Transportudvalget
Til:
Dato:
Transportministeren
20. november 2023
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
L 22
Forslag til lov om ændring af postloven, lov om Post Danmark A/S og lov om Det Centrale
Personregister. (Rammer for den fremtidige postbefordring).
Af transportministeren (Thomas Danielsen)
Spørgsmål 13
Er ministeren enig i, at der i kommende udbud på postbefordringen skal lægges betydelig
vægt på, at postvirksomheder, som vil varetage postservice, skal tage tilgængelige tekno
logier i brug for at opdage og stoppe pakker med ulovligt indhold, såsom kopivarer, nar
kotika, våben, medicin og ulovligt gods? Brug af de på markedet tilgængelige teknologier
forventes ikke at ville øge omkostningerne for postvirksomhederne, da virksomhederne
bag store varemærker er villige til at omkostningsdække øget kontrol mod ulovlig kopie
ring.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Niels Flemming Hansen (KF).
Spørgsmålet ønskes besvaret senest den 21. november 2023 kl. 10:00.
På udvalgets vegne
Rasmus Prehn
formand
1/1