Transportudvalget 2023-24
L 22
Offentligt
2779833_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
13. november 2023
2023-4724
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 9. november 2023 stillet mig føl-
gende spørgsmål vedrørende L 22 – Forslag til lov om ændring af
postloven (Ramme for den fremtidige postbefordring), som jeg
hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sofie
Lippert (SF).
Spørgsmål nr. 8:
Ministeren bedes redegøre for, hvorledes ”enig i, at det er yderst
vigtigt, at der er adgang til at kunne afsende og modtage post i ri-
melig tid”, som Transportministeriet har svaret i høringsnotatet til
Lov om ændring af postloven, skal forstås, og om ”rimelig tid” kan
gradbøjes geografisk?
Svar:
Jeg vil henvise til, hvad der er oplyst i bemærkningerne til lov-
forslaget, pkt. 1. Indledning.
Heraf fremgår det, at alle de store postoperatører tilbyder en lands-
dækkende service til ensartede priser. Der er et stort antal pakke-
butikker (ca. 2.500) og udbringning til alle adresser i Danmark på
nær visse øer.
Det er forventningen, at der på brevområdet med den foreslåede
model tilsvarende vil blive tilbudt landsdækkende service, også
selvom der ikke udpeges en befordringspligtig postvirksomhed.
Det skyldes, at de store brevkunder – banker, forsikringsselskaber,
kommuner, regioner osv. – har et behov for at kunne komme i kon-
takt med ikke-digitale borgere i hele landet. Der er også stadig
visse behov for at sende fysiske breve til alle borgere, f.eks. valg-
kort. Dette vil medvirke til, at der er efterspørgsel efter postservice,
der dækker alle borgerne i Danmark.
L 22 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om, hvordan Transportministeriets svar i høringsnotatet skal forstås, og om rimelig tid kan gradbøjes geografisk
2779833_0002.png
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen