Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af lovforslag nr. L 23:

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring og forskellige andre love. (Et forbedret arbejdsskadesystem og lettere adgang til erstatning i forbindelse med vold på arbejdspladsen).

Af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen).

(Fremsættelse 04.10.2023).

Forhandlingen er åbnet, og jeg giver nu ordet til den første ordfører, hr. Jens Joel fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det, formand. Det er et rimelig stort lovforslag og kompleks, vi skal behandle her i dag. Det er også rimelig sjældent, at vi gør det, for det er ikke så tit, vi laver så store aftaler på det her område, og det er også et ret vigtigt område for rigtig mange mennesker. For selv om vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at forbedre arbejdsmiljø og forhindre ulykker, er det selvfølgelig også ekstremt vigtigt, at det sikkerhedsnet, vi har til at gribe mennesker, til at få genoprettet tingene eller i forbindelse med udbetaling af erstatning – altså det sikkerhedsnet, vi har, når ulykken er ude – skal være velfungerende. Derfor er jeg glad for, at man for godt et års tid siden faktisk med næsten alle folketingspartier fik lavet en aftale, som tager hul på at løse nogle af de største problemer, vi har på det her område.

Hvis jeg skal nævne dem, handler det om, at det i dag tager for lang tid. Sagsbehandlingen varer simpelt hen for lang tid. Og det er klart, at vi godt kan sætte sig ind i, at hvis man har været ude for noget, har man både følelsesmæssigt, menneskeligt, men også økonomisk en masse usikkerhed, og i forbindelse med den periode, det tager, inden man bliver klar over, hvad man står med, og hvad man har af grundlag og muligheder, er det selvfølgelig afgørende, at det ikke tager længere tid end højst nødvendigt. Samtidig er det selvfølgelig også vigtigt, at det er den rigtige afgørelse, og at man har retssikkerhed i behandlingen, og derfor er det selvfølgelig en balance, men ikke desto mindre vigtigere, at man kigger på sagsbehandlingstiden.

Så har den anden udfordring været, at alt for mange, når de blev ramt af en arbejdsulykke eller en arbejdsskade, ikke kom tilbage på arbejdsmarkedet, selv om det jo er nogle, der i sagens natur var aktive på arbejdsmarkedet, altså nogle af kernetropperne. Det er jo dem, som bliver ramt af ulykkerne, men alt for mange af dem kom så på den anden side af det her ikke tilbage i arbejde, og det tror jeg vi kan gøre bedre.

Så har der været nogle specifikke udfordringer i forhold til nogle af de kollegaer, som arbejder på arbejdspladser, hvor man har større risiko for at blive udsat for eksempelvis vold og trusler, og hvor det har været vanskeligt at få erstatning i nogle af de sager. Hvis man skal tage de her tre hovedområder, som jeg mener er de største, men jo slet ikke de eneste i den her aftale, og sige, at så sætter vi ind i forhold til kortere sagsbehandlingstid, så er noget af det, man gør, når man skal kigge på udbetalingen af årslønsnormen, at kigge på, hvad man egentlig har haft af indtægter de foregående år, i stedet for at lave en vurdering af, hvad man kunne have haft af indtægter. Og det er selvfølgelig væsentligt, ud fra at det så er nemmere at kigge på, hvad man har haft af indtægter, og derfor går det også hurtigere, end hvis man skulle vurdere, hvad man potentielt set kunne have haft.

Det er klart, at man er nødt til at tage hensyn til nogle specifikke situationer, hvor man måske af nogle særlige grunde har haft en mindre årsløn, end man ellers kunne have haft, men ellers synes jeg grundlæggende set, at det er fornuftigt. Det gælder også, at man laver lidt større intervaller på erhvervsevnetabsinddelingerne, og at man så sikrer, at nogle af de ting, der skal oplyses undervejs, også bliver oplyst til tiden, hvis man har oplysningerne. For rigtig mange sager er i virkeligheden lang tid undervejs, fordi man venter på svar fra andre i systemet. Så det med at komme tilbage i beskæftigelse har faktisk ikke været et eksplicit formål. Jeg tror, at det for os alle sammen nok har været tænkt som et formål, men nu bliver det også skrevet ind som en del af formålet med det her, altså at man faktisk kan give folk en mulighed for at komme tilbage, og det synes jeg er rigtig klogt.

Jeg synes også, det er rigtig godt, at man både får mere vejledning og får en teknisk arbejdsgruppe for at prøve at få ryddet nogle sten af vejen i forhold til at gøre nogle af de her ting. Men det vigtigste nybrud i det her er nok den uddannelsesmulighed, som man giver, sådan at hvis man har været ude for en arbejdsulykke, som gør, at man ikke kan arbejde i det fag, man tidligere har været i, og har brug for en omskoling, skal det være noget af det, man kan få som en del af ens erstatning, så man faktisk får en uddannelse, så man kan komme tilbage på arbejdsmarkedet i en anden funktion, og så man dermed får mulighed for et sporskifte. Det synes jeg er rigtig godt.

Sidst, men ikke mindst, er der den del omkring ansatte, som er i større risiko for at blive udsat for vold. Hidtil har man i nogle situationer skullet anmelde den borger, som man jo egentlig er ansat til at beskytte, og gå rettens vej, om man så må sige, for at få erstatning, og der siger vi nu til nogle af de arbejdsgivere inden for områder, hvor den her risiko er størst, at de skal tegne en forsikring mod det her, så de kan få en erstatning uden at skulle politianmelde den borger eller de borgere, som har udsat en for vold, men som også er dem, om man så må sige, som man er ansat til at tage vare på. I nogle situationer kan det være rigtig vanskeligt.

Så alt i alt synes jeg, det er en aftale, som tager fat på nogle af de store områder her. Det er også en aftale, som vi kommer til at skulle følge op på løbende i forligskredsen, fordi der er rigtig meget implementering i det her. Det er jeg sikker på vi vil gøre, og det er jo også en aftale, som heldigvis er lavet meget, meget bredt i Folketinget, og derfor håber jeg og tror på, at vi sammen kan sikre, at intentionerne bliver til mere end bare intentioner, men også bliver implementeret i praksis. Socialdemokratiet støtter forslaget.

Tak for det. Der er et par enkelte korte bemærkninger. Den første, der får ordet, er fru Victoria Velasquez fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak for at lægge vægt på sagsbehandlingstiderne og også på intentionen om, at folk ikke skal knække fuldstændig og ryge fuldstændig ud af arbejdsmarkedet, men at vi gerne skal gribe folk, inden det overhovedet kommer til at ske. Jeg er uenig i, at en ændret fastsættelse af arbejdsevnetab og årslønsberegningen er det, der kommer til at reducere sagsbehandlingstiderne. Jeg tror, at noget af det i den her aftale, der vil gøre det, er det her med at sætte en tidsfrist på de 14 dage, i forhold til hvornår der skal komme svar.

Men der, hvor jeg virkelig tror, at vi har fat i noget i forhold til at løse det problem, som jeg synes ordføreren adresserer i sin tale, er i forhold til afklaringsretten, som ikke er en del af aftalen her. Det er den afklaring, der skal ske ude i kommunerne, bl.a. ude i jobcentrene. Det er jo det, der også er betydningsfuldt, i forhold til hvad det er for en arbejdsevne, man har. Derfor vil jeg egentlig bare spørge ordføreren, om ordføreren har lyst til at drikke en kop kaffe og vende, hvad det er, vi skal være opmærksomme på i forhold til afklaringsretten.

Ordføreren.

Det vil ordføreren i sagens natur gerne, og jeg tror, at det, fru Victoria Velasquez sætter fingeren på, nemlig at der er et sammenspil mellem forskellige myndigheder og i øvrigt forskellige lovgivninger, hvilket har været med til at komplicere det her, også er helt centralt. Det er derfor, at en implementering af det her også kommer til at være trinvis, for det er ikke lukkede siloer.

Jeg er i øvrigt enig i det, som Enhedslistens ordfører siger om de svarfrister, man har lagt ind, og den mulighed, at der også kan pålægges bøder, hvis man ikke besvarer med oplysninger, som man lægger inde med. Alle de der ting er med til at sikre, at vi ikke, om man så må sige, som myndigheder sidder og venter på hinanden, mens borgeren er efterladt uden afklaring. Så jeg vil meget gerne tage en drøftelse af det andet, selvfølgelig, og så vil jeg i øvrigt komme med en tilkendegivelse af, at jeg er enig i, at frister er vigtige, og at vi jo kan gøre rigtig meget mellem myndigheder for at sikre, at sagsbehandlingen går hurtigere.

Fru Victoria Velasquez.

Det glæder jeg mig så til. Så vil jeg sende en invitation om at drikke den kop kaffe. Når vi ser på de her sager, synes jeg, man kan se, at det, der gør, at man virkelig knækker – det kan være en fysisk arbejdsskade, man har fået, som sætter sig i psyken – er den lange tid, som sagsbehandlingen kommer til at tage, og det at opleve at komme igennem en aktivering, der på ingen måde giver mening i forhold til det, man har brug for. Og vi kan se, at det, der er med til at afslutte sagerne, i særdeleshed handler om, at de bliver afsluttet i kommunen, og det er mere i forhold til det, altså at vi simpelt hen ser, at det er der, hvor de her svartider bliver overskredet, end at det egentlig handler om årslønsberegningen.

Ordføreren.

Jeg er enig i, at det er rigtig komplekst. Mennår vi ser på, hvad vi har lavet i aftalen, så er det meget, vil jeg sige, ambitiøse målsætninger for at få reduceret sagsbehandlingstiden, men man har jo også haft den ydmyghed i Folketinget og i forligskredsen, at man ikke har sagt: Bare fordi vi beslutter, at sagsbehandlingstiden skal bringes ned, så bliver den bragt ned. Derfor har man jo faktisk lagt det ind i aftalen, at dem, der sidder med det, skal lave en plan for, hvordan man konkret vil realisere de her målsætninger, og så komme tilbage til forligskredsen og drøfte, hvordan man gør det her i praksis.

Så jeg synes egentlig, det er et eksempel på, at vi nogle gange godt kan lave noget, som ikke er færdigt, fordi vi stadig væk skal implementere, men hvor vi som partier skal være meget interesserede i, hvordan det går med implementeringen.

Hr. Lars Boje Mathiesen, uden for grupperne. Værsgo.

Jeg vil faktisk godt følge op der, hvor ordføreren slutter, for det var nogle langstrakte forhandlinger og nogle omfattende forhandlinger, da vi havde dem. Lige nu er det 26 måneder, der er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid.

Hvad er Socialdemokratiets holdning til, hvor langt vi skal ned? Hvad skal den gennemsnitlige sagsbehandlingstid gerne være? For vi har tit nogle gode intentioner, og der er mange gode intentioner i det her lovforslag – selvfølgelig i samarbejde med fagfolkene. Hvad er ambitionen i forhold til målsætningen om, hvor lang tid det her må tage fremadrettet?

Ordføreren.

Jamen Socialdemokratiet støtter jo op om de målsætninger, vi har sat i aftalen. Men jeg er jo enig i det, som jeg synes at jeg fornemmer ligger i spørgerens præmis, nemlig at det er lettere sagt end gjort og man på en eller anden måde skal blive ved med at holde fast i det. Og når vi har valgt at sige, at det må dem, der sidder og arbejder med det, også komme med et bud på hvordan vi kan realisere, så synes jeg egentlig, det er klogere, end at vi siger et tal – altså tænk på et tal – sådan som det nogle gange bliver i en politisk forhandling.

Der kan man sige, at vi har en ret høj ambition, men hvordan vi skal realisere den, og hvordan vi kommer derhen, vil vi hele tiden drøfte. Når vi får et oplæg fra dem, der sidder med det, så skal forligskredsen mødes, og der skal vi jo ikke bare sige, at det, de så siger, er hugget i sten; der skal vi selvfølgelig blive ved med at fastholde ambitionen om at komme derhen, hvor vi gerne vil politisk, men med respekt for de udfordringer, der er.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Det er der, jeg frygter, at det lidt bliver proces, og at når fagfolkene vender tilbage, siger de: Man kan dreje på det her. Vi har jo siddet i halvandet år, hvor vi har fået en lang række værktøjer, som de siger at man kan dreje på og sådan og sådan. Nogle valgte man at bruge, og andre valgte man ikke at bruge. Men for borgerne, der sidder derude, handler det jo om, hvad de kan holde os op på som ansvarlige, når vi trykker på knappen og siger: Det her forventer vi; vi vil gerne have, at vi skal nå derhen; det er vores ambition; det er vores målsætning. Det er det, vi siger til danskerne, nemlig at her kommer vi hen med det her, for det er det, vi synes er rimeligt. Og der synes jeg, at det halter lidt.

Så kan man forvente, at forligspartierne sætter sig sammen og efterfølgende kommer med en melding, når man har snakket med fagfolkene, der siger: Her skal vi lægge os?

Ordføreren.

Altså, vi har indgået den her aftale, fordi vi tror på, at de målsætninger, vi har indskrevet i aftalen, kan og skal realiseres. Men det er klart, og det sagde jeg også i min ordførertale, at der jo hele tiden er afvejninger mellem, at det skal gøres hurtigst muligt, og at det også skal være korrekt. Og derfor kan man jo ikke på forhånd sige, at der ikke kan komme indvendinger, som gør, at man vælger noget andet. Men Socialdemokratiet vil sætte sig ind til det bord med ambitionen om at realisere det, der står i vores aftale – og i dialog med dem, som skal udføre det i praksis.

Så jeg synes helt sikkert, at vi skal holde fast i også at have høje ambitioner, også selv om det selvfølgelig er vanskeligt at realisere.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren, hr. Jens Joel fra Socialdemokratiet, og jeg byder nu velkommen til hr. Christoffer Aagaard Melson fra Venstre.

Tusind tak for det. Vi har jo i Venstre delt frustrationen over historierne om, at det har taget for lang tid, når man har fået en arbejdsskade, inden man har fået en afklaring på sin sag, og det er retssikkerhedsmæssigt og personligt et kæmpestort problem, ligesom det i øvrigt har været ved domstolene, hvor vi heldigvis også nu får taget fat. Derfor er vi rigtig glade for, at vi i dag endelig kan begynde at behandle den her aftale, der blev indgået sidste år. Vi er også helt enige i, at det har været et stort problem, at for mange helt har mistet tilknytningen til arbejdsmarkedet efter en arbejdsskade. Derfor er vi også rigtig glade for, at der nu bliver sat gang i nogle initiativer i forhold til f.eks. bedre mulighed for en ny uddannelse, der kan hjælpe nogle af de borgere til forhåbentlig at fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet, som jo er målet for alle dem, der kommer til skade på arbejdsmarkedet, hvis de overhovedet kan.

Vi gør en hel række ting, der giver systemet en bedre mulighed for at behandle de her sager hurtigere og fjerne nogle af de benspænd, der har været indført her fra Christiansborgs side, og vi håber, at det kommer til at virke. Noget, som den tidligere ordfører fra Socialdemokratiet sagde, og som jeg også er glad for, er, at vi kommer til at følge tæt op på det, for det er jo nemlig helt rigtigt, at én ting er, at vi har nogle intentioner i Folketinget om at få fjernet nogle barrierer, men vi har også en forpligtelse til at følge tæt op på, om det rent faktisk kommer til at ske. Så jeg glæder mig til det arbejde og til at have en tæt dialog med de parter, der sidder i bestyrelsen og skal være med til at lave implementeringen. Og det vil vi helt sikkert følge op på.

En enkelt ting, jeg vil fremhæve her i aftalen, som jeg specielt personligt også er glad for, er løsningen på de sager, hvor f.eks. en borger, der har et handicap og er udviklingshæmmet, kommer til at slå en medarbejder. Jeg har siddet i byrådet i Vejle Kommune, hvor vi har rigtig mange af de her store institutioner, hvor det sker rigtig, rigtig tit, og det er noget af det mest ulykkelige, jeg har været vidne til, altså at medarbejdere, der holder virkelig meget af borgere, bliver nødt til at slæbe dem igennem et retssystem, fordi borgerne har slået dem, for at kunne få den erstatning, de har ret til.

I den løsning, vi laver nu, tegner man en forsikring, der sikrer, at det her kan blive håndteret i et voldsskadesystem, i forhold til borgere, der ikke ved, hvad de selv laver, altså nogle af de her voksne mænd, der måske har en funktionsevne som en 2-årig, så vores politi ikke skal bruge deres tid på at lave sager på dem og slæbe dem gennem retssystemet, når de jo absolut ikke har haft intentioner om at skade medarbejderne, men simpelt hen ikke ved, hvad de laver. Det er jeg rigtig glad for at vi finder en løsning på. Det har været nogle rigtig hårde og sørgelige sager. Så det er en stor glæde, at vi nu forhåbentlig får skabt en god løsning på det problem, og jeg glæder mig også meget til at følge med i, hvordan det kommer til at gå fremadrettet. Jeg synes, det har været tragisk, at vi har behandlet både medarbejderne og de borgere, der er udviklingshæmmede og ikke ved, hvad de laver, på den måde, som vi har gjort. Så det er jeg rigtig glad for.

Med de ord kan jeg jo sige, at Venstre støtter forslaget.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Victoria Velasquez fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. I sidste periode nedsatte Erhvervsministeriet og erhvervsministeren et nævn, i forhold til at vi jo desværre var vidne til, at forsikringsselskaber tænkte så meget økonomi før mennesket, at de bl.a. valgte speciallæger, som gik imod det, som forbrugerne egentlig havde ret til, og som var bedst for forbrugeren. Der har været dokumentarer, der har vist, hvordan forsikringsselskaber jo desværre virkelig har svigtet deres kunder, fordi de har tænkt på egen økonomi.

Derfor ville jeg bare høre, om ordføreren mener, at man kan vurdere forsikringsselskaber til at være en neutral part i arbejdsskadesager, og hvordan ordføreren ser forsikringsselskaberne i den sammenhæng – eller anerkender ordføreren, at forsikringsselskaberne har en økonomisk interesse?

Ordføreren.

Altså, forsikringsselskaber har jo en forpligtelse til at opføre sig ordentligt og til at behandle og rådgive borgerne bedst muligt. Der kan selvfølgelig være sager, hvor det ikke er hensigtsmæssigt, at man af forskellige årsager skal spille en bestemt rolle, og der er forskellige situationer, hvor det kan være sådan, f.eks. hvis der er nogle ting på spil, der gør, at det er for svært for dem.

Men jeg vil sige: Jeg synes ikke, det er så sort-hvidt, som der ligesom bliver lagt op til i det her spørgsmål. Jeg vil også gerne tage en snak – nu er det også et emne, som jeg gerne vil dykke lidt dybere ned i – og tage en kop kaffe med ordføreren, hvis der er nogle sådan konkrete eksempler, ordføreren tænker på er det store problem.

Fru Victoria Velasquez.

Det kan også være, det er rygtedes, at vi har særlig god kaffe i Enhedslisten, som bygger på overenskomstmæssige vilkår og det hele. Nej, spøg til side.

Det er bare, fordi en del af den her aftale jo bl.a. handler om at skulle lave et forsøg, hvor det er forsikringsselskaberne, som får uddelegeret kompetence til at træffe afgørelse om anerkendelse af arbejdsulykker. Og det synes jeg bare er lidt svært at forsvare, altså hvorfor man vil lave sådan et forsøg, når man udmærket er klar over, at forsikringsselskaber jo ikke er neutrale, men har en klar interesse. Heldigvis er der forsikringer, der er bedre end andre, men alligevel.

Ordføreren.

Nu har jeg ikke aftalen lige foran mig, men som jeg husker det, drejer det sig jo om de sager, hvor man er enige, og hvor det er ukomplicerede sager og borgeren også synes, at det er i orden, at man gør det på den måde. Altså, for at få en hurtigere sagsgang kan man gøre det på den måde, i stedet for at man skal vente på et system, hvor der måske er meget lang ventetid, hvis det er sager, hvor der ikke er en konflikt.

Nu bliver det spørgsmål frem og tilbage, men sådan husker jeg det umiddelbart – men ellers må jeg lige læse op på det og læse ned i det igen, hvis det er forkert forstået – og så synes jeg, det er uproblematisk, altså hvis det er den slags sager.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Christoffer Aagaard Melson fra Venstre. Og jeg byder nu velkommen til hr. Tobias Grotkjær Elmstrøm fra Moderaterne.

Tak for ordet, formand. Lad mig starte med at slå fast, at jeg synes, det her er et rigtig fint forslag – sagt på godt jysk. Det handler nemlig om at realisere den brede arbejdsskadeaftale fra sidste år, som indeholder flere gode elementer til at styrke det danske arbejdsskadesystem. Arbejdsskaderegler har desværre ikke, når jeg har fulgt det på sidelinjen, før jeg gik ind i politik, været så højt på dagsordenen, og derfor er jeg glad for lovforslaget i dag, både som politiker og også som fungerende advokat, der arbejder med arbejdsskadesager til daglig.

I Moderaterne ønsker vi helt grundlæggende et arbejdsskadesystem, som er præget af enkelhed, retfærdighed og muligheder. Arbejdsskadesystemet skal gribe alle, der har været så uheldige at komme til skade på grund af deres arbejde, og bane vejen for at komme retur til arbejdsmarkedet. Et af hovedpunkterne i lovforslaget er, at vi skal få nedbragt de lange sagsbehandlingstider i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Ud fra de nyeste tal, hvis vi tager dem fra andet kvartal 2023, kan vi se, at der i gennemsnit gik 35 måneder i arbejdsskadesager, hvor der var tale om erhvervsevnetab, og at der gik 13 måneder i sager, hvor det ikke vedrørte erhvervsevnetab. Det er alt, alt for lang tid at skulle vente som skadelidt.

Rigsrevisionen har tidligere slået fast, at cirka to tredjedele af sagsbehandlingstiden simpelt hen går med at vente på dokumentation fra læger, fra kommuner og fra arbejdsgivere. Derfor er det rigtig godt, at vi indfører svarfrister, og at vi indfører bøder, hvis nogle aktører er for lang tid om at sende den nødvendige dokumentation. Det er helt afgørende, når man er kommet til skade, at få en hurtig og retfærdig afgørelse, så ens liv ikke står på standby og man som tilskadekommen kan komme videre i livet.

Andre initiativer som at ændre metoden for årslønsberegning gør, at fastsættelsen bliver meget enklere, og at vi overordnet set får en forenklet sagsbehandling i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Det har vi også brug for, hvis sagsbehandlingstiden skal ned.

Et andet væsentligt aspekt i lovforslaget er, at vi nu etablerer den her uddannelsesgodtgørelsesordning; ja, det er et meget langt ord, men det betyder altså, at hvis man eksempelvis som tømrer får ødelagt sin ryg og ikke kan varetage sit job inden for tømrerfaget, på grund af at man skal løfte meget, så giver ordningen mulighed for, at man kan uddanne sig til en anden branche og komme tilbage på arbejdsmarkedet – vel at mærke med en økonomisk tryghed, fordi man så får en godtgørelse, der er blevet beregnet ud fra ens tidligere løn. Det er simpelt hen for at sikre, at de tilskadekomne kan bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. I dag er det sådan, at 45 pct. af dem, som har været ramt af en arbejdsulykke, ikke kommer tilbage til arbejdet efter 5 år. Det er alt, alt for mange. Det er utrolig trist, først og fremmest for den tilskadekomne, som mister alt det positive og sociale ved at have et arbejde. Det er fundamentalt i en tid i Danmark, hvor vi mangler arbejdskraft helt generelt.

Det sidste punkt i lovforslaget, som jeg også kort vil nævne, er, at visse arbejdsgivere nu bliver forpligtet til at tegne en voldsskadeforsikring. Ordføreren for Socialdemokratiet var også lidt inde på, at i dag skal man faktisk anmelde den person, man eksempelvis passer. Det virker forkert. Den her forsikring skal dække de ansatte, som er i risiko for at blive udsat for vold på arbejdspladsen. Det er kun rimeligt, at man som ansat ikke skal retsforfølge eksempelvis patienter, man dagligt drager omsorg for, i processen med at få erstatning. Det skal være så enkelt som muligt.

Jo længere tid man er uden for arbejdsmarkedet, jo sværere er det også at vende tilbage og i det hele taget bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. At være en del af et fællesskab på arbejdspladsen øger de fleste tilskadekomnes livskvalitet og økonomi. Derfor er det helt afgørende for den enkelte, for arbejdspladserne og for samfundet, at vi lykkes med at få flere tilskadekomne, som har en arbejdsskade, tilbage på arbejdsmarkedet. Med lovforslaget støber vi fundamentet for netop det, og vi fortsætter de gode takter fra den politiske aftale om arbejdsskader. Derfor støtter Moderaterne også lovforslaget, og vi ser frem til den videre behandling i udvalget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig to korte bemærkninger. Først er det fra fru Victoria Velasquez, Enhedslisten. Værsgo

Tak for det. Og tak til ordføreren for talen. Jeg er lidt nysgerrig på at høre, om ordføreren ser det som et brud på retssikkerheden, at man nu indfører en søgsmålsfrist på 12 måneder efter Ankestyrelsens afgørelse, når vi ved, at det typisk, hvis man skal have bevilget fri proces, tager mere end 12 måneder. Mener ordføreren, at der er et problem ved det?

Ordføreren.

Nej, jeg mener som udgangspunkt ikke, at der er et problem ved det. Det er bl.a. også noget, man opererer med i patientskadesager, hvor man har søgsmålsfrister på henholdsvis 6 måneder og 1 år. Jeg synes faktisk, det er ret relevant, at man som tilskadekommen kan rette sig efter den afgørelse, og at man ikke skal vente på, at kravet måtte blive forældet.

Fru Victoria Velasquez.

Så ordføreren anerkender slet ikke, at der blandt de skadelidte er mange, som slet ikke selv har økonomien til så at kunne rejse sagen, eller at der er flere af dem, der ikke længere er medlem af en fagforening, som har musklerne til at kunne rejse en sag.

Anerkender ordføreren heller ikke hele det brud på retssikkerheden, og anerkender ordføreren ikke det ulighedsperspektiv, der åbner sig, ved at der nu er nogle, der så reelt set ikke kommer til at få muligheden for at anke? Ser ordføreren ikke, at der er en forskel på den lige adgang til retssikkerhed her?

Ordføreren.

Der synes jeg, man skal se på problemet lidt et andet sted fra, for så skal man jo se på hele retshjælps- og fri proces-institutionen, i forhold til at der også er alt for lange sagsbehandlingstider. Som advokat går jeg meget ind for retssikkerhed, og jeg kan godt forstå, at hvis man er tilskadekommen og der går længere tid end et halvt år, så ender det med, at man ikke rejser en sag. Det ser jeg som et problem for retssikkerheden, og det er derfor, jeg mener, at man også skal kigge på retshjælps- og fri proces-institutionen.

Hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige.

Tak for det. Der er noget, jeg egentlig gerne vil have ordføreren til at gøre mig lidt klogere på. Venstres ordfører sagde, at man kunne få den her uddannelseshjælp til sporskifte, så jeg skal bare lige have gjort det helt klart, for hvis det her kun er til sporskifte, går jeg ud fra – da ord jo betyder noget – at ham tømreren, du snakker om, med den ødelagte ryg så kan få 40 dages uddannelseshjælp, og det vil sige, at han kan blive buschauffør på en god dag.

Jeg skal bare lige sikre mig, at jeg ikke hørte forkert, altså at den her paragraf med uddannelseshjælpen også er til rigtige uddannelser. Hvis man nu vil være folketingsmedlem og derfor har brug for først at være djøf'er og så skal være under uddannelse i 5 år, vil den her regel så sikre, at man kunne få den her hjælp under sin arbejdsskadeerstatning – f.eks. også til længerevarende uddannelser og ikke kun til et sporskifte og altså maks. 40 dage?

Ordføreren.

Altså, i forbindelse med det eksempel, jeg kom med, om tømreren, der ikke kan komme tilbage til tømrerfaget, betyder omskoling jo så, at man skal skifte spor og kan uddanne sig inden for en anden uddannelse, så man kan varetage et hverv på trods af den arbejdsskade, man måtte have.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Jeg er næsten sikker på, at ordføreren var lige så usikker på det, som jeg selv er, så det kan vi håbe at ministeren kan klargøre, når hun kommer på efterfølgende. For man kan sige, at hvis man har stået i lære i 3 år for at blive tømrer, og det, vi så tilbyder nu, er, at man kan få lov til at få et stort kørekort og blive lastbilchauffør, har det jo ingen interesse.

Det skal jeg bare lige være sikker på, men det får jeg ministeren til at svare mig på, for jeg kunne høre, at ordføreren også selv blev i tvivl om, hvor meget der er tale om. For vi vil jo sikre dem, der kommer til skade, ordentlige vilkår og ikke bare korte uddannelser. Det var bare det.

Ønsker ordføreren ordet?

Jeg synes, det er svært at svare på spørgsmålet. Jeg kunne se, at det sidste blot var en kommentar, og jeg synes egentlig, at jeg har svaret på spørgsmålet.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Tobias Grotkjær Elmstrøm fra Moderaterne. Jeg byder nu velkommen til fru Astrid Carøe fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Som samfund har vi et ansvar over for de mennesker, som kommer til skade på grund af deres arbejde. I SF mener vi, at det er helt afgørende, at vi i Danmark har et sikkerhedsnet, som griber os, hvis vi kommer til skade, og som hjælper os videre til en ny start i livet derefter. Derfor er jeg glad for, at SF sidste år gik med i en ny bred aftale om et nyt og forbedret arbejdsskadesystem, som faktisk er det første af sin slags siden 2004. Det er godt, at aftalen er bred med partier fra begge fløje i Folketinget, da vi på den måde får et holdbart arbejdsskadesystem. Selv om aftalen ikke er perfekt, er initiativerne et stort skridt i den rigtige retning, da vi nu sætter ind for at forkorte sagsbehandlingstiderne, forbedrer tilskadekomnes tilknytning til arbejdsmarkedet og øger erstatningsniveauet over en bred kam.

I SF er vi særlig glade for, at vi med det her lovforslag indfører en ny uddannelsesgodtgørelse, som tidligere ordførere allerede har været inde på, sådan at tilskadekomne, som ikke kan fortsætte i deres job, men gerne vil tage en ny uddannelse, har mulighed for det. Det er et nybrud, som kommer til at give helt nye muligheder for rigtig mange mennesker, da den skaderamte nu vil modtage et månedligt beløb, der svarer til 83 pct. af den løn, som vedkommende havde i sit forrige job før arbejdsskaden. Det vil betyde, at mennesker, som får en arbejdsskade, vil kunne videreuddanne sig og søge i nye retninger. Vi ved, at langt de fleste tilskadekomne gerne vil arbejde. Nu får de muligheden, da vi sikrer de økonomiske forudsætninger for at kunne omskole sig, hvis det er nødvendigt.

I den forbindelse vil jeg også gerne takke ministeren for at lytte til SF under høringerne i forbindelse med det her lovforslag, hvor vi fik klargjort, at tilskadekomne, som kan varetage et arbejde inden for tidligere arbejdsområder på deltid, selvfølgelig også skal have mulighed for at blive visiteret til uddannelsesgodtgørelsesordningen.

Jeg er også glad for, at det lykkedes os at garantere en lettere adgang til erstatning ved vold på arbejdspladsen. Det er særlig godt, at det nu skal være obligatorisk for arbejdspladser, hvor personalet er i særlig risiko for at blive udsat for vold, at medarbejderne er forsikrede mod vold på arbejdspladsen.

Alt i alt er jeg glad for, at vi nu implementerer en række tiltag, som tilsammen skal gøre livet en smule lettere for de mennesker, der under triste omstændigheder rammes af en arbejdsskade, og derfor støtter SF selvfølgelig lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Astrid Carøe fra Socialistisk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til fru Charlotte Munch fra Danmarksdemokraterne.

Tak. Lovforslaget, som vi behandler i dag, er en udmøntning af aftalen fra september sidste år, som et bredt flertal i Folketinget, bl.a. med Danmarksdemokraterne, står bag.

Udgangspunktet for aftalen er bl.a. den kedelige statistik, der fortæller, at næsten halvdelen af dem, der kommer ud for en erstatningsberettiget arbejdsulykke, ikke er i ordinær beskæftigelse 5 år efter skaden. Det er trist, men det kan der nu gøres noget ved, ved at man motiverer tilskadekomne til at tage en kompetencegivende uddannelse. Det skal øge muligheden for at vende tilbage til arbejdsmarkedet, og det sker med en godtgørelse svarende til 83 pct. af den tilskadekomnes hidtidige løn.

Der skal også ske en hurtigere afklaring, og sagsbehandlingstiden skal være kortere. Det skal bl.a. ske, ved at man fastsætter årslønnen på et objektivt grundlag ud fra det bedste indtægtsår ud af de seneste 5 år forud for skaden. Den nye og enkle regel forventer vi vil lette sagsbehandlingstiden meget. Erstatningssystemet forbedres også, ved at mengodtgørelsen bliver øget fra 2035 på grund af den stigende pensionsalder, og ved at erstatningsniveauet for permanente behandlingsudgifter og hjælpemidler bliver hævet.

Endelig nedsættes arbejdsskadeafgiften, og derved bliver arbejdsgiverne ikke belastet af ændringerne i arbejdsskadesystemet, og det har været vigtigt for Danmarksdemokraterne.

Alt i alt er det et godt lovforslag, som udmønter aftalen, og som vi forventer bliver til gavn for de mange, der i dag har svært ved at komme videre efter en arbejdsskade. Derfor støtter Danmarksdemokraterne naturligvis lovforslaget.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Charlotte Munch fra Danmarksdemokraterne. Jeg byder nu velkommen til fru Sólbjørg Jakobsen fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak. Liberal Alliance er også med i aftalen og deler de intentioner, som der er i forslaget. Det gælder et forbedret system og et forsøg på at lave en løsning i forhold til den meget, meget hårde sandhed, der har været for voldsofre og for mennesker, det har skullet passe på. Det er overordnet et rigtig godt lovforslag. Jeg har en lidt mere forsigtig optimisme, i forhold til hvad virkningen bliver. Derfor er det meget nærliggende for Liberal Alliance, at vi følger det tæt.

Jeg vil ikke sige, at det her er et forslag, der kommer til at løse alle de udfordringer, vi har tænkt os at løse, men det er i hvert fald et forsøg på at løse dem, og det lægger jeg i hvert fald meget vægt på at følge op på. Jeg har også noteret mig, at der er mange høringssvar, som netop italesætter, at der er nogle ting, som ville være gode i hvert fald at være opmærksom på.

Det er et stort lovforslag, og der er klart en intention om at nedbringe sagsbehandlingstiden. Det bliver lidt uhåndgribeligt, hvor meget vi kan sænke den – hvad kommer det til at sænkes med? – og det tænker jeg også er forbundet med en usikkerhed, der handler om, at der er en del administration, som kommer til at blive bragt ned. Der er ordførere, der flere gange tidligere har nævnt det her med, hvordan vi beregner indtægten, og det kommer helt klart til at være en kæmpe, kæmpe forenkling. Men der er også andre ting, som jeg kan være i tvivl om hvordan bliver forvaltet derude. Der er en klar tilkobling til revalideringsbestemmelserne, som vi kan se bliver forvaltet meget forskelligt ude i praksis, og det er i hvert fald noget, vi har tænkt os at følge meget, meget tæt.

Intentionerne er helt klart gode; dem deler vi. Vi håber også, at det her er et lovforslag, der reelt kommer til at have virkninger, som lever op til intentionerne. Det er klart det, som fokus er på for os. Vi støtter forslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Sólbjørg Jakobsen fra Liberal Alliance. Jeg byder nu velkommen til fru Helle Bonnesen fra Det Konservative Folkeparti.

Vi er alle sammen afhængige af gode arbejdspladser med sikre arbejdsbetingelser. Man skal ikke få skader af at gå på arbejde. Derfor er L 23 en meget vigtig lov og en umiddelbart nem beslutning, for hvis skaden sker, er det vigtigt, at vi har et godt system, der kan følge op på skaden. L 23 løser på ingen måde alt om arbejdsskader, men det er et rigtig godt første skridt. En af de ting, man stadig kan se af høringerne måske ligger tilbage, er den stadige kritik og sagsbehandlingstiderne, men det skal naturligvis ikke forhindre os i at handle på andre områder. Lovforslag L 23 om lov om arbejdsskadesikring har jo reelt til formål at indfri de politiske intentioner i arbejdsskadeaftalen og er altså en udmøntning af aftalen fra 2022. Dengang var Konservative med; det er vi også i dag.

Der er dog et par væsentlige forhold, som kræver fokus. Først og fremmest skal de nye ændringer om at indføre en lovfastsat frist for professionelle aktørers medvirken til oplysning af sagerne og om at indføre bødestraf for manglende overholdelse tydeligt kommunikeres til de relevante aktører, for det er vigtigt, at det her kommer til reelt at fungere godt og med det samme. Så kan svarfristen på de 14 dage for private arbejdsgivere måske også give anledning til, at der bliver kigget lidt på definitionen af, hvem der er professionelle, og på, hvor mange dage vi taler om, for de 14 dage er reelt 28 dage ifølge Beskæftigelsesministeriets eget udsagn. Det er vigtigt her, at vi ikke får nogen virksomheder, der kommer i klemme på grund af teknikaliteter. Konservative opfordrer ministeren til at tage de her kommentarer med i det videre arbejde og støtter forslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Helle Bonnesen fra Det Konservative Folkeparti, og jeg byder nu velkommen til fru Victoria Velasquez fra Enhedslisten.

Det her lovforslag, L 23, kaldes et forbedret arbejdsskadesystem. Det er vi ikke helt enige i i Enhedslisten, og det er der nogle forskellige grunde til. Der er nogle gode og væsentlige forbedringer, men der er også alvorlige forringelser.

Det er godt, at tilskadekomne nu kan få et tilbud om uddannelsesgodtgørelse til en kompetencegivende erhvervsuddannelse, men kravet om en mengrad på 10 pct. bør afskaffes, da det vil afskære mange tilskadekomne fra at få glæde af ordningen. I stedet bør alle, der på grund af arbejdsskadens følger ikke længere kan arbejde inden for deres hidtidige fag, få muligheden for at kunne få uddannelsesgodtgørelse. Det er også positivt, at børn og unge, der har mistet en forælder som følge af en arbejdsskade, nu får erstatning for tab af forsørger, frem til de fylder 21 år. Det er en forbedring, at der nu beregnes et engangsbeløb til dækning af permanente udgifter til sygebehandling, optræning og hjælpemidler, og at dette beløb dels skal forhøjes, dels skal være så stort, at det dækker livsvarigt, hvor det i dag kun beregnes frem til folkepensionsalderen.

Vi er også tilfredse med, at der nu indføres en voldsskadesforsikring, så ansatte, der har risiko for at blive udsat for vold og trusler om vold fra de borgeres side, som de jo har omsorg for – ja, det kan jo være hele grunden til, at de finder mening i deres arbejde – nu lettere kan få erstatning, og vi mener, at alle arbejdsgivere inden for områder, hvor der er risiko for vold mod ansatte, skal have pligt til at tegne en voldsskadesforsikring, for at det ikke bliver frivilligt for selvforsikrede arbejdsgivere. Og vi er også tilfredse med, at kravet om politianmeldelse skal fraviges, så pleje- og omsorgspersonale og andre faggrupper, der har været udsat for vold på deres arbejdsplads, kan få erstatning efter lov om erstatning til ofre for forbrydelser uden at behøve indgive politianmeldelse. Ofte er volden jo sket fra nogle af de borgeres side, som de prøver at passe på, og som de ingen interesse har i at skulle politianmelde.

Så har vi også store forhåbninger til, at det vil gøre noget ved sagsbehandlingstiden, at der nu indføres en 14-dages tidsfrist for besvarelse af anmodning fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om oplysninger, og at der indføres bødestraf for at overskride tidsfristen, efter at der er modtaget en rykker. Det er især kommuner, læger, sygehuse og andre arbejdsgivere, der skal indsende oplysninger, som er helt nødvendige for den videre sagsbehandling, og de sene svar bevirker, at sagerne ligger stille unødvendigt længe.

Men vi betragter forslagene om en ændret fastsættelse af arbejdsevnetabet og en ændret årslønsberegning som store forringelser. Det her er regeringens egne tal, og regeringen har selv opgjort, at ca. 20 pct. vil få en lavere erstatning med de nye regler – en lavere erstatning – og det er især lønmodtagere, der har deltidsarbejde, lønmodtagere med tilbagevendende arbejdsløshedsperioder og tjenestemænd, der bliver ramt af de nye regler om erhvervsevnetab og årslønsberegning, og beregningseksempler fra FH, Fagbevægelsens Hovedorganisation, viser, at mange tilskadekomne vil få en markant lavere erstatning, og at de vil miste en eller flere millioner kroner – en eller flere millioner kroner – i samlet erstatning. Vi forstår ikke, hvorfor erhvervsevnetabet skal fastsættes med 10-procentsintervaller i stedet for 5-procentsintervaller. Tidsforbruget til denne beregning må være det samme, og en af begrundelserne for den ændrede årslønsberegning er, at ændringerne vil forkorte sagsbehandlingstiden. Men når man ser på forslaget til en ny årslønsberegning, forekommer det meget bureaukratisk og indviklet og meget mere tidskrævende end de nuværende enkle beregningsregler.

Så tager vi også skarpt afstand fra begrænsningerne i tilskadekomnes ret til at få en sag genoptaget. Det kommer nu til at blive sådan, at man kræver, at tilskadekomne skal dokumentere, at der foreligger nye oplysninger, som indebærer en vis sandsynlighed for, at en genoptagelse vil føre til en ændret afgørelse, og der har vi altså mange tilskadekomne, som ikke har en fagforening eller andre til at hjælpe sig, som ikke har råd til at få hjælp til at kunne vise, hvorfor det er sådan, at deres sag skal genoptages. Der er altså tale om en direkte forringelse af tilskadekomnes retssikkerhed. Baggrunden for forslaget er, at den oprindelige afgørelse bliver fastholdt i næsten to ud af tre sager, men i ca. 30 pct. af sagerne bliver erstatningen forhøjet, og det betragter vi som en begrundelse for, at der ikke skal ske begrænsninger i de nuværende muligheder for genoptagelse. Så mener vi også, det er et alvorligt brud på retssikkerheden med en søgsmålsfrist på de 12 måneder, som jeg også kom ind på tidligere, og at det i forbindelse med den fri proces tager over 12 måneder, og også forsøget omkring forsikringsselskaberne.

Så vi vil gerne støtte de gode ting, men de alvorlige forringelser gør desværre, at vi ikke kan støtte forslaget. Tak.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Victoria Velasquez fra Enhedslisten. Jeg byder nu velkommen til fru Katrine Robsøe fra Radikale Venstre.

Tak for ordet, formand. I Radikale Venstre er vi også en del af den aftalekreds, som lovforslaget her bygger på, og derfor er det nok heller ikke nogen overraskelse, at vi i Radikale Venstre naturligvis støtter lovforslaget. Jeg synes ikke, der er nogen grund til, at jeg begynder at gennemgå endnu en gang, hvad lovforslaget handler om; det er der kolleger her i Folketinget, der tidligere har gjort så fint.

Jeg vil dog fremhæve, at vi naturligvis også i Radikale Venstre kommer til at følge med i og op på, om vi rent faktisk opnår de her målsætninger i forhold til nedbringelse af sagsbehandlingstiden. Det står jo også i aftalen, at vi skal følge op på lige præcis de her ting i aftalekredsen og følge med i det. Derfor synes jeg naturligvis også, at det er en meget naturlig del, vi kommer til at følge med i.

Så er vi naturligvis glade for, at der bliver bedre mulighed for nogle mennesker for at kunne tage en uddannelse og komme videre, hvis skaden er sket. Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at der ikke sker arbejdsskader, men når de sker, skal vi sikre, at folk har gode muligheder for rent faktisk at skabe sig nye muligheder og komme i en anden beskæftigelse, og at man rent faktisk kan få lov til at tage en ny uddannelse og få et arbejde.

Og så glæder vi os naturligvis også til at se, hvordan den nye voldsskadesikringsordning forhåbentlig også kommer til at forbedre dette område. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Katrine Robsøe fra Radikale Venstre. Jeg byder nu velkommen til hr. Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jamen vi kan selvfølgelig alle sammen blive enige om, at man skal kunne gå på arbejde uden at sætte sit helbred på spil. Det var også et af fokuspunkterne, da vi i foråret indgik den her arbejdsmiljøaftale, for vi skal som samfund selvfølgelig gøre alt, hvad vi overhovedet kan, for at undgå arbejdsskader. Når uheldet så alligevel rammer, skal vi selvfølgelig have et system, der effektivt og hurtigt samler dem op, der bliver ramt af en arbejdsskade, ikke mindst økonomisk. Det var sådan set det udgangspunkt, vi i Dansk Folkeparti gik til forhandlingerne om et nyt arbejdsskadesystem med, og jeg synes egentlig, at vi endte med en ret god aftale – en aftale, som vi udmønter med det her lovforslag.

Ligesom for mange andre var det helt centralt for Dansk Folkeparti at sikre kortere sagsbehandlingstider. Det tager alt for lang tid i dag. Når man har været ude for en arbejdsskade, står man ofte i en rigtig usikker situation: Kan man vende tilbage til arbejdsmarkedet? Kan man komme tilbage til sit gamle arbejde? Sådan nogle spørgsmål kan man jo altså stå tilbage med. Og det er jo selvfølgelig ikke rimeligt, at man så oven i hatten skal gå og vente alt for længe på en afgørelse for at få klarhed over sin økonomiske situation. Derfor er jeg sådan set rigtig glad for, at vi med den her aftale tager et skridt imod kortere sagsbehandlingstider, herunder med politisk fastlagte mål for sagsbehandlingstiderne i arbejdsskadesager.

En anden vigtig ting, som jeg vil fremhæve, er, at vi med aftalen om lovforslaget gør det klart, at selve formålet med loven altså også er at understøtte, at tilskadekomne kan bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet efter en arbejdsskade i det omfang, det er muligt. Derfor er jeg selvfølgelig også glad for, at det med forslaget bliver mere attraktivt for tilskadekomne at tage en kompetencegivende uddannelse, hvis man altså ikke kan varetage det job, som man kom fra. På den måde er jeg sikker på, at vi kan sikre, at flere bibeholder en tilknytning til arbejdsmarkedet.

Endelig vil jeg fremhæve, at vi med forslaget sikrer et højere erstatningsniveau for de udgifter til behandling og hjælpemidler, der kan følge med, når man har været ude for en arbejdsskade. Jeg er særlig glad for, at erstatningen skal afspejle udgifter til behandling i resten af livet og altså ikke kun til pensionsalderen, som det er tilfældet i dag. Behandlingsbehovet forsvinder jo altså ikke nødvendigvis, fordi man går på pension.

Så alt i alt er det en aftale, der er et skridt i den rigtige retning. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til fru Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen fra Alternativet. Værsgo.

Tak for ordet, formand. I Alternativet er vi også med i den her aftale, og vi ser positivt på lovforslaget. Men som flere ordførere også har været inde på, er det ikke, fordi det er en perfekt aftale set fra vores stol. Vi mener også fortsat, at det er vigtigt, at vi kigger på, hvordan vi sikrer retssikkerheden, når vi stemmer et lovforslag som det her igennem, hvor vi i høj grad, for at sikre kortere sagsbehandlingstid, kommer i nærheden af at svigte den retssikkerhed, vi har i dag. Det håber vi at der er fokus på i det fremtidige arbejde. På trods af det er vi glade for en kortere sagsbehandlingstid, ligesom vi er glade for, at der er bedre vilkår for de ansatte, der arbejder under nogle vilkår, hvor de kan blive udsat for vold, ligesom vi også er glade for at se det lidt større fokus på en tilknytning til arbejdsmarkedet og det generelle fokus på mere omskoling, når man har en arbejdsskade. Derfor tilslutter jeg mig selvfølgelig lovforslaget. Men jeg mener også, det er vigtigt, at nogle af de pointer, som fru Victoria Velasquez var inde på, bliver taget med i det videre arbejde, fordi jeg i høj grad tilslutter mig den kritik, som kommer fra Enhedslisten. Tak.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen fra Alternativet. Jeg byder nu velkommen til hr. Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige.

Tak for det, formand. Som man kan høre på kritikken herinde, har alle partier faktisk sagt, at de støtter forslaget, men at de også godt kan se de rådne æbler. Så hvorfor er det, at vi så stemmer for? Ja, det er dybest set, fordi vi har et system nu, som vi alle sammen ved bare slet ikke virker. Bekymringen fra Nye Borgerliges side er ikke stor, for vi har haft en rigtig god forhandler i den lange tid, det tog. Så vi er trygge ved, at det er en god aftale på mange måder. Men nu er jeg jo en af dem, der har prøvet arbejdsskadesystemet. Altså, jeg har prøvet lige pludselig at blive et tal, og jeg har prøvet at blive den, man har skullet putte i en kasse, ikke fordi det var bedst for den, der var ramt af en arbejdsskade, men fordi det enten var billigst eller bedst for andre. Så derfor vil jeg godt komme med tre små nedslag dér, hvor jeg synes, at det er bekymrende.

Det første er, at jeg synes, at det er dejligt, at forsikringsselskaberne kan komme ind over og sætte farten op. For en ting er helt sikker: Hvis man først har været væk fra arbejdsmarkedet i 36 måneder, er det i hvert fald ikke nemmere at komme ind, uanset hvilken uddannelse du får. Tror jeg, at der kommer sager, hvor forsikringsselskaberne misforstår deres rolle? Ja, det tror jeg. Så må vi håndtere det til den tid. Derfor er jeg tryg ved det, når Socialdemokraternes ordfører og vores forhandler siger, at vi tager bestik af det undervejs og får gjort det her system bedre.

Det andet handler om uddannelse. Det er bekymrende, når jeg hører en ordfører fra regeringen – og der tænker jeg ikke på Moderaternes ordfører, som svarede udmærket, men på Venstres ordfører – sige det her om, at man kan bruge en uddannelse til et sporskifte. For ord betyder noget. Og jeg ved, at ministeren nu her efterfølgende kommer op og fortæller mig, at en uddannelse naturligvis ikke kun er et sporskifte, og at de 40 dage, man kan få, er til rigtige uddannelser. Det er nemlig rigtig, rigtig vigtigt. Hvis man er udlært og faglært tømrer eller murer og har brugt 4 år på det, er det jo ikke rimeligt, at man kan få et truckcertifikat og ellers et spark i røven og så komme videre. Undskyld, formand. Jeg vidste, den var gal, lige da jeg sagde det.

Det tredje er, at hvis man er en ung mand, som jeg selv var – nu tager jeg udgangspunkt i min egen historie – der, dengang han fik sin arbejdsskade, sørgede for at arbejde og forsørge sig selv og også havde lidt at lægge til side, så rammer man et indkomstloft. Jeg hørte godt, at Enhedslisten var bekymret for dem med de lave indtægter, men mange håndværkere tjener rigtig mange penge. Altså, jeg har haft lærlinge, som var villige til at knokle dag og nat, og som tjener 1 mio. kr. Men loftet for, hvad de får erstatning for, er 600.000 kr., og det skal vi altså lige tænke på, for idéen med det her er jo at give en erstatning for det, man mister. Og bare fordi nogle mister i den høje ende, behøver man jo ikke at skære alle over én kam. Så ved jeg godt, at lige om lidt vil folk sige: Jamen det er advokater som f.eks. ordføreren for Moderaterne og læger osv., der gør det. Ja ja, men ganske almindelige hårdtarbejdende ufaglærte kan altså også tjene rigtig mange penge, og de skal jo også have erstatning. Så jeg synes, at vi skal huske at kigge på det senere og få fjernet det loft, sådan at mennesker, der gider at lave noget, også får erstatning efterfølgende. I Nye Borgerlige støtter vi forslaget.

Tak for det, og der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige, og jeg kan så sige til hr. Kim Edberg Andersen, at det er ganske korrekt, at det ord bruger vi ikke i Folketingssalen. Så giver jeg ordet til hr. Lars Boje Mathiesen uden for grupperne. Værsgo.

Det kan jeg sige, formand, at jeg aldrig kunne finde på at gøre. Jeg bliver tit rost for min smukke røst og min meget ærbødige måde at tale på herinde, så det kunne jeg aldrig finde på.

Nå, men nu til det her lovforslag. Jeg tror, jeg vil starte et lidt andet sted end de andre, og det er med opfølgningen. Må jeg ikke opfordre de partier, som er forligspartier her, til, at de lige følger en anelse bedre op på det her, end man gjorde i forbindelse med Vurderingsstyrelsen og de vurderinger, der ligger der, altså at man lige holder lidt mere hånd i hanke med det her lovforslag, end man har gjort på skatteområdet. For efter at have siddet herinde i nu snart 4 år kan jeg sige, at jeg tit oplever en ting, når vi politikere vedtager noget og indgår en aftale. Det er jo lang tid siden, den her aftale blev indgået; nu bliver den så stemt igennem, og så lægger man det til side, og så bliver der ikke fulgt op på det. Nu har jeg hørt rigtig mange ordførere sige, at det her kommer de til at følge op på, og det er nogenlunde det samme, som man sagde om den skatteaftale, altså at den skulle man nok følge op på. Alligevel kørte det også af sporet. Så må jeg ikke virkelig, virkelig opfordre til, at dem, som er forligspartier, får fulgt op på det her.

I aftalen står der, at man efter 5 år skal følge op på det med fuldførelse af uddannelser. Jeg synes, det er lang tid. Og faktisk står der, at man om 10 år skal følge op på, om det rent faktisk har haft en positiv beskæftigelseseffekt. Jeg ved slet ikke, om man må det, men jeg tør godt lægge en tyver på, at der nok ikke er nogen, der sidder her i dag, som om 10 år husker, at de skal følge op på den her aftale om beskæftigelseseffekten. Så må jeg ikke anbefale, at man løbende følger lidt bedre op på det her.

Så håber jeg, at man ikke stikker borgerne derude blår i øjnene, hvad angår den her aftale. Det er efter min opfattelse ikke en aftale, som kommer til at revolutionere Arbejdsskadestyrelsen, og den følelse – det er nok vigtigst af alt – som folk derude sidder med, når de kommer i klemme i systemet, tror jeg oprigtig talt ikke at den her aftale kommer til at ændre. Der er nogle forbedringer i den på nogle områder, og det skal man anerkende. Jeg tror desværre ikke, at den bliver det opgør, som jeg håbede den ville blive, da jeg gik ind til forhandlingerne for lang tid siden. Der var meget omfattende forhandlinger om de her ting. Jeg tror desværre ikke på, at det her er det, der kommer til at løse det. Det synes jeg er ærgerligt, og jeg synes bare, at man skal være ærlig over for folk derude og sige, at der ligger nogle små forbedringer i det, men den der forkromede løsning, som gør, at folk får en følelse af retfærdighed, en følelse af, at når der sker noget for dem, så er der et system, der bakker dem op, ser jeg desværre ikke her.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak hr. Lars Boje Matthiesen, uden for grupperne.

Nå, der nåede lige at blive indtegnet en kort bemærkning, så jeg må bede hr. Lars Boje Mathiesen komme op igen (Lars Boje Mathiesen (UFG): Hjertens gerne).

Hr. Tobias Grotkjær Elmstrøm, Moderaterne. Værsgo.

Tak for det. Jeg kunne godt tænke mig lige at stille hr. Lars Boje Mathiesen et spørgsmål. Der blev rettet lidt kritik mod lovforslaget, men hvad tænker du kunne være løsningerne for at forbedre tilskadekomnes rettigheder og få nedsat sagsbehandlingstiderne?

Jeg har så en lille rettelse. Det hedder: Hvad tænker hr. Lars Boje Mathiesen? Og jeg giver nu ordet til hr. Lars Boje Mathiesen.

Tak for det. Jeg synes, at vi skulle have stillet nogle større krav i forhold til den maksimale sagsbehandlingstid. I de sager, hvor der er tab af erhvervsevne, synes jeg der skulle være nogle større krav til forsikringsselskaberne om, hvordan de skal levere. Jeg synes helt konkret, at det er nok, at man kan skubbe det 14 dage. Længere tid synes jeg er unødvendigt, og det kunne også være en uge. Jeg synes, at man skulle have vendt det om og spurgt: Når der er folk, der kommer til skade, hvornår mener vi at de skal kunne komme videre i deres liv? Og så skulle man have spurgt: Er det rimeligt, at der er nogle folk, der venter 3, 4, 5 år på det her? Svaret er: Nej, det er det ikke. Skal vi have et loft over det, så der ikke kan gå så lang tid, før de her sager bliver afsluttet? Ja, det synes jeg man skulle have sagt. Så der synes jeg konkret at der er nogle ting, man kunne have gjort anderledes.

Jeg er lidt bekymret for den her visitation til erhvervsrettede uddannelser. Det er ikke, fordi jeg har den største tillid til jobcentrene derude, og du skal jo igennem det her system, og der sidder nogle, der skal beslutte, hvad de lige præcis i deres kommune vurderer kan være erhvervskompetencegivende uddannelser, som kan rykke noget der. Så der er altså nogle områder, som jeg synes man overordnet skal se på. Det var det, som jeg sagde til at starte med.

Nu er der ikke flere spørgsmål til hr. Lars Boje Mathiesen, uden for grupperne. Jeg henstiller til, at man trykker sig ind under ordførertalen og ikke, når den er afsluttet.

Der er ikke flere ordførere i ordførerrækken, og derfor giver jeg nu ordet til beskæftigelsesministeren.

Mange tak for det, formand, og tak til hele Folketinget for en rigtig god behandling af lovforslaget. Jeg er glad for, at vi i dag er med til at føre aftalen fra september 2022 ud i livet – en aftale, som er den første aftale på arbejdsskadeområdet i mange år.

Jeg er optaget af, som jeg også kan høre mange af ordførerne har givet udtryk for, at vi har et arbejdsskadesystem, der griber alle, der har været så uheldige at komme til skade eller blive syge af deres arbejde. Med arbejdsskadeaftalen styrker og forbedrer vi arbejdsskadesystemet med en række initiativer, der skal forbedre de tilskadekomnes tilknytning til arbejdsmarkedet, forbedre sagsbehandlingstiderne, som også har været et med god grund omdiskuteret emne i dag, og øge erstatningsniveauet samlet set. Det er et væsentligt succeskriterie, at sagsbehandlingstiden afkortes. Det er jeg ikke alene om at synes, det er der mange der har givet udtryk for på talerstolen i dag, og derfor er den her aftale også vigtig i det fokus. Derfor har vi også fra politisk side taget første skridt i retning af at skabe lettelser i sagsbehandlingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og dermed medvirke til at nedbringe sagsbehandlingstiden i den enkelte sag og i de meget lange sagsforløb, som vi også ser eksempler på.

Vi tager også de første spadestik til et arbejdsskadesystem, som støtter den tilbagekomnes mulighed for at bevare eller genvinde tilknytningen til arbejdsmarkedet. Det er afgørende for den enkelte, for arbejdspladserne og for samfundet, at vi lykkes med, at der er flere, der efter en arbejdsskade kommer retur og får tilknytning til arbejdsmarkedet.

5 år efter en erstatningsberettiget arbejdsskade er næsten halvdelen af de tilskadekomne ikke i ordinær beskæftigelse. Det er jo et kæmpe tab, både for den enkelte, men også for arbejdsgiverne og for samfundet, og derfor er der en række initiativer, der skal forbedre arbejdsmarkedstilknytningen, f.eks. ved at etablere en uddannelsesgodtgørelsesordning, der giver mulighed for at omskole tilskadekomne, der ikke kan varetage et arbejde inden for deres hidtidige fag. Det kan den tilskadekomne med den her aftale gøre med økonomisk tryghed.

Derudover bliver det også et selvstændigt formål i loven, at tilskadekomne bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet. Som nævnt er det også et væsentligt mål i arbejdsskadeaftalen, at sagsbehandlingstiderne i arbejdsskadesager bliver forkortet, og derfor har vi i aftalen opstillet to konkrete mål for sagsbehandlingstiden frem mod 2027, og bestyrelsen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal inden udgangen af 2023 opstille delmål, som også vil blive forelagt aftalepartierne. Flere har været inde på, det er vigtigt at følge op på det her, og det er især også noget, aftalen fra sidste år betoner, og det er også noget af det, der er lagt op til i den her procesplan.

For at understøtte, at vi når målene, gennemfører vi med lovforslaget en række initiativer, der skal bidrage til kortere sagsbehandlingstider og forenklede sagsforløb. Lovforslaget forenkler f.eks. årslønsfastsættelsen, så den i mindre grad er præget af skøn, og vi indfører større intervaller i fastsættelsen af erhvervsevnetab. Med lovforslaget indfører vi også en svarfrist for professionelle aktører såsom læger og kommuner, og de kan få en bøde, hvis ikke de besvarer en anmodning om oplysninger, som de ligger inde med.

Endelig skal arbejdsskadeaftalen bidrage til et forbedret erstatningssystem, f.eks. ved at arbejdsgivere bliver forpligtet til at tegne en voldsskadessikring, hvis deres ansatte er i særlig risiko for at blive udsat for vold på arbejdet af borgere, som de drager omsorg for. Det betyder, at det bliver lettere for den ansatte at få supplerende erstatning uden at skulle politianmelde den borger, som de drager omsorg for. Flere af ordførerne på talerstolen i dag har betonet lige præcis vigtigheden af det, og den opfattelse deler jeg til fulde.

Der indføres også en automatisk forsørgertabserstatning til alle børn og unge, der har ret til erstatning for tab af forsørger, indtil de fylder 21 år.

Med arbejdsskadeaftalen og det her lovforslag er vi kommet et godt stykke vej efter mange år uden aftaler på det her område, og derfor vil jeg gerne sige tak til den brede kreds af partier, der er med i den her aftale. Jeg vil gerne takke for jeres bemærkninger til lovforslaget i dag, og jeg ser frem til en konstruktiv behandling af lovforslaget i Beskæftigelsesudvalget.

Tak for det. Der er foreløbig to, der har korte bemærkninger. Først er det fru Victoria Velasquez fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Jeg er så ikke helt enig – det har jeg sagt i min ordførertale – i forhold til det her med at reducere erstatningen for i hvert fald 20 pct. Men jeg tænker, at ministeren og jeg i hvert fald er enige om, at kortere sagsbehandlingstider ikke skal være på bekostning af, at der er nogen, der ikke får den erstatning, som de burde få. Her er jeg optaget af den del med den nye § 47. I dag er det nemlig sådan, at der i lov om arbejdsskadesikring ikke er nogen regler eller tidsfrister for, hvornår en afgørelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller fra Ankestyrelsen skal indbringes for domstolene. Med lovforslaget lægges der op til, at den administrative klageadgang skal være opbrugt, før der kan anlægges en sag ved domstolene, og det betyder, at der først skal klages til Ankestyrelsen, før sagen kan indbringes for domstolene, og at tilskadekomne har en frist på 12 måneder efter afgørelsen, og det gør, at jeg er bekymret i forhold til fri proces. Er ministeren åben for at se på, om vi kunne lave en dispensation eller noget andet, for at vi ikke rammer dem, der søger fri proces?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Som jeg har fået det oplyst, er det sådan, at hvis man søger fri proces, kan man over for nævnet, der behandler ens ansøgning om lige præcis det, nævne, at der er en søgsmålsfrist, og så bør nævnet hastebehandle ens sag. Men lad mig vende tilbage, så spørgeren også har på skrift, at det er den måde, som det er indrettet på i dag, og så kan vi tage en videre dialog om emnet.

Fru Victoria Velasquez.

Tak for det. Det kunne jeg i så fald godt tænke mig at få skriftligt, altså hvordan borgeren så bliver sikret en hurtigere proces i forhold til at få fri proces og hvordan borgeren så bliver oplyst om den rettighed. Alene bare det her lovforslag er komplekst og på rigtig mange sider, og hvis man i forvejen har været ude for at få en arbejdsskade, er det ikke altid ressourcer, der er det, man har allerflest af. Så om det er en del af det brev, borgeren får, og hvordan borgeren bliver oplyst, må også gerne stå i svaret. Tak.

Ministeren.

Men det synes jeg vi skal aftale at tales ved om og lave en opfølgning på på skrift, så spørgeren har præcis det, der også er blevet oplyst mig som minister, og så kan vi jo med udgangspunkt i det tage en videre drøftelse af spørgsmålet.

Hr. Lars Boje Mathiesen, uden for grupperne. Værsgo.

Tak. Jeg er glad for, ministeren siger, at der skal følges op på det her. I aftalen står der det her om en opfølgning efter 5 år og en evaluering efter 10 år. Er ministeren enig i, at det måske vil være en fordel at følge op på, hvad det har for en beskæftigelseseffekt, inden de 10 år, hvor man skal evaluere det?

Ministeren.

Jeg synes faktisk, at der både i forhold til sagsbehandlingstider og beskæftigelseseffekt er lagt op til, at det ikke bare er et spørgsmål om, at nu læner vi os tilbage, og så lader vi tiden gå, og så på et eller andet tidspunkt følger man op. Der er faktisk lagt op til både mål og delmål osv. Men det er også vigtigt at understrege, hvis det er uddannelsessporet, som spørgeren spørger til, at der jo er nødt til at gå en rum tid, hvis det f.eks. er en fuld faglært uddannelse, som der er en, der starter på, og så er det først efter f.eks. 3½ år, at man skal ud at prøve af, om man kan få job på baggrund af det.

Men ganske som spørgeren betonede i sit indlæg, vil jeg i hvert fald også godt understrege herfra, at de mål, der er sat op med den her aftale, som er den første af sin slags i mange år, er skrevet ind, fordi de politisk vurderes at være rigtig vigtige. Og derfor er det også min klare intention, at der skal følges nidkært op på dem.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Det er jeg glad for. Et andet område er arbejdstageres mulighed for at få erstatning uden at politianmelde, som jeg også synes er et vigtigt element i det her. Vi ser desværre et stigende antal eksempler derude på, at der er vold i forhold til dit arbejde, når du arbejder for det offentlige.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge: Ser ministeren mulighed for, at vi skal begynde at have en større pligt til, at arbejdsgivere altid indberetter sager omkring vold og trusler mod arbejdstagere derude?

Ministeren.

Altså, det, den politiske aftale fastlægger, er, at der nu kommer en pligt til at tegne en voldsskadeforsikring for de arbejdsgivere, hvis ansatte har en særlig risiko for at møde vold, f.eks. i arbejdet med de borgere, som de drager omsorg for. Og der er så lavet en liste over, hvilke det drejer sig om. Men arbejdsgiverne er altid inden for mulighedsspektret af at gøre det, uanset om de står på listen eller ej, og det gælder jo både offentlige og private arbejdsgivere. Den aftale, som en række partier bakkede op om sidste år, rammer en god balance, synes jeg. Men det er vigtigt at understrege, at muligheden er åben for alle.

Tak for det, og der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til beskæftigelsesministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.