegrænsningsforpligtelse, indgår.”
Danske Advokater kan tiltræde, at tilskadekomne har pligt til at begrænse en skades varige
erhvervsmæssige følger. Det er et almindeligt og accepteret erstatningsretligt princip.
Bemærkningerne til lovforslaget skaber imidlertid en ikke ubetydelig usikkerhed, når deltagelse i
ordningen på den ene side initieres af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, men er frivillig for den
tilskadekomne og på den anden side kan tillægges betydning ved fastsættelsen af erhvervsevnetabet.
Danske Advokater opfordrer til, at bemærkningerne på dette punkt tydeliggøres.
5.1.2. Fradrag for anden indtægt, § 18 d, stk. 1, jf. stk. 5
A-indkomst vil skulle fradrages. B-indkomst er indkomst, hvor der ikke er trukket skat og
arbejdsmarkedsbidrag. Efter stk. 5 får Beskæftigelsesministeren hjemmel til fastsætte nærmere
regler herom.
Det fremgår hverken positivt eller negativt, om f.eks. udbetaling fra pensionsforsikring eller
tjenestemandspension skal fradrages.
Det er Danske Advokaters opfattelse, at det i selve lovforslaget klart bør angives, hvilke indtægter
der skal fradrages.
5.1.3. Erstatning for erhvervsevnetab efter endt uddannelse kræver genoptagelse, jf. § 18 f
Forslaget må forstås således, at tilkendelse af uddannelsesgodtgørelse til en uddannelse, der bliver
gennemført, forudsættes at føre til, at tilskadekomne ikke har et erhvervsevnetab, der giver ret til
erstatning. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal således ikke tage spørgsmålet om ret til
erstatning for erhvervsevnetab op af egen drift, når uddannelse er afsluttet.
19
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
Tilskadekomne skal indgive en anmodning herom, og der skal fremlægges nye oplysninger, som
giver en vis sandsynlighed for, at tilskadekomne på trods af den nye uddannelse fortsat har nedsat
erhvervsevne, og at dette skyldes arbejdsskaden. Det er ikke anført i bemærkningerne, men
betingelsen for at få spørgsmålet om erstatning for erhvervsevnetab behandlet svarer til de
betingelser, der skal være opfyldt for genoptagelse, jf. forslag 46 om ny formulering af § 41, stk. 1 og
bemærkningerne hertil.
Der kan således opstå fortolkningstvivl om, med hvilken grad af sandsynlighed den tilskadekomne
skal bevise, at der kan være ret til erstatning for erhvervsevnetab. Danske Advokater opfordrer derfor
til, at bemærkningerne på dette punkt præciseres.
20
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
6. § 1 - Forslag 29 - Årslønsfastsættelse efter § 24
Den gældende hovedregel i stk. 1 bestemmer, at årslønnen fastsættes som den samlede
arbejdsfortjeneste i året forud for skaden. Trods en lidt anden formulering antages det, at
bestemmelsen svarer til bestemmelsen i erstatningsansvarsloven § 7, stk. 1.
Stk. 2 giver hjemmel til at fastsætte årslønnen skønsmæssigt, hvis årslønnen efter stk. 1 ikke giver et
retvisende billede af værdien af den tilskadekomnes arbejdskraft/indtjening på tidspunktet for
skadens indtræden. Der er i erstatningsansvarsloven § 7, stk. 2, 1. pkt. en tilsvarende hjemmel.
Gældende ret er beskrevet i de almindelig bemærkninger pkt. 3.5.1. og i specielle bemærkninger til
forslag nr. 29 (s. 224
–
229). Heraf fremgår det bl.a., at i ca. 60 % af sagerne, hvor der skal fastsættes
årsløn, sker det efter et skøn. Gældende ret er i høj grad udviklet på baggrund af en række domme
fra Højesteret om betydningen af f.eks. delvis arbejdsløshed, deltidsarbejde af forskellige årsager,
sygefravær, barsel, særlige ansættelsesforhold osv.
6.1. Forslaget
Som ny hovedregel foreslås følgende:
§ 24. Årslønnen fastsættes som den faktiske samlede indkomst ved arbejde i det
bedste af de seneste 5 indtægtsår forud for arbejdsskadens indtræden, jf. dog stk.
3. Den faktiske samlede indkomst, jf. 1. pkt. og stk. 3, opreguleres til værdien i
skadeåret, inden det bedste af de seneste 5 indtægtsår forud for arbejdsskadens
indtræden udpeges. Årslønnen afrundes derefter til nærmeste 1.000 kr.
Stk. 2. Årslønnen, jf. stk. 1 og 3, fastsættes på baggrund af oplysninger om
tilskadekomnes faktiske samlede indkomst ved arbejde fra indkomstregisteret. Er
oplysningerne ikke tilgængelige i indkomstregisteret, fastsættes årslønnen på
baggrund af oplysninger fra skatteforvaltningen. Er der hverken tilgængelige
oplysninger i indkomstregisteret eller fra skatteforvaltningen, fastsættes årslønnen
på baggrund af oplysninger om den faktiske samlede indkomst ved arbejde
indhentet fra tilskadekomne eller andre relevante kilder eller standardsatser, jf.
stk. 7. Når tilskadekomne er ansat med DIS-indkomst, omregnes DIS-indkomsten,
jf. 1. pkt., til en tilsvarende indkomst for personer, der gør tjeneste på skibe, som
ikke er omfattet af DIS-ordningen.
Som undtagelse er der i stk. 3 beskrevet 12 undtagelser til hovedreglen i stk. 1 og 2.
6.2. Overordnede bemærkninger
6.2.1. Kortere sagsbehandlingstid
Det helt bærende hensyn bag og dermed formål med forslaget om ændret fastsættelse af årslønnen
er at opnå en væsentlig kortere sagsbehandlingstid.
”Særligt i sager om tab af erhvervsevne kan tilskadekomne opleve at vente lang tid
på en afgørelse. Det skyldes blandt andet, at den årslønsberegning, der indgår i alle
afgørelser om erstatning for tab af erhvervsevne, er kompliceret og i vidt omfang
præget af skøn”., jf. pkt. 3.5.2., side 69.
21
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
”Formålet er, at årslønnen skal kunne fastsættes mere objektivt og med
anvendelse
af mindre skøn, så der opnås en kortere sagsbehandlingstid i sager om erstatning
af erhvervsevnetab”., side 70.
”Det foreslås, at årslønnen alene fastsættes efter undtagelsesbestemmelser i visse
nærmere afgrænsede situationer. Det forventes dermed, at der fremover vil være
flere sager, hvor årslønnen skal fastsættes efter hovedreglen”., side 71.
6.2.2. Objektivisering og standardisering
Årslønsfastsættelsen bliver med forslaget mere objektiv og i et vist omfang standardiseret, når der
skal ske fastsættelse efter en af de 12 undtagelser i stk. 3. Forslaget er bygget op således, at årslønnen
altid fastsættes efter hovedreglen i stk. 1, medmindre en (eller flere) af de 12 undtagelser finder
anvendelse. Hvis den tilskadekomnes forhold ikke passer på nogen af undtagelserne, finder
hovedreglen anvendelse. Det betyder, at formentlig mange tilskadekomne, der efter gældende regler
får fastsat årslønnet efter et skøn, fremover vil få fastsat årslønnen ud fra deres faktiske (ofte lavere)
indtægt.
Hovedreglen i stk. 1 gælder, som anført, hvis ikke en af undtagelserne i stk. 3 finder anvendelse,
således at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
i så fald ”udelukkende skal indhente oplysninger fra
indkomstregistret”, og disse oplysninger skal lægges ”uprøvet til grund”. Indtægter, der ikke fremgår
af indkomstregistreret eller værdi af løngoder m.m., der heller ikke indgår, vil med forslaget ikke
(længere) indgå i fastsættelsen af årslønnen. Der vil ikke blive foretaget nogen prøvelse af, om det
bedste indtægtsår af 5 år forud for skaden ikke er retvisende. Det gælder både, når årslønnen rent
erstatningsretligt er ”for høj” eller ”for lav”.
Årslønsfastsættelsen vil med forslaget til en ændret § 24 ikke længere være båret af almindelige
erstatningsretlige principper, og fastsættelsen vil ske væsentligt anderledes end efter
erstatningsansvarsloven.
Danske Advokater finder, at en så væsentlig og grundlæggende ændring af almindeligt gældende
erstatningsretlige principper ikke bør gennemføres uden forudgående udvalgsarbejde eller lignende.
Det gælder særligt, når lovforslaget ikke indeholder nogen præcis redegørelse for, hvorfor årslønnen
skal fastsættes anderledes end efter gældende regler og særligt ikke indeholder en redegørelse for
forslagets betydning.
6.3. Uddybende bemærkninger
6.3.1. Kortere sagsbehandlingstid
Det er i den politiske aftale og lovforslaget angivet, at sagsbehandlingstiden generelt skal reduceres
med 13 % og for afgørelser om erhvervsevnetab med 20 % fra aktuelt ca. 27 måneder til 20 måneder
”frem mod 2027”.
Danske Advokater anser (for) lang sagsbehandlingstid som et væsentligt retssikkerhedsmæssigt
problem.
Lang og for lang sagsbehandlingstid har ”altid” været en problemstilling
på arbejdsskadeområdet.
Dette gælder ikke kun for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring men også for Arbejdsskadestyrelsen,
jf. i den forbindelse udtalelse fra Folketingets Ombudsmand (2016-36 af 26. maj 2016 med senere
22
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0101.png
opfølgning). En undersøgelse havde vist, at sagsbehandlingstiden i nye sager om tilkendelse af
erhvervsevnetab fra 2011/2012 til 2015 var steget fra ca. 16 måneder til ca. 26 måneder.
Ombudsmanden fandt, at de lange sagsbehandlingstider ikke var tilfredsstillende. Forventningen
var, at sagsbehandlingstiden i 2017 ville komme ned på 20-22 måneder. Det skete ikke; tværtimod
steg den ca. 32 måneder. Beskæftigelsesministeren oplyste i et brev af 3. april 2018 til
Ombudsmanden, at det var afgørende for ministeren, at målsætningen for 2018/2019 om 20-22
måneder ville blive indfriet.
I 2018 faldt den gennemsnitlige sagsbehandlingstid til 24,7 måneder, og forventningen var uændret
et yderligere fald i 2019 til 20-22 måneder. I Ombudsmandens brev af 9. juni 2019 blev der igen
udtalt kritik af, at der ikke var sket en væsentlig forbedring.
Som det fremgår af oversigten nedenfor fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings hjemmeside, er det
ikke siden 2018 lykkes at holde sagsbehandlingstiden under 25 måneder. Aktuelt i 1. kvartal af 2023
er gennemsnittet for afsluttede sager om tab af erhvervsevne 33 måneder, og prognosen for året er
30-32 måneder.
*Prognosen udarbejdes som et samlet gennemsnit for nye sager uden tab af erhvervsevne
Der er vanskeligt at forestille sig, at udgangspunktet i lovforslaget, hvor der henvises til 2021-tal, kan
holdes. Det anser Danske Advokater for at være meget problematisk. Særligt er det problematisk i
forhold til de tilskadekomnes ret til at modtage afgørelser indenfor rimelig tid. Det er imidlertid også
problematisk i forhold til de parter, der skal betale erstatning, da de risikerer at betale for store
erstatningsbeløb.
Som allerede anført er det skønnet, at lovforslagets virkning frem mod 2027 vil være en forkortelse
af sagsbehandlingstiden på ca. 20 %. Der er ikke fremlagt tal/beregninger, der viser, hvor meget den
ændrede årslønsfastsættelse forventes at betyde.
Danske Advokater ser med meget stor bekymring på de aktuelle sagsbehandlingstider. Der er i
lovforslaget intet validt grundlag eller empiri for, at gennemførelse af forslaget om standardiseret
årslønsfastsættelse vil få en positiv effekt på sagsbehandlingstiden. Tværtimod taler meget for, at
23
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
arbejdet med at bedømme de ”12 undtagelser” m.m. vil være så ressourcekrævende, at det fører til
forlænget sagsbehandlingstid.
6.3.2. Hvem bliver forringet?
Det bør efter Danske Advokaters opfattelse fremgå langt mere klart, hvilke tilskadekomne, der i
forhold til gældende regler, vil få nedsat deres erstatning for erhvervsevnetab. Det bør også fremgå,
hvor meget erstatningen nedsættes med. Det gælder:
-
Deltidsarbejdende, hvor indtægten i alle 5 år har været påvirket. Hvis den ikke har været det,
bliver årslønnen fastsat efter stk. 1. Om det fører til samme årsløn som efter gældende regel,
er på ingen måde sikkert, da den indtægt ikke nødvendigvis er den samme, som indtægten
på deltid i året forud for skaden omregnet til fuldtidsløn. Som allerede nævnt vil Højesterets
principielle domme fra 2010 ikke længere finde anvendelse.
Det samme kan siges om tilskadekomne, hvis indtægt i alle 5 år har været påvirket af barsel.
Tjenestemandsansatte bliver helt generelt væsentligt forringet, jf. særskilt afsnit om det lige
nedenfor.
Soldater og værnepligtiges årsløn bliver formentlig også forringet.
Tilskadekomne med enkeltstående sygeperioder igennem årene, der har medført nedsat
indtægt, får også deres årsløn forringet.
Det samme gælder tilskadekomne, der har haft forbigående/enkeltstående ledighed og
sæsonledighed. Det anføres direkte i lovforslaget, at principperne i Højesterets principielle
dom, U2001.2298H, ikke længere skal finde anvendelse.
-
-
-
-
-
6.3.3. Kønsdiskrimination
Den del af forslaget, der forringer retsstilling for deltidsarbejdende, kan medføre indirekte
forskelsbehandling. Det har været fremført forud for lovforslagets udformning, og
Beskæftigelsesministeriet har i september 2022 foretaget en vurdering heraf. Konklusionen er, at en
gennemførelse ikke vil indebære indirekte forskelsbehandling (da forslaget også rammer mænd), og
hvis det er, så er det udtryk for retmæssig varetagelse af berettigede hensyn.
Danske Advokater opfordrer til, at spørgsmålet undersøges nærmere.
6.3.4. Forsørgertabserstatning
Da årslønnen også anvendes ved fastsættelse af forsørgertabserstatning til efterlevende
ægtefælle/samlever og til afdødes børn betyder forslaget også en forringelse af
forsørgertabserstatningen, når forslaget medfører lavere årsløn end i dag.
Den deltidsarbejdende sygeplejerske, lærer eller pædagog, der bliver dræbt under arbejde, vil med
forslaget ikke være så meget ”værd” som nu, og derfor får dennes efterladte fremover
en lavere
erstatning. Det samme gælder efterladte til den politibetjent eller fængselsbetjent, der dør under
tjenesten. For tjenestemandsansatte er forringelsen helt præcist 13 %.
Danske Advokater opfordrer til, at denne konsekvens af den ændrede årslønsberegning klart fremgår
af lovforslagets bemærkninger.
24
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
7. § 1 - Forslag 36 og 37 - Indtrædelsesret
7.1. Bemærkninger
Henvisning i lovteksten til, at ”erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter § 2 i lov om
erstatningsansvar sidestilles med erstatning for tab af erhvervsevne, jf. § 17.«, er upræcis. Det er
bemærkningerne i lovforslaget også.
Det må formodes, at formålet med forslaget er, at skadevolder kan indtræde i erstatning for
erhvervsevnetab, der er tilkendt i medfør af en midlertidig afgørelse, jf. arbejdsskadesikringsloven §
17, stk. 3. Der skal i lovteksten også henvises til § 17 a, stk. 4, 1. pkt.
Danske Advokater skal opfordre til, at lovteksten og bemærkningerne omskrives, så de afspejler
formålet med forslagene.
Danske Advokater kan tilslutte sig formålene med forslagene, idet de sikrer, at skadevolder kan
udbetale tabt arbejdsfortjeneste løbende, selvom der afventes afgørelse fra Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring om erstatning for erhvervsevnetab, idet skadevolder efterfølgende kan indtræde i
erstatning for erhvervsevnetab ima. midlertidig afgørelse, der dækker samme periode. Højesteret
har i U.2022.2136.H i øvrigt slået fast, at skadevolder ikke uden forpligtelse til at betale renter kan
afvente en midlertidig afgørelse om erhvervsevnetab efter arbejdsskadesikringsloven.
25
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
8. § 1 - Forslag 46 - Ændring af genoptagelsesreglerne
8.1. Bemærkninger
Der er tale om en ændring i forhold til gældende regler, idet forslaget indfører et krav om, at
tilskadekomne skal bevise (dokumentere), at der er en (”vis”) sandsynlighed for, at genoptagelse vil
føre til en ændret materiel afgørelse i de tilfælde, hvor der bedes om genoptagelse inden 5 år fra
første afgørelse.
I dag skal tilskadekomne alene bevise, at der er sket væsentlige ændringer
–
og hvis dette
dokumenteres, så har myndigheden bevisbyrden i forhold til årsagssammenhæng.
Hvor omfattende forringelsen vil være, afhænger af, hvor store krav der stilles til beviset
–
og dermed
hvad der menes mere præcist
med ordene ”en vis sandsynlighed” navnlig, fordi der henvises til
praksis vedrørende genoptagelse efter 5 år, som
imidlertid kræver ”overvejende sandsynlighed”.
Ordlyden ”en vis sandsynlighed” taler for, at beviskravet er mindre end ”overvejende sandsynlighed”,
men bemærkningerne efterlader væsentlig tvivl både i forhold til beskrivelsen af gældende ret og i
forhold til, hvad der tænkes fremover vedrørende beviskravet, jf. de specielle bemærkninger: (s.293)
”Med forslaget tilpasses kriterierne for genoptagelse af sager om
erhvervsevnetabserstatning og méngodtgørelse inden for 5 år til praksis for
genoptagelse efter
5 år […] Det vil f.eks. sige, at genoptagelse af afgørelser om varigt
mén med forslaget skal vurderes efter den praksis, som i dag gælder ved
genoptagelsesanmodninger, som fremsættes efter 5 år, uanset hvornår
genoptagelsesanmodningen fremsættes”
8.2. Uddybende bemærkninger
8.2.1. Gældende ret er beskrevet forkert
Det er ikke korrekt, når der i bemærkningerne til lovforslaget om de gældende regler om
genoptagelse indenfor 5 år anføres (s.85-86)
”Efter praksis skal tilskadekomne således ikke
dokumentere, at der er sket
ændringer i tilskadekomnes helbredsmæssige eller erhvervsmæssige forhold, som
kan skyldes arbejdsskaden, når der anmodes om genoptagelse om erstatnings- og
godtgørelsesspørgsmålene inden for 5 år. Genoptagelsen forudsætter efter praksis
som udgangspunkt alene, at tilskadekomne anmoder herom og oplyser, at der er
sket en væsentlig ændring.”
Der skal i forhold til genoptagelse af erhvervsevnetab dokumenteres en ændring
–
f.eks. overgang til
fleksjob fra almindeligt arbejde eller nedsat arbejdstid, jf. U2009.1869H. Det er ikke nok blot at
oplyse herom, men hvis der dokumenteres en ændring, der vil kunne føre til en højere
erhvervsevnetabserstatning, så gælder formodningsreglen i §12, stk. 2, når der er søgt om
genoptagelse inden 5 år.
Det er heller ikke korrekt, når praksis for genoptagelse efter 5 år beskrives med ordene (s. 86):
26
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
”Ved genoptagelse efter udløbet af 5-års-fristen
er det ifølge praksis et krav, at det
dokumenteres, at der er en vis sandsynlighed for årsagssammenhæng mellem
arbejdsskaden og væsentlige ændringer i tilskadekomnes helbredsmæssige eller
erhvervsmæssige forhold. Det er tilskadekomne, der har bevisbyrden for, at dette
er tilfældet”
Det er hævet over enhver tvivl
–
jf. hertil U2005.2451H og U2011.1341H
–
at genoptagelse efter 5 år
kræver, at årsagssammenhæng mellem arbejdsskaden og væsentlige ændringer i tilskadekomnes
helbredsmæssige eller erhvervsmæssige forhold bevises ”med overvejende sandsynlighed”.
8.2.2. Hvad menes med en ”en vis sandsynlighed”?
Det nu fremsatte lovforslag synes at kunne være inspireret af Højesterets mindretal i U2009.1869H,
men der står intet herom i bemærkningerne til forslaget og således slet intet om, hvilke mindre
beviskrav der forstås ved ordene ”en vis sandsynlighed” sammenholdt med det beviskrav i form af
”overvejende sandsynlighed”, som normalt forstås som værende mere end 50 %. Derfor må ”en vis
sandsynlighed” forstås som værende noget mindre, men hvor meget? 10 %, 25 %, 35 %?
Der er altså en klar konflikt mellem ordlyden: ”en vis sandsynlighed” og lovbemærkningerne (s. 293):
”Det vil f.eks. sige, at genoptagelse af afgørelser
om varigt mén med forslaget skal vurderes efter den
praksis, som i dag gælder ved genoptagelsesanmodninger, som fremsættes efter 5 år, uanset hvornår
genoptagelsesanmodningen fremsættes” – idet denne praksis stiller krav om ”Overvejende
sandsynlighed”.
I
lovbemærkningerne (s.87) er ganske vist også skrevet følgende: ”Tilskadekomne, der oplever en
væsentlig forværring af deres tilstand, vil således lige som i dag fortsat have adgang til genoptagelse.”
men når henses til den klare henvisning ovenfor, om at ”genoptagelse af afgørelser […] skal vurderes
efter den praksis, som i dag gælder ved genoptagelsesanmodninger, som fremsættes efter 5 år”
Danske Advokater skal opfordre til, at bemærkningerne til lovforslaget præciseres.
27
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
9. § 1 - Forslag 52 - Indførelse af søgsmålsfrist og krav om udnyttelse af administrativ
rekurs
9.1. Gældende ret
Som det er i dag, kan både Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings og Ankestyrelsens afgørelser
indbringes for domstolene. Både tilskadekomne og forsikringsselskabet (eller selvforsikrede
myndigheder) kan indbringe afgørelserne. Der er altså ikke i dag regler om, at administrativ rekurs
skal være udnyttet, inden en part kan indbringe sagen for domstolene.
Der findes i dag ikke regler om, at en sag skal være anlagt ved domstolene inden for en nærmere
angivet periode. En parts krav efter loven kan dog være forældet som følge af forældelsesreglerne,
f.eks. med de undtagelser, der fremgår af arbejdsskadesikringsloven § 36, stk. 2-5, ligesom
forsikringsselskabet efter en konkret vurdering kan fortabe sine muligheder for at gøre indsigelse
mod en afgørelse som følge af retsfortabende passivitet.
9.2. Bemærkninger
Forslaget vil medføre, at tilskadekomnes muligheder i forhold til gældende ret, ændres negativt:
9.2.1. Der kan ikke anlægges retssag mod Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
Kravet om udnyttelse af administrativ rekurs, således at der ikke kan ske domstolsprøvelse af
afgørelser fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, indebærer en risiko for, at ikke alle relevante
spørgsmål bliver prøvet. Det finder Danske Advokater betænkeligt.
I dag kan parterne vælge at undlade at klage til Ankestyrelsen, men blot anlægge retssag mod
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Forslaget indebærer, at selv klare fejl i en afgørelse fra
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som først opdages efter udløb af klagefristen på 4 uger, kun i
begrænset omfang kan ændres, idet det vil kræve, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring selv eller
Ankestyrelsen efter anke vurderer, at der er tale om fejl, der giver grundlag for forvaltningsretlig
genoptagelse. Med forslaget er der således langt større konsekvenser forbundet med, at en klagefrist
ikke overholdes, end tilfældet er i dag.
9.2.2. Ankestyrelsen kan indskrænke prøvelsen ved domstolene
Ankestyrelsen kan efter forslaget indskrænke prøvelsen ved domstolene til alene at angå det, som
Ankestyrelsen udtrykkeligt har taget stilling til, hvilket er en forringelse i forhold til gældende ret
(bl.a. U2006.3370H og U2008.1686H).
9.2.3. Der skal anlægges retssag inden �½ år / 1 år efter afgørelsen
Den foreslåede bestemmelse i § 47, stk. 2, indebærer, at tilskadekomne skal anlægge retssag mod
Ankestyrelsen inden 1 år fra den afgørelse, der ønskes prøvet. ”Betaleren” skal anlægge retssag inden
�½ år.
Det er en klar ændring i forhold til i dag, hvor en retssag skal anlægges inden 3 år fra den afgørelse,
der ønskes prøvet, eller 5 år fra skadestidspunktet jf. forældelsesreglen i § 36, stk. 2, jf. stk. 3-5. Der
er således tale om en betydelig forkortelse af fristen for at få prøvet en afgørelse fra Ankestyrelsen
ved domstolene.
28
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
Det er Danske Advokaters vurdering, at søgsmålsfristen vil føre til, at sager, der med de nugældende
regler ville blive ført, ikke vil blive det, fordi tilskadekomne for sent bliver opmærksom på, at der er
grundlag for at føre sag mod Ankestyrelsen. Dette ses ikke sjældent i patientskadesager, hvor der
også gælder en søgsmålsfrist.
Hertil kommer, at sagsbehandlingstiden for nuværende, for så vidt angår ansøgninger om fri proces,
er ca. 1 år (uden klage til Procesbevillingsnævnet), hvilket ikke udskyder søgsmålsfristen. Retssager,
som afhænger af, at der opnås fri proces, risikerer derfor ikke at kunne føres, fordi fri proces ikke er
på plads inden udløb af søgsmålsfristen.
Det er Danske Advokaters vurdering, at sager, som i dag ville blive løst enten ved, at Ankestyrelsen
ændrer sin afgørelse, eller at den tilskadekomne erkender afgørelsens rigtighed efter indhentelse af
yderligere oplysninger, fremover vil blive til retssager alene som følge af søgsmålsfristen.
Indførelse af en søgsmålsfrist vil derfor føre til, at sager, der efter gældende regler, ville være blevet
ført, afskæres. Forslaget vil også medføre, at der anlægges sager, som ellers ville være blevet løst
uden et sagsanlæg.
Der er i lovforslaget ingen særlig forklaring på, at søgsmålsfristen ikke skal være den samme for
begge parter i sagen. Den asynkrone frist kan betyde, at forsikringsselskabet/den selvforsikrede
arbejdsgiver kan se sig nødsaget til at anlægge retssag mod Ankestyrelsen inden udløb af �½-
årsfristen, selvom afgørelsen ”er til at leve med”.
Da den tilskadekomnes frist er 1 år, er det ved udløb
af �½-årsfristen imidlertid ikke sikkert, at afgørelsen er endelig. Det vil formentlig være sådan, at
forsikringsselskaber m.fl. ikke kan inddrage egne påstande, hvis den tilskadekomne efter udløb af
�½-årsfristen anlægger retssag mod Ankestyrelsen.
Det er på den baggrund Danske Advokaters vurdering, at der er betydelig risiko for, at der vil blive
anlagt retssager alene med det formål at sikre sig bedst mulig retsstilling, hvis tilskadekomne vælger
at anlægge retssag.
Denne konsekvens af den asynkrone søgsmålsfrist er ikke belyst eller analyseret i forslaget eller på
anden måde. Danske Advokater skal opfordre til, at det sker i det lovforslag, der fremsættes. Danske
Advokater skal tillige opfordre til, at skønnet over, hvor mange flere retssager end nu forslaget om
søgsmålsfrist må antages at medføre, kvalificeres i det endelige lovforslag. Det må være væsentligt i
forhold til, hvilke merressourcer, der skal tilføres til domstolene og eventuelt også Retslægerådet,
idet der i mange arbejdsskadesager sker forelæggelse for Retslægerådet.
9.3. Uddybende bemærkninger
9.3.1. Der kan ikke anlægges retssag mod Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget (pkt. 3.11.2) fremgår det, at forslaget sikrer, at det
eksisterende administrative rekurssystem anvendes fuldt ud, fremfor
–
som i dag, at
Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelser indbringes for domstolene uden, at Ankestyrelsen har
haft lejlighed til at tage stilling til afgørelsen. Det vil ifølge bemærkningerne sikre, at Ankestyrelsen
som øverste offentlige myndighed og som ansvarlig for praksisudmeldinger på
arbejdsskadeområdet, herunder i form af principmeddelelser, også er den myndighed, der sagsøges,
når en part ønsker domstolenes stillingtagen til praksis på arbejdsskadeområdet. Det forventes
29
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
således, at flere afgørelser afklares administrativt uden at skulle behandles ved domstolene.
Forslaget vil således kunne forøge antallet af anmodninger om genoptagelser og klagesager.
Hverken de almindelige eller specielle bemærkninger forholder sig til den forringede retsstilling for
begge parter ved ikke at kunne indbringe Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelser for
domstolene; herved særligt, at Ankestyrelsen kan ændre Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings
afgørelse til ugunst for den tilskadekomne uanset, hvad der er klaget over. Det er Danske Advokaters
vurdering, at det fører til, at mange afgørelser fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring aldrig vil blive
underlagt prøvelse, hvis ikke de kan indringes for domstolene. Her spiller det ind, at betalingsfristen
efter arbejdsskadesikringsloven § 26, stk. 3 er 5 uger, mens klagefristen er 4 uger.
9.3.2. Ankestyrelsen kan indskrænke prøvelsen ved domstolene
Af de specielle bemærkninger til forslaget om, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke længere
skal kunne stævnes, fremgår:
”Arbejdsmarkedets
Erhvervssikrings afgørelser efter arbejdsskadesikringsloven
indeholder ofte afgørelser vedrørende flere spørgsmål i sagen. Eksempelvis kan en
afgørelse indeholde afgørelser i spørgsmål om anerkendelse, mén, tab af
erhvervsevne, tilkendelsestidspunkt for erstatningen m.v. Sagens parter har
gennem den administrative rekurs mulighed for at klage over afgørelserne
vedrørende alle spørgsmål, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse
vedrører. Forslaget indebærer derfor, at en sagspart kun kan anlægge sag ved
domstolene vedrørende afgørelser om spørgsmål i sagen, som Ankestyrelsen har
truffet afgørelse om. Det bemærkes, at Ankestyrelsen ikke er bundet af sagens
parter i forhold til klagetemaet og kan vælge at udvide prøvelsen til andre
spørgsmål end dem, der konkret er klaget over. Hvis Ankestyrelsen af egen drift
udvider prøvelsen, kan alle spørgsmål, som Ankestyrelsen har truffet afgørelse om,
indbringes for domstolene. Søgsmålet for domstolene skal angå afgørelsen fra
Ankestyrelsen. Det kan f.eks. være en afgørelse om, hvorvidt den anmeldte
arbejdsskade kan anerkendes, udmåling af mén eller erstatning m.v., samt retlige
problemstillinger, som Ankestyrelsen har haft kompetence til at behandle.
Ankestyrelsens afgørelser kan f.eks. gå ud på afvisning, stadfæstelse, hjemvisning,
ophævelser og ændring af den påklagede afgørelse. Har Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring f.eks. truffet afgørelse om anerkendelse, mén og
behandlingsudgifter i en samlet afgørelse, og har Ankestyrelsen alene truffet
afgørelse om mén, kan der kun anlægges sag ved domstolene for så vidt angår
spørgsmålet om mén. Hvis Ankestyrelsen af egen drift har udvidet prøvelsen til at
omfatte andre spørgsmål, end dem der er klaget over, kan en sagspart indbringe
alle spørgsmål, som Ankestyrelsens afgørelse vedrører, for domstolene. Det
bemærkes dertil, at i tilfælde af, at Ankestyrelsen ikke har udvidet prøvelsen, kan
det tilsvarende heller ikke forudsættes, at Ankestyrelsen stiltiende har stadfæstet
afgørelsen, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring tidligere har truffet. Det er
således kun spørgsmål, som Ankestyrelsen har truffet afgørelse om, der kan
indbringes for domstolene.”
30
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
Det er Danske Advokaters vurdering, at det i de specielle bemærkninger anførte om prøvelsen,
indebærer en indskrænkning i, hvad sagens parter kan få prøvet i forhold til gældende ret.
De domme, der gennemgås lige nedenfor, ville ikke nødvendigvis få samme udfald, som hvis
lovforslaget gennemføres.
I dommen U2006.3370H udtalte Højesteret:
”Selv om S alene havde påklaget
tidspunktet for forhøjelsen, kunne Ankestyrelsen
derfor ved afgørelsen af 21. februar 2001 have prøvet Arbejdsskadestyrelsens
afgørelse af 13. oktober 2000 om, at hendes erhvervsevnetab skulle forhøjes til 50
%. Ankestyrelsen ændrede imidlertid ikke Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om
erhvervsevnetabet og må derfor anses at have tiltrådt afgørelsen herom. Herefter,
og da der som anført af landsrettens mindretal ikke foreligger oplysning om
væsentlige ændringer i hendes forhold siden Arbejdsskadestyrelsens afgørelse af
4. september 1996, tager Højesteret S' påstand til følge”
I dommen U2008.1686H udtalte Højesteret, at der ved fastsættelse af erhvervsevnetabserstatning
er
”… en nær sammenhæng mellem fastsættelsen af erhvervsevnetabet og årslønnen.” og
”Højesteret finder efter det anførte, at der ikke er grundlag for at udelade noget element i denne
afgørelse, herunder årslønnens størrelse, fra prøvelse.”
Der kan også henvises til praksis vedrørende patientskader, herunder Østre Landsrets kendelse
gengivet i U2020.860Ø, hvor en patient, som havde anmeldt en patientskade, ved domstolene kunne
få prøvet, om den pågældendes ryggener var opstået som følge af den anerkendte patientskade,
selvom Ankenævnet for Patienterstatningen ikke ved sin afgørelse havde foretaget egentlig
behandling af dette spørgsmål og gjorde gældende, at det derfor ikke kunne prøves ved domstolene.
Landsretten bemærkede, at det er Ankenævnets opgave at oplyse sagen og lagde til grund, at
Ankenævnet havde foretaget en fuld prøvelse af sagen, hvorfor spørgsmålet om ryggenerne kunne
prøves.
I U2022.3639V gjorde Ankenævnet for Patienterstatningen gældende, at ”Ankenævnet
havde
hverken pligt eller anledning til at træffe afgørelse om andet end den periode og den behandling,
der var omfattet af
anmeldelsen”,
men landsretten anførte, at: ”…
På denne baggrund - og under
hensyn til lægekonsulentens udtalelse - burde ankenævnet ved sin afgørelse af 11. marts 2016 have
vurderet hele behandlingsforløbet og ikke blot perioden fra den 14. juni til den 18. juni 2014, uanset
at A
selv havde givet udtryk for, at hun mente, der var sket en fejl i tidsrummet mellem
operationerne.”
Eksemplerne fra praksis viser, at der med de gældende regler er mulighed for at få prøvet spørgsmål,
som arbejdsskademyndighederne (og Patientskademyndighederne) ikke udtrykkeligt har taget
stilling til, men som domstolene vurderer, at der kunne/burde være taget stilling til.
Det er Danske Advokaters vurdering, at lovforslaget og det i bemærkningerne anførte kan føre til en
indskrænkelse af, hvilke spørgsmål, der kan prøves.
Hvis lovforslaget på dette punkt har til formål at indskrænke, hvad der kan prøves, skal Danske
Advokater opfordre til, at det klart fremgår af bemærkningerne til lovforslaget.
31
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
9.3.3. Der skal anlægges retssag inden �½ / 1 år efter afgørelsen
Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget (pkt. 3.11.2) fremgår, at
”Formålet
med søgsmålsfristen er at sikre, at der efter en fastsat periode ikke kan
rejses tvivl om gyldigheden af en afgørelse om en arbejdsskade. Dette medvirker
til, at især tilskadekomne kan indrette sig og disponere i forhold til de
administrative afgørelser. Herudover vil det samlede sagsforløb for visse sager
blive kortere, idet nogle retssager i dag anlægges flere år efter seneste afgørelse.
Det foreslås, at søgsmålsfristen differentieres, så fristen for tilskadekomne
fastsættes til 1 år fra afgørelsen, mens fristen for forsikringsselskaberne,
selvforsikrede statslige myndigheder, regioner, kommuner, arbejdsgivere og
bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension foreslås fastsat til 6 måneder fra
afgørelsen. Hermed kan sagens parter varetage deres interesser inden for rimelig
tid, samtidig med at hensynet til en hurtig sagsbehandling og afgørelsens gyldighed
imødekommes.
Det foreslås, at fristen skal være differentieret af hensyn til, at tilskadekomne som
privatperson ofte har færre ressourcer og mindre erfaring end forsikringsselskabet
i at anlægge retssager. Endvidere vil tilskadekomne inden for fristen kunne ansøge
om fri proces eller retshjælpsdækning via eget forsikringsselskab til at indbringe
sagen for domstolene.
Beskæftigelsesministeriet vurderer på dette grundlag, at forslaget om søgsmålsfrist
er rimelig i forhold til grundlovens § 63, stk. 1. Forslaget er i tråd med
–
og ikke
mere indgribende end
–
allerede eksisterende søgsmålsfrister i andre lovgivninger,
f.eks. § 58 d, stk. 2, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet. Søgsmålsfristen i arbejdsskadesikringsloven foreslås at være
længere for tilskadekomne af hensyn til tilskadekomne, der som privatperson
forudsættes at have færre ressourcer og mindre erfaring i retssager, end
arbejdsskadeforsikringsselskaber, arbejdsgivere m.v.”
Indførelse af søgsmålsfristen på hhv. �½ og 1 år fra den afgørelse, der ønskes prøvet, indebærer en
betydelig forkortelse af fristen for at få prøvet en afgørelse fra Ankestyrelsen ved domstolene i
forhold til, hvad der gælder i dag, jf. forældelsesreglen i § 36, stk. 2, jf. stk. 3-5.
I bemærkningerne anføres, at tilskadekomne skal have mulighed for at søge fri proces til en retssag
mod Ankestyrelsen (retshjælp nævnes også, men er ikke relevant i arbejdsskadesager), hvilket skal
begrunde fristen på 1 år fra afgørelsen. Imidlertid er den almindelige sagsbehandlingstid for
nuværende, for så vidt angår ansøgninger om fri proces, 11-12 måneder (uden klage til
Procesbevillingsnævnet), hvilket ikke har nogen betydning for søgsmålsfristen. Retssager, som
afhænger af, at der opnås fri proces, risikerer derfor ikke at kunne føres, fordi fri proces ikke er på
plads inden udløb af søgsmålsfristen.
32
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
Danske Advokater anser det for et retssikkerhedsmæssigt problem, der bør nærmere analyseres og
løses.
Af andre problemer med indførelse af søgsmålsfrist er, at Ankestyrelsen ofte er flere måneder om at
vende tilbage på et fremsendt stævningsudkast, hvilket heller ikke har betydning for søgsmålsfristen.
Med forslaget kan man således være nødt til at anlægge sagen, uden at Ankestyrelsen har haft
mulighed for at forholde sig til et stævningsudkast, hvilket vil føre til, at der vil blive anlagt retssager
på et mere usikkert grundlag. Samme problemstilling vil i endnu højere grad gælde, når
forsikringsselskabet m.fl. ønsker at anlægge retssag mod Ankestyrelsen. Med en frist på �½ år vil det
i langt de fleste tilfælde ikke være muligt at få Ankestyrelsens stillingtagen til et stævningsudkast,
inden fristens udløb. Der er derfor risiko for, at der anlægges flere retssager end nødvendigt.
I de specielle bemærkninger fremgår, at såfremt Ankestyrelsen har truffet flere afgørelser om samme
spørgsmål i sagen, løber fristen fra den seneste afgørelse. Det er ikke uddybet, hvad der præcist
menes med ”flere afgørelser om samme spørgsmål i sagen.” Det må formentlig forstås sådan, at
såfremt Ankestyrelsen genoptager f.eks. spørgsmålet om erhvervsevnetab, gælder søgsmålsfristen
fra den nye afgørelse. Det er vores vurdering, at der kan opstå tvivl om, hvornår der er truffet flere
afgørelser om samme spørgsmål, f.eks. hvis tilskadekomne beder om genoptagelse, og anmodningen
ikke imødekommes, hvilket potentielt kan føre til, at man mister muligheden for at få en afgørelse
fra Ankestyrelsen prøvet ved domstolene.
Som allerede anført opfordrer Danske Advokater til, at der foretages en nærmere analyse og
kvalificering af, hvor mange flere retssager indførelse af søgsmålsfrister må antages at medføre.
33
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
10. § 1 - Forslag 53 - Voldsskadeforsikring
10.1. Gældende ret
Tilskadekomnes krav efter erstatningsansvarsloven gøres gældende mod skadevolderen under en
straffesag via en ansvarsforsikring eller efter reglerne i offererstatningsansvarsloven.
10.2. Forslaget
Forslaget indebærer, at visse arbejdsgivere får pligt til at tegne en ansvarsforsikring. Andre kan
vælge at tegne en sådan forsikring.
10.3. Bemærkninger
Danske Advokater kan tilslutte sig intentionen om, at det gøres simplere at opnå erstatning efter
erstatningsansvarsloven, når man som ansat udsættes for vold under arbejde.
Derudover giver forslaget ikke anledning til bemærkninger.
34
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0113.png
Arbejdstilsynet
Att: Mette Ploug Krølner
Cecilie Hertel Thygesen
12-06-2023
EMN-2023-00582
1636331
Matthias Runge Madsen
Høringssvar vedr. lovforslag om ændring af arbejdsskadesikrings-
loven og forskellige andre love
Danske Regioner har fra Arbejdstilsynet modtaget et udkast til lovforslag om ændring
af arbejdsskadesikringsloven og forskellige andre love. Danske Regioner vil gerne kvit-
tere for muligheden for at afgive et høringssvar. Der tages indledningsvist forbehold
for godkendelse af høringssvaret i Danske Regioners bestyrelse.
Lovforslaget er i sin helhed ganske omfattende. Danske Regioner har noteret sig, at
der er tre områder med særlig relevans; (1) lovpligtig voldsskadeforsikring for visse
offentlige arbejdsgivere, (2) mulighed for selvforsikrede enheder til at yde aktiv ska-
desbehandling, og (3) nedsættelse af arbejdsskadeafgiften.
Lovpligtig voldsskadeforsikring for visse offentlige arbejdsgivere
Danske Regioner finder det yderst positivt, at der fra et bredt flertal i Folketinget er et
ønske om, at de mest udsatte af vores medarbejdere kan blive beskyttet endnu bedre.
Desuden bakker Danske Regioner fuldt op om, at vores medarbejdere ikke længere
skal placeres i et etisk dilemma for at opnå den erstatning, de har krav på. Med
lovforslaget skal vores medarbejdere ikke længere tvinges til at politianmelde en
borger for hvem de drager omsorg for at få den rette erstatning.
Danske Regioner noterer sig, at det i lovforslagets pkt. 53, § 49a, stk. 2 tydeligt fremgår,
at loven er målrettet ansatte i de mest udsatte stillinger. I bemærkningerne til
lovforslaget fremkommer en udførlig liste over arbejdsgivere. Denne liste bakker
Danske Regioner op om som værende udtømmende, således at der i de politiske
forhandlinger alene bliver mulighed for at indsnævre personalegrupperne inden for
den fremsatte liste af branchekoder og omsorgs- og undervisningsopgaver. Danske
Regioner finder det positivt, at beskæftigelsesministeren i forhandling med relevante
fagministerier kan yderligere undtage personalegrupper under patientkontakt. Danske
Regioner ønsker så vidt muligt at blive inddraget i denne proces. Det er afgørende for
regionerne og hospitalerne, at der er en forudsigelighed i hvilke medarbejdergrupper,
der vil blive omfattet af forsikringsordningen.
DANSKE REGIONER
DAMPFÆRGEVEJ 22
2100 KØBENHAVN Ø
+45 35 29 81 00
[email protected]
REGIONER.DK
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0114.png
Danske Regioner tager et forbehold for, at indeværende høringssvar er udarbejdet
med udgangspunkt i den fremsatte liste. Såfremt denne liste ændres, enten som følge
af høringsprocessen eller de forestående politiske forhandlinger, forventer Danske
Regioner at blive inddraget på ny. Endvidere er Danske Regioner forbeholden for de
politiske forhandlingers hyppighed. Det vil være uhensigtsmæssigt, hvis ikke der fra
lovforslagets ikrafttræden forefindes en endelig og udtømmende liste for hvilke
arbejdsgivere, der vil være forpligtet til at tegne en voldsskadeforsikring.
Mulighed for aktiv skadesbehandling
Danske Regioner er positiv omkring den i lovforslaget fremsatte mulighed for at yde
aktiv skadesbehandling. Med denne lovhjemmel vil det være muligt for arbejdsgiverne
at yde en skadesbehandling, der kan bidrage til en hurtigere lindring og en større
tilknytning til arbejdspladsen. Det bemærkes positivt, at denne mulighed, med dette
lovforslag, også vil gælde de offentlige, selvforsikrede arbejdsgivere.
Nedsat arbejdsskadeafgift
Danske Regioner udtrykker opbakning til nedsættelsen af arbejdsskadeafgiften. Det
noteres positivt, at de økonomiske konsekvenser er beregnet ud fra en antagelse om,
at der ikke reguleres i de givne budgetrammer.
Økonomi
Danske Regioner bemærker, at der med lovforslaget vil være økonomiske konsekven-
ser for regionerne og vil gerne kvittere for, at der lægges op til DUT-forhandlinger om
de administrative omkostninger, som lovforslaget skønnes at medføre.
Dog vil Danske Regioner tage et generelt forbehold for de store usikkerhed, der
medfølger af en lovpligtig forsikring. Regionerne vil enten have omkostninger til en
forsikring hos et forsikringsselskab eller omkostninger forbundet med at være
selvforsikret. I lovforslagets økonomitabel anføres, at lovforslaget skønnes at medføre
økonomiske konsekvenser i størrelsesordenen 3,2-4,1 mio. kr. Danske Regioner
udtrykker derfor et forbehold for, at lovforslaget kan give udfordringer i de enkelte
regioner.
Venlig hilsen
Anders Kühnau
Formand
Mads Duedahl
Næstformand
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0115.png
Arbejdstilsynet
Landskronagade 33
2100 København Ø
7. juni 2023
J.nr. 2023-11-0996
Dok.nr. 601773
Sagsbehandler
Rikke Madsen
Sendt til
[email protected]
,
[email protected]
og
[email protected]
Høring over udkast til forslag om ændring af lov om arbejdsskadesikring og
forskellige andre love (Aftale om et forbedret arbejdsskadesystem og lettere
adgang til erstatning i forbindelse med vold på arbejdspladsen)
Den 10. maj 2023 har Arbejdstilsynet rettet henvendelse til Datatilsynet og anmodet om tilsy-
nets eventuelle bemærkninger til ovennævnte udkast.
Udkastet giver ikke Datatilsynet anledning til bemærkninger.
Datatilsynet har dog noteret sig, at der i udkastet er foreslået en række bemyndigelsesbestem-
melser.
Datatilsynet skal i den forbindelse for god ordens skyld henlede opmærksomheden på data-
beskyttelseslovens § 28, hvorefter der skal indhentes en udtalelse fra Datatilsynet ved udar-
bejdelse af lovforslag, bekendtgørelser, cirkulærer eller lignende generelle retsforskrifter, der
har betydning for beskyttelsen af privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger.
Datatilsynet forudsætter i øvrigt, at reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttel-
sesloven vil blive iagttaget i forbindelse med behandling af personoplysninger foranlediget af
de foreslåede ændringer.
Med venlig hilsen
Rikke Madsen
Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
T 3319 3200
[email protected]
datatilsynet.dk
CVR 11883729
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0116.png
Høringssvar
Vedrørende forslag til lov om ændring af lov om
arbejdsskadesikring og forskellige andre love.
Afsender:
Det Faglige Hus,
John Tranums Vej 23, 6705 Esbjerg Ø
Kontaktperson:
Rebekka Brinch Fredsted, advokat (L),
[email protected],
Generelle bemærkninger:
Ved gennemgang af udkastet til lovforslaget, så er det vores opfattelse, at der er lavet et grundigt og
gennemarbejdet forslag. Vi er derfor positivt indstillede overfor en tiltrængt revision af loven.
Derfor er det også kun enkelte bemærkninger til hele lovforslaget, som vi mener, er relevante at bidrage med.
Tekstnære bemærkninger:
Paragraf/
tekst:
Lovforslagets s. 2, nr. 6, vedrørende lov om arbejdsskadesikring § 16.
Det er lagt op til, at fristerne for sagsbehandlingstiden hos
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afskaffes og erstattes med målsætninger.
Kommentar:
Den foreslåede afskaffelse af fristerne er umiddelbart positivt, da fristerne
efter vores opfattelse alligevel i langt størstedelen af tilfældene ikke kan
overholdes af myndigheden.
Med de nuværende bemærkninger fremgår det, at der skal laves en plan
for indfrielse af de politiske mål, og at der vil blive fulgt op på ,hvorvidt
målene nås. Dette vil ske årligt i forbindelse med tilsyn med bestyrelsen.
Der er dog ikke nogen konkrete bemærkninger om, at målsætningerne skal
sænkes, hvis det er muligt.
Forslag til
ændring:
Det er derfor formålstjenligt, at der ved de nye målsætninger, som efter
lovforslaget sættes til henholdsvis gennemsnitligt 7 og 20 måneder fra
anmeldelse indarbejdes bemærkninger om, at målsætningerne skal sænkes
Postadresse: Det Faglige Hus • Postboks 512 • 6701 Esbjerg •
www.detfagligehus.dk/sikkermail
s. 1 af 9
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0117.png
ved den årlige revision, hvis det overhovedet er muligt, da skadelidte uden
de afskaffede frister står uden konkret sikkerhed for effektiv
sagsbehandling.
Paragraf/
tekst:
Lovforslagets s. 2, nr. 8, vedrørende lov om arbejdsskadesikring ny § 17, stk.
2 og stk. 3.
Der er lagt op til en forenkling af årslønsberegningen for arbejdsskadesager.
Kommentar:
Det er i udgangspunktet positivt, at årslønsberegningen forenkles, samt at
der ses tilbage på en længere årrække end tidligere, og at årslønnen
fastsættes til det bedste af de 5 år. Det er også positivt, at der stadig jf.
bemærkningerne til lovforslaget på s. 70-72 er plads til undtagelser –
herunder typisk for unge, folk under uddannelse, midlertidigt
deltidsansatte mv.
Det vil dog give en udfordring i forhold til erstatningsansvarslovens regler
om årslønsfastsættelse.
I øjeblikket så læner de to beregningsmetoder i erstatningsansvarsloven og
arbejdsskadesikringsloven sig op ad hinanden, og der er derfor ikke mange
tvister på området. Med den nye beregningsmetode, så er der stor risiko
for flere tvister om årslønsberegningen mellem parterne i sager, som både
er omfattet af arbejdsskadesikringsloven og erstatningsansvarsloven, da
parterne ikke længere kan læne sig op ad Arbejdsmarkedets
Erhvervssikrings objektive vurdering af spørgsmålet. Derudover vil
differenceerstatningstvister i sager, hvor årslønnen nu bliver forskellig (og
ikke kun procenten for erhvervsevnetab) også være en realitet.
Forslag til
ændring:
Det vil derfor være formålstjenligt, at man samtidig ser på en revision af
erstatningsansvarslovens metode for årslønsberegning, så ordningerne igen
bliver ensrettede.
Paragraf/
tekst:
Lovforslagets s. 15, nr. 39, vedrørende lov om arbejdsskadesikring § 35 a,
om videregivelse af oplysninger om sort arbejde og socialt bedrageri.
Der er lagt op til, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal videregive
nødvendige oplysninger til Udbetaling Danmark, Kommunen og SKAT. I dag
kan oplysningerne videregives, men skal ikke partout videregives.
Kommentar:
Umiddelbart er det positivt, at man forsøger at modvirke socialt bedrageri.
Der er dog mange skadelidte, som uretmæssigt bliver ”fanget” i
øjebliksbilleder på fx de sociale medier, hvor denne bestemmelse med
lovændringen kan have en meget stor konsekvens – herunder eventuel
fratagelse af fleksjob, førtidspension og en straffesag om socialt bedrageri.
Postadresse: Det Faglige Hus • Postboks 512 • 6701 Esbjerg •
www.detfagligehus.dk/sikkermail
s. 2 af 9
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0118.png
Henset til at forsikringsselskaberne i personskadesager nu har større
tendens end tidligere til at foretage personobservationer, så er det vigtigt,
at der ikke blot videregives oplysninger på et mistankegrundlag om socialt
bedrageri. Dette er heldigvis også specificeret i loven, således at der kun
skal videregives oplysninger, når der er tale om klare og konstaterbare
overtrædelser eller misbrug, eller at der er en sikker antagelse herom.
Der er dog den risiko, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring får videregivet
oplysninger for hurtigt til kommuner mv. hvis ikke der er helt klare regler
for, hvornår det skal videregives. Det kan fx være i tilfælde, hvor skadelidte
bestrider, at observationerne har relevans, eller at der er tale om redigeret
materiale mv.
I de tilfælde, hvor skadelidte finder, at der er tvivl om rigtigheden af
materialet og har kommentarer hertil, nytter det ikke noget, at materialet
blot kan sendes videre efter Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings egen
vurdering.
Det giver en retssikkerhedsmæssig udfordring for skadelidte.
Forslag til
ændring:
Det foreslås derfor, at det i bestemmelsen skal fremgå tydeligt, at
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som myndighed er underlagt
almindelige forvaltningsretlige principper forinden videregivelse.
Det medfører:
- at påtænkt videregivelse af oplysninger skal i parthøring,
- at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring inden videresendelse først
skal træffe en formel afgørelse med begrundelse,
- at afgørelsen skal kunne påklages til Ankestyrelsen og derefter
indbringes for domstolene,
- og at videregivelse af oplysninger ikke under nogen
omstændigheder må ske, før tvisten er endeligt afklaret ved
eventuel domstolsprøvelse.
Paragraf/
tekst:
Lovforslagets s. 16, nr. 46 vedrørende lov om arbejdsskadesikring § 41, stk.
1.
Denne del vedrører genoptagelse af afviste arbejdsskader, hvor skadelidtes
bevis til ændrede omstændigheder ved genoptagelse skærpes.
Kommentar:
Der fremgår følgende af lovforslaget:
”…Det er en betingelse for genoptagelse, at der foreligger nye oplysninger,
som indebærer en vis sandsynlighed for, at en genoptagelse vil føre til en
Postadresse: Det Faglige Hus • Postboks 512 • 6701 Esbjerg •
www.detfagligehus.dk/sikkermail
s. 3 af 9
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0119.png
ændret materiel afgørelse, og at den, der beder om genoptagelse,
dokumenterer dette.”
Der må antages, at der i dag heller ikke anmodes om genoptagelse,
medmindre skadelidte mener, at der er en vis sandsynlighed for, at den
tidligere afgørelse ændres. Når det så er sagt, så er det ikke specificeret i
loven hvad begrebet ”en vis sandsynlighed” indebærer.
Fx er begrebet ”overvejende sandsynlighed” i retspraksis blevet præciseret
til med mere end 50 % sandsynlighed gennem en årrække.
Vi tolker det på nuværende tidspunkt sådan, at begrebet ”en vis
sandsynlighed” må være lavere bevissandsynlighed end ”overvejende
sandsynlighed” jf. U.2020.3902 H og U.2009.1869 H (hvor begrebet heller
ikke blev nærmere specificeret), men det fremgår ikke af lovforslaget, hvad
lovgiver mener med begrebet.
Hvis ikke begrebet specificeres, så er det vores bekymring, at usikkerheden
kan lede til flere tvister mellem skadelidte og myndighederne, hvilket vil
medføre flere retssager om genoptagelsesmuligheden, og hvorvidt
skadelidte har leveret den nødvendige dokumentation for genoptagelse
eller ej.
Ydermere er det et problem i forhold til spørgsmål til Retslægerådet, hvor
der er behov for en specifikation af det juridiske begreb contra den
lægelige forståelse af termen, så der ikke opstår fortolkningstvivl om, hvad
Retslægerådet de facto har ment.
Forslag til
ændring:
At det fremgår, hvad lovgiver mener i begrebet ”en vis sandsynlighed”.
Eller at lovteksten formuleres på følgende måde:
”…Det er en betingelse for genoptagelse, at der foreligger nye oplysninger,
som indebærer en vis sandsynlighed, dog ikke overvejende sandsynlighed,
for, at en genoptagelse vil føre til en ændret materiel afgørelse, og at den,
der beder om genoptagelse, dokumenterer dette”.
Paragraf/
tekst:
Kommentar:
Lovforslagets s. 17, nr. 52 vedrørende lov om arbejdsskadesikring § 47, hvor
der indsættes søgsmålsfrister for afgørelser fra Ankestyrelsen.
Det er positivt, at der nu kommer regler for indbringelse af Ankestyrelsens
afgørelser for domstolene. Det er helt på sin plads, at
forsikringsselskabernes søgsmålsfrist er kortere end skadelidtes, der jo ikke
altid er repræsenteret af professionel part.
Postadresse: Det Faglige Hus • Postboks 512 • 6701 Esbjerg •
www.detfagligehus.dk/sikkermail
s. 4 af 9
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0120.png
Der er dog den bekymring, at skadelidte ofte er begrænset økonomisk i
forhold til anlæg af retssag, og derfor må søge fri proces hos Civilstyrelsen
og evt. klage til Procesbevillingsnævnet, hvis man får afslag i første instans.
Disse skadelidte vil ikke inden for fristen på 12 måneder kunne nå at søge
professionel bistand, søge fri proces og få bevilget/få afslag på fri proces
grundet sagsbehandlingstiden hos Civilstyrelsen og
Procesbevillingsnævnet.
De vil derfor være nødsaget til at anlægge retssag uden viden om, hvorvidt
de økonomisk er sikret eller ej. Det kan medføre at flere sager må anlægges
og hæves igen senere. Ankestyrelsen og skadelidte får på den måde brugt
uforholdsmæssigt mange ressourcer på retssager, som alligevel ikke bliver
gennemført.
Forslag til
ændring:
Derfor foreslås det, at der laves en undtagelse til søgsmålsfristen på 12
måneder for skadelidte, hvis man kan dokumentere, at man inden 3
måneder efter afgørelsen fra Ankestyrelsen har søgt fri proces hos
Civilstyrelsen. Fristen for anlæg af retssag må i det tilfælde blive forlænget
til fx 3 måneder efter endelig afgørelse om fri proces hos
Procesbevillingsnævnet, hvis der er klaget hertil, ellers 3 måneder efter
afgørelse fra Civilstyrelsen.
Paragraf/
tekst:
Lovforslagets s. 17, nr. 53 vedrørende lov om arbejdsskadesikring § 49 a og
b.
Man indfører forsikringsordning for voldsovertrædelser.
Kommentar:
Det er et godt initiativ, at der nu indføres en ny ordning i de brancher, hvor
der typisk er risiko for voldsudøvelse på arbejdspladsen.
Det fremgår ikke tydeligt af lovforslaget, men vi forudsætter, at der er
samme opdeling af sagen (voldsoffer contra arbejdsskadesagen) hos
forsikringsselskabet, som hvis der var tale om 2 forskellige
forsikringsselskaber, dette af GDPR-retlige hensyn.
Derudover fremgår det heller ikke af lovforslaget, at der er taget hensyn til
konsekvensen heraf i forhold til ansættelsesbevisloven, da skadelidte nu
selv skal anmelde voldsovertrædelsen til arbejdsgivers forsikringsselskab.
Forslag til
ændring:
Hvis ændringen bliver vedtaget, så bør det anføres tydeligt i
lovbemærkningerne, at der er tale om en så væsentlig ansættelsesretlig
oplysning, at det skal fremgå af ansættelsesbeviset, i hvilket
forsikringsselskab forsikringen er tegnet. Hvis arbejdsgiver har valgt ikke at
tegne forsikring, skal det også anføres i ansættelsesbeviset, så skadelidte
kan henholde sig til sit ansættelsesbevis i forhold til oplysning af sagen og
varetagelse af egne interesser.
Postadresse: Det Faglige Hus • Postboks 512 • 6701 Esbjerg •
www.detfagligehus.dk/sikkermail
s. 5 af 9
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0121.png
Paragraf/
tekst:
Lovforslagets s. 4 vedrørende lov om arbejdsskadesikring § 18 b.
Der vil blive indført ordning med mulighed for uddannelsesgodtgørelse,
hvor hensigten er at fremme revalideringsordningen, så flere
tilskadekomne forsøger at komme tilbage til arbejdsmarkedet via ny
uddannelse.
Kommentar:
Det er helt sikkert en god intention, som ligger bag forslaget om
uddannelsesgodtgørelse. Vi ser dog flere udfordringer end løsninger ved
ordningen, da der vil ske en sammenblanding af kompetencerne hos
kommunerne og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Det er således svært at
se gennemført i praksis, da det efter vores opfattelse er hos kommunerne
ressourcerne til vurdering af revalidering ligger.
Det kan fx udmønte sig i, at kommunen vurderer, at skadelidte er berettiget
til revalidering, og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke er enige i, at der
skal gives uddannelsesgodtgørelse. Situationen kunne også være omvendt,
og det kan være en udfordring blandt andet i forhold til skadelidtes
tabsbegrænsningspligt.
Derudover kan fx nævnes, at en afgørelse om uddannelsesgodtgørelse
stopper de kommunale ydelser. Hvad skal der så ske, hvis der klages over
afgørelsen? Vil skadelidte så risikere at stå uden forsørgelse i en periode?
Et sidste eksempel er i forhold til målgruppen. Skadelidte er som
udgangspunkt omfattet, hvis det varige mén er mere end 10%. Hvad er
retsvirkningerne så, hvis det varige mén revurderes og sættes ned til
mindre end 10 % efterfølgende. Vil ordningen så falde bort, og kan der
klages over berettigelsen? Det er uvist, hvordan kommunerne og
udbetalingen af kommunale ydelser vil blive påvirket.
At der oftest er tvister, når kompetencerne og vurderingerne
sammenblandes, ses særligt på nuværende tidspunkt i tab af
erhvervsevneforsikringssagerne ved pensionsselskaberne, som ikke altid
anerkender kommunernes afklaring af skadelidtes ressourcer på det brede
arbejdsmarked.
Forslag til
ændring:
Det foreslås derfor, at ordningen med uddannelsesgodtgørelse indføres
som forsøgsordning, ligesom ordningen i § 84 a.
Eller at der blot politisk afsættes flere midler til revalideringsområdet i
stedet for ordningen med uddannelsesgodtgørelse, og at der opfordres til
kommunalt, at der sættes fokus på området – særligt for de tilskadekomne
som er kommet til skade på arbejdet.
Postadresse: Det Faglige Hus • Postboks 512 • 6701 Esbjerg •
www.detfagligehus.dk/sikkermail
s. 6 af 9
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0122.png
Paragraf/
tekst:
Lovforslagets s. 17+19, nr. 53 vedrørende lov om arbejdsskadesikring § 40,
stk. 1 jf. § 84 a.
”§84 a. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, at der
gennemføres forsøg, hvorefter der delegeres afgørelseskompetence til
udvalgte forsikringsselskaber for så vidt angår afgørelse om
anerkendelsesspørgsmålet af arbejdsulykker jf. § 40, stk.1, 1.pkt.”
Der lægges op til en forsøgsordning, hvor udvalgte forsikringsselskaber selv
kan træffe afgørelse om, hvorvidt en arbejdsskade skal anerkendes eller
afvises efter arbejdsskadesikringsloven. Der sker derfor en delegation af
afgørelseskompetencen fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til den ene af
sagens parter.
Kommentar:
Det fremgår af bemærkningerne, at forsøgsordningen, hvor
afgørelseskompetencen delegeres ud til forsikringsselskaberne,
sammenlignes med, at forsikringsselskaberne kan træffe afgørelse om
behandlingsudgifter.
Denne sammenligning er ikke korrekt.
Afgørelsen om behandlingsudgifter er ikke en grundsten i behandlingen af
arbejdsskadesager; der er tale om den klart mindste post i forbindelse med
arbejdsskadesagen. Det skyldes, at spørgsmålet om behandlingsudgifter
har begrænset betydning for den samlede sag.
Derfor volder det oftest ikke problemer, når forsikringsselskaberne selv
afgør, om der skal betales behandlingsomkostninger.
Spørgsmålet om anerkendelse/afvisning af arbejdsskaden er derimod
grundstenen for, om skadelidte overhovedet kan få godtgjort og/eller
erstattet sine varige følger efter arbejdsskaden. Der er således tale om en
helt afgørende beslutning for sagens parter og den fremtidige dækning af
skadelidtes tab.
Det går imod forvaltningsretlige principper, at en så afgørende del af sagen
delegeres til den ene af sagens parter, som jo de facto aldrig er uvildige i
deres vurderinger.
Når det så er sagt, så må det bemærkes, at hvis ordningen skal indføres, så
er det positivt, at der kun er tale om en forsøgsordning. Det ændrer dog
ikke ved ovenstående bemærkning.
Forslag til
ændring:
Det foreslås derfor, at det ikke er hele afgørelseskompetencen, som skal
delegeres til forsikringsselskaberne i forsøgsordningen.
Postadresse: Det Faglige Hus • Postboks 512 • 6701 Esbjerg •
www.detfagligehus.dk/sikkermail
s. 7 af 9
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0123.png
Man kan i stedet indføre, at forsikringsselskaberne i ordningen kan træffe
afgørelse om, at sagen kan anerkendes. Hvis forsikringsselskabet derimod
finder, at der er tvivl om anerkendelse, eller at de ikke vil anerkende
arbejdsskaden, så skal sagen henvises til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring,
som så som normalt skal træffe afgørelsen om anerkendelse.
På den vis så undgås det, at den ene part kan afvise den anden parts krav
,inden myndigheden har fået sagen at se. Dette særligt henset til, at langt
de fleste tilskadekomne oftest ikke er professionelt repræsenterede så
tidligt i arbejdsskadesagens forløb.
Paragraf/
tekst:
Følgende bemærkning vedrører spørgsmål om kapitalisering af erstatning
for erhvervsevnetab ved overgangsbeløb, når skadelidte på
afgørelsestidspunktet har mindre end 2 år tilbage inden
folkepensionsalderen jf. nuværende lov om arbejdsskadesikring § 17, stk. 7,
3pkt.
Problemstillingen er ikke behandlet i lovforslaget, men burde efter vores
opfattelse være end del af revisionen af lov om arbejdsskadesikring.
”stk.7… Er tilskadekomne på tidspunktet for afgørelsen 2 år eller mindre fra
at nå folkepensionsalderen, udbetales erstatningen efter reglerne i § 27
som et kapitalbeløb…”
Kommentar:
I den nuværende lovgivning er retsstillingen sådan, at skadelidtes
erstatning for erhvervsevnetab bliver kapitaliseret til et overgangsbeløb,
som er væsentligt lavere end erhvervsevnetabsdækning generelt, hvis
afgørelsen om erhvervsevnetab fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
træffes mindre end 2 år inden folkepensionsalderen.
Skadelidtes krav afhænger på nuværende tidspunkt udelukkende af
Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings sagsbehandlingstid – som med den nye
lovgivning ikke længere er fristbaseret, men målbaseret.
Det er en uholdbar løsning, da det stiller skadelidte, som stadig er på
arbejdsmarkedet frem til folkepensionsalderen, ringere end yngre
skadelidte, hvor erstatningen for erhvervsevnetab (herunder
årslønsberegningen) afhænger af indtjeningsevnen på skadesdatoen og
ikke sagsbehandlingstiden hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Ældre skadelidte får med nuværende lovgivning dermed ikke fuld
erstatning, hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssikring sagsbehandling trækker i
langdrag. Om skadelidte får erstatning for erhvervsevnetab eller
Postadresse: Det Faglige Hus • Postboks 512 • 6701 Esbjerg •
www.detfagligehus.dk/sikkermail
s. 8 af 9
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0124.png
overgangsbeløb bliver herved vilkårligt, når det afhænger af
sagsbehandlingstiden hos myndigheden.
Forslag til
ændring:
Det foreslås at kapitalbeløbsordningen beholdes, men at det afgørende
moment for, hvorvidt skadelidte skal have overgangsbeløb eller erstatning
for erhvervsevnetab, er skadestidspunktet. På den måde er det ikke
længere vilkårligt for skadelidte, hvilken erstatning man er berettiget til, og
er dermed heller ikke afhængigt af myndighedens sagsbehandlingstid.
”stk. 7… Er tilskadekomne på tidspunktet for skaden 2 år eller mindre fra at
nå folkepensionsalderen, udbetales erstatningen efter reglerne i § 27 som
et kapitalbeløb…”
Postadresse: Det Faglige Hus • Postboks 512 • 6701 Esbjerg •
www.detfagligehus.dk/sikkermail
s. 9 af 9
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0125.png
F&P’s høringssvar til udkast til forslag om ændring af lov om ar-
bejdsskadesikring og forskellig andre love (j.nr. 20225000929)
1. Indledning
F&P har modtaget lovforslag til ændring af arbejdsskadesikringsloven og
fremkommer i det følgende med vores bemærkninger hertil.
Vi er som branche meget positive i forhold til det nye fokus, der er kommet
med aftalen om, at arbejdsskade ikke alene handler om erstatning, men i høj
grad også om at sikre tilskadekomne en bedre tilknytning til arbejdsmarke-
det, end tilfældet er i dag. Kortere sagsbehandlingstider er et vigtigt element
i det. Derfor er det også positivt, at der er fokus på at få nedbragt de lange
sagsbehandlingstider, der er i dag. Vi ser dog samtidig, at forslaget indehol-
der en række uhensigtsmæssigheder og modsætninger, som kan arbejde i
den modsatte retning af hensigterne i aftalen.
Afgørelseskompetence
Vi er glade for den tillid, der bliver vist forsikringsbranchen i forhold til den
nye rolle, hvor selskaber på forsøgsbasis kan få afgørelseskompetence og
træffe afgørelse om anerkendelsesspørgsmålet. Vi forventer, at branchen
herved kan bidrage til kvalitet i afgørelser, nedbragte sagsbehandlingstider
og dermed et hurtigere og bedre sagsforløb for de tilskadekomne.
Voldsskade
Vi finder forslaget udformet med en række uhensigtsmæssige elementer. Re-
elt flyttes kompensationen fra det offentlige til forsikringsselskaber og der-
med til arbejdsgivere. Den løsning, der er udarbejdet, ser vi en række proble-
mer med. Blandt andet er der en hel del usikkerheder i forhold til prisfast-
sættelsen, som vil betyde høje forsikringspræmier. Som branche har vi et
09.06.2023
F&P
Philip Heymans Allé 1
2900 Hellerup
Tlf.:
41 91 91 91
[email protected]
www.fogp.dk
Karina Ransby
Underdirektør
Dir.
41 91 90 80
[email protected]
Vores ref.
Sagsnr.
DokID
kar
GES-2022-00425
465025
Brancheorganisation
for forsikringsselskaber
og pensionskasser
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0126.png
forslag til en mere solidarisk løsning, som vil være langt billigere. Vi ønsker
blandt andet derfor forsikringsordningen gentænkt.
Sagsbehandlingstid
Som skrevet ser vi positivt på det overordnede mål i aftalen om at nedbringe
sagsbehandlingstiderne. Vi er dog i tvivl om, hvorvidt flere af ændringerne i
nævneværdig grad vil føre til kortere sagsbehandlingstid. Derudover har vi
en bekymring for opstilling af måltal i relation til bevarelse af kvalitet i afgø-
relser, da sagsbehandlingstider skal ses fra den tilskadekomnes synspunkt,
dvs. det fulde sagsforløb og ikke kun delafgørelser fra AES.
Uddannelsesgodtgørelse og øget tilknytning til arbejdsmarkedet
Det er godt, at der tænkes nyt i forhold til at få tilskadekomne borgere tilbage
i job med uddannelsesgodtgørelse. Vi synes imidlertid også, at løsningen ikke
er helt gennemtænkt og indeholder en del bureaukrati. Samtidig finder vi det
uheldigt, at branchen ikke er blevet inddraget og tænkt ind i forhold til visi-
tering m.v., da branchen har lang erfaring med at bringe borgere tilbage i job
med mange forskellige typer indsatser, herunder også uddannelse.
Økonomien
Vi mangler generelt et indblik i og redegørelser af de økonomiske konsekven-
ser ved de enkelte tiltag. Vi efterlyser derfor en mere udførlig belysning heraf,
da selskaberne har brug for oplysningerne i forhold til præmiefastsættelse og
dokumentationen for præmieforhøjelse.
Proces
Afslutningsvist bemærker vi, at der efter en vedtagelse af lovforslaget er en
række opgaver, projekter og udeståender, som skal iværksættes og udføres,
for at få aftalens indhold udmøntet. Vi ser frem til at blive inddraget i pro-
cessen i videst muligt omfang.
F&P
Vores ref.
Sagsnr.
DokID
kar
GES-2022-00425
465025
Side 2
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0127.png
2. Bemærkninger til de enkelte dele af lovforslaget
2.1 Nyt formål om selvforsørgelse og tilknytning til arbejdsmar-
kedet
•
F&P ser positivt på, at der indføres en supplerende formålsbestem-
melse i arbejdsskadesikringsloven med henblik på, at sagsbehandlin-
gen understøtter tilskadekomnes tilknytning til arbejdsmarkedet efter
en arbejdsskade.
•
Branchen har på arbejdsskadeområdet betydeligt kendskab til de kon-
krete indsatser, der virker.
•
Vi imødeser derfor, at branchen inddrages i det videre arbejde i for-
hold til den tekniske arbejdsgruppe, der er beskrevet i aftaleteksten.
F&P
Vores ref.
Sagsnr.
DokID
kar
GES-2022-00425
465025
2.2 Ny ordning med uddannelsesgodtgørelse
•
F&P er enige i, at uddannelse kan være et redskab til at understøtte
tilskadekomnes tilknytning til arbejdsmarkedet. Den foreslåede ord-
ning risikerer dog at skabe uhensigtsmæssige incitamenter og den
mangler samspil med de eksisterende initiativer i selskaberne. Det kan
betyde, at ordningen ikke får den ønskede effekt.
•
Vi finder det uheldigt, at administrationen af ordningen primært skal
ligge i AES. AES har store udfordringer med lange sagsbehandlingsti-
der og ingen erfaring med aktiv skadesbehandling. Branchen har kom-
petencer og erfaring til at kunne løfte opgaven og vil herved også sikre
et relevant samspil til det arbejde med arbejdsmarkedsfastholdelse,
der allerede pågår i selskaberne.
•
Vi opfordrer derfor til, at Beskæftigelsesministeriet tager initiativ til
dialog med F&P om modellen og branchens rolle i modellen.
2.2.1 Samspil med øvrige fastholdelsesindsatser
Selv om ordningen fremstår positiv og i tråd med ønsket om at hjælpe tilska-
dekomne tilbage, undrer vi os over, at forsikringsbranchen ikke er blevet ind-
draget i arbejdet med uddannelsesgodtgørelsesmodellen. Det indebærer, at
der i modellen ikke er taget højde for den aktive skadesbehandling, som
Side 3
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
foregår i selskaberne, og som hjælper tilskadekomne tilbage i arbejde eller
bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet.
Det er vores vurdering, at uddannelsesgodtgørelsesmodellen ikke lever op til
§ 1, stk. 2. Det fremgår af stk.
2.
”Ved
sagsbehandlingen inddrages både til-
skadekomne eller deres efterladte og arbejdsgiver, forsikringsselskab,
myndigheder og læger. Herved tilgodeses behovet for en sammenhængende
indsats over for de tilskadekomne eller deres efterladte”.
Det er endvidere
vores erfaring at inddragelse af arbejdsgiver og forsikringsselskab er afgø-
rende for at kunne tilrettelægge den bedste indsats for tilskadekomne. Vi øn-
sker derfor, at der i lovforslaget skabes hjemmel til, at forsikringsbranchen
kan få en aktiv rolle i administrationen af uddannelsesgodtgørelsen.
De fire krav til at blive omfattet af ordningen kan fremstå kontraproduktive
i forhold til uddannelsesgodtgørelsens formål. Fx kan kravet om, at tilskade-
komne skal være uden for beskæftigelse, hæmme selskabernes arbejde med,
at tilskadekomne kommer tilbage/fastholdes i ordinært job hos egen arbejds-
giver. Samtidig er det branchens erfaring, at den bedste fastholdelsesindsats
beror på en konkret vurdering af den enkelte tilskadekomne og dennes for-
hold, og det strider imod den binding de fire krav lægger på ordningen.
2.2.2 Uhensigtsmæssige incitamenter
Vi har forståelse for, at ordningen skal være tilpas attraktiv, så tilskadekomne
har et incitament til at deltage. Vi finder det dog problematisk, at et resttab
efter endt uddannelse erstattes med et erstatningsniveau på 100 pct. Det ad-
skiller sig fra det almindelige erstatningsniveau på 83 pct. og bryder derved
med grundlæggende lighedsprincipper. Udover uddannelsen og udsigten til
at komme tilbage til arbejdsmarkedet, opnår tilskadekomne 83 pct. af deres
hidtidige løn under uddannelsen, som i mange tilfælde vil ligge over et for-
venteligt alternativ uden uddannelsesgodtgørelsen.
2.2.3 Administration
Det bemærkes, at for de sager, der kommer til at indgå i et forsøg om at flytte
afgørelseskompetence til udvalgte forsikringsselskaber, vil disse sager først
oversendes til AES, når der er truffet afgørelse om anerkendelse i sagen. Det
fremgår af bemærkningerne (s. 190), at AES hurtigst muligt skal sørge for at
få indhentet de nødvendige oplysninger med henblik på, at vurdere, om til-
skadekomne er omfattet af målgruppen for uddannelsesgodtgørelse. Det
fremgår også, at AES’ vurdering tidligst kan foretages samtidig
med, at der
træffes afgørelse om anerkendelsesspørgsmålet. Der er således en ubeskrevet
snitflade til arbejdsskadesager, der vil blive omfattet af forsøget med at flytte
afgørelseskompetence. Denne problemstilling vil kunne løses ved, at der i
lovforslaget skabes hjemmel til, at forsikringsbranchen kan få en aktiv rolle i
administrationen af uddannelsesgodtgørelsen, jf. ovenfor og evt. indled-
ningsvist i form af en indstilling.
F&P
Vores ref.
Sagsnr.
DokID
kar
GES-2022-00425
465025
Side 4
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
F&P
Der er lagt op til betydelig administration for AES af uddannelsesgodtgørel-
sesordningen, herunder at AES løbende skal kontrollere studieaktivitet m.v.
Det fremgår af lovforslaget, at de nærmere foranstaltninger forventes fastsat
efter drøftelse med relevante aktører, herunder hyppighed/kadence, som dog
er anført i lovforslaget til hver 6. måned.
Det fremgår imidlertid ikke af lovforslaget, hvilken økonomisk byrde det
kommer til at indebære for arbejdsgiverne i form af administrationsgebyrer
til AES, men det bemærkes, at der i dag betales et gebyr på 11.860 kroner for
hver genoptagelse og revision, som AES foretager i hver enkelt sag. Vi ønsker,
at det bliver præciseret i bemærkningerne, hvilke tiltag AES skal udføre, som
skal betragtes som en afgørelse og dermed medfører betaling af administra-
tionsgebyr til AES. Alternativt, at der fastsættes ét fast gebyr for disse uddan-
nelsesgodtgørelsessager.
Da der i lovforslaget er lagt op til, at tilskadekomne kan visiteres til ordnin-
gen med et forventet samlet varigt mén på mindst 10 pct. fra én eller flere
arbejdsskader, er det afgørende
for selskabernes vurdering af AES’ afgørelse,
at der skabes hjemmel til, at selskaberne får adgang til ”Se sag” for de skader,
der ligger til grund for AES’ afgørelse.
Det omfatter tidligere ulykkessager og
dermed potentielt set andre selskaber.
Det fremgår ikke af lovforslaget, om uddannelsesgodtgørelse indgår i det år-
lige beregningsgrundlag for arbejdsskadeafgiften og arbejdsmiljøbidraget
samt fordelingsgrundlaget af udgifter til uforsikrede. Dette ønsker vi præci-
seret i lovforslaget.
2.2.4 Ophør af erstatning og for meget udbetalt erstatning
Det foreslås i § 18 c, stk. 2, pkt. 3, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træf-
fer afgørelse om ophør af uddannelsesgodtgørelse for tilskadekomne, som
holder anden orlov end fravær efter barselsloven. Hvis tilskadekomne ønsker
at få uddannelsesgodtgørelse igen efter endt orlov, vil det kunne ske efter en
ny visitationsproces og en ny afgørelse om tilkendelse af uddannelsesgodtgø-
relse. F&P formoder, at ny ret til uddannelsesgodtgørelse forudsætter, at der
ikke er truffet endelig afgørelse om tab af erhvervsevne efter ophør af uddan-
nelsesgodtgørelse. Dette kunne med fordel præciseres i bemærkningerne.
I situationer, hvor en person også tidligere har haft en arbejdsskade (s. 189
og 225), hvor der har været både mén og erhvervsevnetab, er det uklart om
personen kan visiteres til uddannelsesgodtgørelse i forhold til en ny skade,
ligesom det er uklart om der, i tilfælde af at personen kan visiteres til uddan-
nelsesgodtgørelse, skal ske modregning i godtgørelsen for det tidligere er-
hvervsevnetab, så der ikke sker overkompensation. Dette bør præciseres i be-
mærkninger, herunder hvordan lovgiver vil undgå eventuelt overkompensa-
tion.
Vores ref.
Sagsnr.
DokID
kar
GES-2022-00425
465025
Side 5
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
F&P
2.2.5 Opsættende virkning (§ 1 nr. 51)
Det fremgår af bemærkningerne, at afgørelser, truffet efter §§ 18 b og 18 d, er
undtaget fra bestemmelsen om, at afgørelser, der indbringes for Ankestyrel-
sen, har opsættende virkning. Hvis Ankestyrelsen kommer frem til, at tilska-
dekomne har fået for meget udbetalt, nedsættes uddannelsesgodtgørelsen fra
Ankestyrelsens afgørelsestidspunkt og fremover. Der efterreguleres ikke for
meget udbetalt uddannelsesgodtgørelse med tilbagevirkende kraft i de til-
fælde, hvor klagen vedrører godtgørelsens størrelse. Vi mener, at der skal
skabes hjemmel til, at der kan ske efterregulering/modregning i situationer,
hvor der er udbetalt for meget godtgørelse. Det skal sikre, at tilskadekomne
ikke overkompenseres og skal ses i lyset af, at det i forvejen er en gunstig
ordning, hvor tilskadekomne modtager 83 pct af sin hidtidige løn.
Dette vil også være i tråd med muligheden for, at der skal ske efterregulering
eller tilbagebetaling i eventuel erstatning for erhvervsevnetab, hvis tilskade-
komne stopper uddannelsen.
Alternativt skal klagesagsbehandlingen tilrettelægges, så disse klager har en
form for fast track-ordning, fx ved en frist på 6 måneder for behandling i
begge instanser, idet princippet om opsættende virkning fraviges.
2.2.6 Jobcentrene (§ 3 nr. 1 og 2)
Det fremgår, at det i kommunerne er jobcentrene, der skal behandle anmod-
ninger om uddannelsesgodtgørelse. Da regeringen har tilkendegivet, at den
ønsker at nedlægge jobcentrene, anbefaler F&P, at ordlyden kommer til at
tage højde for denne eventuelle ændring, herunder en ændring, der kan
rumme, at forsikringsbranchen får en rolle i ordningen.
2.2.7 Ikrafttræden
Det fremgår af bemærkningerne til § 9 stk. 7 at tilskadekomne, som efter lo-
vens ikrafttræden får truffet afgørelse om mindst 10 pct. mén, og som ønsker
det, kan indgå i ordningen, selvom arbejdsulykken er indtrådt før den 1. juli
2024 eller erhvervssygdommen er anmeldt før den 1. juli 2024. Det kan have
nogle uheldige og utilsigtede økonomiske konsekvenser for forsikringssel-
skaberne, jf. afsnit 2.18.2.
Vores ref.
Sagsnr.
DokID
kar
GES-2022-00425
465025
Side 6
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0131.png
2.3 Offentlige forsikringsenheders mulighed for at afholde udgif-
ter til konkrete indsatser
F&P
Vores ref.
Sagsnr.
kar
GES-2022-00425
465025
•
F&P finder det positivt, at offentlige selvforsikrede enheder får hjem-
mel til at yde en aktiv indsats, målrettet arbejdsmarkedsfastholdelse.
DokID
•
Branchen står til rådighed for erfarings- og vidensdeling.
2.4 Ny og forenklet årslønsberegning
•
Vi anerkender det politiske ønske om, at årslønnen fremover ønskes
fastsat på et mere objektivt grundlag. Det kan indebære, at AES opnår
en administrativ lettelse i sagsbehandlingen, men det er mere tvivl-
somt, om det forkorter sagsbehandlingstiden.
•
Modellen indebærer en grad af vilkårlighed, som indebærer, at nogle
tilskadekomne vil opnå en væsentligt højere eller væsentligt lavere års-
løn end i dag, som kan have stor betydning for erstatningsudmålingen.
•
I forhold til spejlingen mellem årsløn og indtjeningsevne er der i lov-
forslaget taget højde for tilfælde, hvor tilskadekomnes årsløn er højere
end maksimumårslønnen, og der er indført en undtagelse. Der ses ikke
tilsvarende at være tage højde for midlertidigt deltidsansattes reelle
indtjeningsevne, hvor deltiden eksempelvis skyldes hensyn til mindre
børn.
2.4.1 Årslønsmodellen
Det er positivt, at indtægt fra indkomst, som der uretmæssigt ikke er betalt
skat af, fremover ikke kan indgå i årslønsfastsættelsen.
Modellen, som den ligger nu, kan indebære, at nogle, der i dag ikke har et
tab, får et tab på baggrund af en særlig høj indtjening i ét år (tillagt opregu-
lering), mens andre ikke får dækket sit varige tab, fordi indtjeningsevnen er
den samme som årslønnen, fx midlertidigt deltidsansatte.
Fastsættelse af erstatning for tilskadekomne, som efter en skade er bevilliget
personlig assistent kræver lovregulering. Bestemmelsen er alene omtalt gan-
ske kort på s. 72. Vi foreslår, at der indsættes en bestemmelse som § 17 b med
følgende indhold
– ”Tabet
af erhvervsevne for personer, der efter en ar-
bejdsskade er bevilliget personlig assistent, fastsættes på grundlag af
Side 7
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
forskellen mellem indtjeningen før arbejdsskaden og indtjeningen med per-
sonlig assistent”.
Alternativt bør lovgiver præcisere og sikre, at ændringen
implementeres i praksis.
F&P foreslår, at der sættes revision i undtagelse 4 og 8, så der ikke fastsættes
en fremtidig årsløn. Undtagelsesbestemmelserne bør formuleres, så der vur-
deres et aktuelt tab af erhvervsevne på baggrund af den fastsatte årsløn frem
til tidligt erhvervsophør for sportsfolk og lign. og for unge, når de er fyldt 30
år samt at der sættes revision i sagerne, så tabet genvurderes på baggrund af
tilskadekomnes nye årsløn. Formålet er, at tilskadekomne kompenseres for
deres tab og ikke et ukendt potentielt tab.
2.4.2 Opregulering
Det fremgår af de konkrete bemærkninger (s. 248-249), at i situationer, hvor
det valgte indtægtsår udgør en periode på 12 sammenhængende måneder,
der strækker sig over to kalenderår, foreslås det, at opreguleringen foretages
fra det år, som indtægtsåret i det væsentligste omfatter.
F&P bemærker, at det i bemærkningerne bør præciseres, hvilken opregule-
ring eller sats der opreguleres med.
Det bør desuden præciseres, om den hidtidige praksis, hvorefter tidspunktet
for ulykken/anmeldelse af sygdommen (før eller efter 1. juli) har betydning
for, hvilket år, der opreguleres. Der henvises til Vejledning om årsløn, afsnit
1.5.1.
Det bør også præciseres, om det er årsløn før eller efter afrunding til hele
1.000 kr., der skal opreguleres og anvendes som indtjeningsevne, hvis ska-
den ikke var sket til brug for fastsættelse af erhvervsevnetab.
F&P
Vores ref.
Sagsnr.
DokID
kar
GES-2022-00425
465025
Side 8
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0133.png
2.5 Større intervaller i udmåling af erstatning for tab af er-
hvervsevne
•
Vi forventer ikke, at forslaget i nævneværdigt omfang vil nedbringe
sagsbehandlingstiden i erhvervsevnetabssager. Hvis erhvervsevneta-
bet fastsættes ved en lønnedgangsberegning, vil forslaget ikke have en
effekt.
•
Der kan være en effekt i forhold til færre genoptagelsessager, fordi der
skal en større ændring til, før det kan føre til et andet resultat.
•
F&P foreslår, at den nedre grænse for erstatning af tab af erhvervs-
evne fastsættes absolut til 15 pct., svarende til lovens ordlyd.
F&P
Vores ref.
Sagsnr.
DokID
kar
GES-2022-00425
465025
2.5.1 Nedre grænse for tab af erhvervsevne
Det fremgår af de konkrete bemærkninger til bestemmelsen (s. 158), at den
nedre grænse som udgangspunkt er 15 pct., men der kan - efter forarbejderne
til lov nr. 79 af 8. marts 1978 om arbejdsskadeforsikring og praksis - tilkendes
erstatning, hvis tabet er mindre end 15 pct., jf. retspraksis og principmedde-
lelse U-19-04, 15-14 og 14-20. Det gælder uanset, om indtægten efter arbejds-
skaden opnås i tilskadekomnes hidtidige arbejde eller ved overgang til andet
arbejde. Retspraksis og principmeddelelserne gælder fortsat efter forslaget.
F&P mener ikke at praksis for den nedre grænse er entydig, men tyder på, at
grænsen kan rykkes i nedadgående retning. Med indførelse af højere inter-
valler kan det skabe yderligere pres på den nedre grænse, som næppe var
intentionen. Vi forventer, at det vil føre til flere søgsmål for at fastlægge prak-
sis for lovens erstatningsniveau. F&P foreslår, at den nedre grænse præcise-
res, svarende til en absolut grænse på 15 pct. En sådan grænse vil være i over-
ensstemmelse med lovens ordlyd og administrerbar. Dette vil også være i
overensstemmelse med rationalet om et mere forenklet og objektivt grundlag
ved udmåling af erstatning for tab af erhvervsevne.
Side 9
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0134.png
2.6 Præcisering af tabsbegrænsningspligten
•
Det er positivt, at der sættes fokus på tilskadekomnes ansvar for at be-
grænse skaden, og at det også gælder tilskadekomne i fleksjob.
•
Den praktiske betydning og opfølgning på, om pligten iagttages, bør
drøftes og koordineres af relevante aktører, så der sikres et samspil på
tværs af myndighedsområderne Drøftelserne kan fx ske i den tekniske
arbejdsgruppe om arbejdsmarkedstilknytning og selvforsørgelse.
F&P
Vores ref.
Sagsnr.
DokID
kar
GES-2022-00425
465025
2.7 Samspilsregler mellem arbejdsskadesikringsloven og erstat-
ningsansvarsloven
•
Det er meget positivt, at der indføres mulighed for, at ansvarsforsik-
ringsselskaber kan indtræde i krav efter ASL, da det fremmer sagernes
behandling og erstatningernes udbetaling.
•
Vi foreslår, at der samtidig indføres hjemmel til automatisk kapitalise-
ring af erhvervsevnetabserstatning til og med 50 pct.
Vi bemærker, at der med den nye § 29 bliver mulighed for, at forsikringssel-
skaber, der har udbetalt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter EAL, kan
indtræde i kravet på løbende ydelser for midlertidigt tab af erhvervsevne ef-
ter ASL for samme periode.
Hjemlen hertil har længe været efterspurgt og F&P finder det positivt, at æn-
dringen nu kommer og understøtter muligheden for, at tilskadekomne på et
tidligere tidspunkt kan få udbetalt erstatning samtidig med, at en dobbelt-
kompensation undgås.
F&P foreslår samtidig, at der skabes hjemmel til, at der sker automatisk ka-
pitalisering af erstatning til og med 50 pct. erhvervsevnetab. Det vil inde-
bære, at alle er lige for loven, idet der ikke er en gruppe, der kan enten vælge
at kapitalisere hele beløbet eller lade erstatningen være løbende. Det vil for-
enkle AES’ administration og lette sager med differencekrav.
Side 10
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0135.png
2.8 Mulighed for forsøg med at delegere afgørelseskompetence
F&P
Vores ref.
kar
GES-2022-00425
465025
•
Det er positivt, at selskaberne i et pilotprojekt får tildelt afgørelses-
kompetence i relation til anerkendelsesspørgsmål.
•
Ordningen kan på sigt udvides til fx at omfatte fastsættelse af varigt
mén, så ressourcer hos AES reserveres til tungere og mere speciali-
serede opgaver.
•
Det er vigtigt, at der sikres et relevant og lige sammenligningsgrund-
lag, når selskabernes arbejde skal evalueres i forhold til AES.
Sagsnr.
DokID
F&P finder det positivt, at der indføres hjemmel til at igangsætte et forsøgs-
projekt, hvor nogle arbejdsulykkesselskaber (”forsøgsselskaber”) skal træffe
afgørelse om anerkendelsesspørgsmålet. Forsøget passer godt ind i formålet
om at reducere sagsbehandlingstiden i arbejdsskadesager.
Vi ser frem til det videre samarbejde om forsøgsdesign m.v. og gør i den for-
bindelse opmærksom på vigtigheden af, at forsøgsselskaberne får de samme
muligheder og rettigheder, som AES har til brug for sagens oplysning, lige-
som sammenligningsgrundlag ift. sagsbehandlingstid og kvalitet skal tyde-
liggøres.
Det vil fx være afgørende, at der i designet tages højde for, at forsøgsselska-
berne ikke har samme mulighed for at fremme sagsoplysning ved bødepålæg
til professionelle aktører, som AES får med lovforslaget. Derudover skal de
perioder og den sagsbehandlingstid, der sammenlignes, opgøres ens. I dag
vil selskaberne fx have forestået en del af sagsoplysningen, inden sagen sen-
des til AES. Tilsvarende bør den sagsbehandlingstid, som forsøgsselskaberne
måles på, først regnes efter indledende sagsoplysning, svarende til den måde
sagsbehandlingstiden beregnes i AES.
F&P forslår, at klager sendes direkte til AST til behandling. Det vil dels for-
korte sagsforløbet for tilskadekomne. Dels bidrager det til lige vilkår, når kva-
liteten af afgørelserne skal måles, fx ved at se på tiltrædelsesprocenter m.v.
F&P vurderer, at tilskadekomnes retssikkerhed dermed opretholdes, fordi de
fortsat har samme ret til at få vurderet sagen af anden instans. Denne æn-
dring vil indebære en ændring i affattelsen af bestemmelsen og bemærknin-
gerne hertil.
Side 11
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0136.png
2.9 Indførelse af svarfrister og bøder
•
Det er positivt, at der for professionelle aktører indføres svarfrister
og bøder for manglende overholdelse heraf.
•
Der er en væsentlig opgave i at få kommunikeret ændringerne ud til
de relevante aktører, som AES forudsættes at forestå.
•
Som supplement til forslaget kan den tekniske arbejdsgruppe have
som opgave at undersøge og overveje incitamenter og tiltag, der kan
fremme skadelidtes medvirken til sagens fremme, dog uden at der
skal være tale om bødestraf.
F&P
Vores ref.
Sagsnr.
DokID
kar
GES-2022-00425
465025
Det er vigtigt, at de relevante aktører orienteres om reglerne, da de forhå-
bentlig i høj grad har et præventivt/motiverende sigte. Tilsvarende er det af-
gørende, at AES håndhæver muligheden for at udstede bøder, så det har en
reel konsekvens, hvis man, som professionel aktør, ikke lever op til reglerne.
Forslaget er rettet mod professionelle aktører. Det er vores opfattelse, at man
med fordel også kan iværksætte nogle strukturelle tiltag med henblik på at få
oplysninger fra tilskadekomne hurtigere og lettere. På baggrund af forsik-
ringsselskabernes erfaringer, vurderer vi, at det vil være hensigtsmæssigt, at
EASY udvides, så tilskadekomne har mulighed for selv at supplere anmeldel-
sen, fx med beskrivelse af ulykken, afgive samtykke samt oplyse, hvem egen
læge er. Det letter den videre sagsbehandling og indebærer færre sagsskridt
i arbejdsskadesagsbehandlingen i det omfang arbejdsskadesagerne er godt
oplyst allerede fra anmeldelsen.
Endelig foreslår F&P, at det eksplicit nævnes, at svarfristerne og bødebe-
stemmelsen ikke omfatter forsikringsselskaberne i forbindelse med oversen-
delse af anmeldte ulykker til behandling i AES. Frister for oversendelse af
sager til AES er allerede beskrevet i anmeldelsesbekendtgørelsen.
2.10 Begrænsning af genoptagelse
•
Det er positivt, at genoptagelsesreglerne skærpes og ensrettes erstat-
ningsansvarsloven, da en stor del af sagerne i dag ikke fører til andet
resultat.
•
Forsikringsselskaberne skal sikres genoptagelsesadgang på lige fod
med tilskadekomne, som er den anden part i arbejdsskadesagen.
Side 12
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0137.png
2.10.1 It-understøttelse
For at sikre en effektiv implementering af forslaget, foreslår F&P, at der stil-
les krav om, at der udvikles it-understøttelse, der guider tilskadekomne igen-
nem de nødvendige skridt i genoptagelsesanmodningen. Det skal blandt an-
det sikre den nødvendige dokumentation for genoptagelsesanmodningen,
som der lægges op til i lovforslaget
2.10.2 Partsadgang
Det fremgår af lovens § 42, stk. 2 (efter lovændringen § 42, stk. 1) at:
”Mod-
tageren af løbende ydelse efter §§ 17 og 17 a skal underrette forsikringssel-
skabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om enhver forandring i sine
forhold, som kan formodes at medføre nedsættelse eller bortfald af ydelsen,
ligesom forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal
være opmærksom på, om der indtræder sådanne forandringer i modtage-
rens forhold.”
Bestemmelsen hjemler dog ikke en genoptagelsesadgang for
forsikringsselskaberne. F&P mener, at en naturlig konsekvens af denne pligt
og som part i arbejdsskadesagen, at forsikringsselskaberne skal have ret til
at anmode om genoptagelse, hvis der fremkommer oplysninger om ændrede
forhold, som kan have betydning for vurderingen af erstatning for tab af er-
hvervsevne.
2.10.3 formodningsreglen
F&P ønsker, at det i selve affatningen af bestemmelsen om genoptagelse præ-
ciseres, at §12, stk. 2 (formodningsreglen) ikke finder anvendelse ved vurde-
ring af, om en arbejdsskadesag skal genoptages.
2.11 Indførelse af en søgsmålsfrist og krav om udnyttelse af ad-
ministrativ rekurs
F&P
Vores ref.
Sagsnr.
DokID
kar
GES-2022-00425
465025
•
Søgsmålsfristerne bør være ens for selskaber og tilskadekomne.
•
Fristen bør fastsættes mindst 1 år fra afgørelsen.
2.11.1 Fristernes længde
F&P anerkender, at en søgsmålsfrist kan være rimeligt begrundet i indret-
ningshensyn hos tilskadekomne såvel som et redskab til, at længden på det
samlede arbejdsskadeforløb ikke fremstår unødigt langt. Der er dog en række
udfordringer i forslaget, som vi ønsker adresseret.
Side 13
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
For det første finder vi fristerne for korte. I mange tilfælde vil selskaberne og
indirekte tilskadekomne have fordel af at kunne se, hvordan sagen udvikler
sig, før det besluttes, hvorvidt det er nødvendigt at stævne i en sag. Det kan
fx være tilfældet, hvor selskabet er uenig i fastsættelse af årsløn, der kan træf-
fes særskilt afgørelse om, jf. forslaget side 277, dog uden at vide, hvordan
erhvervsevnetabet ender. Det kan også vedrøre et anerkendelsesspørgsmål,
hvor selskabet endnu ikke ved, hvordan AES vil anvende formodningsreglen.
Med de nye regler, kan selskabet se sig nødsaget til at stævne i sager, der på
afgørelsestidspunktet fremstår mindre, da fristerne hindrer dem i at se, hvor-
dan sagen udvikler sig.
2.11.2 Ensretning af frister
For det andet finder vi, at fristerne burde ensrettes, så selskabernes frist også
sættes til ét år, i stedet for de foreslåede 6 måneder. I den henseende bemær-
kes, henset til at KEL (lov om klage- og erstatningsadgang inden for Sund-
hedsvæsnet) har været inspiration til det aktuelle forslag (s. 94), at der i KEL
også er ens frister for sagens parter.
Hvorvidt en afgørelse skal indbringes for domstolene, er en stor beslutning,
da det både tidsmæssigt og økonomisk har store konsekvenser for selskabet
såvel som tilskadekomne.
Når selskaberne vurderer, om en sag bør indbringes for domstolene, vil det
ofte være en samlet afvejning, herunder af de samlede omstændigheder og
delelementer i sagens afgørelser, truffet af begge instanser.
En asymmetri i søgsmålsfrister vil skabe forskelle i parternes muligheder for
at få prøvet afgørelser eller elementer heraf ved domstolene. Tilskadekomne
vil således have et halvt år ekstra til at vurdere en mulig retssag, hvor selska-
bet har fortabt sin mulighed for at gå videre med en sag. Det vil alt andet lige
føre til, at man må forvente flere retssager - alene på grund af fristen - og
dermed forlænge flere arbejdsskadesager, som passer dårligt med intentio-
nerne bag aftalen.
2.11.3 Øvrige bemærkninger
Det bør præciseres i bemærkningerne (§ 1, nr. 52), at selskaberne stadig kan
stævne AES i situationer, hvor søgsmålet ikke vedrører konkrete afgørelser,
men processuelle skridt af afgørelseslignende karakter. Det kan fx være i si-
tuationer, hvor selskaberne er uenige i, at der er grundlag for at genoptage
en sag.
Baggrunden for dette forslag er, at hvis en sag genoptages, vil formodnings-
reglen i § 12, stk. 2 gælde. Da AST ikke behandler processuelle skridt, som en
genoptagelse udgør, vil selskabet med de nye regler reelt afskæres fra at få
prøvet spørgsmålet om genoptagelse.
F&P
Vores ref.
Sagsnr.
DokID
kar
GES-2022-00425
465025
Side 14
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0139.png
F&P
Alternativt skal det sikres, at AST fremover får hjemmel til at tage stilling til
processuelle skridt af afgørelseslignende karakter, såsom spørgsmål om gen-
optagelse.
2.12 Grænsen for aldersnedsættelse for størrelsen på méngodt-
gørelsen øges ved næstkommende hævelse af pensionsalderen
•
F&P opfordrer til, at der indføres tilsvarende ændring om aldersreduk-
tion i EAL, så niveauet for méngodtgørelse efter ASL og EAL er ens.
Vores ref.
Sagsnr.
DokID
kar
GES-2022-00425
465025
2.12.1 Snitflade til forældelsesfrist
Det fremgår af de konkrete bemærkninger (s. 188), at det følger af forslaget
til § 10, stk. 5, at det nye § 18, stk. 6 finder anvendelse i afgørelser, der træffes
efter lovens ikrafttræden for arbejdsulykker, der er sket den 1. juli 2002 eller
senere og den 1. juli 2002 eller senere. F&P antager, at der skulle have stået
1. juli 2005 eller senere, jf. forældelsesreglerne.
2.12.2 Sager bestemmelsen skal have virkning for
F&P foreslår, at bestemmelsen kommer til at omfatte arbejdsulykker, som er
indtruffet på ikrafttrædelsestidspunktet eller senere og erhvervssygdomme,
som er anmeldt på ikrafttrædelsestidspunktet, da arbejdsulykkesforsikrings-
selskaberne ikke kan opkræve præmier med tilbagevirkende kraft. Det vil in-
debære, at ankede spørgsmål om varigt mén, der er indtruffet tidligere end
ikrafttrædelsestidspunktet, skal have udmålt godtgørelsen efter gældende
regler, selv om den ankede afgørelse ligger på eller efter ikrafttrædelsestids-
punktet.
Side 15
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0140.png
2.13 Lettere adgang til erstatning ved vold på arbejdspladsen
•
F&P finder, at den nye ordning med voldsskadeforsikring indeholder
en række uhensigtsmæssigheder.
•
Det er uheldigt og kritisabelt, at det foreslås, at arbejdsskadeforsik-
ringsselskaberne hæfter for arbejdsgivers tilsidesættelse af en sikrings-
pligt, endda uden relevante undtagelser. Dette ses ikke på nogen andre
lovpligtige forsikringsområder.
•
Det skal præciseres, at det hæftende arbejdsskadeforsikringsselskab
kan søge regres hos den sikringspligtige arbejdsgiver, der har tilsidesat
pligten.
•
Det er uheldigt og kritisabelt, at F&P i forslaget tillægges en rolle som
ansvarlig for
at
afgøre, om en arbejdsgiver er uforsikret,
at
udbetale
erstatning for de uforsikrede, og
at
søge regreskrav mod den uforsik-
rede arbejdsgiver.
•
Branchen foreslår, at ordningen etableres bedst som en kollektiv soli-
darisk ordning
–
det vil blive langt billigere for forsikringstagerne.
F&P
Vores ref.
Sagsnr.
DokID
kar
GES-2022-00425
465025
2.13.1 Uhensigtsmæssig ordning
Som nævnt i indledningen mener F&P, at den nye forsikring grundlæggende
er uhensigtsmæssig. Selv om vi fuldt ud anerkender hensynet til voldsramte
ansatte, så er det med forslaget og vores bemærkninger ikke et spørgsmål,
om de skal have yderligere erstatning, men derimod, hvorfra og hvordan den
erstatning ydes. De gode hensyn og intentioner kunne være håndteret ved
tilpasning af offererstatningsloven og Erstatningsnævnets virke. Det reelle i
forslaget bliver at flytte erstatningsudgifter fra det offentlige via offererstat-
ningsloven over på forsikringsselskaber og dernæst arbejdsgivere på de sik-
ringspligtige områder/brancher.
Af hensyn til det økonomiske pres, som arbejdsgiverne har, bør der ikke over-
væltes yderligere udgifter end højst nødvendigt. Det betyder fx, at den regres-
adgang, som Erstatningsnævnet tillægges overfor voldsskadeforsikringssel-
skabet, under alle omstændigheder bør udgå, da der i dette tilfælde hverken
er hensyn til tilskadekomne eller skadevolder, men blot en økonomisk udlig-
ning.
De yderligere udgifter, som samlet set vil blive videresendt til arbejdsgiverne,
stammer fra en hel række problemstillinger i forslaget, som tilsammen øger
risikoen i det enkelte forsikringsselskab betydeligt, hvilket vil blive afspejlet
Side 16
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
i høje forsikringspræmier, som i sidste ende betales af de sikringspligtige ar-
bejdsgivere.
2.13.2 Selskabets hæftelse
For det første skal arbejdsulykkesselskaberne ifølge forslaget bære risikoen
for, at en sikringspligtig arbejdsgiver ikke har tegnet en voldsskadeforsikring.
Det vil ifølge forslaget også gælde situationer, hvor en sikringspligtig arbejds-
giver har forsømt sin pligt, uden at selskabet har haft mulighed for at opdage
eller gøre opmærksom herpå, fx hvor arbejdsgiveren afgiver urigtige oplys-
ninger eller fortier information.
Det mener vi hverken er rimeligt eller hensigtsmæssigt. Det adskiller sig da
også markant fra almindelig praksis og andre områder med lovpligtige for-
sikringer. Ved lovpligtige forsikringer er det således normalt forsikringsta-
ger, der har ansvaret for at få tegnet forsikringen.
Dertil kommer, at det bør præciseres, at arbejdsskadeforsikringsselskaberne
efter en sådan hæftelse, kan søge regres hos den arbejdsgiver, som har til-
sidesat sin sikringspligt. Dette fremgår af bemærkningerne til forslaget om-
kring uforsikrede (side 332) og tilsvarende gælder i dag efter § 52, stk. 2, i
forhold til erstatninger udlagt af AES.
Vi forstår, at selve hæftelsen er indsat i et forsøg på at sikre, at flest mulige
sikringspligtige rent faktisk får en forsikring. Hensynet hertil kan dog også
nås af andre veje, herunder klar lovgivning og fx et samspil med de kommu-
nale systemer, hvor der fx tildeles licens til at drive bosteder, som man let
kunne betinge dokumentation for, at sikringspligten var overholdt. Dertil
kunne bødestraf for tilsidesættelse af tegningspligt være et relevant redskab,
som det er tilfældet med den almindelige arbejdsskadeforsikring. Det frem-
går ikke af lovforslaget, hvilket hensyn eller begrundelse, der er for en sådan
forskel på, om en arbejdsgiver kan pålægges bødestraf for manglende forsik-
ringstegning af henholdsvis manglende ”almindelig” arbejdsskadeforsikring
og manglende voldsskadeforsikring.
De udgifter, som det pågældende selskab måtte ende med at hæfte for, vil
blot udgøre en ekstra risiko, som selskaberne skal påtage sig, hvilket vil blive
afspejlet i præmierne.
Vi anbefaler, at det også for denne type forsikring bliver den sikringspligtige
selv, der har ansvaret for at få tegnet de lovpligtige forsikringer. Alternativt
anbefaler vi, at der indføjes relevante undtagelser til selskabets hæftelse, fx
ved arbejdsgivers urigtige oplysninger.
Uforsikrede bør være dækket på tilsvarende vis som uforsikrede i forhold til
arbejdsskadeforsikringer generelt, jf. dog nærmere herom nedenfor.
F&P
Vores ref.
Sagsnr.
DokID
kar
GES-2022-00425
465025
Side 17
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2.13.3 Skønnet omfang af erstatning
Vi mener desuden, at de 5 mio. kr., som der er lagt til grund for erstatnings-
omfanget, er undervurderet, hvilket vil betyde, at der er risiko for endnu hø-
jere præmier. De 5 mio. kr. stammer blandt andet fra rapporten B46 og så
vidt vi forstår anerkendte arbejdsulykker, før det nye anerkendelsesbegreb
pr. januar 2020 for alvor har slået igennem.
De senere år er anerkendelsesprocenten generelt steget fra godt 50 pct. i 2016
til 80 pct. i 2021, hvor antallet af anerkendte ulykker i 2016 var 9.004 og i
2021 16.631. Det mener vi også vil komme til at afspejle sig i anerkendelsen
på dette område. De erstatninger, der udbetales til ulykker inden for de in-
stitutioner, der pålægges at tegne voldsskadeerstatning, er meget høje af flere
årsager. Dels kan der være tale om unge og ofte uerfarne medarbejdere, som
skaderne rammer hårdt og længe, dels kan der være tale om relativt høje løn-
niveauer, både for unge og ældre/erfarne medarbejdere og endelig kan der
være tale om områder, præget af vikaransættelser, hvor der ikke i samme
omgang ydes løn under sygdom til begrænsning af kravet på tabt arbejdsfor-
tjeneste.
2.13.4 Kontraheringspligt
Det er af lovforslaget uklart, om og i givet fald i hvilket omfang det vil med-
føre en kontraheringspligt, hvilket bør præciseres. Vi ønsker samtidig, at det
klart fremgår af loven, at hvis selvforsikrede arbejdsgivere ønsker at tegne
tillægsforsikringen, så skal forsikringsselskaberne alene tilbyde dette, hvis
der samtidig tegnes almindelig arbejdsskadeulykkesforsikring.
2.13.5 F&P’s nye opgaver
Det fremgår af lovforslaget, at F&P skal varetage de opgaver, som voldsska-
deforsikringsselskabet har, hvis der hverken er tegnet lovpligtig arbejdsska-
deforsikring eller voldsskadeforsikring. Videre fremgår det, at udgifter hertil
fordeles efter ASL § 48, stk. 6.
Hertil bemærker vi, at det for det første forudsættes, at F&P kan delegere
disse opgaver til et forsikringsselskab, som tilfældet er med ankeadgang efter
lovens § 46.
Dernæst bemærker vi, at det ikke er muligt for hverken F&P eller et selskab,
som har fået opgaven delegeret at udbetale erstatningerne
–
vi har ikke en
kassekredit, der bare kan trækkes på. Vi opfordrer derfor til, at selve erstat-
ningerne udbetales af AES efter opgørelse og anvisning fra det af F&P udpe-
gede selskab, og at den eneste mellemværende/udgift, der er hos F&P/det
udpegede selskab er udgiften til selve sagsbehandlingen. Tilsvarende hvad
der gælder i dag i relation til ankefunktionen efter § 46.
F&P
Vores ref.
Sagsnr.
DokID
kar
GES-2022-00425
465025
Side 18
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
Endeligt er det ikke hensigtsmæssigt, at det er F&P, der skal opkræve ufor-
sikrede arbejdsgivere ved manglende forsikringsdækning i forhold til volds-
skadeforsikringen, og det vil også indebære dobbeltarbejde. Således har AES
allerede i dag en forpligtelse til, efter §52, stk. 2, at søge uforsikrede arbejds-
givere opkrævet den udlagte erstatning. Det vil skabe mindst administrativt
besvær, at AES samtidig opkræver arbejdsgiveren i forhold til krav efter den
manglende tegning af voldsskadeforsikringen.
Hvis AES ikke kan udbetale EAL-erstatninger, kan en alternativ løsning
herpå være, at lade Garantifonden stå for disse udgifter, hvor der i forvejen
er etableret en mulighed for træk på en garanteret kredit.
2.13.6 F&P’s forslag til forsikringsmodel
For at løse de mange udfordringer ved det nuværende forslag har F&P et for-
slag til en alternativ måde at organisere forsikringen på
–
et ukommercielt
forslag, som ligger i forlængelse af anbefalingerne i B46, Erstatning for vold
på arbejdspladsen.
F&P foreslår, at udfordringerne håndteres ved etablering af en kollektiv ord-
ning, fx i regi af Garantifonden. Det vil have den væsentlige fordel, at forsik-
ringerne til de sikringspligtige ikke ville skulle prissættes på kommercielle
vilkår i hvert enkelt arbejdsskadeforsikringsselskab, hvor gruppen af sik-
ringspligtige er et mindre risikofællesskab og dermed bliver den risiko, som
det enkelte forsikringsselskab skal tage, stor. En kollektiv ordning vil alene
skulle opkræve præmier efter de faktiske udgifter hvert år for alle sikrings-
pligtige. Det ville skabe den billigste ordning for de sikringspligtige instituti-
oner, som i forvejen har mange og dyre arbejdsskader og derfor høje forsik-
ringspræmier for kunderne, som på dette område
–
for private
–
er svært
økonomisk belastet. Vi indgår gerne i en dialog, hvor vi kan uddybe forslaget,
som vi mener vil give en langt bedre, billigere og mindre administrativ tung
løsning.
2.13.7 Øvrige bemærkninger
I forhold til forslagets § 1, nr. 53, bør det tydeliggøres om voldsoffererstat-
ningen indgår i det årlige beregningsgrundlag for arbejdsskadeafgiften og ar-
bejdsmiljøbidraget samt fordelingsgrundlaget af udgifter til uforsikrede.
Derudover finder vi, at der ud fra retssikkerhedsmæssige betragtninger
skulle være en klageadgang til de tilskadekomne i relation til, om hændelsen
er dækket af voldsskadeforsikringen og selve erstatningsudmålingen efter er-
statningsansvarsloven. De tilskadekomne vil i tilfælde af uenighed være hen-
vist til domstolene, som er en økonomisk og tidsmæssigt tung proces. Der-
udover adskiller det sig væsentligt fra den øvrige systematik i arbejdsskade-
sikringsloven, hvor der er mulighed for at få prøvet sin sag ved administrativ
F&P
Vores ref.
Sagsnr.
DokID
kar
GES-2022-00425
465025
Side 19
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0144.png
rekurs, som med forslaget tilmed forudsættes udnyttet, for at en sag kan ind-
bringes for domstolene.
Dette står navnlig i kontrast til, at den eneste klageadgang, der er etableret,
vedrører spørgsmålet om sikringspligt til voldsskadeforsikringen. Hvis
denne opgave skal varetages af Arbejdstilsynet, hvilket vi kan være betænke-
lige ved, så bør der som minimum indføres mulighed for at få et forhånds-
svar, så der ikke først tages stilling ved en eventuel skade/tvist.
Endvidere frembyder forslaget med en række uklarheder i forhold til sam-
spillet mellem de afledte regler, der gælder efter henholdsvis ASL og EAL, fx
bevisbyrderegler og praksis for dækning af udgifter til advokat. Dette bør sø-
ges uddybet og afklaret i forarbejderne.
Derudover bør der laves opdaterede lister og databaser over de sikringsplig-
tige, da der med lovforslaget ikke synes tilstrækkelig klarhed herom. Mini-
steriet eller Arbejdstilsynet bør mindst én gang årligt udsende aktuelle lister
over virksomheder, som efter deres opfattelse er sikringspligtige efter loven.
Afslutningsvist bemærker vi, at den voldelige hændelse skal være anerkendt
som en arbejdsulykke for at give mulighed for erstatning i forhold til EAL.
Der vil ikke blive udbetalt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, før hændel-
sen er blevet anerkendt og dette kan efter AES’ praksis tage noget tid.
En
mulig løsning herpå kunne være, at det ikke er en betingelse for udbetalin-
gen, at der er en anerkendt arbejdsskade. Det vil også være nyttigt i de til-
fælde, hvor der er tale om åbenlyse anerkendelser, men bagatellignede ska-
der/krav, hvorfor udgiften til en anerkendelse vil være en unødig belastning
af sagsøkonomien
2.14 Højere erstatningsniveau for permanente behandlingsudgif-
ter og hjælpemidler
F&P
Vores ref.
Sagsnr.
DokID
kar
GES-2022-00425
465025
•
F&P finder det positivt, at niveauet for permanente fremtidige be-
handlingsudgifter hæves ved, at der fastsættes særskilte kapitalise-
ringsfaktorer for permanente behandlingsudgifter.
•
Vi ønsker dog, at beskatning af kapitalgevinster indgår som faktor i
omsætning af erstatning for permanente udgifter til helbredelse, op-
træning og hjælpemidler.
2.14.1 Beskatning af kapitalindkomst
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger (s. 153), at kapitaliseringsfakto-
rerne ikke længere skulle indeholde elementer om fradrag, svarende til
Side 20
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0145.png
beskatning af den løbende erstatning og fradrag, svarende til beskatning af
kapitalindkomsten.
Vi støtter, at elementet om fradrag, svarende til beskatning af den løbende
erstatning, ikke indgår i omsætningen af erstatning til fremtidige udgifter til
behandling og hjælpemidler, da det ikke er indkomst, der erstattes, men fak-
tiske udgifter til behandling og hjælpemidler til at afhjælpe skadens følger.
Vi mener imidlertid at fradrag, svarende til beskatning af kapitalindkomsten,
bør indgå i kapitaliseringsfaktoren, for at tilskadekomne ligestilles, uanset
om udbetaling af erstatningen sker som kapitalerstatning eller som løbende
erstatninger. Tilskadekomne vil skulle betale kapitalindkomst af det afkast,
som den investerede kapitalerstatning vil generere. Derfor bør dette element
indgå i kapitaliseringsfaktorerne.
2.14.2 Højere grad af dækning
Det fremgår af de konkrete bemærkninger til § 15 stk. 7 (s. 153), at beskæfti-
gelsesministeren får
”hjemmel
til at fastsætte særskilte/selvstændige kapi-
taliseringsfaktorer for permanente udgifter til helbredelse, optræning og
hjælpemidler, der har til formål at sikre kompensation for den faktiske ud-
gift til permanente behandlinger og hjælpemidler.”
[vores fremhævning].
Det fremgår samtidig af de almindelige og konkrete bemærkninger, at det
med forslaget sikres, at tilskadekomne
”i
højere grad”
vil få erstatning for de
faktiske permanente udgifter til helbredelse, optræning og hjælpemidler. Vi
foreslår at den citerede sætning ovenfor (s. 153) justeres på følgende måde:
”… der har til formål
i højere grad at sikre kompensation for den faktiske
udgift til permanente
behandlinger og hjælpemidler.”
[vores fremhævning].
2.15 Oplysninger om sort arbejde og socialt bedrageri
•
Det er positivt, at der indføres pligt for AES til at videregive oplys-
ninger om skatteunddragelse og socialt bedrageri. Adgangen til at
videregive oplysninger burde udstrækkes til også at gælde selska-
berne.
•
Alternativt bør der sikres mulighed for at kunne påklage en mang-
lende indberetning fra AES.
F&P
Vores ref.
Sagsnr.
DokID
kar
GES-2022-00425
465025
Forslaget om,
at AES’ mulighed for at videregive oplysninger om skatteund-
dragelse og sort arbejde til relevante myndigheder,
ændres fra ”kan” til
”skal”,
er efter F&P’s opfattelse et både positivt og nødvendigt tiltag i indsat-
sen mod skatteunddragelse og socialt bedrageri.
Side 21
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0146.png
F&P
Bedrageri sker på bekostning af de ærlige forsikrede og tilskadekomne. F&P
har længe arbejdet for, at der sikres bedre muligheder for at begrænse og op-
klare forsikringssvindel. Ovenstående forslag ser vi som et positivt skridt i
den rigtige retning, der med fordel kan inspirere øvrige områder med samme
udfordringer.
Til trods for ændringen er der fortsat et vist skøn tillagt AES i forhold til,
hvorvidt der er tale om klare og konstaterbare overtrædelser eller misbrug,
eller der er en sikker antagelse herom.
F&P foreslår derfor, at selskaberne får hjemmel til at videresende oplysnin-
ger om sort arbejde og socialt bedrageri i arbejdsskadesager til sanktione-
rende myndighed. Herved undgås, at der i AES anvendes ressourcer på op-
gaver, som ikke er relateret direkte til sags- og skadebehandling.
Hvis en sådan hjemmel ikke indsættes, vil det alternativt være hensigtsmæs-
sigt at indføre en adgang til at klage over tilfælde, hvor AES ikke videregiver
oplysninger til relevante myndigheder. Dette kunne fx påses af Ankestyrel-
sen.
Hvis der indføres en klagemulighed, er det vigtigt, at det ikke får opsættende
virkning eller på anden måde udsætter arbejdsskadesagens behandling.
2.16 Ændret kapitaliseringstidspunkt ved genbehandling
•
Det er positivt, at der med et ændret kapitaliseringstidspunkt, kan
undgås dobbeltkompensation i situationer, hvor tilskadekomne får
udmålt et kapitalbeløb for samme periode, som tilskadekomne alle-
rede har modtaget en løbende erstatning for.
•
Det er uklart, i hvilken grad, der fortsat er situationer med overkom-
pensation eller dobbeltkompensation, som forslaget ikke håndterer.
Eventuelle situationer, som ikke håndteres i lovforslaget, bør tydelig-
gøres i de konkrete bemærkninger.
Vores ref.
Sagsnr.
DokID
kar
GES-2022-00425
465025
Det fremgår af de konkrete bemærkninger til § 27, stk. 4, 3. pkt. (s. 285-286),
at bestemmelsen skal finde anvendelse i flere tilfælde end de tilfælde, som
danner grundlag for forslaget (dobbelterstatning). Bestemmelsen er også til-
tænkt at stille tilskadekomne erstatningsmæssigt bedre, hvis selskabet væl-
ger at påklage en afgørelse med delvis eller fuld kapitalisering, idet der
altid
skal ske en ny beregning af kapitalerstatningen til den værdi, som erstatnin-
gen har ved datoen for beregningen. Dette gælder også, selv om Ankestyrel-
sen eller domstolene stadfæster AES’ afgørelse.
Side 22
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0147.png
F&P
Retsvirkningen af genberegning pr. en anden dato, end fastsat i den oprin-
delige afgørelse, er, at der tilkommer tilskadekomne månedlige ydelser efter
ASL § 17, stk. 7 i perioden fra den oprindelige afgørelse til den nye afgørelse.
Efter nugældende lov er virkningen af den manglende betaling forrentning
af kravet fra 5 uger efter afgørelsen til betaling finder sted. Selskaberne fore-
står beregningen, hvor AES ikke har nogen administrativ opgave ved afgørel-
ser, som stadfæstes. Der henvises i øvrigt til
Arbejdsskadestyrelsens Praksis
nr. 2007-02 | AES.dk
2.17 Mål for sagsbehandlingstid
•
Det er positivt, at de lovfastsatte frister for sagsbehandlingstider op-
hæves, da de i alt for mange tilfælde giver tilskadekomne et falsk håb
om hurtigere sagsbehandling, end hvad der har været realistisk.
•
Politiske mål for sagsbehandlingstiderne kan være med til at sætte fo-
kus på konsekvenserne af for lange sagsbehandlingstider. Arbejdsska-
demyndighederne kan dog ikke egenhændigt styrer sagsbehandlings-
tiderne. Det er fx tilfældet, når tilskadekomne afventer behandling i
sundhedsvæsenet eller en afklaring i kommunalt regi. Der er således
en grænse for, hvor hurtigt en sag kan behandles.
•
Det er vigtigt, at der fremover tilvejebringes og offentliggøres data, så
man kan måle alle led i tilskadekomnes sagsforløb samt kvaliteten i
afgørelserne. Data skal kunne belyse det samlede sagsforløb fra ska-
desdato til endelig afgørelse, for at få et retvisende billede af tilskade-
komnes vej gennem arbejdsskadesystemet, så de politiske måltal ikke
står alene som succeskriterie. Vi deltager gerne i et fælles arbejde med
at kaste lys over de samlede sagsforløb og sagsbehandlingstider.
Vores ref.
Sagsnr.
DokID
kar
GES-2022-00425
465025
2.17.1 måling af sagsforløb og kvalitet
Vi mener, at det skal fremgå af lovforslagets bemærkninger, at der skal fore-
tages målinger af, hvor lang tid der går fra sagerne er færdigoplyste, til der
træffes en afgørelse. Det sikrer en nuance i forhold til sagstid, som afventer
andre, hvilket kan give et reelt billede af effektiviteten i selve sagsbehandlin-
gen.
Vi mener også, at det skal fremgå af lovforslagets bemærkninger, at der skal
måles mere på kvaliteten i afgørelserne, så et ensidigt fokus på de politiske
måltal ikke går ud over kvaliteten i afgørelserne. Det er vores vurdering, at
Side 23
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0148.png
juridisk korrekte afgørelser på et tilstrækkeligt oplyst grundlag er ét af de
bedste midler til at forkorte sagsbehandlingstiden, fordi det vil nedsætte an-
tallet af sager, der ankes.
2.18 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
F&P
Vores ref.
Sagsnr.
DokID
kar
GES-2022-00425
465025
•
Arbejdsskadeaftalens rækkevidde er stor og derfor bør ikrafttrædelsen
af lovforslaget være den 1. januar 2025 for de dele, der foreslås at træde
i kraft den 1. juli 2024. Det vil det give AES, arbejdsulykkesforsikrings-
selskaberne og andre aktører et halvt år mere til at forberede imple-
menteringen af ændringerne.
2.18.1 Ikrafttrædelse i starten af et kalenderår
Ikrafttrædelse ved starten af et kalenderår vil spare selskaberne for admini-
strative udfordringer, idet regulering af policer normalt sker pr. 1 januar.
Derudover vil der formentligt være et varslingskrav om prisstigninger, som
følge af at lovændringerne, der vil indebære prisstigninger, som overstiger
den almindelige indeksregulering.
For den tekniske ændring om at indføre et nyt grundniveau for lovens satser,
som en konsekvens af forslaget til §24, stk. 8, foreslås det, at grundniveauet
også indføres fra et nyt kalenderår. Det vil sige fra den 1. januar 2024 for et
2023 grundniveau. Det vil være en administrativ lettelse for arbejdsulykkes-
forsikringsselskaberne, hvor selskaberne i øvrigt foretager indeksregulering,
jf. ovenfor.
2.18.2 Sager/skader der er omfattet af forskellige bestemmelser
F&P bemærker, at et almindeligt udgangspunkt for lovgivning, der medfører
udbetalinger/udgifter er, at de gælder skader, indtruffet efter lovens ikraft-
trædelse. Dette skyldes blandt andet, at selskaberne ikke har mulighed for at
opkræve præmie med tilbagevirkende kraft. Hvis dækninger eller udmålin-
ger udvides med tilbagevirkende kraft, har selskaberne ikke mulighed for at
håndtere dette.
Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at der søges ensartethed i bestemmel-
serne om ikrafttræden, så de bestemmelser, som medfører økonomiske krav,
kun gælder for skader/anmeldelser efter en bestemt dato.
Dette bør også præciseres i relation til nr. 36, der ikke, tilsvarende formule-
ringen i nr. 37, ses afgrænset til skader, indtruffet efter ikrafttrædelsesda-
toen.
Side 24
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0149.png
2.19 Økonomiske og administrative konsekvenser
•
Lovforslagets økonomiske bemærkninger fremstår uigennemskuelige,
idet det alene er de samlede økonomiske og administrative konsekven-
ser fordelt på private og offentlige arbejdsgivere, der fremgår. Det er
således som høringspart umuligt at forholde sig til de økonomiske og
administrative konsekvenser af de enkelte dele af lovforslaget. Vi op-
fordrer derfor til, at de økonomiske bemærkninger udbygges fordelt på
de enkelte forslag, herunder de forventede øgede erstatningsudgifter
ved lovforslagets realisering.
•
Lovforslagets vedtagelse vil utvivlsomt føre til ikke ubetydelige præ-
miestigninger. Derfor er det nødvendigt, at der skabes hjemmel til, at
forsikringsselskaberne kan hæve præmien uden, at kunderne kan
kræve at blive fritstillet.
F&P
Vores ref.
Sagsnr.
DokID
kar
GES-2022-00425
465025
Side 25
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0150.png
9. juni 2023
FH’s høringssvar vedr. lovforslag til lov om ændring af
arbejdsskadesikringsloven
FH har modtaget lovforslag til lov om ændring af arbejdsskadesikringsloven i høring og har
nedenfor en række bemærkninger til lovforslaget. Lovforslaget er udarbejdet på baggrund af
den politiske ”Aftale om et forbedret arbejdsskadesikringssystem”.
FH bakker op om den politiske aftale, som blev indgået i september 2022, som FH mener
indeholder nogle vigtige forbedringer for de skadelidte. Det skal understreges, at det for FH er
helt centralt, at de tilpasninger og ændringer, der sker i arbejdsskadesystemet, sker med
respekt for det erstatningsretlige princip, som systemet bygger på, således at systemet ikke
skifter karakter i retning af et ydelsessystem, med standardiserede ydelser, men forbliver et
erstatningssystem, som tilstræber at dække de skadelidtes individuelle tab.
Generelle bemærkninger
Lovforslaget til ændring af arbejdsskadesikringsloven er som nævnt en udmøntning af
”Aftale
om et forbedret arbejdsskadesystem”
som blev
indgået med henblik på ”…
at styrke og forbedre
arbejdsskadesystemet med en række konkrete initiativer, der skal forbedre tilskadekomnes
tilknytning til arbejdsmarkedet, forbedre sagsbehandlingstiderne og øge erstatningsniveauet
”.
FH mener,
at det er forbundet med nogen usikkerhed, om de konkrete lovinitiativer, der er lagt
op til, vil medføre iøjnefaldende forbedringer på de tre parametre. Der er ikke fremlagt
dokumentation for i, hvilket omfang de foreslåede initiativer vil medføre en kortere
sagsbehandlingstid, herunder navnlig ikke med noget konkret estimat.
•
FH er meget tilfredse med indførelse af muligheden for skadelidte for at modtage
uddannelsesgodtgørelse. Skadelidte har nu fået en mulighed for, at uddanne sig ud af
et erhvervsevnetab. Ordningen er et stort skridt i retning af, at øge muligheden for
skadelidtes fortsatte tilknytning til arbejdsmarkedet. Desværre er det kun et relativt lille
antal skadelidte som har mulighed for at benytte ordningen (ca. 200 skadelidte årligt)
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
•
Argumentationen for, at de foreslåede tiltag om årslønsfastsættelse, større intervaller
for erhvervsevnetab mv. vil ændre sagsbehandlingstiderne mærkbart i positiv retning,
forekommer ikke overbevisende. Det tager f.eks. ikke længere tid at runde op til
nærmeste 5 % end til nærmeste 10 %.
•
Hertil kommer, at den nye model for erhvervsevnetab og årsløn indebærer, at
arbejdsskadesikringsloven kommer ud af trit med erstatningsansvarsloven på
væsentlige punkter. Udover at gøre det vanskeligt for AES at opfylde sine forpligtelser
efter erstatningsansvarsloven, må det også forventes at medføre samspilsproblemer og
et betydeligt øget fokus på tabsbegrænsning efter arbejdsskadesikringsloven og dermed
flere klager og retssager.
•
Den foreslåede model for fastsættelse af årsløn og beregning af tab af erhvervsevne
medfører en betydelig forringelse af deltidsansattes retsstilling i forhold til gældende
regler. Deltidsansatte
–
der for en stor dels vedkommende er kvinder - vil efter den
foreslåede ordning ikke længere få erstattet deres fulde erhvervsevne, da der med de
foreslåede regler vil blive foretaget et ”dobbelt fradrag”, når der fremover skal tages
udgangspunkt i den bedste årsløn i de 5 forudgående år for arbejdsskaden. Det første
”fradrag” er den opregulering, som der efter gældende ret sker fra deltid
til fuldtid ved
fastsættelsen
af
årslønnen,
og
det
andet
”fradrag”
følger
af,
at
erhvervsevnetabsprocenten som følge af det første fradrag bliver mindre.
•
Tjenestemandsansatte (politi, ansatte i forsvaret, lærere m.v.) vil med den foreslåede
ordning for fastsættelse af årsløn og beregning af tab af erhvervsevne være den gruppe,
som vil opleve den største forringelse af deres erstatning i forhold til gældende regler.
Dette skyldes, at værdien af tjenestemandspensionen efter den foreslåede ordning ikke
vil blive medregnet i årslønnen. Værdien af tjenestemandspensionen er efter mangeårig
praksis 15%.
•
Begrænsningen i adgang til domstolsprøvelse vil antageligt forårsage en umiddelbar
reduktion i antallet af sager ved AES, men må over tid forventes at forøge både
sagsantal og sagsbehandlingstid markant, derved at sagens parter nu må forventes at
klage over afgørelser per automatik for at bevare deres indsigelsesadgang.
•
Forslaget om en lettere adgang for ansatte, der er udsat for en særlig risiko for vold,
trusler og andre voldsomme hændelser i forbindelse med udførelsen af deres arbejde
at opnå erstatning, er som udgangspunkt rigtig godt. Men med forslaget udelukkes en
markant gruppe af ansatte inden for navnlig velfærdsfagene, som er i stor risiko for at
blive udsat for vold mv. i forbindelse med udførelsen af deres arbejde
–
det drejer sig
Side 2 af 19
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0152.png
bl.a. om sygeplejersker, lærere, pædagoger og socialrådgivere. Det bør fremgå af loven
eller forarbejderne direkte, at disse medarbejdergrupper ligeledes vil være omfattet af
den foreslåede voldsskadeforsikring. Dertil kommer, at voldsskadeforsikringen tillige bør
omfatte erhvervssygdomme, idet en stor del af de anerkendte arbejdsskader vedrører
flere på hinanden følgende udsættelser for vold, trusler mv., som erfaringsmæssigt ikke
anmeldes løbende som selvstændige arbejdsskader.
Nedenfor vil ovenstående generelle bemærkninger blive nærmere uddybet.
Sammenfattende søger lovforslaget i det væsentligste at omrokere erstatningsmidler, der
allerede findes i systemet samt at skabe forenklinger som samtidig tilføjer en højere grad af
vilkårlighed, der må formodes at få en modsatrettet effekt med flere klager og retssager.
For så vidt angår det foreliggende lovforslag, er det angivet, at der vil skulle evalueres på praksis
efter reformen. Henset til reformens omfang og kompleksitet
mener FH,
at det vil være
afgørende, at myndighederne allerede nu udarbejder relevante, udførlige statistiske modeller,
der gør det muligt for samtlige interessenter løbende at følge konsekvenserne af både den nye
arbejdsskadelov og de administrative følgevirkninger, som den afstedkommer.
Specielle bemærkninger
Uddannelsesgodtgørelse (nr. 17)
Det vil forringe anvendelsesformålet for uddannelsesgodtgørelse markant, hvis man opretholder
lovforslagets præmis om, at ydelsen kun kan tildeles skadelidte, som på samme tid både er
svært invaliderede og skal kunne arbejde på fuld tid og almindelige vilkår.
I lovforslagets bemærkninger har man forsøgt at opbløde formuleringen fra selve lovteksten ved
at angive, at arbejde med markante skånehensyn, bemidlet støtte mv. anses for at ske på
’almindelige vilkår', hvilket imidlertid blot skaber yderligere usikkerhed om anvendelsesområdet.
FH mener, at formuleringen i selve lovteksten bør ændres, så uddannelsesgodtgørelse fortsat
kun kan bevilges til skadelidte med en forventet méngrad på 10 % eller derover, men hvor det
efter endt uddannelse alene forventes, at de vil kunne arbejde på noget nær fuld tid og med
rimelige skånehensyn.
Det er endvidere kritisabelt og antageligt stridende mod EU-retten, at perioder med barsel indgår
i begrænsningen på 48 måneders uddannelse med godtgørelse. En kvinde, der har 2
barselsperioder á 50 uger under uddannelsen, vil dermed kun have adgang til 25 måneders
Side 3 af 19
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0153.png
uddannelse med ydelse modsat en person uden barsel, der vil have krav på uddannelse med
ydelse i 48 måneder.
Endelig forekommer det uhensigtsmæssigt, at der indføres en ny og mere omfattende
tilbagebetalingspligt for skadelidte, der modtager uddannelsesgodtgørelse, end hvad der følger
af lovens almindelige regler. Blandt andet pålægges skadelidte at tilbagebetale allerede forbrugt
uddannelsesgodtgørelse, der er modtaget i god tro. FH mener, at de almindelige regler om
tilbagebetaling er fuldt ud tilstrækkelige.
Det bør præciseres, hvilke ydelser der fratrækkes i uddannelsesgodtgørelsen, bl.a. bør det
præciseres, hvordan tilkendt tilskadekomstpension for tjenestemandsansatte evt. modregnes i
godtgørelsen.
FH mener,
at AES bør forpligtes til at tage stilling til erhvervsevnetabserstatning efter en
uddannelse. Som forslaget ligger nu, er tilskadekomne henvist til selv at bede om genoptagelse
efter endt uddannelse. Det bør påhvile AES at undersøge, om der er ret til erstatning for tab af
erhvervsevne efter endt uddannelse. Det kan for eksempel gøres ved, at AES sætter revision i
sagen fremfor at henvise til genoptagelse. Selvom en ny uddannelse fører til selvforsørgelse,
er det ikke givet, at den tilskadekomne vil opnå samme indkomst som før skaden.
Erhvervsevnetabsfastsættelse (nr. 7-14) og Årslønsfastsættelse (nr. 29)
For det første betyder forslaget, at erhvervsevnetabsprocenten ikke længere vil blive fastsat på
samme måde som efter erstatningsansvarsloven, hvilket efter vores vurdering vil føre til flere
differencekrav for erstatning for tab af erhvervsevne.
De ændrede intervaller vil efter vores vurdering også have en negativ effekt på muligheden for
at få genoptaget en sag, hvis den foreslåede ordning gennemføres. Dette beror på, at der så at
sige skal mere til for at løfte betingelsen om en ”vis sandsynlighed”.
Endelig ses der ikke at være nogen argumenter for at antage, at der er sagsbehandlingsmæssige
effekter af at beregne en godtgørelse eller erstatning med henholdsvis 5- eller 10-
procentsintervaller.
For det andet betyder forslaget, at den tilskadekomnes årsløn som hovedregel fastsættes som
den faktiske skattepligtige lønindkomst forud for skaden med afsæt i det bedste indtægtsår ud
af de seneste 5 år forud for skaden.en fastsatte årsløn skal samtidig anvendes som udtryk for
tilskadekomnes indtjeningsevne, hvis skaden ikke var sket.
Side 4 af 19
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
FH er uenige i, at forslagene om fastsættelse af årsløn og tab af erhvervsevne medfører den
nævneværdige forenkling, og dermed et bidrag til reduktion af sagsbehandlingstiderne, som er
hele den politiske motivation bag forslagene.
Med forslaget lægges der op til, at fastsættelsen af skadelidtes årsløn skal ske ud fra en
hovedregel om at anvende den højeste indtægt i indtægtsåret forud for skaden 5 år tilbage,
hvor der for hvert år skal ske indeksering til skadesåret for at finde det bedste af de 5 indtægtsår.
Samtidig skal det identificeres, om den tilskadekomne måtte være omfattet af en række
undtagelser til hovedreglen.
Dertil kommer, at der er opstillet ikke mindre end 12 undtagelser til det foreslåede udgangspunkt
til årslønsberegningen. Denne vurdering alene vil medføre en betydelig sagsbehandling, idet der
efter det foreslåede f.eks. vil skulle tages stilling til, om tilskadekomnes indtægt i alle de 5 år
forud for skaden har været negativt påvirket af det forhold, som undtagelsen angår.
Det er FH’s vurdering,
at disse meget omfattende vurderinger vedrørende de foreslåede
undtagelsesbestemmelser vil være væsentligt mere tidskrævende end de gældende regler, hvor
der foretages et individuelt skøn med udgangspunkt i det seneste års indtægt.
Med de foreslåede regler forudser FH, at sagsbehandlingstiderne i sagerne om tab af
erhvervsevne og årsløn vil blive endnu længere end de er i forvejen.
FH mener herunder, at man med forslaget har skrevet sig ind i et bureaukratisk og meget
vanskeligt område at navigere i, der efter vores opfattelse vil føre til flere klager, flere
hjemvisninger, flere retssager og et stort antal sager, som skal genoptages på ulovbestemt
grundlag. Hertil kommer de mange timer, arbejdsskademyndighederne skal bruge på at
udarbejde nye vejledninger og principmeddelelser med videre.
Arbejdsskademyndighederne skal mange år fremover samtidig forholde sig til to meget
forskelligartede regelsæt med hensyn til erhvervsevnetab og årslønsfastsættelse på et område,
som i forvejen er meget komplekst og giver sagsbehandlerne store udfordringer.
Endelig
mener FH,
at den ændrede fremgangsmåde for årslønsfastsættelse sammen med de
større spring i erhvervsevnetabsintervallerne som anført ovenfor vil medføre flere og mere
komplekse differencekravssager efter erstatningsansvarsloven, idet erhvervsevnetab nu
fastsættes forskelligt efter de to love. Dette må formodes at medføre en øget arbejdsbyrde for
AES, som efter parternes anmodning skal afgive udtalelser om erhvervsevnetab efter
Side 5 af 19
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
erstatningsansvarsloven. Endelig vil en delmængde af sagerne blive videreført ved domstolene.
Dette vil på samme måde lægge et yderligere pres på domstolenes sagsbehandling.
FH har fra Beskæftigelsesministeriet ikke set dokumentation for, at de nye regler om
fastsættelse af årsløn og tab af erhvervsevne vil nedsætte sagsbehandlingstiderne. Det er yderst
kritisabelt, når begrundelsen for forslaget netop er kortere sagsbehandlingstider.
Særligt om deltidsansatte
Højesteret har i en dom fra den 16. august 2010 (UfR2010.2843H) formuleret de nuværende
regler således:
”På skadestidspunktet … arbejdede tilskadekomne som pædagog på deltid (30
timer om ugen). Hendes evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde var imidlertid
ikke forringet forud for skaden, og der skal derfor ved fastsættelsen af
erhvervsevnetabsprocenten tages udgangspunkt i, at hun kunne arbejde på fuld
tid. At hun på skadestidspunktet ikke udnyttede sin arbejdsevne til udearbejde
på
fuld
tid,
er
således
uden
betydning
for
fastsættelsen
af
erhvervsevnetabsprocenten”.
FH er imod
omtalte forslag om ny metode for beregning af årsløn og erhvervsevnetabet, da
forslaget medfører en entydig og markant forringelse af deltidsansattes erstatninger, da ansatte
på deltid ikke længere vil få erstattet deres fulde erhvervsevne, som det ellers tidligere blev
fastslået med Højesterets dom fra den 16. august 2010, at deltidsansatte har ret til.
Særligt for skadelidte, der arbejder på deltid på skadestidspunktet, foretages der allerede i
nugældende lovgivning reduktion i beregningen af erhvervsevnetabserstatning, så den
skadelidte alene får erstatning svarende til sin indtægtsnedgang i deltidsstillingen.
Ved udarbejdelsen af lovforslaget synes dette at være misforstået. Der er i lovforslaget derfor
indføjet bestemmelser om årslønsberegning for deltidsansatte, der medfører, at der vil blive
foretaget dobbelt fradrag hos disse. Det vil resultere i en markant underkompensation af
deltidsansatte i forhold til deres faktiske tab.
FH mener
derfor, at beregningsprincipperne for erhvervsevnetabserstatning til deltidsansatte
skal tilbageføres til de nugældende regler, der kompenserer skadelidte for deres
indtægtsnedgang i deltidsstillingen.
Side 6 af 19
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0156.png
Alternativt, at der som minimum indføres en undtagelsesbestemmelse for tilskadekomne, der
på skadestidspunktet arbejder på deltid, fordi de i en midlertidig periode af deres arbejdsliv
passer mindre børn. Dette vil være på linje med forslagets undtagelse for tilskadekomne, der
arbejder på deltid en midlertidig periode grundet pasning af et sygt eller handicappet
familiemedlem. Der er ikke nogen reel begrundelse for, at to sammenlignelige situationer skal
behandles forskelligt.
Forslaget undergraver fremtidige erstatninger, og er en meget alvorlig forringelse af den
tilskadekomne deltidsansattes forhold. Et markant problem med de foreslåede regler er, at man
straffer deltidsansatte, der passer mindre børn i en midlertidig periode, dobbelt. Det gør man,
fordi man med de foreslåede regler både nedsætter årslønnnen og erhvervsevnetabsprocenten.
Effekten slår med andre ord igennem to gange.
Dette forekommer helt urimeligt, og vil samtidig være i direkte modstrid med de grundlæggende
erstatningsregler i erstatningsansvarsloven.
FH mener,
at forslaget vil ramme kvinder i den offentlige sektor uforholdsmæssigt hårdt, da
mange i denne gruppe ofte er på deltid, bl.a. fordi at de i en midlertidig periode af deres
arbejdsliv passer mindre børn. I 2020 arbejdede 14 pct. af mændene og 40 pct. af kvinderne i
den offentlige sektor på deltid.
Nedenfor 3 konkrete eksempler på hvilken betydning de nye regler vil få for skadelidte der er
deltidsansatte. Beregningerne er vedlagt som
bilag 1.
•
Eksempel 1: En 37-årig pædagog med mindre børn, som på grund af
arbejdsskadens følger må gå ned i tid fra 30 til 20 timer om ugen
–
her vil
nedgangen i den samlede erstatning frem til folkepensionsalderen være på kr.
1.801.596.
•
Eksempel 2: En 35-årig sygeplejerske som på baggrund af arbejdsskadens
følger må gå ned i tid fra 30 til 15 timer om ugen, vil få en nedgang i den samlede
erstatning frem til folkepensionsalderen på kr. 1.052.724.
•
Eksempel 3: En 37-årig skolelærer med mindre børn som på baggrund af
arbejdsskadens følger må gå ned i tid fra 29,60 til 22,60 timer om ugen vil få en
nedgang i den samlede erstatning frem til folkepensionsalderen på kr. 2.358.974
kr.
Side 7 af 19
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
FH mener
desuden, at de nye regler om beregning af årsløn vil medføre en indirekte
forskelsbehandling på grund af køn i strid med ligestillingslovens § 2, stk. 1, idet kvinder udgør
en langt større andel af deltidsbeskæftigede end mænd.
Vi finder samtidig ikke, at
undtagelsesbestemmelsen i ligestillingslovens § 2, stk. 3, er opfyldt, idet den nye bestemmelse
om udregning af årsløn ikke findes at være objektivt begrundet i et legitimt formål, samt at
midlerne til at opfylde formålet er hensigtsmæssige og nødvendige. Formålet med den nye
beregning af årslønnen for deltidsansatte er begrundet i et ønske om at nedbringe
sagsbehandlingstiden, og dette krav opfylder ikke undtagelsesbestemmelsen i ligestillingslovens
§ 2, stk. 3, om at være legitimt, nødvendigt og proportionalt.
Særligt om erhvervssygdomsramte
Ud over de deltidsansatte vil en række andre grupper blive negativt ramt, hvis forslaget
gennemføres. Det drejer sig blandt andet om skadelidte i erhvervssygdomssager, hvor
sygdommen ikke har påvirket indtægten i de sidste 5 år forud anmeldelsen. Om anvendelsen af
undtagelsen, hvis sygdommen har påvirket indtægten negativt i alle 5 år, fører til samme årsløn
som i dag, er mere end tvivlsomt. Det skyldes den særlige beregningsmetode i den foreslåede
§ 24, stk. 3, nr. 1.
Særligt om tjenestemandsansatte
Forringelsen for tjenestemandsansatte består i, at værdien af tjenestemandspension, der efter
mangeårig praksis har været fastsat til 15 %, ikke længere skal indgå i årslønnen. Udover denne
markante
nedsættelse
af
årslønnen
betyder
sammenhængen
til
fastsættelse
af
erhvervsevnetabet, at erhvervsevnetabsprocenten også nedsættes. Den samlede erstatning
forringes dermed dobbelt.
Det er en forringelse, der vil slå igennem i alle sager, der omhandler tjenestemænd (politi,
ansatte i forsvaret, lærere m.v). Den markante negative betydning kan illustreres ved dette
beregningseksempel. Der er ikke tale om en nøjagtig beregning, idet der ikke er taget højde for
regulering og nøjagtig beregning af et § 28-fradrag:
Side 8 af 19
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0158.png
Med en i eksemplet nedsættelse af erstatningen for erhvervsevnetab på over 40 % vil
tjenestemænd være den gruppe af tilskadekomne, hvis erstatning samlet bedømt forringes
mest.
Pensionsdækningsbidraget er et rent regnskabsmæssigt beløb, der skal afdække den
pensionsforpligtelse, der knytter sig til tjenestemænds ret til pension. Pensionsbidraget udgør
15 % af den pensionsgivende skalatrinsløb til finansloven § 36. Det fastsatte bidrag på 15 %
udgør langt fra den reelle værdi af pensionen og tjenestemænd kompenseres derfor allerede i
dag ikke fuldt ud i forhold til pensionen.
Den reelle begrundelse i forslaget synes alene at være, at værdien af tjenestemandspension
ikke kan trækkes via indkomstregistreret. Det administrative arbejde med at tillægge værdien
af optjening af ret til tjenestemandspension må dog være yderst begrænset.
FH bemærker,
at reglerne om ændring af beregningen af tjenestemandsansattes ikke er beskrevet i den
politiske aftale om arbejdsskadereformen fra september 2022.
FH mener,
at hvis man følger synspunktet om, at værdien af tjenestemandspension ikke skal
indgå i fastsættelsen af erstatning for erhvervsevnetab (da tjenestemanden får pensionen i alle
tilfælde), må man nødvendigvis genoverveje, om fradraget efter ASL § 28 kan opretholdes. Hvis
lovgiver når frem til, at optjening af ret til tjenestemandspension ikke er erstatningsretligt
værnet efter ASL, kan tilkendelse af tilskadekomstpension og den heraf forårsaget forhøjelse af
tjenestemandspensionen ikke begrunde fradrag i erstatningen. Formålet med bestemmelsen er
at forhindre, at der af statens midler udbetales dobbelterstatning til statsansatte. Hvis værdien
Side 9 af 19
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0159.png
af ret til tjenestemandspension ikke medregnes, kan tilkendelse af tjenestemandspension
selvsagt heller ikke fradrages.
FH mener,
at hvis lovforslaget gennemføres med den tilsigtede virkning for tjenestemænd, skal
§ 28 udgå af loven.
Øvrige forhold
Videre forekommer det utilfredsstillende, at der ikke længere kan opnås erstatning for et påvist
tab af mistede efterlønspræmier som følge af en arbejdsskade.
Endelig vil også tilskadekomne, hvis indtægt har været påvirket af barsel i alle 5 år forud for
tilskadekomsten, blive stillet dårligere end efter de gældende regler.
Af øvrige forhold relaterende til årslønsfastsættelse fremhæves, at der i lovforslaget angives
flere forskellige og indbyrdes modstridende principper for, hvilken undtagelse i § 24, stk. 3, der
skal anvendes, hvis skadelidte er omfattet af flere af disse. Det vil være hensigtsmæssigt, hvis
dette forsimples, så der i sådanne tilfælde blot skal anvendes den undtagelse, der giver
skadelidte den bedste retsstilling.
Indtrædelsesret (nr. 36)
Lovforslaget er præget af en række misforståelser omkring de forskellige erstatningsydelser,
navnlig omkring midlertidig erhvervsevnetabserstatning efter erstatningsansvarsloven, hvor der
fejlagtigt tages afsæt i en antagelse om, at det betales som en løbende ydelse, der kan
modregnes i.
FH mener,
at det bør tydeliggøres, at der i forhold til indtægtstab findes to kategorier af ydelser
”af
samme art”, som er henholdsvis:
1) De
”midlertidige”
tab: Tabt arbejdsfortjeneste (efter EAL), uddannelsesgodtgørelse
(efter ASL) og midlertidigt erhvervsevnetab (efter ASL).
2) De
”varige”
tab: Midlertidigt og endeligt erhvervsevnetab (efter EAL) og endeligt
erhvervsevnetab, både løbende og kapitaliseret, (efter ASL).
Endelig bør det tydeliggøres, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i medfør af den almindelige
beføjelse i arbejdsskadesikringslovens § 40 træffer afgørelse ved uenighed mellem skadelidte
og forsikringsselskabet om selskabets adgang til at indtræde i retten til ydelser efter
arbejdsskadesikringsloven.
Side 10 af 19
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0160.png
Genoptagelsesregler (nr. 46)
FH mener, at det bør præciseres, med hvilken grad af sandsynlighed, skadelidte skal
dokumentere, at der vil kunne træffes en anden afgørelse, når skadelidte anmoder om
genoptagelse. FH har i ”
Afrapportering fra tekniske drøftelser om arbejdsskade
” sammen med
de andre parter anbefalet, at reglerne for genoptagelse følger dissensen i U2009.1869H,
hvorefter
det vil være tilstrækkeligt med ”
en vis sandsynlighed
” og at der derfor ikke kunne
stilles krav om ”overvejende sandsynlighed”.
I lovbemærkningerne henvises til nuværende praksis for genoptagelse af afgørelser mere end
5 år efter afgørelsen. Denne praksis er i dag kendetegnet
ved et krav om ”
overvejende
sandsynlighed
” og det er derfor ikke i overensstemmelse med
anbefalingerne fra de tekniske
drøftelser, at der henvises til denne praksis. Det vil derfor være en fordel, hvis det tydeligere
fremgår af bemærkningerne, at der kun er krav om dokumentation af ”vis sandsynlighed”.
Søgsmålsfrist (nr. 52)
Det er FH’s vurdering, at en søgsmålsfrist på kun 1 år er en alvorlig retssikkerhedsmæssig
forringelse for de tilskadekomne. Det vil medføre, at der anlægges retssager blot for at
fristafbryde,
og
købe
sig
tid.
Det
vil
dels
belaste
domstolene,
men
også
arbejdsskademyndighederne selv, da Ankestyrelsen derved skal behandle flere sager i
retssystemet end i dag, hvor en del sager trods alt løses udenretligt og ved, at Ankestyrelsen
genoptager sager forvaltningsretligt og reparerer tidligere afgørelser.
FH mener,
at den skadelidtes søgsmålsfrist på 1 år fra afgørelsestidspunktet er for kort og bør
forlænges til 3 år eller helt bortfalde.
Efter at have modtaget en afgørelse, skal den skadelidte først have vurderet sagen ved advokat,
dernæst søgt fri proces og endelig anlagt sagen. Civilstyrelsen har ofte sagsbehandlingstider på
1�½-2 år ved ansøgning om fri proces, og da en tilskadekommen borger sjældent har midler til
at føre sagen for egen regning, vil forslaget dermed i vidt omfang afskære skadelidte fra
adgangen til domstolsprøvelse. Samme forhold gør sig ikke gældende for forsikringsselskaberne,
der fører retssager for egne penge og ofte ved egne interne advokater, og dermed kun skal
have rimelig tid til at vurdere sagen.
Det er anført i lovbemærkningerne, at man som skadelidt kan få retshjælpsdækning til at stævne
i
arbejdsskadesager.
Dette
er
en
misforståelse.
Ifølge
standardbetingelserne
i
retshjælpsdækningerne er arbejdsskadesager undtaget. Det er derfor heller ikke retvisende, når
Side 11 af 19
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0161.png
man i lovbemærkningerne sammenligner med patientskader, hvor der er mulighed for
retshjælpsdækning.
Voldsskadeforsikring (nr. 53)
Vi bakker op om forslaget om, at det skal være nemmere for ansatte, der er udsat for en særlig
risiko for vold, trusler og andre voldsomme hændelser i forbindelse med udførelsen af deres
arbejde at opnå erstatning for bl.a. tabt arbejdsfortjeneste og differencekrav samt godtgørelse
for svie og smerte.
Forsikringens dækningsområde er beskrevet meget forskelligartet igennem lovforslaget, hvilket
skaber usikkerhed om, hvem der er sikrede og hvornår.
FH mener,
at det vil være ønskværdigt
at få præciseret, at forsikringen følger det almindelige forsikringsretlige princip om, at det er
skadevolderens person, der forsikres, samt at forsikringen dækker enhver personskade som
følge af ansvarspådragende handlinger, herunder af både uagtsom og forsætlig karakter, som
den forsikrede borger/beboer/indsatte foretager.
Det fremgår af ”Aftale om et forbedret arbejdsskadesystem” fra september 2022, at der skal
være lettere adgang til erstatning ved vold på arbejdspladsen:
”Ansatte, der udsættes for vold på arbejdet fra de borgere, som de er ansat til at
tage vare på, kan i dag stå i et etisk dilemma, hvis de via voldsoffererstatningsloven
skal opnå den erstatning efter erstatningsansvarsloven, som de kan være berettiget
til udover den erstatning, som de får efter arbejdsskadesikringsloven. For at gøre
det
lettere
for
ansatte
i
disse
situationer
at
opnå
erstatning
efter
erstatningsansvarsloven i form af bl.a. godtgørelse for svie og smerte samt
erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, er aftalepartierne enige om at forpligte visse
offentlige og private arbejdsgivere til at tegne forsikring. Forpligtelsen gælder for
arbejdsgivere, hvor de ansatte har en særlig risiko for at blive udsat for vold på
arbejdet fra borgere, der drages omsorg for. Det vil betyde, at ansatte kan få
erstatning efter erstatningsansvarsloven uden at skulle anlægge en sag ved
domstolene.”
Det fremgår af forslaget til en ny § 49a, stk. 2, at arbejdsgivere for ansatte inden for
socialområdet, sundhedsområdet, undervisningsområdet og ældreområdet, der er i særlig risiko
for at blive udsat for vold, trusler eller andre voldsomme hændelser på arbejdet fra personer,
de drager omsorg for, har pligt til at tegne en voldsskadeforsikring.
Side 12 af 19
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
Det fremgår af forslaget til bestemmelsens stk. 5 blandt andet, at beskæftigelsesministeren efter
forhandling med børne- og undervisningsministeren, social- og boligministeren, ældreministeren
og indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke offentlige og private
arbejdsgivere der er forpligtet til at tegne en voldsskadeforsikring.
Det fremgår af blandt andet udmøntningsnotat vedrørende forsikring imod vold på
arbejdspladsen, at forpligtelsen for visse offentlige og private arbejdsgivere til at tegne en
voldsskadeforsikring gælder for arbejdsgivere, hvor ansatte er i særlig risiko for at blive udsat
for vold fra borgere, de drager omsorg for. Det er formålet, at disse medarbejdere fremover
skal opleve færre hindringer i forhold til at opnå erstatning ud over arbejdsskadesikringen.
Det fremgår af de almindelige bemærkninger til forslaget (afsnit 3.13.2.) blandt andet, at et af
hensynene bag den foreslåede ordning er, at ansatte, der udsættes for vold på arbejdet fra de
borgere, de er ansat til at tage vare på, kan stå i et etisk dilemma, hvis de i medfør af
offererstatningsloven skal søge den erstatning, som de udover arbejdsskadesikringsloven kan
være berettigede til efter erstatningsansvarsloven (f.eks. erstatning for tabt arbejdsfortjeneste,
godtgørelse for svie og smerte samt et eventuelt differencekrav for tab af erhvervsevne).
Det etiske dilemma består navnlig i, at den tilskadekomne også efter en voldelig eller voldsom
hændelse skal indgå i en professionel, daglig relation til skadevolderen. Det er positivt, at der
er opmærksomhed på denne vanskelige situation. FH er imidlertid alvorligt bekymrede for
udmøntningen af den foreslåede nye § 49a, stk. 2 og 5, da det fremgår af de specielle
bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 53, at forpligtelsen til at tegne en voldsskadeforsikring
forventes kun at gælde for en række arbejdsgivere, som er registreret i CVR-registeret med
følgende branchekoder: 879010 (døgninstitutioner for børn og unge), 873010 (døgninstitutioner
for personer med fysiske handicap), 872010 (døgninstitutioner for personer med psykiske
handicap),
852020
(specialskoler
for
handicappede),
879090
(andre
former
for
institutionsophold), 881030 (revalideringsinstitutioner), 871010 (plejehjem), 873020 (almene
ældre- og handicapboliger ol.), 881020 (dagcentre mv.), 889990 (andre sociale foranstaltninger
uden institutionsophold), og 861000 (hospitaler).
Det fremgår videre, at de forsikringspligtige arbejdsgivere indenfor ovennævnte branchegrupper
skal afgrænses yderligere ud fra, hvilke omsorgsopgaver den enkelte arbejdsplads beskæftiger
sig med.
FH mener
på den baggrund , at den i lovforslaget omfattede persongruppe er for snæver, idet
en række væsentlige funktioner og erhverv helt udelades på trods af, at de i høj grad varetager
omsorgsopgaver i bred forstand, og at de i forbindelse hermed er udsat for en markant risiko
Side 13 af 19
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0163.png
for at blive udsat for vold, trusler eller andre voldelige hændelser fra de borgere, de er ansat til
at drage omsorg for.
For så vidt angår
undervisningsområdet og det pædagogiske område
fremgår det således
af bemærkningerne, at pligten til at tegne voldsskadeforsikring alene gælder for arbejdsgivere,
som er omfattet af § 3, stk. 2, 1. pkt., og § 20, stk. 3, i lov om folkeskolen (specialskoler og
specialklasser). Således er det
FH’s
forventning, at den almindelige folkeskole ikke vil blive
omfattet af bestemmelsen om en pligt til at tegne en voldsskadeforsikring.
FH mener,
at dette udgør en meget problematisk indskrænkning af kredsen af arbejdsgivere
for lærere og pædagoger, som er forpligtet til at tegne en voldsskadeforsikring, herunder navnlig
henset til den meget store andel af de såkaldte inklusionsbørn i den almindelige folkeskole, jf.
nedenfor.
På landsplan er der ifølge Beskæftigelsesministeriets egne tal 143 specialskoler for børn (opgjort
på afdelingsniveau). Danmarks Lærerforening har ca. 3.000 medlemmer, som arbejder på
specialskoler. Det estimeres, at der arbejder yderligere 6.000 medlemmer i specialklasser.
Danmarks Lærerforening organiserer i alt knap 82.000 lærere, børnehaveklasseledere,
lærerstuderende og andre, mindre medlemsgrupper i den danske folkeskole.
Med det foreliggende forslag, vil knap 80% af Danmarks Lærerforenings medlemmer i
folkeskolen og specialskolen og omkring 25% af BUPL´s medlemmer eksempelvis være
udelukket fra muligheden for at søge erstatning via arbejdsgivers voldsskadeforsikring. Dertil
kommer pædagogerne på klubområdet.
Det fremgår af Arbejdsmiljøforskningsfondens rapport ”
Chikane, trusler og vold mod undervisere
i den danske folkeskole
” fra 2022
1
, at der er et højt antal undervisere, som rapporterer, at de
har været udsat for vold og trusler. Det fremgår således af rapporten, at omkring 44 % af
underviserne har oplevet vold eller trusler inden for det seneste år. Undervisere omfatter i
undersøgelsen både lærere og pædagoger.
Undersøgelsen viser samtidig, at pædagoger er den faggruppe, som hyppigst udsættes for
trusler og vold. 67 % af pædagogerne rapporterer at have været udsat for vold mindst én gang
inden for det sidste år, mens det er 62 % for børnehaveklasseledere og 37 % for lærere. Endelig
viser undersøgelsen, at vold og trusler forekommer lidt hyppigere på folkeskoler med
specialklasser sammenlignet med øvrige folkeskoler, men forskellene er ikke store.
Chikane, trusler og vold mod undervisere i den danske folkeskole Afslutningsrapport til
Arbejdsmiljøforskningsfonden. Nov 2021
1
Side 14 af 19
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0164.png
Til sammenligning viste undersøgelsen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø fra
2018 ”
Arbejdsmiljø og Helbred
”
2
, at gennemsnittet af folk, som har været udsat for vold i
samtlige brancher i Danmark, var på kun 5,8%. Ses der på brancherne
Undervisning
og
Daginstitutioner
ligger begge på 14,5 %, mens jobgruppen
pædagoger
ligger på 26,6 % og
lærere
på 20,2 %.
På den baggrund kan det konkluderes, at pædagoger og lærere er udsat for en markant højere
risiko for at blive udsat for vold i forbindelse med udførelsen af deres arbejde i folkeskolen. Selv
om problemstillingen er større for ansatte i specialskoler, er lærere og pædagoger generelt i høj
grad i risiko for at blive udsat for vold
–
også i almindelige klasser
–
og denne risiko er markant
større end i andre brancher.
FH mener
derfor, at der bør foretages en justering af den sikringspligtige gruppe af
arbejdsgivere således, at den tillige omfatter hele folkeskoleområdet. Dette vil i øvrigt være i
overensstemmelse med Erstatningsnævnets praksis i forhold til offererstatningslovens § 10, stk.
2. Det vil således også skabe en lovgivningsmæssig ensartethed.
Under alle omstændigheder,
mener FH,
at det er problematisk, at persongruppen omfattet af
§ 3, stk. 2, 2. pkt., i lov om folkeskolen helt udelades. Bestemmelsen vedrører navnlig
inklusionsbørn. Det er således den elevgruppe, som i en særlig grad er ansvarlig for den udøvede
vold og voldsomme hændelser i den øvrige del af folkeskolen.
Endelig bemærkes det, at størstedelen af de offentlige arbejdsgivere er selvforsikrede, og at
forslaget om at lade forsikringspligten gælde for f.eks. hele folkeskoleområdet af den årsag ikke
ses at ville medføre en merudgift i forhold til forsikringstegning af betydning for kommunerne.
For så vidt angår
sygeplejerskerne
finder vi det problematisk, at der med det foreslåede ikke
er lagt op til forsikringspligt for alle arbejdsgivere for sygeplejersker, som er i risiko for
udsættelse for vold og trusler, fra borgere/patienter, de drager omsorg for.
Vi anerkender, at hele den regionale psykiatri er omfattet. Vi finder det dog væsentligt, at også
arbejdsgivere for følgende grupper af sygeplejersker bliver omfattet af forsikringspligten:
•
Sygeplejersker (og andre faggrupper) ansat i den regionale somatik, herunder bl.a.
sygeplejersker, der arbejder på Fælles Akut Modtagelser, på Intensiv afdelinger, på
Medicinske afdelinger mv.
2
”Arbejdsmiljø og Helbred”, NFA, 2018 .
Side 15 af 19
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0165.png
•
Sygeplejersker (og andre faggrupper) i den kommunale ældrepleje. Det bemærkes
herunder, at den kommunale ældrepleje ses nævnt i lovbemærkningerne. Oplistningen
efterlader dog for os at se tvivl i forhold til, om det er alle ansatte sygeplejersker og
andre faggrupper i den kommunale ældrepleje, der bliver omfattet, hvilket der ikke må
være.
•
•
•
Sygeplejersker (og andre faggrupper) ansat i Kriminalforsorgen, herunder fængsler
Sygeplejersker (og andre faggrupper) ansat i den regionale ambulancetjeneste
Sygeplejersker (og andre faggrupper) ansat af kommunen til arbejde med f.eks.
misbrugere på gadeplan
Den overordnede begrundelse for, at der også skal være forsikringspligt for arbejdsgivere til
disse grupper af sygeplejersker (og andre faggrupper inden for de nævnte områder) er særligt,
at sygeplejerskerne arbejder med borgere/patienter og/eller deres pårørende, hvor
sygeplejerskerne på grund af reaktioner på alvorlige og personlige helbredstilstande og
livskriser hos den enkelte, delir, demens, reaktioner på indtagelse af medicin, stoffer mv., kan
være i risiko for og også ofte ses at blive udsat for vold og trusler i deres arbejde.
For så vidt angår
socialrådgiverne
følger det af Socialrådgivernes Psykiske Arbejdsmiljø,
COWI-rapport
3
, udarbejdet for FTF og med særligt notat om socialrådgivere:
•
•
•
35% socialrådgivere udsat for trusler fra borgere
19% socialrådgivere udsat for chikane fra borgere
2% socialrådgivere udsat for fysisk vold fra borgere
Socialrådgivere/medarbejdere, der arbejder inden for servicelovens bestemmelser for børn og
unge, bør være omfattet af personkredsen uanset om det drejer sig om forberedelse,
undersøgelse eller iværksættelse/udøvelse af foranstaltninger med f.eks. behandling,
undervisning, og som støttekontaktperson. Mentoropgaver er helt udeladt af bemærkningerne
til lovforslaget. Disse medarbejdere er i deres arbejde med udsatte borgere også i særlig risiko
for at blive udsat for vold, trusler og andre voldsomme hændelser. Der henvises i den
sammenhæng nærmere til den kommende ”Barnets lov”. Arbejde under servicelovens
bestemmelser handler om arbejde med børn, unge og familier, som man drager omsorg for.
Det er desuden bekymrende, at der ikke lægges op til, at plejefamilier ikke skal være omfattet
af ordningen med voldsskadeforsikring, da disse står i en meget vanskelig situation i forbindelse
med arbejdsskader forvoldt af plejebørn, som bor i familien.
3
Socialrådgiveres psykiske arbejdsmiljø, november 2018, COWI
Side 16 af 19
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
Endelig er det bekymrende, at en række
øvrige primært offentlige erhverv
er helt udeladt.
Således lægges der f.eks. ikke op til, at ansatte på asylcentre skal være omfattet af en
voldsskadeforsikring.
For så vidt angår hvilke typer af arbejdsskader, der skal være omfattet af den foreslåede
ordning,
mener FH,
at erhvervssygdomme ligeledes bør være omfattet. Dette beror på, at en
stor del af de anerkendte arbejdsskader vedrører flere på hinanden følgende udsættelser for
vold, trusler, voldsomme hændelser, psykisk vold fra flere forskellige borgere, som
tilskadekomne er ansat til at drage omsorg for, og at disse enkeltstående hændelser
erfaringsmæssigt ikke anmeldes selvstændigt som arbejdsskader. Det er så at sige belastningen
over tid, som medfører den fulde eller delvise uarbejdsdygtighed.
I
stedet
for
kun
at
sigte
på
fremtidige
forhold
bør
lovbemærkningerne
til
bemyndigelsesbestemmelsen være bredere formuleret. Det giver mulighed for at samle oversete
områder/ansatte op uden at skulle lave en lovændring.
Det bemærkes, at der bør indsættes en bestemmelse i lov om erstatning fra staten til ofre for
forbrydelser, der dispenserer fra fristerne i lovens § 13, således at den periode, sagen har været
under behandling ved voldsskadeforsikringsselskabet, tillægges de i § 13 oplistede
anmeldelsesfrister.
Opgørelse og udbetaling af renter bør følge erstatningsansvarslovens regler, ligesom tilfældet
er for alle andre krav under forsikringen. Forrentning efter arbejdsskadesikringslovens regler vil
alternativt forudsætte, at ydelserne indeksreguleres til deres værdi på udbetalingstidspunktet i
lighed med, hvad der sker i offererstatningsloven og på patientskadeområdet.
Den indbyrdes hæftelsesrækkefølge mellem voldsskadeforsikring, offererstatning og almindelige
culpa-krav bør fastlægges for at regulere tilfælde, hvor skadelidte kan støtte sit krav på flere af
disse.
FH mener,
at det blandt andet bør tydeliggøres
1) Hvorvidt skadelidte er forpligtet til at forfølge sine krav på ét specifikt grundlag før de
øvrige, og i hvilken rækkefølge de respektive forsikringsordninger da hæfter, og
2) om en skadelidt, der kan rejse krav på flere grundlag, kan vælge at forfølge sit fulde
krav på ét grundlag, hvorefter den pågældende forsikringsordning da må søge regres
hos andre hæftende, og
Side 17 af 19
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0167.png
3) hvorledes den forældelsesretslige situation er, hvis skadelidte er forpligtet til først at
forfølge sit krav på et specifikt grundlag, navnlig om der da automatisk indtræder
suspension af forældelse for krav, som støtter på andre hæftelsesgrundlag.
Endeligt bemærkes det, at der ikke ses at være taget stilling til forældelse af krav omfattet af
voldsskadeforsikringen. Det bør derfor fremgå af lovforslaget, at der gælder en 5-årig forældelse
for krav i henhold til voldsskadeforsikringen. Det vil være i lighed med øvrige krav mod
arbejdsgivere, når der foreligger en anerkendt arbejdsskade.
Forsikringsselskabers afgørelseskompetence (nr. 60)
Det giver anledning til betydelige bekymringer at overlade forsikringsselskaberne så
vidtrækkende afgørelseskompetencer, som fremgår af lovforslaget.
Der erindres i den forbindelse om, at det danske arbejdsskadesystem er baseret på et princip
om, at sagen er en formueretslig tvist mellem to parter med modsatrettede interesser, dvs. at
forsikringsselskabet er den skadelidtes modpart i sagen og er sat i verden for at varetage sine
egne økonomiske interesser.
Arbejdsskademyndighederne skal da pådømme tvisten i dette indbyrdes konfliktforhold. Med det
fremsatte forslag gives forsikringsselskabet noget nær uindskrænkede beføjelser til at varetage
sine egne økonomiske interesser, og skal alene kunne forsvare, at den foretagne sagsbehandling
har haft et skær af objektiv karakter.
Forslaget bliver yderligere betænkeligt som følge af samspillet med lovforslaget om reduktion i
skadelidtes adgang til domstolsprøvelse (nr. 52). Kombinationen af disse vil indebære, at
skadelidte fratages muligheden for at få prøvet en åbenlyst forkert afgørelse, hvis skadelidte
som følge af en utilstrækkelig vejledning fra forsikringsselskabet ikke har påklaget afgørelsen
korrekt.
FH mener,
at forsikringsselskaberne afgørelseskompetence alene bør kunne gennemføres med
en række nøje definerede ’spilleregler’ fastlagt på forhånd, herunder navnlig at:
1) Forsikringsselskaberne tillægges alene kompetence til at anerkende arbejdsskader, ikke
afvise. Hvis et forsikringsselskab vurderer, at en arbejdsskade ikke kan anerkendes, skal
selskabet overdrage sagen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der herefter træffer
afgørelse.
Side 18 af 19
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2) Forsikringsselskaberne skal alene have hjemmel til at indhente oplysninger, der relaterer
til selve den beskadigede legemsdel, og kun fra skadestidspunktet og frem. Er det ud
fra disse oplysninger forsikringsselskabets opfattelse, at sagen forudsætter yderligere
undersøgelser for at kunne vurderes, skal forsikringsselskabet sende sagen til
behandling i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Det forudsættes, at AES følger tendenserne i forsikringsselskabernes afgørelser tæt, herunder
ved regelmæssig kvalitativ gennemgang af det materiale, der udsendes til skadelidte samt
kvantitative
opfølgninger
på,
i
hvilket
omfang
afvisningsafgørelser
underkendes
af
arbejdsskademyndighederne.
Som led i sidstnævnte kan det overvejes at udelade den foreslåede adgang for
forsikringsselskabernes til at revurdere egne afgørelser for at forhindre en praksis, hvor sagerne
indledningsvist behandles lemfældigt og først gøres til genstand for en grundigere vurdering,
hvis skadelidte klager.
Side 19 af 19
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0169.png
1
Bilag
–
Regneeksempler
Eksempel 1
En 37-årig pædagog med mindreårige børn, der arbejder arbejder 30 timer ugentligt til en
samlet månedsløn på 25.685,62 kr., fordi hun har valgt midlertidigt at have en ugentlig fridag
for at passe sine 2 mindre børn på henholdsvis 6 og 8 år.
Hun slår hovedet op i en træbjælke på legepladsen, og får en hjernerystelse, så hun fremover
kun kan arbejde 20 timer ugentligt.
Nuværende regler
Erhvervsevnetabsprocent
Samlet erstatning
45 %
3.919.524 kr.
Foreslåede regler
Erhvervsevnetabprocent
Samlet erstatning
30 %
2.117.928 kr.
Samlet
reduktion
af forsikringsselskabets
erstatningsudbetaling: (3.919.524 kr.- 2.117.928 kr.)
1.801.596 kr.
Se bagvedliggende beregninger nedenfor.
Eksempel 2
En 35-årig sygeplejerske, derarbejder 30 timer ugentligt til en samlet månedsløn på 30.000 kr.
Overfaldes og får hjernerystelse, så hun fremover kun kan arbejde 15 timer ugentligt.
Nuværende regler
Erhvervsevnetabsprocent
60 %
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0170.png
Samlet erstatning
6.316.788 kr.
Foreslåede regler
Erhvervsevnetabprocent
Samlet erstatning
50 %
5.264.064 kr.
Samlet
reduktion
af forsikringsselskabets
erstatningsudbetaling: (6.316.788 kr.- 5.264.064 kr.)
1.052.724 kr.
Se bagvedliggende beregninger nedenfor.
Eksempel 3
37-årig kvindelig skolelærer, der arbejder 29,60 timer ugentligt til en samlet månedsløn på
36.979 kr., fordi hun har valgt midlertidigt at have en ugentlig fridag for at passe sine 2
mindreårige børn på henholdsvis 7 og 9 år.
Hun får en bold i hovedet i forbindelse med idrætsundervisningen og pådrager sig en
hjernerystelse.
Efter arbejdsskaden kan hun ikke arbejde mere end 22,6 timer om ugen, da hun udtrættes
hurtigere og har en nedsat koncentrationsevne på grund af følgerne efter hjernerystelsen.
Nuværende regler
Erhvervsevnetabsprocent
Samlet erstatning
40 %
3.931.586 kr.
Foreslåede regler
Erhvervsevnetabprocent
Samlet erstatning
20 %
1.572.613 kr.
Samlet
reduktion
af forsikringsselskabets
erstatningsudbetaling: (3.931.586 kr. - 1.572.613 kr.)
2.358.974 kr.
Se bagvedliggende beregninger nedenfor.
Side 2 af 8
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0171.png
Bagvedliggende beregninger
Eksempel 1 - Beregningsteknisk specifikation
Der indlægges i eksemplet den beregningstekniske forudsætning, at skaden er indtrådt i år
2020, at skadelidte var 37 år gammel på skadestidspunktet, og at afgørelse om
erhvervsevnetab træffes i år 2022 samt at afgørelsen tillægges virkning fra
afgørelsestidspunktet.
Timelønnen forudsættes uændret efter arbejdsskaden, og der indregnes således ikke en
konsekvens i form af eventuelle begrænsninger i adgangen til særlige tillægsgivende
arbejdstimer og -opgaver efter skaden.
Hvis erhvervsevnetabsprocenten udgør 50 % eller mere udbetales erstatningen som en
skattepligtig månedlig ydelse frem til pensionsalderen. Er erhvervsevnetabsprocenten derimod
under 50 % udbetales erstatningen som et kapitalbeløb, som ikke er skattepligtigt.
Månedsløn før skaden ved 30 timers arbejdsuge:
25.685,62 kr.
Årsløn (ikke opreguleret): 12 x 25.685,62 kr.
308.227,44 kr.
Årsløn (opreguleret til fuldtidsårsløn): 308.227,44 kr. / 30 x 37
380.147,20 kr.
Faktisk indtjening efter skaden: 20/30 x 25.685,62 kr. x 12
205.484,96 kr.
Nuværende lovgivning
Erhvervsevnetabsprocenten er fastsat på baggrund af nedgangen i timeantal:
(20-37)
/ 37 * 100 ≈ 45,95 % = nedrundet til 45 %
Da skadelidte midlertidigt arbejdede på nedsat tid grundet mindreårige børn i hjemmet, er
erhvervsevnetabserstatningen beregnet ud fra, hvad hun ville have tjent, hvis hun havde
arbejdet på fuld tid forud for skaden.
=
=
=
=
Beregnet grundydelse:
380.000 kr. (opreguleret årsløn i hele 1000 kr.) x (367.000/551.000):
253.103 kr.
=
Side 3 af 8
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0172.png
253.103 kr. x 83 % (erstatningsniveau) x 45 % (erhvervsevnetab) x 0,92 (AM-bidrag)
86.971,25 kr.
Årlig erstatning:
86.971,25 kr. x 1,554 (regulering) forhøjet til nærmeste med 12 delelige kronebeløb
135.156 kr.
Samlet erstatning frem til folkepensionsalderen (årlig ydelse * gældende kap. faktor):
3.919.524 kr.
Foreslået lovgivning
Erhvervsevnetabsprocenten er igen fastsat på baggrund af nedgangen i timeantal:
(20-30)
/ 30 *100 ≈ 33,33 % = nedrundet til 30 %
=
=
=
Beregnet grundydelse:
308.000 kr. (ikke opreguleret årsløn i hele 1000 kr.) x (367.000/551.000):
205.147 kr.
205.147 kr. x 83 % (erstatningsniveau) x 30 % (erhvervsevnetab) x 0,92 (AM-bidrag): =
46.995,07 kr.
Årlig erstatning:
66.995,07 kr. x 1,554 (regulering) forhøjet til nærmeste med 12 delelige kronebeløb
73.032 kr.
Samlet erstatning frem til folkepensionsalderen (årlig ydelse * gældende kap. faktor):
2.117.928 kr.
Samlet reduktion af forsikringsselskabets erstatningsudbetaling ved indførsel af
forslag om ny og forenklet årslønsberegning: 3.919.524 kr.
–
2.117.928 kr.
= 1.801.596 kr.
=
=
=
NB. I aktuelle eksempel rammes den tilskadekomne dobbelt, da man som konsekvens af den
foreslåede lovgivning både nedsætter nedsætter årslønnnen og erhvervsevnetabsprocenten.
Eksempel 2 - Beregningsteknisk specifikation
Der indlægges i eksemplet den beregningstekniske forudsætning, at skaden er indtrådt i år
2020, at skadelidte var 35 år gammel på skadestidspunktet, og at afgørelse om
erhvervsevnetab træffes i år 2022 samt at afgørelsen tillægges virkning fra
afgørelsestidspunktet.
Side 4 af 8
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0173.png
Timelønnen forudsættes uændret efter arbejdsskaden, og der indregnes således ikke en
konsekvens i form af eventuelle begrænsninger i adgangen til særlige tillægsgivende
arbejdstimer og -opgaver efter skaden.
Hvis erhvervsevnetabsprocenten udgør 50 % eller mere udbetales erstatningen som en
skattepligtig månedlig ydelse frem til pensionsalderen. Er erhvervsevnetabsprocenten derimod
under 50 % udbetales erstatningen som et kapitalbeløb, som ikke er skattepligtigt.
Den anførte samlede erstatning under nuværende og foreslåede lovgivning er den beregnede
skattefri kapitalerstatning op til 50 %. Værdi af eventuelt resterende skattepligtig løbende
månedlig erstatning (fra 50 % og derefter) indgår ikke.
Månedsløn før skaden ved 30 timers arbejdsuge:
Årsløn (ikke opreguleret årsløn): 12 x 30.000 kr.
Faktisk indtjening efter skaden: 15/30 x 30.000 kr. x 12
Nuværende lovgivning
Erhvervsevnetabet er fastsat på baggrund af nedgangen i timeantal: (15 -
37) / 37 * 100 ≈
59,50 % = oprundet til 60 %
Skadelidte havde fuld erhvervsevne skadestidspunktet, men modsat eksempel 1 og 3 kan det
ikke lægges til grund, at arbejdet på nedsat tid var midlertidig. Det har den betydning, at der
ikke skal ske opregulering af årslønnen.
= 30.000 kr.
= 360.000 kr.
= 180.000 kr.
Beregnet grundydelse:
360.000 kr. (ikke opreguleret årsløn i hele 1000 kr.) x (367.000/551.000)
239.782 kr.
239.782 kr. x 83 % (erstatningsniveau) x 60 % (erhvervsevnetab) x 0,92 (AM-bidrag)
109.858,52 kr.
Årlig erstatning:
109.858,52 kr. x 1,554 (regulering) forhøjet til nærmeste med 12 delelige kronebeløb
170.724 kr.
Samlet erstatning frem til folkepensionsalderen (årlig ydelse * gældende kap. faktor):
6.316.788 kr.
Foreslået lovgivning
=
=
=
=
Side 5 af 8
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
Erhvervsevnetabsprocenten er fastsat på baggrund af nedgangen i timeantal:
(15 - 30) / 30 * 100 = 50 %
Beregnet grundydelse:
360.000 kr. (ikke opreguleret årsløn i hele 1000 kr.) x (367.000/551.000)
239.782 kr.
239.782 kr. x 83 % (erstatningsniveau) x 50 % (erhvervsevnetab) x 0,92 (AM-bidrag)
91.548,77 kr.
Årlig erstatning:
91.548,77 kr. x 1,554 (regulering) forhøjet til nærmeste med 12 delelige kronebeløb
142.272 kr.
Samlet erstatning frem til folkepensionsalderen (årlig ydelse * gældende kap. faktor):
5.264.064 kr.
Samlet reduktion af forsikringsselskabets erstatningsudbetaling ved indførsel af
forslag 2.1 om ny og forenklet årslønsberegning: 6.316.788 kr.
–
5.264.064 kr.
= 1.052.724 kr.
=
=
=
=
NB. I aktuelle eksempel rammes den tilskadekomne som konsekvens af den foreslåede
lovgivning alene på erhvervsevnetabsprocenten. Tilskadekomne rammes ikke også på
årslønnen, som i de 2 andre eksempler, da arbejdet på deltid inden skaden ikke var
midlertidigt.
Eksempel 3 - Beregningsteknisk specifikation
Der indlægges i eksemplet den beregningstekniske forudsætning, at skaden er indtrådt i år
2019, at skadelidte var 37 år gammel på skadestidspunktet, og at afgørelse om
erhvervsevnetab træffes i år 2022 samt at afgørelsen tillægges virkning fra
afgørelsestidspunktet.
Timelønnen forudsættes uændret efter arbejdsskaden, og der indregnes således ikke en
konsekvens i form af eventuelle begrænsninger i adgangen til særlige tillægsgivende
arbejdstimer og -opgaver efter skaden.
Hvis erhvervsevnetabsprocenten udgør 50 % eller mere udbetales erstatningen som en
skattepligtig månedlig ydelse frem til pensionsalderen. Er erhvervsevnetabsprocenten derimod
under 50 % udbetales erstatningen som et kapitalbeløb, som ikke er skattepligtigt.
Side 6 af 8
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0175.png
Månedsløn før skaden ved 29,60 timers arbejdsuge:
36.979 kr.
Årsløn (ikke opreguleret årsløn): 12 x 36.979 kr.
443.748 kr.
Årsløn (opreguleret til fuldtidsårsløn): 443.748 kr. / 29,60 x 37
554.685 kr.
Faktisk indtjening efter skaden: (22,6/29,6 x 36.979 kr. x 12)
338.808 kr.
Nuværende lovgivning
Erhvervsevnetabet er fastsat på baggrund af nedgangen i timeantal:
(22,6 -
37) / 37 * 100 ≈ 38,92 % = oprundet til 40 %
=
=
=
=
Da skadelidte midlertidigt arbejdede på nedsat tid grundet mindreårige børn i hjemmet, skal
hendes erhvervsevnetabserstatning beregnes ud fra, hvad hun ville have tjent, hvis hun havde
arbejdet på fuld tid forud for skaden.
Beregnet grundydelse:
555.000 kr. (opreguleret årsløn i hele 1000 kr.) x (367.000/551.000)
369.664 kr.
369.664 kr. x 83 % (erstatningsniveau) x 40 % (erstatningsniveau) * 0,92 (AM-bidrag) =
112.910,20 kr.
Årlig ydelse:
112.910,20 kr. x 1,554 (regulering) forhøjet til nærmeste med 12 delelige kronebeløb
175.462 kr.
Samlet erstatning frem til folkepensionsalderen (årlig ydelse * gældende kap. faktor):
3.931.586 kr.
Foreslået lovgivning
Erhvervsevnetabet er fastsat på baggrund af nedgangen i timeantal:
(22,6
– 29,6) / 29,6 * 100 ≈ 23,65 % = nedrundet til 20 %.
=
=
=
Beregnet grundydelse:
444.000 kr. (ikke opreguleret årsløn i hele 1000 kr.) x (367.000/551.000)
295.731 kr.
295.731 kr. x 83 % (erstatningsniveau) x 20 % (erhvervsevnetab) x 0,92 (AM-bidrag)
45.164,04 kr.
=
=
Side 7 af 8
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
Årlig ydelse:
45.164,04 kr. x 1,554 (regulering) forhøjet til nærmeste med 12 delelige kronebeløb
70.184 kr.
Samlet erstatning frem til folkepensionsalderen (årlig ydelse * gældende kap. faktor):
1.572.613 kr.
Samlet reduktion af forsikringsselskabets erstatningsudbetaling ved indførsel af
forslag 2.1 om ny og forenklet årslønsberegning: 3.931.586 kr.- 1.572.612 kr.
= 2.358.974 kr.
=
=
NB. I aktuelle eksempel rammes den tilskadekomne dobbelt, da man som konsekvens af den
foreslåede lovgivning både nedsætter årslønnnen og erhvervsevnetabsprocenten.
****
Side 8 af 8
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0177.png
Arbejdstilsynet
Ulykker og erhvervssygdomme
Landskronagade 33
2100 København Ø
Sendt på mail til Mette Ploug Krølner ([email protected]) og Cecilie Hertel Thygesen ([email protected])
Den 9. juni 2023
Vedrørende j.nr. 20225000929 - udkast til forslag om ændring af lov om
arbejdsskadesikring og forskellige andre love (En politisk aftale om
arbejdsskadeområdet og lettere adgang til erstatning i forbindelse med vold på
arbejdspladsen)
Tak for udkastet til forslaget om ændring af lov om arbejdsskadesikring og forskellige andre
love vedrørende en politisk aftale om arbejdsskadeområdet og lettere adgang til erstatning i
forbindelse med vold på arbejdspladsen.
FA støtter op om den politiske aftale om arbejdsskadeområdet og kan derfor overordnet set
støtte lovforslaget, som sætter fokus på:
•
•
•
Konkrete mål for sagsbehandlingstiden
Forenkling af forsikringsselskabernes oversendelse af sager til Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring
Forsøgsordning: Afgørelseskompetence flyttes fra AES til forsikringsselskaberne
FA har dog en klar bekymring for reglerne om bøder for professionelle aktører, der ikke
rettidigt bidrager til arbejdsskadesagens oplysninger. Derudover er FA ikke tilhænger af
uddannelsesgodtgørelsen og har en generel bekymring for, om modellen vil blive anvendt i
praksis.
Virksomhedernes retssikkerhed: Særligt om bøder i forbindelse med oplysninger til arbejdsskadesagerne
FA bemærker, at det selvfølgelig er nødvendigt at oplyse sagerne tilstrækkeligt, hvorfor AES
kan derfor kan indhente oplysninger fra bl.a. sikringspligtige arbejdsgivere. FA oplever
desværre at indhentelsen af oplysninger bliver sendt forkert eller til forkerte p-numre, hvorfor
at det tager tid, førend at oplysningsskemaet kommer til den rette person. Virksomhederne
oplever, at selve systemet ikke er gearet til de korte tidsfrister.
Derfor foreslår FA konkret, at tidsfristen forlænges fra 14 dage til 30 dage.
Derudover foreslår FA, at der indarbejdes en lovbemærkning i lovforslaget, der tager højde
for, at virksomhederne ikke ifalder bødeansvar, hvis der er vægtige argumenter imod.
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0178.png
Derudover foreslår FA også, at processen for indhentelse af viden gennemgås, således at AES
kan få hurtigere kontakt til den sikringspligtige arbejdsgiver, fx gennem telefonopringning eller
en direkte kontaktperson, hvis virksomheden ønsker at angive en sådan.
Forsøgsordning: afgørelseskompetence flyttes fra AES til forsikringsselskaberne
FA ser frem at følge forsøgsordningen om flytning af afgørelseskompetence og deltager gerne
i en følgegruppe.
Derudover har FA ikke flere bemærkninger.
Med venlig hilsen
Morten Holm Bundgaard
Arbejdsmiljøchef
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0179.png
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0180.png
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0181.png
Arbejdstilsynet
Att.: Mette Ploug Krølner
Cecilie Hertel Thygesen
j.nr. 20225000929
Advokat (L)
Joachim Faber-Rod
[email protected]
Tlf. 27 29 11 61
Bank
6487 - 0002036070
Sagsnr. 10123
9. juni 2023
Høringssvar til lovforslag om ændring af lov om
arbejdsskadesikring og forskellige andre love (Aftale om et
forbedret arbejdsskadesystem og lettere adgang til erstatning
i forbindelse med vold på arbejdspladsen)
Kære Arbejdstilsynet,
Lovforslag sendt i høring giver anledning til følgende bemærkninger:
Helt indledningsvist bemærkes,
De senere år har der berettiget været meget øget fokus på det problem, at
mange tusinde danskere bliver sygemeldt i kortere og længere tid fra deres
arbejde og at mange helt må forlade arbejdsmarkedet permanent på grund af
dårligt psykisk arbejdsmiljø.
I det lys er det bemærkelsesværdigt, at dette tema – i det første større
lovforslag om ændring af arbejdsskadesikringsloven i 20 år – ikke er omtalt
med et ord.
En forbedret adgang til erstatning for mennesker der bliver syge/kommer til
skade på grund af dårligt psykisk arbejdsmiljø forudsætter ændringer i
hvordan vi behandler spørgsmålet om anerkendelse af de psykiske
arbejdsskader.
I lyset af den store vidensopsamling og regeludvikling, der har været de senere
år med forskning og udarbejdelse af regler for bedre tilrettelæggelse af det
psykiske arbejdsmiljø drevet særligt af NFA og AT, er det uforståeligt, at der i
arbejdet med forslag til så gennemgribende ændringer (forringelser) af
arbejdsskadesikringsloven, som det i høring fremsendte lovforslag vil
indebære, hvis vedtaget, ikke sker nogen form for italesættelse af dette
stigende samfundsproblem, og at der ikke kommer nogen løsningsforslag til at
forbedre adgangen til arbejdsskadesystemet for de mange, der på grund af
dårligt psykisk arbejdsmiljø bliver syge/kommer til skade.
Endvidere er det væsentligt indledningsvist at understrege, at som reglerne er i
dag har ingen skadelidte noget incitament til at gøre sit indkomsttab som følge
JFR Law
Advokatanpartsselskab
Møllemoseparken 89
3450 Allerød
CVR-nr. 42 94 49 04
www.jfrlaw.dk
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
af en arbejdsskade større end det højst nødvendigt er. Dette sikres allerede ved 83% reglen (at
erstatning for erhvervsevnetab maksimalt udgør 83%, hvis ikke erstatningsudmålingen i øvrigt
yderligere reduceres af årslønsmaksimum). Den faktiske årsag til at mennesker efter en
arbjedsskade ikke genoptager tidligere job eller andet job uden løntab, er fordi de ikke kan efter en
arbejdsskade – ej heller efter omskoling, genoptræning eller lignende, som de allerede i dag som
reglerne er har pligt til at forsøge at gennemføre, ellers reduceres deres erstatning på grund af
manglende iagttagelse af tabsbegræsningspligten.
Men igen udsigten til at blive ”straffet” på erstatningen, fordi det vurderes tabsbegræsningspligten
ikke er iagttaget, er ikke den væsentligste motivation for at forsøge at begrænse sit indkomsttab
efter en arbejdsskade mest muligt.
Den væsentligste motivation for at begrænse sit indkomsttab efter en skade mest muligt er, at jo
større tabet er, jo mere for lidt i erstatning får man på grund af 83% reglen (hvis ikke der i øvrigt
yderligere reduceres på grund af årslønsmaksimum).
Hele grundtanken i lovforslagets centrale del om indførelse af en særlig erstatning i form af
uddannelsesgodtgørelse hviler således på en grundlæggende misforståelse: at dem der i dag
rammes af arbejdsskade ikke allerede gør alt hvad de kan for at begrænse de økonomiske
konsekvenser mest muligt.
Virkeligheden er allerede i dag, at ingen har noget incitament for ikke at komme tilbage i bedst og
videst muligt omfang efter en arbejdsskade. I det omfang – og stigende i forhold til hvor meget –
det ikke lykkes, straffes arbejdsskadede erstatningsmæssigt allerede i dag, som reglerne er.
Endelig er der grund til at fremhæve grundindstilling fra ”Afrapportering fra tekniske drøftelser
om arbejdsskadeområdet”:
”Arbejdsskadesystemet er et erstatningsretligt værn, der skal gribe dem, der kommer til skade på
eller bliver syge af deres arbejde.”, jf. side 1.
” Arbejdsskadelovgivning i Danmark hviler på et erstatningsretligt grundprincip om, at
arbejdsgiveren uagtet skyldsspørgsmålet – og når der er årsagssammenhæng – skal erstatte de
skader og tab, som en medarbejder pådrager sig under arbejdet.”, jf. side 3.
Om de enkelte dele:
Positivt at:
-
overveje om der kan findes yderligere måder at hjælpe arbejdsskadede mod at lide indkomsttab efter en
arbejdsskade, men det må ikke ske ved eksempelvis forskelsbehandling af skadelidte og indførelse af
forskellig dækningsgrad af økonomisk tab og ophævelse af helt grundlæggende erstatningsretlige principper
og veldefinerede begreber, som erhvervsevne i erstatningsretlig betydning, se redgørelse senere.
Der etableres en forsikringspligt, der giver flere ansatte med farligt arbejde lettere adgang til godtgørelse og
erstatning efter erstatningsansvarsloven for personskade som følge af vold eller trusler på arbejde
Grænsen for aldersnedsættelse for størrelsen på méngodtgørelsen øges ved næstkommende hævelse af
pensionsalderen
Erstatningsniveau for fremtidige behandlingsudgifter og hjælpemidler hæves
Alle børn og unge, der har ret til erstatning for tab af forsørger, får automatisk erstatningen til de fylder 21
Grænsen for aldersnedsættelse for størrelsen på méngodtgørelsen øges ved næstkommende hævelse af
pensionsalderen
Få præciseret § 29, stk. 2, så det præciseres at midlertidig erstatning for erhvervsevnetab efter ASL er samme
ydelse som erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter EAL
-
-
-
-
-
-
2
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0183.png
Ok at:
-
hvis AES i sagsbehandlingen får oplysninger om sort arbejde eller socialt bedrageri, forpligtes AES til at
videregive oplysninger herom til rette myndigheder. Aftalepartierne er desuden enige om, at sort arbejde ikke
længere vil kunne indgå i opgørelsen af tilskadekomnes årsløn.
kapitaliserede erstatninger skal beregnes og udbetales fra den dato, hvor den endelige afgørelse om
kapitalerstatning fastsættes.
-
Men herefter begynder de store udfordringer.
1) Uddannelsesgodtgørelse: Med forslaget oprettes A og B hold af arbejdsskadede, hvor de, der er hårdest ramt
af en arbejdsskade, og slet ikke kommer tilbage til selvforsørgelse (typisk dem der f.eks. ender i fleksjob eller
på førtidspension), får erstattet en mindre del af deres erhvervsevnetabsprocent end dem efter et
uddannelsesforløb enten kommer tilbage til samme løn som før skaden (hvilket er meget urealistisk) eller
skal have erstatning for varigt erhvervsevnetab, idet dem der findes berettiget til uddannelsesgodtgørelse får
fuld løbende erstatning (inden for den givne ramme) under uddannelsesforløbet og får udmålt endelig
erstatning efter afsluttet uddannelse, hvor erstatningen efter lovforslaget ikke rammes af 83% begrænsningen.
2) Sammenblanding af varigt mén og erhvervsevnetab: At knytte spørgsmålet om man er berettiget til særlig
erstatning/uddannelsesgodtgørelse op på et minimums varigt mén på 10%, er helt galt. Dette fraveg man af
gode grunde i 1978, og der er intet belæg for at vende tilbage til en at koble varigt mén sammen med
erhvervsevnetab. Der er ingen nødvendig sammenhæng mellem størrelsen af et varigt mén og en nedsat
indtjeningsevne. Som eksempel vil en håndværker med en fodleds-, håndleds-, eller rygskade medførende
8% i varigt mén, med forslaget ikke kunne findes berettiget til uddannelsesgodtgørelsen, og der vil være
mange arbejdsskadede der med lignende varige méngrader vil blive udelukket fra at forsætte i hidtidig
beskæftigelse. Der er eksempelvis mange hovedtraumer medførende varigt mén på 5-8 og psykiske
arbejdsskader medførende varigt mén på 5-8%, der gør det umuligt at fortsætte i hidtidigt job, som kræver
koncentration, højt tempo, meget skærmarbejde osv., hvorfor indtjeningsevnen væsentligt nedsættes efter
sådan skade. Endvidere er der også arbejdsskade som ikke har mindst 5% i varigt mén som følge af en
arbejdsskade, som pådrager sig et erhvervsevnetab. Men helt grundlæggende skal dette kriterie om
minimumsmén helt udgå ved erhvervsevnetabsvurdering (herunder uddannelsesgodtgørelsen hvis noget der
ligner den foreslåede ordning gennemføres).
3) Forudbestående/konkurrerende: Der er også det store problem, at forskelsbehandle og stille skadelidte, der
har eksempelvis et forudbestående (eller senere tilkommet) varigt mén af ikke arbejdsskaderelateret årsag,
ringere end dem, der ikke har det, helt uden at det vurderes om det forudbestående (eller senere tilkommet)
varige mén har nogen indflydelse på indtjeningsevnen, hvis ikke arbejdsskaden var sket. Dette er i strid med
helt grundlæggende erstatningsprincipper og hænger heller ikke sammen med arbejdsskadesikringslovens
§12, stk. 2.
4) Forhøjelse af erstatningsintervaller: Der er ingen logik i, at ændring af afrundingsregel fra 5 til 10%´s
intervaller vil medføre nogen nedsættelse af sagsbehandlingstiden. Den lommeregner, som synes det er
vanskeligere eller det tager længere tid at regne med 5% afrunding end 10% afrunding er ikke opfundet.
Hertil kommer at indførelsen af 10% intervaller i mange situationer, vil reducere en i forvejen i dag
utilstrækkelig erstatning, se eksempel neden for.
5) Forenkling af årslønsberegning og at det automatisk skal udtrykke indtjeningsevnen hvis ikke sket: Herved
sker der fravigelse af helt grundlæggende erstatningsretlige principper, og det ophæver det helt
grundlæggende princip om, at det er tabet af erhvervsevnen der erstattes. Endvidere risikerer mange at få
meget lav årsløn fastsat, med ringere erstatninger til følge. Der er ingen grund til at ændre i den bestående
måde at beregne årsløn eller fastsætte erhvervsevnetabsprocent
6) Søgsmålsfrister, pligt til at udnytte administrativ rekurs og forkortelse af forældelsesfrister: Det er vanskeligt
at se hvordan dette ikke er en forringelse af såvel arbejdsskadede som forsikringsselskabers retsstilling.
3
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0184.png
7) Begrænsninger i adgang til genoptagelse, således at kriterierne skal være de samme inden 5 år som efter 5 år:
Afhængigt af hvordan dette – hvis vedtaget – vil blive praktiseret, enten betydningsløst, eller en voldsom
forringelse, men uanset hvad er der ikke belæg for at gøre det endnu sværere at få genoptaget en sag. Tvært
imod giver den foreslåede ændring et incitament for at sikre sig så højt et erhvervsevnetab som muligt første
gang sagen er under behandling, hvilket er kontraproduktivt i forhold til at hjælpe arbejdsskadede tilbage i
selvforsørgelse i så høj grad som det overhovedet er muligt. Dette, at skadelidte skulle motivers og støttes i at
komme bedst mulig tilbage til arbejdsmarkedet efter en skade, og ikke frygte at blive straffet for en mislykket
forsøg, ved en meget snæver genoptagelsesadgang, skulle forsøget på at fastholde tilknytningen ikke lykkes,
var eksempelvis en af de væsentlige bevæggrunde for at ændre den tidligere meget snævre
genoptagelsesadgang af erhvervsevnetab efter erstatningsansvarsloven gældende for skader før 1 juli 2002,
hvorfor adgangen til genoptagelse af spørgsmålet om erstatning for erhvervsevnetab lempedes betydeligt
(inspireret af reglerne for genoptagelse af erhvervsevnetab efter arbejdsskadesikringsloven) ved ændringen af
erstatningsansvarsloven gældende for skader sket 1. juli 2002.
Herunder følger yderligere kritikpunkter af centrale problemer ved det fremsendte
lovforslag i høring
Side 32 i lovforslag sendt i høring:
”Næsten halvdelen af de tilskadekomne, der kommer ud for en erstatningsberettiget
arbejdsulykke, er ikke i ordinær beskæftigelse 5 år efter skaden. Det til trods for, at de havde en
høj arbejdsmarkedstilknytning før skaden. Det er et tab både for den enkelte, der ikke længere er
en del af arbejdsfællesskabet, for arbejdsgiverne, der mister værdifuld arbejdskraft, og for
samfundet. Arbejdsskadesystemet skal derfor i højere grad end i dag understøtte, at tilskadekomne
bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet efter en skade og så vidt muligt bliver selvforsørgende.
Det kan ske ved, at tilskadekomne varetager nye funktioner i deres hidtidige fag eller opnår ny
varig beskæftigelse indenfor et andet fag.
…
Arbejdsskadesystemet skal sikre arbejdstagere en økonomisk kompensation, når de rammes af en
arbejdsskade opstået efter en arbejdsulykke eller en erhvervsbetinget sygdom. Det sker ved at yde
erstatning til tilskadekomne, men også ved f.eks. at give tilskud til permanente
behandlingsudgifter og hjælpemidler. Det skal bidrage til, at tilskadekomne kommer godt videre
efter skaden.”
Kommentar:
Det er en fælles forpligtigelse at sikre, at tilskadekomne så vidt muligt sikres mod de økonomiske
konsekvenser af en erstatningsberettigende arbejdsskade, enten til erhvervsevnen genoprettes, eller
til alderspensionsalderen nås.
Side 35f i lovforslag sendt i høring:
Gældende ret:
”Ifølge lovens § 11 er de ydelser, der kan gives efter loven bl.a. erstatning for tab af erhvervsevne,
jf. § 17 og § 17 a,
…
I forhold til erstatning for tab af erhvervsevne fremgår det af § 17, stk. 1, at hvis arbejdsskaden
har nedsat tilskadekomnes evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde, har den pågældende ret til
erstatning for tab af erhvervsevne.
…
Af § 17, stk. 2, fremgår det, at der ved bedømmelsen af tabet af erhvervsevne skal tages hensyn til
tilskadekomnes muligheder for at skaffe sig indtægt ved sådant arbejde, som med rimelighed kan
forlanges af den pågældende efter dennes evner, uddannelse, alder og muligheder for
erhvervsmæssig omskoling og optræning. Det fremgår af § 17, stk. 3, at hvis den erhvervsmæssige
situation ikke er afklaret, kan Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffe en midlertidig afgørelse
om erstatning for erhvervsevnetab.
4
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
…
Efter de nuværende regler, lægges der ved udmålingen af erstatning for tab af erhvervsevne
således vægt på tilskadekomnes muligheder for erhvervsmæssig omskoling og optræning. En
person, som er kommet til skade på sit arbejde, vil under sagens behandling i
arbejdsskadesystemet kunne gå i gang med en uddannelse enten i det ordinære
uddannelsessystem, dvs. en uddannelse med SU eller som et tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
…
Tilskadekomne har i dag mulighed for opkvalificering og omskoling efter de almindelige regler i
beskæftigelsessystemet, mens vedkommendes arbejdsskadesag behandles i arbejdsskadesystemet.
Hvis tilskadekomne er sygedagpengemodtager, dagpengemodtager eller omfattet af en anden
relevant målgruppe i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan kommunen give tilskadekomne
tilbud om virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud, nytteindsats og tilbud om vejledning og
opkvalificering. Derudover kan der efter loven iværksættes et revalideringsforløb for personer
med begrænsninger i arbejdsevnen, når visse betingelser er opfyldt. Opkvalificeringen vil desuden
kunne ske på tilskadekomnes eget initiativ i det ordinære uddannelsessystem med SU. Hvis
tilskadekomne er omfattet af reglerne om program i integrationsloven, kan kommunen tilbyde
tilskadekomne program med virksomhedsrettede indsatser. Der henvises for nærmere herom til
afsnit 3.2.2. om jobcentrets arbejdsopgaver.
Når betingelserne er opfyldt, kan der i en revaliderings- eller omskolingsperiode tilkendes en
midlertidig erstatning for tab af erhvervsevne efter § 17, stk. 3.”
Kommentar:
Der er ikke behov for nogen ny særlig erstatning/uddannelsesgodtgørelse som kun tilgodeser en
meget lille gruppe.
Uddannelsesgodtgørelse, som blot er et nyt/andet ord for midlertidig erstatning for
erhvervsevnetab, skal derfor blot være det det er: midlertidig erstatning erhvervsevnetab for alle
og med 83 pct. af deres hidtidige løn (dog minimum 110% af den maksimale dagpengesats) under
uddannelse/afklaring mv. indtil den fremtidige erhvervsmæssige situation er endeligt afklaret, og
den midlertidige erstatning for erhvervsevnetab kan:
1)
2)
ophøre, hvis skadelidte efter omskoling/opkvalificering/uddannelse er tilbage på
arbejdsmarkedet til samme løn, eller
tilkendes som endeligt fastsat og udbetales som endelig erstatning, svarende til den
varigt nedsatte erhvervsevne efter en erstatningsberettigende arbejdsskade.
Incitament allerede efter gældende ret for hurtigst muligt at komme tilbage til bedst mulig
indtjening:
At komme tilbage på samme løn som hvis ej skade, vil bringe perioden med tab på
mindst 17% (eller mere hvis man overstiger årslønsmaksimum) til ophør under den
allerede i dag gældende utilstrækkelige dækning af økonomisk tab som følger af
83% reglen og reglen om årslønsmaksimum.
Der er ingen saglig grund til at forskelsbehandle arbejdsskadede ved at indføre begrænsning på
retten til ”kun” mindst 17% tab i den midlertidige erstatningsperiode (eller mere afhængig af
årsløn), til kun at gælde dem der tilkendes uddannelsesgodtgørelse/til kun at gælde arbejdsskadede
med fastsat varigt mén på 10% eller derover som vurderes at kunne gennemføre
kompetencegivende uddannelse, idet den gruppe – fraset varigt mén muligvis, men det er noget
andet - er mindre hårdt ramt på erhvervsevnen, end dem der slet ikke kan komme tilbage i
selvforsørgelse (eksempelvis dem der efter en arbejdsskade ender i fleksjob eller på
5
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
førtidspension). Det strider mod et grundlæggende princip om at behandle arbejdsskadede ens ved
på den måde at dele arbejdsskadede ind i et A og B hold, hvor der ydes højere erstatningsdækning
til nogen i forhold til andre, der typisk får fast en skønsmæssig midlertidig
erhvervsevnetabsprocent, som ofte er lavere end 83% erstatning af tidligere løn/fortsat løn hvis ej
arbejdsskade. Samme indsigelse mod forskelsbehandling ved den foreslåede
”belønningserstatningsgrad” på 100% erstatning (dog eventuelt reduceret på grund af
årslønsmaksimumreglen som efter forslaget fortsat skal være ens for alle) kan gøres.
Side 39f i lovforslag sendt i høring:
”Efter arbejdsskadesikringsloven er der i dag ikke mulighed for at tilkende en særlig erstatning
eller godtgørelse, når tilskadekomne efter en arbejdsskade er under revalidering eller omskoling,
uanset om det sker for egen regning eller om pågældende modtager en offentlig ydelse, herunder
eventuelt SU, under revalidering eller omskoling.”
Kommentar:
Bemærkelsesværdigt at fuld kompensation (med de begrænsninger der følger af 83% reglen og
årslønsmaksimum) for økonomisk indtægtstab som følge af en erstatningsberettigende
arbejdsskade omtales som særlig erstatning eller godtgørelse.
Hvorfor ikke bare sørge for at den i gældende lov til det formål eksisterende erstatning for
erhvervsevnetab praktiseres i overensstemmelse med sit formål, nemlig at yde:
”I forhold til erstatning for tab af erhvervsevne fremgår det af § 17, stk. 1, at hvis arbejdsskaden
har nedsat tilskadekomnes evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde, har den pågældende ret til
erstatning for tab af erhvervsevne.
…
Det fremgår af § 17, stk. 3, at hvis den erhvervsmæssige situation ikke er afklaret, kan
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffe en midlertidig afgørelse om erstatning for
erhvervsevnetab.”
En sådan forenklet praktisering, vil blot være sidste logiske skridt (fraset 83% reglen og
årslønsmaksimumsbegrænsningen på midlertidig erstatning for erhvervsevnetab) på vejen mod
udligningen af forskellen mellem erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter
erstatningsansvarsloven og midlertidig erstatning for erhvervsevnetab efter
arbejdsskadesikringsloven.
Side 39f i lovforslag sendt i høring:
”Når tilskadekomne påbegynder uddannelse med uddannelsesgodtgørelse, vil pågældende som alt
overvejende udgangspunkt ikke længere opfylde 40 betingelserne for at modtage sygedagpenge,
arbejdsløshedsdagpenge, hjælp efter §§ 11 og 22-25 i lov om aktiv socialpolitik, herunder
uddannelseshjælp og kontanthjælp, ressourceforløbsydelse under ressourceforløb eller
jobafklaringsforløb efter §§ 68 og 69 j samt ledighedsydelse efter §§ 74 og §§ 74 a, jf. afsnit 3.2.3.
Tilskadekomne vil være berettiget til hjælp efter §§ 22-25, § 69 og § 69 j, § 74 og § 74 a i lov om
aktiv socialpolitik, indtil det tidspunkt, hvor pågældende påbegynder en uddannelse med
uddannelsesgodtgørelse, såfremt tilskadekomne i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage
hjælpen.
Efter § 33, stk. 2, jf. § 14, stk. 4, nr. 3, i lov om aktiv socialpolitik, skal kommunen se bort fra
erstatning for tab af erhvervsevne i form af indtægter og formue, der udbetales som følge af
personskade efter lov om arbejdsskadesikring. Eftersom uddannelsesgodtgørelsen ikke udgør
erstatning for tab af erhvervsevne, jf. §§ 17 og 17 a i lov om arbejdsskadesikring, vil kommunen
6
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
ikke skulle se bort fra uddannelsesgodtgørelse ved udmåling af hjælp efter §§ 22-25 i lov om aktiv
socialpolitik, herunder bl.a. uddannelseshjælp og kontanthjælp.
Tilskadekomne, som forud for ret til uddannelse med uddannelsesgodtgørelse har ret til
arbejdsløshedsdagpenge, vil være berettiget til dagpenge, indtil det tidspunkt, hvor pågældende
påbegynder en uddannelse med uddannelsesgodtgørelse, såfremt tilskadekomne i øvrigt fortsat
opfylder betingelserne for at modtage arbejdsløshedsdagpenge.
Det foreslås, at den tilskadekomne under uddannelsen vil kunne få en indtægt svarende til 83 pct.
af pågældendes hidtidige årsløn, dog minimum 110 pct. af dagpengesatsen. Årslønnen kan højest
fastsættes til 588.000 kr. (2023) inkl. arbejdsmarkedsbidrag efter de almindelige regler om årsløn,
jf. § 24, stk. 5. Det foreslås, at det fortsat skal være muligt for tilskadekomne at modtage den tabte
arbejdsfortjeneste, som vedkommende evt. er berettiget til efter erstatningsansvarsloven, i det
omfang denne måtte overstige uddannelsesgodtgørelsen.”
Kommentar:
Hvis blot: ”påbegynder” og ”uddannelse med uddannelsesgodtgørelse”/”uddannelsesgodtgørelse”
i teksten skiftes ud med: ”modtager” og ”midlertidig erstatning for erhvervsevnetab”, vil der med
en enkel ændring være skabt meget bedre sammenhæng mellem ydelser efter
arbejdsskadesikringsloven, sociallovgivningen, arbejdsløshedsdagpengereglerne og reglerne om
erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter erstatningsansvarsloven. Idet:
”Det foreslås, at det fortsat skal være muligt for tilskadekomne at modtage den tabte
arbejdsfortjeneste, som vedkommende evt. er berettiget til efter erstatningsansvarsloven, i det
omfang denne måtte overstige uddannelsesgodtgørelsen.”
Hvilket stemmer godt overens med lovforslaget for så vidt angår præcisering af ASL § 29, stk. 2:
Side 63 i lovforslag sendt i høring:
”Der er med lovforslaget i øvrigt lagt op til, at den erstatningsansvarlige skadevolder eller dennes
ansvarsforsikringsselskabs mulighed for at få godtgjort erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, som
de har udbetalt som følge af arbejdsskadesagen, fra arbejdsskadeforsikringsselskabet eller
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, udvides. Det sker via en ændring i arbejdsskadesikringslovens
§ 29, stk. 2, der indebærer, at erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter § 2 i
erstatningsansvarsloven anses for erstatning af samme art som erstatning for tab af erhvervsevne
efter arbejdsskadesikringslovens §§ 17 og 17 a, herunder midlertidig erstatning for tab af
erhvervsevne,…”.
Hvor altså blot ”..uddannelsesgodtgørelse efter forslaget til § 18 d i arbejdsskadesikringsloven”,
skal udgå af teksten/lovforslaget.
For så vidt angår forslaget om at øge intervallet fra 5 til 10%, er det som anført tidligere vanskelig
at få øje på behovet herfor.
Det er ikke sværere eller mere tidskrævende matematisk at regne med 5% intervaller og runde op
eller ned i forhold hertil om man eksempelvis får rundet op til 35% fra indtægtsnedgang på 32,50-
34,99 eller op til 40% fra indtægtsnedgang på 35,00%.
Der vil imidlertid som konsekvens af denne matematisk betragtet ligegyldige øvelse, blive et
ganske betydelig uerstattet tab (udover den reduktion af erstatningen, der allerede ligger i 83%
reglen og for mange i årslønsmaksimum) for ganske mange arbejdsskadede hvis 32,50 - 34,99
rundes ned til 30 og ikke op til 35%.
7
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
Beregningseksempel på forringelse af erstatning:
For eksempelvis arbejdsskadet som i 2023 ligger på årslønsmaksimum 588.000 i indtjening, vil
den foreslåede ændring i procentintervaller i eksemplet betyde reduktion af erstatning som følger:
Gældende ret:
Ved 2023 årsløn 588.000,00
svarer det til et faktisk tab på: (588.000x0,3499)
Erstatning for
EET 35%:
(12x13.087)
Uerstattet tab:
(205.741,20-157.044,00)
205.741,20
157.044,00
48.697,20
26,71%
Faktisk erstattet tab (af reelt 34,99%) efter gældende ret:
Efter lovforslaget:
Faktisk tab på:
(588.000x0,3499)
205.741,20
134.604,00
71.137,20
Erstatning for
EET 30%:
(12x11.217)
Uerstattet tab:
(205.741,20-134.604,00)
Faktisk erstattet %tab (af reelt 34,99%) efter lovforslag:
22,89%
At arbejde videre med lovforslaget i den nuværende form, bør ikke ske, da der skal ske
gennemgribende justeringer af blandt de punkter som berørt ovenfor.
Der må nedsættes en revisionsarbejdsgruppe, med henblik på at få tilrettet lovforslaget således at
de mange påpegede forringelser fjernes.
Med venlig hilsen
Joachim Faber-Rod
8
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0189.png
KL.
Arbejdstilsynet,
atat.dk
Mette Ploug Krølner
mpkRat.dk
Cecilie Hertel Thygesen
ctyat.dk
KL's svar på høring over udkast til forslag til lov om ændring af
arbejdsskadesikringsloven mv. - Arbejdstilsynets j.nr.
20225000929
Arbejdstilsynet har fremsendt høring over udkast til forslag til ændring af
lov om arbejdsskadesikring og forskellige andre love (En politisk aftale
om arbejdsskadeområdet og lettere adgang til erstatning i forbindelse
med vold på arbejdspladsen).
Med forslaget er der tale om meget omfattende og betydelige ændringer
af arbejdsskadesystemet, herunder indførelse af nye ordninger, som vil
få særlig betydning for kommunerne, både som arbejdsgivere og som
myndighed på beskæftigelsesområdet.
Som svar på høringen ønsker KL at anføre følgende:
Dato: 9 juni 2023
Sags ID: SAG-2023-02109
Dok. ID. 3338817
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3819
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 5
1. Generelle bemærkninger
Hovedsigtet med lovforslaget er, at arbejdsskadesystemet i højere grad
end i dag understøtter, at tilskadekomne kan bevare tilknytningen til ar-
bejdsmarkedet og dermed blive selvforsørgende igen. Et væsentligt led
heri er, at sagsbehandlingstid og sagsforløb skal gøres kortere og enk-
lere.
KL har noteret sig oplysningen om, at næsten halvdelen af de tilskade-
komne, der kommer ud for en erstatningsberettiget arbejdsulykke, ikke er
i ordinær beskæftigelse 5 år efter skaden. Lange sagsforløb og sagsbe-
handlingstider medvirker til at fastholde tilskadekomne i arbejdsskadesy-
stemet.
En af årsagerne til de lange sagsbehandlingstider er efter oplysninger i
bemærkningerne til lovforslaget, at hen ved 2/3 af sagsbehandlingstiden
hos AES (Arbejdsmarkedets Erhvervssikring) skyldes, at AES afventer in-
formation fra eksterne parter, herunder arbejdsgiveren, offentlige myndig-
heder og læger m.fl. For kommunerne kan det fx være akter om den til-
skadekomnes sygedagpenge- eller beskæftigelsessag.
Det foreslås derfor at indføre en lovfastsat frist for disse professionelle
aktørers medvirken til oplysning af sager hos AES og med mulighed for
bødestraf ved manglende overholdelse af fristen.
KL kan tilslutte sig intentionerne om at skabe et arbejdsskadesystem med
kortere sagsbehandlingstider og enklere sagsgange.
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0190.png
KL
Dato: 9 juni 2023
KL mener derfor, at der bør gives de professionelle aktører en rimelig og
realistisk frist for at medvirke til sagsoplysningen hos AES. Den foreslå-
ede frist på 14 dage er meget kort. Nogle professionelle aktører kan have
udfordringer ved en så kort frist, hvilket kan føre til anmodninger om for-
længelse, hvilket så vil komplicere sagsforløbet yderligere.
KL vil derfor anbefale, at der fastsættes en lidt længere frist på fx 4 uger.
KL er enig i, at en række af forslagets øvrige elementer — herunder for-
enklet årslønsberegning og større intervaller i udmåling af erstatning for
tab af erhvervsevne samt begrænsning af mulighederne for genoptagelse
af sager — vil bidrage til mere enkle og hurtigere sagsforløb. Disse tiltag
må naturligvis afbalanceres over for hensynet til forsvarlig og korrekt
sagsbehandling.
Sags ID: SAG-2023-02109
Dok ID: 3338817
E-mail
PMPD@kldk
D[rekte: 3370 3819
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kldk
Side 2 at 5
2. Bemærkninger til dele af forslaget, som har særlig betydning
for kommunerne
Flere dele af forslaget har særlig betydning for kommunerne som myndig-
hed og som arbejdsgivere.
2.1. Uddannelsesgodtgørelse
Forslaget om en ny uddannelsesgodtgørelse skal give tilskadekomne,
der ikke længere kan varetage job inden for deres hidtidige arbejdsområ-
der, bedre muligheder for at blive omskolet med en erhvervskompetence-
givende uddannelse, så de på trods af deres skade i højere grad kan ud-
nytte deres arbejdsevne. Det skal ske med en særlig godtgørelse sva-
rende til 83 °A af den hidtidige løn, dog minimum 110 °Å af den maksi-
male dagpengesats. KL noterer sig, at uddannelsesgodtgørelsen skal fi-
nansieres dels af staten, dels af arbejdsgiverens forsikring, i givet fald af
den selvforsikrede enhed.
AES visiterer tilskadekomne til ordningen, som er et frivilligt tilbud for den
tilskadekomne. Kommunernes jobcentre tillægges en rolle og en opgave i
forbindelse med ordningen, idet bopælskommunen skal medvirke med
oplysninger om tilskadekomnes ønske til uddannelse, kommunens vurde-
ring af om uddannelsen er en erhvervskompetencegivende uddannelse
inden for et område med behov for arbejdskraft, og om tilskadekomne
forventes at kunne gennemføre uddannelsen og varetage et ordinært job
på almindelige vilkår efter uddannelsen.
Efter KL's vurdering er hermed tale om nye opgaver for jobcentrene, som
efter den detaljerede beskrivelse i bemærkningerne til lovudkastet kan
blive ganske ressourcekrævende — ikke mindst henset til, at der er tale
om en lille ordning med anslået 165 personer årligt. De fleste jobcentre
vil således årligt kun have ganske få sager, men alle skal have et fagligt
beredskab til at kunne håndtere sager vedr, den nye uddannelsesgodtgø-
relse i arbejdsskadesystennet. I bemærkningerne til lovforslaget beskrives
en lang række samspilssituationer i forhold til øvrig lovgivning på beskæf-
tigelses- og socialområdet mv., hvilket stiller yderligere krav til det faglige
beredskab i forbindelse med ordningen.
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0191.png
KL
Dato: 9. juni 2023
KL skal bemærke, at der med ordningen sker en ny knopskydning i for-
hold til de mange uddannelsesordninger på beskæftigelsesområdet. Man
kunne i stedet have overvejet at indarbejde retten til uddannelse i en af
de allerede eksisterende ordninger med dertilhørende afgrænsninger, fx i
en pernnanentgørelse af uddannelsesløftet til 110% med den dertilhø-
rende positivliste der afgrænser mangelområderne.
KL tager til efterretning, at der er et politisk ønske om at iværksætte ord-
ningen med uddannelsesgodtgørelse. KL forudsætter, at de økonomiske
konsekvenser for kommunernes jobcentre i forhold til ordningen bereg-
nes og vurderes i tilknytning til de kommende forhandlinger om lovforsla-
gets samlede kommunaløkonomiske konsekvenser.
KL noterer sig i øvrigt, at Beskæftigelsesministeriet løbende vil overvåge
implementeringen af den nye ordning med henblik på evt. tilpasninger, og
at det vil ske med inddragelse af en række parter, heriblandt KL. KL med-
virker gerne i denne overvågning samt i de påtænkte evalueringer af ord-
ningen efter 5 og 10 år.
Sags ID SAG-2023-02109
Dok ID 3338817
E-mail:
Direkte
PMPDevkl.dk
3370 3819
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København
wvvvv.kl.dk
Side 3 af 5
2.2. Voldsskadeforsikring
Lovforslaget indebærer en pligt for visse private og offentlige arbejdsgi-
vere til at tegne en særskilt voldsskadeforsikring for medarbejdere, der er
i særlig risiko for at blive udsat for vold eller voldsomme hændelser på ar-
bejdet fra borgere, de er ansat til at drage omsorg for.
Sigtet med forslaget er dels at skabe mulighed for, at tilskadekomne kan
få erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og for svie og smerte, som ikke
dækkes efter arbejdsskadesikringsloven, men evt, efter erstatningsan-
svarsloven eller volderstatningsloven, dels at lempe kravene til politian-
meldelse efter offererstatningsloven.
KL er enig i, at medarbejdere der udsættes for vold eller voldsomme
hændelser fra borgere, de er ansat til at drage omsorg for, bør have en
god og let adgang til erstatning.
KL forudsætter, at oplistningen af medarbejdergrupper, der omfattes af
den nye voldsskadeforsikring — og som fremgår af bemærkningerne — er
udtømmende og vil indgå uændret i den bekendtgørelse, beskæftigelses-
ministeren efterfølgende udsender om ordningen. KL lægger desuden af-
gørende vægt på, at ministerens bemyndigelse til at fastsætte nærmere
regler ikke giver mulighed for at udvide gruppen af medarbejdere, ordnin-
gen omfatter.
Såfremt det på et senere tidspunkt måtte komme på tale at justere listen,
forudsætter KL, at KL inddrages i overvejelser eller forhandlinger herom.
KL noterer i øvrigt med tilfredshed, at beskæftigelsesministeren efter for-
handling med relevante ministre kan fastsætte regler om, at visse perso-
nalegrupper, som ikke har klient- eller borgerkontakt, kan undtages fra
forsikringen. KL vil sætte pris på at blive inddraget i forbindelse med så-
danne overvejelser.
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0192.png
1(1
Dato: 9. juni 2023
KL noterer med tilfredshed, at kommunerne som selvforsikrede enheder
kan bevare retten til selvforsikring også i forhold til den nye voldsskade-
forsikring.
KL finder det positivt, at den nye voldsskadeforsikring først træder i kraft
pr.1. januar 2025. Det giver den fornødne tid for selvforsikrede kommu-
ner og andre til at forberede sig til den nye forsikringsordning.
Sags ID: SAG-2023-02109
Dok ID: 3338817
E-mail
PMPD@kI dk
Direkte: 3370 3819
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kldk
2.3. Hjemmel til aktiv skadesbehandling
KL tager til efterretning, at der er et politisk ønske om at give de selvfor-
sikrede kommuner hjemmel til at tilbyde tilskadekomne ansatte aktiv ska-
desbehandling.
KL lægger afgørende vægt på, at der er tale om muligheden for kommu-
ner, men ikke en pligt, og at tilskadekomne medarbejdere ikke har krav at
få sådanne tilbud.
KL lægger endvidere afgørende vægt på, at hjemmelen alene omfatter til-
bud om fx smertelindrende behandling eller psykologbehandling, som
ikke er omfattet af anden lovgivning, og som kan bidrage til, at den tilska-
dekomne lettere og hurtigere kan vende tilbage til arbejdet. Der kan ikke
gives tilbud om behandling på privathospital med henvisning til ventetider
el.lign. i det offentlige sygehusvæsen.
KL finder endvidere, at der vil være hensigtsmæssigt, at der udarbejdes
en formel myndighedsvejledning om anvendelse af hjemmelen til, at selv-
forsikrede kommuner kan tilbyde aktiv skadesbehandling.
Side 4 af 5
3.
Bemærkninger til økonomien
Lovforslaget medfører på en række punkter øgede udgifter for arbejdsgi-
verne, herunder de kommunale arbejdsgivere. Det gælder bl.a. det
øgede erstatningsansvar som følge af forslaget om voldsskadeforsikring.
Erstatningsposter, der tidligere skulle søges dækket via sager efter er-
statningsansvarsloven eller via voldsoffererstatningen, skal nu afholdes
af kommunale arbejdsgivere.
Med det formål at tilbageføre det varige statslige provenu ved gennemfø-
relse af lovændringerne til arbejdsgiverne foreslås det, at arbejdsskade-
afgift til staten, nedsættes med 2,2 procentpoint. Det sker imidlertid først
fra 1. januar 2031, mens lovændringerne træder i kraft tidligere
Det betyder, at udgifterne indtræder 6-7 år før, arbejdsgiverne kompen-
seres med nedsættelses af arbejdsskadeafgiften. Det finder KL højst
uheldigt.
Kommunerne vil i øvrigt have øgede udgifter til jobcentrenes medvirken
til at gennemføre ordningen med uddannelsesgodtgørelse — og formentlig
tillige ved medvirken til hurtigere sagsbehandling med indførelse af en
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0193.png
1(1
frist på 14 dage til at afgive svar på anmodninger fra AES om visse sags-
oplysninger.
Nedsættelse af arbejdsskadeafgiften kan efter KL's opfattelse alene be-
tragtes som kompensation for øgede udgifter som arbejdsgivere — ikke
som kompensation for øgede udgifter ved nye kommunale opgaver.
KL forudsætter, at de samlede kommunale merudgifter som følge af for-
slaget beregnes og forhandles med KL.
Dato: 9. juni 2023
Sags ID: SAG-2023-02109
Dok ID: 3338817
E-mail PMPD@kldk
Direkte: 3370 3819
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.k1 dk
Side 5 af 5
4.
Bemærkninger til lovforslagets ikrafttrædelse
Hovedparten af lovforslaget skal træde i kraft 1 juli 2024. Voldsskadefor-
sikringen dog 1. januar 2025 og nedsættelse af arbejdsskadeafgiften
først 1. januar 2031.
KL er enig i, at der skal gives tid til, at AES kan implementere de mange
ændringer og justeringer i sagsbehandlingssystemet. Det tilgodeser hen-
synet til en effektiv, smidig og hurtig behandling af arbejdsskadesagerne.
KL er enig i, at der bør gives en ekstra frist til at implementere voldsska-
deforsikringen hos forsikringsselskaber og selvforsikrede kommuner.
KL finder dog, at nedsættelse af arbejdsskadeafgiften bør kunne ske på
et tidligere tidspunkt end den 1. januar 2031.
5.
Afsluttende bemærkninger
KL er ikke gået ind i en nærmere teknisk vurdering af forslagets øvrige
dele. KL har imidlertid forstået, at AES vil afgive en række tekniske be-
mærkninger til lovforslaget. KL finder det hensigtsmæssigt med en sådan
ekstra kvalitetssikring af lovforslaget, som medvirker til et mere effektivt
og smidigt arbejdsskadessystem.
På grund af den meget korte høringsfrist har det ikke været muligt at fo-
relægge sagen for KL's bestyrelse inden høringsfristen. Der tages derfor
forbehold for eventuelle supplerende bemærkninger, som bestyrelsens
politiske behandling af sagen måtte give anledning til.
Med yenlig hilsen
/?")
Preben Meier Pedersen
Louise Kold
Dalager
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0194.png
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0195.png
Til
Arbejdstilsynet
Ulykker og Erhvervssygdomme
Landskronagade 33
2100 København Ø
Dato 9. 6 2023
Høringssvar fra foreningen af Kommunale Velfærdschefer til: Udkast til forslag om ændring af
lov om arbejdsskadesikring og forskellige andre love (En politisk aftale om
arbejdsskadeområdet og lettere adgang til erstatning i forbindelse med vold på
arbejdspladsen) i høring.
Sendt til:
[email protected], [email protected]
og
[email protected]
j.nr. 20225000929.
Foreningen for Kommunale Velfærdschefer (KV) takker for muligheden for at indgive høringssvar
på sagen og har følgende bemærkninger hertil:
Generelt er det positivt, at der sigtes mod kortere sagsbehandlingstid i AES. I den forbindelse er
det vigtigt, at når kommunerne skal videregive en vurdering til AES om borgerens
uddannelsesønsker, at det så kan foregå så enkelt og digitalt som muligt.
Den påtænkte nye ordning på arbejdsskadeområdet minder meget om revalideringsordningen,
som den så ud, før Ankestyrelsens principmeddelelser indskrænkede ordningen. I stedet for at
indføre ny lovgivning, som komplicerer det offentlige system yderligere, kunne man have valgt at
ændre på revalideringsordningens grundpræmisser.
Revalideringsordningen kunne ændres, så man har ret til uddannelse, hvis man har en
arbejdsskade og AES vurderer méngraden til over 10 pct. Det ville ikke give samme
indkomstniveau (83 pct. af tidligere løn), men det kunne også ændres i revalideringsordningen.
Med venlig hilsen
Jakob Bigum Lundberg, formand KV
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0196.png
Arbejdstilsynet
Att.: [email protected], Mette Ploug Krølner ([email protected]) og Cecilie Hertel Thy-
gesen ([email protected])
Høringssvar til udkast til forslag om ændring af lov om arbejdsska-
desikring og forskellige andre love
Lederne har den 10. maj 2023 modtaget høring om udkast til forslag om
ændring af lov om arbejdsskadesikring og forskellige andre love. Loven
er en udmøntning af den politiske aftale om arbejdsskadeområdet og let-
tere adgang til erstatning i forbindelse med vold på arbejdspladsen.
Generelle bemærkninger
Lederne ser aftalen om et forbedret arbejdsskadesystem fra september
2022 som et godt bidrag til at sætte fokus på fastholdelse af arbejdsska-
dede samt et mere enkelt arbejdsskadesystem. Vi vurderer også, at tilta-
gene alt i alt kan få en positiv effekt på fastholdelse og på sagsbehand-
lingstiderne.
Lederne er især tilfredse med uddannelsesgodtgørelsen, den skærpede
kurs ift. frister for oplysning af sager, udnyttelsen af rekurs og at søgs-
målsfristen differentieres.
Vi anerkender hensigten med en ny og forenklet årslønsberegning, større
intervaller i udmålingen af erstatning for tab af erhvervsevne, begræns-
ning af mulighederne for genoptagelse og indførsel af søgsmålsfrist, men
vi ser også nogle udfordringer med disse tiltag, hvorfor vi har en række
kommentarer. Lederne vil nøje følge udmøntningen af disse nye elemen-
ter.
Lederne har en generelt bekymring i forhold til sagsbehandlingstiden, da
hverken de elementer der ligger i aftalen om et forbedret arbejdsskadesy-
stem eller implementeringen af aftalen i vores øjne løser de store udfor-
dringer, som arbejdsskadesystemet står overfor i forhold til nedbringelse
af sagsbehandlingstiden, der de senere år igen har været støt stigende.
Lederne ser derfor såvel aftalen som implementeringen af denne som et
skridt på vejen mod et bedre arbejdsskadesystem.
Vi vil i den forbindelse henvise til at vi håber, at de aktiviteter AES besty-
relse allerede har igangsat til yderligere forbedringer af sagsbehandlingen
i AES og arbejdsskadesystemet vil have en effekt.
1/5
København
den 8. juni 2023
Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Telefon 3283 3283
www.lederne.dk
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0197.png
Vi er meget optaget af, at udviklingen i arbejdsskadesystemet følges tæt
og at der evalueres og følges op på aftalens elementer for at få viden om
hvad der virker ift. sagsbehandlingstider og fastholdelse af skadelidte. Vi
ønsker, at evalueringen skal være databaseret og den skal kunne danne
grundlag for at der politisk kan aftales eventuelle nødvendige yderligere
justeringer af arbejdsskadesystemet.
Lederne forslår derfor, at evalueringselementet i lovforslaget skærpes, så-
ledes at hele aftalen følges og evalueres 3 år efter ikrafttræden.
Da lovforslaget og sagsbehandling ifølge arbejdsskadelovgivningen er
teknisk vanskelig, henstiller vi til, at der foretages en kritisk gennemgang
af lovforslaget så formuleringer ikke giver unødigt anledning til fortolk-
ningstvister. For eksempel er der en række ændringer fra ”ydelser” til ”er-
statninger”, men det skal sikres, at dette er systematisk i hele loven. Vi er
i den forbindelse opmærksomme på at AES’s administration i deres hø-
ringssvar peger på en lang række eksempel på sådanne problemer.
Konkrete bemærkninger til §1
Lederne er meget tilfreds med at der lægges op til, at arbejdsskadesyste-
met i videre udstrækning end i dag har fokus på at støtte skadelidte i at
bevare deres tilknytning til arbejdsmarkedet.
Lederne ønsker dog ikke, at der skal opbygges et parallelt beskæftigel-
sessystem kun for personer med en arbejdsskade, da det er en kommunal
opgave. Lederne mener derfor, at der bør være større fokus på samarbej-
det og koordineringen mellem kommuner og AES i sagsbehandlingen, så
fastholdelse af skadelidte og fremdrift i sagsbehandlingen understøttes.
Konkrete bemærkninger til uddannelsesgodtgørelse - § 18a
Det er Ledernes vurdering, at formålet med uddannelsesgodtgørelse er
godt for den enkelte skadelidte og for samfundets behov for arbejdskraft.
Dog bør der ske en justering af mindstekravet for det varige mén.
Der er i praksis mange eksempler på skadelidte, der får en méngrad på
under 10%, der efterfølgende tilkendes førtidspension, fordi de på grund
af følger efter arbejdsskaden ikke kan varetage et arbejde. Hvis mindste-
grænsen for det varige mén fastsættes til 5 eller 8 %, vil langt flere kunne
anvende ordningen og formålet med godtgørelsen vil bedre blive opnået.
Det er vores erfaring, at jo længere tid der går fra arbejdsskadens indtræ-
den, til der træffes en midlertidig eller endelig afgørelse om erhvervsev-
netab, jo større risiko er der for, at skadelidte ikke kommer i beskæftigelse.
Det er derfor også vigtigt, at der hurtigt træffes afgørelse om anerkendelse
og størrelsen af det varige mén, så muligheden for at påbegynde i en
kompetencegivende uddannelse iværksættes hurtigst muligt efter ska-
dens indtræden.
Det fremgår af lovforslaget, at AES skal lave forhåndsvurderingen senest
i forbindelse med afgørelsen om det varige mén.
2/5
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0198.png
Henset til AESs nuværende meget lange sagsbehandlingstider er der hos
Lederne en bekymring for, om sagsbehandlingstiden bliver yderligere for-
længet, når der skal tages stilling til yderligere forhold.
Konkrete bemærkninger til fastsættelse af årsløn - § 24
Det fremgår af overskriften, at det er en ny og forenklet årslønsberegning.
Som det fremgår af de nugældende regler om fastsættelse af årsløn er
udgangspunktet, at årslønnen som hovedregel udgør tilskadekomnes
samlede arbejdsfortjeneste i året forud for arbejdsskaden indtræden og
dermed er udtryk for skadelidtes arbejdsevne på skadestidspunktet.
Såfremt særlige indtægts- eller ansættelsesforhold gør sig gældende, kan
årslønnen fastsættes efter et skøn. Det kan f.eks. være, hvis skadelidte
har fået nyt arbejde eller nye arbejdsopgaver med højere løn til følge.
Med det nye forslag tages der udgangspunkt i det bedste indtægtsår ud
af de seneste fem år forud for skaden. Årslønnen vil således blive fastsat
på baggrund af oplysninger i indkomstregistret.
Lederne vurderer, at ordningen vil være formålsmæssig i de sager, hvor
skadelidte ikke har ændringer i sine arbejdsforhold i løbet af de seneste 5
år. Dog vil der i sager, hvor der sker en ændring umiddelbart forud for
arbejdsskaden være en udfordring, idet årslønnen da ikke vil være retvi-
sende.
Det kan f.eks. være i følgende situationer:
•
Skadelidte får nyt arbejde med højere løn
•
Skadelidte får nye arbejdsopgaver eller ansvarsområder indenfor
samme virksomhed med højere/væsentligt højere løn
•
Der indgås aftale om udbetaling af bonus
•
Evt. andre forhold, der medfører, at der er sket en stigning indenfor
en kortere periode.
I disse situationer risikerer skadelidte at få en væsentligt lavere årsløn end
hvad der er retvisende på skadestidspunktet.
Der bør derfor indføres en sikkerhedsventil i overensstemmelse med den
nuværende § 24, stk.2 om skønsmæssig fastsættelse af årsløn, såfremt
der indenfor det seneste år er sket væsentlige ændringer i indtægtsforhol-
dene.
Konkrete bemærkninger til større intervaller i udmålingen af EET -
§§17 og 17a
Det fremgår af forslaget, at skadelidtes EET fremover skal ske inden for
intervaller med 10 procentpoint mellem hver fremfor de nuværende 5 pro-
centpoint. Det fremgår af forslaget, at tabet ikke bliver så præcist som
efter gældende regler og nogle tilskadekomne vil opleve at få en højere
erstatning, mens andre vil opleve at få en lavere erstatning end efter gæl-
dende regler.
Det er Ledernes opfattelse, at det er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt,
at der kræves et spænd på 10 procentprint ved fastsættelsen af EET.
Det rejser en masse spørgsmål – bl.a.:
3/5
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0199.png
•
•
Hvorfor skal nogen skadelidte ”straffes” og andre ”belønnes”?
Vil det medføre en forenkling af fastsættelsen af EET eller blot føre
til flere klagesager og efterfølgende retssager?
Der er således vores vurdering, at der ikke bør ske ændring af intervallet
i udmålingen af EET.
Konkrete bemærkninger til bødeforlæg for manglende deltagelse i
oplysning af sagen - § 82, stk.3
Af lovforslaget fremgår det, at det på baggrund af en gennemgang af 200
sager i perioden fra 2011-2018, blev anslået af Rigsrevisionen, at 2/3 af
sagsbehandlingstiden i AES skyldes, at AES afventer information fra eks-
terne parter.
Lederne støtter på den baggrund op om, at AES kan lave bødeforlæg for
de professionelle aktører, idet der generelt er for få, endsige ingen kon-
sekvenser ved manglende tilbagemelding.
Dog skal AESs sagsbehandling også forbedres. Vi kan opleve, at vi får
rykkere for oplysninger, der er indsendt op til 4 uger før rykkeren, men
som blot ikke er blevet registreret i systemet. Det skaber en unødig sags-
behandling og frustration hos de professionelle aktører, men i høj grad
også hos de skadelidte. Det er derfor afgørende, at AES får optimeret
deres system, så indgående post kan ses straks eller som minimum den
efterfølgende dag.
Konkrete bemærkninger til udnyttelse af rekurs - § 46
Af lovforslaget fremgår det, at den administrative rekurs skal udnyttes,
førend der kan anlægges retssag. Det medfører, at der ikke kan anlægges
retssag mod AES, som er retstilstanden nu.
En udnyttelse af den administrative rekurs kan sikre, at arbejdsskademyn-
dighederne og skadelidte ikke bliver mødt med en indsigelse om anerken-
delsesafgørelsen i forbindelse med en midlertidig eller endelig afgørelse
om EET.
Det vil derfor styrke retssikkerheden for den skadelidte, at man kan forlade
sig på en afgørelse om anerkendelse, medmindre den er anket og/eller
indbragt for domstolene.
Konkrete bemærkninger til differentieret søgsmålsfrist:
Af lovforslaget fremgår det, at søgsmålsfristen differentieres, således at
fristen for skadelidte fastsættes til 1 år fra afgørelsen, mens fristen for
forsikringsselskaberne mv. fastsættes til 6 måneder for afgørelsen.
Ud fra et skadelidte-synspunkt kan det være hensigtsmæssigt med en dif-
ferentieret søgsmålsfrist, idet den skadelidte kan afvente, om forsikrings-
selskabet anerkender afgørelsen og derefter tage stilling til, om afgørel-
sen kan afprøves ved domstolene.
1 år er dog en meget kort frist for det tilfælde, at der skal søges fri proces.
4/5
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0200.png
Den vejledende sagsbehandlingstid ved Civilstyrelsen for behandling af
ansøgninger om fri proces er 10-11 måneder, jf. Civilstyrelsens hjemme-
side. Dertil kommer en eventuel klage til Procesbevillingsnævnet.
Langt de fleste retshjælpsforsikringer dækker ikke arbejdsskadesager,
hvorfor det alene er fri proces, der er relevant.
Henset til sagsbehandlingstiden ved Civilstyrelsen m.fl. vurder Lederne
derfor, at en søgsmålsfrist på 1 år er forkort for den skadelidte og derfor
bør fastsættes til 2 år.
Med venlig hilsen
Signe Tønnesen
5/5
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0201.png
Arbejdstilsynet
Landsl<ronagade 33
2100 København
f-lr
/.i l
,
P f
V~
Ø
København den 8. juni 2023
Dato:
07-06-2023
Dokumentnummer:
23/338619-1
Høringssvar
Tak for det fremsendte Lovforslag til lov om ændringer af
arbejdsskådesikringsloven.
Landsforeningen for Socialpædagoger vil gerne bidrage med
nedenstående høringsbemærkninger:
Generelt
Landsforeningen for Socialpædagoger har på grund af de meget lange
sagsbehandlingstider i arbejdsskadesystemet, samt de eksisterende
problemer i forhold til voldssager, set frem til forbedringer for de
tilskadekomne.
Med Aftaleteksten;
Aftale om et forbedret arbejdsskadesystem,
fra
september 2022 blev der lagt op til løsninger både i forhold til de lange
sagsbehandlingstider, men også i forhold til de tilskadekomnes økonomisk
udfordret situation, og indsats i forhold til fastholdelse af tilskadekomne
på arbejdsmarkedet.
LFS- Landsforeningen for
Socialpædagoger
Rosenvængets Alle 16
2100 København Ø
Telefon:
35444546
www.lfs.dk
Som lovforslaget foreligger, så er det vanskeligt at genfinde intentionerne
fra aftale teksten.
Nedslag 1— SAGSBEHANDLINGSTIDEN
Nye måder at beregne erstatning for tab af erhvervsevne og årsløn vil ikke
give reduceret sagsbehandlingstid
Ændret erstatning for tab af erhvervsevne (til niveauer 15, 20, 30, 40, 50
osv.) vil ikke give reduceret sagsbehandlingstid.
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0202.png
-2-
Der vil formentlig kunne "spares" sagsbehandlingstid, når det bliver
vanskeligere at genoptage spørgsmålet om erstatning for tab af
erhvervsevne, men Landsforeningen for Socialpædagoger mener, at
forslaget forringer vilkårene for de tilskadekomne.
Som forslaget er lagt op, så vil det både forringe vilkår, og ikke reducere
den samlede sagsbehandling, så Landsforeningen for Socialpædagoger må tage
afstand for forslaget.
Landsforeningen for Socialpædagoger mener, at de kommende ydelser for
tab af erhvervsevne skal beregnes som faktisk kompensation for de tab
tilskadekomne har.
Fastsætter man "niveau-spring", så vil mange tilskadekomne miste
væsentlig erstatning set over den samlede beregningsperiode.
Nedslag 2
—
VOLDSSKADEFORSIKRING
Landsforeningen for Socialpædagoger finder det positivt, at der
indarbejdes en pligt og en ret til at tegne voldsskadeforsikring.
Det har længe været et problem både etisk og personligt, at det har været
så kompliceret for ansatte, at få erstatning for følger efter vold, trusler mv.
Landsforeningen for Socialpædagoger mener at persongruppen som aktuelt er
nævnt i lovforslaget bør udvides.
Gruppen af arbejdsgivere, der med lovforslaget er peget på, er for
begrænset.
Arbejdsgivergruppen bør udvides med yderligere grupper fra frontlinjen,
f.eks. dagtilbudsområdet, skoleområdet, socialrådgiverområdet. Alle
områder, hvor vold forekommer i dagligdagen, bør indgå.
Nedslag 3 — FORSØG MED AFGØRELSESKOMPETANCE TIL
FORSIKRINGSSELSKABERNE
Som det fremgår af lovforslaget, så ønskes det, som et forsøg, at give
udvalgte forsikringsselskaber ret til at træffe afgørelse i forhold til
anerkendelsesspørgsmålet.
Landsforeningen for Socialpædagoger syntes generelt, at man skal fastholde
princippet om, at det er den uvildige part, AES, som træffer afgørelse om
anerkendelsesspørgsmålet.
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0203.png
-3-
Diskussionen om delegering til forsikringsselskaberne er ikke ny, men endnu
engang må vi anfægte, at den part, som eventuelt skal betale, får retten til at
afgøre anerkendelsesspørgsmålet.
Yderligere, som tænkt eksempel, så vil de fleste der får afslag på anerkendelse fra
et forsikringsselskab, formentlig anke, og så vil sagsbehandlingstiden i forhold til
den enkelte sag trække unødvendigt ud.
Nedslag 4
—
UDDANNELSESGODTGØRELSE
Med forslaget er der lagt op til, at et begrænset antal personer (160-200), som er
kommet alvorligt til skade, mengodtgørelse på 10 % eller mere skal kunne
modtage en uddannelsesgodtgørelse i forsøg på at fastholde den tilskadekomne
på arbejdsmarkedet.
Arbejdet med fastholdelse støtter Landsforeningen for Socialpædagoger.
Regler i LAB, kapitel 21 om revalidering giver allerede mulighed for at arbejde med
fastholdelse, men desværre bliver reglerne brugt meget begrænset.
Som forslaget er lagt op, så er målgruppen for forslaget fortsat alt for begrænset.
Landsforeningen for Socialpædagoger mener, at gruppen bør udvides, og man bør
se på, hvordan man kan hjælpe dem der som følge af skade må skifte branche.
De giver meget lidt mening, at man har fokus på dem der er kommet mest til
skade, for de vil også være vanskeligst og måske endda umulige at fastholde,
hvorimod der er større perspektiv i at arbejde med hurtigt og effektivt
brancheskift ved mindre skader.
Kirsten Gunvor Løth
Formand for
Landsforeningen for Socialpædagoger
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0204.png
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0205.png
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0206.png
ANALYSEPAPIR NR. 2 / APRIL 2023
ARBEJDSMILJØ
Stort potentiale for sociale
investeringer i arbejdsmiljøet
på det specialiserede social-
område
Medarbejdere på det specialiserede socialområde har en
markant forhøjet risiko for tab af erhvervsevne, og en del af
forklaringen kan findes i et udfordret arbejdsmiljø. En social
investering på området kan afhjælpe problemet og skabe
store økonomiske og samfundsmæssige gevinster svarende
til 255 mio. kr. om året.
1. Et belastet arbejdsmiljø øger risikoen
for tab af erhvervsevne
Årsagerne til et belastet arbejdsmiljø på det
specialiserede socialområde kan være mange.
For det første er det vanskelige sager, med-
arbejdere arbejder med hver dag, og ofte er
indsatserne kortsigtede, hvilket kan medføre
faglige frustrationer og en oplevelse af
manglende indflydelse på egen hverdag
–
elementer som analyser fra bl.a. Det Nationale
forskningscenter for Arbejdsmiljø viser kan
medføre dårligt arbejdsmiljø.
Området er samtidig præget af mange
negative historier i pressen, hvilket kan ses som
en alvorlig belastningsfaktor. Ikke mindst er
området ramt af markante rekrutterings-
udfordringer, hvilket gør, at der mange steder
mangler fagligt uddannede kolleger. Alt dette
giver et belastet arbejdsmiljø, som kræver en
ekstraordinær ledelsesindsats. Hertil kommer
en række strukturelle udfordringer, hvor man
f.eks. ofte har en dårlig sikkerhed ved sygdom.
1
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0207.png
LOS INDSIGT · ANALYSEPAPIR NR. 2 / APRIL 2023 · ARBEJDSMILJØ
CENTRALE RESULTATER
•
De samfundsmæssige omkostninger på
det specialiserede socialområde som
følge af tabt erhvervsevne anslås at være
knap 1,4 mia. kr.
En social investering på området
estimeres til at kunne nedbringe
omkostningerne med 255 mio. kr. om året.
Videre undersøgelse af virkningerne af
forbedret arbejdsmiljø er nødvendig for at
kunne kortlægge alle positive
økonomiske og sociale effekter
–
potentialet er stort.
personalet på området, for især at nedbringe
risikoen for tab af erhvervsevne.
LOS har for at kunne skitsere de økonomiske
gevinster udarbejdet en overordnet analyse af
de samfundsmæssige omkostninger ved tab af
erhvervsevne. Tallene baseres på opgørelser fra
PFA, hvor størstedelen af LOS’ medlemmer er
organiseret.
•
•
2. Tab af erhvervsevne som indikator for
arbejdsmiljø
En analyse af socialarbejdere med pension og
forsikring i PFA viser, at de har knap tre gange
så høj risiko for at blive ramt af tab af erhvervs-
evne som
PFA’s
Benchmark-beregninger for
medarbejdergrupper med tilsvarende
sammensætning af alder og køn. Denne
betragtning er foruroligende, men den er med
al sandsynlighed et udtryk for, at det special-
iserede socialområde er præget af hårde vilkår
for de mennesker, der har brug for hjælp, såvel
som de medarbejdere, som dagligt udfordres
fysisk og psykisk.
I faktiske tal oplyser PFA, at de i gennemsnit
tilkender skader for nedsat erhvervsevne til
15,29 personer pr. 1.000 forsikrede om året. Det
vil sige, at 1,53 % oplever at blive diagnosticeret
med fysiske eller psykiske sygdomme, som
sætter dem ude af stand til at kunne passe
deres arbejde. Varigheden af disse skader
spænder bredt
–
fra få måneder til resten
arbejdslivet
–
med et gennemsnit på 6 år.
Et belastet arbejdsmiljø kan medføre alt fra
stress til kredsløbssygdomme mv. Og det kan
igen føre til et varigt tab af erhvervsevne.
De samfundsmæssige omkostninger ved tabt
erhvervsevne er omfattende, og det må derfor
antages, at der omvendt vil være store
samfundsmæssige gevinster ved at nedbringe
risikoen for tabt arbejdsevne og et forbedret
arbejdsmiljø.
Det specialiserede socialområde i Danmark
hjælper børn, unge og voksne med psykiske,
fysiske og sociale vanskeligheder. Området og
udgifterne hertil (55 mia. kr. i 2021) er voksende,
så det er vigtigt at sikre gode, bæredygtige
rammer for både børn, unge og voksne i
sårbare positioner samt medarbejderne. Et
vigtigt aspekt af bæredygtige rammer er at
sikre et sundt arbejdsmiljø for pædagoger,
social- og sundhedsfaglige, sygeplejersker,
lærere og socialrådgivere, som udgør
Tabel 1. Årsager til nedsat erhvervsevne
Di agnos e
Kredsløbs- og nervesygdomme
Kræft
Bevægeapparat
Andre fysiske sygdomme
Psykiske lidelser
–
ikke stressrelaterede
Stress
Diverse
Fordel i ng
Socialarbejdere
8,2 %
9,1 %
27,3 %
6,5 %
15,2 %
33,1 %
0,6 %
Fordel i ng
PFA Benchmark
13,4 %
15,1 %
24,8 %
10,1 %
10,6 %
24,9 %
1,1 %
Kilde: PFA: Intern skaderapport for LOS
–
Landsorganisationen for sociale tilbud
2
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0208.png
LOS INDSIGT · ANALYSEPAPIR NR. 2 / APRIL 2023 · ARBEJDSMILJØ
Til sammenligning er risikoen for tab af
erhvervsevne for funktionærer blot 0,35 %. Der
er altså over fire gange så høj risiko for tab af
erhvervsevne som ansat på det specialiserede
socialområde, som der er hos funktionærer.
Forskellen findes naturligvis ikke kun i forskelle
i arbejdsmiljø, men det synes rimeligt at
antage, at en del af den øgede risiko kan
forklares af et udfordret arbejdsmiljø.
Denne antagelse understøttes også af den
observerede fordeling af årsagerne til nedsat
erhvervsevne. Tabel 1 viser netop denne
fordeling sammenholdt med
PFA Benchmark,
som er et udtryk for den forventede fordeling
for en virksomhed med samme størrelse og
sammensætning af alder og køn. Der er især to
iøjefaldende forskelle på den faktiske og
forventede fordeling.
For det første ligger diagnoserne kredsløbs- og
nervesygdomme, kræft og andre fysiske
sygdomme under den forventede fordeling.
Disse diagnoser er i vid udstrækning karak-
teriseret af at være svære at forebygge, og de
har ikke umiddelbart en direkte forbindelse til
arbejdsliv og -miljø. På den anden side ligger
diagnoserne bevægeapparat, psykiske lidelser
og stress over den forventede fordeling
–
diagnoser, som netop bærer præg af at være
påvirket af fysisk og psykisk arbejdsmiljø.
Det er vigtigt at have in mente, at fordelingen i
sig selv ikke fortæller noget om antallet af
tilkendte skader for hver diagnose, men den er
et klart udtryk for, at den forhøjede skades-
frekvens på 15 tilkendte skader pr. 1.000
forsikrede om året delvist kan nedbringes med
øget fokus på et godt og sundt arbejdsmiljø.
Værd at bemærke er i øvrigt, at forholdet
mellem de ikke-arbejdsmiljørelaterede
diagnoser internt tilnærmelsesvis ligner det
tilsvarende forhold for PFA Benchmark. Samme
betragtning gør sig gældende for de arbejds-
miljørelaterede diagnoser, om end billedet er
en anelse mere utydeligt. Det antages derfor, at
de fordelingsmæssige forskelle mellem faktiske
observationer og PFA Benchmark i høj grad
skyldes arbejdsmiljø.
3. Samfundsmæssige omkostninger
Når en ansat oplever tab af erhvervsevne, har
det store konsekvenser både for de børn, unge
eller voksne i sårbare positioner, man arbejder
med, samt for arbejdsgiveren, og der er
samtidig betydelige omkostninger for
samfundet forbundet hermed. Et forløb for
længerevarende tab af erhvervsevne vil typisk
involvere en periode på sygedagpenge,
ressourceforløb og evt. overgang til
førtidspension eller kontanthjælp.
Tabel 2. Samfundsmæssige omkostninger
(enhed: mio. kr.)
Omkos tni ngs område
Sygedagpenge
Ressourceforløbsydelse
Tabt arbejdsmarkedsbidrag
Tabt skatteindtjening
T otal
Økonomisk gevinst
N uværende
71,9
658,5
118,4
503,8
1.35 2 ,5
--
Scenari e 1
43,7
231,1
43,7
186,0
5 0 4,6
847,9
Scenari e 2
64,7
528,8
95,9
408,0
1.0 97,5
255,0
Anm.: Udregninger bygger på de i teksten angivne antagelser.
Nuværende
angiver de samfundsmæssige
omkostninger med nuværende skadesrisiko og -varighed,
Scenarie 1
angiver omkostningerne i et scenarie der
følger PFA Benchmark, og
Scenarie 2
svarer til en situation hvor skadesrisiko og -varighed er nedbragt med 10 %.
Kilde: PFA, Danmarks Statistik, borger.dk, skat.dk samt egne beregninger.
3
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
LOS INDSIGT · ANALYSEPAPIR NR. 2 / APRIL 2023 · ARBEJDSMILJØ
Ud over disse direkte økonomiske udgifter
oplever samfundet samtidig indirekte
omkostninger i form af manglende skatte-
indbetalinger fra den ramte medarbejder. Der
er derfor stor samfundsmæssig interesse i både
at nedbringe det samlede antal skader og i at
gøre skadesperioden så kort som muligt.
Nedenstående forsøger på baggrund af en
række antagelser at kvantificere de samlede
samfundsmæssige økonomiske omkostninger.
Resultatet er præsenteret i Tabel 2 i kolonnen
Nuværende.
Social- og Ældreministeriets
’Afrapportering
af
evalueringen af det specialiserede social-
område’
(2022)
viser, at der i 2020 var omkring
47.000 ansatte i branchen institutionsophold
(DB07=87). Benyttes den i skaderapporten
angivne skadesfrekvens og gennemsnitlige
skadesperiode, skønnes det, at ca. 720 personer
årligt oplever tab af erhvervsevne på området,
og at disse sammenlagt har en
sygdomsperiode på ca. 4.300 år.
Det antages, at hver skaderamt person
modtager sygedagpengesatsen på 4.550
kr./uge i 22 uger og derefter starter i ressource-
forløb med en månedlig ydelse på 13.815 kr.
(som er et simpelt gennemsnit af ressource-
forløbsydelsen hhv. med og uden børn) i den
resterende sygdomsperiode. Der er her tale om
et underkantsskøn, idet en andel af de skade-
ramte overgår til førtidspension med højere
månedlig ydelse.
Data fra Danmarks Statistik angiver, at en
gennemsnitlig standardberegnet måneds-
fortjeneste for en medarbejder på social- og
sundhedsområdet er knap 34.000 kr., hvoraf
det antages, at 15 % ikke er skattepligtigt
(pension mv.). Af den skattepligtige del af
månedsfortjenesten betales 8 % i
arbejdsmarkedsbidrag og herefter 37 % i skat.
Ovenstående antagelser resulterer i estimerede
samfundsmæssige omkostninger på knap 1,4
mia. kr. om året. Bemærk, at udregningen kun
er baseret på rene økonomiske overvejelser og
ikke inkluderer afledte effekter såsom udgifter
til offentlig administration eller generelle
kvalitative overvejelser som velfærd og velvære.
4. Social investering
Sociale investeringer har til formål at bidrage til
indsatser, som både løfter velfærden og
resulterer i økonomiske gevinster. En
investering i arbejdsmiljøet på det special-
iserede socialområde med henblik på at
nedbringe risikoen for tab af erhvervsevne
opfylder begge kriterier. Nedenstående har til
formål at belyse potentielle gevinster af
indsatser med forskellige virkninger.
Det er ikke realistisk at anføre, at en social
investering kan eliminere risikoen for tab af
erhvervsevne, men det er imidlertid
sandsynligt, at en social investering kan
reducere både antallet af skader og den
gennemsnitlige skadesvarighed.
PFA angiver, at benchmark for den totale
varighed (dvs. summen af alle skaders
varighed) udgør blot 37 % af den observerede
totale varighed. For at opnå benchmarket skal
både
skadesfrekvensen og den gennemsnitlige
skadesvarighed nedbringes med 39 %. En
ønsket effekt af denne størrelsesorden som
resultat af en social investering anses som
meget optimistisk, men den er samtidig
forbundet med betydelige økonomiske
gevinster i omegnen af 850 mio. kr. årligt
–
præsenteret som
Scenarie 1
i Tabel 2.
De betydelige potentielle samfunds-
økonomiske gevinster ved at nedbringe
skadesrisiko og -varighed til benchmark
illustrerer samtidig, at langt mindre effekter
også kan være samfundsmæssigt gavnlige.
Scenarie 2
i Tabel 2 angiver de samfunds-
mæssige omkostninger, hvis effekten af en
social investering er 10 % på skadesrisikoen og
10 % på den gennemsnitlige skadesvarighed. I
dette mindre optimistiske scenarie estimeres
en samfundsøkonomisk gevinst til 255 mio. kr.
om året.
4
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0210.png
LOS INDSIGT · ANALYSEPAPIR NR. 2 / APRIL 2023 · ARBEJDSMILJØ
5. Videre undersøgelse
De to beskrevne scenarier er strengt
hypotetiske, og udfaldet af en egentlig
investering afhænger selvfølgelig af indsatsens
karakter og varighed. Ikke desto mindre
understreger scenarierne potentialet i en social
investering i nedbringelse af risikoen for tab af
erhvervsevne. Beregningerne viser desuden, at
selv for langt mindre optimistiske effekter vil
investeringen være økonomisk rentabel
–
også
for omfattende investeringssummer.
Nærværende analyse danner dermed grobund
for videre undersøgelse af mulige kvalitative og
kvantitative effekter af en social investering på
området. Videre undersøgelse vil i større grad
kunne kortlægge direkte og afledte effekter af
forbedring af arbejdsmiljø såsom
samfundsøkonomiske gevinster,
produktivitetsforbedringer, velfærd, trivsel og
velvære.
UNDERSØGELSENS METODE
Undersøgelsen tager sit udgangspu nkt i tal fra PFA Erhvervsevne, som dækker alle rapporterede
tilfælde af tabt erhvervsevne for medlemmer i LOS, som har tegnet forsikring hos PFA. Disse tal
behandles som en repræsentativ stikprøve af alle ansatte i branchen institutionsophold.
Med aktuelle satser for sygedagpenge, ressourceforløbsydelse og skat samt en standardberegnet
månedsfortjeneste i social- og sundhedsvæsnet, fra hhv. borger.dk, skat.dk og Danmarks Statistik,
foretages en overslagsberegning af de årlige samfundsmæssige omkostninger s om følge af tabt
erhvervsevne hos ansatte på det specialiserede socialområde.
_____________________________________________________________________________________________________
ANALYSEPAPIR NR. 2 / APRIL 2023 · ARBEJDSMILJØ
Redaktør: Trine Schaldemose
[email protected]
Analyse: Marius Heltberg Lassen
[email protected]
LOS
–
Landsorganisatio nen for sociale tilbud · Nørre Voldgade 88, 4. sal · 1358 København K
Tlf: 70 23 34 00 ·
[email protected]
·
www.los.dk
LOS er landsorganisatio n for ikke-offentlige sociale tilbud. Vores medlemmer arbejder i krydsfeltet af sociale tilbud
og specialiserede skoleindsatser for anbragte børn, unge og voksne med en hverdag med bl.a. misbrug, omsorgs-
svigt, gråzoneprostitution, diagnoser og efterværn. LOS’ mål er at gøre en positiv forskel for mennesker i sårbare
positioner ved at sikre den højeste kvalitet i det sociale arbejde.
_____________________________________________________________________________________________________
5
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0211.png
Arbejdstilsynet
Att. Mette Ploug Krølner og Cecilie Hertel Thygesen
København, den 7. juni 2023
j.nr. 20225000929: Høringssvar
arbejdsskadesikringsloven
•
fra
Malerforbundet
til
lovforslag
om
ændring
af
•
•
•
•
•
Generelt ser vi ikke indholdet af lovforslaget som en gevinst for de arbejdsskadede, idet
forbedringerne vil komme meget få til gode, for eksempel uddannelsesgodtgørelsen. Reformen
giver mange forringelser, idet mange vil blive underkompenseret i forhold til erhvervsevnetab. Med
de manglende tidsfrister, kan vi få endnu længere sagsbehandlingstider og dermed lang tids uvished
for de arbejdsskadede.
Uddannelsesgodtgørelsen vil nå en for lille målgruppe med estimerede ca. 200 om året.
Kravet om, at man skal have tilkendt mindst 10 procent i varigt mén vil medføre, at mange er
udelukket fra at få uddannelsesgodtgørelse, det burde i stedet være 5 procent, som gav adgang til
uddannelsesgodtgørelse. Mange af Malerforbundets medlemmer tilkendes kun 5 procent i varigt
mén, men kan ikke fortsætte i malerfaget grundet følgerne efter arbejdsskaden.
Vi frygter, at kravet om 10 procent i varigt mén, vil give flere klager fra forsikringsselskaberne, når
mén-graden er på 10 procent eller mere.
Uddannelsesgodtgørelsen kan maksimalt udbetales i 48 måneder, hvilket vil begrænse
mulighederne for omskoling, særligt for ufaglærte og kortuddannede, da de i mange tilfælde ikke
vil kunne nå et fuldt omskolingsforløb. Det kan vi se i Malerforbundets arbejdsskadesager, hvor en
del af vores arbejdsskadede medlemmer, må tage længerevarende uddannelsesforløb for igen at
kunne fungere i ordinær beskæftigelse.
Vi finder det kritisabelt, at det ikke længere er muligt at stævne Arbejdsmarkedets Erhvervssikring,
idet det så er påkrævet at klage over afgørelsen til Ankestyrelsen med risiko for fuld prøvelse. Det
er en forringelse af retssikkerheden for de arbejdsskadede. Desuden kan ændringen føre til flere
påklagede afgørelser og flere stævninger for at sikre muligheden for at gå videre med sagen. Det
skal også ses i forhold til den nedsatte søgsmålsfrist.
Med venlig hilsen
p.f.v.
Lisbeth Stefanski
socialrådgiver
Nyropsgade 14
DK-1602
København V
Telefon:
3916 7900
Bank:
5323 0588773
Hjemmeside:
www.maler.dk
E-mail:
[email protected]
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0212.png
Arbejdstilsynet Ulykker og Erhvervssygdomme
Landskronagade 33
2100 København Ø
8. juni 2023
Høring - Lovforslag om ændring af arbejdsskadesikringsloven og forskellige andre love
Indledningsvis skal vi for god ordens skyld henlede opmærksomheden på, at Contea i april 2021 blev til
NORTH og videreføres under dette navn.
Se mere info her:
https://polarisequity.dk/wp-content/uploads/2021/04/fde805f67e913282ee296f74324ca400.pdf
Contea – nu under navnet NORTH - har siden 2012 administreret arbejdsskader for en række kommuner
og regioner, der er selvforsikrede.
NORTH varetager i dag den fulde skadebehandling af arbejdsskadesager for mere end 25 kommuner og et
par regioner fra anmeldelse af skaden i EASY-systemet til der træffes endelig afgørelse om erhvervsevne-
tab, dvs. NORTH modtager anmeldelsen, tager stilling til det videre forløb, indhenter lægelige og evt. kom-
munale akter, udbetaler behandlingsudgifter, har kontakt med de skadelidte, sender sagen til AES, når be-
tingelserne herfor er opfyldt, modtager og varetager korrespondancen med AES, herunder modtager og
vurderer afgørelser om bl.a. anerkendelse, behandlingsudgifter, varigt mén, erhvervsevnetab, tilbagebeta-
ling mv. og udbetaler – for de fleste kommuner/regioner - godtgørelse/erstatning til de skadelidte på
vegne af dem.
Vi har holdt os orienteret om processen siden den politiske aftale om en ny arbejdsskadereform blev ved-
taget i september 2022, og har haft dialog med vores kommune- og regionskunder herom, herunder holdt
flere oplæg for en kreds af disse.
Vi har noteret os, at Danske Regioner fremgår af den eksterne høringsliste, men at KL – Kommunernes
Landsforening – tilsyneladende ikke gør!?
Vi har derfor – men først i dag d. 8/6 2023 – videresendt lovforslaget med bilag til KL og gjort dem op-
mærksomme på dette forhold.
Vi skal i den forbindelse understrege, at vores kommentarer alene går på den administrative del set fra
vores synspunkt som administrator og
ikke
på nogen måde på det politiske og/eller økonomiske, herunder
erstatningernes størrelse, opgørelse af disse samt i øvrigt finansieringen af arbejdsskadeforsikring, da
denne del efter vores opfattelse må være op til KL/kommunerne at kommentere/give input til.
NORTH
Skadeteamet
Nørgaardsvej 32
2800 Kongens Lyngby
Kontakt
[email protected]
Tlf.:46306040
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
Vores kommentarer knytter sig således alene til
pkt. 3.8. Bemyndigelsesbestemmelse, der skaber mulig-
hed for et forsøg med at delegere afgørelseskompetence til forsikringsselskaberne
NORTH er som nævnt administrator for mere end 25 kommuners og 2 regioners arbejdsskadebehandling
som selvforsikrede enheder og har mere end 10 års erfaring med behandling af arbejdsskadesager.
Vi har opbygget en egentlig arbejdsskadeafdeling med ca. 10 ansatte specialister i arbejdsskadesager incl.
studentermedhjælpere, der udelukkende behandler arbejdsskadesager lige fra vi modtager anmeldel-
serne fra kommunerne via EASY, til der træffes den endelige og sidste afgørelse om erhvervsevnetab
(samt efterfølgende evt. genoptagelse). Herudover har vi på konsulentbasis tilknyttet en række læger in-
denfor de typiske specialer – ortopædkirurg, neurolog og psykiatri – og socialrådgiver, ligesom vi samar-
bejder med flere førende advokatkontorer indenfor forsikrings- og erstatningsret.
Arbejdsskadesagerne behandles elektronisk i vores sagsbehandlingssystem IBiz og erstatninger mv. udbe-
tales af NORTH (enkelte kommuner/regioner står selv for udbetaling efter rådgivning fra NORTH).
NORTH har dermed opbygget en betydelig erfaring og ekspertise indenfor behandlingen af arbejdsskade-
sager, herunder i forhold til indhentelse af sagsakter fra arbejdsgivere, læger, sygehuse, behandlere, kom-
muner m.fl. (forinden sagerne evt. sendes til AES) efter Forvaltnings- og Offentlighedslovens regler og i
forhold til stillingtagen til anerkendelse, herunder vurdering af både retlige og lægefaglige delspørgsmål.
Uanset NORTH ikke er et egentligt ”forsikringsselskab” som nævnt i pkt. 3.8, mener vi at have de bedst
mulige forudsætninger for og kompetencer i forhold til at kunne træffe fagligt korrekte afgørelser om an-
erkendelse af arbejdsskader og i den forbindelse i overensstemmelse med lovens formål aflaste AES, som
derfor i de mange kommunale og regionale sager alene skulle tage stilling til godtgørelse, erstatning og
evt. behandlingsudgifter i de sager, som efter anerkendelse (eller afvisning) måtte opfylde kriterierne for
herefter at blive sendt til og vurderet af AES.
NORTH er derfor meget interesseret i at komme med i den i pkt. 3.8.2. beskrevne forsøgsordning og
kunne træffe afgørelse om anerkendelsesspørgsmålet i sager, hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
efter § 40, stk. 1, skulle have truffet afgørelse herom. Vi mener, at det er oplagt, at forsøgsordningen
også omfatter selvforsikrede, og at vi som administrator for mere end 25 kommuner og flere regioner
har en stor og varieret sagsportefølje indenfor det særlige segment af tilskadekomne arbejdstagere,
som kommuner og regioner har, herunder indenfor sygehus- og plejesektoren.
Af pkt. 3.8.2. i kommentarerne til lovforslaget fremgår bl.a.:
Forsøget forventes ikke at indebære tilsvarende flere sager i forsikringsselskaberne. Det skyldes,
at forsikringsselskaberne allerede i dag foretager tilsvarende vurderinger i sagerne, herunder med
henblik på at afgøre, hvorvidt sagerne skal sendes til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Forsik-
ringsselskaberne har de fornødne kompetencer til at træffe afgørelse om anerkendelse eller afvis-
ning af arbejdsulykker.
Vi er som udgangspunkt enige heri i forhold til antallet af sager, men skal dog samtidig fremhæve, at vores
arbejde, tids- og ressourceforbrug vil blive større, hvis vi også skal stilling til anerkendelse, herunder ind-
hente spørgeskemaer fra arbejdsgivere, flere lægelige oplysninger end tilfældet er i dag, fremsende afgø-
relser, sende sagerne til AES, hvis de skadelidte klager etc.
Dette forøgede tids- og ressourceforbrug vil vi som udgangspunkt være nødt til at opkræve hos vores kun-
der – kommuner og regioner – som derfor vil få en forøget udgift til skadebehandling, hvis AES’ gebyrer
fastholdes uændret.
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0214.png
Det er derfor vores forventning, at gebyret for at få en sag behandlet i AES, hvis denne først fremsendes
efter, at der er sket anerkendelse i de selskaber, der er med i forsøgsordningen, må afspejle det mindre
arbejde og tidsforbrug, som AES vil have i disse sager i og med, at der alene skal tage stilling til behand-
lingsudgifter (i få sager), varigt mén og tab af erhvervsevne. Det er derfor vores forventning, at der bør ske
en graduering af AES’ gebyrer for sagsbehandling, således at disse afspejler om AES – som i dag – skal tage
stilling til såvel anerkendelse som behandlingsudgifter, varigt mén og tab af erhvervsevne, eller der
ikke
skal tages stilling til tages stilling til anerkendelse, hvis skaden allerede er anerkendt af selskabet forinden
oversendelse til AES. En yderligere graduering af AES-gebyr i forhold til sager, hvor selskabet fx har afvist
en skade, men skadelidte ønsker denne forelagt for AES, kan også være berettiget i og med at sagen i de
fleste tilfælde burde være fuldt oplyst, således at AES i de fleste tilfælde formentlig slet ikke behøver at
indhente akter.
Vi ønsker gerne orientering om den videre proces, herunder spørgsmålet om at kunne være med i forsøgs-
ordningen om at kunne træffe afgørelser om anerkendelse og står naturligvis til rådighed, hvis der måtte
være spørgsmål.
Med venlig hilsen / Best regards
Jesper Hedegaard
Skadespecialist, Forsikring
Direct:+45-44122126
Email:
[email protected]
Office address: Nørgaardsvej 32, 2800 Kongens Lyngby
Office phone: +45 7511 9960
Web:
www.northrisk.dk
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0215.png
Vi anbefaler, at sensitive personoplysninger, fx helbredsoplysninger (journaler), cpr.nr. mv. sendes med almindelig post
til NORTH eller krypteret til vores sikre mail-adresse
[email protected]
Tilsvarende gælder private oplysninger i øvrigt, der vil kunne misbruges af uvedkommende, f.eks. bank og kontonum-
mer.
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0216.png
Socialpædagogerne
Arbejdstilsynet Ulykker og Erhvervssygdomme
Landskronagade 33
2100 København Ø
Att.: Mette Ploug Krølner og Cecilie Thygesen
Ref.: TIH
Dok.nr.: 6919721
Sag.nr.: 2022-SLCPP-01857
26-05-2023
Høringssvar – Lov om ændring af lov om arbejdsskadeforsikring og forskellige andre
love
Socialpædagogernes Landsforbund har i høringsbrev af den 10. maj 2023 modtaget invitation til
at komme med bemærkninger til Lov om ændring af lov om arbejdsskadeforsikring og
forskellige andre love (Politisk aftale om arbejdsskadeområdet og lettere adgang til erstatning i
forbindelse med vold på arbejdspladsen).
Socialpædagogernes høringssvar har fokus på forslagets kapitel 9, som handler om lettere
adgang til erstatning i forbindelse med vold på arbejdspladsen. Det er ændringsforslag som
Socialpædagogerne er meget positive overfor – og som kommer til at gøre en stor forskel for
medarbejdere, der arbejder indenfor omsorgsområdet.
Socialpædagogernes bemærkninger til de øvrige ændringslovforslag i Lov om ændring af lov om
arbejdsskadeforsikring, herunder ændringsforslagene til uddannelsesgodtgørelse og
årslønsberegning, er omfattet af samlet høringssvar fra Fagbevægelsens Hovedorganisation.
Kapitel 9 Vold mod ansatte
Socialpædagogerne har med meget stor tilfredshed noteret sig, at lovforslagets § 49 a og b
fuldstændig afspejler den brede politiske aftale om en arbejdsskadeskadereform, som blev
indgået 23. september 2022. Ændringsforslaget betyder, at adgangen til erstatning, når
medarbejdere har været udsat for vold på jobbet, reelt bliver lettere.
Socialpædagoger er en faggruppe, som desværre ofte udsættes for vold, trusler om vold og
andre voldsomme episoder på arbejdspladsen. Det har store konsekvenser for den enkelte
medarbejder, arbejdspladsen, pårørende og borgerne som udøver vold og trusler og for
samfundet.
1
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
Vold, trusler om vold og andre voldsomme episoder er arbejdsskader og behandles i henhold til
Lov om arbejdsskadeforsikring. Indenfor den gældende arbejdsskadelovgivning kan der
tilkendes godtgørelse for varigt mén og erstatning for tab af erhvervsevne.
Der er imidlertid erstatningsposter, som ikke er dækket af arbejdsskadeforsikringen, fx
godtgørelse for svie og smerte og tabt arbejdsfortjeneste. Medarbejdere som er udsat for vold,
trusler og andre voldsomme episoder og fx har ret til tabt arbejdsfortjeneste, skal rejse særskilt
krav i henhold til Erstatningsansvarsloven. Det kan enten ske via Erstatningsnævnet
(forudsætter som udgangspunkt en politianmeldelse), borgerens eventuelle forsikring eller ved
et civilt søgsmål mod borgeren. Dels er der store etiske dilemmaer forbundet med at rejse
kravet og dels giver politianmeldelsen ofte ikke mening, fordi der er tale om mennesker, som
kognitivt ikke forstår konsekvensen af deres handlinger.
Det er i henhold til den gældende lovgivning ikke helt uproblematisk, når kravet skal rejses
overfor én borger, som medarbejderen er ansat til at drage omsorg overfor. Disse
problematikker og dilemmaer er beskrevet i en tværministeriel rapport, som blev offentliggjort i
maj 2022. Rapporten er en udmøntning af Folketingsbeslutning B46, Ft. samling 2018/2019.
Der er også talrige voldsomme episoder, som ikke falder ind under straffelovens rammer, fordi
borgeren har handlet i affekt, fx i forbindelse med en magtanvendelse. Disse episoder
karakteriseres ofte ikke som strafferetlige handlinger – og dermed får medarbejderen ikke
tilkendt erstatning fra Erstatningsnævnet. Socialpædagogerne kan konstatere, at det forhold
tager forslaget om voldsskadeforsikring højde for, hvilket er meget positivt.
Socialpædagogerne har med stor tilfredshed noteret sig, at ændringsforslaget i §49 a, stk. 2 får
den betydning, at medarbejdere på bl.a. social-, sundheds-, ældre- og undervisningsområdet,
ikke længere er nødsaget til at foretage politianmeldelse af mennesker, som de er ansat til at
drage omsorg for – alene for at sikre retten til fuld erstatning. Det forhold, at det for visse
nærmere definerede private og offentlige arbejdsgivere bliver en pligt at tegne forsikring,
medfører en ensartet retsstilling og lige vilkår.
Målgrupperne for obligatorisk voldsskadeforsikring
Socialpædagogerne har noteret sig, at der vil blive fastsat nærmere regler for den målgruppe,
som bliver omfattet af den obligatoriske voldsskadeforsikring. Målgruppen afgrænses til de
brancher, hvor der er en særlig risiko for vold, trusler eller andre voldsomme hændelser.
Socialpædagogerne skal bemærke, at det er centralt, at det er gennemsigtigt, hvilke områder
der er fattet af den obligatoriske voldsskadeforsikring, så medarbejdere, ledere og
borgerne/pårørende kender deres retsstilling, når der opstår en episode som kan være omfattet
af voldsskadeforsikringen.
Det fremgår af det tilsendte, at det forventes at målgruppen afgrænses ved Dansk Branchekode
og med henvisning til relevante lovgivning, fx Serviceloven. Målgruppen forventes blandt andet
at blive:
Døgninstitutioner for børn og unge
Døgntilbud for personer med fysisk handicap
Døgntilbud for personer med psykiske handicap
Specialskoler for mennesker med handicap
2
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
Bostøttemedarbejdere
Medarbejdere på midlertidige tilbud, herunder herberger
Socialpædagogerne er positive overfor den forventede målgruppeafgrænsning, da det er
genkendeligt for Socialpædagogerne, at der i de nævnte brancher er en høj risiko for vold,
trusler og andre voldsomme episoder. Beskæftigelsesministeriet kan overveje om der er behov
for en udvidelse af målgruppen, så den fx også omfatter plejefamilier og medarbejdere på
asylcentre, da disse står i lignende problematikker.
Derudover har vi noteret os, at lovforslaget lægger op til, at alle medarbejdere som er ansat på
arbejdspladsen, er omfattet af voldsskadeforsikringen. Det er meget positivt.
Anmeldelse af hændelse til voldsskadeforsikring
Det foreslås i det fremsendte, at der ikke er en pligt for arbejdsgiveren til at anmelde en
hændelse til voldsskadeforsikringen. Skadelidte skal give samtykke til, at sagen behandles i
voldsskadeforsikringen. Det fremgår af det tilsendte, at forsikringsselskabet og selvforsikrede
arbejdsgivere har pligt til tidligt i sagsforløbet af vejlede skadelidte om muligheden for at
anmode om erstatning og godtgørelse efter voldsskadeforsikringen. Det er Socialpædagogerne
positive overfor. Vi skal i den forbindelse bemærke, at det er essentielt, at også
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) meget tidligt i sagsforløbet gør skadelidte opmærksom
på mulighederne for at anmode om erstatning efter voldsskadeforsikringen. AES kan med fordel
udarbejde en skriftlig vejledning, som helt systematisk fremsendes til skadelidte, når de
modtager en anmeldelse om vold, trusler eller andre voldsomme episoder.
Derudover finder Socialpædagogerne at det er helt centralt, at der sker en tæt koordinering
mellem sagsbehandlingen i AES og voldsskadeforsikringen. Derfor er det meget positivt, at der i
lovforslaget lægges op til, at forsikringerne skal tegnes i samme forsikringsselskab. Det skal
bl.a. sikre, at de samme oplysninger ikke indhentes ad flere omgange og at der ikke er overlap
mellem afgørelse om fx tab af erhvervsevne og tabt arbejdsfortjeneste.
Yderligere har Socialpædagogerne også med tilfredshed noteret sig, at der med den nye
forsikringsordning lægges op til, at ikke stilles krav om, at hændelserne skal være af
strafferetlig karakter, for at være omfattet af voldskadeforsikringen.
Afslutningsvist har Socialpædagogerne noteret sig, at der lægges op til at etablere en generel
hjemmel til, at alle private og offentlige arbejdsgivere får mulighed for at tegne en
voldsskadeforsikring. Det er aktuelt ikke muligt på det offentligt område på grund af
kommunalfuldmagten. For de arbejdsgivere som vælger at udvide forsikringsdækningen, kan
det få positiv betydning for medarbejdernes oplevelse af tryghed i ansættelsen.
Socialpædagogerne imødeser behandlingen af forslag til lovændringerne i det nye folketingsår.
Venlig hilsen
Marie Sonne
Forbundsnæstformand
Socialpædagogernes Landsforbund
3
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0219.png
Hjørring Kommune
Socialtilsyn Nord
Arbejdstilsynet
Landskronagade 33
2100 København Ø
Sendt på mail til:
•
[email protected]
•
[email protected]
•
[email protected]
Den 07-06-2023
Journal nr: 20225000929
Postadresse:
Springvandspladsen 5
9800 Hjørring
Telefon 7233 6930
[email protected]
www.socialtilsynnord.hjoerring.dk
Høringssvar – Lovforslag om ændring af arbejdsskadesikringsloven og
forskellige andre love.
Arbejdstilsynet sendte den 10. maj 2023 udkast til lovforslag om ændring af
arbejdsskadesikringsloven og forskellige andre loven (Aftale om forbedret
arbejdsskadesystem og lettere adgang til erstatning i forbindelse med vold på
arbejdspladsen) i høring hos blandt andre Socialtilsyn Nord, Hjørring Kommune
Socialtilsyn Nord takker for denne mulighed til at afgive høringssvar til udkastet.
Socialtilsyn Nord har ingen bemærkninger til udkastet.
-o0o-
Har I spørgsmål til ovenstående, er I velkomne til at kontakte jurist Lene Skougaard
Magle på telefon 72 33 69 38 eller på mail [email protected].
Med venlig hilsen
Line Hessellund
Tilsynschef
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0220.png
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0221.png
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0222.png
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0223.png
Forslag
til
Lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring og forskellige andre love
(Aftale om et forbedret arbejdsskadesystem og lettere adgang til erstatning
i forbindelse med vold på arbejdspladsen)
1
Beskæftigelsesministeriet
§1
I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 1186 af 19. august
2022, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 1, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »arbejdsskade«: »samt at understøtte,
at tilskadekomne i størst mulig udstrækning bevarer tilknytningen til ar-
bejdsmarkedet efter en arbejdsskade«.
2.
I
§ 11
indsættes efter nr. 3:
»4) Uddannelsesgodtgørelse, jf. § 18 b,«.
Nr. 4 - 6 bliver herefter nr. 5 - 7.
3.
I
§ 15, stk. 3, 2. pkt.,
ændres »§ 27, stk. 4, for tab af erhvervsevne« til:
»stk. 7«.
4.
I
§ 15
indsættes som
stk. 7:
»Stk. 7.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen
for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring årligt inden udgangen af oktober må-
ned de nærmere regler for omsætning af erstatning for permanente udgifter
til helbredelse, optræning og hjælpemidler, jf. stk. 3, til et engangsbeløb, der
tilkendes og beregnes det følgende år.«
5.
Efter § 15 indsættes:
Ȥ 15 a.
En selvforsikret arbejdsgiver, jf. § 48, stk. 5, kan beslutte, at den
selvforsikrede arbejdsgiver ved arbejdsulykker, jf. § 6, kan afholde udgifter
til konkrete indsatser, der understøtter tilskadekomnes mulighed for at be-
vare eller genskabe tilknytningen til arbejdsmarkedet, når udgifterne ikke
Formateret:
Skrifttype: Kursiv
1
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0224.png
kan afholdes efter § 15, sundhedsloven eller som led i behandlingen på of-
fentligt sygehus.«
6.
§ 16
ophæves.
7.
I
§ 17, stk. 1,
indsættes efter 1. pkt., som nye punktummer:
»Tabet
af erhvervsevne fastsættes på grundlag af forskellen mellem tilska-
dekomnes indtjeningsevne før arbejdsskaden og indtjeningsevnen efter ar-
bejdsskaden, jf. stk. 2 og 3. Tabet af erhvervsevne fastsættes i følgende in-
tervaller: 15, 20, 30, 40, 50, 60, 70, 80, 90 og 100 procent.«
8.
I
§ 17
indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2.
Indtjeningsevnen før arbejdsskaden svarer til den årsløn, der er fast-
sat efter § 24, opreguleret til afgørelsestidspunktet. Er tilskadekomnes års-
løn fastsat til den maksimale årsløn i § 24, stk. 7, 1. pkt., fastsættes indtje-
ningsevnen før arbejdsskaden til den årsløn, der var fastsat efter reglerne i §
24, stk. 1, 1. pkt., eller stk. 3, før anvendelsen af § 24, stk. 7, 1. pkt., og
opreguleret til afgørelsestidspunktet.
Stk. 3.
Indtjeningsevnen efter arbejdsskaden fastsættes til tilskadekomnes
indtjening på afgørelsestidspunktet, jf. dog stk. 4.«
Stk. 2–9 bliver herefter stk. 4-11.
9.
I
§ 17, stk. 2,
der bliver stk. 4, ændres »tabet af erhvervsevne« til: »er-
hvervsevnetabet«, og »optræning« ændres til: »genoptræning eller lig-
nende«.
10.
I
§ 17, stk. 3,
der bliver stk. 5, indsættes efter »erhvervsevnetab«: », jf.
dog § 18 e, stk. 3«.
11.
I
§ 17, stk. 5
og
6,
der bliver stk. 7 og 8,
§ 20, stk. 2, 1, pkt., § 21, stk. 1,
og tre steder i
stk. 2, § 24, stk. 8, 1. pkt., § 27, stk. 5, 2. pkt., § 29, stk. 1, 1.
pkt., § 42, stk. 2,
og
§ 43, 2. pkt.,
ændres »ydelse« til: »erstatning«.
12.
I
§ 17, stk. 6,
der bliver stk. 8, indsættes som 2. punktum:
»For tilskadekomne, der har gennemført en uddannelse med uddannelses-
godtgørelse, jf. § 18 b, udgør den løbende erstatning ved fuldstændigt tab af
erhvervsevne 100 pct. af tilskadekomnes årsløn, jf. § 24, og ved nedsættelse
af erhvervsevnen en forholdsmæssig del heraf.«
2
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0225.png
13.
§ 17 a, stk. 2,
ophæves og i stedet indsættes:
»Stk. 2.
Indtjeningsevnen før arbejdsskaden svarer til den årsløn, der er fast-
sat efter § 24, opreguleret til afgørelsestidspunktet. Er tilskadekomnes års-
løn fastsat til den maksimale årsløn i § 24, stk. 7, 1. pkt., fastsættes indtje-
ningsevnen før arbejdsskaden til den årsløn, der var fastsat efter reglerne i §
24, stk. 1, 1. pkt., eller stk. 3, før anvendelsen af § 24, stk. 7, 1. pkt., og
opreguleret til afgørelsestidspunktet. «
14.
I
§ 17 a
indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
» Stk. 4.
For personer, der er visiteret til fleksjob, vil en kommunes afgørelse
om en sanktion om manglende ret til ledighedsydelse i en periode, jf. § 76,
§ 77 a, stk. 3 og 4, og § 77 b, stk. 1, jf. dog § 77 b, stk. 2, i lov om aktiv
socialpolitik, medføre fradrag i en fremtidig udbetaling af erstatning for tab
af erhvervsevne, jf. stk. 1. Størrelsen på fradraget efter 1. pkt. vil svare til
10 pct. af det fastsatte erstatningsbeløb for tab af erhvervsevne på tidspunk-
tet for sanktionen. Perioden for fradraget i erstatningen for tab af erhvervs-
evne vil svare til den periode som sanktionen i ledighedsydelsen varer, jf.
dog 4. pkt. Hvis den tilskadekomne mister retten til ledighedsydelse, sker
der alene fradrag i erstatningen for den periode, der går fra, at tilskadekomne
mister ledighedsydelsen, og indtil den tilskadekomne er ansat i et fleksjob.
«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
15.
I § 18, stk. 3, 1. og 2. pkt., og i stk. 4 ændres ”611.500” til: ”979.000”.
16.
I
§ 18
indsættes som
stk. 6:
»Stk. 6.
Uanset stk. 5, 1. pkt., sker nedsættelse af godtgørelsen for tilskade-
komne pr. 1. juli 2035 og frem med 1 pct. for hvert år, den pågældende var
ældre end 40 år ved arbejdsskadens indtræden, og med yderligere 1 pct. for
hvert år, den pågældende var ældre end 60 år, ved arbejdsskadens indtræden.
Godtgørelsen nedsættes dog ikke yderligere efter det fyldte 70. år.«
17.
Efter § 18 indsættes før overskriften før § 19:
»Uddannelsesgodtgørelse
§ 18 a.
I sager, der er omfattet af loven, og hvor Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sikring ikke har truffet endelig afgørelse om tab af erhvervsevne, vurderer
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, om tilskadekomne
3
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0226.png
1) forventes at få fastsat en méngrad på mindst 10 pct. som følge af en
eller flere arbejdsskader,
2) er uden for beskæftigelse eller i en opsigelsesperiode, der udløber
inden start på uddannelsen,
3) skønnes fremover ikke at kunne anvende sin erhvervsmæssige ud-
dannelse eller varetage et arbejde inden for tidligere arbejdsområder
på fuld tid, og
4) skønnes med en erhvervskompetencegivende uddannelse at få bedre
indtjeningsmuligheder end uden uddannelsen.
Stk. 2.
For tilskadekomne, der opfylder vilkårene i stk. 1, og som ønsker at
tage en erhvervskompetencegivende uddannelse med uddannelsesgodtgø-
relse, indhenter Arbejdsmarkedets Erhvervssikring oplysninger fra bopæls-
kommunen om tilskadekomnes ønske til uddannelse og kommunens vurde-
ring af, om
1) uddannelsen er en erhvervskompetencegivende uddannelse inden
for et område med behov for arbejdskraft, og
2) tilskadekomne forventes at kunne gennemføre uddannelsen og vare-
tage et ordinært job på almindelige vilkår efter uddannelsen.
§ 18 b.
For tilskadekomne, der opfylder vilkårene i § 18 a, stk. 1, nr. 2-4, og
stk. 2, træffer Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgørelse om, at tilskade-
komne kan tage en konkret erhvervskompetencegivende uddannelse med
uddannelsesgodtgørelse.
Stk. 2.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffer samtidig med afgørelsen
efter stk. 1 eller senere afgørelse om uddannelsesgodtgørelsens størrelse,
samt at uddannelsesgodtgørelse tilkendes fra den 1. i den måned, hvor ud-
dannelsen starter, og indtil udgangen af den måned, hvor uddannelsen for-
ventes at slutte. Uddannelsesgodtgørelse kan tilkendes i højst 48 måneder
og højest frem til folkepensionsalderen.
Stk. 3.
Uddannelsesgodtgørelsen udgør 83 pct. af tilskadekomnes årsløn, jf.
§ 24, dog minimum 110 pct. af den maksimale dagpengesats efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om behandlin-
gen af sager om uddannelsesgodtgørelse, herunder om udveksling af oplys-
ninger mellem kommuner, Udbetaling Danmark, arbejdsløshedskasser og
forsikringsselskaber.
§ 18 c.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring indhenter løbende oplysninger
om, hvorvidt den tilskadekomne er indskrevet på uddannelsen, er studieak-
tiv, holder orlov eller er syg.
4
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0227.png
Stk. 2.
Tilskadekomne skal straks give Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
besked, hvis tilskadekomne vil holde orlov fra uddannelsen. Tilskade-
komne, der har ret til fravær efter barselsloven, kan modtage uddannelses-
godtgørelse under orlov fra uddannelsen i op til 9 måneder, dog op til 12
måneder, hvis tilskadekomne er enlig forsørger. Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring træffer afgørelse om, at uddannelsesgodtgørelsen ophører for
tilskadekomne, som holder anden orlov fra uddannelsen end orlov hvor der
er ret til fravær efter barselsloven. Afgørelsen efter 3. pkt. har virkning fra
udgangen af den måned, hvor orloven begynder. Tilskadekomne vil én gang
herefter kunne anmode om at få tilkendt uddannelsesgodtgørelse, jf. § 18 b.
Stk. 3.
Tilskadekomne skal straks give Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
besked med lægelig dokumentation, hvis tilskadekomne ikke har deltaget i
uddannelsen på grund af længerevarende sygdom i mere end 30 dage. Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring træffer afgørelse om, at uddannelsesgodt-
gørelsen ophører, når tilskadekomne på grund af sygdom ikke har deltaget i
uddannelsen i mere end seks måneder eller 4. gang tilskadekomne på grund
af sygdom ikke har deltaget i uddannelsen i mere end 30 dage. Arbejdsmar-
kedets Erhvervssikring træffer ligeledes afgørelse om, at uddannelsesgodt-
gørelsen ophører, når tilskadekomne orienterer Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sikring om forventet længerevarende sygdom i mere end seks måneder. Af-
gørelsen efter 2. og 3. pkt. har virkning fra udgangen af den måned, hvor
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffer afgørelsen. Tilskadekomne vil én
gang herefter kunne anmode om at få tilkendt uddannelsesgodtgørelse, jf. §
18 b.
Stk. 4.
Tilskadekomne skal straks give Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
besked, hvis tilskadekomne ikke er studieaktiv, eller hvis tilskadekomne ud-
skrives af uddannelsen. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffer afgørelse
om, at uddannelsesgodtgørelsen ophører, når tilskadekomne ikke er studie-
aktiv eller er udskrevet af uddannelsen. Afgørelsen har virkning fra udgan-
gen af den måned, hvor tilskadekomne ifølge uddannelsesinstitutionen ikke
længere var studieaktiv, eller den måned, hvor tilskadekomne er udskrevet
af uddannelsesinstitutionen.
Stk. 5.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring stopper udbetalingen af uddannel-
sesgodtgørelse fra det tidspunkt, hvor tilskadekomne overgår til pension, jf.
lov om social pension.
Stk. 6.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om Arbejds-
markedets Erhvervssikrings opfølgning på tilskadekomnes deltagelse i ud-
dannelsen, herunder krav til dokumentationen for tilskadekomnes delta-
gelse, orlov eller sygdom, opgørelsen af de 6 måneders sygdom, jf. stk. 3 og
tilskadekomnes forpligtelser i sager om uddannelsesgodtgørelse og konse-
kvenserne ved manglende overholdelse heraf.
5
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0228.png
§ 18 d.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring udbetaler uddannelsesgodtgø-
relse. Øvrig A- og B-indkomst i perioden, hvor der er tilkendt uddannelses-
godtgørelse, fradrages som udgangspunkt i uddannelsesgodtgørelsen, jf. stk.
5.
Stk. 2.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring anmoder om refusion for den an-
del af uddannelsesgodtgørelsen, som staten finansierer. Statens andel af ud-
dannelsesgodtgørelsen svarer til en månedlig takst på 17.091 kr. pr. deltager
i ordningen pr. 1. januar 2023. Beløbet reguleres en gang om året pr. 1. ja-
nuar med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår,
jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet reguleres første gang 1. januar
2024. Det regulerede beløb afrundes til det nærmeste hele kronebeløb. Det
afrundede beløb danner grundlag for det kommende års satsregulering.
Stk. 3.
I sager om arbejdsulykker skal den selvforsikrede arbejdsgiver eller
den sikringspligtige arbejdsgivers arbejdsulykkesforsikringsselskab refun-
dere Arbejdsmarkedets Erhvervssikring differencen mellem den udbetalte
månedlige uddannelsesgodtgørelse, jf. stk. 1, og den andel af uddannelses-
godtgørelsen, som staten finansierer, jf. stk. 2.
Stk. 4.
Hvis der er tvivl om, hvilket forsikringsselskab der skal afholde ud-
giften, jf. stk. 3, fordeles udgiften efter reglerne i § 48, stk. 6, 2.-4. pkt., på
alle forsikringsselskaber, som tegner arbejdsulykkesforsikring.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om administra-
tion, beregning og udbetaling af uddannelsesgodtgørelse, herunder om fra-
drag og efterregulering på baggrund af øvrig A- og B-indkomst og om refu-
sion fra staten, de selvforsikrede arbejdsgivere og ulykkesforsikringsselska-
berne. Det kan af disse regler fremgå, hvilke A- og B-indkomster der ikke
skal fradrages i uddannelsesgodtgørelsen. Det kan af disse regler også
fremgå, at tilskadekomne skal oplyse Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om
indkomster, der ikke fremgår af indkomstregisteret.
§ 18 e.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffer afgørelse om, at tilskade-
komne skal tilbagebetale uddannelsesgodtgørelse for perioder, hvor tilska-
dekomne har fået for meget udbetalt, jf. dog § 44, stk. 5, 1. pkt. Tilbagebe-
talingsbeløbet kan opkræves af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller
modregnes i fremtidige udbetalinger af erstatning og uddannelsesgodtgø-
relse, jf. § 11, stk. 1, nr. 2 og 4, fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, den
selvforsikrede arbejdsgiver eller arbejdsulykkesforsikringsselskabet til til-
skadekomne.
Stk. 2.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring refunderer den del af det tilbage-
betalte beløb, som den selvforsikrede arbejdsgiver eller den sikringspligtige
arbejdsgivers arbejdsulykkesforsikringsselskab har afholdt, jf. § 18 d, stk.
6
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0229.png
3. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring refunderer herefter den del af det til-
bagebetalte beløb, som staten har afholdt, jf. § 18 d, stk. 2. Såfremt den
selvforsikrede arbejdsgiver eller den sikringspligtige arbejdsgivers arbejds-
ulykkesforsikringsselskab foretager modregningen efter stk. 1, refunderer
de den del af det tilbagebetalte beløb, som ikke vedrører den selvforsikrede
arbejdsgivers eller forsikringsselskabets udgifter, til Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring, som herefter refunderer staten.
Stk. 3.
Uddannelsesgodtgørelsen træder i stedet for erstatning for tab af er-
hvervsevne efter denne lov, og der tilkendes ikke erstatning for tab af er-
hvervsevne, efter denne lov for samme skade for perioden, hvor der udbeta-
les uddannelsesgodtgørelse. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, den selv-
forsikrede arbejdsgiver og arbejdsulykkesforsikringsselskabet kan mod-
regne for meget udbetalt erstatning for tab af erhvervsevne efter denne lov i
perioder, hvor tilskadekomne har modtaget uddannelsesgodtgørelse for
samme skade i fremtidige udbetalinger af erstatning og uddannelsesgodtgø-
relse, jf. § 11, stk. 1, nr. 2 og 4, fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, den
selvforsikrede arbejdsgiver eller ulykkesforsikringsselskabet til tilskade-
komne.
§ 18 f.
Hvis tilskadekomne har gennemført en uddannelse med uddannel-
sesgodtgørelse, skal Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffe afgørelse om
tab af erhvervsevne efter anmodning fra tilskadekomne, hvis der foreligger
nye oplysninger, som indebærer en vis sandsynlighed for, at tilskadekomne
fortsat har nedsat evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde, og tilskade-
komne dokumenterer dette.
§ 18 g.
En tilskadekommen, der modtager uddannelsesgodtgørelse, har ikke
ret til at modtage anden offentlig forsørgelse for samme periode, jf. dog stk.
2.
Stk. 2.
Uanset stk. 1 kan der udbetales sygedagpenge efter lov om sygedag-
penge, barselsdagpenge efter barselsloven eller ressourceforløbsydelse un-
der jobafklaringsforløb efter lov om aktiv socialpolitik til en tilskadekom-
men, som efter påbegyndelsen af uddannelse med uddannelsesgodtgørelse
opfylder betingelserne for syge- eller barselsdagpenge eller ressourcefor-
løbsydelse under jobafklaringsforløb.«
18.
I § 19, stk. 1, ændres ”115.000” til: ”184.500”.
19.
I
§ 20, stk. 2, 4. pkt.,
og
stk. 3, § 21, stk. 3, 1. pkt.,
og
stk. 5, 2. pkt., § 26,
stk. 4,
og
§ 42, stk. 2,
ændres »ydelsen« til: »erstatningen«.
7
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0230.png
20.
I
§ 20, stk. 2,
indsættes som
6. pkt.:
»En efterladt, der har fået tilkendt erstatning efter stk. 1, kan inden for en
frist på 5 år efter erstatningens ophør anmode om at få tilkendt en yderligere
tidsbestemt løbende erstatning.«
21.
I
§ 20, stk. 3,
ændres »Ydelse« til: »Erstatning«.
22.
I
§ 21, stk. 1,
ændres
»,
over for hvilke den pågældende havde forsørgel-
sespligt efter lov om aktiv socialpolitik, har hvert barn« til:
»eller
unge op
til 21 år, over for hvilke den pågældende har haft forsørgelsespligt efter lov
om børns forsørgelse, har hvert barn eller ung«, og
»barnets
fyldte 18. år«
ændres til:
»det
fyldte 21. år«.
23.
I
§ 21, stk. 2, 1. pkt.,
indsættes efter
»barn«: »eller
en ung«, og efter
»barnet«
indsættes:
»eller
den unge«.
24.
I
§ 21, stk. 2, 2. pkt.,
ændres
»barnets
fyldte 18. år hvert barn, for hvilket
tilskadekomne ved sin død stod som eneforsørger efter lov om aktiv social-
politik« til:
»det
fyldte 21. år hvert barn eller ung, for hvilket tilskadekomne
havde været eneforsørger efter lov om børns forsørgelse.«
25.
§ 21, stk. 3,
ophæves.
26.
I
§ 21, stk. 4, 1. pkt., § 22, 1. pkt., § 25, stk. 2
og
5,
og
§ 63 a, stk. 3, nr.
2, litra a,
ændres
»ydelser«
til:
»erstatninger«.
27.
I
§ 21, stk. 4, 1.
og
2. pkt.,
ændres
»ydelserne«
til:
»erstatningerne«,
og
i
§ 21, stk. 5, 1. pkt.,
ændres
»Ydelserne«
til:
»Erstatningerne«.
28.
I
§ 21, stk. 4, 1. pkt.,
og
stk. 5, 1. pkt.,
ændres
»stk.
1-3« til:
»stk.
1-2«.
29.
§ 24 affattes således:
Ȥ
24.
Årslønnen fastsættes som den faktiske samlede indkomst ved arbejde
i det bedste af de seneste 5 indtægtsår forud for arbejdsskadens indtræden,
jf. dog stk. 3. Den faktiske samlede indkomst, jf. 1. pkt. og stk. 3, opregule-
res til værdien i skadeåret, inden det bedste af de seneste 5 indtægtsår forud
for arbejdsskadens indtræden udpeges. Årslønnen afrundes derefter til nær-
meste 1.000 kr.
8
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0231.png
Stk. 2.
Årslønnen, jf. stk. 1 og 3, fastsættes på baggrund af oplysninger om
tilskadekomnes faktiske samlede indkomst ved arbejde fra indkomstregiste-
ret. Er oplysningerne ikke tilgængelige i indkomstregisteret, fastsættes års-
lønnen på baggrund af oplysninger fra skatteforvaltningen. Er der hverken
tilgængelige oplysninger i indkomstregisteret eller fra skatteforvaltningen,
fastsættes årslønnen på baggrund af oplysninger om den faktiske samlede
indkomst ved arbejde indhentet fra tilskadekomne eller andre relevante kil-
der eller standardsatser, jf. stk. 7. Når tilskadekomne er ansat med DIS-ind-
komst, omregnes DIS-indkomsten, jf. 1. pkt., til en tilsvarende indkomst for
personer, der gør tjeneste på skibe, som ikke er omfattet af DIS-ordningen.
Stk. 3.
I følgende situationer fastsættes årslønnen ikke efter stk. 1:
1) Når tilskadekomnes faktiske samlede indkomst ved arbejde
er nedsat grundet erhvervssygdommen, jf. § 7, i alle 5 ind-
tægtsår forud for arbejdsskadens indtræden, fastsættes årsløn-
nen på baggrund af et forskudt år på 12 sammenhængende må-
neder uden påvirkning af erhvervssygdommen inden for de se-
neste 5 indtægtsår forud for arbejdsskadens indtræden. Er der
ikke et forskudt år på 12 sammenhængende måneder uden på-
virkning af erhvervssygdommen efter 1.pkt., fastsættes årsløn-
nen på baggrund af et indtægtsår mellem 5 og 10 år forud for
arbejdsskadens indtræden, hvor der foreligger digitale ind-
komstoplysninger hos skatteforvaltningen. Er det ikke muligt,
omregnes den faktiske samlede indkomst ved arbejde for den
seneste sammenhængende periode med arbejde forud for ar-
bejdsskaden til et helt indtægtsår. Hvis ingen af de angivne
metoder til fastsættelse af årslønnen kan anvendes, fastsættes
årslønnen til normalårslønnen, jf. stk. 7.
2) Når tilskadekomnes faktiske samlede indkomst ved arbejde
er nedsat grundet fravær efter barselsloven i alle 5 indtægtsår
forud for arbejdsskadens indtræden, fastsættes årslønnen på
baggrund af et forskudt år på 12 sammenhængende måneder
uden påvirkning af fravær efter barselsloven inden for de se-
neste 5 indtægtsår forud for arbejdsskadens indtræden. Er der
ikke et forskudt år på 12 sammenhængende måneder uden på-
virkning af fravær efter barselsloven forud for arbejdsskaden,
omregnes den faktiske samlede indkomst ved arbejde for den
seneste sammenhængende periode med arbejde forud for ar-
bejdsskaden til et helt indtægtsår. Hvis tilskadekomne har gen-
nemført eller er påbegyndt og fortsat indskrevet på en uddan-
nelse på skadestidspunktet, fastsættes årslønnen uanset 2. pkt.,
9
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0232.png
på baggrund af statistiske data over den gennemsnitlige ind-
komst for nyuddannede med den pågældende uddannelse.
Hvis ingen af de angivne metoder til fastsættelse af årslønnen
kan anvendes, fastsættes årslønnen til normalårslønnen, jf. stk.
7.
3) Når tilskadekomnes indkomst ved arbejde er nedsat grundet
pasning af et sygt eller handicappet familiemedlem i alle 5 se-
neste indtægtsår forud for arbejdsskadens indtræden, fastsæt-
tes årslønnen på baggrund af et forskudt år på 12 sammenhæn-
gende måneder uden påvirkning af pasningen af det syge eller
handicappede familiemedlem inden for de seneste 5 ind-
tægtsår forud for arbejdsskadens indtræden. Er der ikke et for-
skudt år på 12 sammenhængende måneder uden påvirkning af
pasningen forud for arbejdsskaden, omregnes den faktiske
samlede indkomst ved arbejde for den seneste sammenhæn-
gende periode med arbejde forud for arbejdsskaden til et helt
indtægtsår. Er det ikke muligt, fastsættes årslønnen på bag-
grund af et indtægtsår mellem 5 og 10 år forud for arbejdsska-
dens indtræden, hvor der foreligger digitale indkomstoplys-
ninger hos skatteforvaltningen. Hvis ingen af de angivne me-
toder til fastsættelse af årslønnen kan anvendes, fastsættes års-
lønnen til normalårslønnen, jf. stk. 7.
4) Når tilskadekomne på skadestidspunktet er i et ansættelses-
forhold i en profession med normalt erhvervsophør før folke-
pensionsalderen, fastsættes årslønnen efter stk. 1, for perioden
indtil det normale erhvervsophør i pågældende profession. I
perioden fra det normale erhvervsophør til folkepensionsalde-
ren fastsættes årslønnen til normalårslønnen, jf. stk. 7, med-
mindre årslønnen efter 1. pkt. er mindre end normalårslønnen.
Hvis tilskadekomne har gennemført eller er påbegyndt og fort-
sat indskrevet på en uddannelse på skadestidspunktet, fastsæt-
tes årslønnen uanset 2. pkt., på baggrund af statistiske data
over den gennemsnitlige indkomst for nyuddannede med den
pågældende uddannelse. Hvis ingen af de angivne metoder til
fastsættelse af årslønnen kan anvendes, fastsættes årslønnen til
normalårslønnen, jf. stk. 7.
5) Når tilskadekomne er selvstændig erhvervsdrivende eller
medarbejdende ægtefælle på skadestidspunktet, fastsættes års-
lønnen på baggrund af tilskadekomnes andel af summen af
gennemsnittet af virksomhedens overskud før skat 5 regn-
10
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0233.png
skabsår forud for arbejdsskaden og gennemsnittet af tilskade-
komnes eventuelle lønindkomst i samme periode. Når tilska-
dekomne har været selvstændig erhvervsdrivende eller medar-
bejdende ægtefælle inden for de seneste 5 år før arbejdsskaden
og på skadestidspunktet har afviklet eller fuldt ud overdraget
virksomheden, fastættes årslønnen som den bedste indkomst
inden for de seneste 5 år før arbejdsskaden, jf. 3. pkt. Indkom-
sten efter 2. pkt. fastsættes enten som gennemsnittet af den
faktiske samlede indkomst i de kalenderår indenfor de foregå-
ende 5 år forud for skaden, hvor tilskadekomne har været selv-
stændig erhvervsdrivende eller medarbejdende ægtefælle, jf.
1. pkt., eller som det bedste af den faktiske samlede indkomst
ved arbejde i de hele kalenderår, hvor tilskadekomne ikke har
været selvstændig erhvervsdrivende eller medarbejdende æg-
tefælle, eller som den faktiske samlede indkomst ved arbejde
i den seneste sammenhængende periode op til skadestidspunk-
tet omregnet til et helt indtægtsår. Hvis ingen af de angivne
metoder til fastsættelse af årslønnen kan anvendes, fastsættes
årslønnen til normalårslønnen, jf. stk. 7.
6) Når tilskadekomnes faktiske samlede indkomst ved arbejde
er varigt nedsat grundet en ulykke eller sygdom inden for de
seneste 5 indtægtsår forud for arbejdsskaden, fastsættes års-
lønnen til det bedste indtægtsår efter tidspunktet for ulykken
eller sygdommen. Er der ikke et helt indtægtsår mellem tids-
punktet for ulykken eller sygdommen og arbejdsskaden, om-
regnes den faktiske samlede indkomst ved arbejde for den se-
neste sammenhængende periode med arbejde forud for ar-
bejdsskaden til et helt indtægtsår.
7) Når tilskadekomne er indsat i Kriminalforsorgens instituti-
oner m.v., jf. §§ 6 og 102 i lov om fuldbyrdelse af straf m.v.,
på skadestidspunktet, fastsættes årslønnen, hvis tilskade-
komne havde varig ansættelse, på baggrund af tilskadekomnes
faktiske samlede indkomst ved arbejde i det bedste af de sene-
ste 5 indtægtsår, inden tilskadekomne blev indsat i Kriminal-
forsorgens institutioner. Indtægtsåret kan dog ikke ligge tidli-
gere end 10 år før arbejdsskadens indtræden, og der skal fore-
ligge digitale indkomstoplysninger for indkomståret hos skat-
teforvaltningen. Hvis tilskadekomne var under 23 år på tids-
punktet for indsættelse i Kriminalforsorgens institutioner,
fastsættes årslønnen efter stk. 3, nr. 9-10, og ellers til mini-
mumsårslønnen, jf. stk. 7, frem til tilskadekomne fylder 30 år,
11
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0234.png
hvorefter årslønnen fastsættes til normalårslønnen, jf. stk. 7.
Hvis tilskadekomne har gennemført eller er påbegyndt og fort-
sat indskrevet på en uddannelse på skadestidspunktet, fastsæt-
tes årslønnen uanset 2. pkt., på baggrund af statistiske data
over den gennemsnitlige indkomst for nyuddannede med den
pågældende uddannelse.
8) Når tilskadekomne er under 23 år på skadestidspunktet og
ikke har arbejdet et helt indtægtsår eller ikke er omfattet af stk.
3, nr. 9-10, fastsættes årslønnen til minimumsårslønnen, jf.
stk. 7, frem til tilskadekomne fylder 30 år, hvorefter normal-
årslønnen, jf. stk. 7, anvendes for perioden frem til pensions-
alderen. Hvis tilskadekomnes faktiske samlede indkomst ved
arbejde på skadestidspunktet omregnet til et helt indtægtsår
overstiger minimumsårslønnen, fastsættes årslønnen svarende
til den faktiske samlede indkomst ved arbejde frem til, at til-
skadekomne fylder 30 år. Hvis tilskadekomnes faktiske sam-
lede indkomst ved arbejde på skadestidspunktet omregnet til
et helt indtægtsår overstiger normalårslønnen, fastsættes års-
lønnen svarende til faktiske samlede indkomst ved arbejde.
9) Når tilskadekomne deltager i en erhvervsrettet uddannelse
på skadestidspunktet, fastsættes årslønnen til minimumsårs-
lønnen, jf. stk. 7, frem til det tidspunkt, hvor tilskadekomne
ville kunne have været færdiguddannet, hvis arbejdsskaden
ikke var sket. Fra dette tidspunkt fastsættes årslønnen på bag-
grund af statistiske data over den gennemsnitlige indkomst for
nyuddannede med den pågældende uddannelse.
10) Når tilskadekomne er nyuddannet på skadestidspunktet og
endnu ikke har været beskæftiget mindst 1 indtægtsår, fastsæt-
tes årslønnen på baggrund af statistiske data over den gennem-
snitlige indkomst for nyuddannede med den pågældende ud-
dannelse. Hvis tilskadekomnes faktiske samlede indkomst ved
arbejde på skadestidspunktet overstiger disse oplysninger,
omregnes den faktiske samlede indkomst ved arbejde for den
seneste sammenhængende periode med arbejde forud for ar-
bejdsskaden til et helt indtægtsår.
.
11) Når tilskadekomne på skadestidspunktet har nået folke-
pensionsalderen eller er førtidspensionist, fastsættes årslønnen
svarende til satsen for personer uden erhverv, jf. stk. 7. Har
tilskadekomne en ansættelseskontrakt uden tidsbegrænsning
12
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0235.png
på skadestidspunktet, og overstiger den faktiske samlede ind-
komst ved arbejde i ansættelsen i et indtægtsår satsen for per-
soner uden for erhverv, jf. stk. 7, omregnes den faktiske sam-
lede indkomst ved arbejde for den seneste sammenhængende
periode med arbejde forud for arbejdsskaden til et helt ind-
tægtsår.
.
1. og 2. pkt. i denne bestemmelse gælder tillige for
andre tilskadekomne uden for erhverv på skadestidspunktet.
12) Når tilskadekomne arbejdede i fleksjob på skadestids-
punktet, og tilskadekomne er bevilget eller visiteret til fleks-
jobbet den 1. januar 2013 eller senere, fastsættes årslønnen på
baggrund af den faktiske samlede indkomst ved arbejde fra det
konkrete fleksjob uden det kommunale tilskud. For tilskade-
komne, der er bevilget eller visiteret til fleksjob før 1. januar
2013, fastsættes årslønnen på baggrund af antallet af timer og
timelønnen i fleksjobbet.
Stk. 4.
Er tilskadekomne omfattet af to eller flere undtagelsesbestemmelser
efter stk. 3, anvendes den undtagelsesbestemmelse, der vedrører tilskade-
komnes erhvervsmæssige situation tættest på skadestidspunktet. Når tilska-
dekomne på skadestidspunktet samtidig er omfattet af to eller flere undta-
gelser efter stk. 3, skal årslønnen fastsættes efter den undtagelsesbestem-
melse, der ud fra en samlet vurdering bedst afspejler tilskadekomnes er-
hvervsmæssige situation på skadestidspunktet.
Stk. 5.
Ved beregning af erstatning trækkes arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov
om arbejdsmarkedsbidrag, fra årslønnen.
Stk. 6.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan træffe selvstændig afgørelse
om årslønnen, når Arbejdsmarkedets Erhvervssikring finder det hensigts-
mæssigt.
Stk. 7.
Årslønnen kan uanset stk. 1 og stk. 3, højst fastsættes til 588.000 kr.
Minimumsårslønnen fastsættes til 248.000 kr. Normalårslønnen fastsættes
til 419.000 kr. For personer uden for erhverv fastsættes årslønnen til 52.000
kr. Alle beløb er inklusive arbejdsmarkedsbidrag og reguleres efter § 25,
stk. 1.
Stk. 8.
Til brug ved beregning og regulering af erstatning for tab af erhvervs-
evne og tab af forsørger som løbende erstatning samt uddannelsesgodtgø-
relse fastsættes en grundløn. Denne beregnes ved at gange den årsløn, der
er fastsat efter reglerne i stk. 1-3 og 7, med forholdet mellem 588.000 kr. og
det maksimale årslønsbeløb, der var gældende, da arbejdsskaden indtraf.
Stk. 9.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om fastsæt-
telsen af årsløn efter stk. 1-4 og 6-7, herunder om afgrænsningen af person-
grupperne i stk. 3, nr. 1-12.«
13
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0236.png
30.
I
§ 25, stk. 1,
ændres »§ 24, stk. 5 og 6« til: »§ 24, stk. 7«.
31.
I
§ 26, stk. 1,
ændres »stk. 5« til: »stk. 6«, og efter stk. 1 indsættes som
nyt stykke:
»Stk. 2.
Forskud på erstatning for tab af erhvervsevne og på godtgørelse for
varigt mén kan udbetales i tiden inden den endelige afgørelse.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
32.
I
§ 26, stk. 2,
der bliver stk. 3, ændres »erstatnings og godtgørelsesbe-
løb« til: »erstatnings- og godtgørelsesbeløb«.
33.
I
§ 27, stk. 4, 3. pkt.,
indsættes efter »fremtiden«: », jf. stk. 5«.
34.
I
§ 27
indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Hvis tilskadekomne i henhold til en afgørelse om tab af erhvervs-
evne har fået tilkendt en erstatning, og afgørelsen senere ændres med tilba-
gevirkende kraft, og erstatningen efter denne afgørelse skal omsættes til
kapitalbeløb, jf. stk. 1, fastsættes omsætningstidspunktet til datoen for Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikrings senere afgørelse. Har tilskadekomne ret
til erstatning for en periode før omsætningstidspunktet, jf. 1. pkt., udbeta-
les erstatningen som en løbende erstatning for denne periode.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
35.
I
§ 27, stk. 5, 2. pkt.,
der bliver stk. 6, 2. pkt., og i
§ 43, 2. pkt.,
ændres
»ydelsens« til: »erstatningens«.
36.
§ 29, stk. 2, affattes således:
»Den erstatningsansvarlige skadevolder, dennes ansvarsforsikringsselskab
eller et forsikringsselskab, hvori der er tegnet voldsskadeforsikring efter §
49 a, har krav på at få godtgjort erstatning og godtgørelse fra arbejdsulyk-
kesforsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring af bidrag,
jf. § 55, når den erstatningsansvarlige skadevolder, dennes ansvarsforsik-
ringsselskab eller et forsikringsselskab, hvori der er tegnet voldsskadefor-
sikring efter § 49 a, har dækket godtgørelse, erstatning m.v. efter lov om
erstatningsansvar, som tilskadekomne eller dennes efterladte har ret til som
følge af arbejdsskaden. Krav efter 1. pkt. omfatter erstatnings- og godtgø-
relsesbeløb af samme art, som arbejdsskadeforsikringsselskabet eller Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring har pligt til at betale på det tidspunkt, hvor
kravet fremsættes, og kan ikke overstige det beløb, som arbejdsulykkesfor-
14
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0237.png
sikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som følge af ar-
bejdsskaden har tilkendt den tilskadekomne eller dennes efterladte efter §§
15 og 17-23 for samme tidsrum. Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter
§ 2 i lov om erstatningsansvar sidestilles med erstatning for tab af erhvervs-
evne, jf. § 17.«.
37.
I
§
29 indsættes som nyt stk. 3:
»En erstatningsansvarlig skadevolder, dennes ansvarsforsikringsselskab og
Erstatningsnævnet har krav på at få godtgjort erstatning og godtgørelse fra
et forsikringsselskab, hvori der er tegnet voldsskadeforsikring efter § 49 a,
når den erstatningsansvarlige skadevolder, dennes ansvarsforsikringssel-
skab eller Erstatningsnævnet har udbetalt erstatning, godtgørelse m.v. efter
lov om erstatningsansvar i anledning af en arbejdsulykke, som er omfattet
af § 49 a. Kravet efter 1. pkt. kan ikke overstige det beløb, som voldsskade-
forsikringsselskabet har tilkendt den tilskadekomne eller dennes efterladte
for samme tidsrum, jf. § 49 b.«.
38.
I
§ 34 a, stk.1,
ændres »Arbejdsmarkeds« til: »Arbejdsmarkedets«.
39.
I
§ 35 a
ændres »kan« til: »skal«.
40.
I
§ 36, stk. 5, 1. pkt.,
ændres
Ȥ
41, stk. 2« til:
Ȥ
41, stk. 3«.
41.
I
§ 37
indsættes efter stk. 2 som nyt stk.:
»Stk. 3.
Sikringspligtige arbejdsgivere, offentlige myndigheder og andre
professionelle vedkommende, herunder sygehuse, institutter og behand-
lende læger m.v. skal senest 14 dage efter, at en anmodning om oplysninger
fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller Ankestyrelsen er kommet frem,
afgive oplysninger, jf. stk. 2, som de er i besiddelse af. Hvis fristen ikke
overholdes, rykker Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller Ankestyrelsen
for oplysningerne, og oplyser om risikoen for bødestraf, jf. § 82, stk. 4, og
oplysningerne skal herefter afgives til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
eller Ankestyrelsen senest 14 dage efter, at rykkerskrivelsen er kommet
frem. Hvis vedkommende ikke er i besiddelse af de ønskede oplysninger,
skal vedkommende give Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller Ankesty-
relsen besked herom inden for fristen på 14 dage.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
42.
I
§ 37, stk. 3, 1.
og
2. pkt.,
som bliver stk. 4, 1. og 2. pkt., indsættes efter
»arbejdsskadesager«: », sager om uddannelsesgodtgørelse«.
15
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0238.png
43.
I
§ 38, stk. 2,
ændres »§ 24, stk. 5« til: »§ 24, stk. 7«
44.
I
§ 40, stk. 1,
indsættes efter »denne lov«: »herunder om en anmeldt
skade er omfattet af loven, jf. dog § 84 a, samt om tilskadekomne eller ef-
terladte har ret til ydelser efter loven«.
45.
I
§ 40 a, stk. 1,
indsættes efter »afgørelse om tilbagebetaling,«: »jf. dog
§ 18 e«.
46.
§ 41, stk. 1,
affattes således:
»Efter anmodning fra tilskadekomne eller efterladte eller på Arbejdsmarke-
dets Erhvervssikrings foranledning kan
en afgørelse om, hvorvidt en skade
er omfattet af loven eller vedrørende erstatnings- og godtgørelsesspørgsmål,
jf. § 11,
genoptages, jf. dog stk. 2 -3. Det er en betingelse for genoptagelse,
at der foreligger nye oplysninger, som indebærer en vis sandsynlighed for,
at en genoptagelse vil føre til en ændret materiel afgørelse, og at den, der
beder om genoptagelse, dokumenterer dette.«
47.
I
§ 41
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2.
En afgørelse om, hvorvidt en skade er omfattet af loven, eller hvor-
vidt en efterladt er anset for erstatningsberettiget efter § 20, stk. 1, kan ikke
genoptages senere end 5 år fra afgørelsen, jf. dog stk. 3.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
48.
§ 42, stk. 1,
ophæves.
Stk. 2 bliver herefter stk. 1.
49.
I
§ 42, stk. 2,
der bliver stk. 1, ændres »§§ 17 og 17 a« til: »§§ 17, 17 a
og § 18 b-d«.
50.
§ 43
ophæves.
51.
I
§ 44, stk. 5, 1. pkt.,
indsættes efter »opsættende virkning«: »med min-
dre afgørelsen er truffet efter §§ 18 b og 18 d«.
52.
Efter § 46 indsættes i
kapitel 8:
Ȥ 47.
For afgørelser efter loven, der kan påklages til Ankestyrelsen, skal
den administrative rekurs være udnyttet, før afgørelsen kan indbringes for
16
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0239.png
domstolene. Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelser kan ikke ind-
bringes for domstolene.
Stk. 2.
Søgsmål til prøvelse af Ankestyrelsens afgørelser efter loven eller
de regler, der udstedes efter loven, skal være anlagt af tilskadekomne inden
12 måneder fra afgørelsen. Forsikringsselskaber, selvforsikrede statslige
myndigheder, regioner, kommuner, arbejdsgivere og bestyrelsen for Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension skal anlægge sagen inden 6 måneder fra af-
gørelsen.«
53.
Efter § 49 indsættes i
kapitel 9:
»Vold mod ansatte
§ 49 a.
Enhver arbejdsgiver kan tegne en voldsskadeforsikring, der dækker
erstatning og godtgørelse efter lov om erstatningsansvar som følge af vold,
trusler eller andre voldsomme hændelser på arbejdet fra personer, der drages
omsorg for, mod ansatte, som er omfattet af arbejdsgivers sikringspligt, jf.
§ 48, stk. 1. Forsikringen omfatter hændelser, som anerkendes som en ar-
bejdsulykke, jf. § 6. Tilsvarende gælder for selvstændige erhvervsdrivende
og medarbejdende ægtefæller, jf. § 48, stk. 2, og selvforsikrede arbejdsgi-
vere, jf. § 48, stk. 5.
Stk. 2.
Arbejdsgivere for ansatte inden for socialområdet, ældreområdet,
sundhedsområdet og undervisningsområdet, der er i særlig risiko for at blive
udsat for vold, trusler eller andre voldsomme hændelser på arbejdet fra per-
soner, de drager omsorg for, har pligt til at tegne en forsikring som nævnt i
stk. 1 og 3, jf. dog stk. 4.
Stk. 3.
Arbejdsgivere, jf. § 48, stk. 1 og 2, der har tegnet arbejdsulykkesfor-
sikring, tegner voldsskadeforsikringen som en udvidet del af arbejdsulykke-
forsikringen i samme forsikringsselskab, som forsikrer arbejdsgiveren mod
ulykker, jf. § 50.
Stk. 4.
§ 48, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse for selvforsikrede arbejds-
givere for så vidt angår voldsskadeforsikringen, jf. stk. 1 og 2. Kommuner
og regioner, der tegner voldsskadeforsikring efter stk. 1 eller 2, kan dog
overføre deres risiko for hændelser til et forsikringsselskab. Hvis kommu-
nen eller regionen har tegnet arbejdsulykkesforsikring, skal voldsskadefor-
sikringen tegnes som en udvidet del af arbejdsulykkeforsikringen i samme
forsikringsselskab, som forsikrer arbejdsgiveren mod ulykker, jf. § 50.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med børne- og
undervisningsministeren, social- og boligministeren, ældreministeren og in-
17
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0240.png
denrigs- og sundhedsministeren nærmere regler om, hvilke offentlige og pri-
vate arbejdsgivere, der er forpligtet til at tegne en forsikring, jf. stk. 2. Be-
skæftigelsesministeren fastsætter endvidere regler om anmeldelse af sagen
til forsikringsselskabet og sagens behandling.
§ 49 b.
Forsikringsselskabet eller den selvforsikrede arbejdsgiver, jf. § 48,
stk. 5, træffer afgørelse om, hvorvidt en personskade er dækket af voldsska-
deforsikringen, jf. § 49 a, stk. 1, og eventuel udmåling af erstatning eller
godtgørelse efter lov om erstatningsansvar. Erstatning og godtgørelse efter
§ 49 a kan ikke danne grundlag for regreskrav mod en skadevolder, der har
pådraget sig erstatningspligt over for tilskadekomne eller deres efterladte.
Stk. 2.
Forsikringsselskabet eller den selvforsikrede arbejdsgiver, jf. § 48,
stk. 5, kan indhente oplysninger om den anerkendte arbejdsulykke og ud-
målingen af erstatning i forbindelse hermed, herunder lægelige og økono-
miske oplysninger om tilskadekomne, fra Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring.
Stk. 3.
Erstatning og godtgørelse efter voldsskadeforsikringen, jf. § 49 a, stk.
1, udbetales senest 14 dage fra datoen for underretningen om beløbets til-
kendelse. Udbetales beløbet efter dette tidspunkt, finder rentebestemmelsen
§ 26, stk. 3, 1. pkt., tilsvarende anvendelse fra udløbet af 14-dages-fristen.
Stk. 4.
Forsikringsselskabet eller den selvforsikrede arbejdsgiver, jf. § 48,
stk. 5, træffer ved tvivl herom afgørelse om en arbejdsgivers forsikrings-
pligt, jf. 49 a, stk. 2. Afgørelse efter 1. pkt. kan påklages til Arbejdstilsynet
af arbejdsgiveren eller den tilskadekomne senest 4 uger efter, at de har mod-
taget afgørelsen.
Stk.
5.
Har en arbejdsgiver, som har pligt til at tegne voldsskadeforsikring
efter § 49 a, stk. 2, ikke tegnet denne forsikring, udbetaler arbejdsgiverens
arbejdsulykkesforsikringsselskab erstatning og godtgørelse efter § 49 a, stk.
1, til den tilskadekomne.
Stk. 6.
Har en arbejdsgiver undladt at opfylde sin forsikringspligt efter § 48,
stk. 1, og § 49 a, stk. 2, varetager Forsikring & Pension opgaverne efter stk.
1, 4 og 5. Udgifterne hertil dækkes på samme måde som efter § 48, stk. 6,
3. og 4. pkt.
54.
I
§ 53
indsættes efter »risiko, jf.«: »§ 49 a, stk. 2, og«.
55.
§ 70 a, stk. 5,
affattes således:
»Stk. 5.
Bestyrelsen beslutter rammerne for Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
rings valutakurs- og renterisikoeksponering.«
56.
I
§ 82, stk. 1 og 2,
indsættes som
2. pkt.:
18
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0241.png
»Det gælder dog ikke ved sikringspligt efter § 49 a, stk. 2.«
57.
§ 82, stk. 3,
affattes således:
»Stk. 3.
En sikringspligtig arbejdsgiver, der ikke rettidigt anmelder en ind-
truffet arbejdsulykke, straffes med bøde.«
58.
I
§ 82
indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4.
Sikringspligtige arbejdsgivere, offentlige myndigheder, og andre
professionelle vedkommende, herunder sygehuse, institutter og behand-
lende læger m.v., der ikke senest 14 dage efter, at en rykkerskrivelse fra
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller Ankestyrelsen er kommet frem,
medvirker ved sagsoplysningen af en anmeldt arbejdsskade, jf. § 37, stk. 3,
2. og 3. pkt., kan straffes med bøde. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og
Ankestyrelsen kan, hvis særlige omstændigheder taler herfor, undlade at an-
melde sagen til politiet.«
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.
59.
I
§ 82 a, stk. 1,
ændres »§ 82« til: »§ 82, stk. 1-3«.
60.
Efter § 84 indsættes i
kapitel 12:
Ȥ 84 a.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, at der
gennemføres forsøg, hvorefter der delegeres afgørelseskompetence til ud-
valgte forsikringsselskaber for så vidt angår afgørelse om anerkendelses-
spørgsmålet af arbejdsulykker, jf. § 40, stk. 1. 1. punktum gælder dog ikke
sager, der skal behandles efter § 36, stk. 1. Forsikringsselskabets afgørelse
har samme retsvirkning for tilskadekomne som en afgørelse fra Arbejdsmar-
kedets Erhvervssikring, herunder i forhold til genoptagelse, frister og foræl-
delse. Tilskadekomne omfattet af forsøget vil inden for en frist på 4 uger fra
modtagelsen af forsikringsselskabets afgørelse kunne anmode om at få sa-
gen sendt til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring med henblik på, at Arbejds-
markedets Erhvervssikring træffer afgørelse om anerkendelse af arbejdsska-
der, jf. § 40, stk. 1. Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse træder her-
efter i stedet for forsikringsselskabets afgørelse, herunder i forhold til frister
og forældelse.«
61.
I
§ 86, stk. 1,
ændres ”1. januar 2004” til: ”1. juli 2024” og ”1.591,2”
ændres til: 2.547,5”.
62.
I
§ 86, stk. 2, 1.
og
2. pkt.,
ændres ”1. januar 2004” til: ”1. juli 2024” og
”341,5” ændres til: ”546,7”.
63.
I
§ 86, stk. 3,
ændres ”1. januar 2004” til: ”1. juli 2024” og ”130,9”
ændres til: ”209,6”.
64.
I
§ 86, stk. 4,
ændres ”1. januar 2004” til: ”1. juli 2024” og ”125,4”
ændres til: ”200,8”.
65.
I § 86 indsættes som nyt stk. 5:
19
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0242.png
”Stk.
5.
Løbende erstatning for skader indtruffet mellem den 1. januar 2004
og den 30. juni 2024 forhøjes fra den 1. januar 2024 til 160,1 pct. af den
løbende ydelse, der svarer til grundlønnen.”.
Stk. 5-7 bliver herefter stk. 6-8.
66.
I § 86, stk. 5, der bliver
stk. 6,
og i stk. 6, der bliver
stk. 7,
ændres ”1-4”
til: ”1-5”.
67.
I § 86, stk. 7, der bliver stk. 8 ændres ”1-5” til: ”1-6”.
§2
I lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl., jf. lovbekendtgø-
relse nr. 284 af 14. marts 2013, som ændret ved § 3 i lov nr. 395 af 2. maj
2016 og § 6 i lov nr. 285 af 29. marts 2017, foretages følgende ændringer:
1.
§ 5
ophæves.
2.
§ 6
ophæves.
3.
I
§ 8, stk. 1,
ændres ”2004” til: ”2024” og ”1.591,2” ændres til: 2.547,5”.
4.
I
§ 8, stk. 2, 1. og 2. pkt.,
ændres ”2004” til: ”2024” og ”341,5” ændres
til: ”546,7”.
5.
I
§ 8, stk. 3,
ændres ”2004” til: ”2024” og ”130,9” ændres til: ”209,6”.
6.
I
§ 8, stk. 4,
ændres ”2004” til: ”2024” og ”125,4” ændres til: ”200,8”.
7.
I
§ 8
indsættes som nyt stk. 5:
”Stk.
5.
Løbende erstatning for skader indtruffet mellem den 1. januar 2004
og den 31. december 2023 forhøjes fra den 1. januar 2024 til 160,1 pct. af
den løbende ydelse, der svarer til grundlønnen.”.
Stk. 5-8 bliver herefter stk. 6-9.
8.
I
§ 8,
stk. 5, der bliver
stk. 6,
og i stk. 6, der bliver
stk. 7,
ændres ”1-4” til:
”1-5”.
9.
I
§ 8,
stk. 7, der bliver
stk. 8
ændres ”1-5” til: ”1-6”.
10.
I § 8, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres ”stk. 7” til: ”stk. 8”.
20
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0243.png
§3
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 701 af 22.
maj 2022, som ændret ved § 3 i lov nr. 875 af 21. juni 2022,
og
§ 6 i lov nr.
879 af 21. juni 2022,
§ 1 i lov nr. 295 af 20. marts 2023 og lov nr. 605 af 31.
maj 2023,
foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 7
indsættes som
stk. 2:
»Stk. 2.
Loven omfatter endvidere personer, som har ret til en samtale i job-
centeret om uddannelsesmuligheder m.v., jf. § 38 a.«
2.
Efter
§ 38
indsættes før overskriften før § 39:
»Samtale
og vurdering af uddannelsesmuligheder i forbindelse med ud-
dannelsesgodtgørelse efter lov om arbejdsskadesikring
§ 38 a.
For personer, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har vurderet
er omfattet af målgruppen i § 18 a, stk. 1, i lov om arbejdsskadesikring, skal
jobcenteret tilbyde en samtale om uddannelsesmuligheder m.v. Personen
vælger, om samtalen skal holdes ved personligt fremmøde, telefonisk eller
ved personligt digitalt fremmøde.
Stk. 2.
Ved samtalen skal personen og jobcenteret drøfte personens ønsker
til og mulighed for at gennemføre en erhvervskompetencegivende uddan-
nelse inden for områder med behov for arbejdskraft. Jobcenteret skal endvi-
dere vejlede personen om muligheder for tilbud m.v. efter denne lov.
Stk. 3.
Samtalen kan træde i stedet for en jobsamtale efter dette kapitel eller
en opfølgningssamtale efter kapitel 6 i lov om sygedagpenge.
Stk. 4.
På baggrund af samtalen giver jobcenteret oplysninger til Arbejds-
markedets Erhvervssikring om personens ønske til uddannelse og en vurde-
ring af, om
1) uddannelsen er en erhvervskompetencegivende uddannelse inden for et
område med behov for arbejdskraft, og
2) personen forventes at kunne gennemføre uddannelsen og varetage et
or-
dinært
job på almindelige vilkår efter uddannelsen.«
§4
Kommenterede [AS1]:
Kære AT
Jeg har gennemrettet med ”ordinært” job ifht. STAR’s be-
mærkninger, da I har ændret til ”ordinært” job i § 18 a, stk.
2.
21
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0244.png
I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 1263 af 2. september 2022,
som ændret ved § 2 i lov nr. 878 af 21. juni 2022 og § 2 i lov 295 af 20.
marts 2023, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 34
indsættes som
stk. 2:
»Stk. 2.
En person, der på grund af længerevarende sygdom afbryder en på-
begyndt uddannelse, hvor personen modtager uddannelsesgodtgørelse, jf. §
18 c, stk. 3 i lov om arbejdsskadesikring, har ret til sygedagpenge fra kom-
munen fra personens første fraværsdag, efter at retten til uddannelsesgodt-
gørelse ophører.«
2.
I
§ 38
indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5.
En person, der på grund af længerevarende sygdom afbryder en på-
begyndt uddannelse, hvor personen modtager uddannelsesgodtgørelse, jf. §
18 c, stk. 3, i lov om arbejdsskadesikring, skal anmode om sygedagpenge
hos kommunen senest 3 uger efter sidste dag med ret til uddannelsesgodt-
gørelse. Anmodningen om sygedagpenge skal ske på en blanket, som udle-
veres af kommunen.«
Stk. 5-8 bliver herefter stk. 6-9.
3.
I
§ 38, stk. 6,
som bliver stk. 7, ændres »stk. 1, 3, 4 eller 5« til: »stk. 1, 3,
4, 5 eller 6«, og »lønmodtageren« ændres til »personen«.
4.
I
§ 38, stk. 7,
som bliver stk. 8, ændres i 2. pkt. »jf. dog stk. 8« til: »jf.
dog stk. 9«.
5.
Efter § 51 indsættes:
Ȥ 51 a.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om beregning af syge-
dagpenge til en person, der på grund af længerevarende sygdom afbryder en
påbegyndt uddannelse, hvor personen modtager uddannelsesgodtgørelse, jf.
§ 18 c i lov om arbejdsskadesikring.«
§5
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 241 af 12. februar
2021, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 466 af 20. marts 2021, ved § 3 i lov
nr. 452 af 20. april 2022 og senest ved § 5 i lov nr. 879 af 21. juni 2022,
foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 33
indsættes som
nr. 11:
22
Kommenterede [MHSM2]:
Vi har nye lovændringer til sy-
gedagpenge, der vedtages primo juni og derefter får lovnum-
mer. Herefter skal indledningen tilrettes.
Vi håber på at få en ny lovbekendtgørelse klar til slutningen
af august måned.
Kommenterede [MHSM3]:
Tror dette skal være i kursiv…
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0245.png
»11) Uddannelsesgodtgørelse efter lov om arbejdsskadesikring udbetalt til
ansøgerens ægtefælle.«
2.
I
§ 69 j, stk. 5, 1. pkt.,
ændres »stk. 7-12« til: »stk. 7-13«.
3.
I
§ 69 j
indsættes efter stk. 12 som nyt stykketk.:
»Stk. 13.
Uddannelsesgodtgørelse efter §§ 18 a-18 f i lov om arbejdsskade-
sikring medfører ikke fradrag i ressourceforløbsydelsen.«
Stk. 13 og 14 bliver herefter stk. 14 og 15.
Skatteministeriet
§6
I lov om afgift af bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og af ar-
bejdsulykkeserstatninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 374 af 30. marts
2020, som ændret ved § 2 i lov nr. 2203 af 29. december 2020, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 3, stk. 1, nr. 1, 1. pkt.,
udgår »på 17 pct.«
2. I
§ 3, stk. 1, nr. 1,
indsættes som
3. pkt.:
»Afgiften efter 1. pkt. udgør 17 pct. til og med den 31. december 2030 og
14,8 pct. fra og med den 1. januar 2031.«
3. I
§ 3, stk. 1, nr. 2, 1. pkt.,
udgår »på 12 pct.«
4. I
§ 3, stk. 1, nr. 2,
indsættes som
2. pkt.:
»Afgiften efter 1. pkt. udgør 12 pct. til og med den 31. december 2030 og
9,8 pct. fra og med den 1. januar 2031.«
Justitsministeriet
§7
I lov om erstatningsansvar, jf. lovbekendtgørelse nr. 1070 af 24. august
2018, som ændret ved § 3 i lov nr. 1719 af 27. december 2018, § 3 i lov nr.
2200 af 29. december 2020, § 2 i lov nr. 290 af 21. juni 2022, lov nr. 894
af 21. juni 2022 og § 1 i lov nr. 895 af 21. juni 2022, foretages følgende
ændringer:
1.
I § 2, stk. 2, indsættes som
2. pkt.:
23
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0246.png
»I erstatningen fradrages endvidere uddannelsesgodtgørelse, jf. § 18 b, i
arbejdsskadesikringsloven, i det omfang godtgørelsen dækker en periode,
hvor der også tilkommer skadelidte erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.«
§8
I lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1209 af 18. november 2014, som ændret ved § 14 i lov nr. 285 af 29.
marts 2017, § 4 i lov nr. 140 af 28. februar 2018, lov nr. 486 af 30. april
2019 og § 2 i lov nr. 895 af 21. juni 2022, foretages følgende ændringer:
1.
I § 10 indsættes som
stk. 4:
»Stk.
4.
Bestemmelsen i stk. 1 fraviges i sager, hvor pleje- og omsorgs-
personale m.v. har været udsat for en straffelovsovertrædelse på arbejdet,
når generelle pædagogiske eller behandlingsmæssige hensyn på den pågæl-
dende institution taler imod indgivelse af en politianmeldelse, eller når så-
danne konkrete hensyn taler imod indgivelse af en politianmeldelse.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
2.
I § 13 indsættes som
stk. 3:
»Hvis et forsikringsselskab eller en selvforsikret arbejdsgiver, jf. arbejds-
skadesikringslovens § 48, stk. 5, der yder en virkelig skadeserstatning, træf-
fer afgørelse, jf. arbejdsskadesikringslovens § 49 b, stk. 1, om, at erstat-
ningspligten ikke anerkendes, regnes fristen i stk. 1, fra tidspunktet for for-
sikringsselskabets eller den selvforsikrede arbejdsgivers afgørelse, forudsat
at skadelidte har indgivet anmeldelse til forsikringsselskabet eller den selv-
forsikrede arbejdsgiver inden 2 år efter, at lovovertrædelsen er begået.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
Ikrafttræden
§9
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2024, jf. dog stk. 10.
24
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0247.png
Stk. 2.
Lovens § 1, nr. 2, 7, 8, 10, 13, 17, 29, 30, 41, 42, 43, 45, 49, 51 og
57-59, § 2, nr. 1 og 2, samt §§ 3-5 [og § 7] finder anvendelse i sager om
arbejdsulykker, der indtræder den 1. juli 2024 eller senere, og erhvervssyg-
domme, der anmeldes den 1. juli 2024 eller senere, jf. dog stk. 7.
Stk. 3.
§ 1, nr. 3, 4, 9, 20, 22-25, 28, 33 og 34, finder anvendelse i sager,
hvor der træffes afgørelse efter lovens ikrafttræden.
Stk. 4.
§ 1, nr. 5, kan finde anvendelse fra lovens ikrafttræden.
Stk. 5.
§ 1, nr. 14, finder anvendelse ved afgørelser fra lovens ikrafttræden,
hvor tilskadekomne forinden er blevet vejledt om den nye bestemmelse i §
17 a, stk. 4.
Stk. 6.
§ 1, nr. 16, finder anvendelse i afgørelser, der træffes efter lovens
ikrafttræden om
1) Ulykkestilfælde og skadelige påvirkninger, der er indtrådt den 1. juli
2002 eller senere, og
2) Pludselige løfteskader og erhvervssygdomme, der er anmeldt den 1.
juli 2002 eller senere.
Stk. 7.
§ 1, nr. 2, 10, 17, 42, 45, 49, 51 samt §§ 3-5 [og § 7] finder efter
anmodning fra tilskadekomne anvendelse i sager, der er anmeldt før lovens
ikrafttræden, og hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring efter lovens ikraft-
træden træffer afgørelse om mén på mindst 10 pct.
Stk. 8.
§ 1, nr. 46-50, finder anvendelse på anmodninger om genoptagelse,
som fremsættes efter lovens ikrafttræden.
Stk. 9.
§ 1, nr. 52, finder anvendelse i sager fra lovens ikrafttræden, hvor
sagens parter er vejledt om søgsmålsfristen og kravet om udnyttelse af den
administrative rekurs. Fra den 1. juli 2029 finder § 1, nr. 52 anvendelse i
alle sager og afgørelser efter loven, herunder for sager og afgørelser afgjort
før den 1. juli 2024, uanset om sagens parter ikke er vejledt om søgmålsfri-
sten og kravet om udnyttelse af den administrative rekurs.
Stk. 10.
§ 1, nr. 37, 53 og 56, samt § 8 træder i kraft den 1. januar 2025 og
finder anvendelse på arbejdsulykker, der indtræder den 1. januar 2025 eller
senere.
25
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0248.png
Stk. 11.
Ved lovens ikrafttræden reguleres beløbene i § 1, nr. 15, nr. 18 og
nr. 29 vedrørende arbejdsskadesikringslovens §§ 18, 19 og 24, stk. 7, i
overensstemmelse med arbejdsskadesikringslovens § 25 til det niveau,
som gælder pr. 1. januar 2024.
§ 10
Stk. 1.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2.
Lovens §
X
kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft
for Færøerne og/eller Grønland med de ændringer, som de færøske/grøn-
landske/færøske henholdsvis grønlandske forhold tilsiger. [Denne bestem-
melse præciseres senere.]
26
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0249.png
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Indhold
1. Indledning ......................................................................................................... 30
2. Lovforslagets baggrund ......................................................................... 31
3. Lovforslagets hovedpunkter
.......................................................................... 33
3.1. Nyt formål om selvforsørgelse og tilknytning til arbejdsmarkedet
.... 33
3.1.1. Gældende ret
............................................................................. 33
3.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
.................................................................................................. 33
3.2. Uddannelsesgodtgørelse
.................................................................... 34
3.2.1. Ny ordning med uddannelsesgodtgørelse
............................. 34
3.2.1.1. Gældende ret
.......................................................................... 34
3.2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
.............................................................................. 36
3.2.2. Jobcenterets arbejdsopgaver i forbindelse med
afklaringen af uddannelsesmuligheder m.v. under ordningen
... 42
3.2.2.1. Gældende ret
.......................................................................... 42
3.2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
.............................................................................. 44
3.2.3. Beskæftigelsesrettede ydelser ift. ordningen med
uddannelsesgodtgørelse
........................................................................... 48
3.2.3.1. Sygedagpenge
.............................................................................. 48
3.2.3.1.1. Gældende ret
...................................................................... 48
3.2.3.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
.............................................................................. 50
3.2.3.2. Forholdet til barselsdagpenge
...................................................... 52
3.2.3.3. Forholdet til arbejdsløshedsdagpenge
.......................................... 53
3.2.3.4. Forholdet til ydelser efter lov om aktiv socialpolitik
................
5655
3.2.3.4. Forholdet til tabt arbejdsfortjeneste ............................................. 60
3.2.3.4.1. Gældende ret ............................................................................ 60
3.2.3.4.2. Beskæftigelsesministeriets og Justitsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning. ............................................................................ 61
3.3. Mulighed for selvforsikrede arbejdsgivere ved arbejdsulykker til at
afholde udgifter til indsatser, der understøtter tilskadekomnes mulighed
for at bevare eller genskabe tilknytningen til arbejdsmarkedet
............... 63
3.3.1. Gældende ret
............................................................................. 63
27
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0250.png
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
3.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
.................................................................................................. 64
3.4. Ny og forenklet årslønsberegning
...................................................... 65
3.5.1. Gældende ret .................................................................................. 65
3.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning .. 68
3.5. Større intervaller i udmålingen af erstatning for tab af erhvervsevne
................................................................................................................ 72
35.1. Gældende ret
.............................................................................. 72
3.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
..............................................................................................
7372
3.6. Præcisering af tabsbegrænsningspligten (§§ 17 og 17 a)
.................... 73
3.6.1. Gældende ret
............................................................................. 73
3.7. Samspillet mellem erstatninger efter arbejdsskadesikringsloven og
erstatningsansvarsloven.......................................................................
7675
3.7.1. Gældende ret
.........................................................................
7675
3.7.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
.................................................................................................. 78
3.8. Bemyndigelsesbestemmelse, der skaber mulighed for et forsøg med at
delegere afgørelseskompetence til forsikringsselskaberne........................
79
3.8.1 Gældende ret
.............................................................................. 79
3.8.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
..............................................................................................
8180
3.9. Frist for medvirken til sagsoplysning og bødestraf
............................ 83
3.9.1. Gældende ret
............................................................................. 83
3.9.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
.................................................................................................. 84
3.10. Genoptagelse
................................................................................... 86
3.10.1. Gældende ret
........................................................................... 86
3.10.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
..............................................................................................
8988
3.11. Søgsmålsfrist og rekurs
...............................................................
9190
3.11.1. Gældende ret
.......................................................................
9190
3.11.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
.................................................................................................. 91
3.12. Aldersnedsættelse af méngodtgørelse (§ 18)
.................................... 93
3.12.1. Gældende ret
........................................................................... 93
3.12.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
.................................................................................................. 93
3.13. Lettere adgang til erstatning ved vold på arbejdspladsen ..............
9493
3.13.1. Gældende ret ............................................................................
9493
28
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0251.png
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
3.13.2. Beskæftigelsesministeriets og Justitsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning. ..........................................................................
103102
3.14. Højere erstatningsniveau for permanente behandlingsudgifter og
hjælpemidler
......................................................................................... 112
3.14.1. Gældende ret
.............................................................................. 112
3.14.2.Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
.................................................................................................. 114
3.15. Erstatning for tab af forsørger indtil barnets 21. år.
...............
115114
3.15.1 Gældende ret
....................................................................
115114
3.15.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
................................................................................................ 116
3.16. Videregivelse af oplysninger om sort arbejde og socialt bedrageri
........................................................................................................
118117
3.16.1. Gældende ret
...................................................................
118117
3.16.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
................................................................................................ 118
3.17. Kapitaliseringstidspunkt (§ 27, stk. 4 og nyt stk. 5)
.................
119118
3.17.1. Gældende ret
...................................................................
119118
3.17.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
..........................................................................................
120119
3.18. Mål for sagsbehandlingstid og fastsættelse af frister
..................... 120
3.18.1. Gældende ret
......................................................................... 120
3.18.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
..........................................................................................
123122
3.19. Andre tekniske ændringer i lov om arbejdsskadesikring...............
125
3.19.1. Gældende ret
......................................................................... 125
3.19.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
..........................................................................................
126125
3.20. Nedsættelse af arbejdsskadeafgiften
........................................
126125
3.20.1. Gældende ret
...................................................................
126125
3.20.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
.............................................................................................................. 127
3.21. Lovforslagets ikrafttræden
......................................................
128127
4.
Behandling af personoplysninger og forholdet til
databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
.........................
131130
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
............................................................................................................ 133
5.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
....................... 133
5.1.1. Nedsættelse af arbejdsskadeafgiften
.................................. 134
5.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
................ 135
29
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0252.png
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
...... 136
6.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
........................ 136
6.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
.............
138137
7. Administrative konsekvenser for borgerne
..........................................
138137
8. Klimamæssige konsekvenser
.................................................................
139138
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser........................................................
139
10. Forholdet til EU-retten
.............................................................................. 139
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
............................................. 140
12. Sammenfattende skema ........................................................................
142141
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
1. Indledning
Næsten halvdelen af de tilskadekomne, der kommer ud for en erstatnings-
berettiget arbejdsulykke, er ikke i ordinær beskæftigelse 5 år efter skaden,
og arbejdsskadesystemet er præget af lange sagsbehandlingstider og sags-
forløb, hvor tilskadekomne afventer en afklaring på de erstatningsretlige føl-
ger af pågældendes arbejdsskade. Det giver store udfordringer både for den
enkelte, men også for samfundet. Aftalen om et forbedret arbejdsskadesy-
stem skal derfor styrke og forbedre arbejdsskadesystemet, så det tager bedre
hånd om den tilskadekomne efter en skade. Aftalen skal bidrage til, at flere
kommer tilbage i job efter en arbejdsskade, forkorte sagsbehandlingstider
og -forløb samt øge erstatningsniveauet. Det sker ved en række initiativer.
Tilskadekomnes tilknytning til arbejdsmarkedet efter en skade kan forbed-
res bl.a. ved at etablere en uddannelsesgodtgørelsesordning, der gør det mu-
ligt for tilskadekomne at tage en uddannelse med henblik på, at tilskade-
komne i højere grad opnår varig beskæftigelse på arbejdsmarkedet efter en
skade. Herudover bliver der med aftalen bl.a. tilføjet en ny formålsbestem-
melse i loven om, at det også er et formål, at tilskadekomne opnår tilknyt-
ning til arbejdsmarkedet og bliver selvforsørgende. Endvidere bliver der
nedsat en teknisk arbejdsgruppe med repræsentanter fra bl.a. arbejdsmarke-
dets parter, som skal undersøge, hvorfor tilskadekomne mister tilknytning
til arbejdsmarkedet og pege på tiltag til at forbedre tilknytningen.
Kortere sagsbehandlingstider skal bl.a. opnås med en ny og forenklet års-
lønsberegning. Med forslaget bliver årslønnen fastsat på et objektivt grund-
lag. Det skal forenkle beregningen af tilskadekomnes årsløn i langt de fleste
sager. Herudover omfatter aftalen en række yderligere initiativer, der skal
bidrage til kortere sagsforløb, som f.eks. ændrede genoptagelsesregler og
større intervaller i udmålingen af erstatning for tab af erhvervsevne samt
bøder til professionelle aktører, der indsender sagsoplysninger for sent.
30
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
Feltkode ændret
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0253.png
Erstatningssystemet forbedres bl.a. ved, at grænsen for aldersnedsættelse for
størrelsen af méngodtgørelsen bliver øget ved næstkommende hævelse af
pensionsalderen, og at erstatningsniveauet for permanente behandlingsud-
gifter og hjælpemidler bliver hævet. Herudover forpligtes visse offentlige
og private arbejdsgivere til at tegne en ulykkesforsikring for ansatte, der er
i særlig risiko for at blive udsat for vold på arbejdet fra borgere, som de
drager omsorg for. Øvrige arbejdsgivere gives mulighed for det samme.
For at tilbageføre det varige statslige provenu som følge af aftalen til ar-
bejdsgiverne foreslås det at nedsætte arbejdsskadeafgiften med 2,2 procent-
point fra og med den 1. januar 2031. Med aftalen skal arbejdsskadeafgiften
fra og med den 1. januar 2031 nedsættes fra 17 pct. af de indbetalte bidrag
til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vedrørende erhvervssygdomme til
14,8 pct. og fra 12 pct. af tilkendte erstatninger og godtgørelser på ulykkes-
området til 9,8 pct.
2. Lovforslagets baggrund
Den daværende regering (Socialdemokratiet) og Venstre, Socialistisk Fol-
keparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Danmarksde-
mokraterne, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Alter-
nativet har indgået aftale om et forbedret arbejdsskadesystem. Moderaterne
har tilsluttet sig aftalen.
Aftalen skal styrke og forbedre arbejdsskadesystemet med en række kon-
krete initiativer, der skal fremme tilskadekomnes tilknytning til arbejdsmar-
kedet samt forkorte sagsbehandlingstiderne og øge erstatningsniveauet. Af-
talen tager udgangspunkt i, at ændringer på arbejdsskadeområdet skal ske
trinvist og i et tempo, så det er muligt at lære af erfaringerne. Som del af
aftalen vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings bestyrelse udarbejde en re-
degørelse om forhold, der har betydning for sagsbehandlingstiden i Arbejds-
markedets Erhvervssikring, herunder mulige forbedringspotentiale. Rede-
gørelsen forelægges aftalekredsen med henblik på drøftelse heraf.
Hvert år får cirka 15.000 tilskadekomne anerkendt en arbejdsulykke som en
arbejdsskade, og cirka 4.000 tilskadekomne får anerkendt en erhvervssyg-
dom, der kan knyttes til deres arbejde. Mange tilskadekomne kommer hur-
tigt tilbage til arbejdsmarkedet, men i 2.000-3.000 sager pådrager tilskade-
komne sig en så alvorlig skade, at de får et tab af erhvervsevne som følge af
skaden.
Enhver arbejdsskade er én for meget, og så mange arbejdsskader som muligt
skal forebygges. Det er til gavn for medarbejderne og virksomhederne.
31
Kommenterede [MHSM4]:
Tror måske det kunne være
fint at skrive datoen her?
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0254.png
Næsten halvdelen af de tilskadekomne, der kommer ud for en erstatnings-
berettiget arbejdsulykke, er ikke i ordinær beskæftigelse 5 år efter skaden.
Det til trods for, at de havde en høj arbejdsmarkedstilknytning før skaden.
Det er et tab både for den enkelte, der ikke længere er en del af arbejdsfæl-
lesskabet, for arbejdsgiverne, der mister værdifuld arbejdskraft, og for sam-
fundet. Arbejdsskadesystemet skal derfor i højere grad end i dag understøtte,
at tilskadekomne bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet efter en skade
og så vidt muligt bliver selvforsørgende. Det kan ske ved, at tilskadekomne
varetager nye funktioner i deres hidtidige fag eller opnår ny varig beskæfti-
gelse indenfor et andet fag.
Tilskadekomne, der har et tab af erhvervsevne, kan vente lang tid på en af-
gørelse om erstatning for tab af erhvervsevne. I 2021 tog det i gennemsnit
ca. 26 måneders sagsbehandling, fra en sag blev oprettet i Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring til, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring traf en afgørelse
med tilkendelse af erstatning for erhvervsevnetab. Med aftalen er det målet,
at sagsbehandlingstiden bliver forkortet, så tilskadekomne hurtigere får af-
klaret deres situation, herunder deres økonomi. Der sættes med aftalen sær-
ligt fokus på at få nedbragt sagsbehandlingstiden for de sager, der tager
længst tid at afgøre. Aftalepartierne er enige om at følge udviklingen og im-
plementeringen af aftalen løbende og at drøfte yderligere initiativer, hvis der
vurderes at være behov.
Arbejdsskadesystemet skal sikre arbejdstagere en økonomisk kompensa-
tion, når de rammes af en arbejdsskade opstået efter en arbejdsulykke el-
ler en erhvervsbetinget sygdom. Det sker ved at yde erstatning til tilskade-
komne, men også ved f.eks. at give tilskud til permanente behandlingsud-
gifter og hjælpemidler.
Det skal bidrage til, at tilskadekomne kommer godt
videre efter skaden.
Arbejdsskadeafgiften blev i sin tid indført for at medvirke til at øge virk-
somhedernes incitament til at forbedre arbejdsmiljøet og forebygge arbejds-
skader.
Afgiften pålægges arbejdsgiverne og opkræves af Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring sammen med det ordinære AES-bidrag. Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring afregner afgiften til Skatteforvaltningen én gang årligt i
september. Afgiften udgør 17 pct. af de indbetalte bidrag til Arbejdsmarke-
dets Erhvervssikring vedrørende erhvervssygdomme og 12 pct. af tilkendte
erstatninger og godtgørelser på ulykkesområdet.
32
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0255.png
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Nyt formål om selvforsørgelse og tilknytning til arbejdsmarkedet
3.1.1. Gældende ret
Det fremgår af formålsbestemmelsen i arbejdsskadesikringslovens § 1, at
formålet med loven er at yde erstatning og godtgørelse til tilskadekomne
eller deres efterladte ved arbejdsskade. Af bemærkningerne til den gældende
formålsbestemmelse fremgår det, at det er vigtigt, at arbejdsskadesikrings-
loven i videst muligt omfang understøtter den øvrige indsats på beskæftigel-
sesområdet, således at det sikres, at tilskadekomne så vidt muligt bevarer en
tilknytning til arbejdsmarkedet.
Arbejdsskadesikringsloven indeholder dog kun i begrænset omfang bestem-
melser, hvor arbejdsmarkedstilknytning indgår som parameter. Det indebæ-
rer, at der i arbejdsskadesystemet ikke er fokus på det specifikke formål at
understøtte selvforsørgelse og/eller tilknytning til arbejdsmarkedet, som i
dag er et centralt element i den øvrige lovgivning på beskæftigelsesområdet,
som f.eks. i kontanthjælps- og sygedagpengelovgivningen. Selv om det al-
lerede med den gældende retstilstand er tilsigtet, at arbejdsskadesikringslo-
ven i videst mulig udstrækning skal understøtte disse formål, indebærer det
bl.a., at de professionelle aktører på arbejdsskadeområdet ikke har et natur-
ligt fokus på at indtænke prioriteringer, sagsskridt m.v., som kan understøtte
de tilskadekomnes tilknytning til arbejdsmarkedet efter en skade, ved be-
handlingen af de konkrete arbejdsskadesager.
3.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
En analyse viser, at der for næsten halvdelen af de personer, der kommer ud
for en arbejdsulykke, ses et fald i beskæftigelsen umiddelbart efter ulykkes-
tidspunktet. Det indebærer, at 1/4 overgår fra beskæftigelse til en offentlig
forsørgelsesydelse eller trækker sig fra arbejdsmarkedet. Det betyder, at til-
skadekomne i mange tilfælde mister tilknytningen til det arbejdsfællesskab,
som de har været en del af.
Partierne bag arbejdsskadeaftalen er på denne baggrund enige om, at der er
behov for, at arbejdsskadesikringslovens formålsbestemmelse suppleres, så-
ledes at det præciseres, at formålet med arbejdsskadesystemet udover at yde
økonomisk kompensation for en arbejdsskade også skal understøtte, at til-
skadekomne kommer tilbage på arbejdsmarkedet og så vidt muligt bliver
selvforsørgende med varig beskæftigelse.
33
Kommenterede [MHSM5]:
Burdet det være ”formålsbe-
stemmelsen i § 1 i lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. xx af xx , med senere ændringer”?
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0256.png
Det foreslås derfor, at formålsbestemmelsen udvides, således at det vil
fremgå, at lovens formål er at yde erstatning og godtgørelse til tilskade-
komne eller deres efterladte ved arbejdsskade samt at understøtte, at tilska-
dekomne i størst mulig udstrækning bevarer tilknytningen til arbejdsmarke-
det efter en arbejdsskade og så vidt muligt bliver selvforsørgende med varig
beskæftigelse.
Formålet med forslaget om denne udvidelse af formålsbestemmelsen er at
sikre, at arbejdsskadesystemet, herunder Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
og Ankestyrelsen ved administrationen af arbejdsskadesikringsloven, har
fokus på at understøtte, at tilskadekomne så vidt muligt vender tilbage til
selvforsørgelse i varig, ordinær beskæftigelse eller bevarer så stor tilknyt-
ning til arbejdsmarkedet som muligt, hvis selvforsørgelse på ordinære vilkår
ikke er muligt. Dette er også i overensstemmelse med arbejdsmarkedets par-
ters anbefaling i afrapporteringen fra de tekniske drøftelser om arbejdsska-
deområdet fra maj 2022.
Derudover skal formålsbestemmelsen særligt ses i sammenhæng med andre
elementer i arbejdsskadeaftalen, som skal understøtte tilskadekomnes mu-
ligheder for at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet i størst mulig ud-
strækning efter en arbejdsskade. Det drejer sig bl.a. om forslaget i § 1, nr.
17, om at indføre en uddannelsesgodtgørelse, som vil være en nyskabelse
på arbejdsskadeområdet, idet ydelsen er betinget af aktiv deltagelse i er-
hvervskompetencegivende uddannelser med henblik på at bevare eller
styrke tilknytningen til arbejdsmarkedet og forslaget i § 1, nr. 5, som vil give
offentligt ansatte med en arbejdsskade bedre mulighed for at modtage en
særlig behandling eller indsats, der skal understøtte pågældendes tilknytning
til arbejdspladsen eller arbejdsmarkedet generelt.
3.2. Uddannelsesgodtgørelse
3.2.1.
Ny ordning med uddannelsesgodtgørelse
3.2.1.1. Gældende ret
Efter de gældende regler findes der ikke en ordning, hvorefter tilskade-
komne kan tage en uddannelse med uddannelsesgodtgørelse. Det fremgår af
§ 1 i lov om arbejdsskadesikring, at formålet med loven er at yde erstatning
og godtgørelse til tilskadekomne eller deres efterladte ved arbejdsskade.
Skaden skal være forårsaget af arbejdet eller de forhold, det foregår under,
men arbejdsgiveren behøver ikke at have handlet ansvarspådragende. Gen-
nem arbejdsgivernes finansiering af erstatninger m.v. understøttes arbejds-
miljøsystemets forebyggelse af arbejdsskader.
34
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0257.png
Ifølge lovens § 11 er de ydelser, der kan gives efter loven bl.a. erstatning for
tab af erhvervsevne, jf. § 17 og § 17 a, og godtgørelse for varigt mén, jf. §
18.
I forhold til erstatning for tab af erhvervsevne fremgår det af § 17, stk. 1, at
hvis arbejdsskaden har nedsat tilskadekomnes evne til at skaffe sig indtægt
ved arbejde, har den pågældende ret til erstatning for tab af erhvervsevne.
Der ydes dog ikke erstatning, hvis tabet af erhvervsevne er mindre end 15
pct.
Af § 17, stk. 2, fremgår det, at der ved bedømmelsen af tabet af erhvervsevne
skal tages hensyn til tilskadekomnes muligheder for at skaffe sig indtægt
ved sådant arbejde, som med rimelighed kan forlanges af den pågældende
efter dennes evner, uddannelse, alder og muligheder for erhvervsmæssig
omskoling og optræning.
Det fremgår af § 17, stk. 3, at hvis den erhvervsmæssige situation ikke er
afklaret, kan Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffe en midlertidig afgø-
relse om erstatning for erhvervsevnetab.
Ifølge § 17, stk. 5, tilkendes erstatningen som en løbende ydelse, medmindre
den kapitaliseres efter reglerne i § 27. Ved fuldstændigt tab af erhvervsevne
udgør den løbende ydelse årligt 83 pct. af tilskadekomnes årsløn, jf. § 24,
og ved nedsættelse af erhvervsevnen en forholdsmæssig del heraf.
Efter de nuværende regler, lægges der ved udmålingen af erstatning for tab
af erhvervsevne således vægt på tilskadekomnes muligheder for erhvervs-
mæssig omskoling og optræning. En person, som er kommet til skade på sit
arbejde, vil under sagens behandling i arbejdsskadesystemet kunne gå i gang
med en uddannelse enten i det ordinære uddannelsessystem, dvs. en uddan-
nelse med SU eller som et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Ud over bestemmelsen om, at tilskadekomnes muligheder for omskoling til-
lægges betydning ved udmåling af erstatning, indeholder arbejdsskadesik-
ringsloven ikke regler, som tilskynder tilskadekomne til at tage en ny ud-
dannelse efter en arbejdsskade, som kan forbedre tilknytningen til arbejds-
markedet.
Tilskadekomne har i dag mulighed for opkvalificering og omskoling efter
de almindelige regler i beskæftigelsessystemet, mens vedkommendes ar-
35
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0258.png
bejdsskadesag behandles i arbejdsskadesystemet. Hvis tilskadekomne er sy-
gedagpengemodtager, dagpengemodtager eller omfattet af en anden rele-
vant målgruppe i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan kommunen
give tilskadekomne tilbud om virksomhedspraktik, ansættelse med løntil-
skud, nytteindsats og tilbud om vejledning og opkvalificering. Derudover
kan der efter loven iværksættes et revalideringsforløb for personer med be-
grænsninger i arbejdsevnen, når visse betingelser er opfyldt. Opkvalifice-
ringen vil desuden kunne ske på tilskadekomnes eget initiativ i det ordinære
uddannelsessystem med SU. Hvis tilskadekomne er omfattet af reglerne om
program i integrationsloven, kan kommunen tilbyde tilskadekomne program
med virksomhedsrettede indsatser. Der henvises for nærmere herom til af-
snit 3.2.2. om jobcentrets arbejdsopgaver.
Når betingelserne er opfyldt, kan der i en revaliderings- eller omskolingspe-
riode tilkendes en midlertidig erstatning for tab af erhvervsevne efter § 17,
stk. 3.
Efter arbejdsskadesikringsloven er der i dag ikke mulighed for at tilkende
en særlig erstatning eller godtgørelse, når tilskadekomne efter en arbejds-
skade er under revalidering eller omskoling, uanset om det sker for egen
regning eller om pågældende modtager en offentlig ydelse, herunder even-
tuelt SU, under revalidering eller omskoling.
Da der i dag ikke er en uddannelsesordning med uddannelsesgodtgørelse, er
der heller ikke regler i lov om arbejdsskadesikring om Arbejdsmarkedets
Erhvervssikrings opgaver i forbindelse med ordningen, herunder vurdering
af om tilskadekomne er omfattet af ordningen eller fastsættelsen af størrel-
sen på uddannelsesgodtgørelsen.
3.2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Andelen af selvforsørgende falder, jo højere méngraden for de tilskade-
komne er. Den lave andel er til trods for, at gruppen af arbejdsskadede har
en høj tilknytning til arbejdsmarkedet inden skaden. En lav arbejdsmarkeds-
tilknytning har negative konsekvenser både for den enkelte tilskadekomne,
for arbejdsgiverne og for samfundet.
Det foreslås derfor at give tilskadekomne mulighed for at tage en uddannelse
med en særlig godtgørelse svarende til 83 pct. af deres hidtidige løn, dog
minimum 110 pct. af den maksimale dagpengesats. I dag vælger få at tage
36
Kommenterede [MHSM6]:
Første gang det omtales –
måske JM vil efterspørge om alle ved hvad det er, eller om
der fx kunne stå ”dagpengesats efter lov om arbejdsløsheds-
forsikring m.v.”
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0259.png
en uddannelse. Ordningen skal give tilskadekomne, der ikke længere kan
varetage job inden for deres hidtidige arbejdsområder, bedre muligheder for
at blive omskolet med en erhvervskompetencegivende uddannelse, så de på
trods af deres skade i højere grad kan udnytte deres arbejdsevne. Forslaget
skal derved fremme tilskadekomnes tilknytning til arbejdsmarkedet og for-
bedre deres muligheder for at varetage et arbejde efter skaden. Med forslaget
vil tilskadekomne få en frivillig mulighed for at forbedre deres mulighed til
fortsat at kunne være på arbejdsmarkedet på trods af deres arbejdsskade.
Målgruppen er tilskadekomne med en forventet méngrad på mindst 10 pro-
cent som følge af arbejdsskaden, som ikke er i arbejde. Tilskadekomne
med en méngrad på mindst 10 pct. har en lav tilknytning til arbejdsmarke-
det efter arbejdsskaden, som ikke ændrer sig mærkbart over tid. Kun ca.
halvdelen af alle tilskadekomne med en méngrad på mindst 10 pct. er selv-
forsørgende et år efter arbejdsskaden, og dette ser ikke ud til at rette sig
over tid. Det forventes derfor, at det særligt er denne gruppe, der vil have
gavn af den nye ordning, som vil understøtte omskoling til et erhverv, som
de kan varetage efter skaden.
Det foreslås, at visitationsprocessen tilrettelægges sådan, at det er Arbejds-
markedets Erhvervssikring, der indledningsvist vurderer, om tilskade-
komne er omfattet af målgruppen for ordningen. I givet fald tilbydes til-
skadekomne en samtale med bopælskommunen herom, og mulighederne
for omskoling via en uddannelse med uddannelsesgodtgørelse undersøges
ved, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring indhenter oplysninger fra kom-
munen om tilskadekomnes ønsker til uddannelse, behovet for arbejdskraft
på det ønskede område m.v. Dialogen med borgeren om konkrete uddan-
nelsesmuligheder og arbejdsmarkedets behov sker i kommunens jobcenter.
Det skal ses i lyset af, at de fleste tilskadekomne, som uddannelsesgodtgø-
relsen kan være relevant for, allerede vil være i dialog med kommunens
jobcenter.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal indledningsvist vurdere, om tilska-
dekomne:
1) forventes at få fastsat en méngrad på mindst 10 pct. som følge af en
eller flere arbejdsskader,
2) er uden for beskæftigelse, eller i en opsigelsesperiode, der udløber
inden start på uddannelsen,
3) skønnes fremover ikke at kunne anvende sin erhvervsmæssige ud-
dannelse eller varetage et arbejde inden for tidligere arbejdsområder
på fuld tid, og
37
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0260.png
4) skønnes med en erhvervskompetencegivende uddannelse at få bedre
indtjeningsmuligheder end uden uddannelsen.
Borgere på langvarig offentlig forsørgelse er i risiko for at miste tilknytnin-
gen til arbejdsmarkedet. Derfor forventes det, at bestyrelsen for Arbejds-
markedets Erhvervssikring opstiller mål for sagsbehandlingstiden i disse sa-
ger, der kan sikre, at den indledende vurdering i forhold til målgruppen sker
tidligst muligt og senest, når Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffer af-
gørelse om mén. Dermed skal de tilskadekomne ikke vente unødigt, inden
de får tilbuddet om uddannelsesgodtgørelse. Hvis Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring på et tidligere tidspunkt, f.eks. i forbindelse med afgørelsen
om, at skaden kan anerkendes som en arbejdsskade i henhold til arbejdsska-
desikringsloven, skønner, at méngraden med en vis sandsynlighed vil være
mindst 10 pct., kan vurderingen foretages på dette tidspunkt.
Hvis tilskadekomne vurderes at være i målgruppen til ordningen, og tilska-
dekomne ønsker at deltage i ordningen, anmoder Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring pågældendes bopælskommune om oplysninger om
- tilskadekomnes ønske til uddannelse, og
- kommunens vurdering af, om uddannelsen er en erhvervskom-
petencegivende uddannelse inden for et område med behov for
arbejdskraft, og om tilskadekomne forventes at kunne gennem-
føre uddannelsen og varetage et ordinært job på almindelige vil-
kår efter uddannelsen.
Det vil således være et krav, at uddannelsen er erhvervskompetencegivende,
og at kommunen vurderer, at uddannelsen er inden for et område med behov
for arbejdskraft og dermed giver gode beskæftigelsesmuligheder. Når job-
centeret skal vurdere, om der inden for et område er behov for arbejdskraft,
herunder om der er eller kan forventes mangel på arbejdskraft inden for et
område, benyttes Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings oversigt
over jobmuligheder på det regionale arbejdsmarked (Arbejdsmarkedsbalan-
cen). Der skal være tale om områder med gode eller rigtig gode jobmulig-
heder i oversigten. Reglerne herom fremgår af § 143 i bekendtgørelse nr.
2636 af 28. december 2021 om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Når kommunen via samtale med tilskadekomne har afklaret ovenstående,
sender kommunen oplysningerne til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring,
som herefter træffer afgørelse om, hvorvidt tilskadekomne kan blive omfat-
tet af ordningen, og i givet fald med hvilken uddannelse og uddannelses-
godtgørelsens størrelse. Det foreslås, at der vil kunne udveksles oplysninger
38
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0261.png
mellem Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og kommunerne til brug for be-
handlingen af sager om uddannelsesgodtgørelse. Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring vil dermed kunne videregive nødvendige oplysninger til kom-
munerne om tilskadekomne, der skal tilbydes en samtale i jobcenteret, og
kommunerne vil kunne videregive nødvendige oplysninger til brug for Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelser om uddannelsesgodtgørelse.
Tilskadekomne, der modtager arbejdsløshedsdagpenge, vil efter aftale med
jobcentret og uden dagpengemæssige konsekvenser kunne afbryde eventu-
elle igangværende tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, når
vedkommende påbegynder en uddannelse med uddannelsesgodtgørelse.
Det bemærkes, at et medlem af en arbejdsløshedskasse dog uden forudgå-
ende aftale med jobcentret vil kunne ophøre i et tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats uden dagpengemæssige konsekvenser, hvis det skyl-
des, at medlemmet skal begynde på en uddannelse af mindst 1 års varighed.
Hvis medlemmet derimod uden forudgående aftale med jobcenteret afbry-
der et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for at påbegynde
uddannelse af mindre end 1 års varighed, vil medlemmet ikke have en gyl-
dig grund til at ophøre i et tilbud og vil kunne ifalde en sanktion efter lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v.
En sanktion efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan ikke effektueres
i uddannelsesgodtgørelsen, men vil kunne få betydning, hvis medlemmet
igen søger om arbejdsløshedsdagpenge mindre end 1 år efter påbegyndelse
af en uddannelse med uddannelsesgodtgørelse.
Når tilskadekomne påbegynder uddannelse med uddannelsesgodtgørelse,
vil pågældende som alt overvejende udgangspunkt ikke længere opfylde be-
tingelserne for at modtage sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, hjælp
efter §§ 11 og 22-25 i lov om aktiv socialpolitik, herunder uddannelseshjælp
og kontanthjælp, ressourceforløbsydelse under ressourceforløb eller jobaf-
klaringsforløb efter §§ 68 og 69 j samt ledighedsydelse efter §§ 74 og §§ 74
a, jf. afsnit 3.2.3.
Tilskadekomne vil være berettiget til hjælp efter §§ 22-25, § 69 og § 69 j, §
74 og § 74 a i lov om aktiv socialpolitik, indtil det tidspunkt, hvor pågæl-
dende påbegynder en uddannelse med uddannelsesgodtgørelse, såfremt til-
skadekomne i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage hjælpen.
39
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0262.png
Efter § 33, stk. 2, jf. § 14, stk. 4, nr. 3, i lov om aktiv socialpolitik, skal
kommunen se bort fra erstatning for tab af erhvervsevne i form af indtægter
og formue, der udbetales som følge af personskade efter lov om arbejdsska-
desikring. Eftersom uddannelsesgodtgørelsen ikke udgør erstatning for tab
af erhvervsevne, jf. §§ 17 og 17 a i lov om arbejdsskadesikring, vil kommu-
nen ikke skulle se bort fra uddannelsesgodtgørelse ved udmåling af hjælp
efter §§ 22-25 i lov om aktiv socialpolitik, herunder bl.a. uddannelseshjælp
og kontanthjælp.
Tilskadekomne, som forud for ret til uddannelse med uddannelsesgodtgø-
relse har ret til arbejdsløshedsdagpenge, vil være berettiget til dagpenge,
indtil det tidspunkt, hvor pågældende påbegynder en uddannelse med ud-
dannelsesgodtgørelse, såfremt tilskadekomne i øvrigt fortsat opfylder betin-
gelserne for at modtage arbejdsløshedsdagpenge.
Det foreslås, at den tilskadekomne under uddannelsen vil kunne få en ind-
tægt svarende til 83 pct. af pågældendes hidtidige årsløn, dog minimum 110
pct. af dagpengesatsen. Årslønnen kan højest fastsættes til 588.000 kr.
(2023) inkl. arbejdsmarkedsbidrag efter de almindelige regler om årsløn, jf.
§ 24, stk. 5. Det foreslås, at det fortsat skal være muligt for tilskadekomne
at modtage den tabte arbejdsfortjeneste, som vedkommende evt. er beretti-
get til efter erstatningsansvarsloven, i det omfang denne måtte overstige ud-
dannelsesgodtgørelsen.
Øvrige A- og B-indkomst i perioden med uddannelsesgodtgørelse, vil som
udgangspunkt blive modregnet i uddannelsesgodtgørelsen. Det vil bl.a. be-
tyde, at i de tilfælde, hvor tilskadekomne på grund af sygdom eller barsel i
løbet af uddannelsen bliver berettigede til syge- eller barselsdagpenge eller
ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, vil disse blive fradraget i
uddannelsesgodtgørelsen. Det skal bemærkes, at som udgangspunkt vil en
person, der modtager uddannelsesgodtgørelse, og som undervejs i forløbet
bliver syg eller skal på barsel, forblive i ordningen og modtage uddannel-
sesgodtgørelse, og ikke have ret til syge- eller barselsdagpenge eller ressour-
ceforløbsydelse under jobafklaringsforløb.
En tilskadekommen, der bliver syg under uddannelsesforløbet, vil få pligt
til at give Arbejdsmarkedets Erhvervssikring besked om sygdommen og
indsende lægelig dokumentation, hvis den pågældende ikke har deltaget i
uddannelsen i mere end 30 dage på grund af sygdom. Det foreslås, at tilska-
dekomne ikke mister uddannelsesgodtgørelsen ved sygdom i op til 6 måne-
der eller ved sygdom i mere end 30 dage tre gange. Ved sygdom herudover
40
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0263.png
vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffe afgørelse om ophør af uddan-
nelsesgodtgørelse og tilskadekomne vil dermed udgå af ordningen. Tilska-
dekomne vil evt. kunne fortsætte på uddannelsen uden uddannelsesgodtgø-
relse i det omfang reglerne for uddannelsen giver mulighed for det.
Tilskadekomne vil kunne anmode om at komme ind i ordningen med ud-
dannelsesgodtgørelse igen én gang. Alternativt må den pågældende ansøge
om sygedagpenge. Der vil være ret til sygedagpenge for en person, der på
grund af længerevarende sygdom afbryder en påbegyndt uddannelse, hvor
personen modtager uddannelsesgodtgørelse, hvis betingelserne for sygedag-
penge i øvrigt er opfyldt. Tilskadekomne vil evt. senere kunne anmode om
at få tilkendt uddannelsesgodtgørelse igen.
Det foreslås, at hvis der er ret til fravær efter barselsloven, vil tilskadekomne
kunne modtage uddannelsesgodtgørelse under orlov fra uddannelsen i op til
9 måneder, dog op til 12 måneder, hvis tilskadekomne er enlig forsørger.
Det foreslås herudover, at uddannelsesgodtgørelsen ophører, og at tilskade-
komne udgår af ordningen, når vedkommende udskrives af uddannelsen,
ikke længere er studieaktiv eller holder orlov af andre grunde, end når der
er ret til fravær efter barselsloven.
Det foreslås, at
Aarbejdsmarkedets
Erhvervssikring udbetaler uddannelses-
godtgørelsen i alle sager om uddannelsesgodtgørelse, uanset om det er en
erhvervssygdoms- eller ulykkessag. Det foreslås endvidere, at staten finan-
sierer en andel af uddannelsesgodtgørelsen og refunderer Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring for denne andel. I sager, hvor der er tegnet forsikring ved
et arbejdsulykkesforsikringsselskab, refunderer forsikringsselskabet Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring forsikringsselskabets andel af uddannelses-
godtgørelsen. En selvforsikret arbejdsgiver refunderer ligeledes sin andel af
uddannelsen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Det foreslås, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring efter uddannelsen alene
vil skulle vurdere den tilskadekomnes erhvervsevnetab, hvis tilskadekomne
anmoder om det og kan sandsynliggøre, at vedkommende fortsat har nedsat
evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde efter gennemført uddannelse. Tabet
af erhvervsevne vil – som efter gældende ret – blive vurderet ud fra tilska-
dekomnes samlede kompetencer. Tilskadekomne har med uddannelsen som
udgangspunkt opnået nye kompetencer – og antages fremadrettet som ud-
gangspunkt at kunne opnå beskæftigelse med uddannelsen. Det er derfor
også en forventning, at der fremadrettet ikke er et tab af erhvervsevne efter
endt uddannelse, eller at tabet vil være lavere end uden den nye uddannelse,
41
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0264.png
hvorefter erstatningen ligeledes vil være lavere fremadrettet fra uddannel-
sesgodtgørelsens ophør. For perioden, hvor tilskadekomne har modtaget ud-
dannelsesgodtgørelse, tilkendes der ikke erhvervsevnetabserstatning, idet
tilskadekomne modtager den særlige uddannelsesgodtgørelse i denne peri-
ode.
For at give tilskadekomne en yderligere tilskyndelse til at deltage i ordnin-
gen foreslås det, at tilskadekomnes eventuelle fortsatte tab af erhvervsevne
efter uddannelsen vil blive kompenseret med 100 pct. ved fuldstændigt tab
af erhvervsevne og ved nedsættelse af erhvervsevnen med en forholdsmæs-
sig andel heraf. Det er 17 procentpoint højere end normalt. Hermed vil den
erstatning, som tilskadekomne eventuelt vil få udbetalt efter uddannelsen,
være med en højere dækningsgrad, end personen ville få uden uddannelsen.
Aftalepartierne er enige om, at kompensationsgraden på 100 pct. for even-
tuelt resterende erhvervsevnetab alene gælder for uddannelsesgodtgørelses-
ordningen og skal bidrage til at gøre ordningen attraktiv for tilskadekomne.
Aftalepartierne er enige om, at det generelle kompensationsniveau på 83 pct.
på arbejdsskadeområdet skal fastholdes.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings administration af ordningen falder ind
under de opgaver, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal løse i hen-
hold til § 2, stk. 1, i lov om den selvejende institution Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring.
Da der er tale om en ny ordning, vil implementeringen løbende blive over-
våget, så der kan foretages tilpasninger, hvis det er nødvendigt. Det vil ske
med inddragelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, fagforeninger, ar-
bejdsgiverorganisationer, KL og forsikringsselskaber. Desuden vil ordnin-
gen 5 år efter ikrafttrædelse blive evalueret med henblik på, om de tilskade-
komne fuldfører uddannelsen, og om ordningen er finansieret på en hen-
sigtsmæssig måde, herunder om beregningen af den gennemsnitlige stats-
lige takst pr. deltager i ordningen stadig afspejler målgruppens sammensæt-
ning.
Efter 10 år evalueres ordningen med henblik på, om ordningen fører til øget
beskæftigelse.
3.2.2. Jobcenterets arbejdsopgaver i forbindelse med afklaringen
af uddannelsesmuligheder m.v. under ordningen
3.2.2.1. Gældende ret
42
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0265.png
Efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats varetager kommunens jobcenter
beskæftigelsesindsatsen for personer, som er omfattet af målgrupperne i lo-
vens § 6 og for beskæftigede m.v., som er omfattet af lovens § 7.
Efter lovens § 6 er målgrupperne: Dagpengemodtagere, kontanthjælps- og
uddannelseshjælpsmodtagere, overgangsydelsesmodtagere som ikke er om-
fattet af introduktionsprogrammet i integrationsloven (overgangsydelses-
modtagere uden for introduktionsprogrammet), sygedagpengemodtagere,
personer i jobafklarings- og ressourceforløb, fleksjobvisiterede, revaliden-
der, førtidspensionister, selvforsørgende ledige og unge under 18 år med
behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats.
Jobcenteret holder som led i et kontaktforløb jobsamtaler med hovedparten
af personerne i målgrupperne i § 6. For sygedagpengemodtagere holdes der
i stedet opfølgningssamtaler som led i sygedagpengeopfølgningen efter lov
om sygedagpenge. For personer, der er omfattet af integrationsloven, holdes
opfølgende samtaler som led i opfølgning på kontrakten om integrationsind-
satsen samt jobsamtaler som led i selvforsørgelses- og hjemrejseprogram-
met eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven, jf. § 20. Integra-
tionslovens regler finder anvendelse de første fem år, som udlændingen op-
holder sig her i landet.
Jobcenteret kan endvidere give en række tilbud til personer i målgrupperne
i § 6. Tilbuddene gives efter reglerne i lovens kapitel 11-14, og der er i de
enkelte kapitler fastsat, hvilke målgrupper der kan få de enkelte tilbud. Til-
buddene efter kapitel 11-14 er: Tilbud om virksomhedspraktik, tilbud om
ansættelse med løntilskud, tilbud om nytteindsats og tilbud om vejledning
og opkvalificering.
Jobcenteret kan endvidere iværksætte et revalideringsforløb for personer
med begrænsninger i arbejdsevnen efter lovens kapitel 21, når øvrige be-
skæftigelsesrettede indsatser efter loven eller andre indsatser efter anden
lovgivning ikke er tilstrækkelige til, at personen kan bringes til at forsørge
sig selv, og personen kan fastholdes eller komme ind på arbejdsmarkedet,
så personens mulighed for at forsørge sig selv og sin familie forbedres. Et
revalideringsforløb kan bl.a. bestå af tilbud om virksomhedspraktik, tilbud
om ansættelse med løntilskud og tilbud om vejledning og opkvalificering.
Efter lovens § 53 skal tilbud så vidt muligt være rettet mod beskæftigelse
inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, og tilbud gives ud fra
den enkeltes ønsker og forudsætninger, med henblik på at personen hurtigst
43
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0266.png
muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Der er
en række undtagelser hertil i bestemmelsens stk. 2-8 og lovens § 54.
Når jobcenteret skal vurdere, om der inden for et område er behov for ar-
bejdskraft, herunder om der er eller kan forventes mangel på arbejdskraft
inden for et område, benyttes Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings
oversigt over jobmuligheder på det regionale arbejdsmarked (Arbejdsmar-
kedsbalancen). Der skal være tale om områder med gode eller rigtig gode
jobmuligheder i oversigten. Reglerne herom fremgår af § 143 i bekendtgø-
relse nr. 2636 af 28. december 2021 om en aktiv beskæftigelsesindsats med
senere ændringer.
Efter § 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats omfatter loven tillige be-
skæftigede personer, der kan få en indsats efter reglerne i § 97, stk. 3, om
den regionale uddannelsespulje, afsnit VII om indsatsen over for beskæfti-
gede m.v. og afsnit VIII om understøttelse af indsatsen. Det omfatter bl.a.
beskæftigede, som ansættes som voksenlærlinge, eller som deltager i jobro-
tationsprojekter.
Da der i dag ikke er en uddannelsesordning med uddannelsesgodtgørelse, er
der heller ikke regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller i integra-
tionsloven om jobcenterets samtaler med tilskadekomne om uddannelses-
muligheder og vurderinger af uddannelsen m.v. i forbindelse med ordnin-
gen.
3.2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Det følger af Aftale om et forbedret arbejdsskadesystem fra september 2022,
at der etableres en ny uddannelsesordning med uddannelsesgodtgørelse for
tilskadekomne, og at ordningen administreres af Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring.
Det er således Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der visiterer tilskade-
komne til ordningen og træffer afgørelse om retten til at deltage i en uddan-
nelse med uddannelsesgodtgørelse.
For en nærmere beskrivelse af ordningen henvises til pkt. 3.2.1.2. ovenfor.
Det foreslås, at jobcentrene varetager visse arbejdsopgaver i forbindelse
med ordningen, da jobcentrene i forvejen har kontakt med hovedparten af
44
Kommenterede [MHSM7]:
Måske i ””? Og måske man
bør nævne denne allerede under pkt. 2. Lovforslagets bag-
grund.
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0267.png
de tilskadekomne, som typisk enten får en indsats efter lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge eller integrationsloven, og mod-
tager en forsørgelsesydelse.
Jobcenteret har endvidere viden om uddannelsesmuligheder og om, hvilke
uddannelser der er erhvervskompetencegivende uddannelser, som giver
kompetence inden for jobområder med behov for arbejdskraft.
Det foreslås derfor, at jobcenteret skal tilbyde en samtale til en person, som
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har vurderet er i målgruppen for ordnin-
gen efter § 18 a, stk. 1, i lov om arbejdsskadesikring.
Persongruppen for samtalen vil både kunne være personer, som er omfattet
af en målgruppe i § 6 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og personer,
der ikke er omfattet af målgrupperne i lovens § 6 eller kan få en indsats efter
lovens § 7.
Det kan f.eks. være både personer, som modtager sygedagpenge eller en
anden forsørgelsesydelse, f.eks. selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller
overgangsydelse eller personer, som ikke modtager forsørgelsesydelser, el-
ler som ikke har ophold eller bopæl i Danmark.
Jobcenteret vil have pligt til at tilbyde samtalen. For personen vil samtalen
derimod være frivillig.
Det foreslås videre, at personen vælger, om samtalen skal holdes ved per-
sonligt fremmøde, telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde.
Ved personligt fremmøde forstås, at jobsamtalen skal holdes ved, at perso-
nen møder fysisk frem til et møde med en ansat fra jobcenteret. Ved en te-
lefonisk samtale forstås, at en ansat fra jobcenteret taler direkte med perso-
nen. Personligt digitalt fremmøde betyder, at der vil være krav om, at der er
en direkte billed- og lydforbindelse ved jobsamtalen (video).
Det foreslås videre, at personen og jobcenteret ved samtalen skal drøfte per-
sonens ønsker til og mulighed for at gennemføre en erhvervskompetencegi-
vende uddannelse inden for områder med behov for arbejdskraft.
Samtalen skal tage udgangspunkt i personens overvejelser om og eventuelle
ønsker til uddannelse, samt om personen mener, at vedkommende kan gen-
45
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0268.png
nemføre uddannelsen og efterfølgende varetage et
ordinært
job på alminde-
lige vilkår. Jobcenteret skal under samtalen vejlede om uddannelsesmulig-
heder, herunder om hvilke uddannelser, der er erhvervskompetencegivende
uddannelser, som giver kompetence inden for jobområder med behov for
arbejdskraft.
Ved erhvervskompetencegivende uddannelser forstås en erhvervsuddan-
nelse, en erhvervsgrunduddannelse (egu), som afsluttes på niveau 3 i forbe-
redende grunduddannelse (FGU højeste niveau), en professionsbachelorud-
dannelse eller en anden videregående uddannelse.
Ved uddannelser, som giver kompetence inden for områder med behov for
arbejdskraft, forstås uddannelser, som giver kompetence inden for jobom-
råder, hvor der er gode eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder. Ved job-
centerets vejledning og vurderingen af, om der er tale om en uddannelse
inden for jobområder med gode eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder,
vil jobcenteret – ligesom ved vejledning om og vurderingen heraf i dag –
skulle bruge Arbejdsmarkedsbalancen.
I arbejdsmarkedsbalancen vil det omfatte jobområder/stillinger på det regi-
onale arbejdsmarked inden for følgende 4 kategorier: Gode jobmuligheder,
Mangel på arbejdskraft, Paradoks og Omfattende mangel på arbejdskraft.
Jobcenteret vil til brug for vurderingen af, om en konkret uddannelse giver
kompetencer til jobområder/stillinger inden for de 4 kategorier kunne an-
vende Børne- og Undervisningsministeriets UddannelsesGuide
(www.ug.dk), som beskriver de stillinger, som en konkret uddannelse vil
kunne give job indenfor. Herefter vil jobcenteret kunne anvende arbejds-
markedsbalancen til vurderingen af, om disse stillinger ligger inden for de 4
kategorier i arbejdsmarkedsbalancen.
Det foreslås videre, at jobcenteret under samtalen også skal vejlede perso-
nen om mulighederne for tilbud m.v. i beskæftigelsessystemet, f.eks. tilbud
om virksomhedspraktik eller løntilskudsjob, som kan være alternative veje
tilbage i job. Vejledningen vil skulle ske i relevant omfang ud fra personens
behov.
Med forslaget får personen ret til en samtale, hvor personen får vejledning
og hjælp til at afklare uddannelsesønsker og muligheder samt vejledning om
tilbud m.v., som personen har mulighed for via beskæftigelsessystemet,
f.eks. tilbud om virksomhedspraktik og løntilskudsjob.
46
Feltkode ændret
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0269.png
Det foreslås videre, at samtalen kan træde i stedet for en jobsamtale i kon-
taktforløbet efter kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller en
opfølgningssamtale i opfølgningsforløbet efter kapitel 6 i lov om sygedag-
penge. For personer, som har et kontaktforløb/opfølgningsforløb, kan sam-
talen således medregnes i antallet af jobsamtaler/opfølgningssamtaler, som
skal holdes i kontaktforløbet/opfølgningsforløbet.
Det foreslås endelig, at jobcenteret på baggrund af samtalen skal give op-
lysninger til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om personens ønske til ud-
dannelse og en vurdering af, om
- uddannelsen er en erhvervskompetencegivende uddannelse in-
den for et område med behov for arbejdskraft, og
- personen forventes at kunne gennemføre uddannelsen og vare-
tage et
ordinært
job på almindelige vilkår efter uddannelsen.
Jobcenteret vil dermed skulle videregive oplysninger og en vurdering til Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring til brug for Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
rings afgørelse af, om personen kan bevilges uddannelsesgodtgørelse i for-
bindelse med deltagelse i den uddannelse, som personen ønsker at deltage i.
For en beskrivelse af hjemlen til, at jobcenteret kan udveksle oplysningerne
med Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, henvises til bemærkningerne til
§
18 b, stk. 4 og lovforslagets
§ 1, nr. 42.
Jobcenteret vil skulle videregive personens egne oplysninger om den uddan-
nelse, som personen ønsker at deltage i, med uddannelsesgodtgørelse.
Jobcenteret vil desuden skulle oplyse, om jobcenteret vurderer, at uddannel-
sen er en erhvervskompetencegivende uddannelse inden for områder med
behov for arbejdskraft, jf. beskrivelsen ovenfor om, hvad der forstås ved en
erhvervskompetencegivende uddannelse inden for områder med behov for
arbejdskraft.
Jobcenteret vil endelig skulle oplyse, om det er jobcenterets vurdering, at
personen må forventes at kunne gennemføre uddannelsen og varetage et
or-
dinært
job på almindelige vilkår efter uddannelsen. Jobcenterets vurdering
heraf vil skulle ske på baggrund af samtalen med personen og kendskab til
personens ledighedsforløb i øvrigt, f.eks. deltagelse i tidligere uddannelses-
forløb i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen.
Kommenterede [AS8]:
Til AT
Jeg mener ikke man kan skrive sådan. Det foreslås derfor
slettet.
47
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0270.png
Med forslaget vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring således få en række
nødvendige oplysninger og vurderinger fra jobcenteret, som kan bidrage til
Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af, om en personen kan tage
en konkret erhvervskompetencegivende uddannelse med uddannelsesgodt-
gørelse.
3.2.3. Beskæftigelsesrettede ydelser ift. ordningen med uddannelses-
godtgørelse
3.2.3.1. Sygedagpenge
3.2.3.1.1. Gældende ret
Efter § 6, stk. 2, i lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 1263 af 2.
september 2022,
som ændret ved § 2 i lov nr. 878 af 21. juni 2022 og § 2 i
lov nr. 295 af 20. marts 2023med senere ændringer,
fastsætter beskæftigel-
sesministeren regler om bl.a. personer, der deltager i erhvervsmæssig ud-
dannelse af begrænset omfang. Reglerne herom er fastsat i § 26 i bekendt-
gørelse nr. 1091 af 1. juni 2021 om opgørelse af beskæftigelseskrav og be-
regning af sygedagpenge m.v. som ændret ved bekendtgørelse nr. 1484 af
29. juni 2021. Der kan herefter, til personer, der er uarbejdsdygtige på grund
af sygdom, ydes sygedagpenge uanset deltagelse i erhvervsmæssig uddan-
nelse, når uddannelse og erhvervsarbejde før sygefraværet er foregået side-
løbende. Der kan endvidere ydes sygedagpenge, hvis en erhvervsmæssig
uddannelse påbegyndes under sygefraværet, når der højst er 6 timers under-
visning pr. uge, når uddannelsen er forenelig med sygebehandlingen og ikke
forhaler helbredelsen, og når uddannelsen ikke udskyder iværksættelse af
erhvervsmæssig revalidering. Sker deltagelse i erhvervsmæssig uddannelse
efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 14 som led i kommunens
opfølgningsindsats, fastsættes det ugentlige timetal ud fra en konkret vurde-
ring i den enkelte sag.
Efter § 7 i sygedagpengeloven er retten til sygedagpenge betinget af, at en
person er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Afgørelsen af, om en
person anses for uarbejdsdygtig, sker på grundlag af en samlet vurdering af
sygdommen og dens indvirkning på den sygemeldtes arbejdsevne.
Efter § 27, stk. 1, nr. 6, i sygedagpengeloven træffer kommunen afgørelse
om at forlænge sygedagpengeperioden for personer, der er omfattet af re-
vurderingstidspunktet i § 24, når der er rejst sag om ret til erstatning efter
lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade.
Efter § 32, stk. 1, i sygedagpengeloven kan en lønmodtager opfylde beskæf-
tigelseskravet for ret til sygedagpenge ved at være i beskæftigelse og have
48
Kommenterede [MHSM9]:
OBS på at vi forventer at få en
ny lovbekendtgørelse ultimo august.
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0271.png
været det en vis periode og med et vist timetal inden sygdommen. Kravet
kan f.eks. også opfyldes ved, at en person har ret til arbejdsløshedsdagpenge,
eller ved at personen er elev i lønnet praktik.
Beskæftigelseskravet kan efter § 34 i sygedagpengeloven også være opfyldt
ved, at en person pådrager sig en arbejdsskade omfattet af lov om arbejds-
skadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade.
Efter § 42 i sygedagpengeloven kan selvstændige opfylde beskæftigelses-
kravet ved at have udøvet selvstændig virksomhed i en vis periode og om-
fang inden sygdommen.
Hvis der skal være ret til at få udbetalt sygedagpenge fra kommunen, skal
sygdommen anmeldes til kommunen. Som udgangspunkt er det arbejdsgi-
veren, der skal anmelde for en lønmodtager og a-kassen for en ledig. En
selvstændig anmelder selv sygefraværet. Reglerne herom er i sygedagpen-
gelovens §§ 38, 40, 40 a og 43, der også fastsætter frister for, hvornår an-
meldelsen skal ske, og at anmeldelse sker via Nemrefusion.
Hvis en lønmodtager ikke har en arbejdsgiver eller en a-kasse, der kan an-
melde fraværet, sker anmodningen om sygedagpenge på en blanket, som
udleveres af kommunen, jf. § 38, stk. 4, i sygedagpengeloven. Fristen er
senest en uge efter første fraværsdag. Har lønmodtageren fået udbetalt sy-
gedagpenge fra arbejdsgiveren i arbejdsgiverperioden eller fra a-kassen un-
der de første 14 dages sygefravær, skal lønmodtageren anmode om syge-
dagpenge fra kommunen senest 3 uger efter at udbetalingen fra arbejdsgi-
veren eller retten til arbejdsløshedsdagpenge er ophørt, jf. § 38, stk. 3. Hvis
lønmodtagerens anmodning indgives senere end fastsat, har lønmodtageren
først ret til sygedagpenge fra den dag, hvor anmodningen modtages, jf. § 38,
stk. 6. Kommunen kan dog udbetale sygedagpenge for tiden før anmod-
ningsdagen, når lønmodtageren på grund af hospitalsophold eller ophold i
udlandet har været forhindret i at anmode rettidigt, eller når andre særlige
undskyldende forhold har bevirket, at anmodning ikke er sket rettidigt jf. §
38, stk. 7. Anmodningsfristen kan ikke fraviges, når anmodningen er indgi-
vet mere end 6 måneder efter sygdommens indtræden.
Beregningen af sygedagpenge sker som udgangspunkt ud fra den indkomst,
en person har haft inden sygdommen. Reglerne herom er i sygedagpengelo-
vens §§ 46, 47, 48 og 51. For lønmodtagere beregnes sygedagpengene såle-
des på grundlag af det ugentlige timetal under sygefraværet og den timefor-
49
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0272.png
tjeneste, som lønmodtageren i gennemsnit har opnået i aktuelle ansættelses-
forhold i de seneste 3 afsluttede kalendermåneder forud for første fraværs-
dag, jf. § 47.
Sygedagpenge til en ledig udbetales som udgangspunkt med den sats, som
personen på første dag med ret til sygedagpenge kunne have modtaget pr.
dag i arbejdsløshedsdagpenge, hvis den pågældende ikke havde været syg,
jf. § 51.
Sygedagpenge til selvstændige erhvervsdrivende beregnes på grundlag af
arbejdsfortjenesten ved den selvstændige virksomhed, jf. § 46.
For personer, der har pådraget sig en arbejdsskade omfattet af lov om ar-
bejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade, men som
ikke er fuldt beskæftiget ved erhvervsmæssigt arbejde, eller som normalt er
uden erhvervsmæssig beskæftigelse, fastsættes den indtægt, sygedagpen-
gene beregnes på grundlag af, efter et skøn, jf. § 48.
3.2.3.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fo reslå-
ede ordning
En sygedagpengemodtager, som påbegynder uddannelse med uddannelses-
godtgørelse, vil ikke længere opfylde betingelserne for ret til sygedagpenge.
Dels kan personen ikke længere antages at opfylde sygedagpengelovens be-
tingelse om uarbejdsdygtighed, og dels følger det af dobbeltforsørgelses-
princippet, at der som udgangspunkt ikke er ret til to ydelser, som dækker
samme forsørgelsesbehov og samme tidsrum. Det gælder også, hvis udbe-
talingen af sygedagpenge er forlænget efter bestemmelsen om forlængelse
af sygedagpengeperioden for personer, hvor der er rejst sag om ret til erstat-
ning efter lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af
arbejdsskade.
Personer under uddannelse, som bliver syge, vil som udgangspunkt ikke op-
fylde beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge, idet de ikke har den for-
nødne tilknytning til arbejdsmarkedet. Det gælder også, hvis de helt må op-
give uddannelsen på grund af sygdom.
Med de foreslåede regler om uddannelsesgodtgørelse forudsættes det, at en
person, der bliver syg under uddannelsesforløbet, som udgangspunkt kan
modtage uddannelsesgodtgørelse under sygdomsforløbet, selvom den på-
gældende ikke kan deltage i uddannelsen i 6 måneder eller i mere end 30
50
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0273.png
dage 3 gange på grund af sygdom. Tilskadekomne mister derimod uddan-
nelsesgodtgørelsen hvis vedkommende er syg i mere end 6 måneder eller 4.
gang vedkommende er syg i mere end 30 dage.
For at sikre forsørgelsesgrundlaget for personer, der modtager uddannelses-
godtgørelse, og i overensstemmelse med, at der er et særligt beskæftigelses-
krav for personer, der pådrager sig en arbejdsskade, foreslås det, at der ind-
føres et nyt beskæftigelseskrav i sygedagpengeloven, således at en person,
der på grund af længerevarende sygdom afbryder en påbegyndt uddannelse,
hvor personen modtager uddannelsesgodtgørelse, jf. lov om arbejdsskade-
sikring, vil få ret til sygedagpenge fra kommunen fra personens første fra-
værsdag, efter at retten til uddannelsesgodtgørelse ophører. Det gælder også,
hvis sygdommen ikke skyldes arbejdsskaden.
Det betyder, at en person, der har påbegyndt en uddannelse med uddannel-
sesgodtgørelse, men på grund af længerevarende sygdom afbryder uddan-
nelsen, vil kunne opnå ret til sygedagpenge, hvis lovens øvrige betingelser
er opfyldt, herunder betingelserne om uarbejdsdygtighed, ophold og beskat-
ning her i landet m.v.
Det foreslås endvidere, at en person, der på grund af længerevarende syg-
dom afbryder en påbegyndt uddannelse, hvor personen modtager uddannel-
sesgodtgørelse, skal anmode om sygedagpenge hos kommunen senest 3
uger efter sidste dag med ret til uddannelsesgodtgørelse på en blanket, som
udleveres af kommunen.
Med forslaget vil det dermed være personen selv, der vil skulle sørge for at
få den relevante blanket fra kommunen og herefter søge om at få sygedag-
penge fra kommunen. Hvis personen indgiver sin anmodning senere end de
fastsatte 3 uger efter sidste dag med ret til uddannelsesgodtgørelse, vil per-
sonen som udgangspunkt først have ret til sygedagpenge fra den dag, hvor
anmodningen modtages, medmindre der er tale om undskyldelige forhold.
Det foreslås desuden, at beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fast-
sætte regler om beregning af sygedagpenge til personer, der på grund af
længerevarende sygdom afbryder en påbegyndt uddannelse, hvor personen
modtager uddannelsesgodtgørelse.
51
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0274.png
Det er hensigten at anvende denne hjemmel til at fastsætte regler om, at per-
soner, der på grund af længerevarende sygdom afbryder en påbegyndt ud-
dannelse, hvor personen modtager uddannelsesgodtgørelse, som udgangs-
punkt vil få ret til at få udbetalt sygedagpenge med den maksimale sygedag-
pengesats. Dog vil en person, der på det tidspunkt, hvor uddannelsen med
uddannelsesgodtgørelse bliver afbrudt, er elev i lønnet praktik, få beregnet
sine sygedagpenge som elev i praktik, og ikke ud fra reglerne om sygedag-
penge til personer med uddannelsesgodtgørelse.
Særligt i forhold til personer, der undervejs i deres uddannelse med uddan-
nelsesgodtgørelse har perioder som elev i lønnet praktik, skal det bemærkes,
at der ved sygdom undervejs i en praktik kan være ret til sygedagpenge fra
kommunen. Det skyldes, at en elev i lønnet praktik har ret til sygedagpenge
fra kommunen, dvs. sygedagpengelovens beskæftigelseskrav er opfyldt for
en elev i lønnet praktik. Det betyder, at i sådanne tilfælde vil der kunne ud-
betales sygedagpenge, herunder som refusion til en arbejdsgiver, der udbe-
taler løn under sygdommen, selvom uddannelsen med uddannelsesgodtgø-
relse ikke er afbrudt. Udbetaling af uddannelsesgodtgørelse for samme pe-
riode som sygedagpenge vil i denne situation ikke være dobbeltforsørgelse,
forudsat at uddannelsesgodtgørelsen nedsættes i forhold til de udbetalte sy-
gedagpenge eller tilskadekomnes løn, hvis tilskadekomne modtager løn un-
der sygdom. Tilsvarende gælder for en person, der f.eks. opfylder beskæfti-
gelseskravet for ret til sygedagpenge med et fritidsjob under uddannelsen.
3.2.3.2. Forholdet til barselsdagpenge
Det følger af § 27, stk. 1, i barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1391 af
30. september 2022,
med senere ændringer,
at en lønmodtager kan opfylde
beskæftigelseskravet for ret til barselsdagpenge ved at være i beskæftigelse
inden fraværet og have været det en vis periode og med et vist timetal. Kra-
vet kan f.eks. også opfyldes ved, at en person har ret til arbejdsløshedsdag-
penge eller ved at personen er elev i lønnet praktik.
Efter § 28 i barselsloven kan selvstændige opfylde beskæftigelseskravet ved
at have udøvet selvstændig virksomhed i en vis periode og omfang inden
fraværet.
Personer under uddannelse, som skal på barsel, vil som udgangspunkt ikke
opfylde beskæftigelseskravet for ret til barselsdagpenge, idet de ikke har den
fornødne tilknytning til arbejdsmarkedet.
52
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0275.png
Med de foreslåede regler om uddannelsesgodtgørelse vil uddannelsesgodt-
gørelsen fortsætte for en person, der er på barsel i en periode i løbet af ud-
dannelsen.
Særligt i forhold til personer, der undervejs i deres uddannelse med uddan-
nelsesgodtgørelse har perioder som elev i lønnet praktik, skal det bemærkes,
at der ved barsel undervejs i en praktik kan være ret til barselsdagpenge. Det
skyldes, at en elev i lønnet praktik har ret til barselsdagpenge, dvs. barsels-
lovens beskæftigelseskrav er opfyldt for en elev i lønnet praktik. Det bety-
der, at i sådanne tilfælde vil der kunne udbetales barselsdagpenge, herunder
som refusion til en arbejdsgiver, der udbetaler løn under barsel, selvom ud-
dannelsen med uddannelsesgodtgørelse ikke er afbrudt. Udbetaling af ud-
dannelsesgodtgørelse for samme periode som barselsdagpenge vil i denne
situation ikke være dobbeltforsørgelse, forudsat at uddannelsesydelsen ned-
sættes i forhold til de udbetalte barselsdagpenge/løn. Tilsvarende gælder for
en person, der f.eks. opfylder beskæftigelseskravet for ret til barselsdag-
penge med et fritidsjob under uddannelsen.
Det skal endvidere bemærkes, at en person, der er aktuelt berettiget til ar-
bejdsløshedsdagpenge, har ret til barselsdagpenge. Et dagpengeberettiget
medlem af en a-kasse skal have meldt sig ledig i a-kassen og stillet sig til
rådighed for arbejdsmarkedet forud for fraværet for at være berettiget til
barselsdagpenge, jf. Ankestyrelsens principmeddelelse 17-16 om stude-
rende, der skal tage orlov fra studiet, melde sig ledige i a-kassen og stille sig
til rådighed for arbejdsmarkedet for at blive berettiget til barselsdagpenge.
3.2.3.3. Forholdet til arbejdsløshedsdagpenge
Det følger af § 62 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendt-
gørelse nr. 234 af 10. februar 2022, at dagpenge ikke må udbetales til et
medlem, som deltager i uddannelse.
Et medlem kan dog bevare dagpengeretten ved deltagelse i uddannelse, hvis
undervisningens varighed er under 20 timer om ugen, og uddannelsen ikke
er godkendt som støtteberettigende efter lov om statens uddannelsesstøtte, i
det omfang den udbydes som heltidsuddannelse.
Dagpengeretten kan ligeledes bevares ved deltagelse i enkeltfagsundervis-
ning på gymnasialt niveau under 20 timer om ugen og i undervisning sva-
rende til folkeskolens 8.-10. klassetrin. Dagpengeretten bevares endvidere
under deltagelse i jobrettet uddannelse efter kapitel 9 i lov om en aktiv be-
53
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0276.png
skæftigelsesindsats. Der kan ikke udbetales dagpenge for timer, hvor med-
lemmet modtager godtgørelse efter lov om godtgørelse og tilskud til befor-
dring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller støtte
efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.
Det betyder, at der ikke vil kunne udbetales arbejdsløshedsdagpenge til en
person, der deltager i heltidsuddannelse og uddannelse i øvrigt, der er god-
kendt som støtteberettigende efter lov om statens uddannelsesstøtte, i det
omfang den udbydes som heltidsuddannelse.
Det følger videre af § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at
et medlem, der har opnået ret til dagpenge, kan modtage dagpenge i sam-
menlagt 2 år inden for en periode på 3 år. Der opnås ret til påbegyndelse af
en ny periode, hvis personen dokumenterer på ny at have haft beskæftigelse
i 1.924 timer optjent over 3 år.
Det følger af § 55, stk. 4, at forbruget af dagpenge m.v. opgøres i timer. Ved
forbruget af perioden medregnes bl.a.
1. Perioder, som ikke er omfattet af kapitel 9 og 11-14 lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, hvor et ledigt medlem får udbetalt ydelser under ud-
dannelse efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren.
2. Perioder med ydelser, der træder i stedet for dagpenge.
Det bemærkes, at bestemmelserne blev indsat i loven i forbindelse med
VEU-reformen i 2000, hvor det blev overladt til direktøren for arbejdsløs-
hedsforsikringen (nu beskæftigelsesministeren) at fastsætte de nærmere reg-
ler om, hvilke uddannelsesperioder der skal medregnes i forbruget. Hjem-
lerne er i dag ikke udnyttede, og har derfor ingen indholdsmæssig betydning.
Perioder, hvor der udbetales uddannelsesgodtgørelse, vil ikke skulle side-
stilles med perioderne i nr. 1 og 2.
Det betyder, at perioder med uddannelsesgodtgørelse ikke vil forbruge af
dagpengeperioden, Det betyder videre, at dagpengeperioden ikke vil kunne
forlænges med perioder med uddannelsesgodtgørelse, hvilket vil kunne be-
tyde, at dagpengeperioden vil være udløbet på det tidspunkt, hvor uddannel-
sen med uddannelsesgodtgørelse efter forslagets § 18 b, stk. 2, er afsluttet.
Efter endt uddannelse vil personen derimod kunne (gen)optages i en a-kasse
på dimittendvilkår. Det følger af § 54 i loven, at en person, der har gennem-
ført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed og som
54
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0277.png
anmoder om at blive medlem af en a-kasse. har ret til dagpenge på dimit-
tendvilkår. Dagpengeperioden er 2 år, og dagpengene ydes med en fast sats
på 82 pct. af højeste dagpengesats til forsørgere og med 71,5 pct. af højeste
dagpengesats til ikke-forsørgere, svarende til henholdsvis 16.177 kr. og
14.106 kr. pr. måned til et fuldtidsforsikret medlem. Dette svarer til, hvad
der gælder, når et ledigt medlem deltager i andre ordinære uddannelser på
SU.
Det følger endvidere af § 63 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at dag-
penge ikke må udbetales, hvis ledigheden skyldes, at medlemmet uden fyl-
destgørende grund ophører i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats eller kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
Beskæftigelsesministeren kan efter loven § 63, stk. 5 efter forhandling med
Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om selvforskyldt ledighed og
fyldestgørende grunde. Sådanne regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 1699
af 19. august 2021 om selvforskyldt ledighed, hvor der bl.a. er fastsat en
række gyldige grunde til at afslå eller ophøre i et tilbud.
Det følger af bekendtgørelsens § 22, at det er en gyldig grund til, at ophøre
i et tilbud for at begynde på en uddannelse af mindst 1 års varighed.
Ved selvforskyldt ledighed pålægges medlemmet en karantæne på 3 uger.
Er medlemmet inden for de seneste 12 måneder forud for den selvforskyldte
ledighed blevet selvforskyldt ledig, bortfalder retten til dagpenge. Dagpen-
geretten er bortfaldet, indtil medlemmet som fuldtidsforsikret har fået ind-
berettet 300 løntimer i en periode, der dækker 3 måneder, ved månedsind-
beretninger eller 276 løntimer.
Det betyder, at en person, der uden forudgående aftale med jobcenteret af-
bryder et tilbud efter lov om en aktiv arbejdsmarkedsindsats for at påbe-
gynde uddannelse under 1 års varighed med uddannelsesgodtgørelse, vil
blive anset for selvforskyldt ledig og dermed pålægges en sanktion.
Sanktionen vil ikke kunne effektueres i uddannelsesgodtgørelsen, men vil
kunne få betydning, hvis medlemmet igen søger om dagpenge mindre et år
efter påbegyndelsen af uddannelse med uddannelsesgodtgørelsen.
55
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0278.png
3.2.3.4. Forholdet til ydelser efter lov om aktiv socialpolitik
Efter den gældende § 2 i lov om aktiv socialpolitik har enhver mand og
kvinde i forhold til det offentlige ansvar for at forsørge sig selv, sin ægte-
fælle og sine børn under 18 år. Den gensidige forsørgelsespligt mellem æg-
tefæller ophører ved separation eller skilsmisse.
Efter § 11, stk. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik yder kommunen hjælp i
form af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannel-
seshjælp eller kontanthjælp.
Det er en betingelse for at få hjælpen, at ansøgeren har været ude for æn-
dringer i sine forhold, f.eks. i form af sygdom, arbejdsløshed eller samlivs-
ophør, at ændringerne bevirker, at ansøgeren ikke har mulighed for at skaffe
det nødvendige til sin egen eller familiens forsørgelse, og at behovet ikke
kan dækkes gennem andre ydelser.
Efter lovens § 11, stk. 3, er det endvidere en betingelse for at modtage ud-
dannelses- eller kontanthjælp, at personen lovligt har opholdt sig her i riget
i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år. Retten til uddannelseshjælp
eller kontanthjælp er efter lovens § 11, stk. 8, tillige betinget af, at personen
har haft ordinær beskæftigelse her i riget i en periode, som sammenlagt sva-
rer til fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år.
Efter § 12 i lov om aktiv socialpolitik kan der som hovedregel ikke ydes
hjælp til personer under uddannelse, medmindre personen deltager i uddan-
nelse som tilbud efter kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller
tilbud i medfør af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduk-
tionsprogrammet efter integrationslovens § 23 a, stk. 6.
Beskæftigelsesministeren kan herudover fastsætte regler om, at der i særlige
tilfælde kan ydes hjælp til personer under uddannelse.
Efter lovens § 14, stk. 4, ser kommunen bort fra erstatning for tab af er-
hvervsevne, der udbetales som følge af personskade efter
1.
2.
3.
4.
lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser,
lov om erstatningsansvar,
lov om arbejdsskadesikring eller
lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre
statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreak-
tion.
56
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0279.png
Har ansøgeren og ægtefællen indtægter, trækkes disse fra i hjælpen, jf. § 30,
stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, medmindre indtægterne er særskilt und-
taget, jf. lovens §§ 31-33. Der foretages dog ikke fradrag i hjælpen for de
erstatninger for tab af erhvervsevne, der omtales i § 14, stk. 4, i lov om aktiv
socialpolitik, godtgørelse for varigt mén og godtgørelse for ikke-økonomisk
skade samt indtægter, der hidrører herfra.
Efter § 26, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik får ægtepar, der modtager
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelses- eller
kontanthjælp, hjælpen beregnet som summen af de beløb, som hver af æg-
tefællerne er berettiget til efter lovens §§ 22-25.
Er en person, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller over-
gangsydelse, gift eller samlevende med en person, der modtager uddannel-
seshjælp eller kontanthjælp, nedsættes uddannelseshjælpen eller kontant-
hjælpen, således at de to forsørgelsesydelser sammenlagt svarer til uddan-
nelseshjælpen eller kontanthjælpen, dog således at begge mindst modtager
det beløb, de hver ville have modtaget i selvforsørgelses- og hjemrejse-
ydelse eller overgangsydelse og danskbonus, hvis selvforsørgelses- og
hjemrejseydelsesmodtageren eller overgangsydelsesmodtageren er beretti-
get til danskbonussen, jf. § 22, stk. 2 og 4, i lov om aktiv socialpolitik. Dette
fremgår af § 26, stk. 2.
Det fremgår af § 26, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, at når kun en af
ægtefællerne er berettiget til hjælp efter § 11 og den anden ægtefælle mod-
tager en offentlig forsørgelsesydelse, tilskud til pasning af egne børn efter §
86 i dagtilbudsloven eller deltager i en integrationsgrunduddannelse, bereg-
nes der ikke hjælp til den ægtefælle, der modtager en offentlig forsørgelses-
ydelse, det nævnte tilskud eller deltager i en integrationsgrunduddannelse.
Det fremgår videre af § 30, stk. 1, at når ansøgeren og ægtefællen har ind-
tægter, trækkes disse fra i hjælpen, jf. dog §§ 31-33. Det fremgår af bestem-
melsens stk. 2., at når hjælpen til en gift person beregnes efter § 26, stk. 3,
trækker kommunen kun den del af den anden ægtefælles indtægt fra, som
overstiger kontanthjælpssatsen for en person, der er fyldt 30 år (beløbet i
henholdsvis § 25, stk. 2, nr. 1 eller 2, i lov om aktiv socialpolitik), afhængigt
af, om den pågældende har forsørgelsespligt over for børn eller ikke.
Det følger af § 68, stk. 1, og § 69 j, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at
personer, der er visiteret til et jobafklaringsforløb efter kapitel 18 eller et
ressourceforløb efter kapitel 19 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
57
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0280.png
modtager ressourceforløbsydelse. Personen har ret til ressourceforløbs-
ydelse uden hensyn til egen formue og en eventuel ægtefælles indtægts- og
formueforhold.
Hvis personen får udbetalt løn fra arbejdsgiveren under sygdommen ved
overgangen til jobafklaringsforløbet, vil arbejdsgiveren have ret til refusion
efter § 69 t i lov om aktiv socialpolitik.
Det følger af § 69, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at det er en betingelse
for at modtage ressourceforløbsydelse efter § 68, at personen ikke har et
rimeligt tilbud om arbejde, og at personen aktivt deltager i det individuelt
tilrettelagte ressourceforløb.
Det følger af § 69 k, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at det er en betingelse
for at modtage ressourceforløbsydelse under et jobafklaringsforløb efter §
69 j, at personen deltager aktivt i jobafklaringsforløbet, genoptager sit ar-
bejde delvis, når det er muligt, tager imod rimelige tilbud om arbejde og
møder til samtaler i jobcenteret.
Personer, hvis arbejdsevne er begrænset af fysiske, psykiske eller sociale
årsager, kan få tilbud om revalidering, hvor målet er hel eller delvis selvfor-
sørgelse på arbejdsmarkedet. Det følger af § 70, stk. 1 i lov om aktiv social
politik, at personer, der er visiteret efter kapitel 21 i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats, kan modtage hjælp i form af revalideringsydelse. Det er en
betingelse for at modtage revalideringsydelse, at revalideringen sker i over-
ensstemmelse med de tilbud, som er afgivet, og som fremgår af Min Plan på
Jobnet eller en helhedsorienteret plan, jf. §§ 41 og 46 i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats.
Det fremgår af § 71 i lov om aktiv socialpolitik, at revalideringsydelsens
størrelse bl.a. afhænger af
personens alder,
for personer under 25 år uden børn – om pågældende selv er ude- eller
hjemmeboende,
forsørgelsespligt over for børn, herunder om barnet er ude- eller hjem-
meboende, og
eventuelle indtægter af et vist niveau i de 6 kalendermåneder, der ligger
forud for den måned, hvor beslutningen om revalidering blev truffet.
58
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0281.png
Revalideringsydelsen udgør et månedligt beløb mellem 3.715 kr. og 19.741
kr. i 2023 alt efter ovenstående parametre, herunder personens alder, even-
tuelle tidligere beskæftigelse mv. En revalidend modtager hjælp uden hen-
syn til ægtefællens indtægts- eller formueforhold.
For revalidender, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller
overgangsydelse efter § 22 i lov om aktiv social politik, erstatter denne
ydelse revalideringsydelsen efter § 71, stk. 5.
Det fremgår af §§ 74 og 74 a, at en person, der er visiteret til fleksjob og
som er ledig, kan modtage ledighedsydelse, hvis pågældende efter § 74 b i
øvrigt opfylder betingelserne for hjælp, herunder står til rådighed, jf. § 75.
Når tilskadekomne påbegynder uddannelse med uddannelsesgodtgørelse, jf.
lovens § 18 b, vil pågældende ikke længere opfylde betingelserne for hjælp
efter §§ 11 og 22-25 i lov om aktiv socialpolitik. Årsagen hertil er, at det er
en betingelse for at få hjælp efter §§ 11 og 22-25 i lov om aktiv socialpolitik,
at behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser. Derudover kan der som
hovedregel ikke ydes hjælp til personer under uddannelse, jf. § 12 i lov om
aktiv socialpolitik.
Det vil ligeledes være tilfældet for tilskadekomne, der modtager ressource-
forløbsydelse under ressourceforløb, ressourceforløbsydelse under jobaf-
klaring eller ledighedsydelse, at de ikke længere vil opfylde betingelserne
for at modtage ydelse efter §§ 69, 69 k og 75, i lov om aktiv socialpolitik,
når de påbegynder uddannelse med uddannelsesgodtgørelse.
I det omfang en person ikke gennemfører uddannelsen, vil der skulle ske
revisitering til ressourceforløb, hvis der stadig er behov for dette. I forhold
til jobafklaringsforløb skal pågældende opfylde betingelserne for dette på
ny. I forhold til ledighedsydelse vil personen som udgangspunkt fortsat
blive anset for at være visiteret til fleksjobordningen.
Det samme gælder for tilskadekomne, der modtager revalideringsydelse.
Disse vil ikke opfylde betingelserne for at modtage ydelser efter § 71 i lov
om aktiv social politik, når de påbegynder uddannelse med uddannelses-
godtgørelse, da det er en betingelse for at modtage revalideringsydelse, at
revalideringen sker i overensstemmelse med de tilbud, som er afgivet, og
som fremgår af Min Plan på Jobnet mv. Dette betyder også, at hvis en person
overgår fra at modtage revalideringsydelse til at modtage uddannelse med
59
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0282.png
uddannelsesgodtgørelse, vil revalideringsforløbet blive betragtet som afslut-
tet således, at personen vil skulle genvisiteres efter lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats kapitel 21 for igen at kunne modtage revalideringsydelse.
Det bemærkes i den forbindelse, at for så vidt angår nytilkomne udlændinge,
der er omfattet af integrationsloven, som ikke gennemfører uddannelsen, og
som ansøger om selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangs-
ydelse, skal kommunalbestyrelsen foretage opfølgning på udlændingens
kontrakt, og ud fra en vurdering af udlændingens situation og behov give
udlændingen tilbud som led i programmet, jf. integrationslovens § 27 b.
Tilskadekomne vil være berettiget til hjælp efter §§ 22-25, § 69 og § 69 j, i
lov om aktiv socialpolitik, indtil det tidspunkt, hvor pågældende påbegynder
en uddannelse med uddannelsesgodtgørelse, såfremt tilskadekomne i øvrigt
opfylder betingelserne for at modtage hjælpen.
Efter § 14, stk. 4, nr. 3 og § 33, stk. 2, jf. § 14, stk. 4, nr. 3, i lov om aktiv
socialpolitik, skal kommunen se bort fra erstatning for tab af erhvervsevne
i form af formue og indtægter, der udbetales som følge af personskade efter
lov om arbejdsskadesikring.
Eftersom uddannelsesgodtgørelsen ikke udgør erstatning for tab af er-
hvervsevne, jf. §§ 17 og 17 a i lov om arbejdsskadesikring, foreslås det at
indsætte et nyt nr. i § 33 i lov om aktiv socialpolitik, hvorefter kommunen
skal se bort fra uddannelsesgodtgørelse efter lov om arbejdsskadesikring
udbetalt til ansøgerens ægtefælle ved udmåling af hjælp i kontanthjælpssy-
stemet efter §§ 22-25 i lov om aktiv socialpolitik.
Det betyder, at har en kontanthjælpsansøgers ægtefælle indtægter i form af
uddannelsesgodtgørelse, jf. lovens § 18 d, trækkes uddannelsesgodtgørelsen
ikke fra i den hjælp, der beregnes til kontanthjælpsansøgeren efter reglerne
om beregning af hjælp til gifte, hvor den anden ægtefælle modtager en of-
fentlig forsørgelsesydelse som f.eks. uddannelsesgodtgørelse, jf. § 26, stk.
3, og § 30, stk. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik.
3.2.3.5. Forholdet til tabt arbejdsfortjeneste
3.2.3.5.1. Gældende ret
En ansat, som udsættes for en skade på sit arbejde, kan være berettiget til
erstatning efter både arbejdsskadesikringsloven og erstatningsansvarsloven.
60
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0283.png
Forskellen mellem de ydelser, som skadelidte er berettiget til efter arbejds-
skadesikringsloven og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter erstat-
ningsansvarsloven, kaldes differencekrav. Efter arbejdsskadesikringsloven
har arbejdsgiver et objektivt ansvar for skader sket i forbindelse med arbej-
det, mens erstatning efter erstatningsansvarsloven er afhængig af, at der er
en ansvarlig skadevolder.
Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ydes, indtil skadelidte kan begynde at
arbejde igen, jf. erstatningsansvarslovens § 2, stk. 1, 1. pkt. Må det antages,
at skadelidte vil lide et erhvervsevnetab på 15 pct. eller derover, ydes erstat-
ning indtil det tidspunkt, hvor det er muligt midlertidigt eller endeligt at
skønne over skadelidtes fremtidige erhvervsevne, jf. § 2, stk. 1, 2. pkt. Den
gældende bestemmelse i § 2, stk. 1, 2. pkt., blev indsat ved lov nr. 610 af 4.
juni 2011 og er gældende for skader, der er indtrådt den 16. juni 2011 eller
senere.
For det økonomiske individuelle tab af arbejdsfortjeneste gives der fuld er-
statning. Ved beregningen heraf går man ud fra den indtægt, skadelidte
måtte antages at ville have haft i den pågældende periode, hvor der ydes
erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.
I erstatningen for tabt arbejdsfortjeneste fradrages efter § 2, stk. 2, løn under
sygdom, dagpenge fra arbejdsgiver eller kommunalbestyrelsen, erstatning i
henhold til en midlertidig afgørelse om erstatning for erhvervsevnetab efter
lov om arbejdsskadesikring, i det omfang denne erstatning dækker en peri-
ode, hvor der også tilkommer skadelidte erstatning for tabt arbejdsfortjene-
ste, og forsikringsydelser, der har karakter af en virkelig skadeserstatning,
samt lignende ydelser til den skadelidte.
Hvad der nærmere skal forstås ved ”lignende ydelser” er ikke angivet i for-
arbejderne til bestemmelsen. Der er alene enkelte domme, der forholder sig
til, hvad ”lignende ydelser” ikke er. Højesteret har i dom af 20. december
2013 (offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen 2014, side 933 H) fastslået,
at forsikringsydelser ikke er lignende ydelser, mens Østre Landsret i dom af
13. oktober 2017 (offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen 2018, side 632
Ø) har fastslået, at tjenestemandspension ikke er det.
3.2.3.5.2. Beskæftigelsesministeriets og Justitsministeriets over-
vejelser og den foreslåede ordning.
Som følge af forslaget om at indføre en ny ordning i arbejdsskadesystemet,
der giver tilskadekomne mulighed for at tage en uddannelse med en særlig
61
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0284.png
uddannelsesgodtgørelse svarende til 83 pct. af deres hidtidige løn, dog mi-
nimum 110 pct. af den maksimale dagpengesats, jf. lovforslagets § 1, nr. 17
foreslås det, at det skal være muligt at få differencekrav på tabt arbejdsfor-
tjeneste efter erstatningsansvarsloven, i det omfang uddannelsesgodtgørel-
sen dækker en periode, hvor der også tilkommer skadelidte erstatning for
tabt arbejdsfortjeneste. Formålet hermed er sikre, at skadelidte ikke stilles
ringere ved at tage en uddannelse med uddannelsesgodtgørelse end ved ikke
at gøre det.
Det foreslås på denne baggrund, at uddannelsesgodtgørelse efter lov om ar-
bejdsskadesikring skal fradrages i tabt arbejdsfortjeneste, i det omfang ud-
dannelsesgodtgørelsen dækker en periode, hvor der også tilkommer skade-
lidte erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.
Uddannelsesgodtgørelsen vil således ikke bringe retten til tabt arbejdsfor-
tjeneste til ophør. Derimod vil uddannelsesgodtgørelse skulle fradrages i er-
statningen for tabt arbejdsfortjeneste. Det er forventningen, at muligheden
for differencekrav på tabt arbejdsfortjeneste efter erstatningsansvarsloven
vil understøtte tilskadekomnes incitament til at tage en uddannelse med ud-
dannelsesgodtgørelse.
Med hensyn til, hvad der erstattes og fradrages i medfør af erstatningsan-
svarslovens § 2, stk. 2, er der ikke tilsigtet nogen ændring i gældende rets-
praksis, bortset fra at det nu bestemmes, at uddannelsesgodtgørelse skal fra-
drages i tabt arbejdsfortjeneste.
Der er med lovforslaget i øvrigt lagt op til, at den erstatningsansvarlige ska-
devolder eller dennes ansvarsforsikringsselskabs mulighed for at få godt-
gjort erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, som de har udbetalt som følge af
arbejdsskadesagen, fra arbejdsskadeforsikringsselskabet eller Arbejdsmar-
kedets Erhvervssikring, udvides. Det sker via en ændring i arbejdsskadesik-
ringslovens § 29, stk. 2, der indebærer, at erstatning for tabt arbejdsfortje-
neste efter § 2 i erstatningsansvarsloven anses for erstatning af samme art
som erstatning for tab af erhvervsevne efter arbejdsskadesikringslovens §§
17 og 17 a, herunder midlertidig erstatning for tab af erhvervsevne, og som
uddannelsesgodtgørelse efter forslaget til § 18 d i arbejdsskadesikringslo-
ven.
Forslaget til ændringen af arbejdsskadesikringslovens § 29, stk. 2, vil bl.a.
medføre, at den erstatningsansvarlige skadevolder eller dennes ansvarsfor-
62
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0285.png
sikringsselskab vil kunne få godtgjort udbetalt tabt arbejdsfortjeneste i til-
fælde, hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffer afgørelse om tilken-
delse af uddannelsesgodtgørelse med tilbagevirkende kraft for samme peri-
ode, hvor tilskadekomne har modtaget tabt arbejdsfortjeneste. Den erstat-
ningsansvarlige skadevolder eller dennes ansvarsforsikringsselskabs krav
på godtgørelse omfatter erstatnings- og godtgørelsesbeløb af samme art,
som arbejdsskadeforsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring har pligt til at betale på det tidspunkt, hvor kravet fremsættes, og kan
ikke overstige det beløb, som arbejdsulykkesforsikringsselskabet eller Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring som følge af arbejdsskaden har tilkendt den
tilskadekomne. Det betyder, at det alene vil være muligt at få godtgjort er-
statning for tabt arbejdsfortjeneste af erstatnings- og godtgørelsesbeløb, her-
under uddannelsesgodtgørelse fra arbejdsskadeforsikringsselskabet eller
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der endnu ikke er udbetalt til tilskade-
komne. Det er en forudsætning, at skadevolderen, dennes ansvarsforsik-
ringsselskab, herunder bl.a. Erstatningsnævnet, jf. § 11 i lov om erstatning
fra staten til ofre for forbrydelser, underretter (denuntierer) arbejdsulykkes-
forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, når der er ud-
betalt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, eller når der er pligt til at udbe-
tale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste til tilskadekomne eller efterladte.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 7, nr. 1.
3.3. Mulighed for selvforsikrede arbejdsgivere ved arbejdsulykker til at
afholde udgifter til indsatser, der understøtter tilskadekomnes mulig-
hed for at bevare eller genskabe tilknytningen til arbejdsmarkedet
3.3.1. Gældende ret
Ifølge arbejdsskadesikringsloven har offentlige myndigheder (staten, folke-
kirken, regionerne og kommunerne) ikke pligt til at tegne forsikring i et pri-
vat forsikringsselskab mod følgerne af arbejdsulykker. Det betyder, at de
nævnte institutioner kan vælge at være selvforsikrede og selv afholde udgif-
terne ved arbejdsulykker. For så vidt angår statslige myndigheder og insti-
tutioner, er det ved tjenestebefaling (Socialministeriets cirkulæreskrivelse af
20. november 1996) besluttet, at disse skal være selvforsikrede.
I det omfang de selvforsikrede offentlige arbejdsgivere har udnyttet mulig-
heden for ikke at tegne arbejdsulykkesforsikring i et privat forsikringssel-
skab, indtræder de i alle forsikringsselskabets rettigheder og pligter efter ar-
bejdsskadesikringsloven. Det betyder bl.a., at de selvforsikrede arbejdsgi-
63
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0286.png
vere selv bærer den fulde økonomiske risiko ved arbejdsulykker og skal be-
tale de erstatninger mv. til tilskadekomne og efterladte, som følger af loven,
herunder udgifter til sygebehandling eller optræning under sagens behand-
ling, hvis det er nødvendigt for at opnå bedst mulig helbredelse, når udgif-
terne ikke kan afholdes efter sundhedsloven eller som led i behandlingen på
offentligt sygehus. Selvforsikrede, offentlige arbejdsgivere har dog ikke an-
ledning til at betale for andre udgifter til tilskadekomne i anledning af ar-
bejdsulykken end det, som følger af arbejdsskadesikringsloven, medmindre
der er bevillingsmæssig hjemmel hertil i anden lov, eller det følger af kom-
munalfuldmagten.
I modsætning til de selvforsikrede, offentlige arbejdsgivere, er der ikke et
krav om, at private forsikringsselskaber skal have lovhjemmel for at kunne
tilbyde tilskadekomne med en arbejdsskade indsatser og behandlinger, som
ligger ud over arbejdsskadesikringsloven. Flere private forsikringsselskaber
tilbyder derfor i dag en såkaldt aktiv skadesbehandling ud over det, de er
forpligtede til efter loven. Det kan for eksempel være lindrende behandling
i form af smertebehandling, psykologbehandling, forløb ved privat aktør
m.v., som forsikringsselskaberne betaler for at hjælpe tilskadekomne med
at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet ud fra en vurdering af, at udgif-
terne til denne indsats i nogle tilfælde kan begrænse de betydeligt højere
udgifter til erstatninger for tab af erhvervsevne.
Aktiv skadesbehandling består af tilpassede tilbud til den enkelte tilskade-
komne, når forsikringsselskaberne vurderer, at der er et potentiale for, at
tilskadekomne med en særlig indsats kan bevare tilknytningen til arbejds-
markedet. Indsatsen er individuelt tilrettelagt og sættes typisk i gang tidligt.
Det bygger på det grundlag, at det, der kan hjælpe den ene tilskadekomne
tilbage på arbejdsmarkedet, ikke nødvendigvis hjælper en anden tilbage på
arbejdsmarkedet.
3.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Partierne bag arbejdsskadeaftalen ønsker også at give offentlige ansatte,
som kommer ud for en ulykke på arbejde, større muligheder for i konkrete
tilfælde at få adgang til behandling eller indsatser fra de selvforsikrede ar-
bejdsgivere, som ligger ud over det, som de selvforsikrede arbejdsgivere er
forpligtede til efter arbejdsskadesikringsloven. Partierne er enige om, at de
selvforsikrede arbejdsgivere kan benytte denne adgang til at afholde udgif-
ter hertil, når de vurderer, at behandlingen eller indsatsen vil understøtte, at
64
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0287.png
tilskadekomne efter arbejdsulykken bevarer tilknytningen til arbejdspladsen
eller i øvrigt til arbejdsmarkedet generelt.
Det foreslås på denne baggrund, at der indføres en bestemmelse i arbejds-
skadesikringsloven, hvorefter den selvforsikrede arbejdsgiver ved arbejds-
ulykker kan afholde udgifter til konkrete indsatser, der understøtter tilska-
dekomnes mulighed for at bevare eller genskabe tilknytningen til arbejds-
markedet, når udgifterne ikke kan afholdes efter arbejdsskadesikringslovens
§ 15, sundhedsloven eller som led i behandlingen på offentligt sygehus. De
enkelte selvforsikrede arbejdsgiveres beslutning om at afholde disse udgif-
ter vil således ligge ud over arbejdsskadesikringsloven og omfattes ikke af
loven, herunder lovens klagebestemmelser mv.
Forslagets formål er i størst mulig udstrækning at skabe mulighed for, at
selvforsikrede arbejdsgivere kan afholde udgifter til konkrete indsatser, der
understøtter tilskadekomnes fortsatte arbejdsmarkedstilknytning i tilfælde,
hvor udgifterne ikke kan afholdes inden for arbejdsskadesikringsloven eller
sundhedslovgivningen. Forslaget er inspireret af de muligheder, som nogle
private forsikringsselskaber tilbyder privatansatte efter en arbejdsulykke i
dag, uden at være forpligtede til det efter arbejdsskadesikringsloven. Det er
hensigten, at mulighederne i den foreslåede bestemmelse benyttes i tilfælde,
hvor de selvforsikrede arbejdsgivere vurderer, at tilskadekomnes mulighe-
der for at bevare eller genskabe tilknytningen til arbejdspladsen eller ar-
bejdsmarkedet generelt er udfordret, at der er klare indikationer på, at ind-
satsen vil forbedre tilskadekomnes muligheder for at bevare eller genskabe
tilknytningen til arbejdspladsen eller arbejdsmarkedet generelt, samt at det
derfor samlet må forventes, at indsatsen i den konkrete sag vil medvirke til
at reducere udgifterne til erstatning eller godtgørelse mv. efter arbejdsska-
desikringsloven. Det er således de enkelte selvforsikrede arbejdsgivere, som
beslutter, om de vil benytte sig af den adgang, som forslaget giver, til at
afholde udgifter ud over det, som de er forpligtede til efter loven. I det om-
fang de selvforsikrede arbejdsgivere er offentlige myndigheder, finder de
almindelige forvaltningsretlige retsgrundsætninger anvendelse ved myndig-
hedernes stillingtagen til anvendelse af bestemmelsen i de enkelte tilfælde.
Adgangen for selvforsikrede arbejdsgivere til at benytte ordningen er uaf-
hængig af, hvordan den enkelte selvforsikrede arbejdsgiver har valgt at ad-
ministrere ordningen.
3.4. Ny og forenklet årslønsberegning
3.5.1. Gældende ret
65
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0288.png
Erstatning for tab af erhvervsevne blev indført i 1978 i arbejdsskadeforsik-
ringsloven som ny erstatningsart i stedet for den tidligere invaliditetserstat-
ning, der var fastsat i ulykkesforsikringsloven. I 1984 blev erstatning for tab
af erhvervsevne også indført som ny erstatningsart i lov om erstatningsan-
svar. Vurderingen af tabet af erhvervsevne er efter en ændring af erstat-
ningsansvarsloven med virkning for skader fra 1. juli 2002 i dag den samme
efter de to lovgivninger.
Erhvervsevnetabsbegrebet er beskrevet i betænkning nr. 792/1977 vedrø-
rende arbejdsskadeforsikring for så vidt angår arbejdsskadeforsikringsloven
og i betænkning nr. 976/1983 om udmåling af erstatning ved personskade
og tab af forsørger for så vidt angår erstatningsansvarsloven (Betænkning
III afgivet af Justitsministeriets erstatningslovsudvalg).
Efter arbejdsskadesikringslovens § 17, stk. 1, har tilskadekomne ret til er-
statning for tab af erhvervsevne, når arbejdsskaden har nedsat tilskadekom-
nes evne til at skaffe sig ved arbejde. Der ydes ikke erstatning, hvis tabet af
erhvervsevne er mindre end 15 pct.
Ved bedømmelsen af tab af erhvervsevne tages hensyn til tilskadekomnes
muligheder for at skaffe sig indtægt ved sådant arbejde, som med rimelighed
kan forlanges af den pågældende efter dennes evner, uddannelse, alder og
muligheder for erhvervsmæssig omskoling og optræning, jf. arbejdsskade-
sikringslovens § 17, stk. 2.
Erhvervsevnetabsbegrebet er efter begge lovgivninger efterfølgende udvik-
let og fortolket i administrativ praksis og i retspraksis.
Erstatning for tab af erhvervsevne beregnes efter gældende regler i arbejds-
skadesikringsloven på baggrund af et fastsat erhvervsevnetab i procent og
en fastsat årsløn. Ved fuldstændigt tab af erhvervsevne udgør den løbende
erstatning årligt 83 pct. af tilskadekomnes årsløn, og ved nedsættelse af er-
hvervsevnen en forholdsmæssig del heraf, jf. gældende § 17, stk. 6.
Erhvervsevnetabet i procent fastsættes på baggrund af en sammenligning
mellem tilskadekomnes potentielle erhvervsevne på afgørelsestidspunktet,
hvis arbejdsskaden ikke var indtruffet, og tilskadekomnes resterhvervsevne
på afgørelsestidspunktet med arbejdsskaden.
Vurderingen af tilskadekomnes potentielle erhvervsevne på afgørelsestids-
punktet, hvis skaden ikke var indtrådt, baseres på en konkret og individuel
skønsmæssig vurdering, hvor der blandt andet kan tages hensyn til forhold,
der er eller kunne være indtruffet efter arbejdsskaden, herunder til tilskade-
komnes muligheder for avancement eller andre ændringer i tilskadekomnes
ansættelsesforhold. Efter gældende praksis er det således ikke tilskadekom-
nes indtægt på skadestidspunktet, der automatisk skal lægges til grund, som
tilskadekomnes potentielle erhvervsevne på afgørelsestidspunktet.
Efter praksis fastsættes tilskadekomnes potentielle erhvervsevne uden ar-
bejdsskaden på afgørelsestidspunktet dog i mange sager på baggrund af en
66
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0289.png
opregulering af tilskadekomnes indtægt på skadestidspunktet til afgørelses-
tidspunktet, uden at der tages hensyn til mulige ændringer af tilskadekomnes
erhvervsevne, hvis skaden ikke var indtruffet. Det er for eksempel tilfældet
for tilskadekomne, der har været i stabil beskæftigelse og har været beskæf-
tiget til samme løn i længere tid.
Vurderingen af tilskadekomnes resterhvervsevne efter arbejdsskaden base-
res efter praksis enten på tilskadekomnes faktiske indtægt på afgørelsestids-
punktet eller – når pågældende ikke har en erhvervsindtægt, der kan lægges
til grund – på baggrund af en konkret og individuel skønsmæssig vurdering
af, hvad tilskadekomne kunne eller burde kunne tjene på det ordinære ar-
bejdsmarked.
Det fremgår af forarbejderne til lov om arbejdsskadeforsikring fra 1978, at
det med den foreslåede nedre grænse på 15 procent ikke var hensigten at
udelukke i øvrigt berettigede skadelidte fra erstatning, men at sikre admini-
strationen adgang til at afvise dyberegående behandling af udokumenterbare
bagatelkrav. Det betyder, at hvis et indtægtstab som følge af en arbejdsskade
er lidt mindre end 15 procent, kan tilskadekomne i visse tilfælde alligevel
tilkendes erstatning for tab af erhvervsevne på 15 procent.
Når tabet af erhvervsevne er fastsat i en erhvervsevnetabsprocent, skal er-
statningen for tabet af erhvervsevne beregnes. Efter § 17, stk. 6, udgør den
årlige løbende erstatning 83 pct. af tilskadekomnes årsløn ved fuldstændigt
tab af erhvervsevne og ved en mindre nedsættelse af erhvervsevnen en for-
holdsmæssig andel af tilskadekomnes årsløn på skadestidspunktet. Årsløn-
nen fastsættes efter reglerne i § 24. Den fastsatte årsløn anvendes tillige til
at beregne erstatningen til efterladte.
Årslønnen udgør som hovedregel tilskadekomnes samlede arbejdsfortjene-
ste i året forud for arbejdsskadens indtræden. Årslønnen fastsættes med ud-
gangspunkt i oplysningerne i indkomstregisteret og andre oplysninger fra
skatteforvaltningen, jf. lovens § 24, stk. 1. Årslønnen er udtryk for tilskade-
komnes arbejdsevne på skadestidspunktet.
Året forud for arbejdsskadens indtræden er de seneste 12 kalendermåneder
forud for arbejdsskadens indtræden (indtægtsår). Det er ikke forudgående
kalenderår.
Alle lønandele indgår i årslønnen (totalindkomstprincippet). Det drejer sig
blandt andet om indtægter fra alle arbejdsgivere, herunder indtægt fra bibe-
skæftigelse, inkl. arbejdsmarkedsbidrag, overskud fra selvstændig virksom-
hed, feriepenge fra optjeningsåret, pensionsbidrag fra både arbejdsgiver og
arbejdstager, atp-bidrag, værdien af kost og logi hos arbejdsgiveren og vær-
dien af andre naturalydelser. Indtægter, der kommer fra ikke-beskattet ar-
bejde (sort arbejde), og som kan dokumenteres, indgår også i årslønnen efter
en langvarig praksis.
67
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0290.png
Arbejdsfri indtægter som renter, private pensioner, aktieudbytte, indtægter
ved udlejning af ejendomme og lignende indgår ikke i årslønnen. Arten og
størrelsen af sociale ydelser m.v. indgår heller ikke i årslønnen.
Årslønnen fastsættes efter § 24, stk. 2, efter et skøn, når særlige indtægts-
forhold eller ansættelsesforhold gør sig gældende. Det kan for eksempel
være, når tilskadekomne på grund af en erhvervssygdom ikke har været be-
skæftiget til samme løn i hele det foregående år, eller når tilskadekomne har
været ude af erhverv i en kortere eller længere periode før datoen for syg-
dommens anmeldelse, eller når årslønnen fastsat efter hovedreglen i § 24,
stk. 1, ikke giver et retvisende billede af tilskadekomnes indtægt på skades-
tidspunktet. Efter praksis fastsættes årslønnen med udgangspunkt i tilskade-
komnes værdi på arbejdsmarkedet på skadestidspunktet svarende til en fuld-
tidsstilling, uanset hvordan tilskadekomne aktuelt udnytter sin arbejdsevne
på arbejdsmarkedet på skadestidspunktet.
Uanset om årslønnen fastsættes efter lovens hovedregel eller fastsættes
skønsmæssigt, er der i praksis tale om en omfattende administration med
henblik på at fastsætte årslønnen så retvisende som muligt i forhold til til-
skadekomnes arbejdsevne på skadestidspunktet. Det vurderes, at årslønnen
fastsættes skønsmæssigt i ca. 60 pct. af sagerne, hvor der tilkendes erstat-
ning for tab af erhvervsevne.
Der gælder et lovfastsat maksimum for årslønnen, jf. § 24, stk. 5. Dette mak-
simum er 588.000 kr. i 2023. Beløbet reguleres årligt. Der gælder ligeledes
et minimum for fastsættelsen af årslønnen i særlige situationer. Dette beløb
er 219.000 kr. i 2023, medmindre tilskadekomnes erhvervsevne allerede var
nedsat i væsentlig grad forud for arbejdsskaden.
Arbejdsskadesikringsloven indeholder særlige regler om fastsættelse af er-
hvervsevnetab for personer, der efter en arbejdsskade er visiteret til fleksjob
eller er i fleksjob. For disse fastsættes tabet af erhvervsevne på grundlag af
forskellen mellem indtjeningen før arbejdsskaden og ledighedsydelsen eller
indtjeningen i fleksjobbet, jf. § 17 a, stk. 1.
Indtjeningen før arbejdsskaden for tilskadekomne i fleksjob udgør det beløb,
som tilskadekomne kunne have tjent på afgørelsestidspunktet, hvis arbejds-
skaden ikke var indtrådt, jf. § 17 a, stk. 2. Det svarer til praksis for fastsæt-
telse af tilskadekomnes potentielle erhvervsevne, hvis arbejdsskaden ikke
var indtrådt efter § 17, stk. 1. Indtjeningen i fleksjobbet udgør summen af
lønnen fra arbejdsgiveren og tilskuddet fra kommunen, jf. § 17 a, stk. 3.
Tabsbegrænsningspligten gælder ikke, når tilskadekomne er visiteret til
fleksjob eller er i fleksjob. Dette følger af Østre Landsrets dom af 3. decem-
ber 2021 (offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen 2022, side 541 Ø).
3.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
68
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0291.png
Særligt i sager om tab af erhvervsevne kan tilskadekomne opleve at vente
lang tid på en afgørelse. Det skyldes blandt andet, at den årslønsberegning,
der indgår i alle afgørelser om erstatning for tab af erhvervsevne, er kompli-
ceret og i vidt omfang præget af skøn.
Aftalepartierne er enige om, at tilskadekomnes årsløn før skaden som ho-
vedregel skal fastsættes som den faktiske samlede skattepligtige indkomst i
det bedste indtægtsår ud af de seneste fem år forud for skaden. Ved at tage
udgangspunkt i det bedste af de seneste fem år ønsker aftalepartierne at tage
hensyn til tilskadekomne, der i en kortere midlertidig periode har haft en
lavere årsindkomst, for eksempel på grund af deltidsansættelse, orlov el.
lign. Aftalepartierne er enige om, at den fastsatte årsløn (opreguleret til af-
gørelsestidspunktet) skal anvendes som udtryk for tilskadekomnes indtje-
ningsevne, hvis skaden ikke var sket. Aftalepartierne er endelig enige om,
at årslønnen som udgangspunkt skal fastsættes på baggrund af oplysninger
fra indkomstregistret.
Aftalepartierne er endvidere enige om, at der i særlige tilfælde skal kunne
undtages fra hovedreglen. Undtagelserne skal sikre, at tilskadekomne med
særlige forhold får fastsat en årsløn, som afspejler deres indtjeningsevne
uden skaden på trods af, at de faktiske lønoplysninger fra de seneste fem år
ikke kan anvendes direkte. Det gælder for eksempel for personer, der er nye
på arbejdsmarkedet, eller personer på deltid grundet pasning af handicappet
barn. Aftalepartierne er også enige om at hæve minimumsårslønnen og års-
lønnen for tilskadekomne uden for erhverv, samt at lovfæste en normalårs-
løn og årslønnen for tilskadekomne uden for erhverv.
Formålet er, at årslønnen skal kunne fastsættes mere objektivt og med an-
vendelse af mindre skøn, så der opnås en kortere sagsbehandlingstid i sager
om erstatning af erhvervsevnetab. Det opnås blandt andet ved, at årslønnen
fastsættes efter den foreslåede nye hovedregel i flere sager, end det sker i
praksis efter de gældende regler. I alle situationer, hvor årslønnen allerede i
dag fastsættes efter hovedreglen i gældende lov, vil årslønnen også fremover
blive fastsat efter den foreslåede hovedregel. Derudover vil årslønnen i en
række situationer, hvor årslønnen i dag fastsættes efter en undtagelse, frem-
over blive fastsat efter den foreslåede hovedregel.
På baggrund heraf foreslås det, at årslønnen fremover som hovedregel vil
skulle fastsættes som den samlede faktiske indkomst ved arbejde i det bedste
af de sidste 5 år forud for arbejdsskaden. Årslønnen fastsættes med udgangs-
punkt i oplysninger i indkomstregisteret, oplysninger fra skatteforvaltningen
eller – hvis disse oplysninger ikke er tilgængelige, på baggrund af andre
relevante oplysninger. Det ”bedste indtægtsår ud af de seneste fem år” er
det indtægtsår, hvor tilskadekomne har haft den højeste indkomst ved ar-
bejde.
Den samlede faktiske indkomst for det valgte indtægtsår vil efter forslaget
skulle opreguleres til værdien i skadeåret for at bevare værdien af årslønnen,
69
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0292.png
med henblik på at kunne udpege det bedste af de sidste 5 år forud for ar-
bejdsskaden.
Årslønnen afrundes fortsat til nærmeste 1.000 kr. Afrundingen foretages ef-
ter, at årslønnen er fastsat.
Ved beregningen af selve erstatningen til tilskadekomne eller efterladte vil
den fastsatte årsløn skulle opreguleres som efter gældende regler til afgørel-
sesåret.
Ved at tage udgangspunkt i det bedste af de seneste fem år sikres et solidt
grundlag for fastsættelsen af årslønnen, hvor der ofte vil være mindst ét ind-
tægtsår, der kan anvendes. Det sikrer således, at tilskadekomne, der inden
for den femårige periode forud for skaden har haft en svingende årsindkomst
ved arbejde, for eksempel på grund af deltidsansættelse, kortere ledigheds-
perioder, orlov el. lign., er sikret en årsløn fastsat ud fra det bedste ind-
tægtsår ud af de seneste fem år. For tilskadekomne, hvor pågældendes ind-
komst ved arbejde har været påvirket af helt særlige helbredsmæssige eller
familiemæssige forhold, hvor helt særlige omstændigheder i perioden inde-
bærer, at det bedste af de 5 år ikke kan anvendes direkte, eller hvor tilska-
dekomne ikke har en indkomst ved arbejde før skaden, som kan anvendes
til at fastsætte en årsløn, for eksempel på grund af ung alder, foreslås det, at
der fastsættes undtagelsesbestemmelser. Undtagelserne er specifikke i for-
hold til den generelle hovedregel, og der fastsættes overordnede regler for,
hvordan årslønnen skal fastsættes for de enkelte undtagelser. Formålet med
at fastsætte nærmere regler om årslønsfastsættelsen for undtagelserne er at
etablere en forenklet og ensartet praksis i sager, hvor den foreslåede hoved-
regel ikke kan anvendes.
Det foreslås, at årslønnen alene fastsættes efter undtagelsesbestemmelser i
visse nærmere afgrænsede situationer. Det forventes dermed, at der frem-
over vil være flere sager, hvor årslønnen skal fastsættes efter hovedreglen.
I forhold til undtagelsesbestemmelserne vil fastsættelsen af årslønnen som
udgangspunkt også skulle ske på baggrund af oplysninger fra indkomstregi-
stret om tilskadekomnes indkomst ved arbejde inden for de seneste 5 år
forud for skadens indtræden eller en anden relevant periode. Disse oplys-
ninger vil skulle kombineres med en omregning eller opregulering af tilska-
dekomnes faktiske indkomst ved arbejde eller ved anvendelse af en af lo-
vens satser m.v.
Der foreslås indsat en bestemmelse i forslaget, hvorefter Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring, når tilskadekomne er omfattet af to eller flere undtagelses-
bestemmelser, skal anvende den undtagelsesbestemmelse, der ligger tættest
i tid på skadestidspunktet. Når tilskadekomne er omfattet af to eller flere
undtagelsesbestemmelser på skadestidspunktet, skal Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring anvende den undtagelsesbestemmelse, der ud fra en samlet
vurdering bedst afspejler tilskadekomnes indkomstmæssige situation ved
arbejde på skadestidspunktet.
70
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0293.png
Den nuværende maksimumssats for fastsættelse af årsløn videreføres uæn-
dret på 588.000 kr. (2023-niveau). Det foreslås, at minimumsårslønnen for-
højes fra 219.000 kr. til 248.000 kr. (2023-niveau), samt at der som noget
nyt indføres en lovfastsat normalårsløn på 419.000 kr. (2023-niveau) og en
sats for personer uden for erhverv (pensionistårsløn) på 52.000 (2023-ni-
veau). Beløbene reguleres årligt.
Den nye hovedregel og undtagelsesbestemmelserne udmøntes nærmere ved
en bekendtgørelse, der udstedes af beskæftigelsesministeren. Formålet med
bemyndigelsen er i en bekendtgørelse at etablere en forenklet og ensartet
praksis for fastsættelse af årslønnen efter hovedreglen og undtagelsesbe-
stemmelserne.
Forslaget indebærer samlet set, at årslønnen fremover bliver mere objektivt
baseret på oplysninger fra indkomstregistret. Det indebærer, at tilskade-
komne med fast tilknytning til arbejdsmarkedet de seneste 5 år forud for
skaden vil få fastsat årslønnen som det bedste indtægtsår, uanset om det lig-
ger nogle år før skaden. Det indebærer ligeledes, at en række grupper, som
med gældende praksis ville få deres faktiske indkomst ved arbejde omregnet
til en fuldtidsårsløn, fremover vil opleve at få udmålt en erstatning for er-
hvervsevnetab, der er mere objektivt baseret på den tilskadekomnes bedste
faktiske indtægtsår inden for de seneste 5 år forud for skaden. Det gælder
for eksempel for tilskadekomne, der i alle 5 år har arbejdet på deltid, eller
har haft regelmæssige ledighedsperioder, for eksempel på grund af sæson-
arbejde.
For grupper, der er omfattet af undtagelsesbestemmelserne, vil forslaget in-
debære, at årslønnen fastsættes inden for fastsatte rammer med udgangs-
punkt i den tilskadekomnes indkomstforhold inden for de seneste 5 år. Det
gælder for eksempel tilskadekomne, som er under 23 år eller under uddan-
nelse.
For så vidt angår fastsættelsen af tabet af erhvervsevne skal erhvervsevne-
tabsprocenten på samme måde som i dag fastsættes på grundlag af en be-
regning af forskellen mellem indtjeningsevnen før arbejdsskaden og indtje-
ningsevnen efter arbejdsskaden.
Indtjeningsevnen før arbejdsskaden vil fremover skulle fastsættes til den
årsløn, der fastsættes efter de nye regler i § 24. Det vil erstatte den gældende
skønsmæssige fastsættelse af tilskadekomnes potentielle erhvervsevne uden
skaden.
Forslaget bidrager dermed til at forenkle fastsættelsen af årslønnen og vur-
deringen af tabet af erhvervsevne i alle sager, hvor der skal udmåles erstat-
ning for tab af erhvervsevne. Det skyldes, at det ikke længere er nødvendigt
at indhente omfattende supplerende oplysninger om tilskadekomnes sam-
lede indkomst ved arbejde med henblik på fastsættelse af tilskadekomnes
årsløn, og supplerende oplysninger med henblik på vurderingen af tilskade-
komne potentielle erhvervsevne før skaden.
71
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0294.png
Det foreslås i forslaget at indsætte en særlig regel om vurderingen af tabet
af erhvervsevne for tilskadekomne med en indkomst ved arbejde på skades-
tidspunktet over den maksimale årsløn (588.000 kr. i 2023).
Reglen indebærer, at når tilskadekomnes årsløn er fastsat til den maksimale
årsløn, anvendes den reelle faktiske samlede indkomst ved arbejde som ind-
tjeningsevnen før arbejdsskaden, når tabsprocenten i forhold til tab af er-
hvervsevne skal fastsættes. Det vil sige, at det er den årsløn, der var fastsat
efter hovedreglen i § 24, stk. 1, eller en undtagelsesbestemmelse i § 24, stk.
3, før årslønnen i den konkrete sag blev fastsat med anvendelsen af reglen
om maksimums årsløn.
Indtjeningsevnen efter arbejdsskaden vil som udgangspunkt blive fastsat
som hidtil på baggrund af tilskadekomnes faktiske indkomst ved arbejde
efter skaden eller en skønsmæssig vurdering af tilskadekomnes rester-
hvervsevne efter arbejdsskaden. Det betyder, at hidtidig praksis herom kan
opretholdes, dog bortset fra situationer vedrørende tilskadekomne med per-
sonlig assistance efter arbejdsskaden, idet disse med forslaget vil blive vur-
deret på baggrund af indtjeningsevnen med den personlige assistance.
Forslaget indebærer samlet set, at erstatningen for tabet af erhvervsevne ef-
ter arbejdsskadesikringsloven ikke længere vurderes på samme måde som
efter erstatningsansvarsloven. Det skyldes, at den fastsatte årsløn fremover
anvendes som indtjeningsevnen før skaden efter arbejdsskadesikringsloven,
dvs. at indtjeningsevnen før skaden som udgangspunkt er baseret på det bed-
ste indtægtsår i de seneste 5 år forud for skaden. Det vil således være objek-
tivt baseret og ikke længere være baseret på en skønsmæssig vurdering af
tilskadekomnes potentielle erhvervsevne, hvis skaden ikke var sket.
Der foretages derfor samtidig en nyaffatning af § 29, stk. 2, som bl.a. vil
medføre, at erstatning for tab af erhvervsevne begrebsmæssigt vil blive an-
set for erstatning af samme art som erstatning for tab af erhvervsevne efter
erstatningsansvarsloven. Herved præciseres det, at den tilskadekomnes ind-
komsttab alene kan kompenseres én gang. Erstatning efter arbejdsskadesik-
ringsloven er fortsat primær i forhold til erstatning efter erstatningsansvars-
loven. Tilskadekomne kan fortsat rejse krav om differenceerstatning i det
omfang erstatningen efter arbejdsskadesikringsloven overstiger erstatnin-
gen efter arbejdsskadesikringsloven.
3.5. Større intervaller i udmålingen af erstatning for tab af erhvervs-
evne
35.1. Gældende ret
Når tilskadekomnes potentielle erhvervsevne efter skaden og tilskadekom-
nes faktiske indtægt efter skaden er fastsat, fastsættes tabet af erhvervsevne
som forskellen i ”erhvervsevnetabsprocenten”. Det drejer sig om sager efter
både § 17 og § 17 a i arbejdsskadesikringsloven.
72
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0295.png
Erhvervsevnetabsprocenten anvendes sammen med den fastsatte årsløn til
at beregne erstatningen for tab af erhvervsevne.
Erhvervsevnetabsprocenten fastsættes efter praksis i spring af 5 pct. og med
en nedre grænse på 15 pct., således at tabet vurderes til 15 pct., 20 pct., 25
pct., 30 pct., 35 pct., 40 pct. og så videre op til 100 pct.
Efter forarbejderne til arbejdsskadeforsikringsloven (lov nr. 79 af 8. marts
1978 om arbejdsskadeforsikring) og praksis kan der dog tilkendes et er-
hvervsevnetab på 15 pct. i tilfælde, hvor der er tale om et dokumenteret ind-
tægtstab som følge af en arbejdsskade, og hvor dette tab er af nogen betyd-
ning.
3.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Aftalepartierne er enige om at indføre større intervaller ved fastsættelse af
erhvervsevnetabsprocenten. Det skal bidrage til en forenklet sagsbehand-
ling.
I stedet for 5 procentpoint mellem hvert interval skal fastsættelsen af til-
skadekomnes erhvervsevnetab fremover ske inden for intervaller med 10
procentpoint mellem hver. Samtidig fastholdes den nedre grænse for et er-
hvervsevnetab på 15 pct., så intervallerne fremadrettet bliver 15 pct., 20
pct., 30 pct., 40 pct. og så videre op til 100 pct. Dermed vil den gældende
praksis, hvor tabet af erhvervsevne fastsættes i spring af 5 pct. blive æn-
dret. Den nuværende lovfastsatte grænse for tilkendelse af erstatning for
tab af erhvervsevne på 15 pct. foreslås opretholdt.
Forslaget har til formål at forenkle administrationen af sager om vurdering
af tabet af erhvervsevne. Forslaget indebærer, at tabet ikke bliver så præcist
som efter gældende regler, og at nogle tilskadekomne vil opleve at få en
højere erstatning end efter gældende regler, mens andre tilskadekomne vil
opleve at få en lavere erstatning end efter gældende regler.
Forslaget indebærer, at det beregnede tab af erhvervsevne skal afrundes til
den nærmeste erhvervsevnetabsprocent. Det foreslås, at afrundingen lige-
som i dag sker efter almindelige afrundingsregler. Tabet vil således for ek-
sempel blive fastsat til 30 pct., når det vurderes, at tabet ligger på mindst 25
og under 35, det vil sige i niveauet 25-34 pct.
3.6. Præcisering af tabsbegrænsningspligten (§§ 17 og 17 a)
3.6.1. Gældende ret
73
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0296.png
Efter arbejdsskadesikringsloven skal der ved bedømmelsen af tab af er-
hvervsevne tages hensyn til tilskadekomnes muligheder for at skaffe sig ind-
tægt ved et arbejde, som med rimelighed kan forlanges af den pågældende
på baggrund af dennes evner, uddannelse, alder og muligheder for erhvervs-
mæssig omskoling eller optræning, jf. den gældende § 17, stk. 2. Heri ligger
også, at tilskadekomne skal opfylde den almindelige erstatningsretlige tabs-
begrænsningspligt.
Erstatningsansvarsloven indeholder en tilsvarende bestemmelse i § 5, stk. 2.
Tilskadekomne har dermed allerede efter de gældende regler en pligt til at
forsøge at begrænse sit tab mest muligt. Det vil dermed kunne komme den
tilskadekomne til skade ved udmålingen af erstatningens størrelse, hvis ved-
kommende uden rimelig grund undlader at begrænse erhvervsevnetabet
gennem f.eks. deltagelse i de revaliderings- og aktiveringsmuligheder, som
tilbydes efter den til enhver tid gældende social- og arbejdsmarkedspolitiske
lovgivning.
For personer, der efter en arbejdsskade er visiteret til fleksjobordningen, og
dermed enten er ledige og modtager ledighedsydelse eller er ansat i fleksjob,
skal tabet af erhvervsevne ifølge loven fastsættes på grundlag af forskellen
mellem indtjeningen før arbejdsskaden og ledighedsydelsen eller indtjenin-
gen i fleksjobbet, jf. § 17 a, stk. 1.
Når tilskadekomne er visiteret til fleksjob eller er i fleksjob efter arbejds-
skaden, tages der ved bedømmelsen af erhvervsevnetabet efter de gældende
regler ikke hensyn til tilskadekomnes muligheder for at skaffe sig indtægt
ved et arbejde, som med rimelighed kan forlanges af den pågældende på
baggrund af dennes evner, uddannelse, alder og muligheder for erhvervs-
mæssig omskoling eller optræning, jf. det gældende § 17, stk. 2. Der skal
som følge heraf heller ikke tages stilling til, hvorvidt tilskadekomne har op-
fyldt sin tabsbegrænsningspligt. Dette følger også af administrativ praksis,
jf. Ankestyrelsens principmeddelelse 87-15 og af retspraksis, jf.
U.2022.541Ø. Ifølge dommen må hensynet til tabsbegrænsningspligten an-
ses for forudsat varetaget ved, at visitering til fleksjob efter reglerne herom
indebærer en langvarig og grundig vurdering af tilskadekomne, hvor myn-
dighederne har pligt til at påse bl.a., at tilskadekomne udnytter sin erhvervs-
evne bedst muligt.
3.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
74
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0297.png
Det foreslås, at arbejdsskadesikringslovens bestemmelse om tabsbegræns-
ningspligt præciseres, så ordlyden kommer til at være den samme som i er-
statningsansvarslovens § 5, stk. 2, som vedrører den almindelige erstat-
ningsretlige tabsbegrænsningspligt. Formålet med ændringen er at styrke ar-
bejdsskademyndigheders fokus på vurderingen af tabsbegrænsningspligten
ved at tydeliggøre, at de almindelige erstatningsretlige principper for tabs-
begrænsningspligt gælder for sager om erhvervsevnetab i henhold til ar-
bejdsskadesikringsloven. Der er ikke tale om en indholdsmæssig ændring af
bestemmelsen, men alene en præcisering med det formål at tydeliggøre, at
det som hidtil er den almindelige erstatningsretlige tabsbegrænsningspligt,
der gælder i forhold til sager, som behandles efter arbejdsskadesikringslo-
ven.
Arbejdsskademyndighedernes vurdering af, hvorvidt tilskadekomne har
overholdt tabsbegrænsningspligten, vil fortsat skulle ske ud fra oplysninger
om skadernes art og omfang samt tilskadekomnes mulighed for at begrænse
tabet som følge af skaden, herunder i forhold til pågældendes evner, uddan-
nelse, alder og muligheder for erhvervsmæssig omskoling og genoptræning
eller lignende. Vurderingen vil skulle bygge på en samlet vurdering af alle
sagens oplysninger, hvor det vil være afgørende, om der kan fastslås en
manglende vilje fra tilskadekomne til at begrænse tabet, mens manglende
evne til at begrænse tabet ikke vil påvirke udmålingen af erstatningen.
Hvis arbejdsskademyndighederne vurderer, at tilskadekomne ikke har op-
fyldt sin tabsbegrænsningspligt, vil det afspejle sig i udmålingen af erstat-
ningen for tab af erhvervsevne. I afgørelser, hvor tabsbegrænsningspligten
påvirker udmålingen af erstatningens størrelse, skal arbejdsskademyndighe-
dernes vurdering altid være konkret og afvejes i forhold til, at der ikke stilles
krav til den tilskadekomne, som den tilskadekomne efter arbejdsskaden ikke
kan leve op til. I sager, hvor arbejdsskademyndighederne har taget stilling
til, om tabsbegrænsningspligten har haft indvirkning på fastsættelsen af er-
hvervsevnetabsprocentens størrelse, skal det fremgå af afgørelsens begrun-
delse i overensstemmelse med de almindelige forvaltningsretlige regler om
begrundelse.
For at styrke incitamentet til, at personer, som er visiteret til fleksjob, ud-
nytte deres resterhvervsevne bedst muligt og derved begrænse deres tab, fo-
reslås det, at en kommunes afgørelse om en sanktion i ledighedsydelsen, jf.
§ 76, § 77 a, stk. 3-4 eller § 77 b, stk. 1, jf. dog stk. 2, i lov om aktiv social-
politik på grund af, at tilskadekomne ikke har opfyldt sin rådighedsforplig-
75
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0298.png
telse, vil medføre fradrag i fremtidig udbetaling af erstatning for tab af er-
hvervsevne. Perioden for fradraget i erstatningen for tab af erhvervsevne vil
svare til perioden for kommunens sanktion i ledighedsydelsen. Hvis tilska-
dekomne mister retten til ledighedsydelse som følge af en sanktion, sker
fradraget i erstatningen dog kun for perioden indtil, at tilskadekomne er an-
sat i fleksjob.
Det forudsættes, at arbejdsskademyndighederne tilrettelægger en admini-
stration, der sikrer, at tilskadekomne får vejledende information om tabsbe-
grænsningspligten.
3.7. Samspillet mellem erstatninger efter arbejdsskadesikringsloven og
erstatningsansvarsloven
3.7.1. Gældende ret
Tilskadekomne eller efterladte kan i nogle situationer være berettiget til er-
statning og godtgørelse efter både arbejdsskadesikringsloven og erstatnings-
ansvarsloven.
Det drejer sig om skader, hvor tilskadekomne er sikret efter arbejdsskade-
skadesikringsloven, og hvor der samtidig er en ansvarlig skadevolder efter
dansk rets almindelige regler om erstatning.
Efter § 7, stk. 1, 2. pkt., nedsættes tilskadekomnes eller de efterladtes krav
mod den erstatningsansvarlige i det omfang, der er betalt eller er pligt til at
betale ydelser til de pågældende efter arbejdsskadesikringsloven.
Bestemmelsen har til formål at udelukke, at tilskadekomne eller de efter-
ladte får dobbelterstatning for samme skade. Samtidig fastslår bestemmel-
sen princippet om, at arbejdsskadesikringsloven er primær, hvilket indebæ-
rer, at tilskadekomne og efterladte skal rejse kravet efter arbejdsskadesik-
ringsloven, før kravet rejses efter anden lovgivning. Erstatning efter arbejds-
skadesikringsloven er således for eksempel også primær i forhold til erstat-
ning efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet
(Patienterstatningen), jf. Ankestyrelsens principmeddelelse U-12-06.
Bestemmelsen i § 77, stk. 1, 2. pkt., følges op af bestemmelsen i § 29, stk.
2, hvorefter den erstatningsansvarlige skadevolder eller dennes ansvarsfor-
sikringsselskab har krav på at få godtgjort erstatning og godtgørelse fra ar-
bejdsskadeforsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring af
bidrag, jf. § 55, når der er udbetalt erstatning eller godtgørelse som følge af
76
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0299.png
arbejdsskaden til tilskadekomne eller dennes efterladte. Kravene fra den er-
statningsansvarlige skadevolder eller dennes ansvarsforsikringsselskab om-
fatter erstatnings- og godtgørelsesbeløb af samme art, som arbejdsskadefor-
sikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har pligt til at be-
tale på det tidspunkt, hvor kravet fremsættes.
Bestemmelsen omfatter ansvarlige skadevoldere og deres eventuelle an-
svarsforsikringsselskaber. Bestemmelsen giver således ikke for eksempel
ulykkesforsikringsselskaber adgang til regres.
Bestemmelsens primære formål er at sikre, at tilskadekomne og efterladte
ikke får kompensation to gange for samme skade i de situationer, hvor den
ansvarlige skadevolder eller dennes ansvarsforsikringsselskab har betalt er-
statning eller godtgørelse til tilskadekomne eller efterladte efter erstatnings-
ansvarsloven eller lovgivning, der knytter sig til erstatningsansvarsloven,
før der er tilkendt og betalt erstatning eller godtgørelse til tilskadekomne
eller efterladte efter arbejdsskadesikringsloven. Dette kan være situationen,
når den ansvarlige skadevolder eller dennes ansvarsforsikringsselskab ikke
er opmærksom på, at der verserer en arbejdsskadesag som følge af samme
skade.
Bestemmelsen giver den ansvarlige skadevolder eller dennes ansvarsforsik-
ringsselskab en ret til regres i kompensationen efter arbejdsskadesikringslo-
ven for den kompensation ”af samme art”, der måtte være udbetalt efter er-
statningsansvarsloven. Det antages i praksis, at den ansvarlige skadevolder
eller dennes ansvarsforsikringsselskab dermed har ret til at indtræde i tilska-
dekomnes krav på kompensation efter arbejdsskadesikringsloven, når der er
udbetalt kompensation af samme art efter erstatningsansvarsloven. Derved
sikres ansvarsforsikringsselskabets ret til at blive godtgjort for den kompen-
sation, der er udbetalt, til tilskadekomne eller efterladte uden at afvente af-
gørelsen om kompensation efter arbejdsskadesikringsloven.
Efter praksis anses erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter erstatningsan-
svarsloven ikke som erstatning af samme art som midlertidig erstatning for
tab af erhvervsevne efter arbejdsskadesikringsloven, jf. for eksempel Høje-
sterets dom af 23. august 2021, offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen
2021, side 4752 H.
Den nuværende retstilstand indebærer, at tilskadekomne kan få kompensa-
tion efter både erstatningsansvarsloven i form af erstatning for tabt arbejds-
77
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0300.png
fortjeneste og efter arbejdsskadesikringsloven i form af midlertidig erstat-
ning for erhvervsevnetab, uanset kompensationen dækker et indtægtstab for
samme periode. Det er ikke muligt at rejse et tilbagebetalingskrav mod til-
skadekomne.
Den nuværende retstilstand indebærer videre, at tilskadekomne i en række
sager må vente med at få udbetalt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter
erstatningsansvarsloven, indtil der er truffet endelig afgørelse om erstatning
for tab af erhvervsevne efter arbejdsskadesikringsloven. Ansvarsforsik-
ringsselskaberne undlader således i nogle sager at udbetale erstatning for
tabt arbejdsfortjeneste, når tilskadekomne har fået tilkendt en midlertidig
erstatning for tab af erhvervsevne efter § 17, stk. 3, i arbejdsskadesikrings-
loven og udbetaler først erstatningen for tabt arbejdsfortjeneste, når Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring har truffet den endelige erstatning for tab
af erhvervsevne efter arbejdsskadesikringsloven.
Ved udbetalingen af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter erstatnings-
ansvarsloven fradrages den midlertidige erstatning for tab af erhvervsevne,
som tilskadekomne har modtaget i samme periode, hvor pågældende er be-
rettiget til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, jf. § 2, stk. 2, i erstatnings-
ansvarsloven.
3.7.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Beskæftigelsesministeriet finder den nuværende retsstilling uhensigtsmæs-
sig, da tilskadekomne kan være i en situation, hvor pågældende i nogle si-
tuationer må vente unødigt længe på sin erstatning for tabt arbejdsfortjeneste
efter erstatningsansvarsloven, og i andre situationer kan få kompensation for
samme indtægtstab to gange. Hertil kommer, at det kan forudses, at forsla-
gene i lovforslaget med hensyn til uddannelsesgodtgørelse og voldsskade-
forsikringsordning, vil indebære nye situationer med samspil.
Det foreslås derfor at præcisere, at tilskadekomne alene skal kunne opnå
kompensation for et indtægtstab én gang. Forslaget har til formål at ændre
den nuværende uhensigtsmæssige praksis og at sikre, at tilskadekomne ikke
kommer til at vente unødigt længe på sin erstatning for tabt arbejdsfortjene-
ste efter erstatningsansvarsloven.
Forslaget indebærer således, at al erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og
erstatning for tab af erhvervsevne efter §§ 2, 5 og 8 i erstatningsansvarslo-
ven anses for erstatning af samme art som erstatning for tab af erhvervsevne
78
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0301.png
efter §§ 17 og 17 a, herunder midlertidig erstatning for tab af erhvervsevne,
og som uddannelsesgodtgørelse efter forslaget til § 18 d i arbejdsskadesik-
ringsloven.
Det samme gælder for erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, der udbetales af
et forsikringsselskab, hvori der er tegnet voldsskadeforsikring efter § 49 a.
Dette forsikringsselskab kan således udbetale erstatning for tabt arbejdsfor-
tjeneste til tilskadekomne eller efterladte, uden at afvente Arbejdsmarkedets
Erhvervssikrings afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne efter ar-
bejdsskadesikringsloven.
Det bliver dermed muligt for ansvarsforsikringsselskaberne og forsikrings-
selskaber, hvori der er tegnet voldsskadeforsikring efter § 49 a, også at ud-
betale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og erstatning for tab af erhvervs-
evne efter §§ 2, 5 og 8 i erstatningsansvarsloven, uanset der verserer en ar-
bejdsskadesag – uden at risikere at skulle kompensere et indtægtstab, som
også dækkes efter arbejdsskadesikringsloven.
Endvidere sikrer ændringen, at tilskadekomne får den erstatning, som på-
gældende er berettiget til efter lovgivningen, og ikke mere.
Ansvarsforsikringsselskaberne m.fl. må som efter gældende praksis under-
rette Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller arbejdsulykkesforsikringssel-
skabet om, at der verserer en ansvarssag eller anden sag, der kan danne
grundlag for refusion.
Ansvarsforsikringsselskaberne m.fl. får dermed dækket den udbetaling, der
er foretaget, men ikke mere.
Endelig vil der med forslaget blive skabt adgang til, at den erstatningsan-
svarlige skadevolder, dennes forsikringsselskab og Erstatningsnævnet kan
rejse et regreskrav over for forsikringsselskabet, hvori der er tegnet volds-
skadeforsikring, for eventuelle erstatninger m.v., som forsikringsselskabet
skulle have udbetalt, men som den erstatningsansvarlige skadevolder, denne
ansvarsforsikringsselskab eller Erstatningsnævnet har udbetalt.
3.8. Bemyndigelsesbestemmelse, der skaber mulighed for et forsøg med
at delegere afgørelseskompetence til forsikringsselskaberne
3.8.1 Gældende ret
Efter § 40, stk. 1, i arbejdsskadesikringsloven træffer Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring afgørelse i alle spørgsmål efter loven, medmindre andet er
79
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0302.png
fastsat. Afgørelser efter loven drejer sig om, hvorvidt en anmeldt skade kan
anerkendes, og for de anerkendte arbejdsskadesager tillige om erstatning og
godtgørelse m.v. til tilskadekomne eller efterladte. Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring træffer afgørelser i sager om både ulykker og sygdomme.
I afgørelsen af, om en anmeldt sag om en ulykke kan anerkendes som ar-
bejdsulykke efter §§ 5 og 6 i arbejdsskadesikringsloven, indgår en vurdering
af både retlige og lægefaglige delspørgsmål.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelser, herunder afgørelser om an-
erkendelse eller afvisning af en ulykke, kan af sagens parter (tilskadekom-
ne/efterladte og forsikringsselskabet m.fl.) indbringes for Ankestyrelsen ef-
ter § 44 i arbejdsskadesikringsloven. Derudover har arbejdsgiveren efter §
44, stk. 1, nr. 4, en særlig ankeret til Ankestyrelsen, hvorefter arbejdsgiveren
kan indbringe Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om anerken-
delse eller afvisning af en arbejdsskade for Ankestyrelsen. Arbejdsgiveren
kan ikke indbringe Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om erstat-
ning og godtgørelse m.v. for Ankestyrelsen.
Ulykker skal efter § 31 i arbejdsskadesikringsloven anmeldes af arbejdsgi-
verne eller den frivilligt sikrede til det forsikringsselskab, hvor der er tegnet
arbejdsulykkesforsikring. Selvforsikrede offentlige arbejdsgivere skal an-
melde til pågældende forsikringsenhed, der har samme retsstilling efter ar-
bejdsskadesikringsloven som arbejdsulykkesforsikringsselskaber.
Forsikringsselskaberne skal sende anmeldelser af ulykker videre til Arbejds-
markedets Erhvervssikring, når ulykken har medført eller må antages at
medføre tilskadekomnes død, når ulykken har medført, at ulykkens følger
kan begrunde erstatning og godtgørelse ud over udgifter til betaling af ud-
gifter til behandlingsudgifter og hjælpemidler efter lovens § 15, når ulykken
har medført, at tilskadekomne ikke har genoptaget sit sædvanlige arbejde i
sædvanligt omfang 5 uger efter ulykkens indtræden, eller ulykken er en
følge af arbejdsrelaterede vaccinationer mod covid-19 foretaget i perioden
fra og med den 27. december 2020 til og med den 31. december 2022. For-
sikringsselskabet skal tillige sende anmeldelser af ulykker videre til Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring, når forsikringsselskabet skønner, at betin-
gelserne for anerkendelse af tilfældet som en arbejdsulykke ikke er opfyldt.
Efter § 15 i arbejdsskadesikringsloven har forsikringsselskaberne, herunder
selvforsikrede enheder, adgang til at behandle krav om betaling af udgifter
til sygebehandling og hjælpemidler m.v. efter lov om arbejdsskadesikring
80
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0303.png
uden at sende sagerne til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Forsikrings-
selskaberne har ikke dermed hjemmel til at træffe afgørelse herom. Tilska-
dekomne har mulighed for at anmode om, at Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sikring træffer afgørelse om kravets eksistens og størrelse. I så fald skal for-
sikringsselskabet sende sagen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, hvor-
efter Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffer afgørelse om, hvorvidt den
anmeldte ulykke kan anerkendes som en arbejdsskade efter loven, og i så
fald træffe afgørelse om kravet. I det omfang et forsikringsselskab har be-
handlet et krav om betaling af udgifter til sygebehandling og hjælpemidler
og har udbetalt beløbet til tilskadekomne eller behandleren, indebærer det
ikke, at ulykken dermed er anerkendt.
3.8.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den f oreslåede
ordning
Aftalepartierne er enige om, at der skal skabes hjemmel til at igangsætte
forsøg med at delegere afgørelseskompetence til udvalgte forsikringsselska-
ber for så vidt angår anerkendelsesspørgsmålet i sager om arbejdsulykker.
Erhvervssygdomme er ikke omfattet af forsøget.
Forslaget indebærer, at beskæftigelsesministeren får en bemyndigelse til at
fastsætte nærmere regler om, at der delegeres afgørelseskompetence til ud-
valgte forsikringsselskaber for så vidt angår afgørelsen om anerkendelses-
spørgsmålet i sager om anmeldte ulykker. Forsikringsselskaberne, der ind-
går i forsøget, vil således få tillagt kompetence til at træffe afgørelse om,
hvorvidt en ulykke kan anerkendes eller skal afvises som arbejdsulykke,
herunder foretage de retlige og lægefaglige vurderinger efter loven.
Forsikringsselskaber, der indgår i forsøget, skal alene træffe afgørelse om
anerkendelsesspørgsmålet i sager, hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
efter § 40, stk. 1, skulle have truffet afgørelse herom.
Forsikringsselskaber, der indgår i forsøget, vil således fortsat kunne be-
handle krav om betaling af udgifter til sygebehandling og hjælpemidler m.v.
efter § 15, uden at træffe afgørelse om anerkendelsesspørgsmålet i disse sa-
ger og uden at sende sagerne til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Kompetencen til at træffe afgørelser om erstatning m.v., herunder for ek-
sempel erstatning for tab af erhvervsevne og godtgørelse for varigt mén,
fastholdes hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Forsikringsselskaber, der
indgår i forsøget, skal derfor sende anerkendte sager om arbejdsulykker til
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, når forsikringsselskabet vurderer, at
81
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0304.png
ulykkens følger kan begrunde erstatning og godtgørelse ud over udgifter til
betaling af udgifter til behandlingsudgifter og hjælpemidler efter lovens §
15.
Formålet med forsøget vil være at afdække effekterne af, at der delegeres
afgørelseskompetence til forsikringsselskaberne i sager om arbejdsulykker.
Forsøget skal for eksempel afdække, om sagsbehandlingstiderne kan for-
kortes samtidig med, at kvaliteten af sagsbehandlingen og tilskadekomnes
retssikkerhed bevares. Det forventes således, at Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring vil modtage og skulle træffe afgørelse i færre sager om aner-
kendelse eller afvisning af en ulykke, mens forsøget pågår.
Forsøget forventes ikke at indebære tilsvarende flere sager i forsikringssel-
skaberne. Det skyldes, at forsikringsselskaberne allerede i dag foretager til-
svarende vurderinger i sagerne, herunder med henblik på at afgøre, hvorvidt
sagerne skal sendes til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Forsikringssel-
skaberne har de fornødne kompetencer til at træffe afgørelse om anerken-
delse eller afvisning af arbejdsulykker.
Forsikringsselskaber, der indgår i forsøget, vil få tillagt samme adgang til at
indhente oplysninger, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har. Det for-
udsættes, at reglerne i forvaltningsloven og offentlighedsloven vil gælde for
forsikringsselskabernes behandling af sager i forsøget, herunder at forsik-
ringsselskaberne skal overholde alle de forvaltningsretlige krav, der i dag
gælder for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Det drejer sig især om plig-
ten til at foretage partshøring m.v. af tilskadekomne eller efterladte forud
for afgørelsen om anerkendelse eller afvisning efter reglerne i kapitel 5 i
forvaltningsloven, og pligten til at begrunde afgørelsen efter reglerne i ka-
pitel 6 i forvaltningsloven.
Tilskadekomne med sager, der omfattes af forsøget, vil fortsat have adgang
til at få en afgørelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og herefter ad-
gang til at klage til Ankestyrelsen. Tilskadekomne vil indenfor 4 uger fra
forsikringsselskabets afgørelse om anerkendelsesspørgsmålet kunne an-
mode om, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffer en afgørelse i sagen,
ligesom Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse som hidtil kan påkla-
ges til Ankestyrelsen. Der er således ingen retssikkerhedsmæssige udfor-
dringer med hensyn til at overlade afgørelseskompetence til forsikringssel-
skaberne for så vidt angår afgørelsen om anerkendelsesspørgsmålet i sager
om arbejdsulykker.
82
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0305.png
Det nærmere indhold og rammerne for et konkret forsøg skal tilrettelægges
med inddragelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, forsikringsbranchen
og arbejdsmarkedets parter og udmøntes i en bekendtgørelse. Bekendtgørel-
sen vil således indeholde nærmere definerede udvælgelseskriterier for de
forsikringsselskaber, der udvælges til at indgå i forsøget. Bekendtgørelsen
vil tillige præcisere afgrænsningen af, hvilke sager der indgår i forsøget,
herunder i forhold til de sager, som forsikringsselskaberne allerede med de
gældende regler ikke oversender til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring,
samt i forhold til den tidsmæssige afgrænsning i forhold til sager, der verse-
rer, når forsøget starter og slutter. Bekendtgørelsen vil ligeledes skulle fast-
sætte de nærmere regler om, at forsikringsselskaber, der indgår i forsøget,
kan tage stilling til både juridiske og lægefaglige spørgsmål, der har betyd-
ning for afgørelsen af, om en anmeldt ulykke vil kunne anerkendes som ar-
bejdsulykke efter arbejdsskadesikringsloven. Endvidere vil bekendtgørel-
sen indeholde en evalueringsforpligtelse, så bl.a. de kvalitets- og retssikker-
hedsmæssige konsekvenser af forsøget afdækkes.
3.9. Frist for medvirken til sagsoplysning og bødestraf
3.9.1. Gældende ret
I behandlingen af arbejdsskadesager skal der belyses en række oplysninger
om arbejdsskaden, f.eks. den tilskadekomnes helbredstilstand efter skaden,
erhvervsevne, indtjeningsmuligheder m.v. Det betyder, at både forsikrings-
selskaberne, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen skal ind-
hente oplysninger fra den tilskadekomne, arbejdsgiveren, offentlige myn-
digheder og læger m.v., så sagen er tilstrækkeligt oplyst til at der kan træffes
afgørelse på et fyldestgørende grundlag.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen kan forlange meddelt
enhver oplysning af arbejdsgivere, ansatte, regioner, kommuner, jobcentre
og andre vedkommende, herunder sygehuse, institutter og behandlende læ-
ger m.v., som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skønner, er af betydning
for behandlingen af sagen. Dette omfatter bl.a. eventuelle politirapporter,
sygehusjournaler, med hvad dertil hører, produktionsprocedurer, oplysnin-
ger og rapporter om produkters og stoffers kemiske bestanddele eller afskrift
af sådanne rapporter, journaler og formler, jf. arbejdsskadesikringslovens §
37, stk. 2, 1. og 2. pkt.
Efter gældende praksis fastsætter Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ved
indhentelse af oplysninger en frist, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
vurderer rimelig under hensyntagen til, hvem der anmodes om oplysninger,
og hvilke oplysninger der anmodes om. Svarfristerne kan derfor variere.
83
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0306.png
En sikringspligtig arbejdsgiver, der ikke medvirker ved sagsoplysningen af
en anmeldt arbejdsskade, straffes med bøde, jf. arbejdsskadesikringslovens
§ 82, stk. 3. I så fald kan Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i et bødeforelæg
tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået
overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til
inden en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i bødeforel-
ægget.
De gældende regler giver alene Arbejdsmarkedets Erhvervssikring mulig-
hed for at udstede administrative bødeforlæg til de sikringspligtige arbejds-
givere i ovenstående tilfælde.
3.9.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
I 2019 anslog Rigsrevisionen på baggrund af en gennemgang af 200 sager i
perioden 2011-2018, at 2/3 af sagsbehandlingstiden i Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring skyldes, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afventer infor-
mation fra eksterne parter, herunder bl.a. arbejdsgiveren, offentlige myndig-
heder og læger m.v. Oplysningerne fra eksempelvis læger, sygehuse, ar-
bejdsgivere og kommunerne er nødvendige for, at arbejdsskademyndighe-
derne kan træffe afgørelse på et oplyst grundlag, idet de bidrager til at belyse
tilskadekomnes helbreds- og erhvervsmæssige baggrund og tilstand.
Partierne bag arbejdsskadeaftalen ønsker at nedbringe sagsbehandlingsti-
den, så tilskadekomne kan få en hurtigere afgørelse og få klarhed over deres
økonomiske situation. Det foreslås derfor, at der indføres en lovfastsat frist
for professionelle aktørers medvirken til oplysning af sager hos Arbejdsmar-
kedets Erhvervssikring og bødestraf for manglende overholdelse af fristen.
Formålet med forslaget er at motivere flere professionelle aktører, som f.eks.
de sikringspligtige arbejdsgivere, offentlige myndigheder, læger m.v. til at
besvare anmodninger om oplysninger hurtigere og dermed bidrage til at
nedbringe sagsbehandlingstiden. Ud fra de samme hensyn findes det hen-
sigtsmæssigt at muligheden for at ifalde bøde for manglende medvirken til
sagsoplysningen udvides til også at omfatte anmodninger fra Ankestyrelsen,
da det forventes at medvirke til en hurtigere oplysning af sagen og dermed
en kortere sagsbehandlingstid i alt.
Det foreslås, at sikringspligtige arbejdsgivere, offentlige myndigheder, og
andre professionelle vedkommende, herunder sygehuse, institutter og be-
handlende læger m.v. senest 14 dage efter, at en anmodning om oplysninger
fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller Ankestyrelsen er kommet frem,
84
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0307.png
skal afgive oplysninger, som de er i besiddelse af, til Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring eller Ankestyrelsen. Hvis vedkommende ikke er i besiddelse
af de ønskede oplysninger, skal vedkommende give Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring eller Ankestyrelsen besked herom inden for fristen på 14
dage.
Det foreslås, at der fremover både kan straffes for manglende medvirken til
sagsoplysningen ved Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen.
Beskæftigelsesministeriet finder det hensigtsmæssigt, at pligten til at med-
virke til sagsoplysningen ved begge instanser skærpes, idet det medvirker
til en hurtigere sagsbehandling, så der ikke går unødig lang tid med at af-
vente oplysninger fra professionelle aktører.
Fristen på de 14 dage, og bødestraf for manglende overholdelse af fristen,
vil alene gælde for professionelle aktører. Arbejdsgivere, der er sikrings-
pligtige efter arbejdsskadesikringslovens § 48, betragtes således som pro-
fessionelle aktører efter den foreslåede bestemmelse og kan med forslaget
straffes med bøde, hvis de ikke medvirker til sagens oplysning. Privatperso-
ner, der ikke har sikringspligt efter arbejdsskadeloven, kan ikke pålægges
bødestraf efter forslaget. Endvidere kan andre professionelle aktører, hvis
medvirken til sagsoplysningen er nødvendig for, at arbejdsskademyndighe-
derne kan behandle sagen, blive pålagt både. Det drejer sig f.eks. om syge-
huse, hospitaler og kommuner.
Det foreslås også, at fristen på 14 dage om at afgive oplysninger gælder i
forhold til oplysninger, som arbejdsgiveren, den offentlige myndighed, læ-
gen m.v. allerede er i besiddelse af. For så vidt angår kommunerne vil det
f.eks. kunne være akter om den tilskadekomnes kommunale sygedagpenge-
eller beskæftigelsessag. For så vidt angår sygehuse, læger eller andre sund-
hedsinstanser, vil det f.eks. kunne være helbredsoplysninger i journaler. For
arbejdsgivere kan det dreje sig om oplysninger til brug for dokumentation
om ansættelsesperiode, løn- og ansættelsesforhold, f.eks. hvis tilskade-
komne havde skånehensyn i arbejdet. Fristen gælder ikke for oplysninger,
som først skal indhentes eller udarbejdes på foranledning af en anmodning
fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Det vil f.eks. kunne være speciallæ-
geerklæringer og funktionsattester.
Strafansvar efter den foreslåede bestemmelse er betinget af, at vedkom-
mende, som anmodes om at afgive oplysninger til Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring eller Ankestyrelsen, ikke medvirker til sagens oplysning. Det
er således professionelle arbejdsgivere, sygehuse, kommuner m.v., der ikke
85
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0308.png
besvarer anmodningen fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller Anke-
styrelsen, efter myndighederne har rykket for svar, der kan idømmes bøde.
Aktører, der besvarer anmodningen, forudsættes at have afgivet de oplys-
ninger, de er i besiddelse af, og de vil derfor ikke kunne straffes.
Hvis vedkommende inden for fristen oplyser, at de ikke er i besiddelse af de
efterspurgte oplysninger, kan der ikke indledes en straffesag mod den på-
gældende. Bestemmelsen medfører også, at vedkommende, som ikke besva-
rer anmodningen om oplysninger inden for fristen, vil kunne straffes, uanset
om vedkommende er i besiddelse af oplysningerne eller ej, hvis fristerne
ikke overholdes.
Hvis fristen på de 14 dage ikke overholdes, vil Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sikring eller Ankestyrelsen rykke for oplysningerne og vejlede om risikoen
for bødestraf. Oplysningerne skal herefter afgives til Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring eller Ankestyrelsen senest 14 dage efter, at rykkerskrivelsen
er kommet frem. Hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller Ankestyrel-
sen ikke herefter modtager oplysningerne fra den sikringspligtige arbejds-
giver, offentlige myndighed eller læge m.v., sender Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring eller Ankestyrelsen sagen til politiet med henblik på indled-
ning af en straffesag mod den pågældende.
Bøden bør som udgangspunkt udmåles til 5.000 kr. i førstegangstilfælde og
til det dobbelte i andengangstilfælde. Ved yderligere gentagelse kan bøden
som udgangspunkt forhøjes med 5.000 kr. Det foreslåede bødeniveau svarer
til det nuværende bødeniveau efter arbejdsskadesikringsloven ved mang-
lende forsikring og manglende anmeldelse m.v.
Udmåling af bødestraf vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering
af samtlige omstændigheder i den enkelte sag, og det angivne bødeniveau
vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag
foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de al-
mindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 41, 57 og 58, og bemærkningerne her-
til.
3.10. Genoptagelse
3.10.1. Gældende ret
Det følger af § 41, stk. 1, i lov om arbejdsskadesikring, at efter anmodning
fra tilskadekomne eller de efterladte eller på Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sikrings foranledning kan enhver afgørelse om, at en skade ikke er omfattet
86
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0309.png
af loven, genoptages inden for en frist på 5 år fra afgørelsen. Det gælder
tillige for sager, som er afvist på grund af for sen anmeldelse.
Fristen på 5 år er absolut og kan ikke forlænges.
Formålet med bestemmelsen i § 41, stk. 1, er at give tilskadekomne og de
efterladte samt Arbejdsmarkedets Erhvervssikring adgang til at få genopta-
get en tidligere afvist sag. Reglen gælder både for arbejdsulykker og er-
hvervssygdomme. Den giver efter sin ordlyd et retskrav på at få sagen gen-
optaget, da der ikke er betingelser for, at sagen kan genoptages. I praksis er
der opstillet et krav om, at der skal være nye oplysninger. Ændringer i lov-
givning, retspraksis, administrativ praksis eller samfundsmæssige konjunk-
turer giver ifølge praksis ikke i sig selv grundlag for at genoptage sagen.
Det følger af lovens § 42, stk. 1, at efter anmodning fra tilskadekomne eller
på Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings foranledning kan erstatnings- og
godtgørelsesspørgsmålene, jf. §§ 15 og 17-18, genoptages inden for en frist
af 5 år fra første afgørelse, hvis der er sket væsentlige ændringer af de for-
hold, der blev lagt til grund for afgørelsen. Fristen for genoptagelse kan for-
længes inden udløbet af 5-års-fristen. Når ganske særlige omstændigheder
taler herfor, kan der ses bort fra fristerne.
Formålet med bestemmelsen i § 42, stk. 1, er at sikre, dels at tilskadekomne
har mulighed for at få genoptaget spørgsmålet om erstatnings- og godtgø-
relse, hvis der inden for 5 år efter afgørelsestidspunktet sker væsentlige æn-
dringer i tilskadekomnes helbreds- og/eller erhvervsmæssige forhold, som
kan tilskrives arbejdsskaden, dels at give Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
mulighed for at genoptage spørgsmålet om erstatnings- og godtgørelses-
spørgsmålene, hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssikring inden for 5 år bliver
bekendt med, at der er sket så væsentlige ændringer af de forhold, der blev
lagt til grund for afgørelsen, at det bør føre til en forhøjelse af tilskadekom-
nes godtgørelse for varigt mén eller ændring i op- eller nedadgående retning
af den løbende erhvervsevnetabserstatning fremadrettet. Genoptagelsesad-
gangen omfatter ikke forsikringsselskaber eller arbejdsgivere.
Efter praksis skal tilskadekomne ikke dokumentere, at der er sket ændringer
i tilskadekomnes helbredsmæssige eller erhvervsmæssige forhold, som kan
skyldes arbejdsskaden, når der anmodes om genoptagelse om erstatnings-
og godtgørelsesspørgsmålene inden for 5 år. Genoptagelsen forudsætter ef-
ter praksis som udgangspunkt alene, at tilskadekomne anmoder herom og
oplyser, at der er sket en væsentlig ændring. Fristen for genoptagelse af af-
87
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0310.png
gørelser vedrørende erstatnings- og godtgørelsesniveauet kan forlænges in-
den udløbet af 5-års-fristen, og når ganske særlige omstændigheder taler
herfor, kan der ses bort fra fristen. Ved genoptagelse efter udløbet af 5-års-
fristen er det ifølge praksis et krav, at det dokumenteres, at der er en vis
sandsynlighed for årsagssammenhæng mellem arbejdsskaden og væsentlige
ændringer i tilskadekomnes helbredsmæssige eller erhvervsmæssige for-
hold. Det er tilskadekomne, som har bevisbyrden for, at dette er tilfældet.
Det følger af lovens § 43, at er en efterladt ikke anset for erstatningsberetti-
get efter § 20, stk. 1, kan den pågældende inden for en frist på 5 år fra mod-
tagelsen af afgørelsen herom anmode om at få erstatningsspørgsmålet gen-
optaget. På samme måde kan en efterladt, der har fået tilkendt erstatning
efter § 20, stk. 1, jf. stk. 2, inden for en frist på 5 år efter ydelsens ophør
anmode om at få erstatningsspørgsmålet genoptaget med henblik på tilken-
delse af yderligere, tidsbestemt løbende ydelse.
Fristerne på 5 år er absolutte og kan ikke forlænges.
Det betyder, at en efterladt, der har fået tilkendt erstatning efter § 20, stk. 1,
i op til 5 år efter erstatningens ophør kan anmode om at få tilkendt en yder-
ligere tidsbestemt løbende erstatning. Fristen på 5 år er absolut og kan ikke
fraviges. Ved vurderingen af, om en erstatning skal forlænges, anvendes de
samme kriterier, som blev lagt til grund for den oprindelige afgørelse.
Det følger endvidere af lovens § 20, stk. 1, at den, der er berettiget til over-
gangsbeløb efter § 19, stk. 1-3, og som ved tilskadekomnes død har mistet
en forsørger, eller som ved dødsfaldet på anden måde har fået sine forsør-
gelsesmæssige forhold forringet, har ret til erstatning herfor. Erstatningen
fastsættes under hensyn til forsørgelsens omfang og den efterladtes mulig-
heder for at forsørge sig selv, når alder, helbredstilstand, uddannelse, be-
skæftigelse samt forsørgerforhold og økonomiske forhold tages i betragt-
ning.
Det følger af samme bestemmelses stk. 2, at erstatningen til en erstatnings-
berettiget efterladt ydes i form af en tidsbestemt løbende ydelse, som årligt
udgør 30 pct. af afdødes årsløn, jf. § 24. Erstatningen udbetales med virk-
ning fra datoen for dødsfaldet med 1/12 månedligt forud. Perioden kan højst
fastsættes til 10 år. Udbetales der i anledning af dødsfaldet efterindtægt, ud-
betales ydelsen dog først fra udløbet af efterindtægtsperioden. Modtog af-
døde løbende erstatning for tab af erhvervsevne efter denne lov, udbetales
88
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0311.png
erstatning for tab af forsørger først fra den 1. i den efterfølgende måned efter
dødsfaldet.
3.10.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
I næsten to ud af tre af de genoptagelsessager, hvor spørgsmålet om tab af
erhvervsevne sagsbehandles igen, fører genoptagelsen ikke til et ændret re-
sultat.
Adgangen til genoptagelse af erstatnings- og godtgørelsesspørgsmålene in-
den for fem år betyder, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring hvert år mod-
tager og behandler ca. 5.000 anmodninger om genoptagelse. I en del sager
anmodes der om genoptagelse gentagne gange. I ca. halvdelen af sagerne er
afgørelsen efter seneste genoptagelse den samme som den oprindelige afgø-
relse.
Det medfører bl.a., at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring hvert år behand-
ler ca. 1.300 genoptagelsesanmodninger vedr. erhvervsevnetab. I omkring
30 pct. af sagerne forhøjes erstatningen, og i 5 pct. af sagerne nedsættes er-
statningen. I de øvrige sager fører genoptagelsen ikke til et ændret resultat.
Behandlingen af genoptagelsessager, som ikke medfører et ændret resultat,
forlænger alt andet lige tilskadekomnes sagsforløb. Det betyder, at den til-
skadekomne venter yderligere uden ændret resultat, og det medvirker sam-
tidig til at trække ressourcer fra den øvrige sagsbehandling og generelt til
at forlænge sagsbehandlingstiden hos arbejdsskademyndighederne.
Aftalepartierne er på den baggrund enige om, at muligheden for at få gen-
optaget en afgørelse skal være betinget af, at tilskadekomne kan sandsynlig-
gøre, at der ved fornyet behandling af sagen vil være grundlag for en ændret
afgørelse. Tilskadekomne, der oplever en væsentlig forværring af deres til-
stand, vil således lige som i dag fortsat have adgang til genoptagelse.
Aftalepartierne finder det derfor hensigtsmæssigt, at reglerne for genopta-
gelse af alle afgørelser om anerkendelse af arbejdsskader og om erstatnings-
og godtgørelsesspørgsmålene efter arbejdsskadesikringsloven ændres, såle-
des at det bliver en betingelse for genoptagelse, at der foreligger nye oplys-
ninger, som indebærer en vis sandsynlighed for, at en genoptagelse vil føre
til et anden materiel afgørelse, og at den, der beder om genoptagelse, doku-
menterer dette.
89
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0312.png
Med forslaget tilpasses kriterierne efter lovens § 42, stk. 1, for genoptagelse
af sager om erhvervsevnetabserstatning og méngodtgørelse inden for 5 år til
praksis for genoptagelse efter 5 år. Det foreslås derfor samtidig, at der i sager
om erhvervsevnetabserstatning og méngodtgørelse ikke længere vil være en
5-års-frist for genoptagelse. Den tidsmæssige ramme for at kunne få genop-
taget en afgørelse om erhvervsevnetabserstatning og méngodtgørelse vil
herefter alene være begrænset af de almindelige forældelsesregler i forhold
til arbejdsskadesikringsloven.
Der er ikke med forslaget tilsigtet materielle ændringer i forhold til fristerne
for genoptagelse af spørgsmålet om anerkendelse af en arbejdsskade efter
nugældende § 41, stk. 1, eller spørgsmålet om genoptagelse af afgørelser om
erstatninger til efterladte efter lovens § 20, jf. § 43. Det betyder, at der fortsat
vil gælde en absolut frist på 5 år for genoptagelse af disse spørgsmål. Som
noget nyt vil det dog blive stillet som en betingelse for at genoptage disse
spørgsmål, at tilskadekomne eller efterladte indsender oplysninger, der
sandsynliggør, at der kan være grundlag for ændre den tidligere afgørelse
om anerkendelsesspørgsmålet eller retten til erstatninger til efterladte.
Med forslaget vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kunne afvise at genop-
tage en sag til materiel prøvelse, hvis tilskadekomne eller efterladte ikke
fremkommer med oplysninger, som kan sandsynliggøre, at sagens faktiske
omstændigheder enten adskiller sig væsentligt fra det, som blev lagt til
grund ved afgørelsen, eller har ændret sig væsentligt, og at ændringerne af
de helbredsmæssige og/eller erhvervsmæssige forhold skyldes arbejdsska-
den. Dette vil medvirke til at sikre, at færre tilskadekomne skal vente på en
afgørelse, som åbenlyst ikke vil føre til et andet resultatet, ligesom sagsbe-
handlingsressourcerne i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i højere grad
bliver brugt på behandling af sager, hvor der er en reel udsigt til, at tilska-
dekomne får en anden materiel afgørelse som følge af sagsbehandlingen.
Samtidig foreslår Beskæftigelsesministeriet, at alle regler om genoptagelse
efter loven af forenklingsmæssige grunde samles i én bestemmelse. Bestem-
melsen i lovens § 43, 2. pkt. om, at en efterladt, der har fået tilkendt erstat-
ning efter
§
20, stk. 1, inden for en frist på 5 år efter ydelsens ophør kan
anmode om at få erstatningsspørgsmålet genoptaget med henblik på tilken-
delse af yderligere, tidsbestemt løbende ydelse foreslås overført til lovens
§
20, stk. 2, så alle regler om erstatning til efterladte samles, når det ikke drejer
sig om genoptagelse af disse sager. Sidstnævnte ændring er af redaktionel
90
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0313.png
karakter og vil ikke medføre materielle ændringer i tilskadekomnes eller ef-
terladtes retsstilling efter loven.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 20 og 46-50, og bemærkningerne her-
til.
3.11. Søgsmålsfrist og rekurs
3.11.1. Gældende ret
I dag kan arbejdsskadesagens parter indbringe alle afgørelser i sagen for
domstolene. I dag findes der således ikke regler om, at arbejdsskadesagens
parter skal have udnyttet den administrative rekurs, inden en part kan ind-
bringe sagen for domstolene. I dag kan en retssag vedrørende arbejdsskade-
sager således anlægges mod både Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og An-
kestyrelsen. Der findes endvidere ikke regler om, at en sag skal være anlagt
ved domstolene inden for en nærmere angivet periode. En parts krav efter
loven kan dog være forældet som følge af forældelsesreglerne, f.eks. med
de undtagelser, der fremgår af arbejdsskadesikringslovens § 36, stk. 2-5, li-
gesom forsikringsselskabet efter en konkret vurdering kan fortabe sine mu-
ligheder for at gøre indsigelse mod en afgørelse som følge af retsfortabende
passivitet.
Det følger af Grundlovens § 63, stk. 1, 1. pkt., at domstolene er berettigede
til at påkende ethvert spørgsmål om øvrighedsmyndighedens grænser. Det
betyder, at afgørelser fra den offentlige forvaltning, herunder arbejdsskade-
myndighederne, kan indbringes for domstolene til prøvelse for den, der har
en retlig interesse i sagen. Bestemmelsen er dog ikke til hinder for, at der
ved lov kan fastsættes søgsmålsfrister. Eksempelvis bestemmes det i lov om
klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenets § 58 d, stk. 2, og
miljøbeskyttelseslovens § 101, stk. 1, at søgsmål skal være anlagt inden 6
måneder efter, at afgørelsen er meddelt.
3.11.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Aftalepartierne er enige om, at der indføres en bestemmelse om, at den ad-
ministrative rekurs skal være udnyttet, før der kan anlægges sag ved dom-
stolene. Det vil sige, at retssager vedrørende afgørelser i arbejdsskadesager
fremover først kan anlægges, når sagen har været påklaget til og behandlet
af Ankestyrelsen, og at retssager ikke længere kan anlægges mod Arbejds-
markedets Erhvervssikring, men alene mod Ankestyrelsen.
91
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0314.png
Forslaget sikrer, at det eksisterende administrative rekurssystem anvendes
fuldt ud, fremfor – som i dag, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgø-
relser indbringes ved domstolene uden, at Ankestyrelsen har haft lejlighed
til at tage stilling til afgørelsen. Det vil således sikre, at Ankestyrelsen som
øverste offentlige myndighed og som ansvarlig for praksisudmeldinger på
arbejdsskadeområdet, herunder i form af principmeddelelser, også er den
myndighed, der sagsøges, når en part ønsker domstolenes stillingtagen til
praksis på arbejdsskadeområdet. Det forventes således, at flere afgørelser
afklares administrativt, uden at skulle behandles ved domstolene. Alt andet
lige vil forslaget således kunne forøge antallet af anmodninger om genopta-
gelser og klagesager.
Det forventes også, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring med forslaget vil
skulle bruge færre ressourcer i forbindelse med retssager på arbejdsskade-
området, mens Ankestyrelsen – alt andet lige – må forventes fremover at
modtage flere stævninger og således vil kunne få et øget ressourcebrug i
forbindelse med retssager.
Endvidere foreslås det, at der indføres en frist for at indbringe Ankestyrel-
sens afgørelser for domstolene. Formålet med søgsmålsfristen er at sikre, at
der efter en fastsat periode ikke kan rejses tvivl om gyldigheden af en afgø-
relse om en arbejdsskade. Dette medvirker til, at især tilskadekomne kan
indrette sig og disponere i forhold til de administrative afgørelser. Herud-
over vil det samlede sagsforløb for visse sager blive kortere, idet nogle rets-
sager i dag anlægges flere år efter seneste afgørelse.
Det foreslås, at søgsmålsfristen differentieres, så fristen for tilskadekomne
fastsættes til 1 år fra afgørelsen, mens fristen for forsikringsselskaberne,
selvforsikrede statslige myndigheder, regioner, kommuner, arbejdsgivere
og bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension foreslås fastsat til 6
måneder fra afgørelsen. Hermed kan sagens parter varetage deres interesser
inden for rimelig tid, samtidig med at hensynet til en hurtig sagsbehandling
og afgørelsens gyldighed imødekommes.
Det foreslås, at fristen skal være differentieret af hensyn til, at tilskade-
komne som privatperson ofte har færre ressourcer og mindre erfaring end
forsikringsselskabet i at anlægge retssager. Endvidere vil tilskadekomne in-
den for fristen kunne ansøge om fri proces eller retshjælpsdækning via eget
forsikringsselskab til at indbringe sagen for domstolene.
92
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0315.png
Beskæftigelsesministeriet vurderer på dette grundlag, at forslaget om søgs-
målsfrist er rimelig i forhold til grundlovens § 63, stk. 1. Forslaget er i tråd
med – og ikke mere indgribende end – allerede eksisterende søgsmålsfrister
i andre lovgivninger, f.eks. § 58 d, stk. 2, i lov om klage- og erstatningsad-
gang inden for sundhedsvæsenet. Søgsmålsfristen i arbejdsskadesikringslo-
ven foreslås at være længere for tilskadekomne af hensyn til tilskadekomne,
der som privatperson forudsættes at have færre ressourcer og mindre erfa-
ring i retssager, end arbejdsskadeforsikringsselskaber, arbejdsgivere m.v.
I forhold til forslaget om, at der skabes hjemmel til at igangsætte forsøg med
at delegere afgørelseskompetence til udvalgte forsikringsselskaber til at
træffe afgørelse af anerkendelsesspørgsmålet, jf. forslagets § 1, nr. 60, fore-
slås det, at den administrative rekurs også skal være udnyttet i disse sager,
før sagen kan indbringes for domstolene. Det betyder i praksis, at f.eks. en
tilskadekommen, der er uenig i afgørelsen om anerkendelsesspørgsmålet,
som et forsikringsselskab har truffet, skal anmode Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring om at træffe afgørelse i sagen. Sagen behandles herefter på
helt sædvanlig vis i arbejdsskadesystemet, hvorefter forslaget om, at den
administrative rekurs skal være udnyttet, før en sag kan indbringes for dom-
stolene inden for søgsmålsfristen, ligeledes vil omfatte disse sager.
3.12. Aldersnedsættelse af méngodtgørelse (§ 18)
3.12.1. Gældende ret
Efter reglerne i arbejdsskadesikringsloven nedsættes godtgørelsen for mén
med 1 pct. for hvert år, den tilskadekomne var ældre end 39 år ved arbejds-
skadens indtræden, hvis tilskadekomne ved arbejdsskadens indtræden var
fyldt 40 år. Var tilskadekomne fyldt 60 år, nedsættes godtgørelsen med yder-
ligere 1 pct. for hvert år, den pågældende var ældre end 59 år ved arbejds-
skadens indtræden. Godtgørelsen nedsættes dog ikke yderligere efter det
fyldte 69. år. Erstatningsansvarsloven indeholder tilsvarende regler.
3.12.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Partierne bag aftalen om arbejdsskadeområdet er enige om, at grænsen for
aldersnedsættelse for størrelsen på méngodtgørelsen skal øges med ét år ved
næstkommende hævelse af pensionsalderen. Aftalepartierne er derfor enige
om at hæve tidspunktet for nedskrivningen af méngodtgørelsen som følge
af alder med et år fra 1. juli 2035.
93
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0316.png
Det foreslås derfor, at fra 1. juli 2035 vil aldersnedsættelsen ske med 1 pct.
for personer, der er ældre end 40 år ved arbejdsskadens indtræden, og med
yderligere 1 pct. for personer, der er ældre end 60 år ved arbejdsskadens
indtræden. Det foreslås tilsvarende, at grænsen for, hvornår godtgørelsen
ikke nedsættes yderligere, hæves med et år fra det 69. år til det 70. år.
3.13. Lettere adgang til erstatning ved vold på arbejdspladsen
3.13.1. Gældende ret
3.13.1.1. Arbejdsskadesikringsloven
Personer, der udsættes for vold, trusler eller en voldsom hændelse i forbin-
delse med deres arbejde, kan være berettiget til erstatning efter arbejdsska-
desikringsloven, ligesom de kan have ret til erstatning efter reglerne i erstat-
ningsansvarsloven.
En række erstatningsposter kan dækkes efter såvel arbejdsskadesikringslo-
ven som erstatningsansvarsloven, men beregnings- og udbetalingsreglerne
er for nogle af erstatningsposterne forskellige. Der er endvidere en række
erstatningsposter, som kun dækkes efter erstatningsansvarsloven.
Formålet med arbejdsskadesikringsloven er at yde erstatning og godtgørelse
til tilskadekomne eller deres efterladte ved arbejdsskade. Skaden skal være
forårsaget af arbejdet eller de forhold, det foregår under. Det er ikke en for-
udsætning, arbejdsgiveren eller andre har handlet ansvarspådragende.
Arbejdsgiveren har et objektivt ansvar for de personer, der er ansat til at
udføre arbejde for arbejdsgiveren. Ansvaret indebærer, at arbejdsgiveren er
erstatningsansvarlig for skader opstået i forbindelse med arbejdet, uanset om
der er en ansvarlig skadevolder eller ej. Private arbejdsgivere har pligt til at
tegne en arbejdsulykkesforsikring i et forsikringsselskab mod de økonomi-
ske følger af arbejdsulykker, mens offentlige arbejdsgivere har mulighed for
at være selvforsikrede, jf. nærmere herom nedenfor. For erhvervssygdomme
har både private og offentlige arbejdsgivere pligt til at betale bidrag til Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring. Arbejdsgivere har pligt til at anmelde ar-
bejdsulykker, mens læger og tandlæger har pligt til at anmelde erhvervssyg-
domme. Tilskadekomne selv og fagforeninger m.fl. kan også anmelde ar-
bejdsskader. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffer afgørelse omkring,
hvorvidt erhvervssygdommen eller ulykken kan anerkendes som en arbejds-
skade. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurderer videre, om skaden har
medført varige følger, og om der derfor skal udbetales erstatning mv. Ved
94
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0317.png
Erhvervssygdomme udbetaler Arbejdsmarkedets Erhvervssikring erstatnin-
gen til den tilskadekomne, mens ved arbejdsulykker udbetaler forsikrings-
selskabet erstatningen.
Efter § 2, stk. 1, i arbejdsskadesikringsloven er personer, der ansættes til at
udføre arbejde her i landet for en arbejdsgiver, omfattet af reglerne om ar-
bejdsskade efter §§ 5-7. Arbejdet kan være lønnet eller ulønnet og kan være
varigt, midlertidigt eller forbigående.
Ved en arbejdsulykke forstås efter § 6 i arbejdsskadesikringsloven en per-
sonskade forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt
eller inden for 5 dage. Personskaden kan være fysisk eller psykisk og kan
være varig eller forbigående. Det er ikke et krav, at personskaden medfører
behov for behandling, eller at skaden er blevet behandlet.
Efter § 48 i arbejdsskadesikringsloven har enhver arbejdsgiver, som i sin
tjeneste beskæftiger personer som nævnt i § 2, sikringspligt efter loven for
disse personer. Selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæl-
ler kan sikre egen person efter loven.
Arbejdsgiveren opfylder sin sikringspligt ved at tegne forsikring mod føl-
gerne af arbejdsulykker og tilslutte sig Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
mod følgerne af erhvervssygdomme. Selvstændige erhvervsdrivende og
medarbejdende ægtefælle sikrer egen person på tilsvarende vis.
Staten, folkekirken, regionerne og kommunerne har ikke pligt til at tegne
forsikring mod følgerne af arbejdsulykker, jf. § 48, stk. 5. De selvforsikrede
arbejdsgivere bærer selv den fulde økonomiske risiko ved arbejdsulykker
og skal betale de erstatninger mv. til tilskadekomne og efterladte, som følger
af loven. For kommuner og regioner er der tale om en ret til at kunne være
selvforsikrede, mens det er en pligt for staten at være selvforsikret, medmin-
dre der efter lovgivningen skal eller kan tegnes forsikring, jf. cirkulære om
selvforsikring i staten m.v. §§ 4 og 8. Som selvforsikret er man både ar-
bejdsgiver og forsikringsselskab i arbejdsskadesager. Disse roller skal hol-
des adskilt, og forsikringsenhedens oplysninger, herunder følsomme per-
sonoplysninger vedrørende tilskadekomne, må ikke tilgå arbejdsgiveren.
Det vil ofte sikres ved oprettelse af særlige forsikringsenheder med lukkede
it-systemer.
95
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0318.png
Det følger af § 40 i arbejdsskadesikringsloven, at Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring træffer afgørelse om alle spørgsmål efter loven, medmindre
andet er fastsat.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelser efter § 40 kan påklages til
Ankestyrelsen, jf. § 44.
Ydelser i henhold til loven kan – bortset fra skader i forbindelse med pro-
duktansvar eller forvoldt ved terrorhandlinger - ikke danne grundlag for re-
greskrav mod en skadevolder, der har pådraget sig erstatningspligt over for
tilskadekomne eller deres efterladte, jf. § 77, 1. pkt. Det følger af arbejds-
skadesikringslovens § 77, 2. pkt., at erstatning efter arbejdsskadesikringslo-
ven er primær. Da arbejdsskadesikringsloven er primær, vil tilskadekomnes
krav mod en erstatningsansvarlig i medfør af lov om erstatningsansvar ned-
sættes i det omfang, der er betalt eller er pligt til at betale ydelser efter ar-
bejdsskadesikringsloven. Tilskadekomne kan dermed kun gøre krav gæl-
dende i medfør af lov om erstatningsansvar, hvis der efter erstatningsan-
svarsloven er grundlag for en erstatning eller godtgørelse, der ikke er om-
fattet af arbejdsskadesikringsloven eller en højere erstatning, og i det til-
fælde kun for differencen mellem erstatningsbeløbene.
Det følger af § 29, stk. 2, i arbejdsskadesikringsloven, at den erstatningsan-
svarlige skadevolder eller dennes ansvarsforsikring har krav på at få godt-
gjort erstatning og godtgørelse fra arbejdsskadeforsikringsselskabet, når der
er udbetalt erstatning eller godtgørelse som følge af arbejdsskaden til tilska-
dekomne eller dennes efterladte. Kravene fra den erstatningsansvarlige ska-
devolder eller dennes ansvarsforsikringsselskab omfatter erstatnings- og
godtgørelsesbeløb af samme art, som arbejdsskadeforsikringsselskabet har
pligt til at betale på det tidspunkt, hvor kravet fremsættes.
Arbejdsskadesikringslovens § 29, stk. 2, nyaffattes i dette forslag nr. 36,
hvorfor der henvises til bemærkningerne hertil.
3.13.1.2. Erstatningsansvarsloven
Erstatningsansvarsloven indeholder dansk rets almindelige regler om udmå-
ling af erstatning for forskellige former for tab, som en skadelidt efter om-
stændighederne har krav på at få dækket, når den pågældende er blevet på-
ført en personskade. Loven indeholder således de nærmere regler om, hvilke
poster der på baggrund af en forvoldt personskade skal betales erstatning
for, og hvordan erstatningsbeløbene beregnes.
96
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0319.png
Erstatningsansvarsloven regulerer ikke spørgsmålet om, hvilke betingelser
der skal være opfyldt, for at der foreligger et erstatningsansvar. Disse betin-
gelser følger af almindelige retsgrundsætninger og retspraksis. Det er såle-
des bl.a. en forudsætning for anvendelsen af lovens regler, at der er en ska-
devolder, der er ansvarlig for skaden i henhold til de almindelige erstat-
ningsretlige regler (bl.a. culpareglen, hvilket betyder, at skadevolderen for
at være ansvarlig skal have handlet uagtsomt eller forsætligt eller undladt at
handle) eller regler i særlovgivningen (f.eks. reglerne om objektivt ansvar
efter færdselsloven). Derudover skal de almindelige erstatningsbetingelser i
øvrigt være opfyldt.
3.13.1.3. Offererstatningsloven
–
erstatning til personer, der har været ud-
sat for en straffelovsovertrædelse
Når skadelidtes erstatningskrav udspringer af en straffelovsovertrædelse
som f.eks. vold, kan der efter offererstatningsloven søges erstatning fra sta-
ten via Erstatningsnævnet.
Der er tale om en statslig garantiordning, som sikrer, at skadelidte får erstat-
ning for sit tab, uden at skadelidte er forpligtet til at forfølge kravet mod
skadevolder. Ordningen fungerer på den måde, at staten, såfremt betingel-
serne i offererstatningsloven er opfyldte, udbetaler erstatningen og efterføl-
gende som udgangspunkt retter et regreskrav mod skadevolder.
Erstatningsnævnets afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ
myndighed.
For at gøre brug af garantiordningen er det en betingelse, at skadelidte har
anmeldt lovovertrædelsen til politiet inden 72 timer, og at skadelidte under
en eventuel straffesag mod skadevolderen nedlægger påstand om erstatning,
jf. offererstatningslovens § 10, stk. 1.
Erstatningsnævnet foretager ved behandlingen af en ansøgning en vurdering
af, om betingelserne for at opnå erstatning efter offererstatningsloven er op-
fyldt, herunder om der er tale om en straffelovsovertrædelse. Hvis det ved
dom er fastslået, at skaden er sket som følge af en straffelovsovertrædelse,
lægger nævnet dette til grund. Hvis skadelidtes krav på erstatning og godt-
gørelse fra skadevolderen er afgjort ved dom, yder Erstatningsnævnet som
udgangspunkt erstatning i overensstemmelse med det beløb, der er fastsat
ved dommen.
97
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0320.png
I tilfælde af at der ikke føres en straffesag mod gerningspersonen, kan Er-
statningsnævnet foretage en vurdering af, hvorvidt der foreligger en straffe-
lovsovertrædelse. Hvis der er tale om en utilregnelig skadevolder, vil vur-
deringen af, om der foreligger et strafferetligt forsæt blive foretaget på bag-
grund af Højesterets præmisser i dom af 17. oktober 2017 (U.2018.491H).
Nævnet vil således vurdere, at der er tale om en straffelovsovertrædelse,
”når den objektive gerning klart bærer præg af at høre til dem, der tilregnes
en normal gerningsperson som forsætlig.”
3.13.1.4. Mulighed for dispensation fra krav om politianmeldelse efter Hø-
jesterets dom fra 2018
Det er ifølge offererstatningslovens § 10, stk. 3, muligt for Erstatningsnæv-
net at fravige kravet om politianmeldelse, hvis forholdene taler for det.
Om dispensationskravet anførte Folketingets Retsudvalg i betænkning i Fol-
ketingstidende 1984-85, Tillæg B, at Erstatningsnævnet i forbindelse med
nævnets samlede vurdering af, om kravet om politianmeldelse i § 10 stk. 1,
skal fraviges i de konkrete sager, bør være opmærksom på, at pædagogiske
og behandlingsmæssige hensyn kan tale imod indgivelse af en politianmel-
delse.
På den baggrund udviklede Erstatningsnævnet en lempelig praksis for at
meddele dispensation fra kravet om politianmeldelse i sager, hvor plejeper-
sonale mv. udsættes for vold på deres arbejde. Nævnet tog hensyn til, om
der i forbindelse med manglende (rettidig) politianmeldelse var generelle
pædagogiske og/eller behandlingsmæssige hensyn, der talte for at fravige
kravet om politianmeldelse. Erstatningsnævnet dispenserede efter denne
praksis i vid udstrækning fra kravet om politianmeldelse inden for 72 timer.
I 2014 ændrede nævnet denne praksis, således at dispensation kun blev med-
delt, hvis konkrete, individuelle pædagogiske og/eller behandlingsmæssige
hensyn vedrørende skadevolderen talte imod politianmeldelse. Praksisæn-
dringen blev offentliggjort i juni 2015.
I 2018 (U.2018.3697H) underkendte Højesteret Erstatningsnævnets praksis-
ændring i en sag, hvor Erstatningsnævnet havde afslået en ansøgning om
erstatning fra en ansat på en institution for unge, hvor en 14-årig elev havde
taget halsgreb på den pågældende ansatte, som ikke anmeldte episoden til
politiet.
98
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0321.png
Erstatningsnævnet afslog i den konkrete sag den ansattes ansøgning om er-
statning efter offererstatningsloven, fordi nævnet fandt, at den manglende
politianmeldelse ikke var begrundet i konkrete, individuelle pædagogiske
og/eller behandlingsmæssige hensyn vedrørende skadevolderen. Højesteret
fandt bl.a., at Erstatningsnævnets praksisændring i 2014 var uden hjemmel
i loven, og at nævnet derfor var forpligtet til – som efter den tidligere praksis
– at dispensere, også i tilfælde hvor den manglende politianmeldelse er be-
grundet i generelle pædagogiske eller behandlingsmæssige hensyn på den
pågældende institution.
Som en konsekvens af dommen har Erstatningsnævnet genindført den tidli-
gere praksis fra før 2014. Erstatningsnævnet dispenserer derfor i dag i vidt
omfang fra kravet om politianmeldelse i sager, hvor plejepersonale mv. ud-
sættes for en straffelovsovertrædelse på deres arbejde, når den manglende
politianmeldelse er begrundet i generelle pædagogiske eller behandlings-
mæssige hensyn på den pågældende institution mv.
Hvis skadelidte er blevet opfordret af sin arbejdsgiver til at indgive politi-
anmeldelse, og skadelidte har modsat sig dette, vil der dog fortsat kunne
meddeles afslag på dispensation fra anmeldelseskravet.
3.13.1.5. Offererstatningssager, der er dækket af en forsikring
Det følger af offererstatningslovens § 7, stk. 1, at erstatning ikke ydes, i det
omfang skaden godtgøres af skadevolderen eller dækkes af forsikringsydel-
ser eller andre ydelser, der har karakter af virkelig skadeserstatning. Den
statslige garantiordning dækker således ikke krav, som dækkes af skadevol-
der selv eller dennes forsikring. Hvis skadevolderen har en ansvarsforsik-
ring, som Erstatningsnævnet har en formodning om dækker den konkrete
hændelse, henviser nævnet således skadelidte til at rette sit krav mod forsik-
ringsselskabet.
I afgørelser, hvor Erstatningsnævnet giver afslag i medfør af offererstat-
ningslovens § 7, stk. 1, indsættes der en vejledning om, at sagen kan genop-
tages, hvis forsikringsselskabet meddeler afslag på dækning. Der vejledes
samtidig om, at en anmodning om genoptagelse skal være vedlagt forsik-
ringsselskabets afslag og indgives til nævnet inden 2 år fra modtagelsen af
afslaget, jf. offererstatningslovens § 13, stk. 3.
3.13.1.6. Frist for at indgive ansøgning om offererstatning
Af offererstatningslovens § 13, stk. 1, fremgår det, at nævnet ikke kan be-
handle en ansøgning, der er indgivet over 2 år efter, at lovovertrædelsen er
99
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0322.png
begået, medmindre der foreligger særlige grunde. I de tilfælde, hvor der ikke
er indgivet en ansøgning til nævnet i forbindelse med straffelovsovertrædel-
sen, men først når der er modtaget et afslag fra forsikringsselskabet, skal
ansøgningen som udgangspunkt overholde fristen i offererstatningslovens §
13, stk. 1.
Fristen på to år blev indført med lov nr. 277 af 26. maj 1976 på baggrund af
betænkning; 1975 nr. 751 om Erstatning fra staten til ofre for forbrydelse
afgivet af det af justitsministeriet den 8. januar 1974 nedsatte udvalg. Af
betænkningen fremgår det, at ”[u]dvalget har anset det for hensigtsmæs-
sigt at fastsætte en tidsfrist, inden hvilken ansøgning i almindelighed skal
være indgivet, for at nævnet kan undgå at behandle alt for gamle krav. Fri-
sten bør ikke være så kort, at skadelidte nødsages til at indgive ansøgning,
før det er afklaret, om han har mulighed for at få erstatning fra anden side.
Udvalget har derfor anset en frist på 2 år for rimelig. Fristen kan fraviges af
nævnet, hvis der foreligger særlige grunde. Det kan f.eks. være tilfældet,
hvis skadelidte først får kendskab til forbrydelsen eller til, at den er begået
af en af de personer, der er omfattet af § 3, længere tid efter at forbrydelsen
blev begået”.
Der kan dermed dispenseres fra fristen i offererstatningslovens § 13, stk. 1,
når der foreligger særlige grunde. Fristen løber kun fra lovovertrædelsen ef-
ter stk. 1, hvis der ikke har været en straffesag eller efterforskning. Det frem-
går således af offererstatningslovens § 13, stk. 2, at 2 års fristen i § 13, stk.
1, regnes fra endelig dom i straffesagen eller fra politiets afgørelse om at
standse efterforskningen.
3.13.1.6. Regres for staten
Det følger af offererstatningslovens § 17, stk. 1, at staten, i det omfang der
ydes erstatning, indtræder i skadelidtes krav mod skadevolderen. Ved be-
handlingen af regressager foretages der en vurdering af, i hvilket omfang
erstatningen kan kræves af skadevolderen, og om der f.eks. er en relevant
ansvarsforsikring at inddrage i sagen. Civilstyrelsen kan med tilladelse fra
skadevolder gå i dialog med forsikringsselskabet. I de tilfælde, hvor en an-
bragt på en institution har begået vold mod en ansat på den samme institu-
tion, vil Civilstyrelsen endvidere vurdere, om der er grundlag for at rette
kravet mod institutionen. Dette kan være tilfældet, hvis sagsmaterialet inde-
holder dokumenterede oplysninger om, at institutionen ikke har overholdt
arbejdsmiljølovens regler.
100
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0323.png
Hvis der i en sag ikke kan opnås dækning hos en ansvarsforsikring, og der
ikke er grundlag for at rette kravet mod en institution, vurderer Civilstyrel-
sen, om kravet skal nedsættes eller helt bortfalde, inden det rettes mod ska-
devolderen. Erstatningsansvarsloven indeholder en række regler om lem-
pelse af erstatningsansvaret, bl.a. den almindelige lempelsesregel i erstat-
ningsansvarslovens § 24. Retspraksis for bortfald er imidlertid restriktiv i
sager, hvor der er tale om straffelovsovertrædelser.
Hvis skadevolderen ikke anerkender et regreskrav, kan sagen afgøres ved
domstolsprøvelse.
3.13.1.7. Ansvarsforsikring eller civilt søgsmål
–
erstatning til personer, der
har været udsat for hændelser, der ikke er omfattet af straffeloven (”magt-
anvendelsessituation”)
Hvis der er tale om en voldsom hændelse, som ikke udgør en straffelovs-
overtrædelse, vil følgerne heraf ikke være omfattet af offererstatningsloven,
og der vil ikke kunne opnås erstatning fra staten via Erstatningsnævnet. Den
ansatte kan i stedet opfordre skadevolder til at anmelde skaden til sit an-
svarsforsikringsselskab. Det vil dog i nogle tilfælde være nødvendigt for den
ansatte at rejse et civilt søgsmål mod den, der har forvoldt skaden, for at få
dækket sit tab. Dette vil gælde i tilfælde, hvor skadevolder ikke har en an-
svarsforsikring eller ikke ønsker at gøre brug af den.
Vilkårene for en ansvarsforsikring er aftalebestemt. Skadevolders ansvars-
forsikring dækker dog som udgangspunkt i de situationer, hvor der kan siges
at være tale om et uheld, og hvor de øvrige almindelige forsikringsbetingel-
ser er opfyldt. Det betyder, at de typiske ansvarsforsikringer dækker hand-
linger begået ved simpel eller grov uagtsomhed. Det kunne efter omstæn-
dighederne f.eks. være skader opstået i forbindelse med en magtanvendel-
sessituation.
I de situationer, hvor der er tale om en handling begået med forsæt, dækker
en ansvarsforsikring normalt ikke. Der kan dog være undtagelser fra ud-
gangspunktet, hvis skadevolder er et barn under 14 år eller en person med
en psykisk funktionsnedsættelse, f.eks. sindssygdom, åndssvaghed, forbigå-
ende sindsforvirring eller lignende tilstand, som medfører manglende evne
til at handle fornuftsmæssigt.
101
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0324.png
I det omfang en skade er dækket af en tingsforsikring, er der ikke erstat-
ningsansvar, jf. erstatningsansvarslovens § 19, stk. 1. Har den erstatnings-
ansvarlige forvoldt skaden forsætligt eller ved grov uagtsomhed, gælder reg-
len i stk. 1, imidlertid ikke.
3.13.1.8. Samspillet mellem erstatningssystemerne
En ansat, som udsættes for vold eller en voldsom hændelse på sit arbejde,
kan i mange tilfælde være berettiget til erstatning efter både arbejdsskade-
sikringsloven og erstatningsansvarsloven. I arbejdsskadesikringsloven har
arbejdsgiver et objektivt ansvar for skader sket i forbindelse med arbejdet,
mens erstatning efter erstatningsansvarsloven er afhængig af, at der er en
ansvarlig skadevolder.
For at opnå erstatning efter både arbejdsskadesikringsloven og erstatnings-
ansvarsloven skal ansatte, der har været udsat for vold eller en voldsom
hændelse på deres arbejde, have deres sag behandlet ved forskellige myn-
digheder eller instanser og efter forskellige regelsæt. En række erstatnings-
poster dækkes både efter arbejdsskadesikringsloven og efter erstatningsan-
svarsloven. Det drejer sig om erstatning for tab af erhvervsevne, godtgørelse
for varigt mén, forsørgertabserstatning (mv.) og udgifter til behandling, men
beregnings- og udbetalingsreglerne er for nogle af erstatningsposterne for-
skellige.
Arbejdsskadesikringsloven er primær, jf. arbejdsskadesikringslovens § 77,
stk. 1, 2. pkt., hvilket betyder, at den ansatte først skal have behandlet sin
sag hos arbejdsskademyndighederne i medfør af arbejdsskadesikringsloven,
inden der kan rejses et krav efter erstatningsansvarsloven for så vidt angår
de erstatningsposter, som er omfattet af både arbejdsskadesikringsloven og
erstatningsansvarsloven, og hvor beregnings- og udbetalingsreglerne er for-
skellige. Det drejer sig især om krav på erstatning for tab af erhvervsevne,
hvor skadelidte i en del tilfælde vil kunne rejse et yderligere krav efter er-
statningsansvarsloven – et såkaldt differencekrav.
Der er dog også en række erstatningsposter, som kun dækkes efter erstat-
ningsansvarsloven, og hvor Erstatningsnævnet eller forsikringsselskabet
umiddelbart kan træffe afgørelse uden at afvente afgørelsen i arbejdsskade-
sagen. Det drejer sig om godtgørelse for svie og smerte samt erstatning for
tabt arbejdsfortjeneste. Ophør af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter
erstatningsansvarsloven afventer dog ofte afgørelse om erhvervsevnetab i
arbejdsskadesagen.
102
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0325.png
Det følger af § 29, stk. 2, i arbejdsskadesikringsloven, at den erstatningsan-
svarlige skadevolder eller dennes ansvarsforsikring har krav på at få godt-
gjort erstatning og godtgørelse fra arbejdsskadeforsikringsselskabet, når der
er udbetalt erstatning eller godtgørelse som følge af arbejdsskaden til tilska-
dekomne eller dennes efterladte. Kravene fra den erstatningsansvarlige ska-
devolder eller dennes ansvarsforsikringsselskab omfatter erstatnings- og
godtgørelsesbeløb af samme art, som arbejdsskadeforsikringsselskabet har
pligt til at betale på det tidspunkt, hvor kravet fremsættes.
3.13.2. Rapport fra arbejdsgruppe om ansattes mulighed for fuld
erstatning, når de udsættes for vold mv. på arbejdet
Som opfølgning på beslutningsforslag nr. 46 om erstatning for vold på ar-
bejdspladsen nedsatte regeringen en tværministeriel arbejdsgruppe med
henblik på at forbedre ansattes mulighed for at få den erstatning, de er be-
rettiget til, når de har været udsat for vold eller voldsomme hændelser på
deres arbejde.
Arbejdsgruppens arbejde udmøntede sig i rapporten Erstatning for vold på
arbejdspladsen, som blev oversendt til Folketingets Beskæftigelsesudvalg i
maj 2022. Rapporten kan findes på retsudvalgets almindelige del - bilag 260.
Voldsrelaterede hændelser på arbejdspladser kan ske i brancher, hvor der
ydes omsorg, og blandt personaletyper, som i bred forstand har omsorg som
stillingsindhold. I forhold til social- og ældreområdet er det indgået i ar-
bejdsgruppens vurdering, at ansatte på socialområdet i væsentligt højere
grad end øvrige brancher oplever vold og trusler på deres arbejde og får
anerkendt en voldsrelateret arbejdsulykke som en arbejdsskade. Skadevol-
deren kan f.eks. være en beboer på et socialt botilbud eller en ældre med
demens, hvor volden f.eks. begås i afmagt og på grund af skadevolders
manglende forståelse for egen situation.
Det kan ifølge Rapporten Erstatning for vold på arbejdspladsen
2
også være
tilfældet på pleje- og omsorgsområdet, hvor skadevolder f.eks. pga. vold-
som adfærd bliver udsat for fastholdelse eller magtanvendelse fra de ansatte
med henblik på at beskytte skadevolderen selv, andre beboere eller de an-
satte. I sådanne situationer kan det ske, at den ansatte kommer til skade, når
skadevolderen i et forsøg på at komme fri uforvarende rammer den ansatte
med en arm eller en fod. I sådanne situationer vil der typisk ikke være tale
2
Erstatning for vold på arbejdspladsen – B46 arbejdsgruppens vurderinger af mulige løs-
ningsmodeller, maj 2022, retsudvalgets almindelige del - bilag 260.
103
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0326.png
om en straffelovsovertrædelse, da skadevolderen ikke har forsæt til at begå
handlingen.
3.13.3. Beskæftigelsesministeriets og Justitsministeriets overve-
jelser og den foreslåede ordning.
3.13.3.1. Mulighed for dispensation fra krav om politianmeldelse
Arbejdsgruppen har i sin rapport Erstatning for vold på arbejdspladsen fra
maj 2022 vurderet, at det vil mindske usikkerheden om, hvornår hændelser
skal politianmeldes for at opnå adgang til offererstatning, hvis offererstat-
ningsloven ændres i overensstemmelse med Erstatningsnævnets praksis, så
der etableres en undtagelsesbestemmelse til kravet om politianmeldelse for
pleje- og omsorgspersonale mv. på institutioner mv., der udsættes for en
straffelovsovertrædelse på arbejdet, når generelle eller konkrete pædagogi-
ske eller behandlingsmæssige hensyn taler imod politianmeldelse af skade-
volderen.
Det fremgår blandt andet af arbejdsgruppens rapport Erstatning for vold på
arbejdspladsen, at der på grund af uklarhed om retstilstanden indgives poli-
tianmeldelser i sager, hvor den ansatte ikke har ønsket at indgive anmeldelse
mod borgeren, og hvor der efter Erstatningsnævnets praksis vil kunne di-
spenseres fra kravet om politianmeldelse. Etablering af en undtagelsesbe-
stemmelse forventes derfor også at mindske unødig administration i politiet.
Det følger endvidere af
Aftalen om et forbedret arbejdsskadesystem,
at afta-
lepartierne er enige om, at der skal indføres en undtagelsesbestemmelse til
kravet om politianmeldelse i offererstatningsloven.
Justitsministeriet finder, at dette bør gøres ved at indføre en ny bestemmelse
i offererstatningsloven om, at bestemmelsen i offererstatningslovens § 10,
stk. 1, fraviges, når generelle pædagogiske eller behandlingsmæssige hen-
syn på den pågældende institution taler imod indgivelse af en politianmel-
delse, eller når sådanne konkrete hensyn taler imod indgivelse af en politi-
anmeldelse.
Det foreslås derfor, at indsætte en ny stk. 4 i offererstatningslovens § 10 om,
at bestemmelsen i offererstatningslovens § 10, stk. 1, fraviges i sager, hvor
pleje- og omsorgspersonale mv. er kommet til skade på arbejdet, når pæda-
gogiske eller behandlingsmæssige hensyn på den pågældende institution ta-
ler imod indgivelse af en politianmeldelse, eller når sådanne konkrete hen-
syn taler imod indgivelse af en politianmeldelse.
Kommenterede [MHSM10]:
Måske skrive på samme
måde som tidligere ”Aftale om et forbedret arbejdsskadesy-
stem” (eller ændringer det tidligere
)
104
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0327.png
Bestemmelsen har til formål at kodificere Erstatningsnævnets nugældende
praksis om dispensation fra kravet om politianmeldelse for navnlig pleje- og
omsorgspersonale mv., som har hjemmel i offererstatningslovens § 10, stk.
3.
Efter den foreslåede bestemmelse vil der uændret skulle dispenseres fra kra-
vet om politianmeldelse, når generelle pædagogiske eller behandlingsmæs-
sige hensyn på den pågældende institution taler imod indgivelse af en poli-
tianmeldelse.
Som eksempel på generelle pædagogiske eller behandlingsmæssige hensyn
på den pågældende institution mv. kan bl.a. nævnes det tilfælde, at arbejds-
giver ikke vil anmelde forholdet, fordi skadevolderen er anbragt på stedet
på grund af sine adfærdsproblemer. Af andre eksempler kan bl.a. nævnes,
at den manglende politianmeldelse er begrundet i institutionens generelle
pædagogiske eller behandlingsmæssige principper, eller at skadelidte eller
dennes arbejdsgiver ikke mener, at skadevolderen kan straffes, f.eks. fordi
skadevolderen er under 15 år eller er utilregnelig på grund af sindssygdom
eller lignende.
Der vil endvidere uændret skulle dispenseres, når konkrete pædagogiske el-
ler behandlingsmæssige hensyn taler imod indgivelse af en politianmel-
delse. Dette vil være tilfældet, når der foreligger pædagogiske eller behand-
lingsmæssige hensyn til skadevolderen, for eksempel fordi det vurderes, at
skadevolderen vil opfatte en politianmeldelse som et svigt fra den ansatte
eller institutionen, som ellers bidrager til at skabe tryghed. Som et andet
eksempel kan nævnes, at det vurderes, at politianmeldelsen risikerer at øde-
lægge skadevoldendes gode udvikling, eller at en politianmeldelse vil ud-
gøre et skadeligt indgreb i skadevolders hverdag.
Bestemmelsen vil i særdeleshed omfatte sager om plejepersonale, pædago-
ger, socialpædagoger, lærere eller medlemmer af en anden personalegruppe
med særlig støtte- og omsorgsfunktion mv., som udsættes for vold, trusler
eller andre straffelovsovertrædelser på institutioner mv. Også andre perso-
ner og funktioner på den pågældende institution kan være undtaget fra kra-
vet om politianmeldelse, når generelle eller konkrete pædagogiske eller be-
handlingsmæssige hensyn taler imod indgivelse af en politianmeldelse.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 8, nr. 1, og bemærkningerne hertil.
105
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0328.png
3.13.3.2. Pligt for visse offentlige og private arbejdsgivere til at tegne en
voldsskadeforsikring
I sager, hvor der ikke indgives politianmeldelse, vil det være Erstatnings-
nævnet, som skal tage stilling til, hvorvidt der er tale om en straffelovsover-
trædelse. Arbejdsgruppen har i sin rapport Erstatning for vold på arbejds-
pladsen fra maj 2022 peget på, at det indebærer, at en skadevolder kan op-
leve, at en offentlig myndighed tager stilling til, at en handling som ved-
kommende har begået, udgør en straffelovsovertrædelse, uden at sagen har
været behandlet ved en domstol. Arbejdsgruppen har endvidere peget på, at
der ikke foreligger politiakter til brug for Erstatningsnævnets vurdering af,
om der foreligger en straffelovsovertrædelse, når en sag ikke er anmeldt til
politiet, hvilket kan gøre det vanskeligt for den skadelidte at løfte bevisbyr-
den for, at der er begået en straffelovsovertrædelse.
Hvis der er tale om en hændelse, som ikke er omfattet af straffeloven, kan
den ansatte ikke opnå erstatning efter offererstatningsloven. Arbejdsgrup-
pen har i sin rapport fra maj 2022 peget på, at når der er tale om hændelser,
som ikke er omfattet af straffeloven, er skadelidte i flere tilfælde nødt til at
anlægge et civilt søgsmål mod skadevolder for at få sit krav efter erstat-
ningsansvarsloven dækket. Det kan være vanskeligt for skadelidte at træffe
beslutning om at føre et civilt søgsmål mod skadevolder, hvis den skadelidte
er ansat til at drage omsorg for en ressourcesvag skadevolder. Arbejdsgrup-
pen har også peget på, at der kan være en økonomisk barriere for den ansatte
i relation til at indgive en stævning, hvis det ikke har været muligt at opnå
fri proces eller retshjælp til søgsmålet. Samtidig kan den ansatte efter at have
fået medhold i et civilt søgsmål opleve ikke at modtage den tilkendte erstat-
ning, fordi skadevolder ikke er i stand til at betale.
Det følger endvidere af
Aftale om et forbedret arbejdsskadesystem,
at
”[a]nsatte, der udsættes for vold på arbejdet fra de borgere, som de er ansat
til at tage vare på, kan stå i et etisk dilemma, hvis de via offererstatningslo-
ven skal søge den erstatning efter erstatningsansvarsloven, som de kan være
berettiget til ud over den erstatning, som de kan få fra arbejdsskadesikrings-
loven. For at gøre det lettere for ansatte i disse situationer at opnå fuld er-
statning, er aftalepartierne enige om at forpligte visse offentlige og private
arbejdsgivere til at tegne en særlig forsikring for arbejdsskader som følge af
vold på arbejdspladsen (herefter voldsskadeforsikring).”
Forpligtelsen skal gælde for arbejdsgivere for ansatte, der er i særlige risiko
for at blive udsat for vold eller voldsomme hændelser på arbejdet fra bor-
gere, de er ansat til at drage omsorg for. Det vil betyde, at ansatte kan få
106
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0329.png
erstatning efter erstatningsansvarsloven uden at skulle anlægge en sag ved
domstolene.
På den baggrund foreslås det at forpligte visse offentlige og private arbejds-
givere til at tegne en voldsskadeforsikring som en del af arbejdsulykkesfor-
sikringen, der dækker erstatning og godtgørelse efter lov om erstatningsan-
svar for personskade, der forvoldes ved vold, trusler eller andre voldsomme
hændelser mod de ansatte på arbejdspladsen, som er omfattet af arbejdsgi-
vers sikringspligt efter arbejdsskadesikringsloven.
Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om, hvilke offentlige og private arbejdsgivere der har pligt til at tegne
forsikringen. Der vil i samarbejde med relevante ministerier blive fastsat
helt præcise regler om, hvilke arbejdsgivere der skal være omfattet af for-
sikringspligten. Bemyndigelsen vil endvidere give beskæftigelsesministe-
ren adgang til efter forhandling med relevante ministre at kunne fastsætte
regler om, at visse personalegrupper, som ikke har klient- eller borgerkon-
takt, kan undtages fra forsikringen. Pligten til at tegne forsikring skal som
udgangspunkt omfatte arbejdsgivere inden for det sociale område, ældreom-
rådet, psykiatrien og visse undervisningsinstitutioner. Det forventes at dreje
sig om bl.a. døgninstitutioner, bosteder, plejehjem, den regionale psykiatri,
specialskoler, institutioner med ungdomsuddannelse for unge med særlige
behov og institutioner, hvor der foregår specialundervisning for voksne.
Der henvises til en udførlig liste over, hvilke brancher og områder der for-
venteligt vil være forsikringspligtige arbejdsgivere efter voldsskadeforsik-
ringsordningen, i bemærkningerne til § 1, nr. 53.
Det skal bemærkes, at det ikke er hensigten med bemyndigelsen at give mi-
nisteren mulighed for at udvide kredsen for, hvilken type af arbejdsgivere
der skal omfattes af forpligtelsen.
Efter forslaget vil øvrige arbejdsgivere, som ikke er omfattet af de foreslå-
ede regler om forsikringspligt, få mulighed for at forsikre deres ansatte mod
følger af vold, trusler eller andre voldsomme hændelser på arbejdspladsen,
hvis de vurderer, at der er behov for det. Det vil også gælde for selvstændige
erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller samt andre selvforsikrede
arbejdsgivere.
Med forslaget vil der blive skabt bedre mulighed for, at ansatte, der er i sær-
lig risiko for at blive udsat for vold på arbejdet, får ret til fuld erstatning og
107
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0330.png
godtgørelse, dvs. efter både arbejdsskadesikringsloven og erstatningsan-
svarsloven, når visse krav ikke dækkes eller ikke dækkes fuldt ud efter ar-
bejdsskadesikringsloven. Det gælder f.eks. godtgørelse for svie og smerte
og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter erstatningsansvarsloven, der
ikke ydes efter lov om arbejdsskadesikring, samt eventuelle differencekrav
i tilfælde, hvor erstatningen efter erstatningsansvarsloven er højere end ar-
bejdsskadesikringsloven.
Det foreslås, at forsikringen kun skal omfatte hændelser, som anerkendes
som en arbejdsulykke efter arbejdsskadesikringsloven. På den måde sikres
det, at der er tale om en hændelse, som er sket på arbejdspladsen eller i til-
knytning til arbejdet, og at der er tale om en ansat, som er omfattet af ar-
bejdsgiverens sikringspligt efter loven. Målgruppen for forsikringen vil så-
ledes efter forslaget være ansatte, som i forvejen er omfattet af reglerne i
arbejdsskadesikringsloven. Det betyder bl.a., at forsikringen skal dække
personer, som er ansat til at udføre arbejde på arbejdspladsen, uanset om
arbejdet er lønnet eller ulønnet, varigt, midlertidigt eller forbigående. Det
gælder således både for fastansatte, vikarer, frivillige og personale, der er
ansat til at varetage andre opgaver end de primære arbejdsfunktioner på ar-
bejdspladsen, f.eks. en pedel, køkkenpersonale eller administrativt perso-
nale på en institution.
Forslaget betyder også, at andre personer, som midlertidigt har sin gang på
arbejdspladsen, f.eks. en håndværker, som er hyret til at udføre et stykke
arbejde, men som er selvstændig eller ansat af en anden sikringspligtig ar-
bejdsgiver, eller en besøgende på en institution, ikke vil være omfattet af
ordningen. Personer, som har en anden arbejdsgiver, vil dog kunne sikres af
deres egen arbejdsgiver.
Forsikringen skal efter forslaget dække personskade, som følge af vold-
somme hændelser, der forvoldes af en skadevolder, som institutionen drager
omsorg for. Dette gælder for det første skader, der efter de gældende regler
vil være omfattet af offererstatningsloven. Forsikringen forventes således at
dække situationer, som skaber et ansvarsgrundlag ud fra almindelige culpa-
betragtninger. Det gælder, uanset om skadevolder vil blive anset for straffri
f.eks. fordi pågældende er utilregnelig. Eksempler på dette er forsætlige el-
ler uagtsomme slag og spark mod en medarbejder fra en beboer på et bosted
eller et plejehjem, mens medarbejderen f.eks. er ved at hjælpe beboeren med
et praktisk gøremål. Et eksempel herpå kan være, hvis en ansat på et pleje-
center får et knytnæveslag i ansigtet af en dement og psykotisk beboer i
forbindelse med et bleskift. Forslaget vil ligeledes omfatte personskade,
108
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0331.png
som forvoldes ved andre hændelser i forbindelse med arbejdet, der ikke vil
være omfattet af straffeloven. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor en ansat på
en institution, kommer til skade i forbindelse med en magtanvendelsessitu-
ation med henblik på at beskytte skadevolderen selv, andre beboere eller de
ansatte. I sådanne situationer kan det ske, at den ansatte kommer til skade,
når skadevolderen i et forsøg på at komme fri uforvarende rammer den an-
satte.
Forsikringen vil omvendt ikke skulle dække hændelser, som må anses for
hændelige. Det gælder f.eks., hvis en medarbejder deltager i boldspil med
beboere på et bosted og pådrager sig en skade som følge af et utilsigtet spark
over skinnebenet fra en beboer. Det gælder også uanset, at hændelsen efter
omstændighederne vil kunne blive betragtet som en arbejdsulykke efter ar-
bejdsskadesikringsloven.
Det afgørende for, om en skade er omfattet af ordningen, vil således være,
om der er tale om en uagtsom eller forsætlig handling, der efter dansk rets
almindelige regler vil medføre, at skadevolder bliver erstatningsansvarlig.
Tilskadekomne vil efter forslaget ikke have pligt til at angive, hvem der ud-
førte den skadevoldende handling, for at være omfattet af den foreslåede nye
voldsskadeforsikringsordning. Der skal blot være tilstrækkelig dokumenta-
tion til, at arbejdsgiver kan anmelde hændelsen som en arbejdsskade, jf. § 6
i arbejdsskadesikringsloven. Det betyder, at det ikke er nødvendigt i anmel-
delsen af arbejdsskaden at angive den person, som har forvoldt skaden.
Det foreslås, at arbejdsgivere, der har tegnet arbejdsulykkesforsikring, og
som skal eller ønsker at tegne voldsskadeforsikringen, skal tegne den som
en udvidet del af arbejdsulykkeforsikringen i samme forsikringsselskab,
som forsikrer arbejdsgiveren mod arbejdsulykker. Det betyder, at arbejds-
giveren skal tegne en udvidet arbejdsulykkesforsikring, som også dækker
skader, som er forårsaget af vold, i samme forsikringsselskab, hvor arbejds-
giveren i forvejen har tegnet forsikring mod ulykker.
Offentlige arbejdsgivere, som er selvforsikrede efter arbejdsskadesikrings-
loven, kan også være selvforsikrede i forhold til den foreslåede lovpligtige
voldsskadeforsikring. Det foreslås samtidig, at alle regionale og kommunale
arbejdsgivere kan vælge at tegne forsikring i et forsikringsselskab frem for
at være selvforsikrede. I de tilfælde, hvor en selvforsikret arbejdsgiver er
omfattet af pligten til at have en voldsskadeforsikring, men ikke tegner en
sådan forsikring, vil arbejdsgiveren også være selvforsikret i forhold til
109
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0332.png
voldsskadeforsikringen. På samme måde som med hensyn til arbejdsskade-
sikring i øvrigt kan statslige arbejdsgivere ikke fravælge at være selvforsik-
rede efter voldsskadeforsikringsordningen.
Det foreslås, at det er forsikringsselskabet eller den selvforsikrede arbejds-
giver, der træffer afgørelse om, hvorvidt en personskade er omfattet af
voldsskadeforsikringen, og om eventuel erstatning, godtgørelse m.v. efter
lov om erstatningsansvar. Forsikringsselskabet eller den selvforsikrede ar-
bejdsgiver udbetaler ligeledes en eventuel erstatning og godtgørelse til til-
skadekomne. Hos selvforsikrede arbejdsgivere er det forsikringsenheden,
som varetager sagsbehandlingen og træffer afgørelse uafhængigt af arbejds-
giveren.
Det foreslås endvidere, at erstatning og godtgørelse efter voldsskadeforsik-
ringen ikke kan danne grundlag for regreskrav mod en skadevolder, der har
pådraget sig erstatningspligt over for tilskadekomne eller deres efterladte.
Beskyttelsen er af hensyn til den sårbare borger, som på grund af sin mentale
tilstand kan ende som en skadevolder og vil kunne risikere at blive mødt
med et regreskrav, som borgeren i mange tilfælde ikke vil være i stand til at
betale.
Forsikringsselskabet eller den selvforsikrede enhed kan efter forslaget ind-
hente oplysninger om den anerkendte arbejdsskade og udmålingen af erstat-
ning i forbindelse hermed, herunder lægelige og økonomiske oplysninger
om tilskadekomne fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Forsikringsselskabets eller den selvforsikrede enheds afgørelser om erstat-
ning efter erstatningsansvarsloven kan efter den foreslåede ordning ikke på-
klages til en administrativ myndighed. Det betyder, at hvis en part er util-
freds med forsikringsselskabets afgørelse, kan vedkommende rette henven-
delse til selskabet eller anlægge sag ved domstolene, ligesom ansatte, der
har været udsat for vold i henhold til straffeloven, fortsat vil have mulighed
for at søge erstatning via Erstatningsnævnet, hvis sagen afvises efter volds-
skadeforsikringsordningen. Det forudsættes, at den tilskadekomne starter
med at gå til arbejdsulykkesforsikringsselskabet eller den selvforsikrede en-
hed med sin sag og først går til Erstatningsnævnet, hvis sagen afvises af
voldsskadeforsikringen.
Forsikringsselskabets eller den selvforsikrede enheds afgørelse om arbejds-
givers forsikringspligt vil kunne påklages af arbejdsgiveren eller tilskade-
komne til Arbejdstilsynet senest 4 uger efter, at de har modtaget afgørelsen.
110
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0333.png
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om an-
meldelse af sagen til forsikringsselskabet og sagens behandling. Der lægges
op til, at der vil blive fastsat regler i en bekendtgørelse om, at både arbejds-
giveren og den tilskadekomne kan anmelde en voldsom hændelse med hen-
blik på erstatning efter erstatningsansvarsloven. Der forventes ligeledes at
blive fastsat regler om tilskadekomnes medvirken m.v. til sagsoplysningen
svarende til, hvad der gælder for Erstatningsnævnet efter lov om erstatning
fra staten til ofre for forbrydelser, og hvad der gælder for andre myndigheder
efter lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Endelig vil der i bekendtgørelsen blive fastsat regler om, at arbejdsulykkes-
forsikringsselskabet og selvforsikrede arbejdsgivere har pligt til tidligt i
sagsforløbet at vejlede tilskadekomne, som er forsikret efter voldsskadefor-
sikringsordningen, om mulighederne for at anmode om erstatning og godt-
gørelse efter denne forsikringsordning.
Hvis en ansat bliver udsat for arbejdsulykke som følge af en voldelig hæn-
delse fra en borger på arbejdspladsen, og der ikke er tegnet voldsskadefor-
sikring, og arbejdsgiveren samtidig ikke var omfattet af pligten til at tegne
voldsskadeforsikringen, vil den ansatte fortsat kunne gå til Erstatningsnæv-
net med sin sag efter reglerne i lov om lov om erstatning fra staten til ofre
for forbrydelser.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 53, og bemærkningerne hertil.
3.13.3.3. Frist for indgivelse af ansøgning om offererstatning til Erstat-
ningsnævnet
Det følger af lovforslagets § 1, nr. 53, at visse offentlige og private arbejds-
givere får pligt til at tegne en voldsskadeforsikring som en del af arbejds-
ulykkesforsikringen, der dækker erstatning og godtgørelse efter lov om er-
statningsansvar for personskade, der forvoldes ved vold, trusler eller andre
voldsomme hændelser mod de ansatte på arbejdspladsen, som er omfattet af
arbejdsgivers sikringspligt efter lov om arbejdsskadesikring. En række af de
sager, som i dag behandles i Erstatningsnævnet som offererstatningssager,
vil være omfattet af den fremtidige forsikringsordning og således give ad-
gang til hurtigere erstatning uden om offererstatningssystemet. Det vil imid-
lertid være en forudsætning for at være omfattet af forsikringsordningen, at
den pågældende skade anerkendes som en arbejdsulykke. Afgørelsen heraf
vil først foreligge på det tidspunkt, hvor forsikringsselskabet træffer afgø-
relse om erstatning.
111
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0334.png
Med henblik på at sikre en hensigtsmæssigt samspil mellem den nye volds-
offerforsikring og offererstatningsordningen foreslås det at tilpasse 2-års fri-
sten i offererstatningsloven for indgivelse af en ansøgning om offererstat-
ning. Det foreslås således, at i de tilfælde hvor voldsskadeforsikringen træf-
fer afgørelse om, at der ikke kan ydes erstatning efter forsikringsordningen,
vil 2-års fristen i offererstatningsloven for indbringelse af sagen for Erstat-
ningsnævnet ikke blive regnet fra tidspunktet for lovovertrædelsen, men fra
det tidspunkt, hvor voldsskadeforsikringen har truffet sin afgørelse, forudsat
at den skadelidte har indgivet sin anmeldelse til forsikringsselskabet eller
den selvforsikrede arbejdsgiver inden 2 år efter, at lovovertrædelsen er be-
gået.
Forslaget skal sikre, at den tilskadekomne fortsat kan indbringe sin sag for
Erstatningsnævnet, hvis voldsskadeforsikringen er mere end 2 år om at
træffe afgørelse om, at sagen ikke omfattes af forsikringen. Dette kan f.eks.
være tilfældet i situationer, hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring først 2
år efter en skade kan vurdere, at skaden ikke kan anerkendes som en arbejds-
ulykke. Voldsskadeforsikringen træffer herefter afgørelse om, at skaden
ikke er omfattet af forsikringen, da det kræves, at skaden anerkendes som
en arbejdsulykke. Forslaget skal sikre, at den tilskadekomne ikke vil være
nødt til at anmelde sin sag præventivt til Erstatningsnævnet forud for udlø-
bet af 2-årsfristen for at ikke at udelukke sig fra Erstatningsnævnets behand-
ling af sagen i tilfælde af, at voldsskadeforsikringen træffer afgørelse om, at
en skade ikke er omfattet af forsikringsordningen, mere end 2 år efter, at
lovovertrædelsen har fundet sted. Forslaget vil dermed sikre, at voldsskade-
forsikringsordningen ikke forringer retssikkerheden for de personer, der får
afslag fra voldsskadeforsikringen.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 8, nr. 2, og bemærkningerne hertil.
3.14. Højere erstatningsniveau for permanente behandlingsudgifter og
hjælpemidler
3.14.1. Gældende ret
Ifølge arbejdsskadesikringslovens § 15, stk. 1, kan udgifter til sygebehand-
ling eller optræning under sagens behandling betales, hvis det er nødvendigt
for at opnå bedst mulig helbredelse, når udgifterne ikke kan afholdes efter
sundhedsloven eller som led i behandlingen på offentligt sygehus. Optræ-
ningen skal foretages som efterbehandling under lægelig kontrol i umiddel-
bar tilknytning til sygebehandlingen.
112
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0335.png
Ifølge lovens § 15, stk. 2, kan udgifter til anskaffelse af proteser, briller og
lignende hjælpemidler samt kørestole under sagens behandling betales, når
det er nødvendigt for at sikre sygebehandlingens eller genoptræningens re-
sultater, for at formindske arbejdsskadens følger eller for nøjere at kunne
bestemme omfanget af erhvervsevnetabet og graden af varigt mén.
Arbejdsskadesikringsloven er sekundær i forhold til sundhedsloven for så
vidt angår betaling af udgifter til behandling. Det indebærer, at det kun er
tilskadekomnes egenbetaling af sundhedsydelser, der kan betales. Omvendt
er arbejdsskadesikringsloven primær i forhold til betaling af hjælpemidler.
Det betyder, at den fulde udgift til permanente hjælpemidler, herunder ud-
skiftning af hjælpemidler, kan dækkes af arbejdsskadesikringsloven. Har
kommunen for eksempel betalt et hjælpemiddel efter serviceloven, har kom-
munen krav på refusion af udgiften fra arbejdsulykkesforsikringsselskabet
eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Erstatning for fremtidige udgifter til helbredelse, optræning og hjælpemidler
som følge af arbejdsskaden kan fastsættes til et engangsbeløb, jf. lovens §
15, stk. 3. Ved permanente udgifter udgør beløbet den forventede, gennem-
snitlige årlige udgift ganget med den kapitaliseringsfaktor, der er fastsat i
medfør af lovens § 27, stk. 4, for tab af erhvervsevne.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring årligt inden udgangen af oktober måned de
nærmere regler for omsætning af løbende erstatning til et engangsbeløb, der
tilkendes og beregnes i det følgende år.
Kapitaliseringsfaktoren, der anvendes ved beregning af erstatning for tab af
erhvervsevne, består af følgende elementer, jf. bemærkningerne til lov nr.
2200 af 29. december 2020 i lovforslag nr. L 22 fremsat den 7. oktober 2020:
- Finanstilsynets Benchmark for levetidsforudsætninger
- Renteniveau
- Prisregulering af den løbende erstatning
- Fradrag svarende til beskatning af den løbende erstatning
- Fradrag svarende til beskatning af kapitalindkomsten
Kapitaliseringsfaktoren beregner erstatningen til pensionsalderen.
113
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0336.png
Kapitaliseringsfaktoren indebærer, at erstatningen for permanente udgifter
til helbredelse, optræning og hjælpemidler ved omsætningen til en kapital-
erstatning (et engangsbeløb) ikke bliver udmålt til et beløb, der svarer til den
faktiske udgift.
De gældende regler om betaling for permanente behandlingsudgifter og
hjælpemidler kom ind i arbejdsskadesikringsloven i 2004. Det skete som en
konsekvens af, at der i erstatningsansvarsloven var indsat en lignende be-
stemmelse i 2002. Indtil 2004 havde tilskadekomne alene ret til at få dækket
behandlingsudgifter og udgifter til hjælpemidler under sagens behandling,
og med indførelse af bestemmelsen udvidede man dækningsområdet for
disse udgifter. Den valgte metode med at udbetale hele erstatningen på én
gang sikrer, at der ikke skal ske fornyet sagsbehandling hver gang, der gen-
nemføres en behandling eller skal anskaffes et nyt hjælpemiddel.
I 2007 blev principperne for kapitaliseringsfaktoren i arbejdsskadesikrings-
loven ændret, således at bl.a. beskatning blev inddraget i fastsættelsen af
faktoren. Det har medført, at der foretages et fradrag svarende til indkomst-
beskatning i erstatningen for permanente behandlingsudgifter, selvom der
er tale om dækning af en faktisk udgift til behandling eller hjælpemidler og
ikke samlet set en egentlig indtægt.
3.14.2.Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Partierne bag arbejdsskadeaftalen finder det uhensigtsmæssigt, at erstatning
for permanente behandlingsudgifter omsættes til et engangsbeløb efter den
samme kapitaliseringsfaktor, som gælder for erstatning for tab af erhvervs-
evne. Med forslaget sikres det, at erstatning for permanente udgifter til hel-
bredelse, optræning og hjælpemidler i højere grad vil afspejle tilskadekom-
nes reelle udgifter over resten af livet og ikke kun til pensionsalderen, lige-
som fradrag for beskatning ikke vil indgå i kapitaliseringsfaktoren.
De gældende regler medfører således, at der i det engangsbeløb, der bliver
udbetalt, ikke er taget højde for, at det fremtidige behov for dækning af ud-
gifter til behandling såsom f.eks. timer hos fysioterapeut og hjælpemidler,
såsom f.eks. proteser, kan være livslangt og ikke stopper ved pensionsalde-
ren. Det er også uhensigtsmæssigt, at der foretages et fradrag i engangsbe-
løbet svarende til beskatning af en løbende erstatning, selvom erstatningen
for permanente udgifter til helbredelse, optræning og hjælpemidler ikke er
114
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0337.png
erstatning for en indkomst, men øremærket til at dække specifikke udgifter
til behandling eller hjælpemidler.
Det foreslås derfor, at der fastsættes en særskilt kapitaliseringsfaktor for per-
manente behandlingsudgifter. Det sker ved, at beskæftigelsesministeren får
bemyndigelse til at fastsætte de nærmere regler for omsætning af erstatning
for permanente udgifter til helbredelse, optræning og hjælpemidler, til et
engangsbeløb. Fastsættelsen af de nærmere regler skal ske efter indstilling
fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring årligt inden udgangen
af oktober måned.
Forslaget medfører, at permanente udgifter til helbredelse, optræning og
hjælpemidler ikke længere skal beregnes på samme måde som kapitalerstat-
ning for erhvervsevnetab.
3.15. Erstatning for tab af forsørger indtil barnets 21. år.
3.15.1 Gældende ret
Børn og unge, der mister deres forældre som følge af en arbejdsskade, har
ret til forsørgertabserstatning efter arbejdsskadesikringslovens § 21. Erstat-
ningen løber som udgangspunkt frem til barnets fyldte 18. år, men kan for-
længes til barnet fylder 21 år, hvis barnet opfylder betingelserne for at få
forlænget retten til erstatning.
Er barnet ved det fyldte 18. år under uddannelse, og taler forholdene i øvrigt
derfor, kan erstatningen forlænges til tidspunktet for uddannelses afslutning,
dog længst til pågældendes fyldte 21. år. Samme ret har afdødes barn, som
på tidspunktet for dødens indtræden var fyldt 18 år og under uddannelse.
Afdødes børn har således ret til en løbende erstatning frem til, de fylder 18
år. Forudsætningen for at få forsørgertabserstatning er som udgangspunkt,
at afdøde havde forsørgelsespligt for barnet efter lov om aktiv socialpolitik.
Retten gælder for egne børn under 18 år, uanset om de er født i eller uden
for ægteskab samt adoptivbørn.
For at have ret til erstatning indtil det fyldte 21. år, kræves det, jf. § 21, stk.
3, at barnet er under uddannelse. Endvidere kræves det, at forholdene taler
for, at erstatningen kan forlænges. Det betyder i praksis, at barnet ikke skal
kunne forsørge sig selv for at være berettiget til forsørgertabserstatning efter
det fyldte 18. år. Det er således barnets egne forhold og indkomst der er
afgørende for, om barnet har ret til erstatning i perioden efter det fyldte 18.
år og indtil det fyldte 21. år.
115
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0338.png
For at vurdere, om barnet har ret til forsørgertabserstatning efter det fyldte
18. år, og indtil barnets fyldte 21. år, foretager arbejdsskademyndighederne
en konkret vurdering af den enkelte sags forhold, hvor der bl.a. kan lægges
vægt på barnets indkomst. Er indkomsten væsentligt højere end SU eller
anden uddannelsesydelse, kan det afskære barnet fra at få erstatning efter
det fyldte 18. år. Særlige forhold kan inddrages efter konkret afvejning, men
det er som udgangspunkt barnets eget forhold, der er afgørende for, om bar-
net har ret til erstatning.
Stedbørn kan have ret til erstatning efter lovens § 22, idet stedbørn ikke er
omfattet af § 21. Det er således den privatretlige forsørgelsespligt for børn,
som er afgørende for, om afdøde havde forsørgelsesansvar over for barnet.
Praksis efter arbejdsskadesikringslovens § 22 medfører, at efterladte ofte får
tilkendt en løbende erstatning på 5 pct. af afdødes årsløn frem til, de fylder
18 år. Efter det fyldte 18. år kan stedbørn efter praksis få erstatning frem til
det 21. år, på samme måde som forsørgertabserstatningen til afdødes børn.
Der foretages derfor i dag en konkret afvejning af, om stedbørn har ret til
erstatning efter det fyldte 18. år, hvor barnets forhold har betydning for af-
gørelsens resultat.
Det følger af § 22, at hvis de samlede årlige erstatninger m.v. efter §§ 20 og
21 udgør mindre end 70 pct. af afdødes årsløn, kan der inden for denne be-
grænsning under særlige omstændigheder tillægges erstatning til andre, som
afdøde helt eller delvist forsørgede, da arbejdsskaden indtraf.
Forsørgertabserstatning til afdødes børn og stedbørn udbetales som løbende
erstatning og kan ikke omsættes til kapitalbeløb.
3.15.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Aftalepartierne er enige om, at alle børn og unge, som mister en eller begge
forældre som følge af en arbejdsskade, hvor afdøde havde forsørgelsesplig-
ten ved dødsfaldet eller indtil barnet fyldte 18
år
, fremover skal have ret til
erstatning indtil deres fyldte 21. år. Retten til forsørgertabserstatningen skal
være uafhængig af barnets forhold i øvrigt, idet det vurderes hensigtsmæs-
sigt, at børn, der mister en forældre tidligt i livet, skal have bedre økonomi-
ske betingelser i deres ungdom. Det vil fra starten give den efterladte større
klarhed om sin situation i en længere periode end i dag, og flere vil modtage
en højere erstatning samlet set.
Forslaget udmøntes ved, at aldersgrænsen i lovens bestemmelser om forsør-
gertabserstatning til børn og unge ændres til 21 år.
116
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0339.png
Det foreslås derfor også, at der ikke længere skal foretages en konkret vur-
dering af, om et barn eller ung har ret til forsørgertabserstatning i perioden,
fra de er fyldt 18 år og til, de er fyldt 21 år. Efterladte børn og unge vil
dermed automatisk have ret til erstatning frem til deres fyldte 21. år, uanset
deres økonomi og forholdene i øvrigt. Ændringerne medfører, at børn med
ret til forsørgertabserstatning automatisk får ret til erstatning frem til deres
fyldte 21. år. Der vil således ikke længere være krav om, at de efterladte
børn eller unge er under uddannelse, ligesom deres eventuelle egen ind-
komst ikke har betydning for retten til forsørgertabserstatning efter det
fyldte 18. år. Der skal således heller ikke træffes afgørelser om, hvorvidt et
barn har ret til at få forlænget erstatningsperioden.
Forslaget ændrer derfor ikke på lovens tildelingskriterie, hvorefter forsør-
gertabserstatningen tildeles afdødes børn, som afdøde havde forsørgelses-
pligt for. For unge, som er fyldt 19 og 20 år ved forældres dødsfald, kræves,
at afdøde havde forsørgelsespligt for barnet indtil det fyldte 18. år. Udvidel-
sen af personkredsen sker for at sikre, at alle afdødes børn på f.eks. hen-
holdsvis 17 og 19 år begge vil have ret til erstatning frem til deres 21. år.
Hermed sikres begge børn lige økonomiske betingelser i deres ungdom.
Endvidere foreslås det, at retten til erstatning skal afhænge af, om afdøde
havde forsørgelsespligt for barnet eller den unge efter lov om børns forsør-
gelse, hvor det i dag fremgår, at det skal vurderes i forhold til forsørgelses-
pligten efter lov om aktiv social politik. Ændringen af hjemmelshenvisnin-
gen ift. forsørgelsespligten har alene formel karakter og vil ikke ændre på,
hvilke børn og unge der har ret til erstatning for tab af forsørger efter ar-
bejdsskadesikringsloven.
Det foreslås samtidig, at efterladte stedbørn, der har ret til erstatning efter
§ 22, ligeledes fremadrettet automatisk får tilkendt erstatningen frem til det
fyldte 21. år. Udgangspunktet vil derfor være, at stedbørn, som efter nuvæ-
rende praksis kan tildeles erstatning efter § 22, skal tilkendes løbende erstat-
ning frem til det 21. år. Stedbørn, der er fyldt 18 år, men endnu ikke er fyldt
21 år, ved dødsfaldet, har ret til at få erstatningen frem til deres fyldte 21.
år, hvis de var helt eller delvist forsørget af afdøde, indtil de fyldte 18 år,
f.eks. hvis de havde fælles bopæl med afdøde. Med forslaget forudsættes
der ikke at ske ændringer i praksis for, hvilke stedbørn der efter gældende §
22 har ret til løbende erstatning, udover, at stedbørn automatisk tilkendes
erstatningen frem til det 21. år.
117
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0340.png
Hermed ensrettes perioden, hvori efterladte børn og stedbørn har ret til lø-
bende erstatning, således at de automatisk har ret til erstatningen frem til det
fyldte 21. år.
Med forslaget er der endvidere ikke tiltænkt ændring af, hvordan forsørger-
tabserstatningen udmåles eller udbetales. Således vil erstatningen fortsat
skulle fastsættes på baggrund af en forholdsmæssig andel af afdødes årsløn
og udbetales i form af en løbende erstatning.
3.16. Videregivelse af oplysninger om sort arbejde og socialt bedrageri
3.16.1. Gældende ret
Det fremgår af den gældende bestemmelse i arbejdsskadesikringslovens §
35 a, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan videregive nødvendige op-
lysninger om enkeltpersoners rent private forhold til Udbetaling Danmark,
pågældende skatteforvaltning og pågældende kommune, når det er nødven-
digt for at kontrollere, om der er sket fejl eller misbrug i forbindelse med
udbetaling af ydelser eller beskatning af indkomst.
Videregivelse af oplysninger til myndighederne kan f.eks. være relevant i
tilfælde, hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i forbindelse med afgø-
relse om tab af erhvervsevne kommer i besiddelse af oplysninger om indtje-
ning fra eksempelvis ikke legalt arbejde (sort arbejde), eller hvis vedkom-
mende har arbejdet samtidig med at modtage sociale ydelser.
For at videregive relevante oplysninger af rent private forhold kræves det,
at oplysningerne er baseret på klare og konstaterbare overtrædelser eller
misbrug, eller der er en sikker antagelse herom. En mistanke vil ikke i sig
selv være tilstrækkelig som grundlag for at videregive oplysningerne til an-
dre.
Efter de gældende regler er Arbejdsmarkedets Erhvervssikring dog ikke for-
pligtet til at videregive oplysninger om sort arbejde eller socialt bedrag.
3.16.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Det foreslås, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring får pligt til at videregive
oplysninger om indkomst fra ikke legalt arbejde (sort arbejde) til relevante
myndigheder. Dette vil være den pågældende skatteforvaltning, bopæls-
kommunen og Udbetaling Danmark.
118
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0341.png
Formålet med ændringen er at styrke indsatsen mod skatteunddragelse og
socialt bedrag, idet forslaget vil styrke de underrettede myndigheders mu-
lighed for at gribe ind over for fejl eller misbrug i forbindelse med udbeta-
ling af sociale ydelser eller beskatning.
Aftalepartierne vurderer, at ændringerne vil styrke myndighedernes indsats
mod misbrug og snyd, idet der vil være pligt til videregivelse, hvormed der
er større sandsynlighed for, at de kompetente myndigheder kommer i besid-
delse af relevante oplysninger til brug for at bekæmpe socialt bedrageri og
skatteunddragelse.
3.17. Kapitaliseringstidspunkt (§ 27, stk. 4 og nyt stk. 5)
3.17.1. Gældende ret
Det fremgår af § 27, stk. 4, i lov om arbejdsskadesikring, at omsætning af
løbende erstatning til kapitalbeløb finder sted på grundlag af erstatningens
størrelse på omsætningstidspunktet, som er tidspunktet, hvor kapitalbeløbet
kan udbetales. Omsætning af erstatning til kapitalbeløb har alene virkning
for fremtiden.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at værdien af en erhvervsevnetabser-
statning er den samme, uanset om erstatningen udbetales løbende eller om-
sættes til et kapitalbeløb.
Efter praksis kan tilskadekomne i nogle situationer imidlertid få erstatning
to gange for det samme tab. Det drejer sig bl.a. om tilfælde, hvor tilskade-
komne ved en afgørelse tilkendes løbende erhvervsevnetabserstatning og ef-
terfølgende anmoder om en ny behandling af afgørelsen om erhvervsevne-
tabserstatningen. Hvis det ved den nye behandling vurderes, at erstatningen
ikke burde være udbetalt som en løbende erstatning, men som en kapitaler-
statning, træffes der en ny afgørelse herom. Herefter udbetales en kapitaler-
statning for hele eller dele af den periode, hvor tilskadekomne allerede har
fået udbetalt løbende erstatning. Det sker især i tilfælde, hvor Arbejdsmar-
kedets Erhvervssikring har truffet afgørelse om en midlertidig løbende er-
hvervsevnetabserstatning, hvor afgørelsen bliver påklaget til Ankestyrelsen
af tilskadekomne, og Ankestyrelsen vurderer, at der er grundlag for at træffe
en endelig afgørelse. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil i disse situatio-
ner efter praksis udregne størrelsen af den kapitaliserede erstatning ud fra
forholdene på tidspunktet for den påklagede afgørelse. Herved sker der en
dobbeltkompensation, fordi tilskadekomne dels har fået en løbende erstat-
ning frem til Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om omsætning
119
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0342.png
af erstatningen til et kapitalbeløb, dels får en kapitalerstatning, der dækker
samme periode. Dette er i strid med lovens forudsætning om at sikre, at til-
skadekomne altid samlet set får den samme erstatning, uanset udbetalings-
måden.
3.17.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Tilskadekomne kan i dag i visse situationer opnå dobbelt kompensation for
tab af erhvervsevne, hvis der efter en genoptagelse eller klage beregnes en
kapitalerstatning for en periode, der ligger forud for afgørelsestidspunktet,
og tilskadekomne allerede har modtaget en løbende erstatning for samme
tab. Partierne bag arbejdsskadeaftalen er enige om, at tilskadekomne ikke
bør kunne få dobbelt kompensation for et tab af erhvervsevnetab.
Det foreslås derfor, at der i lovens § 27 indsættes et nyt stk. 5, hvoraf det vil
følge, at hvis tilskadekomne i henhold til en afgørelse om tab af erhvervs-
evne har fået tilkendt en erstatning, og afgørelsen senere ændres med tilba-
gevirkende kraft, og erstatningen efter denne afgørelse skal omsættes til ka-
pitalbeløb, jf. stk. 1, fastsættes omsætningstidspunktet til datoen for Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikrings senere afgørelse. Har tilskadekomne ret til
erstatning for en periode før omsætningstidspunktet, jf. 1. pkt., udbetales
erstatningen som en løbende erstatning for denne periode. Hermed vil det
blive præciseret, at kapitalerstatninger efter en ny behandling af en sag be-
regnes, så den altid alene dækker den fremadrettede periode fra tidspunktet,
hvor kapitalerstatningen endeligt fastsættes og udbetales (omsætningstids-
punktet).
Formålet med forslaget er i tråd med lovens intention om at sikre, at tilska-
dekomne altid samlet set får den samme erstatning uanset udbetalingsmå-
den.
3.18. Mål for sagsbehandlingstid og fastsættelse af frister
3.18.1. Gældende ret
Efter § 16, stk. 1, i lov om arbejdsskadesikring er fristen for Arbejdsmarke-
dets Erhvervssikrings afgørelse af, om en anmeldt skade er omfattet af loven
følgende:
1) 3 måneder for afgørelse af, om en anmeldt ulykke er omfattet af lo-
ven.
2) 6 måneder for afgørelse af, om en anmeldt sygdom, der behandles
efter § 7, stk. 1, nr. 1, er omfattet af loven.
120
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0343.png
3) 2 år for afgørelse af, om en anmeldt sygdom, der behandles efter §
7, stk. 1, nr. 2, og § 7, stk. 2, er omfattet af loven.
Fristen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af, om tilskade-
komne har ret til ydelser efter loven, er 1 år, jf. lovens § 16, stk. 2. Fristen
er dog 2 år for erhvervssygdomssager, som ikke er omfattet af fortegnelsen
over erhvervssygdomme, jf. § 7, stk. 1, nr. 2.
Fristerne regnes fra den dag, hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har
modtaget anmeldelsen.
Fristerne gælder tilsvarende for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgø-
relse af, om efterladte har ret til ydelser efter loven, når arbejdsskaden har
medført døden. Fristerne regnes fra den dag, hvor Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring har modtaget anmeldelse af dødsfaldet, jf. lovens § 16, stk. 4.
Efter lovens § 16, stk. 5, underretter Arbejdsmarkedets Erhvervssikring sa-
gens parter, når afgørelserne ikke kan træffes inden for de lovfastsatte fri-
ster. Underretningen skal indeholde en begrundelse om, hvorfor fristerne
ikke kan overholdes og oplysning om, hvornår afgørelsen forventes truffet.
Efter lovens § 16, stk. 6, kan forskud på erstatning for tab af erhvervsevne
og på godtgørelse for varigt mén udbetales i tiden inden den endelige afgø-
relse.
Efter lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl. er enhver, der
rammes af en ulykke eller en sygdom, der med rimelig sandsynlighed kan
henføres til udførelsen af de pligter, der er forbundet med tjenesten, eller til
de forhold, hvorunder tjenesten foregår, berettiget til erstatning fra staten for
følgerne heraf efter loven.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffer afgørelse om, hvorvidt den an-
meldte skade er omfattet af lov om erstatning til tilskadekomne værneplig-
tige m.fl. For sager, der behandles som ulykker, træffes afgørelsen senest 3
måneder efter, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har modtaget anmel-
delsen. For sager, der behandles som sygdomme, er fristen 6 måneder.
Afgår tilskadekomne ved døden efter skadens anmeldelse, finder fristerne
tilsvarende anvendelse for meddelelse til de efterladte om, at dødsfaldet ikke
er omfattet af loven. Fristerne regnes her fra underretningen om dødsfaldet
til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
121
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0344.png
Det fremgår af Justitsministeriets cirkulæreskrivelse nr. 73 af 4. juni 1997
om mål for hurtig sagsbehandling m.v., at det er et grundlæggende krav til
forvaltningen, at afgørelser skal træffes så hurtigt, som det er muligt og for-
svarligt.
På den baggrund henstilles det, at de enkelte ministerier, styrelser m.v. op-
stiller målsætninger for, hvor hurtigt man vil tilstræbe at behandle sager,
hvor forvaltningen skal træffe afgørelser i forhold til borgerne. For sagsty-
per, der sjældent forekommer, eller hvor der gør sig særlige forhold gæl-
dende, kan man undlade at opstille mål for sagsbehandlingstider.
De målsætninger, der opstilles, skal på samme tid være forsvarlige og reali-
stiske. På den ene side bør målsætningerne således være udtryk for sagsbe-
handlingstider, der er acceptable for borgerne, også i sager, der efter deres
karakter kræver en særligt hurtig behandling. På den anden side må målsæt-
ningerne også være afpasset efter, hvad myndighederne selv anser for reali-
stisk. Kræver visse sager af den pågældende type mere sagsbehandlingstid
end andre, kan der opstilles forskellige mål for undergrupper inden for
samme sagstype.
De enkelte ministerier, styrelser m.v. bør udarbejde en oversigt over de op-
stillede mål for sagsbehandlingstider. Oversigten er offentligt tilgængelig.
Opstillingen af målsætninger bør suppleres med en ordning, der løbende gør
det muligt at kontrollere overholdelsen af - og eventuelt justere - målsætnin-
gerne. Der kan f.eks. være tale om, at der periodevis afgives indberetninger
til en central instans i den enkelte styrelse m.v. om, hvorvidt målsætningerne
har kunnet overholdes. Det kan i den forbindelse blive aktuelt at ændre mål-
sætningerne, enten fordi det har vist sig, at sagerne ikke kan færdigbehand-
les inden for de opstillede mål, eller fordi det tværtimod har vist sig, at der
kan opstilles mål om endnu kortere sagsbehandlingstider.
Borgeren bør under alle omstændigheder - hvor der ikke er fastsat særlige
frister f.eks. i vejledninger - have et svar fra myndigheden inden 1 måned
efter sagens modtagelse. Træffer myndigheden afgørelse i sagen inden 1
måned, udgøres svaret af afgørelsen. Er det ikke muligt at træffe afgørelse
inden for denne frist, kan et foreløbigt svar til den pågældende bestå i, at
myndigheden bekræfter at have modtaget sagen og oplyser, hvorpå sagen
beror og så vidt muligt, hvornår en afgørelse kan forventes at foreligge.
122
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0345.png
Tilsvarende fremgår af Folketingets Ombudsmands myndighedsguide om
sagsbehandlingstid.
Desuden fremgår det af vejledning om forvaltningsloven, at myndigheden
bør underrette den, der er part i en sag, når behandlingen af en konkret sag
på grund af særlige omstændigheder vil tage længere tid end sædvanligt.
Pligten til at underrette gælder, både når sagen trækker længere ud, end
myndigheden i den konkrete sag har givet udtryk for over for parten, og når
sagsbehandlingen bliver mere langvarig, end det ud fra partens synspunkt
med rimelighed kan forventes.
3.18.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Aftalepartierne er enige om, at det er et væsentligt succeskriterie for den
politiske aftale, at sagsbehandlingstiden afkortes. Derfor er der i aftalen op-
stillet klare og entydige politiske målsætninger, som skal forenkle målsty-
ringen af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Aftalepartierne er enige om to konkrete mål for sagsbehandlingstiden i Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring frem mod 2027:
1. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for alle arbejdsskadesager
skal maksimalt være 7 måneder. Det gælder både førstegangssager,
genoptagelsessager, revisionssager og sager, som Ankestyrelsen har
hjemvist til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til fornyet behand-
ling m.v.
2. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid, hvor tilskadekomne har et
tab af erhvervsevne, skal maksimalt være 20 måneder.
Det bemærkes, at målet om en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på maksi-
malt 7 måneder for alle arbejdsskadesager vedrører den gennemsnitlige
sagsbehandlingstid på tværs af alle sagsområder, dvs. både sager, som kan
afsluttes meget hurtigt uden udmåling af erstatning, og sager, som indebærer
en længere sagsbehandlingstid, f.eks. hvor tilskadekomne har et tab af er-
hvervsevne. Det indebærer således ikke, at alle arbejdsskadesager skal være
færdigbehandlede inden for 7 måneder.
For så vidt angår målet om en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på maksi-
malt 20 måneder i sager, hvor tilskadekomne har et tab af erhvervsevne, vil
dette gælde for alle afgørelser, hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring før-
ste gang træffer afgørelse om erhvervsevnetab, og hvor erhvervsevnetabet
123
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0346.png
er på 15 pct. eller derover. Det vil være en samlet gennemsnitlig sagsbe-
handlingstid, der både dækker over sager med erstatning for tab af erhvervs-
evne, som kan afsluttes hurtigere end 20 måneder, og sager med erstatning,
hvor afgørelsen først træffes senere end 20 måneder efter sagens oprettelse
i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Sagsbehandlingstiden for begge mål skal beregnes fra Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikrings modtagelse af anmeldelsen til første afgørelse af sagen, uan-
set om afgørelsen er endelig eller midlertidig.
Beskæftigelsesministeriet vil anmode bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring om en plan for indfrielse af de politiske mål, og der vil blive
fulgt op på indfrielsen af målene i aftalekredsen.
Aftalepartierne er enige om, at målene for sagsbehandlingstid skal erstatte
de eksisterende lovfastsatte frister for sagsbehandlingen. Det skal styrke be-
styrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings mulighed og an-
svar for at tilrettelægge den mest hensigtsmæssige sagsafvikling. Målene
skal desuden give Arbejdsmarkedets Erhvervssikring en større fleksibilitet
og forenkling i forhold til at styre driften inden for enkle og tydelige mål for
sagsbehandlingstiden.
Det foreslås derfor, at de lovbestemte frister for behandling af anmeldte ar-
bejdsskader og afgørelse af, om tilskadekomne har ret til ydelser efter lov
om arbejdsskadesikring, ophæves. Tilsvarende foreslås det, at de lovbe-
stemte frister i lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl. op-
hæves.
Baggrunden for forslaget er, at de lovfastsatte frister binder Arbejdsmarke-
dets Erhvervssikring til at fokusere sagsbehandlingen på bestemte områder
og melde forventede sagsbehandlingstider ud, som de allerede på tidspunk-
tet for udmeldingen til borgeren ikke vurderer som realistiske og i mange
sager ikke kan holde. Det giver dermed en dårlig forventningsafstemning
med tilskadekomne og sagens øvrige parter samt ekstra administration i for-
bindelse med den konkrete sagsbehandling.
Ændringen giver Arbejdsmarkedets Erhvervssikring mulighed for fleksibi-
litet og prioritering af behandlingen af arbejdsskadesagerne. Den foreslåede
ændring indebærer imidlertid ikke en ændring af intentionen om, at tilska-
dekomne hurtigt skal have en afgørelse om anerkendelsesspørgsmålet af en
arbejdsskade.
124
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0347.png
Det er imidlertid nødvendigt, at man som tilskadekommen ved, hvad man
kan forvente, når der anmeldes en arbejdsskade til Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring.
Det forudsættes således, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i overens-
stemmelse med de forvaltningsretlige principper og retningslinjer, som
fremgår af bl.a. Folketingets Ombudsmands myndighedsguide, opstiller mål
for sagsbehandlingstider på arbejdsskadeområdet, som bør være offentligt
tilgængelige, og at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring orienterer sagens par-
ter om den forventede sagsbehandlingstid.
Desuden forudsættes det, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring underretter
sagens parter, hvis den udmeldte forventede sagsbehandlingstid i en konkret
sag ikke kan overholdes.
Det bemærkes, at beskæftigelsesministeren i forbindelse med det årlige til-
syn med bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. § 15 i lov om
den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, vil påse, om
bestyrelsen har sikret, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i overensstem-
melse med de forvaltningsretlige principper opstiller mål for sagsbehand-
lingstider på arbejdsskadeområdet.
Reglerne om udbetaling af forskud på erstatning og godtgørelse videreføres
efter forslaget uændret, men med en ny placering i loven.
3.19. Andre tekniske ændringer i lov om arbejdsskadesikring
3.19.1. Gældende ret
Det følger af § 11 i lov om arbejdsskadesikring, at ydelserne efter loven er
betaling af udgifter til sygebehandling, optræning og hjælpemidler m.m., jf.
§ 15, erstatning for tab af erhvervsevne, jf. §§ 17 og 17 a, godtgørelse for
varigt mén, jf. § 18, overgangsbeløb ved dødsfald, jf. § 19, erstatning for tab
af forsørger, jf. §§ 20-22 og godtgørelse til efterladte, jf. § 23.
Begrebet ydelser er således defineret i loven som værende en samlet beteg-
nelse for alle de erstatninger, godtgørelser, m.v., som tilskadekomne og den-
nes efterladte, kan have ret til i medfør i af loven.
125
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0348.png
Flere steder i gældende arbejdsskadesikringslov anvendes begrebet ydelse
dog også til at beskrive en erstatning, der udbetales løbende, f.eks. måneds-
vis. Der er således ikke en ensartet brug af begreberne erstatning og ydelse
i loven.
3.19.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Det foreslås at ændre begrebet ”ydelse” til ”erstatning” de steder i loven,
hvor begrebet anvendes til at beskrive en løbende erstatningsudbetaling. Der
er tale om en redaktionel ændring, idet det foreslås at ensarte begrebets be-
tydning i arbejdsskadesikringsloven. Der er således med forslaget ikke til-
sigtet materielle ændringer i reglerne i forhold til det gældende lovgrundlag.
Der henvises i forslagets § 1, nr. 11, 19, 21, 26, 27 og 35.
3.20. Nedsættelse af arbejdsskadeafgiften
3.20.1. Gældende ret
Efter gældende ret opkræves der en arbejdsskadeafgift til staten hos Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. § 1 i lov om afgift af bidraget til Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring og af arbejdsulykkeserstatninger m.v. (her-
efter arbejdsskadeafgiftsloven).
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring administrerer afgiften på vegne af virk-
somhederne. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring opkræver, jf. arbejdsskade-
afgiftslovens § 9, et beløb pr. fuldtidsansat til dækning for omkostninger
forbundet med administrationen af afgiften.
I henhold til arbejdsskadeafgiftsloven § 3, stk. 1, består arbejdsskadeafgiften
af to dele.
Afgiften udgør efter arbejdsskadeafgiftslovens § 3, stk. 1, nr. 1, 17 pct. af
de indbetalte bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Denne del af af-
giften angår erhvervssygdomsområdet. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
sikrer blandt andet, at ansatte kan få erstatning, hvis de får en erhvervssyg-
dom. Til dækning af erhvervssygdomssikringen opkræver Arbejdsmarke-
dets Erhvervssikring et bidrag hos danske virksomheder. Bidraget til Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring består af et AES-bidrag og en arbejdsska-
deafgift. Det er alene AES-bidraget, der betales afgift af. Nogle virksomhe-
der er sikringspligtige, og andre er frivilligt sikrede. AES-bidragets størrelse
er bestemt ud fra virksomhedens branchekode. Alle virksomheder får en
126
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0349.png
branchekode, når de bliver registreret hos Skatteforvaltningen. Virksomhe-
derne kan på baggrund af branchekoden se, hvilken AES-sats de skal betale
bidrag på baggrund af.
Efter arbejdsskadeafgiftsloven angår den anden del af afgiftsgrundlaget ar-
bejdsulykker. Efter arbejdsskadeafgiftslovens § 3, stk. 1, nr. 2, skal Arbejds-
markedets Erhvervssikring tillige betale en afgift til staten på 12 pct. af de
samlede kapitalerstatninger for tab af erhvervsevne, godtgørelser for varigt
men, overgangsbeløb ved dødsfald, erstatninger for tab af forsørger, godt-
gørelser til efterladte samt hensættelser til dækning af fremtidige løbende
erstatninger for tab af erhvervsevne og erstatninger for tab af forsørger, som
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har tilkendt i det foregående kalenderår
som følge af en arbejdsulykke.
Det er virksomhederne, som skal dække den afgift, som Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring bliver opkrævet efter lovens § 1. Dette sker i praksis ved,
at der sammen med opkrævningen af AES-bidraget opkræves et beløb til
dækning af arbejdsskadeafgiften. Disse to beløb, sammen med det beløb
som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring opkræver pr. fuldtidsansat til dæk-
ning af omkostningerne forbundet med administrationen, udgør det, der kal-
des AES-satsen.
Hvor stor en andel af afgiften, den enkelte virksomhed skal dække, bliver
bestemt på baggrund af deres branchekode. Det vil sige, at arbejdsgivere i
brancher med høje udgifter til arbejdsskader skal betale højere bidrag end
arbejdsgivere i brancher med mindre udgifter. Da afgiftsgrundlaget både ud-
gøres af AES-bidrag og tilkendte erstatninger og godtgørelser på ulykkes-
området, kan branchefordelingen af bidraget til dækningen af afgiften afvige
fra branchefordelingen af AES-bidraget.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal efter § 3, stk. 6, opgøre summen ef-
ter § 3, stk. 1, nr. 2, den 20. april hvert år.
Afgiften forfalder til betaling den 1. september i afgiftsåret, og Arbejdsmar-
kedets Erhvervssikring skal senest den 15. september i afgiftsåret angive og
indbetale afgiften, jf. § 5, stk. 2. Afgiften skal indbetales til Skatteforvalt-
ningen.
3.20.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås at foretage en nedsættelse af begge satser for arbejdsskadeaf-
giften med 2,2 procentpoint fra og med den 1. januar 2031. Det betyder, at
127
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0350.png
afgiften efter § 3, stk. 1, nr. 1, på de indbetalte bidrag til Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring nedsættes til 14,8 pct. mens afgiften efter § 3, stk. 1, nr. 2,
på de samlede kapitalerstatninger for tab af erhvervsevne, godtgørelser for
varigt men, overgangsbeløb ved dødsfald, erstatninger for tab af forsørger,
godtgørelser til efterladte samt hensættelser til dækning af fremtidige lø-
bende erstatninger for tab af erhvervsevne og erstatninger for tab af forsør-
ger, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har tilkendt, nedsættes til 9,8
pct.
Forslaget har til formål at tilbageføre det varige statslige provenu som følge
af Aftale om et forbedret arbejdsskadesystem til arbejdsgiverne via en ned-
sættelse af arbejdsskadeafgiften.
3.21. Lovforslagets ikrafttræden
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2024. Hermed får de aktører,
som administrerer arbejdsskadeområdet, det vil sige Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring, Ankestyrelsen og forsikringsselskaberne, en rimelig tid til
administrativt, IT-mæssigt m.v. at implementere ændringerne i lovgivnin-
gen.
Det foreslås samtidig, at følgende elementer i lovforslaget finder anvendelse
i sager om arbejdsulykker, der indtræder den 1. juli 2024 eller senere, og
erhvervssygdomme, der anmeldes den 1. juli 2024 eller senere:
Større intervaller i udmålingen af erstatning for tab af erhvervsevne,
jf. lovforslagets § 1, nr. 7
Ny og forenklet årslønsberegning, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, 13, 29,
30 og 43 samt § 2, nr. 1 og 2.
Uddannelsesgodtgørelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, 10, 17, 42, 45,
49, 51 samt §§ 3-5.
Frist for medvirken til sagsoplysning og bødestraf, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 41 og 57-59
Forslaget indebærer, at arbejdsulykker, der er sket før loven trådte i kraft,
og erhvervssygdomme anmeldt før ikrafttrædelsen, på disse områder skal
behandles efter de regler, der var gældende før lovens ikrafttræden. Dette
betyder i praksis, at verserende sager ved Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring eller i Ankestyrelsen ved lovforslagets ikrafttræden på de nævnte om-
råder som udgangspunkt behandles efter de hidtil gældende regler.
128
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0351.png
Beskæftigelsesministeriet finder samtidig, at det er hensigtsmæssigt, at visse
bestemmelser i lovforslaget får virkning for sager, som behandles og afgøres
efter lovens ikrafttræden, uanset om sagerne vedrører arbejdsulykker, der er
sket før loven trådte i kraft, og erhvervssygdomme anmeldt før ikrafttrædel-
sen. Formålet hermed er at sikre en hurtig implementering af visse elementer
i lovforslaget, hvor det vurderes at være hensigtsmæssigt eller nødvendigt
ud fra hensynet til tilskadekomne og efterladte og den generelle administra-
tion af arbejdsskadesystemet.
Det drejer sig om følgende elementer i forslaget:
§ 1, nr. 9. Præciseringen af tabsbegrænsningspligten i arbejdsskadesikrings-
lovens § 17. Denne ændring har alene til formål at styrke arbejdsskademyn-
dighedernes fokus på den vurdering af tabsbegrænsningspligten, som de al-
lerede foretager i dag. Ændringen kan derfor finde anvendelse i alle sager,
hvor der træffes afgørelse efter lovens ikrafttræden
§ 1, nr. 22-25 og 28: Erstatning for tab af forsørger indtil barnets 21. år. Det
fremrykkede virkningstidspunkt vil sikre, at børn og unge vil få udmålt er-
statning automatisk til de er fyldt 21 år, når der træffes afgørelse efter ikraft-
trædelsestidspunktet. Sager, der er afvist efter gældende regler før lovens
ikrafttrædelse, kan dog ikke genoptages alene på grund af de nye regler som
følge af lovforslaget.
§ 1, nr. 33 og 34: Ændret kapitaliseringstidspunkt ved genbehandling.
Formålet er at rette op på en praksis, som ikke er i overensstemmelse med
lovens intention, og som i nogle tilfælde medfører, at tilskadekomne får
dobbeltkompensation for en periode.
§ 1, nr. 39: Pligt for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til at oplyse rele-
vante myndigheder om sort arbejde og socialt bedrageri. Det fremrykkede
virkningstidspunkt vurderes at være i tråd med almindelige principper for
en fælles myndighedsindsats mod sort arbejde og socialt bedrageri.
Endvidere foreslås det, at forslaget i § 1, nr. 46-50, om begrænsning af gen-
optagelse skal gælde for alle anmodninger om genoptagelse, som fremsættes
efter lovens ikrafttræden, uanset om den afgørelse, som ønskes genoptaget,
er truffet før lovens ikrafttræden. Det vil således være en betingelse for gen-
optagelse, at der foreligger nye oplysninger, som indebærer en vis sandsyn-
lighed for, at en genoptagelse vil føre til en ændret materiel afgørelse, og at
den, der beder om genoptagelse, dokumenterer dette. Tilskadekomne og ef-
terkomne vil stadig kunne få genoptaget deres sag til ny materiel prøvelse,
når der er udsigt til at få en ændret afgørelse.
129
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0352.png
I forhold til forslaget i § 1, nr. 17, om at indføre uddannelsesgodtgørelse og
de tilhørende konsekvensændringer, lægges der op til, at uddannelsesgodt-
gørelsesordningen indføres med virkning fra 1. juli 2024, men at tilskade-
komne, der retter henvendelse til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og øn-
sker uddannelsesgodtgørelse, vil kunne tilkendes uddannelsesgodtgørelse i
sager, der er anmeldt inden lovens ikrafttræden, hvis Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring først træffer afgørelse om tilkendelse af mén på mindst 10
pct., efter loven er trådt i kraft. Dette for at medvirke til, at flest muligt opnår
tilknytning til arbejdsmarkedet ved hjælp fra uddannelsesgodtgørelsen hur-
tigst muligt.
I forhold til forslaget i § 1, nr. 14 om, fradrag i udbetalingen af erstatning til
tilskadekomne, der efter skaden tilkendes fleksjob og har fået en sanktion i
ledighedsydelsen af kommunen, foreslås det, at denne ændring skal gælde
for nye afgørelser efter lovens ikrafttræden, hvor tilskadekomne på forhånd
er blevet vejledt om den nye regel og har haft mulighed for at indrette sig i
forhold til denne. Tilsvarende lægges der op til, at forslaget i § 1, nr. 52 om
indførelse af en søgsmålsfrist og krav om udnyttelse af administrativ rekurs
vil gælde fra lovens ikrafttræden i sager, hvor sagens parter på forhånd er
blevet vejledt herom.
I forhold til forslaget i § 1, nr. 5 om, at selvforsikrede arbejdsgivere fra lo-
vens ikrafttræden kan få mulighed for at afholde udgifter til konkrete ind-
satser, der understøtter tilskadekomnes mulighed for fastholdelse, lægges
der op til, at selvforsikrede arbejdsgivere fra lovens ikrafttræden kan iværk-
sætte sådan indsats i konkrete sager, uanset om sagen er anmeldt før eller
efter ikrafttræden. Dette findes hensigtsmæssigt, da forslaget understøtter
formålet om, at flere, der har været udsat for en arbejdsskade, opnår varig
tilknytning til arbejdsmarkedet.
Det foreslås endvidere, at § 1, nr. 16 om aldersnedsættelse af méngodtgø-
relse finder anvendelse i afgørelser, der træffes efter lovens ikrafttræden om
ulykkestilfælde og skadelige påvirkninger, der er indtrådt den 1. juli 2002
eller senere, og pludselige løfteskader og erhvervssygdomme, der er an-
meldt den 1. juli 2002 eller senere. Dermed vil forslaget om forhøjelse af
grænserne for aldersreduktion ikke gælde for afgørelser, der vedrører ulyk-
kestilfælde og skadelige påvirkninger, der er indtrådt før den 1. juli 2002,
og pludselige løfteskader og erhvervssygdomme, der er anmeldt før den 1.
juli 2002. De hidtil gældende regler vil fortsat gælde for disse sager.
130
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0353.png
Endelig vil forslag, der efter arbejdsskadeaftalen har et selvstændigt aftalt
ikrafttrædelsestidspunkt, blive udmøntet i overensstemmelse med aftalen.
Det betyder, at forslaget om lettere adgang til erstatning ved vold på arbejds-
pladsen (§ 1, nr. 53) først træder i kraft 1. januar 2025, og at ændringen af
grænsen for aldersnedsættelse for størrelsen på méngodtgørelsen først træ-
der i kraft i 2035 (§ 1, nr. 16).
4. Behandling af personoplysninger og forholdet til databeskyttelsesfor-
ordningen og databeskyttelsesloven
Lovforslaget indebærer, at der vil ske udveksling, herunder indsamling og
videregivelse, af personoplysninger, herunder følsomme personoplysnin-
ger, om behandlingen af tilskadekomnes arbejdsskadesag, mellem Arbejds-
markedets Erhvervssikring og forsikringsselskaber, som har overtaget ar-
bejdsgivers forsikringspligt, [jf. § 48/50 og forslaget til § 49 b].
Der vil også ske udveksling af personoplysninger mellem Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring, kommuner, Udbetaling Danmark, A-kasser og forsikrings-
selskaber i sager om uddannelsesgodtgørelse, jf. forslaget til §§ 18 a-g. Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring vil bl.a. skulle indhente oplysninger fra
kommunen om uddannelsesønsker og muligheder for at kunne gennemføre
en uddannelse og varetage et
ordinært
job på almindelige vilkår for tilska-
dekomne, som forventes at få en mén på mindst 10 pct. Hvis tilskadekomne
modtager dagpenge, skal tilskadekomnes A-kasse orienteres, hvis tilskade-
komne tilkendes uddannelsesgodtgørelse. Forsikringsselskaberne vil som
parter i sagen have adgang til sagens dokumenter om uddannelsesgodtgø-
relse i systemet ”Se sag”. Det forventes, at udvekslingen af oplysninger mel-
lem Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, kommunerne og forsikringsselska-
berne vil omfatte både almindelige og følsomme personoplysninger. Ud-
vekslingen af oplysninger mellem Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og A-
kasserne forventes alene at omfatte almindelige personoplysninger.
Desuden vil visse forsikringsselskaber efter forslaget til § 40, stk. 2, få tillagt
samme adgang til at indhente oplysninger, som Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sikring har i det omfang, de skal deltage i det foreslåede forsøg med afgø-
relseskompetence. Det drejer sig om enhver oplysning om tilskadekomne
og den hændelse eller påvirkning, der har ført til den anmeldte ulykke, som
forsikringsselskabet skønner er af betydning for sagens behandling. Oplys-
ningerne, som også kan indeholde f.eks. helbredsoplysninger, kan indhentes
fra arbejdsgivere, ansatte, regioner, kommuner, jobcentre og andre vedkom-
mende, herunder sygehuse, institutter og behandlende læger m.v.
131
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0354.png
Den foreslåede behandling af personoplysninger vil være nødvendig for at
sikre, at tilskadekomne får den godtgørelse eller erstatning efter loven, her-
under eventuelt også efter erstatningsansvarsloven, som vedkommende er
berettiget til.
Forslaget skal sikre, at allerede indsamlede relevante oplysninger så vidt
muligt kan genbruges af andre relevante myndigheder eller forsikringssel-
skaber i relation til tilskadekomnes arbejdsskadesag.
Beskæftigelsesministeriet vurderer, at behandlingen af de almindelige per-
sonoplysninger vil være nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse,
som påhviler den dataansvarlige, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6,
stk. 1, litra c. Det forudsættes således, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
er dataansvarlig for de oplysninger, som efter lovforslaget kan videregives
til forsikringsselskaber, kommuner og A-kasser. Tilsvarende vil forsikrings-
selskaber, kommuner og A-kasser være dataansvarlig for de oplysninger,
som de indhenter fra eller videregiver til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
eller andre aktører.
Desuden vurderer Beskæftigelsesministeriet, at behandlingen af følsomme
personoplysninger i forbindelse med en arbejdsskadesag, f.eks. i form af
helbredsoplysninger, kan være nødvendig, for at et retskrav kan fastlægges,
gøres gældende eller forsvares, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9,
stk. 2, litra f.
Ligeledes forudsættes det, at den nødvendige behandling af personoplysnin-
ger vil ske inden for rammerne af artikel 5.
Den foreslåede behandling af personoplysninger er afgrænset til at vedrøre
relevante personoplysninger, som kan være almindelige, fortrolige eller føl-
somme personoplysninger afhængigt af den konkrete sag. Det vil således
være op til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, kommunerne, A-kasserne el-
ler det relevante forsikringsselskab at vurdere, i hvilket omfang behandlin-
gen, herunder indsamling eller videregivelse, af personoplysninger er rele-
vant i tilskadekomnes sag.
Endelig forudsættes det, at oplysningspligten i databeskyttelsesforordnin-
gens artikel 14 iagttages i forhold til den tilskadekomne, som personoplys-
ningerne vedrører. Det forudsættes således, at både Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring, kommuner, A-kasser og de relevante forsikringsselskaber gi-
132
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0355.png
ver den tilskadekomne besked om, hvilke personoplysninger den tilskade-
komne kan forvente vil blive behandlet i forbindelse med behandlingen af
tilskadekomnes sag.
Reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven forudsæt-
tes i øvrigt at ville blive iagttaget i forbindelse med de nævnte behandlinger
af personoplysninger, og i forbindelse med eventuel udmøntning af den fo-
reslåede bemyndigelse i § 1, nr. 53 - § 49 a, stk. 5, 2. pkt., til at fastsætte
regler om sagens behandling, herunder indhentning, behandling og videre-
givelse af personoplysninger til brug for behandling af sager om eventuel
erstatning og godtgørelse efter lov om erstatningsansvar som følge af vold,
trusler eller andre voldsomme hændelser på arbejdet.
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
5.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Frem mod 2030 er der merudgifter for det offentlige, som omtrent udlignes
af positive effekter hovedsageligt fra skat og tilbageløb af øgede erstatnin-
ger. Herefter stiger det offentlige provenu gradvist. Den samlede udgifts-
virkning af lovforslaget for det offentlige skønnes at være et offentligt pro-
venu på ca. 100 mio. kr. årligt, når forslaget er fuldt indfaset i 2058. Når
kompensationen af arbejdsgiverne via nedsættelse af arbejdsskadeafgiften
fra 2031 medregnes, vil lovforslaget samlet set være udgiftsneutralt for det
offentlige fuldt indfaset.
Den lange indfasningsprofil afspejler en gradvis effekt i takt med at nye
skadesårgange omfattes af de ændrede regler. Det offentlige provenu påvir-
kes negativt af driftsudgifter til bl.a. den nye uddannelsesordning og positivt
af både skatte- og afgiftsindtægter samt tilbageløb knyttet til de øgede er-
statninger, herunder tilskadekomnes forbrug af erstatningssummen og ar-
bejdsgivernes afledte merudgifter til arbejdsskadeafgift og arbejdsmiljøbi-
drag. Hertil kommer positive beskæftigelseseffekter som følger af den nye
uddannelsesordning. Derudover er der også besparelser på offentlige forsør-
gelsesudgifter.
Der er væsentlig usikkerhed forbundet med skønnene i økonomien. Dette
skyldes bl.a. den lange indfasningsprofil. Alle beløb er angivet i 2023-ni-
veau.
133
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0356.png
De direkte økonomiske konsekvenser (inklusive adfærd, men før skat og
tilbageløb) fordelt mellem stat, kommune og regioner frem til 2027 fremgår
af
tabel 1.
De økonomiske konsekvenser er her opgjort før nedsættelsen af
arbejdsskadeafgift er medregnet. De kommunal- og regionaløkonomiske
konsekvenser af lovforslaget forhandles med de kommunale og regionale
parter.
Tabel 1. Direkte økonomiske konsekvenser af lovforslaget (mio. kr., 2023-pl)
2024 2025 2026
I alt statslige udgifter
25,9
36,9
40,3
Heraf overførelsesudgifter
23,2
25,2
25,3
Heraf udgifter til taxametertilskud
2,7
11,7
15,0
I alt kommunale udgifter
-18,9 -17,3 -18,0
Heraf overførelsesudgifter
-18,3 -16,8 -18,3
Heraf administration (DUT)*
-0,6
-0,5
0,3
I alt regionale udgifter
0,0
1,6
3,6
Heraf administration (DUT)**
0,0
1,6
3,6
I alt (inkl. adfærd) før skat og tilbageløb
7,0
21,1
25,9
2027
41,8
24,6
17,2
-19,0
-19,6
0,6
4,3
4,3
27,1
Anm.: * Nettoudgiften består af både mer- og mindreudgifter. Der skønnes at være merudgifter på 0,7 mio.
kr. i 2025, 1,5 mio. kr. i 2026, 1,8 mio. kr. i 2026 og 3,5 mio. kr. fuldt indfaset som følge af forslaget om let-
tere adgang til erstatning ved vold på arbejdspladsen. Der skønnes at være mindreudgifter på 0,6 mio. kr. i
2024, 1,2 mio. kr. i 2025 og frem som følge af forslaget om uddannelsesgodtgørelse.
** Der er regionale merudgifter på 1,6 mio. kr. i 2025, 3,6 mio. kr. i 2026, 4,3 mio. kr. i 2027 og 8,3 mio. kr.
fuldt indfaset som følge af forslaget om lettere adgang til erstatning ved vold på arbejdspladsen er. Der er af-
sat 2,6 mio. kr. til evaluering af uddannelsesgodtgørelsen i hhv. 2028 og 2033. Der er foretaget afrundinger,
og beløbene i rækkerne summer derfor ikke nødvendigvis. Der vil kunne være marginale merudgifter på
Justitsministeriets område forbundet med forslaget om lettere adgang til erstatning ved vold på arbejdsplad-
sen.
De statslige udgifter drives hovedsageligt af forslaget om at etablere en ud-
dannelsesordning. Der bliver oprettet en ny konto § 17.23.41. Uddannelses-
godtgørelse på finansloven til statens medfinansiering af udgifter til ordnin-
gen. Statens medfinansiering består af en månedligt fastsat takst pr. deltager
i ordningen, og AES anmoder om refusion for den andel af uddannelses-
godtgørelsen, som staten finansierer. Kommunernes mindreudgifter skyldes
primært, at deltagere i ordningen vil modtage uddannelsesgodtgørelse frem-
for en ydelse i beskæftigelsessystemet.
Det er med betydelig usikkerhed skønnet, at 165 tilskadekomne årligt vil
tilgå ordningen efter visitation fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Den
nye uddannelsesordning vil indebære positive beskæftigelseseffekter, når
der er taget højde for en mindre fastholdelseseffekt. Beskæftigelseseffekten
stiger gradvist til 300 fuldtidspersoner fuldt indfaset i 2058.
5.1.1. Nedsættelse af arbejdsskadeafgiften
Forslaget om at ændre afgiftssatsen for arbejdsskadeafgift indebærer, at af-
giften af indbetalte bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vedrørende
134
Kommenterede [MHSM11]:
Synes det er svært at forstå
at beskæftigelseseffekten stiger gradvist til 300 fuldtidsper-
soner fuldt indfaset i 2058 – hvis det alene relatere sig til at
165 tilskadekomne årligt vil tilgå ordningen.
Men de 300 knytter sig måske til andre end uddannelses-
godtgørelsen?
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0357.png
erhvervssygdomme nedsættes fra 17,0 pct. til 14,8 pct. samtidig med, at af-
giften af tilkendte erstatninger og godtgørelser på ulykkesområdet nedsættes
fra 12,0 pct. til 9,8 pct. Nedsættelsen af begge afgiftssatser med 2,2 procent-
point har virkning fra den 1. januar 2031. Forslaget har derfor først virkning
for statens provenu fra 2031.
Afgiftsnedsættelsen skønnes betydelig usikkerhed at medføre et årligt umid-
delbart mindreprovenu fra og med 2031 på 100 mio. kr. (2023-niveau) fra
2031, mens der skønnes et årligt mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd
på 90 mio. kr. (2023-niveau) fra og med 2031. Opgjort som varig virkning
svarer den skønnede provenuvirkning til et varigt umiddelbart mindrepro-
venu på 95 mio. kr. (2023-niveau) og et varigt mindreprovenu efter tilbage-
løb og adfærd på 90 mio. kr.
Omkring 30 pct. af det umiddelbare mindreprovenu ved nedsættelsen af ar-
bejdsskadeafgiften skønnes at vedrøre de offentlige arbejdsgivere (stat,
kommuner og regioner).
Det er lagt til grund for provenuberegningen, at de offentlige arbejdsgivere
ikke budgetreguleres, således at de offentlige arbejdsgiveres mindreudgifter
til arbejdsskadeforsikring umiddelbart sker inden for uændrede udgiftslofter
for driftsudgifter. I provenuberegningen er samtidig lagt til grund, at ned-
sættelsen af afgiften fuldt ud nedvæltes i højere lønninger.
Der er i provenuberegningen for nedsættelsen af arbejdsskadeafgiften ind-
regnet den fuldt indfasede effekt på afgiftsgrundlaget af andre initiativer i
Aftale om et forbedret arbejdsskadesystem.
5.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget udmønter store dele af den politiske aftale om arbejdsskade-
området. Aftalens formål er at understøtte rammerne for kortere sagsbe-
handlingstid, kortere sagsforløb, bedre tilknytning til arbejdsmarkedet efter
en skade og et forbedret erstatningssystem.
Beskæftigelsesministeriet vurderer, at lovforslaget har visse implemente-
ringskonsekvenser i form af behov for tilpasset it-understøttelse og nye ar-
bejdsgange hos primært Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Implemente-
ringskonsekvenserne er i lovforslaget søgt minimeret ved i videst muligt
omfang at basere ordningen på objektive kriterier. Der er således ikke lagt
op til at bruge andre datakilder, end Arbejdsmarkedets Erhvervssikring an-
vender i dag. Med lovforslaget er der i videst muligt omfang forsøgt at for-
135
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0358.png
enkle sagsgangene. Det omfatter eksempelvis, at Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring i langt flere sager alene skal fastsætte tilskadekomnes årsløn
på baggrund af oplysninger i indkomstregistret, indførelse af krav til tilska-
dekomne og efterladte til at skulle sandsynliggøre, at der er er grundlag for
genoptagelse af tidligere afgørelser samt automatisk udbetaling af forsør-
gertabserstatning til børn indtil det 21. år.
Lovforslaget vurderes ikke at medføre nævneværdige implementerings-
mæssige konsekvenser for Skatteforvaltningen.
Lovforslaget er udarbejdet efter principperne for digitaliseringsklar lovgiv-
ning, idet lovforslaget i videst mulig udstrækning baseret på objektive kri-
terier, ligesom Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings anvendelse af data i
sagsoplysningen ikke involverer nye datakilder. Lovforslaget lever således
op til princip 1 om enkle og klare regler og princip 4 om sammenhæng på
tværs og genbrug af data. I forhold til princip 3 om automatisk sagsbehand-
ling bemærkes det, at lovforslaget tilstræber forenklet sagsbehandling, men
at arbejdsskadesager i vidt omfang nødvendiggør skønsmæssige afgørelser
med henblik på at sikre tilskadekomnes retssikkerhed.
Desuden vurderes det, at forslaget lever op til princip 5 om tryg og sikker
datahåndtering, idet Arbejdsmarkedets Erhvervssikring allerede foretager
sikker databehandling af personoplysninger for en stor gruppe borgere i for-
bindelse med arbejdsskadesagsbehandlingen.
Dataunderstøttelsen vil som udgangspunkt basere sig på Arbejdsmarkedets
Erhvervssikrings eksisterende elektroniske sagsbehandlingssystem m.v.
samt fra eksisterende datakilder f.eks. Indkomstregistret. Desuden vil den
foreslåede nedsættelse af arbejdsskadeafgiften alene kræve satsændringer i
Skatteforvaltningens eksisterende it-systemer. Dermed lever forslaget også
op til princip 6 om anvendelse af offentlig infrastruktur.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings administration vil med forslaget fortsat
være omfattet af reglerne om digital kommunikation i arbejdsskadesikrings-
loven. Forslaget lever dermed også op til princip 2 om digital kommunika-
tion.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at lovforslaget samlet set efter-
lever de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
136
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0359.png
De fem principper for agil, erhvervsrettet regulering, som skal gøre det let-
tere at anvende nye digitale teknologier og forretningsmodeller, herunder 1)
muliggør anvendelse af nye forretningsmodeller, 2) teknologineutral, 3)
mere enkel og formålsbestemt, 4) helhedstænkende og 5) sikrer brugerven-
lig digitalisering, vurderes ikke at have betydning i forhold til indeværende
lovforslag. Justeringerne i det fælles anmeldesystem for arbejdsulykker,
EASY, vurderes ikke at have administrative konsekvenser for arbejdsgi-
verne.
Den samlede udgiftsvirkning af lovforslaget for arbejdsgiverne fuldt indfa-
set skønnes at være merudgifter på ca. 100 mio. kr. årligt før nedsættelse af
arbejdsskadeafgift. Heraf udgør erhvervslivet (dvs. private arbejdsgivere)
knap 70 pct. Størstedelen af merudgifterne kan henføres til forslaget om en
ny og forenklet årslønsberegning, der indgår i alle afgørelser om erstatning
for tab af erhvervsevne. Udover merudgifter til erstatninger kommer afledte
udgifter til arbejdsskadeafgift og arbejdsmiljøbidrag. Denne effekt vil dog
blive modsvaret af den lavere arbejdsskadeafgift fra 2031. Der vil endvidere
alt andet lige kunne være marginale afledte merudgifter i regi af Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag forbundet med forslaget.
Tabel 2. Økonomiske konsekvenser af lovforslaget for private arbejdsgivere (2023-pl)
2024 2025 2026 2027
I alt private arbejdsgivere
60,0 70,0 50,0 55,0
Heraf erstatninger
60,0 65,0 50,0 50,0
Heraf arbejdsskadeafgift og arbejdsmiljøbidrag
0,0
0,0
0,0
5,0
Heraf administration i AES*
0,0
0,0
0,0
0,0
Anm.: * Administration mv. finansieres via taksterne og påføres dermed private arbejdsgivere. Der er foretaget
afrundinger og beløbene i rækkerne summer derfor ikke nødvendigvis. Beløbene i tabellen er før, nedsættelsen af
arbejdsskadeafgift er medregnet.
Forslaget om at ændre afgiftssatsen for arbejdsskadeafgift indebærer, at af-
giften af indbetalte bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vedrørende
erhvervssygdomme nedsættes fra 17,0 pct. til 14,8 pct. samtidig med at af-
giften af tilkendte erstatninger og godtgørelser på ulykkesområdet nedsættes
fra 12,0 pct. til 9,8 pct. Nedsættelsen af begge afgiftssatser med 2,2 procent-
point har virkning fra den 1. januar 2031. Forslaget har derfor først virkning
for statens provenu og erhvervslivet fra 2031.
Afgiftsnedsættelsen skønnes at medføre en umiddelbar afgiftslettelse for of-
fentlige og private arbejdsgiverne på i alt ca. 100 mio. kr. (2023-niveau)
årligt fra 2031 svarende til det umiddelbare mindreprovenu. Omkring 70
pct. af det umiddelbare mindreprovenu ved nedsættelsen af arbejdsskadeaf-
giften skønnes at vedrøre private arbejdsgivere. Forslaget skønnes således
137
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0360.png
at medføre en umiddelbar afgiftsnedsættelse for de private arbejdsgivere
svarende til ca. 70 mio. kr. i 2031. Nedsættelsen vil dermed være omtrent
neutral for arbejdsgivernes samlede merudgifter som følge af lovforslaget.
6.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget vurderes ikke at medføre administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Innovations- og Iværksættertjekket vurderes ikke relevant for lovforslaget,
fordi forslaget ikke påvirker virksomheders eller iværksætteres muligheder
for at teste, udvikle og anvende nye teknologier og innovation.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Samlet set vurderes det samlede lovforslag at medføre få administrative
konsekvenser for borgerne.
Forslaget om indførelse af en ny forsikringsordning, hvorefter visse arbejds-
givere forpligtes til at tegne en forsikring, der dækker erstatning m.v. efter
lov om erstatningsansvar som følge af voldsomme hændelser på arbejds-
pladsen, forventes at medføre en administrativ lettelse for de borgere, som
ellers ville skulle søge om erstatning via Erstatningsnævnet efter lov om er-
statning fra staten til ofre for forbrydelser eller ved civilt søgsmål.
Derudover vurderes forslaget om, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i
langt flere sager alene skal fastsætte tilskadekomnes årsløn på baggrund af
oplysninger i indkomstregistret og fra skatteforvaltningen, at indebære en
administrativ lettelse for arbejdsgivere og tilskadekomne, idet de herefter
alene i et begrænset antal sager vil skulle bidrage med indsendelse af lønop-
lysninger mv.
Desuden vurderes forslaget om, at alle børn, som mister deres forældre som
følge af en arbejdsskade, skal have ret til erstatning indtil deres fyldte 21.
år, vil medføre en administrative lettelse, idet borgerne ikke længere skal
søge om forlængelse af forsørgertabserstatningen efter det fyldte 18. år.
Forslaget om indførelse af en ordning, hvorefter tilskadekomne kan tage en
uddannelse med uddannelsesgodtgørelse forventes at have administrative
konsekvenser for de borgere, som vælger at indgå i den frivillige ordning.
Disse borgere vil skulle deltage i en samtale med kommunen om deres ud-
dannelsesmuligheder m.v. De vil skulle dokumentere forhold, som er en be-
tingelse for at få uddannelsesgodtgørelse, over for Arbejdsmarkedets Er-
138
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0361.png
hvervssikring, herunder at de er optaget på en uddannelse, og at de er stu-
dieaktive. De vil også skulle orientere Arbejdsmarkedets Erhvervssikring,
hvis de ikke længere er studieaktive, er sygemeldte eller skal på barsel og
når uddannelsen afbrydes.
Endvidere vurderes det, at forslaget om indførelse af krav til tilskadekomne
og efterladte til at fremlægge dokumentation, der sandsynliggør, at der er er
grundlag for genoptagelse af tidligere afgørelser, vil indebære øgede admi-
nistrative konsekvenser for de tilskadekomne og efterladte, som beder om
genoptagelse af en sag, idet de i højere grad end i dag skal medvirke til op-
lysningen af disse sager.
8. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser
10. Forholdet til EU-retten
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at forslaget om en ny fastsæt-
telse af årslønnen, herunder elementet om fastsættelse af årslønnen for til-
skadekomne, der arbejdede på deltid, da arbejdsskaden indtrådte, ikke er
udtryk for indirekte forskelsbehandling efter lov om ligestilling mellem
kvinder og mænd (ligestillingsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1575 af 19.
december 2022, der har implementeret Rådets direktiv 2004/113/EF af 13.
december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd
og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydel-
ser.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at spørgsmålet om indirekte
forskelsbehandling skal foretages på baggrund af den samlede population af
mænd og kvinder, der påvirkes af forslaget. Det bemærkes i den forbindelse,
at der bl.a. er en overrepræsentation af kvinder i deltidsansættelser og en
overrepræsentation af mænd i sæsonarbejde. Beskæftigelsesministeriets
data viser, at forslagets negative konsekvenser fordeler sig forholdsmæssigt
kønsmæssigt neutralt – med en lille overvægt hos mændene (45 pct. kvinder,
55 pct. mænd bliver påvirket negativt). Det bemærkes hertil, at den køns-
mæssige fordeling af forslagets konsekvenser svarer til den generelle køns-
mæssige fordeling af arbejdsskader. Der ses heller ikke en kønsmæssig
skævhed for tilskadekomne, der får en positiv eller uændret årsløn.
139
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0362.png
Det fremgår af ligestillingslovens § 2, stk. 3, at indirekte forskelsbehandling
på grund af køn er lovligt, når den pågældende bestemmelse, betingelse eller
praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål og midlerne til at opfylde
dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige. Det er Beskæftigelsesmi-
nisteriets vurdering, at hvis forslaget havde medført indirekte forskelsbe-
handling på grund af køn, så er betingelserne for undtagelse efter ligestil-
lingsloven opfyldt.
Forslaget om en ny fastsættelse af årslønnen har til formål at bidrage til en
højere grad af ensartet vurdering og fastsættelse af indtjeningen inden ska-
den samt at nedbringe sagsbehandlingstiden i konkrete arbejdsskadesager til
gavn for parterne i disse sager. De nuværende praksis med mange sagsskridt
samt mange skønsmæssige og individuelle vurderinger er kompleks og in-
debærer ikke nødvendigvis en ensartet vurdering på tværs af tilskadekomne
ift. pågældende ansættelsesforhold og lønforhold. Midlet til at opnå forsla-
gets formål er at forenkle fastsættelsen af årslønnen, således at årslønnen
fastsættes på grundlag af standardiserede objektive og saglige kriterier, og
derved imødekomme de nuværende udfordringer med komplekse individu-
aliserede og skønsmæssige fastsættelse af årslønnen.
Forslagets formål om at skabe større ensartethed og objektivitet i sagsbe-
handlingen samt nedbringe sagsbehandlingstiden i arbejdsskadesager om
tab af erhvervsevne, som i dag har en meget høj sagsbehandlingstid, er et
legitimt formål, som er objektivt begrundet, og hvor midlerne er nødvendige
og proportionale, henset til, at det alene er et meget lille persongruppe, som
påvirkes negativt af forslaget.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at der ikke er EU-retlige aspek-
ter i lovforslagets øvrige elementer.
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 10. maj 2023 til den 9. juni
2023 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikernes Centralorganisation,
Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Bedre Psykiatri, Borger-
og Retssikkerhedschefen i, Business Danmark, Børne- og kulturcheffor-
eningen, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Børne-
og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) – Lederforening, Børne-
rådet, Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU),
CEPOS, Cevea, Contea, Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO),
Dahlberg, Danmarks Statistik, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk byggeri,
140
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0363.png
Dansk Center for Undervisningsmiljø, Dansk Erhverv, Dansk Industri,
Dansk Skoleforening for Sydslesvig, Dansk Metal, Dansk Socialrådgiver-
forening, Dansk Psykolog Forening (DP), Dansk Sygepleje Selskab
(DASYS), Dansk sygeplejeråd, Danske Advokater, Danske Fodterapeuter,
Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer (DH), Danske Pa-
tienter, Danske Rederier, Danske Regioner, Danske Seniorer, Danske Sko-
leelever, Danske Underviserorganisationers Samråd, Danske Ældreråd,
Danmarks Frie Fagforening, Danmarks Lærerforening, Danmarks Private
Skoler – grundskoler & gymnasier, Danmarks Vejlederforening, Datatilsy-
net, De Anbragtes Vilkår, Den danske Aktuarforening, Det Centrale Handi-
capråd, Det Faglige Hus, Det Kriminalpræventive Råd, De private sociale
tilbud (LOS), Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, Di-
rektoratet for Kriminalforsorgen, Efterskoleforeningen, Erhvervsstyrelsen,
Ergoterapeutforeningen (Etf), EVA - Danmarks Evalueringsinstitut, FABU,
Fagbevægelsens Hovedorganisation, Faglige Seniorer, Fagligt Fælles For-
bund (3F), FGU Danmark, Finans Danmark, Finansforbundet, Finanssekto-
rens Arbejdsgiverforening, FOA, Foreningen af Døgn og Dagtilbud for ud-
satte børn og unge (FADD), Foreningen af Fængselsinspektører og Vice-
fængselsinspektører, Foreningen af Interne Revisorer, Foreningen af katol-
ske skoler i Danmark, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Ar-
bejdsmarkedschefer i Danmark (FSD), Foreningen af Kristne Friskoler, For-
eningen af Speciallæger (FAS), Foreningen Danske Revisorer, Foreningen
for Forældre til Elever i Fri- og Privatskoler, Foreningen Frie Fagskoler,
Forhandlingsfællesskabet, Forsikringsforbundet, Forsikring & Pension,
Forsikringsmæglerforeningen, Forældrenes Landsorganisation (FOLA),
Frie Funktionærer, Frie Skolers Lærerforening, Frivilligrådet, Friskolerne,
FSR – Danske Revisorer, Fængselsforbundet, GLS-A, HK, IDA, Justitia,
KL, Kooperationen – Danmarks Kooperative arbejdsgiver- og interesseor-
ganisation, Kraka, Kriminalforsorgsforeningen, Kristelig Arbejdsgiverfor-
ening, Kristelig Fagforening (krifa), Landbrug & Fødevarer, Landsforenin-
gen for Kvindekrisecentre (LOKK), Landsforeningen for VæreSteder,
Landsforeningen for Arbejdsmiljø og Arbejdsskadede, Landsforeningen for
sociale tilbud (LOS), Landsforeningen for Socialpædagoger, Landsorgani-
sationen Danske Daginstitutioner (LDD), Landssamråd for PPR-chefer,
Landsskatteretten, Lederne, LEV, Lilleskolerne, Lægeforeningen, Lærernes
Centralorganisation, Modstrøm - Foreningen for FGU-elever og unge om-
kring FGU, Netværket for kostafdelinger, Offentligt Ansattes Organisatio-
ner, Plejefamiliernes Landsforening (PLF), Producentforeningen, Rådet for
Socialt Udsatte, Sammenslutningen af boformer for hjemløse i Danmark
(SBH), Sammenslutningen af Steinerskoler i Danmark, Sammenslutningen
141
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0364.png
af Unge Med Handicap, Sedgwick Leif Hansen, Selveje Danmark, Selv-
ejende og private institutioners forening (Spifo), SIND - Landsforeningen
for psykisk sundhed, Sjældne Diagnoser, Skatteankeforvaltningen, Skatte-
forvaltningen, Skole og Forældre, Skolelederforeningen, SMVdanmark, So-
cialstyrelsen, Socialtilsynet Hovedstaden (Frederiksbergs Kommune), Soci-
altilsynet Midt (Silkeborg Kommune), Socialtilsynet Nord (Hjørring kom-
mune), Socialtilsynet Syd (Faaborg-Midtfyn Kommune), Socialtilsynet Øst
(Holbæk Kommune), Socialpædagogernes Landsforbund, SRF Skattefaglig
Forening, TAMU Sekretariatet, Tandlægeforeningen, Udbetaling Danmark,
Uddannelsesforbundet, Uddannelseslederne, Ungdomsskoleforeningen,
Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, Willis Towers Watson, Yngre
Læger, Ældresagen.
12. Sammenfattende skema
Mio. kr. (2023-niveau)
Positive konsekvenser/Mindre-
udgift
Stat
2024: 15,4 mio. kr.
2025: 27,1 mio. kr.
2026: 30,1 mio. kr.
2027: 36,5 mio. kr.
Kommuner
2024: 10,5 mio. kr.
Økonomiske konsekvenser 2025: 10,4 mio. kr.
for stat, kommuner og re-
2026: 14,4 mio. kr.
gioner*
2027: 16,1 mio. kr.
Regioner
2024: 0,1 mio. kr.
2025: 0,1 mio. kr.
2026: 0,5 mio. kr.
2027: 0,5 mio. kr.
Implementeringsmæssige
konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Stat: 0
Kommuner
2024: 0,6 mio. kr.
Administrative konsekven- 2025: 1,2 mio. kr.
ser for stat, kommuner og
2026: 1,2 mio. kr.
regioner
2027: 1,2 mio. kr.
Regioner: 0
Kommuner
2024: 0
2025: 0,7 mio. kr.
2026: 1,5 mio. kr.
2027: 1,8 mio. kr.
Regioner
Negative konsekvenser/Merud-
gift
Stat
2024: 30,9 mio. kr.
2025: 43,1 mio. kr.
2026: 42,2 mio. kr.
2027: 44,6 mio. kr.
Kommuner
2024: 19,4 mio. kr.
2025: 25,2 mio. kr.
2026: 22,8 mio. kr.
2027: 24,3 mio. kr.
Regioner
2024: 3,4 mio. kr.
2025: 4,2 mio. kr.
2026: 3,7 mio. kr.
2027: 4,1 mio. kr.
142
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0365.png
2024: 0
2025: 1,6 mio. kr.
2026: 3,6 mio. kr.
2027: 4,3 mio. kr.
2024: 1,6 mio. kr.
Økonomiske konsekvenser 2025: 1,6 mio. kr.
for erhvervslivet*
2026: 8,8 mio. kr.
2027: 9,1 mio. kr.
Administrative konsekven-
ser for erhvervslivet
Administrative konsekven-
ser for borgerne
Miljømæssige konsekven-
ser
Forholdet til EU-retten
Er i strid med de princip-
per for implementering af
erhvervsrettet EU-regule-
ring/ Går videre end mini-
mumskrav i EU-regulering
(sæt X)
2024: 61,1 mio. kr.
2025: 71,4 mio. kr.
2026: 60,4 mio. kr.
2027: 65,6 mio. kr.
Ja
Nej
X
Anm.: *Før nedsættelsen af arbejdsskadeafgift er medregnet.
143
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0366.png
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af den gældende § 1, stk. 1, i lov om arbejdsskadesikring, at
formålet med denne lov er at yde erstatning og godtgørelse til tilskadekomne
eller deres efterladte ved arbejdsskade. Skaden skal være forårsaget af ar-
bejdet eller de forhold, det foregår under, jf. lovens §§ 5-7, men arbejdsgi-
veren behøver ikke at have handlet ansvarspådragende. Gennem arbejdsgi-
vernes finansiering af erstatninger m.v. understøttes arbejdsmiljøsystemets
forebyggelse af arbejdsskader.
Formålsbestemmelsen i § 1, stk. 1, blev indsat i loven ved lov nr. 422 af 10.
juni 2003. Det blev i bemærkningerne til lovforslaget anført, at det primære
formål med arbejdsskadesystemet og arbejdsskadesikringsloven er at sikre,
at tilskadekomne og efterladte får en økonomisk kompensation for de hel-
bredsmæssige og sociale følger, arbejdsskaden har forvoldt.
Samtidig blev der anført i bemærkningerne, at det er vigtigt, at arbejdsska-
desikringsloven i videst muligt omfang understøtter den øvrige indsats på
beskæftigelsesområdet, således at det sikres, at tilskadekomne så vidt muligt
bevarer en tilknytning til arbejdsmarkedet.
For at tilgodese disse formål skal myndighederne inddrage såvel den tilska-
dekomne, arbejdsgiver, læger og andre relevante myndigheder under be-
handlingen af skadesagerne.
For at en skade kan anerkendes efter loven, skal den opfylde kravene til
anerkendelse efter skadesbegreberne, jfr. lovens §§ 5-7. Anerkendelse efter
arbejdsskadesikringsloven forudsætter ikke, at arbejdsgiver har handlet an-
svarspådragende, men at skaden er forårsaget af arbejdet eller de forhold,
hvorunder dette foregår. Det vil sige, at arbejdsgiver har objektivt ansvar for
alle skader, der opstår som følge af arbejdet eller de forhold, hvorunder dette
foregår.
Anerkendelse af personskader som arbejdsskader har endvidere et forebyg-
gende sigte, der kan medvirke til at sætte fokus på arbejdsmiljøet. Dette kan
medvirke til at fremme arbejdet med at forbedre arbejdsmiljøet.
Arbejdsskadesikringsloven indeholder dog kun i begrænset omfang bestem-
melser, hvor arbejdsmarkedstilknytning indgår som parameter. Det indebæ-
144
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0367.png
rer, at der i arbejdsskadesystemet primært er fokus på at sikre, at tilskade-
komne får de rigtige ydelser efter loven og kun i mindre grad på at under-
støtte selvforsørgelse og tilknytning til arbejdsmarkedet, som i dag er et cen-
tralt element i den øvrige lovgivning på beskæftigelsesområdet, som f.eks. i
kontanthjælps- og sygedagpengelovgivningen. Selv om det allerede med
den gældende retstilstand er tilsigtet, at arbejdsskadesikringsloven i videst
mulig udstrækning skal understøtte disse formål, indebærer det bl.a., at de
professionelle aktører på arbejdsskadeområdet ikke har et naturligt fokus på
at indtænke prioriteringer eller andre sagsskridt, som kan understøtte de til-
skadekomnes tilknytning til arbejdsmarkedet efter en skade, ved behandlin-
gen af de konkrete arbejdsskadesager.
Det foreslås derfor i
§ 1, stk. 1, 1. pkt.,
at formålsbestemmelsen udvides,
således at der vil blive indsat en supplerende bestemmelse om, at lovens
formål også er at understøtte, at tilskadekomne i størst mulig udstrækning
bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet efter en arbejdsskade.
Formålet med forslaget om denne udvidelse af formålsbestemmelsen er at
sikre, at arbejdsskadesystemet, herunder Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
og Ankestyrelsen, ved administrationen af arbejdsskadesikringsloven har
fokus på at understøtte, at tilskadekomne så vidt muligt vender tilbage til
selvforsørgelse i ordinær beskæftigelse eller bevarer så stor tilknytning til
arbejdsmarkedet som muligt, hvis selvforsørgelse på ordinære vilkår ikke er
muligt. Dette er også i overensstemmelse med arbejdsmarkedets parters an-
befaling i afrapporteringen fra de tekniske drøftelser om arbejdsskadeområ-
det fra maj 2022.
Forslaget skal således være med til at fremme fokus på arbejdsmarkedstil-
knytning ved behandlingen af arbejdsskadesager. Det gælder bl.a. i forhold
til de strategiske beslutninger, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings be-
styrelse træffer i forhold til den overordnede styring, men vil også forventes
at skulle afspejle sig i de beslutninger, som Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring og Ankestyrelsen i øvrigt træffer om den administrative indretning af
sagsbehandlingen.
I dag gennemfører Arbejdsmarkedets Erhvervssikring en særlig hurtig sags-
behandling af sager, hvor de økonomiske konsekvenser for tilskadekomne
er meget alvorlige, for eksempel hvis pågældendes hus er ved at gå på
tvangsauktion. Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings bestyrelse kan på tilsva-
rende vis beslutte at prioritere hurtigere behandling af sager i forhold til an-
dre grupper af tilskadekomne, når det for eksempel vurderes, at de har en
særlig høj risiko for at miste fodfæstet på arbejdsmarkedet.
145
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0368.png
Derudover skal formålsbestemmelsen særligt ses i sammenhæng med andre
elementer i arbejdsskadeaftalen, som skal understøtte tilskadekomnes mu-
ligheder for at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet i størst mulig ud-
strækning efter en arbejdsskade. Det drejer sig bl.a. om forslag 3.2. om at
indføre en uddannelsesgodtgørelse, som vil være en nyskabelse på arbejds-
skadeområdet, idet ydelsen er betinget af aktiv deltagelse i erhvervsrettede
uddannelser med henblik på at bevare eller styrke tilknytningen til arbejds-
markedet og forslag 3.3., som vil give offentlige arbejdsgivere mulighed for
at give offentligt ansatte med en arbejdsskade bedre mulighed for at mod-
tage en særlig behandling eller indsats, der vurderes at ville understøtte på-
gældendes tilknytning til arbejdspladsen eller arbejdsmarkedet generelt.
For så vidt angår den nye ordning med uddannelsesgodtgørelse forventes
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring at prioritere en hurtig sagsbehandling,
der vil understøtte, at de tilskadekomne hurtigst muligt kan komme i gang
med en uddannelse med uddannelsesgodtgørelse. Bestyrelsen forventes at
sætte mål herfor.
Til nr. 2
Det fremgår af den gældende § 11 i arbejdsskadesikringsloven, at ydelserne
efter loven er
1) betaling af udgifter til sygebehandling, optræning og hjælpemidler m.m.,
jf. § 15,
2) erstatning for tab af erhvervsevne, jf. § 17 og § 17 a,
3) godtgørelse for varigt mén, jf. § 18,
4) overgangsbeløb ved dødsfald, jf. § 19,
5) erstatning for tab af forsørger, jf. §§ 20-22, og
6) godtgørelse til efterladte, jf. § 23.
Det foreslås, at der indsættes et nyt nummer 4 i § 11, hvorefter uddannelses-
godtgørelse fremover vil være en ydelse efter loven. Forslaget skal ses i
sammenhæng med forslaget til de nye bestemmelser i §§ 18 a-18 f, om en
ny ordning, der giver tilskadekomne mulighed for at tage en uddannelse med
uddannelsesgodtgørelse. Uddannelsesgodtgørelsen vil blive udbetalt af Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring til tilskadekomne, som tager en uddannelse
med uddannelsesgodtgørelse. Uddannelsesgodtgørelsen fastsættes af Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring og vil svare til 83 pct. af tilskadekomnes
146
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0369.png
årsløn, jf. § 24, dog minimum 110 pct. af den maksimale dagpengesats efter
lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. forslaget til § 18 b, stk. 3. Der hen-
vises til bemærkningerne til § 18 b, stk. 3.
Til nr. 3
Ifølge § 15, stk. 1, i lov om arbejdsskadesikring kan udgifter til sygebehand-
ling eller optræning under sagens behandling betales, hvis det er nødvendigt
for at opnå bedst mulig helbredelse, når udgifterne ikke kan afholdes efter
sundhedsloven eller som led i behandlingen på et offentligt sygehus. Optræ-
ningen skal foretages som efterbehandling under lægelig kontrol i umiddel-
bar tilknytning til sygebehandlingen.
Ifølge lovens § 15, stk. 2, kan udgifter til anskaffelse af proteser, briller og
lignende hjælpemidler samt kørestole under sagens behandling betales, når
det er nødvendigt for at sikre sygebehandlingens eller genoptræningens re-
sultater, for at formindske arbejdsskadens følger eller for nøjere at kunne
bestemme omfanget af erhvervsevnetabet og graden af varigt mén.
Ifølge lovens § 15, stk. 3, kan erstatning for fremtidige udgifter til helbre-
delse, optræning og hjælpemidler som følge af arbejdsskaden fastsættes til
et engangsbeløb. Ved permanente udgifter udgør beløbet den forventede,
gennemsnitlige årlige udgift ganget med den kapitaliseringsfaktor, der er
fastsat i medfør af § 27, stk. 4, for tab af erhvervsevne.
Ifølge lovens § 27, stk. 4, fastsættes faktorerne for omsætning af løbende
erstatning for tab af erhvervsevne til engangsbeløb på baggrund af aktu-
armæssige principper i spring af hele år og måneder. Beskæftigelsesmini-
steren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring årligt inden udgangen af oktober måned de nærmere regler for
omsætning af løbende erstatning til engangsbeløb, der tilkendes og beregnes
i det følgende år.
De nuværende kapitaliseringsfaktorer indebærer, at erstatningen for perma-
nente udgifter til helbredelse, optræning og hjælpemidler ved omsætningen
til et engangsbeløb ikke bliver fastsat til et beløb, der svarer til den faktiske
udgift. Det skyldes primært, at erstatning for de permanente udgifter bereg-
nes på samme måde som en kapitalerstatning for tab af erhvervsevne. Det
medfører, at beregningen af erstatningen for de permanente udgifter kun be-
regnes indtil modtageren når folkepensionsalderen. Der bliver ikke taget
højde for, at det permanente behov for dækning af udgifter til behandling
såsom timer hos fysioterapeut, og hjælpemidler, såsom proteser, kan være
livslangt og ikke stopper ved pensionsalderen. Det medfører også, at der
147
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0370.png
foretages et fradrag svarende til beskatning af en løbende erstatning, selvom
erstatningen for permanente udgifter til helbredelse, optræning og hjælpe-
midler ikke er erstatning for en indkomst, men for en specifik udgift til be-
handling eller hjælpemidler.
Det foreslås at
§ 15, stk. 3, 2. pkt.,
ændres således, at »§ 27, stk. 4, for tab af
erhvervsevne« ændres til »stk. 7«.
Med den foreslåede ændring i § 15, stk. 3, 2. pkt., vil bestemmelsens hen-
visning til § 27, stk. 4, blive ændret, så der i stedet henvises til et nyt § 15,
stk. 7, som affattes ved dette lovforslags § 1, nr. 4. Ændringen medfører, at
permanente udgifter til helbredelse, optræning og hjælpemidler ikke læn-
gere skal beregnes på samme måde som en kapitalerstatning af erstatning
for erhvervsevnetab. Fremover skal erstatning for permanente udgifter til
helbredelse, optræning og hjælpemidler som følge af arbejdsskaden fastsæt-
tes til et engangsbeløb efter de regler, der bliver fastsat med hjemmel i den
nye bemyndigelsesbestemmelse i det foreslåede stk. 7. Der henvises til de
almindelige bemærkninger afsnit 3.14. og bemærkningerne til § 1, nr. 4.
Til nr. 4
Ifølge § 15, stk. 1, i lov om arbejdsskadesikring kan udgifter til sygebehand-
ling eller optræning under sagens behandling betales, hvis det er nødvendigt
for at opnå bedst mulig helbredelse, når udgifterne ikke kan afholdes efter
sundhedsloven eller som led i behandlingen på offentligt sygehus. Optræ-
ningen skal foretages som efterbehandling under lægelig kontrol i umiddel-
bar tilknytning til sygebehandlingen.
Ifølge lovens § 15, stk. 2, kan udgifter til anskaffelse af proteser, briller og
lignende hjælpemidler samt kørestole under sagens behandling betales, når
det er nødvendigt for at sikre sygebehandlingens eller genoptræningens re-
sultater, for at formindske arbejdsskadens følger eller for nøjere at kunne
bestemme omfanget af erhvervsevnetabet og graden af varigt mén.
Arbejdsskadesikringsloven er sekundær i forhold til sundhedsloven for så
vidt angår betaling af udgifter til behandling. Det indebærer, at det kun er
tilskadekomnes egenbetaling af sundhedsydelser, der kan betales. Omvendt
er arbejdsskadesikringsloven primær i forhold til betaling af hjælpemidler.
Det betyder, at den fulde udgift til permanente hjælpemidler, herunder ud-
skiftning af hjælpemidler, kan dækkes af arbejdsskadesikringsloven. Har
kommunen for eksempel betalt et hjælpemiddel efter serviceloven, har kom-
munen krav på refusion af udgiften fra arbejdsulykkesforsikringsselskabet
eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
148
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0371.png
Ifølge lovens § 15, stk. 3, kan erstatning for permanente udgifter til helbre-
delse, optræning og hjælpemidler som følge af arbejdsskaden fastsættes til
et engangsbeløb. Ved permanente udgifter udgør beløbet den forventede,
gennemsnitlige årlige udgift ganget med den kapitaliseringsfaktor, der er
fastsat i medfør af § 27, stk. 4, for tab af erhvervsevne.
Bestemmelsen om betaling for permanente behandlingsudgifter og hjælpe-
midler blev indsat i arbejdsskadesikringsloven ved lov nr. 422 af 10. juni
2003 (arbejdsskadereformen). Det fremgår af lovforslaget, at formålet var
at udvide adgangen til at betale udgifter til sygebehandling m.v. svarende til
reglerne i erstatningsansvarsloven.
Ifølge lovens § 27, stk. 4, fastsættes faktorerne for omsætning af løbende
erstatning til engangsbeløb på baggrund af aktuarmæssige principper i
spring af hele år og måneder. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter ind-
stilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring årligt inden
udgangen af oktober måned de nærmere regler for omsætning af løbende
erstatning til engangsbeløb, der tilkendes og beregnes i det følgende år.
Den gældende kapitaliseringsfaktor, der anvendes ved beregning af erstat-
ning for tab af erhvervsevne, består af følgende elementer, jf. bemærknin-
gerne til forslag til lov nr. 2200 af 29. december 2020, der trådte i kraft den
1. januar 2021 med virkning for afgørelser om kapitalisering, der træffes fra
denne dato:
- Finanstilsynets Benchmark for levetidsforudsætninger
- Renteniveau
- Prisregulering af den løbende erstatning
- Fradrag svarende til beskatning af den løbende erstatning
- Fradrag svarende til beskatning af kapitalindkomsten
Tidligere er principperne for fastsættelse af kapitaliseringsfaktorerne ændret
ved lov nr. 496 af 6. juni 2007 og ved lov nr. 700 af 25. juni 2010.
Forudsætningerne for beregningen af betalingen for permanente behand-
lingsudgifter er således ændret, siden der blev indført mulighed for at få be-
talt for permanente udgifter til behandling og hjælpemidler.
149
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0372.png
Ved lov nr. 496 af 6. juni 2007 blev principperne for fastsættelse af kapita-
liseringsfaktorerne ændret, herunder blev der indregnet beskatning i kapita-
liseringsfaktorerne. Samtidig blev det fastsat, at værdien af erstatningen for
tab af erhvervsevne i princippet skulle være den samme, uanset udbetalings-
måden.
Ved lov nr. 700 af 25. juni 2010 blev principperne justeret bl.a. på baggrund
af, at mellemskatten udgik af principperne for fastsættelse af kapitaliserings-
faktorerne.
Kapitaliseringsfaktorerne for tab af erhvervsevne blev dog uanset disse lov-
ændringer opretholdt som grundlag for at beregne betalingen for perma-
nente behandlingsudgifter. Dette har medført en skævhed, idet beregningen
af kapitalerstatningen beregnes til, modtageren når folkepensionsalderen,
hvorimod behovet for betaling af permanente behandlingsudgifter er livsva-
rig.
De nuværende kapitaliseringsfaktorer indebærer dermed, at erstatningen for
permanente udgifter til helbredelse, optræning og hjælpemidler ved omsæt-
ningen til en engangsbeløb ikke bliver fastsat til et beløb, der svarer til den
faktiske udgift.
Det skyldes primært, at erstatning for de permanente udgifter beregnes på
samme måde som en kapitalerstatning for tab af erhvervsevne (samme ka-
pitaliseringsfaktor). Det betyder, at der ved det engangsbeløb, der bliver ud-
betalt, ikke er taget højde for, at det permanente behov for dækning af ud-
gifter til behandling såsom timer hos fysioterapeut, og hjælpemidler, såsom
proteser, kan være livslangt og ikke stopper ved pensionsalderen. Det bety-
der også, at der foretages et fradrag svarende til beskatning af en løbende
erstatning, selvom erstatningen for permanente udgifter til helbredelse, op-
træning og hjælpemidler ikke er erstatning for en indkomst, men for en spe-
cifik udgift til behandling eller hjælpemidler.
Såfremt erstatningen viser sig at være utilstrækkelig, vil den tilskadekomne
kunne ansøge om en supplerende bevilling hos kommunen, der konkret kan
bevilge støtte til hjælpemidlet i medfør af bekendtgørelse om hjælp til an-
skaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven.
Det foreslås, at der indsættes et nyt
stk. 7
i lovens § 15, hvorefter beskæfti-
gelsesministeren efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring årligt inden udgangen af oktober måned fastsætter de nær-
150
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0373.png
mere regler for omsætning af erstatning for permanente udgifter til helbre-
delse, optræning og hjælpemidler, jf. stk. 3, til et engangsbeløb, der tilken-
des og beregnes det følgende år.
Med den foreslåede bestemmelse får beskæftigelsesministeren hjemmel til
at fastsætte særskilte/selvstændige kapitaliseringsfaktorer for permanente
udgifter til helbredelse, optræning og hjælpemidler, der har til formål at
sikre kompensation for den faktiske udgift til permanente behandlinger og
hjælpemidler. Sammen med forslaget i forslaget i nr. 3, vil det medføre, at
permanente udgifter til helbredelse, optræning og hjælpemidler ikke læn-
gere skal beregnes på samme måde som kapitalerstatning for erhvervsevne-
tab.
Bemyndigelsen vil blive brugt til at fastsætte regler om, hvordan kapitalise-
ringsfaktorerne fastsættes. Det foreslås, at reglerne for fastsættelsen af ka-
pitaliseringsfaktorerne for erstatning for permanente udgifter til helbredelse,
optræning og hjælpemidler vil bestå af følgende elementer:
- Finanstilsynets Benchmark for levetidsforudsætninger
- Renteniveau
- Prisregulering af den løbende erstatning
Det vil blive fastsat, at beløbet beregnes livsvarigt og ikke kun til pensions-
alderen, som det er tilfældet for erhvervsevnetab.
Til forskel fra de nuværende regler, vil kapitaliseringsfaktorerne ikke læn-
gere skulle indeholde elementer om fradrag svarende til beskatning af den
løbende erstatning og fradrag svarende til beskatning af kapitalindkomsten.
Kapitaliseringen af erstatningen vil dermed ikke længere blive fastsat som
om, der er tale om erstatning for en indkomst, men i stedet som erstatning
for en udgift til behandling eller hjælpemidler.
Såfremt erstatningen viser sig at være utilstrækkelig, f.eks. fordi tilskade-
komne lever længere, end Finanstilsynets Benchmark for levetidsforudsæt-
ninger tilsiger, vil den tilskadekomne, som i dag, kunne ansøge om en sup-
plerende bevilling hos kommunen, der konkret kan bevilge støtte til hjælpe-
midlet i medfør af bekendtgørelse om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler
og forbrugsgoder efter serviceloven.
Med forslaget sikres det, at tilskadekomne i højere grad vil få erstatning for
de faktiske permanente udgifter til helbredelse, optræning og hjælpemidler.
151
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0374.png
Til nr. 5
Det følger af arbejdsskadesikringslovens § 48, stk. 5, at staten, folkekirken,
regionerne og kommunerne ikke har pligt til at tegne forsikring mod føl-
gerne af arbejdsulykker, jf. § 50. Det samme gælder civillisten.
Bestemmelsen indebærer, at de nævnte myndigheder og institutioner kan
vælge at være selvforsikrede og selv afholde udgifterne ved arbejdsulykker.
For så vidt angår statslige myndigheder og institutioner, er det ved tjeneste-
befaling (Socialministeriets cirkulæreskrivelse af 20. november 1996) be-
sluttet, at disse skal være selvforsikrede. Civillisten omfatter medarbejdere,
som er beskæftiget i den kongelige husholdning.
Fritagelsen fra at tegne forsikring gælder alene for ulykker og fritager ikke
de i § 48, stk. 5, nævnte myndigheder og institutioner fra at betale bidrag til
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til dækning af udgifterne ved erhvervs-
sygdomme.
I det omfang de i § 48, stk. 5, nævnte institutioner har udnyttet muligheden
for ikke at tegne arbejdsulykkesforsikring, indtræder de i alle forsikrings-
selskabets rettigheder og pligter efter arbejdsskadesikringsloven. Det bety-
der bl.a., at de selvforsikrede arbejdsgivere selv bærer den fulde økonomi-
ske risiko ved arbejdsulykker og skal betale de erstatninger mv. til tilskade-
komne og efterladte, som følger af lovens § 11. Selvforsikrede arbejdsgivere
har dog ikke hjemmel til at betale for andre udgifter til tilskadekomne i an-
ledning af arbejdsulykken end det, som følger af arbejdsskadesikringsloven,
medmindre der er bevillingsmæssig hjemmel hertil i anden lov eller det føl-
ger af kommunalfuldmagten. Det skyldes, at de selvforsikrede arbejdsgivere
er offentlige myndigheder, som skal have lovhjemmel for at kunne afholde
udgifter. Nogle offentlige myndigheder betaler en forsikringsmægler til at
forvalte den offentlige myndigheds selvforsikring. I disse situationer er det
fortsat den offentlige myndighed, der bærer risikoen ved arbejdsskader. For-
valtningen – og dermed udgifterne til behandling m.v. – skal derfor fortsat
ligge inden for lovens rammer.
Det følger af lovens § 15, stk. 1, at under sagens behandling kan udgifter til
sygebehandling eller optræning betales, hvis det er nødvendigt for at opnå
bedst mulig helbredelse, når udgifterne ikke kan afholdes efter sundhedslo-
ven eller som led i behandlingen på offentligt sygehus. Optræningen skal
foretages som efterbehandling under lægelig kontrol i umiddelbar tilknyt-
ning til sygebehandlingen.
152
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0375.png
Det betyder, at selvforsikrede arbejdsgivere under arbejdsskadesagens be-
handling alene kan betale for udgifter til sygebehandling eller optræning,
hvis disse indsatser har en helbredende effekt og ikke kan dækkes efter
sundhedslovgivningen. Det kan for eksempel være udgifter til tandlægebe-
handling eller patientandelen til fysioterapi. Det betyder modsætningsvist,
at selvforsikrede arbejdsgivere ikke kan afholde udgifter til behandlinger og
indsatser over for tilskadekomne under sagens behandling, hvis dette alene
har en lindrende virkning og for eksempel kan medvirke til at styrke tilska-
dekomnes funktionsniveau og dermed muligheden for at opretholde tilknyt-
ningen til arbejdsmarkedet uden at være helbredt for følgerne af arbejdsska-
den.
I modsætning til de selvforsikrede offentlige arbejdsgivere, er der ikke et
krav om, at private forsikringsselskaber skal have lovhjemmel for at kunne
tilbyde tilskadekomne med en arbejdsskade indsatser og behandlinger. Flere
private forsikringsselskaber tilbyder derfor i dag en såkaldt aktiv skadesbe-
handling ud over det de er forpligtede til efter arbejdsskadesikringsloven.
Det kan for eksempel være lindrende behandling i form af smertebehand-
ling, psykologbehandling, forløb ved privat aktør m.v., som forsikringssel-
skaberne betaler for at hjælpe tilskadekomne med at bevare tilknytningen til
arbejdsmarkedet ud fra en vurdering af, at udgifterne til denne indsats i
nogle tilfælde kan begrænse de betydeligt højere udgifter til erstatninger for
tab af erhvervsevne. Der er således en forskel på, hvilke muligheder de selv-
forsikrede arbejdsgivere og de private forsikringsselskaber har for at iværk-
sætte indsatser, som kan understøtte de tilskadekomnes muligheder for at
bevare arbejdsmarkedstilknytningen efter en arbejdsulykke.
Det foreslås, at der som ny
§ 15 a
indsættes en bestemmelse i lov om ar-
bejdsskadesikring om, at en selvforsikret arbejdsgiver, jf. § 48, stk. 5, kan
beslutte, at den selvforsikrede arbejdsgiver ved arbejdsulykker, jf. § 6, kan
afholde udgifter til konkrete indsatser, der understøtter tilskadekomnes mu-
lighed for at bevare eller genskabe tilknytningen til arbejdsmarkedet, når
udgifterne ikke kan afholdes efter § 15, sundhedsloven eller som led i be-
handlingen på offentligt sygehus.
Med forslaget vil der blive skabt hjemmel til, at selvforsikrede arbejdsgivere
får mulighed for i særlige situationer at finansiere udgifterne til en indsats
eller behandling, som ikke er omfattet af lovens § 15 eller er dækket af den
offentlige sundhedslovgivning, når den selvforsikrede arbejdsgiver vurde-
rer, at indsatsen eller behandlingen vil kunne understøtte tilskadekomnes
mulighed for at bevare eller genskabe tilknytningen til arbejdsmarkedet ef-
153
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0376.png
ter en arbejdsulykke. De konkrete indsatser kan f.eks. ske ved at dække ud-
gifter til stressbehandlinger hos psykolog, lindrende smertebehandling eller
betaling for redskaber, som ikke dækkes af kommunen, men som den selv-
forsikrede arbejdsgiver skønner er nødvendige for at skadelidte kan varetage
et konkret job, f.eks. betaling for kørekort til bestemt maskine, betaling for
et personligt tilpasset sæde til maskine og lignende. Forslagets sigte er såle-
des at give de enkelte selvforsikrede arbejdsgivere mulighed for at vælge at
tilbyde tilskadekomne efter en arbejdsulykke indsatser eller behandlinger,
som strækker ud over arbejdsskadesikringsloven. Formålet er at skabe mu-
lighed for, at tilskadekomne på det offentlige arbejdsmarked efter en ar-
bejdsulykke også vil kunne få adgang til at modtage en særlig behandling
eller indsats, der efter den selvforsikrede arbejdsgivers konkrete og indivi-
duelle vurdering vurderes at ville understøtte pågældendes tilknytning til ar-
bejdsmarkedet. Forslaget er inspireret af de muligheder, som nogle forsik-
ringsselskaber tilbyder privatansatte efter en arbejdsulykke i dag.
Det er hensigten, at mulighederne i den foreslåede bestemmelse benyttes i
tilfælde, hvor de selvforsikrede arbejdsgivere vurderer, at tilskadekomnes
muligheder for at bevare eller genskabe tilknytningen til arbejdspladsen el-
ler arbejdsmarkedet generelt er udfordret, og der er klare indikationer på, at
indsatsen vil forbedre tilskadekomnes muligheder for at bevare eller gen-
skabe tilknytningen til arbejdspladsen eller arbejdsmarkedet generelt, samt
at det derfor samlet må forventes, at indsatsen i den konkrete sag vil med-
virke til at reducere udgifterne til erstatning eller godtgørelse mv. efter ar-
bejdsskadesikringsloven. Det er således de enkelte selvforsikrede arbejds-
givere, som beslutter, om de vil benytte sig af den adgang, som forslaget
giver, til at afholde udgifter ud over det, som de er forpligtede til efter loven.
I det omfang de selvforsikrede arbejdsgivere er offentlige myndigheder, fin-
der de almindelige forvaltningsretlige retsgrundsætninger anvendelse ved
myndighedernes stillingtagen til anvendelse af bestemmelsen i de enkelte
tilfælde.
Det er således den enkelte selvforsikrede arbejdsgiver, som har besluttet sig
for at benytte ordningen, som konkret skal vurdere, om der er et potentiale
for, at tilskadekomne med en særlig indsats kan bevare tilknytningen til ar-
bejdsmarkedet. Det betyder, at tilskadekomne ikke har retskrav på at få en
behandling eller indsats efter den foreslåede bestemmelse.
Adgangen for selvforsikrede arbejdsgivere til at benytte ordningen er uaf-
hængig af, hvordan den enkelte selvforsikrede arbejdsgiver har valgt at ad-
ministrere ordningen, f.eks. ved at benytte en forsikringsmægler.
154
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0377.png
Til nr. 6
Efter gældende regler i § 16, stk. 1, i lov om arbejdsskadesikring er fristen
for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af, om en anmeldt skade
er omfattet af loven, følgende:
1) 3 måneder for afgørelse af, om en anmeldt ulykke er omfattet af lo-
ven.
2) 6 måneder for afgørelse af, om en anmeldt sygdom, der behandles
efter § 7, stk. 1, nr. 1, er omfattet af loven.
3) 2 år for afgørelse af, om en anmeldt sygdom, der behandles efter §
7, stk. 1, nr. 2, og § 7, stk. 2, er omfattet af loven.
Efter § 16, stk. 2, er fristen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse
af, om tilskadekomne har ret til ydelser efter loven, 1 år. Fristen er dog 2 år
for visse erhvervssygdomssager, som ikke er omfattet af erhvervssygdoms-
fortegnelsen, jf. § 7, stk. 1, nr. 2.
Efter § 16, stk. 3, regnes fristerne i stk. 1 og 2 fra den dag, hvor Arbejds-
markedets Erhvervssikring har modtaget anmeldelsen.
Efter § 16, stk. 4, gælder fristerne i stk. 1 og 2 tilsvarende for Arbejdsmar-
kedets Erhvervssikrings afgørelse af, om efterladte har ret til ydelser efter
loven, jf. § 11, nr. 4-6, når arbejdsskaden har medført døden. Fristerne reg-
nes fra den dag, hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har modtaget an-
meldelse af dødsfaldet.
Efter § 16, stk. 5, underretter Arbejdsmarkedets Erhvervssikring sagens par-
ter, når afgørelserne ikke kan træffes inden for de frister, der er nævnt i stk.
1, 2 og 4. Underretningen skal indeholde en begrundelse om, hvorfor fri-
sterne ikke kan overholdes og oplysning om, hvornår afgørelsen forventes
truffet.
Efter § 16, stk. 6, kan forskud på erstatning for tab af erhvervsevne og på
godtgørelse for varigt mén udbetales i tiden inden den endelige afgørelse.
Det foreslås, at
§ 16
ophæves.
Forslaget betyder, at de lovbestemte frister i § 16, stk. 1-4, for behandling
af anmeldte arbejdsskader og afgørelse af, om tilskadekomne har ret til ydel-
ser efter loven, ophæves.
155
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0378.png
Formålet med forslaget er at give Arbejdsmarkedets Erhvervssikring større
fleksibilitet i forhold til at tilrettelægge sagsbehandlingen under hensyn til
de relativt store udsving, der er mellem de forskellige sags- og afgørelses-
typer i arbejdsskadesikringsloven, med henblik på at reducere sagsbehand-
lingstiden. Det ændrer dog ikke på, at det fortsat er intentionen, at en tilska-
dekomne hurtigt skal have en afgørelse om anerkendelsesspørgsmålet.
Det forudsættes samtidig, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i overens-
stemmelse med de forvaltningsretlige principper og retningslinjer, som
fremgår af bl.a. Folketingets Ombudsmands myndighedsguide opstiller mål
for sagsbehandlingstider på arbejdsskadeområdet, som bør være offentligt
tilgængelige, og at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring orienterer sagens par-
ter om den forventede sagsbehandlingstid.
Desuden forudsættes det, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring underretter
sagens parter, hvis den udmeldte forventede sagsbehandlingstid i en konkret
sag ikke kan overholdes.
Forslaget ændrer ikke på, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring efter for-
valtningsretlige principper og gældende praksis fortsat skal træffe selvstæn-
dig afgørelse om anerkendelse af en anmeldt arbejdsskade inden for rimelig
tid.
Endelig foreslås det i forslaget til nr. 31, at reglen om forskud i § 16, stk. 6,
flyttes til § 26 som et nyt stk. 2. Der henvises til bemærkningerne til nr. 31.
Til nr. 7
Efter gældende lovs § 17, stk. 1, har tilskadekomne ret til erstatning for tab
af erhvervsevne, når en arbejdsskade har nedsat tilskadekomnes evne til at
skaffe sig indtægt ved arbejde. Der ydes ikke erstatning, hvis tabet af er-
hvervsevne er mindre end 15 pct.
Efter gældende lovs § 17, stk. 2, tages der ved bedømmelsen af tabet af er-
hvervsevne hensyn til tilskadekomnes muligheder for at skaffe sig indtægt
ved sådant arbejde, som med rimelighed kan forlanges af den pågældende
efter dennes evner, uddannelse, alder og muligheder for erhvervsmæssig
omskoling og optræning.
§ 17, stk. 1, og 2 om erstatning for tab af erhvervsevne blev indført i 1978 i
arbejdsskadeforsikringsloven som ny erstatningsart og siden i 1984 i lov om
156
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0379.png
erstatningsansvar. Bestemmelserne indeholder nu reglerne om kompensa-
tion for det erhvervsmæssige tab som følge af en personskade. Reglerne er
fortolket og udviklet i administrativ praksis og i retspraksis.
Erhvervsevnetabet, det vil sige den procentvise nedsættelse af erhvervsev-
nen, fastsættes efter gældende praksis som forskellen mellem tilskadekom-
nes potentielle erhvervsevne på afgørelsestidspunktet, hvis arbejdsskaden
ikke var indtruffet, og tilskadekomnes faktiske resterhvervsevne på afgørel-
sestidspunktet med arbejdsskaden. Det vil sige, at der foretages en sammen-
ligning mellem den indtægt ved arbejde, som tilskadekomne ville have kun-
net tjene ved lønindtægt, hvis skaden ikke var indtruffet, og den indtægt,
som tilskadekomne efter skaden er eller bør være i stand til at skaffe sig ved
udnyttelse af den (eventuelle) resterende erhvervsevne under hensyn til til-
skadekomnes muligheder for at skaffe sig indtægt ved sådant arbejde, som
med rimelighed kan forlanges af den pågældende efter dennes evner, uddan-
nelse, alder og muligheder for erhvervsmæssig omskoling og optræning.
Har tilskadekomne efter denne vurdering en nedgang i erhvervsevnen, fast-
sættes tabet svarende hertil, og der fastsættes en erhvervsevnetabsprocent,
der danner grundlaget for beregningen af erstatningen. Det er en forudsæt-
ning, at nedgangen i erhvervsevnen er forårsaget af arbejdsskaden. Skyldes
nedgangen i erhvervsevnen helt eller delvist andre forhold, erstattes kun den
del af erhvervsevnen, som er forårsaget af arbejdsskaden.
I praksis fastsættes tabet af erhvervsevne i 3 situationer. For det første situ-
ationer, hvor tilskadekomne er tilbage på arbejdsmarkedet, og der er lønind-
tægt både før og efter arbejdsskaden, der kan lægges til grund for fastsæt-
telse af tabet af erhvervsevne. For det andet i situationer, hvor tilskade-
komne efter arbejdsskaden ikke er tilbage på arbejdsmarkedet, hvorfor der
er ikke en lønindtægt, der kan anvendes ved fastsættelse af tabet af erhvervs-
evne. For det tredje i situationer, hvor tilskadekomne efter arbejdsskaden er
visiteret til fleksjob.
Den nedre grænse er som udgangspunkt 15 pct., men der kan efter forarbej-
derne til lov nr. 79 af 8. marts 1978 om arbejdsskadeforsikring og praksis
tilkendes erstatning, hvis tabet er mindre end 15 pct., jf. retspraksis og prin-
cipmeddelelse U-19-04, 15-14 og 14-20. Det gælder uanset, om indtægten
efter arbejdsskaden opnås i tilskadekomnes hidtidige arbejde eller ved over-
gang til andet arbejde. Retspraksis og principmeddelelserne gælder fortsat
efter forslaget.
157
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0380.png
Tabet af erhvervsevne over 15 pct. fastsættes derefter i spring af 5 pct. og
op til 100 pct.
Har tilskadekomne pådraget sig flere arbejdsskader fastsættes tabet af er-
hvervsevne som udgangspunkt for hver skade for sig. Det skyldes, at ska-
derne kan være pådraget hos forskellige arbejdsgivere, eller at arbejdsgive-
ren kan have skiftet forsikringsselskab, der skal finansiere udgifterne til er-
statning til tilskadekomne fordelt på de enkelte skader. Ved erhvervssyg-
domme kan sygdommen være pådraget hos arbejdsgivere i forskellige bran-
chegrupper. Tabet af erhvervsevne fastsættes altid for hver skade for sig, når
der er tale om henholdsvis en ulykke og en erhvervssygdom.
Når tilskadekomne har pådraget sig flere skader hos samme arbejdsgiver,
og har arbejdsgiver det samme forsikringsselskab, der skal betale erstatnin-
gen til tilskadekomne, eller er flere erhvervssygdomme pådraget hos ar-
bejdsgivere i samme branchegruppe, og er arbejdsskaderne tidsmæssigt tæt
på hinanden, det vil sige inden for få måneder, kan der dog fastsættes et
samlet tab af erhvervsevne for alle skaderne.
Tabet af erhvervsevne bliver fastsat med udgangspunkt i en konkret og in-
dividuel vurdering. Der er i nogle sager tale om en omfattende sagsbehand-
ling i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Det forudsætter således i nogle
sager, at der indhentes supplerende oplysninger om tilskadekomnes poten-
tielle erhvervsevne, hvis skaden ikke var sket.
Daværende Arbejdsskadestyrelse har udarbejdet vejledning nr. 9946 af 24.
november 2014 om erstatning for tab af erhvervsevne.
Det foreslås i § 1,
nr. 7,
at der efter 1. pkt. indsættes nye punktnummer i §
17, stk. 1: »Tabet af erhvervsevne fastsættes på grundlag af forskellen mel-
lem tilskadekomnes indtjeningsevne før arbejdsskaden og indtjeningsevnen
efter arbejdsskaden, jf. stk. 2 og 3. Tabet af erhvervsevne fastsættes i føl-
gende intervaller: 15, 20, 30, 40, 50, 60, 70, 80, 90 og 100 procent.«
Det foreslås i første nye punktum, at erhvervsevnetabet, dvs. den procent-
vise nedsættelse af erhvervsevnen, fastsættes på grundlaget af forskellen
mellem indtjeningsevnen før arbejdsskaden og indtjeningsevnen efter ar-
bejdsskaden.
Det vil være en vurdering af indtjeningsevnen før arbejdsskaden, jf. stk. 2,
sammenlignet med, hvad indtjeningsevnen efter arbejdsskaden må forven-
tes vedblivende at være i det faktiske, fremtidige forløb, jf. stk. 3. Det afgø-
158
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0381.png
rende er således – som efter gældende praksis – ikke den øjeblikkelige ind-
tægtsnedgang. I vurderingen indgår ligeledes, om tilskadekomne har opfyldt
sin tabsbegrænsningspligt, og såfremt pågældende ikke har opfyldt sin tabs-
begrænsningspligt, konsekvensen for erhvervsevnetabets størrelse, jf. for-
slaget til stk. 4.
Ved forslagene til § 17, stk. 2, 1. pkt., og § 17 a, stk. 2, 1. pkt., foreslås
indtjeningsevnen før arbejdsskaden fastsat direkte svarende til den årsløn,
der er fastsat efter § 24, og opreguleret til afgørelsestidspunktet, som udtryk
for tilskadekomnes indtjeningsevne, hvis skaden ikke var sket. Ved forsla-
gene til § 17, stk. 2, 2. pkt., og § 17 a, stk. 2, 2. pkt., foreslås en særlig regel
om vurdering af indtjeningsevnen før arbejdsskaden for tilskadekomne med
en indtægt over den maksimale årsløn efter § 24, stk. 7.
Forslagene i § 17, stk. 1, 1. og 2. pkt., og § 17 a, stk. 2, 2. pkt., er ændringer
i forhold til gældende praksis, jf. nærmere nedenfor under bemærkninger til
§ 1, nr. 8.
Ved forslaget til § 17, stk. 3, foreslås indtjeningsevnen efter arbejdsskaden
fastsat til tilskadekomnes indtjening på afgørelsestidspunktet, jf. dog stk. 4.
Det svarer til gældende praksis, jf. nærmere nedenfor under bemærknin-
gerne til § 1, nr. 8.
Erhvervsevnetabet, det vil sige den procentvise nedsættelse af erhvervsev-
nen, vil også fremadrettet skulle fastsættes som forskellen mellem tilskade-
komnes indtjeningsevne før og uden arbejdsskaden og tilskadekomnes ind-
tjeningsevne med arbejdsskaden på afgørelsestidspunktet. Det vil sige, at
der foretages en sammenligning mellem årslønnen fastsat efter § 24 opregu-
leret til afgørelsestidspunktet, og den indtægt, som tilskadekomne efter ska-
den er eller bør være i stand til at skaffe sig ved udnyttelse af den (eventu-
elle) resterende erhvervsevne.
Retten til erstatning er betinget af, at nedsættelsen er forårsaget af skaden.
Der skal således være årsagsforbindelse mellem skaden og tabet af erhvervs-
evne. Vurderingen sker ved anvendelse af almindelige erstatningsretlige
principper om kausalitet (årsagssammenhæng). Med hensyn til beviset for
betydningen af årsagssammenhængen indeholder arbejdsskadesikringslo-
ven i § 12, stk. 2, en særregel, der indebærer, at et påvist tab af erhvervsevne,
et varigt mén eller en persons død anses for at være en følge af arbejdsska-
den, medmindre overvejende sandsynlighed taler herimod, eller andet er
159
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0382.png
fastsat i loven. Skyldes erhvervsevnetabet delvist andre forhold, kompense-
res kun den del af nedsættelsen, som er forårsaget af skaden, såfremt ned-
sættelsen fortsat udgør mindst 15 procent.
Efter nogle af undtagelserne i den foreslåede bestemmelse til § 24, stk. 3,
skal der i visse situationer fastsættes to årslønninger for to forskellige peri-
oder. Det drejer sig om tilskadekomne, der på skadestidspunktet er i et an-
sættelsesforhold med normalt erhvervsophør før folkepensionsalderen, for
eksempel professionelle sportsudøvere, hvor arbejdsskademyndighederne
skal fastsætte årslønnen som den faktiske samlede lønindkomst efter hoved-
reglen i § 24, stk. 1, indtil det normale erhvervsophør i pågældende ansæt-
telsesforhold og derefter som normalårslønnen efter § 24, stk. 6, for den re-
sterende periode frem til folkepensionsalderen. I den ene afgørelse skal års-
lønnen fastsat efter hovedreglen lægges til grund som tilskadekomnes ind-
tjeningsevne før arbejdsskaden for perioden frem til forventet erhvervsop-
hør. I den anden afgørelse skal normalårslønnen lægges til grund som til-
skadekomnes indtjeningsevne før arbejdsskaden for perioden fra forventet
erhvervsophør til folkepensionsalder. I begge situationer anvendes tilskade-
komnes indtjeningsevne på afgørelsestidspunktet efter forslaget til 17, stk.
3. Afgørelserne træffes samtidig.
Hvis tilskadekomnes indtjeningsevne ændrer sig efter skaden, og efter afgø-
relserne er truffet, kan sagen genoptages efter de almindelige betingelser
herfor, jf. forslaget til § 41, stk. 1.
Forskellen udtrykkes i erhvervsevnetabsprocenten, jf. forslaget til § 17, stk.
1, 3. punktum.
Det foreslås i andet nye punktum, at tabet af erhvervsevne fastsættes i føl-
gende intervaller: 15, 20, 30, 40, 50, 60, 70, 80, 90 og 100 procent.
Det foreslås således, at tabet fastsættes i spring af 10 procent i stedet for i
spring af 5 procent. Forslaget betyder således, at der bliver færre og større
intervaller og dermed, at tabet ikke fastsættes så nøjagtigt som i dag.
Som efter gældende praksis, kan der kun tilkendes erstatning, hvis indtægten
efter arbejdsskaden er mindre end indtægten før skaden. Den nuværende
lovfastsatte grænse for tilkendelse af erstatning for tab af erhvervsevne på
15 pct. og gældende praksis i den forbindelse opretholdes. Det gælder uan-
set, om indtægten opnås i tilskadekomnes hidtidige arbejde eller ved over-
gang til andet arbejde.
160
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0383.png
Det foreslås, at tabet af erhvervsevnen og dermed erstatningen som ud-
gangspunkt fortsat fastsættes for hver skade. Såfremt tilskadekomne har på-
draget sig flere skader hos samme arbejdsgiver, og har arbejdsgiver det
samme forsikringsselskab efter arbejdsskadesikringsloven, der skal betale
erstatningen til tilskadekomne, kan der fastsættes et samlet tab af erhvervs-
evne for alle skaderne. Det er en forudsætning, at begge ulykker/erhvervs-
sygdomme er indtrådt, efter at forslaget er trådt i kraft.
Forslaget indebærer, at det beregnede tab af erhvervsevne skal afrundes til
den nærmeste erhvervsevnetabsprocent. Det foreslås, at afrundingen som i
dag sker efter almindelige afrundingsregler. Tabet vil således for eksempel
blive fastsat til 30 pct., når det vurderes, at tabet ligger på mindst 25 og under
35, det vil sige i niveauet 25-34 pct. Det forudsættes derfor, at Arbejdsmar-
kedets Erhvervssikring i situationer, hvor indtjeningsevnen efter arbejdsska-
den og dermed erhvervsevnetabsprocenten fastsættes skønsmæssigt, ikke
behøver at foretage nærmere sagsbehandling om tabets nøjagtige størrelse.
I sager, hvor der bliver tale om fradrag på grund af konkurrerende skadeår-
sag skal arbejdsskademyndighederne først foretage fradraget og derefter af-
runde tabet til nærmeste erhvervsevnetabsprocent. Dette er en ændring i for-
hold til gældende praksis, hvor fradraget først fortages i erhvervsevnetabs-
procenten efter afrundingen. Ændringen er begrundet i hensynet til, at der
kun sker én afrunding af erhvervsevnetabsprocenten. Nærværende forslag
til nye punktummer i § 17, stk. 1, sammenholdt med forslaget til § 17, stk.
2, indebærer, at erstatningen for tab af erhvervsevne efter arbejdsskadesik-
ringsloven ikke længere vurderes på samme måde som efter erstatningsan-
svarsloven. Fremover vil erstatning for tab af erhvervsevne efter arbejdsska-
desikringsloven således blive fastsat på baggrund af tabsprocenter i 10-in-
tervaller, og indtjeningsevnen før arbejdsskaden vil blive fastsat direkte sva-
rende til den omregulerede årsløn. Det præciseres i forslaget til § 29 i ar-
bejdsskadesikringsloven, at den foreslåede erstatning for tab af erhvervs-
evne efter § 17 og § 17 a i arbejdsskadesikringsloven er erstatning af samme
art som erstatning for tab af erhvervsevne efter §§ 5-9 i erstatningsansvars-
loven.
Til nr. 8
Efter gældende lovs § 17, stk. 1, har tilskadekomne ret til erstatning for tab
af erhvervsevne, når arbejdsskaden har nedsat tilskadekomnes evne til at
skaffe sig indtægt ved arbejde. Den nedre grænse er som udgangspunkt 15
161
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0384.png
pct. men der kan efter forarbejderne til lov nr. 79 af 8. marts 1978 om ar-
bejdsskadeforsikring og praksis tilkendes erstatning, hvis tabet er mindre
end 15 pct., jf. principmeddelelse U-19-04, 15-14 og 14-20.
Efter gældende lovs § 17, stk. 2, tages der ved bedømmelsen af tabet af er-
hvervsevne hensyn til tilskadekomnes muligheder for at skaffe sig indtægt
ved sådant arbejde, som med rimelighed kan forlanges af den pågældende
efter dennes evner, uddannelse, alder og muligheder for erhvervsmæssig
omskoling og optræning.
Bestemmelserne svarer til § 5, stk. 1 og 2 i erstatningsansvarsloven.
Højesteret har i dom af 17. juni 2014 fastslået, ”at erhvervsevnetabsprocen-
ten efter arbejdsskadesikringsloven og erstatningsansvarsloven fastsættes
på grundlag af identiske kriterier, men erhvervsevnetabsprocenten kan blive
fastsat forskelligt efter de to love, hvis der anlægges en forskellig vurdering
af årsagssammenhængen mellem følgerne af skaden og det samlede er-
hvervsevnetab.” Dommen er offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen 2014,
side 2802 H,
Efter gældende praksis fastsættes tabet af erhvervsevne dermed som forskel-
len mellem den indtægt ved arbejde, som tilskadekomne ville have kunnet
skaffe sig, hvis arbejdsskaden ikke var sket, og den indtægt, som tilskade-
komne efter arbejdsskaden er eller bør være i stand til at skaffe sig ved ud-
nyttelse af den (eventuelt) resterende erhvervsevne.
Udgangspunktet er indtægten i tilskadekomnes hidtidige erhverv på afgø-
relsestidspunktet, jf. Højesterets dom af 18. november 2009 (gengivet i Uge-
skrift for Retsvæsen 2010, side 467 H). Ifølge praksis fastsættes tilskade-
komnes potentielle erhvervsevne uden arbejdsskaden på afgørelsestids-
punktet, i mange sager på baggrund af en opregulering af tilskadekomnes
årsløn på skadestidspunktet til en årsløn på afgørelsestidspunktet, uden at
der tages hensyn til mulige ændringer af tilskadekomnes indtægtsmulighe-
der efter skaden, hvis skaden ikke var indtruffet. Det er ofte tilfældet for
tilskadekomne, der har været i stabil beskæftigelse og har været beskæftiget
til samme løn i længere tid.
Den potentielle erhvervsevne, hvis skaden ikke var sket, er en selvstændig
vurdering, hvor der skal tages hensyn til alle de ændringer i tilskadekomnes
indtægts- og erhvervsevneforhold, som skønnes at ville være sket frem til
afgørelsestidspunktet, hvis skaden ikke var sket. Årslønnen efter § 24, kan
derfor ikke i alle situationer bruges ved fastlæggelsen af tilskadekomnes
162
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0385.png
indtjeningsevne uden skaden. Det har for eksempel betydning i følgende si-
tuationer:
For tilskadekomne med en lønindtægt over den maksimale årsløn, og hvor
årslønnen derfor fastsættes til 588.000 kr. (2023), er det den faktiske (hø-
jere) lønindtægt, der lægges til grund ved fastsættelse af tabsprocenten,
mens selve erstatningsudmålingen beregnes på baggrund af den maksimale
årsløn, jf. nærmere nedenfor.
For tilskadekomne med påregnelige avancementsmuligheder kan det indgå
i vurdering af tilskadekomnes potentielle erhvervsevne, hvis skaden ikke var
sket, jf. Højesterets dom af 16. august 2010 (gengivet i Ugeskrift for Rets-
væsen 2010, side 2835 H), hvor der dog konkret ikke var grundlag for at
antage, at tilskadekomne ville have fået en højere stilling, eller til mulighe-
den for at udvide arbejdstiden.
I situationer, hvor tilskadekomne ikke arbejdede fuld tid på skadestidspunk-
tet, men havde en intakt erhvervsevne, som kunne være udnyttet til fuldtids-
beskæftigelse, foretages en skønsmæssig vurdering af både tilskadekomnes
årsløn før skaden og tilskadekomnes potentielle erhvervsevne, hvis skaden
ikke var sket, svarende til den fulde erhvervsevne, selv om der ikke på ska-
destidspunktet var planer om udvidelse af arbejdstiden. Det gælder for ek-
sempel for tilskadekomne, der midlertidigt arbejdede på deltid eller var i
ansættelse med sæsonledighed. Dette fremgår af retspraksis, herunder Hø-
jesterets domme af 16. august 2010 (gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen
2010, side 2835 H og side 2843 H), hvor det er fastslået, at tilskadekomne,
der havde deltidsarbejde i forbindelse med børnepasning, således at årsløn-
nen og tab af erhvervsevne skulle vurderes med udgangspunkt i en fuld er-
hvervsevne. Dommene drejede sig om tilskadekomne der på skadestids-
punktet arbejdede midlertidigt på deltid.
I en dom af 26. november 2019 (gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2020,
side 356 H) har Højesteret i en sag efter erstatningsansvarsloven udtalt: ”I
modsætning til, hvad der gælder ved fastsættelse af skadelidtes årsløn efter
erstatningsansvarslovens § 7 (eller arbejdsskadesikringslovens § 24), er det
uden betydning for fastsættelse af erhvervsevnetabsprocenten, om skade-
lidte kun midlertidigt arbejdede på deltid.”
Anden del af vurderingen af erhvervsevnetabet er fastsættelse af tilskade-
komnes faktiske resterhvervsevne efter arbejdsskaden. Efter gældende reg-
ler og praksis fastsættes den indtægt, som det med rimelighed kan forlanges,
163
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0386.png
at tilskadekomne kan opnå ved arbejde af den pågældende efter dennes ev-
ner, uddannelse, alder og muligheder for erhvervsmæssig omskoling og op-
træning. Der foretages således en skønsmæssig vurdering af tilskadekomnes
resterhvervsevne, som den må forventes vedblivende at være i det faktiske,
fremtidige forløb. Det afgørende er således ikke den øjeblikkelige indtægts-
nedgang. Vurderingen indeholder tillige det almindelige erstatningsretlige
tabsbegrænsningsprincip, som foreslås udskilt til en særskilt bestemmelse
med forslaget til § 17, stk. 4, jf. forslaget til § 1, nr. 9.
Hvis tilskadekomne efter arbejdsskaden har genoptaget arbejde på det ordi-
nære arbejdsmarked, er udgangspunktet, at indtægten på afgørelsestids-
punktet anses at være den indtægt, som det med rimelighed kan forlanges,
at tilskadekomne kan opnå efter arbejdsskaden, medmindre tilskadekomne
ikke har overholdt det almindelige erstatningsretlige tabsbegrænsningsprin-
cip.
Hvis tilskadekomne efter arbejdsskaden ikke har genoptaget arbejdet, er det
afgørende, hvad årsagen er hertil. Ved bedømmelsen af, om der årsagsfor-
bindelse mellem skaden og et konstateret, efterfølgende erhvervsevnetab,
skal anvendes almindelige erstatningsretlige principper om kausalitet (år-
sagssammenhæng). Med hensyn til beviset for betydningen af årsagssam-
menhængen indeholder arbejdsskadesikringsloven i § 12, stk. 2, en særre-
gel, der indebærer, at et påvist tab af erhvervsevne, et varigt mén eller en
persons død anses for at være en følge af arbejdsskaden, medmindre over-
vejende sandsynlighed taler herimod, eller andet er fastsat i loven.
Såfremt tilskadekomne har forladt det ordinære arbejdsmarked grundet ar-
bejdsskaden, fastsættes den indtægt, som det med rimelighed kan forlanges,
at tilskadekomne kan opnå efter arbejdsskaden, på baggrund af en vurdering
af, hvad tilskadekomne kunne eller burde kunne tjene på det ordinære ar-
bejdsmarked, med sin resterhvervsevne.
Såfremt tilskadekomne efter arbejdsskaden modtager en social ydelse, ind-
går arten og størrelsen af denne efter gældende praksis ikke i vurderingen af
tabet af tilskadekomnes erhvervsevne.
Det foreslås i § 1,
nr. 8,
at indsætte nye stykker som stk. 2-3 i § 17.
Det foreslås i § 1, nr. 8, som nyt § 17, stk. 2, 1. pkt., at har arbejdsskaden
nedsat tilskadekomnes evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde i forhold til
umiddelbart før arbejdsskaden, anses indtjeningsevnen før arbejdsskaden
for at svare til den årsløn, der er fastsat efter § 24, opreguleret til afgørelses-
tidspunktet.
164
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0387.png
Forslaget har til formål at forenkle udmålingen af erstatning for tab af er-
hvervsevne, idet arbejdsskademyndighederne ikke længere skal foretage
selvstændige vurderinger af både tilskadekomnes hidtidige årsløn og tilska-
dekomnes potentielle erhvervsevne uden skaden, men alene skal foretage én
vurdering af tilskadekomnes årsløn efter forslaget herom.
Forslaget til § 17, stk. 2, indebærer således, at indtjeningsevnen før arbejds-
skaden fastsættes direkte svarende til den årsløn, der er fastsat efter § 24, og
opreguleret til afgørelsestidspunktet, som udtryk for tilskadekomnes indtje-
ningsevne, hvis skaden ikke var sket. Det indebærer videre, at udmålingen
af erstatning for tab af erhvervsevne i højere grad bliver baseret på tilskade-
komnes faktiske lønindtægt før skaden og mindre grad af skønsprægede vur-
deringer. Efter gældende praksis anvender Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring allerede i dag årslønnen før arbejdsskaden i mange sager som udtryk
for tilskadekomnes potentielle erhvervsevne uden skaden, hvis skaden ikke
var indtrådt. Årslønnen, der er fastsat efter § 24, stk. 1 eller 3, er opreguleret
til værdien i skadeåret, jf. § 24, stk. 1, 2. pkt. Denne årsløn skal herefter
opreguleres til værdien på afgørelsestidspunktet efter princippet i § 25, stk.
4, til brug for vurderingen efter § 17, stk. 2, 1. og 2. pkt.
For situationer, hvor fastsættelsen af tilskadekomnes potentielle erhvervs-
evne, hvis skaden ikke var sket, er baseret på en skønsmæssig vurdering i
dag, vil forslaget til § 17, stk. 2, indebære ændringer. Det er den direkte
konsekvens af, at årslønnen fastsat efter § 24 anvendes direkte ved fastsæt-
telsen af tilskadekomnes potentielle erhvervsevne efter § 17, stk. 2. De sær-
lige hensyn, der indgår i vurderingen af tilskadekomnes potentielle er-
hvervsevne, hvis skaden ikke var sket, ikke længere indgår i vurderingen af
tabet af erhvervsevne efter forslaget.
For tilskadekomne, der ikke har arbejdet fuld tid på skadestidspunktet, f.eks.
grundet deltidsansættelse eller ansættelse med sæsonledighed, vil det som
udgangspunkt være tilskadekomnes faktiske lønindtægt, der anvendes ved
fastsættelsen af årslønnen efter § 24 – og dermed også som udtryk for til-
skadekomnes indtjeningsevne før arbejdsskaden. Dette betyder, at tilskade-
komne, der arbejder på deltid, ikke vil være berettiget til erstatning for tab
af erhvervsevne efter forslaget, hvis tilskadekomne genoptager arbejdet med
samme timetal og til samme løn som inden arbejdsskaden. I de særlige situ-
ationer, hvor den faktiske samlede lønindkomst skal omregnes, vil det ske
ved fastsættelsen af årslønnen efter forslaget til § 24, stk. 3.
Forslaget indebærer generelt, at princippet i Højesterets dom af 17. juni
2014 om, ”at erhvervsevnetabsprocenten efter arbejdsskadesikringsloven og
165
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0388.png
erstatningsansvarsloven fastsættes på grundlag af identiske kriterier, men
erhvervsevnetabsprocenten kan blive fastsat forskelligt efter de to love, hvis
der anlægges en forskellig vurdering af årsagssammenhængen mellem føl-
gerne af skaden og det samlede erhvervsevnetab”, ikke videregøres. Dom-
men er offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen 2014, side 2802 H.
Endvidere indebærer samspillet mellem de foreslåede bestemmelser til §§
17 og 24, at der, jf. i visse af undtagelserne i den foreslåede bestemmelse til
§ 24, stk. 3, skal fastsættes to årslønninger for to forskellige perioder. I så-
danne situationer anses de to årslønninger som udtryk for tilskadekomnes
indtjeningsevne før skaden, jf. § 17, stk. 2, for hver sin periode frem til fol-
kepensionsalderen. De to fastsatte årslønninger anvendes herefter direkte
som udtryk for tilskadekomnes indtjeningsevne før skaden for to delperio-
der frem til folkepensionsalder.
For tilskadekomne, der får årslønnen fastsat til den maksimale årsløn i § 24,
stk. 7, 1. pkt., foreslås det i § 17, stk. 2, 2. pkt., at indtjeningsevnen før ar-
bejdsskaden fastsættes til den årsløn, der var fastsat efter reglerne i § 24, stk.
1, 1. pkt., eller stk. 3, før anvendelsen af § 24, stk. 7, 1. pkt., og opreguleret
til afgørelsestidspunktet.
Forslaget indebærer, at den faktiske samlede indkomst efter hovedreglen i §
24, stk. 1, 1. pkt., eller efter en undtagelsesbestemmelse i § 24, stk. 3, an-
vendes som grundlag for vurderingen af tilskadekomnes indtjeningsevne før
skaden, når årslønnen er fastsat til den maksimale årsløn efter § 24, stk. 7.
Dette er en ændring i forhold til gældende praksis og indebærer således, at
udmålingen af erstatning for tab af erhvervsevne også i disse situationer bli-
ver baseret på tilskadekomnes faktiske samlede indkomst før skaden og
mindre grad af skønsprægede vurderinger.
Med forslaget til § 17, stk. 2, 2. pkt. sikres, at indtjeningsevnen før skaden
fastsættes efter samme principper som årslønnen efter forslaget til § 24, her-
under efter hovedreglen til den samlede faktisk indtægt i det bedste af de
sidste 5 indtægtsår, eller efter en undtagelse. Selve erstatningen for tab af
erhvervsevne til tilskadekomne vil som efter gældende regler fortsat blive
beregnet på baggrund af den maksimale årsløn.
Det foreslås som nyt § 17, stk. 3, at indtjeningsevnen efter arbejdsskaden
fastsættes til tilskadekomnes indtjening på afgørelsestidspunktet, jf. dog stk.
4.
Forslaget til § 17, stk. 3, indebærer, at indtjeningsevnen efter arbejdsskaden
fastsættes til tilskadekomnes faktiske indtjening på afgørelsestidspunktet.
166
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0389.png
Indtjeningen skal vurderes at være udtrykt for tilskadekomnes forventede
blivende indtjeningsevne i det faktiske, fremtidige forløb, og ikke blot den
øjeblikkelige indtjeningsnedgang. Det svarer til gældende praksis.
Arbejdsskademyndighederne kan fastsætte tilskadekomnes indtjeningsevne
efter arbejdsskaden på baggrund af oplysninger om tilskadekomnes faktiske
aktuelle lønindkomst på afgørelsestidspunktet fra indkomstregisteret. Er op-
lysningerne ikke tilgængelige i indkomstregisteret, fastsættes årslønnen på
baggrund af oplysninger fra skatteforvaltningen. Er der hverken tilgænge-
lige oplysninger i indkomstregisteret eller fra skatteforvaltningen, fastsættes
indtjeningen på baggrund af oplysninger om den faktiske aktuelle lønind-
komst indhentet fra tilskadekomne og andre relevante kilder. Når tilskade-
komne er ansat med DIS-indkomst, omregnes DIS-indkomsten.
Når tilskadekomne efter arbejdsskaden får tildelt personlig assistance skal
arbejdsskademyndighederne vurdere tilskadekomnes faktiske indtægt efter
arbejdsskaden på baggrund af indtægten med den personlige assistance.
Det betyder, at tilskadekomne indtægt på afgørelsestidspunktet skal sam-
menholdes med tilskadekomnes indtægt på skadestidspunktet. Det gælder
uanset, om tilskadekomne havde personlig assistance på skadestidspunktet
eller arbejdede på normale vilkår på skadestidspunktet. I fastsættelsen af
indtjeningsevnen efter arbejdsskaden skal ligeledes indgå en vurdering af
tilskadekomnes overholdelse af tabsbegrænsningspligten. Tabsbegræns-
ningspligten udskilles til en særskilt bestemmelse i forslaget til § 17, stk. 4.
For tilskadekomne, der er tilbage på det ordinære arbejdsmarked efter ar-
bejdsskaden anvendes tilskadekomnes faktiske indtægt på afgørelsestids-
punktet som udtryk for indtjeningsevnen efter skaden. Har tilskadekomne
en lavere løn på afgørelsestidspunktet, skal tilskadekomnes faktiske indtje-
ning efter arbejdsskaden lægges til grund for vurderingen. Det svarer til gæl-
dende praksis.
Har tilskadekomne ikke en lønindtægt fra en ansættelse på det ordinære ar-
bejdsmarked efter arbejdsskaden eller ikke en indtjening på dette tidspunkt,
skal arbejdsskademyndighederne foretage en vurdering af, hvad tilskade-
komne kunne eller burde kunne tjene på det ordinære arbejdsmarked og
skønsmæssigt fastsætte tilskadekomnes indtjeningsevne svarende hertil.
Dette svarer ligeledes til gældende praksis. Herunder indgår også en vurde-
ring efter principperne i forslaget til § 17, stk. 4.
Såfremt tilskadekomne har forladt det ordinære arbejdsmarked grundet ar-
bejdsskaden, fastsættes den indtægt, som det med rimelighed kan forlanges,
167
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0390.png
at tilskadekomne kan opnå efter arbejdsskaden, på baggrund af en vurdering
af, hvad tilskadekomne kunne eller burde kunne tjene på det ordinære ar-
bejdsmarked, med sin resterhvervsevne. Hvis tilskadekomne efter arbejds-
skaden modtager en social ydelse, vil arten og størrelsen af denne ikke indgå
i vurderingen af tabet af tilskadekomnes erhvervsevne.
I vurderingen af tilskadekomnes indtægt på afgørelsestidspunktet kan der
ud over oplysninger fra indkomstregisteret og skatteforvaltningen indgå op-
lysninger fra tilskadekomne om for eksempel arten af arbejdet, lønforhold
og tilskadekomnes egen vurdering af de fremtidige muligheder. Arbejds-
markedets Erhvervssikring kan videre indhente lønsedler fra tilskadekomne,
herunder når tilskadekomne har fået nyt arbejde efter skaden og det derfor
er nødvendigt at indhente de seneste lønsedler. Der kan i det omfang, det er
nødvendigt, endvidere indhentes oplysninger om arbejdsforhold og løn fra
arbejdsgiveren, herunder om varigheden af ansættelsen.
I vurderingen kan indgå lægefaglige oplysninger, hvoraf fremgår, hvordan
arbejdsskaden har eller forventes at ville påvirke erhvervsevnen. De læge-
faglige oplysninger kan blandt andet belyse, hvilke funktionsbegrænsninger
skaden har medført og dermed, hvilke skånehensyn der skal tages. Disse
oplysninger kan dermed bidrag til at belyse, hvad tilskadekomne kunne eller
burde kunne tjene på det ordinære arbejdsmarked.
Når tilskadekomne ikke kan vende tilbage til arbejdet, kan oplysninger fra
kommunen inddrages i vurderingen. Det kan for eksempel være oplysninger
om sygedagpenge, aktivering, revalidering, fleksjob og førtidspension m.v.,
og det vil kunne være oplysninger fra kommunens sygedagpengesamtaler
med tilskadekomne.
Endelig har Arbejdsmarkedets Erhvervssikring hjemmel i § 37 i arbejdsska-
desikringsloven til at indhente enhver oplysning, Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring skønner er af betydning fra andre vedkommende. Indhentnin-
gen af oplysninger sker i overensstemmelse med god forvaltningsskik og
reglerne i databeskyttelsesloven.
Til nr. 9
Det fremgår af den gældende § 17, stk. 2, i lov om arbejdsskadesikring, at
ved bedømmelsen af tabet af erhvervsevne tages hensyn til tilskadekomnes
muligheder for at skaffe sig indtægt ved sådant arbejde, som med rimelighed
kan forlanges af den pågældende efter dennes evner, uddannelse, alder og
168
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0391.png
muligheder for erhvervsmæssig omskoling og optræning. De seneste lovbe-
mærkninger, der er skrevet til bestemmelsen, er fra forslag nr. L 79 til lov
om arbejdsskadeforsikring, som fremsat den 14. oktober 1977.
Det fremgår bl.a. af bemærkningerne til den dagældende bestemmelse, som
var enslydende med den nuværende § 17, stk. 2, at bestemmelsen anfører en
række forhold, som skal indgå i sikringsstyrelsens vurdering, når afgørelsen
om erstatning for tab af erhvervsevne træffes. Det fremgår videre, at der i
erstatningsudmålingen bl.a. skal tages hensyn til skadelidtes muligheder for
på længere sigt at skaffe sig arbejde. Herom fremgår bl.a.: ”Først når skade-
lidte igennem en længere periode har forsøgt at tilpasse sig de problemer,
som arbejdsskaden har medført, navnlig i arbejdet, kan en sikrere bedøm-
melse foretages. En endelig udmålt erstatning bør derfor i mange tilfælde
ikke tilkendes, før en passende og realistisk revalidering er gennemført eller
forsøgt.”
I bemærkningerne til den dagældende bestemmelse, forudsættes det således,
at tilskadekomne skal forsøge at tilpasse sig de problemer, som arbejdsska-
den har medført og evt. gennemføre eller forsøge at gennemføre en passende
revalidering. Herudover omtaler bemærkningerne til § 27, stk. 2, ikke tabs-
begrænsningspligten.
Ifølge erstatningsansvarslovens § 5, stk. 2, skal der ved bedømmelsen af
erhvervsevnetabet tages hensyn til tilskadekomnes muligheder for at skaffe
sig indtægt ved sådant arbejde, som med rimelighed kan forlanges af den
pågældende efter dennes evner, uddannelse, alder og muligheder for er-
hvervsmæssig omskoling og genoptræning eller lignende. Bestemmelsen er
stort set enslydende med arbejdsskadesikringslovens § 17, stk. 2. I stedet for
”omskoling og optræning” står der ”omskoling og genoptræning eller lig-
nende”.
Følgende fremgår bl.a. om tabsbegrænsningspligten i lovbemærkninger til
erstatningsansvarslovens § 5, stk. 2, jf. lovforslag L 143 som fremsat den
10. januar 2001, lov nr. 463 af 7. juni 2001:
”Det vil således kunne komme den tilskadekomne til skade, hvis han uden
rimelig grund undlader at begrænse erhvervsevnetabet gennem deltagelse i
de revaliderings- og aktiveringsmuligheder, som tilbydes efter den til enhver
tid gældende social- og arbejdsmarkedspolitiske lovgivning. Det forudsæt-
tes, at denne ændring vil få afsmittende virkning på fastlæggelsen af den
tabsbegrænsningspligt, der efter almindelige regler også gælder vedrørende
erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter § 2.
169
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0392.png
Hvis den skadelidte således uden rimelig grund nægter at deltage i de akti-
veringstilbud, som findes, eller hvis sagen på grund af forhold på den ska-
delidtes side trækker ud, således at f.eks. en aktivering forsinkes, vil dette
efter omstændighederne kunne medføre, at retten til tabt arbejdsfortjeneste
fortabes, uanset at der endnu ikke er mulighed for heller ikke midlertidigt at
vurdere erhvervsevnetabet. Den skadelidte har således pligt til aktivt at med-
virke til afklaring af sin fremtidige erhvervsevne. Dette er i overensstem-
melse med det almindelige princip i de senere års social- og arbejdsmar-
kedslovgivning, hvorefter aktivering er en betingelse for at opnå ret til fuld
kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller dagpenge efter arbejds-
løshedsforsikringsloven.
Den skadelidte har dog kun pligt til at begrænse sit tab, i det omfang dette
kan ske, uden at han selv skal afholde omkostningerne. Dette vil i praksis
betyde, at det er de helt eller delvist offentligt finansierede aktiviteter, der
kommer på tale. Som en konsekvens heraf kan skadevolderen ikke pålægges
at afholde udgifterne som »helbredelsesudgifter og andet tab« efter lovens
§ 1, stk. 1. Det offentlige har heller ikke regres mod skadevolder for afholdte
udgifter til revalidering mv., jf. lovens § 17.”
Princippet om tabsbegrænsningspligt har efter gældende praksis alene be-
tydning for vurderingen af tabet af erhvervsevne, ikke vurderingen af det
varige men.
Det foreslås, at arbejdsskadesikringslovens
§ 17, stk. 2,
præciseres, ved at
»tabet af erhvervsevne« ændres til: »erhvervsevnetabet«, og »optræning«
ændres til: »genoptræning eller lignende«. Dermed kommer ordlyden til at
være den samme som i erstatningsansvarslovens § 5, stk. 2, som vedrører
den almindelige erstatningsretlige tabsbegrænsningspligt.
Med de foreslåede justeringer i § 17, stk. 2, kommer det til at fremgå, at der
ved bedømmelsen af erhvervsevnetabet tages hensyn til tilskadekomnes mu-
ligheder for at skaffe sig indtægt ved sådant arbejde, som med rimelighed
kan forlanges af den pågældende efter dennes evner, uddannelse, alder og
muligheder for erhvervsmæssig omskoling og genoptræning eller lignende.
Tilskadekomne vil med justeringen fortsat på samme måde som i dag have
pligt til at begrænse sit tab efter de almindelige erstatningsretlige principper
for tabsbegrænsningspligt.
Præciseringen af § 17, stk. 2, har ikke til formål at ændre på den gældende
regel og praksis for vurderingen af erstatningen eller hvem der har bevis-
170
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0393.png
byrden. Præciseringen har alene til formål at styrke arbejdsskademyndighe-
dernes fokus på at vurdere tabsbegrænsningspligten i de sager, hvor det er
relevant i overensstemmelse med den almindelige erstatningsretlige tabsbe-
grænsningspligt, samt at tydeliggøre indholdet af tabsbegrænsningspligten,
og dermed i hvilke situationer tabsbegrænsningspligten får betydning i vur-
deringen af erhvervsevnetabet. Det vil således også fortsat være arbejdsska-
demyndighederne, der har bevisbyrden i forhold til vurderingen af, om til-
skadekomne har iagttaget sin tabsbegrænsningspligt.
Arbejdsskademyndighedernes vurdering af, hvorvidt tilskadekomne har
overholdt tabsbegrænsningspligten, vil fortsat skulle ske ud fra oplysninger
om skadernes art og omfang samt tilskadekomnes mulighed for at begrænse
tabet som følge af skaden, herunder i forhold til pågældendes evner, uddan-
nelse, alder og muligheder for erhvervsmæssig omskoling og genoptræning
eller lignende. Vurderingen vil skulle bygge på en samlet vurdering af alle
sagens oplysninger, hvor det vil være afgørende, om der kan fastslås en
manglende vilje fra tilskadekomne til at begrænse tabet, mens manglende
evne til at begrænse tabet ikke vil påvirke udmålingen af erstatningen.
Følgende forhold vil bl.a. kunne tale for, at tabsbegrænsningspligten kan få
betydning for vurderingen af tabet af erhvervsevne og dermed for erstatnin-
gen, idet det bemærkes, at listen ikke er udtømmende:
Oplysninger fra kommunen om tilskadekomnes medvirken eller
manglende medvirken i aktiviteter, som understøtter opretholdelse
af tilknytningen eller tilbagevenden til arbejdsmarkedet, herunder
manglende fremmøde til kommunale møder eller aktiviteter, og at
den manglende medvirken synes uforenelig med tilskadekomnes
helbredsmæssige situation.
Manglende sammenhæng mellem mindre skader og fravær af nogen
former for beskæftigelse efter en vis periode (eksempelvis 12 måne-
der).
En meget lav beskæftigelsesgrad/få antal timer, som ikke kan be-
grundes med den aktuelle beskæftigelsessituation, skadens størrelse
og tilskadekomnes kompetencer i øvrigt.
Oplysninger om tilskadekomnes aktiviteter i øvrigt – set i sammen-
hæng med nogle af ovenstående kriterier.
171
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0394.png
Arbejdsskademyndighedernes vurdering af tabsbegrænsningspligten skal
fortsat kun ske i de sager, hvor det er relevant, og på baggrund af de oplys-
ninger, der er indgået i sagen som led i den almindelige sagsbehandling.
Såfremt arbejdsskademyndighederne på baggrund af de indhentede oplys-
ninger til vurdering af tilskadekomnes erhvervsevnetab vurderer, at der i en
konkret sag skal foretages en vurdering af tilskadekomnes overholdelse af
tabsbegrænsningspligten, kan der konkret blive behov for at indhente yder-
ligere oplysninger, herunder helbredsmæssige oplysninger om tilskadekom-
nes funktionsniveau eller oplysninger fra kommunen om forløbet af eventu-
elle aktiveringstilbud, herunder tilskadekomnes medvirken eller manglende
medvirken i tilbud. Det forudsættes således, at arbejdsskademyndighederne
- i overensstemmelse med de almindelige forvaltningsretlige regler om sags-
oplysning - indhenter de fornødne oplysninger i relevante sager, som kan
danne grundlag for en vurdering af, om tabsbegrænsningspligten er over-
holdt i den konkrete sag.
Hvis arbejdsskademyndighederne vurderer, at tilskadekomne ikke har op-
fyldt sin tabsbegrænsningspligt, vil det afspejle sig i udmålingen af erstat-
ningen for tab af erhvervsevne. I afgørelser, hvor tabsbegrænsningspligten
påvirker udmålingen i erstatning, skal arbejdsskademyndighedernes vurde-
ring således altid være konkret og afvejes i forhold til, at der ikke stilles krav
til den tilskadekomne, som den tilskadekomne i en sårbar situation efter ar-
bejdsskaden ikke kan leve op til. I sager, hvor arbejdsskademyndighederne
har taget stilling til, om tabsbegrænsningspligten har haft indvirkning på
fastsættelsen af erhvervsevnetabsprocentens størrelse, vil det fremgå af af-
gørelsens begrundelse i overensstemmelse med de almindelige forvaltnings-
retlige regler om begrundelse.
I de foreslåede regler om uddannelsesgodtgørelse, jf. forslaget i § 1, nr. 17,
foreslås det, at deltagelse i ordningen er frivillig og kan ske efter tilskade-
komnes eget ønske. Som konsekvens heraf vil manglende deltagelse i ud-
dannelsesgodtgørelsesordningen således ikke i sig selv påvirke vurderingen
af tabsbegrænsningspligten, idet det vil afhænge af, hvad tilskadekomne i
stedet for gør for at udnytte sin erhvervsevne efter arbejdsskaden, f.eks. i
form af beskæftigelse, som tilskadekomne kan varetage med arbejdsskaden.
Det vil således bero på en samlet konkret vurdering af, hvordan tilskade-
komne samlet overholder tabsbegrænsningspligten i forhold til tabet af er-
hvervsevne. Såfremt tilskadekomne undervejs afbryder sin uddannelse med
uddannelsesgodtgørelse, skal arbejdsskademyndighederne ligeledes fore-
tage en konkret vurdering af det fremtidige erhvervsevnetab, hvorunder vur-
172
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0395.png
deringen af, om tilskadekomne har overholdt sin tabsbegrænsningsforplig-
telse, indgår. Denne vurdering foretages på baggrund af den aktuelle er-
hvervsmæssige situation, der opstår efter ophøret af uddannelsesforløbet.
Det kan indgå i vurderingen, såfremt tilskadekomnes helbredsmæssige situ-
ation eventuelt har ændret sig siden pågældendes visitation til uddannelses-
godtgørelsen.
Det forudsættes, at arbejdsskademyndighederne tilrettelægger administrati-
onen af sagerne således, at tilskadekomne vil få generel information om,
hvem der kan vejlede tilskadekomne om, hvordan tilskadekomne bevarer
tilknytningen til arbejdsmarkedet, samt om tabsbegrænsningspligten og
hvilke konsekvenser det kan eller vil have ikke at opfylde forpligtelsen (helt
eller delvis bortfald af erstatning). Dette sikrer, at tilskadekomne bliver gjort
bekendt med pligten, og hvilke konsekvenser det kan eller vil have ikke at
opfylde den. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan f.eks. fremsende infor-
mationen i forbindelse med sagens oprettelse eller ved afgørelsen om aner-
kendelse eller mén. Tilskadekomne vil efter fremsendelse af informationen
være vejledt om tabsbegrænsningspligten, og Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sikring kan derfor ved afgørelsen om tab af erhvervsevne lægge til grund, at
tilskadekomne er vejledt.
Bestemmelsen om tabsbegrænsningspligt vil fortsat kun gælde i forhold til
vurderingen af tabet af erhvervsevne og ikke i forhold til vurderingen af
varigt mén.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne i afsnit 3.6.
Til nr. 10 (§ 17, stk. 3)
Det fremgår af den gældende § 17, stk. 3, at hvis den erhvervsmæssige situ-
ation ikke er afklaret, kan Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffe en mid-
lertidig afgørelse om erstatning for erhvervsevnetab. Bestemmelsen giver
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring mulighed for at træffe en midlertidig af-
gørelse om erstatning for tab af erhvervsevne, selvom den tilskadekomne
ikke har en varig nedsættelse af erhvervsevnen. Ved en midlertidig afgørelse
fastsættes tabet af erhvervsevne på baggrund af et skøn over, hvad tabet ak-
tuelt er på afgørelsestidspunktet uden hensyntagen til tilskadekomnes for-
ventede erhvervsevne efter endt omskoling.
Det foreslås, at der i § 17, stk. 3, indsættes ”jf. dog § 18 e, stk. 3”. Ændringen
er en konsekvensændring som følge af forslaget om indførelse af en ny ord-
ning, hvorefter tilskadekomne kan tage en uddannelse med uddannelses-
godtgørelse, jf. forslaget til §§ 18 a-18 f i ændringspunkt nr. 17. Med den
173
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0396.png
foreslåede ændring af § 17, stk. 3, henvises der til den nye bestemmelse i §
18 e, stk. 3. Det fremgår af forslaget til den nye bestemmelse i § 18 e, stk.
3, at uddannelsesgodtgørelsen træder i stedet for erstatning for tab af er-
hvervsevne, og at der ikke tilkendes erstatning for tab af erhvervsevne for
samme skade, jf. § 17, for perioden, hvor der udbetales uddannelsesgodtgø-
relse. Den foreslåede ændring i § 17, stk. 3, betyder, at uddannelsesgodtgø-
relsen træder i stedet for midlertidig erstatning for tab af erhvervsevne for
samme skade. Det betyder, at der ikke tilkendes midlertidig erstatning for
tab af erhvervsevne, jf. § 17, stk. 3, for perioden, hvor der udbetales uddan-
nelsesgodtgørelse for samme skade. Der henvises i øvrigt til bemærknin-
gerne til § 18 e, stk. 3.
Til nr. 11
Det følger af den gældende § 11 i lov om arbejdsskadesikring, at ydelserne
efter loven er betaling af udgifter til sygebehandling, optræning og hjælpe-
midler m.m., jf. § 15, erstatning for tab af erhvervsevne, jf. §§ 17 og 17 a,
godtgørelse for varigt mén, jf. § 18, overgangsbeløb ved dødsfald, jf. § 19,
erstatning for tab af forsørger, jf. §§ 20-22 og godtgørelse til efterladte, jf. §
23.
Begrebet ydelser er således defineret i loven som værende en samlet beteg-
nelse for alle de erstatninger, godtgørelser, m.v., som tilskadekomne og den-
nes efterladte, kan have ret til i medfør i af loven.
Flere steder i gældende arbejdsskadesikringslov anvendes begrebet ydelse
dog også til at beskrive en erstatning, der udbetales løbende, f.eks. måneds-
vis. Der er således ikke en ensartet brug af begreberne erstatning og ydelse
i loven.
Det foreslås i
§ 17, stk. 5
og
6, § 20, stk. 2, 1, pkt., § 21, stk. 1,
og tre steder
i
stk. 2, § 24, stk. 8, 1. pkt., § 27, stk. 5, 2. pkt., § 29, stk. 1, 1. pkt., § 42, stk.
2,
og
§ 43, 2. pkt.,
at ændre ”ydelse” til ”erstatning”.
Efter forslaget ændres ordlyden de steder i loven, hvor begrebet ”ydelse”
anvendes til at beskrive en løbende erstatningsudbetaling. Der er tale om en
redaktionel ændring, idet det foreslås at ensarte begrebernes betydning i ar-
bejdsskadesikringsloven. Der er således med forslaget ikke tilsigtet materi-
elle ændringer i reglerne i forhold til det gældende lovgrundlag.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.19. i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 12
174
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0397.png
Det fremgår af den gældende § 17, stk. 6, at ved fuldstændigt tab af er-
hvervsevne udgør den løbende ydelse årligt 83 pct. af tilskadekomnes års-
løn, jf. § 24, og ved nedsættelse af erhvervsevnen en forholdsmæssig del
heraf.
Det foreslås, at der som nyt 2. pkt. i § 17, stk. 6, indsættes en bestemmelse
om, at for tilskadekomne, der har gennemført en uddannelse med uddannel-
sesgodtgørelse, jf. § 18 b, udgør den løbende erstatning ved fuldstændigt tab
af erhvervsevne 100 pct. af tilskadekomnes årsløn, jf. § 24, og ved nedsæt-
telse af erhvervsevnen en forholdsmæssig del heraf. Bestemmelsen vil kun
få virkning for tilskadekomne, der får tilkendt erstatning for tab af erhvervs-
evne, når uddannelsen med uddannelsesgodtgørelse er afsluttet.
Bestemmelsen er en del af forslaget om indførelse af en ny ordning, hvoref-
ter tilskadekomne kan tage en uddannelse med uddannelsesgodtgørelse, jf.
forslaget til §§ 18 a-18 f i ændringspunkt nr. 17.
Hvis tilskadekomne har gennemført en uddannelse med uddannelsesgodt-
gørelse skal Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffe afgørelse om tab af
erhvervsevne efter anmodning fra tilskadekomne, hvis der foreligger nye
oplysninger, som indebærer en vis sandsynlighed for, at tilskadekomne fort-
sat har nedsat evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde, og tilskadekomne
dokumenterer dette, jf. forslaget til § 18 f. Vurderingen vil skulle ske efter
de almindelige regler herom i § 17. Tabet af erhvervsevne vil som efter gæl-
dende ret blive vurderet ud fra tilskadekomnes samlede kompetencer. Ved
bedømmelsen af erhvervsevnen tages hensyn til tilskadekomnes muligheder
for at skaffe sig indtægt ved sådant arbejde, som med rimelighed kan for-
langes af den pågældende efter dennes evner, uddannelse, alder og mulig-
heder for erhvervsmæssig omskoling og optræning, jf. § 17, stk. 2. Tilska-
dekomne har med uddannelsen som udgangspunkt opnået nye kompetencer
– og antages fremadrettet som udgangspunkt at kunne opnå beskæftigelse
med uddannelsen. Tilskadekomnes muligheder for at skaffe sig indtægt vil
derfor som udgangspunkt være forbedret. Det er derfor også en forventning,
at tabet af erhvervsevne efter endt uddannelse vil være lavere end uden den
nye uddannelse, og erstatningen vil dermed blive lavere.
For at give en yderligere tilskyndelse til at gå ind i ordningen foreslås det,
at tilskadekomnes eventuelle fortsatte tab af erhvervsevne efter uddannelsen
bliver kompenseret med 100 pct. i stedet for 83 pct. Det er 17 procentpoint
højere end normalt. Hermed vil den erstatning, som tilskadekomne eventuelt
vil få udbetalt efter uddannelsen, være med en højere dækningsgrad end
uden uddannelse.
175
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0398.png
Det følger af lovens § 24, stk. 3, at ved beregning af erstatning trækkes ar-
bejdsmarkedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag, fra årslønnen. Denne
bestemmelse gælder allerede i forhold til beregning af erstatning, jf. § 17,
stk. 6, 1. pkt., og vil fremover også gælder for beregning af erstatning efter
det foreslåede 2. pkt.
Til nr. 13
Efter gældende lovs § 17 a, stk. 1, fastsættes tabet af erhvervsevne til perso-
ner, der efter en arbejdsskade er visiteret til fleksjob eller er i fleksjob på
grundlag af forskellen mellem indtjeningen før arbejdsskaden og ledigheds-
ydelsen eller indtjeningen i fleksjobbet.
Efter gældende lovs § 17 a, stk. 2, udgør indtjeningen før arbejdsskaden det
beløb, som tilskadekomne kunne have tjent på afgørelsestidspunktet, hvis
arbejdsskaden ikke var indtrådt.
Ved vurderingen af tabet af erhvervsevne for tilskadekomne, der efter en
arbejdsskade er visiteret til et fleksjob, fastsættes indtjeningen før arbejds-
skaden, hvis skaden ikke var sket, på samme måde som efter gældende prak-
sis efter denne lovs § 17.
Det foreslås i § 1, nr. 13, at ophæve § 17 a, stk. 2, og i stedet indsætte, at
indtjeningen før arbejdsskaden fastsættes til den årsløn, der er fastsat efter §
24, opreguleret til afgørelsestidspunktet.
Forslaget til § 17 a, stk. 2, 1. pkt., indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sikring skal fastsætte indtjeningsevnen før arbejdsskaden til den årsløn, der
er fastsat efter § 24, og herefter opreguleret til afgørelsestidspunktet. Be-
stemmelsen svarer til den foreslåede bestemmelse til § 17, stk. 2, og praksis
i den forbindelse forudsættes at være tilsvarende praksis efter § 17, stk. 2.
For tilskadekomne, der får årslønnen fastsat til den maksimale årsløn i § 24,
stk. 7, 1. pkt., foreslås det i § 17 a, stk. 2, 2. pkt., at indtjeningsevnen før
arbejdsskaden fastsættes til den årsløn, der var fastsat efter reglerne i § 24,
stk. 1, 1. pkt., eller stk. 3, før anvendelsen af § 24, stk. 7, 1. pkt., og opregu-
leret til afgørelsestidspunktet.
Forslaget indebærer, at den faktiske samlede indkomst efter hovedreglen i §
24, stk. 1, 1. pkt., eller efter en undtagelsesbestemmelse i § 24, stk. 3, an-
vendes som grundlag for vurderingen af tilskadekomnes indtjeningsevne før
skaden, når årslønnen er fastsat til den maksimale årsløn efter § 24, stk. 7.
Dette er en ændring i forhold til gældende praksis og indebærer således, at
176
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0399.png
udmålingen af erstatning for tab af erhvervsevne også i disse situationer bli-
ver baseret på tilskadekomnes faktiske samlede indkomst før skaden og
mindre grad af skønsprægede vurderinger.
Med forslaget til § 17 a, stk. 2, 2. pkt. sikres, at indtjeningsevnen før skaden
fastsættes efter samme principper som årslønnen efter forslaget til § 24, her-
under efter hovedreglen til den samlede faktisk indtægt i det bedste af de
sidste 5 indtægtsår, eller efter en undtagelse. Selve erstatningen for tab af
erhvervsevne til tilskadekomne vil som efter gældende regler fortsat blive
beregnet på baggrund af den maksimale årsløn.
Til nr. 14
Det fremgår af gældende § 17 a, stk. 1, i lov om arbejdsskadesikring, at tabet
af erhvervsevne for personer, der efter en arbejdsskade er visiteret til fleks-
job eller er i fleksjob, fastsættes på grundlag af forskellen mellem indtjenin-
gen før arbejdsskaden og ledighedsydelsen eller indtjeningen i fleksjobbet.
Det fremgår af gældende § 17 a, stk. 2, at indtjeningen før arbejdsskaden
udgør det beløb, som tilskadekomne kunne have tjent på afgørelsestidspunk-
tet, hvis arbejdsskaden ikke var indtrådt. Ifølge stk. 3 udgør indtjeningen i
fleksjobbet summen af lønindtægten fra arbejdsgiveren og tilskuddet fra
kommunen. For personer ansat i fleksjob før den 1. januar 2013 udgør ind-
tjeningen lønindtægten fra arbejdsgiveren med tillæg af ATP og pension.
Ifølge § 17 a, stk. 4, træffer Arbejdsmarkedets Erhvervssikring midlertidig
afgørelse om erhvervsevnetab, når tilskadekomne modtager ledigheds-
ydelse, eller når der ikke er bevilget permanent fleksjob. For personer, der
er i fleksjob, kan Arbejdsmarkedets Erhvervssikring dog efter anmodning
fra tilskadekomne træffe endelig afgørelse om erhvervsevnetab, når Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring vurderer, at de erhvervsmæssige forhold er
tilstrækkeligt afklarede.
Når tilskadekomne er visiteret til fleksjob eller er i fleksjob, tages der ved
bedømmelsen af erhvervsevnetabet efter de gældende regler ikke hensyn til
tilskadekomnes muligheder for at skaffe sig indtægt ved et arbejde, som med
rimelighed kan forlanges af den pågældende på baggrund af dennes evner,
uddannelse, alder og muligheder for erhvervsmæssig omskoling eller optræ-
ning, jf. det gældende § 17, stk. 2. Der skal som følge heraf heller ikke tages
stilling til, hvorvidt tilskadekomne har opfyldt sin tabsbegrænsningspligt.
Dette fremgår endvidere af administrativ praksis, jf. Ankestyrelsens prin-
cipmeddelelse 87-15 og af retspraksis, jf. U.2022.541Ø. Ifølge dommen må
hensynet hertil anses for forudsat varetaget ved, at visitering til fleksjob efter
177
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0400.png
reglerne herom indebærer en langvarig og grundig vurdering af tilskade-
komne, hvor myndighederne har pligt til at påse bl.a., at tilskadekomne ud-
nytter sin erhvervsevne bedst muligt.
Reglerne om fleksjob fremgår af kapitel 20 i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats. Det er bl.a. en betingelse for visitation til fleksjob, at arbejdsev-
nen anses for varigt og væsentligt begrænset og ikke kan anvendes til at
opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår, jf. § 116 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
Det fremgår af vejledning nr. 10048 af 25. november 2019 om fleksjob m.v.,
at det er en kommunes rehabiliteringsteam, der indstiller, om tilskadekomne
skal bevilges et fleksjob.
I forbindelse med etablering af et fleksjob skal jobcenteret:
1) Foretage en vurdering af den fleksjobvisiteredes arbejdsevne i forhold til
det konkrete job, herunder de konkrete skånebehov.
2) Godkende at ansættelsen sker som et fleksjob.
Når jobcenteret skal godkende etablering af et konkret fleksjob, skal jobcen-
teret sikre, at den fleksjobvisiterede udnytter sin arbejdsevne bedst muligt i
fleksjobbet. Jobcenteret skal endvidere foretage en opfølgning, efter at den
pågældende har været ansat i fleksjobbet i 2�½ år for at vurdere, om der er
sket ændringer i den ansattes forhold, herunder om den pågældende fortsat
opfylder betingelserne for fleksjob.
I forbindelse med jobcenterets vurdering af arbejdsevnen anbefales det, at
jobcenteret drøfter mulighederne for at få udvikling i fleksjobbet med ar-
bejdsgiveren og den ansatte, herunder hvordan yderligere forringelse af ar-
bejdsevnen kan afhjælpes.
Jobcentret kan efter omstændighederne godkende, at tilskadekomne ansæt-
tes i et fleksjob med færre timer, end jobcenteret har vurderet den pågæl-
dendes arbejdsevne, hvis det bl.a. vurderes at være bedre for tilskadekomnes
fremtidige muligheder på arbejdsmarkedet. I forbindelse med jobcentrets
opfølgning på det konkrete fleksjob taler jobcentret med tilskadekomne om
mulighederne for, at vedkommende evt. kan gå op i tid i fleksjobbet.
Den langvarige og grundige vurdering af tilskadekomne i forbindelse med
visitering til fleksjob, hvor kommunerne har pligt til at påse, at tilskade-
komne udnytter sin erhvervsevne bedst muligt, understøtter, at de tilskade-
komne begrænser deres tab. For at give tilskadekomne, som er visiteret til
178
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0401.png
fleksjob, yderligere incitament til udnytte resterhvervsevnen, og dermed be-
grænse tabet, foreslås det, at en kommunes afgørelse om en sanktion som
følge af, at tilskadekomne ikke har opfyldt sin rådighedsforpligtelse, skal
medføre et fradrag i erstatningen.
Det foreslås derfor, at der i § 17 a, efter stk. 3, indsættes et nyt stk. 4. Det
foreslås i
§ 17 a, stk. 4, 1. pkt.,
at for personer, der er visiteret til fleksjob,
vil en kommunes afgørelse om en sanktion om manglende ret til ledigheds-
ydelse i en periode, jf. § 76, § 77 a, stk. 3 og 4, og § 77 b, stk. 1, jf. dog § 77
b, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, medføre fradrag i en fremtidig udbeta-
ling af erstatning for tab af erhvervsevne, jf. stk. 1.
Det foreslås, at det alene er de sanktioner, der fremgår af § 76, § 77 a, stk. 3
og 4, og § 77 b, stk. 1, jf. dog stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, der skal
medføre fradrag i erstatningen. Der er tale om sanktioner, som medfører, at
tilskadekomne enten ikke modtager ledighedsydelse i 3 uger eller helt mister
retten til ledighedsydelse. Der er således tale om sanktioner, der tildeles som
følge af, at kommunen vurderer, at personen ikke udnytter sin erhvervsevne
bedst muligt ved f.eks. at afslå et relevant tilbud uden rimelig grund. Sank-
tionerne kan således ses som udtryk for, at tilskadekomne ikke begrænser
sit tab mest muligt, og det foreslås derfor, at erstatningen for tab af erhvervs-
evne for personer visiteret til fleksjob nedsættes tilsvarende i en periode på
grund af en sanktion fra kommunen.
Det fremgår af § 76 i lov om aktiv socialpolitik, at hvis kommunen vurderer,
at personen ikke har været aktivt jobsøgende, skal kommunen træffe afgø-
relse om, at den pågældende mister retten til ledighedsydelse, medmindre
der er en rimelig grund til, at den pågældende ikke har været aktivt jobs-
øgende.
Det fremgår af § 77 a, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, at en person, som
uden rimelig grund, afviser eller ophører i et rimelige tilbud efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, ikke kan få ledighedsydelse i 3 uger. Det frem-
går af § 77 a, stk. 4, i loven, at hvis en person uden rimelig grund, inden for
en periode på 12 måneder igen afviser at tage imod et rimeligt tilbud om
fleksjob efter § 75, stk. 1, nr. 4, afviser et rimeligt tilbud efter § 75, stk. 1,
nr. 5, ophører i et fleksjob eller ophører i et tilbud efter § 75, stk. 1, nr. 4,
mister personen retten til ledighedsydelse.
Det fremgår af § 77 b, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at hvis kommunen
træffer afgørelse om, at en person, der modtager ledighedsydelse, ikke står
179
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0402.png
til rådighed, jf. § lovens 75, stk. 2, mister den pågældende retten til ledig-
hedsydelse. Det fremgår af § 77 b, stk. 2, at hvis kommunen har truffet af-
gørelse efter stk. 1, kan ledighedsydelsen dog fortsat udbetales, hvis kom-
munen har påbegyndt behandling af en sag om førtidspension eller senior-
pension. Ledighedsydelsen kan udbetales, så længe sagen behandles. Ledig-
hedsydelsen skal tilbagebetales, hvis der senere udbetales pension for
samme periode. Personer, som er omfattet af § 77 b, stk. 2, vil ikke skulle
have fradrag i deres erstatning, jf. forslaget til § 17 a, stk. 4.
Det foreslås, at de øvrige muligheder for sanktioner efter lov om en aktiv
socialpolitik ikke skal medføre fradrag i erstatningen. Der er tale om sank-
tioner, som medfører at tilskadekomne får fradrag i ledighedsydelsen for
enkelte dage, bl.a. for udeblivelse fra samtaler med kommunen. Disse øvrige
sanktioner synes ikke umiddelbart at udgøre et tilstrækkeligt sikkert grund-
lag for at kunne antage, at tilskadekomne ikke begrænser sit tab af erhvervs-
evne.
Det foreslås, at fradraget skal ske i fremtidige udbetalinger af erstatning for
tab af erhvervsevne. Det betyder, at i det omfang, der ikke er fremtidige
udbetalinger af erstatning, vil fradraget ikke kunne ske. Et "fradragskrav"
vil bestå, så det kan effektueres, hvis der senere tilkendes erhvervsevnetab,
f.eks. i forbindelse med genoptagelse af sagen.
Forslaget til § 17 a, stk. 4, har ikke til hensigt, at ændre på den gældende
praksis for fastsættelse af midlertidig erstatning for tab af erhvervsevne, jf.
§ 17 a, hvis tilskadekomne efter ophør af fleksjob overgår til ledigheds-
ydelse, som bl.a. fremgår af følgende to principmeddelelser fra Ankestyrel-
sen: PM 5-19 og PM 74-19. Det følger af principmeddelelserne, at tilskade-
komne efter ophør i fleksjob i visse tilfælde, kan få forhøjet sin erstatning,
jf. § 17 a, som følge af de ændrede indtægtsforhold. Denne praksis fortsæt-
ter. Forslaget til § 17 a, stk. 4, indebærer samtidig, at fradraget på de 10 pct.
i erstatningen vil skulle ske både i de tilfælde, hvor tilskadekomnes erstat-
ning evt. forhøjes, jf. § 17 a, stk. 1, efter ophøret i fleksjob og i de tilfælde,
hvor erstatningen forbliver på samme niveau efter ophøret i fleksjob, når
betingelsen om sanktion fra kommunen er opfyldt.
Det fremgår af lovens § 42, stk. 2, at modtageren af løbende erstatning efter
§§ 17 og 17 a skal underrette forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring om enhver forandring i sine forhold, som kan formodes at
medføre nedsættelse eller bortfald af ydelsen, ligesom forsikringsselskabet
eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal være opmærksom på, om der
indtræder sådanne forandringer i modtagerens forhold.
180
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0403.png
Som følge af denne bestemmelse vil tilskadekomne have pligt til at give
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller forsikringsselskabet besked, hvis
vedkommende får en sanktion i kommunen, som gør, at der skal ske fradrag
i erstatningsudbetalingen efter forslaget til § 17 a, stk. 4.
Efter arbejdsskadesikringslovens § 40 a kan Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring træffe afgørelse om tilbagebetaling i 3 situationer:
1) Når tilskadekomne eller efterladte mod bedre vidende har undladt at
give oplysninger efter denne lov, og den manglende oplysning har
medført en anden afgørelse, end Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
ville have truffet, hvis oplysningen havde foreligget
2) når tilskadekomne eller efterladte mod bedre vidende har afgivet
urigtige oplysninger, og den urigtige oplysning har medført en anden
afgørelse, end Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ville have truffet,
hvis den korrekte oplysning havde foreligget, eller
3) når tilskadekomne eller efterladte i øvrigt mod bedre vidende ube-
rettiget har modtaget ydelser efter denne lov.
Det følger af Ankestyrelsens principmeddelelse 7-22, at det er en konkret
vurdering, om tilskadekomne mod bedre vidende har undladt at give oplys-
ninger til arbejdsskademyndighederne eller forsikringsselskaberne om æn-
dring i sine forhold. Det kan tale for, at tilskadekomne mod bedre vidende
har undladt at give oplysninger, hvis der eksempelvis er tale om en betydelig
ændring i de erhvervsmæssige forhold, f.eks. overgang fra ledighed til ar-
bejde, og hvis tilskadekomne er vejledt om sin oplysningspligt. Omvendt
taler det imod, at tilskadekomne mod bedre vidende har undladt at give op-
lysninger, hvis der er tale om mindre ændringer i den erhvervsmæssige si-
tuation, f.eks. overgang fra én offentlig ydelse til en anden, eller hvis tilska-
dekomne ikke er vejledt om sin oplysningspligt.
En sanktion i kommunen om manglende ret til ledighedsydelse, jf. § 76, §
77 a, stk. 3 og 4, og § 77 b, stk. 1, jf. dog § 77 b, stk. 2, i lov om aktiv
socialpolitik vil skulle betragtes, som en så betydelig ændring i de erhvervs-
mæssige forhold, at det vil være imod bedre vidende, jf. § 40 a, stk. 1, hvis
tilskadekomne ikke giver besked herom til Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring.
Med forslaget til § 17 a, stk. 4, vil det derfor fremover kunne lægges til
grund, at tilskadekomne mod bedre vidende har undladt at oplyse arbejds-
skademyndighederne eller forsikringsselskabet om ændringer i sine forhold,
jf. § 40 a, hvis vedkommende har modtaget en sanktion om manglende ret
til ledighedsydelse i en periode, jf. § 76, § 77 a, stk. 3 og 4, og § 77 b, stk.
181
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0404.png
1, jf. dog § 77 b, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik. Der vil således kunne
træffes afgørelse om tilbagebetaling efter § 40 a, hvis tilskadekomne ikke
underretter Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, om en sanktion om mang-
lende ret til ledighedsydelse efter de nævnte bestemmelser.
Det er en forudsætning for at kunne rejse krav om tilbagebetaling, at tilska-
dekomne er behørigt vejledt om oplysningspligten i forhold til at give be-
sked, hvis vedkommende har modtaget en sanktion om manglende ret til
ledighedsydelse.
Således vil det fremover være mod bedre vidende, hvis tilskadekomne er
vejledt om pligten til at underrette om sanktioner, og derefter undlader at
give besked om en modtaget sanktion. Det fradrag på 10 pct., som skulle
have været gennemført i erstatningen, hvis tilskadekomne havde underrettet
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om sanktionen i kommunen, jf. § 42, stk.
2, vil derfor kunne kræves tilbagebetalt efter § 40 a. Tilbagebetalingen vil
evt. kunne ske via modregning i fremtidige udbetalinger er erstatning.
Det foreslås i
§ 17 a, stk. 4, 2. pkt.,
at størrelsen på fradraget, jf. 1. pkt., vil
svare til 10 pct. af det fastsatte erstatningsbeløb for tab af erhvervsevne på
tidspunktet for sanktionen. Det betyder, at når størrelsen på fradraget i er-
statningen skal fastsættes, skal det ske med udgangspunkt i størrelsen på
erstatningen på det tidspunkt, som kommunens afgørelse om en sanktion er
gældende for. Som eksempel kan nævnes den situation, at Arbejdsmarke-
dets Erhvervssikring i november 2024 får kendskab til, at tilskadekomne
som følge af en sanktion i kommunen ikke fik udbetalt ledighedsydelse i 3
uger i juli 2024. I så fald vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skulle be-
regne, hvor meget 10 pct. af den erstatning, som tilskadekomne fik i juli
2024, udgør. Dette beløb skal fradrages i en fremtidig udbetaling af erstat-
ning i det omfang, der er fremtidige udbetalinger at fradrage i. Hvis den
fremtidige erstatning, der skal fradrages i, er en kapitalerstatning, som be-
skattes anderledes end den løbende erstatning, skal Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring tage højde for dette ved fradraget af de 10 pct., så fradraget i
kapitalerstatningen forholdsmæssigt svarer til et fradrag i en løbende erstat-
ning.
Det foreslås i
§ 17 a, stk. 4, 3. pkt.,
at perioden for fradraget i erstatningen
for tab af erhvervsevne vil svare til den periode som sanktionen i ledigheds-
ydelsen varer, jf. dog 4. pkt. Det betyder, at fradraget i erstatningen efter §
17 a, stk. 4, skal svare til den periode, som kommunen har foretaget fradrag
182
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0405.png
i ledighedsydelsen for som følge af sanktionen. Det vil sige, at hvis kom-
munen som følge af en sanktion f.eks. ikke har udbetalt ledighedsydelse i 3
uger, vil der tilsvarende skulle fradrages 10 pct. i erstatningen i 3 uger.
Det foreslås i
§ 17 a, stk. 4, 4. pkt.,
at hvis den tilskadekomne mister retten
til ledighedsydelse, sker der alene fradrag i erstatningen for den periode, der
går fra, at tilskadekomne mister retten til ledighedsydelse og indtil den til-
skadekomne er ansat i et fleksjob. Det vil sige fra og med første dag uden
ledighedsydelse til og med sidste dag uden ansættelse i et fleksjob. Det frem-
går af § 77 a, stk. 6 og § 77 b, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
at hvis tilskadekomne mister retten til ledighedsydelse, kan vedkommende
først få ledighedsydelse igen, når vedkommende har været ansat i fleksjob i
9 måneder de sidste 18 måneder. Det foreslås, at tilskadekomne ikke skal
have foretaget fradrag i erstatningen i hele denne periode, men kun i den
periode, hvor tilskadekomne ikke er ansat i et fleksjob. Hvis tilskadekomne
f.eks. bliver ansat i et fleksjob fire måneder efter, at vedkommende har mi-
stet retten til ledighedsydelse, vil fradraget i erstatningen kun skulle ske for
en periode på fire måneder.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne i afsnit 3.4.
Til nr. 15
Efter § 18, stk. 1, i arbejdsskadesikringsloven har tilskadekomne ret til godt-
gørelse for varigt mén, når en arbejdsskade har påført tilskadekomne varigt
men. Der ydes ikke godtgørelse for varigt mén, hvis méngraden fastsættes
til mindre end 5 pct. Méngraden fastsættes på grundlag af skadens medicin-
ske art og omfang og under hensyn til de ulemper i tilskadekomnes person-
lige livsførelse, som arbejdsskaden har forvoldt. Der er således tale om en
godtgørelse for et ikke-økonomisk tab. Det varige mén vurderes efter en
vejledende méntabel, der anvendes efter arbejdsskadesikringsloven og efter
erstatningsansvarsloven m.fl. love.
Godtgørelsen for det varige mén fastsættes til et kapitalbeløb og udgør ved
en méngrad på 100 pct. 611.500 kr. I ganske særlige tilfælde kan godtgørel-
sen for varigt mén fastsættes til et højere beløb, dog højst 120 pct. af 611.500
kr. Beløbet på 611.500 kr. er fastsat i 2003-niveau. Beløbet reguleres årligt
og udgør 979.000 kr. i 2023. Størrelsen af godtgørelsesbeløbet for et varigt
mén på 100 pct. i arbejdsskadesikringsloven er det samme som i erstatnings-
ansvarsloven.
Dette foreslås i
§ 1, nr. 15,
at”611.500” ændres til: ”979.000” i § 18, stk. 3,
1. og 2. pkt., og i stk. 4.
183
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0406.png
Forslaget er en konsekvens af forslaget til § 24, stk. 8, hvorefter der indføres
et nyt grundniveau for lovens satser. Forslaget indebærer, at der indføres et
nyt grundniveau i 2023 niveau. Ændringen af beløbet for godtgørelsen af et
varigt mén på 100 pct. har ingen betydning for vurderingen af det varige
mén, tilskadekomnes ret til godtgørelse for varigt mén eller for størrelsen af
godtgørelsen. Der er tale om en teknisk ændring.
Til nr. 16
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 18, stk. 5, i lov om arbejds-
skadesikring, at var tilskadekomne ved arbejdsskadens indtræden fyldt 40
år, nedsættes godtgørelsen med 1 pct. for hvert år, den pågældende var ældre
end 39 år ved arbejdsskadens indtræden. Var tilskadekomne fyldt 60 år, ned-
sættes godtgørelsen med yderligere 1 pct. for hvert år, den pågældende var
ældre end 59 år ved arbejdsskadens indtræden. Godtgørelsen nedsættes dog
ikke yderligere efter det fyldte 69. år. Den gældende bestemmelse i arbejds-
skadesikringslovens § 18, stk. 5, svarer til erstatningsansvarslovens § 4, stk.
2.
Det foreslås, at der efter § 18, stk. 5, indsættes et nyt stk. 6.
Det foreslås, at det i
stk. 6, 1. pkt.,
fastsættes, at uanset stk. 5, 1. pkt., sker
nedsættelse af godtgørelsen for tilskadekomne pr. 1. juli 2035 og frem med
1 pct. for hvert år den pågældende var ældre end 40 år ved arbejdsskadens
indtræden og, med yderligere 1 pct. for hvert år den pågældende var ældre
end 60 år ved arbejdsskadens indtræden.
Bestemmelsen vil medføre, at ved afgørelser, som træffes om fastsættelse
af og godtgørelse for mén fra den 1. juli 2035 og frem, vil aldersnedsættel-
sen skulle ske med 1 pct. for hvert år tilskadekomne var ældre end 40 år ved
arbejdsskadens indtræden.
Det vil sige, at hvis der fra den 1. juli 2035 træffes afgørelse om fastsættelse
af og godtgørelse for mén for en tilskadekommen, der var 53 år på skades-
tidspunktet, vil godtgørelsen skulle nedsættes med 13 pct. (1 pct. for hvert
år tilskadekomne er over 40 år, dvs. 13 år gange 1 pct. = 13 pct.) Hvis der
fra den [1. juli] 2035 og frem træffes afgørelse om fastsættelse af og godt-
gørelse for mén for en tilskadekommen, der var 62 år på skadestidspunktet
184
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0407.png
vil godtgørelsen skulle nedsættes med 24 pct. (1 pct. for hvert år tilskade-
komne er over 40 år, dvs. 22 år gange 1 pct. = 22 pct. Og herudover yderli-
gere 1 pct. for hvert år tilskadekomne er over 60 år, dvs. 2 år gange 1 pct. =
2 pct. I alt 24 pct.)
Det foreslås, at det i
stk. 6, 2. pkt.,
fastættes, at godtgørelsen dog ikke ned-
sættes yderligere efter det fyldte 70. år. Som følge af forslagene om at hæve
aldersnedsættelsen af méngodtgørelsen med et år, foreslås det ligeledes, at
grænsen for, hvornår godtgørelsen ikke nedsættes yderligere, tilsvarende
hæves et år fra det 69. år til det 70. år.
Baggrunden for forslaget til det nye stk. 6, er, at partierne bag arbejdsska-
deaftalen er enige om, at fra 1. juli 2035 skal tidspunktet for nedskrivningen
af méngodtgørelsen som følge af alder hæves med et år.
Med forslaget til den nye stk. 6, vil det gældende stk. 5 fortsat gælde for de
afgørelser om fastsættelse af og godtgørelse for mén, der træffes frem til og
med den 30. juni 2035.
De afgørelser, der træffes om mén fra 1. juli 2035 og frem, vil skulle følge
de nye regler om aldersnedsættelse af godtgørelsen i det nye stk. 6. Det gæl-
der som udgangspunkt også ved genoptagelse af en afgørelse om mén, der
er truffet før 1. juli 2035. I så fald vil aldersnedsættelsen af det mén, der
træffes afgørelse om fra 1. juli 2035 og frem skulle ske efter det nye stk. 6.
Aldersnedsættelsen af det mén, der er truffet afgørelse om før 1. juli 2035
vil fortsat ske efter det gældende stk. 5. Det vil sige, at hvis der før 1. juli
2035 er truffet afgørelse om 20 pct. mén, sker aldersnedsættelsen for denne
godtgørelse som hidtil efter den gældende bestemmelse i stk. 5. Hvis afgø-
relsen om mén genoptages, og der efter 1. juli 2035 træffes afgørelse om
godtgørelse for yderligere 5 pct. mén, vil denne godtgørelse skulle nedsættes
efter det nye stk. 6. Aldersnedsættelsen af den godtgørelse, der er truffet
afgørelse om før 1. juli 2035 berøres ikke af den nye afgørelse.
Hvis en afgørelse om mén, som er truffet af Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring før 1. juli 2035, påklages til Ankestyrelsen, som herefter træffer afgø-
relse 1. juli 2035 eller senere, vil aldersnedsættelsen skulle ske efter reglerne
i det nye stk. 6.
Det følger af forslaget til § 10, stk. 5, at det nye § 18, stk. 6, finder anven-
delse i afgørelser, der træffes efter lovens ikrafttræden om:
1) Ulykkestilfælde og skadelige påvirkninger, der er indtrådt den 1. juli 2002
eller senere, og
185
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0408.png
2) Pludselige løfteskader og erhvervssygdomme, der er anmeldt den 1. juli
2002 eller senere.
Det betyder, at det nye stk. 6 alene finder anvendelse på afgørelser om mén,
der vedrører ulykkestilfælde og skadelige påvirkninger, der er indtrådt den
1. juli 2002 eller senere, og pludselige løfteskader og erhvervssygdomme,
der er anmeldt den 1. juli 2002 eller senere. De hidtil gældende regler vil
fortsat gælde for de omtalte sager fra før 1. juli 2002.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til afsnit 3.12.
Til nr. 17
Tilskadekomne har i dag mulighed for opkvalificering og omskoling efter
de almindelige regler i beskæftigelsessystemet, mens vedkommendes ar-
bejdsskadesag behandles i arbejdsskadesystemet. Hvis tilskadekomne er sy-
gedagpengemodtager, dagpengemodtager eller omfattet af en anden rele-
vant målgruppe i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan kommunen
give tilskadekomne tilbud om virksomhedspraktik, ansættelse med løntil-
skud, nytteindsats og tilbud om vejledning og opkvalificering. Opkvalifice-
ringen vil desuden kunne ske på tilskadekomnes eget initiativ i det ordinære
uddannelsessystem med SU. Der henvises for nærmere herom til afsnit
3.2.2.1.
Efter arbejdsskadesikringsloven er der i dag ikke mulighed for at tilkende
en særlig erstatning eller godtgørelse, når tilskadekomne efter en arbejds-
skade vælger at gennemføre en revalidering eller omskoling, uanset om det
sker for egen regning eller om pågældende modtager en offentlig ydelse,
herunder eventuelt SU under revalidering eller omskolingen.
Når betingelserne er til stede, kan der i en revaliderings- eller omskolings-
periode tilkendes en midlertidig erstatning for tab af erhvervsevne efter §
17, stk. 3.
Da der i dag ikke er en uddannelsesordning med uddannelsesgodtgørelse, er
der heller ikke regler i lov om arbejdsskadesikring om Arbejdsmarkedets
Erhvervssikrings opgaver i forbindelse med ordningen, herunder vurdering
af om tilskadekomne er omfattet af ordningen og fastsættelsen af størrelsen
på uddannelsesgodtgørelsen.
Det foreslås, at der efter § 18 indsættes nye bestemmelser med en ny over-
skrift om ordningen. Der foreslås indsat følgende overskrift:
Uddannelses-
godtgørelse
og nye §§ 18 a-18 g, som regulerer ordningen.
186
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0409.png
Det foreslås i
§ 18 a, stk. 1,
at i sager, der er omfattet af loven og hvor Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring ikke har truffet endelig afgørelse om tab af
erhvervsevne, vurderer Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om tilskade-
komne:
1) forventes at få fastsat en méngrad på mindst 10 pct. som følge af en
eller flere arbejdsskader,
2) er uden for beskæftigelse eller i en opsigelsesperiode, der udløber
inden start på uddannelsen,
3) skønnes fremover ikke at kunne anvende sin erhvervsmæssige ud-
dannelse eller varetage et arbejde inden for tidligere arbejdsområder
på fuld tid, og
4) skønnes med en erhvervskompetencegivende uddannelse at få bedre
indtjeningsmuligheder end uden uddannelsen.
Det foreslås, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring alene skal foretage vur-
deringen i stk. 1, i sager, hvor der endnu ikke er truffet endelig afgørelse om
tab af erhvervsevne. Det betyder, at hvis tilskadekomne allerede har fået en
endelig afgørelse om tab af erhvervsevne, vil tilskadekomne ikke kunne vi-
siteres til ordningen. Det gælder også i de tilfælde, hvor tilskadekomne har
fået en afgørelse om tab af erhvervsevne på mindre end 15 pct. og dermed
ikke vil være berettiget til erhvervsevnetabserstatning.
Det foreslås ligeledes, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring alene skal fo-
retage vurderingen for tilskadekomne, som er omfattet af loven. Det vil sige,
når Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har vurderet, at der er tale om en
skade, som kan anerkendes som en arbejdsskade efter §§ 5-7 i arbejdsska-
desikringsloven. En arbejdsskade kan anerkendes enten som en arbejds-
ulykke, jf. lovens § 6, eller som en erhvervssygdom, jf. lovens § 7. Hvis
afgørelsen om anerkendelse påklages til Ankestyrelsen, vil det have opsæt-
tende virkning for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings visitation af tilska-
dekomne til ordningen. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil dermed ikke
kunne gå videre med at vurdere, om tilskadekomne opfylder betingelserne
for at komme ind i ordningen eller træffe afgørelse om tildeling af uddan-
nelsesgodtgørelse.
For at tilskadekomne kan komme i gang med uddannelse hurtigst muligt,
forventes Arbejdsmarkedets Erhvervssikring at vurdere, om tilskadekomne
er omfattet af målgruppen for ordningen tidligst muligt i forløbet. Det bety-
der, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring tidligst muligt skal sørge for at få
187
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0410.png
indhentet de oplysninger og afdækket de forhold, som er nødvendige for at
vurdere, om tilskadekomne er omfattet af målgruppen i nr. 1-4. Vurderingen
kan tidligst ske samtidig med Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse
af, om den anmeldte skade kan anerkendes som en arbejdsskade og dermed
er omfattet af loven. Hvis spørgsmålet om anerkendelse bliver påklaget til
Ankestyrelsen, vil det have opsættende virkning i forhold til visitationen til
uddannelsesgodtgørelse. Det vil gælde uanset hvem der klager og uanset,
om der kun klages over en del af anerkendelsesspørgsmålet. Tilskadekomne
må derfor afvente den endelige afgørelse om anerkendelse, før vedkom-
mende kan visiteres til ordningen.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings indledende vurdering, jf. § 18 a, stk. 1,
af, om tilskadekomne er omfattet af målgruppen, og beslutning om, at det
derfor er relevant at indhente nærmere oplysninger hos kommunen om ud-
dannelsesvalg m.v., jf. § 18 a, stk. 2, vil ikke være en afgørelse i forvalt-
ningslovens forstand. Det vil være en processuel beslutning som led i den
samlede arbejdsskadesag, om hvorvidt mulighederne for omskoling via en
uddannelse med uddannelsesgodtgørelse skal afsøges yderligere hos kom-
munen, inden Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffer afgørelse om enten
tildeling af uddannelsesgodtgørelse eller udmåling af erstatning for er-
hvervsevnetab. Tilskadekomne eller forsikringsselskabet vil derfor ikke
kunne klage til Ankestyrelsen, hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke
finder, at der er grundlag for at indhente kommunens vurdering, fordi tilska-
dekomne ikke er omfattet af målgruppen, ligesom forsikringsselskabet ikke
kan klage over, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring indhenter kommunens
vurdering.
Derimod vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings endelige beslutning om,
hvorvidt tilskadekomne efter indhentelse af oplysninger fra kommunen kan
tage en uddannelse med uddannelsesgodtgørelse, jf. § 18 b, være en afgø-
relse i forvaltningslovens forstand, som tilskadekomne og forsikringsselska-
bet kan klage over til Ankestyrelsen. Tilskadekomne vil ligeledes kunne an-
mode Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om at tage stilling til § 18 b, hvor-
efter Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil være forpligtet til at træffe af-
gørelse om, hvorvidt tilskadekomne har ret til at tage en uddannelse med
uddannelsesgodtgørelse.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 1,
at tilskadekomne skal forventes at få fastsat en
méngrad på mindst 10 pct. som følge af en eller flere arbejdsskader. Det
betyder, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal skønne, at der er en vis
sandsynlighed for, at tilskadekomne vil have en méngrad på i alt mindst 10
188
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0411.png
pct. som følge af én eller flere arbejdsskader. Såfremt tilskadekomne fra tid-
ligere arbejdsskader har fået udmålt mindst 10 pct. i méngodtgørelse, vil det
forhold, at pågældende får udmålt eller forventes at få udmålt yderligere
méngodtgørelse, uanset størrelsen heraf, anses for at opfylde betingelsen i
stk. 1, nr. 1. Ved vurderingen af dette er det ikke en forudsætning, at tilska-
dekomne er helbredsmæssigt afklaret, eller at skaderne er stationære. Hvis
der er tale om flere arbejdsskader, herunder arbejdsskader, hvor der tidligere
er blevet fastsat et mén, vil det være en forudsætning, at der er en eller flere
nye skader, der forventes tilsammen at medføre tilkendelse af mén på mindst
5 pct.
I vurderingen vil følgende hensyn, som ikke er udtømmende, bl.a. kunne
tale for, at der må forventes et mén på mindst 10 pct.:
Skaden eller skaderne er anført i méntabellen med tilsammen mindst
10 pct.
Den eller de pågældende typer skader kan ifølge praksis medføre
mén på mindst 10 pct.
Skaden eller skaderne er ifølge de lægelige oplysninger tilstrækkelig
alvorlig til, at der kan forventes 10 pct. mén.
Forsikringsselskabet har inden oversendelse af sagen til Arbejds-
markedets Erhvervssikring vurderet, at tilskadekomnes mén må for-
ventes at blive mindst 10 pct.
Skaden eller skaderne må forventes, at være stationær, henset til den
tid, der er gået fra skadestidspunktet.
Der er tale om en eller flere skader, hvor der lægefagligt ikke kan
forventes bedring indenfor 1-2 år – og hvor der derefter kun muligvis
kan ske bedring.
Tilskadekomne har 5 pct. mén fra en tidligere arbejdsskade og en
eller flere nye arbejdsskade forventes at give tilskadekomne et mén
på mindst 5 pct.
Følgende hensyn, som ikke er udtømmende, vil bl.a. kunne tale for, at der
ved vurderingen ikke kan forventes et mén på mindst 10 pct.:
Skaden eller skaderne er ikke anført i méntabellen med tilsammen
mindst 10 pct.
189
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0412.png
Den pågældende type skader kan ifølge praksis ikke medføre mén
på mindst 10 pct.
Skaden eller skaderne er ifølge de lægelige oplysninger ikke til-
strækkelig alvorlig til, at der kan forventes 10 pct. mén.
Det er ikke tilstrækkeligt sandsynligt, at skaden eller skaderne må
forventes, at være stationær, henset til den tid, der er gået fra skades-
tidspunktet.
Ménet er på grundlag af de aktuelle oplysninger maksimalt på om-
kring 10-12 pct., og det skønnes sandsynligt, at der kan ske en vis
bedring af den helbredsmæssige tilstand.
Tilskadekomne skal opereres for følgerne efter arbejdsskaden eller
skaderne, hvorfor det er meget usikkert, om - og i hvilket omfang -
der vil være varige gener.
Tilskadekomne er startet i behandling for arbejdsskaden eller ska-
derne, og effekten af denne er uafklaret, og derfor er omfanget af den
eventuelle varige skade også usikkert.
Tilskadekomne har en forudbestående privat skade i samme område
(f.eks. tidligere rygskade), og den forudbestående skade har gennem
årene før arbejdsskaden påvirket helbredssituationen i varierende
grad.
Der er tilkommet konkurrerende private skade(r) efter arbejdsskaden
eller skaderne, og det er vanskeligt at skønne, om der vil være varige
følger på i alt mindst 10 pct. af arbejdsskaden eller skaderne, og
hvordan fordelingen af ménet på de enkelte skader er.
Ménet kan skyldes alle typer af skader, herunder skader der som hovedregel
ikke giver funktionsbegrænsninger som f.eks. vansir. Ved skader, som ikke
fremgår af méntabellen, vil det ligeledes være relevant at lægge vægt på de
lægelige oplysninger i sagen og de erfaringer, Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sikring har med den pågældende type af skader.
Det er det samlede varige mén som følge af en eller flere arbejdsskader, der
indgår i vurderingen. Det betyder, at der kan være tale om både gamle og
nye arbejdsskader, som tilsammen giver et mén på mindst 10 pct. uanset
hvor lang tid, der har været imellem skaderne. Et samlet mén på mindst 10
pct. vil f.eks. også kunne bestå af mén fra både en erhvervssygdom og en
190
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0413.png
arbejdsulykke, mén på flere forskellige legemsdele og mén fra både afslut-
tede arbejdsskadesager og igangværende arbejdsskadesager. Der vil også
kunne være tale om én arbejdsskade, hvor det varige mén på mindst 10 pct.
vedrører forskellige typer af skader. Består et varigt mén på 10 pct. for ek-
sempel af et kirurgisk og et neurologisk mén på hver 5 pct., er betingelsen
opfyldt.
Et eventuelt mén, som ikke skyldes en arbejdsskade, kan ikke indgå i de 10
pct.
Sagen vil senest i forbindelse med afgørelsen om mén, være tilstrækkeligt
belyst til, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil kunne foretage vurderin-
gen. Hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssikring på et tidligere tidspunkt, f.eks.
i forbindelse med afgørelsen om anerkendelse, skønner, at méngraden med
en vis sandsynlighed vil være mindst 10 pct., skal vurderingen foretages på
dette tidspunkt, hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssikring finder sagen til-
strækkeligt belyst til, at det kan vurderes.
Når Arbejdsmarkedets Erhvervssikring forud for indhentelse af oplysninger
fra kommunen har vurderet, at tilskadekomne forventes at få fastsat et mén
på mindst 10 pct., vil denne vurdering være gældende i relation til visitation
til uddannelsesgodtgørelse, uanset hvordan méngraden senere måtte blive
vurderet. Det vil således ikke være et krav, at Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sikring på tidspunktet for afgørelsen om uddannelsesgodtgørelse igen vur-
derer, om tilskadekomne fortsat forventes, at få fastsat et mén på mindst 10
pct. Hvis der i mellemtiden er truffet afgørelse i henhold til § 18 om, at
ménet er lavere end 10 pct., vil dette således ikke have betydning for, om
tilskadekomne kan visiteres ind i ordningen med uddannelsesgodtgørelse.
Det samme vil gøre sig gældende, hvis der senere efter, at der er truffet af-
gørelse om, at tilskadekomne kan tage en uddannelses med uddannelses-
godtgørelse, træffes afgørelse om, at ménet er lavere en 10 pct. I så fald, vil
det heller ikke have betydning for afgørelsen om visitation til uddannelses-
godtgørelse. Tilskadekomne vil have ret til at indgår i ordningen alligevel
på baggrund af den oprindelige vurdering, der er blevet foretaget inden ind-
hentelse af oplysninger fra kommunen, jf. nr. 1. Hvis afgørelsen om fastsæt-
telsen af mén, jf. § 18 bliver påklaget af forsikringsselskabet eller tilskade-
komne, vil det heller ikke have nogen betydning i forhold til tilskadekomnes
deltagelse i ordningen. Klagen over fastsættelsen af mén, jf. § 18 vil i øvrigt
heller ikke have opsættende virkning i forhold til afgørelsen om visitation
til uddannelsesgodtgørelse, jf. § 18 b.
191
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0414.png
Det foreslås i
stk. 1, nr. 2,
at tilskadekomne skal være uden for beskæftigelse
eller i en opsigelsesperiode, der udløber inden start på uddannelsen for at
være omfattet af målgruppen for ordningen. Tilskadekomne, som er uden
for beskæftigelse, vil primært være modtagere af sygedagpenge, arbejdsløs-
hedsdagpenge eller kontanthjælp. Det kan også være andre, som f.eks. selv-
forsørgende, som ikke i forvejen er kendt i kommunen. Det kan også være
personer, som modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller over-
gangsydelse, som er omfattet af integrationslovens programmer. Det bety-
der, at tilskadekomne som udgangspunkt ikke kan være i et ansættelsesfor-
hold på det tidspunkt, hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurderer, om
vedkommende er omfattet af målgruppen. Dog vil betingelsen være opfyldt,
hvis tilskadekomne er i et ansættelsesforhold, men er i en opsagt stilling, og
opsigelsesperioden udløber senest ved uddannelsens start. Betingelsen vil
derimod ikke være opfyldt, hvis tilskadekomne er sygemeldt, men fortsat er
i et ikke opsagt ansættelsesforhold. Bestemmelsen medfører også, at tilska-
dekomne, som er selvstændige erhvervsdrivende, ikke vil kunne være om-
fattet af målgruppen. Som selvstændig erhvervsdrivende anses personer, der
for egen regning og risiko driver virksomheden (interessentskaber). Det be-
tyder, at ansatte i for eksempel aktieselskaber, anpartsselskaber, m.v. ikke
er selvstændig erhvervsdrivende, uanset de er aktionærer og ejer hele aktie-
kapitalen eller anpartskapitalen.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 3,
at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal skønne,
at tilskadekomne fremover ikke vil kunne anvende sin erhvervsmæssige ud-
dannelse eller varetage et arbejde inden for tidligere arbejdsområder på fuld
tid. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan i denne vurdering lægge vægt på
de samme kriterier, som allerede indgår i vurderingen ved afgørelse om tab
af erhvervsevne. Det vil sige, at der skal tages hensyn til tilskadekomnes
muligheder for at skaffe sig indtægt i fuldt omfang ved at anvende sin er-
hvervsmæssige uddannelse eller varetage et arbejde inden for tidligere ar-
bejdsområder.
Der skal ikke udføres en vurdering af erhvervsevnetab eller årslønsfastsæt-
telse, men alene en skønsmæssig vurdering af, om tilskadekomne med ar-
bejdsskaden vil kunne anvende sin erhvervsmæssige uddannelse eller vare-
tage et arbejde inden for tidligere arbejdsområder på fuld tid.
I vurderingen vil følgende hensyn, som ikke er udtømmende, bl.a. kunne
tale for, at tilskadekomne kan anvende sin erhvervsmæssige uddannelse el-
ler varetage et arbejde inden for tidligere arbejdsområder på fuld tid:
192
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0415.png
Ifølge oplysningerne i tilskadekomnes lægeerklæringer vil tilskade-
komne kunne genvinde sit tidligere funktionsniveau.
Ifølge oplysningerne i tilskadekomnes læge- og mulighedserklærin-
ger forventes tilskadekomne at kunne varetage et arbejde på fuld tid.
Den pågældende arbejdsskade erfaringsmæssigt ikke medfører be-
grænsninger i muligheden for, at tilskadekomne kan varetage et ar-
bejde inden for sit tidligere arbejdsområde på fuld tid.
De skadede legemsdele belastes kun i ubetydelig grad inden for det
tidligere arbejdsområde.
Tilskadekomne har anden uddannelse eller erhvervserfaring, som til-
skadekomne kan anvende til at arbejde på fuld tid trods arbejdsska-
den.
I vurderingen vil følgende hensyn, som ikke er udtømmende, bl.a. kunne
tale imod, at tilskadekomne kan anvende sin erhvervsmæssige uddannelse
eller varetage et arbejde inden for tidligere arbejdsområder på fuld tid:
Ifølge oplysningerne i tilskadekomnes læge- og mulighedserklærin-
ger forventes tilskadekomne ikke at kunne varetage et arbejde på
fuld tid.
Den pågældende arbejdsskade medfører erfaringsmæssigt, at tilska-
dekomne ikke kan varetage et arbejde inden for sit tidligere arbejds-
område på fuld tid.
Ifølge oplysningerne i tilskadekomnes lægeerklæringer vil tilskade-
komne ikke kunne genvinde sit tidligere funktionsniveau.
De skadede legemsdele belastes i betydelig grad inden for det tidli-
gere arbejdsområde.
Arbejdsgiver oplyser, at tilskadekomne ikke kan arbejde fuld tid i
virksomheden med arbejdsskaden.
Tilskadekomne har efter arbejdsskaden i en periode prøvet at overgå
til andre og mere skånsomme arbejdsopgaver på grund af arbejds-
skadens følger, men har alligevel måttet opgive at passe et fuldtids-
arbejde.
193
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0416.png
Tilskadekomne har ikke anden uddannelse eller erhvervserfaring,
som tilskadekomne kan anvende til at arbejde på fuld tid trods ar-
bejdsskaden.
I vurderingen skal der ses bredt på tilskadekomnes uddannelses- og er-
hvervskompetencer. Vurderingen skal ikke nødvendigvis ske i forhold til
den uddannelse eller det arbejdsområde, som tilskadekomne arbejdede in-
den for på skadestidspunktet. Hvis tilskadekomne har arbejdet inden for
flere forskellige arbejdsområder og evt. har flere forskellige uddannelser,
der fortsat kan anvendes, kan der i vurderingen lægges vægt på, om tilska-
dekomne vil kunne arbejde inden for ét af disse arbejdsområder eller én af
disse uddannelser på fuld tid. Hvis tilskadekomne på skadestidspunktet
f.eks. arbejde som gartner, men også har en kontoruddannelse, vil der kunne
lægges vægt på, om tilskadekomne enten kan varetage et job på fuld tid in-
den for gartnerområdet eller inden for kontorområdet. Den arbejdsskade,
som forhindrer tilskadekomne i at varetage et arbejde inden for gartnerom-
rådet på fuld tid, er ikke nødvendigvis til hinder for, at tilskadekomne kan
varetage et arbejde inden for kontorområdet på fuld tid. I vurderingen vil det
ligeledes være relevant at tage hensyn til, om tilskadekomne alene har en
specialiseret uddannelse og specialist erfaringer, som kun kan anvendes på
et snævert arbejdsmarked, eller om tilskadekomne har mere brede uddan-
nelses- og erhvervskompetencer, som kan anvendes bredt inden for tilska-
dekomnes nuværende arbejdsområde eller inden for flere forskellige ar-
bejdsområder. F.eks. vil en tømrer, som i væsentligt omfang bl.a. har arbej-
det med ledelse, opsyn og forskelligt kontorarbejde som udarbejdelse af til-
bud, fakturering og lignende inden for tømrerområdet, kunne have en til-
strækkelig bred erhvervserfaring til, at vedkommende fortsat kan varetage
et job inden for tømrerområdet på fuld tid på trods af en arbejdsskade, som
medfører, at vedkommende ikke kan udføre tømrerhåndværk på fuld tid.
Hvis tilskadekomne vurderes kun delvist at være i stand til at kunne anvende
sin erhvervsmæssige uddannelse eller varetage et arbejde inden for tidligere
arbejdsområder, f.eks. 80 pct. vil vedkommende kunne være omfattet af
målgruppen for ordningen.
Tilskadekomne, der før skaden var ansat på deltid, vil ligeledes kunne være
omfattet af målgruppen, hvis de ikke kan varetage et arbejde inden for deres
hidtidige arbejdsområdet på fuldt tid. Dette vil også være tilfældet, selvom
de fortsat vil kunne varetage et arbejde på samme timetal, som de gjorde før
arbejdsskaden. Hvis tilskadekomne f.eks. varetog et arbejde på 25 timer før
arbejdsskaden og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurderer, at vedkom-
194
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0417.png
mende fortsat vil kunne varetage et arbejde inden for sit hidtidige arbejds-
område på 25 timer, men ikke på fuld tid, vil vedkommende kunne være
omfattet af målgruppen. Antallet af arbejdstimer forud for arbejdsskaden og
årsagen til den nedsatte arbejdstid har ikke betydning for vurderingen.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 4,
at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal skønne,
at tilskadekomne med en ny erhvervskompetencegivende uddannelse vil få
bedre indtjeningsmuligheder end uden uddannelsen. Vurderingen skal tage
udgangspunkt i en umiddelbar vurdering af, hvad tilskadekomne må forven-
tes at kunne tjene efter arbejdsskaden henholdsvis med og uden en ny ud-
dannelse. Ved vurderingen skal Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skønne,
hvilken løn tilskadekomne kan forventes at få efter skaden, f.eks. i en del-
tidsstilling inden for sit hidtidige arbejdsområde eller i en stilling inden for
et andet arbejdsområde, herunder f.eks. i en ufaglært stilling. Arbejdsmar-
kedets Erhvervssikring skal herefter vurdere, om tilskadekomne kan forven-
tes af få bedre indtjeningsmuligheder med en ny uddannelse. Arbejdsmar-
kedets Erhvervssikring kan ved vurderingen lægge vægt på relevante løn-
statistikker. Det er ikke en forudsætning, at Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring fastsætter årslønnen i henhold til § 24 i forbindelse med vurderingen.
I vurderingen vil følgende hensyn, som ikke er udtømmende, bl.a. kunne
tale for, at tilskadekomne med en ny erhvervskompetencegivende uddan-
nelse vil få bedre indtjeningsmuligheder end uden uddannelsen:
Tilskadekomne er ufaglært med erfaring inden for et arbejdsområde
med lav indtjening.
Tilskadekomne har en uddannelse inden for et arbejdsområde med
lav indtjening og vil fremover alene kunne klare et arbejde på deltid
inden for dette arbejdsområde.
Det vurderes, at arbejdsskaden forhindrer tilskadekomne i at vare-
tage et arbejde inden for sit arbejdsområde, hvor der evt. har været
en høj indtjening, så alternativet til en uddannelse vil være ufaglært
arbejde med lav indtjening.
I vurderingen vil følgende hensyn, som ikke er udtømmende, bl.a. kunne
tale imod, at tilskadekomne med en ny erhvervskompetencegivende uddan-
nelse vil få bedre indtjeningsmuligheder end uden uddannelsen:
Tilskadekomne har brede uddannelses- og erhvervskompetencer in-
den for et arbejdsområde med høj indtjening og gode muligheder for
195
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0418.png
deltidsbeskæftigelse, som tilskadekomne vil kunne klare med ar-
bejdsskaden. Det vurderes derfor, at tilskadekomne ikke vil kunne
få højere indtjening med en ny uddannelse.
Tilskadekomne vurderes kun at kunne få en nogenlunde tilsvarende
løn med en ny uddannelse, som den løn tilskadekomne kan få efter
arbejdsskaden inden for sit hidtidige arbejdsområde.
Det foreslås
i § 18 a, stk. 2,
at for tilskadekomne, som opfylder vilkårene i
stk. 1, og som ønsker at tage en erhvervskompetencegivende uddannelse
med uddannelsesgodtgørelse, indhenter Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
oplysninger fra bopælskommunen om tilskadekomnes ønske til uddannelse,
og kommunens vurdering af, om:
1) uddannelsen er en erhvervskompetencegivende uddannelse inden
for et område med behov for arbejdskraft, og
2) tilskadekomne forventes at kunne gennemføre uddannelsen, og va-
retage et ordinært job på almindelige vilkår efter uddannelsen.
Det følger af den foreslåede bestemmelse, at Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sikring skal afklare, om tilskadekomne ønsker at tage en uddannelse med
uddannelsesgodtgørelse, inden der indhentes de pågældende oplysninger fra
bopælskommunen. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring forventes i den for-
bindelse at vejlede tilskadekomne om ordningen, herunder om:
mulighederne for at tilskadekomne frivilligt kan tage en erhvervs-
kompetencegivende uddannelse inden for et område med behov for
arbejdskraft med uddannelsesgodtgørelse,
de generelle økonomiske konsekvenser ved at indgå i ordningen,
herunder i forhold til udmåling af endelig erstatning mv., og
den dialog om uddannelsesmuligheder m.v., jf. § 38 a i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, som tilskadekomne, som ønsker at tage
en erhvervskompetencegivende uddannelse med uddannelsesgodt-
gørelse, bliver inviteret til af bopælskommunen.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med forslaget til § 38
a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvorefter kommunen skal tilbyde
tilskadekomne en samtale om uddannelsesmuligheder m.v. På baggrund af
samtalen sender kommunen ovenstående vurdering og baggrunden herfor,
196
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0419.png
herunder forslag til en eller flere uddannelser til Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring. Vurderingen sker på baggrund af kommunens samtale med
tilskadekomne og en konstatering af om uddannelsen er en erhvervskompe-
tencegivende uddannelse inden for et område med behov for arbejdskraft.
Der henvises for nærmere herom til bemærkningerne til den foreslåede § 38
a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i § 3, nr. 2.
Kommunerne vil skulle videregive de pågældende oplysninger om tilskade-
komne til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i henhold til arbejdsskadesik-
ringslovens § 37, stk. 2, og forvaltningslovens § 31. Ifølge arbejdsskadesik-
ringslovens § 37, stk. 2, kan Arbejdsmarkedets Erhvervssikring af kommu-
ner forlange enhver oplysning, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
skønner, er af betydning. Det følger af forvaltningslovens § 31, at i det om-
fang en forvaltningsmyndighed er berettiget til at videregive en oplysning,
skal myndigheden på begæring af en anden forvaltningsmyndighed videre-
give oplysningen, hvis den er af betydning for myndighedens virksomhed
eller for en afgørelse, som myndigheden skal træffe.
Det foreslås i
stk. 2, nr. 1,
at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil skulle
indhente oplysninger om, hvorvidt jobcenteret vurderer, at uddannelsen er
erhvervskompetencegivende inden for områder med behov for arbejdskraft.
Ved erhvervskompetencegivende uddannelser forstås en erhvervsuddan-
nelse, en erhvervsgrunduddannelse (egu), som afsluttes på niveau 3 i forbe-
redende grunduddannelse (FGU højeste niveau), en erhvervsakademiuddan-
nelse, en professionsbacheloruddannelse eller andre videregående uddan-
nelser.
Når jobcenteret skal vurdere, om der inden for et område er behov for ar-
bejdskraft, herunder om der er eller kan forventes mangel på arbejdskraft
inden for et område, benyttes Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings
oversigt over jobmuligheder på det regionale arbejdsmarked (Arbejdsmar-
kedsbalancen). Der skal være tale om områder med gode eller rigtig gode
jobmuligheder i oversigten. Reglerne herom fremgår af § 143 i bekendtgø-
relse nr. 2636 af 28. december 2021 om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås videre i
stk. 2, nr. 2,
at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal
indhente oplysninger om kommunens vurdering af, om tilskadekomne for-
ventes at kunne gennemføre uddannelsen og varetage et ordinært job på al-
mindelige vilkår efter uddannelsen. I forhold til at kunne varetage et ordi-
197
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0420.png
nært job på almindelige vilkår vil det forudsætte, at tilskadekomne skal for-
ventes at kunne varetage et ordinært job på almindelige løn- og ansættelses-
vilkår, hvor der ikke gives økonomisk støtte til lønnen eller til personen som
led i en ansættelse efter de sociale kapitler. I den forbindelse er der ikke
noget til hinder for, at jobcenteret bevilger hjælpemidler efter lov om kom-
pensation til handicappede i erhverv m.v. til tilskadekomne for at fremme,
at tilskadekomne opnår eller fastholder ordinær ansættelse.
Jobcenterets vurdering vil skulle ske på baggrund af samtalen med tilskade-
komne og eventuelle kendskab til tilskadekomnes ledighedsforløb i øvrigt,
f.eks. deltagelse i tidligere uddannelsesforløb i forbindelse med beskæfti-
gelsesindsatsen. Der henvises til lovforslagets bemærkninger til § 3.
De to kriterier i § 18, stk. 2, nr. 1 og 2, vil skulle være opfyldt uanset, om
der er tale om en dansk eller tilsvarende udenlandsk uddannelse. Det vil
sige, at hvis tilskadekomne ønsker at tage en udenlandsk uddannelse med
uddannelsesgodtgørelse, vil det alene kunne ske, hvis det er muligt for kom-
munen at kontrollere, at der er tale om en uddannelse, som svarer til en dansk
erhvervskompetencegivende uddannelse, inden for et område med behov
for arbejdskraft i Danmark, og at tilskadekomne forventes at kunne gennem-
føre uddannelsen og varetage et ordinært job på almindelige vilkår i Dan-
mark efter uddannelsen.
Med forslaget til stk. 2, nr. 1 og 2, vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
således få en række nødvendige oplysninger og vurderinger fra tilskade-
komnes bopælskommune, som kan indgå i Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
rings afgørelse af, om tilskadekomne kan få uddannelsesgodtgørelse ved
deltagelse i en konkret erhvervskompetencegivende uddannelse.
Det foreslås i
§ 18 b, stk. 1,
at for tilskadekomne, der opfylder vilkårene i §
18 a, stk. 1, nr. 2-4, og stk. 2, træffer Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
afgørelse om, at tilskadekomne kan tage en konkret erhvervskompetencegi-
vende uddannelse med uddannelsesgodtgørelse. Hvis tilskadekomne opfyl-
der betingelserne i § 18 a, stk. 1, nr. 2-4, og kravene til uddannelsen i § 18
a, stk. 2, nr. 1 og 2, er opfyldt, har tilskadekomne ret til at deltage i ordningen
med uddannelsesgodtgørelse, når vedkommende optages på uddannelsen.
Med forslaget ændres der ikke på reglerne på Børne- og Undervisningsmi-
nisteriets område om optagelse på en erhvervsuddannelse eller en egu for
personer, der får tildelt uddannelsesgodtgørelse til en bestemt uddannelse.
Den uddannelsessøgende skal fortsat opfylde de almindelige betingelser for
at blive optaget på dels en erhvervsuddannelse og på egu.
198
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0421.png
De to kriterier i § 18 a, stk. 2, nr. 1 og 2, vil skulle være opfyldt uanset, om
der er tale om en dansk eller tilsvarende udenlandsk uddannelse. Det vil
sige, at hvis tilskadekomne ønsker at tage en udenlandsk uddannelse med
uddannelsesgodtgørelse, vil det alene kunne ske, hvis det er muligt for kom-
munen at kontrollere, at der er tale om en uddannelse, som svarer til en dansk
erhvervskompetencegivende uddannelse, inden for et område med behov
for arbejdskraft i Danmark, og at tilskadekomne forventes at kunne gennem-
føre uddannelsen og varetage et ordinært job på almindelige vilkår i Dan-
mark efter uddannelsen. Det vil være kommunen, der skal vurderer dette, jf.
§ 18 a, stk. 2. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil i øvrigt alene kunne
træffe afgørelse om tildeling af uddannelsesgodtgørelse til en udenlandsk
uddannelse, hvis det er muligt for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring at leve
op til kravene om kontrol med tilskadekomnes deltagelse i uddannelsen, jf.
§ 18 c på samme måde som en tilsvarende dansk uddannelse.
Det følger af bestemmelsen, at tilskadekomne på tidspunktet for afgørelsen
både skal opfylde betingelserne i § 18 a, stk. 1, nr. 2-4 og § 18 a, stk. 2. Det
betyder, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring på tidspunktet for afgørelsen
efter § 18 b, stk. 1, fortsat skal vurdere, at tilskadekomne er uden for be-
skæftigelse eller i en opsigelsesperiode, der udløber inden start på uddan-
nelsen, at tilskadekomne skønnes fremover ikke at kunne anvende sin er-
hvervsmæssige uddannelse eller varetage et arbejde inden for tidligere ar-
bejdsområder på fuld tid, og at tilskadekomne skønnes med en erhvervs-
kompetencegivende uddannelse at få bedre indtjeningsmuligheder end uden
uddannelsen. Hvis forholdene har ændret sig, fra den indledende vurdering
af betingelserne i § 18 a, stk. 1, nr. 2-4, og indtil der er indhentet oplysninger
fra bopælskommunen, således, at tilskadekomne f.eks. ikke længere er uden
beskæftigelse, vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skulle træffe afgørelse
om afslag på, at tilskadekomne kan tage en uddannelse med uddannelses-
godtgørelse.
Derimod er det ikke et krav, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring på tids-
punktet for afgørelsen fortsat forventer at tilskadekomne vil få et mén på
mindst 10 pct., jf. § 18 a, stk. 1, nr. 1. Denne vurdering foretages kun som
led i afklaringen af, om det er relevant, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
indhenter yderligere oplysninger fra kommunen. Vurderingen vil således
ikke være en del af afgørelsen om, hvorvidt tilskadekomne kan tage en ud-
dannelse med uddannelsesgodtgørelse, jf. § 18 b, stk. 1. Når Arbejdsmarke-
dets Erhvervssikring forud for indhentelse af oplysninger fra kommunen har
vurderet, at tilskadekomne forventes at få fastsat et mén på mindst 10 pct.,
199
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0422.png
vil denne vurdering være gældende i relation til visitation til uddannelses-
godtgørelse, uanset hvordan méngraden senere måtte blive vurderet. Det vil
således ikke være et krav, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring på tidspunk-
tet for afgørelsen om uddannelsesgodtgørelse igen vurderer, om tilskade-
komne fortsat forventes, at få fastsat et mén på mindst 10 pct. Hvis der i
mellemtiden er truffet afgørelse i henhold til § 18 om, at ménet er lavere end
10 pct., vil dette således ikke have betydning for afgørelsen af, hvorvidt til-
skadekomne kan få uddannelsesgodtgørelse. Det samme vil gøre sig gæl-
dende, hvis der senere, efter at der er truffet afgørelse om, at tilskadekomne
kan tage en uddannelses med uddannelsesgodtgørelse, træffes afgørelse om,
at ménet er lavere en 10 pct. I så fald, vil det heller ikke have betydning for
afgørelsen om uddannelsesgodtgørelse. Tilskadekomne vil have ret til at
indgår i ordningen alligevel på baggrund af den oprindelige vurdering, der
er blevet foretaget inden indhentelse af oplysninger fra kommunen, jf. § 18
a, stk. 1, nr. 1. Hvis afgørelsen om fastsættelsen af mén, jf. § 18 bliver på-
klaget af forsikringsselskabet eller tilskadekomne, vil det heller ikke have
nogen betydning i forhold til tilskadekomnes deltagelse i ordningen. Klagen
over fastsættelsen af mén, jf. § 18 vil i øvrigt heller ikke have opsættende
virkning i forhold til afgørelsen om visitation til uddannelsesgodtgørelse, jf.
§ 18 b.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil kunne lægge kommunens oplysnin-
ger uprøvet til grund for afgørelsen med mindre det er åbenbart, at der ikke
er tale om en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det vil sige, at Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring ikke skal foretage egen vurdering af, om
den pågældende uddannelse er en erhvervskompetencegivende uddannelse
inden for et område med behov for arbejdskraft, og om tilskadekomne for-
ventes at kunne gennemføre uddannelsen og varetage et ordinært job på al-
mindelige vilkår efter uddannelsen. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil
dog ikke kunne træffe afgørelse om tilkendelse af uddannelsesgodtgørelse,
hvis det er åbenbart, at der ikke er tale om en erhvervskompetencegivende
uddannelse. Dette vil være åbenbart, hvis kommunen f.eks. oplyser, at til-
skadekomne ønsker at deltage i undervisning på folkeskoleniveau eller en
gymnasial uddannelse. I så fald vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
skulle træffe afgørelse om afslag på uddannelsesgodtgørelse.
Hvis tilskadekomne allerede på eget initiativ er startet på en uddannelse in-
den visitationsprocessen, vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kunne
træffe afgørelse om tilkendelse af uddannelsesgodtgørelse til denne uddan-
nelse, jf. § 18 b, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. Uddannelsesgodtgø-
relsen vil i så fald kunne tilkendes med tilbagevirkende kraft fra den 1. i den
200
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0423.png
måned, hvor uddannelsen starter, og indtil udgangen af den måned, hvor
uddannelsen forventes at slutte.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse, jf. § 18 b, stk. 1, vil være en
afgørelse i forvaltningslovens forstand. Afgørelsen vil både ved tilkendelse
af uddannelsesgodtgørelse og afslag kunne påklages til Ankestyrelsen efter
de almindelige regler i lovens § 44. Som følge af forslaget i § 1, nr. 51, vil
en klage over afgørelser, jf. § 18 b dog ikke have opsættende virkning. Det
betyder, at tilskadekomne vil kunne starte på uddannelsen og modtage ud-
dannelsesgodtgørelse, mens klagen behandles. Ved vurderingen af klagen
vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen kunne tage stilling
til, om betingelserne i § 18 a, stk. 1, nr. 2-4, og stk. 2 er opfyldt. Ankesty-
relsen vil således kunne tage stilling til Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings
vurdering af, om kriterierne i § 18 a, stk. 1, nr. 2-4, er opfyldt. Ankestyrelsen
vil ligeledes kunne tage stilling til kommunens vurdering af, om uddannel-
sen er en erhvervskompetencegivende uddannelse inden for et område med
behov for arbejdskraft, og om tilskadekomne forventes at kunne gennemføre
uddannelsen og varetage et ordinært job på almindelige vilkår efter uddan-
nelsen. Derimod vil Ankestyrelsen ikke skulle tage stilling til § 18 a, stk. 1,
nr. 1, om tilskadekomne må forventes at få fastsat et mén på mindst 10 pct.
Hvis Ankestyrelsen kommer frem til, at betingelserne i § 18 a, stk. 1, nr. 2-
4, og stk. 2, ikke er opfyldt, vil Ankestyrelsen kunne træffe afgørelse om, at
tilskadekomne ikke kan tage en uddannelse med uddannelsesgodtgørelse.
Hvis tilskadekomne allerede er gået i gang med uddannelsen, vil udbetalin-
gen af uddannelsesgodtgørelse ophøre. Tilskadekomne vil i så fald kunne
fortsætte uddannelsen uden uddannelsesgodtgørelse. Vedr. mulighederne
for at klage over afgørelser efter § 18 b henvises til bemærkningerne til § 1,
nr. 51.
Tilskadekomne, som undervejs i uddannelsen ønsker at foretage et skift i
uddannelse, vil kunne gøre dette efter en ny konkret vurdering, jf. § 18 a, og
en ny afgørelse, jf. § 18 b. Tilskadekomne vil fortsat skulle opfylde alle krav
til at komme ind i ordningen i forhold til den nye uddannelse, herunder bl.a.
en forventning om mén på mindst 10 pct., at uddannelsen er en erhvervs-
kompetencegivende uddannelse inden for et område med behov for arbejds-
kraft, og at tilskadekomne forventes at kunne gennemføre uddannelsen og
varetage et ordinært job på almindelige vilkår efter uddannelsen. Tilskade-
komne vil uanset et evt. skift af uddannelse maksimalt kunne modtage ud-
dannelsesgodtgørelse i 48 måneder, jf. forslaget til § 18 b, stk. 2.
Kommenterede [MHSM12]:
Bør det fremgå fra hvilket
tidspunkt uddannelsesgodtgørelsen ophører? Er det fra da-
toen fra AST afgørelse?
201
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0424.png
Det foreslås i
§ 18 b, stk. 2, 1. pkt.,
at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
samtidig med afgørelsen efter stk. 1 eller senere træffer afgørelse om ud-
dannelsesgodtgørelsens størrelse, samt at uddannelsesgodtgørelse tilkendes
fra den 1. i den måned, hvor uddannelsen starter, og indtil udgangen af den
måned, hvor uddannelsen forventes at afslutte.
Afgørelse om uddannelsesgodtgørelsens tilkendelsesperiode og størrelse
kan træffes samtidig med eller særskilt efter afgørelsen, jf. stk. 1, under hen-
syntagen til, hvad der vil være mest hensigtsmæssigt for tilskadekomne. Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring skal i den forbindelse tilstræbe, at tilskade-
komne hurtigst muligt kan komme i gang med en uddannelse med uddan-
nelsesgodtgørelse. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil f.eks. skulle
træffe en hurtig afgørelse om, at tilskadekomne kan starte på uddannelsen
med uddannelsesgodtgørelse, jf. stk. 1, hvis det er nødvendigt af hensyn til
ansøgningsfristen på uddannelsen. Herefter kan der træffes særskilt afgø-
relse om tilkendelsesperioden og størrelsen på godtgørelsen, jf. stk. 2. Hvis
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke tidligere har truffet en afgørelse om
midlertidigt erhvervsevnetab frem til uddannelsens start, vil afgørelse
herom kunne træffes efter de almindelige regler herom i § 17 enten samtidig
med afgørelsen om tildelingsperioden og uddannelsesgodtgørelsens stør-
relse eller senere. Afgørelsen vil som hidtil efter de gældende regler kunne
træffes med tilbagevirkende kraft, således at tilskadekomne tilkendes mid-
lertidig erhvervsevnetabserstatning frem til uddannelsens start.
Som følge af bestemmelsen vil udbetalingen af uddannelsesgodtgørelse op-
høre uden en ny afgørelse herom, når perioden for tilkendelsen udløber. En
eventuel forlængelse eller afkortning af tilkendelsesperioden vil kræve en
ny afgørelse.
Tilkendelse af uddannelsesgodtgørelse til en uddannelse med løn under op-
læring og praktik ændrer ikke på tilskadekomnes ret til løn under oplæring
og praktik og arbejdsgiverens eventuelle ret til uddannelsesbidrag. Lønnen
vil i givet fald blive fradraget i uddannelsesgodtgørelsen, jf. forslaget til §
18 d, stk. 1 og 5.
Det foreslås i
§ 18 b, stk. 2, 2. pkt.,
at uddannelsesgodtgørelse kan tilkendes
i højst 48 måneder og højest frem til folkepensionsalderen. Tilskadekomne
vil uanset et evt. skift af uddannelse eller en forlængelse af uddannelsen
maksimalt kunne modtage uddannelsesgodtgørelse i 48 måneder. Hvis til-
skadekomnes uddannelse forlænges f.eks. som følge af, at vedkommende
bliver syg (dog højst i 6 måneder), går på barsel eller ikke består en eksamen
202
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0425.png
og derfor må tage et fag om, vil tilskadekomnes periode med uddannelses-
godtgørelse ligeledes efter en ny afgørelse om ændret tilkendelsesperiode
kunne forlænges inden for de 48 måneder. Det forventes, at der fastsættes
nærmere regler om proceduren herfor i medfør af bemyndigelserne i de fo-
reslåede § 18 b, stk. 4 og § 18 c, stk. 6.
Hvis tilskadekomne ønsker at forlænge sin uddannelse ud over 48 måneder
eller tage en uddannelse, som varer længere end 48 måneder, må tilskade-
komne selv sørge for et andet forsørgelsesgrundlag i den resterende periode.
Det kan f.eks. være SU, hvis vedkommende er berettiget til det. Tilskade-
komne vil i øvrigt have mulighed for at anmode Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring om at tage stilling til erhvervsevnetabet, jf. § 17. Hvis tilska-
dekomne under uddannelsen når folkepensionsalderen, stopper udbetalin-
gen af uddannelsesgodtgørelse.
Det foreslås i
§ 18 b, stk. 3,
at uddannelsesgodtgørelsen udgør 83 pct. af
tilskadekomnes årsløn, jf. § 24, dog minimum 110 pct. af den maksimale
dagpengesats efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Bestemmelsen vil medføre, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal fast-
sætte tilskadekomnes årsløn, inden størrelsen på uddannelsesgodtgørelsen
kan fastsættes. Årslønnen fastsættes efter reglerne herom i § 24, som ændres
ved dette lovforslags § 1, nr. 29. Der henvises for nærmere herom til § 1 nr.
29 og bemærkningerne hertil.
Hvis tilskadekomnes årsløn fastsættes til et beløb, der er lavere end 110 pct.
af den maksimale dagpengesats, forhøjes beløbet for uddannelsesgodtgø-
relse til et beløb, der svarer til 110 pct. af den maksimale dagpengesats.
Fastsættelsen af størrelsen på uddannelsesgodtgørelsen vil være en afgørelse
i forvaltningslovens forstand, som kan påklages til Ankestyrelsen efter de
almindelige regler herom. Som følge af forslaget til en ændring af § 44, stk.
5, jf. § 1, nr. 51, vil en sådan klage dog ikke have opsættende virkning. Det
betyder, at uddannelsesgodtgørelsen vil kunne udbetales, mens klagen be-
handles. For nærmere om mulighederne for at klage over afgørelser om ud-
dannelsesgodtgørelse henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 51.
Det foreslås i
§ 18 b, stk. 4,
at beskæftigelsesministeren gives bemyndigelse
til at fastsætte nærmere regler om behandlingen af sager om uddannelses-
godtgørelse, herunder om udveksling af oplysninger mellem kommuner,
Udbetaling Danmark, arbejdsløshedskasser og forsikringsselskaber.
203
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0426.png
Efter drøftelse med Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil der blive fastsat
de nødvendige regler herom i en ny bekendtgørelse om uddannelsesgodtgø-
relse.
For så vidt angår udvekslingen af oplysninger mellem Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring, kommuner, arbejdsløshedskasser og forsikringsselskaber
vil der efter drøftelse med Arbejdsmarkedets Erhvervssikring blive fastsat
de nødvendige regler om, hvordan udvekslingen skal ske, herunder om kom-
munerne skal indberette oplysninger elektronisk til Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring og i givet fald hvordan. Der forventes bl.a. at blive fastsat
regler, som sikrer, at kommunen, Udbetaling Danmark og a-kassen får be-
sked fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring når tilskadekomne går i gang
med en uddannelse med uddannelsesgodtgørelse, da der i så fald ikke skal
udbetales dagpenge, sygedagpenge m.v. og ikke skal følges op på, om til-
skadekomne opfylder sin pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
Det forventes også, at der vil blive fastsat regler, som kan understøtte, at
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i samarbejde med kommunen sikrer, at
kommunen hurtigst muligt afgiver oplysningerne til Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring. Der vil efter drøftelser med Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring og KL evt. blive fastsat regler om, at kommunens afgivelse af oplys-
ningerne skal ske inden en nærmere angivet frist, som efter behov forventes
af blive fastsat til omkring 30-40 dage fra kommunens modtagelse af an-
modningen, dog vil fristen kunne være længere i visse tilfælde, hvor der er
behov herfor, f.eks. hvis kommunen har behov for at indhente yderligere
oplysninger til brug for kommunens vurdering.
For så vidt angår krav til Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om,
at tilskadekomne kan tage en uddannelse med uddannelsesgodtgørelse, jf. §
18 b, stk. 2, vil der efter drøftelser med Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
blive fastsat de nødvendige regler om processen for Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikrings behandling af sagerne og om indholdet i afgørelserne. Det
forventes, at der bl.a., vil kunne blive fastsat regler, som kan understøtte, at
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vejleder tilskadekomne grundigt om
vedkommendes forpligtelser i forbindelse med afgørelser om uddannelses-
godtgørelse, samt hvilken betydning det kan få for vurderingen af vedkom-
mendes tabsbegrænsningspligt, jf. 17, stk. 2, hvis uddannelsen ikke gennem-
føres. Der henvises til bemærkningerne til § 18 e og § 1, nr. 9. Det forventes,
at der bl.a. også vil blive fastsat regler, som kan understøtte, at Arbejdsmar-
kedets Erhvervssikring løbende holder tilskadekomne orienteret om sagens
forløb og hurtigst muligt og under hensyntagen til ansøgningsfristen for den
Kommenterede [MHSM13]:
Nogen gange bruges ”ar-
bejdsløshedskasser” og andre gange ”a-kassen”.
204
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0427.png
pågældende uddannelse oplyser tilskadekomne om afgørelsen af, hvorvidt
tilskadekomne kan starte på en uddannelse med uddannelsesgodtgørelse.
I overensstemmelse med lovens nye formål om at arbejde for, at tilskade-
komne bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet, og at Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring opstiller mål for sagsbehandlingstider, er det forventnin-
gen, at bestyrelsen fastsætter mål for sagsbehandlingstiden i sagerne om ud-
dannelsesgodtgørelse, der vil understøtte, at de tilskadekomne hurtigst mu-
ligt kan komme i gang med en uddannelse med uddannelsesgodtgørelse.
Det foreslås i
§ 18 c, stk. 1,
at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring indhenter
løbende oplysninger om, hvorvidt den tilskadekomne er indskrevet på ud-
dannelsen, er studieaktiv, holder orlov eller er syg.
Formålet med bestemmelsen er, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring lø-
bende skal følge op på, om tilskadekomne fortsat er indskrevet på uddan-
nelsen, er studieaktiv, holder orlov eller er syg. Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sikring skal sørge for, at udbetalingen af uddannelsesgodtgørelse ophører,
når tilskadekomne ikke længere opfylder betingelserne for uddannelses-
godtgørelse.
Det forventes, at der med hjemmel i bemyndigelsen i den foreslåede § 18 c,
stk. 5, efter drøftelser med Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og evt. andre
relevante parter vil blive fastsat nærmere regler om indhentelse af disse op-
lysninger. Afhængig af, hvordan oplysningerne kan indhentes mest hen-
sigtsmæssigt, vil der f.eks. kunne blive fastsat regler om, at oplysningerne
kan indhentes elektronisk direkte fra uddannelsesinstitutionen eller via en
elektronisk erklæring, som tilskadekomne kan underskrive med Nem-
id/Mit-id, og at erklæringen skal attesteres af den pågældende uddannelses-
institution. Det forventes også, at der vil blive fastsat regler om, at oplysnin-
gerne skal indhentes efter en nærmere fastsat kadence, som forventes at
blive hver 6. måned. Det er uddannelsesstedet, der afgør, om tilskadekomne
er studieaktiv på baggrund af de regler om studieaktivitet, der gælder for
den pågældende uddannelse.
Det foreslås i
§ 18 c, stk. 2, 1. pkt.,
at tilskadekomne straks skal give Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring besked, hvis tilskadekomne vil holde orlov
fra uddannelsen. De nærmere krav til, hvordan tilskadekomne skal give be-
sked og dokumentere orloven, vil blive fastsat i en bekendtgørelse med
hjemmel i det foreslåede § 18 c, stk. 6.
Det foreslås i
§ 18 c, stk. 2, 2. pkt.,
at en tilskadekommen, der har ret til
fravær efter barselsloven, kan modtage uddannelsesgodtgørelse under orlov
205
Kommenterede [MHSM14]:
Skal vist være stk. 6.
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0428.png
fra uddannelsen i op til 9 måneder, dog op til 12 måneder, hvis tilskade-
komne er enlig forsørger. Der vil i denne sammenhæng være tale om mid-
lertidig orlov fra uddannelsen for at holde fravær efter barselsloven, hvor
pågældende har til hensigt at genoptage uddannelsen.
Bestemmelsen svarer til de muligheder, der er for at få SU i forbindelse
med orlov fra en uddannelse, på grund af fravær efter barselsloven i for-
bindelse med fødsel eller adoption. Det vil dog også være muligt at holde
sorgorlov, selvom dette ikke er muligt med SU. Muligheden for at få ud-
dannelsesgodtgørelse under orlov på grund af fravær efter barselsloven
gælder i forhold til alle de typer af orlov, der giver ret til fravær efter bar-
selsloven. Det vil sige både den ret til fravær, der ligger før og efter føds-
len, adoptionsorlov og sorgorlov. Derimod vil der ikke være mulighed for
at holde orlov til pasning af alvorligt sygt barn, da denne type orlov ikke
giver forældrene ret til fravær, men kun kan holdes efter aftale med en ar-
bejdsgiver. Der vil heller ikke være mulighed for at holde pleje- eller pas-
ningsorlov til pasning af en alvorligt syg eller døende nærtstående, da der
heller ikke er ret til fravær hertil efter barselsloven.
Tilskadekomne er ikke afskåret fra at udnytte sin ret til fravær efter bar-
selsloven ud over 9 henholdsvis 12 måneder, men det vil i så fald blive
uden uddannelsesgodtgørelse. Det skal bemærkes, at tilskadekomne evt.
kan have ret til barselsdagpenge, hvis barselslovens beskæftigelseskrav er
opfyldt – f.eks. ved at tilskadekomne er elev i lønnet praktik. Elevens løn
eller barselsdagpenge vil blive fradraget i uddannelsesgodtgørelsen, jf. for-
slaget til § 18 d, stk.1, og en arbejdsgiver, der udbetaler løn, vil få refusion
for barselsdagpenge.
Efter endt orlov genoptages udbetalingen af uddannelsesgodtgørelse.
Det foreslås i
§ 18 c, stk. 2, 3. pkt.,
at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
træffer afgørelse om, at uddannelsesgodtgørelsen ophører for tilskade-
komne, som holder anden orlov fra uddannelsen end orlov, hvor der er ret
til fravær efter barselsloven. Bestemmelsen medfører, at hvis tilskadekomne
holder orlov fra uddannelsen af andre årsager end orlov hvor der er ret til
fravær efter barselsloven, træffer Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgø-
relse om, at uddannelsesgodtgørelsen stopper. Tilskadekomne er dermed
ikke længere en del af uddannelsesgodtgørelsesordningen. Hvis tilskade-
komne ønsker at få uddannelsesgodtgørelse igen efter endt orlov, vil det
kunne ske efter en ny visitationsproces, jf. § 18 a, og en ny afgørelse om
tilkendelse af uddannelsesgodtgørelse, jf. § 18 b.
206
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0429.png
Baggrunden for forslaget er, at det efter de gældende regler på forskellige
uddannelser er muligt at holde orlov uden nogen særlig begrundelse. Man
kan f.eks. holde ubegrundet orlov, hvis man vil ud at rejse, på højskole eller
hvis man blot ønsker en pause.
Formålet med uddannelsesgodtgørelsen er at hjælpe tilskadekomne hurtigt
tilbage på arbejdsmarkedet, så de kan blive selvforsørgende efter en arbejds-
skade. Det ville derfor være i strid med ordningens formål, hvis tilskade-
komne kunne sætte uddannelsen på pause, med mindre pausen skyldes or-
lov, hvor der er ret til fravær efter barselsloven. Derfor foreslås det, at det
ikke skal være muligt for tilskadekomne at tage orlov fra uddannelsen, med
mindre der er tale om orlov med ret til fravær efter barselsloven.
Hvis tilskadekomne holder orlov på grund af sygdom, omfattes det af for-
slaget til § 18 c, stk. 3, der regulerer de tilfælde, hvor tilskadekomne ikke
deltager i uddannelsen på grund af sygdom.
Det foreslås i
§ 18 c, stk. 2, 4. pkt.,
at afgørelsen efter 3. pkt. har virkning
fra udgangen af den måned, hvor orloven begynder. Det betyder, at uddan-
nelsesgodtgørelsen stopper med udgangen af den måned, hvor orloven be-
gynder, uanset om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring først træffer afgørel-
sen senere. Den uddannelsesgodtgørelse, der måtte være blevet udbetalt i
perioden fra orlovens begyndelse og indtil afgørelsen om stop for uddannel-
sesgodtgørelse træffes, vil kunne kræves tilbagebetalt, jf. forslaget til § 18
e, stk. 1.
Det foreslås i
§ 18 c, stk. 2, 5. pkt.,
at tilskadekomne én gang herefter vil
kunne anmode om at få tilkendt uddannelsesgodtgørelse, jf. § 18 b. Forsla-
get medfører, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring herefter vil skulle fore-
tage en ny vurdering af, om tilskadekomne opfylder betingelserne for at få
tilkendt uddannelsesgodtgørelse, jf. § 18 a. Der vil ligeledes skulle indhen-
tes en ny vurdering fra kommunen i forhold til § 18 a, stk. 2, herunder bl.a.
om, hvorvidt tilskadekomne forventes at kunne gennemføre uddannelsen.
Hvis tilskadekomne på ny tilkendes uddannelsesgodtgørelse og senere mi-
ster retten til uddannelsesgodtgørelse igen, vil det ikke være muligt at blive
visiteret ind i ordningen en 3. gang.
Det foreslås i
§ 18 c, stk. 3, 1. pkt.,
at tilskadekomne straks skal give Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring besked med lægelig dokumentation, hvis
tilskadekomne på grund af længerevarende sygdom ikke har deltaget i ud-
dannelsen i mere end 30 dage. Med hjemmel i den foreslåede bestemmelse
i § 18 c, stk. 6, vil der blive fastsat nærmere regler om krav til den lægelige
207
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0430.png
dokumentation. Det forventes, at der bl.a. vil blive stillet krav om, at doku-
mentationen skal indeholde lægens vurdering af, hvornår tilskadekomne kan
deltage i uddannelsen igen.
Der vil endvidere blive fastsat regler om Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
rings vejledningsforpligtelse i sådanne sager, herunder om, at Arbejdsmar-
kedets Erhvervssikring ved modtagelse af lægeerklæringen vejleder om, ri-
sikoen for at miste uddannelsesgodtgørelsen ved sygdom i mere end 6-må-
neder eller i mere end 30 dage 3 gange.
Det foreslås i
§ 18 c, stk. 3, 2. pkt.,
at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
træffer afgørelse om, at uddannelsesgodtgørelsen ophører, når tilskade-
komne på grund af sygdom ikke har deltaget i uddannelsen i mere end 6
måneder eller 4. gang tilskadekomne på grund af sygdom ikke har deltaget
i uddannelsen i mere end 30 dage. Bestemmelsen medfører, at tilskade-
komne i løbet af uddannelsen vil kunne få uddannelsesgodtgørelse under
sygdom i op til 6 måneder i en sammenhængende periode. Tilskadekomne
vil ligeledes kunne få uddannelsesgodtgørelse under sygdom i mere end 30
dage op til 3 gange uden at miste uddannelsesgodtgørelsen. Hvis tilskade-
komne er syg i mere end 6 måneder eller i mere end 30 dage for 4. gang, vil
uddannelsesgodtgørelsen stoppe, og tilskadekomne vil ikke længere være
en del af ordningen. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vejleder den tilska-
dekomne om muligheden for at søge sygedagpenge, herunder om, at den
pågældende selv skal henvende sig til kommunen for at søge om sygedag-
penge og fristen herfor.
Der vil være ret til sygedagpenge for en person, der på grund af længereva-
rende sygdom afbryder en påbegyndt uddannelse, hvor personen modtager
uddannelsesgodtgørelse, hvis betingelserne for sygedagpenge i øvrigt er op-
fyldt. Tilskadekomne vil evt. senere kunne anmode om at få tilkendt uddan-
nelsesgodtgørelse igen. Tilskadekomne vil også kunne fortsætte på uddan-
nelsen uden uddannelsesgodtgørelse, i det omfang dette er muligt efter de
almindelige regler for uddannelsen.
Hvis der efter tilskadekomnes raskmelding er en periode, hvor tilskade-
komne på grund af forhold, som ikke skyldes tilskadekomnes sygdom, ikke
kan deltage i uddannelsen, vil der ikke skulle træffes afgørelse om ophør af
uddannelsesgodtgørelse. Det vil være tilfældet, hvis tilskadekomne på grund
af uddannelsens tilrettelæggelse må afvente at genoptage uddannelsen til
næste semesterstart. I så fald skyldes tilskadekomnes manglende deltagelse
208
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0431.png
i uddannelsen ikke sygdom, og tilskadekomne vil derfor kunne få uddannel-
sesgodtgørelse i perioden fra raskmeldingen og indtil uddannelsen kan gen-
optages.
Det foreslås i
§ 18 c, stk. 3, 3. pkt.,
at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
ligeledes træffer afgørelse om, at uddannelsesgodtgørelsen ophører, når til-
skadekomne orienterer Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om forventet
længerevarende sygdom i mere end seks måneder. Forslaget medfører, at
hvis tilskadekomne giver besked til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring med
lægelig dokumentation om, at vedkommende forventes at være syg i mere
end 6 måneder, vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffe afgørelse om,
at uddannelsesgodtgørelsen ophører. Afgørelsen vil i så fald kunne træffes
inden tilskadekomne har været syg i seks måneder.
Det foreslås i
§ 18 c, stk. 3, 4. pkt.,
at afgørelsen efter 2. og 3. pkt. har virk-
ning fra udgangen af den måned, hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
træffer afgørelsen. Det betyder, at tilskadekomne kan modtage uddannelses-
godtgørelse i den periode, der går fra, at vedkommende har givet besked om
forventet sygdom i mere end 6 måneder eller har været syg i mere end 6
måneder eller mere end 30 dage for fjerde gange, og indtil afgørelsen om
stop for uddannelsesgodtgørelse træffes.
Det foreslås i
§ 18 c, stk. 3, 4. pkt.,
at tilskadekomne én gang herefter vil
kunne anmode om at få tilkendt uddannelsesgodtgørelse, jf. § 18 b. Forsla-
get medfører, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring herefter vil skulle fore-
tage en ny vurdering af, om tilskadekomne opfylder betingelserne for at få
tilkendt uddannelsesgodtgørelse. Der vil ligeledes skulle indhentes en ny
vurdering fra kommunen i forhold til § 18 a, stk. 2, herunder bl.a. om, hvor-
vidt tilskadekomne forventes at kunne gennemføre uddannelsen. Hvis til-
skadekomne på ny tilkendes uddannelsesgodtgørelse og senere mister retten
til uddannelsesgodtgørelse igen, vil det ikke være muligt at blive visiteret
ind i ordningen en 3. gang.
Det foreslås i
§ 18 c, stk. 4, 1. pkt.,
at tilskadekomne straks skal give Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring besked, hvis tilskadekomne ikke er studie-
aktiv eller hvis tilskadekomne udskrives af uddannelsen.
Det forventes, at der med hjemmel i den foreslåede § 18 c, stk. 6, efter drøf-
telse med Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil blive fastsat nærmere reg-
ler om, hvordan tilskadekomne skal give besked om sin manglende studie-
aktivitet og om, udskrivelse fra uddannelsen. Afhængig af, hvordan oplys-
ningerne kan gives mest hensigtsmæssigt, vil der f.eks. kunne blive fastsat
209
Kommenterede [MHSM15]:
Er vist 5. pkt.
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0432.png
regler om, at oplysningerne skal gives elektronisk og skal attesteres af den
pågældende uddannelsesinstitution. Der henvises til forslaget til § 18 c, stk.
6, og bemærkningerne hertil.
Det er uddannelsesstedet, der afgør, om tilskadekomne er studieaktiv på
baggrund af de regler om studieaktivitet, der gælder for den pågældende
uddannelse. Kravene til studieaktivitet er forskellige på forskellige uddan-
nelser. Tilskadekomne vil derfor skulle give besked om manglende studie-
aktivitet, når uddannelsesinstitutionen har afgjort, at vedkommende ikke
længere er studieaktiv. Tilskadekomne vil dog også skulle give besked, når
vedkommende selv godt ved, at vedkommende ikke opfylder kravene til
studieaktivitet, uanset om uddannelsesinstitutionen har truffet en afgørelse
om det. Det kan f.eks. være i tilfælde af, at tilskadekomne har besluttet sig
for ikke at følge uddannelsen mere, men ikke har givet besked herom til
uddannelsesinstitutionen.
Det foreslås i
§ 18 c, stk. 4, 2. pkt.,
at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
træffer afgørelse om, at uddannelsesgodtgørelsen ophører, når tilskade-
komne ikke er studieaktiv eller er udskrevet af uddannelsen.
Det følger af bestemmelsen, at hvis tilskadekomne ikke opfylder betingel-
serne for at være studieaktiv ifølge reglerne om studieaktivitet for den på-
gældende uddannelse, skal Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffe afgø-
relse om at stoppe udbetalingen af uddannelsesgodtgørelse. Det vil være den
enkelte uddannelsesinstitution, der afgør, hvorvidt tilskadekomne er studie-
aktiv, og fra hvornår tilskadekomne ikke længere er studieaktiv.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil ligeledes skulle stoppe udbetalingen
af uddannelsesgodtgørelse, hvis tilskadekomne udskrives af uddannelsen in-
den udløbet af den periode, som uddannelsesgodtgørelsen er tilkendt for, jf.
§ 18 b, stk. 2
En afgørelse om stop for udbetaling af uddannelsesgodtgørelse, jf. stk. 4, vil
betyde, at tilskadekomne ikke længere er en del af ordningen med uddan-
nelsesgodtgørelse. Tilskadekomne vil alene kunne få uddannelsesgodtgø-
relse igen, efter en ny visitationsproces, jf. § 18 a og en ny afgørelse om
uddannelsesgodtgørelse, jf. § 18 b.
Det foreslås i
§ 18 c, stk. 4, 3. pkt.,
at afgørelsen om stop for uddannelses-
godtgørelse har virkning fra udgangen af den måned, hvor tilskadekomne
ifølge uddannelsesinstitutionen ikke længere var studieaktiv, eller den må-
ned, hvor tilskadekomne er udskrevet af uddannelsesinstitutionen. Det be-
tyder, at uddannelsesgodtgørelsen stopper med udgangen af den måned,
210
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0433.png
hvor tilskadekomne ifølge uddannelsesinstitutionen ikke længere var studie-
aktiv, eller den måned, hvor tilskadekomne er udskrevet af uddannelsesin-
stitutionen, uanset, om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring først træffer af-
gørelsen senere. Den uddannelsesgodtgørelse, der måtte være blevet udbe-
talt i perioden indtil afgørelsen om stop for uddannelsesgodtgørelse træffes,
vil kunne kræves tilbagebetalt, jf. forslaget til § 18 e, stk. 1.
Hvis tilskadekomne ikke gennemfører uddannelsen, vil Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring skulle træffe afgørelse om erstatning for tab af erhvervs-
evne efter de almindelige regler herom. Der vil i så fald skulle foretages en
konkret vurdering af, om, og i givet fald, hvordan de opnåede kompetencer
fra den delvist gennemførte uddannelse påvirker tilskadekomnes erhvervs-
evnetab. De kompetencer tilskadekomne har nået at få på uddannelsen, kan
evt. have forbedret tilskadekomnes evne til at skaffe sig indtægt.
Hvis tilskadekomne ikke på anden måde udnytter sin resterhvervsevne, vil
det efter reglerne om tabsbegrænsningspligt kunne få betydning for udmå-
lingen af erstatningen. Hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurderer, at
tilskadekomne ikke i tilstrækkelig grad har medvirket til at afklare eller for-
bedre erhvervsevnen ved at gennemføre uddannelsen, kan dette medføre, at
erstatningen for tab af erhvervsevne nedsættes, eller at tilskadekomne slet
ikke har ret til erstatning. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring må i den for-
bindelse se på, hvorfor tilskadekomne ikke har gennemført uddannelsen, og
i hvilket omfang tilskadekomne vurderes at kunne have gennemført uddan-
nelsen. Hvis det under uddannelsen f.eks. viser sig, at tilskadekomne som
følge af arbejdsskaden alligevel ikke har helbredet til at kunne gennemføre
hele uddannelsen, vil det tale for, at tilskadekomne ikke af den grund kan
antages at have undladt at forbedre sin erhvervsevne. Skyldes den mang-
lende gennemførelse i stedet, at tilskadekomne f.eks. ikke finder uddannel-
sen tilstrækkeligt udfordrende eller interessant, vil det kunne tale for, at til-
skadekomne ikke har gjort tilstrækkeligt for at forbedre sin erhvervsevne.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal i vurderingen af tabsbegrænsnings-
pligten i øvrigt inddrage, i hvilket omfang tilskadekomne i øvrigt udnytter
sin resterhvervsevne. Det vil således fortsat være muligt for tilskadekomne,
som fortsat har arbejdsevne, at vælge at tage f.eks. ufaglært job i stedet for
at færdiggøre uddannelsen med uddannelsesgodtgørelse. For nærmere op-
lysninger om tabsbegrænsningspligten henvises i øvrigt til bemærkningerne
til § 17, stk. 4, i ændringspunkt nr. 9.
211
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0434.png
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil i afgørelsen om tilkendelse af uddan-
nelsesgodtgørelse vejlede tilskadekomne om, hvilken betydning det kan få
for vurderingen af vedkommendes tabsbegrænsningspligt, hvis uddannelsen
ikke gennemføres.
Det foreslås i
§ 18 c, stk. 5,
at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring stopper
udbetalingen af uddannelsesgodtgørelse fra det tidspunkt, hvor tilskade-
komne overgår til tidlig pension, jf. lov om social pension. Bestemmelsen
medfører, at hvis tilskadekomne undervejs i uddannelsen vælger at overgå
til tidlig pension, jf. lov om social pension, vil vedkommende ikke længere
kunne modtage uddannelsesgodtgørelse. Baggrunden for forslaget er, at det
ikke anses for sandsynligt, at tilskadekomne vil komme i beskæftigelse efter
endt uddannelse, hvis vedkommende er overgået til tidlig pension. Formålet
med at tage en uddannelse med uddannelsesgodtgørelse vil derfor ikke læn-
gere være opfyldt, hvis tilskadekomne overgår til tidlig pension, og det fo-
reslås derfor, at udbetalingen af uddannelsesgodtgørelse i så fald stoppes.
Forslaget medfører, at en person vil kunne søge om ret til tidlig pension og
få truffet afgørelse herom uden, at dette har betydning for, om personen
modtager uddannelsesgodtgørelse, men pågældende vil ikke kunne modtage
tidlig pension samtidig med uddannelsesgodtgørelse. Det betyder, at uddan-
nelsesgodtgørelsen skal stoppe ved overgang til tidlig pension. Det vil være
personen selv, der skal underrette Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om
overgangen til tidlig pension.
Tilskadekomne vil således være forpligtet til at give Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring besked, hvis vedkommende overgår til tidlig pension, jf. for-
slaget til ændringen af § 42, stk. 2, der bliver stk. 1, i § 1, nr. 49. Arbejds-
markedets Erhvervssikring vil kunne kræve uddannelsesgodtgørelse tilba-
gebetalt for en periode, hvor tilskadekomne er tilkendt tidlig pension, jf. for-
slaget til § 18 e, stk. 1,
i § 1, nr. 17.
Det foreslås i
§ 18 c, stk. 6,
at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nær-
mere regler om Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings opfølgning på tilskade-
komnes deltagelse i uddannelsen, herunder krav til dokumentationen for til-
skadekomnes deltagelse, orlov eller sygdom, opgørelsen af de 6 måneders
sygdom, jf. stk. 3 og tilskadekomnes forpligtelser i sager om uddannelses-
godtgørelse og konsekvenserne ved manglende overholdelse heraf.
Det forventes, at der efter drøftelser med Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
vil blive fastsat de nødvendige nærmere regler herom i en ny bekendtgørelse
212
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0435.png
om uddannelsesgodtgørelse. Formålet med reglerne vil være at sikre, at til-
skadekomne ikke får uddannelsesgodtgørelse i lang tid uden at være ind-
skrevet på uddannelsen og studieaktiv. Reglerne forventes at indeholde de
nødvendige nærmere regler om Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings løbende
indhentelse af oplysninger om, hvorvidt tilskadekomne er indskrevet på ud-
dannelsen, studieaktiv, syg eller på orlov.
Afhængig af, hvordan oplysningerne kan indhentes mest hensigtsmæssigt,
vil der f.eks. kunne blive fastsat regler om, at oplysningerne kan indhentes
elektronisk direkte fra uddannelsesinstitutionen eller via en elektronisk er-
klæring, som tilskadekomne kan underskrive med Nem-id/Mit-id, og at er-
klæringen skal attesteres af den pågældende uddannelsesinstitution elektro-
nisk. Det forventes også, at der vil blive fastsat regler om, at oplysningerne
skal indhentes efter en nærmere fastsat kadence på f.eks. hver 6. måned.
Herudover forventes det, at det vil blive fastsat regler om, hvordan Arbejds-
markedets Erhvervssikring skal følge op, hvis tilskadekomne er syg. Op-
følgningen vil f.eks. kunne bestå af et vejledningsbrev til tilskadekomne,
hvor vedkommende gøres opmærksom på, at der er risiko for at miste retten
til uddannelsesgodtgørelse ved sygdom i mere end 6 måneder eller mere end
30 dage for 4. gang og mulighederne for at søge sygedagpenge.
Der vil, i det omfang der måtte være behov for det, ligeledes blive fastsat
regler om opgørelsen af de 6 måneders sygdom herunder om, at de første 30
dages sygdom skal indgå i opgørelsen, og at der skal være tale om én syg-
domsperiode af 6 måneders varighed.
For så vidt angår de nærmere regler om tilskadekomnes forpligtelser i sager
om uddannelsesgodtgørelse, forventes der at blive fastsat regler, som kan
understøtte, at tilskadekomne hurtigst muligt søger optagelse på en uddan-
nelse og giver Arbejdsmarkedets Erhvervssikring de nødvendige oplysnin-
ger i sagen. Det kan f.eks. være regler om, at tilskadekomne skal søge opta-
gelse på uddannelsen snarest muligt efter, at Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sikring har truffet afgørelse, jf. § 18 b, stk. 1, og sende dokumentation for
sin optagelse og dato for studiestart til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Det forventes også, at der vil blive fastsat nærmere regler om krav til tilska-
dekomnes meddelelse til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om studieakti-
vitet, udskrivning af uddannelsen, sygdom og orlov. Det forventes også, at
der vil blive fastsat de nødvendige regler om, hvordan tilskadekomne kan
anmode om forlængelse af perioden med uddannelsesgodtgørelse inden for
de 48 måneder i tilfælde af bl.a. orlov på grund af fravær efter barselsloven.
213
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0436.png
Det foreslås i
§ 18 d, stk. 1, 1. pkt.,
at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
udbetaler uddannelsesgodtgørelse.
Bestemmelsen medfører, at det er Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der
udbetaler uddannelsesgodtgørelsen i alle sager om uddannelsesgodtgørelse.
Det gælder også i sager om arbejdsulykker, hvor arbejdsgiveren har tegnet
forsikring hos et arbejdsulykkesforsikringsselskab. I sådanne sager vil det
normalt være forsikringsselskabet, der udbetaler erstatning og godtgørelse.
I sager om uddannelsesgodtgørelse findes det dog mest hensigtsmæssigt, at
det alene er Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der udbetaler godtgørelsen
i alle sager, uanset om det er en arbejdsulykkessag eller en erhvervssyg-
domssag. Det skyldes, at det er Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der lø-
bende skal følge op på, om tilskadekomne er indskrevet på studiet og hurtigt
skal kunne stoppe udbetalingen, hvis det ikke er tilfældet. Det skyldes også,
at staten skal finansiere en andel af uddannelsesgodtgørelsen, og det findes
mest hensigtsmæssigt, at dette sker via en refusionsordning mellem staten
og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som foreslået i § 18 d, stk. 2, og ikke
mellem staten og et antal private forsikringsselskaber. Det foreslås i § 18 d,
stk. 3, at forsikringsselskaberne i stedet vil skulle refundere den andel af
uddannelsesgodtgørelsen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som de el-
lers skulle have udbetalt. Der henvises for nærmere herom til forslaget til §
18 d, stk. 2 og 3, og bemærkningerne hertil.
Uddannelsesgodtgørelsen vil være skattepligtig.
Det foreslås i
§ 18 d, stk. 1, 2. pkt.,
at øvrig A- og B-indkomst i perioden,
hvor der er tilkendt uddannelsesgodtgørelse som udgangspunkt fradrages i
uddannelsesgodtgørelsen, jf. stk. 4.
Det betyder, at øvrig A- og B-indkomst ud over uddannelsesgodtgørelsen,
som vil være A-indkomst, som udgangspunkt skal fradrages i uddannelses-
godtgørelsen, inden den udbetales. A-indkomst er alle former for vederlag i
penge for personligt arbejde i tjenesteforhold. Det er f.eks. løn, sygedag-
penge, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lig-
nende ydelser. B-indkomst er indkomst, hvor der ikke er trukket skat og
arbejdsmarkedsbidrag, inden udbetaling af beløbet. Det kan f.eks. være ind-
tægt fra selvstændig virksomhed eller honorar. Størrelsen på den månedlige
udbetaling af uddannelsesgodtgørelse vil dermed kunne variere, afhængig
af, hvilken anden A- og B-indkomst tilskadekomne har haft. Det forventes
dog ikke, at tilskadekomne i væsentligt omfang vil have anden indkomst end
uddannelsesgodtgørelse.
214
Kommenterede [MHSM16]:
Skal vist være stk. 5.
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0437.png
Som følge af forslaget til § 18 d, stk. 5, vil beskæftigelsesministeren fast-
sætte nærmere regler om, hvilke A- og B-indkomster der skal fradrages i
uddannelsesgodtgørelsen. Det forventes, at der vil blive fastsat regler, der
som udgangspunkt medfører, at A- og B-indkomst, der ikke betales arbejds-
markedsbidrag af, ikke skal fradrages i uddannelsesgodtgørelsen. Det for-
ventes dog, at der også vil være visse indkomster, der ikke betales arbejds-
markmarkedsbidrag af, som vil skulle fradrages i uddannelsesgodtgørelsen,
herunder evt. sygedagpenge og barselsdagpenge i det omfang, disse kan
modtages samtidig med uddannelsesgodtgørelse. Der henvises nærmere
herom til bemærkningerne til § 18 d, stk. 5.
Det forventes, at det vil blive indarbejdet i Beskæftigelsesministeriets sam-
arbejdsaftale med Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, at Arbejdsmarkedets
Erhvervssikrings udbetaling af uddannelsesgodtgørelse skal ske fra finans-
lovskonto 17.23.41.10.44.
Det foreslås i
§ 18 d, stk. 2, 1. pkt.,
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring an-
moder om refusion for den andel af uddannelsesgodtgørelsen, som staten
finansierer.
Det forventes, at det vil blive indarbejdet i Beskæftigelsesministeriets sam-
arbejdsaftale med Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, at statens refusion re-
gistreres på finanslovskonto 17.23.41.10.34.
Det foreslås i
§ 18 d, stk. 2, 2. pkt.,
at statens andel af uddannelsesgodtgø-
relsen svarer til en månedlig takst på 17.091 kr. pr. deltager i ordningen pr.
1. januar 2023.
Det fremgår af forslaget til § 18 d, stk. 1, 2. pkt., at Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring som udgangspunkt skal fradrage øvrig A- og B-indkomst i
uddannelsesgodtgørelsen, inden den udbetales. I det omfang sådanne fra-
drag måtte medføre, at den udbetalte uddannelsesgodtgørelse er mindre end
den andel, staten skal finansiere, vil staten højst skulle refundere den udbe-
talte uddannelsesgodtgørelse.
Det henvises nærmere til de økonomiske bemærkninger i afsnit 5 og 6.
Det foreslås i
§ 18 d, stk. 2, 3. pkt.,
at beløbet reguleres en gang om året pr.
1. januar med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende fi-
nansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Den årlige sats vil blive offentliggjort på Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
rings hjemmeside.
215
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0438.png
Det foreslås i
§ 18 d, stk. 2, 4. pkt.,
at beløbet reguleres første gang 1. januar
2024.
Det foreslås i
§ 18 d, stk. 2, 5. pkt.,
at det regulerede beløb afrundes til det
nærmeste hele kronebeløb.
Det foreslås i
§ 18 d, stk. 2, 6. pkt.,
at det afrundende beløb danner grundlag
for det kommende års satsregulering.
Det foreslås
i § 18 d, stk. 3,
at i sager om arbejdsulykker skal den selvfor-
sikrede arbejdsgiver eller den sikringspligtige arbejdsgivers arbejdsulykkes-
forsikringsselskab refundere Arbejdsmarkedets Erhvervssikring differencen
mellem den udbetalte månedlige uddannelsesgodtgørelse, jf. stk. 1, og den
andel af uddannelsesgodtgørelsen, som staten finansierer, jf. stk. 2. I så-
danne sager vil det normalt være den selvforsikrede arbejdsgiver eller for-
sikringsselskabet, der udbetaler erstatning og godtgørelse for arbejdsgiveren
efter arbejdsskadesikringsloven. I sager om uddannelsesgodtgørelse findes
det dog mest hensigtsmæssigt, at det er Arbejdsmarkedets Erhvervssikring,
der udbetaler godtgørelsen. Det skyldes, at det er Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring, der løbende skal følge op på, om tilskadekomne er indskrevet
på studiet og hurtigt skal kunne stoppe udbetalingen, hvis det ikke er tilfæl-
det. Det skyldes også, at staten skal finansiere en andel af uddannelsesgodt-
gørelsen, og det findes mest hensigtsmæssigt, at dette sker via en refusions-
ordning mellem staten og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som foreslået
i stk. 1, og ikke mellem staten og et antal selvforsikrede arbejdsgivere og
private forsikringsselskaber. Det foreslås derfor, at de selvforsikrede ar-
bejdsgivere og forsikringsselskaberne i stedet for at udbetale deres andel af
uddannelsesgodtgørelsen til tilskadekomne, vil skulle refundere deres andel
af uddannelsesgodtgørelsen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Det foreslås, at den selvforsikrede arbejdsgiver eller forsikringsselskabet
skal refundere differencen mellem den udbetalte månedlige uddannelses-
godtgørelse, jf. stk. 1, og den andel af uddannelsesgodtgørelsen, som staten
finansierer, jf. stk. 2. Det fremgår af forslaget til § 18 d, stk. 1, 3. pkt., at
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som udgangspunkt skal fradrage øvrig
A- og B-indkomst i uddannelsesgodtgørelsen, inden den udbetales. Det be-
tyder, at den udbetalte månedlige uddannelsesgodtgørelse, der omtales i stk.
3, er den godtgørelse, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har fastsat jf.
§§ 18 b, fratrukket den øvrige A- og B-indkomst, der skal fratrækkes efter
de regler, der fastsættes herom, jf. § 18 d, stk. 4. Fra den udbetalte uddan-
nelsesgodtgørelse trækkes herefter den andel af uddannelsesgodtgørelsen,
216
Kommenterede [MHSM17]:
Skal vist være stk. 5.
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0439.png
som staten skal finansiere i henhold til takten på finansloven. Det tilbage-
værende beløb, vil være det, som den selvforsikrede arbejdsgiver eller for-
sikringsselskabet skal refundere til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. I de
tilfælde, hvor fradraget af øvrig A- og B-indkomst er så stort, at den statslige
takst dækker den fulde udgift til uddannelsesgodtgørelse, vil den selvforsik-
rede arbejdsgiver og forsikringsselskabet fortsat kunne betragtes som part i
sagen, selvom de ikke har udgifter til ordningen. Det skyldes, at sagen om
uddannelsesgodtgørelse er en del af den samlede arbejdsskadesag og kan
have betydning for den endelige udmåling af erstatning. Den selvforsikrede
arbejdsgiver og forsikringsselskabet har derfor fortsat en interesse i sagen,
selvom de ikke har en udgift til uddannelsesgodtgørelsen.
Som følge af forslaget til § 18 d, stk. 5, forventes det, at Beskæftigelsesmi-
nisteren fastsætter nærmere regler om, hvordan ulykkesforsikringsselska-
bernes refusion til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal ske. Det er for-
ventningen, at der vil blive fastsat regler, som kan understøtte, en smidig
ordning, hvorefter Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan opkræve refusio-
nen samtidig med andre opkrævninger.
Arbejdsskadesikringslovens bestemmelser om håndtering af de tilfælde,
hvor en sikringspligtig arbejdsgiver ikke har tegnet forsikring, gælder også
i forhold til uddannelsesgodtgørelse. I forhold til § 52 betyder det, at hvis
der foreligger en arbejdsulykke, og arbejdsgiveren har undladt at opfylde
sin sikringspligt ved at tegne forsikring, betaler Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring i henhold til § 52, stk. 1, forskudsvis de udgifter, arbejdsulyk-
kesforsikringsselskabet skulle have afholdt til uddannelsesgodtgørelse, jf. §
18 d, stk. 3. Det vil sige differencen mellem den udbetalte månedlige ud-
dannelsesgodtgørelse og den andel af uddannelsesgodtgørelsen, som staten
finansierer. Den sikringspligtige arbejdsgiver, som ikke har tegnet forsik-
ring, skal refundere Arbejdsmarkedets Erhvervssikring de udbetalte beløb,
medmindre Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skønner, at der har foreligget
sådanne undskyldende omstændigheder, at den pågældende helt eller delvist
bør fritages for betaling.
Det foreslås i
§ 18 d, stk. 4,
at hvis der er tvivl om, hvilket forsikringsselskab
der skal afholde udgiften til uddannelsesgodtgørelse, jf. stk. 3, fordeles ud-
giften efter reglerne i § 48, stk. 6, 2.-4. pkt., på alle forsikringsselskaber,
som tegner arbejdsulykkesforsikring. Det fremgår at § 48, stk. 6, 2.-4. pkt.,
at udgifter ved arbejdsulykker, der overgår medhjælp, jf. 1. pkt., betales af
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Finansiering af udgiften efter 2. pkt. op-
kræves aconto primo det år, hvor udgifterne afholdes, hos alle forsikrings-
217
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0440.png
selskaber, som driver arbejdsulykkesforsikring, med efterfølgende regule-
ring i det efterfølgende år. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere
regler for denne fordeling, acontobetalingen og den efterfølgende regulering
efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i sam-
arbejde med Finanstilsynet. Med den foreslåede bestemmelse i § 18 d, stk.
4, vil udgifter til uddannelsesgodtgørelse på tilsvarende måde blive fordelt
på alle forsikringsselskaber i de tilfælde, hvor der er tvivl om, hvilket for-
sikringsselskab, der skal afholde udgiften. Det vil f.eks. kunne blive relevant
i sager, hvor det er flere arbejdsskader, der har ført til, et mén på mindst 10
pct., og der er tvivl om, hvilken af arbejdsskaderne, der skal være afgørende
for, hvem der skal finansiere uddannelsesgodtgørelsen.
Udgangspunktet vil være, at det er den arbejdsskade, der anmeldes sidst, der
skal danne grundlag for finansieringen af uddannelsesgodtgørelsen. Hvis ar-
bejdsskaderne anmeldes samtidig, vil det være den skade, der medfører det
største mén, der skal danne grundlag for finansieringen af uddannelsesgodt-
gørelsen. Hvis det forventede mén vurderes at bestå af 10 pct. mén fra en
erhvervssygdom og 5 pct. mén fra en arbejdsulykke, som er anmeldt samti-
digt, så vil uddannelsesgodtgørelsen skulle finansieres af erhvervssygdoms-
sagen. Hvis der er tvivl om, hvorvidt udgiften skal tilskrives en ulykkessag
eller en erhvervssygdomssag, vil det være Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring, der skal finansiere uddannelsesgodtgørelsen. Den foreslåede bestem-
melse i § 18 d, stk. 4, tager sigte på de tilfælde, hvor der er tale om at ménet
på mindst 10 pct. skyldes flere arbejdsulykker, og der er tvivl om, hvilket
arbejdsulykkesforsikringsselskab, der skal afholde udgiften til uddannelses-
godtgørelse. Det kan f.eks. være i tilfælde af, at flere ulykker med samme
méngrad anmeldes samtidig.
Det foreslås i
§ 18 d, stk. 5, 1 pkt.,
at beskæftigelsesministeren fastsætter
nærmere regler om administration, beregning og udbetaling af uddannelses-
godtgørelse, herunder om fradrag og efterregulering på baggrund af øvrig
A- og B-indkomst og refusion fra staten, de selvforsikrede arbejdsgivere og
ulykkesforsikringsselskaberne. Det forventes, at der vil blive fastsat nær-
mere regler herom i en ny bekendtgørelse om uddannelsesgodtgørelse. Reg-
lerne vil blive fastsat efter drøftelser med Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring og forventes at komme til at indeholde de mere præcise rammer for
administration af ordningen, herunder beregning og udbetaling af uddannel-
sesgodtgørelsen.
Det forventes, at der vil blive fastsat nærmere regler for, hvordan og hvornår
øvrig A- og B-indkomst kan fradrages og efterreguleres i uddannelsesgodt-
gørelsen, herunder bl.a. regler om, hvordan der kan ske fradrag af indkomst
218
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0441.png
ved selvstændig virksomhed og frister for afsluttende efterregulering i for-
længelse af uddannelsens afslutning. Det forventes, at fradraget af øvrig A-
og B-indkomst i uddannelsesgodtgørelsen som udgangspunkt vil være for-
skudt med to-tre måneder.
Det forventes også, at der vil blive fastsat nærmere regler om, hvordan Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring skal kræve refusion fra staten, jf. stk. 1 og
fra ulykkesforsikringsselskaberne, jf. stk. 2. Det forventes, at der vil blive
fastsat regler, som kan understøtte, en smidig ordning, hvorefter Arbejds-
markedets Erhvervssikring kan opkræve refusionen samtidig med evt. andre
opkrævninger.
Det foreslås i
§ 18 d, stk. 5, 2. pkt.,
at det af de regler, som beskæftigelses-
ministeren kan fastsætte, jf. 1. pkt., kan fremgå, hvilke A- og B- indkomster
der ikke skal fradrages i uddannelsesgodtgørelsen. Disse regler vil ligeledes
blive fastsat efter drøftelser med Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. For-
målet med reglerne vil være, at undgå, at tilskadekomne overkompenseres i
perioder med uddannelsesgodtgørelse. Det forventes, at der vil blive fastsat
regler, der som udgangspunkt medfører, at A- og B-indkomst, der ikke be-
tales arbejdsmarkedsbidrag af, ikke skal fradrages i uddannelsesgodtgørel-
sen. Det forventes dog, at der også vil være visse indkomster, der ikke beta-
les arbejdsmarkmarkedsbidrag af, som vil skulle fradrages i uddannelses-
godtgørelsen, herunder sygedagpenge og barselsdagpenge til f.eks. en elev
eller lærling i lønnet oplæring og praktik. Udgangspunktet for reglerne vil
være, at tilskadekomne samlet set ikke bør have en indkomst, der overstiger
uddannelsesgodtgørelsen. Så hvis tilskadekomne har anden indtægt i perio-
den med uddannelsesgodtgørelse, vil den som udgangspunkt skulle fradra-
ges. Hvis tilskadekomne under uddannelsen f.eks. får løn under oplæring og
praktik vil denne skulle fradrages i uddannelsesgodtgørelsen. Der kan dog
være indtægter, som det ikke er hensigtsmæssigt at fradrage. Det kan f.eks.
være den erhvervsevnetabserstatning, som tilskadekomne i løbet af uddan-
nelsen evt. får fastsat og udbetalt med tilbagevirkende kraft for perioden
frem til uddannelsesstart og bruttoferiepenge. Der forventes også at blive
fastsat regler om, at tabt arbejdsfortjeneste eller erstatning for en ny skade,
som sker under uddannelsen, ikke vil skulle modregnes i uddannelsesgodt-
gørelsen.
Det foreslås i
§ 18 d, stk. 5, 3. pkt.,
at det af de regler, som beskæftigelses-
ministeren kan fastsætte, jf. 1. pkt., kan fremgå, at tilskadekomne skal opl
yse Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om indkomster, der ikke fremgår af
indkomstregisteret. Bemyndigelsen vil blive brugt, hvis der efter drøftelser
219
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0442.png
med Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, viser sig et behov for at fastsætte
sådanne regler. Det forventes at blive relevant i forhold til tilskadekomne
med bopæl uden for Danmark, hvis eventuelle øvrige indkomster fra udlan-
det ikke fremgår af indkomstregistret.
Det foreslås i
§ 18 e, stk. 1, 1. pkt.,
at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
træffer afgørelse om, at tilskadekomne skal tilbagebetale uddannelsesgodt-
gørelsen, for perioder, hvor tilskadekomne har fået for meget udbetalt, jf.
dog § 44, stk. 5, 1. pkt. Med bestemmelsen vil Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sikring kunne kræve uddannelsesgodtgørelse tilbagebetalt, hvis tilskade-
komne har fået udbetalt uddannelsesgodtgørelse i en periode, hvor tilskade-
komne slet ikke skulle have haft godtgørelsen eller i en periode, hvor tilska-
dekomne har fået udbetalt for meget, uanset om tilskadekomne har modtaget
uddannelsesgodtgørelsen i god tro. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil
kunne kræve uddannelsesgodtgørelsen tilbagebetalt for hele den periode,
hvor tilskadekomne ikke skulle have haft godtgørelsen eller har fået for me-
get. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil f.eks. kunne kræve uddannelses-
godtgørelsen tilbagebetalt for den periode, der går, fra udgangen af den må-
ned, hvor tilskadekomne er blevet udskrevet af uddannelsen og indtil, at Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring får stoppet udbetalingen af uddannelses-
godtgørelse.
Henvisningen til § 44, stk. 5, 1. pkt. medfører, at i de tilfælde, hvor Anke-
styrelsen efter en klage ændrer Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgø-
relse om uddannelsesgodtgørelse til et afslag efter, at tilskadekomne er star-
tet på uddannelsen og modtager uddannelsesgodtgørelse, vil tilskadekomne
som udgangspunkt ikke skulle tilbagebetale godtgørelsen, medmindre der
vil kunne træffes afgørelse om tilbagebetaling, jf. § 40 a.
Det foreslås i
§ 18 e, stk. 1, 2. pkt.,
at tilbagebetalingsbeløbet kan opkræves
af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller modregnes i fremtidige udbeta-
linger af erstatning og uddannelsesgodtgørelse, jf.§ 11, stk.1, nr. 2 og 4, fra
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, den selvforsikrede arbejdsgiver eller ar-
bejdsulykkesforsikringsselskabet til tilskadekomne. Bestemmelsen skal ses
i sammenhæng med forslaget til § 18 d, stk. 1, hvorefter Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring skal udbetale uddannelsesgodtgørelse til tilskadekomne,
som tager en uddannelse med uddannelsesgodtgørelse. Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring skal udbetale godtgørelsen i både erhvervssygdomssager
og arbejdsulykkessager. Som en konsekvens af dette foreslås det, at det i
tilfælde af tilbagebetaling af uddannelsesgodtgørelse ligeledes skal være Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring, der opkræver tilbagebetalingsbeløbet. Til-
220
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0443.png
bagebetalingsbeløbet vil dog også kunne modregnes i fremtidige udbetalin-
ger af erstatning og uddannelsesgodtgørelse, jf. § 11, stk. 1, nr. 2 og 4, fra
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, den selvforsikrede arbejdsgiver eller ar-
bejdsulykkesforsikringsselskabet til tilskadekomne
Det foreslås i
§ 18 e, stk. 2, 1. pkt.,
at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
refunderer den del af det tilbagebetalte beløb, som den selvforsikrede ar-
bejdsgiver eller den sikringspligtige arbejdsgivers arbejdsulykkesforsik-
ringsselskab har afholdt, jf. § 18 d, stk. 3. Ifølge forslaget til § 18 d, stk. 3,
skal arbejdsgivers arbejdsulykkesforsikringsselskab refundere Arbejdsmar-
kedets Erhvervssikring differencen mellem den udbetalte månedlige uddan-
nelsesgodtgørelse i sager om arbejdsulykker. Forslaget til § 18 e, stk. 2, 1.
pkt., medfører, at i de tilfælde, hvor tilskadekomne har tilbagebetalt uddan-
nelsesgodtgørelse, skal Arbejdsmarkedets Erhvervssikring refundere den
del af beløbet, som den selvforsikrede arbejdsgiver og den sikringspligtige
arbejdsgivers arbejdsulykkesforsikringsselskab har afholdt, jf. § 18 d, stk. 2
og 3.
Det foreslås i
§ 18 e, stk. 2, 2. pkt.,
at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
herefter refunderer den del af det tilbagebetalte beløb, som staten har af-
holdt, jf. § 18 d, stk. 2. Ifølge forslaget til § 18 d, stk. 2, skal Arbejdsmarke-
dets Erhvervssikring kræve refusion fra staten af den andel af uddannelses-
godtgørelsen, som staten skal finansiere. Forslaget til § 18 e, stk. 2, 2. pkt.,
medfører, at når den selvforsikrede arbejdsgiver eller forsikringsselskabet
har fået refunderet sine udgifter af det tilbagebetalte beløb, jf. 1. pkt., skal
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring af det resterende tilbagebetalte beløb re-
fundere statens andel til staten.
Det foreslås i
§ 18 e, stk. 2, 3. pkt.,
at såfremt den selvforsikrede arbejdsgiver
eller den sikringspligtige arbejdsgivers arbejdsulykkesforsikringsselskab
foretager modregningen efter stk. 1, refunderer de den del af det tilbagebe-
talte beløb, som ikke vedrører den selvforsikrede arbejdsgivers eller forsik-
ringsselskabets udgifter, til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som heref-
ter refunderer staten. Bestemmelsen har til formål at tage højde for de situ-
ationer, hvor tilskadekomne tilbagebetaler for meget udbetalt uddannelses-
godtgørelse ved, at den selvforsikrede arbejdsgiver eller forsikringsselska-
bet modregner i fremtidige udbetaler af erstatning. I så fald skal den selv-
forsikrede arbejdsgiver eller forsikringsselskabet videresende den del af det
modregnede beløb, som ikke vedrører den selvforsikrede arbejdsgivers eller
forsikringsselskabets udgifter til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring sørger herefter for at refundere staten for
den del af beløbet, som staten har afholdt. Den del af den for meget udbetalte
221
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0444.png
uddannelsesgodtgørelse, som den selvforsikrede arbejdsgiver eller forsik-
ringsselskabet selv har afholdt, beholder de.
Det foreslås i
§ 18 e, stk. 3, 1. pkt.,
at uddannelsesgodtgørelsen træder i ste-
det for erstatning for tab af erhvervsevne efter denne lov, og at der ikke
tilkendes erstatning for tab af erhvervsevne for samme skade, efter denne
lov for perioden, hvor der udbetales uddannelsesgodtgørelse. Bestemmelsen
har til hensigt at sikre, at tilskadekomne ikke overkompenseres for den eller
de samme skader i den periode, hvor vedkommende modtager uddannelses-
godtgørelse. Ved samme skade forstås den eller de arbejdsskader, som har
ført til, at tilskadekomne forventes at få et mén på mindst 10 pct., jf. § 18 a,
stk. 1, nr. 1. Det foreslås derfor, at tilskadekomne for disse skader ikke kan
modtage erstatning for tab af erhvervsevne, efter arbejdsskadesikringsloven
i perioden med uddannelsesgodtgørelse.
Det betyder, at udbetaling af midlertidig løbende erhvervsevnetabserstat-
ning efter arbejdsskadesikringsloven for en af de skader, som danner grund-
lag for, at tilskadekomne er visiteret ind i ordningen, vil skulle stoppe i den
periode, hvor tilskadekomne modtager uddannelsesgodtgørelse. Den lø-
bende udbetaling af erstatning ophører i samme måned, som udbetalingen
af uddannelsesgodtgørelse starter.
Hvis tilskadekomne allerede har fået udbetalt en kapitaliseret erstatning for
en tidligere arbejdsskade, som indgår i de mindst 10 pct. mén, jf. § 18 a, stk.
1, nr. 1, vil denne erstatning dog ikke kunne kræves tilbagebetalt, jf. forsla-
get til § 18 e, stk. 3.
Det vil fortsat være muligt for tilskadekomne at modtage den tabte arbejds-
fortjeneste, som vedkommende evt. er berettiget til efter erstatningsansvars-
loven i det omfang denne måtte overstige uddannelsesgodtgørelsen. Der
henvises for nærmere herom til forslaget til § 7, nr. 1.
Hvis tilskadekomne i perioden med uddannelsesgodtgørelse får en ny ar-
bejdsskade, som udløser erstatning for tab af erhvervsevne efter arbejdsska-
desikringsloven eller en anden type skade, som udløser erstatning for tab af
erhvervsevne efter erstatningsansvarsloven, vil tilskadekomne efter reglerne
ikke være afskåret fra at få erstatning for tab af erhvervsevne efter arbejds-
skadesikringsloven og erstatningsansvarsloven og tabt arbejdsfortjeneste ef-
ter erstatningsansvarsloven for denne skade i perioden med uddannelses-
godtgørelse. Det forventes dog, at der ikke vil kunne tilkendes erhvervsev-
netabserstatning så længe tilskadekomne er i gang med uddannelsen, da til-
skadekomnes erhvervsmæssige situation vil være uafklaret. Med forslaget
222
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0445.png
til § 18 d, stk. 5, får beskæftigelsesministeren hjemmel til at fastsætte nær-
mere regler om, hvilke A- og B-indkomster der ikke skal fradrages i uddan-
nelsesgodtgørelsen. Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at tabt
arbejdsfortjeneste som udbetales efter erstatningsansvarsloven ikke vil
skulle fradrages i uddannelsesgodtgørelsen samt at erstatning for tab af er-
hvervsevne for nye skader, som sker under uddannelsen, heller ikke vil
skulle fradrages i uddannelsesgodtgørelsen.
Det foreslås i
§ 18 e, stk. 3, 2. pkt.,
at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring,
den selvforsikrede arbejdsgiver og arbejdsulykkesforsikringsselskabet kan
modregne for meget udbetalt erstatning for tab af erhvervsevne efter denne
lov i perioder, hvor tilskadekomne har modtaget uddannelsesgodtgørelse for
samme skade, i fremtidige udbetalinger af erstatning og uddannelsesgodt-
gørelsen, jf. § 11, stk. 1, nr. 2 og 4, til tilskadekomne. Med bestemmelsen
vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, den selvforsikrede arbejdsgiver og
arbejdsulykkesforsikringsselskabet kunne modregne for meget udbetalt er-
statning for tab af erhvervsevne efter arbejdsskadesikringsloven i fremtidige
udbetalinger af erstatning for tab af erhvervsevne og uddannelsesgodtgø-
relse. Hvis der ikke er sådanne fremtidige udbetalinger, vil Arbejdsmarke-
dets Erhvervssikring den selvforsikrede arbejdsgiver og arbejdsulykkesfor-
sikringsselskabet kunne kræve beløbet tilbagebetalt fra tilskadekomne.
Det foreslås i
§ 18 f,
at hvis tilskadekomne har gennemført en uddannelse
med uddannelsesgodtgørelse, skal Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
træffe afgørelse om tab af erhvervsevne efter anmodning fra tilskadekomne,
hvis der foreligger nye oplysninger, som indebærer en vis sandsynlighed
for, at tilskadekomne fortsat har nedsat evne til at skaffe sig indtægt ved
arbejde, og tilskadekomne dokumenterer dette. Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sikring vil dermed alene skulle træffe afgørelse om erhvervsevnetab, hvis
tilskadekomne fremlægger nye oplysninger, som giver en vis sandsynlighed
for at tilskadekomne på trods af den nye uddannelse fortsat har nedsat er-
hvervsevne, og at dette skyldes arbejdsskaden.
Dokumentationen kan f.eks. bestå af relevante lægefaglige oplysninger om
de aktuelle helbredsmæssige forhold eller personskaden. Dokumentationen
kan f.eks. bestå i ny lægeerklæring, udskrift af lægejournal eller behandler-
journal, som indeholder oplysninger om den relevante skade og relaterer
skaden til de helbredsmæssige eller erhvervsmæssige følger af arbejdsska-
den.
223
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0446.png
Dokumentationen kan ligeledes bestå i f.eks. udskrift fra kommunale akter,
udtalelse fra arbejdsgiver, afgørelse fra forsikringsselskab eller myndighe-
der, som beskriver de aktuelle erhvervsmæssige forhold relateret til følger
af arbejdsskaden. Det kan f.eks. være nye oplysninger fra kommunen om,
at tilskadekomne er tilkendt førtidspension helt eller delvist på grund af føl-
gerne af arbejdsskaden
§ 17 foreslås ændret i ændringspunkt nr. 7-12, og der henvises til bemærk-
ningerne hertil vedr. erstatning for tab af erhvervsevne. Ifølge § 17, stk. 1,
har tilskadekomne ret til erstatning for tab af erhvervsevne, hvis arbejdsska-
den har nedsat tilskadekomnes evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde.
Som følge af forslaget i ændringspunkt 7, kommer det til at fremgå at § 17,
stk. 1, 2. pkt., at tabet af erhvervsevne fastsættes på grundlaget af forskellen
mellem tilskadekomnes faktiske skattepligtige lønindkomst (indtjening) før
arbejdsskaden og indtjeningen efter arbejdsskaden.
Efter forslaget til det nye § 17, stk. 2, fastsættes indtjeningsevnen før ar-
bejdsskaden til den årsløn, der er fastsat efter § 24, opreguleret efter § 25,
stk. 4. Efter forslaget til det nye § 17, stk. 4, fastsættes indtjeningsevnen
efter arbejdsskaden til tilskadekomnes indtjening på afgørelsestidspunktet.
For tilskadekomne, hvor indtjeningen på afgørelsestidspunktet ikke anses
for at være retvisende for tilskadekomnes indtjeningsevne, fastsættes indtje-
ningen efter arbejdsskaden efter en skønsmæssig vurdering af tilskadekom-
nes muligheder for at skaffe sig indtægt ved arbejde, herunder en vurdering
af, hvilket arbejde der med rimelighed kan forlanges af den pågældende ef-
ter dennes evner, uddannelse og alder.
Der henvises for nærmere herom til bemærkningerne til de foreslåede æn-
dringer i § 17, jf. ændringspunkt nr. 7-12.
Tabet af erhvervsevne vil således blive vurderet ud fra tilskadekomnes sam-
lede kompetencer. Tilskadekomne har med uddannelsen som udgangspunkt
opnået nye kompetencer og antages fremadrettet som udgangspunkt at
kunne opnå fuldtidsbeskæftigelse på ordinære vilkår med uddannelsen.
Dette vil der skulle lægges vægt på i vurderingen af erhvervsevnetabet. Det
er forventningen, at tilskadekomnes evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde
vil blive højere end uden uddannelsen. Det er derfor også en forventning, at
tabet af erhvervsevne efter endt uddannelse vil være lavere end uden den
nye uddannelse, hvorefter erstatningen ligeledes vil blive lavere. Indtje-
ningsevnen og dermed erhvervsevnetabets størrelse fastsættes uden hensyn
224
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0447.png
til, om tilskadekomne umiddelbart kommer i beskæftigelse efter uddannel-
sen. Hvis skaden er blevet forværret i løbet af uddannelsesforløbet, vil det
ligeledes indgå i vurderingen af erhvervsevnetabet.
Det foreslås i
§ 18 g, stk. 1,
at en tilskadekommen, der modtager uddannel-
sesgodtgørelse, ikke har ret til anden offentlig forsørgelse for samme peri-
ode, jf. dog stk. 2.
Der er i dansk ret et grundlæggende princip, at man som udgangspunkt ikke
kan modtage en offentlig ydelse for en periode, der er dækket af en anden
offentlig ydelse eller anden indtægt.
Det betyder, at når en person modtager uddannelsesgodtgørelse, kan perso-
nen f.eks. ikke få udbetalt kontanthjælp, arbejdsløshedsdagpenge eller le-
dighedsydelse, fordi ydelsen dækker samme formål i form af at udgøre et
forsørgelsesgrundlag.
Forslaget medfører, at en person godt kan søge om seniorpension eller før-
tidspension, men pågældende vil ikke kunne få udbetalt pensionen samtidig
med uddannelsesgodtgørelse.
En person, der i forvejen modtager seniorpension eller førtidspension (gæl-
der for både førtidspensionister, der har fået tilkendt førtidspension efter
reglerne gældende før og efter 1. januar 2003), der vurderes at være i mål-
gruppen uddannelsesgodtgørelse, vil skulle gøre sin seniorpension eller før-
tidspension hvilende, inden pågældende begynder at modtage uddannelses-
godtgørelse.
En person, der modtager invaliditetsydelse jf. § 21 i lov om højeste, mel-
lemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. vil godt sam-
tidig kunne modtage uddannelsesgodtgørelse.
Det foreslås videre i
§ 18 g, stk. 2,
at uanset stk. 1, kan der udbetales syge-
dagpenge efter lov om sygedagpenge, barselsdagpenge efter barselsloven
eller ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb efter lov om aktiv so-
cialpolitik til en tilskadekommen, som efter påbegyndelsen af uddannelse
med uddannelsesgodtgørelse opfylder betingelserne for syge- eller barsels-
dagpenge eller ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb.
Det betyder, at der vil kunne udbetales sygedagpenge, barselsdagpenge eller
ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, herunder som refusion til
en arbejdsgiver, der udbetaler løn under barsel eller sygdom, selvom der
udbetales uddannelsesgodtgørelse under uddannelsen. Det vil f.eks. være
225
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0448.png
relevant, hvis en person undervejs i sin uddannelse med uddannelsesgodt-
gørelse har en periode som elev i lønnet praktik, hvor personen bliver syg
eller går på barsel, og dermed får ret til sygedagpenge eller ressourcefor-
løbsydelse under jobafklaringsforløb fra kommunen eller barselsdagpenge
fra Udbetaling Danmark, idet en elev i lønnet praktik opfylder sygedagpen-
gelovens henholdsvis barselslovens beskæftigelseskrav.
Udbetaling af uddannelsesgodtgørelse for samme periode som sygedag-
penge, barselsdagpenge eller ressourceforløbsydelse under jobafklarings-
forløb vil i denne situation ikke være dobbeltforsørgelse, forudsat at uddan-
nelsesgodtgørelsen nedsættes i forhold til de udbetalte sygedagpenge/bar-
selsdagpenge//ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb /løn under
sygdom eller barsel, jf. forslag til § 18 d, hvorefter Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring inden udbetalingen af den månedlige uddannelsesgodtgørelse
fradrager øvrig A- og B-indkomst fra den foregående måned i henhold til
indkomstregistret.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2. i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 18
Efter § 19 i arbejdsskadesikringsloven har en efterladt ægtefælle eller sam-
lever under visse betingelser ret til et overgangsbeløb på 115.000 kr., hvis
en arbejdsskade har medført døden. Efterlader afdøde sig ikke en ægtefælle
eller samlever, der er berettiget til overgangsbeløb, kan overgangsbeløbet
tilkendes en anden efterladt person, når særlige omstændigheder taler for
det. Beløbet reguleres årligt og udgør 184.500 kr. i 2023. Størrelsen af over-
gangsbeløbet i arbejdsskadesikringsloven er det samme som i erstatnings-
ansvarsloven.
Det foreslås i
§ 1, nr. 18,
at ændre ”115.000” til: ”184.500” i § 19, stk. 1.
Forslaget er en konsekvens af forslaget til § 24, stk. 8, hvorefter der indføres
et nyt grundniveau for lovens satser, herunder satsen for maksimal årsløn
m.v. Forslaget til nyt grundniveau i § 24, stk. 8, indebærer, at der indføres
et nyt grundniveau i 2023 niveau og medfører behov for justering af lovens
øvrige satser, herunder satsen for overgangsbeløbet. Ændringen af størrel-
sen af overgangsbeløbet har ingen betydning for vurderingen af efterladtes
ret til overgangsbeløbet, da overgangsbeløbet reguleres årligt. Der er tale
om en teknisk ændring.
Til nr. 19
226
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0449.png
Det følger af den gældende § 11 i lov om arbejdsskadesikring, at ydelserne
efter loven er betaling af udgifter til sygebehandling, optræning og hjælpe-
midler m.m., jf. § 15, erstatning for tab af erhvervsevne, jf. §§ 17 og 17 a,
godtgørelse for varigt mén, jf. § 18, overgangsbeløb ved dødsfald, jf. § 19,
erstatning for tab af forsørger, jf. §§ 20-22 og godtgørelse til efterladte, jf. §
23.
Begrebet ydelser er således defineret i loven som værende en samlet beteg-
nelse for alle de erstatninger, godtgørelser, m.v., som tilskadekomne og den-
nes efterladte, kan have ret til i medfør i af loven.
Flere steder i gældende arbejdsskadesikringslov anvendes begrebet ydelse
dog også til at beskrive en erstatning, der udbetales løbende, f.eks. måneds-
vis. Der er således ikke en ensartet brug af begreberne erstatning og ydelse
i loven.
Det foreslås i
§ 20, stk. 2, 4. pkt.,
og
stk. 3, § 21, stk. 3, 1. pkt.,
og
stk. 5, 2.
pkt., § 26, stk. 4,
og
§ 42, stk. 2,
at ændre ”ydelsen” til ”erstatningen”.
Efter forslaget ændres ordlyden de steder i loven, hvor begrebet ”ydelsen”
anvendes til at beskrive en løbende erstatningsudbetaling. Der er tale om en
redaktionel ændring, idet det foreslås at ensarte begrebernes betydning i ar-
bejdsskadesikringsloven. Der er således med forslaget ikke tilsigtet materi-
elle ændringer i reglerne i forhold til det gældende lovgrundlag.
Forslaget svarer til forslaget til § 1, nr. 11. Der henvises til bemærkningerne
hertil.
Til nr. 20
Det følger af arbejdsskadesikringslovens § 43, at er en efterladt ikke anset
for erstatningsberettiget efter § 20, stk. 1, kan den pågældende inden for en
frist på 5 år fra modtagelsen af afgørelsen herom anmode om at få erstat-
ningsspørgsmålet genoptaget. På samme måde kan en efterladt, der har fået
tilkendt erstatning efter § 20, stk. 1, jf. stk. 2, inden for en frist på 5 år efter
ydelsens ophør anmode om at få erstatningsspørgsmålet genoptaget med
henblik på tilkendelse af yderligere, tidsbestemt løbende ydelse.
Ved lovforslagets nr. 50 foreslås det, at § 43 ophæves som følge af, at alle
spørgsmål om genoptagelse inden for loven samles i § 41, herunder også
spørgsmålet om genoptagelse af afgørelser om erstatninger til efterladte ef-
ter lovens § 20. Der henvises til lovforslagets nr. 46 og 47. § 43, 2. pkt.
227
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0450.png
vurderes imidlertid ikke at være et genoptagelsesspørgsmål, men et spørgs-
mål om stillingtagen til erstatning for en ny periode. § 43, 2. pkt. foreslås
derfor ikke overført til lovens § 41.
Det foreslås derfor, at der i
§ 20, stk. 2,
indsættes som nyt
6. pkt.,
at en
efterladt, der har fået tilkendt erstatning efter stk. 1, inden for en frist på 5
år efter erstatningens ophør kan anmode om at få tilkendt en yderligere tids-
bestemt løbende erstatning.
Ordlyden i forslaget til nyt 6. pkt. i § 20, stk. 2, vil svare til ordlyden i 2.
pkt. i nuværende § 43, som foreslås ophævet. Ændringen er redaktionel og
medfører ikke ændringer i den retsstilling, som efterladte i dag har efter 2.
pkt. i § 43. Det betyder, at en efterladt, der har fået tilkendt erstatning efter
§ 20, stk. 1, i op til 5 år efter erstatningens ophør kan få tilkendt en yderli-
gere tidsbestemt løbende erstatning. Fristen på 5 år er absolut og kan ikke
fraviges. Ved vurderingen af, om en erstatning skal forlænges, anvendes
de samme kriterier, som blev lagt til grund for den oprindelige afgørelse.
Der henvises til nr. 46, 47 og 50.
Til nr. 21
Det følger af den gældende § 11 i lov om arbejdsskadesikring, at ydelserne
efter loven er betaling af udgifter til sygebehandling, optræning og hjælpe-
midler m.m., jf. § 15, erstatning for tab af erhvervsevne, jf. §§ 17 og 17 a,
godtgørelse for varigt mén, jf. § 18, overgangsbeløb ved dødsfald, jf. § 19,
erstatning for tab af forsørger, jf. §§ 20-22 og godtgørelse til efterladte, jf. §
23.
Begrebet ydelser er således defineret i loven som værende en samlet beteg-
nelse for alle de erstatninger, godtgørelser, m.v., som tilskadekomne og den-
nes efterladte, kan have ret til i medfør i af loven.
Flere steder i gældende arbejdsskadesikringslov anvendes begrebet ydelse
dog også til at beskrive en erstatning, der udbetales løbende, f.eks. måneds-
vis. Der er således ikke en ensartet brug af begreberne erstatning og ydelse
i loven.
Det foreslås i
§ 20, stk. 3,
at ændre ”Ydelse” til ”Erstatning”.
Efter forslaget ændres ordlyden de steder i loven, hvor begrebet ”ydelse”
anvendes til at beskrive en løbende erstatningsudbetaling. Der er tale om en
228
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0451.png
redaktionel ændring, idet det foreslås at ensarte begrebernes betydning i ar-
bejdsskadesikringsloven. Der er således med forslaget ikke tilsigtet materi-
elle ændringer i reglerne i forhold til det gældende lovgrundlag.
Forslaget svarer til forslaget til § 1 nr. 11 og 19. Der henvises til bemærk-
ningerne hertil.
Til nr. 22
Det fremgår af den gældende bestemmelse i arbejdsskadesikringslovens §
21, stk. 1, at såfremt afdøde efterlader sig børn, over for hvilke den pågæl-
dende havde forsørgelsespligt efter lov om aktiv socialpolitik, har hvert
barn, som har den anden af sine forældre i live, ret til en løbende årlig ydelse
på 10 pct. af afdødes årsløn, jf. samme lovs § 24, indtil barnets fyldte 18. år.
Retten til forsørgertabserstatning er betinget af, at afdøde havde forsørgel-
sespligt for barnet efter lov om aktiv socialpolitik. Forsørgelsespligten gæl-
der for egne børn, uanset om de er født i eller uden for ægteskab og adop-
tivbørn. Forsørgelsespligten har man derimod ikke over for stedbørn. Efter
praksis er det den privatretlige forsørgelsespligt, der er afgørende for, om
afdøde havde forsørgelsespligt for barnet eller den unge.
Det foreslås at ændre
»barnets
fyldte 18. år« til
»det
fyldte 21. år«.
Forslaget indebærer således, at alle efterladte børn, der har ret til erstatning
efter bestemmelsen, automatisk tildeles erstatning for tab af forsørger indtil
det fyldte 21. år. Børn og unge i alderen fra 18 til 21 år, der har ret til erstat-
ning efter bestemmelsen, skal således ikke længere søge om forlængelse af
erstatningen for tab af forsørger, ligesom kravet om at forholdene skal tale
for en forlængelse, ikke længere skal opfyldes. Med forslaget vil børn med
ret til forsørgertabserstatning automatisk få ret til erstatning frem til det
fyldte 21. år. Det vil således ikke længere være krav om, at de efterladte
børn er under uddannelse, ligesom børnenes eventuelle egen indkomst ikke
har betydning for retten til forsørgertabserstatning.
Forslaget indebærer ligeledes, at erstatningen også kan tilkendes unge, som
er fyldt 19 eller 20 år ved dødsfaldet, og tilkendes indtil deres fyldte 21. år,
såfremt de opfylder betingelserne herfor, jf. § 21, stk. 1. Med forslaget vil
retten til forsørgertabserstatning for unge ikke være betinget af, om de er
under uddannelse eller forholdene i øvrigt. Alle unge har med forslaget au-
tomatisk ret til forsørgertabserstatning frem til deres fyldte 21. år.
229
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0452.png
Det foreslås endvidere i
§ 21, stk. 1,
at ændre
»,
over for hvilke den pågæl-
dende havde forsørgelsespligt efter lov om aktiv socialpolitik, har hvert
barn« til:
»eller
unge op til 21 år, over for hvilke den pågældende har haft
forsørgelsespligt efter lov om børns forsørgelse, har hvert barn eller ung«.
Med forslaget ændres henvisningen om forsørgelsespligten fra lov om aktiv
socialpolitik til lov om børns forsørgelse. Ændringen har alene formel ka-
rakter og præciserer, at det er den privatretlige forsørgelsespligt, der er af-
gørende for barnet eller den unge har ret til erstatning efter § 21, stk. 1. Med
den gældende henvisning er det efter praksis også den privatretlige forsør-
gelsespligt, der er afgørende for, om afdøde i relation til det offentlige havde
forsørgelsespligt over for barnet, jf. lovbemærkninger til aktivlovens § 2,
lovforslag nr. L 230 af 16. april 1997, s. 5035, sp. 1. Det er således fortsat
børn, over for hvem afdøde havde forsørgelsespligt for, der har ret til erstat-
ning efter § 21.
Dog medfører forslaget, at unge, der er fyldt 19 år, men under 21 år, når
forælderen afgår ved døden, også kan få tildelt erstatning frem til det 21. år,
hvis afdøde havde forsørgelsespligt for barnet frem til barnet fyldte 18. år,
selvom de ikke er under uddannelse. Det er en betingelse, at afdøde havde
forsørgelsespligt for barnet frem til barnet fyldte 18. år.
Med forslaget ændres der ikke på, hvordan den løbende erstatning fastsættes
eller beregnes. Med forslaget ændres der heller ikke på, hvordan erstatnin-
gen udbetales.
Til nr. 23 og 24
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 21, stk. 2, at mister et barn,
som modtager løbende ydelse efter stk. 1, den anden af sine forældre, til-
kommer der for den resterende tid barnet en årlig ydelse på 20 pct. af afdø-
des årsløn. Samme årlige ydelse tilkommer indtil barnets fyldte 18. år hvert
barn, for hvilket tilskadekomne ved sin død stod som eneforsørger efter lov
om aktiv socialpolitik.
Efter de gældende regler har et barn, der efter at have mistet sin ene forælder
og efterfølgende mister sin anden forælder, således ret til en årlig erstatning
på 20 pct. af afdødes årsløn indtil sit 18. år. Det samme gør sig gældende for
et barn, der har mistet en forælder, der stod som eneforsørger af barnet. Hvis
begge forældre afgår ved døden samtidig, f.eks. som følge af trafikuheld, vil
barnet have ret til 20 pct. af begges forældres årsløn, inden for maksimum-
årslønnen.
230
Feltkode ændret
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0453.png
Det foreslås i§
21, stk. 2, 1. pkt.,
at indsætte efter
»barn«: »eller
en ung«, og
efter
»barnet«
indsættes:
»eller
den unge«. Det foreslås også i
§ 21, stk. 2,
2. pkt.,
at ændre
»barnets
fyldte 18. år hvert barn, for hvilket tilskadekomne
ved sin død stod som eneforsørger efter lov om aktiv socialpolitik « til:
»det
fyldte 21. år hvert barn eller ung, for hvilket tilskadekomne havde været
eneforsørger efter lov om børns forsørgelse.«
Formålet med den foreslåede ændring er således at sikre, at alle efterladte
børn får erstatning i en længere periode end efter de gældende regler. Dette
opnås ved at udvide perioden, hvori efterladte børn har ret til erstatning for
tab af forsørger frem til deres fyldte 21. år. Med forslaget vil børn med ret
til forsørgertabserstatning automatisk få ret til erstatning frem til det fyldte
21. år.
Forslaget indebærer, at børn, der mister deres anden forældre som følge af
en arbejdsskade, har ret til løbende forsørgertabserstatning frem til deres
fyldte 21. år, uanset deres økonomiske eller sociale situation. Hermed ens-
rettes perioden for den løbende erstatning med § 21, stk. 1, så alle afdødes
børn automatisk har ret til erstatning for tab af forsørger frem til deres fyldte
21. år. Der vil således ikke længere være krav om, at de efterladte børn er
under uddannelse, ligesom børnenes eventuelle egen indkomst ikke har be-
tydning for retten til forsørgertabserstatning.
Det er fortsat en betingelse, at afdøde havde forsørgelsespligt for barnet.
Med forslaget ændres der ikke på, hvordan den løbende erstatning fastsæt-
tes. Efterladte børn, der har mistet begge deres forældre, har således fortsat
ret til 20 pct. af de afdødes årsløn som løbende erstatning. Hvis erstatningen
til børnene samlet set overstiger 50 pct. af afdødes årsløn, nedsættes erstat-
ningen til 50 pct., som fordeles ligeligt mellem børnene, jf. § 21, stk. 3, 1.
pkt. Hvis der samtidig udbetales forsørgertabserstatning efter § 20, kan den
samlede erstatning ikke overstige 40 pct. af afdødes årsløn, jf. § 21, stk. 3,
2. pkt. Børn og unge, der mister begge deres forældres samtidig som følge
af en arbejdsskade, vil have ret til den forhøjede erstatning.
Erstatningen til afdødes børn og stedbørn udbetales som løbende erstatning,
og kan lige som i dag ikke omsættes til kapitalbeløb.
Der henvises desuden til bemærkningerne til nr. 22.
Til nr. 25
231
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0454.png
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 21, stk. 3, at såfremt et barn,
der modtager en årlig ydelse for tab af forsøger efter loven, ved sit fyldte
18. år er under uddannelse, og når forholdene i øvrigt taler derfor, kan ydel-
sen forlænges til tidspunktet for uddannelsens afslutning, dog længst til bar-
nets fyldte 21. år. Samme ret har afdødes barn, som på tidspunktet for dø-
dens indtræden var fyldt 18 år og under uddannelse.
Det foreslås, at
§ 21, stk. 3,
ophæves.
Forslaget om at ophæve
§ 21, stk. 3,
er en følge af de foreslåede ændringer
til henholdsvis § 21, stk. 1, og § 21, stk. 2, 2. pkt. Med disse ændringer vil
bestemmelsen i stk. 3 om forlængelse af forsørgertabserstatningen fra bar-
nets 18. til 21. år ikke længere være relevant, idet alle efterladte børn og
unge med forslaget berettiges til erstatning indtil det fyldte 21. år.
Det forudsættes med den foreslåede ændring, at efterladte stedbørn, der har
ret til erstatning efter § 22, fremadrettet automatisk vil få tilkendt erstatning
efter § 22 frem til deres 21. år. Den nuværende administrative praksis, hvor-
efter stedbørn kan få forlænget erstatningen efter § 22 frem til deres fyldte
21. år, forudsættes derfor ændret. Hermed ensrettes perioden, hvori efter-
ladte børn og stedbørn har ret til løbende erstatning, således at de automatisk
har ret til erstatningen frem til det fyldte 21. år.
Der er i øvrigt ikke tiltænkt yderligere ændringer af tildelingskriterierne for
erstatning til stedbørn efter § 22. Erstatningen kan således fortsat tilkendes
til stedbørn efter en konkret vurdering, som afdøde helt eller delvist forsør-
gede, da arbejdsskaden indtraf.
Til nr. 26
Det følger af den gældende § 11 i lov om arbejdsskadesikring, at ydelserne
efter loven er betaling af udgifter til sygebehandling, optræning og hjælpe-
midler m.m., jf. § 15, erstatning for tab af erhvervsevne, jf. §§ 17 og 17 a,
godtgørelse for varigt mén, jf. § 18, overgangsbeløb ved dødsfald, jf. § 19,
erstatning for tab af forsørger, jf. §§ 20-22 og godtgørelse til efterladte, jf. §
23.
Begrebet ydelser er således defineret i loven som værende en samlet beteg-
nelse for alle de erstatninger, godtgørelser, m.v., som tilskadekomne og den-
nes efterladte, kan have ret til i medfør i af loven.
232
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0455.png
Flere steder i gældende arbejdsskadesikringslov anvendes begrebet ydelse
dog også til at beskrive en erstatning, der udbetales løbende, f.eks. måneds-
vis. Der er således ikke en ensartet brug af begreberne erstatning og ydelse
i loven.
Det foreslås i
§ 21, stk. 4, 1. pkt., § 22, 1. pkt., § 25, stk. 2
og
5,
og
§ 63 a,
stk. 3, nr. 2, litra a,
at ændre ”ydelser” til ”erstatninger”.
Efter forslaget ændres ordlyden de steder i loven, hvor begrebet ”ydelser”
anvendes til at beskrive en løbende erstatningsudbetaling. Der er tale om en
redaktionel ændring, idet det foreslås at ensarte begrebernes betydning i ar-
bejdsskadesikringsloven. Der er således med forslaget ikke tilsigtet materi-
elle ændringer i reglerne i forhold til det gældende lovgrundlag.
Forslaget svarer til forslaget til § 1, nr. 11, 19 og 21. Der henvises til be-
mærkningerne hertil.
Til nr. 27.
Det følger af den gældende § 11 i lov om arbejdsskadesikring, at ydelserne
efter loven er betaling af udgifter til sygebehandling, optræning og hjælpe-
midler m.m., jf. § 15, erstatning for tab af erhvervsevne, jf. §§ 17 og 17 a,
godtgørelse for varigt mén, jf. § 18, overgangsbeløb ved dødsfald, jf. § 19,
erstatning for tab af forsørger, jf. §§ 20-22 og godtgørelse til efterladte, jf. §
23.
Begrebet ydelser er således defineret i loven som værende en samlet beteg-
nelse for alle de erstatninger, godtgørelser, m.v., som tilskadekomne og den-
nes efterladte, kan have ret til i medfør i af loven.
Flere steder i gældende arbejdsskadesikringslov anvendes begrebet ydelse
dog også til at beskrive en erstatning, der udbetales løbende, f.eks. måneds-
vis. Der er således ikke en ensartet brug af begreberne erstatning og ydelse
i loven.
Det foreslås i
§ 21, stk. 4, 1.
og
2. pkt.,
at ændre ”ydelserne” til ”erstatnin-
gerne”, og i
§ 21, stk. 5, 1. pkt.,
foreslås det at ændre ”Ydelserne” til ”Er-
statningerne”.
Efter forslaget ændres ordlyden de steder i loven, hvor begrebet ”ydelserne”
anvendes til at beskrive løbende erstatningsudbetalinger. Der er tale om en
redaktionel ændring, idet det foreslås at ensarte begrebernes betydning i ar-
bejdsskadesikringsloven. Der er således med forslaget ikke tilsigtet materi-
elle ændringer i reglerne i forhold til det gældende lovgrundlag.
233
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0456.png
Forslaget svarer til forslaget til § 1, nr. 11, 19, 21 og 26. Der henvises til
bemærkningerne hertil.
Til nr. 28
Det fremgår af den gældende § 21, stk. 4, i lov om arbejdsskadesikring, at
hvis ydelserne efter stk. 1-3 udregnes til mere end 50 pct. af afdødes årsløn,
nedsættes de enkelte ydelser til samlet 50 pct. af afdødes årsløn. Ydes der
samtidig erstatning efter § 20, nedsættes ydelserne tilsvarende til 40 pct. af
afdødes årsløn.
Det fremgår af den gældende § 21, stk. 5, at ydelserne efter stk. 1-3 udbeta-
les med virkning fra dødsfaldet med 1/12 månedligt forud. Udbetales der i
anledning af dødsfaldet efterindtægt, udbetales ydelsen dog først fra udløbet
af efterindtægtsperioden.
Som følge af den foreslåede ophævelse af den gældende § 21, stk. 3, foreslås
det, at »stk. 1-3« ændres til »stk. 1-2« i
§ 21, stk. 4, 1. pkt.,
og
stk. 5, 1. pkt.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af ophævelsen af gældende
§ 21, stk. 3.
Med de foreslåede ændringer er der ikke tiltænkt ændring af forsørgertabs-
erstatningens udregning eller størrelse. Det er alene formålet med ændrin-
gerne, at forsørgertabserstatningen tilfalder efterladtes børn frem til barnets
fyldte 21. år. Børn skal således ikke længere søge om forlængelse af forsør-
gertabserstatning, når de fylder 18 år.
Til nr. 29
Efter gældende lov beregnes erstatningen for tab af erhvervsevne på bag-
grund af størrelsen af tabet af erhvervsevne, fastsat efter lovens § 17 eller §
17 a og den årsløn, som tilskadekomne havde på skadestidspunktet, fastsat
efter lovens § 24.
Den fastsatte årsløn anvendes derudover til at beregne erstatningen til efter-
ladte, jf. lovens §§ 20-22.
Det fremgår af den gældende bestemmelse i lovens § 24, stk. 1, at årslønnen
udgør tilskadekomnes samlede arbejdsfortjeneste i året forud for arbejds-
skadens indtræden. Årslønnen fastsættes med udgangspunkt i oplysningerne
i indkomstregisteret og andre oplysninger fra skatteforvaltningen. Efter
praksis indhentes også oplysninger fra tilskadekomne selv og fra arbejdsgi-
veren med henblik på at fastsætte årslønnen så retvisende som muligt.
234
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0457.png
Året forud for arbejdsskadens indtræden er de seneste 12 kalendermåneder
forud for arbejdsskadens indtræden. Det er ikke forudgående kalenderår.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan indhente oplysningerne digitalt i
indkomstregistret. Efter praksis indhentes også årsopgørelse for tilskade-
komne for skadeåret og året forud for skadeåret.
Bestemmelsen i § 24, stk. 1, indeholder den nuværende hovedregel om fast-
sættelse af den årsløn, der skal anvendes til brug for beregningen af erstat-
ningen for tab af erhvervsevne og bygger på en forudsætning om, at en sådan
indtægtsopgørelse giver et dækkende billede af værdien af tilskadekomnes
arbejdsevne på skadestidspunktet.
Hvis denne forudsætning ikke holder stik, foreligger der en situation, der
omfattes af § 24, stk. 2, om særlige indtægtsforhold eller ansættelsesforhold,
eller når tilskadekomne ikke har været beskæftiget til samme løn i hele det
foregående år på grund af en erhvervssygdom m.v. Efter § 24, stk. 2, skal
der i stedet anlægges et skøn over årslønnen, som bedre udtrykker værdien
af tilskadekomnes arbejdsevne på skadestidspunktet.
Hovedreglen i § 24, stk. 1, anvendes i forhold til lønmodtagere, som har
været i stabil beskæftigelse og udnytter erhvervsevnen fuldt ud. Årslønnen
omfatter da den fulde bruttoindtægt (totalindkomstprincippet) ved arbejde i
de sidste 12 måneder forud for skaden, det vil sige al indtægt, der kan hen-
føres til tilskadekomnes personlige arbejde. Dette gælder også for folkepen-
sionister, efterlønsmodtagere og førtidspensionister i lønnet job.
Den gældende hovedregel finder for eksempel også anvendelse, når:
- Tilskadekomne aflønnes med særlige tillæg som kompensation for, at der
ikke arbejdes fuld tid i nogle perioder.
- Tilskadekomne har akkordarbejde, der lønmæssigt opvejer den lavere ind-
tjening i andre perioder.
- Tilskadekomne har været syg, men har modtaget fuld løn under sygdom.
- Tilskadekomne har haft få sygedage, hvor indtjeningen har været lavere
på grund af sygeløn.
- Tilskadekomne har haft tilbagevendende (kronisk) sygdom og har som
følge deraf haft lavere indtægt.
Listen er ikke udtømmende.
235
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0458.png
Årslønnen skal afspejle tilskadekomnes værdi (arbejdsevne) på arbejdsmar-
kedet på skadestidspunktet. Efter både administrativ praksis og retspraksis
fastsættes årslønnen med udgangspunkt i tilskadekomnes værdi på arbejds-
markedet, uanset hvordan tilskadekomne aktuelt udnytter sin arbejdsevne
på arbejdsmarkedet på skadestidspunktet. Det har også betydning i situatio-
ner, hvor tilskadekomne ikke har haft samme arbejde og indtjening i 12 må-
neder inden arbejdsskaden og i en længere periode inden skadestidspunktet
har haft en løs tilknytning til det ordinære arbejdsmarked, idet erhvervsev-
netabet og årslønnen så fastsættes efter et skøn med udgangspunkt i en fuld
erhvervsevne.
Alle lønandele indgår i årslønnen. Det drejer sig om både A- og B-indkomst.
Det drejer sig bl.a. om indtægter fra alle arbejdsgivere, herunder indtægt fra
bibeskæftigelse, inkl. arbejdsmarkedsbidrag, indtægt fra selvstændig virk-
somhed, feriepenge fra optjeningsåret, pensionsbidrag fra både arbejdsgiver
og arbejdstager, atp-bidrag, værdien af kost og logi hos arbejdsgiveren og
værdien af andre naturalydelser. Opregningen er ikke udtømmende. Det be-
mærkes, at indtægter, der kommer fra ikke-beskattet arbejde (sort arbejde),
efter en langvarig praksis også indgår i årslønnen, når tilskadekomne kan
dokumentere indtægten ved sådant arbejde.
Arbejdsfri indtægter som renter, private pensioner, aktieudbytte, indtægter
ved udlejning af ejendomme og lignende indgår ikke i årslønnen.
Efter § 24, stk. 1, 2. pkt., fastsættes årslønnen med udgangspunkt i oplys-
ningerne i indkomstregisteret og andre oplysninger fra Skatteforvaltningen.
Efter praksis indhenter Arbejdsmarkedets Erhvervssikring de digitale oplys-
ninger fra indkomstregisteret og ofte også oplysninger fra både tilskade-
komne og arbejdsgiver. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring sammenholder
de digitale oplysninger fra indkomstregisteret med de indhentede oplysnin-
ger fra tilskadekomne og/eller arbejdsgiver med henblik på at fastsætte en
retvisende årsløn i de konkrete sager og for at vurdere, hvorvidt årslønnen
skal fastsættes efter hovedreglen eller skønsmæssigt efter en af undtagel-
serne og til brug for vurderingen af erhvervsevnetabet.
Indkomstregisteret indeholder alle oplysninger, der indgår i årslønnen, bort-
set fra indtægt, der stammer fra arbejde i udlandet. Arbejdsskademyndighe-
derne har digital adgang til oplysningerne i indkomstregisteret.
Bestemmelsen i § 24, stk. 1, svarer med få undtagelser til § 7 i erstatnings-
ansvarsloven.
236
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0459.png
Efter lovens § 24, stk. 2, fastsættes årslønnen efter et skøn i følgende situa-
tioner:
1) Når særlige indtægtsforhold eller ansættelsesforhold gør sig gældende.
Denne undtagelse anvendes bl.a., når tilskadekomne har haft ledighedsperi-
oder i det seneste år forud for arbejdsskaden. Årslønnen fastsættes ved at
omregne arbejdsindtægten til 12 måneder. Har tilskadekomne været hjem-
sendt, fastsættes årslønnen med udgangspunkt i den faktiske arbejdsindtægt
og med tillæg af skønnet mulig løn for ledighedsperioden eller det tidsrum,
tilskadekomne var hjemsendt. Dette følger blandt andet af Højesterets dom
af 15. august 2001, offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen 2001, side 2298
H.
Bestemmelsen anvendes også i de situationer, hvor tilskadekomne på ska-
destidspunktet var på overførselsindkomst. Dagpenge eller sociale ydelser
indgår ikke i beregningen, da arten og størrelsen heraf ikke er udtryk for
tilskadekomnes indtjeningsevne ved arbejde.
Denne undtagelse kan også anvendes, når tilskadekomne inden for de sidste
12 måneder forud for skaden har skiftet ansættelse, eller hvor tilskadekomne
hos samme arbejdsgiver har fået ny beskæftigelse til en anden løn end tidli-
gere.
Tilskadekomne, der på skadestidspunktet arbejdede midlertidigt på deltid
og havde en fuld erhvervsevne, får fastsat årslønnen skønsmæssigt med ud-
gangspunkt i lønnen i en fuldtidsstilling
2) Når tilskadekomne på grund af en erhvervssygdom ikke har været be-
skæftiget til samme løn i hele det foregående år, kan årslønnen fastsættes
skønsmæssigt. Det skyldes, at sygdommen kan have påvirket tilskadekom-
nes indtjening over en årrække, inden sygdommen anmeldes.
3) Når tilskadekomne har været ude af erhverv i en kortere eller længere
periode før datoen for sygdommens anmeldelse.
4) Når årslønnen fastsat efter stk. 1, 2. pkt., ikke giver et retvisende billede
af tilskadekomnes indtjening på skadestidspunktet.
Gældende praksis ved fastsættelse af årsløn er beskrevet i Arbejdsskadesty-
relsens (nu Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings) vejledning nr. 10407 af 7.
september 2015 om fastsættelse af årsløn og den årlige tekniske vejledning
om at fastsætte årsløn efter arbejdsskadesikringsloven (vejledning nr. 9010
af 12. januar 2023 for 2023).
237
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0460.png
Uanset om årslønnen fastsættes efter lovens hovedregel eller fastsættes
skønsmæssigt, er der i praksis tale om komplekse skønsmæssige vurderinger
med henblik på at fastsætte årslønnen så retvisende som muligt i forhold til
tilskadekomnes arbejdsevne på skadestidspunktet, herunder til brug for vur-
deringen af, om årslønnen skal fastsættes efter hovedreglen i § 24, stk. 1,
eller en af undtagelserne i § 24, stk. 2.
Bestemmelserne i både stk. 1 og ved den skønsmæssige fastsættelse efter
stk. 2 indeholder princippet om, at årslønnen skal fastsættes, så den udgør
et retvisende billede af tilskadekomnes arbejdsevne på skadestidspunktet.
Efter § 24, stk. 3, i gældende lov trækkes arbejdsmarkedsbidraget, jf. lov om
arbejdsmarkedsbidrag, fra årslønnen ved beregningen af erstatningen. Der
er tale om en beregningsregel, idet årslønnen som hidtil skal opgøres inklu-
sive arbejdsmarkedsbidrag. Selve årslønsbegrebet er ikke ændret.
Efter § 24, stk. 4, i gældende lov medregnes værdien af fri kost og logi samt
værdien af andre naturalydelser i årslønnen. Satserne for værdien af kost og
logi for personer, der har ophold hos arbejdsgiveren, svarer til de satser, der
fastsættes af Skatterådet i medfør af ligningslovens § 16, stk. 3, nr. 2, for det
pågældende år.
Der gælder efter § 24, stk. 5, et maksimum for årslønnen. Dette maksimum
er 588.000 kr. inklusive arbejdsmarkedsbidrag i 2023. Beløbet reguleres år-
ligt.
Årslønsmaksimummet indebærer, at tilskadekomne med indtjening over
dette maksimum får fastsat årslønnen til maksimum.
Der gælder efter § 24, stk. 6, 2. pkt., ligeledes et minimum for fastsættelsen
af årslønnen, når den fastsættes skønsmæssigt. Dette beløb er 219.000 kr. i
2023, medmindre tilskadekomnes erhvervsevne allerede var nedsat i væ-
sentlig grad forud for arbejdsskaden.
Er tilskadekomne under 18 år eller under uddannelse, kan der efter § 24, stk.
6, 1. pkt. ved årslønsfastsættelsen tages hensyn til den erhvervsindtægt, der
kunne forventes efter det fyldte 18. år eller efter uddannelsens afslutning,
hvis arbejdsskaden ikke havde fundet sted.
Efter § 24, stk. 7, fastsætter beskæftigelsesministeren nærmere regler for
opgørelsen af årsløn for selvstændig erhvervsdrivende. Det skyldes, at fast-
sættelsen af årslønnen for selvstændig erhvervsdrivende og medarbejdende
238
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0461.png
ægtefæller i høj grad er baseret på oplysninger fra virksomhedens regnska-
ber og dermed kræver særlig indsigt i regnskabsprincipper.
Også for selvstændig erhvervsdrivende anvendes totalindkomstprincippet,
hvilket betyder, at årslønnen opgøres som summen af alle indtægtskilder,
som den tilskadekomnes arbejdsevne på skadestidspunktet er anvendt til.
Efter § 24, stk. 8 i gældende lov fastsættes der en grundløn til brug ved be-
regning og regulering af erstatning for tab af erhvervsevne og tab af forsør-
ger som løbende ydelse.
Der er tale om en teknisk beregning og regulering af løbende erstatning for
tab af erhvervsevne og tab af forsørger, herunder i forbindelse med genop-
tagelse. Beregningen og reguleringen påvirker ikke tilskadekomnes eller ef-
terladtes ret til erstatning, men sikrer, at erstatningen værdisikres.
Det nuværende grundniveau for grundlønnen er fastsat i 2003-niveau.
Det foreslås i
§ 1, nr. 29,
at § 24 nyaffattes.
Det foreslås som nyt
§ 24, stk. 1, 1. pkt.,
at årslønnen fastsættes som den
faktiske samlede indkomst ved arbejde i det bedste af de seneste 5 ind-
tægtsår forud for arbejdsskadens indtræden, jf. dog stk. 3. Den faktiske sam-
lede indkomst, jf. 1. pkt. og stk. 3, opreguleres til værdien i skadeåret, inden
det bedste af de seneste 5 indtægtsår forud for arbejdsskadens indtræden
udpeges. Årslønnen afrundes derefter til nærmeste 1.000 kr.
Forslaget i stk. 1, 1. pkt., indfører en ny hovedregel for fastsættelse af års-
lønnen. Den nye hovedregel betyder, at årslønnen fastsættes som den fakti-
ske samlede indkomst ved arbejde i det bedste af de seneste 5 indtægtsår
forud for arbejdsskadens indtræden.
Med forslaget skal årslønnen fastsættes efter det bedste indtægtsår ud af de
seneste 5 indtægtsår forud for arbejdsskaden. Det bedste indtægtsår er det
år, hvor tilskadekomne har haft den højeste faktiske samlede indkomst ved
arbejde.
Et indtægtsår er tilskadekomnes faktiske samlede indkomst ved arbejde på
12 måneder.
Som udgangspunkt regnes de 5 indtægtsår bagud fra den første hele måned
forud for skaden og udgøres herefter af 5 x 12 sammenhængende måneder
forud for arbejdsskaden. Er arbejdsskaden for eksempel anmeldt i juni må-
ned 2024 er det første indtægtsår bagud fra arbejdsskaden juni 2023 forud
239
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0462.png
for skadeåret til maj 2024, og de foregående indtægtsår er månederne juni
til og med maj tilbage derfra.
Når det i visse situationer, jf. forslaget til § 24, stk. 2, 2. og 3. pkt., bliver
nødvendigt at fastsætte årslønnen på baggrund af oplysninger fra skattefor-
valtningen eller på anden måde end på baggrund af oplysninger fra ind-
komstregisteret, anvendes dog kalenderår som indtægtsår. I så fald anvendes
det bedste af de seneste 5 afsluttede kalenderår forud for skaden som ind-
tægtsåret.
Når årslønnen efter forslaget til visse undtagelser i § 24, stk. 3, skal fastsæt-
tes på baggrund af et forskudt år udgør indtægtsåret en periode på 12 sam-
menhængende måneder inden for de seneste 5 år forud for skaden, hvor ind-
komsten ved arbejde ikke var påvirket, men som ikke er 12 måneders peri-
oder fastsat bagud fra første hele måned forud for skaden. I så fald anvendes
det bedste af de forskudte år inden for de seneste 5 år forud for skaden som
indtægtsåret.
Et forskudt år er 12 sammenhængende måneder inden for de sidste 5 år forud
for arbejdsskaden. Et forskudt år på 12 sammenhængende måneder, når ar-
bejdsskaden er indtrådt i juni måned 2024, kunne for eksempel være fra
marts i året 2023 til og med februar 2024. Er der et forskudt år på f.eks. 16
sammenhængende måneder, anvendes de seneste 12 måneder. Det vil f.eks.
kunne opstå i en situation, hvor arbejdsskaden er indtrådt i januar 2024 og
indkomsten ved arbejde i perioden fra marts 2021 til juni 2022 ikke var på-
virket. I denne situation vil perioden, der skal anvendes være juli 2021 til og
med juni 2022.
Er der inden for de seneste 5 år forud for skaden flere uafhængige forskudte
perioder på mindst 12 sammenhængende måneder, skal arbejdsskademyn-
dighederne anvende det bedste forskudte år som indtægtsår. Det vil f.eks.
kunne opstå i en situation, hvor arbejdsskaden er indtrådt i januar 2025, og
der er sammenhængende perioder fra oktober 2021 til september 2022 og
fra december 2023 til november 2024. Det vil i denne situation være den
bedste af perioderne, dvs. perioden med den højeste indkomst ved arbejde,
fra henholdsvis oktober 2021 til september 2022 og december 2023 til no-
vember 2024, der skal anvendes. Det fremgår udtrykkeligt af lovforslaget,
når et forskudt år skal anvendes som indtægtsår.
Når en årsløn i visse situationer efter forslaget til § 24 skal ”opreguleres”
betyder det, at årslønnen, der er baseret på et indtægtsår eller kalenderår før
skadeåret eller afgørelsesåret, reguleres til værdien i henholdsvis skadeåret
240
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0463.png
eller afgørelsesåret. Fastsættes en årsløn således på baggrund af indtægtsåret
3 år før arbejdsskaden, hvor indtjeningen udgjorde 400.000 kr., skal dette
beløb opreguleres til værdien i skadeåret. Det sker efter bestemmelsen i §
25 i arbejdsskadesikringsloven med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for
det pågældende finansår for hvert år beløbet skal opreguleres. Den opregu-
lerede værdi for årslønnen i skadeåret udgør herefter tilskadekomnes årsløn.
Når det i andre situationer fremgår, at en årsløn efter § 24 skal ”omregnes”
betyder det, at en årsløn skal fastsættes til et helt indtægtsår eller kalenderår
på baggrund af en indkomst i en del af indkomståret eller kalenderåret. Skal
en årsløn fastsættes til et helt indtægtsår eller kalenderår på baggrund af ind-
tjeningen i for eksempel 4 måneder i skadeåret, omregnes denne indtjening
til et helt indtægtsår eller kalenderår ved at dividere indtjeningen i de 4 må-
neder med 4 og gange med 12, hvorved beløbet vil afspejle indtægten i et
helt indtægtsår eller kalenderår. Det samme gælder, når indtjening i en del-
tidsstilling skal omregnes til en fuldtidsstilling. Her vil den samlede gen-
nemsnitlige timeløn (inkl. evt. tillæg, pension m.v.) kunne anvendes til at
omregne til ugelønnen i fuldtidsstilling ved at gange med 37, som herefter
omregnes til et helt indtægtsår ved at gange med antallet af uger på et år.
Ved arbejdsskadens indtræden for ulykker forstås datoen for en ulykke eller
ophøret af en skadelig påvirkning, jf. § 6, stk. 3, i arbejdsskadesikringslo-
ven. For så vidt angår erhvervssygdomme er det datoen for anmeldelsen af
en erhvervssygdom, jf. § 8, stk. 2, i arbejdsskadesikringsloven.
Årslønnen fastsættes fortsat som summen af alle indkomster ved arbejde
(totalindkomstprincippet). Den faktiske samlede indkomst omfatter alle ar-
bejdsrelaterede poster, som fremgår af indkomstregisteret. Det drejer sig om
både A- og B-indkomst. Det er uden betydning, om indkomsten stammer fra
en eller flere arbejdsgivere, fra bierhverv uden for den normale arbejdstid
eller fra overskud fra selvstændig virksomhed. Det drejer sig således bl.a.
om lønindkomster ved arbejde fra alle arbejdsgivere inkl. arbejdsmarkeds-
bidrag, herunder blandt andet indkomst fra gratialer, enkeltstående bonusser
og anden lignende skattepligtig indkomst ved arbejde, feriepenge fra optje-
ningsåret, pensionsbidrag fra både arbejdsgiver og arbejdstager, atp-bidrag,
værdien af kost og logi hos arbejdsgiveren og værdien af andre naturalydel-
ser, som fremgår af indkomstregistret. Den faktiske samlede indkomst om-
fatter desuden overskud fra selvstændig virksomhed, som fremgår af Data-
udvekslingsplatformen. Oplysninger om udenlandsk indkomst ved person-
ligt arbejde indgår også i årslønnen, uanset oplysningerne ikke fremgår af
indkomstregisteret.
241
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0464.png
Arbejdsfri indtægter som private pensioner, renter, aktieudbytte, indkomster
ved udlejning af ejendomme og lignende indgår ikke i årslønnen. Derudover
vil fremtidig mistet efterlønspræmie fremover ikke indgå i årslønnen, idet
det ikke indgår i den faktiske samlede indkomst ved arbejde de foregående
5 år forud for arbejdsskaden. Sociale ydelser, herunder dagpenge ved syg-
dom eller arbejdsløshed, indgår heller ikke i årslønnen. Det betyder, at stør-
relsen af sociale ydelser skal fratrækkes i årslønnen i det omfang de fremgår
af indkomstregisteret. Det svarer til gældende praksis.
Forslaget indebærer videre, at indkomster ved arbejde ved ikke-beskattet
(sort) arbejde fremover ikke indgår i årslønnen.
Forslaget får den konsekvens, at tilskadekomne, der efter den gældende be-
stemmelse i § 24, stk. 1, får fastsat årslønnen efter den gældende hovedregel,
fortsat vil få fastsat årslønnen efter den nye hovedregel. Det drejer sig bl.a.
om tilskadekomne med en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet over de sid-
ste 5 år, tilskadekomne med særlige løntillæg som kompensation for, at der
ikke arbejdes fuld tid i nogle perioder, tilskadekomne med akkordarbejde,
der lønmæssigt opvejer en lavere indkomst ved arbejde i andre perioder,
tilskadekomne, der har været syg og modtaget fuld løn under sygdom, samt
tilskadekomne med lavere indkomst ved arbejde på grund af kortere eller
tilbagevendende sygdom. Listen er ikke udtømmende.
Følgende grupper af tilskadekomne, der efter gældende praksis får fastsat
årslønnen efter et skøn, vil efter forslaget få fastsat årslønnen efter den fo-
reslåede nye hovedregel i § 24, stk. 1:
Tilskadekomne med en anerkendt erhvervssygdom vil få fastsat årsløn-
nen på baggrund af den faktisk samlede indkomst ved arbejde i det bed-
ste af de sidste 5 år forud for erhvervssygdommens anmeldelse. Dog skal
årslønnen fastsættes efter undtagelsen i § 24, stk. 3, nr. 1, såfremt ind-
komsten ved arbejde er påvirket af den anerkendte erhvervssygdom i
alle 5 år, før erhvervssygdommen anmeldes.
Tilskadekomne, der arbejder på deltid, vil få fastsat årslønnen på bag-
grund den faktiske samlede indkomst ved arbejde i det bedste af de sid-
ste 5 indtægtsår inden skaden, uanset om det helt eller delvist består af
indkomst ved arbejde fra midlertidig eller permanent deltidsansættelse.
Med forslaget videreføres praksis som følge af Højesterets dom af 16.
august 2010, offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen 2010, side 2843 H,
således ikke. Det er efter forslaget uden betydning, om deltidsansættel-
242
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0465.png
sen var midlertidig, og om tilskadekomne havde til hensigt at vende til-
bage til en fuldtidsstilling efter den midlertidige deltidsansættelse. Til-
svarende er tilskadekomnes begrundelse for at vælge deltidsansættelsen
uden betydning, bortset fra situationer omfattet af § 24, stk. 3, nr. 3.
Tilskadekomne, der er tjenestemandsansatte, vil få fastsat årslønnen på
baggrund af den faktiske samlede indkomst ved arbejde i det bedste af
de sidste 5 år forud for arbejdsskadens indtræden. Årslønnen for tjene-
stemænd vil således ikke fremover blive forhøjet med det pensionsdæk-
ningsbidrag, som statslige arbejdsgivere indbetaler til statskassen til fi-
nansiering af tjenestemandspensionen. Pensionsdækningsbidraget har
ikke betydning for tjenestemandens ret til tjenestemandspension efter
tjenestemandspensionsloven. Det bemærkes, at nogle tjenestemænd i
deres overenskomst har ret til en ekstra pensionsordning (arbejdsmar-
kedspension). Disse ekstra pensionsordninger fremgår af indkomstregi-
steret og indgår derfor i fastsættelse af årslønnen efter § 24, stk. 1, 1.
pkt.
Tilskadekomne, der er ansat familiemedlem i perioden før arbejdsska-
dens indtræden, vil få fastsat årslønnen på baggrund af den faktiske sam-
lede indkomst ved arbejde i det bedste af de sidste 5 år forud for arbejds-
skadens indtræden. Undtaget herfra er en medarbejdende ægtefælle, som
vil få årslønnen fastsat efter reglen i § 24, stk. 3, nr. 5.
Tilskadekomne med tidsbegrænset erhverv eller ekstraordinær høj eller
lav indkomst ved arbejde i en kort periode inden arbejdsskade vil få fast-
sat årslønnen på baggrund af den faktiske samlede indkomst ved arbejde
i det bedste af de sidste 5 år forud for arbejdsskadens indtræden.
Tilskadekomne, der som led i ansættelsen som soldat og anden statsan-
sættelse, har været udsendt mindst en gang eller i øvrigt i tjenstligt med-
før har opholdt sig i udlandet i områder, hvor danske statsansatte delta-
ger i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære
og andre lignende opgaver (veteraner), vil få fastsat årslønnen på bag-
grund af den faktiske samlede indkomst ved arbejde i det bedste af de
sidste 5 år forud for arbejdsskadens indtræden.
Værnepligtige vil få fastsat årslønnen på baggrund af den faktiske sam-
lede indkomst ved arbejde i det bedste af de sidste 5 år forud for værne-
pligten, jf. dog § 24, stk. 3.
243
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0466.png
Tilskadekomne med enkeltstående sygeperioder, der har påvirket lønnen
12 måneder forud for skaden, vil få fastsat årslønnen efter hovedreglen
i § 24, stk. 1, 1. pkt., svarende til den samlede faktiske årsløn i det bedste
af de sidste 5 år. Når det er indkomsten ved arbejde i det bedste af 5 år
forud for arbejdsskaden, der skal lægges til grund, vil tilskadekomne
med enkeltstående sygeperioder ikke længere få omregnet indkomsten
ved arbejde til en fuldtidsstilling uden sygeperioderne, således som det
sker efter gældende regler. Det samme vil gælde, hvis tilskadekomne har
haft enkeltstående sygeperioder i alle 5 år forud for arbejdsskaden.
Tilskadekomne, der har haft forbigående eller enkeltstående arbejdsløs-
hedsperioder, tilbagevendende ledighed (sæsonledighed) før arbejds-
skadens indtræden, vil få fastsat årslønnen på baggrund af den faktiske
samlede indkomst ved arbejde i det bedste af de sidste 5 år forud for
arbejdsskadens indtræden. Med forslaget videreføres praksis som følge
af Ankestyrelsens principmeddelelse 76-13 og Højesterets dom af 15.
august 2001, offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen 2001, side 2298 H,
således ikke.
Tilskadekomne, der har fået arbejdsskaden under arbejde i løntilskud,
vil få fastsat årslønnen på baggrund af den faktiske samlede indkomst
ved arbejde i det bedste af de sidste 5 år forud for arbejdsskadens ind-
træden, jf. den foreslåede hovedregel i § 24, stk. 1, 1. pkt. Det forhold,
at tilskadekomne arbejder i løntilskud, begrunder således ikke i sig, at
hovedreglen i § 24, stk. 1, 1. pkt., ikke skal anvendes.
Tilskadekomne med personlig assistance vil få fastsat årslønnen på bag-
grund af den samlede faktiske indkomst ved arbejde i det bedste af de
sidste 5 år forud for arbejdsskadens indtræden, jf. den foreslåede hoved-
regel i § 24, stk. 1, 1. pkt. Den faktiske samlede indkomst ved arbejde
skal således indgå direkte i årslønnen, dvs. uden et skønnet fradrag grun-
det den personlige assistance. Undtagelsen omfatter tilskadekomne, der
har personlig assistance på skadestidspunktet, uanset om de har person-
lig assistance på afgørelsestidspunktet. Det bemærkes, at tilskadekomne
med forslaget vil få indtjeningsevnen efter arbejdsskaden vurderet på
baggrund af den faktiske indkomst ved arbejde eller resterhvervsevne –
også her uden et skønnet fradrag grundet en eventuel fortsat personlig
assistance, jf. forslaget til § 17, stk. 3.
Det foreslås i
§ 24, stk. 1, 2. pkt.,
at den faktiske samlede indkomst ved
arbejde opreguleres til værdien i skadeåret, inden det bedste af de seneste 5
indtægtsår forud for arbejdsskadens indtræden udpeges.
244
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0467.png
Forslaget om at opregulere den faktiske samlede indkomst fra indtægtsårene
til skadeåret er begrundet i, at årslønnen efter forslaget i 1. pkt. fastsættes
med udgangspunkt i et indtægtsår, der ligger op til 5 år, eller i særlige situ-
ationer mere end 5 år, forud for arbejdsskaden. Som følge af den naturlige
lønudvikling kan den nominelle indkomst i et indtægtsår, der ligger flere år
forud arbejdsskaden, ikke anvendes direkte ved udpegningen af det bedste
indtægtsår. Det er derfor nødvendigt at opregulere den faktiske samlede ind-
komst ved arbejde fra de forskellige indtægtsår til skadeåret for at kunne
identificere det bedste indtægtsår, dvs. det indtægtsår med højst faktisk sam-
let indkomst. De 5 indtægtsår opreguleres således først til skadeåret, hvor-
efter det bedste indtægtsår vælges.
Forslaget indebærer altså, at størrelsen af årslønnen fastsættes til niveauet i
skadeåret. Ved beregning af erstatningen vil dette niveau altid skulle anven-
des. Det gælder både første gang, der skal beregnes en erstatning, og ved en
eventuel forhøjelse af erstatningen i forbindelse med en genoptagelse m.v.
Når det valgte indtægtsår udgør en periode på 12 sammenhængende måne-
der, der strækker sig over to kalenderår, forslås det, at opreguleringen fore-
tages fra det år, som indtægtsåret i det væsentligste omfatter. Det vil sige, at
hvis det valgte indtægtsår for eksempel er en periode fra 1. august 2021 til
31. juli 2022, skal årslønnen reguleres fra år 2022 til værdien i skadeåret.
Opregulering til værdien i skadeåret skal således også foretages, når kun en
mindre del af indkomsten ved arbejde er optjent i skadeåret. Opreguleringen
foretages dermed på baggrund af hidtidig praksis.
Det bemærkes, at den gældende regel i § 25, stk. 4, om opregulering fra
skadeåret til afgørelsesåret i forbindelse med beregningen af erstatningen,
videreføres. Bestemmelsen sikrer, at værdien af en erstatning eller en godt-
gørelse opretholdes for tilskadekomne eller efterladte i situationer, hvor af-
gørelsen om erstatning eller godtgørelse først beregnes i et senere kalenderår
end skadeåret.
Det foreslås i § 24, stk. 1, 3. pkt., at årslønnen afrundes til nærmeste 1.000
kr.
Forslaget kodificerer gældende praksis med hensyn til afrunding af årsløn-
nen. Der anvendes almindelige afrundingsregler ved afrundingen. Afrundin-
gen foretages først, når det bedste indtægtsår er udpeget.
Det foreslås i
§ 24, stk. 2, 1. pkt.,
at årslønnen fastsættes på baggrund af
oplysninger om tilskadekomnes faktiske samlede indkomst ved arbejde fra
indkomstregisteret.
245
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0468.png
Forslaget har til formål at bidrage til en forenkling af administrationen af
sager om erstatning for tab af erhvervsevne og dermed en hurtigere sagsbe-
handling af disse sager. Med forslaget skal Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring således som udgangspunkt udelukkende indhente oplysninger fra ind-
komstregistret til brug for fastsættelsen af selve årslønnen. Det forudsættes,
at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring lægger oplysningerne i indkomstregi-
stret uprøvet til grund og alene indhenter supplerende oplysninger, hvis til-
skadekomne til sagen har oplyst om indkomstforhold, for eksempel over-
skud fra selvstændig erhvervsvirksomhed, som ikke fremgår af indkomstre-
gistret. Det forventes på den baggrund, at det i hovedparten af sagerne ikke
er nødvendigt at indhente supplerende oplysninger. Indkomstregisteret in-
deholder således oplysninger om alle relevante løndele, der indgår i fastsæt-
telsen af årslønnen, bortset fra oplysninger om eventuel udenlandsk ind-
komst ved arbejde, samt overskud fra selvstændig virksomhed.
Bliver tilskadekomne opmærksomme på, at oplysningerne i indkomstregi-
steret ikke er korrekte, må tilskadekomne tage initiativ til at få oplysnin-
gerne i indkomstregisteret korrigeret. Ændres oplysningerne i indkomstre-
gisteret, kan tilskadekomne eller efterladte anmode om at få sagen genopta-
get. Det forudsættes, at betingelserne for genoptagelse, jf. forslaget til § 41,
er opfyldt.
Er der ikke relevante oplysninger i indkomstregisteret, der kan danne grund-
lag for fastsættelsen af årslønnen, fastsættes årslønnen efter § 24, stk. 2, 2.
og 3. pkt. og for ansatte på DIS-indkomst efter § 24, stk. 2, 4. pkt.
Det foreslås i
§ 24, stk. 2, 2. pkt.,
at årslønnen fastsættes på baggrund af
oplysninger fra skatteforvaltningen, når oplysningerne ikke er tilgængelige
i indkomstregisteret.
Forslaget indebærer, at oplysninger om tilskadekomnes faktiske samlede
indkomst ved arbejde skal indhentes fra skatteforvaltningen, når de ikke
fremgår af indkomstregistret. Tilskadekomnes årsopgørelser viser den fak-
tiske samlede indkomst ved arbejde, men årsopgørelserne indeholder ingen
oplysninger om pensionsbidrag. Når oplysningerne om indkomsten indhen-
tes fra skatteforvaltningen, skal Arbejdsmarkedets Erhvervssikring indhente
oplysninger om pensionsbidrag og forhøje årslønnen med værdien heraf.
Det vil som udgangspunkt være relevant i to situationer. For det første, når
der skal indhentes indkomstoplysninger, der er mere end 10 år gamle. Det
skyldes, at oplysningerne i indkomstregisteret slettes efter 10 år. I nogle sa-
ger er det nødvendigt at kunne indhente oplysninger om indkomsten ved
246
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0469.png
arbejde, der er mere end 10 år gamle. For det andet kan det opstå i sager,
hvor tilskadekomne har været selvstændigt erhvervsdrivende eller medar-
bejdende ægtefælle. Her vil oplysningerne i stedet kunne hentes fra Dataud-
vekslingsplatformen.
Årsopgørelser følger kalenderåret, og forslaget indebærer derfor, at det er
kalenderåret, når det er oplysninger fra skatteforvaltningen, der anvendes
ved fastsættelsen af årslønnen. I praksis kan der således opstå situationer,
hvor arbejdsskademyndighederne skal anvende oplysninger inden for peri-
oden på 5 år, hvor der for en del af perioden skal anvendes oplysninger om
indtægtsår hentet fra indkomstregistret, og hvor der for en anden del af pe-
rioden skal anvendes oplysninger om kalenderår fra skatteforvaltningen.
Disse perioder (indtægtsår og kalenderår) kan overlappe hinanden. Hvis der
inden for de seneste 5 år forud for skaden kun er oplysninger i indkomstre-
gistret fra eksempelvis 3 indtægtsår, f.eks. fra juli 2019-juni 2022, skal disse
oplysninger suppleres med oplysninger fra skatteforvaltningen i form af 3
kalenderår, for eksempel 2017-2019, hvorefter arbejdsskademyndighederne
i disse situationer skal vælge perioden med den højeste indkomst ved ar-
bejde.
Det foreslås i
§ 24, stk. 2, 3. pkt.,
at årslønnen fastsættes på baggrund af
oplysninger om indkomsten ved arbejde indhentet fra tilskadekomne og an-
dre relevante kilder eller standardsatser, jf. stk. 7, når der hverken er tilgæn-
gelige oplysninger i indkomstregisteret eller fra skatteforvaltningen.
Forslaget indebærer, at udelukkende i situationer, hvor oplysninger om til-
skadekomnes faktiske indkomst ved arbejde, jf. § 24, stk. 2, 1. pkt., ikke
fremgår af hverken indkomstregisteret eller af oplysninger fra skatteforvalt-
ningen, kan årslønnen fastsættes på baggrund af oplysninger fra tilskade-
komne selv eller andre relevante kilder, herunder oplysninger fra arbejdsgi-
ver eller fagforbund. Det er udelukkende oplysninger om indkomst ved ar-
bejde, jf. bemærkningerne ovenfor til § 24, stk. 1, 1. pkt., der kan indgå i
fastsættelsen af årslønnen. Det vil sige oplysninger af en karakter, der er
omfattet af indberetningspligten efter § 3 i lov om et indkomstregister, jf.
lovbekendtgørelse nr. 284 af 2. marts 2022.
Når årslønnen skal fastsættes efter 3. pkt., vil det som udgangspunkt kunne
baseres på lønoplysninger fra lønsedler, ansættelseskontrakter eller overens-
komster. Herunder kan der anvendes oplysninger om bidrag til pensionsord-
ninger (både arbejdstager og arbejdsgivers bidrag) eller oplysninger om bi-
drag til atp, herunder om værdien af fuldt bidrag.
247
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0470.png
Anvendelsen af 3. pkt. vil som udgangspunkt kunne opstå i situationer, hvor
tilskadekomne har modtaget udenlandsk indkomst ved arbejde, eller hvor
tilskadekomnes indkomst ved arbejde ligger mange år tilbage i tid.
Såfremt der fremgår oplysninger om tilskadekomnes faktiske samlede ind-
komst ved arbejde i indkomstregisteret eller af oplysninger fra skatteforvalt-
ningen for den relevante periode efter § 24 stk. 1 og 3, skal arbejdsskade-
myndighederne kun indhente oplysninger efter 3. pkt., når det på baggrund
af oplysninger i sagen, herunder fra tilskadekomne selv, arbejdsgiveren
m.v., er grundlag for at antage eller formode, at pågældende har indkomst
ved arbejde omfattet af 3. pkt., der skal indgå i årslønnen, f.eks. udenlandsk
indkomst ved arbejde.
I det omfang tilskadekomne har udenlandsk indkomst ved arbejde, vil denne
indkomst i dokumenteret omfang således indgå i fastsættelse af årslønnen.
Det forudsættes, at arbejdsskademyndighederne i forbindelse med sagsbe-
handlingen vejleder tilskadekomne om muligheden for at udenlandsk ind-
komst ved arbejde kan indgå i årslønnen, og at tilskadekomne i så fald har
pligt til at sende dokumentation for den udenlandske indkomst ved arbejde
til arbejdsskademyndighederne.
Det forventes, at arbejdsskademyndighederne i hovedparten af sagerne ikke
vil skulle indhente supplerende oplysninger efter denne bestemmelse.
Det foreslås i
§ 24, stk. 2, 4. pkt.,
at DIS-indkomsten, jf. stk. 1, omregnes til
en tilsvarende indkomst for personer, der gør tjeneste på skibe, som ikke er
omfattet af DIS-ordningen, når tilskadekomne er ansat med DIS-indkomst.
Bestemmelsen kodificerer gældende praksis, dog således at grundlaget for
årslønnen i overensstemmelse med den nye hovedregel fastsættes til den
faktiske samlede indkomst ved arbejde i det bedste af de seneste 5 ind-
tægtsår forud for arbejdsskadens indtræden. Forslaget indebærer, at søfolk
og andre ansatte på DIS-løn får omregnet deres DIS-løn omregnet til almin-
delig indkomst ved arbejde svarende til indkomst for personer, der gør tje-
neste på skibe, som ikke er omfattet af DIS-ordningen, når tilskadekomne
er ansat med DIS-indkomst.
Forslaget sikrer videre, at omregningen fortsat sker under hensyntagen til
fradrag i sømandsskattelovgivningen.
Arbejdsskademyndighederne indhenter oplysninger om årslønnen fra for-
skellige kilder for eksempel fra Skatteforvaltningen eller de månedlige hy-
resedler.
248
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0471.png
Ansatte på rederier og søfolk, der er ansat på almindelige lønvilkår vil være
omfattet af den foreslåede hovedregel i § 24, stk. 2, 1. pkt.
Det foreslås i
§ 24, stk. 3,
at årslønnen i en række situationer ikke fastsættes
efter stk. 1.
Forslaget indebærer, at tilskadekomne med særlige forhold får fastsat en
årsløn, som afspejler deres indtjeningsevne på trods af, at den faktiske sam-
lede indkomst ved arbejde i det bedste af de seneste 5 indtægtsår efter § 24,
stk. 1, 1. pkt., ikke kan anvendes.
§ 24, stk. 3, indeholder på denne baggrund 12 undtagelsesbestemmelser til
hovedreglen om fastsættelse af årsløn i § 24, stk. 1, om, at årslønnen udgør
det bedste indtægtsår af de seneste 5 år forud for arbejdsskaden.
Beskæftigelsesministeriet vurderer, at hovedreglen i § 24, stk. 1, ikke er an-
vendelig i disse 12 situationer, da en årsløn fastsat efter § 24, stk. 1, ud fra
en samlet vurdering ikke afspejler tilskadekomnes reelle erhvervsmæssige
situation og indtjeningsevne.
Formålet med undtagelserne er tillige at etablere en forenklet og ensartet
praksis i de situationer, der fremgår af § 24, stk. 3, nr. 1-12. Er tilskade-
komne ikke omfattet af en undtagelse, er tilskadekomne omfattet af hoved-
reglen, og årslønnen skal derfor fastsættes efter den nye hovedregel i § 24,
stk. 1.
Årslønnen vil i de situationer, der er omfattet af § 24, stk. 3, tage udgangs-
punkt i objektive digitale oplysninger om pågældendes faktiske samlede
indkomst ved arbejde og på den baggrund herefter blive fastsat skønsmæs-
sigt. Principperne for fastsættelse af årslønnen i de enkelte undtagelsesbe-
stemmelser er fastsat i loven. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nær-
mere regler om fastsættelsen af årsløn efter stk. 1-4 og 6-7, herunder om
afgrænsningen af persongrupperne i stk. 3, nr. 1-12, efter bemyndigelsen i
forslaget til § 24, stk. 9.
Ad forslaget til § 24, stk. 3, nr. 1 – Indkomsten ved arbejde er nedsat af
grundet anerkendt erhvervssygdom
Efter gældende lov fastsættes årslønnen ud fra indtægten 12 måneder før
anmeldelsen af sygdommen. Ved erhvervssygdomme har tilskadekomne
ofte haft sygemeldinger, inden sygdommen anmeldes. Hvis tilskadekomne
ikke modtager fuld løn under sygdom eller eksempelvis oppebærer en lavere
lønindtægt fra akkordarbejde, vil indtægten i årene før anmeldelsen ikke
249
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0472.png
give et retvisende billede af tilskadekomnes indtjeningsevne, før erhvervs-
sygdommen debuterede.
I sådanne situationer fastsættes årslønnen efter gældende praksis skønsmæs-
sigt efter gældende lovs § 24, stk. 2, nr. 2. Efter praksis fastsættes den skøns-
mæssige årsløn efter det seneste år, som ikke er påvirket af erhvervssyg-
dommen, eller et skøn baseret på et gennemsnit af 3 år før skaden, hvorefter
indtægten opreguleres til anmeldeåret eller året forud for anmeldelsen.
Det foreslås i
§ 24, stk. 3, nr. 1,
at når tilskadekomnes faktiske samlede ind-
komst ved arbejde er nedsat grundet erhvervssygdommen, jf. § 7, i alle 5
indtægtsår forud for arbejdsskadens indtræden, fastsættes årslønnen på bag-
grund af et forskudt år på 12 sammenhængende måneder uden påvirkning
af erhvervssygdommen inden for de seneste 5 indtægtsår forud for arbejds-
skadens indtræden. Er der ikke et forskudt år på 12 sammenhængende må-
neder uden påvirkning af erhvervssygdommen efter 1.pkt., fastsættes års-
lønnen på baggrund af et indtægtsår før den 5 årige periode forud for ar-
bejdsskadens indtræden og er det ikke muligt, omregnes den faktiske sam-
lede indkomst ved arbejde for den seneste sammenhængende periode med
arbejde forud for arbejdsskaden til et helt indtægtsår.. Hvis ingen af de an-
givne metoder til fastsættelse af årslønnen kan anvendes, fastsættes årsløn-
nen til normalårslønnen, jf. stk. 7.
Forslaget i § 24, stk. 3, nr. 1, omfatter tilskadekomne med en anerkendt er-
hvervssygdom, hvor tilskadekomnes indkomst ved arbejde har været påvir-
ket i alle 5 indtægtsår forud for erhvervssygdommen blev anmeldt, således
at der ikke er mindst et helt indtægtsår, der kan lægges til grund for fastsæt-
telsen af årslønnen.
Har tilskadekomnes indkomst ved arbejde været påvirket af erhvervssyg-
dommen i alle indtægtsår inden for de sidste 5 år forud for, at erhvervssyg-
dommen blev anmeldt, fastsættes årslønnen på baggrund af det bedste for-
skudte år på 12 sammenhængende måneder inden for de foregående 5 år,
hvor indkomsten ved arbejde ikke var påvirket. Der henvises til bemærknin-
gerne om forskudt år ovenfor under bemærkninger til § 24, stk. 1, 1. pkt.
Hvis der ikke er et forskudt år uden påvirkning af erhvervssygdommen in-
den for de sidste 5 år forud for arbejdsskaden, skal arbejdsskademyndighe-
derne fastsætte årslønnen på grundlag af indtægten i et indtægtsår, der ligger
mellem 5 år og 10 år før erhvervssygdommen blev anmeldt, hvor der fore-
ligger digitale indkomstoplysninger hos skatteforvaltningen.
250
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0473.png
Er dette heller ikke muligt, omregnes den faktiske samlede indkomst ved
arbejde på skadestidspunktet til et helt indtægtsår. Omregningen vil som ud-
gangspunkt bestå i enten, at indkomst ved arbejde i måneder, som ikke er
påvirket, omregnes til et helt indtægtsår, eller at indkomst ved arbejde i må-
neder, som er påvirket, omregnes til en lønindtægt uden påvirkning et fuldt
indtægtsår.
Undtagelsen for så vidt angår fastsættelse af årsløn i sager om erhvervssyg-
domme afløser således den nugældende § 24, stk. 2, nr. 2. Undtagelsen har
samme formål som den gældende bestemmelse.
Har tilskadekomnes indkomst ved arbejde ikke været påvirket af erhvervs-
sygdommen i mindst ét af de 5 seneste indtægtsår, inden erhvervssygdom-
men blev anmeldt, fastsættes årslønnen efter hovedreglen i § 24, stk. 1, 1.
pkt., som den faktiske samlede indkomst ved arbejde i det bedste af de sidste
5 indtægtsår forud for erhvervssygdommen blev anmeldt.
Er ingen af ovenstående metoder anvendelige, fastsættes årslønnen til nor-
malårslønnen efter § 24, stk. 7.
Ad forslaget til § 24, stk. 3, nr. 2 – Indkomsten ved arbejde er nedsat grundet
perioder med fravær efter barselsloven
Efter gældende praksis beregner arbejdsskademyndighederne årslønnen på
baggrund af den periode, hvor tilskadekomne har været i arbejde, når tilska-
dekomne har haft fravær efter barselsloven inden for de sidste 12 måneder.
Årslønnen reguleres, så den svarer til indkomsten ved arbejde uden den eks-
traordinære nedgang i indkomsten ved arbejde, der er en følge af barselsor-
loven.
Det foreslås i
§ 24, stk. 3, nr. 2,
at årslønnen fastsættes på baggrund af et
forskudt år på 12 sammenhængende måneder uden påvirkning af fravær ef-
ter barselsloven inden for de seneste 5 indtægtsår forud for arbejdsskadens
indtræden, når tilskadekomnes indkomst ved arbejde er nedsat grundet bar-
sel i alle 5 indtægtsår forud for arbejdsskaden. Er der ikke et forskudt år på
12 sammenhængende måneder uden påvirkning af fravær efter barselsloven
forud for arbejdsskaden, omregnes den faktiske samlede indkomst ved ar-
bejde for den seneste sammenhængende periode med arbejde forud for ar-
bejdsskaden til et helt indtægtsår. Hvis tilskadekomne har gennemført eller
er påbegyndt og fortsat indskrevet på en uddannelse på skadestidspunktet,
fastsættes årslønnen uanset 2. pkt., på baggrund af statistiske data over den
251
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0474.png
gennemsnitlige indkomst for nyuddannede med den pågældende uddan-
nelse. Hvis ingen af de angivne metoder til fastsættelse af årslønnen kan
anvendes, fastsættes årslønnen til normalårslønnen, jf. stk. 7.
Bestemmelsen betyder, at har tilskadekomnes faktiske samlede indkomst
ved arbejde været påvirket af barselsorlov i alle indtægtsår inden for de sid-
ste 5 år forud for arbejdsskaden, fastsættes årslønnen på baggrund af et for-
skudt år på 12 sammenhængende måneder inden for de foregående 5 år, hvor
indkomsten ved arbejde ikke var påvirket. Der henvises til bemærkningerne
om forskudt år ovenfor under bemærkninger til § 24, stk. 1, 1. pkt.
Hvis der ikke er et forskudt år uden påvirkning af barslen inden for de sidste
5 år forud for arbejdsskaden, omregnes den faktiske samlede indkomst ved
arbejde i den seneste sammenhængende periode op til skadestidspunktet til
et helt indtægtsår. Omregningen vil som udgangspunkt bestå i, at indkomst
ved arbejde i måneder, som ikke er påvirket, omregnes til et helt indtægtsår.
Er dette heller ikke muligt og har tilskadekomne været under uddannelse
umiddelbart forud for eller i tilknytning til barselsorloven fastsættes årsløn-
nen på baggrund af statistiske data over den gennemsnitlige indkomst for
nyuddannede, herunder eventuelt oplysninger fra Danmarks Statistik eller
UddannelsesGuiden, jf. www.ug.dk. Når der i de statistiske data er forskel
på indkomsten for nyuddannede afhængig af, om pågældende bliver privat-
ansat eller offentligt ansat, anvendes gennemsnittet af de to indkomstni-
veauer. Der vil i bekendtgørelsen efter § 24, stk. 9, blive fastsat nærmere
regler om anvendelse af statistiske data til brug for fastsættelsen af årsløn-
nen.
Er ingen af ovenstående metoder anvendelige, fastsættes årslønnen til nor-
malårslønnen, jf. § 24, stk. 7.
Har tilskadekomnes indkomst ved arbejde ikke være nedsat grundet fravær
efter barselsloven i mindst ét af de 5 seneste indtægtsår forud for arbejds-
skaden, fastsættes årslønnen efter hovedreglen i § 24, stk. 1, nr. 1, på bag-
grund af det bedste af de indtægtsår, hvor indkomsten ved arbejde ikke var
påvirket.
Den foreslåede undtagelse svarer således i princippet til gældende praksis,
bortset fra, at det er bedste indtægtsår af de 5 seneste år forud for arbejds-
skaden, der skal anvendes som årslønnen.
Ad forslaget til § 24, stk. 3, nr. 3 – Indkomsten ved arbejde er nedsat grundet
pasning af sygt eller handicappet barn eller familiemedlem
252
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0475.png
Såfremt ansættelsen på deltid vurderes at være af midlertidig karakter, og
tilskadekomne vurderes at have en fuld erhvervsevne, da skaden indtraf,
fastsættes årslønnen skønsmæssigt med udgangspunkt i lønnen i en fuldtids-
stilling. Gældende praksis er fastlagt på baggrund af Højesterets domme af
16. august 2010, jf. Ugeskrift for Retsvæsen 2010, side 2836 H og 2843 H,
hvorefter årslønnen fastsættes svarende til indkomsten ved arbejde uden på-
virkning af pasningen af det syge eller handicappede familiemedlem.
Når tilskadekomne er deltidsansat på skadestidspunktet, og ansættelsen ikke
er af midlertidig karakter, er udgangspunktet efter gældende praksis, at års-
lønnen fastsættes ud fra den faktiske indkomst ved arbejde de seneste 12
måneder før skaden.
Det foreslås i
§ 24, stk. 3, nr. 3,
at når tilskadekomnes indkomst ved arbejde
er nedsat grundet pasning af et sygt eller handicappet familiemedlem i alle
5 seneste indtægtsår forud for arbejdsskadens indtræden, fastsættes årsløn-
nen på baggrund af et forskudt år på 12 sammenhængende måneder uden
påvirkning af pasningen af det syge eller handicappede familiemedlem in-
den for de seneste 5 indtægtsår forud for arbejdsskadens indtræden. Er der
ikke et forskudt år på 12 sammenhængende måneder uden påvirkning af
pasningen forud for arbejdsskaden, omregnes den faktiske samlede ind-
komst ved arbejde for den seneste sammenhængende periode med arbejde
forud for arbejdsskaden til et helt indtægtsår. , og er det ikke muligt fastsæt-
tes årslønnen på baggrund af et indtægtsår før den 5-årige periode forud for
arbejdsskadens indtræden. Hvis ingen af de angivne metoder til fastsættelse
af årslønnen kan anvendes, fastsættes årslønnen til normalårslønnen, jf. stk.
7.
Har tilskadekomnes indkomst ved arbejde været påvirket af pasningen af et
sygt eller handicappet familiemedlem i alle indtægtsår inden for de sidste 5
år forud for arbejdsskaden, fastsættes årslønnen på baggrund af det bedste
forskudte år på 12 sammenhængende måneder inden for de foregående 5 år,
hvor indkomsten ved arbejde ikke var påvirket. Der henvises til bemærknin-
gerne om forskudt år ovenfor under bemærkninger til § 24, stk. 1, 1. pkt.
Hvis der ikke er et forskudt år uden påvirkning af pasningen inden for de
sidste 5 år forud for arbejdsskaden, omregnes den faktiske samlede ind-
komst ved arbejde i den seneste sammenhængende periode op til skades-
tidspunktet til et helt indtægtsår. Omregningen vil som udgangspunkt bestå
i enten, at indkomst ved arbejde i måneder, som ikke er påvirket, omregnes
til et helt indtægtsår, eller at indkomst ved arbejde i måneder, som er påvir-
ket, omregnes til en lønindtægt uden påvirkning et fuldt indtægtsår.
253
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0476.png
Er dette heller ikke muligt, skal arbejdsskademyndighederne fastsætte års-
lønnen på grundlag af indtægten i et indtægtsår, der ligger mellem 5 år og
10 år før erhvervssygdommen blev anmeldt, hvor der foreligger digitale ind-
komstoplysninger hos skatteforvaltningen.
Bestemmelsen finder anvendelse, når tilskadekomnes faktiske samlede ind-
komst ved arbejde har været påvirket af pasningen af et sygt eller handicap-
pet familiemedlem. Den nuværende praksis, der er etableret ved Højesterets
domme af 16. august 2010, jf. Ugeskrift for Retsvæsen 2010, side 2836 H
og 2843 H, hvorefter der sondres mellem midlertidig eller permanent del-
tidsansættelse, ændres således ved forslaget.
Anvendelsen af bestemmelsen forudsætter, at tilskadekomne har et sygt el-
ler handicappet familiemedlem, og at det pågældende familiemedlem har et
pasningsbehov. Tilskadekomne er omfattet af undtagelsen, hvis tilskade-
komne opfylder betingelserne for at modtage økonomisk støtte efter kapitel
22 i lov om social service til pasningen af det syge eller handicappede fami-
liemedlem. Det er et krav, at man får denne støtte. Med forslaget ændres den
nuværende praksis i forhold til arbejdsskademyndighedernes skønsmæssige
vurdering af pasningsbehovet.
Tilskadekomne anses som hidtil for at være deltidsansat, hvis tilskadekomne
arbejder mindre end 37 timer om ugen, medmindre det af en overenskomst
fremgår, at fuld tid er mindre end 37 timer. Personer, der arbejder i fast af-
ten-/nattevagt mindre end 37 timer om ugen i gennemsnit, anses for at ar-
bejde på deltid, hvis overenskomsten ikke fastslår andet. Dette fremgår af
Ankestyrelsens principmeddelelse 111-12, der opretholdes efter forslaget til
§ 24, stk. 3, nr. 3.
Har tilskadekomnes indkomst ved arbejde ikke været nedsat grundet pas-
ningen i mindst ét af de 5 seneste indtægtsår forud for arbejdsskaden, fast-
sættes årslønnen efter hovedreglen i § 24, stk. 1, 1. pkt. på baggrund af det
bedste af de indtægtsår, hvor indkomsten ved arbejde ikke var påvirket.
Er ingen af ovenstående metoder anvendelige, fastsættes årslønnen til nor-
malårslønnen efter § 24, stk. 7.
Ad forslaget til § 24, stk. 3, nr. 4 – Ansættelsesforhold med normalt er-
hvervsophør før folkepensionsalderen
I nogle tilfælde er indkomsten ved arbejde i året før skaden ikke udtryk for
den reelle indtjeningsevne hele arbejdslivet, men kun i en afgrænset periode.
Det gælder særligt personer, der oppebærer en ekstraordinært høj indkomst
254
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0477.png
ved arbejde i et begrænset antal år, herunder personer med normalt erhvervs-
ophør før den almindelige folkepensionsalder. Det drejer sig om for eksem-
pel professionelle sportsfolk, sportsdommere og balletdansere m.v.
Efter gældende praksis fastsættes der to årslønninger for tilskadekomne,
hvis kendetegn er et meget tidligt erhvervsophør 25-30 år før normal pensi-
onsalder begrundet i erhvervets fysiske krav. Denne persongruppe tilkendes
som udgangspunkt kun erstatning på baggrund af årslønnen i erhvervet ind-
til det tidspunkt, hvor ansættelsen eller karrieren erfaringsmæssigt ophører.
Hvis arbejdsskademyndighederne vurderer, at tilskadekomne også har et tab
af erhvervsevne efter det tidspunkt, hvor erhvervet ville være ophørt, fast-
sætter arbejdsskademyndighederne på dette tidspunkt en ny årsløn. For an-
dre sportsgrene fastsættes det forventede ophør som sportsudøver efter en
konkret vurdering.
Hvis der er klar dokumentation for, at tilskadekomne ville have fortsat kar-
rieren efter disse aldersgrænser, kan dette efter en konkret vurdering med-
føre en senere ophørsdato for den høje årsløn. Det kan for eksempel være
en professionel fodboldspiller på 34 år, som har indgået en 2-årig kontrakt,
som løber, til pågældende fylder 36 år.
Efter gældende praksis vurderer arbejdsskademyndighederne tilskadekom-
nes tab af erhvervsevne frem til ophøret af erhvervet, samt tilskadekomnes
eventuelle tab af erhvervsevne i perioden herefter.
Hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssikring på tidspunktet for afgørelsen vur-
derer, at tilskadekomne også har et tab af erhvervsevne efter tidspunktet for
ophøret af det tidsbegrænsede erhverv, fastsætter Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring to årslønninger. Frem til ophøret af det tidsbegrænsede er-
hverv fastsætter Arbejdsmarkedets Erhvervssikring årslønnen ud fra ind-
komsten ved arbejde i erhvervet. Der kan tages udgangspunkt i de konkrete
aftaler m.v., som forelå, da skaden skete. En mulig højere indkomst ved ar-
bejde for eksempelvis professionelle fodboldspillere, fordi en mulighed for
karriere i udlandet måske lå forude, kan ikke medtages i årslønnen, hvis der
ikke foreligger konkrete aftaler herom. Den anden årsløn fastsætter Arbejds-
markedets Erhvervssikring ud fra, hvad tilskadekomne ville kunne forvente
at have i indkomst ved arbejde efter ophøret af det tidsbegrænsede erhverv,
hvis arbejdsskaden ikke var indtrådt. Ved denne vurdering inddrager Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring tilskadekomnes eventuelle tidligere uddan-
nelse og de planer, tilskadekomne selv har haft for tiden efter det tidsbe-
grænsede erhverv.
255
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0478.png
Hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssikring på tidspunktet for afgørelsen ikke
kan vurdere, om tilskadekomne har et tab af erhvervsevne efter tidspunktet
for normalt erhvervsophør, sættes der revision i sagen. Det betyder, at Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring vil vurdere spørgsmålet om tab af erhvervs-
evne igen, når tilskadekomne når tidspunktet for pågældendes forventede
normale erhvervsophør. På dette tidspunkt skal Arbejdsskadestyrelsen tage
spørgsmålet om erhvervsevnetabet op til revision og vurdere, i hvilken grad
følgerne af arbejdsskaden fremadrettet påvirker tilskadekomnes erhvervs-
evne i ordinær beskæftigelse.
Det foreslås i
§ 24, stk. 3, nr. 4,
at når tilskadekomne på skadestidspunktet
er i et ansættelsesforhold i en profession med normalt erhvervsophør før
folkepensionsalderen, fastsættes årslønnen efter stk. 1, for perioden indtil
det normale erhvervsophør i pågældende profession. I perioden fra det nor-
male erhvervsophør til folkepensionsalderen fastsættes årslønnen til nor-
malårslønnen, jf. stk. 7, medmindre årslønnen efter 1. pkt. er mindre end
normalårslønnen. Hvis tilskadekomne har gennemført eller er påbegyndt og
fortsat indskrevet på en uddannelse på skadestidspunktet, fastsættes årsløn-
nen uanset 2. pkt., på baggrund af statistiske data over den gennemsnitlige
indkomst for nyuddannede med den pågældende uddannelse. Hvis ingen af
de angivne metoder til fastsættelse af årslønnen kan anvendes, fastsættes
årslønnen til normalårslønnen, jf. stk. 7.
Forslaget til § 24, stk. 3, nr. 4, indebærer, at årslønnen fastsættes efter ho-
vedreglen i § 24, stk. 1, 1. pkt., indtil det normale erhvervsophør i pågæl-
dende ansættelsesforhold, når tilskadekomne på skadestidspunktet er i et an-
sættelsesforhold i en profession med normalt erhvervsophør før folkepensi-
onsalderen.
For perioden fra erhvervsophør til folkepensionsalderen fastsættes årsløn-
nen til normalårslønnen, jf. § 24, stk. 7, medmindre tilskadekomnes årsløn
efter 1.pkt., er mindre end normalårslønnen. Såfremt årslønnen efter 1. pkt.
er mindre end normalårslønnen, vil denne årsløn blive anvendt som årsløn
for perioden frem til folkepensionsalderen.
Det foreslås, at undtagelsen som efter gældende lov anvendes, når der er tale
om medarbejdere i professioner med erhvervsophør væsentligt før folkepen-
sionsalderen. Der vil blive fastsat nærmere regler herom i den bekendtgø-
relse, der vil blive udstedt efter forslaget til § 24, stk. 9. Der vil i bekendt-
gørelsen tillige blive fastsat kriterier for, hvilke professioner, der er omfat-
tet.
256
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0479.png
Såfremt tilskadekomne har gennemført eller er påbegyndt og fortsat ind-
skrevet på en uddannelse på skadestidspunktet, vil årslønnen for perioden
fra erhvervsophør til folkepensionsalderen dog blive fastsat på baggrund af
statistiske data over den gennemsnitlige indkomst for nyuddannede.
Statistiske data over den gennemsnitlige indkomst for nyuddannede kan
være data fra Danmarks Statistik, UddannelsesGuiden, jf.
www.ug.dk,
eller
andre valide statistiske data, udarbejdet af en offentlig myndighed. Når der
i de statistiske data er forskel på indkomsten ved arbejde for nyuddannede
afhængig af, om pågældende bliver privatansat eller offentligt ansat, anven-
des gennemsnittet af de to indkomstniveauer.
Der vil i bekendtgørelsen efter § 24, stk. 9, blive fastsat nærmere regler om
anvendelse af statistiske data til brug for fastsættelsen af årslønnen.
Feltkode ændret
Det forudsættes, at begge afgørelser om erstatning for tab af erhvervsevne
træffes samtidig. Forslaget om, at årslønnen frem til normalt erhvervsophør
fastsættes efter hovedreglen i § 24, stk. 1, 1. pkt., viderefører gældende prak-
sis, idet årslønnen dog fastsættes som det bedste af de 5 indtægtsår forud for
arbejdsskaden. Forslaget om, at der samtidigt træffes afgørelse om årsløn-
nen og eventuel erstatning for erhvervsevnetab i perioden fra erhvervsophør
til folkepensionsalderen, ændrer praksis. Efter gældende praksis sætter Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring sætter revision i sagen, hvorefter Arbejds-
markedets Erhvervssikring træffer afgørelse om eventuel erstatning for tab
af erhvervsevne igen, når tilskadekomne har en alder, der svarer til normalt
erhvervsophør.
Det bemærkes, at de to årslønninger fastsat efter henholdsvis 1. pkt., og 2.
eller 3. pkt., skal sammenholdes med tilskadekomnes indtjeningsevne efter
skaden efter den foreslåede bestemmelse til § 17, stk. 3.
Er situationen den, at tilskadekomne tjente 500.000 kr. i sit job med er-
hvervsophør ved det fyldte 38. år, fastsættes årslønnen svarende hertil for
perioden til tilskadekomne fylder 38 år. For perioden derefter fastsættes års-
lønnen til normalårslønnen (419.000 kr. i 2023). Såfremt tilskadekomne på
afgørelsestidspunktet tjener 250.000 kr. efter skaden, udgør tabet frem til
det normale erhvervsophør 50 pct., og erstatningen beregnes på baggrund af
en årsløn på 500.000 kr. frem til tilskadekomnes fyldte 38. år. For perioden
herefter udgør tabet 40 pct. og erstatningen beregnes på baggrund af en års-
løn på 419.000 kr.
257
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0480.png
Ved vurderingen af, om tilskadekomne er i et ansættelsesforhold i en pro-
fession med normalt erhvervsophør før folkepensionsalderen, kan arbejds-
skademyndighederne blandt andet tage udgangspunkt i, hvorvidt der findes
en generel kutyme eller generel standard for erhvervsophør i pågældende
profession, herunder om professionen i forhold til andre retsområder er til-
lagt særlige rettigheder, jf. for eksempel neden for om dispensation efter
reglerne i lov om beskatning af pensionsordninger m.v. til medarbejdergrup-
per, der har et væsentligt lavere arbejdsophør end den almindelige pensions-
alder.
Bestemmelsen vil særligt finde anvendelsen ved professionelle sportsfolk.
For eksempel vil professionelle fodboldspillere m.v., der er kommet til
skade og har et tab af erhvervsevne, efter en konkret vurdering modtage er-
statning beregnet på årslønnen som sportsudøver frem til det tidspunkt, hvor
de fylder 35 år. Fodboldmålmænd vil som udgangspunkt modtage erstat-
ning, frem til de fylder 38 år. Dette svarer til gældende praksis og er baseret
på oplysninger fra Dansk Boldspil Union. Det har været afgørende, at til-
skadekomnes sportsaktive karriere typisk ophører, når den pågældende fyl-
der henholdsvis 35 og 38 år. For balletdansere er aldersgrænsen efter praksis
40 år, da det er almindeligt, at den erhvervsaktive periode inden for denne
branche ophører ved denne alder.
Der findes dog også andre medarbejdergrupper i professioner, hvor der gæl-
der et tidligt erhvervsophør. Således har Ligningsrådet og Skatterådet efter
reglerne i skattelovgivningen givet dispensation efter reglerne i lov om be-
skatning af pensionsordninger m.v. til medarbejdergrupper, der har en la-
vere arbejdsophør end den almindelige pensionsalder.
Af Skatterådets afgørelse af 26. april 2022 (sag nummer 21-1173818) frem-
går for eksempel, at der er givet dispensation til nedsat pensionsudbetalings-
alder (62 år) for kabinepersonale og piloter efter reglerne i lov om beskat-
ning af pensionsordninger m.v. Af begrundelsen fremgår blandt andet: ”Di-
spensationen blev givet med den begrundelse, at de nævnte medarbejdere
udsættes for arbejdsbetingede lidelser, som kan begrunde en nedsat pensi-
onsudbetalingsalder.”
Ad forslaget til § 24, stk. 3, nr. 5 – Selvstændig erhvervsdrivende og med-
arbejdende ægtefælle
Efter gældende lovs § 24, stk. 7, fastsætter beskæftigelsesministeren nær-
mere regler for opgørelse af årsløn for selvstændig erhvervsdrivende. Be-
myndigelsen er udnyttet i bekendtgørelse nr. 812 af 29. september 2003 om
258
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0481.png
fastsættelse af årsløn for selvstændig erhvervsdrivende og medarbejdende
ægtefæller sikret efter § 2, stk. 3.
Af bekendtgørelsen fremgår, at årslønnen for selvstændig erhvervsdrivende
fastsættes på grundlag af virksomhedens resultat før finansielle poster og
efter afskrivninger.
Som hovedregel anvendes virksomhedens driftsøkonomiske regnskab kor-
rigeret for ekstraordinære og usædvanlige poster. Er der ikke udarbejdet et
driftsøkonomisk regnskab, kan årslønnen fastsættes med udgangspunkt i
skatteregnskabet korrigeret for skattemæssige afskrivninger, der skønnes at
afvige væsentligt fra driftsøkonomiske afskrivninger, samt korrigeret for an-
dre forhold, der udelukkende skønnes at have skattemæssig karakter. Er der
beskæftiget en medarbejdende ægtefælle i virksomheden, skal ægtefællens
andel af virksomhedens overskud fratrækkes. Ægtefællens andel fastsættes
skønsmæssigt inden for de rammer der er fastsat af, der er fastsat af skatte-
forvaltningen. Ejes virksomheden af flere, fastsættes årslønnen på grundlag
af ejerandel. Har virksomheden givet underskud, fastsættes årslønnen
skønsmæssigt. Hvis ingen af de angivne metoder til fastsættelse af årslønnen
kan anvendes, fastsættes årslønnen til normalårslønnen, jf. stk. 7.
Af bekendtgørelsen fremgår videre, at årslønnen for medarbejdende ægte-
fæller fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår, at følgende momenter kan
indgå i skønnet:
-
-
-
-
-
-
-
Eventuel lønaftale eller anden form for aflønning.
Ægtefællens uddannelse.
Ægtefællens arbejdsopgaver for virksomheden.
Andres værdi i stillingen.
Gennemsnitsmetoden.
Virksomhedens art og størrelse.
Ejerens og andre ansattes indsats i firmaet og indvirkning på virksom-
hedens resultat og overskud.
Det foreslås i
§ 24, stk. 3, nr. 5,
at når tilskadekomne er selvstændig er-
hvervsdrivende eller medarbejdende ægtefælle på skadestidspunktet, fast-
sættes årslønnen på baggrund af tilskadekomnes andel af summen af gen-
259
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0482.png
nemsnittet af virksomhedens overskud før skat 5 regnskabsår forud for ar-
bejdsskaden og gennemsnittet af eventuel lønindkomst i samme periode.
Når tilskadekomne har været selvstændig erhvervsdrivende eller medarbej-
dende ægtefælle inden for de seneste 5 år før arbejdsskaden og på skades-
tidspunktet har afviklet eller overdraget virksomheden, fastsættes årslønnen
som den bedste indkomst inden for de seneste 5 år før arbejdsskaden, jf. 3.
pkt. Indkomsten efter 2. pkt. fastsættes enten som gennemsnittet af den fak-
tiske samlede indkomst i de kalenderår indenfor de foregående 5 år forud
for skaden, hvor tilskadekomne har været selvstændig erhvervsdrivende el-
ler medarbejdende ægtefælle, jf. 1. pkt., eller som den faktiske samlede ind-
komst ved arbejde i de hele kalenderår, hvor tilskadekomne ikke har været
selvstændig erhvervsdrivende eller medarbejdende ægtefælle, eller som den
faktiske samlede indkomst ved arbejde i skadeåret omregnet til et helt ind-
tægtsår. Hvis ingen af de angivne metoder til fastsættelse af årslønnen kan
anvendes, fastsættes årslønnen til normalårslønnen, jf. stk. 7.
Denne bestemmelse skal anvendes, hvis tilskadekomne på skadestidspunk-
tet eller inden for de seneste 5 år forud for arbejdsskaden er eller har været
beskæftiget som selvstændig erhvervsdrivende eller medarbejdende ægte-
fælle. Selvstændig virksomhed dækker over både personligt ejede virksom-
heder og virksomheder udøvet i selskabsform. Overskuddet i selvstændig
virksomhed dækker derfor over det skattemæssige resultat for den selvstæn-
dige virksomhed fra årsopgørelsen samt tilskadekomnes ejerandel af over-
skud i en virksomhed udøvet i selskabsform. Indtægt ved selvstændig virk-
somhed medregnes alene, når indtægten hidrører fra tilskadekomnes arbejde
i virksomheden. Det vil sige, at formueforvaltning ikke medregnes. Det
samme gælder for kapitalindkomst, medmindre tilskadekomne fremlægger
dokumentation for, at kapitalindkomsten hidrører fra tilskadekomnes ar-
bejde i virksomheden.
Forslaget i 1. pkt. betyder, at årslønnen fastsættes på baggrund af summen
af et gennemsnit af tilskadekomnes andel af virksomhedens overskud før
skat i de 5 senest afsluttede regnskabsår forud for arbejdsskaden og gennem-
snittet af eventuel lønindkomst ved arbejde i samme periode.
Årslønnen fastsættes på baggrund af et simpelt gennemsnit af den faktiske
samlede indkomst i de seneste 5 kalenderår forud for skaden. De 5 kalen-
derår opreguleres til skadeåret, før gennemsnittet beregnes. Der anvendes
kalenderår, da årsopgørelser følger kalenderåret. Årslønnen beregnes som
summen af al A-indkomst og B-indkomst, og tilskadekomnes andel af over-
skud i selvstændig virksomhed. Det henvises til bemærkninger herom i be-
260
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0483.png
mærkninger til bestemmelsen i § 24, stk. 1, 1. pkt. Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring kan hente oplysningerne om overskud fra selvstændig virk-
somhed via registeradgang til Dataudvekslingsplatformen (DUPLA), jf.
https://skat.dk/data.aspx?oid=10100.
Dataudvekslingsplatformen er en sik-
ker måde at udveksle Skatteforvaltningens data om borgere og virksomhe-
ders økonomiske forhold til offentlige myndigheder eller private aktører.
Indkomstgrundlaget vil dække over:
1. Indkomst fra selvstændig virksomhed fra selvangivelsen/årsopgørelsens
rubrik 111 samt eventuel ejerandel af selskabsskattegrundlaget. Den del
af overskuddet, der er overført til medarbejdende ægtefæller i rubrik
113, medregnes ikke. Overskud fra rubrik 151 indgår med deres værdi i
det år, hvor overskuddet indgår i årsopgørelsen.
2. Lønmodtagerindkomst ved arbejde fra selvangivelsens/årsopgørelsens
rubrik 11 (inkl. A-indkomst udbetalt fra selskab, når indtægten hidrører
fra tilskadekomnes arbejde i virksomheden) samt rubrik 12 (Honorarer,
indkomst ved arbejde ved hushjælp og værdien af nogle personalego-
der), rubrik 14 (Jubilæumsgratiale og fratrædelsesgodtgørelse mv. før
fradrag af arbejdsmarkedsbidrag) samt rubrik15 (Anden personlig ind-
komst ved arbejde før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag).
Indkomsten fra selvstændig virksomhed indgår, hvis summen er positiv.
Indkomstgrundlaget vedrører bruttoindberetningen i rubrikkerne. Det bety-
der, at overskud i rubrik 111 udgør det samlede overskud i virksomheden i
året. I A-indkomst indgår eget ATP-bidrag og eget bidrag til arbejdsmar-
kedspensionsordninger med bortseelsesret, jf. pensionsbeskatningslovens §
19. Bortseelsesret betyder, at den ansatte ikke skal medregne arbejdsgive-
rens indbetaling til medarbejderens pensionsordning, når medarbejderen op-
gør sin skattepligtige indkomst. Til gengæld kan medarbejderen ikke trække
indbetalingerne fra i den skattepligtige indkomst.
Et samlet underskud i tilskadekomnes virksomheder skal ikke fratrækkes i
A- og B-indkomsten. Der kan dog godt være underskud i en virksomhed,
som opvejes af et overskud i en anden virksomhed. Indkomsten fra den selv-
stændige virksomhed indgår således kun, hvis der i perioden er et samlet
positivt nettooverskud for virksomhederne.
Den årsløn, der herefter er fastsat reguleres efter forslaget til § 24, stk. 1, 2.
pkt.
Feltkode ændret
261
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0484.png
Forslaget svarer i det væsentligste til den beregning af årslønnen, der lægges
til grund ved beregning af arbejdsløshedsdagpenge for selvstændig er-
hvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller.
Det bemærkes, at tilskadekomne, der fortsat er selvstændig erhvervsdri-
vende efter skaden, vil få vurderet indtjeningsevnen efter skaden med ind-
dragelse af de samme oplysningstyper som ved fastsættelsen af årslønnen.
Derved er der etableret et sammenligneligt grundlag mellem indtjenings-
evne før skaden (årsløn) og indtjeningsevne efter skaden for selvstændig
erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller.
Forslaget i 2. pkt. vedrører selvstændigt erhvervsdrivende, der har afviklet
eller overdraget virksomheden (afmeldt i det centrale virksomhedsregister,
jf.
www.cvr.dk)
inden for de seneste 5 år forud for arbejdsskadens indtræ-
den.
Forslaget til 3. pkt. indebærer, at der er 3 metoder til at fastsætte årslønnen,
når den selvstændige virksomhed er afviklet eller overdraget. Arbejdsska-
demyndighederne skal efter 2. pkt. vælge den metode, jf. 3. pkt., der er ud-
tryk for den bedste indkomst i de sidste 5 år forud for arbejdsskadens ind-
træden, blandt følgende:
-
gennemsnittet af den samlede indkomst i de kalenderår inden for de se-
neste 5 år forud for skaden, hvor tilskadekomne har været selvstændig
erhvervsdrivende eller medarbejdende ægtefælle, jf. 1. pkt., eller
den faktiske samlede indkomst ved arbejde i de hele kalenderår, hvor
tilskadekomne ikke har været selvstændig erhvervsdrivende eller med-
arbejdende ægtefælle, eller
den faktiske samlede indkomst ved arbejde i den seneste sammenhæn-
gende periode op til skadestidspunktet omregnet til et helt indtægtsår.
Feltkode ændret
-
-
Årslønnen for selvstændig erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller
fastsættes på baggrund af kalenderår og ikke på baggrund af indtægtsår, jf.
§ 24, stk. 1, 1. pkt. Det skyldes, at årsopgørelser, som er grundlaget for fast-
sættelsen af årslønnen, følger kalenderåret. Fastsættelsen af årslønnen i de
foregående 5 år skal foretages efter de samme principper som i 1. pkt.
Hvis ingen af de angivne metoder til fastsættelse af årslønnen kan anvendes,
fastsættes årslønnen til normalårslønnen efter stk. 7.
262
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0485.png
Der vil blive fastsat nærmere regler om fastsættelse af årsløn til selvstændig
erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller i beskæftigelsesministerens
bekendtgørelse, der udstedes efter bemyndigelsen i forslaget til § 24, stk. 9.
Ad forslaget til § 24, stk. 3, nr. 6 – Indkomsten ved arbejde er nedsat grundet
ulykke eller sygdom.
Efter gældende praksis fastsættes årslønnen ud fra tilskadekomnes faktiske
indtægt på skadestidspunktet, når tilskadekomnes indtægt inden arbejdsska-
den var påvirket af varig forudbestående sygdom, følgerne af en ulykke eller
lignende. Det skyldes, at tilskadekomnes arbejdsevne allerede var nedsat in-
den arbejdsskadens indtrædelse.
Det foreslås i
§ 24, stk. 3, nr. 6,
at årslønnen fastsættes til det bedste ind-
tægtsår efter tidspunktet for ulykken eller sygdommen, når tilskadekomnes
indkomst ved arbejde er varigt nedsat af en ulykke eller sygdom inden for
de seneste 5 indtægtsår forud for arbejdsskaden. Er der ikke et helt ind-
tægtsår mellem tidspunktet for ulykken eller sygdommen og arbejdsskaden,
omregnes den faktiske samlede indkomst ved arbejde for perioden efter
ulykken eller sygdommen til et helt indtægtsår. Er tilskadekomne selvstæn-
dig erhvervsdrivende eller medarbejdende ægtefælle, som har fortsat virk-
somhed efter den private skade, fastsættes årslønnen som gennemsnittet af
indtjeningen i de kalenderår, der ligger efter den private skade, jf. § 24, stk.
3, nr. 5, 3. pkt.
Forslaget i § 24, stk. 3, nr. 6, betyder, at årslønnen fastsættes til det bedste
indtægtsår efter tidspunktet for ulykken eller sygdommen, når tilskadekom-
nes indkomst ved arbejde er varigt påvirket af en ulykke eller sygdom inden
for de seneste 5 indtægtsår forud for arbejdsskaden. Er der ikke et helt ind-
tægtsår, omregnes den faktiske samlede indkomst ved arbejde for perioden
efter ulykken eller sygdommen til et helt indtægtsår.
Hvis tilskadekomne eksempelvis har en periode på 4 måneder inden arbejds-
skaden, hvor indkomsten ved arbejde ikke var påvirket af ulykken eller syg-
dommen, omregnes indkomsten ved arbejde i de 4 måneder til et helt ind-
tægtsår.
Ad forslaget i § 24, stk. 3, nr. 7 – Indsatte i Kriminalforsorgens institutioner
Efter gældende regler i § 5 i bekendtgørelse nr. 741 af 15. juni 2016 om
erstatning og godtgørelse til indsatte i kriminalforsorgens institutioner og til
dømte og prøveløsladte under udførelse af samfundstjeneste for følger af
263
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0486.png
ulykkestilfælde m.v. fastsættes skadelidtes årsløn efter § 24 i lov om ar-
bejdsskadesikring af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring efter et skøn. Ved
skønnet over en indsats årsløn tager Arbejdsmarkedets Erhvervssikring hen-
syn til skadelidtes erhvervsindtægt før anbringelsen i institutionen og til den
erhvervsindtægt, som skadelidte kunne forvente at opnå efter løsladelsen,
hvis skaden ikke var indtruffet.
Det foreslås i
§ 24, stk. 3, nr. 7,
at når tilskadekomne er indsat i Kriminal-
forsorgens institutioner m.v., jf. §§ 6 og 102 i lov om fuldbyrdelse af straf
m.v., på skadestidspunktet, fastsættes årslønnen, hvis tilskadekomne havde
varig ansættelse, på baggrund af tilskadekomnes faktiske samlede indkomst
ved arbejde i det bedste af de seneste 5 år, inden tilskadekomne blev indsat
i Kriminalforsorgens institutioner. Hvis tilskadekomne var under 23 år på
tidspunktet for indsættelse i Kriminalforsorgens institutioner, fastsættes års-
lønnen efter stk. 3, nr. 9-10, og ellers til minimumsårslønnen, jf. stk. 7, frem
til tilskadekomne fylder 30 år, hvorefter årslønnen fastsættes til normalårs-
lønnen, jf. stk. 7. Hvis tilskadekomne har gennemført eller er påbegyndt og
fortsat indskrevet på en uddannelse på skadestidspunktet, fastsættes årsløn-
nen uanset 2. pkt., på baggrund af statistiske data over den gennemsnitlige
indkomst for nyuddannede med den pågældende uddannelse.
Bestemmelsen indebærer som udgangspunkt, at tilskadekomne, der havde
varig ansættelse forud for indsættelsen i Kriminalforsorgens institutioner
m.v. på skadestidspunktet, får fastsat årslønnen på baggrund af tilskadekom-
nes faktiske samlede indkomst ved arbejde i det bedste af de seneste 5 år,
inden tilskadekomne blev indsat i Kriminalforsorgens institutioner. Det er
en forudsætning, at indtægtsåret ikke ligger tidligere end 10 år før arbejds-
skadens indtræden, og at det er muligt at indhente indkomstoplysningerne
digitalt hos skatteforvaltningen. Dette svarer til princippet i hovedreglen i §
24, stk. 1, 1. pkt., men med den forskel, at det ikke er det bedste af de seneste
5 år inden arbejdsskaden, men det bedste af de seneste 5 år inden afsoningen
og i visse tilfælde op til 10 år før arbejdsskadens indtræden.
Det foreslås videre, at årslønnen fastsættes efter § 24, stk. 3, nr. 9 (om er-
hvervsrettet uddannelse) - 10 (om nyuddannede m.fl.), og ellers til mini-
mumsårslønnen, jf. stk. 7, frem til tilskadekomne fylder 30 år, hvorefter års-
lønnen fastsættes til normalårslønnen, jf. stk. 7, hvis tilskadekomne var un-
der 23 år på tidspunktet for indsættelse i Kriminalforsorgens institutioner.
Med bestemmelsen skal årslønnen fastsættes på baggrund af statistiske data
over den gennemsnitlige indkomst for nyuddannede efter stk. 3, nr. 9 eller
10, hvis tilskadekomne har gennemført eller påbegyndt en uddannelse under
264
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0487.png
indsættelsen, uanset om tilskadekomne i øvrigt er omfattet af forslaget til 1.
og 2. pkt. i § 24, stk. 3, nr. 7. Det vil sige, uanset de havde fast job inden
indsættelsen i Kriminalforsorgens institutioner eller var under 23 år, og der-
med skal have årslønnen fastsat efter § 24, stk. 3, nr. 9-10.
Statistiske data over den gennemsnitlige indkomst for nyuddannede kan
være data fra Danmarks Statistik, UddannelsesGuiden, jf.
www.ug.dk,
eller
andre valide statistiske data, udarbejdet af en offentlig myndighed. Når der
i de statistiske data er forskel på indkomsten for nyuddannede afhængig af,
om pågældende bliver privatansat eller offentligt ansat, anvendes gennem-
snittet af de to indkomstniveauer.
Der vil i bekendtgørelsen efter § 24, stk. 9, blive fastsat nærmere regler om
anvendelse af statistiske data til brug for fastsættelsen af årslønnen.
Hvis tilskadekomne ikke havde fast job inden afsoning, ikke har taget eller
påbegyndt uddannelse eller ikke er under 23 år på tidspunkt for indsættelsen,
fastsættes årslønnen på baggrund af minimumsårslønnen, jf. stk. 7.
Forslaget i § 24, stk. 3, nr. 7, omfatter kun den perskreds, der er omfattet af
Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 741 af 15. juni 2016 om erstatning og
godtgørelse til indsatte i kriminalforsorgens institutioner og til dømte og
prøveløsladte under udførelse af samfundstjeneste for følger af ulykkestil-
fælde m.v.
Forslaget kræver ændring af Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 741 af 15.
juni 2016 om erstatning og godtgørelse til indsatte i kriminalforsorgens in-
stitutioner og til dømte og prøveløsladte under udførelse af samfundstjene-
ste for følger af ulykkestilfælde m.v., idet der ikke længere er mulighed for
tage hensyn til den erhvervsindkomst ved arbejde, som tilskadekomne
kunne forvente at opnå efter løsladelsen, hvis skaden ikke var indtruffet.
Det bemærkes, at forslaget i § 24, stk. 3, nr. 7, ikke omfatter indsatte under
udgang m.v., jf. Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 1025 af 28. juni 2022
om udgang til indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i kriminal-
forsorgens institutioner (udgangsbekendtgørelsen), herunder personer under
udstationering til egen bopæl med fodlænke eller til udslusningsfængsel
m.v.
Ad forslaget i § 24, stk. 3, nr. 8 – Tilskadekomne er under 23 år
Feltkode ændret
265
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0488.png
Efter gældende praksis fastsætter arbejdsskademyndighederne som ud-
gangspunkt årslønnen på baggrund af indtægten i året forud for arbejdsska-
dens indtræden, når tilskadekomne er under 18 år på skadestidspunktet, men
fyldt 18 år, når der træffes afgørelse om tab af erhvervsevne. Årslønnen skal
afspejle tilskadekomnes erhvervsindtægt, der kunne forventes efter det fyld-
te 18. år, hvis arbejdsskaden ikke havde fundet sted.
Har tilskadekomne trods sin unge alder haft en længerevarende tilknytning
til arbejdsmarkedet, og tyder det på, at tilskadekomne ikke havde andre re-
alistiske planer for sin fremtidige beskæftigelse, kan arbejdsskademyndig-
hederne lægge den faktiske indtægt før arbejdsskaden til grund ved fastsæt-
telsen af årslønnen.
I praksis er det meget sjældent, at tilskadekomne under 18 år har haft en
længerevarende tilknytning til arbejdsmarkedet. Arbejdsskademyndighe-
derne kan derfor fastsætte årslønnen til den ulovbestemte normalårsløn, der
findes i den tekniske vejledning om årsløn.
Er tilskadekomne ikke fyldt 18 år på afgørelsestidspunktet, fastsætter ar-
bejdsskademyndighederne to årslønninger. En årsløn, der bruges til at be-
regne erstatningen for tab af erhvervsevne til tilskadekomne fylder 18 år, og
en årsløn, der bruges til at beregne erstatningen fra tilskadekomne er fyldt
18 år.
Årslønnen frem til det 18. år fastsætter arbejdsskademyndighederne som ud-
gangspunkt som en kombination af minimumårslønnen og den årsindkomst
ved arbejde, som tilskadekomne kunne forvente at opnå som 18-årig eller
efter endt uddannelse.
Det foreslås i
§ 24, stk. 3, nr. 8,
at årslønnen fastsættes til minimumsårsløn-
nen, jf. stk. 7, frem til tilskadekomne fylder 30 år, hvorefter normalårsløn-
nen, jf. stk. 7, anvendes for perioden frem til pensionsalderen, når tilskade-
komne er under 23 år på skadestidspunktet og ikke har arbejdet et helt ind-
tægtsår eller ikke er omfattet af nr. 9-10. Hvis tilskadekomnes faktiske sam-
lede indkomst ved arbejde på skadestidspunktet omregnet til et helt ind-
tægtsår overstiger minimumsårslønnen fastsættes årslønnen svarende til den
faktiske indkomst ved arbejde frem til tilskadekomne fylder 30 år. Hvis til-
skadekomnes faktiske samlede indkomst ved arbejde på skadestidspunktet
omregnet til et helt indtægtsår overstiger normalårslønnen, fastsættes års-
lønnen svarende til faktiske samlede indkomst ved arbejde.
Forslaget til § 24, stk. 3, nr. 8 indebærer, at årslønnen for unge tilskade-
komne som udgangspunkt fastsættes til minimumsårslønnen, indtil de fylder
266
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0489.png
30 år. Når de er fyldt 30 år, anvendes normalårslønnen til at beregne erstat-
ningen for tab af erhvervsevne.
Det foreslås, at forslaget i § 24, stk. 3, nr. 8, skal anvendes for tilskadekomne
under 23 år. Den foreslåede aldersgrænse skyldes, at unge tilskadekomne
dermed kan have været på arbejdsmarkedet i 5 år efter det fyldte 18. år. Når
den faktiske samlede indkomst ved arbejde på skadestidspunktet omregnet
til et helt indtægtsår overstiger minimumsårslønnen, fastsættes årslønnen
svarende til faktiske indkomst ved arbejde.
Hvis tilskadekomne eksempelvis har arbejdet i en periode på 4 måneder in-
den arbejdsskaden, omregnes indkomsten ved arbejde i de 4 måneder til et
helt år.
Er den faktiske samlede indkomst ved arbejde på skadestidspunktet højere
end minimumsårslønnen og lavere end normalårslønnen, fastsættes årsløn-
nen til normalårslønnen, når tilskadekomne fylder 30 år.
Det forudsættes, at begge afgørelser om erstatning for tab af erhvervsevne
baseret på henholdsvis minimumsårsløn og normalårsløn træffes samtidig.
For unge tilskadekomne er det tillige muligt at fastsætte årslønnen efter und-
tagelserne i § 24, stk. 3, nr. 9-10 om tilskadekomne, der er under uddannelse
eller er nyuddannede. Disse undtagelser har forrang for unge personer. For-
slaget til § 24, stk. 3, nr. 8, skal derfor ikke anvendes, når tilskadekomne
deltager i en erhvervsrettet uddannelse på skadestidspunktet, eller når tilska-
dekomne er nyuddannet på skadestidspunktet, og ikke har været på arbejds-
markedet i et helt år.
Ad forslaget til § 24, stk. 3, nr. 9 – Tilskadekomne deltager i en erhvervs-
rettet uddannelse
Efter § 24, stk. 6, i gældende lov kan der, når tilskadekomne er under ud-
dannelse, ved årslønsfastsættelsen tages hensyn til den erhvervsindtægt, der
kunne forventes efter uddannelsens afslutning, hvis arbejdsskaden ikke
havde fundet sted. Årslønnen skal dog fastsættes til mindst minimumsårs-
lønnen, medmindre tilskadekomnes erhvervsevne allerede forud for arbejds-
skadens indtræden var nedsat i væsentlig grad. Det er som hovedregel løn-
nen som nyuddannet på skadestidspunktet, der anvendes som årsløn. Oplys-
ninger herom fremgår ofte af fagforbundenes hjemmesider, hvor overens-
komsterne er offentligt tilgængelige. Oplysninger fra UddannelsesGuiden
jf. www.ug.dk., kan også inddrages.
267
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0490.png
Det foreslås i
§ 24, stk. 3, nr. 9,
at årslønnen fastsættes til minimumsårsløn-
nen, jf. stk. 7, frem til det tidspunkt, hvor tilskadekomne ville kunne have
været færdiguddannet, hvis arbejdsskaden ikke var sket, når tilskadekomne
deltager i en erhvervsrettet uddannelse på skadestidspunktet. Fra dette tids-
punkt fastsættes årslønnen på baggrund af statistiske data over den gennem-
snitlige indkomst for nyuddannede.
Forslaget til § 24, stk. 3, nr. 9, indebærer, at tilskadekomne får fastsat års-
lønnen til minimumsårslønnen frem til det tidspunkt, hvor tilskadekomne
ville kunne have været færdiguddannet, hvis uddannelsen ikke var påvirket
af arbejdsskaden. Forslaget indebærer videre, at tilskadekomne fra dette
tidspunkt får fastsat årslønnen på baggrund af statistiske data over den gen-
nemsnitlige indkomst for nyuddannede med den pågældende uddannelse.
Statistiske data over den gennemsnitlige indkomst for nyuddannede kan
være data fra Danmarks Statistik, UddannelsesGuiden, jf.
www.ug.dk,
eller
andre valide statistiske data, udarbejdet af en offentlig myndighed. Når der
i de statistiske data er forskel på indkomsten for nyuddannede afhængig af,
om pågældende bliver privatansat eller offentligt ansat, anvendes gennem-
snittet af de to indkomstniveauer.
Der vil i bekendtgørelsen efter § 24, stk. 9, blive fastsat nærmere regler om
anvendelse af statistiske data til brug for fastsættelsen af årslønnen.
Forslaget omfatter tilskadekomne, der deltager i en erhvervsrettet uddan-
nelse på skadestidspunktet, uanset hvor langt i uddannelsesforløbet tilska-
dekomne var på skadestidspunktet. Det er uden betydning, om tilskade-
komne modtager løn under uddannelsen eller modtager SU.
Ved ”erhvervsrettet uddannelse” forstås uddannelse, der har til formål at
udstyre unge og voksne med den viden og de færdigheder og kompetencer,
der kræves i særlige erhverv eller mere bredt på arbejdsmarkedet. Denne
definition er i overensstemmelse med Det Europæiske Unions Råds henstil-
ling af 24. november 2020 om erhvervsrettet uddannelse med henblik på
bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed
2020/C 417/01.
Ad forslaget til § 24, stk. 3, nr. 10 – Nyuddannede og tilskadekomne, der
lige er trådt ind på arbejdsmarkedet
Efter gældende praksis fastsættes årslønnen for nyuddannede og tilskade-
komne, der lige er trådt ind på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse, som
268
Feltkode ændret
Feltkode ændret
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0491.png
udgangspunkt ud fra den faktiske indtægt i det job, tilskadekomne har, når
skaden indtræder.
Det foreslås i
§ 24, stk. 3, nr. 10,
at årslønnen fastsættes på baggrund af
statistiske data over den gennemsnitlige indkomst for nyuddannede med den
pågældende uddannelse, når tilskadekomne er nyuddannet på skadestids-
punktet og endnu ikke har været beskæftiget mindst 1 indtægtsår. Hvis til-
skadekomnes faktiske samlede indkomst ved arbejde på skadestidspunktet
omregnet til et helt indtægtsår overstiger disse oplysninger, omregnes den
faktiske samlede indkomst ved arbejde for den seneste sammenhængende
periode med arbejde forud for arbejdsskaden til et helt indtægtsår..
Forslaget til § 24, stk. 3, nr. 10, indebærer, at årslønnen for nyuddannede,
der ikke har været mindst ét år på arbejdsmarkedet efter uddannelsen fast-
sættes på baggrund af statistiske data over den gennemsnitlige indkomst for
nyuddannede.
Statistiske data over den gennemsnitlige indkomst for nyuddannede kan
være data fra Danmarks Statistik, UddannelsesGuiden, jf.
www.ug.dk,
eller
andre valide statistiske data, udarbejdet af en offentlig myndighed. Når der
i de statistiske data er forskel på indkomsten for nyuddannede afhængig af,
om pågældende bliver privatansat eller offentligt ansat, anvendes gennem-
snittet af de to indkomstniveauer.
Der vil i bekendtgørelsen efter § 24, stk. 9, blive fastsat nærmere regler om
anvendelse af statistiske data til brug for fastsættelsen af årslønnen.
Forslaget indebærer samtidig, at hvis tilskadekomnes faktiske indkomst ved
arbejde på skadestidspunktet overstiger disse oplysninger, omregnes den
faktiske indkomst ved arbejde til et helt indtægtsår, og årslønnen fastsættes
svarende hertil.
Hvis tilskadekomne eksempelvis har arbejdet i en periode på 4 måneder in-
den arbejdsskaden, omregnes indkomsten ved arbejde i de 4 måneder til et
helt år. Alle lønandele, der indgår i indkomstregisteret, herunder blandt an-
det pensionsbidrag, atp-bidrag m.v. skal medregnes, når indkomsten ved ar-
bejde omregnes til et helt indtægtsår. Omregning sker således i overens-
stemmelse med gældende praksis for omregning.
Det er uden betydning, om indkomsten ved arbejde er opnået inden for faget
eller ved beskæftigelse i andet fag.
Feltkode ændret
269
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0492.png
Ad forslaget til § 24, stk. 3, nr. 11 – Pensionister og andre uden for egentlig
erhverv
Efter gældende praksis fastsættes årslønnen for folkepensionister m.fl. på
baggrund af en særlig årsløn for tilskadekomne uden for erhverv (pensio-
nistårslønnen). Denne årsløn fremgår ikke af loven, men findes i den årlige
tekniske vejledning om årsløn. For 2023 er årslønnen fastsat i vejledning nr.
9010 af 12. januar 2023 for 2023.
Efter gældende praksis anvendes denne årsløn også for andre tilskadekomne
end pensionister, når tilskadekomne har været uden tilknytning til arbejds-
markedet i mange år, og hvor tilskadekomsten er sket uden sammenhæng
med et lønnet arbejde, samt hvor der ikke er realistiske udsigter til, at tilska-
dekomne vil indtræde på arbejdsmarkedet igen, selv om arbejdsskaden ikke
var sket. Undtagelsen kan også anvendes, når en person uden egentlig er-
hverv kommer ud for en personskade.
Hvis tilskadekomne får en reel løn, som modsvarer værdien af arbejdet, an-
vender arbejdsskademyndighederne efter gældende praksis lovens hovedre-
gel. Årslønnen fastsættes ud fra den faktiske indkomst ved arbejde i året
inden arbejdsskaden. Det gælder, uanset om indkomsten ved arbejde er hø-
jere eller lavere end satsen for tilskadekomne uden for erhverv. Det skyldes,
at denne sats er en undtagelse fra lovens hovedregel om, at årslønnen fast-
sættes ud fra den faktiske indkomst ved arbejde inden arbejdsskaden. Ho-
vedreglen finder eksempelvis anvendelse, hvis tilskadekomne har været an-
sat på samme ansættelses- og lønvilkår i minimum 12 måneder forud for
skaden. Dette gælder også for folkepensionister, efterlønsmodtagere og før-
tidspensionister i lønnet job.
Det foreslås i
§ 24, stk. 3, nr. 11,
at årslønnen fastsættes svarende til satsen
for personer uden erhverv, jf. stk. 7, når tilskadekomne har nået folkepensi-
onsalderen eller er førtidspensionist på skadestidspunktet. Har tilskade-
komne en ansættelseskontrakt uden tidsbegrænsning på skadestidspunktet,
og overstiger den faktiske samlede indkomst ved arbejde i ansættelsen i et
indtægtsår satsen for personer uden for erhverv, jf. stk. 7, omregnes den fak-
tiske samlede indkomst ved arbejde for den seneste sammenhængende peri-
ode med arbejde forud for arbejdsskaden til et helt indtægtsår. 1. og 2. pkt.
i denne bestemmelse gælder tillige for andre tilskadekomne uden for er-
hverv på skadestidspunktet.
Forslaget i § 24, stk. 3, nr. 11, har til formål at videreføre gældende praksis.
270
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0493.png
Det betyder, at folkepensionister, førtidspensionister og andre uden for er-
hverv får fastsat årslønnen til satsen for tilskadekomne uden for erhverv.
Forslaget omfatter således tilskadekomne, der har nået folkepensionsalde-
ren, førtidspensionister og andre tilskadekomne, når tilskadekomne har væ-
ret uden tilknytning til arbejdsmarkedet i mange år, og hvor skaden er sket
uden sammenhæng med et lønnet arbejde, samt hvor der ikke er realistisk
udsigt til, at tilskadekomne vil indtræde på arbejdsmarkedet igen, selv om
arbejdsskaden ikke var sket.
Undtagelsen i § 24, stk. 3, nr. 11, skal ikke anvendes for tilskadekomne, der
fortsat er på arbejdsmarkedet i en varig beskæftigelse, efter at de har nået
folkepensionsalderen, eller for førtidspensionister, der udnytter deres rest-
erhvervsevne i en varig beskæftigelse. Disse tilskadekomne vil få fastsat
årslønnen efter den faktiske indkomst ved arbejde efter hovedreglen i for-
slaget til § 24, stk. 1, 1. pkt.
Har tilskadekomne for eksempel i de sidste 5 år forud for arbejdsskadens
indtræden fast tilknytning til arbejdsmarkedet, anvendes hovedreglen i § 24,
stk. 1, 1. pkt. Det betyder, at de vil få fastsat årslønnen svarende til den fak-
tiske indkomst ved arbejde og ikke på baggrund af den særlige sats for til-
skadekomne uden for erhverv.
Har tilskadekomne nået folkepensionsalderen eller er tilskadekomne før-
tidspensionist, er det ikke tilstrækkeligt til at få fastsat årslønnen efter ho-
vedreglen i § 24, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., at tilskadekomne har udført et midler-
tidigt lønnet arbejde inden for de seneste 5 år. Det er et krav, at der har været
tale om en fast tilknytning til arbejdsmarkedet i alle 5 år forud for arbejds-
skaden.
Ad forslaget til § 24, stk. 3, nr. 12 – Tilskadekomne arbejdede i fleksjob på
skadestidspunktet
Efter gældende praksis er udgangspunktet, at når skaden er sket under an-
sættelse i et fleksjob etableret efter den 1. januar 2013, fastsættes årslønnen
med udgangspunkt i den løn, tilskadekomne modtager fra arbejdsgiver. Ar-
bejdsskademyndighederne vurderer dog, om den faktiske løn er retvisende
for, hvad tilskadekomne på skadestidspunktet kunne have tjent på det ordi-
nære arbejdsmarked, hvis muligheden for fleksjob ikke havde været til
stede.
Er skaden indtrådt i et fleksjob etableret før den 1. januar 2013, er udgangs-
punktet efter gældende praksis, at årslønnen fastsættes skønsmæssigt ud fra
en vurdering af, hvad tilskadekomne på skadestidspunktet kunne have tjent
271
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0494.png
på det ordinære arbejdsmarked, hvis muligheden for fleksjob ikke havde
været til stede.
Det foreslås i
§ 24, stk. 3, nr. 12,
at årslønnen fastsættes på baggrund af den
faktiske samlede indkomst ved arbejde i det konkrete fleksjob uden det kom-
munale tilskud, når tilskadekomne arbejdede i fleksjob på skadestidspunk-
tet, og tilskadekomne er bevilget eller visiteret til fleksjobbet den 1. januar
2013 eller senere. For tilskadekomne, der på skadestidspunktet er bevilget
eller visiteret til fleksjob før 1. januar 2013, fastsættes årslønnen på bag-
grund af antallet af timer og timelønnen i fleksjobbet.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal efter forslaget i § 24, stk. 3, nr. 12,
fastsætte årslønnen på baggrund af lønnen i fleksjobbet. Det kommunale til-
skud skal som efter gældende praksis ikke indgå ved fastsættelsen af årsløn-
nen. Det er alene lønnen i fleksjobbet, der indgår i årslønnen. Forslaget in-
debærer dermed, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke længere skal
vurdere, om lønnen i fleksjobbet er retvisende for, hvad tilskadekomne på
skadestidspunktet kunne have tjent på det ordinære arbejdsmarked, hvis mu-
ligheden for fleksjob ikke havde været til stede.
Er fleksjobbet etableret før den 1. januar 2013, fastsættes årslønnen skøns-
mæssigt ud fra en vurdering af, hvad tilskadekomne på skadestidspunktet
kunne have tjent på det ordinære arbejdsmarked, hvis muligheden for fleks-
job ikke havde været til stede. Dette fremgår af Ankestyrelsens principafgø-
relse U-03-07. I denne vurdering indgår bl.a. de skånebehov, som tilskade-
komne havde allerede inden arbejdsskaden, hvor mange timer tilskade-
komne ville være i stand til at arbejde på det ordinære arbejdsmarked, til-
skadekomnes evner og uddannelse og indtjeningsevnen i det job, tilskade-
komne stod til rådighed for. Lønniveauet i fleksjobbet indgår som et mo-
ment i denne vurdering.
Det svarer til gældende regler og praksis.
Det foreslås i
§ 24, stk. 4,
at der skal anvendes den undtagelsesbestemmelse,
der rammer tilskadekomnes situation tættest på skadestidspunktet, når til-
skadekomne er omfattet af to eller flere undtagelser i stk. 3. Hvis tilskade-
komne på skadestidspunktet samtidig er omfattet af to eller flere undtagel-
ser, skal årslønnen fastsættes efter den undtagelse, der ud fra en samlet vur-
dering bedst afspejler tilskadekomnes erhvervsmæssige situation.
Forslaget indebærer, at arbejdsskademyndighederne skal anvende den und-
tagelse, der ligger tættest på skadestidspunktet, når tilskadekomne er omfat-
tet af to eller flere undtagelser i stk. 3. Dette er nødvendiggjort af, at de 12
272
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0495.png
undtagelser, jf. forslaget til § 24, stk. 3, nr. 1-12, kan kombineres på forskel-
lige måder, således at tilskadekomne kan være omfattet af flere af undtagel-
serne i stk. 3.
Er tilskadekomne på skadestidspunktet omfattet af 2 eller flere undtagelser,
skal arbejdsskademyndighederne anvende den undtagelse, der ud fra en
samlet vurdering bedst afspejler tilskadekomnes erhvervsmæssige situation
under hensyntagen til tilskadekomnes erhvervsmæssige forhold og indkom-
ster ved arbejde på skadestidspunktet og i de sidste 5 år forud for arbejds-
skaden og udsigt til fremtidig beskæftigelse efter arbejdsskaden, hvis ar-
bejdsskaden ikke var indtrådt.
Det kan for eksempel dreje sig om en person, der i begyndelsen af den fore-
gående 5-årige periode har været selvstændigt erhvervsdrivende og efterføl-
gende er overgået til deltidsansættelse, fordi vedkommende skulle passe et
sygt eller handicappet barn. I forslaget lægges der op til, at der i denne situ-
ation skal vælges den undtagelse tilskadekomne var omfattet af på skades-
tidspunktet eller senest i tid på skadestidspunktet. Det vurderes således, at
dette bedst afspejler tilskadekomnes aktuelle indtjeningsevne. I de tilfælde,
hvor tilskadekomne er omfattet af flere undtagelsesbestemmelser på skades-
tidspunktet, skal arbejdsskademyndighederne vælge den metode til fastsæt-
telse af årsløn, som ud fra en samlet vurdering bedst afspejler tilskadekom-
nes indtjeningsevne på skadestidspunktet.
Det foreslås i
§ 24, stk. 5,
at arbejdsmarkedsbidraget, jf. lov om arbejdsmar-
kedsbidrag, trækkes fra årslønnen ved beregning af erstatningen.
Forslaget svarer til gældende bestemmelse i § 24, stk. 3.
Årslønnen skal som hidtil opgøres og fastsættes inklusive arbejdsmarkeds-
bidrag. Definitionen af årslønsbegrebet er således ikke ændret. Arbejdsmar-
kedsbidraget skal ved beregningen af erstatningen trækkes fra årslønnen. På
denne måde er fratrækket af arbejdsmarkedsbidraget i årslønnen gjort til en
beregningsregel.
Det foreslås i
§ 24, stk. 6,
at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan træffe
selvstændig afgørelse om årslønnen, når Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
finder det hensigtsmæssigt.
Efter gældende praksis indgår afgørelsen om årsløn som en delafgørelse, jf.
lovens § 40, i forbindelse med afgørelsen om erstatning for tab af erhvervs-
evne, der også omfatter en afgørelse om selve tabet af erhvervsevne.
273
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0496.png
Afgørelsen om årsløn kan efter § 44 indbringes for Ankestyrelsen af sagens
parter. Afgørelsen kan indbringes for Ankestyrelsen, uanset om den samlede
afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne indbringes for Ankestyrel-
sen.
Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan træffe en
selvstændig afgørelse om årslønnen forud for afgørelsen om uddannelses-
godtgørelse og tab af erhvervsevne og dermed forud for, at afgørelsen om
uddannelsesgodtgørelse og erstatning for tab af erhvervsevne træffes. Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring får med forslaget en øget mulighed for at
etablere en fleksibel sagsafvikling.
Forslaget skyldes blandt andet hensynet til at kunne vurdere, hvorvidt års-
lønnen er fastsat korrekt efter § 24, stk. 1, 3 og 7. Ved at træffe en selvstæn-
dig afgørelse om årslønnen får tilskadekomne mulighed for at komme med
indsigelser til fastsættelsen af årslønnen, før der træffes afgørelse om erstat-
ning for tab af erhvervsevne.
Forslaget om, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan træffe selvstændig
afgørelse om årslønnen ændrer ikke på, at afgørelsen som hidtil er en selv-
stændig afgørelse efter lovens § 40, uanset om afgørelsen træffes samtidig
med afgørelsen om tabet af erhvervsevne, eller træffes særskilt.
Tilskadekomne kan dermed forud for selve afgørelsen om erstatning for tab
af erhvervsevne oplyse om yderligere retmæssig indkomst ved arbejde, der
ikke fremgår af indkomstregistret som for eksempel udenlandsk indkomst
ved arbejde.
Når Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan træffe selvstændig afgørelse
om årslønnen, indebærer dette tillige, at sagens parter som hidtil kan ind-
bringe afgørelsen for Ankestyrelsen efter lovens § 44. Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring kan herunder for eksempel genvurdere den trufne afgørelse
efter § 44, stk. 7-9 i arbejdsskadesikringsloven og bekendtgørelse nr. 1271
af 28. november 2019 i situationer, hvor tilskadekomne for eksempel ind-
sender oplysninger om indkomst ved arbejde, der ikke fremgår af indkomst-
registeret.
Det foreslås i
§ 24, stk. 7,
at årslønnen uanset stk. 1 og 3 højst kan fastsættes
til 588.000 kr. Minimumsårslønnen fastsættes til 248.000 kr. Normalårsløn-
nen fastsættes til 419.000 kr. For personer uden for erhverv fastsættes års-
lønnen til 52.000 kr. i 2023. Alle beløb er inklusive arbejdsmarkedsbidrag
og reguleres efter § 25.
274
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0497.png
Forslaget afløser § 24, stk. 5 og 6 i gældende lov for så vidt angår fastsæt-
telsen af maksimums- og minimumsårsløn.
Efter gældende lovs § 24, stk. 5, kan årslønnen ikke sættes højere end
367.000 kr. inklusive arbejdsmarkedsbidrag. Beløbet reguleres efter § 25 og
udgør 588.000 kr. i 2023. Af gældende lovs § 24, stk. 6, fremgår blandt
andet, at årslønnen skal ansættes til mindst 137.000 kr. inklusive arbejds-
markedsbidrag reguleret efter § 25, medmindre tilskadekomnes erhvervs-
evne allerede forud for arbejdsskadens indtræden var nedsat i væsentlig
grad. Beløbet udgør i 219.000 kr. i 2023.
Reglen om, at der gælder et maksimum for fastsættelsen af årslønnen, inde-
bærer, at tilskadekomne, som har en løn, der overstiger den maksimale års-
løn, får fastsat årslønnen til den maksimale årsløn.
Erstatningen for tab af erhvervsevne beregnes herefter på grundlag af denne
maksimale årsløn. Det betyder, at tilskadekomne med en højere indkomst
ved arbejde end den maksimale årsløn ikke får kompensation for den del af
indkomsten, der overstiger den maksimale årsløn.
Det foreslås i
§ 24, stk. 7, 1. pkt.,
at årslønnen uanset stk. 1 og 3 højst kan
fastsættes til 588.000 kr. Det foreslås dermed, at der fortsat skal gælde et
maksimum for fastsættelsen af årslønnen. Det betyder, at tilskadekomne
med indkomst ved arbejde over det maksimale beløb for årsløn fortsat får
fastsat lønnen til den maksimale årsløn og beregnet erstatningen på det
grundlag. Det betyder også, at de pågældende ikke får beregnet erstatningen
på baggrund af den indkomst ved arbejde, der ligger over den maksimale
årsløn. Det foreslås, at det nuværende beløb for den maksimale årsløn, der i
2023 udgør 588.000 kr., opretholdes. Henvisningen til, at det gælder uanset
om årslønnen er fastsat efter hovedreglen i stk. 1 eller efter en af undtagel-
serne i stk. 3, indebærer, at årslønnen aldrig kan fastsættes højere end den
maksimale årsløn. Beløbet reguleres årligt. Forslaget opretholder dermed
gældende praksis for så vidt angår den maksimale årsløn.
Det foreslås i
§ 24, stk. 7, 2. pkt.,
at minimumsårslønnen fastsættes til
248.000 kr. Normalårslønnen fastsættes til 419.000 kr. Forslaget indebærer,
at der ligeledes opretholdes en minimumsårsløn. Det foreslås, at minimums-
årslønnen hæves fra 219.000 kr. til 248.000 kr. i 2023.
Minimumsårslønnen anvendes ved fastsættelsen af årslønnen efter en række
af undtagelserne i § 24, stk. 3.
275
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0498.png
Forslaget til § 24, stk. 7, 2. pkt., indebærer videre, at der lovfastsættes en
normalårsløn. Normalårslønnen findes ikke i arbejdsskadesikringsloven i
dag, men fremgår af en teknisk vejledning om fastsættelse af årsløn. Nor-
malårslønnen udgør efter den tekniske vejledning 419.000 kr. i 2023. Det
foreslås, at normalårslønnen lovfæstes til 419.000 kr. Det bemærkes, at der
i særlige situationer efter erstatningsansvarsloven anvendes en normalårs-
løn, der udgør 471.000 kr. i 2023.
Det foreslås i
§ 24, stk. 7, 3. pkt.,
at lovfæste en særlig årsløn, der anvendes
for tilskadekomne uden egentligt erhverv – typisk pensionister. Denne års-
løn udgør 45.000 kr. i 2023 efter den tekniske vejledning om årsløn (vejled-
ning nr. 9010 af 12. januar 2023). Det foreslås at fastætte årslønnen for til-
skadekomne uden egentlig erhverv til 52.000 kr. i 2023.
Endelig foreslås det i
§ 24, stk. 7, 4. pkt.,
at alle beløb er inklusive arbejds-
markedsbidrag og reguleres efter § 25.
De beløb, der er fastsat i loven, er fastsat i et grundniveau fra 2003. Beløbene
er reguleret årligt, jf. oven for.
I forslaget til § 24, stk. 7, 1.-3. pkt. foreslås det at forhøje satsen for mini-
mumsårslønnen, og det foreslås at lovfæste en normalårsløn og satsen for
årsløn for tilskadekomne uden for erhverv.
Det foreslås derfor samtidig at indføre et nyt grundniveau i 2023-niveau.
Det nye grundniveau har ikke betydning for tilskadekomnes ret til erstatning
eller for størrelsen af erstatningen. Det nye grundniveau har alene betydning
for beregning af erstatningen i afgørelsesåret og ved eventuelle senere gen-
optagelser eller reguleringer af erstatningen for tab af erhvervsevne eller tab
af forsørger.
Der foretages tillige konsekvensændringer af arbejdsskadesikringsloven
som følge af det nye grundniveau i § 18 (godtgørelse for varigt mén), jf.
forslaget i § 1, nr. 15, § 19 (overgangsbeløb til efterladte), jf. forslaget i § 1,
nr. 18, § 86 (regulering af erstatninger efter tidligere love), jf. forslaget til §
1, nr. 61 til 67. Der foretages tillige konsekvensændringer af lov om erstat-
ning til tilskadekomne værnepligtige m.fl. (regulering af erstatninger efter
tidligere love), jf. forslaget i § 2, nr. 3-7.
Endvidere indeholder forslaget til § 24, stk. 8, om fastsættelse af en grund-
løn også en konsekvensændring.
276
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0499.png
Det foreslås i
§ 24, stk. 8,
at der til brug ved beregning og regulering af
erstatning for tab af erhvervsevne og tab af forsørger som løbende erstatning
samt uddannelsesgodtgørelse fastsættes en grundløn. Denne beregnes ved at
gange den årsløn, der er fastsat efter reglerne i stk. 1-3 og 7, med forholdet
mellem 588.000 kr. og det maksimale årslønsbeløb, der var gældende, da
arbejdsskaden indtraf.
Forslaget til § 24, stk. 8, afløser gældende lovs § 24, stk. 8. Forslaget inde-
holder en konsekvensændring af, at der indføres et nyt grundniveau i 2023-
niveau til afløsning for det eksisterende grundniveau i 2003-niveau. Det
fremgår af den gældende bestemmelse, at der til brug ved beregning og re-
gulering af erstatning for tab af erhvervsevne og tab af forsørger som lø-
bende erstatning fastsættes en grundløn.
Bestemmelsen indebærer, at der fastsættes en grundløn, der anvendes til be-
regning og regulering af erstatning for tab af erhvervsevne og tab af forsør-
ger som løbende erstatning. Der er tale om en teknisk ændring, der ikke har
betydning for tilskadekomnes ret til erstatning eller størrelse heraf. Bestem-
melsen sikrer, at tilskadekomne eller efterladte også fremover får reguleret
deres løbende erstatninger.
Som noget nyt foreslås det, at der på tilsvarende måde fastsættes en grund-
løn til brug for beregning af uddannelsesgodtgørelse. Forslaget skal ses i
sammenhæng med forslaget til § 18 b, stk. 3, jf. § 1, nr. 17, hvoraf det bl.a.
fremgår, at uddannelsesgodtgørelsen udgør 83 pct. af tilskadekomnes års-
løn, jf. § 24.
Det fremgår af § 25, stk. 2, at de løbende ydelser, der er fastsat med ud-
gangspunkt i grundlønnen, jf. § 24, stk. 8, reguleres med samme procent
som beløb, der er nævnt i § 25, stk. 1. Med forslaget om at tilføje uddannel-
sesgodtgørelse til § 24, stk. 8, vil uddannelsesgodtgørelse fremover også
skulle reguleres i overensstemmelse med § 25, stk. 1. Det vil sige at uddan-
nelsesgodtgørelse skal reguleres hvert år pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt
tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsregule-
ringsprocent.
Endelig foreslås der i § 24, stk. 9, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere regler om fastsættelsen af årsløn efter stk. 1-4 og 6-7, herunder om
afgrænsningen af persongrupperne i stk. 3, nr. 1-12.
Forslaget i § 24, stk. 9, indebærer, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere regler om anvendelsen af § 24, stk. 1- 4 og 6-7.
277
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0500.png
Den nye opbygning af § 24, indebærer, at årslønnen enten skal fastsættes
efter hovedreglen i § 24, stk. 1 eller efter en af undtagelserne i § 24, stk. 3.
Er situationen i den konkrete sag ikke omfattet af en af undtagelserne efter
§ 24, stk. 3, skal årslønnen fastsættes efter hovedreglen i § 24, stk. 1, og
anvendes som værdi for tilskadekomne indtjeningsevne før arbejdsskaden,
hvis arbejdsskaden ikke var indtruffet. Det forudsættes, at bekendtgørelsen
kommer til at indeholde yderligere detaljerede bestemmelser og fortolk-
ningsbidrag til anvendelsen af hovedreglen og undtagelserne.
Bemyndigelsen betyder, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om fastsættelsen af årslønnen, herunder anvendelsen af hovedreglen
i § 24, stk. 1, hvilket indebærer regler om, hvordan den faktiske samlede ved
arbejde i det bedste af de seneste 5 indtægtsår forud for arbejdsskadens ind-
træden opgøres. Der kan videre fastsættes regler om, hvordan årslønnen, jf.
1. pkt. og stk. 3 og 7, opreguleres til værdien i skadeåret, inden erstatningen
beregnes.
Bemyndigelsen indebærer videre, at der kan fastsættes regler om, hvordan
årslønnen, jf. stk. 1 og 3, efter § 24, stk. 2, kan fastsættes på baggrund af
oplysninger om tilskadekomnes faktiske samlede indkomst ved arbejde
(indtjening) fra indkomstregisteret, fra skatteforvaltningen eller fra tilska-
dekomne, eller andre relevante kilder eller standardsatser, jf. stk. 7. Der kan
fastsættes nærmere regler om metoder til omregning af indkomst ved ar-
bejde til et fuldt indtægtsår i forskellige situationer, om afrunding til nær-
meste 1.000 kr. og om omregning af DIS indkomst til en tilsvarende lønind-
komst for personer, der gør tjeneste på skibe, der ikke er registreret i Dansk
Internationalt Skibsregister.
Bemyndigelsen kan videre anvendes til at fastsætte nærmere regler om de
enkelte undtagelser i § 24, stk. 3. Der kan herunder fastsættes nærmere reg-
ler om fastsættelse af årslønnen for selvstændig erhvervsdrivende og med-
arbejdende ægtefæller, jf. undtagelsen i § 24, stk. 3, nr. 5, til afløsning for
den gældende bekendtgørelse nr. 812 af 29. september 2003 om fastsættelse
af årsløn for selvstændig erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller
sikret efter § 2, stk. 3, i arbejdsskadesikringsloven.
Beskæftigelsesministeren kan tillige fastsætte nærmere regler om, hvilken
af flere mulige undtagelser der skal vælges i forskellige situationer, jf. § 24,
stk. 4.
278
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0501.png
De foreslåede undtagelser i § 24, stk. 3, nr. 1-12, kan kombineres på en
række måder. Det betyder, at der kan opstå situationer, hvor tilskadekomne
er omfattet af flere undtagelser.
Endelige kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om selv-
stændige afgørelser om årslønnen, jf. § 24, stk. 6, og anvendelse af de faste
takster i § 24, stk. 7.
Til nr. 30
Efter gældende lovs § 25, stk. 1, reguleres en række af lovens beløb, herun-
der beløb efter gældende lovs § 24, stk. 5 og 6, hvert år pr. 1. januar med 2,0
pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en
satsreguleringsprocent.
Beløbene efter § 24, stk. 5 og 6 omhandler lovens satser for henholdsvis
maksimums- og minimumssatsen for årsløn.
Disse beløb er nu omfattet af forslaget til § 24, stk. 7.
Det foreslås i
§ 1, nr. 30,
at ændre ”§ 24, stk. 5 og 6” til: ”§ 24, stk. 7” i §
25, stk. 1.
Ændringen er en konsekvensændring til forslaget i § 1, nr. 29, og har ingen
betydning for tilskadekomnes eller efterladtes erstatning.
Til nr. 31
Efter gældende regler i § 16, stk. 6, i lov om arbejdsskadesikring kan forskud
på erstatning for tab af erhvervsevne og på godtgørelse for varigt mén ud-
betales i tiden inden den endelige afgørelse.
Efter gældende regler i lovens § 26, stk. 1, udbetales erstatninger og godt-
gørelsesbeløb efter denne lov til tilskadekomne og efterladte, jf. dog stk. 5.
Det foreslås i
§ 26, stk. 1,
at ændre ”stk. 5” til ”stk. 6”.
Forslaget er en konsekvens af forslaget til det nye stk. 2 i § 26, hvorefter §
26, stk. 5 bliver stk. 6.
Det foreslås som et nyt
stk. 2
i § 26, at forskud på erstatning for tab af er-
hvervsevne og på godtgørelse for varigt mén kan udbetales i tiden inden den
endelige afgørelse.
279
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0502.png
Forslaget svarer til den gældende regel i § 16, stk. 6, som foreslås flyttet til
§ 26 som konsekvens af, at resten af § 16 ophæves. Bestemmelsen om for-
skud på erstatning hører bedre hjemme i kapitel 6 om erstatningsudbetaling,
men der er ikke tilsigtet ændringer i anvendelsen af bestemmelsen.
Til nr. 32
Efter gældende regler i § 26, stk. 2, i lov om arbejdsskadesikring kan Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring i særlige tilfælde udbetale erstatnings og
godtgørelsesbeløb til tilskadekomne og efterladte og derefter kræve det ud-
lagte beløb med tillæg af rente, jf. § 60 ind hos forsikringsselskabet eller af
bidrag, jf. § 55.
Det foreslås, at ”erstatnings og godtgørelsesbeløb” i
§ 26, stk. 2,
som bliver
stk. 3, ændres til ”erstatnings- og godtgørelsesbeløb”.
Der er alene tale om en sproglig præcisering, og der er således ikke tilsigtet
ændringer i bestemmelsens anvendelse.
Til nr. 33 og 34
Det fremgår af den gældende § 27, stk. 4, i lov om arbejdsskadesikring, at
omsætning af løbende erstatning til kapitalbeløb finder sted på grundlag af
erstatningens størrelse på omsætningstidspunktet. Omsætningstidspunktet
er det tidspunkt, hvor kapitalbeløbet kan udbetales. Omsætning af erstatning
har alene virkning for fremtiden. Faktorerne for omsætning af løbende er-
statning til kapitalbeløb fastsættes på baggrund af aktuarmæssige principper
i spring af hele år og måneder. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter ind-
stilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring årligt inden
udgangen af oktober måned de nærmere regler for omsætning af løbende
erstatning til kapitalbeløb, der tilkendes og beregnes i det følgende år.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at værdien af en erstatning for er-
hvervsevnetab er den samme, uanset om erstatningen udbetales løbende el-
ler omsættes til et kapitalbeløb.
Omsætningstidspunktet er det tidspunkt, hvor den kapitaliserede erstatning
er udmålt og udbetales fra, og den omsatte erstatning kan efter loven kun
have virkning fremadrettet fra omsætningstidspunktet. Omsætningstids-
punktet er det tidspunkt, hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har truffet
endelig afgørelse om beregning af kapitalerstatningen, og hvor erstatningen
280
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0503.png
kan udbetales efter loven. Det er i denne sammenhæng uden betydning for
fastsættelsen af omsætningstidspunktet, hvornår forsikringsselskabet eller
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring efterfølgende faktisk udbetaler det kapi-
taliserede beløb til tilskadekomne.
I nogle situationer kan tilskadekomne få erstatning to gange for det samme
tab. Det drejer sig bl.a. om tilfælde, hvor tilskadekomne ved en afgørelse
tilkendes en løbende erstatning for erhvervsevnetab og hvor der efterføl-
gende træffes en ny afgørelse. Hvis det i den forbindelse vurderes, at erstat-
ningen ikke burde være udbetalt som en løbende erstatning, men som en
kapitalerstatning, træffes der en ny afgørelse herom. Herefter kan der i visse
situationer udbetales en kapitalerstatning for hele eller dele af den periode,
hvor tilskadekomne allerede har fået udbetalt løbende erstatning. Dette er i
strid med lovens forudsætning om at sikre, at tilskadekomne altid samlet set
får den samme værdi af erstatningen uanset udbetalingsmåden. Problemet
kan opstå, når en afgørelse behandles på ny, for eksempel ved anke og gen-
optagelse.
Det foreslås i forslagets § 1, nr. 33, at der i
§ 27, stk. 4, 3. pkt.
indsættes »jf.
stk. 5« efter »fremtiden«.
Ændringen foreslås indsat som følge af forslaget i § 1, nr. 34 om at indsætte
et nyt stk. 5, hvor det vil blive præciseret, at hvis tilskadekomne i henhold
til en afgørelse om tab af erhvervsevne har fået tilkendt en erstatning, og
afgørelsen senere ændres med tilbagevirkende kraft, og erstatningen efter
denne afgørelse skal omsættes til kapitalbeløb, jf. stk. 1, fastsættes omsæt-
ningstidspunktet til datoen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings senere
afgørelse. Har tilskadekomne ret til erstatning for en periode før omsæt-
ningstidspunktet, jf. 1. pkt., udbetales erstatningen som en løbende erstat-
ning for denne periode.
Forslaget indebærer, at kapitalerstatninger efter en ny afgørelse af en sag vil
skulle beregnes, så den altid alene dækker den fremadrettede periode fra
tidspunktet, hvor kapitalerstatningen endeligt fastsættes og udbetales (om-
sætningstidspunktet). Det betyder, hvis tilskadekomne i henhold til en afgø-
relse om tab af erhvervsevne har fået udbetalt løbende erstatning, og afgø-
relsen senere ændres med tilbagevirkende kraft, således at erstatningen skal
omsættes til kapitalbeløb, fastsættes omsætningstidspunktet til datoen for
den seneste afgørelse. Det betyder endvidere, at der i et sagsforløb kan være
mere end et omsætningstidspunkt, hvis der i forløbet træffes flere afgørelser
om kapitalisering af erstatningen.
281
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0504.png
Efter § 40, stk. 5, har klage fra arbejdsgiveren, forsikringsselskabet eller be-
styrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension opsættende virkning. Det
betyder, at forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i
disse tilfælde ikke er forpligtet til at udbetale kapitalerstatningen, før Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring har genbehandlet sagen, eller Ankestyrel-
sen har truffet afgørelse på grundlag af klagen.
Det betyder f.eks., at hvis en afgørelse om kapitalerstatning påklages til An-
kestyrelsen af forsikringsselskabet og dermed har opsættende virkning, jf. §
44, stk. 5, således at kapitalerstatningen ikke er udbetalt, skal der foretages
en ny beregning af kapitalerstatningen, når Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring genvurderer afgørelsen, eller efter Ankestyrelsen har truffet afgørelse.
Omsætningstidspunktet – og det vil sige det afgørende tidspunkt i forhold
til beregningen af kapitalerstatningen – vil altid være tidspunktet for Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikrings nye afgørelse, hvor erstatningen beregnes
og udmåles, idet det først er efter dette tidspunkt, erstatningen er endeligt
fastsat og udbetales. Det gælder også, hvis Ankestyrelsen har tiltrådt Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om tab af erhvervsevne, hvor er-
statningen skal udbetales som et kapitalbeløb, eller hvis domstolene tiltræ-
der Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller Ankestyrelsens afgørelse om
tab af erhvervsevne, hvor erstatningen skal udbetales som et kapitalbeløb, i
en anlagt sag, hvor kapitalerstatningen ikke er udbetalt under sagens be-
handling i retten. I disse tilfælde skal forsikringsselskabet eller Arbejdsmar-
kedets Erhvervssikring først udbetale kapitalerstatningen, når Arbejdsmar-
kedets Erhvervssikring har truffet ny afgørelse med ny beregning af kapital-
erstatningen. Erstatningen før datoen for denne nye beregningsafgørelse ud-
betales som en sum af den løbende erstatning, baseret på erstatningsværdien
af den nyeste afgørelse. Er erstatningen således blevet forhøjet ved den ny-
este afgørelse, skal denne forhøjelse indgå i udmålingen af den sum, som
skal betales for perioden før omsætningstidspunktet. Udmåling af eventuelt
tillæg af renter efter arbejdsskadesikringslovens § 26, stk. 3, ændres ikke
ved dette forslag og sker derfor fortsat efter gældende praksis.
Det samme gælder, hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssikring genoptager en
tidligere afgørelse om tab af erhvervsevne på forvaltningsretlig grundlag el-
ler efter en ændring af afgørelsen ved domstolene og ændrer erstatningen
fra f.eks. ingen erstatning til en kapitalerstatning. Også i disse tilfælde skal
kapitalerstatningen beregnes med fremadrettet virkning på tidspunktet for
den nye afgørelse, og ikke fra tidspunktet for den afgørelse, som genoptages.
Det gælder, uanset om der er gået en årrække siden den tidligere afgørelse,
282
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0505.png
og uanset om tilskadekomnes varige tab af erhvervsevne således kunne være
fastsat mange år tidligere. Erstatning for perioden før den nye afgørelse ud-
betales som en løbende erstatning. Det betyder, at hidtidig praksis, som
blandt andet udtrykt i Højesterets dom af 17. januar 2007 i sag 497/2005 (1.
afd.), gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2007, side 1039 H, og i Ankesty-
relsens principafgørelse 71-11, ændres.
Ændringerne betyder endvidere, at kapitalerstatningen ikke vil dække en
eventuel forudgående periode, hvor tilskadekomne allerede har fået udbetalt
en løbende erstatning i anledning af samme skade. Har tilskadekomne som
følge af en ny afgørelse ret til erstatning for tab af erhvervsevne for perioden
før afgørelsen, udgør denne erstatning derfor summen af de løbende erstat-
ninger for den forudgående periode efter fradrag af eventuel udbetalt lø-
bende erstatning for samme periode. Forslaget sikrer således, at tilskade-
komne fortsat vil blive fuldt ud kompenseret for deres erhvervsevnetab, men
vil forhindre, at tilskadekomne i strid med lovens intention vil kunne blive
kompenseret to gange for samme tab.
Til nr. 35.
Det følger af den gældende § 11 i lov om arbejdsskadesikring, at ydelserne
efter loven er betaling af udgifter til sygebehandling, optræning og hjælpe-
midler m.m., jf. § 15, erstatning for tab af erhvervsevne, jf. §§ 17 og 17 a,
godtgørelse for varigt mén, jf. § 18, overgangsbeløb ved dødsfald, jf. § 19,
erstatning for tab af forsørger, jf. §§ 20-22 og godtgørelse til efterladte, jf. §
23.
Begrebet ydelser er således defineret i loven som værende en samlet beteg-
nelse for alle de erstatninger, godtgørelser, m.v., som tilskadekomne og den-
nes efterladte kan have ret til i medfør i af loven.
Flere steder i gældende arbejdsskadesikringslov anvendes begrebet ydelse
dog også til at beskrive en erstatning, der udbetales løbende, f.eks. måneds-
vis. Der er således ikke en ensartet brug af begreberne erstatning og ydelse
i loven.
Det foreslås i
§ 27, stk. 5, 2. pkt.,
der bliver stk. 6, 2. pkt., og
§ 43, 2. pkt.,
at
ændre ”ydelsens” til ”erstatningens”.
Efter forslaget ændres ordlyden de steder i loven, hvor begrebet ”ydelsen”
anvendes til at beskrive en løbende erstatningsudbetaling. Der er tale om en
283
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0506.png
redaktionel ændring, idet det foreslås at ensarte begrebernes betydning i ar-
bejdsskadesikringsloven. Der er således med forslaget ikke tilsigtet materi-
elle ændringer i reglerne i forhold til det gældende lovgrundlag.
Forslaget svarer til forslaget til § 1, nr. 11, 19, 21, 26 og 27. Der henvises til
bemærkningerne hertil.
Til nr. 36
Efter gældende lovs § 29, stk. 2, har den erstatningsansvarlige skadevolder
eller dennes ansvarsforsikringsselskab krav på at få godtgjort erstatning og
godtgørelse fra arbejdsskadeforsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring af bidrag, jf. § 55, når der er udbetalt erstatning eller godt-
gørelse som følge af arbejdsskaden til tilskadekomne eller dennes efterladte.
Kravene fra den erstatningsansvarlige skadevolder eller dennes ansvarsfor-
sikringsselskab omfatter erstatnings- og godtgørelsesbeløb af samme art,
som arbejdsskadeforsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring har pligt til at betale på det tidspunkt, hvor kravet fremsættes.
Bestemmelsen regulerer samspillet mellem kompensation efter arbejdsska-
desikringsloven og erstatningsansvarsloven, når en skade er omfattet af
begge love.
En skade er omfattet af både arbejdsskadesikringsloven og erstatningsan-
svarsloven, når der er en skadevolder, der er ansvarlig for skaden, herunder
eventuelt på objektivt grundlag, og tilskadekomne samtidig er omfattet af
arbejdsskadesikringsloven og har været ude for en arbejdsskade efter §§ 5-
7 i arbejdsskadesikringsloven.
Det er fastslået i retspraksis, herunder blandt andet Højesterets dom af 23.
august 2021 (offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen 2021, side 4752 H), at
midlertidig erstatning for tab af erhvervsevne efter § 17, stk. 3, i arbejdsska-
desikringsloven ikke er erstatningsbeløb af samme art som erstatning for
tabt arbejdsfortjeneste efter § 2 i erstatningsansvarsloven. Dette gælder,
uanset de to erstatningsarter dækker tilskadekomnes tab af indtægt og ofte
samme periode.
Det foreslås i
§ 1, nr. 36,
at § 29, stk. 2, nyaffattes.
Det foreslås som nyt § 29, stk. 2, 1. pkt., at den erstatningsansvarlige skade-
volder, dennes ansvarsforsikringsselskab eller et forsikringsselskab, hvori
der er tegnet voldsskadeforsikring efter § 49 a, har krav på at få godtgjort
284
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0507.png
erstatning og godtgørelse fra arbejdsulykkesforsikringsselskabet eller Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring af bidrag, jf. § 55, når den erstatningsan-
svarlige skadevolder, dennes ansvarsforsikringsselskab eller et forsikrings-
selskab, hvori der er tegnet voldsskadeforsikring efter § 49 a, har dækket
godtgørelse, erstatning m.v. efter lov om erstatningsansvar, som tilskade-
komne eller dennes efterladte har ret til som følge af arbejdsskaden.
Med forslaget vil det blive sikret, at enhver form for erstatning, godtgørelse
m.v., som en erstatningsansvarlig skadevolder, dennes ansvarsforsikrings-
selskab eller et forsikringsselskab, hvori der er tegnet voldsskadeforsikring
efter § 49 a, har udbetalt til tilskadekomne eller efterladte efter erstatnings-
ansvarsloven, i anledning af en arbejdsskade, vil kunne kræves refunderet
af arbejdsulykkesforsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring i det omfang, der er tale om erstatning og godtgørelse mv. af en art, som
tilskadekomne har ret til efter arbejdsskadesikringsloven i anledning af ar-
bejdsskaden for samme tidsrum, og som ikke er udbetalt på det tidspunkt,
hvor arbejdsulykkesforsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sikring bliver gjort bekendt med kravets eksistens.
Forslaget indebærer, at det bliver muligt for ansvarsforsikringsselskaberne
m.fl. at udbetale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste hurtigere, end det er
tilfældet med de gældende regler og praksis. Det skyldes, at det bliver muligt
for ansvarsforsikringsselskaberne m.fl. at udbetale erstatningen for tabt ar-
bejdsfortjeneste og efterfølgende rejse et refusionskrav mod arbejdsulyk-
kesforsikringsselskabet for så vidt angår ulykker og mod Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring for så vidt angår erhvervssygdomme, jf. den eksisterende
bestemmelse i § 29, stk. 2, 1. pkt. Forslaget danner grundlag for, at tilska-
dekomne kan få udbetalt erstatningen efter erstatningsansvarsloven hurti-
gere og ikke skal afvente den endelige afgørelse om erstatning for tab af
erhvervsevne efter arbejdsskadesikringsloven.
Det bliver dermed muligt for ansvarsforsikringsselskaberne også at udbetale
erstatning for tab af erhvervsevne efter §§ 5 og 8 i erstatningsansvarsloven,
uanset der verserer en arbejdsskadesag. Når afgørelsen om erstatning for tab
af erhvervsevne i arbejdsskadesagen foreligger, kan ansvarsforsikringssel-
skabet rejse et refusionskrav mod arbejdsulykkesforsikringsselskabet for så
vidt angår ulykker og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring for så vidt angår
erhvervssygdomme. Når afgørelsen om tilkendelse af uddannelsesgodtgø-
relse foreligger, kan ansvarsforsikringsselskabet ligeledes rejse et refusions-
krav mod Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Ansvarsforsikringsselska-
berne kan derfor som efter gældende praksis underrette Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring eller arbejdsskadesikringsselskabet om, at der verserer en
285
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0508.png
ansvarssag. Dette indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller ar-
bejdsulykkesforsikringsselskabet får kendskab til ansvarsforsikringsselska-
bets krav.
Forslaget indebærer videre, at uddannelsesgodtgørelse efter § 18 b i arbejds-
skadesikringsloven også anses for erstatning af samme art som erstatning
for tabt arbejdsfortjeneste og erstatning for tab af erhvervsevne efter §§ 2, 5
og 8 erstatningsansvarsloven.
Forslaget betyder desuden, at et forsikringsselskab, hvori der er tegnet
voldsskadeforsikring efter § 49 a, ligeledes vil have mulighed for at søge at
få godtgjort dets udgifter hos arbejdsulykkesforsikringsselskabet eller Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring i det omfang, tilskadekomne tilkendes en
tilsvarende erstatning som følge af den anmeldte arbejdsskade.
Det foreslås som nyt § 29, stk. 2, 2. pkt., at krav efter 1. pkt. omfatter erstat-
nings- og godtgørelsesbeløb af samme art, som arbejdsskadeforsikringssel-
skabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har pligt til at betale på det
tidspunkt, hvor kravet fremsættes, og kan ikke overstige det beløb, som ar-
bejdsulykkesforsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
som følge af arbejdsskaden har tilkendt den tilskadekomne eller dennes ef-
terladte efter §§ 15 og 17-23 for samme tidsrum.
Forslaget indebærer, at refusionskravet fra den ansvarlige skadevolder eller
dennes ansvarsforsikringsselskab højst kan udgøre det beløb, som er tilkendt
tilskadekomne efter arbejdsskadessikringsloven, og at refusionskravet kun
kan vedrøre den samme periode, hvor der er udbetalt erstatning for tab af
erhvervsevne eller erhvervsevnetabserstatning efter erstatningsansvarslo-
ven. Dette gælder, uanset om der er tale om en midlertidig eller endeligt
fastsat erstatning.
Forslaget medfører, at den ansvarlige skadevolder, dennes ansvarsforsik-
ringsselskab eller et forsikringsselskab, hvori der er tegnet voldsskadefor-
sikring efter § 49 a, kan udbetale den erstatning, som de er forpligtet til at
betale i erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og erstatning for tab af er-
hvervsevne efter erstatningsansvarsloven til tilskadekomne, og at de efter-
følgende kan få refusion for den del af erstatningen, som arbejdsulykkesfor-
sikringsselskabet skal dække i sager om ulykker, og som Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring skal dække i sager om erhvervssygdomme. Samtidig inde-
bærer forslaget, at tilskadekomne kan få udbetalt den erstatning efter erstat-
ningsansvarsloven, som den pågældende er berettiget til uden at vente unø-
digt længe på udbetalingen.
286
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0509.png
Med forslaget vil ansvarsforsikringsselskaberne m.fl. kunne få dækket hele
eller dele af den udbetalte erstatning, godtgørelse m.v., som tilskadekomne
har ret til efter arbejdsskadesikringsloven.
Derudover medfører forslaget, at arbejdsulykkesforsikringsselskabet (for så
vidt angår ulykker) eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (for så vidt an-
går erhvervssygdomme) skal udbetale et eventuelt overskydende beløb til
tilskadekomne eller efterladte, når erstatningen efter arbejdsskadesikrings-
loven overstiger det beløb, der er udbetalt efter erstatningsansvarsloven.
Det foreslås som nyt § 29, stk. 2, 3. pkt., at erstatning for tabt arbejdsfortje-
neste efter § 2 i lov om erstatningsansvar sidestilles med erstatning for tab
af erhvervsevne, jf. § 17.
Formålet med forslaget er, at den tilskadekomne alene kan opnå kompensa-
tion for et indtægtstab én gang som følge af en arbejdsskade. Forslaget vil
samtidig ændre den nuværende uhensigtsmæssige retstilstand, hvorefter er-
statning for tabt arbejdsfortjeneste efter § 2 i erstatningsansvarsloven og
midlertidig erstatning for tab af erhvervsevne efter § 17, stk. 3, der bliver
stk. 7, i arbejdsskadesikringsloven ikke anses for erstatning af samme art,
hvilket indebærer, at tilskadekomne efter gældende praksis både kan opnå
erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter erstatningsansvarsloven og mid-
lertidig erstatning for tab af erhvervsevne efter arbejdsskadesikringsloven
for samme indtægtstab.
Til nr. 37
Det foreslås at indsætte som nyt
stk. 3
i § 29, at en erstatningsansvarlig ska-
devolder, dennes ansvarsforsikringsselskab og Erstatningsnævnet
har krav
på at få godtgjort erstatning og godtgørelse fra et forsikringsselskab,
hvori
der er tegnet voldsskadeforsikring efter § 49 a, når den erstatningsansvarlige
skadevolder, dennes ansvarsforsikringsselskab eller Erstatningsnævnet har
udbetalt erstatning, godtgørelse m.v. efter lov om erstatningsansvar i anled-
ning af en arbejdsulykke, som er omfattet af § 49 a. Kravet efter 1. pkt. kan
ikke overstige det beløb, som voldsskadeforsikringsselskabet har tilkendt
den
tilskadekomne eller dennes efterladte for samme tidsrum, jf.
§ 49 b.
Forslaget skaber adgang til, at den erstatningsansvarlige skadevolder, den-
nes forsikringsselskab og Erstatningsnævnet kan rejse et regreskrav over for
forsikringsselskabet, hvori der er tegnet voldsskadeforsikring, for de erstat-
ninger m.v., som forsikringsselskabet skulle have udbetalt, men som den
erstatningsansvarlige skadevolder, dennes ansvarsforsikringsselskab eller
Erstatningsnævnet har udbetalt.
287
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0510.png
Situationen vil f.eks. kunne opstå, hvis forsikringsselskabet har afvist volds-
skadesagen som følge af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke har an-
erkendt skaden som en arbejdsulykke, hvorefter den tilskadekomne har an-
meldt sagen til Erstatningsnævnet, som behandler sagen og udbetaler erstat-
ningen. Efterfølgende genoptages anerkendelsesspørgsmålet i Arbejdsmar-
kedets Erhvervssikring, som i en ny afgørelse anerkender skaden som en
arbejdsulykke, hvorefter hændelsen alligevel er omfattet af voldsskadefor-
sikringen, hvorfor forsikringsselskabet skulle have haft udbetalt erstatnin-
gen frem for Erstatningsnævnet. I disse tilfælde vil Erstatningsnævnet kunne
rejse et regreskrav over for forsikringsselskabet for hele eller den del af er-
statningen, som forsikringsselskabet skulle have haft udbetalt.
Til nr. 38
Det fremgår af den gældende § 34 a, stk. 1, i lov om arbejdsskadesikring, at
Arbejdsmarkeds Erhvervssikring giver Arbejdstilsynet terminaladgang til
oplysninger registreret om arbejdsulykker og erhvervssygdomme i Arbejds-
markedets Erhvervssikrings og Arbejdstilsynets fælles system til anmel-
delse af arbejdsulykker og erhvervssygdomme, jf. § 72, stk. 3, i arbejdsmil-
jøloven.
Det foreslås i forslaget til
§ 34 a, stk. 1,
at ”Arbejdsmarkeds” i indledningen
til bestemmelsen ændres til ”Arbejdsmarkedets”.
Der er tale om en ren redaktionel og sproglig ændring, idet ”Arbejdsmarke-
dets Erhvervssikring” det pågældende sted i bestemmelsen fejlagtigt er be-
skrevet som ”Arbejdsmarkeds Erhvervssikring”. Ændringen har ingen ma-
terielle konsekvenser.
Til nr. 39
Det fremgår af den gældende bestemmelse i arbejdsskadesikringslovens §
35 a, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan videregive nødvendige op-
lysninger om enkeltpersoners rent private forhold til Udbetaling Danmark,
pågældende skatteforvaltning og pågældende kommune, når det er nødven-
digt for at kontrollere, om der er sket fejl eller misbrug i forbindelse med
udbetaling af ydelser eller beskatning af indkomst.
Af bemærkningerne til den gældende bestemmelse i § 35 a fremgår, at vi-
deregivelse af oplysninger efter bestemmelsen f.eks. kan være relevant i til-
fælde, hvor der skal fastsættes erstatning for tab af erhvervsevne og dermed
også beregnes årsløn for tilskadekomne. I sådanne tilfælde indhentes der
288
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0511.png
oplysninger om tilskadekomnes indtjening, og undertiden kan Arbejdsmar-
kedets Erhvervssikring konstatere, at det pågældende arbejde ikke er legalt
arbejde, og at tilskadekomne samtidig med arbejdet har modtaget sociale
ydelser.
Det fremgår endvidere af bemærkningerne til bestemmelsen, at videregi-
velse af oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold kræver, at op-
lysningerne er baseret på konstaterbare fejl eller misbrug eller på en sikker
antagelse herom. Den blotte mistanke om fejl eller misbrug vil således ikke
være et tilstrækkeligt forhold, der kan lovliggøre videregivelse af sådanne
oplysninger efter bestemmelsen.
Det foreslås at skærpe den gældende adgang for Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring til at videregive oplysninger af den pågældende art, således at
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring med forslaget ikke alene
kan,
men der-
imod
skal
videregive oplysninger om fejl eller misbrug i forbindelse med en
borgers udbetaling af ydelser eller beskatning af indkomst, som Arbejds-
markedets Erhvervssikring kommer i besiddelse af under arbejdsskadesags-
behandlingen.
Det foreslås i forslaget til
§ 35 a,
at »kan« ændres til »skal«.
Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring får pligt til at vi-
deregive alle oplysninger om fejl eller misbrug i forbindelse med en borgers
udbetaling af ydelser eller beskatning af indkomst, som Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring får kendskab til i forbindelse med sagsbehandlingen, til
rette myndighed.
Formålet med forslaget er at muliggøre, at fejl eller misbrug i forbindelse
med udbetaling af ydelser eller beskatning af indkomst opdages og standses
i endnu højere grad end i dag. Dette skal ses i lyset af, at videregivelse af
oplysningerne kun kan ske til relevante myndigheder, hvis der er et gyldigt
formål, f.eks. varetagelse af offentlig interesse, hvilket forudsættes at kunne
indebære skatteunddragelse og socialt bedrageri.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings forpligtelse til at videregive oplysnin-
ger vil alene omfatte oplysninger af så valid karakter, at Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring selv vil lægge disse oplysninger til grund ved egne afgørel-
ser. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal således fortsat sikre, at de op-
lysninger om enkeltpersoner, der gives videre, er valide, og at der foreligger
en sikker antagelse om, at oplysningerne er korrekte. Den blotte mistanke
289
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0512.png
om fejl eller misbrug vil ikke i sig selv være tilstrækkeligt til, at forpligti-
gelsen til at videregive oplysningerne gælder. Dette er for at sikre tilskade-
komne og andre mod vilkårlig videregivelse.
Til nr. 40
Det fremgår af arbejdsskadesikringslovens § 36, stk. 5, 1. pkt., at bestem-
melsens stk. 3 og forældelseslovens § 3, stk. 1 og 2, ikke finder anvendelse
på krav på erstatning eller godtgørelse i sager omfattet af § 41, stk. 2.
Efter forældelseslovens § 3, stk. 1, er den korte forældelsesfrist 3 år, med-
mindre andet følger af andre bestemmelser. Efter arbejdsskadesikringslo-
vens § 36, stk. 3, er den korte forældelsesfrist forlænget til 5 år for krav efter
arbejdsskadesikringsloven
Det følger af forældelseslovens § 3, stk. 1, at var fordringshaveren ubekendt
med fordringen eller skyldneren, regnes forældelsesfristen i stk. 1 først fra
den dag, da fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab hertil.
Det følger endvidere af arbejdsskadesikringslovens § 41, stk. 2, at når Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring har meddelt, at en anmeldt sygdom ikke
hører under loven, og optages sygdommen senere på fortegnelsen nævnt i §
7, stk. 1, nr. 1, kan sagen genoptages, selv om der er forløbet mere end 5 år
fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse.
Bestemmelsen i § 41, stk. 2, fraviger den gældende 5 års frist i § 41, stk. 1,
for genoptagelse af spørgsmålet om, hvorvidt en sygdom kan anerkendes
som en erhvervssygdom. Bestemmelsen i stk. 2 er en nødvendig udvidelse
af stk. 1, idet ændring af lovgivningen ikke giver adgang til genoptagelse
efter stk. 1. Når en sygdom optages på fortegnelsen over erhvervssyg-
domme, jf. § 7, kan der ofte være afvist et antal sager, inden den fornødne
medicinske dokumentation har klarlagt sammenhængen mellem påvirknin-
gerne på arbejdet og sygdommen. Dette kan være sket over en længere pe-
riode. Stk. 2 giver mulighed for at genoptage sådanne sager også ud over 5
år.
Det foreslås, at i § 36, stk. 5, 1. pkt., ændres »§ 41, stk. 2« til: »§ 41, stk. 3«.
Forslaget er en konsekvens af, at der ved lovforslagets § 1, nr. 47, foreslås,
at der indsættes et nyt. § 41, stk. 2, hvorefter en afgørelse om, hvorvidt en
290
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0513.png
skade er omfattet af loven, eller hvorvidt en efterladt er anset for erstatnings-
berettiget efter § 20, stk. 1, ikke kan genoptages senere end 5 år fra afgørel-
sen, jf. dog stk. 3.
Forslaget i § 36, stk. 5, 1. pkt., om at ændre § 41, stk. 2 til § 41, stk. 3, er
således alene redaktionelt. Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden på
dette område med den foreslåede ændring.
Der henvises til bemærkningerne til nr. 47.
Til nr. 41
Det fremgår af arbejdsskadesikringslovens § 37, stk. 2, at Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring og Ankestyrelsen kan forlange meddelt enhver oplysning
af arbejdsgivere, ansatte, regioner, kommuner, jobcentre og andre vedkom-
mende, herunder sygehuse, institutter og behandlende læger m.v., som Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring skønner, er af betydning. Dette omfatter
bl.a. eventuelle politirapporter, sygehusjournaler med, hvad dertil hører,
produktionsprocedurer, oplysninger og rapporter om produkters og stoffers
kemiske bestanddele eller afskrift af sådanne rapporter, journaler og form-
ler. Det fremgår videre af bestemmelsen, at Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring og Ankestyrelsen kan få terminaladgang til oplysninger i indkomstre-
gisteret. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan forlange retsligt forhør i
overensstemmelse med retsplejelovens § 1018, få udskrift heraf samt for-
lange, at der foretages obduktion efter reglerne om lovmæssige obduktioner.
Og endelig fremgår det, at oplysningerne kan indhentes i elektronisk form.
Efter gældende praksis fastsætter Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og An-
kestyrelsen ved indhentelse af oplysninger efter § 37, stk. 2, en frist, som
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurderer som rimelig under hensyntagen
til, hvem der anmodes om oplysninger, og hvilke oplysninger der anmodes
om. Svarfristerne kan derfor variere.
Det foreslås, at der som nyt
§ 37, stk. 3,
indsættes en bestemmelse med en
lovfastsat frist for professionelle aktørers medvirken til oplysning af sager
hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen.
Det foreslås i
stk. 3, 1. pkt.,
at sikringspligtige arbejdsgivere, offentlige myn-
digheder og andre professionelle vedkommende, herunder sygehuse, insti-
tutter og behandlende læger m.v. senest 14 dage efter at en anmodning om
oplysninger fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller Ankestyrelsen er
kommet frem skal afgive oplysninger, jf. stk. 2, som de er i besiddelse af.
291
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0514.png
Det foreslås, at bestemmelsen alene skal gælde for professionelle aktører,
såsom sikringspligtige arbejdsgivere, offentlige myndigheder og læger m.v.
Opregningen i bestemmelsen er ikke udtømmende. En sag vil derfor også
kunne anmeldes til politiet, hvis andre professionelle vedkommende end de
i bestemmelsen anførte ikke overholder fristen. Privatpersoner, der ikke er
sikringspligtige efter arbejdsskadeloven jf. arbejdsskadesikringslovens §
48, kan derimod ikke pålægges bødestraf efter den foreslåede bestemmelse.
Bestemmelsen vil derfor ikke gælde ved indhentelse af oplysninger fra til-
skadekomne eller dennes repræsentant.
Fristen på de 14 dage beregnes fra dagen, hvor Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sikrings eller Ankestyrelsens anmodning om oplysninger er kommet frem.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller Ankestyrelsen sender anmodnin-
gen om oplysninger i overensstemmelse med sædvanlig praksis og så vidt
muligt som digital post i overensstemmelse med reglerne om anvendelse af
digital post. Er meddelelsen sendt digitalt, regnes fristen fra det tidspunkt,
hvor meddelelsen er tilgængelig for modtageren i dennes digitale postkasse.
Hvis meddelelsen sendes med fysisk post, skal fristen beregnes i overens-
stemmelse med Justitsministeriets vejledning af 26. juni 2018 om beregning
af klagefrister. Det fremgår af vejledningen, at myndigheden må søge at af-
klare den almindelige leveringstid til pågældende destination og foretage et
konkret skøn over, hvornår en afgørelse kan anses for at være kommet frem
til en modtager, hvis det fysiske brev sendes til udlandet, Færøerne eller
Grønland. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen må lægge
sig op af disse retningslinjer ved vurderingen af, hvornår deres anmodning
om oplysninger kan anses for kommet frem. Dette er i overensstemmelse
med nuværende praksis.
Vurderingen af, hvornår en anmodning om oplysninger kan anses for kom-
met frem, når anmodningen er sendt med fysisk post, vil således bero på et
konkret skøn over, hvornår anmodningen kan anses for at være kommet
modtageren i hænde. Er meddelelsen afsendt til en modtager i Danmark,
fremgår det af Justitsministeriets vejledning af 26. juni 2018 om beregning
af klagefrister, at det som udgangspunkt kan lægges til grund, at et standard-
brev er kommet frem til modtageren seks omdelingsdage efter, at meddelel-
sen er sendt med posten. Hvis der i et konkret tilfælde må lægges til grund,
at en meddelelse først er modtaget på et senere tidspunkt, begynder fristen
først at løbe fra, at meddelelsen reelt må anses at være kommet frem.
Bestemmelsen gælder alene for afgivelse af oplysninger, som arbejdsgivere,
offentlige myndigheder og læger m.v. allerede er i besiddelse af. Det vil sige
oplysninger, som allerede fremgår af aktørens register eller journaler, eller
292
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0515.png
på anden vis, f.eks. ansættelsesaftaler eller individuelle aftaler om skåne-
hensyn i arbejdet. For arbejdsgivere kan det f.eks. være oplysninger om an-
sættelsesperiode, lønforhold, og tilskadekomnes arbejdssted. For så vidt an-
går kommunerne vil det f.eks. kunne være akter fra tilskadekomnes kom-
munale sygedagpenge- eller beskæftigelsessag. For så vidt angår sygehuse,
læger eller andre sundhedsinstanser, vil det f.eks. kunne være helbredsop-
lysninger i journaler. Fristen gælder ikke for oplysninger, som først skal
indhentes eller udarbejdes på foranledning af anmodningen fra Arbejdsmar-
kedets Erhvervssikring. Det vil f.eks. kunne være speciallægeerklæringer og
funktionsattester.
Det foreslås i
stk. 3, 2. pkt.,
at hvis fristen på de 14 dage ikke overholdes,
rykker Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller Ankestyrelsen for oplysnin-
gerne og oplyser om risikoen for bødestraf, jf. den foreslåede § 82, stk. 4.
Oplysningerne skal herefter afgives til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
eller Ankestyrelsen senest 14 dage efter, at rykkerskrivelsen er kommet
frem.
Bestemmelsen indebærer, at hvis en sikringspligtig arbejdsgiver, offentlig
myndighed eller læge m.v. ikke svarer på Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
rings eller Ankestyrelsens anmodning om at afgive oplysninger inden for 14
dage, sender Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller Ankestyrelsen en ryk-
ker med en ny frist på 14 dage. Fristen på de 14 dage løber fra og med dagen,
hvor rykkerskrivelsen fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller Ankesty-
relsen er kommet frem, og beregnes som andre frister. Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring og Ankestyrelsen skal i rykkerskrivelsen oplyse om risi-
koen for bødestraf, jf. § 82, stk. 4, hvis fristen ikke overholdes. Hvis en sik-
ringspligtig arbejdsgiver, offentlig myndigheder eller læge m.v. svarer Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring eller Ankestyrelsen inden for 14 dage ved
at fremsende de ønskede oplysninger eller ved at oplyse, at de ikke er i be-
siddelse af de ønskede oplysninger, anses pågældende for at have overholdt
fristen i henhold til bestemmelsen.
Hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller Ankestyrelsen ikke har mod-
taget oplysningerne inden for 14 dage efter, at rykkerskrivelsen er kommet
frem, kan den sikringspligtige arbejdsgiver, offentlige myndighed eller læge
m.v. straffes med bøde, jf. § 82, stk. 4. Det sker ved, at Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring eller Ankestyrelsen sender sagen til politiet med henblik på
indledning af en straffesag. Det vil være den aktør, som arbejdsskademyn-
dighederne har sendt anmodningen om oplysninger til, der anmeldes til po-
litiet. Politiets behandling af sagen vil ske efter de almindelige regler herom
293
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0516.png
i retsplejeloven. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne i afsnit 3.9 og til
§ 1 nr. 57 og 58.
Det foreslås i
stk. 3, 3. pkt.
at hvis vedkommende ikke er i besiddelse af de
ønskede oplysninger, skal vedkommende give Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sikring eller Ankestyrelsen besked herom inden for fristen på 14 dage.
Bestemmelsen medfører, at den professionelle aktør har pligt til at give Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring eller Ankestyrelsen besked inden for fri-
sten på 14 dage om, at vedkommende ikke er i besiddelse af de efterspurgte
oplysninger. Således vil en sikringspligtig arbejdsgiver, offentlig myndig-
hed eller læge m.v. der svarer Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller An-
kestyrelsen inden for fristen på 14 dage ved at fremsende de efterspurgte
oplysninger, eller ved at oplyse, at de ikke er i besiddelse af de efterspurgte
oplysninger, anses for at have overholdt fristen i bestemmelsen. Det gælder
både i forhold til den første anmodning om oplysninger, jf. 1. pkt. og i for-
bindelse med rykkerskrivelsen, jf. 2. pkt.
Professionelle aktører m.v., der ikke er i besiddelse af de efterspurgte oplys-
ninger, vil i henhold til forslaget til § 82, stk. 4, kunne straffes med bøde,
hvis de efter rykkerskrivelsen ikke oplyser Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring eller Ankestyrelsen om, at de ikke er i besiddelse af oplysningerne in-
den for fristen. Dette er for at sikre hensynet til en hurtig og korrekt sagsop-
lysning, så hverken tilskadekomne eller forsikringsselskabet skal vente unø-
digt længe på, at sagen er tilstrækkeligt oplyst til, at deres retsstilling kan
blive afklaret.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til afsnit 3.9. og bemærkningerne
til § 1, nr. 57-58.
Til nr. 42
Det fremgår af den gældende § 37, stk. 3, som bliver stk. 4, at til brug for
behandling af sager efter lov om arbejdsskadesikring og opfølgning af sager
efter § 8 i lov om sygedagpenge kan Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og
kommuner udveksle oplysninger om oprettelse af arbejdsskadesager og sa-
ger om sygedagpenge, revalidering, fleksjob, ressourceforløb, førtidspen-
sion og seniorpension. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og kommunerne
kan i arbejdsskadesager og i sager om sygedagpenge, revalidering, fleksjob,
ressourceforløb, førtidspension og seniorpension tillige udveksle oplysnin-
ger om indhentelse af sagsoplysninger, som dokumenterer arbejdsevnen, og
udveksle oplysninger om, at der er truffet afgørelse om arbejdsevnen. Ud-
vekslingen kan ske automatisk og uden borgerens samtykke.
294
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0517.png
Det foreslås, at der i
§ 37, stk. 3, 1. og 2. pkt., som bliver stk. 4, 1. og 2. pkt.,
efter ”arbejdsskadesager” indsættes ”, sager om uddannelsesgodtgørelse”.
Dermed udvides den gældende mulighed for at udveksle oplysninger mel-
lem Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og kommunerne til også at gælde i
sager om uddannelsesgodtgørelse. I disse sager vil der bl.a. være behov for
at udveksle oplysninger, når Arbejdsmarkedets Erhvervssikring anmoder
tilskadekomnes bopælskommune om de nødvendige oplysninger om uddan-
nelsesvalg m.v., jf. § 18 a, stk. 2. Med den foreslåede ændring i § 37, stk. 3,
sikres den nødvendige hjemmel til at udvekslingen af oplysninger kan ske.
Til nr. 43
Det fremgår af gældende lovs § 38, at tilskadekomne kan få betalt visse ud-
gifter i forbindelse med lægeundersøgelser m.v., som Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring eller Ankestyrelsen har anmodet om. Tilskadekomne og en
eventuel nødvendig ledsager har ret til at få betaling for dokumenteret tabt
arbejdsfortjeneste, hvis fraværet er af mindst 2 timers varighed. Grundlaget
for beregningen kan højst være den timefortjeneste, der svarer til den i § 24,
stk. 5, nævnte årsløn.
Det foreslås ved
§ 1, nr. f,
at ændre ”§ 24, stk. 5” til: ”§ 24, stk. 7” i § 38,
stk. 2.
Der er tale om en redaktionel ændring som følge af den nye opbygning af §
24, jf. forslaget til § 1, nr. 29.
Forslaget har ikke betydning for tilskadekomnes eller ledsagerens ret til at
få betalt udgifterne til tabt arbejdsfortjeneste.
Til nr. 44
Efter gældende regler i arbejdsskadesikringslovens § 40, stk. 1, træffer Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring, medmindre andet er fastsat, afgørelse om
alle spørgsmål efter denne lov.
Det foreslås i
§ 40, stk. 1,
at tilføje ”herunder om en anmeldt skade er om-
fattet af loven, samt om tilskadekomne eller efterladte har ret til ydelser efter
loven”.
295
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0518.png
Forslaget skal præcisere, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i forbindelse
med en anmeldelse skal tages stilling til, om der er tale om en arbejdsskade,
som er omfattet af loven. Herefter skal der tages stilling til om den tilskade-
komne eller de efterladte har ret til en eller flere af de ydelser, som er oplistet
i lovens § 11. Disse afgørelser er de bærende elementer i behandlingen af
en arbejdsskadesag.
Forslaget er en konsekvens af, at de lovbestemte frister for behandlingen af
de nævnte afgørelser i § 16, stk. 1-4, ophæves.
Herudover skal Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i øvrigt træffe de nød-
vendige afgørelser efter loven, f.eks. om genoptagelse af sagen eller i til-
fælde af, at Ankestyrelsen hjemviser en afgørelse til fornyet behandling i
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Til nr. 45
Det følger af § 40 a, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffer afgørelse
om tilbagebetaling, når tilskadekomne eller efterladte mod bedre vidende
har undladt at give oplysninger eller har afgivet urigtige oplysninger, og
dette har ført til en anden afgørelse end Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
ellers ville have truffet, jf. § 40 a, stk. 1, nr. 1 og 2. Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring træffer ligeledes afgørelse om tilbagebetaling, hvis tilskade-
komne eller efterladte i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget
ydelser efter loven.
Det foreslås, at der i § 40 a, stk. 1, efter »afgørelse om tilbagebetaling,«
indsættes »jf. dog § 18 e«.
§ 40 a vil fortsat gælde i relation til uddannelsesgodtgørelse i de tilfælde,
hvor Ankestyrelsen efter en klagesagsbehandling kommer frem til at tilska-
dekomne ikke er berettiget til uddannelsesgodtgørelse. I de tilfælde, hvor
tilskadekomne allerede er startet på en uddannelse og har fået udbetalt ud-
dannelsesgodtgørelse, vil tilskadekomne ikke som følge af Ankestyrelsens
ændrede afgørelse skulle betale uddannelsesgodtgørelsen tilbage efter § 18
e. I sådanne tilfælde vil tilskadekomne alene skulle betale uddannelsesgodt-
gørelsen tilbage, hvis betingelserne i § 40 a er opfyldt. Det vil sige, hvis det
under Ankestyrelsens sagsbehandling viser sig, at tilskadekomne eller efter-
ladte mod bedre vidende har undladt at give oplysninger eller har afgivet
urigtige oplysninger, og dette har ført til en anden afgørelse end Arbejds-
markedets Erhvervssikring ellers ville have truffet, eller hvis tilskadekomne
eller efterladte i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser
efter loven.
296
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0519.png
Til nr. 46
Det følger af arbejdsskadesikringslovens § 41, stk. 1, at efter anmodning fra
tilskadekomne eller de efterladte eller på Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
rings foranledning kan enhver afgørelse om, at en skade ikke er omfattet af
loven, genoptages inden for en frist på 5 år fra afgørelsen. Det gælder tillige
for sager, som er afvist på grund af for sen anmeldelse.
Formålet med bestemmelsen i § 41, stk. 1, er at give tilskadekomne og de
efterladte samt Arbejdsmarkedets Erhvervssikring adgang til at få genopta-
get en tidligere afvist sag. Alle afgørelser om, at en anmeldt skade ikke er
omfattet af loven og derfor ikke er anerkendt som en arbejdsskade, kan så-
ledes genoptages inden for 5-års fristen. Bestemmelsen giver efter sin ord-
lyd et retskrav på at få sagen genoptaget, da der ikke er betingelser for at
sagen kan genoptages. I praksis er der opstillet et krav om, at der skal være
nye oplysninger. Ændringer i lovgivning, retspraksis, administrativ praksis
eller samfundsmæssige konjunkturer giver ifølge praksis ikke i sig selv
grundlag for at genoptage sagen. Genoptagelsesadgangen er efter ordlyden
begrænset til tilskadekomne og efterladte og omfatter ikke forsikringssel-
skaber eller arbejdsgivere.
Afgørelser om anerkendelsesspørgsmålet, uanset efter hvilke regler i loven
eller på hvilket grundlag afgørelsen er truffet, kan således genoptages. Reg-
len gælder både for ulykker og erhvervssygdomme. Det gælder tillige for
sager, som er afvist på grund af for sen anmeldelse. Reglen har således be-
tydning for alle afgørelser, hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller
Ankestyrelsen har afvist sagen, for eksempel med henvisning til reglerne
om for sent anmeldte skader.
Fristen på 5 år til at genoptage spørgsmålet om anerkendelse er absolut og
kan ikke suspenderes eller afbrydes. En afvist erhvervssygdom vil dog
kunne blive behandlet på ny, uanset der er gået mere end 5 år fra afgørelsen,
hvis tilskadekomne efter afgørelsen fortsat har været udsat for de skadelige
påvirkninger, der har medført sygdommen. En anmodning om genoptagelse,
der kommer mere end 5 år senere, vil i denne situation efter omstændighe-
derne kunne blive anset som en ny anmeldelse. Af Ankestyrelsens princip-
afgørelse U-7-08 fremgår, at i situationer, hvor der er tale om en ny diag-
nose, dvs. at der skal anvendes et andet punkt på erhvervssygdomsforteg-
nelsen, eller en ny påvirkning, dvs. en anden arbejdsfunktion end i den tid-
ligere sag, vil henvendelsen som udgangspunkt blive anset for en ny anmel-
delse. Videre fremgår det, at det i situationer, hvor der ikke er yderligere
påvirkning efter seneste afgørelse, eller hvis det er samme påvirkning, men
297
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0520.png
på en ny arbejdsplads, vil henvendelsen som udgangspunkt blive betragtet
som en anmodning om genoptagelse. Er der en tidsmæssigt længere påvirk-
ning i samme funktion, må der foretages en konkret afvejning af de forskel-
lige hensyn. Det betyder, at i situationer, hvor en fortsat arbejdsmæssig ud-
sættelse er relevant for vurderingen af, om sagen kan anerkendes, er der som
udgangspunkt tale om en ny anmeldelse. Hvis derimod en længere udsæt-
telse for samme påvirkning som tidligere er uden betydning for, hvorledes
sagen skal vurderes, skal reglerne om genoptagelse som udgangspunkt an-
vendes.
Det følger endvidere af lovens § 42, stk. 1, at efter anmodning fra tilskade-
komne eller på Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings foranledning kan erstat-
nings- og godtgørelsesspørgsmålene, jf. §§ 15 og 17-18, genoptages inden
for en frist af 5 år fra første afgørelse, hvis der er sket væsentlige ændringer
af de forhold, der blev lagt til grund for afgørelsen. Fristen for genoptagelse
kan forlænges inden udløbet af 5-års-fristen. Når ganske særlige omstæn-
digheder taler herfor, kan der ses bort fra fristerne.
Formålet med bestemmelsen i § 42, stk. 1, er at sikre, dels at tilskadekomne
har mulighed for at få genoptaget spørgsmålet om erstatnings- og godtgø-
relse, hvis der inden for 5 år efter afgørelsestidspunktet sker væsentlige æn-
dringer i tilskadekomnes helbreds- og/eller erhvervsmæssige forhold, som
kan tilskrives arbejdsskaden, dels at give Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
mulighed for at genoptage en afgørelse om erstatnings- og godtgørelses-
spørgsmålene, hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssikring inden for 5 år bliver
bekendt med, at der er sket så væsentlige ændringer af de forhold, der blev
lagt til grund for afgørelsen, at det bør føre til en forhøjelse af tilskadekom-
nes godtgørelse for varigt mén eller ændring i op- eller nedadgående retning
af den løbende erhvervsevnetabserstatning fremadrettet. Genoptagelsesad-
gangen omfatter ikke forsikringsselskaber eller arbejdsgivere.
Den gældende praksis for så vidt angår genoptagelse inden for 5 år er baseret
på Højesterets dom (flertallet) af 22. april 2009 gengivet i Ugeskrift for
Retsvæsen 2009, side 1869H. Højesterets flertal fandt, at genoptagelsesbe-
stemmelsen efter sin ordlyd og sammenhæng med formodningsreglen i §
12, stk. 2, hvorefter et påvist tab af erhvervsevne, et varigt mén eller en per-
sons død anses for at være en følge af arbejdsskaden, medmindre overve-
jende sandsynlighed taler herimod, må forstås således, at det i de tilfælde,
der er omfattet af bestemmelsen alene er en betingelse for genoptagelse, at
der er sket væsentlige ændringer af tilskadekomnes helbredsmæssige eller
erhvervsmæssige forhold m. v. Der skal således ikke ved afgørelsen om gen-
optagelse inden for 5-års-fristen foretages nogen vurdering af spørgsmålet
298
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0521.png
om årsagsforbindelse mellem arbejdsskaden og de ændrede forhold. Så-
fremt sagen genoptages, skal dette spørgsmål afgøres under hensyn til for-
modningsreglen, jf. § 12, stk. 2.
Efter praksis skal tilskadekomne således ikke dokumentere, at der er sket
ændringer i tilskadekomnes helbredsmæssige eller erhvervsmæssige for-
hold, som kan skyldes arbejdsskaden, når der anmodes om genoptagelse om
erstatnings- og godtgørelsesspørgsmålene inden for 5 år. Genoptagelsen for-
udsætter efter praksis som udgangspunkt alene, at tilskadekomne anmoder
herom og oplyser, at der er sket en væsentlig ændring. Fristen for genopta-
gelse af afgørelser vedrørende erstatnings- og godtgørelsesniveauet kan for-
længes inden udløbet af 5-års-fristen, og når ganske særlige omstændighe-
der taler herfor, kan der ses bort fra fristen.
Det følger af lovens § 42, stk. 1, 2. og 3. pkt., at fristen for genoptagelse kan
forlænges inden udløbet af 5-års-fristen. Når ganske særlige omstændighe-
der taler herfor, kan der ses bort fra fristerne. Forlængelse af fristen kan ved
erstatning for tab af erhvervsevne for eksempel ske, hvis tilskadekomne er i
fleksjob eller deltager i en langvarig omskoling, hvor uddannelsen ikke ven-
tes at blive afsluttet inden udløbet af 5-årsfristen, og hvor der skal træffes
endelig afgørelse om det varige tab af erhvervsevne efter endt uddannelse.
De lempeligere betingelser for genoptagelse inden for 5-årsfristen gælder
også inden for den periode, hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har for-
længet fristen ud over de 5 år.
Ved genoptagelse efter udløbet af 5-års-fristen er det ifølge praksis et krav,
at det dokumenteres, at der er sket en væsentlig forværring, og at der er år-
sagssammenhæng mellem arbejdsskaden og forværringen i tilskadekomnes
helbredsmæssige eller erhvervsmæssige forhold. Det er tilskadekomne, som
har bevisbyrden for, at dette er tilfældet. Det betyder, at der skal være sket
en væsentlig ændring af de forhold, som blev lagt til grund ved den tidligere
afgørelse, og at ændringen har betydning for vurderingen af det varige mén
eller tabet af erhvervsevne. Den gældende praksis for så vidt angår genop-
tagelse efter 5 år er baseret på Højesterets dom af 19. maj 2005, gengivet i
Ugeskrift for Retsvæsen 2005, side 2451H, og administrativ praksis.
Det foreslås, at
§ 41, stk. 1,
nyaffattes, således, at det vil fremgå, at efter
anmodning fra tilskadekomne eller efterladte eller på Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikrings foranledning kan
en afgørelse om, hvorvidt en skade er om-
fattet af loven eller vedrørende erstatnings- og godtgørelsesspørgsmål, jf. §
11,
genoptages, jf. dog stk. 2-3. Det er en betingelse for genoptagelse, at der
foreligger nye oplysninger, som indebærer en vis sandsynlighed for, at en
299
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0522.png
genoptagelse vil føre til en ændret materiel afgørelse, og at den, der beder
om genoptagelse, dokumenterer dette.
Med forslaget til § 41, stk. 1, 1. pkt., samles genoptagelse af alle spørgsmål
efter arbejdsskadesikringsloven, hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
har truffet afgørelse om, hvorvidt en skade er omfattet af loven, og vedrø-
rende erstatning og godtgørelse, i én bestemmelse. Det gælder således gen-
optagelse af afgørelser om anerkendelse af en arbejdsskade, som i dag er
reguleret i den lovens § 41, og afgørelser om erstatnings- og godtgørelses-
spøgsmål til tilskadekomne og efterladte, som i dag er reguleret i lovens §§
42 og 43. Erstatnings- og godtgørelsesspøgsmål til tilskadekomne og efter-
ladte omfatter alle afgørelser, som har betydning for retten til og udmåling
af erstatning m.v. efter loven, herunder afgørelser om fastsættelse af årsløn,
og vurderingen af det varige mén.
Med forslaget til § 41, stk. 1, 2. pkt., vil det som noget nyt være en betingelse
for genoptagelse på foranledning af tilskadekomne eller efterladte, at
tilska-
dekomne eller efterladte dokumenterer, at
der foreligger nye oplysninger,
som indebærer en vis sandsynlighed for, at en genoptagelse vil føre til en
ændret materiel afgørelse, og at den, der beder om genoptagelse, dokumen-
terer dette. Tilskadekomne eller efterladte vil således for at kunne opfylde
betingelsen i 2. pkt., skulle sandsynliggøre ved fremlæggelse af nye oplys-
ninger, at de faktiske omstændigheder vedrørende tilskadekomnes forhold
enten adskiller sig væsentligt fra det, som blev lagt til grund ved afgørelsen,
eller at tilskadekomnes forhold har ændret sig væsentligt, og at der er en vis
sandsynlighed for årsagssammenhæng mellem arbejdsskaden og ændrin-
gen.
Dokumentationen kan i forhold til genoptagelse af en afgørelse om anerken-
delsesspørgsmålet og dermed i forhold til spørgsmål om, hvorvidt tilskade-
komne eller skaden er omfattet af loven, f.eks. bestå i ansættelseskontrakt,
der dokumenterer ansættelse i Danmark, vidneudsagn om hændelsen eller
dokumentation for vægten på håndteret byrde.
Dokumentationen kan i forhold til genoptagelse af erstatnings- eller godt-
gørelsesspørgsmålene f.eks. ske ved sammen med anmodningen om genop-
tagelse at indsende relevante lægefaglige oplysninger om de aktuelle hel-
bredsmæssige forhold eller den personskade, der er forvoldt ved ulykken.
Dokumentationen kan f.eks. bestå i ny lægeerklæring, udskrift af lægejour-
nal eller behandlerjournal, som indeholder oplysninger om den relevante
skade og relaterer skaden til ændringer i de helbredsmæssige eller erhvervs-
mæssige følger af arbejdsskaden.
300
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0523.png
Dokumentationen kan ligeledes bestå i f.eks. udskrift fra kommunale akter,
udtalelse fra arbejdsgiver, afgørelse fra forsikringsselskab eller myndighe-
der, som beskriver ændringer i de aktuelle erhvervsmæssige forhold relate-
ret til følger af arbejdsskaden. Det kan f.eks. være nye oplysninger fra kom-
munen om, at tilskadekomne er tilkendt førtidspension helt eller delvist på
grund af følgerne af arbejdsskaden.
Det er en forudsætning, at de nye oplysninger giver en vis sandsynlighed
for, at tilskadekomnes helbredsmæssige eller erhvervsmæssige forhold vil
kunne føre til en ændret afgørelse med et ændret materielt indhold. I sådanne
situationer vil tilskadekomne eller efterladte have krav på, at sagen bliver
genoptaget.
Der vil ikke med forslaget blive ændret ved praksis vedrørende formod-
ningsreglen i § 12, stk. 2, hvorefter et påvist tab af erhvervsevne, et varigt
mén eller en persons død i en sag, som er anerkendt som en arbejdsskade,
anses for at være en følge af arbejdsskaden, medmindre overvejende sand-
synlighed taler herimod. Bestemmelsen vil som efter gældende regler først
skulle anvendes, hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurderer, at der er
grundlag for materielt at behandle anmodningen om genoptagelse. Det vil
sige, at bestemmelsen ikke vil skulle anvendes, hvis tilskadekomne eller ef-
terladte ved anmodningen om genoptagelse ikke opfylder betingelsen i for-
slaget til ny § 41, stk. 1, 2. pkt. om at dokumentere, at der er en vis sandsyn-
lighed for, at en genoptagelse vil føre til en ændret materiel afgørelse.
Hvis dokumentationen viser, at der er sket helbredsmæssige ændringer i
samme legemsdel, som arbejdsskademyndigheden tidligere har vurderet i
forhold til varigt mén, vil dette som udgangspunkt indebære en vis sandsyn-
lighed for, at en genoptagelse vil føre til en ændret materiel afgørelse. Som
eksempel kan anføres en tilskadekommen, som har fået anerkendt en knæ-
skade med varigt mén på mindre end 5 pct. To år senere beder tilskade-
komne om genoptagelse, da tilskadekomne har oplevet en forværring af sine
gener i knæet. Tilskadekomne vedlægger intet materiale. Tilskadekomne
beskriver heller ikke, hvordan skaden har udviklet sig, om tilskadekomne
de sidste to år har gennemgået behandlinger hos f.eks. fysioterapeut, om der
er sket behandlinger eller undersøgelser på sygehus, eller om skaden har
medført, at tilskadekomne har opgivet konkrete daglige gøremål og opga-
ver. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil i denne situation kunne afvise at
genoptage uden yderligere undersøgelser, da der hverken er vedlagt relevant
dokumentation fra f.eks. læge eller er oplysninger fra tilskadekomne om
skadens udvikling. Hvis tilskadekomne i samme situation ved anmodningen
om genoptagelse vedlægger f.eks. journal fra forundersøgelse hos læge, som
301
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0524.png
viser, at tilskadekomne er henvist til kikkertundersøgelse for skader i samme
knæ, uden at der er beskrevet konkurrerende skadesårsager, vil dette være
relevant dokumentation, som betyder, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
i denne situation som udgangspunkt vil skulle genoptage sagen.
Ved væsentlige ændringer i tilskadekomnes forhold forstås ved afgørelser,
hvor der er udmålt erstatning eller godtgørelse, at det varige mén eller er-
hvervsevnetabet er blevet højere end det, der blev lagt til grund ved den
tidligere afgørelse. Det vil betyde, at der skal være en vis sandsynlighed for,
at det varige mén kan ændres med mindst ét niveau – for eksempel fra 20
pct. til 25 pct. For tabet af erhvervsevne skal der ligeledes være en vis sand-
synlighed for, at tabet af erhvervsevne kan hæves med mindst et interval,
for eksempel fra 15 pct. til 20 pct. Hvis det for eksempel er blevet lagt til
grund ved afgørelsen, at tilskadekomne kunne bestride et arbejde, men det
senere viser sig, at tilskadekomne ikke magter dette på grund af skadens
følger, kan sagen genoptages, selv om der ikke i mellemtiden er indtrådt
forværringer i helbredstilstanden.
Det er således ikke et krav, at der er ind-
trådt forværringer i helbredstilstanden for, at sagen kan genoptages vedrø-
rende tab af erhvervsevne.
Betingelsen om, at de ændrede omstændigheder skal vedrøre tilskadekom-
nes forhold betyder bl.a., at udefrakommende forhold, som for eksempel
ændret retspraksis eller ændringer i de samfundsmæssige konjunkturer, ikke
i sig selv kan medføre genoptagelse efter § 41.
Forslaget vil således indebære, at den lempelige adgang, som er udviklet i
praksis for tilskadekomne til at få genoptaget en afgørelse om erhvervsev-
netabserstatning og méngodtgørelse inden for de første 5 år, vil blive afskaf-
fet. Forslaget vil således i højere grad end i dag sikre, at det som udgangs-
punkt kun er tilskadekomne, som har udsigt til at få en ændret afgørelse, der
i disse sager vil få deres sag genoptaget til ny materiel prøvelse. Med for-
slaget tilpasses kriterierne for genoptagelse af sager om erhvervsevnetabs-
erstatning og méngodtgørelse inden for 5 år til praksis for genoptagelse efter
5 år. Det foreslås derfor samtidig, at der i sager om erhvervsevnetabserstat-
ning og méngodtgørelse ikke længere vil være en 5-års-frist for genopta-
gelse. Det vil f.eks. sige, at genoptagelse af afgørelser om varigt mén med
forslaget skal vurderes efter den praksis, som i dag gælder ved genoptagel-
sesanmodninger, som fremsættes efter 5 år, uanset hvornår genoptagelses-
anmodningen fremsættes. Den tidsmæssige ramme for at kunne få genopta-
get en afgørelse om erhvervsevnetabserstatning og méngodtgørelse vil her-
efter alene være begrænset af de almindelige forældelsesregler i forhold til
arbejdsskadesikringsloven.
302
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0525.png
I forhold til spørgsmålet om anerkendelse af skaden som en arbejdsskade
betyder forslaget, at genoptagelse vil blive betinget af, at tilskadekomne el-
ler efterladte fremkommer med oplysninger, som giver en vis sandsynlighed
for, at skaden er omfattet af arbejdsskadesikringsloven. Det kan for eksem-
pel være nye vidneudsagn om de faktiske omstændigheder på skadestids-
punktet, som ikke forelå eller kunne indhentes af arbejdsskademyndighe-
derne på tidspunktet for den seneste afgørelse, eller nye oplysninger om de
skadelige påvirkninger, der har ført til arbejdsskaden.
Forslaget betyder, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil kunne afvise at
genoptage en sag til materiel prøvelse, hvis den tilskadekomne eller efter-
ladte ved anmodningen om genoptagelse ikke fremsender oplysninger, som
sandsynliggør, at sagens faktiske omstændigheder enten adskiller sig væ-
sentligt fra det, som blev lagt til grund ved afgørelsen, eller har ændret sig
væsentligt, og at ændringerne af de helbredsmæssige og/eller erhvervsmæs-
sige forhold skyldes arbejdsskaden.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil fortsat være underlagt det forvalt-
ningsretlige officialprincip og den almindelige praksis i forhold hertil, der
gælder i genoptagelsessituationer. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal
derfor fortsat sikre, at afgørelser i genoptagelsessager træffes på et fuldt op-
lyst grundlag. Inden Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan træffe afgørelse
om, hvorvidt sagen kan genoptages efter § 41, skal der tilvejebringes de fak-
tiske oplysninger, som er nødvendige for at træffe en rigtig afgørelse. An-
svaret for at indsende de grundlæggende oplysninger om forværringen på-
hviler tilskadekomne, hvorefter pligten til at oplyse sagen overgår til Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal,
når de har modtaget en tilstrækkelig begrundet anmodning om genoptagelse,
indhente de eventuelt manglende oplysninger således, at de kan vurdere om
der er en vis sandsynlighed for, at en genoptagelse med de nye oplysninger
vil
føre
til
en
ændret
materiel
afgørelse.
Med forslaget vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kunne afvise en an-
modning om genoptagelse uden videre behandling, hvis anmodningen er
ubegrundet, for eksempel fordi tilskadekomne uden dokumentation alene
oplyser at have det helbredsmæssigt dårligere eller være i en ny beskæfti-
gelsesmæssig situation, uden at sandsynliggøre, at ændringerne i helbreds-
eller beskæftigelsessituationen er en følge af arbejdsskaden. Udgangspunk-
tet med ændringen er således, at det er tilskadekomne, som skal tilvejebringe
dokumentationen for, at en genoptagelse vil kunne føre til en ændret afgø-
relse.
303
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0526.png
Er anmodningen begrundet i forværringer i de helbredsmæssige eller er-
hvervsmæssige forhold, som ud fra en umiddelbar medicinsk og juridisk
vurdering kan tilskrives arbejdsskaden, men uden vedlagt dokumentation
for, at de ændrede helbredsmæssige eller beskæftigelsesmæssige vilkår kan
skyldes skaden, vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som udgangspunkt
bede tilskadekomne om at fremskaffe de yderligere oplysninger, som er
nødvendige for at afgøre, om sagen skal genoptages efter § 41. Det vil f.eks.
være oplysninger om egne forhold, oplysninger om skadens udvikling, hvor
behandlinger og undersøgelser er udført, stillede diagnoser mv., som tilska-
dekomne allerede er i besiddelse af, eller som uden større besvær eller om-
kostninger kan tilvejebringes af tilskadekomne.
En anmodning om genoptagelse af en arbejdsskadesag, som ikke sker på
forvaltningsretligt grundlag, må således betragtes som ansøgningssag, der
rejses på tilskadekomnes initiativ. I en ansøgningssag vil myndigheden
kunne kræve, at borgeren i vidt omfang bidrager til sagsoplysningen. Det er
en forudsætning herfor, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har præcise-
ret, hvilke oplysninger der er behov for, og at tilskadekomne i nødvendigt
omfang er vejledt om, hvordan oplysningerne skaffes. Desuden forudsættes
det, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring gør tilskadekomne opmærksom
på, at manglende medvirken vil kunne medføre, at sagen må afgøres på det
foreliggende grundlag, og at det vil kunne betyde, at sagen ikke kan genop-
tages. Det forudsættes, at vejledningen af tilskadekomne kan ske på et ge-
nerelt niveau, f.eks. på Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings hjemmeside, og
som udgangspunkt ikke skal ske specifikt i forhold til den enkelte sag.
I visse tilfælde vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring dog i henhold til offi-
cialmaksimen selv skulle foranstalte indhentelse af de nødvendige oplysnin-
ger, inden der tages stilling til, om sagen skal genoptages. Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring har ansvaret for, at den nødvendige fagkundskab inddrages,
hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vurdering af, om sagen skal gen-
optages efter § 41, forudsætter særlig fagkundskab. Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring skal derudover forestå indhentelse af oplysninger, som kræver
en særlig indsats eller er forbundet med omkostninger, f.eks. sagkyndige
erklæringer, udarbejdelse af speciallægeerklæring eller fuld journal fra læge
eller sygehus.
Det vil f.eks. gælde
i helt særlige tilfælde, hvor det må antages, at tilskade-
komne af særlige årsager ikke kan indhente materialet, f.eks. som følge af
sin alvorlige helbredssituation eller sprogvanskeligheder. I disse tilfælde vil
304
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0527.png
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fortsat være forpligtet til selv at indhente
det relevante materiale. Det gælder uanset, om der er tale om oplysninger,
som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan formode, at tilskadekomne er i
besiddelse af.
Hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssikring efter at have anmodet tilskade-
komne om yderligere dokumentation ved modtagelse af dokumentationen
vurderer, at denne ikke underbygger tilskadekomnes eller efterladtes forkla-
ring ved anmodningen om genoptagelse, eller at den i øvrigt ikke sandsyn-
liggør, at der er grundlag for at genoptage sagen, vil Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring på dette tidspunkt kunne afvise at genoptage sagen. Tilsva-
rende gælder, hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssikring selv har indhentet op-
lysningerne.
Som eksempel kan anføres, at tilskadekomne i en sag,
som tidligere er blevet
afvist som en arbejdsskade, fordi det ikke var godtgjort, at skaden var sket
på arbejdet, beder om genoptagelse 6 måneder efter afgørelsen. Ved genop-
tagelsesanmodning oplyser tilskadekomne om to kollegaer, som var vidner
til hændelsen på arbejdet, og vedlægger vidneudsagn fra vidnerne. Der er
dermed vedlagt relevant dokumentation.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
vurderer herefter på baggrund af vidneudsagnene, om sagen skal genoptages
eller afvises.
Det forudsættes, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vejleder tydeligt om
kriterierne for at kunne få genoptaget en sag, så tilskadekomne og partsre-
præsentanter ved, hvilke oplysninger man skal fremsende ved anmodning
om genoptagelse. Vejledningen kan for eksempel ske i tilknytning til første-
gangsafgørelsen og på Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings hjemmeside.
Forslaget medfører ikke ændringer i den adgang, som Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring har efter gældende lovs § 42, stk. 1, til at genoptage afgørelser
om erstatnings- og godtgørelsesspørgsmålene på egen foranledning, når Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring får kendskab til ændringer i tilskadekom-
nes forhold.
Forslaget vil heller ikke medføre ændringer i den nuværende
praksis, hvorefter genoptagelse af spørgsmål vedrørende varigt mén alene
kan ske i forhold til forhøjelse af størrelsen af det varige mén.
Forslaget har
desuden ingen betydning for muligheden for at få genoptaget en sag på ulov-
bestemt grundlag. Ved siden af de lovbestemte regler om genoptagelse er
der således også en ulovbestemt pligt for myndigheder til at genoptage be-
handlingen af en sag, hvis der i forbindelse med en genoptagelsesanmod-
ning fremkommer nye faktiske oplysninger af så væsentlig betydning for
305
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0528.png
sagen, at der er en vis sandsynlighed for, at sagen ville have fået et andet
udfald, hvis oplysningerne havde foreligget i forbindelse med myndighe-
dens oprindelige stillingtagen til sagen. Pligten til at genoptage en sag på
ulovbestemt grundlag kan endvidere komme på tale, hvis der fremkommer
nye retlige forhold, dvs. en væsentlig ændring af retsgrundlaget med tilba-
gevirkende kraft, eller hvis der foreligger ikke uvæsentlige sagsbehand-
lingsfejl i forhold til myndighedens oprindelige afgørelse.
Til nr. 47
Det følger af arbejdsskadesikringslovens § 41, stk. 1, at efter anmodning
fra tilskadekomne eller de efterladte eller på Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sikrings foranledning kan enhver afgørelse om, at en skade ikke er omfat-
tet af loven, genoptages inden for en frist på 5 år fra afgørelsen. Det gælder
tillige for sager, som er afvist på grund af for sen anmeldelse.
Det følger endvidere af § 41, stk. 2, at når Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring har meddelt, at en anmeldt sygdom ikke hører under loven, og optages
sygdommen senere på fortegnelsen nævnt i § 7, stk. 1, nr. 1, kan sagen gen-
optages, selv om der er forløbet mere end 5 år fra Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikrings afgørelse.
Det følger endvidere af lovens § 43, 1. pkt., at er en efterladt ikke anset for
erstatningsberettiget efter § 20, stk. 1, kan den pågældende inden for en frist
på 5 år fra modtagelsen af afgørelsen herom anmode om at få erstatnings-
spørgsmålet genoptaget.
Fristerne på 5 år til at få genoptaget spørgsmålet om, hvorvidt en skade er
omfattet af loven, jf. § 41, stk. 1, eller erstatningsspørgsmålet i forhold til
efterladte, jf. § 43, 1. pkt. er absolutte og kan ikke suspenderes eller afbry-
des.
Ved lovforslagets § 1, nr. 46, foreslås det, at alle spørgsmål om genoptagelse
inden for loven samles i § 41 ved en nyaffattelse af bestemmelsens stk. 1,
herunder spørgsmålet om anerkendelse af en arbejdsskade og spørgsmålet
om genoptagelse af afgørelser om erstatninger til efterladte efter lovens §
20. Samtidig foreslås det med lovforslagets §1, nr. 50, at § 43 ophæves.
Der er ikke med forslaget tilsigtet materielle ændringer i forhold til fristerne
for genoptagelse af spørgsmålet om anerkendelse af en arbejdsskade efter
nugældende § 41, stk. 1, eller spørgsmålet om genoptagelse af afgørelser om
erstatninger til efterladte efter lovens § 20, jf. § 43, 1. pkt. Det betyder, at
306
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0529.png
der fortsat vil gælde en absolut frist på 5 år for genoptagelse af disse spørgs-
mål. Som følge af den foreslåede § 1, nr. 46, vil der dog blive stillet som en
betingelse for at genoptage disse spørgsmål, at tilskadekomne eller efter-
ladte indsender oplysninger, der er relevante for stillingtagen til anerkendel-
sesspørgsmålet eller retten til erstatninger til efterladte.
Det foreslås derfor, at der i
§ 41
indsættes som nyt
stk. 2,
at en afgørelse om,
hvorvidt en skade er omfattet af loven, eller hvorvidt en efterladt er anset
for erstatningsberettiget efter § 20, stk. 1, kan ikke genoptages senere end 5
år fra afgørelsen, jf. dog stk. 3.
Med forslaget opretholdes den gældende retstilstand for så vidt angår fri-
sterne for genoptagelse af spørgsmålet om anerkendelse af en arbejdsskade
eller spørgsmålet om genoptagelse af afgørelser om erstatninger til efter-
ladte efter lovens § 20. Det betyder, at der fortsat vil gælde en absolut og
ufravigelig frist på 5 år for genoptagelse af afgørelser om disse spørgsmål.
En afvist erhvervssygdom vil dog kunne blive behandlet på ny, uanset der
er gået mere end 5 år fra afgørelsen, hvis tilskadekomne efter afgørelsen
fortsat har været udsat for de skadelige påvirkninger, der har medført syg-
dommen. En anmodning om genoptagelse, der kommer mere end 5 år se-
nere, vil i denne situation blive anset som en ny anmeldelse.
Med forslaget vil nuværende § 41. stk. 2, blive stk. 3. Ændringen er redak-
tionel og vil ikke medføre ændringer i tilskadekomnes retsstilling efter loven
på dette område.
Til nr. 48
Det følger af arbejdsskadesikringslovens § 42, stk. 1, at efter anmodning fra
tilskadekomne eller på Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings foranledning
kan erstatnings- og godtgørelsesspørgsmålene, jf. §§ 15 og 17-18, genopta-
ges inden for en frist af 5 år fra første afgørelse, hvis der er sket væsentlige
ændringer af de forhold, der blev lagt til grund for afgørelsen. Fristen for
genoptagelse kan forlænges inden udløbet af 5-års-fristen. Når ganske sær-
lige omstændigheder taler herfor, kan der ses bort fra fristerne.
Det følger endvidere af samme bestemmelses stk. 2, at modtageren af lø-
bende ydelse efter §§ 17 og 17 a skal underrette forsikringsselskabet eller
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om enhver forandring i sine forhold,
som kan formodes at medføre nedsættelse eller bortfald af ydelsen, ligesom
forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal være op-
mærksom på, om der indtræder sådanne forandringer i modtagerens forhold.
307
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0530.png
Det foreslås, at
§ 42, stk. 1,
ophæves.
Forslaget om at ophæve § 42, stk. 1, er en konsekvens af, at reglerne om
genoptagelse inden for loven foreslås samlet ved en nyaffattelse af § 41, stk.
1, at fristen på 5 år ophæves, og at der stilles som betingelse for genopta-
gelse, at der foreligger nye oplysninger, som indebærer en vis sandsynlighed
for, at den oprindelige afgørelse vil blive ændret, og at den, der beder om
genoptagelse, dokumenterer dette ved anmodningen om genoptagelse. Der
henvises til bemærkningerne til nr. 46.
Til nr. 49
Det fremgår af den gældende § 42, stk. 2, at modtageren af løbende ydelse
efter §§ 17 og 17 a skal underrette forsikringsselskabet eller Arbejdsmarke-
dets Erhvervssikring om enhver forandring i sine forhold, som kan formodes
at medføre nedsættelse eller bortfald af ydelsen, ligesom forsikringsselska-
bet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal være opmærksom på, om
der indtræder sådanne forandringer i tilskadekomnes forhold.
Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 49, at der tilføjes en henvisning til den
nye § 18 b-d, om uddannelsesgodtgørelse i bestemmelsen. Forslaget med-
fører, at modtagere af uddannelsesgodtgørelse, jf. § 18 b-d, også vil skulle
underrette Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om enhver forandring i sine
forhold, som kan formodes at medføre nedsættelse eller bortfald af uddan-
nelsesgodtgørelsen. Forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sikring skal ligeledes være opmærksomme på, om der indtræder sådanne
forandringer i modtagerens forhold.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil i alle afgørelser om tilkendelse af ud-
dannelsesgodtgørelse skulle vejlede tilskadekomne om oplysningspligten
efter § 42, stk. 2. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 18 c, stk. 1,
hvorefter tilskadekomne straks skal give Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
besked, hvis tilskadekomne ikke længere er studieaktiv f.eks. på grund af
sygdom eller skal på barsel, eller hvis uddannelsen afbrydes. Hvis foran-
dringen i tilskadekomnes forhold betyder, at tilskadekomne er berettiget til
en lavere uddannelsesgodtgørelse end den, der er blevet udbetalt eller ikke
er berettiget til uddannelsesgodtgørelse, kan der opstå et spørgsmål om til-
bagebetaling, jf. forslaget til § 18 e, stk. 1 i ændringspunkt nr. 17.
Såfremt tilskadekomne ikke overholder sin oplysningspligt og får udbetalt
for meget uddannelsesgodtgørelse, vil vedkommende skulle betale for me-
get udbetalt uddannelsesgodtgørelse tilbage, jf. forslaget til § 18 e i æn-
dringspunkt nr. 17.
308
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0531.png
Til nr. 50
Det følger af arbejdsskadesikringslovens § 20, at den, der er berettiget til
overgangsbeløb efter § 19, stk. 1-3, og som ved tilskadekomnes død har mi-
stet en forsørger, eller som ved dødsfaldet på anden måde har fået sine for-
sørgelsesmæssige forhold forringet, har ret til erstatning herfor. Erstatnin-
gen fastsættes under hensyn til forsørgelsens omfang og den efterladtes mu-
ligheder for at forsørge sig selv, når alder, helbredstilstand, uddannelse, be-
skæftigelse samt forsørgerforhold og økonomiske forhold tages i betragt-
ning. Af bestemmelsens stk. 2 fremgår det, at erstatningen ydes i form af en
tidsbestemt løbende ydelse, som årligt udgør 30 pct. af afdødes årsløn, jf. §
24. Erstatningen udbetales med virkning fra datoen for dødsfaldet med 1/12
månedligt forud. Perioden kan højst fastsættes til 10 år. Udbetales der i an-
ledning af dødsfaldet efterindtægt, udbetales ydelsen dog først fra udløbet
af efterindtægtsperioden. Modtog afdøde løbende erstatning for tab af er-
hvervsevne efter denne lov, udbetales erstatning for tab af forsørger først fra
den 1. i den efterfølgende måned efter dødsfaldet.
Det følger endvidere af lovens § 43, at er en efterladt ikke anset for erstat-
ningsberettiget efter § 20, stk. 1, kan den pågældende inden for en frist på 5
år fra modtagelsen af afgørelsen herom anmode om at få erstatningsspørgs-
målet genoptaget. På samme måde kan en efterladt, der har fået tilkendt er-
statning efter § 20, stk. 1, jf. stk. 2, inden for en frist på 5 år efter ydelsens
ophør anmode om at få erstatningsspørgsmålet genoptaget med henblik på
tilkendelse af yderligere, tidsbestemt løbende ydelse. Ved vurderingen af,
om en erstatning skal forlænges, anvendes de samme kriterier, som ligger
til grund for den oprindelige afgørelse.
Det betyder, at en efterladt, der har fået tilkendt erstatning efter § 20, stk. 1,
i op til 5 år efter erstatningens ophør kan anmode om at få tilkendt en yder-
ligere tidsbestemt løbende erstatning. Fristen på 5 år er absolut og kan ikke
fraviges. Ved vurderingen af, om en erstatning skal forlænges, anvendes de
samme kriterier, som blev lagt til grund for den oprindelige afgørelse.
Det foreslås, at
§ 43
ophæves.
Forslaget om at ophæve § 43, er en konsekvens af, at reglerne om genopta-
gelse inden for loven foreslås samlet ved en nyaffattelse af § 41, stk. 1, og
at der stilles som betingelse for genoptagelse, at der foreligger nye oplys-
ninger, som indebærer en vis sandsynlighed for, at den oprindelige afgørelse
vil blive ændret, og at den, der beder om genoptagelse, dokumenterer dette
309
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0532.png
ved anmodningen om genoptagelse. Der henvises til bemærkningerne til §
1, nr. 46.
Der er ikke med forslaget tilsigtet ændringer i den nuværende retstilstand
med hensyn til genoptagelsesfristerne, hvorefter det er en betingelse, at ef-
terladte anmoder om genoptagelse senest 5 år fra afgørelsen. Ligeledes er
det ikke tilsigtet ændringer i, at efterladte, der har fået tilkendt erstatning
efter § 20, stk. 1, jf. stk. 2, inden for en frist på 5 år efter ydelsens ophør kan
anmode om at få tilkendt en yderligere, tidsbestemt løbende ydelse. Det fo-
reslås derfor samtidig, at sidstnævnte præciseres i lovens § 20, stk. 2. Der
henvises til bemærkningerne til nr. 20.
Til nr. 51
Det fremgår af den gældende § 44, stk. 5, 1. pkt., at i det omfang arbejdsgi-
veren, forsikringsselskabet eller bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension indbringer Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse for Anke-
styrelsen, har klagen opsættende virkning. Det foreslås, at ”med mindre af-
gørelsen er truffet efter §§ 18 b og 18 d” tilføjes i bestemmelsen. Dermed
bliver afgørelser om ret til at tage en uddannelse med uddannelsesgodtgø-
relse og om uddannelsesgodtgørelsens størrelse og tilkendelsesperiode und-
taget fra bestemmelsen om, at afgørelser, der indbringes for Ankestyrelsen
har opsættende virkning.
For så vidt angår afgørelser om hvorvidt tilskadekomne kan tage en uddan-
nelse med uddannelsesgodtgørelse, jf. § 18 b, stk. 1, betyder det, at sagen
ikke stopper, hvis der indbringes en klage over afgørelsen. Hvis Arbejds-
markedets Erhvervssikring har truffet afgørelse om, at tilskadekomne kan
tage en uddannelse med uddannelsesgodtgørelse, vil tilskadekomne kunne
søge optagelse og starte på uddannelse, imens klagen behandles. Hvis An-
kestyrelsen kommer frem til, at tilskadekomne ikke opfylder betingelserne
for at deltage i ordningen, vil tilskadekomne skulle stoppe uddannelsen, med
mindre tilskadekomne ønsker at fortsætte uden uddannelsesgodtgørelse.
For så vidt angår afgørelser om uddannelsesgodtgørelsens tilkendelsesperi-
ode og størrelse, jf. § 18 b, stk. 2, og § 18 d, vil en klage ikke medføre, at
udbetalingen skal stoppe. Det gælder ligeledes, hvis der klages over fastsæt-
telse af årslønnen, som de 83 pct. uddannelsesgodtgørelse, skal beregnes af.
Udbetalingen kan dermed fortsætte, mens klagen behandles. Hvis Ankesty-
relsen kommer frem til, at tilskadekomne skulle have haft udbetalt en højere
uddannelsesgodtgørelse, vil vedkommende få det manglende beløb udbetalt
310
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0533.png
ved fremtidig efterregulering. Hvis Ankestyrelsen kommer frem til at tilska-
dekomne har fået for meget udbetalt, nedsættes uddannelsesgodtgørelsen fra
Ankestyrelsens afgørelsestidspunkt og fremadrettet. Der efterreguleres ikke
for meget udbetalt uddannelsesgodtgørelse med tilbagevirkende kraft i de
tilfælde, hvor klagen vedrører godtgørelsens størrelse.
Til nr. 52
Efter gældende regler kan sagens parter indbringe Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikrings afgørelser for domstolene, uden at afgørelserne har været
prøvet af Ankestyrelsen. Det er således ikke et krav, at den administrative
rekurs skal være udnyttet inden sagsanlæg. Der er endvidere ingen lovfæ-
stede tidsmæssig begrænsning for, hvornår sagens parter kan vælge at ind-
bringe en afgørelse for domstolene. Krav som følge af loven kan dog være
forældede som følge af forældelsesreglerne, med de undtagelser, der frem-
går af arbejdsskadesikringslovens § 36, stk. 2-5, og forsikringsselskabet kan
fortabe retten til at gøre indsigelse mod en afgørelse som følge af retsforta-
bende passivitet.
Det foreslås som
§ 47, stk. 1,
at det fastsættes, at for afgørelser efter loven,
der kan påklages til Ankestyrelsen, skal den administrative rekurs være ud-
nyttet, før afgørelsen kan indbringes for domstolene. Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikrings afgørelser kan ikke indbringes for domstolene.
Forslaget indebærer, at en part skal udnytte den administrative rekurs ved at
klage til Ankestyrelsen, når en afgørelse kan påklages til Ankestyrelsen,
samt at det i så fald kun er Ankestyrelsens afgørelse, der kan indbringes for
domstolene. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgørelser kan således ikke
længere indbringes for domstolene.
Ankestyrelsen vil således med forslaget alene være rette sagsøgte i sager
vedrørende arbejdsskader. Fremover vil Ankestyrelsen derfor være den ene-
ste procespart, der kan indstævnes, hvis en af arbejdsskadesagens parter øn-
sker afgørelsen prøvet af domstolene.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelser efter arbejdsskadesikringslo-
ven indeholder ofte afgørelser vedrørende flere spørgsmål i sagen. Eksem-
pelvis kan en afgørelse indeholde afgørelser i spørgsmål om anerkendelse,
mén, tab af erhvervsevne, tilkendelsestidspunkt for erstatningen m.v. Sa-
gens parter har gennem den administrative rekurs mulighed for at klage over
afgørelserne vedrørende alle spørgsmål, som Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sikrings afgørelse vedrører. Forslaget indebærer derfor, at en sagspart kun
311
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0534.png
kan anlægge sag ved domstolene vedrørende afgørelser om spørgsmål i sa-
gen, som Ankestyrelsen har truffet afgørelse om. Det bemærkes, at Anke-
styrelsen ikke er bundet af sagens parter i forhold til klagetemaet og kan
vælge at udvide prøvelsen til andre spørgsmål end dem, der konkret er kla-
get over. Hvis Ankestyrelsen af egen drift udvider prøvelsen, kan alle
spørgsmål, som Ankestyrelsen har truffet afgørelse om, indbringes for dom-
stolene.
Søgsmålet for domstolene skal angå afgørelsen fra Ankestyrelsen. Det kan
f.eks. være en afgørelse om, hvorvidt den anmeldte arbejdsskade kan aner-
kendes, udmåling af mén eller erstatning m.v., samt retlige problemstillin-
ger, som Ankestyrelsen har haft kompetence til at behandle. Ankestyrelsens
afgørelser kan f.eks. gå ud på afvisning, stadfæstelse, hjemvisning, ophæ-
velser og ændring af den påklagede afgørelse. Har Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring f.eks. truffet afgørelse om anerkendelse, mén og behandlings-
udgifter i en samlet afgørelse, og har Ankestyrelsen alene truffet afgørelse
om mén, kan der kun anlægges sag ved domstolene for så vidt angår spørgs-
målet om mén. Hvis Ankestyrelsen af egen drift har udvidet prøvelsen til at
omfatte andre spørgsmål, end dem der er klaget over, kan en sagspart ind-
bringe alle spørgsmål, som Ankestyrelsens afgørelse vedrører, for domsto-
lene. Det bemærkes dertil, at i tilfælde af, at Ankestyrelsen ikke har udvidet
prøvelsen, kan det tilsvarende heller ikke forudsættes, at Ankestyrelsen stil-
tiende har stadfæstet afgørelsen, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
tidligere har truffet. Det er således kun spørgsmål, som Ankestyrelsen har
truffet afgørelse om, der kan indbringes for domstolene.
De lovfastsatte klagefrister skal overholdes. Hermed kan der ikke ske dom-
stolsprøvelse af en sag, f.eks. i tilfælde af, at Ankestyrelsen afviser at be-
handle klagen, fordi klagen er indgivet for sent eller fordi klager ikke var
klageberettiget. Dette sikrer, at arbejdsskadesikringslovens klagefrist regler
ikke kan omgås ved at rejse sagen ved domstolene. Dog bemærkes det, at
sagens parter vil kunne indbringe Ankestyrelsens afgørelse om, at klagen er
indgivet for sent, eller afslag på genoptagelse, for domstolene.
I forhold til forslaget om, at der skabes hjemmel til at igangsætte forsøg med
at delegere afgørelseskompetence til udvalgte forsikringsselskaber til at
træffe afgørelse af anerkendelsesspørgsmålet, jf. forslagets § 1, nr. 67, fore-
slås det, at den administrative rekurs også skal være udnyttet i disse sager,
før sagen kan indbringes for domstolene. Dette betyder, at et forsikringssel-
skab ikke vil kunne sagsøges i relation til en afgørelse om anerkendelses-
spørgsmålet. Tilskadekomne, der er uenig i forsikringsselskabets afgørelse
om anerkendelsesspørgsmålet, vil således skulle anmode Arbejdsmarkedets
312
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0535.png
Erhvervssikring om at træffe afgørelse om anerkendelsesspørgsmålet. Sa-
gen behandles herefter på helt sædvanlig vis i arbejdsskadesystemet, hvor-
efter forslaget om, at den administrative rekurs skal være udnyttet, før en
sag kan indbringes for domstolene inden for søgsmålsfristen, ligeledes vil
omfatte disse sager, som er afgjort af forsikringsselskabet som første in-
stans.
Det forudsættes, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelser fremover
skal indeholde vejledninger om, at den administrative rekurs skal være ud-
nyttet, før en afgørelse kan indbringes for domstolene. Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring skal vejlede om, at søgsmålet alene kan anlægges mod An-
kestyrelsen. Ligeledes skal forsikringsselskaber, som er omfattet af forsøgs-
ordningen med afgørelseskompetence, vejlede om, at sagen ikke kan ind-
bringes for domstolene, før Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har været an-
modet om at træffe afgørelse og sagen har været behandlet i det administra-
tive rekurs system.
Det foreslås som
§ 47, stk. 2,
at søgsmål til prøvelse af Ankestyrelsens af-
gørelser efter loven eller de regler, der udstedes efter loven, skal være anlagt
af tilskadekomne inden 12 måneder fra afgørelsen. Forsikringsselskaber,
selvforsikrede statslige myndigheder, regioner, kommuner, arbejdsgivere
og bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension skal anlægge sagen in-
den 6 måneder fra afgørelsen.
Med den foreslåede søgsmålsfrist sikres det i størst muligt omfang, at der
efter en vis periode ikke ved domstolene kan rejses tvivl om rigtigheden af
en afgørelse eller beslutning efter loven.
Søgsmålsfristen gælder i forhold til den afgørelse fra Ankestyrelsen, som
ønskes indbragt for domstolene. Hvis Ankestyrelsen har truffet flere afgø-
relser om samme spørgsmål i sagen, løber fristen fra den seneste afgørelse.
Søgsmålsfristen regnes fra afgørelsestidspunktet for Ankestyrelsens afgø-
relse.
Søgsmålsfristen på henholdsvis 6 og 12 måneder gælder tilsvarende for
eventuelle partsrepræsentanter.
I tilfælde af, at arbejdsgiver er blevet part i arbejdsskadesagen som følge af,
at vedkommende har indgivet klage over anerkendelsen af arbejdsskaden,
jf. arbejdsskadesikringslovens § 44, stk. 1, nr. 4, skal en eventuel retssag
også være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt arbejdsgi-
veren. Det skyldes, at en uforsikret arbejdsgiver selv finansierer alle udgifter
313
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0536.png
til erstatning m.v. og administration i sagen og dermed har samme rettighe-
der og forpligtelser som et forsikringsselskab. I tilfælde, hvor en arbejdsgi-
ver har tegnet lovpligtig forsikring, er fristen også 6 måneder, og derfor fin-
des det hensigtsmæssigt, at fristen er den samme for alle arbejdsgivere, uan-
set om de har tegnet lovpligtig forsikring eller ej. Det samme foreslås at
gælde for bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension, der kan blive
part i sagen, hvis bestyrelsen har udnyttet klageadgang i arbejdsskadesik-
ringslovens § 44, stk. 1, nr. 3. Arbejdsmarkedets Tillægspension er en pro-
fessionel part, og derfor findes det hensigtsmæssigt, at de har samme frist
som arbejdsgivere og forsikringsselskaber.
Søgsmålsfristen er kun gældende for sagens parter, hvis de er blevet vejledt
om fristen af Ankestyrelsen. Det forudsættes i den anledning, at Ankesty-
relsens afgørelser fremover vil indeholde vejledninger om søgsmål, som vil
blive meddelt sagens parter samtidig med afgørelsen.
Søgsmålsfristen kan ikke fraviges af Ankestyrelsen. Hermed sikres en parts
berettigede forventninger til, at der efter søgsmålsfristen er udløbet, ikke kan
rejses tvivl om afgørelsens gyldighed.
Til nr. 53
Efter de gældende regler i § 2, stk. 1, i arbejdsskadesikringsloven er perso-
ner, der ansættes til at udføre arbejde her i landet for en arbejdsgiver, beret-
tigede efter lovens §§ 5-7. Arbejdet kan være lønnet eller ulønnet og kan
være varigt, midlertidigt eller forbigående.
Efter de gældende regler i § 6, stk. 1, forstås ved en ulykke efter loven en
personskade forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludse-
ligt eller inden for 5 dage. Personskaden kan efter stk. 2 være fysisk eller
psykisk og kan være varig eller forbigående. Det er ikke et krav, at person-
skaden medfører behov for behandling eller at skaden er blevet behandlet.
Der kan efter arbejdsskadesikringsloven bl.a. ydes betaling af udgifter til
sygebehandling, optræning og hjælpemidler m.m., jf. lovens § 15, erstatning
for tab af erhvervsevne, jf. §§ 17 og 17 a, godtgørelse for varigt mén, jf. §
18 samt erstatning og godtgørelse til efterladte efter reglerne i lovens §§ 19-
23.
Efter de gældende regler i § 40 træffer Arbejdsmarkedets Erhvervssikring,
medmindre andet er fastsat, afgørelse om alle spørgsmål efter loven.
314
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0537.png
Efter de gældende regler i § 48, stk. 1, har enhver arbejdsgiver, som i sin
tjeneste beskæftiger personer som nævnt i § 2, sikringspligt efter loven for
disse personer, jf. dog stk. 3, 5 og 6. Efter stk. 2 kan selvstændige erhvervs-
drivende og medarbejdende ægtefæller sikre egen person efter loven.
Efter reglerne i § 48, stk. 5, har staten, folkekirken, regionerne og kommu-
nerne ikke pligt til at tegne forsikring mod følgerne af arbejdsulykker, jf. §
50.
Efter reglerne i § 50 skal sikringspligtige arbejdsgivere, jf. § 48, overføre
deres risiko for ulykker til et forsikringsselskab, der tegner ulykkesforsik-
ring efter denne lov. Det samme gælder selvstændige erhvervsdrivende og
medarbejdende ægtefæller, der vælger at sikre egen person efter § 48, stk.
2.
Hvis der foreligger en arbejdsulykke, og arbejdsgiveren har undladt at op-
fylde sin sikringspligt ved at tegne forsikring, betaler Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring forskudsvis for udgifterne i sagen, jf. § 52, stk. 1, i arbejds-
skadesikringsloven.
De beløb, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har udbetalt efter stk. 1,
fordeles på alle forsikringsselskaber, som tegner arbejdsulykkesforsikring,
jf. § 52, stk. 4. Hvis den virksomhed, hvor arbejdsulykken er indtruffet, er
ophørt, og det ikke er muligt at udpege et forsikringsselskab, finder reglerne
i stk. 1 og 4 tilsvarende anvendelse, jf. § 52, stk. 5.
Efter § 1, stk. 1, 1. pkt., i lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser
(offererstatningsloven) yder staten erstatning og godtgørelse for person-
skade, der forvoldes ved overtrædelse af borgerlig straffelov eller lov om
tilhold, opholdsforbud og bortvisning, hvis overtrædelsen er begået i den
danske stat.
Erstatning og godtgørelse fastsættes efter reglerne i lov om erstatningsan-
svar. Efter erstatningsansvarsloven kan der bl.a. ydes erstatning for tabt ar-
bejdsfortjeneste, helbredsudgifter og andet tab som følge af skaden samt
godtgørelse for svie og smerte. Har skaden fået varige følger, skal der tillige
betales godtgørelse for varigt mén samt erstatning for tab eller forringelse
af erhvervsevne. Erstatning for tab af erhvervsevne beregnes efter reglerne
i erstatningsansvarslovens §§ 5-9.
Efter § 6, stk. 1, i offererstatningsloven ydes erstatning, selv om skadevol-
deren er ukendt eller ikke kan findes, er under 15 år eller er utilregnelig.
315
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0538.png
Efter § 7 ydes erstatning ikke, i det omfang skaden godtgøres af skadevol-
deren eller dækkes af forsikringsydelser eller andre ydelser, der har karakter
af virkelig skadeserstatning.
Efter § 10, stk. 1, er erstatning betinget af, at lovovertrædelsen er anmeldt
til politiet inden 72 timer, og at skadelidte under en eventuel straffesag mod
skadevolderen nedlægger påstand om erstatning. Efter stk. 2 kan bestem-
melsen i stk. 1 fraviges, hvis forholdene taler for det.
Efter de gældende regler i § 14, stk. 1, i offererstatningsloven kan Erstat-
ningsnævnet opfordre ansøgeren til at medvirke til sagens oplysning, herun-
der ved personligt fremmøde for nævnet, ved i tilfælde af personskade at
lade sig undersøge af en læge og om fornødent, eventuelt ved indlæggelse,
at lade sig undergive observation og behandling. Nævnet kan endvidere af-
kræve andre, der har kendskab til forholdene, oplysninger, der må anses for
nødvendige. Nævnet kan herunder indhente sygehusjournaler eller udskrif-
ter heraf.
Efter de gældende regler i § 14, stk. 3, i offererstatningsloven kan sagen
afgøres på det i øvrigt foreliggende grundlag, hvis ansøgeren ikke inden en
fastsat frist efterkommer en opfordring fra nævnet om at medvirke til sagens
oplysning.
Det foreslås som en ny
§ 49 a, stk. 1, 1. pkt.,
at enhver arbejdsgiver kan
tegne en voldsskadeforsikring, der dækker erstatning og godtgørelse efter
lov om erstatningsansvar som følge af vold, trusler eller andre voldsomme
hændelser på arbejdet fra personer, der drages omsorg for, mod ansatte, som
er omfattet af arbejdsgiverens sikringspligt efter § 48, stk. 1.
Formålet med forslaget er at sikre, at arbejdsgivere, som er sikringspligtige
for sine ansatte efter arbejdsskadesikringsloven, frivilligt kan tegne en
voldsskadeforsikring, som giver de ansatte ret til erstatning efter lov om er-
statningsansvar. Det er f.eks. godtgørelse for svie og smerte eller erstatning
for tabt arbejdsfortjeneste, der ikke ydes efter lov om arbejdsskadesikring.
Erstatningen tilkendes uden at den ansatte skal anmelde episoden til politiet
efter reglerne i offererstatningsloven, og uden at erstatningen i øvrigt er af-
hængig af, at det er konstateret, at der er tale om en straffelovsovertrædelse
m.v.
Efter forslaget vil målgruppen for forsikringen være ansatte, som i forvejen
er omfattet af reglerne i arbejdsskadesikringsloven, jf. lovens §§ 2-4. Det
316
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0539.png
betyder bl.a., at forsikringen skal dække personer, som er ansat til at udføre
arbejde på arbejdspladsen, uanset om arbejdet er lønnet eller ulønnet, varigt,
midlertidigt eller forbigående. Det gælder således både for fastansatte, vika-
rer, frivillige og personale, der er ansat til at varetage andre opgaver end de
primære arbejdsfunktioner på arbejdspladsen, f.eks. en pedel, køkkenperso-
nale eller administrativt personale på en institution.
Forslaget betyder også, at andre personer, som midlertidigt har deres gang
på arbejdspladsen, f.eks. en håndværker, som er hyret til at udføre et stykke
arbejde, men som er selvstændig eller ansat af en anden sikringspligtig ar-
bejdsgiver, eller en besøgende på en institution, ikke vil være omfattet af
ordningen.
Forsikringen skal efter forslaget både dække personskade, der efter de gæl-
dende regler vil være omfattet af offererstatningsloven, og personskade,
som forvoldes ved andre voldelige hændelser i forbindelse med arbejdet, der
ikke vil være omfattet af straffeloven. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor en
ansat på en institution, kommer til skade i forbindelse med en magtanven-
delsessituation med henblik på at beskytte skadevolderen selv, andre bebo-
ere eller de ansatte. I sådanne situationer kan det ske, at den ansatte kommer
til skade, når skadevolderen i et forsøg på at komme fri uforvarende rammer
den ansatte. Forsikringen skal imidlertid ikke dække hændelser, som må an-
ses for at være hændelige uheld. Det gælder f.eks., hvis en medarbejder del-
tager i boldspil med beboere på et bosted og pådrager sig en skade som følge
af et utilsigtet spark over skinnebenet fra en beboer.
Efter forslaget kan der tegnes en forsikring, som dækker erstatning efter lov
om erstatningsansvar. Det betyder, at forsikringen vil omfatte de poster, som
dækkes efter erstatningsansvarsloven, og som ikke dækkes efter lov om ar-
bejdsskadesikring. Det vil bl.a. gælde godtgørelse for svie og smerte samt
erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, som ikke dækkes efter arbejdsskade-
sikringsloven. Det vil også gælde differencekrav for erstatning for tab af
erhvervsevne, som både dækkes efter erstatningsansvarsloven og arbejds-
skadesikringsloven, når erstatningsudmålingen efter erstatningsansvarslo-
ven er højere. De eksisterende satser for maksimumsgrænser for erstatning
og godtgørelse efter lov om erstatningsansvar vil fortsat være gældende. Det
foreslås som
§ 49 a, stk. 1, 2. pkt.,
at forsikringen omfatter hændelser, som
anerkendes som en ulykke, jf. § 6.
317
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0540.png
Forslaget betyder, at tilskadekomne vil være dækket af den tegnede volds-
skadeforsikring, hvis den anmeldte hændelse er blevet anerkendt som en ar-
bejdsulykke efter arbejdsskadesikringsloven, og omvendt, at hændelser, der
ikke kan anerkendes som en arbejdsulykke, ikke vil være dækket.
Det vil indebære, at hændelsen skal være sket på arbejdspladsen eller i til-
knytning til arbejdet, jf. § 5, og at den tilskadekomne er en ansat, som er
omfattet af arbejdsgiverens sikringspligt efter loven.
Det foreslås som
§ 49 a, stk. 1, 3. pkt.,
at tilsvarende gælder for selvstændige
erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller, jf. § 48, stk. 2, og selvfor-
sikrede arbejdsgivere, jf. § 48, stk. 5.
Forslaget vil medføre, at selvstændige erhvervsdrivende, som vælger at
sikre egen person og medarbejdende ægtefæller, samt offentlige arbejdsgi-
vere, som er selvforsikrede efter reglerne i § 48, stk. 5, uden at være omfattet
af forslaget til stk. 2, får mulighed for frivilligt at tegne en forsikring som
foreslået i § 49 a, stk. 1, 1. pkt.
Det foreslås i
stk. 2,
at arbejdsgivere for ansatte inden for socialområdet,
ældreområdet, sundhedsområdet og undervisningsområdet, der er i særlig
risiko for at blive udsat for vold, trusler eller andre voldsomme hændelser
på arbejdet fra personer, de drager omsorg for, har pligt til at tegne en for-
sikring som nævnt i stk. 1 og 3, jf. dog stk. 4.
Forslaget skal sikre, at visse arbejdsgivere forpligtes til at tegne en forsik-
ring, som dækker erstatning efter lov om erstatningsansvar for visse ansatte,
der er i en særlig risiko for at blive udsat for vold, trusler eller andre vold-
somme hændelser for de ansatte på arbejdspladsen, som er omfattet af ar-
bejdsgivers sikringspligt efter § 48 i lov om arbejdsskadesikring. Det vil
også gælde visse selvforsikrede arbejdsgivere.
Forslaget omfatter både offentlige og private arbejdsgivere, hvor det ansatte
personale er i særlig risiko for at blive udsat for vold på arbejdspladsen fra
de personer, som de er ansat til at drage omsorg for. Det vil særligt gælde
for arbejdsgivere inden for psykiatrien og visse arbejdsgivere på det sociale
område, ældreområdet og undervisningsområdet.
Det foreslås samtidig, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til efter
forhandling med børne- og undervisningsministeren, social- og boligmini-
steren, ældreministeren og indenrigs- og sundhedsministeren at fastsætte
318
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0541.png
nærmere regler om, hvilke offentlige og private arbejdsgivere, der skal tegne
en forsikring. Der henvises til bemærkningerne til stk. 5.
Forslaget vil ikke omfatte personer, der er ansat af en anden arbejdsgiver,
og som har deres gang på institutionen/boformen eller dens område, f.eks.
et privat rengøringspersonale. Disse personer vil kunne sikres af deres egen
arbejdsgiver.
Det foreslås som
stk. 3,
at arbejdsgivere, jf. § 48, stk. 1 og 2, der har tegnet
arbejdsulykkesforsikring, tegner voldsskadeforsikringen som en udvidet del
af arbejdsulykkeforsikringen i samme forsikringsselskab, som forsikrer ar-
bejdsgiveren mod ulykker, jf. § 50.
Forslaget vil betyde, at arbejdsgivere, som har pligt til at tegne eller vælger
at tegne en forsikring for ansatte, der er i særlig risiko for at blive udsat for
voldelige hændelser i forbindelse med arbejdet, skal tegne en udvidet ar-
bejdsulykkesforsikring, som også dækker skader, som skyldes vold, i
samme forsikringsselskab, som arbejdsgiveren i forvejen har tegnet forsik-
ring mod ulykker, jf. § 50.
Forslaget vil medføre, at arbejdsgivere, som har pligt til at tegne en volds-
skadeforsikring efter forslaget til stk. 2, eller som vælger at tegne voldsska-
deforsikring efter forslaget til stk. 1 og 3, jf. dog stk. 4, kun kan forsikre sig
efter loven i selskaber, som både udbyder ulykkesforsikring efter arbejds-
skadesikringsloven og voldsskadeforsikring som en del af arbejdsulykkes-
forsikringen.
Det foreslås som
stk. 4, 1. pkt.,
at § 48, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse
for så vidt angår voldsskadeforsikringen, jf. stk. 1 og 2.
Forslaget betyder, at selvforsikrede arbejdsgivere kan være selvforsikrede
efter voldsskadeforsikringen på samme måde som efter den lovpligtige ar-
bejdsulykkesforsikring. Det vil sige, at statslige, kommunale og regionale
arbejdsgivere også vil kunne være selvforsikrede i forhold til voldsskade-
forsikringen. Statslige arbejdsgivere kan dog ikke fravælge at være selvfor-
sikrede.
Det foreslås, som
stk. 4, 2. pkt.,
at kommuner og regioner, der tegner volds-
skadeforsikring efter stk. 1 eller 2, dog kan overføre deres risiko for hæn-
delser til et forsikringsselskab.
319
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0542.png
Forslaget betyder, at regionale og kommunale arbejdsgivere kan vælge at
tegne voldsskadeforsikring hos et forsikringsselskab frem for at være selv-
forsikrede, såfremt de måtte ønske det. Statslige arbejdsgivere vil imidlertid
fortsat være forpligtede til at være selvforsikrede. Selvforsikrede arbejdsgi-
vere efter reglerne i § 48, stk. 5, som undlader at tegne en forsikring efter §
49 a, stk. 1, selvom de er omfattet af sikringspligten i § 49 a, stk. 2, vil være
selvforsikrede i forhold til den foreslåede ordning.
Det betyder, at selvforsikrede arbejdsgivere, som er omfattet af den foreslå-
ede forsikringspligt, vil skulle udbetale erstatning efter erstatningsansvars-
loven i tilfælde, som er omfattet af ordningen. Da arbejdsskadesikringsloven
er primær i forhold til erstatningsansvarsloven, vil det kun være krav efter
erstatningsansvarsloven, der ikke dækkes efter arbejdsskadesikringsloven,
herunder eventuelle differencekrav, som den selvforsikrede arbejdsgiver
skal udbetale efter ordningen. Den selvforsikrede arbejdsgiver udbetaler i så
fald både eventuel erstatning og godtgørelse efter arbejdsskadesikringslo-
ven på baggrund af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse, og even-
tuel yderligere erstatning eller godtgørelse efter erstatningsansvarsloven i
forbindelse med den anmeldte voldsomme hændelsen i henhold til § 49 a.
Det foreslås som
stk. 4, 3. pkt.,
at hvis kommunen eller regionen har tegnet
en arbejdsulykkesforsikring, skal voldsskadeforsikringen tegnes som en ud-
videt del af arbejdsulykkesforsikringen i samme forsikringsselskab, som
forsikrer arbejdsgiveren mod ulykker, jf. § 50.
Forslaget vil betyde, at hvis en kommunal eller regional arbejdsgiver har
valgt at tegne arbejdsulykkesforsikringen i et privat forsikringsselskab og
også ønsker at tegne voldsskadeforsikring hos et forsikringsselskab frem for
at være selvforsikrede, skal kommunen eller regionen tegne en udvidet ar-
bejdsulykkesforsikring, som også omfatter voldsskadeforsikringen, i
samme forsikringsselskab, som kommunen eller regionen i forvejen har teg-
net forsikring mod ulykker, jf. § 50.
Det foreslås som
stk. 5, 1. pkt.,
at beskæftigelsesministeren efter forhandling
med børne- og undervisningsministeren, social- og boligministeren, ældre-
ministerieren samt indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere
regler om, hvilke offentlige og private arbejdsgivere der er forpligtet til at
tegne en forsikring som nævnt i stk. 2, for så vidt angår ansatte, der er be-
skæftigede med varetagelse af omsorgs- og undervisningsopgaver knyttet til
socialområdet, ældreområdet, sundhedsområdet og undervisningsområdet.
320
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0543.png
Der lægges således op til, at der i samarbejde med relevante ministerier vil
blive fastsat nærmere regler om, hvordan gruppen af arbejdsgivere, der er
forpligtet til at tegne en forsikring som nævnt i stk. 2, skal fastlægges. Der
lægges endvidere op til, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med
relevante ministre kan anvende bemyndigelsen til at fastsætte regler om, at
visse personalegrupper, som ikke har klient- eller borgerkontakt, kan undta-
ges fra forsikringen.
Forslaget medfører, at beskæftigelsesministeren vil fastsætte nærmere reg-
ler om, hvilke arbejdsgivere der har pligt til at tegne forsikring efter stk. 2,
efter forhandling med de ministre, som har det overordnede ansvar for re-
guleringen af de områder, som omfattes af den pligtmæssige tegning af
voldsskadeforsikring. Det vil sige børne- og undervisningsministeren, so-
cial- og boligministeren, ældreministeren samt indenrigs- og sundhedsmini-
steren.
Forpligtelsen til at tegne voldsskadeforsikring forventes at gælde for ar-
bejdsgivere, der har ansatte, som er i særlig risiko for at blive udsat for vold,
trusler eller andre voldsomme hændelser på arbejdet fra personer, de drager
omsorg for, og som på P-nummer-niveau er registreret i CVR-registeret un-
der følgende 6-cifret branchenomenklatur, jf. Dansk Branchekode DB07:
879010 (Døgninstitutioner for børn og unge)
873010 (Døgninstitutioner for personer med fysisk handicap)
872010 (Døgninstitutioner for personer med psykiske handicap)
852020 (Specialskoler for handicappede)
879090 (Andre former for institutionsophold)
881030 (Revalideringsinstitutioner)
871010 (Plejehjem)
873020 (Almene ældre- og handicapboliger o.l.)
881020 (Dagcentre m.v.)
889990 (Andre sociale foranstaltninger uden institutionsophold)
861000 (Hospitaler)
321
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0544.png
De forsikringspligtige arbejdsgivere inden for ovennævnte branchegrupper
afgrænses yderligere ud fra, hvilke omsorgsopgaver den enkelte arbejds-
plads beskæftiger sig med. Pligten vil således gælde for arbejdsgivere inden
for ovennævnte branchegrupper, som har ansatte, der er beskæftigede med
varetagelse af omsorgs- og undervisningsopgaver knyttet til følgende:
1. tilbud efter §§ 32 og 36, § 66, stk. 1, nr. 6 og 7, §§ 103, 104 og 107-
110 i lov om social service,
2. botilbudslignende tilbud omfattet af § 4, stk. 1, nr. 3, i lov om social-
tilsyn,
3. leverance af ydelser efter §§ 83-86 og 102 i lov om social service til
beboere på plejehjem og i beskyttede boliger efter § 192 i lov om
social service, i en almen plejebolig, der er omfattet af lov om almene
boliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med handicap,
i en friplejebolig, der er omfattet af lov om friplejeboliger, eller til-
svarende boligenheder,
4. den regionale psykiatri,
5. specialskoler, jf. § 3, stk. 2, 1. pkt., og § 20, stk. 3, i lov om folkesko-
len, og tilsvarende undervisningstilbud efter lov om kommunale in-
ternationale grundskoler og lov om kommunale særlige grundskoler
for børn og unge, der er fordrevet fra Ukraine
6. specialundervisning i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder, jf.
§ 20, stk. 5, i lov om folkeskolen,
7. friskoler og private grundskoler med en særlig specialundervisnings-
profil, jf. § 11 b, stk. 3, i lov om friskoler og private grundskoler m.v.,
8. institutioner m.v., hvor der foregår undervisning efter lov om ung-
domsuddannelse for unge med særlige behov,
9. institutioner, hvor der foregår undervisning efter lov om specialun-
dervisning for voksne.
Der lægges med bemyndigelsesbestemmelsen ikke op til, at beskæftigelses-
ministeren kan udvide gruppen af forsikringspligtige arbejdsgivere. Beskæf-
tigelsesministeren kan dog efter forhandling med de i bestemmelsen anførte
ministre fastsætte nærmere regler om, at arbejdsgivere med ansatte, der i
fremtiden bliver beskæftigede med opgaver, som måtte træde i stedet for
eller afløse en eller flere af ovennævnte omsorgs- og undervisningsopgaver,
322
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0545.png
omfattes af forsikringspligten, jf. § 49 a, stk. 2. Dette gælder ligeledes ved
fremtidige ændringer i branchenomenklaturet, som medfører, at arbejdsgi-
vere, som er omfattet af forsikringspligten, overføres til en anden branche-
gruppe, der afløser en branchegruppe, som nu er omfattet af ovennævnte
branchegruppeoversigt.
Det foreslås som
stk. 5, 2. pkt.,
at beskæftigelsesministeren fastsætter regler
om anmeldelse af sagen til forsikringsselskabet og sagens behandling.
Der lægges op til at fastsætte nærmere regler om, at det er tilskadekomne,
som skal anmode om, at en hændelse bliver behandlet efter forsikringsord-
ningen i § 49 a. Anmodningen vil kunne fremsættes til arbejdsgiveren, som
videregiver anmodningen til arbejdsulykkesforsikringsselskabet. Tilskade-
komne vil også selv kunne anmelde sagen direkte til forsikringsselskabet,
hvis tilskadekomne har fået anerkendt en voldsom hændelse som en arbejds-
ulykke og mener at kunne have krav på en erstatning efter § 49 a. Der lægges
desuden op til, at der fastsættes nærmere regler om frister for anmeldelse af
sagen til forsikringsselskabet eller den selvforsikrede arbejdsgiver.
Der lægges ikke op til at fastsætte regler om, at arbejdsgivere har pligt til at
anmelde skaden til forsikringsselskabet, hvis ikke tilskadekomne har frem-
sat ønske herom. Arbejdsgivere, som har pligt til at anmelde skaden som en
arbejdsskade i overensstemmelse med anmeldelsespligten i arbejdsskade-
sikringslovens § 31, vil kunne anmelde den voldsomme hændelse til forsik-
ringsselskabet samtidig med anmeldelsen af arbejdsskaden, hvis tilskade-
komne ønsker det.
Selvforsikrede arbejdsgivere skal overgive tilskadekomnes anmeldelse til
den enhed, som varetager forsikringsopgaverne i virksomheden eller insti-
tutionen. Forsikringsenheden behandler herefter erstatningsspørgsmålet ef-
ter stk. 1, hvis tilskadekomne ønsker det.
Det forudsættes videre, at der vil blive fastsat regler om sagens oplysning,
herunder om tilskadekomnes medvirken hertil, som svarer til reglerne i of-
fererstatningsloven. Det vil endvidere være muligt for forsikringsselskabet
og den selvforsikrede enhed til brug for sagens behandling at indhente nød-
vendige oplysninger hos andre, der har kendskab til forholdene i sagen, her-
under sygehusjournaler eller udskrifter heraf. Det kan f.eks. være nødven-
digt i tilfælde, hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har vurde-
ret, at følgerne efter skaden er begrænsede, og derfor ikke har indhentet læ-
323
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0546.png
gelige eller andre oplysninger, som kan være nødvendige for forsikringssel-
skabet til at vurdere en eventuel erstatning for tabt arbejdsfortjeneste eller
godtgørelse for svie og smerte efter erstatningsansvarsloven.
Desuden kan tilskadekomne efter reglerne i offererstatningsloven forpligtes
til at medvirke til sagens behandling i det omfang, det er nødvendigt. Hvis
tilskadekomne ikke medvirker, vil det blive muligt for forsikringsselskabet
eller den selvforsikrede enhed at træffe afgørelse på det foreliggende grund-
lag.
Reglerne om sagens oplysning, ansøgerens medvirken og muligheden for at
træffe afgørelse på det foreliggende grundlag i offererstatningsloven svarer
til reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Der vil desuden blive fastsat nærmere regler om forløbet og virkningerne af
klageadgangen efter § 49 b, stk. 4, herunder bl.a. hvornår der kan klages til
Arbejdstilsynet over forsikringsselskabets eller den selvforsikrede arbejds-
givers afgørelse om arbejdsgiverens forsikringspligt, og i hvilket omfang en
klage eller andre retslige skridt vil have opsættende virkning. Der vil endvi-
dere blive fastsat nærmere regler om Arbejdstilsynets adgang til at indhente
oplysninger, som er nødvendige for at vurdere klager over forsikringsplig-
ten.
Endelig vil der blive fastsat regler om, at forsikringsselskabet og selvforsik-
rede arbejdsgivere har pligt til tidligt i sagsforløbet at vejlede tilskade-
komne, som er forsikret efter § 49 a, om mulighederne for at anmode om
erstatning og godtgørelse efter denne forsikringsordning. Forsikringsselska-
bet og selvforsikrede arbejdsgivere vil desuden blive pålagt at vejlede den
tilskadekomne om, at ved forsikringsselskabets eller den selvforsikrede ar-
bejdsgivers afvisning af sagen, har den tilskadekomne mulighed for at ind-
bringe sin sag for Erstatningsnævnet efter reglerne i offererstatningsloven.
Det foreslås som
§ 49 b, stk. 1, 1. pkt.,
at forsikringsselskabet eller den selv-
forsikrede arbejdsgiver, jf. § 48, stk. 5, træffer afgørelse om, hvorvidt en
personskade er dækket af voldsskadeforsikringen, jf. § 49 a, stk. 1, og even-
tuel udmåling af erstatning eller godtgørelse efter lov om erstatningsansvar.
Forslaget betyder, at det vil være forsikringsselskabet eller den selvforsik-
rede enhed, som både skal vurdere, om der er tale om en hændelse, som er
omfattet af voldsskadeforsikringen efter § 49 a, og herefter træffe afgørelse
om en eventuel erstatning eller godtgørelse efter erstatningsansvarsloven.
Da arbejdsskadesikringsloven er primær i forhold til erstatningsansvarslo-
ven, vil det kun være krav efter erstatningsansvarsloven, der ikke dækkes
324
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0547.png
efter arbejdsskadesikringsloven, herunder eventuelle differencekrav, som
forsikringsselskabet eller den selvforsikrede arbejdsgiver skal træffe afgø-
relse om. Kommuner og regioner, som har tegnet en særskilt forsikring, som
dækker området efter § 49 a, skal ikke træffe afgørelse i disse sager.
Forsikringsselskabet eller den selvforsikrede arbejdsgiver varetager ligele-
des udbetalingen af erstatning eller godtgørelse efter § 49 a.
Hvis en part er uenig i afgørelsen om, hvorvidt hændelsen er omfattet af
voldsskadeforsikringen efter § 49 a, eller udmålingen af en erstatning eller
godtgørelse, kan afgørelsen om erstatning eller godtgørelse efter erstat-
ningsansvarsloven truffet af forsikringsselskabet eller den selvforsikrede
enhed genoptages efter de gældende regler i § 11 i erstatningsansvarsloven.
Forsikringsselskabets eller den selvforsikrede enheds afgørelse om erstat-
ningsspørgsmålet følger i øvrigt rammerne for øvrige forsikringsordninger,
hvorfor der ikke er administrativ klageadgang for afgørelser om erstatnings-
spørgsmålet efter voldsskadeforsikringen. Hvis en part er uenig i afgørelsen
om, hvorvidt hændelsen er omfattet af voldsskadeforsikringen efter § 49 a
og/eller udmålingen af en erstatning eller godtgørelse, må sagen rejses over
for forsikringsselskabet eller den selvforsikrede arbejdsgiver, eventuelt som
civilt søgsmål.
Det foreslås som
§ 49 b, stk. 1, 2. pkt.,
at erstatning
og godtgørelse efter
§
49
a, kan ikke danne grundlag for regreskrav mod en skadevolder, der har pådraget
sig erstatningspligt over for tilskadekomne eller deres efterladte.
Forslaget betyder, at et forsikringsselskab eller en selvforsikret arbejdsgiver,
som har udbetalt erstatning til tilskadekomne efter voldsskadeforsikringen,
ikke kan rejses et regreskrav mod skadevolderen.
Det foreslås som
§ 49 b, stk. 2,
at forsikringsselskabet eller den selvforsik-
rede arbejdsgiver, jf. § 48, stk. 5, kan indhente oplysninger om den aner-
kendte arbejdsulykke og udmålingen af erstatning i forbindelse hermed, her-
under lægelige og økonomiske oplysninger om tilskadekomne, fra Arbejds-
markedets Erhvervssikring.
Forsikringsselskabet eller den selvforsikrede enhed vil således kunne ind-
hente nødvendige oplysninger til brug for behandling af en anmeldelse efter
voldsskadeforsikringen fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings behandling
af den anmeldte arbejdsskadesag. Forslaget sikrer dels, at forsikringsselska-
bet kan indhente den nødvendige dokumentation for, at der er tale om en
hændelse på arbejdet, som er omfattet af arbejdsskadesikringsloven, og dels
325
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0548.png
at forsikringsselskabet ikke unødvendigt skal indhente oplysninger vedrø-
rende den tilskadekomne hos andre myndigheder mv., hvis oplysningerne
allerede findes i tilskadekomnes arbejdsskadesag.
Det foreslås som
§ 49 b, stk. 3,
at erstatning og godtgørelse efter voldsska-
deforsikringen, jf. § 49 a, stk. 1, udbetales senest 14 dage fra datoen for
underretningen om beløbets tilkendelse. Udbetales beløbet efter dette tids-
punkt, finder rentebestemmelsen i § 26, stk. 3, 1. pkt., tilsvarende anven-
delse fra udløbet af 14-dages-fristen.
Bestemmelsen har til formål at sikre en hurtig udbetaling af erstatning og
godtgørelse til tilskadekomne. I overensstemmelse med den almindelige re-
gel om forrentning ved forsinket betaling efter arbejdsskadesikringslovens
§ 26, stk. 3, vil beløbet blive forrentet fra udløbet af 14-dages-fristen, til
betaling sker, med en årlig rente, der svarer til den rente, der er fastsat efter
§ 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v.
Det foreslås som
§ 49 b, stk. 4,
at forsikringsselskabet eller den selvforsik-
rede arbejdsgiver, jf. § 48, stk. 5, ved tvivl herom træffer afgørelse om en
arbejdsgivers forsikringspligt, jf. § 49 a, stk. 2. Afgørelse efter 1. punktum
kan påklages til Arbejdstilsynet af arbejdsgiveren eller den tilskadekomne
senest 4 uger efter, at de har modtaget afgørelsen.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at en tilskadekommen vil kunne
rette henvendelse til forsikringsselskabet eller den selvforsikrede arbejdsgi-
ver, såfremt vedkommende har været udsat for en hændelse, som kan være
omfattet af den foreslåede ordning, hvis arbejdsgiveren ikke har forsikret
sig mod sådanne hændelser, og tilskadekomne ikke er enig i arbejdsgiverens
forsikringsselskabs vurdering af forsikringspligten, eller hvis en selvforsik-
ret arbejdsgiver ikke mener at være omfattet af forsikringspligten. Forsik-
ringsselskabet eller den selvforsikrede enhed skal herefter vurdere, om ar-
bejdsgiveren er omfattet af den foreslåede forsikringspligt i forslaget til §
49 a, stk. 2.
Med forslaget får sagens parter endvidere anledning til administrativt at få
prøvet, om forsikringsselskabets eller den selvforsikrede enheds afgørelse
om arbejdsgiverens forsikringspligt er korrekt. Klageadgangen omfatter
alene omfanget af arbejdsgiverens pligt til at tegne forsikring efter § 49 a,
stk. 2. Det forventes ikke, at selvforsikrede arbejdsgivere vil klage over for-
sikringsenheds afgørelse om forsikringspligt.
326
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0549.png
Det foreslås som
§ 49 b, stk. 5.
at har en arbejdsgiver, som har pligt til at
tegne voldsskadeforsikring efter § 49 a, stk. 2, ikke tegnet denne forsikring,
udbetaler arbejdsgiverens arbejdsulykkesforsikringsselskab erstatning og
godtgørelse efter § 49 a, stk. 1, til den tilskadekomne.
Formålet med forslaget er at sikre, at tilskadekomne ikke stilles erstatnings-
mæssigt ringere som følge af, at arbejdsgiveren ikke har tegnet voldsskade-
forsikring efter § 49 a, stk. 2. Det er forsikringsselskabet, som har ansvaret
for at sikre, at arbejdsgivere, som omfattes af pligten til at tegne voldsska-
deforsikring, har tegnet forsikringen. Forsikringsselskabet bærer derfor an-
svaret i forhold til finansiering af erstatningsudgifterne, hvis der ikke er teg-
net forsikring.
Det foreslås som § 49 b,
stk. 6,
at såfremt
en arbejdsgiver har undladt at
opfylde sin forsikringspligt efter § 48, stk. 1, og § 49 a, stk. 2, varetager
Forsikring & Pension opgaverne efter stk. 1, 4 og 5. Udgifterne hertil dæk-
kes på samme måde som efter § 48, stk. 6, 3. og 4. pkt.
Formålet med forslaget er at sikre, at tilskadekomne ikke stilles erstatnings-
mæssigt ringere som følge af, at arbejdsgiveren ikke har tegnet hverken sæd-
vanlig arbejdsulykkesforsikring eller voldsskadeforsikring efter § 49 a, stk.
2. Hvis Forsikring & Pension konstaterer, at en uforsikret arbejdsgiver er
omfattet af forsikringspligten i § 49 a, stk. 2, skal Forsikring & Pension
træffe afgørelse herom og udmåle og udbetale en eventuel erstatning og
godtgørelse. Forsikring & Pensions udgifter hertil forsøges refunderet af den
uforsikrede arbejdsgiver. I det omfang arbejdsgiveren ikke er i stand til at
betale udgifterne, finansieres udgifterne til Forsikring & Pensions admini-
stration og erstatninger mv. af alle forsikringsselskaber, som driver arbejds-
ulykkesforsikring, efter reglerne i § 48, stk. 6, 3.pkt., som Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring administrerer.
Til nr. 54
Efter de gældende regler i arbejdsskadesikringslovens § 53 hæfter forsik-
ringsselskabet, selvom det ved forsikringsaftalen er gået ud fra urigtige for-
udsætninger om forsikringsansvarets art og omfang, når forsikringsselska-
bet har overtaget en sikringspligtig arbejdsgivers eller selvstændige er-
hvervsdrivendes risiko, jf. § 50 i lov om arbejdsskadesikring.
Det foreslås, at der i
§ 53
efter ”risiko, jf. ” indsættes ”§ 49 a, stk. 2, og”.
Forslaget betyder, at forsikringsselskabet i overensstemmelse med gæl-
dende praksis på arbejdsskadeområdet også hæfter for alle de ansatte, som
327
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0550.png
er i målgruppen for den foreslåede ordning efter § 49 a, stk. 2, dvs. i de
tilfælde, hvor arbejdsgiveren har pligt til at tegne voldsskadeforsikring for
ansatte, som er i særlig risiko for at blive udsat for voldelige hændelser på
arbejdspladsen fra personer, der drages omsorg for. Det vil således være op
til forsikringsselskabet at sikre, at forsikringen omfatter den relevante mål-
gruppe.
Til nr. 55
Det fremgår af den gældende § 70 a, stk. 5, i lov om arbejdsskadesikring, at
bestyrelsen
fastsætter nærmere bestemmelser om Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sikrings valutakurs- og renterisikoeksponering.
Det foreslås i forslaget, at
§
70 a, stk. 5,
nyaffattes, så det vil fremgå af bestemmelsen, at bestyrelsen
beslutter rammerne for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings valutakurs- og
renterisikoeksponering.
Med forslaget vil sprogbrugen blive moderniseret, så sprogbrugen mere er i
overensstemmelse med sprogbrugen på pensions- og forsikringsområdet.
Den moderniserede sprogbrug vil gøre det mere klart, hvad kravene er til
Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings bestyrelse i forhold til fastsættelse af
rammer for valuta- og renterisiko. Finanstilsynet fører tilsyn med Arbejds-
markedets Erhvervssikrings bestyrelses overholdelse af de i loven fastsatte
investeringsregler. Bestyrelsens rammer vedrørende valuta- og renterisiko
er således uændret underlagt dette tilsyn. Med moderniseringen af sprogbru-
gen er der således ikke ændret på retstilstanden.
Til nr. 56
Efter forslaget til § 1, nr. 53, skal forsikringsselskabet eller den selvforsik-
rede arbejdsgiver træffe afgørelse om, hvorvidt en arbejdsgiver er omfattet
af den foreslåede sikringspligt for visse arbejdsgivere mod voldsomme hæn-
delser på arbejdspladsen efter § 49 a, stk. 2, hvis en arbejdsgiver, som ikke
er selvforsikret, jf. § 49 a, stk. 4, har undladt at tegne forsikring. Forsikrings-
selskabets eller den selvforsikrede enheds afgørelse om arbejdsgivers for-
sikringspligt kan påklages til Arbejdstilsynet af arbejdsgiveren eller den til-
skadekomne senest 4 uger efter, at de har modtaget meddelelse om afgørel-
sen.
Efter § 82, stk. 1 og 2, i lov om arbejdsskadesikring kan en sikringspligtig
arbejdsgiver, der undlader at tegne forsikring, eller som undlader at holde
forsikringen i kraft, straffes med bøde.
328
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0551.png
Det foreslås, at det i
§ 82, stk. 1
og
stk. 2,
som
2. pkt.
indsættes, at det gælder
dog ikke ved sikringspligt efter § 49 a, stk. 2.
Forslaget betyder, at hvis forsikringsselskabet, den selvforsikrede enhed el-
ler Arbejdstilsynet efter klagen konstaterer, at en forsikringspligtig arbejds-
giver, som ikke er selvforsikret, ikke har tegnet forsikring efter § 49 a, stk.
2, eller har undladt at vedligeholde en sådan forsikring, vil arbejdsgiveren
ikke kunne politianmeldes eller idømmes bøde for den manglende overhol-
delse af forsikringspligten.
Arbejdsgiveren er forpligtet til at tegne voldsskadeforsikring efter § 49 a,
stk. 3 og stk. 4, 2. pkt., i samme forsikringsselskab, hvor arbejdsgiveren har
sin lovpligtige arbejdsulykkesforsikring, jf. forslagets § 1, nr. 53. Voldsska-
deforsikringen tegnes som en del af den lovpligtige arbejdsulykkesforsik-
ring, jf. § 49 a, stk. 3 og stk. 4, 3. pkt. Arbejdsgiverens arbejdsulykkesfor-
sikringsselskab vil have risikoen for at sikre, at forsikringspligtige arbejds-
givere, som har tegnet en arbejdsulykkesforsikring hos selskabet, også har
tegnet en supplerende voldsskadeforsikring efter § 49 a, stk. 2. Det vurderes
derfor ikke nødvendigt at bødepålægge arbejdsgiveren for manglende over-
holdelse af forsikringspligten efter § 49 a, stk. 2. Hvis den forsikringsplig-
tige arbejdsgiver hverken har tegnet en arbejdsulykkesforsikring, jf. § 48,
stk. 1, eller voldsskadeforsikring efter § 49 a, stk. 2, kan arbejdsgiveren på-
lægges bøde for forsømmelse af pligten til at tegne en arbejdsulykkesforsik-
ring efter arbejdsskadesikringslovens § 82, stk. 1.
Til nr. 57 (§ 82, stk. 3)
Det fremgår af den gældende § 82, stk. 3, i lov om arbejdsskadesikring, at
en sikringspligtig arbejdsgiver, der ikke rettidigt anmelder en indtruffet ar-
bejdsskade eller ikke medvirker ved sagsoplysningen af en anmeldt arbejds-
skade, jf. kapitel 7, straffes med bøde. Fristerne for rettidig anmeldelse af
arbejdsskader fremgår af lovens § 31.
Det foreslås, at
§ 82, stk. 3,
nyaffattes, så det kommer til at fremgå, at
e
n
sikringspligtig arbejdsgiver, der ikke rettidigt anmelder en indtruffet ar-
bejdsulykke, straffes med bøde.
Den foreslåede bestemmelse har ikke til hensigt at ændre på den gældende
regel om, at en sikringspligtig arbejdsgiver, der ikke rettidigt anmelder en
arbejdsulykke, straffes med bøde. Der er alene tale om en konsekvensæn-
dring som følge af forslaget til et nyt § 37, stk. 4, i § 1, nr. 41, hvorefter den
del af § 82, stk. 3, der handler om medvirken til sagsoplysning, udskilles i
et nyt stk. 4.
329
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0552.png
Forslaget indebærer ingen indholdsmæssige ændringer for så vidt angår ar-
bejdsgivere, der ikke anmelder en arbejdsulykke rettidigt.
Reglen om straf for manglende medvirken til sagsoplysning foreslås flyttet
til et nyt stk. 4, og foreslås udvidet til også at gælde for offentlige myndig-
heder og andre professionelle aktører, herunder læger, sygehuse og institut-
ter jf. § 1, nr. 58.
Til nr. 58
Det fremgår af den gældende § 82, stk. 3, i lov om arbejdsskadesikring, at
en sikringspligtig arbejdsgiver, der ikke rettidigt anmelder en arbejdsskade
eller ikke medvirker ved sagsoplysningen af en anmeldt arbejdsskade, jf.
kapitel 7, straffes med bøde.
Det foreslås, at der i § 82 indsættes et nyt
stk. 4,
hvorefter sikringspligtige
arbejdsgivere, offentlige myndigheder, og andre professionelle aktører, her-
under sygehuse, institutter og behandlende læger m.v., der ikke senest 14
dage efter, at en rykkerskrivelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller
Ankestyrelsen er kommet frem, medvirker ved sagsoplysningen af en an-
meldt arbejdsskade, jf. § 37, stk. 3, 2. og 3. pkt., straffes med bøde. Arbejds-
markedets Erhvervssikring eller Ankestyrelsen kan, hvis særlige omstæn-
digheder taler herfor, undlade at anmelde sagen til politiet.
Dermed udskilles bestemmelsen om bødestraf for manglende medvirken til
sagsoplysning fra stk. 3 til et selvstændigt stk. 4 og udvides til også at gælde
for offentlige myndigheder, og andre professionelle vedkommende, herun-
der sygehuse, institutter og behandlende læger m.v., der ikke medvirker ved
sagsoplysningen af en anmeldt arbejdsskade. Samtidig afgrænses mulighe-
den for bødestraf til de situationer, hvor der ikke medvirkes med eksiste-
rende oplysninger.
Det foreslås, at bødestraf alene skal være muligt i de tilfælde, hvor en sik-
ringspligtig arbejdsgiver, offentlig myndighed eller læge m.v. ikke medvir-
ker til sagsoplysningen i henhold til den nye bestemmelse i § 37, stk. 3, 2.
og 3. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 41. Med forslaget til § 37, stk. 3, 1. pkt.,
vil sikringspligtige arbejdsgivere, offentlige myndigheder, og andre profes-
sionelle vedkommende, herunder læger, sygehuse og institutter senest 14
dage efter at en anmodning om oplysninger fra Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sikring eller Ankestyrelsen er kommet frem skulle afgive oplysninger, som
de er i besiddelse af. Hvis fristen ikke overholdes, rykker Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring eller Ankestyrelsen for oplysningerne og oplyser om risi-
koen for bødestraf, jf. § 82, stk. 4, og oplysningerne skal herefter afgives til
330
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0553.png
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller Ankestyrelsen senest 14 dage efter,
at rykkeren er kommet frem, jf. forslaget til den nye bestemmelse i § 37, stk.
3, 2. pkt.
Hvis vedkommende ikke er i besiddelse af de ønskede oplysninger, skal
vedkommende give Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller Ankestyrelsen
besked herom inden for fristen på 14 dage, jf. forslaget til § 37, stk. 3, 2.
pkt. Det betyder, at hvis vedkommende inden for fristen efter rykkerskrivel-
sen fremsender de oplysninger, som vedkommende er i besiddelse af eller
oplyser, at de ikke er i besiddelse af oplysningerne, anses vedkommende for
at have opfyldt sine forpligtelser i forhold til medvirken til sagsoplysningen,
og kan således ikke pålægges bødestraf, jf. forslaget til § 84, stk. 4. Mod-
sætningsvist vil vedkommende kunne idømmes bødestraf, hvis vedkom-
mende helt undlader at svare Arbejdsmarkedets Erhvervssikring inden for
fristen efter rykkerskrivelsen. Det forudsættes, at Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring eller Ankestyrelsen skal oplyse om muligheden for at ifalde
bødestraf, hvis vedkommende ikke medvirker til sagens oplysninger, når
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller Ankestyrelsen anmoder om oplys-
ninger. I rykkerskrivelsen skal Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Anke-
styrelsen oplyse, at manglende medvirken til sagsoplysning inden for fristen
straffes med bøde.
Med forslaget til § 82, stk. 4, oversendes sagen først til politiet med henblik
på indledning af straffesag, hvis vedkommende, til trods for rykkerskrivel-
sen, fortsat ikke medvirker til sagens oplysning inden for fristen. Hvis ved-
kommende oplyser, at det ikke er muligt at besvare anmodningen om oplys-
ninger fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller Ankestyrelsen inden for
fristen, fordi vedkommende f.eks. har behov for mere tid for at rekvirere de
efterspurgte oplysninger, forudsættes det, at Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring eller Ankestyrelsen konkret kan disponere over fristen, og forlænge fri-
sten med rimelig tid efter de konkrete omstændigheder. Fristen kan også
udsættes, hvis f.eks. ferie eller it-problemer er årsag til, at anmodningen ikke
kan imødekommes inden for fristen. En anmodning om fristudsættelse skal
således begrundes, før den kan imødekommes. Fristen kan således kun ud-
sættes, hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssikring finder konkret anledning til
det, og hvis den yderligere frist ikke overholdes, kan der pålægges bødestraf.
Strafansvaret efter den foreslåede bestemmelse forudsætter således, at ved-
kommende ikke medvirker til sagens oplysning.
Som følge af forslaget vil alene professionelle aktører som en sikringspligtig
arbejdsgiver, offentlig myndighed eller læge m.v. kunne pålægges bødestraf
for overtrædelse af sagsoplysningspligten. Derimod vil bestemmelsen ikke
331
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0554.png
medføre, at tilskadekomne og dennes eventuelle repræsentant kan ifalde
strafansvar. Vidner kan heller ikke straffes efter bestemmelsen.
Bestemmelsen om bødestraf gælder derudover alene i forhold til afgivelse
af oplysninger, som arbejdsgivere, offentlige myndigheder og læger m.v.
allerede er i besiddelse af. For så vidt angår kommunerne vil det f.eks. kunne
være akter om tilskadekomnes kommunale sygedagpenge- eller beskæfti-
gelsessag. For så vidt angår sygehuse, læger eller andre sundhedsinstanser
vil det f.eks. kunne være helbredsoplysninger i journaler. Muligheden for
bødestraf gælder ikke i forhold til oplysninger, som først skal indhentes eller
udarbejdes på foranledning af en anmodning fra Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring eller Ankestyrelsen. Det vil f.eks. kunne være speciallægeer-
klæringer og funktionsattester.
Ofte indhenter Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen oplys-
ninger fra arbejdsgivere ved hjælp af spørgeskemabesvarelser, og det forud-
sættes, at det kun er arbejdsgivere, der slet ikke besvarer anmodningen om
oplysninger, der kan straffes efter den foreslåede bestemmelse. Hvis ar-
bejdsgiverens svar på spørgeskemaet er ufuldstændigt, f.eks. hvis ikke alle
spørgsmål er besvaret, må det antages, at vedkommende har afgivet de op-
lysninger, som de er i besiddelse af. Hvis spørgsmålet, der ikke er blevet
besvaret, efter en konkret vurdering findes at være af afgørende betydning
for sagen, må Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller Ankestyrelsen frem-
sende en ny anmodning om at afgive oplysninger, hvor der kun efterspørges
svar på det udestående spørgsmål, der ikke tidligere er besvaret.
Strafansvar efter den foreslåede bestemmelse forudsætter derfor, at den pro-
fessionelle aktør, herunder sygehuse, institutter og behandlende læger m.v.,
ikke medvirker til at oplyse sagen ved ikke at svare på anmodningen om at
afgive oplysninger. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller Ankestyrelsen
skal ikke foretage anmeldelse til politiet, hvis der er bevismæssig tvivl om,
hvorvidt alle oplysninger er fremsendt, eller hvis Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring eller Ankestyrelsen modtager supplerende oplysninger efter
fristen er udløbet. Straf kan dog ikke idømmes, før vedkommende har mod-
taget en rykkerskrivelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller Anke-
styrelsen med en frist på 14 dage, og vedkommende fortsat ikke besvarer
anmodningen, jf. den foreslåede stk. 3, 2. pkt.
Hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller Ankestyrelsen fortsat ikke
har modtaget oplysningerne inden 14 dage efter, at rykkerskrivelsen er kom-
met frem, sender de som udgangspunkt sagen til politiet med henblik på
indledning af en straffesag. Det vil være den aktør, som Arbejdsmarkedets
332
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0555.png
Erhvervssikring eller Ankestyrelsen, har sendt anmodningen om oplysnin-
ger til, der anmeldes til politiet. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og An-
kestyrelsen vil inden oversendelse til politiet foretage en juridisk vurdering
af, om der foreligger en strafbar overtrædelse, og om overtrædelsen er til-
strækkeligt dokumenteret til, at der kan ske domfældelse.
Politiets behandling af sagen og opkrævning af bøden vil ske efter de almin-
delige regler herom i retsplejeloven. Hvis politiet kommer frem til, at Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring eller Ankestyrelsen har sendt anmodningen
til en aktør, som ikke er i besiddelse af de ønskede oplysninger, vil aktøren
ikke kunne straffes med bøde.
Bøden bør som udgangspunkt udmåles til 5.000 kr. i førstegangstilfælde og
til det dobbelte i andengangstilfælde. Ved yderligere overtrædelse kan bø-
den forhøjes med som udgangspunkt yderligere 5.000 kr. Det foreslåede bø-
deniveau svarer til det nuværende bødeniveau efter arbejdsskadesikringslo-
ven ved manglende forsikring og manglende anmeldelse m.v.
Udmåling af bødestraf vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i
det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne bø-
deniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den
konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.
herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel
10.
Det foreslås i
§ 84, stk. 4, 2. pkt.,
at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og
Ankestyrelsen, hvis særlige omstændigheder taler herfor, kan undlade at an-
melde sagen til politiet.
Efter forslaget kan der efter en konkret vurdering være særlige omstændig-
heder, der gør, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller Ankestyrelsen
kan undlade at anmelde sagen til politiet. Dette kan f.eks. være i tilfælde,
hvor vedkommende oplyser, at det ikke er muligt at besvare anmodningen
om oplysninger fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller Ankestyrelsen
inden for fristen, fordi vedkommende f.eks. har behov for mere tid for at
rekvirere de efterspurgte oplysninger. I så fald vil Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring eller Ankestyrelsen efter en konkret vurdering kunne for-
længe fristen med rimelig tid efter de konkrete omstændigheder. Fristen vil
f.eks. også kunne udsættes, hvis f.eks. ferie eller it-problemer er årsag til, at
anmodningen ikke kan imødekommes inden for fristen. En anmodning om
fristudsættelse skal således begrundes, før den kan imødekommes. Fristen
kan således kun udsættes, hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssikring finder
333
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0556.png
konkret anledning til det, og hvis den forlængede frist ikke overholdes, vil
der kunne pålægges bødestraf.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen vil ligeledes kunne
undlade at sende sagen til politiet, hvis de vurderer, at sagen ikke kan oply-
ses tilstrækkeligt, eller hvis pligtsubjektet i den foreslåede § 82, stk. 4, er
under konkurs. Endvidere vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Anke-
styrelsen i særlige tilfælde kunne undlade at videregive sagen, hvis der er
tale om en udenlandsk aktør, hvor kontakt med vedkommende ikke er mu-
ligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til afsnit 3.9. og § 1, nr. 41 og 57.
Det følger af den gældende § 82 a, stk. 1, i lov om arbejdsskadesikring, at
ved overtrædelse af § 82 kan Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i et bøde-
forelæg tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har
begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig
rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i bø-
deforelægget.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings mulighed for at udstede bødeforelæg
over for arbejdsgivere ved manglende medvirken til sagsoplysning er i 2016
blevet overført fra Arbejdsskadestyrelsen sammen med den øvrige sagsbe-
handling af arbejdsskadesager. Arbejdsskadestyrelsen fik mulighed for at
udstede bødeforelæggene ved lov nr. 443 af 23. maj 2012. Inden da fulgte
det allerede af § 82, at arbejdsgivere, som ikke medvirkede til sagsoplysnin-
gen, kunne straffes med bøde. Når Arbejdsskadestyrelsen fik kendskab til
en mulig overtrædelse af § 82, foretog Arbejdsskadestyrelsen en indledende
sagsbehandling for at klarlægge sagens faktiske oplysninger på baggrund af
de oplysninger, der var modtaget. Når denne indledende sagsbehandling var
afsluttet, og det fremgik, at der var tale om et strafbart forhold efter § 82,
foretog Arbejdsskadestyrelsen politianmeldelse. Politiet efterforskede her-
efter sagen og vurderede, om der var grundlag for at rejse straffesag eller
om sagen skulle afsluttes med et udenretligt bødeforelæg. Det var kun gan-
ske få sager, der endte ved domstolene. Derfor fandt Beskæftigelsesministe-
riet, at det i langt de fleste situationer var unødvendigt at gennemføre en
politisag, når de faktiske forhold var klarlagt ved Arbejdsskadestyrelsens
sagsbehandling. Da bødesagerne efter arbejdsskadesikringsloven i langt de
fleste situationer var ukomplicerede sager, som Arbejdsskadestyrelsen alle-
rede foretog en sagsbehandling af for at afklare de faktiske forhold, fandt
Beskæftigelsesministeriet, at de fleste sager uden retssikkerhedsmæssige
334
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0557.png
betænkeligheder kunne afsluttes med, at Arbejdsskadestyrelsen udfærdi-
gede et administrativt bødeforelæg mod den pågældende.
Det foreslås, at
§ 82 a, stk. 1,
ændres således, at bestemmelsens henvisning
til § 82 ændres, så der i stedet henvises til § 82, stk. 1-3.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings mulighed for at udstede et administra-
tivt bødeforelæg vil dermed fortsat gælde i forhold til arbejdsgivere, der
undlader at tegne forsikring eller tilslutte sig Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sikring, arbejdsgivere, der undlader at holde forsikringen i kraft eller betale
bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, og arbejdsgivere, der ikke ret-
tidigt anmelder en arbejdsskade.
Derimod vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings mulighed for at udstede
administrative bødeforelæg ikke blive udvidet til også at gælde i forhold til
den foreslåede nye bestemmelse i § 82, stk. 4. Ifølge forslaget til § 82, stk.
4, straffes sikringspligtige arbejdsgivere, offentlige myndigheder, og andre
professionelle vedkommende, herunder sygehuse, institutter og behand-
lende læger m.v., der ikke medvirker ved sagsoplysningen af en anmeldt
arbejdsskade, jf. § 37, stk. 3, 2. pkt., med bøde. Endvidere kan Ankestyrel-
sen fortsat ikke udstede administrative bødeforlæg.
Baggrunden for forslaget om, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke gi-
ves mulighed for at udstede et bødeforelæg i tilfælde af overtrædelse af den
foreslåede nye § 82, stk. 4, er, at det vurderes at være en uhensigtsmæssig
udvidelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings nuværende kompetence til
at udstede administrative bødeforlæg. Efter den gældende § 82, stk. 3, er det
alene en sikringspligtig arbejdsgiver, der kan straffes med bøde ved mang-
lende medvirken til sagsoplysningen. Med forslaget til den nye § 82, stk. 4,
vil offentlige myndigheder, og andre professionelle vedkommende, herun-
der sygehuse, institutter og behandlende læger m.v. som noget nyt også
kunne straffes med bøde ved manglende medvirken til sagsoplysningen. Det
vurderes derfor mest hensigtsmæssigt, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
og Ankestyrelsen ved overtrædelse af den foreslåede bestemmelse i § 82,
stk. 4, i stedet vil skulle anmelde sagerne til politiet med henblik på, at po-
litiet indleder en straffesag mod den pågældende. Politiets behandling af sa-
gen vil ske efter de almindelige regler herom i retsplejeloven. Der henvises
i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 41, 57 og 58.
Til nr. 60
Det fremgår af gældende lovs § 40, stk. 1, at Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sikring træffer afgørelse i alle spørgsmål efter arbejdsskadesikringsloven,
335
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0558.png
medmindre andet er fastsat. Det drejer sig f.eks. om spørgsmålet om, hvor-
vidt en anmeldt arbejdsskade kan anerkendes eller skal afvises, og for de
anerkendte arbejdsskadesager tillige om erstatning og godtgørelse m.v. til
tilskadekomne eller efterladte, jf. lovens § 11.
Ved en arbejdsulykke forstås efter lovens § 6 en personskade forårsaget af
en hændelse eller en påvirkning, der er en følge af arbejdet eller de forhold,
det er foregået under, og som sker pludseligt eller inden for 5 dage. I afgø-
relsen af, om en anmeldt sag om en ulykke kan anerkendes som arbejds-
ulykke, indgår vurdering af både retlige og lægefaglige spørgsmål, jf. lovens
§§ 2-6.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelser, herunder afgørelser om an-
erkendelse eller afvisning af en ulykke, kan efter lovens § 44 indbringes af
sagens parter (tilskadekomne/efterladte og arbejdsulykkesforsikringsselska-
bet) for Ankestyrelsen. Arbejdsgiveren har derudover en særlig ankeret til
Ankestyrelsen for så vidt angår afgørelsen om anerkendelse eller afvisning
af en arbejdsskade. Afgørelser efter arbejdsskadesikringsloven kan efter §
63 i grundloven indbringes for domstolene.
Ulykker skal anmeldes af arbejdsgiverne eller den frivilligt sikrede, jf. § 31
i arbejdsskadesikringsloven, til det forsikringsselskab, hvor der er tegnet ar-
bejdsulykkesforsikring, jf. lovens § 48.
Er arbejdsskaden ikke anmeldt rettidigt af arbejdsgiveren, kan tilskade-
komne eller efterladte selv anmelde krav om erstatning efter loven inden for
en frist af 1 år fra arbejdsskadens indtræden. Der ses bort fra fristen, når det
er dokumenteret, at tilskadekomne har været udsat for en arbejdsskade, jf. §
5, og tilskadekomne eller efterladte har ret til erstatning m.v., jf. § 11, som
følge af arbejdsskaden.
Forsikringsselskaberne skal sende sager om anmeldte ulykker videre til Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring efter reglerne i bekendtgørelse nr. 941 af
21. juni 2022 om anmeldelse af ulykker efter arbejdsskadesikringsloven.
Det fremgår af denne bekendtgørelse, at forsikringsselskabet skal sende an-
meldelser af ulykker til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, hvis 1) ulykken
har medført eller må antages at ville medføre den tilskadekomnes død, 2)
ulykkens følger kan begrunde erstatning ud over udgifter til sygebehandling
og hjælpemidler m.v., jf. lovens §15, 3) ulykken har medført, at den tilska-
dekomne 5 uger efter indtræden ikke har genoptaget sit sædvanlige arbejde
336
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0559.png
i fuldt omfang, eller 4) ulykken er en følge af arbejdsrelaterede vaccinatio-
ner mod covid-19 foretaget i perioden fra og med den 27. december 2020 til
og med den 31. december 2022.
Forsikringsselskabet skal tillige sende anmeldelse af ulykker videre til Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring, når forsikringsselskabet skønner, at betin-
gelserne for anerkendelse af tilfældet som en arbejdsulykke ikke er opfyldt.
Det kan eksempelvis være tilfældet, såfremt tilskadekomne ikke er sikret
efter loven, såfremt de erstatningsberettigende følger eller tilskadekomnes
død ikke skyldes en arbejdsulykke, eller såfremt ulykken er sket under be-
fordring mellem hjem og arbejde m.v. Forsikringsselskabet skal endvidere
sende anmeldelsen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, når arbejdsgive-
rens forsikring ikke er i kraft.
I lovens § 15 er der indsat en bemyndigelse, der indebærer, at beskæftigel-
sesministeren fastsætter regler om, at forsikringsselskaberne kan tage stil-
ling til krav vedrørende dækning af udgifter til behandling og hjælpemidler.
Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 942 af 21. juni 2022 om
forsikringsselskabernes adgang til at behandle krav om betaling af udgifter
til sygebehandling og hjælpemidler m.v. efter lov om arbejdsskadesikring.
Forsikringsselskabets adgang til at tage stilling til krav efter lovens § 15
berøres ikke af pligten til oversendelse til Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring.
Forsikringsselskaberne har efter bekendtgørelsen adgang til at tage stilling
til krav om betaling af behandlingsudgifter og hjælpemidler og udbetale be-
løbet til tilskadekomne eller behandleren uden involvering af Arbejdsmar-
kedets Erhvervssikring. Forsikringsselskaberne har ikke dermed hjemmel til
at træffe afgørelse herom. Forsikringsselskabets udbetaling af udgifter til
behandling eller hjælpemidler medfører ikke, at sagen dermed er anerkendt.
Tilskadekomne har mulighed for at anmode om, at Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring træffer afgørelse om kravets eksistens og størrelse. I så fald
skal forsikringsselskabet sende sagen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring,
hvorefter Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffer afgørelse om, hvorvidt
den anmeldte ulykke kan anerkendes som en arbejdsulykke efter loven, og
i så fald træffe afgørelse om kravet efter § 15.
Tilskadekomne skal have skriftlig meddelelse om resultatet af forsikrings-
selskabets vurdering af kravet. Det skal fremgå af meddelelsen, at sagen kan
forelægges Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til afgørelse, hvis tilskade-
komne ønsker det. Den tilskadekomne skal underrettes, når sagen sendes til
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
337
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0560.png
Afgørelser om anerkendelse eller afvisning af en arbejdsskadesag har kon-
sekvenser for pågældendes ret til at få udbetalt sygedagpenge efter sygedag-
pengeloven.
Det fremgår af § 24, stk. 1, i sygedagpengeloven, at udbetalingen af syge-
dagpenge ophører efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt
sygedagpenge i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder.
Det fremgår af § 27, stk. 1, nr. 6, i sygedagpengeloven, at udbetalingen af
sygedagpenge kan forlænges, hvis der er rejst sag om ret til erstatning efter
lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade.
Kommunen skal derfor tage stilling til, om sygedagpengeperioden skal for-
længes, hvis der ved udløbet af perioden i § 24, stk. 1, i sygedagpengeloven
er anmeldt en arbejdsskade til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller for-
sikringsselskabet. Det er en betingelse, at der verserer en arbejdsskadesag,
når kommunen træffer afgørelse om forlængelse, og at sygemeldingen har
hel eller delvis forbindelse med den verserende arbejdsskadesag. Det er des-
uden en betingelse for at fortsætte sygedagpengeudbetalingen, at sygedag-
pengelovens øvrige betingelser er opfyldt, herunder betingelserne om uar-
bejdsdygtighed og om, at den sygemeldte skal medvirke ved kommunens
opfølgning m.v. Det er ikke en betingelse, at der er tale om fuld uarbejds-
dygtighed.
Efter fast praksis, som ikke er kodificeret i lov eller bekendtgørelse, er der
ikke hjemmel til at forlænge sygedagpengeudbetalingen efter Arbejdsmar-
kedets Erhvervssikrings afgørelse om afslag på anerkendelse af en arbejds-
skade eller efter den første afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne,
uanset udfaldet af afgørelsen om tabet af erhvervsevne.
Sygedagpengeperioden kan ikke forlænges efter Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikrings første afgørelse om erhvervsevnetab, herunder i sager, hvor
tabet af erhvervsevne er under 15 pct., og der derfor ikke bliver tale om
erstatning for tab af erhvervsevne. Sygedagpengeperioden kan ligeledes
ikke forlænges, når afgørelsen er midlertidig, og der er fastsat revision, eller
hvis spørgsmålet om tab af erhvervsevne faktisk er under revision hos Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring på tidspunktet for kommunens afgørelse.
Det giver endvidere ikke ret til forlængelse af sygedagpengeudbetalingen,
at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har modtaget en anmodning om gen-
optagelse af en arbejdsskadesag. Sygedagpengeudbetalingen kan ikke for-
længes, hvis det alene er spørgsmålet om godtgørelse for varigt mén, der
fortsat mangler at blive truffet afgørelse om.
338
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0561.png
I Ankestyrelsens principmeddelelse 45-19 er det præciseret, hvornår der kan
ske forlængelse af sygedagpengeperioden, hvis Ankestyrelsen ændrer eller
hjemviser en afgørelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Hvis Anke-
styrelsen ændrer Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om afslag på
anerkendelse af en arbejdsskade, vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring be-
handle sagen med henblik på at tage stilling til spørgsmålene om godtgørelse
for varigt mén og erstatning for tab af erhvervsevne. Kommunen skal i
denne situation genoptage udbetalingen af sygedagpenge fra standsnings-
tidspunktet, idet arbejdsskadesagen fortsat anses for verserende.
Hvis Ankestyrelsen ophæver Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse
om afslag på anerkendelse af en arbejdsskade eller ophæver den første af-
gørelse om erstatning for tab af erhvervsevne og hjemviser sagen til fornyet
behandling hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, skal kommunen genop-
tage udbetalingen af sygedagpenge fra standsningstidspunktet.
Det foreslås i
§ 1, nr. 60,
at der efter § 84 i kapitel 12 indsættes en ny be-
stemmelse som § 84 a, der giver beskæftigelsesministeren bemyndigelse til
at fastsætte nærmere regler om, at der som et forsøg kan delegeres afgørel-
seskompetence til udvalgte forsikringsselskaber.
Det foreslås i § 84 a,
1. pkt.,
at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nær-
mere regler om, at der gennemføres forsøg, hvorefter der delegeres afgørel-
seskompetence til udvalgte forsikringsselskaber for så vidt angår afgørelse
om anerkendelse af arbejdsulykker, jf. § 40, stk. 1.
Forsøgsordningen vil have til formål at afdække effekterne af, at forsikrings-
selskaberne tildeles øget kompetence i sager om arbejdsulykker. Forsøget
skal bl.a. afdække, om sagsbehandlingstiderne kan forkortes samtidig med,
at kvaliteten af sagsbehandlingen og tilskadekomnes retssikkerhed bevares.
Når et forsikringsselskab, der indgår i forsøget, har truffet en afgørelse om,
at en arbejdsulykke er anerkendt, skal forsikringsselskabet kun sende sagen
til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, når de vurderer, at tilskadekomne el-
ler efterladte kan have ret til erstatning eller godtgørelse, eller når tilskade-
komne eller efterladte anmoder om det. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
viderebehandler herefter sagen med henblik på afgørelse om tilskadekom-
nes eller efterladtes ret til erstatning eller godtgørelse. Der vil blive fastsat
nærmere regler om forsikringsselskabernes pligt til at sende sagerne til Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring i den bekendtgørelse, der skal udmønte for-
søget.
339
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0562.png
Forsikringsselskaberne, der indgår i forsøget, vil få tillagt kompetence til at
foretage de retlige og lægefaglige vurderinger, der skal foretages med hen-
blik på en afgørelse af, om en ulykke kan anerkendes som arbejdsulykke, og
træffe afgørelse herom. Det drejer sig om den juridiske vurdering af, om
tilskadekomne var berettiget efter arbejdsskadesikringsloven på skadestids-
punktet, jf. lovens §§ 2-4. Det drejer sig videre om den juridiske og læge-
faglige vurdering af, om pågældende har været udsat for en hændelse eller
påvirkning på arbejdet, der har medført en personskade efter lovens §§ 5 og
6.
Forsikringsselskaber, der indgår i forsøget, vil fortsat kunne behandle krav
om betaling af udgifter til sygebehandling og hjælpemidler m.v. efter § 15,
uden at træffe afgørelse om anerkendelsesspørgsmålet og uden at sende sa-
gerne til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Viser det sig efterfølgende, at
tilskadekomne har pådraget sig et varigt mén eller et tab af erhvervsevne
som følge af ulykken, skal forsikringsselskabet træffe afgørelse om aner-
kendelse eller afvisning af sagen i den forbindelse, og anerkender forsik-
ringsselskabet sagen, skal forsikringsselskabet sende sagen til Arbejdsmar-
kedets Erhvervssikring med henblik på vurdering af erstatning eller godtgø-
relse. Afviser forsikringsselskabet sagen, sender selskabet kun sagen til Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring, hvis tilskadekomne anmoder om det.
I de sager, der sendes til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring med henblik på
erstatning m.v., forudsættes det, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke
indleder en behandling for at vurdere, hvorvidt forsikringsselskabets afgø-
relse er korrekt. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har dog mulighed for på
baggrund af den modtagne afgørelse og grundlaget for afgørelsen af egen
drift at beslutte, at der er grundlag for at træffe en fornyet afgørelse om an-
erkendelsesspørgsmålet. Såfremt Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurde-
rer, at forsikringsselskabets afgørelse ikke er korrekt, vil Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring dog være forpligtet til at træffe en fornyet afgørelse med et
korrekt udfald. Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse vil kunne ind-
bringes for Ankestyrelsen efter reglerne om klageadgang i arbejdsskadesik-
ringslovens kapitel 8.
Modtager et forsikringsselskab, der indgår i forsøget, anmeldelser af er-
hvervssygdomme eller af ulykker, hvor forsikringsselskabet ikke er rette ar-
bejdsulykkesselskab, skal forsikringsselskabet ikke træffe afgørelse om an-
erkendelsesspørgsmålet, men sende anmeldelsen til Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring eller rette forsikringsselskab efter sædvanlig praksis for så-
danne situationer. Er der tale om en anmeldelse, hvor der kan være tvivl om,
340
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0563.png
hvorvidt der er tale om en ulykke eller en erhvervssygdom, sender forsik-
ringsselskabet sagen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Det skyldes, at
forsikringsselskaberne ikke har kompetence til at vurdere erhvervssyg-
domme.
Private arbejdsgivere skal efter forslaget til § 49 a, stk. 3, overføre risikoen
efter § 49 a, stk. 1, for erstatning og godtgørelse som følge af vold, trusler
eller andre voldsomme hændelser på arbejdet fra personer, der drages om-
sorg for, mod ansatte, til samme forsikringsselskab, som forsikrer arbejds-
giveren mod ulykker, jf. § 50.
Forsøget omfatter ikke administrationen af sager efter den foreslåede volds-
skadeforsikring.
Der vil blive fastsat nærmere regler om samspillet mellem arbejdsulykkes-
forsikringsselskabet og voldsskadeforsikringsselskabet, herunder sagsgan-
gen mellem selskaberne og udveksling af oplysninger, i den bekendtgørelse,
der skal udmønte forsøget.
Hertil kommer, at forsikringsselskaberne skal vurdere, hvorvidt en ulykke
er korrekt anmeldt inden for anmeldefristen, og om kravet efter arbejdsska-
desikringsloven er forældet, jf. lovens kapitel 7.
I den bekendtgørelse, der skal udmønte forsøget, vil der blive fastsat regler
om, hvilke oplysninger forsikringsselskaberne, der indgår i forsøget, kan
indhente som led i behandlingen af de anmeldte sager og hvilke oplysninger,
forsikringsselskabet skal sende til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, når
forsikringsselskabet sender sagen.
Det forudsættes, at forsikringsselskaberne kan indhente oplysninger uden
samtykke i medfør af § 7, stk. 1, i databeskyttelsesloven, jf. artikel 9, stk. 2,
litra f, i databeskyttelsesforordningen.
Reglerne i forvaltningsloven og offentlighedsloven vil gælde for forsik-
ringsselskabernes behandling af sager i forsøget, herunder skal forsikrings-
selskaberne overholde de forvaltningsretlige krav, der i dag gælder for Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring. Det drejer sig især om pligten til at fore-
tage partshøring m.v. af tilskadekomne eller efterladte forud for afgørelsen
om anerkendelse eller afvisning efter reglerne i kapitel 5 i forvaltningsloven,
pligten til at begrunde afgørelsen efter reglerne i kapitel 6 i forvaltningslo-
ven. Forsikringsselskaberne skal som led i deres behandling af sagerne un-
derrette tilskadekomne om, at forsikringsselskabets afgørelse kan sendes til
341
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0564.png
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til afgørelse efter § 40, stk. 1. Denne un-
derretning træder i forsøget i stedet for forpligtelsen til at meddele klagevej-
ledning efter forvaltningslovens kapitel 7.
Hertil kommer, at reglerne om inhabilitet, jf. kapitel 2 i forvaltningsloven,
og tavshedspligt, jf. kapitel 8 i forvaltningsloven og § 152 a i straffeloven
også forudsættes at gælde for medarbejderne i de forsikringsselskaber, der
indgår i forsøget.
Forsikringsselskaberne vil være forpligtet til at administrere sagerne efter
de samme retlige rammer som gælder for Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring, hvilket bl.a. indebærer, at forsikringsselskaberne også er forpligtet til
at orientere kommunerne om afgørelserne, da afgørelserne har betydning for
muligheden for at få forlænget udbetalingen af sygedagpenge, på grund af
en verserende arbejdsskadesag.
Det nærmere indhold og rammerne for et konkret forsøg skal tilrettelægges
med inddragelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, forsikringsbranchen
og arbejdsmarkedets parter og udmøntes i en bekendtgørelse. Bekendtgørel-
sen vil således indeholde nærmere definerede udvælgelseskriterier for de
forsikringsselskaber, der udvælges til at indgå i forsøget. Bekendtgørelsen
vil tillige præcisere afgrænsningen af, hvilke sager der indgår i forsøget,
herunder i forhold til de sager, som forsikringsselskaberne allerede med de
gældende regler ikke oversender til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring,
samt i forhold til den tidsmæssige afgrænsning i forhold til sager, der verse-
rer når forsøget starter og slutter. Bekendtgørelsen vil ligeledes skulle fast-
sætte de nærmere regler for sagsbehandlingen i de forsikringsselskaber, der
indgår i forsøget, og i den forbindelse, at forsikringsselskaberne kan tage
stilling til både juridiske og lægefaglige spørgsmål, der har betydning for
afgørelsen af, om en anmeldt ulykke vil kunne anerkendes som arbejds-
ulykke efter arbejdsskadesikringsloven, forsikringsselskabernes ret til at
indhente nødvendige oplysninger, forvaltningsretlige krav m.v. Endvidere
vil bekendtgørelsen indeholde en evalueringsforpligtelse, så bl.a. de kvali-
tets- og retssikkerhedsmæssige konsekvenser af forsøget afdækkes.
Det forudsættes, at bekendtgørelse nr. 941 af 21. juni 2022 om anmeldelse
af arbejdsulykker efter arbejdsskadesikringsloven, der bl.a. indeholder nær-
mere regler om forsikringsselskabernes pligter i forhold til anmeldte sager
om arbejdsulykker, vil blive opdateret i overensstemmelse med nærværende
forslag og om nødvendigt de nærmere regler om det konkrete forsøget.
342
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0565.png
Det forudsættes, at Beskæftigelsesministeriet fører tilsyn med forsikrings-
selskabernes administration af sagerne om anerkendelse af ulykker under
forsøget. Det forudsættes, at tilsynet varetages af Arbejdstilsynet på bag-
grund af bistand og oplysninger fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Rammerne for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings bistand m.v. vil blive
fastsat i den bekendtgørelse, der skal udmønte forsøget. Det finansielle til-
syn med forsikringsselskaberne påhviler Finanstilsynet. Det vil også gælde
for de forsikringsselskaber, der indgår i forsøget.
Det foreslås i
§ 84 a, 2. pkt.,
at 1. punktum ikke gælder sager, der skal be-
handles efter § 36, stk. 1.
Fremgår det af anmeldelsen, at en ulykke er anmeldt for sent, jf. 1 års fristen
i § 36, stk. 1, i arbejdsskadesikringsloven, kan en anmeldt ulykke kun aner-
kendes, hvis der dispenseres fra anmeldelsesfristen, jf. § 36, stk. 1, 3. pkt.
Der kan dispenseres fra fristen, når det er dokumenteret, at tilskadekomne
har været udsat for en arbejdsskade, jf. § 5, og tilskadekomne eller efterladte
har ret til erstatning m.v., jf. § 11, som følge af arbejdsskaden.
Forsikringsselskaberne, der indgår i forsøget, får ikke kompetence til at
træffe afgørelse om dispensation fra anmeldelsesfristen, da der indgår en
vurdering og afgørelse af tilskadekomnes eller efterladtes ret til erstatning
eller godtgørelse i denne vurdering. Forsikringsselskaberne skal derfor
sende anmeldelser af ulykker, der er anmeldt for sent, til behandling i Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring, som herefter behandler sagerne på sæd-
vanlig vis.
Det foreslås i § 84 a, 3.
pkt.,
at forsikringsselskabets afgørelse har samme
retsvirkning for tilskadekomne som en afgørelse fra Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring, herunder i forhold til genoptagelse, frister og forældelse.
Forslaget indebærer, at de retsvirkninger, som følger af Arbejdsmarkedets
Erhvervssikrings afgørelse om, hvorvidt en anmeldt ulykke er anerkendt
som en arbejdsulykke, tilsvarende gælder for en afgørelse herom truffet af
et forsikringsselskab, der indgår i forsøget forudsat, at Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring ikke på tilskadekomnes anmodning eller af egen drift træf-
fer en afgørelse af anerkendelsesspørgsmålet. Det gælder både en række
retsvirkninger for tilskadekomne og for forsikringsselskabet selv.
Afgørelsen om, at en arbejdsulykke er anerkendt, vil således berettige til-
skadekomne eller efterladte til erstatning og godtgørelse, hvis den aner-
kendte arbejdsulykke kan medføre ret til erstatning eller godtgørelse. Det
betyder, at forsikringsselskabet i en sag, hvor det vurderer, at der kan være
343
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0566.png
erstatningsberettigende følger i form af et varigt mén eller tab af erhvervs-
evne samt erstatning m.v. til efterladte, skal sende deres afgørelse til Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring. Herefter behandler Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring sagen og træffer afgørelserne om erstatning eller godtgørelse
til tilskadekomne eller efterladte. Når Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
har truffet disse afgørelser, udbetaler forsikringsselskabet erstatning eller
godtgørelse.
Det betyder derudover, at regler i arbejdsskadesikringsloven om frister for
genoptagelse og forældelse i forhold til Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings
afgørelser om anerkendelsesspørgsmål tilsvarende regnes fra forsikringssel-
skabets afgørelse. Det gælder dog ikke i de tilfælde, hvor Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring træffer en ny afgørelse om anerkendelsesspørgsmålet. I de
tilfælde regnes fristen fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse.
Forsikringsselskabet behandler anmodninger om genoptagelse i de tilfælde,
hvor selskabet har afvist en sag, og hvor en sag ikke er oversendt til Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring.
I alle tilfælde, hvor sagen er sendt til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring,
uanset om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal se på anerkendelses-
spørgsmålet eller alene skal forholde sig til tilskadekomnes ret til godtgø-
relse eller erstatning, vurderer Arbejdsmarkedets Erhvervssikring genopta-
gelsesanmodningen. Dette for at sikre, at sagen ikke verserer i selskabet og
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring samtidig med risiko for modstridende
afgørelser.
I forhold til afgørelsernes betydning for muligheden for at få forlænget ud-
betalingen af sygedagpenge, på grund af en verserende arbejdsskadesag vil
forsikringsselskabets afgørelse tilsvarende have retsvirkning som en afgø-
relse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Det forudsættes, at der ikke vil være hjemmel til at forlænge sygedagpenge-
udbetalingen efter § 27, stk. 1, nr. 6, i sygedagpengeloven, såfremt forsik-
ringsselskabet har truffet afgørelse om afvisning af ulykken som en arbejds-
skade. Det gælder også, selvom tilskadekomne anmoder om, at sagen over-
sendes til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring med henblik på Arbejdsmar-
kedets Erhvervssikrings afgørelse om anerkendelsesspørgsmålet.
Hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffer afgørelse om anerkendelse
af arbejdsulykken som en arbejdsskade, eller Ankestyrelsen ophæver Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om afvisning af ulykken som en
344
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0567.png
arbejdsskade og hjemviser sagen til fornyet behandling hos Arbejdsmarke-
dets Erhvervssikring (anerkendelsesafgørelsen), skal kommunen genoptage
udbetalingen af sygedagpenge fra standsningstidspunktet. Det skal bemær-
kes, at hvis den tilskadekomne er omfattet af en af de øvrige forlængelses-
bestemmelser i § 27, stk. 1, i sygedagpengeloven, kan der ske forlængelse
af sygedagpengeudbetalingen efter den relevante bestemmelse.
Det foreslås i § 84 a,
4. pkt.,
at tilskadekomne med en sag omfattet af forsø-
get inden for en frist på 4 uger fra modtagelsen af forsikringsselskabets af-
gørelse vil kunne anmode om at få sagen sendt til Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring med henblik på, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffer
afgørelse om, hvorvidt ulykken kan anerkendes som en arbejdsskade, jf. §
40, stk. 1.
Med bestemmelsen sikres det, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgø-
relseskompetence efter § 40, stk. 1, opretholdes, og at tilskadekomne ved
forsøget bevarer muligheden for at få sagen forelagt Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring til afgørelse. Herved sikres, at retssikkerheden for tilskade-
komne eller efterladte opretholdes ved forsøget. Bestemmelsen omfatter de
sager, som forsikringsselskabet ikke i øvrigt er forpligtet til at sende til Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring med henblik på afgørelse om erstatning
m.v. Den foreslåede frist på 4 uger svarer til den gældende frist for at klage
over Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelser til Ankestyrelsen.
Overholder tilskadekomne eller efterladte ikke fristen på 4 uger for at an-
mode forsikringsselskabet om at sende sagen til Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring, er forsikringsselskabets afgørelse endelig. Sagen vil dermed
kun kunne genoptages, hvis betingelserne for genoptagelse er opfyldte, her-
under genoptagelsesfristen.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse kan efter lovens § 44 som hid-
til indbringes videre for Ankestyrelsen. Forslaget ændrer således ikke på til-
skadekomnes og arbejdsgiverens adgang til at klage til Ankestyrelsen.
Hvis tilskadekomne anmoder om at få sagen oversendt til Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring, forudsættes det, at forsikringsselskabet får mulighed for at
revurdere sin trufne afgørelse indenfor 4 uger efter forsikringsselskabets
modtagelse af anmodningen. Indebærer revurderingen, at forsikringsselska-
bet kan anerkende den anmeldte arbejdsulykke, sender forsikringsselskabet
en ny afgørelse. Tilskadekomne kan herefter inden for en frist på 4 uger
anmode om, at denne afgørelse sendes til Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring.
345
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0568.png
Såfremt forsikringsselskabet fastholder den oprindeligt trufne afgørelse,
hvis forsikringsselskabet ikke kan revurdere sagen inden 4 uger, eller når
tilskadekomne fortsat ønsker efter den nye afgørelse at få sagen sendt til
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, skal forsikringsselskabet sende sagen til
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Det foreslås, at forsikringsselskabet
skal sende afgørelsen og sagens akter til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
inden for en frist på 4 uger. Dette svarer til Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
rings frist for at sende afgørelsen til Ankestyrelsen i § 9 i beskæftigelsesmi-
nisterens bekendtgørelse nr. 1271 af 28. november 2019 om klage over Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelser.
Endelige foreslås det i § 84 a, 5.
pkt.,
at Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings
afgørelse træder i stedet for forsikringsselskabets afgørelse, herunder i for-
hold til genoptagelse, frister og forældelse.
Forslaget indebærer, at de retsvirkninger, som følger af en afgørelse om,
hvorvidt en anmeldt ulykke er anerkendt som en arbejdsulykke, gælder for
Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse, når både et forsikringssel-
skab, der indgå i forsøget, og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har truffet
afgørelse om anerkendelsesspørgsmålet i en sag.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse træder således i stedet for for-
sikringsselskabets afgørelse. Det gælder alle retsvirkninger – og både rets-
virkninger for tilskadekomne og for forsikringsselskabet selv, jf. dog neden-
stående om sygedagpenge.
Det er således Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse, der kan gen-
optages eller kan indbringes for Ankestyrelsen. Genoptagelsesfristen regnes
således fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse, når Arbejdsmar-
kedets Erhvervssikring har truffet afgørelse i sager, hvor forsikringsselska-
bet også har truffet afgørelse.
Forældelsesfristen, regnes også fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings af-
gørelse.
I forhold til afgørelsernes betydning for muligheden for at få forlænget ud-
betalingen af sygedagpenge på grund af en verserende arbejdsskadesag vil
en afgørelse om anerkendelse af arbejdsulykken som en arbejdsskade fra
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, indebære, at kommunen skal genoptage
udbetalingen af sygedagpenge fra standsningstidspunktet. Såfremt Arbejds-
markedets Erhvervssikring træffer afgørelse om afvisning af ulykken som
en arbejdsskade, vil forsikringsselskabets afgørelse fortsat være afgørende
for vurderingen af ophør af udbetaling af sygedagpenge, og kommunen vil
346
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0569.png
således i sådanne situationer ikke skulle genoptage afgørelsen om ophør af
udbetalingen af sygedagpenge. I forhold til reglerne om sygedagpenge hen-
vises i øvrigt til bemærkningerne til de almindelige bemærkninger punkt
3.8.2. og til § 84 a, 3. punktum.
Til nr. 61-67
På arbejdsskadeområdet findes en række hovedlove, der er ophævet med
bemærkning om, at de fortsat anvendes for så vidt angår de arbejdsskader,
der er indtruffet, inden de pågældende love blev ophævet.
Det drejer sig om:
-
Ulykkesforsikringsloven, lovbekendtgørelse nr. 137 af 26. april 1968
med senere ændringer, der gælder for arbejdsskader (ulykkestilfælde)
indtil 31.marts 1978.
- Arbejdsskadeforsikringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni
1987 med senere ændringer, der gælder for arbejdsskader fra 1. april
1978 til 31. december 1992.
- Lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr.
943 af 16. oktober 2000 med senere ændringer, der gælder for arbejds-
skader fra 1. januar 1993 til 31. december 2003.
De løbende erstatninger, der er eller bliver fastsat efter disse love, reguleres
efter § 86 i arbejdsskadesikringsloven. Bestemmelsen sikrer en regulering
af erstatning til personer, der er eller bliver berettigede efter tidligere lov-
givning, på samme måde som løbende erstatninger, der fastsættes efter gæl-
dende lov.
Der er i § 86 fastsat en regulering af disse erstatninger på baggrund af et
grundniveau i 2003-niveau.
Forslaget til § 24, stk. 8, indebærer sammen med ændringerne af § 18 og 19,
at der indføres et nyt grundniveau i 2023-niveau.
På denne baggrund er det nødvendigt at opdatere reguleringerne af de lø-
bende erstatninger efter de tidligere lovgivninger. Der er tale om tekniske
reguleringer, hvor reguleringerne fremover sker på baggrund af et grundni-
veau i 2023-niveau.
Det foreslås i
§ 1, nr. 61,
at ændre ”1. januar 2004” til: ”1. juli 2024” og at
ændre ”1.591,2” til: 2.547,5”.
Forslaget indebærer, at løbende rente efter ulykkesforsikringsloven, der er
beregnet efter det gældende 2003-grundniveau, fra 1. juli 2024 beregnes og
347
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0570.png
reguleres på grundlag af det nye 2023-grundniveau. Der er tale om en kon-
sekvensændring som følge af det nye 2023-grundniveau. Forslaget har ikke
betydning for tilskadekomnes ret til erstatning eller størrelsen heraf.
Det foreslås i
§ 1, nr. 62,
at ændre ”1. januar 2004” til: ”1. juli 2024” og at
ændre ”341,5” til: ”546,7” i § 86, stk. 2, 1. og 2. pkt.
Forslaget indebærer, at løbende erstatning efter arbejdsskadeforsikringslo-
ven, der er beregnet efter det gældende 2003-grundniveau, fra 1. juli 2024
beregnes og reguleres på grundlag af det nye 2023-grundniveau. Der er tale
om en konsekvensændring som følge af det nye 2023-grundniveau. Forsla-
get har ikke betydning for tilskadekomnes ret til erstatning eller størrelsen
heraf.
Dette foreslås i
§ 1, nr. 63,
at ændre ”1. januar 2004” til: ”1. juli 2024” og
at ”130,9” ændres til: ”209,6” i
§ 86, stk. 3.
Forslaget indebærer, at løbende erstatning efter lov om sikring mod følger
af arbejdsskade, der er beregnet efter det gældende 2003-grundniveau, fra
1. juli 2024 beregnes og reguleres på grundlag af det nye 2023-grundniveau
for så vidt angår skader indtruffet mellem den 1. januar 1993 og den 30.
januar 1995. Der er tale om en konsekvensændring som følge af det nye
2023-grundniveau. Forslaget har ikke betydning for tilskadekomnes ret til
erstatning eller størrelsen heraf.
Det foreslås i
§ 1, nr. 64,
at ændre ”1. januar 2004” til: ”1. juli 2024” og at
ændre ”125,4” ændres til: ”200,8” i § 86, stk. 4.
Forslaget indebærer, at løbende erstatning efter lov om sikring mod følger
af arbejdsskade, der er beregnet efter det gældende 2003-grundniveau, fra
1. juli 2024 beregnes og reguleres på grundlag af det nye 2023-grundniveau
for så vidt angår skader indtruffet mellem den 31. januar 1995 og den 31.
december 2002. Der er tale om en konsekvensændring som følge af det nye
2023-grundniveau. Forslaget har ikke betydning for tilskadekomnes ret til
erstatning eller størrelsen heraf.
Det foreslås i
§ 1, nr. 65,
at der i § 86 indsættes som nyt stk. 5:
”Stk.
5.
Løbende ydelse for skader indtruffet mellem den 1. januar 2004 og
den 30. juni 2024 forhøjes fra den 1. juli 2024 til 160,1 pct. af den løbende
ydelse, der svarer til grundlønnen.”.
Forslaget indebærer, at løbende erstatning efter arbejdsskadesikringsloven,
der er beregnet efter det gældende 2003-grundniveau, fra 1. januar 2024 be-
regnes og reguleres på grundlag af det nye 2023-grundniveau for så vidt
angår skader indtruffet mellem den 1. januar 2004 og den 31. december
2023. Der er tale om en konsekvensændring som følge af det nye 2023-
grundniveau. Forslaget har ikke betydning for tilskadekomnes ret til erstat-
ning eller størrelsen heraf.
348
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0571.png
Det foreslås i §
1, nr. 66,
at ændre ”1-4” til: ”1-5” i § 86, stk. 5, der bliver
stk. 6, og i stk. 6, der bliver
stk. 7.
Der er tale om en konsekvensændring af, at der ved § 1, nr. 65, indsættes et
nyt stk. 5 i § 86.
Det foreslås i
§ 1, nr. 67,
at ændre ”1-5” til: ”1-6” i § 86, stk. 7, der bliver
stk. 8.
Der er tale om en konsekvensændring af, at der ved § 1, nr. 65, indsættes et
nyt stk. 5 i § 86.
Til § 2
Til nr. 1
Efter § 1 i lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl. er enhver,
der rammes af en ulykke eller en sygdom, der med rimelig sandsynlighed
kan henføres til udførelsen af de pligter, der er forbundet med tjenesten, eller
til de forhold, hvorunder tjenesten foregår, berettiget til erstatning fra staten
efter loven for følgerne heraf.
Efter § 2, stk. 2, træffes afgørelser efter § 1 og afgørelser om erstatning m.v.
efter § 2, stk. 1, af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Hvis det viser sig, at den anmeldte skade ikke er omfattet af § 1 i lov om
erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl., træffer Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring afgørelse herom, jf. § 5, stk. 1, 1. pkt. For sager, der be-
handles som ulykker, træffes afgørelsen senest 3 måneder efter, at Arbejds-
markedets Erhvervssikring har modtaget anmeldelsen, og for sager, der be-
handles som sygdomme, er fristen 6 måneder, jf. § 5, stk. 1, 2. og 3. pkt.
Hvis tilskadekomne afgår ved døden efter skadens anmeldelse, finder fri-
sterne i § 5, stk. 1, tilsvarende anvendelse for meddelelse til de efterladte
om, at dødsfaldet ikke er omfattet af loven. Fristerne regnes her fra under-
retningen om dødsfaldet til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. § 5, stk.
2.
Det foreslås, at
§ 5
ophæves.
Forslaget betyder, at de lovbestemte frister for behandling af sager efter lov
om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl., ophæves.
349
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0572.png
Formålet med forslaget er at give Arbejdsmarkedets Erhvervssikring større
fleksibilitet i forhold til at tilrettelægge sagsbehandlingen med henblik på at
reducere sagsbehandlingstiden.
Det forudsættes samtidig, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i overens-
stemmelse med de forvaltningsretlige principper og retningslinjer, som
fremgår af bl.a. Folketingets Ombudsmands myndighedsguide opstiller mål
for sagsbehandlingstider på arbejdsskadeområdet, herunder for sager der be-
handles efter lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl., og at
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring orienterer sagens parter om den forven-
tede sagsbehandlingstid
Desuden forudsættes det, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring underretter
sagens parter, hvis den udmeldte forventede sagsbehandlingstid i en konkret
sag ikke kan overholdes.
Forslaget om at ophæve § 5 i lov om erstatning til tilskadekomne værneplig-
tige m.fl. svarer til forslaget om at ophæve § 16 i lov om arbejdsskadesikring
som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 6. Der henvises til bemærkningerne
hertil.
Til nr. 2 (ophævelse af § 6)
Efter § 1 i lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl. er enhver,
der rammes af en ulykke eller en sygdom, der med rimelig sandsynlighed
kan henføres til udførelsen af de pligter, der er forbundet med tjenesten, eller
til de forhold, hvorunder tjenesten foregår, berettiget til erstatning fra staten
efter loven for følgerne heraf.
Efter § 2, stk. 1, fastsættes erstatning m.v. efter § 1 efter reglerne i lov om
arbejdsskadesikring, medmindre andet følger af denne lov.
Efter § 6 skal der ved årslønsfastsættelsen for en indkaldt værnepligtig tages
hensyn til den indtægt, tilskadekomne kunne forvente at opnå, såfremt han
var blevet hjemsendt uden følger af ulykken eller sygdommen.
Bestemmelsen i § 6 er en særregel i forhold til fastsættelsen af årsløn efter
arbejdsskadesikringsloven, idet årslønnen efter arbejdsskadesikringsloven
fastsættes på baggrund af tilskadekomnes indtjening 12 måneder forud for
skaden, jf. § 24, stk. 1, i arbejdsskadesikringsloven.
Det foreslås, at
§ 6
ophæves.
350
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0573.png
Fastsættelsen af årslønnen vil dermed være omfattet af reglen i § 2, stk. 1, i
lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige, hvorefter erstatning m.v.
efter § 1 i loven fastsættes efter reglerne i lov om arbejdsskadesikring, med-
mindre andet følger af lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige.
Forslaget betyder dermed, at årslønnen for værnepligtige fremover skal fast-
sættes på baggrund af den nye bestemmelse om fastsættelse af årsløn i § 24
i arbejdsskadesikringsloven.
Årslønnen for værnepligtige vil blive fastsat efter den nye hovedregel i § 24,
stk. 1, 1. pkt., som det bedste af 5 indtægtsår forud for arbejdsskaden.
Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke længere
skal indhente oplysninger om tilskadekomnes indtjening efter værnepligten,
hvis pågældende var blevet hjemsendt uden følger af ulykken eller sygdom-
men.
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 29.
Til nr. 3-10
På arbejdsskadeområdet findes en række hovedlove, der er ophævet med
bemærkning om, at de fortsat anvendes for så vidt angår de arbejdsskader,
der er indtruffet, inden de pågældende love blev ophævet. Det samme gæl-
der for så vidt angår lovgivningen om erstatning til tilskadekomne værne-
pligtige.
Det drejer sig om:
-
Lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl., jf. lovbekendt-
gørelse nr. 138 af 26. april 1968, der gælder for skader indtil 31. marts
1978.
- Lov nr. 80 af 8. marts 1978 om erstatning til skadelidte værnepligtige
m.fl. med senere ændringer, der gælder for skader fra 1. april 1978 til
31. december 2003.
De løbende erstatninger, der er eller bliver fastsat efter disse love, reguleres
efter § 8 i gældende lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl.
Bestemmelsen sikrer en regulering af erstatning til personer, der er eller bli-
ver berettigede efter tidligere lovgivning, på samme måde som løbende er-
statninger, der fastsættes efter gældende lov.
Der er i § 8 fastsat en regulering af disse erstatninger på baggrund af et
grundniveau i 2003-niveau.
351
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0574.png
Forslaget til § 24, stk. 8, i arbejdsskadesikringsloven indebærer, at der ind-
føres et nyt grundniveau i 2023-niveau i arbejdsskadesikringsloven. Dette
nye grundniveau i 2023-niveau får også betydning for regulering af løbende
erstatninger efter lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige, da er-
statning m.v. fastsættes efter reglerne i lov om arbejdsskadesikring.
På denne baggrund er det nødvendigt at opdatere reguleringerne af de lø-
bende erstatninger efter de tidligere lovgivninger.
Det foreslås i
§ 2, nr. 3,
at ændre ”1. januar 2004” til: ”1. juli 2024” og at
ændre ”1.591,2” til: 2.547,5” i § 8, stk. 1.
Forslaget indebærer, at løbende rente efter lov om erstatning til tilskade-
komne værnepligtige m.fl., jf. lovbekendtgørelse nr. 138 af 26. april 1968,
der er beregnet efter det gældende 2003-grundniveau, fra 1. juli 2024 bereg-
nes og reguleres på grundlag af det nye 2023-grundniveau. Der er tale om
en konsekvensændring som følge af det nye 2023-grundniveau. Forslaget
har ikke betydning for tilskadekomnes ret til erstatning eller størrelsen heraf.
Det foreslås i
§ 2, nr. 4,
at ændre ”1. januar 2004” til: ”1. juli 2024” og at
ændre ”341,5” til: ”546,7” i § 8, stk. 2, 1. og 2. pkt.
Forslaget indebærer, at løbende erstatning efter lov nr. 80 af 8. marts 1978
om erstatning til skadelidte værnepligtige, der er beregnet efter det gældende
2003-grundniveau, fra 1. juli 2024 beregnes og reguleres på grundlag af det
nye 2023-grundniveau for så vidt angår skader indtruffet mellem den 1. april
1978 og den 31. december 1992. Der er tale om en konsekvensændring som
følge af det nye 2023-grundniveau. Forslaget har ikke betydning for tilska-
dekomnes ret til erstatning eller størrelsen heraf.
Det foreslås i
§ 2, nr. 5,
at ændre ”1. januar 2004” til: ”1. juli 2024” og at
”130,9” ændres til: ”209,6” i
§ 8, stk. 3.
Forslaget indebærer, at løbende erstatning efter lov nr. 80 af 8. marts 1978
om erstatning til skadelidte værnepligtige, der er beregnet efter det gældende
2003-grundniveau, fra 1. juli 2024 beregnes og reguleres på grundlag af det
nye 2023-grundniveau for så vidt angår skader indtruffet mellem den 1. ja-
nuar 1993 og den 30. januar 1995. Der er tale om en konsekvensændring
som følge af det nye 2023-grundniveau. Forslaget har ikke betydning for
tilskadekomnes ret til erstatning eller størrelsen heraf.
Dette foreslås i
§ 2, nr. 6,
at ændre ”1. januar 2004” til: ”1. juli 2024” og at
ændre ”125,4” ændres til: ”200,8” i § 8, stk. 4.
Forslaget indebærer, at løbende erstatning efter lov nr. 80 af 8. marts 1978
om erstatning til skadelidte værnepligtige, der er beregnet efter det gældende
2003-grundniveau, fra 1. juli 2024 beregnes og reguleres på grundlag af det
nye 2023-grundniveau for så vidt angår skader indtruffet mellem den 31.
352
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0575.png
januar 1995 og den 31. december 2003. Der er tale om en konsekvensæn-
dring som følge af det nye 2023-grundniveau. Forslaget har ikke betydning
for tilskadekomnes ret til erstatning eller størrelsen heraf.
Det foreslås i
§ 2, nr. 7,
at der i § 8 indsættes som nyt stk. 5:
”Stk.
5.
Løbende ydelse for skader indtruffet mellem den 1. januar 2004 og
den 30. juni 2024 forhøjes fra den 1. januar 2024 til 160,1 pct. af den løbende
ydelse, der svarer til grundlønnen.”.
Forslaget indebærer, at løbende erstatning efter lov om erstatning til tilska-
dekomne værnepligtige m.fl., jf. lovbekendtgørelse nr. 284 af 14. marts
2013, der er beregnet efter det gældende 2003-grundniveau, fra 1. juli 2024
beregnes og reguleres på grundlag af det nye 2023-grundniveau for så vidt
angår skader indtruffet mellem den 1. januar 2004 og den 30. juni 2024. Der
er tale om en konsekvensændring som følge af det nye 2023-grundniveau.
Forslaget har ikke betydning for tilskadekomnes ret til erstatning eller stør-
relsen heraf.
Det foreslås i §
2, nr. 8,
at ændre ”1-4” til: ”1-5” i § 8, stk. 5, der bliver
stk.
6,
og i stk. 6, der bliver
stk. 7.
Der er tale om en konsekvensændring af, at der ved § 2, nr. 7, indsættes et
nyt stk. 5 i § 8.
Det foreslås i
§ 2, nr. 9,
at ændre ”1-5” til: ”1-6” i § 8, stk. 7, der bliver stk.
8.
Der er tale om en konsekvensændring af, at der ved § 1, nr. 7, indsættes et
nyt stk. 5 i § 8.
Det foreslås i
§ 2, nr. 10,
at ændre ”stk.7” til: ”stk. 8” i § 8, stk. 7, der bliver
stk. 8.
Der er tale om en konsekvensændring af, at der ved § 1, nr. 7, indsættes et
nyt stk. 5 i § 8.
Til § 3
(Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats)
Til nr. 1
Efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats varetager jobcenteret beskæfti-
gelsesindsatsen for målgrupperne i lovens § 6. Målgrupperne omfatter en
række forsørgelsesydelsesmodtagere samt selvforsørgende ledige og unge
under 18 år med behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende
indsats.
For en nærmere beskrivelse af målgrupperne i lovens § 6 henvises til pkt.
3.2.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
353
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0576.png
Efter lovens § 7 omfatter loven tillige beskæftigede personer, der kan få en
indsats efter reglerne i § 97, stk. 3, om den regionale uddannelsespulje, af-
snit VII om indsatsen over for beskæftigede m.v. og afsnit VIII om under-
støttelse af indsatsen. Det omfatter bl.a. beskæftigede, som ansættes som
voksenlærlinge, eller som deltager i jobrotationsprojekter.
Det foreslås, at der indsættes et nyt
stk. 2,
i lovens § 7 om, at loven endvidere
omfatter personer, som har ret til en samtale i jobcenteret om uddannelses-
muligheder m.v., jf. § 38 a.
Ændringen skal ses i sammenhæng med lovforslagets §
32,
nr. 2, hvor der
foreslås en
ny bestemmelse § 38 a,
om samtalen.
Persongruppen for samtalen vil både kunne være personer i målgrupperne i
§ 6 i loven og personer, der ikke er omfattet af målgrupperne i lovens § 6
eller af persongruppen, som kan få en indsats, jf. lovens § 7. Det kan f.eks.
både være personer, som modtager sygedagpenge eller en anden forsørgel-
sesydelse, som f.eks. selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangs-
ydelse og personer, som ikke modtager forsørgelsesydelser, som ikke har
ophold eller bopæl i Danmark.
Med forslaget udvides personkredsen i lovens § 7, som kan få en indsats
efter loven, således at den også omfatter personer, som har ret til en samtale
i jobcenteret om uddannelsesmuligheder m.v. i forbindelse med den nye ud-
dannelsesordning med uddannelsesgodtgørelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger og til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 2.
Til nr. 2
Efter kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats holder jobcenteret
jobsamtaler som led i et kontaktforløb med hovedparten af personerne i mål-
grupperne i lovens § 6. For sygedagpengemodtagere holdes der dog opfølg-
ningssamtaler som led i sygedagpengeopfølgningen efter lov om sygedag-
penge.
Jobcenteret kan endvidere give en række tilbud til personer i målgrupperne
i § 6. Tilbuddene gives efter reglerne i lovens kapitel 11-14, og der er i de
354
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0577.png
enkelte kapitler fastsat, hvilke målgrupper, der kan få de enkelte tilbud. Til-
buddene efter kapitel 11-14 er: Tilbud om virksomhedspraktik, tilbud om
ansættelse med løntilskud, tilbud om nytteindsats og tilbud om vejledning
og opkvalificering.
Jobcenteret kan desuden iværksætte et revalideringsforløb for personer med
begrænsninger i arbejdsevnen efter lovens kapitel 21, når øvrige beskæfti-
gelsesrettede indsatser efter loven eller andre indsatser efter anden lovgiv-
ning ikke er tilstrækkelige til, at personen kan bringes til at forsørge sig selv,
og personen kan fastholdes eller komme ind på arbejdsmarkedet, så perso-
nens mulighed for at forsørge sig selv og sin familie forbedres. Et revalide-
ringsforløb kan bl.a. bestå af tilbud om virksomhedspraktik, tilbud om an-
sættelse med løntilskud og tilbud om vejledning og opkvalificering.
Et tilbud skal så vidt muligt være rettet mod beskæftigelse inden for områ-
der, hvor der er behov for arbejdskraft, jf. lovens § 53, stk. 1. Ved vurderin-
gen heraf benyttes Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings oversigt
over jobmuligheder på det regionale arbejdsmarked (Arbejdsmarkedsbalan-
cen). Der skal være tale om områder med gode eller rigtig gode jobmulig-
heder i oversigten.
Der er i dag ikke en uddannelsesordning med uddannelsesgodtgørelse, og
der er derfor heller ikke regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om
jobcenterets opgaver med samtaler om uddannelsesmuligheder og vurderin-
ger af uddannelsen m.v. i forbindelse med ordningen.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.2.2.1. i lov-
forslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der efter lovens § 38 og før overskriften til § 39 indsættes en
ny
overskrift:
Samtale og vurdering af uddannelsesmuligheder m.v. og en
ny § 38 a,
som regulerer indholdet i samtalen.
Det foreslås i
§ 38 a, stk. 1, 1. pkt.,
at jobcenteret skal tilbyde en samtale om
uddannelsesmuligheder m.v. til personer, som Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sikring har vurderet er omfattet af målgruppen i § 17 b, stk. 1, i lov om
arbejdsskadesikring.
Det foreslås således, at jobcenteret efter bestemmelsen vil have pligt til at
tilbyde samtalen, mens samtalen vil være frivillig for personen.
355
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0578.png
Med forslaget vil personen få ret til en samtale i jobcenteret om uddannel-
sesmuligheder i den nye uddannelsesordning med uddannelsesgodtgørelse.
Det foreslås i
stk. 1, 2. pkt.,
at personen vælger, om samtalen skal holdes
ved personligt fremmøde, telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde.
Ved personligt fremmøde forstås, at jobsamtalen skal holdes ved, at perso-
nen møder fysisk frem til et møde med en ansat fra jobcenteret. Ved en te-
lefonisk samtale forstås, at en ansat fra jobcenteret taler direkte med perso-
nen. Personligt digitalt fremmøde betyder, at der vil være krav om, at der er
en direkte billed- og lydforbindelse ved jobsamtalen (video).
Med forslaget vil det dermed være personen, som har ret til at vælge samta-
lens form.
Det foreslås i
stk. 2, 1. pkt.,
at personen og jobcenteret ved samtalen skal
drøfte personens ønsker til og mulighed for at gennemføre en ordinær er-
hvervskompetencegivende uddannelse inden for områder med behov for ar-
bejdskraft.
Samtalen skal tage udgangspunkt i personens overvejelser om og eventuelle
ønsker til uddannelse samt om personen mener, at vedkommende kan gen-
nemføre uddannelsen og efterfølgende varetage et job på almindelige vilkår.
Jobcenteret skal under samtalen vejlede om uddannelsesmuligheder, herun-
der om hvilke uddannelser, der er erhvervskompetencegivende, og som gi-
ver kompetence inden for jobområder med behov for arbejdskraft.
Ved erhvervskompetencegivende uddannelser forstås en erhvervsuddan-
nelse, en erhvervsgrunduddannelse (egu), som afsluttes på niveau 3 i forbe-
redende grunduddannelse (FGU højeste niveau), en professionsbachelorud-
dannelse eller en anden videregående uddannelse.
Ved uddannelser, som giver kompetence inden for områder med behov for
arbejdskraft, forstås uddannelser som giver kompetence inden for jobområ-
der, hvor der er gode eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder. Ved job-
centerets vejledning og vurderingen af, om der er tale om en uddannelse
inden for jobområder med gode eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder,
vil jobcenteret – ligesom ved vejledning om og vurderingen heraf i dag –
skulle bruge Arbejdsmarkedsbalancen.
356
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0579.png
I arbejdsmarkedsbalancen vil det omfatte jobområder/stillinger på det regi-
onale arbejdsmarked inden for følgende 4 kategorier: Gode jobmuligheder,
Mangel på arbejdskraft, Paradoks og Omfattende mangel på arbejdskraft.
Jobcenteret vil til brug for vurderingen af, om en konkret uddannelse giver
kompetencer til jobområder/stillinger inden for de 4 kategorier kunne an-
vende Børne- og Undervisningsministeriets UddannelsesGuide
(www.ug.dk), som beskriver de stillinger, som en konkret uddannelse vil
kunne give job indenfor. Herefter vil jobcenteret kunne anvende arbejds-
markedsbalancen til vurderingen af, om disse stillinger ligger inden for de 4
kategorier i arbejdsmarkedsbalancen.
Med forslaget vil personen under samtalen kunne få vejledning og hjælp til
at afklare uddannelsesønsker og muligheder i den nye uddannelsesordning
med uddannelsesgodtgørelse.
Det foreslås i
stk. 2, 2. pkt.,
at jobcenteret under samtalen endvidere skal
vejlede personen om muligheder for tilbud m.v. efter denne lov.
Jobcenteret vil dermed under samtalen også skulle vejlede personen om mu-
lighederne for tilbud m.v. i beskæftigelsessystemet, f.eks. tilbud om virk-
somhedspraktik eller løntilskudsjob, som kan være alternative veje tilbage i
job. Vejledningen vil skulle ske i relevant omfang ud fra personens behov.
Med forslaget får personen bedre mulighed for at træffe et oplyst valg om,
hvorvidt personen ønsker at benytte uddannelsesordningen med uddannel-
sesgodtgørelse, eller om indsatser i beskæftigelsessystemet passer bedre til
vedkommendes behov.
Det foreslås i stk.
3,
at samtalen kan træde i stedet for en jobsamtale efter
kapitel 7 eller en opfølgningssamtale efter kapitel 6 i lov om sygedagpenge.
For personer, som har et kontaktforløb/opfølgningsforløb, kan samtalen så-
ledes medregnes i antallet af jobsamtaler/opfølgningssamtaler, som skal
holdes i kontaktforløb/opfølgningsforløbet efter henholdsvis kapitel 7 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats og kapitel 6 i lov om sygedagpenge.
Det foreslås videre i
stk. 4, nr. 1,
at jobcenteret på baggrund af samtalen
giver oplysninger til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om personens øn-
ske til uddannelse og en vurdering af, om uddannelsen er erhvervskompe-
tencegivende og inden for områder med behov for arbejdskraft.
357
Feltkode ændret
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0580.png
Jobcenteret vil dermed skulle videregive oplysninger og en vurdering til Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring til brug for Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
rings afgørelse af, om personen kan tage en konkret erhvervskompetencegi-
vende uddannelse med uddannelsesgodtgørelse.
Jobcenteret vil skulle videregive personens egne oplysninger om den uddan-
nelse, som personen ønsker at deltage i, med uddannelsesgodtgørelse.
Jobcenteret vil desuden skulle oplyse, om jobcenteret vurderer, at uddannel-
sen er en erhvervskompetencegivende uddannelse, som er inden for områder
med behov for arbejdskraft, jf. beskrivelsen ovenfor om, hvad der forstås
ved en erhvervskompetencegivende uddannelse inden for områder med be-
hov for arbejdskraft.
Det foreslås videre i
stk. 4, nr. 2,
at jobcenteret på baggrund af samtalen
giver en vurdering til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring af, om personen
forventes at kunne gennemføre uddannelsen og varetage et ordinært job på
almindelige vilkår efter uddannelsen.
Jobcenteret vil skulle oplyse, om det er jobcenterets vurdering, at personen
må forventes at kunne gennemføre uddannelsen og varetage et ordinært job
på almindelige vilkår efter uddannelsen. I forhold til at kunne varetage et
ordinært job på almindelige vilkår vil det forudsætte, at tilskadekomne skal
forventes at kunne varetage et job på almindelige løn- og ansættelsesvilkår,
hvor der ikke gives økonomisk støtte til lønnen eller til personen som led i
en ansættelse efter de sociale kapitler.
Jobcenterets vurdering heraf vil skulle ske på baggrund af samtalen med
personen og kendskab til personens ledighedsforløb i øvrigt, f.eks. delta-
gelse i tidligere uddannelsesforløb i forbindelse med beskæftigelsesindsat-
sen.
Med forslagene til stk. 3, nr. 1 og 2, vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
således få en række nødvendige oplysninger og vurderinger fra jobcenteret,
som kan bidrage til Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af, om
personen kan bevilges uddannelsesgodtgørelse samtidig med, at personen
deltager i en uddannelse.
358
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0581.png
For en beskrivelse af hjemlen til, at jobcenteret kan udveksle oplysningerne
med Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, henvises til pkt. 3.2.1.2. i lovforsla-
gets almindelige bemærkninger og til bemærkningerne til forslaget til ar-
bejdsskadesikringslovens § 18 b, stk. 4, jf. lovforslaget § 1, nr. 17 og lov-
forslagets § 1, nr. 42.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til § 4
(Lov om sygedagpenge)
Til nr. 1
Efter § 34 i lov om sygedagpenge kan beskæftigelseskravet for ret til syge-
dagpenge opfyldes ved, at en person pådrager sig en arbejdsskade omfattet
af lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejds-
skade.
For en nærmere beskrivelse af beskæftigelseskravet henvises til pkt. 3.2.3.1.
i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i
§ 34, stk. 2,
at en person, der på grund af længerevarende
sygdom afbryder en påbegyndt uddannelse, hvor personen modtager uddan-
nelsesgodtgørelse, jf. § 18 c, stk. 3, i lov om arbejdsskadesikring, har ret til
sygedagpenge fra kommunen fra personens første fraværsdag, efter at retten
til uddannelsesgodtgørelse ophører.
Med forslaget vil der kunne blive ret til sygedagpenge for en person, som er
påbegyndt en uddannelse med uddannelsesgodtgørelse, og som på grund af
sygdom afbryder uddannelsen.
Det foreslås, at tilskadekomne vil kunne modtage uddannelsesgodtgørelse
selvom vedkommende ikke deltager i uddannelsen på grund af sygdom i op
til 6 måneder eller i mere end 30 dage tre gange. Uddannelsesgodtgørelsen
ophører 4. gang tilskadekomne er syg i mere end 30 dage eller hvis tilska-
dekomne er syg i mere end 6 måneder. Tilskadekomne vil kunne få ret til
sygedagpenge, hvis lovens øvrige betingelser er opfyldt, herunder betingel-
serne om uarbejdsdygtighed, ophold og beskatning her i landet m.v.
359
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0582.png
Det skal bemærkes, at personen evt. under uddannelsen kan opfylde et af
lovens andre beskæftigelseskrav – f.eks. ved under uddannelsen med uddan-
nelsesgodtgørelse at have en periode, hvor personen er elev i lønnet praktik,
eller ved at have et studiejob ved siden af uddannelsen. Særligt i forhold til
personer, der undervejs i deres uddannelse med uddannelsesgodtgørelse har
perioder som elev i lønnet praktik, skal det bemærkes, at der ved sygdom
undervejs i en praktik kan være ret til sygedagpenge fra kommunen. Det
skyldes, at en elev i lønnet praktik har ret til sygedagpenge eller – f.eks. for
en person, der er omfattet af § 24 a i sygedagpengeloven – ressourceforløbs-
ydelse under jobafklaringsforløb, fra kommunen, dvs. sygedagpengelovens
beskæftigelseskrav er opfyldt for en elev i lønnet praktik. Det betyder, at i
sådanne tilfælde vil der kunne udbetales sygedagpenge eller ressourcefor-
løbsydelse under jobafklaringsforløb, herunder som refusion til en arbejds-
giver, der udbetaler løn under sygdommen, selvom uddannelsen med ud-
dannelsesgodtgørelse ikke er afbrudt. Udbetaling af uddannelsesgodtgørelse
for samme periode som sygedagpenge vil i denne situation ikke være dob-
beltforsørgelse, forudsat at uddannelsesydelsen nedsættes i forhold til de ud-
betalte sygedagpenge/ressourceforløbsydelse/løn.
Det vil endvidere kunne få betydning for beregningen af sygedagpengene,
jf. nedenfor i bemærkningerne til § 4, nr. 5.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.3.1. i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 2
Efter § 38, stk. 3 og 4, i lov om sygedagpenge er fristen for at anmode om
sygedagpenge for en lønmodtager, der ikke har en arbejdsgiver, senest en
uge efter første fraværsdag. Har lønmodtageren fået udbetalt sygedagpenge
fra arbejdsgiveren i arbejdsgiverperioden, skal lønmodtageren anmode om
sygedagpenge fra kommunen senest 3 uger efter at udbetalingen fra arbejds-
giveren er ophørt. Anmodningen om sygedagpenge sker på en blanket, som
udleveres af kommunen.
Det foreslås i
§ 38, stk. 5,
at en person, der på grund af længerevarende
sygdom afbryder en påbegyndt uddannelse, hvor personen modtager uddan-
nelsesgodtgørelse, jf. § 18 c, stk. 3, i lov om arbejdsskadesikring, skal an-
mode om sygedagpenge hos kommunen senest 3 uger efter sidste dag med
ret til uddannelsesgodtgørelse. Anmodningen om sygedagpenge skal ske på
en blanket, som udleveres af kommunen.
360
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0583.png
Med forslaget vil en person, der på grund af længerevarende sygdom må
afbryde sin uddannelse med uddannelsesgodtgørelse, og på grund af afbry-
delsen ikke længere har ret til uddannelsesgodtgørelse, skulle henvende sig
til kommunen for at få papirblanketten samt ansøge om at få udbetalt syge-
dagpenge senest 3 uger efter sidste dag med ret til uddannelsesgodtgørelse.
I forhold til mulighederne for dispensation for en for sen anmodning henvi-
ses til bemærkningerne til § 4, nr. 3.
Til nr. 3
I § 38 i sygedagpengeloven er fastsat frister for anmodning om sygedag-
penge. Hvis fristerne ikke overholdes, kan der som udgangspunkt først ud-
betales sygedagpenge fra den dag, der bliver ansøgt. Efter § 38, stk. 6, i lov
om sygedagpenge kan kommunen dispensere for en lønmodtagers for sene
anmodning og alligevel udbetale sygedagpenge, hvis personen på grund af
hospitalsophold eller ophold i udlandet har været forhindret i at anmode ret-
tidigt, eller når andre særlige undskyldende forhold har bevirket, at anmod-
ning ikke er sket rettidigt.
Det foreslås i
§ 38, stk. 6,
som bliver stk. 7, at stk. 1, 3, 4 eller 5 ændres til
stk. 1, 3, 4, 5 eller 6.
Med forslaget vil en person, der afbryder en uddannelse med uddannelses-
godtgørelse og søger om sygedagpenge, men som ikke søger rettidigt – dvs.
inden 3 uger efter sidste dag med ret til uddannelsesgodtgørelse være om-
fattet af den personkreds, der kan få dispensation for at søge for sent.
Kommunen vil dermed kunne udbetale sygedagpenge for tiden før anmod-
ningsdagen, når personen på grund af hospitalsophold eller ophold i udlan-
det har været forhindret i at anmode rettidigt, eller når andre særlige und-
skyldende forhold har bevirket, at anmodning ikke er sket rettidigt. Der hen-
vises til Ankestyrelsens almindelige praksis i forhold til, hvornår betingel-
serne for dispensation er opfyldt. Anmodningsfristen vil dog ikke kunne fra-
viges, når anmodningen er indgivet mere end 6 måneder efter sygdommens
indtræden.
Til nr. 4
Efter § 38, stk. 7, i sygedagpengeloven kan kommunen udbetale sygedag-
penge for tiden før anmodningsdagen, når personen på grund af hospitals-
ophold eller ophold i udlandet har været forhindret i at anmode rettidigt,
361
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0584.png
eller når andre særlige undskyldende forhold har bevirket, at anmodning
ikke er sket rettidigt. Der henvises til Ankestyrelsens almindelige praksis i
forhold til, hvornår betingelserne for dispensation er opfyldt. Anmodnings-
fristen kan som udgangspunkt ikke fraviges, når anmodningen er indgivet
mere end 6 måneder efter sygdommens indtræden, undtagen hvis der efter
§ 38, stk. 8, er tale om, at arbejdsgiveren har udbetalt løn eller sygedagpenge
i 6 måneder eller mere, uden at arbejdsgiveren har anmeldt sygefraværet til
kommunen; så kan anmodningsfristen fraviges, hvis anmodningen om sy-
gedagpenge indgives senest 4 uger efter, at udbetalingen fra arbejdsgiveren
er ophørt, og lønmodtageren ikke længere er ansat hos arbejdsgiveren.
Det foreslås i
§ 38, stk. 7,
som bliver stk. 8, at i 2. pkt. ændres jf. dog stk. 8
til jf. dog stk. 9.
Ændringen er en konsekvens af, at der indsættes en ny stk. 5 i § 38. Undta-
gelsesbestemmelsen i den nuværende § 38, stk. 8, vil dermed fremover stå i
§ 38, stk. 9, og henvisningen dertil i den nuværende § 38, stk. 7 – der bliver
§ 38, stk. 8 – vil skulle rettes i overensstemmelse hermed.
Til nr. 5
Beregningen af sygedagpenge sker som udgangspunkt ud fra den indkomst,
en person har haft inden sygdommen. Efter sygedagpengelovens § 48 fast-
sættes den indtægt, sygedagpengene beregnes på grundlag af, dog efter et
skøn for personer, der har pådraget sig en arbejdsskade omfattet af lov om
arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade, men
som ikke er fuldt beskæftiget ved erhvervsmæssigt arbejde, eller som nor-
malt er uden erhvervsmæssig beskæftigelse.
Det foreslås i
§ 51 a,
at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om be-
regning af sygedagpenge til personer, der på grund af længerevarende syg-
dom afbryder en påbegyndt uddannelse, hvor personen modtager uddannel-
sesgodtgørelse, jf. § 18 c, stk. 3, i lov om arbejdsskadesikring.
Hjemlen vil blive udnyttet til at fastsætte regler om, at en person, der på
grund af længerevarende sygdom afbryder en påbegyndt uddannelse, hvor
personen modtager uddannelsesgodtgørelse, som udgangspunkt vil få ret til
at få udbetalt sygedagpenge med den maksimale sygedagpengesats, og om
årlig regulering af sygedagpengene. Hjemlen vil endvidere blive udnyttet til
at fastsætte regler om, at en person, der under uddannelsen med uddannel-
sesgodtgørelse er elev i lønnet praktik, får beregnet sine sygedagpenge som
elev i praktik, og ikke ud fra reglerne om sygedagpenge til personer med
362
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0585.png
uddannelsesgodtgørelse. Hjemlen vil endvidere blive udnyttet til at fastsætte
regler om beregning af sygedagpenge for en person, der også opfylder be-
skæftigelseskravet med et studiejob ved siden af uddannelsen med uddan-
nelsesgodtgørelse. Det forudsættes, at beregningen i sådanne tilfælde vil ske
på tilsvarende måde som for personer, der arbejder deltid og modtager sup-
plerende arbejdsløshedsdagpenge, hvor sygedagpenge udbetales dels ud fra
deltidsarbejdet, og dels ud fra et beregnet timetal med supplerende arbejds-
løshedsdagpenge.
Det skal bemærkes, at reglen i sygedagpengelovens § 48 om beregning for
personer, der har pådraget sig en arbejdsskade, men som ikke er fuldt be-
skæftiget ved erhvervsmæssigt arbejde, eller som normalt er uden erhvervs-
mæssig beskæftigelse, derved ikke vil gælde for personer, der på grund af
sygdom afbryder en påbegyndt uddannelse, hvor personen modtager uddan-
nelsesgodtgørelse. De vil skulle have sygedagpengene beregnet efter de reg-
ler, der fastsættes i medfør af den foreslåede hjemmel.
Til § 5
(lov om aktiv socialpolitik)
Til nr. 1
Efter de gældende regler i § 33 i lov om aktiv socialpolitik skal kommunen
ikke foretage fradrag i hjælpen for en række nærmere fastsatte indtægter.
Det foreslås, at der i lovens § 33 indsættes et nyt nummer - et
nr. 11,
hvor-
efter kommunen skal se bort fra uddannelsesgodtgørelse efter lov om ar-
bejdsskadesikring udbetalt til ansøgerens ægtefælle, når der beregnes hjælp
til en person, der ansøger om hjælp i kontanthjælpssystemet.
Når kommunen skal beregne hjælpen til et ægtepar, hvor kun en af ægtefæl-
lerne er berettiget til hjælp efter § 11 og den anden ægtefælle modtager en
offentlig forsørgelsesydelse i form af uddannelsesgodtgørelse, vil kommu-
nen ikke skulle beregne hjælp til den ægtefælle, der modtager uddannelses-
godtgørelse. Dette følger af § 26, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik.
Kommunen trækker ved beregning af hjælpen ansøgeren og ægtefællens
indtægter fra i hjælpen efter § 30, stk. 1, jf. dog §§ 31-33, i lov om aktiv
socialpolitik.
363
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0586.png
Det fremgår af § 30, stk. 2. i lov om aktiv socialpolitik, at når hjælpen til en
gift person beregnes efter lovens § 26, stk. 3, trækker kommunen kun den
del af den anden ægtefælles indtægt fra, som overstiger kontanthjælpssatsen
for en person, der er fyldt 30 år (beløbet i henholdsvis § 25, stk. 2, nr. 1 eller
2, i lov om aktiv socialpolitik), afhængigt af, om den pågældende har for-
sørgelsespligt over for børn eller ikke.
Forslaget om indsættelse af et nyt nummer i § 33, stk. 1, i lov om aktiv
socialpolitik betyder, at kommunen ved beregningen efter lovens § 30, stk.
1, jf. § 26, stk. 3 og § 30, stk. 2, skal se bort fra indtægter i form af uddan-
nelsesgodtgørelse efter lov om en arbejdsskadesikring. Hvis den ægtefælle,
der modtager uddannelsesgodtgørelse, har andre former for indtægter, træk-
kes disse fra i hjælpen efter reglen i § 26, stk. 3, medmindre disse indtægter
er særskilt undtaget i lovens § 33.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.3.4. i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 2
På grund af indsættelsen af et nyt stk. 13 i § 69 j i lov om aktiv socialpolitik
skal henvisningen i § 69 j, stk. 5, i loven ændres.
Det foreslås i
§ 69 j, stk. 5, 1. pkt.,
at henvisningen til stk. 7-12 ændres til
stk. 7-13.
Der er alene tale om en konsekvensrettelse.
Til nr. 3
Det fremgår af forslaget til § 18 g, stk. 1, i lov om arbejdsskadesikring, at
en tilskadekommen, der modtager uddannelsesgodtgørelse, har ikke ret til
at modtage anden offentlig forsørgelse for samme periode, jf. dog stk. 2.
På baggrund af forslaget i § 18 g, stk. 2, i lov om arbejdsskadessikring om,
at der uanset stk. 1 kan udbetales sygedagpenge efter lov om sygedagpenge,
barselsdagpenge efter barselsloven eller ressourceforløbsydelse under job-
afklaringsforløb efter lov om aktiv socialpolitik til en tilskadekommen, som
efter påbegyndelsen af uddannelse med uddannelsesgodtgørelse opfylder
betingelserne for syge- eller barselsdagpenge eller ressourceforløbsydelse
under jobafklaringsforløb, er der behov for at indsætte et nyt stk. 13 i § 69 j
364
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0587.png
i lov om aktiv socialpolitik, således at der ikke skal ske fradrag for uddan-
nelsesgodtgørelse udbetalt efter lov om arbejdsskadesikring.
Efter § 69 j, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik fremgår det, at har modtage-
ren af ressourceforløbsydelsen indtægter, trækkes disse fra i ydelsen, jf. dog
stk. 7-12. Indtægter, der udbetales for en periode, der ligger før modtageren
af ressourceforløbsydelse er begyndt i et jobafklaringsforløb, medfører ikke
fradrag i ressourceforløbsydelsen. Tilsvarende gælder for udbetaling af ind-
tægter for en periode, der ligger efter tidspunktet for ophør i et jobafkla-
ringsforløb. En person, der ikke får udbetalt ressourceforløbsydelse på
grund af fradrag for indtægter, anses for at modtage ressourceforløbsydelse.
Det foreslås, at der efter stk. 12 i
§ 69 j
i lov om aktiv socialpolitik, indsættes
et nyt stk.
13
om, at uddannelsesgodtgørelse efter §§ 18 a-18 f i lov om
arbejdsskadesikring medfører ikke fradrag i ressourceforløbsydelsen.
Baggrunden for forslaget er, at der efter § 18 d, stk. 1, 2. pkt., i lov om
arbejdsskadesikring som udgangspunkt foretages fradrag for øvrig A- og B-
indkomst i uddannelsesgodtgørelsen, jf. stk. 5, i perioden, hvor der er til-
kendt uddannelsesgodtgørelse.
For at der ikke skal ske fradrag for uddannelsesgodtgørelsen i ressourcefor-
løbsydelsen, er det nødvendigt at § 69 j, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik
fraviges, da der ellers ville ske fradrag for uddannelsesgodtgørelsen krone
for krone.
Til § 6
(Arbejdsskadeafgiftsloven)
Til nr. 1
Efter arbejdsskadeafgiftslovens § 1 opkræves der en arbejdsskadeafgift til
staten hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
I henhold til § 3, stk. 1, består afgiften af to dele. Efter § 3, stk. 1, nr. 1,
udgør den ene del en afgift på 17 pct. af de indbetalte bidrag til Arbejdsmar-
kedets Erhvervssikring bortset fra den del af bidraget, som består af arbejds-
skadeafgiften. Afgiften betales således alene af det såkaldte AES-bidrag.
Denne del af afgiften angår erhvervssygdomsområdet.
365
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0588.png
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.20. i de almindelige bemærkninger til lov-
forslaget.
Det foreslås i
§ 3, stk. 1, nr. 1, 1. pkt.,
at »17 pct.« udgår.
Det foreslåede vil medføre, at afgiftssatsen ikke længere fremgår af 1. pkt.
Det foreslåede er en konsekvensændring af lovforslagets § 6, nr. 2.
Til nr. 2
Efter arbejdsskadeafgiftslovens § 1 opkræves der en arbejdsskadeafgift til
staten hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
I henhold til § 3, stk. 1, består afgiften af to dele. Efter § 3, stk. 1, nr. 1,
udgør den ene del en afgift på 17 pct. af de indbetalte bidrag, til Arbejds-
markedets Erhvervssikring bortset fra den del af bidraget, som består af ar-
bejdsskadeafgiften. Afgiften betales således alene af det såkaldte AES-bi-
drag. Denne del af afgiften angår erhvervssygdomsområdet.
Det foreslås, at der i
§ 3, stk. 1, nr. 1,
indsættes et nyt punktum som bestem-
melsens
3. pkt.,
hvorefter afgiften efter 1. pkt. til og med den 31. december
2023 vil udgøre 17 pct. og fra og med den 1. januar 2031 vil udgøre 14,8
pct.
Det foreslåede vil medføre, at afgiftssatsen nævnt i arbejdsskadeafgiftslo-
vens § 3, stk. 1, nr. 1, rykkes fra bestemmelsens 1. pkt. til det foreslåede 3.
pkt., og at afgiftssatsen for de indbetalte AES-bidrag omfattet af arbejdsska-
deafgiftslovens § 3, stk. 1, nr. 1, nedsættes fra 17 pct. til 14,8 pct. fra og med
den 1. januar 2031.
Det betyder, at afgiften af de indbetalte AES-bidrag nedsættes med 2,2 pro-
centpoint. Med det foreslåede sker der ikke nogen ændring af opgørelsen af
afgiftsgrundlaget eller af opkrævning og administration af afgiften.
Til nr. 3
Efter arbejdsskadeafgiftslovens § 1 opkræves der en arbejdsskadeafgift til
staten hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
I henhold til § 3, stk. 1, består afgiften af to dele. Efter § 3, stk. 1, nr. 2,
udgør den anden del en afgift på 12 pct. af de tilkendte erstatninger for tab
af erhvervsevne, godtgørelser for varigt men, overgangsbeløb ved dødsfald,
366
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0589.png
erstatning for tab af forsøger og godtgørelser til efterladte, som Arbejdsmar-
kedets Erhvervssikring har tilkendt efter lov om arbejdsskadesikring, lov om
sikring mod følger af arbejdsskade eller lov om arbejdsskadeforsikring som
følge af en arbejdsulykke. Afgiften angår arbejdsulykker.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.20.1. i de almindelige bemærkninger til lov-
forslaget.
Det foreslås i
§ 3, stk. 1, nr. 2, 1. pkt.,
at »12 pct.« udgår.
Det foreslåede vil medføre, at afgiftssatsen ikke længere fremgår af 1. pkt.
Det foreslåede er en konsekvensændring af lovforslagets § 6, nr. 4.
Til nr. 4
Efter arbejdsskadeafgiftslovens § 1 opkræves der en arbejdsskadeafgift til
staten hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
I henhold til § 3, stk. 1, består afgiften af to dele. Efter § 3, stk. 1, nr. 2,
udgør den anden del en afgift på 12 pct. af de tilkendte erstatninger for tab
af erhvervsevne, godtgørelser for varigt men, overgangsbeløb ved dødsfald,
erstatning for tab af forsøger og godtgørelser til efterladte, som Arbejdsmar-
kedets Erhvervssikring har tilkendt efter lov om arbejdsskadesikring, lov om
sikring mod følger af arbejdsskade eller lov om arbejdsskadeforsikring som
følge af en arbejdsulykke. Afgiften angår arbejdsulykker.
Det foreslås, at der i
§ 3, stk. 1, nr. 2,
indsættes et nyt punktum, som bestem-
melsens
2. pkt.,
hvorefter afgiften efter 1. pkt. til og med den 31. december
2030 vil udgøre 12 pct. og fra og med den 1. januar 2031 vil udgøre 9,8 pct.
Det foreslåede vil medføre, at afgiftssatsen nævnt i arbejdsskadeafgiftslo-
vens § 3, stk. 1, nr. 2, rykkes fra bestemmelsens 1. pkt. til det foreslåede 2.
pkt., og at afgiftssatsen for de tilkendte erstatninger for tab af erhvervsevne,
godtgørelser for varigt men, overgangsbeløb ved dødsfald, erstatning for tab
af forsøger og godtgørelser til efterladte, som Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sikring har tilkendt omfattet af arbejdsskadeafgiftslovens § 3, stk. 1, nr. 2,
nedsættes fra 12 pct. til 9,8 pct. fra og med den 1. januar 2031.
Det betyder, at afgiften af de tilkendte erstatninger, godtgørelser, overgangs-
beløb m.v. nedsættes med 2,2 procentpoint. Med det foreslåede sker der ikke
367
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0590.png
nogen ændring af opgørelsen af afgiftsgrundlaget eller af opkrævning og
administration af afgiften.
Til § 7
Til nr. 1
Det følger af erstatningsansvarslovens § 2, stk. 2, at der i erstatningen for
tabt arbejdsfortjeneste fradrages løn under sygdom, dagpenge fra arbejdsgi-
ver eller kommunalbestyrelsen, erstatning i henhold til en midlertidig afgø-
relse om erstatning for erhvervsevnetab efter lov om arbejdsskadesikring, i
det omfang denne erstatning dækker en periode, hvor der også tilkommer
skadelidte erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, og forsikringsydelser, der
har karakter af en virkelig skadeserstatning, samt lignende ydelser til den
skadelidte.
Den foreslåede nye bestemmelse i
2. pkt.,
indebærer, at der i erstatningen
endvidere fradrages uddannelsesgodtgørelse, i det omfang godtgørelsen
dækker en periode, hvor der også tilkommer skadelidte erstatning for tabt
arbejdsfortjeneste.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 17, om indfø-
relse af en ny ordning i arbejdsskadesystemet, der giver tilskadekomne mu-
lighed for at tage en uddannelse med en særlig godtgørelse svarende til 83
pct. af deres hidtidige løn, dog minimum 110 pct. af den maksimale dagpen-
gesats.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at uddannelsesgodtgø-
relse efter lov om arbejdsskadesikring fradrages i erstatning for tabt arbejds-
fortjeneste, i det omfang uddannelsesgodtgørelsen dækker en periode, hvor
der også tilkommer skadelidte erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. På den
måde vil modtageren af uddannelsesgodtgørelse ikke økonomisk blive stil-
let ringere, end hvis vedkommende ikke blev godtgjort for at tage en uddan-
nelse.
Modtagelse af uddannelsesgodtgørelse vil således ikke have den konse-
kvens, at retten til tabt arbejdsfortjeneste ophører. Derimod vil uddannelses-
godtgørelse blive fradraget i erstatningen for tabt arbejdsfortjeneste, således
at skadelidte bevarer et eventuelt differencekrav efter erstatningsansvarslo-
vens § 2, stk. 2, og dermed modtager fuld erstatning.
368
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0591.png
Med hensyn til, hvad der erstattes og fradrages i medfør af erstatningsan-
svarslovens § 2, stk. 2, er der ikke tilsigtet nogen ændring i gældende prak-
sis, bortset fra de konsekvenser som følger af indførelse af ny ordning om
uddannelsesgodtgørelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.3.5. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til § 8
Til nr. 1
Det følger af offererstatningslovens § 10, stk. 1, at erstatning efter loven er
betinget af, at lovovertrædelsen er anmeldt til politiet inden 72 timer, og at
skadelidte under en eventuel straffesag mod skadevolderen nedlægger på-
stand om erstatning. Af bestemmelsens stk. 3 fremgår, at stk. 1 kan fraviges,
hvis forholdene taler for det.
Erstatningsnævnet har med hjemmel i offererstatningslovens § 10, stk. 3,
etableret en praksis, hvorefter kravet om politianmeldelse fraviges, når ge-
nerelle eller konkrete pædagogiske eller behandlingsmæssige hensyn taler
imod indgivelse af politianmeldelse.
Den foreslåede bestemmelse i
stk. 4,
indebærer, at bestemmelsen i stk. 1
fraviges i sager, hvor pleje- og omsorgspersonale mv. har været udsat for en
straffelovsovertrædelse på arbejdet, når generelle pædagogiske eller be-
handlingsmæssige hensyn på den pågældende institution taler imod indgi-
velse af en politianmeldelse, eller når sådanne konkrete hensyn taler imod
indgivelse af en politianmeldelse.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at kodificere Erstatningsnævnets
nuværende praksis for dispensation i sager, hvor pædagogiske eller behand-
lingsmæssige hensyn taler imod indgivelse af en politianmeldelse.
Der vil således uændret skulle dispenseres fra kravet om politianmeldelse,
når generelle pædagogiske eller behandlingsmæssige hensyn på den pågæl-
dende institution taler imod indgivelse af en politianmeldelse.
Som eksempel på generelle pædagogiske eller behandlingsmæssige hensyn
på den pågældende institution mv. kan bl.a. nævnes det tilfælde, at skade-
lidte eller dennes arbejdsgiver ikke vil anmelde forholdet, fordi skadevolde-
ren er anbragt på stedet på grund af sine adfærdsproblemer. Af andre ek-
sempler kan bl.a. nævnes, at den manglende politianmeldelse er begrundet i
institutionens generelle pædagogiske eller behandlingsmæssige principper,
369
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0592.png
eller at skadelidte eller dennes arbejdsgiver ikke mener, at skadevolderen
kan straffes, f.eks. fordi skadevolderen er under 15 år eller er utilregnelig på
grund af sindssygdom eller lignende.
Der vil endvidere uændret skulle dispenseres, når konkrete pædagogiske el-
ler behandlingsmæssige hensyn taler imod indgivelse af en politianmel-
delse. Dette vil være tilfældet, når der foreligger pædagogiske eller behand-
lingsmæssige hensyn til skadevolderen, for eksempel fordi det vurderes, at
skadevolderen vil opfatte en politianmeldelse som et svigt fra de voksne el-
ler institutionen, som ellers bidrager til at skabe tryghed. Som et andet ek-
sempel kan nævnes, at det vurderes, at politianmeldelsen risikerer at øde-
lægge skadevolders gode udvikling, eller at en politianmeldelse vil udgøre
et skadeligt indgreb i skadevolders hverdag.
Bestemmelsen vil i særdeleshed omfatte sager om plejepersonale, pædago-
ger, socialpædagoger, lærere eller medlemmer af en anden personalegruppe
med særlig støtte- og omsorgsfunktion mv., som udsættes for vold, trusler
eller andre straffelovsovertrædelser på institutioner mv. Også andre perso-
ner og funktioner på den pågældende institution kan være undtaget fra kra-
vet om politianmeldelse, når generelle eller konkrete pædagogiske eller be-
handlingsmæssige hensyn taler imod indgivelse af en politianmeldelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.13. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Det følger af offererstatningslovens § 13, stk. 1, at nævnet ikke kan behandle
en ansøgning, der er indgivet over 2 år efter, at lovovertrædelsen er be-
gået, medmindre der foreligger særlige grunde
Af bestemmelsen fremgår det, at nævnet ikke kan behandle en ansøgning,
der er indgivet over 2 år efter, at lovovertrædelsen er begået, medmindre der
foreligger særlige grunde. I de tilfælde, hvor der ikke har været en straffesag
eller en efterforskning forestået af politiet, skal en ansøgning til Erstatnings-
nævnet som udgangspunkt overholde fristen i offererstatningslovens § 13,
stk. 1, medmindre der foreligger særlige grunde.
Den foreslåede bestemmelse i
stk. 3,
indebærer, at hvis et forsikringsselskab
eller en selvforsikret arbejdsgiver, jf. arbejdsskadesikringslovens § 48, stk.
5, der yder en virkelig skadeserstatning, træffer afgørelse om, at erstatnings-
pligten ikke anerkendes, regnes 2-årsfristen i offererstatningslovens § 13,
stk. 1, fra tidspunktet for forsikringsselskabets eller den selvforsikrede ar-
370
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0593.png
bejdsgivers afgørelse, forudsat at skadelidte har indgivet anmeldelse til for-
sikringsselskabet eller den selvforsikrede arbejdsgiver inden 2 år efter, at
lovovertrædelsen er begået.
Den foreslåede ændring indebærer, at den tilskadekomne fortsat kan ind-
bringe sin sag for Erstatningsnævnet, hvis voldsskadeforsikringsselskabet
er mere end 2 år om at træffe afgørelse om, at sagen ikke omfattes af forsik-
ringen. Forslaget skal sikre, at den tilskadekomne ikke vil være nødt til at
anmelde sin sag præventivt til Erstatningsnævnet forud for udløbet af 2-års-
fristen for at ikke at udelukke sig fra Erstatningsnævnets behandling af sa-
gen i tilfælde af, at voldsskadeforsikringen træffer afgørelse om, at en skade
ikke dækkes af forsikringsordningen, mere end 2 år efter, at lovovertrædel-
sen har fundet sted.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.13. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 9
Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. juli 2024, jf. dog stk. 10.
Ved først at lade loven træde i kraft den 1. juli 2024 får de aktører, som
administrerer arbejdsskadeområdet, det vil sige Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring, Ankestyrelsen og forsikringsselskaberne, en rimelig tid til
administrativt, IT-mæssigt m.v. at implementere ændringerne i lovgivnin-
gen.
Den foreslåede ikrafttrædelsesregel har betydning for følgende ændrings-
punkter i forslaget, som træder i kraft den 1. juli 2024:
Udvidelse af lovens formålsbestemmelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.
Indførelse af en uddannelsesgodtgørelse, jf. dog stk. 7, samt konse-
kvensændringer heraf, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, 10, 12, 17, 42, 45,
51 samt §§ 3-5 [og § 7].
Ophævelse af lovens frister, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.
371
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0594.png
Nyt grundniveau for erstatning for varigt mén, sats for overgangsbe-
løb ved dødsfald m.v. efter arbejdsskadesikringsloven og ydelser ef-
ter tidligere lovgivning på arbejdsskadeområdet. jf. lovforslagets §
1, nr. 15, 18, 29 og 61-67 og § 2, nr. 3-10.
Pligt for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til at oplyse relevante
myndigheder om sort arbejde og socialt bedrageri, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 39.
Bemyndigelsesbestemmelse, der skaber mulighed for et forsøg med
at delegere afgørelseskompetence til forsikringsselskaberne, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 44 og 60.
Samspil med erstatningsansvarsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 37.
Tekniske ændringer, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, 11, 19, 21, 26, 27,
31, 32, 35, 38 og 55.
Nyt grundniveau efter lov om erstatning til tilskadekomne værne-
pligtige m.fl. og ydelser efter tidligere lovgivning, jf. lovforslagets §
2, nr. 3-10.
Ændring af arbejdsskadeafgiftsloven, jf. lovforslagets § 6. Selve
nedsættelse af arbejdsskadeafgiften sker dog først den 1. januar
2031.
Det foreslås i
stk. 2,
at lovens § 1, nr. 2, 7, 8, 10, 13, 17, 29, 30, 41, 42, 43,
45, 49, 51 og 57-59, § 2, nr. 1 og 2, samt §§ 3-5, [og § 7] finder anvendelse
i sager om arbejdsulykker, der indtræder den 1. juli 2024 eller senere, og
erhvervssygdomme, der anmeldes den 1. juli 2024 eller senere.
Bestemmelsen betyder, at følgende elementer i lovforslaget finder anven-
delse i sager om arbejdsulykker, der indtræder den 1. juli 2024 eller senere,
og erhvervssygdomme, der anmeldes den 1. juli 2024 eller senere:
Større intervaller i udmålingen af erstatning for tab af erhvervsevne,
jf. lovforslagets § 1, nr. 7
Ny og forenklet årslønsberegning, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, 13, 29,
30 og 43 samt § 2, nr. 1 og 2.
Uddannelsesgodtgørelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, 10, 17, 42, 45,
49, 51 samt §§ 3-5 [og § 7].
Frist for medvirken til sagsoplysning og bødestraf, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 41 og 57-59
Det foreslås i
stk. 3,
at § 1, nr. 3, 4, 9, 22-25 og 28, 33 og 34, finder anven-
delse i sager, hvor der træffes afgørelse efter lovens ikrafttræden.
372
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0595.png
Formålet med forslaget er at sikre en hurtig implementering af visse elemen-
ter i lovforslaget, hvor dette vurderes at være hensigtsmæssigt eller nødven-
digt ud fra hensynet til tilskadekomne og efterladte og den generelle admi-
nistration af arbejdsskadesystemet. Det foreslås derfor, at disse elementer i
lovforslaget finder anvendelse i sager, hvor der træffes afgørelse efter lovens
ikrafttræden. Det gælder uanset, om afgørelserne vedrører ulykker, som er
sket, eller erhvervssygdomme, som er anmeldt før ikrafttrædelsestidspunk-
tet.
Det drejer sig om følgende elementer i forslaget:
Højere erstatningsniveau for permanente behandlingsudgifter og
hjælpemidler, jf. § 1, nr. 3 og 4. Det fremrykkede virkningstidspunkt
vil sikre, at der hurtigt bliver genskabt en retstilstand, hvor tilskade-
komne kan få dækket udgifter til permanente behandlingsudgifter og
hjælpemidler
i
hele
deres
levetid.
Præcisering af tabsbegrænsningspligten i § 17, jf. § 1, nr. 9, Præci-
seringen ændrer ikke på den gældende retstilstand. Denne ændring
har alene til formål at styrke arbejdsskademyndighedernes fokus på
den vurdering af tabsbegrænsningspligten, som de allerede foretager
i dag. Ændringen kan derfor finde anvendelse i alle sager, hvor der
træffes
afgørelse
efter
lovens
ikrafttræden.
Erstatning for tab af forsørger indtil barnets 21. år, jf. § 1, nr. 22-
25 og 28. Det fremrykkede virkningstidspunkt vil sikre, at børn og
unge vil få udmålt erstatning automatisk til de er fyldt 21 år, når der
træffes
afgørelse
efter
ikrafttrædelsestidspunktet.
Ændret kapitaliseringstidspunkt ved genbehandling, jf. § 1, nr. 33 og
34. Baggrunden for at fremrykke ikrafttrædelsestidspunktet er, at der
er tale om at rette op på en praksis, som ikke er i overensstemmelse
med lovens intention, og som i nogle tilfælde medfører, at tilskade-
komne får dobbeltkompensation for en periode. Ændringen vil sikre,
at forsikringsselskaber og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke
pålægges ekstraudgifter, som ikke har været forudsat i loven.
Det foreslås i
stk. 4,
at den foreslåede bestemmelse i § 1, nr. 5, om at give
selvforsikrede arbejdsgivere mulighed for at afholde udgifter til konkrete
indsatser, der understøtter tilskadekomnes mulighed for at bevare tilknyt-
ningen til arbejdsmarkedet efter en arbejdsskade, kan finde anvendelse fra
lovens ikrafttræden.
373
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0596.png
Formålet med at fremrykke virkningstidspunktet for bestemmelsen er at
give selvforsikrede arbejdsgivere mulighed for allerede fra lovens ikrafttræ-
den at afholde udgifter til konkrete indsatser, der understøtter tilskadekom-
nes mulighed for at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet efter en ar-
bejdsskade, uanset om sagen er anmeldt før eller efter lovens ikrafttræden.
Dette findes hensigtsmæssigt, da det giver tilskadekomne bedre mulighed
for at blive fastholdt på arbejdsmarkedet, hvormed formålet om, at flere, der
har været udsat for en arbejdsskade, opnår varig tilknytning til arbejdsmar-
kedet, søges opfyldt.
Det foreslås i stk.
5.,
at § 1, nr. 14, finder anvendelse ved afgørelser fra lo-
vens ikrafttræden, hvor tilskadekomne forinden er blevet vejledt om den fo-
reslåede nye bestemmelse i § 17 a.
I forhold til den foreslåede ændring i § 1, nr. 14, om indførelse af et fradrag
i erstatningen for personer, der er visiteret til fleksjob, når de får en sanktion
i ledighedsydelsen for ikke at overholde rådighedsforpligtelsen, vil det i
overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige principper være en
forudsætning for, at § 1, nr. 14, kan finde anvendelse i sager, der er oprettet
før lovens ikrafttræden, at tilskadekomne er behørigt vejledt om risikoen for
fradrag i erstatningen. Et fradrag i erstatningen kan således alene foretages
for forhold, der er opstået i perioden efter, at tilskadekomne er blevet skrift-
ligt vejledt om den foreslåede bestemmelse i § 17 a, stk. 4.
Det foreslås i stk.
6,
at § 1, nr. 16, om aldersnedsættelse af méngodtgørelse
finder anvendelse i afgørelser, der træffes efter lovens ikrafttræden om ulyk-
kestilfælde og skadelige påvirkninger, der er indtrådt den 1. juli 2002 eller
senere, og pludselige løfteskader og erhvervssygdomme, der er anmeldt den
1. juli 2002 eller senere. Dermed vil det nye § 18, stk. 6, ikke gælde for
afgørelser, der vedrører ulykkestilfælde og skadelige påvirkninger, der er
indtrådt før den 1. juli 2002, og pludselige løfteskader og erhvervssyg-
domme, der er anmeldt før den 1. juli 2002. De hidtil gældende regler vil
fortsat gælde for disse sager. Overgangsbestemmelsen vil være relevant i
tilfælde af genoptagelse af sådan en sag, hvor afgørelsen som følge af gen-
optagelse i så fald fortsat vil skulle ske efter de hidtil gældende regler for
disse sager.
374
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0597.png
Det foreslås i
stk. 7,
at § 1, nr. 2, 10, 17, 42, 45, 49 og 51 efter anmodning
fra tilskadekomne finder anvendelse i sager, der er anmeldt før lovens ikraft-
træden, og hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring efter lovens ikrafttræden
træffer afgørelse om mén på mindst 10 pct.
Med den foreslåede bestemmelse vil de foreslåede bestemmelser i § 18 a-g
om uddannelsesgodtgørelse og de deraf følgende konsekvensændringer i an-
dre bestemmelser kunne finde anvendelse for sager, der er anmeldt før lo-
vens ikrafttræden, i de tilfælde, hvor tilskadekomne anmoder om det, og
hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffer afgørelse om mén på mindst
10 pct. efter lovens ikrafttræden. Dermed vil tilskadekomne, som efter lo-
vens ikrafttræden får truffet afgørelse om mindst 10 pct. mén, og som ønsker
det, kunne få en vurdering af, om de kan indgå i ordningen, selvom pågæl-
dendes arbejdsulykke er indtrådt før den 1. juli 2024 eller erhvervssygdom
er anmeldt før den 1. juli 2024. Formålet hermed er, at tilskadekomne, som
ved lovens ikrafttræden har en verserende arbejdsskadesag i Arbejdsmarke-
dets Erhvervssikring får mulighed for at påbegynde en uddannelse med ud-
dannelsesgodtgørelse hurtigt efter lovens ikrafttræden, hvis de ønsker det og
i øvrigt opfylder betingelserne herfor.
Det foreslås i
stk. 8,
at § 1, nr. 20, 40, og 46-50, 56 finder anvendelse på
anmodninger om genoptagelse, som fremsættes efter lovens ikrafttræden.
Med den foreslåede fremrykning af virkningstidspunktet for disse ændrin-
ger, vil anmodninger om genoptagelse fra lovens ikrafttræden skulle be-
handles efter de nye regler, uanset om den afgørelse, som genoptagelsen
vedrører, er truffet før lovens ikrafttrædelse. Det vil således være en betin-
gelse for genoptagelse, at der foreligger nye oplysninger, som indebærer en
vis sandsynlighed for, at en genoptagelse vil føre til en ændret materiel af-
gørelse, og at den, der beder om genoptagelse, dokumenterer dette. Tilska-
dekomne og efterladte vil stadig kunne få genoptaget deres sag til ny mate-
riel prøvelse, når der er udsigt til at få en ændret afgørelse. Det betyder
f.eks., at hvis en tidligere afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne er
truffet efter reglerne før den foreslåede ændring af § 17, stk. 1, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 7, skal vurderingen af, om der er udsigt til en ændret afgørelse,
ske efter de regler, som var gældende, da den tidligere afgørelse blev truffet.
Det foreslås i
stk. 9, 1. pkt.,
at § 1, nr. 52, om søgsmålsfrist og udnyttelse af
den administrative rekurs finder anvendelse i sager fra lovens ikrafttræden,
375
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0598.png
hvor sagens parter er vejledt om søgsmålsfristen og kravet om udnyttelse af
den administrative rekurs.
Beskæftigelsesministeriet vurderer, at det er hensigtsmæssigt at lade kravet
om udnyttelse af administrativ rekurs samt indførelse af søgsmålsfrist gælde
for alle afgørelser fra lovens ikrafttræden af hensyn til, at alle tilskadekomne
skal kunne indrette sig på, at der efter en fastsat periode ikke kan rejses tvivl
om gyldigheden af en afgørelse om en arbejdsskade – uanset om skaden er
indtruffet før eller efter lovens ikrafttrædelse.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal vejlede om, at den administrative
rekurs skal være udnyttet, og at der ikke kan anlægges sag mod Arbejdsmar-
kedets Erhvervssikring. Ankestyrelsen skal vejlede om søgsmålsfristen, så
sagens parter ved fra hvilken dato, afgørelse i sagen bliver endelig.
Den nye bestemmelse om søgsmålsfrist og udnyttelse af den administrative
rekurs finder således alene anvendelse i forhold til klage og sagsanlæg i til-
fælde, hvor sagens parter er vejledt om søgsmålsfristerne i afgørelser truffet
efter lovens ikrafttrædelse. I forhold til den foreslåede ændring i § 1, nr.
overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige grundsætninger vil
det således være en forudsætning for, at § 1, nr. 52, kan finde anvendelse i
sager, der er oprettet før lovens ikrafttræden, at sagens parter er behørigt
vejledt om søgsmålsfristen og kravet om udnyttelse af den administrative
rekurs.
Det foreslås i
stk. 9, 2. pkt.,
at fra den 1. juli 2029 finder § 1, nr. 52 anven-
delse i alle sager og afgørelser efter loven, herunder for sager og afgørelser
afgjort før den 1. juli 2024, uanset om sagens parter ikke er vejledt om søgs-
målsfristen og kravet om udnyttelse af den administrative rekurs.
Med forslaget vil søgsmålsfristen og kravet om udnyttelse af den admini-
strative rekurs efter en periode på 5 år fra lovens ikrafttrædelse, dvs. fra den
1. juli 2029, gælde i alle sager. Det gælder uanset, at afgørelsen er truffet før
ikrafttrædelsen den 1. juli 2024, og sagens parter derfor ikke er vejledt om
søgsmålsfristen og kravet om udnyttelse af den administrative rekurs.
Beskæftigelsesministeriet vurderer, at en overgangsperiode på 5 år giver sa-
gens parter rimelig tid til at indrette sig på de nye regler. Det bemærkes
hertil, at perioden svarer til den gældende forældelsesfrist på 5 år på arbejds-
skadeområdet. Herudover vil tilskadekomnes berettigede forventning om at
kunne indrette sig på resultatet af en afgørelse tale for, at det ikke længere
vil være muligt at indbringe flere år gamle afgørelser for domstolene.
376
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0599.png
Forslaget medfører, at tilskadekomne fra den 1. juli 2029 ikke længere kan
anlægge sag ved domstolene i sager, hvor der er gået mere end 1 år fra af-
gørelsen. For forsikringsselskaber, selvforsikrede statslige myndigheder, re-
gioner, kommuner, arbejdsgivere og bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Til-
lægspension vil der tilsvarende ikke kunne anlægges sag ved domstolene for
sager, hvor der er gået mere end 6 måneder fra afgørelsen.
Ligeledes medfører forslaget, at kravet om udnyttelse af administrativ re-
kurs vil gælde for alle sager efter loven fra den 1. juli 2029. Således vil det
ikke længere være muligt at anlægge sag mod Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sikring efter den 1. juli 2029, da sager skal anlægges mod Ankestyrelsen.
I sager og afgørelser afgjort før den 1. juli 2024, men hvor sagen først søges
anlagt ved domstolene den 1. juli 2029 eller senere, er det ikke et krav, at
sagens parter er vejledt om søgsmålsfristen eller kravet om administrativ
rekurs i afgørelsen, der anlægges sag om ved domstolene. Det bemærkes i
den anledning, at det vurderes, at det hovedsageligt vil være forsikringssel-
skaber, som kan have interesse i at indbringe ældre sager for domstolene, og
de vil som professionelle parter forudsætningsvis have tilstrækkelige res-
sourcer på at indrette sig på de nye regler inden for en periode på 5 år fra
lovens ikrafttrædelse, uanset om de konkret har fået vejledning herom i den
enkelte sag.
Det foreslås i
stk. 10,
at § 1, nr. 37, 53 og 56, samt § 8 om lettere adgang til
erstatning ved vold på arbejdspladsen træder i kraft den 1. januar 2025 og
finder anvendelse på arbejdsulykker, der indtræder den 1. januar 2025 eller
senere.
Forslaget udmønter elementet i den politiske aftale om et forbedret arbejds-
skadesystem fra september 2022 om at etablere en særlig voldsskadeforsik-
ring, som dækker ansatte efter erstatningsansvarsloven, hvis de udsættes for
vold på arbejdet fra de borgere, som de er ansat til at tage vare på. Ifølge
aftalen er det forudsat, at ikrafttrædelsestidspunktet for indførelsen af denne
voldsskadeforsikring er den 1. januar 2025.
Det foreslås i
stk. 11,
at ved lovens ikrafttræden reguleres beløbene i § 1,
nr. 15, nr. 18 og nr. 29 vedrørende arbejdsskadesikringslovens §§ 18, 19
og 24, stk. 7, i overensstemmelse med arbejdsskadesikringslovens § 25 til
det niveau, som gælder pr. 1. januar 2024.
377
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0600.png
Med forslaget sikres det, at der med virkning fra ikrafttrædelsestidspunktet
den 1. juli 2024 og fremadrettet tages højde for reguleringer af satsernes
størrelse i de erstatninger m.v., som tilskadekomne og efterladte har ret til
efter arbejdsskadesikringsloven. Forslaget er en konsekvens af, at der i
lovforslagets § 1, nr. 61-67 for så vidt angår arbejdsskadesikringsloven og
§ 2, nr. 3-10, for så vidt angår lov om erstatning til tilskadekomne værne-
pligtige foreslås indført et nyt grundniveau for arbejdsskadesikringslovens
satser efter lovens § 18 (méngodtgørelse), § 19 (overgangsbeløb ved døds-
fald) og § 24 (årsløn) i 2023-niveau. Det foreslås samtidig, at satserne re-
guleres årligt efter arbejdsskadesikringslovens § 25. Den årlige regulering
nødvendiggør, at satserne reguleres første gang ved lovens ikrafttræden
den 1. juli 2024 med henblik på, at satserne bringes op til 2024-niveau.
Til § 10
Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland, men at
lovens § X ved kongelig anordning helt eller delvis skal kunne sættes i kraft
for Færøerne/Grønland/Færøerne og Grønland med de ændringer, som de
færøske/grønlandske/henholdsvis færøske og grønlandske forhold tilsiger.
[Uddybning af baggrunden for, at loven skal eller ikke skal finde anvendelse
for Færøerne og/eller Grønland.]
Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne. I Grønland gælder lov om
arbejdsskadesikring i Grønland. Færøerne har overtaget arbejdsskadeområ-
det.
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats gælder ikke for Færøerne og Grøn-
land, jf. § 210 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
378
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0601.png
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1186 af 19. august
2022, foretages følgende ændringer:
§ 1.
Formålet med denne lov er at yde
erstatning og godtgørelse til tilskade-
komne eller deres efterladte ved ar-
bejdsskade. Skaden skal være forårsa-
get af arbejdet eller de forhold, det fo-
regår under, jf. lovens §§ 5-7, men ar-
bejdsgiveren behøver ikke at have
handlet ansvarspådragende. Gennem
arbejdsgivernes finansiering af erstat-
ninger m.v. understøttes arbejdsmiljø-
systemets forebyggelse af arbejdsska-
der.
§ 11.
Ydelserne efter loven er
1) betaling af udgifter til sygebehand-
ling, optræning og hjælpemidler m.m.,
jf. § 15,
2) erstatning for tab af erhvervsevne, jf.
§ 17 og § 17 a,
3) godtgørelse for varigt mén, jf. § 18,
4) overgangsbeløb ved dødsfald, jf. §
19,
5) erstatning for tab af forsørger, jf. §§
20-22, og
6) godtgørelse til efterladte, jf. § 23.
§ 15.
---
Stk. 2.
---
Stk. 3.
Erstatning for fremtidige udgifter
til helbredelse, optræning og hjælpe-
midler som følge af arbejdsskaden fast-
sættes til et engangsbeløb. Ved perma-
nente udgifter udgør beløbet den for-
ventede, gennemsnitlige årlige udgift
ganget med den kapitaliseringsfaktor,
1.
I
§ 1, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter
»arbejdsskade«: »samt at understøtte,
at tilskadekomne i størst mulig ud-
strækning bevarer tilknytningen til ar-
bejdsmarkedet efter en arbejdsskade«.
2.
I
§ 11
indsættes efter nr. 3:
»4) Uddannelsesgodtgørelse, jf. § 18
b,«.
Nr. 4 - 6 bliver herefter nr. 5 - 7.
379
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0602.png
Gældende formulering
der er fastsat i medfør af § 27, stk. 4,
for tab af erhvervsevne.
Stk. 5-6.
---
Lovforslaget
3.
I
§ 15, stk. 3, 2. pkt.,
ændres »§ 27,
stk. 4, for tab af erhvervsevne« til:
»stk. 7«.
4.
I
§ 15
indsættes som
stk. 7:
»Stk. 7. Beskæftigelsesministeren fast-
sætter efter indstilling fra bestyrelsen
for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
årligt inden udgangen af oktober må-
ned de nærmere regler for omsætning
af erstatning for permanente udgifter
til helbredelse, optræning og hjælpe-
midler, jf. stk. 3, til et engangsbeløb,
der tilkendes og beregnes det følgende
år.«
5.
Efter § 15 indsættes:
Ȥ 15 a. En selvforsikret arbejdsgiver,
jf. § 48, stk. 5, kan beslutte, at den selv-
forsikrede arbejdsgiver ved arbejds-
ulykker, jf. § 6, kan afholde udgifter til
konkrete indsatser, der understøtter
tilskadekomnes mulighed for at bevare
eller genskabe tilknytningen til arbejds-
markedet, når udgifterne ikke kan af-
holdes efter § 15, sundhedsloven eller
som led i behandlingen på offentligt sy-
gehus.«
§ 16.
Fristen for Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikrings afgørelse af, om en an-
meldt skade er omfattet af loven, er:
1) 3 måneder for afgørelse af, om en
anmeldt ulykke er omfattet af loven.
2) 6 måneder for afgørelse af, om en
anmeldt sygdom, der behandles efter §
7, stk. 1, nr. 1, er omfattet af loven.
6.
§ 16
ophæves.
3) 2 år for afgørelse af, om en anmeldt
sygdom, der behandles efter § 7, stk. 1,
nr. 2, og § 7, stk. 2, er omfattet af lo-
ven.
Stk. 2.
Fristen for Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikrings afgørelse af, om tilskade-
komne har ret til ydelser efter loven, jf.
§ 11, nr. 1-3, er 1 år. Fristen er dog 2 år
for sager omfattet af § 7, stk. 1, nr. 2.
380
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0603.png
Gældende formulering
Stk. 3.
Fristerne i stk. 1 og 2 regnes fra
den dag, hvor Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring har modtaget anmeldel-
sen.
Stk. 4.
Fristerne i stk. 1 og 2 gælder til-
svarende for Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikrings afgørelse af, om efter-
ladte har ret til ydelser efter loven, jf. §
11, nr. 4-6, når arbejdsskaden har med-
ført døden. Fristerne regnes fra den
dag, hvor Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sikring har modtaget anmeldelse af
dødsfaldet.
Stk. 5.
Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring underretter sagens parter, når af-
gørelserne ikke kan træffes inden for de
frister, der er nævnt i stk. 1, 2 og 4. Un-
derretningen skal indeholde en begrun-
delse om, hvorfor fristerne ikke kan
overholdes og oplysning om, hvornår
afgørelsen forventes truffet.
Stk. 6.
Forskud på erstatning for tab af
erhvervsevne og på godtgørelse for va-
rigt mén kan udbetales i tiden inden
den endelige afgørelse.
Lovforslaget
7.
I § 17, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.,
§ 17.
Har arbejdsskaden nedsat tilska- som nye punktummer:
dekomnes evne til at skaffe sig indtægt »Tabet af erhvervsevne fastsættes på
ved arbejde, har den pågældende ret til grundlag af forskellen mellem tilskade-
erstatning for tab af erhvervsevne. Der komnes indtjeningsevne før arbejds-
skaden og indtjeningsevnen efter ar-
ydes ikke erstatning, hvis tabet af er-
bejdsskaden, jf. stk. 2 og 3. Tabet af er-
hvervsevne er mindre end 15 pct.
hvervsevne fastsættes i følgende inter-
Stk. 2-9. ---
valler: 15, 20, 30, 40, 50, 60, 70, 80, 90
og 100 procent.«
8.
I
§ 17
indsættes efter stk. 1 som nye
stykker:
§ 17.
---
Stk. 2.
Ved bedømmelsen af tabet af er-
hvervsevne tages hensyn til tilskade-
komnes muligheder for at skaffe sig
indtægt ved sådant arbejde, som med
rimelighed kan forlanges af den pågæl-
dende efter dennes evner, uddannelse,
»Stk. 2.
Indtjeningsevnen før arbejds-
skaden svarer til den årsløn, der er
fastsat efter § 24, opreguleret til afgø-
relsestidspunktet. Er tilskadekomnes
årsløn fastsat til den maksimale årsløn i
§ 24, stk. 7, 1. pkt., fastsættes indtje-
ningsevnen før arbejdsskaden til den
381
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0604.png
Gældende formulering
alder og muligheder for erhvervsmæs-
sig omskoling og optræning.
Stk. 3.
Hvis den erhvervsmæssige situa-
tion ikke er afklaret, kan Arbejdsmarke-
dets Erhvervssikring træffe en midlerti-
dig afgørelse om erstatning for er-
hvervsevnetab.
Stk. 4.
Erstatning for tab af erhvervs-
evne til et barn med fosterskade, jf. § 7,
stk. 1, nr. 2, eller til et barn med syg-
domme som følge af påvirkning af for-
ældrene før befrugtningen eller efter
fødslen, jf. § 7, stk. 2, kan tidligst ydes
fra det 15. år.
Stk. 5.
Erstatningen tilkendes som en lø-
bende ydelse, medmindre den kapitali-
seres efter reglerne i § 27.
Stk. 6.
Ved fuldstændigt tab af er-
hvervsevne udgør den løbende ydelse
årligt 83 pct. af tilskadekomnes årsløn,
jf. § 24, og ved nedsættelse af erhvervs-
evnen en forholdsmæssig del heraf.
Stk. 7.
Den årlige erstatning udbetales
med 1/12 månedligt forud. Erstatnin-
gen løber fra det tidspunkt, hvor der er
påvist et tab af erhvervsevne, dog ikke
fra et tidspunkt, der ligger, før arbejds-
skaden er anmeldt. Udbetaling af lø-
bende erstatning ophører med udgan-
gen af den måned, hvor tilskadekomne
når folkepensionsalderen, jf. lov om so-
cial pension. Er tilskadekomne på tids-
punktet for afgørelsen 2 år eller mindre
fra at nå folkepensionsalderen, udbeta-
les erstatningen efter reglerne i § 27
som et kapitalbeløb med den faktor,
der er fastsat for en person, der er 2 år
fra at nå folkepensionsalderen, ganget
med den årlige løbende erstatning. Det
samme gælder tilskadekomne, der har
nået folkepensionsalderen.
Stk. 8.
Udbetales erstatningen som et
kapitalbeløb efter reglerne i § 27, stk. 1,
1. pkt., har tilskadekomne ret til en lø-
bende erstatning fra det tidspunkt,
hvor der er påvist et tab af erhvervs-
Lovforslaget
årsløn, der var fastsat efter reglerne i §
24, stk. 1, 1. pkt., eller stk. 3, før anven-
delsen af § 24, stk. 7, 1. pkt., og opre-
guleret til afgørelsestidspunktet.
Stk. 3.
Indtjeningsevnen efter arbejds-
skaden fastsættes til tilskadekomnes
indtjening på afgørelsestidspunktet, jf.
dog stk. 4.«
Stk. 2–9 bliver herefter stk. 4-11.
382
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0605.png
Gældende formulering
evne, dog ikke fra et tidspunkt, der lig-
ger, før arbejdsskaden er anmeldt, og
frem til tidspunktet for omsætningen af
erstatningen.
Stk. 9.
Reglerne i stk. 7 og 8 anvendes
tilsvarende i sager, der genoptages ef-
ter §§ 41 og 42. Der udbetales i disse
sager ikke erstatning fra et tidspunkt,
der ligger før anmodningen om genop-
tagelse, eller før Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring har genoptaget sagen, jf.
§ 42.
§ 17. ---
Stk. 2.
Ved bedømmelsen af tabet af er-
hvervsevne tages hensyn til tilskade-
komnes muligheder for at skaffe sig
indtægt ved sådant arbejde, som med
rimelighed kan forlanges af den pågæl-
dende efter dennes evner, uddannelse,
alder og muligheder for erhvervsmæs-
sig omskoling og optræning.
Stk. 3-9. ---
Lovforslaget
9.
I § 17, stk. 2, der bliver stk. 4, æn-
dres »tabet af erhvervsevne« til: »er-
hvervsevnetabet«, og »optræning«
ændres til: »genoptræning eller lig-
nende«.
§ 17. ---
Stk. 2.
---
Stk. 3.
Hvis den erhvervsmæssige situa-
10.
I § 17, stk. 3, der bliver stk. 5, ind-
tion ikke er afklaret, kan Arbejdsmarke-
sættes efter »erhvervsevnetab«: », jf.
dets Erhvervssikring træffe en midlerti-
dog § 18 e, stk. 3«.
dig afgørelse om erstatning for er-
hvervsevnetab.
Stk. 4-9. ---
§ 17.
---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5.
Erstatningen tilkendes som en lø-
bende ydelse[…]
Stk. 6.
Ved fuldstændigt tab af er-
hvervsevne udgør den løbende ydelse
[…].
Stk. 7-9. ---
§ 20.
---
Stk. 2.
Erstatningen ydes i form af en
tidsbestemt løbende ydelse, […]
Stk. 3-4. ---
§ 21.
[…], ret til en løbende årlig ydelse
383
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0606.png
Gældende formulering
på 10 pct. af afdødes årsløn, […].
Stk. 2.
Mister et barn, som modtager lø-
bende ydelse efter stk. 1, den anden af
sine forældre, tilkommer der for den
resterende tid barnet en årlig ydelse på
20 pct. af afdødes årsløn. Samme årlige
ydelse tilkommer indtil barnets fyldte
18. år hvert barn, for hvilket tilskade-
komne ved sin død stod som eneforsør-
ger efter lov om aktiv socialpolitik.
Stk. 3-5. ---
§ 24.
---
Stk. 2-7. ---
Stk. 8.
Til brug ved beregning og regule-
ring af erstatning for tab af erhvervs-
evne og tab af forsørger som løbende
ydelse fastsættes en grundløn. […]
§ 27.
---
Stk. 2-4.
Stk. 5.
[…]Omsætning af løbende ydelse
til kapitalbeløb finder sted på grundlag
af ydelsens størrelse på dagen før døds-
faldet.
§ 29.
[…], hvor der senere tilkendes er-
statning som løbende ydelse for tab af
erhvervsevne, jf. §§ 17 og 17 a, eller tab
af forsørger, jf. §§ 20-22. […]
§ 42.
---
Stk. 2.
Modtageren af løbende ydelse
efter §§ 17 og 17 a skal underrette for-
sikringsselskabet eller Arbejdsmarke-
dets Erhvervssikring om enhver foran-
dring i sine forhold, […]
§ 43.
[…]På samme måde kan en efter-
ladt, der har fået tilkendt erstatning ef-
ter § 20, stk. 1, jf. stk. 2, inden for en
frist på 5 år efter ydelsens ophør an-
mode om at få erstatningsspørgsmålet
genoptaget med henblik på tilkendelse
af yderligere, tidsbestemt løbende
ydelse.
Lovforslaget
11.
I § 17, stk. 5 og 6, der bliver stk. 7
og 8, § 20, stk. 2, 1, pkt., § 21, stk. 1, og
tre steder i stk. 2, § 24, stk. 8, 1. pkt., §
27, stk. 5, 2. pkt., § 29, stk. 1, 1. pkt., §
42, stk. 2, og § 43, 2. pkt., ændres
»ydelse« til: »erstatning«.
384
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0607.png
Gældende formulering
§ 17. ---
Lovforslaget
12.
I § 17, stk. 6, der bliver stk. 8, ind-
sættes som 2. punktum:
stk. 2-5. ---
»For tilskadekomne, der har gennem-
stk. 6.
Ved fuldstændigt tab af erhvervs- ført en uddannelse med uddannelses-
godtgørelse, jf. § 18 b, udgør den lø-
evne udgør den løbende ydelse årligt
bende erstatning ved fuldstændigt tab
83 pct. af tilskadekomnes årsløn, jf. §
24, og ved nedsættelse af erhvervsev- af erhvervsevne 100 pct. af tilskade-
komnes årsløn, jf. § 24, og ved nedsæt-
nen en forholdsmæssig del heraf.
telse af erhvervsevnen en forholds-
Stk. 7-9. ---
mæssig del heraf.«
§ 17 a.
---
Stk. 2.
Indtjeningen før arbejdsskaden
udgør det beløb, som tilskadekomne
kunne have tjent på afgørelsestids-
punktet, hvis arbejdsskaden ikke var
indtrådt.
Stk. 3-4. ---
13.
§ 17 a, stk. 2, ophæves og i stedet
indsættes:
»Stk. 2. Indtjeningsevnen før arbejds-
skaden svarer til den årsløn, der er
fastsat efter § 24, opreguleret efter §
25, stk. 1, 2. pkt.«
14.
I § 17 a indsættes efter stk. 3 som
nyt stykke:
»Stk. 4. For personer, der er visiteret til
fleksjob, vil en kommunes afgørelse om
en sanktion om manglende ret til ledig-
hedsydelse i en periode, jf. § 76, § 77 a,
stk. 3 og 4, og § 77 b, stk. 1, jf. dog § 77
b, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik,
medføre fradrag i en fremtidig udbeta-
ling af erstatning for tab af erhvervs-
§ 17 a.
---
evne, jf. stk. 1. Størrelsen på fradraget
Stk. 2.
---
efter 1. pkt. vil svare til 10 pct. af det
Stk. 3.
indtjeningen i fleksjobbet, jf. stk. fastsatte erstatningsbeløb for tab af er-
1, udgør summen af lønnen fra arbejds- hvervsevne på tidspunktet for sanktio-
giveren og tilskuddet fra kommunen.
nen. Perioden for fradraget i erstatnin-
Stk. 4. ---
gen for tab af erhvervsevne vil svare til
den periode som sanktionen i ledig-
hedsydelsen varer, jf. dog 4. pkt. Hvis
den tilskadekomne mister retten til le-
dighedsydelse, sker der alene fradrag i
erstatningen for den periode, der går
fra, at tilskadekomne mister ledigheds-
ydelsen, og indtil den tilskadekomne er
ansat i et fleksjob.
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
385
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0608.png
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 18.
---
Stk. 2.
---
Stk. 3.
Godtgørelse for varigt mén fast-
sættes til et kapitalbeløb og udgør ved
en méngrad på 100 pct. 611.500 kr. […]
Ved lavere méngrader udgør godtgørel-
15.
I § 18, stk. 3, 1. og 2. pkt., og i stk. 4
sen en forholdsmæssig del af 611.500
ændres ”611.500” til: ”979.000”.
kr.
Stk. 4.
I ganske særlige tilfælde kan
godtgørelse for varigt mén fastsættes
til et højere beløb, dog højst 120 pct. af
611.500 kr., reguleret efter § 25.
Stk. 5.
---
§ 18. ---
Stk. 2-5. ---
16.
I § 18 indsættes som stk. 6:
»Stk.
6.
Uanset stk. 5, 1. pkt., sker ned-
sættelse af godtgørelsen for tilskade-
komne pr. 1. juli 2035 og frem med 1
pct. for hvert år, den pågældende var
ældre end 40 år ved arbejdsskadens
indtræden, og Stk. 7. med yderligere 1
pct. for hvert år, den pågældende var
ældre end 60 år, ved arbejdsskadens
indtræden. Godtgørelsen nedsættes
dog ikke yderligere efter det fyldte 70.
år.«
17.
Efter § 18 indsættes før overskrif-
ten før § 19:
»Uddannelsesgodtgørelse
§ 18 a.
I sager, der er omfattet af lo-
ven, og hvor Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring ikke har truffet endelig
afgørelse om tab af erhvervsevne, vur-
derer Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring, om tilskadekomne
forventes at få fastsat en méngrad på
mindst 10 pct. som følge af en eller
flere arbejdsskader,
er uden for beskæftigelse eller i en op-
sigelsesperiode, der udløber inden
start på uddannelsen,
skønnes fremover ikke at kunne an-
vende sin erhvervsmæssige uddan-
nelse eller varetage et arbejde inden
for tidligere arbejdsområder på fuld
386
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0609.png
Gældende formulering
Lovforslaget
tid, og skønnes med en erhvervskom-
petencegivende uddannelse at få
bedre indtjeningsmuligheder end uden
uddannelsen.
Stk. 2.
For tilskadekomne, der opfylder
vilkårene i stk. 1, og som ønsker at tage
en erhvervskompetencegivende ud-
dannelse med uddannelsesgodtgø-
relse, indhenter Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring oplysninger fra bopæls-
kommunen om tilskadekomnes ønske
til uddannelse og kommunens vurde-
ring af, om uddannelsen er en er-
hvervskompetencegivende uddannelse
inden for et område med behov for ar-
bejdskraft, og tilskadekomne forventes
at kunne gennemføre uddannelsen og
varetage et job på fuldt tid på alminde-
lige vilkår efter uddannelsen.
§ 18 b.
For tilskadekomne, der opfylder
vilkårene i § 18 a, stk. 1, nr. 2-4, og stk.
2, træffer Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sikring afgørelse om, at tilskadekomne
kan tage en konkret erhvervskompe-
tencegivende uddannelse med uddan-
nelsesgodtgørelse.
Stk. 2.
Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring træffer samtidig med afgørelsen
efter stk. 1 eller senere afgørelse om
uddannelsesgodtgørelsens størrelse,
samt at uddannelsesgodtgørelse tilken-
des fra den 1. i den måned, hvor ud-
dannelsen starter, og indtil udgangen
af den måned, hvor uddannelsen for-
ventes at slutte. Uddannelsesgodtgø-
relse kan tilkendes i højst 48 måneder
og højest frem til folkepensionsalde-
ren.
Stk. 3.
Uddannelsesgodtgørelsen udgør
83 pct. af tilskadekomnes årsløn, jf. §
24, dog minimum 110 pct. af den mak-
simale dagpengesats efter lov om ar-
bejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fast-
sætter nærmere regler om behandlin-
Kommenterede [AS18]:
Mangler tilretning ifht. lovtek-
sten om at varetaget et ”ordinært” job på almindelige vilkår
efter uddannelsen
387
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0610.png
Gældende formulering
Lovforslaget
gen af sager om uddannelsesgodtgø-
relse, herunder om udveksling af oplys-
ninger mellem kommuner, Udbetaling
Danmark, arbejdsløshedskasser og for-
sikringsselskaber.
§ 18 c.
Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring indhenter løbende oplysninger
om, hvorvidt den tilskadekomne er ind-
skrevet på uddannelsen, er studieaktiv,
holder orlov eller er syg.
Stk. 2.
Tilskadekomne skal straks give
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring be-
sked, hvis tilskadekomne vil holde or-
lov fra uddannelsen. Tilskadekomne,
der har ret til fravær efter barselslo-
ven, kan modtage uddannelsesgodtgø-
relse under orlov fra uddannelsen i op
til 9 måneder, dog op til 12 måneder,
hvis tilskadekomne er enlig forsørger.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
træffer afgørelse om, at uddannelses-
godtgørelsen ophører for tilskade-
komne, som holder anden orlov fra ud-
dannelsen end orlov som følge ret til
fravær efter barselsloven. Afgørelsen
efter 3. pkt. har virkning fra udgangen
af den måned, hvor orloven begynder.
Tilskadekomne vil én gang herefter
kunne anmode om at få tilkendt ud-
dannelsesgodtgørelse, jf. § 18 b.
Stk. 3.
Tilskadekomne skal straks give
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring be-
sked med lægelig dokumentation, hvis
tilskadekomne ikke har deltaget i ud-
dannelsen på grund af længerevarende
sygdom i mere end 30 dage. Arbejds-
markedets Erhvervssikring træffer af-
gørelse om, at uddannelsesgodtgørel-
sen ophører, når tilskadekomne på
grund af sygdom ikke har deltaget i ud-
dannelsen i seks måneder eller 4. gang
tilskadekomne på grund af sygdom ikke
har deltaget i uddannelsen i mere end
30 dage. Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sikring træffer ligeledes afgørelse om,
at uddannelsesgodtgørelsen ophører,
388
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0611.png
Gældende formulering
Lovforslaget
når tilskadekomne orienterer Arbejds-
markedets Erhvervssikring om forven-
tet længerevarende sygdom i mere end
seks måneder. Afgørelsen efter 2. og 3.
pkt. har virkning fra udgangen af den
måned, hvor Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring træffer afgørelsen. Tilska-
dekomne vil én gang herefter kunne
anmode om at få tilkendt uddannelses-
godtgørelse, jf. § 18 b.
Stk. 4.
Tilskadekomne skal straks give
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring be-
sked, hvis tilskadekomne ikke er stu-
dieaktiv, eller hvis tilskadekomne ud-
skrives af uddannelsen. Arbejdsmarke-
dets Erhvervssikring træffer afgørelse
om, at uddannelsesgodtgørelsen ophø-
rer, når tilskadekomne ikke er studie-
aktiv eller er udskrevet af uddannelsen.
Afgørelsen har virkning fra udgangen af
den måned, hvor tilskadekomne ifølge
uddannelsesinstitutionen ikke længere
var studieaktiv, eller den måned, hvor
tilskadekomne er udskrevet af uddan-
nelsesinstitutionen.
Stk. 5.
Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring stopper udbetalingen af uddannel-
sesgodtgørelse fra det tidspunkt, hvor
tilskadekomne overgår til pension, jf.
lov om social pension.
Stk. 6.
Beskæftigelsesministeren kan
fastsætte nærmere regler om Arbejds-
markedets Erhvervssikrings opfølgning
på tilskadekomnes deltagelse i uddan-
nelsen, herunder krav til dokumentati-
onen for tilskadekomnes deltagelse,
orlov eller sygdom, opgørelsen af de 6
måneders sygdom, jf. stk. 3og tilskade-
komnes forpligtelser i sager om uddan-
nelsesgodtgørelse og konsekvenserne
ved manglende overholdelse heraf.
§ 18 d.
Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring udbetaler uddannelsesgodtgø-
389
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0612.png
Gældende formulering
Lovforslaget
relse. Øvrig A- og B-indkomst i perio-
den, hvor der er tilkendt uddannelses-
godtgørelse, fradrages som udgangs-
punkt i uddannelsesgodtgørelsen, jf.
stk. 5.
Stk. 2.
Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring anmoder om refusion for den an-
del af uddannelsesgodtgørelsen, som
staten finansierer. Statens andel af ud-
dannelsesgodtgørelsen svarer til en
månedlig takst på 17.091 kr. pr. delta-
ger i ordningen pr. 1. januar 2023. Be-
løbet reguleres en gang om året pr. 1.
januar med 1,7 pct. tillagt tilpasnings-
procenten for det pågældende fi-
nansår, jf. lov om en satsregulerings-
procent. Beløbet reguleres første gang
1. januar 2024. Det regulerede beløb
afrundes til det nærmeste hele krone-
beløb. Det afrundede beløb danner
grundlag for det kommende års satsre-
gulering.
Stk. 3.
I sager om arbejdsulykker skal
den selvforsikrede arbejdsgiver eller
den sikringspligtige arbejdsgivers ar-
bejdsulykkesforsikringsselskab refun-
dere Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
differencen mellem den udbetalte må-
nedlige uddannelsesgodtgørelse, jf. stk.
1, og den andel af uddannelsesgodtgø-
relsen, som staten finansierer, jf. stk. 2.
Stk. 4.
Hvis der er tvivl om, hvilket for-
sikringsselskab der skal afholde udgif-
ten, jf. stk. 3, fordeles udgiften efter
reglerne i § 48, stk. 6, 2.-4- pkt., på alle
forsikringsselskaber, som tegner ar-
bejdsulykkesforsikring.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren fast-
sætter nærmere regler om administra-
tion, beregning og udbetaling af ud-
dannelsesgodtgørelse, herunder om
fradrag og efterregulering på baggrund
af øvrig A- og B-indkomst og om refu-
sion fra staten, de selvforsikrede ar-
bejdsgivere og ulykkesforsikringssel-
skaberne. Det kan af disse regler
fremgå, hvilke A- og B-indkomster der
390
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0613.png
Gældende formulering
Lovforslaget
ikke skal fradrages i uddannelsesgodt-
gørelsen. Det kan af disse regler også
fremgå, at tilskadekomne skal oplyse
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om
indkomster, der ikke fremgår af ind-
komstregisteret.
§ 18 e.
Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring træffer afgørelse om, at tilskade-
komne skal tilbagebetale uddannelses-
godtgørelse for perioder, hvor tilskade-
komne har fået for meget udbetalt, jf.
dog § 44, stk. 5, 1. pkt. Tilbagebeta-
lingsbeløbet kan opkræves af Arbejds-
markedets Erhvervssikring eller mod-
regnes i fremtidige udbetalinger af er-
statning og uddannelsesgodtgørelse, jf.
§ 11, stk. 1, nr. 2 og 4, fra Arbejdsmar-
kedets Erhvervssikring, den selvforsik-
rede arbejdsgiver eller arbejdsulykkes-
forsikringsselskabet til tilskadekomne.
Stk. 2.
Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring refunderer den del af det tilbage-
betalte beløb, som den selvforsikrede
arbejdsgiver eller den sikringspligtige
arbejdsgivers arbejdsulykkesforsik-
ringsselskab har afholdt, jf. § 18 d, stk.
3. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
refunderer herefter den del af det til-
bagebetalte beløb, som staten har af-
holdt, jf. § 18 d, stk. 2. Såfremt den
selvforsikrede arbejdsgiver eller den
sikringspligtige arbejdsgivers arbejds-
ulykkesforsikringsselskab foretager
modregningen efter stk. 1, refunderer
de den del af det tilbagebetalte beløb,
som ikke vedrører den selvforsikrede
arbejdsgivers eller forsikringsselskabets
udgifter, til Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring, som herefter refunderer
staten.
Stk. 3.
Uddannelsesgodtgørelsen træ-
der i stedet for erstatning for tab af er-
hvervsevne efter denne lov, og der til-
kendes ikke erstatning for tab af er-
hvervsevne, efter denne lov for samme
skade for perioden, hvor der udbetales
391
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0614.png
Gældende formulering
Lovforslaget
uddannelsesgodtgørelse. Arbejdsmar-
kedets Erhvervssikring, den selvforsik-
rede arbejdsgiver og arbejdsulykkesfor-
sikringsselskabet kan modregne for
meget udbetalt erstatning for tab af er-
hvervsevne efter denne lov i perioder,
hvor tilskadekomne har modtaget ud-
dannelsesgodtgørelse for samme skade
i fremtidige udbetalinger af erstatning
og uddannelsesgodtgørelse, jf. § 11,
stk. 1, nr. 2 og 4, fra Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring, den selvforsikrede ar-
bejdsgiver eller ulykkesforsikringssel-
skabet til tilskadekomne.
§ 18 f.
Hvis tilskadekomne har gennem-
ført en uddannelse med uddannelses-
godtgørelse, skal Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring træffe afgørelse om tab
af erhvervsevne efter anmodning fra
tilskadekomne, hvis der foreligger nye
oplysninger, som indebærer en vis
sandsynlighed for, at tilskadekomne
fortsat har nedsat evne til at skaffe sig
indtægt ved arbejde, og tilskadekomne
dokumenterer dette.
§ 18 g.
En tilskadekommen, der modta-
ger uddannelsesgodtgørelse, har ikke
ret til at modtage anden offentlig for-
sørgelse for samme periode, jf. dog stk.
2.
Stk. 2.
Uanset stk. 1 kan der udbetales
sygedagpenge efter lov om sygedag-
penge, barselsdagpenge efter barsels-
loven eller ressourceforløbsydelse un-
der jobafklaringsforløb efter lov om ak-
tiv socialpolitik til en tilskadekommen,
som efter påbegyndelsen af uddan-
nelse med uddannelsesgodtgørelse op-
fylder betingelserne for syge- eller bar-
selsdagpenge eller ressourceforløbs-
ydelse under jobafklaringsforløb.«
§ 19.
Har en arbejdsskade medført dø-
18.
I § 19, stk. 1, ændres ”115.000” til:
den, har den efterladte ægtefælle ret til ”184.500”.
392
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0615.png
Gældende formulering
et overgangsbeløb på 115.000 kr.,[…]
Stk. 2-4. ---
§ 20.
---
Stk. 2.
[…] Perioden kan højst fastsæt-
tes til 10 år. Udbetales der i anledning
af dødsfaldet efterindtægt, udbetales
ydelsen dog først fra udløbet af efter-
indtægtsperioden.[…]
Stk. 3.
Ydelse efter stk. 2 løber uændret
i den fastsatte periode, medmindre
ydelsen helt eller delvis omsættes til
kapitalbeløb eller den berettigede afgår
ved døden.
stk. 4. ---
Lovforslaget
§ 21. ---
Stk. 2.
---
Stk. 3.
Er barnet ved det fyldte 18. år
under uddannelse, og taler forholdene i
øvrigt derfor, kan ydelsen forlænges til
tidspunktet for uddannelsens afslut-
ning, dog længst til pågældendes fyldte
21. år. […]
Stk. 4. ---
Stk. 5.
[…] Udbetales der i anledning af
dødsfaldet efterindtægt, udbetales
ydelsen dog først fra udløbet af efter-
indtægtsperioden.
§ 26.
---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4.
Retten til en tilkendt løbende er-
statning for tab af erhvervsevne og tab
af forsørger ophører med udgangen af
den måned, hvor modtageren af ydel-
sen afgår ved døden.
Stk. 5.
---
§ 42.
---
Stk. 2.
Modtageren af løbende ydelse
efter §§ 17 og 17 a skal underrette for-
sikringsselskabet eller Arbejdsmarke-
dets Erhvervssikring om enhver foran-
dring i sine forhold, som kan formodes
at medføre nedsættelse eller bortfald
af ydelsen, ligesom forsikringsselskabet
19.
I § 20, stk. 2, 4. pkt., og stk. 3, § 21,
stk. 3, 1. pkt., og stk. 5, 2. pkt., § 26,
stk. 4, og § 42, stk. 2, ændres »ydel-
sen« til: »erstatningen«.
393
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0616.png
Gældende formulering
eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
skal være opmærksom på, om der ind-
træder sådanne forandringer i modta-
gerens forhold.
§ 20.
---
Stk. 2.
Erstatningen ydes i form af en
tidsbestemt løbende ydelse, som årligt
udgør 30 pct. af afdødes årsløn, jf. § 24.
Erstatningen udbetales med virkning fra
datoen for dødsfaldet med 1/12 må-
nedligt forud. Perioden kan højst fast-
sættes til 10 år. Udbetales der i anled-
ning af dødsfaldet efterindtægt, udbe-
tales ydelsen dog først fra udløbet af
efterindtægtsperioden. Modtog afdøde
løbende erstatning for tab af erhvervs-
evne efter denne lov, udbetales erstat-
ning for tab af forsørger først fra den 1.
i den efterfølgende måned efter døds-
faldet.
Stk. 3-4. ---
Lovforslaget
20.
I § 20, stk. 2, indsættes som 6. pkt.:
»En efterladt, der har fået tilkendt er-
statning efter stk. 1, kan inden for en
frist på 5 år efter erstatningens ophør
anmode om at få tilkendt en yderligere
tidsbestemt løbende erstatning.«
§ 20. ---
Stk. 2.
---
Stk. 3.
Ydelse efter stk. 2 løber uændret
i den fastsatte periode, medmindre
21.
I § 20, stk. 3, ændres »Ydelse« til:
ydelsen helt eller delvis omsættes til
»Erstatning«.
kapitalbeløb eller den berettigede afgår
ved døden.
Stk. 4.
---
§ 21.
Efterlader afdøde sig børn, over
for hvilke den pågældende havde for-
sørgelsespligt efter lov om aktiv social-
politik, har hvert barn, som har den an-
den af sine forældre i live, ret til en lø-
bende årlig ydelse på 10 pct. af afdødes
årsløn, jf. § 24, indtil barnets fyldte 18.
år.
Stk. 2-5. ---
22.
I § 21, stk. 1, ændres », over for
hvilke den pågældende havde forsør-
gelsespligt efter lov om aktiv socialpoli-
tik, har hvert barn« til: »eller unge op
til 21 år, over for hvilke den pågæl-
dende har haft forsørgelsespligt efter
lov om børns forsørgelse, har hvert
barn eller ung«, og »barnets fyldte 18.
år« ændres til: »det fyldte 21. år«.
§ 21.
---
Stk. 2.
Mister et barn, som modtager lø-
23.
I § 21, stk. 2, 1. pkt., indsættes ef-
bende ydelse efter stk. 1, den anden af ter »barn«: »eller en ung«, og efter
sine forældre, tilkommer der for den
»barnet« indsættes: »eller den unge«.
resterende tid barnet en årlig ydelse på
20 pct. af afdødes årsløn. Samme årlige
394
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0617.png
Gældende formulering
ydelse tilkommer indtil barnets fyldte
18. år hvert barn, for hvilket tilskade-
komne ved sin død stod som eneforsør-
ger efter lov om aktiv socialpolitik.
Stk. 3-5. ---
§ 21.
---
Stk. 2.
[…] Samme årlige ydelse tilkom-
mer indtil barnets fyldte 18. år hvert
barn, for hvilket tilskadekomne ved sin
død stod som eneforsørger efter lov om
aktiv socialpolitik.
Stk. 3-5. ---
Lovforslaget
24.
I § 21, stk. 2, 2. pkt., ændres »bar-
nets fyldte 18. år hvert barn, for hvilket
tilskadekomne ved sin død stod som
eneforsørger efter lov om aktiv social-
politik« til: »det fyldte 21. år hvert barn
eller ung, for hvilket tilskadekomne
havde været eneforsørger efter lov om
børns forsørgelse.«
§ 21.
---
Stk. 2.
---
Stk. 3.
Er barnet ved det fyldte 18. år
under uddannelse, og taler forholdene i
øvrigt derfor, kan ydelsen forlænges til
tidspunktet for uddannelsens afslut-
25.
§ 21, stk. 3, ophæves.
ning, dog længst til pågældendes fyldte
21. år. Samme ret har afdødes barn,
som på tidspunktet for dødens indtræ-
den var fyldt 18 år og under uddan-
nelse.
Stk. 4-5. ---
§ 21.
---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4.
Hvis ydelserne efter stk. 1-3 ud-
regnes til mere end 50 pct. af afdødes
årsløn, nedsættes de enkelte ydelser til
samlet 50 pct. af afdødes årsløn[…]
Stk. 5.
---
§ 22.
Hvis de samlede årlige ydelser ef-
ter §§ 20 og 21 udgør mindre end 70
pct. af afdødes årsløn, kan der inden for
denne begrænsning under særlige om-
stændigheder tillægges erstatning til
andre, som afdøde helt eller delvis for-
sørgede, da arbejdsskaden indtraf. […]
26.
I § 21, stk. 4, 1. pkt., § 22, 1. pkt., §
25, stk. 2 og 5, og § 63 a, stk. 3, nr. 2,
litra a, ændres »ydelser« til: »erstatnin-
§ 25.
---
Stk. 2.
De løbende ydelser, der er fast- ger«.
sat med udgangspunkt i grundløn-
nen,[…]
395
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0618.png
Gældende formulering
Stk. 3-4. ---
Stk. 5.
Løbende årlige ydelser, der ikke
er delelige med 12, forhøjes til nærme-
ste med 12 delelige kronebeløb.
§ 63 a.
---
Stk. 2.
---
Stk. 3.
[…]
1) […]
2) […]
a) hensættelser for løbende ydelser for
erhvervssygdomme, […]
Stk. 4-10. ---
§ 21.
---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4.
[…] nedsættes de enkelte ydelser
til samlet 50 pct. af afdødes årsløn.
Ydes der samtidig erstatning efter § 20,
nedsættes ydelserne tilsvarende til 40
pct. af afdødes årsløn.
Stk. 5.
Ydelserne efter stk. 1-3 udbeta-
les med virkning fra dødsfaldet med
1/12 månedligt forud[…]
Lovforslaget
27.
I § 21, stk. 4, 1. og 2. pkt., ændres
»ydelserne« til: »erstatningerne«, og i
§ 21, stk. 5, 1. pkt., ændres »Ydel-
serne« til: »Erstatningerne«.
§ 21.
---
Stk. 2-3.
---
Stk. 4.
Hvis ydelserne efter stk. 1-3 ud-
28.
I § 21, stk. 4, 1. pkt., og stk. 5, 1.
regnes til mere end 50 pct. af afdødes pkt., ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1-2«.
årsløn, nedsættes de enkelte ydelser til
samlet 50 pct. af afdødes årsløn[…]
Stk. 5.
---
29.
§ 24
affattes således:
§ 24.
Årslønnen udgør tilskadekomnes
samlede arbejdsfortjeneste i året før
arbejdsskadens indtræden. Årslønnen
fastsættes med udgangspunkt i oplys-
ningerne i indkomstregisteret og andre
oplysninger fra Skatteforvaltningen.
Stk. 2.
Årslønnen fastsættes efter et
skøn, når
1) særlige indtægtsforhold eller ansæt-
telsesforhold gør sig gældende,
Ȥ
24.
Årslønnen fastsættes som den
faktiske samlede indkomst ved arbejde
i det bedste af de seneste 5 indtægtsår
forud for arbejdsskadens indtræden, jf.
dog stk. 3. Den faktiske samlede ind-
komst, jf. 1. pkt. og stk. 3, opreguleres
til værdien i skadeåret, inden det bed-
ste af de seneste 5 indtægtsår forud
396
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0619.png
Gældende formulering
2) tilskadekomne på grund af en er-
hvervssygdom ikke har været beskæfti-
get til samme løn i hele det foregående
år,
3) tilskadekomne har været ude af er-
hverv i en kortere eller længere periode
før datoen for sygdommens anmeldelse
eller
4) årslønnen fastsat efter stk. 1, 2. pkt.,
ikke giver et retvisende billede af tilska-
dekomnes indtjening på skadestids-
punktet.
Stk. 3.
Ved beregning af erstatning
trækkes arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov
om arbejdsmarkedsbidrag, fra årsløn-
nen.
Stk. 4.
I årslønnen medregnes værdien
af fri kost og logi samt værdien af andre
naturalydelser. Satserne for værdien af
kost og logi for personer, der har op-
hold hos arbejdsgiveren, svarer til de
satser, der fastsættes af Skatterådet i
medfør af ligningslovens § 16, stk. 3, nr.
2, for det pågældende år.
Stk. 5.
Årslønnen kan ikke sættes højere
end 367.000 kr. inklusive arbejdsmar-
kedsbidrag. Beløbet reguleres efter §
25.
Stk. 6.
Er tilskadekomne under 18 år el-
ler under uddannelse, kan der ved års-
lønsfastsættelsen tages hensyn til den
erhvervsindtægt, der kunne forventes
efter det fyldte 18. år eller efter uddan-
nelsens afslutning, hvis arbejdsskaden
ikke havde fundet sted. Årslønnen skal
dog ansættes til mindst 137.000 kr. in-
klusive arbejdsmarkedsbidrag reguleret
efter § 25, medmindre tilskadekomnes
erhvervsevne allerede forud for ar-
bejdsskadens indtræden var nedsat i
væsentlig grad.
Stk. 7.
Beskæftigelsesministeren fast-
sætter nærmere regler for opgørelse af
årsløn for selvstændige erhvervsdri-
vende.
Stk. 8.
Til brug ved beregning og regule-
Lovforslaget
for arbejdsskadens indtræden udpe-
ges. Årslønnen afrundes derefter til
nærmeste 1.000 kr.
Stk. 2.
Årslønnen, jf. stk. 1 og 3, fast-
sættes på baggrund af oplysninger om
tilskadekomnes faktiske samlede ind-
komst ved arbejde fra indkomstregiste-
ret. Er oplysningerne ikke tilgængelige i
indkomstregisteret, fastsættes årsløn-
nen på baggrund af oplysninger fra
skatteforvaltningen. Er der hverken til-
gængelige oplysninger i indkomstregi-
steret eller fra skatteforvaltningen,
fastsættes årslønnen på baggrund af
oplysninger om den faktiske samlede
indkomst ved arbejde indhentet fra til-
skadekomne eller andre relevante kil-
der eller standardsatser, jf. stk. 7. Når
tilskadekomne er ansat med DIS-ind-
komst, omregnes DIS-indkomsten, jf. 1.
pkt., til en tilsvarende indkomst for
personer, der gør tjeneste på skibe,
som ikke er omfattet af DIS-ordningen.
Stk. 3.
I følgende situationer fastsættes
årslønnen ikke efter stk. 1:
1) Når tilskadekomnes faktiske sam-
lede indkomst ved arbejde er nedsat
grundet erhvervssygdommen, jf. § 7, i
alle 5 indtægtsår forud for arbejdsska-
dens indtræden, fastsættes årslønnen
på baggrund af et forskudt år på 12
sammenhængende måneder uden på-
virkning af erhvervssygdommen inden
for de seneste 5 indtægtsår forud for
arbejdsskadens indtræden. Er der ikke
et forskudt år på 12 sammenhængende
måneder uden påvirkning af erhvervs-
sygdommen efter 1.pkt., fastsættes
årslønnen på baggrund af et ind-
tægtsår mellem 5 og 10 år forud for ar-
bejdsskadens indtræden, hvor der fo-
religger digitale indkomstoplysninger
hos skatteforvaltningen. Er det ikke
muligt,
omregnes den faktiske sam-
lede indkomst ved arbejde for den
397
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0620.png
Gældende formulering
ring af erstatning for tab af erhvervs-
evne og tab af forsørger som løbende
ydelse fastsættes en grundløn. Denne
beregnes ved at gange den årsløn, der
er fastsat efter reglerne i stk. 1-7, med
forholdet mellem 367.000 kr. og det
maksimale årslønsbeløb, der var gæl-
dende, da arbejdsskaden indtraf.
Lovforslaget
seneste sammenhængende periode
med arbejde forud for arbejdsskaden
til et helt indtægtsår
. Hvis ingen af de
angivne metoder til fastsættelse af års-
lønnen kan anvendes, fastsættes års-
lønnen til normalårslønnen, jf. stk. 7.
2) Når tilskadekomnes faktiske sam-
lede indkomst ved arbejde er nedsat
grundet fravær efter barselsloven i alle
5 indtægtsår forud for arbejdsskadens
indtræden, fastsættes årslønnen på
baggrund af et forskudt år på 12 sam-
menhængende måneder uden påvirk-
ning af fravær efter barselsloven inden
for de seneste 5 indtægtsår forud for
arbejdsskadens indtræden. Er der ikke
et forskudt år på 12 sammenhængende
måneder uden påvirkning af fravær ef-
ter barselsloven forud for arbejdsska-
den,
omregnes den faktiske samlede
indkomst ved arbejde for den sene-
ste sammenhængende periode med
arbejde forud for arbejdsskaden til
et helt indtægtsår
. Hvis tilskadekomne
har gennemført eller er påbegyndt og
fortsat indskrevet på en uddannelse på
skadestidspunktet, fastsættes årsløn-
nen uanset 2. pkt., på baggrund af sta-
tistiske data over den gennemsnitlige
indkomst for nyuddannede med den
pågældende uddannelse. Hvis ingen af
de angivne metoder til fastsættelse af
årslønnen kan anvendes, fastsættes
årslønnen til normalårslønnen, jf. stk.
7.
3) Når tilskadekomnes indkomst ved
arbejde er nedsat grundet pasning af et
sygt eller handicappet familiemedlem i
alle 5 seneste indtægtsår forud for ar-
bejdsskadens indtræden, fastsættes
årslønnen på baggrund af et forskudt
år på 12 sammenhængende måneder
uden påvirkning af pasningen af det
syge eller handicappede familiemed-
lem inden for de seneste 5 indtægtsår
398
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0621.png
Gældende formulering
Lovforslaget
forud for arbejdsskadens indtræden. Er
der ikke et forskudt år på 12 sammen-
hængende måneder uden påvirkning af
pasningen forud for arbejdsskaden,
omregnes den faktiske samlede ind-
komst ved arbejde for den seneste
sammenhængende periode med ar-
bejde forud for arbejdsskaden til et
helt indtægtsår. Er det ikke muligt,
fastsættes årslønnen på baggrund af et
indtægtsår mellem 5 og 10 år forud for
arbejdsskadens indtræden, hvor der fo-
religger digitale indkomstoplysninger
hos skatteforvaltningen. Hvis ingen af
de angivne metoder til fastsættelse af
årslønnen kan anvendes, fastsættes
årslønnen til normalårslønnen, jf. stk.
7.
4) Når tilskadekomne på skadestids-
punktet er i et ansættelsesforhold i en
profession med normalt erhvervsophør
før folkepensionsalderen, fastsættes
årslønnen efter stk. 1, for perioden ind-
til det normale erhvervsophør i pågæl-
dende profession. I perioden fra det
normale erhvervsophør til folkepensi-
onsalderen fastsættes årslønnen til
normalårslønnen, jf. stk. 7, medmindre
årslønnen efter 1. pkt. er mindre end
normalårslønnen. Hvis tilskadekomne
har gennemført eller er påbegyndt og
fortsat indskrevet på en uddannelse på
skadestidspunktet, fastsættes årsløn-
nen uanset 2. pkt., på baggrund af sta-
tistiske data over den gennemsnitlige
indkomst for nyuddannede med den
pågældende uddannelse. Hvis ingen af
de angive metoder til fastsættelse af
årslønnen kan anvendes, fastsættes
årslønnen til normalårslønnen, jf. stk.
7.
5) Når tilskadekomne er selvstændig
erhvervsdrivende eller medarbejdende
ægtefælle på skadestidspunktet, fast-
399
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0622.png
Gældende formulering
Lovforslaget
sættes årslønnen på baggrund af tilska-
dekomnes andel af summen af gen-
nemsnittet af virksomhedens overskud
før skat 5 regnskabsår forud for ar-
bejdsskaden og gennemsnittet af til-
skadekomnes eventuelle lønindkomst i
samme periode. Når tilskadekomne har
været selvstændig erhvervsdrivende el-
ler medarbejdende ægtefælle inden for
de seneste 5 år før arbejdsskaden og
på skadestidspunktet har afviklet eller
fuldt ud overdraget virksomheden,
fastættes årslønnen som den bedste
indkomst inden for de seneste 5 år før
arbejdsskaden, jf. 3. pkt. Indkomsten
efter 2. pkt. fastsættes enten som gen-
nemsnittet af den faktiske samlede
indkomst i de kalenderår indenfor de
foregående 5 år forud for skaden, hvor
tilskadekomne har været selvstændig
erhvervsdrivende eller medarbejdende
ægtefælle, jf. 1. pkt., eller som det bed-
ste af den faktiske samlede indkomst
ved arbejde i de hele kalenderår, hvor
tilskadekomne ikke har været selv-
stændig erhvervsdrivende eller medar-
bejdende ægtefælle, eller som den fak-
tiske samlede indkomst ved arbejde i
den seneste sammenhængende peri-
ode op til skadestidspunktet omregnet
til et helt indtægtsår. Hvis ingen af de
angivne metoder til fastsættelse af års-
lønnen kan anvendes, fastsættes års-
lønnen til normalårslønnen, jf. stk. 7.
6) Når tilskadekomnes faktiske sam-
lede indkomst ved arbejde er varigt
nedsat grundet en ulykke eller sygdom
inden for de seneste 5 indtægtsår
forud for arbejdsskaden, fastsættes
årslønnen til det bedste indtægtsår ef-
ter tidspunktet for ulykken eller syg-
dommen. Er der ikke et helt indtægtsår
mellem tidspunktet for ulykken eller
sygdommen og arbejdsskaden, omreg-
nes den faktiske samlede indkomst ved
400
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0623.png
Gældende formulering
Lovforslaget
arbejde for den seneste sammenhæn-
gende periode med arbejde forud for
arbejdsskaden til et helt indtægtsår.
7) Når tilskadekomne er indsat i Krimi-
nalforsorgens institutioner m.v., jf. §§ 6
og 102 i lov om fuldbyrdelse af straf
m.v., på skadestidspunktet, fastsættes
årslønnen, hvis tilskadekomne havde
varig ansættelse, på baggrund af tilska-
dekomnes faktiske samlede indkomst
ved arbejde i det bedste af de seneste
5 indtægtsår, inden tilskadekomne blev
indsat i Kriminalforsorgens institutio-
ner. Indtægtsåret kan dog ikke ligge
tidligere end 10 år før arbejdsskadens
indtræden, og der skal foreligge digi-
tale indkomstoplysninger for indkomst-
året hos skatteforvaltningen. Hvis til-
skadekomne var under 23 år på tids-
punktet for indsættelse i Kriminalfor-
sorgens institutioner, fastsættes års-
lønnen efter stk. 3, nr. 9-10, og ellers til
minimumsårslønnen, jf. stk. 7, frem til
tilskadekomne fylder 30 år, hvorefter
årslønnen fastsættes til normalårsløn-
nen, jf. stk. 7. Hvis tilskadekomne har
gennemført eller er påbegyndt og fort-
sat indskrevet på en uddannelse på
skadestidspunktet, fastsættes årsløn-
nen uanset 2. pkt., på baggrund af sta-
tistiske data over den gennemsnitlige
indkomst for nyuddannede med den
pågældende uddannelse.
8) Når tilskadekomne er under 23 år på
skadestidspunktet og ikke har arbejdet
et helt indtægtsår eller ikke er omfat-
tet af stk. 3, nr. 9-10, fastsættes årsløn-
nen til minimumsårslønnen, jf. stk. 7,
frem til tilskadekomne fylder 30 år,
hvorefter normalårslønnen, jf. stk. 7,
anvendes for perioden frem til pensi-
onsalderen. Hvis tilskadekomnes fakti-
ske samlede indkomst ved arbejde på
skadestidspunktet omregnet til et helt
401
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0624.png
Gældende formulering
Lovforslaget
indtægtsår overstiger minimumsårsløn-
nen, fastsættes årslønnen svarende til
den faktiske samlede indkomst ved ar-
bejde frem til, at tilskadekomne fylder
30 år. Hvis tilskadekomnes faktiske
samlede indkomst ved arbejde på ska-
destidspunktet omregnet til et helt ind-
tægtsår overstiger normalårslønnen,
fastsættes årslønnen svarende til fakti-
ske samlede indkomst ved arbejde.
9) Når tilskadekomne deltager i en er-
hvervsrettet uddannelse på skadestids-
punktet, fastsættes årslønnen til mini-
mumsårslønnen, jf. stk. 7, frem til det
tidspunkt, hvor tilskadekomne ville
kunne have været færdiguddannet,
hvis arbejdsskaden ikke var sket. Fra
dette tidspunkt fastsættes årslønnen
på baggrund af statistiske data over
den gennemsnitlige indkomst for nyud-
dannede med den pågældende uddan-
nelse.
10) Når tilskadekomne er nyuddannet
på skadestidspunktet og endnu ikke
har været beskæftiget mindst 1 ind-
tægtsår, fastsættes årslønnen på bag-
grund af statistiske data over den gen-
nemsnitlige indkomst for nyuddannede
med den pågældende uddannelse. Hvis
tilskadekomnes faktiske samlede ind-
komst ved arbejde på skadestidspunk-
tet overstiger disse oplysninger, om-
regnes den faktiske samlede indkomst
ved arbejde for den seneste sammen-
hængende periode med arbejde forud
for arbejdsskaden til et helt ind-
tægtsår.11) Når tilskadekomne på ska-
destidspunktet har nået folkepensions-
alderen eller er førtidspensionist, fast-
sættes årslønnen svarende til satsen
for personer uden erhverv, jf. stk. 7.
Har tilskadekomne en ansættelseskon-
trakt uden tidsbegrænsning på skades-
tidspunktet, og overstiger den faktiske
402
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0625.png
Gældende formulering
Lovforslaget
samlede indkomst ved arbejde i ansæt-
telsen i et indtægtsår satsen for perso-
ner uden for erhverv, jf. stk. 7, omreg-
nes den faktiske samlede indkomst ved
arbejde for den seneste sammenhæn-
gende periode med arbejde forud for
arbejdsskaden til et helt indtægtsår. 1.
og 2. pkt. i denne bestemmelse gælder
tillige for andre tilskadekomne uden
for erhverv på skadestidspunktet.
12) Når tilskadekomne arbejdede i
fleksjob på skadestidspunktet, og til-
skadekomne er bevilget eller visiteret
til fleksjobbet den 1. januar 2013 eller
senere, fastsættes årslønnen på bag-
grund af den faktiske samlede ind-
komst ved arbejde fra det konkrete
fleksjob uden det kommunale tilskud.
For tilskadekomne, der er bevilget eller
visiteret til fleksjob før 1. januar 2013,
fastsættes årslønnen på baggrund af
antallet af timer og timelønnen i fleks-
jobbet.
Stk. 4.
Er tilskadekomne omfattet af to
eller flere undtagelsesbestemmelser
efter stk. 3, anvendes den undtagelses-
bestemmelse, der vedrører tilskade-
komnes erhvervsmæssige situation
tættest på skadestidspunktet. Når til-
skadekomne på skadestidspunktet
samtidig er omfattet af to eller flere
undtagelser efter stk. 3, skal årslønnen
fastsættes efter den undtagelsesbe-
stemmelse, der ud fra en samlet vurde-
ring bedst afspejler tilskadekomnes er-
hvervsmæssige situation på skadestids-
punktet.
Stk. 5.
Ved beregning af erstatning
trækkes arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov
om arbejdsmarkedsbidrag, fra årsløn-
nen.
Stk. 6.
Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring kan træffe selvstændig afgørelse
om årslønnen, når Arbejdsmarkedets
403
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0626.png
Gældende formulering
Lovforslaget
Erhvervssikring finder det hensigts-
mæssigt.
Stk. 7.
Årslønnen kan uanset stk. 1 og
stk. 3, højst fastsættes til 588.000 kr.
Minimumsårslønnen fastsættes til
248.000 kr. Normalårslønnen fastsæt-
tes til 419.000 kr. For personer uden
for erhverv fastsættes årslønnen til
52.000 kr. Alle beløb er inklusive ar-
bejdsmarkedsbidrag og reguleres efter
§ 25, stk. 1.
Stk. 8.
Til brug ved beregning og regu-
lering af erstatning for tab af erhvervs-
evne og tab af forsørger som løbende
erstatning samt uddannelsesgodtgø-
relse fastsættes en grundløn. Denne
beregnes ved at gange den årsløn, der
er fastsat efter reglerne i stk. 1-3 og 7,
med forholdet mellem 588.000 kr. og
det maksimale årslønsbeløb, der var
gældende, da arbejdsskaden indtraf.
Stk. 9.
Beskæftigelsesministeren kan
fastsætte nærmere regler om fastsæt-
telsen af årsløn efter stk. 1-4 og 6-7,
herunder om afgrænsningen af person-
grupperne i stk. 3, nr. 1-12.«
§ 25.
De i §§ 18 og 19 og § 24, stk. 5 og
6, nævnte beløb reguleres hvert år pr.
1. januar med 2,0 pct. tillagt tilpas-
30.
I
§ 25, stk. 1,
ændres »§ 24, stk. 5
ningsprocenten for det pågældende fi- og 6« til: »§ 24, stk. 7«.
nansår, jf. lov om en satsregulerings-
procent[…]
Stk. 2-5. ---
§ 26.
Erstatninger og godtgørelsesbeløb
efter denne lov udbetales til tilskade-
komne og efterladte, jf. dog stk. 5.
Stk. 2.
I særlige tilfælde kan Arbejds-
markedets Erhvervssikring udbetale er-
statnings og godtgørelsesbeløb til til-
skadekomne og efterladte og derefter
kræve det udlagte beløb med tillæg af
31.
I
§ 26, stk. 1,
ændres »stk. 5« til:
»stk. 6«, og efter stk. 1 indsættes som
nyt stykke:
»Stk.
2.
Forskud på erstatning for tab af
erhvervsevne og på godtgørelse for va-
rigt mén kan udbetales i tiden inden
den endelige afgørelse.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
404
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0627.png
Gældende formulering
rente, jf. § 60 ind hos forsikringsselska-
bet eller af bidrag, jf. § 55.
Stk. 3-5. ---
Lovforslaget
§ 26.
---
Stk. 2.
I særlige tilfælde kan Arbejds-
markedets Erhvervssikring udbetale er-
statnings og godtgørelsesbeløb til til-
skadekomne og efterladte og derefter
kræve det udlagte beløb med tillæg af
rente, jf. § 60 ind hos forsikringsselska-
bet eller af bidrag, jf. § 55.
Stk. 3-5. ---
32.
I
§ 26, stk. 2,
der bliver stk. 3, æn-
dres »erstatnings og godtgørelsesbe-
løb« til: »erstatnings- og godtgørelses-
beløb«.
§ 27.
---
Stk. 2-3. ---
33.
I
§ 27, stk. 4, 3. pkt.,
indsættes efter
Stk. 4.
[…] Omsætning af erstatning har »fremtiden«: », jf. stk. 5«.
alene virkning for fremtiden. […]
Stk. 5.
---
§ 27.
---
Stk. 2-3.
---
Stk. 4.
Omsætning af løbende erstat-
ning til kapitalbeløb finder sted på
grundlag af erstatningens størrelse på
omsætningstidspunktet. Omsætnings-
tidspunktet er det tidspunkt, hvor kapi-
talbeløbet kan udbetales. Omsætning
af erstatning har alene virkning for
fremtiden. Faktorerne for omsætning af
løbende erstatning til kapitalbeløb fast-
sættes på baggrund af aktuarmæssige
principper i spring af hele år og måne-
der. Beskæftigelsesministeren fastsæt-
ter efter indstilling fra bestyrelsen for
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring årligt
inden udgangen af oktober måned de
nærmere regler for omsætning af lø-
bende erstatning til kapitalbeløb, der
tilkendes og beregnes i det følgende år.
Stk. 5.
---
34.
I
§ 27
indsættes efter stk. 4 som nyt
stykke:
»Stk. 5. Hvis tilskadekomne i henhold
til en afgørelse om tab af erhvervsevne
har fået tilkendt en erstatning, og afgø-
relsen senere ændres med tilbagevir-
kende kraft, og erstatningen efter
denne afgørelse skal omsættes til kapi-
talbeløb, jf. stk. 1, fastsættes omsæt-
ningstidspunktet til datoen for Arbejds-
markedets Erhvervssikrings senere af-
gørelse. Har tilskadekomne ret til er-
statning for en periode før omsæt-
ningstidspunktet, jf. 1. pkt., udbetales
erstatningen som en løbende erstat-
ning for denne periode.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
§ 27.
---
35.
I
§ 27, stk. 5, 2. pkt.,
der bliver stk.
Stk. 2-4. ---
6, 2. pkt., og i § 43, 2. pkt., ændres
Stk. 5.
[…]Omsætning af løbende ydelse »ydelsens« til: »erstatningens«.
til kapitalbeløb finder sted på grundlag
405
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0628.png
Gældende formulering
af ydelsens størrelse på dagen før døds-
faldet.
§ 43.
[…] På samme måde kan en efter-
ladt, der har fået tilkendt erstatning ef-
ter § 20, stk. 1, jf. stk. 2, inden for en
frist på 5 år efter ydelsens ophør […]
§ 29.
---
Stk. 2.
Den erstatningsansvarlige skade-
volder eller dennes ansvarsforsikrings-
selskab har krav på at få godtgjort er-
statning og godtgørelse fra arbejdsska-
deforsikringsselskabet eller Arbejds-
markedets Erhvervssikring af bidrag, jf.
§ 55, når der er udbetalt erstatning el-
ler godtgørelse som følge af arbejdsska-
den til tilskadekomne eller dennes ef-
terladte. Kravene fra den erstatningsan-
svarlige skadevolder eller dennes an-
svarsforsikringsselskab omfatter erstat-
nings- og godtgørelsesbeløb af samme
art, som arbejdsskadeforsikringsselska-
bet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring har pligt til at betale på det tids-
punkt, hvor kravet fremsættes.
Lovforslaget
36.
§ 29, stk. 2,
affattes således:
»Den
erstatningsansvarlige skadevol-
der, dennes ansvarsforsikringsselskab
eller et forsikringsselskab, hvori der er
tegnet voldsskadeforsikring efter § 49
a,
har krav på at få godtgjort erstatning
og godtgørelse fra arbejdsulykkesfor-
sikringsselskabet eller Arbejdsmarke-
dets Erhvervssikring af bidrag, jf. § 55,
når den erstatningsansvarlige skadevol-
der, dennes ansvarsforsikringsselskab
eller et forsikringsselskab, hvori der er
tegnet voldsskadeforsikring efter § 49
a, har
dækket
godtgørelse, erstatning
m.v. efter lov om erstatningsansvar,
som tilskadekomne eller dennes efter-
ladte har ret til som følge af arbejds-
skaden.
Krav efter 1. pkt. omfatter
er-
statnings- og godtgørelsesbeløb af
samme art, som arbejdsskadeforsik-
ringsselskabet eller Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring har pligt til at betale på
det tidspunkt, hvor kravet fremsættes,
og kan ikke overstige det beløb, som
arbejdsulykkesforsikringsselskabet eller
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som
følge af arbejdsskaden har tilkendt den
tilskadekomne eller dennes efterladte
efter §§ 15 og 17-23 for samme tids-
rum. Erstatning for tabt arbejdsfortje-
neste efter § 2 i lov om erstatningsan-
svar sidestilles med erstatning for tab
af erhvervsevne,
jf. § 17.
«.
§ 29.
---
Stk. 2.
---
37.
I
§
29 indsættes som nyt stk. 3:
406
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0629.png
Gældende formulering
Lovforslaget
»En erstatningsansvarlig skadevolder,
dennes ansvarsforsikringsselskab og Er-
statningsnævnet har krav på at få godt-
gjort erstatning og godtgørelse fra et
forsikringsselskab, hvori der er tegnet
voldsskadeforsikring efter § 49 a, når
den erstatningsansvarlige skadevolder,
dennes ansvarsforsikringsselskab eller
Erstatningsnævnet har udbetalt erstat-
ning, godtgørelse m.v. efter lov om er-
statningsansvar i anledning af en ar-
bejdsulykke, som er omfattet af § 49 a.
Kravet efter 1. pkt. kan ikke overstige
det beløb, som voldsskadeforsikrings-
selskabet har tilkendt den tilskade-
komne eller dennes efterladte for
samme tidsrum, jf. § 49 b. «.
§ 34 a.
Arbejdsmarkeds Erhvervssikring
giver Arbejdstilsynet terminaladgang
38.
I
§ 34 a, stk. 1,
ændres »Arbejds-
[…]
markeds« til: »Arbejdsmarkedets«.
Stk. 2.
---
§ 35 a.
Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring kan videregive nødvendige oplys-
ninger om enkeltpersoners rent private
forhold til Udbetaling Danmark, pågæl-
dende skatteforvaltning og pågældende
39.
I
§ 35 a
ændres »kan« til: »skal«.
kommune, hvor dette er nødvendigt for
at kontrollere, om der sker fejl eller
misbrug i forbindelse med udbetaling af
ydelser eller beskatning af indkomst.
§ 36.
---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5.
Stk. 3 og forældelseslovens § 3,
stk. 1 og 2, finder ikke anvendelse på
krav på erstatning eller godtgørelse i
sager omfattet af § 41, stk. 2. […]
40.
I
§ 36, stk. 5, 1. pkt.,
ændres »§ 41,
stk. 2« til: »§ 41, stk. 3«.
41.
I
§ 37
indsættes efter stk. 2 som nyt
§ 37.
---
stk.:
Stk. 2.
Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
»Stk.
3.
Sikringspligtige arbejdsgivere,
ring og Ankestyrelsen kan af arbejdsgi-
offentlige myndigheder og andre pro-
vere, ansatte, regioner, kommuner,
fessionelle vedkommende, herunder
407
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0630.png
Gældende formulering
jobcentre og andre vedkommende, her-
under sygehuse, institutter og behand-
lende læger m.v., forlange meddelt en-
hver oplysning, Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring skønner, er af betydning.
Dette omfatter blandt andet eventuelle
politirapporter, sygehusjournaler med,
hvad dertil hører, produktionsprocedu-
rer, oplysninger og rapporter om pro-
dukters og stoffers kemiske bestand-
dele eller afskrift af sådanne rapporter,
journaler og formler. Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring og Ankestyrelsen kan få
terminaladgang til oplysninger i ind-
komstregisteret. Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring kan forlange retsligt for-
hør i overensstemmelse med retspleje-
lovens § 1018, få udskrift heraf samt
forlange, at der foretages obduktion ef-
ter reglerne om lovmæssige obduktio-
ner, jf. dog § 13, stk. 2. Oplysningerne
kan indhentes i elektronisk form.
Stk. 3-4.
---
§ 37.
---
Stk. 2.
---
Stk. 3.
Til brug for behandling af sager
efter lov om arbejdsskadesikring og op-
følgning af sager efter § 8 i lov om syge-
dagpenge kan Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring og kommuner udveksle
oplysninger om oprettelse af arbejds-
skadesager […]
Stk. 4.
---
Lovforslaget
sygehuse, institutter og behandlende
læger m.v. skal senest 14 dage efter, at
en anmodning om oplysninger fra Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring eller
Ankestyrelsen er kommet frem, afgive
oplysninger, jf. stk. 2, som de er i besid-
delse af. Hvis fristen ikke overholdes,
rykker Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring eller Ankestyrelsen for oplysnin-
gerne, og oplyser om risikoen for bø-
destraf, jf. § 82, stk. 4, og oplysnin-
gerne skal herefter afgives til Arbejds-
markedets Erhvervssikring eller Anke-
styrelsen senest 14 dage efter, at ryk-
kerskrivelsen er kommet frem. Hvis
vedkommende ikke er i besiddelse af
de ønskede oplysninger, skal vedkom-
mende give Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring eller Ankestyrelsen be-
sked herom inden for fristen på 14
dage.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
42.
I
§ 37, stk. 3, 1.
og
2. pkt.,
som bli-
ver stk. 4, 1. og 2. pkt., indsættes efter
»arbejdsskadesager«: », sager om ud-
dannelsesgodtgørelse«.
§ 38.
---
Stk. 2.
[…]Som grundlag for beregnin-
43.
I
§ 38, stk. 2,
ændres »§ 24, stk. 5«
gen kan højst anvendes den timefortje-
til: »§ 24, stk. 7«
neste, der svarer til den i § 24, stk. 5,
nævnte årsløn. […]
Stk. 3-5. ---
44.
I
§ 40, stk. 1,
indsættes efter
§ 40.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
»denne lov«: »herunder om en an-
træffer, medmindre andet er fastsat,
meldt skade er omfattet af loven, jf.
afgørelse om alle spørgsmål efter
408
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0631.png
Gældende formulering
denne lov.
Stk. 2.
---
Lovforslaget
dog § 84 a, samt om tilskadekomne el-
ler efterladte har ret til ydelser efter lo-
ven«.
§ 40 a.
Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring træffer afgørelse om tilbagebeta-
ling,
[…]
Stk. 2.
---
45.
I
§ 40 a, stk. 1,
indsættes efter »af-
gørelse om tilbagebetaling,«: »jf. dog §
18 e«.
§ 41.
Efter anmodning fra tilskade-
komne eller de efterladte eller på Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikrings foran-
ledning kan enhver afgørelse om, at en
skade ikke er omfattet af loven, genop-
tages inden for en frist på 5 år fra afgø-
relsen. Det gælder tillige for sager, som
er afvist på grund af for sen anmel-
delse.
Stk. 2.
---
46.
§ 41, stk. 1,
affattes således:
»Efter anmodning fra tilskadekomne
eller efterladte eller på Arbejdsmarke-
dets Erhvervssikrings foranledning kan
en afgørelse om, hvorvidt en skade er
omfattet af loven eller vedrørende er-
statnings- og godtgørelsesspørgsmål,
jf. § 11, genoptages, jf. dog stk. 2 -3.
Det er en betingelse for genoptagelse,
at der foreligger nye oplysninger, som
indebærer en vis sandsynlighed for, at
en genoptagelse vil føre til en ændret
materiel afgørelse, og at den, der be-
der om genoptagelse, dokumenterer
dette.«
§ 41.
Efter anmodning fra tilskade-
komne eller de efterladte eller på Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikrings foran-
ledning kan enhver afgørelse om, at en
skade ikke er omfattet af loven, genop-
tages inden for en frist på 5 år fra afgø-
relsen. Det gælder tillige for sager, som
er afvist på grund af for sen anmel-
delse.
Stk. 2.
Har Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sikring meddelt, at en anmeldt sygdom
ikke hører under loven, og optages syg-
dommen senere på fortegnelsen nævnt
i § 7, stk. 1, nr. 1, kan sagen genopta-
ges, selv om der er forløbet mere end 5
år fra Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
rings afgørelse
47.
I
§ 41
indsættes efter stk. 1 som nyt
stykke:
»Stk.
2.
En afgørelse om, hvorvidt en
skade er omfattet af loven, eller hvor-
vidt en efterladt er anset for erstat-
ningsberettiget efter § 20, stk. 1, kan
ikke genoptages senere end 5 år fra af-
gørelsen, jf. dog stk. 3.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
409
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0632.png
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 42.
Efter anmodning fra tilskade-
komne eller på Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikrings foranledning kan erstat-
nings- og godtgørelsesspørgsmålene, jf.
§§ 15 og 17-18, genoptages inden for
en frist af 5 år fra første afgørelse, hvis
der er sket væsentlige ændringer af de
forhold, der blev lagt til grund for afgø-
relsen. Fristen for genoptagelse kan for-
længes inden udløbet af 5-års-fristen.
48.
§ 42, stk. 1,
ophæves.
Når ganske særlige omstændigheder ta-
ler herfor, kan der ses bort fra fristerne.
Stk. 2 bliver herefter stk. 1.
Stk. 2.
Modtageren af løbende ydelse
efter §§ 17 og 17 a skal underrette for-
sikringsselskabet eller Arbejdsmarke-
dets Erhvervssikring om enhver foran-
dring i sine forhold, som kan formodes
at medføre nedsættelse eller bortfald
af ydelsen, ligesom forsikringsselskabet
eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
skal være opmærksom på, om der ind-
træder sådanne forandringer i modta-
gerens forhold.
§ 42.
---
49.
I
§ 42, stk. 2,
der bliver stk. 1, æn-
Stk. 2.
Modtageren af løbende ydelse
dres »§§ 17 og 17 a« til: »§§ 17, 17 a
efter §§ 17 og 17 a skal underrette for-
og § 18 b-d«.
sikringsselskabet eller Arbejdsmarke-
dets Erhvervssikring […]
§ 43.
Er en efterladt ikke anset for er-
statningsberettiget efter § 20, stk. 1,
kan den pågældende inden for en frist
på 5 år fra modtagelsen af afgørelsen
herom anmode om at få erstatnings-
spørgsmålet genoptaget. På samme
50.
§ 43
ophæves.
måde kan en efterladt, der har fået til-
kendt erstatning efter § 20, stk. 1, jf.
stk. 2, inden for en frist på 5 år efter
ydelsens ophør anmode om at få er-
statningsspørgsmålet genoptaget med
henblik på tilkendelse af yderligere,
tidsbestemt løbende ydelse.
410
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0633.png
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 44.
---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5.
I det omfang arbejdsgiveren, for-
sikringsselskabet eller bestyrelsen for
Arbejdsmarkedets Tillægspension ind-
bringer Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
rings afgørelse for Ankestyrelsen, har
klagen opsættende virkning. […]
Stk. 6-9. ---
51.
I
§ 44, stk. 5, 1. pkt.,
indsættes efter
»opsættende virkning«: »med mindre
afgørelsen er truffet efter §§ 18 b og
18 d«.
52.
Efter § 46 indsættes i
kapitel 8:
Ȥ
47.
For afgørelser efter loven, der
kan påklages til Ankestyrelsen, skal den
administrative rekurs være udnyttet,
før afgørelsen kan indbringes for dom-
stolene. Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
rings afgørelser kan ikke indbringes for
domstolene.
Stk. 2.
Søgsmål til prøvelse af Ankesty-
relsens afgørelser efter loven eller de
regler, der udstedes efter loven, skal
være anlagt af tilskadekomne inden 12
måneder fra afgørelsen. Forsikringssel-
skaber, selvforsikrede statslige myndig-
heder, regioner, kommuner, arbejdsgi-
vere og bestyrelsen for Arbejdsmarke-
dets Tillægspension skal anlægge sagen
inden 6 måneder fra afgørelsen.«
53.
Efter § 49 indsættes i
kapitel 9:
»Vold
mod ansatte
§ 49 a.
Enhver arbejdsgiver kan tegne
en voldsskadeforsikring, der dækker er-
statning og godtgørelse efter lov om
erstatningsansvar som følge af vold,
trusler eller andre voldsomme hændel-
ser på arbejdet fra personer, der dra-
ges omsorg for, mod ansatte, som er
omfattet af arbejdsgivers sikringspligt,
jf. § 48, stk. 1. Forsikringen omfatter
hændelser, som anerkendes som en ar-
bejdsulykke, jf. § 6. Tilsvarende gælder
411
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0634.png
Gældende formulering
Lovforslaget
for selvstændige erhvervsdrivende og
medarbejdende ægtefæller, jf. § 48,
stk. 2, og selvforsikrede arbejdsgivere,
jf. § 48, stk. 5.
Stk. 2.
Arbejdsgivere for ansatte inden
for socialområdet, ældreområdet,
sundhedsområdet og undervisnings-
området, der er i særlig risiko for at
blive udsat for vold, trusler eller andre
voldsomme hændelser på arbejdet fra
personer, de drager omsorg for, har
pligt til at tegne en forsikring som
nævnt i stk. 1 og 3, jf. dog stk. 4.
Stk. 3.
Arbejdsgivere, jf. § 48, stk. 1 og
2, der har tegnet arbejdsulykkesforsik-
ring, tegner voldsskadeforsikringen
som en udvidet del af arbejdsulykke-
forsikringen i samme forsikringssel-
skab, som forsikrer arbejdsgiveren mod
ulykker, jf. § 50.
Stk. 4.
§ 48, stk. 5, finder tilsvarende
anvendelse for selvforsikrede arbejds-
givere for så vidt angår voldsskadefor-
sikringen, jf. stk. 1 og 2. Kommuner og
regioner, der tegner voldsskadeforsik-
ring efter stk. 1 eller 2, kan dog over-
føre deres risiko for hændelser til et
forsikringsselskab. Hvis kommunen el-
ler regionen har tegnet arbejdsulykkes-
forsikring, skal voldsskadeforsikringen
tegnes som en udvidet del af arbejds-
ulykkeforsikringen i samme forsikrings-
selskab, som forsikrer arbejdsgiveren
mod ulykker, jf. § 50.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren fast-
sætter efter forhandling med børne- og
undervisningsministeren, social- og bo-
ligministeren, ældreministeren og in-
denrigs- og sundhedsministeren nær-
mere regler om, hvilke offentlige og
412
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0635.png
Gældende formulering
Lovforslaget
private arbejdsgivere, der er forpligtet
til at tegne en forsikring, jf. stk. 2. Be-
skæftigelsesministeren fastsætter end-
videre regler om anmeldelse af sagen
til forsikringsselskabet og sagens be-
handling.
§ 49 b.
Forsikringsselskabet eller den
selvforsikrede arbejdsgiver, jf. § 48, stk.
5, træffer afgørelse om, hvorvidt en
personskade er dækket af voldsskade-
forsikringen, jf. § 49 a, stk. 1, og even-
tuel udmåling af erstatning eller godt-
gørelse efter lov om erstatningsansvar.
Erstatning og godtgørelse efter § 49 a
kan ikke danne grundlag for regreskrav
mod en skadevolder, der har pådraget
sig erstatningspligt over for tilskade-
komne eller deres efterladte.
Stk. 2.
Forsikringsselskabet eller den
selvforsikrede arbejdsgiver, jf. § 48, stk.
5, kan indhente oplysninger om den
anerkendte arbejdsulykke og udmålin-
gen af erstatning i forbindelse hermed,
herunder lægelige og økonomiske op-
lysninger om tilskadekomne, fra Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring.
Stk. 3.
Erstatning og godtgørelse efter
voldsskadeforsikringen, jf. § 49 a, stk.
1, udbetales senest 14 dage fra datoen
for underretningen om beløbets tilken-
delse. Udbetales beløbet efter dette
tidspunkt, finder rentebestemmelsen §
26, stk. 3, 1. pkt., tilsvarende anven-
delse fra udløbet af 14-dages-fristen.
Stk. 4.
Forsikringsselskabet eller den
selvforsikrede arbejdsgiver, jf. § 48, stk.
5, træffer ved tvivl herom afgørelse om
en arbejdsgivers forsikringspligt, jf. 49
413
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0636.png
Gældende formulering
Lovforslaget
a, stk. 2. Afgørelse efter 1. pkt. kan på-
klages til Arbejdstilsynet af arbejdsgive-
ren eller den tilskadekomne senest 4
uger efter, at de har modtaget afgørel-
sen.
Stk. 5.
Har en arbejdsgiver, som har
pligt til at tegne voldsskadeforsikring
efter § 49 a, stk. 2, ikke tegnet denne
forsikring, udbetaler arbejdsgiverens
arbejdsulykkesforsikringsselskab er-
statning og godtgørelse efter § 49 a,
stk. 1, til den tilskadekomne.
Stk. 6.
Har en arbejdsgiver undladt at
opfylde sin forsikringspligt efter § 48,
stk. 1, og § 49 a, stk. 2, varetager For-
sikring & Pension opgaverne efter stk.
1, 4 og 5. Udgifterne hertil dækkes på
samme måde som efter § 48, stk. 6, 3.
og 4. pkt.
§ 53.
Når et forsikringsselskab har over-
taget en sikringspligtig arbejdsgivers el-
ler selvstændig erhvervsdrivendes ri-
54.
I
§ 53
indsættes efter »risiko, jf.«:
siko, jf. § 50, hæfter selskabet, selv om »§ 49 a, stk. 2, og«.
det ved forsikringsaftalen er gået ud fra
urigtige forudsætninger om forsikrings-
ansvarets art og omfang.
§ 70 a.
---
Stk. 2-4.
---
Stk. 5.
Bestyrelsen fastsætter nærmere
bestemmelser om Arbejdsmarkedets
Erhvervssikrings valutakurs- og renteri-
sikoeksponering.
55.
§ 70 a, stk. 5,
affattes således:
»Stk. 5. Bestyrelsen beslutter ram-
merne for Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sikrings valutakurs- og renterisikoek-
sponering.«
§ 82.
En sikringspligtig arbejdsgiver, der
undlader at tegne forsikring eller til-
slutte sig Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sikring, straffes med bøde.
Stk. 2.
En sikringspligtig arbejdsgiver,
der undlader at holde forsikringen i
56.
I
§ 82, stk. 1
og
2,
indsættes som
2.
pkt.:
»Det gælder dog ikke ved sikringspligt
efter § 49 a, stk. 2.«
414
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0637.png
Gældende formulering
kraft eller betale bidrag til Arbejdsmar-
kedets Erhvervssikring, straffes med
bøde.
Stk. 3-5.
---
Lovforslaget
§ 82.
---
Stk. 2.
---
Stk. 3.
En sikringspligtig arbejdsgiver,
der ikke rettidigt anmelder en indtruf-
fet arbejdsskade eller ikke medvirker
ved sagsoplysningen af en anmeldt ar-
bejdsskade, jf. kapitel 7, straffes med
bøde.
Stk. 4-5.
---
57.
§ 82, stk. 3,
affattes således:
»Stk. 3. En sikringspligtig arbejdsgiver,
der ikke rettidigt anmelder en indtruf-
fet arbejdsulykke, straffes med bøde.«
§ 82.
---
Stk. 2.
---
Stk. 3.
En sikringspligtig arbejdsgiver,
der ikke rettidigt anmelder en indtruf-
fet arbejdsskade eller ikke medvirker
ved sagsoplysningen af en anmeldt ar-
bejdsskade, jf. kapitel 7, straffes med
bøde.
Stk. 4-5.
---
58.
I
§ 82
indsættes efter stk. 3 som nyt
stykke:
»Stk.
4.
Sikringspligtige arbejdsgivere,
offentlige myndigheder, og andre pro-
fessionelle vedkommende, herunder
sygehuse, institutter og behandlende
læger m.v., der ikke senest 14 dage ef-
ter, at en rykkerskrivelse fra Arbejds-
markedets Erhvervssikring eller Anke-
styrelsen er kommet frem, medvirker
ved sagsoplysningen af en anmeldt ar-
bejdsskade, jf. § 37, stk. 3, 2. og 3. pkt.,
kan straffes med bøde. Arbejdsmarke-
dets Erhvervssikring og Ankestyrelsen
kan, hvis særlige omstændigheder taler
herfor, undlade at anmelde sagen til
politiet.«
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.
59.
I
§ 82 a, stk. 1,
ændres »§ 82« til:
»§ 82, stk. 1-3«.
60.
Efter § 84 indsættes i
kapitel 12:
Ȥ
84 a.
Beskæftigelsesministeren kan
fastsætte nærmere regler om, at der
gennemføres forsøg, hvorefter der de-
legeres afgørelseskompetence til ud-
valgte forsikringsselskaber for så vidt
angår afgørelse om anerkendelses-
spørgsmålet af arbejdsulykker, jf. § 40,
415
§ 82 a.
Ved overtrædelse af § 82 […]
Stk. 2-4.
---
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0638.png
Gældende formulering
Lovforslaget
stk. 1. 1. punktum gælder dog ikke sa-
ger, der skal behandles efter § 36, stk.
1. Forsikringsselskabets afgørelse har
samme retsvirkning for tilskadekomne
som en afgørelse fra Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring, herunder i forhold til
genoptagelse, frister og forældelse. Til-
skadekomne omfattet af forsøget vil in-
den for en frist på 4 uger fra modtagel-
sen af forsikringsselskabets afgørelse
kunne anmode om at få sagen sendt til
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring med
henblik på, at Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring træffer afgørelse om an-
erkendelse af arbejdsskader, jf. § 40,
stk. 1. Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
rings afgørelse træder herefter i stedet
for forsikringsselskabets afgørelse, her-
under i forhold til frister og foræl-
delse.«
§ 86.
Løbende rente efter lov om forsik-
ring mod følger af ulykkestilfælde, jf.
61.
I
§ 86, stk. 1,
ændres ”1. januar
lovbekendtgørelse nr. 137 af 26. april 2004” til: ”1. juli 2024” og ”1.591,2”
1968 med senere ændringer, forhøjes ændres til: 2.547,5”.
fra den 1. januar 2004 til 1.591,2 pct. af
grundrenten pr. 1. april 1965.
Stk. 2-7. ---
§ 86.
---
Stk. 2.
[…] forhøjes fra den 1. januar
2004 til 341,5 pct. af den løbende
62.
I
§ 86, stk. 2, 1.
og
2. pkt.,
ændres
ydelse, der svarer til grundlønnen.
”1. januar 2004” til: ”1. juli 2024” og
Ménerstatning efter lov om arbejdsska-
”341,5” ændres til: ”546,7”.
deforsikring forhøjes fra den 1. januar
2004 til 341,5 pct. af den ydelse, der
svarer til grundbeløbet.
Stk. 3-7. ---
63.
I
§ 86, stk. 3,
ændres ”1. januar
2004” til: ”1. juli 2024” og ”130,9” æn-
dres til: ”209,6”.
§ 86.
---
Stk. 2.
---
Stk. 3.
[…] forhøjes fra den 1. januar
2004 til 130,9 pct. af den løbende
416
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0639.png
Gældende formulering
ydelse, der svarer til grundlønnen.
Stk. 4-7. ---
Lovforslaget
§ 86.
---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4.
Løbende ydelse efter lov om sik-
ring mod følger af arbejdsskade for ska-
64.
I
§ 86, stk. 4,
ændres ”1. januar
der indtruffet mellem den 31. januar
2004” til: ”1. juli 2024” og ”125,4” æn-
1995 og den 31. december 2003 forhø- dres til: ”200,8”.
jes fra den 1. januar 2004 til 125,4 pct.
af den løbende ydelse, der svarer til
grundlønnen.
Stk. 5-7.---
65.
I
§ 86
indsættes som nyt stk. 5:
§ 86.
---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5.
Renter, løbende ydelser og
ménerstatninger, jf. stk. 1-4, reguleres
efter denne lovs § 25.
Stk. 6-7. ---
”Stk.
5.
Løbende erstatning for skader
indtruffet mellem den 1. januar 2004
og den 30. juni 2024 forhøjes fra den 1.
januar 2024 til 160,1 pct. af den lø-
bende ydelse, der svarer til grundløn-
nen.”.
Stk. 5-7 bliver herefter stk. 6-8.
§ 86.
---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5.
Renter, løbende ydelser og
ménerstatninger, jf. stk. 1-4, reguleres
efter denne lovs § 25.
Stk. 6.
For efterladte, der som følge af
tilskadekomnes død efter denne lovs
66.
I
§ 86, stk. 5,
der bliver stk. 6, og i
ikrafttræden har krav på erstatning ef- stk. 6, der bliver stk. 7, ændres ”1-4”
ter lov om forsikring mod følger af ulyk- til: ”1-5”.
kestilfælde, lov om arbejdsskadeforsik-
ring eller lov om sikring mod følger af
arbejdsskade, beregnes og reguleres er-
statningen på grundlag af den årsløn,
der svarer til det efter stk. 1-4 fastsatte
rente eller ydelsesbeløb.
Stk. 7.
---
67.
I
§ 86, stk. 7,
der bliver stk. 8 æn-
dres ”1-5” til: ”1-6”.
§ 86.
---
Stk. 2-6. ---
417
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0640.png
Gældende formulering
Stk. 7.
Stk. 1-5 gælder ikke for forsikrin-
ger, der er tegnet efter §§ 55, 58, 59 og
74 i lov om forsikring mod følger af
ulykkestilfælde.
Lovforslaget
§2
I lov om erstatning til tilskadekomne
værnepligtige m.fl., jf. lovbekendtgø-
relse nr. 284 af 14. marts 2013, som
ændret ved § 3 i lov nr. 395 af 2. maj
2016 og § 6 i lov nr. 285 af 29. marts
2017, foretages følgende ændringer:
§ 5.
Hvis det viser sig, at den anmeldte
skade ikke er omfattet af § 1, træffer
Arbejdsskadestyrelsen afgørelse
herom. For sager, der behandles som
ulykker, træffes afgørelsen senest 3
måneder efter, at Arbejdsskadestyrel-
sen har modtaget anmeldelsen. For sa-
ger, der behandles som sygdomme, er
1.
§ 5
ophæves.
fristen 6 måneder.
Stk. 2.
Afgår tilskadekomne ved døden
efter skadens anmeldelse, finder fri-
sterne i stk. 1 tilsvarende anvendelse
for meddelelse til de efterladte om, at
dødsfaldet ikke er omfattet af loven.
Fristerne regnes her fra underretningen
om dødsfaldet til Arbejdsskadestyrel-
sen.
§ 6.
For en indkaldt værnepligtig skal
der ved årslønsfastsættelsen tages hen-
syn til den indtægt, tilskadekomne
2.
§ 6
ophæves.
kunne forvente at opnå, såfremt han
var blevet hjemsendt uden følger af
ulykken eller sygdommen.
§ 8.
Løbende rente efter lov om erstat-
3.
I
§ 8, stk. 1,
ændres ”2004” til:
ning til tilskadekomne værnepligtige
”2024” og ”1.591,2” ændres til:
m.fl., jf. lovbekendtgørelse nr. 138 af
2.547,5”.
26. april 1968, forhøjes fra den 1. ja-
nuar 2004 til 1.591,2 pct. af […]
418
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0641.png
Gældende formulering
Stk. 2-8.
---
Lovforslaget
§ 8.
---
Stk. 2.
Løbende ydelse for skader ind-
truffet mellem den 1. april 1978 og den
31. december 1992 forhøjes fra den 1.
4.
I
§ 8, stk. 2, 1.
og
2. pkt.,
ændres
januar 2004 til 341,5 pct. af den lø-
”2004” til: ”2024” og ”341,5” ændres
bende ydelse, der svarer til grundløn- til: ”546,7”.
nen. Ménerstatning forhøjes fra den 1.
januar 2004 til 341,5 pct. af den ydelse,
der svarer til grundbeløbet.
Stk. 3-8.
---
§ 8. ---
Stk. 2.
---
Stk. 3. Løbende ydelse for skader ind-
truffet mellem den 1. januar 1993 og
den 30. januar 1995 forhøjes fra den 1.
5.
I
§ 8, stk. 3,
ændres ”2004” til:
januar 2004 til 130,9 pct. af den lø-
bende ydelse, der svarer til grundløn- ”2024” og ”130,9” ændres til: ”209,6”.
nen.
Stk. 4-8.
---
§ 8. ---
Stk. 2-3.
---
Stk. 4.
Løbende ydelse for skader ind-
truffet mellem den 31. januar 1995 og
6.
I
§ 8, stk. 4,
ændres ”2004” til:
den 31. december 2002 forhøjes fra
”2024” og ”125,4” ændres til: ”200,8”.
den 1. januar 2004 til 125,4 pct. af den
løbende ydelse, der svarer til grundløn-
nen.
Stk. 5-8.
---
7.
I
§ 8
indsættes som nyt stk. 5:
§ 8. ---
Stk. 2-4.
---
”Stk.
5.
Løbende erstatning for skader
indtruffet mellem den 1. januar 2004
og den 31. december 2023 forhøjes fra
419
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0642.png
Gældende formulering
Lovforslaget
Stk. 5.
Renter, løbende ydelser og me- den 1. januar 2024 til 160,1 pct. af den
nerstatninger, jf. stk. 1-4, reguleres ef- løbende ydelse, der svarer til grundløn-
ter lov om arbejdsskadesikring § 25.
nen.”.
Stk. 6-8.
---
Stk. 5-8 bliver herefter stk. 6-9.
§ 8.
---
Stk. 2-4.
---
Stk. 5.
Renter, løbende ydelser og me-
nerstatninger, jf. stk. 1-4, […]
Stk. 6.
Hvis en tilskadekommen, der
modtager et rente- eller ydelsesbeløb,
8.
I
§ 8, stk. 5,
der bliver stk. 6, og i stk.
dør efter denne lovs ikrafttræden, be- 6, der bliver stk. 7, ændres ”1-4” til: ”1-
regnes og reguleres erstatningen til de 5”.
efterladte på grundlag af en årsløn, der
svarer til det rente- eller ydelsesbeløb,
som er fastsat efter stk. 1-4.
Stk. 7-8. ---
§ 8. ---
Stk. 2-5.
---
Stk. 6.
Hvis en tilskadekommen, der
modtager et rente- eller ydelsesbeløb,
dør efter denne lovs ikrafttræden, be-
regnes og reguleres erstatningen til de
efterladte på grundlag af en årsløn, der
svarer til det rente- eller ydelsesbeløb,
som er fastsat efter stk. 1-4.
Stk. 7.
Rentemodtagere, der er fyldt 67
9.
I
§ 8, stk. 7,
der bliver stk. 8 ændres
år, kan forlange, at renten, efter at
denne er nedsat efter § 21, stk. 4, eller ”1-5” til: ”1-6”.
§ 22, stk. 6, i lov om erstatning til tilska-
dekomne værnepligtige m.fl., jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 138 af 26. april 1968,
omsættes til et kapitalbeløb.
Stk. 8.
Fristen, inden for hvilken den i
stk. 7 nævnte omsætning af rente til ka-
pital kan ske, fastsættes af direktøren
for Arbejdsskadestyrelsen, der ligeledes
fastsætter regler for omsætning af
rente til efterladte.
§ 8. ---
Stk. 2-7.
---
Stk. 8.
Fristen, inden for hvilken den i
420
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0643.png
Gældende formulering
stk. 7.
[…]
Lovforslaget
10.
I § 8, stk. 8, der bliver stk. 9, æn-
dres ”stk. 7” til: ”stk. 8”.
§3
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
jf. lovbekendtgørelse nr. 701 af 22. maj
2022, som ændret ved § 3 i lov nr. 875
af 21. juni 2022,
og
§ 6 i lov nr. 879 af
21. juni 2022,
§ 1 i lov nr. 295 af 20.
marts 2023 og lov nr. 605 af 31. maj
2023,
foretages følgende ændringer:
§ 7.
loven omfatter tillige beskæftigede
personer, der kan få en indsats efter
reglerne i § 97, stk. 3, om den regionale
uddannelsespulje, afsnit VII om indsat-
1.
I
§ 7
indsættes som stk. 2:
sen over for beskæftigede m.v. og af- »Stk.
2.
Loven omfatter endvidere per-
snit VIII om understøttelse af indsats. soner, som har ret til en samtale i job-
centeret om uddannelsesmuligheder
m.v., jf. § 38 a.«
2.
Efter
§ 38
indsættes før overskriften
før § 39:
»Samtale
og vurdering af uddannelses-
muligheder i forbindelse med uddan-
nelsesgodtgørelse efter lov om arbejds-
skadesikring
Ȥ
38 a.
For personer, som Arbejds-
markedets Erhvervssikring har vurderet
er omfattet af målgruppen i § 18 a, stk.
1, i lov om arbejdsskadesikring, skal
jobcenteret tilbyde en samtale om ud-
dannelsesmuligheder m.v. Personen
vælger, om samtalen skal holdes ved
personligt fremmøde, telefonisk eller
ved personligt digitalt fremmøde.
421
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0644.png
Gældende formulering
Lovforslaget
Stk. 2.
Ved samtalen skal personen og
jobcenteret drøfte personens ønsker til
og mulighed for at gennemføre en er-
hvervskompetencegivende uddannelse
inden for områder med behov for ar-
bejdskraft. Jobcenteret skal endvidere
vejlede personen om muligheder for
tilbud m.v. efter denne lov.
Stk. 3.
Samtalen kan træde i stedet for
en jobsamtale efter dette kapitel
eller,
en opfølgningssamtale efter kapitel 6 i
lov om sygedagpenge.
Stk. 4.
På baggrund af samtalen giver
jobcenteret oplysninger til Arbejdsmar-
kedets Erhvervssikring om personens
ønske til uddannelse og en vurdering
af, om
3)1)uddannelsen
er en erhvervskompe-
tencegivende uddannelse inden for
et område med behov for arbejds-
kraft, og
4)2)personen
forventes at kunne gen-
nemføre uddannelsen og varetage
et ordinært job på almindelige vil-
kår efter uddannelsen.«
Formateret:
Automatisk nummerering + Niveau: 1 +
Nummereringstypografi: 1, 2, 3,
…
+ Begynd med: 1 +
Justering: Venstre + Justeret: 0 cm + Indrykning: 0,63
cm
§4
I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1263 af 2. september 2022,
som ændret ved § 2 i lov nr. 878 af 21.
juni 2022 og § 6 i lov [L 14], foretages
følgende ændringer:
§ 34.
En person, der pådrager sig en ar-
bejdsskade omfattet af lov om arbejds-
skadesikring eller lov om sikring mod
følger af arbejdsskade, og som ikke har
ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren,
har ret til sygedagpenge fra kommunen
fra første fraværsdag, uanset at perso-
nen ikke opfylder beskæftigelseskravet
efter § 32.
1.
I
§ 34
indsættes som stk. 2:
»Stk.
2.
En person, der på grund af
længerevarende sygdom afbryder en
påbegyndt uddannelse, hvor personen
modtager uddannelsesgodtgørelse, jf.
§ 18 c, stk. 3, i lov om arbejdsskadesik-
ring, har ret til sygedagpenge fra kom-
422
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0645.png
Gældende formulering
Lovforslaget
munen fra personens første fraværs-
dag, efter at retten til uddannelses-
godtgørelse ophører.«
2.
I
§ 38
indsættes efter stk. 4 som nyt
stykke:
»Stk.
5.
En person, der på grund af læn-
gerevarende sygdom afbryder en påbe-
gyndt uddannelse, hvor personen mod-
§ 38. ---
tager uddannelsesgodtgørelse, jf. § 18
Stk. 2-4.
---
c, stk. 3, i lov om arbejdsskadesikring,
Stk. 5.
Kommunen kan i særlige tilfælde skal anmode om sygedagpenge hos
forlange, at anmodning sker tidligere
kommunen senest 3 uger efter sidste
end fastsat i stk. 1, 3 eller 4.
dag med ret til uddannelsesgodtgø-
Stk. 6-8.
---
relse. Anmodningen om sygedagpenge
skal ske på en blanket, som udleveres
af kommunen.«
Stk. 5-8 bliver herefter stk. 6-9.
§ 38. ---
Stk. 2-5.
---
Stk. 6.
Hvis anmodning om sygedag-
penge fra kommunen indgives senere
end fastsat i stk. 1, 3, 4 eller 5, […]
Stk. 7-8.
---
§ 38. ---
Stk. 2-6.
---
Stk. 7.
[…] jf. dog stk. 8.
Stk. 8.
---
3.
I
§ 38, stk. 6,
som bliver stk. 7, æn-
dres »stk. 1, 3, 4 eller 5« til: »stk. 1, 3,
4, 5 eller 6«, og »lønmodtageren« æn-
dres til »personen«.
4.
I
§ 38, stk. 7,
som bliver stk. 8, æn-
dres i 2. pkt. »jf. dog stk. 8« til: »jf. dog
stk. 9«.
5.
Efter § 51 indsættes:
Ȥ
51 a.
Beskæftigelsesministeren fast-
sætter regler om beregning af sygedag-
penge til en person, der på grund af
længerevarende sygdom afbryder en
påbegyndt uddannelse, hvor personen
modtager uddannelsesgodtgørelse, jf.
§ 18 c i lov om arbejdsskadesikring.«
§5
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 241 af 12. februar
423
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0646.png
Gældende formulering
Lovforslaget
2021, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr.
466 af 20. marts 2021, ved § 3 i lov nr.
452 af 20. april 2022 og senest ved § 5 i
lov nr. 879 af 21. juni 2022, foretages
følgende ændring:
1.
I
§ 33
indsættes som nr. 11:
§ 33.
[…]
1-10) […]
»11) Uddannelsesgodtgørelse efter lov
om arbejdsskadesikring udbetalt til an-
søgerens ægtefælle.«
§ 69 j. ---
stk. 2-4.---
Stk. 5.
Har modtageren af ressourcefor-
løbsydelsen indtægter, trækkes disse
2.
I
§ 69 j, stk. 5, 1. pkt.,
ændres »stk.
fra i ydelsen, jf. dog stk. 7-12. Indtæg- 7-12« til: »stk. 7-13«.
ter, der udbetales for en periode, der
ligger, før modtageren af ressourcefor-
løbsydelse er begyndt i et jobafklarings-
forløb, medfører ikke fradrag i ressour-
ceforløbsydelsen. Tilsvarende gælder
for udbetaling af indtægter for en peri-
ode, der ligger efter tidspunktet for op-
hør i et jobafklaringsforløb. En person,
der ikke får udbetalt ressourceforløbs-
ydelse på grund af fradrag for indtæg-
ter, anses for at modtage ressourcefor-
løbsydelse.
§ 69 j.
---
Stk. 2-11.
---
Stk. 12.
§ 33 finder anvendelse for fra-
drag i ressourceforløbsydelse under
jobafklaringsforløb.
Stk. 13-14.
---
3.
I
§ 69 j
indsættes efter stk. 12 som
nyt stykkek.:
»Stk. 13. Uddannelsesgodtgørelse efter
§§ 18 a-18 f i lov om arbejdsskadesik-
ring medfører ikke fradrag i ressource-
forløbsydelsen.«
Stk. 13 og 14 bliver herefter stk. 14 og
15.
§6
I lov om afgift af bidraget til Arbejds-
markedets Erhvervssikring og af ar-
424
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0647.png
Gældende formulering
Lovforslaget
bejdsulykkeserstatninger m.v., jf. lov-
bekendtgørelse nr. 374 af 30. marts
2020, som ændret ved § 2 i lov nr.
2203 af 29. december 2020, foretages
følgende ændringer:
§ 3.
Afgiften efter § 1 består af to dele:
1.
I
§ 3, stk. 1, nr. 1, 1. pkt.,
udgår »på
1) En afgift på 17 pct. af bidraget efter 17 pct.«
lov om arbejdsskadesikring § 55, stk. 1,
som de sikringspligtige arbejdsgivere og
de frivilligt sikrede har indbetalt vedrø-
rende det foregående kalenderår. Ved
opgørelsen af bidraget efter 1. pkt. ses
der bort fra den del af bidraget, som er
en konsekvens af afgiften efter denne
lov, jf. § 8.
2) […]
Stk. 2-6.
---
§ 3.
Afgiften efter § 1 består af to dele:
1) […] Ved opgørelsen af bidraget efter
1. pkt. ses der bort fra den del af bidra-
get, som er en konsekvens af afgiften
efter denne lov, jf. § 8.
2) […]
Stk. 2-6.
---
2.
I
§ 3, stk. 1, nr. 1,
indsættes som 3.
pkt.:
»Afgiften efter 1. pkt. udgør 17 pct. til
og med den 31. december 2030 og
14,8 pct. fra og med den 1. januar
2031.«
§ 3.
Afgiften efter § 1 består af to dele:
1) […]
2) En afgift på 12 pct. af de samlede […]
3.
I
§ 3, stk. 1, nr. 2, 1. pkt.,
udgår »på
12 pct.«
Stk. 2-6.
---
§ 3.
Afgiften efter § 1 består af to dele:
1) […]
2) En afgift på 12 pct. af de samlede ka-
pitalerstatninger for tab af erhvervs-
evne, godtgørelse for varigt men, over-
gangsbeløb ved dødsfald, erstatninger
for tab af forsørger, godtgørelser til ef-
terladte samt hensættelser til dækning
af fremtidige løbende erstatninger for
tab af erhvervsevne og erstatninger for
tab af forsørger, som Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring har tilkendt i det fore-
gående kalenderår som følge af en ar-
4.
I
§ 3, stk. 1, nr. 2,
indsættes som 2.
pkt.:
bejdsulykke, jf. bilag 1.
»Afgiften efter 1. pkt. udgør 12 pct. til
Stk. 2-6.
---
425
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0648.png
Gældende formulering
Lovforslaget
og med den 31. december 2030 og 9,8
pct. fra og med den 1. januar 2031.«
§7
I lov om erstatningsansvar, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1070 af 24. august
2018, som ændret ved § 3 i lov nr.
1719 af 27. december 2018, § 3 i lov nr.
2200 af 29. december 2020, § 2 i lov nr.
290 af 21. juni 2022, lov nr. 894 af 21.
juni 2022 og § 1 i lov nr. 895 af 21. juni
2022, foretages følgende ændringer:
§ 2 ---
Stk. 2.
I erstatningen fradrages løn un-
der sygdom, dagpenge fra arbejdsgiver
eller kommunalbestyrelsen, erstatning i
henhold til en midlertidig afgørelse om
erstatning for erhvervsevnetab efter lov
om arbejdsskadesikring, i det omfang
denne erstatning dækker en periode,
hvor der også tilkommer skadelidte er-
statning for tabt arbejdsfortjeneste, og
forsikringsydelser, der har karakter af
en virkelig skadeserstatning, samt lig-
nende ydelser til den skadelidte.
1.
I § 2, stk. 2, indsættes som
2. pkt.:
»I erstatningen fradrages endvidere
uddannelsesgodtgørelse, jf. § 18 b, i ar-
bejdsskadesikringsloven, i det omfang
godtgørelsen dækker en periode, hvor
der også tilkommer skadelidte erstat-
ning for tabt arbejdsfortjeneste.«
§8
I lov om erstatning fra staten til ofre
for forbrydelser, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1209 af 18. november 2014, som
ændret ved § 14 i lov nr. 285 af 29.
marts 2017, § 4 i lov nr. 140 af 28. fe-
bruar 2018, lov nr. 486 af 30. april 2019
og § 2 i lov nr. 895 af 21. juni 2022, fo-
retages følgende ændringer:
§ 10 ---
Stk. 2-3 ---
Stk. 4.
Politiet vejleder skadelidte om
retten til at få erstatning efter denne
lov
1.
I § 10 indsættes som
stk. 4:
»Stk.
4.
Bestemmelsen i stk. 1 fraviges i
sager, hvor pleje- og omsorgspersonale
m.v. har været udsat for en straffelovs-
overtrædelse, når generelle pædagogi-
ske eller behandlingsmæssige hensyn
på den pågældende institution taler
imod indgivelse af en politianmeldelse,
426
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0649.png
Gældende formulering
Lovforslaget
eller når sådanne konkrete hensyn ta-
ler imod indgivelse af en politianmel-
delse.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
§ 13 ---
Stk. 2
---
Stk. 3.
Hvis nævnet har truffet endelig
afgørelse om erstatning eller godtgø-
relse, kan nævnet ikke behandle yderli-
gere krav fra samme ansøger vedrø-
rende samme lovovertrædelse, hvis det
nye krav fremsættes, mere end 2 år ef-
ter at nævnet har truffet endelig afgø-
relse. Hvis ansøgeren først senere indså
eller burde indse eksistensen af det nye
krav, regnes fristen i 1. pkt. fra dette
tidspunkt. Hvis nævnet anmoder om
dokumentation for et fremsat krav og
dokumentation ikke er fremsendt se-
nest 2 år efter nævnets endelige afgø-
relse, kan nævnet ikke behandle kravet.
1.-3. pkt. kan fraviges, hvis der forelig-
ger særlige grunde.
2.
I § 13 indsættes som
stk. 3:
»Hvis et forsikringsselskab eller en selv-
forsikret arbejdsgiver, jf. arbejdsskade-
sikringslovens § 48, stk. 5, der yder en
virkelig skadeserstatning, træffer afgø-
relse, jf. arbejdsskadesikringslovens §
49 b, stk. 1, om, at erstatningspligten
ikke anerkendes, regnes fristen i stk. 1,
fra tidspunktet for forsikringsselska-
bets eller den selvforsikrede arbejdsgi-
vers afgørelse, forudsat at skadelidte
har indgivet anmeldelse til forsikrings-
selskabet eller den selvforsikrede ar-
bejdsgiver inden 2 år efter, at lovover-
trædelsen er begået.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
427
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0650.png
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0651.png
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0652.png
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0653.png
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0654.png
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0655.png
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0656.png
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0657.png
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0658.png
 L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat
2758908_0659.png