Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
2. november 2023
2023-4724
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 16. oktober 2023 stillet mig føl-
gende spørgsmål vedrørende L 22 – Forslag til lov om ændring af
postloven (Rammer for den fremtidige postbefordring), som jeg
hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kenneth
Fredslund Petersen (DD).
Spørgsmål nr. 1:
Vil ministeren redegøre for begrundelsen for, at den hidtidige und-
tagelse for kontraktpakker fjernes med lovforslaget?
Svar:
Jeg lægger til grund, at spørgsmålet er stillet i relation til forslaget
om at ophæve den gældende postlovs § 2, stk. 3, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 461 af 27. april 2023. Efter denne bestemmelse finder lo-
ven ikke anvendelse på befordring af adresserede pakker, som be-
fordres efter en forudgående aftale mellem den virksomhed, der
befordrer pakken, og afsenderen, medmindre befordring sker på
grundlag af en individuel tilladelse, jf. lovens § 14.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at denne er
møntet dels på befordring af pakker fra erhvervsafsendere til er-
hvervsmodtagere samt på internethandelen, hvor erhvervsafsen-
dere har indgået en fast aftale med en transportvirksomhed eller
en postvirksomhed om afhentning og udbringning af afsenderens
produkter og ydelser til forbrugerne (privatmodtagere). Pakkerne
benævnes i daglig tale kontraktpakker.
Det fremgår videre af bemærkningerne, at denne pakkehåndtering
falder uden for postlovens tilladelseskrav og lovens øvrige regler,
herunder eksempelvis afleveringsreglerne i § 7, reglerne om post-
hemmelighed, jf. §§ 11 og 12, og betalings-, tilsyns- eller klagereg-
lerne i §§ 23-26. Det medfører endvidere, at privatmodtagere ikke
har mulighed for at klage til Trafikstyrelsen over virksomheders
omdeling af sådanne kontraktpakker, medmindre der er tale om
den befordringspligtige postvirksomhed.