Transportudvalget 2023-24
L 22 Bilag 1
Offentligt
2758786_0001.png
4. oktober 2023
Høringsnotat
Notat om de indkomne høringssvar vedr. forslag til lov
om ændring af postloven (Rammer for den fremtidige
postbefordring)
Indhold
Høringsnotat .................................................................................... 1
1. Indledning ................................................................................ 2
2. Kommentarer til forslaget om etablering af fælles
brevkasseanlæg i fritidshusområder etableret før den 1. januar
1973 .............................................................................................. 6
3. Kommentarer angående personalet hos PostNord Danmark
A/S. ............................................................................................. 15
4. Kommentarer angående eventuelle konsekvenser for portoen
og om kravet om ensartede landsdækkende priser ....................16
5. Kommentarer om sikring af postudbringningen ................... 18
6. Kommentarer til konsekvensen af at momsfritagelsen
forsvinder....................................................................................19
7. Kommentarer omhandlende landets yderområder ............... 23
8. Kommentarer relateret til personer fritaget for digital
kommunikation ......................................................................... 25
9. Kommentarer relateret til postbefordring på småøer ........... 26
10. Kommentarer relateret til ophævelse af befordringspligten 27
11. Kommentarer relateret til markedsværdien af PostNord
Danmark A/S og omkostninger for PostNord Danmark ........... 28
12. Kommentarer relateret til markedsovervågning .................. 29
13. Kommentarer relateret til klimaet ....................................... 32
14. Kommentarer relateret til modtagerdatabase, herunder ”nej
tak” ordningen for reklamer ...................................................... 33
15. Kommentarer relateret til hastigheden af
lovgivningsprocessen ................................................................. 34
 L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2758786_0002.png
Side 2/41
16. Kommentarer relateret til blindeforsendelser ..................... 35
17. Kommentarer relateret til virksomheder som befordrer
kontraktpakker .......................................................................... 36
18. Kommentarer relateret til Trafikstyrelsens tilsyn og gebyrer
relateret til dette ........................................................................ 38
19. Kommentarer relateret til postbokse ................................... 39
20. Kommentarer relateret til leveringstid for postydelser ....... 39
21. Kommentarer relateret til økonomi for regioner og
kommuner ................................................................................. 39
22. Kommentarer relateret til statens ejerandel af PostNord.... 40
23. Kommentarer relateret til Lov om Post Danmark A/S ........ 40
24. Kommentarer relateret til øvrige emner ...............................41
Bilag 1 – ekstern høringsliste ..................................................... 43
1. Indledning
Trafikstyrelsen har den 7. juli 2023 sendt udkast til lov om ændring af postloven i høring hos de
i bilag 1 nævnte høringsparter. Udkastet til ændringen af postloven har også været offentliggjort
på Høringsportalen.
Høringsfristen udløb den 20. august 2023.
Trafikstyrelsen har modtaget 63 høringssvar. Ca. halvdelen af disse er fra parter, der repræsen-
terer ejere af fritidshuse, herunder større sammenslutninger af sommerhusejerforeninger og
egentlige grundejerforeninger.
Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over høringssvar modtaget fra eksterne interessenter.
Høringspart
Høringssvar
modtaget
Bemærk-
ninger
Ingen be-
Ønsker ikke at afat
svar
mærkninger give hørings-
AE-Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
ATL (Arbejdsgiverforeningen for Transport og
Logistik)
Bladkompagniet A/S
X
X
X
 L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2758786_0003.png
Side 3/41
Bornholms Tidende A/S
Brancheorganisation for den Danske Vejtransport
Branchefællesskabet for Pakkedistribution
By-Expressen ApS
Civilsamfundets Brancheforening
Coop Danmark A/S
Dansk Arbejdsgiverforening
Dansk Avis Omdeling A/S
Dansk Blindesamfund
Dansk Erhverv
Dansk Jægerforbund
Dansk Sygeplejeråd
Danske Fragtmænd A/S
Danske Handikaporganisationer
Danske Lokalaviser – Provinsens Distriktsblade
Danske Medier
Danske Patienter
Danske Rederier
Danske Regioner
Danske Speditører (DASP)
Danske Vognmænd
Datatilsynet
De Samvirkende Købmænd
Det Centrale Handicapråd (DCH)
Det Nordjyske Mediehus A/S
DGI
DI Transport
Ejerlauget Sandbo
Fagbevægelsens Hovedorganisation
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
 L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2758786_0004.png
Side 4/41
Fagligt Fælles Forbund
Fagligt Fælles Forbund
Finans Danmark
FK Distribution
Fonden Dansk Standard
Forbrugerombudsmanden
Forbrugerrådet Tænk
Forenede Sommerhusejere i Odsherred
Foreningen for Dansk Internet Handel (FDIH)
Fritidshusejernes Landsforening
Fynske Medier
Godhavn Grundejerforening
GRAKOM
GLS Denmark A/S
Grundejerforeningen Ebeltoft Nord
Gribskov Kommune
Gribskov Landligger Forbund
Grundejerforeningen Bakkelandet
Grundejerforeningen Dronningmølle Strandpark
Grundejerforeningen Ebeltoft Nord
Grundejerforeningen Gl. Strandbjerggaard
Grundejerforeningen Havnsø Strand
Grundejerforeningen Lemgaarden
Grundejerforeningen Limkærgård
Grundejerforeningen Nordstrand
Grundejerforeningen På Sandet
Grundejerforeningen Smidstrup Hegn
Grundejerforeningen Strandhøjgård
Grænsestiens Grundejerforening
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
 L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2758786_0005.png
Side 5/41
Hanebjerg Plantage Grundejerforening
Hesselbjerg Grundejerforening
HK Post & Kommunikation
HK Privat
ISOBRO
Jammerbugt Kommune
JB Omdeling
Julemærkefonden
Jørgenshvile Grundejerforening
Kommunernes Landsforening
Kreativitet & Kommunikation
Landbrug & Fødevarer
Landdistrikternes Fællesråd
Landsforeningen Landsbyerne i Danmark
Lars Madsen
Mette Møller Jensen
Munkehøj Grundejerforening
Offentligt Ansattes Organisationer (OAO)
PHP Service ApS
Post Danmark A/S *)
Rågeleje & Udsholt Strand Grundejerlav
Sammenslutningen af Danske Småøer
Sammenslutningen af Sommerhusejerforeninger i Jammer-
bugt Kommune
Salling Group A/S
Samdistributionsselskabet Midt-Vest A/S
Skovsvinget og Skovledet Grundejerforening
Smidstrup Strands Grundejerlav
SMVdanmark
Småøernes Færgeselskaber
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
 L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2758786_0006.png
Side 6/41
Sommerhusforeningen Rødhus Klit
Syddjurs Kommune
Søren Bald
Tinkerup Grundejerforening
Ugeaviserne
Vejlauget Thorsagervej
Ældresagen
Øllekolle Grundejerforening
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
*) Post Danmark A/S er i det følgende benævnt PostNord Danmark, idet dette navn benyttes i forhold til offentligheden
I det følgende refereres og kommenteres hovedindholdet i de modtagne høringssvar opdelt efter
relevante emner. Ministeriets og Trafikstyrelsens kommentarer til de enkelte emner følger efter
i kursiv.
2. Kommentarer til forslaget om etablering af fælles brevkasseanlæg i
fritidshusområder etableret før den 1. januar 1973
Afsnittet herunder er delt op, så der først gengives høringssvar fra organisationer og kom-
muner. Derefter gengives høringssvar fra private, herunder fra Fritidshusejernes Lands-
forening, Sammenslutningen af Sommerhusejerforeninger i Jammerbugt Kommune, For-
enede Sommerhusejere i Odsherred, samt en række grundejerforeninger. Endelig følger
ministeriets samlede kommentarer til høringssvarene.
Høringssvar fra kommuner og organisationer
Jammerbugt Kommune, Gribskov Kommune, Ældre Sagen, Syddjurs Kommune, Danske
Patienter, Danske Handicaporganisationer, De Samvirkende Købmænd og Landdistrikter-
nes Fællesråd har sendt høringssvar. Hovedindhold af høringssvarene er herunder grup-
peret og sammenfattet.
Jammerbugt Kommune
nævner, at gamle fritidshusområder ofte er placeret i sårbare
landskaber, hvor der sjældent er udlagt fællesarealer, der er egnede til placering af brev-
kasseanlæg. Det nævnes videre, at erfaringen er, at sådanne anlæg ofte bliver overfyldte
med reklamer mv., og at der ikke sker regelmæssig tømning af brevkasseanlæggene.
Ældre Sagen
er optaget af at sikre, at de mest svækkede ældre fortsat har mulighed for
at kunne modtage og sende fysisk post. Ældre Sagen angiver, at en af deres bekymringer
er, at etablering af brevkasseanlæg i tyndt befolkede områder kan give ældre med et bevæ-
gelseshandicap, eller som er dårligt gående, ringere vilkår og mulighed for at modtage og
 L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2758786_0007.png
Side 7/41
afhente deres fysiske post. Ældre Sagen ser derfor med glæde på, at loven stadig vil for-
pligtige postleverandørerne til at levere post direkte til boligen til de borgere, som er ude
af stand til at hente post i deres brevkasse eller brevkasseanlæg.
Syddjurs Kommune
angiver, at de er bekymrede for, at ændringerne vil medføre en
serviceforringelse for borgerne i Syddjurs Kommune. Det nævnes, at forslaget om at skulle
opsætte fælles brevkasseanlæg vil kunne give problemer for de mange ældre, som bor fast
i fritidshusene i kommunen. Det nævnes videre, at det vil være en administrativ byrde for
borgerne at skulle søge om at blive omfattet af ordningen for Post til Døren. Ligeledes be-
skrives det, at der vil være tale om en administrativ belastning for Syddjurs Kommune,
når de skal behandle ansøgningerne. Der opfordres til, at der fastlægges meget klare ret-
ningslinjer for, hvem der skal kunne blive omfattet af Post til Døren ordningen. Det næv-
nes også, at de fleste fritidshusområder i kommunen er fra før 1973, og at der ikke er fæl-
lesområder i mange af disse fritidshusområder.
Danske Patienter og Danske Handicaporganisationer
nævner, at med lovforsla-
get fjernes retten til privatomdeling, hvilket indebærer, at husstandsomdelingen i nogle
tilfælde erstattes af brevkasseanlæg og pakkebokse/nærbokse. Mennesker med kronisk og
alvorlig langvarig sygdom samt fysisk og kognitiv funktionsnedsættelse er ofte afhængige
af, at posten leveres til husstanden. Og mange kan ikke benytte digitale alternativer. Det
understreges derfor, at der er behov for en løsning, som sikrer, at mennesker med kronisk
og alvorlig sygdom fortsat kan modtage post på husstanden.
De Samvirkende Købmænd
foreslår, at ”eller ved indgangen til fritidshusområdet”
udgår, således at brevkasseanlægget blot skal opstilles centralt. Det bemærkes, at en cen-
tral placering ikke nødvendigvis skal være i områdets geografiske midte. En central place-
ring kan være ved et trafikalt knudepunkt som f.eks. ved en eventuel placering af en dag-
ligvarebutik i nærområdet.
Landdistrikternes Fællesråd
angiver, at det er konkrete serviceforringelser for land-
distrikter og fritidshusområder. Derfor er det positivt, at man fastholder den i postloven §
9, stk. 1, ret til at få post afleveret direkte til boligen efter afgørelse fra kommunen, hvis
man er ude af stand til at hente post i brevkassen eller brevkasseanlægget.
Det anføres videre, at med ændringer af reglerne for placeringer af brevkasser kan det po-
tentielt medføre en stigning i antallet af svage borgere, som søger om at få posten leveret
direkte til boligen. Derfor opfordrer Landdistrikternes Fællesråd til, at Trafikstyrelsen føl-
ger udviklingen løbende, og at Trafikstyrelsen ét år efter lovens ikrafttrædelse laver en op-
gørelse over de enkelte kommuners dispensationsbevillinger til at modtage post direkte
ved boligen både for året op til lovens ikrafttrædelse samt en opgørelse for antallet af di-
spensationer året efter, at loven trådte i kraft.
Landdistrikternes Fællesråd foreslår yderligere, at Transportministeriet eller Trafikstyrel-
sen igangsætter en informationskampagne med henblik på at informere den brede befolk-
ning om muligheden for dispensation til at få posten leveret direkte til boligen.
Svar fra grundejerforeninger og private
 L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2758786_0008.png
Side 8/41
Høringssvar modtaget fra private, herunder fra Fritidshusejernes Landsforening, der an-
giver at repræsentere ca. 220.000 fritidshusejere i Danmark, Sammenslutningen af Som-
merhusejer-foreninger i Jammerbugt Kommune, der angiver at præsentere ca. 5.000 fri-
tidshusejere, Forenede Sommerhusejere i Odsherred, der angiver at repræsentere ca.
10.000 fritidshusejere, samt fra følgende grundejerforeninger: Grundejerforeningen
Havnsø Strand, Sommerhusforeningen Rødhus Klit, Skovsvinget og Skovledet Grundejer-
forening, Jørgenshvile Grundejerforening, Ejerlauget Sandbo, Gribskov Landligger For-
bund, Grundejerforeningen Nordstrand, Munkehøj Grundejerforening, Tinkerup Grund-
ejerforening, Grundejerforeningen Ebeltoft Nord, Hanebjerg Plantage Grundejerforening,
Grundejerforeningen Smidstrup Hegn, Rågeleje & Udsholt Strand Grundejerlav, Grund-
ejerforeningen Strandhøjgård, Hesselbjerg Grundejerforening, Grænsestiens Grundejer-
forening, Øllekolle Grundejerforening, Mette Møller Jensen, Søren Bald, Lars, Madsen,
Vejlauget Thorsagervej, Grundejerforeningen Gl. Strandbjerggaard, Grundejerforeningen
Bakkelandet, Godhavn Grundejerforening, Grundejerforeningen Lemgaarden, Grundejer-
foreningen Limkærgård, Grundejerforeningen På Sandet, Grundejerforeningen Dronning-
mølle Strandpark, Smidstrup Strands Grundejerlav, og Grundejerforeningen Ebeltoft
Nord.
Høringssvar angående nødvendigheden af den foreslåede regelændring
Det nævnes, at det er overflødigt, at der skal etableres fælles brevkasseanlæg, da der me-
get sjældent sendes breve til huse beliggende i fritidshusområder. Det nævnes videre, at
en betydelig del af landets fritidshuse er udlejningsfritidshuse, som kun i yderst begrænset
omfang benyttes af ejeren, og hvor lejere ingen glæde har af et fælles brevkasseanlæg.
Det nævnes, at den samfundsøkonomiske og miljømæssige gevinst ved den foreslåede re-
gel vil være minimal, da der kun i meget begrænset omfang sendes breve til fritidshusom-
råder.
Høringssvar angående placeringen af brevkasseanlæg
Det nævnes, at det bør sikres, at brevkasseanlæggene bliver placeret ud fra hensynet til
postomdelingen, så der er let og uhindret adgang til dem.
Det nævnes, at et anlæg i mange tilfælde kun vil kunne blive placeret ved indkørslen til fri-
tidshusområderne, hvilket vil betyde, at det vil blive placeret ud til meget trafikerede veje.
Det nævnes, at en del fritidshuse er beliggende i byzone, hvorefter der fortsat vil skulle fo-
retages levering af post til borgerens adresse.
Det nævnes, at opsætning af fælles brevkasseanlæg i mange tilfælde ikke vil være muligt,
da mange fritidshusområder ikke har fællesområder. Det nævnes videre, at det i nogle til-
fælde ikke vil være i overensstemmelse med områdets lokalplan.
Det nævnes, at forslaget om at skulle etablere fælles brevkasseanlæg er i strid med intenti-
onerne om, at der den 1. januar 1973 blev indført skillepunkt for krav eller ikke-krav om
brevkasseanlæg, nemlig det faktum at de gamle udstykninger i meget stor udstrækning
ikke indeholder fællesarealer, således at det ikke er muligt at finde plads til disse brevkas-
seanlæg.
 L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2758786_0009.png
Side 9/41
Det nævnes, at det i udkastet til ny postlov er uklart, hvorledes en central placering defi-
neres, hvem der træffer beslutning om placeringen af og opsætning af anlæggene, samt
hvad der sker i de fritidshusområder, der ikke har eller er omfattet af en grundejerfor-
ening.
Høringssvar angående forholdet til reglen om brevkasseanlæg ved fritidshusområder
etableret før 1. januar 1973
Det nævnes, at der i udkastet til ny lov argumenteres med, at forskelsbehandlingen mel-
lem fritidshusområder etableret før og efter 1973 fjernes, men at dette ikke giver mening,
da der i udpræget grad ikke er centrale anlæg ved fritidshusområder fra efter 1973. Den
eksisterende regel er således ikke blevet håndhævet.
Det nævnes, at det er uhensigtsmæssigt, når det i udkastet til loven nævnes, at opgaven
påhviler den, der får udstykningstilladelse, da udstykningen i mange tilfælde er sket for
over 50 år siden.
Høringssvar angående afstand fra bopæl til de fælles brevkasseanlæg
Det nævnes, at det findes urimeligt, at mange fritidshusejere vil få 1-2 km til husets brev-
kasse, og at forslaget vil få negative konsekvenser for de borgere, som er fastboende i fri-
tidshusområderne, hvis de skal hente post ved et fælles postkasseanlæg, og at det virker
hovedløst, hvis disse borgere skal visiteres af kommunen for fortsat at kunne få post bragt
til den adresse, hvor de har folkeregisteradresse.
Høringssvar angående økonomi og udgifter forbundet med udkastet
Det nævnes, at der ikke er udarbejdet en reel økonomisk analyse af konsekvenserne ved
udkastet til ny lov.
Det nævnes, at der vil være betydelige omkostninger for fritidshusejerne til etablering af
de fælles brevkasseanlæg. Det angives, at de økonomiske konsekvenser for fritidshus-
ejerne ikke er afspejlet i høringsmaterialet, da det i høringsmaterialet alene er nævnt, at
forslaget ikke vil få administrative konsekvenser for borgerne (side 21, pkt. 6), og at det
ikke vil have negative konsekvenser/merudgifter (side 24, pkt. 11). Det nævnes videre, at
det vil kunne få administrative konsekvenser for visse borgere, hvis de skal søge om at
blive omfattet af ordningen for Post til Døren. Endelig nævnes det, at der er risiko for, at
de fælles brevkasseanlæg vil forfalde, hvis der ikke afsættes økonomi til at holde dem i
stand.
Høringssvar angående spørgsmål om ekspropriation af område til brevkasseanlæg
Der spørges til, om et af en ejerforening ejet egnet fællesareal vederlagsfrit vil skulle over-
drages til et offentligt formål (postkasse-anlæg).
Det nævnes, at det vil have karakter af ekspropriation, hvis det er fritidshusområder, der
skal erhverve et område til placering af brevkasseanlæg, og at der ikke i udkastet til ny
postlov er afset økonomi til at kompensere fritidshusejerne for dette.
 L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2758786_0010.png
Side 10/41
Høringssvar angående hvem, der skal opstille brevkasseanlægget, herunder om grund-
ejerforeninger
Det nævnes, at det ikke giver mening, når der i udkastet til ny lov nævnes, at opgaven vil
kunne løses af grundejerforeningen i fritidshusområdet, da mange fritidshusejere ikke er
medlem af en grundejerforening. Ligeledes nævnes det, at foreningerne ikke har mandat
til at kunne løse opgaver af denne type.
Det nævnes endvidere, at når partierne bag aftalen bruger formuleringen om opsætningen
af postkasse-anlæg "at ejerne i fællesskab skal lade et fælles brevkasseanlæg opstille",
hvordan skal dette så helt konkret administreres.
Høringssvar angående eventuelle serviceforringelser
Det nævnes, at der vil være tale om en serviceforringelse for borgerne, når reklame-omde-
lerne også vil skulle anvende de fælles brevkasseanlæg.
Høringssvar angående forholdet til miljø og klima
Det nævnes, at der vil være risiko for forurening af naturen i vinterhalvåret, da der ofte
ikke vil være nogen i området til at holde brevkasseanlægget rent.
Det nævnes, at det virker ulogisk, når man i høringsmaterialet skriver, at det vil indebære
mindre energiforbrug og mindre miljømæssig belastning, når flere postvirksomheder skal
bringe post ud i samme områder.
Det nævnes, at ikke vil være til fordel for miljøet, når brevkasser i fritidshusområder skal
flyttes til fælles områder, da borgerne i fritidshusområderne så i stedet vil bruge egen bil,
når de skal afhente post ved det etablerede postanlæg.
Det nævnes, at der bør blive udarbejdet en uafhængig vurdering af forslagets bæredygtig-
hed.
Høringssvar angående navne på postkasser
Det angives, at der vil være problemer med udskiftning af navne på de enkelte postkasser
ved postkasseanlæggene, idet der i fritidshusområderne er en del ejere, der bor langt fra
deres fritidshus - f.eks. i udlandet.
Høringssvar angående erstatningspligt
Der spørges, om man kan regne med, at udsendelse af valgkort i forbindelse med offent-
lige afstemninger vil ske til et brevkasseanlæg, hvor der meget vel kan ske hærværk. Det
angives, at tyverier og beskadigelser af anlæggets enkelte kasser meget vel vil kunne ske
oftere. Der spørges til erstatningspligtig ved hærværk på et brevkasse-anlæg.
Høringssvar angående administrative konsekvenser
 L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2758786_0011.png
Side 11/41
Det nævnes, at man må kunne forvente, at kommunerne på baggrund af lovudkastet vil
skulle behandle et stort antal ansøgninger fra borgere om at blive omfatter af ordningen
om Post til Døren, da ældre borgere i fritidshusområdet ikke ønsker at skulle hente post
ved et fælles postkasseanlæg.
Høringssvar med ønske om at gribe spørgsmålet an på en anden måde
Det foreslås, at man ikke ændrer reglen om levering til fritidshuse, og at man lader marke-
det sørge for, at levering fortsat sker, eller at man i stedet gør det frivilligt at skulle oprette
fælles brevkasseanlæg.
Det foreslås, at der i 2024 udarbejdes statistik over forsendelser til fritidshusområder, så
det kan vurderes, om et eventuelt brevkasseanlæg kan erstattes af en anden hensigtsmæs-
sig måde at få forsendelserne frem.
Ministeriets
kan oplyse, at forslaget om at etablere centralt placerede brevkasseanlæg
i ældre fritidshusområder, udstykket før 1973, har baggrund i den politiske aftale af 27.
juni 2023. Heri angives det, at forslaget skal medvirke til at give grundlag for en mere
rationel drift af postvirksomhederne. Dette skal tjene til at sikre fortsat kommerciel inte-
resse i omdeling af breve i hele landet. Den forventede optimering af omdelingen vil end-
videre indebære et reduceret energiforbrug.
Ministeriet har imidlertid modtaget et stort antal kritiske høringssvar om dette emne,
hvori der generelt udtrykkes voldsom modstand mod forslaget. Temaerne for hørings-
svarene kredser om både praktiske forhold (er der plads, bliver der for langt til anlæg-
get, er det overhovedet nødvendigt, givet postmængderne) omkostninger til etableringen
og juridiske forhold, herunder hvem der har og kan pålægges ansvar for udførelsen.
I lyset af disse kritiske bemærkninger, har ministeriet genovervejet sagen. Det foreslås,
at det med lovforslaget i stedet bliver muligt på frivillig basis at opsætte centralt place-
rede brevkasseanlæg i sommerhusområder udstykket før 1973. Denne adgang er der
ikke i dag. Lovteksten vedrørende fritidshusområder, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, udfor-
mes herefter således:
§ 8, stk. 3, 1. pkt. affattes således:
”Ved fritidshuse skal der opstilles brevkasser ved indgangen til den enkelte parcel, så-
fremt der i fritidshusområdet ikke er etableret centralt placerede brevkasseanlæg”.
Det anses således for formålstjenligt at indføre denne frivillige adgang til at etablere
centralt placerede brevkasseanlæg, da den oprindelig begrundelse fortsat er aktuel,
nemlig muligheden for at spare ressourcer og energiforbrug i omdelingen.
Ministeriet bemærker desuden, at sårbare grupper fortsat skal kunne modtage deres
post. Derfor fastholdes den nuværende ”Post til Døren” ordning. Ordningen medfører, at
borgere med særlige behov kan få bragt deres post til døren. Den pågældende borger
skal ligesom i dag have godkendelse fra sin kommune for at få krav på post til døren.
Endvidere gælder ordningen i forhold til modtagerens folkeregisteradresse, således også
i sommerhusområder, såfremt borgeren har sin folkeregisteradresse der.
Høringssvar angående eftersendelse af post
 L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2758786_0012.png
Side 12/41
Det nævnes, at der ikke i udkastet er taget stilling til, om de nye datavilkår eller udlicite-
ring ændrer de nuværende vilkår for eftersendelse af post i 6 måneder efter flytning.
Ministeriet
kan hertil oplyse, at PostNord Danmark tidligere har tilbudt en række sær-
lige adresseordninger, der blandt andet gav borgere mulighed for at meddele midlerti-
dig eller varig adresseændring direkte til PostNord Danmark. Denne ordning tilbydes
ikke længere.
3. Kommentarer angående personalet hos PostNord Danmark A/S.
HK Post & Kommunikation
og
HK Privat
nævner, at der ikke i udkastet til ny post-
lov er forholdt sig til medarbejderne i PostNord Danmark A/S, hvorfor der opfordres til en
genbekræftelse af de givne tilsagn jf. Lov om Post Danmark A/S (LBK nr. 844 af
06/07/2011), § 9. Det angives, at det er forventningen, at der kan ske virksomhedsover-
dragelse af medarbejdere i det omfang, Transportministeriet overtager opgaver fra Post-
Nord Danmark A/S. Der opfordres til, at den kommercielle betaling, som forudsættes ind-
til et udbud af opgaven eller pålægges en postvirksomhed af ministeriet, (også) dokumen-
teres og efterprøves af en uafhængig revisor.
Forligskredsen opfordres videre til at tilkendegive, hvorvidt de foreninger, som planlæg-
ges pålagt moms af deres kommunikation – som del af den demokratiske debat – fra 2026
(nuværende medieforligs varighed) kan få deres medier omfattet af støtteordningerne.
Det angives, at Trafikstyrelsen i sine undersøgelser af markedet bør følge konkret op på
distribution af magasiner og dele resultatet med magasinudgiverne, herunder relevante
brancheorganisationer. Det angives afslutningsvis, at det undrer, at der ikke stilles kon-
krete miljømæssige krav til det fremtidige postmarked.
PostNord Danmark
nævner, at det vil få store konsekvenser for de medarbejdere, der i
dag er beskæftiget i PostNord Danmark med at udføre de opgaver, som skal omfattes af
udbud, da det skrives i udkastet til ny postlov, at udbuddene vil blive tilrettelagt således,
at de er baseret på, at de enkelte postvirksomheder byder ind med egne medarbejdere og
eget produktionsapparat.
Ministeriet
kan i forhold til spørgsmålet om virksomhedsoverdragelse oplyse, at over-
tagelsen af opgaver fra PostNord Danmark A/S vil ske i overensstemmelse med gæl-
dende regler.
I forhold til de opgaver, som i henhold til lovforslaget overgår til Trafikstyrelsen, er der
tale om et fåtal af myndighedsopgaver, som nu foreslås flyttet tilbage til staten. Vedrø-
rende de øvrige udbud, der planlægges afholdt vedrørende blindeforsendelser, betjening
af øsamfund samt udlandspost, er der tale om udbud af opgaver, der vedrører mindre
dele af Post Danmarks samlede opgaveportefølje.
 L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2758786_0013.png
Side 13/41
I forhold til de kommende udbud vedr. betjening af ø-samfund, blindepost og udlands-
forsendelser kan det oplyses, at disse udbud vil blive udarbejdet under nøje iagttagelse
af gældende lovgivning. Transportministeriet skal som andre statslige myndigheder i
henhold til cirkulære 9471 af 30. juni 2014 anvende arbejdsklausuler, hvor medarbej-
derne vil være sikret visse minimumsvilkår i medfør af arbejdsklausulen i udbudsmate-
rialet. Der henvises til den politiske aftale af 27. juni 2023 om rammerne for den fremti-
dige indretning af postsektoren fra 1. januar 2024, som indeholder en nærmere uddyb-
ning heraf. Det kan videre oplyses, at postforligskredsen vil blive orienteret om, hvordan
de enkelte udbud vil blive håndteret, hvilket også fremgår af den politiske aftale.
Ministeriet kan videre oplyse, at der ikke er fremsat forslag om ændring af § 9 i lov om
Post Danmark A/S, der omhandler ret til tjenestemandspension og statens tilsagn om
betaling af rådighedsløn i tilfælde af Post Danmarks konkurs. Der er således ikke ændret
i de tilsagn, som der er givet heri.
Trafikstyrelsen oplyser, at forsendelse af magasiner typisk sker på baggrund af særlige
kontrakter indgået mellem udgiver og postvirksomhed. Spørgsmål vedrørende disse
kontrakter, herunder fx spørgsmål om omdelingsfrekvens mv., er forhold, der er direkte
reguleret af disse kontrakter, hvorfor Trafikstyrelsen ikke kan gå nærmere ind i disse
forhold.
4. Kommentarer angående eventuelle konsekvenser for portoen og om
kravet om ensartede landsdækkende priser
Fritidshusejernes Landsforening
nævner, at det ikke i udkastet er beskrevet, om det
med forslaget forventes, at portoen vil stige til det niveau, som DOA, GLS og Bring har
som niveau for småpakker.
Ministeriet
kan hertil oplyse, at postvirksomhederne DAO og PostNord Danmark i dag
opkræver ensartede priser for levering i hele landet, også i de tyndt befolkede områder.
Der vil blive fulgt op på, om dette fortsat er tilfældet, når postlovsændringen er trådt i
kraft.
Det kan videre oplyses, at priserne på porto vil bero på konkurrencesituationen for
breve, pakker m.v. Idet der netop er et konkurrencetryk på produkterne, er det vanske-
ligt at udtale sig om, hvor prisniveauet vil ende. Som udgangspunkt må PostNord Dan-
marks priser forventes at stige som følge af momsbetaling, men om momsen slår fuldt
igennem over for forbrugerne, vil bero på konkurrencesituationen.
Fritidshusejernes Landsforening
nævner, at det ikke er beskrevet, om der fremover
vil være differentieret porto forskellige steder i landet.
Sammenslutningen af Danske Småøer
nævner, at prisen for levering af pakker og
øvrig post til øerne og for hustandsomdeling af pakker og øvrig post skal være den samme
for småøer som for det øvrige Danmark.
Sammenslutningen af Danske Småøer
nævner, at de finder det meget positivt og af-
gørende, at der i lovforslaget lægges vægt på, at postvirksomhederne skal tilbyde generelt
 L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2758786_0014.png
Side 14/41
ensartede landsdækkende priser for indsamling og omdeling af breve og pakker, og at
dette også gælder på småøerne. Der udtrykkes bekymring for, at der udformes et stan-
dardprodukt til ensartede priser til hele landet, som i praksis prismæssigt kan ligge urime-
ligt meget højere end andre produkter, og at postvirksomheden ved siden af et landsdæk-
kende standardprodukt vil tilbyde et produkt, der f.eks. ikke udbydes til ikke brofaste øer,
til en lavere pris og hurtigere service.
Forbrugerrådet Tænk
og
Ældre Sagen
nævner, at det er vigtigt, at forbrugerne i hele
landet til enhver tid kan sende og modtage post til overkommelige priser.
Danske Handicaporganisationer
nævner, at transportministeren skal sikre rimelige
priser og leveringstid. Ifølge lovforslaget skal Trafikstyrelsen med jævne mellemrum un-
dersøge, om markedet fortsat leverer landsdækkende posttjenester til ensartede priser
uanset geografisk placering. Danske Handicaporganisationer mener, at styrelsen også skal
vurdere, om der er tale om rimelige priser og ensartede leveringstider.
Landdistrikternes Fællesråd
nævner, at da det er deres opfattelse, at intentionen bag
den politiske aftale er at modvirke geografisk differentierede priser, bør det også give an-
ledning til undersøgelser af markedet, hvis der er mistanke om geografisk differentiering
af priser ved enkeltforsendelser af standardprodukter. Landdistrikternes Fællesråd næv-
ner videre, at de er bekymrede for, at postmarkedet kan ende med en kunstig høj pris som
standardprodukt og ved siden af tilbyde et lokalt produkt i særligt de befolkningstætte
områder til en lavere pris. Landdistrikternes Fællesråd gør opmærksom på, at det ikke
skal være tilladt at udbyde lokale produkter fx ”Københavnerbrevet” til lokal omdeling til
en lavere takst.
Kommunernes Landsforening
nævner, at der med forslagets ophævelse af befor-
dringspligten kan risikere at ske en yderligere skævvridning af forholdet mellem by og
land. KL mener, der kan være en risiko for, at forslaget vil betyde, at øer og landdistrik-
terne kan komme til at opleve en dårligere og dyrere postbetjening.
Landbrug & Fødevarer
nævner, at de er bekymrede for privatiseringens indvirkning på
posttjenesten i landdistrikterne. Det er essentielt, at ændringerne ikke medfører højere
omkostninger eller nedsat kvalitet i postmodtagelsen i disse områder. Det bør derfor ga-
ranteres, at privatiseringen ikke skaber forskelsbehandling af og negative konsekvenser
for borgerne i landdistrikterne, og at borgerne fortsat vil modtage post til samme priser,
som byområder og centre, og med samme pålidelighed som tidligere.
Dansk Sygeplejeråd
nævner, at de er stærkt betænkelige ved lovforslagets intention om
liberalisering af postbefordringen for breve. Det gælder især i forhold til fremtidig levering
af medlemsbladet Sygeplejersken først og fremmest i småbyer og tyndt befolkede egne af
landet samt til medlemmer i lejligheder, hvortil der kræves nøgle eller kode til opgangen.
På linje med landets øvrige store og små medlemsorganisationer bruger Dansk Sygepleje-
råd sit medlemsblad, som en væsentlig del af kommunikationen med medlemmerne.
 L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2758786_0015.png
Side 15/41
PostNord Danmark
nævner, at der ikke vil være sikkerhed for, at man fremover kan
sende et almindeligt brev til en overkommelig pris, på samme måde som i dag. Virksom-
heden nævner også, at det bør defineres hvad der forstås ved ”ensartede priser” og ved ud-
trykket ”standardprodukt”. Endelig peger virksomheden på at § 3, stk. 4 omfatter stan-
dardprodukter, mens forslaget til § 23, stk. 2, nævner tilsyn med, at markedet sikrer ens-
artede priser for ”enkeltforsendelser”.
Ministeriet
kan hertil oplyse, at det fremgår af den foreslåede § 3, stk. 4, at postvirk-
somheder med tilladelse til landsdækkende postbefordring skal udbyde et standardpro-
dukt til ensartede priser til hele landet inden for de tjenester, de tilbyder. Det tydeliggø-
res i lovforslagets bemærkninger, at det betyder, at virksomheden som minimum skal
have et produkt (i alle vægtklasser) til ensartede priser i hele landet inden for de tjene-
ster (dvs. hhv. breve og pakker), som de udbyder. Med standard produkt menes et pro-
dukt uden tillægsydelser, f.eks. kvittering ved modtagelse, som kan købes enkeltvis.
Med baggrund i udviklingen på pakkeområdet, jf. nedenfor, er det ministeriets forvent-
ning , at der også fremover vil findes produkter, som har samme pris i hele landet, uan-
set hvor modtageren bor, dvs. hvor denne har sin folkeregisteradresse. Kravet om ensar-
tede priser udelukker ikke, at der kan indgås individuelle takstaftaler med afsenderen, li-
gesom det hidtil har været tilfældet.
Hertil kommer, at breve som private sender udgør en lille del af brevmarkedet. Allerede
i dag indsamler PostNord Danmark postforsendelserne i to centre på landsplan og har
offentliggjort, at dette fremover vil blive reduceret til ét center beliggende øst for Store-
bælt. Det er derfor svært at se for sig, at udbud af lokale produkter f.eks. ”Københavner-
breve” til lokal omdeling til en lavere takst kan udgøre grundlaget for en bæredygtig for-
retning.
Erfaringen fra pakkeområdet, hvor der altid har været fri konkurrence, viser, at udby-
derne arbejder med ensartede priser på landsplan. Der er ikke noget til hinder for at til-
byde andre produkter, som ikke har samme pris i hele landet. Det kan virksomhederne
også i dag, men de har valgt at anvende ensartede priser. Ministeriet kan ikke se nogen
argumenter for, at dette ikke skulle gøre sig gældende også på brevområdet.
Som del af tilsynsforpligtelsen skal Trafikstyrelsen efterse, at de landsdækkende post-
virksomheder udbyder et produkt med ensartet pris i hele landet. Prisen for det ensar-
tede produkt fastsættes af postvirksomheden ud fra konkurrencesituationen. I lovforsla-
get vil der i § 23, stk. 2, blive anvendt samme terminologi, som i § 3, stk. 4, således at der
ikke er tvivl om, at ensartede priser relaterer sig til standardprodukter.
5. Kommentarer om sikring af postudbringningen
Jammerbugt Kommune
nævner, at der skal være en garanti for, at der sker postud-
bringning i de områder, som markedet måske ikke vil finde interessant.
Ministeriet
kan hertil oplyse, at der foreslås indført en bestemmelse i postloven, hvor-
med transportministeren får hjemmel til at udpege en postvirksomhed til at varetage
 L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2758786_0016.png
Side 16/41
statens samlede forpligtelser eller dele heraf, hvis markedet mod forventning ikke løser
opgaven med postudbringning på en tilfredsstillende måde.
For at sikre at markedet varetager forpligtelserne på en tilfredsstillende måde, fører
Trafikstyrelsen tilsyn med markedet. Trafikstyrelsen vil således med jævne mellemrum
gennemføre undersøgelser af markedet med henblik på at vurdere, om markedet fortsat
leverer landsdækkende posttjenester til ensartede priser uanset geografisk placering.
Landdistrikternes Fællesråd
bemærker, at det er vigtigt, at alle har mulighed for at
sende et brev fra de pakkepoststationer, som findes hos de enkelte aktører. Landdistrik-
ternes Fællesråd håber ligeledes, at det på sigt vil være muligt at sende breve og pakker di-
rekte fra husstanden i hele landet, som en tillægsydelse man kan betale for.
Ministeriet
kan hertil oplyse, udviklingen går i retning af flere postbutikker/pakkes-
hops og færre postkasser i overensstemmelse med brugernes adfærd. Der forventes ikke
en ændring i denne udvikling.
Trafikstyrelsen bemærker, at forslaget til ændringerne i postloven ikke står i vejen for,
at postvirksomhederne mod en tillægsydelse kan tilbyde afhentning af post direkte fra
husstanden.
6. Kommentarer til konsekvensen af at momsfritagelsen forsvinder
Jammerbugt Kommune
nævner, at det skal tages alvorligt, når organisationer som
Danske Patienter ser en fare i, at den nye lov vil fjerne den momsfrie distribution, da der
er tale om vigtig information for mange kronisk syge.
Dansk Jægerforbund
nævner, at befordringspligten indtil nu har betydet, at organisa-
tioner havde et sikkert grundlag at vælge distributør ud fra, da man ved valg af PostNord
Danmark var sikker på, at priserne var forudsigelige og rimelige, og at leveringssikkerhe-
den var høj, samt at portoen var momsfritaget. Det beskrives, at man ved at give markedet
frit med kort frist vil sætte medlemsorganisationer i en svær situation, da de vil skulle
træffe beslutninger om distributør på et usikkert grundlag, da det nok ikke vil være muligt
at indhente tilbud fra distributørerne, før den nye lov er vedtaget.
Sammenslutningen af Danske Småøer
nævner, at de ser med skepsis på forslaget
om at ophæve momsfritagelsen for forsendelser omfattet af befordringspligten. De ser det
som en stor indskrænkning af især mindre foreningers muligheder for at udbrede deres
information i form af fysiske foreningsblade og magasiner. Hvis forslaget gennemføres,
bør bladpuljen forhøjes, og det bør være lettere at søge bladpuljen for f.eks. foreninger.
HK Privat
nævner, at fjernelsen af befordringspligten vil betyde, at ikke-momspligtige
foreninger pålægges en merbetaling i form af moms af deres forsendelser af blade og tids-
skrifter. Hvis det bliver 25 procent dyrere at distribuere foreningsblade og medlemsmaga-
siner, forudser HK Privat, at vi fremover vil se langt færre trykte magasiner i Danmark.
 L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2758786_0017.png
Side 17/41
Fagbevægelsens Hovedorganisation
nævner, at ændringen af befordringspligten vil
betyde, at ikke-momspligtige foreninger pålægges moms af deres forsendelser af f.eks.
blade og tidsskrifter til deres medlemmer. Bliver det 25 pct. dyrere at distribuere for for-
eningerne, vil det hæmme deres mulighed for at sende udgivelser til deres medlemmer.
Det kan betyde en reduktion af fag- og foreningsblade, medlemsmagasiner, nichemedier
og andre trykte udgivelser. Det vil svække muligheder for at få information og forskellige
perspektiver for de dele af befolkningen, der har ringere mulighed for at bruge digitale in-
formationsstrømme.
Danske Patienter
nævner, at en lang række af patient- og pårørendeforeningerne udgi-
ver medlemsblade, som er højt værdsat af de mange patienter og pårørende i Danmark,
der er medlem af en forening. For patient- og pårørendeforeningerne vil den foreslåede af-
skaffelse af momsfritagelsen betyde større udgifter til porto. For foreningerne vil det med-
føre et valg mellem at stoppe for distributionen af medlemsblade eller at skære i øvrigt
vigtigt arbejde. Danske Patienter opfordrer til, at ministeriet sikrer, at patient- og pårø-
rende foreningerne ikke bliver ramt af ændringerne af postloven.
Danske Medier
nævner, at der skal findes konstruktive løsninger for de blade og maga-
siner, der med en indsnævring af befordringspligten – og den heraf følgende momspålæg-
gelse af distributionen – kan møde øgede distributionspriser. Prisstigninger kan tvinge
blade til at udkomme sjældnere eller afskedige redaktionelt personale. Danske Medier fin-
der, at der med det forventede betragtelige merprovenu fra det samlede lovkompleks
(øgede momsindtægter og reducerede udgifter til PostNord) er økonomiske midler til at
løse denne presserende problemstilling. Danske Medier finder afslutningsvis, at en løs-
ning på ovenstående problemstilling må findes snarest, så medierne har mulighed for at
tilrettelægge økonomi og udgivelsesfrekvens for 2024.
Danske Handicaporganisationer
nævner, at det er meget bekymrende, at momsfrita-
gelsen for distribution af post, der er omfattet af befordringspligten, ophører. Det vil be-
tyde en betydelig stigning i distributionsomkostningerne for de af DH’s medlemsorganisa-
tioner, der udsender medlemsblade. DH’s medlemsorganisationer har ikke mulighed for
at afløfte momsen. Det angives, at Folketinget og regeringen ved tidligere ændringer af
postloven, bl.a. ved ændring af reglerne for poststøtte, har besluttet at støtte almennyttige
foreningers distribution af magasiner for almenvelgørende emner.
Julemærkefonden
nævner, at forslaget vil få store negative økonomiske konsekvenser
for Julemærkefonden, da fonden ikke har momsfradrag for udgifter til porto.
Julemærkefonden har portoudgifter hvert år på knapt 2 mio. kr., og forventer, at udgif-
terne til porto er stigende. Det betyder, at fonden fremover forventer at skulle afregne ca.
600.000 kr. i moms på porto. Idet momskompensationsordningen giver en kompensation
på momsudgifter svarende til ca. 38 %, betyder det, at den forventede reelle momsudgift
ud fra en alt andet lige betragtning vil udgøre en stigning på kr. 372.000.
Der opfordres til, at den samlede momsbyrde for § 8 A godkendte organisationers udgifter
til forsendelse kompenseres 1 til 1 via momskompensationsordningen.
 L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2758786_0018.png
Side 18/41
Civilsamfundets Brancheforening
nævner, at momsfri distribution har en afgørende
betydning for flere af civilsamfundets organisationer, der sender medlemsblade samt di-
rect mail ud til deres medlemmer. Medlemsbladene er en vigtig kilde til information for
modtagerne. Samtidig er organisationerne afhængige af at komme i kontakt med nuvæ-
rende og potentielle medlemmer ift. kontingentopkrævning, fundraising m.v. via direct
mail. Organisationerne prioriterer at sende ud via post, når elektronisk kontakt ikke er
mulig.
Landdistrikternes Fællesråd
nævner, at det går ud over foreninger, som kommunike-
rer via fysiske foreningsblade, hvis det bliver for dyrt at distribuere disse fremover. Land-
distrikternes Fællesråd foreslår, at bladpuljen forhøjes, samt at kravene for at søge blad-
puljen lempes for at sikre, at borgere i landdistrikterne fortsat kan modtage fysiske maga-
siner og foreningsblade, og at foreninger, som vælger denne kommunikationsform, fortsat
har denne mulighed.
GRAKOM
frygter, at alene udgivernes bekymringer om manglende momsfritagelse resul-
terer i færre trykte medlemsblade fra årsskiftet med heraf negative konsekvenser for lan-
dets bladudgivere og postmarkedet. GRAKOM nævner videre, at en konsekvens af ophæ-
velsen af befordringspligten er, at distribution af medlemsblade momsbelægges. En række
udgivere af medlemsblade er ikke momspligtige. For disse udgivere vil momsen ikke
kunne afløftes. En del momspligtige udgivere af medlemsblade vil ikke have mulighed for
at afløfte hele momsen. Alt andet lige vil konsekvensen heraf være dyrere distribution og
dermed et mindre postmarked.
DGI
nævner, at deres medlemsskare og frivillige ledere og trænere er bosat mange for-
skellige steder i Danmark og at der er en del, der ikke nødvendigvis nås gennem elektroni-
ske medier og kommunikationsformer. Det er derfor afgørende for en organisation af
DGI’s størrelse og rækkevidde, at lovgivningen ikke stiller de af foreningens medlemmer
og frivillige, der bor i landdistrikter, dårligere end DGI’s andre medlemmer og frivillige.
For DGI vil et bortfald af momsfritagelsen have en betydelig økonomisk konsekvens, da
DGI kun i begrænset omfang kan afløfte moms. DGI foreslår, at Trafikstyrelsen inden for
et år, efter at loven er trådt i kraft, indhenter feedback fra organisations- og foreningslivet
i forhold til, hvilke økonomiske konsekvenser lovændringerne har haft for distributionen
af deres medlemsmagasiner.
ISOBRO
nævner, at de repræsenterer mere end 230 velgørende organisationer og almen-
nyttige foreninger. Langt størstedelen af disse sender breve og medlemsblade med vigtig
information ud til sårbare grupper, samt engagerer frivillige og støtter. Derfor er ISOBRO
meget optaget af, at de foreslåede ændringer af postloven ikke må forringe de velgørende
organisationers vilkår for at distribuere breve og medlemsblade.
Dansk Erhverv
nævner, at forslaget vil stille alle aktører lige med hensyn til momsvilkår
på postområdet. Det ventes særligt at få indvirkning på brevmarkedet, hvor alle aktører
fremover vil have ens vilkår. Det er positivt og vurderes at skabe en bedre konkurrencesi-
tuation til gavn for kunderne. Dansk Erhverv nævner, at der dog er grund til at se på de
 L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2758786_0019.png
Side 19/41
særlige forhold for de frivillige civilsamfundsorganisationer, der er momsfritagne, og som
derfor har en særlig risiko for, at bortfaldet af den hidtidige momsfritagelse for deres an-
vendte postvirksomhed kan medføre prisforhøjelser for distribution af medlemsblade og i
nogen udstrækning af direct mail. Dansk Erhverv henstiller til, at det uden for rammerne
af postloven vurderes, hvordan disse organisationer kan sikres en tryghed for ikke at op-
leve betydelige prisstigninger. Eventuelt i en overgangsperiode. Det kan f.eks. ske i regi af
bladpuljen under Kulturministeriets område for medlemsbladenes vedkommende.
Civilsamfundets Brancheorganisation
nævner, at ændringerne vil medføre forhø-
jede udgifter til porto for de velgørende organisationer og foreninger, der ikke har moms-
fradrag. For organisationer, der benytter sig af postforsendelser, vil et ophør af den
momsfri distribution betyde, at de risikerer at skulle stoppe for distributionen af med-
lemsblade og direct mail og have konsekvenser for organisationens øvrige arbejde.
Dansk Jægerforbund
opfordrer til, at der sættes initiativer i gang, der understøtter
medlemsmagasiner ved i en overgangsfase at sikre forudsigelige rammevilkår. Det kan for
eksempel ske ved at lade momskompensationen fortsætte, indtil den nye postlov er fuldt
implementeret og markedet har fundet et nyt konkurrenceudsat niveau. Det vil sikre med-
lemsorganisationerne rimelig tid til at skabe nye rammer for deres kommunikation.
HK Privat
nævner, at de opfordrer forligskredsen til at tilkendegive, hvorvidt de forenin-
ger, som planlægges pålagt moms af deres bladkommunikation fra 2026 (det nuværende
medieforligs varighed) kan få deres medier omfattet af det kommende medieforligs støtte-
ordninger.
PostNord Danmark
nævner, at det ikke kan undgås, at foreninger og velgørende orga-
nisationer kommer til at opleve markant øgede omkostninger som følge af momspålæggel-
sen. PostNord Danmark nævner, at de kan blive tvunget til at afvikle brugen af frimærker
til nationale breve, da de hidtidige frimærker har været momsfritagede, men at indenland-
ske breve pr. 1. januar 2024 vil være momspligtige. PostNord Danmark ønsker en bekræf-
telse på, at forsendelser til udlandet fortsat vil være momsfritagede.
FK Distribution
nævner, at de fortsat vil være i stand til at tilbyde konkurrencedygtige
priser til deres kunder. Derfor er FK distribution også overbevist om, at udgivere af med-
lemsblade og magasiner fortsat kan få en attraktiv og konkurrencedygtig pris, også selvom
de ikke længere vil være momsfritaget. FK mener på den baggrund, at bekymringerne om
pris for omdeling af medlemsblade og magasiner, der ikke længere vil være momsfritaget,
ikke bør indgå i den politiske behandling, da de allerede i dag er adresseret af markedet,
som leverer konkurrencedygtige priser.
Ministeriet
kan hertil oplyse, at det er korrekt, at når befordringspligten på bladomde-
ling bliver ophævet, så bortfalder den momsfrihed, som PostNord Danmark hidtil har
haft. Dette følger af momsloven og EU’s 6. momsdirektiv.
Dette er dog ikke ensbetydende med, at prisen stiger med 25 %.
 L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2758786_0020.png
Side 20/41
Dette skyldes for det første, at konkurrencesituationen vil blive skærpet, når konkurren-
cevilkårene mellem postvirksomhederne gøres ens. Allerede i dag omdeler f.eks. DAO
foreningsblade, herunder DJØF’s medlemsblad og Sygeplejersken. Dette sker i konkur-
rence med PostNord Danmark, selv om DAO svarer moms af sine forsendelser. Også FK
Distribution tilbyder omdeling af medlemsblade og magasiner. PostNord Danmark vil
således i sin fremtidige prissætning skulle tage højde for, at kunderne, dvs. afsenderne af
foreningsblade, i givet fald kan vælge en anden postvirksomhed. Det er der flere afsen-
dere af magasiner mv., der allerede gør i dag – selvom PostNord Danmarks konkurren-
ter i dag svarer moms af deres forsendelser.
For det andet indebærer bortfaldet af momsfriheden, at PostNord Danmark i større om-
fang end hidtil vil kunne afløfte købsmomsen. PostNord Danmarks omkostninger til at
producere disse forsendelser reduceres herved. Dette vil alt andet lige give mulighed for
at tilbyde en lavere pris, ekskl. moms.
Ministeriet kan endvidere oplyse, at spørgsmål om offentlig støtte til bladudgivelse hen-
hører under Kulturministeriet og falder uden for postlovens område.
Ministeriet kan herudover oplyse, at frimærker også fremover kan benyttes lovligt, og at
frimærker også fremover kan bruges til international post via UPU-systemet.
Det kan desuden oplyses, at det er postvirksomheden, ikke borgeren, som afregner
moms over for SKAT. Det sker på baggrund af de ydelser, som postvirksomheden har
solgt.
I forhold til PostNord Danmarks angivelse af, at de kan blive tvunget til at afvikle bru-
gen af frimærker til nationale breve, bemærkes, at der ikke i lovforslaget lægges op til
afvikling af frimærker som betalingsmiddel i forhold til såvel national post som interna-
tional post.
7. Kommentarer omhandlende landets yderområder
Ældre Sagen
nævner, at de frygter, at der i yderområderne og i de mindre byer vil være
en (for) lav andel indleveringssteder. Desuden opfordrer Ældre Sagen til, at der indtænkes
muligheder for indsamling af fysisk post for bl.a. dem, som er visiteret til Post til Døren.
Når man er visiteret til Post til Døren skal der også være nem adgang til at selv kunne
sende post. Mange ældre modtager fysiske breve med eksempelvis læge- og sygehusind-
kaldelse - nogle med kort frist. Mange modtager også andre vigtige breve med korte frister
fra andre myndigheder. Både mangelfuld levering af fysisk post til døren og ringe mulig-
heder for at indlevere post kan derfor have alvorlige konsekvenser for den enkelte ældres
retssikkerhed. Ældre Sagen nævner endvidere, at det er vigtigt både at sørge for, at digitalt
fritagede personer får viden om og kan finde de nærmeste indleveringssteder, og at denne
information ikke alene er tilgængelig på virksomhedernes respektive hjemmesider, men at
der også er adgang til telefonisk besvarelse af spørgsmål.
 L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2758786_0021.png
Side 21/41
Dansk Blindesamfund
nævner, at de er bekymrede for de borgere, der er bosat uden
for de store byer og som er helt afhængige af at kunne få leveret post til tiden - og til døren
- fx pga. handicap og/eller fritagelse for digital post.
Ministeriet
er enig i, at det er yderst vigtigt, at der er adgang til at kunne afsende og
modtage post i rimelig tid.
Den ændring af postloven, som der er lagt op til i høringsmaterialet, ændrer derfor hel-
ler ikke ved dette. Det er ministeriets klare forventning, at der også fremover vil blive
indsamlet og omdelt breve og pakker i hele Danmark.
I dag har PostNord Danmark 90 % af brevmarkedet og ca. 40 – 45 % af pakkemarkedet.
På begge områder er der endvidere alternativer til PostNord Danmark. På brevområdet
er bl.a. DAO aktiv, og på pakkeområdet er der GLS, DAO, Bring m.fl. Kunderne kan med
andre ord vælge mellem flere postvirksomheder.
Fælles for postvirksomhederne er, at de leverer landsdækkende omdeling og til ensar-
tede priser – ensartet i betydningen samme pris uanset, hvor modtager bor.
Det er forventningen, at det også fremover vil være sådan.
Ikke desto mindre er der i udkastet til ny postlov lagt op til, at der skal være et såkaldt
sikkerhedsnet. Dette indebærer bl.a., at der aktivt vil skulle følges op på, om markedet
også fremover leverer landsdækkende posttjenester til ensartede priser. Skulle markedet
mod forventning svigte, er der indsat beføjelser til, at der vil kunne blive grebet ind og
sikret at tjenesterne leveres.
Staten er således fremdeles forpligtet til at sikre landsdækkende posttjenester til borgere
og virksomheder, og der er i udkastet lagt op til, at transportministeren vil få adgang til
at udpege en virksomhed til at løfte opgaverne, hvis der f.eks. inden for en geografisk lo-
kalitet skulle ske markedssvigt.
Trafikstyrelsen vil desuden påpege, at det er et naturligt konkurrenceparameter, at man
som kunde kan komme i kontakt med postvirksomhederne.
Såvel digitale som ikke-digitale borgere skal kunne komme i kontakt med postvirksom-
hederne. Det vil derfor fremover blive stillet som vilkår i de enkelte postvirksomheders
tilladelser udstedt af Trafikstyrelsen, at det skal fremgå af virksomhedens forretningsbe-
tingelser, hvordan man kan komme i kontakt med postvirksomheden. I de kontrakter,
der af fx de offentlige myndigheder vil kunne indgås med postvirksomheder om håndte-
ring af fx omdeling af breve, vil der af myndighederne kunne aftales særlige forhold ved-
rørende borgerens mulighed for tilgængelighed til den postvirksomhed, der indgås kon-
trakt med.
 L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2758786_0022.png
Side 22/41
Landdistrikternes Fællesråd
nævner, at lovudkastet ikke eksplicit har noteret lov-
forslagets regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter (”land-distriktsfilteret”).
Det angives, at den daværende regering besluttede, at det i lovarbejdet skulle tydeliggøres,
hvilke væsentlige konsekvenser et lovforslag har for landdistrikterne. Det medførte en re-
vision i Vejledning om konsekvensanalyse samt Vejledning om lovkvalitet. De regionale
konsekvenser, herunder for landdistrikter, bør efter Landdistrikternes Fællesråds opfat-
telse indgå i lovudkastet.
Ministeriet
kan oplyse, at i forhold til det nævnte om Vejledning om Konsekvensana-
lyse, så er det vurderingen, at der ikke er væsentlige regionale konsekvenser som følge af
lovforslaget.
Med lovforslaget fremlægges en model, som skal sikre fortsat landsdækkende postbetje-
ning. De større postvirksomheder tilbyder allerede i dag landsdækkende indsamling og
omdeling af pakker. Samtidig er PostNord Danmark en stor spiller på brevmarkedet.
DAO vil efter det oplyste gerne øge sin markedsandel på dette marked. Opmærksomhe-
den henledes endvidere på, at Trafikstyrelsen får udvidet sit tilsyn med, at postmarkedet
fungerer som beskrevet.
8. Kommentarer relateret til personer fritaget for digital kommunika-
tion
Ældre Sagen
nævner, at i en tid med øget digitalisering er den fysiske post af stor vigtig-
hed for de 248.000 65+årige, som ifølge Ældre Sagens beregninger er fritaget for digital
post. Ældre Sagen advarer om, at der er risiko for udhuling af den digitale fritagelse, hvis
man besværliggør eller de facto helt fjerner muligheden for at modtage eller sende fysisk
post. Store forringelser i servicen for at sende og modtage fysisk post kan desuden for-
ringe yderkommuners mulighed for at fastholde og tiltrække beboere samt forringe vilkå-
rene for de ældre, som bor der. Det gælder både for de 687.588 personer, som ifølge Æl-
dre Sagens tal i dag bor i landdistrikterne, og ikke mindst for de 18.094 +70 årige, som
bor i et helårsfritidshus
.
PostNord Danmark
nævner, at der med regelændringerne ikke vil være sikkerhed for,
at man fremover vil kunne anvende den røde postkasse, som anvendes i dag.
Ministeriet
skal oplyse, at der med lovforslaget ikke er tale om, at der vil ske en be-
sværliggørelse eller helt fjernelse muligheden for at modtage eller sende fysisk post. Det
bemærkes i forlængelse heraf, at den hidtidige ordning om ”Post til Døren” videreføres
uændret og vil være bindende for alle postvirksomheder. Det betyder, at borgere, herun-
der ældre med handicap, gangbesvær eller lign., fortsat kan opnå ret til at få post leve-
ret til døren på den pågældendes folkeregisteradresse, efter visitation af sin hjemkom-
mune.
I forhold til muligheden for at afsende fysisk post, så kan det oplyses, at PostNord Dan-
mark igennem de seneste år løbende har nedbragt antallet af røde postkasser, fordi de
 L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2758786_0023.png
Side 23/41
bruges i mindre omfang. Til gengæld er antallet af såkaldte pakkeshops i disse år sti-
gende. Fordelen ved disse pakkeshops er, at de ofte er beliggende i butikker med daglig-
dagsvarer, hvor de fleste borgere alligevel vil have deres daglige gang. Der forventes
ikke en ændring i denne udvikling.
9. Kommentarer relateret til postbefordring på småøer
Sammenslutningen af Danske Småøer
nævner, at de overordnet set er positivt ind-
stillede over den nye postlov, og de forventer en generel forbedring for småøerne som hel-
hed af både brev og pakkedistribution. Det nævnes videre, at det skal være et krav, at der i
kombination med evt. brevkasseanlæg til postforsendelser på øerne fortsat foretages hus-
standsomdeling minimum tre dage ugentlig, uanset antallet af fastboende husstande på
øen. Sammenslutningen af Danske Småøer nævner desuden, at eventuelle brevkasseanlæg
skal etableres på øen – ikke på fastlandssiden. Sammenslutningen er herudover bekym-
rede for, om betjeningen af øerne sikres i den overgangsordning på to år, der lægges op til
med lovforslaget. Det anføres, at PostNord Danmark A/S forventes at varetage opgaven i
overgangsperioden og tildeles statsstøtte hertil, og at det er nødvendigt at Trafikstyrelsen
sikrer, at befordringspligten for småøer bibeholdes i denne overgangsperiode og til
samme pris og leveringstid som det øvrige Danmark.
Danske Vognmænd
nævner, at de ser frem til en nærmere drøftelse af, hvordan der
bedst etableres en fælles infrastruktur for distribution til de mindre ø-samfund, herunder
om der kan findes en mere enkelt tilgang end gennemførelse af et egentligt udbud.
PostNord Danmark
nævner, at de er positive over for forslaget om etableringen af et af
staten finansieret fælles anlæg på øer med op til 10 beboere, men at de er af den opfat-
telse, at der er behov for en yderligere konkretisering af beskrivelsen af, hvordan betjenin-
gen af ø-samfundene generelt skal fungere i praksis, før det er muligt at tage endeligt stil-
ling til lovforslaget.
Ministeriet
kan hertil oplyse, forslaget indebærer, at der skabes en åben infrastruktur
på den enkelte ø, dvs., efter behov med brevkasseanlæg og/eller pakkeautomater. Der
etableres desuden aflåste bokse på hhv. fastlandet og ved færgelejet på øerne, som kan
anvendes til den interne posthåndtering, således at posten kan opbevares sikkert og i ly
for vejrliget, inden den skal leveres over til øerne. Ligeledes den anden vej, når post er
indsamlet på øerne og skal med færgen og afhentes af de respektive postvirksomheder
ved færgelejet på fastlandet.
Der gennemføres udbud, da man på denne måde sikrer, at alle interesserede postvirk-
somheder vil kunne byde på opgaven. Desuden er det et lovkrav, at der skal gennemfø-
res udbud, når staten gennemfører større aftaler. Der henvises i den forbindelse til ud-
budsloven.
Ministeriet kan endvidere oplyse, at de nærmere regler for omdeling på øerne vil blive
beskrevet og konkretiseret i det udbudsmateriale, som vil danne grundlag for aftalen
mellem staten og den vindende postvirksomhed om håndtering af opgaven.
 L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2758786_0024.png
Side 24/41
Det er forventningen, at staten vil indgå en aftale med PostNord Danmark om fortsat at
postbetjene de mindre ø-samfund i en periode, indtil udbuddet er gennemført, og vinde-
ren har overtaget opgaven. PostNord Danmark kan deltage på lige vilkår med andre
virksomheder i udbudsrunden.
10. Kommentarer relateret til ophævelse af befordringspligten
HK Privat
nævner, at en fjernelse af befordringspligten – med hastigt forhandlet og be-
handlet lovgivning - kan føre til, at PostNord Danmark på relativ kort tid nedbrydes i for-
hold den hidtidige opgave. Det kan være en bekostelig affære for skatteyderne at genop-
bygge selskabet. Dette fremgår ikke af lovforslaget, hvor det tværtimod fremstilles, som
om PostNord igen skal varetage postbetjeningen, hvis det viser sig, at markedet ikke kan
løfte opgaven. HK og 3F Industri mener, at man ikke bør tage chancen samfundsmæssigt
med en så vidtgående liberalisering af postsektoren, som der med lovforslaget bliver tale
om.
PostNord Danmark
nævner, at antagelsen om, at der findes et velfungerende marked
ikke er korrekt, da markedet siden 2017 har været afhængigt af, at staten har sikret beta-
ling for varetagelsen af opgaven med indsamling, sortering og omdeling af forsendelser,
der er omfattet af befordringspligten. Det nævnes videre, at lovforslaget hviler på antagel-
sen af, at PostNord Danmark fortsat vil være på markedet på stort set samme vilkår som i
dag, men at denne antagelse ikke tager højde for, at baggrunden for, at PostNord Dan-
mark i dag tilbyder forskellige postydelser er, at de er forpligtet til det og modtager kom-
pensation for det.
PostNord Danmark nævner, at det vil kunne ramme ældre borgere, hvis man fjerner be-
fordringspligten, da man kan frygte, at de ikke kan deltage i samfundet på samme måde
som i dag, da sikringen af landsdækkende netværk af postkasser og posthuse vil forsvinde.
Det vil ifølge PostNord Danmark ikke være rentabelt at opretholde det samme netværk,
som de har i dag.
PostNord Danmark nævner, at det vil være svært at drive postvirksomhed i yderområ-
derne rentabelt. Ligeledes nævnes det, at PostNord Danmark vil overveje at indføre pro-
dukter, som differentierer i pris, så der er prisforskelle mellem land og by.
PostNord Danmark nævner, at de ikke er enige i, at de tre tilbageværende befordringsplig-
tige opgaver i overgangsperioden kan løses til en betaling, som Transportministeriet har
estimeret i bemærkningerne til lovforslaget.
PostNord Danmark nævner, at der vil være ulige konkurrencevilkår, hvis man ophæver
befordringspligten, da PostNord Danmark har nogle byrdefulde forpligtelser, som andre
postvirksomheder ikke har.
 L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2758786_0025.png
Side 25/41
Ministeriet
kan hertil oplyse, at der ikke med udkastet til ny postlov er lagt op til, at
PostNord Danmark skal ”nedbrydes”. PostNord Danmark fratages ikke med udkastet til
ændring af postloven muligheden for at drive postvirksomhed på lige vilkår med andre
postvirksomheder. Postmarkedet har været fuldt liberaliseret siden 2011. Når PostNord
Danmark ikke længere pålægges befordringspligt, vil virksomheden kunne gå til marke-
det på samme vilkår som andre postvirksomheder. Uden befordringspligt vil virksomhe-
den være fritaget for en række byrder, hvilket indebærer, at virksomhedens konkurren-
ceevne forbedres.
Staten har gennem årene investeret større beløb for at bidrage til en transformation af
virksomheden, som skal gøre den konkurrencedygtig.
Desuden har staten for perioden 2020-2023 indgået aftaler med PostNord Danmark om
kompensation på ca. 650 mio. kr. Dette har ifølge virksomheden ikke været tilstrække-
ligt til at dække virksomhedens omkostninger ved befordringspligten. Staten foreslår nu,
at befordringspligten ophæves. PostNord Danmark fritages dermed for de byrder og de
omkostninger, som er forbundet hermed.
Ministeriet kan videre oplyse, at der på nuværende tidspunkt er postvirksomheder, der
både leverer breve og pakker landsdækkende til ensartede priser, og at det er forvent-
ningen, at det også fremover være sådan. Der er dog i lovforslaget lagt op til et såkaldt
sikkerhedsnet, hvorefter staten vil følge op, såfremt det mod forventning skulle vise sig,
at dette ikke er tilfældet.
Ministeriet kan endelig oplyse, at det er hensigten at søge indgået aftale med PostNord
Danmark om varetagelse af opgaverne med blindeforsendelser, postbetjening af ø-sam-
fund samt håndtering af internationale forsendelser for en periode, indtil udbud er gen-
nemført og kontrakt med den vindende postvirksomhed er indgået. Som tidligere nævnt
kan den vindende virksomhed være PostNord Danmark, som kan deltage på lige fod
med andre postvirksomheder i budrunden.
11. Kommentarer relateret til markedsværdien af PostNord Danmark
A/S og omkostninger for PostNord Danmark
HK Privat
og
HK Post & Kommunikation
nævner, at der i lovforslaget ikke ses at
være taget stilling til konsekvenserne for markedsværdien af PostNord Danmark A/S jf.
aktieselskabslovens § 44, og deraf afledte tab for andre aktionærer, herunder hvorvidt der
kan rejses erstatningskrav jf. aktieselskabslovens § 80.
PostNord Danmark
oplyser, at virksomheden vil blive påført store omkostninger som
følge af de foreslåede ændringer. Der nævnes udgifter til tjenestemænd, køretøjer, post-
huse, det kronede posthorn osv.
Ministeriet
oplyser, at lovforslaget indebærer, at transportministerens hidtidige pligt
til at udpege en befordringspligtig postvirksomhed til at varetage den landsdækkende
befordringspligt ophæves.
 L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2758786_0026.png
Side 26/41
Staten har dog ifølge postdirektivet fortsat pligt til at sikre postbetjening i hele landet,
men medlemsstaterne kan vælge at udpege, udbyde eller overlade det til markedet at va-
retage postbetjeningen.
Lovforslaget indebærer, at postbefordringen varetages af markedet, hvor flere postvirk-
somheder allerede i dag tilbyder landsdækkende levering af breve og pakker til ensar-
tede priser.
Men transportministeren får ifølge lovforslaget samtidig adgang til at vælge mellem de
tre muligheder, som postdirektivet giver, jf. ovenfor. Skulle markedet mod forventning
svige, vil ministeren derfor kunne vælge en af de to øvrige muligheder (udbud eller ud-
pegning).
Som nævnt i pkt. 10 har staten indgået aftale om at betale kompensation til PostNord
Danmark for at løfte befordringspligten i årene 2020- 2023. Nu foreslår staten, at virk-
somheden ikke længere skal udføre denne opgave.
Det kan yderligere oplyses, at den danske postlov ikke har til formål at værne om vær-
dien af PostNord Danmark. Men forslaget indebærer som allerede nævnt, at virksomhe-
den fritages for en række byrder til gavn for konkurrenceevnen.
Ifølge den nugældende bestemmelse i § 2, stk. 2, i lov om Post Danmark A/S kan trans-
portministeren udpege Post Danmark A/S til at være befordringspligtig virksomhed, og
virksomheden vil være forpligtet heraf. Transportministeren vil således også fremover
kunne udpege Post Danmark A/S til at befordre adresserede forsendelser mod kompen-
sation, og virksomheden vil være forpligtet heraf.
12. Kommentarer relateret til markedsovervågning
HK Privat
nævner, at Trafikstyrelsen i sine undersøgelser af markedets funktionsmåde
mht. bl.a. leveringssikkerhed, kvalitet og priser skal følge konkret op på distribution af
magasiner. Udformningen af disse undersøgelser, herunder deling af disses resultater bør
ske med tæt inddragelse af magasinudgiverne. Endvidere bør der opstilles skarpe og korte
tidsfrister for, hvornår der rettes op på evt. mangler.
HK Privat nævner endvidere, at deres fagblad har afprøvet udbringning hos konkurren-
ten, og erfaringen var, at kvaliteten var for ringe. PostNord er forpligtet til at oplyse kvali-
tetstal og leve op til et minimum af rettidig, korrekt udbringning på 93 %.
Danske Medier nævner,
at postaftalen er indgået på den præmis, at distributionsmar-
kedet gennem den fri konkurrence vil sikre rimelige priser på forskellige distributionspro-
dukter. Danske Medier bakker op om denne tilgang og finder det altovervejende sandsyn-
ligt, at markedet vil blive velfungerende med flere konkurrerende virksomheder. Allerede i
dag er flere virksomheder etableret i markedet, hvilket er til gavn for de danske forbru-
gere. Danske Medier finder alligevel, at det er nødvendigt, at lovforslaget mere præcist de-
finerer, hvordan regeringen vil sikre den fortsatte konkurrence, så markedet ikke kan
 L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2758786_0027.png
Side 27/41
ende i en duopol- eller monopollignende tilstand. Transportministeriet bør derfor løbende
monitorere konkurrencesituationen og gribe ind, hvis der ikke er egentlig konkurrence i
dele af markedet - også før der skulle vise sig et egentligt markedssvigt.
Danske Medier nævner, at på trods af en øget digitalisering af samfundet, er muligheden
for at kunne sende og modtage post fortsat en nødvendighed for mange borgere og virk-
somheder. I dag er der flere distributionsvirksomheder, der betjener alle adresser i Dan-
mark. Derfor bør der med den kommende postlov sikres yderligere foranstaltninger til
postvirksomhedernes betjening af samtlige adresser i hele landet. Danske Medier anbefa-
ler, at sikkerhedsnettet konkretiseres yderligere i den kommende lov. I det foreliggende
lovudkast er der lagt op til, at der efter 2024 kun gennemføres undersøgelser af markedet
én gang om året. Disse undersøgelser bør ske hyppigere, hvis disse skal have en rettidig ef-
fekt. Herudover anbefaler Danske Medier, at sikkerhedsnettet kan aktiveres, før visse geo-
grafiske områder måtte miste muligheden for at blive betjent.
Kommunernes Landsforening
(KL) nævner, at det ikke fremgår af lovforslaget, hvad
omfanget af tilsynet er, eller om der er tale om en kontinuerlig overvågning eller et tilsyn
med en periodevis afrapportering til ministeren. Derudover bemærker KL, at tilsynet bør
tage udgangspunkt i det nuværende serviceniveau for postbetjening.
KL finder det positivt, at ministeren har mulighed for at kunne gribe ind ved at udpege en
virksomhed, der mod betaling håndterer den konkrete problemstilling, i det tilfælde hvor
det konstateres, at markedet ikke formår at sikre landsdækkende postbetjening. Genop-
retning af en manglende eller mangelfuld postbetjening af områder af landet kan dog risi-
kere at tage lang tid. Dels vil der gå en periode, inden problemet konstateres. Samtidig
kan reaktionstiden fra ministerens side også tage en længere periode. KL bemærker i den
forbindelse, at en hurtig genopretning af postbetjeningen vil kræve, at der er virksomhe-
der, der har den nødvendige infrastruktur i de aktuelle geografiske områder på plads for
at kunne løfte postbetjeningen. KL bemærker, at det er vigtigt, at der sker et løbende til-
syn og afrapportering af potentielle udfordringer for postbetjeningen, således at ministe-
ren hurtigt kan tage initiativ til at rette op på eventuelle markedssvigt. KL opfordrer også
ministeren til at have et klart beredskab til på kort tid at kunne håndtere eventuelle udfor-
dringer med postbetjeningen.
KL nævner endvidere, at de finder det positivt, at aftaleparterne omkring aftalen om frem-
tidens post giver ministeren mulighed for at gribe ind, hvis der konstateres et markeds-
svigt. KL finder det dog bekymrende, at der kun er tale om en kan-bestemmelse, og at mi-
nisteren således ikke umiddelbart er forpligtet til at gribe ind.
Landdistrikternes Fællesråd
nævner, at det er vigtigt, at der kommer en nærmere be-
skrivelse af, hvad Trafikstyrelsens tilsyn består af, herunder om der eksempelvis kun fore-
tages undersøgelser i form af stikprøver, eller om Trafikstyrelsen også vil indhente oplys-
ninger fra postvirksomheder med henblik på at vurdere, om markedet leverer landsdæk-
kende postbetjening til alle adresser til ensartede priser? Landdistrikternes opfordrer til,
at der oprettes en hotline, hvor det er muligt for borgere og virksomheder at gøre op-
mærksom på problemer med postbefordring i hele landet.
 L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2758786_0028.png
Side 28/41
GRAKOM
nævner, at de savner en nærmere beskrivelse af styrelsens tilsyn. En sådan be-
skrivelse vil kunne bidrage til at skabe tillid til den fremtidige omdelingskvalitet.
GRAKOM foreslår derfor, at beskrivelsen fastlægger, at de eksisterende krav til PostNords
omdelingskvalitet videreføres i forhold til virksomheder, der tilbyder landsdækkende
posttjenester, at den eksisterende metode, hvorefter PostNords omdelingskvalitet måles,
videreføres i forhold til virksomheder der tilbyder landsdækkende posttjenester, samt at
udgiverne af medlemsblade så hurtigt som muligt inddrages i fastlæggelsen af kravene, til-
rettelæggelsen og varetagelsen af tilsynet.
PostNord Danmark
nævner, at alle danskere i dag er sikret en postkvalitet på mini-
mum 93 % via befordringspligten, men at denne sikkerhed ikke vil være der længere med
de foreslåede regler.
PostNord Danmark nævner, at det er en laissez faire holdning til varetagelse af en kritisk
samfundsopgave, når det beskrives, hvordan Trafikstyrelsen skal håndtere den situation,
hvor brevservicen bryder sammen.
PostNord Danmark er af den opfattelse, at det er vigtigt, at kvalitetsmålinger kommer til
at foregå efter ensartede principper og anerkendte metoder således, at der ikke opstår
tvivl om den reelle kvalitet af postservicen. Målingerne bør ske på baggrund af standarder
fra den europæiske komite:
DS/EN 14 508: Posttjenester – kvalitet af serviceydelser – måling af forsendelsestiden fra
indlevering til aflevering af enkeltforsendelser sendt som ikke-prioriteret post og anden
klasses post
DS/EN 14 534: Postale tjenester – kvalitet – måling af end to end postkvaliteten for mas-
sepost.
Ministeriet
kan hertil oplyse, at Trafikstyrelsen løbende vil føre kontrol med, at mar-
kedet er velfungerende, og leverer tjenester i overensstemmelse med internationale for-
pligtelser på området.
Styrelsen vil således med jævne mellemrum gennemføre undersøgelser af markedet med
henblik på at vurdere, om markedet fortsat leverer landsdækkende posttjenester til ens-
artede priser uanset geografisk placering. I 2024 gennemføres undersøgelsen måneds-
vist, i årene herefter minimum årligt eller ved mistanke om markedssvigt.
Herudover påtænkes det også, at styrelsen vil foranledige, at der 1-2 gange årligt gen-
nemføres kvalitetsmålinger på baggrund af EU’s kvalitetsstandarder. Som tilfældet er i
dag, vil disse målinger blive foretaget på brevområdet. Herved opnås sikkerhed for, at
målingerne er retvisende og at resultatet af målinger er sammenlignelige med tilsva-
rende målinger i andre lande i EU.
 L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2758786_0029.png
Side 29/41
Styrelsen vil endvidere få udført egentlige undersøgelser af, hvorvidt posten bliver leve-
ret, fx i et konkret område. Dette kan eksempelvis fortages ved stikprøver eller ved hjælp
af prøvebreve.
Hvis styrelsen oplever, at der er udfordringer med leveringen af post i et begrænset om-
råde, forventer styrelsen at indlede dialog med postvirksomhederne for at søge af af-
hjælpe leveringsproblemerne hurtigst muligt. Ved større leveringsudfordringer vil Tra-
fikstyrelsen kunne benytte de muligheder for indgreb, som er beskrevet i udkastet til ny
postlov.
Herudover vil Trafikstyrelsen løbende via indgivne henvendelser og klager, som modta-
ges fra borgere og virksomheder om eventuelle udfordringer med leveringen i et om-
råde, kunne følge med i udviklingen. Det er muligt at kontakte styrelsens telefonisk eller
ved mail, men det forventes ikke, at der vil blive oprettet mulighed for henvendelse via
chat eller lignende.
Videre vil Trafikstyrelsen føre tilsyn med, at postvirksomhederne lever op til de vilkår,
der gælder i deres tilladelse til at drive postvirksomhed. Det bemærkes i den forbindelse,
at de postvirksomheder, der ønsker at forestå postbefordring i Danmark, skal være i be-
siddelse af en tilladelse udstedt af styrelsen. Det betyder, at såvel nye postvirksomheder,
som postvirksomheder, der allerede nu har en posttilladelse, skal være i besiddelse af en
tilladelse, der angiver, hvorvidt postvirksomheden er landsdækkende og leverer post til
ensartede priser.
Trafikstyrelsen oplyser, at postvirksomhederne skal udarbejde og offentliggøre generelle
forretningsbetingelser, der indeholder oplysninger om service og kvalitet. Disse oplys-
ninger vil indgå som naturligt konkurrenceparameter på markedet. Brugerne af post-
virksomheder opfordres til at benytte sig af den postvirksomhed, som de vurderer, giver
dem den bedste kvalitet.
De kvalitetsmålinger, som postvirksomhederne er forpligtet til at udføre og offentlig-
gøre, vil også fremover skulle udføres. I dag fremgår det således af postbekendtgørelsen
(BEK nr. 727 af 24/06/2011), at postvirksomheder mindst én gang om året skal gennem-
føre og offentliggøre målinger vedrørende overholdelsen af virksomhedens service.
Denne bestemmelse vil blive opretholdt i en kommende ny bekendtgørelse.
Endelig kan ministeriet oplyse, at det er normal lovteknisk fremgangsmåde, at en mulig-
hed for at gribe ind over for markedssvigt i loven beskrives med ”kan”. Det kan oplyses,
at det er meningen at hjemlen skal benyttes, hvis der opstår markedssvigt.
 L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2758786_0030.png
Side 30/41
13. Kommentarer relateret til klimaet
HK Privat
nævner, at de undrer sig over, at der ikke stilles helt konkrete krav af miljø-
mæssige karakter til det fremtidige postmarked. Den trafik, som følger af udbringning af
udgivelser og pakker, medfører således et CO2-udslip og har en miljøpåvirkning, som lov-
giver med klare krav kan være med til formindske. Og dette kan udgøre et substantielt og
normsættende bidrag til den grønne omstilling af vores samfund.
PostNord Danmark
nævner, at da det fremgår af den politiske aftale, at aftalepartierne
forventer, at postvirksomhederne i Danmark fortsat har fokus på bæredygtighed, og at
virksomheden arbejder for at mindske sin klima- og miljøbelastning, så bør dette indgå i
det udbudsmateriale, som skal udarbejdes.
Ministeriet
kan hertil oplyse, at klima- og miljømæssige spørgsmål ikke reguleres i
postloven. Klima- og miljømæssige spørgsmål reguleres i anden lovgivning. Det vil ikke
være hensigtsmæssigt, at reguleringen sker i de enkelte ministeriers særlove. Det må
tværtimod ske i lovgivning, der går på tværs af ministerierne. Ministeriet vil dog følge
udviklingen nøje igennem det kommende bæredygtighedsforum for postoperatører, der
vil blive etableret.
Med postaftalen er bæredygtighed dermed for første gang formuleret
som et fokuspunkt
i forhold til postsektoren.
Det skal sikre, at branchen bliver holdt up-to-date.
14. Kommentarer relateret til modtagerdatabase, herunder ”nej tak”
ordningen for reklamer
PostNord Danmark
finder det positivt, at særreguleringen af virksomhedens modta-
gerdatabase udgår. Virksomheden er enig med Transportministeriet i, at den nuværende
regulering er forældet og bør afskaffes.
Dog peges der på, at postvirksomheder ikke længere vil få adgang til oplysninger om ny-
fødte og indrejste til landet.
Endvidere peges der på, at virkningen er, at der ikke længere vil være en lovsikret adgang
til ”nej tak oplysninger”. Derfor opfordres der til, at adgangen til disse oplysninger bliver
reguleret i anden lovgivning, f.eks. i markedsføringsloven.
Forbrugerombudsmanden
nævner, at retningslinjer for god markedsføringsskik ved
omdeling af forsendelser uden påført navn af 1. januar 20171 omfatter de to nej tak-ord-
ninger (”Reklamer – Nej tak” og ”Reklamer og ugeaviser – Nej tak”). Retningslinjerne
blev i sin tid forhandlet på grund af udfordringerne med overfyldte postkasser og brevind-
kast mm., der skyldtes uønskede reklamer, gratis- og ugeaviser. Ifølge retningslinjernes
punkt 2.1 kan enhver adresse tilmeldes en nej tak ordning. Efter punkt 2.2 og 2.3 betyder
en tilmelding til en af de to ordninger, at der ikke må omdeles de omfattede forsendelser
uden påført navn til adressen.
 L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2758786_0031.png
Side 31/41
Efter en ændring af postloven som foreslået, vil retningslinjerne skulle revideres. Da ret-
ningslinjerne er udarbejdet efter forhandling med repræsentanter for forbrugere og rele-
vante erhvervsorganisationer, vil udfaldet af forhandlinger om revision afhænge af, om
der fortsat vil være opbakning til retningslinjer uden lovreguleret afleveringssted, modta-
gerdata-base og adgang til oplysningerne heri.
Ministeriet
kan hertil oplyse, at postloven alene skal omhandle adresserede forsendel-
ser. Det kan videre oplyses, at PostNord Danmark oprindeligt selv etablerede en ”nej tak
til reklamer” ordning for at imødekomme borgernes behov og derfor opbyggede et regi-
ster over, hvem der ikke ønskede reklamer m.v. Senere er der etableret en brancheord-
ning i regi af markedsføringsloven. I medfør af denne lov og efter forhandling mellem
Forbrugerombudsmanden og branchen er der fastsat nogle retningslinjer om ”God mar-
kedsføringsskik ved omdeling af forsendelser uden påført navn af 1. januar 2017”. Det er
ministeriets vurdering, at såfremt databasen med oplysninger om ”nej tak til reklamer”
ønskes lovreguleret må det ske i anden lovgivning eller aftales og indarbejdes i retnings-
linjerne.
På baggrund af oplysninger fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, CPR kontoret, kan
ministeriet oplyse, at den særlige adgang for Post Danmark til oplysninger fra CPR om
nyfødte og indrejste uden forudgående identifikation, har været direkte forbundet til
Post Danmarks befordringsforpligtelse. Idet denne forpligtelse efter lovforslaget ikke
skal varetages gennem transportministerens hidtidige pligt til at udpege en befordrings-
pligtig postvirksomhed til at varetage landsdækkende befordringspligt, vil alle postvirk-
somheder – på lige vilkår - kunne indhente de oplysninger fra CPR, som virksomheder i
almindelighed kan indhente, jf. herved CPR-lovens kap. 10 (lovbekendtgørelse nr. 1010
af 23. juni 2023). Det er et krav efter CPR-loven, at en virksomhed for at kunne modtage
oplysninger fra CPR kan identificere den person, der ønskes oplysninger om. Efter CPR-
lovens § 38, stk. 5, kan identifikation ske ved enten 1) personnummer, 2) fødselsdato og
navn (nuværende eller tidligere) eller 3) adresse (nuværende eller tidligere) og navn
(nuværende eller tidligere).
15. Kommentarer relateret til hastigheden af lovgivningsprocessen
Dansk Blindesamfund
nævner, at de er bekymrede for den hastighed hvormed lovgiv-
ningsprocessen tænkes gennemført.
HK Privat
nævner, at processen omkring forslaget er unødigt forhastet. Det har negativ
betydning for den demokratiske behandling af forslaget og betyder, at der stadig er mange
ubesvarede spørgsmål og ikke mindst uklarheder om de reelle økonomiske konsekvenser
af forslaget.
DI Transport
nævner, at når man liberaliserer markedet for breve og almindelige post,
så er det vigtigt, at alle aktører kan konkurrere på lige vilkår, samt at der er en velfunge-
rende postal infrastruktur og service for erhvervslivet og forbrugere. DI Transport er be-
kymret for, om virksomhederne får tid nok til at indstille sig på de nye regler for breve og
 L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2758786_0032.png
Side 32/41
post i postloven, når både loven og bekendtgørelser først bliver vedtaget endeligt sidst på
året kort inden ikrafttrædelse.
PostNord Danmark
nævner, at der lægges op til store ændringer, men at ændringerne
foretages uden grundige forberedelser og uden involveringer af aktører på markedet. Det
nævnes, at der helt grundlæggende mangler en gennemarbejdet analyse af konsekven-
serne af lovforslaget. Der opfordres til, at der afsættes tid til denne analyse.
PostNord Danmark nævner, at de foreslåede ændringer vil medføre et akut behov for at
tilpasse PostNord Danmark til de nye vilkår. Det anføres, at der ikke er afsat nok tid til, at
PostNord Danmark kan foretage disse ændringer.
Ministeriet
kan hertil oplyse, at lovgivningsprocessen er fastlagt på baggrund af den
politiske aftale, som ligger til grund for udkastet til en ny postlov. Det fremgår af den
politiske aftale, at man fra politisk side ønsker, at regelændringerne skal træde i kraft
fra den 1. januar 2024. Desuden udløber den nugældende aftale mellem staten og Post-
Nord Danmark pr. 31/12/2023.
16. Kommentarer relateret til blindeforsendelser
Dansk Blindesamfund
og
Danske Handicaporganisationer
nævner, at det er vig-
tigt for dem, at udbudsprocessen tilrettelægges grundigt med inddragelse af alle relevante
aktører på området. Det er ligeledes af afgørende vigtighed at sikre, at der i forbindelse
med udbuddet stilles krav til kvalitet, fx sikring af levering til døren og hvor længe en for-
sendelse må være undervejs. Endelig skal det sikres, at man fremover ikke alene kan mod-
tage blindeforsendelser ved døren, men også har mulighed for fysisk at indlevere/afsende
blindeforsendelser i sit nærområde - uanset hvor i landet man er bosat.
Der udtrykkes endvidere bekymring for, hvordan man vil sikre, at potentielle leverandører
byder ind på denne opgave, om der vil blive afsat økonomiske midler til at sikre, at opga-
ven bliver løst.
Dansk Blindesamfund og Danske Handicaporganisationer nævner, at mange pakkebokse i
dag tilgås ved hjælp af touch-skærme, der er utilgængelige for langt de fleste blinde og
stærkt svagsynede. Det skal adresseres tydeligt fx i forbindelse med udbud, at pakkebok-
sene skal kunne betjenes af mennesker med handicap, herunder synshandicappede.
Ministeriet
kan hertil oplyse, at de nærmere regler for håndtering af blindeforsendel-
ser vil blive beskrevet i det udbudsmateriale, som vil danne grundlag for aftalen mellem
staten og den postvirksomhed, som vinder håndteringen af opgaven. Det fremgår af ud-
kastet til ny postlov, at den vindende postvirksomhed vil blive kompenseret for at skulle
varetage opgaven med at befordre blindeforsendelser.
 L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2758786_0033.png
Side 33/41
I forbindelse med udbuddet vil der blive foretaget undersøgelser med henblik på at sikre,
at udbuddet dækker det konkrete behov, og at alt relevant bliver inddraget i udbudsma-
terialet. I forbindelse med forberedelse af udbuddet vil det være naturligt at kontakte
blandt andet Dansk Blindesamfund.
Når udbudsmaterialet er udarbejdet og konkretiseret, vil det blive drøftet med forligs-
kredsen. Hvis der mod forventning ikke skulle være nogen postvirksomheder, der byder
ind på opgaven, vil ministeren ifølge forslaget kunne udpege en postvirksomhed til at
varetage denne mod kompensation.
17. Kommentarer relateret til virksomheder som befordrer kontrakt-
pakker
PostNord Danmark
nævner, at det er positivt, at alle virksomheder, der befordrer pak-
ker, fremover bliver omfattet af samme regelsæt. Virksomheden undrer sig over, at virk-
somheder, der omdeler kontraktpakker får indtil oktober 2024 til at indrette sig efter reg-
lerne i postloven.
Danske Vognmænd
nævner, at de ikke ser nogen begrundelse for, at virksomheder,
som befordrer pakker på baggrund af en forudgående aftale mellem den virksomhed, som
befordrer pakken, og afsenderen (såkaldte kontraktpakker), skulle blive omfattet af reg-
lerne i postloven, herunder reglerne om tilladelse fra Trafikstyrelsen til at agere som post-
virksomhed. De virksomheder, der distribuerer kontraktpakker bør, såfremt de ikke hånd-
terer pakker fra private borgere, ikke omfattes af et krav om posttilladelse, da de alene fo-
retager distribution for virksomheder. DV ser ikke umiddelbar nogen ekstra værdi for pri-
vate borgere af at lade aftaler om pakkelevering mellem virksomheder omfatte af et tilla-
delseskrav og et tilsyn, idet der i kontrakterne mellem virksomhederne netop er indgået
aftaler om leveringskvaliteten.
Danske Vognmænd savner mere præcise og forudsigelige definitioner af, hvornår en virk-
somhed vil kunne omfattes af en posttilladelse, dvs. hvornår der er tale om privates post-
pakkeforsendelser, og hvornår der er tale om erhvervslivets distribution af pakker, embal-
leret stykgods, uemballeret gods og palleforsendelser. DV efterlyser også en mere præcis
definition af, hvornår der er tale om et brev eller en pakke. Herudover angives, at der sy-
nes at være modstrid mellem den nævnte 6 måneders frist fra lovens ikrafttrædelse 1. ja-
nuar 2024 og det forhold, at det angives, at en tilladelse til disse virksomheder skal være
opnået senest den 1. oktober 2024
DI Transport
nævner, at det er vigtigt, at der er en klar adskillelse af lov om post og lov
om godskørsel, herunder af bl.a. levering af stykgods. Det vil være vanskeligt for virksom-
hederne at gennemskue, om de også er omfattet af reglerne i postloven eller alene er om-
fattet af lov om godskørsel.
DI anfører videre, at forslaget om at fjerne undtagelsen for kontraktpakker i lovforslagets
§ 1, nr. 2, ikke fremgår af den politiske aftale. Forslaget er unødvendigt, da der allerede er
et velfungerende marked for pakker og da det medfører øget regulering. Det angives, at en
 L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2758786_0034.png
Side 34/41
række transportvirksomheder i dag kører på baggrund af godskørselstilladelser forsendel-
ser og leveringer med paller, uemballeret stykgods og pakker i en samlet transport, og at
det nye krav om posttilladelse for kontraktpakker kan betyde, at godset ikke længere kan
konsolideres og dermed vil have en negativ miljø- og klimapåvirkning.
DI angiver videre, at forslaget vil betyde, at en række transportvirksomheder, der i dag kø-
rer med kontraktpakker, fremover vil skulle have en posttilladelse og blive omfattet af kra-
vene i postloven og tilhørende bekendtgørelser. Dette medfører administrative byrder i
form af bl.a. krav om indleverings- og udleveringssteder, betaling af gebyrer, offentliggø-
relse af listepriser mv. Kravene kan være relevante i forhold til forbrugere, men ikke B2B-
pakkeleveringer, hvor der er indgået forhandlede kontrakter om levering af pakker, f.eks.
mellem en netbutik og en transportvirksomhed. DI opfordrer til, at kontraktpakker fortsat
ikke er omfattet af postloven.
Dansk Erhverv
nævner, at de ikke er enige i forslaget om at udvide postlovens dæk-
ningsområde til også at omfatte kontraktpakker, hvor pakker omdeles efter en forudgå-
ende kontrakt mellem afsender og modtager. Det angives, at forslaget risikerer at omfatte
forsendelser, der i dag er omfattet af godskørselsloven, hvor transportvirksomheder udfø-
rer professionel transport for virksomheder. Ligeledes kan dele af kurermarkedet risikere
pludselig at skulle omfattes af postloven og krav om posttilladelse. Det er Dansk Erhvervs
klare opfattelse af kunderne i dag er trygge ved den regulering og de kontraktuelle aftaler
om distribution, og at en omfattelse af postloven dermed ikke er påkrævet af den grund.
Dansk Erhverv angiver videre, at ændringen af reguleringen af postpakker ligeledes vil
give yderligere uklarhed om, hvilke forsendelser, der fremover vil være omfattet af postlo-
ven, da postforsendelser er vanskelige at definere og skelne fra andre typer forsendelser.
Dette var baggrunden for at lade kontraktformen mellem afsender og modtager være be-
stemmende for, hvilke forsendelser, der hidtil har skullet være omfattet af postloven. En
omfattelse af kontraktpakker i postloven vil ligeledes kunne påføre transport-virksomhe-
der nye udgifter til IT-systemer, registrering og nye administrative opgaver med at opdele
pakkeforsendelser i postforsendelser og andre typer forsendelser. Det er transportvirk-
somhedernes systemer ikke indrettet på i dag.
Ministeriet
kan oplyse, at den erhvervsmæssige postbefordring efter postloven om-
fatter indsamling, sortering eller omdeling af adresserede forsendelser på op til 20 kg,
herunder til og fra udlandet. Virksomheder, der udfører hele postbefordringen, skal
have tilladelse fra Trafikstyrelsen. Det samme gælder virksomheder, der varetager
dele af postbefordringen, f.eks. foretager indsamling og sortering af posten med hen-
blik på indlevering til en anden postvirksomhed, eller står for det sidste led i det sam-
lede forløb, omdelingen.
Virksomheder som alene står for trykning, kuvertering, pakning olign., falder uden for
definitionen af postbefordring. Det samme gælder virksomheder, der alene varetager
den fysiske transport af postforsendelser.
 L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2758786_0035.png
Side 35/41
Ministeriet kan videre oplyse, at de såkaldte kontraktpakker er en naturlig del af post-
markedet og er omfattet af postloven. Dette har baggrund i, at staten ifølge postdirek-
tivet har en befordringspligt vedrørende indsamling, transport og omdeling af bl.a.
pakker på op til 10 kg. Medlemsstaterne kan forhøje den vægtgrænse til højst 20 kg, li-
gesom medlemsstaterne skal modtage og omdele pakker på op til 20 kg fra andre med-
lemsstater. Der skelnes ikke mellem pakker og kontraktpakker i postdirektivet. Vægt-
grænsen på 20 kg for pakker har været gældende i Danmark i en længere årrække.
18. Kommentarer relateret til Trafikstyrelsens tilsyn og gebyrer rela-
teret til dette
Danske Vognmænd
nævner, at lovforslaget indebærer, at der skal føres et mere omfat-
tende tilsyn end tilfældet er i dag, herunder markedsovervågning, statistikindsamling,
analyser, kvalitetskontrol og klagesagsbehandling. I følgebrevet til høringen noterer Dan-
ske Vognmænd, at Trafikstyrelsen forventer, at dette vil medføre en stigning i gebyrsat-
sen. I 2022 udgjorde gebyret 3,35 kr. pr. 1.000 befordrede adresserede forsendelser. Der
opfordres til, at kontrolbestemmelserne udtrykkes smidigt i lovgivningen, så den tilhø-
rende administration bliver så lille og enkel som muligt. Herudover nævnes, at lovforsla-
get medfører økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet. Af lovforsla-
gets bemærkninger fremgår det, at de administrative konsekvenser vurderes at være un-
der 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere. Danske Vognmænd noterer, at der
vurderes at være mange ubekendte i Trafikstyrelsens fremtidige opgaveomfang, dels i
kredsen af indbetalere af gebyrer fremover. En 10-årig balanceperiode vurderes at kunne
medvirke til at afbøde evt. udsving i gebyrerne, som måtte følge af de naturlige usikkerhe-
der, der er forbundet med indførelsen af de nye opgaver. Danske Vognmænd anmoder om
en nærmere dialog om gebyrsatsen.
DI Transport
nævner, at kravene for at få godskørselstilladelse på de fleste områder er
skrappere end kravene til at opnå en posttilladelse, og at Færdselsstyrelsen allerede har en
række af de nødvendige oplysninger. Ansøgningen om posttilladelse bør derfor kunne
gennemføres med meget få administrative byrder.
Dansk Erhverv
nævner, at det er en naturlig følge af, at man med forslaget overlader
mere ansvar for varetagelsen af statens forpligtelser på postområdet, at statens tilsyn med
området styrkes. Dansk Erhverv kan støtte en ordning, hvor branchen bidrager med geby-
rer til finansiering af dette. Det er dog afgørende, at tilsynet tilpasses det faktiske forhold i
markedet. Når postvirksomhederne som ventet gennem en periode viser, at postservicen
fungerer efter hensigten, kan tilsynet og omkostningerne hertil med fordel reduceres. Li-
geledes skal det sikres, at omkostningerne til tilsynet holdes mest muligt nede, og at om-
kostningerne for tilsynet bliver gennemskuelige for de postvirksomheder, der skal finan-
siere det.
PostNord Danmark
er af den opfattelse, at udgifter til overvågning bør være en om-
kostning, som ikke skal finansieres af postvirksomhederne selv, men at tilsynet selv må
tilvejebringe midler hertil. Gebyrets størrelse er med den nye lovgivning ikke umiddelbart
gennemskuelig og kan kun opfattes som en ekstra afgift til postvirksomhederne.
 L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2758786_0036.png
Side 36/41
Trafikstyrelsen
kan oplyse, at niveauet for gebyret til finansiering af Trafikstyrelsens
generelle tilsynsindsats vil blive fastlagt til ikrafttræden samtidig med lovforslagets
ikrafttræden, og at gebyrets størrelse vil blive fastlagt på baggrund af Trafikstyrelsens
samlede tilsynsforpligtelse, samt forventningerne til mængden af forsendelser, der er
omfattet af gebyrbetalingen, sådan at der opnås fuld dækning for styrelsens omkostnin-
ger. Vi henviser til pkt. 12, hvor der er indsat en beskrivelse af det tilsyn, som Trafiksty-
relsen forventer at udføre på området.
Med lovforslaget foreslås det, at gebyrets størrelse fastsættes i en bekendtgørelse, og
ikke som nu i selve postloven. Men den nuværende ordning, hvor der opkræves et beløb
pr. 1.000 befordrede adresserede forsendelser som formålsbestemt gebyr, vil blive vide-
reført.
19. Kommentarer relateret til postbokse
Danske Vognmænd
nævner, at begrebet ”nærboks” eller ”nærbokse” anvendes et par
steder i lovforslagets bemærkninger. Der gøres opmærksom på, at der er tale om et regi-
streret varemærke, og derfor foreslås det, at der anvendes en mere neutral/generisk be-
tegnelse som fx pakkeautomat.
Ministeriet
kan hertil oplyse, at forslaget følges, så det neutrale udtryk ”pakkeauto-
mat” bliver anvendt i hele lovforslaget.
20. Kommentarer relateret til leveringstid for postydelser
Danske Handicaporganisationer
nævner, at der på nuværende tidspunkt er udfor-
dringer med, at indkaldelser til undersøgelser i sundhedsvæsenet kommer efter eller
umiddelbart før, en borger skal møde op til undersøgelser, når indkaldelserne sendes med
posten. DH kan frygte, at dette problem vil vokse med andre og flere mulige leverandører,
hvis ikke der sættes en grænse for hvor lang tid et brev må være undervejs.
Kommunernes Landsforening
nævner, at sikkerheden omkring postbetjeningen i
flere tilfælde er afgørende for kommunerne. Eksempelvis i forbindelse med høringspro-
cesser, hvor sikkerheden omkring hvornår en forsendelse modtages af borgerne er afgø-
rende for, om en høring gennemføres efter reglerne. KL bemærker i den forbindelse, at
der i forslaget ikke er behandlet eller stillet krav eller mål for leveringstiden af forsendel-
ser. Desuden gør KL opmærksom på, at ændringen af postloven indebærer en risiko for
forsinket udsendelse af valgkort i den udstrækning, frekvensen for omdeling af post bliver
lavere i fx yderområder. KL forventer at gå i dialog med KMD og PostNord herom, men
skal samtidig opfordre til, at det i forbindelse med den i postaftalen annoncerede opfølg-
ning fra statens side sikres, at postomdelingsfrekvensen i fx yderområderne ikke falder.
Ministeriet
kan hertil oplyse, at der allerede i dag er forskellige postprodukter med
forskellig leveringstid og med fx dokumentation for levering og med tilsvarende forskel-
lige priser. Ministeriet skal opfordre til, at kunderne afsøger hvilke produkter, der bedst
 L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2758786_0037.png
Side 37/41
modsvarer deres behov, og at der ikke anvendes billige produkter, hvis afsenderen efter-
spørger bedre service.
21. Kommentarer relateret til økonomi for regioner og kommuner
Kommunernes Landsforening (KL)
nævner, at det i lovforslaget konkluderes, at
”Forslaget forventes ikke at have nævneværdige økonomiske og administrative konse-
kvenser for regioner og kommuner.”
KL vurderer, at de økonomiske konsekvenser for kommunerne er meget usikre. Samlet er
der 331.0001 borgere, som er undtaget fra digital post. Konsekvensen af dette er, at der er
et større antal borgere, hvor kommunerne er forpligtet til at sende i fysisk form. Med op-
hævelsen af befordringspligten er omkostningerne af dette i højere grad afhængige af pri-
sen, som fastsættes gennem markedet. Dette kan potentielt få negative konsekvenser for
kommunerne.
Ministeriet
kan hertil oplyse, at postvirksomhederne DAO og PostNord Danmark i dag
opkræver ensartede priser for levering i hele landet, også i de tyndt befolkede områder.
Der vil blive fulgt op på, om dette fortsat er tilfældet, når postlovsændringen er trådt i
kraft.
De faldende brevmængder betyder alt andet lige højere enhedsomkostninger og dermed
højere priser. Dette er imidlertid ikke en følge af postlovgivningen, men af den stærkt
øgede digitalisering i det danske samfund. Priserne på porto vil bero på konkurrencesi-
tuationen for breve, pakker m.v. Idet der netop er et konkurrencetryk på produkterne, er
det vanskeligt at udtale sig om, hvor prisniveauet vil ende.
22. Kommentarer relateret til statens ejerandel af PostNord
Dansk Erhverv
ser det som en naturlig konsekvens af den nye regulering af postmarke-
det, at staten ikke længere fortsat bør have ejerinteresser i nogle af de konkurrerende
postvirksomhederne i markedet. Dansk Erhverv mener derfor, at den danske stat bør
iværksætte en proces for at afhænde sin ejerandel af PostNord Danmark.
Ministeriet
kan hertil oplyse, at spørgsmål om statens ejerskab af PostNord Danmark
ikke relaterer sig til de foreslåede regelændringer i postloven.
23. Kommentarer relateret til Lov om Post Danmark A/S
PostNord Danmark
nævner, at virksomheden ikke ifølge denne lovgivning vil have
særlige forpligtelser til at befordre forsendelser, som andre virksomheder ikke har. Post-
Nord Danmark bemærker, at man forbeholder sig retten til at sige nej tak til en udpeg-
ning, hvis opgaven ikke kan varetages på kommercielle vilkår. PostNord Danmark peger
 L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2758786_0038.png
Side 38/41
endvidere på, at det er et grundlæggende princip, at virksomheden skal drives på forret-
ningsmæssigt grundlag. PostNord Danmark kan derfor ikke påtage sig at udføre opgaver
for staten uden at modtage en rimelig betaling, inkluderet en rimelig avance.
Ministeriet
kan bekræfte, at det i lovgivningen, jf. § 2, stk. 3, i lov om Post Danmark
A/S er fastsat, at virksomheden skal drives på forretningsmæssige vilkår.
Det kan oplyses, at det følger af lov om Post Danmark A/S og virksomhedens vedtægter,
at staten har ret, men ikke pligt til at udpege Post Danmark A/S mod kompensation.
PostNord Danmark
foreslår, at lovforslaget ændres, så PostNord Danmark får ret, men
ikke pligt til at anvende det kronede posthorn i op til 5 år. Baggrunden er, at bestemmel-
sen i § 6 i lov om Post Danmark A/S er en rettighed og postlovens § 19 er efter sin ordlyd
en pligt til at anvende det kronede posthorn som kendetegn for befordringspligten. Postlo-
vens § 19 kan straffes med bøde, jf. postlovens § 28, stk. 1. Hermed risikerer PostNord
Danmark ikke at ifalde et bødeansvar for manglende anvendelse af det kronede posthorn.
Ministeriet
imødekommer ønsket, således at postlovens § 19 og den dertil hørende
straffebestemmelse i § 28, stk. 1, fortsat foreslås ophævet, men at § 6 i lov om Post Dan-
mark A/S foreslås affattet således, at virksomheden får ret til at anvende det kronede
posthorn i op til højst 5 år efter lovens ikrafttræden.
24. Kommentarer relateret til øvrige emner
PostNord Danmark
nævner, at forsendelser stilet til bestemte personer, selvom dette
ikke er anført på forsendelsen eller dens omslag, bør omfattes af postloven. En stor aktør
på markedet for uadresserede forsendelser omdeler således også medlemsblade og lign. I
modsat fald vil det være muligt at omgå kravene i postloven, herunder tilladelseskravet og
betaling af gebyrer.
Ministeriet
kan oplyse, at de forsendelser der foreslås fremadrettet at være omfattet af
postloven alene er forsendelser, som er påført navn og adresse på den fysiske eller juri-
diske modtager. En afsender bør i øvrigt selv have en interesse i at benytte adressering,
således at vedkommendes forsendelser omfattes af postlovens beskyttelse, f.eks. med
hensyn til posthemmelighed og aflevering i brevkassen hos modtageren.
PostNord Danmark
nævner endvidere, at der flere steder i lovbemærkningerne omta-
les ”breve og pakker”, men finder at det også bør nævnes, at dagblade og magasiner hører
under postloven.
Ministeriet
kan bekræfte, at dagblade og magasiner hører under postloven, idet der er
tale om adresserede forsendelser, dvs. der er navn og adresse på modtageren enten på
en konvolut, et omslag eller en omdelingsliste. ”Breve og pakker” nævnes f.eks. i relation
postbetjening af øsamfund. Dagblade og magasiner befordres også til øerne i det om-
fang, en modtager har indgået abonnement på f.eks. et blad, og en bladudgiver sørger
 L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2758786_0039.png
Side 39/41
for forsendelse heraf via en postvirksomhed. I den øvrige del af landet er det forudsat, at
markedet også leverer blade.
PostNord Danmark
foreslår, at det i den foreslåede § 14, stk. 3 – i overensstemmelse
med forslaget til § 14, stk. 2 – præciseres, at en postvirksomhed kan udpeges til at udføre
”en eller flere” af de i stk. 1 nævnte opgaver.
Desuden peger virksomheden på at der er et misforhold mellem oplysningerne om, at for-
kyndelsesbreve er forudsat omfattet af udbuddet af udlandspost, samtidig med at det an-
føres, at transportministeren kan udpege en postvirksomhed til at udføre forkyndelses-
breve, hvis markedet ikke leverer.
Endelig peger virksomheden på, at i lovbemærkningerne bør ”omkostningsdækkende pri-
ser” erstattes med ”omkostningsægte”.
Ministeriet
kan oplyse, at forslaget om præcisering i § 14, stk. 3, med tilføjelse af ”en
eller flere” postvirksomheder, imødekommes. Hvad angår forkyndelsesbreve, tilrettes
lovbemærkningerne, så der ikke er tvivl om, at disse breve indgår i udbuddet af udlands-
post. ”Omkostningsdækkende” ændres til ”omkostningsægte.”
PostNord Danmark
foreslår, at det præciseres i ordlyden af lovens § 15, at kravet om
omkostningsægte, gennemsigtige og ikkediskriminerende takster alene gælder for de tje-
nester, som virksomheden er udpeget til at varetage.
Ministeriet
imødekommer ønsket og ændringen er indarbejdet.
PostNord Danmark
foreslår, at det i lovteksten præciseres, at ændringer af postnum-
mersystemet først og fremmest skal være nødvendiggjort af postale hensyn, og at de po-
stale operatører bør inddrages inden ændringer gennemføres. Postnummer systemet er
udviklet af hensyn til at sikre en effektiv og pålidelig postservice. Dette hensyn bør ikke
med den nye lovgivning tilsidesættes.
Trafikstyrelsen
er enig i disse synspunkter, som vil indgå i bemærkningerne til lov-
forslaget, idet de postale operatører høres forud for eventuelle ændringer. Den endelige
beslutning træffes af Trafikstyrelsen efter fornøden inddragelse af Styrelsen for Data-
forsyning og Infrastruktur.
 L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2758786_0040.png
Side 40/41
Bilag 1 – ekstern høringsliste
AE-Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
ATL (Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik)
Bladkompagniet A/S
Bornholms Tidende A/S
Branchefællesskabet for Pakkedistribution
By-Expressen ApS
Coop Danmark A/S
Dansk Arbejdsgiverforening
Dansk Avis Omdeling A/S
Dansk Blindesamfund
Dansk Erhverv
Danske Fragtmænd A/S
Danske Handicaporganisationer (DH)
Danske Lokalaviser – Provinsens Distriktsblade
Danske Medier – Mediernes Hus
Danske Rederier
Danske Regioner
Danske Speditører (DASP)
Datatilsynet
De Samvirkende Købmænd (DSK)
Det Centrale Handicapråd (DCH)
Det Nordjyske Mediehus A/S
DI (Dansk Industri)
DTL – Danske Vognmænd
Fagligt Fælles Forbund – 3F
FH (Fagbevægelsens Hovedorganisation)
Finans Danmark
FK Distribution A/S
Fonden Dansk Standard
Forbrugerombudsmanden
Forbrugerrådet Tænk
Foreningen for Dansk Internet Handel (FDIH)
Fritidshusejernes Landsforening
Fynske Medier
GLS Denmark A/S
HK/Post og Kommunikation
ITD, Brancheorganisationen for den danske vejgodstrans-
port
JB Omdeling
KL (Kommunernes Landsforening)
Kreativitet & Kommunikation
Landbrug & Fødevarer F.m.b.A
 L 22 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2758786_0041.png
Side 41/41
Landdistrikternes Fællesråd
Landsforeningen Landsbyerne i Danmark
Offentligt Ansattes Organisationer (OAO)
PHP Service ApS
PostNord Danmark A/S
Sammenslutningen af Danske Småøer
Salling Group A/S
Samdistributionsselskabet Midt-Vest A/S
SMVdanmark
Småøernes Færgeselskaber
Ugeaviserne
Ældre Sagen