Finansudvalget 2023-24
L 191
Offentligt
2912975_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Dato
1. oktober 2024
Bilag
Sag
24/39862
Enhed
AFRPOL
FIU L 191 – endeligt svar på spørgsmål 62 fra Trine Pertou Mach (EL)
stillet den 19. september 2024 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
På § 06.39.03.13 Strategiske neksus indsatser var der på finansloven for 2024 afsat
275 mio. kr., ligesom der var foretaget fremskrivning med samme beløb for hvert af
de følgende tre år. På forslaget til finanslov for 2025 er der afsat 175 mio. kr., og
der synes ikke at være lagt op til bevilling på kontoen de følgende år. Vil ministeren
redegøre for baggrunden for denne nedskæring og tilsyneladende udfasning?
Svar
Danmark arbejder for at koble vores humanitære indsatser med den langsigtede
udviklingsbistand. Det gør vi bl.a. ved at styrke befolkningers modstandsdygtighed
og evne til selvforsørgelse i klimasårbare og humanitære kontekster. Det går på
tværs af en række indsatser under udviklingsbistanden.
På finanslovsforslaget for 2025 er der foretaget en fokusering af budgetteringen
under konto §06.39.03.13, idet nogle neksusindsatser i højere grad vil blive
prioriteret inden for det bilaterale udviklingssamarbejde. Denne omprioritering af
midler sker også i erkendelse af, at vi ikke nødvendigvis får bedre resultater ved at
lave separate budgetlinjer og –aftaler, men snarere når vi laver sammenkobling
mellem humanitære indsatser og klimarelaterede udfordringer i vores langsigtede
bilaterale udviklingssamarbejder.
Det forventer vi eksempelvis som en del af vores kommende udviklingsengagement
i Etiopien, hvor klimaforandringerne forstærker ustabilitet og humanitære kriser i
landet. Et af prioritetsområderne i vores samarbejde er således indsatser målrettet
internt fordrevne og flygtninges modstandskraft og tilpasning til
klimaforandringerne.
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33
E-mail:
[email protected]
Web: UM.dk
1/2
L 191 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om Strategiske neksus indsatser
Verden udfordres desværre fortsat af store humanitære behov som følge af bl.a.
krige og væbnede konflikter, klimaforandringer, og økonomisk ustabilitet. Derfor
fastholder vi samtidig et markant bidrag til akutte og langvarige kriser.
Med venlig hilsen
Lars Løkke Rasmussen
2/2