Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
2. november 2023
2023-4724
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 16. oktober 2023 stillet mig føl-
gende spørgsmål vedrørende L 22 – Forslag til lov om ændring af
postloven (Rammer for den fremtidige postbefordring), som jeg
hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kenneth
Fredslund Petersen (DD).
Spørgsmål nr. 2:
Vil ministeren redegøre for, om det er en korrekt fortolkning af
postdirektivet, hvor der ikke skelnes mellem pakker og kontrakt-
pakker, at det udelukker, at der i dansk lovgivning fortsat kan være
en undtagelse for kontraktpakker?
Svar:
Som nævnt i svaret på spørgsmål 1 skelnes der i postdirektivet ikke
mellem pakker og kontraktpakker, hvilket understøtter ministeri-
ets opfattelse af, at kontraktpakker må anses for at være en naturlig
del af postmarkedet og at virksomheder, der befordrer disse pak-
ker, bør være underlagt postlovens regler.
Med den foreslåede ophævelse af bestemmelsen om kontraktpak-
ker, får virksomhederne, der leverer pakker, alt andet lige mere ens
vilkår, idet de bliver omfattet af postlovens regler, herunder bl.a.
tilladelseskrav og tilsyn. Dertil kommer, at pakkemodtagerne bliver
omfattet af muligheden for at klage til Trafikstyrelsen over en pak-
kelevering.
Med venlig hilsen
Thomas Danielsen