L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Transportudvalget 2023-24
L 22 Bilag 1
Offentligt

-- AKT 251085 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar - Brancheforening for den Danske Vejgodstransport ITD ] --

Transportudvalget 2023-24

L 22 - Bilag 1

Offentligt

Trafikstyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

J.nr.: 2023-141180

Dato: 18-08-2023

Høring over forslag til lov om ændring af postloven

ITD takker for muligheden for at komme med bemærkninger til høringen.

Foreningen bakker op om ændringen af postloven, så private vognmandsvirksomheder får lige

muligheder for at udbringe post og pakker i Danmark.

ITD har ingen bemærkninger til forslaget.

ITD står gerne til disposition ved ønske om yderligere dialog om emnet.

Med venlig hilsen

ITD

Simon Bøgesvang

Chefjurist, Medlemsservice

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 251085 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar - Civilsamfundets Brancheforening ] --

Til: Trafikstyrelsen, [email protected]

København d. 18. august 2023

Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af postloven

Civilsamfundets Brancheforening ønsker hermed at afgive høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af

postloven og specifikt i forhold til ophør af momsfritagelsen for forsendelser omfattet af

befordringspligten.

Civilsamfundets Brancheforening repræsenterer 42 organisationer på social- og sundhedsområdet, der på

forskellig vis arbejder for social sammenhængskraft og medborgerskab for mennesker, der er sårbare og

udsatte.

Momsfri distribution har en afgørende betydning for flere af civilsamfundets organisationer, der sender

medlemsblade samt direct mail ud til deres medlemmer. Medlemsbladene er en vigtig kilde til information

for modtagerne. Der er via bladene adgang til viden om et givent område, råd og vejledning samt en

adgang til sociale fællesskaber. Samtidig er organisationerne afhængige af at komme i kontakt med

nuværende og potentielle medlemmer ift. kontingentopkrævning, fundraising m.v. via direct mail.

Organisationerne prioriterer at sende ud via post når elektronisk kontakt ikke er mulig.

Som det også fremgår af høringsmaterialet, vil ændringerne medføre forhøjede udgifter til porto, for de

velgørende organisationer og foreninger, der ikke har momsfradrag. For organisationer, der benytter sig af

postforsendelser vil et ophør af den momsfri distribution betyde, at de risikerer at skulle stoppe for

distributionen af medlemsblade og direct mail, eller også vil øgede udgifter til distribution af medlemsblade

gå hårdt ud over organisationernes øvrige vigtige arbejde. Det har således stor betydning for

civilsamfundets rammevilkår og de medlemmer, som er modtagere af medlemsbladene og engageret i

organisationernes arbejde.

Vi vil derfor opfordre til, at der findes en løsning for civilsamfundet. Det kan ske ved at bevare den momsfri

distribution for civilsamfundet eller ved at sikre, at det ekstra provenu, der opnås ved øgede

momsindtægter, anvendes til at momskompensere de velgørende organisationer, som i dag er afhængige

af momsfritagelsen. For nogle foreninger kan en del af løsningen også være, at der under finansloven

§21.11.62. Dagblade, blade, tidsskrifter mv. under Kulturministeriet, som omfatter distributionstilskud til

blade og tidsskrifter (ideelle blade) og som administreres af Slots- og Kulturstyrelsen, bliver tilført ekstra

midler i 2024.

Vi står naturligvis til rådighed for yderligere dialog og ved spørgsmål.

Med venlig hilsen

Laila Walther, forperson for Civilsamfundets Brancheforening

Tlf.nr. 4045 2370 /

Mail:

[email protected]

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 251085 -- BILAG 3 -- [ Høringssvar - Dansk Blindesamfund ] --

Trafikstyrelsen

Att.: Specialkonsulent Martin Runebøll

[email protected]

Dansk Blindesamfund

Landsforening af blinde

og svagsynede i Danmark

Taastrup, 18. aug. 2023

Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af postloven, j.nr. 2023-141180

Dansk Blindesamfund takker for muligheden for at indsende høringssvar i forbindelse med

forslag til lov om ændring af postloven.

Vi har gennemlæst høringsmaterialet, der efterlader os med en række spørgsmål, som vi

ikke synes adresseres på betryggende vis. Vi er samtidig bekymrede for den hastighed

hvormed lovgivningsprocessen tænkes gennemført og for de utilsigtede konsekvenser, som

lovgivningen kan få - ikke mindst for de borgere, der er bosat uden for de store byer og som

er helt afhængige af at kunne få leveret post til tiden - og til døren - fx pga. handicap og/eller

fritagelse for digital post.

Derudover har vi særlige bemærkninger ift. blindeforsendelser og tilgængelighed til fx

pakkebokse.

Blindeforsendelser

Det fremgår af materialet, at man fortsat vil leve op til de internationale forpligtelser og sikre

postbefordring af blindeforsendelser på op til 7 kg. Det fremgår endvidere, at man vil sende

området i udbud inden for et års tid. Det er vigtigt for os, at udbudsprocessen tilrettelægges

grundigt med inddragelse af alle relevante aktører på området. Det er ligeledes af afgørende

vigtighed at sikre, at der i forbindelse med udbuddet stilles krav til kvalitet, fx sikring af

levering til døren og hvor længe en forsendelse må være undervejs. Blindeforsendelser kan

have tidskritisk indhold, som fx lydaviser, som mister deres værdi, hvis de først leveres 14

dage efter udgivelse. Endelig skal det sikres, at man fremover ikke alene kan modtage

blindeforsendelser ved døren, men også har mulighed for fysisk at indlevere/afsende

blindeforsendelser i sit nærområde - uanset hvor i landet man er bosat.

Der udsendes årligt mere end en halv million blindeforsendelser, der alle håndteres manuelt,

og dermed udgør et lille men ressourcekrævende hjørne af den samlede postvirksomhed. Vi

er meget bekymrede for, hvordan man vil sikre, at potentielle leverandører byder ind på

denne opgave. Vil der eksempelvis blive afsat økonomiske midler til at sikre, at opgaven

bliver løst?

Blekinge Boulevard 2 – 2630 Taastrup – Telefon 38 14 88 44

Fax 38 14 88 00 – CVR 18 20 39 28 – Reg.nr. 2191 Kontonr. 8195604437

E-mail [email protected] – Internet www.blind.dk

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Tilgængelighed til fx pakkebokse

På den længere bane forventer man en sammensmeltning af brev og pakkemarkedet. Dette

kan potentielt medføre, at fremtidens breve i form af flade pakker eller ”let-pakker” i stigende

grad vil blive afleveret eller returneret fx til en pakkeboks ligesom man kan forestille sig, at

afsendelse af breve og pakker ligeledes vil kræve, at man kan gøre brug af /betjene en

pakkeboks. Mange pakkebokse tilgås dog i dag ved hjælp af touch-skærme, der er

utilgængelige for langt de fleste blinde og stærkt svagsynede. Det skal adresseres tydeligt fx i

forbindelse med udbud, at pakkeboksene skal kunne betjenes af mennesker med handicap,

herunder synshandicappede. Der findes allerede i dag løsninger, hvor pakkeboksen har

indbygget lyd og følbart tastatur.

Vi henviser derudover til Danske Handicaporganisationers høringssvar, som vi fuldt ud kan

bakke op om.

Med venlig hilsen

Jesper Holten

Forretningsudvalgsmedlem i Dansk Blindesamfund

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 251085 -- BILAG 4 -- [ Høringssvar - Dansk Erhverv ] --

DANSK ERHVERV

Børsen

1217 København K

www.danskerhverv.dk

[email protected]

T. + 45 3374 6000

Trafikstyrelsen

[email protected]

Den 20. august 2023

Høringssvar til forslag om ændring af postloven

Dansk Erhverv er overordnet særdeles tilfreds med det forslag om ændring af postloven, der nu er

sendt i høring samt den politiske aftale, der er baggrunden for lovforslaget.

Med denne lov vil Danmark få en af mest moderne og markedsbaserede postlovgivninger i ver-

den. Forlaget tager konsekvensen af, at postmarkedet i Danmark for længst har flyttet sig fra et

nationalt postmonopol til et velfungerende marked præget af stærk konkurrence for de fleste ty-

per forsendelser, hvor der allerede i dag sker en landsdækkende postservice og på ens vilkår på

tværs af landet.

Lovforslaget tager det sidste skridt i en lang proces mod mere lige konkurrence, og skaber grund-

lag for en bedre fremtidig konkurrencesituation på brevmarkedet også, hvor alle aktører vil være

lige stillet med hensyn til regler for moms. Det vil i sidste ende komme kunderne til gode.

Den fremtidige postbefordring og dens finansiering

Dansk Erhverv støtter den forslåede model, hvor staten fremover opfylder sine forpligtelser efter

EU’s postdirektiv og i den internationale postkonvention ved at lade markedet i Danmark vare-

tage hovedparten af forpligtelserne under tilsyn og supplerende gennemføre udbud for de opga-

ver, der ikke kan forventes at kunne udføres på almindelige markedsmæssige vilkår.

Vi ser frem til at blive inddraget i de kommende drøftelser om en nærmere tidsplan og vilkår for

disse udbud for blindeforsendelser, udlandspost inklusiv indenlandske og udenlandske rekom-

manderede forsendelser og værdiforsendelser samt forkyndelsesbrev og endeligt betjening af ø-

samfund. Det er vigtigt at disse udbud gennemføres så hurtigt, som det er praktisk muligt for om-

stillingen til de nye opgaver, samt at vilkårene tilrettelægges så flest mulige postvirksomheder har

et incitament til at byde ind på opgaven.

Den væsentligste ændring af konkurrencesituationen vil være, at der ikke længere skal udbetales

en årlig driftsstøtte til en enkelt virksomhed for at løfte den samlede postbefordringspligt. Det hil-

ser vi velkomment. Det har hidtil skabt usikkerhed i nogle markeder udenfor postområdet, særligt

indenfor stykgods, om denne statslige betaling har medført en skævvredet konkurrencesituation.

Det er positivt, at grundlaget for den usikkerhed nu bortfalder med lovforslaget.

Deres ref.: j.nr. 2023-141180

[email protected]

JTI/jti

Side 1/4

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

DANSK ERHVERV

Dansk Erhverv ser det som en naturlig konsekvens af den nye regulering af postmarkedet, at sta-

ten ikke længere fortsat bør have ejerinteresser i nogle af de konkurrerende postvirksomhederne i

markedet. Dansk Erhverv mener derfor, at den danske stat bør iværksætte en proces for at af-

hænde sin ejerandel af PostNord.

En anden væsentlig ændring af konkurrencesituationen er, at forslaget vil stille alle aktører lige

med hensyn til momsvilkår på postområdet. Det ventes særligt at få indvirkning på brevmarkedet,

hvor alle aktører fremover vil have ens vilkår. Det er positivt og vurderes at skabe en bedre kon-

kurrencesituation til gavn for kunderne.

Der er dog i den forbindelse grund til at se på de særlige forhold for de frivillige civilsamfundsor-

ganisationer, der er momsfritagne, og som derfor har en særlig risiko for at bortfaldet den hidti-

dige momsfritagelse for deres anvendte postvirksomhed kan medføre prisforhøjelser for distribu-

tion af medlemsblade og i nogen udstrækning af direct mail. Dansk Erhverv henstiller til, at det

udenfor rammerne af postloven vurderes, hvordan disse organisationer kan sikres en tryghed for

ikke at opleve betydelige prisstigninger. Eventuelt i en overgangsperiode. Det kan f.eks. ske i regi

af bladpuljen under Kulturministeriets område for medlemsbladenes vedkommende.

Dansk Erhverv er ikke enig i forslaget om at udvide postlovens dækningsområde til også at om-

fatte kontraktpakker, hvor pakker omdeles efter en forudgående kontrakt mellem afsender og

modtager. Forslaget risikerer at omfatte forsendelser, der i dag er omfattet af godskørselsloven

hvor transportvirksomheder udfører professionel transport for virksomheder. Ligeledes kan dele

af kurermarkedet risikere pludselig at skulle omfattes af postloven og krav om posttilladelse. Det

er vores klare opfattelse af kunderne i dag er trygge ved den regulering og de kontraktuelle aftaler

om distribution, og at en omfattelse af postloven dermed ikke er påkrævet af den grund.

Ligeledes vil ændringen af reguleringen af postpakker give yderligere uklarhed om, hvilke forsen-

delser, der fremover vil være omfattet af postloven, da postforsendelser er vanskelige at definere

og skelne fra andre typer forsendelser. Det var baggrunden for at lade kontraktformen mellem af-

sender og modtager være bestemmende for, hvilke forsendelser, der hidtil har skullet være omfat-

tet af postloven. En omfattelse af kontraktpakker i postloven vil ligeledes kunne påføre transport-

virksomheder nye udgifter til IT-systemer, registrering og nye administrative opgaver med at op-

dele pakkeforsendelser i postforsendelser og andre typer forsendelser. Det er transportvirksom-

hedernes systemer ikke indrettet på i dag.

Den forslåede model for betjening af mindre ø-samfund et en god model. I den forbindelse er det

positivt at forslaget omfatter at ø-boerne kan vælge mellem forskellige postoperatører, og at det er

frivilligt for de postvirksomheder, der ikke er tildelt opgaven gennem udbud, om de vil benytte sig

af ordningen.

Dansk Erhverv støtter forslaget om, at finansieringen af den betaling for udbudte opgaver, der må

betragtes som offentlig service med behov for en statslig finansiering, sker gennem bevilling på

finansloven.

Side 2/4

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

DANSK ERHVERV

Placering af brevkasser

Dansk Erhverv støtter de forslåede ændringer i placering ved husstande i landområder og i som-

merhusområder for at sikre en mere effektiv uddeling, der kan holde omkostningerne ved udde-

lingen nede. Ligeledes at postmodtagere, der ikke selv er i stand til at hente post i brevkassen eller

i brevkasseanlægget efter en kommunal afgørelse kan dispensere fra dette og få bragt posten til

døren.

For sommerhusområder hilser vi det velkomment, at der i lovens bemærkninger tydeligt fremgår,

at brevkasseanlæg ikke nødvendigvis skal placeres efter et geografisk midtpunkt, men også kan

placeres i et naturligt befærdet område i sommerhusområdet, som f.eks. ved en købmand.

Tilsyn og gebyrfinanisering heraf

Det er en naturlig følge af, at man med forslaget overlader mere ansvar for varetagelsen af statens

forpligtelser på postområdet, at statens tilsyn med området styrkes. Dansk Erhverv kan støtte en

ordning, hvor branchen bidrager med gebyrer til finansiering af dette.

Det er dog afgørende, at tilsynet tilpasses det faktiske forhold i markedet. Når postvirksomhe-

derne som ventet gennem en periode viser, at postservicen fungerer efter hensigten kan tilsynet

og omkostningerne hertil med fordel reduceres. Ligeledes skal det sikres, at omkostningerne til

tilsynet holdes mest muligt nede, og at omkostningerne for tilsynet bliver gennemskuelige for de

postvirksomheder, der skal finansiere det.

Uadresserede forsendelser

Dansk Erhverv er enig i betragtningen om, at der er etableret en velfungerende privat ordning for

at afvise at modtage reklameforsendelser eller at tilvælge præcis de reklamer, man ønsker at mod-

tage, samt at behandlingen af relevante persondata er omfattet af andre lovbestemmelser.

Modtagerdatabaser

Dansk Erhverv støtter forslaget om, at postvirksomheder fremover kan indhente oplysninger hos

Trafikstyrelsen om, hvilke borgere, der skal have post bragt til boligen, samt at postvirksomheder

som i dag kan hente oplysninger om adresseændringer fra offentlige registre.

Det kronede posthorn

Dansk Erhverv har ikke kommentarer til dette.

Frimærker

Dansk Erhverv støtter den forslåede model, hvor forpligtelsen til at udstede frimærker fremover

varetages af transportministeren, samt at transportministeren gives mulighed for at en pragma-

tisk fremtidig frankering af udenlandske forsendelser.

Postnummersystemet

Dansk Erhverv er enig i forslaget om, at ansvaret for at vedligeholde det danske postnummersy-

stem overgår til transportministeriet, når der ikke fortsat skal være en befordringspligtig postvirk-

somhed. Det skal sikres, at postnummersystemet administreres neutralt, så det tilgodeser hele

branchen og understøtter en effektiv postuddeling.

Side 3/4

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

DANSK ERHVERV

Med venlig hilsen,

Jakob Tietge

Fagchef for servicebrancherne

Side 4/4

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 251085 -- BILAG 5 -- [ Høringssvar - Dansk Jægerforbund ] --

Trafikstyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

J.nr. 2023-141180

Danmarks Jægerforbund

Molsvej 34

8410 Rønde

Tlf. + 45 88 88 75 00

[email protected]

CRV-nr. 15 79 61 46

VEDRØRENDE HØRING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF POSTLOVEN

Trafikstyrelsen har den 7. juli 2023 sendt ovennævnte lovforslag i høring, og

Danmarks Jægerforbund ønsker at afgive følgende bemærkninger.

Danmarks Jægerforbund har forståelse for, at det er nødvendigt at fremtidssikre

postsektoren i Danmark, men vi er bekymrede for den hastighed, hvormed den nye

lov indføres, da beslutningen vil få store konsekvenser for civilsamfundet og det

frivillige foreningsliv.

I regeringsgrundlaget fremhæves det, at netop foreningsliv og frivillighed er vigtig,

og derfor skal der sikres gode rammevilkår:

”Regeringen vil hjælpe foreningslivet ved at igangsætte initiativer, der styrker

frivilligheden, hindrer og afvikler bureaukratiske byrder og sikrer fortsat stabile

rammevilkår for det frivillige foreningsliv.”

Kilde: Regeringsgrundlag 2022 - Statsministeriet (stm.dk), side 50

At være medlem i en medlemsorganisation eller en frivillig forening er en

væsentlig del af den danske kultur, og tilhørsforholdet til en forening har mange

fordele i forhold til at skabe stærke fællesskaber på tværs af landet. For at binder

fællesskaberne sammen og holder foreningerne i gang, udgiver mange foreninger

og medlemsorganisationer magasinerne, hvor medlemmer finder informationer om

de emner og det fællesskab, man interesserer sig for.

Processen med at producere, udgive og udsende medlemsmagasiner er en

længerevarende proces, hvor priser og kvaliteter må afvejes i forhold til

organisationernes begrænsede økonomier, der primært stammer fra

medlemskontingenter.

Befordringspligten har hidtil betydet, at organisationerne havde et sikkert grundlag

at vælge distributør ud fra. Valgte man PostNord, var priserne forudsigelige og på

et rimeligt niveau, mens leveringssikkerheden var høj. Portoen var endvidere

momsfritaget.

Andre udbyderes priser var ligeledes velkendte og prisacceptable, men

leveringskvaliteten var mindre. Dette blev der kompenseret for ved, at de andre

udbydere tilbød at eftersende reklamationer via PostNord, hvorfor en reklamation

kunne håndteres på få dage.

Ved at fjerne befordringspligten og konkurrenceudsætte distributionen af

magasiner vil det på kort sigt få store konsekvenser for medlemsorganisationerne

økonomi og daglige drift. Hvorfor organisationerne nu står over for skelsættende

beslutninger, der kan have afgørende betydning for organisationernes

medlemstilfredshed.

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Med kort varsel skal organisationerne finde økonomiske midler til dækning af den

prisstigning på distribution som følger af den manglende momskompensation.

Alternativt kan der forventes en kvalitetsnedgang i omdelingen som følge af den

manglende distributionspligt, hvilke vil resultere i, at organisationerne må forvente

at skulle håndtere reklamationer fra utilfredse medlemmer, der ikke har modtaget

deres magasiner.

Heraf følger en bekymring for den hastighed, hvormed beslutningerne skal træffes.

Hvis loven først er vedtaget i efteråret 2023, og de nye regler træder i kraft pr. 1.

januar 2024, vil organisationerne være tvunget til at tage beslutninger om den

fremtidige drift på et usikkert grundlag, da det ikke vil være muligt at indhente

reelle tilbud fra distributørerne, før loven er vedtaget, da distributørerne jo heller

ikke kender de kommende markedsvilkår.

Med dette som udgangspunkt vil vi opfordre til, at der sættes initiativer i gang, der

understøtter medlemsmagasiners fremtidige ved i en overgangsfase at sikre

forudsigelige rammevilkår. Det kan for eksempel ske ved at lade

momskompensationen fortsætte, indtil den nye postlov er fuldt implementeret og

markedet har fundet et nyt konkurrenceudsat niveau. Det vil sikre

medlemsorganisationerne rimelig tid til at skabe nye rammer for deres

kommunikation.

En anden mulighed kunne være at ændre betingelserne for mediestøtten, så

specialmedier med smalle målgrupper understøttes langt bedre, end de nuværende

regler giver mulighed for.

Spørgsmål vedrørende høringssvaret eller behov for uddybning kan rettes til Joan

Brønnum Kvist, Afdelingschef, Politik & Kommunikation på tlf. 81887286 eller mail

[email protected].

Venlig hilsen

Danmarks Jægerforbund

Claus Lind Christensen

Formand

Direkte tlf. + 45 27 80 28 55

E-mail [email protected]

Danmarks Jægerforbund

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 251085 -- BILAG 6 -- [ Høringssvar - Dansk Sygeplejeråd ] --

Trafikstyrelsen

Carsten Niebuhrsgade 43

1577 København V

Den 18. august 2023

Sagsnr.:

23/09724

Dansk Sygeplejeråd

Høring over forslag til lov om ændring af postloven

Dansk Sygeplejeråd takker for muligheden for at afgive høringssvar til

forslaget til lov om ændring af postloven.

Generelle bemærkninger

Dansk Sygeplejeråd er stærkt betænkelige ved lovforslagets intention

om liberalisering af postbefordringen for breve. Takket være den nu-

værende lovgivning med befordringspligt modtager samtlige medlem-

mer af Dansk Sygeplejeråd, uanset postnummer og type bolig, med-

lemsbladet

Sygeplejersken

inden for en kort tidsfrist for omdeling.

En liberalisering, hvor markedskræfterne skal definere leveringskvali-

teten, er vi utrygge ved. Det gælder især i forhold til fremtidig levering

af medlemsbladet i først og fremmest småbyer og tyndt befolkede

egne af landet samt til medlemmer i lejligheder, hvortil der kræves

nøgle eller kode til opgangen.

Tidligere erfaring med prisbillige distributionsløsninger har vist, at vo-

res bekymring i forhold til at sikre ensartet og regelmæssig kommuni-

kation med samtlige vores medlemmer gennem vores medlemsblad

er særdeles velbegrundet.

Konkret sender vi via Postnord 14 gange om året medlemsbladet til

flere end 95 pct. af vores mere end 70.000 medlemmer. Alle medlem-

mer uanset bopæl modtager inden for fire omdelingsdage bladet i

egen brevsprække/brevkasse ved boligen. Leveringskvaliteten er i

top med meget få meldinger om problemer med modtagelse af med-

lemsbladet.

Lovforslagets intention om at etablere et ’sikkerhedsnet’, som med

jævne mellemrum vil undersøge leveringskvaliteten på ’markedet’,

anser vi for en utilfredsstillende løsning for en organisation, som er af-

hængig af en regelmæssig og ofte forekommende distribution.

På linje med landets øvrige store og små medlemsorganisationer bru-

ger Dansk Sygeplejeråd sit medlemsblad, fagbladet

Sygeplejersken,

Side 1 af 2

Sankt Annæ Plads 30

DK-1250 København K

mandag-torsdag 9.00-16.00

fredag 9.00-15.00

Tlf: +45 33 15 15 55

Fax: +45 33 15 24 55

www.dsr.dk

[email protected]

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

som en væsentlig del af kommunikationen med medlemmerne. De

bliver holdt orienterede om organisationens holdninger og tiltag, og

organisationens politiske ledelse bliver holdt orienteret om, hvad der

foregår i medlemmernes dagligdag. Dette er en del af den almindeligt

anerkendte demokratiske proces, der foregår i enhver medlemsorga-

nisation, og som organisationens politiske ledelse anvender i sit politi-

ske arbejde blandt politiske beslutningstagere på alle niveauer.

En indskrænkning eller forværring af muligheden for præcist at kunne

kommunikere med sine medlemmer via et pålideligt og præcist distri-

bueret medlemsblad er ikke ønskværdigt. Derfor er det vigtigt at op-

retholde en befordringspligt for brevpost gældende for hele landet

uanset postnummer. Det er uhensigtsmæssigt, at god og nødvendig

demokratisk kommunikation mellem medlemmer og organisationens

politiske ledelse er afhængig af, hvilket postnummer medlemmet bor

Venlig hilsen

Grete Christensen

Formand for Dansk Sygeplejeråd

Side 2 af 2

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 251085 -- BILAG 7 -- [ Høringssvar - Danske Handicaporganisationer ] --

Til Trafikstyrelsen

[email protected]

j.nr. 2023-141180

Blekinge Boulevard 2

2630 Taastrup, Danmark

Tlf.: +45 3675 1777

[email protected]

www.handicap.dk

15. august 2023 / mol_dh

Sag 19-2023-00301

Dok. 626510

Høringssvar: Høring over forslag til lov om ændring af postloven

Danske Handicaporganisationer (DH) har følgende bemærkninger:

Helt overordnet mener DH, at der politisk bør tages ansvar for at sikre, at der er stabilitet i postservicen til

alle typer borgere, og at det garanteres, at også de mere snævre opgaver bliver løst fremover

–

også selv-

om de ikke nødvendigvis er attraktive eller rentable udbud.

Ophævelse af befordringspligten

DH mener, det er meget bekymrende, at momsfritagelsen for distribution af post, der er omfattet af befor-

dringspligten ophører. Det vil betyde en betydelig stigning i distributionsomkostningerne for de af

DH’s

medlemsorganisationer, der udsender medlemsblade.

Modsat andre magasinudgivere har DH’s medlems-

organisationer ikke mulighed for at afløfte momsen.

Medlemsblade er en af de væsentligste kilder til medlemsinformation for medlemmerne i DH’s

medlemsor-

ganisationer. Her hjælpes læsere med information om deres kroniske sygdomme og handicap, om de nye-

ste forskningsresultater, om det at leve med sin sygdom eller handicap, om aktiviteter, om de gode historier

og de grumme. Desuden er mange mennesker med handicap fritaget for digital kommunikation og er der-

for afhængig af fysiske medlemsblade og den værdifulde information, de bringer.

Hvis momsfri distribution bliver fjernet i forbindelse med den nye postlov, hvilket vi som udgangspunkt ikke

håber, vil ske, vil mange patient- og pårørende organisationer være nødt til stoppe for distribution af med-

lemsblade. Alternativt vil de ekstra omkostninger for organisationerne betyde, at andre serviceopgaver,

såsom f.eks. rådgivning og støtte, vil blive nedprioriteret.

F.eks. vil Gigtforeningens medlemsblad LedSager, der læses af 110.000 medlemmer og støtter, blive 25

procent dyrere at sende ud. Det er en ekstraudgift for Gigtforeningen på 350.000 kr. Det er rigtig mange

penge, der går fra en vigtig sag, hvor organisationen oplyser om gigtsygdom, tilbyder rådgivning, danner

lokale fællesskaber og støtter forskning til gavn for de mere end 700.000 danskere diagnosticeret med en

gigtsygdom. Udgiften vejer også meget tungt for små foreninger, der har få muligheder for fundraising af

midler til drift af deres forening.

Folketinget og regeringen har ved tidligere ændringer af postloven, bl.a. ved ændring af reglerne for post-

støtte, besluttet at støtte almennyttige foreningers distribution af magasiner for almenvelgørende emner.

Danske Handicaporganisationer er fælles talerør for over 30 handicaporganisationer.

DH repræsenterer mennesker med alle typer af handicap - fra hjerneskade og gigt til udviklingshandicap og sindslidelse.

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Vi opfordrer regeringen til i lyset af de negative konsekvenser af postaftalen og i forlængelse af regerings-

grundlagets målsætning om styrkelse af civilsamfundet, idrætten og det frivillige foreningsliv at hæve Blad-

puljen. Derved kan de almennyttige foreninger i fremtiden forsyne de over 2 mio. ældre, patienter, menne-

sker med handicap, pårørende og medlemmer af organisationerne med livsvigtig information og viden om

deres liv samt om organisationernes virke.

Privatomdeling:

Da der for nogle borgere vil blive længere vej til postkassen med indførsel af brevkasseanlæg for alle fritids-

huse og mindre ø-samfund,

er det vigtigt, at alle, der har behov for ”post til døren” får adgang til denne.

Mange mennesker med kroniske sygdomme og handicap er afhængige af, at posten leveres direkte til hus-

standen. Det er også vigtigt, da mange af disse borgere med handicap også fritaget for digital post.

Blindeforsendelser

Det fremgår af lovforslaget, at styrelsen fortsat vil leve op til de internationale forpligtelser og sikre postbe-

fordring af blindeforsendelser på op til 7 kg. Det fremgår desuden, at området skal sendes i udbud inden

for et års tid. Det er vigtigt for DH, at udbudsprocessen tilrettelægges grundigt med inddragelse af alle rele-

vante aktører på området. Det er ligeledes af afgørende vigtighed at sikre, at der i forbindelse med udbud-

det stilles krav til kvalitet f.eks. i forhold til, hvor længe en forsendelse må være undervejs. Blindeforsendel-

ser kan have tidskritisk indhold, som fx lydaviser, som mister deres værdi, hvis de først leveres 14 dage efter

udgivelse. Endelig skal det sikres, at man fremover ikke alene kan modtage blindeforsendelser ved døren,

men også har mulighed for fysisk at indlevere/afsende blindeforsendelser i sit nærområde - uanset hvor i

landet, man er bosat.

Der udsendes årligt mere end en halv million blindeforsendelser, der alle håndteres manuelt, og dermed

udgør et lille, men ressourcekrævende hjørne af den samlede postvirksomhed. DH er meget bekymrede

for, hvordan man vil sikre, at potentielle leverandører byder ind på denne opgave. Vil der eksempelvis blive

afsat økonomiske midler til at sikre, at opgaven bliver løst? DH mener desuden, at der ca. et halvt år efter

udbuddet skal laves en evaluering.

Tilgængelighed til fx pakkebokse

På den længere bane forventer styrelsen en sammensmeltning af brev og pakkemarkedet. Dette kan po-

tentielt medføre, at fremtidens breve i form

af flade pakker eller ”let-pakker” i stigende grad vil blive afleve-

ret eller returneret f.eks. til en pakkeboks. Hermed vil afsendelse af breve og pakker ligeledes kræve, at man

kan gøre brug af og betjene en pakkeboks. Mange pakkebokse tilgås dog i dag ved hjælp af touchskærme,

der er utilgængelige for langt de fleste blinde og stærkt svagsynede. Det skal adresseres tydeligt f.eks. i for-

bindelse med udbud, at pakkeboksene skal leve op til tilgængelighedskrav og skal kunne betjenes af men-

nesker med handicap, herunder mennesker med synshandicap.

Varetagelse af posttjenester

Under varetagelse af posttjenester, mener DH, at Transportministeren også skal sikre rimelige priser og

leveringstid. Ifølge lovforslaget skal Trafikstyrelsen med jævne mellemrum undersøge, om markedet fortsat

leverer landsdækkende posttjenester til ensartedet priser uanset geografisk placering. Her mener DH, at

styrelsen også skal vurdere, om der er tale om rimelige priser og ensartede leveringstider.

Der er på nuværende tidspunkt udfordringer med, at indkaldelser til undersøgelser i sundhedsvæsenet

kommer efter eller umiddelbart før, en borger skal møde op til undersøgelser, når de sendes med posten.

DH kan frygte, at dette problem vil vokse med andre og flere mulige leverandører, hvis ikke der sættes en

grænse for hvor lang tid et brev må være undervejs.

Side 2 af 3

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Endelig har vi noteret os, at aftalen sikrer ensartede regler for distributørerne. Vi opfordrer regeringen til at

inddrage repræsentanter fra handicaporganisationerne i udarbejdelsen af minimumskriterier, og at der

efterfølgende føres tilsyn med distributørernes overholdelse heraf.

DH henviser desuden til Dansk Blindesamfunds høringssvar.

Skulle ovenstående give anledning til spørgsmål, kan disse rettes til chefkonsulent, Monica Løland, på tlf.:

3638 8524 eller e-mail:

[email protected].

Med venlig hilsen

Thorkild Olesen

Formand

Side 3 af 3

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 251085 -- BILAG 8 -- [ Høringssvar - Danske Medier ] --

Mediernes Hus

Kalkbrænderiløbskaj 4

2100 København Ø

+45 33 97 40 00

[email protected]

www.danskemedier.dk

Sendt til

[email protected] henvisning til j.nr. 2023-141180

18. august 2023

Danske Mediers høringssvar over forslag til lov om ændring af postloven

Danske Medier takker for muligheden for at kunne bidrage til høringen vedr. lov om ændring af

postloven. Danske Medier repræsenterer de danske medievirksomheder, der både historisk og i dag

er afhængige af, at der er et velfungerende distributionsnet i hele landet for at kunne udkomme med

deres publicistiske produkter.

Danske Mediers medlemmer distribuerer hvert år millioner af aviser, magasiner, ugeaviser mv.,

ligesom Danske Mediers medlemmer for fleres vedkommende er medejere af egne

distributionsvirksomheder. Derfor har Danske Mediers medlemmer - både som ejere af

distributionsvirksomheder og som brugere af distributionsnettet i Danmark - meget store interesser

i, at en ny postlov bliver velfungerende.

Opsummerende mener Danske Medier, det er positivt, at man med postaftalen får lige konkurrence

på distributionsmarkedet i og med PostNords særstatus som eneste virksomhed, der kan levere

momsfrit ophører. Dette må imidlertid ikke betyde, at det bliver dyrere at distribuere medier,

herunder foreningsblade og magasiner, der med det foreliggende forslag kan blive ramt at øgede

distributionspriser. Denne mediegruppe er særdeles vigtig for både mediepluralismen og

Foreningsdanmark, hvorfor disse mediegrupper også i fremtiden skal have lige så gode muligheder

for at lande i danskernes postkasser. Dette uddybes i det følgende.

Principielle bemærkninger

Danske Medier vil gerne indlede med at rose regeringen for at løfte opgaven med en tiltrængt

modernisering af postloven. For længe har det danske postmarked været præget af urimelige

konkurrencevilkår, hvor det statsejede svensk-danske PostNord som befordringspligtig virksomhed

har skabt unfair konkurrence på distributionsmarkedet til ugunst for de øvrige

distributionsvirksomheder og forbrugere. Den gældende lovgivning har betydet, at de danske

skatteydere har betalt trecifrede millionbeløb til PostNord gennem en årrække for varetagelse af

befordringspligten

–

penge der i fremtiden vil blive sparet, når mere overlades til et frit marked.

Danske Medier betragter postmarkedet som en del af vores vitale infrastruktur og finder det derfor

positivt, at aftalepartierne med forslaget tager højde for, at alle borgere i alle dele af landet

naturligvis også i fremtiden skal kunne modtage breve og pakker til ensartede priser. På trods af disse

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

overordnede positive takter i lovforslaget, er der alligevel visse udfordringer, der bør tages højde for,

inden en ny postlov kan træde i kraft.

Udfordring for visse blade og magasiner

Danske Medier mener, der skal findes konstruktive løsninger for de blade og magasiner, der med en

indsnævring af befordringspligten

–

og den heraf følgende momspålæggelse af distributionen

–

kan

møde øgede distributionspriser. Udfordringen består i, at en række organisationer ikke er

momsregistrerede og derfor ikke kan modregne den nye moms på distribution. Såfremt disse

tidligere har anvendt den befordringspligtige virksomhed (der har været momsfritaget), står disse nu

over for en væsentlig merudgift på distributionen af deres foreningsblade. Konkret er der tale om

patientforeninger, fagforeningsblade mv., der nu står overfor så store ekstraudgifter, at det kan

påvirke deres muligheder for at udgive deres medlemsblade med samme frekvens eller simpelthen

må droppe den fysiske distribution. Disse blade udgør et væsentligt element for disse foreningers

mulighed for at kommunikere med deres medlemmer og er dermed meget vigtige for Forenings-

Danmark. Denne problemstilling må naturligvis løses, da det aldrig har været den politisk intention

fra aftalepartiernes side at stække denne type medier eller foreninger.

Dette er en meget reel problemstilling, som vil ramme mange både store og små organisationer

direkte. For blade som Fagbladet FOA

og BUPL’s

Børn&Unge estimeres det, at lovforslaget i sin

nuværende form vil betyde en merudgift på omkring én million kroner årligt. Det er indlysende at

dette kan tvinge sådanne blade til at udkomme sjældnere eller afskedige redaktionelt personale,

hvilket i sagens natur aldrig har været den politiske intention bag lovforslaget.

Der findes flere veje til at løse denne udfordring. En oplagt mulighed er at de medier, der bliver ramt

af pludselige prisstigninger som følge af den nye postlov skal kunne modtage en kompensation

svarende til deres merudgift. En anden mulighed er at distributionstilskuddet til ideelle blade og

tidsskrifter

(Bladpuljen)

øges med et beløb svarende til de forventede merudgifter, samtidig med at

bekendtgørelsens §1 ændres således at også fagforeningsblade

og blade fra medlemsorganisationer

kan søge puljen. Hvor stort en forøgelse af puljen skal være for at udligne de øgede

distributionsomkostninger er vanskeligt at sige og vil kræve beregninger fra centraladministrationens

side, men er ikke desto mindre fuldt ud muligt.

Danske Medier finder således, at der er gode muligheder for at løse problemet, og at der med det

forventede betragtelige merprovenu fra det samlede lovkompleks (øgede momsindtægter og

reducerede udgifter til PostNords underhold der i lovforslaget estimeres til 150 mio. kr. årligt.) er

rigelige økonomiske midler til at løse denne presserende problemstilling. Danske Medier finder

afslutningsvis at en løsning på ovenstående problemstilling må findes snarest og inden lovforslaget

træder i kraft, så medierne har mulighed for at tilrettelægge økonomi og udgivelsesfrekvens for

2024.

Sikring af konkurrencesituationen

Postaftalen er indgået på den præmis, at distributionsmarkedet gennem den fri konkurrence vil sikre

rimelige priser på forskellige distributionsprodukter. Danske Medier bakker op om denne tilgang og

2/3

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

finder det altovervejende sandsynligt, at markedet vil blive velfungerende med flere konkurrerende

virksomheder. Allerede i dag er flere virksomheder etableret i markedet, hvilket indlysende er til

gavn for de danske forbrugere.

Danske Medier finder alligevel, at det er nødvendigt, at lovforslaget mere præcist definerer, hvordan

regeringen vil sikre den fortsatte konkurrence, så markedet ikke kan ende i en duopol- eller

monopollignende tilstand. Transportministeriet bør derfor løbende monitorere

konkurrencesituationen og gribe ind, hvis der ikke er egentlig konkurrence i dele af markedet - også

før der skulle vise sig et egentligt markedssvigt.

Garanti for forsyningssikkerhed

På trods af en øget digitalisering af samfundet, er muligheden for at kunne sende og modtage post

fortsat en afgørende nødvendighed for mange borgere og virksomheder. Derfor er det uholdbart hvis

visse adresser selv i kortere perioder risikerer at stå uden postbetjening. I dag er der flere

distributionsvirksomheder, der betjener alle adresser i Danmark. Sådan skal det vedblive at være, og

derfor bør der med den kommende postlov sikres yderligere foranstaltninger til

postvirksomhedernes betjening af samtlige adresser i hele landet.

Med postaftalen er der enighed om, at der skal etableres et ”sikkerhedsnet”, således staten fortsat

sikrer distribution til alle adresser i landet, hvis markedet ikke leverer. Danske Medier anbefaler, at

dette sikkerhedsnet konkretiseres yderligere i den kommende lov, da det ud fra det foreliggende

udkast fortsat synes usikkert, hvordan det i praksis skal fungere. I det foreliggende lovudkast er der

lagt op til, at der efter 2024 kun gennemføres undersøgelser af markedet én gang om året. Disse

undersøgelser bør formentlig ske hyppigere, hvis disse skal have en rettidig effekt. Herudover

anbefaler Danske Medier, at sikkerhedsnettet kan aktiveres før visse geografiske områder måtte

miste muligheden for at blive betjent.

Venlig hilsen

Mads Brandstrup

Administrerende direktør

Danske Medier

3/3

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 251085 -- BILAG 9 -- [ Høringssvar - Danske Patienter ] --

Trafikstyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

E-mail:

[email protected]

Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af postloven (Rammer

for den fremtidige postbefordring)

Danske Patienter er paraply for 24 patient- og pårørendeforeninger i

Danmark, som tilsammen repræsenterer 900.000 medlemmer. Flere af

de ændringer, der lægges op til med det fremlagte forslag til en ny

postlov, vil få stor betydning for vores medlemsforeninger – og for deres

medlemmer især.

Danske Patienter er ikke høringspart til dette lovforslag, men anmoder

Trafikstyrelsen om at komme på høringslisten for kommende lov-,

bekendtgørelses- eller vejledningsforslag, der måtte sendes i høring, da

det er et emne med stor betydning for patienter og pårørende.

Dato:

18. august 2023

Danske Patienter

Kompagnistræde 22, 1. sal

1208 København K

Tlf.: 33 41 47 60

www.danskepatienter.dk

E-mail:

[email protected]

Cvr-nr: 31812976

Side 1/2

Momsfri distribution

En lang række af patient- og pårørendeforeningerne udgiver

medlemsblade, som er højt værdsat af de mange patienter og

pårørende i Danmark, der er medlem af en forening. Medlemsblade

giver råd og vejledning om det at leve med en sygdom, og de givet

patienter og pårørende opdateret viden om den nyeste udvikling i

behandling, rettigheder, kostråd mv. Undersøgelser peger på, at

bladene er patienter og pårørendes primære kilde til viden om

sygdommen, og de er medvirkende til at bringe patienter og pårørende

sammen i sociale og faglige sammenhænge – og dermed medvirkende

til at skabe relationer og forebygge ensomhed. Mange af medlemmerne

er ældre mennesker, som ikke kan tilgå informationerne digitalt.

For patient- og pårørendeforeningerne vil den foreslåede afskaffelse af

momsfritagelsen – som det også fremgår af høringsmaterialets side 21

– betyde større udgifter til porto. For foreningerne vil det medføre et

valg mellem at stoppe for distributionen af medlemsblade eller at skære

i øvrigt vigtigt arbejde, herunder bl.a. forskning, rådgivning til og

aktiviteter for patienter og pårørende, for at få råd til at fortsætte med at

distribuere bladene. Uanset hvilken model der bliver valgt, vil det få

store konsekvenser for foreningernes medlemmer. Det risikerer at

skubbe til uligheden blandt landets patienter og pårørende, ligesom

flere vil miste den fællesskabsfølelse og livline, som bladene giver.

Det er ikke kun på medlemsbladene, foreningerne bliver ramt

økonomisk af det fremsatte lovforslag. Øvrig post, til medlemmer og

andre, vil ligeledes blive dyrere at sende, og de større udgifter til porto

må ligeledes tages fra midler, der ellers skulle have gået til

foreningernes formål.

Danske Patienter er paraply for patient- og pårørendeforeninger i Danmark. Danske Patienter har 24 medlemsforeninger, der repræsenterer 105

patientforeninger og 900.000 medlemmer: Alzheimerforeningen, Amputationsforeningen, Astma-Allergi Danmark, Bedre Psykiatri, Colitis-Crohn

Foreningen, Diabetesforeningen, Epilepsiforeningen, Fibromyalgi- & Smerteforeningen, Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade, Gigtforeningen,

Hjerneskadeforeningen, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Lungeforeningen, Muskelsvindfonden, Nyreforeningen, Osteoporoseforeningen,

Parkinsonforeningen, Patientforeningen Fertilitet og Tab, PolioForeningen, Scleroseforeningen, Sjældne Diagnoser, UlykkesPatientForeningen og

Øjenforeningen.

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Nogle mener, at markedet vil regulere prisstigningen ned. Andre mener

det modsatte. Effekten af konkurrenceudsættelsen er derfor indtil videre

fugle på taget, som foreningerne ikke kan lægge budget efter, og som

vil få store konsekvenser for foreningernes medlemmer.

Side 2/2

Danske Patienter skal derfor på det kraftigste opfordre til, at ministeriet

sikrer, at patient- og pårørendeforeningerne i Danmark ikke bliver ramt

af ændringerne af postloven. Den mest ideelle løsning herfor vil være,

at al post fra velgørende organisationer, herunder også patient- og

pårørendeforeninger, fritages fra moms. Alternativt kan

momskompensationen til disse organisationer øges, således at den

momsindtægt, som staten får ved at sløjfe befordringspligten, bruges på

at kompensere de velgørende organisationer, som i dag er afhængige

af momsfritagelsen. Som et absolut minimum kan løsningen være, at

bladpuljen (§ 21.11.62 Dagblade, blade, tidsskrifter mv. under

Kulturministeriet) på finansloven for 2024 og frem øges, så

foreningernes ideelle blade kompenseres for de øgede udgifter til

administration.

Privatomdeling

Med lovforslaget fjernes retten til privatomdeling, hvilket indebærer, at

husstandsomdelingen i nogle tilfælde erstattes af brevkasseanlæg og

pakkebokse/nærbokse. Mennesker med kronisk og alvorlig langvarig

sygdom samt fysisk og kognitiv funktionsnedsættelse er ofte afhængige

af, at posten leveres til husstanden. Og mange kan ikke benytte digitale

alternativer. Vi må derfor understrege, at der er behov for en løsning,

som sikrer at mennesker med kronisk og alvorlig sygdom fortsat kan

modtage post på husstanden.

Vi stiller os naturligvis til rådighed for dialog.

Med venlig hilsen

Morten Freil

Direktør

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 251085 -- BILAG 10 -- [ Høringssvar - Danske Vognmænd ] --

Trafikstyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

[email protected]

Deres ref.: 2023-141180 Vor ref.: 23-256

Dato: 18.08.2023

Høringssvar til forslag om ændring af postloven, august 2023

Hermed bemærkninger til Trafikstyrelsens høring over forslag til lov om ændring af

postloven, sagsnr.: 2023-141180 jf. også Høringsportalen,

Høring over forslag til lov om

ændring af postloven - Høringsportalen.

Indledning

Indledningsvist skal vi udtrykke tilfredshed med, at regeringen ophæver den

skævvridning af postmarkedet som momsfritagelse og tilskud har medført. Med

ændringen vil der blive en sund og fair konkurrence mellem postvirksomhederne, og

dette vil med rimelig sikkerhed føre til forbedrede forhold for alle.

Vi ser med tilfredshed på lovforslagets konstatering af, at der er velfungerende

konkurrence på postmarkedet i Danmark, og derfor foreslår en grundlæggende ændring,

hvor hovedprincippet bliver, at postvirksomhederne på markedet kommer til at varetage

størstedelen af posttjenesterne. Dermed overlades det til markedet at levere

landsdækkende postbetjening af pakker og breve, dagblade, magasinpost mv.

På pakkeområdet har der i mange år været konkurrence mellem en række udbydere

med landsdækkende service til ensartede priser. Der er et stort antal pakkebutikker (ca.

2.500), og der sker udbringning til alle adresser i Danmark på nær visse øer.

På brevmarkedet er der især to selskaber, Post Danmark A/S og DAO, der begge

distribuerer breve landsdækkende.

Med lovforslagets gennemførelse ser vi frem til en mere lige og skarpere konkurrence

om distribuering af pakker og breve til og fra såvel borgere som virksomheder.

Dansk Transport og Logistik

Grønningen 17, mezz.

DK-1270 København K

Tel. 7015 9500

Fax 7015 9502

[email protected]

www.dtl.eu

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Bemærkninger til forslagets elementer

Vi kan støtte, at uadresserede forsendelser ikke anses for at være postforsendelser, og at

postloven fremover alene angår adresserede postforsendelser, dvs. hvor forsendelserne

er adresseret til bestemte fysiske og juridiske personer.

Vi kan desuden støtte, at staten sikrer løsning af tre særlige opgaver gennem udbud: 1)

gratis blindeforsendelser, 2) udlandspost, inklusiv indenlandske og udenlandske

rekommanderede forsendelser og værdiforsendelser, samt forkyndelsesbreve 3)

postbetjening af ø-samfund, og at der etableres et sikkerhedsnet, hvis markedet ikke

leverer. Se dog vores bemærkninger herunder vedr. postbetjening af ø-samfund.

Vi noterer, at opgaven vedrørende postbetjening af ø-samfund og gratis befordring af

blindeforsendelser betragtes som offentlig service, som derfor vil skulle finansieres af

det offentlige.

Vi kan støtte, at takstfastsættelsen af frimærkefrankerede breve på op til 50 g ikke

længere skal godkendes af transportministeren.

Vi ser med stor tilfredshed på, at staten tager ansvaret for at sikre en fælles postal

infrastruktur herunder postnummersystemet og en fælles postal infrastruktur i

forbindelse med postbetjening af øer.

Med forslaget overgår vedligeholdelse og administration af postnummersystemet til

staten (Trafikstyrelsen), og vi noterer, at opgavevaretagelse vil indgå i styrelsens løbende

forvaltning af området inden for de bevillinger, der gives.

Vi ser frem til en nærmere drøftelse af, hvordan der bedst etableres en fælles

infrastruktur for distribution til de mindre ø-samfund, herunder om der kan findes en

mere enkelt tilgang end gennemførelse af et egentligt udbud. Vi kan i den forbindelse

støtte, at der bliver muligt at pålægge f.eks. en færge, der regelmæssigt besejler en ø,

mod betaling af medtage post.

Som oplæg til en sådan drøftelse skal vi foreslå, at øerne fx opdeles i

a. Små øer uden offentlig transport til øen - dette er de helt små øer med kun

enkelte beboere

b. Øer med offentlig transport, men med under ca. 400 indbyggere (antallet kan

overvejes)

c. Øer med offentlig transport, men med mindst 400 indbyggere (antallet kan

overvejes)

d. Øer med mere end ca. 1.000 indbyggere skal håndteres som ”fastland” – eks.

Samsø, Læsø, Fanø, Ærø og øer over denne størrelse.

Dansk Transport og Logistik

Grønningen 17, mezz.

DK-1270 København K

Tel. 7015 9500

Fax 7015 9502

[email protected]

www.dtl.eu

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

a. De helt små øer

Der oprettes postkasseanlæg på land, hvor alle postvirksomheder leverer post inkl.

mindre pakker.

Kasseanlæg ejes og opsættes og drives af beboerne, men der ydes tilskud til første

opsættelse. Store pakker leveres i almindelige pakkeshops.

Når der ikke er offentlig transport, vil det være urimelig dyrt for postvirksomhederne

at levere i egne både osv.

b. Den klassiske små-ø med offentlig transport og op til ca. 400 fastboende

Er der en købmand eller anden butik på øer, tilbydes denne at være pakkeshop for

alle postvirksomheder. Butikken modtager og udleverer forsendelser. Butikken

henter forsendelserne ved færgen.

I det omfang, der ikke er en butik, pålægges færgen at være pakkeshop og at drive et

postkasseanlæg, der opsættes på øen tæt på færgelejet.

I dette postkasseanlæg er der en almindelig brevboks til samtlige husstande på øen.

Breve til afsendelse kan leveres i en postkasse ved postkasseanlægget.

Mindst to gange ugentligt skal hver postvirksomhed sikre at øen betjenes, ved at

pakkerne fra færgen og brevene fra postkasseanlægget tages med og bringes ud til

beboerne på øen.

Der leveres helt hjem, og på denne rundtur tages pakker med retur.

Postselskaberne opfordres til at samarbejde om ø-betjeningen, men dette

samarbejde er frivilligt, så en postvirksomhed, som selv ønsker at udføre arbejdet,

kan gøre det.

Eventuelle ekstraomkostninger til driften af denne fælles løsning betales af

Trafikstyrelsen og opkræves hos postselskaberne via gebyret, som i forvejen betales

af postvirksomhederne.

Øen får ved denne metode en daglig levering, og mindst to gange ugentligt udbringes

post og pakker, og der afhentes post og pakker dagligt via færgen og mindst to gange

om ugen fra hjemmeadressen.

c. De store små-øer (400 – 1.000 beboere) skal betjenes som alle andre adresser på

land, men postvirksomhederne får udvidet mulighed for at indgå frivilligt

samarbejde om at medtage hinandens forsendelser.

Alle typer forsendelser fra disse øer skal kunne medtages fra øen i enten pakkeshop,

afhentning hjemme osv. Færgen skal pålægges at kunne være pakkeshop for både

ind- og udlevering.

Dansk Transport og Logistik

Grønningen 17, mezz.

DK-1270 København K

Tel. 7015 9500

Fax 7015 9502

[email protected]

www.dtl.eu

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Det foreslås, at der nedsættes et løbende udvalg bestående af repræsentanter for

foreningen af småøer, postselskaberne, og en mulighed for at Trafikstyrelsen kan

deltage.

Dette udvalg følger situationen og udgiver en fælles årlig rapport.

Postvirksomheder, som ikke ønsker at deltage i fællesskabet, kan vælge selv at udføre

arbejdet, så de lever op til mindstekravet for service.

Vi finder, at denne samarbejdsmodel giver større effekt og kræver mindre

administration end udbudsmodellen.

Vi kan også støtte, at den såkaldte 50-meter regel i landzone bortfalder, så brevkasser på

landet vil skulle opsættes ved indkørslen fra offentlig vej eller privat fællesvej.

Tilsvarende kan vi støtte, at reglen om omdeling til fritidshuse i fritidshusområder

udstykket før 1973 bortfalder, og at der etableres centralt placerede brevkasseanlæg. Vi

har dog forståelse for, at postkasseanlæggene i fritidshusene kun benyttes uden for

sommerperioden, således at forsendelserne i højsommeren udbringes helt ud til

beboerne.

I begge tilfælde vil det i betydeligt omfang reducere kørsel på jordveje i dårligt føre,

hvilket såvel ud fra et arbejdsmiljømæssigt som et almindeligt miljømæssigt synspunkt er

hensigtsmæssigt

Vi noterer, at tilladelser til erhvervsmæssig postbefordring inddeles i 1) tilladelse til lokal

postbefordring og 2) tilladelse til landsdækkende postbefordring. Virksomheder med

landsdækkende postbefordring skal udbyde et standardprodukt til ensartede priser til

hele landet inden for de tjenester, de udbyder.

Vi ser ikke nogen begrundelse for, at virksomheder, som befordrer pakker på baggrund

af en forudgående aftale mellem den virksomhed, som befordrer pakken, og afsenderen

(såkaldte kontraktpakker), skulle blive omfattet af reglerne i postloven herunder

tilladelse fra Trafikstyrelsen til at agere som postvirksomhed.

De virksomheder, der distribuerer kontraktpakker bør, såfremt de ikke håndterer pakke

fra private borgere, ikke omfattes af et krav om posttilladelse, da de alene foretager

distribution for virksomheder.

har stor forståelse for ”hensynet til kunderne”, og derfor er der fx et særligt fokus i

lovforslaget på postbetjeningen af ø-samfundene.

Vi antager, at der med ”hensynet til

kunderne” menes hensynet til de private borgere, der afsender og modtager breve

pakker. Vi ser ikke umiddelbar nogen ekstra værdi for private borgere af at lade aftaler

om pakkelevering mellem virksomheder omfatte af et tilladelseskrav og et tilsyn, idet der

i kontrakterne mellem virksomhederne netop er indgået aftaler om leveringskvaliteten.

Dansk Transport og Logistik

Grønningen 17, mezz.

DK-1270 København K

Tel. 7015 9500

Fax 7015 9502

[email protected]

www.dtl.eu

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Under alle omstændigheder savnes mere præcise og forudsigelige definitioner af,

hvornår en virksomhed vil kunne omfattes af en posttilladelse, dvs. hvornår der er tale

om privates postpakkeforsendelser, og hvornår der er tale om erhvervslivets distribution

af pakker, emballeret stykgods, uemballeret gods og palleforsendelser. Vi skal også

efterlyse en mere præcis definition af, hvornår der er tale om et brev eller en pakke.

Der synes at være modstrid mellem den nævnte 6 måneders frist fra lovens

ikrafttrædelse 1. januar 2024 og at det angives, at en tilladelse af disse virksomheder skal

være opnået senest den 1. oktober 2024

Vi noterer, at lovforslaget indebærer, at der skal føres et mere omfattende tilsyn end

tilfældet er i dag herunder markedsovervågning, statistikindsamling, analyser,

kvalitetskontrol og klagesagsbehandling. I følgebrevet til høringen noterer vi, at

Trafikstyrelsen forventer, at dette vil medføre en stigning i gebyrsatsen. I 2022 udgjorde

gebyret 3,35 kr. pr. 1.000 befordrede adresserede forsendelser. Vi opfordrer til at

kontrolbestemmelserne udtrykkes smidigt i lovgivningen, så den tilhørende

administration bliver så lille og enkel som muligt.

Vi noterer videre, at lovforslaget således medfører økonomiske og administrative

konsekvenser for erhvervslivet. Af lovforslagets bemærkninger fremgår det, at de

administrative konsekvenser vurderes at være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke

kvantificeres nærmere. Vi noterer, at der vurderes at være mange ubekendte i

Trafikstyrelsens fremtidige opgaveomfang, dels i kredsen af indbetalere af gebyrer

fremover. En 10-årig balanceperiode vurderes at kunne medvirke til at afbøde evt.

udsving i gebyrene, som måtte følge af de naturlige usikkerheder, der er forbundet med

indførslen af de nye opgaver. Vi skal anmode om en nærmere dialog om gebyrsatsen.

Vi noterer, at Trafikstyrelsen med jævne mellemrum gennemfører undersøgelser af

markedet med henblik på at vurdere, om markedet opfylder de internationale

forpligtelser og fortsat leverer landsdækkende posttjenester (breve og pakker) til en

énsartet pris uanset geografisk placering, at undersøgelsen i 2024 gennemføres

månedsvis, og i årene derefter minimum årligt eller ved mistanke om markedssvigt.

Vi noterer samtidig, at en postvirksomhed efter anmodning skal meddele

transportministeren nødvendige økonomiske oplysninger og oplysninger om udførelsen

af virksomhedens erhvervsmæssige postbefordring til brug for at sikre overholdelsen af

postlovgivningen eller til klart afgrænsede statistiske formål. Det kan f.eks. dreje sig om

oplysninger om omsætning på produktkategorier, oplysninger om postal infrastruktur

såsom antal ind- og udleveringssteder samt antal ansatte i en postvirksomhed.

Vi noterer med tilfredshed, at § 18 om den i 2019 udfasede udligningsordning foreslås

slettet.

Dansk Transport og Logistik

Grønningen 17, mezz.

DK-1270 København K

Tel. 7015 9500

Fax 7015 9502

[email protected]

www.dtl.eu

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Begrebet ”nærboks” eller ”nærbokse” anvendes et par steder i lovforslagets

bemærkninger. Vi skal gøre opmærksom på, at der er tale om et registreret varemærke,

og vi skal foreslå, at der anvendes en mere neutral/generisk betegnelse som fx

pakkeautomat.

Vi ser frem til, at der oprettes et bæredygtighedsforum for postoperatører med henblik

på at sikre opmærksomhed på krav om f.eks. det udvidede producentansvar og CSR-

rapportering, og de måder som postvirksomhederne kan håndtere dem på.

Transportministeriet, herunder Trafikstyrelsen, og miljømyndighederne vil tage skridt til,

at der afholdes møder samt foreslå emner til drøftelse herunder fx mindskelse af klima-

og miljøbelastningen, fokus på nul-emissionskøretøjer og håndtering genanvendelig

emballage. Vi skal foreslå, at bæredygtighedsforum for postoperatører fx også kunne

drøfte trafikal infrastruktur og adgangsforhold.

Med venlig hilsen

Ove Holm

Underdirektør

Dansk Transport og Logistik

Grønningen 17, mezz.

DK-1270 København K

Tel. 7015 9500

Fax 7015 9502

[email protected]

www.dtl.eu

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 251085 -- BILAG 11 -- [ Høringssvar - De Samvirkende Købmand ] --

Trafikstyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Styrelsens J.nr. 2023-141180

København, den 18. august 2023

Høring over forslag til lov om ændring af postloven

De Samvirkende Købmænd (DSK) takker for at have modtaget ovenfornævnte forslag i høring.

DSK repræsenterer ca. 1.500 købmænd i kæder som f.eks. Meny, REMA 1000, SPAR, 7-

Eleven, Min Købmand mv. samt de to grossister i den frie sektor: Dagrofa og REMA 1000

Distribution. DSK’s medlemskreds beskæftiger skønsmæssigt 40.000 ansatte.

Generelle bemærkninger

DSK’s medlemskreds har kun sporadisk interesse i postloven. Som udgangspunkt henviser vi

til Dansk Erhverv.

Mange af vores medlemmer har i dag et tæt samarbejde med flere aktører på pakkeområdet

herunder især PostNord. Det sikrer små ”posthuse” og postfunktioner i de lokale dagligvare-

butikker – også i de tyndt befolkede egne.

Posthusene er med til at sikre kundestrøm og modvirke centralisering. Ved at placere posten

borgernært, er det ikke nødvendigt at køre til den store by efter postforretninger. Vi opfordrer

til, at man politisk fortsat vil efterspørge en fintmasket og borgernær placering af postforretnin-

ger.

Konkrete bemærkninger

§ 8, stk. 3, 1. og 2. pkt., affattes i udkastet således: ”I

fritidshusområder skal der opstilles

brevkasseanlæg centralt placeret eller ved indgangen til fritidshusområdet. Fritidshuse, som

er beliggende uden for fritidshusområder, skal have en brevkasse placeret ved indkørslen fra

offentlig vej eller privat fællesvej.”

DSK foreslår, at ”eller

ved indgangen til fritidshusområdet”

udgår således, at brevkasseanlæg-

get blot skal opstilles

centralt.

Det bemærkes, at en central placering ikke nødvendigvis skal

være i områdets geografiske midte. En central placering kan være ved et trafikalt knudepunkt

som f.eks. ved en eventuel placering af en dagligvarebutik i nærområdet.

Det samme gør sig gældende fsva. brevkasseanlæg på småøer. Også her kan der eventuelt

være et lokalt samlingspunkt, der vil være oplagt at tage udgangspunkt i.

Den lokale købmand er helt central for lokalområder. Særligt i landdistrikter, hvor købmanden

ofte er et naturligt omdrejningspunkt. Derfor er det naturligt at drøfte vilkårene for, hvordan den

lokale købmand også på dette område kan få en central rolle, når postkasser flyttes fra den

enkelte husstand til centrale brevkasseanlæg.

De Samvirkende Købmænd

Islands Brygge 26 | DK-2300 København S |Tlf. +45 39 62 16 16 | [email protected] | www.dsk.dk

CVR nr.15232013 | Danske Bank 4180-4110212313

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Afsluttende bemærkninger Giver vores høringssvar i øvrigt behov for yderligere uddybning,

må I endelig kontakte os.

Øvrige bemærkninger - udlægning af servicefunktioner til lokale dagligvarebutikker

Denne bemærkninger falder uden for det politiske forlig, der nu udmøntes.

Det er vigtigt, at man også fremadrettet har fokus på, hvordan man politisk kan understøtte

fornuftige rammebetingelser for de mindste dagligvarebutikker i de små og mellemstore byer.

Mange købmænd vil gerne tilbyde postafhentning i butikkerne generelt – også ud over det

forlig, der nu skal udmøntes.

Butikkerne oplever at det allerede i dag bliver sværere bare at få lov til at udlevere pakker

butikkerne. Det er en usund udvikling, da der netop er brug for mange tillægsfunktioner i de

lokale dagligvarebutikker. Det vil derfor være oplagt, hvis man politisk kan understøtte flere

lokale servicefunktioner som f.eks. både håndtering af pakker og breve fra de lokale daglig-

varebutikker.

Venlig hilsen

Claus Bøgelund Nielsen

Vicedirektør

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 251085 -- BILAG 12 -- [ Høringssvar - DGI ] --

Trafikstyrelsen

Carsten Niebuhrs gade 43

1577 København V

Att: Martin Runebøll

København den 18. august 2023

Høring over forslag til lov om ændring af postloven, j.nr. 2023-

141180

På baggrund af offentliggørelsen af forslag til lov om ændring af postlo-

ven, indgiver DGI hermed høringssvar.

DGI udgiver 6 gange årligt vores medlemsblad,

”Udspil” et magasin, der

har været i distribution sinde 1897. Udspil har en gennemsnitlig læser-

skare på 162.000 per blad og er primært rettet mod trænere, instruktøre r

bestyrelses- og udvalgsmedlemmer i DGI 6.700 medlemsforeninger.

Udspil er en vigtig kontaktflade til det omfangsrige foreningsliv i Danmark

og når bredt ud i hele landet.

I den forbindelse vil DGI udtrykke vores bekymring vedrørende at befor-

dringspligten bortfalder, herunder hvilke økonomiske konsekvenser, det vil

have, når alle adresser i landet ikke er ligestillet og hvorvidt det i tilstræk-

keligt omfang er sikret at alle adresser bliver serviceret på rimelig vis.

Bemærkninger

DGI’s medlemsskare og frivillige ledere og trænere er bosat i mange for-

skellige steder i Danmark, for nogles vedkommende langt fra alfarvej. Der

er også en del, der ikke nødvendigvis nås gennem elektroniske medier og

kommunikationsformer.

Det er derfor afgørende for en organisation

af DGI’s størrelse og række-

vidde at lovgivningen ikke stiller de af vores medlemmer og frivillige, der

bor i landdistrikter dårligere end vores andre medlemmer og frivillige.

Da befordringspligten bortfalder, bortset fra nogle særlige situationer, er

det DGI’s forståelse, at det også betyder at momsfritagelsen for porto for

breve og magasiner derved bortfalder, da momsfritagelsen er knyttet til

befordringspligten.’

For DGI vil et bortfald af momsfritagelsen have en betydelig økonomisk

konsekvens, da DGI kun i begrænset omfang kan afløse moms. DGI har

vanskeligt ved at se, hvordan en forventet øget konkurrence kan kompen-

sere for

bortfald af momsfritagelse, når man ser på DGI’s medlemsblads

distributionsprofil.

DGI

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

DGI tvivler på at sådanne medlemsblade er et attraktivt produkt at byde

på og savner dokumentation for de, i lovbemærkningerne, antagne lavere

priser.

DGI vil på den baggrund foreslår, at Trafikstyrelsen indenfor et år efter at

loven er trådt i kraft indhenter feedback fra organisations- og foreningsli-

vet i forhold til hvilke økonomiske konsekvenser lovændringerne har haft

for distributionen af deres medlemsmagasiner.

Her bør der særligt være dialog med organisationer såsom DGI, der ikke

kan afløfte moms på distribution.

Efter DGI’s vurdering er der behov for at magasiner, der udgives gratis til

aktive i civilsamfundet også sikres fremadrettes, og at lovændringerne

ikke pålægger civilsamfundsorganisationer høje økonomiske byrder.

Venlig hilsen

Jens Mandrup

Politisk konsulent, DGI

Side 2

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 251085 -- BILAG 13 -- [ Høringssvar - DI Transport ] --

20. august 2023

Til Trafikstyrelsen

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af postloven

DI Transport har modtaget forslag til lov om ændring af postloven i høring. DI Transport

har følgende bemærkninger:

Lovforslaget har til formål at gennemføre den politiske aftale om liberalisering af

postområdet fra den 27. juni 2023.

DI Transport støtter en øget liberalisering af postmarkedet. Adgangen til en

velfungerende infrastruktur til levering af breve og pakker er vigtigt for dansk

erhvervsliv. DI Transport konstaterer, at der allerede i dag er et velfungerende marked

for pakkeleveringer. Det er vigtigt, at liberaliseringen gennemføres så der er fri og lige

konkurrence på post- og pakkemarkedet, samt at reguleringen ikke griber ind i markedet

for stykgods.

Kontraktspakker skal fortsat være undtaget

Det er vigtigt, at der er en klar adskillelse af lov om post og lov om godskørsel herunder

af bl.a. levering af stykgods. Dette fremgår ikke tydeligt af lovforslaget, og det vil være

vanskeligt for virksomhederne at gennemskue, om de også er omfattet af reglerne i

postloven eller alene er omfattet af lov om godskørsel.

Hidtil er adskillelsen af godskørsel og postlevering sket ved at undtage såkaldte

”kontraktspakker”

fra postloven, dvs. pakker op til 20 kg leveret på en forudgående

kontrakt. Regeringen lægger op til at fjerne denne undtagelse. Definitionen af en pakke

er imidlertid upræcis, da den kun er defineret som ”adresserede pakker på op til 20 kg”,

hvilket gør det svært at adskille pakker fra godstransport med et fragtbrev, hvor

leveringen vejer under 20 kg.

Forslaget om at fjerne undtagelsen for kontraktspakker i lovforslagets §1, nr. 2, fremgår

ikke af den politiske aftale. Forslaget er unødvendigt, da der allerede er et velfungerende

marked for pakker og medfører øget regulering.

En række transportvirksomheder kører i dag på baggrund af godskørselstilladelser

forsendelser og leveringer med paller, uemballeret stykgods og pakker i en samlet

transport, og det nye krav om posttilladelse for kontrakspakker, kan betyde at godset

ikke længere kan konsolideres, og vil dermed have en negativ miljø- og klimapåvirkning.

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Forslaget vil betyde, at en række transportvirksomheder, der i dag kører med

kontraktspakker, fremover vil skulle have en posttilladelse og blive omfattet af kravene i

postloven og tilhørende bekendtgørelser.

Det medfører administrative byrder i form af bl.a. krav om indleverings- og

udleveringssteder, betaling af gebyrer, offentliggørelse af listepriser mv. Kravene kan

være relevant i forhold til forbrugere, men ikke B2B-pakkeleveringer, hvor der er indgået

forhandlede kontrakter om levering af pakker, f.eks. mellem en netbutik og en

transportvirksomhed. Forslaget vil derfor øge de administrative byrder.

På den baggrund skal DI Transport opfordre til, at kontraktspakker fortsat ikke er

omfattet af postloven.

Fasthold undtagelse for kurertransport, transport mv.

For at undgå unødvendige administrative byrder, er det væsentlig, at kurertransporter

og virksomheder, der alene udfører en transport eller indgår som underleverandør

fortsat er undtaget fra krav om posttilladelse, jf. bekendtgørelsen om postbefordring, §1

stk. 5 og stk. 6.

Støtter afskaffelse af udligningsordning

DI Transport støtter, at udligningsordningen helt bortfalder, hvilket er en naturlig

konsekvens af liberaliseringen af markedet.

Støtte til udbud af resterende forpligtelser

Endvidere støtter DI Transport, at de resterende posttjenester bliver sendt i udbud som

f.eks. blindeforsendelser og de forpligtelser i forhold til international post, som fremgår

af postdirektivet og Verdenspostkonventionen.

Reducér de administrative byrder

Kravene for at få godskørselstilladelse er på de fleste områder skrappere end kravene til

at opnå en posttilladelse, og Færdselsstyrelsen har allerede en række af de nødvendige

oplysninger. Ansøgningen om posttilladelse bør derfor kunne gennemføres med meget

få administrative byrder.

Tidsplan

Når man liberaliserer markedet for breve og almindelige post, så er det vigtigt, at alle

aktører kan konkurrerer på lige vilkår, samt at der er en velfungerende postal

infrastruktur og service for erhvervslivet og forbrugere. DI Transport bekymret for om

virksomhederne får tid nok til at indstille sig på de nye regler for breve og post i

postloven, når både loven og bekendtgørelser først bliver vedtaget endeligt sidst på året

kort inden ikrafttrædelse. Det vil ikke være alle virksomheder, der vil kunne nå at være

klar til levering af breve, når loven træder i kraft 1. januar 2024, og derfor bør det

overvejes en længere implementering i forhold til breve og almindelig post.

For så vidt angår pakker, så er der allerede et velfungerende marked, og virksomheder

der i dag ikke har en posttilladelse og f.eks. kører kontraktspakker har til 1. oktober 2024

til at søge en posttilladelse.

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 251085 -- BILAG 14 -- [ Høringssvar - Ejerlauget Sandbo ] --

Fra:

Søren Bald <[email protected]>

Sendt:

8. august 2023 16:10

Til:

ts Info <[email protected]>

Cc:

Søren Bald <[email protected]>

Emne:

Høringssvar vedr. forslag til ændring af postloven

Tibirke Sand, den 8. august 2023

Til Trafik-styrelsen

Vedr. journal-nummer: 2023 - 141180

Høringssvar fra Ejerlauget Sandbo med 180 medlemmer

Vedr. forslag til ændring af postloven

INDLEDNING

Ejerlauget ser med stor bekymring på lovforslaget, som vi anser for at være helt og aldeles unødvendigt til

at løse et

IKKE-problem!

Vi noterer, at en række partier heldigvis har set dette og derfor ikke er med i

aftalen. Vi vil orientere disse partier om vores synspunkter.

BEGRUNDELSER

1. Lovforslaget lægger op til, at der centralt skal opstilles postkasse-anlæg, der skal opfylde de gældende

krav om størrelse og elektrisk belysning i et område omfattet af en lokalplan, der kun tillader diskret

belysning på den enkelte matrikel. Ejerlauget Sandbo har ingen fællesarealer. Vi kunne teoretisk kun pege

på ét sted, hvor et anlæg kunne opstilles, men det er ikke på vores matrikel, og stedet ville frembyde

trafikale problemer på en stærkt trafikeret landevej.

2. Ejerlaugets formål ville forhindre os i at gå ind i konkret medvirken til opfyldelse af lovændringens

formål. Vi arbejder med respekt for vores vedtægtsbestemte formål, der dels handler om at administrere

ejerlaugets værdier på mest økonomisk måde (

det ville udgifter til postkasse-anlæg ikke være

), dels at værne om

områdets karakter som rekreativt skov- og naturområde

(det ville et postkasse-anlæg ikke opfylde)

. Indlod vi os konkrete

drøftelser om placering af et postkasse-anlæg, som vi ikke har fællesarealer til, ville det være at handle i

strid med Ejerlaugets egne vedtægter.

3. Lovforslaget indeholder ikke forslag til bestemmelser om ekspropriation, så enhver aftale om postkasse-

anlæg må derfor bero på frivillighed. Derfor vil Ejerlauget Sandbo under ingen omstændigheder kunne

indgå i en konkret drøftelse om etablering af postkasse-anlæg.

4. Ejerlaugets 180 medlemmer er for de 175s vedkommende alle på digital kommunikation med Ejerlauget.

Af de 180 er 20 fastboende med lovlig folkeregister-adresse i området. De 5, der ikke er tilmeldt digital

kommunikation med Ejerlauget, bor for de 4's vedkommende ikke i området. Det virker derfor absurd at

etablere postkasse-anlæg, når der ikke omdeles post til personer, der kun bruger deres sommerhus

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

midlertidigt. Omdeling efter mildertidig adresseændrig er afskaffet for flere år siden. Opstilling af

postkasse-anlæg, hvad der altså ikke ville være basis for i Ejerlaugets område, ville sikkert kun kunne tjene

som mål for distribution af ligegyldige reklamer.

KONKLUSION

Selv om Ejerlauget er upolitisk, vil vi som anført i indledningen orientere de partier, der ikke er med i

postaftalen om vores synspunkter, idet vi håber, at de kan medvirke til at forhindre, at aftalen gøres til lov,

når problemerne med aftalen bliver yderligere tydeliggjort.

Som det fremgår af argumenterne ovenfor må Ejerlauget Sandbo på det kraftigste fraråde vedtagelse af

lovforslaget, som vi anser for at være et helt unødvendigt og uigennemtænkt forslag til løsning af et

IKKE-

problem.

Med venlig hilsen

Søren Bald

Formand for Ejerlauget Sandbo stiftet i 1960

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 251085 -- BILAG 15 -- [ Høringssvar - Fagbevægelsens Hovedorganisation ] --

Islands Brygge 32D

2300 København S

Tlf. 3524 6000

Mail: [email protected]

Trafikstyrelsen

Att. Martin Runebøll

[email protected]

Sagsnr. 23-2856

Vores ref. NHO/CDM

Deres ref. 2023-141180 MARU

Den 18. august 2023

Høringssvar om lov om ændring af postloven

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) har modtaget høring af forslag til lov om ændring af

postloven. FH takker for muligheden for at afgive høringssvar.

Befordringspligt og moms

Ændringen af befordringspligten vil betyde, at ikke-momspligtige foreninger pålægges moms

af deres forsendelser af eksempelvis blade og tidsskrifter til deres medlemmer. Bliver det 25

pct. dyrere at distribuere for foreningerne, vil det hæmme deres mulighed for at sende udgi-

velser til deres medlemmer. Det kan således betyde en stærk reduktion af fag- og forenings-

blade, medlemsmagasiner, nichemedier og andre trykte udgivelser. Det vil svække diversiteten

af udgivelser i Danmark og således svække muligheder for at få information og forskellige per-

spektiver for de dele af befolkningen, der har ringere mulighed for at bruge digitale informati-

onsstrømme.

FH opfordrer til, at der findes en løsning, der giver mulighed for en momsfritagelse eller tilsva-

rende af udgivelser fra foreninger mv., der er momsfritaget under nugældende regulering.

FH vil endvidere henlede opmærksomheden til HK Privat og 3F Industris fælles høringssvar.

Med venlig hilsen

Nanna Højlund

FH-næstformand

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 251085 -- BILAG 16 -- [ Høringssvar - FK Distribution ] --

20. august 2023

SENDT PR MAIL ([email protected])

Trafikstyrelsen

HØRINGSSVAR VEDRØRENDE UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF POSTLOVEN

(J.NR. 2023-141180)

FK Distribution A/S (herefter FK) afgiver hermed høringssvar til udkast til forslag til Lov om ændring af

postloven.

FK Distribution distribuerer særligt gratis uadresserede forsendelser i form af lokal- og regionalaviser,

medlemsblade og magasiner, direct mails og tryksager (reklamer) til de husstande i Danmark, som ikke har

takket helt eller delvist nej tak til modtagelse af de anførte uadresserede forsendelsestyper, eller som har

afgivet særskilt tilladelse til modtagelse af udvalgte adresseløse tryksager, jf. de retningslinjer, som er

fastlagt i regi af Forbrugerombudsmanden.

I FK har vi på baggrund af forliget om postloven noteret, at der har været debat om pris på omdeling af

medlemsblade og magasiner, der ikke længere vil være momsfritaget.

I FK har vi næsten 60 års erfaring med omdeling til husstande over hele landet. I al den tid har vi

konkurreret på markedsvilkår og været i stand til at tilbyde konkurrencedygtige priser til vores kunder. Det

vil fortsat gælde. Derfor er vi også overbeviste om, at udgivere af medlemsblade og magasiner fortsat kan

få en attraktiv og konkurrencedygtig pris, også selvom de ikke længere vil være momsfritaget.

FK mener på den baggrund, at bekymringerne om pris for omdeling af medlemsblade og magasiner, der

ikke længere vil være momsfritaget, ikke bør indgå i den politiske behandling, da de allerede er adresseret

af markedet i dag, som leverer konkurrencedygtige priser.

FK er på den baggrund positive overfor lovforslaget, da vi mener, at markedet godt kan løfte opgaven med

levering af bl.a. medlemsblade og magasiner, også uden at der er en landsdækkende befordringspligt.

Med venlig hilsen

Lasse Ingemann Brodt

Koncernchef, North Media A/S

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 251085 -- BILAG 17 -- [ Høringssvar - Forbrugerombudsmanden ] --

Trafikstyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Att.: Specialkonsulent Martin Runebøll

Sendt via e-mail til:

[email protected]

Dato: 18. august 2023

Sag: FO-23/06590-2

Sagsbehandler: /FST

Direkte tlf.: +45 41 71 50 30

Høringssvar om ændring af postloven – bestemmelser om uadresse-

rede forsendelser

Forbrugerombudsmanden skal hermed takke for høring om ændring af

postloven.

Forbrugerombudsmandens retningslinjer for god markedsføringsskik ved

omdeling af forsendelser uden påført navn af 1. januar 2017

omfatter de

to nej tak-ordninger (”Reklamer – Nej tak” og ”Reklamer og ugeaviser –

Nej tak”). Retningslinjerne blev i sin tid forhandlet på grund af udfor-

dringerne med overfyldte postkasser og brevindkast mm., der skyldtes

uønskede reklamer, gratis- og ugeaviser.

Ifølge retningslinjernes punkt 2.1 kan enhver adresse tilmeldes en nej tak-

ordning. Efter punkt 2.2 og 2.3 betyder en tilmelding til en af de to ord-

ninger, at der ikke må omdeles de omfattede forsendelser uden påført

navn til adressen.

Selve omdelingen af uadresserede henvendelser er omtalt i postlovens §

7, stk. 1

§ 7.

Omdeling af adresserede og uadresserede forsendelser skal ske til

adressatens brevkasse, brevkasseanlæg, brevindkast, postboks eller til

andre med modtager aftalte omdelingssteder. […]

I retningslinjernes punkt 2.1 henvises derfor til, at en adresse kan tilmel-

des en nej tak-ordning, såfremt der er etableret et afleveringssted, dvs. en

postkasse eller lignende.

En tilmelding til en af nej tak-ordningerne registreres i en modtagerdata-

base, som er omtalt i postlovens § 13, stk. 4, nr. 5, der har følgende ord-

lyd:

§ 13.

Postvirksomheder kan oprette og anvende en modtagerdatabase.

[…]

FORBRUGEROMBUDSMANDEN

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

Tlf.

41 71 51 51

CVR-nr. 10 29 48 19

EAN-nr. 5798000018006

[email protected]

www.forbrugerombudsmanden.dk

ERHVERVSMINISTERIET

Medlem af International Consumer

Protection & Enforcement Network

(ICPEN)

www.icpen.org

Forbrugerombudsmandens retningslinjer kan tilgås via

dette link.

LBK nr. 461 af 27/04/2023

Medlem af International Consumer

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Stk. 4. Den befordringspligtige postvirksomhed skal mod vederlag og på gen-

nemsigtige, ikkediskriminerende og omkostningsbaserede vilkår give andre

postvirksomheder inden for disses geografiske dækningsområde adgang til op-

lysninger om

[…]

Nr. 5) adresser på postmodtagere, der har frabedt sig uadresserede forsendel-

ser.

[…]

Stk. 6. Distributionsvirksomheder kan på tilsvarende vilkår som postvirksomhe-

der få adgang til oplysninger om postmodtagere, der ikke ønsker at modtage

uadresserede forsendelser.

Retningslinjernes punkt 2.4 henviser til postlovens bestemmelser. En

tilmelding til en nej tak-ordning forudsætter derfor en registrering i mod-

tagerdatabasen, samt opsætning af klistermærke på postkasse eller lig-

nende. Ophæves § 13, uden at fastsætte bestemmelser der giver distribu-

tionsvirksomheder adgang til oplysninger om postmodtagere, der ikke

ønsker at modtage uadresserede forsendelser, vil en sådan adgang til op-

lysningerne ikke følge af lovgivningen.

Efter en ændring af postloven, som foreslået, vil retningslinjerne skulle

revideres. Da retningslinjerne er udarbejdet efter forhandling med repræ-

sentanter for forbrugere og relevante erhvervsorganisationer, vil udfaldet

af forhandlinger om revision afhænge af, om der fortsat vil være opbak-

ning til retningslinjer uden lovreguleret afleveringssted, modtagerdata-

base og adgang til oplysningerne heri.

Lovændringen synes således at kunne få afgørende betydning for den

nuværende nej-tak ordning.

Giver ovenstående anledning til yderligere, er Transportministeriet vel-

kommen til at kontakte undertegnede på

[email protected]

eller tlf. 4171 5030.

Med venlig hilsen

På Forbrugerombudsmandens vegne

Frederik Storm Thomsen

Fuldmægtig

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 251085 -- BILAG 18 -- [ Høringssvar - Forbrugerrådet Tænk ] --

Fra:

Christian Sand <[email protected]>

Sendt:

16. august 2023 15:24

Til:

ts Info <[email protected]>

Cc:

Karin Breck <[email protected]>; Pia Saxild <[email protected]>

Emne:

J.nr. 2023-141180 - Høring - Udkast til forslag til lov om ændring af postloven

Til Trafikstyrelsen

Forbrugerrådet Tænk har gennemgået høringsmaterialet og har følgende bemærkninger til lovforslaget.

Med lovforslaget ophæves befordringspligten for pakker og breve mv. Som udgangspunkt overlades det

derved til markedet at levere landsdækkende postbetjening af pakker og breve, dagblade, magasinpost mv.

Forbrugerrådet Tænk mener i den forbindelse, at det er meget vigtigt, at forbrugerne i hele landet til

enhver tid kan sende og modtage post til overkommelige priser. Vi noterer os, at der i lovforslaget er

indbygget et såkaldt ”sikkerhedsnet”, hvor transportministeren

kan gribe ind og udpege en virksomhed til

at håndtere problemstillingen, hvis markedet ikke leverer, idet staten er forpligtet til at sikre

landsdækkende posttjenester til borgere og virksomheder.

Med venlig hilsen

Karin Breck

Politisk chef

Christian Sand

Forbrugerpolitisk medarbejder

Med venlig hilsen

Christian Sand

FORBRUGERPOLITISK RÅDGIVER / CONSUMER POLICY ADVISER

+45 7211 8880 | M +45 4172 9403

taenk.dk

Forbrugerrådet Tænk

Ryesgade 3A, 2. th. | 2200 Kbh. N

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 251085 -- BILAG 19 -- [ Høringssvar - Forenede Sommerhusejere i Odsherred ] --

FSiO’s bemærkninger til forslag til Lov om ændring af Postloven jf. lovbekendtgørelse nr.

461 af 27. april 2023.

FSiO (Forenede Sommerhusejere i Odsherred) repræsenterer ca. 10 000 sommerhusejere i

Odsherreds Kommune. FSiO er et interessefællesskab mellem de tre paraplyorganisationer FSNR,

SAGT, SAGD.

FSiO’s høringssvar vedr. J.nr. 2023-141180:

Med begrundelse i at omkostningerne til udbringelse af post i sommerhusområder kan nedsættes

væsentlig ved nu generelt at kræve opsat postkasseanlæg i eller ved indgangen til et

sommerhusområde, vil man med forslaget fjerne fritagelsen for krav om postkasseanlæg i

sommehusområder udstykket før 1. januar 1973.

Vi mener at denne ændring er i strid med intentionerne om, at der den 1. januar 1973 blev indført

skillepunkt for krav eller ikke-krav om postkasseanlæg, nemlig det faktum at de gamle

udstykninger i meget stor udstrækning ikke indeholder fællesarealer, således at det ikke er muligt

at finde plads til disse postkasseanlæg.

Alene af den grund er følgevirkningen af ændringsforslaget ikke praktisk gennemførligt mange

steder.

Set med nutidens øjne er kravet til postkasseanlæg i sommerhusområder at sammenligne med at

skyde gråspurve med kanoner – vi modtager ikke længere post i vore postkasser i

sommerhusområderne.

Vore postkasser bliver ind imellem brugt af lokale ejendomsmæglere eller handlende mv. til

husstandsomdelte reklamer olign., al anden post er enten e-post eller sms/email-beskeder om, at

vi kan afhente post eller pakker ved det lokale postudleveringssted. Og sådan vil det også

fremover være - postkasseanlæg eller ej.

De borgere der fritaget for e-post mv skal jo alligevel have deres post udbragt til deres

folkeregisteradresse, uanset om denne fx befinder sig i et sommerhusområde.

De eneste, der har økonomisk benefit af ændringsforslaget, er leverandører af postkasseanlæg.

Alle nye ”brugere” får derimod pålagt store omkostninger ved ændringsforslaget, som det er

udformet nu.

Konklusionen

må derfor være, at bibeholde § 8 stk. 3 i sin nuværende form eller helt at fjerne

bestemmelserne om postkasseanlæg i § 8 stk. 3.

På vegne af FSiO

Karl-Anker Thorn

kasserer i SAGT

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 251085 -- BILAG 20 -- [ Høringssvar - Fritidshusejernes Landsforening ] --

Trafikstyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

[email protected]

Emne: Høring over forslag til lov om ændring af postloven. J.nr. 2023-141180

Fritidshusejernes Landsforening

(i det følgende nævnt FL)

gør herved indsigelse mod

forslag om lov om ændring af postloven.

Om Fritidshusejernes Landsforening

FL repræsenterer som forening ca. 220.000

fritidshusejere i Danmark. FL’ s struktur

indebærer, at det er fritidshusejernes lokale grundejerforeninger, der melder sig ind i FL. FL,

samarbejder på den måde med grundejerforeningernes bestyrelser.

Problem med anvendte begreber i lovforslag og bemærkninger

Det er ikke vores indtryk ved at læse lovforslaget med bemærkninger, at det tager afsæt i

en detaljeret forståelse af begreberne. Blot summarisk kan vi nævne:

•

Der er usikkerhed om antal sommerhuse/fritidshuse. BBR oplyser to forskellige tal

afhængig af, om der opgøres på bygnings- eller enhedsniveau, det højeste er

232.607. SVUR angiver et helt tredje antal mens Erhvervsstyrelsen jvf.

høringsmaterialet oplyser et helt fjerde antal, nemlig 218.000 fritidshuse. Tallet

afhænger også af, om man tæller fritidshuse i både land-, sommerhus- og byzone.

FL tager afsæt i 220.000 som en slags gennemsnit af de forskellige offentlige

statistikker.

Stat og kommune har ikke tilvejebragt en oversigt over grundejerforeninger i

Danmark, men med en anslået gennemsnitlig størrelse med 65 fritidshuse pr

forening, er der anslået 3.500 grundejerforeninger i fritidshusområder.

Der findes ej heller en sikker registrering af eller definition af begrebet

sommerhusområde.

Fritidshuse omfatter fritidshuse i landzone, fritidshuse i sommerhusområder og

fritidshuse beliggende i byzone (typisk blandet bebyggelse efter kommunal

Fritidshusejernes Landsforening

Valsen 22, 4793 Bogø By

[email protected]

•

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

ændring af zonestatus).

•

Fritidshuse kan ligge på egen grund, eller fritidshuse kan ligge på fremmed grund

(lejet eller ejet i fællesskab via e.g. andels- eller ejerforening)

Fritidshuse kan være beboet helårs efter otiumreglen eller efter kommunal

dispensation

FL imødeser både lovforslag og bemærkninger gennemarbejdet på ovenstående

grundlag. Det skal regnes ud fra og begrundes ud fra korrekte data.

Indsigelse mod lovforslaget

Indsigelser vedr. §8 stk. 3

Det fremgår i forslaget, at der stilles krav om, at der senest den 1. januar 2026 skal være

opstillet brevkasseanlæg i samtlige fritidshusområder enten centralt placeret eller ved

indgangen til området.

➢

FL mener, at med indførelse af den nye postlov vil der være meget få forsendelser,

som skal bringes ud i fritidshusområderne, så det er helt overflødigt og ude af

proportioner at etablere brevkasseanlæg i fritidshusområderne.

➢

Hvis centrale anlæg stilles op, vil reklameomdelerne også anvende dem, og

Trafikstyrelsen vil derved være årsag til forringet service for forbrugerne udover den

serviceforringelse Trafikstyrelsen selv pålægger.

➢

Anlæggende vil komme til at flyde med papir og reklamer, som vi i dag kun ser ved

få midlertidigt ubeboede huse.

➢

Med tanke på at forslaget bestemmer postkasserne placeret på en andens areal,

bør forslaget indeholde bestemmelser om hvilke tiltag ejeren af det areal, der er

stillet til rådighed for centrale postkasser, kan foretage for at renholde området.

Dette kunne f.eks. være at bortskaffe post udenfor postkasserne, åbning af

postkasser og bortskaffelse af post indeni overfyldte postkasser, forsegling af

overfyldte postkasser så yderlige postaflevering forhindres, etc.

➢

FL ser en stor risiko for, at centrale anlæg, som ikke anvendes ret meget, vil forfalde

og stå hen hærværksramte.

➢

Forslaget medfører forurening af naturen i vinterhalvåret. Foreningerne har mange

beboere, som lukker sommerhuset helt af i vintermånederne. Skal de så tvinges til

jævnligt at kontrollere, at postkassen ikke er overfyldt med reklamer, så det stikker

ud og blæser rundt?

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Det fremgår af forslaget, at der skal tilvejebringes det fornødne areal til etablering af

centralt placerede brevkasseanlæg.

➢

FL finder, at det kræver Trafikstyrelsens ekspropriation af areal fra 3. part. Det vil

være en stor administrativ opgave, som FL finder urealistisk. Endvidere kan det

forventes, at mange af sagerne indbringes til Taksationskommissionen, hvilket koster

kalendertid og ressourcer.

➢

Desuden bør det anføres, at en opstilling af fælles postkasser må ske med skyldige

hensyn og respekt for den omkringliggende natur.

➢

Desuden bør det anføres, at en ekspropriering sandsynligvis også vil medføre krav

om en ekstra udkørsel til offentlig vej og parkeringsforhold, og dermed

lokalplansændringer.

➢

Omkostning til erstatninger er ikke indregnet i lovforslagets grundlag.

➢

Placering af postkasseanlæg vil være i konflikt med nogle områders lokalplan. Det

kan så tænkes påklaget. Alternativt udløser det behov for at ændre lokalplanen

(og det kræver mange kommunerne betaling for, - en omkostning Trafikstyrelsen

må løfte).

Det påhviler iflg. forslaget den, der får meddelt en udstykningstilladelse, at etablere

løsningen

➢

Der er tale om udstykninger, der de fleste steder er mere end 50 år gamle, så

”udstykker”

er helt ude af billedet, så det er helt urealistisk med et sådan forslag.

Det kan kun praktikeres fremadrettet.

➢

Rent logistikmæssigt er det uoverskueligt, for vi har områder, der er et

sammenhængende sommerhusområde, men i praksis er udstykket af mange

forskellige udstykkere. Det er ofte solgt i udstykninger med ned til 6

–

8 parceller.

Ifølge forslaget skal fritidshusejerne opstille og vedligeholde brevkasseanlægget

➢

Størstedelen af fritidshusene er ikke medlem af en forening, så det kan ikke

organiseres.

Forslaget pålægger opgaven hos grundejerforeninger

➢

De fleste grundejerforeninger har frivilligt medlemskab, og så må de jvf. juraen IKKE

påtage sig den slags udgifter, - de kan og må ikke forpligte ikke-medlemmer og de

må ikke pådrage medlemmer udgifter, der vedrører ikke-medlemmer.

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

➢

Det forudsætter, at Erhvervsstyrelsen via regeringen sikrer lovpligtigt medlemskab af

en grundejerforening for alle fritidshuse.

Det fremgår, at der ved fritidshuse, som er beliggende uden for fritidshusområder, skal

opstilles en brevkasse ved indkørslen fra offentlig vej eller privat fællesvej.

➢

FL mener, at det ikke kan praktiseres af flere grunde, for hvordan og hvem definerer

hvornår et fritidshus ligger udenfor et fritidshusområde.

Der argumenteres med, at forslaget fjerner forskelsbehandling og desuden KUN andrager

områder udstykket før 1973.

➢

Her laver Trafikstyrelsen en stor fejlberegning grundet manglende kendskab til de

faktiske vilkår. Der er i udpræget grad ikke centrale anlæg ved fritidshusområder

udstykket efter 1973. Postloven er på det punkt ikke efterlevet i 50 år, og der er ikke

skredet ind. Man kan sammenligne det med hævd bestemmelser.

➢

Indsatsen med etablering er fatalt mange gange større, end Trafikstyrelsen

orienterer regeringen om!

➢

Det er så udbredt, at der i dag står på Bolius´s hjemmeside: ”Fritidshuse i områder

udstykket efter 1973: Her kan der enten være et postkasseanlæg med en postkasse

for alle fritidshusejere placeret på et fællesareal eller en postkasse ved indgangen

til hver fritidshusgrund.”

Indsigelse vedr. forbrugerpriser

Forslaget pålægger Trafikstyrelsen mange administrative opgaver, uden at det fremgår,

hvad det betyder for økonomien.

Omdelingsfirmaerne pålægges af forslaget mange kontroller mm, som koster ressourcer.

Det er ikke beskrevet, om det forventes, at fremtidig porto vil stige til DAO, GLS og Bring´s

niveau for småpakker.

Det er ikke beskrevet i materialet, om postomdelingsfirmaerne som i dag for DAO, GLS og

Bring differentierer priserne for hhv. omdeling på adressen eller afhentning i pakkecenter.

➢

FL påpeger, at der i lov og kommentarer ikke er tilstrækkelig styring af fremtidige

priser for forbrugerne.

Indsigelse vedr. Eftersendelser

Det fremgår ikke, om de nye datavilkår eller udlicitering ændrer de nuværende vilkår for

eftersendelse af post i 6 mdr. efter flytning.

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

➢

Vilkår for evt. ændring af eftersendelse skal fremgå at bemærkning til loven.

Indsigelse vedr. på udgifter forslag ville pådrage grundejerne

For at optimere postomdeling, vil forslaget presse en masse omkostninger ud på

grundejere og foreninger.

➢

Et krav om opstilling af fællespostkasser står ikke mål med det faktiske brug af

postkasserne i sommerhusområder.

➢

En medlemsforening har undersøgt, hvad etablering af postkasseanlæg til 64

enheder vil koste. Udgifter til anlæg med lås bare postkasser og med opsætning er

tilbudt til over 100.000 kr.

➢

Et andet konkret forsøg er etableringen af et postkasseanlæg til 195 grundejere.

Dette vil andrage en udgift på op til 400.000 kr., hvilket er en helt urimelig udgift at

pålægge et fritidshusområde.

Alt dette alene fordi Post Nords motoriserede postbude skal lettes. Vi tvivler oprigtigt

på, at dette giver besparelser, som på nogen måde kan opveje de gener og udgifter,

som her pålægges sommerhusejerne

Indsigelse vedr. økonomisk analyse

Forslaget indeholder ikke en reel økonomisk analyse.

Det nævnes at man ikke ved, hvornår de forskellige sommerhusområder er udstykket.

Det nævnes, hvor meget post der sendes til fritidshuse.

➢

FL påpeger, at det er Trafikstyrelsens ansvar, at Folketinget og høringsparterne

oplyses fuldt og korrekt, inden beslutninger tages.

➢

FL påpeger behovet for, at der udarbejdes og fremlægges en samlet økonomisk

analyse baseret på kendskab til de bagvedliggende data for hele flowet.

➢

FL påpeger nødvendighed af,

at der

udarbejdes statistik over forsendelser til

fritidshusområderne (mængde og art), så det kan vurderes, om anvendelse af et

eventuelt brevkasseanlæg versus anden måde mest hensigtsmæssigt kan få

forsendelser frem på.

➢

Som eksempel kan oplyses, at FL har en medlemsforening med 122 grundejere. En

forespørgsel hos det lokale postbud viser, at man samlet modtager ca. 4 breve om

ugen. De 4 breve bliver typisk afleveret hos de ca. 5 fastboende ejere. Vi ser det

derfor ikke som et problem - eller en større udgift, at der postomdeles individuelt til

alle grundejere.

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Indsigelse vedr. bæredygtighed

Det nævnes i materialet, at man regner med at 10

–

20 virksomheder vil indgå aftale med

Trafikstyrelsen.

Det anføres i materialet, at den forventede optimering af postomdelingen i sig selv vil

indebære et mindre energiforbrug og dermed en mindre miljømæssig belastning i forhold

til i dag.

➢

I dag kører PostNord ud med posten. Fremover skal 10-20 virksomheder køre ud

med post. Altså skal mange flere biler køre ud til området i dag, det ene firma efter

det andet. Samlet set betyder det langt flere kørte kilometer.

➢

Det er FL´s vurdering, at når man flytter postkasser væk fra adressen og ud til veje,

vil postomdeler spare kilometer, men postmodtageren vil så i stedet for køre

tur/retur til postkassen. Det samlede kilometerantal forøges derfor. Tilmed skal

postomdeler kun køre, hvis der er post, mens adressaten skal tilse postkassen hver

dag, selvom der yderst sjældent er post. Altså samlet mere transport end nu.

➢

FL finder derfor bemærkninger om forbedret bæredygtighed helt grundløse. Der

skal laves en samlet vurdering af bæredygtighed. Det er FL´s vurdering, at den skal

udføres af 3. part, da Trafikstyrelsen signalerer inhabilitet på det område.

➢

En meget stor del af vores grundejere vil have over 1

km. til deres postkasse, hvis

den placeres ved indkørslen til området. FL finder det urimeligt, at man kan kræve,

at en grundejer har så langt til sin postkasse.

FL har været i tæt dialog med medlemsforeninger om udarbejdelse af høringssvaret.

At FL således har indsigelse til rigtigt mange elementer i forslaget, herunder de til forslaget

medfølgende begrundelser og kommentarer, skyldes at vi finder, at det er fatalt dårligt

arbejde, - lovforslag og kommentarer er mangelfulde og tager afsæt i manglende data,

kendskab eller manglende åbenhed.

Når lovforslaget bliver behandlet på det grundlag, finder FL at såvel regering,

høringspartnere som offentligheden bliver mangelfuldt og ikke korrekt og fuldt ud

orienteret af Trafikstyrelsen.

Venlig hilsen

Kaj Holdensen

Sekretariatet

Telefon: 30 13 75 60

Mail: [email protected]

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 251085 -- BILAG 21 -- [ Høringssvar - Gl. Strandbjerggaard ] --

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 251085 -- BILAG 22 -- [ Høringssvar - Godhavn Grundejerforening ] --

Til Trafikstyrelsen,

I forslaget til ny Postlov arbejdes der med centralt placerede postkasser i sommerhusområder.

Hertil har vi følgende bemærkninger:

Godhavn Grundejerforening omfatter 257 parceller med sommerhuse. Foreningens område er

fordelt på 2 postnumre og opdelt fysisk i 2 områder, hvilket betyder at kørsel mellem de to

områder ikke er muligt. Foreningen ejer et fællesareal placeret yderst i det ene område.

Såfremt et postkasseanlæg placeres på dette fællesanlæg, betyder det op til 4 km´s kørsel for

ca. halvdelen af beboerne eller op til 1,5 km til fods.

En samling af centralt placerede postkasser kan være en medvirkende årsag til indbrudstyveri,

idet overfyldte postkasser signalerer, at sommerhuset ikke benyttes særligt ofte. Vi ser

allerede i dag overfyldte postkasser ved sommerhusene.

Vor oplevelse er at mange sommerhusejere ikke er interesseret i en postkasse og det derfor

ikke skal være et krav, at have en postkasse.

Uanset hvor flere postkasser placeres vil det give gener i form af støj og uro for de

nærboende, både når posten afleveres og når den afhentes af den enkelte. I vort tilfælde

uudholdeligt for de nærboende, hvis/når 257 skal afhente post og de fleste i bil.

Vort forslag er, at det skal være en tilvalgsordning at have en postkasse, hvilket vil begrænse

antallet. Postkassen skal som nu placeres ved sommerboligen. De, der tilvælger ordningen har

enten et jævnt behov for post eller har ikke fysisk mulighed for at bevæge sig langt til

postkassestedet.

Det skal bemærkes at vi tilslutter os det høringssvar som Gribskov Landligger Forbund har

indsendt.

Venlig hilsen

Kirsten E. Jessen

Formand

Godhavn Grundejerforening

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 251085 -- BILAG 23 -- [ Høringssvar - GRAKOM ] --

19.08.2023

Trafikstyrelsen

Høring over lovudkast – ændring af postloven

Trafikstyrelsen har den 7. juli 2023 anmodet om bemærkninger til forslag til lov om

ændring af postloven (Rammer for den fremtidige postbefordring).

GRAKOM repræsenterer kommunikationsindustrien i Danmark, herunder de trykke-

rier der producerer stort set alle landets medlemsblade. GRAKOM og foreningens

medlemsvirksomheder har derfor et indgående kendskab til de organisationer, der

udgiver medlemsblade og deres udfordringer i forhold til postmarkedet i Danmark.

GRAKOM er især optaget af kvaliteten af og prisen for den fremtidige distribution.

Kvaliteten

En del af landets største udgivere af medlemsblade har udtrykt bekymring for den

fremtidige omdelingskvalitet som følge af Postaftalen af 27. juni 2023.

GRAKOM frygter, at alene udgivernes bekymringer resulterer i færre trykte med-

lemsblade fra årsskiftet med heraf negative konsekvenser for landets bladudgivere

og postmarkedet.

GRAKOM anser derfor det påtænkte sikkerhedsnet for særdeles vigtigt for udviklin-

gen af det danske postmarked på såvel kort som lang sigt.

GRAKOM savner en nærmere beskrivelse af styrelsens tilsyn. En sådan beskrivelse

vil kunne bidrage til at skabe tillid til den fremtidige omdelingskvalitet.

GRAKOM foreslår derfor, at beskrivelsen fastlægger, at

•

de eksisterende krav til PostNords omdelingskvalitet (93 % afleveret inden for

5 dage) videreføres i forhold til virksomheder, der tilbyder landsdækkende

posttjenester,

•

den eksisterende metode, hvorefter PostNords omdelingskvalitet måles, vide-

reføres, i forhold til virksomheder der tilbyder landsdækkende posttjenester,

samt

•

udgiverne af medlemsblade så hurtigt som muligt inddrages i fastlæggelsen af

kravene, tilrettelæggelsen og varetagelsen af tilsynet.

GRAKOM • Møllekajen 7, 3. th. • DK-5000 Odense C • +45 63 12 70 00 • grakom.dk

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Prisen

Som en konsekvens af ophævelsen af befordringspligten momsbelægges distribu-

tion af medlemsblade. En række udgivere af medlemsblade er ikke momspligtige.

For disse udgivere vil momsen ikke kunne afløftes. En del momspligtige udgivere af

medlemsblade vil ikke have mulighed for at afløfte hele momsen. Alt andet lige vil

konsekvensen heraf være dyrere distribution og dermed et mindre postmarked.

Indførelse af moms på en hidtil momsfritaget ydelse uden nogen form for kompensa-

tion strider efter GRAKOMs opfattelse mod det i regeringsgrundlaget anførte skatte-

stop, hvorefter:

”Regeringen vil samlet set nedbringe de danske skatter og afgifter. Regeringen vil

ikke gøre det dyrere at være dansker eller drive virksomhed. Vi vil skabe fremgang

for Danmark ved at stille danske lønmodtagere og dansk erhvervsliv bedre i forhold

til fremtidens vækst og arbejdspladser. Det vil ske med afsæt i et skattestop: I det

omfang, at regeringen træffer beslutning om at hæve skatter eller afgifter, skal andre

skatter eller afgifter tilsvarende reduceres, så der samlet set ikke opkræves mere i

skat eller afgift.”

Efter GRAKOMs opfattelse bør udgiverne af medlemsblade derfor kompenseres for

deres meromkostninger som følge af momsindførelsen. Dernæst vil en så væsentlig

prisforhøjelse også få alvorlige negative konsekvenser for udgivere, der i tillid til de

gældende regler allerede er omfattet af kontrakter med udløb efter 1. januar 2024.

En kompensation via Bladpuljen vil med de nugældende regler ikke kompensere de

udgivere, som ikke allerede er berettiget til at få andel i puljens midler.

GRAKOM foreslår derfor, at

•

udgiverne af medlemsblade kompenseres for bortfaldet af momsfritagelsen,

samt

•

kompensationen udformes således, at de udgivere, der betaler moms af distri-

butionen uden at have mulighed for at modregne hele momsen, refunderes

denne efter ansøgning.

GRAKOM undrer sig i øvrigt over, at Transportministeriet i et notat af 23. juni 2023

har anført, at bortfaldet af momsfritagelsen vil medføre en skattelettelse. Af notatet

fremgår således, at:

”SKAT

har lavet et beregning, der viser, at staten – efter en kort indkøringspe-

riode på op til 3 år - samlet set ender med et mindre minus på omkring 5 mio.

kr. årligt. Når momsfritagelsen af de befordringspligtige område falder bort, gi-

ver det således på sigt anledning til en lille skattelettelse.”

2/3

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

GRAKOM anmodede om aktindsigt i de omtalte beregninger den 27. juni 2023. For-

eningens anmodning blev afvist af ministeriet den 14. juli 2023. GRAKOM har efter-

følgende med henvisning til høringen gentaget anmodningen. Ministeriet gentog af-

visningen.

GRAKOM ærgrer sig over, at beregningerne ikke for længst er fremlagt. Den mang-

lende indsigt i beregningerne vanskeliggør foreningens evne til at bidrage med kon-

struktive bemærkninger til udkastet.

Lovudkastet giver i øvrigt ikke GRAKOM anledning til bemærkninger.

Venlig hilsen

Christian Jensen

3/3

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 251085 -- BILAG 24 -- [ Høringssvar - Gribskov Kommune ] --

Kære Thomas Danielsen

cc. Trafikstyrelsen

I anledning af ændring af postloven ønske Gribskov Kommune at gøre opmærksom på en række forhold der

vækker bekymring for borgere og sommerhusejere i vores sommerhusområder.

Det har ikke være muligt for Byrådet at politisk behandle et specifikt høringssvar indenfor høringsfristen 20.

august.

Bekymringerne udtrykkes i det væsentlige i det omfattede høringssvar fra Gribskov Landligger Forbund

(vedlagt), hvori der peges på en række konkrete og faktuelle forhold der med lovforslaget ikke synes løst.

I øvrigt henvises til høringssvar fra KL.

På vegne af

Brian Lyck Jørgensen

Formand for Klima, Teknik og Miljø udvalget

Med venlig hilsen

DORETHE UNGSTRUP

Centerchef

Center for Teknik og Borgerservice

Rådhusvej 3, 3200 Helsinge

Telefon: 7249 6000

Direkte: 7249 6832

www.gribskov.dk

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 251085 -- BILAG 25 -- [ Høringssvar - Gribskov Landligger Forbund ] --

Fra:

Gribskov Landligger <[email protected]>

Sendt:

10. august 2023 10:49

Til:

ts Info <[email protected]>

Emne:

HØRINGSVAR VEDR ÆNDRING AF POSTLOVEN - j.nr. 2023 - 141180

Til Trafikstyrelsen

HØRINGSVAR VEDR 2023 - 141180

Gribskov Landligger Forbunds (GLF) bestyrelse har nøje studeret den forligstekst og de konkrete

planer, der ligger bag forslaget om ændring af postloven. Vi er meget bekymret ved lovforslagets

omfattende og problematiske konsekvenser for sommerhusområderne.

Herunder følger vores høringssvar vedr. ændring af postloven med ophævelse af

befordringspligten, ubegrundede opsættelser af store, unødvendige postkasse-anlæg ved

befærdede veje og foranstaltninger til løsning af et ikke-problem.

GLFS SYNSPUNKTER PÅ LOVFORSLAGET BESKREVET I PUNKTERNE A-U

A. Lovforslaget må anses for helt unødvendigt, fordi det behandler et ikke-problem, nemlig

omdeling i sommerhusområder, hvor kun personer med folkeregisteradresse i dag kan få post,

mens det meget store flertal alene modtager digital post, da de ikke har postadresse i

sommerhuset.

B. Det har i flere år ikke været muligt at få omadresseret post til midlertidige adresser, så

mennesker, der opholder sig i deres sommerhus, kan ikke i dag få omadresseret deres post.

C. Udviklingen mod mere og mere digital kommunikation indebærer, at et mindretal, der bliver

mindre og mindre, fortsat vil få leveret fysisk post. Omfanget af personer, der modtager digital

post stiger, så lovgiver ønsker at løse et problem, der ikke er et problem.

D. I de grundejerforeninger, der har fællesarealer og efter anden lovgivning kan blive tvunget til at

opstille postkasse-anlæg på deres fællesareal(er), er det ikke sikkert, at fællesarealerne ligger

bekvemt for etablering og brug af et postkasse-anlæg. Ligger det hensigtsmæssigt inden for

grundejerforeningens område? Har lovgiver besluttet, hvor langt der må være fra den enkelte

postmodtagers ejendom til anlægget? I vores medlemsforeninger er der flere eksempler på

afstande over 1 kilometer fra hus til et eventuelt postkasse-anlæg. Der kan sagtens blive langt for

flere medlemmer fra deres bopæl til et postkasse-anlæg, men hvis de er til digital kommunikation,

behøver de ingen postkasse i et fælles anlæg, så hvorfor skal der opsættes postkasse-anlæg?

E. Grundejerforeninger, der ikke har fællesarealer, kan ikke få opstillet postkasse-anlæg i området,

hvilket efter forslaget skal ske ved

"indkørslen til området".

Hvem stiller areal til rådighed for

dette? Er det i en rabat ved landevejen? Går det efter færdselsloven? Hvor mange kasser må der

være i et enkelt anlæg? Hvilke overvejelser har man gjort sig om de færdselsmæssige risici, der vil

være ved opstilling af anlæg ved

"indkørslen til området",

hvor mange givetvis ofte kører?

F. I Gribskov kommune er langt størstedelen af alle kommunens sommerhusområder etableret før

1973, og der er derfor få eller ingen fællesarealer i de fleste områder. Hvis der ikke findes

mulighed for at opstille postkasse-anlæg noget sted i området, hvor skal det så stå, hvem skal

beslutte stedet, hvem skal finansiere opsætningen, vedligeholde anlægget, tilse

belysningsanlægget, hvem skal have det konkrete ansvar for beslutningen og skal der eventuelt

eksproprieres og med hvilken hjemmel?

G. Nogle ældre sommerhusejere kan være fritaget for digital kommunikation, men kan så være

afhængige af at modtage post fra f.eks. sundhedsvæsenet eller kommunen. Selv om de har valgt

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

at bo med folkeregister-adresse i et sommerhusområde, har de gjort det i tillid til, at det offentlige

ikke ville forringe deres livsmuligheder. De kan muligvis via kommunen få dispensation til at

modtage traditionel post i postkassen ved deres ejendom, men hvis de ikke kan få det og har langt

til postkasse-anlægget, hvad så?

H. Kommunerne vil efter lovforslaget blive pålagt at administrere tilladelser til at modtage

traditionel post i postkassen ved ejendommen, men en kommune som Gribskov med et stort antal

fastboende pensionister kan hurtigt løbe ind i administrativt bøvl, for hvilke kriterier skal der

lægges til grund for tildeling af ret til at modtage traditionel post i ejendommens postkasse? Og

hvordan undgår befolkningen forskelsbehandling, når tildelingen skal ske fra kommune til

kommune? Hvordan vil store sommerhus-kommuner som Odsherred, Gribskov og Syddjurs (de tre

største) håndtere tildeling af ret til at modtage traditionel post? Hvilke kriterier for vurderingen

"borgere med særlige behov"

vil være gældende? Der kan meget vel blive forskel fra område til

område ved en kommunal forvaltning. Hvordan undgår kommunerne dette tiltag til yderligere

bureaukrati, når det meget enkelt kan undgås ved at opretholde den eksisterende

befordringspligt?

I. Når forligspartierne bag aftalen kan skrive, at

"Det danske postmarked er

velfungerende",

hvorfor så et forslag til behandling af et problem, der reelt ikke er et problem?

J. Hvordan forestiller lovgiver sig, at man i de tilfælde, hvor den enkelte grundejerforening ikke har

fællesarealer, skal skaffe plads til postkasse-anlæg, der i nogle tilfælde meget vel kan være store.

Ekspropriation eller dispensation fra loven?

K. GLF repræsenterer grundejerforeninger, men vi er selvsagt vidende om, at der flere steder i

Gribskov kommune er ejendomme, der ikke er omfattet af pligten til medlemskab af en

grundejerforening. Hvordan vil man håndtere forholdene for ejerne af disse ejendomme?

L. Lovgiver er formodentlig vidende om, at pakkeudbringning i dagens Danmark fungerer

udmærket - blandt andet fra nethandel. Det er derfor bemærkelsesværdigt, at dette ikke afspejler

sig i forslaget. Store postkasse-anlæg vil helt sikkert kun blive brugt i meget beskedent omfang,

mens pakkeposten i dag indebærer, at pakker - ofte fra dag til dag - bliver leveret på den enkelte

ejendom.

M. Som forslaget er udformet, tænkes der etableret en ganske besværlig fremgangsmåde, når der

skal udskiftes navne på de enkelte postkasser ved postkasse-læggene. Hvordan forestiller lovgiver

sig, at dette problem lettest muligt håndteres? Der er i sommerhusområderne en del ejere, der

bor langt fra deres sommerhus - f.eks. i udlandet! Ved traditionelle postkasser ved den enkelte

ejendom er det ofte kun nødvendigt med ejendommens husnummer!

N. Når partierne bag aftalen bruger formuleringen om opsætningen af postkasse-anlæg "at

ejerne

i fællesskab .....skal lade et fælles brevkasseanlæg opstille",

hvordan skal dette så helt konkret

administreres, for umiddelbart er det et sende et budskab ud til en udefineret gruppe? Vel næppe

acceptabelt, når det drejer sig om lovgivning? Vil eventuel medvirken til denne proces være

forenelig med den enkelte grundejerforenings vedtægter? Hvad med områder, hvor der ikke

findes en grundejerforening? Forestiller lovgiver sig, at man vil "tvangsudskrive" personer til en

"Postkasse-anlægs-bataljon"?

O. Hvis en ejerforening tilfældigvis skulle eje et egnet fællesareal, skal det så vederlagsfrit

overdrages til et offentligt formål (postkasse-anlæg) eller vil der blive foretaget ekspropriation

med efterfølgende erstatning?

P. I forligsteksten regner partierne med, at der vil ske en reduktion af energiforbruget, når

postomdelingen ophører, men man overser, at hvis der skulle være reelt brug for postkasse-

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

anlæggene, så vil de privates energiforbrug ved kørsel til og fra anlægget selvfølgelig være større,

fordi de ikke bare skal ud til postkassen ved deres ejendom, men skal køre hen til anlægget. Og der

skal måske samtidig bringes post ud til ikke-digitale personer, så postbilen skal altså fortsat køre i

området. Energi-regnskabet hænger ikke sammen!

Q. Forslaget skulle efter forligspartiernes opfattelse ikke indebære administrative konsekvenser

for borgerne, men der synes ikke at være tale om en realistisk vurdering, idet en del borgere med

folkeregister-adresse i et sommerhusområde givetvis vil søge om fritagelse for brug af kasserne i

postkasse-anlægget, så her vil både kommunen og borgerne mærke administrative konsekvenser.

Der skal også bruges offentlige ressourcer til godkendelse af placeringer af postkasseanlæg ved

offentlige veje, hvor flere instanser er indblandet, så selvfølgelig vil der være et øget forbrug af

offentlige midler - ikke mindst i de store sommerhuskommuner.

R. I den megen tale om nedbringelse af unødigt bureaukrati i den offentlige sektor virker forslaget

stik mod hensigten, så vi forventer at se konkret dokumentation for, at forslaget vil nedbringe

omfanget af offentlig administration, idet der ikke i det forelagte er en sådan dokumentation.

S. Når befordringspligten reelt ophæves med forslaget, er det naturligt at spørge, om det er et led i

en større indskrænkning af bestræbelserne på at sikre ligebehandling af borgerne i hele landet

eller om sådanne overvejelser ikke er indgået forud for fremsættelse af forslaget.

T. Hvis forslaget realiseres, kan man så regne med, at udsendelse af valgkort i forbindelse med

offentlige afstemninger vil ske til et postkasseanlæg, hvor der meget vel kan ske hærværk, som vil

skabe usikkerhed om vilkårene for afstemningen. På samme måde vil tyverier og beskadigelser af

anlæggets enkelte kasser meget vel kunne ske oftere, fordi det for "hærværs-personer" vil være

meget lettere at beskadige et anlæg end tage rundt til alle de traditionelle postkasser ved de

enkelte ejendomme. Hvem vil i øvrigt være erstatningspligtige ved hærværk på et postkasse-

anlæg? Nytårsaften ved postkasse-anlæggene vil blive ganske problematisk!

Når Gribskov Landligger Forbunds høringssvar slutter med et stort

, beror det på, at vi

finder det fremlagte forslag helt

-acceptabelt. Det foregiver at løse et problem, som ikke er et

reelt problem. Ejere af fritidshuse har ikke brug for at modtage brevpost, når de midlertidigt

opholder sig i deres sommerhus. Omadressering er stoppet for flere år siden. Og de fastboende

pensionister vil i langt de fleste tilfælde være tilmeldt digital kommunikation. De ikke-digitale er en

mindre og svindende gruppe, mens postkasse-anlæggene desværre bliver stående - hvis de bliver

opført!

Gribskov Landligger Forbund forventer opklarende svar på de spørgsmål, der er rejst i dette

høringssvar og håber, at lovgiver er lydhør.

Og bedst: Dropper forslaget!

Spar os for et unødvendigt lovtiltag til løsning af noget, der ikke er et problem.

Med venlig hilsen

Søren Bald

formand for Gribskov Landligger Forbund

HVEM ER GRIBSKOV LANDLIGGERFORBUND?

Gribskov kommune har mere end 14.000 sommerhuse/fritidshuse og er dermed den kommune i

landet, der har næstflest sommerhuse - kun overgået af Odsherred, der har mere end 23.000

sommerhuse.

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Gribskov Landligger Forbund repræsenterer mere end halvdelen af grundejerforeningerne i

sommerhusområderne og er dermed talsmand for et meget stort antal landliggere.

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 251085 -- BILAG 26 -- [ Høringssvar - Grundejerforeningen Bakkelandet ] --

ndejerforeningen Bakkelandet

ndejerforeningen

BakkelandsAsene

20. august

2023

Til

Trafikstyrelsen

Carsten

Niebuhrs Gade 43

7577

Kobenhavn

nfo@trafi kstyrelsen.

Horingssvar vedr.

forslag

til

lov om

andring

postloven,

j.nr.

2O23-L4LtaO

Grundejerforeningerne Bakkelandet og

BakkelandsSsene

afgiver hermed

felles

horingssvar

til

forslag

til

lov om

endring

postloven.

Grundejerforeningen Bakkelandet og Grundejerforeningen

Bakkelands8sene

ikke

blandt de inviterede

til

afgive

h@ringssvar,

men sender alligevel

horingssvar

for at

gore

opmaerksom

p3,

lovforslaget

og dets

bemerkninger

baserer sig

alt

for forenklet

billede

fritidshusomrSder.

Fritidshus

omr8der

meget forskellige, og

det

betyder,

den

nye

formulering

$ 8

vil

give nogle

helt

urlmelige

forhold

for

nogle

omr8der.

Vore

grundejerforeninger

representerer

parcelejerne

bebyggelsen

"Bakkelandet" beliggende

Nordsjelland

Sbent

land mellem

Annisse

Ramlose.

Bakkelandet er ved udstykningen

1962

udlagt

som sommerhusomr8de, men koberne

parcellerne

kunne

velge

mellem status

som

sommerhus- eller

hellSrshus,

Det betyder,

Bakkelandet

stadigt

formelt et

sommerhusomrSde

nu best8r

ca.

7/3

helSrshuse.

Det er naturligvis helt

urimeligt, at

disse helSrshuse

ikke skal have post bragt

til

postkasse

ved

vejen

samme

mSde

som andre

helSrshuse

i by-

landzone

ogsS

fremover.

Desuden

benyttes

tilsvarende del af sommerhusene som

helSrshuse

enten

efter

kommunal tilladelse eller

den

ret,

som pensionister har og

kan

derfor sidestilles

med

de avrige

helSrshuse.

Samme blanding

helSrs-

og sommerhuse

gelder

for

flere andre

fritidshus-

sommerhusomrSder.

Lovandringen

forslagets 5

Oets

Oeirarkninger

betragter tydeligvis

alle

fritidshus-

sommerhusomrSder som

ens

bestSende af

fritidshuse, som kun lejlighedsvis

bebos.

Det er

som

beskrevet ovenfor

et alt

for

forenklet

billede.

Der

derfor

behov

for

langt mere nuancerede bestemmelser og mulighed

for

individuel vurdering af

hvert

omr8de

for

sig. Det er selvsagt

ganske

omfattende, og

opfordrer dedor

til

bestemmelsen

centralt

placerede

brevkasseanleg for

fritidshus

omr8der

udg8r.

Med

venlig

hilsen

Ole

Kien

Formand

fue>

[email protected]

Henrik

Perplies

Hansen

Formand

Grundejerforeni

ngen

Bakkela ndsSsene

E-mail

Gru

ndejedoreningen

kkelandet

E-mail

[email protected]

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 251085 -- BILAG 27 -- [ Høringssvar - Grundejerforeningen Dronningmølle Strandpark ] --

Til Trafikstyrelsen

HØRINGSVAR VEDR 2023 – 141180

Dronningmølle Strandpark I-III (DRMS) bestyrelse har læst forligstekst og de konkrete planer, der

ligger bag forslaget om ændring af postloven. Vi er meget bekymret for lovforslagets omfattende

og problematiske konsekvenser for vores område.

Her er vores høringssvar til lovforslaget.

Indsigelser og argumentation

Lovforslaget adresserer et mindre problem i forbindelse med sommerhusområder

og stiller pensionister uden digital postlevering ringere end andre borgere.

•

Lovforslaget adresserer efter vores vurdering et meget lille problem for

sommerhusområder. I dag er det kun personer med folkeregisteradresse der kan få post i

disse områder. Det store flertal modtager digital post, eller har ikke postadresse i

sommerhuset.

Det har i flere år ikke været muligt at få omadresseret post til midlertidige adresser.

Mennesker, der opholder sig i deres sommerhus, kan ikke i dag få omadresseret deres

post.

Udviklingen mod mere og mere digital kommunikation indebærer, at et mindretal, der bliver

mindre og mindre, fortsat vil få leveret fysisk post. Omfanget af personer, der modtager

digital post stiger, så lovgivningen adresserer et problem som er af meget lille omfang.

Nogle ældre sommerhusejere kan være fritaget for digital kommunikation, og derfor være

afhængige af at modtage post fra f.eks. sundhedsvæsenet eller kommunen. Hvis de bor

langt fra et postkasseanlæg, er dårligt gående og uden bil vi det være svært for dem at

hente deres post.

Når befordringspligten reelt ophæves med forslaget, vil det være en reduktion i forhold til at

sikre ligebehandling af borgerne i hele landet. Er der taget stilling til dette i lovforslaget.

Gribskov Kommune vil efter lovforslaget blive pålagt at administrere tilladelser til at

modtage traditionel post i postkassen ved ejendommen. For en kommune som Gribskov

med et stort antal fastboende pensionister kan det blive en administrativ udfordring og

belastning. Det er ikke klart hvilke kriterier skal der lægges til grund for tildeling af ret til at

modtage traditionel post i ejendommens postkasse. Hvilke kriterier for vurderingen

af "borgere med særlige behov" vil være gældende? Det er derfor vores vurdering at det vil

blive svært at undgå forskelsbehandling af borgerne, når tildelingen administreres af de

enkelte kommuner uden fælles referenceramme.

Sommerhusejere med fast adresse i disse områder er for det meste pensionister. De

har som lovgivningen giver dem mulighed for, etableret sig i deres sommerhus i tillid

til at det offentlige ikke ville forringe deres livsmuligheder. De kan muligvis via

kommunen få dispensation til at modtage traditionel post i postkassen ved deres

ejendom, men hvis de ikke kan få det og har langt til postkasse-anlægget, vil de have

problemer. Vores ældre borgere bør ligestilles med borgere i parcelhuskvarterer. De

skal kunne få deres post leveret direkte hvis de er fritaget for digital postlevering.

•

Problemer med etablering og placering af fælles postkasseanlæg

•

Da det er meget få der i dag får leveret post til deres sommerhusadresse vil etablering af

fælles postkasseanlæg være unødvendige. De fleste sommerhusejere vil ikke have behov

for en sådan postkasse.

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

•

DRMS repræsenterer grundejere, men vi er vidende om, at der flere steder i Gribskov

kommune er ejendomme, der ikke er omfattet af pligten til medlemskab af en

grundejerforening. Hvordan vil man håndtere forholdene for ejerne af disse ejendomme.

Pakkeudbringning i dagens Danmark fungerer udmærket - blandt andet fra nethandel.

Dette burde afspejle sig i lovforslaget. Store postkasse-anlæg vil helt sikkert kun blive brugt

i meget beskedent omfang, mens pakkeposten i dag indebærer, at pakker - ofte fra dag til

dag - bliver leveret på den enkelte ejendom.

I lovforslaget bruges formuleringen om opsætningen af postkasse-anlæg "at ejerne i

fællesskab .....skal lade et fælles brevkasseanlæg opstille". Hvordan skal dette

administreres, når der sendes et budskab ud til en udefineret gruppe. Vil eventuel

medvirken til denne proces være forenelig med den enkelte grundejerforenings vedtægter

og hvad med områder, hvor der ikke findes en grundejerforening. Vi forudser betydelige

udfordringer med at få etableret de fælles postkasseanlæg.

Kan der findes arealer til fællespostkasser? Skal vi som ejerforening vederlagsfrit

overdrage arealet til et offentligt formål (postkasse-anlæg), og hvad med de steder hvor der

ikke findes fællesarealer.

Anlæggene vil være udsat for tyveri og beskadigelser af anlæggets enkelte kasser. For

"hærværks-personer" vil være meget lettere at beskadige et anlæg end tage rundt til alle de

traditionelle postkasser ved de enkelte ejendomme. Det er vores vurdering at nytårsaften

ved postkasse-anlæggene kan blive ganske problematisk.

Problemer med loven beregninger af energiforbrug og CO2 udslip

•

I forligsteksten regner partierne med, at der vil ske en reduktion af energiforbruget, når

postomdelingen ophører. Man overser, at hvis der skulle være reelt brug for postkasse-

anlæggene, vil de privates energiforbrug ved kørsel til og fra anlægget erstatte denne

energibesparelse, fordi de ikke bare skal ud til postkassen ved deres ejendom, men skal

køre hen til anlægget. Da der måske samtidig bringes post ud til ikke-digitale personer, skal

postbilen fortsat køre i området. Det er derfor vores vurdering at energi-regnskabet ikke

hænger sammen.

Bureaukratiske udfordringer

•

Det er vurderingen i lovforslaget at det ikke vil indebære administrative konsekvenser for

borgerne, vi mener ikke det er en realistisk vurdering. En del borgere med folkeregister-

adresse i et sommerhusområde vil søge om fritagelse for brug af kasserne i postkasse-

anlægget, så her vil både kommunen og borgerne mærke administrative konsekvenser.

Der skal også bruges offentlige ressourcer til godkendelse af placeringer af

postkasseanlæg ved offentlige veje, hvor flere instanser er indblandet. Der vil være

betydelige administrative udfordringer, ikke mindst i sommerhuskommuner som

eksempelvis Gribskov Kommune.

I forhold til nedbringelse af unødigt bureaukrati i den offentlige sektor virker forslaget stik

mod hensigten. Der er efter vores vurdering ikke konkret dokumentation for, at lovforslaget

ikke vil øge omfanget af offentlig administration.

Hvis forslaget realiseres, vil udsendelse af valgkort i forbindelse med offentlige

afstemninger ske til postkasseanlæg, hvor der kan ske hærværk. Det vil skabe usikkerhed

om vilkårene for folkeafstemninger.

•

Bevar befordringspligten

Der kan være god mening i at ændre postloven så vi som samfund kan drage nytte at af en sund

konkurrence på brevområdet. Vi mener dog af befordringspligten for dem som påtager sig

postomdeling skal bevares. Da der er en betydelig pakkepost i hele landet som kommer i alle

kroge af vores samfund. Det at skulle medbringe breve ikke være en væsentlig fordyrelse af

transporten, da der vil i vidt omfang være tale om samtransport.

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Med venlig hilsen

Christian S Laursen

Formand Grundejerforeningen Dronningmølle Strandpark

http://www.drmstrandpark.dk/

Bogfinkevej 13

3120 Dronningmølle

CVR. NR.

34383227

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 251085 -- BILAG 28 -- [ Høringssvar - Grundejerforeningen Ebeltoft Nord ] --

Fra:

Ivan Munk <[email protected]>

Sendt:

15. august 2023 13:28

Til:

ts Info <[email protected]>

Emne:

j.nr. 2023-141180

Høringssvar vedr. postloven med henvisning til

j.nr.

2023-141180

1. Lovforslaget forudsætter i praksis, at der er grundejerforeninger i sommerhusområder, hvilket der

ikke er i mange områder.

2. Lovforslaget pålægger grundejerforeninger beslutninger, investering og udgifter til

vedligehold, som en grundejerforening juridisk IKKE må påtage sig, med mindre alle beboere er

medlem og der er forpligtet medlemskab.

Regeringen skal således FØR postloven kan træde i

kraft, vedtage at der over hele landet er pligtigt medlemskab af en grundejerforening i

alle sommerhusområder.

3. Lovforslaget udtrykker en unødvendig og urimelig forringelse af mulighederne for post i

sommerhusområder. Foreninger mener, at kravet om postkasseanlæg skal udgå af lovforslaget.

4. Lovforslaget og medfølgende bemærkninger tager ikke højde for, at hvis centrale postkasseanlæg

opstilles, vil reklame- og pakkefirmaer OGSÅ anvende disse, hvormed loven medfører alvorlig

serviceforringelse langt ud over, hvad der er beskrevet, foruden at post anlæggene vil stå som

skampletter i naturen.

5. Ebeltoft Nord bakker herudover 100 % op om høringssvar indsendt af Fritidshusejernes

Landsforening

v.h.

Grundejerforeningen Ebeltoft Nord

fmd Ivan Munk

8400 Ebeltoft

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 251085 -- BILAG 29 -- [ Høringssvar - Grundejerforeningen Lemgaarden ] --

GRUNDEJERFORENINGERNE LEMGAARDEN & TAMMOSEHOLM

www.lemgaarden.dk & www.tammoseholm.dk

Trafikstyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V.

Strøby Ladeplads den 20. august 2023

Send via e-mail til [email protected]

Ang. Deres journal 2023-141180

–

Høring over ændring af postloven

Idet vi takker for muligheden for at fremføre vores synspunkter angående forslag til

ændring af postloven, skal vi herved fremkomme med vores foreningers bemærknin-

ger til lovforslagets bestemmelser angående postomdeling i sommerhusområder.

Vi har gennemgået og analyseret lovforslagets konsekvenser i vedlagte notat, og skal

i den forbindelse bemærke følgende.

I Bopælsbegrebet

Lovforslaget synes ikke at tage højde for den ændring i brugen af sommerhuse, som

er et resultat af de seneste års tilpasninger af den lovgivning, der regulerer området,

samt den kommunale (med statslig accept) praksis, der har udviklet sig for sommer-

huse. Vi peger på, at et stigende antal pensionister i den bredest mulige fortolkning

af pensionistbegrebet nu kan anvende

–

og anvender - sommerhuset som eneste bo-

lig, samt at mange kommuner har udviklet en fast praksis for dispensation til helårs-

anvendelse af sommerhuse og/eller i det hele taget accept af de facto helårsbeboel-

se.

I disse tilfælde bliver sommerhuset eneste bolig og dermed husstandens folkeregi-

steradresse. Endvidere er fortolkningen af sommerhusophold blevet ændret således,

at ophold i 42 af årets uger anses for ophold i sommermånederne.

Så hvor der tidligere med en grad af saglig begrundelse kunne argumenteres for, at

sommerhuset var en sekundær bolig, og at husstanden som udgangspunkt altid har en

anden (folkeregister)adresse, er situationen i dag, at et meget stort antal sommer-

husejere benytter sommerhuset som primære - og for flertallet af disses vedkom-

mende - eneste adresse.

De pågældende er således ikke længere beboere men borgerne med pligter og ret-

tigheder som alle andre borgere i de kommuner, hvor deres sommerhuse

–

folkeregi-

steradresse

–

er beliggende. Det gælder også for personer, der uanset ejerskab af fle-

re boliger, folkeregistreres på personens de facto bopæl (CPR lovens §7 stk. 2.)

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

GRUNDEJERFORENINGERNE LEMGAARDEN & TAMMOSEHOLM

www.lemgaarden.dk & www.tammoseholm.dk

Det er folkeregisteradressen offentlige myndigheder retter henvendelse til i relatio-

ner om skat, sociale ydelser, sundhedsforhold m.m., og ligeledes benyttes folkeregi-

sterdata af virksomheder og andre til korrekt identifikation og kommunikation i en

lang række forhold.

Uanset brug af digitale løsninger vil det således være folkeregisteradressen, der er

den centrale nøgle i såvel myndigheders som i mange virksomheders kommunikation

med borgerne.

Borgerne må derfor kunne forvente, at aktører, som staten overdrager omdeling af

fysisk post til, kan levere denne post i umiddelbar nærhed af den fysiske bopæl, som

folkeregisteradressen er knyttet til.

Borgere, der er undtaget fra digital post, har endvidere et retskrav på, at offentlige

henvendelser tilgår borgeren på folkeregisteradressen.

II Konsekvenser af lovforslaget

I vedlagte notat er lovforslaget gennemgået og analyseret. Vi skal her anføre nogle af

konklusionerne:

For sommerhusejerne

•

husstandens postservice forringes markant

husstanden påføres en udgift på ca. 2000 kr.

husstanden påføres et øget dagligt tidsforbrug til afhentning af post

husstanden påføres økonomiske omkostninger til afhentning af post

For postvirksomhederne

•

der er betydelig usikkerhed om den mulige omkostningsbesparelse

For samfundet som helhed

•

lovforslaget kan bevirke en øget CO

udledning på ca. 600 tons om året, sva-

rende til 1 procent den nuværende samlede CO

udledning

foreninger og udgivere kan blive påført tab som følge reduktion i abonnemen-

ter på periodiske skrifter og aviser

den demokratiske samtale og fællesskabet kan påføres skade som følge af

mindre forbrug af periodiske skrifter og aviser, samt ophør af foreningsmed-

lemsskaber

Et formål med lovforslaget er at give flere postaktører plads på markedet. For priva-

te husstande er denne ændring alt andet lige af mindre betydning f.s.v. angår mod-

tagelse af post, så længe det nuværende service- og prisniveau (som allerede af an-

dre årsager er forringet) opretholdes af aktørerne. Normalt er ønsket om flere aktø-

rer knyttet til en forventning om et mere effektivt marked med bedre service og la-

vere omkostninger. Det paradoksale ved dette lovforslag er, at lovforslaget facilite-

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

GRUNDEJERFORENINGERNE LEMGAARDEN & TAMMOSEHOLM

www.lemgaarden.dk & www.tammoseholm.dk

rer en omkostningsreduktion med lavere serviceniveau, øget tidsforbrug og øgede

omkostninger hos de forbrugere, der skal betjenes.

At lovforslaget dertil kan bevirke en øget CO

udledning i en tid, hvor alle bestræbel-

ser går i retning af reduktion, gør kun paradokset grellere.

Vi håber med disse bemærkninger at kunne gøre vores til

–

på vegne af medlemmer-

ne i sommerhusgrundejerforeningerne Lemgaarden og Tammoseholm

–

at denne be-

stemmelse i lovforslaget revurderes og tages af bordet.

Med venlig hilsen

Johs Chr Johansen

Formand

Grundejerforeningen Lemgaarden

Tel: +45 40 20 62 52

Mail: [email protected]

Susanne Petersen

Formand

Grundejerforeningen Tammoseholm

Tel: +45 21 43 13 07

Mail: [email protected]

Bilag:

Notat

–

Ændring af postservice i sommerhusområder

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 251085 -- BILAG 30 -- [ Høringssvar - Grundejerforeningen Limkærgård ] --

HØRINGSSVAR VEDR 2023 - 141180

Bestyrelsen for grundejerforeningen Limkærgård (Gribskov) med 118 medlemmer, har følgende

bemærkninger til forslaget om ændring af postloven. Vi har bemærket at lovforslaget forsøger at løse et

problem, som umiddelbart ikke findes i vores forening, og den

foreslåede ”løsning” vil betyde etableringen

af store postkasse-anlæg, som ikke hører hjemme i et rekreativt område.

Lovforslaget forsøger at løse et problem som ikke er til stede. Cirka 5% af vores medlemmer har

folkeregisteradresse i deres sommerhus og kan derfor modtage post. Langt størstedelen af disse modtager

alene digital post og det er mindre end 1% af vores medlemmer der er fritaget for at modtage digital post.

Da udviklingen i samfundet går mod en mere og mere digital kommunikationsform, må det forventes at

antallet, der får leveret fysisk post bliver mindre og mindre. Hvorfor forsøge at løse et problem, der ikke er

et problem?

Vores grundejerforening har ikke et fællesareal, hvor der kan opstilles et postkasse-anlæg på og derfor skal

det ifølge forslaget ske ved "indkørslen til området". Hvem stiller areal til rådighed for dette? Er det i en

rabat ved landevejen? Går det efter færdselsloven? Vil i tvinge et matrikelejer til at etablere et anlæg

udenfor sit sommerhus gennem ekspropriation og hvad med kompensation for dette?

I vores område findes der desuden flere matrikler som ikke er medlem af en grundejerforening. Er de så at

betragte som deres eget område og derved skal opstille deres eget postkasse-anlæg med 1stk. postkasse på

deres egen matrikel?

Private firmaer leverer dagligt pakker og breve, hvilket fungerer fint

–

også i et sommerhusområde. De

store postkasse-anlæg vil derfor helt sikkert kun blive brugt i yderst beskedent omfang, hvorved udgifterne

til etablering og vedligeholdelse langt overstiger den gavn der vil kunne være. Igen

–

hvorfor løse et

problem som ikke er et problem.

Som forslaget er udformet, virker det ganske besværligt at skulle etablere og vedligeholde et postkasse-

anlæg. Alt fra selv det at udskifte navne på de enkelte postkasser ved postkasse-anlæggene, til hvem der er

ansvarlig for eventuelle skader og vedligehold. Forslagets tekst om "at ejerne i fællesskab .....skal lade et

fælles brevkasseanlæg opstille", giver anledning til så mange spørgsmål. Vil lovgiver tvinge ”ejere” til at

stifte en forening, hvis formål er at drive postkasse-anlægget eller skal ejerne opkræves af det offentlige til

en fond som driver postkasse-anlæggene? Hvordan forventer lovgiver at dette helt konkret skal

administreres? Hvad med det som ejer et sommerhus, men bor i udlandet?

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Vi synes at forslaget forsøger at løse et problem der ikke er der og i stedet skaber en masse nye problemer.

Vi håber at vi med vores svar har gjort opmærksom på nogle af de mange problemer som der vil opstå ved

etableringen af postkasse-anlæg og at vi vil kunne få svar på nogle at de spørgsmål vil har stille om hvordan

det skal kunne fungere i praksis.

Vi håber at lovgiver tager vores bemærkninger op til overvejelser og tager stilling til om det reelt er

nødvendigt med et lovtiltag til løsning af et problem, der ikke er et problem.

På Vegne af Grundejerforeningen Limkærgård

Martin Kjær

Formand

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 251085 -- BILAG 31 -- [ Høringssvar - Grundejerforeningen Nordstrand ] --

Til Trafikstyrelsen

Høringssvar vedr 2023-141180

Tisvildeleje , d. 13/8-2023

Grundejerforeningen Nordstrand er en mindre grundejerforening i Gribskov kommune. Foreningen

ligger i et sommerhusområde og den annoncerede aftale om ændring af Postloven vil påvirke

foreningens medlemmer negativt. Det er grunden til denne henvendelse.

Forligspartierne bag aftalen udtaler, at “Det danske postmarked er velfungerende”, så hvad er

grunden til at ændre det?

Vi genkalder os her gamle Reagans ord: “If it ain't broke, don't fix it!”

Vi har følgende indvendinger:

1. Lovforslagets ændringsforslag til sommerhusområderne må anses for helt overflødigt, da det

i dag kun er personer med folkeregisteradresse i sommerhusområderne, der kan få fysisk

post. Det store flertal kan kun få fysisk post til deres folkeregisteradresse og må nøjes med

digital post i deres sommerhus.

2. Vores grundejerforening har overhovedet ikke noget fællesareal, men udelukkende veje som

i forvejen er for små og smalle til at afvikle den trafik der er. Desuden er “indkørslen til

området” et så stærkt befærdet kryds, så det vil være færdselsmæssigt uforsvarligt at kræve

et postkasseanlæg opstillet der.

3. Medlemskab af vores grundejerforening er frivilligt og derfor kan vi ikke disponere på

medlemmernes vegne. Så det må i givet fald være kommunen, der skal stå for opførelsen af

et postkasseanlæg.

4. Forslagsstillerne regner med at der vil ske en reduktion i energiforbruget, når

postomdelingen ophører. Her har man glemt to ting:

1. Postbilerne vil fortsat køre rundt, da de også bringer pakker ud – og disse vil fortsat i

mange tilfælde blive leveret til døren.

2. Når beboerne skal tjekke deres postkasse, så vil de – måske hver dag – starte bilen hen

til et postkasseanlæg, som de synes ikke er i gåafstand.

Derfor skønnes energiforbruget ikke at ville blive reduceret, men snarere forøget, hvis

forslaget gennemføres.

5. Fastholder man et postkasseanlæg, vil alternativet til at skulle tjekke postkassen med bil

givetvis være, at mange vil søge om fritagelse for brug af postkasseanlægget. Det vil give en

langt større administration hos kommunen – i modsætning til hvad forslagstillerne forventer.

Sammenfattende kan man sige, at forslaget vil

•

være en gene for sommerhusområdets beboere

•

give kommunerne større administration

•

øge energiforbruget

Altsammen for at løse et problem, der ikke eksisterer!

Med venlig hilsen

Grundejerforeningen Nordstrand

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 251085 -- BILAG 32 -- [ Høringssvar - Grundejerforeningen På Sandet ] --

Høringssvar, Trafikstyrelsen j.nr. 2023-141180, ændring af postloven

Langt, langt de fleste af vores sommerhuse har egen postkasse ved vejskellet, som de i 2011 blev pålagt ved

lov, og er ikke tilsluttet fælles brevkasseanlæg.

Postmængderne er i de senere år faldet kraftigt, hvor e-boks , email, sms, messenger mm har overtaget.

Postomdelte forsendelser er er i dag begrænset til valgkort, nyt Dankort og tidsskrifter.

Sommerhusejere modtager deres post op folkeregisteradressen.

I lovforslaget lægges der op til, at der centralt opstilles postkasseanlæg, der skal opfylde gældende krav om

størrelse og belysning. Vores område er omfattet af en lokalplan der kun tillader diskret belysning på den

enkelte matrikel.

Vi har i grundejerforeningen ingen fællesarealer hvor opstilling af postkasseanlæg kan være muligt.

Pensionister med folkeregisteradresse i sommerhuset har naturligvis et legitimt krav på at kunne modtage

deres post der hvor de bor og ikke i et postkasseanlæg i større eller mindre afstand, hvad enten de er

fritaget for post i E-boks eller ej.

Det ligger ganske vist i loven, at borgere, som er ude af stand til selv at hente post i brevkasseanlægget,

efter afgørelse fra bopælskommunen har krav på at få adresserede forsendelser afleveret direkte til

boligen. Vi er altså kommet så langt ud i hovedløs rationalisering, at ældre medborgere,

bevægelseshæmmede og svagtseende skal visiteres af kommunen for at få post på deres

folkeregisteradresse, hvis den ligger i et sommerhusområde!

Lovgivning med tilbagevirkende kraft

Da man i 1970erne indførte brevkasseanlæg i sommerhusområder, gjaldt bestemmelsen som nævnt kun

udstykninger efter 1. januar 1973.

Man har dengang fornuftigvis valgt at indføre en fremadrettet løsning. Nu lægger lovudkastet op til, at man

for nøjagtig de samme sommerhuse, der i mellemtiden er blevet 50 år ældre, indfører lovgivningen med en

slags tilbagevirkende kraft – uden i øvrigt at koble den op på en model for, hvordan den skal føres ud i livet.

Det vil typisk være grundejerforeningerne der består af frivillige, der kommer til at stå for opgaven med

opstilling og vedligeholdelse af postkasseanlæg, og vedtægterne indeholder intet om brevkasseanlæg,

hvorfor vedtægterne skal laves om. I vores område er der en del der ikke er medlem af

grundejerforeningen. Vi har som forening ingen bemyndigelse overfor disse.

Lovforslaget indeholder ikke bestemmelser om ekspropriation, så enhver aftale om postkasseanlæg må

derfor bero på frivillighed. Grundejerforeningen På Sandet kan derfor ikke indgå i en drøftelse af etablering

af postkasseanlæg.

Med venlig hilsen

Martin Marløe, formand På Sandet

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 251085 -- BILAG 33 -- [ Høringssvar - Grundejerforeningen Smidstrup Hegn ] --

Fra:

[email protected]

<[email protected]>

Sendt:

15. august 2023 18:37

Til:

ts Info <[email protected]>

Emne:

høringssvar

journal nr 2023-141180

Dette er høringssvar fra grundejerforeningen Smidstrup hegn 3250 Gilleleje.

Vi har i vores forening ikke mulighed for et postkasse anlæg, det eneste græsareal vi har er ud

til gennemkørsels veje.

vi har en del ældre i foreningen der ikke modtager digital post, dvs.de bliver tvunget til at gå

efter deres post, formentlig vil dette blive langt fra deres bolig.

vores forening er spredt over 4 veje hvilket betyder at der ikke vil være et centralt sted der

kan opsættes post anlæg.

Vi har aldrig oplevede at det har været et problem, med omdeling af post i vores sommerhus

område, og stiller os derfor uforstående overfor dette noget ugennemtænkt forslag.

Vi er en lille GF. på 24 matrikler, så det er ikke meget vi i forvejen ser en postbil.

mvh.

formand for gr Smidstrup hegn

Bitten nylander Winther

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 251085 -- BILAG 34 -- [ Høringssvar - Grundejerforeningen Strandhøjgård ] --

GRUNDEJERFORENINGEN STRANDHØJGÅRD

www.strandhojgaard.dk

CVR nr. 355 77 386

2023

Dato: 17. august 2023

Til Trafikstyrelsen

HØRINGSVAR VEDR. 2023 - 141180

1. Udviklingen mod mere og mere digital kommunikation indebærer, at et

mindretal, der bliver mindre og mindre, fortsat vil få leveret fysisk

post. Omfanget af personer, der modtager digital post stiger, så vi kan

ikke se at der er et stort problem med leveringen af fysisk post.

2. Vi er en af de grundejerforeninger som har et lukket fællesareal

omkranset af sommerhuse.

Det er ensbetydende med at der ikke er mulighed for at opstille et let

tilgængeligt postkasse anlæg. Postbilen har derfor ikke mulighed for at

parkere i nærheden af anlægget, så det er for postbuddet kun muligt

at gå med posten et langt stykke vej for at komme til postkasse

anlægget.

3. derudover er der ikke mulighed for at placere postkasserne ved

indgangen til vores arealer uden at skulle inddrage private arealer

(ekspropriation).

4. I vores lokalplan og vedtægter er der ikke nævnt noget om at der skal

være mulighed for at opstille fælles postkasseanlæg, vi skal derfor på

en generalforsamling have ændret lokalplanen, hvilket kræver en

flertalsbeslutning, og det tror jeg ikke vil være muligt at opnå.

5. Man kan ikke regne med at folk tømmer deres postkasse hver dag hvis

der er langt til anlægget, hvilket kan medføre at dårligt gående og

andre ikke får de breve med information i tide, det kan være alt

ligefra:

a. Indkaldelser til sygehusbehandling

b. Dankort

c. Pas

d. Sygesikringsbevis

e. mm.

6. Det at samle postkasserne et sted, vil jo være en 'gave' for dem der

bare skal aflevere x-antal annonceaviser, ejendomsmæglere der vil af

med pamfletter, und so weiter.Man kan sagtens forestille sig postkasser

der, diverse nej-tak klistermærker eller ej, fremover vil strutte med

materiale, der ville have det bedre i sin oprindelige form i diverse skove.

Formand:

Kurt Kristensen, Kastorvej 13, 3210 Vejby

Mobil: 40294560. email:

[email protected]

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

GRUNDEJERFORENINGEN STRANDHØJGÅRD

www.strandhojgaard.dk

CVR nr. 355 77 386

2023

Det bliver uhyggeligt nemt at dumpe alt muligt på et sted på kort tid,

ind ad brevsprækkerne.

7. derudover vil der være større mulighed for ødelæggelse af post ved

hærværk. Tyveri med mere.

8. Da vi er et sommerhusområde med få fastboende ca. 10% og ikke

fastboende som ikke har mulighed for omadressering mere og derfor

vil vi ikke hilse et postkasse anlæg velkomment.

9. I den sidst ende tror vi at det bliver en dyrere investering og samtidig

en forringelse af den offentlige service som kommer ingen tilgode.

10.

SÅ DROP VENLIGST FORSLAGET.

Med venlig hilsen

Kurt Kristensen

Formand grf. Strandhøjgård

3210 Vejby Strand

Formand:

Kurt Kristensen, Kastorvej 13, 3210 Vejby

Mobil: 40294560. email:

[email protected]

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 251085 -- BILAG 35 -- [ Høringssvar - Grundlejerforeningen Havnsø Strand ] --

Fra:

Flemming Hartøft <[email protected]>

Sendt:

5. august 2023 14:09

Til:

ts Info <[email protected]>

Cc:

[email protected];

Annie Juul Jensen <[email protected]>;

[email protected];

Jørgen Vasehus Madsen <[email protected]>; Peter Skovgaard <[email protected]>; Torben

Schrøder <[email protected]>; Troels Pedersen <[email protected]>

Emne:

Postloven i høring

Til Trakfikstyrelsen

Vedrørende høring om ændring af postloven

Høringsfrist 20 august 2023

Af de få breve der sendes i dag, er den væsentligste del til folkeregisteradressen og ikke til

sommerhusadresser.

I forslaget nævnes det, at "Det er vurderingen, at den fortsat faldende brevmængde vil medføre, at brev-

og pakkemarkedet på sigt vil smelte sammen, ...". Hvis breve på sigt vil blive behandlet som pakker vil

brevkasseanlægget blive overflødigt, da pakker normalt bringes til modtagerens adresse og ikke en

postkasse.

Da der i dag stort set ikke sendes breve til sommerhuse, synes den samfundsøkonomiske og miljømæssige

gevinst ved udskiftning af eksisterende postkasser med brevkasseanlæg særdeles tvivlsom. Der vil være

betydelige omkostninger ved etablering af anlæggene, hvor de fleste postkasser aldrig vil blive anvendt.

I ældre udbyggede sommerhusområder kan det desuden være vanskeligt at erhverve det nødvendige areal

til brevkasseanlæg.

Med venlig hilsen

Grundlejerforeningen Havnsø Strand

Flemming Hartøft

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 251085 -- BILAG 36 -- [ Høringssvar - Grænsestiens Grundejerforening ] --

Grænsestiens Grundejerforening

3100 Hornbæk

Til Trafikstyrelsen

18. august 2023

Høringssvar vedrørende ændring af Postloven – journalnummer 2023-141180

Grænsestiens Grundejerforenings bestyrelse har drøftet forslaget til ændringer af

postloven med store konsekvenser for den fremtidige postlevering. Vi er bekendt med, at

Gribskov Landligger Forbund (GLF) har fremsendt et høringssvar og tilslutter os de

fremførte synspunkter.

Mere specifikt vil vi dog anføre følgende væsentlige indsigelser:

1) Vi tilslutter os GLF’s synspunkt om, at

problemet med postombæring i

sommerhusområder er beskedent,

da omadressering af post til sommerhuse er

ophørt. Postkasserne ved de enkelte parceller anvendes udelukkende til lokale

reklamer og eventuel avisudbringning. Det forekommer derfor ikke

hensigstmæssigt at iværksætte de store ændringer, der følger af lovforslaget, da dette

vil medføre omfattende investeringer i postkasseanlæg, problemer med at finde

egnede placeringer, forringede trafikudsyn m.m.

2) Grænsestien er en blind, meget smal og delvis grusbelagt vej med ca. 35

ejendomme. Der er

ikke noget brugbart fællesareal,

hvorfor et central

postkasseanlæg ville skulle placeres ved indkørslen til Grænsestien fra

Villingebækvej. En sådan placering vil ikke kunne foretages uden at

forværre

udsynet og skabe større risiko for uheld.

Vejen ligger tilmed i et sving. Parkering

af postbil ved postlevering samt parkerede biler fra de beboere, der parkerer deres

bil ved afhentning af post, vil skabe endnu dårligere udsyn og farlige trafikforhold.

3) Et fælles postkasseanlæg vil

markant skæmme den frie natur

i vores og andres

sommerhusområder. Det virker besynderligt, at man på den enen side laver en

række foranstaltninger til sikring af naturen og på den anden side lovgiver om

opstilling af store skæmmende postkasseanlæg, som meget få borgere i

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

sommerhusområderne har brug for. Med udrulning af det nye affaldsregulativ er

vores kvarterer i forvejen blevet belastet med tre store plastic affaldsbeholdere pr.

parcel, hvilket i den grad skæmmer kvarteret.

Det er vores håb, at Trafikstyrelsen vil medtage vores synspunkter oven for i det videre

lovgivningarbejde, ligesom vi håber, at lovforslaget efter nøjere overvejelse af

konsekvenserne for en lille sommerhusvej som vores enten trækker lovforslaget tilbage

eller indarbejder en undtagelsesbestemmelse for sommerhusområder.

Med venlig hilsen

Per Skovsted

Formand for Grænsestiens Grundejerforening

Grænsestien 10

3100 Hornbæk

Mobil 20 66 00 46.

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 251085 -- BILAG 37 -- [ Høringssvar - Hanebjerg Plantage Grundejerforening ] --

Til Trafikstyrelsen

HØRINGSVAR VEDR 2023 - 141180

Hanebjerg Plantage Grundejerforenings (HPG) bestyrelse er meget bekymret ved lovforslagets

omfattende og problematiske konsekvenser for sommerhusområderne.

Herunder følger vores høringssvar vedr. ændring af postloven med ophævelse af

befordringspligten, ubegrundede opsættelser af store, unødvendige postkasse-anlæg ved

befærdede veje og foranstaltninger til løsning af et ikke-problem.

HPG`s SYNSPUNKTER PÅ LOVFORSLAGET BESKREVET I PUNKTERNE 1 - 9

Lovforslaget må anses for helt unødvendigt, fordi det behandler et ikke-problem, nemlig omdeling i

sommerhusområder, hvor kun personer med folkeregisteradresse i dag kan få post, mens det meget store

flertal primært modtager digital post og den post de modtager er på deres fastnet adresse, da de ikke har

postadresse i sommerhuset.

Det har i flere år ikke været muligt at få omadresseret post til midlertidige adresser, så mennesker, der

opholder sig i deres sommerhus, kan ikke i dag få omadresseret deres post.

Udviklingen mod mere og mere digital kommunikation indebærer, at et mindretal, der bliver mindre og

mindre, som fortsat vil få leveret fysisk post. Omfanget af personer, der modtager digital post stiger, så

lovgiver ønsker at løse et problem, der ikke er et problem, og slet ikke i sommerhusene.

Hanebjerg Plantage Grundejerforening er lovmæssigt kun et Vejlaug, grundejerne er ikke forpligtet til at

være medlem, der er ikke tinglyst medlemspligt. Foreningen har derved ikke mulighed for at fortage nogen

økonomiske dispositioner. Alle er ikke medlemmer, ud af 74 mulige er vi 67 medlemmer.

Vores grundejerforening er opdelt i to områder, det største område med 69 grundejere er påbegyndt

udstykket i 1920èrne, vejene er meget smalle og vi kan ikke se at der er nogen steder, det er muligt at

opstille et fælles postkasse-anlæg. Det andet og mindre område med 15 grundejer opført i 1972 har et lille

fællesareal.

De 69 grundejere har ikke nogen ret til at benytte fællesarealet hos de 15 grundejere.

Hvis alle vores postkasser skal opstilles i det lille område tror jeg at vi får de pågældende 15 grundejere i

det lille område på nakken og det vil også betyde at nogle vil få op til 800m til sin postkasse !

Vi har 3-4 grundejer som beboer deres sommerhus hele året !

Vi har i vores 2 områder grundejere som har fast bopæl i udlandet.

Hanebjerg Plantage Grundejerforening håber at i Dropper forslaget!

Spar os for et unødvendigt lovtiltag til løsning af noget, der ikke er et problem.

Med venlig hilsen

Hanebjerg Plantage Grundejerforening

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 251085 -- BILAG 38 -- [ Høringssvar - Hesselbjerg Grundejerforening ] --

Til Trafikstyrelsen.

Vi har med stor interesse gennemlæst planer og den forligstekst, der ligger bag ved ændringen af

postloven.

Vi ser dog med stor bekymring på de omfattende og problematiske konsekvenser, der kommer til at

gælde for sommerhus områder

–

ikke mindst de potentielle administrative og økonomiske konsekvenser.

Efter vor mening ligner det i højeste grad et unødvendigt ”overkill” i forhold til de nuværende reelle

nuværende forhold.

Vi er en

sommerhus grundejerforening stiftet tilbage i 1943

og området dækker over omkring 200

grundejere, hvoraf ca. 110 er medlemmer af Hesselbjerg Grundejerforening, idet grundejerforeningen ikke

har tvunget medlemskab.

Vi ser en stor udfordring i den administrative håndtering af områdets medlemmer contra ikke-medlemmer.

Vi har i området en del fastboende

–

herunder ældre personer

–

men langt de fleste grunde har

sommerhus status og har derfor ikke behov/mulighed for levering af fysisk post.

Vi har ingen fællesarealer i området og har ej heller mulighed for at etablere sådanne.

Som en følge af manglende fællesareal ville der således skulle opsættes relevante postkasseanlæg ved

indkørselsveje, hvilket vi ser meget store udfordringer ved.

Alle områdets indkørselsveje ligge ud til stærk trafikeret hovedvej ( = Hesselbjergvej). Alene i forhold til

færdselsloven ser vi meget bekymret på dette.

I forhold til de ældre og svage fastboende personer i området vil et fælles postkasse anlæg give store

udfordringer for disse, idet den væsentlig længere og mere besværlige tilgang til deres post vil hæmme

deres muligheder.

Vi foreslår derfor en løsning i retning mod, at de beboere, der ønsker/eller har mulighed for levering af

fysisk post, vil få det leveret på samme måde, som hvis de bestiller en pakke leveret via pakkeleverandør til

deres private adresse.

Med andre ord bør udbuddet i henhold til ændringerne i postloven tilrettelægges således, at man

bibeholder rettigheden/muligheden for at kunne få leveret fysisk post/pakker til den private sommerhus

adresse og

uden nogen form for fælles postkasseanlæg !

Venlig hilsen

Kresten Therkildsen

Formand

Hesselbjerg Grundejerforening

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 251085 -- BILAG 39 -- [ Høringssvar - HK Post & Kommunikation ] --

Fra:

Eigil Johannesen, PostNord <[email protected]>

Sendt:

8. august 2023 09:12

Til:

ts Info <[email protected]>

Emne:

J.nr. 2023 - 141180

Høringssvar

Indledningsvis bemærkes, at der ikke synes forholdt sig til medarbejderne i Post Danmark A/S, hvorfor vi

skal opfordre til en genbekræftelse af de givne tilsagn jf. Lov om Post Danmark A/S (LBK nr. 844 af

06/07/2011), § 9.

Endvidere synes der ikke at være forholdt sig til konsekvenserne for markedsværdien af Post Danmark A/S

jf. aktieselskabslovens § 44, og deraf afledte tab for andre aktionærer, herunder hvorvidt der kan rejses

erstatningskrav jf. aktieselskabslovens § 80.

Det er vor forventning, at der kan ske virksomhedsoverdragelse af medarbejdere i det omfang

Trafikministeriet overtager opgaver fra Post Danmark A/S, eksempelvis vedligeholdelse af

postnummersystemet.

Det er vor opfordring, at den kommercielle betaling som forudsættes indtil et udbud af opgaven eller

pålægges en postvirksomhed af ministeriet (også) dokumenteres og efterprøves af en uafhængig revisor, så

fortsatte påstande om ulovlig statsstøtte kan forebygges.

Forligskredsen opfordres til at tilkendegive, hvorvidt de foreninger, som planlægges pålagt moms af deres

kommunikation

–

som del af den demokratiske debat

–

fra 2026 (nuværende medieforligs varighed) kan få

deres medier omfattet af støtteordningerne. Dette synes kun rimeligt, når den fysiske avis også favoriseres.

Trafikstyrelsen bør i sine undersøgelser af markedet følge konkret op på distribution af magasiner, og dele

resultatet med magasinudgiverne, herunder relevante brancheorganisationer.

Det undrer os afslutningsvis, at der ikke stilles konkrete miljømæssige krav til det fremtidige postmarked,

da der næppe er behov for mere rådgivning

–

men handling.

Med venlig hilsen

Eigil Johannesen

Klubformand

4035 2024

HK Post & Kommunikation

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 251085 -- BILAG 40 -- [ Høringssvar - HK Privat ] --

Til

Trafikstyrelsen

Att. Martin Runebøll

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Telefon +45 7221 8800

[email protected]

j.nr. 2023 - 141180

København 18. august 2023

HK Privat og 3F Industri skal hermed takke for modtagelse af høringen om postloven og indleder med en

generel betragtning.

Høringssvar – udkast til forslag til Lov om ændring af postloven

Kritisk infrastruktur

Med afskaffelsen af befordringspligten fjernes et stykke kritisk national infrastruktur. En infrastruktur, som

gennem et koncessioneret og statsejet selskab har fungeret i 399 år, og som på trods af en stærkt

reduceret brevmængde stadig er en afgørende faktor for ensartet landsdækkende udbringning af post og

pakker og for sammenhængskraften i landet.

Fjernelsen af befordringspligten – med så hastigt forhandlet og behandlet lovgivning - kan føre til, at

selskabet på relativ kort tid nedbrydes i forhold den hidtidige opgave. Skal et sådant selskab bygges op igen,

vil det imidlertid blive en yderst bekostelig affære for skatteyderne. Det fremgår ikke af lovforslaget, hvor

det tværtimod fremstilles, som om PostNord bare kan hives tilbage, hvis det viser sig, at markedet ikke kan

løfte opgaven. I HK og 3F Industri mener vi ikke, at man bør tage chancen samfundsmæssigt med en så

vidtgående liberalisering af postsektoren, som der med lovforslaget bliver tale om.

I andre lande omkring os opretholdes koncessionerede postselskaber, så man bl.a. ikke udelukkende er

afhængige af digitaliseret kommunikation efter de dominerende udenlandske tech-selskabers

forgodtbefindende. Det prioriteres at bevare velkendte systemer, der kan træde til, hvis der skulle opstå

krisesituationer på grund af ydre angreb på den digitale infrastruktur.

Endvidere mener vi, at processen omkring forslaget er unødigt forhastet. Det har negativ betydning for den

demokratiske behandling af forslaget og betyder, at der stadig er mange ubesvarede spørgsmål og ikke

mindst uklarheder om de reelle økonomiske konsekvenser af forslaget.

Herunder følger mere specifikke bemærkninger.

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Medarbejdernes arbejdsvilkår

Indledningsvist skal bemærkes, at man i lovforslaget slet ikke har forholdt sig til medarbejdernes forhold i

Post Danmark A/S. Dette finder vi stærkt kritisabelt og er manglende respekt for de mange tusind

medarbejdere, hvis ansættelse og tryghed i dagligdagen nu står på gyngende grund.

Vi skal derfor opfordre til en genbekræftelse af de givne tilsagn jf. Lov om Post Danmark A/S (LBK nr. 844 af

06/07/2011), § 9 hurtigst muligt. Det drejer sig om bevarelse af retten til statslig tjenestemandspension og

statsgaranti for rådighedsløn og ventepenge som følge af selskabets eventuelle konkurs for de

tjenestemænd, som accepterede tilbud om overgang til overenskomstansættelse.

Det er vores forventning, at der kan ske virksomhedsoverdragelse af medarbejdere i det omfang,

Trafikministeriet overtager opgaver fra Post Danmark A/S, eksempelvis mht. vedligeholdelse af

postnummersystemet.

I kommentarerne til det udsendte lovforslag anføres det, at (s. 58):

Udbud vil som udgangspunkt blive

tilrettelagt således, at det er baseret på, at de enkelte postvirksomheder byder ind med egne medarbejdere

og eget produktionsapparat.

Markedsværdi

Endvidere synes der i lovforslaget ikke at være taget stilling til konsekvenserne for markedsværdien af Post

Danmark A/S jf. aktieselskabslovens § 44, og deraf afledte tab for andre aktionærer, herunder hvorvidt der

kan rejses erstatningskrav jf. aktieselskabslovens § 80.

Befordringspligt og moms

Vi vil opfordre til, at den kommercielle betaling, som forudsættes givet til PostNord, indtil et udbud af

opgaven gennemføres eller opgaven pålægges en postvirksomhed af ministeriet (også) dokumenteres og

efterprøves af en uafhængig revisor, så fortsatte påstande om ulovlig statsstøtte kan imødegås.

I dag koster det det samme at sende post med samme leveringssikkerhed i alle dele af landet. Med

lovforslagets liberalisering kan vi ikke se nogen garanti for, at det fremover bliver tilfældet.

Sættes postmarkedet helt frit, vil pris og service de facto fremover afhænge af adresse. Det er åbenlyst

mere rentabelt at omdele post i byområder end landområder, og derfor vil byboere igen være bedre stillet,

når det gælder om at modtage og sende post, end folk i yderområderne.

Fjernelsen af befordringspligten vil betyde, at ikke-momspligtige foreninger pålægges en merbetaling i form

af moms af deres forsendelser af blade og tidsskrifter.

Momsfri distribution er en del af eksistensgrundlaget for en række velgørende organisationer og

foreningers udgivelser. Bliver det 25 procent dyrere at distribuere foreningsblade og medlemsmagasiner, vil

vi fremover se langt færre trykte magasiner i Danmark.

Mindre og emnemæssigt snævre foreninger bliver formentlig de første til at dreje nøglen om på deres

trykte udgivelser. Tilbage vil stå de udgivelser med flest penge i ryggen, som appellerer til det bredeste

publikum. Det vil med andre ord ramme mangfoldigheden i magasin- og bladudgivelser i Danmark markant.

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Med lukningen af printmedier lades de over 300.000 ikke-digitale danskere yderligere i stikken. Udgiverne

henvises til at kæmpe om de digitale danskeres opmærksomhed i indbakken og bliver endnu mere

afhængige af at trække læsere ind via techgiganternes platforme. En afhængighed, som af mange årsager

ikke er ønskværdig, og som overgiver rammer og regler for den frie nationale meningsudfoldelse til

udenlandske virksomheder, der ikke har et demokratisk mandat.

Vi skal derfor opfordre forligskredsen til at tilkendegive, hvorvidt de foreninger, som planlægges pålagt

moms af deres bladekommunikation – som del af den demokratiske pluralisme – fra 2026 (det nuværende

medieforligs varighed) kan få deres medier omfattet af det kommende medieforligs støtteordninger. Dette

synes kun rimeligt, når de fysiske aviser favoriseres.

Sikkerhedsnet

Regeringen lægger op til, at der skal etableres et såkaldt sikkerhedsnet, hvor Trafikstyrelsen løbende skal

holde øje med, om markedet leverer til yderområderne.

I HK Privat har vores fagblad afprøvet udbringning hos konkurrenten, og vores erfaring var, at kvaliteten

simpelthen var for ringe. PostNord er forpligtet til at oplyse kvalitetstal og leve op til et minimum af

rettidig, korrekt udbringning på 93 %. Hvilke krav vil der blive stillet ved en liberalisering? Hvor ringe skal

kvalitetstallene være, før Trafikstyrelsen konkluderer, at markedet ikke løfter opgaven?

Trafikstyrelsen bør i sine undersøgelser af markedets funktionsmåde mht. bl.a. leveringssikkerhed, kvalitet

og priser følge konkret op på distribution af magasiner. Udformningen af disse undersøgelser herunder

deling af disses resultater bør ske med tæt inddragelse af magasinudgiverne. Kun derved kan det

konstateres, om der er overensstemmelse mellem kundebehov og den faktiske udførelse. Endvidere bør

der opstilles skarpe og korte tidsfrister for, hvornår der rettes op på evt. mangler i så henseende.

Klimabelastning

Det undrer os afslutningsvis, at der ikke stilles helt konkrete krav af miljømæssige karakter til det fremtidige

postmarked. Den trafik, som følger af udbringning af udgivelser og pakker medfører således et CO2-udslip

og har en miljøpåvirkning, som lovgiver med klare krav kan være med til formindske. Og dette kan udgøre

et substantielt og normsættende bidrag til den grønne omstilling af vores samfund.

Med disse bemærkninger skal HK og 3F Industri stille sig til rådighed for opfølgende spørgsmål.

Med venlig hilsen

Kontaktinfo:

Simon Tøgern, HK Privat

Morten Skov, HK Privat

Telefon: 40 42 02 24

Dzevad Ramic, 3F Industri

Telefon: 31 21 91 00

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 251085 -- BILAG 41 -- [ Høringssvar - ISOBRO ] --

ISOBRO

Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisationer

Peter Bangs vej 5B, 2200 Frederiksberg

+45 3838 4680

Trafikstyrelsen

Att: Martin Runebøll

J.nr. 2023-141180

18. august 2023

HØRINGSSVAR Vedr. lov om ændring af postloven (rammer for den fremtidige postbefordring)

ISOBRO repræsenterer mere end 230 velgørende organisationer og almennyttige foreninger. Langt størstedelen

af disse sender breve og medlemsblade med vigtig information ud til sårbare grupper, samt engagerer frivillige og

støtter. Derfor er ISOBRO meget optagede af, at de foreslåede ændringer af postloven ikke må forringe de

velgørende organisationers vilkår for at distribuere breve og medlemsblade.

ISOBRO har ikke en holdning til, hvem der leverer posten og hvordan markedet indrettes. Men, som det står

anført i Forslag til

Lov om ændring af postloven (Rammer for den fremtidige postbefordring),

vil det få negative

økonomiske konsekvenser for velgørende organisationer, da de ikke har momsfradrag og deres udgifter til porto

alt andet lige bliver højere, når Post Danmarks priser tillægges moms (s. 23).

Vi er helt enige i ovenstående og mener ikke at markedet vil tilpasse sig en så markant stigning, og sikre

fastholdelse af portoudgifterne for organisationerne, da velgørende organisationer, som ikke har momsfradrag, er

en lille del af det store postmarked.

En prisstigning på 25 % for omdeling af post risikerer at få store negative konsekvenser. Én konsekvens vil være, at

velgørende organisationer må dække de stigende omkostninger med midler andre steder fra. For vores

medlemmer ville det være midler tiltænkt f.eks. sociale indsatser, forskning og andet velgørenhed. En anden

konsekvens vil være dårligere information til medlemmer, frivillige og støtter

–

hvilket er helt centralt i

civilsamfundsarbejdet. Begge udfald ville være et stort slag for ISOBROs medlemmer og civilsamfundet.

Et andet eksempel er medlemsbladet, som er hjerteblod for det frivillige Danmark. Det er i medlemsbladet, man

holder sig opdateret, udveksler meninger og læser historier, der får medlemmerne til at føle sig mindre alene og

ser sig genkendt. Det er også gennem medlemsbladene, at medlemmer henter vigtig viden og rådgivning om

f.eks. deres sygdom, som de ikke kan få andre steder. Samtidigt er der mange medlemmer, særligt ældre og

personer med handicap, der ikke har kompetencer eller mulighed for at tilgå samme information via digitale

medier. For disse mennesker er trykt kommunikation fortsat uundværlig.

Derfor vil vi på det kraftigste opfordrer til, at der findes en model for, hvordan de velgørende organisationer

holdes skadesfri under de nye regler, så det vigtige arbejde kan fortsætte. Alt andet vil være en markant ændring i

organisationernes muligheder for dialog og indsamling, hvilket slet ikke stemmer overens om ønsker om øget

egenfinansiering.

En mulig løsning kunne være at kompensere de velgørende organisationer ved en forhøjelse af

momskompensationen. En af grundstenene i momskompensationen var i sin tid at give organisationerne bedre

mulighed for indsamling og dermed en fornuftig egenfinansiering til gavn for hele civilsamfundets vigtige arbejde.

I alle tilfælde indgår ISOBRO meget gerne i en konstruktiv dialog om den nøjagtige løsning, som kan tilgodese

såvel lovens formål som det frivillige Danmarks behov for ikke at blive påført unødige forringelser af de vilkår,

hvorunder de udfører deres almennyttige arbejde.

Med venlig hilsen

Kenneth Kamp Butzbach

Generalsekretær

+45 29 69 91 20, [email protected]

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 251085 -- BILAG 42 -- [ Høringssvar - Jammerbugt Kommune ] --

Trafikstyrelsen

[email protected]

Vækst og Udvikling

Plan

Toftevej 43, 9440 Aabybro

Tlf.: 7257 7777

[email protected]

www.jammerbugt.dk

Kell Agerbo

Direkte 7257 7641

[email protected]

15-08-2023

Sagsnr.: 30.10.30-P00-1-23

Høringssvar fra Jammerbugt Kommune til ændring af postloven

Jammerbugt Kommune fremsender hermed, i samarbejde med Sammenslutningen

af sommerhusejere i Jammerbugt Kommune (SSJK), bemærkninger til ændringer

af postloven.

Som udgangspunkt er Jammerbugt Kommune som landkommune og en stor som-

merhuskommune, bekymret for at forslaget til ændring af postloven, vil medføre en

serviceforringelse overfor henholdsvis borgere i Jammerbugt Kommune og de ca.

8000 sommerhusejere, der er i kommunen.

Jammerbugt Kommune er bekymret for, at en ændret lovgivning, primært vil få

store konsekvenser for yderområderne.

Det gælder både for landdistrikterne, de små byer og for sommerhusområderne,

hvor også

mange ældre bor helårs i deres sommerhuse. Disse vil blive ramt di-

rekte.

Der skal sikres at serviceniveauet er forsvarligt over for alle gruppe af borgere.

Der skal være en garanti for at der sker postudbringning - også selvom at ”marke-

det” – de private firmaer, ikke måtte finde det attraktivt.

Jammerbugt Kommune har den holdning, at det skal tage alvorligt, når foreninger

som Danske Patienter ser en fare i, at den nye lov vil fjerne den momsfrie distribu-

tion.

Dermed mister Patient- og pårørendeforeninger muligheden for at sende medlems-

blade ud, uden at skulle betale moms.

Disse blade indeholder væsentlig information for mange kronisk syge mv, for hvem

det ikke er naturligt eller muligt, at få deres informationer på nettet. Visse sommer-

husområder er ringe dækket af telemaster.

Jammerbugt Kommune har drøftet forslaget til ændring af postloven med Sam-

menslutningen af sommerhusejere i Jammerbugt kommune (SSJK).

Af forslaget fremgår det, at der også i sommerhusområder, som er udlagt før 1973

skal der etableres postkasseanlæg.

Adresse ved personlig henvendelse: Lundbakvej 5, 9490 Pandrup

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Såvel Jammerbugt Kommune som SSJK har de holdning, at der

ikke

bør stilles

krav om etablering nye postkasseanlæg i sommerhusområderne.

Der bør derimod arbejdes med en mere ”moderne” løsning, hvor ”pakkebutikker” i

nærområderne skal håndtere brevpost for sommerhusområderne.

Denne løsning skal kombineres med en SMS service.

I de gamle sommerhusområder, som ofte er placeret i sårbare landskaber, er der

sjældent udlagt fællesarealer, der er egnede til placering af et postkasseanlæg

med tilhørende parkeringsmulighed.

Ligeledes er erfaringen, at sådanne anlæg ofte bliver overfyldte med reklamer mv.

Endvidere er erfaringen, at der ikke sker regelmæssig tømning, især fra de som-

merhuse, som udlejes meget.

Høringsbrev fra SSJK er vedlagt som bilag.

Teknik- og Miljøudvalget

Jammerbugt Kommune

Adresse ved personlig henvendelse: Lundbakvej 5, 9490 Pandrup

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 251085 -- BILAG 43 -- [ Høringssvar - Julemærkefonden ] --

Trafikstyrelsen

Att: Martin Runebøhl

[email protected]

Sagsnummer: 2022-709-0351

Høringssvaret er desuden sendt til medlemmerne af Trafikudvalget

Roskilde 18. august 2023

HØRINGSSVAR Vedr. lov om ændring af postloven (rammer for den fremtidige

postbefordring)

Tak for at Julemærkefonden må afgive høringssvar til ovennævnte.

Julemærkefonden er meget bekymret for konsekvenserne af ovennævnte lovforslag. Som

anført i Forslag til

Lov om ændring af postloven (Rammer for den fremtidige postbefordring),

vil det få store negative økonomiske konsekvenser for Julemærkefonden, da vi ikke har

momsfradrag for vores udgifter til porto. Ud fra en alt andet lige betragtning vil portoen stige

med 25%, når Post Danmarks priser tillægges moms.

Julemærkefonden hjælper ca. 1000 børn om året – og det bliver vi ved med uanset hvad!

Det er vores formål, og det er vi stolte af, læs venligst nedenfor om vores arbejde. Men

momsbelagt porto får den konsekvens, at økonomien i organisationen bliver forringet. Der

skal justeres på nogle parametre – det kan være medarbejdere, der skal afskediges,

indsatser for børnene, der forringes eller andet. Det ved vi ikke endnu. Men det er

indlysende for alle, at en organisation ikke kan samle penge ind til moms og slet ikke moms

på porto. Det var en del af argumentationen i 2007, da momskompensationsordningen blev

indført.

Det er muligt, at portoen generelt bliver billigere på den lange, fordi der kommer

konkurrence på markedet. Men det betyder stadig, at den besparelse får

civilsamfundsorganisationerne IKKE glæde af, fordi vi fortsat skal afregne moms. Det undrer

Julemærkefonden, at det er civilsamfundsorganisationerne, der netop er sat i verden for at

hjælpe de svageste, der skal betale den højeste pris i Danmark på forsendelser til private. Vi

kan ikke sende regningen videre til kunderne, som er frivillige bidragydere.

Derudover er en civilsamfundsorganisation i langt højere grad end en virksomhed en enhed,

der henvender sig til medlemmernes og bidragydernes følelser. Ingen er tvunget til at støtte

velgørenhed, alle støtter frivilligt, ganske enkelt fordi det er hjerteblod. Derfor er hele det

taktile element i at modtage en forsendelse ganske afgørende for rekruttering, fastholdelse

og udvikling af organisationen. En mail er IKKE taktil. Det rammer en

civilsamfundsorganisation i hjertekulen – på dens allermest følsomme sted nemlig

kommunikationen med baglandet, når organisationen, kan blive tvunget til at sende færre

breve eller nedlægge medlemsbladet pga. stigende udgifter til selve

kommunikationskanalen.

Regeringen bejler i stigende grad til civilsamfundsorganisationerne om hjælp til løsning af

samfundets problemer. Vi kan og vil gerne bidrage med alt, hvad vi har af ressourcer – både

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

økonomiske og menneskelige i form af frivillige. Men det er nu de selvsamme

organisationer, der bliver påført ekstra udgifter til den kommunikation, vi er så fuldstændig

afhængige af. Det giver slet ingen mening.

Julemærkefonden har portoudgifter hvert år på knapt 2 mio. kr., og vi forventer, udgifterne til

porto er stigende. Det betyder, at vi fremover forventer at skulle afregne ca. 600.000 kr. i

moms på porto. Det beløb vil naturligvis indgå i en kommende ansøgning om

momskompensation.

Momskompensationsordningen giver en kompensation på momsudgifter svarende til ca. 38

%. Det betyder, at den forventede reelle momsudgift ud fra en alt andet lige betragtning vil

udgøre en stigning på kr. 372.000. Det er mange penge – og det er mange mennesker, der

skal give kr. 50 hver måned, før de penge er samlet ind.

Den eneste fornuftige løsning i et moderne velfærdssamfund er naturligvis at holde de

svageste skadesløse. Derfor vil vi opfordre til, at den samlede momsbyrde for § 8 A

godkendte organisationers udgifter til forsendelse kompenseres 1 til 1 via

momskompensationsordningen.

Julemærkefonden står gerne til rådighed for en god konstruktiv dialog om løsning af

udfordringerne, og vi kommer gerne til et møde. Vi inviterer også gerne på besøg på et

Julemærkehjem med rundvisning af 2 søde børn, hvor vi fortæller mere om vores arbejde

for børnene, men også beskriver mere indgående kludetæppe-økonomien i en

velfungerende velgørende organisation.

Med venlig hilsen

JULEMÆRKEFONDEN

Søren Ravn Jensen

Direktør

Kort om Julemærkehjemmene

Hvert år får op mod 1.000 børn hjælp på et af de fem Julemærkehjem. Fællesnævneren for

langt størstedelen af de børn er, at de mistrives på grund af ensomhed, mobning og social

isolation. Børnene er i alderen 7 til 14 år og ensomheden og oplevelsen af at være alene

sætter dybe spor i børnene. De har hårdt brug for hjælp til at vende mistrivsel til en glad

barndom med venner og legeaftaler. Den hjælp får de på Julemærkehjemmene.

Julemærkehjemmene giver børn og deres familier muligheden for at starte forfra. Helt

konkret bor børnene på Julemærkehjem i en periode sammen med andre børn, som også

arbejder med deres udfordringer. Tydelige rammer, nye fællesskaber og den rigtige blanding

af sund mad og motion, hjælper børnene til at finde deres styrker. De opbygger selvværd

ved at lære nye måder at se på sig selv og verden.

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Forældrenes støtte og opbakning før, under og efter opholdet er helt afgørende for at barnet

når sine mål med opholdet, og at de gode resultater fastholdes på langt sigt. Derfor stiller vi

krav til forældrene om involvering i hele forløbet, f.eks. med deltagelse i forældredage, hvor

der arbejdes med forskellige tematikker, og weekendopgaver, der skal løses sammen med

barnet – oftest er det opgaver, der relaterer sig til ugens trivsels- eller madværksteder.

Derudover samarbejder vi også med børnenes skoler og hjemkommuner for at sikre barnet

den bedst mulige støtte efter opholdets afslutning.

Helt overordnet arbejder vi for, at det enkelte barn får vendt mistrivsel til en ny start. Barnet

får styrket sit selvværd og sine kompetencer, og får en bedre tro på sig selv. Børnene bliver

fulgt op til et år efter, de afslutter deres ophold.

Vi måler på børnenes egen tro på dem selv, deres egene vurdering af deres liv som

over/under middel og meget andet. Vores resultatdokumentation viser, at et ophold

forbedrer børnenes livskvalitet. Før de starter, er det kun 22 % af børnene, der er glade for

at gå i skole, 12 måneder efter endt ophold er tallet steget til 38 %. Vi ved, at børn, der

kommer godt gennem grundskolen, klarer sig bedre i voksenlivet.

Ofte er det dog forældrene, der mærker ændringerne mest. En mor har skrevet følgende:

”Min dreng tror mere på sig selv, han flytter grænser hele tiden, men vigtigst af alt, så er han

glad og har mod på fremtiden.”

Vores langsigtede mål er at det enkelte barn får en god barndom og ungdom hvor barnet

har kompetencer og ressourcer til at indgå i meningsfulde fællesskaber og gennemføre en

uddannelse. På den lange bane bliver barnet klædt på til at finde sin plads på

arbejdsmarkedet og få et godt voksenliv.

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

NU ER JEG IKKE

BANGE FOR,

HVAD ANDRE

TÆNKER OM MIG

MATHIAS BLEV MOBBET I SKOLEN. TIL SIDST HAVDE HAN IKKE L ÆNGERE LYST TIL AT GÅ I SKOLE. ET OPHOLD

PÅ JULEMÆRKEHJEM HAR VÆRET HANS REDNING, OG I DAG ER HAN IGEN EN DRENG MED TRO PÅ SIG SELV.

”Det var her i 6. klasse, det gik over gevind.

De andre begyndte at mobbe mig. De

råbte ad mig i skolegården og kaldte mig

”Flæske” og andre ubehagelige ting.”

Sådan fortæller 12-årige Mathias om sin

skoletid, der lige pludselig blev til et mare-

ridt. Lærerne forsøgte at hjælpe, men de

kunne ikke få mobberiet til at stoppe. Og de

mange grimme ord fik store konsekvenser

for Mathias.

”JEG VA R B A NGE FOR

AT KOMME I SKOLE.”

”Jeg blev ked af det og sur. Når jeg kom

hjem fra skole, var jeg meget frustreret, for

hvad nu hvis jeg blev mobbet igen i morgen?

Jeg var bange for at komme i skole, og til

sidst havde jeg slet ikke lyst til at gå i skole.

Det var derfor, jeg kom på Julemærkehjem.”

”JEG H A R FÅ E T MERE SELV VÆRD

Et vendepunkt

Opholdet på Julemærkehjemmet Hobro

i sommeren 2022 blev et vendepunkt for

Mathias. Her fik han nye venner, og alle talte

pænt til ham. Nu kunne han igen slappe af

og være sig selv.

Pædagogerne på Julemærkehjemmet har

hjulpet Mathias gennem hele opholdet. De

har lært ham, at han ikke skal bekymre sig

om, hvad andre kunne finde på at tænke om

OG ER GL A D IGEN."

”Jeg har fået meget bedre selvværd, og nu

er jeg glad for min krop igen. Før jeg kom

på Julemærkehjem, hadede jeg den. Når vi

havde idræt i skolen, var jeg altid den sidste,

der gik i bad, fordi jeg ikke ville vise min

krop frem. Jeg var bange for, hvad de andre

ville sige om den. Men nu tør jeg godt.”

”Jeg glæder mig meget til at vise de

andre, hvem jeg er, og til at byde ind i

fællesskabet. Det er fantastisk at være på

Julemærkehjem. Det er et sted, du kan få

hjælp, når du har det svært”, slutter han

med et smil.

Jeg hadede min krop

På Julemærkehjemmet er der fokus på leg

og bevægelse i fællesskab med de andre

børn. Sammen med de mange muligheder

for at dyrke naturen og udelivet har ophol-

det gjort en kæmpe forskel for Mathias.

En ny start

Efter opholdet på Julemærkehjemmet skal

Mathias starte på en ny skole. Det bliver

en ny start for ham, hvor han kan være den

nye, glade udgave af sig selv.

”Jeg synes, Julemærkehjemmet er et fedt

sted, jeg elsker det. Her er venner, jeg kan

tale med hele tiden. Vi gør meget for at få

alle med i gruppen, når vi laver noget. Der

er plads til alle.”

”Før følte jeg, at der var mange, som kig-

gede på mig. Men nu er jeg ikke bange for,

hvad folk tænker om mig. Jeg tør mere. Jeg

har fået mere selvværd og er glad igen."

ham. I dag er det en helt forandret Mathias.

Væk er bekymringerne og selvhadet.

T LF. 33 13 37 4 5

S T Ø T PÅ JUL EM ÆR K E T.DK / S T OE T

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

ALLE BØRN HAR VÆRDI FOR FÆLLESSK ABET

Mistrivsel har store konsekvenser for børn. På Julemærkehjemmene hjælper vi børnene

til at se og mærke, at de er gode nok, som de er, og at alle har noget at bidrage med til et

fællesskab.

Vi lærer børnene nye måder at se på sig selv og verden. Det er med til at styrke deres

selvfølelse, mod, energi og evne til at glæde sig og se lyst på fremtiden.

Gennem et ophold hjælper vi børnene til bedre trivsel ved at styrke deres mentale, sociale

og fysiske sundhed. Kun når man har det godt med sig selv og mærker sin egen styrke, er

man i stand til at håndtere de udfordringer, livet byder på.

Selvom vi hedder Julemærkehjemmene, så hjælper vi faktisk børn hele året. Derfor har vi

også brug for støtte og donationer hele året.

Julemærkehjemmene – Giver børn en ny start

VIDSTE DU AT

7 ud af 10 børn, der kommer på

Julemærkehjem er vant til en hverdag

med mobning. Et år efter opholdet er det

mindre end 2 ud af 10 børn, der dagligt

oplever mobning.

T LF. 33 13 37 4 5

S T Ø T PÅ JUL EM ÆR K E T.DK / S T OE T

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 251085 -- BILAG 44 -- [ Høringssvar - Jørgenshvile Grundejerforening ] --

Fra:

Mette Dollerup <[email protected]>

Sendt:

8. august 2023 17:14

Til:

ts Info <[email protected]>

Emne:

Høringssvar vedr. forslag til ændring af postloven

Til Trafik-styrelsen

Vedr. journal-nummer: 2023 - 141180

Høringssvar fra Jørgenshvile Grundejerforening, Munkerup, Gilleleje - Vedr. forslag til ændring

af postloven

I Jørgenshvile Grundejerforening er vi bekymret for dette forslag til ændring af postloven. I

foreningen har vi enkelte fastboende (pensionister). Også et par enkelte der er undtaget for digital

post.

Udfordringen er bl.a. at der i forslaget lægges op til, at der skal opsættes centrale postkasse-anlæg

i et område. Det vil ikke være muligt i vores område, da grundejerforeningen ikke har fællesarealer

hvor disse kan opstilles, og hvis de skal stå langs med Munkerup Strandvej

–

altså på kommunal

grund, vil det give store trafikale problemer, som færdselspolitiet næppe vil godkende.

Derudover er der ikke mulighed for belysning ved et postkasse-anlæg, og der er ikke

gadebelysning i området, og det skal der heller ikke være i sommerhusområder.

Der vil altså ikke kunne opsættes centralt postkasse-anlæg i vores forening, så hvor skal posten så

hentes? altså for de meget få der får post. Og hvad med transporten dagligt for at se efter om der

er kommet post? For de fastboende pensionister i sommerlandet vil det give en række

udfordringer med denne ændring, og grundejerforeningen har ikke hverken penge eller areal til at

opsætte et postkasse-anlæg.

Vi vil på det kraftigste fraråde vedtagelse af dette forslag.

Jørgenshvile Grundejerforening

Forperson Mette Dollerup

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 251085 -- BILAG 45 -- [ Høringssvar - Kommunernes Landsforening ] --

Høringssvar til forslag til lov om ændring af postloven

KL takker for det fremsendte forslag til ændring af postloven, som blev

fremsendt den 7. juli 2023 af Trafikstyrelsen med høringsfrist den 20. au-

gust 2023.

KL konstaterer, at forslaget udmønter den politiske aftale omkring fremti-

dens post, der er indgået den 27. juni 2023, hvori hovedelementet er en

ophævelse af befordringspligten. KL konstaterer samtidig, at postbetje-

ningen med at levere landsdækkende postbetjening af pakker og breve,

dagblade, magasinpost mv. som udgangspunkt overlades til markedet.

Generelle bemærkninger

KL mener generelt, at der med forslagets ophævelse af befordringsplig-

ten kan risikere at ske en yderligere skævvridning af forholdet mellem by

og land.

KL mener, der kan være en risiko for, at forslaget vil betyde, at øer og

landdistrikterne kan komme til at opleve en dårligere og dyrere postbetje-

ning. Dette kan betyde, at det vil være mindre attraktivt at bosætte sig i

disse områder.

KL finder det i den sammenhæng positivt, at aftaleparterne omkring afta-

len om fremtidens post giver ministeren mulighed for at gribe ind, hvis der

konstateres et markedssvigt. KL finder det dog bekymrende, at d er kun er

tale om en kan-bestemmelse, og at ministeren således ikke umiddelbart

er forpligtet til at gribe ind.

Specifikke bemærkninger

Overvågning og postbetjening

I forslagets § 1, nr. 24, affattes en ændring til postlovens § 23, således at

ministeren fremadrettet skal føre tilsyn med overholdelse af postlovgiv-

ning og postbetjeningen. Det fremgår dog ikke af forslaget, hvad omfan-

get af tilsynet er, eller om der er tale om en kontinuerlig overvågning eller

et tilsyn med en periodevis afrapportering til ministeren. Derudover be-

mærker KL, at tilsynet bør tage udgangspunkt i det nuværende serviceni-

veau for postbetjening.

Dato: 18. august 202318.

august 2023

Sags ID: SAG-2023-03307

Dok. ID: 3358577

E-mail:

[email protected]

Direkte: 3370 33433370

3343

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København

SWeidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dkwww.kl.dk

Side 1 af 3

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

I det tilfælde, at det konstateres, at markedet ikke formår at sikre lands-

dækkende postbetjening, sikres ministeren med forslaget, med henvis-

ning til postlovens § 14, mulighed for at kunne gribe ind ved at udpege en

virksomhed, der mod betaling håndterer den konkrete problemstilling.

KL finder det positivt, at ministeren har denne mulighed, men samtidig

mener KL, at genopretning af en manglende eller mangelfuld postbetje-

ning af områder af landet kan risikere at tage lang tid. Dels vil der sand-

synligvis gå en periode, inden problemet konstateres, potentielt et år,

hvis der kun sker en eksempelvis årlig afrapportering. Samtidig kan reak-

tionstiden fra ministerens side også tage en længere periode – særligt

hvis opgaver skal sendes i udbud for at løse problemstillingen, samt med

en efterfølgende periode til implementering. KL bemærker i den forbin-

delse, at en hurtig genopretning af postbetjeningen vil kræve, at der er

virksomheder, der har den nødvendige infrastruktur i de aktuelle geogra-

fiske områder på plads for at kunne løfte postbetjeningen.

KL bemærker i den forbindelse, at det er vigtigt, at der sker et løbende til-

syn og afrapportering af potentielle udfordringer for postbetjeningen, så-

ledes at ministeren hurtigt kan tage initiativ til at rette op på eventuelle

markedssvigt. KL opfordrer også ministeren til at have et klart beredskab

til på kort tid at kunne håndtere eventuelle udfordringer med postbetjenin-

gen.

Sikkerhed for postbetjeningen

Det bemærkes, at sikkerheden omkring postbetjeningen i flere tilfælde er

afgørende for kommunerne. Eksempelvis i forbindelse med høringspro-

cesser, hvor sikkerheden omkring hvornår en forsendelse modtages af

borgerne er afgørende for, om en høring gennemføres efter reglerne. KL

bemærker i den forbindelse, at der i forslaget ikke er behandlet eller stil-

let krav eller mål for leveringstiden af forsendelser.

Desuden gør KL opmærksom på, at ændringen af postloven indebærer

en risiko for forsinket udsendelse af valgkort i den udstrækning, frekven-

sen for omdeling af post bliver lavere i fx yderområder. Opmærksomhe-

den henledes i den forbindelse på, at vinduet for udsendelse er kort for

den gruppe af vælgere, der flytter i perioden op til valget (”7-dages li-

sten”). KL forventer at gå i dialog med KMD og PostNord herom, men

skal samtidig opfordre til, at det i forbindelse med den i postaftalen an-

noncerede opfølgning fra statens side sikres, at postomdelingsfrekven-

sen i fx yderområderne ikke falder.

Økonomiske konsekvenser

I lovforslaget konkluderes det, at ”Forslaget

forventes ikke at have næv-

neværdige økonomiske og administrative konsekvenser for regioner og

kommuner.”

KL vurderer, at de økonomiske konsekvenser for kommunerne er meget

usikre. Samlet er der 331.000

borgere, som er undtaget fra digital post.

Dato: 18. august 202318.

august 2023

Sags ID: SAG-2023-03307

Dok. ID: 3358577

E-mail:

[email protected]

Direkte: 3370 33433370

3343

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København

SWeidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dkwww.kl.dk

Side 2 af 3

Digitaliseringsstyrelsen, Borgernes IT-anvendelse i 2022,

Tal og statistik (digst.dk)

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Konsekvensen af dette er, at der er et større antal borgere, hvor kommu-

nerne er forpligtet til at sende i fysisk form. Med ophævelsen af befor-

dringspligten er omkostningerne af dette i højere grad afhængige af pri-

sen, som fastsættes gennem markedet. Dette kan potentielt få negative

konsekvenser for kommunerne.

Der tages forbehold for politisk behandling af høringssvaret.

Dato: 18. august 202318.

august 2023

Sags ID: SAG-2023-03307

Dok. ID: 3358577

E-mail:

[email protected]

Direkte: 3370 33433370

3343

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København

SWeidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dkwww.kl.dk

Side 3 af 3

Med venlig hilsen

Lars Hedegaard Nielsen

Specialkonsulent

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 251085 -- BILAG 46 -- [ Høringssvar - Landbrug & Fødevarer ] --

Dato

Side

18. august 2023

1 af 1

Trafikstyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Høringssvaret er sendt til:

[email protected]

Vedr. høring over forslag til ændring af postloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 461 af

27. april 2023

Landbrug & Fødevarer takker for muligheden for at afgive høringssvar til lovforslaget.

Forslaget sigter mod at overdrage den landsdækkende postbefordring til markedet, på

nær blindeforsendelser, udenlandspost og betjening af ø-samfund.

Lovforslaget lægger vægt på, at virksomheder, der ansøger om at operere som

landsdækkende postudbydere, vedvarende skal kunne dokumentere ensartede priser i

hele landet for både breve og pakker. Trafikstyrelsen agter at udføre månedlige

undersøgelser fra 2024 for at sikre overholdelse af disse krav. Der er dog fortsat

usikkerhed om, hvordan overvågningen vil blive udført, og hvilke metoder Trafikstyrelsen

vil bruge for at opnå tilstrækkelig og effektiv kontrol af posttjenesterne.

I Landbrug & Fødevarer er vi bekymrede for privatiseringens indvirkning på

posttjenesten i landdistrikterne. Det er essentielt, at ændringerne ikke medfører højere

omkostninger eller nedsat kvalitet i postmodtagelsen i disse områder. Det bør derfor

garanteres, at privatiseringen ikke skaber forskelsbehandling af og negative

konsekvenser for borgerne i landdistrikterne, og at de fortsat vil modtage post til samme

priser som byområder og centre, og med samme pålidelighed som tidligere.

Generelt anerkender vi målet med lovforslaget om at skabe mere effektive og

konkurrenceprægede posttjenester. Det er dog væsentligt, at der lægges vægt på en

omhyggelig og landsdækkende overvågning af, at de berørte borgere ikke pådrager sig

eventuelle negative konsekvenser af privatiseringen.

Med venlig hilsen

Samyia Beg

Chefkonsulent

Erhverv

M +45 2683 0075

E [email protected]

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 251085 -- BILAG 47 -- [ Høringssvar - Landdistrikternes Fællesråd ] --

Til Trafikstyrelsen

Landdistrikternes Fællesråd

Rådhusgade 100

DK-8300 Odder

Tlf.: 61 313 636

Email: [email protected]

www.landdistrikterne.dk

Svar på høring om forslag til lov om ændring af postloven

CVR: 20257180

Dato: 18.08.2023

Trafikstyrelsen har den 7. juli 2023 sendt et udkast til lovforslag om ændring af

postloven i høring.

Landdistrikternes Fællesråd anerkender nødvendigheden af ændringer på post-

området overordnet set. Det er dog afgørende, at lovændringen ikke betyder, at

borgere i landdistrikterne - heriblandt en stor del af de 331.000 danskere, som er

fritaget for digital post - får en ringere og dyrere postservice. Landdistrikternes

Fællesråd har en klar forventning om, at forligspartierne og transportministeren

holder et vågent øje med udviklingen i postomdelingen i landdistrikterne, ligesom

Landdistrikternes Fællesråd vil gøre det samme.

Derudover har Landdistrikternes Fællesråd følgende bemærkninger til udkastet

til lovforslaget om ændring af postloven:

Tilsyn med den landsdækkende postbetjening

Ifølge §23, stk. 1, fører transportministeren tilsyn med postvirksomhedernes

overholdelse af postlovgivningen og vilkårene for deres tilladelse til erhvervs-

mæssig postbefordring. Af §23, stk. 2, fremgår det desuden, at transportministe-

ren fører tilsyn med udviklingen på postmarkedet, herunder at markeder sikrer

landsdækkende indsamling og omdeling af breve og pakker til ensartede priser

for enkeltforsendelser.

Landdistrikternes Fællesråd finder det positivt, at man indfører et sikkerhedsnet

til at opfange eventuelle skævvridninger i serviceniveau og priser på tværs af

kommunegrænser og geografi. Landdistrikternes Fællesråd bemærker, at det er

vigtigt, at der kommer en nærmere beskrivelse af, hvad Trafikstyrelsens tilsyn be-

står af. Vil der eksempelvis kun foretages undersøgelser i form af stikprøver, eller

vil Trafikstyrelsen også indhente oplysninger fra postvirksomheder med henblik

på at vurdere, om markedet leverer landsdækkende postbetjening til alle adres-

ser til ensartede priser? Landdistrikternes Fællesråd anbefaler, at der udover stik-

prøver også indhentes oplysninger fra alle postvirksomheder med henblik på at

vurdere, om de enkelte aktører og markedet leverer landsdækkende postbetje-

ning til ensartede priser i hele landet.

I lovbemærkningerne fremgår det, at Trafikstyrelsen

”I 2024 gennemfører

under-

søgelser månedsvis, i årene herefter minimum årligt eller ved mistanke om mar-

kedssvigt”.

Landdistrikternes Fællesråd foreslår, at man i 2025 og 2026 gennem-

fører kvartårlige undersøgelser og i årene efter minimum årligt for at bekæmpe

markedssvigt.

Enhed: Sekretariatet

Sagsbehandler: JRL

Side 1 af 4

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Da det er Landdistrikternes Fællesråds opfattelse, at intentionen bag den politi-

ske aftale er at modvirke geografisk differentierede priser, bør det også give an-

ledning til undersøgelser af markedet, hvis der er mistanke om geografisk diffe-

rentiering af priser ved enkeltforsendelser af standardprodukter. Herved forslås

følgende sætning:

”I 2024 gennemføres undersøgelser månedsvis,

i 2025 og 2026

kvartårlige undersøgelser, og i årene herefter minimum årligt eller ved mistanke

om markedssvigt eller geografisk differentiering af priser ved enkeltforsendelser

af standardprodukter”.

Placeringer af brevkasser

Ifølge §8, stk. 1, 2. pkt. skal ejendomme beliggende i en landzone fremover have

en brevkasse placeret ved indkørslen fra offentlig vej eller privat fællesvej.

Ifølge §8, stk. 3, 1. og 2. pkt. skal der ved fritidshusområder opstilles brevkasse-

anlæg centralt placeret eller ved indgangen til fritidshusområdet. Fritidshuse,

som er beliggende uden for fritidshusområder, skal have en brevkasse placeret

ved indkørslen fra offentlig vej eller privat fællesvej.

Landdistrikternes Fællesråd bemærker, at det er konkrete serviceforringelser for

landdistrikter og sommerhusområder. Derfor er det positivt, at man fastholder

den i postloven §9, stk. 1, ret til at få post afleveret direkte til boligen efter afgø-

relse fra kommunen, hvis man er ude af stand til at hente post i brevkassen eller

brevkasseanlægget.

Med ændringer af reglerne for placeringer af brevkasser kan det potentielt med-

føre en stigning i antallet af svage borgere, som søger om at få posten leveret

direkte til boligen. Derfor opfordrer Landdistrikternes Fællesråd til, at Trafiksty-

relsen følger udviklingen løbende. Dertil opfordrer Landdistrikternes Fællesråd,

at Trafikstyrelsen ét år efter lovens ikrafttrædelse laver en opgørelse over de en-

kelte kommuners dispensationsbevillinger til at modtage post direkte ved boligen

både for året op til lovens ikrafttrædelse samt en opgørelse for antallet af dispen-

sationer året efter, at loven trådte i kraft. Dette med henblik på at vurdere, hvor

let eller svært det er for svage borgere at blive visiteret til at modtage post direkte

til boligen samt at følge udviklingen i antallet af dispensationer.

Landdistrikternes Fællesråd foreslår yderligere, at Transportministeriet eller Tra-

fikstyrelsen igangsætter en informationskampagne med henblik på at informere

den brede befolkning om muligheden for dispensation til at få posten leveret di-

rekte til boligen.

Opsættelse af brevkasseanlæg

Landdistrikternes Fællesråd er positive over, at lovforslaget lægger op til, at der

også kan etableres brev- og pakkeanlæg på øerne. Landdistrikternes Fællesråd

bemærker, at ingen af de danske småøer per automatik skal have opsat et brev-

kasseanlæg. Opsættes et brevkasseanlæg skal dette kombineres med mindst tre

ugentlige omdelinger. Opsatte brevkasseanlæg skal etableres på øen og ikke på

fastlandet.

Side 2 af 4

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Ophævelse af momsfritagelse for forsendelser omfattet af befordringspligten

Når det overlades til markedet at levere breve og pakker m.v., bortfalder moms-

fritagelsen for forsendelser omfattet af befordringspligten. Det betyder i praksis,

at bl.a. foreninger og organisationer, som førhen var momsfritaget ved udsen-

delse af magasiner, ikke længere er det.

Landdistrikternes Fællesråd bemærker, at det kan gå ud over de tusindvis af bor-

gere i landdistrikterne, der er fritaget for digital post, og som er afhængige af at

få information fysisk. Det går ligeledes udover foreninger, som kommunikerer via

fysiske foreningsblade, hvis det bliver for dyrt at distribuere disse fremover. Det

vil særligt være i de tilfælde, hvor de øgede portoudgifter umuliggør udsendelsen

af fysiske foreningsblade og magasiner. Landdistrikternes Fællesråd foreslår, at

bladpuljen forhøjes, samt at kravene for at søge bladpuljen lempes for at sikre, at

borgere i landdistrikterne fortsat kan modtage fysiske magasiner og forenings-

blade, og at foreninger, som vælger denne kommunikationsform, fortsat har

denne mulighed.

Det skal ikke være muligt at omgå postloven med lokale produkter

Landdistrikternes Fællesråd er bekymrede for, at postmarkedet kan ende med en

kunstig høj pris som standardprodukt og ved siden af tilbyde et lokalt produkt i

særligt de befolkningstætte områder til en lavere pris. Landdistrikternes Fælles-

råd gør opmærksom på, at det ikke skal være tilladt at udbyde lokale produkter

”Københavnerbrevet”

til lokal omdeling til en lavere takst

–

i så tilfælde vil det

være at omgå postloven.

Hotline ved manglende postomdeling

For løbende at kunne holde øje med markedssvigt og problemer med postbefor-

dring opfordrer Landdistrikternes Fællesråd Transportministeriet til at oprette en

hotline, hvor det er muligt for borgere og virksomheder at gøre opmærksom på

problemer med postbefordring i hele landet.

Afsendelse af breve

Landdistrikternes Fællesråd bemærker, at det er vigtigt, at alle har mulighed for

at sende et brev fra de pakkepoststationer, som findes hos de enkelte aktører.

Landdistrikternes Fællesråd håber ligeledes, at det på sigt vil være muligt at sende

breve og pakker direkte fra husstanden i hele landet, som en tillægsydelse man

kan betale for.

Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter

Landdistrikternes Fællesråd gør opmærksom på, at lovudkastet ikke eksplicit har

noteret lovforslagets regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter (”land-

distriktsfilteret”). I 2017 besluttede den daværende regering, at det i lovarbejdet

skulle tydeliggøres, hvilke væsentlige konsekvenser et lovforslag har for landdi-

strikterne. Det medførte en revision i Vejledning om konsekvensanalyse samt Vej-

ledning om lovkvalitet. De regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter,

bør efter Landdistrikternes Fællesråds opfattelse indgå i lovudkastet.

Side 3 af 4

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Landdistrikternes Fællesråd står til rådighed for yderligere dialog og sparring.

Med venlig hilsen

Landdistrikternes Fællesråd

Steffen Damsgaard

Formand

Side 4 af 4

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 251085 -- BILAG 48 -- [ Høringssvar - Lars Madsen ] --

Høringssvar vedrørende

forslag til lov om ændring af postloven.

Det er urealistisk at forvente det første udbud kan gennemføres med ikrafttrædende fra 1-1-2024.

Det fremgår ingen steder hvad omkostninger er til anlæg og drift af postkasse anlæg til mindre øer.

Samtidig fremgår det ingen steder hvor store de pågældende postkasse anlæg skal være, hvor store pakker

de skal kunne rumme. Eller hvor stor volumen den enkelte modtager skal kunne rumme.

Hvad koster den ødet tilsyn m.v. af de virksomheder der godkendes til befordringen. Det er en udgift som

naturligt vil blive pålagt prisen for befordringen og dermed den enkelte modtager/afsender af pakken.

Hvordan vil man sikre sig at de virksomheder der vinder udbuddet om distribution af fx blindeforsendelser

overholde gældende forhold på det danske arbejdsmarked med hensyn til løn, arbejdsmiljø og

arbejdsforhold generelt. Også for evt. underleverandør. Mange pakke distributions firmaer anvender i dag i

stor udstrækning underleverandør som arbejder på akkord, efter forhold der er på kanten af de generelle

forhold på det danske arbejdsmarked.

Hvordan vil man sikre en reel konkurrence på et marked der er præget af en stor distributør og en meget lille

distributør, når markedet samtidigt er vigende.

Hvad gør man hvis en virksomhed går konkurs? Hvem skal så overtage opgaven.

De økonomiske konsekvenser ved at udbyde opgaverne er ikke beskrevet, Hvad forventes udgifterne til de

enkelte udbud at være.

Hvordan vil man sikre en høj kvalitet af frimærker, med rod i den danske kultur, hvad angår trykkvalitet,

motiver m.v.

Generelt vidner lovforslaget om at man ikke har belyst konsekvenserne ordentligt, Hverken for dem der bor i

de tyndt befolket områder eller de økonomiske konsekvenser.

Med venlig hilsen,

Lars Madsen.

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 251085 -- BILAG 49 -- [ Høringssvar - Mette Møller Jensen ] --

Til: Trafikstyrelsen

Høringssvar, Trafikstyrelsen j.nr. 2023-141180, ændring af postloven

Nærværende vedrører alene den foreslåede ændring af postlovens § 8, stk. 3,

1. pkt., hvorefter der i sommerhusområder skal opstilles brevkasseanlæg

centralt placeret i eller ved indgangen til sommerhusområdet. I gældende

lovgivning gælder dette kun sommerhuse, der er udstykket iflg.

udstykningstilladelse udstedt efter 01.01.1973. Fremover skal dette også være

gældende for sommerhuse, der er udstykket iflg. udstykningstilladelse udstedt

før 01.01.1973.

I disse gamle udstykninger fra før 01.01.1973 var der typisk ikke afsat jord til

fællesareal til brug for parkeringspladser, renovationsstativer postkasseanlæg

m.v. Der blev derimod stillet krav i byggetilladelsen til hver enkelt

sommerhusgrundejer om, at han på egen grund ved bebyggelse skulle skulle

reservere plads til 2 biler, 1 renovationsstativ og 1 postkasse. Bilerne stod

derfor parkeret inde på de enkelte grunde, og rabatterne blev brugt af

spadserende. Derfor var vejene ikke anlagt ret brede. Behovet var ikke

tilstede.

Der er således ingen plads til opstilling af brevkasseanlæggene.

Der er ikke plads til en holdende postbil i rabatten uden gene for den øvrige

færdsel, kørende som gående. Dette gælder ikke kun inde i udstykningen, men

også ved landevejen.

Postbuddet kan ikke længere blive siddende i den specialfremstillede bil og

lægge posten ned i hver enkelt postkasse. Han skal nu ud af bilen.

Postbuddet skal alligevel ind i udstykningen og levere post til de mange

fastboende pensionister med helårsbeboelse i sommerhuset.

Det er svært at få øje på, at dette nye lovforslag kan gennemføres i

virkeligheden, for hvordan fremskaffes standpladsen? Det forventes vel ikke,

at der skal lejes eller købes jord hertil? Det er ligeledes svært at få øje på

rationaliseringsgevinsten.

Lad det vedblive, som det er. Det virker, og der bliver sendt mindre og mindre

brevpost.

Venlig hilsen

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Mette Møller Jensen

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 251085 -- BILAG 50 -- [ Høringssvar - Munkehøj Grundejerforening ] --

MUNKEHØJ GRUNDEJERFORENING

v/ formand Carsten Fentz, Duevej 24, 6., 2000 Frederiksberg

Sommer: Svinget 30, 3250 Gilleleje

Mobil 21930101 – email [email protected]

Til Trafikstyrelsen

J.NR. 2023-141180 – HØRINGSSVAR TIL ÆNDRING AF POSTLOVEN

Munkehøj Grundejerforening (MG), som er udstykket i 1946 og som er beliggende i

den østlige udkant af Gilleleje, skal herved fremkomme med vores høringssvar til æn-

dring af postloven.

MG er medlem af Gribskov Landligger Forbund (GLF), som har indsendt sit hørings-

svar den 10. august 2023. MG kan i det hele tilslutte sig GLF´s høringssvar.

MG har derudover følgende bemærkninger om forholdene i MG:

En del af MG ligger i byzone, mens resten af MG ligger i sommerhusområde.

MG har 133 medlemmer, hvoraf ca. 80 bor i sommerhusområdet.

Af de ca. 80 medlemmer, som bor i sommerhusområdet, er skønsmæssigt 2/3 fastbo-

ende, mens resten er sommerhusbeboere.

Af de fastboende er stort set alle pensionister, hvoraf flere er gangbesværede.

At en del af MG ligger i byzone betyder, at der i det område fortsat vil ske postomde-

ling som hidtil. Det vil efter MG´s opfattelse ikke kræve yderligere ressourcer også

fortsat at foretage postomdeling i del af MG, som ligger i sommerhusområde. Derfor

bør der i loven være mulighed for i en situation som MG´s fortsat at foretage postom-

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

deling også i et sommerhusområde, som er nabo til et byzoneområde, og er en del af

den samme grundejerforening.

MG råder ikke over fællesarealer, hvor et fælles brevkasseanlæg kan placeres.

Der er heller ikke plads til at placere et brevkasseanlæg ved indkørslerne til MG. Dertil

kommer, at den ene indkørsel ligger ud til Bonderupvejen, som er den sydlige ind-

faldsvej til Gilleleje, og som er stærkt trafikeret med personbiler, lastbiler og busser.

MG opfordrer til, at sommerhusområde-forslaget droppes – alternativt at der i en

grundejerforening, som både ligger i byzone og i sommerhusområde, gives mulighed

for fortsat postomdeling også i den del, der ligger i sommerhusområde.

Med venlig hilsen

Carsten Fentz

Formand for Munkehøj Grundejerforening

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 251085 -- BILAG 51 -- [ Høringssvar - PostNord Danmark ] --

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 251085 -- BILAG 52 -- [ Høringssvar - Rågeleje & Udsholt Strand Grundejerlav ] --

Rågeleje & Udsholt Strand Grundejerlav

Til Trafikstyrelsen

17.08.2023

HØRINGSVAR VEDR 2023 - 141180

Raageleje og Udsholt Strand Grundejerlav (RUSG) har siden 1941 været med til at værne om vores

naturskønne område, som præges af skov, kyst og sommerhusbeboelser med mindre, private veje.

Vi har i dag ca. 220 medlemmer bosiddende i Rågeleje og Udsholt Strand.

Vi mener at den annoncerede aftale om ændring af Postloven vil påvirke foreningens medlemmer

negativt af flere årsager:

1. I dag er det kun er personer med folkeregisteradresse i sommerhusområderne, der kan få

fysisk post. Derfor nøjes de fleste i dag med digital post i deres sommerhus og forslaget

efter vores mening ganske overflødigt.

2. Medlemskab af vores grundejerforening er frivilligt og derfor kan vi ikke disponere på

medlemmernes vegne. Så det må i givet fald være kommunen, der skal stå for at arrangere

tilladelser til og opførelsen af postkasseanlæg.

3. Vi har ikke en fælles indkørsel eller passende fællesareal til opførelser af postkasseanlæg.

Tvært imod består området primært af mindre, private grusveje med træer og buske som

hegn.

Ønsker man virkelig at skabe ”spøgelsesbyer” af postkasseanlæg i vores naturskønne

omgivelser?

4. Mange fastboende i vores område er ældre og pensionister. De kan søge dispensation, men

hvad vil det kræve? Ligeledes vil mange måske søge om fritagelse for brug af

postkasseanlægget. Vi forudser at det vil skabe en større administrationsbyrde hos

kommunen, modsat hensigten.

I øvrigt støtter vi op om den mere detaljerede indsigelse fremsat af Gribskov Landliggerforbund

(som vi også er medlem af).

Med venlig hilsen,

Rågeleje & Udsholt Strand Grundejerlav

Ingvill Solbø Christiansen

Formand

Tel: +45 5028 7572

Mail: [email protected]

CVR nr: 40097643

Ingvill Solbø Christiansen

15. august 2023

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 251085 -- BILAG 53 -- [ Høringssvar - Sammenslutningen af Danske Småøer ] --

Til

Trafikstyrelsen

Fejø, den 18. august 2023

Høringssvar til Forslag til Lov om ændring af postloven. (Rammer for den fremtidige

postbefordring).

Sammenslutningen af Danske Småøer ser med interesse på forslaget til den nye postlov,

hvor det foreslås at ophæve befordringspligten. Vi er overordnet set positivt indstillet

overfor forslaget, netop fordi det anerkender, at småøerne er i en særlig situation, der

kræver særlige tiltag og regler og separat infrastruktur, hvorfor der med forslaget

indføres en særskilt

ordning vedrørende betjening af ø-samfund

Indtil nu har småøerne været dækket af befordringspligten via PostNord, dog med

vekslende service øerne imellem. Flere øer har hustandsomdeling af post alle hverdage,

mens nogle få har postanlæg på havnen. Til gengæld har servicen fra øvrige distributører

været mangelfuld eller ikke eksisteret, hvilket især har ramt pakkeservicen. Da man som

kunde ikke altid har kunnet vælge PostNord har man været prisgivet de andre

distributørers vekslende service.

Postbefordring på småøer

Med forslaget forventer Sammenslutningen af Danske Småøer en generel forbedring for

småøerne som helhed af både brev- og pakkedistributionen. Særligt set i forhold til de

regler, der i den gældende postlov er meget ringe for småøerne, men hvor man ind til

videre heldigvis kun i et fåtal af tilfælde har fulgt det laveste servicekrav (fx opsætning af

brevkasseanlæg på øen).

•

Sammenslutningen af Danske Småøer bifalder at

alle

distributører har adgang til

at lade forsendelser indgå i

en fælles poststrøm til og fra øerne

og til at benytte

den infrastruktur, der etableres.

Sammenslutningen af Danske Småøer forstår lovforslaget således

- at der

kan

etableres brev- og pakkeanlæg på øen, men at hvis et sådant

anlæg etableres, vil det blive kombineret med et antal ugentlige

husstandsomdelingsdage for breve,

- samt at pakker, i det omfang kunden har betalt for omdeling af disse (til

samme pris som i resten af Danmark), tilsvarende husstandsomdeles på

øerne.

•

Sammenslutningen af Danske Småøer

www.danske-smaaoer.dk

Strynø Brovej 12, 5943 Strynø. Tlf: 62 51 39 93.

[email protected]

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Vi gør opmærksom på, at der p.t. er forskellige ordninger fra kommune til kommune mht.

fragt af pakker og øvrig post med færgerne. Det nye postlovsforslag forudsætter, at der

indgås aftaler med alle færgeselskaber om fragt af post og pakker til småøerne.

Sammenslutningen af Danske Småøer er

ikke

enige i lovforslagets præmis om, at øer med

1-10 fastboende husstande pr. automatik skal have opsat et brevkasseanlæg,

med

mindre

dette kombineres med et antal ugentlige husstandsomdelinger.

Sammenslutningen af Danske Småøer understreger at

•

brev- og pakkekasseløsningerne bør etableres i dialog med og med konsensus fra

repræsentanter for hver enkelt ø

det skal være et krav, at der i kombination med evt. brevkasseanlæg til

postforsendelser på øerne fortsat foretages husstandsomdeling minimum tre

dage ugentlig, uanset antallet af fastboende husstande på øen.

eventuelle brevkasseanlæg skal etableres på øen

–

ikke på fastlandssiden.

prisen for levering af pakker og øvrig post til øerne og for hustandsomdeling af

pakker og øvrig post skal være den samme for småøer som for det øvrige

Danmark.

•

Ensartede priser

Sammenslutningen af Danske Småøer finder det meget positivt og afgørende, at der i

lovforslaget lægges vægt på at

postvirksomhederne

skal tilbyde generelt ensartede

landsdækkende priser (porto) for indsamling og omdeling af breve og pakker,

og at dette også

gælder på småøerne. Vi

er dog bekymrede for, at der udformes et standardprodukt til

ensartede priser til hele landet, men som i praksis prismæssigt kan ligge urimeligt meget

højere end andre produkter. Vi kan frygte at postvirksomheden ved siden af et

landsdækkende standardprodukt vil tilbyde et produkt, der eksempelvis

ikke

udbydes til

ikke brofaste øer, til en lavere pris og hurtigere service.

Derfor skal det landsdækkende

standardproduktet sikres og kontrolleres ift. prisniveau og leveringstid ift. markedets

øvrige produkter for at modvirke geografisk differentierede priser.

Overgangsperiode

Sammenslutningen af Danske Småøer er bekymrede for om betjeningen af øerne sikres i

den overgangsordning på to år, der lægges op til med lovforslaget. Vi noterer os, at Post

Danmark A/S

forventes

at varetage opgaven i overgangsperioden og tildeles statsstøtte

hertil.

Det er nødvendigt at Trafikstyrelsen sikrer at befordringspligten for småøer

bibeholdes i denne overgangsperiode og til samme pris og leveringstid som det øvrige

Danmark.

For eksempel den lokale beboerforening.

Sammenslutningen af Danske Småøer

www.danske-smaaoer.dk

Strynø Brovej 12, 5943 Strynø. Tlf: 62 51 39 93.

[email protected]

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Ophævelse af momsfritagelse

Sammenslutningen af Danske Småøer ser med skepsis på forslaget om at ophæve

momsfritagelsen for forsendelser omfattet af befordringspligten. Vi ser det som en stor

indskrænkning af især mindre foreningers muligheder for at udbrede deres information i

form af fysiske foreningsblade og magasiner.

Hvis forslaget gennemføres, bør bladpuljen

forhøjes, og det bør være lettere at søge bladpuljen for eksempelvis foreninger.

Sammenslutningen af Danske Småøer står naturligvis til rådighed for yderligere dialog og

sparring.

Venlig hilsen

Kirsten Sydendal

Formand

Sammenslutningen af Danske Småøer

www.danske-smaaoer.dk

Strynø Brovej 12, 5943 Strynø. Tlf: 62 51 39 93.

[email protected]

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 251085 -- BILAG 54 -- [ Høringssvar - Sammenslutningen af sommerhusgrundejerforeninger i Jammerbugt K… --

Traﬁkstyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

info@traﬁkstyrelsen.dk

10. august 2023

Emne: Høring over forslag l lov om ændring af postloven. J.nr. 2023-141180

”Sammenslutningen af Sommerhusejerforeninger i Jammerbugt Kommune” (SSJK) og Jammerbugt Kom-

mune indgiver hermed

indsigelse

mod forslag om lov om ændring af postloven § 8,

stk. 3 ”I fri3dshusområ-

der skal der ops3lles brevkasseanlæg centralt placeret eller ved indgangen 3l fri3dshusområdet”.

Baggrund:

”Sammenslutningen af Sommerhusejerforeninger i Jammerbugt Kommune” er en forening der består af ca.

60 grundejerforeninger der samlet repræsenterer ca. 5.000 sommerhusejere i Jammerbugt Kommune.

Jammerbugt Kommune er med sin beliggenhed i Nordvestjylland en stor sommerhuskommune med en stor

part af sommerhusene etableret fra midt 60’er og frem.

Indsigelse:

Der vil være

meget få forsendelser, som skal

bringes ud i fri3dshusområderne. Med indførelse af den nye

postlov vil vi derfor fremføre:

1. Det er overﬂødigt med brevkasseanlæg i fri3dshusområderne pga. de meget få forsendelser

2. Det er unødvendigt at inddrage den eksisterende forskelsbehandling mellem fri3dshuse opført før

og e<er 1. januar 1973, da der fremover kun vil være få forsendelser 3l fri3dshusområderne.

3. Der vil være en stor økonomisk byrde for de enkelte sommerhusejere eller grundejerforeninger at

skulle etablere brevkasseanlæg

4. Egnede placeringer kan ikke ﬁndes uden ekspropria3on, da mange sommerhuse er beliggende i om-

råder uden fællesarealer og o<e med veje på private matrikler. Endvidere er en del sommerhuse

beliggende i fredede områder med særlige restrik3oner

5. I eksisterende sommerhusområder er der ikke en ”naturlig” placering for afgrænsede områder. Af-

grænsede områder vil kunne komme 3l at omfa@e mange hundrede postkasser i et fælles anlæg

I lovforslaget lægges der op 3l, at nyt fælles brevkasseanlæg ops3lles senest ved udgangen af 2025.

Økonomiske konsekvenser:

I Almindelige bemærkninger, side 19 punkt 4 anføres hvilke økonomiske konsekvenser og implementerings-

konsekvenser forslaget indebærer for det oﬀentlige:

”Forslaget forventes ikke at have nævneværdige økonomiske og administra ve konsekvenser for regioner og

kommuner.”

På side 21, punkt 6 Administra3ve konsekvenser for borgerne:

”Lovforslaget har ikke administra ve konsekvenser for borgerne”

På side 24, punkt 11 Sammenfa@ende skema Administra3ve konsekvenser for borgerne:

”Posi ve konsekvenser/mindreudgi er: Ingen”

”Nega ve konsekvenser/merudgi er: Ingen”

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Denne antagelse om ingen merudgi<er for borgerne vil ikke gælde for store dele af sommerhusområderne

der er etableret før 1973.

I forslaget er der krav om, at foreningen skal opsæ@e et fælles brevkasseanlæg inden udgangen af 2025.

De@e vil medføre en udgi< på omkring 3.000 kr. per sommerhusparcel,

ekskl. omkostninger 3l erhvervelse

af arealer 3l formålet.

Forslag:

At der udarbejdes sta3s3k

over forsendelser 3l fri3dshusområderne (mængde og art), så det

kan vurderes, om et eventuelt brevkasseanlæg kan ersta@es af anden hensigtsmæssig måde at

få forsendelserne frem på

At begrebet ”fælles brevkasse anlæg” deﬁneres og gennemtænkes i praksis i forhold 3l omfang,

placering, gruppering etc.

At breve, i lighed med pakkeforsendelser, kan sendes 3l pakkeboks/brevboks på centralt place-

ret udleveringssted med en elektronisk advisering med besked om ny forsendelse 3l aDentning

II.

III.

Ad. III: Vi er klar over at de@e vil nødvendiggøre, at der skal opre@es et register der kobler et mobilnum-

mer og/eller en mailadresse 3l de ejendomme der vil gøre brug af en sådan fælles brevboks løsning. Så-

danne løsninger 3l at koble adresser med mobilnummer/mailadresse ﬁndes imidler3d allerede hos andre

forsyningsselskaber (fx el, vand, gas).

Med venlig hilsen

John A. Hunderup, formand

Sammenslutningen af sommerhusejerforeninger i Jammerbugt Kommune –

www.ssjk.dk

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 251085 -- BILAG 55 -- [ Høringssvar - Skovsvinget og Skovledet Grundejerforening ] --

Høringssvar, Trafikstyrelsen j.nr. 2023-141180, ændring af

postloven

Nærværende vedrører alene den foreslåede ændring af postlovens § 8, stk. 3, 1. pkt., hvorefter der i

sommerhusområder skal opstilles brevkasseanlæg centralt placeret i eller ved indgangen til

sommerhusområdet. I gældende lovgivning er fastsat, at dette kun gælder sommerhuse, der er

udstykket ifølge udstykningstilladelse udstedt efter den 1. januar 1973.

Selvom der i en udstykning er afsat plads til et brevkasseanlæg, er dette ikke ensbetydende med, at

det faktisk er etableret. Det store boom i sommerhusudstykninger var desuden i tiden før 1973.

Langt, langt de fleste af landets ca. 200.000 sommerhuse har egen postkasse ved vejskellet, som de

i 2011 blev pålagt ved lov, og er ikke tilsluttet fælles brevkasseanlæg.

Postmodtagere i sommerhusområder

Postmængderne er faldet kraftigt i de senere år. E-boks har overtaget næsten al post fra

myndigheder, bank, forsikring osv. E-mail og SMS har overtaget kommunikationen mellem

private.

En meget betydelig del af landets sommerhuse, navnlig i Jylland og på Bornholm, er

udlejningshuse, som kun i begrænset omfang eller slet ikke benyttes af ejeren.

Lejerne får

naturligvis ingen brevpost.

På Sjælland er det typiske mønster, at ejerne selv og deres nærmeste er de eneste brugere af

sommerhusene. Sommerhusene står tomme i lange perioder uden for ferier og højtider. Til dem

kommer der stort set ingen post.

Sommerhusejerne modtager deres post på folkeregisteradressen.

Tidligere kunne man flytte sin adresse midlertidigt til sommerhuset og regne med få den med kun

en dags forsinkelse. Den service er afskaffet.

Ca. 20.000 borgere, primært +60-årige, har gjort brug af muligheden for, at pensionister kan bo i

deres sommerhus som helårsbolig. Det frigør ejer- og lejeboliger, navnlig i hovedstadsområdet, og

det giver liv til dagligvarehandlen i sommerhusområderne i vinterhalvåret.

Denne gruppe af

fastboende med folkeregisteradresse i sommerhuset har naturligvis et legitimt krav på at kunne

modtage deres post der hvor de bor

og ikke i et postkasseanlæg i større eller mindre afstand, hvad

enten de er fritaget for post i E-boks eller ej.

Det ligger ganske vist i loven, at borgere, som er ude af stand til selv at hente post i

brevkasseanlægget, efter afgørelse fra bopælskommunen har krav på at få adresserede forsendelser

afleveret direkte til boligen. Vi er altså kommet så langt ud i hovedløs rationalisering, at ældre

medborgere, bevægelseshæmmede og svagtseende skal visiteres af kommunen for at få post på

deres folkeregisteradresse, hvis den ligger i et sommerhusområde!

Lovgivning med tilbagevirkende kraft

Da man i 1970erne indførte brevkasseanlæg i sommerhusområder, gjaldt bestemmelsen som

nævnt kun udstykninger efter 1. januar 1973.

Man har dengang fornuftigvis valgt at indføre en fremadrettet løsning. Nu lægger lovudkastet op

til, at man for nøjagtig de samme sommerhuse, der i mellemtiden er blevet 50 år ældre, indfører

lovgivningen med en slags tilbagevirkende kraft – uden i øvrigt at koble den op på en model for,

hvordan den skal føres ud i livet.

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Alles ansvar er ingens ansvar

Ifølge bemærkningerne til lovforslaget overlades det til ejerne af sommerhusene – typisk gennem

en grundejerforening, et ejerlaug eller et lignende fælles forum – at tage stilling til anskaffelsen og

placeringen af brevkasseanlægget.

Grundejerforeninger og ejerlaug er baseret på frivillige, der påtager sig at sørge for, at fælles

forpligtelser som fx vejvedligeholdelse efterleves. Skal grundejerforeningerne påtage sig opgaver

uden for vedtægterne, må vedtægterne ændres. Ellers kan der ikke træffes flertalsbeslutninger med

bindende virkning for medlemmerne. Grundejerforeningerne kan naturligvis heller ikke binde evt.

ikke-medlemmer i området.

Det er illusorisk at forvente, at nogen frivilligt stiller sig i spidsen for at få opsat og efterfølgende

vedligeholde et kostbart og skæmmende brevkasseanlæg, som de fleste ejere overhovedet ikke har

brug for, mens de fastboende bliver ofre for en væsentlig ulempe.

Alene det at få oprettet en bankkonto til projektet kan være nok til at tage pippet fra de fleste.

Hvem mon vil lægge areal til et anlæg og ofre plads, udsigt, beplantning og hegn til det?

Der vil være ejere, som vægrer sig ved at være med, og som ikke vil eller kan betale. Forestiller man

sig, at der er ildsjæle i eller uden for grundejerforeninger eller ejerlaug, der vil bruge tid og kræfter

på en opgave, som ingen har glæde af, og samtidig risikere økonomiske tab for en forening eller sig

selv eller at skulle gennemføre inkassosager på tvivlsomt retsligt grundlag mod sommerhusnaboer?

Konklusion

Den bedste løsning er at lade tingene være som de er nu og sætte sin lid til, at ”markedet” nok skal

finde ud af at bringe posten ud til dem, der har behov, i hvert fald en gang om ugen. Der er jo

alligevel ingen, der kan bruge brevpost til hastende meddelelser. Det er vi effektivt blevet vænnet

fra gennem de seneste år.

Den næstbedste løsning er i loven at sikre, at der er postprodukter, som leveres til enhver bopæl i

landet, dvs. alle folkeregisteradresser. Den løsning lader i det mindste ikke de fastboende i stikken.

Med venlig hilsen

Hugo Østergaard-Andersen

Formand for Skovsvinget og Skovledet Grundejerforening, Gribskov Kommune

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 251085 -- BILAG 56 -- [ Høringssvar - Smidstrup Strands Grundejerlav ] --

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 251085 -- BILAG 57 -- [ Høringssvar - Sommerhusforeningen Rødhus Klit ] --

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 251085 -- BILAG 58 -- [ Høringssvar - Syddjurs Kommune ] --

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 251085 -- BILAG 59 -- [ Høringssvar - Søren Bald ] --

Til Trafikstyrelsen

Høringsvar vedrørende ovennævnte forslag

Det er med meget stor undren, at jeg har gennemlæst forslaget til ændring af postloven og helt synes at

have overset en stor risiko for de økonomiske konsekvenser.

Jeg er vidende om, at mange grundejer-foreninger og kommuner har afgivet høringssvar, men jeg vil

fremdrage et enkelt men overset problem, som lovgiverne slet ikke synes at have øje for.

ØKONOMIEN VED EKSPROPRIATIONER

Skal der opsættes postkasse-anlæg i de mange foreninger, der ikke har fællesarealer eller ikke ønsker deres

fællesarealer anvendt til ikke særligt naturfremmede postkasseanlæg, vil lovgiver være tvunget til at

foretage ekspropriationer. Denne synsvinkel synes ikke repræsenteret i den politiske aftale, hvilket undrer

mig meget, fordi det radikale parti normalt er meget opmærksom på netop økonomien i ethvert politisk

tiltag.

Det vil formodentlig være helt umuligt at afklare beløbets omfang, inden man måtte skride til

ekspropriationer, men der ligger en betydelig statsudgift og lurer, hvis der skal eksproprieres. De mulige

udgifter er slet ikke påpeget i den politiske aftale.

Er lovgiver opmærksom på risikoen/muligheden for en sådan ekspropriationsudgift, hvis forslaget gøres til

lov?

Med venlig hilsen

Søren Bald

Formand for den radikale vælgerforening i Gribskov, som beklager, at mit parti tilsyneladende holder fast i en aftale med uafklarede økonomiske

implikationer

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 251085 -- BILAG 60 -- [ Høringssvar - Tinkeup Grundejerforening ] --

Fra:

Charlotte Udengaard <[email protected]>

Sendt:

14. august 2023 22:14

Til:

ts Info <[email protected]>

Cc:

Gribskov Landligger <[email protected]>

Emne:

Ændring af postloven

Tinkerup Grundejerforening, adresse: Mosevangen 6, 3250 Gilleleje, vi hermed afgive følgende høringssvar:

Tinkerup Grundejerforening kan overordnet tilslutte sig det høringssvar, som er afgivet af Gribskov

Landliggerforbund. Tinkerup Grundejerforening er også medlem af Gribskov Landliggerforbund.

Tinkerup Grundejerforening har 152 medlemmer, hvis ejendomme hovedsagelig er beliggende i et område

med adgang fra Tinkerup Strandvej via Tinkerupvej og Lundevangen. De øvrige er beliggende på selve

strandvejen samt to blinde veje, Firkløvervej og Syvstjernevej. De er således spredte ud over et større

område.

Tinkerup Grundejerforening er ikke i besiddelse af fællesarealer og ser ingen praktisk mulighed for

opstilling af fælles postkasseanlæg ud mod den stærkt befærdede Tinkerup Strandvej.

I øvrigt er der en del lovligt fastboende ældre medlemmer

–

op til 97 år

–

der har behov for at modtage

fysisk post.

Vi kan kun tilslutte os Gribskov Landliggerforbunds vurdering af, at der er tale om et overflødigt initiativ,

der gør mere skade end gavn, alt iberegnet.

Det er en ren ”ommer” og vi vil derfor foreslå, at man opgiver denne åbenbart dårligt gennemtænkte idé.

Venlig hilsen

Charlotte Udengaard

Formand, Tinkerup Grundejerforening

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 251085 -- BILAG 61 -- [ Høringssvar - Vejlauget Thorsagervej ] --

Til Trafikministeriet

Fra Vejlauget Thorsagervej 1-30

HØRINGSVAR VEDR 2023

–

141180

Vejlauget Thorsagervej 1-30 har tre kommentarer til det fremsatte lovforslag.

Vi mener, at forslaget om fælles postkasseanlæg vil medføre en uhensigtsmæssig

besværliggørelse af beboernes adgang til post. En række ældre beboere på vejen vil have

særdeles vanskeligt ved at hente post i et fællesanlæg, der ligger langt fra deres bolig.

Desuden er vores vej en grusvej, og der ryddes ikke sne. I vinterperioden vil dette gøre det

endnu vanskeligere for disse beboere (og alle andre) at hente post.

For det andet er Vejlauget Thorsagervej 1-30 ikke en grundejerforening med tinglyst

tilslutningspligt. Vi er en sammenslutning, som det er frivilligt at være medlem af. Vejlaugets

beslutninger er derfor ikke bindende for vejens beboere, og derfor vil det ikke være muligt at

sikre, at al post kan afleveres i et fælles anlæg.

For det tredje mener vi ikke, at vejlauget skal pålægges at etablere et fælles postanlæg på et

fællesareal uden kompensation. Dels er etableringen af postanlægget en bekostelig affære

(anslået 50.000 kr), og dels forhindrer etableringen, at arealet kan anvendes til andre formål.

Det bør der ydes økonomisk kompensation for såfremt lovforslaget mod forventning bliver

vedtaget.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

Vejlauget Thorsagervej 1-30

3230 Græsted

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 251085 -- BILAG 62 -- [ Høringssvar - ÆldreSagen ] --

Trafikstyrelsen

[email protected]

17. august 2023 • mrc

Høringssvar vedr. ændring af postloven, j. nr. 2023-141120

Ældre Sagen takker for muligheden for at afgive høringssvar i forbindelse med forslag til

ændring af postloven.

Alle skal have let adgang til både at modtage og sende fysisk post

Ældre Sagen mener, at muligheden for at kunne afsende og modtage post i rimelig tid er

yderst vigtigt for at kunne varetage egne interesser, være i kontakt med familie og

omverden samt bevare helt fundamentale rettigheder.

Ældre Sagen er optaget af at sikre, at de mest svækkede ældre fortsat har mulighed for at

kunne modtage og sende fysisk post. Det er ulighedsskabende, hvis alle ikke kan modtage

og sende post på lige vilkår. En af vores bekymringer er, at etablering af brevkasseanlæg i

tyndt befolkede områder kan give ældre med et bevægelseshandicap, eller som er dårligt

gående, ringere vilkår og mulighed for at modtage og afhente deres fysiske post. Vi ser

derfor med glæde på, at loven stadig vil forpligtige postleverandørerne til at levere post

direkte til boligen til de borgere, som er ude af stand til hente post i deres brevkasse eller

brevkasseanlæg.

Vi ser dog med skepsis på den uklare beskrivelse af placering af centralt placerede

brevkasseanlæg i de ældste sommerhusområder. Det er uklart, hvorledes en central

placering defineres, hvem der træffer beslutning om placeringen af og opsætning af

anlæggene, samt hvad der sker i de sommerhusområder, der er ikke har eller er omfattet af

en grundejerforening, samt økonomien, som er knyttet til det.

Krav til indleveringssteder af fysisk post

Forslaget beskriver, at udviklingen går i retning af færre postkasser og flere postbutikker og

pakkeshops. Ældre Sagen ønsker frygter, at yderområderne og i de mindre byer vil være en

(for) lav andel indleveringssteder. Desuden opfordrer Ældre Sagen, at der indtænkes

muligheder for indsamling af fysisk post for bl.a. dem, som er visiteret til post til døren. Det

handler helt konkret om, at når man er visiteret post til døren skal der også være nem

adgang for at selv kunne sende post. Vi ved, at mange ældre modtager fysiske breve med

eksempelvis læge- og sygehusindkaldelse - nogle med kort frist. Mange modtager også

andre vigtige breve med korte frister fra andre myndigheder, fx om ændringer i den tildelte

hjemmehjælp, hvis ikke der reageres inden for kort tid. Både mangelfuld levering af fysisk

post til døren og ringe muligheder for af indlevere post kan derfor have alvorlige

konsekvenser for den enkelte ældres retssikkerhed.

Ældre Sagen mener derudover, at det er vigtigt både at sørge for, at digitalt fritagede

personer får viden om og kan finde de nærmeste indleveringssteder, og at denne

Ældre Sagen

Snorresgade 17-19

2300 København S

Tlf. 33 96 86 86

[email protected]

www.aeldresagen.dk

Protektor:

Hendes Majestæt Dronning

Margrethe II

Gavebeløb til Ældre Sagen

kan fratrækkes efter gældende

skatteregler · Giro 450-5050

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

information ikke alene er tilgængelig på virksomhedernes respektive hjemmesider, men at

der også er adgang til telefonisk besvarelse af spørgsmål.

Fysisk post er særligt vigtig for de digitalt fritagede

I en tid med øget digitalisering er den fysiske post af stor vigtighed for de 248.000

65+årige, som ifølge Ældre Sagen beregninger er fritaget for digital post. Det er helt

afgørende, at post leveres på en måde, som passer den enkeltes behov. Det er ikke uden

grund, at disse mennesker er blevet fritaget for digitale korrespondancer med det

offentlige. I den sammenhæng vil Ældre Sagen advare om, at vi risikerer at udhule den

digitale fritagelse, hvis man besværliggør eller de facto helt fjerner muligheden for at

modtage eller sende fysisk post.

Store forringelser i servicen for at sende og modtage fysisk post kan desuden forringe

yderkommuners mulighed for at fastholde og tiltrække beboere samt forringe vilkårene for

de ældre, som bor der. Det gælder både for de 687.588 personer, som ifølge Ældre Sagens

tal i dag bor i landdistrikterne, og ikke mindst for de 18.094 +70 årige, som bor i et

helårssommerhus.

Ældre Sagen er bekymret for prisstigninger

Ældre Sagen hilser et nyoprettet tilsyn, der skal fungere som et sikkerhedsnet for markedet,

hvis det ikke leverer landsdækkende posttjenester, velkomment. Dog er vi i Ældre Sagen

bekymrede for en stigning i prisen for modtage og sende fysisk post. Det er i forvejen

uforholdsmæssigt dyrt at være digitalt fritaget, da der er en lang række gebyrer og udgifter

forbundet med den personlige service, som er nødvendig, når man ikke kan varetage sine

interesser digitalt. I en tid, hvor ensomheden raser, har det populært sagt stor betydning, at

bedstemor stadig har både mulighed for og råd til at sende et fødselsdagskort til sit

barnebarn.

Vi ser frem til den videre dialog.

Venlig hilsen

Michael Teit Nielsen

Vicedirektør

Side 2 af 2

L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 251085 -- BILAG 63 -- [ Høringssvar - Øllekolle Grundejerforening ] --

Tisvildeleje, den 18. August, 2023

Høringssvar fra Øllekolle Grundejerforening vedr. ”Aftale om rammerne for den fremtidige

indretning af postsektoren fra 1. januar 2024”.

Vores kommentarer vedrører:

ØGFs kommentarer til aftalen vedrører især den del af aftalen der benævnes ”Afledte virkninger ved

at befordringspligten overlades til markedet”.

Her siger aftalen:

Den såkaldte 50-meter regel i landzone bortfalder. Brevkasser vil på landet skulle opsættes

ved indkørslen fra offentlig vej eller privat fællesvej. I sommerhusområder vil reglen om

omdeling til det enkelte sommerhus i områder udstykket før 1973 bortfalde. I stedet skal der

etableres centralt placeret brevkasseanlæg.

For at sikre at sårbare grupper fortsat kan modtage deres post, fastholdes den nuværende

”post til døren” ordning. Ordningen medfører, at borgere med særligt behov kan få bragt sin

post til døren. De ovennævnte ændringer har således ingen konsekvenser for modtagere af

”post til døren”.

Øllekolle Grundejerforening (ØGF):

ØGF er en grundejerforening etableret i 1951 med p.t. 96 medlemmer ud af områdets 102 parceller.

Medlemskab er frivilligt. Der er p.t. 9 fastboende grundejere i foreningen, hvoraf 3 er fritaget for

digital post. De resterende medlemmer er sommerhusejere med fast bopæl andetsteds.

Vi finder aftalen problematisk på følgende punkter:

1. Aftaleteksten vil medføre etablering af et fælles brevkasseanlæg i vores forening, selvom der

ikke er behov for dette, da det nuværende system er velfungerende. En ændring er desuden

unødvendig, idet de fastboende med særligt behov, fortsat skal have ”post til døren”, f.eks.

valgkort.

2. Aftalen vil ikke medføre en tilsigtet klimagevinst, dels grundet ”post til døren” og dels grundet

kørsel frem og tilbage til det fælles brevkasseanlæg.

3. Såfremt der lovgives om etablering af et fælles brevkasseanlæg, kan ØGF ikke medvirke som part

i sagen, idet medlemskab er frivilligt. ØGF kan derfor ikke gennemtvinge aktiviteter, og ØGF kan

ikke inddrive eventuelle omkostninger.

4. ØGF råder ikke over fællesarealer, som er anvendelige til etablering af fælles brevkasseanlæg.

Vores veje og rabatter må ikke anvendes ifølge lov om private fællesveje. Etablering af et fælles

brevkasseanlæg ved central indkørsel til området vil derfor kræve ekspropriering af privat

ejendom, med deraf følgende omkostninger.

Grundet ovenstående vil grundejerforeningen kraftigt opfordre lovgiverne til at reglen om omdeling i

sommerhusområder fra 1973 IKKE bortfalder.

ØGF står altid til rådighed for en nærmere drøftelse om afklaring af problematikken.

Med venlig hilsen,

Bestyrelsen for Øllekolle Grundejerforening

v/Svend Dueholm, Formand

Rørkæret 8

3220 Tisvildeleje