L 2 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsbrev, høringsliste og forslag, fra finansministeren

Finansudvalget 2023-24
L 2 Bilag 1
Offentligt

UDKAST

Finansudvalget 2023-24

L 2 - Bilag 1

Offentligt

Forslag

til

Lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for

finansåret 2027

§ 1.

Det statslige udgiftsloft for finansåret 2027 fastsættes til 603,9 mia. kr.,

hvoraf det statslige delloft for driftsudgifter udgør 288,3 mia. kr., og det

statslige delloft for indkomstoverførsler udgør 315,6 mia. kr., jf. dog § 2,

stk. 1.

Stk. 2.

Det kommunale udgiftsloft for finansåret 2027 fastsættes til 305,4

mia. kr.

Stk. 3.

Det regionale udgiftsloft for finansåret 2027 fastsættes til 139,2

mia. kr., hvoraf det regionale delloft for sundhedsområdet udgør 136,2 mia.

kr., og det regionale delloft for de regionale udviklingsopgaver udgør 3,0

mia. kr.

§ 2.

Finansministeren kan foretage en omfordeling mellem det statslige del-

loft for driftsudgifter og det statslige delloft for indkomstoverførsler for fi-

nansåret 2027, i det omfang det er begrundet i permanente ændringer i for-

delingen af udgifter omfattet af det statslige delloft for driftsudgifter og det

statslige delloft for indkomstoverførsler.

Stk. 2.

Finansministeren orienterer Folketingets Finansudvalg om omfor-

delinger efter stk. 1 og offentliggør oplysninger herom på Finansministeriets

hjemmeside.

§ 3.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

Loven har virkning for finansåret 2027.

§ 4.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

L 2 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsbrev, høringsliste og forslag, fra finansministeren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget har til formål at fastsætte konkrete niveauer for udgiftslofter

for stat, kommuner og regioner for finansåret 2027, jf. budgetlovens § 6, stk.

1. Danmarks økonomiske politik tilrettelægges overordnet efter, at de of-

fentlige finanser holdes inden for de grænser, der følger af budgetloven og

EU-bestemmelser. For at understøtte, at udgifterne holder sig inden for det

planlagte, er der indført et udgiftspolitisk styringssystem, hvormed der fast-

sættes årlige udgiftslofter for henholdsvis stat, kommuner og regioner. Lov-

forslaget afspejler udgiftslofter, der er i overensstemmelse med regeringens

2030-planforløb, der afspejler de finanspolitiske rammer frem mod 2030 og

de politiske prioriteringer på forslag til finanslov for finansåret 2024 mv.

2. Lovforslagets baggrund

Det følger af budgetloven, at finansministeren årligt fremsætter et forslag til

lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for det

fjerde af de følgende finansår samtidigt med forslaget til finanslov. Fastsæt-

telsen af udgiftslofterne for det nye fjerdeår, 2027, sker med henblik på at

skabe klarhed om de økonomiske rammer, som ligger til grund for budget-

teringen af forslagene til finanslovene for finansårene 2024 til 2027.

Et udgiftsloft angives som et beløb opgjort i milliarder kroner med én deci-

mal. Udgiftslofterne skal overholdes af stat, kommuner og regioner hver

især og må ikke overskrides med henvisning til en samlet overholdelse af

summen af udgiftslofterne for de tre sektorer til sammen.

Nærværende lovforslag bygger på en ny makroøkonomisk fremskrivning,

der indeholder de finanspolitiske rammer i regeringens 2030-planforløb. De

konkrete forudsætninger for den mellemfristede fremskrivning, der ligger

til grund for loftsfastsættelsen, er beskrevet i

2030-planforløb: Grundlag for

udgiftslofter 2027,

der findes på Finansministeriets hjemmeside til under-

støttelse af Folketingets behandling af lovforslaget.

3. Fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret

2027

L 2 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsbrev, høringsliste og forslag, fra finansministeren

UDKAST

3.1. Gældende ret

Det følger af budgetlovens § 6, stk. 1, at finansministeren samtidig med for-

slaget til finanslov kan fremsætte et forslag til lov om fastsættelse af udgifts-

lofter for stat, kommuner og regioner for det fjerde af de følgende finansår.

Udgiftslofterne fastsætter en øvre grænse for nærmere bestemte faktiske ud-

gifter i finansåret, jf. budgetlovens § 5, stk. 2.

3.2. Finansministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Udgiftslofterne for 2027 fastsættes med afsæt i den forudsatte udgiftsudvik-

ling i en fremskrivning af dansk økonomi, hvor de årlige strukturelle offent-

lige underskud højst må udgøre 1,0 pct. af BNP, og hvor de mellemfristede

mål for den offentlige saldo og holdbarhedsindikatoren er opfyldt. Frem-

skrivningen er udelukkende baseret på reformer og initiativer, der er fundet

flertal for i Folketinget. Udgiftslofterne for 2027 er på den baggrund fastsat

i overensstemmelse med det samfundsøkonomiske forløb og de finanspoli-

tiske rammer i regeringens 2030-planforløb,

jf. 2030-planforløb: Grundlag

for udgiftslofter 2027.

Der fastsættes i § 1 overordnet tre separate udgiftslofter for henholdsvis stat,

kommuner og regioner. Det statslige udgiftsloft er opdelt i to dellofter for

henholdsvis driftsudgifter og indkomstoverførsler. Det kommunale udgifts-

loft er en øvre grænse for de kommunale nettodriftsudgifter til service, mens

det regionale udgiftsloft er opdelt i to dellofter for henholdsvis sundheds-

området og de regionale udviklingsopgaver.

3.2.1. Fastsættelse af udgiftsloft for staten

Fastsættelsen af det statslige delloft for driftsudgifter følger samme princip-

per som ved fastsættelsen af udgiftslofterne for 2014-26. Det statslige del-

loft for driftsudgifter er på den baggrund fastlagt med udgangspunkt i de

budgetterede udgifter under det statslige delloft for driftsudgifter i 2024, den

årlige vækst i råderummet, udviklingen i bidragene til EU og øvrige over-

førsler til udlandet samt fremskrivning af udgifterne til forskning og udvik-

ling mv. Det statslige delloft for driftsudgifter udgør 288,3 mia. kr.

L 2 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsbrev, høringsliste og forslag, fra finansministeren

UDKAST

Tabel 1

Udgiftslofter for staten for finansåret 2027

Mia. kr. (2024 pris- og lønniveau)

Statsligt delloft for driftsudgifter

Statsligt delloft for indkomstoverførsler

2027

288,3

315,6

Det er lagt til grund, at det finanspolitiske råderum som udgangspunkt pla-

ceres under det statslige delloft for driftsudgifter. Prioriteringen og fordelin-

gen mellem det statslige og de kommunale og regionale udgiftslofter vil i

henhold til budgetloven kunne justeres løbende i forbindelse med det årlige

bloktilskudsaktstykke, jf. budgetlovens § 8, stk. 1.

Det statslige delloft for indkomstoverførsler omfatter ikke-ledighedsrelate-

rede indkomstoverførsler og omfatter blandt andet udgifter til folkepension,

førtidspension, efterløn og SU samt visse lovbundne driftsudgifter i forbin-

delse med beskæftigelsesindsatsen, jf. budgetlovens § 9, stk. 4.

Det statslige delloft for indkomstoverførsler er fastsat med afsæt i den for-

udsatte udvikling i de ikke-ledighedsrelaterede indkomstoverførsler i den

mellemfristede fremskrivning. Selve loftsfastsættelsen tager udgangspunkt

i budgetteringen af udgifterne på de konkrete finanslovskonti for det tredje

budgetoverslagsår (BO3-året) på forslag til finanslov for finansåret 2024.

Det statslige delloft for indkomstoverførsler afspejler også, at der tages

højde for en udsvingsbuffer på 1 pct. af de budgetterede udgifter under det

statslige delloft for indkomstoverførsler, svarende til 3,1 mia. kr. Udsvings-

bufferen udgør en sikkerhedsmargin til håndtering af eventuelle statslige

merudgifter til indkomstoverførsler omfattet af det statslige delloft for ind-

komstoverførsler. Det statslige delloft for indkomstoverførsler opgøres til

315,6 mia. kr. i 2027, jf. tabel 1.

De konkrete beregningsforudsætninger er dokumenteret i Notat om fastsæt-

telse af udgiftslofter for 2027, der er offentliggjort på Finansministeriets

hjemmeside.

3.2.1.1. Afgrænsning af de statslige dellofter

Det statslige delloft for driftsudgifter er en øvre grænse for bl.a. de statslige

nettodriftsudgifter, jf. budgetlovens § 9, stk. 2.

Delloftet for driftsudgifter er afgrænset med udgangspunkt i den afgræsning

af delloftet, der fremgår af bemærkningerne til budgetlovens § 9, stk. 2, jf.

Folketingstidende 2011-12, A, L 174 som fremsat, side 15-16. I forlængelse

L 2 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsbrev, høringsliste og forslag, fra finansministeren

UDKAST

heraf er der lagt yderligere præciserende forudsætninger om afgrænsning af

delloftet til grund for fastsættelsen af delloftet. Det er med lovforslaget så-

ledes forudsat, at det statslige delloft for driftsudgifter indeholder følgende

typer af udgifter:

Befordringstilskud i tilfælde, hvor tilskuddet ydes som driftstilskud

til en virksomhed. Undtaget er befordringstilskud, der har karakter

af et indkomstsupplerende tilskud og ydes på baggrund af et indivi-

duelt retskrav, selvom tilskuddet gives til f.eks. en virksomhed.

Denne type tilskud indgår under det statslige delloft for indkomst-

overførsler.

Engangstilskud til udlændinge som led i repatriering.

Rammestyrede indkomstoverførsler, hvor der ikke er et lovfastsat

retskrav til ydelsen. Det gælder f.eks. livslange ydelser under Kul-

turministeriets område.

Indkomsterstattende eller indkomstsupplerende erstatninger, der

ydes af staten i egenskab af arbejdsgiver, indgår ikke under dellof-

tet for indkomstoverførsler, men som en driftsudgift under delloftet

for driftsudgifter.

Det er i lovforslaget endvidere forudsat, at det statslige delloft for driftsud-

gifter som udgangspunkt ikke omfatter udgifter til tilskud i tilfælde, hvor

der er tale om tilskud til anlægsprojekter. Det omfatter bl.a. statens ydelses-

støtte til alment nybyggeri samt udgifter og indtægter, der er knyttet direkte

hertil, herunder bl.a. ungdomsboligbidrag, tilskud til opførelse af service-

arealer i forbindelse med ældreboliger og Landsbyggefondens bidrag til fi-

nansiering af alment nybyggeri. Hertil er hensættelser knyttet til oven-

nævnte udgifter og indtægter ikke omfattet af det statslige delloft for drifts-

udgifter. Hensættelser knyttet til tidligere støtteordninger, hvor der ikke kan

gives nye tilsagn, vedrørende almene boliger, støtte til andelsboliger, byfor-

nyelse mv. er desuden uden for det statslige delloft for driftsudgifter.

Endvidere er det forudsat, at tilskud til EU, der vedrører viderebetalinger af

indtægter fra told og afgifter, ikke indgår under delloftet for driftsudgifter.

Det er ligeledes forudsat, at det statslige delloft for driftsudgifter ikke om-

fatter udgifter til grundtilskud for flygtninge og familiesammenførte udlæn-

dinge i den 3-årige introduktionsperiode fastsat i henhold til lov om integra-

tion af udlændinge i Danmark samt driftsudgifter til aktivering mv. af per-

soner, der modtager en indkomstoverførsel. Driftsudgifter til aktivering mv.

af ydelsesmodtagere betragtes som lovbundne driftsudgifter i forbindelse

med beskæftigelsesindsatsen under det statslige delloft for indkomstover-

førsler.

L 2 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsbrev, høringsliste og forslag, fra finansministeren

UDKAST

Det statslige delloft for indkomstoverførsler udgør i henhold til budgetlo-

vens § 9, stk. 4, en øvre grænse for de statslige udgifter i året til indkomst-

overførsler mv., herunder lovbundne udgifter i forbindelse med beskæfti-

gelsesindsatsen. Undtaget herfra er dog udgifter til ledighedsrelaterede ind-

komstoverførsler mv., herunder løntilskud og lovbundne driftsudgifter ved

aktivering af modtagere af ledighedsrelaterede indkomstoverførsler, jf. bud-

getlovens § 9, stk. 5.

Det er forudsat, at det statslige delloft for indkomstoverførsler ikke omfatter

bevillinger, der udelukkende dækker løntilskud og lovbundne driftsudgifter

ved aktivering af kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere. I de til-

fælde, hvor der er tale om et samlet tilskud, der ikke alene vedrører udgifter

til aktivering af modtagere af ledighedsrelaterede indkomstoverførsler, men

også eksempelvis udgifter til efteruddannelse af og løntabsgodtgørelse til

beskæftigede, er bevillingen under det statslige delloft for indkomstover-

førsler. Herunder hører f.eks. udgifter til jobrotationsordninger på Beskæf-

tigelsesministeriets område. Ligeledes er f.eks. bevillingerne til mentorer,

befordringsgodtgørelse og hjælpemidler på Beskæftigelsesministeriets om-

råde under det statslige delloft for indkomstoverførsler, da bevillingerne

ikke udelukkende dækker udgifter vedrørende kontanthjælpsmodtagere og

dagpengemodtagere.

3.2.2. Fastsættelse af udgiftsloft for kommunerne

Det kommunale udgiftsloft er en øvre grænse for de kommunale nettodrifts-

udgifter til service i finansåret. Det kommunale udgiftsloft for 2027 udgør

305,4 mia. kr.

Tabel 2

Udgiftsloft for kommuner for finansåret 2027

Mia kr. (2024 pris- og lønniveau)

Kommunalt loft for serviceudgifter

2027

305,4

Det kommunale udgiftsloft for 2027 er fastsat med udgangspunkt i det kom-

munale udgiftsloft i 2024 som fastsat på finanslovforslaget for 2024.

Ved de kommunale nettodriftsudgifter til service forstås de kommunale net-

todriftsudgifter fratrukket udgifter vedrørende forsyningsvirksomheder, ud-

gifter vedrørende almene ældreboliger, udgifter til aktivitetsbestemt medfi-

nansiering af regionernes sundhedsvæsen samt udgifter til overførsler og

budgetgaranterede områder, jf. Folketingstidende 2011-12, A, L 174 som

L 2 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsbrev, høringsliste og forslag, fra finansministeren

UDKAST

fremsat, side 20. De kommunale nettodriftsudgifter til service omfatter de

samlede nettodriftsudgifter på det specialiserede socialområde opgjort eks-

klusive indtægter fra den centrale refusionsordning for særligt dyre enkelt-

sager.

3.2.3. Fastsættelse af udgiftsloft for regionerne

Det regionale udgiftsloft består efter budgetlovens § 11, stk. 1, af to sær-

skilte dellofter for henholdsvis sundhedsområdet og de regionale udvik-

lingsopgaver og udgør en øvre grænse for de regionale nettodriftsudgifter

på de to områder, jf. budgetlovens § 11, stk. 2 og 3. Der kan ikke prioriteres

på tværs af de to områder. Det regionale delloft for sundhedsudgifter for

2027 udgør 136,2 mia. kr., mens det regionale delloft for udviklingsopgaver

for 2027 udgør 3,0 mia. kr.

Tabel 3

Udgiftsloft for regioner for finansåret 2027

Mia kr. (2024 pris- og lønniveau)

Delloft for sundhedsområdet

Delloft for regionale udviklingsopgaver

2027

136,2

3,0

Delloftet for sundhedsområdet for 2027 er fastsat med udgangspunkt i del-

loftet for sundhedsområdet i 2024 som fastsat på finanslovforslaget for

2024.

Delloftet omfatter i henhold til budgetlovens § 11, stk. 2, de regionale net-

todriftsudgifter til sundhedsområdet og udgifter til medicintilskud på hoved-

konto 1 i henhold til den autoriserede regionale kontoplan i Budget- og regn-

skabssystem for regioner med tillæg af en forholdsmæssig andel af fælles-

udgifter (nettodriftsudgifter) til administration mv. fra hovedkonto 4 og eks-

klusiv en forholdsmæssig andel af renter mv. fra hovedkonto 5. Nettodrifts-

udgifterne omfatter driftsudgifter fratrukket driftsindtægter, som skal opfø-

res på henholdsvis driftskonto og statsrefusionskonto i henhold til den auto-

riserede regionale kontoplan. Udgifter til medicintilskud omfatter udgifter,

der skal opføres som medicin i henhold til funktion 1.20.12 i den autorise-

rede regionale kontoplan. Delloftet omfatter dermed bl.a. hele sygehusom-

rådet, medicintilskud og de praktiserende læger og speciallæger.

Delloftet for det regionale udviklingsområde for 2027 er tilsvarende fastsat

med udgangspunkt i delloftet for det regionale udviklingsområde i 2024 som

fastsat på finanslovforslaget for 2024.

L 2 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsbrev, høringsliste og forslag, fra finansministeren

UDKAST

Delloftet omfatter i henhold til budgetlovens § 11, stk. 3, de regionale net-

todriftsudgifter til regional udvikling på hovedkonto 3 i henhold til den au-

toriserede regionale kontoplan med tillæg af en forholdsmæssig andel af

fællesudgifter (nettodriftsudgifter) til administration mv. fra hovedkonto 4

og eksklusiv en forholdsmæssig andel af renter mv. fra hovedkonto 5. Net-

todriftsudgifterne omfatter driftsudgifter fratrukket driftsindtægter, som

skal opføres på driftskonto og statsrefusionskonto i henhold til den autori-

serede regionale kontoplan. Delloftet omfatter dermed bl.a. tilskud til kol-

lektiv trafik og regionernes indsats på miljøområdet.

3.2.4. Øvrige forhold

Udgiftslofterne kan reguleres bl.a. som følge af ændret udgifts- eller opga-

vefordeling samt pris- og lønregulering eller lignende tekniske korrektioner,

jf. budgetlovens § 8.

3.2.4.1. Omfordeling mellem det statslige delloft for driftsudgifter og det

statslige delloft for indkomstoverførsler

I henhold til budgetlovens § 8 kan finansministeren i en række tilfælde ad-

ministrativt ændre på de fastsatte udgiftslofter. Det gælder f.eks. i ændring

af fordelingen af lofterne mellem de tre sektorer (staten, regioner og kom-

muner) i forbindelse med det årlige bloktilskudsaktstykke samt tekniske ju-

steringer, herunder ændrede pris- og lønskøn.

Bestemmelsen i lovforslagets § 2, stk. 1, fastsætter i forlængelse heraf, at

finansministeren administrativt kan foretage en omprioritering mellem de to

statslige dellofter, såfremt der er tale om permanente ændringer i fordelin-

gen af udgifter under de to dellofter.

Ved permanente ændringer forstås bl.a. ændringer som følge af udmøntning

af reserver, der er placeret under det statslige delloft for driftsudgifter, samt

ændringer som følge af diskretionære tiltag, der ændrer udgiftsfordelingen

mellem de to dellofter.

Det er ikke muligt at omprioritere den afsatte udsvingsbuffer under delloftet

for indkomstoverførsler til delloftet for driftsudgifter, jf. bemærkningerne

til budgetlovens § 9, stk. 4, jf. Folketingstidende 2011-12, A, L 174 som

fremsat, side 18.

Endvidere vil bestemmelsen i lovforslagets § 2, stk. 2, fastsætte, at finans-

ministeren orienterer Folketingets Finansudvalg om ændringer i fordelingen

L 2 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsbrev, høringsliste og forslag, fra finansministeren

UDKAST

mellem det statslige delloft for driftsudgifter og det statslige delloft for ind-

komstoverførsler og offentliggør oplysninger herom på Finansministeriets

hjemmeside.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser eller implementerings-

konsekvenser for det offentlige. Principperne for digitaliseringsklar lovgiv-

ning er ikke relevante for dette lovforslag.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for

erhvervslivet mv.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Lovforslaget er sendt i høring med frist den 16. oktober 2023 hos følgende

myndigheder, organisationer mv.: Danmarks Nationalbank, Danske Regio-

ner, Formandskabet for De Økonomiske Råd, KL og Rigsrevisionen.

Positive konsekvenser /

mindreudgifter

(hvis ja, angiv om-

fang/Hvis nej, anfør

»Ingen«)

Økonomiske konse- Ingen

kvenser for stat, kom-

muner og regioner

11. Sammenfattende

skema

Negative konsekven-

ser / merudgifter

(hvis ja, angiv om-

fang/ Hvis nej, anfør

»Ingen«)

Ingen

L 2 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsbrev, høringsliste og forslag, fra finansministeren

UDKAST

Implementeringskon-

sekvenser for stat,

kommuner og regioner

Økonomiske konse-

kvenser for erhvervsli-

vet

Administrative konse-

kvenser for erhvervsli-

vet

Administrative konse-

kvenser for borgerne

Klimamæssige konse-

kvenser

Miljø- og naturmæs-

sige konsekvenser

Ingen

indeholder

ingen

EU-retlige

Nej

Forholdet til EU-retten Lovforslaget

aspekter.

Er i strid med de fem

principper for imple-

mentering af erhvervs-

rettet

EU-regule-

ring/Går videre end

minimumskrav i EU-

regulering (sæt X)

L 2 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsbrev, høringsliste og forslag, fra finansministeren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det følger af budgetlovens § 6, stk. 1, at finansministeren samtidig med for-

slaget til finanslov kan fremsætte et forslag til lov om fastsættelse af udgifts-

lofter for stat, kommuner og regioner for det fjerde af de følgende finansår.

Det foreslås i

§ 1, stk. 1,

at det statslige udgiftsloft for finansåret 2027 fast-

sættes til 603,9 mia. kr., hvoraf det statslige delloft for driftsudgifter udgør

288,3 mia. kr., og det statslige delloft for indkomstoverførsler udgør 315,6

mia. kr.

Den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 1, vil medføre, at det statslige ud-

giftsloft udgør 603,9 mia. kr., at det statslige delloft for driftsudgifter udgør

288,3 mia. kr., og at det statslige delloft for indkomstoverførsler udgør 315,6

mia. kr. for finansåret 2027.

Det foreslås i

§ 1, stk. 2,

at det kommunale udgiftsloft for finansåret 2027

fastsættes til 305,4 mia. kr.

Den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 2, vil medføre, at det kommunale

udgiftsloft udgør 305,4 mia. kr. for finansåret 2027.

Det foreslås i

§ 1, stk. 3,

at det regionale udgiftsloft for finansåret 2027 fast-

sættes til 139,2 mia. kr., hvoraf det regionale delloft for sundhedsområdet

udgør 136,2 mia. kr., og det regionale delloft for de regionale udviklingsop-

gaver udgør 3,0 mia. kr.

Den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 3, vil medføre, at det regionale ud-

giftsloft udgør 139,2 mia. kr., det regionale delloft for sundhedsområdet ud-

gør 136,2 mia. kr., og at det regionale delloft for de regionale udviklingsop-

gaver udgør 3,0 mia. kr. for finansåret 2027.

De foreslåede bestemmelser i stk. 1-3 skal ses i sammenhæng med budget-

lovens § 6, stk. 1, hvoraf det følger, at finansministeren samtidigt med for-

slaget til finanslov kan fremsætte et forslag til lov om fastsættelse af udgifts-

lofter for stat, kommuner og regioner for det fjerde af de følgende finansår,

som er 2027. For nuværende findes der ikke fastsatte udgiftslofter for det

nye fjerdeår, 2027.

L 2 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsbrev, høringsliste og forslag, fra finansministeren

UDKAST

Der kan i øvrigt henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit

3.1-3.2.3.

Til § 2

Det foreslås i

§ 2, stk. 1,

at finansministeren uanset lovforslagets § 1 kan

foretage en omfordeling mellem det statslige delloft for driftsudgifter og det

statslige delloft for indkomstoverførsler for finansåret 2027, i det omfang

det er begrundet i permanente ændringer i fordelingen af udgifter omfattet

af det statslige delloft for driftsudgifter og det statslige delloft for indkomst-

overførsler.

Den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 1, vil medføre, at finansministeren

kan foretage en omfordeling mellem det statslige delloft for driftsudgifter

og det statslige delloft for indkomstoverførsler for finansåret 2027.

Det foreslås i

§ 2, stk. 2,

at finansministeren orienterer Folketingets Finans-

udvalg om omfordelinger mellem det statslige delloft for driftsudgifter og

det statslige delloft for indkomstoverførsler og offentliggør oplysninger

herom på Finansministeriets hjemmeside.

Den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 2, vil medføre, at finansministeren

orienterer Folketingets Finansudvalg om omfordelinger mellem det statslige

delloft for driftsudgifter og det statslige delloft for indkomstoverførsler og

offentliggør oplysninger herom på Finansministeriets hjemmeside.

Der kan i øvrigt henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt.

32.4.1.

Til § 3

Det foreslås i

§ 3, stk. 1,

at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen

i Lovtidende.

Den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 1, vil medføre, at loven træder i kraft

dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Baggrunden for ikrafttrædelsesbestemmelsen er, at finansministeren ifølge

budgetlovens § 7, stk. 2, lægger de gældende udgiftslofter for 2024-2026

samt forslaget til udgiftslofter for det nye fjerdeår, 2027, til grund for bud-

getteringen af forslagene til finanslove for finansårene 2024 til 2027. Såle-

des fastsættes udgiftslofter i det pågældende år svarende til finansåret 2027

i finanslovsforslaget.

L 2 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsbrev, høringsliste og forslag, fra finansministeren

UDKAST

Det foreslås i

§ 3, stk. 2,

at loven har virkning for finansåret 2027.

Den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 2, vil medføre, at loven har virkning

for finansåret 2027.

Det er således nødvendigt, at den foreslåede lov træder i kraft samtidig med

finansloven for 2024, så de på finansloven indeholdte udgiftslofter svarer til

de gældende udgiftslofter for den fireårige periode, jf. bemærkningerne til

den foreslåede § 3, stk. 1.

Til § 4

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.