L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat

Beskæftigelsesudvalget 2023-24
L 23 Bilag 1
Offentligt

HØRINGSNOTAT

Resumé og kommentarer til høringssvar ved-

rørende forslag til lov om ændring af lov om

arbejdsskadesikring og forskellige andre love

(Aftale om et forbedret arbejdsskadesystem

og lettere adgang til erstatning i forbindelse

med vold på arbejdspladsen)

J.nr. 2023-4893

CTY

Indledning

I september 2022 blev der indgået en politisk aftale mellem den daværende rege-

ring (Socialdemokratiet) og Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Det

Konservative Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti, Nye Borger-

lige, Liberal Alliance og Alternativet om et forbedret arbejdsskadesystem. Modera-

terne har tilsluttet sig aftalen. Som en del af udmøntningen af den politiske aftale

har et udkast til lov om ændring af arbejdsskadesikringsloven og forskellige andre

love været sendt i høring i perioden fra d. 10. maj 2023 til 9. juni 2023.

Lovforslaget har været sendt i høring til følgende myndigheder, organisationer

m.v.:

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikernes Centralorganisation, Ankesty-

relsen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Ar-

bejdsmarkedets Tillægspension, Bedre Psykiatri, Borger- og Retssikkerhedschefen

i, Business Danmark, Børne- og kulturchefforeningen, Børne- og Ungdomspæda-

gogernes Landsforbund (BUPL), Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund

(BUPL)

–

Lederforening, Børnerådet, Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fæl-

lesudvalg (CFU), CEPOS, Cevea, Contea (skiftet navn til NORTH), Daginstitutio-

nernes Lands-Organisation (DLO), Dahlberg, Danmarks Statistik, Dansk Arbejds-

giverforening, Dansk byggeri, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Dansk Er-

hverv, Dansk Industri, Dansk Skoleforening for Sydslesvig, Dansk Metal, Dansk

Socialrådgiverforening, Dansk Psykolog Forening (DP), Dansk Sygepleje Selskab

(DASYS), Dansk sygeplejeråd, Danske Advokater, Danske Fodterapeuter, Danske

Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer (DH), Danske Patienter, Danske

Rederier, Danske Regioner, Danske Seniorer, Danske Skoleelever, Danske Under-

viserorganisationers Samråd, Danske Ældreråd, Danmarks Frie Fagforening, Dan-

marks Lærerforening, Danmarks Private Skoler

–

grundskoler & gymnasier, Dan-

marks Vejlederforening, Datatilsynet, De Anbragtes Vilkår, Den danske Aktuarfor-

ening, Det Centrale Handicapråd, Det Faglige Hus, Det Kriminalpræventive Råd,

De private sociale tilbud (LOS), Deutscher Schul- und Sprachverein für

Nordschleswig, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Efterskoleforeningen, Er-

L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat

hvervsstyrelsen, Ergoterapeutforeningen (Etf), EVA - Danmarks Evalueringsinsti-

tut, FABU, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Faglige Seniorer, Fagligt Fælles

Forbund (3F), FGU Danmark, Finans Danmark, Finansforbundet, Finanssektorens

Arbejdsgiverforening, FOA, Foreningen af Døgn og Dagtilbud for udsatte børn og

unge (FADD), Foreningen af Fængselsinspektører og Vicefængselsinspektører,

Foreningen af Interne Revisorer, Foreningen af katolske skoler i Danmark, For-

eningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark

(FSD), Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af Speciallæger (FAS), For-

eningen Danske Revisorer, Foreningen for Forældre til Elever i Fri- og Privatsko-

ler, Foreningen Frie Fagskoler, Forhandlingsfællesskabet, Forsikringsforbundet,

Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen, Forældrenes Landsorganisa-

tion (FOLA), Frie Funktionærer, Frie Skolers Lærerforening, Frivilligrådet, Frisko-

lerne, FSR

–

Danske Revisorer, Fængselsforbundet, GLS-A, HK, IDA, Justitia,

KL, Kooperationen

–

Danmarks Kooperative arbejdsgiver- og interesseorganisa-

tion, Kraka, Kriminalforsorgsforeningen, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig

Fagforening (krifa), Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen for Kvindekrisecen-

tre (LOKK), Landsforeningen for VæreSteder, Landsforeningen for Arbejdsmiljø

og Arbejdsskadede, Landsforeningen for sociale tilbud (LOS), Landsforeningen for

Socialpædagoger, Landsorganisationen Danske Daginstitutioner (LDD), Lands-

samråd for PPR-chefer, Landsskatteretten, Lederne, LEV, Lilleskolerne, Lægefor-

eningen, Lærernes Centralorganisation, Modstrøm - Foreningen for FGU-elever og

unge omkring FGU, Netværket for kostafdelinger, Offentligt Ansattes Organisatio-

ner, Plejefamiliernes Landsforening (PLF), Producentforeningen, Rådet for Socialt

Udsatte, Sammenslutningen af boformer for hjemløse i Danmark (SBH), Sammen-

slutningen af Steinerskoler i Danmark, Sammenslutningen af Unge Med Handicap,

Sedgwick Leif Hansen, Selveje Danmark, Selvejende og private institutioners for-

ening (Spifo), SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed, Sjældne Diagnoser,

Skatteankeforvaltningen, Skatteforvaltningen, Skole og Forældre, Skolelederfor-

eningen, SMVdanmark, Socialstyrelsen, Socialtilsynet Hovedstaden (Frederiks-

bergs Kommune), Socialtilsynet Midt (Silkeborg Kommune), Socialtilsynet Nord

(Hjørring kommune), Socialtilsynet Syd (Faaborg-Midtfyn Kommune), Socialtilsy-

net Øst (Holbæk Kommune), Socialpædagogernes Landsforbund, SRF Skattefaglig

Forening, TAMU Sekretariatet, Tandlægeforeningen, Udbetaling Danmark, Ud-

dannelsesforbundet, Uddannelseslederne, Ungdomsskoleforeningen, Ungdomsud-

dannelsernes Vejlederforening, Willis Towers Watson, Yngre Læger, Ældresagen.

Der er modtaget høringssvar fra: Akademikernes Centralorganisation, Ankestyrel-

sen, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Børne- og Kulturchefforeningen, Dansk

Arbejdsgiverforening, Danske Advokater, Danske Regioner, Datatilsynet, Den

Danske Aktuarforening, Det Faglige Hus, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Er-

hvervsstyrelsen, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finanssektorens Arbejdsgi-

verforening, Forsikring & Pension, Friskolerne, KL, Landsforeningen for sociale

tilbud (LOS), Landsforeningen for Socialpædagoger, Lederne, NORTH, Socialpæ-

dagogernes Landsforbund, Socialtilsyn Nord og Udbetaling Danmark (UDK).

Følgende har meddelt, at de ikke har bemærkninger til lovforslaget: Børne- og Kul-

turchefforeningen, Datatilsynet, Den Danske Aktuarforening, Direktoratet for Kri-

minalforsorgen, Friskolerne og Socialtilsyn Nord.

Der er derudover modtaget høringssvar fra Soldaternes Fagforening (HKKF), JFR

Law, Kommunale Velfærdschefer, Malerforbundet og Soldaterlegatet.

L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat

Nedenfor gennemgås de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar. Beskæfti-

gelsesministeriets bemærkninger er angivet i kursiv. De fuldstændige høringssvar

er sendt til Beskæftigelsesudvalget.

Det bemærkes, at der i forhold til høringsudgaven af lovforslaget af 10. maj 2023

er foretaget visse redaktionelle og lovtekniske ændringer af udkastet til lovforsla-

get.

Generelle bemærkninger

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Lederne bemærker, at aftalen samlet vil bi-

drage til et mere enkelt arbejdsskadesystem og vurderer, at tiltagene samlet set vil

have en positiv effekt på sagsbehandlingstiderne. Fagbevægelsens Hovedorganisa-

tion (FH) bemærker, at aftalen indeholder vigtige forbedringer for skadelidte. For-

sikring & Pension (F&P) bemærker, at det nye fokus i aftalen om at sikre tilskade-

komne en bedre tilknytning er positivt. Det Faglige Hus bemærker, at der er lavet

et grundigt og gennemarbejdet lovforslag, og at de er positivt indstillet over for en

tiltrængt revision af loven. Danske Advokater er overordnet positive over for lov-

forslagets målsætninger. Dog udtrykker Danske Advokater bekymring for, at lov-

forslaget er udarbejdet uden forudgående udvalgsarbejde med en bred sammensæt-

ning af eksperter på området og finder det retssikkerhedsmæssigt problematisk. DA

og Lederne er overordnet bekymret for, at aftalen eller implementeringen ikke ses

at give endeligt svar på de store udfordringer, som arbejdsskadesystemet står over-

for, herunder at sagsbehandlingstiden de senere år har været støt stigende. DA og

Lederne betragter aftalen og implementeringen alene som et første skridt på vejen

mod et bedre og mere enkelt system. I den forbindelse henvises der til, at der i regi

af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings (AES) bestyrelse allerede arbejdes med en

bred vifte af forslag til yderligere forbedringer af sagsbehandlingstiden i AES og

arbejdsskadessystemet.

Som en del af aftalen udarbejder AES’ bestyrelse en rede-

gørelse, der skal pege på mulige forbedringspotentialer i forhold til nedbringelse af

sagsbehandlingstiderne.

DA og Lederne bemærker, at det er vigtigt, at tiltagene løbende monitoreres og

evalueres med fokus på at få viden om, hvorvidt de skridt, der tages for at forenkle

og forkorte sagsbehandlingstiderne, får den tilsigtede effekt. Denne viden skal være

databaseret. DA og Lederne ønsker, at hele aftalen monitoreres løbende og evalue-

res 3 år efter ikrafttræden.

FH bemærker, at det er forbundet med nogen usikkerhed, om de konkrete lovinitia-

tiver, der er lagt op til, vil medføre iøjnefaldende forbedringer ift. tilknytning til ar-

bejdsmarkedet, sagsbehandlingstid og øget erstatningsniveau.

F&P, Landsforeningen for Socialpædagoger og Danske Advokater bemærker lige-

ledes, at det er tvivlsomt, om lovforslaget vil bidrage til at nedbringe sagsbehand-

lingstiderne. Landsforeningen for Socialpædagoger bemærker, at det er vanskeligt

at genfinde intentionerne fra aftaleteksten, mens

Malerforbundet bemærker, at

lovforslaget ikke er en gevinst for de arbejdsskadede, idet forbedringerne vil

komme meget få til gode, for eksempel uddannelsesgodtgørelsen.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at arbejdsskadeaftalen indeholder en

række initiativer, der tilsammen forbedrer sagsbehandlingstiderne. Herudover be-

mærkes det, at aftalen ligeledes indeholder en række initiativer, der skal medvirke

til et forbedret erstatningssystem og bedre tilknytning af tilskadekomne

Det fremgår videre af aftalen, at udviklingen og implementeringen af aftalen vil

blive fulgt løbende med henblik på at drøfte yderligere initiativer, hvis der er behov

herfor, samt at aftalekredsen tre år efter ikrafttrædelse af aftalen vil drøfte en sta-

tus for aftalens initiativer og påvirkningen af sagsbehandlingstiden og arbejdsmar-

kedstilknytning.

Beskæftigelsesministeriet bemærker endvidere, at det fremgår af aftalen, at der er

nedsat en teknisk arbejdsgruppe om arbejdsmarkedstilknytning og koordinering

mellem aktører i arbejdsskadesager, der skal pege på mulige yderligere tiltag,

samt at AES’s

bestyrelse i forlængelse af aftalen skal aflevere en redegørelse om

forhold af betydning for sagsbehandlingstiden, der skal pege på mulige forbed-

ringspotentialer. Dette arbejde har til formål at pege på mulige senere justeringer

af arbejdsskadeområdet.

Ift. bemærkningen om, at lovforslaget er skrevet uden forudgående udvalgsarbejde,

bemærker Beskæftigelsesministeriet, at der inden de politiske forhandlinger var

nedsat en teknisk arbejdsgruppe med deltagere fra arbejdsmarkedets parter, der

havde til formål at sikre et grundlag for de politiske forhandlinger. Herudover er

der indhentet teknisk bistand fra AES og Ankestyrelsen i forbindelse med udarbej-

delsen af lovforslaget.

Danske Advokater anfører, at § 23 i arbejdsskadesikringsloven bør ændres, så de

svarer til en nylig ændring af § 26 a i erstatningsansvarsloven. Herved vil sambo-

ende søskende, voksne, udeboende børn og forældre til voksne, udeboende børn

som udgangspunkt også kunne tilkendes godtgørelse til efterladte. Herudover fore-

slår Danske Advokater, at der sker ændring af § 17 a, stk. 4, således at der langt

tidligere end efter gældende praksis skal træffes endelig afgørelse om erhvervsev-

netab, selvom den tilskadekomne på afgørelsestidspunktet arbejder i et midlertidigt

fleksjob.

Akademikerne og JFR Law beklager, at forslaget ikke medtager de omfattende pro-

blemer vedr. psykiske arbejdsskader, som i høj grad fortsat ikke anerkendes.

Akademikerne finder, at det er et alvorligt svigt, at lovforslaget ikke indeholder en

forøgelse af erstatningssummer for arbejdsskader med varige mén. KL bemærker,

at nedsættelsen af arbejdsskadeafgiften bør kunne ske før den 1. januar 2031. DA

bemærker, at der kan drøftes en yderligere nedsættelse af afgiften, hvis der er ele-

menter i aftalen, som viser sig dyrere for arbejdsgiverne end forventet.

F&P foreslår, at der indføres hjemmel til automatisk kapitalisering af erhvervsev-

netabserstatning til og med 50 pct.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at lovforslaget udmønter den politiske aftale

fra september 2022 og har haft aftalen som ramme. Ovenstående forslag om regel-

L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat

ændringer ligger uden for den politiske aftale og er allerede af den grund ikke in-

deholdt i nærværende lovforslag. Beskæftigelsesministeriet har noteret sig de kon-

krete forslag.

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for

det offentlige

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) forventer, at implementeringen af ele-

menterne i lovforslaget vil medføre en udgift på 26-53 mio. kr. i 2023 og 2024 og

skal finansieres via taksterne. Dette bemærkes også af Dansk Arbejdsgiverforening

(DA).

DA vurderer, at selv om det fremgår af aftalen, at denne er udgiftsneutral for ar-

bejdsgiverne, er antagelserne bag de økonomiske konsekvenser for de private ar-

bejdsgivere usikre, og DA stiller sig derfor kritisk over for størrelsen af den forven-

tede udgift på 70 mio. kr.

DA foreslår, at der som led i monitoreringen og evalueringen drøftes en yderligere

nedsættelse af arbejdsskadeafgiften, hvis der er elementer i aftalen, f.eks. uddannel-

sesgodtgørelsesordningen, som viser sig at blive dyrere for arbejdsgiverne end for-

udsat i aftalen.

Forsikring & Pension anfører, at lovforslagets vedtagelse utvivlsomt vil føre til

ikke ubetydelige præmiestigninger. Derfor er det nødvendigt, at der skabes hjem-

mel til, at forsikringsselskaberne kan hæve præmien uden at kunderne kan kræve at

blive fritstillet.

Forsikring & Pension bemærker, at lovforslagets økonomiske bemærkninger frem-

står uigennemskuelige, idet det alene er de samlede økonomiske og administrative

konsekvenser fordelt på private og offentlige arbejdsgivere, der fremgår. Det er så-

ledes som høringspart umuligt at forholde sig til de økonomiske og administrative

konsekvenser af de enkelte dele af lovforslaget. F&P opfordrer derfor til, at de øko-

nomiske bemærkninger udbygges fordelt på de enkelte forslag, herunder de forven-

tede øgede erstatningsudgifter ved lovforslagets realisering.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at AES har opdateret de tidligere skøn vedrø-

rende implementeringsomkostninger ifm. den eksterne høring, og at de opdaterede

skøn er indarbejdet i lovforslagets økonomiske bemærkninger.

Den samlede ud-

giftsvirkning for arbejdsgiverne med de nye skøn vil være lavere end forudsat i af-

taleøkonomien.

Der er ved opgørelsen af de økonomiske konsekvenser ved lovforslaget tale om

skøn, hvorfor økonomien er behæftet med en væsentlig usikkerhed. Det skal særligt

ses i lyset af, at uddannelsesgodtgørelsesordningen er en helt ny ordning samt den

lange tidshorisont for indfasningen af lovforslaget. Beskæftigelsesministeriet aner-

kender, at en justering af uddannelsesgodtgørelsesordningen kan være rimelig, så-

fremt den udvikler sig markant anderledes end forudsat. Beskæftigelsesministeriet

bemærker, at der i aftaleteksten fremgår, at aftalekredsen årligt vil få en status for

fremdriften i implementeringen af initiativerne i aftalen samt status for sagsbe-

handlingstider og tilskadekomnes tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat

Til bemærkningerne om muligheder for præmieforhøjelse bemærkes, at det frem-

går af § 89 i arbejdsskadesikringsloven, at en sikringspligtig forsikringstager ikke

kan opsige en forsikring på grund af en forhøjelse af præmien, som alene er be-

grundet i en forøgelse af udgifterne, der er en følge af denne lov eller lov om social

pension eller af ændringer af disse love. Bestemmelsen indebærer, at præmiestig-

ninger som følge af lovforslaget ikke giver forsikringstagerne (arbejdsgiverne) mu-

lighed for at blive fritstillet.

Beskæftigelsesministeriet har imødekommet ønsket om flere detaljer i afsnittet om

økonomiske konsekvenser og tilføjet erstatningsudgifter for de to forslag, som ho-

vedsagelig kan forklare udgiftsniveauet i lovforslaget.

Nyt formål om selvforsørgelse og tilknytning til arbejdsmarkedet

Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Forsikring & Pension (F&P) og Lederne støtter,

at arbejdsskadesystemet i videre udstrækning end i dag skal støtte tilskadekomne i

at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. DA og Lederne understreger dog sam-

tidig, at arbejdsskadesystemet ikke skal være et parallelt beskæftigelsessystem, da

den opgave ligger i kommunerne. Organisationerne mener, at der bør være større

fokus på samarbejdet og koordineringen mellem kommuner og Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring (AES) i sagsbehandlingen, så fastholdelse af tilskadekomne og

fremdrift i sagsbehandlingen understøttes. F&P peger på, at forsikringsbranchen

har et betydeligt kendskab til de konkrete indsatser, der virker, og imødeser derfor,

at branchen inddrages i det videre arbejde i forhold til den tekniske arbejdsgruppe,

der er beskrevet i aftaleteksten.

Akademikerne (AC) anfører, at det bør præciseres, at lovens hovedformål fortsat er

at tilkende erstatning, selv om formålsparagraffen tilføjes et formål om, at tilskade-

komne kan bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet samt forblive selvforsøgende.

Sedgwick Danmark A/S (Sedgwick) finder, at lovforslaget i højere grad bør af-

spejle behovet for en proaktiv proces og en tidlig indsats for at bevare tilskadekom-

nes beskæftigelse fremfor ”kun” en ændret formålserklæring og bestemmelsen om

uddannelsesstøtte.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at forslaget om en udvidelse af formålsbe-

stemmelsen skal ses i sammenhæng med andre elementer i den politiske aftale om

et forbedret arbejdsskadesystem, som har til formål at medvirke til at styrke tilska-

dekomnes fortsatte tilknytning til arbejdsmarkedet. Det drejer sig foruden forslaget

om indførelse af en uddannelsesgodtgørelsesordning bl.a. om forslaget om, at

of-

fentligt ansatte med en arbejdsskade skal have bedre mulighed for at modtage en

særlig behandling eller indsats, der skal understøtte pågældendes tilknytning til ar-

bejdspladsen eller arbejdsmarkedet generelt. Derudover nedsættes en teknisk ar-

bejdsgruppe, der bl.a. skal se på tiltag, som kan forbedre arbejdsmarkedstilknyt-

ningen for personer med en arbejdsskade.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at formålet med forslaget om en udvidet for-

målsbestemmelse i arbejdsskadesikringsloven alene at sikre, at arbejdsskadesyste-

met, herunder Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen, ved admini-

strationen af arbejdsskadesikringsloven har fokus på at understøtte, at tilskade-

komne så vidt muligt vender tilbage til selvforsørgelse i ordinær beskæftigelse eller

L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat

bevarer så stor tilknytning til arbejdsmarkedet som muligt, hvis selvforsørgelse på

ordinære vilkår ikke er muligt.

I forhold til bemærkningen om, at lovens hovedformål fortsat skal være at tilkende

erstatning, kan Beskæftigelsesministeriet oplyse, at der ikke med forslaget lægges

op til ændringer i lovens § 1, stk. 1, hvorefter formålet

med loven fortsat er at yde

erstatning og godtgørelse til tilskadekomne eller deres efterladte ved arbejds-

skade.

Endelig vil Beskæftigelsesministeriet kvittere for

F&P’s

tilsagn om at dele sit kend-

skab til konkrete indsatser, der virker, i det videre arbejde i forhold til den tekniske

arbejdsgruppe.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

Uddannelsesgodtgørelse

1. Generelle bemærkninger

Akademikerne, FH og Landsorganisationen for sociale tilbud støtter overordnet

forslaget om uddannelsesgodtgørelse. Akademikerne og FH har dog nogle konkrete

indvendinger til ordningen, som fremgår senere i høringsnotatet.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) anerkender det politiske ønske om at un-

derstøtte fastholdelse af de tilskadekomne på arbejdsmarkedet. AES har herudover

afgivet en række forslag til præciseringer i lovtekst og lovbemærkninger af teknisk

karakter med det formål at undgå tvivl og tvister.

Danske Advokater kan tilslutte sig ønsket om, at flere arbejdsskadede forbliver i

arbejde, men vurderer, at forslagets effekt vil være begrænset.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) mener grundlæggende, at der er tale om en ord-

ning, som indeholder en række meget problematiske incitamenter samtidig med, at

der er en meget lille beskæftigelseseffekt af ordningen. DA er bekymret for, om

blandt andet økonomi og målgruppe i ordningen vil skride. DA foreslår, at delen

om uddannelsesgodtgørelse udskilles i en separat lov. DA foreslår, at evalueringen

af ordningen skal ske efter 3 år i stedet for 10 år.

Det Faglige Hus foreslår, at ordningen med uddannelsesgodtgørelse indføres som

forsøgsordning, ligesom ordningen i § 84 a. Eller at der afsættes flere midler til re-

valideringsområdet i stedet for ordningen med uddannelsesgodtgørelse.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening og

JFR Law

er ikke tilhænger af uddannel-

sesgodtgørelsen.

Forsikring & Pension (F&P) bemærker, at det er godt, at der tænkes nyt i forhold

til at få tilskadekomne borgere tilbage i job med uddannelsesgodtgørelse. De synes

dog ikke, at løsningen er helt gennemtænkt og indeholder en del bureaukrati.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at aftalepartierne er enige om den foreslåede

ordning med uddannelsesgodtgørelse, der skal understøtte, at tilskadekomne

så

L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat

vidt muligt bliver selvforsørgende eller bevarer tilknytningen til arbejdsmarke-

det efter en arbejdsskade.

Beskæftigelsesministeriet finder det hensigtsmæssigt, at

uddannelsesgodtgørelse med lovforslaget om den politiske aftale bliver en del af

arbejdsskadesikringsloven. Det fremgår i øvrigt af aftalen, at aftalepartierne er

enige om at følge implementeringen af ordningen tæt, så der kan foretages tilpas-

ninger, hvis det er nødvendigt. Til brug herfor etableres et implementeringsforum

med inddragelse af AES, fagforeninger, arbejdsgiverorganisationer, KL og forsik-

ringsselskaber.

Beskæftigelsesministeren vil følge tilgangen til ordningen tæt og halvårligt orien-

tere aftalepartierne om optag mv. Aftalepartierne er i den sammenhæng enige om

at drøfte behovet for ændringer i ordningen, hvis tilgangen til ordningen afviger

væsentligt fra det forudsatte.

Aftalepartierne er desuden enige om, at der er behov for en grundig evaluering,

som kan tilvejebringe viden om virkningen af ordningen. Ordningen vil på den

baggrund blive evalueret 5 år efter ikrafttrædelse for at vise, i hvor høj grad tilska-

dekomne fuldfører uddannelsen. I den forbindelse vil det også indgå om ordningen

er finansieret på en hensigtsmæssig måde, herunder om beregningen af den gen-

nemsnitlige statslige takst pr. deltager i ordningen stadig afspejler målgruppens

sammensætning. Derudover evalueres ordningen efter 10 år med henblik på, om

ordningen fører til øget beskæftigelse.

2. Målgruppen

Akademikerne, JFR Law og Sedgwick Danmark A/S (Sedgwick) finder, at kriteriet

om minimums-mén på 10 pct. for at komme ind i ordningen bør udgå i forhold til

uddannelsesgodtgørelse.

DA foreslår, at den indledende visitation i AES, skal ske på objektivt grundlag, og

ikke skønsmæssige vurderinger.

F&P samt Sedgwick finder, at kravet om, at tilskadekomne skal være uden for be-

skæftigelse eller opsagt, hæmmer selskabernes arbejde med, at tilskadekomne

kommer tilbage/fastholdes i ordinært job hos egen arbejdsgiver

FH, Landsforeningen for Socialpædagoger, Malerforbundet og Lederne synes at

målgruppen er for snæver.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det følger af aftalen om et forbedret ar-

bejdsskadesystem, at målgruppen

for ordningen er afgrænset til tilskadekomne

med en forventet méngrad på mindst 10 procent, som ikke er i arbejde, og som

ikke længere kan varetage hidtidig jobfunktion. Grænsen på mindst 10 pct. mén

skyldes, at kun ca. halvdelen af alle tilskadekomne med en méngrad på mindst

10 pct. er selvforsørgende et år efter arbejdsskaden, og dette ser ikke ud til at

rette sig over tid. Den i lovforslaget foreslåede målgruppe for ordningen, her-

under de skønsmæssige kriterier for at komme ind i ordningen ligger inden for

rammerne af det aftalte.

Beskæftigelsesministeren vil følge tilgangen til ordningen tæt og halvårligt orien-

tere aftalepartierne om optag mv. Aftalepartierne er i den sammenhæng enige om

L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat

at drøfte behovet for ændringer i ordningen, hvis tilgangen til ordningen afviger

væsentligt fra det forudsatte.

3. Behandling af sagerne

Ankestyrelsen foreslår, at det af hensyn til de tilskadekomnes retssikkerhed kan

overvejes, om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring burde have pligt til at træffe af-

gørelse om uddannelsesgodtgørelse i alle sager med en méngrad på 10 procent eller

derover.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det ikke vil være relevant at træffe afgø-

relse om uddannelsesgodtgørelse i alle sager med en méngrad på 10 pct. eller der-

over. Lovforslaget indeholder derfor de nærmere kriterier for, hvornår det er rele-

vant at visitere tilskadekomne til uddannelsesgodtgørelse, herunder bl.a., at man

skønnes fremover ikke at kunne anvende sin erhvervsmæssige uddannelse eller va-

retage et arbejde inden for tidligere arbejdsområder. Beskæftigelsesministeriet

vurderer, at det vil være uhensigtsmæssigt at pålægge AES at træffe afgørelse om

uddannelsesgodtgørelse i de tilfælde, hvor det ikke vil være relevant.

Danske Advokater, DA og Lederne udtrykker bekymring for, at ordningen vil med-

føre en forlænget sagsbehandlingstid og et øget behov for ressourcer i AES.

DA, Det Faglige Hus og Lederne fremhæver, at det er kommunerne, der har kom-

petencerne, ressourcerne og opgaven i forhold til revalidering og fastholdelse af

borgere på arbejdsmarkedet og at der kan være uhensigtsmæssigheder, ved at på-

lægge AES sådanne opgaver. DA mener, at administrationen af ordningen bør

ligge i kommunalt regi.

F&P finder det uheldigt, at administrationen af ordningen primært skal ligge i AES,

og at forsikringsbranchen ikke er blevet tænkt ind i forhold til visitering m.v. F&P

foreslår, at der skabes hjemmel til, at forsikringsbranchen kan få en aktiv rolle i ad-

ministrationen af uddannelsesgodtgørelsen.

KL vurderer, at der er tale om nye opgaver for jobcentrene, som kan blive ganske

ressourcekrævende. KL bemærker, at der med ordningen sker en knopskydning i

forhold til de mange uddannelsesordninger på beskæftigelsesområdet. KL og Kom-

munale Velfærdschefer foreslår, at man i stedet overvejer at ændre i en af de alle-

rede eksisterende ordninger i beskæftigelsesområdet.

Lederne finder det vigtigt, at der hurtigt træffes afgørelse om anerkendelse og stør-

relsen af det varige mén, så muligheden for at påbegynde i en kompetencegivende

uddannelse iværksættes hurtigst muligt efter skadens indtræden.

Sedgwick foreslår, at opgaven med at identificere de korrekte sager lægges på for-

sikringsselskaberne i stedet for AES eller jobcentrene.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det fremgår af Aftalen om et forbedret ar-

bejdsskadesystem, at

AES skal varetage visitationen til ordningen, bl.a. på bag-

grund af en vurdering fra kommunen af, at tilskadekomne med uddannelsen kan

varetage et ustøttet job på et område med gode beskæftigelsesmuligheder. I

L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat

kommunens dialog med borgeren skal den tilskadekomne som i dag også vejle-

des om mulighederne i den almindelige beskæftigelsesindsats og alternative

veje tilbage i job, fx via løntilskud eller virksomhedspraktik. Lovforslagets op-

gavefordeling mellem AES og kommunerne er i overensstemmelse med dette

punkt i aftalen.

Det fremgår i øvrigt af aftalen, at aftalepartierne er enige om at følge implemente-

ringen af ordningen tæt, så der kan foretages tilpasninger, hvis det er nødvendigt.

Til brug herfor etableres et implementeringsforum med inddragelse af AES, fagfor-

eninger, arbejdsgiverorganisationer, KL og forsikringsselskaber.

F&P finder, at der er en ubeskrevet snitflade til arbejdsskadesager, som vil blive

omfattet af forsøget med at flytte kompetencen til at træffe afgørelse om anerken-

delse af arbejdsskader til udvalgte forsikringsselskaber.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at forsikringsselskaber, som fremover bliver

omfattet af forsøg med at træffe afgørelser om anerkendelsesspørgsmålet, vil skulle

videresende sagen til AES, hvis de vurderer, at der skal udmåles erstatning m.v. i

sagen. Det omfatter også sager, hvor tilskadekomne potentielt kan være omfattet

målgruppen for uddannelsesgodtgørelse. Det vil blive tydeliggjort i lovforslagets

bemærkninger.

F&P

bemærker, at det er afgørende for selskabernes vurdering af AES’ afgørelse

om uddannelsesgodtgørelse, at der skabes hjemmel til, at selskaberne generelt får

adgang til ”Se sag” for de skader, der ligger til grund for AES’ afgørelse. Det om-

fatter tidligere ulykkessager og dermed potentielt set andre selskaber.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Beskæftigelsesministeriet vurderer, at forsikringsselskaberne ikke har behov for en

øget adgang til sager i ”Se sag”

ud over de sager, som forsikringsselskaberne selv

er part i. Eventuelle tidligere arbejdsskadesager, som indgår i de 10 pct. mén, lig-

ger fast og vil ikke kunne påklages af det aktuelle forsikringsselskab. Hvis et forsik-

ringsselskab i en konkret sag vurderer at have behov for oplysninger om en anden

arbejdsskadesag på tilskadekomne, må forsikringsselskabet indhente de nødven-

dige oplysninger fra tilskadekomne. Spørgsmålet om, hvorvidt forsikringsselskaber

har brug for at få adgang til flere sager i ”Se sag”

vil blive taget med i evaluerin-

gen af ordningen.

4. Ordningens indhold

AES foreslår en række tekstnære tekniske præciseringer i lovforslaget med det for-

mål at gøre de foreslåede regler mere klare og derved undgå tvivl og tvister.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at de foreslåede præciseringer i et vist omfang

er indarbejdet i lovforslaget. Der er alene tale om tydeliggørelse og præcisering af

det foreslåede, som ikke indebærer indholdsmæssige ændringer. Bl.a. er de fore-

slåede regler om, hvordan uddannelsesgodtgørelsen skal finansieres, hvis der er

tvivl om, hvilket forsikringsselskab, der skal afholde udgiften, gjort tydeligere, og

det er tilføjet, at ministeren med hjemmel i én af de foreslåede bemyndigelsesbe-

stemmelser vil fastsætte nærmere regler om det.

L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat

Danske Advokater og FH finder, at de foreslåede regler om tilskadekomnes tilba-

gebetaling af for meget udbetalt uddannelsesgodtgørelse er for omfattende og res-

sourcekrævende.

Sedgwick finder, at betydningen af at have modtaget uddannelsesgodtgørelsen i

god tro bør tydeliggøres i forhold til tilbagebetaling af for meget udbetalt godtgø-

relse.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at hensynet bag forslagene om, at AES skal

følge op på, om tilskadekomne følger uddannelsen, og at tilskadekomne skal tilba-

gebetale for meget udbetalt uddannelsesgodtgørelse, er, at tilskadekomne ikke skal

overkompenseres. Der er såleledes tale om et højt godtgørelsesniveau på 83 pct. af

tilskadekomnes tidligere årsløn, og det er derfor væsentligt at sikre, at tilskade-

komne ikke modtager godtgørelsen uberettiget. Den foreslåede lovbestemmelse in-

debærer, at AES træffer afgørelse om, at tilskadekomne skal tilbagebetale uddan-

nelsesgodtgørelse for perioder, hvor tilskadekomne har fået for meget udbetalt. Be-

stemmelsen er ikke afgrænset til tilfælde, hvor tilskadekomne har været i ond tro.

Danske Advokater og FH ønsker det præciseret, hvilke ydelser der fratrækkes i ud-

dannelsesgodtgørelsen, bl.a. hvordan pensionsforsikring, tjenestemandspension el-

ler tilskadekomstpension for tjenestemandsansatte evt. modregnes i godtgørelsen.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at lovforslaget indeholder en bemyndigelses-

bestemmelse, hvorefter Beskæftigelsesministeriet vil fastsætte nærmere regler om,

hvilke øvrige A- og B-indkomster der skal fradrages i uddannelsesgodtgørelsen.

Det fremgår bl.a. af bemærkningerne til bestemmelsen, at formålet med reglerne

vil være at undgå, at tilskadekomne overkompenseres i perioder med uddannelses-

godtgørelse. Udgangspunktet for reglerne vil være, at tilskadekomne samlet set

ikke bør have en indkomst, der overstiger uddannelsesgodtgørelsen. Så hvis tilska-

dekomne har anden indtægt i perioden med uddannelsesgodtgørelse, vil den som

udgangspunkt skulle fradrages. Der kan dog være indtægter, som det ikke er hen-

sigtsmæssigt at fradrage. Det kan f.eks. være den erhvervsevnetabserstatning, som

tilskadekomne i løbet af uddannelsen evt. får fastsat og udbetalt med tilbagevir-

kende kraft for perioden frem til uddannelsesstart og bruttoferiepenge. Reglerne vil

blive fastsat efter drøftelser med AES.

Danske Advokater finder, at bemærkningerne til lovforslaget skaber en ikke ubety-

delig usikkerhed, når deltagelse i ordningen på den ene side initieres af Arbejds-

markedets Erhvervssikring (AES), men er frivillig for den tilskadekomne og på den

anden side kan tillægges betydning ved vurderingen af erhvervsevnetabet. Danske

Advokater opfordrer til, at bemærkningerne på dette punkt tydeliggøres.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det følger af de gældende regler, at der ved

bedømmelsen af tabet af erhvervsevne skal tages hensyn til tilskadekomnes mulig-

heder for at skaffe sig indtægt ved sådant arbejde, som med rimelighed kan forlan-

ges af den pågældende efter dennes evner, uddannelse, alder og muligheder for er-

hvervsmæssig omskoling og optræning. Det betyder, at der ved fastsættelsen af er-

L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat

hvervsevnetabet lægges vægt på, i hvilket omfang tilskadekomne udnytter sin rest-

erhvervsevne. Denne vurdering vil fremover også komme til at omfatte tilskade-

komnes muligheder for omskoling med uddannelsesgodtgørelse. Derfor fremgår

det både af lovforslaget, at ordningen med uddannelsesgodtgørelse er frivillig for

tilskadekomne, og at hvis tilskadekomne, der ikke deltager i uddannelsesgodtgø-

relse, heller ikke på anden måde udnytter sin resterhvervsevne, vil det kunne få be-

tydning for udmålingen af erstatningen. Beskæftigelsesministeriet finder ikke an-

ledning til at præcisere dette yderligere i bemærkningerne.

DA mener ikke, at der i ordningen skal være mulighed for at tage en videregående

uddannelse og henviser til,

at det af den politiske aftale fremgår, at det ”forventes

at ordningen vil omfatte erhvervsuddannelser, erhvervsakademiuddannelser og pro-

fessionsbacheloruddannelser”.

DA anbefaler, at ordningen med uddannelsesgodt-

gørelsen afgrænses til alene at omfatte uddannelser taget i Danmark, da det bliver

vanskeligt at kontrollere uddannelsesaktivitet på uddannelser taget i udlandet.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at

det fremgår af den politiske aftale, at ”Det

forventes, at det primært vil være erhvervsuddannelser, erhvervsakademiuddannel-

ser og professionsbacheloruddannelser”. Erhvervsakademi-

og professionsbache-

loruddannelser er videregående uddannelser. Det følger således at aftalen, at det

skal være muligt at tage en videregående uddannelse med uddannelsesgodtgørelse.

Uddannelsesgodtgørelsen afgrænses ikke til uddannelser taget i Danmark af hen-

syn til EU-retten om fri bevægelighed. Det fremgår af lovforslagets bemærkninger,

at hvis tilskadekomne ønsker at tage en udenlandsk uddannelse med uddannelses-

godtgørelse, vil det alene kunne ske, hvis det er muligt for kommunen at kontrol-

lere, at der er tale om en uddannelse, som svarer til en dansk erhvervskompetence-

givende uddannelse, inden for et område med behov for arbejdskraft i Danmark, og

at tilskadekomne forventes at kunne gennemføre uddannelsen og varetage et ordi-

nært job på almindelige vilkår i Danmark efter uddannelsen. Det forventes derfor,

at uddannelser i udlandet kun vil kunne blive relevant i meget begrænset omfang.

DA går ud fra, at der er taget højde for situationen, hvor en tilskadekommen mod-

tager sygedagpenge, men fortsat er i et ansættelsesforhold, hvor arbejdsgiverne be-

taler løn, og hvor arbejdsgiveren således mister sygedagpengerefusion ved den til-

skadekomnes overgang til uddannelsesgodtgørelse.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det er en betingelse for at blive visiteret til

uddannelsesgodtgørelse, at tilskadekomne ikke er i beskæftigelse. Tilskadekomne

vil ikke kunne starte på en uddannelse med uddannelsesgodtgørelse, så længe ved-

kommende er i et ansættelsesforhold, heller ikke i en opsigelsesperiode. Den

nævnte situation vil derfor ikke opstå. Ordningen med uddannelsesgodtgørelse skal

ikke træde i stedet for beskæftigelse, men skal understøtte tilbagevenden til ar-

bejdsmarkedet. Derfor foreslås ordningen alene at skulle gælde for personer, som

er uden for beskæftigelse.

DA er imod forslaget om, at der vil kunne tilkendes uddannelsesgodtgørelse i sa-

ger, som er anmeldt inden lovens ikrafttræden, hvis tilskadekomne selv henvender

sig. DA mener, at for at denne nye ordning skal fungere bedst muligt, så skal der

være godt tid til forberedelse både i arbejdsskadesystemet og i kommunerne.

L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat

F&P bemærker, at forslaget om, at tilskadekomne, som får truffet afgørelse om

mindst 10 pct. mén, og som ønsker det, kan indgå i ordningen, selvom arbejdsulyk-

ken er indtrådt før den 1. juli 2024 eller erhvervssygdommen er anmeldt før den 1.

juli 2024, kan have nogle uheldige og utilsigtede økonomiske konsekvenser for for-

sikringsselskaberne.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at formålet med ordningen er, at tilskade-

komne kommer hurtigst muligt tilbage i job efter en arbejdsskade. Det er derfor

hensigtsmæssigt, at tilskadekomne med sager fra før lovens ikrafttræden kan blive

omfattet af ordningen, så de kan komme hurtigt i gang med en uddannelse efter lo-

vens ikrafttræden. Det foreslås derfor, at i sager der er anmeldt før lovens ikraft-

træden, og hvor AES efter lovens ikrafttræden træffer afgørelse om mén på mindst

10 pct. vil AES efter anmodning fra tilskadekomne kunne visitere til ordningen.

Det Faglige Hus udtrykker bl.a. bekymring for, om tilskadekomne risikerer at stå

uden forsørgelse i en periode, hvis der klages over en afgørelse om uddannelses-

godtgørelse.

F&P ønsker, at der skal skabes hjemmel til, at der kan ske efterregulering/modreg-

ning i situationer, hvor der er udbetalt for meget godtgørelse i perioden, hvor en

klage over uddannelsesgodtgørelse behandles i Ankestyrelsen. Alternativt skal kla-

gesagsbehandlingen tilrettelægges, så disse klager har en form for fast track-ord-

ning, fx ved en frist på 6 måneder for behandling i begge instanser, idet princippet

om opsættende virkning fraviges.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at forslaget om, at tilskadekomne ikke skal til-

bagebetale for meget udbetalt uddannelsesgodtgørelse for en periode, hvor en

klage behandles i Ankestyrelsen, fastholdes. Hensynet bag forslaget er, at det er

vigtigt, at tilskadekomne kommer hurtigt i gang med uddannelsen. Forslaget skal

derfor ses i sammenhæng med forslaget om, at en klage over uddannelsesgodtgø-

relse ikke vil have opsættende virkning. Det betyder, at tilskadekomne vil kunne

starte på uddannelsen og modtage uddannelsesgodtgørelse, mens klagen behand-

les. For at understøtte tilskadekomnes incitament til at starte hurtigt på uddannel-

sen foreslås det, at tilskadekomne ikke skal bære risikoen for at blive mødt af et til-

bagebetalingskrav, hvis Ankestyrelsen kommer frem til at andet resultat end AES.

Tilskadekomne risikerer dermed ikke at stå uden forsørgelse i en periode, hvis der

klages over en afgørelse om uddannelsesgodtgørelse. Vedr. sagsbehandlingstiden

for afgørelser af arbejdsskadesager i Ankestyrelsen er målsætningen for 2023 en

maksimal gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 20 uger, jf. Ankestyrelsens resultat-

plan. Aktuelt er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid 18,8 uger (opgjort marts

2023). Beskæftigelsesministeriet finder, at det ligger uden for den politiske aftale at

stille krav til Ankestyrelsen om en fast track-ordning i disse sager.

F&P ønsker det præciseret i bemærkningerne, at ny ret til uddannelsesgodtgørelse

forudsætter, at der ikke er truffet endelig afgørelse om tab af erhvervsevne efter et

tidligere ophør af uddannelsesgodtgørelse. F&P ønsker det præciseret, hvorvidt en

person, der også tidligere har haft en arbejdsskade, hvor der har været både mén og

erhvervsevnetab, kan visiteres til uddannelsesgodtgørelse i forhold til en ny skade,

samt om der, i tilfælde af, at personen kan visiteres til uddannelsesgodtgørelse, skal

L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat

ske modregning i godtgørelsen for det tidligere erhvervsevnetab, så der ikke sker

overkompensation.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at ønskerne om præcisering i lovbemærknin-

gerne er imødekommet, så det er tydeliggjort, at en ny ret til uddannelsesgodtgø-

relse forudsætter, at der ikke efter et tidligere ophør af uddannelsesgodtgørelse på

baggrund af samme skade er truffet endelig afgørelse om tab af erhvervsevne. Det

er også tydeliggjort, at også tilskadekomne, der tidligere har haft en arbejdsskade,

hvor der har været både mén og erhvervsevnetab, kan visiteres til uddannelses-

godtgørelse i forhold til en ny skade. De nærmere regler om, hvilke øvrige A- og B-

indkomster, der skal fradrages i uddannelsesgodtgørelsen fastsættes efter drøftel-

ser med AES i en bekendtgørelse, jf. nærmere herom i afsnit 4 om ordningens ind-

hold.

FH finder det kritisabelt og antageligt i strid med EU-retten, at perioder med barsel

indgår i begrænsningen på 48 måneders uddannelsesgodtgørelse.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at FH’s bemærkning imødekommes

med en

justering af lovforslaget, så personer på barsel får mulighed for at forlænge ud-

dannelsesgodtgørelsen efter de 48 måneder med en periode svarende til deres bar-

selsorlov, dog højest indtil uddannelsen er afsluttet. I den forlængede periode vil

tilskadekomne kunne få en nedsat takst af uddannelsesgodtgørelsen svarende til

højeste sats på barselsdagpenge.

5. Sammenhængen mellem uddannelsesgodtgørelse og andre

ydelser

Sedgwick finder, at der bør indsættes et andet krav i forhold til godtgørelsens ophør

end ”indtil frem til pensionsalderen”. Uddannelsen bør give

tilskadekomne en mu-

lighed for at vende tilbage til arbejdsmarkedet og udnytte de kompetencer som op-

nås via uddannelsen.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at selv om uddannelsesgodtgørelse stopper

ved folkepensionsalderen, er det ikke til hinder for, at personen vil kunne udnytte

de kompetencer, som vedkommende har opnået gennem en uddannelse ved at på-

tage sig et arbejde. Personen kan vælge at arbejde efter folkepensionsalderen og

opsætte pensionen, og fra 1. januar 2024 træder loven i kraft, hvorefter folkepensi-

onens grundbeløb og pensionstillæg vil kunne udbetales uafhængigt af pensioni-

stens indtægt ved personligt arbejde.

Udbetaling Danmark anfører, at de forstår forslagets § 18 c, stk. 5, således, at den

omfatter alle tilfælde, hvor en tilskadekommen overgår til pension, herunder til-

fælde, hvor en person efter at have fået gjort sin pension hvilende (og fået tilkendt

uddannelsesgodtgørelse) efterfølgende anmoder om at få genoptaget udbetalingen.

Hvis det er korrekt, finder Udbetaling Danmark, at bestemmelsen også bør omfatte

tilfælde, hvor en førtidspensionist på gammel ordning overgår fra invaliditetsydelse

(hvilende førtidspension) til førtidspension. Udbetaling Danmark peger på, at der

derfor også bør henvises til førtidspensionsloven for personer, der har fået tilkendt

førtidspension før 2003 og ikke kun lov om social pension.

L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat

Udbetaling Danmark er i tvivl om bestemmelsens anvendelsesområde, idet de spe-

cielle bemærkninger kun omtaler tidlig pension, men ud fra ordlyden af bestem-

melsen antager Udbetaling Danmark, at den også vedrører førtidspension og seni-

orpension.

Udbetaling Danmark antager, at det er borgeren selv, der vil skulle underrette Ar-

bejdsmarkedets Erhvervssikring om overgang til pension, og at Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring vil kunne kræve uddannelsesgodtgørelse tilbagebetalt for en peri-

ode, hvor tilskadekomne er overgået til pension, og vil i givet fald gerne have dette

præciseret i de specielle bemærkninger.

Derudover har Udbetaling Danmark en tekstnær bemærkning til § 18, c, stk. 5,

hvor der står ”tilkendelse af tidlig pension” i stedet for ”overgang til tidlig pen-

sion”.

Udbetaling Danmark oplyser, at de har lagt til grund, at det er Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring, der skal standse udbetaling af uddannelsesgodtgørelse, når pensi-

onsudbetaling påbegyndes. Udbetaling Danmark udtrykker videre, at de er i tvivl

om håndteringen, såfremt pension udbetales med tilbagevirkende kraft for en peri-

ode, hvor der er udbetalt uddannelsesgodtgørelse. Udbetaling Danmark har forstået

det således, at tilskadekomne skal oplyse om tilkendelsen af social pension, og at

det vil være Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der skal rette et tilbagebetalings-

krav mod tilskadekomne med den konsekvens, at udbetaling af uddannelsesgodtgø-

relse indgår i indkomstgrundlaget indtil udbetalingen korrigeres.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Beskæftigelsesministeriets bemærker, at forslaget til § 18 c, stk. 5, vedrører social

pension efter lov om social pension og dermed også seniorpension og førtidspen-

sion. Det vil sige, at bestemmelsen omfatter alle tilfælde, hvor en tilskadekommen

overgår til pension. De specielle bemærkninger er tilrettet i overensstemmelse her-

med, og der er indsat en henvisning til lov om højeste, mellemste, forhøjet alminde-

lig og almindelig førtidspension m.v. Derudover er bestemmelsen korrigeret såle-

des, at det fremgår direkte af bestemmelsen, at tilskadekomne straks skal give be-

sked til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om overgang til social pension, og at

udbetaling af uddannelsesgodtgørelse stoppes fra det tidspunkt, hvor tilskade-

komne overgår til at modtage social pension. Lovbemærkningerne er uddybet i

overensstemmelse hermed. Lovbemærkningerne er også uddybet i forhold til efter-

betaling af pension og tilbagebetalingskrav, ligesom bemærkningerne til § 18 g,

stk. 1, er tilrettet i overensstemmelse hermed.

Udbetaling Danmark peger i deres høringssvar på en række konkrete og praktiske

problemstillinger, som de ønsker nærmere beskrevet i lovforslaget. Det drejer sig

f.eks. om lovforlagets § 1, nr. 17, ad forslag til § 18 g, stk. 1, om forbuddet mod

dobbelt forsørgelse. Der ønskes en nærmere præcisering af betydning af bestem-

melsen i forhold til fleksydelse, f.eks. hvis personen er på uddannelsesgodtgørelse

og herefter overgår til fleksydelse eller den omvendte situation. Skal der f.eks. gi-

ves afslag på fleksydelse i den første situation, skal fleksydelsen tilkendes, men ud-

betalingen sættes i bero indtil uddannelsesgodtgørelsen ophører, skal der ske fra-

drag i ydelsen, hvis der er sket dobbeltudbetaling og hvilken ydelse skal det ske

m.v. Udbetaling Danmark stiller desuden konkrete og praktiske spørgsmål i forhold

til personer, der opfylder barselslovens beskæftigelseskrav ved f.eks. at være elev i

L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat

lønnet praktik under perioden med uddannelsesgodtgørelse, eller ved at tage orlov

fra studiet, melde sig ledige i a-kassen og stille sig til rådighed for arbejdsmarkedet

forud for barselsfraværet.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at Udbetaling Danmarks bemærkninger er ta-

get til efterretning, men de vurderes umiddelbart ikke at have betydning for lov-

forslaget og bemærkningerne hertil idet det vurderes at være mest hensigtsmæssigt

at håndtere disse i forbindelse med udmøntningen. De ønskede præciseringer og

spørgsmål vil derfor indgå i det videre arbejde med Udbetaling Danmark i relation

til implementeringen af de nye regler i Udbetaling Danmarks administrative syste-

mer. Det vil desuden være muligt at fastsætte nærmere administrative regler herom

i den udstrækning, der må vise sig behov herfor.

Udbetaling Danmark

finder det uklart om lovforslagets formuleringer om ”orlov,

hvor der er ret til fravær efter barselsloven” skal forstås som ”fravær

med ret til

barselsdagpenge”.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det fremgår klart af lovtekst og bemærknin-

ger, at der ikke er tale om fravær med ret til barselsdagpenge men ret til fravær ef-

ter barselsloven.

Udbetaling Danmark bemærker, at det er uklart, om en tilskadekommen forælder,

som afbryder sin uddannelse med uddannelsesgodtgørelse for at gå på orlov med

ret til barselsdagpenge efter barselsloven for samme periode kan modtage både bar-

selsdagpenge og erstatning for tab af erhvervsevne. Det er afgørende for Udbeta-

ling Danmark at få oplyst, hvordan udbetaling af erstatning for tab af erhvervsevne

eller uddannelsesgodtgørelse indberettes til Skattestyrelsens indkomstregister.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at forslaget ikke ændrer på, at tilskadekomne

for samme periode kan modtage både midlertidig erstatning for erhvervsevnetab

og barselsdagpenge. Det vil også kunne ske, i en periode, hvor tilskadekomne af-

bryder sin uddannelse med uddannelsesgodtgørelse for at gå på orlov med barsels-

dagpenge.

6. Erstatning efter uddannelsen

Danske Advokater finder, at der kan opstå fortolkningstvivl om, med hvilken grad

af sandsynlighed den tilskadekomne skal bevise, at der kan være ret til erstatning

for erhvervsevnetab efter endt uddannelse, for at få AES til at vurdere erhvervsev-

netabet. Danske Advokater opfordrer derfor til, at bemærkningerne på dette punkt

præciseres.

FH og Sedgwick Danmark A/S (Sedgwick) mener, at AES skal træffe afgørelse om

erhvervsevnetabserstatning efter en uddannelse.

Forsikring & Pension og JFR Law er uenig i forslaget om 100 pct. erstatning, hvis

der fortsat er erhvervsevnetab efter uddannelsen.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det fremgår af aftalen om et forbedret ar-

bejdsskadesystem, at efter uddannelsen vil tilskadekomnes erhvervsevnetab blive

vurderet efter den tilskadekomnes nye muligheder og kompetencer på arbejdsmar-

kedet. Et eventuelt resterende erhvervsevnetab kompenseres med 100 pct. i stedet

for den normale kompensation på 83 pct. Aftalepartierne er enige om, at kompen-

sationsgraden på 100 pct. for et eventuelt resterende erhvervsevnetab er unik for

uddannelsesgodtgørelsesordningen og skal bidrage til at gøre uddannelse attrak-

tivt for de tilskadekomne.

Det forventes, at tilskadekomne efter endt uddannelse ikke vil have et tab af er-

hvervsevne, da forudsætningerne for at komme ind i ordningen bl.a., er at tilskade-

komne med en erhvervskompetencegivende uddannelse forventes at få bedre indtje-

ningsmuligheder end uden uddannelsen. Det vurderes derfor uhensigtsmæssigt at

pålægge AES at træffe afgørelse om erhvervsevnetab efter endt uddannelse i alle

sager. Af hensyn til sagsmængden og sagsbehandlingstiden i AES foreslås det der-

for, at AES alene skal tage stilling til erhvervsevnetab efter anmodning fra tilska-

dekomne, hvis tilskadekomne efter afsluttet uddannelse beder om dette og fremlæg-

ger dokumentation for, at der er en vis sandsynlighed for, at tilskadekomne fortsat

har nedsat evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde i forhold til før arbejdsskaden.

Det præciseres i bemærkningerne, at det er en forudsætning, at de nye oplysninger

giver en vis sandsynlighed for, at tilskadekomnes helbredsmæssige eller erhvervs-

mæssige forhold vil kunne føre til en afgørelse om erstatning for tab af erhvervs-

evne. I sådanne situationer vil tilskadekomne have krav på at få truffet afgørelse

om tab af erhvervsevne.

7. Økonomi

F&P ønsker, at det bliver præciseret i bemærkningerne, hvilke tiltag AES skal ud-

føre, som skal betragtes som en afgørelse og dermed medfører betaling af admini-

strationsgebyr til AES. Alternativt, at der fastsættes ét fast gebyr for uddannelses-

godtgørelsessager.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at administrationsomkostningerne til sags-

håndteringen af uddannelsesgodtgørelsen vil indgå i de ordinære takster for sags-

behandling. Administrationsomkostningerne vil dermed ikke blive håndteret i et

særskilt gebyr. Det er i øvrigt forventningen, at en afgørelse om uddannelsesgodt-

gørelse i de fleste tilfælde vil træde i stedet for en afgørelse om erhvervsevnetabs-

erstatning, så antallet af afgørelser samlet set ikke øges væsentligt.

F&P bemærker, at det ikke fremgår af lovforslaget, om uddannelsesgodtgørelse

indgår i det årlige beregningsgrundlag for arbejdsskadeafgift og arbejdsmiljøbidra-

get samt fordelingsgrundlaget af udgifter til uforsikrede. Dette ønskes præciseret i

lovforslaget.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at der med lovforslaget ikke er lagt op til, at

udgifterne ved uddannelsesgodtgørelsen vil skulle indgå i beregningsgrundlaget

for arbejdsskadeafgiften og arbejdsmiljøbidraget.

L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat

KL forudsætter, at de økonomiske konsekvenser for kommunernes jobcentre i for-

hold til ordningen beregnes og vurderes i tilknytning til de kommende forhandlin-

ger om lovforslagets samlede kommunaløkonomiske konsekvenser.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Beskæftigelsesministeriet bekræfter, at der i beregningerne af de økonomiske kon-

sekvenser ved uddannelsesgodtgørelsesordningen er taget højde for de nye opga-

ver, kommunerne skal varetage.

AES bemærker, at det er vigtigt, at der er bestemmelser, der beskriver, hvordan fi-

nansiering skal håndteres internt i AES herunder de forskellige finansieringskilder,

så det er klart og hjemlet. I den forbindelse forstår AES, at uddannelsesgodtgørelse

falder ind under opgaver, som AES skal løse i henhold til bekendtgørelse af lov om

den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring § 2, stk. 1, altså de

opgaver som økonomisk indgår i AES’ sagsbehandling og ikke de opgaver, som

AES skal løse i henhold til § 3 vedrørende udbetaling og finansiering af udgifter re-

lateret til erhvervssygdomme (AES Udbetaling), og som indgår i den særskilte øko-

nomi og finansiering, der er for dette område. I så fald bør det fremgå, hvornår en

udgift relateret til uddannelsesgodtgørelse skal indgå i denne økonomiske enhed og

finansieres under § 3.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at lovtekst og lovbemærkninger er præciseret,

så det bliver tydeligere, hvordan finansieringen skal håndteres. Det bliver tydelig-

gjort, at AES løser opgaverne relateret til uddannelsesgodtgørelse i henhold til § 2,

stk. 1, nr. 1, i lov om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring,

samt at udgifterne til uddannelsesgodtgørelse, ud over den statslige takst, finansie-

res efter de almindelige regler om finansiering af henholdsvis arbejdsulykkes- og

erhvervssygdomssager. Det betyder bl.a., at Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings fi-

nansiering af udgifterne til uddannelsesgodtgørelse i sager om erhvervssygdomme

sker efter de almindelige regler om finansiering heraf i § 3 i lov om den selvejende

institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Det tydeliggøres, at AES får dækket den statslige del af uddannelsesgodtgørelsen

ved at søge om refusion for udbetalingen af denne del af godtgørelsen fra finans-

lovskonto 17.23.41. Uddannelsesgodtgørelse. Det bliver også tydeliggjort, hvordan

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring opkræver den andel af uddannelsesgodtgørel-

sen, som de sikringspligtige arbejdsgivere skal finansiere. Modellen for opkræv-

ning svarer til modellen for opkrævning af betaling for administration, jf. arbejds-

skadesikringslovens § 59, stk. 1. Det betyder, at finansieringen af uddannelses-

godtgørelse i sager om arbejdsulykker opkræves aconto primo det år, hvor udgif-

terne afholdes, hos den sikringspligtiges arbejdsgivers forsikringsselskab m.v., med

efterfølgende regulering i det efterfølgende år. Det samme vil gælde i forhold til de

selvforsikrede arbejdsgivere. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler

for, aconto betalingen og den efterfølgende regulering efter indstilling fra bestyrel-

sen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. De sikringspligtige arbejdsgiveres ud-

gifter til uddannelsesgodtgørelse ved erhvervssygdomme, betales af Arbejdsmarke-

dets Erhvervssikring af bidrag, jf. § 55.

L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat

Mulighed for selvforsikrede arbejdsgivere ved arbejdsulykker til

at afholde udgifter til indsatser, der understøtter tilskadekomnes

mulighed for at bevare eller genskabe tilknytningen til arbejds-

markedet

Danske Regioner og Forsikring & Pension (F&P) er positive over for den fremsatte

mulighed for at yde aktiv skadesbehandling, som vil gøre det muligt for selvforsik-

rede arbejdsgivere at yde en skadesbehandling, der kan bidrage til en hurtigere lin-

dring og en større tilknytning til arbejdspladsen. F&P anfører samtidig, at forsik-

ringsbranchen står til rådighed for erfarings- og vidensdeling.

tager det politiske ønske, som ligger til grund for forslaget, til efterretning.

KL lægger afgørende vægt på, at der er tale om en mulighed for kommuner, men

ikke en pligt. KL lægger endvidere afgørende vægt på, at hjemlen alene omfatter

tilbud om fx smertelindrende behandling eller psykologbehandling, som ikke er

omfattet af anden lovgivning, og som kan bidrage til, at den tilskadekomne lettere

og hurtigere kan vende tilbage til arbejdet. KL finder endvidere, at der vil være

hensigtsmæssigt, at der udarbejdes en formel myndighedsvejledning om anven-

delse af hjemmelen til, at selvforsikrede kommuner kan tilbyde aktiv skadesbe-

handling.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Beskæftigelsesministeriet kan oplyse, at det som led i den politiske aftale om ar-

bejdsskadeområdet også er aftalt, at selvforsikrede arbejdsgivere, herunder selv-

forsikrede kommuner, vil blive tilbudt et frivilligt arbejdsskadekursus målrettet

medarbejdere i selvforsikrede enheder. Heri vil også indgå information om, hvilke

muligheder og begrænsninger, som ligger i den nye mulighed for at afholde udgif-

ter til indsatser, der understøtter tilskadekomnes mulighed for at bevare eller gen-

skabe tilknytningen til arbejdsmarkedet. Hvis der måtte vise sig at være et mere ud-

bredt behov, vil Beskæftigelsesministeriet endvidere udsende yderligere vejled-

ningsmateriale.

Endvidere finder Beskæftigelsesministeriet det positivt, at forsikringsbranchen vil

stå til rådighed for erfarings- og vidensdeling.

Ny og forenklet årslønsberegning

1. Generelt

Danske Advokater kritiserer, at forslaget fraviger det erstatningsretlige erhvervsev-

netabsbegreb. Konkret anfører de, at anvendelsen af den fastsatte årsløn som ud-

tryk for værdien af tilskadekomnes indtjeningsevne efter arbejdsskaden, hvis ar-

bejdsskaden ikke var indtrådt, for nogle tilskadekomne indebærer, at erstatningen

bliver ”dobbelt forringet”,

idet en lavere årsløn tillige vil blive anvendt som udtryk

for indtjeningsevnen efter skaden, hvis skaden ikke var indtrådt. Akademikerne

(AC) anfører, at forslaget medfører en betydelig nedgang i den tilkendte erstatning

for tilskadekomne. Malerforbundet anfører, at reformen giver mange forringelser,

idet mange vil blive underkompenseret i forhold til erhvervsevnetab.

Danske Advokater giver tillige udtryk for, at tilskadekomne kan få en højere årsløn

end efter gældende regler, idet personer, der ikke har et umiddelbart indtægtstab

ved arbejdsskaden, (men for eksempel i ét år før arbejdsskaden har haft en høj ind-

tægt) er berettiget til erstatning efter forslaget. Danske Advokater opfordrer til, at

det fremgår af lovforslaget, at årslønnen også anvendes til at beregne erstatning for

L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat

tab af forsørger, og at den ændrede årslønsfastsættelse dermed også får betydning

for størrelsen af erstatningen for tab af forsørger.

Forsikring & Pension (F&P) finder, at forslaget indeholder en grad af vilkårlighed.

F&P efterspørger videre præciseringer i bemærkningerne for så vidt angår opregu-

lering, herunder hvilken sats, der skal anvendes ved opreguleringen.

Ankestyrelsen (AST) efterspørger en mulighed for at fastsætte årslønnen efter et

skøn, hvis hverken hovedreglen eller undtagelserne kan anvendes. Lederne fore-

slår, at der skal indføres en sikkerhedsventil svarende til den nuværende § 24, stk. 2

om skønsmæssig fastsættelse af årsløn, såfremt der inden for det seneste år er sket

væsentlige ændringer i indtægtsforholdene.

AST læser lovforslaget således, at arbejdsskademyndighederne fremover skal starte

med vurderingen efter § 24, førend der foretages en § 17/17a-vurdering, fordi ind-

tjeningsevnen uden skaden fremover er den opregulerede årsløn.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Forslaget er udarbejdet i overensstemmelse med den politiske aftale, hvorefter

fastsættelsen af den årsløn, der skal anvendes til beregning af tabet af erhvervs-

evne, skal fastsættes objektivt baseret på hidtidig indtægt og dermed på en enklere

måde end efter gældende regler. Endvidere skal den fastsatte årsløn anvendes som

udtryk for tilskadekomnes indtjeningsevne efter arbejdsskaden, hvis arbejdsskaden

ikke var indtrådt.

Gældende lovs § 17, stk. 1, opretholdes, og retten til erstatning for tab af erhvervs-

evne forudsætter derfor fortsat, at arbejdsskaden har nedsat tilskadekomnes evne

til at skaffe sig indtægt ved arbejde. Det indebærer, at arbejdsskaden skal have

medført en umiddelbar nedsættelse af erhvervsevnen. Dette er præciseret i lov-

forslagets bemærkninger. Det er videre præciseret, at forslaget om fastsættelse af

årsløn også får betydning for erstatning for tab af forsørger.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den nuværende udformning af reg-

lerne for fastsættelse af årslønnen er den mest hensigtsmæssige metode for at opnå

den ønskede forenkling. Beskæftigelsesministeriet vurderer, at forslaget samlet set

indebærer en forhøjelse på ca. 100 mio. kr. (2023-niveau) af erstatningerne for tab

af erhvervsevne. Det dækker over en række situationer, hvor årslønnen forventes

fastsat enten højere eller lavere end efter gældende lov.

Bemærkningerne i høringssvarene har i et vist omfang medført præciseringer i lov-

tekst og bemærkninger. Der er ikke tale om indholdsmæssige justeringer.

2. Hovedreglen

2.1. Bedst af 5 år

Sedgwick anfører:

”Hvis skadelidte har valgt at skifte arbejde inden for de 5 år, der

skal lægges til grund for vurderingen af årslønnen, bør der alene ses på indtjenin-

gen i det nye arbejde. I tilfælde, hvor skadelidte f.eks. er flyttet fra København til

Jylland, hvor løn som udgangspunkt er noget lavere end i hovedstadsområdet, vir-

ker det forkert, at lægge vægt den løn skadelidte havde i for 4 år siden, og helt ge-

nerelt virker det misvisende at se helt bort fra den nuværende indtjening. Vi er

enige i behovet for en mere objektiv måde at fastsætte årslønnen på, men henstiller

L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat

til, at man i så fald, anvender den højeste indtjening inden for de sidste 3 år, hvis

skadelidte i denne periode har skiftet arbejde - og ellers anvender oplysningerne

om nuværende indtjening. I

begge tilfælde oprundes til nærmeste hele 1000 kr.”

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Lovforslaget er udarbejdet i overensstemmelse med den politiske aftale, hvorefter

årslønnen som hovedregel skal fastsættes som den skattepligtige lønindkomst i det

bedste indtægtsår ud af de seneste fem år forud for skaden. Denne metode sikrer, at

den tilskadekomne med svingende lønindtægt som udgangspunkt bliver tilgodeset

med det bedste indtægtsår inden for den seneste 5 års periode forud for arbejds-

skaden. Årslønnen opreguleres til skadeåret og derefter afrundes efter almindelige

afrundingsregler til nærmeste 1.000 kr. Hertil kommer, at der er mulighed for at

fastsætte årslønnen efter en række undtagelser, der tager højde for forskellige situ-

ationer, hvor hovedreglen ikke vurderes at kunne anvendes.

2.2.Tjenestemænd

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) giver udtryk for, at hvis lovforslaget gen-

nemføres med den tilsigtede virkning for tjenestemænd, hvorefter tjenestemandens

fiktive pensionsbidrag ikke skal lægge til årslønnen, skal § 28, der indeholder en

samordningsregel, udgå af loven.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Det fremgår af lovforslaget, at årslønnen for tjenestemænd ikke vil blive forhøjet

med det pensionsdækningsbidrag, som statslige arbejdsgivere indbetaler til stats-

kassen til finansiering af tjenestemandspensionen. Det skyldes, at pensionsdæk-

ningsbidraget ikke har betydning for tjenestemandens ret til tjenestemandspension

efter tjenestemandspensionsloven. Tjenestemænd vil herefter få fastsat årslønnen

efter den foreslåede hovedregel.

Medarbejder- og Kompetencestyrelsen har oplyst følgende:

”Der er tale om et –

i forhold til den enkelte tjenestemand

–

teknisk pensionsdæk-

ningsbidrag, der som en intern statslig overførsel betales af ansættelsesmyndighe-

den til finanslovens § 36 (Pensionsvæsenet). Denne interne statslige overførsel ind-

går ikke ved opgørelsen af tjenestemandens skattepligtige indkomst og er dermed

ikke registreret i eIndkomstregistret.

De enkelte tjenestemænds pensionskrav ved alder, sygdom mv. er fastlagt i tjene-

stemandspensionsloven, og pensionens størrelse er bestemt af optjent pensionsal-

der og skalatrin på fratrædelsestidspunktet. Tjenestemandspensionsloven har en

særregel om tilskadekomstpension med ekstraordinær forhøjelse til fuld pension på

skalatrinnet, hvis tjenestemanden er afskediget pga. en arbejdsskade og opnår er-

hvervsevnetabserstatning efter arbejdsskadesikringsloven.

Medarbejder- og Kompetencestyrelsen bemærker, at tilskadekomstpensionen, der

gennemsnitligt udgør omkring 250.000 kr., ikke indgår i det beregningseksempel,

som FH har opstillet i høringssvaret. Tilskadekomstpensionen og den forhenvæ-

rende tjenestemands eventuelle øvrige indtægter efter arbejdsskaden kan ofte føre

til en samlet højere indtægt end lønnen før arbejdsskaden. Der ses således ikke

L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat

grundlag for at ophæve bestemmelsen i arbejdsskadesikringslovens § 28 om ned-

sættelse af erhvervsevnetabserstatningen for forhenværende tjenestemænd, der til-

kendes tilskadekomstpension.”

Lovforslaget indeholder på den baggrund ikke ændringer i arbejdsskadesikringslo-

vens § 28.

2.3. Værnepligtige

Soldaternes Fagforening (HKKF) anbefaler, at fastsættelse af årslønnen for værne-

pligtige ikke ændres, og at gældende regel i lov om erstatning til tilskadekomne

værnepligtige beholdes.

HKKF

anfører, at forslaget er en klar forringelse, ”da langt de fleste værnepligtige

slet ikke har været på arbejdsmarkedet endnu, og derfor må se frem til næsten in-

gen erstatning for tab af erhvervsevne. … Ophævelse af § 6 vil desuden særligt

ramme værnepligtige, der f.eks. har udskudt deres værnepligt til de har afsluttet de-

res uddannelse, f.eks. en videregående uddannelse. Det vil medføre, at der ikke ta-

ges hensyn til den indtægt, tilskadekomne færdiguddannede værnepligtige kunne

forvente at opnå, såfremt vedkommende var blevet hjemsendt uden følger af ulyk-

ken eller sygdommen.”

HKKF anfører videre, at det formentlig også vil medføre en uhensigtsmæssig yder-

ligere uafklaret forskelsbehandling af de mandlige værnepligtige i forhold til kvin-

delige kolleger, som har værneret og er omfattet af overenskomstbestemmelser.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Formålet med lovforslaget er at forenkle reglerne om fastsættelse af årsløn til brug

for afgørelser om erstatning for tab af erhvervsevne, herunder at årslønnen fast-

sættes på baggrund af objektive oplysninger om faktisk indtjening forud for ar-

bejdsskaden.

Værnepligtige vil få fastsat årslønnen efter den foreslåede hovedregel eller efter en

af undtagelserne i forslaget herunder for eksempel undtagelserne vedrørende unge

tilskadekomne eller nyuddannede tilskadekomne. Der vil derfor ikke fremover

skulle tages hensyn til forventet indtjening efter arbejdsskadens indtræden.

For så vidt angår bemærkningen om forskelsbehandling mellem mandlige værne-

pligtige og kvinder, der udfører værneret, er det Beskæftigelsesministeriets vurde-

ring, at de nye regler for fastsættelse af årsløn ikke vil medføre forskel med hensyn

til fastsættelsen af årslønnen mellem mandlige værnepligtige og kvinder, der udfø-

rer værneret. Det skyldes, at kvinder, der udfører værneret, efter forslaget får fast-

sat årslønnen efter samme regler, som gælder for værnepligtige mænd. Den gæl-

dende regel i lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige, der kun gælder

mænd, ophæves med forslaget, og herefter er reglerne identiske for kvinder og

mænd.

2.4. Mistet efterlønspræmie

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)

finder ”det utilfredsstillende, at der ikke

længere kan opnås erstatning for et påvist tab af mistede efterlønspræmier som

følge af en arbejdsskade.”

L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat

Beskæftigelsesministeriets

bemærkninger

Formålet med lovforslaget er at forenkle reglerne om fastsættelse af årsløn, herun-

der at årslønnen fastsættes på baggrund af objektive kriterier.

Det indebærer blandt andet, at årslønnen som udgangspunkt skal fastsættes på

baggrund af skattepligtige lønindtægter fra indkomstregistret inden for de seneste

5 år, og at det alene er disse indkomstelementer, der indgår i fastsættelsen af års-

lønnen. En efterlønspræmie ville først være kommet til udbetaling efter nærmere

betingelser og på et fremtidigt tidspunkt efter arbejdsskaden. Retten til og størrel-

sen af en mistet efterlønspræmie indgår derfor ikke i lønindtægterne i indkomstre-

gisteret, hvorfor værdien af en mistet efterlønspræmie fremover ikke vil indgå i års-

lønnen.

3. Undtagelserne

3.1. Erhvervssygdomme

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) anfører, at også tilskadekomne med en

erhvervssygdom vil blive ramt negativt, hvis forslaget gennemføres. Det drejer sig

blandt andet om skadelidte tilskadekomne i erhvervssygdomssager, hvor sygdom-

men ikke har påvirket indtægten i de sidste 5 år forud for anmeldelsen. Om anven-

delsen af undtagelsen, hvis sygdommen har påvirket indtægten negativt i alle 5 år,

fører til samme årsløn som i dag, er mere end tvivlsomt.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Når erhvervssygdommen ikke har påvirket indtægten de sidste 5 år inden arbejds-

skaden, vil årslønnen blive fastsat efter hovedreglen. For så vidt angår tilskade-

komne med en erhvervssygdom, der har påvirket lønindkomsten forud for, at er-

hvervssygdommen blev anmeldt, er der fastsat en undtagelsesbestemmelse, der har

til formål at tage højde for den situation. Efter undtagelsen skal årslønnen, så vidt

det er muligt, fastsættes på baggrund af oplysninger om faktisk indkomst i en peri-

ode, hvor indtjeningsevnen ikke har været påvirket.

3.2. Tilskadekomne på barsel

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) anfører, at tilskadekomne, hvis indtægt

har været påvirket af barsel i alle 5 år forud for tilskadekomsten, bliver stillet dårli-

gere end efter de gældende regler.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Formålet med lovforslaget er at forenkle reglerne om fastsættelse af årsløn.

Forslaget indebærer generelt, at ikke alle tilskadekomne vil få den samme erstat-

ning som hidtil, idet årslønnen skal fastsættes efter enklere regler end hidtil.

Der er udarbejdet en særlig undtagelse for tilskadekomne, hvis faktiske samlede

indkomst er nedsat grundet fravær efter barselsloven i alle 5 indtægtsår forud for

arbejdsskadens indtræden. Det er i denne situation for eksempel muligt at fastsætte

årslønnen på baggrund af et forskudt år på 12 sammenhængende måneder uden

påvirkning af fravær inden for de seneste 5 indtægtsår forud for arbejdsskadens

indtræden eller ved omregning m.v. Herved sikres, at årslønnen for tilskadekomne,

der har været på barsel i alle 5 indtægtsår forud for skaden, kan fastsættes på bag-

grund af lønnen uden påvirkning af barsel, hvilket som udgangspunkt vil være en

L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat

fuldtidsløn. Det indebærer, at årslønnen for denne gruppe fortsat fastsættes uden

påvirkning af eventuel lønnedgang i barselsperioder.

3.3. Deltidsansatte

Danske Advokater, Fagbevægelsens Hovedorganisations (FH) og Akademikerne

(AC) kritiserer forslaget om ny metode for beregning af årsløn og erhvervsevneta-

bet, da forslaget medfører en entydig og markant forringelse af deltidsansattes er-

statninger, da ansatte på deltid ikke længere vil få erstattet deres fulde erhvervs-

evne. Danske Advokater og FH anfører videre, at de nye regler om beregning af

årsløn vil medføre en indirekte forskelsbehandling på grund af køn i strid med lige-

stillingslovens § 2, stk. 1, idet kvinder udgør en langt større andel af deltidsbeskæf-

tigede end mænd. Danske Advokater opfordrer til, at spørgsmålet om forskelsbe-

handling undersøges nærmere. Forsikring & Pension finder, at der ikke ses at være

tage højde for midlertidigt deltidsansattes reelle indtjeningsevne, hvor deltiden ek-

sempelvis skyldes hensyn til mindre børn. Sedgwick anbefaler at bevare gældende

praksis.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Dette spørgsmål indgik i de politiske forhandlinger, og lovforslaget er også for så

vidt angår tilskadekomne, der arbejdede på deltid på skadetidspunktet, udarbejdet i

overensstemmelse med den politiske aftale. Tilskadekomne med deltidsansættelse i

alle 5 år forud for arbejdsskaden vil således fremover som udgangspunkt få årsløn-

nen fastsat på baggrund af objektive oplysninger om deres faktiske indtægt i del-

tidsstillingen.

For så vidt angår ligestillingsbemærkningen er det Beskæftigelsesministeriets vur-

dering, at forslaget om en ny fastsættelse af årslønnen, herunder elementet om fast-

sættelse af årslønnen for tilskadekomne, der arbejdede på deltid, da arbejdsskaden

indtrådte, ikke er udtryk for indirekte forskelsbehandling efter lov om ligestilling

mellem kvinder og mænd. Beskæftigelsesministeriets vurdering er således, at vur-

deringen af indirekte forskelsbehandling skal foretages på baggrund af den sam-

lede population af mænd og kvinder, der påvirkes af forslaget. Det bemærkes i den

forbindelse, at der bl.a. er en overrepræsentation af kvinder i deltidsansættelser,

mens mænd er overrepræsenteret i ansættelser med sæsonarbejde. Der henvises til

afsnit 10 i lovforslagets bemærkninger.

3.4 Tilskadekomne der får fastsat årsløn på baggrund af statistiske op-

lysninger og har en forudgående skade

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) anfører, at forslaget indebærer, at årsløn-

nen skal fastsættes ud fra statistiske oplysninger til årsløn på fuld tid, herunder også

når tilskadekomne havde nedsat erhvervsevne inden arbejdsskaden, og der ikke var

tvivl om, at tilskadekomne ikke kunne arbejde fuld tid før arbejdsskaden. Dette vil

give et højere tab af erhvervsevne end efter gældende regler og dermed en højere

erstatning, da den fastsatte årsløn skal anvendes som værdi for tilskadekomnes ind-

tjeningsevne efter arbejdsskaden, hvis skaden ikke var indtruffet. De pågældende

vil dermed få kompensation for et tab, der ikke eksisterer.

L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Det er præciseret i lovforslaget, at tilskadekomne med varigt nedsat erhvervsevne

før arbejdsskaden, og som efter en undtagelsesbestemmelse skal have fastsat en

årsløn på baggrund af statistiske oplysninger, vil få årslønnen forholdsmæssigt

nedsat svarende til den reducerede erhvervsevne. Det bemærkes, at tilskadekomne

med varigt nedsat erhvervsevne før arbejdsskaden ligeledes efter gældende regler

vil få erhvervsevnetabet nedsat forholdsmæssigt, i forbindelse med en skønsmæssig

vurdering af tilskadekomnes indtjeningsevne efter skaden, hvis skaden ikke var ind-

truffet

3.5 Fremtidig årsløn i undtagelse om tidligt erhvervsophør og unge

Forsikring & Pension foreslår, at undtagelsesbestemmelserne om tidligt erhvervs-

ophør og om unge tilskadekomne bør formuleres, så tabet genvurderes på baggrund

af tilskadekomnes efterfølgende aktuelle årsløn. Formålet er, at tilskadekomne

kompenseres for deres tab og ikke et ukendt potentielt tab.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Formålet med lovforslaget er at forenkle sagsbehandlingen med hensyn til fastsæt-

telse af årsløn og beregning af erstatning for tab af erhvervsevne. Det er foreslået,

at der i disse undtagelser fastsættes to årslønninger ved behandlingen af sagen, så-

ledes at det undgås, at sagen efterfølgende skal genoptages med henblik på fastsæt-

telse af en ny årsløn og beregning af en ny erstatning. Herved får tilskadekomne

også vished over den fremtidige erstatning og behøver ikke afvente en ny fremtidig

afgørelse om den anden del af erstatningen.

3.6. Veteraner

Soldaterlegatet opfordrer til, at det undersøges og belyses, hvilken betydning for-

slagene om undtagelser for så vidt angår erhvervssygdomme og særlige professio-

ner får for veteraners erstatning for erhvervsevnetab sammenlignet med gældende

regler og praksis.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at veteraner fremadrettet som udgangspunkt

vil være omfattet af hovedreglen for fastsættelse af årsløn, og at de således vil få

fastsat årslønnen på samme måde som hovedparten af andre tilskadekomne, der

under sin ansættelse modtager en lønindtægt. Det fremgår af den politiske aftale,

at Beskæftigelsesministeriet vil følge implementeringen af forslaget tæt. Beskæfti-

gelsesministeriet vil i den forbindelse også følge forslagets konsekvenser for vete-

raner tæt.

4. Når flere undtagelser kan anvendes - § 24, stk. 4

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) foreslår, at det er den undtagelse, der gi-

ver tilskadekomne den bedste retsstilling der skal anvendes, når tilskadekomne er

omfattet af flere undtagelser.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Formålet med lovforslaget er at forenkle sagsbehandlingen med hensyn til fastsæt-

telse af årsløn og beregning af erstatning fortab af erhvervsevne.

Med forslaget skal Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke skønsmæssigt vurdere,

hvilke af flere undtagelsesmuligheder, der er bedst for tilskadekomne. I stedet skal

L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring anvende objektivt baserede kriterier og dermed

vælge den undtagelse, der ligger tættest i tid på skadetidspunktet. Når tilskade-

komne er omfattet af to eller flere undtagelser på skadetidspunktet, skal den undta-

gelse, der bedst afspejler tilskadekomnes erhvervsmæssige situation på skadetids-

punktet, anvendes.

5. Bemyndigelsesbestemmelsen - § 24, stk. 9

DA støtter den nye forenklede metode til årslønsberegning og mener ikke, at der i

relation til årslønsberegningen er behov for en generel dispensationsbestemmelse i

lovens § 24, da der er tale om en meget udførlig lovtekst. DA mener, at det i ufor-

udsete tilfælde vil være naturligt, at den nye bemyndigelsesbestemmelse kan an-

vendes.”

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Bemyndigelsesbestemmelsen kan ikke anvendes til at fastsætte regler om uforud-

sete situationer, der ikke er omfattet af enten hovedreglen eller af en af undtagel-

serne. Opstår der uforudsete situationer skal årslønnen fastsættes efter hovedreg-

len, og arbejdsskademyndighederne skal underrette Beskæftigelsesministeriet om

situationen med henblik på overvejelser om ændringer af loven.

Større intervaller og erstatning for tab af erhvervsevne

Akademikerne (AC), Danske Advokater, Fagbevægelsens Hovedorganisation

(FH), Forsikring & Pension (F&P) og JRF Law forventer ikke en større effekt af

forslaget med hensyn til at nedbringe sagsbehandlingstiderne. Danske Advokater

anfører, at de større intervaller indebærer, at det bliver vanskeligere at få en sag om

tab af erhvervsevne genoptaget, og F&P vurderer, at der kan være en effekt af for-

slaget med hensyn til sagsbehandlingen for så vidt angår genoptagelse.

Danske Advokater og F&P anfører, at forslaget om sammenkoblingen mellem den

fastsatte årsløn og tabet af erhvervsevne medfører vilkårlige afgørelser, hvorved

nogle tilskadekomne vil få højere erstatning og andre lavere erstatning. Danske Ad-

vokater anfører tillige, at tilskadekomne med fuld erhvervsevne på skadestidspunk-

tet, men uden fuld indtægt i 5 år forud for arbejdsskadens indtræden, og tilskade-

komne, hvor der er et sikkert grundlag for, at deres indtægt uden skaden på afgørel-

sestidspunktet ville have været måske endda væsentligt højere end svarende til års-

lønnen reguleret til afgørelsestidspunktet, ikke længere vil få fuld erstatning for de-

res nedsatte erhvervsevne.

Danske Advokater, (AC) og Lederne anfører, at de større intervaller sammenholdt

med afrundingen også medfører, at erstatningen i en række sager fastsættes lavere

eller højere end efter gældende regler.

JRF Law fremhæver, at det ikke længere er erhvervsevnen, som erstattes.

DA mener, at lovforslaget bekræfter, at der fremover altid vil gælde en fast mini-

mumsgrænse for tab af erhvervsevne. F&P og Sedgwick foreslår, at den nedre

grænse fastsættes til absolut 15 pct., svarende til lovens ordlyd.

Danske Advokater, FH og Det Faglige Hus anfører, at forslaget betyder, at når er-

hvervsevnetabsprocenten ikke længere vil blive fastsat på samme måde som efter

erstatningsansvarsloven, vil det føre til flere differencekrav for erstatning for tab af

L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat

erhvervsevne. Endvidere peger FH på, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring frem-

over skal forholde sig til to erhvervsevnetabsbegreber, idet Arbejdsmarkedets Er-

hvervssikring fortsat tillige skal afgive vejledende udtalelser efter § 10 i erstat-

ningsansvarsloven. FH har videre anført, at forslaget vil lægge et yderligere pres på

domstolenes sagsbehandling, da nogle sager vil blive ført videre til domstolene.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Lovforslaget, herunder bestemmelserne om større intervaller, er udarbejdet i over-

ensstemmelse med den politiske aftale. Formålet med forslaget om vurderingen af

tabet af erhvervsevne er at understøtte en enklere administration i Arbejdsmarke-

dets Erhvervssikring med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiden af sager

om tab af erhvervsevne. Dette indebærer, at tabet af erhvervsevne fremover vurde-

res på baggrund af databaserede oplysninger om tilskadekomnes årsløn i den sene-

ste 5 års periode op til arbejdsskaden og ikke så skønsbaseret som efter gældende

lov. Det er med forslaget ikke påkrævet at indhente og skønsmæssigt vurdere detal-

jerede oplysninger om tilskadekomnes potentielle indtjeningsevne uden skaden.

Erstatning for tab af erhvervsevne er ved forslaget omdefineret og vil efter forsla-

get ikke blive fastsat på samme måde som efter erstatningsansvarsloven. Det er Be-

skæftigelsesministeriets vurdering, at det nye begreb i arbejdsskadesikringsloven i

nogle situationer indebærer, at der opstår et differencekrav, men også, at det i an-

dre situationer vil betyde, at størrelsen af differencekravet i nogle sager reduceres,

eller at differencekravet helt bortfalder.

Det bemærkes, at grænsen for udmåling af erstatning for tab af erhvervsevne på 15

pct. ikke ændres, hvorfor gældende retspraksis og principmeddelelser om den

nedre grænse fortsat vil gælde efter forslaget. Det fremgår direkte af lovforslagets

bemærkninger.

Beskæftigelsesministeriet er enig i vurderingen af, at forslaget om større interval-

ler må forventes at få betydning for antallet af sager, der kan genoptages, idet for-

slaget om ændring af genoptagelsesreglerne indebærer, at der skal være en vis

sandsynlighed for, at en genoptagelse vil føre til en anden afgørelse.

Præcisering af tabsbegrænsningspligten

Forsikring & Pension finder det positivt, at der sættes fokus på tilskadekomnes an-

svar for at begrænse skaden. F & P foreslår, at opfølgningen på om pligten iagtta-

ges drøftes og koordineres af relevante aktører, så der sikres et samspil på tværs af

myndighedsområderne, f.eks. i den tekniske arbejdsgruppe om arbejdsmarkedstil-

knytning og selvforsørgelse.

Ankestyrelsen finder det ikke korrekt, når der i lovbemærkningerne til justeringen

af § 17, stk. 2, der bliver stk. 4, står, at det i dag er arbejdsskademyndighederne,

der har bevisbyrden i forhold til vurderingen af, om tilskadekomne har iagttaget sin

tabsbegrænsningspligt. Dette er efter Ankestyrelsens opfattelse ikke i overensstem-

melse med gældende praksis. Det er efter gældende praksis tilskadekomne, der har

bevisbyrden for størrelsen af erhvervsevnetabet efter § 17. Som et led i arbejdsska-

demyndighedernes samlede skønsmæssige vurdering af, hvor stort et erhvervsevne-

tab tilskadekomne har godtgjort, tages der efter stk. 2 hensyn til tilskadekomnes

muligheder for at skaffe sig indtægt ved sådant arbejde, som med rimelighed kan

L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat

forlanges af den pågældende efter dennes evner, uddannelse, alder og muligheder

for erhvervsmæssig omskoling og optræning.

Ankestyrelsen foreslår, at det i bemærkningerne til § 17, stk. 4, præciseres, i hvilke

situationer kravet som følge af 10 procents nedsættelsen vil kunne kræves tilbage-

betalt efter § 40 a, stk. 1, i stedet for efter § 17 a, stk. 4, og at der herudover blot

henvises til § 40 a, stk. 1, og gældende principmeddelelser fra Ankestyrelsen.

Danske Advokater opfordrer til, at bemærkningerne om den øgede fokus på tilska-

dekomnes tabsbegrænsningspligt præciseres i forhold til gældende ret efter erstat-

ningsansvarsloven. Danske Advokater opfordrer til, at det klart fremgår, at der ikke

er tiltænkt en ændring af, at den almindelige tabsbegrænsningspligt ikke gælder ef-

ter § 17 a.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det er korrekt, at det er tilskadekomne, der

skal godtgøre størrelsen af erhvervsevnetabet. Formuleringen om bevisbyrden i

forhold til tabsbegrænsningspligt skal forstås sådan, at arbejdsskademyndighe-

derne, har pligt til at oplyse sagen og vurdere, om tilskadekomne har iagttaget sin

tabsbegrænsningspligt. Lovforslagets bemærkninger om tabsbegrænsningspligt

præciseres i overensstemmelse hermed. Det bliver også tydeligere, hvornår der kan

kræves tilbagebetaling, jf. § 40 a. Det præciseres ligeledes, at der ikke er tiltænkt

en ændring af, at den almindelige tabsbegrænsningspligt ikke gælder efter § 17 a.

Beskæftigelsesministeriet har noteret sig, at F&P ønsker, at der følges op på tabs-

begrænsningspligten i den tekniske arbejdsgruppe om arbejdsmarkedstilknytning

og selvforsørgelse

Samspillet mellem erstatninger efter arbejdsskadesikringsloven

og erstatningsansvarsloven

Danske Advokater tilslutter sig formålet med forslagene og opfordrer til, at lovtekst

og bemærkning præciseres for så vidt angår samspillet mellem erstatning for tabt

arbejdsfortjeneste efter erstatningsansvarsloven og midlertidig erstatning efter ar-

bejdsskadesikringsloven.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) anfører, at de forskellige kategorier af

ydelser bør tydeliggøres. Endvidere anfører FH,

at det bør ”tydeliggøres, at Ar-

bejdsmarkedets Erhvervssikring i medfør af den almindelige beføjelse i arbejdsska-

desikringslovens § 40 træffer afgørelse ved uenighed mellem skadelidte og forsik-

ringsselskabet om selskabets adgang til at indtræde i retten til ydelser efter arbejds-

skadesikringsloven.”

Sedgwick bemærker, at efter gældende ret HR-dom sag BS-37060/2020-HJR gæl-

der reglerne også i forhold til modregning mellem erstatning efter ASL og erstat-

ning som følge af samme skade opgjort efter fremmed ret. Sedgwick bemærker vi-

dere, at dette med fordel kan tilføjes ordlyden i bestemmelsen.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Lovtekst og bemærkninger er præciseret i overensstemmelse med bemærkningerne.

Der er ikke tale om indholdsmæssige ændringer.

L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat

Efter gældende praksis afgøres spørgsmålet om tvister mellem forsikringsselskabet

og tilskadekomne om selskabets adgang til at indtræde i retten til ydelser efter ar-

bejdsskadesikringsloven af domstolene.

Der ændres ikke i forslaget for så vidt angår afgørelseskompetence i tvister om

indtrædelsesret.

Højesterets dom (offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen 2022, side 2855 H) fast-

slår, at der skal lægges afgørende vægt på formålet med den udenlandske kompen-

sation (tab af erhvervsevne). Det kunne ikke tillægges betydning, at kompensatio-

nen var opgjort efter en tabel uden en konkret vurdering. Den udenlandske kom-

pensation blev herefter sammenlignet med erstatning for tab af erhvervsevne efter

arbejdsskadesikringsloven, således at der var tale om erstatninger »af samme art«.

Bemyndigelsesbestemmelse, der skaber mulighed for et forsøg

med at delegere afgørelseskompetence til forsikringsselskaberne

Forsikring & Pension (F&P) udtaler sig positivt om forsøgsordningen. F&P anfø-

rer, at klager over forsikringsselskabernes afgørelser skal sendes direkte til Anke-

styrelsen og ikke først behandles i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Det Faglige Hus foreslår, at forsikringsselskaberne alene får adgang til at træffe af-

gørelse om, at en anmeldt ulykke kan anerkendes som arbejdsulykke, og dermed, at

forsikringsselskaberne ikke kan træffe afgørelse om at afvise en anmeldt ulykke

som en arbejdsulykke.

Landsforeningen for Socialpædagoger (LFS) udtaler sig imod forslaget og anfører,

at det bør være en uvildig part, som træffer afgørelse om anerkendelsesspørgsmå-

let. Sedgwick Danmark A/S (Sedgwick) finder forsøgsordningen vedrørende aner-

kendelsesafgørelsen betænkelig. Sedgwick anfører, at der er en masse juridiske og

lægelige vurderinger, der lægger til grund for spørgsmålet om anerkendelsen. De

kompetencer har de store skadebehandlingsselskaber og forsikringsselskaber til rå-

dighed, men det samme gør sig ikke nødvendigvis gældende for de mindre forsik-

ringsselskaber og slet ikke for de selvforsikrede enheder (uanset størrelse). Videre

anfører Sedgwick, at lovens § 12 (formodningsreglen) vil øge uligheden i forsik-

ringsselskaber, der ikke har et professionelt set-up på plads til at behandle arbejds-

skader.

NORTH er interesseret i at komme med i forsøgsordning. Endvidere forventer

NORTH, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings betaling for administrationen gra-

dueres for så vidt angår sager, der indgår i forsøgsordningen, og for så vidt angår

det mindre tidsforbrug Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil have i sager, der be-

handles i forsikringsselskaberne med henblik på anerkendelse.

Sedgwick foreslår, at det overvejes i stedet at lade forsikringsselskaberne vurdere

det varige mén.

Ankestyrelsen (AST) finder det naturligt, at forsøgsordningen evalueres ved en

praksisundersøgelse, som Ankestyrelsen foretager.

L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Forsøgsordningen har til formål at afdække effekterne af, at forsikringsselskaberne

tildeles øget kompetence i sager om arbejdsulykker. Hensigten er hurtigere sagsbe-

handlingstid samtidig med, at kvaliteten bevares.

Forsøgsordningen indebærer, at forsikringsselskaberne skal træffe afgørelse om

anerkendelsesspørgsmålet i anmeldte sager om arbejdsulykker. Det indebærer, at

forsikringsselskaberne skal træffe afgørelse om både at anerkende og afvise en an-

meldt ulykke. Forsikringsselskaberne skal dermed ikke træffe afgørelse om erstat-

ning og godtgørelse og dermed heller ikke efter lovens § 12. Denne afgørelse træf-

fes af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i forbindelse med afgørelsen om erstat-

ning eller godtgørelse m.v. Forsøgsordningen omfatter ikke selvforsikrede offent-

lige arbejdsgivere og dermed heller ikke administrationsselskaber.

Beskæftigelsesministeriet vurderer, at der ikke er retssikkerhedsmæssige betænke-

ligheder ved at lade forsikringsselskaberne træffe afgørelse om at afvise anmeldte

ulykker som arbejdsulykker, da tilskadekomne har mulighed for at få sagen sendt

til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring med henblik på, at Arbejdsmarkedets Er-

hvervssikring træffer afgørelse.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at forsikringsselskaber, som fremover bliver

omfattet af forsøg med at træffe afgørelser om anerkendelsesspørgsmålet, vil skulle

videresende sagen til AES, hvis de vurderer, at der skal udmåles erstatning m.v. i

sagen. Det indbefatter også sager, hvor tilskadekomne potentielt kan være omfattet

målgruppen for uddannelsesgodtgørelse. Det vil blive tydeliggjort i lovforslagets

bemærkninger.

Processen og rammerne for evalueringen vil blive fastlagt i forbindelse med forbe-

redelsen af forsøget og ved udarbejdelsen af den bekendtgørelse, der skal udmønte

forsøget.

Betalingen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings administration fastsættes og be-

kendtgøres af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejds-

markedets Erhvervssikring. Der foreslås ved forslaget ikke ændringer heraf.

Bemærkningerne fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har i et vist omfang med-

ført præciseringer og uddybninger i lovforslagets bemærkninger. Der er ikke tale

om indholdsmæssige ændringer.

Frist for medvirken til sagsoplysning og bødestraf

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Forsikring & Pension (F&P) støtter formålet

med at indføre en lovfastsat frist for professionelle aktørers medvirken til oplys-

ning af sagerne og bødestraf for manglende overholdelse. Det er væsentligt, at æn-

dringerne bliver kommunikeret til de relevante aktører, for at få den ønskede effekt.

DA og

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA)

finder, at en svarfrist på 14 dage

for private arbejdsgivere, bør forlænges, f.eks. til 30 dage. En meget stor del af de

private arbejdsgivere kan ikke defineres som ”professionelle”, og ikke altid nå at

svare på en høring med en frist på 14 dage på grund af ferie eller lignende.

L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA)

foreslår, at der indarbejdes en bemærk-

ning i lovforslaget, der tager højde for, at virksomhederne ikke ifalder bødeansvar,

hvis der er vægtige argumenter imod. FA oplever, at Arbejdsmarkedets Erhvervs-

sikring ofte sender anmodningen om oplysninger forkert, eller til et forkert p-num-

mer, hvilket medfører, at det tager lang tid før oplysningsskemaet kommer til den

rette person. Virksomhederne oplever, at systemet ikke er gearet til de korte tidsfri-

ster.

F&P foreslår, at det eksplicit nævnes, at svarfristerne og bødebestemmelsen ikke

omfatter forsikringsselskaberne ifm. oversendelse af anmeldte ulykker til behand-

ling i AES – disse frister er allerede beskrevet i anmeldebekendtgørelsen.

AES har bemærkninger og forslag til ændringer i lovbemærkningerne, som de an-

ser for uklare, og som kan medføre fortolkningsspørgsmål. Bl.a. kan personkredsen

nogle steder præciseres yderligere, ligesom spørgsmål om bevismæssig tvivl skal

beskrives mere klart.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at der med forslaget først kan idømmes bøde-

ansvar, efter virksomhederne har modtaget en rykkerskrivelse, hvor fristen for at

besvare også er 14 dage. Virksomhederne risikerer først at ifalde bødeansvar, hvis

de undlader at svare på anmodningen om at afgive oplysninger, og derefter heller

ikke svarer på rykkerskrivelsen. Således har virksomhederne med forslaget mindst

28 dage, inden de kan straffes med bøde for ikke at besvare anmodning om at af-

give oplysninger.

Beskæftigelsesministeriet bemærker desuden, at lovforslaget kun gælder i de til-

fælde, hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller Ankestyrelsen anmoder om op-

lysninger. Forslaget vedrører således ikke situationen, hvor forsikringsselskaberne

oversender sager til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Forslagene medfører ikke ændringer i lovforslaget, idet det bemærkes, at Arbejds-

markedets Erhvervssikring bemærkninger i et vist omfang har medført præciserin-

ger og tekniske justeringer i lovforslagets bemærkninger.

Genoptagelse

Danske Advokater, Det Faglige Hus

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)

påpeger, at det bør præciseres, med hvilken grad af sandsynlighed tilskadekomne

skal dokumentere, at der vil kunne træffes en anden afgørelse, når tilskadekomne

anmoder om genoptagelse. FH

henviser til, at de i ”Afrapportering fra tekniske

drøftelser om arbejdsskade” sammen med de andre parter har anbefalet, at reglerne

for genoptagelse følger dissensen i U2009.1869H, hvorefter det vil være tilstrække-

ligt med ”en vis sandsynlighed”,

og at der derfor ikke vil kunne stilles krav om

”overvejende sandsynlighed”.

Danske Advokater

FH peger på, at der i lovbe-

mærkningerne henvises til nuværende praksis for genoptagelse af afgørelser mere

end 5 år efter afgørelsen, som Danske Advokater mener er forkert beskrevet.

Denne praksis er i dag kendetegnet ved et krav om ”overvejende sandsynlighed”.

Danske Advokater ønsker derfor, at bemærkningerne bliver præciseret, mens FH

finder, at det vil være en fordel, hvis det tydeligere fremgår af bemærkningerne, at

der kun er krav

om dokumentation af ”vis sandsynlighed”.

L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat

Forsikring & Pension (F&P) finder det positivt, at genoptagelsesreglerne skærpes

og ensrettes erstatningsansvarsloven, da en stor del af sagerne i dag ikke fører til

andet resultat. F&P mener samtidig, at forsikringsselskaberne skal sikres genopta-

gelsesadgang på lige fod med tilskadekomne, som er den anden part i arbejdsska-

desagen.

Sedgwick Danmark A/S (Sedgwick) anfører,

der anvendes for mange ressourcer

på spørgsmål om genoptagelse, men er i tvivl om, hvorvidt det fremsatte forslag er

egnet til at reducere antallet af genoptagelsessager som følge af officialmaksimen,

der medfører, at AES har pligt til at oplyse sagerne tilstrækkeligt, uanset ordlyden

om, at tilskadekomne skal indsende dokumentation. Udfordringen ligger efter Sed-

wicks vurdering i, at når adgangen til at bede om genoptagelse er aktiveret, skal

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring forholde sig til det. Sedgwick peger på, at en

løsning kunne (måske) være, at tilskadekomne betaler et gebyr for genoptagelsen

og kun fik udgiften refunderet, hvis der var grundlag for at genoptage sagen.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

I forhold til bemærkningerne fra Danske Advokater, Det Faglige Hus og FH kan

Beskæftigelsesministeriet oplyse, at det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at

der med kravet om, at tilskadekomne skal medvirke til at sandsynliggøre, at en gen-

optagelse har udsigt til at kunne føre til en ændret afgørelse, vil kunne undgås at

belaste arbejdsskadesystemet med behandling af en række sager, hvor der reelt

ikke er udsigt til en ændret afgørelse.

Der er med kravet om ”en vis sandsynlighed” ikke

lagt op til et krav om, at tilska-

dekomne skal bevise eller overvejende sandsynliggøre, at en tidligere afgørelse vil

blive ændret, men det forventes, at tilskadekomne ved anmodningen om genopta-

gelse medsender relevante oplysninger, som kan understøtte genoptagelsesbegæ-

ringen. Dette er beskrevet i de specielle bemærkninger til forslaget. På baggrund

af de indkomne bemærkninger er de specielle bemærkninger blevet justeret og præ-

ciseret nærmere, herunder i forhold til nuværende praksis og således, at det frem-

går, at der efter forslaget alene skal være en vis

–

og ikke overvejende

–

sandsyn-

lighed for, at en genoptagelse kan føre til en ændret afgørelse.

Med hensyn til officialmaksimen, så er det korrekt, at denne i lighed med de øvrige

forvaltningsmæssige retsgarantier naturligvis fortsat vil gælde for arbejdsskade-

myndighedernes virksomhed. Beskæftigelsesministeriet vurderer dog uanset dette,

at antallet af genoptagelser og sagsbehandlingsskridt i denne forbindelse vil blive

reduceret ved at gøre adgangen til en materiel behandling af en genoptagelse be-

tinget af, at tilskadekomne eller efterladte ved anmodningen herom fremlægger nye

oplysninger, som sandsynliggør, at de faktiske omstændigheder vedrørende tilska-

dekomnes forhold enten adskiller sig væsentligt fra det, som blev lagt til grund ved

afgørelsen, eller at tilskadekomnes forhold har ændret sig væsentligt, og at der er

en vis sandsynlighed for årsagssammenhæng mellem arbejdsskaden og ændringen.

For så vidt angår forslagene om, at forsikringsselskaberne skal sikres genoptagel-

sesadgang på lige fod med tilskadekomne, og at indføre et gebyr for genoptagelse,

så indgår disse forhold ikke i den politiske aftale, som ligger til grund for lov-

forslaget og vil derfor ikke blive adresseret nærmere.

L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat

Bemærkningerne fra Sedgwick og F&P giver ikke anledning til ændringer i lov-

forslaget.

Søgsmålsfrist og administrativ rekurs

Ankestyrelsen, Danske Advokater, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Det

Faglige Hus, Forsikring &Pension (F&P) og JFR LAW anfører, at forslaget om ud-

nyttelse af administrativ rekursadgang og indførelse af søgsmålsfrist forventeligt

vil medføre flere klage- og retssager end i dag, hvilket risikerer at forøge sagsbe-

handlingstiden generelt. FH, Det Faglige Hus og Soldaterlegatet anfører, at forsla-

get om søgsmålsfrist forringer tilskadekomnes retssikkerhed i forhold til i dag.

Danske Advokater og JFR LAW anfører, at det er betænkeligt at indføre regler om

søgsmålsfrist, uden at der er foretaget nogen analyse eller kvalificering af, hvor

mange yderligere retssager forslaget vil medføre.

Danske Advokater og JFR LAW anfører videre, at der med forslaget ser ud til at

ske en væsentlig indskrænkelse af domstolsprøvelsen i forhold til i dag. Det frem-

går f.eks. af lovforslaget, at prøvelsen ved domstolene alene kan angå det, som An-

kestyrelsen udtrykkeligt har taget stilling til, hvilket er en ændring ift. i dag. De op-

fordrer til, at det klart bør fremgå, hvis lovforslaget har til hensigt at indskrænke

prøvelsesadgangen og anfører videre, at fristen for at indbringe sagen bliver meget

kortere end i dag. I patientskadesager ses det ofte, at sager ikke bliver ført, alene

fordi søgsmålsfristen er sprunget.

Det faglige Hus og FH anfører, at tilskadekomne ikke kan nå at søge fri proces in-

den for fristen på 12 måneder. Det vil føre til, at flere ser sig nødsaget til at an-

lægge retssag uden at vide, om de er økonomisk sikret eller ej og dermed med ri-

siko for at være nødt til at frafalde sagsanlægget. Det vil betyde, at tilskadekomne

og Ankestyrelsen kommer til at bruge uforholdsmæssigt mange ressourcer på rets-

sager, som ikke bliver afgjort alligevel. FH foreslår, at søgsmålsfristen øges til 3 år

for tilskadekomne eller helt bortfalder. Den korte frist medfører, at tilskadekomne

er nødt til at anlægge retssager, bare for at købe sig mere tid, hvilket både belaster

Ankestyrelsen og domstolene unødigt.

Det Faglige Hus anser det for positivt, at der kommer regler for indbringelse af An-

kestyrelsens afgørelser for domstolene, og at forsikringsselskabernes søgsmålsfrist

er kortere end tilskadekomnes. Danske Advokater og JFR LAW anfører, at den

asymmetriske søgsmålsfrist giver tilskadekomne en utilsigtet fordel i forbindelse

med retssager, da det formentlig vil være sådan, at forsikringsselskaber ikke kan

inddrage egne påstande i sagen, hvis tilskadekomne anlægger sagen efter 6 måne-

der. F&P foreslår, at fristerne gøres ens for sagens parter, og at de forlænges. Når

selskaberne vurderer, om en sag bør indbringes for domstolene, vil det ofte være en

samlet afvejning af afgørelserne, truffet af begge instanser. Dette kan føre til, at der

anlægges flere retssager, samt forlænge sagsbehandlingen, hvilket passer dårligt

med intentionen bag aftalen. F&P foreslår også, at Ankestyrelsen får hjemmel til at

tage stilling til processuelle sagsskridt, f.eks. beslutningen om at genoptage, da sel-

skaberne ellers kan være nødsaget til at sagsøge Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

i de situationer.

Det Faglige Hus foreslår, at der laves en undtagelse til søgsmålsfristen på 12 måne-

der for tilskadekomne, hvis man kan dokumentere, at man inden 3 måneder efter

afgørelsen fra Ankestyrelsen har søgt fri proces hos Civilstyrelsen.

L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat

FH gør opmærksom på, at ifølge langt de fleste standardbetingelser for retshjælps-

forsikring er arbejdsskadesager undtaget.

Soldaterlegatet anfører, at der ikke føres retssager uden grund, og at det fremgår af

en redegørelse fra Ankestyrelsen, at ca. halvdelen af alle veteransager fik et andet

resultat efter domstolsprøvelse. Soldaterlegatet mener samtidig, at det fortsat bør

være muligt at indbringe Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelser for retten,

hvis klagefristen til Ankestyrelsen er sprunget. Der foreligger ikke en tilstrækkelig

afvejet og god grund til at afvige fra den almindelige korte forældelse på 3 år, og

en frist på 1 år er alt for kort. Særligt når det kommer til veteraner med psykiske li-

delser, som i forvejen har svært ved at samarbejde med myndigheder og overholde

frister.

Danske Advokater anfører også, at forslaget om udnyttelse af administrativ rekurs-

adgang indebærer en risiko for, at ikke alle relevante spørgsmål i sagen bliver prø-

vet, og sagens parter risikerer at miste retten til at gøre relevante anbringender gæl-

dende. Forslaget indebærer, at selv klare fejl i en afgørelse fra Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring, som først opdages efter udløb af klagefristen på 4 uger, kun i be-

grænset omfang kan ændres, idet det vil kræve, at Arbejdsmarkedets Erhvervssik-

ring selv eller Ankestyrelsen efter anke vurderer, at der er tale om fejl, der giver

grundlag for forvaltningsretlig genoptagelse. Danske Advokater anfører desuden, at

Ankestyrelsen ofte er flere måneder om at vende tilbage på et fremsendt stævnings-

udkast, hvilket heller ikke har betydning for søgsmålsfristen. Med forslaget kan

man således være nødt til at anlægge sagen, uden at Ankestyrelsen har haft mulig-

hed for at forholde sig til et stævningsudkast, hvilket vil føre til, at der vil blive an-

lagt retssager på et mere usikkert grundlag.

Ankestyrelsen anfører, at det er usikkert i hvilket omfang kravet om udnyttet re-

kursadgang før eventuel stævning vil påvirke klageprocenten og den samlede sags-

behandlingstid. Det bør være et opmærksomhedspunkt, at en sag fortsat skal kunne

viderebehandles i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, dels under klagens behand-

ling i Ankestyrelsen, dels under behandlingen af en retssag om Ankestyrelsens af-

gørelse. I modsat fald kan der ske en utilsigtet forlængelse af sagsbehandlingstiden.

Ankestyrelsen anfører også, at forslaget medfører risiko for, at der vil blive anlagt

flere retssager end i dag mod Ankestyrelsen som følge af kravet om rekursadgang

og søgsmålsfrist. Det skyldes, at forsikringsselskaber får større incitament til at

klage over hver enkel delafgørelse i sagen, da den administrative rekurs skal være

udnyttet, før der kan anlægges retssag. Da fristen er 6 måneder, skal forsikringssel-

skabet derfor langt hurtigere end i dag indbringe sagen for domstolene, hvilket for-

venteligt vil medfører flere retssager.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at forslaget udmønter den politiske aftale om

et forbedret arbejdsskadesystem, hvor der politisk er enighed om at indføre en

søgsmålsfrist på henholdsvis 6 og 12 måneder for forsikringsselskaber og tilskade-

komne med henblik på i flere sager at begrænse de lange sagsforløb, som en række

arbejdsskadesager har i dag. Beskæftigelsesministeriet er samtidig enig i behovet

for at tydeliggøre i lovforslagets bemærkninger, at der med forslaget sker ind-

skrænkninger i muligheden for at få fuld prøvelse af alle spørgsmål i en sag ved

domstolene, hvis Ankestyrelsen alene har truffet afgørelse om enkelte spørgsmål i

sagen. Lovforslagets bemærkninger på dette punkt er derfor blevet præciseret.

L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at domstolene påser overholdelse af søgs-

målsfristen ex officio, og foretager en fuld bedømmelse af sagen, herunder spørgs-

mål af forvaltningsretlig karakter, f.eks. om sagsbehandlingsfejl og ugyldighed.

Med forslaget er der ikke ændringer i de forvaltningsretlige regler, som Ankesty-

relsen skal overholde i deres sagsbehandling. Væsentlige sagsbehandlingsfejl kan

således lige som i dag føre til, at domstolene ændrer eller hjemviser en afgørelse.

Beskæftigelsesministeriet vil løbende følge udviklingen i retspraksis som følge af

forslaget.

Angående forslagene om, at søgsmålsfristen forlænges for enten tilskadekomne el-

ler forsikringsselskaberne, bemærker Beskæftigelsesministeriet, at tilskadekomnes

søgsmålsfrist skal være længere af hensyn til forskellen i ressourcerne hos tilskade-

komne og forsikringsselskaberne. Søgsmålsfristen for tilskadekomne i arbejdsska-

desager bliver også længere end den er i f.eks. patienterstatningssager, hvor søgs-

målsfristen kun er 6 måneder for sagens parter. Forslaget skal sikre, at der efter

den fastsatte frist ikke længere kan rejses tvivl om gyldigheden af en afgørelse,

hvilket hurtigere vil kunne understøtte tilskadekomnes mulighed for at få den er-

statning, som tilskadekomne har ret til.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det er forudsat i lovforslagets bemærknin-

ger, at der forventes flere klage- og retssager ved Ankestyrelsen som konsekvens af

forslaget. Beskæftigelsesministeriet vil følge udviklingen i antallet af retssager.

Beskæftigelsesministeriet bemærker i forhold til forslaget om, at det fortsat skal

være muligt at sagsøge Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, når klagefristen til An-

kestyrelsen er sprunget, at dette vil modvirke forslagets formål om, at den admini-

strative rekurs skal være udnyttet. Det er således en følge af forslaget, at det ikke

længere er muligt at anlægge sag mod Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vedrø-

rende afgørelser i konkrete arbejdsskadesager.

Forslaget fra Soldaterlegatet fører derfor ikke til ændringer i lovforslaget.

I forhold til forslaget om, at Ankestyrelsen får hjemmel til at tage stilling til proces-

suelle sagsskridt, f.eks. beslutningen om at genoptage, bemærker Beskæftigelsesmi-

nisteriet, at beslutningen om at genoptage ikke er en afgørelse i forvaltningsretlig

forstand, og derfor er der heller ikke med forslaget mulighed for at klage over pro-

cessuelle sagsskridt til Ankestyrelsen. Dette følger af forvaltningsretlige regler.

Forslaget fører derfor ikke til ændringer.

I forhold til bemærkningerne om, at tilskadekomne ikke kan søge fri proces inden

for fristen på 12 måneder, bemærker Beskæftigelsesministeriet, at der er mulighed

for at få hastebehandlet ansøgninger om fri proces ved Civilstyrelsen, hvis der er

en frist, der skal overholdes, som f.eks. en søgsmålsfrist. Dette medfører bl.a., at

der kan opnås fri proces i sager om patienterstatning, hvor søgsmålsfristen er 6

måneder for tilskadekomne. Lovbemærkningerne er tilrettet som følge af bemærk-

ningerne, så det er tydeliggjort, at der er mulighed for at søge hastebehandling.

Endvidere takker Beskæftigelsesministeriet for bemærkningerne om retshjælpsfor-

sikring. Lovbemærkningerne herom er på den baggrund udtaget af lovforslaget.

L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat

Aldersnedsættelse af méngodtgørelse

Akademikerne henleder opmærksomheden på, at pensionsalderen rykkes 3 år i pe-

rioden frem til 2035, og det vil derfor være mere hensigtsmæssigt, at mén-godtgø-

relsen følger pensionsalderen, så tidspunktet for aldersnedsættelsen tilsvarende ryk-

kes med 3 år til personer som er ældre end 42 år.

Danske Advokater anser forslaget for at være en ganske beskeden forbedring af er-

statningsydelserne.

Danske Advokater og Forsikring & Pension (F&P) bemærker, at reglen om alders-

nedsættelse af mén i arbejdsskadesikringsloven med forslaget ikke længere svarer

til den tilsvarende regel i erstatningsansvarsloven.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det er korrekt, at der med den foreslåede

ændring af arbejdsskadesikringsloven kommer til at være forskel på reglerne om

aldersnedsættelse af méngodtgørelse i arbejdsskadesikringsloven og erstatningsan-

svarsloven. Lovforslaget udmønter den politiske aftale om arbejdsskadeområdet,

hvorefter grænsen for aldersnedsættelse for størrelsen på méngodtgørelsen skal

øges med ét år i 2035. Det følger ikke af aftalen, at denne ændring skal omfatte er-

statningsansvarsloven.

F&P bemærker, at det fremgår af bemærkningerne, at det følger af forslaget til §

10, stk. 5, at det nye § 18, stk. 6, finder anvendelse i afgørelser, der træffes efter lo-

vens ikrafttræden for arbejdsulykker, der er sket den 1. juli 2002 eller senere og

den 1. juli 2002 eller senere. F&P antager, at der skulle have stået 1. juli 2005 eller

senere, jf. forældelsesreglerne.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at forslaget om, at den nye aldersnedsættelse

af mén skal gælde for sager fra 1. juli 2002 og frem skyldes, at fastsættelsen af

mengodtgørelsen bl.a. er ændret i 2002 med virkning for skader fra 1. juli 2002 og

senere. Det findes mest hensigtsmæssigt, at sager fra før denne dato fortsat følger

de hidtil gældende regler.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring bemærker, at formuleringen i lovbemærknin-

gerne om, at hvis en afgørelse om mén, fra før 1. juli 2035 påklages til Ankestyrel-

sen som herefter træffer afgørelse 1. juli 2035 eller senere, vil aldersnedsættelsen

skulle ske efter de nye regler, er i strid med gældende praksis. Efter gældende prak-

sis beregnes godtgørelsen efter de faktorer, der er gældende på beregningstidspunk-

tet. Der sker derfor normalt ikke en ny beregning, når Ankestyrelsen tiltræder en

påklaget afgørelse. AES finder det uklart, om der med lovforslaget er tiltænkt en

ændring af gældende praksis, og om lovforslaget skal forstås således, at der skal

ske en ny beregning, uanset om Ankestyrelsen tiltræder eller ændrer afgørelsen.

F&P foreslår, at bestemmelsen kommer til at omfatte arbejdsulykker, som er ind-

truffet på ikrafttrædelsestidspunktet eller senere og erhvervssygdomme, som er an-

meldt på ikrafttrædelsestidspunktet, da arbejdsulykkesforsikringsselskaberne ikke

kan opkræve præmier med tilbagevirkende kraft. Det vil indebære, at ankede

spørgsmål om varigt mén, der er indtruffet tidligere end ikrafttrædelsestidspunktet,

skal have udmålt godtgørelsen efter gældende regler, selv om den ankede afgørelse

ligger på eller efter ikrafttrædelsestidspunktet.

L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det fremgår af Aftale om et forbedret ar-

bejdsskadesystem, at aftalepartierne er enige om fra 2035 at hæve tidspunktet for

nedskrivningen af méngodtgørelsen som følge af alder med et år. Det betyder, at

fra 2035 vil aldersnedsættelsen ske for personer, der er ældre end 40 år. Beskæfti-

gelsesministeriet finder, at lovforslaget er udarbejdet i overensstemmelse med det

aftalte. Det vurderes at være en indskrænkning i forhold til aftalen, hvis aldersned-

sættelsen afgrænses til at gælde som foreslået af AES og Forsikring & Pension.

Lettere adgang til erstatning ved vold på arbejdspladsen

1. Generelt

Akademikerne, Danske Advokater, Danske Regioner, Fagbevægelses Hovedorga-

nisation (FH), JFR Law KL, Landsforeningen for Socialpædagoger og Socialpæda-

gogerne er generelt positive over for forslaget.

Forsikring & Pension (F&P) mener, at voldsskadeforsikringen grundlæggende er

uhensigtsmæssig, og at de gode hensyn og intentioner kunne have været håndteret

ved tilpasning af offererstatningsloven og Erstatningsnævnets virke. Dansk Ar-

bejdsgiverforening (DA) udtrykker forståelse for baggrunden for den nye ordning,

men finder, at ordningen bør udskilles i en separat lovgivning eller fremgå af offer-

erstatningsloven. DA vurderer, at ændringen af offererstatningsansvarslovens § 10

om fravigelse af politianmeldelse i visse sager vil imødekomme problematikken

om medarbejderens etiske dilemma.

DA mener videre, at det er problematisk, at arbejdsgiver skal tegne forsikring, der

skal dække tilskadekomst, når der er en (ansvarlig) skadevolder, som ikke er ar-

bejdsgiver. Arbejdsgiver kan i forvejen være ansvarlig efter erstatningsansvarslo-

ven, hvis de ikke har efterlevet deres arbejdsmiljøretlige forpligtelser om at sikre,

at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. DA finder det

uhensigtsmæssigt, at de derudover kan betragtes som pligtsubjekt i erstatningssa-

ger.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Beskæftigelsesministeriet sætter pris på de mange positive høringssvar.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at der med ordningen er tiltænkt en tæt sam-

menhæng mellem den nye ordning og arbejdsskadesystemet, da ordningen er foku-

seret på anerkendte arbejdsulykker. Beskæftigelsesministeriet vurderer det derfor

hensigtsmæssigt, at ordningen fremgår af arbejdsskadesikringsloven.

I forhold til hvorfor der skal tegnes forsikring for en skade, hvor arbejdsgiveren

ikke er ansvarlig skadevolder, kan Beskæftigelsesministeriet henvise til, at der med

lovforslaget er lagt op til at udmønte dette element i den politiske aftale om et for-

bedret arbejdsskadesystem fra september 2022, hvor det blev besluttet, at der

skulle indføres en sådan forsikringsordning.

2. Målgruppen

DA er bekymret for rækkevidden af forsikringspligtige arbejdsgivere og vil gerne

bidrage til arbejdet, så listen bliver så akkurat som muligt.

L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat

Danske Regioner og Socialpædagogerne bakker op om listen af forsikringspligtige

arbejdsgivere, som den er udformet i lovforslagets bemærkninger. Hvis listen æn-

dres, forventer Danske Regioner og KL at blive inddraget. Danske Regioner finder

det uhensigtsmæssigt, hvis der ikke foreligger en endelig og udtømmende liste fra

lovforslagets ikrafttræden. Danske Regioner og KL finder det desuden positivt, at

beskæftigelsesministeren efter forhandling med relevante fagministerier kan und-

tage vise personalegrupper uden patientkontakt og ønsker så vidt muligt at inddra-

ges i denne proces.

FH, Landsforeningen for Socialpædagoger og Socialpædagogerne mener, at den

omfattede persongruppe er for snæver og bør udvides. FH henviser blandt andet til

undersøgelser, som viser, at vold og chikane er udbredt i arbejdslivet på mange

områder. FH mener, at hele folkeskoleområdet, inklusive folkeskolelovens § 3, stk.

2, 2. pkt. vedrørende navnlig inklusionsbørn, alle arbejdsgivere for sygeplejersker

og socialrådgivere inden for servicelovens bestemmelser for børn og unge og en

række øvrige primært offentlige erhverv bør omfattes. Socialpædagogerne og FH

foreslår, at f.eks. plejefamilier og medarbejdere på asylcentre også bør omfattes.

Landsforeningen for Socialpædagoger bemærker, at alle områder, hvor vold fore-

kommer i hverdagen, bør indgå. F&P bemærker, at der bør laves opdaterede lister

og databaser over sikringspligtige, som en gang årligt bør udsendes til de virksom-

heder, som vurderes sikringspligtige efter loven.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Beskæftigelsesministeriet skal bemærke, at listen i lovforslagets bemærkninger

over arbejdsgivere, som vil have pligt til at tegne voldsskadeforsikring, er udarbej-

det på baggrund af statistisk materiale med fokus på personalegrupper, som arbej-

der med at yde omsorg over for særligt udsatte borgere, og som ud fra arbejdsska-

destatistikken er mest udsat for skader som følge af vold. Det er på den baggrund

Beskæftigelsesministeriets vurdering, at listen i lovforslaget er retvisende i forhold

til, på hvilke arbejdspladser der er størst behov for en voldsskadeforsikring. Det

bemærkes også, at hvis der er grupper uden for listen, hvor det vurderes, at det vil

være relevant at tegne forsikring, har arbejdsgiveren mulighed for frivilligt at

tegne forsikring for sine ansatte.

Beskæftigelsesministeriet skal desuden bemærke, at listen over forsikringspligtige

arbejdsgivere vil blive mere udførligt udmøntet i en bekendtgørelse, som Beskæfti-

gelsesministeriet udarbejder i samarbejde med relevante fagministerier på områ-

det. I det omfang det er relevant, vil andre myndigheder og organisationer kunne

blive inddraget i arbejdet.

Beskæftigelsesministeriet bemærker i øvrigt, at det ikke er hensigten, at listen lø-

bende skal opdateres, hvorfor Beskæftigelsesministeriet ikke vurderer, at der er be-

hov for at udsende lister over forsikringspligtige arbejdsgivere. Arbejdsgiverne og

forsikringsselskaberne vil ud fra listen kunne se, hvilke kriterier arbejdsgiverne

skal opfylde for at være forsikringspligtige. Beskæftigelsesministeriet vil dog følge

området tæt og vil inden for rammerne af lovforslaget kunne foretage justeringer

og opdatering i listen over forsikringspligtige arbejdsgivere i bekendtgørelsen, hvis

dette kan begrundes på statistisk grundlag.

L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat

3. Forsikringens dækningsomfang

FH bemærker, at forsikringens dækningsområde beskrives meget forskelligartet

igennem lovforslaget og finder det ønskværdigt at få præciseret, at forsikringen føl-

ger det almindelige forsikringsretlige princip om, at det er skadevolderens person,

der forsikres, samt at forsikringen dækker enhver personskade som følge af an-

svarspådragende handlinger, herunder af både uagtsom og forsætlig karakter, som

den forsikrede borger/beboer/indsatte foretager. Derudover bør erhvervssygdomme

ligeledes være omfattet af den foreslåede ordning. F&P foreslår, at udbetaling af

erstatning efter erstatningsansvarsloven ikke skal være betinget af, at der er en an-

erkendt arbejdsskade.

FH mener, at lovbemærkningerne til bemyndigelsesbestemmelsen bør være bredere

formuleret, da det vil give mulighed for, at oversete områder og ansatte kan samles

op uden at skulle lave en lovændring.

F&P mener, at det er uklart i lovforslaget, om der gælder kontraheringspligt og i gi-

vet fald i hvilket omfang, hvilket bør præciseres. F&P ønsker videre, at det skal

fremgå klart af loven, at hvis selvforsikrede arbejdsgivere ønsker at tegne tillægs-

forsikringen, skal forsikringsselskaberne alene tilbyde det, hvis der samtidigt teg-

nes almindelig arbejdsulykkesforsikring.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

I forhold til forsikringens dækningsområde skal Beskæftigelsesministeriet be-

mærke, at voldsskadeforsikringsmodellen har til formål at sikre den ansatte, der

bliver udsat for vold på arbejdet, en lettere adgang til den erstatning, som pågæl-

dende allerede efter gældende ret har ret til i dag. Det er den tilskadekomne og

ikke skadevolderen, som bliver dækket med denne forsikringsordning. Modellen

har ikke til formål generelt at dække skadevolderens handlinger. Voldsskadeforsik-

ringen vil som følge af lovforslaget dække enhver personskade som følge af an-

svarspådragende handlinger, herunder både forsætlige og uagtsomme handlinger,

fra den skadevoldende borger. Beskæftigelsesministeriet skal videre bemærke, at

voldsskadeforsikringsordningen omfatter skader som følge af skadevoldende hand-

linger, men at sygdomme i visse tilfælde vil kunne anerkendes som en arbejds-

ulykke, og dermed kan være inden for voldsskadeforsikringens anvendelsesområde,

hvis betingelserne for, hvornår en skade anses for at være en arbejdsulykke i ar-

bejdsskadesikringsloven er opfyldt. Beskæftigelsesministeriet vurderer derfor ikke,

at der er behov for at udvide forsikringens dækningsomfang. I forhold til kravet om

en anerkendt arbejdsskade skal Beskæftigelsesministeriet bemærke, at betingelsen

er indsat for at afgrænse forsikringspligtens omfang. Beskæftigelsesministeriet skal

dog bemærke, at lovforslaget ikke er til hinder for, at forsikringsselskabet kan ud-

betale en voldsskadeerstatning helt eller delvist, uden at afvente AES’

afgørelse om

anerkendelsesspørgsmålet.

I forhold til bemyndigelsesbestemmelsen kan Beskæftigelsesministeriet bemærke, at

bemyndigelsesbestemmelsen skal være tydelig, således at der ikke opstår tvivl om,

hvilke rammer bemyndigelsen giver beskæftigelsesministeren ved udformningen af

bekendtgørelsen. Det betyder, at det skal så tydeligt som muligt beskrives i lov-

grundlaget, hvilke områder og arbejdsgivere der forventes omfattet af forsikrings-

pligten ved udmøntningen af bemyndigelsen. Beskæftigelsesministeriet vil dog følge

ordningen tæt, og hvis det viser sig, at der er behov for at ændre i rækkevidden af

L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat

bemyndigelsesbestemmelsen, vil Beskæftigelsesministeriet tage hånd herom i for-

nødent omfang.

Med hensyn til forholdet om kontraheringspligt forstår Beskæftigelsesministeriet

bemærkningen således, at der spørges ind til, hvorvidt forsikringsselskaberne har

pligt til at tilbyde at tegne voldsskadeforsikring for arbejdsgivere, som ønsker at

tegne en voldsskadeforsikring hos dem. Beskæftigelsesministeriet skal bemærke, at

der i lovforslaget ikke er lagt op til en sådan kontraheringspligt, men at der er lagt

op til, at forsikringsselskaber, som udbyder arbejdsulykkesforsikring til arbejdsgi-

vere, som er omfattet af forsikringspligten, også skal tilbyde voldsskadeforsikring,

hvis de vælger at tilbyde arbejdsulykkesforsikring til disse arbejdsgivere. Beskæfti-

gelsesministeriet skal videre bemærke, at der i forslaget til § 49 a, stk. 3, er lagt op

til, at en privat arbejdsgiver, der vil tegne voldsskadeforsikring, skal tegne volds-

skadeforsikringen som en udvidet del af arbejdsulykkesforsikringen i samme forsik-

ringsselskab som arbejdsulykkesforsikringen.

4. Afgørelseskompetence

DA vurderer, at Arbejdstilsynet ikke er den kompetente myndighed til at behandle

klager over afgørelser om, hvorvidt en arbejdsgiver har pligt til at tegne en volds-

skadeforsikring. DA bemærker, at det vil være naturligt, at der er samme klagead-

gang og behandling til Ankestyrelsen som for afgørelser, der er truffet efter ar-

bejdsskadebestemmelserne.

LOS finder det betænkeligt, at det alene er forsikringsselskabet, som træffer afgø-

relse om, hvorvidt en personskade er dækket af forsikringen. LOS foreslår, at det i

stedet er et uvildigt organ, der træffer beslutningen, da det vil skabe større tryghed.

Organet kunne fx bestå af forsikringsbranchen, interesseorganisation og faglig or-

ganisation.

F&P finder af retssikkerhedsmæssige grunde, at der bør være en klageadgang for

tilskadekomne ift. om hændelsen er dækket af forsikringen og erstatningsudmålin-

gen.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Det er Beskæftigelsesministeriet vurdering, at forsikringsselskaberne allerede i dag

har opgaver og dermed de fornødne kompetencer til at vurdere erstatningsudmå-

ling.

Beskæftigelsesministeriet skal videre henlede opmærksomheden på, at Arbejdstil-

synet er den ansvarlige styrelse for udarbejdelsen af lovgivningen om voldsskade-

forsikringsordningen, herunder også kriterierne for, hvornår en arbejdsgiver er

forpligtet til at tegne voldsskadeforsikring. Det bemærkes i øvrigt, at Arbejdstilsy-

net har en lang og bred erfaring med at træffe konkrete afgørelser, hvorfor Ar-

bejdstilsynet er kompetent til at behandle klager over afgørelser om, hvorvidt en

arbejdsgiver er forsikringspligtig.

Afslutningsvist finder Beskæftigelsesministeriet, at retssikkerheden varetages ved,

at den tilskadekomne kan rette henvendelse til forsikringsselskabets ledelse, hvis

den tilskadekomne er uenig i forsikringsselskabets vurdering eller anlægge et civilt

søgsmål ved domstolene. Dette svarer i det væsentlige til, hvad der gælder for an-

L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat

dre forsikringsordninger, som forsikringsselskaber administrerer. Beskæftigelses-

ministeriet vurderer derfor ikke, at der er behov for at indføre en særlig klagead-

gang på dette område.

Beskæftigelsesministeriet finder på baggrund af ovenstående ikke anledning til at

foretage ændringer i lovforslaget.

5. Regresadgang

F&P bemærker, at den regresadgang, som Erstatningsnævnet tillægges over for

voldsskadeforsikringsselskabet bør udgå. Derudover mener F&P, at det bør præci-

seres, at arbejdsskadeforsikringsselskaberne har regresmulighed over for de ar-

bejdsgivere, som har tilsidesat deres forsikringspligt.

DA finder i forhold til forslaget om, at Erstatningsnævnet kan rejse et regreskrav

mod voldsskadeforsikringsselskabet, at det er stærkt problematisk, at arbejdsgiver

får overdraget ansvaret, og dermed skal erstatte en statslig garantiordning, som sik-

rer, at tilskadekomne får erstatning for sit tab, når skadevolder har overtrådt straffe-

loven. DA foreslår samtidig, at voldsskadeforsikringsselskabet får mulighed for at

rejse et regreskrav mod Erstatningsnævnet for sager, hvor der har været en overtræ-

delse af straffeloven. DA bemærker videre, at det fremstår som et unødvendigt be-

skyttelseshensyn, hvis forsikringsselskabet bliver afskåret fra at rejse et regreskrav

mod skadevolder.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Beskæftigelsesministeriet kan henholde sig til, at der ved den politiske aftale om et

forbedret arbejdsskadesystem fra september 2022, blev besluttet, at der skal indfø-

res en forsikringsordning, som skal gøre det lettere for ansatte at opnå erstatning

efter erstatningsansvarsloven, når de udsættes for vold fra de borgere, som de er

ansat til at drage omsorg for. Det indgår således i aftalen, at det er forsikringssel-

skaberne, som skal dække erstatningskrav i disse situationer. En ansøgning til Er-

statningsnævnet i en sag omfattet af en voldsskadeforsikring vil medføre et afslag

fra Erstatningsnævnet i medfør af offererstatningslovens § 7. I afslaget vil der sam-

tidig blive vejledt om, at sagen kan søges genoptaget i nævnet, hvis skaden ikke an-

erkendes af det forsikringsselskab, hvor der er tegnet voldsskadeforsikring.

I forhold til regresmulighed over for skadevolder skal Beskæftigelsesministeriet be-

mærke, at regresmuligheden på dette punkt er afskåret i overensstemmelse med in-

tentionerne bag aftalen for at imødekomme det etiske dilemma, som den ansatte

kan stå i ift., at skadevolderen er en borger, som den ansatte drager omsorg for på

arbejdet. Forslaget har endvidere til formål at beskytte sårbare og i forvejen ud-

satte skadevoldere, der ofte ikke har været i stand til at forstå omfanget af deres

handlinger.

Beskæftigelsesministeriet finder på baggrund af ovenstående ikke, at der er grund-

lag for at foretage ændringer i lovforslaget. Derudover skal Beskæftigelsesministe-

riet bemærke, at der i den samlede økonomi for lovforslaget er taget højde for, at

dele af aftalen vil medføre en økonomisk byrde for arbejdsgiverne, hvilket arbejds-

giverne kompenseres for med en nedsættelse af arbejdsskadeafgiften. Samlet set

pålægges arbejdsgiverne således ikke merudgifter som følge af lovforslaget.

L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat

6. Risiko for tegning af forsikring og håndtering af sager ved

manglende forsikring

F&P bemærker, at arbejdsulykkesforsikringsselskaberne ifølge forslaget bærer risi-

koen for, at sikringspligtige arbejdsgivere har tegnet voldsskadeforsikring

–

også i

situationer, hvor arbejdsgiveren har forsømt sin pligt, uden at selskabet har haft

mulighed for at opdage eller gøre opmærksom herpå. F&P finder det urimeligt og

uhensigtsmæssigt, og at det adskiller sig fra praksis. F&P mener, at hensynet til, at

flest mulige forsikringspligtige får en forsikring, kan opnås fx ved klar lovgivning,

ved at betinge licens til at drive bosted med bevis for overholdelse af sikringspligt

samt bødestraf for tilsidesættelse af tegningspligt. Hæftelsen vil blive afspejlet i

forsikringspræmierne. Alternativt anbefales det, at der indføres undtagelser for sel-

skabets hæftelse fx ved urigtige oplysninger. F&P efterspørger endvidere en be-

grundelse for, hvorfor der er forskel på, at der er bødestraf for manglende overhol-

delse af arbejdsskadeforsikringspligten men ikke voldsskadeforsikringspligten.

F&P bemærker videre, at F&P ifølge lovforslaget skal varetage de opgaver, som

voldsskadeforsikringsselskabet har, hvis der hverken er tegnet arbejdsskadeforsik-

ring eller voldsskadeforsikring. F&P bemærker, at det forudsættes, at F&P kan de-

legere opgaverne til et forsikringsselskab ligesom ankeadgangen efter § 46. F&P

påpeger, at hverken F&P eller selskabet kan udbetale erstatningerne, da de ikke har

en kassekredit, der bare kan trækkes på. F&P opfordrer til, at erstatningerne udbe-

tales af AES efter opgørelse eller afvisning fra deres udpegede selskab, således at

deres eneste udgift er til sagsbehandlingen. F&P opfordrer desuden til, at det er

AES, som opkræver uforsikrede arbejdsgivere ved manglende sikringsdækning ift.

voldsskadeforsikringen.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

I forhold til forsikringsselskabernes ansvar, skal Beskæftigelsesministeriet be-

mærke, at forsikringsselskaberne i størstedelen af tilfældene allerede vil kende ar-

bejdsgiverne, da der stilles krav om, at voldsskadeforsikringen skal tegnes som en

udvidet del af arbejdsskadeforsikringen. Forsikringsselskabet vil derfor kunne af-

klare med kunderne, om de er omfattet af forsikringspligten og skal have en udvidet

forsikring. Arbejdsgiverne og forsikringsselskaberne vil desuden tydeligt kunne se

ved kommende bekendtgørelse om voldsskadeforsikringen, hvilke kriterier en ar-

bejdsgiver skal opfylde for at være omfattet af forsikringspligten, og Beskæftigel-

sesministeriet vurderer derfor, at ordningen vil være administrerbar for forsik-

ringsselskaberne.

Derudover skal Beskæftigelsesministeriet bemærke, at det er inspireret af den gæl-

dende ordning ift. arbejdsskadeforsikring, hvor forsikringsselskaberne allerede i

dag har et vist ansvar efter arbejdsskadesikringsloven, idet forsikringsselskabet

hæfter for forsikringsrisikoen, selvom det ved forsikringsaftalen er gået ud fra

urigtige forudsætninger om forsikringsansvarets art og omfang. Beskæftigelsesmi-

nisteriet skal videre bemærke, at der i lovforslaget ikke er noget til hinder for, at

forsikringsselskabet i kundeforholdet kan rejse et krav over for arbejdsgiveren fx

for urigtige oplysninger efter de almindelige aftaleretlige- og formueretlige regler

herom. Beskæftigelsesministeriet har præciseret i bemærkningerne, at lovforslaget

ikke regulerer kundeforholdet mellem forsikringsselskab og arbejdsgiver, og at lov-

forslaget ikke er til hinder for, at forsikringsselskabet rejser et erstatningskrav over

for arbejdsgiveren pga. bl.a. urigtige oplysninger.

L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat

I forhold til bødestraf over for arbejdsgiveren kan Beskæftigelsesministeriet be-

mærke, at dette begrundes med, at voldsskadeforsikringen tegnes som en udvidet

del af arbejdsskadeforsikringen, således at arbejdsulykkesforsikringsselskabet vil

kunne sikre finansieringen fra arbejdsgiveren. I de situationer, hvor arbejdsgiveren

hverken har tegnet en arbejdsskadeforsikring eller voldsskadeforsikring, vil ar-

bejdsgiveren kunne blive pålagt bøde for den manglende arbejdsskadeforsikring.

Af forenklingshensyn

–

og fordi det forventes, at situationen meget sjældent vil fo-

rekomme

–

vurderer Beskæftigelsesministeriet, at denne løsning er mest hensigts-

mæssig.

I forhold til bemærkningen

om F&P’s rolle ift. fuldstændigt uforsikrede arbejdsgi-

vere er Beskæftigelsesministeriet enig i F&P’s forslag

om, at AES skal udbetale er-

statningerne efter afgørelse fra F&P’s udpegede forsikringsselskab, og at AES des-

uden skal opkræve pengene fra den uforsikrede arbejdsgiver i forhold til voldsska-

deforsikringen. Beskæftigelsesministeriet har tilrettet lovforslaget på baggrund

heraf.

7. Organisering af forsikringsordning

Socialpædagogerne mener, at det er positivt, at der lægges op til, at forsikringerne

skal tegnes i samme forsikringsselskab. DA mener derimod, at det er problematisk,

at voldsskadeforsikringen tegnes som en tillægsforsikring i arbejdsgivers arbejds-

forsikringsselskab. Det låser arbejdsgiverne til en bestemt løsning, og priserne risi-

kerer at blive uforholdsmæssigt høje, da der reelt ikke vil være konkurrence på

markedet.

F&P foreslår en alternativ forsikringsmodel, hvor udfordringerne håndteres ved

etablering af en kollektiv ordning fx i regi af Garantifonden. Det vil have den væ-

sentlige fordel, at forsikringerne til de sikringspligtige ikke ville skulle prissættes

på kommercielle vilkår i hvert enkelt arbejdsskadeforsikringsselskab, hvor gruppen

af sikringspligtige er et mindre risikofællesskab og dermed bliver den risiko, som

det enkelte forsikringsselskab skal tage, stor. En kollektiv ordning vil alene skulle

opkræve præmier efter de faktiske udgifter hvert år for alle sikringspligtige. Det

ville skabe den billigste ordning for de sikringspligtige institutioner, som i forvejen

har mange og dyre arbejdsskader og derfor høje forsikringspræmier for kunderne,

som på dette område

–

for private

–

er svært økonomisk belastet. F&P bemærker,

at de gerne indgår i dialog, hvor de kan uddybe forslaget, som de mener vil give en

langt bedre, billigere og mindre administrativ tung løsning.

Landsorganisationen for sociale tilbud (LOS) undrer sig over, at der pålægges

endnu en økonomisk byrde på arbejdsgivere inden for socialområdet, som i forve-

jen er presset økonomisk. LOS foreslår at lægge den økonomiske post over på AES

betalingerne, som i forvejen er tilknyttet ATP betalingerne, hvorved forsikringsom-

kostningerne bliver en solidarisk samfundsomkostning betalt af alle arbejdsgivere i

Danmark.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Det er Beskæftigelsesministeriets opfattelse, at det vil være en fordel at have volds-

skadeforsikringen som en udvidet del af arbejdsskadeforsikringen, da det vil samle

sagsbehandlingen og erstatningsudbetalingerne samme sted. Derudover er det Be-

skæftigelsesministeriets vurdering, at det i forhold til sagsbehandling og admini-

L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat

stration i øvrigt vil gøre det billigere frem for dyrere at have voldsskadeforsikrin-

gen sammen med arbejdsskadeforsikringen bl.a., fordi sagsbehandlingen samles på

et sted.

I forhold til de alternative forslag til forsikringsmodel skal Beskæftigelsesministe-

riet bemærke, at der ved valg af organisering af forsikringen i lovforslaget er lagt

vægt på at etablere den enklest mulige ordning, herunder henset til, at det forvente-

ligt er en lille ordning

–

særligt for de private arbejdsgivere, som forsikringsbran-

chen primært dækker. Beskæftigelsesministeriet forventer relativt få sager om året

F&P’s

forslag vil kræve en ændring af lov om Garantifonden, herunder lovens

formålsbestemmelse, idet det vil gå imod det, som Garantifonden er sat i verden

for, nemlig at gribe konkursramte forsikringsselskaber. Derudover vil Garantifon-

den som mellemled forventeligt medføre nogle ekstra udgifter i ordningen. Beskæf-

tigelsesministeriet foretager på denne baggrund ikke ændringer i lovforslaget

herom.

8. Forholdet til erstatningsansvarsloven og offererstatningslo-

ven:

F&P bemærker, at der er en række uklarheder ift. samspillet mellem de afledte reg-

ler efter henholdsvis arbejdsskadesikringsloven og erstatningsansvarsloven, fx be-

visbyrderegler og praksis for dækning af udgifter til advokat, som bør uddybes og

afklares i forarbejderne.

FH bemærker, at der bør indsættes en hjemmel i voldsofferloven [offererstatnings-

loven], der dispenserer fra fristerne i §13, således at perioden, sagen har været un-

der behandling ved voldsskadeforsikringsselskabet, tillægges de i § 13 oplistede

anmeldelsesfrister.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Beskæftigelsesministeriet bemærker at samtlige vurderinger og udbetalinger efter

voldsskadeforsikringsordningen forudsættes at følge reglerne i erstatningsansvars-

loven. Samspillet til arbejdsskadesikringsloven vil derfor være det samme som i an-

dre tilfælde, hvor tilskadekomne som følge af arbejdsskaden samtidig opnår ret til

erstatning mv. efter erstatningsansvarsloven. Beskæftigelsesministeriet har præci-

seret dette i bemærkningerne til lovforslaget.

I forhold til fristerne i offererstatningslovens § 13 er det Beskæftigelsesministeriets

opfattelse, at lovforslagets § 8, nr. 2, allerede imødekommer denne bemærkning.

Der indføres med lovforslaget den undtagelse, at hvis sagen har været til behand-

ling hos voldsskadeforsikringsselskabet eller den selvforsikrede arbejdsgiver, og de

kommer frem til, at erstatningspligten ikke anerkendes, regnes fristen for anmel-

delse til Erstatningsnævnet fra det tidspunkt, hvor forsikringsselskabet eller den

selvforsikrede arbejdsgiver har truffet afgørelse, forudsat at tilskadekomne har

indgivet anmeldelse til forsikringsselskabet eller den selvforsikrede arbejdsgiver

inden 2 år efter, at lovovertrædelsen er sket.

9. Økonomi

DA og F&P bemærker, at de 5 mio. kr., som der er lagt til grund for erstatningsom-

fanget, er undervurderet. F&P bemærker, at de 5 mio. kr. stammer bl.a. fra rappor-

ten

”Erstatning for vold på arbejdspladsen” fra maj 2020 (B46-rapporten),

og så

L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat

vidt de forstår anerkendte arbejdsulykker, før det nye anerkendelsesbegreb pr. ja-

nuar 2020 for alvor har slået igennem. F&P påpeger, at anerkendelsesprocenten ge-

nerelt er steget fra godt 50 pct. i 2016 til 80 pct. i 2021, hvor antallet af anerkendte

ulykker var 9.004 i 2016 og 16.631 i 2021.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Beskæftigelsesministeriet skal bemærke, at skønnet er baseret på data fra anmelde-

systemet (EASY) om antallet af voldelige arbejdsulykker og efterfølgende forventet

fravær i en række specifikke brancher sammenholdt med realiserede erstatningsud-

gifter fra AES’ sagsbehandlingssystem vedr.

de samme arbejdsulykker. Skønnet er

forbundet med en vis grad af usikkerhed, og er afhængig af, at registreringerne i

EASY er foretaget korrekt af de pågældende arbejdsgivere.

I forhold til beregning af udgifter til tabt arbejdsfortjeneste er der taget udgangs-

punkt i data om det forventede fravær i forbindelse hermed. I skønnet er det anta-

get, at alle tilfælde anerkendes, og at de tilskadekomne i udgangspunktet er fravæ-

rende i videst muligt omfang af deres forventede fravær. Der er således tale om et

øvre skøn inden for hvilket, det er muligt at skønne på baggrund af og samtidig

med udgangspunkt i det tilgængelige data på området. Ændringer af kriterierne for

anerkendelse vil derfor ikke påvirke beregningerne.

Desuden bemærkes det, at de skønnede udgifter til erstatninger om året til private

arbejdsgivere er på omkring 5 mio. kr., og at skønnet er forbundet med en vis usik-

kerhed. Det bemærkes, at uanset om de faktiske erstatningsudgifter mod forvent-

ning er højere, fortsat må forventes at udgøre en meget begrænset størrelse ift. de

forsikringspligtige private arbejdsgiveres samlede erstatningsudgifter på arbejds-

skadeområdet.

10. Øvrige bemærkninger

DA peger på, at det er uhensigtsmæssigt, at tilskadekomne ikke skal oplyse, hvem

skadevolder er

–

både ift. at vurdere, om hændelsen skal anmeldes som en arbejds-

skade, og ift. forebyggelse af lignende sager.

Socialpædagogerne er positive over for, at forsikringsselskaberne og de selvforsik-

rede arbejdsgivere tidligt i forløbet skal vejlede den tilskadekomne om dennes mu-

lighed for at anmode om erstatning efter voldsskadeforsikringen. Socialpædago-

gerne bemærker dog, at det er essentielt, at AES også meget tidligt i skadesforløbet

gør den tilskadekomne opmærksom på mulighederne for at anmode om erstatning

efter voldsskadeforsikringen. Socialpædagogerne foreslår, at AES med fordel kan

udarbejde en skriftlig vejledning, som helt systematisk fremsendes til tilskade-

komne, når de modtager en anmeldelse om vold, trusler eller andre voldsomme epi-

soder.

Det Faglige Hus bemærker, at det ikke fremgår tydeligt af lovforslaget, men at de

af GPDR-mæssige hensyn forudsætter, at der er samme opdeling af sagen (voldsof-

fer contra arbejdsskadesagen) hos forsikringsselskabet, som hvis der var tale om 2

forskellige forsikringsselskaber. Det Faglige Hus bemærker videre, at det ikke

fremgår af lovforslaget, at der er taget stilling til konsekvensen heraf ift. ansættel-

sesbevisloven, da tilskadekomne nu selv skal anmelde voldsovertrædelsen til ar-

bejdsgiverens forsikringsselskab. Det Faglige Hus foreslår, at det bør fremføres ty-

L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat

deligt i lovbemærkningerne, at der er tale om en væsentlig ansættelsesretlig oplys-

ning, som skal fremgå af ansættelsesbeviset, i hvilket forsikringsselskab, forsikrin-

gen er tegnet. Det skal også fremgå af ansættelsesbeviset, hvis arbejdsgiveren har

valgt ikke at tegne forsikring.

F&P bemærker, at det bør tydeliggøres, at voldsoffererstatningen [voldsskadefor-

sikringen] indgår i det årlige beregningsgrundlag for arbejdsskadeafgiften og ar-

bejdsmiljøbidraget samt fordelingsgrundlaget af udgifter til uforsikrede.

FH bemærker, at opgørelse og udbetaling af renter bør følge erstatningsansvarslo-

vens regler. FH bemærker videre, at den indbyrdes hæftelsesrækkefølge mellem

voldsskadeforsikring, offererstatning og almindelige culpa-krav bør fastlægges for

at regulere tilfælde, hvor tilskadekomne kan støtte sit krav på flere af disse regel-

sæt.

FH bemærker desuden, at der ikke er taget stilling til forældelse af krav omfattet af

voldsskadeforsikringen. FH mener, at det bør fremgå, at forældelsesfristen er 5 år.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

I forhold til kommentaren om identifikation af skadevolderen, har Beskæftigelses-

ministeriet forståelse for det forebyggelsesmæssige hensyn bag bemærkningen. Be-

skæftigelsesministeriet mener dog, at for at opnå formålet med ordningen, herun-

der at imødekomme det etiske dilemma for den ansatte, som er ansat til at drage

omsorg for den skadevoldende borger, er det mest hensigtsmæssigt, at der ikke stil-

les krav om, at den tilskadekomne skal oplyse, hvem skadevolder var.

I forhold til GPDR-mæssige hensyn, kan Beskæftigelsesministeriet oplyse, at det

ligger uden for lovforslaget at regulere forsikringsselskabernes interne arbejdstil-

rettelæggelse, men forudsætter, at dette sker i overensstemmelse med god forsik-

ringsskik. Med hensyn til bemærkningerne om ansættelsesbevis, kan Beskæftigel-

sesministeriet oplyse, at det er blevet indsat i bemærkningerne, at voldsskadeforsik-

ringen sidestilles med en arbejdsulykkesforsikring i forhold til lov om ansættelses-

bevis og visse arbejdsvilkår og fortolkes i overensstemmelse hermed.

Med hensyn til om voldsskadeforsikringen indgår i det årlige beregningsgrundlag

for arbejdsskadeafgiften og arbejdsmiljøbidraget samt i fordelingsgrundlaget af

udgifter til uforsikrede, kan Beskæftigelsesministeriet oplyse, at afholdte udgifter til

erstatning mv. efter voldsskadeforsikringen ikke indgår i grundlaget for beregning

af arbejdsskadeafgiften og arbejdsmiljøbidraget. For så vidt angår fordelings-

grundlaget af udgifter til uforsikrede, vurderer Beskæftigelsesministeriet, at dette

fremgår af lovforslagets § 49 b, stk. 6, og bemærkningerne hertil.

I forhold til det anførte om rækkefølgen for at søge erstatning efter voldsskadefor-

sikringen, henholdsvis offererstatningsloven, henholdsvis de almindelige regler om

erstatning henvises der til bemærkningerne til pkt. 5. Heraf fremgår det bl.a., at en

ansøgning til Erstatningsnævnet om offererstatning i en sag, som er omfattet af en

voldsskadesforsikring, i første omfang vil blive afslået med henvisning til offerer-

statningslovens § 7 (erstatning for skade, der er omfattet af en forsikring). Endelig

bemærkes det, at en tilskadekommen

–

som hidtil

–

vil kunne gøre et erstatnings-

krav gældende mod skadevolder ved et civilt søgsmål. Formålet med at indføre

voldsskadeforsikringen er imidlertid at styrke adgangen til fuld erstatning ved at

L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat

holde de pågældende sager ude af både offererstatningssystemet og domstolssyste-

met.

I forhold til forældelse, kan Beskæftigelsesministeriet bemærke, at forældelse for

krav efter voldsskadeforsikringen vil følge reglerne i erstatningsansvarsloven. Be-

skæftigelsesministeriet har præciseret dette i lovforslaget.

Med hensyn til ønsket om, at AES også meget tidligt i skadesforløbet gør den til-

skadekomne opmærksom på mulighederne for at anmode om erstatning efter volds-

skadeforsikringen, kan Beskæftigelsesministeriet oplyse, at ministeriet er enig i, at

det er vigtigt, at tilskadekomne, som er omfattet af voldsskadeforsikringen, i fornø-

dent omfang bliver gjort bekendt hermed og vejledt om ordningen. Det er derfor

blevet præciseret i bemærkningerne, at der ved udarbejdelse af en bekendtgørelse

om voldsskadeforsikring vil blive taget nærmere stilling til, hvordan vejledningen

skal finde sted.

Højere erstatningsniveau for permanente behandlingsudgifter og

hjælpemidler

Forsikring & Pension (F&P)

finder det positivt, at niveauet for permanente frem-

tidige behandlingsudgifter hæves ved, at der fastsættes særskilte kapitaliseringsfak-

torer for permanente behandlingsudgifter. De ønsker dog, at beskatning af kapital-

gevinster indgår som faktor i omsætning af erstatning for permanente udgifter til

helbredelse, optræning og hjælpemidler.

Soldaterlegatet foreslår, at der gives hjemmel til, at veteraner, som er kommet til

skade og har fået udmålt fremtidige udgifter til bl.a. proteser før 1. juli 2024, kan

blive omfattet af den forbedrede kompensation via genoptagelse.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at lovforslaget er justeret, så forudsætninger

om indkomstbeskatning udgår, mens forudsætninger om kapitalbeskatning fortsat

indgår som faktor. Herved vil forudsætninger om kapitalbeskatning indgå på

samme vis som ved den gældende kapitaliseringsfaktor ift. erhvervsevnetab. En li-

gestilling på dette punkt vurderes hensigtsmæssig.

Soldaterlegatets forslag ligger uden for rammerne af den politiske aftale om et for-

bedret arbejdsskadesystem.

Erstatning for tab af forsørger indtil barnets 21. år

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring finder forslaget positivt, og bemærker at det det

vil medføre et bedre forløb for de børn og unge, der har mistet en forsørger som

følge af en arbejdsskade.

Videregivelse af oplysninger om sort arbejde og socialt bedrageri

Det Faglige Hus anfører, at det umiddelbart er positivt, at lovforslaget skal mod-

virke socialt bedrageri. Det er positivt, at det er specificeret i loven, at der kun skal

videregives oplysninger, når der er tale om klare og konstaterbare overtrædelser el-

ler misbrug, eller at der er en sikker antagelse herom. Der er dog den risiko, at Ar-

bejdsmarkedets Erhvervssikring får videregivet oplysninger for hurtigt til kommu-

ner mv., hvis ikke der er helt klare regler for, hvornår det skal videregives. Det kan

fx være i tilfælde, hvor tilskadekomne bestrider, at observationerne har relevans,

L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat

eller at der er tale om redigeret materiale mv. Det giver en retssikkerhedsmæssig

udfordring for tilskadekomne.

Det faglige Hus foreslår, at det i bestemmelsen skal fremgå tydeligt, at Arbejds-

markedets Erhvervssikring som myndighed er underlagt almindelige forvaltnings-

retlige principper forinden videregivelse.

F&P anser det for positivt, at der indføres pligt for Arbejdsmarkedets Erhvervssik-

ring til at videregive oplysninger om skatteunddragelse og socialt bedrageri. Lov-

forslaget bør inspirere andre områder, hvor der er samme udfordringer.

F&P foreslår, at selskaberne får hjemmel til at videresende oplysninger om sort ar-

bejde og socialt bedrageri til sanktionerende myndighed. Herved undgås, at der an-

vendes ressourcer hos AES, som ikke er direkte relateret til sags- og skadebehand-

ling. Alternativt foreslår F&P, at der skal indføres adgang til at klage over tilfælde,

hvor AES ikke videregiver oplysninger

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal

overholde de forvaltnings- og databeskyttelsesretlige regler for videregivelse af op-

lysninger, og forslaget til ændring af § 35 a, medfører ikke ændringer i denne hen-

seende. Tilskadekomnes retssikkerhed sikres fortsat med forslaget, da det fremgår

af lovbemærkningerne, at der kun skal videregives oplysninger, når der er tale om

klare og konstaterbare overtrædelser eller misbrug, eller der er en sikker antagelse

herom.

Beskæftigelsesministeriet bemærker også, at den pligt, som forslaget medfører for

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til at videregive oplysninger om socialt bedra-

geri, er begrundet i Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings myndighedsrolle og forsla-

get medfører derfor ikke samme pligt ift. forsikringsselskaberne, idet det bemærkes,

at det samtidig heller ikke ændrer på forsikringsselskabernes retsstilling i forhold

til at videregive oplysninger.

Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

Kapitaliseringstidspunkt

Forsikring & Pension (F&P) finder det positivt, at der med et ændret kapitalise-

ringstidspunkt kan undgås dobbeltkompensation i situationer, hvor tilskadekomne

får udmålt et kapitalbeløb for samme periode, som tilskadekomne allerede har

modtaget en løbende erstatning for. Samtidig påpeger F&P, at det er uklart, i hvil-

ken grad, der fortsat er situationer med over- eller dobbeltkompensation, som for-

slaget ikke håndterer, og at disse i givet fald bør tydeliggøres i bemærkningerne.

F&P henviser samtidig til, at det fremgår af bemærkningerne til § 27, stk. 4, 3. pkt.,

at bestemmelsen skal finde anvendelse i flere tilfælde end de tilfælde, som danner

grundlag for forslaget (dobbelterstatning). F&P anfører i den forbindelse, at be-

stemmelsen også er tiltænkt at stille tilskadekomne erstatningsmæssigt bedre, hvis

selskabet vælger at påklage en afgørelse med delvis eller fuld kapitalisering, idet

der altid skal ske en ny beregning af kapitalerstatningen til den værdi, som erstat-

ningen har ved datoen for beregningen. Dette gælder også, selv om Ankestyrelsen

eller domstolene stadfæster AES’ afgørelse. Retsvirkningen af genberegning pr. en

anden dato, end fastsat i den oprindelige afgørelse, er, at der tilkommer tilskade-

L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat

komne månedlige ydelser efter ASL § 17, stk. 7 i perioden fra den oprindelige af-

gørelse til den nye afgørelse.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) anfører, hvis den nye regel om omsæt-

ningstidspunkt skal gælde for ulykker sket før 1. januar 2004 og erhvervssyg-

domme anmeldt før 1. januar 2004, skal lovforslaget justeres. AES gør videre op-

mærksom på, at de nuværende regler om ret til løbende erstatning forud for en en-

gangserstatning blev indført med virkning for ulykker sket/erhvervssygdomme an-

meldt fra 1. juli 2007. AES påpeger i den sammenhæng, at det ikke fremgår af for-

slaget til § 1, nr. 33 og 34, hvilken betydning lovforslaget har for skader sket/ulyk-

ker anmeldt i perioden fra 1. januar 2004 (hvor lov om arbejdsskadesikring trådte i

kraft) til 30. juni 2007. Det fremgår således ikke af lovtekst og bemærkninger, om

den nye regel betyder, at der også for skader i denne periode kan tilkendes både en

kapitalerstatning og en løbende erstatning for perioden før afgørelsen. Denne mu-

lighed foreligger ikke efter gældende regler.

Endvidere anfører AES, at det bør fremgå, for hvilken periode den løbende erstat-

ning skal tilkendes

–

fx om den løbende erstatning kun kan tilkendes fra datoen for

AES’ afgørelse frem til datoen for den nye beregningsafgørelse, som AES træffer

efter Ankestyrelsens afgørelse.

Herudover anfører AES, at den i bemærkningerne beskrevne metode for så vidt an-

går udbetaling af løbende erstatning før omsætningstidspunktet ikke er i overens-

stemmelse med nuværende metode for opgørelse af den løbende erstatning før om-

sætningstidspunktet.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Beskæftigelsesministeriet kan oplyse, at lovforslaget har til hensigt at sikre, at der

med virkning fra lovens ikrafttræden ikke vil ske dobbeltkompensation ved afgørel-

ser om omsætning af løbende erstatning til kapitalbeløb efter arbejdsskadesikrings-

loven i nogen sager, hvor tilskadekomne efter gældende praksis modtager både en

engangserstatning og en løbende erstatning for den samme periode.

Det er ikke i øvrigt hensigten at ændre ved tidligere retstilstand(e) for kapitalise-

ring. For at sikre, at formålet opnås, har Beskæftigelsesministeriet i ikrafttrædel-

sesbestemmelsen indsat en overgangsbestemmelse, som betyder, at ændringsforsla-

get også finder anvendelse ved afgørelser efter lovens ikrafttræden, som måtte re-

latere sig til tidligere lovgivning i det omfang dette måtte opstå. Der henvises til

bemærkningerne til ikrafttrædelsesbestemmelsen. Med hensyn til bemærkningerne

om over- eller dobbeltkompensation, kan Beskæftigelsesministeriet oplyse, at det er

ministeriets vurdering, at der ikke burde opstå andre situationer med over- eller

dobbeltkompensation i forhold til omsætning af løbende erstatning til kapitalbeløb

end det, som forslaget tilsigter at løse.

Beskæftigelsesministeriet kan i øvrigt oplyse, at der ikke ved forslaget er tilsigtet

ændringer i tidspunktet for, hvornår en løbende erstatning kan tilkendes fra, efter

arbejdsskadesikringsloven. For så vidt angår bemærkningerne om, at den be-

skrevne metode for så vidt angår udbetaling af løbende erstatning før omsætnings-

tidspunktet ikke er i overensstemmelse med nuværende metode for opgørelse, kan

Beskæftigelsesministeriet oplyse, at der med forslaget er tilsigtet den foreslåede

ændring med henblik på at sikre, at der fremadrettet ikke sker dobbeltudbetaling af

L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat

erstatninger efter arbejdsskadesikringsloven. Det er således korrekt, at efter forsla-

get vil omsætningstidspunktet blive fastsat svarende til datoen for Arbejdsmarke-

dets Erhvervssikrings senere afgørelse og ikke svarende til datoen for den påkla-

gede afgørelse, og at tilskadekomne vil få udbetalt en eventuel erstatning, som til-

skadekomne måtte have ret til før det senere omsætningstidspunkt, som en tilgode-

havende løbende erstatning. Værdien af den løbende erstatning for perioden fra

den påklagede afgørelse til den senere afgørelse vil for tilskadekomne være den

samme som værdien af den nedsættelse, der foretages i engangserstatningen med et

omsætningstidspunkt svarende til den senere afgørelse i stedet for den påklagede

afgørelse. Beskæftigelsesministeriet mener således ikke, at tilskadekomnes retstil-

ling ifølge forslaget er hverken forbedret eller forværret.

Mål for sagsbehandlingstid og fastsættelse af frister

F&P mener, det er positivt, at de lovfastsatte frister ophæves, da de i alt for mange

tilfælde har givet tilskadekomne et falsk håb om hurtigere sagsbehandling, end

hvad der har været realistisk. De gør opmærksom på, at sagsbehandlingstiden ikke

egenhændigt styres af arbejdsskademyndighederne. F&P foreslår derfor, at det skal

fremgå af lovforslagets bemærkninger, at der skal foretages målinger af, hvor lang

tid der går fra sagerne er færdigoplyste til der træffes en afgørelse. Herudover fore-

slår F&P, at det skal fremgå af lovforslagets bemærkninger, at der skal måles mere

på kvaliteten i afgørelserne, så et ensidigt fokus på de politiske måltal ikke går ud

over kvaliteten i afgørelserne. Det Faglige Hus foreslår ligeledes, at der ved de nye

målsætninger, som efter lovforslaget sættes til henholdsvis gennemsnitligt 7 og 20

måneder fra anmeldelse, indarbejdes bemærkninger om, at målsætningerne skal

sænkes ved den årlige revision, hvis det overhovedet er muligt, da tilskadekomne

uden de afskaffede frister står uden konkret sikkerhed for effektiv sagsbehandling.

DA bemærker, at de er uforstående over for den juridiske konstruktion, hvor der er

tale om ophævelse af § 16. DA læser lovforslaget sådan, at der er tale om lovgiv-

ning i bemærkningerne. Danske Advokater finder det ligeledes retssikkerhedsmæs-

sigt betænkeligt og forbundet med risiko for vilkårlighed, hvis det uden frister

overlades til AES’ bestyrelse at foretage sagsbehandlingsmæssig prioritering.

Dan-

ske Advokater mener, at man bør fastholde rimelige frister for, hvornår der senest

skal være truffet afgørelse om bestemte væsentlige spørgsmål, og sikrer en effektiv

kontrol med, at disse overholdes. DA foreslår, at der indsættes en rammebestem-

melse som et juridisk ophæng til de politisk fastsatte sagsbehandlingsmål. Alterna-

tivt bør det fremgå

klarere af bemærkningerne, at det i sidste ende er AES’ besty-

relse, der har ansvaret for administrationen, og som kan justere på sagsbehand-

lingsmål.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) mener, at det i lovforslaget er uklart, at

den nuværende praksis vedrørende anerkendelse af en arbejdsulykke ikke berøres

af forslaget om ophævelse af fristene i § 16. AES forstår lovforslagets bemærknin-

ger sådan, at anerkendelse af lovens frister ikke har betydning for spørgsmålet om

anerkendelse efter § 6 (arbejdsulykke) og § 7 (erhvervssygdom). AES mener desu-

den, at det bør præciseres i bemærkningerne, at praksis, jf. principmeddelelse 38-

20, om hvornår en sag er tilstrækkeligt oplyst til, at arbejdsskademyndighederne

kan vurdere, om en skade udgør en personskade i arbejdsskadesikringslovens for-

stand, opretholdes.

L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Beskæftigelsesministeriet kan oplyse, at det fremgår af den politiske aftale om et

forbedret arbejdsskadesystem, at aftalepartierne er enige om, at mål for sagsbe-

handlingstid skal erstatte de eksisterende lovfastsatte frister for sagsbehandlingen.

Ifølge aftalen skal dette medvirke til at styrke AES’s bestyrelses mulighed og an-

svar for af hensyn til de tilskadekomne at tilrettelægge den mest hensigtsmæssige

sagsafvikling, ligesom målene skal give AES en større fleksibilitet og forenkling ift.

at styre driften inden for enkle og tydelige mål for sagsbehandlingstiden. Med lov-

forslaget udmøntes aftalen på dette punkt. Det bemærkes samtidig, at det er besty-

relsen for AES, som efter lov om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Er-

hvervssikring har ansvaret for, at AES administreres hensigtsmæssigt og forsvar-

ligt, herunder forsvarlige sagsbehandlingstider. Beskæftigelsesministeren har efter

samme lov ansvaret for, at føre tilsyn med, at AES’

bestyrelse

udfører sit hverv i

overensstemmelse med lovgivningen. Beskæftigelsesministeriet har

bedt AES’ be-

styrelse om inden udgangen af 2023 at fremsende en redegørelse for forhold, der

påvirker sagsbehandlingstiden, og en plan med årlige delmål for, hvordan AES kan

indfri de politiske målsætninger fra arbejdsskadeaftalen. Ligeledes vil Beskæftigel-

sesministeriet fremadrettet som tilsynsmyndighed i forhold til AES’ bestyrelse

bede

bestyrelsen en gang årligt om at afrapportere på sagsbehandlingstiderne og lø-

bende følge udviklingen heri.

I forhold til bemærkningen om anerkendelse af en arbejdsulykke, kan Beskæftigel-

sesministeriet oplyse, at praksis i øvrigt for anerkendelse af arbejdsulykker, som

bl.a. udtrykt i Ankestyrelsens principmeddelelse 38-20, ikke ændres ved forslaget.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) ønsker, at bestemmelsen i § 24, stk. 6,

om selvstændig afgørelse om årsløn, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 29, bør

gælde for alle sager, hvor der skal træffes afgørelse om årsløn efter 1. juli 2024.

AES anfører, at bestemmelsen ikke vedrører, hvordan årslønnen skal fastsættes, og

at en tidligere ikrafttræden derfor ikke påvirker erstatningernes størrelse. AES be-

grunder ønsket med, at en tidligere ikrafttræden vil understøtte en mere smidig ad-

ministration - også i de sager som kan være omfattet af forslaget om uddannelses-

godtgørelse, og hvor ulykken er sket/erhvervssygdommen er anmeldt før 1. juli

2024, og hvor AES i nogle tilfælde skal træffe afgørelse om uddannelsesgodtgø-

relse.

Ankestyrelsen (AST) bemærker, at da det samlede lovforslag vedrører en ændring

af lov om arbejdsskadesikring, bør det overvejes at tydeliggøre, i hvilket omfang

forslaget om aldersbetinget nedsættelse af godtgørelsen for varigt mén også omfat-

ter afgørelser i arbejdsskadesager, der er omfattet af de arbejdsskadelove, der var

gældende før lov om arbejdsskadesikring trådte i kraft den 1. januar 2004 (for er-

hvervssygdommes vedkommende 1. januar 2005). Arbejdsmarkedets Erhvervssik-

ring (AES) anfører tilsvarende i forhold til lovforslaget § 1, nr. 33 og 34 om ændret

kapitaliseringstidspunkt, hvor ændringen ikke vil slå igennem for tidligere lovgiv-

ning, medmindre dette præciseres i lovforslaget.

Ankestyrelsen foreslår, at bestemmelsen om frist for medvirken til sagsoplysning,

jf. lovforslagets § 1, nr. 41 og 57-59, skal træde i kraft for alle sager, hvor der træf-

L 23 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat

fes afgørelse efter lovens ikrafttræden. Det er uhensigtsmæssigt, hvis arbejdsskade-

myndighederne i en række år efter lovens ikrafttræden, skal have to sideløbende

administrative procedurer, når der skal rykkes for oplysninger

F&P foreslår, at lovforslaget først træder i kraft 1. januar 2025, da forslaget er om-

fattende, og medfører en række væsentlige ændringer af loven, som aktørerne på

arbejdsskadeområdet skal have længere tid til at forberede implementeringen af.

Det bør særligt præciseres i forhold til forslag, der medfører økonomiske krav.

Konkret foreslår F&P, at forslagets nr. 36 og 37 træder i kraft samtidig.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

I forhold til ønsket om en tidligere ikrafttræden for selvstændige afgørelser om års-

løn, er Beskæftigelsesministeriet enig i, at en fremrykket mulighed for at træffe

selvstændige afgørelser om årsløn er hensigtsmæssig i forhold til sager, hvor AES

skal træffe afgørelse om uddannelsesgodtgørelse hurtigt efter lovens ikrafttræden.

Beskæftigelsesministeriet har derfor tilrettet ikrafttrædelsesbestemmelsen således,

at der bliver mulighed herfor i sager vedrørende uddannelsesgodtgørelse.

Beskæftigelsesministeriet er endvidere enig i, at det er nødvendigt at medtage tidli-

gere lovgivning i det omfang ændringerne i lovforslaget skal få virkning ved be-

handling af sager efter tidligere lovgivning. Beskæftigelsesministeriet har derfor

præciseret i bemærkningerne, at lovforslagets § 1, nr. 16, om aldersbetinget ned-

sættelse af godtgørelsen for varigt mén også omfatter afgørelser efter den før 1. ja-

nuar 2004 gældende lov

om sikring mod følger af arbejdsskade. I forhold til

ikraft-

træden af lovforslagets § 1, nr. 33 og 34, om ændret kapitaliseringstidspunkt, har

Beskæftigelsesministeriet på baggrund af

bemærkningerne

indsat et nyt stk. 8 i

ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 9, hvorefter bestemmelserne i lovforslagets § 1, nr.

33 og 34, også finder anvendelse ved behandling af sager efter tidligere lovgivning

efter lovens ikrafttræden.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at reglerne for medvirken til sagsoplysning, jf.

lovforslagets § 1, nr. 41 og 57-59, omhandler nye regler for straf. Af hensyn til de

berørte parters retssikkerhed kan der ikke indføres straffebestemmelser bagudret-

tet, og reglerne skal derfor først træde i kraft for arbejdsulykker, der indtræder 1.

juli 2024 eller senere, og for erhvervssygdomme, der anmeldes den 1. juli 2024 el-

ler senere.

I forhold til forslaget om senere ikrafttrædelse, bemærker Beskæftigelsesministe-

riet, at lovforslagets § 1, nr. 36, omhandler generelle regler om muligheden for at

få godtgjort erstatning og godtgørelse fra arbejdsulykkesforsikringsselskabet eller

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, i de tilfælde hvor den erstatningsansvarlige

skadevolder, dennes ansvarsforsikringsselskab eller et forsikringsselskab, hvori

der er tegnet voldsskadeforsikring efter § 49 a, har dækket godtgørelse, erstatning

m.v. Denne bestemmelse skal derfor træde i kraft hurtigst muligt, som er den 1. juli

2024. § 1, nr. 37, omhandler derimod voldsskadeforsikringen, som efter den politi-

ske aftale først skal træde i kraft 1. januar 2025. Derfor har § 1, nr. 36 og 37 for-

skellige ikrafttrædelsestidspunkter, og forslaget fører ikke til ændringer i lovforsla-

get.